745 II. Den polytekniske Læreanstalt. A, Læreanstaltens nye Bygning, 1. Bygningens Indvielse. Læreanstalten har hidtil lige fra sin Stiftelse maattet nøjes med ind- ankede og mindre gode Lokaler, og der maatte jevnlig skaffes Ud- ieiser. Fra først af blev Lokalet for Læreanstalten indrettet i en Professor- ard i St. Pederstræde og i Stueetagen i den tilstødende Professorgaard . C. Ørsteds) i Studiestræde. Allerede 10 Aar efter dens Stiftelse blev Naboejendom føjet til og bebygget, i 1852 blev hele Professorgaarden i idiestræde tagen i Brug for Læreanstalten, og i 1860 og 1861 blev endnu Naboejendom i St. Pederstræde indlemmet i den, som herved og ved ;rkstedernes samtidige Nedlæggelse erholdt en ikke ringe Udvidelse, men gtet dette og de Omordninger, der senere bleve trufne for at forskaffe nøden Plads, saasom Benyttelsen af Loftsetagen i Bygningen i Studie- æde til Tegnelokaler, Indskrænkning af Pladsen for den fysiske Sam- g, kunde disse Udvidelser ikke holde Skridt med det tiltagende Elev- tal. Nødvendigheden af at skaffe et større og bedre Lokale førte i Aaret 73 til Nedsættelsen af en Kommission til Undersøgelse af, hvorvidt en nsigtsmæssig Udvidelse kunde udføres paa Læreanstaltens gamle Grund sne eller i Forbindelse med tilstødende Grunde, men den kom til det sultat, at det vilde være rigtigst at erhverve en ny Grund og opføre en Bygning. I Begyndelsen af 1876 forelagdes der Rigsdagen et Lovfor- g om Opførelse af en Bygning for Læreanstalten i botanisk Haves vest- e Del, men det kunde hverken da eller ved dets gjentagne Forelæggelse ^fteraaret samme Aar gjennemføres. Efterat Sagen havde hvilet i flere Aar, udarbejdedes forskjellige Planer, orefter den nye Bygning skulde opføres paa en Universitetet tilhørende und mellem botanisk Have, Østerfarimagsgade og Sølvgade, i Forbindelse ;d mineralogisk Museum. Forskjellige Forhold talte imidlertid for en Iskillelse af disse hinanden uvedkommende Institutter, og ved Forhånd- ger med Kommunen bragtes et Magelæg istand, idet denne afgav til iiversitetet et Areal mellem Observatoriet og Sølvgade, der bestemtes til iførelsen af mineralogisk Museum og et nyt Universitetslaboratorium, idens en Del af den Universitetet tilhørende Grund ved Farimagsgade af- >des til Kommunen til Sølvgadens Udvidelse, og Resten af denne Grund stemtes til Opførelse af en ny Bygning for Læreanstalten. Planen til denne Jv udarbejdet af Bygningsinspektøren, Etatsraad Herholdt, efter Samraad Universitetets Aarbog uo 746 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. med Læreanstaltens Direktør. Forslag om Bevilling hertil optoges paa F3 nanslovforslaget for 1887—88 og tiltraadtes af begge Tingene. Beløbet udgjorde 859318 Kr., hvoraf 400000 Kr. optoges paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for nævnte Finansaar*). I Sommeren 1890 var Bygningen fuldført. De paa Grunden, lm Størrelse er c. 14000 Kvadratalen, opførte Bygninger dække et Areal af 6500 Kvadratalen. Læreanstalten opnaaede herved gode og tilstrækkelig udvidede Lokaler, hvortil det i mange Aar haardt havde trængt, særlige de senere Aar under det stærkt voxende Antal af Elever. For at give < Begreb om Udvidelsen skal blot anføres, at den gamle Læreanstalts Grrurj var c. 4000 Kvadratalen stor, hvoraf lidt over 2000 Kvadratalen var bebygges Den 1ste September 1890 blev Bygningen indviet i Overværelse ; Deres Majestæter Kongen og Dronningen, Hendes kongelige Højhed