Universitetets Forhold udadtil.
565
Overskridelse paa Underafdeling a »til ordinære
Udgifter m. v.«......................... 570 Kr. 43 Øre.
Overskridelse paa Underafdeling d »til elektrisk
Belysning«.............................. 89 — 36 —
659 Kr. 79 Øre.
herfra en Besparelse paa Underafdeling b »til
konserverende Behandling af Lig«......... 252 — 52 —
Tilbage som Overskridelse... 407 Kr. 27 Øre.
Kvæstor havde i den Anledning bemærket, at da sidstnævnte Under-
leling var en selvstændig Udgiftspost, der ikke kunde anvendes i andet
3med, vilde Mindreudgiften paa denne være at spare, saaledes at Under-
iddet var ovennævnte 659 Kr. 79 Øre. I)a de paa de førstnævnte Un-
•afdelinger hidtil bevilgede Beløb i Budgettet for 1891—92 vare blevne
højede, foreslog Kvæstor derhos, at der søgtes om Tilladelse til, at disse
iderafdelinger overskredes med henholdsvis 570 Kr. 43 Øre og 89 Kr.
Øre, idet han endelig bemærkede, at det under Udgiftspost 4 normerede
løb af 100 Kr. til extraordinære Udgifter ved Ministeriets Resolution af
le Oktober 1890 vare stillede til Raadighed for Dr. Bloch.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet, at Uni-
•sitetets Ldgiftspost 4 »Særlige Udgifter til det lægevidenskabelige Fa-
ltet« for Finansaaret 1890-—91 maatte overskrides med 570 Kr. 43 Øre
i Underafdeling a. samt med 89 Kr. 36 Øre paa Underafdeling d., saa-
es at der om disse Overskridelser gaves regnskabsmæssig Forklaring.
VIII. Universitetets Forhold udadtil.
1. Repræsentation ved Lausanne Universitetets Stiftelsesfest.
Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Kon-
torium den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Dele-
rede at lade sig repræsentere ved Lausanne Universitetets Stiftelsesfest,
r fejredes i Dagene fra den 17de—22de Maj 1891. Universitetets Rek--
Professor, Dr. phil. E. Holm og Professor, Dr. juris H. Matzen valgtes
som Universitetets Delegerede at repræsentere dette ved Festen og over-
inge følgende Hilsen:
Universitatis Lausoniensis Curatoribus Et Professoribus
Senatus Universitatis Hauniensis S. P. D.
Quo magis liodie magna pars hominum uni rei dediti et intenti
lentur, ut rem familiarem augeant et ea sibi comparent, quæ ad vitam
mmode et laute degendam pertinent, eo maioris momenti sunt quaecunque
tius spectant, eoque maiore gaudio ea instituta augeri videmus, quæ animum
sum sibi excolendum sumpserunt. Quare ex animo lætamur, quod nova
niversitas apud vos surrexit, Helvetiam, satis iam virtute et ingenio
s/ium notam et in educandi ratione totius orbis magis tram, nobilitatura.
566
Universitetet 1M90 —
1891.
Gratulamur civibus, quorum amor patriæ et industria tam felicem exitum
habuit. Utinam vestra Universitas ceterarum tam mobilium Helvetiæ
universitatum æmula et soror ætate sola minor appareat!
Dabamus Hauniæ Kalendis Maiis anni MDCCCXCI.
Til Bestridelse af Udgifterne ved de Delegeredes Rejse til Lausanne
blev der udbetalt et Beløb af 1200 Kr. af Universitetets extraordinære Ud-
gifters Konto paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret 1891—92.
Udgifterne ved Adressens Trykning paa Pergament og en Rulle med Sølv-
kapsel, ialt 104 Kr., afholdtes af Konsistoriums Normalsum for samme
Finansaar.
2. Indbydelser til Kongresser i Udlandet.
I Skrivelse af 25de August 1890 udbad Kirke- og Undervisnings-
ministeriet sig Konsistoriums Erklæring angaaende den danske Regjerings
Deltagelse i en international Konference, der paatænktes afholdt i Rom
og ved hvilken et Forslag om Fastsættelsen af en Begyndelsesmeridian og
Universaltid for hele Jorden eventuelt vilde komme til Overvejelse.
