694 Universitetet 1890—1891. skrevne Afhandling: »Thomas Hobbes' Filosofi Analyse og Karakteristik«s Paa Embeds Vegne opponerede Professorerne, Dr. H. Høffding og Dr. Kri Kroman, af Tilhørerne ingen. Graden meddelt den 2den Juli 1891. VII. Akademiske Højtideligheder. Mefor mations festen højtideligholdtes Fredagen den 14de November 1890. < Festen i Anledning af Hs. Maj. Kongens Fødselsdag fejredes Onsdagen den 15de April 1891. Om disse Fester se nærmere foran S. 547. VIII. Universitetets videnskabelige Samlinger og Anstalter. 1. Universitetsbiblioteket i 1890—91. (Universitetsbibliothekar S. Birket Smith.) Paa Grund af Byggearbejder ved Bibliotlieket — hvorom mere i det Følgende — vare Læseværelserne i det akademiske Aar 1890—91 tilgænge- lige for Publikum i et mindre Antal Dage end ellers, nemlig ialt kun i 258 Dage. Udlaan fandt Sted i 260 Dage, idet det som sædvanlig standsede nogle Dage før Julen. Der udlaantes 20172 Bind (mod 17010 Laanebeviser), medens der i Læseværelserne fremtoges 19210 Bind til 10535 Besøgende. I det Hele har der saaledes i Aarets Løb til Publikums Brug været fremtaget 39382 Bind. Med Hensyn til Bibliothekets Benyttelse i de enkelte Maaneder stiller Forholdet sig, som det vil sees af følgende Oversigt: Læseværelserne. Dagenes Antal. Besøgende. Fremtagne Bind. September..................................25 1013 1951 Oktober......................................27 1131 1947 November..................................24 1068 1770 December..................................20 805 1334 Januar........................................25 848 1745 Februar......................................24 1134 1944 Marts..........................................22 995 1765 April..........................23 1005 1700 Maj............................................23 929 1505 Juni............................................25 888 2018 Juli............................................19 682 1418 August......................................1 37 113 258 10535 19210 Videnskabelige Samlinger. 695 TJdiaanet. Dagenes Antal. Laanebeviser. Fremtagne Bind. leptember..................................25 1679 1974 Iktober......................................27 1778 2129 [ovember..................................24 1536 1797 leceinber..................................16 864 998 anuar........................................25 1537 1945 'ebruar......................................24 1729 2067 [arts..........................................22 1637 1939 pril..........................................23 1623 1912 laj............................................23 1464 1699 uni............................................25 1484 1737 uli............................................19 1105 1282 Liigust......................................7 574 693 260 17010 20172 — Bogsamlingen forøgedes som sædvanlig dels gjennem den befalede aflevering af dansk Litteratur, dels gjennem Indkjøb, Udvexling med frem- løde Universiteter og Gaver. De Universiteter og andre lærde Insti- utioner, til hvilke Bibliotlieket for Tiden oversender de ved Kjøbenhavns Jniversitet udgivne Skrifter, ere: Universiteterne i Amsterdam, Baltimore (Johns Hopkins University), Sasel, Berlin, Bern, Bonn, Breslau, Budapest, Christiania, Dorpat, Br- ingen, Freiburg, Geneve, Giessen, Gottingen, Greifswald, Groningen, lalle, Heidelberg, Helsingfors, Jena, Kazan, Kiel, Konigsberg, Leiden, jøipzig, Liége. Lund, Marburg, Miinchen, Oxford, Prag, Rostock, Siena, Strassburg, Tiibingen, Turin, Upsala, Utrecht, Wiirzburg, Zurich; alle de ranske Universiteter; Akademiet i Klausenburg, Stockholms Hogskola, l'Ecole es sciences politiques i Paris, Schlesische Gesellschaft fur vaterlåndische Jultur i Breslau, det franske Undervisnings-Ministerium, Nationalbibliotheket g Bibliothéque Sainte Geneviéve i Paris, Stadtbibliotheket i Hamburg. Af Gaver til Bibliotlieket kunne særlig fremhæves: 1) En stor længde, mest lærde, periodiske Skrifter, afgivne til Bibliotheket af det :ongelige danske Videnskabernes Selskab, i Lighed med, hvad der alt i en ang Aarrække har fundet Sted. 2) 723 Bind (dog mest Smaaskrifter), ærlig af juridisk, politisk og historisk Indhold, skjænkede af Gehejine- tatsraad, Dr. jur. A. F. Krieger, i Fortsættelse af mange tidligere Gaver -f lignende Art. 3) De af Cand. pliil. V. Trenckner efterladte orientalske laandskrifter og Samlinger (i Antal ca. 50 foruden betydelige Samlinger »aa løse Sedler til et Pali-Lexikon) skjænkede af Hr. Trenckners Bo. Desuden modtog Bibliotheket Gaver fra følgende Institutioner, Be- laktioner og Enkeltmænd: Udenrigsministeriet,' Indenrigsministeriet, Ministeriet for Kirke- og Tndervisningsvæsenet, det lægevidenskabelige Eakultet, Generalstaben, Sø- kort-Arkivet, det meteorologiske Institut, det store kongelige Bibliothek, leneraldirektionen for Statsbanedriften, Kjøbenhavns Politi, Bestyrelsen for vronprins Frederiks Fond, den almindelige Brandforsikring for Landbyg- 696 Universitetet 1890—1891. ninger, det krigsvidenskabelige Selskab, det kongelige nordiske Oldskriftt Selskab, den naturhistoriske Forening, det filologisk-liistoriske Samfuno Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Redaktionen af Geografisk Tidsskrift, Samt fundet til Udgivelse af gammel nordisk Literatur, Redaktionen af Nordis ; Tidsskrift for Filologi, Komiteen for Sjællands Stiftsbibliothek, Bestyrelse:! for Herlovianer-Samfundet, den jødiske Religionsskole, Dansk Arbejderbanll det kongelige norske Kirke- og Undervisningsdepartement, Videnskabs- selskabet i Christiania, det statistiske Centralbureau i Christiania, Univerj sitetsbibliotheket i Christiania, den norske Nordhavs-Expeditions Udgiver komité, den norske Boghandlerforening, Bergens Museum, det meteoroi logiske Observatorium i Upsala, Redaktionen af Nordiskt medicinskt Arkiv Lorénska Stiftelsen i Stockholm, die General-Verwaltung der kgl. Bib' liothek zu Berlin, Fraenkel'sche Stiftung i Breslau, Gymnasiet i Stade Direktionen for det sachsiske statistiske Bureau i Dresden, der Yerein fui meklenburgische Geschichte und Altertliumskunde, India Office (London tlie Pathological Society of London, the Governors of St. Bartholomew' Hospital (London), the Howard Association, Universitetet i Oxford, thi Signet Library (Edinburgh), the Royal Irish Academy, the Irish Unionis Alliance, le Ministére de l'Instruction publique i Paris, Bibliotliéque Saint Geneviéve i Paris, le Comité international des poids et mésures, l'Académit imp. des sciences de St. Pétersbourg, die gelehrte estnische Gesellschaft zi Dorpat, die Naturforscher-Gesellschaft bei der Universitåt Dorpat, Finsk; Yetenskaps-Societeten, det linske Literaturselskab, the Royal Society o Canada, the Geologicai and Natural History Survey of Canada, the U. S Department af Agriculture, the Smithsonian Institution, the Surgeoi General, U. S. Army, Universitetet i Minnesota, Universitetet i Nebraska the Yale University, the Cornell University, the California Academy o Sciences, the Astor Library, the Newberry Library, the American Society af Civil Engineers (New York), the Geologicai and Natural History Surve; of Minnesota, Universitetet i Melbourne, Bestyrelsen for Bibliotheket og Mu- seerne i Victoria. Hr. C. M. Albecli, Stud. mag. J. C. Bay, Docent, Dr. Boas, Slotsfor forvalter, Dr. phil. Brock, Justitsraad, Bibliothekar Chr. Bruun, Dr. Burg graeve (Gand), Pastor L. J. Bøttiger, Kredslæge Kr. Carøe, Professor C. C Clarke (Illinois), Hr. E. Counsel (Somerville, Australien), Hr. David T. Da^ (Washington), Direktør W. Doberck (Hongkong), Hr. James M. Mc. Donald (S Francisco), Friherre L. F. v. Eberstein (Berlin), Højesteretsassessor Finsen Hr. Const. Flood, Finansminister G. E. Foster (Halifax), Bureauchef W Fridericia, Arkitekt Will. Galloway (Edinburgh), D'Hrr. Gehe & Co. (Dresden) Fængselspræst Hafstrøm, Hr. A. T. Hagerup (Viborg), Boghandler E. Ha- gerup, Dr. phil. H. J. Hansen, Kaptajn H. W. Harbou, Hr. C. G. Helle' berg (Cincinnatti), Fabrikant E. F. Hellmann, Højesteretsadvokat, Dr. jurii A. Hindenburg, Boghandler U. Hoepli (Milano), Pastor emer. C. L. Holst Arkivsekretær Huitfeldt-Kaas (Christiania), Etatsraad F. Hvass's Efterladte kongelig Holboghandler Chr. Høst, Cand. tlieol. Will. Jacobsen, Cand. mag O. Jespersen, Professor Johnstrup, Læge Joh. Kier, Overretssagfører Chr. Kjær (Aarhus), Legationssekretær R, Kleen (Stockholm), Dr. med. H Videnskabelige Samlinger. 697 rabbe, forlienv. Registrator F. Krarup, Direktør J. Kørøsi (Budapest), edaktør Chr. Larsen, Biblioteksassistent Dr. S. Larsen, Professor, Dr. ris Jul. Lassen, Boghandlerne Lehmann & Stage, Hr. E. Lemoine (Paris), r. A. V. Ljungman (Varekil), Professor, Dr. C. Liitken, Professor, Dr. eol. P. Madsen, Professor, Dr. juris H. Matzen, Pastorinde Møhl (01- ykke), Frøken Thyra Møller, Arkitekt C. V. Nielsen, Cand. theol. H. rik, Postkontrolør Fr. Olsen, Professor in de H. Oppermann, forhenv. Bryg- riinspektør C. L. H. Paulsen, Direktør 0. Pihl (Christiania), Professor X. Prusik (Prag), Dr. J. Raneken (Wasa), Boghandler C. Rasmussen hicago), Cand. mag. C. Raunkiær, Boghandlerne Reitzel, Professor C. os y Rial (S. Sebastian), Docent E. Rostrup, Cand. phil. H. Rothe aris), Stud. mag. Erl. Rørdam, Underbibliothekar G. Sacconi (Firenze), hubothes Boghandel, Dr. phil. O. Siesbye, Hr. J. V. Slådek (Prag), Ge- ralauditør H. C. Steffensen, Professor, Dr. G. Stephens, Dr. med. J. rathers (Aberdeen), Boghandler Sødergrens Bo (Wexjø), Etatsraadinde lorsen, Professor, Dr. jur. C. Torp, Student C. Wagner, Musikhandler Warmuth (Christiania), Professor, Dr. A. A. Wolff, Boghandler W. Wulff. — En væsentlig Forandring i Personalforholdene ved Bibliotlieket mikaldtes i det afvigte Aar ved, at dets mangeaarige, veltjente Under- Dliothekar, J. Hannover, som i Februar 1890 havde fyldt sit 73de Aar, i igyndelsen af Oktober s. A. indgav sin Begjæring om Afsked med Ud- ngen af Aaret. Ved Skrivelse af 4de December s. A. meddelte Konsi- »rium mig, at Ministeriet havde bemyndiget det til at tilstaa Hannover )fyldelsen af hans Begjæring. I Henhold til min Indstilling beskikkedes refter — ved kongelig Udnævnelse — hidtilværende Assistent, Dr. phil. A. Fridericia til Underbibliothekar ved Bibliotlieket fra 1ste Januar 1891, idens Pladserne som 1ste, 2den og 3die Assistent bleve besatte hen- ldsvis med Assistent, Cand. theol. S. Gjellerup, Assistent, Dr. phil. S. ,rsen og Cand. mag. D. Andersen, hvilken sidste i en Række Aar havde )rt Tjeneste ved Bibliotheket som extraordinær Medhjælper. — Efterat der paa Finanslovforslaget for 1891—92 var optaget et rslag til Bevilling af en større Sum til Indretning af en ny Læsesal i bliotheksbygningens første Etage samt til Omdannelse af de hidtidige esestuer og en Del af Trappegangen (jfr. Univ. Aarb. 1889—90 S. 286), gyndte jeg i Vinteren 1890—91 at træffe Forberedelser til Gjennem- :elsen af disse Arbejder, saaledes som det vil sees af følgende Skrivelse Konsistorium af 29de Januar 1891: »I Rummet over Trappen i Universitetsbibliotekets Vestibule henstaa, m Konsistorium maaske véd, Bibliothekets Doubletter, og da Rummet skal ?es i Brug til andre Ting, naar den nye Læsesal skal indrettes, maa mbletterne inden den Tid nødvendigvis fjernes. Det er da rimeligt, som d tidligere Lejligheder, at søge at faae dem solgte, og hertil udbeder jeg g Konsistoriums Samtykke, idet jeg tillige anmoder Konsistorium om at :anledige, at det eventuelle Udbytte af Salget anvendes til Fordel for bliotheket selv. Vistnok vil dette Udbytte ikke blive synderlig stort, itallet af Doubletterne er vel i sig selv ikke ubetydeligt, men de aller- Universitetets Aarbog. 017 698 Universitetet 1890—1891. fleste af dem liave kun ringe Værd — i det Mindste Pengeværd —, idet ,\ de enten ere ganske smaa Piecer eller defekte og tilsmudsede Exemplarer. • Det vilde derfor ogsaa være uhensigtsmæssigt at specificere alle Doublet-- terne i en trykt Katalog og sælge dem ved Auktion. Hvis man gjorde det., vilde nemlig Omkostningerne ved Katalogens Affattelse og Trykning samt i Auktionsomkostningerne maaske helt opsluge Salgsindtægten. Man maa- efter min Mening nøjes med at gjøre et Udvalg af de bedre Ting og kun sælge disse ved Auktion, medens Resten afhændes under Et. Jeg han selvfølgelig allerede længe havt min Opmærksomhed henvendt paa denne: Sag og har da ogsaa ladet en ung Mand, Stud. mag. N. Jacobsen, tage: fat paa Udarbejdelsen af en Katalog efter det antydede Princip. Denne Katalog er nu snart færdig, og hvis jeg faaer Konsistoriums Samtykke, vil der om kort Tid kunne begyndes paa Trykningen af den. Det eventuelle Overskud af Salget skulde da efter min Mening først og fremmest anvendes til at betale Udarbejdelsen af Katalogen (foreløbig antager jeg nok at kunne afholde denne Udgift af Bibliothekets ordinære Buget), samt til at dække Trykningsomkostningerne. De Bøger, som ikke egne sig til at op- tages i Katalogen, maatte, som jeg før antydede, helst sælges en bloc. Man vilde herved maaske ikke opnaa synderlig mere end Makulaturprisen for dem, men det forekommer mig, at dette ikke kan spille nogen Bolle, da Bibliotheket med dets højst indskrænkede Pladsforhold kan være til- freds med at blive af med dem næsten for enhver Pris. Enkelte af dem kunde maaske ogsaa faae en bedre Anvendelse. Det store kongelige Bib- liothek har nemlig i tiere Aar stillet Alt, hvad det selv fik af danske Doubletter til Universitetsbibliothekets Raadiglied, og vi have ad denne Yej gratis erhvervet et ikke ringe Antal danske Smaaskrifter, som vi ellers maaske i dyre Domme maatte have kjøbt paa Auktioner. Jeg mener nu. at der var en passende Lejlighed til at gjøre Gjengjæld, og beder derfoi Konsistorium om Tilladelse til at lade det kongelige Bibliothek faae Lejlig- hed til at gjennemse de nævnte Skrifter, som skulle sælges under Et, og deraf udtage, hvad det maatte mangle. Det er ikke rimeligt, at Udbyttet vil blive stort, men i hvert Fald forekommer det mig, at hine Skrifter ikke kunde faae en bedre Anvendelse«. Efterat det ved Skrivelse fra Konsistorium af 24de Februar var blever mig tilladt at disponere over Doubletterne paa de ovenfor angivne Maader, udtog det store kongelige Bibliothek henved 300 Stykker af dem, væsentlig mindre, danske Tryk, som det manglede. Ved Salget af de Doubletter, som ikke fandtes egnede til at optages i den trykte Auktionskatalog, indkom el Beløb af lidt over 32 Kr., medens Auktionen over de i den trykte Katalog specificerede Skrifter (hvilken Auktion iøvrigt først afholdtes i Septembei Maaned) indbragte en Sum af lienimod 1300 Kr. netto. Ogsaa paa andre Maader forberedte Bibliotheket sig paa den Om- dannelse af Lokalerne, som Indretningen af den nye Læsesal gjorde nød- vendig, og særlig kan nævnes, at i Forsommeren 1891 afgaves til Provins- arkivet i Viborg Bibliothekets hele Samling af jydske Provinsaviser, er Samling, som optog betydelig Plads. Derefter tømtes i Dagene umiddel- bart før Sommerferien hele det Bum, hvor Læsesalen skulde indrettes. Videnskabelige Samlinger. 