HT'jørrste -A_fs:n.it.
Universitetets og den polytekniske Læreanstalts
Forhold som Læreanstalter.
I.
Universitetet.
A, Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser
af enkelte Tilfælde,
I. Bestyrelsen.
1. Lov af 14de April 1893 om Lønninger for de ved det store kgl„
Bibliothek og Universitetsbibliotheket ansatte Embeds- og
Bestillingsmænd.
T Univ. Aarb. for 1890—91 S. 443—74 findes optaget de Forhand-
linger, der medførte, at Bestemmelserne om Lønningerne for Universitets-
bibliotliekets Embeds- og Bestillingsmænd bleve udtagne af Universitetets
Lønningsforslag og Bestemmelser derom optagne sammen med Forslag til
Lov om Lønninger for de ved det store kongelige Bibliotliek ansatte Em-
beds- og Bestillingsmænd, samt om det derefter i Rigsdagssamlingen
1891—92 fremsatte Lønningsforslag og om Forhandlingerne angaaende
Forslaget om Indlægning af elektrisk Lys i Universitetsbibliothekets Læsesal.
Paa Forslaget til Finanslov for Finansaaret 1893—94 blev sidstnævnte
Forslag atter optaget, men Forslaget blev udstemt ved Finanslovforslagets
3die Behandling i Folketinget, jfr. Rigsdagstidende for 1892—93, Tillæg B.
Sp. 343—44 og 783—84.
I Rigsdagssamlingen 1892—93 blev stillet følgende
Forslag
til
Lov om Lønninger for do ved det store kongelige Bibliothek og ved
Universitetsbibliotheket ansatte Embeds- og Bestillingsmænd.
§ I-
De hidtilværende Bibliothekarer ved det store kongelige Bibliothek og
ved Universitetsbibliotheket benævnes for Fremtiden Overbibliothekarer og
Universitetets Aarbog.	103
840
Universitetet 1891 —1892.
lønnes hver med 4800 Kr. aarlig, saaledes at der for liver 5 Aars Tjeneste
tilstaaes dem et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke over-
stige 6000 Kr. To Underbibliotekarer ved livert Bibliothek lønnes liver
med 3200 Kr. aarlig, saaledes at der for liver 5 Aars Tjenestetid til-
staaes dem et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige
4400 Kr.
§ 2.
Til fornøden Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne ved Biblio-
thekerne stilles aarlig til Disposition for Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet 21000 Kr. til det store kongelige Bibliothek og 13G0G Kr.
til Universitetsbibliotheket.
Forslaget var ledsaget af følgende Bemærkninger:
Nærværende Lovforslag er enslydende med det i Rigsdagssamlingen
1891—92 fremsatte Lovforslag. Man indskrænker sig derfor til at henvise
til sine tidligere Bemærkninger (Rigsdagstid. f. 1891—92 Tillæg A. Sp.
3233 ff.)*), idet man gaaer ud fra, at den derved tilbudte Udvidelse af
Bibliothekernes Aabningstid vil være tilfredsstillende for Publikum, medens
den tillige vil paalægge de i Forslagets § 1 nævnte Embedsmænd en For-
øgelse af Arbejdstiden, som indeholder en yderligere Grund til den fore-
slaaede Lønningsforbedring.
Forslaget blev forelagt i Folkethinget og efter 1ste Behandling hen-
vist til et Udvalg (se nærmere S. 843—48).
I Skrivelse af 18de November 1892 meddelte Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet Universitetsbibliothekaren, at efterat der paany i
Rigsdagssamlingen 1892—93 var fremsat fornævnte Lovforslag, ved hvilket
der var henvist til de Bemærkninger, som ledsagede det i den foregaaende
Session fremsatte tilsvarende Lovforslag, saaledes at Aabningstiden for
Universitetsbibliotekets Læsesal var tænkt udvidet med Tiden Kl. 5—8
hver Eftermiddag, havde det til Behandling af Lovforslaget nedsatte Folke-
tingsudvalg rettet forskjellige Spørgsmaal til Ministeriet angaaende denne
Sag.
Ministeriet udbad sig i denne Anledning dels Bibliothekarens Med-
delelse om, hvorvidt han maatte ønske at gjøre nogen Tilføjelse til eller
Berigtigelse i den af ham under 31te Januar s. A. i lignende Anledning
afgivne Erklæring, dels Oplysning om samtlige de ved Universitetsbiblio-
theket for Tiden ansatte Embedsmænds og Bestillingsmænds Alder, An-
ciennetet og Lønning.
Universitetsbibliotliekaren udtalte i sin Svarskrivelse af 20de November
1892 til Ministeriet Følgende:
Medens han i det Hele og Store kunde akkviescere ved sin Erklæring
af 31te Januar s. A., var der et enkelt Punkt i den, som kunde misfor-
staaes. Han sigtede herved til sin Udtalelse om, at der ikke principielt
kunde være Noget at indvende imod, at Bibliothekets Læsesal holdtes
*) Jfr. TJniv. Aarb. f. 1890—91 S. 470—73.
Universitetsbibliothekets Lønning-slov.
841
aaben i 5 Eftermiddagstimer (fra Kl. 3—8). Denne Udtalelse var rigtig
nok, naar Sagen kun saaes fra det Synspunkt, at det ikke vilde frembyde
nogen Vanskelighed at tilvejebringe den fornødne personlige Assistance,
forudsat at Rigsdagen bevilgede de nødvendige Pengemidler dertil. Men
han burde ganske vist samtidig have fremhævet, at Gjennemførelsen af hin
Tanke fra en anden Side stødte paa en højst betydelig og egentlig uover-
stigelig Vanskelighed, som han havde berørt i Begyndelsen af sin Erklæ-
ring, men som han — paa Grund af den store Hurtighed, hvormed Er-
klæringen var udarbejdet — glemte at fremdrage igjen paa det Sted, hvor
han kom nærmere ind paa Sagens Enkeltheder. Han mente Vanskelig-
heden ved eller rettere Umuligheden af at faae Læsesalen udluftet, naar
den skulde holdes uafbrudt aaben fra Kl. 10 Formiddag til Kl. 8 Aften.
At en saadan Udluftning maatte finde Sted i et Lokale, hvor mange
Mennesker opholdt sig i lang Tid, syntes selvfølgeligt. Den hidtidige
daglige Erfaring fra et 4 Timers Ophold i Salen godtgjorde uimodsigeligt,
at Luften efter 5 Timers Forløb vilde være bedærvet og næppe til at ind-
aande, hvis den ikke fuldstændig fornyedes. Men at anlægge et virkeligt
Ventilationsapparat i en Bygning, der dog ikke i ret mange Aar endnu
vilde kunne gjøre Fyldest, fordi den baade var for lille og uhensigtsmæssig
indrettet, vilde sikkert være urimeligt paa Grund af den store Bekostning.
Og der var da ingen anden Udvej end at holde Bibliotheket lukket i det
Mindste 1 Time efter Kl. 3, for at man ved at aabne alle Vinduer og
Døre kunde faae indladt saa megen frisk Luft som muligt i Lokalet. Det
var hans bestemte Overbevisning, at en saadan Luftfornyelse maatte finde
Sted, hvis Publikum skulde kunne udholde at arbejde i Læsesalen i Efter-
middagstimerne. Han vilde dog herved ikke undlade at tage Hensyn ogsaa
til den Mulighed, at man kunde sige: Nuvel, vi gaa ind paa, at der holdes
lukket fra Kl. 3—4, men forlange saa til Gjengjæld, at Læsesalen holdes
aaben fra Kl. 4—9. Ogsaa herimod maatte han nedlægge Indsigelse. For
ikke at tale om, at Publikum rimeligvis slet ikke vilde benytte Timen fra
8—9, eller om, at en Aabningstid fra 4—9 (føjet til en Formiddagstjeneste
fra 10—3) vilde stille uhørt store Krav til de overordnede Bibliotlieks-
embedsmænd, af hvilke i hvert Fald Bibliothekaren havde meget Hjemme-
arbejde for Bibliotheket, — antog han, at 1 Times Udluftning i et Rum,
som lige forud 5 Timer i Træk havde været benyttet til en Mængde
Mennesker, ikke vilde tilvejebringe en nær tilstrækkelig Forsyning af frisk
Luft for en ny og maaske endnu større Samling af Mennesker, som skulde
arbejde i det samme Rum i 5 paafølgende Timer.
