771 _A.ixd.ot _A_fsxxit. Jniversitetets, Kommunitetets og den polytekniske Læreanstalts økonomiske Anliggender. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde. I. Byggeforetagender ved Universitetet. 1. Nye Auditorier i Universitetets Bygning mod St. Pederstræde. I Skrivelse af 7de Marts 1890 anmodede Kirlee- og Undervisnings- ministeriet Konsistorium om, da den polytekniske Læreanstalts Overflytning- il den nye Bygning kunde ventes at ville linde Sted i August Maaned s. L, at foranledige, at der blev udarbejdet en Plan for Indretningen af de Ide Auditorier i Læreanstaltens gamle Bygning ud imod St. Peder- træde, hvortil der ved Lov af 1ste April 1888 var bevilget et Beløb af iOOOO Kr. 16 0., jfr. Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 213—221 og 263—264. Ministeriet sendte tillige de tidligere udarbejdede, mere omfattende Planer ?or Anvendelsen af den paagjældende Bygning og tilføjede, at det havde )verdraget Arkitekt Abrahams, som i 1887 havde udarbejdet disse Planer, it lede Udførelse af de Bygningsforandringer, som maatte lindes hensigts- mæssige, og i dette Øjemed at forhandle med Konsistorium. Konsistorium anmodede derpaa det tidligere Udvalg, bestaaende af Universitetets daværende Rektor, Professor, Dr. theol. P. Madsen, Profes- sorerne, Dr. theol. H. Scharling, Dr. jur. Matzen, Dr. pliil. & jur. Ussing, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen, Bygningsinspektør, Etatsraad, Dr. phil. Herholdt, Universitetets Kvæstor Hørring og Universitetsbibliothckar Birket Smith, om paany at sammentræde for at tage Spørgsmaalet om Anvendelsen af den polytekniske Læreanstalts Bygninger og Nybygninger paa den nuværende Kommunitetsbygnings Plads under Overvejelse. Under 18de Juni 1890 indsendte Konsistorium til Ministeriet en Er- klæring fra dette Udvalg tilligemed en Række af Arkitekt Abrahams udarbejdede Tegninger, som væsentligt vare i Overensstemmelse med de det oprindelig Forslag fulgte Planer, kun at der ind mod Gaarden var 06* 772 Økonomiske Anliggender 1890—1891. tilføjet en lille Udbygning af 5 Alens Dybde for at skaffe Plads til Af- trædelsesværelser for Lærerne, som skulde benytte Lokalerne, og at der istedetfor den paa de tidligere Planer antydede Bolig for en Pedel var indlagt et tredie Auditorium, hvilket vilde spare adskillige Bygnings- forandringer, idet Rummet allerede var tilstede i den fulde Størrelse. Saavidt Konsistorium skjønnede, vilde Bygningen saaledes kunne komme til at svare til sin Bestemmelse. Derimod havde Udvalget taget forskjellige Forbehold med Hensyn til Arkitektens Overslag, der udviste en Bekostning af 102950 Kr., medens Bevillingen kun udgjorde 60000 Kr. 16 0. Ministeriet meddelte derefter under 15de August 1890 Konsistorium, at det havde paalagt Arkitekt Abrahams at omarbejde sit Udkast saaledes, at Udgifterne fra den tidligere anslaaede Sum nedbragtes til det til Bygge- foretagendet bevilgede Beløb, samt at det havde modtaget Planer med Be- skrivelse og et nyt Overslag, der lød paa et samlet Beløb af 62235 Kr. 23 0. Ministeriet havde dernæst approberet de indsendte Planer og overdraget Arkitekt Abrahams at lede Udførelsen af Byggeforetagendet under det for- nødne Samraad med Konsistorium, samt paalagt ham at fremkomme med Porslag om Licitationen af de forskjellige Arbejder. Efterat