Efterat Konsistorium havde indsendt en Erklæring fra det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet, meddelte Ministeriet under 25de Oktober s.
A., at det havde tilskrevet Udenrigsministeriet til videre Meddelelse, at
Ministeriet i Henhold til den fra Universitetets Side fremkomne Indstilling
vilde anse det for magtpaaliggende, at der blev beskikket en Delegeret for
Danmark til fornævnte Kongres. Ministeriet havde derhos udtalt det som
sin Opfattelse af Sagen, at Fastsættelsen af en universel Tid under de nu-
værende Vilkaar for den internationale Samfærdsel ikke kunde være af
nogen praktisk Vigtighed udenfor de Forhold, hvor telegrafisk Meddelelse
var almindelig, altsaa navnlig i Handelssamkvemmet og ved forskjellige
videnskabelige (meteorologiske og geologiske) Observationer. Man havde
erkjendt, at det af Hensyn hertil vilde være heldigt, om der kunde opnaaes
Enighed om en Begyndelsesmeridian, men havde samtidig taget Forbehold
om, at den eventuelle Delegerede for Danmark under enhver Omstændighed
vilde have at fastholde under Konferencens Forhandlinger, at den praktiske
Gjennemførelse af sammes Beslutninger maatte være betinget af en Tele-
grafkonvention mellem de i Sagen interesserede Regjeringer og private
Telegrafselskaber af international Betydning. Ministeriet havde derhos be-
mærket, at forsaavidt Konferencens Beslutninger maatte gaa ud paa en
Omarbejdelse af officielle Kortlægningsarbejder, kunde den danske Regje-
ring ikke paatage sig nogen Forpligtelse i denne Henseende, ligesaa lidt
som til at forandre den nugjældende Jernbanetid her i Landet, og at det i
sidstnævnte Henseende vilde blive paalagt den herfra Delegerede, at for-
saavidt der ved Konferencen skulde fremkomme Forslag om Fastsættelsen
af 24 Timezoner for Jernbanetiden over hele Jorden, kunde en Bestemmelse
herom for Danmarks Vedkommende kun tages ad referendum. løvrigt
havde Ministeriet, med Hensyn til Spørgsmaalet om en første Meridians
Beliggenhed, udtalt, at man ikke fandt Anledning til at tage noget bestemt
Standpunkt, og at man vilde kunde tiltræde enhver Beslutning, som maatte
Universitetets Forhold udadtil.
567
ive tagen under almindelig Eniglied mellem de øvrige civiliserede Stater,
inisteriet tilføjede, at det agtede at anmode Professor Thiele om at møde
m Delegeret ved Konferencen, hvis den kom istand.
—	Efterat Konsistorium fra Kirke- og Undervisningsministeriet under
kle September 1890 havde modtaget en Indbydelse til den 2den inter-
■tionale ornithotogisJcé Kongres, som agtedes afholdt i Buda-Pest i Maj
aaned 1891, indsendte Konsistorium under 24de Oktober 1890 en Er-
æring fra det mathematisk-naturvidenskabelige Eakultet, hvori udtaltes,
det, efter hvad der var Fakultetet bekjendt om Forhandlingerne paa den
Iste Kongres i Wien og om de Spørgsmaal, der saavidt vidstes, agtedes
øftede paa den 2den Kongres i 1891, ikke kunde lægge nogen særdeles
egt paa, at Danmark blev repræsenteret paa denne. Fakultetet tilføjede,
det paa den anden Side maatte erkjende, at der dog ved en saadan
jlighed altid var Adgang til at se og høre Noget, saameget mere som
r ved denne stilledes i Udsigt Udflugter til Egne, som i ornitliologisk
mseende vare af særlig Interesse, og at det derfor vilde have sit Yærd,
i der kunde gives en kompetent Zoolog og Ornitholog Lejlighed til at
itage i Kongressen som Delegeret for Danmark.
