Legat- og Stipendievæsen.
965
IX. Det akademiske Le^at- og Stipendievæsen.
1. Tilkommet Legat ved Universitetet.
Fra Arkivsekretær J. Bloch modtog Konsistorium under 23de Juni
1891 Meddelelse om, at Enkefru Laura Grundtvig, født Bloch i sit Testa-
mente af 5te Juni 1890 havde fastsat, at der skulde anvendes et Beløb af
8000 Ivr. til Oprettelsen af et Legat, der skulde bære hendes afdøde Mands
Navn, og som skulde tjene til Støtte for de videnskabelige Interesser, som laa
ham mest paa Hjerte. Efter Arkivsekretær Blochs Ønske blev Kapitalen
indbetalt i Universitetskvæsturen og af Konsistorium i Overensstemmelse med
de i fornævnte Testamente indeholdte Bestemmelser affattet følgende Fun-
dats, der under 20de November 1891 ad mandatum er bleven forsynet med
kgl. Stadfæstelse.
Fundats
for
Professor Svend Grundtvigs Legat.
Ved Testamente af 5te Juni 1890 har Fru Laura Grundtvig, født
Bloch, Enke efter Professor, Dr. pliil. Svend Grundtvig, fastsat, at et Beløb
af 8000 Kroner skal anvendes til Oprettelsen af et Legat, der skal bære
hendes afdøde Mands Navn, og som skal tjene til Støtte for de viden-
skabelige Interesser, som laa ham mest paa Hjerte.
I Overensstemmelse med de ved Testamentet givne Bestemmelser har
Konsistorium forfattet følgende Fundats:
Legatet, der benævnes »Professor Svend Grundtvigs Legat«, bestaaer af
en Kapital paa 8000 Ivr. i 4 pCt. Kbhvns Kreditforenings Obligationer, der
er indbetalt i Universitetskvæsturen og forvaltes af denne efter samme
Regler som Universitetets øvrige Legatmidler. Tilsyn med Legatet føres
af Konsistorium overensstemmende med Universitetslovgivningens almindelige
Regler.
§ 2.
Renterne af Legatkapitalen udbetales uden Fradrag af Administra-
tionsgebyr indtil 1ste Januar 1893 til Legatstifterindens Broder, Arkiv-
sekretær Jørgen Bloch. Fra 1ste Januar 1893 udbetales Renterne at Le-
gatets Kapital 8000 Ivr., efter Fradrag af Administrationsomkostningerne
efter de almindelige Regler, aarlig med Halvdelen den 1ste Juli og Halv-
delen den 1ste Januar før et Tidsrum at 3 Aar til en viderekommen
Student, en Kandidat eller undtagelsesvis ogsaa en yngre Docent eller
Skolemand, hvilken som Hovedfag og med udpræget videnskabelig 1 endens
studerer nordisk Filologi, saaledes at der lægges særlig \ ægt paa Studiet at
den ældre Litteratur (Oldtiden og Middelalderen). Legatet kan, naar sær-
lige Omstændigheder tale derfor, paany tillægges den Paagjældende for et
eller for to Aar. Legatet kan ogsaa tildeles Kvinder, naar disse er i Be-
siddelse af de fornævnte Kvalifikationer.
Naar Legatportionen er ledig, sker herom Opslag paa Universitetet og
Bekjendtgjørelse i Berlingske Tidende. Melder ingen kvaliliceret Ansøger
966
Universitetet 1891 —1892.
sig, indbetales Renten for det løbende Halvaar i Universitetskvæsturen til
Oplæg. Nyt Opslag og ny Bekjendtgj øreise sker da til næste Halvaar.
Hvad der saaledes maatte blive oplagt, i Forbindelse med, hvad der ved
Udtrækning af Legatets Obligationer og ny Anbringelse af de indfriede
Kapitaler maatte blive indvundet betragtes som en Fremvæxtkapital, om
hvis Anvendelse Konsistorium tager Bestemmelse.
Slægtninge, der nedstamme i lige Linie fra Biskop N. F. S. Grundtvig
eller fra Præsten Jørgen Bloch i Lønborg (f	1839), have Fortrinsret til at
erholde Legatet, forsaavidt de ellers ere	i Besiddelse af de fornødne
Kvalifikationer.
Bestyrelsen og Bortgivelsen af Legatet varetages af tvende Viden-
skabsmænd, hvis Studium gaaer i lignende Retning som afdøde Professor
Grundtvigs, og af hvilke i alt Fald den ene skal være en Universitetslærer.
Ved Legatets Oprettelse indtræde Professor, Dr. phil. P. E. Holm og
Arkivsekretær J. Bloch som Bestyrere. I Tilfælde af den Enes Død vælger
den Anden en Eftermand. Efter Begges Død vælger Konsistorium Be-
styrerne. Bestyrerne sende Indberetning til Konsistorium, hver Gang
Legatet bortgives.
Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Konsistoriums
Indstilling — og saalænge de to første Bestyrere leve, med deres Samtykke
— ske med Regjeringens Stadfæstelse.
2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte
Legater eller nærmere Regler for disse.
Under 29de Juni 1892 bemyndigede Konsistorium Professor, Dr. tlieol.
H. Scharling som Eforjas for Bartliolin-Finckes Legat til selv at uddele de
Understøttelser af dette Legat, som ere bestemte til en Professorenke og
til Husarme og andre Fattige samt til en Regensalumnus — i Lighed med
de Bemyndigelser, der vare blevne tilstaaede tidligere Eforer ved Konsisto-
riums Skrivelser af Ilte Februar 1876 og 20de Marts 1879, jfr. Universitetets
Legatsamling S. 151.
Ved Skrivelse af 3die Marts 1892 meddelte Konsistorium Professor,
Dr. phil. Wimmer som Eforus for Borchs Kollegium Bemyndigelse til selv
at foretage Uddelingen af de til de Borchske Legater hørende Understøt-
telser, dels til Fattige og Husarme, dels til syge Studenter extra Collegium
Mediceum, jfr. Universitetets Legatsamling S. 188.
§ 3.
§ 4.
§ 5.
Konsistorium, den Ilte November 1891.
a. Bartholin-Finckes Legat.
1). Borchs Legater.