699 i selve Sommerferien tog man da fat paa Omdannelsen og Monteringen det nævnte Lokale ligesom ogsaa af det Rum over Trappegangen, som i emtiden skulde bruges til Opstilling af Bøger. Arbejdet fremmedes under t daglige Tilsyn saa hurtigt, at den nye Læsesal allerede kunde tages i ug den 31te August. Det efter vore Forhold store og smukt indrettede ikale maa vistnok siges at fyldestgjøre alle rimelige Fordringer, og i hvert ,ld er Forskjellen mellem det og de tidligere smaa og beklumrede Læse- trelser iøjnefaldende. En mindre Forandring i den oprindelige Plan for nbygningsarbejderne foretoges noget før disse paabegyndtes, idet jeg under de Maj anmodede Konsistorium om at give sit Samtykke til, at man fra- dt den tidligere tagne Bestemmelse om at anbringe en Vindeltrappe og Elevator i Vestibulen foran Bibliothekets Hovedindgang, hvor begge ile kun vilde gjøre ringe Nytte. Jeg for min Del ønskede dem anbragte nit eget hidtidige Arbejdsværelse, der da igjen maatte forlægges til et im ved Siden af, som tidligere havde været benyttet til Opbevaring af de idbundne Bog- og Tidsskrift-Fortsættelser. Ved Skrivelse af 6te Juni mtykkede Konsistorium i min Anmodning. — I)a der ved Indgivelsen af Underbibliothekar Hannovers Afskeds- gjæring havde aabnet sig Udsigt til en Forandring i Bibliothekets Per- lalforhold, mente jeg at burde benytte Lejligheden til et Forsøg paa at virke den saa længe forgjæves tilstræbte Forbedring af Personalets Løn- lgsvilkaar. I en Skrivelse til Konsistorium af 26de Oktober 1890 ud- te jeg mig herom blandt Andet saaledes: »Da der nu for første Gang »n lang Aarrække frembyder sig Lejlighed til at forbedre det under- Inede Bibliothekspersonales hidtil saa overordentlig slette Kaar [nemlig i Oprykningen efter Hannover], vilde det sikkert være i høj Grad øn- sligt, om Konsistorium vilde gribe Anledningen til at forsøge, om det £e skulde kunne lykkes allerede nu at skaffe Personalet en saadan de- itiv Forbedring af dets Stilling, som er betegnet ved Universitetets inningslovforslag af 1888. I Virkeligheden maa det siges, at en Løn- igsforhøjeise, som kun bestod i, at enhver af de Paagjældende rykkede Trin op paa den hidtidige Lønningsskala, vilde være en saare ringe Er- itning for de yderst uheldige Vilkaar, under hvilke de saa længe have ?et, og som for dem alle have nødvendiggjort et meget betydeligt Ar- jde udenfor Bibliotheket for blot at kunne subsistere. Hertil kommer, ved den i flere Henseender nye Ordning af Biblioteksforholdene, som i . nærmere Fremtid kan forventes, naar nemlig Læsesalen forlægges til te Etage, og Rummet over Vestibulen inddrages i Bibliotheket, vil der ■ ganske bortseet fra den Arbejdsforøgelse, som Bogsamlingens stadige sext medfører — paa flere Punkter stilles større Krav end hidtil til inktionærernes Kræfter, idet Afstandene indenfor Bibliothekets Omraade ive større, Benyttelsen af Trapperne langt hyppigere o. s. v. Det forekommer ig derfor, at der er den største Opfordring for Konsistorium til at udtage ' det nævnte Lønningslovforslag i hvert Fald det Stykke, som angaaer nderbibliothekarerne, Assistenterne og de mere underordnede Funktionærer, ? søge at faae dette Stykke vedtaget som en særlig Bevilling, uafhængigt 87* 700 Universitetet 1890—1891. af Ilesten. Og naar jeg seer hen til de Paagjældendes hidtil exceptionelt slettef Yilkaar, kan jeg heller ikke antage, at Sagen vilde finde nogen betydelige Modstand enten hos Ministeriet eller i Rigsdagen. Som Konsistoriumr vil mindes, gaaer Forslaget ud paa, at der ansættes 2 Underbibliothekareri med en Begyndelsesgage af 3000 Ivr. aarlig, og at den samlede Med-- hjælpssum — hvoraf skulde afholdes Lønning til 3 Assistenter, Bud, Fyr- bøder og extraordinær Medhjælp ved Bibliotheket — forhøjes til 5700 Kr. Medens jeg, som antydet, maa finde dette Forslag fyldestgjørende, hvadt selve Lønningerne angaaer, skal jeg dog tillade mig at foreslaa det suppleret] paa et enkelt Punkt, nemlig i Henseende til Underbibliotekarernes even- tuelle Pensionering. I de Forhandlinger, der i Anledning af min Ansæt- telse som Bibliothekar i sin Tid førtes mellem Konsistorium og Ministeriet, udtalte dette sidste, at det, i Overensstemmelse med Finansministeriet, maatte anse det for givet, »at den nye Bibliothekar kun ved at erholde kon- gelig Udnævnelse var blevet pensionsberettiget og vilde i Fremtiden kunne fritages for at gjøre Indskud i Statskassen efter Lønningslov af 25de Marts 1871 § 74 samt modtage det nu for ham til Forrentning i Statskassen indestaaende Beløb udbetalt« (se Univ. Aarb. f. 1879—80 S. 1099). Men hvad der saaledes er udtalt med Hensyn til Bibliothekarens Stilling, finder selvfølgelig ogsaa Anvendelse paa Underbibliothekarerne, og da jeg maa antage det for sikkert, at Konsistorium ønsker, at disse skulle være be- rettigede til Pension, maa jeg ogsaa tillade mig at anmode Konsistorium om at virke hen til, at der erhverves dem kongelig Udnævnelse. Dette vilde jo heller ikke være andet, end hvad de ellers i alle Henseender lige- stillede Underbibliothekarer ved det store kongelige Bibliotliek altid have havt.« — — — Resultatet af denne Skrivelse blev, at Dr. Fridericia beskikkedes til Underbibliothekar ved kongelig Udnævnelse. Ogsaa udtog Konsistorium virkelig i Henhold til min Indstilling Bibliothekets Lønningslovforslag ai Universitetets og gjorde et Forsøg paa at faae det fremlagt som et særskilt Lovforslag. Men da Sagen allerede syntes at være godt igang, standsedes den ved en Erklæring af Universitetets Kvæstor, som gik ud paa, at naai vort Lønningslovforslag udskiltes fra Universitetets, kunde det formentlig kun forelægges i Forening med et Forslag til Lønningslov for det store kongelige Bibliotliek*). Et saadant forenet Lønningslovforslag for begge Bibliotlieker blev dog ikke fremlagt i Rigsdagssamlingen 1890—91, hvor- imod der forelagdes et Lønningslovforslag for det store kongelige Bibliothel alene. Fra det Folkethingsudvalg, der blev nedsat for at drøfte dette sidste Forslag, rettedes der gjennem Ministeriet forskjellige Forespørgslei til mig. Saaledes udbad det sig i første Halvdel af Februar 1891 Oplys- ning 0111: 1) Bogsamlingens Størrelse; 2) i hvilken Udstrækning Biblio- theket var blevet benyttet i de sidste 10 Aar, dels paa Læsestuerne, dels ved Udlaan, og om muligt ligeledes, hvor mange forskjellige Personer der aarlig havde benyttet Bibliothekets Læsestue og laant Bøger hjem; 3) hvorledei Indkjøbet af nye Bøger var ordnet, og om der i denne Henseende fandi noget Samarbejde Sted med det store kongelige Bibliotliek. — Jeg med- *) Jfr. foran Side 443—73. Videnskabelige Samlinger. 701 jlte de fornødne Oplysninger i en Skrivelse af 14de Februar og benyttede Hige Lejligheden til at udtale mig om nogle Universitetsbiblioteket ved- rende Bemærkninger i Motiverne til det forelagte Lovforslag. Da min irivelse er trykt in extenso i Rigsdagstidenden for Samlingen 1890—91 'illæg B, S. 2558—63), gjengives den ikke her. — Senere opfordredes g (ved Ministeriets Skrivelse af 3die Marts) til at udtale mig om føl- rnde Spørgsmaal: 1) Hvorvidt der under de nuværende lokale Forhold inde indlægges kunstigt Lys i Læsesalen paa Universitetsbibliotheket, og, rsaavidt som dette Spørgsmaal besvaredes bekræftende, 2) hvilke For- tdringer det maatte medføre i det forelagte Lovforslag om Lønninger for i ved Bibliotheket ansatte Embedsmænd *), om Bibliotheket holdtes aabent de Dagen, f. Ex. fra Ivl. 9—8; 3) forsaavidt der ikke kunde indlægges mstigt Lys, hvilke Forandringer i Lovforslaget der da maatte være nød- ndige, for at Læsesalen kunde holdes aaben, saalænge Dagslyset til de rskjellige Aarstider tillod Benyttelsen af den, og for at Adgangstiden til dlaan kunde udvides med 1 eller 2 Eftermiddagstimer. — Jeg besvarede sse Forespørgsler i Skrivelse af 5te Marts, hvilken Skrivelse ligeledes trykt i Rigsdagstidenden a. St. (S. 2571—75) og derfor ikke gjen- ves her. — Under 12te April 1891 tilskrev Universitetets Rektor, Professor, r. E. Holm mig, at det ved det almindelige Lærermøde havde vist sig være et Ønske hos adskillige Universitetslærere, at der om muligt maatte ide en Forandring Sted med Hensyn til Fremlæggelsen af Tidsskrifterne, • særlig havde man troet, at der, naar den nye Læsesal i Bibliotheks- rgningen blev indrettet, her kunde lindes Plads for et Skab, hvor de .dsskrifter, som hidtil havde været fremlagte paa Professorernes eget eseværelse — og muligt endog nogle flere —, kunde henlægges til Brug r Professorerne. Tillige havde der været ytret Ønske 0111, at der blev rt en Akcessionskatalog ved Bibliotheket, for at man saaledes lettere mde følge med de nye Anskaffelser. — Under 14de April svarede jeg srpaa, som følger: »— Der bliver vistnok i den nye Læsesal noget mere Vægplads end de to nuværende Læsestuer, men meget mere bliver der ikke. Thi om >r ogsaa indvindes den Plads, der i de nuværende Læsestuer indtages af akkelovnene, tabes paa den anden Side Pladsen paa Mellemvæggen ellem Læsestuerne indbyrdes. Dertil kommer, at baade Bibliotheks- irsonalet og det besøgende Publikum længe har næret et Ønske 0111, at Besestuernes Haandbibliothek ved en eventual Forandring af Lokalet aatte blive ret betydelig udvidet, og hvorvidt der, naar en saadan Ud- delse linder Sted, ogsaa i den nye Læsesal bliver Plads til Anbringelse et Skab, hvori Tidsskrifterne kunne indlægges, tør jeg ikke sige med estemthed, før Indflytningen har fundet Sted. Jeg kan imidlertid love, ' skal tage alt muligt Hensyn til det af Dem udtalte Ønske, og til- jer, at hvis der ikke skulde blive Plads paa selve Læsesalen til Tids- lifterne, kunde der maaske lindes Plads et andet Sted, hvor de vilde ) Et saadant var nemlig bleven forelagt i Forbindelse med det almindelige Løa- ningslovforslag for Universitetet. 