778
økonomiske Anliggender 1890—1891.
til Skolelærer for fornævnte Skoledistrikt. Embedets Indtægter ere: 1) 6 Tdr
Rug og 35 Tdr. Byg efter Kapitelstaxt; 2) Amtsstueløn 48 Kr.; 3) Skole-
penge ca. 60 Kr.; 4) Kirkesangerløn 20 Kr.; 5) Offer og Accidenser ca..
320 Kr.; 6) som Kirkebyens Skolelærer 20 Kr.; 7) 3 Favne Bøgebrænde af]
Statsskovene og 184 Tdr. Tørv af Kommunen i Kulmaal til Skolen og eget
Brug; 8) Fourage 128 LU Hø og 192 LHalm: 9) 9 Tdr. Strandsand til
Skolen og eget Brug og 10) fri Bolig samt Brugen af en Jordlod paa 6 Tdr.
Land. Kaldets Reguleringssum er 1744 Kr.
B. Enkelte Foranstaltninger,
1. Forskjellige Bygningssager.
1. Værdiansættelse af det kemiske Laboratoriums Bygninger i
Ny Vestergade,
Ted Skrivelse af 26de September 1890 tilstillede Kirke- og Undervis-
ningsministeriet Konsistorium en Skrivelse fra Bestyreren af Universitetets
kemiske Laboratorium, hvori foresloges at afhænde dettes Bygning i Ny
Vestergade efter Indflytningen i den nye Bygning i Sølvgade til Brug for
en farmaceutisk Læreanstalt, og begjærede i den Anledning en Udtalelse om,
til hvilken Pris den nævnte Bygning med dertil hørende Grund skjønnedes at
kunne ansættes. Under 31te Oktober s. A. indsendte Konsistorium en Erklæring
fra Kvæstor, hvori nærmere meddeltes, til hvilken Værdi Bygningen i sin Tid
var kjøbt samt hvilke Udgifter der derefter vare medgaaede til dens Om-
dannelse og Vedligeholdelse. Efter de Oplysninger, der vare indhentede om
Salg af en tilstødende Grund, og efter Nutidens Priser paa Bygninger i det
Kvarter, hvori Laboratoriet er beliggende, maatte Bygningen med Grund
efter Kvæstors Skjøn ansættes til en Værdi af 200000 Kr., ved hvilken
Ansættelse dog ikke var medtaget Laboratoriets Inventarium.
2. Benyttelse af Lokaler i Universitetets Bygninger mod St.
Pederstræde og Studiestræde m. m.
I Anledning af et af Professor Thrige indgivet Andragende om Leje
af den polytekniske Læreanstalts tidligere Bygning i Studiestræde til
Brug for en Skole (de danske Vaabenbrødres Skole), meddelte Kirke- og
Undervisningsministeriet i Skrivelse af 8de September 1890 Konsistorium,
at der i ovennævnte Bygning vilde blive overladt Professor Thrige 8
Værelser samt et mindre Værelse til Kontor og om muligt et Lokale til
Gymnastikundervisning fra 15de September s. A. indtil Videre og senest
indtil April Flyttedag 1891 mod en Betaling af 1450 Kr., at erlægge med
Halvdelen strax og Halvdelen 1ste Januar 1891, dog paa Vilkaar, at de af
Universitetet allerede givne Tilsagn, saaledes overfor de Massmannske Søn-
dagsskoler, blev at respektere af Lejeren, hvorhos det var en Selvfølge, at
Universitetet kun overdrog de paagjældende Lokaler, saaledes som de stode
hen, uden nogensomhelst Forpligtelse til Udgift for at hjælpe paa For-
holdene, og at Lejeren var forpligtet til at erstatte al den Skade, der for-
Forskjellige Bygningssager.
779
rsagedes af Disciplene eller Andre ved Benyttelsen af Lokalerne samt
mgfc paa Trapperne, i Gaarden og Haveanlæget.
—	I Bygningen ved Studiestræde var der ligeledes overladt Selskabet
■ de Massmannske Søndagsskoler nogle Lokaler til Benyttelse uden andet
iderlag end Erstatning for Lys og Varme. Da denne Benyttelse ophørte
i Bygningens Omdannelse til Kvæsturens Brug anholdt Direktøren for
ennævnte Skoler om Tilladelse til fra de af dem hidtil benyttede Lokaler
erholde overladt — uden Betaling eller dog mod ringe Betaling — endel
dre Inventarium, Tegneborde og nogle Bænke samt Gasarme og Lamper,
fcerat Konsistorium havde erklæret, at de ovennævnte Gjenstande, der vare
ierladte i Bygningen af den polytekniske Læreanstalt, vare uden Værdi
• Universitetet, meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet under 17de
li 1891 Direktionen, at der Intet fandtes at erindre imod, at de ommeldte
enstande overtoges af Skolerne uden Vederlag.
—	I Skrivelse af Ilte Oktober 1890 anholdt Sanginspektør, Kantor
mie om, at der i den polytekniske Læreanstalts forrige Bygninger maatte
ive overladt ham Lokaler til Afholdelse af Øvelser i Messesang og Sang-
Musikexamen for Lærere og Lærerinder og til de af Kirke- og Under-
mingsministeriet oprettede Kursus i Orgelspil samt mulig ogsaa til Frue
Lrkekors Øvelser. Under 25de s. M. meddelte Konsistorium, at det i og
c sig erkjendte det for ønskeligt, at Universitetet kunde skaffe Lokale til
>retagelsen af Undervisningen i den til Pastoralseminariet knyttede Messe-
isning, men da det ikke paa nogen Maade saae sig istand til at afse det
traaede Rum til Afholdelse af Examen i Sang og Musik, hvortil der alt-
a maatte skaffes et andet Lokale, trøstede Konsistorium sig ved Tanken
n, at der i dette Rum ogsaa vilde kunne afholdes Øvelserne i Messesang.
3. Foranstaltninger med Hensyn til Brændsels- og Gasforbrug
m. m. i den nye polytekniske Læreanstalt.