—	Under 13de Februar 1891 begjærede Kirke-og Undervisningsministeriet
insistoriums Erklæring i Anledning af en fra den kongelige Gesandt i London
Isendt Indberetning, hvormed fulgte et Indbydelsesskrift fra Dr. Leitner
n Generalsekretær for den Ode internationale Orientalistkongres, der agtedes
loldt i London i September 1891, hvori anmodedes om, at der maatte
ve sendt Delegerede fra Danmark til denne Kongres. Ved Skrivelse af
de Marts s. A., indsendte Konsistorium en fra det filosofiske Fakultet
Ihentet Erklæring, hvori Fakultetet, under Henvisning til de medfulgte
Italelser fra dets Medlemmer, bemærkede, at der ikke blot af Orientali-
irnes. men ogsaa af de andre Medlemmers Udtalelser fremgik en meget
stemt Uvillie imod, at Universitetet skulde sende Delegerede til fornævnte
?de eller paa anden Maade optræde anderledes end aldeles afventende.
—	I Anledning af en til Kirke- og Undervisningsministeriet gjennem
lenrigsministeriet indkommen Instrux, den herværende Konsul for Schweiz
vde modtaget angaaende den Kongres for de geografiske Videnskaber, der
tedes afholdt i Bern fra den 10de til 15de August 1891, i hvilken Instrux
imsattes Ønske om, at den danske Regjering vilde sende en eller liere
(legerede til denne Kongres, indsendte Konsistorium under 10de Juli s. A.
fra det mathematiske Fakultet indhentet Erklæring, hvori udtaltes, at
to af Fakultetets Medlemmer, som særlig repræsenterede disse Viden-
aber, nemlig Professorerne Johnstrup og Dr. phil. Løffler, begge vare for-
idrede i at møde, men at Professor, Dr. phil. Jul. Petersen havde er-
firet sig beredt til at repræsentere den mathematiske Geografi ved
mgressen, hvis det fandtes ønskeligt, at der sendtes en Delegeret, Noget
orom Faktiltetets Medlemmer ikke havde følt sig kaldede til at udtale
I Skrivelse af 18de Juli s. A. meddelte Ministeriet Konsistorium, at
t havde tilskrevet Udenrigsministeriet, at der ikke ønskedes sendt nogen
ilegeret til fornævnte Kongres.
568
Universitetet 1890—
1891.
3. Patronatskomiteen for fremmede Studerende ved
Kjøbenhavns Universitet.
I Efteraaret 1890 blev der fra de Komiteer, der liavde dannet sig ved
Universiteterne i Paris og Montpellier til at tage sig af fremmede Studerende,
som dyrke deres Studier ved disse Universiteter, gjennem Professor Flahault
fra Montpellier overbragt Kjøbenhavns Universitet en Anmodning om at
danne en lignende Komité. Efter Konsistoriums Anmodning indtraadte
Professorerne, Ur. pliil. Sundby, Dr. juris Steenstrup og Dr. phil. Warming
i denne Komité og valgte Førstnævnte til Sekretær og Forretningsfører.
Til ovennævnte franske Komiteer har Universitetet sendt en Del af de af det
udgivne Skrifter.
4. Immatrikulation af en Studerende fra et fremmed Universitet.
Ved Skrivelse af 12te September 1890 bifaldt Kirke- og Undervisnings-
ministeriet, i Henhold til Konsistoriums Erklæring af 8de s. M., at C. Gr.
F. Kucliler, der havde taget Maturitetsexamen ved den »Konigliche Fursten-
und Landesschule« i Gimma, immatrikuleredes ved Kjøbenhavns Universitet.
5. Oplysninger til Nordamerika om Undervisningen i Lovkyndighed
ved Kjøbenhavns Universitet.
I Anledning af en fra »Departement of thé Interior, Bureau of Edu-
cation i Washington« fra Kirke- og Undervisningsministeriet sendt Skrivelse
med Anmodning om at erholde Oplysninger angaaende Undervisningen i
Lovkyndighed her i Landet, indsendte Konsistorium en Skrivelse af 27de
April 1891 fra det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, indeholdende føl-
gende Bemærkninger:
Den offentlige Undervisning i Lovkyndighed i Danmark gaves gjennem
det rets- og statsvidenskabelige Fakultet ved Kjøbenhavns Universitet og
omfattede alle Dele af den danske Ret samt Romerret, Retsfilosofi og Folke-
ret. Fakultetet talte 5 Professorer i Lovkyndighed, der ansattes og lønnedes
af Staten med en Gage fra 3200 Kr. aarlig stigende til 6000 Ivr., hvorhos
de ældre Professorer havde Fribolig eller Huslejegodtgjøreise af 1200 Kr.
