1086 Universitetet 1891—1892. Anledning. Om disse Fester samt om Elers' Kollegiums 200 Aars Jubilæum er foran Side 892—97 givet en udførlig Beretning. VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbibliotheket i 1891—92. (Overbibliothekar S. Birket Smith.) Bibliotheket var i det akademiske Aar 1891—92 aabent for Publikum i 267 Dage. Udlaan fandt dog kun Sted i 263 Dage, idet det som sæd- vanlig standsede nogle Dage før Julen. Der udlaantes 20701 Bind (mod 17121 Laanebeviser), medens der i Læsesalen fremtoges 22133 Bind til 11061 Besøgende. I det Hele har der saaledes i Aarets Løb til Publikums Brug været fremtaget 42834 Bind. Over Benyttelsen af det i Læsesalen opstillede, betydelig forøgede Haandbibliothek har der efter Sagens Natur ikke kunnet føres Regnskab. Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller Forholdet sig, som det vil sés af følgende Oversigt: Læsesalen. Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne Bind. September..................................26 1219 2416 Oktober....................................27 1259 2239 November..................................24 1197 2214 December...................20 749 1592 Januar........................................24 797 1690 Februar............................25 1196 2286 Marts..........................................27 1175 1900 April..........................................20 730 1249 Maj..............................................23 871 1478 Juni...................... 17 634 1399 Juli............................................7 251 704 August........................................27 983 2966 Udla an et. Dagenes Antal. Laanebeviser. Fremtagne Bind. September..................................26 1782 2100 Oktober......................................27 1794 2093 November..................................24 1635 1936 December..................................16 870 1024 Januar........................................24 1627 1982 Februar....................25 1761 2076 Marts..........................................27 1790 2116 April..........................................20 1412 1692 Maj..............................................23 1461 2030 Juni..............................17 1239 1545 Juli...................... 7 / 417 499 August.....................................27 . ■*< 1333 1608 Videnskabelige Samling-er. 1087 — Bogsamlingen forogedes som sædvanlig dels gjennem den befalede Aflevering af dansk Litteratur, dels gjennem Indkjøb, Udvexling med frem- mede Universiteter og andre lærde Institutioner, samt Gaver. Af de sidste kan særlig fremhæves en stor Mængde, mest lærde periodiske Skrifter, af- givne til Bibliotheket af det kgl. danske Videnskabernes Selskab, i Liglied med, hvad der i en længere Aårrække har fundet Sted. Desuden modtog Bibliotheket Gaver fra følgende Institutioner, Redak- tioner og Enkeltmænd: Udenrigsministeriet, Justitsministeriet, Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet, det lægevidenskabelige Fakultet, Søkort-Arkivet, Artilleri- staben, det store kongelige Bibliothek, Kjøbenhavns Politi, Kunstakademiet, det krigsvidenskabelige Selskab, det kgl. nordiske Oldskriftselskab, det kgl. danske geografiske Selskab, det philologisk-historiske Samfund, Redaktionen af Nordisk Tidsskrift for Filologi, Cæciliaforeningen, Forlagsbureauet, den almindelige Brandforsikring for Landbygninger, den kgl. norske Regjering, det statistiske Centralbureau i Christiania, Universitetsbibliotheket og Uni- versitetsobservatoriet i Christiania, den norske historiske Kildeskriftkommission, det kgl. norske Videnskabers Selskab, den norske Nordhavs-Expeditions Udgiver-Komité, den kgl. svenske Regjering, Vetenskaps-Akademien i Upsala, Redaktionen af Nordiskt medicinskt Arkiv, Generalbestyrelsen for det kgl. Bibliothek i Berlin, det kgl. sachsiske statistiske Bureau, der Verein fiir Gescliichte und Alterthumskunde von Erfurt, der Verein fiir mecklenburgische Gescliichte und Alterthumskunde, Fraenckelsche Stiftung (Breslau), den kgl. nederlandske Regjering, Universitetet i Leiden, India Office (Lundon), tlie Royal Asiatic Society, tlie Clinical Society of London, tlie Pathological Society of London, tlie Society for inquiring into tlie Zoroastrian Religion, Universitetet i Edinburgh, den kgl. italienske Regjering, rAcadémie imp. des sciences de St. Pétersbourg, die gelehrte Estnische Gesellscliaft zu Dor- pat, die Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitat Dorpat, det finske Litteraturselskab, Sållskapet for Finlands Geografi, l'Institut de patliologie et de bactériologie de Bucarest, tlie Government of Madras, tlie Geological and Natural History Survey of Canada, tlie Surgeon General (U. S. Anny), tlie Department of Agriculture (Washington), the Sinithsonian Institution, the Harvard Medical School Association, the Cornell University and Li- brary, the Yale University, Universiteterne i Nebraska og Californien, Na- tionalbibliotlieket i Buenos Aires, the Public Library etc. ol Victoria. Dr. jur. V. Bentzon, Professor Jul. Bergbohm (Gries), Docent Dr. Boas, Professor A. Boener (Wien), Stud. mag. H. Borries, Justitsraad Dr. pliil. Chr. Bruun, Docent J. Brynildsen (Christiania), Dr. med J. Carlsen, Kieds- læge Kr. Carøe, Cand. mag. J. Clausen, Professor Deuntzer, Obseivatoiie- Bestyrer W. Doberck (Hongkong), Friherre L. F. v. Eberstein (Berlin), Pro- fessor Falbe Hansen, Folketingsmand F. Falkenstjerne, Professor Dr. V. Fausbøll, Hr. A. Fortmann, Banechef W4 Fridericia, Polytekniker F. R. Fnis, D'Hrr. Gehe & Co (Dresden), Hr. v. Gerbel-Embach (Dresden), Hs. Excel. Kultusminister Dr. jur. Goos, Professor M. J. de Goeje (Leiden), Boghandler E. Hagerup, Justitsraad J. Hannovers Arvinger, Hr. Emanuel Hansen (St. Petersburg), Professor P. Hansen, Højesteretsadvokat A. Hindenbuig. kg. I 14: Universitetets Aarbog. 1088 Universitetet 1891—1892. Hofboghandler Chr. Høst, Distriktslæge Y. Ingerslev (Præstø), Cand. phil. N. Jacobsen, Cand. tlieol. Will. Jacobsen, Cand. mag. O. Jensen, Godsejer L. Jørgensen (Søllestedgaard), Boghandler AV. G. Korn (Breslau), Gehejme- etatsraad, Hr. jur. A. F. Krieger, Gymnasiallærer Dr. Fr. Kurze (Stralsund), Grev C. Landberg (Cairo), Biblioteksassistent Hr. S. Larsen, Professor Hr. jur. Jul. Lassen, Hr. A. Legrelle (Gand), Boghandler I). Lehmann, Professor K. G. Leinberg (Finland), Hr. E. Lemoine (Paris), Hr. A. V. Ljungman (Varekib, Hr. C. F. Mac Honald (New York), Stud. mag. M. Mackeprang, Hr. B. Mejborg, Hr. P. Montt (Washington), Grosserer Frederik Møller, Bibliothekar E. W. B. Nicholson (Oxford), Professor C. Nyrop, Redaktør E. Ortved (Christiania), Redaktør Al. Petersen-Studnitz, Hr med. H. Philipsen, Professor F. Prusik (Prag), Underdirektør ved Orlogsværftet A. H. M. Ras- mussen, Cand. polyt. N. H. Rasmussen, Boghandler Reitzel, Stiftsprovst Hr. theol. C. Rothe, Professor Hr. jur. Will. Scharling, Papirhandler Schneider, Boghandler Magnus A. Schultz (Aalborg), Distriktsforstander G. Sibbern, Hr. phil. O. Siesbye, Rabbiner 1). Simonsen, Etatsraad Japetus Steenstrup, Generalauditør H. C. Steffensen, Professor G. Stephens, Postinspektør Chr. Svendsen, Hr. P. Søller, Boet efter Kammerherreinde Sophie Tetens, Premier- lieutenant L. V. Thomsen, Pastor H. Thrap (Christiania), Professor Hr. jur. Torp, Cand. mag. Gerson Trier, Folkethingsmand H. Trier, Musikhandler C. Warmuth (Christiania), Professor H. Westergaard, Fuldmægtig A. R. Win- ther, Boghandler Wroblewski. — Blandt de i den forrige Aarsberetning omtalte Foranstaltninger, der stod i Forbindelse med Indretningen og Benyttelsen af Bibliothekets nye Læsesal, burde have været nævnet, at jeg under 27de Maj 1891 foreslog at forøge de underordnede Funktionærers Antal ved Ansættelsen af en fast Garderobebetjent og et Bud ved Læsesalen, med Lønninger paa henholdsvis 480 og 770 Kr. for 4 Timers daglig Tjeneste. Forslaget anbefaledes af Konsistorium, optoges af Ministeriet og vedtoges af Rigsdagen endnu i Sam- lingen 1891—92. — I Skrivelse af 13de Oktober 1891 forlangte Ministeriet at høre mine Yttringer om en Indstilling fra Rigsarkivaren, som gik ud paa, at der maatte blive truffet Foranstaltninger til Sikring af, at de Exemplarer af Landets Aviser, som afgaves til de offentlige Bibliotheker og Provinsarkiverne, bløve trykte paa behørigt Papir. Skjønt ogsaa jeg maatte nære stor Be- tænkelighed ved Beskaffenheden af det paagjældende Papir, mente jeg dog, at Rigsarkivarens Frygt for alle Avisers totale Tilintetgjøreise i en nær Fremtid maaske var noget overdreven, og udtalte, at det utvivlsomt under alle Om- stændigheder vilde van-e forbundet med de største Vanskeligheder ad Lov- givningens eller Administrationens Vej at faae truffet Foranstaltninger til at tilvejebringe bedre Forhold paa det nævnte Omraade. For en enkelt Avisgrup- pes Vedkommende — den i det Ferslewske Etablissement trykte — antog jeg dog, at der maatte kunne udrettes Noget ved en privat Henvendelse fra Ministeriet til vedkommende Udgiver, og jeg mente saa meget mere at burde anbefale en saadan Henvendelse, som de Aviser, hvorom der er Tale, tryk- kedes paa et saa ganske ualmindelig slet Papir, at de trods den skaansomste Behandling maatte betragtes som uigjenkaldelig viede til fuldstændig Under- Videnskabelige Samlinger. 1089 gang i den nærmeste Fremtid, hvad der allerede af den Grund var beklageligt, at de jo repræsenterede en fremtrædende aandelig og politisk Retning i vort Nutidsliv. Jeg har Grund til at tro, at Ministeriet virkelig fulgte min An- visning, men uden at det dog førte til noget gunstigt Resultat, idet det viste sig, at Anskaffelsen af særligt Papir til de for Bibliothekerne og Ar- kiverne bestemte Exemplarer (hvormed ogsaa maatte følge særlig Trykning) vilde medføre en saa overordenlig betydelig Udgift, at hverken Udgiveren eller Ministeriet turde paatage sig den. — Da det store kgl. Bibliothek laa i Underhandling om Kjøbet af et Exemplar af Mariette Bey's Værk: Les Papyrus égyptiens du Musée de Boulaq, T. 1—3, Paris, 1871 flg., i hvilket Exemplars 1ste Bind der mang- lede 4 Sider, og paa den anden Side Universitetsbibliotheket ejede et kom- plet 1ste Bind af Værket, men derimod ikke 2det og 3die Bind, indstillede jeg til Konsistorium, ifølge en Opfordring fra Justitsraad, Bibliothekar Bruun, at vort 1ste Bind maatte overlades til det store kgl. Bibliothek, soin i senere Aar af sine Doubletter havde skjænket Universitetsbibliotheket talrige og værdifulde Gaver. Ved Skrivelse af 6te November 1891 bifaldt Konsi- storium denne min Indstilling. — I Anledning af en Skrivelse fra Konsistorium til mig af 6te No- vember 1891, hvorider begjæredes en Udtalelse af mig angaaende etforslag fra Rigsarkivaren om, at der med Hensyn til Universitetsbibliothekets Haand- skriftsamling maatte anordnes et lignende Gjennemsyn som det, der i sin Tid foretoges i det store kgl. Bibliothek, og hvorved en stor Række Arkiv- sager blev udskilt og afgivet til Rigsarkivet, ytrede jeg mig under 14de November s. A. som følger: »Ligesaa naturligt og berettiget det er, at Rigsarkivet søger at sup- plere sine Samlinger, ligesaa naturligt er det, at Bibliothekerne saavidt muligt holde igjen paa, hvad de have. Dersom man overhovedet har den Institution kjær, hvis