Paa Grund af en Klage i »Nationaltidende« over Røgen fra Skorstenen
1 den nye Bygning forlangte Kirke- og Undervisningsministeriet under
jde Marts 1890, da det ønskede gjort, hvad der kunde gjøres for at for-
indre Røgen, Læreanstaltens Yttringer om Sagen. Det overdroges i den
nledning Docenterne Borcli og Aug. Thomsen at foretage en Undersøgelse
[ Kjedelanlæget, og da ifølge denne enhver Ulempe af Røg fra Skorstenen
Ide kunne undgaaes ved Anvendelse af belgiske Kul alene eller iblandet
oget Newcastle Dampkul, meddelte Ministeriet under 28de Maj s. A., at
et ansaa det for rigtigst, at der ved Fyringen saavidt muligt udelukkende
enyttedes belgiske Kul.
— Næsten al den Gas, som benyttes i Laboratoriet, bruges til Kog-
ing, men da alle Læreanstaltens Afdelinger i den tidligere Bygning for-
enedes med Gas gjennem en og samme Maaler, kunde der ikke godt der-
jr søges opnaaet nogen Reduktion i Prisen for Gassen. Da Gasforsyningen
3r Laboratoriet i den nye Bygning derimod er adskilt fra de øvrige Lokaler
g sker gjennem særskilte Maalere, blev der andraget hos Kjøbenhavns
97*
780
økonomiske Anliggender 1890—1891.
Magistrat om, at Prisen paa Gassen, som bruges i Laboratoriet, for største*
Delen maa blive beregnet efter Prisen for Kogegas. Under 16de December
1890 tilstod Magistraten dette, idet den bestemte, at 9/10 af Gasforbruget i
Laboratoriet betaltes efter Taxten for Kogegas og 1/10 efter Taxten for Be-
lysningsgas.
—	Da det var meget ønskeligt, at de Utætheder, Brud og andre Fejl,
som let kunne opstaa ved de mange Gas- og Vandledninger i Læreanstaltens-
nye Bygning, saa hurtigt som muligt kunne rettes uden at maatte vente
paa, at en Gas- og Vandmester blev hentet, og da Læreanstalten i sin Fyr-
bøder havde en Mand, der kunde udføre slige Reparationer, henvendte Lære-'
anstalten sig under 24de Marts 1891 til Kjøbenhavns Magistrat med Anmod-
ning om at give dens Fyrbøder Bemyndigelse til at udføre Gas- og Vand-
mesterarbejde paa Anstalten, saalænge han forblev i dens Tjeneste. Under 10de1
April s. A. meddelte Magistraten, at den vilde give Fyrbøder Mohrbutter om-
talte Bemyndigelse, naar han fra Vandinspektøren og Gasværksbestyreren
præsterede Erklæringer om, at henholdsvis en Vandledning og en Gasled-
ning, lagt af ham selv paa egen Haand, var befunden tilfredsstillende.
Efterat disse Arbejder vare udførte og bedømte, erholdt han den 1ste Juli
s. A. den begjærede Bemyndigelse.
—	Strax efter Læreanstaltens Indflytning i den nye Bygning lod den
renholde Gadestrækningen baade udfor Bygningen til Østerfarimagsgade og
til Sølvgade, saaledes som det var sket under Opførelsen. Da imidlertid
Arealet udfor Anstalten til Sølvgaden ejes af Kommunen, antog man, at
det ikke kunde paahvile Anstalten at renholde denne Gadestrækning, og for
at faae en bestemt Afgjørelse af dette Spørgsmaal, blev Magistraten til-
skreven derom. Denne meddelte under 27de November 1890, at det ikke
kunde paahvile Læreanstalten at renholde Sølvgade, hvorimod denne maatte
sørge for Renholdelse af Fortov og Kjørebane i Østerfarimagsgade indtil
Gadens Midte samt af de Gangstier og Kjøreveje, som lindes paa det mellem
Anstalten og Sølvgade liggende Areal indenfor en Linie i 15 Alens Afstand
fra Anstaltens Fa9adelinie mod sidstnævnte Gade.
I Slutningen af 1890 nægtede vedkommende Kontrahent for Bort-
kjørslen af Dagrenovationen at bortføre denne fra Læreanstalten, men efter
Henvendelse herfra til Politiet, fik han af dette Paalæg om at udføre dette
Arbejde. Senere beklagede Kontrahenten sig hos Magistraten over daglig
at maatte bortføre fra Anstalten c. 2 Tdr. Affald af en Art, som han ikke
mente at være forpligtet til at bortføre, idet han kun ansaa sig for bunden
til at bortføre indtil 1/4 Td. Magistraten anmodede i den Anledning under
8de Januar 1891 om en Udtalelse om, hvori Affaldet bestaaer, og hvorfra
det hidrører med en omtrentlig Angivelse af de Mængder, der lindes af de
forskjellige Arter Affald.
Som Svar herpaa meddeltes der under 20de s. M., at Affaldet bestaaer
dels i det sædvanlige Husaffald fra Boligerne af de derværende 7 Familier
og Fejeskarn fra de øvrige Lokaler, hvilket ansloges til henved 1 Td. daglig,
dels i Aske og deslige fra Fyrstederne ved Dampkjedlerne, hvilket Affald
antoges at udgjøre noget over 1 Td. daglig. Da Dampkjedlerne tjene til
Opvarming af næsten alle Læreanstaltens Lokaler, træder Affaldet fra disses
Universitetets Landsbykirker.	781
rsteder altsaa istedetfor Affaldet fra Kakkelovne, som kun undtagelsesvis
Lyttes, og da væsenligst kun, naar ingen almindelig Opvarmning finder
d. Mængden af Affald fra Fyrstederne er sikkert betydeligt mindre, end
vilde blive fra Kakkelovne, hvis disse anvendtes i de mange og store
caier. Magistraten fastslog derefter, at Kontrahenten skulde bortføre alt
aldet.
