570 Universitetet 1890—1891. indeholdende Forhandlingerne paa samme Kongres, Bind I. Begge Skrifter vare afgivne til Universitetsbibliotlieket. — Et gjennem Ministeriet modtaget Værk: »Freiherr Ebersteins Kriegs- berichte«, blev efter Forfatterens Anmodning afgivet til Universitets- i bibliotlieket. — Ligeledes har Konsistorium modtaget fra Ministeriet Exemplarer at en Piece, der omhandlede Spørgsmaalet om Indførelsen af et internationalt System for ensartet Tidsregning, indsendt til Ministeriet af den kongelig danske Gesandt i AVashington paa Anmodning af »American society of civil engineers«. Exemplarerne bleve tilstillede Universitetsbibliotlieket, det mathematisk- naturvidenskabelige Fakultet og den polytekniske Læreanstalt. — I Haandbibliotheket i Professorernes Aftrædelsesværelse blev ind- lemmet et fra Hofboghandler Chr. Høst modtaget Exemplar af »H. Weite- meyers Denmark, its history and topograpliy, language, literature and fine- arts, its sociale life and finance«. — I Anledning af en Forespørgsel fra Ministeriet, om Universitetet ønskede at modtage det gjennem Udenrigsministeriet sendte Tidsskrift »Bolletino ufficiale dell'istruzione«, meddelte Konsistorium under 1ste Maj 1891, at man maatte anse det for ønskeligt at faae det tilsendt, da det vilde have sin Interesse, at et saadant officielt Repertorium for den italienske Undervisning fandtes i Universitetsbibliotheket. — Fra Oberstlieutenant v. Egidy i Grossenhain modtog Konsistorium i November 1890 en Forespørgsel, om Universitetet vilde paatage sig Over- sættelsen eller Udgivelsen af et af ham udgivet Skrift »ernste Gedanken«. Konsistorium meddelte ham, at Universitetet aldrig paatog sig Oversættelsen eller Udgivelsen af fremmede Skrifter. IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Tilkomne Legater ved Universitetet. I det akademiske Aar 1890—91 er der tilkommet tvende nye Legater: Valkendorfs Kollegiums Jubilæumslegat for en Alunmus paa Kollegiet og Gelieimekonferensraad Christian Michael Rottbølls Legat for Studenter. ° Den for det i Anledning af Valkendorfs Kollegiums 300 Aars Jubilæum i Aaret 1889 af forhenværende og daværende Alumner stiftede Legat, kaldet Valkendorfs Kollegiums Jubilæumslegat, oprettede Fundats, der under 27de Fe- bruar 1891 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes: »Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt: I Anledning af Valkendorfs Kollegiums 300 Aars Stiftelsesfest i Aaret 1889 blev der af forhenværende og nuværende Alumner indsamlet en Kapital, der som Minde om denne Fest var bestemt til at danne et Legat for en værdig og trængende Alumnus. Efterat Kollegiets Eforus i Februar 1891 havde modtaget Kapitalen med 1100 Kr. i Obligationer, udstedte af Kredit- kassen for Landejendomme i Østifterne, har Konsistorium for Anvendelsen og Bestyrelsen forfattet følgende Fundats: Legat- og Stipendievæsen. 571 1. Legatets Formue, der ingensinde maa angribes, men stedse skal be- ares uforringet, forvaltes i Universitetskvæsturen efter de samme Regler som Jniversitetets øvrige Legatmidler. 2. Legatets Rente bortgives hver December Termin af Eforus for Valken- orfs Kollegium, der tillige i denne Egenskab er Eforus for Legatet, for Aar ad Gangen til en værdig og trængende Alumnus paa Kollegiet. Det an ikke oppebæres af den, der nyder det til Valkendorfs Kollegium knyt- 3de Estrups Legat. Eforus indberetter til Konsistorium, hver Gang en lortgivelse har fundet Sted. 3. Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne efter Konsi- toriums Indstilling ske med Regjeringens Stadfæstelse. Konsistorium den 19de Februar 1891.« Fundatsen for det af Frøknerne I. W. og H. C. Rottbøll stiftede »Ge- eimekonferensraad Christian Michael Rottbølls Legat«, der under 27de ebruar 1891 ad mandatum er forsynet med kongelig Stadfæstelse, er lalydende: »Vi underskrevne Frøken Ida Wilhelmine Rottbøll og Frøken Chata- ne Hedevig Rottbøll oprette herved til Minde om vor afdøde Fader Ge- eimekonferensraad Christian Michael Rottbøll og i Anledning af, at det 3n 4de Marts d. A. er 100 Aars Dagen for hans Fødsel, et Legat for tudenter ved Kjøbenhavns Universitet, for hvilket Legat vi have affattet ilgende Fundats: § L Til Legatet, der bærer Navn af »Geheimekonferensraad Christian Mi- lael Rottbølls Legat«, henlægges en Kapital stor 21000 Kr. i 4 °/o Østif- u-nes Kreditforeningsobligationer af 5te Serie, nemlig: 10 Stykker Litr. A. Nr. 14537 til 14546 å 2000 Kr..... 20000 Kr. 1 — Litr. B. Nr. 7827 å 1000 Kr............... 1000 — Tilsammen .. 21000 Kr. æd tilhørende Rentekoupons fra Ilte Juni 1891 inkl. Legatkapitalen skal til enhver Tid være sikret efter Reglerne for "myndiges Midler. § 2- Legatet bestyres af Konsistorium ved Kjøbenhavns Universitet, som elger en Eforus for samme, saaledes at Legatkapitalen, der afgives til og i-valtes ved Universitetskvæsturen, behandles som en for sig bestaaende dvstændig Formue, men forøvrigt efter de samme Regler som Universi- tets andre Legatmidler. § 3. Af Renten af Legatkapitalen, efter Fradrag af det sædvanlige Ad- ministrationsgebyr til Universitetet, uddeles 4 lige store Portioner, hver aa 200 Kr. aarlig, til trængende og værdige Studenter ved Kjøbenhavns niversitet, nemlig 2 Portioner til juridiske Studenter, 1 til en theologisk tudent og 1 til en lægevidenskabelig Student. Legatet tilstaaes kun for t Aar ad Gangen; men der skal ikke være Noget til Hinder for, at den, 71* Universitetet 1890—1891. 572 som en Gang har begyndt at nyde Legatet, vedbliver at nyde det, indtil lian har faaet sin Embedsexamen, dog ikke længere end i 4 Aar, og derhos sidste Gang i den første Rentetermin efter Examen. Legatportionerne uddeles første Gang i Juni Termin d. A. med det fulde Beløb for et halvt Aar. § 4. Det overskydende Beløb af Renten, for Tiden 13 Kr. 75 Øre uårlig, bliver at oplægge og frugtbargjøre til Legatkapitalens Sikring og Fremvæxt. Naar Kapitalens Forøgelse ad denne Vej eller en mulig Renteforhøjelse i Fremtiden har til Følge, at Renteoverskuddet naaer op til fulde 200 Kr. aarlig, uddeles en 5te Portion af Legatet, der tillægges en theologisk Stu- dent. En eventuel 6te Portion tillægges en lægevidenskabelig Student, en 7de Portion en juridisk, og saa fremdeles. Skulde Kapitaltab elier Rentens Nedsættelse eller andre Omstændig- heder derimod nogensinde mod Forventning medføre, at Renten ikke vil være tilstrækkelig til Uddeling af 4 Portioner, hver paa 200 Kr. aarlig, bliver Portionernes Antal saavidt fornødent at indskrænke, og det over- skydende Rentebeløb af mindre end 200 Kr. aarlig bliver da at oplægge, indtil Kapitalen atter har naaet en saadan Størrelse, at den kan afgive 4 Portioner paa 200 Kr. hver, idet ingen Portion maa uddeles paa mindre end 200 Kr. aarlig. 