Afholdte Exaniina.
1073
sættelse fra Dansk til Latin: Paucis diebus postqnam reges captivi Perseus
et Gentius Romani adducti erant, Aemilius Paulus adverso Tiberi ad urbem
est subvectus, completis ripis obviam effusa multitudine; nec multo post L.
Anicius et Cn. Octavius praetores classe sua advecti. Tribus iis omnibus
decretus est a senatu triumphus, mandatumque Q. Cassio praetori, cum
tribunis piebis ageret, ut rogationem ad plebem ferrent, ut iis, quo die
urbem triumphantes inveherentur, imperium esset. Nec de duorum prae-
torum triumpho dubitatum est; sed Paulum, cai ipsi quoque se comparare
erubuissent, carpsit invidia, quae media fere non tangit, ad summa tendit.
Antiqua disciplina milites habuerat; de praeda parcius, quam speraverant,
dederat nihil relicturis, si aviditati indulgeretur, quod in aerarium deferret.
Itaque Macedonicus exercitus iratus imperatori suo erat; et Sorvius Sulpicius
Galba, qui tribunus militum in Macedonia fuerat, privatim Paulo inimicus
milites stimulabat: »Imperiosum ducem et matignum1) antiquando rogatio-
nem, quae de triumpho ejus ferretur, ulciscerentur; plebem urbanam secu-
turam esse militum judicia. Pecuniam illum militibus non dare potuisse:
militem ei honorem non dare posse. Ne speraret ibi fructum gratiae, ubi
non meruisset«.
Deinde cum tribuni in Capitolio eam rogationem ferrent, et, ut in re
minime dubia, haud quisquam ad dicendum procederet, Galba repente pro-
cessit et a tribunis postulavit, ut, quoniam liora jam octava diei esset sibique
iutegro die opus esset ad demonstrandum, cur Paulum plebs non juberet
triumphare, in posterum diem rem differrent. Cum tribuni euin dicere eo
die, si quid vellet, juberent, in noctem rem dicendo extraxit, cum acerrime
in Paulum inveheretur et plebem militesque adversus eum incitaret. Ira
incensi postero die Capitolium compleverunt; sed cum primae tribus in suf-
fragium missae rogationem antiquarent, concursus in Capitolium principum
civitatis factus est, indignum facinus esse clamitantium, Paulum tanti belli
victorem despoliari triumpho. Tandem, hoc tumultu sedato, M. Servilius
consularis a tribunis petere, ut de integro eam rem agerent dieendique sibi
ad populum potestatem facerent. Quod cum tribuni, victi auctoritatibus
principum, fecissent, M. Servilius egregia oratione Pauli merita tantis extulit
laudibus, ut populum irae suae paeniteret, omnesque tribus rogationem
juberent.
x) malignus = karrig.
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1890—91 af Universitetet udsatte 14
Priopgaver*) indkom i Aaret 1891—92 19 Afhandlinger, nemlig 2 theolo-
giske, 2 retsvidenskabelige, 2 lægevidenskabelige, 1 filosofisk, 2 historiske,
7 nordisk-filologiske, 1 engelsk-filologisk, 1 kunsthistorisk og 1 fysisk, hvor-
hos der i dette Aar indkom 2 Afhandlinger som Besvarelse al den for
Aaret 1889—90 udsatte naturhistoriske Prisopgave1*). Af disse Afhandlinger
fandtes den ene af de theologiske, den ene af de retsvidenskabelige, begge
de lægevidenskabelige***), to af de nordisk-filologiske***), den engelsk-filolo-
giske, den kunsthistoriske, den fysiske og begge de naturhistoriske*^ ) vær-
dige til Prisen. Den ene af de theologiske, den ene af de retsvidenskabe-
*) Univ. Aarb. for 1890—91 S. 691.
**) Univ. Aarb. for 1889—90 S. 279.	^	_ ,
***) Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 16de Apiil 18.>2 er (ti met
delt Tilladelse til, at der uddeltes Prismedaille for de to Afhandlinger, der bleve
kjendte værdige til Prisen, jtr. toran S. 890.	i
1074
Universitetet 1891 —1892.
lige, den ene af de historiske og en af de nordisk-filologiske Afhandlinger
tilkjendtes der Akcessit. Forfatterne fandtes at være:
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Cand. theol. J. Oskar Andersen, af den anden theologiske,
Cand. juris Knud Berlin, af den første retsvidenskabelige,
Praktiserende Læge i Tølløse Gabriel Tryde, af den første lægevidenskabelige,
Reservelæge i Hæren, Cand. med. & chir. Søren Hansen, af den anden
lægevidenskabelige,
Cand. mag. Vilhelm Andersen, af den første nordisk-filologiske,
Stud. mag. Poul Levin, af den anden nordisk-filologiske,
Kancelliraad, Cand. pliil. H. C. Damm, af den engelsk-iilologiske,
Stud. mag. Francis Beckett, af den første kunsthistoriske,
Cand. mag. F. Barmwater, af den fysiske,
Assistent ved Danmarks geologiske Undersøgelser, Cand. polyt. Victor
Madsen, af den første naturhistoriske,
Assistent ved Universitetets mineralogisk-geognostiske Museum, Cand. phil.
V F. Hintze, af den anden naturhistoriske.
Af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger:
Cand. theol. Frederik Schepelern, af den første theologiske,
Overretssagfører Preben Hoskjær, af den anden retsvidenskabelige,
Stud. mag. Carl Peter Casper Lundbye, af den historiske,
Frøken Marie Mørk, af den tredie nordisk-lilologiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger
lyde saaledes:
I. I)e theologiske Afhandlinger. Til Besvarelse af Universitetets for
1890—91 udsatte Prisspørgsmaal i Theologi: »Holger Rosenkrantz' Liv og
Theologi« — er der indkommet to Afhandlinger.
Den første, der til Motto har Thomas Bartholins Vers under H. Rosen-
krantz1 Billede, er udarbejdet med Flid og Interesse. Forfatteren har ikke
alene omhyggeligt benyttet den trykte Litteratur, men ogsaa i stor Ud-
strækning raadspurgt utrykte Kilder. Hans Fremstilling er, for den første
Halvdels Vedkommende, klar og livlig, af og til dog noget flygtig; hans
Ræsonnement er i Regelen sundt og træffende, men ikke meget dybtgaaende.