II. Universitetets Landsbykirker.
1. Ledøje Kirkes Restauration.
Da det i Efteraaret 1883 havde vist sig, at tidligere Revner i Ledøje
kes Hvælvinger havde udvidet sig, medens nye vare fremkomne, og
•ken i det Hele ved et extraordinært Provstesyn var funden at være i en
get brøstfældig Tilstand, blev der til Forebyggelse af Ulykkestilfælde
rksat en foreløbig Istandsættelse af denne Kirkebygning. Med Hensyn
dens nødvendige Istandsættelse udtalte Kammerherre Worsaae samt
.tsraaderne Herholdt og Heinrich Hansen i en fra dem indhentet samlet
[læring, at det i Betragtning af Kirkens sjeldne Form og arkitektoniske
tydning turde være rettest at undersøge, hvorvidt det ogsaa med Hensyn
Plads og Bekostninger vilde være ønskeligt og muligt at bringe den da-
rende mindre omfattende Kirke tilbage i dens oprindelige Skikkelse som
større Dobbeltkirke. Kirke- og Undervisningsministeriet anmodede i den
ledning Professor Storck om at tage Kirken i Øjesyn og fremkomme med
rmere Forslag samt Overslag over dens Restauration. Et saadant Forslag
i Kirkens Tilbageførelse til dens oprindelige Skikkelse som Grundtanke
v afgivet og bifaldet af det særlige Syn. Paa Finanslovforslaget for
>7- 88 blev derefter optaget det paa Overslaget opførte Beløb af 60394 Kr.
0., idet Ministeriet bemærkede, at ifølge sagkyndig Erklæring var Istand-
ttelsen af dette i sin Art enestaaende Mindesmærke paa Grund af dets
faldne Tilstand paatrængende fornøden.
Under Finanslovforslagets Behandling i Folketinget blev fornævnte
løb ved 2den Behandling nedsat til 40459 Kr. 80 0., jfr. Rigsdagstidende
1886-87 Tillæg B Sp. 711—12 og 1083—84, men ved 3die Behandling
v det foreslaaede Beløb, 60394 Kr. 80 0., bevilget, jfr. Rigsdagstidende
3. A. Tillæg B. Sp. 1471—72.
I Skrivelser af 8de Februar og 7de Marts 1889 indberettede Konsistorium
Ministeriet, at Siddepladsernes Antal i Underkirken ved Restaurationen var
vet formindsket, saaledes at det var blevet mere nødvendigt end hidtil ogsaa
benytte Overkirken til Menighedens Brug, hvilket imidlertid var forbundet
d den største Ulempe, da der kun var Adgang ad en meget smal Vindel-
ppe. Konsistorium foreslog derfor, at der anbragtes en Trappe i Taarnets
ierste Etage, som var Yaabenhus, samt bemærkede tillige, at den eneste
-ade, hvorpaa man vilde kunne faae nogen Forestilling om Kirkens
lønhed og Karakter, var ved at gaa op i Overkirken. Yed Skrivelse af
le Marts s. A. bifaldt Ministeriet, at fornævnte Trappe anbragtes. Paa
rslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1889—90 optoges hertil 1594 Kr,
■
782
økonomiske Anliggender 1890—1891.
60 0., hvortil under Forslagets Behandling i Folketinget yderligere kom
905 Kr. 40., altsaa et samlet Beløb af 2500 Kr., jfr. Rigsdagstidende foc
1889—90 Tillæg B. Sp. 1393—94, 1147—48 og 2247-48.
Til Kirkens Hovedistandsættelse var der herefter bevilget ialt 62894Kr i
80 0. Udgiften i Finansaarene 1887 -88 til 1890—91 udgjorde ialt 64408 Kr:
6 0., altsaa en Overskridelse af 1513 Kr. 26 0., der blev tilladt ved Mini
steriets Skrivelse af 12te Juni 1891.
Endvidere blev der til Planering af Kirkegaarden, Ommuring og delvis
Fornyelse af Ringmuren paa Finanslovforslaget for 1890—91 optaget og be-
vilget et Beløb af 4120 Kr.
Efterat Istandsættelsen af Kirken var tilendebragt, afgav Professoi
Storck til Ministeriet følgende Beretning om, hvad der var udført.
»I Henhold til den af Ministeriet approberede Plan, der gik ud paa al
sætte en nødvendig Istandsættelse i Forbindelse med en Rekonstruktion al
den øverste, tildels afbrudte Del af denne her i Landet enestaaende Dobbelt-
kirke, begyndte Arbejderne i Maj 1887 med Nedbrydningen af Yaabenhusel
og Taarnets Istandsættelse.
Taarnet er opført i den senere Middelalder og saaledes endel yngre
end selve Kirken, som maa henføres til den romanske Stils Slutningsperiode,
Da Taarnet, hvis Gavle vare forsynede med Kamme og Blændingsdekora-
tioner af almindelig Art, var for lavt til at kunne bringes i Harmoni med
den restaurerede Kirke, blev det forhøjet med 10 Alen, efterat Funda-
menterne vare udbedrede og dets underste Del istandsat og forstærket paa
Vestsiden med Støttepiller. — Efterat det ved Forsøg var godtgjort, at en
Gjentagelse af de nedbrudte Gavlformer vilde skade den restaurerede Kirkes
Helhed, hk Gavlene en anden Form, som dog ikke afveg fra Taarnets
Karakter.
Til Taarnets Sydside henlagdes Indgangen til Kirken.
Koret Af Kirkebygningen var Koret bedst bevaret, og dette maatte
da danne Udgangspunktet for Restaurationen. Forslaget gik ud paa at dele
det i to Stokværk overensstemmende med Skibet, og i Lighed med hvad
der er Tilfældet med flere udenlandske Dobbeltkirker, f. Ex. Scliwartz-
Rheindorf ved Rhinen. En fremsat Formodning om, at det havde havt hele
Bygningens Højde og altsaa været fælles for Under- og Overkirken —
ligesom i Helligaandskirken i Visby paa Gulland —, blev ikke bekræftet,
idet der ved Nedbrydningen af den tilstedeværende spidsbuede Korhvælving
og de til dens Understøttelse opførte Hjørnepiller fremkom fuldstændig sikre
Beviser for en oprindelig Tvedeling. Skjoldbuerne og de halvrunde Hvæl-
vingsbærere vare nemlig bevarede ganske i Lighed med hvad der allerede
før Restaurationen kjendtes fra den tilbagestaaende Del af det øverste Kor,
hvis Øst- og Vestvæg da tjente som Taggavle. Korets Vægge vare be-
klædte indvendig med Kridtsten, der imidlertid vare saa mishandlede ved
Indhugninger til Kalkpudsens Fastgjørelse, at de tildels maatte fornyes.
