860
Universitetet 1891 —1892.
III. Forelæsninger, øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve«
Et Andragende fra N. N., der havde underkastet sig den filosofiske
Prøve hos den ene Professor i Filosofi med første Karakter, om at maatte
tage Prøven om ved Examination hos den anden Professor i Filosofi, blev
afslaaet, da det strider mod den ved Universitetet herskende Praxis at til-
lade dem, der . have erholdt 1ste Karakter til en Examen, at indstille sig
paany.
—	Fakultetet meddelte N. N., der i Maj Maaned 1892 agtede at rejse
til Udlandet for at uddanne sig i Studiet af Musik, men som ønskede for-
inden at underkaste sig den filosofiske Prøve, Tilladelse til at indstille sig
til den extraordinære Examen, der holdtes i Marts s. A.
—	I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr. Unv.
Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt forskjellige Studerende, der i
Januar 1892 havde bestaaet Adgangsexamen, at indstille sig til den filosofiske
Prøve i Sommeren 1892, ligesom der er givet forskjellige Studerende paa
Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste, Tilladelse til at indstille sig til
Prøven til extraordinære Tider.
I Anledning af en i August 1892 indkommen Forespørgsel fra K K,
om de Examensgebyrør, der vare erlagte ved Indtegningen til den filosofiske
Prøve og Examen i Botanik i Maj s. A. for hans Søn, der paa Grund af
Sygdom og paafølgende Død ikke kom til at indstille sig til disse Examiner,
kunde faaes tilbagebetalte, meddelte Konsistorium under 12te September
s. A., at det ikke kunde imødekomme Anmodningen, da de paagjældende
Gebyrer forlængst vare fordelte mellem Vedkommende.
2. Forelæsninger og Examina under det theologiske Fakultet«
a. Andragende fra Dr. pi dl. H. Olrik om Tilladelse til at holde
Forelæsninger og Examinatorier under det theologiske Fakultet.
Fra det theologiske Fakultet modtog Konsistorium under 1ste Juni
1892 et Andragende fra Dr. phil. H. Olrik om Tilladelse til at holde Fore-
læsninger og Examinatorier under det theologiske Fakultet. Andrageren
oplyste, at han ved Siden af sine rent historiske Studier bestandig havde
syslet med Theologien; de Skrifter han havde udgivet, hørte overvejende
ind under Kirkehistorien, og lige siden han havde taget theologisk Embeds-
examen, havde lian virket som Manuduktør; det var hans Ønske særlig at
holde Forelæsninger og Examinatorier over Nordens Kirkehistorie. Endelig
bemærkede han, at en tilsvarende Tilladelse tidligere var givet, sidst til
nuværende Professor i Leipzig, Dr. theol. & phil. Buhl.
Det theologiske Fakultet udtalte i sin Erklæring, at det, i Tilslutning
til sin tidligere Praxis, for sit Vedkommende ingenlunde kunde ønske den
almindelige akademiske Regel, at enhver Privatdocent maatte holde sine
Forelæsninger under det Fakultet, hos hvilket han havde erhvervet jus do-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
861
cendi, tilsidesat. Det af Dr. Olrik paaberaabte Exempel paa, at der tidligere
var sket Afvigelse fra denne Regel, liavde sin Forklaring i ganske særlige
Omstændigheder; under almindelige Forhold var en Tilladelse som den her
ønskede vistnok ikke bleven meddelt.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af Ilte Juni s. A. til Fakultetets
Udtalelser, hvorefter Ministeriet under 20de s. M. meddelte Konsistorium,
at det ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at bevilge det Ansøgte.
b. Forhøjelse af Honoraret for Protokolføringen ved den
theologiske Embedsexamen.
Fra det theologiske Fakultet modtog Konsistorium under 31te Marts
1892 et Andragende om, at der maatte blive søgt opnaaet en Forhøjelse af
Honoraret for Protokolføringen ved de. theologiske Examiner. Fakultetet op-
lyste, at dette Honorar var blevet fastsat ved Kirke- og Undervisningsmini-
steriets Skrivelse af 19de Marts 1861 til 10 Ivr. for hver Examinand, under
den Forudsætning, at der blev examineret 3 Kandidater, og saaledes at Hono-
raret i de Tilfælde, hvor enten et mindre Antal Kandidater blev examineret,
eller en Kandidat forlod den mundtlige Prøve, skulde nedsættes med en
tilsvarende Del af Beløbet. Honoraret var altsaa i Virkeligheden beregnet
til 3|3 Kr. for hver Examinand o: for en Arbejdstid af 2x/4 Time. Denne
Betaling ansaa Fakultetet som staaende i et stærkt Misforhold til den, der
ellers blev budt de Paagjældende — sædvanligt Kandidater, der manudu-
cerede til Embedsexamen, — for deres Arbejde. Dette Misforhold, der, for-
uden sin egen Uretfærdiglied, medførte Fare for, at man maatte nøjes med
mindre modne Kræfter, var blevet afhjulpet for det rets- og statsviden-
skabelige Fakultets Examiner ved, at Honoraret ved Ministeriets Skrivelse
af 29de Januar 1891, jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 528-29, var blevet
forhøjet efter en Beregning af 22/3 Kr. pr. Time, hvilket for den theologiske
Embedsexamen vilde udgjøre 6 Kr. pr. Examinand. Ved samme ministerielle
Skrivelse var det endvidere blevet fastsat, at der ved Beregningen af Exa-
minandernes Antal alene blev at gaa ud fra den Bekjendtgjørelse om Exa-
men, som den forudgaaende Dag fandtes opslaaet paa Universitetet. Da
Protokolførerens Arbejde var ganske det samme ved begge Examiner, androg
Fakultetet om, at de Begler, som vare indførte ved de under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet hørende Examiner, overførtes paa den theologiske
Embedsexamen.
Konsistorium udtalte i Skrivelse af 13de April 1892 til Ministeriet,
at det maatte være enigt med Fakultetet i, at en Forhøjelse al fornævnte
Honorar var i høj Grad ønskeligt, og indstillede, med Bemærkning at Ex-
aminandernes Antal ved den theologiske Embedsexamen i Regelen var 2,
men dog undtagelsesvis 3, at det ved Ministeriets Skrivelse af 19de Marts
1861 fastsatte Honorar for Protokolføringen ved den theologiske Embeds-
examen forhøjedes for hver Examensdag til 6 Kr. for hver Examinand, dog
ikke udover 16 Kr. daglig, og saaledes at der ved Beregningen at Exami-
nandernes Antal alene blev at gaa ud fra den Bekjendtgørelse om Examen,
som den forudgaaende Dag findes opslaaet paa Universitetet.
Ministeriet bifaldt under 3die Maj 1892 Konsistoriums Indstilling.
862
Universitetet 1891 —1892.
3. Forelæsninger og Examiner under det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultet.
a. Anordning af 20de Februar 1892 om Indretning af de statsviden-
skabelige Examiner ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
I Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 81 — 125 findes optaget de Forhandlinger,
der førte til Udstedelse af Anordning af 26de September 1890 om Indret-
ningen af de juridiske Examiner ved det rets- og statsvidenskabelige Fakultet,
og de samtidig førte Forhandlinger om Omordningen af den statsvidenska-
belige Examen.
Efterat de statsvidenskabelige Professorer i Skrivelse af 6te Maj 1891 til
Kirke- og Undervisningsministeriet havde udtalt sig om et nyt Forslag for den
statsvidenskabelige Examens Ordning, jfr. Univ. Aarb. f. 1889—90 S 123—25,
tilskrev Ministeriet under 25de s. M. de statsvidenskabelige Professorer saaledes:
I Fortsættelse af de tidligere førte Forhandlinger om en ny Ordning
af den statsvidenskabelige Examen havde D'Hrr. Professorer i Skrivelse af
6te Maj 1891 fremstillet Grundtankerne i et nyt Forslag, hvorved der fol-
den nævnte Examens Vedkommende var taget Hensyn til, at Udsigterne til
at sikre de statsvidenskabelige Kandidater en udvidet Adgang til Embeds-
ansættelse foreløbig maatte betragtes som bristede, og ved Siden heraf var
fremdraget et helt nyt Spørgsmaal, nemlig Tanken om Oprettelse af en
Magisterkonferens i de nationaløkonomiske Fag, ordnet i Lighed med Skole-
embedsexamen, saaledes at der til et af Kandidaten valgt Hovedfag knyttedes
forskjellige Bifag. Som det nærmere var udviklet, vilde ifølge Forslaget
den bestaaende Examen blive ordnet paa lignende Maade som ved det
sidste gjennem Konsistorium under 4de Juli 1890 til Ministeriet indgivne
detaillerede Udkast, dog med den Forskjel, at den sidste Del af Examen
ikke ved nogen bestemt Tidsfrist knyttedes sammen med den første Del.
Af Hensyn til den paatænkte Indretning af en Magisterkonferens var det
betegnet som ønskeligt, at der oprettedes et statistisk Laboratorium til Af-
holdelse af praktiske Øvelser og den mere specielle Undervisning.
Ministeriet kunde i det Hele slutte sig til den foreliggende Indstilling,
idet det allerede tidligere af samme Grunde som de, der i Indstillingen
nærmere vare udviklede, havde havt Tanken henvendt paa Indførelsen af
en særlig Prøve i de økonomiske og dermed beslægtede Videnskaber; og
de Betænkeligheder, som man havde næret overfor den statsvidenskabelige
Examens Udvidelse ved Optagelsen af et større juridisk Lærestof, vilde bort-
falde ved den foran nævnte Ændring i Examensreglerne og ved Indførelse
af den omhandlede nye Prøve, som gav de ikke-juridiske Fag en selvstæn-
digere Stilling.
I Overensstemmelse med det Anførte forventede Ministeriet at mod-
tage de fornødne nærmere Forslag om Ordningen af den statsvidenskabelige
Examen og om Indretningen af en national-økonomisk Magisterkonferens.
Med Hensyn til Indretningen af det omhandlede Laboratorium ønskede
Ministeriet, før der blev Trang til Brugen af det, i betimelig Tid at erholde
Underretning om de dertil nødvendige Udgifter.
Konsistorium modtog derefter under 8de December 1891 fra det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet en af Fakultetet anbefalet Indstilling af
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
883
3die s. M. fra de statsvidenskabelige Professorer angaaende Omordning-en
af.den statsvidenskabelige Examen tilligemed følgende Udkast til Anord-
ning om Indretning af de statsvidenskabelige Examiner ved det rets- og
statsvidenskab elige Fakultet:
Ved Universitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet afholdes føl-
gende tvende statsvidenskabelige Examiner:
I. Statsvidenskabelig Embedsexamen.
II. Økonomisk-statistisk Examen.
I.
Statsvidenskabelig Embedsexamen.
§ 2.
Statsvidenskabelig Embedsexamen bestaaer af to Dele, af hvilke den
første er den i Anordningen af 28de September 1890 §§ 2—4 omhandlede
juridiske Fællesprøve i dansk Civilret (I og II), Strafferet og Proces (I og II)
med saavel skriftlig som mundtlig Prøve i hvert af de nævnte fem Hovedfag,
den anden en Prøve i Nationaløkonomien (derunder Einansvidenskab), Sta-
tistik, dansk Statsret og Folkeret.
Den anden Del af Examen afholdes 2 Gange om Aaret i de samme
Tidsrum som Fællesprøven.
Det er tilladt enten at underkaste sig begge denne Examens Dele paa
engang eller at tage sidstnævnte Del efter den førstnævnte.
Betingelserne for at indstille sig til statsvidenskabelig Examen forblive
uforandrede.
Den, der har bestaaet den statsvidenskabelige Embedsexamen. betegnes
som candidatus politices og har foruden den Adgang til juridiske Stillinger,
som den juridiske Fællesprøve giver, tillige efter Forudsætningen i Bekjendt-
gjørelse af 10de Juni 1851 § 5 lige Adgang med juridiske Kandidater til
saadanne juridiske og administrative Stillinger, for hvis Opnaaelse den fuld-
stændige juridiske Examen ikke efter de til enhver Tid bestaaende Regler
er nødvendig Betingelse.
Den, der har erholdt Karakteren Laudabilis, har Adgang til at erhverve
akademiske Grader.
Den, der har bestaaet den statsvidenskabelige Examens første Del, kan
fremdeles nyde de til Fremme af Embedsstudier bestemte Stipendier, som
maatte være ham tilstaaede, forsaavidt han fyldestgjør de gjældende For-
skrifter angaaende Bevis for Flid i Embedsstudiet.
§ 3-
Den statsvidenskabelige Examens anden Del bestaaer af en skriftlig
og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives Opgaver i dansk
Statsret, Nationaløkonomiens Tlieori samt Nationaløkonomiens Politik med
Finansvidenskab, til hvilke tre Opgaver indrømmes en Tid at 3 Timer til
hver, samt i Statistik, omfattende Danmarks Statistik og Statistikens Theori,
hvortil indrømmes 4 å 6 Timer.
Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende stedes, forsaavidt de
ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver ere fundne tilstrækkelig forberedte
,T • • * 106
Universitetets Aarbog.
864
Universitetet 1891—1892.
og modne, omfatter Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens Politik
med Finansvidenskab, Statistik, dansk Statsret og Folkeret.
§ 4.
I Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens Politik med Finans-
videnskab, dansk Statsret og Statistik bestemmes Karakteren for hvert Fag
efter en samlet Bedømmelse af de skriftlige og mundtlige Besvarelser. I
Folkeret gives Karakteren efter den mundtlige Besvarelse alene. Ved Hoved-
karakterens Beregning betragtes Folkeret som Bifag, de andre fire Fag som
Hovedfag.
Karaktererne betegnes som hidtil ved den statsvidenskabelige Examen.
Hovedkarakteren for bestaaet statsvidenskabelig Examen beregnes paa Grund-
lag af de ved begge Examens to Dele erholdte Specialkarakterer.
Statsvidenskabelig Embedsexamens anden Del kan afholdes første Gang
i Sommeren 1893.
§ 5.
En statsvidenskabelig Kandidat, der har bestaaet Examen efter den
nuværende Ordning, kan blive Kandidat efter den fremtidige Ordning ved at
tage den juridiske Fællesprøve, idet hans Karakterer i Nationaløkonomi og
Finansvidenskab overføres som de 2 Karakterer i Nationaløkonomi, Karak-
teren i Danmarks Statistik som Karakter i Statistik, og endvidere Karak-
tererne i dansk Statsret og Folkeret overføres.
Den, der har taget fuldstændig juridisk Embedsexamen efter Januar
1892 i den ved Anordning af 26de September 1890 fastsatte Form, kan
blive statsvidenskabelig Kandidat ved at underkaste sig Prøverne i National-
økonomiens Theori og Politik (derunder Finansvidenskab) samt Statistik, idet
derhos Karaktererne fra første Del af Examen samt Karaktererne i Statsret
og Folkeret medtages ved Karakterberegningen. Er nævnte Examen tagen
i dens tidligere Skikkelse, blive Karaktererne i dansk Statsret og Folkeret
samt i de Fag, hvori der nu examineres ved første Del, gjældende ved Be-
regningen af Examens Udfald, saaledes at Karakteren i Proces opføres to
Gange.
II.
Økonomisk-statistisk Examen.
§ 6.
Økonomisk-statistisk Examen omfatter Grupper af følgende Fag: Na-
tionaløkonomi (derunder Finansvidenskab), Statistik, statsvidenskabelig En-
cyklopædi, politisk Historie, almindelig Retslære, dansk Statsret, Formue-
og Næringsret samt Folkeret.
Examen afholdes 2 Gange om Aaret til samme Tider som statsviden-
skabelig Embedsexamen.
Betingelserne for at underkaste sig denne Examen ere de samme som
hidtil for statsvidenskabelig Examen i Henhold til Plakat af 10de August 1848.
Den, der har bestaaet økonomisk-statistisk Examen, betegnes som can-
didatus magisterii i Statsvidenskab og har den i Bekjendtgjørelse af 10de
Juni 1851 § 5, første Punktum, statsvidenskabelige Kandidater indrømmede
Adgang til saadanne Embeder i og under de forskjellige Ministerier, til hvis
Opnaaelse fuldstændig juridisk Examen ikke er gjort til Betingelse, Rets-
Forelæsninger, Øvelser og Esamina
865
skriverembeder og Sagførerstillinger dog undtagne. Fremdeles giver økono-
misk-statistisk Examen dem, der have erholdt første Karakter, Adgang til
at erhverve akademiske Grader.
§ 7.
Hver Examen sammensættes af et Hovedfag og flere Bifag. Til Hoved-
fag kan enten Nationaløkonomi eller Statistik vælges; det af disse Fag, der
ikke vælges til Hovedfag, bliver Bifag, og derhos opgiver Kandidaten fire af
de øvrige foran nævnte Fag som Bifag.
Den, der vil underkaste sig denne Examen, maa fremlægge Attest fra
vedkommende Professor om regelmæssig og stadig at have besøgt det sta-
tistiske Laboratorium mindst 1 Gang ugentlig, 3 Timer hver Gang, i ét
Halvaar, dog naar Statistik vælges til Hovedfag, i to Halvaar.
Forsaavidt Nationaløkonomi vælges til Hovedfag, maa Kandidaten op-
give et af ham selv valgt Hovedafsnit af de nationaløkonomiske Discipliner
— omtrent af samme Omfang som de nedenfor nævnte — som han særlig-
har studeret ved Læsning af nogle Værker af den derhen hørende Litteratur,
som maa angives i hans Petitum. Som Exempler paa saadanne Afsnit nævnes:
Værdilære, Arbejderforhold, Handels- og Bankforhold, Finansvidenskab, den
nationalokonomiske Litteraturs Historie. I dette Hovedafsnit gives en særlig
skriftlig Opgave.
Forsaavidt Statistik vælges til Hovedfag, maa Kandidaten godtgjøre et
særligt Kjendskab til Statistikens Theori og Sandsynlighedsregning, saa-
ledes at han tillige har gjort sig bekjendt med nogle Værker af fremragende
statistiske Forfattere.
Til statsvidenskabelig Encyklopædi henregnes en Oversigt over de vig-
tigste Theorier med Hensyn til Staten og om Samfundets Bygning og Livs-
forhold (Sociologi) samt en Udsigt over de statsretlige Forhold og deres Ud-
vikling i de vigtigste Lande (Statskundskab).
Politisk Historie omfatter den nyere Historie siden 1789.
For de juridiske Bifags Vedkommende forudsættes samme Kundskabs-
fylde som ved de stats- og retsvidenskabelige Examiner.
§ 8.
Økonomisk-statistisk Examen bestaaer af en skriftlig og en mundtlig
Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives to Opgaver i Nationaløkonomi, til hvis
Besvarelse indrømmes en Tid af 3 Timer til hver, samt en Opgave i Stati-
stik, hvortil indrømmes 4 å 6 Timer efter Fakultetets nærmere Bestemmelse
i hvert Tilfælde. Disse Opgaver kunne være de samme som ved statsviden-
skabelig Examen. Derhos gives en større skriftlig Opgave i Hovedfaget til
Besvarelse i Hjemmet eller i Laboratoriet med Benyttelse af de til Raadig-
hed staaende litterære Hjælpemider. Fakultetet bestemmer i hvert enkelt
Tilfælde, hvor lang Tid der skal indrømmes til Opgavens Besvarelse og om
denne skal finde Sted i Hjemmet eller i Laboratoriet under Opsigt.
Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende stedes, forsaavidt de
ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver ere fundne tilstrækkelig forberedte
og modne, omfatter Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens Politik
med Finansvidenskab, Danmark Statistik og Statistikens Theori samt de fire
af Kandidaten opgivne Bifag.
106*
866
Universitetet 1891—1892.
§ 9-
I Nationaløkonomiens Theori og Politik samt Danmarks Statistik be-
stemmes Karakteren for livert Fag efter en samlet Bedømmelse af de skrift-
lige og mundtlige Besvarelser, dog saaledes, at der for den større skriftlige
Opgave i Hovedfaget gives en særlig Karakter, der ligesom de tre Karakterer
i foran nævnte Fag har dobbelt Værdi. Karaktererne ved den mundtlige
Prøve i Statistikens Theori samt de lire af Kandidaten opgivne Bifag tillægges
der enkelt Værdi.
Karaktererne betegnes som hidtil ved den statsvidenskabelige Examen.
Økonomisk-statistisk Examen kan afholdes første Gang i Sommeren 1893.
III.
Almindelige og Overgangs-Bestemmelser.
§ 10.
De statsvidenskabelige Censorer medvirke efter de hidtil gjældende
Regler ved statsvidenskabelig Embedsexamens anden Del og ved økonomisk-
statistisk Examen.
§ 11.
Den, der indstiller sig til en af de to foran nævnte Examiner, har at
erlægge en Kjendelse af 16 Kroner, der fordeles saaledes: 4 Kr. til Universi-
tetets Kasse, 4 Kr. til Dekanus, 4 Kr. til Notarius og 4 Kr. til Pedellerne
til lige Deling.
Ved statsvidenskabelig Embedsexamen tinder Fordelingen af den erlagte
Kjendelse dog først Sted,' naar Vedkommende indstiller sig til Examens
anden Del Sker dette ikke senest 2 Aar efter at den juridiske Fællesprøve
er tagen, bliver Kjendelsen at betragte som erlagt for denne og fordeles da
efter Anordning af 26de September 1890 § 12. Indstiller Nogen, som har
taget den juridiske Fællesprøve, sig efter mere end 2 Aars Forløb til stats-
videnskabelig Embedsexamens anden Del, har han at erlægge en Kjendelse
af 8 Kr., der fordeles i samme Forhold som ovenfor anført; det samme gjælder,
naar en juridisk Kandidat indstiller sig til statsvidenskabelig Embedsexamen;
ellers betales ingen Kjendelse for at indstille sig til nævnte Examens anden Del.
§ 12.
Hvor ikke Andet i denne Anordning er bestemt, har det fremdeles sit
Forblivende ved de hidtil gjældende almindelige Begler for Embedsexaminer
og de særlige Regler for de under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
hørende Examiner.
§ 13-
Statsvidenskabelig Examen afholdes sidste Gang i sin hidtilværende
Skikkelse i Vinteren 1893—94. Dog kunne Kandidater, der enten inden
denne Frist have bestaaet nævnte Examen uden at opnaa Karakteren Lauda-
bilis, eller som ved Sygdom have været forhindrede fra at underkaste sig
den, af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet erholde Tilladelse
til at indstille sig til den indtil et Aar efter ovennævnte Frist.
§ 14.
Kirke- og Undervisningsministeriet bemyndiges til at træffe de Be-
stemmelser, der iøvrigt maatte være nødvendige til Gjennemførelsen af denne
Anordning, specielt til efter Forslag fra det rets- og statsvidenskabelige Fa-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
867
kultet at fastsætte de fornødne Bestemmelser om Beregningen af Hoved-
karaktererne ved de omhandlede Examiner.
I Indstillingen udtalte de rets- og statsvidenskabelige Professorer
Følgende:
Efterat have modtaget Ministeriets Skrivelse af 25de Maj 1891 an-
gaaende deres Forslag til den statsvidenskabelige Examen, havde de over-
vejet den foreslaaede Ordning i det Enkelte, og tillod sig derefter at frem-
sætte nedenstaaende nærmere Forslag.
Statsvidenskabelig Examen i dens nuværende Skikkelse afholdes sidste
Gang i Vinteren 1893—94, og der indføres en ny Ordning af Examen i
Overensstemmelse med det Forslag, der blev tilstillet Ministeriet under 4de
Juni 1890 igjennem Konsistorium, dog saaledes, at der ikke sættes nogen
Tidsfrist mellem første og anden Del af Examen. Statsvidenskabelig Exa-
men i den nye Form kan afholdes første Gang i Sommeren 1893.
Karakterberegningen svarer til Beregningen ved den juridiske Examen.
Der gives 2 Karakterer i Nationaløkonomi (derunder Finansvidenskab), 1 i
Statistik (hvorunder henregnes dels Danmarks Statistik, dels Statistikens
Theori), 1 i dansk Statsret, alle med dobbelt Værdi, samt 1 enkelt Karakter
i Folkeret. Der gives l skriftlig Opgave i Statistik (til Besvarelse i 4 å 6
Timer), 2 i Nationaløkonomi og 1 i Statsret (3 Timer til hver).
En statsvidenskabelig Kandidat, der har bestaaet Examen efter den
nuværende Ordning, kan blive Kandidat efter den fremtidige Ordning ved
at tage den juridiske Fællesexamen, idet hans Karakterer i Nationaløkonomi
og Finansvidenskab overføres som de to Karakterer i Nationaløkonomi, og
endvidere Karakteren i dansk Statsret, Danmarks Statistik og Folkeret
overføres.
En juridisk Kandidat efter den ældre Ordning kan blive statsviden-
skabelig Kandidat ved at tage anden Del af statsvidenskabelig Examen,
saaledes at han kan overføre sin Karakter i dansk Statsret, og at hans
Karakterer i de Fag, hvori der examineres ved første Del af Examen, ere
gjældende ved Beregningen af Examens Udfald, hvorved Karakteren i Proces
opføres 2 Gange.
En juridisk Kandidat efter den nye Ordning kan blive statsvidenskabe-
lig Kandidat ved at underkaste sig Prøven i Nationaløkonomi og Statistik.
Ved Karakterberegningen overføres Karaktererne fra første Del af Examen
samt Karaktererne i Statsret og Folkeret.
Ved den her foreslaaede Ordning, hvorved det statsvidenskabelige Stu-
dium blev et mindre Tillæg til et i det Væsentlige retsvidenskabeligt Stu-
dium og den statsvidenskabelige Examen nærmest beregnet paa dem, der
søgte Ansættelse i Administrationen, vilde imidlertid de Fordringer, som
maatte stilles til et statsvidenskabeligt Universitetsstudium, ikke blive til-
fredsstillede, ligesom der ogsaa var Adskillige, som ønskede at studere
Statsvidenskab uden at knytte dette til et videregaaende Retsstudium. Det
vilde derfor være ønskeligt, at der indrettedes en Examen, der vilde kunne
træde istedetfor den Examen, som Studerende med særlig Interesse for de
økonomiske Fag hidtil havde været henviste til, beregnet paa ikke at tage
synderlig mere Tid end den nuværende statsvidenskabelige Examen.
868
Universitetet 1891 —1892.