Legat- og Stipendievæsen.
967
c.	J. L. Smiths Legat.
Da det J. L. Smiths Legat paahvilende Administrationsgebyr til Uni-
versitetetet, stort 727 Kr. 26 0. aarlig, ved Behandlingen af Finanslovfor-
slaget for 1892—93 bortfaldt, jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 513, og Lega-
tets Renter ved Kapitalens Forøgelse tillige var voxet saa betydelig, at der
for 1892 vilde kunne paaregnes et aarligt Overskud fra Legatet af c. 3000
Kr., vedtog den akademiske Lærerforsamling, efter Forslag af Konsistorium,
under 19de Maj s. A., at der af Legatets Midler oprettedes en ny Portion
paa 1000 Kr. for Kandidater, og at en af Portionerne paa 600 Kr. for
Kandidater blev forhøjet til 1000 Ivr., første Gang for Juni Termin s. A.,
samt at Resten af den aarlige Forøgelse oplagdes.
3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige
Bestemmelser for Legaterne.
a. H. C. Hansens Legat.
Ifølge Fundatsen for det af Etatsraadinde Therese Hansen, født Wer-
biz, stiftede Legat »Etatsraad, Bygningsinspektør, Professor, Dr. phil. Hans
Christian Hansens Legat til Professorernes Enkekasse« vilde efter Testa-
trices Død en saa stor Del af Legatets aarlige Renter, som dertil maatte
anses fornøden, være at anvende til Gravstedets Vedligeholdelse, medens
Resten skulde lægges til Kapitalen og frugtbargjøres i Forbindelse med denne.
Efterat Kvæstor under 25de November 1891 havde indberettet, at Etatsraad-
inde Hansen den 4de Februar 1889 var afgaaet ved Døden, bemyndigede
Konsistorium ved Skrivelse af 7de December 1891 Kvæstor til at varetage
det Fornødne med Hensyn til Gravstedets Vedligeholdelse.
b.	Lausens Legat.
I Henhold til Kvæstors Indstilling bifaldt Konsistorium vad Skrivelse
af 2den Februar 1892, at det Lhiderskud af 8 Kr. 98 0., som Etatsraad,
Dr. med. Lausens Legat til Universitetets zoologiske Museum havde faaet
derved, at den i 1890 betalte Stempelafgift for de Legatet tilhørende argen-
tinske Statsobligationer ikke helt havde kunnet udredes af Udbyttet af
Obligationerne for det nævnte Aar, medens Obligationerne ikke siden havde
givet noget Udbytte, maatte dækkes af Legaternes Overskudsfond for 1891.
c.	Rottbølls Legat.
I Henhold til Efori Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af
10de Oktober 1891, at Stud. med. N. N. maatte oppebære den i December
Termin s. A. forfaldne Portion af Geheimekonferensraad C. M. Rottbølls
Legat, uagtet han i Efteraarshalvaaret s. A. studerede ved Lunds Universitet.
d.	J. L. Smiths Legat.
Under 2den Maj 1892 bifaldt Konsistorium, efter Indstilling fra Eforus
for J L. Smiths Legat, at en til Ilte Juni s. A. forfalden Legatportion
Universitetets Aarbog	119
968
Universitetet 1891—1892.
maatte udbetales Dr. phil. N. N., der i Ilte December 1891 havde faaet en
større Portion af Legatets Stipendier tildelt, — uagtet han i Halvaaret havde
opholdt sig i Udlandet i længere Tid end 3 Maaneder.
e. Wissings Legat.
I Skrivelse af 8de Marts 1892 til Eforus for Wissings Legat bifaldt
Konsistorium, at en for Juni Termin 1890 uhævet Portion af Legatet, der
af Eforus var bleven indbetalt i Universitetskvæsturen som Depositum for
Legatet, overgik til Oplæg og Forrentning for Legatet.
4. De med Universitetet forbundne Kollegier.
a. Borchs Kollegium.
I Henhold til Efori Indstilling bifaldt Konsistorium i Skrivelse af
3die Marts 1892, at Alumnus paa Borchs Kollegium, Cand. mag. N. N.,
maatte være borte fra Kollegiet i Tiden fra 7de Marts til Sommerferien
s. A., medens han aftjente sin Værnepligt.
—	Konsistorium bifaldt, i Henhold til Efori Indstilling, ved Skrivelser
af 7de April og 8de Juni 1892, at 2 ledigblevne Pladser paa Borchs Kolle-
gium paa Grund af den store Hovedistandsættelse af Kollegiet foreløbig
maatte staa ubesatte, da der under Reparationen af Alumnernes Værelser var
stor Trang til nogle tomme Værelser.
—	Under 28de Oktober 1891 modtog Konsistorium fra Eforus for
Borchs Kollegium Indberetning om, at det ved et Eftersyn af Kollegiet, som
den daværende Eforus i Foraaret s. A. havde ladet foretage ved Hjælp af
Kollegiets Haandværkere i den Hensigt at afhjælpe forskjellige væsentlige
Mangler ved Bygningen, havde vist sig, at Udgifterne til Reparationsarbej-
derne vilde blive saa betydelige, at Eforus ansaa det for nødvendigt at søge
særlig Bevilling dertil. Bygningsinspektøren undersøgte derfor nærmere
Bygningen og afgav til Eforus et Overslag over de. Udgifter, 9684 Kr., som
vilde kræves til en gjennemgribende Reparation af Bygningen. I en
af Universitetets Kvæstor afgiven Erklæring oplystes det, at der ved
Finansloven for 1871—72 var blevet bevilget af Kommunitetets Midler
4000 Kr. til Istandsættelse af Kollegiet. De da udarbejdede Overslag over
de Arbejder, som maatte anses for nødvendige, lød paa 6000 Kr., men dette
Beløb blev ved Finanslovens 2den Behandling i Folkethinget nedsat med
2000 Kr., jfr. Rigsdagstidende for 1870—71 Tillæg B Sp. 237—38. Følgen
heraf var, at forskjellige Arbejder, som i og for sig vare nødvendige, maatte
undlades. Medens denne Restauration væsentlig havde holdt sig til Byg-
ningens Indre, sigtede den Bevilling paa 2155 Kr., der, ligeledes af Kom-
munitetets Midler opnaaedes ved Finansloven for 1879--80, hovedsagelig til
Istandsættelse af Bygningens Ydre, for at Kollegiet kunde vise sig i en
nogenlunde værdig Skikkelse ved dets 200 Aars Fest i 1889. At Overslaget
over de Udgifter, som fornævnte Hovedistandsættelse vilde kræve, udvisteen
Sum af 9684 Kr., laa dels i, at der herunder var medtaget Arbejder, som
man ved de tidligere Istandsættelser ikke havde kunnet faae udførte, dels i,
Legat- og Stipendievæsen.