I Anledning af det 2det Punkt i Ministeriets Skrivelse meddelte Biblio-
thekaren følgende Oplysninger:
Bibliothekar Birket Smith, født 1838, Assistent ved Bibliotheket 1863,
Bibliothekar 22 jt 1880. Nuværende Lønning 4400 Kr. (Begyndelsesgage
3600 Kr.)
Underbibliothekar, Dr. phil. Fridericia, født 1849, Assistent 1874,
Underbibliothekar 1/1 1891. Lønning 2400 Kr.
Assistent, Cand. theol. Gjellerup, født 1838, Assistent 1879. Lønning
1750 Kr.
103*
842
Universitetet 1891 —1892.
Assistent, Dr. phil. Larsen, født 1855, Assistent 1883. Lønning 1150 Kr.
Assistent, Dr. phil. Andersen, født 1861, Assistent 1891, efterat have
gjort Tjeneste ved Bibliotheket som extraordinær Medhjælper fra 1883.
Lønning 840 Kr.*)
Bibliotlieksbud Marcussen, født 1846, ansat 1/élSS2. Lønning 636 Kr.
og fri Bolig.
Fyrbøder Guthier, født 1850, ansat 1886. Lønning 264 Kr.
Bud ved Læsesalen Bagger, født 1851, ansat 1/6 1892. Lønning 770 Kr.
Garderobebetjent Joh. Marcussen, født 1872, ansat 1/4 1892. Lønning
480 Kr.
Med Hensyn til de to sidstnævnte Funktionærer, Budet ved Læsesalen
og Garderobebetjenten, henledede Bibliothekaren Opmærksomheden paa, at
begges Pladser først vare oprettede ved Begyndelsen af Finansaaret 1892
—93, og at den for dem normerede Lønning var beregnet efter en daglig
Arbejdstid af 4 Timer. Hvis det derfor skulde blive paalagt Bibliotheket
at holde aabent fra lvl. 10 Formiddag istedetfor som nu fra Kl. 11, haabede
han, at Ministeriet vilde søge at udvirke en forholdsvis Forhøjelse af de to
nævnte Funktionærers Lønning, saa at denne blev en Fjerdedel støn-e, end
den for Tiden var.
Konsistorium indsendte under 8de December 1892 en Skrivelse, hvori
bemærkedes Følgende:
I Skrivelse af 13de Maj 1891 begjærede Ministeriet Konsistoriums
Yttringer blandt Andet om, hvorvidt det var muligt at ordne Aabningstiden
for det store kongelige Bibliothek og Universitetsbibliotheket saaledes, at
førstnævnte holdtes aabent fra Kl. 9 Formiddag til 2 Eftermiddag og Univer-
sitetsbibliotheket fra Kl. 1—5 Eftermiddag. Konsistoriums Svar gik ud
paa at fraraade at lukke Universitetsbibliotheket i nogen Del af den Tid
(Formiddag Kl. 11—3), hvori det nu holdtes aabent, medens Konsistorium,
under Forudsætning af at der kunde skaffes kunstigt Lys til Læsesalen,
mente, at denne kunde holdes aaben hver Eftermiddag fra Kl. 5—8. I
Forbindelse hermed fremhævede man, at en saadan Forlængelse af Universi-
tetsbibliotliekets Aabningstid vilde paalægge dets Personale og navnlig
Bibliothekaren og i det Mindste en af Underbibliothekarerne et ikke lidet
forøget Arbejde og Ansvar, hvortil der ved Fastsættelsen af dets Lønninger
burde tages Hensyn.
Konsistorium udtalte fremdeles, at der til Besørgelse af Forretningerne
i Eftermiddagstiden i Overensstemmelse med Bibliothekarens Erklæring af
5te Maj 1891 maatte antages 2 nye Assistenter, hvorimod man ikke an-
slog noget Beløb til Inspektion og overordnet Tilsyn, idet man gik ud
fra, at dette, under Forudsætning af, at de paa Lønningsforslaget foreslaaede
Gager vedtoges, kunde besørges af det nuværende overordnede Personale.
Forholdet stillede sig imidlertid væsentlig anderledes, hvis man vilde gaa endnu
videre i at forlænge Universitetets Aabningstid og navnlig realisere den
allerede tidligere fremsatte Tanke at holde Bibliotheket aabent saagodt-
*) Desuden oppebar Universitetsbibliothekaren, Underbibliothekareu og de 3 Assi-
stenter hver 240 Kr. af det af det Classenske Fideikommis udredede Bidrag til
Universitetsbibliotheket.
Universitetsbibliotliekets Lønningslov.
843
som hele Dagen nemlig fra KL 10 Formiddag til 8 Eftermiddag kun med
en Times Mellemrum f. Ex. fra Kl. 3—4 for den fornødne Udluftnings
Skyld. Med denne Eventualitet for Øje maatte fremhæves, at Konsistoriums
Udtalelser om Lønningernes og Medhjælpssummens Størrelse havde hvilet
paa Forudsætningen om en Arbejdstid, der langtfra paalagde Bibliothekets
Personale en saa stor Byrde som den nu paatænkte, hvorved saavel For-
middagstiden som Eftermiddagstiden forlængedes. Medens Konsistorium, for-
saavidt bemeldte Lønninger og Medhjælpssum angik, skulde indskrænke sig
til at henvise til de af Bibliothekaren direkte til Ministeriet indsendte Be-
mærkninger, maatte man efter nøje Overvejelse af Sagen og i Overensstem-
melse med Bibliothekarens Erklæring stærkt betone Nødvendigheden af, at
der sørgedes for et jævnligt og virksomt Tilsyn i Eftermiddagstiden, idet Bi-
bliotheket ikke i hele denne Tid kunde overlades til underordnede Assistenter,
der tilmed efter hele deres Stilling ofte let vilde staa i et løsere Forhold
til Bibliotheket end dettes højere Personale. Paa den anden Side var det,
særligt naar ogsaa Aabningstiden om Formiddagen forlængedes en Time,
næppe muligt som Embedspligt at paalægge det overordnede Personale
denne Inspektion, hvorved dets Forretninger og Arbejdstid vilde faae et
Omfang, der vilde blive aldeles overvældende og vistnok var aldeles ukjendt
ved andre lignende Bibliotlieker. Formaalet vilde vistnok bedst kunne
opnaaes, naar der skaffedes Bibliothekaren en Bolig i Bibliothekets umid-
delbare Nærhed, saa at hans stadige Nærværelse kunde paaregnes, eller
dog hans personlige Indgriben i paakommende Tilfælde let kunde erholdes.
Men forsaavidt dette ikke skulde kunne iværksættes, forekom det Kon-
sistorium nødvendigt, at der til Vederlæggelse af den fornævnte Inspektion
i Eftermiddagstiden ansattes et Beløb, der formentes passende at kunne
sættes til 1500 Kr. aarlig. Anvendelsen af det nævnte Beløb maatte overlades
til Bibliothekaren under den sædvanlige Kontrol, og man havde i Overensstem-
melse med hans Udtalelser tænkt sig, at det, naar den nævnte Forretning
saaledes særligt blev vederlagt, muligvis kunde opnaaes, at den i det Mindste
tildels besørgedes af Bibliothekaren selv eller Underbibliothekaren eller de
ældre Assistenter, saa at det kun i Mangel deraf blev nødvendigt at antage
en særlig Tilsynsfører. Konsistorium indstillede derfor, at der til Lovfor-
slagets § 2 blev tilføjet Følgende: »desuden ved sidstnævnte Bibliothek
1500 Kr. til Honorar for Inspektion i Aabningstiden om Eftermiddagen.«
Det af Folketinget nedsatte Udvalg (J. Bertelsen, Blem, Brandes, A.
Hage, H. Holm, Johannsen, P. Jørgensen, Lauridsen, Scliarling og A\ istoft
[Falkenstjerne var syg ved Betænkningens Affattelse]) afgav under 23de
Marts 1893 følgende Betænkning:
Medens Ministeriet havde foreslaaet Overbibliotekarernes Løn forhøjet
med 1200 Kr. og Underbibliothekarernes med 800 å 1200 Kr., var Udvalget
enedes om at forhøje den med de samme Beløb, hvormed man ifjor for-
højede Universitetsprofessorernes Løn, altsaa med 400 Kr., saaledes at
Overbibliothekarerne for Fremtiden ville blive lønnede med 400 Kr., stigende
hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 5600 Kr. og Underbibliotekarerne med
2800 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 4400 Kr.
