Akademiske Højtideligheder. 547 éssor, Dr. Bohr medfulgt Erklæring, anbefalede. I Skrivelse af 9de Marts 891 meddelte Konsistorium Fakultetet, at det ikke skjønnede rettere, end tt den af Professor Bohr afgivne Erklæring kun indeholdt en Udtalelse om ^ndragerens Flid, men ikke Noget om, at Andrageren var i Besiddelse af in saadan videnskabelig Dygtighed, som kunde begrunde en Dispensation ra Regelen om, at der til Erhvervelsen af Doktorgraden fordredes Laudabilis il Embedsexamen. Efterat Konsistorium fra Fakultetet havde modtaget en derligere Udtalelse fra Professor Bohr om Andragerens Kvalifikationer, udstillede Konsistorium under 21de Marts og 16de April s. A. til Kirke- g Undervisningsministeriet, at Dispensationen søgtes bevilget. Ved kongelig lesolution af 30te April s. A. blev der meddelt Kandidat Schierbeck den nsøgte Dispensation. Ved kongelig Resolution af 26de Juni 1891 blev det, efter Indstilling af [et lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, tilladt Cand. med. & hir. Ludv. Kraft at disputere for den medicinske Doktorgrad, uagtet han ;un havde opnaaet Haud illaud. primi gradus til den lægevidenskabelige Embedsexamen. VI. Akademiske Højtideligheder. Reformationsfesten højtideligholdtes Fredagen den 14de November 890. Talen*) holdtes af Professor, Dr. theol. C. H. Scharling**). Ind- »ydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme: »Zions Bjerg og Davids 5fcad. Topografiske Studier.« Med to Planer af Jerusalem. 46 S. 4to. — Festen i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag fejredes )nsdagen den 15de April 1891. Universitetets Rektor, Professor, Dr. phil. E. Holm, holdt Talen***). Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling if Samme: »Den dansk-norske Stats Stilling under Krigen# i Europa .740-42.« 60 S. 4to. — Under 22de Oktober 1890 meddelte Konsistorium Tilladelse til, at ler i Indbydelsesskriftet til Reformationsfesten i 1890 maatte optages to £ort over Jerusalem. Vil. Videnskabelige Samlinger. 1. Den botaniske Have. a. Det til plantefysiologiske Undersøgelser bevilgede aarligc Beløb. Under 31te Maj 1890 modtog Konsistorium fra Direktøren for botanisk Have, Professor, Dr. Warming et Andragende, hvori Professor i Plante- fysiologi R. Pedersen anholdt om, at det paa botanisk Haves Konto *) Trykt i H. K. v. Schéele's „Tidsskrift for kristlig Tro och Bildning". 1891. **) Se Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 144. ***) Trykt i Tidsskriftet „Museum", 4de—5te Hefte, Aargang 1891. 68* 548 Universitetet 1890 — 1891. extraordinært opførte Beløb »til plantefysiologiske Undersøgelser« maattt blive forhøjet Ira 600 Kr. til 1000 Kr., da denne Sum for Fremtiden, na£5 det plantefysiologiske Laboratorium blev taget i Brug, vilde faae en lan^2 videre Anvendelse end hidtil. Denne Sum turde dog ikke betragtes son et Normalbudget for Laboratoriet, og de ved Laboratoriets Brug vundne Erfaringer vilde selvfølgelig kunne gjore Forandring nødvendig. Da Professor Warming ved Indsendelsen af Andragendet havde ucd talt, at han ikke kunde have nogen vel begrundet Forestilling om, hvorvici den ansøgte Forhøjelse havde en passende Størrelse eller ikke, men he! maatte holde sig til Professor Pedersens Kalkule, anmodede Konsistoriun det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet om at udtale sig om Sagen.. Fra dette Fakultet modtog Konsistorium under 2den Juli s. A. es 1 dtalelse Ira Professor li. Pedersen, hvori denne bemærkede Følgende: Hvad det Spørgsmaal angik, som Konsistorium havde ønsket, at Fai kultetot særlig skulde tage under Overvejelse: om det paa den botanisk; Haves Konto extraordinært opførte Beløb af 600 Kr. under Rubrikken »t: plantefysiologiske Undersøgelser« havde vist sig saa utilstrækkeligt t Formaalets Opnaaelse, at det nu var nødvendigt at skride til at søge de forhøjet, skulde han bemærke, at det nævnte Beløb ikke havde været util strækkeligt til det Formaal, hvortil det var bestemt og havde været be vilget, første Gang paa Finansloven 1879—80, jfr. Univ. Aarb. f. 1878—7 S. 628, og derefter