969
at man havde ansét det for nødvendigt, at Bygningen blev underkastet en
gjennemgribende Reparation, saavel i det Indre som det Ydre. For at Kol-
legiet ikke i sin indre Økonomi ved idelige Istandsættelsesarbejder skulde
sættes tilbage i sin Virksomhed, var det derhos af største Betydning, at
Bevillingen blev opnaaet i sin fulde Udstrækning.
Efter Konsistoriums Indstilling af Ilte November 1892 blev der til
2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget for 1892—93 stillet
Forslag om Optagelsen paa Kommunitetets Budget af en ny Udgiftspost:
»Til Hovedistandsættelse af Borchs Kollegium 9684 Ivr.« Forslaget blev
bevilget af begge Rigsdagens Thing og optaget paa Kirke- og Undervis-
ningsministeriets Budget for Finansaaret 1892—93.
Hovedistandsættelsen har derefter fundet Sted i Sommeren 1892.
b. Elers' Kollegium.
Da Overretsassessor Fr. Brinck-Seidelin, der havde havt den i Fun-
datsen for Elers' Kollegium hjemlede, Familien Elers' tilkommende Nomina-
tionsret, i Juni 1891 var afgaaet ved Døden, blev det, efter foregaaet Indkal-
delse af dem, som maatte anse sig for berettigede til at udøve denne Ret, af
Konsistorium under 8de Oktober s. A. meddelt Eforus, at Konsistorium havde
anerkjendt Klosterfrøken i Vemmetofte Marie Elisabeth Brinck-Seidelin som
berettiget til at indtræde i Udøvelsen af fornævnte Nominationsret.
—	Angaaende Kollegiets 200 Aars Jubilæum den 29de November 1891
henvises til den derom S. 897 givne Meddelelse samt Univ. Aarb. f. 1890—91
S. 577.
—	Ved Skrivelse af Ilte Marts 1892 bifaldt Konsistorium, efter Efori
Indstilling, at Alumnus paa Elers' Kollegium, Cand. theol. N. N., maatte
være borte fra Kollegiet i circa 2 Maaneder, medens han vikarierede for en
Adjunkt ved Ribe Kathedralskole.
—	Fra Eforus for Elers' Kollegium modtog Konsistorium under Ilte
November 1891 en nærmere Redegjørelse med Hensyn til Vanskeligheden
ved at faae Balance mellem Kollegiets aarlige Indtægter og Udgifter.
Konsistorium indhentede i den Anledning en Erklæring fra Universitetets
Kvæstor, der henviste til forskjellige Besparelser, der formentlig kunde
naaes dels ved Indskrænkning af Kollegiets Bidrag til dets Læsestue, hvilket
var 240 Kr. aarlig, medens der for Læsestuerne paa Borchs og Valkendorfs
Kollegier kun havdes Bidrag af c. 40 Kr. og 150 Kr., dels ved Indskrænk-
ning af Gasforbruget, hvorhos der ved en eventuel Istandsættelse af Loftet
vilde kunne ventes en Forhøjelse i Lejeafgiften med 20 Kr. aarlig og ved
det paa Finanslovforslaget for 1892—93 stillede Forslag om Eftergivelse
af Administrationsgebyret til Universitetet et Beløb af c. 80 Kr. aarlig,
Under 13de Januar 1892 vedtog Konsistorium derefter:
„at den i Konsistoriums Resolution af 23de November 1883 indeholdte
Bestemmelse om, at der til Kollegiets Læsestue af Kollegiets Kasse ved
Begyndelsen af hvert Fjerdingaar udbetales af Eforus 60 Kr., forandres
derhen, at dette Beløb nedsættes til 37 Kr. 50 O. kvartaarlig, fra 1ste April
1892 at regne, samt
119*
970
Universitetet 1891 —1892.
at det fra 1ste Marts 1892 at regne, paalægges Kollegiets Portner
selv at betale det Gasforbrug, der tinder Sted i hans Lejlighed paa Kollegiet«.
— I Skrivelse af 21de Oktober 1891 indberettede Eforus for Elers'
Kollegium, at den Hovedistandsættelse, hvortil der i Finansaaret 1891—92
var blevet bevilget 7150 Kr., jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 578, var fuld-
ført, og at Udførelsen var sket paa en i enhver Henseende tilfredsstillende
Maade, saaledes at Kollegiet ved sit 200 Aars Jubilæum kunde vise sig i
en værdig Skikkelse. Under Istandsættelsen havde imidlertid ikke været
inddraget Kollegiets Loft. Loftsrummet var uden Yinduer, kun forsynet
med nogle smaa Luger, ikke forskallet med Brædder, men tildels beklædt
med Papir under Tagstenene. Da Halvdelen af Loftet var udlejet til Op-
bevaring af Bøger, medførte en saadan Tilstand Fare i Hdebrandstilfælde,
Kollegiet kunde vel undlade at udleje Loftet, men vilde herved miste en
Indtægt, det ikke kunde undvære, medens Lejeafgiften vilde kunne ventes
forøget, naar Loftet istandsattes. I Henhold til Konsistoriums Indstilling
af Ilte November 1891 blev der paa Forslaget til Tillægsbevilling for Fi-
nansaaret 1891—92 optaget et Beløb af 650 Kr. til fornævnte Istandsættelse,
hvilket Beløb blev bevilget af Rigsdagen.
c. Valkendorfs Kollegium.
I Henhold til Efori Indstilling bifaldt Konsistorium i Skrivelse af 3die
Marts 1892, at Alumnus paa Valkendorfs Kollegium, Stud. mag. N. N., i
lidt over en Maaned fra Begyndelsen af Marts s. A., under et Ophold i sit
Hjem paa Landet, maatte være borte fra Kollegiet.
