898
Universitetet 1891—1892.
VII. Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
1. Universitetsbibliotheket.
Afgivelse af Arkivsager fra Bibliotheket til Universitetskvæsturen.
I Skrivelse af Ilte April 1892 indberettede Universitetsbibliothekar
Birket Smith, at Universitetskvæsturen, efterat have faaet Plads til Op-
stilling al sit Arkiv i de nye Lokaler i Bygningen mod Studiestræde, ønskede
at faae tilbage en Del Arkivalia, vedkommende Regnskabsvæsenet, som i
sin Tid, da Universitetsarkivet blev overflyttet til Bibliotheksbygningen,
havde faaet foreløbig Plads i dette Arkiv. Da disse Sager altid kun havde
været betragtede som et midlertidigt Depositum og ikke egentlig havde
været indlemmede i Universitetsarkivet, syntes det rimeligt at imødekomme
Kvæsturens Ønske. ' Derimod havde nogle andre Regnskabssager, som
ønskedes overførte til Kvæsturen, været indlemmede i Universitetsarkivet,
idet de, da Konsistoriums Arkiv i sin Tid blev ordnet af Kali - Rasmussen
(hvis Registrant over Arkivets Indhold findes trykt i Selmers Meddelelser
om Kjøbenhavns Universitet for 1842 S. 20 ff.), vare blevne registrerede
med de andre Sager, skjønt de absolut hørte hjemme i Kvæsturen og til-
dels sluttede sig til Samlinger, som iforvejen fandter dér. Da Kvæsturen
ønskede disse Sager, anbefalede Bibliothekaren, at ogsaa dette Ønske blev
imødekommet. Bibliothekaren bemærkede endelig, at der kun var Tale om
Sager fra en nyere Tid (væsentlig fra det 18de Aarhundrede), og som
desuden for en stor Del maatte betragtes som Brudstykker af større Hel-
heder, der iforvejen opbevaredes i Kvæsturen; Sager fra det 16de og det
17de Aarhundrede maatte han — selv om de i deres Væsen ikke vare
meget forskjellige fra de omtalte — bestemt insistere paa at beholde i
Universitetsarkivet paa Grund af den Betydning, de havde for Univer-
sitetets ældre Historie. Efterat han med en af Kvæsturens Funktionærer
havde gjennemgaaet Universitetsarkivet, anførte han, at de Numre i Ar-
kivet, der saaledes kunde være Tale om at udsondre og afgive til Kvæsturen,
vare følgende:
Nr. 8. Universitetets Kvæsturs Protokol. Nr. 2. 1794—1803.
—	9. Dokumenter angaaende Kvæsturen 1773—1805.
10.	Regnskaber over Sekretariatets Indtægter og Udgifter 1796 flg.
11.	»	» Universitetets almindelige Indtægter og Udgifter
1732—1763, Litr. A.
—	12.	»	» Universitetets almindelige Indtægter og Udgifter
1763—1798, Litr. A.
—	13.	»	» Universitetets almindelige Indtægter og Udgifter
1732—1750.
—	14.	»	» Universitetets almindelige Indtægter og Udgifter
1759—1781, Litr. B.
—	15. Udgiftsbeviser til det almindelige Indtægts- og Udgifts-Regnskab
for 1740, 1741, 1753—81.
—- 10 Approberede Koncept - Regnskaber for det almindelige Udgifts-
Regnskab 1751—1782.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
899
Nr. 17. Regnskaber over Universitetets almindelige Indtægter og Udgifter
1782—93, 1795, 1797—1805. Med Udgiftsbeviser 1782—1805.
—	18. Koncepter til Regnskaber over Universitetets almindelige Ind-
tægter og Udgifter 17(>5—86 og 1804; Regnskaber for den bo-
taniske Have 1789—1804; Udgiftsbeviser til Regnskabet for den
botaniske Have 1804 og 1805.
—	19. Bygningskassens Regnskaber 1740—50. Udgiftsbeviser 1735 39,
1742—56.
—	20. Bygningskassens Regnskabsbog 1737 —94, Litr. B.
—	21 og 22. »	Regnskaber med Udgiftsbeviser 1756—83; Kon-
cept til Bygningskassens Regnskab 1784—1805; Bygningskassens
Regnskaber med Udgiftsbeviser 1783—90; Bygningskassens Regnska-
ber 1790—93, 1795—1800, 1802—4; Udgiftsbeviser 1790-1804.
—	23. Universitetets Overformynderiprotokol.
29. Protokol indeholdende Kopiér af Obligationer (1662—1718).
—	30. Regnskabsbog overUniversitetets og LegaternesKapitaler 1732—1763,
Litr. A.
—	31.	»	»	»	»	» 1163#—1783,
Litr. B.
_ 32.	»	»	»	»	» 1783—1800,
Litr. B.
—	33. Repartitioner over Universitetets Renter (1732 flg.; mangler 1733,
1734, 1738).
—	34.	»	»	»	» (1740—1751).
—	35.	»	»	»	Kapitaler og Renter (1750—1781).
36. Regnskaber over Universitetets og Legaternes Kapitaler, samt
Koncepter (1736—65).
—	37. Regnskaber over Universitetets Kapitaler, Klade-Koncepter etc.
(1766—1805).
109.	Regnskaber over Prokuratorierne 1754—1802 (mangler 1756,
1759—60, 1801).
110.	Regnskaber over Jurisconsulti (Nørregaards) Corpus 179b flg.
217. Doknmenter angaaende J/4 Procent Skat af Universitetets Jorde-
gods og Tiender.
—	218. Dokumenter angaaende Gaarden Renge i Tryggevelde Amt.
221.	Dokumenter angaaende Universitetets Kjøbstadsejeridomme og Hus-
panter.
222.	Vurderingsforretninger over Universitetets Huspanter 1762 75.
—	223.	»	»	»	» 1776—85.
_ 224. » » » » 1786-1800.
—	225. Brandassurance-Beregninger for Universitetets afbrændte Hus-
panter 1795—98.
—	226. Breve og Forestillinger de Brandlidte betræffende.
—	227. Galbergs Huses Regnskaber 1742—50.
—	228. Designation over Universitetets Obligationer 17(>7.
—	229. Gamle udslettede Obligationer samt Assurance-Policer.
Ved Skrivelse af 25de April 1892 bifaldt Konsistorium, at lornævnte
Arkivalia afgaves til Universitetskvæsturen.
900
Universitetet 1891 —1892.
2. Den botaniske Have.
a. Anvendelse af det en Assistent ved Sprit- og Tørsamlingen i botanisk
Haves Museum tillagte Beløb til Honorar for Arbejder ved Havens
Herbarier.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 3die Juli
1886 (jfr. Univ. Aarb. f. 1885—8G S. 30—31) blev blandt Andet tilladt, at
der oprettedes en Plads ved Sprit- og Tørsamlingen i botanisk Haves Mu-
seum for en Assistent med 400 Kr. i aarlig Løn, og at denne Plads blev
overdraget til Cand. pharm. Biitzau.
Fra Direktøren for botanisk Have modtog Konsistorium Under 10de
Juni 1892 en Skrivelse, hvori han anholdt om, at denne Assistentvirksomhed,
ialtfald indtil videre, maatte ophøre, og disse 400 Kr. anvendes til Gavn
for Herbarierne. Som Grunde til dette Forslag anførte Direktøren, at den
nævnte Samling, om den end ikke i sin Helhed var opstillet og ordnet saa
godt og praktisk, som den burde være, dog i Løbet af Finansaaret 1892—93
vilde kunne bringes til en saadan midlertidig Afslutning, at Doubletter i
de fleste Tilfælde vilde være udskilte, og Ptestcn, navnlig den Del, som det
var af størst Betydning at have ordnet, vilde være saa tilgængelig, at
enhver Ting let kunde lindes, at Cand. pharm. Riitzou nu var bleven
Docent ved den farmaceutiske Læreanstalt, foruden at han havde andre
Hverv som Lærer og Examinator (Skolelærerne og farmaceutisk Medhjælper-
examen), og at Direktøren ansaa det for principielt urigtigt, naar det kunde
undgaaes, at have Nogen ansat ved Haven, hvis Hovedvirksomhed og Hoved-
interesser ikke vare eller kunde ventes at ville blive knyttede til denne.
Endelig anførte Direktøren Hensynet til Herbariet, der i høj Grad trængte
til Arbejdskraft. Den Bevilling paa 6000 Kr., fordelte paa Aar, der var
bleven given, ophørte med Finansaaret 1892—93. Meget Arbejde vilde da
være blevet gjort, navnlig ved Cand. mag. Raunkjærs Stadighed og
Ihærdighed, Galatheasamlingerne vare i alt Væsentligt opsatte paa Papir
og interkalerede (eller vilde blive det i Aårets Løb), en Mængde andre
Herbarier vare indordnede og Ordningen af Generalherbariet efter Slægter
og et nyt System vilde ved Finansaarets Udgang forhaabentlig være saa
vidt fremskreden, som Pladsen tillod det. Direktøren bemærkede, at det
nu viste sig, hvor uheldigt det var, at Museet blev bygget mindre end for-
langt og efter en Plan, der meget vanskeligt tilstedede Tilbygning, og han
maatte forberede paa, at han blev nødt til at komme med Andragende om
flere Skabe enten til Opstilling i Lysgaarden eller paa Loftet, hvor pas-
sende Værelser da maatte udrettes. Før Finansaaret var tilende, ønskede
han imidlertid ikke at fremsætte Begjæring herom, for at han da kunde
have faaet en sikrere Forestilling om Størrelsen af Kravet. Det kunde
desværre ogsaa forudses, at Bevillingen ikke havde været tilstrækkelig til,
at det, paa Grund af utilstrækkelig Arbejdskraft i Tidens Løb ophobede,
videnskabelige Materiale havde kunnet blive ordnet altsammen; men hvor
meget der vilde være tilbage at gjøre, kunde ogsaa bedre overses om nogle
Maaneder. For imidlertid ikke helt at afbryde den nu paa fjerde Aar
fortsatte Oprydning og Ordning af Herbariet under Finansaaret 1893—94
ønskede Direktøren, at de ovennævnte 400 Kr., der hidtil havde været an-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
901
vendte paa Sprit- og Tørsamlingen, indtil videre fra 1ste April 1893 maatte
komme Herbariet tilgode og anvendes til Løn for Cand. mag. Raunkjær
til Fortsættelse af de Arbejder, som han var igang med. At nærværende
Andragende allerede nu fremkom, havde sin Grund i, at det helst nu
maatte vides, om Sagen kunde ordnes saaledes, for at der kunde tages
Hensyn hertil ved Arbejdsordningen i Sprit- og Tørsamlmgen under den
resterende Del af Finansaaret 1892—93.
Direktøren bemærkede endelig, at den Forpligtelse, han paatog sig
ved Salget af sit brasilianske Herbarium til Universitetet, nemlig at ordne
det og skaffe det bestemt, i alt Væsentligt var opfyldt. Alle hans egne
(paa meget lidt nær) og det allermeste af Lunds samt de ældre Glaziou'ske
Samlinger vare bearbejdede, opsatte paa Papir og mterkalerededes nu sam-
tidig med Generalherbariets Ordning; Resten haabede han at faae iorden
i faa Aar.
Ved Indsendelsen af Direktørens Skrivelse bemærkede Konsistorium i
Skrivelse af 13de Juli 1892 til Kirke- og Undervisningsministeriet, at der
i Motiverne til Forslaget til Lov om de Universitetet og Kommunitetet
vedkommende Lønningsforhold i § 8, 4. Den botaniske Have, i Stykke 5
var bemærket, at Havens Direktør ikke ønskede Assistentpladsen ved Sprit-
og Tørsamlingen bevaret, men havde foreslaaet de 400 Kr., der vare til-
staaede denne Assistent, henlagte til Forbedring af Lønningen for Assi-
stenten ved Undervisningen i Planteanatomi m. m. Forslaget havde
imidlertid foretrukket ikke at binde Direktøren i Anvendelsen af det nævnte
Beløb, men under den samlede Medhjælpssum stille det til Raadighed for
ham tilligemed et Beløb af 300 Kr., som havdes iforvejen, til Bistand ved
videnskabelige Arbejder. I den som Bilag III. til Forslaget fulgte For-
tegnelse blev der under I. Den botaniske Have opført et Beløb af 700 Kr.
til Assistance ved videnskabelige ArbejdVr i Museet, hvilket Beløb ogsaa
var blevet bevilget ved Lønningsloven af 12te April 1892. Skjønt der saa-
ledes syntes at foreligge Hjemmel for Direktøren til at anvende fornævnte
400 Kr. til videnskabelige Arbejder i Museet, skulde Konsistorum dog ind-
stille hans Andragende til Ministeriets Approbation, saaledes at der med-
deltes Tilladelse til, at det ved Ministeriets Skrivelse af 3die Juli 1886 en
Assistent ved Sprit- og Tørsamlingen i botanisk Haves Museum tillagte
Beløb af 400 Kr. af Universitetets samlede Lønningssum indtil videre
anvendtes til Honorar for Arbejder ved Havens Herbarier.
Ved Skrivelser af 29de Juli og 14de September 1892 meddelte Kirke-
og Undervisningsministeriet Til ladelse til den forandrede Anvendelse al
ovennævnte Beløb fra 1ste April 1893 at regne.
b. Instrux for Portneren ved botanisk Haves Laboratorium.
Under 7de Oktober 1891 approberede Konsistorium nederistaaende al
Direktøren for botanisk Have indsendte Instrux for Portneren ved botanisk
Haves Laboratorium.
1.
Han ansættes med 74 Aars Opsigelse fra begge Sider, men kan i Til-
fælde af grov Forsømmelighed eller Lignende strax fjernes fra Tjenesten.
Han maa ikke uden særlig Tilladelse være borte nogen Nat. Løn: 900
902
Universitetet 1891—1892.
Kr., der betales med V12 e^er liver Maaneds Slutning, Fribolig (som lian
selv vedligeholder, og af hvilken han betaler Skat), samt Brændsel.
2.
Han aabner Porten og Indgangsdøren om Morgenen omtrent Kl. 6—6^
i Sommertiden og Kl. 672 i Vintermaanederne. Han lukker dem om Aftenen
Kl. 10 og paaser, at alle Yinduer og Yderdøre ere lukkede.
3.
Han tænder og slukker Gassen om Aftenen i Forhallen, samt hvor
det ellers om Hverdagene maatte være fornødent, til nærmere angivne
Tider. Saavidt Hensynet til Arbejderne i Laboratoriet gjør det muligt,
lukker han Hovedhanerne ved Gasmaalerne hver Aften.
4.
Han skal være tilstede før og efter de botaniske Forelæsninger og
assistere Lærerne med Fremtagelse af de Gjenstande, der skulle benyttes,
samt efter Timen med at anbringe dem paa deres Plads og skaffe Fore-
læsningslokalet ryddeligt. Han paaser, at der er Blæk i Blækhusene i
Auditoriet og at Tavlerne ere rene. Han sørger for, at Indgangen til
Garderoben lukkes senest 5 Minuter efter Forelæsningens Begyndelse.
5.
Han passer de 2 Varmeapparater og Opvarmingen af de Rum, der
forsynes med Varme fra dem, og lægger i de Kakkelovne, hvor der efter
nærmere Ordre af Lærerne vil være at fyre om Vinteren. Han skal paase,
at alle Skorstene og Kakkelovnsrør altid ere i god og renlig Stand, og
give Melding til Skorstensfejeren, om fornødent er. Ligeledes skal han
bære Kul og Brænde op til Kakkelovnene i Laboratoriets to Afdelinger.
Han har Nøglen til og fører Tilsyn med Brændekjælderen og melder til
Havens Direktør, naar nyt Brænde skal kjøbes, samt paaser, at saavel
Maalet som Beskaffenheden af Leverancerne ere iorden.
6.
I Frostvejr maa han paase, at Vandrørene tømmes og aflukkes, naar
det gjøres fornødent. Passagen fra Gothersgade hen til Hovedindgangen
maa han 0111 Vinteren holde fri for Sne.
7.
Han besørger alle do Laboratoriets 2 Afdelinger vedkommende
Ærinder.
8.
Han skal hver Søgnedag assistere Lærerne i Fysiologi og Anatomi
med grovere Arbejder i Laboratoriet og Forsøgshuset, f. Ex. besørge Ren-
gjøring af Glas i det fysiologiske Laboratorium, hjælpe med Tildannelse
af Forsøgsapparater og Lignende.
9.
Han paaser, at Auditoriet, Laboratoriets Arbejdslokaler, Trapper og
Gange og den for de Studerende bestemte Retirade og Pissoir ere rene og
ordentlige, men erholder for Skuring, Fejning, Pudsning af Vinduer, Ren-
gjøring af Loftsrummene m. m. særskilt Betaling, som fastsættes efter
Aftale med Direktøren. Ligeledes skal han holde alle til Bygningen
hørende Kloaker og Afløbsrender iorden.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
903
10.
Han paaser, at ingen uvedkommende Personer opholde sig i Labora-
toriets Lokaler eller i Haveanlæget udenom det.
11.
Han maa have sin Opmærksomhed henvendt paa mulige Mangler,
Brøstfældigheder og Uordener i Henseende til Laboratoriets Bygning og
derom ufortøvet gjøre Anmeldelse til Havens Direktør. Skulde det være
nødvendigt at fjerne Sne fra Vinduerne i Taget, maa han sørge for, at
Underretning herom strax gives til Bygningsinspektøren.
12.
Det mellem Laboratoriebygningen og Gothersgade værende Have-
anlæg, der ikke er tildelt nogen al de to Embedsboliger som privat Have,
skal han holde iorden.
c. Videnskabelig Expedition til Venezuela og Vestindien under
Professor, Dr. phil. Warmings Ledelse.
Under 14de November 1890 modtog Konsistorium et Andragende fra
Direktøren for Universitetets botaniske Have, Professor, Dr. phil. Warming,
hvori denne anholdt om Tilladelse til omtrent i */2 Aar fra November 1891
at foretage en Rejse til det tropiske Sydamerika samt om Understøttelse
til denne Rejse.	4
Professor Warming bemærkede i sit Andragende, at det var rent viden-
skabelige Spørgsmaal af plantegeografisk og biologisk Natur, der bragte
ham til at ønske at gjøre denne Rejse. Han havde længe syslet med saa-
danne Spørgsmaal og skulde her blot anføre, at han i 1884 gjorde en Rejse
til Grønland, og at en Afhandling om dette Lands Vegetation i biologisk
og floristisk-geogralisk Henseende, belyst ogsaa ved Iagttagelser, som han
gjorde i 1885 paa en Rejse til Finmarken, optog det 12te Hefte af »Med-
delelser om Grønland«; endvidere, at han i c. 3 Aar (1863—66) opholdt
sig i det indre Brasilien, og efterat hans derfra medbragte Samlingers
videnskabelige Bearbejdelse nu endelig var paa meget lidt nær afsluttet,
var han sysselsat med et Arbejde om Naturen, særligt Vegetationen i de
brasilianske Camposegne, der forhaabentlig i næste Aar vilde blive publi-
ceret i Videnskabernes Selskabs Skrifter. Den Art biologiske og plante-
geograliske Studier, som han navnlig i de senere Aar syslede med, krævede
nødvendigvis Rejser. I mange Aar havde det været hans Ønske at gjense
de Egne i Brasilien, hvor han havde den Lykke at tilbringe en Del af sin
Ungdom, navnlig for at fuldstændiggjøre sine, selvfølgelig i mange Hen-
seender mangelfulde Iagttagelser. Han havde nu maattet opgive dette, dels
fordi Revolutionen havde grebet saa forstyrrende ind i hans personlige For-
bindelser, dels fordi Sundhedstilstanden i de Kystbyer, som han nødvendigvis
maatte passere igjennem, gjorde ham betænkelig. Han ønsker da at ud-
vide sit Blik paa Vegetationsforholdene i Sydamerika ved istedetfor at be-
søge dets nordlige Egne og Vestindien. Endnu havde han ikke taaet alle
de Oplysninger, som han behøvede for nøjere at kunne lægge en Rejseplan,
men der indgik i den Besøg paa nogle af de vestindiske Øer, deriblandt
vore egne, og Ophold samt Rejser i Venezuela, hvis Alpenatur og Savannei
Universitetets Aarbog.	111
904
Universitetet 1891 —1892.
lian meget ønskede at gjøre Bekjendtskal) med. Han liavde foreløbig tænkt
at rejse herfra i November 1891 og være borte i omtrent V2 Aar.
Sin Embedsgjerning tillod han sig at foreslaa besørget paa følgende Yis:
1.	Det overdroges Museumsinspektør Hj. Kjærskou ved botanisk Have
at besørge de løbende, Direktøren paahvilende Forretninger, hvilket han
oftere før havde giort saavel i Professorerne Langes og Didrichsens som i
Professor Warmings Tid under Forfald.
2.	De for yngre, særligt for medicinske Studerende bestemte elemen-
tære Forelæsninger, der begynde 1ste September og afsluttes næste 9de
Juni, hvoiefter Examen holdes, overdroges til Professor R. Pedersen. Det
vilde paa en vis Maade være naturligst, om Dr. phil. O. G Petersen overtog
dem, fordi han jo hvert Aar holdt et næppe meget forskjelligt Forelæsnings-
kursus for farmaceutiske Studerende, men paa den anden Side var det vist-
nok en Pligt for Professor R. Pedersen som fast ansat Universitetslærer at
paatage sig dem, og han havde erklæret sig meget villig dertil.
3.	Den elementære anatomiske Undervisning havde Dr. Poulsen, der
var Assistent ved den, tilbudt sig at lede uden Vederlag, og det foresloges
derfor, at den overdroges ham. De Videregaaende maatte arbejde paa egen
Haand, og ligeledes kunde der heller ikke skaffes Erstatning for Professor
Warmings videnskabelige Forelæsninger og Øvelser. Men der vilde iøvrigt
sikkert være nok for de naturhistoriske Studerende at tage Vare paa, da,
foruden Professor R. Pedersen, ogsaa Dr. phil. Rosenvinge nu i nogle Se-
mestre havde holdt Forelæsninger (over Algerne), hvilke han vist vilde fort-
sætte ogsaa i det Tidsrum, som det her drejede sig om, ialtfald med prak-
tiske Øvelser i Bestemmelse.
Men Hensyn til Examensg jerningen var det Eneste, der blev Tale 0111,
Examinationen af 3 Studiosi magisterii, der vilde tage Skoleembedsexamen
i Naturhistorie og Geograli i Januar 1892. Professor Warming foreslog, at
de bleve examinerede i Botanik kort før hans Afrejse, altsaa et Par Maaneder
før den øvrige Examen.
Den Understøttelse, han søgte om, troede han ikke at kunne sætte til
mindre end 4000 Kr. Dette var næppe mere, end der nødvendigt vilde
medgaa, da alene Rejsen herfra og derover samt tilbage vilde koste c.
1000 Kr., og da han, ved Siden af sine Studier, dels gjerne vilde samle og
hjemsende saa mange levende Planter og Frø til botanisk Have som muligt,
dels nødvendigvis maatte hjemføre Samlinger af tørrede Plantedele, men
især vilde beflitte sig paa at samle Gjenstande i Spiritus, hvilken skulde
være meget dyr, ligesom Samlinger af denne Art jo ogsaa paa Grund af
den vanskeligere Transport bleve usædvanlig dyre. Det fulgte af sig selv,
at hver eneste Del af de gjorte Samlinger kom til at tilhøre Universitetet.
Professor Warmings Andragende, der var anbefalet af det mathematisk-
uaturvidenskabelige Fakultet, blev under 24de November 1890 tilstillet Kirke-
og Undervisningsministeriet med Konsistoriums Anbefaling. Af Ministeriet
blev der derefter ved 2den Behandling i Folkethinget af Finanslovforslaget
for 1891—92 stillet Ændringsforslag om Forhøjelse af Beløbet paa Kommuni-
tetets extraordiuære Udgifters Konto med 4000 Kr. til fornævnte Rejse.
1 Anledning af de ved 2den Behandling af fornævnte Finanslovforslag
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
905
i Folkethinget fremkomne Udtalelser om, at det kunde gjøres muligt for
yngre Videnskabsmænd at deltage i fornævnte Rejse, jfr. Folkethingstidende
f. 189.0—91 Sp. 2252—58, udtalte Professor Warming i Skrivelse af 22de Ja-
nuar 1891 til Ministeriet, at den i Folkethinget afDr. phil. Pingel fremsatte
Tanke at lade yngre Videnskabsmænd deltage i hans Rejse, havde hans fulde
Sympathi. Det var klart, at dette maatte kunne give dem et kraftigt Stød
fremad i deres Studier og Udvikling foruden at ogsaa hans egne Studier
delvis vilde kunne fremmes; men det var naturligvis ikke meget, der kunde
gjøres for 6000 Kr.; navnlig naar man vilde rejse en Del omkring. I Til-
slutning til Dr. Pingels Forslag, men dog med en efter nærmere Overvejelse
foretagen lille Ændring, vilde han tillade sig at foreslaa Følgende:
1.	Af de 6000 Kr., hvormed Dr. Pingel foreslog den alt bevilgede
Sum yderligere forøget, anvistes de 3000 Kr. til Kapitajn Baron Eggers, der
i mange Aar havde været bosat i Vestindien og i botaniske Øjemed besøgt
næsten alle store og smaa Antiller (se Brickas Biograf. Lexikon) og nu var
bosat her i Byen. Han skulde derved sættes istand til at rejse ud x/2 Aar før,
altsaa formodentlig samtidigt med Dr. Meinert, og han skulde derpaa under-
søge og gjøre Samlinger paa Steder, som de nærmere skulde komme overens
om, hvilke Professor Warming derpaa selv vilde gjennemsøge senere. Herved
vilde der selvfølgelig opnaaes et langt fyldigere og grundigere Kjendskab til
Naturen og Vegetationens Vexlinger efter Aarstiderne end ved et enkeltBesøg.
2.	Han ansaa det dernæst for en meget nyttig Sag, at en yngre Mand,
der studerede Geograli, og han tænkte herved nærmest paa Stud. mag.
Holger Lassen, blev sat istand til at følge ham. Denne havde tidligere fore-
taget en Rejse i Middelhavet med et af det »Forenede Dampskibsselskabs«
Skibe, idet Direktionen gav ham fri Rejse, og han var forrige Sommer As-
sistent ved den geograliske Opmaalingsexpedition i Sydgrønland; efter hvad
Professor Warming kjendte til ham og efter Professor Løftlers Omtale af ham,
var han en lovende ung Mand, hvis Belæring det sikkert vilde lønne sig at
understøtte. Han vilde selvfølgelig paa mange Maader kunne gjøre Nytte
paa Rejsen og bidrage til at gjøre Udbyttet mere afrundet. Da Summen,
3000 Kr., ingenlunde var for stor, snarere for lille, vilde det ikke være rig-
tigt at dele den og f. Ex., som antydet af Dr. Pingel, anvende Noget som
Honorar til en Tredje, der da skulde hjælpe med forskjellige Arbejder. Denne,
der var Botaniker, vilde alligevel følge med; han var istand til selv at al holde
Udgifterne.
Ved 3die Behandling af Finanslovforslaget for 1891—92 blev der stillet
Ændringsforslag om, at det foréslaaede Beløb af 4000 Kr. torøgedes med
6000 Kr. Forslaget blev bevilget af Rigsdagen og optaget paa Ministeriets
Budget for samme Finansaar.
Rejsen har derefter fundet Sted i Efteraaret og Vinteren 1891—92.
3. Det zoologiske Museum.
Forhøjelse af det zoologiske Museums Annuum med 490 Kr., til Vederlag
for Opsyn ved Udvidelsen af Museets Aabningstid om Søndagen.
I Skrivelse af 13de Maj 1891 henledede Museumsraadet for Universite-
tets zoologiske Museum Konsistoriums Opmærksomhed paa den regelmæssige
906
Universitetet 189]—1892.