hvert Aar. Formaalet med disse 600 Kr. var a sætte Læreren i Plantefysiologi istand til at kunne holde Forelæsningei hvortil allerførst krævedes et Haandbibliothek, samt til at kunne anskaff og vedligeholde Apparater og Rekvisitter, som vare nødvendige for ham og som skulde danne Begyndelsen til Udstyret i det vordende plante fysiologiske Laboratorium. Men naar det plantefysiologiske Laboratorium blev færdigt og skuld tages i Brug, krævedes der baade et Udstyr med videnskabelige Hjælpe midler og Instrumenter, hvorover et detailleret Overslag skulde blive ind givet, saasnart det bliver ham muligt, og et aarligt Budget til Labora toriets Drift, og hertil vilde de hidtil aarligt bevilgede 600 Kr. ikke vær< tilstrækkelige, da der ved Laboratoriets Oprettelse kom nye Formaal til hvilke krævede nye Pengebevillinger. Til disse nye Formaals Fremme va der paa Finansloven for 1890—91 blevet bevilget Penge til en Assisten og til en Laboratoriekarl, og derfor var det, at han havde foreslaaet ei Forhøjelse af de 600 Kr. til 1000 Kr. Af disse nye Formaal skulde bio fremhæves to: 1) Afholdelse af Øvelser for Studerende og 2) Afholdelse a experimentale og demonstrative Forelæsninger. Hvad Afholdelse af Øvelserne angik var det ved hans Udnævnelse ti Professor i Skrivelse fra Ministeriet af 30te April 1887 paalagt ham »a holde plantefysiologiske Øvelser for Studerende i det nødvendige Anta Timer, naar det fornødne Lokale dertil haves.« Naar Laboratoriet ble1 monteret og udstyret, skulde der altsaa holdes Øvelser og dette burde ve dog ske, saasnart det kunde lade sig gjøre. At en Forhøjelse af det hidtidige Annuum var nødvendigt, derom vai der for ham ingen Tvivl; men om en Forhøjelse med 400 Kr. var til- Videnskabelige Samlinger. 549 strækkelig, derom kunde der vistnok være Tvivl. En Kalkule var ikke inulig, og lian liavde kun efter sit bedste Skjøn gjort Forslaget, nærmest edet af den Erfaring, som han havde gjort i Efteraaret 1889 ved nogle forsøg, som Cand. mag. Hjalmar Jensen havde udført under hans Vejled- ring for sin Uddannelse til plantefysiologisk Assistent, og deraf, at det mkteriologiske Laboratoriums Budget var 1200 Kr. Han havde kun turdet ætte det plantefysiologiske Laboratoriums Driftsudgifter saa lavt, fordi han orudsatte den samme velvillige Bistand fra den botaniske Haves Direktør om hidtil, og fordi Belysning og Opvarmning af det plantefysiologiske laboratorium blev afholdt af Havens almindelige Konto. Han turde under e nævnte Forudsætninger end ikke garantere for, at 1000 Itr. vilde være Lildt tilstrækkelige til Laboratoriets Drift, og derfor havde han i sin Skrivelse agt, at denne Sum ikke turde betragtes som et Normalbudget. Hvad han efter fornyet Overvejelse ansaa for det Bedste og i alle lenseender mest Betryggende og hvad han derfor helst ønskede var, at en gamle Bevilling paa 600 Kr. gjentoges, og at de Udgifter derudover til Moratoriets Drift, der viste sig nødvendige, bleve afholdte paa forventet 'illægsbevilling. Om Udgifterne til det plantefysiologiske Laboratoriums Drift skulde pføres under den botaniske Haves Konto eller under en særlig Konto, var æsentligt et Regnskabs- og Posteringsspørgsmaal, hvorpaa han ikke lagde legen Yægt. Mest logisk var det vistnok at holde det plantefysiologiske laboratoriums Udgifter ude fra den botaniske Haves Konto, ligesom Til- eldet altid havde været med det bakteriologiske Laboratorium, der ogsaa avde Plads i Haven; men da det dog for Øjeblikket ikke var muligt t gjøre Udsondringen fuldstændig, havde han intet Forslag gjort herom. Han haabede paa Fakultetets gode og velvillige Medvirkning til, at et plantefysiologiske Laboratorium blev saaledes udstyret, at det kunde ddestgjøre Formaalet med dets Oprettelse, og til at Plantefysiologien saa erefter i Virkeligheden kunde blive et fast Led i Universitetets Under- isnings- og Examensvæsen, hvortil han senere skulde indgive Forslag. Det mathematisk-natur videnskabelige Fakultet sluttede sig til Professor edersens Forslag med den Bemærkning, at det dog ikke turde forstaaes laledes, at