—	Efter Indstilling fra Eforus for Valkendorfs Kollegium bifaldt Konsi-
storium under 29de Juni 1892 efter Omstændighederne, at Alumnus paa
Kollegiet, Cand. theol. N. N., maatte blive boende paa Kollegiet, uagtet
han var blevet udnævnt til Kateket ved Garnisons Kirke her i Staden.
Konsistorium meddelte derhos saavel Eforus som Eforerne for Borchs
og Elers' Kollegier, at det under s. D. havde vedtaget, »at Alumner, naar
de opnaa kongelig Ansættelse, for Fremtiden ikke kunne vedblive at bo
paa Kollegierne«.
5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet.
Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen tilskrev, i
Anledning af et Andragende fra Stud. theol. N. N., der i September 1891
havde erholdt Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, om at han maatte
forblive som Huslærer paa Landet til Udgangen af Oktober Maaned s. A.
eller i alt Fald de første 14 Dage af Oktober, Andrageren, at han inden
den 16de s. M. maatte flytte til Byen og indstille sig for Regensprovsten,
da han i modsat Fald mistede de ham tildelte Beneficier.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte i Oktober s. A. Stud. jur. N. N. Til-
ladelse til at rejse til sit Hjem paa Island for lål1^ Aar, saaledes at han
fik Udsigt til ved sin Tilbagevenden hertil at erholde Kommunitetsstipendiet
og Regensbeneliciet for den tilbageværende Tid, 1j2 Aar.
Legat- og Stipenclievæsen,
971
—	Stud. jur. N. N. fik i September 1891 af Stipendiebestyrelsen Tilladelse
til paa Grund af Sygdom at rejse til sit Hjem i 1/2 Aar, saaledes at lian
lik Udsigt til ved sin Tilbagevenden i Marts 1892 at erholde Kommunitets-
stipendiet for den tilbageværende Tid, 2 Aar.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. theol. N. N. Tilladelse til at
rejse til sit Hjem i 8—9 Dage i November 1891 paa Grund af Sygdom i
Hjemmet.
—	Stud. med. & chir. KN. mistede, da han uden Meddelelse til Re-
gensprovsten forlod Regensen for at gifte sig, Regens- og Kommunitetssti-
pendiet fra 1ste December 1891 at regne, jfr. foran S. 857.
—	Stipendiebestyrelsen fratog Stud. mag. N. N., der uden tilstrækkelig
Grund havde undladt at høre Forelæsninger i Efteraarshalvaaret 1891, Kom-
munitetsstipendiet for Februar Maaned 1892.
—	Stud. jur. N. N. fik af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til paa Grund
af Sygdom at opholde sig 2 Maaneder paa Landet fra Slutningen af Januar
1892, med Bibeholdelse af Kommunitetsstipendiet.
—	Af Stipendiebestyrelsen blev der meddelt Stud. mag. N. N. Til-
ladelse til fra Midten af Marts til September 1892 at vikariere som Lærer
ved en lærd Skole, saaledes at han opgav Kommunitetsstipendiet og Regens-
beneliciet, men lik Udsigt til at faae Beneficierne igjen til September s. A.
for den tilbagestaaende Tid, 1 Aar.
—	Stud. theol. N. N. erholdt paa Grund af Sygdom af Stipendiebesty-
relsen Fritagelse for at høre Forelæsninger i Foraarshalvaaret 1892.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud jur. N. N. Tilladelse til at op-
holde sig i sit Hjem paa Landet i 14 Dage i Marts s. A. paa Grund af
Sygdom i Hjemmet.
—	Stud. theol. N. N. erholdt i Marts s. A. af Stipendiebestyrelsen Til-
ladelse til beholde Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet, uagtet der
var tilfaldet ham en Arv, der dog først kunde ventes udbetalt ved Boets
Slutning.
—	Af Stipendiebestyrelsen blev der i April s. A. meddelt Stud. theol.
N. N. Tilladelse til paa Grund af Sygdom at opholde sig paa Landet i 14
Dage.
—	Stud. mag. N. N. fik af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til at for-
blive i sit Hjem paa Landet en Uge udover Paaskeferien i 1892 paa Grund
af en Fest i Hjemmet.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. med. N. N. Tilladelse til at
opholde sig i sit Hjem paa Landet fra den 8de til den 25de April 1892
paa Grund af Sygdom i Hjemmet m. m.
—	Stud. mag. N. N. frasagde sig i April s. A. Kommunitetsstipendiet,
da han havde opnaaet at blive ansat som midlertidig Assistent ved Natio-
nalmuseet.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. jur. N. N. Tilladelse til paa
Grund af Sygdom at opholde sig i sit Hjem paa Landet i 6 Uger fra Midten
af April J892.
—	Stud. theol. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til at
vikariere som Huslærer paa Landet i Maj Maaned s. A.
972
Universitetet 1891—1892.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte forskjellige lægevidenskabelige Stu-
derende, der oppebar Kommunitetsstipendiet, Tilladelse til at oppebære dette
i Tiden fra den 19de Juli til 1ste Oktober 1892, i hvilken Tid de aftjente
deres Værnepligt som Underlæger.
—	Da Stud. theol N. N. havde meddelt, at han i Juni 1892 havde
erholdt et Legat fra Kjøbenhavns Magistrat, stort 100 Kr. halvaarlig, tilskrev
Stipendiebestyrelsen ham, at han ikke kunde nyde Legatet sammen med
Kommunitetsstipendiet og maatte opgive Portionen for December Termin
s. A.
—	Stud. jur. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til paa
Grund af Sygdom at tage Ophold paa Landet i 3 Maaneder fra Midten af
Maj 1892.
—	Kirke- og Undervisningsministeriet bifaldt under 7de Maj s. A., at
de Kommunitets- og Regensalumnus N. N. for Maanederne Juni, Juli og
August 1891 tillagte Stipendieportioner, ialt 120 Kr., der ikke vare blevne
udbetalte, paa Grund af at Stipendiaten først kom tilbage i Foraaret 1892
fra Premierlieutnant Ryders Expedition til Østgrønland, jfr. Univ. Aarb. f.