Ulige svagere baade i formel og reel Henseende er den sidste Halvdel, som
omhandler Rosenkrantz' Theologi; Forfatteren synes her at være kommet
ind paa et Omraade, der ikke ligger for ham, og at savne tiere nødvendige
Forudsætninger. Istedetfor at bearbejde Stoffet nøjes han paa afgjørende
Punkter med vidtløftige Uddrag, og der savnes baade Kritik overfor Rosen-
krantz's Læremeninger og Paavisning af denne ejendommelige Theologis For-
hold til beslægtede Fænomener i den nærmeste Fortid. Trods disse Mangler
maa vi erklære Afhandlingen værdig til Accessit.
Langt betydeligere er den anden Afhandling, der til Motto har et
latinsk Citat af Rosenkrantz; det er et dygtigt Arbejde, som helt igjennem
vidner om Grundighed, sund Dømmekraft og alsidig theologisk Dannelse.
Vel staaer ogsaa for denne Afhandlings Vedkommende den første, biogra-
fiske, Del over den anden, theologiske, og Forfatteren har lagt sit Arbejde
saa stort an, at det ikke paa alle Punkter er lykkedes ham at undgaa den
Fare, at fortabe sig i Enkeltheder. Dog have vi ikke været i Tvivl om, at
Afhandlingen maa siges at være fuldt værdig til den udsatte Pris; thi For-
fatteren har i liere Henseender givet mere, end man med Grund kunde
Priskonkurrencer.
1075
vente og hans Arbejdes mest fremtrædende Mangler skyldes sikkert Stoffets
store Omfang og den forholdsvis korte Prist. Naar der gives ham Tid og
Lejlighed til paa nogle Punkter at udfylde Fremstillingen ved Indsamling
og Oplysninger fra fremmede Arkiver og Bibliotheker og til paa andre Punkter
at gjennemarbejde Stoffet i større Ro, vil hans Afhandling sikkert kunne
blive et værdifuldt Bidrag til den danske Kirkehistorie.
Kjøbenhavn den 7de April 1892.
H. Scharling. P. Madsen. Frederik Nielsen.
L. W. Schat-Petersen.	J. C. Jacobsen.
II. De retsvidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af Universi-
tetets Prisspørgsmål! i Lovkyndighed for 1890—91: »At fremstille de stats-
retlige Betingelser for Traktaters gyldige Afslutning efter Danmarks og
andre Landes konstitutionelle Forfatninger«, er der indleveret 2 Afhand-
linger.
Den første af disse med Motto: »qui cum alio contrahit, vel est vel
debet esse non ignarus conditionis eius. Ulpian« — er et meget omfat-
tende Arbejde, som dog lider af visse Mangler, navnlig i Henseende til
Stoffets Gruppering og Fremstillingens Orden. Ligestillede Forholds Ord-
ning i forskjellige Lande, f. Ex. den Enkeltstater i Statsforbund tillagte Ad-
gang til Traktaters Afslutning, er ikke fremstillet i en saadan sammenhæn-
gende Jævnførelse, som Forholdets rette, alsidige Belysning udkræver. End-
videre er Fremstillingen af de forskjellige Systemers historiske Udvikling
mangelfuld som Følge af, at f. Ex. de herhen hørende Bestemmelser i de
Forfatninger, der have optaget det af Forfatteren saakaldte belgiske System,
ikke ere fremstillede samlede i nøje Tilslutning til Kilden, men adskilte
under de enkelte Lande. Afhandlingen har derved til en vis Grad mere
faaet Præg af en Samling Monografier end af en samlet Behandling af
Æmnet.
Hvad Beliandlingsmaaden angaaer, frembyder Afhandlingen dernæst
ogsaa Exempler paa mindre velgrundede Bevisførelser, og navnlig kan der
i saa Henseende rejses vægtige Indvendinger imod Forfatterens Udvikling
om, hvilke Retsvirkninger Traktater afføde for de forskjellige Statsmyndig-
heders Deltagelse i Traktatens statsretlige Udførelse. Ud fra urigtige Paa-
stande, hvis Konsekvenser Forfatteren derfor ikke selv fastholder, naaer han
gjennem en væsentlig polemisk Udvikling til Resultater, som næppe ere
holdbare. Ikke desto mindre indeholder dog dette Afsnit en Del værdifulde
Bemærkninger, ligesom Afhandlingen ogsaa iøvrigt ved Siden af de frem-
hævede Mangler frembyder overvejende ubestridelige Fortrin. Med Flid og
Grundighed har Forfatteren sat sig ind i Æmnet, i vid Omfang studeret
de konstitutionelle Staters herhen hørende Love og Litteratur og givet en
klar og oplysende Fremstilling af de i de forskjellige Lande bestaaende
Ordninger, videnskabelige Opfattelser og praktiske Afgjørelser. Han viser
derhos gjennemgaaende et rigtigt Syn paa Spørgsmaalets Dobbeltsidighed
og de Tvistemaal, som derved foranlediges; selv hvor Udviklingen ikke over-
beviser, virker den derfor dog vækkende og oplysende, og skjønt vi efter
det Anførte maa tiltræde Forfatterens Bemærkning om, at det næppe er
lykkedes ham at faae bilagt denne Statsrettens »evige Strid«, har han dog
ved sit Arbejde ydet et saa godt, grundigt og omfattende Bidrag til Belys-
ning af den, at vi ikke tage i Betænkning at foreslaa ham tilkjendt Prisen.
Den anden Afhandling, der bærer samme Motto som den forrige, blot
med Udeladelse af Ulpians Navn, men er langt mere kortfattet, har adskil-
lige gode Egenskaber. Forfatteren har aabenbart med Interesse sat sig ind
i Æmnet, og gjør i Hovedtrækkene Rede for de Problemer, det frembyder,
deres videnskabelige Behandling og praktiske Afgjørelser. Stoffet er ordnet
paa en mere overskuelig Maade og Sproget let og behageligt. Men paa
den anden Side ere Forfatterens Undersøgelser dog i det Hele taget ioi
lidet dybtgaaende og Bevisførelserne ikke tilstrækkelig grundige og om a-
tende. Fremstillingen savner den fornødne Fylde, ligesom den lidei a
Unøjagtigheder i Enkelthederne, og de litterære Henvisninger ere ganske
1076
Universitetet 1891 —1892.
ufuldstændige. Yi kunne derfor ikke finde Afhandlingen værdig til Prisen,
men mene derimod at kunne forsvare at tildele Forfatteren et Accessit.
