Akademisk Disciplin.
857
3. Akademisk Disciplin.
I Henhold til Konsistoriums Beslutning af 7de Oktober 1891 blev
Cand. phil. Viggo Ludvig Christian Holbech (Student fra Metropolitanskolen
i 1882) relegeret in perpetuum fra Kjøbenhavns Universitet, da lian ved
Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets Dom af 16de Maj s. A. for Dokument-
falsk var blevet ansét med Straf af Forbedririgsliusarbejde i 2 Aar.
—	Efter Indstilling fra Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipen-
dievæsen bifaldt Konsistorium under 2den December 1891, at Stud. med.
& chir. N. N., — der i November s. A uden Meddelelse havde forladt Re-
gensen og derpaa først efter Foranledning fra Regensprovsten havde meddelt,
at han havde sét sig nødsaget til at fraflytte Regensen paa Grund af Gifter-
maal, — ophørte at nyde Regensbeneficiet og Kommunitetsstipendiet fra
1ste December s. A. at regne.
—	I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra
Kjøbenhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
forsaavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller
havde J3olig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studerende en Irettesættelse.
—	En fra Kjøbenhavns Politi modtagen Udskrift om, at Stud. med. &
chir. N. N. i Oktober 1891 for Gadeuorden var blevet idømt en Bøde, blev ind-
sendt til Kirke- og Undervisningsministeriet, da det oplystes, at han i Fi-
nansaarene 1890—91 og 1891—92 havde oppebaaret Understøttelse af det
paa Kommunitetets Udgiftspost 2 c. bevilgede Beløb.
II. Det akademiske Lærersamfimd samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1. Oprettelse af en ny midlertidig Docentplads under det filosofiske
Fakultet.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 24de Novem-
ber 1891 et Andragende fra Dr. phil. A. B. Drachmann om, at der maatte
blive tilstaaet ham en Understøttelse til at holde Forelæsninger og Øvelser
ved Universitetet over Æmner fra den klassiske Filologis Omraade, med
særligt Hensyn til de Studerende, der forberede sig til almindelig Skoleem-
bedsexamen med Latin eller Græsk som Bifag. Fakultetet udtalte i sin Er-
klæring, at det i Betragtning af Dr. Drachmanns rige og solide Kundskaber
og store Arbejdsdygtighed, der havde lagt sig for Dagen i hans Skrifter
ved Konkurrencen for Professorposten i Christiania og hans Afhandling for
Doktorgraden, ikke blot følte sig opfordret, men ogsaa forpligtet til paa det
Varmeste at anbefale hans Andragende. Fakultetet fremhævede derhos, at
dets Senior, Professor, Dr. phil. Ussings Lærervirksomhed i den antike Kunst-
arkæologi vistnok ikke vilde lide noget Afbræk, hvis han tillige skulde be-
sørge de fornødne praktiske Øvelser i de klassiske Sprog, men at det dog
maaske vilde blive ham for byrdefuldt, om han fremdeles i videste Omlang
105*
858
Universitetet 1891—1892.
skulde være nødsaget til at besørge Afholdelsen af slige Øvelser, saaledes
som det af Hensyn til de yngre Studerende, navnlig i de klassiske Sprog
som Bifag, maatte anses for ønskeligt.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af Ilte December 1891 paa det
Varmeste Dr. Drachmanns Andragende, idet det tiltraadte Falkultetets Ud-
talelser om hans Kundskaber og Dygtighed og maatte anse det for særdeles
ønskelig, at han blev knyttet til Universitetet.
Efter Konsistoriums Indstilling blev der til 2den Behandling i Folke-
thinget af Finanslovforslaget for 1892—93 stillet Forslag om Forhøjelse af
Universitetets Udgiftspost 7 a., til videnskabelige Formaals Fremme, med et
Beløb af 2000 Kr. til Honorar for Dr. Drachmann for ovennævnte Forelæs-
ninger og Øvelser.
Forslaget blev vedtaget af begge Rigsdagens Thing og optaget paa
Kirke- og Undervisningsministeriets Budget, hvorefter det under 19de April
1892 allemaadigst blev bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgifts-
post 7 a. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb udbetaltes
Dr. phil. Anders Bjørn Drachmann 2000 Kr. for at holde Forelæsninger
og Øvelser ved Universitetet over Æmner fra den klassiske Filologis Om-
raade, med særligt Hensyn til de Studerende, der forberede sig til alminde-
lig Skoleembedsexamen med Latin eller Græsk som Bifag.
2. Besættelse af Posten som Professor i Æsthetik under det
filosofiske Fakultet.