844	Universitetet 1891—1892.
Der liavde i Udvalget været nogen Tvivl om, hvorvidt den tilbudte
Udvidelse af Aabningstiden for Bibliotekernes Læsestuer — for det kon-
gelige Bibliotheks Vedkommende fra Kl. 5—7 om Eftermiddagen i Maa-
nederne Maj til September og for Universitetsbibliotekets Vedkommende
fra Kl. 5—8 hele Aaret rundt — vilde være af saa stor Betydning for
Publikum, at man burde gaa til de forøgede Udgifter, det vilde kræve,
deriblandt navnlig ogsaa til Indlægning af elektrisk Lys i Universitets-
bibliotekets Læsesal o. s. v. Men for at indvinde nogen Erfaring i saa
Henseende havde man fundet det rigtigt, at man foreløbig nøjedes med
at holde begge Bibliotheker aabne i Maanederne April til September (begge
inclusive) fra Kl. 5—7 Eftermiddag, saa længe Dagslyset tillod det. Dette
vilde efter de hos Ministeriet indhentede Oplysninger for hvert af Biblio-
tekerne medføre en forøget Udgift af 1000 Kr.
Det kongelige Bibliotheks Medhjælpssum havde hidtil udgjort 16360 Kr.
og Universitetsbibliotekets 7890 Kr. Naar disse Summer forhøjedes til
henholdsvis 19000 Kr. og 12000 Kr., antog Udvalget, at de vilde være til-
strækkelige baade til at afholde Udgifterne ved deres forøgede Aabningstid
og til at give Personalet den fornødne Lønningsforhøjelse, og de i Lovfor-
slaget opførte Beløb, 21000 Kr. og 13606 Ivr., foresloges derfor nedsatte
hertil.
De af Ministeriet til § 1 og til en ny § 3 stillede Ændringsforslag
kunde Udvalget tiltræde.
I Henhold til Ovenstaaende stilledes følgende Ændringsforslag:
Af Udvalget:
Til § 1.
1.	I 2den Linie ændres: »4800 Kr.« til »4000«.
2.	I 4de Linie ændres: »6000« til »5600«.
3.	I 5te Linie ændres: »3200« til »2800«.
Af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet, tiltraadt af Udvalget:
4.	Der indsættes som sidste Stykke: Naar en Underbibliotekar be-
skikkes til Overbibliothekar, indtræder han paa et saadant Lonningstrin,
at han ikke lider Afgang i den Lønning, som lian i sin tidligere Stilling
oppebar.
Af Udvalget:
Til § 2.
5.	I 2den Linie ændres: »21000« til »19000«.
6.	I 3die Linie ændres: »13606« til »12000«.
Af Ministeren for Kirke- og Undervisningsvæsenet, tiltraadt af Udvalget:
Som § 3 tilføjes:
»For gifte Bestillingsmænd, der lønnes af de i foregaaende Paragraf
omhandlede Medlijælpssummer, afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at
anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkort-
ning kan imidlertid finde'Sted, forsaavidt det for Finansministeriet godt-
gjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid
en særlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Over-
levelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt,
Universitetsbibliothekets Lønningslov.
845
skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente fmde Sted under samme Vilkaar,
som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælde med Hensyn til de af Embeds-
mænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Der godskrives Bestillingsmanden, dog ikke før hans fyldte 25de Aar,
henholdsvis af Statskassen eller af Universitetets Kasse et til 5 pCt. af
hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt.
aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det
saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for vedkom-
mende Kasse, naar Bestillingsmanden opnaaer pensionsberettiget Ansættelse,
naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig træder ud
af Statstjenesten, samt naar han døer; dog kan der i sidste Tilfælde, for-
saavidt han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaaes disse Under-
støttelse til deres fyldte 18de Aar.
Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsætter Finansministeren de
nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Be-
stemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og det af det Offentlige
tilskudte Beløb.
Betænkningen var ledsaget af 4 Bilag:
Bilag I. Skrivelse af 17de November 1892 fra Kirke- og LTndervis-
ningsministeriet til Udvalget, hvori bemærkedes Følgende:
I det nylig fremsatte Forslag til Lov om Lønninger for de ved det
store kongelige Bibliothek og Universitetsbiblioteket ansatte Embeds- og
Bestillingsmænd savnedes der — ligesom i de tidligere Lovforslag om samme
Gjenstand — Bestemmelser om gifte Bestillingsmænds Selvpensionering.
For at Lovforslaget i denne Henseende kunde blive bragt i Overensstemmelse
med de i de senere Aar vedtagne Lønningslove, skulde Ministeriet herved
tillade sig at anmode det ærede Udvalg om ved 2den Behandling af Lov-
forslaget at stille følgende Ændringsforslag til dette.
Som § 3 tilføjes (se foran S. 844—45).
Bilag IL Skrivelse af 7de December 1892 fra Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet til Udvalget, hvori bemærkedes Følgende:
Ved Fremsendelsen af Ministeriets Skrivelse af 5te Februar 1892 an-
gaaende en yderligere Udvidelse af Aabningstiden for Læsesalene i det
store kongelige Bibliothek og Universitetsbibliotheket havde det ærede Ud-
valg forespurgt, om Ministeriet iaar havde Noget at føje dertil eller at rette
deri. I Forbindelse hermed havde Udvalget begjært Oplysning om de to
Bibliothekers samtlige nuværende Embeds- og Bestillingsmænds Navne,
Anciennetet og Lønning samt om det foreliggende dem vedrørende Lov-
forslags finansielle Resultat.
I denne Anledning skulde Ministeriet tilstille Udvalget de nylig ind-
hentede Erklæringer fra Bibliothekaren ved det store kongelige Bibliothek
og Universitetsbibliotheket.
Efter hvad der saaledes efter de vedkommende Embedsmænds nærmere
Overvejelse af Sagen forelaa oplyst, maatte Ministeriet til en vis Grad ændre
sin ovennævnte Erklæring, idet det ikke ansaa det for muligt at holde det
kongelige Bibliotheks Læsesal aaben i længere Tid om Eftermiddagen end
846
Universitetet 1891—1892.
fra Kl. 5—7 i Sommermaanederne, som det ved Lovforslaget var forudsat,
og idet den tidligere tilbudte Aabningstid af Universitetsbibliotekets Læsesal
fra Kl. 10—8 nødvendigvis maatte afbrydes 1 Time — formentlig Kl. 3— 4
— for Udluftningens Skyld.
løvrigt vilde Ministeriet ikke undlade at bemærke, at den omspurgte
yderligere Udvidelse af Aabningstiden ved Universitetsbibliotheket uund-
gaaelig maatte medføre et Tab af Tid og Indtægter — blandt Andet ved
private Informationer — for de paagjældende Embedsmænd og Funktionærer,
som i Virkeligheden kun paa en lidet fyldestgjørende Maade kunde opvejes
ved den foreslaaede Forhøjelse af Lønningerne og af Medhjælpssummen.
Ministeriet maatte i det Hele anse det for rettest, at man blev staaende
ved de i Lovforslaget forudsatte Aabningstider, hvorved der til de nuvæ-
rende kun lagdes nogle Eftermiddagstimer, som uden Tvivl vilde være til-
strækkelige for Publikums Behov. Allerede en saadan Udvidelse af Biblio-
thekernes Virksomhed vilde i høj Grad forøge det Arbejde, som, tildels
gjennem den nødvendige Tilsynsvirksomhed, paahvilede disse Anstalters
Embedsmænd.
Med Hensyn til de paagjældende Embeds- og Bestillingsmænds Navne
og Lønninger m. m. skulde Ministeriet i Overensstemmelse med de med-
fulgte Skrivelser anføre Følgende:
Ved det store kongelige BibUothek:
1.	Bibliotliekar, Dr. phil., Cand. philol. C. W. Bruun, 60 Aar, Vo-
lontær 1857, extraordinær Assistent 1858, konst. Amanuensis 1858, 3die
Bibliothckssekretær 1860, Underbibliotbekar 1861, konst. Bibliotliekar 1862,
Bibliothekar 1863, Lønning 4800 Kr.