Kjøbenhavn i April 1892.
H. Matzen. Jul. Lassen. Deuntzer. C. Torp.
III.	De lægevidenskabelige Afhandlinger. Som Besvarelse af Uni-
versitetets for Aaret 1890—91 stillede Prisopgave: »En historisk-kritisk
Fremstilling af Drænagens Anvendelse i Kirurgien« er der indleveret to
Afhandlinger, af hvilke den ene har til Motto: »Naturam si seqvemur ducem,
nunqvam aberrabimus« ; Motto for den anden Afhandling er: »Les meilleures
manieres d'opérer ont leur inconvénient, si on néglige les circonstances, qui
les font réussir«.
Forfatteren af den Afhandling, der har latinsk Motto, har indleveret
et Arbejde, der er skrevet klart og livligt; han viser sig i Besiddelse af en
god kritisk Sans, hvor lian lader en Kritik komme til Orde; han har ikke
sparet paa Arbejde for at linde, livad der foreligger i Litteraturen om Dræne-
rings Methoder af de forskjellige Hulheder, hans Afhandling fremtræder
derfor som et omfangsrigt Værk, der viser et betydeligt Kjendskab til me-
dicinsk Litteratur og Evne til at benytte denne.
Yi kunne i Henhold til Ovenstaaende erkjende, at Forfatteren har løst
Opgaven paa en saadan Maade, at han fortjener at belønnes med den ud-
satte Pris.
Forfatteren af denAf handling, der bærer det franske Motto, forekommer
os at have lost Opgaven paa en særdeles tilfredsstillende Maade. Det store
Æmne, som det er stillet til Opgaven at behandle med Kritik, fordrer en
moden Dommer, der har Sans for at begrænse sig og Sans for at ordne
Stoffet paa en fornuftig og overskuelig Maade. Dette forekommer det os,
at Forfatteren har evnet, idet han har vist Skjønsomhed i Valget af de For-
fattere, han citerer, og ikke lader sig rive med af hvad der er »paa Mode«,—
hvorved vi særligt sigte til, at han ikke har ladet sig blænde af enkelte
Kirurgers Løfter om at kunne undvære Drænagen ved aseptisk Saarbehand-
ling. Han viser sin store Interesse for Kirurgien og sin modne Dømmekraft
ved at paapege, hvor meget sundt Syn der er nedlagt i de ældre Forfatteres
Skrifter, idet han røber Evner til at fremhæve netop de Arbejder, der ikke
bør glemmes i Nutiden, der med sin enorme Litteratur ellers let blænder
den yngre Forfatter, og særlig velgjørende er det. at han har Synet for, at
det er Lister, hvem alle Nutidens Fremskridt i Saarbehandlingen maa
siges at skyldes.
Man kan dog gjøre den Indvending, at Forfatteren burde have udar-
bejdet Kapitlet om Drænage ved Operationssaar mere udførligt; men da
man imellem Linierne kan læse, at hans Syn paa dette Spørgsmaal er
det rette, har denne Indvending ikke saa meget at sige.
I Henhold til det Fremsatte maa vi anbefale, at Forfatteren belønnes
med den udsatte Pris.
Kjøbenhavn i Marts 1892.
Saxtorph.	Oscar Bloch.
IV.	Den filosofiske Afhandling. Som Besvarelse af Universitetets
Prisspørgsmaal i Filosoli for Aaret 1890—91: »Der ønskes en kritisk Frem-
stilling af de nyeste psykologiske Undersøgelser, som ere af Betydning for
Æsthetiken«, — er der indkommen en Afhandling med Motto: »Fylde —
Livsberigelse«.
Forfatteren af denne Afhandling giver en ret ejendommelig og livligt
formet Fremstilling af sin psykologiske Grundopfattelse, der efter hans Me-
ning berigtiger de i den nyere Psykologi herskende Synsmaader og fører
videre end disse. Men denne Fremstilling, der er holdt i meget almindelige
Omrids, er en Konstruktion, der ikke støttes og verificeres ved Drøftelse af
bestemte Erfaringer. Forsaavidt Forfatteren gaar ind paa Enkeltheder,
behandles disse meget kort og ofte paa en vilkaarlig Maade. Det Samme
Priskonkurrencer.
1077
gj æld er med Hensyn til de Afsnit af Afhandlingen, i hvilke Forfatteren an-
vender sin psykologiske Theori paa Æsthetiken. Ogsaa her har det saa
godt som udelukkende været Forfatterens Interesse at fremstille sine almin-
delige Ideer, uden at disse bringes i nøjere Sammenhæng med bestemte
Data, og uden at der gives virkelige Bidrag til Løsningen af den stillede
Opgave. Uagtet Afhandlingen i flere Henseender røber gode Evner hos
Forfatteren, idet der i de forskjellige Afsnit lindes flere gode Iagttagelser
og sindrige Bemærkninger, vidner den dog tillige 0111 videnskabelig Umodenhed
og 0111 ufuldstændig Indsigt i de Æmner, Opgaven angaaer, og vi kunne der-
for ikke tilkjende Forfatteren nogen Pris.
Den 4de April 181)2.
H. Høffding.	K. Kroman.
V. De historiske Afhandlinger. Det historiske Prisspørgsmaal for
1890—91: »Roms Forhold til Karthago i Tiden mellem den første og den
anden puniske Krig« har fremkaldt to Besvarelser. Den ene af disse med
Motto: »Ars longa« giver en yderst bred Fremstilling ikke blot af Berørin-
gerne mellem de to Stater, men af hver enkelt Stats Udenrigspolitik i det
paagjældende Tidsrum. Idet saaledes Karthagos Strid med Lejetropperne,
Roms Kampe med Illyrer og Galler og meget Andet, der efter Opgavens
Natur kun burde være løseligt berørt, optager det Meste af Pladsen, bliver
Fremstillingen af de virkelige Berøringspunkter rent overfladisk. Hele Af-
handlingen giver kun en omtrentlig Gjengivelse af hvad Kilderne, især Polyb,
fortælle, oplyst ved Hjælp af de bekjendteste Bearbejdelser af Roms alminde-
lige Historie. Derimod har Forfatteren intet Blik for de Vanskeligheder,
der netop her gjemme sig i Polybs Skildring, saa lidt som han har stillet
sig klart, hvor stærkt de øvrige Kilder afvige fra denne eller véd, at disse
Spørgsmaal i de senere Aar have været Gjenstand for en Række Under-
søgelser. Denne Afhandling savner derfor ganske videnskabeligt Værd, saa
at den ikke kan komme i Betragtning.
