756 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. udgivet i Slutningen af 1890. Udgifterne til Figurerne hertil 472 Kr. ud-i rededes med Ministeriets Tilladelse af 26de November 1890 af Kontoen for extraordinære Udgifter. II. Éxamina. Under 23de Oktober 1890 gav Ministeriet 2 Examinander, som i 18871 og 1888 havde bestaaet partielle Examiner, Tilladelse til at indstille sig i Januar 1891 til 2den Del af polyteknisk Examen i Ingeniørvæsen, idet de: da samtidig maatte supplere deres partielle Examiner med de manglende) Fag (henholdsvis Tegning og Tegning samt deskriptiv Geometri) til lstei Del af Examen*). — Lærerraadet afslog et Andragende fra en Examinand, som havde taget en partiel Examen og ønskede at supplere den med de manglende Fag til 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. — Under 30te December 1890 bevilgede Ministeriet en Ansøgning fra en Examinand om at fritages for Prøven i Botanik ved Examen for Ke- mikere paa Grund af, at han havde bestaaet farmaceutisk Examen med bedste Karakter og ved Prøven i Botanik ved denne Examen erholdt Ka- rakteren »Meget godt«. Under 4de Maj og 10de Juni 1891 gav Ministeriet 13 Præliminarister, som havde bestaaet almindelig Forberedelsesexamen med de 2 Sprog En- gelsk og Tydsk, Tilladelse til at indstille sig til Læreanstaltens Adgangs- examen paa Betingelse af, at de inden den mundtlige Del bestode en Til- lægsprøvø i Fransk, og paa Grund af særlige Forhold erholdt en Prælimi- narist, der ligeledes manglede Prøven i Fransk, under 16de Juni 1891 Tilladelse til at indstille sig til Adgangsexamen med Udsættelse at Tillægs- prøven i dette Sprog til Oktober s. A., idet Gyldigheden af Adgangsexamen betingedes af, at han bestod nævnte Tillægsprøve. D, Tilstand og Virksomhed. 1. Lærerpersonale m. m. Docent ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, L. Feilberg fratraadte den 1ste April 1891 som Assistent i Vand- og Vejbygningsfagene, og i lians Sted antoges Cand. polyt. A. S. Ostenfeld. — De i Undervisningsplanen bestemte Forelæsninger over Opvarm- ning og Ventilation bleve overdragne Ingeniør, Cand. polyt. K. Ramsing at holde i Efteraarshalvaaret 1890. — Examinatorierne i uorganisk Kemi for Mekanikerne og Ingeniørerne holdtes med Ministeriets Tilladelse af 18de September 1890 af Laboratoriets *) Den ene S. J. Thoroddsen underkastede sig Examen i 1891, se nedenfor S. 766. Lærerpersonale m. m. 757 sistent, Docent, Cand. mag. & pharm. H. E. Koefoed, som derfor afKon- >n for extraordinære Udgifter modtog et Honorar af 150 Kr. — Fra 1ste April 1891 at regne erlioldt Docenterne Seidelin og Aug. \omsen, som have været Lærere siden henholdsvis 1ste Februar 1862 og ;e Februar 1871, ved kongelig Resolution af 9de April 1891 Udnævnelse n fast ansatte Lærere i deskriptiv Geometri og teknisk Kemi. — Under 30te August 1890 blev Læreanstaltens Direktør Professor 1. Thomsen allernaadigt tildelt Kommandørkorset af 1ste Grad af Danne- )g, Professor L. F. Holmberg Kommandørkorset af 2den Grad af Danne- )g og Professor S. M. Jørgensen Dannebrogsmændenes Hæderstegn, samt ^anstaltens Inspektør Ørsted allernaadigst udnævnt til Ridder af Danne- >g- — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Under- ;ning er bleven benyttet, anføres: Efteraarshalvaaret 1890 benyttedes Undervisningen af 235 Examinander, 103 andre Deltagere. lait af 338 Deltagere. Foraarshalvaaret 1891 benyttedes Undervisningen af 195 Examinander, 100 andre Deltagere. lait af 295 Deltagere. — Af de af Kommunitetets Midler bevilgede 13 Stipendier å 25 Kr. lanedlig blev der ved Begyndelsen af Finansaaret 1890—91 bortgivet 12. t 13de Stipendium tilstodes for sidste Halvdel af Aaret P. C. Y. Madsen N. H. Thisted. For 1891—92 bleve 12 Stipendier bortgivne, nemlig til: D. Engelhardt, M. C. Harding, J. L. Holst, C. C. Hunderup, F. C. Leth, C. Y. Madsen, Axel Nielsen, Chr. P. Petersen, H. H. Schmidt, N. C. houboe, J. P. Spangenberg og N. H. Thisted. — Efter endt Examen i Januar 1891 uddelte Direktøren Præmier a 0 Kr. af det Rønnénkampske Legat til 2 af de dygtigste Kandidater, imlig J. C. Philip Petersen og H. Jessen Hansen. — Efterat den i Univ. Aarb. f. 1889—90 (S. 328) omtalte anden ?kke af sammenlignende Prøver over Styrke og Drøjhed af forskjellige irter Bygningskalk var afsluttet, begjærede Ministeriet under 21de Juli '90, at der skulde foretages en lignende Række Undersøgelser af forskjel- >'e Sorter Cement. Disse udføres nu ligeledes under Docenterne Borchs ; Gnudtzmanns Ledelse af Cand. polyt. N. P. Nielsen. — Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes lgende: Til den fysiske Samling: et Kathetometer, en Vægt, en Spejlaflæs- ngskikkert, en fotografisk Lygte, en Rotationsmaskine med Faldapparater, 1 automatisk Strømafbryder, et Apparat til Maaling (ved Vejning) af et urt Tryk, et Voltmeter, et Amperemeter, et Gnistmikrometer og 24 Akku- ulatorer; til det kemiske Laboratorium: Beckmanns Apparat til Molekular- '■stemmelse ved Frysepunktets Depression, Fletscliers Forbrændingsovn, 2 ormalthermometre, et Vandtørreskab og 7 Sæt Reagensflasker med ind- 'ændte Skilte; til den teknologiske Samling: nogle Prøve værktøj er fra 758 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. Nielsen & Winther og andre Værktøjer fra Forskjellige; til Modelsamlingen j en Model af en Drejebænk, nogle Modeller af Tagdækninger og nogle Mo- < deller af Stenhuggerværktøj; til Samlingen af Landmaalingsinstrumenter • nogle Vinkelspejle, Nivellerstadier og Maalekjæder. — Af Gaver har Læreanstalten foruden det foran omtalte Legat og] trende Buster modtaget: til den kemisk tekniske Samling: 230 forskjelligo Præparater, hidrørende fra Udstillingen i London i 1851, fra den kgl. Ve-- terinær- og Landbohøjskole; til den teknologiske Samling: fra Firmaet Li P. Holmblad: en Samling Prøver af Spillekort paa de forskjellige Fabrika-- tionsstadier; fra Maskinchef Weien: en 1/ioo mm. tynd Støbestaalspladei (fra Ivrupps Fabrik); fra Rustmester Rasmussen: en 1/s mm. tykt Spiralbor: fra Ingeniør Joh. Petersen (ved Løwes Fabrik i Berlin): et Par Smaaværk- tøjer; fra Aktieselskabet Carl Lunds Fabrikker: nogle Blikarbejder paa for- skjellige Fabrikationsstadier; fra Fru Elisa Meyer: en Hængelaas til at aabne med en Knappenaal; fra Fabrikant Wienberg: en større Samling al sandblæst Arbejde; fra Kontorchef Chr. Sæbye: nogle Prøver af bøjelige Bør, en op viklet Drejespaan m. m.; fra Fabrikant Otto Meyer: nogle Prøver af indlagt Træarbejde (Mosaik), et Finerrelief og et Stykke Violtræ; fra Grosserer Wessel: en Samling Prøver af Hørgarn; fra Docent H. E, Koefoed: et japanesisk Skjærf; fra Fabrikant Frederiksen: en større Samling Børsten- bindermaterialier; fra Grosserer Jørgen Jensen: heglede og uheglede Hampeprøver; fra Grosserer, exam. polyt. Christensen: nogle Prøver paa Pyrotypi; fra Fabrikant, exam. polyt. Simmelkjær: en Cliché paa de for- skjellige Fabrikationsstadier; fra Grosserer, Cand. polyt. Rohde: en Suite Prøver af poleret og upoleret forskjelligt legeret Nysølv, nogle Tinfolie- prøver og Prøver paa ægte Plet; fra Forstkandidat, exam. polyt. Meldahl: en Samling Styrkeprøver for Træ (ved Knusning); fra Carl Dahl & Co.: en Model til en Rørtang og nogle svenske Malme; fra Hofforgylder Mo- gensen og Stud. polyt. Mogensen: nogle Prøver paa Xylolitli; fra Fabrikant Rom: et Stykke udfræset Træ (fra Jonsered Fabrikker); til den fysiske Samling: fra Læreanstaltens Direktør: Galvani opere, 1 vol., med Tillæg, Chevreul: Les Couleurs med Atlas og Gehlers physicalische Worterbuch, 16 vol. med Atlas. Endvidere er modtaget fra Ingeniør C. Kiihl ved Ingeniør, Cand. polyt. Magnussen: Sulina Donaus Kommissionens Atlas Nr. 3 med Text; fra det meteorologiske Institut: Fortsættelse af flere af dets Publikationer; fra den tekniske Forening: Fortsættelse af nogle Tidsskrifter; Beretning for 1889 fra den internationale Komité for Maal og Vægt og Fortsættelse af Bol- lettino delle private industri ale del Regno d'Italia indtil 1889. Endelig har Mekanikus, Exam. polyt. Th. Knudsen (Firma Cornelius Knudsen) foræret Læreanstalten et stort Thermometer og anbragt det i dens Gaard. II. Forelæsninger, øvelser og Exknrsioner. Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsninger og Examina- torier i Kemi samt til Øvelser i organisk Kemi og Mineralogi henviste til Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 759 liversitetet, og det er kun Antallet af polytekniske Studerende, der ere førte som Deltagere i disse Forelæsninger og Øvelser i nedenfor staaende rtegnelse: Efteraars Halvaaret 1890. . Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord., Indledning til Kemien og Metalloider......................... 4 Timer 59 Delt. F. Holmberg, Professor, Yandløbsregulering og Kanal- bygning (fra 1ste Gktbr.) ... 4 — 47 — — — Brobygning (fra 1ste Oktbr.) 4 — 51 — — — Examinatorier i Ingeniørfag. 2 — 12 — . S. M. Jørgensen, Prof. ord., Metallerne........... 2 — 60 — analytisk Kemi....... 2 — 28 — C. Borch, Examinatorier i teknisk Mekanik og Ma- 2 — 29 — . H. G. Zeuthen, Prof. ord., analytisk Geometri, Dift'e- rentiationsprincipper og Rækker................ 6 — 91 — Christiansen, Prof. ord., Varmelære og Magnetisme .. 4 — 110 — . P. C. V. Hansen, Integration af Differentialligninger, analytisk Rumgeometri og Statik................ 6 — 42 — J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) .... 3 — 22 — — — (yngre Hold) .... 3 — 71 — gust Thomsen, organisk Kemi for Mekanikere og In- 2 _ 36 — — Examinatorier i organisk teknisk Kemi 1 — 11 - E. Gnudtzmann, Examinatorier i Husbygning...... 3 — 26 — E. Mørup, Examinatorier i Landmaaling og Nivel- 3 — 15 — 2 — 30 — . Hektor F. E. Jungersen, Zoologi................. 2 — 30 — r. Ramsing, Opvarmning og Ventilation............. 2 — 34 — Øvelser paa Tegnestuen 177 Deltagere. — i Læreanstaltens Laboratorium 77 Deltagere, der tilsammen Øvelser paa Tegnestuen 177 Deltagere. — i Læreanstaltens Laboratorium 77 Deltagere, der tilsammen )ejdede i 267 Dage ugentlig å 3 Timer. Mineralogiske Øvelser 40 Deltagere. Fysike Øvelser 24 Deltagere. Foraarshalvaaret 1891. . Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord., organisk Kemi 3 Timer 12 Delt, F. Holmberg, Vanding og Udtørring af Landdistrikter 2 — 47 — — , Havnebygning...................... 3 — 43 — > S. M. Jørgensen, Prof. ord , Examinatorier i uorganisk 2 — 22 — C. Borch, Maskinlærens 1ste Del (Maskinbeskrivelse) 4 — 44 . Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord., organisk Kemi 3 Timer 12 Delt, • H. G. Zeuthen, Prof. ord., Ligningernes Theori, Inte- gralregning samt Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometrieu ♦ 6 — 56 — • H. G. Zeuthen, Prof. ord., Ligningernes Theori, Inte- gralregning samt Differential- og Integralregningens Anvendelse paa Geometrieu...........♦......... 6 — 56 — Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. 3 Timer 93 Deltr 40 15 47 79 23 23 m 23 — 79 — 41 - C. Christiansen, Prof. ord., Elektricitet................ P. C. V. Hansen, Kinematik, Dynamik og Hydrostatik.. G C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold) .... 2 — , — (yngre Hold).... 4 Aug. Thomsen, teknisk uorganisk Kemi (1ste Del)..... 2 J. E. Mørup, Landmaaling og Nivellering.......... 3 Hjalmar Kiærskou, Botanik.................. . .. 2 Dr. Hektor F. E. Jungersen, Zoologi................. 2 H. I. Hannover, mekanisk Teknologi (2den Del)....... 4 H. E. Koefoed, Examinatorier i uorganisk Kemi for Me- kanikere og Ingeniører......................... 2 Øvelser paa Tegnestuen 140 Deltagere. Øvelser i Læreanstaltens Laboratorium 133 Deltagere, som tilsammei arbejdede i 40G Dage ugentlig å 3 Timer. Øvelser i Universitetslaboratoriet 2 Deltagere. Mineralogiske Øvelser 14 Deltagere. Fysiske Øvelser 19 Deltagere. Øvelser i Landmaaling og Nivellering 24 Deltagere. — Foruden Besøg i Fabrikker og Værksteder i Kjøbenliavn og nær meste Omegn foretoges en geognostisk Tur til Bornholm fra den 21de ti den 26de Juni 1891 under Professor Johnstrups Ledelse med 24 Exami nander og flere tekniske Ture, nemlig den 21de Marts s. A. under Ledels« af Docenterne Borch og Hannover samt Assistent Docent Feilberg (fo Professor Holmberg, der var forhindret i at deltage) med 80 Examinande til Helsingør, hvor de nye Baneanlæg, Havne- og Yandværksanlæg, Jern skibs- og Maskinbyggeriet samt Fabrikken Hamlet (Tilvirkning af Smør fustager) bleve besete; den 8de Juni s. A. under Professor Holmbergs Le delse med 33 Examinander til Slagelse, hvorved der saaes den under Op førelse værende nye Jernbanestation, Jordarbejdet ved den nye Banelinie som tildels udføres med en Dampudgravningsmaskine, samt de fuldførte o< under Arbejde værende Broer, Viadukter m. v ; den 13de Juni s. A. til di ved Søndersø til Kjøbenhavns Vandværk hørende Anlæg under Docen Borchs Ledelse med 45 Examinander, og den 20de Juni s. A. til de skaanski Cementfabrikker under Ledelse af Docenterne Borch, A. Thomsen og Han nover med 64 Examinander; endvidere er der foretaget 2 botaniske Tun under Docent Kiærskous Ledelse den 13de September 1890 til Birkerøc med 18 og den 6te Juni 1891 til Boserup Skov med 15 Examinander. Ende lig have henved en Snes Examinander faaet Lejlighed til at bese Steg< Sukkerfabrik, idet de efter Indbydelse af Bestyrelsen for de danske Sukker fabrikker deltoge som Gjæster i en Tur dertil den 25de Oktober 1890. III. Examina. 1. Afholdte Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1890 have bestaaet Ad gangsexamen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Ret Afholdte Examina 761 ig, der ere blevne indskrevne som polytekniske Examinander. I Januar 91 indstillede sig til 1ste Del af Examen i Kemi 8, hvoraf 4 fuldendte øven, og 35 til 1ste Del af Examen i Mekanik og Ingeniørvæsen, af ilke 23 fuldendte Prøven; til 2den Del af Examen indstillede sig 4 i uni, 1 i Mekanik og 17 i Ingeniørvæsen. Alle 22 bestode Examen, og isultatet af de afsluttende Prøver for disse meddeles nedenfor. a. Adgangsexamen i Mathematih. Sommeren 1890. Følgende 33 have bestaaet Examen (44 havde indstillet sig): idersen, Valdemar. rtelsen, Axel Emil. rch, Hans Adolf. 'kkenheuser, Poul. ihl, Harald Valdemar. ilow, Aage Marius. nrau, Oliver. exler, Svend Ove. Elberg, Johannes Ferdinand. ;tved, Carl Julius. be, Thyra. iderichsen, Carl Gotthard. iis, Ove Trap. øhlich, Emil Frederik. nsen, Hans Henrik. nsen, Osvald Eusebius Conrad, chimsen, Georg Carl. Jørgensen, Jørgen Kristian. Kaaber, Niels Daniel. Krarup, Andreas William. Larsen, Jacob Albert. Larsen, Lauritz Christian. Larsen, Peder Andreas. Lund, Albert Edvard. Lunn, Viggo. Løchte, Stephan Peter Nyeland. Mathiesen, Conrad Thorvald Wen- delboe. Møller, Hans Vilhelm Taagerup. Petersen, Morten. Philipsen, Christian Frederik. Rée, Herman. Sørensen, Holger Edvard. Theilmann-Kristensen, Kristen Jacob. I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 22 Studenter, m havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, dskrevne som Examinander: ridersen, Sofus Kristian. jørn, Ferdinand Vilhelm. ansen, Jens Sofus. ansen, William Henning Christian, ein, Hjalmar. uttemeier, Bertel Christian. msen, Valdemar Emil Hamdrup. argensen, Carl Frederik. rarup, Carl Emil. orenzen, Hans Rudolf Peter Hiort-, tadsen, Hjalmar Viggo Oluf. Courier, Axel. Munck, Ove Holger. Nielsen, Niels Christian Hakon. Nissen, Christen Christiansen. Petri, Einar. Rosen v., Sigismund Carl Adam Fre- derik. Røgind, Carl Adolph Johannes. Svendsen, Carl Georg. Valentiner, Gustav Carl. Walsøe, Carl Edvard. Wilster, Johan Hansen. Universiteteta Aarbog. 