Kron prinsessen og flere Medlemmer af det kongelige Hus samt af en talrig Fo:< samling af Indbudne. Festtalen**) blev holdt af Læreanstaltens Direktør Professor, Dr. med. & phil. Jul. Thomsen. Nedenstaaende Kantate i; Pastor Chr. Richardt med Musik af Kantor Johan Bartholdy udførtes, de: vokale Del af nogle Medlemmer af Studentersangforeningen, Solopartiet i; kongelig Skuespiller Jerndorff, og Recitativet blev foredraget af kongelii Skuespiller Emil Poulsen. Første Afdeling. Indgangs-Kor. Vær hilset du vort nye Hjem, som luer i September-Solen! Nu rejses atter Lærestolen og samler atter alle dem, som mod Naturens Dyb og Tinder vil trænge frem med Faklen tændt, og gjore Lov og Element til Samfundslivets Tjenerinder! Din Nabo blev den Havegrund, hvor man fra alle Verdens Kanter indsanker Spirer, Løg og Planter, og fostrer dem i hjemlig Bund —- saa vos omkap med Planteskolen, vor unge Vidskabs unge Hjem, og kald en fyldig Flora frem som Ovnen hist i Pagt med Solen! Flytte-Se ene. Røster fra den gamle Anstalt. Vee os, man jager os bort, alle os Anstaltens Smaa! Vee, man behandler os haardt — hvor skal et Fristed vi naae? *) Nærmere Oplysninger findes i Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 491—533t **) Trykt i Læreanstaltens Beretning for 1890—91. Læreanstaltens nye Bygning. Vi, som gav Laboratoriet Duft. vi, som var Sjælen i alskens Kemi, vi, som ej taaler almindelig Luft, slænges paa alfare Sti! Os, som de tegned fra Gry og til Kveld, Møller og Broer og Pumper med meer — vi, som saa trolig har tjent til Model, hvad mon med os der nu skeer? Mig, den berømte elektriske Gnist, mig, som fandt Vej over Hav, over Aas, mig, hvis Forretninger aldrig har Rist, slukke de vil som en Praas! Vee os, man jager os bort, alle os Anstaltens Smaa! Yee, man behandler os haardt — hvor skal et Fristed vi naae ? Anstaltens Nisse. Hold inde Børn med Eders dumme Klage — hvor I skal hen, det skal I faae at vide: Fra denne Plads vi alle monne drage til et Palads ved Sølvertorvets Side! Vi flytte kun — forstaar I ikke Nytten? Hold Jer parat, thi jeg er alt i Bøtten! Hist, hvor Glaciet med dets grønne Liv, lod Trommen gaa, og lod Sappøren tralle, hvor Stadsgravs-Fiskeren fra høje Siv med Jubel hented sig en eenlig Skalle; hvor Østre-Anlæg lover Fred og Ro, kun brudt af Spurvepip og klingre Toner — dor knejser nu bag sine Fløje to vor stolte Gaard med Gjenbotag af Kroner! Lad saa den gamle Bygning bære Mos — vi selv er dog dens bedste Flyttegods! Og seer I ej, hvor Aander os ombølge: skarpsindigt Snille, Forsker-Sind og Kløgt, ihærdig Prøven af alt Uforsøgt — med Lærdom, Flid og Broderskab i Følge! De vise Vejen! svæve foran os. lig Guido's Genier paa hans »Aurora« — saa følger j e g tilvogns lig Helios, og svinger Huen over alt vort Tros — afsted! der er periculum in mora! Lodder og Bismer, og Linser og Prismer, Kugle og Kegle, Penduler og Spejle — Kolber, Retorter, i hele Cohorter — Clorsyre, Borsyre! Jod og Brom! Jern og Chrom! 