1 Tilfælde af, at Legatportionernes Antal saaledes midlertidig maatte være at indskrænke, bortfalder først den ene af de 2de for juridiske Studenter bestemte, derefter den for en lægevidenskabelig Stu- dent og dernæst den for en theologisk Student bestemte. § 5. Tillæg til eller Ændringer i denne Fundats kunne i fornødent Fald foretages af Konsistorium, dog kun med kongelig Stadfæstelse. Kjøbenbavn den 6te Februar 1891. Ida Wilhelmine Rottbøll. Hedevig Chatrine Rottbøll.« 2. Forandringer i de fundatsmæssige Bestemmelser for enkelte Legater eller nærmere Regler for disse. Holbergs Brudeudstyrslegat. Under 4de Juni 1890 overdrog Konsistorium et Udvalg, bestaaende af Universitetets daværende Rektor, Professor, Dr. theol. P. Madsen og Professorerne, Dr. juris Goos og Dr. juris Matzen, at afgive Betænkning om de to Spørgsmaal vedrørende Holbergs Brudeudstyrslegat, hvorvidt norske Piger havde Ret til at komme i Betragtning ved dets Bortgivelse, og hvorvidt der maatte kunne træffes Foranstaltninger til, at Legatets Ud- betaling kunde linde Sted sammen med dets Bortgivelse. Fra dette Udvalg modtog Konsistorium under 16de Oktober s. A. en Skri- velse fra Professor, Dr. Goos, hvorved han fremsendte omstaaende Be- tænkning af 3die Februar 1862 fra Konsistorium om førstnævnte Spørgs- maal. Han bemærkede, at det Resultat, hvortil Konsistorium var kommet Legat- og Stipendievæsen. 573 1862, turde der være Grund til fremdeles at fastholde i Henhold til de rrunde, som anførtes i den afgivne Betænkning. En Undersøgelse af de 'orhandlinger, der efter Norges Adskillelse førtes med Hensyn til Op- jørelse af et finansielt Mellemværende mellem Danmark og Norge, vilde :ke kunne føre til et andet Resultat. Thi denne Opgjørelse omfattede, rai Akten af 20de April 1820 § 9 udtrykkelig sagde, ikke »Legater, givne l Private«, en Regel, hvorfra der kun i de enkelte, særlig nævnte Til- elde var gjort Undtagelse. Til disse Undtagelser hørte det Holbergske rudeudstyrslegat ikke, se Konvention af 1ste September 1819 og Op- iørelsesakt af 20de April 1820 §§ 5, Nr. 7 og 9. I Konsistoriums Betænkning af 3die Februar 1862, der — efter en fra )rsk Side given Anledning efter Kirke- og Undervisningsministeriets Be- æring — blev afgivet angaaende Spørgsmaalet om norske Piger af god Fa- ilie og godt Rygte havde Adgang til at opnaa Holbergs Brudeudstyrslegat, Italtes Følgende: I Fundatsen for det ommeldte Legat var der med Hensyn til den rnemme og skikkelige Jomfru, som skulde kunne nyde Legatet, blandt ndet foreskrevet: 1) »at hun skal være Dansk fød, det er at sige i Dan- aik eller Isorge«, 2) »af Danske eller Norske Forældre, paa begge, eller let mindste, paa een af Siderne«. Det maatte nu vistnok antages, at hvis det Fundatsen brugte Udtryk »Dansk fød« havde staaet alene, vilde man, end ke i Tiden før 1814 indtil Norges Adskillelse fra Danmark, have kunnet stede norske Piger Adgang til det ommeldte Legat. De anførte Ord aatte nemlig ogsaa efter den dagjældende Sprogbrug forstaaes om egent- ' Danske, og kunde ingenlunde antag'es at omfatte Enhver, som var født ider Kongen af Danmarks Scepter, jfr. Reskripter af 28de April 1745 og 'de Oktober 1758 samt Indfødsretten af 15de Januar 1776 § 1, hvor der Itrykkelig skjelnedes mellem Danske, Norske og Holstenere. Ved den i Fun- den efter Ordene »Dansk fød« umiddelbart følgende Forklaring: »det er sige i Danmark eller Norge», cfr. ogsaa den næstfølgende Passus, var t imidlertid klart, at norske Piger dengang havde Adgang til Legatet, et der ikke kunde være nogen Tvivl om, at den almindelige Betydning Ordene »Dansk fød« maatte vige for den bestemte og tydelige Ud- ielse i Forklaringen. Spørgsmaalet blev altsaa nu om Ophøret af Norges itsretslige Forbindelse med Danmark kunde antages at have ophævet igangen for norske Piger til Legatet. Dette maatte imidlertid efter msistoriums Formening besvares benægtende; efter hvad der ovenfor var mæiket om 1 dtrykket »Dansk fød« med den til samme føjede For- wing, havde man i samme ingen Berettigelse til nu at udelukke norske ger, fordi de ikke længere fødtes under Kongen af Danmarks Scepter, ,resaa lidt som hine Udtryk vilde kunde berettige til at tilstede Andre, d de under Forklaringen hørende Personer, Adgang til Legat, fordi de re fødte under vor Konges Scepter. Der havdes dernæst ikke nogen iemmel til at antage, at Fundatsens Bestemmelser, forsaavidt de angik E. 190 6..........................» E. 1907. 1908..........................» F............. » F. Ved en Indtegning hvert tredie Aar vilde man altsaa opnaa, at den rste, der blev indtegnet, vilde erholde Udstyrsportionen udbetalt efter 5 irs Forløb, den Anden efter 4, den Tredie efter 3, den Fjerde efter 2, n Femte efter 1 Aars Forløb og den Sjette strax. I Aaret 1908 vilde dtegningen og Udbetalingen falde sammen. Vilde man gjøre Overgangen ndre mærkelig, kunde man vexle med Indtegning hvert andet og hvert sdie Aar. Yed at lade den første Indtegning finde Sted om tre Aar, den ^ste om 5 Aar o. s. v., vilde i Aaret 1918 Indtegningen og Udbetalingen de sammen. Denne Ordning vilde imidlertid let give Anledning til Fejl- *else og lod sig derfor næppe anbefale, hvorimod den førstnævnte Ordning ade var let at sætte i Yærk og dannede en passende Overgang til Frem- Len. Forsaavidt den, der blev udnævnt i 1908 eller senere, ikke strax iatte kunne gifte sig, vilde der Intet være til Hinder for, at Udstyrs- rtionen kunde blive staaende i Kvæsturen til senere Udbetaling, dog åledes, at deraf ikke svaredes Benter. Hen her antydede Ordning vilde, som ovenfor anført, kunne sættes i erk ved Konsistoriums Beslutning. Bogholder Holck henstillede, om der 576 Universitetet 1890—1891. maatte findes Anledning til at foreslaa Konsistorium at vedtage følgende Conklusum: For Fremtiden finder Indtegningen af de Jomfruer, der skulle udstyres af Holbergs Legat, Sted livert 3die Aar, første Gang i Juni 1893, istedetfor, som hidtil, livert 2det Aar. Naar da i Juni 1908 Indtegningen og Ud- betalingen falder sammen, fastsættes som Regel, at Udstyrsportionen i for- nødent Fald kan blive indestaaende i Kvæsturen til senere Udbetaling, dog saaledes, at deraf ikke svares Renter. Efterat ovennævnte Sag derpaa havde været til Forhandling i Kon- sistorium, vedtog dette i sit Møde den 22de Oktober 1890 med Hensyn til det andet Spørgsmaal følgende Conclusum: »For Fremtiden finder Indtegningen af de Jomfruer, der skulle ud- styres af Holbergs Legat, Sted hvert 3die Aar, første Gang i Juni 1893, istedetfor, som hidtil, hvert 2det Aar. Naar da i Juni 1908 Indtegningen og Udbetalingen falder sammen, fastsættes som Regel, at Udstyrsportionen i fornødent Fald kan blive indestaaende i Kvæsturen til senere Udbetaling, dog saaledes, at deraf ikke svares Renter«. 