I dette Øjemed foresloges, at der aabnedes Adgang til at tage en
Magisterkonferens i Statsvidenskab. Den Frihed i Studiet, dets Retning
og Form, som en Magisterkonferens tillod, passede netop i dette Tilfælde,
idet det maatte antages, at de Personer, der vilde studere Statsvidenskab
og afslutte dette ved en Examen, vilde gjøre dette i ret forskjellige For-
maal, og at navnlig Nogle vilde lægge Vægt paa den statistiske Side af
Studiet, Andre paa den national-økonomiske.
Der foresloges altsaa, at der under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet oprettedes en efter Skoleembedsexamens Mønster ordnet »økono-
misk statistisk Examen« (i Magisterkonferens Form) omfattende Grupper af
følgende Fag: Nationaløkonomi, Statistik, statsvidenskabelig Encyklopædi,
nyere Historie, almindelig Retslære, dansk Statsret, Folkeret og Formue-
og Næringsret.
Enhver Examen bestaaer af et af de to først nævnte Fag som Hoved-
fag, medens det andet da bliver Bifag, derhos vælger Kandidaten selv lire
af de sidst nævnte 6 Fag som Bifag.
Forsaavidt Nationaløkonomien vælges til Hovedfag, maatte Kandidaten
opgive et af ham selv valgt Hovedafsnit af de nationaløkonomiske Disci-
pliner — omtrent af samme Omfang som de nedenfor nævnte — som han
særlig havde studeret ved Læsning af nogle Værker af den derhen hørende
Litteratur, som maatte angives i hans Petitum. Som Exempler paa saa-
danne Afsnit skulde nævnes Værdilære, Arbejderforhold, Handels- og Bank-
forhold, Finansvidenskab, den nationaløkonomiske Litteraturs Historie. I
dette Hovedafsnit gives en særlig skriftlig Opgave, hvorom nedenfor.
Forsaavidt Statistik vælges til Hovedfag, maatte Kandidaten godtgjøre
et særligt Kjendskab til Statistikens Theori og Sandsynlighedsregning, saa-
ledes at han tillige havde gjort sig bekjendt med nogle Værker af frem-
ragende statistiske Forfattere.
Til statsvidenskabelig Encyklopædi henregnes en Oversigt over de
vigtigste Theorier med Hensyn til Staten og om Samfundets Bygning og
Livsforhold (Sociologi) samt en Udsigt over de statsretlige Forhold og deres
Udvikling i de vigtigste Lande (Statskundskab). Historie omfatter den nyere
Historie siden 1789. For de øvrige Bifags Vedkommende forudsættes samme
Kundskabsfylde som ved den stats- eller retsvidenskabelige Examen
Examen afholdes samtidig med den statsvidenskabelige Examen og
med de samme Censorer som ved dennes 2den Del. Den kan første Gang
afholdes i Sommeren 1893. Den, der vil underkaste sig denne Examen,
maa fremlægge Attest fra vedkommende Professor om regelmæssig og stadig
at have besøgt det statistiske Laboratorium 1 Gang ugentlig, 3 Timer hver
Gang i ét Halvaar, og, forsaavidt Statistiken er Hovedfag, i 2 Halvaar.
Examen er dels mundtlig, dels skriftlig. Den mundtlige Examen om-
fatter alle Fag, den skriftlige bestaaer i 2 Opgaver i Nationaløkonomi (3
Timer til hver), 1 i Statistik (4 å 6 Timer), alle under Tilsyn, samt i en
skriftlig Opgave i Hovedfaget — for Nationaløkonomiens Vedkommende i
det særlig opgivne Hovedafsnit af samme — til Besvarelse i Hjemmet eller
paa Laboratoriet med Benyttelse af ethvert litterært Hjælpemiddel. Fakul-
tetet bestemmer for hvert enkelt Tilfælde, hvor lang Tid der skal indrøm-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
869
mes til Opgavens Besvarelse, og 0111 denne skal finde Sted i Hjemmet eller
paa Laboratoriet under Opsigt.
De, der have bestaaet denne Examen, kaldes Candidati magisterii og
have samme Adkomst til Ansættelse i Statens Tjeneste, som ved Bekjendt-
gjørelsen af 10de Juni 1851 er tillagt statsvidenskabelige Kandidater, dog at
den i Paragrafens sidste Punktum nævnte fortrinlige Adgang til visse ad-
ministrative Embeder forbeholdes dem, der tage statsvidenskabelig Examen.
Forsaavidt de fornævnte Candidati magisterii havde opnaaet første Karakter,
havde de Ret til at disputere for Doktorgraden.
For Hjemmeopgaven gives en særskilt Karakter med dobbelt Yærdi,
for de øvrige skriftlige Opgaver sammenlægges Karaktererne med Karakte-
rerne ved den mundtlige Prøve i Nationaløkonomi (hvori der gives 2 Spørgs-
maal) og Danmarks Statistik. De tre saaledes fremkomne Karakterer have
ligeledes dobbelt Yærdi. I de øvrige som Bifag valgte fire Eag samt Stati-
stikens Theori examineres der kun mundtlig, og Karakteren har kun enkelt
Yærdi. Til Opnaaelse af Hovedkarakteren Haud illaudabilis (2den Karakter)
udkræves mindst 4 Haud illaudabilis med dobbelt Yærdi og 2 med enkelt,
og iøvrigt Non contemnendus, eller en tilsvarende Talværdi (53 Points).
Til Opnaaelse af Hovedkarakteren Laudabilis (1ste Karakter) kræves mindst
3 Laudabilis med dobbelt Yærdi og 2 med enkelt Værdi, og iøvrigt Haud
illaudabilis, eller en tilsvarende Talværdi (81 Pomts). Til Hovedkarakteren
Laudabilis et quidem egregie (1ste Karakter med Udmærkelse) udkræves
3 Laudabilis præ ceteris med dobbelt Yærdi og iøvrigt Laudabilis, eller en
tilsvarende Talværdi (97 Points).
Ingen kan bestaa Examen, som i noget Fag faaer Karakteren Nul.
Ingen kan faae Laudabilis, som faaer 1 Non contemnendus med dobbelt
Yærdi eller 2 med en enkelt Værdi.
Fornævnte Indstilling og Udkast blev af Konsistorium ved Skrivelse
9de Januar 1892 med Anbefaling indsendt til Kirke- og Undervisnings-
ministeriet.
Under 20de Februar 1892 blev derpaa udstedt følgende kongelige
Anordning
om
Indretningen af de statsvidenskabelige Examiner ved Uni-
versitetets rets- og statsvidenskabelige Fakultet.
Yed Universitetets- rets- og statsvidenskabelige Fakultet afholdes føl-
gende tvende statsvidenskabelige Examiner:
I. Statsvidenskabelig Embedsexamen.
II. Økonomisk-statistisk Examen.
I.
Statsvidenskabelig Embedsexamen.
§ 2.
Statsvidenskabelig Embedsexamen bestaaer af to Dele, af hvilke den
første er den i Anordningen af 26de September 1890 §§ 2 4 omhandlede
juridiske Fællesprøve i dansk Civilret (I og II), Strafferet og Proces (I og
870
Universitetet 1891 —1892.
II) med saavel skriftlig som mundtlig Prøve i hvert af de nævnte fem
Hovedfag, den anden en Prøve i Nationaløkonomien (derunder Finansviden-
skab), Statistik, dansk Statsret og Folkeret.
Den anden Del af Examen afholdes 2 Gange om Aaret i de samme
Tidsrum som Fællesprøven.
Det er tilladt enten at underkaste sig begge denne Examens Dele
paa engang eller at tage sidstnævnte Del efter den førstnævnte.
Betingelserne for at indstille sig til statsvidenskabelig Examen for-
blive uforandrede.
Den, der har bestaaet den statsvidenskabelige Embedsexamen, betegnes
som candidatus politices og har foruden den Adgang til juridiske Stillinger,
som den juridiske Fællesprøve giver, tillige efter Forudsætningen i Bekjendt-
gjørelse af 10de Juni 1851 § 5 lige Adgang med juridiske Kandidater til
saadanne juridiske og administrative Stillinger, for hvis Opnaaelse den fuld-
stændige juridiske Examen ikke efter de til enhver Tid bestaaende Regler
er nødvendig Betingelse.
Den, der har erholdt Karakteren Laudabilis, har Adgang til at er-
hverve akademiske Grader.
Den, der har bestaaet den statsvidenskabelige Examens første Del, kan
fremdeles nyde de til Fremme af Embedsstudier bestemte Stipendier, som
maatte være ham tilstaaede, forsaavidt han fyldestgjør de gjældende For-
skrifter angaaende Bevis for Flid i Embedsstudiet.
§ 3.
Den statsvidenskabelige Examens anden Del bestaaer af en skriftlig
og en mundtlig Prøve. Ved den skriftlige Prøve gives Opgaver i dansk
Statsret, Nationaløkonomiens Theori samt Nationaløkonomiens Politik med
Finansvidenskab, til hvilke tre Opgaver indrømmes en Tid af 3 Timer til
hver, samt i Statistik, omfattende Danmarks Statistik og Statistikens Theori,
hvortil indrømmes 4 å 6 Timer.
Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende stedes, forsaavidt de
ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver ere fundne tilstrækkelig forbe-
redte og modne, omfatter Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens
Politik med Finansvidenskab, Statistik, dansk Statsret og Folkeret.
§ 4.
I Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens Politik med Finans-
videnskab, dansk Statsret og Statistik bestemmes Karakteren for hvert Fag
efter en samlet Bedømmelse af de skriftlige og mundtlige Besvarelser. I
Folkeret gives Karakteren efter den mundtlige Besvarelse alene. Ved Hoved-
karakterens Beregning betragtes Folkeret som Bifag, de andre lire Fag som
Hovedfag.
Karaktererne betegnes som hidtil ved den statsvidenskabelige Examen.
Hovedkarakteren for bestaaet statsvidenskabelig Examen beregnes paa Grund-
lag af de ved begge Examens to Dele erholdte Specialkarakterer.
Statsvidenskabelig Einbedsexamens anden Del kan afholdes første Gang
i Sommeren 1893.
§ 5.
En statsvidenskabelig Kandidat, der har bestaaet Examen efter den
Forelæsning-er, Øvelser og- Esaniina.
871
nuværende Ordning, kan blive Kandidat efter den fremtidige Ordning ved
at tage den juridiske Fællesprøve, idet lians Karakterer i Nationaløkonomi
og Finansvidenskab overføres som de 2 Karakterer i Nationaløkonomi, Karak-
teren i Danmarks Statistik som Karakter i Statistik, og endvidere Karak-
tererne i dansk Statsret og Folkeret overføres.
Den, der har taget fuldstændig juridisk Embedsexamen efter Januar
1892 i den ved Anordning af 26de September 1890 fastsatte Form, kan
blive statsvidenskabelig Kandidat ved at underkaste sig Prøverne i National-
økonomiens Theori og Politik (derunder Finansvidenskab) samt Statistik,
idet derhos Karaktererne fra første Del af Examen samt Karaktererne i
Statsret og Folkeret medtages ved Karakterberegningen Er nævnte Examen
tagen i dens tidligere Skikkelse, blive Karaktererne i dansk Statsret og
Folkeret samt i de Fag, hvori der nu examineres ved første Del, gjældende
ved Beregningen af Examens Udfald, saaledes at Karakteren i Proces op-
føres to Gange.
II.
Økonomisk-statistisk Examen.
§ 6-
Økonomisk-statistisk Examen omfatter Grupper af følgende Fag: Na-
tionaløkonomi (derunder Finansvidenskab), Statistik, statsvidenskabelig Ency-
klopædi, politisk Historie, almindelig Rets.lære, dansk Statsret, Formue- og
Næringsret samt Folkeret.
Examen afholdes 2 Gange om Aaret til samme Tider som statsviden-
skabelig Embedsexamen.
Betingelserne for at underkaste sig denne Examen ere de samme som
hidtil for statsvidenskabelig Examen i Henhold til Plakat af 10de August
1848.
Den, der har bestaaet økonomisk-statistisk Examen, betegnes som can-
didatus magisterii i Statsvidenskab og har den i Bekjendtgjørelse af 10de
Juni 1851 § 5, første Punktum, statsvidenskabelige Kandidater indrømmede
Adgang til saadanne Embeder i og under de forskjellige Ministerier, med
Hensyn til hvilke den af ham erhvervede juridiske Kundskab maa anses
for fy Ide stgj ørende, herunder dog ikke medregnet Embeder, for hvis Op-
naaelse fuldstændig juridisk Examen er gjort til Betingelse, ej heller Rets-
skriverembeder og Sagførerstillinger. Fremdeles giver økonomisk-statistisk
Examen dem, der have erholdt første Karakter, Adgang til at erhverve
akademiske Grader.
§ 7-
Hver Examen sammensættes af et Hovedfag og flere Bifag. Til Hoved-
fag kan enten Nationaløkonomi eller Statistik vælges; det af disse Fag, der
ikke vælges til Hovedfag, bliver Bifag, og derhos opgiver Kandidaten lire af
de øvrige foran nævnte Fag som Bifag.	»
Den, der vil underkaste sig denne Examen, maa fremlægge Attest fra
vedkommende Professor om regelmæssig og stadig at have besøgt det sta-
tistiske Laboratorium mindst 1 Gang ugentlig, 3 Timer hver Gang i ét
Halvaar, dog naar Statistik vælges til Hovedfag, i to Halvaar.