1890—91 S. 584, maatte gaa over fra Budgettet for Finansaaret 1891—92
til Budgettet for Finansaaret 1892—93.
—	Tilladelse blev af Stipendiebestyrelsen meddelt 4 Studenter fra Is-
land til fra 3die Juni til 20de September 1892 at rejse til deres Hjem paa
Island.
—	Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. med. & chir. N. N., der havde
taget 1ste Del af lægevidenskabelig Embedsexamen i Sommeren 1892 og
som da agtede at gifte sig, Tilladelse til at nyde Kommunitetsstipendiet
for Juli og August Maaneder s. A.
—	Stud. theol. N. K erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til at
være borte fra Regensen fra medio August til 1ste Oktober 1892 for at
bruge Vesterhavsbade.
—	Tilladelse blev af Stipendiebestyrelsen meddelt Stud. mag. N. N.
til at rejse til sit Hjem paa Island i 1 Aar og studere dér, saaledes at
han ved sin Tilbagekomst hertil i September 1893 lik Udsigt til at erholde
Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet for den tilbageværende Tid,
1 Aar.
6. Rejseunderstøttelser for unge Videnskabsmænd, derunder videre-
komne Studenter, til Uddannelse i deres Videnskabsfag
ved Ophold i Frankrig.
Ved Skrivelse af 24de Oktober 1891 tilstillede Kirke- Og Undervis-
ningsministeriet Konsistorium en Skrivelse fra Hr. P. Melon, der havde
indfundet sig her som Repræsentant for en i Paris oprettet Komité, hvis
Formaal bestod i at yde Studerende fra andre Lande Hjælp og Vejledning
ved deres Ophold saavel i Paris som i de andre franske Unive rsitetsbyer,
hvorhos Ministeriet, i Erkjendelse af den Betydning, som dette fra Udlandet °
Side tagne Initiativ kunde have for danske Studerendes Rejser i videnska-
Legat- og Stipendievæsen.
973
belige Øjemed, anmodede Konsistorium om at indhente en Erklæring over
Sagen fra det af Konsistorium i denne Anledning nedsatte Udvalg.
Fra den til Vejledning af danske Studerende i Frankrig m. m. nedsatte
Komité, jfr. Univ. Aarbog f. 1890- 91 S. 568, modtog Konsistorium under
21de s. M. en Skrivelse, hvori Komiteen meddelte, at Hr. Melon havde an-
modet den om at virke for, at der ved Universitetet blev oprettet bestemte
Stipendier for Studier ved franske Universiteter. Herved vilde der arbejdes
videre i den Retning, i hvilket vort Universitet allerede var traadt ind ved
den ifjor oprettede Komité. Og hvad der var fremsat fra fransk Side stem-
mede saa fuldkommen med den Opfattelse, som Komiteen selv delte, nemlig
at det vilde være ønskeligt, at vi knyttede nøjere Forbindelser med de
franske Universiteter og videnskabelige Læreanstalter.
Frankrigs videnskabelige Virksomhed og dets Universitetsliv var i de
sidste tyve Aar traadt ind paa nye Baner. Ligesom Landet var blevet langt
mere aabent for Paavirkning af andre Lande, og internationale Strømninger
i højere Grad gjorde sig gjældende, saaledes havde dets videnskabelige Liv
udfoldet sig med stor Kraft og Frodighed. Frankrig havde længe besiddet
ypperlige Museer og Samlinger, men det havde nu ved Undervisningsanstalter,
Forsøgsstationer, Laboratorier o. s. v. paa mangfoldige Omraader udviklet
sit Virkefelt og sin Undervisningsmaade. I de Heste Studiefag stod Frankrig
sikkerlig fuldkommen paa Højde med andre Lande eller endog over disse, saa-
ledes som Komiteen havde erfaret, forsaavidt den ikke selv kunde dømme derom.
Universiteterne og Akademierne besad saa fortrinlige Kræfter, at man i høj
Grad kunde anbefale de Studerende at søge Vejledning og Undervisning ved
dem. Hertil kom, at der altid vilde være meget at lære af den Klarhed
og Stringens, den Skarphed i Udtrykket og prægnante Form, den Sikkerhed,
hvormed Hovedsagen udskiltes fra det Uvæsentlige, som gjerne udmærkede
fransk Fremstilling.
Det maatte utvivlsomt siges, at danske Studerende og Kandidater, naar
de havde uddannet sig i Udlandet, hidtil i altfor ringe Grad havde søgt til
Frankrig. Tydsklands Universiteter have draget de Danske til sig i over-
vættes Tal. Den større Lethed, hvormed Danske kunde tilegne sig det tydske
Sprog i Sammenligning med det franske, havde her været altfor bestemmende.
Hvor fortrinlige end de tydske Universiteter og de ved dem virkende
Lærere havde kunnet være og endnu vare, fandtes der dog ogsaa mindre
heldige Sider ved tydsk Studiemaade; man arbejdede sig ofte ind i en be-
stemt Methode, som ensidig fulgtes, og tabte sig let i Enkeltundersøgelser.
Og i hvert Fald vilde det ikke være heldigt, om de Danske skulde komme
altfor fast ind i et enkelt Folks Spor; at modtage Impulser ogsaa fra et
andet alvorligt arbejdende Land vilde kun kunne bidrage til at udvide vor
Horizont og lade Studierne udfolde sig paa en rigere Maade.
Dertil kom, at — af andre mere almindelige Grunde — en nøjere
Tilslutning til fransk Aandsliv kunde ønskes. Det franske Sprog blev i
altfor ringe Grad dyrket herhjemme, og især lagdes der altfor lidt Vægt
paa Evnen til mundtlig at kunne bevæge sig med Lethed deri, en Mangel,
som alvorligt mærkedes ved Lejligheder, hvor Danske kom i Berøring med
franske Videnskabsmænd eller hvor de paa Møder og Kongresser skulde
974
Universitetet 1891 — 1H92.
fremsætte deres Studier paa et af Verdenssprogene. Allerede af denne
Grund vilde et Ophold i Frankrig kunne være ønskelig, — Komiteen for-
udsatte, at de, som fik disse Stipendier, iforvejen havde erhvervet sig en vis
praktisk Kundskab i Fransk —, men i særlig Grad maatte det selvfølgelig
blive nyttigt for de Mange, der nu studerede fransk og romansk Filologi og
som først ved et Ophold mellem Franske vilde opnaa den rette Færdighed
i at tale dette Sprog, hvad der i høj Grad maatte ønskes, for at de med
Held senere kunde virke i deres Lærergjerning.