3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne. a. 11. N. Glatisens Boglegat. I Skrivelse af 27de Februar 1891 indberettede Eforus for H. N. Clau- sens Boglegat, at det ved Opgjørelsen af Legatets Regnskab for 1890 havde vist sig, at Legatet ved Konvertering og deraf flydende Rentetab var svundet saa stærkt ind, at en af dets syv Portioner indtil Videre maatte bortfalde, samt at der, da ved December Termin 1890 alle syv Portioner vare blevne uddelte, fremdeles var fremkommet et Underskud for Legatet af 43 Kr. 70 0. Under 4de Marts s. A. vedtog Konsistorium, at der af Legaternes Overskudsfond udbetaltes Eforus ovennævnte 43 Kr. 70 0., saaledes at dette Beløb inden Udgangen af 1891 refunderedes Overskudsfonden af Boglegatets Renter for nævnte Aar. b. Det Grønbeckske Legat. Da Eforus for det Grønbeckske Legat havde indberettet, at der efter hans Indstilling af Konsistorium under 3die December 1890 var blevet ud- nævnt 2 Stipendiater paa henholdsvis 4 og 5 Aar til 2 Lodder af Legatet, medens der i Virkeligheden kun var 1 Lod ledig, og den næste Ledighed først kunde ventes at indtræde om 2 Aar, vedtog Konsistorium under 13de s. M., at der af Legaternes Overskudsfond udbetaltes Eforus de til Ud- betalingen af den ene af fornævnte Lodder fornødne Beløb, saaledes at der ved Ledighed i Legatets Lodder ikke skete nogen Bortgivelse af disse, før det af Legaternes Overskudsfond udlagte Beløb var refunderet denne Fond. Legat- og Stipendievæseri. 571 4. De med Universitetet forbundne Kollegier. a. Borchs Kollegium. I Henhold til Indstilling fra Eforus for Borchs Kollegium bifaldt Kon- storium under 23de Oktober 1890, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. theol. . N., maatte foretage en Rejse paa 3 Maaneder til Halle, hvor han agtede t studere. - I Henhold til Efori Indstilling bifaldt Konsistorium under 3die Lini 1891, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. mag. N. K, maatte være borte a Kollegiet i Tiden fra 1ste Juni til 1ste Oktober 1891 for at kunne del- ige som Assistent ved »Danmarks geologiske Undersøgelse«. — Yed Skrivelse af 14de Januar s. A. bifaldt Konsistorium, i Henhold 1 Efori Indstilling, at det Portneren paa Kollegiet hidtil efter Efori særlige idstilling bevilgede Dyrtidstillæg, 24 Ivr. i hver Termin, »indtil Videre« laatte udbetales ham, første Gang for December Termin 1890. — Yed Skrivelse af 9de Juni 1891 bifaldt Konsistorium, i Henhold 1 Efori Indstilling, at de af Alumnerne paa Kollegiet afholdte Udgifter id Anskaffelsen og Anbringelsen af nogle gymnastiske Apparater paa ollegiet til Brug for dets Alumner, ialt til Beløb 52 Kr. 75 O., maatte (funderes Alumnerne af Legaternes Overskudsfond, saaledes at de an- tøflede Apparater derefter bleve Kollegiets Ejendom. — Yed Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 24de Juli 390 blev det, efter Efori og Konsistoriums Indstillinger, bifaldet, at del- tider Kommunitetets Udgiftspost 7. a. 2., Hovedistandsættelser, for Finans- året 1890—91 paa forventet Tillægsbevilling maatte afholdes et Beløb af 33 Kr. til Anlæg af en Kloakledning fra Borchs Kollegiums Gaard til tore Kannikestræde, samtidig med at Magistraten lod anlægge en Hoved- ioak i denne Gade. b. Elers' Kollegium. I Henhold til Indstilling fra Eforus for liers' Kollegium bifaldt Kon- storium under 24de April 1891, at Stud. theol. N. N\, der den Ilte Ee- ruar s. A. af Konsistorium var bleven udaævnt til Alumnus paa Kollegiet, iaatte opsætte at Hytte ind paa Kollegiet til Begyndelsen af Juli Maaned A., da han ikke saae sig istand til før den Tid at opgive en Haslærer- lads paa Landet. Konsistorium anmodede derhos Eforus om at tildele tud. theol. N. N. en alvorlig Irettesættelse, paa Grund af, at han ikke ad sin Ansøgnings Indsendelse havde meddelt fornævnte Oplysninger. — Yed Skrivelse af Ilte September 1890 bifaldt Kirke- og Under- isningsministeriet, efter Indstilling fra Eforus for Elers' Kollegium og konsistorium, at et Beløb af 750 Kr. maatte afholdes til Udgivelsen af et estskrift ved Elers' Kollegiums 200 Aars Stiftelsesfest i Aaret 1891 af kommunitetets Konto for extraordinære Udgifter med 300 Kr., nemlig Eor- itterhonoraret, for Einansaaret 1890—91, og med de tilbageværende 450 for Einansaaret 1891—92. — Da Kjøbenhavns Magistrat i 1890 lod anlægge en Hovedkloak i 'tore Kannikestræde, anholdt Eforus for Elers' Kollegium i Skrivelse af 30te Universitetets Aarbog. 72 578 Universitetet 1890—1891. Juni s. A. om, at der maatte blive bevilget et Beløb af 777 Kr. 20 0. til Dækning af Udgifterne ved Anlæg i Sommeren 1890 af en Kloakledning fra Kollegiets G-aard. I Skrivelse af 17de Juli s. A. indstillede Konsi- storium, at der under Kommunitetets Udgiftspost 7. a. 2., Hovedistand- sættelser, for Finansaaret 1890 — 91 paa Tillægsbevilling maatte afholdes et Beløb af 777 Kr. 20 0. til fornævnte Kloakanlæg, hvilket bifaldtes ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 24de Juli 1890. Da det senere viste sig, at de udførte Arbejder medførte en Udgift af 1048 Kr. 41 0. foruden et Beløb af 285 Kr. til Havens Udvidelse, nemlig Flytningen af et Jernstakit og Opførelsen af Plankeværk, blev det efter Konsistoriums Indstilling af 25de Oktober 1890 ved Ministeriets Skrivelse af Ilte No- vember s. A. bifaldet, at den samlede Udgift, 1333 Kr. 41 0., maatte af- holdes paa fornævnte Konto paa forventet Tillægsbevilling for 1890—91. — For at Kollegiet ved dets 200 Aars Jubilæum i 1891 kunde frem- træde i tilbørlig Stand, blev der paa Finanslovforslaget for 1891—92 paa Kommunitetets Budget optaget og bevilget et Beløb af 7150 Kr. til dets Hovedistandsættelse. c. Valkendorfs Kollegium. I Henhold til Indstilling fra Eforus for Valkendorfs Kollegium bifaldt Konsistorium under 28de Januar 1891, at Alumnus paa Kollegiet, Cand. theol. N. N., efter endt Ex amen maatte tilbringe 2 Maaneder paa Landet. 