Den anden Besvarelse, med Motto af Niebuhr: »Jeder muss einselien,
dass unseire eignen personliclien Ansichten und Meinungen in der Gescliichte
von geringen Vortheil sein konnen, wenn sie nicht in Uebereinstimmung mit
den Dingen und Verhaltnissen sind, welche wirklich existiren«, indeholder
derimod et virkeligt alvorligt Forsøg paa at løse den stillede Opgave. For-
fatteren kjender af den nyere Speciallitteratur i det Mindste det vigtige Skrift
af Gilbert, og dette har aabnet hans Øje for, hvilke Vanskeligheder der her
ere at løse, uden at han dog har ladet sig føre paa Vildspor af den nævnte
Forskers Ensidighed. Forfatteren har delt sin Afhandling i en fremstillende
og en kritisk undersøgende Del. Fremstillingen giver en velskrevet Over-
sigt over de to Staters indbyrdes Forhold; den kritiske Begrundelse viser et
godt Kjendskab til Kildestoffet, og dette behandles paa en ganske sund
Maade, om end uden særlig Skarpsind. I en Efterskrift udtaler Forfatteren,
at han selv sér mange Mangler i dette Arbejde, paa hvilket han kun har
kunnet ofre en altfor ringe Tid. Vi tro ogsaa, at han med de Evner, hvorom
Besvarelsen vidner, kunde være kommet adskilligt videre. Nu savner man
udover Gilbert ganske Kjendskab til Speciallitteraturen, som Forfatteren dog
let vilde have kunnet finde gjennem de Aarsoversigter, der udgives fra
historisk og filologisk Side. Havde Forfatteren kjendt denne, vilde han have
opdaget Mangler ved nogle af de Resultater, der 1111 forekomme ham ganske
tilfredstillende, og have sét Vanskeligheder, som han nu slet ikke anei;
en længere Syslen med Opgaven vilde sikkert ogsaa have ført ham
ind i Forstaaelsen af Hovedkilden Polyb, som han nu atter og attei kaulei
paalidelig og vel underrettet, samtidig med at lian underkjender lians frem-
stilling paa de vigtigste Punkter. Afhandlingen kan derfor heller ikke siges
at være en tilfredsstillende Løsning af den stillede Opgave; denmo< ansf
vi den fuldt værdig til at lønnes med et Accessit.
Kjøbenhavn i Marts 1892.
E. Holm. Johannes C. H. R. Steenstrup. Ivr. Erslev.
1078
Universitetet 1891 —1892.
VI. De nordisk-jilologislte Afhandlinger. Prisopgaven i nordisk Fi-
lologi, »Natursans og Naturskildring i dansk Digtning ned gjennem Tiderne«,
liar fremkaldt ikke mindre end syv, tildels meget udførlige Besvarelser,
deriblandt én paa omtrent halvtredie tusinde Kvartsider.
Meningen med en saa omfattende Opgave som den lier stillede var
naturligvis kun at opfordre til en raisonnerende Oversigt i større almindelige
Træk over Naturopfattelsens Udvikling lios Poesiens Hovedrepræsentanter
gjennem de forskjellige Tidsperioder og i de forskjellige Digtarter, oplyst
ved et Lidvalg af typiske Exempler. Flere af Forfatterne have imidlertid
svækket Helhedsindtrykket og gjort sig selv (og Dommerne) Sagen overdreven
vanskelig ved en altfor detailleret Gjennemgang af hver enkelt nogenlunde
betydelig Digter for sig, hvorved Arbejdet er svulmet op til et Omfang, der
gjør det let forstaaeligt, at de have liavt Møje med at naa igjeunem det.
Forfatteren af den største Afhandling, med Motto: »Introspiciendo«,
har selv i sit Forord meget rigtig bemærket, at lian ikke har faaet Tid til
at fatte sig kort og derfor mere har leveret en Materialsamling end en Be-
arbejdelse. Det umaadelige Stof er ikke altid tilstrækkelig sigtet og ordnet,
og skjønt Sprog og Fremstilling ingenlunde savner Liv og tiltalende per-
sonlig Farve, spores det dog stærkt, at der ikke er blevet Lejlighed til et
sidste, samlet Gjennemsyn. Ikke alene mangle eller afbrydes jævnligt de
antydede Citater og Noter, men hele det ydre Udstyr bærer altfor meget
Kladdens Præg. Imidlertid er denne Forfatter ikke blot fuldstændig hjemme
paa den danske Digtnings hele Omraade, men ogsaa i den oldnordiske og
klassiske, ligesom han llittigt benytter de fremmede, især tydske, æsthetiske
Arbejder, der kunne tjene til Æmnets Belysning. Netop denne Kundskab
har dog liavt en mindre heldig Indflydelse paa hans Behandling af Folke-
visen, hvor han altfor ufrit har laant Methode og Inddeling fra O. Lunings
Disputats »I)ie Natur.,.in der altgerm. und mlid. Epik« 1881), mod hvilken
der, trods dens Grundighed, kan rejses vægtige Anker. Limnings Gjennem-
gang af de enkelte Naturfænomeners, Planters og Dyrs Forekomst og Be-
nyttelse i Digtningen bliver let til en meteorologisk, botanisk og zoologisk
Nomenklatur, der ikke samler sig til noget anskueligt Billede af den især
for vore Viser saa ejendommelige Naturstemning. Den af Methoden selv
foranledigede Vidtløftighed forøges derved, at den filologiske Interesse breder
sig paa Bekostning af den æsthetiske og poetiske med et stort og ikke altid
efter Sammenhængen nødvendigt Sammenligningsapparat fra oldnordisk, old-
tydsk og angelsachsisk Litteratur, hvor Forfatteren ganske vist ret heldigt
supplerer Lunings Exempelsamling med Paralleler fra dansk Middelalders-
digtning.