Endnu en Fordel vilde utvivlsomt kunne vindes ved denne Forbindelse.
Frankrig havde hidtil væsentlig øst sine Kundskaber om Norden og om
nordisk Videnskabelighed af tydske Fremstilllinger, idet de nordiske Sprog
vare de Franske lidet bekjendte. Hvis yngre Danske i større Maalestok
end hidtil kunde drage til Frankrig, vilde vi have Lejlighed til at knytte mere
direkte litterære Forbindelser mellem dette Land og vort og herved i mange
Maader kunne paavirke Opfattelsen og den rette Forstaaelse af vort Folks
Virksomhed og Opgaver, dets videnskabelige og æsthetiske Litteratur. Der
kunde vist ikke heller være Tvivl om, at deraf igjen vilde blive Følgen, at vi
oftere kom til at se franske Videnskabsmænd og Studerende i vort Land.
Saafremt den af Komiteen fremsatte Opfattelse erkjendtes for rigtig,
vilde Universitetet selvfølgelig kunne virke hen mod det nævnte Maal der-
ved, at det ved Uddelingen af sine Rejseunderstøttelser søgte at tilvejebringe,
at de Studerende i højere Grad benyttede sig af den Hjælp, som Frankrig
kunde yde dem. Men der forekom Komiteen at være Grund til at søge
disse Berøringer med Frankrig fremmede ved særegne Midler, og da der
netop nu fra fransk Side gjordes saa indtrængende og varme Tilbud om at
komme de danske Studerende til Hjælp, skulde Komiteen henvende sig til
Konsistorium med et bestemt Forslag.
Komiteen anmodede om, at Konsistorium, saafremt det billigede dens
Opfattelse, vilde indgaa til Ministeriet med et Andragende om, at det
hos Rigsdagen vilde søge at faae den Sum, der aarlig tilstodes Univer-
sitetet til Uddeling til Rejseunderstøttelser, forøget med et Beløb, som ude-
lukkende skulde kunne tildeles yngre Kandidater, Doktorer eller viderekomne
Studenter — forsaavidt disse havde de nødvendige Betingelser derfor — for
at de ved et Ophold i Frankrig kunde uddanne sig videre i deres Viden-
skabsfag.
I en af Universitetets Kvæstor indhentet Erklæring af 10de November
s. A. bemærkedes Følgende:
Den af Konsistorium nedsatte Komité til Vejledning for danske Stu-
derende i Frankrig havde, foranlediget ved en Anmodning fra Hr. Melon,
Sekretær for le comité de patronage des étudiants etrangers om at virke
for, at der ved Kjøbenhavns Universitet blev oprettet bestemte Stipendier
for Studier ved franske Universiteter, stillet Forslag om en Forøgelse af
den paa Kommunitetets Budget til Rejseunderstøttelser bevilgede Sum, saa-
ledes at denne Forøgelse udelukkende skulde kunne anvendes til Ophold i
videnskabeligt Øjemed i Frankrig. Det drejede sig altsaa ikke om en For-
øgelse paa sædvanlig Maade af Beløbet til Rejseunderstøttelser, fordi dette
var for ringe i Forhold til Ansøgernes Tal, men om en Udvidelse af Om-
Legat- og Stipendievæsen.
975
raadet, om til Videnskabelighedens Fremme ved Ophold i Udlandet at aabne
en ny Bane. Vel havde der selvfølgelig af Kommunitetets Midler været
uddelt Rejseunderstøttelser til Ophold i Frankrig som overhovedet i ethvert
Land, hvor Videnskaberne kunde djTkes; men det, som Komiteen lagde
særlig Vægt paa, var, at der blev knyttet nøjere Forbindelser med de franske
Universiteter og videnskabelige Læreanstalter, og at disse Forbindelser
søgtes fremmede ved særegne Midler, eftersom der netop nu fra fransk
Side blev gjort indtrængende og varme Tilbud om at komme de danske
Studerende til Hjælp. Men ogsaa i en anden Henseende gik Komiteens
Forslag videre end de hidtil gjældende Regler, i alt Fald saaledes som disse
i Virkeligheden vare blevne forstaaede. Kommunitetets Rejseunderstøttelser
vare bestemte for unge Videnskabsmænd, hvorved var forstaaet unge Mænd,
der ved en aflagt Embedsprøve eller Magisterkonferens havde lagt deres
videnskabelige Stræben for Dagen. Komiteens Forslag gik imidlertid ud
paa, at Rejseunderstøttelse ogsaa skulde kunne tildeles viderekomne Studenter,
forsaavidt disse havde de nødvendige Betingelser herfor.
Det vilde af Foranstaaende være klart, at Komiteens Forslag ikke
kunde mødes med den Indvending, at Kommunitetets Beløb til Rejseunder-
støttelser for faa Aar siden, ved Ministeriets Budget for 1887—88, havde
modtaget en Forøgelse paa 2000 Kr. Det var et nyt Spørgsmaal, der var
rejst, en ny Bevilling, der krævedes. Hvor stort et Beløb Komiteen ansaa for
nødvendigt, berørte dens Skrivelse ikke, det burde dog næppe udgjøre over
1ji af det samlede Beløb til Rejseunderstøttelser 6000 Kr., eller 1500 Kr.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af Ilte November 1891 til Mini-
steriet, at det maatte anse det for meget ønskeligt, at fornævnte Plan kunde
fremmes, og indstillede, at der til 2den Behandling af Finanslovforslaget
lor 1892—93 blev stillet Ændringsforslag om, at Kommunitetets Udgifts-
post 10 »Extraordinære Udgifter, hvorunder Rejseunderstøttelser efter Konsi-
storiums Indstilling og Ministeriets Approbation« forhøjedes med 1500 Kr.,
der udelukkende bestemtes for unge Videnskabsmænd, derunder viderekomne
Studenter, for at de ved et Ophold i Frankrig kunde uddanne sig videre i
deres Videnskabsfag.