Licitation havde fundet Sted, paabegyndtes Ombygningen af fornævnte Bygning. Byggearbejdet blev tilendebragt i Begyndelsen af Sep- tember 1890 og Auditorierne tagne i Brug i samme Maaned. Udgifterne ved selve Bygningens Omdannelse udgjorde 61288 Kr. 72 0., hvorhos der til Inventarium, der ikke var paaregnet i Overslaget, medgik 12066 Kr. 05 0., derunder Udgifterne til Monteringen af Profes- sorernes Aftrædelsesværelser. Lokalerne i Bygningen ere fordelte saaledes: I Kjælderen: Varme- og Yentilationsapparat, Kulkjælder og Bolig for en Portner; i Stueetagen: Forsal, 2de Auditorier, af hvilke det mindste er beregnet til Forelæsninger med et lille Antal Tilhørere, et Aftrædelsesværelse og et Opholdsværelse for Portneren; paa 1ste Sal: 2de store Auditorier, 2de Aftrædelsesværelser, et Toiletværelse og Trappegang. Foruden Hovedtrappen findes tillige en mindre til alle Etager førende Trappe. 2. Flytning' af Kvæsturens Kontorer til Universitetets Bygning mod Studiestræde, Flytning af Universitetsbibliothekets Læsestue m. m. Fra det Side 771 nævnte Byggeudvalg, som Konsistorium tillige havde tilstillet et Andragende fra Stipendiebestyrelsen om Lokale til et eventuelt Legatkontor og et af det filosofiske Fakultet anbefalet Andragende fra Dr. pliil. Alfr. Lehmann om Lokaler til det psykofysiske Laboratorium, modtog Konsistorium under 3die September 1890 en Erklæring, hvori bemærkedes Følgende: Da Byggeplanerne ifølge Ministeriets Skrivelse af 15de August s. A. vare ordnede i Henseende til Benyttelsen af den polytekniske Læreanstalts tid- ligere Bygning ud imod St. Pederstræde, forelaa fremdeles kun Spørgs- maalet i Henseende til Anvendelsen af den imod Studiestræde vendte Del af Bygningen. Konsistorium havde i sin Tid indstillet, at denne maatte Byggeforetagender ved Universitetet. 773 ve anvendt til Tilvejebringelsen af to Professorresidenser, hvilken An- idelse ogsaa Udvalget for sit Vedkommende vilde anse som den naturlige betragtning af, at Gaarden tidligere anvendtes i dette Øjemed, og at denne nytteise derfor maatte siges at være den nærmest liggende, naar Byg- igens forandrede Øjemed bortfaldt. Men naar Udvalget maatte gaa ud , at der vilde være at bortse fra denne Benyttelse af Bygningen, fandt ; ikke Anledning til at fastholde denne Tanke og skulde derfor udtale, det ogsaa subsidiært kunde gaa ind paa Bygningens Benyttelse til deri anbringe Kvæsturens Lokaler, hvilket vilde medføre den Fordel for Uni- ■sitetet, at den nuværende Kommunitetshygning og den Plads, hvorpaa i stod, blev rede til Anvendelse i andet akademisk Øjemed. Ifølge denne Erkjendelse af det for Universitetet Fordelagtige i Kvæ- rens Flytning til den ledige Bygning i Studiestræde, gik Udvalget videre en Undersøgelse af, om den ogsaa maatte være tjenlig til dette Øjemed, at hvilke Udgifter dens Indretning til Kvæsturlokale maatte udkræve; Udvalgets Medlem, Bygningsinspektør, Etatsraad Herholdt, havde der- 31* paa Anmodning udarbejdet de vedlagte Tegninger og Overslag, der viste, Bygningen kunde indrettes til Brug for Kvæsturen for en Udgift ca. 44000 Ivr. Idet Udvalget under de givne Forhold, hvor Bygningens Omdannelse Professorresidens maatte ansees for udsigtsløs, i det Hele bifaldt denne in, skulde det kun henstille til Konsistorium at tage Forbehold i Hen- nde til saadanne