702 Universitetet 1890—1891. være ligesaa let tilgængelige for Universitetslærerne. Som bekjendt vi i nemlig den nye Læsesal kun komme til at udgjøre en Del af det tidligere Auditorium. Hvad der af dette ikke kommer ind under Læsesalen, skaf ligesom hidtil benyttes til Opstilling af Bøger, og her mener jeg, at de t mulig kunde anvendes en Hylde til de Tidsskrifter, som D'Hrr. Unii versitetslærere maatte ønske fremlagte. Da Lokalet støder umiddelbart ojr til Læsesalen og ligesom denne bliver opvarmet om Vinteren, vilde D'Hrr. Universitetslærere selv kunne gaa ind og tage de Tidsskrifter, di ønske, for da siden at benytte dem i selve Læsesalen. — Det berøres Deres Skrivelse, at Fremlæggelsen af de paagjældende Tidsskrifter i del nye Lokale mulig kunde linde Sted efter en større Maalestok end hidtil Herimod har jeg naturligvis Intet at indvende og skal ganske rette mi^; efter de Bestemmelser, D'Hrr. Universitetslærere selv maatte træffe saa Henseende. Kun tillader jeg mig at minde om, at flere større Grup- per af Fag-Tidsskrifter iforvejen cirkulere mellem de tilsvarende Gruppe] af Fagmænd, som vistnok nødig saae, at der indtraadte nogen Forandring i denne Ordning, jeg mener saaledes, at de paagjældende Tidsskrifter optoges mellem dem, der skulde fremlægges paa Læsesalen. Jeg skal t. Ex. nævne at en stor Del fysiske, kemiske, mathematiske og tekniske Tidsskrifter cir- kulere mellem Lærerne ved den polytekniske Læreanstalt; at næsten alk vore medicinske Tidsskrifter, endog inden de komme til Bibliotheket, cir- kulere mellem Medlemmerne af det Classenske Literaturselskab for Læger og at endelig flere zoologiske Tidsskrifter cirkulere mellem Embedsmændene ved det zoologiske Museum. At gjøre nogen Forandring i denne Ordning vilde efter min Mening være saa meget mere ubegrundet, som vistnok de allerfleste af Universitetets Lærere i de paagjældende Fag nyde godt al den. Hvilke af de andre Tidsskrifter der skulle fremlægges, maa jeg som sagt overlade D'Hrr. Universitetslærere selv at afgjøre, idet jeg kun beder erindret, at Pladsen ogsaa under de nye Forhold kun vil blive knap i Forhold til Bibliothekets virkelige Behov. De berører fremdeles i Deres Skrivelse Ønskeligheden af, at der kunde blive ført en Akcessionskatalog ved Bibliotheket. Tanken herom har oftere været drøftet mellem Bibliothekets eget Personale, og Udførelsen er væ- sentlig kun strandet paa Mangel af fornøden Tid og Arbejdskraft. Skjønt det nemlig for Udenforstaaende maa se ud, som om en saadan Katalog let lod sig føre, er der dog forbundet et ret betydeligt Arbejde dermed, naai den virkelig til enhver Tid skal være å jour med de nye Erhvervelser, Thi der vil da ikke blot være Tale om at indføre i den de helt afsluttede Bind, men hvert enkelt Hefte af de mangfoldige Bøger, som udkomme heftevis, maa da indføres, efterhaanden som de komme fra Boghandlerne, Hertil kommer, at selv om man maaske kunde nøjes med én Gang loi alle at anføre Titlerne paa de 7—800 Tidsskrifter, der holdes ved Biblio- theket, og selv om man ikke vilde indføre i Katalogen de flere Tusindei af tydske og franske Disputatser, som Bibliotheket aarlig modtager (idet dei over disse nemlig haves trykte Fortegnelser), vilde man dog rimeligvis være nødt til at indføre den store Mængde andre Disputatser og Program- mer, særlig fra de skandinaviske, hollandske, belgiske, schweiziske, østerrig- ungarske o. fl. Universiteter. Det Samme gjælder om de mange Bøger og Videnskabelige Samlinger. ecer, som Bibliotheket mellem Aar og Dag modtager som Gave, og af ilke f. Ex. Geliejmeetatsraad Krieger alene aarlig skjænker benved 500. j vil allerede heraf kunne gjøre Dem en Forestilling om, at Arbejdet ved irelsen af en Akcessionskatalog ikke er ubetydeligt, og jeg tilstaaer, at y ikke indseer, hvorledes det skulde kunne udføres for Øjeblikket. Som ilge af Bibliothekets overordentlig store Benyttelse og den korte daglige Ar- idstid er det faatallige Personale iforvejen saa stærkt optaget, at det allerede kun lige er muligt at komme igjennem hver Dags ordinære Arbejde, en at der ophober sig Restancer. Og foruden det ordinære Arbejde har bliotheket jo alt i en Aarrække liavt og vil i en Aarrække vedblive at ve et meget betydeligt Extraarbejde i Udarbejdelsen af den nye Real- talog. Det er mig selv i Forening med en af Bibliothekets Assistenter, tn maa gjøre hele dette Arbejde, og skjønt jeg tør sige, at jeg arbejder ttigt, er dog ogsaa for mig det ordinære Arbejde undertiden saa over- ildende, at jeg i liere Dage nødes til at lægge hint for Bibliotlieket saa rtige Katalogarbejde tilside. Men naar Forholdene saaledes for Øje- kket ikke stille sig gunstigt for Realiseringen af Ønsket om en Akces- inskatalog, antager jeg det for givet, at de i en ikke fjern Fremtid ville Ile sig adskilligt gunstigere. Der har under den forløbne Rigsdags- tnling, i Anledning af Lønningslovforslagene for de to Bibliotlieker, et ir Gange fra det paagjældende Udvalg været rettet Forespørgsler til mig i forskjellige Forhold ved Universitetsbibliotheket, og deriblandt ogsaa i Muligheden af, at Bibliotlieket kunde holdes aabent i nogle Timer om termiddagen. Og ligesom jeg selv har troet i det Hele at maatte be- are disse Forespørgsler imødekommende, saaledes er der øjensynligt saa 3gen Stemning i Rigsdagen for Eftermiddagstimerne, at jeg ikke nærer gen Tvivl om, at der i næste Rigsdagssamling vil blive gjort bestemte ridt for at bevirke, at Bibliothekets daglige Arbejdstid forlænges. Men -ar dette sker og — selvfølgelig — en tilsvarende Forøgelse af Personalet ider Sted, vil der jo kunne udføres adskilligt mere Arbejde ved Biblio- eket end nu, og der vil da heller ikke fra Bibliothekets Side være nogen mskelighed ved at imødekomme Ønsket om Udarbejdelsen af en Akces- mskatalog«. — I Henhold til en Opfordring, som i Efteraaret 1890 rettedes til bliotheket om at bidrage til Restitutionen af Universitetsbibliotheket i )ronto (Canada), som var blevet ødelagt ved Ildsvaade, afsendte jeg — ennem Hr. Boghandler Lynge — en større Samling danske Universitets- rifter (154 Disputatser, 39 Programmer og 31 Forelæsningsfortegnelser) det nævnte Bibliothek. — Mellem de mange Bøger og Smaaskrifter, som Geliejmeetatsraad, t\ jur. A. F. Krieger mellem Aar og Dag giver til Bibliotlieket, lindes ir af og til nogle, som det viser sig, at Bibliotheket iforvejen har. 'terat der nu efterhaanden havde samlet sig en Del saadanne Doubletter, ndte jeg i Foraaret 1891 disse — som jeg iøvrigt allerede tidligere ved i lignende Lejlighed havde gjort — med Geliejmeetatsraad Kriegers Til- deise som en Gave til Landsbibliotheket i Reykjavik. — Under 20de April meddelte jeg Konsistorium, at skjønt jeg i April 390 havde afsendt en stor Kasse, indeholdende baade de nyeste og en 704 Universitetet 1890—1891. stor Del ældre Disputatser og Universitetsprogrammer til Universitetet Wien, som liavde udtalt Ønske om at træde i Udvexlingsforbindelse mei; vort Universitet, liavde jeg til Dato ingen tilsvarende Sending modtagen fra det nævnte Universitet, ja ikke engang faaet en Tilstaaelse for Mod 1 tageisen af min. Under disse Omstændigheder havde jeg ment ikke igjeit at burde sende Noget til hint Universitet, før Konsistorium ved en Fore ' spørgsel til det havde faaet Sagen oplyst. En saadan Forespørgsel blev di; virkelig ogsaa rettet, men, saavidt jeg véd, ikke besvaret. — Arbejdet med de nye Kataloger fremmedes i det forløbne Aar paj; sædvanlig Maade, og en Indberetning derom (for Finansaaret 1890—91 indsendtes under 17de Maj 1891 til Ministeriet. Til den alfabetiske Sed- delkatalog skreves der i Aarets Løb 4262 Sedler, alle hørende til Afdelingen Theologi, medens der i Fagkatalogen indførtes 9709 Titler. Desuden ar- bejdedes der videre paa den særskilte alfabetiske Katalog over Bibliotheketi; Samling af udenlandske Doktordisputatser, særlig de medicinske. — Biblioteksassistent, Dr. pliil. S. Larsen var af Helbredshensyn fritagei for sine Forretninger ved Bibliotlieket i Tidsrummet fra 1ste—22de Juli 1891 2, Den botaniske Have 1891. (Professor, Dr. E. Warming.) A. Haven i snevrere Forstand. I Aaret 1891 ere følgende Arbejder blevne udførte: 1. Frilandsanlæget. Ben- og Vedligeholdelsesarbejderne i Haven ert udførte som sædvanlig; paa Grund af den regnfulde Sommer have de fordrel langt mere Arbejde end ellers, dels fordi Ukrudtet voxede stærkere, dels fordi Lugningen af Kvartererne og Frøindsamlingen tog langt mere Tid end under almindelige Vejrforhold. Da Gruset og oftere endog Stenlaget i Gangene af Begnen skylledes ned ad Skraaningerne, maatte disse ofte repareres. Gangen ned til den østlige Side af Vandkasserne blev flyttet og Stengjærdet derved forlænget, for at forhindre, at Udløbet fra Kasserne og den yderste af disse ved enhver stærkere Begnbyge fyldtes med Grus og Sten fra den ovenfor værende Gang. Ved Foden af Observatoriebakker sivede Vandet ud og holdt Gangen langs med Vandkasserne saa vaad, al den var vanskelig at passere; Gangen blev istandsat og langs med den lagdes en Bendesten af Mursten. Den ene Trediedel af Kvarteret med de enaarige Planter og den ene Del af det med de toaarige Planter ere reolede; Kvarteret for Lægeplantei m. m. og Grupperne med de fieraarige Planter ere vintergravede; alle Løg- væxter i Grupperne ere omplantede og Jorden forbedret. Buxbom-Indfat- ningen om Bedene i Kvarteret for danske Planter er omplantet. Paa den nordlige Høj blev Buskettet til Juniperus og en Del af Græs- plænen gravet og tilsaaet med Græs. Planteskolen i Buskettet med de amerikanske Ege blev rømmet og Planterne hensatte paa deres Pladser ellei flyttede hen i Planteskolen i Forsøgshaven. Af Doubletterne afgaves en Del til Haven ved Ebberødgaard. I Søen udviklede sig iaar en Alge, der formerede sig overordentlig stærkt, og var vanskelig at holde borte. Videnskabelige Samlinger. 705 2. Væxthusene. Foruden de daglige Arbejder er Stenbøjen med [regner i Fa og Stenhøjen med Cactus i Gi omlagte og beplantede paany. [0gie Cereus-Arter, der vare for store, plantedes ved Bagvæggen i B. Af lanter i Ballier omplantedes 14, heraf kun 2 større Planter. Et Blad af Arenga saccliarifera voxede ud af Taget i Palmehuset og trængte Ruderne i det dobbelte Lag Yinduer; den udvoxede Del af Bladet mellem 2 og 3 Alen) afskares om Efteraaret og leveredes til Museet. Thrinax Legans, der ikke tidligere har blomstret her i Haven, blomstrede iaar; en lomsterstand er leveret til Museet. Alle Haner, Rør og Pakninger ved Varmeapparatet ere eftersete y fornyede, hvor det var nødvendigt. Forvarmeren er repareret og nye olte satte i Laaget; i Føderen er Støttebolten og Endebunden repa- 'rede; Rørene i Formeringshusets østlige Varmegrube fornyedes med 4" ør, der toges fra en overkomplet Ledning i B. I Væxthuset B er Hoved- imprøret paa Nordsiden fornyet (60' å IV2"), paa Sydsiden ere V2" Rørene ds reparerede, dels fornyede. I H er Damprøret paa Østsiden tildels for- ket. Paa Vestsiden i Midten i Palmehuset ere Indgangsrørene til Sne- neltningsrørene fornyede og ændrede. 12 Stkr. V2" Damphaner ere rnyede. I Bagskuret ved B, der benyttes som Folkestue, er en Dampspiral >sat og forbundet med Damprøret i B, saa at Lokalet om Vinteren kan ive lidt opvarmet. En Kondensationspotte er fornyet. 3. Bygninger. Foruden det almindelige Eftersyn og Reparation paa ig og Fag, er Følgende udført: langs med Østerfarimagsgade, fra Gothers- ide indtil forbi Gartnerboligen er Jernstakit opsat. I Resten af det gamle ræstakit indsattes 584 Rundstokke. Omkring Varmebænkene er den gamle ræindfatning erstattet med en Mur af Beton. I Palmehuset ere 2 Skifervandkasser rettede og undermurede; i B er Skifervandkasse Hyttet ind i Midten og undermuret. Lufthætten paa O fornyet, Luftventilationsapparaterne heri og de i B og H ere reparerede, en ifjor paabegyndte Omlægning af Ruderne i det underste Lag Vinduer 1a det nederste Tag af Palmehuset fortsattes med Vinduerne paa Sydsiden. I Gaarden ved Gartnerboligen sattes en Afløbsbrønd til Kloaken. Bro- øgningen her og i den nordlige Gaard ved Medhjælperboligen blev omlagt, øre, Vinduer, Gesimser samt Plankeværker ved Gartner-, Medhjælper- og :»rtnerboligerne bleve malede udvendig. Undergartnerlejligheden paa 1ste Sal Medhjælperboligen er istandsat og tildels oliemalet. Museet. Kjælderen i det nordvestlige Hjørne blev istandsat og olie- alet til det bakteriologiske Laboratorium, Gas og Vand indlagdes, 1 Stink- ab, 1 elektrisk Ringeledning, 1 Kakkelovn og Skabe opsattes deri. Nogle asledninger ændredes. Et Værelse (Nr. 23) istandsattes og oliemaledes. Nr. 3 og 8 opsattes 11 nye Skabe og maledes; Gulvet i Nr. 10 ferniseredes. Laboratoriet. I og omkring Kulkjelderen lagdes en Drainledning. Døre, induer og Gelændere repareredes. 4. Personalet, Undergartner Becker var syg i 3 Maaneder i Begyn- ilsen al Aaret. Den 25de December 1891 døde Havens dygtige og flittige Universitetets Aarbog, g g 706 Universitetet 1890—1891. Snedker M. Hansen efter et Sygeleje af 2 Maaneder. Han havde værett ansat som fast Snedker i 5 Aar, men havde arbejdet i liere Aar som Re-- serve-Snedker. Den 13de December s. A. afskedigedes Fyrbøder Svend Jensen. Medhjælper O. Hansen er bleven ansat ved Statsplantagerne i Vestindien (St. Croix) og forlod Haven med Aarets Udgang; i hans Sted antoges Gartnen Biigel, der tidligere har arbejdet i Haven. 5. Frø- og Plantebytning. Fra 42 botaniske Haver og 18 Private en modtaget c. 1886 Portioner Frø, af hvilke de Arter, der kunne bestemmes: ved deres Frø, ere saaede under bestemt Navn. Af de øvrige ere 939 saaede under ubestemt Nummer, medens Resten er udskudt, enten som Doubletter eller ubetydelige Arter. Der er modtaget 244 levende Planter (hvoraf nogle Bulbiller blandti Frøet) fra 16 botaniske Haver og 31 private Gartnere og Havevenner. Fra de botaniske Haver i Belgrad, Bordeaux, Freiburg, Grenoble, Halle, Jena. Klausenburg, Leipzig, Palermo, Pesth, Portici ved Neapel, Rom, Rouen og Strasbourg modtoges Bulbiller blandt Frøet. De øvrige Givere vare: Konsul Bock, Frø fra Trinidad; Forpagter Borries, Frilandsplanter; Handelsgartnei Bruun i Svendborg, Frilandsplanter; Kommandør Carstensen, Planter fra Kadet- korvetten Dagmars Togt til Syd-Europa; Hr. Cockayne, Frø fra New-Zea- land; Direktør Correvon i Genéve, Frø af Alpeplanter; Hr. Defregger i Kuf- stein, Frø; Baron Eggers, Frø og Knolde fra Vestindien; Grosserer Eriksen. Løg og Orchis fra Syd-Europa; Slotsgartner Frederiksen, Anthurium Wa- rocqueanum; Dr. Friedenreich, Phajus grandifolius; Frøken F.Friedrichsen forskjellige Orehisarter; Cand. pharm. K. Friederichsen, Frø af Rubus Handelsgartner Frisenette, Alpeplanter; Cand. pharm. Gelert, danske Planter Thom. Hanbury i Mortola, Frø; Assessor pharm. Hempel, danske Planter Frøken Jacobsen paa Hæsede, Actinidia polygama; Professor Joh. Lange, Løe fra Spanien og Frø fra forskjellige Steder; Etatsraad Lotze, Kæmpferia Ga- langa?; Premierlieutenant Lundwall, Frø fra Chile; Gartner Lykke pas Skovhuset, Varmhusplanter; Undergartner Madsen, kapske Planter; The- planter Møller i Darjeeling, Frø af Thea; Baron F. Miiller, Frø fra New Holland; Dr. Nielsen paa Vemmetofte, Varmhusplanter; Gartnermedhjælpe] Nordgreen, forskjellige Orchideer; Kommandør Normann, en stor Datura sua- veolens 11. pi.; Dr. O. G. Petersen, danske Planter; Pastor V. Petersen Ørsted, Frø fra Caucasus; Cand. mag. Raunkiær, danske Planter; Fru Reb ling, Bregne fra Congo; Dr. Kolderup Rosenvinge, Frø fra Grønland; Dr Rostowzew, Dorema Asa foetida fra Rusland; Docent Riitzou, danske Planter Handelsgartner Sander i London, en Samling tropiske Orchideer (tilbyttet) Professor Seidel i Dresden, Frø af Skjærmplanter; Dr. Stockfleth, Frø fri Congo, Cactus og Orchideer; Grosserer Sørensen, Dendrobium sp.; Gartne Ulriksen paa Alnarp, Træer og Buske; Desinatør Thornam, 1 Liliacee; Pro fessor Warming, Frø fra Vestindien og en Aracee fra Java. Fra den botanisk* Have i Paris modtoges endel nyere og sjeldne Væxthusplanter og fri Haven i St. Petersborg nogle Løgvæxter. Fra Haven er afgivet 409 Planter, 40 Arter Stiklinger og Podekviste og 5077 Portioner Frø til 63 botaniske Haver, 8 Landbrugsskoler, Semi narier m. Fl. og til 16 private Haveejere. Videnskabelige Samlinger. 