Forslaget blev stillet ved 2den Behandling af Finanslovforslaget for
1892—93, bevilget af begge Rigsdagens Ting og optaget paa Kirke- og
Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1892—93.
7. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til Studerende.
I Finansaaret 1891—92 have Følgende erholdt Laan: Stud. mag. N.
N. 100 Ivr., Stud. theol. N. N. 200 Kr., Stud. jur. N. N. 150 Kr., Stud,
med. & chir. N. N. 150 Kr, Stud. theol. N. N. 100 Kr., Stud. mag. N. N.
200 Ivr., Stud. jur. N. N. 125 Kr., Stud. polit. N. N. 200 Kr., Stud. theol.
N. N. 100 Ivr., Stud. jur. N. N. 100 Kr. og Stud. jur. N. N. 100 Kr. Ud-
sættelse med Laans Tilbagebetaling har været tilstaaet: Stud. theol. N. N.,
Stud. med. N. N., Stud. jur. N. N. og Stud. jur. N. N. 2 Gange, 7a Aar
hver Gang, med Laan, henholdsvis paa 100 Kr. 80 Ivr., 125 Kr. og
200 Kr., Cand. theol. N. N. og Stud. theol. N. N. 1/2 Aar med Laan, lien-
Universitetets Aarbog.	120
976
Universitetet 1891—1892.
holdsvis paa 100 Kr. og 200 Ivr., samt Stud. med. & cliir. N. N. mod Afbeta-
ling, 20 Kr. maanedlig i 10 Maaneder, af et Laan paa 200 Kr.
8. Overskridelse af Regensens Inventariekonto.
Under 16de Maj 1892 bifaldt Kirke- og Undervisningsministeriet, efter
Indstilling fra Konsistorium, at Kommunitetets Udgiftspost 7 b. 2, Under-
konto til Regensens Inventarium m. m., for Finansaaret 1891—92 maatte,
mod nærmere Forklaring i Regnskabet, overskrides med 164 Kr. 08 0.,
hvilket Beløb væsentligst var niedgaaet til Anskaffelse af faste Hjørneskabe
for 5 Yderværelser paa Regensen, der for 3 Aar siden vare blevne forsynede
med Kakkelovne og saaledes forandrede til Eneværelser.
9. Indskjærpelse af Bestemmelserne om Indsendelse af Oplags-
pengene fra de lærde Skoler.
Under 9de Juni 1892 indsendte Konsistorium til Kirke- og Under-
visningsministeriet en fra Eforus for Oplagspengene fra de lærde Skoler,
Professor, Dr. theol. P. Madsen modtagen Skrivelse, hvori denne for Konsi-
storium besværede sig over bemeldte Oplagspenges unøjagtige Indsendelse,
idet han i saa Henseende bemærkede, at det ifølge Universitetets Retsreg-
lers § 512 var Skolernes Pligt, saasnart Rektor af Inskriptionslisterne havde
erfaret, at Disciplene vare indskrevne som akademiske Borgere, at indsende
de dem tilkommende Oplagspenge til Universitetskvæsturen; det var imidler-
tid efterhaanden blevet en Sjeldenhed, at disse Bestemmelser overholdtes.
Oplagspengene indtraf til ganske ubestemte Tider; det var i de senere Aar
uhørt, at de alle vare indkomne paa det Tidspunkt, da Kvæsturen skulde
sende Eforus Fortegnelsen over dem, hvoraf Følgen var, at Kvæsturen blev
ulejliget med at sende Kontinuationsfortegnelser og at Eforus ikke var istand
til at overse, til hvilken Tid lian kunde ansætte Udbetalingen. Forsømme-
ligheden gik undertiden endog saa vidt, at nogle Studerende maatte forlade
Byen ved Efteraarssemestrets Slutning uden at kunne faae deres Tilgode-
havende udbetalt.
I en af Universitetets Kvæstor afgiven Erklæring angaaende den hen-
sigtsmæssigste Ordning af fornævnte Forhold meddelte han, i Overensstem-
melse med en tidligere fra Kvæsturens Bogholder modtagen Fremstilling af
denne Sag, følgende Bemærkninger:
Ved Universitetetsdirektionens Skrivelse af 4de Marts 1848 § 2 (Lindes
Medd. f. Univ. 1849—56 S. 868—69) var det fastsat, at for de Stipendiater
ved de lærde Skoler, der havde erholdt den ene Trediedel af deres Oplags-
penge udbetalt, bleve de øvrige to Trediedele, saasnart Rektor af Inskrip-
tionslisterne havde erfaret, at Vedkommende vare indskriberede som akade-
miske Borgere ved Universitetet, ligesom hidtil at indsende til Universitets-
kvæsturen, med den sædvanlige Underretning om, hvilke Studerende de
enkelte Oplagssummer tilkom. I en Rundskrivelse af 10de Februar 1849
(Lindes Medd. 1. c.) havde Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet
derhos, ved at meddele samtlige lærde Skoler de ved ovennævnte Universi-
tetsdirektions Skrivelse fastsatte Regler, tilføjet den yderligere Bestemmelse,
Legat- og Stipendievæsen.