Interesser man er sat til at værne om, gaaer man nødigt med til at berøve den Noget af det, hvorpaa dens Betydning beroer, og naar, som her, Talen er om Sager, der enten ere skjænkede til Bibliotheket under den Forudsætning, at de skulle blive dér for bestandig, eller kjøbte af Bibliothe- ket med maaske ikke ringe pekuniære Ofre, men i begge Tilfælde gjennem en — ofte meget lang — Aarrække opbevarede i Bibliotheket og derved maaske reddede fra Ødelæggelse, maa man finde det lidt haardt at skulle atgive dem til en anden Institution, som i hvert Fald med Hensyn til den ydie Sikkerhed ikke frembyder større Garantier end deres nuværende Opbevarings- sted. Dertil kommer — hvad Justitsraad Bruun (ifølge Rigsarkivarens Skri- velse af 15de November 1886) ogsaa ses at have gjort gjældende tor det stoie kgl. Bibliotheks Vedkommende—, at adskillige af de Haandskriftei, hvoipaa Rigsarkivet kan antages at ville gjøre Krav, ere benyttede i Littexatuien os citerede som værende i Bibliotheket, hvorfor en Overførelse til en anden Insti- tution i det Mindste en Tidlang maa antages at ville medføre en ikke linge Ulempe for de Videnskabsdyrkere, der ville benytte dem. Og endelig kan bemærkes, at hvad der end kan synes at tale for, at alle Arkivalia at en bestemt Art ere samlede paa ét Sted, har det dog baade i Udlånt et o& herhjemme vist sig, at en saadan Centralisation ogsaa kan ha\o sin mis ibc 134* 1090 Universitetet 1891—1892 Side, i a 1 fimes Meraibejdt om 1094 Universitetet 1891 —1892. Formiddagen (til Fremtagelse og Gjenindsættelse af de liver Dag benyttede Bøger). Dog maatte der ganske vist paa lignende Maade gives et Tilskud til Garderobebetjenten, hvis paa Lønningslovforslaget opførte Lønning lige- som de to Assistenters er beregnet efter en daglig Arbejdstid paa 3 Timer. Jeg skal endnu tilføje, at en Udvidelse af Bibliothekets Arbejdstid om Efter- middagen selvfølgelig ogsaa vil medføre forøgede Udgifter til Brændsel og Belysning. Men ligesom disse Udgifter endnu ikke kunne overses, saaledes ville de Bevillinger, der i sin Tid blive nødvendige for at dække dem, jo ogsaa blive at søge paa et andet Lovforslag end det, hvorom her er Tale, og jeg skal derfor her nøjes med i al Almindelighed at hentyde til denne Sag. Idet jeg altsaa sammenfatter det Foregaaende, vil Merudgiften til en Udvidelse af Universitetsbibliothekets Arbejdstid, med den af mig foreslaaede Indskrænkning i Folkethiugsudvalgets Plan, stille sig saaledes. For de tre paa Lønningsforslaget opførte Assistenter, som tænkes at skulle høre til Formiddagsholdet, og som iforvejen have en Arbejdstid paa 4 Timer, vil der, naar der for hver af dem lægges 74 til deres foreslaaede Lønning (2500, 1850 og 1450 Ivr.), blive en Merudgift af ialt 1450 Kr. For de to Assi- stenter, som skulle have Tilsyn med Læsesalen om Eftermiddagen, og hvis paa Lovforslaget opførte Lønning (1200 Kr. for hver) er beregnet efter en daglig Arbejdstid af 4 Timer (3 Timer om Eftermiddagen og 1 Time om Formiddagen til Fremtagelse og Indsættelse af Bøger), vil der for en dag- lig Forøgelse af Arbejdstiden med mindst 2x/2 Time blive en Merudgift af ialt 1500 Kr. Endelig vil der for Garderobebetjentens Vedkommende (opført paa Lønningslovforslaget til en Lønning af 360 Kr.) blive en Merudgift af 240 Kr. Saaledes vil den samlede Merudgift blive ialt 3190 Ivr., hvorved dog maa bemærkes, at jeg i denne Beregning ikke har taget noget Hensyn til den i Lønningslovforslaget begjærede yderligere Forhøjelse af Assistance- summen paa 1500 Kr. Det vil ligeledes fremgaa af det Foregaaende, at jeg i hele min Udvikling ikke har taget nogetsomhelst Hensyn til mit eget eller Underbibliotheka- rernes Forhold til den foreslaaede Forøgelse af Arbejdstiden. Det er dog en Selvfølge, at den paa mange Maader vilde berøre os stærkt og særlig binde os i en hidtil ukjendt Grad, idet ikke blot Formiddagens Arbejdstid ogsaa for vort Vedkommende vilde blive udvidet med en Time, men den længere Uftermiddagstjeneste vilde kræve et meget forøget Tilsyn fra vor Side. Vi stille ingen nye Fordringer af den Grund, men vi tillade os dog at haabe, at Folketingsudvalget ikke vil overse den her paapegede Omstændighed, naar der bliver Tale om at fastsætte Størrelsen af vor Lønning«. — Da Universitetskvæsturen i de nye Lokaler i Studiestræde vilde faae langt mere Plads til Opstilling af sit Arkiv, end den hidtil havde liavt, ønskede den at faae tilbage en Del Arkivsager, vedrørende Regnskabsvæsenet, som i sin Tid, da Universitetsarkivet henflyttedes til Bibliotheksbygningen, havde faaet en foreløbig Plads i dette Arkiv, efterat de længe havde ligget henstuvede i en af Universitetets Kjældere. Idet jeg ved Skrivelse til Konsistorium af Ilte April 1892 anbefalede denne Tilbagegivelse, benyttede jeg Lejligheden til at foreslaa, at ogsaa nogle andre Regnskabssager, som Videnskabelige Samlinger, 1095 opbevaredes i det egentlige Konsistoriums Arkiv, men som langt mere hørte hjemme i Kvæsturens Arkiv, maatte overlades dette. Der var dog herved kun Tale om Sager fra en nyere Tid (væsentlig det 18de Aarhundrede), og som desuden for en stor Del maatte betragtes som Brudstykker af større Helheder, der iforvejen opbevaredes ved Kvæsturen. Sager fra det 16de og det 17de Aarhundrede insisterede jeg — selv om de i deres Yæsen ikke vare meget forskjellige fra de omtalte — bestemt paa at beholde i Universi- tetsarkivet paa Grund af den Betydning, de havde for Universitetets ældre Historie. Efterat Konsistorium ved Skrivelse af 25de April 1892 havde bifaldet min Indstilling, overlodes følgende Numre af Universitetsarkivet til Kvæsturens Arkiv: Nr. 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 109, 110, 217, 218, 221, 222, 223, 224, 225, 226, 227, 228, 229. Angaaende Indholdet af de fleste af disse Numre kan henvises til den af Kali Rasmussen udarbejdede Registrant over Konsistoriums Arkiv, som er trykt i Kjøbenhavns Universitets Aarbog for 1842, S. 20 fl. — Den Omdannelse af Bibliotliekets Lokaler, hvorved blandt Andet Læse- salen henlagdes til 1ste Sal, og Vestibulen delvis indrettedes til Opbeva- ringsrum for Bøger og til Garderobe, medførte naturligvis betydelig for- øgede Udgifter til Lokalernes Opvarmning, og da disse Udgifter afholdes af samme Konto som Bogindkjøbene, blev det mig en Pligt at søge denne Konto forhøjet med et saa stort Beløb, som den forøgede Brændselsudgift med Rimelighed kunde anslaaes til. Efterat jeg derfor i en Skrivelse af 6te Maj 1892 nærmere havde udviklet Sagen for Konsistorium, anmodede jeg dette om at virke hen til, at der paa Tillægsbevillingsloven for 1892—93 og paa de følgende Aars Finanslove blev bevilget Bibliotheket et Beløb af 750 Kroner aarlig til det angivne Øjemed, og efterat Konsistorium havde bifaldet Forslaget, optoges dette af Ministeriet, og Bevillingen blev derefter given, baade paa Tillægsbevillingsloven for 1892—93 og paa den foreløbige Finanslov for 1893—94. — Under 12te Maj 1892 tilskrev jeg Konsistorium saaledes: »Der har desværre altid vist sig nogen Fugtighed i den nordlige Ende af Bibliotheks- bygningens Stueetage. En Tid lang haabede man, at den vilde fortage sig, naar Bygningen blev ældre, men tværtimod have Forholdene udviklet sig mere og mere til det værre, især efterat Opførelsen al det zoologiske Museums Bygning har bevirket, at den nævnte Del af Bibliotheksbygningen næsten altid ligger i Skygge. Sagen er saa meget betænkeligere, som Bibliotliekets naturhistoriske Afdeling med de mange, overordentlig kostbare Plancheværker netop er opstillet i denne Del af Bygningen. Der er Ira Bibliotliekets Side gjort, hvad der kunde gjøres, for at modarbejde Fugtigheden, dels ved stadig Oplukning af Trækruderne i tørt Vejr, dels ved Aftørring at Skimmelen om Foraaret eller Sommeren, men det har Intet hjulpet, og det ei aabenbart, at der maa træffes mere gjennemgriberi.de Foranstaltninger, hvis man skal haabe at faae Bugt med Ondet. Allerførst maatte man naturligvis søge at faae Rede paa, hvad det er, der fremkalder og vedligeholder Fugtigheden foruden Nærheden af Museet, der dog ikke kan antages at være den eneste Aarsag. Kjælderen under Bibliotheket er vistnok tør, men mulig trænges 1 '3 5 Universitetets Aarbog. 1096 Universitetet 1891 — 1892. der til mere Ventilation i Bibliothekssalen, og maaske har det ogsaa Be- tydning, at Varmeledningen ikke er ført ind i Manuskriptrummet, men standser udenfor dette. Det kunde vel ogsaa tænkes, at Jordbundsforholdene udenfor Bygningen havde nogen Skyld. Jeg har henvendt mig til den nye Byg- ningsinspektør om Sagen, men han mener ikke at være tilstrækkelig sag- kyndig paa dette Omraade til alene at turde foreslaa Noget, og jeg tillader mig derfor at henvende mig til Konsistorium med Anmodning om, at det vil foranledige dette Forhold undersøgt af Teknikere, som baade kunne ud- linde Aarsagerne til Fugtigheden og anvise Midler til at standse den. Det er i Virkeligheden af den allerstørste Betydning for Bibliotlieket, at der gjøres noget Alvorligt i saa Henseende, da man ellers risikerer, at vigtige Dele af Bogsamlingen efterhaanden ganske ødelægges « I Henhold til denne Skrivelse er der da bleven taget en Del Maalinger af Fugtigheden i Bibliotlieket og anstillet andre Undersøgelser, som dog endnu ikke have ført til noget bestemt Resultat. — I Anledning af en Skrivelse fra Konsistorium til mig af 31te Maj 1892, hvori begjæredes en Udtalelse om, hvorvidt Universitetet skulde ind- lade sig paa en Udvexling af Tryksager med det i Neapel værende Institut for Studiet af orientalske Sprog, bemærkede jeg i Skrivelse af 7de Juni, at jeg ikke kjendte Noget til det nævnte Institut, dets Betydning eller Virk- somhed, afsét fra, hvad den herværende italienske Minister havde sagt om Indholdet af 1ste Bind af dets Skrifter, men det turde vel nok antages, at det kunde have Interesse for Universitetsbibliotbeket at komme i Besiddelse af disse Skrifter. Derimod tvivlede jeg rigtignok meget paa, at de danske Universitetsprogrammer og Disputatser kunde have nogen synderlig Interesse for Institutet, først fordi de vare skrevne paa Dansk, og dernæst fordi det jo var saare sjeldent, at noget af disse Skrifter angik orientalske Sprog. Selv om imidlertid Institutet vilde modtage vore Universitetsskrifter som Vederlag for dets egne Skrifter, maatte jeg nære Betænkelighed ved en saadan Ud- vexling, eftersom de meget faa Exemplarer af Programmer og Disputatser, hvorover Universitetsbibliotbeket endnu kunde disponere, uden Tvivl vilde kunne anvendes bedre til Udvexling med nye Universiteter end til Udvex- ling med et Institut, hvis Skrifter mulig kun udkom i Ny og Næ og i hvert Fald maatte tilhøre et temmelig begrænset Omraade. At benytte de enkelte danske Universitetsskrifter, som angik orientalske Sprog, som Bytteobjekter, vilde ikke være heldigere, da Suiterne herved vilde blive defekte, og jeg troede kort sagt ikke at burde tilraade den omtalte Udvexling for Universi- tetets Vedkommende. — Strax efter Lehnsbesidder Baron C. Rosenørn-Lehns Tiltrædelse af Baroniet Guldborgland tilbagekrævede han 4 Pergamenthaandskrifter, som tilhørte Baroniet, men siden 1864 havde været opbevarede i Universitets- bibliotbeket (Haandskriftsamling »Additamenta«, under Numrene 225, 226, 227 og 227 a, 4to). Det var Haandskrifter af Valerius Maximus, Sallust, Rhetorica ad Herennium, og Macer, de virtutibus herbarum. Baronens Kvittering for Modtagelsen er dateret 28de Juli 1892. — Arbejdet med de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paa sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1891—92) Videnskabelige Samlinger. 