748 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. skynd Jer paa Vognene, Timen er kommen — Logarithme-Tabellen har jeg i Lommen! — Her er endnu en Bøtte tom — »Cartesius' Djævle«, vil I med, saa kom! men raab, saa det runger over alle Bøtter! Hurra, Polytechnicum flytter! Kor. Saa Farvel, I gamle Sale, I som og engang var ny'? I som hørte Ørsted tale. og fra ham fik Liv og Ry! Thi saa dybt hans Gransker-øje sænktes i Naturens Skjød, atter let og uden Møje Tanke-Vældet mod det Høje som med Springkraft Vej sig brød. Tak for rige Lærer-Kræfter, Tak for Hver, som Værket drev — Ham som fulgte Ørsted efter, og vor Jordbunds Saga skrev! Godt, at Arbejdstimens Klokke kimed sammen Fieer og Fieer — Vidskabs Elv bar Lærling-Flokke, skjøndt saa tæt som Tømmerstokke pressed1 sammen meer og meer! Recitation. Tænk nu tilbage paa Kjøbenhavn fra Anno Ni og Tyve, da denne Skole var et nyfødt Land — hin By med Porte, Cisebod, og Tran, med Tællepraas i Borgermandens Stage, med »Caledonia« som Ene-Drage! med Drikkevand fra Gadepostens Straaler — med Kapervogn til Hastighedens Maaler! en By med Stenbro, saare national, saavidt den »bugted sig i Bakke, Dal« ! — hvor Kunst paa Friland var en eenlig Spurv, hvis gyldne Frugter næsten (naturligvis næst »Hesten«) var Æblerne paa Gammeltorv! Ja, tænk tilbage, og sammenlign hin Tid med vore Dage! Jeg siger ej, at Alt er bedre fat, men der er Meget, som er bedre end hvad vi tog i Arv fra vore Fædre : Tran blev til Gas og til elektrisk Blus, Vandet blev Tindestiger — op til Kvisten ! Læreanstaltens nye Bygning. 749 og Koge-Gassen kom paa Kjøkkenlisten! Drivremme kom i Gang, saa Mangt og Meget, der søgtes udefra, nu er vort Eget — selv Pantsersærken om en Sejlers Side! Ja Kul og Damp tog fat, saa Alt fik Fart; og, blev ej Luften som den rene Lilie, hvor Tog ad Skinnevejen glide — hver Jernvej meer den sanker aabenbart os Alle nærmere i een Familie, og en Familie, som kan snakke sammen heel frydeligt pr. Telegraf, ja selv pr. Telefon — at sige naar man taler tydeligt! Og tænk paa vore Belter, vore Sunde: Smakken blev Damper, Damperen blev Færge! Bropillen muredes i Fjordens Dyb, og Broen selv gav Gjenlyd ej blot af Vognens Hjul og Hestetramp — af Togets Susen midt i Bølgens Brusen! mens trindt i Landet hele Bjerge af Rug og Hvede tærskes, males, tørres ved Damp! Til hele denne vældige Forandring gav Polytechnicum sit Contingent, og — blandt os Danske — rigeligt som Ingen thi det er Tingen, at hvor paa Land og Vand, der skulde bygges, udtørres, skaffes Vand og lægges Skinner, beregnes, lægges Plan, og Planen lykkes — dér var det Mænd fra vore Digler, vore Tegnebrædter, som gik igjen. — Thi endeløst mangfoldig som Naturen er og vor Videnskab — er selv en Bygning, der altid sætter nye Stokværk paa; hvor der maa bygges til, hvis Tag maa løftes, fordi dens Rum blev altfor, altfor smaa til Mekanik, Fysik, Kemi — til hvad der hører under corps de génie, (Geognosi og Mineralogi —) og alle disse andre »i'er«, hvorom af visse Grunde helst jeg tier! Kun Husets Grundvold, som det Hele bærer, er gammel, mathematisk og solid: To Gang To er Fire — kort Euklid! Og det er egent for vort Studium, at — mens det deler sig i mange Rum, og bliver dermed ved foruden Ende, vil dog dets Porte altid være tvende: den ene vender ind mod Tankens Stilhed, 750 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. mod flittigt Forsker-Værk, mod Diglens Lue — den anden mod Maskiner, Damp, og Gas! det har sin Indgang mod en Arbejdsstue — sin Udgang mod den travle Arbejdsplads! Slutnings-Kor. Lad Slægten skride frem til Kamp, mod større Maal, ad andre Baner — thi Viljer løftes ej med Kraner, og Hjerter renses ej ved Damp -— dog, hvor Naturens Kræfter tæmmes, og Samliv lettes, Viden fremmes som i vort Hjemland aldrig fer, vil o g for Trællesind der dæmmes, og Sump af Fordom lægges tør! Thi hilse vi med