Enkelte væsentlige Partier kunde dog bibeholdes. Af de oprindelige Vinduer
var i det underste Kor kun Østsidens bevarede — i det øverste foruden
Østsidens cirkelrunde med lirfliget Lysaabning forsynede Vindue tillige
Resterne af Nord- og Sydsidens. Udvendig var Korets, af røde Munkesten
Universitetets Landsbykirker.
783
ørte og med svagt fremspringende Lisener forsynede Murværk i god
nd. Paa Nord- og Sydsiden af det underste Kor bleve Yinduerne om-
rede i Overensstemmelse med det paa Østsiden bevarede; i Korets øverste
m fuldførtes de efter det tilstedeværende oprindelige Anlæg.
Skibet, Ligesom for Korets Vedkommende var der en aldeles bestemt
given med Hensyn til Istandsættelsen af det kvadratiske ved lire Granit-
er inddelte Skibs Indre.
Søjlerne med rigt smykkede og meget ejendommelige Kapitæler kunde
ares urørte, ligesaa de 8 Hvælvinger, der spænde over Rummet mellem
lerne og Ydervæggene. Hvælvingerne have de fra den romanske Stils
tningsperiode almindelige, af 3 Stave sammensatte Ribber De vare i
ernes Løb blevne ganske uformelige ved Tilføjelsen af et tykt Lag Puds,
nu fjernedes. Den midterste Hvælving havde omtrent samme Udseende
1	de øvrige, men maatte dog forudsættes at være en senere Tilføjelse fra
Tid, da Overkirken blev opgivet og den aabne Midterforbindelse mellem
ne og Underkirken maatte lukkes. Dette bekræftedes ogsaa ved dens
Itagelse. Den var muret af forskjelligartet Materiale, nemlig almindelige
nkesten, formede Kridtsten, Ribbesten m. m. I den løse Kalk fandtes
2	Skilling fra 1761, hvoraf dog Intet tør sluttes med Hensyn til Hvæl-
?ens Alder. De fire Sider i den oprindelige Aabning vare bevarede
n Indhugninger for den tilføjede Hvælving.
Skibets østlige Væg var beklædt med Kridtsten, men ogsaa her vare
:e meget ødelagte paa Grund af Indhugninger til Pudsens Fastgjørelse.
dtstensbuen med Omgivelser mellem Skibet og Koret var tilstede, men
e Buen saa faldefærdig, at den maatte omsættes. Væggen blev restau-
st med Kridtsten, med hvilket Materiale Skibets øvrige Vægge, der stode
Airsten, ogsaa bleve beklædte. Af de tidligere Vinduer var den øverste
af Buerne bevaret, men ikke i et saadant Omfang, at deres Størrelse
de bestemmes. For at tilvejebringe tilstrækkeligt Lys bleve de nye
duer murede noget bredere end det tør forudsættes, at de oprindelige
e været. Ved en i den nyere Tid foretagen Istandsættelse var den
ile Vindeltrappe til Overkirken borttaget. Enkelte Spor af den vare dog
nu tilstede ovenover Hvælvingerne, og Oplysninger om det Manglende
ø bevarede i en af mig i 1863 foretagen Opmaaling af det dengang
nu tilstedeværende Trappeanlæg.
Ved det øverste Skibs Gjenopførelse kunde man ligesom i Koret i alt
sentligt, holde sig til de tilstedeværende Spor af det Oprindelige. Den
lige Væg med Skjoldbuer og Korbue — alt beklædt med Kridtsten —
i nogenlunde godt. Af Skjoldbuernes Inddeling fremgik det, at Rummet
rde været hvælvet ganske som nedenunder, og at Hvælvingerne ogsaa her
atte have støttet sig til 4 Søjler anbragte over Underkirkens. Desværre
e disse Søjler sporløst borte.
Ligesom i Underkirken havde kun den østlige Væg Kridtstensbeklæd-
g, det Øvrige var Munkesten Ivridtstensbeklædningen gjennemførtes
saa her. Ved Nedbrydningen af Gesimsen fandtes det gamle Vinduesanlæg
i Nordsiden — dog kun i et Skiftes Højde. Vinduerne havde i Hoved-
øen samme Plads som de ved Restaurationen anbragte. Breden var hen-
784
Økonomiske Anliggender 1890— 1891.
lioldsvis 12, 12Va °g Tommer. At Kridtstenen kun forekom som Be--
klædning i Koret og paa Skibets østlige Yæg saavel i Under- som i Over- -
kirken tydede paa en Ombygning eller rettere Hovedistandsættelse af Skibet,,
ved hvilken dog Underkirkens Hwelvingcr ere blevne uberørte, og for en i
saadan talte ogsaa Karakterforskjellen mellem Korets og Skibets Ydre.,
Koret tilligemed Skibets østlige Mur havde — som allerede omtalt — svagt;
fremspringende Lisener, medens Skibets Nord- og Sydside ligesom dets i
Hjørner vare forsynede med Støttepiller, hvis Forspring var 10 Tommer og'
Højde over Sokkelen 7 Alen 16 Tommer. Med Hensyn til den indre
Sammenhæng mellem Ydermurene og Pillerne, da fremkom der under
Restaurationen ikke nogen bestemt Oplysning. At dømme efter Muren
over dem synes de aldrig at have været højere end angivet. De vilde altsaa
kun have naaet c. 1 Alen 18 Tommer op over Overkirkens Gulvlinie og
kunne derfor ikke have havt nogen Betydning for Overkirkens Hvælvinger.