Efterat Forfatteren har sluppet Luning, gjennemfører han kun und-
tagelsesvis dennes Methode, hvorved Arbejdets Enhed lider, medens Frem-
stillingen unægtelig bliver lettere og friere. Stadig inddrages dog en Del
ikke strengt nødvendigt Stof i Undersøgelsen: Saxo, Oversættelser af fremmed
Poesi, som Intet lærer os om dansk Naturopfattelse; Arreboe excerperes
udførligt istedetfor blot at benyttes til at oplyse Kunststilens Modsætning
til Folkedigtningen, o. s. v. Men jo længere Forfatteren naaer ned i Tiden,
desto bedre tilfredsstiller han; sin betydelige Litteraturkundskab har han
stedse paa rede Haand til Belysning af de vexlende Tiders Naturanskuelse
gjennem træffende sammenstillede Citater, ligesom hans selvstændige Be-
tragtninger, om end undertiden lidt vidtsvævende, vidne baade om fin Iagt-
tagelse; kritisk Smag og poetisk Sans. Ofte giver lian fortræffelige samlende
Karakteristiker, f. Ex. af den heibergske Skoles Naturopfattelse; men Slut-
ningen af sit Arbejde har han kun faaet Tid til at skitsere.
Uagtet de fremhævede Mangler, for hvilke Forfatteren ses selv at
have liavt et skarpt Øje, vidner dette Arbejde dog om en saadan Dygtighed
og Selvstændighed, at vi ikke kunne Andet end indstille det til at erholde
Prisen.
I Fortrin som — om end i mindre Grad — i Mangler meget nær be-
slægtet med denne er den anden Afhandling med Motto: »Und setzet ihr
niclit das Leben ein«. Den udmærker sig ligeledes ved en i det Enkelte
Priskonkurrencer.
1079
gaaende, grundig Fortrolighed med dansk Digtning fra den ældste Tid af
ved fyldigt Kjendskab til fremmed Litteratur og nøje Eftervisning af dens
Indflydelse, samt ved forstandig Reflexion over Æmnet. Paa den anden
Side fortaber ogsaa denne Forfatter sig undertiden i Enkeltheder paa en
Maade, der tynger Fremstillingen og skader Oversigten, saaledes i Behand-
lingen af Folkevisen, livor Lunings Methode paany sætter sine Spor. Den
nyere og nyeste Tid er her som i den første Afhandling heldigst behandlet;
Forholdet mellem Rousseau og Baggesen, II. C. Andersens Naturanskuelse
og liere Partier kunne nævnes som særlig vellykkede. I det Hele har denne
Forfatter behersket og begrænset sit Stof bedre end den første, ligesom hans
Arbejde fremtræder i en meget omhyggelig ydre Form. Yi betænke os
derfor ikke paa at tilkjende ham Prisen.
I Modsætning til den store Udførlighed i de 1111 omtalte Arbejder af-
handler en tredie Besvarelse, uden Motto eller Mærke (Poststempel: Gjen-
tofte), forholdsvis kort Digtningen før det 19de Aarh., nærmest blot som
Indledning til dette, der optager de to Trediedele af hele Afhandlingen. De
forudskikkede almindelige Betragtninger over Natursansens Udvikling ere
ikke ganske klare; for Folkevisens Vedkommende er Naturstemningen i Om-
kvædet næppe fuldt vurderet, og den rigtigt antydede Modsætning mellem
Visernes umiddelbare Naturglæde og den fra den uciviliserede Oltid ned-
arvede, gjennem Kristendommen udviklede Opfattelse af Naturen som dæ-
monisk gjennemføres ikke. I den følgende Tid nyde kun enkelte Digtere
som Kingo og Ewald en noget fyldigere Omtale; Resten er mere blot ka-
rakteriseret gjennem Citater end selvstændigt behandlet. Derimod medtages,
strengt taget overflødigt, den oldnordiske Digtning, væsentlig efter Rosenberg
uden Hensyn til nyere Undersøgelser, ligesom Forfatteren i det Hele kun
lidet synes at kjende eller benytte denÆmnet vedrørende Litteratur, baade
den fremmede og vor egen (ved Staffeldt synes der saaledes ikke at være
taget Hensyn til Brandes). Tildels som Følge heraf er den fremmede Indvirk-
ning paa vor Digtning til de forskjellige Tider ganske utilstrækkelig fremhævet.
Skjønt dette ogsaa gjælder den tydske Romantiks og Naturfilosofiens
Indflydelse i det 19de Aarhnndrede, staaer Forfatterens Behandling af dette
Aarhundredes Poesi langt højere end Begyndelsen af hans Arbejde. Citaterne
ere valgte med Belæsthed og Smag; Fremstillingen er livfuld, undertiden
dog vei blomstrende og patlietisk; ved Siden af den kronologiske Ordning
(hvor Baggesen har faaet en lidt underlig Plads efter Oelilenschlægér og
Staffeldt, og nærmest betragtes som Erotiker) er Stoffet grupperet efter
frugtbarere Synspunkter: Naturbeskrivelsen i Fædrelandssangen, i Salmen
o. s. v. Forfatteren har faaet godt fat paa det noget typisk Abstrakte i
Grundtvigs Benyttelse af Naturen, paa de ejendommelige Skjønlieder i Inge-
manns Morgen- og Aftensange, samt paa adskillige anden Rangs Digtere.
Dette Afsnit staaer i det Hele paa Højde med de to foregaaende 1 orfatteres
Behandling; men da Opgaven kræver en nogenlunde ligelig Gjennemførelse
for alle vore Digtnings Tidsperioder, kunne vi kun tilkjende denne Lesva-
rølsG AccGSsit
Den fjerde Afhandling med Motto: »Der blomstris marck, dei luiluis
riiss« lader Et og Andet tilbage at ønske med Hensyn til Ordning og Let-
hed i Fremstillingen, men vidner om varm Interesse for Æmnet og joi-
dybelse selv paa mere afsides liggende Punkter som Jakob Madsen Kjøben-
havns og Lyschanders Digtning, Terkelsens Astræa o. s. v. ioifatteren
anstiller selvstændige og ofte træffende Reflexioner og drager heldige a-
ralleler mellem ældre og moderne Digtning, f. Ex. Ringo og Ingemann.