Haab og Mod vort Lærehjem, det nye, skjønne — gid Flid og Forsken maa sig lønne med rige Fund i Overflod! Mens vort Aarhundred aftenrødes, og frem i det som først skal fødes, gid gavnrigt Værk maa her faae Flugt, saa Danmarks Drot og Folk maa mødes i Tak for denne Skoles Frugt! Anden Afdeling. Se, hvor Jorden krænge maa sit Indre, taale Geologens Spadestik! Fjerne Stjerner, som i Natten tindre, spejdes ud af mangt et væbnet Blik! Dampens Trækdyr gjør af Mile lange faa Minutter i sit stærke Trav! Taletouget, Søens Kæmpeslange, vinder sig i dybe Verdenshav! Dristig Forsker-Aand og Tanke-Snille tager i Forhør hvert Fortids-Spor! Jorden bliver meer og mere lille — Skaber-Aanden meer og mere stor! Thi Alt, hvad Gransker-øjet saae paa Jord, i Hav, og Himmel, var til, fra Jorden nyfødt laa i Kloders rige Vrimmel! var til fra første Morgenrød, som Fosterliv i Moderskjød, i talløs Stim og Stimmel. Læreanstaltens nye Bygning. 751 Den Lov, som Newtons Storsyn vandt, har virket alle Dage; den Lysets Hast, som Rømer fandt, har graa og gammel Sage; og Tordenkilen, Ørsted greb og til en Folke-Budstik sleb, slog Gnister langt tilbage Ja, Jordens underfulde Text vor Tanke rastløs følger; den tyder Plantecellens Væxt, den maaler Tonens Bølger — men Livets egen dybe Grund, dets første Gnist, dets Morgenstund, bag tætte Slør sig dølger. Thi være Tak og Hæder dem, som reded skjulte Traade, hver Forsker i vort Fødehjem, som løste Lovens Gaade — men Knæfald Ham, som Loven gav, som risted hver en Runestav, hans Børn fik Magt at raade! Lysets Fader, Aanders Aand sidder end ved Livets Kilde, virker aarle, virker silde med almægtig Kunstner-Haand: Naar hans Højre Buen fører, Verdner sig som Sandkorn rører i en evig Klangfigur — og hans Øre Lovsang hører fra en ny Natur! 2. Embedsboligerne i den nye Bygning. I den nye Bygning var der foruden til Inspektøren og lire af Lære- istaltens Betjente indrettet Boliger til Bestyreren af det kemiske Labora- »rium og til Bestyreren af den fysiske Samling. Hvorvidt de tvende dstnævnte Boliger skulde være Friboliger eller Lejeboliger, var ikke forud ist bestemt. Ifølge en Indstilling om Ordningen af Forholdet resolverede Kirke- g Undervisningsministeriet under 23de April 1890: »a t det meddeles Bestyreren af Læreanstaltens kemiske Laboratorium g Bestyreren af den fysiske Instrumentsamling, at deres Indflytning i den olytekniske Læreanstalts Lærerboliger vil kunne linde Sted til først- ommende Oktober Flyttedag eller tidligere efter Aftale med Bygnings- (ispektøren, 752 Den polytekniske Læreanstalt 1890—1891. at det tilkjendegives dem, at de, naar de tiltræde Boligerne, villl have at udrede de paa Bygningen hvilende Skatter og bekoste den alf mindelige Vedligeholdelse af Bygningens Indre efter Bygningsinspektøren t Anvisning, at en lignende Meddelelse gives til Inspektøren ved Læreanstalter med Hensyn til lians Indflytning i den for ham bestemte Bolig, og a t det paalægges Brugerne af de tvende Lærerboliger ikke at benytt« stærkt rygende Brændsel paa Ildstederne i Bygningen, samt tilkjendegive;! dem, at Ministeriet forbeholder sig at træffe nærmere Bestemmelse orm hvorvidt de skulle svare Lejeafgift af de paagjældende Boliger, og d*i hvilken.« Paa Finanslovforslaget for 1891—92 optoges en Bemærkning om, al disse to Boliger tillagdes Lærerne som Friboliger, men da dette Forslag: ikke kunde gjennemføres, bestemte Ministeriet, at Lejeafgiften for hver al Boligerne sattes til 500 Kr.