977
at naar en Dimissus ikke lod sig indskrive ved Universitetet ved Begyndel-
sen af det første akademiske Aar, efterat han havde taget Afgangsexamens
2den Del ved Skolen, faldt de for ham oplagte Stipendiebeløb strax tilbage
til Skolens Stipendiefond, ligesom ogsaa det ham ved Afgangen fra Skolen
udbetalte Stipendiebeløb strax blev at søge tilbagebetalt, forsaavidt det ikke
fra hans Side godtgjordes, at antagelig Hindring havde været tilstede for
hans betimelige Indskrivning ved Universitetet. Disse Regler vare ikke i
Praxis blevne overholdte. Den almindelige Immatrikulation ved Universi-
tetet fandt, som bekjendt, Sted i Slutningen af September Maaned; For-
tegnelsen over de fra Skolerne dimitterede Studerende, med Angivelse af,
hvilke der vare immatrikulerede ved Universitetet, bleve tilstillede Skolerne
i Oktober Maaned. Indsendelsen til Kvæsturen af de 2 Trediedele af Op-
lagspengene skete imidlertid først henad December Termin, undertiden først
efter særlig Foranledning af Kvæsturen eller de Studerende selv. Derved
kunde det hændes og var hændt, at en Student, der havde fyldestgjort Be-
tingelserne for at faae den første Halvdel af Oplagspengene udbetalt ved
Udløbet af det første akademiske Halvaar, ikke kunde faae denne, fordi
Pengene ikke vare tilstillede Kvæsturen, og den mellemkommende Juleferie
vilde da kunne bevirke, at den Udbetaling, der skulde have fundet Sted i
December Termin, først kunde iværksættes omtrent en Maaned senere. Dette
var en Ubillighed mod de Studerende, og der kunde derfor vistnok, som af
Eforus udtalt, være al Anledning til at anmode Forstanderskaberne for de
lærde Skoler om at indsende Oplagspengene til Kvæsturen i Overensstem-
melse med Regelen i Universitetsdirektionens Skrivelse af 4de Marts 1848
§ 2. lkke-Iagttagelsen af denne Regel havde imidlertid ogsaa medført, at
den i Ministeriets Rundskrivelse af 10de Februar 1849 fastsatte Betingelse
for Udbetalingen af Oplagspengene ved Universitetet, at Studenten skulde
lade sig immatrikulere ved Begj-ndelsen af det første akademiske Aar, ikke
altid blev overholdt. I Praxis havde den Regel, i det Mindste for flere
Skolers Vedkommende, fæstnet sig, at Oplagspengene indsendtes til Kvæ-
sturen, uden Hensyn til om de Studerende vare blevne immatrikulerede
ved Universitetet eller ej, og at Udbetalingen da fandt Sted, naar de, for-
saavidt de iøvrigt opfyldte de ved Universitetet herfor stillede Betingelser,
lode sig immatrikulere, hvad enten dette skete tidligere eller senere. Naar
Regelen i Universitetsdirektionens Skrivelse af 4de Marts 1848 § 2 blev ind-
skjærpet, vilde det derfor ogsaa være naturligt at fndskjærpe Budet i Rund-
skrivelsen af 10de Februar 1849, hvilket formentlig med størst Virkning vilde
kunne ske gjennem de lærde Skolers Rektorer.
Kvæstor anbefalede i Henhold til det Udviklede, at der blev rettet
en Anmodning til samtlige lærde Skolers Forstanderskaber om i Overens-
stemmelse med Universitetsdirektionens Skrivelse af 4de Marts 1848 § 2
at indsende Oplagspengene til Kvæsturen, saasnart Rektorerne af Inskrip-
tionslisterne havde erfaret, at Stipendiaterne vare immatrikulerede ved Uni-
versitetet, og at deres Opmærksomhed i Forbindelse hermed blev henledet
paa de i Ministeriets Rundskrivelse af 10de Februar 1849 indeholdte yder-
ligere Betingelser for Nydelsen af Oplagspengene.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling meddelte Kirke- og Under-
120*
978
Universitetet 1891—1892.
visningsministeriet under 16de Juni 1892 Forstanderne ved samtlige lærde
Skoler Underretning om den fra Eforus for Oplagspengene for de lærde
Skoler indgivne Besværing over Oplagspengenes unøjagtige Indsendelse samt
indskjærpede Overholdelsen af den i Universitetsdirektionens Skrivelse af 4de
Marts 1848 § 2 givne Bestemmelse om, at Oplagspengene skulde indsendes
til Universitetskvæsturen, saasnart Rektor af Inskriptionslisten havde erfaret,
at Stipendiaterne vare immatrikulerede ved Universitetet, ligesom Ministeriet
i Forbindelse hermed henledede Opmærksomheden paa de i Ministeriets
Bundskrivelse af 10de Februar 1849 indeholdte yderligere Betingelser for
Nydelsen af Oplagspengene.
B. Tilstand og Virksomhed,
I. Bestyrelse.
Til Rektor for Rektoratsaaret 1891—92 valgte den akademiske Lærer-
forsamling den 15de Oktober 1891 Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen,
der tiltraadte Rektoratet den 12te November s. A.
Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Professor, Dr. theol. P.Mad-
sen i det tlieologiske Fakultet, Professor, Dr. juris C. Torp i det rets- og
statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. P A. J. Plum i det lægeviden-
skabelige, Professor, Dr. phil. T. Sundby i det filosofiske og Professor, Dr.
phil. S. M. Jørgensen i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Yed Professor, Dr. juris C. Goos' Udnævnelse til Minister for Ivirke-
og Undervisningsvæsenet under 10de Juli 1891 rykkede Professor, Dr. juris
H. Matzen, der tidligere havde været valgt Medlem af Konsistorium, op i
Aldersplads. Til Medlem af Konsistorium for et Tidsrum af 5 Aar valgtes
derefter af den akademiske Lærerforsamling i et den 3die September s.
A. holdt Møde Professor J. H. Deuntzer, der som yngst juridisk Medlem
af Konsistorium indtraadte i Posten som Referendarius consistorii.
I et den 3die September s. A. af den akademiske Lærerforsamling holdt
Møde bleve Professorerne, Dr. phil. L. F. A. Wimmer og Dr. juris J. C. H.
R. Steenstrup gjenvalgte som Medlemmer af Konsistorium for et Tidsrum
af 5 Aar, fra den 16de s. M. at regne.
Ligeledes gjenvalgte Lærerforsamlingen i sit Møde den 15de Oktober
s. A. Professor, Dr. phil. H. G. Zeuthen som Medlem af Konsistorium for
et Tidsrum af 5 Aar, fra 14de s. M. at regne.
Under 9de September s. A. valgte Konsistorium Professor, Dr.'jur. H.
Matzen til Medlem af Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendie-
væsen for et Tidsrum af 5 Aar fra s. D. at regne og Professor, Dr. phil.
H. G. Zeutheyi til Inspector qvæsturæ. Begge Poster vare blevne ledige
ved Minister for Kirke- og Undervisningsvæsenet, Dr. juris C. Goos' Afgang
fra Universitetet.