707 Foruden til Docenternes Forelæsninger og Examiner er der af afskaarne lanter til Undervisning afgivet 1019 Portioner til 82 forskjellige Skoler .08 Lærere), 6 Kursus (10 Lærere) og 13 Manuduktører. Desuden er der pgivet afskaarne Planter til Skolelærerexaminerne i Kjøbenhavn, Aarhus og dense. 6. I Forsøgshaven har Cand. mag. Raunkiær benyttet et Stykke Jord. and. mag. Hj. Jensen har benyttet Forsøgshuset og forskjellige Planter i aven til fysiologiske Experimenter. 7. Adgangskort ere udstedte til 32 Manuduktører og Studerende leraf 4 Damer), med Adgang til Væxthusene for 21, og til at male i Væxt- asene og Haven 18. Adgangskort til Haven ere udstedte til 29 Botanikere 1 Botanofiler, 18 Lærere, 19 Lærerinder, 31 Lærerindeelever, 41 Studiosi agisterii, 245 Stud. med., 2 Stud. polyt., 94 Stud. pharm., 43 Landbohøj- ;oleelever, 20 Seminarieelever, 18 Privatister samt en Del af Universitetets mbedsmænd. Af Betalingskort for en enkelt Person er solgt 3 (Nr. 43, 45 og 46). fr. 44 er annulleret, da den, der havde bestilt det, negtede at betale det). 8. Bestemmelsesarbejder. Dr. O. G. Petersen har i 1891 foretaget >5 Bestemmelser og Revisioner af Planter, foruden at Studiekvarteret og varteret lor danske Planter jevnlig ere eftersete. Registreringen af syste- atisk Litteratur og Afbildninger er fortsat som sædvanlig. Museunis- spektør Kiærskou har bestemt nye Pteridophyter og Myrtaceer. B. Museet. 1. Udførte Bestemmelses- og Konservator-Arbejder. a. Herbarierne. Bestemmelsesarbejder: 1. I Generalherbariet ere af Bregner bestemte [ægterne Hymenophyllum, Trichomanes, Polypodium, Cheilanthes, Hypolepis ? Lonchitis af Museumsinspektør Kiærskou. Samtidig ere de ældre Be- emmelser reviderede, det lille Format overført til stort, alle Exemplarerne »jagtig etiketterede og hver Art forsynet med etiketteret, efter Yerdens- ?lene forskjelligtfarvet Omslag. Desuden ere endel nye amerikanske Myr- iceer bestemte af Samme. 2. I det arktiske Herbarium ere de i de sidste ar tilvejebragte grønlandske Samlinger, væsentlig tilvejebragte af Stud. ag. Hartz og 1 ru Lindholm, blevne bestemte af Dr. Kolderup Rosenvinge. - 3. I det danske Herbarium er den i 1890 paabegyndte kritiske Gjennem- laen af det hidtil magasinerede Materiale bleven fortsat og fuldendt af and. mag. Raunkiær. Konservatorarbejder: 1. I Generalherbariet er det siden sidste Inter- ilation tilkomne Materiale interkaleret familievis. Slægterne Artemisia og ugema ere ordnede efter Arter, forsynede med etiketterede, efter Verdens- ålene forskjelligtfarvede Omslag, og lagte i alfabetisk Orden. Endvidere er ■jennemførelsen af en ny Ordning af Herbariet paabegyndt, idet Slægter og amilier, der hidtil have været ordnede efter Endlichers System, for Frem- den lægges i alfabetisk Orden, nemlig Slægterne indenfor Familierne og 88* 708 Universitetet 1890—18911 Familierne indenfor Hovedgrupperne: Pteridophyta, Gymnospermæ, Mono-' cotyledoneæ, Choripetalæ og Gamopetalæ; samtidigt interkaleres det op- klæbede Materiale slægtsvis, og tillige interkaleres Professor Warmings stort> brasilianske Herbarium. Dette Arbejde er fuldendt for Pteridophyternes f Gynmospermernes og Monocotyledonernes Vedkommende. En Del Samlinger ere udtagne og præparerede til Udlaan. De udlaante og tilbagesendte Sam- linger ere atter interkalerede; Doubletter ere udtagne og Etiketter skrevne? — 2. I det arktiske Herbarium ere af de nye tilkomne Samlinger Exem-- piarer udtagne til Interkalation og Opklæbning, Resten indlemmet i Doublet- samlingen. En Del arktiske Exemplarer ere udtagne af Generalherbariet o^; indlemmet i arktisk Herbarium. Interkalation af en Del henliggende ark- tiske Karplanter, deriblandt en stor Mængde islandske og færingske Planter' er paabegyndt. Alle ældre Exemplarer i lille Format er overført til stort Doubletter ere udtagne til en Del Museer og Personer, hvormed fulgtd Skrivning af en stor Mængde Etiketter. Endvidere er Ordningen af di grønlandske Svampe paabegyndt. — 3. I det danske Herbarium er det nyd Materiale interkaleret artsvis. Desuden ere Slægterne ordnede alfabetisl indenfor Familierne. — 4. Af Museets Magasin af ikke ordnede Herbarie- planter er fremdeles en Mængde af Mosserne udtaget og fordelt til de for- skjellige Herbarier, men endnu ere de ikke definitivt ordnede. Endvider« er udtaget en Del af Algerne, og Interkalation i Herbarierne paabegyndt Af de ovennævnte under Bestemmelsesarbejder omtalte Bregner ere de til- svarende Slægter udtagne, interkalerede eller henlagte som Doubletter o£ Etiketter skrevne. Yderligere ere de til Udlaan præparerede Familier o£ Slægter udtagne. Af Damerne, der arbejde i Museet, ere c. 8000 Exem- plarer opsatte paa Papir. b. Tørsamlingen. Alle nye indkomne Svampe ere opstillede. 1 Bregne og 2 Alger er< opsatte i Rammer paa Trappegangen og forskjellige større Præparater Balkonskabene. En Samling Frugter etc. fra Java, skjænket af Læge J. Jes^ persen, er foreløbig opstillet, saavidt Glas havdes. En stor Del af Liohen og Svampesamlingen var fremsat ved Udstillingen af levende Svampe Efteraaret. c. Spiritussamlingen. I Hovedsamlingen er anbragt Familieetiketter og den ophængte List* over Familierne er tildels rettet efter Omflytningen. I Efteraaret er dei Del af Hovedsamlingen, som paa Grund af Pladsmangel i Nr. 4 hensattes i Nr. 18, flyttet op i de nye Skabe i Auditoriet og opstillet dér. De ny< Skabe i Nr. 23 ere tagne i Brug til arktiske Planter og teratologiske Præ parater. En Del af Skabene er forbeholdt kommende nyt indsamlet Mate- riale, og et Par af dem ere tagne i Brug til Doubletter. Ved Omflytninger ere de fra Nr. 18 laante Skabe frigjorte og atter benyttede paa oprindelig bestemt Maade til Glasmagasin. Det for nogle Aar siden fra Baron Egger: modtagne Spiritusmateriale er anbragt i Glas og interkaleret. En Del Ma- teriale fra Spiritussamlingen er benyttet ved den i Efteraaret afholdt( Videnskabelige Samlinger. 709 ampeudstilling, en Del ved forskjellige Søndagsfore'drag i naturhistorisk »rening foruden til Forelæsningerne for videregaaende Studerende. 2. Udlet an fra Museet Af Generalherbariet er Følgende udlaant til: Professor Urban i Berlin: nidium stictum, Potamogeton, Kuppia, Forestiera, Maba, Diospyros, Sym- ocos; Professor Radlkofer i Miinchen: Sapotaceæ; Professor Buchenau i •enten: Tropæolnm; Dr. Y. A. Poulsen: X^ridaceæ; Docent Riitzou: for- jellige oflicinelle Planter; Dr. Briquet i Geneve: Mentha (ogsaa af dansk og )rskåls Herbarium); Dr. Benett i Croydon ved London: nogle Potamogeton- :ter; Dr. Keller i Winterthur: Hypericaceæ (ogsaa af dansk Herbarium); '. Zahlbruchner i Wien: Siphocampylus, Centropogon og Haynaldia; Dr. ilereder i Miinchen: Mostuea; Stud. mag. Mentz: Spinifex, Stenotaphrum, »orobolus, Stipa, Amphipogon og Aristida. — Af arktisk Herbarium er Llaant til Lektor Almqvist i Stockholm: Hieracium. — Af Tørsamlingen udlaant til Docent Hannover: 3 Glas Taver og 2 Prøver Tøj af Ramié loehmeria tenacissima). — Af Spiritussamlingen er udlaant til Stud. mag. artz: Juncus supinus; Cand mag. Raunkiær: Potomogeton, Najas og elodea Canadensis. 3. Udsending af Doubletter fra Museet. Af Generalherbariet til: Professor Radlkofer i Miinchen Supindaceæ 9 Arter). Docent Rostowzew i Moskou: Ophioglossaceæ og Lycopodium 1 Arter). — Af det arktiske Herbarium, grønlandske Planter: til Pro- ssor J. Lange 37 Arter; den botaniske Have i Moskou (Professor Goro- nkin) 210 Arter; Dr. Keller i Winterthur 164 Arter; Dr. Treyn i Prag H Arter; Harvard University (Professor Watson) 99 Arter; Riksmuseet i ;ockholm (Professor Wittrock) 36 Arter; Professor Giltay i Wageningen ? Arter; Universitetets botaniske Museum i Berlin (Professor Engler) 85 rter; Universitetets botaniske Museum i Wien (Professor Kerner) 135 iter; det kejserlige botaniske Museum i St. Petersborg (Professor Regel) t7 Arter (hvoraf 5 fra Island). Af det arktiske og danske Herbarium til: The Shaw School i St. Louis, issouri (Professor Trelease) omtrent 300 Arter grønlandske og 500 Arter mske Planter; Professor Jon Macoun i Ottawa omtrent 100 Arter grøn- ndske og 500 Arter danske Planter. 4. Museets Forøgelser. a. Herbarierne. «. Til Generalherbariet have Følgeude sendt Gaver: rofessor Wittrock i Stockholm: Erythraeae exsiccatae Fase. III—IY 1890; and. pharm. Gelert: Rubus: Dr. Keller i Winterthur: Planter fra Schweiz '9 Arter); Riksmuseet i Stockholm: Planter fra Jenisei (209 Arter); Pro- ssor Ilahault i Montpellier: en Samling Type-exemplarer til Bornet et Fla- mlts Revision des Nostocacées hétérocystées; Konsul Krebs: Planter fra 710 Universitetet 1890—1891. Luleå, Haparanda og Gefle; Botanisk Forening: europæiske Planter (omtrentt 20 Arter); Fru Owen-Sandholt: Planter fra Paraguay; Harvard Universitv < (Professor Watson): Planter af Asa Gray's Herbarium; Dr. Bennett i i Croydon: Potamogeton (16 Arter); Professor Lange: Planter fra Landbo- højskolens Have; Professor Warming: brasilianske Planter, samlede aff Glaziou (4 Pakker); Cand. mag. Borgesen: Norske Planter (30 Arter);: Cand. mag. Friderielisen i Haderslev: en Samling Rubus Arter. Endvidere er modtaget: Planter fra Venezuela (12 Pakker), samlede af Baron Eggers,. der har rejst med Statsunderstøttelse, samt Hauch et Richter: Phycothecai universalis Fase. VIII—IX (kjøbt). — [i. Til det arktiske Herbarium har Kon- servator Foslie i Tromsø skjænket: Havalger fra Finmarken (50 Arter). — y. Til det danske Herbarium have Følgende sendt Gaver: Cand. pharm. Gelert: Rubus (11 Arter), Rosa (4 Arter) og Filago (2 Arter); Docent Riitzou: 11 sjeldnere Arter; Læge Seedorff: Anemone nemorosa med monstrøse Blomster. b. Tørsamlingen. Til denne have Følgende sendt Gaver: Forvalter Reested fra Landskrona: et monstrøst Rugax; Træhandler H. Nielsen: Vedprøve af Caragana sp.?; Docent Rostrup: Arcyria punicea Pers.; Docent Hannover: Et Stykke chinesisk »grass cloth« (Boehmeria nivea) og 2 Prø- ver Ramiegarn (Boehmeria tenacissima); Konservator Foslie i Tromsø: Lithothamnion (Kalkalger), 9 Arter fra Finmarken; Justitsraad Juel: en Løn med Sdelelig Spaltefrugt; Kolonibestyrer Fencker: Mucuna Frø, iland- drevet ved Upernavik; Zoologisk Museum: en Del Sten med Kalkalger fra tropiske Have; Konsul Bock paa Trinidad: en Del Frugter fra den botaniske Have dér; Professor Ferd. Mueller: Cordyceps Taylorii Berk.; Frøken Harboe: en Juniperus-Stamme fra Grønland; Dr. Jespersen: en stor Sam- ling Frugter fra Java. — Endvidere er modtaget 148 Lianer og Frugter fra Venezuela, samlede af Baron Eggers. c. Spiritussamlingen. Til denne have Følgende sendt Gaver: Etats- raad Lotze i Odense: Angræcum eburneum og sesquipedale, Tupistra squa- lida; Cand. mag. Fjelstrup: 11 Glas med Havalger fra Spanien og Ma- rokkos Kyster; Dr. J. Jespersen: en Phalloidee fra Nord-Sumatra; Justits- raad Juel: Fragaria vesca med monstrøse Blomster; Konsul Bock paa Trinidad: Frugter; Dr. V. A. Poulsen: Epipogon apliyllum og Digitalis purpurea (Peloriedannelse); H. P. Henriksen i Vistenbæk pr. Vordingborg: Myriophyllum med udelukkende Hunblomster; Professor Warming: 131: Glas med brasilianske Planter, samlede af Glaziou. Endvidere er modtagel 449 Glas med Planter fra Venezuela og 72 Glas med Planter fra Tobago samlede af Baron Eggers. d. Museets Haandbibliothek har modtaget følgende Fortsættelser Hooker Icones plantarum, Third Series, Vol. IX, p. 1—2, og Vol. X, p 1—2, og Engler und Prantl: Die natiirlichen Pflanzenfamilien, Lieferun«; 55—69. 5. Lokalers Benyttelse af Fremmede. Herom gjælder det Samme som i forrige Aar. Videnskabelige Samlinger. 