*) 3. Gaver i Anledning af den nye Bygnings Indvielse. I Anledning af Indvielsen af den nye Bygning erholdt Læreanstalten flere Gaver. Fra en Anonym modtoges ved Overretssagfører L. Simonsen et Legat paa 10000 Ivr. i Østifternes Kreditforenings 4 °/o Obligationer. Efter Legat- stifterens Ønske skulde Kapitalen indsættes i Overformynderiet, Legatet bære Navnet „Professor Julius Thomsens Legatu, og dets Renter være til Disposition for Læreanstaltens nuværende og fremtidige Direktører væsentlig til Anskaffelse af saadanne Gjenstande af kunstnerisk og dekorativ Natur, som det maatte ansees for ønskeligt at erhverve for Læreanstalten. Alle Detailbestemmelser for Legatet overlod Stifteren til Professor Thomsen. Fundatsen udfærdigedes den 7de Marts 1891 og erholdt kongelig Konfirmation den 23de s. M. Dens Bestemmelser vare følgende: »1. Legatets Navn er »Professor Julius Thomsens Legat«. Dets Kapital bestaaer af 10000 Kr. i 4 % p. a. rentebærende Obligationer, udstedte af Østifternes Kreditforenings 5te Serie, der bero i Overformynderiet og admini- streres af dette efter Reglerne for Umyndiges Midler. 2. Kapitalen skal stedse forblive urørlig. Dens Renter skulle væsent- ligt anvendes til ved kunstneriske Gjengivelser (Malerier, Buster og deslige) at bevare Mindet om Personer, som have gjort sig særlig fortjente af den polytekniske Læreanstalt enten ved Lærergjerning eller anden Virksomhed i Læreanstaltens Interesse, eller om Personer og Begivenheder, som have havt en væsentlig Betydning for Udviklingen af de Videnskaber og Fag, der danne Grundlaget for Læreanstaltens Virksomhed. De saaledes er- hvervede Gjenstande blive at overlevere den polytekniske Læreanstalt til Ejendom. Renterne kunne endvidere anvendes til Udsmykning af Lære- anstaltens Festsal samt til Vedligeholdelse af de for Legatets Regning anskaffede Gjenstande, men ikke til Legatet uvedkommende Gjenstandes Vedligeholdelse. *) Om de senere Forhandlinger, hvorefter disse Boliger ere tillagte Lærerne som Friboliger, henvises til den næste Aarbog. Læreanstaltens nye Bygning. 753 3. Saalænge den polytekniske Læreranstalts nuværende Direktør lever, styrer han Legatet i énhversomhelst Henseende undtagen den egentlige ipitaladministration, der er henlagt til Overformynderiet. Som Legatets sstyrer hæver han i Overformynderiet Legatets Renter og kvitterer derfor mt bestemmer, hvad der i ovennævnte Øjemed skal erhverves for Legatets sgning. Efter hans Død overgaaer Legatets Best}Telse i enhver Henseende, dtagen selve Kapitaladministrationen, til den polytekniske Læreanstalts nutidige Direktører, saalænge de beklæde denne Stilling, og vil da Direk- ren for den polytekniske Læreanstalt kunne hæve Legatets Renter og a,de over samme til de i denne Fundats bestemte Formaal, efterat de .gatet muligvis paahvilende økonomiske Forpligtelser, paa Grund af allerede ifne Dispositioner, ere blevne opfyldte. 4. Naar der ikke strax haves Anvendelse for Legatets Renter, ind- ittes de af Legatets Bestyrer midlertidigt til Forrentning i Sparekassen ; Kjøbenhavn og Omegn. 5. I den polytekniske Læreanstalts aarlige Indberetning til Mini^ 3riet for Kirke- og Undervisningsvæsenet om Læreanstaltens Virksomhed tages en Meddelelse om Anvendelsen af Legatets Midler. 6. Dersom der ad Aare skulde indtræde Forhold, som kunde gjøre l Forandring af Fundatsens Bestemmelser særdeles ønskelig, skal en saa- ,n kunn