Den Omstændighed, at Koret, hvis Hvælving spænder over en Flade, som
er mere end dobbelt saa stor som hver af Skibets Hvælvinger, ikke havde
Støttepiller og heller ikke behøvede dem, uagtet Korets Murtykkelse ikke
var større end Skibets, taler ogsaa for. at de ikke have Noget at gjøre med
det oprindelige Anlæg. Medens Koret og Skibet havde en fremspringende,
med svag hulet Skraakant forsynet Granitsokkel, havde Støttepillerne en
glat i Murfladen liggende Sokkel. Ved dens Udtagelse viste det sig
imidlertid, at Skraakanten virkelig var tilstede; men den var vendt nedad
— et Forhold, som synes at kunne forklares saaledes, at man ved Støtte-
pillernes Anlæg har trukket Sokkelstenene frem der, hvor Pillerne skulde
staa, men for at undgaa Arbejdet og Vanskelighederne ved ogsaa at til-
vejebringe Skraakanten paa Siderne og Sammenskjæringen med Skibets
Sokkel har man vendt Skraakanten nedad. At denne vendte opad paa to
af Hjørnepillernes Sokkel modbeviser i hvert Tilfælde ikke Rigtigheden af
denne Slutning. Yderligere maa det tilføjes, at der i Støttepillernes Fyldmur
fandtes profilerede Ribbesten af samme Form som anvendt ved Under-
kirkens Hvælvinger.
Inden Restaurationsprojektets Approbation var der anket over de halv-
runde Stave, som efter dette skulde afløse Støttepillerne. Vel var der intet
Bevis for, at der oprindelig havde været anvendt saadanne, men de stode
dog i god Samklang med Behandlingen af Korets Murflader og med andre
Murstenskirker fra samme Periode.
I denne Forbindelse maa det anføres, at paa et Par af de Sokkelsten
som der var vendt op og ned paa, var Skraakanten borthugget i en Længde i
som omtrent svarede til de foreslaaede Staves Brede. Denne Borthugning
lader sig jo ikke med Bestemthed forklare, men der er en Mulighed for, at
den netop er foretagen for at optage Foden for Rundstave.
Sammenholdes Karakteruoverensstemmelserne i Bygningens forskjellige
Partier med de Oplysninger, som forekom under Restaurationen, synes Meget
at tale for, at Overkirken er opgiven i Slutningen af Middelalderen, og at
en Hovedistandsættelse, ved hvilken Kirkens Form undergik en saa væsentlig
Forandring, ved den Lejlighed er foretagen. Mulig er Taarnet tilføjet ved
Universitetets Landsbykirker.
785
nme Lejlighed, thi havde dette været opført, medens Overkirken endnu
d, er der al Grund til at antage, at det vilde have faaet en større Højde.
Af den oprindelige Gesims kunde man paa Grund af den Forandring,
•ken var undergaaet, ikke vente at linde noget Spor. Den nye Gesims
medes da efter Forbilleder fra den Periode, hvortil Kirken maa henføres.
Det nye Tagværk dækkedes med Munketegl, og Kirken forsynedes med
»render og Lynledning. Yinduerne fik blyindfattede Ruder af Ivathedral-
s. Et Varmeapparat indlagdes og Omgivelserne nærmest Kirken bleve
ulerede og brolagte samt forsynede med Vandafløb.
En paatænkt let Dekoration paa Hvælvingerne har man man maattet
ætte, indtil Murværket er blevet fuldstændig tørt. Restaurations-
ejderne vare saa vidt fremskredne, at Kirken kunde tages i Brug af
nigheden den 1ste Januar 1889.
Da der fremkom Ønske om en bekvemmere Adgang til Overkirken,
aldt Ministeriet Anlæget af en større Trappe, som fik Plads under Taarnet,
>r Hvælvingen da maatte nedbrydes. Taarnhallen danner nu Forstue
,vel for Under- som Overkirken.
Af Kirkens Inventarium, der skriver sig fra Istandsættelsen efter Midten
dette Aarhundrede, blev det paa Grund af de forandrede Højdeforhold
Ivendigt at fjerne Altertavlen.
Ministeriet har skaffet Kirken en smak Prædikestol fra 1581, som
ligere har været anbragt i Skiømng Kirke«.
2. Andre Sager vedkommende Landsbykirkerne.
Efter Indstilling af Eforus for Kontoen til Landsbykirkernes Forskjøn-
Ise bifaldt Konsistorium under 12te November 1890, at der anskaffedes 5
sekroner til Overkirken i Ledøje Kirke samt 2 Petroleumslamper til
labenhuset og Trappen i samme Kirke, saaledes at Udgifterne, for Lyse-
merne 70 Kr. pr. Stk. og for Petroleumslamperne 10 Ivr. pr. Stk., ialt
0 Kr., afholdtes af samme Konto for Finansaaret 1890—91.
—	Ligeledes bifaldt Konsistorium under 3die December 1890, efter
ori Indstilling, at et Beløb af 14 Kr., der var medgaaet til Opforgyld-
lgen af Ledøje Kirkes Kalk og dennes Forsyning paa Foden med et lille
ucifix i oldnordisk Stil afholdtes af fornævnte Konto for Finansaaret
90—91.
—	Under 14de Jannar 1891 bifaldt Konsistorium, efter Efori Indstilling,
et til Anbringelsen af de til Ledøje Kirke anskaffede Lysekroner med-
aet Beløb af 40 Kr. 75 0. afholdtes af fornævnte Konto for Finansaaret
90-91.
—	Til Anskaffelse og Anbringelse af et Tæppe for Indgangsdøren i
.arnby Kirke, 25 Kr., og Anskaffelsen af Kokosmaatter til Stolene i samme
rke, c. 100 Kr., bifaldt Konsistorium under Ilte Februar 1891, at der
latte udbetales ialt c. 125 Kr. af det paa fornævnte Konto bevilgede Beløb
' Finansaaret 1890—91; der blev ialt brugt 111 Kr. 98 0.
Jniversitetets Aarbog	98
786	Økonomiske Anliggender 1890 — 1891.
—	Under 3die Februar 1891 udbad Kirke- og Undervisningsministeriet
sig Konsistoriums Erklæring om, hvorvidt en Ledøje Kirke tilhørende Alter-
tavle kunde afgives til Grædstrup Kirke.