711 C. Bibliotheket. Læsestuen har været besøgt af 576 Personer. Udlaan har fundet Sted [ 618 Personer; Antal af udlaante Bøger var 1217 Værker i 1400 Bind. Bibliotheket har modtaget 67 Tidsskrifter, hvoraf 19 ere Gaver fra idenskabernes Selskab, Carlsberg Laboratoriets Bestyrelse, Botanisk For- ling, Naturhistorisk Forening, Akademie der Wissenschaften in Munchen, . S. Department of Agriculture i Washington, Redaktionerne af Gartner- iende og af Ugeskrift for Landmænd, samt Inspektør Kiærskou. Endvidere er modtaget 138 Værker, af hvilke 28 ere Fortsættelser. ! ere Gaver fra Videnskabernes Selskab, Zoologisk Museum, Akademie der issenschaften in Munchen, Stud. art. J. C. Bay, Mr. Arth. Bennett, rofessor Colmeiro i Madrid, Dr. Elfving i Helsingsfors, Professor Grøn- nd, Dr. Helboni i Ørebro, Th. Holm i Washington, Kandidat W. Johannsen, useumsinspektør Kiærskou, Professor Joh. Lange, G. A. Lindberg i Stock- )lm, Frøken H. Loven sammesteds, Dr. S. Murbeck i Lund, Dr. V. A. julsen, Docent Rostowzew i Moskou, Docent Rostrup, Geolog K. J. V. ;eenstrup, Professor Warming, Dr. Wille i Aas. — 74 Bind ere blevne dbundne eller stift heftede. Portrætsamlingen er bleven forøget med 11 Billeder, af hvilke 8 ere aver fra Privatier Boysen, 2 fra Professor Lange. Da Bibliothekaren, Dr. Kolderup Rosenvinge, flere Gange i Aarets øb var fraværende i kortere eller længere Tidsrum, dels for at foretage )taniske Undersøgelser i danske Farvande, dels for at fungere som Lærer la den biologiske Station, vikarierede Cand. mag. Raunkiær for ham. Museumsinspektør Kiærskou har paabegyndt Udarbejdelsen af en ny atalog over Bibliotheket. 1). Videnskabelig Benyttelse af Havens Samlinger. Foruden de ovenfor Nævnte, til hvem Dele af Samlingerne have været ilaante, have Følgende benyttet dem til videnskabelige Arbejder. Pro- issor Warming har fremdeles benyttet de brasilianske Herbarier til et nu ["sluttet Arbejde over Lagoa Santa, og har publiceret den 4de Afhandling ni Podostemaceer og en Afhandling om den psammofile Vegetation i Dau- lark. — Inspektør Kjærskou har fortsat Bearbejdelsen af sydamerikanske Lyrtaceer, og bestemt en stor Samling af nye vestindiske Planter af denne amilie. — Dr. 0. G. Petersen har benyttet Væxthusenes Samlinger af citamineer til Fortsættelsen og Afslutningen af en anatomisk Bearbejdelse f denne Planteorden. — Dr. Rosenvinge har afsluttet Bearbejdelsen af rrønlands Karplanter; et Tillæg til Professor Langes »Conspectus florae rroenlandicae' Hoplostethus), dels hidrørende fra de franske Sydpol-Expeditioner (af lægterne Notothenia, Harpagifer og Galaxias). 2. Konsul Witzke i Mara- stibo har skjænket 3 Pattedyrskind og 215 gode Fugleskind fra Venezuela; f de 106 Arter vare 38 helt nye for Museet. 3. Zoologisk Haves Be- tvrelse har skjænket 13 i samme døde Pattedyr (Macropus rufus, »asyurus viverrinus, Sphingurus nyethemerus, Euphractus villosus, Viverra lalaccensis, Cebus cirrifer, Cercopithecus pygerythrus, Hydrochærus capy- ara, 1 Ulve-Unge, 1 sort afrikansk Lam, 1 Shakal, 1 japansk Ræv og 1 lolukkisk Hjortelam), 1 Krybdyr (Krokodil-Skildpadde, Chelydra serpentina) g 26 Fugle (Guira piririgua, Liotrix luteus, Sialia sialis, Penelope super- iliaris, Trichoglossus Novæ-Hollandiæ, Plilogænas cruenta, Columba leu- onota, Tragopan Temminckii, 2 Vidua principalis, Icterus vulgaris og I. altimore, Rhamphocolus brasilius, Astur nisus, Falco vespertinus og F. Universitetets Aarbog. oq 1887 10 1888 ? 1889 6 1890 5 1891 4 1887 3 1888 6 1889 4 1890 6 1891 2 6r. Personlige Forhold, hele Haven vedkommende. 3. Det zoologiske Museum 1890. Første Afdeling. (Professor Dr. Ltitken). 714 Universitetet 1890—1891. æsalon, Melanocorypha mongolica og tataricn, Columba loricata, Zenaid;! maculata, Carpophaga bicolor, Clirysotis ventralis, Domicella atricapilla; Rafckelhøne- (Tetrao urogallo-te'trix-) Kylling, Syrrhapt.es paradoxus op Odontophorus dentatus). 4. Hr. Oluf Lange: de af liam paa en Eejse ti i Kaukasus-Landene indsamlede Hvirveldyr (Pattedyr, Krybdyr, Padder i Piske), ialt 44 Stykker. 5. Forpagter Krestensen: 37 sumatranske Slange ■ (tildels mindre godt bevarede, men brugelige til Skelettering). 6. Plantage ejer F. Møller i Darjeeling: 1 Skind med Kranium af en tibetansk Kron- hjort (Cervus maral). 7. Kolonibestyrer Muller i Sukkertoppen: 24 grøn- landske Fiske (8 Arter), 2 Marsvinfostre og 33 Sælfostre (Phoca groenlandica med Angivelse af Mødrenes Fangstdage. 8. Konsul, Dr. P. Møller : Concepcion (Chile): Hovedet af en »Nata«-Ko (Oxens »Mops«-Form), S: Kranier af hornede kileniske Væddere og 2 fossile Hestetænder. 9. Ind- samlet af Lieutenant Ryder og Kandidat Bøving-Petersen under »Guld- borgsundes Vesterliavstogt: Arter af danske Fiske. 10. Af Indenrigs- ministeriet ved Dr. Joh. Petersen: c. 50 Exemplarer af danske Laxefiske 11. Af Vallø Stift og det kgl. Forstvæsen: 2 Daalijorte og 1 Kronhjort til Skelettering. 12. Indsamlet i Grønland af Dr. Bergendal: 2 Rypeunger og nogle mindre Fiskeformer. 13. Af de fra Fyrene indsendte Fugle er op- bevaret til Museets Brug 45 Stykker. 14. Af Sælhundehoveder, indsendte til Præmiering af Fiskeriselskabet under Museets Kontrol, er der indsendt 1085 Stykker (hele eller mere eller mindre knuste og ufuldstændige): 899 af Phoca vitulina, 4 af Ph. foetida og 182 af Halichoerns grypus, foruden et Foster af denne Art. Fra Midten af November maatte Museet imidlertid standse denne overvældende og altfor byrdefulde Indsendelse af Hoveder, istedetfor hvilken fremtidig træder Indsendelse af Haler, for hvilke der ud- stedes Attest af Konservator. III. Mindre Gaver ere modtagne: a) Pattedyr: fra Lieutenant Christmas-Dirkinck-Holmfeld (et Skind af den lille brasilianske Myresluger, Cyclothurus didactylus, samt Hornene af en lille sydamerikansk Hjorteart), Kolonibestyrer Møldrup (Hvidfiskefostre), Konservator Scheel (1 Vandspidsmus), Adjunkt Tryde (1 Marsvinsfoster) og Lærer Nissen (jordfundne Pattedyrknogler). Fra Studiesamlingen er afgivet 2 Pattedyrskeletter (Blindmus og Murmeldyr). b) Fugle: fra Hs. Exe. Baron Rosenørn-Lehn (Lestris longicaudatus), Oberstinde Thestrup (flere Stuefugle), Kaptajn Dinesen (2 Krognæb, Pini- cola enucleator), Kateket Heiberg (1 hvid Svale), Jagtjunker Bauditz (Tringa maritima), Fabrikejer Drewsen (2 Anas histrionica fra Island og 1 Rallus aquaticus), Konservator Hansen (Kroppene af forskjellige Fugle til Skelettering), Konservator Scheel (1 Puffinus Auduboni), Jægermester A. Brun og Skovrider Bornebusch (Krognæb), Grosserer Christensen (7 Stue- lugie samt en Unge og et Foster af Steppehønen her fra Landet), Hr. Silberloh (2 Stuefugle), Dr. O. G. Petersen (1 Lom), Hr. Alphonso Torp (1 Do.), Hr. Godskesen (1 ved Silkeborg i det Frie som død funden Vidua (Steganura) paradisea), Redaktør Wulff (Loxia curvirostra), Kolonibestyrer Petersen (Scolecophagus carolinus, skudt ved Frederikshaab i Grønland), Lærerne Nielsen, Lassen og Petersen og Lods Lassen. Videnskabelige Samlinger. 715 c) Krybdyr og Padder: fra Ingeniør Gorge Olsen (l Løvfrø og 9 ager fra Entre Piios (Argentina), Dr. Meinert og Kandidat Posselt (4 ianske Slanger), Hr. Jessen (2 Slanger fra St. Croix). d) Fiske: fra Hr. Bellotti i Milano (2 Paralepis sphyrænoides), Post- editør Schrader (1 Chimæra monstrosa, 1 Scyllium canicula og 1 Pig- 'oster med to Hoveder), Kolonibestyrer Petersen (1 ved Frederikshaab ret Yaagmær), Ivjøbmand Steincke (islandske Fiske), Assistent Winge monstrøs Blaaliaj-Unge), Toldforvalter Beyer og Kjøbmand Hansen 3dflabe), Redaktør Feddersen (1 defekt, tørret Polypterus fra en Biflod Kongofloden), Grev Rantzau (1 Støkker), Kandidat H. Lassen og Fru idbolm (nogle grønlandske Fiske), Dr. Joh. Petersen, Adjunkt Mortensen, [er E. Olsen, Kaptajn Hovgaard samt Fiskehandlerne Munch og Erich- En Fiskeforstening (fragmentarisk) fra en nordjydsk Tertiærdannelse ndsendt af Missionspræst Løgstrup. IV. Ved Kjøb (tildels Bytning) er erhvervet: a) Pattedyr: et Par Bæltedyrskind, 9 Kranier og 3 Skeletter af Patte- fra de argentinske Pampas, 1 Gorilla-Kranium og 1 Mastodon-Tand, 5 letter og 2 Kranier (deriblandt af Ovis montana) af nordamerikanske tedyr, 1 i en herværende Circus død lille Elefant, anvendelig til Skelet, laabukkekranier, 1 Lækat, Skeletter af Kat og sydamerikansk Bæver- e, 1 udstoppet brasiliansk Tigerkat og 1 jordfunden Hvirvel, 2 Patte- skind fra Arkansas, 1 Skelet af Graasæl (tilbyttet fra Studiesamlingen), [jævestykke med Tænder samt nogle løse Tænder af det uddøde nord- jrikanske Hovdyr Menodus (Titanotherium) Prouttii, 1 Sælhunde- og 1 ide-Kranium med abnorme Tandforhold, 1 udstoppet Hyæmoschus aticus (vestafrikansk Dvæghjort) samt Skelettet af samme Art, 1 Nan- .a binotata (Viverrin) i Spiritus, 1 udstoppet Galidia elegans (ligeledes Viverrin) med Kraniet, 1 ung, udstoppet Manis gigantea (Skjældyr) mod lettet, 1 Dendrohyrax dorsalis i Spiritus, Skelet af Havodder (Enhydra is) og Galago senegalensis samt Kranier af Bos brachyceros (afrikansk fel), Podabrus murinus (Nyholland), Hemicentetes madagascariensis, norhinus leptonyx (Sø-Leopard), Otaria cinerea og jubata. Flere af se Stykker ere i en særdeles Grad værdifulde og længe eftertragtede 'igelser, der udfylde væsentlige Huller i Samlingen (Hyæmoschus, Ovis atana, Enhydra, Ogmorhinus m. m.). b) Fugle: 20 Fugleskind fra Malakka (deriblandt 3 for Museet nye er), 6 danske Fugle, 2 ny hollandske og 15 nordamerikanske Fugleskind, nd af Coracopsis comorensis og Glareola megapoda samt Skelet af bastes meleagrides. c) Krybdyr og Padder: 3 exotiske Øgler og 16 Padder, 11 Krybdyr Madras (6 Arter), 4 nyhollandske Krybdyr, 1 udstoppet Krokodil- Idpadde (Macroclemmys Temminckii) og et Kranium af samme Art. d) Fiske: 4 udstoppede nordiske Fiske og 7 danske og færøske Fiske, [le Hoveder af Pansergjedder (Lepidosteus). V. Foruden de mere tilfældige og spredte Ordnings- og Bestemmelses- bejder, som de stedfundne Forøgelser har medført, er der, af mere sy 716 Universitetet 1890—1891. planmæssige Arbejder, udført følgende: i den palæontologiske Afdelings har Assistenten, Cand. mag. H. Winge, studeret og bestemt de i den i Lund'ske Samling af Pattedyrlevninger fra de brasilianske Kalkstenshulen beroende Levninger af Aber og Rovdyr som Forberedelse til disse Afdelingers i monografiske Behandling. I Krybdyrsaamlingen ere Skildpadderne (med Assistance af Cand. mag. J. Nielsen, der havde »Skjoldkrybdyrene« til Speciale), gjennemgaaede, reviderede og derefter paany protokollerede, etiketterede og tildels af nyt opstillede, Skeletter præparerede og opstillede: o. s. v. I Fugleklassen har Stud. mag. Andersen været beskjæftiget med at gjennemgaa Spetternes Familie (Picidæ) som en Del af sit Speciale, supplere Kataloget o. s. v. I Fiskeklassen er (med Assistance af Kandidat I Posselt) gjennemgaaet, etiketteret, fordelt i Magasin-, Opstillings- og Rør- glas o. s. v., udtaget til Skelettering o. s. v., Museets Materiale af Familierne Nandidæ, Cirrhitidæ, Trachinidæ, Atherinidæ, Mugiloidei og Pristipomatidæ (jfr. nedenfor under »Opstilling«) og af Bestyreren alene følgende Familier: Esoces og Clupesoces (med talrige Underfamilier) og en Del af Clupeidæ og Scopelini (med flere Underfamilier) samt Salmonidæ. Den Mulighed synes ikke udelukket at — hvis uventede Hindringer ikke mødte — kunde denne (med Sammenarbejdningen af Universitetets, det kongelige natur- historiske Museums og Galathea-Expeditionens Fiskesamlinger forbundne), foreløbige*) Revision af Fiskesamlingen være afsluttet i Løbet af omtrent et A årstid. YI. Der er opstillet ialt 682 større og mindre Gjenstande, der for- delte sig paa følgende Maade paa de forskjellige Klasser og Ordener: a) I den palæontologiske Afdeling er der foruden en fossil Mamuttand og et Kjævestykke af Menodus (Titanotherium) Prouttii fra Wyoming opstillet 17 Stykker af afdøde Etatsraad Dr. Lausen's sidste Sending af fossile Patte- dyrlevninger fra Pampaslagene, dels (næsten) hele Skeletter, dels Kranier, Dele af saadanne eller andre Skeletdele. Særligt maa fremhæ.ves Skeletterne af Mylodon gracilis og Megatherium americanum, der have fundet Plads (tilligemed de tidligere opstillede Scelidotherium- og Lestodon-Skeletter og Rygskjolde af Glyptodonter) i det for særlig Bevilling opførte Glasskab i Hallen, som nu kan fremvise en Gruppe af 4 Repræsentanter for de uddøde Kæmpedovendyr, hvortil faa Samlinger have Magen. b) I den almindelige Pattedyrsamling: 6 større Pattedyr i Spiritus (hvoriblandt 1 Bæltedyr (Euphractus villosus), 1 Træpindsvin (Sphingurus *) Som foreløbig maa den betegnes, fordi Arbejdet har maattet fremskyndes saameget som muligt, for at vinde en Oversigt over, hvad der lindes i Fiske- samlingen, redde de ikke sjelden ulæselige Etiketter, medens Tid er, og toi at gjøre den tilgængelig og benytteffg. Der vil blive mere at ændre og rette ai Bestemmelser og Benævnelser i de i senere Aar reviderede Familier end i de tidligere behandlede, da der kunde gaaes roligere og derfor langsommere til- værks. Men en Revision af Fiskesamlingen vil alligevel blive nødvendig, naai den ventede nye Udgave af „British Museum"s Fiskekatalog om nogle Aai niaatte foreligge, og for denne Revision vil der da foreligge et brugbar! Grundlag. Videnskabelige Samlinger, 717 ithemerus), 1 Hyrax (Dendrohvrax) dorsalis og 1 Nandinia binotata); 8 itoppede Pattedyr, af hvilke kan fremhæves 1 ostindisk Kronhjort rvus maralj, 1 Kænguru (Macropus rufus), 1 afrikansk Dværghjort pæmoschus aquaticus) 1 Gnaverabe fra Madagascar (Chiromys mada- cariensis), 1 brasiliansk Tigerkat (Felis brasiliensis), 1 vestafrikansk ældyr (Manis gigantea) og 1 Yiverre fra Madagaskar (Galidia elegans); ?attedyrskeletter: 1 Graasæl (Halichoerus grypus), 1 Næbdyr (Ornitho- nchus paradoxus) og 1 Myrepindsvin (Echidna hystrix), samt 29 Kranier, iriblandt af Elg, Een, Cervus maral, Gorilla, Gnaverabe, Sydsæl eller eopard (Ogmorhinus leptonyx) og 2 Øresæler samt af et Vildsvin af en isk Tørvemose: ialt 65 Stykker. c) I den almindelige systematiske Fuglesamling er der opstillet 46 itoppede Fugle, i den dansk-nordiske