Stigning, som Besøget i Museet paa de offentlige Dage var undergaaet. I
Aarene 1881—85 var Besøget i Middeltal c. 48000 (47993) om Aaret; i
1886—90 havde det været 55196, det var altsaa i Løbet af disse 5 Aar
steget med over 7000, o: over 1400 om Aaret*), hvilken Stigning selvfølgelig
faldt særligt paa Sommermaanederne og mest paa Søndagene. Den var
derfor i Virkeligheden mere følelig, end man maaske paa Forhaand vilde
formode, og havde tilfølge, at Trængslen i Museets forholdsvis smaa, af
Skabe stærkt fyldte Sale og snevre Korridorer allerede nu mangen Gang
var højst besværlig og betydelig indskrænkede den Nytte og Glæde, som
det besøgende Publikum kunde have af Museet; og det fulgte af sig selv,
at denne Ulempe vilde føles mere og mere, alt som Besøget steg paa
paa Grund af Stadens Tilvæxt og de lettede og forøgede Kommunikations-
midler. Det vilde være let at raade Bod derpaa ved at forlægge Aabnings-
tiden, som stedse havde været Søndag Kl. 12—2 og Onsdag Kl. 12—2, fra
Søndagen til en af Hverdagene; men denne Foranstaltning vilde — uden
at det var nødvendigt at komme ind paa Spørgsmaalet om, hvorvidt Fler-
tallet af Museets Søndagsbesøgende havde Forudsætningen til dér at bente
synderlig Belæring — ikke være human, og den vilde sikkert blive mødt
med saa megen Misbilligelse, at Museets Styrelse overmaade nødigt vilde
se sig tvungen til at gribe til en saa radikal Foranstaltning. At holde
Museet aabent endnu en Hverdag vilde ikke bøde paa Overfyldningen om
Søndagen. Man maatte da tænke paa at holde Museet forsøgsvis aabent
endnu en Time om Søndagen, f. Ex. Kl. 12 — 3, i 5 Sommermaaneder fra
medio Maj til medio Oktober, i det Haab, at Strømmen derved vilde blive noget
fordelt. En saadan Foranstaltning vilde medføre en Merudgift af c. 190
Kr., da ikke alene det sædvanlige engagerede Opsynspersonale (11 Personer)
maatte betales, men ogsaa Museets egne Betjente og Konservatorer hono-
reres for det dem saaledes paalagte Extraarbejde. Herved kom man imid-
lertid ind paa den Betragtning, om ikke denne, Museets faste Betjente og
Konservatorer paalagte Extratjeneste om Søndagen burde honoreres særligt.
Sandt nok var det meddelt dem ved deres Antagelse, at denne Tjeneste
vilde blive forlangt af dem; men det havde altid trykket Bestyrelsen at
skulle kræve denne Tjeneste af dem, uden Erstatning for, hvad de derved
mistede i Fritid, Rekreationstid, privat Arbejdstid o. s. v., saa meget mere,
som en Løn for en Portner, hvis Tid var optagen næsten hele Dagen, af
c. 800 Kr. (samt fri Bolig) og for en Konservator af 1200—1600 Kr. for
6 Timers Arbejdstid samt Søndagstjenesten maatte siges at være alt Andet
end tilfredstilleude. Raadet indstillede dérfor, at den til Opsynet i Museet
bevilgede Sum forøgedes yderligere med 300 Ivr., saaledes, at deraf kunde
afholdes Honorar for Søndagstjenesten for de nævnte Bestillingsmænd (2)
og Betjente (2), beregnet til 1 Kr. Timen for de førstnævnte og 1/2 Kr. for
de sidstnævnte, eller med 490 Kr. ialt. Disse Foranstaltninger vilde dog
af Mangel paa Midler ikke kunne lade sig gjennemføre i denne Sommer,
desto ønskeligere vilde det være, at de kunde træde i Kraft fra Begyndelsen
af Finansaaret 1892—93.
*) Besøget var i 1881: 45756 og i 1885: 55579, det var altsaa allerede i disse 5 Aar
steget med næsten 10000, eller c. 2000 om Aaret.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter
907
I Skrivelse at 9de Juni 1891 til Kirke og Undervisningsministeriet
anbefalede Konsistorium fornævnte Sag, hvorefter der paa Forslaget til
Finanslov for Finansaaret 1892—93 blev optaget paa Museets Budget et
Beløb af 490 Kr. som Vederlag for det nævnte Opsyn. Beløbet blev be-
vilget af begge Rigsdagens Thing og optoges paa Ministeriets Budget for
Finansaaret 1892—93.
4. Det astronomiske Observatorium.
Nedsættelse af en Kommission i Anledning af Spørgsmaalet om Obser-
vatoriets eventuelle Flytning samt Bevilling til Omdannelse og forandret
Opstilling af Observatoriets Hovedkikkert og til Byggeforanstaltninger ved,
den til Observatoriet hørende Meridianbygning.
Efterat Bestyreren af Universitetets astronomiske Observatorium, Pro-
fessor, Dr. phil. Thiele, i Skrivelse af 1ste November 1887 til Kirke- og
Undervisningsministeriet havde anholdt om en Bevilling til Reparation og
Forandring af Observatoriets store Kikkert og til Forøgelse af Observatoriets
Instrumenter, indledede han med Ministeriets Tilladelse Forhandling an-
gaaende fornævnte Forandringer m. m.
I Skrivelse af 21 de Juni 1888 til Ministeriet bemærkede Professor Thiele,
at han efter de foregaaede Forhandlinger nu kunde stille et bestemt Forslag.
En Forandring ved Observatoriet blev nødvendig først og fremmest
som Følge af den indgribende Revolution i den praktiske Astronomi, som
Fotografien fremkaldte i vor Tid; men der var visse Forhold ved Obser-
vatoriets Beliggenhed og Indretning, som ikke blot maatte tages i Betragt-
ning derved; men som selv kunde have fremtvunget Forandringer.
Lige fra Fotografiens Opfindelse havde man bestræbt sig for at an-
vende den i Videnskabernes og især i Astronomiens Tjeneste. Man
opnaaede hurtig at faae Afbildninger af Stjernerne, som langt overgik
Astronomernes Tegninger; men iøvrigt havde Fotografiens Betydning været
for stor til helt at kunne udfolde sig i kort Tid. Langsomt men uophørligt
havde det ene Fremskridt fulgt paa det andet, og nu oplevede vi, at de
fotografiske Billeder vare blevne baade rigere og nøjagtigere end, hvad Øjet
kunde se i de bedste Kikkerter. Usynlige Stjerner fotograferedes, og saa
stor Nøjagtighed kunde Fotografierne opnaa, at man maatte foretrække
Maalinger paa dem for Maalinger umiddelbart paa Himlen. Thi Billedet i
Øjet var flygtigt; men Fotografiet varigt. Overfor Fejl i Iagttagelserne
havde man før kun ringe Hjælp i Iagttagerens Erindring om, hvad lian havde
sét; den fotografiske Plade kunde revideres og eftermaales, saa ofte der var
en Tvivl at opklare. Det flygtige Synsbillede maatte maales i Øjeblikket
ofte under Uhygge, ja Lidelse. Fotografipladen maaltes i Ro og Mag i
gunstigste Belysning under stærk Forstørrelse, og Arbejdet derved kunde
deles, saaledes at Maalingen kunde udføres af en Anden og paa fremmed
Sted, naar den fotograferende Iagttagers Tid ikke slog til. Et Fotografi
kunde med fuld Nøjagtighed gjengive et langt større Stykke al Himlen end
den lille Plet, som Synet kunde overfare under en Maaling. Og var Foto-
grafibilledet end ikke selv helt fejlfrit, saa vare Fejl deri baade sjeldne og
008
Universitetet 1891—1892!.
ttian havde Prøver, der kunde advare imod dem, medens Billederne i Øjet
vistnok i Regelen vare stærkt fortrukne, uden at Iagttageren anede, at der
var den allermindste Skavank i hans eget Øje. Saa talrige og store vare
Fordelene ved den fotografiske Methode, at der var Grund til udtrykkelig
at sige, at Øjemethoden ogsaa havde beholdt et vist Omraade ubestridt for sig.
Fotografien anvendtes allerede paa meget forskjellige Gpgaver og
dertil tjente en Række af Hjælpemidler og Methoder, af hvilke de, som gik
i Retning af den beskrivende Astronomi, vare blevne udviklede først, medens
den maalende Astronomi ikke før i de sidste Aar havde faaet hensigts-
mæssige fotografiske Midler. Fælles for begge Sider var det, at Fotografien
ikke blot krævede, at de for Lyset følsomme Plader anbragtes i en Kikkert;
men at dertil anvendtes ganske særegne Kikkerter. Alle Forsøg paa at
beholde de gamle Kikkerter uforandrede eller kun lidt omstillede vare
slaaede fejl, og navnlig herved forklaredes den nye Methodes langsomme
Fremskridt og den Tro, som længe havde holdt sig, at man ikke kunde
faae fotografiske Billeder, som vare nøjagtige nok for skarpe Maalinger.
Der krævedes Kikkertglas af Former, beregnede ikke efter Egenskaberne ved
de af Lysets Farver, som især gjorde Indtryk paa Øjet, men efter de
Farver, hvis Virkning paa Pladernes Sølvsalte var størst. Hvis man saae
igjennem en fotografisk Kikkert, lik man kun utydelige Billeder med
stærktfarvede Rande; men ligesaa utydelige bleve omvendt Fotografier, som
toges med Synskikkerter.
Formen for de fotografiske Kikkerter vilde vexle meget efter de An-
vendelser, hvortil hver skulde tjene. TjI Afbildninger af lyssvage Himmel-
legemer maatte der bruges korte og tykke Kikkerter, der nærmede sig til den
velbekjendte Fonn for fotografiske Apparater. Til nøjagtige Maalingsfotografier
maatte man have lange og slanke Kikkerter. En Mellemform vilde blive re-
præsenteret af de Kikkerter, som skulde bruges til at fremstille Stjernekort
og Kataloger efter den Plan, der vedtoges af den astrofotografiske Kongres i
Paris i April 1887, med Hensyn til hvilken henvistes til de vedlagte Tryksager.
Det var da ikke blot den almindelige Lyst til Forbedring og Nyheder,
som bragte Nutidens Astronomer til allevegne at begjære Observatorierne
forsynede med fotografiske Kikkerter. Om kort Tid vilde ingen finere
Iagttagelse blive godkjendt, medmindre den var bekræftet ved eller taget
fra en fotografisk Plade. Observatorier uden Fotografi vilde vel kunne be-
sørge den daglige Tidstjeneste og Lignende; men saadanne vilde ikke have
større videnskabelig Betydning end nu et Observatorium helt uden Kikkert,
saaledes som alle vare paa Tyge Brahes Tid.
Kun faa Observatorier kunde vente at blive forsynede med alle Slags
fotografiske Kikkerter. Her i Kjøbenhavn vilde det være urimeligt at an-
skaffe mere end en eneste fotografisk Kikkert, men saa meget vigtigere var
det at faae denne ene. Det var let nok at se, hvilken Slags Kikkert der
burde vælges, thi vort Valg var ikke frit, men forud afgjort ved helt ud-
vortes Forhold, ved Byens Udvidelse og Voldenes Sløjfning, idet nu Gade-
lygter belyste Observatoriet saa stærkt fra alle Sider, at vi slet ikke mere
kunde opnaa den vigtigste Betingelse for at se svage Stjerner — nemlig bælg-
mørk Nat.
Derved var den beskrivende Astronomi, Taagepletter og tildels
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
909
Spektroskopien — de Æmner, ved hvis Behandling Professor d'Arrest gjorde
vort Observatorium berømt, — alt nu for bestandig blevet en lukket Bog-
for os. Dette Tab maatte respekteres ogsaa overfor Fotografien, vi maatte
helt se bort fra Tanken om her i Byen at præstere fotografiske Afbild-
ninger af lyssvage Stjerner, og kunde ikke engang tilbyde vort Obser-
vatoriums Deltagelse i det store Stjernekort-Foretagende, idet man som Be-
tingelse herfor utvivlsomt maatte forlange, at Observatoriet først blev flyttet
ud paa Landet. Paa sit nuværende Sted havde Observatoriet kun en Streng
tilbage at spille paa, nemlig nøjagtige Maalinger af de lyse Stjerner. At
heller ikke dette kunde gjøres med det nuværende Instrument, og hvorfor
ikke, — skulde nedenfor omtales.
For fotografisk Iagttagelse betød denne Observatoriets altfor oplyste
Tilstand, at vi maatte begjære en meget lang Kikkert, mindst ligesaa lang
som vor nuværende største, men med mindre Glas end denne, slet ikke
større, end at den optiske Fabrikant kunde paatage sig at bringe de uund-
gaaelige Fejl i Billedets Enkeltheder ned til rene Ubetydeligheder. Denne
fotografiske Kikkert maatte have en Synskikkert ved Siden og være fast
forbunden med denne, for at Iagttageren ved at se i Synskikkerten kunde
styre Instrumentet og holde den fotografiske Kikkert rettet ufravendt mod
den Stjerne, hvis Billede den optog.
Da der ikke kunde skaffes Plads paa Observatoriet til et selvstændigt
nyt Instrument, kunde det anses for givet, at det maatte være den nuværende
store Synskikkert, som maatte forbindes i et nyt Bør med den fotografiske
Kikkert; og i Principet kunde der ikke siges Noget imod en saadan Ord-
ning, fordi Synskikkerten derved ikke vilde blive mindre anvendelig til sin
oprindelige Bestemmelse. Men det var rigtignok ikke nok at anskaffe et
nyt Kikkertrør og nye fotografiske Glas; allerede det nye Rørs større
Tyngde vilde kræve langt dyberegaaende Omdannelser af den store Kikkerts
ækvatoriale Opstilling, og dennes nuværende Opstilling havde desværre en
højst uheldig Mangel, som gjorde den uanvendelig ikke blot til al Foto-
graferen, men ogsaa til nøjagtige Maalinger efter de gamle Methoder:
Naar det Uhrværk var sat igang, som lod Kikkerten følge Stjernernes
Bevægelse, kunde man ikke forandre Kikkertens Stilling ved Haandens og
Stilleskruens Hjælp. Dette var en Fordring, som var fyldestgjort ved alle
lignende moderne Instrumenter, baade ældre og yngre end vort, og
Mangelen kunde ikke lægges den Instrumentmager til Last, der i sin Tid
konstruerede dette Instrument, eftersom han vidstes bestemt at have til-
raadet en saadan Indretning. Nu kunde man hos os vel ved Uhrværkets
Hjælp se længe paa en Stjerne, men vilde man maale, maatte man lade
Uhrværket, staa, og da saa Stjernerne løb gjennem Synsfeltet, havde man
ikke bedre Vilkaar for Maalingens Nøjagtighed end ved et Meridianinstru-
ment. Siden Voldens Sløjfning berøvede Observatoriet Nattens Mørke, havde
denne Kikkert derfor kun kunnet anvendes til helt underordnet og lidet
frugtbringende Arbejde.
Han skulde for mange Aar siden have begjært denne Mangel afhjulpet,
dersom det ikke især ved Professor, f liv. Instrumentmager Jungers (Kikkert-
opstillingens Konstruktørs) Udtalelser var blevet ham klart, at man ikke
910	Universitetet 1891 —1892.
turde forsøge en delvis Omdannelse, men at Kikkerten maatte liave en helt
ny Opstilling. Førend Fotografiens Indførelse vilde en saadan vel have
været nyttig og ønskelig, men man kunde da formentlig afvente det Tids-
punkt, da en Hovedreparation og Rengjøring vilde blive nødvendig og
medføre en fuldstændig Adskillelse og Nedtagelse af hele Instrumentet.
Samtidigt med at Fotogralien nu gjorde Forandringen langt værdifuldere
og bydende nødvendig, maatte det gamle Instrument, hvis Hoveddele havde
staaet urørt i næsten 30 Aar, nu underkastes en saadan Reparation, som
vilde koste flere tusinde Kroner. Forandringen kunde altsaa ikke opsættes.
Han skulde derfor foreslaa:
1.	Anskaffelse af et fotografisk Objektiv med 7 Tommers Tvermaal og
samme Brændvidde, som den nuværende store Kikkert havde. Et saa-
dant Objektiv vilde hos Dr. Steinheil i Miinchen koste 2100 Reichs-
mark.
2.	Anskaffelse af en ækvatorial Opstilling til to indbyrdes forbundne
Kikkerter, en fotografisk og en til Syn. Begge skulde være inde-
sluttede i et Metalrør af ovalt Tversnit, vidt nok til at kunne optage
to Objektiver begge af lO1^ Tommers Tvermaal (den nuværende
Kikkerts Størrelse). Opstillingen udrustedes med alle de sædvanlige
Indretninger til bekvem Indstilling og nøjagtig Manøvrering, hvormed
A. Repsold & Sohne plejede at udstyre store Opstillinger, altsaa
særligt med kraftigt Uhrværk og lin Haandbevægelse under Ulirets
Gang og udover dette med lin Forskydelighed af hele Kikkertens
Okularende; derimod krævedes ikke saa store og lint delte Kredse, at
Instrumentet skulde kunne anvendes til nøjagtig Aflæsning af Vinkel-
koordinaterne. Opstillingen skulde yderligere være indrettet saaledes,
at Zenithstillingen kunde passeres under uafbrudt fotografisk Obser-
vation. For en saadan Opstilling havde A. Repsold & Sohne i Ham-
borg givet Overslag paa 26100 Reichsmark. Det kunde anses for
nødvendigt, at Bestillingen maatte gjøres hos dette Firma, som var et
af de yderst faa i hele Verden, som der kunde være Tale om, fordi
det virkelig og med bedste Udfald havde udført talrige lignende Ar-
bejder, og som maaske var det eneste, hvis sædvanlige Konstruktion
passede for Instrumentets givne Sted under Observatoriets Kuppel.
3.	Under Forudsætning af, at 1. og 2. kom til Udførelse, bortfaldt den
ellers nødvendige Hovedreparation af den nuværende Opstilling for
den store Kikkert, men denne nedtoges og efter at dens Objektiv,
Okularer og Mikrometre vare anbragte paa den nye Opstilling (2.),
søgtes den gamle Opstilling og Kikkertens gamle Trærør bortsolgte,
som meget velskikkede for en astronomisk Amatør.
4.	Til den nye Dobbeltkikkert anskaffedes en Del fotografisk Inventar:
Kasetter, Forstørrelsesapparat, desuden en Observationsstol og faskine
til bekvemmere Bevægelse af Kuppelen; hertil vilde Udgiften kunde
anslaaes til 4400 Ivr. Endvidere maatte foretages nogle Forandringer
ved Bygningen nemlig dels af Gulvet i Rummet under Kuppelen, dels
enten af Nord værelset eller af andre Rum, saa at de kunde opvarmes
og tjene til Tilberedning og Opbevaring af Fotografierne og til Obser-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	911
|É|
vatoriets Bibliothek, der begyndte at savne Plads. Hertil regnedes
3000 Kroners Udgift. Endvidere for Nedtagelse af det gamle Instru-
ment og Transport og Opsættelse samt Told af det nye 3600 Kroner.
Den hertil fornødne samlede Udgift vilde da være:
28200 Reichsm. = 25000 Kr.
4400 —
3000 —
__ 3600 —
36000 Kroner,
og denne Udgift kunde ventes at ville falde i Finansaarene 1889—90 og
1890-91, eftersom Repsold begjærede halv Betaling ved den definitive Be-
stilling, halv ved Afleveringen i Hamburg.
Da der samtidig, navnlig under Hens}rn til det da foreliggende Hamme-
ricliske Jernbaneprojekt, hvorefter Jernbanen skulde anlægges langs Vold-
linien, opstod Spørgsmaal, om der ikke turde være Anledning til at flytte
Observatoriet til en mere hensigtsmæssig Plads, og da dette Spørgsmaal
vilde kunne faae Indflydelse paa det fra Professor Thiele fremkomne Forslag,
blev der, efter Konsistoriums Indstilling, under 7de Maj 1889 af Kirke- og
Undervisningsministeriet nedsat en Kommission, bestaaende af Universitetets
daværende Rektor, Professor, Dr. med. With som Formand, Professor, Dr.
med. & phil. Jul. Thomsen, Professor, Dr. jur. W. Scharling, Professor, Dr.
phil. Thiele, Observator Pechiile, Bygningsinspektør, Etatsraad, Dr. phil.
Herholdt og Universitetskvæstor Hørring til at tage Spørgsmaalet om Obser-
vatoriets Flytning til en hensigtsmæssig Plads under Overvejelse og frem-
komme med Forslag i saa Henseende i Forbindelse med Overslag over de
med ■ en saadan Flytning forbundne Omkostninger.
Den nedsatte Kommission afgav derefter i November 1891 følgende
Betænkning:
Ved Ministeriets Skrivelse af 7de Maj 1889 blev det paalagt os at
træde sammen i en Kommission, under Forsæde af Professor, Dr. med. With
som Universitetets Rektor, for at tage Spørgsmaalet om Flytningen af Uni-
versitetets astronomiske Observatorium under Overveielse.
Det os paalagte Hverv indbefattede Besvarelsen af følgende tre Spørgs-
maal: om Flytningen af Observatoriet under de nuværende Forhold var
nødvendig; hvilke Omstændigheder der kunde gjøre denne Forholdsregel
uundgaaelig; og hvorledes et nyt Observatorium paa den hensigtsmæssigste
Maade kunde anlægges udenfor den nuværende Plads.
Det stod i nøje Sammenhæng med de to førstnævnte Punkter at om-
tale, hvilke Foranstaltninger der maatte være nødvendige for at sætte det
nuværende Observatorium istand til at virke tilfredsstillende for Løsningen
af sine Opgaver og derved, i alt Fald foreløbig, gjøre Flytningen unødvendig.
Da en Udtalelse om disse Forhold dog ikke direkte var paalagt Kommissionen
ved Kommissoriet, kunde den ikke anse sig forpligtet til at fremkomme med
en fuldstændig detailleret Indstilling om Forbedringer ved Observatoriet,
men vilde indskrænke sig til i Hovedtrækkene at angive de Forslag, som
ønskedes fremmede af Kommissionens sagkyndige Medlemmer, idet Enkelt-
hederne overlodes til Ministeriets nærmere Afgjørelse.
i i 2
Universitetets Aarbog.
912
Universitetet 1891—1892.
Beskaffenheden af den nærværende Sag havde gjort det nødvendigt for
Kommissionen at nedsætte et Udvalg til Behandling af de forskjellige fore-
liggende Spørgsmaal med det videnskabelige, det bygningskyndige og det
økonomiske Synspunkt for Øje. Dette Udvalg havde bestaaet af Bygnings-
inspektør, Etatsraad Herholdt, Professor, Direktør for Observatoriet Thiele,
Universitetskvæstor Hørring og Observator Pechiile. I Overensstemmelse
med Kommissionens Beslutning havde Udvalgets Medlemmer, dels i Fælles-
skab, dels særskilt, udarbejdet de Forslag og Betænkninger, som herved
fremsendtes:
Bilag I—V. Udvalgets fælles Forslag til Anlæg af et nyt Observa-
torium, ledsaget af en Plantegning, et Bygningsoverslag, et Overslag an-
gaaende Udgiften til et elektrisk Anlæg, og en Beregning af den med Obser-
vatoriets Flytning følgende aarlige Udgiftsforøgelse paa dets Budget.
Bilag YL—VIII. Et af Direktøren for Observatoriet affattet »Alter-
nativforslag« til Bygningsforandringer ved det nuværende Observatorium
med en Plantegning og et Overslag.
Bilag IX. Direktørens Besvarelse af de Spørgsmaal, over hvilke hans
og Observatorens Udtalelser særligt have været begjærte af Kommissionen,
nemlig med Hensyn til Observatoriets Brugbarhed og Midlerne til at af-
hjælpe de tilstedeværende Mangler.
Bilag X. Observatorens Besvarelse af de under IX anførte Spørgsmaal.
Bilag XI. Sammes Betænkning over Bygningsforandringer ved Obser-
vatoriet, jfr. Bilag VI-VIII.
Bilag XII. Sammes »Tilføjelser og Bemærkninger« til Udvalgets fælles
Forslag i Bilag I—V.
Bilag XIII. Professor Thieles Bemærkninger til Bilagene X—XII i
Skrivelse af Ilte Juli 1891.
Bilag XIV. Sammes endelige Forslag angaaende Observatoriets Hoved-
kikkerts Omdannelse i Skrivelse af 18de September 1891.
Bilag XV. Observator Pechiiles Erklæring og supplerende Forslag til
Bilag XIV, Skrivelse af 22de Oktober 1891.
Idet Kommissionen, hvad Enkelthederne angik, maatte henvise til de
nævnte Bilag og til, hvad der iøvrigt vidstes tidligere at være forelagt for
Ministeriet, skulde den om Sagen i dens Almindelighed bemærke Følgende:
Ved de Udtalelser, der vare fremsatte af Kommissionens sagkyndige
Medlemmer, maatte det anses for godtgjort, at det for Tiden ikke var nød-
vendigt at flytte Universitetets Observatorium ; jfr. Bilag IX —X. De Ud-
videlser og Forbedringer, om hvilke der kunde være Spørgsmaal, kunde
foretages paa den nuværende Plads, og de Ulemper, der hidrørte fra Om-
givelserne, vare vel tiltagne siden Observatoriets Anlæg (i Aarene 1859—61),
men ikke i den Grad, at de paa væsentlig Maade vare til Hinder for Iagt-
tagelse af Himmellegemerne. Direktøren for Observatoriet udtalte herom,
at de føleligste ydre Mangler hidrørte fra Luftens Urenhed og fra Natte-
belysningen paa Gaderne. Disse Mangler kunde dog ikke opveje de For-
dele, som for Observatoriet, især i dets Egenskab af Universitetsanstalt, vare
forbundne med Beliggenheden i Hovedstaden, og i det Hele kunde dets
Tilstand betragtes som tilfredsstillende, under Forudsætning af en Omdan-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
913
dannelse af dets største og vigtigste Instrument. Det Forslag, der herom
var stillet fra Direktøren, ligesom de andre, der sigtede til at afhjælpe de
af Observatoriets Bygningsmaade og øvrige indre Forhold betingede Mangler,
vilde blive omtalte senere. Observator Pechiiles Bemærkninger gik i samme
Retning, idet han gjorde opmærksom paa, at Varmen og de forskjellige Ud-
dunstninger fra Byen, som forstyrrede Luftens Ligevægtstilstand og fik
Stjernerne til et »danse«, afficerede Nøjagtigheden af de astronomiske Maa-
linger, hvilket Forhold var forværret ved det tiltagende Antal af høje Byg-
ninger og Skorstene i de nærmeste Omgivelser. Byens Belysning gjorde
Luften mindre gjennemsigtig og forringede derved Omfanget af, hvad der
overhovedet kunde iagttages. Dertil kom en særlig uheldig Paavirkning fra
de nærmeste Lys og Gadelygter, som dog for en Del formentlig vilde kunne
afhjælpes ved Anbringelsen af Skjærme over Lygterne, hvilket allerede i
1877 blev tilladt af Magistraten, uden at denne Tilladelse dog blev benyttet.
De nævnte Forhold havde imidlertid ikke forhindret, at Observatoren endnu
i den senere Tid havde kunnet iagttage meget svage Stjernetaager og for-
følge et Par Kometer længere, end det var sket noget andet Sted. Om
der end paa et udenfor Byen liggende Observatorium vilde kunde paaregnes
nogle flere Observationsnætter end her, sluttede Observatoren sig dog til
den Betragtning, at en Flytning af Anstalten ikke kunde siges at være særlig
paatrængende under de nuværende Forhold.
Efter hvad der var oplyst ved de her refererede Udtalelser, kunde
Kommissionen ikke paa dette Tidspunkt tilraade en saa kostbar Foranstalt-
ning som Anlæget af et nyt Universitetsobservatorium. Det faldt udenfor
Kommissionens Opgave at udtale sig om de Fordele, der kunde vindes ved
Oprettelsen af et andet af Universitetet uafhængigt Observatorium i fjer-
nere Landsdele, saaledes som antydet i Professor Thieles nylig citerede
Betænkning. Derimod maatte Kommissionen i Overensstemmelse med dens
sagkyndige Medlemmer tage et bestemt Forbehold for det Tilfælde, at
Observatoriet ved nye Anlæg i dets Nærhed skulde blive udsat for betyde-
lige Rystelser. Muligheden af Præcisionsiagttagelser afhang ganske og
aldeles af Frihed for Rystelser. Derfor var det i sin Tid Planen om An-
læget af en Jernbane langs Voldlinien (det saakaldte Hammerichske Projekt),
der tilskyndede Direktøren for Observatoriet til eventuelt at andrage om
dettes Flytning, og efterat dette Projekt i alt Fald foreløbig syntes at
være traadt i Baggrunden, maatte man dog være forberedt paa, at der før
eller senere — enten ved Jernbaneanlæg eller ved andre Forandringer i
Observatoriets Omgivelser — kunde fremkomme Forhold, der paavirkede In-
strumenternes Stabilitet og derved gjorde en Flytning uundgaaelig nødvendig.