1097 indsendtes under 1ste Juni 1892 til Ministeriet. Til den alfabetiske Seddel- katalog skreves der i Aarets Løb 4172 Sedler, alle hørende til Afdelingen Theologi, medens der i Fagkatalogen indførtes 6621 Titler, foruden dem, der af Bibliothekets eget Personale indførtes i de allerede færdige Afdelinger. Naar det samlede Antal af indførte Titler i det forløbne Aar var mindre end i tid- ligere Aar, hidrørte dette fra, at Kandidat Bartholin i 6 Uger havde været syg. Af Bibliothekets eget Personale var der desuden arbejdet videre paa den særskilte alfabetiske Katalog over Bibliothekets Samling af udenlandske Doktordisputatser, særlig de medicinske. — Efterat der, som ovenfor omtalt, paa Finansloven for 1892—93 var bevilget et Beløb til Lønning af et Bud ved Læsesalen og en Garderobe- betjent, ansatte jeg fra 1ste April 1892 i den førstnævnte Stilling forhen- værende Typograf Carsten Olsen, som dog igjen den 1ste Juni afløstes af August Magnus Bagger. Som Tilsynshavende ved Garderoben antog jeg Johanne Marcussen, en Datter af Bibliothekets faste Bud. 2. Den botaniske Have 1892. (Professor, Dr. E. Warming.) A. Haven i snevrere Forstand. I Aaret 1892 ere følgende Arbejder udførte: 1. Frilandsanlæget. Ren- og Vedligeholdelsesarbejderne ere udførte som sædvanligt. I Busketterne ved Østerfarimagsgade og ved Voldgaden er den, ved Udgravningen til Betonpillerne i Jernstakittet, tiloversblevne Jord udjævnet og disse ere omgravede og tilsaaede med Græs. Langs med Jernstakittet i Gothersgade er plantet en Hæk af Hvidtjørn, for at hindre Papir, Straa m. m. i at blæse fra Gaden ind i Haven, ligesom den, naar den voxer til, formentlig vil kunne hindre Hunde i at gaa gjennem Stakittet. Kvartererne og Grupperne med de fleraarige Planter ere vintergravede som sædvanligt, ligeledes er en Del af Kvartererne med de een- og toaarige Planter reolede. Grupperne med de fleraarige Dipsaceer og Valerianaceer ere flyttede hen i Nærheden af Rubiaceerne. Et Stykke af Stenhøjen øst for Væxthuset D maatte omsættes, da Afløbsledningen ira Damppumpen blev lagt under Stenhøjen. Til 37 Grupper i Arboretet og med fleraarige Planter er der sat emaillerede Skilte med latinske og danske Familienavne. Den sydlige Trediedel (15 Bede) af »medicinsk Kvarter« er rømmet og Planterne henflyttede til Rabatter, hvor de gamle, nu slette Avnbøghække eio borttagne. Denne Del er dernæst reolet og omdannet til et Kvaitei, lnori Planterne blive ordnede i Grupper efter biologiske og morfologiske loihold. 1 det ved dette Kvarter værende Busket er plantet en Samling at (tildels kjøbte) brogetbladede Træer og Buske. I 1888 udlaantes en Strimmel af Haven til at opstille Stillads ved Opførelsen af kemisk Laboratorium; denne er nu tilbageghet. Dm vil blive afgravet og istandsat samtidig med, at Kommunen lader Anlæget at 135* 1098 Universitetet 1801 —1892. Terrænet mellem Haven og Sølvgade udføre. Den agtes benyttet ti »Skolekvarter« d. e. til Dyrkning af en Del af den store Mængde Planter, som afskjæres til Undervisning i de offentlige Skoler. Vandledningen Øst for Væxthuset F er repareret. Rørledningen, der fra Sortedamssøen leder Vandet ind i Søen i Haven, var tilstoppet af Snegle; den maatte opgraves i Østersøgade og i Kommunehospitalets Have for at renses. Kassen i Sortedamssøen blev repareret og en ny Kobberbruse sattes paa Høret deri. 2. Væxtliusene. I disse er iaar kun de stadige Arbejder udførte. Foruden Bambusa arundinacea, der blev omplantet i en firkantet Kasse, ere 15 andre Planter omplantede i Baller. Til Universitetsfesten i Anledning af Drs. Majestæter Kongens og Dronningens Guldbryllup, leverede Haven Plantedekorationen i Universitetets Vestibule. Alle Luftgivningsapparaterne i Væxtliusene ere eftersete og reparerede. Haner, Rør og Pakni nger paa Varmeapparatet ere eftersete og fornyede, hvor det var nødvendJgt. Damprørene paa Sydsiden i Fi og paa Nord- siden i G3 ere fornyede. 1j2 " Rørene ved Varmebedene i B og Fa ere tildels fornyede. I Formeringshuset er Fortætningspotten med de tilhorende Forbindelsesrør fornyede; Dampføderen er repareret; Spjeldet paa Damp- kjedel Nr. 1, 12 Stkr. 1/2" og 1 Stk. lx/4 " Damphaner, Vandrøret i Ga og det fra Vandbeholderen i B til Vandkassen i D ere fornyede. For at skaffe Plads til en Dampmaskine til at pumpe Vandet fra Søen i Haven op i Kloaken paa Gaden, naar det nuværende Afløb gjen- nem Peymansløbet til Stadsgraven standses, blev en Del af Kulkjælderen, ved et muret Skillerum, fraskilt og indrettet til et Maskinrum, hvori en Dampmaskine paa ca. 8 Hestes Kraft blev opstillet tilligemed 2 Centri- fugalpumper, fra hvilke en dobbelt Sugeledning af 6 " Jernrør førtes til Søen og en dobbelt Afløbsledning af i) " Jernrør førtes til Kloaken i Øster- farimagsgade. Dampen til at drive Dampmaskinen ledes gjennem et 2*/2 " Damprør fra de 3 Dampkjedler. Ruderne i det underste Lag Vinduer paa det nederste Tag af Palme- huset ere omlagte paa den nordøstlige Side. Paa Væxthuset F opsattes en ny Tagrende af Zink. 3. Bygninger. Foruden det almindelige Eftersyn og Reparation paa Tag og Fag ere følge nde Arbejder udførte: Fra Hovedindgangen langs med Voldgaden henimod Observatoriet er c. 460' Jernstakit opsat. Den dob- belte Sommerbakke til Saftplanter og Bregner blev ombygget og opført af Beton med Gavle af Mursten, og den blev rykket til Siden, saa at den kom i Flugt med Varmbænkene. I Folkestuen lagdes et Gulv af Beton istedet- for det opslidte Gulv af Mursten. Vandopstanderne og Vandrøret, der vare fortærede, lornyedes. I Bagskuret ved Palmehuset opsattes et Stillads til Urtepotter og et til Navnepindene. I Kulkjælderen, hvor der var Jord- gulv, lagdes et Gulv af Beton. I Gjennemkjørselen ved Maskinkjælderen sattes en Nedløbsbrønd af Cement. I Gartnerboligen sattes en Vandlaas paa Vadsken og en Afløbsbrønd af Cement. Paa Vadskene i Medhjælper- og Portnerboligen sattes 3 Vandlaase. Fyrbøderens Lejlighed blev istandsat Videnskabelige Samlinger. 1099 og malet, i Kjøkkenet lagdes nyt Gulv og en nyVask. Paa Gartnerboligen opsattes en Flagstang. I Museet ere Udlaans-, Bibliothekar- og Læseværelset istandsatte og malede. I Nr. 22 ere nogle Skabe og Montre ændrede og malede, Gulvet er ferniseret. Klosettet i Kjælderen (lyttedes, saa at en stor Trævask og et Bord kunde opsættes. For Brændselskjælderen sattes eu Dør. Det lille Rum ved Nr. 22 indrettedes til et Værelse for bakteriologisk Laboratorium, Gas og Vand blev indlagt, Afløb til Kloaken indrettet, Kakkelovn opsat, Dør med Dørkarm indsat og Væggene oliemalede. Skabet med Kobber- pladerne til Flora danica flyttedes fra dette Rum til Nr. 24. Det mørke Rum under Hovedtrappen udlaantes til det magnetiske Observatorium, som har indrettet det til fotografisk Brug. Dette besørgede indlagt Gas og Vand samt Afløb til Kloaken. En Flagstang og et Flag anskaffedes. 2 Ka- binetssprøjter anskaffedes for Ildebrandstilfælde. Laboratoriet: i liver af Professorboligerne ere 2 Værelser og 1 Trappe- gang istandsatte og malede. Fra den botaniske Professors Arbejdsværelse er sat en Dør ud til Trappegangen. For Aftapning af Vandrørene i Frost- vejr lagdes en Rørledning ud til Kloaken. Varmeapparatet er repareret. En Flagstang og et Flag anskaffedes. 4. Personalet. Den 1ste Maj 1892 havde Jens Hansen været Arbejds- mand i Haven i 50 Aar, idet han antoges den Istø Maj 1842; han har været en dygtig, paalidelig og ædruelig Arbejder. Som Anerkjendelse af hans lange og trofaste Tjeneste i Haven tildelte Ministeriet for Kirke- og Undervis- ningsvæsenet ham et Gratiale af 200 Kr. — Den 25de December 1892 døde Svend Jensen efter en Dags Sygeleje. Han havde været Arbejdsmand i Haven fra Maj 18(>4; som en flink og dygtig Arbejder fik han i Maj 1872 den ved Dødsfald ledige Plads som Fyrbøder og overgik i samme Stilling til den nye Have, hvor han var en særdeles dygtig og paapasselig Fyrbøder, indtil han i de senere Aar blev mere og mere svækket, saa at han ikke mere var skikket til denne ansvarsfulde Stilling, men maatte afskediges; han blev derefter igjen Arbejdsmand i Haven. — Undergartner Becker havde i Juli Maaned Permission for at foretage en Rejse i Nordtydskland, hvortil han af Indenrigsministeriet havde faaet et Stipendium. Medhjælper Fahle rejste i Februar til England, og Medhjælper Biigel fik en kommunal Ansættelse i April; i deres Sted antoges Gartnerne Høgli-Petersen fra 1ste Februar som 2den og Ipsen fra 1ste April som 3die Medhjælper. Den 1ste April antoges O. Frederiksen som 2den Fyrbøder og den 1ste Maj Snedker L. Jensen som Materialsnedker. 5. Frø- og Plantebytning. Fra 41 botaniske Haver og 23 Privatmænd er modtaget ca. 2061 Portioner Frø; af disse ere 970 saaede undei ube- stemt Nummer, de øvrige ere enten saaede under bestemt Navn, ellei eie udskudte som Doubletter eller ubetydelige Arter. Der er modtaget 3.>5 levende Planter fra 1 botanisk Have og 24 private Gartnere og Haveejere. Større Samlinger modtoges fra Dr. Dieck i Zøschen, sjeldneie Buske (kjøbt(), Frk. Jacobsen i Hæsede, Frilandsplanter; Direktør G. Lø\egien (Havesel- skabet i Gøtheborg), nye og sjeldne Varmhusplanter; den botaniske Hav( i Paris, nye og sjeldne Væxthusplanter; Handelsgartner Sandei & Go. i Lou 1100 Universitetet 1891 —1892. don, Orchideer (tilbyttede); Handelsgartner Spiith i Berlin, Træer og Buske; Gartner Ulriksen paa Alnarp, nyere Buske; de øvrige Givere vare: C. v. Ahrenstorff; Cand. mag. Børgesen; Havebrugskandidat Caroc; Hr. Christen- sen; Hr. Cockayne i Ny Zealand; Baron Eggers; Grosserer Erichsen; Han- delsgartner L. Frisenette (Løves Hdlsgrt.); Cand. pliarm. Gelert; Professor Greene i Californien; Handelsgartner Andreas Hansen; Underforvalter O. Hansen, St. Croix; Torveassistent Hansen; Stud. pharm. Hartz; Maskin- mester Henriksen fra Congo; Missionær Jensen; Museumsinspektør Kiær- skou; Stud. mag. H. Lassen; Professor Joh. Lange; Kammererare Lindberg i Stockholm; Laboratorieforstander Meyer; Seminarielærer H. Mortensen; Dr. med. Nielsen paa Vemmetofte; Kommandør Norman; Dr. phil. O. G. Peter- sen; farmaceutisk Læreanstalt; Fru Emma Rasch; Dr. phil. Kolderup Rosenvinge; Docent Riitzou; Lærer Y. Schmidt i Jylland; Læge Stockfleth; Professor Trelease i St. Louis i Nordamerika; Gartner Vesterby og Professor E. Warming. Fra Haven er afgivet 386 Planter, 12 Arter Stiklinger og Podekviste og 5482 Portioner Frø til 70 botaniske Haver, 8 Landbrugsskoler, Semi- narier m. fl. og til 28 private Gartnere og Haveejere. Foruden til Docenternes Forelæsninger og Examiner er af afskaarne Planter til Undervisning afgivet c. 891 Portioner Planter til 82 forskjellige Skoler (83 Lærere), 9 Kursus (10 Lærere) og 11 Manuduktører. Desuden er afgivet afskaarne Planter til Skolelærerexaininerne i Kjøbenliavn, Aarhus og Odense. 6) Cand. mag. Raunkiær har benyttet et Stykke Jord i Forsøgshaven og Cand. mag. Hj. Jensen har benyttet Forsøgshuset med liere Steder i Haven til fysiologiske Experimenter. 