Fuglesamling 18, hvoriblandt 1 Loxia coptera, 1 Larus marinus, 2 Pinicola enucleator, 1 Colymbus glacialis, ^rdea comata (fra Nordslesvig) og l Gallinula pygmæa (tydsk Exemplar), it (i Spiritus) 2 Steppehøne-Unger, her fra Landet: ialt 66 Stykker. d) I den almindelige Krybdyr- og Paddesamling: 1 udstoppet Ivrokodil- ldpadde (Macroclemmys Temminckii); i Spiritus: 28 Skildpadder, 7 ler og 3 Padder; af Skeletter m. m.: 7 Skeletter og Kranier af Skild- Ider; i den danske Afdeling: 3 Padder — ialt 55 Stykker. e) I Fiskesamlingen: 47 udstoppede Fiske, hvoriblandt 4 større Raja- ber, Thyrsites (Ruvettus) speciosus, Lophotes cepedianus, Osteoglossum mosum, Aulopus filamentosus, Sphyræna barracuda, Ecliinorhinus spi- ;us (Sømhaj) og Scaphirhynchus cataphractus (Skuflelstør); i den dansk- •diske Fiskesamling: 83 Fiske i Spiritus, hvoriblandt 1 Peterslisk (Zeus •er), 2 Kaja Fyllæ, 1 Cottunculus microps og 1 C. torvus, samt 12 xesild (Scopelini); i den almindelige systematiske Fiskesamling: 347 Fiske Familierne Trachinidæ, Cirrhitidæ, Nandidæ (17), Pristipomatidæ (67), herinidæ (25), Mugiloidei (Multer) (35), Scopelini (73), Salmonidæ (Lax) lat.) (20), Esoces (Gjedder) (4), Clupeidei (Sild) og Clupesoces (Silde- idder) (79). Af Fiskeskeletter er der præpareret og opstillet 15, hvor- andt af Pomatomus telescopium, af »Bonito« (Thynnus pelamys) og af »oltin« ((Coryphæna hippurus), foruden 2 skeletterte Hoveder (Polypriuin rnium og »Albacora«.: Orcynus germo) et Par større Haj- og Rokkekjæver ialt 496 Stykker, foruden meget Andet, der præpareredes, men ikke op- lledes. VII. Tre ornithologiske Aarsberetninger (for 1887, 88 og 89) ere — ottede især paa Iagttagelserne fra Fyrene — blevne publicerede af Cand. ag. H. AYinge, den førstnævnte i »Ornis«, de to sidstnævnte i »Viden- abelige Meddelelser« fra den naturhistoriske Forening. En i »Transactions the Royal Dublin Society« publiceret Monografi af de i Skandinaviens ridtlag fundne Levninger af fossile Fiske ved Hr. Davis er baseret paa ateriale fra Sveriges og Danmarks Museer, deriblandt ogsaa Universitetets ologiske Museum. — Der er udstedt 101 Adgangskort til Studerende, Museet luir eret besøgt af 55344 Personer paa de offentlige Dage. 718 Universitetet 1890- 1891. Anden Afdeling. Den om denne Afdeling af Inspektor Levinsen afgivne Beretning findes < under de Moltkeske Afdelinger. Tredie Afdeling. (Inspektor, Dr. Meinert.) Med Hensyn til Afdelingens faste Arbejdskræfter skulde bemærkes, at dens videnskabelige Medhjælper, Dr. H. J. Hansen, med ministeriel Tilla- del se har været Størstedelen af November og December 1890 fraværende paa en videnskabelig Udenlandsrejse, og at en stor Del af Assistentens, Kandidat Schlick's Tid har været anvendt til at præparere en større Samling af In- sekter fra Maracaibo; jfr. Udsigten over Gaver og Forøgelser Nr. 2. I. Insekterne. Samlingen af tørre Insekter. A. Generalsamlingen. 1) Opstillingen af Hvepsenes Orden er fortsat med den sædvanlige Kraft, og Præparationen og Opstillingen er fra Slægten Halictus naaet midt ind i Xylocopa-Slægten. 2) Af Billernes Orden ere Familierne Pselaphidæ, Paussidæ, Scydmænidæ, Silphidæ, Scaphidiidæ, Hi- stridæ, Phalacridæ, Nitidulidæ, Colydiidæ, Trogositidæ, Cucujidæ, Crypto- phagidæ, Lathiidiidæ, Mycetophagidæ, Dermestidæ, Byrrhidæ, Parnidæ og Heteroeeridæ sammenstillede (Kandidat Schlick). 3) Kandidat Lundbeck's grønlandske Indsamlinger (i 1890) ere ordnede og sammenstillede; jfr. Ud- sigten over Gaver og Forøgelser, Nr. 9. B. Den danske Samling. 1) Bearbejdelsen af Staphylinerne er fort- sat med Grupperne Oxytelini, Homalini og Proteini. 2) Opstillingen af Tæ- gerne er fortsat fra Miris ferrugatus til Cymatia Bonsdorffii, 12 Kasser. 3) Sammenstilling og Opstilling af Bladhvepsene er naaet til Dolerus æriceps, 3 Kasser (Kandidat Herm. Borries). C. Oversigtssamlingen. 2 store Kasser med Sommerfugle fra Himma- laya-Bjergene ere opstillede; jfr. Udsigten over Gaver og Forøgelser, Nr. 6. II. Edderkopperne. 1) En kritisk Bestemmelse af de danske Lycosidæ er foretagen, lige- som ogsaa adskillige europæiske Arter af denne Familie ere bestemte (I)r. \\ ill. Sørensen). 2) En kritisk Bestemmelse af de grønlandske Edder- kopper er begyndt. III. Krebsdyrsamlingen. A. Generalsamlingen. 1) Opstillet og tildels bestemt en Pakke cy- clometope og catometope Krabber. De ometiketterede, i Spiritus opstil- lede Arters Antal er 57 (72 Glas), hvorhos en Del tørrede Stykker ere bestemte (Dr. H. J. Hansen). 2) Opstillet Samlingen af Cirolanidæ, 34 Arter (37 Glas) (Dr. H. J. Hansen). 3) Paabegyndt Bestemmelsen og Opstillingen af en smuk Samling Bopyrer (Dr. H. J. Hansen). 4) Bestemt pg opstillet en Samling Krebsdyr og Pycnogonider, samlede af Kaptaiu Videnskabelige Samlinger. 719 idel i Farvandene om Island og Grønland i 1890; jfr. Udsigten over er og Forøgelser, Nr. 7 (Dr. H. J. Hansen). B. Den danske Samling. 1) Gjennemgaaet en stor Del (over 50) ; med Bundmateriale i Spiritus fra »Hauchs« Togter, og udpillet navnlig a og meget smaa Krebsdyr (Dr. H. J. Hansen). 2) Gjennemgaaet en Del af Museets danske (og exotiske) mindre Krebsdyr, særlig Isopodæ, )hipodæ, Cumaceæ og Mysidæ, hvorved adskillige interessante, tildels Videnskaben nye Snyltere ere fremkomne (Dr. H. J. Hansen). Af Gaver og Forøgelser fremhæves: 1) En meget betydelig og vigtig ling af Billelarver, bestemte til Slægt og Art, ialt 124 Arter i 119 jter, af Professor Ch. Riley i Washington (Samlingen var Gjengjæld en stor Samling Billelarver, som afgaves herfra i Efteraaret 1886). ]n stor Samling af tørrede Insekter fra Konsul Witzke i Maracaibo »00 Stykker), de fleste i udmærket Stand. 3) En Samling af Arthro- r i Spiritus og nogle tørrede Insekter fra Yellore i Ostindien, af Mis- er E. Løventlial. 4) Et Par store Hvepsereder og nogle Insekter fra .zonfloden, af Premierlieutenant Christmas-Dirckinck-Holmfeld. 5) En ling Arthropoder fra Kaukasus-Egnen, af Lærer Olaf Lange. 6) En ling store og smukke Sommerfugle som Supplement til den store Mængde merfugle, som Afdelingen i de forløbne Aar har modtaget fra Sikkim malaya-Bjergene af nu afdøde Otto Møller, af Broderen A. F. Møller i an i Darjeeling. 7) En Samling af Krebsdyr (34 Arter) og Pygnogo- r (7 Arter) fra Farvandene ved Island og mellem Færøerne og Sliet- s-Øerne, af Kaptain Wandel. 8) En Del Krebsdyr, samlede under Island Drd paa »Ingolf«, af Kandidat Hjalmar Jensen. 9) En meget betydelig ling grønlandske Insekter, indsamlede i Nordgrønland i 1890, 6 større ier med opstukne og oplimede Insekter og c. 50 Glas med Spiritus* sriale, dels Pakglas med Tuber, dels enkelte Glas, mange nye Arter, ig af Fluer og Hvepse, af Kandidat Lundbeck; jfr. forrige Aarsberet- s Udsigt over Gaver og Forøgelser, Nr. 2. 10) En lille Samling Som- ugle fra Nord-Grønland, Upernivik, af Kolonibestyrer Fencker. 11) En ling Dagsommerfugle fra Grønland af Kolonibestyrer P. Muller. 12) En forskjellige Sommerfugle fra Grønland, af Fru M. Knuthsen. 13) En ling af forskjellige Arthropoder i Spiritus, af Fru Lundholm. 14) En tørre, opstukne Insekter fra Grønland, af Kandidat Schlick. 15) En Del e Spiritusmateriale af Arthropoder fra Grønland, af Studiesamlingen. En større Del Krebsdyr i Spiritus, c. 90 større og mindre Glas og Rør, kun lidet nyt, indsamlede i Grønland 1890, af Docent Bergendahl. En Del Krebsdyr af Familien Caprellidæ, af Dr. Paul May er i Napoli. En Flyvefisk med Snylter, Nerocila tricliiura, af Skibskaptain Schmidt. En stor Billelarve fra Afrika, af Dr. H. J. Hansen. 20) En lille Sam- sjeldne Bopyrer og Entoniscer, 9 Glas, af Hr. Bonnier i Wimereux, En lille Samling Arthropoder, fra Baku, at Hr. Stahr. 22) En Snes merlugle fra Clinton i Jovva, af Lærer F. P. J. Lund. 23) En Fugle- i Ira Brasilien med 2 snyltende Fluelarver, Philornis molesta, af Studie- ingen, Professor Lutken. 24) Af danske Insekter kan navnlig frem- 720 Universitetet 1890—1891. hæves den højst besynderlige Flueform, Ænigmatias blattoides n. gen. ø ' sp., af Kandidat Schlick. 25) Den anselige Træbuk Toxotus cursor, a t Cand. theol. Mortensen. 26) En stor Del Barkbiller (Tomicini), den fo. Faunaen nye Slægt blandt Billerne, Pytho, i Antal med Larver, den sær ' deles udmærkede, for Faunaen nye Smelder Diacanthus purpureus, afKon servator Løvendal. 27) Forskjellige Bidrag til Barkbillernes og Bladhvep- senes Udviklingshistorie, af Kandidat Herm. Borries. 28) Yderligere ha Afdelingen modtaget forskjellige faunistiske Bidrag af flere af vore Zoologe og Samlere, af hvilke der kan nævnes D'Hrr. Dr. ph.il. Boas, Kandida H, P. Duurloo, Herm. Hermansen, Johansen, Kandidat Wesenberg-Lund Kandidat Schlick og Forstassistent Wøldicke. 29) Inspector har ligeson de foregaaende Aar kunnet afgive Bidrag til Insekternes Biologi og Ud- viklingshistorie. 30) Endelig har Afdelingen modtaget en Del Glas me< Krebsdyr, indsamlede ombord paa Kanonbaaden »Guldborgsund«, udfor Es bjerg, af Kandidat Bøving-Petersen. 31) Ogsaa ved Kjøb har Afdelingei erhvervet sig en Del forskjellige Arthropoder, af hvilke særligt kan frem hæves en stor Orthopter, Euryacantha horrida, nogle Arachnider, Gonylep tider og et Par kjæmpemæssige Glomerider. Af fremmede Videnskabsmænd har Afdelingen iaar staaet i Forbin bindelse, navnlig ved at yde Bidrag til deres Studier, med Dr. Herm Aberela i Leuwarden i Holland, Louis Bedel i Paris, Dr. L. C. Loman Amsterdam, Dr. Paul Mayer i Napoli, Konservator Vineiguerre i Roma Giard og Bonnier i Wimereux, Mr. Gaban ved British Museum, Professo G. G. Thomsen i Lund og Professor Kraepelin i Hamborg. Endelig har Afdelingen givet Stof til forskjellige videnskabelig' Undersøgelser og Publicationer saavel af Inspector (Philornis molesta. Ei paa Fugle snyltende Tachinarie; Ugimy i a-Larven og dens Leje i Silke ormen; Ænigmatias blattoides, Dipteron novum apterum; Catalogus Cole opterorum Danicorum. Fam. Staphylinidæ Pars II; Crustacea malacostrac; i »Hauch's« Togter), som af Afdelingens videnskabelige Medhjælper, Dr. H. J Hansen (Cirolanidæ et familiæ nonnullæ propinquæ Musei Hauniensis, Vid Selsk. Skr. 10 Tavl.; og gamle og nye Hovedmomenter til Cicadarierne Morfologi og Systematik). De Moltkeske Afdelinger. I. Studie- og Undervisningssamlingen. (Professor, Dr. Liitken.) Den zoologiske Studie- og Undervisningssamling er i Aaret 189( bleven benyttet paa sædvanlig Maade: til Professor zoologiæ's almindelig' og mere specielle Forelæsninger og Examinatorier, til Øvelserne med di Studerende, der forberedte sig til den lægevidenskabelige Forberedelses examen, til Skoleembedsexamen i Naturhistorie og Geografi eller til Magister konferens i Naturhistorie, til de Examina, der ere afholdte i disse for skjellige Brancher; til Dr, Jungersen's Forelæsninger o. s. v. for de poly tekniske Studerende; til Sammes og Dr. Sørensen's Undervisning a Videuskabelige Samlinger 721 inarie- og Almueskolelærere; til almindelig Forberedelsesexamen og til 0. G. Petersen's Undervisning af Hs. Kgl. Højhed Kronprinsens Børn. ilet endvidere til Inspektor Levinsens og Dr. R. Berghs Forelæsninger )velser; i første Halvaar ogsaa til den naturhistoriske Forenings viden- elige Møder. Forholdene ere de samme, over hvilke der saa ofte har været ført ■e: Lokalets Lidenhed, de Studerendes store Antal. Den eneste Maade, paa Bestyreren har formaaet at raade lidt Bod paa den sidste Ulempe, Æ give de Studerende, der studere til den lægevidenskabelige For- ielsesexamen, Adgang i endnu 2 ugentlige Timer — 8 ialt — saaledes ahver Studerende kan benytte den i 4 Timer ialt, under Tilsyn og 3dning i de 4 Timer af begge de Assisterende (Jungersen og Posselt), 4 af den ene af disse Herrer. Af Undervisningsmateriel er der anskaffet et betydeligt Antal Fore- ingstegninger, dels saadanne, der oplyse Hvirveldyrenes Anatomi, dels )plysning om Snyltelivet og Snyltedyrene, i hvilke to Retninger denne af Undervisningsmateriellet hidtil har været meget tarveligt. Der dført eller anskaffet c. 170 Gjenstande og Præparater, hvoraf 14 Patte- og Fugle (udstoppede eller i Spiritus), 9 Krybdyr og Fiske (udstop- eller i Spiritus), c. 100 osteologiske Præparater (Skeletter, Kranier, etdele), 30 lavere Dyr af forskjellige Grupper og 21 Præparater til re og lavere Dyrs Anatomi. Saa nødvendige som disse Udvidelser af ervisningsmateriellet ere, saa trykkende er ogsaa i denne Henseende ilets Lidenhed, som kun vil kunne afhjælpes, hvis ved Ombygning af munitetsbygningen dér tilvejebringes endnu en Studiesal af Størrelse den nuværende, saaledes, at hvad der hører til Hvirveldyrene place- den ene, og hvad der hører til de lavere Dyr i den anden. Et vigtigt Fremskridt i Universitetets zoologiske Undervisning er der ved, at den af Indenrigsministeriet indrettede biologiske Station i 1890 raadt i Virksomhed og har givet Adgang i nogle Maaneder til 8 rhistoriske Studerende og 3 Lærere. En særlig Bevilling har sat essor zoologiæ istand til at honorere Lærerne med 100 Kr. pr. Maaned il at afholde Udgifterne ved disses og de Studerendes Ophold ombord itionen, deres Kost, Rejse til og fra Stationen o. s. v. I Aaret 1890 Dr. Bergh og Dr. Jungersen givet Undervisning og Vejledning paa ionen, den første i Juni Maaned, den anden ligeledes i en Maaned fra ;en af Juni til Midten af Juli; i sidste Halvdel af Juni gaves der ervisning i Algologi af Dr. Kolderup Rosen vinge. Lejligheden til at s denne Undervisning i Studiet af vore Haves Dyr og Planter, deres tomi, Embryologi o. s. v., er, til stor Tilfredsstillelse baade for Lærere Elever, bleven benyttet af 8 Studerende, af de fleste i 6 Uger. Af Dr. ?hs og Dr. Jungersens til Professor zoologiæ indgivne Beretninger Følgende fremhæves. Dr. Bergh har indberettet: »I min Funktion som Lærer for Studerende ombord paa »den biologiske ion« i Juni d. A. lagde jeg Hovedvægten paa at faae det mest Mulige xperimentelle zoologiske Undersøgelser sat igang, idet jeg gik ud fra, Universitetets Aarbog un 722 Universitetet 1890 —1891. at saadanne Studier vanskelig kunne drives under de Studerendes sædvai lige Forhold (Mangel paa sammenhængende Tid o. s. vA Af saadanne experimentelle Studier kan nævnes: 1) Kunstig Bi I tragtning af Søstjerneæg, som i Glassene udviklede sig til det bekjend I tøffelformede Larvestadium. I)e senere Bipinnaria- og Brachiolaria-Stadi* i tiskedes i Overfladen og metamorfoserede sig i Glassene til smaa S<' stjerner. 