Med denne Eventualitet for Øje, vilde det medfølgende Forslag til
Anlæg af et nyt Observatorium kunne tjene som Grundlag for de Over-
vejelser, der i sin Tid vilde blive nødvendige.
Disse Forslag gik ud fra, at Observatoriet skulde beholde sin Stilling
som akademisk Institution. Der var ligeledes med Hensyn til Observations-
rum kun tænkt paa Husning af Observatoriets nuværende Instrumenter, med
de Forandringer, som vilde blive foreslaaede i det Følgende.
Professor astronomiæ og Observatoren vare enige om, at der i Kjøben-
112*
914
Universitetet 1891—1892.
havn eller Byens nærmeste Omegn ikke kunde findes nogen bedre Plads
end den nuværende for et nyt Observatorium. Et saadant burde derfor
anlægges som et Landobservatorium, men dog paa et Sted, hvor der var
let og hurtig Forbindelse med Hovedstaden. Der udkrævedes en højt lig-
gende Byggegrund; Yalget mellem den aabne Mark og en Skovbakke skjøn-
nedes ikke at have afgjørende Betydning, men netop fordi Staten ejede
nogle af de Skovbakker, om hvilke der kunde være Tale, havde Kommis-
sionsudvalget, for at give Overslaget over Udgifterne større Klarhed, baseret
dette paa den Forudsætning, at Byggegrunden skulde kjøbes i Nærheden
af Glostrup eller Taastrup, altsaa paa aaben Mark. En bestemt Grund
havde ikke kunnet udpeges, da der forud for det endelige Valg maatte
kræves indgaaende Undersøgelser af Jordbundens Fasthed og Frihed for vand-
førende Lag m. m. For at Observatoriet paa den bedste Maade vedvarende
kunde sikkres imod Opførelse af andre; .Bygninger i en vis Nærhed og mod
Støj og Rystelser, foresloges det at .kfjøbe en Landejendom med et Areal
af c. 60 Tdr. Land, hvorved der Intet vilde være til Hinder for, at c. 50
Tdr. Land kunde bortforpagtes til almindeligt Landbrug.
Observatoriet burde indrettes saaledes, at Beboelseshusene byggedes
for sig, og at Observationsrummene fordeltes paa flere Smaabygninger.
Denne Bygningsmaade gjorde det muligt at afpasse ethvert Rum efter
dets særlige Bestemmelse og at undgaa Paavirkning af Omgivelsernes
Varme i de Rum, der burde have samme Temperatur sorn Luften uden-
for. Den medførte ogsaa i andre Henseender betydelige Fordele og
var saavidt muligt fulgt ved Anlæget af Observatorier i den senere
Tid. Den Udgiftsforøgelse som fulgte af, at der opførtes flere Bygninger
istedetfor en enkelt større Bygning, opvejedes i alt Fald tildels derved, at
man kunde nøjes med ganske lave Konstruktioner til Dækning af Instru-
menterne, alene med Undtagelse af Hovedkikkerten, der for at faae en fuld-
kommen fri Synskreds muligvis maatte anbringes i et lavt Taarn.
De projekterede Bestanddele af Observatoriet, som fandtes angivne paa
den af Bygningsinspektør Herholdt udarbejdede Plantegning, vare i det
Hele følgende:
en Bygning for den store Kikkert, bygget i Lighed med det nuværende
Taarn, idet den tilhørende Drejekuppel tænktes overført fra det gamle til
det nye Observatorium;
en Bygning til Meridianinstrumentet;
en Bygning til det store Passageinstrument og til transportable Instru-
menter ;
to Skure til smaa Instrumenter;
en Kjælder under Jorden til Normaluliret; og
en firlænget Bygning, af hvilken de tre Længer skulde anvendes til
Bibliothek og Samlinger og til Boliger for Embedsmænd og Funktionærer
samt Værelser for Studerende, medens den fjerde Længe skulde afgive
Stald- og Vognrum — der turde forudsættes at være nødvendige for et
Observatorium paa Landet — samt Plads til Maskiner og Dampskorsten
m. m. Der var paaregnet et Anlæg til Observatoriets Forsyning med
elektrisk Belysning og Bevægkraft, jfr. Bilag IV.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter
915
Da der til hele Anlæget var paaregnet et Areal af mindst 10 Tdr.
Land, vilde de beboede Bygninger kunne holdes i en tilstrækkelig Afstand
fra Observationsrummene.
Hvad Omkostningerne angik vilde disse i høj Grad afhænge af de
Fundamentarbejder, hvorved Instrumenternes Ubevægelighed skulde sikkres.
Man havde ment at kunne nøjes med Fundamenter, der naaede indtil 3
Alen under Jorden, dog kim under Forudsætning af, at Grunden ikke modtog
Vand nedenfra, og at den oventil ved en sammenhængende Betonbeklædning
beskyttedes mod Optagelse af Vand. Hvis denne Beregning skulde vise sig
uholdbar og en dybere Fundering blive nødvendig, vilde Udgifterne til det
hele Byggeforetagende betydeligt forøges.
Det vilde iøvrigt ses, at den samlede Udgift til Indkjøb af Grund og
til Jord- og Bygningsarbejder, derunder det elektriske Anlæg, var anslaaet
til 350000 Ivr., jfr. Bilag III. Dette Beløb vilde selvfølgelig kunne nedsættes,
hvis der til Byggegrund — hvortil der efter de omtalte Forudsætninger var
beregnet 70000 Ivr. — skulde blive valgt en Staten tilhørende Skovbakke,
i hvilken Henseende Egnen ved Holte Station, særligt Gels Bakke og den øvre
Del af Søllerød Kirkeskov, havde vieret paa Tale i Kommissionsudvalget.
Ved Observatoriets Udflytning paa Landet vilde under alle Omstæn-
digheder en betydelig Forhøjelse af dets aarlige Budget blive nødvendig.
Herom maatte henvises til Beregningen i Bilag V og den i Udvalgets Forslag
givne Motivering af samme. Den aarlige Merudgift til Observatoriet vilde
herefter andrage 6900 Kr.; efter Forslaget vilde dog heri afgaa 2000 Ivr.
som eventuel Forpagtningsindtægt af det til Byggegrunden horende Mark-
areal.
Af det foran Anførte fremgik, at det nye Observatorium ikke her tænktes
udstyret med liere Instrumenter end de, der allerede behøvedes ved det
nuværende Observatorium, i hvilken Henseende der skulde henvises til Professor
Thieles Bemærkninger (i Bilag IX) om, at der ved Forslaget om en eventuel
Flytning af Universitetsobservatoriet ikke tilsigtedes nogen Udvidelse af dets
Virksomhed udover hvad der var nødvendigt for og foreneligt med dets
Forhold til Universitetet. Da Observatoriets Instrumentbeholdning tænktes
overført til det eventuelle nye Anlæg, vare alle Udgifter til Anskaffelse eller
Reparation af Instrumenter holdte udenfor de ovennævnte Udgiftsberegninger,
Under Hensyn til, at Flytningen kun fremtraadte som en fjernere liggende
Mulighed, fandt Kommissionen iøvrigt ikke Anledning til at udtale sig om,
hvorledes der i dette Tilfælde skulde forholdes med Observatoriets nuværende
Bygning; dette Spørgsmaal var i Udvalgets Betænkning kun berørt med
Hensyn til Drejekuplens Anvendelighed paa en ny Kikkertbygning.
Som Sagen efter den foregaaende Udvikling stillede sig, maatte
Kommissionen lægge Hovedvægten paa Spørgsmaalet om, hvad der kunde
og burde gjøres for at forbedre det nuværende Observatorium. Kom-
missionen maatte indtrængende anbefale, at de videnskabelige F ordringer i
denne Henseende fyldestgjordes, i alt Fald saavidt det kunde ske uden
større Bygningsforandringer. Det vilde lindes naturligt, at Kommissionen
ikke indlod sig paa nogen Dom, hvor der var Meningsforskjel mellem de
sagkyndige Videnskabsmænd; men heldigvis vare alle dens Medlemmer istand
916
Universitetet 1891 —1892,
til at samle sig om en fælles Indstilling angaaende de vigtigste og nødven-
digste Foranstaltninger paa Grundlag af de efter Afslutningen af Udvalgets
Arbejder førte Forhandlinger, jfr. her Bilagene XII—XV.
Det vilde ses, at Direktøren for Observatoriet i sin Skrivelse af 18de
September 1891 havde anmodet Kommissionen om at optage Grundtrækkene
i det Forslag, som han i en Indstilling- til Ministeriet af 21de Juni 1888 —
der var bleven fremlagt i Kommissionen — udførligt havde motiveret.
Det vilde være Ministeriet bekjendt, at dette Forslag gik ud paa at
muliggjøre astrofotografiske Iagttagelser ved Observatoriet, idet den store
Refraktor blev omdannet ved Tilføjelse af et fotografisk Objektiv til
det nuværende optiske og begges Anbringelse Side om Side i et Dob-
beltrør med en hel ny Opstilling for den derved dannede Dobbeltkikkert.
Dog havde Forslaget nu undergaaet en vigtig Forandring, der først var bleven
mulig ved Teknikens Fremskridt i de seneste Aar, nemlig saaledes at den
samlede Bevægelighed af begge Kikkerters Okularender nu opgaves, og det
fotografiske Objektivs Brændvidde tænktes gjort saa meget kortere end det
optiske Objektivs, som det var ønskeligt for Bekvemmeligheden, især ved de
optiske Iagttagelser. Herved opnaaedes .^navnlig den betydningsfulde Fordel,
at der ikke behøvedes nogen Omordning af Kikkerten for at gaa over fra
fotografiske Iagttagelser til optiske og omvendt, eller med andre Ord, at
der umiddelbart kunde vexles med den ene og den anden Brug af Instru-
mentet.
I Professor Thieles nye Forslag var endvidere optaget Anskaffelsen af
et nyt Traadmikrometer til den optiske Kikkert. Observator Pechules
Indstilling af 22de Oktober 1891 sluttede sig supplerende til Direktørens
Forslag ved at tilraade Anskaffelsen af et større optisk Objektiv, i
Lighed med det, som blev anskaffet af Observatoriet i Upsala, hvilket For-
slag var tilt.raadt af Professor Thiele. Et saadant Objektiv vilde, foruden at
blive betydelig lysstærkere end det nuværende, ventelig ogsaa give bedre
Billeder af Stjernehimmelen, i alt Fald udenfor Feltets Centrum. løvrigt
var Observator tilbøjelig til at anse Opstillingen af et selvstændigt foto-
grafisk Instrument som den heldigste Ordning, hvorimod Professor Thiele
ikke ansaa denne Ordning overensstemmende med Universitetets Tarv.
Det var ikke her Stedet til at udvikle, hvorledes vort Observatoriums
Brugbarhed og videnskabelige Betydning vilde blive hævet ved Gjennem-
førelsen af de nævnte Foranstaltninger; men det skulde fremhæves, at det
her ikke blot gjaldt om at udvide dens Virksomhed — særligt ved at denne
kom til at omfatte Fotograferingen af Stjerner, der nu overalt spillede en
saa fremtrædende Rolle i den praktiske Astronomi — men ogsaa om at af-
hjælpe Mangler, der længe havde virket i høj Grad hæmmende paa Obser-
vatoriets Virksomhed. Ved den foreslaaede nye Opstilling af Dobbeltkikkerten
vilde der nemlig tillige blive raadet Bod paa Manglerne ved den nuværende
optiske Refraktors Opstilling, som vare fremhævede allerede i Professor
Thieles Indstilling af 1888 og senest ogsaa af Observatoren, jfr. Bilag XI,
Slutningen. Dette Forhold var en yderligere Grund til, at de Sagkyndiges
Forslag maatte ønskes fremmede saa hurtigt som muligt. Ligeledes maatte
Kommissionen henlede Opmærksomheden paa, at disse Forslag ikke vilde
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
917
paabyrde Observatoriet nogen Udgift af Betydning til Bygningsforandringer,
og at de omdannede Instrumenter med bele den nye Opstilling uden For-
andring vilde kunne overføres til et eventuelt nyt Observatorium, saaledes
at Flytningsspørgsmaalet i ingen Henseende præjudiceredes ved de Udgifter,
som lier blev at nævne.
Disse Udgifter vare i de to nævnte, af Professor astronomiæ og af Ob-
servatoren indgivne Forslag, anslaaede henholdsvis til 40000 og 9000 Kr.
Det sidste Beløb og den overvejende Del af det førstnævnte vare, som det
oplystes i Indstillingerne, basserede paa Beregninger af tekniske Specialister
i Udlandet. Tilbage stod nogle summariske Tillægsbeløb af ialt 10900 Kr.
i Professor Thieles Forslag, som Observatoren havde yttret Betænkeligheder
ved at godkjende. Kommissionen havde forud bemærket, at den ikke kunde
indlade sig paa en nærmere Drøftelse af de af de Sagkyndige til Instrumen-
ternes Forandring opstillede Beløb, og maatte derfor foreslaa, at der ialt
blev stillet 49000 Kr. til Raadighed for de her omtalte Øjemed.
Foruden de alt omtalte Forslag, var der af Direktøren for Observatoriet
i Skrivelse af 22de Juni 1891 stillet Forslag dels om Opførelse af en Byg-
ning paa Observatoriebakken for Bibliothek og Arkiv, dels om Udvidelse af
det Værelse, hvor Meridianinstrumentet var anbragt; jfr. herved Bilag VI—IX,
deriblandt en Plantegning over disse Bygningsarbejder og Overslaget, hvori
der var anslaaet henholdsvis 17000 og 4000 Kr., ialt 21000 Kr. til disse.
Imidlertid havde Direktøren i senere Indlæg i Sagen udtalt, at Opførelsen
af den nævnte Bygning for Bibliotheket ikke var paatrængende nødvendig,
og at Afgjøreisen af dette Spørgsmaal kunde udsættes, indtil Spørgsmaalet
om en Udvidelse af Meridianværelset eller en mulig Flytning af samme
havde fundet sin Afgj øreise, og han havde derfor foreløbig taget dette For-
slag tilbage.
Der forelaa saaledes kun Forslaget vedrørende Meridianinstrumentet;
om dette havde Professor Thiele bemærket, at det i særlig Grad led under
Mangelen paa Isolation i Observatoriebygningen, baade fordi Rummet var for
lille og fordi Instrumentet her blev paavirket af Temperaturen i den umiddel-
bart tilstødende Embedsbolig og i Taarnets Murmasse. Man maatte derfor
have for Øje, at det kunde blive nødvendigt at tilvejebringe et isoleret Hus
for Instrumentet — selvfølgelig med tilbørlig Fundering — paa den vestlige
Del af Observatoriebakken. Dog benægtedes ikke Muligheden af, at der
ved en Ombygning af Meridianværelset kunde skaffes tilstrækkelig Plads og
at der ved Isolation og Ventilation af Sidevæggene og Taget kunde opnaaes
en Forbedring af Temperaturforholdene; Direktøren havde derfor anbefalet
at gjøre et Forsøg i denne Retning, forinden der skredes til den anden
forholdsvis kostbare Foranstaltning. Med Hensyn til den foreslaaede For-
andring af Meridianrummet yttrede Observatoren Tvivl om, at den vilde
kunne svare til Øjemedet. Kommissionen antog dog, at det vilde være rig-
tigt at forsøge paa, ad den af Professor Thiele anviste V ej ved Isolation og
Ventilation af Sidevæggene og Taget, at forbedre Forholdene i Meridian-
værelset, forinden man skred til den foreslaaede Udvidelse af samme.
Efterat Kommissionen ved det Forestaaende havde søgt at gjøre Rede
981
Universitetet 1891 —1892.
for Alt, livad der af væsentlig Betydning var fremkommet under dens For-
handlinger, skulde den rekapitulere sin Indstilling i følgende Punkter:
at Spørgsmaalet om Universitetsobservatoriets Flytning stilledes i
Bero indtil videre, nemlig saalænge det ikke udsattes for nye og særligt
uheldige Paavirkninger fra Omgivelserne;
at den fremlagte Plan til Anlæg af et nyt Observatorium toges under
Overvejelse, naar Flytningen maatte vise sig nødvendig; og
at der snarest muligt maatte bevilges 49000 Kr. til Omdannelse og
Forbedring af Observatoriets Hovedkikkert, nemlig ved Tilføjelse til et
fotografisk Objektiv, ved Anskaffelse af et større Objektiv og af et nyt Mi-
krometer til optisk Brug og ved en ny Opstilling — Alt i Overensstemmelse
med de foran angivne Forslag; samt
at der paa Finansloven søgtes bevilget et Beløb paa 400 Kr. til Forsøg
paa ved Isolation og Ventilation af Sidevæggene og Taget i Meridianbyg-
ningen at forbedre de stedlige Forhold.
Bilag I.
Udvalgets Forslag til Anlæg af et nyt Observatorium.
Under Forudsætning af, at det paa en eller anden Maade skulde
blive nødvendigt at flytte Observatoriet fra dets nuværende Sted, mente
Kommissionens Udvalg efter de i Kommissionen faldne Udtalelser at kunne
gaa ud fra, at Flytningen ikke skulde ske til et andet Sted i Kjøbenhavn
eller denne Bys Omegn, hvor der næppe lod sig finde et bedre Sted end
det nuværende, men at man da skulde søge de gunstige Forhold, som kun
en Beliggenhed paa Landet kunde byde i fuldt Maal.
Man kunde vistnok paa flere Maader, uden at fjerne sig for langt fra
Kjøbenhavn og afbryde Forbindelsen med Universitetet og andre viden-
skabelige Institutioner, finde et Sted, som kunde være heldigt for Observa-
toriet. En Bakke med tilstrækkelig Plads til Observationsbygningerne og
saa meget hævet over Omgivelserne, at disse ikke afskar den frie Udsigt,
vilde kunne findes enten i Skov eller paa aaben Mark. Begge Slags Be-
liggenheder kunde godkjendes, hver havde sine Talsmænd, men baade For-
delene og Manglerne ved Skoven overfor Marken syntes at være saa smaa,
at Afgjørelsen ikke burde træffes særligt efter Hensyn dertil. Stedet burde
være nær nok ved en Jernbanestation til at tillade endog hyppige Rejser
til Byen, men paa den anden Side langt nok derfra til at gjøre Rystelserne
fra Jernbanen uskadelige, og man maatte i den Henseende vogte sig ikke
blot for de nuværende Anlæg, men ogsaa for Rimeligheden af fremtidige,
og søge hen til Steder, gjennem hvilke der vanskeligt vilde kunne lægges
Jernbanelinier, og hvor der ikke syntes at være Grund til at vente Opstaaen
af Byer eller Anlæg af Fabrikker.
Disse Omstændighedar og andre, blandt hvilke skulde nævnes Jord-
bundens Fasthed og Frihed for vandførende Lag, vilde forud for det ende-
lige Valg af Stedet kræve en Række indtrængende Undersøgelser, som
Udvalget ikke liavde kunnet gjøre med egne Kræfter, og heller ikke havde
fundet Anledning til at gjøre overfor den maaske endog temmelig svage
Sandsynlighed for, at en Flytning blev nødvendig.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
919
Idet Udvalget derfor forbeholdt Fremtiden en vidtstrakt Frihed i dette
Valg, skulde det dog, for at muliggjøre et Overslag over Udgifterne ved en
Flytning af Observatoriet, holde sig til en mere bestemt af de Muligheder,
der vare tilstede, og netop fordi Staten selv ejede nogle af de Skovbakker,
om hvilke der kunde være Tale, skulde Udvalget, for at give Overslaget
større Klarhed, se bort fra Muligheden af Observatoriets Henlæggelse i
Skov og holde sig til, at det skulde bygges paa aaben Mark og paa et
Sted, hvor Byggegrunden skulde kjøbes. Da det for Overslagets Skyld
havde været nødvendigt at tænke sig en bestemt Egn, havde Udvalget
forudsat denne at være i Nærheden af Glostrup eller Taastrup.
Her blev det dog nødvendigt, for at skaffe Observatoriet en lignende
og endnu større Fred for Støj og Rystelser, end de omgivende Haver og
offentlige Bygninger gave det, hvor det nu var, at ikke blot et Jordstykke
paa vel en 10 Tdr. Land var helt til Observatoriets Raadighed, men at et
endnu større Rum udenom baandlagdes med Hensyn til Observationernes
Krav, og Udvalget antog, at man lettest og fyldigst sikrede sig i denne
Henseende ved at indkjøbe en Bondegaard paa ca. 60 Tdr. Land med Be-
sætning og Inventarium, af hvilke det, der ikke behøvede at staa til Ob-
servatoriets Raadighed, bortforpagtedes paa Betingelser, som skaffede Ob-
servatoriet den Sikkerhed, det behøvede efter sin ejendommelige Bestem-
melse, og som, medens andre industrielle Anvendelser maatte udelukkes,
vistnok uden nogen Vanskelighed kunde forliges med Jordens Anvendelse
til almindeligt Landbrug. Der burde dog sikres Beboerne Lejlighed til at
kjøbe visse Fødemidler hos Forpagteren og paalægges denne at yde nogle
for Observatoriet nødvendige Arbejder. Forpagtningsafgiften kunde for-
mentlig ansættes til 40 Ivr. pr. Td. Land af de 50 Tdr., altsaa en aarlig
Indtægt af 2000 Kr., se nedenfor.
Hvad et nyt Observatoriums Indretning angik, foreslog Udvalget helt
ud at følge den Regel, som i den senere Tids Anlæg af Observatorier
gjordes gjældende, hvor særlige Forhold ikke forhindrede det, nemlig ikke
blot at adskille Beboelseshusene fra Observationsrummene, men ogsaa at
skille disse fra hinanden i forskjellige Smaabygninger, af hvilke hvert kun
husede et større Instrument. Ved at følge denne Regel kunde man opnaa
mange og vigtige Fordele; man undgik Opvarmning af de Rum, som burde
have samme Temperatur som den ydre Luft, man kunde afpasse hvert
Rum efter sit Instruments Krav og Virkemaade, og man kunde med større
Lethed og mindre Bekostning foretage Forandringer, naar Tiden efter-
haanden lod et Instrument gaa ud af Brug og gjorde et andets Tilføjelse
ønskelig.
Det var vel billigere at bygge et Hus med et vist Antal Værelser
end samme Antal Smaahuse, men Forskj ellen opvejedes maaske derved, at
Sammenbygningen vilde fremtvinge forøget Størrelse og Højde i den hele
Bygning, end der var fornødent i de smaa adskilte, af hvilke nogle kun
behøvede at give Læ for Instrumentet mod Regn og Blæst, og som helst
alle burde hæve sig saa lidt som muligt over Jordfladen og kunde gjøre
dette, naar det enes Nærhed ikke tvang det andet i V ejret.
Universitetets Aarbog.	113
920
Universitetet 1891—1892.
Boligerne og de øvrige til Opvarmning bestemte Rum burde ligge
saa langt fra Observationsbygningerne og helst saa meget lavere end disse,
at de ikke afskare Udsigten fra dem. Da det imidlertid ved den endelige
Udførelse let kunde blive nødvendigt at gjøre noget Brud paa den strenge
Regel om Bygningernes Adskillelse og Lavhed, og da saadanne Omstændig-
heder snarest vilde kunne tvinge til at anbringe Observatoriets største
Kikkert i et Taarn for at skaffe den helt fri Udsigt til alle Sider, havde
Udvalget i sin Plan og Overslag forudsat, at en eller anden uheldig Om-
stændighed skulde overvindes paa denne endel bekosteligere Maade.
Bekosteligheden ved Observationsbygninger afhang i højeste Grad af
Instrumenternes underjordiske Fundamenter. Deres Opgave var at gjøre
Instrumenternes Underlag fast imod Jordens Overflade. Men samtidig med,
at Fordringerne til Ubevægelighed bestandig vare stegne og steg, viste
Observatoriernes Historie en lang Radcke Skuffelser derved, at der var iagt-
taget Bevægelser selv i saa kolossale Fundamenter, som selv de forsigtigste
Astronomer havde ment at kunne stole paa; og det forstodes let, at man
var i Uvished om, hvad det var for underjordiske og lunefulde Kræfter,
som her virkede, og endnu mere om disses Størrelse. Hvis man ikke overfor
disse ukjendte Kræfter vilde søge nye Veje, men blot stille mere og mere
kolossale Masser ivejen for deres skadelige Indllydelse, var igrunden et
Overslag aldeles ugjørligt, idet de største og kostbareste Fundamanter, som
man kunde opnaa, maaske lige til Nød vilde være faste nok.
Under den Antagelse, at det, der satte Fundamenterne i Bevægelse,
enten maatte være Jordbundens Fugtighed og dens Bevægelser eller Dyrs
eller Planters Liv i Jorden, mente Udvalget, at det især kom an paa at
vælge et Sted, hvor Jordbunden ikke blev vædet nedefra, og saa ved at be-
klæde hele Observatoriebakken med et vandtæt Lag, f. Ex. Tjærebeton, at
holde Regnvandet borte og dermed holde alt Liv og Bevægelse i Grunden
fjernt fra Fundamenterne. Under Forudsætning af, at saadan Beskyttelse
blev anbragt, troede Udvalget at kunne nøjes med Fundamenter af moderat
Størrelse, blot indtil 3 Alen under Jorden, og herpaa byggede Udvalget
sit Overslag; men hvis saadan Dækning ikke kunde opnaaes, vilde Omkost-
ningerne forøges i meget høj og maaske ganske uberegnelig Grad.
Under Henvisning til Professor Thieles Skrivelse af 17de Juni 1891
og Observator Pechiiles af 24de s. M. skulde meddeles følgende Overslag:
Overslag over Udgifter engang for alle.
Bygningen med Kuppel til den store Refraktor burde vel af Hensyn
baade til Fasthed og Bekvemmelighed være saa lav som mulig, men
skulde have Horizonten fri til alle Sider og maatte derfor paaregnes tvunget
op til et lavt Taarn af Højde som det nuværende. Det nuværende
Observatoriums Drejekuppel tænkte Udvalget sig nedtagen og flyttet med
ud paa det nye Observatorium. Udvendig paa Taarnet i Højde med
Gulvet under Kuppelen tænktes anbragt en Altan til Friluftsiagttagelser,
Kometsøgning m. m. Altanen skulde ikke føres helt rundt; paa den ene
Side af Taarnet kunde Trappen føres udvendig op til den, saaledes at Ad-
gangen til Observationsrummet under Kuppelen blev ved en Dør fra Al-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
921
tanen og ikke gjennem en Lem eller Aabning i Gulvet. Den indvendige
Del af Taarnet skulde anvendes foruden til Trappens nederste Del og til Kik-
kertens Fundament ogsaa til fotografisk Mørkekammer og Opbevaringssteder
for gamle og sjeldent benyttede Instrumenter.
Meridianinstrumentet burde anbringes saa lavt som muligt over Jord-
højden i en paa særlig omhyggelig Maade mod Straalevarme beskyttet og
ventileret Bygning, der ikke turde være sammenbygget med nogen anden-
Bygningen kunde have rektangulær Form og maale mindst 10 Alen ind-
vendig fra Øst til Vest, 15 Alen fra Nord til Syd. Fundamentet for In-
strumentet burde ikke berøre Ydermurene eller Gulvet, men strække sig
næsten under hele Rummet og bære 5 Stenpiller, der igjennem Gulvet
hævede sig op i Værelset, og hvoraf de to bar Instrumentet, to andre
Hjælpeinstrumenter og den femte Uhret. Gjennem hele Bygningens Længde
fra Syd til Nord maatte Tag og Vægge være indrettede til at aabnes i en
Bredde af to til tre Alen.
Rummene til det store Passageinstrument og til transportable Instru-
menter kunde forenes i en Bygning, ved hvilken det mere gjaldt om at
skaffe de Studerende god og vexlende Lejlighed til Øvelser end at opfylde
Videnskabens strengeste Fordringer.
Til fastere Opstilling af smaa Instrumenter vilde der endnu være
Brug for to Skure med velfunderede Stenpiller og bevægeligt Tag.