7) Adgangskort ere udstedte til 42 Manuduktører og Studerende med Adgang til Væxthuse og Stenhøjene. Til at male i Væxthusene og i Haven ere 13 Kort udstedte. Af Betalingskort ere 2 solgte til enkelte Personer (Nr. 47 og 48). Adgangskort til Haven ere af Bibliothekaren udstedte til 25 Botanikere og Botanofiler, 13 Lærere, 1(5 Lærerinder, 16 Lærerindeelever, 36 Studiosi inagisterii, 208 Stud. med., 5 Stud. polyt., 77 Stud. pharm., 32 Landbohøjskoleelever, 35 Seminarieelever, 60 Privatister, 2 Kunstnere samt en Del af Universitetets og Ministeriets Embedsmænd. 8) Bestemmelsesarbejder. Dr. O. G. Petersen har i Aaret 1892 fore- taget Bestemmelse af 305 Plantearter, dels fra Væxthusene, dels fra fri Land. Desuden ere jævnlig Studiekvarteret og det danske Kvarter, samt til- dels i Forening med Gartner Friedrichsen, en Del af Arboreterne reviderede. Til de Tider af Aaret, hvor intet Bestemmelsesarbejde forelaa, er Registre- ringen af systematiske Arbejder og Illustrationer bleven fortsat. B. Museet. 1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder. a Herbarierne. Bestemmelsesarbejder: I Generalherbariet ere af Bregner bestemte ^lægterne Angiopteris, Marattia, Danæa, Dicksonia, Deparia og af Aspi- ium Undershegten Polystichum ved Museumsinspektør Kiærskou. Samtidig Videnskabelige Samlinger. 1101 ere de ældre Bestemmelser reviderede, det lille Format overført til stort, alle Exemplarer nøjagtig etiketterede og liver Art forsynet med et Omslag med efter Verdensdelene forskjelligfarvet Etikette. Desuden er en Del nye Myrtaceer bestemte af Samme. Slægten Batrachium er bleven revideret og bestemt af Cand. pliarm. Gelert, Tropæolum af Professor Buchenau i Bremen, Xyridaceæ af Dr. V. A. Poulsen, arktiske Hieracier af Lektor Alniqvist i Stockholm, nogle Convolvulaceæ af Kandidat Hallier i Munchen, Callymenia og Peyssonelia af Professor Schmitz i Greifswalde og Elæagnus af Professor J. Lange. I det arktiske Herbarium er Bearbejdelsen af Grønlands Havalger næsten afsluttet af Dr. Kolderup Rosenvinge. Konservatorarbejder: Den nye Ordning af Generalherbariet, der blev paabegyndt i Oktober 1891, er bleven fortsat til den 24de Juni 1892, men maatte da standses paa Grund af Mangel paa Plads i Skabene. Ord- ningen indtil dette Tidspunkt er fuldendt for Pteridophyternes, Gymno- spermernes, Monokotyledonernes og Choripetalernes Vedkommende. 14 Fa- milier ere foreløbigt ordnede efter Arter og forsynede med foreløbige Arts- omslag. Det samme gjælder Cyperaceæ (undt. Carex og Cyperus), men lier ere Omslagene tillige forsyne de med de efter Verdensdelene farvede Etiketter. Paa samme Maade ere 10 Slægter ordnede (dog kun med foreløbige Omslag). De af Professor Flahault tilbagesendte og bestemte Nostocaceer ere inter- kalerede. Interkalation er endvidere foretaget af en større Mængde Planter, deriblandt de af Professor Farlow skjænkede Alger og de af Mr. Clarke be- stemte Cyperaceer. Udtagne til Bestemmelser af Monografer ere følgende Familier: Cyperaceæ (undt Carex og Cyperus), Monimiaceæ, Bignoniaceæ, Polygalaceæ, de amerikanske Arter af Batidaceæ, Goodeniaceæ, Cerato- phyllaceæ og Cornaceæ, samt Slægten Rosa. Sapotaceerne ere fremlagte til Opklæbning og Etiketter skrevne. Med Liebmanns mexikanske Grami- neer er et lignende Arbejde paabegyndt. Bestemmelseslister over Glaziouske Planter ere blevne indførte i Protokollerne. Den i forrige Aar paabegyndte endelige Ordning af de arktiske Planter, hvorved det lille Format er over- ført til stort og Arterne lagte i nye Omslag med paaklæbede Etiketter og alt nyt Materiale er bleven interkaleret, er bleven fortsat, saaledes at Pte- ridophyterne og de Heste Monokotyledoner ere gjorte færdige. De al Baron H. Eggers i 1891 i Venezuela samlede Planter ere ordnede famlievis. I Herbariets Beholdning af magasinerede Planter er paabegyndt en Ordning efter Familier; af 496 Pakker ere de 245 ordnede. Endelig er der gjort et omhyggeligt Overslag over, hvor meget Herbariernes hele Indhold, baade de opklæbede og uopklæbede (magasinerede) Planter i opklæbet og i alle Hen- seender færdig Tilstand vilde fylde. Resultaiset af denne Opgjørelse var, at Herbarierne i ordnet Tilstand ikke engang ville kunne taae Plads i det nu- værende Museum, selv om man endog lagde Beslag paa de Rum, som nu ere optagne af Tør- og Spiritussamlingen. Af Damerne, der arbejde i Mu- seet, er der opsat omtrent 7100 Exemplarer paa Halvark. b. Tørsamlingen. I Svampesamlingen er en større Mængde nye Præparater inteikaleiedt, en fra Cand. mag. Raunkiær modtagen Samling Slimsvampe er opstillet, 1102 Universitetet 1891 1892. (log kun i foreløbige Beholdere. Alle i Kuppelglas opstillede Præparater ere omordnede saaledes, at Familierne nu i Lighed med Herbarierne, staa i alfabetisk Orden indenfor Hovedgrupperne. Udtagning af Doubletter er paabegyndt. Af Præparaterne i Reagensglas er omtrent en Fjerdedel endelig opstillet og Doubletter udtagne. I Vestibulen er et Par store Bauhinier, som Professor Warminghavde medbragt fra Venezuela, opstillede; tillige have liere større Præparater fundet Plads i Balkonskabene. c. Spiritussamlingen. Den endelige Opstilling i Cylinderglas er fuldendt for Calyciflorernes, Myrtiflorernes, Rosill ørernes og Leguminosemes Vedkommende. Den terato- logiske Samling, som er gjennemgaaet af Lektor Rostrup, er ordnet og endelig opstillet. Samlingen af Thallophyter i Spiritus er gjennemgaaet; alle Svampene ere ordnede og endeligt opstillede; Doubletter ere udtagne. Til forskjellige Forelæsninger ere Dele af den øvrige Samling ordnede og opstillede. 2. Udlaan fra Museet. Udlaan har fundet Sted til følgende C> udenlandske Botanikere: Professor Chodat i Geneve, Mr. Clark i Kew, Professor Schmitz i Greifswalde samt til Dr. Schumann, Dr. Taubert og Professor Urban i Berlin; endvidere til 8 danske Botanikere. 3. Udsending af Doubletter fra Museet. Til Botanisk Museum i Berlin en mindre Samling brasilianske og mexikanske Myrtaceer og Filices. 4. Museets Forøgelser. Museet har i Aarets Løb modtaget adskillige Forøgelser, af hvilke særligt fremhæves: Udbyttet af den af Professor Warming ledede Expedi- tion til Venezuela og Vestindien; en Samling Mosser og Laver fra Museet i Helsingfors; islandske Planter fra Lærer St. Stefånsson; Havalger fra Nordamerika fra Professor Farlow i Cambridge Mass.; asiatiske og amerikanske Planter fra Museet i St. Petersborg; østgrønlandske Planter, samlede af Stud. mag. Hartz, fra Kommissionen for Undersøgelse af Grønland; brasi- lianske Planter fra Dr. Glaziou; danske Myxomyceter fra Cand. mag. Raun- kiær; Mosser, Alger, Karkryptogamer og Fanerogamer fra Museet i Berlin. Endvidere er modtaget Gaver fra Stud. mag. Mentz, Professor Urban i Berlin, Professor Flahault i Montpellier, Etatsraad Lotze, Miihlenstedt i Gøtheborg, Stud. mag. Ostenfeldt Hansen, Dr. V. A. Poulsen, Exam. pliarm. Jacobsen, Professor Kjellmann i Upsala, Baurat Freyn i Prag, Professor Schmitz i Greifswalde, Stud. mag. Lund, Botanisk Forening i Kjøbenhavn, Gartnerelev Espersen, Kommunelæge Stockfleth, Lærer V. Schmidt, Cand. mag. Børge- sen, Lærer J. Jeppesen, Skovfoged Christiansen, Baron F. Mueller i Mel- bourne, Kandidat Lundbeck, Professor Agardh i Lund, Viceinspektør Ottesen, Stud. pølyt. Winther, Stud. polyt. C. E. Aagaard, Student Tullinius, Frk. Agnes Stenberg, Kolonibestyrer C. Lytzeq, Professor Rcinke i Kiel, Pastor Sørensen i Jakobshavn, Professor J. Lange, Forstkandidat Sarauw, den larma- Videnskabelige Samlinger. 1103 ceutiske Læreanstalt, Cand. pharm. Fridericbsen i Haderslev, Mr. Clarke i Kew, Cand. mag. Raunkiær og Blomsterimportør Saaby. Fortsættelse af Haucli og Richter Phycotheca universalis Fase. X. og XI. er kjøbt. End- videre er Museets Haandbibliothek blevet forøget med Fortsættelse af Engler ogPrantl: Die naturlichen Pflanzenfamilien. Lief. 70—78. C. Bibliotheket. Bibliotheket har været aabent i 131 "Dage; Læsestuen har været be- søgt af 591 Personer; Udlaan har fundet Sted til 611 Personer, som laante 1054 Værker i 1221 Bind. Bibliotheket har modtaget 78 Tidsskrifter, hvoraf 26 ere Gaver fra Universitetet, Videnskabernes Selskab, Meteorologisk Institut, Carlsberg La- boratoriets Bestyrelse, Botanisk Forening, Naturhistorisk Forening, Redak- tionerne af Ugeskrift for Landmænd, Gartnertidende og Dansk Havebrugs Tidende, den botaniske Have i St. Petersborg, Akademie der Wissenschaften i Mi'inchen, Smithsonian Institution i Washington, Minnesota Academy, Commissåo geograpliica e geologica de S. Paolo i Brasilien, samt Inspektør Kiærskou og Lektor E. Rostrup. Endvidere er modtaget 154 Værker, af hvilke 27 ere Fortsættelser. 44 ere Gaver fra Videnskabernes Selskab, Zoologisk Museum, det store kongelige Bibliothek, Markfrøkontoret, det franske Ministére du commerce, de Tindustrie et des colonies, Geologicai survey department, Ottawa, Canada, samt fra Hr. J. C. Bay, Pastor Deichmann Branth, Cand. mag. O. Dahl i Christiania, Cand. pharm. K. Friderichsen i Haderslev, Professor C. Grønlund, Professor E. Heckel i Marseille, Adjunkt P. J. Hellbom i Ørebro, Hr. Tli. Holm i Washington, Lektor W. Johannsen, Professor Joh. Lange, Sir John Lubbock i London, Stud. mag. A. Mentz, Dr. O. G. Petersen, Mr. Edw. C. Pickering i Cambridge Mass., Dr. V. A. Poulsen, Dr. L. Kolderup Rosenvinge, Lektor E. Rostrup, Forstkandidat G. Sarauw, Professor E. Warming. — 118 Bind og Hefter ere blevne indbundne eller stift heftede. Portrætsamlingen er bleven forøget med 14 Billeder, som ere skjænkede af Professor Lange, Apotheker Boysen, Havebrugskandidat A. Madsen og Hr. J. C. Bay. Ligesom i det foregaaende Aar har Cand. mag. O. Raunkiær vikarieret for Bibliotliekaren, Dr. Kolderup Rosenvinge, medens denne flere Gange i Aarets Løb var fraværende for at foretage botaniske Undersøgelser i de danske Farvande eller for at fungere som Lærer ved den biologiske Station. Museumsinspektør Kiærskou har fortsat Udarbejdelsen al et nyt syste- matisk Katalog over Bibliotheket. J), Videnskabelige Arbejder. Foruden det allerede Anførte kan Følgende fremhæves: Di. Koldeiup Rosenvinge har næsten afsluttet Bearbejdelsen af Grønlands Havalge] paa Grundlag af Museets Samlinger. Professor Warming har i Videnskabernes Selskabs Skrifter publiceret sin Monografi af Lagoa Santa i Brasilien, (lc til Grundlag herfor liggende Samlinger findes alle i Museet, foi Heibaiieines Vedkommende bestemte og indordnede. Cand. mag. Raunkiæi hai loitaat sine i Sfi Universitetet« Aarbog. 1104 Universitetet 1891—1892. Studier af danske Blomsterplanter med Benyttelse af Havens levende Ma- teriale. Inspektør Kjærskou har afsluttet sit Arbejde med de sydameri- kanske Myrtaceer, saa at Publikationen vil kunne finde Sted næste Aar. I)r. O. G. Petersen har paa Grundlag af Havens levende Materiale fortsat sine anatomiske Studier, om hvilke Publikationer ville finde Sted næste Aar. E. Anden botanisk Virksomhed, knyttet til Haven eller dens Funktionærer. 1. Biologisk Station. Paa denne, der i 1892 ligesom det foregaaende Aar laa ved Fænø, holdtes fra den 9de til den 30te Juni samtidigt et zoo- logisk og et botanisk Kursus, idet Tiden deltes ligelig mellem begge. Bel- tågerne vare: Studd. mag. Engell, Th. L. Johansen, P. Krarup og C. Kruuse. Bet botaniske Kursus lededes af Br. Kolderup Rosenvinge og bestod som sædvanlig i systematiske og morfologisk-anatoiniske Undersøgelser over de Heste i Omegnen forekommende Algearter. 