Forsaavidt Nationaløkonomi vælges til Hovedfag, maa Kandidaten Op-
irni versitetets Aarbog.	107
872
Universitetet 1891—1892.
give et af ham selv valgt Hovedafsnit af de nationaløkonomiske Discipliner
— omtrent af samme Omfang som de nedenfor nævnte — som han særlig
har studeret ved Læsning af nogle Værker af den derhen hørende Litteratur,
som maa angives i hans Petitum. Som Exempler paa saadanne Afsnit nævnes:
Værdilære, Arbejderforhold, Handels- og Bankforhold, FinansvideHskab, den
nationaløkonomiske Litteraturs Historie. I dette Hovedafsnit gives en særlig-
skriftlig Opgave.
Forsaavidt Statistik vælges til Hovedfag, maa Kandidaten godtgjøre
et særligt Kjendskab til Statistikens Theori og Sandsynlighedsregning,
saaledes at han tillige har gjort sig bekjendt med nogle Værker af frem-
ragende statistiske Forfattere.
Til statsvidenskabelig Encyklopædi henregnes en Oversigt over de
vigtigste Tlieorier med Hensyn til Staten og om Samfundets Bygning og
Livsforhold (Sociologi) samt en Udsigt over de statsretlige Forhold og deres
Udvikling i de vigtigste Lande (Statskundskab).
Politisk Historie omfatter den nyere Historie siden 1789.
For de juridiske Bifags Vedkommende forudsættes samme Kundskabs-
fylde som ved de stats- og retsvidenskabelige Examiner.
§ 8.
Økonomisk-statistisk Examen bestaaer af en skriftlig og en mundtlig
Prøve. Ved den skriftlige Prøve, gives to Opgaver i Nationaløkonomi, til
hvis Besvarelse indrømmes en Tid af 3 Timer til hver, samt en Opgave i
Statistik, hvortil indrømmes 4 å 6 Timer efter Fakultetets nærmere Bestem-
melse i hvert Tilfælde. Disse Opgaver kunne være dg samme som ved stats-
videnskabelig Examen. Derhos gives en større skriftlig Opgave i Hoved-
faget til Besvarelse i Hjemmet eller i Laboratoriet med Benyttelse af de til
Raadighed staaende litterære Hjælpemidler. Fakultetet bestemmer i hvert
enkelt Tilf ælde, hvor lang Tid der skal indrømmes til Opgavens Besvarelse,
dog ikke udover 3 Dage, og om Besvarelsen skal linde Sted i Hjemmet
eller i Laboratoriet under Opsigt.
Den mundtlige Prøve, til hvilken Vedkommende stedes, forsaavidt de
ved Bedømmelsen af de skriftlige Opgaver ere fundne tilstrækkelig forberedte
og modne, omfatter Nationaløkonomiens Theori, Nationaløkonomiens Politik
med Finansvidenskab, Danmarks Statistik og Statistikens Theori samt de
lire af Kandidaten opgivne Bifag.
§ ?.
I Nationaløkonomiens Theori og Politik samt Danmarks Statistik be-
stemmes Karakteren for hvert Fag efter en samlet Bedømmelse af de skrift-
lige og mundtlige Besvarelser, dog saaledes, at der for den større skriftlige
Opgave i Hovedfaget gives en særlig Karakter, der ligesom de tre Karak-
terer i foran nævnte Fag har dobbelt Værdi. Karaktererne ved den mundt-
lige Prøve i Statistikens Theori samt de fire af Kandidaten opgivne Bifag
tillægges der enkelt Værdi.
Karaktererne betegnes som hidtil ved den statsvidenskabelig e Examen.
Økonomisk-statistisk Examen kan afholdes første Gang i Sommeren
1893.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
873
III.
Almindelige og Overgangs-Bestemmelser.
§ 10. '
De statsvidenskabelige Censorer medvirke efter de hidtil gjældende
Regler ved statsvidenskabelig Embedsexamens anden Del og ved økonomisk-
statistisk Examcn.
§ n.
Den, der indstiller sig til en af de to foran nævnte Examiner, har at
erlægge en Kjendelse af 16 Kroner, der fordeles saaledes: 4 Kr. til Universi-
tetets Kasse, 4 Kr. til Dekanus, 4 Kr. til Notarius og 4 Kr. til Pedellerne
til lige Deling,
Ved statsvidenskabelig Embedsexamen linder Fordelingen af den er-
lagte Kjendelse dog først Sted, naar Vedkommende indstiller sig til Examens
anden Del. Sker dette ikke senest 2 Aar efter at den juridiske Eællesprøve
er tagen, bliver Kjendelsen at betragte som erlagt for denne og fordeles da
efter Anordning af 26de September 1890 § 12. Indstiller Nogen, som har
taget den juridiske Eællesprøve, sig efter mere end 2 Aars Eorløb til stats-
videnskabelig Embedsexamens anden Del, har han at erlægge en Kjendelse
af 8 Kr., der fordeles i samme Forhold som ovenfor anført; det samme
gjælder, naar en juridisk Kandidat indstiller sig til statsvidenskabelig Em-
bedsexamen; ellers betales ingen Kjendelse for at indstille sig til nævnte
Examens anden Del.
§
Hvor ikke Andet i denne Anordning er bestemt, har det fremdeles sit
Forblivende ved de hidtil gjældende almindelige Regler for Embedsexaminer
og de særlige for Regler de under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet
hørende Examiner.
§ 13.
Statsvidenskabelig Examen afholdes sidste Gang i sin hidtilværende
Skikkelse i Vinteren 1893—94. Dog kunne Kandidater, der enten inden
denne Frist have bestaaet nævnte Examen uden at opnaa Karakteren Lauda-
bilis, eller som ved Sygdom have været forhindrede fra at underkaste sig
den, af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet erholde Tilladelse
til at indstille sig til den indtil et Aar efter ovennævnte Frist.
§ 14.
Kirke- og Undervisningsministeriet bemyndiges til at trælfe de Be-
stemmelser, der iøvrigt niaatte være nødvendige til Gjennemførelsen af denne
Anordning, specielt til efter Forslag fra det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultet at fastsætte de fornødne Bestemmelser om Beregningen af Hoved-
karaktererne ved de omhandlede Examiner.
Ved Skrivelse af 24de Februar 1892 anmodede Kirke- og Undervis-
ningsministeriet, ved at tilstille Konsistorium et Antal af Exemplarer af
foranstaaende Anordning, dette om at indhente og indsende det rets- og
statsvidenskabelige Fakultets Forslag med Hensyn til Beregningen af
Hovedkaraktererne ved de i Anordningen nævnte Examiner.
Ministeriet henledede derhos Opmærksomheden paa, at den nævnte
107*
874
Universitetet 1891—1892.
Anordning var udfærdiget i Overensstemmelse med det indsendte Udkast
med Undtagelse af de i Udkastets §§6 og 8 foretagne Ændringer, af hvilke
den første tilsigtede at udtrykke i en positiv Form, hvilke Rettigheder der
ere knyttede til den økonomisk-statistiske Examen, medens Ministeriet i § 8
havde fundet det rettest at sætte en bestemt Grænse for den Tid, der kunde
indrømmes til Besvarelsen af den større skriftlige Opgave ved samme Examen.
Efterat Konsistorium havde meddelt Fakultetet Ministeriets fornævnte
Skrivelse, modtog Konsistorium under 6te November 1892 nedenstaaende af
de statsvidenskabelige Professorer udarbejdede og af de juridiske Professorer
ti 1 traadte Forslag til Beregning af Hovedkaraktererne ved fornævnte Exa-
miner. Med Hensyn til Hovedkarakteren Haud illaudabilis ved økonomisk-
statistisk Examen bemærkede de statsvidenskabelige Professorer, at det i
den tidligere Indstilling var forudsat, at der kun krævedes 53 Points, men
da det syntes mindre rigtigt, at en Kandidat, der i tre af lire juridiske
Fag fik Non, dog skulde kunne opnaa Hovedkarakteren Haud illaudabilis,
havde de ansét det for rettest at foreslaa, at der kun kunde taales to Non'er
med enkelt Værdi.
Konsistorium indsendte under 10de November 1892 Forslaget, der
uforandret antoges af Ministeriet, idet dette ved Skrivelse af 2den De-
cember s. A. meddelte, at det i Henhold til § 14 i Anordning om Indret-
ningen af de statsvidenskabelige Examiner ved det rets- og statsvidenska-
belige Fakultet af 20de Februar 1892 vilde have fastsat følgende Regler for
Karakterberegningen ved de ved Anordning af 20de Februar 1892 ind-
retfede statsvidenskabelige Examiner ved det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
I. Statsvidenskabelig Embedsexamen.
Karakterberegningen ved første Del, Fællesprøven, er den ved Mini-
steriets Skrivelse af 31te December 1890 fastsatte.
Ved anden Del gives de samme Specialkarakterer, med de samme Tal-
værdier, som ved den fuldstændige juridiske Embedsexamen, nemlig:
Laudabilis præ ceteris med Talværdi i Hovedfag 16, i Bifaget 8,
Laudabilis	— — i — 14, i — 7,
Haud illaudabilis — — i — 10, i — 5,
Non contemnendus — — i — 2, i — 1.
Hovedkaraktererne ere:
Laudabilis et quidem egregie, hvortil udfordres Specialkarakterer, som til-
sammen udgjøre en Talværdi af........................... 145,
Laudabilis, hvortil udfordres Specialkarakterer, som tilsammen udgjøre en
Talværdi af.........................*................... 119,
Haud illaudabilis, hvortil udfordres Specialkarakterer, som tilsammen ud-
gjøre en Talværdi af ..................................... 79,
Non contemnendus, hvortil udfordres Specialkarakterer, som tilsammen ud-
gjøre en Talværdi af..................................... 43.
Yed Beregning af Hovedkarakteren bliver det at iagttage, at Nul i et
Hovedfag medfører, at Kandidaten anses for umoden, Nul i Bifaget har en
Virkning af 7 og udelukker fra Hovedkarakteren Laudabilis.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
87-5
II. Økonomisk-statistisk Exarnen.
Specialkaraktererne og deres Talværdier ere de samme som ved stats-
videnskabelig Embedsexamen.
Til Hovedkarakteren Laudabilis præ ceteris kræves 3 Laudabilis præ ceteris
med dobbelt Værdi og iøvrigt Laudabilis eller Specialkarakterer, som
tilsammen ndgjøre en Talværdi af	......... 97,
til Laudabilis kræves mindst 3 Laudabilis med dobbelt Værdi og 2 med
enkelt Værdi og iøvrigt Haud illaudabilis eller en tilsvarende samlet
Talværdi af i.................,............................ 81,
til Haud illaudabilis kræves mindst 4 Haud illaudabilis med dobbelt Værdi
og 3 med enkelt Værdi og iøvrigt Non contemnendus eller en tilsva-
rende Talværdi af........................................ 57.
Den, som ikke opnaaer mindst 57 Points, anses for umoden.
Ved Hovedkarakterens Beregning iagttages det, at Nul i noget Fag
medfører, at Kandidaten anses for umoden.
Ingen kan faae Laudabilis til Hovedkarakter, som faaer 1 Non contem-
nendus med dobbelt Værdi eller 2 med enkelt Værdi.
Ministeriet anmodede derhos Konsistorium om at tilkj ende give det rets-
og statsvidenskabelige Fakultet, at Ministeriet bemyndigede samme til at
lade fornævnte Regler bekjendtgjøre paa sædvanlig Maade. Skrivelsen blev
meddelt Fakultetet af Konsistorium under 12te December 1892.
I). Oprettelsen af et statistisk Laboratorium.
I et af det rets- og statsvidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende
af 19de September 1891 anholdt de statsvidenskabelige Professorer om, at
der maatte blive oprettet et statistisk Laboratorium med det Formaal dels
at bibringe de Studerende Indøvelse i den praktiske Statistik, dels at til-
vejebringe det fornødne statistiske Grundlag for de statsvidenskabelige Pro-
fessorers videnskabelige Arbejder, og som tillige vilde kunne give ogsaa
saadanne Personer, udenfor de Studerendes snevrere Kreds, som benytte
Statistik ved deres Undersøgelser, f. Ex. yngre Læger, Vejledning til rigtig
Benyttelse af statistisk Materiale. Laboratoriet skulde forestaaes af de stats-
videnskabelige Professorer i Forening, som alle skulde have Adgang til dér
at lade foretage Arbejder og Undersøgelser, hvorimod den specielle Ledelse
af den dertil knyttede statistiske Undervisning og Vejledning efter Fakultetets
nærmere Bestemmelse skulde overdrages en enkelt Professor, ordentligvis
den Professor, hvis specielle Fag ere Statistikens Theori og Methode. . Til
Assistance for den paagj ælden de Professor til Udførelsen af den mere me-
kaniske Del af de statistiske Arbejder samt til at fungere som Bibliothekar
maatte haves en yngre statsvidenskabelig Kandidat, der for sit Arbejde skulde
oppebære et Honorar af 600 Kr. aarlig. Til Anskaffelse af et mindre Bib-
liothek vilde behøves et Beløb af 500 Kr. og til dets Vedligeholdelse m. m.
et aarligt Beløb af 300 Kr. Da det endvidere oftere vilde være nødvendigt
at benytte lønnet Extraarbejde, vilde der hertil samt til Papir, Protokoller,
Porto, Rengjøring, Budtjeneste og andre løbende Udgifter udkræves c. 600 Kr.
aarlig. Den samlede aarlige Udgift til Laboratoriets Drift vilde saaledes
876
Universitetet 1891—1892.
blive 1500 Kr, Til Laboratoriet vilde behøves 2de Værelser, et større til
Arbejdssted for de Studerende og Assistenten og et noget mindre til Pro-
fessorerne. Til disse Værelsers Montering paaregnedes et Beløb af760Kr.;
idet der var gaaet ud fra, at en Del af det fornødne Møblement vilde kunne
faaes fra de af Rektor, Dekanerne og Stipendiebestyrelsen benyttede Kontorer,
naar disse ved Overflytningen til Kontorlokalerne i Kommunitetsbygningen
mod Nørregade delvis monteredes fra Nyt af.