For at skaffe Observatoriets Normaluhr en Plads med uforanderlig
Temperatur og Lufttryk anlagdes en underjordisk Kjælder i Observatorie-
bakken.
I)e Bygninger, der behøvedes foruden disse egentlige Observations-
bygninger, tænktes lagte i Form af en firlænget Bondegaard i saadan Al-
stand fra de nævnte, at de ikke indskrænkede deres Anvendelighed.
En Længe bestemtes til Bibliothek og videnskabelige Samlinger og
til at afgive Bolig til Assistenten (ugift), Opsynsmand (gift) og Værelser
til 3 Studerende.
To andre Længer skulde afgive Boliger for Professor (Direktør) og
Observator.
Den tjerde Længe skulde anvendes til Stald, Vognremise, Maskinrum,
Dampskorsten, Skur til Kuloplag og Gjødningsgrube.
Dertil kom Dræning, Planering, Jordarbejde og
Tjærebeton til det ovenfor omtalte Observatoriepladsen beklædende og
Fundamenterne beskyttende Lag.
Endvidere var der i Etatsraad Herholdts Overslag taget Hensyn til
uforudsete Udgifter,
Arkitekthonorar, Konduktør og Pladsopsyn.
Til det udflyttede Observatorium vilde meget af det nuværende In-
ventar være uanvendeligt og maatte erstattes med nyt, andet, deriblandt
Vogne, Heste og Seletøj, vilde komme til ved Flytningen.
Til Maskiner til Frembringelse af Elektricitet, dels til Belysning, dels
til Bevægkraft især ved Kuppelens Drejning, havde Udvalget faaet Ovei-
slag fra Professor C. Jiirgensen.
113*
922
Universitetet 1891—1892.
Overslag over aarlige Udgifter.
Den Vinding i de astronomiske Arbejders Intensitet og Finhed, som
kunde ventes ved at flytte Observatoriet ud paa Landet, vilde ikke kunne
opnaaes uden en Forøgelse af de aarlige Udgifter, og selve Beliggenheden
paa Landet vilde næsten i alle Henseender ogsaa direkte medføre saadan
Forhøjelse i Udgifterne. Dette vilde for det Første ses ved en Be-
tragtning af de enkelte Poster paa Udgiftssiden af Observatoriets Special-
budget.
1.	Til Instrumentsamlingen var nu beregnet 600 Kr.; ved den stærkere
Benyttelse baade af de store og smaa Instrumenter maatte ventes en For-
øgelse af ca. 200 Kr. til 800 Kr.
2.	Vedligeholdelsen af Inventarium, som ikke hørte til Instrument-
samlingen, krævede nu 300 Kr., men vilde dels med Observationsrummenes
Adskillelse og Bibliothekets hurtigere Udvidelse kræve en forholdsvis For-
øgelse, dels kom her ganske nye Udgifter til, nemlig til Maskiner, Vogn
og Seletøj; der maatte ventes en Forøgelse med 400 Kr. til 700 Kr.
3.	Bøger, Kort og Bogbinderarbejde uforandret 400 Kr.
4.	Til Brændsel og Belysning regnedes nu 200 Kr.; men denne
Post vilde ligesaavel, som naar der paa nuværende Sted blev indrettet en
BibLiotheksbygning, der krævede Opvarmning, og ved Anbringelse af elektrisk
Belysning, forøges, og sikkert endnu mere paa Landet end i Byen,
da der dér foruden Bibliotheket ogsaa maatte opvarmes for Opsynsmanden
og Studenterne, og Kul- og Kemikalieforbruget til Udvikling af Elektricitet
vilde være dyrere end Elektricitetens Levering i Byen.
5.	Skrivematerialier og forskjellige andre Udgifter, saasom til Ved-
ligeholdelse af Vejene og Græsplænerne, (BO Kr.), samt Træbeplantningen
ved Observatoriet, Porto m. v., var nu en mindre betydelig Samlingspost,
paa 200 Kr. Istedetfor den opførte Udvalget Skrivematerialier og Porto
alene som forøget til de 200 Kr. og henviste iøvrigt til den nye Post
Nr. 10.
6.	Til Assistance ved Observationer og Beregninger havdes nu 200
Kr. Baade den forventede Forøgelse i Mængden af de Observationer, der
skulde beregnes, og Vanskeligheden ved at benytte Iiegnere. der boede
fjernt fra Observatoriet, medens de Studerende, der opholdt sig dér, vilde
forlade Observatoriet, naar de havde vundet saa megen Regnefærdighed, at
de kunde gjøre Nytte, hvis de da ikke kunde vinde Fordele ved at blive,
gjorde Postens Forøgelse med 300 Kr. til 500 Kr. nødvendig.
7.	Observatoriets Deltagelse i en Forening for telegrafiske Med-
delelser af astronomiske Nyheder, nu 50 Kr., samt
8.	a. og b., nu 400 Ivr., burde maaske samles til en Post: Observa-
toriets telegrafisk - telefoniske Forbindelse med udenlandske og kjøben-
havnske Stationer samt Tidssignalets Drift, og forøges med Telefonleje.
9.	Ny Post. Hestehold for 2 Heste.
10.	Ny Post. Vedligeholdelse af Veje, Hegn og Haveanlæg paa
Observatoriets eget Tenæn.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
923
At Observatoriets Henlæggelse til Landet altsaa ikke medførte nogen
Besparelse, men derimod forskjellige Forhøjelser af Driftsudgifterne og helt
nye Udgifter turde ikke forundre; thi det var jo ikke Meningen, at Astro-
nomerne dér skulde leve paa sædvanlig Landbovis. Af Landlivets Be-
gunstigelse var den større Stilhed og ren Luft det Fneste, som søgtes op-
naaet, iøvrigt gjaldt det for dem om ved Overvindelse af en Mængde
Hindringer at drive saadan videnskabelig Virksomhed, som i Regelen kun
kunde udfoldes i de Byer, som vare Centrer for kraftigt aandeligt Liv.
Og derfor vare de nævnte mere materielle Forøgelser heller ingenlunde til-
strækkelige. Observatoriets Udflytning vilde endnu kræve en væsentlig
Forøgelse af Udgifterne til hele dets Personale.
Det vilde være væsentligt for Observatoriets Forbindelse med Uni-
versitetet, at dettes astronomiske Professor vedblev at være Observatoriets
Direktør. Dette ansaa Udvalget for muligt, om det end vilde være en
betydelig forøget Byrde. Thi han maatte for Forelæsninger, Examiners og
Forhandlingers Skyld rejse til Byen omtrent hver anden Dag for at til-
bringe omtrent den halve Dag dér; vilde derved paadrage sig en ret be-
tydelig Udgift og spilde megen Tid. For Forelæsningerne som Observa-
toriets Direktør blev Professor astronomiæ nu kun lønnet med Fribolig;
men dette maatte selvfølgelig forandres, naar Friboligen medførte saa be-
tydelig Forøgelse af Udgifter og Ulejlighed. Udvalget foreslog derfor, at
der gaves Professor astronomiæ 1200 Kr. aarlig i Bejsegodtgjørelse og til
derfor at holde en ugift Karl til Tjeneste med Forpligtelse til at lade
denne være behjælpelig ved manuelle Arbejder ved Observatoriet.
Da Observator og Assistenten ved Observatoriets Flytning vilde miste
den Adgang til Bierhverv, som de kunde have i Kjøbenhavn, og skulde
stille deres hele Tid og Arbejdskraft til Observatoriets Raadighed, maatte
deres Lønninger forbedres betydeligt. Udvalget foreslog Observators Løn
forhøjet med 1000 Kr., Assistentens med 800 Kr.
Budtjenesten ved Observatoriet vilde antage en væsentlig forandret
Karakter og større Omfang. Af Hensyn til at sikre den ugifte Assistent
og de Studerende Bespisning og Rengjøring vilde det være at forudsætte, at
der hertil ansattes en gift Mand. Udvalget foreslog, at der i det nu-
værende Buds Sted ansattes en Opsynsmand, lønnet med 800 Kr. aarlig
og Bolig for en Gift.
For endelig at gjøre det muligt for et passende Antal Studerende ved
længere Ophold paa Observatoriet at øve sig i astronomiske Iagttagelser,
var der paaregnet Værelser indrettede til 3 Studerende — astronomiske
Studenter eller naturvidenskabelige og mathematiske Kandidater. Men for
at denne Foranstaltning kunde blive til Nytte ogsaa for Ubemidlede, vilde
det være nødvendigt, at der blev oprettet Stipendieportioner paa ca. 300
Kr. aarlig, af hvilke i Gjennemsnit to burde paaregnes anvendte til en-
hver Tid.
Til Afdrag paa disse Udgifter vilde være at antøre den ovenfor om-
talte Forpagtningsafgift af 2000 Kr.
924
Universitetet, 1891 1892.
Hermed fulgte to samlede Oversigter over Talangivelser, dels som Ud-
gifter engang for alle, dels som aarlig Udgiftsforøgelse.
Kjøbenhavn den 8de Juli 1891.
Herholdt.	Thiele.	Hør ring.	C. F. Peehule,
dog kun med de i min Tillægs-
skrivelse af 24'le Juni og i mit
„Alternativforslag" af samme
Datum gjorte Tilføjelser og
Bemærkninger.
Som Bilag til fornævnte Forslag medfulgte Bilagene II.—V.
Bilag 11.
Plantegning over et projekteret nyt Observatorium.
Bilag 111.
Overslag over Udgifter engang for alle til Flytning af Observatoriet.
1. Indkjøb af en Bondegaard paa ca. 60 Tdr. Land med Besætning og
Inventarium................................................................................70000 Kr.
2.	Bygning med Kuppel til den store Refraktor......................80000 —
3.	Bygning til Meridianinsfcrumentet..........................................14000 —
4.	Bygning til det store Passageinstrument og til transpor-
table Instrumenter....................................................................15000 —
5.	To Skure med Fundamenter til smaa Instrumenter..........5000 —
6.	En underjordisk Kjælder til Normaluliret............................5000 —
7.	En Længe til Bibliothek og Samlinger samt Boliger for
en ugift Assistent og en gift Opsynsmand, endvidere til
Værelser for Studerende...........................;.	25000
8.	En Længe til Bolig for Professor astronomiæ (Observa-
toriets Direktør)........................................................................20000 —
9.	En Længe til Bolig for Observator......................................20000 —
10.	En Længe til Stald, Vognremise og Maskinrum m. v________18000
11.	Dræning, Planering og Jordarbejde........................................5000 —
12.	Tjærebeton til Beklædning af Observatoriepladsen og Be-
skyttelse af Fundamenterne....................................................15000 —
13.	Uforudsete Bygningsudgifter....................................................10000
14.	Arkitekthonorar (derunder tillige til Konduktør og Plads-
opsyn) ..........................................................................................20000 —
15.	Nyt Inventarium, derunder Vogne, Heste og Seletøj ....	10000 —
16.	Elektriske Maskiner, dels til Belysning, dels til Bevæg-
kraft.....................................................18000
lait...	350000 Kr.
Bilag IV.
Overslag fra C. P. Jiirgensens mekaniske Etablissement over Bekost-
ningen ved et elektrisk Belysning sanlæg i det paatænkte nye astronomiske
Observatorium.
Anlæget var tænkt udført til ca. 100 Glødelamper å ca. 16 Lys' Styrke
og vilde bestaa af 1 Dampkjedel til 10 Hestes Kraft inkl. Indmuring, 1 Damp-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.	925
maskine tii samme Kraft inkl. Fundament, 1 Dynamo til 100 Lamper, 1
Accumulatorbatteri til ca. 50 Lampers Strømforsyning i 7 Timer, 1 Elek-
tromotor til Kuppelens Bevægelse, elektriske Apparater til Tænding og
Slukning, Sikkerhedskontakter og Regnledingsapparater, ca. 100 Lamper
med Holdere, Lednings- og Isolationsmateriale, Lampetter og Arme, inkl.
Installation af alt Materiellet.
Et Anlæg udført i Overensstemmelse med foranstaaende Specifikation
vilde kunne leveres komplet færdigt for en Sum af ca. 18000 Kroner.
Bilag V.
Aarlig Udgiftsforøgelse paa Grund af Observatoriets Flytning.
Universitetets Udgiftspost 3 f. Det astronomiske Observatorium.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
400 -
200 —
200
Budget for 1891—92.
Instrumentsamlingen.......
Vedligeholdelse af Inven-
tarium m. v., som ikke hører
til Instrumentsamlingen....
Bøger, Kort og Bogbinder-
arbejde ..................
Brændsel og Belysning ....
Skrivematerialier og forskjel-
lige andre Udgifter, saasom
[ til Vedligeholdelse af Vejene
og Græsplænerne (60 Kr.)
samt Træbeplantningen ved
Observatoriet], Porto m. v..
Assistance ved Observationer
og Beregninger........... 200 —
7. Observatoriets Deltagelse i
en Forening for telegrafiske
Meddelelser af astronomiske
Nyheder................
8 a. Vedligeholdelse af Appa-
ratet til Tidssignalet paa
Nikolai Taarn ... 150 Kr.
Tilsyn med ogVed-
ligeholdelse af en
telegrafisk Forbin-
delse mellem Taar-
net og Observa-
toriet .......... 100 —
1---250
8 b. Anskaffelse af nye Appa-
rater eller Dele af Apparater
til Tidssignalet........... 150
Efter Udvalgets Forslag.
600 Kr. + 200 Kr.
300 — -f 400 — =
+
4-
50 — -f
500 -
800 Kr.
700
400 -
700
m 200 -
_j_ 300 — — 500 -
50 —
4- 200 —
600
At overføre... 2350 Kr. -f- 1600 Kr. — 3950 Ki.
926
Universitetet 1891 — 1892.
Budget for 1891—92.	Efter Udvalgets Forslag.
Overført... 2350 Kr. 1600 Kr. = 3950 Kr.
Ny Post. Hestehold. ♦,....................................600 — = 600 —
Vedligeholdelse afVeje,
Hegn og Haveanlæg paa
Observatoriets eget Ter-
ræn ....................................800 — = 800 —
Professor astronomiæ til
Rejseudgifter og til der-
for at holde en ugift
Karl.......................... -f- 1200 — == 1200 —
2350 Kr. 4200 Kr. = 6550 Kr.
Kr. 0.	Kr. 0.
Af Udgiften................ 2350. » Af Udgiften........ 6550. »
dækkes ved Legat- Kr. 0.	dækkes ved Kr. 0.
renter............ 112.56	Legatrenter 112.56
Grodtgj øreise for Mid-	Godtgjøreise
dagssignaler....... 80.	for Middags-
signaler ... 80. »
- 192. 56	HP- 192. 56
Universitetets Tilskud....... 2157. 44 Universitetets Tilskud 6357. 44
Universitetets Udgiftspost 1 c. »den	samlede Lønningssum«.
Det astronomiske Observatorium.
Budget for 1891—92.	Efter Udvalgets Forslag.
Ny Post. Observator.....................-f- 1000 Kr. = 1000 Kr.
Assistenten................... 1000 Kr.	-|~ 800 — = 1800 —
Observatoren for Forretninger ved
Tidssignalet.............. 444 —	-f- » — = 444 —
Budet....................... 500 —	-j- 300 — = 800
Mekanikus, Professor Jurgensen
for Tilsyn med Instrument-
samlingen ................ 400 —	* — = ^OO —
Hassel & Teudt for Forretninger
ved Tidssignalet.......... 150 —	» — = 150
Ny Post. Stipendier..........................................600 — = 600 —
2494 Kr. + 2700 Kr. = 5194 Kr.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
927
Udgiftsforøgelsen efter Udvalgets Forslag blev aarlig
paa Udgiftspost 3 f.
— — 1 c.
4200 Kr.
2700 —
lait... 6900 Kr.
hvori dog eventuelt som Forpagtningsafgift vilde afgaa 2000 Kr.
Bilag VI.
Alternativt Forslag af 22de Juni 1891 fra Professor, Dr. phil. Thiele
om Udvidelse og Omdannelse af Observatoriets Bygninger og videnskabelige
Apparat.
Ved Udarbejdelsen af nedenstaaende Forslag var Professor Thiele gaaet
ud fra, at Spørgsmaal om Instrumenternes Enkeltheder burde betragtes som
Kommissionen uvedkommende, og derhos henviste han til sin Erklæring
(Bilag IX) om, at der ikke var tilstrækkelig Grund til nogen Forøgelse af
Hovedinstrumenternes Antal eller Størrelse.
Indenfor denne Begrænsning fandt han, at der var to væsentlige
Mangler ved det nuværende Observatorium, som burde søges afhjulpne,
saasnart det kunde anses for givet, at Observatoriet i sin Helhed ikke burde
flyttes. Disse Mangler angik Meridianværelset og Bibliotheket.
Han turde ikke paastaa, at det vilde være muligt med Bevarelse af
Meridianinstrumentets nuværende Plads paa sit kolossale underjordiske Fun-
dament at omdanne Meridianrummet saaledes, at der deri blev tilstrækkelig
Plads til Meridianinstrumentets nødvendige Biinstrumenter, og derhos at
isolere Meridianrummet mod den skadelige Varmepaavirkning fra det til-
stødende Yaaningshus og fra Taarnets Murmasser. Men et Forsøg i denne
Retning burde dog gjøres, førend der kunde være Tale om at gribe til den
sikrere, men meget kostbare Udvej, at anlægge et isoleret Meridianrum i
Observatoriehavens vestligste Del, hvor der da maatte foretages en Udgrav-
ning af Grunden i det Mindste ned til de omgivende Gaders Niveau for
deri at opføre et kolossalt Fundament for Meridianinstrumentet og dets
Biinstrumenter.
Han foreslog derfor, at der anvendtes indtil 4000 Kr. til Forandringer
ved Meridianværelset, og at desuden den vestligste Del af Observatorie-
haven indtil videre holdtes fri for saadan anden Bebyggelse, som kunde
forhindre en senere Udflytning af Meridianrummet derhen.
Hvad Savnet af et Bibliothekslokale angik, erkjendte han, at de Nød-
midler, hvormed man hidtil havde kunnet hjælpe sig, dels ikke vare mere
end delvis tilstrækkelige, dels naarsomlielst kunde svigte. Skulde Obser-
vatoriet blive, hvor det var, maatte det anses for paatrængende nødven-
digt, at der indrettedes et fyldestgjørende Bibliothekslokale. Da en direkte
Tilbygning til de nuværende Bygninger stødte paa uovervindelige Vanske-
ligheder, maatte der opføres en særlig Bygning dertil. Og da en saadan
ikke burde lægges nærmere end 10 Alen fra Meridianinstrumentets Sigte-
linie, og det hverken fra den nuværende eller fra den, der svarede til den
ovenfor omtalte eventuelle vestligere Beliggenhed af Meridianrummet, blev
der paa Observatoriets Grund kun Plads til Bibliotheksbygningen, dersom
den lagdes lige Syd for Direktørboligen i Nærheden af Indkjørselen til Ob-
Universitetets Aarbog.
114
928
Universitetet 1891 —1892.
servatoriet. At Bygningen paa dette Sted kom for nær til det lille Obser-
vationslius i Haven og til det forhenværende magnetiske Observatorium
havde ikke væsentlig Betydning, da det første let kunde flyttes og det sidste,
der tilhørte Videnskabernes Selskab, kunde da forlanges fjernet, uden at nogen
Interesse led derved.
Han foreslog derhos, at der gaves Observatoriets Bud Bolig i den
foreslaaede Bibliotheksbygning. Derfor talte ikke blot den Omstændighed,
at Budets nuværende Bolig var meget indskrænket og laa altfor afsides og
ubekvemt, men ogsaa Hensynet til, at en Beboelse vilde bidrage til at
gjøre Adgangen til Bibliotheket og de dér anbragte Samlinger lige saa let
tilgængelige for hele Observatoriets Personale som utilgængeligt for Uved-
kommende. Ved at faae Bolig lige ved Indkjørselen vilde Budet derhos
komme til at fungere som Portner og vilde som saadan bidrage til at skaffe
bedre Fred paa Observatoriets Grund.
Han foreslog derfor, at der opførtes en Bibliotheksbygning med Bolig
for Observatoriets Bud eller Portner efter den vedlagte Tegning og Overslag
(Bilag VII. og VIII.) af Etatsraad Herholdt, hvorefter Omkostningerne vilde
beløbe sig til 17000 Kr.
Foruden denne Udgift engang for alle, vilde disse Forslag kun med-
føre en meget lille Forøgelse af Observatoriets aarlige Udgifter, nemlig ca.
200 Kr. til Opvarmning af Bibliotheket. Dog vilde Budets forøgede Ar-
bejde som Portner og den dermed forbundne Ønskelighed af, at Budet var
gift, gjøre det yderligere paatrængende, at Budets Lønning fik den For-
højelse til ca. 600 Kr., hvorom der allerede ved andre Lejligheder var an-
draget, fordi den nuværende Lønning var saa lav, at den gjorde det van-
skeligt for Observatoriet at beholde velskikkede Personer i længere Tid.
Bilag VII. og VIII.
Som Bilag til Professor Thieles fornævnte Forslag fulgte: et af Byg-
ningsinspektør, Etatsraad Herholdt udarbejdet Udkast til en Arkivbygning
med Portnerbolig ved det nuværende Observatorium og Overslag over Ud-
gifterne ved Opførelsen af denne Bygning med Portnerbolig samt Inven-
tarium til Arkivet, 17000 Ivr., foruden 4000 Kr. til Udvidelse af Meridian-
værelset.
Bilag IX.
I Skrivelse af 17de Juni 1891 afgav Professor, Dr. Thiele i Anled-
ning af de af Kommissionen til ham og Observator Pechiile rettede Spørgs-
maal: hvorvidt Observatoriet under dets nuværende Forhold kunde siges at
være istand til at løse sin Opgave paa en tilfredsstillende Maade; i hvilke
specielle Retninger det videnskabelige Arbejde led under de forliaanden
værende stedlige Forhold; og hvorvidt Manglerne ved Observatoriet kunde
afhjælpes ved Ombygninger og Tilbygninger paa dets egen Grund samt ved
Anskaffelse eller Omdannelse af Instrumenter, som kunde finde Plads paa
denne Grund, — følgende Erklæring.
Da det Forslag om Anlæg af en Jernbane tæt forbi Observatoriet,
som havde foranlediget Kommissionens Nedsættelse, og som unægtelig
stillede Observatoriet Opgaver, som det ikke selv kunde løse, ved Forliol-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
929
denes Udvikling kunde betragtes som bortfaldet, turde han vel besvare det
første af disse Spørgsmaal bekræftende, naturligvis dog kun i det Haab og
under den bestemte Forudsætning, at det kunde lykkes Observatoriet at
faae gjennemført en Omdannelse af det største og vigtigste, men desværre
mangelfulde Instrument som den, hvortil han allerede før Kommissionens
Nedsættelse havde taget Initiativet i et Forslag, som afventede Kommis-
sionens Resultater, og som han forbeholdt sig at optage paany med de
Forandringer, hvortil den imedens forløbne Tid kunde have bragt An-
ledninger.
Men medens han skulde se bort fra denne Sag, som ifølge sin spe-
cielt tekniske Natur baade faldt udenfor de Spørgsmaal, Kommissionen var
kaldet til at besvare, og ogsaa udenfor den Begrænsning til de stedlige
Forhold, som var sat for de ovennævnte Spørgsmaal til Observator og ham,
maatte han indrømme, at der blandt de Opgaver, Observatoriet kunde faae
at løse, var nogle, til hvis tilfredsstillende Løsning Kommissionens Bistand
kunde tiltrænges.
Han kunde her maaske forbigaae de Mangler, som ligefrem skyldtes
Observatoriets Beliggenhed, da disse vare omtalte under Kommissionens
Drøftelse af Spørgsmaalet om Observatoriets Flytning. Da han dog delvis
maatte berøre ogsaa dette Æmne, vilde en kort samlet Fremstilling i alt
Fald ikke kunde gjøre Skade.
Da det nuværende Observatorium blev lagt lier, var dets Beliggenhed
næsten fuldkommen god. Der var næsten ligesaa god Fred og Stilhed og
Frihed for Rystelser som ude paa Landet, og selv til Nattehimlens Belys-
ning fra Gradelygterne og Luftens Urenhed mærkede man ikke meget. Og
selve Nærheden ved Byen og Universitetet havde sine Fordele; det var let
at ordne Forelæsninger og Øvelser, de Studerende og unge Videnskabsmænd
kunde finde lønnet Bibeskjæftigelse, og en frugtbar Samvirkning med andre
Videnskaber og Paavirkning af Aandslivet kunde linde Sted. Byens Ud-
videlse i den forløbne Menneskealder havde gjort stor Forandring heri, men
ikke udelukkende til Skade. Byens og Universitetets Fremgang havde selv-
følgelig ogsaa gavnet Observatoriet, og selv det, at Voldene vare blevne
sløjfede og Observatoriet derefter helt omgivet af Byen, hvad der truede
med helt at berøve os hine førstnævnte Betingelser for astronomiske Iagt-
tagelser, havde i flere Henseender langtfra gjort saa megen Fortræd, som
der var Grund til at vente. Ved paa alle Sider at blive omgivet af olient-
lige Haver og Bygninger var Observatoriet blevet dækket ret godt mod
Rystelser og Støj; ved fra Kommunen at faae lejet Skrænten ned til Gaden
havde vi faaet Grunden taalelig vel fredet.
Kun i Henseende til Nattebelysning og Luftens Urenhed var det vir-
kelige Tab stort og meget føleligt og ikke til at raade Bod paa, uden ved
en Flytning helt bort fra Byen. Naar man ikke bedømte Sagen ganske
ensidigt fra Astronomiens eget Synspunkt, maatte dog Fordelene ved Be-
liggenheden i Kjøbenhavn hildes større end disse Mangler. Thi om man
end derfor maatte finde sig i, at Observatoriet traadte i anden Række med
Hensyn til Iagttagelser af lyssvage Gjenstande, saa var dette ikke Astrono-
miens eneste Opgave, men der stod andre tilbage, hvor Vanskeligheden
114*
930
Universitetet 1891 1892.
ikke bestod i at se Gjenstandene, men i at maale dem med stor Skarphed.
Og den Resignation, der krævedes til at nøjes hermed, var ikke særlig stor
under Forholdene, som de vare her i Danmark; thi ogsaa paa Landet
virkede den taagede^Luft og Sommerens lyse- Nætter paa lignende Maade,
om end i svagere Grad end i Kjøbenhavn.
Men her var unægtelig Observatoriets Existents bleven saa usikker, at
den saa at sige kun hang i en eneste Traad. Muligheden af Præcisions-
iagttagelser afhang ganske og aldeles af Frihed for Bysteher. Ud-
sattes vort Observatorium for saadanne, blev dets Flytning en Nødvendig-
hed. Derfor var det Hammeriehske Jernbaneforslag saa farligt, og selv
efterat det var traadt tilbage, var det ikke overflødigt at forberede sig paa
en Flytning. Rystelser kunde jo komme uden Jernbane, og hvor godt vi
end vare dækkede derimod i Øjeblikket, saa belærte Observatoriets Historie
os dog om, hvor usikre og foranderlige Forholdene vare i den store og
voxende By.
Men foruden disse Forhold, som ligefrem berørte Kommissionens Op-
gave, havde han allerede antydet, at der var andre Mangler ved Observatoriet,
som her kunde komme paa Tale, altsaa Mangler ikke ved Observatoriets
Beliggenhed, men ved dets Indretning og særligt ved Benyttelsen af det
Sted, hvor det var lagt.
Medens han som sagt ikke her vilde indlade sig paa Detailspørgsmaal
om Instrumenternes Mangler, maatte det Spørgsmaal behandles: Savnede
Observatoriet ikke nogle Instrumenter?
Kjøbenhavns Observatorium var det eneste i Landet, og de Retninger,
som ikke vare repræsenterede dér, kunde vore unge Astronomer kun studere
ved Besøg paa udenlandske Observatorier. Af vigtige Instrumenter, der
saaledes savnedes, kunde man nævne en hel Række, Kikkerten med Spek-
troskop, den fotografiske Kikkert, Højde- og Azimutalinstrumentet, Helio-
metret, Spejlteleskopet, det brudte Ækvatorial.