Ændringer i Tegningernes Detail, som ved nærmere ervejelse maatte findes ønskelige, f. Ex.: Tilvejebringelse af endnu en ippe i Bygningen, som vel af forskjellige Grunde turde være ønskelig og i den anden Side ogsaa opnaaelig ved en noget ændret Benyttelse af mmet, medens derimod Opfyldelsen af en under Forhandlingerne fremsat nke om Tilvejebringelse af en Embedsbolig for Kvæstor i Bygningen vilde kræve en saa stor Plads, at Bygningen blev utilstrækkelig til at afgive til Kvæsturen fornødne Bum, hvorfor Udvalget allerede af denne Grund :e havde kunnet slutte sig til denne Tanke. Naar Ministeriet yderligere i de begjært Oplysning om, hvorvidt andre af Universitetets Kontorer maatte ane anbringes i denne Bygning, da vilde det af Tegningen fremgaa, at gningen i dens Helhed vilde blive optaget af Lokaler for Kvæsturen og visionen, og kun, forsaavidt som der fandtes opført et Par »Værelser« en bestemt Øjemed, vare disse medtagne, fordi man maatte have saa- ane Lokaler til eventuelt Brug for Administrationen eller Revisionen. Til det paatænkte Legatkontor, forsaavidt dets Oprettelse maatte finde >nsistoriums og Ministeriets Bifald, havde man ment at kunne skaffe ids enten i Bygningen mod St. Pederstræde eller i den lille Bygning, n findes indenfor den forrige polytekniske Læreanstalts Gaardsplads. Ligeledes vilde der ifølge Udvalgets Skjøn heller ikke være Noget >jen for at efterkomme Dr. Lehmanns af det filosofiske Fakultet anbefalede idragende om at overlade ham Plads til hans experimental-psykologiske idersøgelser i den nævnte lille Bygning, dog selvfølgelig paa Betingelse at Tilladelsen kun gaves indtil Videre med Forbehold af dens Tilbage* 774 Økonomiske Anliggender 1890—1891. kaldelse, naar og saasnart Universitetet maatte have Brug for Bygningea eller den Plads, hvorpaa den staaer, i andet nødvendigt Øjemed. Hvad angik den ved det mineralogiske Museums og den mine:) ralogiske Professorboligs samt Kvæsturens eventuelle Fraflytning ledig2 blivende Del af Kommunitets-Bygningen havde Konsistorium tidligere ind: stillet, at den for en Del maatte blive ombygget og indrettet til Bibliothek • men naar ogsaa dette Ønske under de givne Forhold maatte ansees fc: uigjennemførligt, havde Udvalget ment ikke at burde fastholde det, me1 nøjedes med at overveje, hvad der kunde og burde gjøres for at fjerne di værste Ulemper ved det nuværende Bibliothekslokale og skaffe Plads fc den nærmeste Aarrække. I saa Henseende var den vigtigste Opgave Til vejebringelse af en ny og rummeligere Læsestue, og ved Samraad me Etatsraad Herholdt var det formentlig lykkedes Udvalget at opnaa dett Øjemed paa en Maade, der tillige skaffede Bibliotheket en indtil Aar hundredets Udgang tilstrækkelig Pladsforøgelse, ved at henlægge Læsestue til en Del af det tidligere Auditoriums Plads og iværksætte de andre i de; medfulgte Tegning angivne Ændringer, hvis Enkeltheder Udvalget do: forudsatte ved nærmere Overvejelse at kunne blive Gjenstand for saadann Lempelser, man maatte finde ønskelige, f. Ex. ved den paa Tegningei anførte Vindeltrappes Anbringelse paa en Plads, hvor dens Indretning ikk vilde nødvendiggjøre Hvælvingens Gjennembrud. Ifølge den vedlagte Be skrivelse 0111 de Arbejder, som maatte iværksættes til det anførte Formaal vilde disse medføre en Udgift af c. 13000 Kr., hvilket Beløb Udvalge ikke skjønnede at være uforholdsmæssig stort i Betragtning af de Goder som opnaaedes derved. Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 6te September 1890 til Ud' valgets Erklæring og indstillede, a t den polytekniske Læreanstalts tidligart Bygning i Studistræde søgtes indrettet til Bygning for Ivvæsturen, i de Væsentlige overensstemmende med den vedlagte Tegning og Overslag, 0£ at der i den i Gaarden værende Bygning indrømmedes Dr. Lehmann Plads til hans experimental-psykologiske Undersøgelser, dog med Forbehold a: Tilbagekaldelse af Tilladelsen, naar Universitetet maatte have Brug foi denne Plads i andet Øjemed; under samme Forbehold indstilledes det, al et eventuelt Legatkontor fik Plads i samme Bygning, -forsaavidt det ikk( maatte kunne anbringes i Bygningen ud mod St. Pederstræde; at Uni- versitetsbibliotekets indre Indretning omdannedes i det Væsentligste overens- stemmende med den vedlagte Tegning og Overslag, saaledes at der derigjenneir tilvejebragtes en rummeligere Læsestue i Forbindelse med en forøget Plads til Bøgernes Opstilling. Til 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1891—02 i Folketingel blev der stillet Forslag dels om Anbringelse af Kvæsturens Kontorer i Byg- ningen i Studiestræde, dels 0111 Flytningen af Læsestuen i Universitets- bibliotheket. Det sidstnævnte Forslag, der lød paa et Udgiftsbeløb af 13053 Kr., blev bevilget Paa Tillægsbevilling for Finansaaret 181)1—92 blev endvidere bevilget et Beløb af 333 Kr. 79 0. Om den stedfundne Flytning henvises iøvrigt til Beretningen for Universitetsbibliotheket, jfr. foran S. 697—99. Byggeforetagender ved Universitetet. 775 Angaaende Forslaget om Flytningen af Kvæsturens Kontorer forlangte ketingets Finansudvalg nærmere Redegj øreise over, hvilken Brug der edes gjort af de af Kvæsturen da benyttede Kontorer, jfr. Rigsdagstidende 1890—91 Tillæg B. S. 231—32; da det til Finanslovens 3die Behand- ; oplystes, at Universitetets Kontorer (Rektors, Konsistoriums, Dekanernes 2den Pedels Kontorer), der vare ankragte i lidet tidssvarende Kvist- eiser over Konsistoriums Sal, agtedes flyttede over i Kvæsturlokalerne i nmunitetsbygningen, blev det til Omdannelsen af Bygningen i Studiestræde slaaede Beløb bevilget ved Finanslovens 3die Behandling, jfr. Rigsdags- inde f. s. A, Tillæg B. Sp. 921 og 1035—37. Under Forhandlingerne i ketinget, jfr. Folketingstidende f. 1890—91 Sp. 2245—46, 2250, 2252, 7—58, 2260—61, 4148—49, 4215, 4293—94 og 4314—15, blev det derhos lt, at ikke, saaledes som oprindelig forudsat, alle Værelserne i Byg- den i Studiestræde skulle anvendes til Lokaler for Kvæsturen, idet relserne i 2den Etage skulle forbeholdes til anden Brug, alene med Und- 3lse af to Værelser over Porten, der i Forbindelse med Værelserne i de re Etager skulle bruges til Kvæsturen. I Skrivelse af 4de Maj 1891 Idelte Ministeriet Konsistorium Underretning herom samt om, at den givne illing vilde være at anvende til Istandsættelse af alle Lokalerne i Ejen- imen, ogsaa de til anden Brug forbeholdte Værelser, medens det under illingen indbefattede Beløb, 5000 Kr., til Montering i Overensstemmelse l den oprindelige Bestemmelse alene skulde anvendes til Montering for esturens Vedkommende. Under Ledelse af Bygningsinspektøren, Etatsraad, Dr. phil. Herholdt t