2) Kunstig Befrugtning af Søpindsvine-Æg, som i Glassene udvi] ledes til 4-armede Plutei (senere Stadier fandtes ikke pelagisk). 3) Gom tliyraea Lovéni: Kløvningen og Planula'ens Udvikling til Polyp. 4) Kui stig Befrugtning af Søpunge- (Ciona-) Æg, hvoraf udvikledes Larver me Hale og Rvgstreng. 5) Kunstig Befrugtning af Sildeæg, som udviklede si til fritsvømmende Smaafiske. Disse Studier dreves meget sammenhængende fra Dag til Dag, og e Mængde Udviklingsstadier undersøgtes og tegnedes af de Studerende, sat ledes Befrugtnings- og Kløvningsstadier, Blastosphæra-, Gastrula- og Larve former af Echinodermerne, Kløvningsstadier og Fostre af Sild o. s. v. Yed Siden heraf foretoges undersøgt Grundtrækkene af Bygningen j endel Dyretyper, saaledes: Protozoer: forskjellige Dinoflagellater, Ciliater c en Acinet. Coelenterater: Gonothyraea Lovéni, Aurelia aurita. Tunicatei Ciona canina og (temmelig indgaaende) Appendicularia. Annelider: Arenicol piscatorum. Fremdeles fiskedes jævnligt »Plankton«, og undersøgtes heri Larver i Annelider (Polydora, Polynoé), af Snegle og Muslinger, af lang- og korl halede Skjoldkrebs; Copepoder og deres Larver; Mysis (Høreblærer), Cei carier, Smaagopler (Podocoryne) m. m. Endelig gjordes lejlighedsvis forskjellige biologiske Iagttagelser over d i Aquarierne levende Dyr.« Dr. Jungersen har berettet: Under hans Ophold fra 14de Juli—14de August 1890 paa den dansk biologiske Station, havde han som Leder af det dér indrettede Kursus lag Hovedvægten paa, at de Studerende 1) lærte Faunaen at kjende og 2) fort tog anatomisk og mikroskopisk Undersøgelse af saa mange Former soi muligt. Materialet fra selve Holbækfjorden blev derfor saavidt muligt inc samlet og bestemt af de Studerende selv samt gjennemgaaet ved Hjælp f den forhaanden værende Litteratur. Mere sammenhængende embryologisk Iagttagelser bleve ikke anstillede, tildels paa Grund af, at Legetiden f( flere af de dertil bedst egnede Objekter (som Søstjærner) allerede var forbi men lejlighedsvis bleve dog adskillige Larveformer og Embryonalstadier s forskjellige Dyr iagttagne. De større Former underkastedes Dissektion, c mindre, hvor dette vanskeliggjordes ved deres ringere Størrelse, mikroskopis Undersøgelse; en Del medbragtes fra en Udflugt, som han havde Lejlighe til at foretage med Kanonbaaden Hauch til Kattegattet i Nærheden i Hesseløen. Dr. Jungersen opregner af Former, der have været gjorte t Gjenstand for Studium og Undersøgelse paa en eller flere af disse Maade 5 Protozoer, 6 Gopler og Goplepolyper, 2 Aktinie-Arter, 13 Arter af Pig hude, forskjellige Rundorme, Kradsere, Bændelorme Ikter og Iktelarver sair Fladorme, 11 Arter af Børsteorme og Gephyreer, 1 Bryozo, 3 Søpunge, 1 Videnskabelige Samlinger. 723 tr af Krebsdyr, 12 Arter af Muslinger og 20 Snegle, samt mange m- og Udviklingstrin af alle disse Klasser; endelig 22 Arter af Fiske. Den Iver og Dygtighed, som er udfoldet fra Lærernes Side, fortjener mindre Anerkjendelse end den Imødekommen, som er udvist af Sta- sns Forstander, Dr. Job. Petersen. Der er al Grand til at haabe, en trufne Foranstaltning, der afhjælper et længe følt Savn, vil til en 3-rad erstatte Mangelen af de zoologisk-zootomisk-embryologiske Labora- r, som ere knyttede til de Heste Universiteter. Af litterære Hjælpemidler til de Studerendes Brug paa Stedet er affet »Zoologie médicale« (2 Bind) og Steinmann og Doderlein's Haand- i Palæontologien. Til Museets tredie (entomologiske) Afdeling er afgivet en lille Suite rønlandske Insekter samt en brasiliansk Fugleunge med en snyltende larve (Philornis molesta), beskreven af Dr. Meinert i Entomologiske delelser. II. Bløddyr-, Straale- og Ormesamlingen. (Inspektor Levinsen.) Forøgelse af Samlingen. 1) Fra Bergens Museum har Afdelingen ttet sig et Antal Dyreformer, tagne paa den norske Nordhavsexpedition, af hvilke de fleste ere nye for vort Museum. Deriblandt lindes saa- le interessante Former som Ankyroderma Jefi'reysii, Kolga hyalina, El- i glacialis og Pourtalesia Jeffreysii. 2) Fra Miss Jelly (Bed Hill, ey, England) har Afdelingen modtaget en meget kjærkommen Gave . 180 Arter af exotiske, hovedsagelig australiske Polyzoer. 3) Kaptain irinen Wandel har ombord paa Orlogsskonnerten Fylla atter iaar fore- t Skrabninger i Danmarkstrædet med Assistance af Cand. mag. H. ■en. Af Indholdet skal fremhæves Spinther arcticus, Trophonia n. sp., aster multipes, Sipho undulata, Esperella cupressiformis, Hymenaster sp. Cochostoma aroticum. 4) Docent Bergendal i Lund har paa en af eet understøttet Studierejse til Nordgrønland gjort ikke ubetydelige lnd- linger. Af Udbyttet skal fremhæves: Balanoglossus Kupfferi, Chæto- na nitidulum samt et Antal Meduser. Forøvrigt synes disse Samlinger, ere gjorte under meget uheldige Forhold, ikke at indeholde noget , men de have Betydning derved, at de omhandlede Dyr ere saaledes parerede, at de kunne benyttes til tinere Undersøgelser. 5) Redaktør 5chibler, som velvilligt har lovet at samle Indvoldsorme til Museet, alt indsendt et Antal Arter, som dette ikke tidligere besad, saaledes iia murina, Tænia pusilla, Tænia spiculigera, Cysticercus fasciolaris, aris gibbosa, Ascaris ensicaudata og Heterakis vesiculosus. 6) Professor, R. Bergh har atter iaar beriget Afdelingens Samling af nøgne Gjælle- ?le med en Bække Arter, som dels ere Nyheder, dels endog unica. Der- ndt lindes et Par Individer af Titiscania limacina, Bergh. 7) Besty- n har under et 6 Ugers Ophold ved Faxe Ladeplads i Sommer ved nning og Sigtning af en løs Kalksten tilvejebragt et betydeligt Materiale studiet af de mindre Forsteninger i Faxekalken. Det bestaaer overvejende 90* 724 Universitetet 1890—1891, af Polyzoer (Bryozoer), men indeholder ogsaa smaa Brachionopoder, Led J forskjellige Crinoideer, Exeniplarer af en Salenia-Art o. s. v. Mindre Bidrag skyldes: Professor Toreli (nogle Bnccinider fra Udo vallabankerne), Fyrmester Lorentzen og Secondlieutenant i Flaaden Gm mann (nogle mandlige Individer af Loligo Forbesii), Professor Y. Car • Berlin (nogle middelhavske Sepiola-Individer), Stnd. med. Pleth (en Faunaen ny Blæksprutte, formodentlig Ommatostrephes Caroli Furt), Kai didat Larsen og Kandidat Hartz (nogle grønlandske Polyzoer og Orm Stud. mag. Lundbeck (forskjellige grønlandske Dyreformer), Kolonibesty; Møller (nogle Polyzoer fra Grønland), Stud. mag. Bøving-Petersen (Udbyt af hans paa Kanonbaaden Guldborgsund i Vesterhavet udførte Skrabninge: l)r. P. Møller, Chile (nogle Konkylier), Dr. Feddersen (nogle Skaller m Polyzoer), Docent Rostrup og Kandidat Borries (nogle Polyzoer og Hydroi polyper fra Vesterhavet), Kolonibestyrer Brummerstedt, Holsteinsborg ( Bændelorm fra Lax), Fru Lundholm, Ilua (Actinia nodosa, var. tuberculos Bestemmelses- og øvrigt videnskabeligt Arbejde. Bestyreren 1 fortsat sine Studier over de danske Polyzoer og betydeligt forøget det al forrige Aarsberetning omtalte Arbejde over disse. Dette er nu færdigt Trykning og vil blive ledsaget af 3 Kvarttavler. Desuden er der begyi paa en Bearbejdelse af Polyzoerne i den danske Kridtformation. Assistent, Cand. mag. Posselt har fortsat Bestemmelsen, Katalogis ringen og Ometiketteringen af de arctiske Mollusker. Slægterne Neptun* Troschelia, Sipho, Siphonorbis, Trophon, Purpura, Assyris, Volumitra Bela ere bragte iorden, om end der vil blive et Revisionsarbejde udføre, naar Konservatorerne (Musæumsbestyrere) Storm fra Trondhjem Sparre Schneider fra Tromsø i Løbet af nogle Aar efter Løfte ved Bytni ville berige vor Mollusksamling med de nyere norske Former af saadan vanskelige Slægter, som Buccinum, Sipho og Bela. Kaudidat Posselt har ligeledes udført en Del Arbejde i Cephalopf samlingen. Han har saaledes assisteret Professor Steenstrup ved Beste: melsen af en Del Sepioler, som Professor V. Carus havde sendt hertil i A ledning af hans Arbejde: »Synopsis molluscorum Mediterraneae«. Den n skelige Slægt Octopus er, saavidt muligt, bleven bestemt, katalogiseret opstillet. Slægten er nu repræsenteret i Museet med 35 Arter i hem 200 Exeniplarer. Af disse maa foreløbig de 10 ansees for nye. Af di: tilhøre to Arter (én ny) Cistopus, én Pteroctopus, Resten selve den gan Slægt Octopus. Ommatostrephesfamilien er ligeledes bleven gjennemarbejd dels for at udpille muligen tilstedeværende Hanner (saadanne fandtes blar O. Bartramii, O. orianoliensis og O. pteropus samt af Illex Coindetii), d for at fremhjælpe et mindre Arbejde af Kandidat Posselt, som under Title »Totarodes sagittatus (Link.) Stp., med Bemærkninger om Slægtskabsfi holdet i Ommatostrephesfamilien« vil fremkomme i Videnskabelige M< deleiser fra naturhistorisk Forening for 1890. Konservations-, Ordnings- og andet praktisk Arbejde. Rengjøring af Konkyliesamlingen er fortsat og i Aarets Løb 235 Skuffer rensede beskyttede mod Støv (Nielsen). Andre Ordnings- og Rengjøringsarbejder ( i Aarets Løb udførte af Gundel i de forskjellige llørglassamlinger og i Sai Videnskabelige Samlinger, 725 m af tørrede Echinodermer. Da den stadig tiltagende Mangel paa s bliver mere og mere følelig, har man begyndt at anbringe Rør- ene i større Magasinglas for paa den Maade at faae disponible Skutfer arrede Ting. I Aarets Løb er der malet 11733 Æsker (Nielsen). Afdelingen har i Aarets Løb staaet i Forbindelse med følgende nskabsmænd: Professor Carus (se ovenfor), Professor Pelseneer i Genf, har faaet udleveret til anatomisk Undersøgelse nogle Individer af jellige arktiske Snegle-Arter, Professor R, Bergh, som har faaet til miisk Undersøgelse nogle Individer af et Par Conus-Arter, Assistent Sveriges geologiske Undersøgelse, Dr. Schmalensee, som har beseet arktiske og subfossile Buccinider til Sammenligning med Formerne, optræde i Uddevallabankerne, Marquis de Monterossato fra Palermo, gjennemgik Museets arktiske Mollusksamling og tilbød en Byttesamling rort Omfang med Middelhavets Former, Konservator Storm fra Trond- og Konkyliologen Sparre Schneider fra Tromsø, som begge lovede ^materiale, og endelig Dr. Brandes fra Leipzig, som besaa vor Trematod- ing og fik til Laans forskjellige Arter, navnlig- af Slægten Holostomum. Af Arbejder, baserede paa Afdelingens Materiale, skal nævnes Be- rens: »Om to nye Regnormslægter fra Ægypten« og »Om en ny Rund- hos Mennesket, Cheiracanthus siamensis«, trykte i Videnskabelige Med- ser fra naturhistorisk Forening 1889. 4. Det mineralogiske Museum 1890. (Professor Johnstrup.) Hvad der i fiere Retninger kunde have særlig Interesse angaaende mineralogiske Museum, var Spørgsmaalet om, hvornaar dets Samlinger s kunde henflyttes fra Universitetet til den nye Museumsbygning, der var r Opførelse paa Hjørnet af Østervoldgade og Sølvgade. Dette Bygge- ide var destoværre ikke skredet saa rask frem i det forløbne Aar, som havde ventet, hvilket dels skyldtes Murerstriken, dels den nuværende ars Strenghed, og det var derfor i Øjeblikket meget vanskeligt for Be- ren at sige, naar Bygningen vilde kunne tages i Brug. Han frygtede at dette næppe vilde kunne ske i 1892, hvilket han havde haabet. Det lemlig ikke nok, at Bygningens Skelet var færdig, men hvad det især an paa, var, at de egentlige Museumslokaler vare saa tørre som gt, for at ikke en Del Mineralier og svovlkisholdige Forsteninger skulde > udsatte for at forvitre, hvad der aldeles ikke havde været Tilfældet i gamle Kommunitetsbygning, ligesom ogsaa Museumsskabene heller ikke s Fugtighed. Blive disse derved utætte, vilde Gjenstandene i den nye [ring, ligesom i den gamle, være udsatte for at tage Skade af Støv, æt netop tilsigtedes undgaaet i liin. For nu saa meget som muligt at fremme Indflytningen, naar det Tids- ft kom, at Bygningen egnede sig dertil, henvendte Bestyreren sig i det e Aar til Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet med et An- ende om, at der paa Finanslovforslaget for 1891—92 maatte blive op- et Beløb af 2500 Kr. til Extralijælp ved forskjellige Ordningsarbejder. 