Naar man nu, som man utvivlsomt maatte, erkjendte, at flere af disse
Savn vare meget væsentlige, burde man saa ikke tage Anledning af Tanken
om Observatoriets Flytning til at begjære en Forøgelse af dets Instru-
menters Antal? Og selv om Observatoriet skulde blive, hvor det var, kunde
og burde man da ikke tilstræbe en saadan Udvidelse?
Han kunde ikke undlade at benytte Lejligheden til at udtale, at det
vilde være meget nyttigt og godt, om der blev oprettet et andet Observa-
torium her i Landet eller paa de vestindiske Øer, og at et saadant kunde
bidrage meget væsentligt til at skaffe unge danske Astronomer baade Ud-
dannelse og Beskjæftigelse her i Landet, naar man udstyrede det saaledes,
at det og det kjøbenhavnske Observatorium tilsammen repræsenterede de
vigtigste Instrumentformer.
Men en Forøgelse af Antallet af Instrumenter paa det til Universitetet
knyttede Observatorium kunde han ikke tilraade. Med en tilsvarende For-
øgelse af de iagttagende Astronomers Antal vilde Observatoriet let blive
for stort til at kunne bestyres af Professor astronomiæ ved Siden af hans
Universitetsgjerning, og i alt Fald vilde det under denne Forudsætning være
fordelagtigere at fordele Instrumenter og Iagttagere paa to Observatorier.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
931
Og tænkte man sig Instrumenternes Antal forøget uden Forøgelse af Iagt-
tagere, vilde som Regel et eller flere Instrumenter staa ledige og derved
ikke blot ikke være til den Nytte, man kunde forlange af saa kostbare
Sager, men ogsaa savne det indtrængende Tilsyn, som kun Benyttelse til
virkelige Iagttagelser kunde give, og uden hvilket Instrumenterne let bleve
ubrugelige. Der kunde desuden udrettes ikke saa lidet med det nuværende
Antal af Instrumenter, naar man, hver Gang der blev Lejlighed til en
Forandring, sørgede for, at Instrumenterne blev saaledes valgte og udsty-
rede, at hvert af dem kunde anbringes paa liere Maader.
Naar man altsaa saae bort fra Manglerne af de omtalte Slags, blev
der kun nogle tilbage, som skyldtes den nuværende Observatoriebygnings
Konstruktion.
Da de uundgaaelige Iagttagelsesfejl blandt Andet voxede med For-
skjellen mellem den indre og ydre Lufts Varme, vilde det være heldigst,
om Instrumenterne kunde staa frit under aaben Himmel, og da dette af
Hensyn til Regn og Blæst var umuligt, saa gjaldt det ved ethvert Obser-
vatoriums Indretning om, saavidt muligt, at reducere Observationsbygnin-
gerne til Skjærme, der hverken opvarmede Instrumenterne eller paa anden
Maade bleve til Hindringer for deres Anvendelse.
Da man ikke kunde følge de samme Principer ved de Dele af Obser-
vatoriet, som skulde huse enten Mennesker eller Bøger, burde man aldrig
som her samle Rum med saa modsatte Fordringer i et eneste Bygnings-
komplex.
Og da yderligere de enkelte Instrumenter let kom ivejen for hinan-
den, naar de skulde anbringes i Værelser af samme Bygning, saa bestræbte
man sig i den nyere Tid mere og mere for at faae Observatorierne kon-
struerede saaledes, at hvert vigtigere Instrument fik sin særlige Bygning
eller Dække adskilt ikke blot fra Vaaningshusene, men ogsaa fra de andre
Instrumenters Bygninger Principet var ingenlunde nyt, det indviedes af
Tyge Brahe, da han, belært af Erfaringerne paa Uraniehborg, indrettede sit
Stjerneborg som en Samling af isolerede lave Instrumentskure.
I det nuværende Observatorium kunde man vel se en svag og delvis
Anerkjendelse af Principet; men det brødes paa flere Maader. Kun et
eneste ()bservationsrum, Kuppelen, havde faaet en tilstrækkelig fri Beliggen-
hed ved at hæves op over den øvrige Bygning; og i det dertil tjenende
Taarns Fod var der anbragt saa vældige Murmasser, at de ved deres lang-
somme Modtagelighed for Temperaturens Forandringer gav alle de andre
tilstødende Observationsrum en Kjældertemperatur, for varm om Vinteren
og for kold om Sommeren; endnu uheldigere var det dog, at de to af disse
Rum havde Væg tilfælles med Vaaningshusene og Dør umiddelbart ind til
disses Trappegange. Uheldigvis var Meridianværelset et af disse Rum; thi
fremfor alle andre Instrumenter burde netop Meridianinstrumentet være be-
skyttet mod skadelig Varmepaavirkning. Tilmed var dette Værelse tor lille;
det vilde slet ikke kunne gaa an at faae det nuværende Instrument om-
byttet med et større, naar det engang havde udtjent, og man savnede i
Retningerne baade mod Syd og mod Nord Plads til saadanne Hjælpeinstru-
menter, uden hvilke et Meridianinstruments Anvendelighed var altfor stærkt
932
Universitetet 1891 —
1892.
begrænset. Han turde ikke benægte Muligheden af ved en Ombygning af
Meridianværelset at skaffe tilstrækkelig Plads, samtidig med at man ved
Isolation og Ventilation af Sidevæggene og Taget kunde faae Temperatur-
forholdene forbedrede. Men han troede dog, at man tidligere eller senere
vilde bestemme sig til at flytte Meridianinstrumentet hen paa en friere
Plads. En passende Plads dertil kunde paavises paa Observatoriets nuvæ-
rende Grund, nemlig i Havens vestligste Del lige ved Hegnet til botanisk
Have. Dér vilde man nemlig baade mod Syd og mod Nord have fri Syns-
linie i en tilstrækkelig Afstand fra de øvrige Bygningers Murflader. Dette
var et Forhold, som han bad Kommissionen at tage i Betragtning.
Et andet var Savnet af et Bibliothekværelse. Da Observatoriet flytte-
des fra runde Taarn, var dets Bibliothek endnu ikke større, end at det kunde
rummes i nogle faa Reoler i det nye Observatoriums Forstue, hvor det
først blev opstillet; men det viste sig hurtigt, at dér stod det ikke godt,
thi denne Forstue kunde og turde ligesaa lidt opvarmes som Observations-
rummene og var derfor i den største Del af Aaret baade kold og saa fugtig,
at Bøgerne led Skade derved. Da man saaledes blev opmærksom paa Mange-
len, hjalp man sig ved at anbringe en Del af Bibliotheket i Professorens,
en anden i Observators Studereværelse. Men dette System maatte opgives
efter Professor d'Arrest's Død, dels fordi Bibliotheket var blevet for stort,
dels fordi det viste sig, hvor overordentlig vanskeligt det derved blev at
holde skarp Sondring mellem Observatoriets Bøger og den prjvate Eiendom.
Derefter blev Bibliotheket opstillet paa de ledige Vægge i Observations-
rummene. Dette var ikke heldigt for Instrumenterne, som belemredes med
Støv, og om man end til Nød kunde taale at udtage og læse Bøger i Kulden,
saa var Fugtigheden ikke til at overvinde. Der opstod ret frodige Skimmel-
vegetationer paa Bøgernes Bind, og disse selv vare ofte betyngede og klamme
af indsuget Fugtighed. For Tiden hjalp man sig derved, at Observator som
ugift var istand til at undvære et af sine Værelser og havde været velvillig
nok til at laane Observatoriet dette til fælles Læsestue. Dér var da den
værdifuldeste Del af Bibliotheket anbragt, medens Resten i det kolde Nord-
værelse dog nu led led lidt mindre af Fugtighed, fordi der nu ikke saa ofte
som før var Besøg derinde. Men det forstod sig af sig selv, at denne Ord-
ning var utilfredsstillende og rent midlertidig; den maatte ophøre, saasnart
Observator atter fik Brug for sin Stue. Ogsaa i denne Retning fandt han,
at det videnskabelige Arbejde led under de forhaanden værende stedlige For-
hold. Og ligesom den førstomtalte Mangel kunde ogsaa denne afhjælpes
ved Tilbygning paa Observatoriets nuværende Grund. En Bygning til Bib-
liothek og Samlinger af beslægtet Natur kunde lægges lige Syd for det vest-
ligste Vaaningshus tæt ved Indkjørselen. Dets Mure vilde dér kunne faae
en Afstand af ca. 10 Alen fra Meridianinstrumentets Sigtelinie, hvad der
vel kunde antages at være tilstrækkeligt til at afværge Sidebøjning af
Lysstraalerne ved Luftens ulige Opvarmning. Ved at rykke Bibliotheksbyg-
ningen noget mere mod Vest vilde man yderligere kunne forøge denne Af-
stand; men derved vilde man borttage Muligheden for den ovenfor omtalte
Udflytning af Meridianinstrumentet.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
933
Bilag X.
Observator Pechiile bemærkede i sin Svarskrivelse af 24de Juni 1891
paa de i Bilag IX nævnte Spørgsmaal Følgende:
Rystelser, som en Bybeliggenhed jo ellers nok kunde give Anledning
til, havde hidtil ikke generet her, i alt Fald ikke mærkeligt. Blev det til
noget med Hammerichs Jernbaneprojekt, vilde Rystelser dog neppe ude-
blive. Yel havde Ingeniører i Paris, hvor der nu skulde lægges en Jern-
bane forbi Observatoriet, ment at kunne dæmpe Rystelserne, men dette be-
tvivledes dog af Observatoriets Direktør, og man kunde vist godt gaa ud
fra, at Udførelsen af Hammerichs Projekt vilde nødvendiggjøre Observatoriets
Flytning.
Byens Varme- og andre Uddunstninger frembragte Forstyrrelser i Luf-
tens Ligevægtstilstand, der tik Stjernerne til at danse og derved virkede ska-
deligt paa Maalingernes Nøjagtighed. At Forholdene i denne Henseende
vilde være noget bedre i en gunstig Landbeliggenhed, antog han for givet.
Men da han dog ogsaa her i Byen havde adskillige Nætter med meget
eller ret rolige Billeder, kunde Forholdet her ikke siges at være absolut util-
fredsstillende. Yærst var det naturligvis, naar Kikkerten rettedes hen over
vore Yaaningshuses Skorstene og botanisk Haves Drivhuses Skorsten, hvortil nu
kom polyteknisk Læreanstalts særlig høje og kemisk Laboratoriums Skorstene.
Slige nære Naboer vilde jo være at undgaa paa Landet.
Byens Belysning virkede skadeligt ved at oplyse Luften. Dette For-
hold var værst, naar Luften ikke var klar. I klar Luft var det ikke saa
slemt, saa at han endnu i den senere Tid havde kunnet iagttage meget
svage Taager og forfølge et Par Kometer længere end noget andet Sted.
Men paa Landet vilde Antallet af de Nætter, i hvilke man kunde gjøre det,
være større. De nære Lys og Gaslygter virkede desuden skadeligt ved di-
rekte Straaling ind i Øjet, hvilket særligt gjaldt for Observationer anstillede
paa den frie Altan; dels ved af og til at kaste Reflexer ind i Kikkerten.
Dette kunde afhjælpes ved Skjærme over Gaslygterne. Saadanne Skjærmes
Anbringelse blev ogsaa i sin Tid forlangt af Professor astronomiæ og til-
staaet, uden at denne Tilstaaelse dog blev benyttet.
Luftens Klarhed, der, som nævnt, ogsaa var medbestemmende for den
Skade, Bybelysningen voldte, antog han var i Almindelighed større paa
Landet end i Byen. Undertiden kunde det endog i Byen være ligefrem
taaget, medens det paa Landet var klart. Observationsnætternes Antal, antog
han, vilde paa Landet være noget større end i Byen.
Det vilde ses, at de af disse nævnte uheldige Faktorer, der paavirkede
Luftens Stabilitet, særlig skadede Maalingerne, de, der paavirkede Luftens
Gjennemsigtighed, særlig skadede Omfanget af, hvad man overhovedet
kunde se gjennem Kikkerterne.
Det vilde endvidere ses, at nævnte Faktorer vel ikke gjorde Forholdene
paa vort nuværende Observatorium saa utilfredsttillende, at en Flytning
kunde siges at være særlig paatrængende, men at de dog vilde være bedre
paa Landet. I hvor høj Grad Indførelsen at elektrisk Belysning i Byen
vilde forværre Forholdene, vilde først Erfaringen kunne vise.
Hvad det nuværende Observatoriums Observationsrum angik, da kunde
934
Universitetet 1891 — 1892.
man nok have ønsket noget bredere Spalter i Kuppelen og over Meridianin-
strumentet. Men han troede ikke, at den temmelig kostbare Forandring i
disse Forhold var nødvendig. En god Ventilation førend Observationernes
Begyndelse udrettede meget. Yærst var det, at Heden fra Gasblussene kun
havde Udvej gjennem disse Spalter, og dette gjaldt navnlig Meridianinstru-
mentet, hvor et temmeligt stort Gasblus krævedes. Det burde snarest muligt
erstattes af et elektrisk Blus. Derved vilde formentlig en god Del af Bil-
ledernes Uro hæves.
Forøvrigt fraraadede han nogen Nybygning til Opvarmning paa Ob-
servationsbakken, hvilken Sag, saavelsom ogsaa den om Anskaffelse eller
Omdannelse af Instrumenter, der kunde linde Plads paa Observatoriets Grund,
fandtes omtalt i hans »Alternativforslag om Omdannelse eller Udvidelse af
det nuværende Observatoriums Bygninger og videnskabelige Apparater«.
Bilag XL
Observator Pechule udtalte i sit Alternativforslag af 24de Juni 1891
om Omdannelse eller Udvidelse af det nuværende Observatoriums Bygnin-
ger og videnskabelige Apparater Følgende:
Ogsaa paa Observatoriets nuværende Plads vilde et særskilt astro-
fotogralisk Instrument og en særlig optisk Refraktor være at foretrække.
Plads til den første fandtes i Havens vestlige Del, om end med Indskrænk-
ning af Horizonten mod N. O. Udgifterne til de to Instrumenter vilde her
blive de samme som paa et nyt Observatorium, nemlig c. 50000, 60000
eller 70000 Kr.
Skulde man ikke være villig til at gaa ind paa saa stor Udgift for
Observatoriet paa dets nuværende Plads, kunde den nuværende Piefraktor
ogsaa omdannes til baade at være astrofotogralisk og optisk. Opstillingen
vilde hos Repsold koste c. 21000 Kr., et astrofotogralisk Objektiv af 8 å 9
Tommers Vidde c. 4000 Kr., tilsammen altsaa med Bibeholdelse af det
ældre optiske Objektiv 25000 Kr. Til Ændringen ved Pillen og Andet
kunde der komme til at medgaa benved 5000 Kr. Et saadant Arrange-
ment kunde han imidlertid kun være med til under den Forudsætning, at
Instrumentets optiske Brug til alle Slags Iagttagelser ikke blev hindret
eller hæmmet af den fotografiske Del, undtagen naturligvis under
selve den fotograliske Expeditionstid. Hertil fordredes formentlig f. Ex.,
at det fotografiske Objektivs Brændvidde blev noget kortere end det
optiske Objektivs, at Kasettestykket ikke sattes i saadan Forbindelse
med det optiske Objektivs Okularende, at Afbrydelsen af denne For-
bindelse strax efter Expeditionen kunde erklæres for skadelig for det
astrofotografiske Formaal eller krævede videre Manipulationer. En saadan
Konstruktion af Instrumentet var mulig og paatænktes ogsaa udført for
Observatoriet i Upsala. Men Konstruktionen kunde ogsaa ske saaledes, at
Instrumentets optiske Brug blev hæmmet og indskrænket. Han havde
Grund til at antage, at dette sidste blev Tilfældet i det af Professor astro-
nomiæ indbragte Forslag til den nuværende Kikkerts Omdannelse, dels paa
Grund af spredte derom faldne Udtalelser, dels paa Grund af den Professor
astronomiæ paa den astronomiske Kongres i Paris 1887 gjorte Udtalelse, at
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
935
vore Observatorier snarest muligt burde ombytte de store Refraktorer med
Mikrometerapparat og Geliometrene med fotografiske Refraktorer af lang
Brændvidde. En saadau Udelukkelse eller Tilsidesættelse af det Optiske
paa vort Observatorium, der tilmed er Landets eneste, og hvis Arbejdsfelts
Omfang vilde være bestemt for en længere Aarrække ved den forestaaende
kostbare Ændring, kunde lian ikke være med til, selv om Observatoriet
blev i Byen, hvor de optiske Forhold ganske vist ikke vare saa gode, men
dog ikke værre, end at lian endnu i den senere Tid liavde kunnet iagttage
svage Taagepletter og et Par Gange forfølge Kometer længere end noget
andet Sted.
Han tillod sig derfor at foreslaa, at ogsaa han, som Observator og
mange Aars Iagttager med Refraktoren, fik en Stemme med angaaende
Nykonstruktionen af denne, enten f. Ex. derved, at det overdroges Professor
astronomiæ og ham i Forening at fremkomme med et nyt eller mere ind-
gaaende Forslag derom, eller derved, at han blev gjort bekjendt med det
af Professor astronomiæ indbragte Forslag og fik Lejlighed til officielt at
fremkomme med Ønsker om Modifikationer i samme, særlig til Bevarelse af
Kikkertens fulde optiske Brug. I sidste Tilfælde maatte lian da faae
officiel Bemyndigelse til at konferere med Instrumentmageren, hvilket han
forøvrigt ogsaa kom til i første Tilfælde, naar Professor astronomiæ og han
ikke strax kunde enes 0111 Alt. Thi uden Samraad med Instrumentmageren
kunde man ikke fremkomme med detaillerede Tegninger og Overslag, og
man kunde ikke forlange, at denne skulde indlade sig paa saadanne uden
overfor Personer med officiel Bemyndigelse fra Autoriteterne, særlig naar
Vedkommende ikke var Direktør, og særlig i dette Tilfælde, hvor Professor
astronomiæ allerede har liavt Samraad med ham, og Observators Forslag-
tildels kunde komme i Strid med dennes. Af denne Grund havde han heller
ikke her kunnet fremsætte Andet end et almindeligt Overslag over de med-
følgende Udgifter (de nævnte 25000 Ivr. -f- henved 5000 Ivr.) og Syns-
punktet, efter hvilket Nykonstruktionen formentlig burde ske i Tilfælde af,
at Observatoriet skulde nøjes med ét Instrument baadé til astrofotografisk
og optisk Brug.
Han kunde ikke tiltræde Forslaget om Bygningen af et Bibliotliek
med Budlejlighed paa Observatoriumsbakken, paa hvilken Luftcirkulationen
og Luftligevægten ikke yderligere burde forstyrres ved Opførelse af nogen
ny til Opvarmning bestemt Bygning, ligesom ogsaa den nuværende frie Plads
burde bevares til eventuelle nye Instrumenter, som f. Ex. et nyt astrofoto-
grafisk, eller andre, der senere kunde blive ønskelige. Budets nuværende
Indlogering kunde vel snarere siges at være generende for Observator (det
nuværende Bud dog ikke videre for ham), end just afsides. Han skulde dog
ikke have Noget imod et lavt lille Portnerhus nær Indgangen, helst ved
Hovedopgangen halvvejs ned ad Bakken; en lille Grænseregulering mellem
botanisk og Observatoriets Haver vilde gjøre dette muligt. Hvad Biblio-
theket angik saa var et opvarmeligt Læseværelse egentlig det vigtigste, og
det havdes jo nu, om end kun midlertidigt, som Laan fra Observator. 1 il
Bøgerne var der hermed god Plads, og der vilde være rigelig Plads, naar
ogsaa det saakaldte magnetiske Hus i Haven benyttedes til Bogrum. At
Universitetets Aarbog.	115
Universitetet 1891—1892.
de kom til at staa noget spredte, gjorde Intet; thi man maatte jo vel erindre,
at de allerfleste af vore Bøger, f. Ex. lange Rækker af Annaler med alle
Observationernes Detailler, lange Rækker magnetiske, meteorologiske og
andre Iagttagelser aldrig eller sjeldent benyttedes. Hertil kom, at naar
"Rudet fik en egen Bolig, blev der Rum ledigt, som man eventuelt kunde
tilbyde Observator som Erstatning for det nuværende Læseværelse, og som
ved Vakance kunde indlemmes i Observatoriet mod passende Betryggelse
for Observators Families Hygge. I værste Tilfælde vilde det da være bedre
at renoncere paa et Kandidatværelse, hvortil der, naar et opvarmet Læse-
værelse havdes, ikke var saa stor Trang, end at belemre Observatoriets
Beliggenhed med endnu en nær, opvarmet og røggivende Bygning.
De 4000 Kr., der vare blevne foreslaaede anvendte til Meridian-
værelsets Forbedring, forholdt han sig passiv til, saalænge han ikke vidste,
hvori disse Forbedringer skulde bestaa. De to i Underkommissionen paa
Tale komne Karnapper ud for Meridianværelsets Syd- og Nordvindue, hvilke
i Etatsraad Herholdts Tegning af Observatoriets Grundrids, ligesom den
nys omtalte projekterede Bibliotheksbygning, vare markerede med rodt, vilde
nemlig formentlig snarere forværre Værelsets lagttagelsesbetingelser.
Han tillod sig overhovedet her at betone, at en tidssvarende Ændring
af den store Refraktors Opstilling var det, Observatoriet først og fremmest
trængte til. Den havde allerede længe været et uafviseligt Krav og burde
ikke længere opsættes.
Bilag XII.
Observator Pechiile afgav under 24de Juni 1891 følgende Tilføjelser
og Bemærkninger til det til Kommissionen for Observatoriets Flytning af
Underkommissionén afgivne Forslag.
Da der i Underkommissionens Forslag ikke var blevet taget noget
Hensyn til den i Professor Withs Skrivelse af Ilte Mai 1890 ligeledes for-
langte Post: »Anskaffelse af nye Instrumenter og Omdannelse af ældre«,
skulde han tilføje Følgende:
Naar Astronomiens nye Gren, Astrofotografien, ønskedes indført paa
vort Observatorium, var det rimeligt, at den fik sit eget astrofotogratiske
Instrument, medens den nuværende Refraktor beholdt sin hidtidige Bestem-
melse: Iagttagelser gjennem Øjet.
Opstillingen til en astrofotogralisk Kikkert af betydelige Dimensioner,
f. Ex. 33 cm. vid og 5 å 6 Meter lang, kostede hos Repsold i Hamborg c.
21000 Kr., eller, naar den var noget massivere og tykkere, c. 26000 Kr.
Et astrofotogralisk Objektiv af 33 cm. Vidde kostede hos Steinlieil c. 6000
Kr. Sammen med et mindre optisk Objektiv til Ledekikkerten blev det c.
9000 Kr., saa at hele Instrumentet med den tunge Opstilling kom paa c.
35000 Kr. Man kunde imidlertid ogsaa nøjes med Objektiver af mindre
Dimensioner, hvorved Objektivudgiften blev c. 5000 Kr. mindre, og da man
saa kunde nøjes med den lettere Opstilling, kom hele Instrumentet paa c.
25000 Kr. En Dreiekuppel af Jern og Staal af 25 Fods Diameter var
paa Observatoriet i Upsala anslaaet til 14000 Kr., efter et privat lost
Overslag af en herværende bekjendt Fabrikant til c. 8000 Kr., hvilket dog
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
937
turde være for lidt. Til Jordfundament og Murarbejde til en saadan Kup-
pel vilde efter Etatsraad Herholdts Overslag medgaa 4400 Ivr. Heri
var dog ikke Fundamentet til selve Instrumentet medregnet, da dettes
Størrelse kom an paa, hvor dybt der maatte gaaes til fast Grund. Ring-
muren kom ogsaa til at hæves noget mere end i Overslaget antaget,
en Alen over Jorden, saa at Kuppelen med Bygning let kom paa 25000 Kr.
Hele Omkostningen til et nyt ast-rofotografisk Instrument med Opstilling og
Husning blev saaledes henved 50000 Kr. for den lettere, (>0000 Kr. for
den sværere Opstilling.
Den ældre Refraktors Opstilling var mangelfuld, og navnlig savnedes
Finbevægelse under Uhrværkets forøvrigt daarlige Gang. For en Del Aar
siden liavde Professor Jiingers Efterfølger gjort et Overslag over, hvad An-
bringelsen af en saadan Finbevægelse med tilhørende Nedtagelse og Re-
paration af hele Instrumentet vilde koste. Efter Forlydende lød det paa
ca. 5000 Kr. Men da vistnok ogsaa selve Uhrværket nu vilde trænge til
en gjennemgribende Ændring, kunde der til hele Ændringen let medgaa
10000 Kr. Garanti for noget virkeligt Godt vilde man dog kun faae gjen-
nem en hel ny Opstilling af Repsold, den vilde koste c. 21000 Kr. (I saa
Tilfælde vilde det maaske ikke være afvej en ogsaa at erstatte det ældre
Objektiv med et nyt mindst 36 cm. vidt Objektiv (c. 9000 Kr.), for at vort
Observatorium, som hidtil havde havt Nordens største Kikkert, ikke skulde
blive overfløjet af Upsala, der havde faaet et saadant Objektiv bevilget.
Det ældre Objektiv kunde da benyttes som Ledekikkert paa det før omtalte
nye astrofotograliske Instrument. Men dette fremsatte han foreløbig kun
som en Tanke til Overvejelse).
Det ældre Instruments tarveligere og mindre garanterede Omændring
kom altsaa paa c. 10000 Kr., den fuldstændigere og sikrere paa c. 20000
Kr.; sammenholdt med det før omtalte mindre eller større nye astrofoto-
grafiske Instrument paa 50000 eller 60000 Kr. blev den samlede Instru-
mentudgift til disse to Instrumenter henholdsvis c. 60000, 70000 eller
80000 Kr.
Som omtalt i hans »Alternativforslag om Omdannelse eller Udvidelse
af det nuværende Observatoriums Bygninger og videnskabelige Apparater«
kunde han under de dér nævnte Forudsætninger gaa med til Forening af
optisk og fotografisk Kikkert paa en og samme Opstilling, ihvorvel han
særlig vilde beklage en saadan Indskrænkning paa det nye Observatorium,
Omkostningerne dertil vilde da blive c. 30000 Kr.
Disse alternative Summer vilde være at føje til den al hele Under-
kommissionen forelagte Taxation af Flytningsomkostningerne, hvilke dog,
som i samme nævnt, vare satte højt for de ugunstigst tænkelige Forhold.
Da i samme Taxation det Forhold omtaltes, ifølge hvilket Professor
astronomiæ nødvendigvis skulde være Direktør tor Observatoriet, undlod
han ikke her at bemærke, at dette Forhold, der allerede paa Byobserva-
toriet havde sine uheldige Sider, paa et Landobservatorium vilde væie
endnu uheldigere.
Ligesom Egnen Glostrup-Taastrup i samme Taxation nævnedes som
muligt Sted for et nyt Observatorium i Markegn, saaledes var i l ndei-
115*
938
Universitetet 1891 1892.
kommissionen ogsaa Egnen ved Holte Station bleven nævnt som muligt
Sted for et nyt Observatorium i Skovegn, særlig Gels Bakke og den ovre
Del af Søllerød Kirkeskov, der netop for Tiden var ryddet. Om Hestehold
lier vilde være nødvendigt, betvivlede han.
Bilag XIII.
I Skrivelse af Ilte Juli 1891 til Kommissionen bemærkede Professor
Thiele i Anledning af Observator Pechiiles Skrivelser af 24de Juni s. A.
(Bilagene X—XII) Følgende:
1.	Hvad Observator Pechiiles Svar paa Kommissionens tredelte Spørgs-
maal angik, saa blev det Professor Thiele ved Læsningen deraf meget vanske-
ligt at forstaa, hvad der egentlig havde hindret Observatoren i at besvare
disse Spørgsmaal i Fællesskab med ham, thi hvad der var udtalt ligefrem i
denne Skrivelse behøvede kun smaa og ubetydelige Ændringer for ogsaa at
have kunnet faae hans Underskrift, hvad der ogsaa vilde fremgaa af en Sam-
menligning af Observatorens Skrivelse med de tilsvarende Dele af hans Svar.