2. Br. Kolderup Rosenvinge har fortsat sine med Understøttelse af Kommunitetets Midler foretagne Undersøgelser over Plantevæxten i de danske Farvande. Ombord paa Fiskeriinspektionsfartøjet »Hauch« og Fiskerikon- trolfartøjet »Falken« foretoges i Maanederne Maj, Juli og November Skrab- ninger i forskjellige Bele af de danske Farvande, især i Kattegat og Bel- terne. Besuden anstilledes Undersøgelser paa den biologiske Station i Juni og under et kort Ophold ved Frederikshavn i September. F. Personlige Forhold hele Haven vedkommende. Havens Direktør, Professor Warming, kom i Marts Maaned 1892 tilbage fra sin i Oktober 1891 tiltraadte Rejse til Antillerne og Venezuela. 3. Det zoologiske Museum 1891. Første Afdeling. (Professor, Br. Lutken.) I. Bestyreren har i Sommerferien, med Ministeriets Tilladelse, men paa egen Bekostning, foretaget en Rejse til Holland, Belgien, Frankrig o. s. v. og dér besøgt de zoologiske Museer og Haver i Hamburg, Amsterdam, Leiden, Bruxelles, Paris, Lyon, Geneve og Stuttgart for at knytte nye Forbindelser og gjøre sig bekjendt med disse Institutioners Indretning og Standpunkt og de Retninger, i hvilke de have særlig Betydning som zoologiske Kundskabs- kilder. Han har, forsaavidt andre Embedspligter have tilladt ham det, fortsat Bearbejdelsen af Museets Laxesild (Scopeliner og beslægtede Former) og ført dette i liere Henseender besværlige Arbejde tilende. En Publikation af Arbejdets Resultater, der slutter sig til tidligere Arbejder over den pelagiske Fiskeverden, vil forliaabentlig snart se Lyset. Assistenten, Cand. mag. H. Winge har fortsat og afsluttet sin Bearbejdelse af de i den Lund'ske Samling opbevarede talrige Rester af Rovdyr og har derefter gjennemført Bestemmelsen af den betydelige Samling af eocene (ældre tertiære) Patte- dyrlevninger fra de franske Phosphorit-Lag, som Bestyreren i 1887 kjøbte Videnskabelige Samlinger. 1105 og skjænkede til Museet. Den omfatter 108 Arter, hørende til 62 Slægter. Af andre Arbejder, som have lagt meget Beslag paa Assistentens og det øvrige Personales Tid, skal her nævnes: Flytningen fra Ivjælderen under Universitetsbibliotheket til Museets Loft og Sorteringen af den store Mængde af Skeletdele af Hvaler, som dér henlaa fra ældre — tildels fra Eschriclits — Tid; Opstillingen af det nedenfor omtalte fossile Skelet af et Skjolddyr fra Pampasdannelserne i Argentina i det store Glasskal i Hallen og af et fos- silt 1 »jorneskelet Ira en Tørvemose paa Møen i Samlingen af forhistoriske Dyrelevninger her fra Landet. Stud. mag. Andersen har afsluttet Revisionen og Katalogiseringen af Museets Spetter (Picidæ); Cand. mag. Posselt har paa lignende Maade gjennemgaaet Museets europæiske Karpeliske (Cypri- noidei), men er ved Sygdom bleven hindret i at fuldføre dette Arbejde for de fremmede Formers Vedkommende, og Stud. mag. Ad. Jensen hal (som sit Specialstudium til Skoleembedsexamen) gjennemgaaet, katalogiseret o. s.v. Samlingen af Læbeliske (Labroidei). Hvad der forøvrigt er arbejdet og ud- rettet, vil bedst ses af den følgende Oversigt over Omstillingsarbejderne. Af Pattedyr er der opstillet 1 i Spiritus og 7 udstoppede, hvoriblandt Dasypus hybridus, en Kapivar, en Paka, en Lemur rubriventer, en Cebus fatuellus og en Macacus speciosus, en japansk Ræv, en Canis Azaræ var. griseus; endvidere i Hvalsamlingen et større Stykke Hud af Pukkelhvalen med dens »Parasiter« af Cirripediernes Orden og en Suite af Barder af for- skjellige Hvnl-Arter, deriblandt ogsaa af »Nordkaperen«. Der er opstillet et Skelet af en Hun-Narhval, af en Tiger-Hest (Equus Burcliellii) og af en Havodder (Enliydris lutris), samt 22 Pattedyrkranier, af hvilke kan frem- hæves Sus longirostris, Rhinoceros bicornis jun., Equus tæniopus (Vildæsel), Havoddere og Øresæler, flere Drøvtyggere: Bospumilus (afrikansk Bøffelart), det vestamerikanske Bjergfaar (Ovis montana), den kileniske »Njata«-Oxe (Oxens Mopseform), Lama, Hydropotes og Elaphodus. I den palæontologiske Samling maa fremfor Alt nævnes den større Del af et Skjolddyr-Skelet (Glyp- todon typus) fra de argentinske Pampas (en af Lausen's Gaver, egentlig samlet af to defekte Skeletter); desuden enkelte Dele al et andet Skelet al samme Dyr. Fremdeles 6 Afstøbninger af Dele af Fortids-Pattedyr, skjæn- kede af Pariaer-Museet. I Samlingen af Dyrelevninger fra Danmarks for- historiske Tid er opstillet et — ufuldstændigt, men dog meget karakteri- tisk — Skelet af en stor Bjørn (Ursus arctos var. priscus), som ved Etatsraad Steenstrup's personlige Anstrengelser er blevet reddet fra en Tørvemose paa Møen (Kammosen, Magleby Sogn). I den danske Fuglesamling er der opstillet 37 udstoppede Stykker, hvorimellem kan fremhæves en Unge af Steppehønen (Syrrhaptes paradoxus). I den almindelige Fuglesamling 21 udstoppede Stykker, hvoriblandt kan nævnes en Cygnus coscoroba, en Penelope boliviana og en Talegallus p\r- rhopygus. Desuden et Æg med Unge af Steppehønen. Der er opstillet 3 udstoppede Krybdyr: Lophyrus amboinensis, Eume- ces algeriensis og Crocodilus porosus; 35 Krybdyr og Padder i Spiiitus, h\oi- iblandt Ctenosaura acanthinura (Mexico), Erebophis asper (Nj-Guinea) oe flere Arter af Skjoldhalernes (Plectrurernes) Gruppe; 2 Kranier (Acrochordus og Alligator missisipiensis) og 2 Skeletter (Lophyrus amboinensis ol, t en 136* 1106 Universitetet 1891 —1892. nordamerikanske Fiskepadde (Necturus maculatus). Endvidere 8 Afstøbninger af uddøde Krybdyr og Urpadde-Typer (Belodon, Actinodon, Notliosaurus, Cyamodus, Pterodactylus, Ptenodracon og Scaphognathus). I Fiskesamlingens dansk-nordiske Afdeling er der opstillet 68 Fiske, i den almindelige Afdeling 5(J, hvoraf de 42 høre til Laxesildenes (Scope- linernes) Familie. Der er fremdeles opstillet 4 udstoppede Fiske: Ceratodus Forsteri (den australske Lungefisk), Stegostoma tigrinum (en ostindisk Haj) og Han og Hun af Kaja nidrosiensis. Af Skeletter: Ceratodus, Scymnus og Notidanus (i Spiritus); 3 Kranier (Chimæra plumbea, Acanthocybium Solan- dri, Xiphias gladius); 3 Kjæver af forskjellige Hajer og Rokker. Endelig 6 fossile Fiske (Priseacara, Dapedius, Pholidophorus, Ptyoholepis og Belo- nostomus). Det samlede Antal af opstillede Stykker er c. 306. II. Blandt de Gaver, hvormed Afdelingen i 1891 er bleven forøget, maa i første Linie nævnes, at 1) Kaptajn Lauritz Berg, Bestyrer af et Hval- fanger-Etablissement i Dyrefjord paa Island, har skjænket Museet et fuld- stændigt Skelet af en 45 Fod lang »Nordkaper« (Balæna biscaiensis), denne Bardehval, som i ældre Tid spillede saa stor én Rolle i Hvalfangsten, men efterhaanden er bleven saa sjelden, at dens Tilværelse, som selvstændig Art, betvivledes, eller at den betragtedes som aldeles udryddet, men i de senere Aartier har begyndt at vise sig igjen, blandt Andet ved Island. En Barde af denne Hval medfulgte ligeledes. Vor berømte Hvalsamling besad tidli- gere af denne Hvalart kun Skelettet af en Unge, som i 1854 blev dræbt ved Spaniens Nordkyst og erhvervedes af Eschricht til den af ham dengang bestyrede Samling. 2) Zoologisk Have har skjænket 21 i Haven dode Patte- dyr: Cebus apella (fatuellus), Cercopithecus patas og Campbellii, Cercocebus collaris jun. og C. albigena, lnuus speciosus, Cynocephalus hamadryas, Ma- cacus nemestrinus, sinicus og erythræus, Lemur rubriventer, en Ulveunge, Canis Azaræ var. griseus, Nyctereutes procyonoides, Arctomys marmotta, Coe- logenys paca, Hydroelioerus capybara, Cervus sika, C. canadensis og C. por- cinus jun., samt Dasypus hybridus; 33 Fugle: Ocyphaps lophotes, Chalcophaps indica, Columba squamosa, Chamæpelia talpacoti, Zenaida amabilis og (2) maculata, en Taafugl, en steril Urhøne og en Crax Daubentoyii, Falco ves- pertinus, (2) Strix nyctea, Chauna chavaria, Platalea ajaja, Ardea alba, A. ibis og A. purpurea, Phoenicopterus ruber, Cygnus coscoroba, Molobrus bonari- ensis, Dryonastes chinensis, Gymnorhina leuconota, Cyanurus pileatus, Æde- mosyne modesta, Coracias garrulus, Gubernatrix cristatella, Cassious persicus og C. hæmorrhous, Buceros erythrophtlialmus, en Bastard af Æx galericulata og A. sponsa og af Guld- og Amherst-Fasanen, samt et Æg af Grus austra- lasiana; 2 Krybdyr og Padder: Rana catesbyana og Clemmys insculpta, — ialt 57 Numre. 3) Af de fra Fyrene indsendte Fugle eller Dele af Fugle ere opbevarede og benyttede 109. 4) Grev Wedell-Wedellsborg har skjænket Museets Hvalsamling en Del Knogler af Pukkelhval (Megaptera boops), som opgravedes i et Stykke inddæmmet Land ved Fønsvang. 5) Kaptajn WandePs Skrabninger fra »Ingolf« ved Island, i Danmarkstrædet samt mellem Island og Færø gave et ichthyologisk Udbytte af 9 Arter (15 Exemplarer); endvidere skjænkede Kaptajn Wandel Fosteret og Barderne af Videnskabelige Samlinger. 1107 en Blaahval (Balænoptera Sibbaldii). 6) Pariser-Museets palæontologiske Afdeling: Afstøbninger af den fossile Urpadde Actinodon og af Kranier eller Lemmeknogler af forskjellige fossile Pattedyr (Dryopithecus, Oreopithecus, Doli- chopithecus, Anoplotherium og Palæotherium). 7) Museet i Stuttgart: en Af- støbning af Kraniet af den urgamle Krokodilslægt Belodon. 8) Cand. phil. Fjelstrup: 48 i Middelhavet indsamlede Fiske. 9) Konservator Storm i Trondhjem: Han og Hun af Raja nidrosiensis. 10) Etatsraad Steenstrup: 2 Havodder-Kranier, et Kranium af Otaria ursina og af Mustela erminea fra Kamschatka, givne ham af russisk Skibslæge Dr. Bunge. 11) Hr. Las- sen: 3 Pattedyrskind (deriblandt en Hylobates syndactylus) og 2 Fugleskind (Buceros) Ira Sumatra. 12) Grosserer Christensen: en Coturnix sinensis og 5 Æg af samme; 2 Steppehønekyllinger samt deres Æggeskaller; 2 Sciurus palmarum. Endvidere en Del mindre Gaver: a) Bidrag til vort Lands forhistoriske Fauna: af Godsejer Sønnichsen, Skovrider Bistrup (et Bæver-Kranium), Overlærer Jensen (Egebjerg) (Kra- niet af Vildorne fra en Mose ved Vejle), Højskolebestyrer Himmelstrup (Kraniet af en mindre Tamoxe, opgravet i en Mose paa Mors) og af en Ubekjendt fra Gudhjem (Bornholm) (et Elghorn). b) Danske og overhovedet nordiske Pattedyr: Forstkandidat Mundt, Kolonibestyrer Bistrup og Professor Pouchet i Paris (Hud af Megaptera boops med Cirripedier). c) Danske eller nordiske Fugle ere skjænkede af Kommissionen for Grønlands geologiske Undersøgelse, af Skovfoged Christiansen, Hr. Ruder, Kunstmaler Ancher, Hr. Suhr, Kjøbmand Lund, Hr. Grønvold, Forstkandidat, Skovrider Steen, Jernbaneassistent Olsen, Jagtjunker Bauditz, Hr. Skytte, Kandidat Faber og Lærer Jensen Houlberg. d) Danske Fiske samt Fiske fra vore nordlige Biiande: af Student Deichmann, Fisker Hildebrandt, Udligger Lohmann, Kolonibestyrer Møldrup, Læge Sørensen, Lods Larsen, Fiskehandler Sørensen, Dr. phil. Joh. Petersen, og Hr. L. B. Deichmann. e) Fremmede Dyreformer; af Oberstinde Thestrup (2 Papagøje-Arter), Konservator Scheel, Sømand Jensen, Konsul Dr. Møller i Chile, i ru Rehling, Dr. W. Sørensen (et Horn af Antilocapra), Stazone zoologica i Neapel, Kaptajn Schønheyder (Rio Salado, Argentina), Hr. Freund (i Brasilien) og Justitsraad Juel. Ved Bytning med fremmede Samlinger eller Private er erhveivet: 1) Fra Museet i Palermo (Professor Doderlein): 55 Arter af tildels sjeldne middelhavske Fiske og 12 Fiskeskeletter. 