Men det 19de Aarh., især Tiden efter Oehlenschlæger og Staffeldt, har han
kun naaet at faae med i knap Overbliksform.	linfior
Paa lignende Maade er det gaaet Forfatteren til Besvarelsen undei
Motto: »Vi har ingen stride Strømme«. Han standser ved Begyndelsen t
det 19de Aarhundrede efterat have gjennemgaaet den
udførlig og grundig, forstandig, om end ikke stærkt ejendomm . g p c ^
Fremstilling. Særlig maa den omhyggelige Behandling af det lbde Aarhi
drede fremhæves.	133
Universitetets Aarbog.
1080
Universitetet 1891—1892.
Skjønt vi ikke kunne tilkjende de to sidstnævnte Forfattere nogen
Prisbelønning, tro vi dog, at de begge kunde liave gjort sig Haab om Uni-
versitetets Anerkjendelse, hvis det var lykkedes dem at føre deres Arbejde
til Ende.
I Modsætning til disse fem Afhandlinger gjennemjager den sjette med
Motto: »Haabet beskæmmer ingen« den danske Digtning paa en yderst løs
og overfladisk Maade, med nogle tilfældig tilknyttede Bemærkninger, der
ovenikjøbet ofte have saare lidet at gjøre baade med Poesi og Naturskildring.
Yel bliver der lidt mere Mening i Undersøgelsen, hvor Forfatteren naaer
vort Aarhundrede; men Afhandlingen røber dog en saadan Mangel baade
paa Kundskaber og Modenhed og er affattet i et saa forsømt og ofte tillige
søgt Sprog, at den aldeles ikke kan komme i Betragtning.
Det Samme gjælder den sidste Besvarelse med Motto: »Coelestem ad-
spicit lucem«, allerede af den Grund, at den kun er et Brudstykke, der
ikke naaer længere end noget ind i Folkevisen.
Kjøbenhavn, den 4de April 1892.
Ludv. F. A. Wimmer.	J. Paludan.
VII.	Den engelsk-filologiske Afhandling. Som Besvarelse af den
engelsk-lilologiske Opgave for Aaret 1890—91: »En Skildring af old-engelsk
Poesi fra den ældste Tid indtil den normanniske Erobring, dens konstruk-
tive Særkjende og litterære Værd«, er der indkommet en Afhandling med
Kjendeordet: »Søg, og du vil linde!«
l)enne Afhandling er meget udførlig og udarbejdet med stor Flid.
Vel kan der gjøres nogle ikke uvæsentlige Indvendinger mod Forfatterens
Arbejde. Medens den filologiske Litteratur indtil 1885, indtil hvilket Tids-
punkt den fandtes angivet i Wiilkers's Grundriss zur Geschichte der angel-
såehsischen Litteratur, er benyttet fuldstændigt, burde Forfatteren have be-
nyttet den nyeste Litteratur paa en langt mere udstrakt Maade, end han
har gjort. I Forfatterens prosaiske Analyse af bestemte episke Digtes Ind-
hold ere nogle Textsteder urigtigt gjengivne. Nogle af Forfatterens An-
skuelser ere omtvistelige; (log angaa disse tildels Spørgsmaal, der ere Hoved-
æmnet uvedkommende. En enkelt Gang ere de af ham brugte Udtryk
vildledende. At Forfatteren ikke har medtaget de Ælfric tilskrevne Homilier
og »Lives ofSaints« (undtagen de af Stephens udgivne »Tvende oldengelske
Digte«), hvilke han formodentlig ikke har betragtet som hørende til Poesi,
men som allitererende Prosa, burde han have motiveret. Men i det Hele
og Store maa man sige, at Forfatteren har besvaret den stillede Opgave
fuldstændigt og tilfredsstillende. Hans Arbejde er letlæseligt. De af liam
givne Prøver ere velvalgte, vidnende om poetisk Sans og vel egnede til
at give en Forestilling om Originalerne, skjønt nogle af de af ham be-
nyttede Oversættelser paa sine Steder ere mindre korrekte, hvad der især
gjælder om Schaldemoses Beowulfoversættelse, som Forfatteren selv er-
kjender. Han egne Stavrim-oversættelser fortjene i poetisk Henseende Roes,
skjønt de, hvad der netop af denne Grund vanskeligt kunde undgaaes, lige-
ledes undertiden ere mindre nøjagtige. Trods de anførte Mangler kunne
vi ikke Andet end tilkjende Forfatteren Prisen.
Den 4de April 1892.
George Stephens.	Herman Møller.
VIII.	Den kunsthistoriske Afhandling. I Kunsthistorie var udsat
følgende Opgave: »Af vore Samlinger af originale Antiker udvælges et An-
tal af omtrent 30 forskjelligartede Værker, som kunne anses for de for-
trinligste i kunstnerisk Henseende; de beskrives og forklares, og deres
kunsthistoriske Plads bestemmes«.
En Besvarelse er indsendt med Motto af Aristoteles de arte poetica:
io dt xctd' txaotov, ri 1 yJXyiifitddrjs é'nga^sv fj n é'na-Oer. I denne Al-
handling er der behandlet over 30 Værker, dels fra den kgl. Antiksamling,
Priskonkurrencer.
1081
dels fra Ny-Carlsberg-Glyptothek. Det er strengt taget en Mangel at
intet Værk fra Antiksamlingen i Thorvaldsens Museum er medtaget-' o«
den Grund, som Forfatteren i sit Forord angiver derfor, kunne vi ikke 'anse
for ganske fyldestgj ørende. Ved Udvalget af de to andre Samlingers Ind-
hold viser Forfatteren tilstrækkelig kritisk Skjønsomhed. Beskrivelsen af
de enkelte Værker er omhyggelig og rig paa Iagttagelser; Forfatteren ser
Meget i ethvert Kunstværk, han behandler; og 0111 han end ikke sjeldent
ser for Meget, bør hans Energi i Betragtningen paaskjønnes. Afhand-
lingen er ikke ganske fri for positive Fejl, og adskillige Domme og Meninger
0111 Enkeltheder kunne vi ikke tiltræde. Men da Afhandlingen i det Hele
er et dygtigt og lovende Arbejde og ikke alene vidner 011/611 ret udviklet
Sans for den antike Kunst i dens historiske Udvikling, men ogsaa 0111
Kjendskab til de litterære Kilder for den antike Kunsthistorie og til den
nyere arkæologiske Litteratur, anse vi den for værdig til at belønnes med
Universitetets Prismedaille.