Og vel førtes man ind paa Tvistepunkter, naar man fulgte de Henvisninger
til Observatorens »Alternativforslag«, hvormed hint Svar for Kortheds Skyld
afsluttedes, men af disse vare de, som angik Meridianværelset og Bibliotheket
saadanne, som burde være søgt hævede ved Forhandling, og sikkert vilde
være blevne hævede derved. Tilbage blev kun Spørgsmaalet om den store
Kikkerts Forandring, en Sag, som næppe berørte Kommissionens Opgave
nærmere. Det kunde na>ppe forsvares, hvis Observatoren for en saadan Sags
Skyld havde gjort det vanskeligt for Kommissionen at komme til Resultater
angaaende de øvrige nærmere liggende Spørgsmaal.
2.	Til Observator Pechiiles Tilføjelse og Bemærkninger til det til
Kommissionen for Observatoriets Flytning af Udvalget afgivne Forslag kunde
han til en vis Grad og under visse Forudsætninger have sluttet sig.
Paa Overslaget kunde man have optaget den fornødne Sum til den
uopsættelige Omdannelse af Observatoriets Hovedinstrument og overhovedet
alle andre saadanne Udgifter, som maatte paaregnes, baade naar der flyttedes
og naar man blev. Men han troede, at det var mere korrekt, ikke at
medtage slige Poster.
Bemærkningen om, at det havde sine uheldige Sider, at Professor
astronomiæ skulde være Direktør for Observatoriet, var korrekt baade for et
Observatorium i By og endnu mere paa Landet. Kun burde det være til-
føjet, at samme Forhold ogsaa havde sine heldige Sider. Denne Bestyrel-
sesmaade var nemlig det klareste og i Regelen uundværlige Udtryk for, at
Observatoriet var et Universitetsobbervatorium. Der var i Virkeligheden
en paafaldende Forskjel mellem denne Slags Observatorier og den friere
stillede Art, og der kunde disputeres i det Uendelige om, hvilken der var
at fortrække, hvis man ikke vilde erkjende, at hver Slags var nødvendig
Udfyldning for den anden.
Men Spørgsmaalet om, hvorvidt Observatoriets Forhold til Universi-
tetet skulde tænkes uberørt af den eventuelle Flytning, havde han bragt
paa Omtale allerede i Kommissionens første Møde. Efter en indgaaende
Diskussion med vægtige Bidrag fra liere Sider, blev det da fastslaaet som
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
939
Grundlaget for Kommissionens videre Arbejder, at man i alt Fald skulde til-
stræbe at bevare Forholdet til Universitetet saa uforandret som muligt, uagtet
det var klart, at der deraf vilde opstaa Vanskeligheder og navnlig en ikke
ringe Forøgelse af Udgifterne. En Side ved denne Sag blev dog, om han
huskede ret, for svagt eller slet ikke omtalt ved hin Lejlighed, nemlig at
et Universitetsobservatorium ikke turde udvides udover visse Grænser med
Hensyn til Antallet baade af Instrumenter og Personer. Dets Bestyrelse
blev ellers en altfor vidtløftig Sag til at være Bibeskjæftigelse for den astro-
nomiske Professor, og hvad der var endnu vigtigere, der maatte paa et
vidtløftigere Observatorium drages og fastholdes saa skarpe Grænser for
Astronomernes Rettigheder og Pligter med Hensyn til de enkelte Instru-
menter, at de Studerende og de begyndende Videnskabsmænd vanskelig
kunde faae Plads til Øvelse og Studier og maatte oplæres ad Dressurens Vej.
Men ligesaa afvisende som han under disse Forhold var tvungen til
at stille sig overfor de Udvidelseslyster, som Observatoren lod komme
tilorde i den første og største Del af dette Indlæg, ligesaa imødekommende
kunde han stille sig overfor de selvsamme Ønsker i Betragtning af det
Vigtige i at faae den astronomiske Iagttagelseskunsts forskjellige Sider re-
præsenterede hertillands, dersom der kunde være Tale om at adskille det
udflyttede Observatorium helt fra Universitetet. Medens man i saa Fald
maaske kunde indskrænke det kjøbenhavnske Observatorium til, hvad Uni-
versitetets Tarv netop krævede, kunde det udflyttede Observatorium stilles
friere og udvides udover de Grænser, som der nu kunde være Tale om.
Det vilde saaledes ses, at der i Observator Pechiiles omtalte Indlæg
neppe var Noget, hvori han ikke — ud fra frit og idealt valgte Forudsæt-
ninger — havde kunnet samstemme. De af Observatoren nævnte Overslags-
summer vare dog neppe sikre og fyldige nok, og ved Siden af de Instru-
menter, han nævnede, kunde der vist ogsaa være Tale om andre Former,
som maaske burde foretrækkes. Men hvad han savnede i Observators Til-
føjelser og Bemærkninger var fremfor Alt Klarhed over de forskjellige Slags
Observatoriers forskjellige Vilkaar. Dette var Noget, som Kommissionens
øvrige Medlemmer ikke af sig selv kunde være fortrolige med, og som derfor
af os kunde være fremhævet under idelige Gjentagelser. Men medens han
følte sig skuffet ved i Observator at have fundet en Modstand istedetfor
en Hjælp overfor denne Opgave, turde han ikke lægge Skjul paa, at ogsaa
han havde Skyld i, at disse Synspunkter ikke vare blevne tilstrækkelig
fremhævede. Han maatte vel have kunnet forklare Forskjellen mellem
Universitetsobservatdrier og frie Observatorier paa en fyldigere Maade, end
han havde opnaaet, svækket ved de Sygdomme, som ogsaa iøvrigt havde
gjort Kommissionen saa meget Afbræk. Dette gjaldt især 0111 hint vigtige
første Møde, hvori lian deltog som Rekonvalescent efter sin første og al-
vorligste Gigtfeber.
3. Til Observator Pechiiles »Alternativforslag« 0111 Omdannelse eller
Udvidelse af det nuværende Observatoriums Bygninger og videnskabelige
Apparat skulde han bemærke:
Hovedvægten i den Del af denne Sag, som det kunde tilraades Kom-
missionen at behandle, laa utvivlsomt i det Punkt Meridianrummet, som
940
Universitetet 1891—1892.
Observatoren behandlede sidst og løseligst; han omtalte nemlig slet ikke
Muligheden for, at en radikal og kostbar Ændring paa dette Punkt kunde
biive nødvendig.
Om de Forsøg paa Omdannelser af det nuværende Meridianrum, som
Professor Thiele foreslog for at undgaa hin kostbare Forandring, sagde Observa-
toren, at han vilde forholde sig passiv, saalænge han ikke vidste, hvori disse
Forandringer skulle bestaa. Men han vidste ligesaa meget herom som Ud-
valgets øvrige Medlemmer, nemlig at der var Tale om at raade Bod paa
Varmeforskjellen mod den ydre Luft og at skaffe Plads til de Hjælpe-
instrumenter, som vare nødvendige til en flersidig Benyttelse af Instru-
mentet Ogsaa de Midler, hvormed dette tænktes opnaaet, nemlig smaa
Tilbygninger i Nord og Syd, Tilmuring af en Dør, isolerede Vægge og
flere eller større Aabninger i Taget, turde han antage, at Observatoren
kjendte. Dennes Forslag om Anvendelse af elektrisk Lys tiltraadte han
ganske. Men naar Observator (i .»Svaret« paa Kommissionens 3 Spørgs-
maal) gav Anvisning paa at hjælpe sig med god Ventilation før Observa-
tionerne, maatte han efter sin større Erfaring angaaende dette Instrument
erklære det for en Illusion, at dette Middel skulde hjælpe her tilnærmelses-
vis saa godt, som ved Kuppelen over den store Kikkert.
Men hvis Observatoren vilde have mere detaillerede Oplysninger,
stillede han rimeligvis Krav, som efter Sagens Natur ikke kunde opfyldes.
Thi her var jo Tale om en Række enkelte Forsøg, hvis Resultater ikke
kunde nøjagtigt forudses, saa at det navnlig ikke kunde vides, hvor mange
af dem der blev Grund til at sætte i Værk. Han skulde dog herom endnu
sige, at hans Mening med at foreslaa en Sum af 4000 Kr. anvendt til
disse Forsøg var, at man i alt Fald skulde ophøre dermed, dersom der efter
Anvendelsen af denne Sum ikke var opnaaet sikkert Haab om at skaffe
Meridianinstrumentet gode Iagttagelsesbetingeler paa dets nuværende Plads,
men at man i saa Fald burde være betænkt paa at flytte Instrumentet ud i
et Hus i Haven eller endnu længere bort. End yderligere kunde han ud-
tale, at han tænkte sig Forsøgene anstillede i den Orden, at den elektriske
Belysning blev prøvet først, at derefter Ventilationsmidlerne forstærkedes og
Isolation mod Varmestraaling bragtes i Anvendelse. Naar der herved var
opnaaet gode Forhold for de simpleste Slags Iagttagelser, forsøgtes Værelsets
Udvidelse til Fordel for Hjælpeinstrumenter.
Om Bibliotlieket mente Observator, at der ved den nuværende midler-
tidige Ordning var blevet god Plads til Bøgerne; i Virkeligheden var
Pladsen allerede kneben, og faa Aars sædvanlige Tilvæxt vilde bringe ny
alvorlig Forstyrrelse af Ligevægten, selv med foihaabet Fortsættelse af det
nuværende Laan af Læseværelset. For at skaffe rigeligere Plads gav Obser-
vatoren forskjellige Anvisninger, blandt Andet paa Gavlværelserne i Ob-
servatorfløjen, Assistentens og Budets Boliger, men disse vare ikke dis-
ponible. Hvilken Betydning Assistentens Værelse havde, kunde Observa-
toren ikke være uvidende om; det samme havde jo været en Hjælp for
ham paa hans astronomiske Løbebane. Nu da det var en Del af Assistentens
Vederlag, kunde det, saasom det var udeleligt, endnu vanskeligere bruges
til Bibliothek end et af Observators Værelser. Hvad Budets Lejlighed
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
941
angik, robede det en ganske ejendommelig Blindhed, at Observator vel
kunde se, at denne var generende for Observator, men ikke, at den var
afsides. Hvis Budet, hvad Observator jo til Nød vilde gaa ind paa, hk en
ny Portnerbolig, hjalp dette heller ikke videre, end at hans Lejlighed
kunde gives Observator som en nogenlunde tilstrækkelig Erstatning for det
nuværende Læseværelse. Men hermed vare vi ikke videre end til en
Sikring af den nuværende Tilstand, der som sagt ikke var belavet paa
nogen Tilvæxt af Bogsamlingen. Af Observatorens Midler til at skaffe
rigelig Plads blev der da kun det Ene tilbage, som ogsaa han havde fore-
slaaet, nemlig at søge ned i Haven. Han foreslog, at faae det Viden-
skabernes Selskab tilhørende magnetiske Hus bort for at give Plads til
en Bibliotliéksbygning; Observator vilde beholde det til samme Brug.
Men vi vidste allerede af tidligere Erfaring, at til Bogrum var dette Hus
for mørkt og ubekvemt, og derhos var det paa Grund af Bindingsværks
Anvendelse deri stridende mod Byggelov og Brandforskrifter at give dette
Hus nogen anden Anvendelse end at staa og vente paa Nedriveise. Han
saae da ingen anden Uenighed mellem Observator og ham, end at Obser-
vator vilde tvinges til at sætte to nye Bygninger, hvor han ønskede én, og
at Observator vilde forbyde at opvarme det af dem, som skulde rumme Bi-
bliotheket. Vi havde saa megen Blæst her paa Observatoriumsbakken, at
han for at dæmpe den altfor livlige »Luftcirkulation« kunde være fristet
til at foretrække Observators to Huse, men det var vist baade billigst og
sikrest at forene dem til ét. Ved Udtrykket »Luftligevægt« forstod Ob-
servator vist Frihed for den Dirren i Luften, der hidrørte fra ulige Op-
varmning. Denne Dirren var vel en farlig Ejende, men naar vi til Bedste
for vore Efterkommere kunde redde Bibliotheket fra at ødelægges af
Fugtighed ved f. Ex. at opvarme det i Graavejrstid, og standse Fyringen,
naar der kunde liaabes paa Observationsvejr, vilde Observatoren vist ikke
modsætte sig, at Bibliothekshuset blev forsynet med Kakkelovne. Saa
kunde der vel næppe her blive Uenighed om Andet end, hvor det eller de
to nye Huse skulde ligge. Som sagt i Forslaget havde Professor Thiele ladet
sig bestemme af Hensynet til at fjerne det saa langt som muligt baade fra
det nuværende og fra det eventuelt tilkommende Meridianværelses Sigte-
linie. Observator fjernede sig yderligere fra den nuværende Sigtelinie, men
førtes derved til at lægge den Portnerbolig, hvis Røg og Varme Observator
frygtede, meget nær Syd for det Sted, som Professor Thiele ønskede for-
beholdt for Meridiankredsens eventuelle Udflytning, medens Observator
selv tænkte sig et andet Instrument anbragt paa samme Sted. Denne
Kombination var umulig. Men det turde være let at enes om den Løs-
ning, at lade dette Spørgsmaal staa aabent, indtil Forsøgene med Meridian-
værelset havde givet os Vished om, hvor Meridianinstrumentet vilde linde
sit blivende Sted.
Hvad nu de af Observator i første Linie foreslaaede Anskaffelser og
Omdannelser af Instrumenterne angik, kunde Professor Thiele i første Hen-
seende henvise til, hvad han ovenfor havde sagt om, at Hensynet til, om
Observatoriet var Universitetsobservatorium eller triere stillet, maatte være
afgjørende med Hensyn til Observatoriets Omfang. Da det nu var givet,
942
Universitetet 1891 —1892.
at Observatoriet, naar det blev i Kjøbenhavn, vilde vedblive at være
Universitetsobservatorium, maatte denne Henvisning være tilstrækkelig til
at begrunde hans bestemte Modstand mod enhver betydeligere Udvidelse,
som vilde forhindre dets Bestyrelse ved Professor astronomiæ og vanskelig-
gjøre dets Benyttelse til de Studerendes og de unge Videnskabsmænds Ud-
dannelse. Hvad et allerede fuldt besat Universitetsobservatorium kunde
gjøre for at faae saa mange som muligt af de astronomiske lagttagelses-
maader repræsenterede, maatte søges opnaaet ad den anden Yej, at enhver
Lejlighed og navnlig enhver Omdannelse blev benyttet til at gjøre ethvert
Instrument anvendeligt i de flest mulige Retninger. Dette var, hvad han
søgte at gjøre for Meridianinstrumentet og ligesaa i den overordentlig
vigtige Sag om den store Kikkerts Omdannelse. Om denne Sag, som Ob-
servator bestandig havde villet drage ind i Kommissionens Forhandlinger,
uagtet den var Flytningen uvedkommende og af en saa rent teknisk
Karakter, at Kommissionen ikke havde kunnet og jo heller ikke villet tage
Ansvaret desangaaende bort fra Professor astronomiæ og over paa sig, skulde
han her meddele, at hans Modstand mod at foretrække og antage den af
Observatoren anbefalede Løsning var bestemt ved Mekaniker Repsolds
tidligere Erklæring, hvorefter denne ikke lod sig gjennemføre paa en for
Instrumentets fotograliske Anvendelse fuldt betryggende Maade. Efter
Kommissionens sidste Møde havde han imidlertid besøgt Hr. Repsold i
Hamborg og af ham i en ved senere Brev bekræftet Samtale erfaret, at
han ved et Fremskiidt i Tekniken nu turde paatage sig, hvad han for tre
Aar siden ikke kunde. Som Følge deraf turde Professor Thiele nu love
Observatoren, at Forslaget til Kikkertens Omdannelse kom til at lyde paa,
at Kikkerten umiddelbart efter enhver Fotografering skulde kunne anvendes
med Traadmikrometret og omvendt.
Hermed skulde man vel kunne vente, at Observator vilde være til-
freds, men da Professor Thiele efter flere Vartegn ikke uden videre turde
gaae ud fra, at Observator derfor vilde frafalde sit mærkelige Forslag om
at faae en Stemme med angaaende Nykonstruktionen af den store Kikkert,
maatte han endnu omtale dette Forslag. Den Stemmeret, som Observator
begjærede, var ikke den raadgivende, som han havde havt og som under
nogenlunde normale Forhold altid vilde tilfalde de uansvarlige, underordnede
Medhjælpere, fordi lire Ojne altid se mere end to, saa at den Styrende
vilde have en naturlig Opfordring til at gjøre vigtigere Sager til Gjenstand
for Drøftelse med sine Nærmeststaaende.
Observator begjærede i denne Sag afgjørende Myndighed enten i side-
ordnet eller i overordnet Forhold til Observatoriets Direktør. Denne
Begjæring fandt Direktøren stridende mod al god administrativ Orden og
Form, og idet han mente, at den for at komme i Betragtning maatte støttes
af meget vægtige Grunde, udviklede han nærmere, at Observator Pechules
Virksomhed ved Observatoriet, navnlig som mangeaarig Iagttager med
Kikkerten i dennes gamle Form, ikke efter hans Formening gav denne Be-
rettigelse til at kræve en saa betydelig Indflydelse paa den nye Kikkerts
Konstruktion.
Endelig kunde et saadaut Forslag motiveres ved, at vedkommende
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
943
Observationsdirektør var uduelig og trængte til i det Mindste at sættes
under Formynderskab, og det var i Virkeligheden i denne Retning, at Ob-
servator fortrinsvis søgte sine Argumenter. Men ogsaa disse vare utilladelig
svage. Thi den Udtalelse af Professor Thiele paa Pariserkonferencen, som
Observator citerede, forpligtede ingenlunde Professoren til at kaste Vrag
paa det Næstbedste, Traadmikrometret, fordi han haabede, at kunne faae
det, der var endnu bedre, den fotografiske Kikkert, og hverken fra spredte
Udtalelser i eller udenfor Kommissionen eller andetsteds fra vilde Obser-
vator kunne hente en eneste Udtalelse af ham, der med Rette kunde vise,
at han vilde hæmme eller indskrænke Instrumentets optiske Brugharhed.
Observator stillede nemlig her sine Ord en lille Smule paa Skruer og sagde
»Brug« saaledes, at man uvilkaarlig læste »Brugbarhed«. Den Foran-
staltning, som Observator saa stærkt bekjæmpede, vilde, hvis den ved-
blivende havde vist sig nødvendig, ikke have havt anden skadelig Følge,
hverken for Kikkertens optiske eller fotografiske Anvendelse, end at enhver
Overgang fra det egentlig fine Traadmikrometers til Fotografiapparatets
Benyttelse var bleven lidt besværlig. En enkelt Observationsnat kunde,
maaske med Aars Mellemrum, være gaaet tabt.
Bilag XIV.
I Skrivelse af 18de September 1891 til Kommissionen .udtalte Pro-
fessor Thiele Følgende:
I sin sidste Skrivelse, af Ilte Juli, havde han meddelt Kommissionen,
at nye Oplysninger fra d'Hrr. Mekanikere Repsold i Hamburg om visse
tekniske Fremskridt paa den heldigste Maade løste Spørgsmaalet om den
store Kikkerts Omdannelse; herved bortfaldt navnlig den Meningsforskjel
med Hensyn til Sagens tekniske Grundlag, som, netop fordi den var speciel
teknisk, hverken burde behandles i Kommissionen eller kunde hæves
af denne.
Under Forudsætning af, at Kommissionen vilde afslutte sine Arbejder
paa det tidligere vundne Grundlag, havde han i den nævnte Skrivelse ind-
skrænket sig til at love, at han ved det fornyede Forslag om Kikkertens
Omdannelse, som han derefter vilde have at fremsætte som Observatoriets
Direktør og udenfor Kommissionen, vilde opfylde Observator Pecliiiles i
Kommissionen udtalte Ønske om, at den omdannede Kikkert skulde kunne
anvendes til optisk Brug umiddelbart efter hver Fotografering.
Men han delte ganske den af nogle Kolleger til ham udtalte Mening,
at Sagen om den store Kikkerts Omdannelse turde ventes løst paa en
baade hurtigere og heldigere Maade, naar den fremtraadte som et Led af
Kommissionens Indstilling og med Kommissionens Anbefaling, end naar
den skulde udskilles derfra og behandles som en selvstændig sideordnet
Sag. Han var ogsaa enig i at sætte Pris paa den større Fyldighed og
Afrundethed, som Kommissionens Resultat kunde opnaa derved, at denne
Sag droges ind deri. Han tillod sig derfor at bringe følgende Forslag til
Kommissionens Overvejelse:
I Kommissionens Indstilling optoges det Forslag, som han under 21de
110
Universitetets Aarbog.
944
Universitetet 1891—1892.
Juni 1888 havde stillet til Ministeriet om at lade Observatoriets store
Kikkert omdanne ved Tilføjelse af et fotogralisk Objektiv til det nuværende
optiske og begges Anbringelse Side om Side i et Dobbeltrør samt med eu
bel ny Opstilling for den derved dannede Dobbeltkikkert, dog med den
Forandring, at den samlede Bevægeligbed af begge Kikkerters Okularender
nu opgaves. Som Følge deraf blev det fotograliske Objektivs Brændvidde
at gjøre saa meget kortere end det optiske Objektivs, som ønskeligt var af
Hensyn til Bekvemmelighed særlig ved de optiske Iagttagelser, saa at der
navnlig ikke skulde behøves nogen Omordning af Kikkerten for at anstille
optiske Iagttagelser umiddelbart efter en Fotografering.
Efter et revideret Overslag af d'Hrr. Repsold vilde Prisen for Kik-
kertens nye Opstilling derefter blive 26950 Reichsmark istedetfor den
tidligere Overslagssum 2(5100 Reichsmark.
Endvidere skulde han foreslaa, at den optiske Kikkert blev forsynet
med et nyt af d'Hrr. Repsold konstrueret Traadmikrometer. Yel var det
nemlig ikke umuligt at nøjes med det gamle, men ved Anskaffelsen af et
nyt vilde der kunne vindes saa meget baade i Nøjagtighed og forbedret
(elektrisk) Belysning, at denne Tilføjelse vilde være af stor videnskabelig
Betydning. Derhos vilde et saadant nyt Mikrometer i Konstruktion kunne
sammenarbejdes langt bedre med den øvrige Opstilling og derfor blive meget
simplere og bekvemmere, end det gamle Jiingerske Mikrometer vilde blive,
naar det skulde sættes paa en fra et andet Værksted udgaaet Opstilling.
Mikrometrets Pris vilde være 3700 Reichsmark.
Det samlede Overslag til den store Kikkerts Omdannelse blev derefter:
Fotogralisk Objektiv............. 2100 Reichsmark
nyt Mikrometer................. 3700
ny Opstilling................... 26950 —
32750 Reichsmark =	29100 Kroner.
Nyt Inventar og Hjælpeinstrumenter.................... 4400 —
Forandringer ved Bygningen........................... 2900 —
Fjernelse af den gamle Opstilling, Transport og Told samt
Anbringelse af den nye............................ 3600 —
40000 Kroner.
Bilag XV.
I Skrivelse af 22de Oktober 1891 til Kommissionen udtalte Observator
Pechule i Anledning af Professor Thieles Skrivelse af 18de September s. A.
(Bilag XIV) Følgende:
I sine Skrivelser til Kommissionen af Ilte Juli og 18de September
1891 var Professor Thiele gaaet ind paa de Betingelser, uden hvilke Obser-
vator Pechiile ikke havde ment at kunne være med til at anbefale Foreningen
af en optisk og fotografisk Kikkert paa en og samme Opstilling, nemlig
at det fotografiske Objektivs Bræudvidde blev saa meget kortere end
det optiske Objektivs, som ønskeligt var af Hensyn til Muligheden af
og Bekvemmeligheden ved de optiske Iagttagelser, at de to Kikkerter
ikke kom i anden organisk Forbindelse med hinanden, end den at de kom til
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
945
at sidde paa samme Opstilling, at navnlig begge Okularerne ikke fik samlet
Bevægelighed, at Overgangen fra fotografisk til optisk Iagttagelse ikke skulde
være forbunden med besværlige Manipulationer, kort sagt, at Instrumentet
skulde kunne bruges optisk umiddelbart før og efter en Fotografering, uden
at det skulde kunne hedde, at dette skadede Fotografiernes systematiske
Sammenhæng.
I den sidste af de to Skrivelser forlangte Professor Thiele optaget i
Kommissionens Indstilling det Forslag, som han under 21de Juni 1888 havde
stillet til Ministeriet, dog med visse Ændringer i Retning af de nys nævnte
Betingelser. I denne Anledning var Observator bleven gjort bekjendt med
Forslagets Ordlyd og havde fundet sin tidligere udtalte Formodning bekræftet,
nemlig at den Del af Motiveringen, der angik Observatoriets nuværende
optiske Forhold, særlig Synligheden af svagere Gjenstande, ikke stemmede
med hans gjennem stadig Iagttagelsesvirksomhed erhvervede Erfaringer. Han
kunde af denne og af nedenfor anførte Grunde ikke ønske at være med til
en Indstilling, der direkte skulde fremtræde som Ændringsforslag til det
oprindelige af 21de Juni 1888. Af den Aand, der gik gjennem dette, vilde
Kommissionen kunde indse, at han ikke kunde være saa vel tilmode ved
at tiltræde en Indstilling om et samlet optisk-fotografisk Instrument, som
han kunde være det under andre Forhold. I denne Anledning skulde han
ogsaa bemærke, at han ikke kunde tiltræde det oprindelige Forslags Paastand
om, at der ikke paa Observatoriet kunde skalfes Plads til et selvstændigt
astrofotografisk Instrument. Men dersom Kommissionen fremdeles holdt
paa, at Anskaffelsen af to selvstændige Instrumenter blev for dyr, trak han
sig ikke tilbage fra fælles selvstændig Indstilling om en forenet optisk-foto-
grafisk Opstilling.
Han skulde da for det Første ikke modsætte sig, at det fotografiske
Objektiv blev saa lille som af Professor Thiele foreslaaet, nemlig kun 7
Tommer i Yidde, til Optagelse af lysere Stjerner. Ikke fordi han mente, at
lyssvage Stjerner ikke kunde fotograferes her med et større Objektiv, hvad
de jo kunde paa det ligeledes i Byen liggende Observatorium i Paris, men
fordi de krævede længere Expositionstider, der yderligere vilde hæmme det
samlede Instruments optiske Brug. Anskaffelsen af et større astrofotografisk
Objektiv vilde derfor gjøre Kravet om en selvstændig Opstilling endnu mere
bydende. Anbringelsen af et mindre fotografisk Objektiv paa den optiske
Kikkert ansaa han som en foreløbig Foranstaltning til ikke helt at udelukke
vort Observatorium fra Deltagelse i astrofotografisk Arbejde, indtil man
maatte være mere villig til at forsyne Observatoriet med et større astrofoto-
grafisk Objektiv (som f. Ex. det nye i Upsala af 33 cm. Yidde) med selv-
stændig Opstilling. Hertil kom, at et mindre fotografisk Objektiv med for-
holdsvis lang Brændvidde egnede sig bedre til Fotografering af lyse Stjerner,
fordi det gav et fladere Felt med skarpe Billeder i større Afstande fra
Centrum.
Angaaende de tidligere nævnte Betingelser for Opstillingen var han
Professor Thiele forbunden for, at denne havde akcepteret dem. Det vilde
dog indses, at der kunde være delte Meninger om, hvorvidt Enkelthederne
i en given Konstruktion tilfredsstillede disse Betingelser. Det forekom
116*
946
Universitetet 1891— 1892.
ham derfor heldigst, om der forelaa en Tegning af den af Professor Thiele
nu med D'Hrr. Repsold kombinerede Konstruktion, saa meget mere spm
Kommissionen jo blev opfordret til at indstille en ganske bestemt Sum,
nemlig 26950 Reichsmark, foruden 2100 Reichsmark til det fotografiske
Objektiv og 3700 Reichsmark til Mikrometret.