95 762 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. b. Examen for Kemikere. Lnnding, Niels Petersi i Jessen-Hansen, Jacobsen, Al- Christian, Exa- derik Hans, Exami- bert, Exami- minand (Stu- Exar.i Examinationsfag. nand 1882, 1. nand (Student) dent) 1886, (Studer i Del af Examen 1884, 1. Del al Filos. Prøve Filos 1890. Examen 1890. 1887, 1. Del af 1885, 11 Examen 1889 Exame Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus............. ug- mg. godt go Tegning af et Instrument eller Apparat...... ug- godt. godt. Ug. go Udkast til Fabrikanlæg udført i Kursus...... mg. Ug. m Tilvirkning af et uorganisk Stof............ ug- mg. godt. m Tilvirkning af et organisk Stof.............. mg. ug- ug. Uf Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne............................... godt. godt. mg. tg Kvalitiv kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne............................ ug. ug- ug- UÉ Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorga- nisk Æmne........................... godt. mg. mg. go< Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi............ ........ mg. mg. mg. goc Mekanisk Fysik og Optik................. mg. mg. mg. tg Varmelære, Magnetisme og Elektricitet...... mg. mg. mg. goc Mathematik......................... mg. godt. ug- tg goc Uorganisk teknisk Kemi................. ug. tg- mg. Organisk teknisk Kemi.................. mg. godt. mg. goc Teknologi............................... mg. godt. mg. tg Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1. Del.................................. ug. mg. mg. mg Orden med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del................................. ug. ug. ug- ug Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi....................... mg. godt. mg. mg Organisk Kemi ....................... mg. godt. mg. mg Mekanisk Fysik og Optik.............. mg. godt. mg. tg- Varmelære, Magnetisme og Elektricitet ...... mg. mg. mg. god Mathematik.......................... ug- mg. mg. mg Mineralogi og Geognosi.................. ug- godt. mg. tg- Botanik .... ............. ........... ug. mg. ug. mg Zoologi .......................... ug. mg. ug- god Analytisk Kemi.......................... mg. godt. mg. god Uorganisk teknisk Kemi................... mg. godt. mg. godi Organisk teknisk Kemi................... mg. godt. godt. mg Teknologi .. . ........................... ug. godt. mg. godl Maskinlære .............................. ug. ug- ug- "g- Hovedkarakter... 1ste 2den 1ste 2dei K arakter. Karakter. Karakter. Karak Afholdte Examina. c. Examen for Mekanikere. 763 Examinationsfag. Pieuge, Bertel Bene- diktus, Examinand 1887, 1. Del af Exa- men 1890. Praktisk Prøve. øvetegninger udførte i Kursus. ......... aquis udført i Kursus................ kast til et Maskinanlæg udført i Kursus.. gning til dette Arbejde og af en Maskine kast til et Maskinanlæg............... gning til denne Opgave ................ Skriftlig Prøve. 3kker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning. lalytisk Geometri.................................... ,tionel Mekanik....... .......................... iskriptiv Geometri.............................. ;kanisk Fysik og Optik........ ............... .... irmelære, Magnetisme og Elektricitet ..... ...... organisk Kemi...................................... iskinlære.............................. ........... knisk Mekanik................................... iknologi................................... • •....... den med skriftlige Arbejder ved Examens I. Del........ den med skriftlige Arbejder ved Examens II. Del...... Mundtlig Prøve. »kker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning lalytisk Geometri og rationel Mekanik............ ... sskriptiv Geometri................................... ekanisk Fysik og Optik . .............................. armelære. Magnetisme og Elektricitet................... organisk Kemi...... ...................... >rdbundslære................... ................... seren om Kraft- og Arbejdsmaskiner.................... æren om Maskindele.................................. eknisk Mekanik.................................. eknologi.......................... organisk teknisk Kemi med organisk Kemi ............. Hovedkarakter. ug. ug. ug- ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. ug. mg. mg. godt. ug. ug. mg. mg. ug- ug- godt. mg. mg. tg. mg. mg. ug- ug- mg 1ste Karakter. 95* 764 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. d. Examen for Ingeniører. Examinationsfag. Beck, Ove, Examinand 1884, 1. Del 1888. Bjerre, \ Aage, Exa- minand 1885, 1. Del 1889. j Christen- Brinch, sen, Chri- Jens, Exa- stian Peder, minand Examinand (Student) | (Student) 1884, 1. Del 1885, Filos. 1888. Prøve 1886, 1. Del 1889. Foltmar, Albert Thorvald, Examinand 1884, 1. Del 1888. Exi 188 Praktisk Prøve. (Prøvetegninger............. godt. mg. Ug. mg. ug- Croquis................. mg. ug- Ug. mg. mg. Opmaaling ............... godt. ug. mg. ug- ug. Arbejder Nivellement............... mg godt. godt. ug- ug. Vej- og Jernbaneprojekt .... godt. godt. godt. godt. godt. udførte Broprojekt. . .............. mg. godt. godt. mg. godt. i Vandbygningsprojekt........ mg. mg. godt. mg. godt. Udkast til et Maskinanlæg .. ug- mg. ug. mg. ug- Kursus. Projekt til en mindre borger- lig Bygning ............. godt. godt. ug. ug- ug. Tegning til de ovennævnte Opgaver ................ ug. mg. ug. ug. mg. Projekt til et Ingeniørarbejde......... godt. godt. godt. mg. godt. 1 Tegning til denne Opgave........... mg. ug. ug. ug- mg. Skriftlig Prøve. Hækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning................. ug. ug- ug. ug- ug- Analytisk Geometri................ tg- mg. godt. mg. tg- Rationel Mekanik.................. tg- ug- mg. ug- tg- Deskriptiv Geometri................ tg- godt. ug- godt. mg. Mekanisk Fysik og Optik......... godt. godt. mg. mg. mg. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. godt. mg. mg. godt. godt. Uorganisk Kemi................... mg. godt. mg. mg. godt. F undering af Bygningsværker, Jordar- bejde, Vej-, Jernbane- og Brobygning mg. godt. godt. tg- mg. Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding oe Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning............ mg. godt. godt. godt. mg. Maskinlære......................... mg. mg. mg. mg. mg. Teknisk Mekanik ........... ...... ug. godt. mg. ug. mg. Orden med skriftlige Arbejder ved Ex- amens 1ste Del................... ug. ug. ug. ug. ug- Orden med skriftlige Arbejder ved Ex- amens 2den Del.................. mg. mg. mg. mg. mg. Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning ............... godt. mg. mg. godt. godt. Analytisk Geometri og rationel Mekanik godt. ug- mg. ug- godt. Deskriptiv Geometri................ tg- mg. mg. mg. mg. Mekanisk Fysik og Optik.......... tg- mg. mg. godt. godt. godt. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. godt. tg- mg. godt. Uorganisk Kemi .................... mg. godt. mg. ug. tg- Jordbundslære ...................... godt. mg. mg. godt. ug. Fundering af Bygningsværker, Jordar- mdl. bejde, Vej-, Jernbane- og Brobygning tg- tg. mg. mg. Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landistrikter, Dige- og Havnebygning ............. godt. mg mg. mg. mg. Opmaalin^ og Nivellering............. mg. rag. mg. mg. mg. Maskinlære........................ mg. ug. godt. mg. tg- Teknisk Mekanik. .................. godt. mg. ug. ug- ug- Teknologi godt. ug- godt. mg. mg. Uorganisk teknisk Kemi med organisk godt. godt. Kemi . godt. tg- mg. Hovedkarakter... 2den Karakter. 2den Karakter. 1ste 1ste 2den .Karakter.jKarakter., Karakter. Ka r" Afholdte Examina. 765 Examinationsfag. Jensen, Jens Chri- stian, Exa- minand 1886, Stu- dent 1885, Filos. Prøve 1886, 1 Del 1889 Jørgensen, Hans Val- demar, Exa- minand 1883, 1. Del 1888. Lorenz, Johan God- fred, Exa- minand (Student) 1885, 1. Del 1889 Møller, Axel, Exa- minand 1885, 1 Del 1889. Neergaard, Holger Flach de, Student 1885, ind- skr som Examinand 1886, 1 Del 1889. Petersen, Jørgen Carl Philip, Examinand 1885, 1. Del 1889. Praktisk Prøve. Prøvetegninger............. Croquis.................. Opmaaling................. r Nivellement............... Vej- og Jernbaneprojekt .... Broprojekt ............... Yandbygningsproj ekt....... Udkast til et Maskinanlæg . Projekt til en mindre borger- lig Bygning.............. Tegning til de ovennævnte Opgaver....... ........ til et Ingeniørarbejde........ til denne Opgave ......... . Skriftlig Prøve. Ligningers Theori, Differential- egralregning...... .......... k Geometri................. Mekanik................ iv Geometri............. k Fysik og Optik............ sre, Magnetisme og Elektricitet >k Kemi..................... lg af Bygningsværker, Jordar- Vej-, Jernbane- og Brobygning sregulering og Kanalbygning, Qg og Udtørring af Landdistrikter, og Havnebygning............. ære..................... Mekanik .. .... ..... . . æd skriftlige Arbejder ved Ex- i 1ste Del..... .......... led skriftlige Arbejder ved Ex- i 2den Del................ Mundtlig Prøve. i Ligningers Theori, Differential- tegralregning............... ;k Geometri og rationel Mekanik tiv Geometri................ ik Fysik og Optik ........... ere, Magnetisme og Elektricitet. sk Kemi........ idslære...... ng af Bygningsværker, Jordar- > Vej-, Jernbane- og Brobygning )sregulering og Kanalbygning, ing og Udtørring af Landdistrikter, og Havnebygning ......... ing og Nivellering........... ære.. ... £ Mekanik..... >gi ........................ isk teknisk Kemi med organisk mg. mg. Ug. Ug. mg. mg. godt. mg. ug. ug- godt. mg. ug. ug. godt. ug- mg. mg. mg. godt. godt. ug. ug. Ug. mg. ug. ug. mg. godt, godt. mg. mg. ug. mg mg. godt. mg. ug- godt. mg. mg. mg. ug- mg. godt. mg. mg. mg. mg. godt. mg. mg. godt. godt ug- mg. godt. mg. godt. godt godt. godt. mg. mg. - tg- mg. godt. mg. godt. ug. mg. mg. godt. mg. godt. godt. ug. mg. ug- mg. ug- ug. godt. mg. mg. ug. ug- ug- mg. ug- ug- mg. ug. mg. mg. mg. godt. godt. godt. mg. mg. ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. ug. mg. mg. ug. godt. mg. ug- ug. ug- godt. godt. mg. mg. mg. mg. godt. ug. ug. ug- ug. godt. mg. mg ug- godt. godt, mg. ug. ug. godt. ug. mg. godt. mg. mg. mg. ug. godt. godt. ug- mg. ug. godt. godt. ug- ug. mg. ug- mg. godt. mg. ug. mg. mg. mg. ug- godt. mg. ug- ug- ug- mg. godt. mg. mg. ug- ug. ug. mg. ug. mg. ug. mg mg. mg. ug- ug. godt. ug- mg. ug- mg- godt. ug- mg. ug- ug- mg. mg. mg. ug. godt. ug. godt. ug. ug- ug. ug- ug. mg. ug. ug. mg. godt. ug- ug- ug- ug. ug- Ug. ug. mg. mg- mg. ug. ug- mg. ug- ug ug. ug. tg- Hovedkarakter.. . 