Konsistorium bemærkede i denne Anledning i Skrivelse af 24de April
s. A., at fornævnte Altertavle efter Kirkens Restauration ikke længere
blev benyttet som Altertavle, da det tidligere Alter ikke passede og
ønskedes erstattet af et nyt. Billedet — en Kopi af C. A. Jensen (1827)
efter Rubens, forestillende Christus paa Korset med Jerusalem i Baggrunden
— var et virkelig godt Maleri, som man nødig vilde skille sig ved og som
Kirken havde særdeles god Brug for. Man burde derfor g.jøre, som man
havde gjort i den Staten tilhørende Kirke i Ballerup, hvor Restaurationen
ogsaa medførte et nyt Alter; den tidligere Altertavle blev da anbragt for
Enden af Sideskibet, hvor den gjorde en fortrinlig Virkning. I Ledøje
Kirke vilde Maleriet kunne faae en ligesaa god Plads paa Væggen til-
venstre for Korbuen, der nu var aldeles nøgen, medens Væggen tilhøjre
indtoges af Prædikestolen. Konsistorium mente derfor, at man ikke burde
afhænde denne værdifulde Prydelse, men tvertimod bevare og anvende den
til Bedste for Kirken selv.
Ved Ministeriets Skrivelse af 14de Maj 1891 bifaldt Ministeriet, at
Altertavlen ikke afgaves til Grædstrup Kirke.
—	Under 22de April 1891 bifaldt Konsistorium, efter Indstilling fra
Kontoen til Landsbykirkernes Forskjønnelse, at der til Anskaffelsen og An-
bringelse af et nyt Alter af brændt Ler og et nyt Knæfald til Ledøje Kirke
maatte anvendes et Beløb af c. 1100 Kr. af fornævnte Konto, saaledes at
660 Kr. af dette Beløb afholdtes paa Kontoen for Finansaaret 1890—91 og
Resten c. 440 Kr. paa Kontoen for Finansaaret 1891—92. Da Forfær-
digelsen af et Alter af brændt Ler ikke vilde lykkes og denne Plan maatte
opgives, bifaldt Konsistorium under 7de November 1891, efter Efori Ind-
stilling, at fornævnte 1100 Kr. maatte anvendes til Anskaffelsen af et nyt
Alter af Træ samt at den derved foranledigede større Udgift, c. 650 Kr.,
maatte afholdes af fornævnte Konto med c. 400 Kr. for Finansaaret 1891—92
og Resten, c. 250 Kr., for Finansaaret 1892—93.
—	Efterat der i 1889 var rejst Spørgsmaal om Fjernelse af en Del
Træer paa Ledøje Kirkegaard, for at Kirken bedre kunde træde frem i sin
restaurerede Skikkelse, men Sagen, da Synet modsatte sig Træernes Bort-
tagelse, ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 14de Juni s. A.
var bleven afgjort derhen, at Ministeriet ikke fandt Anledning til at forandre
Noget i de daværende Forhold, saalænge Præst og Menighed ikke fremkom
med Ønske om Træernes Fjernelse, blev der under 1ste Maj 1891 af Kon-
sistorium indsendt et af Præsten anbefalet Andragende fra alle Grundejerne
i Sognet, der havde Ligsteder paa Kirkegaarden, om, at denne maatte blive
ordnet af en sagkyndig Haand, særlig med Hensyn til Beplantningsforholdene.
Under 8de August s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at Kirkesynet
den 24de Juni s. A. havde bifaldet en af Universitetet som Kirkeejer an-
tydet Plan for Beplantning ni. m. af Kirkegaarden.
—	Efter Indstilling fra Eforus for Kontoen til Landsbykirkernes For-
skjønnelse, bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 10de Juli 1891, at der
Forskjellige Sager.
787
q Tilskud til Udgifterne ved Restaureringen af Altertavlen i den Um-
sitetet tilhørende Smørum Kirke maatte udredes et Beløb af 400 Kr. af
nævnte Konto for Finansaaret 1891—92. Paa Universitetets Bygnings-
ito for samme Finansaar var der blevet bevilget et Beløb af 2250
til en Restauration af Alteret. Efterat Altertavlen var nedtaget, viste
sig imidlertid, at alle de oprindelige Egetræs Tavler med Indskrifter
e dækkede af Jernplader med moderne Indskrifter, ligesom de oprindelige
leder vare dækkede af moderne Malerier. For at bringe Altertavlen,
var udiørt i Aaret 1614, tilbage til dens oprindelige Udseende, blev for-
rate Beløb af 400 Kr., hvilken Udgift ikke var paaregnet, bevilget.
—	I Henhold til Kvæstors Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse
10de Oktober 1890, at der meddeltes Frøken Fog paa Oliviasminde Til-
else til for et Tidsrum af 40 Aar at holde indhegnet et Gravsted paa Sæby
•kegaard, af Areal 25 □ Alen, beliggende ved den nordlige Kirkemur
adskilt ved en brat Skraaning fra det tilgrænsende, Proprietær Simonsen
lørende Gravsted, mod at der af hende til Universitetets Kasse indbetaltes
Kjendelse af 1 Kr. pr. □ Alen for hver 20 Aar, eller for 40 Aar 25
2 = 50 Kr., saaledes at det endvidere tillodes, at der udlagdes en smal
ug paa den foran nævnte bratte Skraaning.
—	Efter Indstilling fra Kvæstor bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af
le November 1890, at der meddeltes Gaardejer Anders Svendsen i Sund-
rester Tilladelse til for et Tidsrum af 50 Aar at holde indhegnet et
avsted paa Taarnby Kirkegaard, af Areal 33x/4 □ Alen, mod at der til
iversitetets Kasse indbetaltes en Kjendelse af 1 Kr. pr. □ Alen for
ir 20 Aar, eller for 50 Aar 3374 X 2x/2 = 83 Kr. 13 0.
—	Ligeledes bifaldt Konsistorium, efter Kvæstors Indstilling, ved
•ivelse af 9de April 1891, at der meddeltes Hans Bertelsens Enke i
rup Tilladelse til for et Tidsrum af 40 Aar at holde sit Familiegravsted
i Sæby Kirkegaard, stort 15 □ Alen, indhegnet, mod at der til Uni-
■sitets Kasse indbetaltes en Kjendelse af 1 Kr. pr. □ Alen for hver 20
r, ialt 30 Kr.