I en fra Universitetets Kvæstor indhentet Erklæring af 24de Oktober
s. A. udtaltes, at det under Behandlingen i Rigsdagen af Forslaget om Uni-
versitetskvæstnrens Flytning til Universitetets Ejendom i Studiestræde var
en Forudsætning, at Kvæsturen af denne Ejendom kun skulde benytte Stue-
etagen, 1ste Sal samt af 2den Sal 2 Værelser, medens de øvrige Værelser
paa 2den Sal skulde forbeholdes til fremtidig Brug i andet Øjemed, jfr.
Folketingstidende f. 1890—91 Sp. 4149—50 og 4215, og at der saaledes
Intet vilde kunne være til Hinder for, at der overlodes 2 Værelser dér til
et statistisk Laboratorium. Med Hensyn til Posteringen af Udgifterne til
Laboratoriet foreslog Kvæstor, at disse optoges paa Universitetets Budget
under Udgiftspost 3, eftersom de vilde danne et Led i Universitetets viden-
skabelige Apparat, hvorhos han gjorde opmærksom paa, at Laboratoriets
Virksomhed vel først tænktes sat i Virksomhed fra 1ste September 1892,
men at Forarbejderne til Laboratoriets Oprettelse maatte begynde allerede
i August Maaned s. A., af hvilken Grund der var foreslaaet bevilget for
Finansaaret 1892—93 2/3 af det til Laboratoriet opførte aarlige Beløb.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 9de November 1891 blev
der af Ministeriet stillet Ændringsforslag til 2den Behandling i Folkethinget
af Finanslovforslaget for 1892—93 om Optagelse paa Universitetets Budget
som Udgiftspost 3 m., Det statistiske Laboratorium, 1000 Kr. og extraordi-
nært under samme Post: til Montering og Anskaffelse af et Haandbibliothek
til Laboratoriet 1250 Kr.
Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Ting og optaget paa
Ministeriets Budget for Finansaaret 1892—93.
Laboratoriet er derefter traadt i Virksomhed fra 1ste September 1892.
Til Eforus for Laboratoriets finansielle Anliggender have de statsvidenskabe-
lige Professorer valgt Professor, Dr. juris W. Scharling.
c. Fortolkning af Bestemmelserne i Anordn, af 26de September 1800
angaaende Adgangen for de Studerende til paariy at indstille
sig til den juridiske Embedsexamens 2den Del.
Ved Skrivelse af 4de Juni 1892 indsendte det rets- og statsvidenskabe-
lige Fakultet et Andragende fra Stud. jur. N. N. om Tilladelse til atter at
maatte indstille sig til den fuldstændige juridiske Examens anden Del i
Vinteren 1892—93, uagtet han havde indstillet sig til samme Examen i
Sommeren 1892, men efter den skriftlige Prøve paa Grund af Sygdom ikke
havde fuldendt Examen. Fakultetet anbefalede, at den søgte Tilladelse gaves
ham saavel under Hensyn til den vedlagte Lægeattest som til, at det maatte
antages, at det blandt de Studerende havde været en almindelig Antagelse,
at de, naar de et halvt Aar efter at have bestaaet Fællesprøven, indstillede
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
877
sig til Examens anden Del uden at bestaa eller fuldføre denne, ifølge An-
ordn. af 26de September § 9, 2det Stykke, havde Eet til paany et halvt
Aar derefter at indstille sig til samme.
Fakultetet bemærkede derhos, at det, foranlediget ved den Tvivl, der
var rejst om Forstaaelsen af Anordn, af 26de September 1890, særlig dennes
§9, fandt det rigtigt at udtale, at det ansaa det forgivet, at Anord.'s § 13,
der blandt Andet ogsaa henviste til Bekj. af 18de Maj 1847, maatte medføre,
at Enhver, der havde indstillet sig til den fuldstændige juridiske Embeds-
examens anden Del, var udelukket fra — uden særlig Dispensation — paany
at indstille sig til samme 1k Aar derefter, uden Hensyn til om han havde ind-
stillet sig til Examens anden Del alene eller samtidigt havde indstillet sig
til den juridiske Fællesprøve. En Modsætningsslutning fra Anordningens
§ 9, 2det Stykke, der kun talte om »den, der har taget den fuldstændige
juridiske Embedsexamen«, maatte anses uberettiget, da Anordningen over-
hovedet ikke udtømmende afgjorde alle de herhen børende Spørgsmaal, og
da en saadan i Virkeligheden vilde gjøre Regelen i § 9, 2det Stykke, ganske
illusorisk.
Endvidere antog Fakultetet, at det trods Ordene »den, der har taget
den fuldstændige juridiske Embedsexamen«, havde været Meningen med Be-
stemmelsen i Anordn, af 26de September 1890 § 9, 2det Stykke, at Ingen,
som havde indstillet sig til den fuldstændige juridiske Embedsexamens
anden Del, selv om dette skete samtidigt med, at han indstillede sig til
Fællesprøven, uden særlig Dispensation, havde Ret til paany at indstillle
sig til Examens anden Del alene. Det syntes ganske anomalt, at den, der
f. Ex. blev rejiceret ved Examens anden Del eller af Frygt for Rejektion
eller et slet Udfald forlod Examen, skulde være gunstigere stillet end den,
der havde bestaaet Examen.
Fakultetet henstillede, at Ministeriet, forsaavidt det paa noget af disse
Punkter maatte finde Betænkeligbed ved at godkjende Fakultetets Fortolk-
ning, vilde søge udvirket en kongelig Resolution, hvorved disse Spørgsmaal
afgjordes i den antydede Retning.
Kirke- og Undervisningsministeriet udtalte i Skrivelse af 20de Juni
1892 til det rets- og statsvidenskabelige Fakultet Følgende:
De af Fakultetet i Skrivelse af 4de Juni 1892 omtalte Spørgsmaal
drejede sig om, hvorvidt den, som havde indstillet sig til den juridiske
Examens anden Del uden at bestaa denne, havde Ret til uden Dispensation
paany at indstille sig til denne Del af Examen alene, og dernæst om, hvor-
vidt han i bekræftende Fald maatte have Ret til at underkaste sig Prøven
efter et halvt Aars eller først efter et helt Aars Forløb.
Det første Spørgsmaal havde Fakultetet ment at maatte besvare
benægtende, idet Udtrykkene i Anordningens § 9, 2det Stykke, om den,
der havde »taget« den fuldstændige juridiske Embedsexamen, skulde
tilsigte at ramme ogsaa dem, der kun havde indstillet sig til Examens anden
Del, saa meget mere, som det syntes anomalt, at den, der blev rejiceret
ved Examen eller af Frygt for et slet Udfald forlod denne, skulde være
gunstigere stillet end den, der havde bestaaet Examen.
878
Universitetet 1891 1892.
Imod denne Opfattelse fandt Ministeriet at maatte bemærke, at Regelen
i § 9, 2det Stykke, vistnok maatte anses for positiv i den Forstand, at man
under Anordningens Taushed om Sagen ikke vilde have kunnet opstille
Regelen som en Konsekvens af den juridiske Embedsexamens Enlied, men
maatte være kommen til den for den lægevidenskabelige Examen gjældende,
mildere Regel, der lindes i Bekjendtgjøreise 26de August (Resolution 23de
s. M.) 1851 § 4 (Retsregler for Universitetet II S. 286—87). Under disse
Omstændigheder maatte det have Betænkelighed at udvide Anvendelsen af
den her omhandlede Regel udover det, som Bogstaven hjemlede. Man
maatte ogsaa linde det tvivlsomt, om de ovennævnte formentlige Anomalier
virkelig vare saa stødende, som det af Falkultetet var forudsat.
Det skjønnedes derfor, at der manglede Hjemmel til at frakjende Stu-
derende Retten til uden Dispensation at indstille sig paany til Examens
2den Del, naar de ikke havde fuldendt (»taget«) Examen.
Efter den her fremstillede Fortolkning blev der Anledning til at gaa
ind paa det andet i Fakultetets Skrivelse omhandlede Spørgsmaal. Heller
ikke paa dette Punkt kunde Ministeriet være enigt med Fakultetet, idet
Ministeriet antog, at den, der havde indstillet sig til den juridiske Embeds-
examens anden Del, havde Ret til at indstille sig paany allerede efter et
halvt Aars Forløb. Anordningens § 13 kunde næppe faae nogen Betydning
i denne Henseende, da en udtømmende Besvarelse af alle Spørgsmaal om
Tidsfristerne maatte antages given i de foregaaende Paragrafer, nemlig for
første Del af Examen ved § 9, 1ste Stykke, for 2den Del ved § 5, 3die
Stykke, og for denne sidste Bestemmelses Vedkommende dels direkte, dejs
indirekte. Fordringen om et helt Aars Mellemrum vilde ikke blot i og for
sig være streng og delvis gjøre Adgangen til at tage 2den Del om som en
særskilt Prøve illusorisk, men ogsaa være strengere end de Regler, der under
ensartede Forhold gjaldt ved den lægevidenskabelige Examen, jfr. Bekjendt-
gj øreise 12te Juli (Resolution 8de Juli) 1870 § 3 i Slutningen.
Efter det Anførte fandt Ministeriet ikke, at den i det foreliggende Til-
fælde ansøgte Dispensation var nødvendig, og det var kun ex tuto og med
udtrykkeligt Forbehold af den her udtalte Betragtning, at Ministeriet be-
vilgede den modtagne Ansøgning, hvilket Ministeriet anmodede Fakultetet
om at ville tilkjendegive Andrageren.
Fakultetet havde sluttelig henstillet, at Ministeriet, forsaavidt det ikke
kunde godkjende dets Fortolkning, vilde søge udvirket en kongelig Resolu-
tion, hvorved de angivne Spørgsmaal afgjordes i den af Fakultetet antydede
Retning.
Hertil skulde bemærkes, at Ministeriet havde Betænkelighed ved at efter-
komme dette Ønske, da de af Fakultetet hævdede Regler i sig selv vare
strengere, end Forholdene og Billighed krævede, og da de vare strengere
end de Regler, der gjaldt i et ensartet Forhold ved den lægevidenskabelige
Embedsexamen. Skulde der søges udvirket Tillægsbestemmelser til Anord-
ningen af 26de September 1890, maatte Opgaven snarere være den at til-
vejebringe fuld Ensartethed med Ordningen af den lægevidenskabelige Exa-
men, hvilket formentlig maatte føre til Forandring af baade 1ste og 2det,
Stykke i § 9. Thi det var i og for sig højst uheldigt, at der ved to
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
879
Universitetsexaminer, der principielt vare ordnede paa ensartet Maade, af-
veges stærkt ved Ordningens Gjennemførelse i Enkeltheder. Hvis Fakultetet
maatte anse en Forandring i denne Retning for ønskelig, var Ministeriet
villigt til at tage dette Spørgsmaal under Overvejelse; men i saa Fald
burde dog en Forhandling med det lægevidenskabelige Fakultet gaa forud,
hvorved det ogsaa kunde oplyses, hvorledes Praxis indenfor dette Fakultet
havde stillet sig med Hensyn til enkelte Punkter, hvor de gjældende Regler
for dets Examiner ikke syntes aldeles klare.
I Skrivelse af 28de Juni 1892 til Kirke- og Undervisningsministeriet
bemærkede det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, at det ikke fandt Anledning
til for Tiden at fremsætte Forslag til en Forandring i den i Ministeriets
Skrivelse angivne Retning, men maatte forbeholde sig, naar de praktiske
Følger af den af Ministeriet hævdede Fortolkning havde vist sig, eventuelt
at komme tilbage til denne Sag.
d. Forskjéllige Afgjørelser.
Yed Skrivelse af 5te Februar 1892 meddelte Kirke- og Undervisnings-
ministeriet de juridiske Professorer Tilladelse til først at begynde deres
Forelæsninger i Foraarshalvaaret 1892 en Uge efter Afslutningen af de
juridiske Examiner. Ligeledes blev der meddelt Tilladelse til, at de juri-
diske Examiner i Sommeren 1892 begyndte i Maj s. A.
—	Fakultetet bevilgede, at det indbetalte Examensgebyr maatte til-
bagebetales 2de Studerende, der havde indmeldt sig til den juridiske Fadles-
prøve i Vinteren 1891- 92, og en Studerende, der havde indmeldt sig til
samme Examen i Sommeren 1892, men som alle paa Grund af Sygdom vare
blevne forhindrede i at indstille sig til den skriftlige Del af Examen, samt
endelig en Studerende, paa Grund af at det var blevet nægtet ham, der
aftjente sin Værnepligt ved Forplejningskorpset, Tjenestefrihed for at kunne
gaa op til den juridiske Fællesprøve i Vinteren 1891—92.
—	En Forespørgsel fra Stud. jur. N. N., der i Sommeren 1891 havde
indstillet sig til, men ikke fuldendt den fuldstændige juridiske Embedsexa-
men, om han var berettiget til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve
i Vinteren 1891—92, blev af Fakultetet i Skrivelse af 17de September 1891
besvaret bekræftende.