2.	1ste Underbibliotbekar, Cand. med. Joh Vahl, 61 Aar, extraordinær
Assistent 1858, Assistent 1860, konst. Underbibliotbekar 1862, Underbiblio-
tbekar 1863, 1ste Underbibliothekar 1885, Lønning 3600 Kr.
3.	2den Underbibliothekar, Cand. phil C. Weeke, 59 Aar, midlertidig
Assistent 1862, Assistent 1863, 2den Underbibliothekar 1885 med Ancien-
netet fra 1876, Lønning 3200 Kr.
4 Cand. mag nat. hist. C. Elberling, 58 Aar, midlertidig Assistent
1862, Assistent 1863, Lønning 2500 Kr.
5.	Cand. theol. A. C. Larsen, 52 Aar, Assistent 1870, Lønning
2250 Kr.
6.	Cand. jur. Jul. Martensen, 52 Aar, Assistent 1874, Lønning 1850 Kr.
7.	Cand. mag. lingv. roman., Dr. phil. E. Gigas, 43 Aar, Assistent
1883, Lønning 1750 Kr.
8.	Cand. phil. H. O. Lange, 29 Aar, Assistent 1885, Lønning 1450 Kr.
9.	Cand. mag. lingv. septent. V. Dahlerup, 33 Aar, Assistent 1887,
Lønning 1450 Kr.
10.	Cand. mag. Jul. Clausen, 24 Aar, midlertidig Assistent 1891,
Lønning 1200 Kr.
11.	Cand. mag., Dr. phil. Jon Stefånsson, 30 Aar, Assistent 1891,
Lønning 1200 Kr.
Universitetsbibliothekets Lønningslov.
847
12.	Th. Svendsen, Fyrbøder, Portner, Bud, 47 Aar, antaget 1877,
Lønning 1050 Kr. og fri Bolig.
13.	Opvarter paa Læsesalen L. J. Jensen, 55 Aar, antaget 1884,
Lønning 960 Kr.
14.	Garderobebetjent P. Christiansen, 33 Aar, antaget 1892, Lønnino-
600 Kr.
Vecl Universitetsbibliotheket.
(Oplysningerne findes meddelte i Universitetsbibliothekarens Skrivelse
af 20de November 1892, se foran S. 841—42).
Forsaavidt der var forespurgt om Lovforslagets finansielle Resultat,
var hertil at bemærke:
Det kongelige Bibliotheks Lønningskonto (Finanslovforslagets § 21 III.
A. 1) vilde blive at forhøje med 3200 Kr., nemlig 1200 Kr. til Overbiblio-
thekaren, 800 Kr. til Bibliothekar Valil og 1200 Kr. til Bibliothekar Weeke;
den tilsvarende Konto for Universitetsbibliotheket (§ 21. Særlige Fonds I.
Universitetet Konto 1) med 5200 Kr., nemlig 1200 Kr. til Overbibliotekaren,
800 Kr. til Underbibliothekar Fridericia og 3200 Kr. som Begyndelses-
lønning til en ny Underbibliothekar. Medhjælpssummen ved det store
kongelige Bibliothek var paa Finanslovforslaget for det indeværende og det
næste Finansaar opført med 16360 Kr. og foresloges forhøjet til 21000 Kr.,
altsaa med 4640 Kr.; for Universitetsbibliothekets Vedkommende vilde For-
højelsen udgjøre 5716 Kr. Den samlede Merudgift, der resulterede af Lov-
forslaget, vilde herefter andrage 18756 Kr.
Bilag III I Skrivelse af 19de December 1892 fra Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet til Udvalget bemærkedes Følgende:
I en hertil indkommen Skrivelse havde Konsistorium (se foran S. 842—43),
som en Tilføjelse til sine Erklæringer i Spørgsmaalet om udvidet Aabnings-
tid for Universitetsbibliotheket, udtalt som en Nødvendighed, at saafremt
Aabningstiden forlangtes aabnet ud over den i det fremsatte Lovforslag om
Lønninger ved dette og det store kongelige Bibliothek foreslaaede Tid, saa-
ledes at Bibliotheket med 1 Times Mellemrum holdes aabent fra Kl. 10—8
hver Dag, maatte der specielt bevilges 1500 Kr. til Inspektion. Det vilde
nemlig, under Forudsætning af en saa lang Arbejdstid, blive nødvendigt,
at Bibliothekaren eller Underbibliotekaren i betydelig større Omfang, end
det ved Lovforslaget var forudsat, opholdt sig paa Bibliotheket for at føre
Tilsyn med dettes Virksomhed, og da deres Tid næsten hele Dagen jævnlig-
vilde blive optagen af Tilsynspligter, maatte der derfor ydes dem et pas-
sende Vederlag.
Da Ministeriet maatte erkjende Rigtigheden af det saaledes Anførte,
skulde det i Fortsættelse af sin Skrivelse af 7de s. M. bemærke, at den
under 5te Februar s. A. afgivne Erklæring med Hensyn til den videre-
gaaende Aabningstid for Universitetsbibliothekets Vedkommende yderligere
maatte betragtes som ændret saaledes, at der til den i Erklæringen lordrede
Bevilling af 3190 Kr. maatte føjes et Beløb af 1500 Kr. til Inspektion for
Universitetsbibliotheket, hvilket Beløb maatte forlanges stillet til Disposi-
tion saavel for Bibliothekets Embedsmænd — ved særlig Bevilling i en
Universitetets Aarbog.	104
848
Universitetet 1891 —1892.
eventuel Lov — som for de ældre Assistenter, der efter Embedsmændenes
Bestemmelse af og til maatte komme til at besørge Tilsynet i deres Sted.
Bilag IV. I Skrivelse af 7de Marts 1893 fra Ministeriet for Kirke-
og Undervisningsvæsenet til Udvalget bemærkedes Følgende:
I Anledning af det ærede Udvalgs Skrivelse af 3die d. M. skulde
Ministeriet, med Hensyn til den deri indeholdte Forespørgsel angaaende
Universitetsbibliothekets Aabningstid, ikke undlade at oplyse, at det iaar
paa Grund af tilfældige personlige Forhold vilde være muligt for en særlig
Udgift af 1000 Kr. at holde bemeldte Bibliothek aabent i Sommermaanederne
fra Kl. 5—7 om Eftermiddagen, i Lighed med, hvad der var foreslaaet for
det kongelige Bibliotheks Vedkommende. Overfor en eventuel Bibeholdelse
af en saadan Ordning i kommende Aar saae man sig derimod for Tiden
ikke istand til at beregne de paagjældende Udgifter.
Efterat Rigsdagen havde vedtaget Lønningslovforslaget, blev dette
under 14de April 1893 stadfæstet af Hans Majestæt Kongen. Loven er
saalydende:
Lov
om
Lønninger for de ved det store kongelige Bibliothek og ved Universitets-
bibliotheket ansatte Embeds- og Bestillingsmænd.
§ I-
De hidtilværende Bibliothekarer ved det store kongelige Bibliothek og
Universitetsbibliotheket benævnes for Fremtiden Overbibliothekarer og lønnes
med 4000 Kr. aarlig, saaledes at der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes
dem et Tillæg af 400 Kr. aarlig, dog kan Lønningen ikke overstige 5600 Kr.
To Underbibliothekarer ved hvert Bibliothek lønnes hver med 2800 Kr.
aarlig, saaledes at der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes dem et Tillæg
af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4400 Kr. Naar en
Underbibliothekar beskikkes til Overbibliotliekar, indtræder han paa et saa-
dant Lønningstrin, at han ikke lider Afgang i den Lønning, som han i sin
tidligere Stilling oppebar.
§ 2.
Til fornøden Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne ved Biblio-
tliekerne stilles aarlig til Disposition for Ministeriet for Kirke- og Under-
visningsvæsenet 19000 Kr. til det store kongelige Bibliothek og 12000 Kr.
til Universitetsbibliotheket.
§ 3.
For gifte Bestillingsmænd, der lønnes af de i foregaaende Paragral
omhandlede Medhjælpssummer, afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at
anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkort-
ning kan imidlertid linde Sted, forsaavidt det for Finansministeriet godt-
gjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid
en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken
Universitetsbibliothekets Lonningslov.
849
Overlevelsesrente i vedkommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt,
skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente tinde Sted under samme Vilkaar,
som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Em-
bedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter.