De øvrige Summers Anvendelse var saa løst skizzeret, at det var
umuligt at danne sig en Forestilling om deres Tilstrækkelighed, ja endog
tildels om deres Anvendelse. Han ønskede ikke, ved at være med til at
angive saadanne bestemte Summer, at give det Udseende af, at han kjendte
Enkelthederne ved deres Anvendelse, og saaledes at medvirke til Foran-
staltninger, som han senere kunde komme til at beklage. Dette gjaldt
særlig om Posten »2900 Kr. til Forandringer ved Bygningen« eller, som
det i det oprindelige Forslag hed, »3000 Kr. til nogle Forandringer ved
Bygningen, nemlig dels af Gulvet i Rummet under Kuppelen, dels enten
af Nordværelset eller af andre Rum, saa de kunde opvarmes og tjene
til Tilberedning og Opbevaring af Fotografierne og til Observatoriets
Bibliothek, der begyndte at savne Plads«. Det var disse Poster, der i
Forbindelse med ovennævnte Fremstilling om Synlighedsforholdene her paa
Observatoriet gjorde ham det vanskeligt at være med til en Indstilling, der
skulde fremtræde som Ændringsforslag til det oprindelige. Om Bibliotheket
havde han allerede udtalt sig i sine tidligere Bilag. Angaaende Opbe-
varingen af Fotografierne, da kunde disse ikke blive saa talrige, at de i
de følgende Aar ikke skulde kunne tinde Plads i Bibliotheket. Hvad
endelig Tilberedningen angik, saa var der paa mange Steder i Observatoriet
Plads til et lille, ikke opvarmeligt mørkt Kammer til øjeblikkelig Frem-
kaldelse; men med Hensyn til et opvarmeligt Lokale til Fremkaldelser og
øvrige Manipulationer kunde man foreløbig hjælpe sig inde i Lejlighederne.
Særlig vilde en Opvarmelse af Nordværelset, der ellers ganske vist i flere
Henseender kunde være ønskelig, ikke være at anbefale, da det laa lige
under Kuppelen og vilde sende en varm Luftstrøm op langs dennes Sider.
Naar Kommissionens Medlemmer overhovedet skulde have mere end
en vag Ide om Anvendelsen af de bestemte Summer, de vare opfordrede til at
indstille, forekom det ham heldigst, om der forelaa en Tegning af Instru-
mentet med bestemte Angivelser. Omfanget af Instrumentets Basis,
Fodens Hojde og hele Instrumentets Vægt vilde være bestemmende for de
Forandringer, der maatte foretages med Pillens øverste Del. Kikkertens
Drejeomfang vilde være bestemmende for, om Gulvet under Kuppelen burde
sænkes og hvor meget, hvortil han maatte bemærke, at dette Gulv dan-
nede Loftet til en i Flugt med Altanen værende Platform, fra hvis Gulv
der allerede nu kun var 2.i Meter til Loftet. Omfanget af det største og
Vægten af det tungeste Instrumentstykke, der under Et skulde hejses op
under Kuppelen, vilde være bestemmende for Arrangementerne ved Op-
stillingen, hele Instrumentets Art og Vægt, for Tolden og Transporten, o. s. v.
Det forekom ham, at der burde indstilles en Sum til Anskaffelse
af Maaleapparatet, uden at Observatoriets Normalbudget sukcessive skulde
belastes med denne, ligesom Normalbudgettet kunde ønskes forhøjet med
en ikke ringe Sum til Plader og Kemikalier.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
947
Endelig skulde lian henstille til Kommissionen, om den ikke kunde
være villig til at anbefale Anskaffelsen af et optisk Objektiv, noget større
end det nuværende, et Forslag, som Professor Thiele havde overladt ham
at stille. For at forebygge Misforstaaelse skulde han strax fremhæve, at
det nuværende 28 cm. vidde og 30 Aar gamle Objektiv paa ingen Maade
kunde siges at være daarligt. Men et Objektiv, lavet af det nye Jenaglas,
36 cm. vidt og af samme Brændvidde som vor nuværende, 5 Meter, vilde,
foruden at blive betydelig lysstærkere, ventelig ogsaa give bedre Billeder,
i alt Fald udenfor Feltets Centrum. Man havde da nu i IJpsala heller ikke
vægret sig ved, foruden at anskaffe et stort 33 cm. vidt astrofotografisk
Objektiv, at erstatte det tidligere 25 cm. vidde optiske Objektiv med et af
36 cm. Desuden vilde jo vort nuværende Instrument med Objektiv have
betydelig større Værdi end uden, saa at det senere lettere kunde linde
Anvendelse. Et Objektiv af Jenaglas, 36 cm. vidt og af 5 Meters Brænd-
vidde, leverede Dr. Steinheil i Miinchen, efter hvad han i disse Dage
havde meddelt, for 10000 Reichsmark. Observators Spørgsmaal, om vore
gamle Okularer ogsaa kunde benyttes til et saadant Objektiv, liavde han
besvaret bejaende, dog med den Bemærkning, at de nyere akromatiske,
monocentriske og aplanatiske Mikrometerokularer præsterede mere. Disses
Priser varierede mellem 16 og 60 Reichsmark pr. Stykke. Anskaffedes to
eller tre af dem, kunde den samlede Udgift til et nyt optisk Objektiv af
nævnte Dimensioner sættes til 9000 Kr.
I Skrivelse af Ilte Januar 1892 udbad Kirke- og Undervisnings-
ministeriet sig Konsistoriums Erklæring angaaende den af Kommissionen
afgivne Betænkning.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 22de s M., at det var enigt
med Kommissionen i de af den indstillede Punkter.
Da Ministeriet under Hensyn til Sagens Vigtighed i det Hele og sær-
ligt de betydelige Udgifter, som der blev Spørgsmaal om, ikke ansaa det
for heldigt paa et saa fremrykket Tidspunkt at stille Forslag om nogen
Bevilling ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1892—93, blev der
først paa Finanslovforslaget for 1893—94 paa Kommunitetets Budget under
Udgiftspost 14 optaget et Beløb af 49400 Kr. til Omdannelse og forandret
Opstilling af Hovedkikkerten paa Universitetets astronomiske Observatorium
samt til Byggeforanstaltninger ved den til dette hørende Meridianbygning.
Med Hensyn til Forslaget bemærkede Ministeriet Følgende:
Efterat Direktøren for det astronomiske Observatorium, Professor, Dr.
phil. Thiele, i Aaret 1888 var fremkommet med en Indstilling om Anskaf-
felse af et fotografisk Objektiv m. m. til Observatoriet, nedsatte Ministeriet,
da der samtidig, navnlig under Hensyn til det da foreliggende Hammerichske
Jernbaneprojekt, hvorefter Jernbanen skulde anlægges langs Voldlinien, var
opstaaet Spørgsmaal, om der ikke turde være Anledning til at flytte Obser-
vatoriet til en mere hensigtsmæssig Plads, og da dette Spørgsmaal vilde
kunne faae Indflydelse paa det fra Professor Thiele fremkomne Forslag, i
1889 en Kommission, bestaaende af Universitetets daværende Rektor, Pro-
fessor, Dr. med. With som Formand, Professor, Dr. med. & phil. Julius
Thomsen, Professor, Dr. juris W. Scharling, Professor, Dr. phil. Thiele,
948
Universitetet 1891 —1892.
Observator Pechiile, kst. Bygningsinspektør, Etatsraad Herholdt og Universi-
tetskvæstor Hørring, til at tage Observatoriets Flytning under Overvejelse
og fremkomme med Forslag i saa Henseende i Forbindelse med Overslag
over de med en saadan Flytning forbundne Omkostninger. Kommissionen
havde i sin over Sagen afgivne Betænkning, til hvilken Konsistorium havde
sluttet sig, udtalt, at det for Tiden, saalænge Forholdene bleve uforandrede,
og navnlig Observatoriet ikke ved nye Anlæg i dets Nærhed blev udsat
for betydelige Rystelser, ikke kunde anses for nødvendigt at flytte det, idet
de føleligste ydre Mangler, der hidrørte fra Luftens Urenhed her i Staden
og Nattebelysningen paa Gaderne, ikke kunde modveje de Fordele, som for
Observatoriet, især i dets Egenskab af Universitetsanstalt, vare forbundne
med dets Beliggenhed i Hovedstaden, ligesom ogsaa dets Tilstand i det
Hele kunde betragtes som tilfredsstillende under Forudsætning af en Om-
dannelse af dets største og vigtigste Instrument. Man vilde altsaa indtil
videre kunne opgive Spørgsmaalet om Observatoriets Flytning, en Foran-
staltning, der af Kommissionen var anslaaet at ville medføre en Udgift af
350000 Kr. samt en Forhøjelse af Observatoriets Budget med 4900 Kr.,
fra hvilke Udgiftsberegninger Kommissionen endda havde holdt borte alle
Udgifter til Anskaffelse eller Istandsættelse af Instrumenter. Derimod havde
Kommissionen indstillet, at der blev foretaget de fornødne Foranstaltninger
med Hensyn til det nuværende Observatorium, for at dette kunde blive sat
istand til at fyldestgjøre de videnskabelige Fordringer, der maatte stilles til
det. For at muliggjøre astrofotografiske Iagttagelser ved Observatoriet,
vilde det nemlig være fornødent, at den store Refraktor blev omdannet ved
Tilføjelse af et fotografisk Objektiv til det nuværende optiske og begges
Anbringelse Side om Side i et Dobbeltrør med en hel ny Opstilling for den
derved dannede Dobbeltkikkert, saaledes at der umiddelbart kunde skiftes
med den optiske og den fotografiske Brug af denne. Endvidere foresloges
anskaffet et nyt Traadmikrometer til den optiske Kikkert samt et større
optisk Objektiv i Lighed med det, som blev anskaffet af Observatoriet i
Upsala. Disse Foranstaltninger, der ikke blot vilde udvide Observatoriets
Virksomhed, men tillige raade Bod paa de hidtilværende betydelige Mangler
ved den optiske Refraktors Opstilling, vilde ikke paabyrde Observatoriet
nogen Udgift af Betydning til Bygningsforandringer, ligesom det ej heller
vilde foregribe Flytningsspørgsmaalet, eftersom de omdannede Instrumenter
med hele den nye Opstilling vilde kunne overføres til et eventuelt nyt
Observatorium. Udgifterne vare i det Væsentlige paa Grundlag af Bereg-
ninger fra tekniske Specialister i Udlandet, anslaaede til at udgjøre 40000 Kr.
til Omdannelse af og ny Opstilling af den store Refraktor, saaledes at der
blev føjet et fotografisk Objektiv til det nuværende optiske, og 9000 Kr. til
den optiske Kikkerts Forbedring, altsaa ialt 49000 Kr. Sluttelig havde
Kommissionen stillet Forslag om, at der anvendtes et Beløb af 400 Kr. til
Forsøg paa ved Isolation og Ventilation af Sidevæggene og Taget i Meridian-
bygningen at forbedre de stedlige Forhold, der vare lidet gunstige, dels fordi
Rummet var for lille, dels fordi Meridianinstrumentet blev paavirket af
Temperaturen i den tilstødende Embedsbolig og i Taarnets Murmasse. Det
Heldigste vilde i og for sig være at tilvejebringe et isoleret Hus lor Instru-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
949
mentet, men da dette vilde være en forholdsvis kostbar Foranstaltning, havde
Professor Thiele ment, at man, inden man skred hertil, burde gjøre et
Forsøg paa, om man ikke paa den ovenfor angivne Maade kunde opnaa den
ønskelige Forbedring i Forholdene. I Overensstemmelse med de saaledes
fra Kommissionen fremkomne Forslag havde Ministeriet paa nærværende
Konto optaget et Beløb af 49400 Kr. til de angivne Øjemed. Endnu skulde
bemærkes, at Ministeriet havde optaget Udgiften paa Kommunitetets Budget
i Lighed med, hvad tidligere havde fundet Sted med Hensyn til en Del af
Udgifterne til et Zoneinstrument til Observatoriet, jfr. Tillægsbevillingsloven
for 1871—72 § 11 III., 6.
Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Thing og optaget paa
Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1893—94.
I Skrivelse af 5te April 1893 indberettede Professor Thiele til Kirke-
og Undervisningsministeriet, at Erstatningen af Observatoriets Hovedkikkert
med et astrofotogralisk Instrument vilde gjøre det nødvendigt for ham at
foretage nogle Rejser. Dels burde han ved Selvsyn og Samtaler sætte sig
ind i og vurdere de Forandringer og Fremskridt, der i den Tid, Forhandlin-
gerne om dette Instrument havde varet, vare skete med Hensyn til Instru-
menter, Apparater og Methoder af samme eller beslægtet Art, dels vilde
der, da Instrumentet ikke skulde være nogen Kopi af noget andet existerende
Instrument, være at aftale en Række Enkeltheder baade med de mekaniske
og optiske Fabrikanter. Han anholdt derfor om at maatte foretage tre
Rejser: en første til Upsala for at se en ganske ny astrofotografisk Kikkert,
der i meget, navnlig fordi den var udført af samme Fabrikanter, vilde frem-
byde Lighedspunkter, en anden Rejse skulde i Paris byde ham Sammen-
ligninger med andre Instrumenter af Arten og fornemlig med visse Instru-
mentdele og supplerende Apparater, og paa Gjennemrejsen gjennem Hamborg
vilde han supplere de tidligere Aftaler med Mekanikerne Repsold saavidt,
at disse kunde udføre de detaillerede Tegninger og Forslag. En senere
tredie Rejse vilde endnu uden Tvivl behøves for at ordne de endelige Be-
stillingers Vilkaar baade med det nævnte Firma i Hamborg og med det
optiske Firma Steinheil i Mimchen. Omkostningerne ved disse Rejser anslog
han til: for Rejseti til Upsala 220 Ivr., til Paris—Hamborg 420 Kr. og til
Hamborg—Munchen 4G0 Ivr., ialt 1100 Kr.
Professor Thieles Andragende, der var anbefalet af det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, blev, efterat Konsistorium under 24de Maj
1892 havde sluttet sig til Fakultetets Anbefaling, bevilget af Ministeriet
ved Skrivelse af 29de s. M., saaledes, at fornævnte Rejseudgifter vilde være
at afholde af det paa Kommunitetets Udgiftspost 14 for Finansaaret 1893—94
opførte Beløb. Paa dertil given Anledning fra Konsistorium, tilføjede Mini-
steriet, at det burde tilkjendegives Professor Thiele, at endelig Kontrakt om
fornævnte Instrument ikke burde afsluttes, forinden Ministeriet havde appro-
beret den.
I Skrivelse af 27de Maj 1893 til Kirke- og Undervisningsministeriet
bemærkede Professor TI dele Følgende:
Efterat være vendt hjem fra den anden af sine Rejser angaaende Ob-
servatoriets nye Hovedinstrument, og efterat han i Upsala og Paris havde
950
Universitetet 1891 —1892.
liavt fortrinlig Lejlighed til at studere Instrumenter af lignende Art, havde
lian fra Finmaet A. Repsold & Soline i Hamborg modtaget det vedlagte
Brev tilligemed Udkast til Kontrakt om Instrumentets mekaniske Del, samt
Fotografier af to Instrumenter, som hver for sin Del det ene ved sin lige
Søjle, det andet ved sin Dobbeltkikkert i aflangt Rør — kunde illustrere den
Opstilling, der var Tale om at give det nye Instrument.
Idet ban henledede Opmærksomheden paa, at Firmaet Repsold ved det
nævnte Brev fra sin Side havde bundet sig til Kontraktudkastet for Tiden
til 24de Juni, skulde han udbede sig Ministeriets Bemyndigelse til i Henhold
til dette Udkast at afslutte den endelige Kontrakt med det nævnte Firma
saavelsom til at gjøre Bestillinger paa de i hint Kontraktudkast omtalte
optiske Cllas, fornemlig hos Firmaet C. A. Steinheil & Sohne i Miinchen.
Plan antog nemlig, at den nævnte Frist vilde være rigelig tilstrækkelig
til, at han, ved at raadføre sig med Observator Pecluile og andre Sagkyndige,
før dens Udløb kunde faae de talrige Smaaspørgsmaal prøvede, som knyttede
sig til denne Kontrakt og de nævnte Bestillinger, saavelsom til den gamle
Kikkerts Nedtagelse, den nyes Transport, Opsættelse og Udstyrelse; og med
en enkelt Undtagelse troede han ikke, at Alt dette kunde faae Indflydelse
paa Kontraktens Indhold.
Men paa ét Punkt vilde Ministeriet dog linde, at Kontraktudkastet
afveg fra den Indstilling, der laa til Grund for Bevillingen til dette nye
Instrument. I denne var det forudsat, at den gamle Kikkerts Objectiv, hvis
frie Aabning var c. 285 mm, skulde afløses af et til visuelle Observationer be-
stemt Objektiv af 360mm's Aabning. I Aftalerne med Repsold var han gaaet
ud fra, at det nye Objektivs Aabning ikke burde forøges mere end til 325 mm.
Afvigelsen havde finansiel Betydning, det foreslaaede mindre Maal
(325mm) vilde betyde en Besparelse af omtrent 2500 Kr. Men hans
væsenligste Bevæggrund til dette Forslag var ikke denne Prisforskjel, men
den Omstændighed, at man ved at vælge det mindre Maal for Objektivglasset
vilde kunne faae finere og skarpere om end mindre lysstærke Billeder at se
i Kikkerten, medens et større Maal vilde give disse mere Lys, men gjøre
dem grovere i Enkelthederne. Det havde været et af de vigtigste Formaal
for hans Rejser at skaffe sig Oplysninger og Udtalelser $m, hvor Grænsen
mellem de fine og de føleligt grove Kikkerter maatte antages at ligge efter
den optiske Kunsts nuværende Standpunkt, og Resultatet havde med stor
Overensstemmelse fra alle Sider været, at man ved at give vort Objektiv en
større Aabning end c. 300mm maatte vente at finde tydelige Spor af Udvisk-
ning i Billederne.
Han skulde nu ikke gjøre nogen Indvending mod en maadeholden Over-
skridelse af denne Grænse. Der existerede flere vellykkede Kikkerter, del-
viste, at Tabet af Finhed ved en Aabning af indtil 325 mm kunde blive ube-
tydeligt. Sikkert var det, at Lysstyrken forøgedes med Aabningen; og til
de astrofotografiske og andre Arbejder, hvortil Kikkerten først vilde blive
anvendt, var Lysstyrken af større Betydning end Billedets Skarphed. Han
ansaa det derfor baade for ønskeligt og i enhver Henseende for forsvarligt
at give Objektivet saa stor en Aabning som 325 mm.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
951
Men uagtet han erkjendte, at de samme foreløbig interessanteste An-
vendelser af Kikkerten vilde begunstiges endnu yderligere ved at gaa helt
op til den store A åbning paa 360mm, turde han dog ikke paatage sig An-
svaret ved en saadan yderligere Overskridelse af hin Grænse, fordi vi derved
muligvis kunde komme til helt at afskjære os fra at kunne anstille gode
spektroskopiske Undersøgelser, fra Paavisning af finere Enkeltheder paa Him-
mellegemernes Overflader, Opløsning af Stjernegrupper, Dobbeltstjernemaa-
linger og overhovedet fra saadanne Iagttagelser, ved hvilke det gjaldt om,
direkte — uden Fotografi — at opnaa den størst mulige Nøjagtighed. 1 alt
Fald mente han, at en Kikkert paa 325mm ved at aabne Adgang til en
mere alsidig Anvendelse vilde være mere værdifuld for et Observatorium
som vort end den paa 360mm. Og hertil kom en anden væsentlig Omstæn-
dighed. Yed at tage en Kikkert med 360mm's Aabning vilde man være af-
skaaren fra at kunne bedømme Kikkerten ved Modtagelsen, idet man ikke
vilde kunne overbevise Optikeren om, at muligvis den leverede Vares Fejl
vare saadanne som kunde være undgaaede, medens omvendt Optikeren ikke
vilde kunne overbevise os om det Modsatte. Han maatte derfor tilraade at
nøjes med at give Objektivet en fri Aabning paa 325mm, og skulde Mini-
steriet dog bestemme sig til at fastholde det større Objektiv, vilde han vel
forsaavidt se saadan Afgjørelse med Tilfredshed, som den vilde have sin
Fordel særligt for hans Fremtidsplaner, men samtidig maatte han da tage
alt muligt Forbehold med Hensyn til de Skuffelser, som dette Valg let
kunde medføre.
I den af Observator Pechule til Ministeriet indsendte Skrivelse af 29de
Maj 1893 udtaltes Følgende:
Efterat han var bleven gjort bekjendt med Kontrakten med Repsold
angaaende det nye Instrument og med Professor Thieles Indstilling af Kon-
trakten til Ministeriet, havde Professor Thiele henstillet til ham, om han
vilde gjøre en anden Opfattelse gjældende overfor Ministeriet, end den af
Professoren fulgte.
Han skulde da tillade sig bestemt at holde fast ved Kommissionsfor-
slaget om at give det nye visuelle Objektiv en Aabning af 360mm, og det
af følgende Grunde.
1. Meningen med hans af Kommissionen og af Ministeriet billigede
Forslag, paa hvilket ogsaa Rigsdagens Bevilling gjennem Ministeriets Moti-
vering beroede, var at skaffe Observatoriet et betydeligt større visuelt Ob-
jektiv end det nuværende, der havde en Aabning af 280mm. Det frem-
hævedes ogsaa, at vort Observatorium, der hidtil havde havt Nordens største
Kikkert, i denne Retning i alt Fald ikke skulde staa tilbage for Observatoriet
i Upsala, hvis nye Instrument netop havde et visuelt Objektiv af 360mm.
Ved nu at reducere vort til 325mm forrykkedes Meningen med Forslaget,
fordi der var mindre god Mening i at ville forøge Aabningen af det gamle
Objektiv, der, som fremhævet i Kommissionsakterne, endnu var godt, med
kun V7 istedetfor x/4, og ogsaa af Hensyn til Følgende. Som det vilde ses
af Kommissionsakterne, havde han først foreslaaet Anskaffelsen af et særeget
astrofotografisk Instrument, der skulde opstilles i en ny Kuppel i Haven, og
117
Universitetets Aarbog.
952
Universitetet 1891 —1892.
en forbedret Opstilling af den nuværende Refraktor. Derved vilde den foto-
graliske Iagttagelsesvirksomhed blive uhindret af den optiske og omvendt.
Den eminent praktiske Astronom, Professor Dunér i Upsala, havde skrevet til
ham desangaaende: »Jeg er ubetinget af den Mening, at det vilde være
en stor Fordel for Observatoriet at have to særskilte Instrumenter, et optisk
og et fotografisk Det er vist, at den optiske Kikkert taber ved Forbindelse
med den fotografiske, og ikke mindre vist, at, naar man ved Siden af en
fotografisk Kikkert anbringer en optisk som Ledekikkert, saa maa man for
denne (den optiske) nøjes med en Aabning af 6 å 7 Parisertommer (c. 170 mm).
Og dertil er det overflødigt at paapege, at der med to særskilte Instru-
menter kan udrettes dobbelt Arbejde. Det gjør mig ondt i Hjertet, naar
jeg tænker paa de Timer, da min 360 mTn vide Kikkert ikke skal tjene
til andet end til Ledekikkert for den fotografiske«. Professor Thiele mod-
satte sig Observators Forslag, og de øvrige Kommissionsmedlemmer gik heller
ikke ind paa det, fordi de ikke vilde bekoste nye Fundamenter paa Obser-
vatoriets nuværende Sted, der stadig stod i Fare for at maatte forlades.
Kommissionsakterne viste, hvor haardt det derefter holdt for Observator at
bevare det nye Instruments optiske Karakter saa fri og uafhængig som
muligt fra dets fotografiske. Naar der nu foresloges at knappe 2500 Ivr. af
paa det optiske, saa var det en væsentlig Forrykning af Kommissionsforslagets
Mening. Vilde man endelig gaa fra dette Forslag, var det bedre helt at
opgive Anskaffelsen af det store visuelle Objektiv af 360mm og nøjes med
et paa 170mm, som før omtalt af Dunér og som i Almindelighed be-
nyttet ved astrofotografiske Kikkerter. Et saadant kostede kun 1200 Kr.
Derved sparedes henved 8000 Kr. Dette mindre visuelle Objektiv, forenet
med det foreslaaende fotografiske af 200mm, vilde blive et meget lettere In-
strument og billigere Opstilling, de c. 2000 Kr. for det nye Mikrometer til
optisk Brug vilde ogsaa spares, ligesaa Omdannelsen af det gamle Kuppel-
lokale, og der vilde derved indvindes Penge til at oprette en Drejekuppel i
Haven til dette astrofotografiske Instrument, i Niveau med Jorden paa et
af de Steder i Haven, han havde paapeget i Kommissionsakterne. Den
gamle Refraktor kunde da blive staaende, hvor den nu stod, og dens Op-
stilling forbedres, saasnart Bevilling dertil kunde faaes, og Observatoriet
bevarede saaledes en fri større optisk Kikkert.
2. Forslaget om Objektivets Reduktion til 325mm istedetfor 360mm
hidrørte fra den Antagelse, at Forholdet mellem Brændvidde og Aabning
ikke maatte gaa ned under 15:1, naar Kikkerten skulde kunne benyttes til
gode spektroskopiske Undersøgelser, Dobbeltstjernemaalinger og andre linere
Observationer. Hertil skulde han bemærke, at Huggins havde anstillet sine
bekjendte fortræffelige spektroskopiske Observationer med en Kikkert, hvis
Forhold kun var 12 : l, at Grubb i Dublin blandt Andet havde leveret en
10 Tommers Kikkert med Forholdet 12:1 til Dr. Dreyer i Armagh, der
personlig til Observator og offentlig i Monthly Notices XLVI Pag. 208
havde betegnet den som excellent, en 15 Tommer vid Kikkert med samme
Forhold 12 : 1 til Observatoriet i Dunecht (nu Edinburgh), der særlig ogsaa
var brugt til spektroskopiske Observationer og Skilning af nære Dobbelt-
stjerner, og som nuværende Astronomer Royal for Scotland, Dr. Copeland,
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
953
i Monthly Notices XXXV Pag. 172 havde betegnet som a very excellent
one, og at Observatoriet i Greenwich ikke liavde taget i Betænkning at
fastsætte Forholdet 12 :1 for sin til line spektroskopiske Iagttagelser bestemte
nye Kæmpekikkert af 28 Tommers Vidde og 28 Fods Længde, hvis Objektiv
allerede var færdigt fra Grubb. Da Objektivet i Upsala med Forholdet
141/2 : 1, saavidt Observator bekjendt, var det første saa store (360 mm)
Objektiv, Steinlieil i Miinchen havde leveret, og da det syntes at lade en
lille Smule tilbage at ønske, medens Grubb's med saa lave Forhold som
12 : 1 vare udmærkede, forekom det Observator rimeligt at træde i Under-
handling med Grubb, som i alt Fald ikke skulde være dyrere end Steinheil.
Forholdet ved vort 360mm Objektiv vilde blive 13x/2: 1, altsaa midt imellem
12 :1, med hvilken Grubb endnu lavede udmærkede Kikkerter og 15 :1, som
Professor Thiele opstillede som Minimum. Observator vilde derfor paa det
Indstændigste anbefale, at Kontrakten med Repsold i Overensstemmelse med
det af Kommissionen foreslaaede og af Ministeriet billigede Forslag blev
rettet derhen, at Røret skulde kunne rumme et visuelt Objektiv af mindst
360 mm Aabning.
Hvad Kontrakten ellers angik, var den ikke saa detailleret, at han af
den kunde se sikkert, om alle Fordringer vare fyldestgjorte. Hvad den i
Kommissionsforslaget stillede Fordring angik, at den fotografiske Kikkert
skulde være saa meget kortere end den optiske, at Brugen af denne ikke
generedes af hin, saa var Forskjellen i Kontrakten sat til 100mm, hvilket
muligt kunde være tilstrækkeligt. Men da Spillerummet for den optiske var
sat til 4-15 mm, for den fotografiske endog -j- in blanco, kunde der eventuelt
blive ret lidt af de 100mm tilbage.
I Skrivelse af 17de Juni 1893 til Kirke- og Undervisningsministeriet be-
mærkede Professor Thiele, at han i sin Skrivelse af 27de Maj s A., hvori han
udbad sig Ministeriets Bemyndigelse til i Henhold til det indsendte Udkast
at maatte afslutte Kontrakt med Mekanikerfirmaet A. Repsold & Sohne i
Hamborg om Opstillingen til Observatoriets nye Hovedinstrument, samt til at
bestille Objektivglassene til Instrumentets Kikkerter hos Firmaet C.A.Stein-
heil & Sohne i Miinchen, havde erkjendt, at denne Bemyndigelse maatte
forudsætte en Række Undersøgelser om mange Detailsager. I Mellemtiden
vare nu disse Undersøgelser førte saa vidt, at det Spørgsmaal, som herved
maatte være afgjørende, kunde anses for løst, nemlig om den opnåaede Be-
villing vilde være tilstrækkelig til Gjennemførelsen af hele Kompléxet af
Arbejderne til det givne Maal.