—	Fakultetet bevilgede et Andragende fra Stud. jur. N. N., hvis Fader blev
begravet den Dag, da den statsretlige Opgave forelaa til Besvarelse ved
den fuldstændige juridiske Examen i Vinteren 1891—92, om at maatte
besvare den i samme Fag stillede Opgave ved statsvidenskabelig Examen
sammen med de statsvidenskabelige Kandidater.
—	Et Andragende fra Stud. jur. N. N., som paa Grund at Sygdom maatte
forlade den skriftlige Del af den fuldstændige juridiske Examen i Vinteren
1891—92, om at maatte underkaste sig en ny skriftlig Prøve i det mang-
lende Fag (Statsret), blev ikke bevilget af Fakultetet.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 7de Marts 1892 blev et Andragende
fra Stud. jur. N. N., der havde absolveret den juridiske Fællesprøve i Vinteren
1891—92, om atter at maatte indstille sig til Prøven i Sommeren 1892, efter
indhentet Erklæring fra Fakultetet, afslaaet.
, . 108
Universitetets Aarbog.
880
Universitetet 1891 —1892.
—	Ved Skrivelse af 21de Oktober 1891 bevilgede Ministeriet, efter
Fakultetets Anbefaling, et Andragende fra Stud. jur. N. N., der i Sommeren
1891 havde indstillet sig til den fuldstændige juridiske Embedsexamen, men
forladt Examen, om Tilladelse til i Sommeren 1892 at indstille sig til denne
Examen i dens hidtilværende Skikkelse.
—	Lignende Tilladelser bleve, efter Fakultetets Indstilling, ved Ministe-
riets Skrivelser af 7de Marts, tite, 9de og 23de April 1892 meddelte 4
Candidati juris, der i Sommeren 1891 havde bestaaet den fuldstændige ju-
ridiske Embedsexamen, og 2de Studerende, der tidligere havde indstillet sig
til samme Examen.
—	Ved Skrivelse af 5te Juli 1892 meddelte Ministeriet Cand. jur. N. N.
Tilladelse til at indstille sig til 2den Del af den fuldstændige juridiske
Embedsexamen i Vinteren 1892—93, uagtet han i Sommeren 1892 havde
absolveret bemeldte Del af Examen. Fakultet havde anbefalet Andragendet,
da Andrageren havde været syg før og efter Examen.
—	Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 28de Juni 1892 Stud. jur.
N. N. Tilladelse til at indstille sig til den juridiske Fællesprøve i Vinteren
1892—93, uanset at han havde indstillet sig til samme Prøve i Sommeren
1892, men trukket sig tilbage efter den skriftlige Prøve paa Grund af
Sygdom.
—	Fakultetet meddelte tvende Studerende, der paa Grund af Arbejde
paa Kontorer, havde været forhindrede i at høre Forelæsninger, Tilladelse
til at indstille sig henholdsvis til den fuldstændige juridiske Embedsexamen
i Vinteren 1891—92 og til den juridiske Fællesprøve i Sommeren 1892.
—	Efter Andragende fra Stud. jur. N. N. bevilgede Fakultetet, at han,
der havde forsømt at indmelde sig til 2den Del af den fuldstændig juridiske
Embedsexamen i Sommeren 1892 inden den fastsatte Tid, maatte indstille
sig til Examen.
—	Efter Indførelsen af de nye juridiske Examiner blive Examens-
beviserne udstedte med dansk Text istedetfor den tidligere brugte latinske
Text.
—	Ved Skrivelse af 9de December 1891 meddelte Kirke- og Under-
visningsministeriet Cand. jur. N. N. Tilladelse til, at den af ham tidligere
aflagte Prøve i »almindelig Retslære« maatte træde istedetfor Prøven i Bi-
faget »almindelig Statsret« ved den statsvidenskabelige Examen i Vinteren
1891 92, til hvilken han havde indstillet sig Fakultetet bemærkede i sin
Erklæring, at det fandt at maatte anbefale, at Andragendet bevilgedes, da
»almindelig Statsret« ligefrem var en Del af »almindelig Retslære«.
4. Forelæsninger og Examina ander det lægevidenskabelige
Fakultet.
a. Forandringer med Hensyn til Afholdelsen af Prøven i Dissektion
ved 1ste Del af den lægevidenskabelige Embedsexamen.
Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under 4de
Januar 1892 en Skrivelse, hvori Fakultetet udbad sig Kirke- og Under-
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
881
visningsministeriets Bemyndigelse til at foretage den Forandring ved Af-
holdelsen af Examen i Dissektion ved den lægevidenskabelige Embedsexamen,
at Prøven i Dissektion, der hidtil havde været indrettet saaledes, at Udar-
bejdelsen af Præparaterne foregik under Klausur, idet hver enkelt Examinand
blev anbragt for sig i et eller andet Lokale paa kirurgisk Akademi i den
Tid af 11 Timer, som var tilstaaet til Præparation, for Fremtiden maatte
foretages saaledes, at Examinanderne udarbejdede deres Præparater i samme
Lokale under fælles Inspektion ligesom ved den skriftlige Examen.
Fakultetet bemærkede i denne Anledning, at den nuværende Ordning
dels lagde et stort Beslag paa saavel Auditorier som Arbejdsværelser, hvorved
der foraarsagedes Afbrydelser af Forelæsninger og Laboratoriearbejder, dels
stillede Examinanderne under ulige Yilkaar, idet der tildeltes dem Lokaler
af højst forskjellig Beskaffenhed med Hensyn til Belysning og Opvarmning.
Naar dertil kom, at Examinandernes Antal i de senere Aar havde været
meget stort og at Materialiet var saa sparsomt tilstede, at Dissektionsexamen,
som Tilfældet havde været i Vinteren 1892, ikke havde kunnet afholdes før
Jul, opstod der saadanne Vanskeligheder ved Kollision med andre Fag, at
de ikke kunde overvindes med den gamle Ordning af Dissektionsexamen.
Den nuværende Dissektionsstue kunde vel kun rumme 12 Examinander ad
Gangen, men med nogenlunde brugbart Materiale vilde Examen dog kunne
tilendebringes paa denne Maade i 2 å 5 Dage uden at gjøre Forstyrrelse
i Benyttelsen af andre Lokalar. Ved Examenspræparation i et fælles Lokale
vilde det være nødvendigt, at en Tilsynshavende var tilstede hele Tiden.
Vederlaget til en saadan, der maatte være en medicinsk Kandidat, mente
Fakultetet maatte sættes til 2 Kr. pr. Time, hvorefter Udgiften vilde blive
100—120 Kr. for hver Examen.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 21de Januar 1892, at det med
Hensyn til sidstnævnte Udgift havde forhandlet med Universitetets Kvæstor,
der havde udtalt, at en ny Bevilling — hvis den var nødvendig — burde søges
paa Universitetets Udgiftspost 4 »Særegne Udgifter ved det lægevidenskabelige
Fakultet«. Da denne Konto, og særlig dens Underafdeling a, ved Budgettet
for 1891—92 var blevet forhøjet med 300 Kr., mente Kvæstor, at man kunde
se Tiden an og faae Erfaring for, hvor stor en Forøgelse af Bevillingen der
behøvedes, inden man paany henvendte sig til Rigsdagen om denne Konto.
Indtil videre vilde der da kunde tyes hen til det under Udgiftspost 4 paa
Underafdelingen »extraordinære Udgifter« bevilgede Beløb af 100 Kr., eller
den Overskridelse, som Udgiftspost 4 i fornævnte Anledning maatte faae,
med Ministeriets Tilladelse midlertidigt udredes af Universitetets extraordinære
Udgifters Konto. Konsistorium indstillede, at der meddeltes det lægeviden-
skabelige Fakultet Bemyndigelse til for Fremtiden at lade Prøven i Dissek-
tion ved den lægevidenskabelige Embedsexamen foretage saaledes, at Exa-
minanderne udarbejdede deres Præparater i samme Lokale under fælles Inspek-
tion ligesom ved den skriftlige Examen, samt at Vederlaget til det i denne
Anledning fornødne Opsyn afholdtes af Universitetets Udgiftspost 4 »Særegne
Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet«, saaledes at der søgtes Mini-
steriets Tilladelse til Dækning af det Beløb, hvormed Kontoen eventuelt
maatte overskrides.
108*
882
Universitetet 1891—1892.
Ved Skrivelse af i>de Februar 1892 til Konsistorium meddelte Mini-
steriet Bemyndigelse til at lade den nævnte Prøve foretage paa den
ovenfor angivne Maade samt at Vederlaget til Opsyn maatte afholdes som
foran anført.
b. Forshjellige Afgj øvelser.
Under 22de April 1892 indsendte Konsistorium til Kirke- og Under-
visningsministeriet en Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet, livori
dette indberettede, at da der til den da forestaaende lægevidenskabelige
Embedsexamens 1ste Del havde indtegnet sig 56 Kandidater og til 2den
Del 27 Kandidater, og da det skandinaviske Naturforskermøde var bestemt
til at holdes her i Staden fra den 4de til 9de Juli s. A., vilde det, eftersom
der desuden mdtraadte Afbrydelser i Anledning af Drs. Majestæters Kongen
og Dronningens Guldbryllup og Pinseferien, blive nødvendigt at begynde
den mundtlige Examen den 19de Maj, Klinikerne den 16de s. M. og den
skriftlige Examen den Ilte s. M. I Henhold til Konsistoriums Indstilling
bifaldt Ministeriet under 28de April s. A., at den lægevidenskabelige Embeds-
examen begyndte til fornævnte Tider.
—	I et til Kirke- og Undervisningsministeriet indgivet Andragende an-
holdt Tandlæge N. N. om Tilladelse til at indstille sig til lægevidenskabelig
Embedsexamens 1ste Del med Fritagelse for at tage Adgangsexamen ved
Universitetet, den filosofiske Prøve og lægevidenskabelig Forberedelsesexamen.
Andrageren oplyste, at han var født i Kjøbenhavn i Aaret 1863, i Aaret
1882 havde taget Studenterexamen i Upsala og i Aaret 1883 medicinsk-
filosolisk Examen ved Upsala Universitetet, ved hvilket Universitet han havde
afsluttet de praktiske Øvelser til Lægeexamens 1ste Del samt været Assi-
stent ved dette Universitet i medicinsk og fysiologisk Kemi. Paa Grund
af økonomiske Aarsager havde han imidlertid sét sig nødsaget til at af-
bryde sine medicinske Studier, hvorefter han i 1890 underkastede sig Tand-
lægeexamen i Kjøbenhavn.
Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i en af Konsistorium under
2den Juli 1892 til Ministeriet indsendt Erklæring, at de af Ansøgeren i
Sverrige aflagte Prøver forekom Fakultetet at være fyldestgjørende, samt
henledede Opmærksomheden paa, at hvis Andragendet blev bevilget, vilde
Ansøgerens Hovedkarakter ved lægevidenskabelig Embedsexamen i sin Tid
blive at beregne af 14 Karakterer, da de 2 Karakterer fra lægevidenskabelig
Forberedelsesexamen bortfaldt. Konsistorium anbefalede Andragendet, dog
saaledes at Andrageren, forinden han indstillede sig til fornævnte Examen,
lod sig immatrikulere ved Kjøbenhavns Universitet.
Under 6te Juli 1892 meddelte Ministeriet Tandlæge N. N. den ansøgte
Tilladelse paa fornævnte Betingelser.
—	Ved Skrivelser af 16de Oktober, 10de November og 12te December
1891 bifaldt Ministeriet, efter Fakultetets Indstilling, at 3 Studerende, der
havde indstillet sig til den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste Del i
Sommeren 1891, men ved Sygdom vare blevne forhindrede i at afslutte
denne Examen, maatte indstille sig til samme Examen i Vinteren 1891—92,
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
883
saaledes at de dem tildelte Karakterer i Dissektion beholdt deres Gyldighed
og suppleredes ved Prøve i de øvrige til bemeldte Examen hørende Fag.
—	Under 5te Juli 1892 meddelte Ministeriet, efter Fakultetets Ind-
stilling, Stud. med. & chir. N. N. Tilladelse til at indstille sig til den læge-
videnskabelige Embedsexamens 1ste Del i Vinteren 1891—92, uanset han
havde indstillet sig til bemeldte Del af Examen i Sommeren 1891 og
fuldført Prøven i Dissektion, men derefter forladt Examen. Fakultetet an-
befalede Andragendet, da Andrageren havde været syg en Maanedstid før
Examens Afholdelse.
—	Ved Skrivelse af Ilte December 1891 meddelte Ministeriet Stud.
med. N. N., der havde anholdt om Tilladelse til at udsætte 2den Del af
den lægevidenskabelige Embedsexamen til Sommeren 1892, uagtet han alle-
rede i Januar 1891 havde underkastet sig 1ste Del af Examen, at da det
var tilstrækkeligt oplyst, at han i det forløbne Aar havde lidt af alvorlige
Sygdomme, havde Ministeriet i Overensstemmelse med Fakultetets Indstilling
bevilget den ansøgte Dispensation fra Bekj. af 12te Juli 1870 B § 2.
5. Forelæsninger og Examina under det filosofiske Fakultet.
cl Andragende fra Cand. mag. B. Hansted om Tilladelse til at liolde
Forelæsninger under det filosofiske Fakultet.