726 Universitetet 1890—1891. Han havde i dette Andragende gjort Rede for, at Museets 2 faste Assi ? stenter vare saa optagne af de dagligt forefaldne Arbejder, at der ikke ble ? levnet dem tilstrækkelig Tid til at 'foretage Revisionen, Afpudsningen oj Sammendragningen af Museets omfangsrige geologiske Samlinger, hvilke nødvendigvis maatte gaa forud for Indflytningen, for at Opstillingen kund gaa rask fra Haanden. Det var at liaabe, at det ovennævnte Beløb maatt blive bevilget. Med Hensyn til de i 1890 udførte Arbejder i Museet, havde dets lstt Assistent, Cand. polyt. Ussing, væsentligst været beskjæftiget med Ordninge og Katalogiseringen af Hovedsamlingen af Mineralierne (Fortsættelse af tid ligere Arbejder), medens 2den Assistent, Kandidat Hintze, havde ført de i daglige Tilsyn med de Studerendes Benyttelse af Forelæsningssamlingern og havde besørget Protokolleringen og Etiketteringen af de modtagne o afsendte Samlinger m. m. Endvidere havde Zoologen Cand. mag. Posselt fortsat og tildels til endebragt i 1890 den i det foregaaende Aar paabegyndte palæontologisk Bearbejdelse af Brachiopoderne fra den danske Kridtformation, hvorfor dei ligesom iljor, var tilstaaet ham et Honorar af 200 Kr., som var udredet f de Moltkeske Legaters Konto II. 1 November Maaned fuldførte Stud. polyi Forchhammer nogle af ham tidligere begyndte Ordningsarbejder mod t Honorar af 50 Kr. af de Moltkeske Legaters Konto I. Museets righoldige Samling af Planteforsteninger fra Nord-Grønlam der af Mangel paa Opstillingsrum havde maattet henstaa uaabnet side 1883, da den kom tilbage fra Professor Heer i Ziirich, efterat være bestem og beskrevet af ham i Flora fossilis arctia VI og VII Bind, var i Foraart 1890 gjennemgaaet af Kandidat Jessen. Han havde foretaget en Udsondrin af Doubletterne fra alle Originalerne til de af Heer afbildede Forsteninge: Enhver af disse Grupper var atter nedpakket i særskilte Kasser eftt Formationerne, Lokaliteterne og de enkelte Slægter, saa at de vare fuld stændigt ordnede til Opstilling. Honoraret for dette Arbejde var udredt af de paa Indenrigsministeriets Budget bevilgede Midler til Grønlands get logiske Undersøgelse. I den foregaaende Indberetning var omtalt, at Museets Samling af Fiske forsteninger fra den danske og skaanske Kridtformation var udlaant til M James W.Davis i Halifax. Vel var den endnu ikke sendt tilbage til Musee men han havde i November 1890 afsluttet Undersøgelsen deraf og offentlis. gjort Resultaterne i sit Arbejde: »On the fossil Hsh of the cretaceous foi mations of Scandinavia«, som var optaget i Transaetions of the Royal Dubli Society Vol. IV. Fra Professor Brøgger i Stockholm var derimod remitteret den til ha: udlaante Samling Mineralier fra Kangerdluarsuk i Syd-Grønland. Den geologiske Undersøgelse af Danmark, hvis Ledelse Ministerii havde overdraget til Museets Bestyrer, var fortsat i 1890 overensstemment med den i 1889 vedtagne Plan, og der var indsendt til Ministeriet en Ove sigt over de udførte Arbejder, bilagt med 90 mere eller mindre geologis udfyldte Kortblade, der vare bestemte til at udgives i en større Maalestc § [ter-ha anden, som de bleve færdige. Videnskabelige Samlinger. * Undersøgelserne i Marken, der foretoges i 5 Sommermaaneder, havde nærmest været rettede paa Alluvialdanneiserne for at lære Landets ling at kjende. I)e vare udførte i Vendsyssel af Geologen Steenstrup, ■dsjælland af Geologen Rørdam, og enhver af dem havde været under- st ved disse Arbejder af 2 yngre Assistenter. I det nordlige Fyen havde umsassistent Ussing ligeledes undersøgt den derværende Alluvialdan- i Forening med 1 Assistent, saa at ialt 8 Personer havde været be- tigede hermed. I Yintermaanederne foretoges Ordningen og Undersøgel- f det indsamlede Materiale saavelsom Korttegningen i et dertil mid- igt lejet Lokale i St. Pederstræde. Dermed have Geologerne Steenstrup 3rdam og Assistent V. Madsen været sysselsatte. De enkelte Afdelinger i Museet havde i det forløbne Aar modtaget ide Forøgelser: A. Mineralsamlingen. 1) Af Hr. Bredal kjøbt et stort Stk. Chaleedon land; 2) modtaget fra den kongelige grønlandske Handel en Del As- ra Grønland; 3) Docent Hannover havde foræret Museet en Suite af Dannemora-Gruberne forekommende Mineralier; 4) kjøbt af Mineral- er Droop krystalliseret Sølvglands, Bournonit, Pandermit, Millarit, Baryt >'at; 5) af Mineralhandler Riemann: nogle Mineialier fra Nord-Amerika :ebsdyr Forsteninger fra Tydskland; 6) af Mineralhandler Pech: krystal« ; Fluorit, Hauerit og Johnstrupit; 7) Professor Groth leveret en Gruppe ontit Krystaller; 8) kjøbt al Hr. Irdninger: krystalliseret Titanit og dor; 9) modtaget fra Dr. Eger i Wien dels ved Kjøb, dels ved Bytte tlliseret Wagnerit, 4 Meteorsten, faldne i de senere Aar og 1 Stykke irjern til en samlet Værdi af 1336 Kr.; 10) fra Mr. Kock i Mon- modtaget en Samling Mineralier fra Montana, især fra Yellowstone 11) Cand. min. H. Knutsen i Australien foræret Museet en Samling , Sølv-, Kobber- og Tin-Mineralier fra New-South Wales; 12) kjøbt . Goldbach i Heidelberg 25 større Krystaller af Magnium-Kobaltsul- til Belysning af Isodimorfien. Mindre Gaver vare modtagne fra Kolonibestyrer V. Møller i Grønland, æjer V. Jørgensen og Kandidat Østrup. B. Den almindelig geognostiske Samling 1) Cand. mag. H. Jensen nlet til Museet Basalt fra Frødebonypen paa Færøerne og forstenings- Le Kalktuf fra Hrutafjørdr paa Island; 2) ved Lieutenant Blochs Ex- m til Grønland en Samling Bjergarter fra Julianehaabs Distrikt; 3) r Theilmann en forsteningførende Sandsten; 4) Assistent Hintze en palæozoiske Forsteninger fra Sverige; 5) kjøbt af Professor Lindstrøm i lolm Silur-Forsteninger til Supplering af Museets Samling; 6) fra Konsul 'e-Grimsgaard 45 Prøver fra skotske Kullag; 7) fra Dr. E. v. d. Recke irter fra Arlberg, Klosterthal og Schenthal i Tyrol; 8) kjøbt af Dr. z i Bonn en Samling Bjergarter fra Ungarn, Thuringen og Westphalen; Dr. Osann i Heidelberg modtaget en Suite Andesit-Bjergarter fra 3llige Lokaliteter; 10) Museets Bestyrer kjøbt i Glarus 15 eocene orsteninger i Ler-Skifer; 11) ved Hr. V. Bojesen nogle Stenarter fra 1. 728 Universitetet 1890—1891. Mindre Gaver vare modtagne fra Stud. mag. Bay, Cand. phil. Jess«* og Museumsassistent Ussing. C. Den dcinshe gedgnostiske Samling. 1) En Samling Bjergarter i Forsteninger fra de cambriske og siluriske Lag paa Bornholm, indsamlede Museets Bestyrer paa tvende geologiske Excursioner; 2) Dr. Pingel forærr Museet forsteningsførende Rullesten fra Jylland; 3) kjøbt af Journali. Friis en Del Faxeforsteninger; 4) Direktør Mortensen foræret Museet støn Stykker Faxekalk med Cyåthidium holopus; 5) Inspektor Levinsen indsaml til Museet en stor Mængde Bryozoer fra Faxe til senere Bearbejdelse af han 6) paa en Expedition til Nord-Grønland indsamlede Stud. mag Hartz 22 Kass' Plante forsteninger fra Vaigat og nogle subfossile Muslinger fra hævede Lerl ved Orpigsuit; 7) ved Skipper Nielsen modtaget tertiære Forsteninger fra Hind gavl; 8) Brøndborer Jeppesen givet Museet en Samling tertiære Forstening) der vare fremkomne ved en Boring i en Dybde af 409 Fod under Overfl den i Varde; 9—10) Læge Hinding og Pastor Winther tertiære Forstening fra Mors; 11) Lærer Lauridsen havde forskaffet Museet et Supplement de tidligere i Odderup Teglværksgrav udgravede tertiære Knogler; 12) kje af Gaardmand Nielsen en Samling Rav med Insekter fra Jylland; 13) v Ingeniør Lundsten modtaget Hval-Ribben og -Knogler fra en Grusgrav v Frederikshavn; 14) Stud. mag. Bay foræret Museet Halvdelen af Undt kjæven af en Bjørn fra en Mose ved Kolding; 15) Boreprøver med tilhøren Profiler fra Stadsingeniør Ambt, Boremester Jeppesen og Mekanikus ! Knudsen i Odense. Mindre Gaver vare modtagne fra Stud. mag. Bay, Forpagter Borri Stud. mag. Børgesen, Hr. Niels Christensen, Stud. polyt. Fenger, Fyring niør Fleischer, Tandlæge Lønborg-Friis i Hjørring, Lærer Halse, Frøken Hansen, Assistent Hintze, Student Orla Jensen, Assistent E. Koefoed, Car mag. J. Lange, Stud. polyt. Lunding, Adjunkt Mortensen, Hr. Niels Nielst Stud. polyt. Nyboe, Lærer Overgaard, Stud. polyt. Ottesen, Arkitekt A. P tersen i Odense, Student Einar Schmidt, praktiserende Læge Warming Godsejer Wetsche. Af Museets Doubletsamlinger var afgivet: 1) Til Dr. Eger i Bytte for en Del af de under A. 9 nævnte Minerali nemlig: Olivinjern (Meteorjern) fra Krasnojarsk, en Meteorsten fra Tipera: tre Stykker gedigent Sølv fra Kongsberg, gedigent Jern og jernførende I salt fra Disko-Øen, alt vurderet til 816 Kr.; 2) til Professor Calkei Groningen en Samling danske Stenarter og Forsteninger; 3) til Pastor The mann islandske og grønlandske Mineralier; 4-6) enkelte grønlandske 3 neralier til Mr. Fouqué i Paris. Professor Groth i Miinchen og Dr. Osani Heidelberg. Museets Bog- og Kortsamling havde modtaget Fortsættelserne af: Neues Jahrbuch fur Mineralogie ni. m ; Zeitschrift fur Krystallograf V.Goldschmidt, Index d. Krystalformen; Zittels Handbuch fur Palaeontoloj og sammes Palaeontologische Wandtafeln; og Paléontologie fran<;aise. Er videre kjøbt: F. Fouqué et M. Levy, Minéralogie micrographique, 1879; I walque, Prodrome d'une déscription géologique de la Belgique; S. A. Mill North American Geologv and Palæontology 1889, foruden en Del Piecer p Videnskabelige Samlinger. 729 naturhistoriske Forenings Auktion. Fra det kgl. danske Videnskabernes ab: Fortsættelse af de af Generalstaben udgivne Kort (4 Blade), af ? Sveriges geologiska Undersokning udgivne Kort (7 Blade med tilhø- > Beskrivelse) og Skrifter (24 Afhandlinger) samt Skrifterne, der ere 'ne af Unitid states geologicai survey, Geologicai survey of Canada, sylvania og Minnesota. Fra Smithsonion Institution: Annual report 886, II og 1887, I og II. Fra Kommisionen for Grønlands Undersø- : Meddelelser om Grønland XIII. — I Aaret 1890 har Bestyreren holdt Forelæsninger i Museet over: al- elig Geognosi for 41 Tilhørere, over Jordbundslære for 60 og over den linaviske Halvøes Geognosi for 11 Tilhørere, og Museumsassistent Us- har i begge Halvaar holdt krystallografiske og petrogratiske Fore- nger med tilhørende Øvelser. Museet har været benyttet i Foraarshalvaaret af 17 og i Efteraarshalv- af 60 Studerende. Det har været aabent for Publikum en Gang ugent- 2 Timer. Foruden de sædvanlige geognostiske Exkursioner med de Studerende, ørre til Bornholm og en mindre til Stevns Klint og Faxe, har Besty- foretaget nogle Studierejser navnlig til Bornholm, Schweiz og Sverige besøgt Museerne i Berlin, Wien, Munchen og Zurich, især for at bekjendt med de nye Forbedringer ved deres Indretning, for at de e komme Museets Nybygning tilgode. 5. Det kemiske Laboratorium 1890—91. (Professor, Dr. med. & phil. Julius Thomsen.) Laboratoriet har i Efteraarshalvaaret 1890 og Foraarshalvaaret 1891 b besøgt af henholdsvis 186 og 223 Studerende. Alle Arbejdspladser været optagne, og et større Antal Studerende, som ikke kunde mod- , bleve henviste til den polytekniske Læreanstalts Laboratorium. An- ; af Tilhørere ved Efteraarsforelæsningerne steg til 254 (ved Slut- )n 200), ved Foraarsforelæsningerne var Tilhørerantallet 168 (ved Slut- m 47). Nærmere Oplysning giver nedenstaaende Sammenstilling. Deltagere i de praktiske Øvelser. rH Oi 1 O CT3 00 Medi- cinske Stu- derende. P'arnia- ceutiske Stu- derende. Poly- tekniske Stu- derende. Andre Stu- derende. lait. Stu- derende. Antal af ugentlige Arbejds- timer. -halvaar 1890 ..... •halvaar 1891..... 134 193 52 28 » 2 » » 186 223 1812 1972 Deltagere i de praktiske Øvelser. niversitetets Aarbog. niversitetets Aarbog. 730 Universitetet 1890—1891. Afholdte Examiner. 1890—91. Lægeviden- skabelig For- berede! ses- exarnen. Farma- ceutisk Kxameu. Polyteknisk Kxamen Magister- konferens. Antallet s praktiske Prøver. Januar 1891...... 30 24 4 » 110 Juni 1891....... 83 27 » » 137 1 Afholdte Examiner. 6, Den Arnamagnæanske Stiftelse 1890. Den Arnamagnæanske Kommission har i det forløbne Aar fortsat si Virksomhed paa sædvanlig Maade. Stipendiarerne have været sysselsat! med Afskrivning af Haandskrifter, med Registrering af islandske Diplomt og hjulpet med ved Korrekturen af Haandskriftkatalogen. Af denne er Aarets Løb trykt de første 15 Ark af 2det Bind. — Under 19de Januar 1891 modtog Konsistorium fra den Arnamag næanske Kommission Meddelelse om, at dens ældste Medlem, Profesao Dr. phil. K. Grislason den 4de s. M. var afgaaet ved Døden, samt at ha ved sin Død havde indsat den Arnamagnæanske Stiftelse til Arving af si efterladte Formue, dog først efterat hans Adoptivsøn og den Slægtning, d( skulde holde Hus for denne, vare afgaaede ved Døden. Efter Kommissionens Anmodning udnævnte Konsistorium undt Ilte Februar 1891 Professor, Dr. phil. Wimmer til Eforus i afdøde Professt Gislasons Sted samt indstillede til Kirke- og Undervisningsministeriet, { Professor, Dr. phil. V. Thomsen udnævntes til Medlem af fornævnte Kon mission. I Skrivelse af 7de Marts s. A. meddelte Ministeriet Konsistoriuii at det havde udnævnt Professor Y. Thomsen. IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæseu. 1. Forandring i Eforierne. Under 12te November 1890 udnævnte Konsistorium Professor, Dr. me< Reis s til Efor for Tagea Rovsings Legat. Under 4de Marts 1891 udnævnte Konsistorium Professor, Dr. juri Matsen til Efor for Geheimekonferensraad C. M. Rottbølls Legat. — Under s. D. tiltraadte Professor, Dr. phil. Holm som Eforus fc Yalkendorfs Kollegium Eforatet for Valkendorfs Kollegiums Jubilæumslega — Under 3die December 1890 bifaldt Konsistorium, at Professor, Li« theol. Scliat Petersen under Professor, Dr. tlieol. P. Madsens Fraværels paa en Rejse til Udlandet til Midten af Maj Maaned 1891 fungerede soi Efor for Rektor Suhrs Legat og varetog Anvisningen af Oplagspengen Ira Skolerne ved Udløbet af Efteraarshalvaaret 1890.