Under 21de April 1892 tilskrev Kirke- og Undervisningsministeriet
Konsistorium, at, efterat Spørgsmaalet om Normeringen af Lærerpladserne
ved Universitetet var naaet til foreløbig Afslutning ved Lov af 12te s. M.,
der i det Væsentlige opretholdt den tidligere bestaaende Ordning i saa
Henseende, turde der være Opfordring til at gjenoptage Spørgsmaalet om
Besættelsen af det i lang Tid ledige Professorat i Æsthetik under det filo-
sofiske Fakultet. Naar dette Professorat, der omfattede Æsthetiken baade
som filosolisk og som historisk Disciplin, besattes med særligt Hensyn til
den sidstnævnte Forgrening, vilde det kunne naaes at afhjælpe Savnet af
en fast Lærer i dansk Litteraturhistorie, for hvilket under de givne Forhold
uundværlige Fag der nu i en lang Aarrække havde været sørget paa
extraordinær Maade ved en midlertidig Docent, hvis Honorar blev afholdt
af den for det æsthetiske Professorat normerede Lønning. Da Ministeriet
havde Grund til at antage, at Dr. Paludan, der nu i en Aarrække som
midlertidig Docent havde foredraget dansk Litteraturhistorie for de Stude-
rende, der forberedte sig til Skoleembedsexamen med Dansk til Hovedfag,
og hvem det i Forbindelse dermed havde været overdraget at deltage i
Fakultetets Virksomhed ved Doktordisputatser, Prisafhandlinger m. m. an-
gaaende dansk Litteraturhistorie, var villig til at modtage Beskikkelse som
Professor i Æsthetik, naar Vægten i Overensstemmelse med det Anførte
lagdes paa dette Fags historiske Side, og derfor med Forpligtelse til at
holde lignende Forelæsninger over dansk Litteraturhistorie for Studerende
til Skoleembedsexamen, udbad Ministeriet sig Konsistoriums Erklæring, om
Det akademiske Lærersamfund,
859
der ikke nu maatte være Anledning til at søge Dr. Paludan ansat i det
nævnte Professorat med den nærmere foran angivne Forpligtelse.
Ved Skrivelse af 31te Maj s. A. indsendte Konsistorium en fra det
lilosoiiske Fakultet indhentet Erklæring, hvori dette udtalte, at selv naar
Vægten i Overensstemmelse med Fakultetets eget, allerede tidligere udtalte
Ønske lagdes paa Æsthetikens historiske Side, saa at det æsthetiske Pro-
fessorat væsentligt blev en Lærerpost i almindelig Litteraturhistorie, maatte
dog det Litteraturstudium, som denne Post skulde repræsentere, ikke alene
omfatte Studier over Litteraturens egen Udviklingsgang og Litteraturvær-
kernes Forhold til tidligere Arbejder og deres Stilling til samtidige Kultur-
forhold i andre Retninger, men ogsaa stærkt gaa ud paa en Karakteristik
og Analyse af Digterværkerne med Hensyn til de Momenter, paa hvilke
deres blivende Værd beroede, og paa psykologisk Udredning af Værkernes
Sammenhæng med det menneskelige Aandsliv paa dettes forskjellige Ud-
viklingstrin. Da Dr. Paludans Forfatter- og Docentvirksomhed, med al
Anerkjendelse af dens Betydning i anden Henseende, ikke kunde siges at
gaa i Retning af et Litteraturstudium af denne Art, saae Fakultetet sig
ikke istand til at anbefale ham til det ledige Professorat i Æsthetik. Da
imidlertid Dr. Paludans Virksomhed i de senere Aar var blevet et nødven-
digt Led i Undervisningen for Studerende til Skoleembedsexamen i Dansk,
tillod Fakultetet sig at gribe Lejligheden til at opfordre Ministeriet til at
udvirke, at hans Stilling som midlertidig Docent i dansk Litteraturhistorie
blev forandret til et extraordinært Professorat i samme Fag. Fakultetet
mindede i denne Sammenhæng om, at Universitetet i tidligere Tid, uaf-
hængigt af Professoratet i Æsthetik, havde havt et extraordinært Professorat
i Litteraturhistorie, idet en saadan Stilling beklædtes af R. Nyerup 1796—
1829 og derefter af C. Molbech 1829—1857, efter hvilken sidstes Død
Posten ikke blev besat.
Ved Indsendelsen af Falkutetets Erklæring bemærkede Konsistorium,
at det, om det end i og for sig kunde have ønsket en Ordning, hvorved
Spørgsmaalet om det ledige Professorat i Æsthetik kunde være blevet
endeligt afgjort, maatte slutte sig til den af Fakultetet afgivne Er-
klæring.
Under 2den Juli 1892 meddelte Ministeriet Konsistorium, at midler-
tidig Docent, Dr. phil. Julius Paludan under 29de Juni s. A. efter Mini-
steriets Indstilling allernaadigst var blevet udnævnt til Professor i Æsthetik
ved Universitetet, særlig i den under dette Fag indbefattede almindelige og
sammenlignende Litteraturhistorie, samt med Forpligtelse til at holde de
fornødne Forelæsninger over dansk Litteraturhistorie for Studerende, der
forberede sig til Skoleembedsexamen i Dansk, og at deltage i akademiske
Prøver m. v. dette Fag vedrørende. Ministeriet tilføjede, at det havde anset
den af det filosofiske Fakultet udtalte Tanke, at der for Dr. Paludan skulde
søges oprettet et extraordinært Professorat i dansk Litteraturhistorie, for
irrealisabel for Tiden, da denne Tanke ikke beroede paa Momenter, der vare
fremkomne efter den nye Lov om Lærerkræfterne ved Universitetet, og der-
for kom i Strid med, hvad der ved denne Lov blev tilsigtet.