Der godskrives Bestillingsmanden, dog ikke før lians fyldte 25de Aar,
henholdsvis af Statskassen eller af Universitetets Kasse et til 5 pCt. af
hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt.
aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det
saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for ved-
kommende Kasse, naar Bestillingsmanden opnaaer pensionsberettiget An-
sættelse, naar han afskediges af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig
træder ud af Statstjenesten, samt naar han døer; dog kan der i sidste Til-
fælde, forsaavidt han maatte efterlade sig umyndige Børn, deraf tilstaaes
disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar.
Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsætter Finansministeren de
nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af de ovenstaaende Be-
stemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og det af det Offentlige
tilskudte Beløb.
Under 6te April 1893 modtog Konsistorium fra Universitetsbibliothe-
karen en Skrivelse, hvori fremsattes følgende Forslag vedrørende Anven-
delsen af de ved foranstaaende Lønningslov bevilgede Beløb:
Ved Loven var oprettet en ny Underbibliothekarplads med en Be-
gyndelseslønniug af 2800 Kr. Ved Besættelsen af denne Plads vilde der
formentlig næppe kunne være Tale 0111 Andre end den liidtilværendé 1ste
Assistent, Cand. theol. S. M. Gjellerup. Han havde været ansat ved Bi-
bliotheket siden 1879 (efter i længere Tid at have arbejdet paa det store
kongelig-e Bibliothek, uden dog dér at have fast Ansættelse) og Bibliothe-
karen mente, at han, naar det Arbejde, der overdroges ham, blev af-
passet efter hans Individualitet, vilde kunne gjøre god Fyldest i Pladsen
som 2den Universitetsbibliothekar, ligesom sikkert ogsaa hans lange Tjeneste-
tid og hans hidtil saare uheldige økonomiske Stilling syntes at maatte give
ham særligt Krav paa at komme i Betragtning nu, da der tilbød sig Lej-
lighed til Avancement. Bibliothekaren indstillede derfor Kandidat Gjellerup
til den nye Underbibliothekarplads, idet han samtidig anmodede Konsistorium
om at virke hen til, at der skaffedes ham ligesom den tidligere Under-
bibliotekar kongelig Udnævnelse af Hensyn til den eventuelle Pension.
A ed denne Oprykning vilde Pladsen som 1ste Assistent blive ledig,
og til at udfylde denne indstillede Bibliothekaren den tidligere 2den Assi-
stent, Dr. phil. S. Larsen, til 2den Assistent den tidligere 3die Assistent,
Dr. phil. D. Andersen, og til 3die Assistent Cand. mag. O. S. Jensen.
Denne, som var den ældste af de extraordinære Medhjælpere, havde i den
nævnte Egenskab gjort Tjeneste ved Bibliotheket siden 1ste Januar 1888
og i det Meste af denne Tid udført ganske det samme Arbejde som de
faste Assistenter. Han var opvakt, flittig og havde Interesse for sin Gjer-
ning, som han udførte til Bibliothekarens fulde Tilfredshed og i det Hele
104*
850
Universitetet 1891—1892.
paa en saadan Maade, at lians Hjælp ved Udlaanet slet ikke vilde kunne
undværes. Foruden dette turde det yderligere tale til Gunst for lians An-
sættelse, at den nævnte Plads som 3die Assistent i Virkeligheden var op-
rettet paa Grundlag af den Plads, Kandidat Jensen indtog som 1ste extra-
ordinær Medhjælper, kun at der var tillagt Pladsen højere'Lønning og givet
den mere Stabilitet.
Det Beløb, som ved den nye Lønningslov var bevilget til Medhjælp
ved Bibliotheket, var ialt 12000 Kr. Af disse skulde dog 1000 Kr. i Hen-
hold til Rigsdagens Ønske anvendes til et Forsøg paa at holde Bibliotheket
aabent i nogle Eftermiddagstimer i Sommermaanederne (jfr. S. 852—53). Der
blev altsaa 11000 Kr. tilbage til Lønning af de faste Bestillingsmænds
Arbejde i Formiddagstimerne og til den extraordinære Medhjælp i samme
Tid. I Ministeriets Lønningsforslag forlangtes der til det første 8246 Kr.
Af det ved Loven bevilgede Beløb blev der saaledes, efterat de foreslaaede
Lønninger til de faste Bestillingsmænd vare fradragne, en Sum af 2754 Kr.
tilbage, om hvis Anvendelse der ikke var udtalt Noget i Loven, men hvor-
om Bibliothekaren bemærkede Følgende: Det forekom ham for det Første,
at de Lønninger, som i Ministeriets Forslag vare foreslaaede for de faste
Bestillingsmænd, i det Hele vare saa fyldestgjørende, at der næppe kunde være
Anledning til af den nævnte overskydende Sum at give mere end et ubetydeligt
Tilskud til enkelte af dem, og særlig havde han tænkt, at man kunde blive
staaende ved at lægge omtrent 50 Kr. til den for 2den og 3die Assistent
samt Bibliotheksbud Marcussen foreslaaede Lønning. Herved vilde de faste
Bestillingsmænds Lønninger blive: 1ste Assistents Lønning 2500 Kr. (=
den af Ministeriet foreslaaede) 2den Assistens Lønning 1900 Kr. (Ministeriets
Forslag: 1850 Kr.), 3die Assistents Lønning 1500 Kr. (Ministeriets Forslag:
.1450 Kr.), Bibliotheksbud Marcussens Lønning 850 Kr. (Ministeriets Forslag
796 Kr.), Bud paa Læsesalen Baggers Lønning 770 Kr. (= Ministeriets
Forslag), Garderobebetjent Joh. Marcussens Lønning 480 Kr. (ligeledes) og
Fyrbøder Guthiers Lønning 400 Kr. (ligeledes).
Af de tilbagestaaende 2600 Kr. var det i Ministeriets Lønningsforslag
paaregnet, at et Beløb af 1100 Kr. skulde bruges til extraordinær Medhjælp
ved Bibliotheket. Da Rigsdagen imidlertid havde vist saa stor Liberalitet
ved Fastsættelsen af Medhjælpssummens Størrelse, anmodede Bibliothekaren
Konsistorium om, at det vilde samtykke i, at det hele Beløb paa 2600 Kr.
blev anvendt til extraordinær Medhjælp. Til dette Øjemed havde der hid-
til staaet til hans Raadighed 2000 Kr., for hvilken Sum han havde indrettet
3 Prøvepladser for yngre Mænd, som vilde ofre sig for Bibliotheksgjerningen,
nemlig en Plads paa 900 Kr., en paa 800 Kr. og en paa 300 Kr. (hvilken
sidstes Indehaver dog kun havde faaet Lønning i Form af Honorar for Time-
arbejde). I Lønningslovforslaget var det imidlertid forudsat, at naar der
blev oprettet en ny Underbibliothekarplads, skulde den højst lønnede af de
extraordinære Medhjælpspladser falde bort (eller rettere omdannes til en
fast Plads som 3die Assistent), men da der nu var Penge nok til at opret-
holde den, forekom det Bibliothekaren i alle Henseender heldigst at gjøre
, det. Han vilde endda yderligere foreslaa at forhøje Lønningen for den
Universitetsbibliotekets Lønningslov.