I Skrivelse af ltide December 1891 anholdt Cand. mag. B. Hansted
om Tilladelse til under det lilosofiske Fakultet i 2 ugentlige Aftentimer at
maatte hulde en Privatforelæsning med Titlen: »En historisk Fremstilling
af Arbejderstandens Emancipationsbestræbelser i vort Aarhundrede, specielt
i de store Industrilande«.
Under 22de Januar 1892 meddelte Konsistorium Ansøgeren, at det.
efter at have indhentet det lilosofiske Fakultets Erklæring om hans Andra-
gende, ikke saae sig istand til at indstille til Kirke- og Undervisningsmini-
steriet, at der meddeltes ham Tilladelse til at holde Forelæsninger ved
Universitetet.
b. Bekjendtgjøreise af 22de August 1892 om Forandring i Anordning af
25de Oktober 1883 om Indførelse af nye Skoleernbedsexaminer.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 2den Juni
1892 en Skrivelse angaaende Forslag til Forandringer i den ved Anordn, al
25de Oktober 1883 indførte nye Skoleembedsexamen.
Fakultetet udtalte, at det, efterat nævnte Examen havde bestaaet i 8
Aar, turde være hensigtsmæssigt at kaste et Blik paa Resultaterne og samle
de Erfaringer, der vare gjorte med Hensyn til denne Examen.
I denne Anledning bemærkede Fakultetet, at Resultatet i det Hele
syntes tilfredsstillende. Fra Juni 1884 til Januar 1893 var Examen absol-
veret af 75 Kandidater, af hvilke 1 havde faaet Laudabilis et quidem egregie,
48 Laudabilis og 26 Haud illaudabilis. Hvorvidt disse Kandidater med deres
forskjellige Hoved- og Bifag vilde være istand til at udfylde de lærde Sko-
lers Krav, vilde først kunne skjønnes efter længere Tids Forløb, og det var
884
Universitetet, 1891- 1892.
et Spørgsmaal, som Skolerne og ikke Universitetet vilde kunne besvare; men
der havde i selve Ordningen af Examen vist sig nogle enkelte Mangler, som
det vilde være rigtigst at faae hævede og afhjulpne.
Da man ved Anord. af 25de Oktober 1883 oprettede den nye Skole-
embedsexamen og sammensatte denne af et Hovedfag og to Bifag, var det
Meningen at den, der havde bestaaet Examen, skulde være kvalificeret til at
varetage Undervisningen i sit Hovedfag hele Skolen igjennem, og i Bifagene
i alt Fald til 4de Klasses Hovedexamen. Medens dette syntes at være naaet
med Hensyn til de nyere Sprog, kunde det derimod ikke siges at være op-
naaet ved Latin og Græsk, naar de vare Bifag. Mange Kandidater havde
vist en saadan Usikkerhed og Uvidenhed i de gamle Sprog, særlig Latin,
at de virkelig ikke burde bruges til Lærere i disse Fag. Naar Studerende,
der vare ufuldstændig forberedte fra Skolen af, ikke anvendte særlig Tid paa
dette Studium, men endog indskrænkede sig til for en stor Del at opgive
til Embedsexamen de samme Pensa, de havde lært i Skolen, var det ikke
underligt, at Resultatet var utilfredsstillende. Der burde forlanges en noget
mere udbredt Læsning af de gamle Forfattere. Fakultetet foreslog derfor
følgende Ændringer i Anordningen (se Univ.'s Retsregler II S. 557):
I Latin som Bifag § 2 ændres a saaledes:
»af Ciceros Taler et Udvalg af c. 300 Kapitler« (det tidligere Forlangte
var 200), »af hans filosofiske Skrifter eller anden didaktisk Prosa saa
meget som 200 Kapitler« (tidligere 150), »et Par Bøger af Ciceros Breve,
samt o. s. v.«.
I Græsk som Bifag § 2:
»a. af jonisk Litteratur 18 «(tidligere 12)» Sange af Homer samt 2 større
Bøger af Herodot;
b._ af attisk Litteratur Xenophons Anabasis «(tidligere kun 4 Bøger af de
7)» eller et dertil svarende Ækvivalent, 2 Bøger af samme Forfatters
Mindeskrift osv «.
Omvendt havde det vist sig, at de Fordringer, der stilledes til Examen
i Historie som Bifag, vare noget for store. Hvad der stod i Retsreglerne II
S. 561 foreslog Fakultetet affattet saaledes:
»II. Som Bifag. Fordringerne ere her de samme med Hensyn
til Kundskab i den almindelige Historie og Nordens Historie, som oven-
for ere anførte under Historie som Hovedfag §§ 1 og 2 første Membrum
(o: indtil ....»Danmarks indre Udvikling«). Ligeledes skal Examinan-
den godtgjøre, at han har Kundskab til den historiske Forsknings Me-
thode og den historiske Fremstillings forskjellige Arter«.
En anden Bestemmelse i Anordningen, der havde vist sig mindre
heldig, var A. § 5 (Univ.s Retsregler II S. 555), at der skulde gives en
særlig Karakter for Behandlingen af Modersmaalet. Det burde selvfølgelig
fordres, at Examinanden kunde skrive sit Modersmaal paa en tilfredsstillende
Maade. Kunde han ikke det, burde han slet ikke være Lærer i en lærd
Skole, Men denne Fordring tilfredsstilledes ikke ved en særlig Karakter i
Modersmaalet, hvorom de forskjellige Censorer skulde blive enige. Det viste
sig, at der næsten aldrig var blevet givet anden Karakter end mg (mg-j-).
Det blev saaledes en Ujennemsnitskarakter, der ingen Nytte gjorde, men
Forelæsninger. Øvelser og Examina.
885
tværtimod udviskede den i de virkelige Examensfag fremkomne Karakter-
forskjel. Ved Afskaffelsen af denne unyttige Karakter vilde det tilsigtede
Formaal: at straffe dem, der ikke kunde skrive ordentlig Dansk, meget
lettere naaes, idet Censorerne da vilde tage tilbørligt Hensyn til Sligt ved
Bedømmelsen af de paa Dansk skrevne Afhandlinger og særlig ved Over-
sættelserne, hvortil de naturligvis vare berettigede, thi en udansk Over-
sættelse var en Fejl. Nu derimod hørte man af og til det Ræsonnement,
at dette ikke burde tages i Betragtning ved denne Lejlighed, da det kom
under Bedømmelse ved Karaktereren i Modersmaalet, men dér vilde dets
Betydning, som foran anført, saagodtsom helt svinde bort. Da denne
Karakter ogsaa var anordnet ved Skoleembedsexamen under det mathema-
tisk-naturvidenskabelige Fakultet, havde det filosofiske Fakultet forhandlet
med førstnævnte Fakultet om denne Sag, og det havde da vist sig (jfr. det
vedlagte Bilag fra Fakultetet), at Flerheden af Fakultetets Medlemmer var
ganske enig med det filosofiske Fakultet i, at Karakteren i Modersmaalet burde
falde bort. Et Mindretal havde ment, at den kunde bevares, hvis Bedømmelsen
blev overladt til særlig herfor valgte Censorer, en Udvej, som det filosofiske
Fakultet bestemt rnaatte fraraade, ikke blot paa Grund af dens Besværlig-
hed, men ogsaa fordi Modersmaalets Benyttelse i mange Tilfælde, navnlig
ved Oversættelse fra fremmede Sprog, ikkun fuldtud kunde bedømmes af
den Fagmand, der skulde bedømme Oversættelsen.
Forsaavidt Ministeriet maatte billige de gjorte Forslag, burde forment-
lig det sidste Forslag om Afskaffelsen af Karakteren i Modersmaalet og
Forslaget om Ændring i Fordringerne i Historie som Bifag træde i Kraft
strax, hvorimod Forslaget om Skjærpelse af Fordringerne i Latin og Græsk
som Bifag først kunde træde i Kraft efter en bestemt Tidsfrist, der dog
ikke burde sættes længere end til 3 Aar
Endelig bemærkede Fakultetet, at der under Forhandlingerne med det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet fra dettes Side var fremkommet
et Forslag, som det filosofiske Fakultet fuldstændig kunde slutte sig til,
nemlig, at Ministeriet skulde opfordres til at beskikke Censorerne ved Skole-
embedsexamen for 3 Aar ad Gangen istedetfor som nu (Retsregl. I S. 268)
for hver Examenstermin. Der vilde herved spares en Del Skriveri frem og
tilbage, som maatte kaldes unødvendig, da Fakulteterne saagodtsom altid
foreslog de samme Censorer, som havde fungeret forrige Gang.
Konsistorium bemærkede i Skrivelse af 22de Juni 1892 til Kirke- og
Undervisningsministeriet, at det fuldstændig kunde tiltræde Fakulteternes
Forslag og navnlig skulde udtale Ønskeligheden af, at den fastsatte særlige
Karakter for Modersmaalet bortfaldt, saaledes at det, i Lighed med hvad
der i Forordn, af 26de Januar 1821 angaaende det juridiske Studium ved
Kjøbenhavns Universitet § 9 (jfr. Univ.s Retsregler II S. 120 L. 6—8 f. o.)
var bestemt med Hensyn til den fuldstændige juridiske Examen, fastsattes,
at der ved Censuren over de skriftlig forfattede Udarbejdelser ikke blot
toges Hensyn til de Kundskaber, som deri vare lagte for Dagen, men ogsaa
til Foredragets Orden og Tydelighed og Sprogets Rigtighed.
I Henhold hertil indstillede Konsistorium, at der søgtes udvirket føl-
886
Universitetet 1891—1892.
gende Forandringer i Anordn, af 25de Oktober 1883 om Indførelse af nye
Skoleembedsexaminer ved Kjøbenhavns Universitet:
Istedetfor den nuværende § 5 indsættes følgende Bestemmelse:
»Ved enhver Skoleembedsexamen skal Examinanden tillige ved
de skriftlige Prøver godtgjøre, at han kan skrive Modersmaalet paa en
tilfredsstillende Maade, hvorfor der ved Censuren over de skriftlige
Udarbejdelser ikke blot skal tages Hensyn til de Fagkundskaber, som
deri ere lagte for Dagen, men ogsaa til Foredragets Orden og Tydelig-
hed og Sprogets Rigtighed«.
B. Examensfordringer.
2.	Latin II. Som Bifag. § 2 forandres saaledes:
»Examinanden skal opgive som læst: a. af Ciceros Taler et Udvalg
af circa 300 Kapitler og af hans filosofiske Skrifter eller anden didaktisk
Prosa saa meget som 200 Kapitler, et Par Bøger af Ciceros Breve samt
circa 50 Sider (i en Teubnersk Udgave) af Seneca, Quintilian eller
Plinius den Yngre«.
3.	Græsk II. som Bifag. § 2 forandres saaledes:
»Som læst af græske Forfatteres Skrifter opgives: a) af jonisk
Litteratur 18 Sange af Homer samt 2 større Bøger af Herodot; b) af
attisk Litteratur Xenoplions Anabasis eller et dertil svarende Ækvivalent,
2 Bøger af samme Forfatters Mindeskrift om Sokrates, Platons Apologi
og Kriton samt 1 af hans større Dialoger, endelig en Tragedie af So-
phokles eller Euripides«.
7. Historie II. Som Bifag, forandres saaledes:
»Fordringerne ere her de samme med Hensyn til Kundskab i den
almindelige Historie og Nordens Historie, som ovenfor ere anførte under
Historie som Hovedfag §§ 1 og 2 første Membrum (o: indtil ....»Dan-
marks indre Udvikling«). Ligeledes skal Examinanden godtgjøre, at
han har Kundskab til den historiske Forsknings Methode og den
historiske Fremstillings forskjellige Arter«.
»Forandringerne ved § 5 og ved Historie træde strax i Kraft; Be-
stemmelserne med Hensyn til Latin og Græsk først i Sommeren 1895«.
Endelig anbefalede Konsistorium Fakulteternes Forslag om, at Cen-
sorerne ved Skoleembedsexamen bleve beskikkede for 3 Aar ad Gangen
istedetfor som nu for hver Examenstermin.