—	Endelig bifaldt Konsistorium, efter Indstilling fra Kvæstor, ved
rivelse af 3die Juni 1891, at der meddeltes Peder Jensen i Grevinge
ladelse til for et Tidsrum af 50 Aar at holde indhegnet et Gravsted
i Grevinge Kirkegaard, af Areal 24 □ Alen, mod at der til Universitetets
,sse indbetaltes en Kjendelse af 1 Kr. pr. □ Alen for hver 20 Aar, eller
50 Aar 24 x 2% = 60 Kr.
III. Forskjellige Sager.
Bet ved Reskript af 8de Oktober 1883 anordnede kirkelige Raads
?der have, ligesom i de foregaaende Aar, været holdte i Konsistoriums
1 i September Maaned 1890.
—	Rigsdagens Aabningsmøde fandt Sted i Oktober 1890 i Universitetets
stsal.
—	Universitetets Festsal har, som sædvanlig, været overladt Studenter-
foreningen til Afholdelse af Koncerter.
98*
788	Økonomiske Anliggender 1890—1891.
V
—	Et Andragende om at benytte et af Universitets Auditorier til I
hver Søndag Formiddag i 2 Timer at lade foretage Korindstudering afl
»Filharmonisk Korforenings Kor« blev ikke bevilget af Konsistorium.
—	Yed Skrivelse af 24de Juni 1891 bifaldt Ministeriet, at Uni- ■
versitetets Udgiftspost 5a, Udgifter ved Konsistorium, for Finansaaret;
1890—91 maatte overskrides med et Beløb af 207 Ivr. 41 0. Overskridelsen
hidrørte væsentligt fra forøgede Udgifter til Skrivematerialier og Bogbinder-
arbejde.
—	Under 24de Juni s. A. bifaldt Ministeriet, at et Beløb af 223 Kr.
60 0. for Trykning af Fakultets-Betænkninger vedrørende den paatænkte
Reform af det lærde Skolevæsen afholdtes af Universitetes extraordinære
Udgifters Konto for Finansaaret 1890—91.
—	Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D. at følgende Udgifter
afholdtes af samme Konto:
For Trykning af et Kort over Jerusalem til Universitetsprogrammet
til Reformationsfesten i 1890, 101 Kr. 40 0.
For Tæppetøj til Professorernes, nederste Aftrædelsesværelse i Uni-
versitetsbygningen, 190 Kr. 08 0.
For Opvarmning af Universitetets Festsal i Anledning af Komitémøde
til Bedømmelse af Skitser til et Maleri i Salen, 3 Kr., Opsyn og Ren-
gjøring i Anledning af Udstilling af disse Skitser, 28 Kr., og' for Opstil-
lingen af Skitserne 22 Kr.
For Opmaaling af Sæby Kirkegaard og Udfærdigelse af Begravelses-
protokol over samme, 318 Kr. 25 0., og for Opmaaling af Ledøje Kirke-
gaard og Udfærdigelse af et Kort over samme, et Restbeløb af 32 Kr.
—	Yed Skrivelse af 16de Oktober 1890 bifaldt Ministeriet, at der af
fornævnte Konto for Finansaaret 1890—91 udbetaltes Overretsprokurator
Mundt et Honorar af 75 Kr. for Konferencer og Møder i Retten i en af
forhenværende Undergartner ved botanisk Have A. Hansen mod Havens
Direktør anlagt, senere hævet Sag om Lønning.
—	Yed Skrivelser af 18de December 1890 samt 3die Februar og 16de
Juni 1891 bifaldt Ministeriet, at der afholdtes et Beløb af 270 Kr. for Op-
maaling, Tegninger og Beskrivelse af nogle Embeds- og Tjenesteboliger af
samme Konto.
—	Under 18de Marts 1891 bifaldt Ministeriet, at der af samme Konto
udbetaltes Universitetspedel Petersen et Honorar af 150 Kr. for Udar-
bejdelsen af et Register til det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultets
Diarium for Tiden fra 18de Februar 1878 til 13de November 1890.
—	For 20 nye Guldplader til Doktorringe blev der ifølge Ministeriets
Skrivelse af 14de August 1890 udbetalt den kongelige Mønt udover den Pris,
hvortil de blive at sælge, nemlig 13 Kr. 50 0. pr. Stk., tilsammen 270 Kr.,
et Beløb af 97 0., hvilket sidste Beløb afholdtes af Universitetets extraordinære
Udgifters Konto for Finansaaret 1890—91.
—	I Henhold til Ministeriets Skrivelse af 15de Maj 1891 er der ud-
betalt den kongelige Mønt for Prægning in. m. af 20 Stkr. nye Prismedailler
126 Kr. 07 0. af Kommunitetets extraordinære Udgiftskonto for samme
Finansaar.
Forskjellige Sager.
789
—	Under 3die December 1890 bevilgede Konsistorium, at der af den
1 Vedligeholdelse af Rahbeks Mindestøtte i Universitetets Legatkasse
destaaende rentebærende Kapital maatte uddrages 157 Kr. 49 0. for i
orening med den kontante Beholdning af 24 Kr. 51 0. at anvendes til
ækning af Udgifterne ved en Hovedreparation af Mindestøtten, saaledes
; denne Hovedreparation kom til at omfatte en Ombytning af den daværende
iurstenssokkel med en ny af hugget Granit.