851
første extraordinære Medhjælperplads med 100 Kr., saa at den ialt blev
1000 Kr., ligesom ogsaa istedetfor Pladsen paa 300 Kr. at oprette en paa
800 Kr., hvorved det opnaaedes, at den paagjældende Medhjælper kom til
at deltage i Biblioteksarbejdet i hele den daglige Arbejdstid. En saadan
Ordning vilde i Virkeligheden efter hans Formening være til største Fordel
for Bibliotheket. Han maatte i Henhold til sin mangeaarige Bibliotheks-
erfaring, der ogsaa omfattede Forholdene ved det store kongelige Bibliothek,
bestemt hævde, at det i Begelen maatte betragtes som uheldigt at antage
Folk, der ikke vare ganske unge, til Bibliothekstjeneste og strax ansætte
dem i faste Pladser. Selv om de i andre Henseender havde de bedste
Kvalifikationer, kunde de vise sig ganske ubrugelige til Bibliotheksarbejde,
og havde de først opnaaet fast Plads som Assistent, trykkede man sig ved
at afskedige dem. Men ogsaa naar de viste sig brugelige, voldte de ikke
sjeldent Bryderier, idet de paa Grund af den mere fremskredne Alder som
Regel hurtigt vilde blive misfornøjede med de beskedne Yilkaar, som Bi-
bliotheket i pekuniær Henseende kunde byde dem, saa at de tabte Interessen
for deres Arbejde og maaske netop paa det Tidspunkt, da man ventede sig
mest Nytte af dem, søgte over i andre Stillinger. Ganske anderledes stillede
Forholdet sig, naar man, saaledes som han i de senere Aar, havde til sin
Raadighed nogle løsere Prøvepladser, som man kunde besætte med ganske
unge Mennesker, der viste Lyst og Anlæg til Bibliotheksgjerning. Disse
vilde som oftest være tilfredse med deres Stilling, de vare lettere at paa-
virke og, om han saa maatte sige, opdrage end de ældre, og svarede de
ikke til Forventningerne, behøvede man ikke at gjøre sig mange Skrupler
med at afskedige dem. Bibliothekaren maatte da ogsaa tilføje, at han ved
de forskjellige Valg, han i Aarets Løb havde gjort af saadanne unge
Mennesker i det Hele havde været heldig, idet de fleste af de Paagjældende
paa en fuldkommen fyldestgjørende Maade havde bestridt deres Del af Ar-
bejdet. Den Fordel, han ventede sig af, at den extraordinære Medhjælp
ved Bibliotheket ikke blot bevaredes i sit hidtidige Omfang, men endog
forøgedes noget, var først og fremmest, at han derved vilde kunne fritage
de ældre Funktionærer for det allermeste af det grovere og mere mekaniske
Arbejde og væsentlig anvende dem til det Arbejde, der krævede større
Modenhed og Kundskab, navnlig Katalogiseringen, der var af saa over-
ordentlig stor Betydning for hele Bibliothekets Virksomhed. Det var blandt
Andet hans Hensigt, hvis Konsistorium bifaldt hans Forslag, ved Siden af
det Katalogiseringsarbejde, hvortil der havdes en særlig Bevilling, at lade
2 af Assistenterne, som hidtil væsentlig havde været sysselsatte med Ex-
peditioner og med Registreringen af de nye Bøger, tage fat paa Katalogi-
seringen af forskjellige ældre Partier af Bogsamlingen, hvorved det Maal,
som længe havde været tilstræbt, men som endnu kun kunde øjnes i det
Fjærne, nemlig en fuldstændig Katalogisering og Numerering af hele Bog-
samlingen, vilde rykke betydelig nærmere. Det var fremdeles hans Tanke,
nnder den antydede Forudsætning, at anlægge en Accessionskatalog, der
stadig kunde holde Publikum å jour med de nye Anskaffelser, Noget, hvor-
om der ofte havde været yttret Ønske, men hvortil Bibliothekets Arbejds-
kraft hidtil ikke har kunnet strække. Og kort sagt: ved den omtalte For-
852
Universitetet 1891—1892.
øgelse af den extraordinære Medhjælp vilde der ikke blot kunne udføres
betydelig mere Arbejde ved Bibliotheket end nu, men Arbejdet vilde ogsaa
i højere Grad end hidtil kunne lægges i de dertil mest skikkede Hænder.
Bibliothekaren anmodede derfor indtrængende Konsistorium om at tiltræde
hans Betragtning af denne Sag og tilstaa ham til det nævnte Øjemed den
samme Eaadighed over de til Disposition staaende 2600 Kr., som han tid-
ligere havde liavt over de tilsvarende 2000 Kr.
I Fortsættelse af ovenstaaende Skrivelse tilstillede Universitetsbiblio-
thekaren under 7de April 1893 Konsistorium en Skrivelse, livori han ytrede
sig om det Beløb paa 1000 Kr., som Rigsdagen i Henhold til Lønnings-
udvalgets Betænkning havde ønsket anvendt til Forsøg med at holde Bi-
bliotheket aabent »i Maanederne April til September (begge inclusive) fra
KL 5—7 Eftermiddag, saa længe Dagslyset tillader det«.
Bibliothekaren bemærkede, at det uden Tvivl var Konsistorium be-
kjendt, at Folketingets Finansudvalg strøg Forslaget om Indlægning af
elektrisk Belysning i Bibliothekets Læsesal og derved for Øjeblikket gjorde
det umuligt at holde Læsesalen aaben hele Aaret rundt. Det syntes dog,
som om Tanken herom ikke blev helt opgivet, men man ønskede i hvert
Fald først at gjøre et Forsøg med at holde aabent nogle Eftermiddagstimer
i Sommermaanedeme, og han modtog i den Anledning en Forespørgsel fra
Ministeriet om, hvilke Udgifter der vilde være forbundne med en saadan
Foranstaltning. Da det store kongelige Bibliothek allerede tidligere liavde
tilbudt at holde aabent fra Kl. 5—7 om Eftermiddagen i Tiden fra 1ste
Maj til 1ste Oktober for en Sum af 1000 Kr., sluttede han sig til dette
Tilbud, der ogsaa blev accepteret af Lønningsudvalget, kun med en ringe
Ændring i Henseende til Tidsgrænsen, idet man mente, at det i sidste
Halvdel af September vilde falde vanskeligt at se til Kl. 7, hvorfor For-
søget rettere burde anstilles f. Ex. i Tiden mellem Midten af April og
Midten af September. Dette var, ifølge en authentisk Fortolkning, Meningen
af den ovenfor nævnte Passus af Lønningsudvalgets Betænkning. I Hen-
hold hertil foreslog Bibliothekaren, at Bibliotheket i Sommeren 1893 (Som-
merferien dog naturligvis undtaget) holdtes aabent fra Kl. 5—7 Eftermiddag
i Tiden fra 15de April til 15de September, begge disse Dage inclusive.
Hvad angik den til Eftermiddagstjenesten fornødne Medhjælp, maatte han
anse det for nødvendigt, at der blev ansat to Funktionærer paa selve Læse-
salen og desuden en Garderobebetjent til at tage imod og vare paa de Be-
søgendes Overtøj. De første vilde af den nævnte Sum paa 1000 Kr. pas-
sende kunne lønnes med 450 Kr. hver, medens Garderobebetjenten af samme
Sum fik 100 Kr. Paa disse Betingelser havde to af Bibliothekets nuværende
Funktionærer, Dr. phil. I). Anderseit og Cand. mag. O. S. Jensen erklæret
sig villige til at overtage det paagjældende Tilsyn, medens Bud paa Læse-
salen Bagger (maaske i Forbindelse med Bibliotheksbud Marcussen) vilde
overtage Garderobetjenesten. Bibliothekaren maatte dog i denne Anledning
bemærke, at hvis der havde været Tale om Gjennemførelsen af den oprinde-
lige Tanke: at holde Læsesalen aaben om Eftermiddagen hele Aaret
rundt og det endog 3 Timer ad Gangen, vilde han bestemt have fraraadet
at overdrage Tilsynet med den til Funktionærer, som tillige gjorde Arbejde

Universitetsbibliothekets Lønningslov.	853
ved Bibliotheket i Formiddagstimerne, idet det maatte befrygtes, at For-
middagstjenesten vilde trætte dem altfor meget til, at de med usvækket
Kraft kunde fungere ogsaa om Eftermiddagen. Da det nu imidlertid drejede
sig om en Eftermiddagstjeneste paa to Timer i Sommermaanederne, og
maaske endog kun i den kommende Sommer, mente han at kunne se bort
fra denne Betænkelighed, og saa meget mere, da det vilde have sin store
Vanskelighed mellem Fremmede at finde paalidelige og brugbare Folk, som
vilde lade sig engagere for et saa kort Tidsrum.
Med Hensyn til Benyttelsen af Bogsamlingen i Eftermiddagstimerne
havde det, saa længe man fastholdt Tanken om, at Bibliotheket i disse
Timer skulde holdes aabent hele Aaret igjennem, været betragtet som en
given Sag baade fra Bibliothekets og det paagjældende Udvalgs Side, at
der kun kunde være Tale om at benytte Bøger, som enten iforvejen vare
tilstede i Læsesalen, eller som vare særlig bestilte inden den Tid, da
Eftermiddagstjenesten begyndte. For Vintertidens Vedkommende
fulgte dette af sig selv, eftersom Bogsalen jo ikke paa den Tid var oplyst.