1ste Karakter. 2den Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 1ste Karakter. 766 Den polytekniske Læreanstalt 1890 — 1891. Examinationsfag. Rønnov, Johan Phi- lip Hinden- burg, Stu- dent 1883, indskr som Examinand 1884, 1. Del 1889. Secher, Hilmar Weinholt, Student 1884, ind- skr. som Examinand 1885, 1. Del 1888. Thorodd- seD, Sigur- dur J6ns- Tarp, s6n,Student ØH Peder Han- 1882, Exa- Gec sen, Exa- minand mi i minand 1883, Filos. D 1 1884, 1. Del Prøve 1883, 188 ■ 1888 Partiel Ex- amen 1888, ge ovenfor Side 756. Secher, Hilmar Weinholt, Student 1884, ind- skr. som Examinand 1885, 1. Del 1888. Praktisk Prøve. Prøvetegninger ..................... Croquis ............................ Opmaaling.......................... Nivellement.................. . . Vej- og Jernbaneprojekt............. Broprojekt........................ Vandbygningsprojekt ................. Udkast til et Maskinanlæg............ Projekt til en mindre borgerlig Bygning Tegning til de ovennævnte Opgaver ... Projekt til et Ingeniørarbejde.................. Tegning til denne Opgave.................... Arbejder udførte i Kursus. Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Inte- gralregning .............................. Analytisk Geometri................ ......s.... Rationel Mekanik.......................... Deskriptiv Geometri............. ........... Mekanisk Fysik og Optik.............. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet . ........ Uorganisk Kemi............................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej-, Jernbane- og Brobygning.................. Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige-, og Havnebyg- ning ..................................... Maskinlære............................... Teknisk Mekanik ......................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del................................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del............................•.......... Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Inte- gralrening........................... . Analytisk Geometri og rationel Mekanik........ Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik...................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet......... Uorganisk Kemi........i..................... Jordbundslære .............. ............ Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej-, Jernbane- og Brobygning..... .............. Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebyg- ning •. ..................................... Opmaaling og Nivellering...................... Maskinlære.................................. Teknisk Mekanik............................. Teknologi................................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi..... Hovedkarakter... mg. godt. mg godt. mg. ug- ug- mg. ug- godt. ug- mg. mg. godt. ug. ug- mg. mg. mg. mg. mg. mg. mg. godt. mg. godt. mg. rag. ug- ug- mg. mg. ug. mg. ug- godt. ug. mg. mg. mg. godt. godt. mg. tg- ug- ug. ug. mg. ug- ug- godt. ug- godt. godt. tg- ug- godt. tg mg. tg- godt. tg- ug. tg godt. tg- godt. godt. mdl. godt. mg. godt. tg- tg- tg- mg. mg. tg- mg. godt. godt. godt. ug- mg. tg- godt. mg. mg. godt. godt. mg. ug. ug- mg. ug- ug- mg. mg. mg. mg. mg. ug. godt. mg godt. mg. mg. ug- tg- mg. mg godt. mg. mg. mg. godt. godt. godt. godt. mg. mdl. godt. godt. godt. godt. "g- mg. mg. godt. mg. ug- godt mg. godt. ug- tg- mg. mg. ug- mg. godt. tg- mg. godt. mg. godt. ug- ug- mg. godt. ug- „ godt. godt. godt. mg. tg. 2den 2den 1ste 2den Karakter. Karakter. Karakter. Karakter. Afholdte Examina. 767 Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver ved polytek- niske Examina. Ved 1ste Del af Examen for Kemikere. Tegning: Et Apparat til at vise Luftmodstand. En Hesteskomagnet. Franklins Tavle. En elektrisk Udlader. Kemi: Anvendelsen af Læren om Isomorfi ved Bestemmelsen af undstoffers Atomvægt. Mekanisk Fysik og Optik: Spektroskopets Indretning og Brug. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: Varmeledning. Mathematik: Idet s betegner en plan Kurves Buelængde, x Abscissen Buens ene Endepunkt, a en konstant Størrelse, har man givet 0V3 = —y . Man skal finde Kurvens Ligning i retvinklede Koordinater x /3 )g y, idet x — a skal give y = o. Man skal angive Kurvens Figur og ie Størrelsen af hele det Areal, den indeslutter. Til Kurven skal end- ere lindes en Tangent, som i Forbindelse med Axerne afskjærer ren Tre- it, hvis Areal er saa stort som muligt. Ved 2den Del af Examen for Kemikere. Tilvirkning af et uorganisk Stof: 1. Manganforilte af 40 Gram Man- isulfat. 2. Kromforklor af 20 Gram Kromtveklor. 3. Fældet Kvæg- vtveilte af 50 Gram Kvægsølvtveklor. 4. Bent Antimon af 50 Gram pdglands. Tilvirkning af et organisk Stof: 1. Kloral af 50 Gram absolut Al- 10I. 2. Nitroprussidnatrium af 100 Gram Ferrocyankalium. 3. Xan- ensurt Kali af 20 Gram Svovlkulstof. 4. Vinsyre af 50 Gram Vinsten. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Ren yolith, Gips og fosforsur Magnesia-Ammoniak. 