—	Bibliothekar og Assistent ved Universitetets botaniske Have, Dr.
olderup Rosenvinge, indsendte i Sommeren 1890 til Kirke- og Undervis-
ngsministeriet et Andragende om Understøttelse til Undersøgelse af
lantevæxten i de danske Have. Han bemærkede i den Anledning, at
den Lyngbye i 1819 udgav sit store og fortrinlige Yærk »Tentamen Hydro-
lytologiæ Danicæ«, havde de danske Botanikere kun i saare ringe Grad
3skjæftiget sig med Havalgerne. Det betydeligste Yærk: Ørsted, De
igionibus marinis. Hauniæ 1844, behandlede kun Øresunds Plantevæxt og
emkom paa en Tid, da Kjendskab til Algerne i mange Retninger stod
,ngt tilbage. Siden den Tid vare disse Undersøgelser næsten ganske blevne
rsømte herhjemme, og vi stode i den Retning betydelig tilbage for vore
abolande. Særlig i Tydskland vare Undersøgelserne over Havets Dyre-
? Planteliv blevne drevne med stor Iver og fra Statens Side understøttede
ed betydelige Midler, efterat der i Kiel var blevet oprettet en »Commis-
on zur wissenschaftlichen Untersuchung der deutschen Meere«. Som Re-
iltat af disse Undersøgelser forelaa blandt Andet: »Algenflora der west-
Æen Ostsee, deutscher Antheils« og »Atlas deutscher Meeresalgen«, begge
igivne i 1889 af Professor Reinke i Kiel. Inden disse Arbejde vare af-
uttede, havde Professor Reinke forespurgt ham, om der fra dansk Side
Ide blive gjort Noget for Undersøgelser i samme Retning, da han i modsat
ald ønskede at tage en Del af de danske Farvande ind med i sit Under-
jgelsesomraade, og havde, da Dr. Kolderup Rosenvinge meddelte, at det
ar hans Agt at tage fat paa en omfattende Undersøgelse af de danske
[aves Vegetation, indskrænket sine Undersøgelser til den tydske Del af
>stersøen. Allerede af denne Grund turde det være klart, at der var Trang
1 Undersøgelser for Danmarks Vedkommende, og det var næppe nødven-
igt nærmere at paavise den store videnskabelige Interesse, som et nøjere
[jendskab til Plantelivet i de danske Farvande maatte have. Disse Under-
agelser vilde danne et Sidestykke til og et nødvendigt Supplement til de
oologiske Undersøgelser, der i 1883 86 vare blevne foretagne af Dr.
!. G. Joh. Petersen paa Kanonbaaden »Hauch«, hvorved Kjendskabet til
)yrelivet i Kattegat i saa væsentlig Grad var blevet fremmet, og de vilde
andsynligvis, ligesom disse, kunne faae Betydning for adskillige Spørgs-
naal, som vedrøre Fiskeriet, alene af den Grund, at Plantevæxten direkte
lier indirekte betinger alt Dyreliv i Havet. Den Opgave, han havde stillet
ig, vilde i Hovedtrækkene blive følgende: at undersøge 1) hvilke Plante-
rter der forekomme i de danske Have; 2) deres Udbredelse indenfor
)mraadet, særligt i Forhold til Vandets og Havbundens kemiske og fysiske
beskaffenhed, samt den Rolle de enkelte Arter spille i Vegetationens Sam-
nensætning paa de forskjellige Steder; 3) dettes biologiske Forhold til
790
Økonomiske Anliggender 1890—1891.
Aarstiderne o. s. v. For at løse disse Opgaver vilde det være nødvendigt
at foretage omfattende Undersøgelser, som vilde strække sig over flere Aar.
Saavidt muligt agtede han at benytte den biologiske Station, som ydede
fortrinlige Betingelser for den Slags Undersøgelser; men da denne sand-
synligvis blev liggende i længere Tid paa samme Sted, maatte han søge
paa anden Maade at komme omkring til de forskjellige Dele af de danske
Farvande. Forhaabentlig vilde det blive ham muligt undertiden at komme
ombord i Kanonbaaden »Hauch« eller et andet af de til Fiskeriinspektion
benyttede Skibe. I det Hele tænkte han at tilbringe henved 3 Maaneder
af det næste Aar paa (eller ved) Søen, hvilken Tid han dog af praktiske
Grunde agtede at dele i adskillige mindre Ture.
Direktøren for botanisk Have, Professor Dr. Warming anbefalede paa
det Varmeste Andragendet, idet han fremhævede Ønskeligheden af, at de
paagjældende Undersøgelser kunde blive foretagne, og bemærkede tillige, at
Dr. Kolderup Rosenvinge var fortrinlig forberedt til Foretagelsen af for-
nævnte Arbejder.
Paa Finanslovforslaget for 1891—92 blev stillet Forslag om en Under-
støttelse paa 1000 Kr. aarlig i 4 Aar til fornævnte Undersøgelser. For-
slaget blev bevilget af Rigsdagen og 1000 Kr. optaget som første Bidrag
paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1891—92
under Kommunitetets Udgiftspost 14.
—	Ved Skrivelse af 7de Juli 1891 bevilgede Konsistorium, efter Ind-
stilling fra Inspectores qvæsturæ, at der udbetaltes Universitetskvæstor
Hørring til en Rekreationsrejse et Beløb af 600 Kr. af Legaternes Over-
skudsfond.
—	Under 13de August 1890 tilstod Ministeriet Kredslæge H. A. Nielsen
et Beløb af 300 Kr. af Kommunitetets extraordinære Udgifters Konto for
Finansaaret 1890—91 som Understøttelse til Trykning af en Doktordisputats.
—	Ved Skrivelse al 27de September 1890 bifaldt Ministeriet, at der
udbetaltes Rengjøringskone i Kvæsturen, Madam Weisler, til Hjælp til
Udgifter ved hendes Mands Begravelse et Beløb af 50 Kr. af Universitetets
extraordinære Udgifters Konto for samme Finansaar.
—	Under 13de November s. A. bifaldt Ministeriet, at der udbetaltes
Universitetsportner K. Jensens Enke 100 Kr. til Dækning af Udgifterne
ved hendes Mands Begravelse, saaledes at Beløbet afholdtes under Uni-
versitetets Udgiftspost 6 c for Finansaaret 1890—91 paa forventet Tillægs-
bevilling.
—	Under 16de Februar 1891 bifaldt Ministeriet, at der udbetaltes
P. Andersen for at passe Fyringen i Universitetsbygningen under Fyr-
bøderens Sygdom et Beløb af 36 Kr. af Universitetets extraordinære Ud-
gifters Konto for fornævnte Finansaar,