2) Ira »United States National Museum« i Washington: 37 Arter af sjeldnere luske, foi en stor Del Dybhavsfiske. 3) Fra British Museum i London: 6 Arter af Dybhavs- liske og 5 Arter af sjeldnere Slanger og Padder. 4) Fra det k. k. Museum i Wien: 3 sjeldnere Arter af Lacerta-Slægten. 5) Ira Museum fin Natur- kunde i Berlin: 2 sjeldnere Fiskearter. 6) Fra det Wardske Institut i Rochester (Nordamerika): 5 Pattedyrkranier, 4 luskeskeletter (lol)odon, Lepidosteus, Amia og Aetobatis). 7) Med Private: Kraniet af Acrochordus, 1108 Universitetet 1891 —189^5. 2 Skeletter af den sydamerikanske Bæverrotte; 3 Hovedskaller af Ræv og Kat med abnorme Tandforhold; en Sømrokke; en Praticola rubicola (Ribe). Indsamlet til Museet er — mod delvis Godtgjørelse af Udgifterne, altsaa dog tildels som Gave: 1) Professor emeritus Sfceenstrup har under sin personlige Ledelse ladet udgrave i en Mose paa Moen (Kammosen, Magleby Sogn) det Meste af Skelettet af en stor Landbjørn (Ursus arctOs var. priscus). Paa Grund af Mosemassens forstyrrede Tilstand, der atter havde sin Grund i tidligere Arbejder for at forvandle den til Agerland, var Knoglernes Leje saa forstyrret, at det trods al anvendt usigelig Moje ikke lykkedes at tilvejebringe det hele Skelet, men der var dog fundet saa meget, at man liar kunnet opstillet det. 2) Cand. pharm. Silldorff har i Omegnen af Acapulco (Mexico) indsamlet 3 Arter af Pattedyr, 57 Fugleskind, 19 Krybdyr og Padder og 7 Fiske. Ved direkte Kjøb er erhvervet: a) Til den danske Fauna hørende: et Skind af Fulmarus glacialis og et af Berniclå leucopsis (begge fra Ribes Omegn), af Motacilla alba var. lugubris (Egebæk) og Ruticilla titys (Ribe); Falco peregrinus (anatum) (Grønland); 3 Hvalhvirvler af ualmindelig Størrelse; en mindre Klumpfisk (Mola rotunda), indstrandet ved Skagen; en Macrurus Stromii (Skagen). b) Pattedyr: et Skind af et Stankdyr (Thiosmus suff'ocans); 2 syd- amerikanske Smaapattedyr; 2 sjeldnere Pattedyr (i Spiritus) og 5 Pattedyr- skind; 2 vestindiske Flaggermus; Kraniet af et tunesisk Vildæsel (Equus asinus tæniopus), af en ung Rhinoceros bicornis, af Hovdyrene Hydropotes og Elåphodus samt af et Svin med abnorme Tandforhold; 3 andre Patte- dyrkranier; lfi Kranier m. m. af eocene Pattedyr fra de franske Phosphoritlag. c) Fugle: 15 exotiske Fugleskind; et Skind af Anser canagicus. d) Krybdyr og Padder: en Slange (Erebophis) fra Ny-Guinea; 7 andre exotiske Slanger; 8 sydamerikanske Arter af Padder og Krybdyr (1G Exem- plarer); 2 Skildpadde-Arter fra Ceylon og en sydamerikansk Frø; en ud- stoppet Krokodil fra Australien (Crocodilus porosus) og en udstoppet Snoge- øgle (Chalcides algeriensis); en Chamæleo pardalis; Kraniet af en meget stor Alligator missisipiensis; Skelet af Necturus; Afstøbninger af de uddøde Krybdyr Scaphognathus crassirostris, Pterodactylus antiquus og pulchellus, Ptenodracon brevirostris, Nothosaurus og Cyamodus. e) Fiske: 18 middelhavske og 2 ostindiske Fiske; Skelet af Scymnus og Notidanus; 5 Skind af exotiske Fiske; Kranium og Skelet af en større Malleform (Platystoma); Kjæverne og Ryghuden af en større Rokkeform; 4 fossile Fiske fra Liasformationen i Wiirtemberg (Dapedius, Ptycliolepis, Pholidophorus og Belonorhynclms) og 2 Exemplarer af en eocen Fisk fra Wyoming (Priscacara). III. Foruden den ornithologiske A årsberetning for 1890, af Kandidat Winge, er der fra Afdelingen udgaaet et Par mindre ichthyologiske Bidrag af Bestyreren (Korte Bidrag til nordisk Ichthyographi, VI og VII; om en med Stegophiler og Tricliomycterer beslægtet sydamerikansk Mallefisk: Acanthopoma annectens) (i Videnskabelige Meddelelser fra den naturhisto- riske Forening for 1891) og en Afhandling af Kandidat Winge (Habrothrix hydrobates, en ny Vandrotte fra Venezuela) (sammesteds). Dr. Jungersens Videnskabelige Samlinger. 1109 Afhandling: »Nogle Bemærkninger om Bygningen af Haanden hos Pipa og Xenopus« (sammesteds) er ogsaa i det Væsentlige baseret paa Museets Materiale. Forskjellige større Publikationer (om Pattedyrlevninger i Bra- siliens Kalkstenshuler, om de pelagiske og arktiske Scopeliner) foreligge færdige i Manuskript. Af Adgangskort til Studerende er der udfærdiget 102. Flere frem- mede Naturforskere have aflagt kortere Besøg i Museet (Edward Newton, Rev. Norman, Dr. Aurivillius, Professor Kiikentlial fra Jena, Professor Gotsclie og Hr. Harold Raeburn fra Edinburgh). Publikums Besøg i Museet er optalt til 61654. For første Gang siden Museet aabnedes har denne Afdeling havt Grund til at beklage, at den lette Adgang til Museet har muliggjort forbryderiske Attentater mod dets Skatte. Det haabes, at de trufne Foranstaltninger ville forebygge Gjentagelser deraf. Anden Afdeling. Den om denne Afdeling af Inspektor Levinsen afgivne Beretning findes under de Moltkeske Afdelinger. Tredie Afdeling. (Dr. phil. H. J. Hansen.) Dr. Hansen skulde anføre, at Afdelingens Inspektor, Dr. F. Meinert, havde været fraværende paa en videnskabelig Reise til Sydamerika Største- delen af Aaret, nemlig fra Slutningen af April, i hvilken Anledning Bestyrelsen af Afdelingen indtil Inspectorens Hjemkomst var overdraget Dr. Hansen, som herved skulde aflægge den befalede Aarsberetning. Det kunde ogsaa bemærkes, at lian selv med ministeriel Tilladelse havde været fraværende paa en Udenlandsrejse med videnskabeligt Formaal i Februar— April; i den øvrige Del af Aaret havde han paa Museet væsentligst været optagen af Opstilling og Etikettering af Spiritusmateriale, særlig foranlediget ved store Forøgelser af Samlingen iaar (og i Slutningen af ifjor); de væsent- ligste af disse Opstillingsarbeider lindes nævnte i det Følgende. I. Insekterne. A. Generalsamlingen. 1) Opstillingen af Hvepsernes Orden er fortsat og foreløbig fuldendt. Iaar er Præparation og Opstilling begyndt midt i Slægten Xylocopa og sluttet med Slægten Apis; 13 Skufler (Konservator Lø- vendal). 2) Af Billernes Orden ere Familien Dascillidæ og Halvdelen af fa- milien Malacodermidæ (Lycini, tampyrini, Telephorini (tildels) sammenstillede (Kandidat W. Schlick). 3) Bearbejdelsen af de betydelige Samlinger fra Grøn- land er paabegyndt og ret vidt fremskreden. Inspektor Meinert har bestemt Thysanurer, Mallophager og Pediculi (altsammen Spiritusmateriale); Andi. Bang Haas i Blasewitz (Dresden) har bestemt og hjemsendt et mindre Ai- bejde over Sommerfuglene; Stud. mag. W. Lundbeck har bearbejdet Billeine og paabegyndt Bestemmelsen af Tovingerne, den i Grønland talrigst lepiæ- senterede Insektorden. Samtidig med Bestemmelsen udarbejdes der launi- 1110 Universitetet 1891 —1892. stiske Lister med Beskrivelser af de nye Former til en Publication over den grønlandske Fauna (smlgn. ogsaa Edderkopper og Krebsdyr). 4) Etiketteret og indstillet en Samling Biller fra Hr. Vicekonsul P. Moller i Ooncepcion Chile). (Kandidat W. Schlick). Se Gaven Nr. 11. 5) Præpareret en Samling Insekter fra Kaukasus og Omegn, givne af Oluf Lange (Kandidat W. Schlick). Se Gaven Nr. 5 i Beretningen for 181)0. 6) Opstillet 127 Glas med den i for- rige Beretning omtalte Samling af nordamerikanske Billelarver. Samtidig hermed er, dels for en bedre Oversigt, dels for at vinde Glas og Plads, fore- taget en ret betydelig Keduction af den opstillede Samling af Billelarver, idet Indholdet af 185 Glas er udtaget og lagt i samme Antal Tuber, der atter ere fordelte familievis i 25 større C3->Dijmphna«-Expeditionen) fra U. S. National Museum i Washington 33 Arter af Krebsdyr og 1 Pycnogonide, de fleste nye for Afdelingen og adskillige af dem interessante Dybvandsformer. 4) Modtaget fra Rev. Canon A. M. Norman i Durham (i Bytte væsentlig for arktiske og danske Krebsdyr) 83 Arter af Krebsdjrr og 5 Arter af Pycnogo- nider, de fleste Arter i flere til mange Exemplarer, og over 70 af Arterne ere nye for Afdelingen. 5) Modtaget fra Zoolog. Museum i Berlin (i Bytte for en Samling Dyr fra »Dijmphna«-Expeditionen) 10 Arter af Krebsdyr ogPycno- gonider, omtrent alle nye for Afdelingen. 6) Modtaget fra Professor C. Claus i Wien (i Bytte) nogle for Afdelingen nye Arter af isopode Krebsdyr. 7) Modtaget af Kaptajn i Marinen Wandel en Samling Krebsdyr og Pycnogo- nider fra Danmarkstrædet, godt 30 Arter, men meget lidt Nyt for Alde- lingen. 8) Modtaget af Kolonibestyrer P. Petersen i Erederiksliaab og Kolonibestyrer C. Brummerstedt i Godthaab 2 Samlinger af grønlandske Daphnier (og Copepoder), blandt hvilke flere for Grønland nye Arter. 9) Erhvervet (ved Bytte) hele Fabrikant G. Budde-Lunds Samling af danske Araneer, c. 470 Rørglas og større Glas; blandt Indholdet kan fremhæ- ves den store og vanskelige Erigone-Gruppe, der er bestemt af E. Simon (i Paris). 10) Erhvervet (dels ved Bytte, dels ved Kjøb) hele Kandidat W. Schlicks Samling af danske Araneer, over 500 Rørglas og større Glas; Samlingen indeholder dels adskillige for Afdelingen nye Arter, dels en smuk Samling af Erigone-Gruppcn, bestemt ai E. Simon. Ved Erhveivelsen af disse 2 Samlinger er vort iforvejen anselige Materiale af de egentlige Eddei- kopper forøget saa meget, at vor nuværende Samling kan betegnes som særdeles tilfredsstillende. 11) Modtaget al Vicekonsul P. Møllei i < »>n- cepcion (Chile) en Samling chileniske Biller, ;>1 Arter i 112 Exeniplaiei, blandt hvilke liere interessante, for Afdelingen nye Former. 12) Modtaget af Konservator Løvendal en stor Mængde Biller af de afhamiaai opstillede Familier, saa at vi ikke blot have faaet et langt rigeligere og bedn Ma I S 7 Universitetets Aarbog. 1112 Universitetet 1891—1892. teriale af de fleste Arter, vi tidligere besad, men ogsaa en Række for Af- delingen nye Arter. 13) Modtaget af 11. J. Pocock, Assistent ved British Museum, 5 Arter Arachnider og Myriopoder, blandt hvilke et Par for Af- delingen nye Arter. 14) Modtaget af Dr. H. J. Hansen det af ham iaar indsamlede, ret betydelige Materiale af danske Tusindben, hvoriblandt nogle for Danmark og tildels for Museet nye Former. 15) Modtaget af Cand. pliil. Aug. Fjelstrup 3 Glas og 6 Tuber med Krebsdyr og Pycnogonider fra det vestlige Middelhav og Tanger. 1(5) Mindre Gaver ere modtagne fra for- skjellige Zoologer og Samlere, nemlig ITHrr. Cand. theol. Mortensen, Bache- vold, Fyrmester Thorsen, Inspektor Levinsen. 17) Kjøbt eller tilbyttet en Del Arachnider, især Gonyleptider, fra Naturaliehandler Frie i Prag, Naturaliehandler Umlauff i Hamburg, Naturaliehandelen »Linnæa« i Berlin, Naturaliehandler Dr. Staudinger i Blasewitz og Professor Ehlers i Gottingen. 18) Kjøbt af Naturaliehandler Umlauff (Hamburg) yderligere nogle for Af- delingen nye Insekter og Krebsdyr. 19) Kjøbt afExam. phann. Silldorf en lille Samling Leddyr (2 Kasser tørrede Insekter, nogle Insekter og Arach- nider i Spiritus) fra Acapulco (Mexico). 