aarlig. Professorerne kunde ikke samtidig beklæde noget andet Stats-
embede. Professorerne fordelte de enkelte Grene af Lovkyndighed mellem
sig og holdt i Regelen hver en Time Forelæsning hver Søgnedag fra 1ste
Februar til 9de Juni og fra 1ste September til Jul, som oftest i Form af
Examinatorier, idet Professorerne i Almindelighed sørgede for, at der fore-
laa trykte Lærebøger som Grundlag for Undervisningen. To Gange om
Aaret, efter hver Læseternnns Afslutning, holdtes Examen for den!, der havde
fuldendt deres Studium, og ved disse Examiner besørgedes Overhøringen af
Professorerne, medens særligt dertil beskikkede lovkyndige Mænd fungerede
som Censorer. Kun de, der havde bestaaet en saadan Afgangsexamen (Can-
didati juris) og tillige vare Indfødte, havde Adgang til Embeder, hvortil ud-
Universitetets Forhold udadtil.
569
rævedes Kundskab i Lov og Ret, saavelsom til at blive Sagførere. Til det
idste krævedes desuden praktisk Øvelse gjennem et vist Tidsrum, og det
amme var faktisk Tilfældet for Embeders Vedkommende. Af Anordning af
6de September 1890 om Indretning af de juridiske Examiner vilde iøvrigt
■emgaa, at der ved Siden af den fuldstændige juridiske Examen fandtes en
tindre omfattende Prøve. Denne, der faktisk kun gav Adgang til Udøvelse
: Sagførervirksomlied ved Underretterne, var ved den nævnte Anordning
levet skjærpet paa en saadan Maade, at Adgangen til at indstille sig til den
ene næppe vil blive benyttet i større Omfang.
Saavel Forelæsninger som Examiner huldtes i Universitetsbygningen,
erettigede til at overvære Forelæsningerne vare kun de, der havde aflagt
i lovbestemt Modenhedsprøve ved de dertil bestemte offentlige eller private
toler, og for at kunne indstille sig til juridisk Afgangsexamen maatte de
isuden have bestaaet en Examen i Filosoli ved Universitetet, der i Regelen
ges efter et Aars Studium. Alle for det juridiske Studium nødvendige
)relæsninger ved Universitetet vare gratis, og Universitetsbibliotheket kunde
atis benyttes af de Studerende; for Indskrivning ved Universitetet og til
i forskjellige Examiner erlagdes et ringe Gebyr. Universitetet ydede iøvrigt
. stor Del Understøttelser til fattige og trængende Studenter. Det var
erladt de Studerende at bestemme, hvilke Forelæsninger de vilde besøge
' der førtes ikke noget særligt Tilsyn med deres Studier, men ved Hen-
ndelse til Professorerne kunde de erholde fornøden Raad og Vejledning
hvert Efteraar meddeltes der en kort Anvisning til Studiet. De fleste
udenter benyttede en privat Manuduktør, af hvem de i Regelen undervistes
Hold paa 5 å 6 Deltagere en Time daglig mod et Vederlag af 12 Kr
aanedlig for hver Deltager.
Studenterne kom sædvanlig til Universitetet i en Alder af 17—18 Aar
vare i Almindelighed 5 å 6 Aar om Studiet, dog var heri medregnet
n Tid, der maatte anvendes paa filosofisk Examen. Deres Antal kunde
nøjagtigt bestemmes, men ansloges til mindst 400.
Den juridiske Doktorgrad kunde af candidati juris erhverves ved til
ikultetet at indlevere en juridisk Afhandling om et selvvalgt Ænine, som
avedes af Fakultetet og derpaa blev trykt og offentliggjort samt forsvaret
entlig og mundtlig af Doktoranden. Naar da Vedkommende fandtes at
ve vist sig kvalificeret dertil, konfereredes Graden ham af Fakultetet med
inisteriets Samtykke. Den væsentligste Rettighed, der knyttede sig til Op-
aelsen af Doktorgraden, var Ret til at holde offentlige Forelæsninger ved
liversitetet over de under det juridiske Fakultet hørende Fag.