2. Arsensur Magnesia- lmoniak, Klortin-Klorkalium, Svovlkvægsølv (med Spor af Kiselsyre) og forsurt Natron. 3. Grønt Ultramarin (kiselsur Lerjord, Spor af Jern, tron, Svovl, lidt Kalk, Spor af Saltsyre) og Gips. 4. Kali-Natronfeldspath ed Spor af Kalk, Jern og Magnesia) og svovlsur Baryt. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne: 1. Limstof, xtrin og Rørsukker. 2. Vinsyre, Citronsyre og klorbrintesurt Morfin. Gallussyre, Benzoesyre og myresurt Kobberilte. 4. Eddikesur, vinsur oxalsur Kalk. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Kobber itemmes som Rhodanure i en Legering af Tin, Bly, Kobber og Zink. 2. stemmelse af Svovl ved luftformigt Klor i en Blanding, der indeholder timon, Kvægsølv og Svovl. 3. I en Blanding af Blynitrat og Kalcium- 'bonat bestemmes Salpetersyren (Na Os) ved Behandling med en bekjendt sngde Natriumkarbonat og Titrering af Overskuddet af dette med normal tsyre. V2 Liter normal Saltsyre og V2 Liter normal Natron afleveres. Elementæranalyse af et Stof, der foruden Kulstof, Brint og Ilt kun eholder Kobber. Uorganisk teknisk Kemi: Fabrikation af Staal. Friskning i Esse og ddling forbigaaes. Organisk teknisk Kemi: Raffinering af Sukker. Teknologi: Der ønskes en af Skitser ledsaget Beskrivelse af de vig- ste Apparater, som benyttes til Indspænding eller Fastholdelse af Metal- ør Træsager under disses mekaniske Bearbejdning. De ved Drejebænke, vlemaskiner og andre Værktøjsmaskiner benyttede Indspændingsapparater *kes ikke omtalte i Beskrivelsen. 768 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. Ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. Mathematik: 1. Find x og y udtrykte som Funktioner af t, naar riv 4 y — 3 x — 3 sin t -f- cos t = 0, ^ + y — x — sin t = 0. II. En Flade frembringes af en foranderlig Cirkel, hvis Plan stedse ei parallel med yz-Planen, og hvis Centrum stedse ligger i xz-Planen (retvink- lede Koordinater). Cirklen skal bestandig skjære Parablen y2 = x, z = 0, og den rette Linie z = 1, y = 0. Hvilken Ligning faaer Fladen? Hvad er det for en Flade? Find det Vo- lumen, som begrænses af Fladen og de to Planer x = 0, og x = 1. Foruden de Cirkler, som have frembragt Fladen, indeholder den endnu er anden Række af cirkulære Snit. Hvorledes ere disse bestemte? III. Et tungt, homogent, plant Areal, som har Form af et Rektangel med Sider a og b, kan uden Gnidning dreje sig i sin egen Plan, som ei lodret, om Midtpunktet af den ene Side a; dette Midtpunkt er fast. Ved Begyndelsen af Bevægelsen er Siden b vandret, og der er ingen Begyndelses- hastighed Naar Rektanglet har drejet sig gjennem en vilkaarlig Yinkel 0, skal man bestemme Vinkelhastigheden og Trykket paa det faste Punkt som Funktioner af G. Naar Rektanglet har drejet sig gjennem en given spids Vinkel v, støder den nederste Side b i en Afstand p fra sit øverste Punkt paa et fast Punkt. Derved standser Bevægelsen. Hvilket Stød faaer det sidst nævnte Punkt? Deskriptiv Geometri: Der er givet Planerne P og Q og en Ellipsoide med Centrum o og Toppunkterne a, b og c. Man skal konstruere Top- punkterne af de Kegler, der til Ledekurver have begge de to Keglesnit, hvori de givne Planer skjære Ellipsoiden. Kemi: Der gives en sammenlignende Oversigt over de vigtigste Na- trium- og Kaliumforbindelser, idet Lighed og Forskjelle eftervises med Hen- syn til Forekomst, Fremstillingsmaade, Sammensætning og Egenskaber. Mekanisk Fysik og Optik: \ Som ved 1ste Del af Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: j Examen for Kemikere. Ved 2den Del af Examen for Mekanikere. Maskinanlæg: Der ønskes konstrueret en Kran til Opstilling ved en Kaj. Kranen, der skal kunne løfte Byrder paa indtil 4000 /£, maa kunne svinges rundt om en lodret Axe, saaledes at Krogen beskriver en Cirkel paa 14 Fods Radius. Krogen maa desuden kunne hæves indtil 13 Fod ovei Kajens Niveau og sænkes indtil 4 Fod derunder. Til Betjening af Kraner maa der anvendes 2 Mand. Den foreløbige Besvarelse skal afgives den 1ste Dag; den maa inde- holde 1) Ordningen af Kranens Hoveddele, 2) Bestemmelsen af Kræf- terne, som paavirke disse Dele, idet der bortsees fra Egenvægten, 3) Bereg- ning af de fornødne Tandhjulsudvexlinger og 4) Hastigheden, hvormed Byr- den kan ventes løftet. Den endelige Besvarelse skal indeholde Beregning og Konstruktion tion af Kranen og dens Fundament og maa være ledsaget af de fornødne Tegninger. Maskinlære: Der (ønskes en Fremstilling af, 1) hvorledes et Sving- hjul virker, 2) hvilke Forhold der faaer Indflydelse paa den af Svinghjulet frembragte Regelniæssighedsgrad, og 3) hvorledes man i givet Tilfælde kan Afholdte Examina. 