20) Erhvervet fra Biavler N. S. Kristensen i Himmelev (Roskilde) et stort Materiale af den interessante, for første Gang her i Landet iagttagne Bilus (Braula coeca). Endelig har Afdelingen iaar udlaant Materiale til Professor C. Claus i Wien og Professor G. O. Sars i Christiania, og følgende fremmede Fagmænd: Adjunkt Thomsen i Lund og Landgerichts-Pråsident AVitte fra Neisse (Sclilesien) have aflagt Besøg her og studeret i Afdelingen en eller flere Dage. De Moltkeske Afdelinger. I. Studie- og Undervisningssamlinge 11. (Professor Dr. Lutken.) I. Den zoologiske Studie- ogUndervisningssamling er i Aaretl891 bleven benyttet paa sædvanlig Maade (Bestyrerens almindelige og mere specielle Forelæsninger og Examinatorier, de lægevidenskabelige og naturhistoriske Studerendes Studier og Examina, Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi, Dr. Jungersens Forelæsninger o. s. v. for de polytekniske Stude- rende, disses Studier og Examina, Dr. Sørensens Examination til almindelig Forberedelsesexamen og Undervisning af Seminarie- og Almueskolelærere); Lokalet desuden til Inspektor Levinsens og Dr. Berghs Forelæsninger eller Øvelser. — Til de Øvelser, som afholdes otte Timer om Ugen, under Vej- ledning af Dr. Jungersen og Kandidat Posselt, med de lægevidenskabelige og yngre naturhistoriske Studerende, er det indført at udstede Adgangskort, lydende paa fire Timer, for at modarbejde den altfor stærke Overfyldning af Lokalet paa enkelte Dage. Naar det anføres, at der i September Maaned udstedtes 205 saadanne, vil dette formentlig tilstrækkeligt vidne om, hvor stærk Af benyttelsen af Materiellet er, og i hvilken Grad der er Trang til den i sidste Aarsberetning antydede Udvidelse af Undervisningslokalerne til omtrent det dobbelte af deres nuværende Rumfang. Heldigvis er der Ud- Videnskabelige Samlinger. 1113 sigt til, at dette kan realiseres, naar Professor mineralogiae forlader sin nuværende Bolig. Det af Professor zoologiæ indgivne Forslag, at han selv overtager den omtalte Bolig, medens hans hidtilværende Embedsbolig om- dannes til zoologiske Undervisningslokaler, er i Hovedsagen tiltraadt af en af Konsistorium nedsat Komité og vil forhaabentlig blive realiseret, saasnart den omtalte nærliggende Eventualitet er indtraadt. Af Undervisningsmateriel er der i 1891 udarbejdet et ikke ringe Antal Forelæsningstegninger til Supplering af det tidligere anskaffede Materiel af denne Art — saa mange som Tid og Pengemidler have tilladt, thi der er endnu adskilligt tilbage at ønske i denne Retning. Samlingen er blevet forøget med 93 Præparater: 2 udstoppede Dyr, 2 Pattedyr og 4 Fiske i Spiritus, 6 anatomiske Præparater af Bløddele, 41 osteologiske Præparater, 3 Bløddyr, Orme og Koraldyr, 10 Leddyr i Spiritus og 10 anatomiske Præ- parater af Leddyr, 14 til Eohinodermernes Bygning. Særligt kan fremhæves en Søpalme eller Stilk-Stjerne (Pentacrinus Mulleri), tilbageleveret af Mu- seets anden Afdeling, efterat denne var bleven rigere paa deslige Dyr; et stort og derfor til Undervisningsbrug vel tjenligt Exemplar af Glomeris- Gruppen af Tusindbenenes Klasse, samt en Suite af Asterias tenuispina til Oplysning om denne Søstjernes Deling og Regenerationsevne. Anskaffelsen af flere Mikroskoper og af en større Suite af mikroskopiske Præparater har gjort det muligt i Aarets første Semester at afholde Demonstrationer af disse Præparater i 2 ugentlige Timer. At fortsætte dem i Efteraarshalv- aaret har ikke været muligt paa Grund af de Studerendes store Antal; men de tænkes gjenoptagne, saasnart Lejlighed tilbyder sig. Af litterære Hjælpe- midler er anskaffet den nye Udgave (ved Jackson) af Rolleston's »Forms of Animal Life«, saavelsom af Woodwards »Manual of Mollusca«, endvidere Pouchet og Beauregard's »Traité d'Ostéologie comparée« og Schmidt- Goebel's »Die schådlichen und nutzlichen Insecten in Forst, Feld und Garten, Atlas«. 11. Den Omstændighed, at baade Dr. Bergh og Dr. Jungersen i denne Sommer befandt sig i Udlandet, medførte, at det kun var muligt at arrangere et zoologisk fire Ugers Kursus paa den biologiske Station under Ledelse af Cand. mag. Posselt, Assistent ved Museets malakologiske A (de- ling og ved den zoologiske Undervisning, medens det algologiske Kursus lededes af Dr. phil. Kolderup Rosenvinge. Deltagernes Antal i det zoologiske Kursus var fire. Af Kandidat Posselts Indberetning til mig skal her Følgende anføres: »I Arbejdstiden beskjæftigede man sig navnlig med Anatomien af forskjellige, især større, Havdyr, men selvfølgelig var Opmærksomheden stadigt henvendt paa, hvad interessant og lærerigt der kunde frembyde sig i andre Retninger, det være sig biologisk eller embryologisk, ligesom Havfaunaen i Omegnen, der iøvrigt var forholdsvis fattig, studeiedes saa\el i ren systematisk Henseende som ogsaa med Hensyn til dens Vaik-un efter Lokaliteternes Beskaffenhed. Af Fisk anatomeredes fra Tid til anden begge Kjøn af Aalekvabbe, Ulk, Makrel, Støkker, Sild og Torsk samt Han al Rødhaj; desuden stiftedes Bekjendtskab med en Del andre rornier, mindre og større, blandt de sidste en stor Kulmule. At Kiebsdvr ana o 137* 1114 Universitetet 1891 — 1892 meredes begge Kjøn af Strandkrabbe og Taskekrabbe; desuden bleve nær- mere undersøgte Idotlieer og Gammarider, forskjellige Cumaceer, Capreller, Schizopoder, Crangon, Hippolyte og Palæmon, fritsvømmende og snyltende Copepoder (Ergasilus, Lernæa), Balaner, Ostracoder og Cladocerer, samt forskjeltøge Larver af saavel Smaa- som Storkrebs. En stor Mængde Orme bestemtes og undersøgtes (Arenicola anatomeredes); forskjellige Ormelarver iagttoges; nogle llotatorier og navnlig en Mængde Mosdyr bleve studerede, ligesom deres Larver hyppig fandtes pelagisk; Neinertiner, saavel braadløse som braadbærende Former, og Planarier saaes ret almindeligt. Af Bløddyr anatomeredes Buccinum og Fusus i begge Kjøn, Mytilus edulis, Cardium edule og Mya arenaria; Faunaen bestemtes, og af adskillige, især nøgne, Snegle iagttoges Æglægning og Ægkløvning, ligesom talløse Larver af Snegle og Muslinger næsten altid fangedes med det pelagiske Net. Af Tunicater anatomeredes kjønsmodne Individer af Ciona canina; Larverne til Cynthia grossularia og Appendicularier, af hvilke sidste Masser altid vare tilstede, studeredes. Til Pighude saaes ikke meget, dog anatomeredes Asterias rubens; desuden iagttoges Thyonidium commune, Echinus miliaris og Ophiura texturata; enkelte Larver saaes hyppigt, men kun nogle faa Gange vidtkomne Søpølselarver. Som Repræsentanter for Goplerne ana- tomeredes Oyanea og Aurelia; den sidstes Udvikling fulgtes fra Æg til velvoxne Soyphistomer, uden at det lykkedes at faae nogen til at begynde Strobila-Dannelsen. Nærmere undersøgte bleve desuden talrige Smaagopler saavel af Slægter med fritsvømmende Kjønsdyr (Podocoryne carnea, Sarsiader med Maveknopper, Stenstrupier, Bougainvillea, Thaumantias) som af Slægter med fastsiddende Kjønssække (Tubularia, hvis Larve hyppig iagttoges, ' Obelia-Arter og Gonothyræa Loveni, hvis hele Udvikling saa nogenlunde fulgtes); fremdeles Cydipper. Endelig saaes ved mange Lejligheder tal- rige Protozoer, blandt hvilke lagdes særlig Mærke til Acineter, Klokkedyr, Ceratier og andre Peridinier samt Noctiluca, der dog kun bemærkedes en enkelt Gang«. 11. Bløddyr-, Straaledyr- og Ormesamlingen. (Inspektor Levinsen.) Forøgelse af Samlingen. Af større Forøgelser skulle nævnes følgende: 1) Af Professor Håckel i Jena er kjøbt en Radiolariesamling i Form af 34 Præparater, som tilsammen skulle indeholde over 1000 Arter. Materialet skriver sig fra Challenger-Expeditionen. Med Samlingen fulgte 4 Bund- prøver fra Challenger-Expeditionen samt et Par Dybhavs Hornsvampe. 2) Fra British Museum har Afdelingen modtaget lienved 70 Arter af Echino- dermer, Polyper, Svampe, Orme og Mollusker, som Tak for en Samling Dyreformer fra Karahavet. De Heste af Arterne ere nye for Afdelingen. 3) Fra Museet i Berlin har Afdelingen paa samme Maade modtaget 31) Arter af Echinodermer og 4) fra Smithsonian Institution Arter af Echinodermer og Koraller, af hvilke de fleste ere nye for Afdelingen. Her skal blot nævnes saadanne Sjeldenheder som Pentacrinus decorus, Penta- crinus Miilleri; Salenia Pattersoni, Pharmosoma uvanus og Phannosoma Videnskabelige Samlinger. 1115 placenta. 5) Kaptajn i Marinen Wandel har paa et Togt med Skonnerten Fylla foretaget Skrabninger i Danmarkstrædet og mellem Island og Fær- øerne paa indtil 336 Favnes Dybde. Resultatet er en værdifuld Forøgelse af de Samlinger af nordiske Havdyr, som Museet skylder Kaptajn Wandels ihærdige Bestræbelser. 6) Fra Rev. A. M. Norman i England har Afdelingen tilbyttet sig henved 200 Arter af engelske Polyzoer og Svampe samt et mindre Antal Mollusker og Hydroidpolyper. 7) Marquis di Monterosato har mod en lignende Samling nordiske sendt en smuk Samling middelhavske Mollusker paa c. 700 Numre, af hvilke mange ere Monterosato's egne Arter. 8) Konservator Storm ved Museet i Thronhjem har i Bytte for en Del tropiske Konkylier sendt c. 50 højnordiske Arter samt nogle Blæksprutter. 9) At Kjøbmand O. Cr. Jensen i Randers har Afdelingen kjøbt en værdifuld Samling af jydske Land- og Ferskvandskonkylier. Pisidierne ere bestemte af Clessin. 10) Dr. v. Ihering, for Øjeblikket i Sydamerika, har sendt Afdelingen en Del sydamerikanske Konkylier, tildels nye for vore Samlinger. 11) Konservator ved Tromsø Museum Sparre Schneider har sendt en Serie Buccinider. 12) Cand. phil. Fjelstrup har afleveret et Antal paa en Rejse til Spanien og Algier indsamlede Polyzoer, Echinodermer, Svampe og Mollusker. 13) Fra Dr. Girard ved Museet i Lissabon har Afdelingen til- byttet sig 11 Arter af Blæksprutter, hvoriblandt en for Museet ny Slægt og Art, Todaropsis Veranyi Gev. 14) Af Kadrejer F. Petersen er kjøbt et Antal Koraller fra Rangoon. Af mindre Forøgelser skulle nævnes: Dr. Deuntzer i Bangkok har sendt et Antal Exemplarer af en Distomum-Art, fundet paa et Menneske; af Naturaliehandelen Linnæa i Berlin er kjøbt nogle Exemplarer af Lingula anatina samt af Scytaster tuberculatus; Hr. Juan Silldorft' har skjænket nogle Hornkoraller fra Acapulco; Professor Pouchet har skjænket Museet et Antal Rørglas, indeholdende Resultatet af Slæbninger med Overfladenet, foretagne i Dyrefjord (Island); Indholdet er Rotatarier, Infusoriør o. s. v.; Cand. mag. Posselt har afleveret et Antal Indvoldsorme fra Todarodes sagittatus og Illex Coindetii samt nogle ved Fænø indsamlede Hydroider; Kandidat Tauber har indsendt nogle Blæksprutter fra Aarhusbugten; i Tydsk- land er kjøbt et Rygblad af Loliginites coriaceus fra Ohmden. Bestemmelses- ocj øvrigt videnskabeligt Arbejde. Bestyreren har be- stemt de store Samlinger af grønlandske, islandske og færøiske Polyzoer og betydelig forøget de tidligere Samlinger ved en Gjennemgaaen al alle saadanne andre Samlinger, i hvilke man kunde vente at finde saadanne. Saaledes er til Exempel botanisk Museums Algeherbarium gjennemgaaet med velvillig Tilladelse af Professor Warming og velvillig Assistance af Dr. Kolderup Rosenvinge. — Dernæst har Bestyreren bestemt Museets Samlinger af nordiske og danske Hydroidpolyper og er igang med en videnskabelig Bearbejdelse af disse. Cand. mag. Posselt har fortsat Bestemmelsen, Katalogiseringen og Ometiketteringen af de nordiske Mollusker og tilendebragt denne iuilioso branchiernes og Tectibranchiernes Vedkommende. Afdelingens Medhjælper Gundel, som har etableret en Naturaliehandel, er bleven erstattet af Fagerstrøm. 