Idet han skulde give det detaillerede Overslag over de fornødne
Arbejder og Udgifter ved det nye Instrument, og hvad Bevillingen iøvrigt
omfattede, ansaa han det for hensigtsmæssigt for hver Post at angive to
Beløb, af hvilke det forreste overalt vilde svare til hans Forslag om at
nøjes med 325mm's Aabning for den visuelle Kikkert, medens det sidste Tal
vilde svare til den oprindelig antagne og endnu af Observator Pecliiile øn-
skede større Aabning paa 360mni for dette Glas:
J 17*
954	Universitetet 1891—1892
325""". 360mm.
Kr.	Kr.
1.	Det visuelle Objektiv: Efter Dr. Steinlieils
Opgivelse...................................... 6300. 8900.
2.	Det fotografiske Objektiv: Efter samme
Kilde........................................ 2300. 2300.
3.	De øvrige Kikkertglas: Okularer, Spektro-
skoper, Søgerkikkert: Efter Priskuranter og Upsala
Observatoriets Regninger.............. ........ 1400.	900.
4.	Instrumentopstillingens mekaniske Del: Ef-
ter liepsolds Udkast til Kontrakten.............. 28600. 29000.
5.	Told, Indpakning, Transport og Sammen-
stilling i Kuppelen af Nr. 4: Efter Meddelelser fra
Overtoldinspektoratet og Statsbanerne, Upsalaregnin-
ger og direkte Meddelelser fra Repsold ........... 2200. 2200.
6.	Den gamle Kikkerts Nedtagelse og Indpak-
ning i Kasser: Efter Tilbud fra Professor Jiirgensens
Etablissement................................ 600.	600.
7.	Bygningens Ændring, navnlig Nedbrydning
af Instrumentpillens øverste Del og Sænkning af
Gulvet under Kuppelen: Efter Overslag af inden-
bys Haandværkere gjennem Bygningsinspektor Wilh.
Petersen.......................................1300. 1300.
8.	Nyt Inventar, elektriske Belysnings- og Be-
vægelsesapparater, Udrustning af fotografisk Mørke-
kammer, Observationsstillads og andre specielle
Møbler: Efter Upsalaregninger, Priskuranter og
Skjøn......................................... 4500. 3000.
1). Meridianrummets Forbedring ved dobbelte
Døre, idet det tidligere Ønske om kraftigere Venti-
lation ved Luger i Taget kunde frafaldes efter det
heldige Udfald af Observators Forsøg paa ved elek-
trisk Belysning at undgaa Opvarmning af Luften i
Hummet............... ♦..................... 200.	200.
10. Uforudsete Udgifter og eventuel Besparelse 2000. 1000.
lait... 49400. 49400.
Af de nævnte Specialsummer kunde Nr. 1, 2, 3, 4, 6 og 9 anses for
meget paalidelige, afsét fra den ringe Mulighed for, at der endnu skulde
blive Tid til at drage Fordel af videnskabelige eller tekniske Nyheder. Og-
saa Nr. 5 var vist sikker nok, saaledes at den næppe vil være udsat for
Overskridelse. Nr. 7 var kun for saavidt usikker, som det først ved Ud-
faldet af Beregningen af en udført Række nøjagtige Maalinger af den frie
Plads i Kuppelens Indre vilde vise sig, om Gulvet behøvede at sænkes; den
eventuelle Besparelse kunde anslaas til 300 å 400 Kr.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
955
Af de tre under Nr. 8 samlede Underafdelinger, Elektricitet, Fotogra-
fiatelier og Observationsmøbler kunde af forskjellige Grunde endnu ingen
beregnes skarpt; sandsynligvis vilde Summen dele sig nogenlunde ligeligt
imellem de tre Afdelinger. For Elektricitetens Vedkommende afhang baade
Omfanget af, hvad der kunde opnaaes, og Udgiften dertil af, om vi skulde
producere Elektriciteten selv (som i Upsala) eller om vi kunde opnaa Tilslut-
ning til den kommunale kjøbenhavnske Elektricitetsforsyning, og i sidste Til-
fælde af, om Observatoriet ene skulde bære Omkostningerne ved en lang
Ledning, eller om vore Naboer, altsaa tildels endnu ikke færdige Instituter vilde
forsynes gjennem en fælles Ledning. De astronomisk fotografiske Arbejds-
maader og Redskaber forbedredes for Tiden saa hurtigt, at det ikke vilde
være raadeligt at afskjære sig fra, hvad det næste Par Aar kunde bringe.
Og Observationsmøblernes Art vilde for en væsentlig Del afhænge af, om
Gulvet under Kuppelen blev sænket eller ikke. Af de for denne Post
nævnte to Summer ansaa han den mindre, 3000 Kr , for et Minimum, for
hvilket der vel med Sikkerhed kunde skaffes et taalelig godt Inventar, men
dog et saadant, som vilde være blottet for den Komfort, hvortil Iagttageren
kunde trænge i den uundgaaelige Kulde og Mørket. Summen vilde næppe
heller tillade os at drage Fordel af de nyeste Fremskridt. Den større Sum
4500 Kr. vilde derimod formentlig være saa rigelig, at den uden Overskri-
delse endnu kunde bære den Byrde, der vilde fremgaa af følgende Om-
stændighed.
Forskjellen mellem de to Forslag, hans paa de 325mm's Aabning og
Observator Pechiiles om 3(>01,,m, medførte som sin direkte Konsekvens en
Besparelse ved førstnævnte paa Post Nr. 1 og lidt middelbart paa Nr. 4;
men denne Forskjel paa tilsammen 3000 Kr. blev modvirket derved, at den
mindre Aabning ved sin mere alsidige Anvendelighed ogsaa vilde kræve
en mere flersidig Udstyrelse. Dette forklarede for det Første Ansættelserne
ved Nr. 3. Der vilde efter hans Forslag blive Brug for flere Slags Okular-
glas og for flere og linere Spektroskoper. Tillige maatte der derefter ogsaa
skaffes et mere alsidig anvendeligt Inventar, og hertil var der taget Hensyn
ved den omtalte rundeligere Beregning af Posten Nr. 8.
Overfor Foretagendets Størrelse ansaa han ikke det Beløb af 1000 Kr.
til uforudselige Udgifter, hvortil man vilde indskrænkes ved Valget af det
større Objektivglas, for rigeligt, han haabede dog at kunne komme igjennem
dermed, ja endog at der ikke skulde blive Brug for saa meget; men det
andet Alternativ var meget sikrere ogsaa i denne Henseende.
Professor Thieles og Observator Pechiiles Skrivelser af 27de og 29de Maj
1893 bleve af Ministeriet under 2den Juni s. A. sendte til Konsistorium,
der i Skrivelse af 15de s. M. udtalte, at det ikke fandt, at der var nogen
Grund til at fravige den efter lang og moden Overvejelse al den nedsatte
Komité afgivne og af Konsistorium bifaldte Indstilling.
I Skrivelse af 20. s. M. anmodede Ministeriet Konsistorium 0111 at
meddele Professor Thiele, at Ministeriet med Konsistorium var enigt i,
at der ikke saaes at foreligge nogen Grund til at fravige den tidligere,
i Henhold til den angaaende Observatoriet i sin Tid nedsatte Kom-
958
Universitetet 1891 -1892.
missions af Konsistorium tiltraadte Indstilling, tagne Bestemmelse, at Kik-
kertens Objektiv skulde være 360mm, idet Forudsætningen for en saadan
Fravigen under de foreliggende Omstændigheder syntes naturlig at maatte
være en ny Indstilling i saa Henseende fra den paagjældende Kommission
eller Udtalelser i den Retning fra udenlandske Sagkyndige, særlig fra Sve-
rige eller Norge.
Efterat Professor Thiele i Skrivelse af 23de Juni 1893 havde ind-
berettet til Ministeriet, at Firmaet A. Repsold & Sohne havde meddelt, at
en Aåbning paa 360",m for den visuelle Kikkerters Objektiv ikke vilde med-
føre Forandring i den opgivne Pris, bemyndigede Ministeriet under 23. s. M.
Professor Thiele til, i Henhold til det indsendte Udkast til Kontrakt, med
fornævnte Firma at slutte Kontrakt om Opstillingen til Observatoriets nye
Hovedinstrument samt til at bestille Objektivglassene til Instrumentets
Kikkerter hos Firmaet C. A. Steinheil i Mi'inchen.
4. Det kemiske Laboratorium.
I Henhold til et af Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium,
Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen, indgivet Andragende blev der af
Kirke- og Undervisningsministeriet paa Finanslovforslaget for Finansaaret
1892—93 stillet Forslag om Optagelsen af et Beløb af 1416 Kr. paa Uni-
versitetets Udgiftspost 1. c. til Forhøjelse af Lønningerne for 1ste og 2den
Assistent ved Laboratoriet samt for Laboratoriets faste Betjent og til Løn-
ning for en ny Betjent, samt et Beløb af 320 Kr. paa Universitetets Udgifts-
post 3. e., Universitetets kemiske Laboratorium, til Forhøjelse af de 2
Hjælpeassistenters Lønninger. Bestyreren henviste til, at der, naar de nye
større Lokaler i den Bygning, der blev opført for Laboratoriet, toges i Brug
af det, ventelig i Slutningen af Finansaaret 1891—92 eller i Begyndelsen
af Finansaaret 1892—93, vilde ske en Forøgelse af Arbejdet for Assistenterne
ved Laboratoriet, ligesom der da ogsaa vilde behøves 2 faste Betjente
(Landbohøjskolens Laboratorium havde 3 Betjente), medens der nu kun var
en. Bestyreren foreslog derfor — dels at de for de 4 Assistenter ved La-
boratoriet (1ste og 2den Assistent og 2 Hjælpeassistenter) bestemte aarlige
Lønninger, henholdsvis 1512 Ivr., 13(58 Kr., 840 Kr. og 840 Kr, der stode
tilbage for de ved den polytekniske Læreanstalts noget mindre Laborato-
rium ansatte Assistenters Vederlag, 1600 Kr. og 1300 Kr, bleve forhøjede
til henholdsvis 1700 Kr., 1500 Kr., 1000 Kr. og 1000 Kr. — dels at der
ved Laboratoriet blev ansat en ny fast Betjent med en Lønning af samme
Størrelse som den, en lignende Betjent ved den polytekniske Læreanstalt
oppebar, nemlig 900 Kr. Endelig foreslog Bestyreren, at den daværende
faste Betjents hidtilværende Løn, 804 Kr. aarlig foruden Bolig og Brændsel,
samtidig blev bragt op til samme Størrelse som for de tilsvarende Betjente
ved den polytekniske Læreanstalt. Da kun Lønningerne for 1ste og 2den
Assistent samt Betjentene hørte under Udgiftspost 1 c., blev der under denne
kun optaget de nævnte 1416 Kr. (188 Kr. -f~ 132 Kr. 900 Kr. -\- 196
Kr.), medens Forhøjelsen af de Hjælpeassistenterne tillagte Lønninger, der
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
957
bleve udredede under Udgiftspost 3. e., blev optaget under denne med ialt
320 Kr.
Forslaget blev bifaldet af begge Rigsdagens Thing. Ifølge Lønnings-
loven af 12. April 1892 udredes nu alle de nævnte Lønninger af Universi-
tetets samlede Lønningssum, jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 439.
5. De lægevidenskabelige Anstalter.
a. Forhøjelse af Lønningen for Projektoren ved det patliologisk-anatomishe
Museum og Ansættelse af en Betjent ved Museet.
I et af det lægevidenskabelige Fakultet indgivet Andragende anholdt
Fakultetet paa Foranledning af Bestyreren af Universitetets pathologisk-anato-
miske Museum, Professor C. Lange, om, at den aarlige Løn, der var tillagt
Prosektoren ved Museet, 696 Kr., maatte blive forhøjet til 1104 Kr., eller til
samme Størrelse som den fra Begyndelsen af Finansaaret 1891—92 tilkomne
Lønning for en Assistent ved Museet og som Lønningen for de to Prosek-
torer ved det normal-anatomiske Museum og en Assistent ved det fysiolo-
giske Laboratorium. Til Støtte for Andragendet tilføjede Fakultetet, at der
blev stillet store Fordringer — langt større end tidligere — til det Assi-
stenterne (herunder Prosektorerne) paahvilende Arbejde. Konsistorium an-
befalede Andragendet med Tilføjende, at Prosektoren var bleven ansat den
31te Marts 1870, saaledes at han altsaa havde været i Stillingen i over
21 Aar.
I et af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium anbefalet An-
dragende meddelte Bestyreren af Universitetets pathologisk-anatomiske Mu-
seum, at han, da han foranledigede den fra Begyndelsen af Finansaaret
1891—92 bevilgede Udvidelse af Museet med et bakteriologisk Laborato-
rium, var gaaet ud fra, at Betjeningen ved dette Laboratorium kunde be-
sørges af Anatomitjeneren uden særlig Udgift, men at dette ikke havde
kunnet lade sig gjøre, idet det havde vist sig nødvendigt at indrette Labo-
ratoriet i Kvistetagen paa kirurgisk Akademi, hvorved det var blevet umu-
ligt for Anatomitjeneren at besørge Betjeningen ved Laboratoriet sammen
med sine øvrige Forretninger. Bestyreren havde derfor maattet antage en
særlig Tjener til Laboratoriet, saaledes at han hidtil havde udredet Hono-
raret til ham af Museets Annuum. Da han imidlertid ikke vilde kunne
undvære af Annuet til Honorar i nævnte Øjemed, anholdt han om, at der
maatte blive bevilget Lønning til en Betjent ved Laboratoriet, hvilken Løn-
ning han foreslog sat til 900 Kr. Konsistorium oplyste, at Betjenten vilde
faae en Arbejdstid fra Kl. 9—5 og var foreslaaet lønnet ligesom Betjenten
ved Universitetets kemiske Laboratorium.
De fornævnte Forslag bleve stillede ved 2den Behandling i Folke-
tbinget af Finanslovforslaget for Finansaaret 1892 —93 og bleve bevilgede
af begge Rigsdagens Thing. Ved Lønningsloven af 12te April 1892 blev
Prosektors Løn derhos yderligere forhøjet til 1200 Kr.
958
Universitetet 1891 —1892.
b. Forhøjelse af den farmakologiske Samlings Annuum.
Under 13de November 1891 modtog Konsistorium et af det læge-
videnskabelige Fakultet anbefalet Andragende, hvori Professor, Dr. med.
Gram anholdt om, at det den farmakologiske Samling tillagte Annuum
maatte blive forhøjet fra 300 Kr. til 1000 Kr. Han oplyste i sit Andra-
gende de meget vanskelige Forhold, hvorunder Undervisningen i Farmako-
logi for de lægevidenskabelige Studerende foregik, idet det hele Rum, der
fandtes til Disposition for dette Fag, kun var et eneste lille Værelse i det
fysiologiske Instituts Bygning. I dette Rum, der ikke kunde benyttes uden
om Dagen, da kunstig Belysning ikke fandtes, havde hele det farmakologiske
Undervisningsapparat for lægevidenskabelige Studerende sin Plads i 3 Skabe,
der dels vare altfor smaa, dels vare saa uheldigt indrettede med løse trappe-
formede Hylder, at Samlingen, der baade maatte tjene som Demonstrations-
materiale til Forelæsningerne og som Studiesamling for de Studerende, altid
var i Uorden, og paa Grund af den intensive Benyttelse stadig inkomplet,
da Væltning og Ituslagning af Glassene næsten med Nødvendighed maatte
være Følgen. Samlingen krævede derfor en aldeles uforholdsmæssig hyppig
og kostbar Fornyelse, da det under de forhaanden værende ualmindelig ind-
skrænkede Rumforhold ikke kunde forbydes de Studerende, af hvilket Kjond-
skab til Droguernes Udseende o. s. v. krævedes til Embedsexamen, at be-
nytte Samlingen som Studiesamling, idet det meget store Antal Studerende,
for Tiden 263 Tilhørere, gjorde det umuligt, at hver enkelt af disse under
Forelæsningerne kunde gjøre sig bekjendt med Præparaterne. Det den
farmakologiske Samling tillagte aarlige Beløb af 300 Kr. medgik til den aller-
nødtørftigste Fornyelse af Samlingen; dyrere og nyere Præparater kunde
som Regel kun anskaffes i meget ringe Omfang, ligesom alle Stoffer, der
ikke vare absolut nødvendige, paa Grund af Omkostningerne maatte ude-
lukkes, selv om det var ønskeligt, at de fandtes, i alt Fald til Demonstra-
tion. Desuden savnedes aldeles ethvert Hjælpemiddel til Undervisningen —
et lille Haandbibliothek, Billeder, Tabeller o. s. v. — og selv de simpleste
Reaktioner med Lægemidlerne kunde ikke foretages som Demonstration ved
Forelæsningerne, da det nuværende Annuum ikke kunde bestride Udgifterne
ved Anskaffelsen og Vedligeholdelsen af saadanne Hjælpemidler. Endelig
savnedes der et Beløb til lønnet Hjælp ved Opretholdelsen af Orden paa
Samlingen og til Forberedelse af Demonstrationer.
I en af Universitetets Kvæstor afgiven Erklæring oplystes det, at
Tilskuddet til den farmakologiske Samling ved Normalreglementet af 13de
November 1844 blev sat til 50 Rdl. aarlig og ved Finansloven for 1882—83
var blevet forhøjet til 300 Kr. aarlig, jfr. Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 174 ff.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der til 2den Behandling i Folke-
tbinget af Finanslovforslaget for 1892—93 stillet Forslag om, at der under
Udgiftspost 3. b., den farmakologiske Samling, istedetfor 300 Kr. opførtes
J000 Kr. Forhøjelsen blev vedtaget af begge Rigsdagens Thing og op-
tagen paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret
1892—93.
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
959
c. Forhøjelse af den Professoren i Ophthalmologi bevilgede Godtgjørelse
for det til Undervisningen fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og
Hospital.
Paa Finansloven for 1882—83 blev der første Gang bevilget paa Uni-
versitetets Udgiftspost 7. g. et Beløb af 3000 Kr. til en Docent i Ophthal-
mologi, saaledes at heraf 2000 Kr. var at anse som Honorar til en midler-
tidig Docent og 1000 Kr. som Godtgjørelse til ham for det til Undervisningen
fornødne Lokale, videnskabelige Apparater og Hospital. Efterat denne
Docentplads paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1888—89
var bleven normeret som en Professorplads, blev kun ovennævnte Godt-
gjørelse opført paa bemeldte Udgiftspost 7. g.
Under 8de September 1891 modtog Konsistorium fra det lægeviden-
skabelige Fakultet en Skrivelse, hvori Fakultetet anbefalede et Andragende
fra Professor, Dr. med. Edm. Hansen Grut om, at ovennævnte Godtgjørelse
maatte blive forhøjet med 800 Kr. til 1800 Kr. Professor Grut bemærkede i
den Anledning, at det stadigt stigende Antal af medicinske Studerende,
der hvert Halvaar havde at modtage Undervisning paa hans ophthalmologiske
Klinik, gjorde det til en bydende Nødvendighed at udvide Lokalerne, hvori
denne Undervisning foregik. Den herved nødvendiggjorte Merudgift i For-
bindelse med de saaledes foranledigede Udgifter til Montering, Brændsel,
Belysning, Fornyelse af Apparater og Instrumenter samt forstærket Assi-
stance, vilde foraarsage ham Udgifter, der maatte antages ikke ubetydeligt
at ville overstige den Bevillingsforhøjelse, hvorom der søgtes.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 15de s. M. til Kirke- og
Undervisningsministeriet Andragendet, hvorefter der til 3die Behandling
af Finanslovforslaget for 1892—93 blev stillet Forslag om Forhøjelse af den
paa Universitetets Udgiftspost 7. g. bevilgede Godtgjørelse af 1000 Kr. aar-
lig til Professoren i Ophthalmologi med 800 Kr. til 1800 Kr. Forslaget blev
bevilget af begge Rigsdagens Thing og optaget paa Ministeriets Budget for
Finansaaret 1892—93.
d. Bestemmelser angaaende Ordningen aj' det ved Universitetet oprettede
Laboratorium for medicinsk Bakteriologi's Forhold til Universitetet.
Ved under 4de Oktober 1890 at indstille til Kirke- og Undervisnings-
ministeriet, at der maatte blive søgt bevilget en Forhøjelse af det særlige Til-
skud fra Universitetet til Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi med 600 Kr.
og en extraordinær Bevilling til samme af 1600 Kr., hvilke Beløb bleve
bevilgede paa Finanslovforslaget for 1891—92, jfr. Univ. Aarb. for 1890—91
S. 563—64, fremhævede Konsistorium det Ønskelige i, at Laboratoriets noget
uklare Forhold til Fakultetet og Universitetet blev Gjenstand for en nær-
mere Fastsættelse og Drøftelse.
Efterat Ministeriet under 17de s. M. havde anmodet Konsistorium om
at foranledige Laboratoriets fornævnte Forbold underkastet en nærmere
Drøftelse og Forslag til Bestemmelser angaaende dette Forhold indsendt til
Ministeriet, anmodede Konsistorium Fakultetet om at træde i Forhandling
med Laboratoriets Bestyrer, Dr. med. Salomonsen.
Universitetets Aarbog.	118
960
Universitetet 1891—1892.
I sin under 25de Juni 1891 afgivne Erklæring bemærkede Fakultetet,
at det medicinske bakteriologiske Studium hos os havde udviklet sig fra
og med Oprettelsen af det bakteriologiske Institut. Det var væsentlig ældre
Medicinere, Kandidater og Reservelæger, Prosektorer foruden ældre Læger
fra Provinserne og Udlandet, som havde nydt godt af Institutets Kursus,
medens forholdsvis kun faa Studenter, omtrent 2 å 3 i hvert Kursus, havde
deltaget deri. Fakultetet vilde anse det i høj Grad ønskeligt, om Studenter-
nes Deltagelse i denne Undervisning kunde blive mere omfattende, og det
vilde sikkert kunne opnaaes derved, atlnstitutet blev knyttet nærmere til det
lægevidenskabelige Fakultet. Institutet havde nemlig hidtil kun staaet i
et løst Forhold til Fakultetet, idet det blev bestyret af en midlertidig Do-
cent, som ellers stod helt udenfor Fakultetet; men Institutet vilde blive
knyttet ganske anderledes nær til Fakultet derved, at dets Bestyrer tillige
var Medlem af Fakultetet. Det var dog ikke Fakultetets Mening ligefrem
at andrage herom, idet det maatte indrømmes, at Dr. Salomonsens Virksom-
hed, der var mere fri end Docenternes i Fakultetet og mindre beskjæftigede
sig med Undervisning af Studenterne, maaske vilde gjøre det unødvendigt,
at han blev Medlem af Fakultetet. Derimod vilde Forholdet kunne ordnes
paa den bedste Maade, naar Bestyrelsen af Institutet knyttedes til et andet
Fag i Fakultetet. Fakultet gjorde i denne Henseende opmærksom paa, at
det havde foreslaaet Oprettelsen af en Docentur i almindelig Pathologi, samt
at der paa Forslaget til Universitetets Lønningslov var optaget Lønningen
til en saadan Docent. Fakultetet fremhævede, at der var stor Trang til Op-
rettelsen af fcn saadan Docentur , og at Bestyrelsen af det bakteriologiske
Institut netop burde forenes med denne Docentur, saaledes at denne Docent
tillige blev Bestyrer af Laboratoriet. Dette vilde saaledes komme til at
overtage den propædeutiske Undervisning i medicinsk Bakteriologi for Stu-
denterne, og det vilde komme til at staa i samme Forhold til Fakultetet og
Universitetet som alle de andre lægevidenskabelige Institutioner. Fakultetet
tilføjede, at saafremt der blev oprettet en Docentur i almindelig Pathologi
og Bakteriologi, vilde der blive en Del Spørgsmaal til Overvejelse og Af-
gjørelse, saaledes om den almindelige Patliologis Begrænsning ligeoverfor
andre Fag, om mulige Forandringer i Studieplanen, om det nye Fags Op-
tagelse som Examensfag o. s. v., hvilke Spørgsmaal dog næppe vilde kunne
faae en tilfredsstillende Afgjørelse uden gjennem en Forhandling i Fakultetet
med den nye Docent.
Idet Konsistorium i Skrivelse af 8de Juli s. A. sluttede sig til Fakul-
tetets Forslag under den Forudsætning, at der droges Omsorg for, at det
lægevidenskabelige Examensstof ikke blev forøget derved, indstillede det
dog ved Siden deraf til Ministeriet at foranledige en endelig Forhandling
om og Ordning af det bakteriologiske Laboratoriums Forhold og Universi-
tetets Ret med Hensyn til sammes Indhold uden Hensyn til den paatænkte
Docenturs Oprettelse, idet Konsistorium tilføjede, at det ikke skjønnede
rettere, end at samtlige de til Laboratoriet anskaffede Instrumenter og Appa-
rater ifølge kgl. Resolution af 24de April 1883, ved hvilken Resolution Dr.
Salomonsen første Gang ansattes, maatte antages at være blevne Universi-
Videnskabelige Samlinger og Anstalter.
961
tetets Ejendom, jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslaget for 1887—88 i
Rigsdagstidende for 1886—87 Tillæg A. Sp. 770.
I Skrivelse af 25de August 1891 meddelte Ministeriet, at det ganske
kunde tiltræde Konsistoriums Yttringer, og at det følgelig maatte anmode
Fakultetet om at tage Sagen under fornyet Overvejelse og gjennem Konsi-
storium indsende et Forslag om dens Ordning paa Grundlag af de daværende
Forhold.
Konsistorium indsendte derefter under 8de December s. A. en fra Fakul-
tetet modtagen Skrivelse af 20de November s. A., hvori Fakultetet, — idet
det udtalte, at det stadigt maatte fastholde, at Oprettelsen af en normal
Docentur i almindelig Fathologi, hvorunder Laboratoriet kunde henlægges,
baade i og for sig maatte anses for paatrængende nødvendig og vilde være
Betingelsen for en fuldt hensigtsmæssig Ordning af Laboratoriets Forhold —
foreslog nedenstaaende foreløbige Regler for Laboratoriets fremtidige Virk-
somhed og Administration. Konsistorium bemærkede, at det ganske maatte
slutte sig til de af Fakultetet foreslaaede Regler.
Under 18de Januar 1892 meddelte Ministeriet, at der ved kgl. Reso-
lution af 12te s. M. var bifaldet følgende nærmere Bestemmelser an-
gaaende Ordningen af det Forhold, hvori det ved Universitetet oprettede
Laboratorium for medicinsk Bakteriologi skulde staa til Universitetet:
»1. Laboratoriet henhører til det videnskabelige Apparat under det
lægevidenskabelige Fakultet. Laboratoriets Inventar og Utensilier tilhøre
Universitetet (jfr. kgl. Resolution af 24de April 1883).
2.	Laboratoriets Hovedbestemmelse er at tjene Undervisningen i medi-
cinsk Bakteriologi ved Afholdelsen al praktiske Kursus. Af disse skal i det
Mindste ét hvert Aar være særligt indrettet for lægevidenskabelige Stude-
rende, og disse skulle have Fortrinsret til at deltage i dette.
3.	Laboratoriet har, indtil videre, sin Plads i botanisk Haves Mu-
seumsbygning. Til sin Drift raader det over en aarlig Sum, der for Tiden
udredes af Universitetets Konto for videnskabelige Formaals Fremme.
4.	Den midlertidige Docent i medicinsk Bakteriologi er Laboratoriets
Forstander og Bestyrer. Hans Ansættelse sker efter Indstilling af Fakultetet.
Saalænge han fungerer, er han Medlem af Fakultetet«.
VIII. Universitetets Forhold udadtil.
1. Repræsentation ved Dublins Universitets 300 Aars Jubelfest.
Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Konsisto-
rium den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Delegerede
at lade sig repræsentere ved Dublins Universitets 300 Aars Jubellest, der
fejredes i Dagene 5te —8de Juli 1892. Konsistorium valgte Professor, Dr.
jur. M. H. Saxtorph til, som Universitetets Delegerede, at repræsentere dette
ved Festen og overbringe følgende Hilsen:
Professoribus et Universitati Dublinensi
gratulant ur ex animo
Professores et Universitas Hauniensis.
Quod illustrissima illa regina Collegium Sanctæ-Trinitatis matrem U ni-
118*