Det indsendte Forslag blev af Ministeriet under 16de August 1892
indstillet og bifaldet ved kgl. Resolution af 22de s. M„ hvorefter Ministeriet
under s. D. udstedte følgende Bekjencltgjøreise om Forandring i allerhøjeste
Anordning af 25de Oktober 1883 om Indførelse af nye Skoleembeds-
examiner :
Efter Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling har
det under Dags Dato behaget Hans Majestæt Kongen allernaadigst at bifalde:
at Bestemmelserne i den allerhøjeste Anordning af 25de Oktober 1883
om Indførelse af nye Skoleembedsexaminer ved Kjøbenhavns Universitet
forandres saaledes, at Afsnit A. § 5 affattes saaledes:
Ved enhver Skoleembedsexamen skal Examinanden tillige ved de
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
887
skriftlige Prøver godtgjøre, at lian kan skrive Modersmaalet paa en tilfreds-
stillende Maade, hvorfor der ved Censuren over de skriftlige Udarbejdelser
ikke blot skal tages Hensyn til de Fagkundskaber, som deri ere lagte for
Dagen, men ogsaa til Foredragets Orden og Tydelighed og Sprogets Rig-
tighed ;
at Afsnit B. 2 affattes saaledes:
Examinanden skal opgive som læst:
a)	af Ciceros Taler et Udvalg af c. 300 Kapitler, af hans filosofiske Skrifter
eller anden didaktisk Prosa saa meget som 200 Kapitler, et Par Bøger
af Ciceros Breve samt circa 50 Sider (i en Teubnersk Udgave) af Seneca,
Quintilian eller Plinius den Yngre;
b)	af historisk Prosa Cæsars Gallerkrig, Sallusts Catilina og Jugurtha samt
2 større Bøger af Livius og 2 af Tacitus;
c)	4 Bøger af Virgils Æneide, 4 Bøger af Ovid, Horats's Breve og 2 Bøger
af Oderne, en Komedie af Plautus eller Terentius og c. 1000 Vers af
Madvigs Anthologi.
at samme Afsnit 3 Græsk II. som Bifag. § 2 affattes saaledes:
Som læst af græske Forfatteres Skrifter opgives:
a)	af jonisk Litteratur 18 Sange af Homer samt 2 større Bøger af Herodot;
b)	af attisk Litteratur Xenophons Anabasis eller et dertil svarende Ækvi-
valent, 2 Bøger af samme Forfatters Mindeskrift om Sokrates, Platons
Apologi og Kriton samt 1 af hans større Dialoger, endelig en Tragedie
af Sophokles eller Euripides, samt
at samme Afsnit 7, Historie II. som Bifag affattes saaledes:
»Fordringerne ere her de samme med Hensyn til Kundskab i den
almindelige Historie og Nordens Historie, som ovenfor ere anførte under
Historie som Hovedfag §§ 1 og 2 første Membrum (o: indtil. ... »Dan-
marks indre Udvikling«). Ligeledes skal Examinanden godtgjøre, at han
har Kundskab til den historiske Forsknings Metliode og den historiske
Fremstillings forskjellige Arter«.
Forandringerne ved Afsnit A. § 5 og Afsnit B. 7, Historie II. træde
strax i Kraft, de øvrige Forandringer først i Sommeren 1895.
5. Forelæsninger og Examina under det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
a. Afholdelse af samme Forelæsninger til forskjellige Tider.
I Skrivelse af 14de Februar 1892 indberettede Professor, Dr. phil. Thiele,
at det ved de Forelæsninger, han i Foraarshalvaaret s. A. holdt over almin-
delig Iagttagelseslære, havde vist sig umuligt at finde Forelæsmngstider,
der passede for alle Deltagere, hvorfor han, forsaavidt der maatte kunne
indrømmes ham et Auditoriums Brug i 4 ugentlige Timer istedetfor 2,
havde stillet Tilhørerne i Udsigt at ville holde hver Forelæsning to Gange,
en Gang om Formiddagen (i Universitetsauditoriet Nr. 4) og en Gang samme
eller foregaaende Eftermiddag (i Auditoriet D. i St. Pederstæde) Under 2.5de
s. M. meddelte Konsistorium, at det Intet fandt at erindre mod fornævnte
Ordning.
Universitetets Aarbog.	109
888
Universitetet 1891—1892.
]). Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 6te Januar 1892 om
samtidig Prøve i alle Fag ved den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen,
for at Overførsel af Karaktererne i Kemi og Fysik kan ske til
Skoleembedséxamen i Naturhistorie og Geografi.
Fra det mathemathisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsisto-
rium under 6te November 1891 en Skrivelse, hvori Fakultetet bemærkede,
at det, i Anledning af det af Frøken, Stud. mag. N. N., indsendte Andragende
(jfr. S. 889) om at -maatte tage de 3 Fag af lægevidenskabelig Forberedelses-
examen l1^ Aar efter Examen i Botanik, havde fundet Anledning til nøjere
at overveje Forholdet ved denne Examen, naar den blev taget som første
Del af Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi. Da der i saa Fald
kun overførtes 2 af Karaktererne, nemlig de for Kemi og Fysik, til Hoved-
examen, og det derfor var mindre vigtigt, hvad Karakter Kandidaten fik i
Botanik og Zoologi, hvilke Fag han tilmed som Hovedfag ved hans Embeds-
examen altid maatte forudsættes at være saaledes hjemme i, at han med
Lethed vilde kunne tilfredsstille de Fordringer i dem, som stilles ved læge-
videnskabelig Forberedelsesexamen, forekom det Fakultetet, at der burde
være al Grund til at forlange, at de Studerende, som ønskede den Lettelse,
det unægtelig var, at tage Examen i Kemi og Fysik forud for deres Hoved-
examen, skulde tage alle 4 Fag samtidig. Dette maatte da ske i Juni—
Juli af Hensyn til Examen i Botanik, men en saadan Ordning anbefalede
sig ogsaa derved, at flere af Fakultetets Medlemmer i Januar vare saa op-
tagne af andet Examensarbejde, at en yderligere Ophobning af saadant paa
den Tid af Aaret ikke vilde være ønskelig. Fakultetet indstillede derfor,
at Forholdet i Henhold til Bekjendtgjørelse af 25de Oktober 1890 § 3 ord-
nedes i Overensstemmelse hermed.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling i Skrivelse af 12te December
1891 bifaldt Kirke- og Undervisningsministeriet under 6te Januar 1892, at
Overførelse af Karaktererne i Fysik og Kemi fra lægevidenskabelig Forbe-
redelsesexamen, jfr. Bekjendtgjørelse af 25de Oktober 1890, til Skoleembeds-
examen i Naturhistorie og Geografi kun kan finde Sted, saafremt Prøven i
alle de 4 under bemeldte Forberedelsesexamen hørende Fag er aflagt sam-
tidigt i Juni—Juli Examensterminen.
c. Bekjendtgjørelse af 20de Juli 1892 om Forandring i Anordning af
25de Oktober 1883 om Indførelse af nye SI{oleembedsexaminer.
Om den ved ovennævnte Bekjendtgjørelse skete Bortfalden af Karak-
teren i Modersmaalet, jfr. foran S. 886—87.
d. Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen.
Under 18de Februar 1892 bifaldt Kirke- og Undervisningsministeriet,
efter Indstilling fra Konsistorium, at Bestyreren af Universitetets kemiske
Laboratorium, Professor Dr. med. & phil. Jul. Thomsen, i Anledning af
Laboratoriets forestaaende Flytning sluttede Laboratoriets praktiske Øvelser
i Foraarshalvaaret 1892 den 25de Maj s. A. og holdt den praktiske Del af
de til Laboratoriet knyttede Examiner (lægevidenskabelig Forberedelsesexamen
Forelæsninger, Øvelser og Exaraina.
889
og farmaceutisk Examen) i Tiden mellem Christi Himmelfartsdag og Pinse,
altsaa fra den 27de Maj til den 4de Juni s. A.
—	Fra det lægevidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium under
14de September 1891 et Andragende fra Frøken, Stud. mag. N. N., om, at
hun, der i Sommeren s. A. havde taget Examen i Botanik af den
lægevidenskabelige Forberedelsesexamen og som forberedte sig til Skole-
embedsexamen med Naturhistorie og Geografi som Hovedfag, maatte tage
de 3 øvrige Fag af fornævnte Forberedelsesexamen 11/2 Aar efter Prøven i
Botanik. Det lægevidenskabelige Fakultet udtalte i sin Skrivelse, at det i
lignende Tilfælde ikke fandt at kunne anbefale, at der blev gaaet udenfor
de Regler, som gjaldt for Absolveringen af lægevidenskabelig Forberedelses-
examen, og at det derfor heller ingen Anledning fandt til at anbefale An-
dragendet.
Da Konsistorium ansaa det for ønskeligt, at ogsaa det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet og Kommissionen for ovennævnte Forberedelses-
examen yttrede sig om Andragendet, indhentede det Erklæring fra sidst-
nævnte Fakultet, der udtalte, at det efter Forhandling med Kommissionen
var kommen til den Anskuelse, at da det var aldeles ligegyldigt, hvilken
Karakter Ansøgerinden fik i Botanik til sin Forberedelsesexamen, naar hun
vilde benytte den som 1ste Del af Skoleembedsexamen i Naturhistorie og
Geografi, kunde det kun være af megen ringe Vigtighed for hende at faae
en Udsættelse som den ønskede, medens Fakultetet ved at anbefale hendes
Andragende kom til at tilraade en Forandring i de gjældende Regler, som
ikke var ønskelig; Fakultetet fandt derfor ingen Anledning til at tilraade
den ansøgte Udsættelse.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 7de November s. A. til-
kjendegav Kirke-og Undervisningsministeriet under 19de s. M. Andragerinden,
at det Ansøgte ikke kunde bevilges, men at man eventuelt maatte henvise
hende til at lade sig prøve i samtlige til fornævnte Forberedelsesexamen
henhørende Fag, altsaa med en gjentagen Examen i Botanik.
—	Ved Skrivelse af 7de Juni 1892 bifaldt Ministeriet, efter Indstilling
fra Kommissionen for lægevidenskabelig Forberedelsesexamen, at Stud. med.
& chir. N. N., der i Juni 1891 havde absolveret Prøven i Botanik ved be-
meldte Examen, paa Grund af Sygdom maatte udsætte Prøven i de øvrige
Fag til Januar 1893.
6. Andre Examiner.
Juridisk Examen for Ustuderede.
I Anledning af et Andragende fra 91 Kandidater, der havde indstillet
sig til den skriftlige Del af juridisk Examen for Ustuderede i A interen
1891—92, om, at der kun maatte blive stillet én Opgave til Besvarelse
daglig, meddelte Fakultetet Andragerne, at en saadan Forandring allerede
af rent praktiske Grunde — Hensyn til Lokale og Opsyn — var uigjennem-
førlig.
—	Ved Skrivelse af 16de September 1891 meddelte Kirke- og Under-
visningsministeriet, efter Fakultetets Indstilling, Tilladelse til, at 2de Kandi-
109*
890
Universitetet 1891 —1892.
dater maatte indstille sig til juridisk Examen for Ustuderede i Vinteren
1891—92,	uagtet de vare blevne rejicerede ved Examen i Sommeren 1891.
—	Lignende Andragender fra 1 Kandidat, der var bleven rejiceret ved
juridisk Examen for Ustuderede i Vinteren 1891—92, og fra 2de Kandidater,
der vare blevne rejicerede ved samme Examen i Sommeren 1892, om at
maatte indstille sig til Examen henholdsvis i Sommeren 1892 og i Vinteren
1892—93	bleve, efter Fakultetets Indstilling, bevilgede ved Ministeriets Skri-
velse af 7de Marts og 28de Juni 1892.
—	Et Andragende fra N. N., der var bleven rejiceret ved juridisk
Examen tor Ustuderede i Sommeren 1892, om at maatte indstille sig til
samme Examen i Vinteren 1892—93 blev ved Ministeriets Skrivelse af 19de
Juni 1892 afslaaet.
—	I Anledning af Andragender fra 2de Kandidater, der havde indmeldt
sig til juridisk Examen for Ustuderede i Vinteren 1891—92, og 1 Kandidat,
der havde indmeldt sig til samme Examen i Sommeren 1892, men som alle
paa Grund af Sygdom ikke kunde mode til den skriftlige Del af Examen,
bevilgede Fakultetet, at de indbetalte Examensgebyrer tilbagebetaltes dem.
—	Ligeledes bevilgede Fakultetet Andragender fra 2de Kandidater,
der ved Sygdom vare blevne forhindrede i at indstille sig til den skriftlige
Del af juridisk Examen for Ustuderede i Vinteren 1891—92, om, at de af
dem ved Indmeldelsen erlagte Examensgebyrer maatte betragtes som gjæl-
dende ved deres eventuelle Indmeldelse til samme Examen i Sommeren 1892.
IV. Priskonkurrencer.
Efterat Cand. mag. B. Hansted i Januar 1892 havde navngivet sig
som Forfatter til en af de med Accessit belønnede statsvidenskabelige Af-
handlinger for Aaret 1889—90 og anholdt om, at det Beløb, der tilstaaes
for de med Accessit belønnede Afhandlinger i Erstatning for Indtægtstab,
maatte blive udbetalt ham, meddelte Konsistorium i Skrivelse af 13de s. M.,
at det efter Omstændighederne havde bifaldet hans Andragende.
—	I Skrivelse af Ilte Februar 1892 meddelte Konsistorium Fakul-
teterne, at det, da der ikke vilde finde nogen Fest Sted i Anledning af
Hans Majestæt Kongens Fødselsdag, fordi Universitetet holdt Fest i Maj
s. A. i Anledning af Drs. Majestæters Kongens og Dronningens Guldbryllup,
havde vedtaget, at Tiden for Indsendelsen af Bedømmelserne af Besvarel-
serne af Universitetets Prisopgaver for 1890—91 udsattes fra 10de—17de
Marts til den 9de April 1892. Bedømmelserne bleve trykte særskilt, da Ind-
bydelsesskriftet til Festen ved Drs. Majestæter Kongens og Dronningens
Guldbryllup blev trykt i særligt Format, der ikke egnede sig til Bedømmel-
sernes Optagelse deri.
—	Under 16de April 1892 bifaldt Kirke- og Undervisningsministe-
riet, i Henhold til Konsistoriums Indstilling, at der maatte uddeles Guld-
medailler for begge Besvarelserne af Universitetets Prisopgave i Lægeviden-
skab og for 2de af de 7 Besvarelser af dets Prisopgave i nordisk Filologi,
begge Prisopgaver for 1890—91, samt for begge Besvarelserne af Universi-
tetets Prisopgave i Naturhistorie for 1889—91, hvilke Besvarelser alle af
de vedkommende Bedømmelseskomiteer vare fundne værdige til Prisen.