5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. a. Fornyelse af de i Finansaaret 1889—90 bevilgede Fortioner af Kommunitetsstipendiet. Under 5te November 1890 modtog Konsistorium en Skrivelse fra Stipendiebestyrelsen, hvori denne bemærkede Følgende. Som det vilde være i Konsistoriums Erindring, blev der ifølge sammes Indstilling af Kirke- og Undervisningsministeriet til 3die Behandling i Folketinget af Finanslovforslaget for 1889—90 stillet Forslag om Forhøjelse af Kommunitetets Udgiftspost 1 med 9600 Kr. til 25 nye Portioner af Kommunitetsstipendiet. Forslaget blev bevilget af begge Rigsdagens Ting og optaget paa Ministeriets Budget for 1889—90, dog med den af Folke- tingets Finansudvalg tilføjede Indskrænkning, at disse nye Stipendieportioner bortfaldt ved indtrædende Vakance, jfr. Rigsdagstidende for 1888—89 Til- læg B. Sp. 1185—86 og 1305—6 samt Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 762 ff. Af de i Henhold til denne Bevilling den 1ste April 1889 uddelte Stipendieportioner vare allerede i afvigte September 3 udløbne, derved, at Legatnyderne havde aflagt Embedsexamen i Sommeren 1890. Disse 3 Por- tioner kunde ifølge den tilføjede Begrænsning ikke tildeles nogen Anden, hvad man kun kunde beklage, da de ordinære Vakancer i Stipendiet ud- gjorde et usædvanligt lille Tal, nemlig 17. De resterende 22 vilde efter- haanden udløbe i de nærmest følgende Udbetalingsterminer, og vilde som Følge al den omtalte Begrænsning da heller ikke kunne tildeles Andre. Stipendiebestyrelsen mente ikke med Nytte nu at kunne optage igjen Spørgsmaalet om at gjøre de 25 omspurgte Portioner til varige. Den af Legat- og Stipendievæsen. 579 'olketingets Finansudvalg tilføjede Begrænsning forstod man nemlig saa- ;des, at de Data, hvorpaa Forslaget i sin Tid støttedes, vel antoges at plyse tilstrækkeligt til at begrunde en Forøgelse af Portionerne fortiden, æn ikke til at vedtage Forøgelsen som varig. Dertil havde man altsaa )rmentlig antaget, at der maatte kræves længere Tids Erfaring. Med denne Opfattelse vilde det ikke kunde forenes allerede nu, efter lot et Forløb af 2 Aar eller 4 Uddelingsterminer, at foreslaa Forøgelsen jort til varig. Derimod havde Stipendiebestyrelsen ment, at det vilde være irsvarligt og stemmende med Tanken i den vedtagne Forøgelse at andrage m, at de omspurgte 25 Portioner, efterhaanden som de udløb for de Per- mer, hvem de vare tildelte, maatte bortgives endnu én Gang som per- mlige, saafremt Erfaringerne for de 4 stedfundne Uddelingsterminer viste, ; Forholdene ikke stillede sig gunstigere, end de gjorde, da de første ang bevilgedes. Da nu denne Forudsætning i fuldeste Maal viste sig at ere tilstede, havde man troet at have god Hjemmel til at fremkomme ed et saadant Andragende. Til nærmere Begrundelse var paa de medfulgte Bilag de i sin Tid ed Forslaget om Oprettelsen af 25 nye Portioner sammenstillede Lister )førte, efterat være rettede og supplerede ved Hjælp af de Data, som ved ! 4 stedfundne Uddelinger vare komne tilstede. Paa Liste I*), der angav Tallet af uprivilegerede Ansøgere og af Va- *) Liste I. Uprivilegerede Ansøgere. Vakance for Uprivilegerede. September 1874 ........ 99 16 Marts 1875 ............ 89 18 September 1875 ........ 95 13 Marts 1876............ 108 27 September 1876 ........ 91 11 Marts 1877 ............ 99 16 100 21 Marts 1878 ............ 101 24 September 1878 ........ 110 19 Marts 1879 ............ 113 29 September 1879 ....... 99 10 Marts 1880 ............ 109 17 September 1880........ 110 16 Marts 1881............ 118 21 -f 30 nyoprettede Pladser (fra September 1881........ 106 20 1ste April 1881). Marts 1882 ............ 115 31 September 1882 ........ 97 17 Marts 1883 ............ 107 26 September 1883 ........ 106 15 Marts 1884 ............ 128 31 September 1884 ........ 142 15 Marts 1885 ............ 166 38 September 1885 ........ 160 21 Marts 1886 ............ 177 26 September 1886 ........ 163 20 Marts 1887 ............ 161 27 September 1887 ........ 154 21 Marts 1888 ............ 188 47 September 1888 ........ 176 21 Marts 1889 ............ 214 27 ! -f 25 personlige Pladser. September 1889 ........ 187 22 Marts 1890 ............ 204 26 September 1890 ........ 187 17 *) Liste I. 72* 580 Universitetet 1890—1891. ii kancer for Upriviligerede i Rækken af Uddelingsterminer, var der ført Tallene til for de 4 Terminer Marts og September 1889 og Marts og Sep- tember 1890. I disse 4 Terminer havde Gjennemsnittet af Ansøgere været 198, medens det i de 4 foregaaende Terminer kun var henimod 170. Gjennemsnittet af Vakancerne i de 4 sidste Terminer havde, naar de 25 nye, kun til én Uddeling bevilgede Portioner medtoges, været lidt over 29, i de foregaaende Terminer netop 29. Selv med Medtagelsen af de nye 25 Portioner havde der altsaa omtrent kun været det samme Tal Vakancer til et forøget Tal af Ansøgere. Uden de nævnte 25 Portioner vilde Gjennem- snittet af Vakancerne i de 4 sidste Terminer kun have været 23. Det viste sig altsaa, at Erfaringerne fra disse 4 Terminer ikke frem- bød noget gunstigere Forhold, men i Virkeligheden et ugunstigere. Der var derfor fuldt saa megen Grund til paany at bevilge 25 Portioner til Bortgivelse én Gang, som der var for 2 Aar siden. Til samme Resultat førte de nye Erfaringer med Hensyn til de Data, der vare sammenstillede paa Liste II*), jfr. Univ. Aarb. for 1888—89 S. 771. Rettelserne omfattede her Aarene 1884, 1885 og 1886, og Aarene 1887 og 1888 vare tilføjede, hvorved dog bemærkedes, at de fleste af de paa Listen meddelte Data endnu ikke forelaa for disse Aar, men først vilde fremkomme i de nærmest følgende Udbetalingsterminer. Formaalet med denne Liste var at vise, hvormange af hvert Aars trængende Stu- denter, der havde opnaaet Stipendiet og paa hvor lang Tid de havde opnaaet det, altsaa hvormange Aarsportioner. I de 3 sidste Aar, for hvilke Oplysningerne kunde antages at være definitive, nemlig 1884, 1885 og 1886, havde Gjennemsnittet af imma- trikulerede Studenter været 337, fra de 3 foregaaende Aar (1881—83) 263. Gjennemsnittet af Ansøgere for hine 3 Aar havde været 112, for disse 92. Procentantallet af Ansøgerne i Aarene 1884—86 havde saaledes været noget over 33, i Aarene 1881—83 lienved 35. Det vilde med andre Ord sige, at Aarene 1884—86 stadfæstede det Resultat, som Stipendiebestyrelsen paa Grund af en lang Aårrækkes Erfaringer kom til for 2 Aar siden, nemlig at de præsumtivt trængende Studenters Tal vel udgjorde omtrent Va af hvert Aars immatrikulerede Studenter. Af disse Ansøgere havde i Aarene 1884—86 c. 55,4 pCt opnaaet Stipendiet, i Aarene 1881—83 c. 57,3. Forholdet var altsaa i det sidste Treaar trods de nye 25 Portioner, som kom Ansøgere for disse Aar tilgode, blevet noget ugunstigere, og var vedblivende ikke lidet ugunstigere, end der i tidligere Aar naaedes, saaledes som 'det. var oplyst under den tidligere Sag, jfr. Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 765—66. Derimod havde Tilkomsten af de 25 nye Portioner, som alle uddeltes for 3 eller 4 Aar, medført, at Antallet af Aarsportioner, der faldt paa An- søgere fra 1884—86 var blevet noget større, nemlig i Gjennemsnit 187, medens det for Aarene 1881—83 kun var 161. Ogsaa denne Liste turde saaledes tjene til Støtte for Stipendiebestyrelsens Andragende. Uden de. 25 nye Portioner vilde Forholdet i begge Henseender have været ugun- stigere end tidligere, og det kunde med Sikkerhed forudsees at ville blive *) Se næste Side. - Liste over Tallet paa dem, der have søgt og opnaaet Kommunitetet i Aare ne 1870 — 8 8. OJ ca 1879 ...... 201 76 4 13 23 6 8 3 2 „ 1880 ....... 170 58 1 6 16 7 7 3 3 „ 1881....... 209 78 » 2 20 7 9 1 „ 1882 ...... 291 96 1 4 23 14 15 4 3 „ 1883....... 290 103 2 2 11 14 16 5 5 1884....... 323 109 2 6 15 24 6 3 » 1885 ....... 319 101 - 14 14 21 9 *) 7 1 1 1886 ....... 370 126 « 3 + 16**) 14 17 10 .. . 1887 ....... 358 111 „ 6 6 „ „ „ 1888....... 368 52 „ 1 1 » „ " * " " " " " 37 (57.8 °/o) 47 (77,0 °/o) 40 (56,3 °/o) 30 (55.5 °/o) 35 (64,8 °/o) 31 (73,8 °/o) 36 (64.2 °/o) 46 (77,9 °/o) 40 (75,4 %) 60 (78,9 °/0) 43 (74,1 °/o) 39 (50 °/o) 66 (68,7 °/o) 55 (53,4 c/0) 57 (52,3 %) 67 (66,4 °/o) 60 (47,6 °/o) 12 7 I 25 17 29 12 | 21 2 ; 22 19 : 38 19 ! 23 2 10 113 157 7 125 6 3 86 115 » 106 6 116 2 146 3 128 3 196 2 141 1 125 19 193 166 175 213 181 38 *) 9 personlige Pladser. **) 16 personlige Pladser. 582 Universitetet 1890 —1891. det i den nærmeste Fremtid, medmindre det tilstededes, at de 25 Portioner paany uddeltes. Særlig ugunstigt stillede Forholdet sig med Hensyn til de Data, om hvilke Liste III*) oplyste, nemlig hvormange af dem, hvem Stipendiet var tildelt, der havde opnaaet det før Udløhet af det 3die Studieaar, hvor- mange efter dette. Til den ældre Liste var føjet Aarene 1885 og 1886, medens Opgivelsen for Aaret 1884 var rettet efter de senere tilkomne Data. I Aarene 1884—86 havde gjennemsnitlig kun omtrent 13 af 61, der havde faaet Stipendiet, opnaaet det før det 3die Studieaar, de øvrige 48 først efter denne Tid. I Aarene 1881—83 lik derimod af c. 53 c. 22 det før Udløbet af det 3die Studieaar, c. 31 efter. Den tidligere Erfaring, at man fjernede sig mere og mere fra det Maal, at de kvalificerede Ansøgere opnaaede Stipendiet i Løhet af det 3die Studieaar, havde altsaa yderligere stadfæstet sig. Det Sædvanlige var nu blevet, at det først opnaaedes i Løbet af det 4de Studieaar. Tallet af dem, der opnaaede det efter For- løbet af 2 Studieaar, var nu forsvindende, og af dem, der opnaaede det efter Forløbet af 2% Studieaar, var det aftagende, og vilde i Aarene 1884—86 have været det endnu meget mere, hvis ikke af de nye 25 Portioner 16 havde kunnet tildeles saadanne Ansøgere. Ogsaa fra denne Side turde der derfor ikke mangle Stipendiebestyrelsens Andragende al den Støtte, som Erfaringen kunde give. Stipendiebestyrelsen androg derfor om, at Konsistorium vilde indstille, at der til 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1891—92 maatte blive stillet Forslag om, at de 25 nye Portioner atter maatte bortgives med den Indskrænkning, at de bortfaldt ved indtrædende Vakance. Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 12te November 1890 til Mini- steriet Stipendiebestyrelsens Andragende. *) Liste III. Aar. Hvormange opnaaet Kommunitetet. Før Udløbet af det 3die Studieaar. | Efter Udløbet af det 3die Studieaar. 1 1870............. 37 15 22 1871............. 47 27 20 1872............. 40 16 24 1873............. 30 13 17 1874............. 35 14 21 1875............. 31 17 14 36 20 16 1877............ 46 16 30 1878............. 40 28 12 60 40 20 1880............ 43 23 20 1881 ............ 39 22 17 1882............. 66 28 38 1883............. 55 15 40 1884............. 57 8 49 1885............. 67 14 53 1886............. 60 19 41 : *) Liste III. Legat- og Stipendievæsen. 583 Forslaget blev optaget ved 2den Behandling i Folketinget af Finans- vforslaget for 1891—92, og det hlev bifaldet af begge Rigsdagens Ting, ovennævnte 25 Portioner først bortfalde, eftørhaanden som de efter deres len Bortgivelse blive ledige. b. Forskellige A fgjørelser. Ved Skrivelse af 19de September 1890 meddelte Ministeriet Stipendie- istyrelsen, at der i Henhold til dens Andragende var givet 2de grønlandske lumner, der foreløbig istedetfor Bolig paa Regensen vilde erholde Husleje- dtgjørelse, Tilhold om, at de maatte underkaste sig de samme Betingelser, m andre Kommunitetsalumner, der havde Bolig paa Regensen, hvoraf Igte, at de ikke maatte være gifte, og at de hvert Halvaar maatte ind- rere behørige Flidsattester. Da Ministeriet senere modtog Indberetning i den ene af disse Alumner om, at han havde været gift i over 2 Aar, iddelte Ministeriet under 19de November s. A. Stipendiebestyrelsen, at t, efter at have brevvexlet med Lektoren i de grønlandske Sprog, efter nstændighederne ikke havde fundet Anledning til at fratage ham det ham lagte Stipendium som grønlandsk Alumnus. — I Anledning af et Andragende fra Student N. N., — der var en n af en afdød Distriktslæge paa Island, og hvis Moder efter Faderens fd havde bosat sig i Kjøbenhavn, hvor Andrageren i Sommeren 1890 vde taget Adgangsexamen til Universitetet ved en privat Skole i Kjø- nliavn med 1ste Karakter med Udmærkelse, — blev det ved Kirke- og idervisningsministeriets Skrivelse af 27de September 1890, efter Stipendie- styrelsens og Konsistoriums Indstilling, bifaldet, at der tilstodes ham en traordinær Understøttelse af samme Størrelse, som den, der tilkom de lge Reglement af Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 1 privilegerede islandske ildenter. Stipendiebestyrelsen bemærkede i sin Indstilling, at det ved Regie- nit af Ilte Februar 1848 § 4 Nr. 1 islandske Studenter tillagte Privi- ^ium efter denne Bestemmelses Bogstav ikke kunde tilkomme Ansøgeren, di han efter samtlige foreliggende Forhold ikke kunde siges at være edsendt til Danmark for i en lærd Skole at modtage Forberedelse til liversitetet«. Stipendiebestyrelsen troede imidlertid at turde anbefale isøgeren til, at der tilstodes ham en extraordinær Understøttelse af samme ørreise som den, der tilkom de ifølge Bestemmelsen privilegerede islandske □denter, i Lighed med, hvad der oftere tidligere havde været Tilfældet, . Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 97. Dels fjernede det foreliggende Tilfælde [ kun lidet fra det Tilfælde, Privilegiets Ordlyd omfattede, dels var An- gerens Examenskarakter og det ham af vedkommende Skolebestyrer med- lte Vidnesbyrd af en saa usædvanlig god Beskaffenhed, at der turde være Grund til at yde ham, der var en Søn af en indfødt Islænder, denne igunstigelse. — Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. med. N. N., der oppebar Kom- initetsstipendiet, Tilladelse til at oppebære det i Tiden fra 19de Juli 1ste Oktober 1891, i hvilken Tid han aftjente sin Værnepligt som aderlæge. 584 Universitetet 1890—1891. — Stud. theol. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til paa Grund af en større Familiefest at rejse til Jylland fra den 30te April til den 8de Maj 1891. — Stud. med. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til at rejse til Stockholm for dér at deltage i den internationale Gymnastikfest 0 o- derefter studere ved »Carolinska Institutet« fra den 13de Maj 1891 til ind i Sommerferien s. A. — Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. mag. N. N. Tilladelse til fra 7de Juni 1891 til September eller Oktober s. A. som Botaniker at følge Premierlieutenant C. Ryders Expedition til Grønlands Østkyst, med Bi- beholdelse af Kommnnitetsstipendiet. _ Af Stipendiebestyrelsen blev der meddelt 5 islandske Studenter paa Regensen Tilladelse til at foretage Rejser til Island i Sommerferien, fra Begyndelsen af Juni 1891 til Begyndelsen af September s. A.; for en af dem blev Tilladelsen givet til 17de s. M. paa Grund af besværlig Damp- skibsforbindelse. — Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. jur. N. N., — der i 1890 havde erholdt Tilladelse til at rejse til sit Hjem paa Island for 1 Aar, saa- ledes at han ved sin Tilbagekomst hertil erholdt Kommunitetsstipendiet og Regensbeneliciet for den tilbageværende Tid, 2 Aar, — Tilladelse til paa Grund af besværlig Dampskibsforbindelse først at komme til Kjøbenhavn omtrent den 17de September 1891. — Stud. tlieol. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til, for at erholde bedre Ro til Examenslæsning, at flytte fra Regensen hjem til sine Forældre, dog saaledes, at han bibeholdt Kommunitetsstipendiet. — Stipendiebestyrelsen meddelte Stnd. mag. N. N. Tilladelse til at overtage en Plads som Vikar ved Fredericia Latin- og Realskole fra August 1891 til Februar 1892, saaledes at han opgav Kommunitets- og Regens- stipendiet fra 31te August 1891, men erholdt Udsigt til at faae det igjen den 1ste Marts 1892. — Stipendiebestyrelsen meddelte Stud. jur. N. N., der havde arvet en mindre Kapital, Tilladelse til desuagtet at beholde Kommunitetsstipendiet 1 4 Maaneder, til Nytaar 1891, samt, da det oplystes, at lians Stilling ikke var bleven særlig forbedret ved fornævnte Arv, Tilladelse til fremdeles at oppebære Stipendiet. — Et Andragende fra Stud. jur. N. K, ~ der havde liavt Regens- og Kommunitetsstipendiet i 1884—86, men derefter paa Grund af Sygdom havde opholdt sig paa Island, — om at faae Stipendiet tildelt paany for 2 Aar, blev af Stipendiebestyrelsen bevilget, dog saaledes, at Stipendiet foreløbig kun gaves ham for 1 Aar. — Da Stud. jur. N. N. ikke havde anmeldt, at han havde undladt at høre Forelæsninger i Efteraarshalvaaret 1890, fratog Stipendiebestyrelsen ham Kommunitetsstipendiet for Februar Maaned 1891, medens han beholdt Stipendiet fol* Januar og Regensen for den Tid, i hvilken den var til- delt ham. Legat- og- Stipendievæsen. 585 Forhøjelse af det af Kommunitetets Midler bevilgede Beløb til Anskaffelse af Bøger m. m. til trængende Studerende. — I Cirkulære af 16de Juni 1891 meddelte Konsistorium Fakulteterne, det under 10de s. M. liavde vedtaget, at oirca 130 Kr. var det omtrentlige ximum, en Studerende under de nuværende Forhold ialt burde faae i ^understøttelser af forskjellige Legater, medmindre særlige Forliold fore- (jfr. saaledes Albertis Legat). — Under 12te Juli 1891 indsendte Konsistorium et Andragende til ■ke- og Undervisningsministeriet om Forhøjelse af det paa Kommunitetets giftspost 2. d. bevilgede Beløb af 4000 Kr. til Anskaffelse af Bøger andre for Universitetsstudiet nødvendige Apparater for trængende iderende. Konsistorium bemærkede, at dette Beløb første Gang var blevet be- ?et ved Finansloven for 1879—80. For Finansaarene 1879—80 til 1881—82 var det blevet uddelt af •ke- og Undervisningsministeriet saaledes, at der tildeltes de Studerende rtioner paa 50 Kr. eller tilnærmelsesvis dette Beløb til Indkjøb af Bøger, d Finansaaret 1882—83 foregik den Forandring i Uddelingen, at Ån- dingerne herefter sendtes til Konsistoriums og Fakulteternes Erklæring, at at de bevilgede Beløb ikke bleve udbetalte de Studerende, hvorimod • blev udleveret dem Bøger til Beløbets Værdi. Da ovennævnte Beløb første Gang blev bevilget i 1879—80 udgjorde tallet af de i det foregaaende Aar, 1878, dimitterede Studenter 179 (i f3: 162, i 1874: 161, i 1875: 159, i 1876: 168, i 1877: 195), medens . i de følgende Aar, med lidt Svingninger, var i stadig Tiltagende, i 79: 222, i 1880: 188, i 1881: 229, i 1882: 311, i 1883: 312, i 1884: 2, i 1885: 356, i 1886: 414, i 1887: 389, i 1888: 406, i 1889: 415 og i )0: 418. Ligesom Antallet af Studenter var voxet, vare de indkomne Ansøg- tger om det af Kommunitetets Midler til Indkjøb af Bøger bevilgede Be- i ogsaa tiltagne. Af den medfulgte Fortegnelse over Fordelingen af for- vnte Beløb i Tiaaret 1882—83 til 1891—92*) vilde saaledes sees, at Antallet Ansøgninger var voxet fra i 156 i 1883—84 til 239 i 1891—92 og endog i 38—89 var 259. At Antallet ikke var langt større, skyldtes navnlig den tistændiglied, at Studenterne fra -det Aar, der gik fornd for Bortgivelsen, erhaanden i langt mindre Antal end tidligere søgte om Understøttelse, de, navnlig de theologiske, havde seet, at der ved Bortgivelsen ikke vde været Midler disponible til, at de kunde komme i Betragtning. Paa Grund af Ansøgningernes voxende Tal havde kun et ringere ital Studenter end hidtil kunnet tages med ved Uddelingen; medens 86 156 Ansøgere i 1882—83, altsaa ikke lidt over Halvdelen, erholdt Uuder- attelse, havde i 1891—92 kun 95 af 239 kunnet komme i Betragtning, »rtionernes Størrelse, der oprindelig sædvanlig havde været 50 Kr., havde m derhos, for at imødekomme de voxende Krav i de senere Aar, uddelt 3d mindre Beløb, saaledes at Gjennemsnitsbeløbet havde været omtrent 40 Kr. *) Jt'r. S. 586—87. Universitetets Aarbog. H g 586 Universitetet 1890—1891. Liste over Fordelingen af de paa Kommunitetets Udgiftspost 2. d. Apparater til trængende Studerende Finansaar. Studerende under Dimissionsaaret for de 1882—88. 1883—84. 1884—85. 1885—86. 1886—87, 1887-88. 1888—89. 1889—90. 1890-91. 1891 -92 Det theologiske Fakultet................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet..... lægevidenskabelige Fakultet............. filosofiske Fakultet..................... mathematisk-naturvidenskabelige Faknltet. theologiske Fakultet.................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet..... lægevidenskabelige Fakultet............. filosofiske Fakultet.................... mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet theologiske Fakultet.................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet........ lægevidenskabelige Fakultet. .............. filosofiske Fakultet....................... mathcniatisk-naturvidenskabelige Fakultet.... theologiske Fakultet....................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet........ lægevidenskabelige Fakultet............... filosofiske Fakultet........................ mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.... theologiske Fakultet.................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet..... lægevidenskabelige Fakultet............. filosofiske Fakultet..................... mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. theologiske Fakultet.................... rets- og statsvidenskabelige P^akultet..... lægevidenskabelige Fakultet.......... filosofiske Fakultet..................... mathpmatisk-naturvidenskabelige Fakultet theologiske Fakultet.................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet..... lægevidenskabelige Fakultet............. filosofiske Fakultet................... mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. theologiske Fakultet.................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet lægevidenskabelige Fakultet............. filosofiske Fakultet.................... mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. theologiske Fakultet;................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet..... lægevidenskabelige Fakultet............. filosofiske Fakultet..................... mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. theologiske Fakultet.................... rets- og statsvidenskabelige Fakultet..... lægevidenskabelige Fakultet............. filosofiske Fakultet..................... mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Legat- og Stipendievæsen. 587 l Anskaffelse af Bøger og andre for Universitetsstudiet nødvendige Tiaaret 1882 — 83 til 1891 — 92 bevilgede Beløb. uderende, som have erholdt Understøttelse (ger m. v. lait. 1 14 8 . „ 1( 32 s 2 10 » » . » » » » . 21 5 , 0 » . » » » „ 0 16 3 4 n i. n .. » » „ •> 12 1 1 » » » » » » 0 5 [ 4 9 21 „ „ „ n i 36 > 2 6 10 » » „ .. » T, 19 1 3 5 1 „ ,, » « » 0 17 2 6 5 „ > » . , „ 13 l 1 1 • » • » n » • » 3 1 3 6 23 7 „ „ „ . Ir 39 » 1 3 12 „ , o » , 16 1 2 6 6 2 g „ » n , » 17 > » » 3 5 » „ » g n „ » 8 1 • « 5 1 » » " " » » 6 1 , „ H 10 27 „ „ 0 39 1 .. 1 9 6 » » . . 16 . 1 10 6 , . n » 17 . » » » 2 6 . . » „ n 8 ' » • « 3 4 - " » " i) 7 „ „ „ „ 2 16 22 „ » , 41 n 1 1 6 6 n ,, » 14 » » 1 » 11 9 « » . 21 » . 1 » 6 1 » „ » 8 • » » » 2 1 3 » » ' » » 6 „ „ „ 4 3 16 15 „ „ » 38 » » « 1 1 3 2 11 » i, U 18 » » 1 » 3 9 3 » „ 0 16 0 » . 1 H 2 5 1 » 9 9 ' • » * 1 2 6 " » » • n 9 „ „ „ . „ 8 20 7 » n 35 » » » » » » 6 11 , o 17 » » » 1 2 14 9 » 0 „ » 26 » » » » » 2 2 2 3 „ 9 • • " » 1 » 4 1 » » » » 6 „ o „ „ 1 , 7 21 11 1 0 41 « » 2 » . 1 » 1 6 9 n 0 19 » » • . 5 9 3 4 . n n 21 « » » . . 1 2 2 5 1 » 11 " » • » » 2 4 1 • 7 „ . „ „ , „ 18 17 2 , 37 » » . ■i » ■ 1 3 8 5 »> 17 ■> 1 .. - » 3 9 8 3 4 25 » » » » » 2 1 2 4 2 i) 11 • " " » » • 2 4 2 2 » 10 » » » » „ , , » 7 19 5 » 31 1) '» • * » » » » 1 1 6 16 • » » . . » 1 11 11 , i) 23 • • - • » » . 1 4 3 6 2 16 1 1 3 1 3 9 86 86 87 90 90 93 99 100 95 Ansø- gernes Tal. Fordelin- gen af det bevilgede Beløb. 86 86 87 90 90 93 99 100 95 73 32 29 17 5 79 29 34 14 4 97 36 43 18 10 84 31 38 18 10 24 48 17 12 90 37 45 23 22 107 44 60 30 18 90 40 51 23 14 108 30 57 28 17 90 34 60 37 18 156 160 204 181 189 217 259 218 240 239 Kr. 0. 1471. 90 936. 50 787. 75 565. 75 238. 10 1617. 85 828. 95 830. 80 572. 40 150. » 1847. 70 680. » 789. 54 384. 71 298. 05 1776. 80 749. 25 807. » 396. 50 270. 45 1774. » 641. 75 975. 25 355. » 254. » 1557. 934. 748. 368. 393. 1550. 865. 875. 425. 285. 1485. 850. 951. 430. 284. 1401. 774. 1017. 483. 325. 1330. 696. 1030. 611. 333. 73* 588 Universitetet 1890—1891. Af Hensyn til det bevilgede Beløbs Størrelse havde det saaledol været umuligt at medtage en stor Del fuldstændig kvalificerede Ansøgeri ligesom det, af Hensyn til de ældre Ansøgere, ikke havde været muligt i, medtage Ansøgere fra de sidste Aar, navnlig de tlieologiske Studerend I Noget man netop maatte ønske, for at de Studerende strax ved Studiernet Begyndelse kunde komme i Besiddelse af de fornødne Bøger. Konsistorium ansaa det for i høj Grad ønskeligt, at ovennævnte Bo løb kunde blive forhøjet med 2000 Kr., og indstillede, at der paa Finans; lovforslaget for Finansaaret 1892—93 maatte blive stillet Forslag om, t; det paa Kommunitetets Udgiftspost 2. d. opførte Beløb af 4000 Kr. fon højedes med 2000 Kr. til 6000 Kr. Forslaget blev optaget paa Finanslovforslaget, bevilget af begge Rigs-, dagens Ting og Bevillingen opførtes paa Kommunitetets Budget fo Finansaaret 1892—93. 