Omdannelsen af Bygningen i Studiestræde derefter paabegyndt i For- 3t 1891 og fuldendt i Foraaret 1892, hvorefter Kvæsturens Kontorer i i s. A. bleve overflyttede til denne Bygning. Foruden fornævnte 44000 i der endvidere til dette Byggeforetagende paa Tillægsbevilling for 1—92 bevilget 1800 Kr. Lokalerne i Bygningen ere benyttede saaledes: I Kjælderen: Brænde- lder og Bolig for en Portner; i Stuen: Port, Kassererkontor med brand- Rum, Kassekontrolørens og Forvalterens Kontorer; paa 1ste Sal: Kvæ- *s Værelser, Sekretariat, Bogholderkontor, Revisionens Kontor og rivværelse; paa 2den Sal: 2 Arkivværelser. Af Resten af Værelserne paa n Sal ere 2de Værelser tagne i Brug af det statistiske Laboratorium, rom nærmere i Aarbogen for næste Aar. Fra Porten fører en Trappe gjennem alle Etager. I den i G-aarden liggende Sidebygning blev 1ste Sal i Foraaret 1891 en i Brug til det psykofysiske Laboratorium, efterat der paa Tillægs - illing for 1890-91 var blevet bevilget et Beløb af 1200 Kr. til Værel- ties Istandsættelse. Stuen i denne Bygning benyttes til Opbevaringssted Almanakker, der dér blive stemplede, forinden de udleveres til Hoved- landleren. 3. Universitetskontorernes Flytning til Kommunitetsbygningen mod Nørregade. Efterat Kvæsturens Kontorer vare flyttede ud fra Kommunitetsbyg- gen, blev der af Bygningsinspektøren indberettet til Kirke- og Under- 776 økonomiske Anliggender 1890 — 1891. visningsministeriet, at Lokalerne fandtes i en saa forfalden Tilstand, at en grundig Hovedistandsættelse var nødvendig, saaledes at der ikke, som forudsat ved Forhandlingerne i Folketinget, jfr. Rigsdagstidende f. 1890— 9] Tillæg B S. 1035—37, vilde kunne ,linde den fornødne Omdannelse Sted, uden at nogen særlig Bevilling behøvedes, men Udgifterne derved alene afholdes ai den aarlige Vedligelioldelsessum til Universitetets Bygninger. Bygning: inspektøren anholdt derfor om, at der maatte stilles et Beløb af indtil 200( > Kr. til Disposition. Eiterat Konsistorium havde erklæret sig over Sagen bifaldt Ministeriet under 22de Juli 1892, at Kommunitetets Konto for Ved ligeholdelsesarbejder for Finansaaret 1892—93 maatte overskrides med indti 2000 Kr. til Udgifter ved Istandsættelsen af fornævnte Lokaler. Omdannelsen af fornævnte Lokaler er derpaa foretaget i Sommerøl 1892, hvorefter Universitetskontorerne i Slutningen af September s. A. er« flyttede over i Kommunitetsbygningen, saaledes at der dér findes: Værelse for Rektor og Referendarius consistorii, Konsistoriums Kontor samt Værelse for Stipendiebestyrelsen, Dekanerne og 2den Pedel. Til Monteringen af samtlige Lokaler blev der efter Konsistorium; Indstilling af 10de Juli 1891 stillet Forslag paa Finanslovforslaget fo 1892—93 om et Beløb af 5000 Kr., hvilken Sum blev bevilget af Rigs dagen og optaget paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finans aaret 1892—93. II. Universitetets Almanakprivilegium. Under 1ste November 1890 bifaldt Ministeriet, i Henhold til Konsl storiums og Almanakkomiteens Indstillinger, at der indtil Videre indrømmede Udgiverne af »Hjemmets Almanak«, Boghandlerne H. Hagerup og V. Schøne mann, den Nedsættelse i Afgiften af fornævnte Almanak, at de, eftera have betalt Afgift af 25000 Exemplarer, erholder de næste 5000 Exem piarer udleverede uden Afgift, og naar Oplaget forøges ud over 