Kjøbenhavn, i April 1892.
J. L. Ussing.	Jul. Lange.
IX.	Den fysiske Afhandling. Prisopgaven i Fysik var saaledes ly-
dende: »A. Knudt har i Poggendorffs Annalen der Pliysik und Chemie Bd.
27. 18(56, angivet en meget bekvem og nøjagtig Methode til Bestemmelse
af Lydens Hastighed. Denne Methode ønskes anvendt til Undersøgelse af
Lydens Hastighed i enkelte Luftarter og Blandinger af disse; de fundne
Resultater sammenlignes med de Værdier, som Theorien fordrer«. Der er
indkommet en Besvarelse af denne Opgave med Motto: »Smaa Smuler ere
maaske ogsaa Brød«.
Forfatteren har behandlet Opgaven baade tlieoretisk og experimentalt.
I den theoretiske Del undersøges først Lydbevægelsen i en Luftblanding,
under Forudsætning af, at de to Bestanddele indvirke paa hinandens Be-
vægelser med Kræfter, der forholde sig som Hastigliedsdifferenserne; der-
efter tages ogsaa Hensyn til den indre Gnidning i liver af Luftarterne for
sig. Da Forfatteren imidlertid ikke gaaer nøjere ind paa at diskutere Diffu-
sionens og Gnidningens Indflydelse paa Hastigheden under Hensyn til de
foreliggende experimentale Bestemmelser af Diffusions- og Gnidningskoeffi-
cienterne, kan der dog ikke tillægges dette Afsnit af Afhandlingen videre
Vægt. Den experimentale Del af Afhandlingen er, som det burde være,
Hovedsagen. Der er udført en stor Mængde Maalinger af Bølgelængder
for samme Tone i Blandinger af Luft og Kulsyre og af Brint og Kulsyre.
Disse Maalinger, saavelsom Beregninger af dem, have kravet meget Arbejde ;
Resultatet af dem er, som det maatte ventes, at der ikke med Sikkerhed
kan paavises nogen Afvigelse fra den almindelig antagne Forplantnings-
hastighed i Luftblandinger. Da herved Opgaven i det Væsentlige er be-
svaret og da det experimentale Arbejde maa siges at være saa tilfredsstillende
udført, at det vundne Resultat har selvstændigt Værd, eftersom der ikke
foreligger tidligere Undersøgelser over Spørgsmaalet, forekommer det os, at
Afhandlingen er værdig til at belønnes med Guldmedaillen.
Kjøbenhavn den 30te Marts 1892.
Julius Thomsen.	S. M. Jørgensen.	C. Christiansen.
X.	De naturhistoriske Afhandlinger. Som Besvarelse af Uniuusite-
tets naturhistoriske Prisopgave for 1889—90: »Der ønskes en kutisk ur-
dering af de til forskjellige Tider fremsatte Theorier om Oprindelsen til de
paa Gangene forekommende Mineralier og Bjergarter«, er der indkomme o
Afhandlinger.	.	.
Den ene Afhandling har til Motto: »Posse 111 saxorum examine
detegi, quae in mineralium ipsorum examine frustra tentantur; ( tn<;J<'
Forfatteren har gjort sig godt bekjendt med det Væsentligste <1 c en
fangsrige Litteratur, der vedrører Gangtheorierne, gjør Rede for he e <-
133*
1082
Universitetet 1891 — 1892.
lingen af de til forskjellige Tider gængse Anskuelser og knytter dertil baade
egne og Andres kritiske Bemærkninger. En Fejl ved denne Afhandling er,
at den mangler den nødvendige Begrænsning, saa at flere Afsnit ere affat-
tede med en urimelig Vidtløftighed, hvoraf Følgen er, at den er bleven
altfor voluminøs (724 Kvartsider), istedetfor kun at give Hovedtrækkene af
Undersøgelserne og de derved vundne Resultater. Det er dernæst paafal-
dende, at Forfatteren aldeles ikke nævner Noget om Brøggers nyeste Under-
søgelser af Syenitpegmatitgangene i det sydlige Norge, der udkom 1890.
Muligvis er Grunden dertil den, at han ikke har havt Tid til at gjøre sig
bekjendt med dette Arbejde paa Grund af et Ophold i Udlandet, hvilket han
omtaler i Indledningen.
Den anden Afhandling med Motto: »Det er altsaa sandsynligt, at
Metallerne som kiselsure Salte tilligemed de andre Silicater, og i kemisk
Forbindelse med dem, komme fra Jordens Indre til Overfladen (Forchham-
mer)« bestaaer af 2 aldeles forskjelligt behandlede Dele, hvoraf den første
indeholder en historisk Fremstilling af Gangtheorierne indtil dette Aar-
hundredes Begyndelse, et Referat af Werners: »Neue Theorie von der Ent-
stehung der Gange« (1791).
Uagtet Opgaven fordrer »en kritisk Vurdering af de til forskjel-
lige Tider fremsatte Gangtheorier«, indeholder 2den Del, der udgjør 3/4 af
Besvarelsen, væsentligst en forresten god og kritisk, men paa enkelte Steder
unødvendig bred Fremstilling af de i de sidste Decennier fremsatte
Theorier om Gangdannelserne. Hvad der derimod er fremkommet i Littera-
turen i Tidsrummet fra Aarliundredets Begyndelse til 1870, antydes vel hist
og her, men der gives ingen systematisk Oversigt over de store Fremskridt,
som Kemien og Geognosien gjorde i denne Periode, hvorved der fremkaldtes
betydelige Ændringer i de ældre Anskuelser. Der sigtes herved navnlig
til de grundige Undersøgelser af Gangene, som anstilledes i Midten af Aar-
hundredet i Sachsen, især af Breithaupt, Cotta o. fl. A., ikke at tale om
Bischof's banebrydende kemisk-geologiske Undersøgelser. En anden Anke
er, at Forfatteren altfor ofte undlader at citere Kilderne, især i Slutningen
af Afhandlingen.