7. Fastsættelse af Aldersgrænse for Ansøgere om Kommunitetet! Stipendieportioner for unge Videnskabsmænd. Da der under Konsistoriums Forhandlinger var blevet rejst Spørge maal om Forstaaelsen af Ordene »yngre Videnskabsmænd« i de af Ivonsi storium under 18de Maj 1887 vedtagne reglementariske Bestemmelse for Bortgivelsen af de paa Finansloven bevilgede 5 Stipendieportioner 1000 Kr. af Kommunitetets Midler til Understøttelse for yngre Viden skabsmænd, jfr. Univ. Aarb. f. 1886—87 S. 37, meddelte Konsi storium ved Skrivelse af 16de Marts 1891 Fakulteterne, at der i Lighe med hvad der ved Konsistoriums Beslutning af 9de Juni 1875 blev ved taget med Hens}rn til J. L. Smiths Legat for Viderekomne, at det ikke til deles Nogen, naar 20 Aar ere forløbne efter hans Immatrikulation, jfi Univ. Legatsamling S. 550, til »yngre Videnskabsmænd« kun vil bliv« henregnede Saadanne, der i Løbet af de sidste 20 Aar før Stipendiet Bortgivelse ere blevne Studenter. 8. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til Studerende. I Finansaaret 1890—91 have følgende erholdt Laan: Stud. jur. M 200 Kr., Stud. med. H. 40 Kr., Stud. theol. R. 100 Kr., Stud. med. J. 8( Kr., Stud. med. H. 100 Kr., Cand. theol. K. 100 Kr., Stud. theol. R. 20( Kr., Stud. juris F. 125 Kr., Stud juris J. 200 Kr., og Stud. med. T. 200 Kr Udsættelse med Laans Tilbagebetaling har været tilstaaet: Cand. tlieol. D 1ti Aar med et Laan paa 200 Kr. En Begjæring fra en Stud. juris on et rentefrit Laan for at kunne bestride Omkostningerne ved en Ferierejs( til Island blev ikke bevilget. Legat- og Stipendievæsen. 589 9. Instrux for den ved Regensen og Kollegierne ansatte Læge. Efterat Pladsen som Læge ved Eegensen og de med Universitetet irbundne Kollegier ved Professor, Dr. med. Warnckes Død var bleven dig, blev Dr. med. Jul. Petersen, efter Stipendiebestyrelsens Indstilling, ider 14de Januar 1891 af Konsistorium beskikket til ovennævnte Stilling, mod ; oppebære det derfor fastsatte aarlige Honorar af 600 Kr. af Kommunitetets asse, at udbetale med Vi 2 maanedlig forud fra 1ste Februar s. A. at igne. Fra Professor Warnckes Død til den 31te Januar s. A. bleve Læge- rretningerne besørgede af Dr. med. Chr. Gram, til hvem det for Januar A. ledige Honorarbeløb blev udbetalt. Den for den ved Regensen og Kollegierne ansatte Læge under Ilte ebruar 1891 af Konsistorium approberede Instrux er saalydende: Det paahviler Regenslægen at yde Studerende, der have Bolig enten la Regensen eller paa Yalkendorfs, Borchs eller Elers's Kollegium, saa y de ved disse Stiftelser ansatte og dér boende Betjente med deres Ea- ilier og Tyende, Raad og Hjælp, saa ofte de i Sygdomstilfælde enten ^rsonlig henvende sig til ham eller forlange hans Besøg paa den Stiftelse, rør de have Bolig. Med Hensyn til de Studerende, der istedetfor Bolig paa Regensen pde Huslejehjælp, samt Gangkonerne paa Regensen, paahviler det lige- des Regenslægen at yde lignende Raad og Hjælp enten i sit Hjem eller ia Regensen. Sygebesøg i den Paagjældendes Hjem er han derimod kun iigtig til at gjøre, naar Vedkommende maa antages at være ude af Stand 1 at søge Lægen i dennes Hjem eller paa Regensen, og for at faae kon- geret, om den Paagjældende fremdeles trænger til Lægetilsyn hos sig, hvilket Fald han eller hun skal anvises til Optagelse paa Hospital. Om ethvert saadant Besøg i en Persons Hjem udenfor Regensen har an derhos, med Hensyn til den Extraudgift, det foraarsager Kommunitetet, rnrest muligt at gjøre Meddelelse til Regensprovsten. § 2. Lægen har at bekjendtgjøre for de Paagjældende en vis Tid, paa vilken han daglig sikkert er at træffe i sin Bolig. § 3. Lægen har nøje at iagttage, itide at give Anvisning paa, at den Syge, >r hvem det enten maatte være ønskeligt for hans egen Skyld eller nød- endigt med Hensyn til Smitte for Stiftelsen eller af Hensyn til Regelen i 1, andet Stykke, indlægges paa Hospital. Han udsteder i saadant Til- melde derom en Attest, som afleveres til Stiftelsens Portner. Det tjener herved til Efterretning for Lægen, at efter de fortiden jældende Regler have Studerende, der have Bolig paa Regensen eller nyde tuslejehjælp istedetfor Bolig paa Regensen, samt de andre i § 1. ævnte, til Regensen knyttede Personer Ret til Kur og Pleje paa Hospital 3r Kommunitetets Regning. Den til Regensportneren i saadanne Tilfælde Eleverede Attest forevises af denne for Regensprovsten, der til Portneren fgiver den fornødne Rekvisition og Kaution til Hospitalet, 590 Universitetet 1890—1891. § 4. Ved Aarets Slutning attesterer Lægen Apothekerregningerne for de f Medicin, der efter hans Recepter er leveret til de Syge, hvem fri Medici i er tilstaaet. Det tjener herved til Efterretning for Lægen, at Bet til Medicin fo: Kommunitetets Regning tilkommer de Studerende, der have Bolig paa Ree gensen eller nyde Huslejehjælp istedetfor Bolig paa Regensen, samt dl andre i § 1 nævnte, til Regensen knyttede Personer, og for det Bingsk; Legats Regning Studerende, der have Bolig paa Yalkendorfs, Borchs o:< Elers1 Kollegium. § 5. I Tilfælde af Fraværelse eller Sygdom har Lægen at overdrage sin« Forretninger med Hensyn til Regensen og Kollegierne til en paalidelij; Kollega. Dette bør han dog anmelde for Regensprovsten, for at denne kan gjøre videre fornøden Indberetning eller Indstilling til Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen. § 6- Regenslægen nyder et aarligt Vederlag af 600 Kr., der udbetale; maanedlig forud i Universitetskvæsturen. Ved de Sygebesøg, som i Medfø] af § 1 undtagelsesvis gjøres i en Persons Hjem udenfor Regensen, er- holder han derfor godtgjort Udgift til Befordring samt 5 Kr. for etliver saadant Besøg. Regningerne i saadan Anledning indgives til Regens- provsten for af ham at begjæres anviste i Universitetskvæsturen til Ud- betaling. B. Tilstand og Virksomhed. 1. Bestyrelse. Til Rektor for Rektoratsaaret 1890—91 valgte den akademiske Lærerfor- samling den 16de Oktober 1890 Professor, Dr. ph.il. P. E. Holm, der tiltraadte Rektoratet den 14de November s. A. Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Professor, Dr. theol C. li. Schårling i det theologiske Fakultet, Professor J. H. Deuntzer i det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. T. S. Warncke i del lægevidenskabelige *), Professor, Dr. pliil. T. Sundby i det filosofiske og Professor, Dr. phil. S. M. Jørgensen i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Til Medlem af Konsistorium blev Professor, Dr. med. C. M. licisz i et den 18de December 1890 af den akademiske Lærerforsamling holdt Møde gjenvalgt for et Tidsrum af 5 Aar fra 29de Januar 1891 at regne. *) Efter Professor Warnekes Død den Ilte December 1890 fungerede Professor, Pr, med. S. A. N. Stadfeldt som Prodekan.