3000< Exemplarer, hver Gang de have betalt for 5000 Exemplarer, erholde 1001 Exemplarer udleverede uden Afgifts Erlæggelse, Alt mod at Retten til ve< Aarets Udgang at faae Afgiften tilbagebetalt for de usolgte Exemplare frafaldes. — I Henhold til Almanakkomiteens Indstilling bifaldt Konsistoriun under 3die December 1890, at det tillodes den her i Staden værende Af deling af »Frelsens Hær« i den for 1891 trykte »Frelsens Hærs Almanak at optage en Dagfortegnelse for samme Aar, imod at der til Universitetet Kasse betaltes den sædvanlige Afgift af 4 Øre for hvert Exemplar, i hvilke] Afgift Hovedforhandleren af Almanakken dog gav 20 pCt. Rabat. — Ved Skrivelse af 24de August 1891 meddelte Kirke- og Under visningsministeriet, efter Indstilling fra Almanakkomiteen og Konsistorium Boghandler V. Schønemann i Nyborg Tilladelse til i Skriftet »Schøne manns Lommebog for Landmænd«, at optage Universitetets fuldstændig' Almanak paa følgende Vilkaar: 1. Til Erstatning for det Tab, der paaføres Universitetet ved Ud givelsen af bemeldte Skrift, betales 12^ Øre pr. Exemplar til Almanakken Universitetets Almanakprivilegium. 777 vedforhandler, som udleverer de trykte Exemplarer, efter at de ere blevne synede med Universitetets Stempel, og som er pligtig til at give den ivanlige, ved Almanakkens Forhandling bestemte Rabat af 20 pCt.; 2. Paa Skriftets Titelblad, ikke blot paa Omslaget, skal være anført nanakkens Navn og forneden Almanakudgiverens og Trykkeriets Navne; 3. Særligt Salg af den kalendariske Del af ovennævnte Skrift er e tilladt; 4. Forinden Stemplingen finder Sted, bliver et fuldstændigt Exemplar Skriftet hvert Aar at afgive til Almanakkomiteen; 5. Alle Exemplarer blive direkte fra vedkommende Trykkeri at afgive Universitetskvæsturen, ledsaget af Trykkeriets Attest om Oplagets trrelse; 6. Alle Omkostninger til Papir og Trykning afholdes af Udgiveren; 7. De Exemplarer, som ikke benyttes, kunne i uskadt Stand tilbage- eres Hovedforhandleren inden 31te December i det Aar, for hvilket nanakken gjælder; 8. Restoplaget kan erholdes udleveret efter den 1ste April i det paa følgende Aar. Tilladelse til, at Bygninger, beheftede til Fordel for Universitetet m. ni., aa indtegnes i Sjællands Brandforsikring for mindre Landbygninger. Efter Indstilling fra Kvæstor bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af ie Februar 1891, at det i Anledning af et fra Sjællands Brandforsikring mindre Landbygninger derom fremsat Andragende tilkjendegaves den, der fra Konsistoriums Side Intet havdes at erindre imod, at Bygninger, ■ vare beheftede til Fordel for J. L. Smiths Legat, saalænge bemeldte mdforsikring nød de i Lov af 12te April 1889, om Brandforsikrings- eninger for Landbygninger, § 2 angivne Begunstigelser, efter derom af vedkommende Ejere fremsat nærmere Andragender, der vilde være at .give til Universitetskvæsturen, af denne kunde tillades udmeldte af den lindelige Brandforsikring for Landbygninger og indmeldte i Sjællands andforsikring for mindre Landbygninger. Ved Skrivelse af 4de Marts 91 bifaldt Konsistorium, at ovennævnte Bemyndigelse blev udvidet til at elde alle de Bygninger, der vare beheftede til Fordel for Universitetets gater og Fonds. Yed Skrivelse af 13de Februar s. A. meddelte Kirke- og Undervis- lgsministeriet en lignende Tilladelse for Universitetets og Kommunitetets idkommende. IV. Besættelse af Skole!