Men ogsaa for Sommerens Vedkommende havde han (i Lighed med Biblio-
thekaren ved det store kongelige Bibliothek) ment bestemt at maatte holde
paa det samme, fordi det efter hans Overbevisning var af den allerstørste
Vigtighed, at de to Funktionærer paa Læsesalen vare tilstede i hele denne
Tid. Det Publikum, som vilde besøge Læsesalen 0111 Eftermiddagen, var
mulig af en hel anden Art end det, der kom om Formiddagen, og det laa
nær at antage, at der maatte kræves et stadigt og skarpt Tilsyn med det,
for at ingen Uorden af nogen Art skulde finde Sted. Men Forudsætningen
herfor var, at de to Tilsynshavende ikke noget Øjeblik forlode Salen. Bi-
bliothekaren vilde sætte megen Pris paa, at Konsistorium vilde godkjende
denne hans Betragtning af Sagen og — under Hensyn til, hvor vigtigt
det var, at denne Sag fra Begyndelsen af kom i den rette Gænge, og
hvor stor Fristelsen kunde være for de Tilsynshavende til at gjøre en
Ven eller Bekjendt en tilsyneladende ubetydelig Tjeneste — nedlægge et
bestemt Forbud i den af ham antydede Retning. Samtidig udbad han sig
Bemyndigelse til at underrette Publikum om, at Bøgerne skulde bestilles
iforvejen (inden Kl. 3 Eftermiddag), samt en Tilkjendegivelse af, hvorledes
Konsistorium stillede sig til hans Forslag om det Tidsrum, i hvilket Bi-
bliotheket skulde holdes aabent, samt om Fordelingen af det dertil bestemte
Pengebeløb.
Under 12te April s. A. bifaldt Konsistorium, at Universitetsbibliothekets
Læsesal i Sommeren 1893 (Sommerferien undtaget) holdtes aaben fra Kl.
5—7 Eftermiddag i Tiden fra 15de April til 15de September, begge Dage
inkl., saaledes at begge de Tilsynshavende skulde være tilstede i hele denne
Aabningstid og intet Øjeblik maatte forlade Salen, hvorhos Konsistorium
tillige bemyndigede Universitetsbibliothekaren til i den derom foranstaltede
Bekjendtgjøreise at underrette Publikum om, at de Bøger, der ønskedes til
Benyttelse paa Læsesalen i fornævnte Timer, skulde bestilles iforvejen (inden
Kl. 3 Eftermiddag).
I Skrivelse af 20de April s. A. til Kirke- og Undervisningsministeriet
bemærkede Konsistorium, under Henvisning til Universitetsbibliothekarens
854
Universitetet 1891—1892.
fornævnte Skrivelser, blandt Andet, at under den for Universitetsbiblio-
theket foreslaaede Medlijælpssum var i Lovforslaget opført Udgifterne ved
Bibliothekets Aabning ved kunstigt Lys, men at Konsistorium, efterat
Planen herom i alt Fald foreløbig var opgiven, maatte anse den af Uni-
versitetsbibliothekaren foreslaaede Fordeling for den hensigtsmæssigste.
Konsistorium indstillede i Henhold hertil:
at 1ste Assistent ved Universitetsbibliotheket Cand. tlieol. S. M. Gjelle-
rup udnævntes til Underbibliothekar ved samme Bibliothek fra 1ste April
s. A. at regne, saaledes at der søgtes udvirket kongelig Udnævnelse for
ham som saadan;
at Medhjælpssummen for Universitetsbibliotheket fra 1ste April s. A.
at regne fordeltes med følgende aarlige Beløb:
1ste Assistent................................... 2500 Kr.
2den Assistent................................... 1900 —
3die Assistent................................... 1500 —
Til Raadiglied for Bibliothekaren til extraordinær Med-
hjælp ........................................ 2600 —
Bibliotheksbudet................................. 850 —
Budet paa Læsesalen............................. 770 —
Bibliothekets Fyrbøder............................ 400 —
Til Garderobetilsyn............................... 480 —
- 11000 Kr.
samt med et Beløb af..................................... 1000 —
at udbetale med 450 Kr. til hver af de 2de af Bibliothekets faste Assi-
stenter som Tilsynshavende paa Bibliothekets Læsesal i Eftermiddagstimerne
fra 15de April til 15de September og 100 Kr. til Garderobetilsyn i samme
Tid.
Under 27de April s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at det
bifaldt fornævnte Forslag om Fordelingen af Bibliothekets Medlijælpssum
fra 1ste Maj s. A. at regne, samt ved Skrivelse af 6te Maj s. A., at Assi-
stent ved Universitetsbibliotheket Cand. tlieol. Sophus Michael Gjellerup
under 4de s. M. var bleven udnævnt til Underbibliothekar ved Universitets-
bibliotheket fra 1ste s. M. at regne.
Konsistorium udnævnte derefter ved Skrivelse af 9de s. M. 2den og
3die Assistent ved Universitetsbibliotheket, Dr. pliil. Sophus Kristian Lar-
sen og Dr. phil. Dines Andersen samt Cand. mag. Otto Severin Jensen til
henholdsvis 1ste, 2den og 3die Assistent ved fornævnte Bibliothek fra 1ste
s. M. at regne med de ovenfor fastsatte Lønninger og med 3 Maaneders gjen-
sidig Opsigelsesfrist.
2. Oprettelsen af et Legatkontor.
Fra Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen modtog
Konsistorium under 7de Maj 1890 et med Komiteens Anbefaling ledsaget
Forslag fra daværende Professor, Dr. jur. Goos om Indretningen af et Legat-
kontor m. m. samt under 15de Oktober s. A. en yderligere Skrivelse fra
fornævnte Komité.
Professor Goos henledede i sin fornævnte Skrivelse Opmærksomheden
Oprettelsen af et Legatkontor
855
paa, at der, efterat der i Samlingen af Bestemmelserne om Universitetets
Legater tillige var medtaget en Oversigt over de Studielegater, som stod
under andre Bestyrelser end Universitetet, turde være Opfordring til at
træffe nogle Foranstaltninger, som kunde sikre, at der droges al den Nytte
for Studielegaternes Bestyrelse af det samlede Efterretningsstof, som dette
var egnet til at yde dels umiddelbart, dels middelbart ved at danne et Grund-
lag, til hvilket Indsamling af andre Oplysninger, som vare af Vigtighed for
Studielegaternes ligelige og retfærdige Fordeling, kunde støtte sig.
Den nuværende Ordning med Hensyn til Bortgivelsen var stærkt de-
centraliseret, idet denne fandt Sted ved mange andre Myndigheder end
Universitetet. Denne Ordning stod det delvis slet ikke i Universitets-
bestyrelsens Magt at forandre, delvis vilde den kræve en Forandring i Fun-
datser eller andre gjældende Bestemmelser, som vilde have Betænkelighed.
Derimod vilde der kunne tilvejebringes saadanne Oplysninger, som under
enhver Ordning vare nødvendige Betingelser for en retfærdig og ligelig
Fordeling og som den bestyrende Myndighed burde have til sin Raadighed
i størst mulig Fylde. Disse Oplysninger, der dels angik Ansøgernes akade-
miske Forhold, dels deres økonomiske Forhold, forelaa nu i meget mangel-
fuld Tilstand. Tilvejebringelsen af et Organ, der kunde samle alle disse
Oplysninger og meddele dem til de bevilgende Myndigheder, vilde derfor
være i høj Grad ønskelig. Best.yrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendie-
væsen vilde være nærmest til at fungere som et saadant Organ, saaledes
at det foruden sin nuværende Virksomhed for Kommunitetets Stipendie-
væsen dels fik en formel Udvidelse af sin Kompetence, dels understøttedes
med de Kræfter, som denne Udvidelse af dets Virksomhed vilde kræve.
Til denne Virksomhed vilde da høre et omhyggeligt Bogholderi, ved-
kommende de Studerende, der nød Legater, især med Hensyn til de Under-
støttelser, de i Løbet af deres Studietid opnaaede, og Meddelelser til de
bevilgende Myndigheder i hvert enkelt Tilfælde, som de førte Bøger og
andre Oplysninger udviste.