Endnu bemærkedes, at der ved forskjellige faglige Institutioner med-
ltes Undervisning i de dem særlig vedkommende juridiske Fag, f. Ex. ved
indbohøjskolen i Landboret, ved Officersskolerne i Folkeret, Militærret m. v.
6. Modtagelse af forskjelfige Skrifter fra Udlandet m. m.
Fra Kirke- og Undervisningsministeret har Konsistorium modtaget: et
ritt, udarbejdet i Anledning af den 10de internationale Lægekongres i Berlin
90 af Regjering&raad, Gehejme-Medicinalraad, Dr. Pistor, og et Skrift
Universitetets Aarbog.	7 1
570
Universitetet 1890—1891.
indeholdende Forhandlingerne paa samme Kongres, Bind I. Begge Skrifter
vare afgivne til Universitetsbibliotlieket.
—	Et gjennem Ministeriet modtaget Værk: »Freiherr Ebersteins Kriegs-
berichte«, blev efter Forfatterens Anmodning afgivet til Universitets-
i
bibliotlieket.
—	Ligeledes har Konsistorium modtaget fra Ministeriet Exemplarer at
en Piece, der omhandlede Spørgsmaalet om Indførelsen af et internationalt
System for ensartet Tidsregning, indsendt til Ministeriet af den kongelig danske
Gesandt i AVashington paa Anmodning af »American society of civil engineers«.
Exemplarerne bleve tilstillede Universitetsbibliotlieket, det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet og den polytekniske Læreanstalt.
—	I Haandbibliotheket i Professorernes Aftrædelsesværelse blev ind-
lemmet et fra Hofboghandler Chr. Høst modtaget Exemplar af »H. Weite-
meyers Denmark, its history and topograpliy, language, literature and fine-
arts, its sociale life and finance«.
—	I Anledning af en Forespørgsel fra Ministeriet, om Universitetet
ønskede at modtage det gjennem Udenrigsministeriet sendte Tidsskrift
»Bolletino ufficiale dell'istruzione«, meddelte Konsistorium under 1ste Maj
1891, at man maatte anse det for ønskeligt at faae det tilsendt, da det
vilde have sin Interesse, at et saadant officielt Repertorium for den italienske
Undervisning fandtes i Universitetsbibliotheket.
—	Fra Oberstlieutenant v. Egidy i Grossenhain modtog Konsistorium i
November 1890 en Forespørgsel, om Universitetet vilde paatage sig Over-
sættelsen eller Udgivelsen af et af ham udgivet Skrift »ernste Gedanken«.
Konsistorium meddelte ham, at Universitetet aldrig paatog sig Oversættelsen
eller Udgivelsen af fremmede Skrifter.
IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen.
1. Tilkomne Legater ved Universitetet.
I det akademiske Aar 1890—91 er der tilkommet tvende nye Legater:
Valkendorfs Kollegiums Jubilæumslegat for en Alunmus paa Kollegiet og
Gelieimekonferensraad Christian Michael Rottbølls Legat for Studenter.
°
Den for det i Anledning af Valkendorfs Kollegiums 300 Aars Jubilæum
i Aaret 1889 af forhenværende og daværende Alumner stiftede Legat, kaldet
Valkendorfs Kollegiums Jubilæumslegat, oprettede Fundats, der under 27de Fe-
bruar 1891 ad mandatum er forsynet med kgl. Stadfæstelse, lyder saaledes:
»Rektor og Professorer ved Kjøbenhavns Universitet gjøre vitterligt:
I Anledning af Valkendorfs Kollegiums 300 Aars Stiftelsesfest i Aaret
1889 blev der af forhenværende og nuværende Alumner indsamlet en Kapital,
der som Minde om denne Fest var bestemt til at danne et Legat for en
værdig og trængende Alumnus. Efterat Kollegiets Eforus i Februar 1891
havde modtaget Kapitalen med 1100 Kr. i Obligationer, udstedte af Kredit-
kassen for Landejendomme i Østifterne, har Konsistorium for Anvendelsen
og Bestyrelsen forfattet følgende Fundats: