892
Universitetet 1891 —1892.
tageisen af en Afhandling til Erhvervelse af den filosofiske Doktorgrad, skulde
gjøre Fakultetet opmærksom paa, at det, da bemeldte Grad gav Ret til at
optræde som Lærer ved Universitetet, burde paases, at Fordringerne ikke
sattes for lavt.
VI. Akademiske Højtideligheder.
1. Universitetsfesten i Anledning af Drs. Majestæter Kong
Christian IX.'s og Dronning Louises Guldbryllup.
Efterat det var blevet bestemt, at Universitetet skulde fejre Drs
Majestæter Kongens og Dronningens Guldbryllup ved en Fest paa Univer-
sitetet, rettede Konsistorium Anmodning til Sognepræst Chr. Richardt og
Professor, Dr. phil. J. P. E. Harthmann om at forfatte Kantaten og kompo-
nere Musiken til Kantaten til denne Fest. Professor Dr. phil. Ludv. F. A.
Wimmer paatog sig at skrive Programmet. Varetagelsen af de forskjellige
Arrangementer ved Festen blev ledet af Universitetets Rektor, Professor,
Dr. med. & phil. Jul. Thomsen og Referendarius consistorii, Professor Deuntzer.
Paa Universitetstrappens Sider blev til Festen anbragt Planter langs Trappe-
opgangens Sider. Universitetets Forsal blev omdannet til Modtagelsesværelse
for Kongehuset med dets Gjæster og dekoreret med Tæpper, Bannere og
Planter. I Festsalen blev anbragt store Flag, det danske, svenske, norske,
russiske, engelske og græske, over Væggen (tilhøjre for Indgangen) fra
lange skraatstillede Stænger vajende ud i Rummet, hvorhos de to Felter,
hvor der endnu ikke fandtes Malerier, bleve smykkede med Flagdekorationer.
Kongestolen blev borttagen for at skaffe større Plads til Kongehuset og dets
Gjæster.
Festen blev holdt den 28de Maj 1892 og overværedes af Drs. Majestæ-
ter Kongen og Dronningen, Drs. kgl. Højheder Kronprinsen og Kronprin-
sessen, Prins Valdemar og Prinsesse Marie, Prinsesse Louise, Prinserne Carl
og Harald med Følge. Desuden vare nærværende af Kongehusets Gjæster:
Kejseren og Kejserinden af Rusland, Kong Georg og Dronning Olga af
Grækenland, Storfyrstthronfølgeren af Rusland, Arvestorhertug Vilhelm af
Luxemburg, Erkehertug Frederik af Østerrig, Hertug Ernst August og Hertug-
inde Thyra af Cumberland, Prins Carl af Sverrige og Norge, Storfyrstinde
Zenia af Rusland, Prins George og Prinsesse Maud af Storbritanien, Prins
Georg af Grækenland, Prins Albert af Gliicksborg m. Fl.
Til Festen vare indbudte de fremmede Magters Gesandter, Ministrene,
Landsthingets og Folkethingets Formænd og Viceformænd, Kjøbenhavns
Magistrat og iøvrigt Repræsentanter for Lunds Universitet, Gejstligheden,
Hær og Flaade, Ministerierne, Retterne, Kunstakademiet, Landbohøjskolen,
Grossersocietetet og forskjellige Institutioner. Universitetets Rektor, Pro-
fessor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen holdt Talen*). Indbydelsesskriftet
indeholdt en Afhandling af Professor, Dr. phil. Ludv. F. A. Wimmer:
*) Trykt i Berlingske Tidendes Aftennummer Nr. 123 for Lørdag den 28de Maj 1892
linder Titel: „Nogle Ord om Land og Folk".
Akademiske Højtideligheder.
893
»Sønderjyllands historiske Runemindesmærker«, 55 S. Folio. Med Grjengi-
velser af Runemindesmærker. Før og efter Talen afsang Studentersangfor-
eningen nedenstaaende af Sognepræst Chr. Richardt forfattede Kantate med
Musik, komponeret af Professor, Dr. pliil. J. P. E. Hartmann. Kantaten
blev dirigeret af Professor O. Malling og Solopartierne udførte af kgl. Skue-
spiller Jerndorff og Kantor Bielefeldt.
Første Afdeling.
De Klokker ringe med Højtidsklang
over Danevang,
og Flaget spiler sin Vinge!
Hvad sjeldent times os Støvets Kuld,
at Myrthekransen er bleven Guld,
hvad aldrig meldtes paa Thinge:
det spørges idag fra Kongens Slot,
det times vor kjære Dronning og Drot —
der er Guldbiyllupsfest
paa Borgen!
Lad drages Dig i Minde,
vor ejegode Drot,
de længst henrundne Dage
paa Sjette Fredriks Slot:
den sønneløse Konge
bar paa en stille Bøn,
han ønsked i sit Hjerte,
at Du var hans Søn!
Men, at Du skulde vorde
hans tredje Eftermand,
og bære Danmarks Krone,
meer gammel end han,
det maatte vel tykkes ham
et Eventyr kun —
dog blev det en Saga
paa Virkeligheds Grund!
Og Du, vor ædle Dronning,
der hilstes som Brud
i Ottende Christians Dage,
da Skoven sprang ud —
hvor Kjerterne lyste,
og Dansen gik som bedst,
med Ungdom og med Ynde
Du smykked hans Fest.
894
Universitetet 1891 —1892.
Men, at Du skulde vorde
en Stam-Moder huld
til Verdens-Rigers
mange, højfyrstelige Kuld,
det maatte vel tykkes ham
et Eventyr kun —
dog er det en Saga
paa Virkeligheds Grund!
•Ta, Kong Christian, Danmarks Rige
blev med Troskabs Ret Din Deel!
Tvende Krige har Du fristet,
dyre Skatte har vi mistet —
men Din Ære, den er heel!
Frygtløs Rytter-Sablen svang Du!
Rank i Skandserne Du stod!
Og til Agt Soldaten tvang Du
ved Dit ridderlige Mod.
Dog, fordi Du Gudsfrygt kjender,
har tilvisse Frygt Du kjendt:
Kongehjertets dybe Sørgen,
Kongeviljens bange Spørgen,
om nu Roret ret var vendt?
Derfor under Lys og Skygge,
om vor Folkefriheds Pagt
Kongens Retsind var vor trygge,
altid faste Skjoldevagt!
Kronens Guld — og Troskabs Guld
sjeldent saaes i samme Skakter!
Held os — her har gode Magter
lejret dem i samme Muld,
—	derfor Verden Eder agter!
Kongens Hjem blev Lykkens Hjem,
under Flaget: Pligt og Ære!
mild Du gik blandt dine Kjære,
delte Sol og Regn med dem,
—	derfor var der godt at være!
Men fra Fruerstuens Favn
Tonebølger lod sig høre —
dog, o Dronning, var dit €re
lydt for meer: for Smaafolks Savn —
Hjertets Strenge lod sig røre!
Akademiske Højtideligheder.
895
Skjønt blev Eders Hjem at see —
Kjærlighed var Arneflammen!
Løvrig skygged Moderstammen
Sønner tre og Døttre tre —
og saa vel de kunde sammen!
De Sex sig tumled paa Bernstorffs Grund
lig unge Foler der græsse;
dér leged de Borgerbørn en Stund
som andre Prins og Prinsesse;
dér leged de Saltogbrød og Skjul —
men Tiden snurred sit rappe Hjul
og Morgenen veg,
og Solen steg,
Livsmodet fik anden Adresse.
Nu sidder den Ældste i Kongens Raad,
skal Danemarks Krone bære;
den Yngste styrer sin lille Baad,
ham lyster til Sø's at være.
Den tredie Søn var og Kadet,
og svang sig i Vantet frisk og let,
men bytted sin Dolk
hos Hellas' Folk
med et Spir — og bar det med Ære.
Og Døttrenes første Rosenskud
blev plantet ved Themsens Strande;
den yngste sidder som Fyrstebrud
ved Traun-Søs stillere Vande.
Ung Dagmar byttet sit Salt-og-Brød
med det som Ruslands Czarewna nød —
men Alle som Een
holdt varm og reen
sin Troskab mod Danmarks Strande.
Fredensborg! i høstlig Glans
end du sanke, end du samle
om de kongelige Gamle
Børn og Børnebørn i Krans,
mange Smaafolks Leg og Dans —
under Fredens lyse Stander,
under Kjærlighedens Banner,
og det fælles Stammelands!
896
Universitetet 1891 — 1892
Lad derude mangen Gang
Esrom-Søens blanke Vove
hos de store stille Skove
stemme op med sagte Klang
fjernt fra Glans og Magt og Rang
høje Fyrsters og Fyrstinders
søde, rene Barne-Minders
uforglemmelige Sang!
Do Klokker ringe med gylden Klang
over Danevang,
og Flaget spiler sin Vinge —
og Folket flokkes i alle Lag,
og fejrer med Fryd Eders Højtidsdag,
har kjærlig Hilsen at bringe!
Og her i vort gamle Vidskabs-Hjem
vi blandes i Folke-Bruset,
og træde med Tak for Tronen frem,
ønske med dem
Gudsfred over Kongehuset!
Anden Afdeling.
Vort Land, som nu i de tusind Aar
har mangen Vaar
holdt Guldbryllups-Fest med Solen,
med Gyldenkransen om Skovens Haar,
med Guldblink i Brudekjolen
end er Du ej for gammel og mat
til Maj i Hat,
naar Brudgommen kaster sin Graahjelm brat
og straaler fra Kongestolen.
Vel har vi kun en liden Fløj
af vore Fædres Borg,
og Døren har vi ondt ved at lukke ;
vel har vi dybt i Hjertet
saa tung en Folkesorg,
kan høre bag Muren Brødre sukke !
Dog end vi har en Riddersal
med Billeders Glans,
et Højenloft af herlige Minder!
og end vi har en Abildgaard
med Frugter i Krans.
hvor Modersmaalets Sangkilde rinder'
Akademiske Højtideligheder.
897
Gud give Dig vort Danmark
som hist vor Bøgelund,
en Vaar, der med Frodighed kommer,
med Opvæxt af det Bedste
i Folkehjertets Bund,
med Løvspring, der bliver til Sommer!
Men Bønnen stiger i samme Stund
fra Hjertens Grund
for vort kjære Kongepars Lykke,
som fæsted hinanden med Haand og Mund
og fulgtes det lange Stykke!
Vor Gud, som gav dem en Sommer blid
og Høst med Frugt og Kjerne,
han give dem Fred i Alder hvid,
velsigne deres December-Tid
med Lys fra Bethlehems Stjerne!
2. Universitetets sædvanlige Fester.
Reformationsfesten højtideligholdtes Torsdagen den 12te November
1891. Talen holdtes af Professor J. H. Deuntzer. Indbydelsesskiftet inde-
holdt en Afhandling af Samme: »Henrik Stampe: Meddelelser om hans
Liv og hans Virksomhed«. 132 S. 4to.
— Festen i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag blev
ikke holdt i Aaret 1892, jfr. foran S. 892.
Under 2den December 1891 approberede Konsistorium, at den til
fornævnte Reformationsfest af Professor Deuntzer udarbejdede Afhandling
havde overskredet det normerede Arketal.
3. Elers1 Kollegiums 200 Aars Jubilæum.
Dagen for Elers1 Kollegiums 200 Aars Jubilæum, den 29de November
1891, blev Mandagen den 30te s. M. fejret ved Modtagelse af Lykønskninger
daa Kollegiet om Formiddagen, Festmiddag paa Skydebanen og om Aftenen
Symposion paa Borchs Kollegium.
Som Festskrift blev udgivet: »Bidrag til Elers' Kollegiums Historie
ved dets 200 Aars Jubilæum den 29de November 1891«, al Kateket ved
Helligaandskirken R, R. Vestergaard. Heri indeholdtes tillige Fortegnelser
over Kollegiets Eforer fra 1705—1891 og over dets Alumner fra Indflytningen
den 18de Novembor 1705—1891.
110*