7G9 Bregne Svinghjulets Størrelse saaledes, at der tilvejebringes en bestemt egelmæssighedsgrad. Teknisk Mekanik: En Drager med dobbelt T-formigt Tversnit og jnstant Højde hviler paa 2 Understøtninger, én ved hver Ende i Af- anden 1 fra hinanden. Drageren belastes dels med en blivende Belastning, paa hver Længdeenhed, ensformig fordelt over hele Længden, dels med en 3vægelig Belastning, som tænkes at rykke ud paa Drageren fra dennes ene nde, indtil Drageren er bedækket deraf. Den bevægelige Belastning tæn- 3S ensformig fordelt over det Stykke li, af Drageren, som den i et givet jeblik bedækker, og den udgjør q for hver Længdeenhed af Stykket li. Der ønskes en Udvikling af, ved hvilken Stilling af den bevægelige ast der fremkommer Maximum eller Minimum af Kræfter i Hoved, Fod ler Krop paa det vilkaarlige Sted af Drageren, samt hvorledes disse Kræf- irs Størrelse bestemmes. Teknologi: Som ved 2den Del af Examen for Kemikere. Ved 2den Del af Examen for Ingeniører. Te^nisklvie'kanik * j ^om vec^ ^en ^ Examen for Mekanikere. Vejbygning etc: Færger til Vej- og Jernbanefærdsel. Vandbygning: Kystsikring i og udenfor Marsken. Projekt til et Ingeniørarbejde: Efterat den sydsjællandske Jernbane • bleven forlænget til Masnedø, en Dampfærge sat i Gang over Storstrøm- ien til Orehoved, hvor den falsterske Bane begynder, en Havn anlagt ved jedser, hvor samme Bane ender, og Dampskibsruten Gjedser-Warnemiinde æbleret, have ikke blot de danske Øer, men ogsaa Sydsverige vundet en orbindelsesvej med Tydskland, som vistnok Aar efter Aar vil blive benyttet større Omfang. Det kan da hænde, at Dampfærgen paa Storstrømmen n kortere eller længere Tid vil vise sig mindre fyldestgjørende, og mulig- s vil saa det Spørgsmaal blive rejst, om man ikke bør bringe den syd- ællandske og den falsterske Bane i mere direkte Forbindelse med hinan- øn ved et Broanlæg. I et saadant maa der for Sejladsen paa Storstrøm- men være en Svingbro med to Aåbninger, hver 60 Fod vid, og hvis Broen laatte spærre Farvandet imellem Masnedø og den lille 0 Kalv, tillige en evægelig Bro med en enkelt 40 Fod vid Aabning for Sejladsen paa dette arvand. Opgaven er nu at angive, hvorledes den mere direkte Forbindelse imellem en sydsjællandske og falsterske Bane, hvilke som bekjendt begge ere enkeltspo- 3de, hensigtsmæssigen bringes tilveje, samt at udarbejde Projekt baade til q af Melleinpillerne i det dertil hørende Broanlæg og til Overbygningen ver en enkelt vilkaarlig valgt Aabning deri. Til denne Opgaves Løsning medfølger Søkortet »Bøgestrømmen med 'arvandet Vordingborg forbi« i det fornødne Antal Exemplarer, hvilket Kort aavel vil give Oplysning om Dybdeforholdene i de paagjældende Farvande om om Højdeforholdene paa Masnedø, Kalv og den falsterske Nordpynt og m Jernbanernes Planumshøjder saavidt fornødent for Opgavens Løsning. .Ile Højder og Dybder kunne regnes fra daglig Vande. Vanddybderne ere nførte med sorte, Terrænhøjderne med røde og Planumshøjderne med laa Tal. Skjønt Vandet i Storstrømmen nok nu og da kan løbe med ret an- elig Fart, navnlig ved stærke vestlige Vinde, kan det dog antages, at trømforholdene ikke ville berede uoverstigelige Vanskeligheder for Broan- æget. Isgang kan indtræde baade med vestlige og østlige Vinde, men den il heller næppe kunne betragtes som en Hindring for Anlæget. Den iagt- agne højeste Vandstand paa Stedet er 5V2 Fod over daglig Vande. Grunden kan antages i det Hele at være god. Den indeholder et Ler- ag af 40 til 50 Fods Mægtighed, hvori der findes Sten og enkelte Sand- Umveraitetets Aarbog yg 770 Den polytekniske Læreanstalt 1890— 1891. aarer. Lerlaget hviler paa Kridtet, livis Overflade synes at have Fald i sydlig Retning. Yed Falstersiden er Leret dækket af blødt lerblandet Mudder, midt i Storstrømmen og ved Kalv af fast skarpt Grus og i Kalv- strømmen af temmelig blødt sandblandet Ler. Besvarelsen deler sig en foreløbig og en endelig. Den foreløbige Besvarelse skal give Broanlægets Beliggenhed og sam- mes Grundtræk. Den skal angive, hvormange Piller Broen behøver, hvor- ledes de skulle stilles, funderes og opføres, og hvorledes Overbygningen vil blive indrettet. Den skal ledsages af det medfølgende Kort, paa hvilket Broanlæget skal være indtegnet med røde Linier. Den endelige Besvarelse skal give alle Detaillerne til den enkelte Bro- pille og til Overbygningen over den enkelte vilkaarlig valgte Aabning. Den skal ledsages af en Tegning med de til ovennævnte Brodeles Forstaaelse fornødne Figurer, af et Overslag over Udgifterne ved deres Tilvejebringelse samt af en Opgjørelse af de omtrentlige Udgifter ved det hele Broanlæg. Den foreløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den ende- lige Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes. Hvor Kortet ikke maatte give de fornødne Oplysninger, er det tilladt at gjøre rimelige Forudsætninger. IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. I 1890 har Læreanstalten modtaget fra forskjellige Autoriteter 634 Sager til Betænkning, af hvilke de af Indenrigsministeriet begjærede Be- tænkninger over Ansøgninger om Eneret udgjorde G30. Af den sidstnævnte Slags Sager ere desuden 132 indkomne til fornyet Betænkning. V. Personalforliold udenfor Lærerpersonalet. Læreanstalten havde hidtil kun liavt 3 Betjente, men paa Grund af Indflytningen i de betydelig større Lokaler forøgedes Antallet med 2, nem- lig en Fyrbøder samt en Betjent, som hovedsagelig havde at passe Audi- torierne. Fra 1ste Juli 1890 besattes disse Pladser; til Fyrbøder antoges Maskinarbejder L. Mohrbutter og til Betjent Niels Nielsen, der havde været Portner ved den nye Bygning under dens Opførelse; den førstnævnte med en aarlig Løn af 1000 Kr. og fri Bolig, den sidste med 900 Kr. aårlig (uden Bolig).