Om nu end ingen af disse Afhandlinger kan siges at indeholde en
aldeles tilfredsstillende Besvarelse af Opgaven, ere de dog begge, trods de
foran anførte Mangler, udførte med megen Flid, Dygtighed og en omhygge-
lig Behandling af Stoffet, saa at vi inaa stille dem lige værdige til at er-
holde Guldmedaillen. Vi tillade os derfor at andrage om, at der maa til-
kjendes begge Forfatterne den akademiske Prisbelønning.
Kjøbenhavn den 1ste April 1892.
Fr. Johnstrup.	Chr. Liitken.	Eug. Warming.
De for Aaret 1891—92 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. At undersøge, hvorvidt Christendommen lærer evige
Straffe, med særligt Hensyn til de Theorier, som i ældre og nyere Tid ere
fremsatte om dette Spørgsmaal. 2. Lovkyndighed. Der ønskes en Under-
søgelse af, hvorvidt, efter nordisk Ret, den, der er bemyndiget til at indgaa
Retshandeler paa en anden Persons Vegne, kan afslutte disse med sig selv,
og navnlig af, hvad der i bekræftende Fald samt naar to Personers fælles
Repræsentant afslutter Retshandel imellem dem, kræves til Retshandelens
Afslutning. 3. Statsvidenskab. Der ønskes en statistisk Bearbejdelse af
Ansættelserne til Indkomstskat i Kjøbenhavn samt en derpaa bygget Under-
søgelse om Udviklingen af Velstandsforlioldene i Kjøbenhavn efter 1861.
4. Lægevidenskab. En kritisk Fremstilling af den Indflydelse, som den
nyere Tids Undersøgelser liave havt paa Behandlingen af Infektionssyg-
domme hos Mennesket. 5. Filosofi. Fremstilling og Vurdering af Stuart
Mill's Erkjendelsestheori. 6. Historie. Sønderjyllands statsretlige Stilling
under Hertugerne af den Abelske Linie. 7. Klassisk Filologi. Plutarchi
vita Solonis Danice vertatur et Latino commentario illustratur ita, ut præci-
pue ratio habeatur eorum quæ in libro de republica Atheniensium nuper
Priskonkurrencer.
1083
reperto exposita sunt. Der forlanges en dansk Oversættelse og latinsk For-
tolkning af Plutarchs Solon med særlig Hensyntagen til de i det nylig
fundne Skrift Jld-evaiwv noXite'to fremkomme Oplysninger. 8. Østerlandsk
Filologi. Dannelsen og Brugen af Præpositionerne i klassisk Sanskrit uden-
for Sammensætning med Verber. 9. Nordisk Filologi. Fremstilling og kritisk
Vurdering af de nyere Undersøgelser om de nordiske Mythers Oprindelse.
10. Tydsk Filologi. Der ønskes en udførlig kulturhistorisk Kommentar til
Meier Helmbreclit af Wernher der Gartenaere. 11. Astronomi og MathematiJc.
Fra Hvilestilling i det uendelige Fjerne tænkes et uendelig lille Masseelement
at være faldet gjennem et iøvrigt tomt Rum ind imod en Dobbeltstjerne, der
bestaaer af to ligestore Masser med cirkulære Bevægelser om det fælles
Tyngdepunkt, og livis Baneplan gaaer igjennem det faldende Legeme. Der
forlanges udviklet almindelig Tilnærmelsesformler for det faldende Legemes
slingrende Bevægelse i store endelige Afstande; og Tilnærmelsen bør i alt
Fald søges drevet saa vidt, at den kunde afgive Grundlag for en speciel
numerisk Beregning af en forsat Faldbevægelse gjennem de smaa Afstande
fra Dobbeltstjernen. 12. Fysik og Kemi. Der ønskes en historisk-kritisk
Fremstilling af den saakaldte fysiske Isomeri og af de theoretiske Anskuelser,
som have været forsøgte til dens Forklaring. 13. Naturhistorie. Giv en
Skildring af Vegetationen paa de med Lyng og lynglignende Planter (Cal-
luna, Erica, Empetrum) bevoxede Steder i Danmark; søg endvidere at paa-
vise, hvad der betinger denne Vegetations Forskjelliglieder paa de forskjel-
lige Lokaliteter, og hvorvidt de fremherskende eller karakteristiske Arter i
morfologisk, anatomisk eller ren biologisk Henseende ere tilpassede til
Naturforholdene. Besvarelsen maa være ledsaget af de for den fulde For-
staaelse nødvendige Præparater og Tegninger.
VI. Akademiske Promotioner.
I Aaret 1891—92 have 15 Promotioner fundet Sted, idet der er tildelt
én den juridiske, fem den medicinske og otte den filosofiske Doktorgrad
samt én den theologiske Licentiatgrad.
Cand. mag. Johannes Elitli Østrup (Skoleembedsexamen i Januar
1890) forsvarede den 17de September 1891 sin for den filosofiske Doktor-
grad skrevne Afhandling: »Studier over Tusind og en Nat«. Paa Embeds
Vegne opponerede Professorerne, Dr. A. F. M. van Mehren og Dr. M. V.
Fausbøll, af Tilhørerne Docent, Dr. K. Nyrop og Dr. R. 0. Besthorn.
Graden meddelt den 30te September 1891.
Assistent ved Universitetets fysiologiske Laboratorium Niels Peder
Scliierbeck (Lægeexamen i Juni 1888, se Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 54(> — 47)
forsvarede den 10de Oktober 1891 sin for den medicinske Doktorgrad skie\ne
Afhandling: »Om Kulsyrens Indflydelse paa diastatiske og peptondannende
Fermenter«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. C/hr. H. L.
P. E. Bohr og Dr. H. Chr. J. Gram, af Tilhørerne ingen. Handlingen
styredes af Professor, Dr. A. Stadfeldt som Prodekan paa Grund af Decani,
Professor, Dr. Warnckes Død den Ilte Decbr. 1890. Graden meddelt den
4de November 1891.
Reservelæge ved det kgl. Frederiks Hospital Johan Wilhelm Lauritzen
(Lægeexamen i Januar 1883) forsvarede den 2den November 18J1 sin foi
den medicinske Doktorgrad skrevne Afhandling: »Om Svangerskab og i ødsel
ved Tvillinger«. Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne Dr. S. A. N.
Stadfeldt og J. H. Chievitz, af Tilhørerne ingen. Professor, Dr. P. Plum