ærerenibedet i Ledøje. Efterat Embedet som Skolelærer for Ledøje Skoledistrikt, Smørum irred, Sjællands Stift, ved Lærer Hjorts Død var blevet ledigt, udnævnte msistorium, der har Kaldsret til dette Embede, efter foregaaende Bekjendt- frelse, under 1ste Juli 1891 Førstelærer og Kirkesanger i Sahl, Sahl-Gulev storat, Houlberg Herred, Aarhus Stift, Jens Nicolai Christian Brønnum Universitetets Aarbog. y7 778 økonomiske Anliggender 1890—1891. til Skolelærer for fornævnte Skoledistrikt. Embedets Indtægter ere: 1) 6 Tdr Rug og 35 Tdr. Byg efter Kapitelstaxt; 2) Amtsstueløn 48 Kr.; 3) Skole- penge ca. 60 Kr.; 4) Kirkesangerløn 20 Kr.; 5) Offer og Accidenser ca.. 320 Kr.; 6) som Kirkebyens Skolelærer 20 Kr.; 7) 3 Favne Bøgebrænde af] Statsskovene og 184 Tdr. Tørv af Kommunen i Kulmaal til Skolen og eget Brug; 8) Fourage 128 LU Hø og 192 LHalm: 9) 9 Tdr. Strandsand til Skolen og eget Brug og 10) fri Bolig samt Brugen af en Jordlod paa 6 Tdr. Land. Kaldets Reguleringssum er 1744 Kr. B. Enkelte Foranstaltninger, 1. Forskjellige Bygningssager. 1. Værdiansættelse af det kemiske Laboratoriums Bygninger i Ny Vestergade, Ted Skrivelse af 26de September 1890 tilstillede Kirke- og Undervis- ningsministeriet Konsistorium en Skrivelse fra Bestyreren af Universitetets kemiske Laboratorium, hvori foresloges at afhænde dettes Bygning i Ny Vestergade efter Indflytningen i den nye Bygning i Sølvgade til Brug for en farmaceutisk Læreanstalt, og begjærede i den Anledning en Udtalelse om, til hvilken Pris den nævnte Bygning med dertil hørende Grund skjønnedes at kunne ansættes. Under 31te Oktober s. A. indsendte Konsistorium en Erklæring fra Kvæstor, hvori nærmere meddeltes, til hvilken Værdi Bygningen i sin Tid var kjøbt samt hvilke Udgifter der derefter vare medgaaede til dens Om- dannelse og Vedligeholdelse. Efter de Oplysninger, der vare indhentede om Salg af en tilstødende Grund, og efter Nutidens Priser paa Bygninger i det Kvarter, hvori Laboratoriet er beliggende, maatte Bygningen med Grund efter Kvæstors Skjøn ansættes til en Værdi af 200000 Kr., ved hvilken Ansættelse dog ikke var medtaget Laboratoriets Inventarium. 2. Benyttelse af Lokaler i Universitetets Bygninger mod St. Pederstræde og Studiestræde m. m. I Anledning af et af Professor Thrige indgivet Andragende om Leje af den polytekniske Læreanstalts tidligere Bygning i Studiestræde til Brug for en Skole (de danske Vaabenbrødres Skole), meddelte Kirke- og Undervisningsministeriet i Skrivelse af 8de September 1890 Konsistorium, at der i ovennævnte Bygning vilde blive overladt Professor Thrige 8 Værelser samt et mindre Værelse til Kontor og om muligt et Lokale til Gymnastikundervisning fra 15de September s. A. indtil Videre og senest indtil April Flyttedag 1891 mod en Betaling af 1450 Kr., at erlægge med Halvdelen strax og Halvdelen 1ste Januar 1891, dog paa Vilkaar, at de af Universitetet allerede givne Tilsagn, saaledes overfor de Massmannske Søn- dagsskoler, blev at respektere af Lejeren, hvorhos det var en Selvfølge, at Universitetet kun overdrog de paagjældende Lokaler, saaledes som de stode hen, uden nogensomhelst Forpligtelse til Udgift for at hjælpe paa For- holdene, og at Lejeren var forpligtet til at erstatte al den Skade, der for-