Da Stipendiebestyrelsen imidlertid ikke selv vilde kunne paatage sig
det betydelige Bogholderiarbejde m. m., der vilde udkræves, vilde det være
nødvendigt, at der blev tilvejebragt et Beløb til Arbejdets Udførelse, hvilket
Beløb, under Hensyn til at der tillige skulde søges tilvejebragt en gjensidig
Samvirken ikke alene med Universitetsmyndighederne, men ogsaa med de
fremmede Legatbestyrelser, foresloges sat til 1000 Kr. Ligeledes manglede
der det nødvendige Lokale, hvori Arbejdet kunde udføres, da det Værelse,
hvori Stipendiebestyrelsens Formand arbejdede, allerede nu frembød de
allerugunstigste ydre Betingelser for den Virksomhed, som nu paahvilede
ham. Et saadant Lokale vilde kunne tilvejebringes i den polytekniske
Læreanstalts forrige Bygninger. Endelig vilde der til Anskaffelsen af endel
nyt Inventarium behøves et Beløb af ca. 700 Kr.
I den af Stipendiebestyrelsen indsendte Skrivelse af 1ste Oktober s. A.
henlededes yderligere Opmærksomheden paa de uheldige Forhold, hvorunder
Bestyrelsen allerede nu virkede, og som, bortset fra enhver Udvidelse al
Virksomheden, gjorde det nødvendigt at erholde bedre Lokaler og at et
større Beløb til Kontorhold, end der nu havdes, stilledes til Raadighed.
Universitetets Aarbog.	105
850
Universitetet, 1891 —1892.
Den store Tiltagen af de Stipendiesøgendes Antal havde medført, at Ar-
bejdet stadig var voxet og Sagerne ikke kunde rummes i det lille Lokale,
der var overladt Stipendiebestyrelsen. Til Kontorhjælp raadede Stipendie-
bestyrelsen kun over 60 Kr., idet de 40 Kr. af det til Skriveri ved Sti-
pendiebestyrelsen bevilgede Beløb af 100 Kr. afgaves til Regensprovsten.
Disse 60 Kr. medgik til Afskrivning af større Skrivelser; til Førelse af Pro-
tokoller, Akters Ordning og Bevarelse, Afskrivning af en Mængde mindre
Skrivelser og adskillige andre Kontorarbejder havdes der i Virkeligheden
intet Beløb til Raadighed. Med Sagernes voxende Antal blev det imid-
lertid uoverkommeligt for Komiteens Formand personlig at udføre alt dette
Arbejde, der ogsaa naturlig burde kunne henvises til underordnet Medhjælp.
Konsistorium udtalte ved Indsendelsen af fornævnte Sag i Skrivelse til
Kirke- og Undervisningsministeriet af 15de Oktober 1890, at det i Henhold
til det Anførte vilde være nødvendigt, at der, selv om Bestyrelseskomiteen
for Kommunitetets Stipendievæsen ikke fik fornævnte udvidede Virksomhed,
skalledes den nye Lokaler og et Beløb til disses Montering samt et større
Beløb end hidtil til Skriveri, men Konsistorium maatte efter de fra Stipendie-
bestyrelsen modtagne Oplysninger tillige anse det for i høj Grad ønskeligt,
at Stipendiebestyrelsens Forslag kunde træde i Virksomhed, og indstillede:
at der, navnlig for at Stipendiebestyrelsen kunde blive sat istand til at
overtage en udvidet Virksomhed med Hensyn til Studielegaterne, maatte
stilles til Raadighed for den det fornødne Lokale i den polytekniske Lære-
anstalts forrige Bygninger;
at der til Udstyr af dette Lokale maatte søges bevilget et Beløb af
700 Kr.; samt
at der til Kontorhold for Stipendiebestyrelsen maatte bevilges et aar-
ligt Beløb, som man passende mente kunde sættes til 800 Kr., dog saaledes
at dette Beløb for det første Aar af Hensyn til Udgifterne ved Anskaffelse
af Protokoller m. v. blev bevilget med 900 Kr.
Ved 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1891—92 blev der
stillet Forslag om fornævnte Bevilling. Forslaget blev ikke bevilget, jfr.
Rigsdagstidende for 1890—91 Tillæg B. Sp. 233—36 og 375—76. For-
slaget blev derefter atter optaget paa Finanslovforslaget for 1892—93, dog
med en Forhøjelse for den aarlige Bevilling til ialt 1300 Kr., da Konsisto-
rium maatte anse et saadant større Beløb for fornødent, medens den extra-
ordinære Bevilling nedsattes fra 800 Kr. til 100 Kr., da Monteringen af
Legatkontorets Lokale vilde blive afholdt af det Beløb, der søgtes til LTni-
versitetslokalernes Montering. Af beggeJRigsdagens Tliing blev derefter be-
vilget et aarligt Beløb af ialt 500 Kr. til Kontorhold og 100 Kr. extraordi-
nært til Anskaffelse af Protokoller, jfr. Rigsdagstidende for 1891—92 Tillæg
B. Sp. 389—90.
Efter Universitetskontorernes Flytning har BestjTelseskomiteen for
Kommunitetets Stipendievæsen faaet Kontor i Kommunitetsbygningen mod
Nørregade, jfr. Univ. Aarb. f. 1890—91 S. 776. I Finansaaret 1892—93
er derefter blevet anlagt Protokoller over Nydere af Studielegater saavel fra
Universitetet som fra Institutioner udenfor Universitetet, fra hvilke Stipen-
diebestyrelsen efter Anmodning har modtaget de fornødne Oplysninger.
Akademisk Disciplin.
857
3. Akademisk Disciplin.
I Henhold til Konsistoriums Beslutning af 7de Oktober 1891 blev
Cand. phil. Viggo Ludvig Christian Holbech (Student fra Metropolitanskolen
i 1882) relegeret in perpetuum fra Kjøbenhavns Universitet, da lian ved
Kjøbenhavns Kriminal- og Politirets Dom af 16de Maj s. A. for Dokument-
falsk var blevet ansét med Straf af Forbedririgsliusarbejde i 2 Aar.
—	Efter Indstilling fra Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipen-
dievæsen bifaldt Konsistorium under 2den December 1891, at Stud. med.
& chir. N. N., — der i November s. A uden Meddelelse havde forladt Re-
gensen og derpaa først efter Foranledning fra Regensprovsten havde meddelt,
at han havde sét sig nødsaget til at fraflytte Regensen paa Grund af Gifter-
maal, — ophørte at nyde Regensbeneficiet og Kommunitetsstipendiet fra
1ste December s. A. at regne.
—	I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra
Kjøbenhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
forsaavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller
havde J3olig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studerende en Irettesættelse.
—	En fra Kjøbenhavns Politi modtagen Udskrift om, at Stud. med. &
chir. N. N. i Oktober 1891 for Gadeuorden var blevet idømt en Bøde, blev ind-
sendt til Kirke- og Undervisningsministeriet, da det oplystes, at han i Fi-
nansaarene 1890—91 og 1891—92 havde oppebaaret Understøttelse af det
paa Kommunitetets Udgiftspost 2 c. bevilgede Beløb.
II. Det akademiske Lærersamfimd samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1. Oprettelse af en ny midlertidig Docentplads under det filosofiske
Fakultet.
Fra det filosofiske Fakultet modtog Konsistorium under 24de Novem-
ber 1891 et Andragende fra Dr. phil. A. B. Drachmann om, at der maatte
blive tilstaaet ham en Understøttelse til at holde Forelæsninger og Øvelser
ved Universitetet over Æmner fra den klassiske Filologis Omraade, med
særligt Hensyn til de Studerende, der forberede sig til almindelig Skoleem-
bedsexamen med Latin eller Græsk som Bifag. Fakultetet udtalte i sin Er-
klæring, at det i Betragtning af Dr. Drachmanns rige og solide Kundskaber
og store Arbejdsdygtighed, der havde lagt sig for Dagen i hans Skrifter
ved Konkurrencen for Professorposten i Christiania og hans Afhandling for
Doktorgraden, ikke blot følte sig opfordret, men ogsaa forpligtet til paa det
Varmeste at anbefale hans Andragende. Fakultetet fremhævede derhos, at
dets Senior, Professor, Dr. phil. Ussings Lærervirksomhed i den antike Kunst-
arkæologi vistnok ikke vilde lide noget Afbræk, hvis han tillige skulde be-
sørge de fornødne praktiske Øvelser i de klassiske Sprog, men at det dog
maaske vilde blive ham for byrdefuldt, om han fremdeles i videste Omlang
105*