1116 Universitetet 1891—1892. I)cn gjennem en Række Aar fortsatte Rengjøring af Konkyliesamlingen er mi sin Afslutning nær, idet kun Originalsamlingen staaer tilbage. Bestyrerens Arbejde over de danske Polyzoer foreligger nu trykt i det videnskabelige Udbytte af Kanonbaaden »Hauch«'s Togter. Det er ledsaget af 3 Kobbertavler. Af fremmede Videnskabsmænd har Afdelingen været besøgt af Rev. A. M. Norman fra England. Der har desværre i Aarets Løb fundet Tyverier Sted i den konkylio- logiske Samling. Sagen er meldt for Politiet, og der er forøvrigt gjort, hvad der kan gjøres, for at vanskeliggjøre en Gjentagelse deraf. 4. Det mineralogiske Museum 1891. (Professor Johnstrup.) Den med saa stor Længsel imødesete nye Bygning til det mineralogiske Museum er nu skreden saa vidt frem, at den vil kunne tages i Brag, saa- snart Værelserne ere blevne færdige, de nye Skabe med Glasmontrer ere an- skaffede, og Murværket nogenlunde udtørret, hvilket har en overordentlig stor Betydning for, at de deri anbragte Samlinger af Mineralier og Forsteninger ikke skulle tage Skade af Fugtighed. De ovennævnte Arbejder antages ud- førte i 1892, saa at Indflytningen vil kunne foretages i Slutningen af Vinteren 1892—93. Af Hensyn til en fuldstændigere Udtørring af Murværket havde det vel været ønskeligt at udsætte Indflytningen til Efteraaret 1893, hvis der ikke var stor Mangel paa Plads i Museets nuværende Lokaler, hvilket i høj Grad er hæmmende for Arbeiderne i samme, hvortil desuden kommer, at Universitetet længes efter snarest muligt at kunne disponere over dem til andet Brug, saa at under disse Omstændigheder maa det førstnævnte Tidspunkt for Indflytningen anses for det hensigtsmæssigste. For at fremme denne blev der paa Budgettet for 1891—92 bevilget et Beløb af 2500 Kr. til Extrahjælp ved Revisionen, Ordningen og Katalogi- seringen af de ikke danske geologiske Samlinger, hvormed Cand. polyt. Jessen, Stud. mag. Knudsen og Stud. polyt. Forchhammer have været be- skjæftigede. Museets første Assistent, Docent Ussing, har med Bistand af Cand. polyt. Lunding faaet tilendebragt det i de foregaaende Beretninger omtalte Gjennemsyn, Ordning og Katalogisering af Museets Hovedsamling af Mine- ralier og endvidere paabegyndt Revisionen af de tre Bjergartssamlinger: 1) til Brug ved Forelæsningen over Geologi, 2) Studiesamlingen for Kemi- kerne og de naturhistoriske Studerende, og 3) Studiesamlingen for In- geniørerne. Museets anden Assistent, Hintze, har været Bestyreren behjælpelig med det daglige Tilsyn med de Studerendes Benyttelse af Forelæsnings- samlingerne, med Protokoller in gen og Etiketteringen af modtagne og af- sendte Samlinger og deltaget i Revisionen af Museets Doubletsamling. Endvidere har Zoologen Cand. mag. Posselt faaet tilendebragt den i 1889 paabegyndte palæontologiske Bearbejdelse af Brachiopoderne i den Videnskabelige Samlinger 1117 danske Kridtformation, livorfor der er tilstaaet ham et Honorar af 330 Kr.. udredet af de Moltkeske Legaters Konto II. Docent, Dr. Jungersen har vist Museet den Yelvillie at revidere dets Samling af eocene Fiskeforsteninger fra Glarus og Mt. Bolca. Den ifjor udlaante Samling af danske og skaanske Fiskeforsteninger til Mr. Davis i Halifax er iaar tilbagesendt, efterat have været afbenyttet til hans Arbejde om de fossile Fiske i Skandinavien. Et lignende Gjennemsyn er foretaget af Angelins Samling af svenske Silur-Forsteninger fra Gotland, som Forch- hammer erhvervede i 1840 til Museet. Den blev i det forløbne Aar sendt til Stockholm, hvor Professor Lindstrøm, der er den bedste Ivjender af Got- landske Forsteninger, har havt den Godhed at sammenligne den med Paks- museets Samling og derefter foretaget de nødvendige Ændringer i Arts- bestemmelserne. Da Universitetets almindelig geognostiske Samling or temmelig tarvelig udstyret for flere Formationers Vedkommende, som ikke forekomme i Dan- mark og paa den skandinaviske Halvø, gjorde Bestyreren en Rejse i afvigte Sommer til Baiern og Wiirtemberg for at indkjøbe Forsteninger fra Jura- formationen dels paa selve Findestederne hos Arbejderne, dels ved Udvalg hos Mineralhandlerne i Heidelberg og Bonn. Det vil dog være nødvendigt i indeværende Aar at fremkomme med et Andragende om Bevilling til yder- ligere Supplering af nogle andre Formationer, for at ogsaa de kunne blive repræsenterede paa en for det nye Museum passende Maade. Til Brug ved Forelæsningen over Krystallografi er anskaffet fra Berlin 50 store Krystalmodeller af Pap for 143 Kr. Hvad den geologiske Undersøgelse af Danmark angaaer, da er den i 1891 fortsat i Overensstemmelse med den lagte Plan for samme. Af den derom under 15de December 1891 til Ministeriet indgivne Beretning frem- gaaer det, at Undersøgelserne ere foretagne af Geolog Rørdam med 2 Assi- stenter i den nordøstlige Del af Sjælland og af Geolog Steenstrup lige- ledes med 2 Assistenter i Vendsyssel. Den Førstnævnte har tilendebragt sine Undersøgelser af Saltvandsalluviet i den nævnte Landsdel, og den Sidstnævnte venter snart at faae færdig en tilsvarende Beretning for Vend- syssels Vedkommende. Assistent Madsen, der i 2 Aar har deltaget i Undersøgelserne i Nord- sjælland, har foretaget en teknisk Rejse i Norge og Sverige med Understøt- telse af det Lassenske Rejsestipendium, og det har tillige været oveidiaget ham at foretage Studier og Indsamlinger til Museet al skandinaviske Bjerg- arter, som kunne antages at have afgivet Materialet til en stor Del af voie Rullesten. En saadan Samling er især nødvendig ved den geologiske Undei- søgelse for derved at kunne paavise en Del af Rullestenenes Hjemstavn og Retningen af deres Bevægelse i Istiden. Den største Del af Samlingen lienstaaer uaabnet, indtil Assistent Madsen er vendt tilbage fra Berlin i Slut- ningen af Marts. I Aaret 1891 have de enkelte Afdelinger i Museet faaet følgende Forøgelser: A. Mineralsamlingen'. 1) Grosserer Maroni har foiæiet usee en Samling Mineralier fra Snarum i Norge; 2) Hr. Schartum-Svvensen har ige- 1118 Universitetet 1891 —1892. ledes foræret Museet større Prøver af alle de i Norge forekommende tek- nisk vigtige Mineralier; 3) kjøbt af G. Flink i Stockholm 9, for en Del nye Mineralier fra Sverige (102 Ivr.); 4) af Mineralhandler Droop i Leipzig: kry- stalliserede Mineralier fra Tydskland og England; 5) af Mineralhandler C. Riemann i Gørlitz: Mineralier fra Tydskland og Italien; 6) af Dr. Eger i Wien: Mineralier fra Tydskland og en Meteorsten, falden 1889 i Serbien, hvis Vægt er 110 Gr.; 7) af Mineralhandler Ward i U.S.Amerika 6 slebne Stykker Meteorjern, fundne i Amerika (307 Er.) og 8) af Yogt & Hoch- gesang i Berlin 115 tyndslebne og orienterede Mineralier (185 Ivr.). Mindre Gaver ere modtagne af Docent Hannover, Museumsdirektør, J ustitsraad Herbst, Vicekonsul P. Møller i Conception i Chile, Ritters Reise- bureau og Kommunelæge Stocklieth. B. Den almindelig geognostiske Samling. 1) Fra Ingeniør Foss For- steninger og Stenarter fra Ifvø i Sverige; 2) fra Geolog Rørdam Forsteninger og Stenarter fra Hunneberg i VestergOtland; 3) kjøbt af Student Ottesen Brudstykker af en usædvanlig stor Nautilus danicus fra Annetorp i Skaane, 4) Assistent Madsens Samling af Bjergarter fra Angermanland og Jemtland i Sverige; 5) Direktør Conwentz i Danzig har foræret Museet en Suite af alle de forskjellige Yarieter af Rav, der forekomme i Samland; 6) kjøbt af Mi- neralhandler Droop i Dresden baade de almindelige og Contakt-Mineralierne, der forekomme i Sachsen; 7) tilbyttet fra Dr. Krantz i Bonn Forsteninger fra den devoniske og permiske Formation fra Keuper-, Jura- og Ivridtformatio- nen i Tydskland og Amerika; 8) Museets Bestyrer kjøbt i Kalkbruddene ved Solenliofen i Baiern en Samling Forsteninger fra den hvide Jura og 9) hos Blatz i Heidelberg Forsteninger sammesteds fra, saavelsom fra Keuper og Lias; 10) dels tilbyttet, dels kjøbt af Dr. Riemann i Gørlilz Forsteninger af Planter fra Amerika, af Fiske, Insekter og Cephalopoder fra Lias og Jura i Tydskland og England samt Tænder af tertiære Pattedyr fra Frank- rig og Amerika; 11) modtaget fra Professor Rosenbusch i Heidelberg Bjerg- arter fra Pantellaria; 12) Mr. Kniglit i Victoria i Australien har tilstillet Museet en Samling Graptolither. Mindre Gaver har Museet faaet fra Ingeniør Colding, Docent Han- nover, Konsul Krebs, Oldnordisk Museum, Dr. v. d. Recke, Forpagter Søl- toft i Sverige og Fysikus Schierbeck i Reykjavik. C. Den danske geognostiske Samling. 1) En Samling Forsteninger fra Andrarums-Kalken ved Øleaa, indsamlede for Museets Regning af Fabrik- bestyrer Holm; 2) Forsteninger og Bjergarter fra forskjellige Formationer paa Bornholm, indsamlede af Museets Bestyrer paa en geognostisk Reise; 3) fra Museumsassistent, Docent Ussing Kridtforsteninger fra Omegnen af Aalborg; 4) Kaptajn i Søetaten Wandel foræret Museet et Exemplar af den sjeldne Cyathidium holopus fra Faxekalken; 5) Stud. polyt. E. Schmidt ind- samlet for Museet Forsteninger i Stevns Klint og i Saltholmskalken i Bun- den af Kalkbrænderihavnen; 6) Stud. polyt. Aagaard foræret Museet en Del Forsteninger fra Saltholmskalken; 7) kjøbt af Gaardmand S. Nielsen i Skjoldelev 7 Stykker dansk Rav med Insekter; 8) fra Stud. polyt. Ottesen modtaget Forsteninger fra Cyprina-Leret paa Langeland; 9) af Tandlæge Lindhardt tilbytteten subfossil Elefant-Tand, funden ved Faxe; 10) en Suite Videnskabelige Samlinger. 1119 Diatomee-Kisel fra Langaa foræret Museet af Justitsraad Kabell; 11) kjøbt af Højskolelærer Sievert en større Samling Forsteninger i Rullesten, sam- lede af ham i Omegnen af Aarhus. Endvidere modtaget en Suite Boreprøver fra en Dybde af 343_595 Fod fra en Boring i Aarhus og fra Boringer i Middelfart, henholdsvis fra Bore- mester Poulsen og Ingeniør Reck. Mindre Prøver cre modtagne fra Justitsraad Abrahams, Stud. polyt. Aagaard, Inspektør Y. Boye, Gartner H. Fjord ved Ladelundgaard Højskole, Stud. mag. Hartz, Forpagter Hastrup, Cand. polyt. Jensen paa Bornholm, Krigsraad Koch i Svendborg, Stud. mag. Mentz, Direktør Mortensen i Faxe, Strandkontrollør Nielsen i Klitmøller, Dr. phil. Pingel, Ingeniør W. Schåffer og Godseier Wetsche ved Viborg. Af Museets Doubletsamling er afgivet: 1) Til Tandlæge Lindhardt 37 af de almindeligst forekommende Mine- ralier (Ækvivalent for C. 9,); 2) et Stykke tellurisk Jern fra Ovifak paa Disko til Mineralhandler AV ard fra Amerika, vog 45 Pund (Ækvivalent for det under A. 7 anførte Meteorjern); 3) Mineralhandler Dr. Riemann en Samling grønlandske Mineralier (Ækvivalent for A. 5); 4) Mineralhandler Pech grønlandske Mineralier som Ækvivalent for de i Beretningen for 1890 under A. 6 anførte Mineralier; 5) Mineralhandler Dr. Krantz i Bonn en Samling grønlandske Mineralier, vurderet til 847 Mk., hvorfor er modtaget som første Sending de under B. 7 anførte Forsteninger; 6) Professor, Dr. Groth i Miinchen Basalt med Jern fra Ovifak og Mellemfjorden paa Disko, hvorfor er lovet et Ækvivalent; 7) afgivet en lille Meteorit (10 Gr.) fra Sefica og 225 Kr. i Bytte for den under A. 6 nævnte større og bedre Me- teorit sammesteds fra; 8) Docent A. Thomsen 1ste Levering af teknisk vig- tige Mineralier til Brug ved Forelæsningerne paa polyteknisk Læreanstalt. Museets Haandbibliothek og Kortsamling har modtaget Fortsættel- serne af: Neues Jahrbuch fur Mineralogie etc.; Zeitschrift fur Krystallographie; V. Goldschmidt, Index d. Krystalformen; Zittels Handbuch fur Palaeonto- logie; sammes Palaeontologische Wandtafeln og Paléontologie fran