der skulde gives ham Frihed til at bruge, hvad han vilde, paa »l'ventet Tillægsbevilling, men saaledes at det turde ventes, at Ministeriet ide bevilge det Fornødne paa forventet Tillægsbevilling, naar det havde i-st sig, at de 600 Kr. ikke vare tilstrækkelige. Sagen blev af Konsistorium under 4de September 1890 indsendt til irke- og Undervisningsministeriet, hvorefter der paa Finanslovforslaget r Finansaaret 1891—92 i Anmærkningerne til Universitetets Udgiftspost b, den botaniske Have, blev bemærket, at Professoren i Plantefysiologi isaa fornævnte Beløb for nødvendigt fremdeles og mente, at det efter idfiytningen i de nye for de plantefysiologiske Undersøgelser bestemte okaler vilde blive nødvendigt at erholde et forhøjet Beløb, uden at der og kunde angives noget bestemt om den eventuelle nødvendige Forhøjelses tørrelse, der først kunde bestemmes, efterat der ved nogen Tids Virksomhed tider de nye Forhold var vundet fornøden Erfaring i saa Henseende. 550 Universitetet 1890—1891. b. Haver til Profcssorboligerne i det botaniske Laboratorium. Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 13de Septembes 1890 blev det, efter Indstilling fra Direktøren for botanisk Have og Konsii storium, bifaldet: at det Jordstykke i botanisk Have, der ligger sydost for Laboratorier og paa det medfulgte Kort var betegnet A—B og E—F, maatte betragter som Have, der hører til den i den sydøstre Ende af Laboratoriet værendi Embedsbolig (Direktørens), og det nordvest derfor liggende Stykke (pai Kortet betegnet C—D og G—H) som hørende til den anden Professorboli^ saaledes at Brugerne selv maatte sørge for Vedligeholdelsen: at det Stykke Jord, der ligger mellem Laboratoriet og Gothersgade oi som paa Kortet var betegnet »Forhave«, og gjennem hvilket Adgangen t Laboratoriet gaaer, blev at beplante og vedligeholde paa Havens Regning at Overgartneren ved Haven, ligesom hidtil, maatte bruge det Jord stykke, der ligger sydvest for hans Bolig og som paa det medfulgte Kon var betegnet I—K og L—M, saaledes at der ydedes ham lidt Hjælp t Gravningen, mod at der, om det forlangtes, derfra ydedes Planter til Fore læsningerne; alt dog paa den Betingelse, at denne Ordning kun fandt Sted, sas længe botanisk Have ikke selv havde Brug for de paagjælaende Haver. c. Forskjellige Sager. I Skrivelse af 9de Oktober 1889 forespurgte Direktøren for botanis Have, Professor Dr. Warming, i Anledning af den i 1890 forestaaende lnc flytning i den nye Bygning for det botaniske Laboratorium, om, dels livoi ledes der skulde forholdes med Hensyn til Afholdelsen af de Udgifter, d* i Finansaarene 1890—91 og 1891—92 ved Benyttelsen af fornævnte By£ ning maatte medgaa til dens Opvarmning, Belysning og Rengjøring, de om, under hvem det nævnte Laboratoriums Fællesanliggender (navnlig Pa? tegninger af Regninger for Kul, Gas og Rengjøring, Antagelse og Afski digelse af Portneren samt Disposition af Lokalerne i extraordinære Tilfæld< skulde høre. Efter Konsistoriums Indstilling af 12te December s. A. bifaldt Kirk« og Undervisningsministeriet under 19de s. M., at de med Benyttelsen af d( nye Bygning for Universitetets botaniske Laboratorium forbundne Udgifti til dens Opvarmning, Belysning og Rengjøring i Finansaarene 1890—91 < 1891—92 afholdtes af det paa den botaniske Haves Budget for de nævn Finansaar til Afholdelse af de samme Udgifter for Havens Vedkommen* opførte Beløb, saaledes at de eventuelt overskredes paa forventet Tillæg bevilling, hvorhos Ministeriet tillige bifaldt, at det nævnte Laboratoriur Fællesanliggender skulde høre under Direktøren for den botaniske Have. — I Skrivelse af 28de Maj 1891 til Konsistorium bemærkede Dire tøren for botanisk Have, at den botaniske Forelæsnings- og Studiesamlin der blev benyttet til de elementære Forelæsninger for Medicinere og Fa maceuter, og som tillige blev benyttet af disse Studerende udenfor Forelæ i Videnskabelige Samling-er. 551 ingerne, skulde flyttes over i den nye Laboratoriebygning. Samlingen avde ikke hidtil havt nogen særskilt Konto, og det vilde formentlig heller [ke blive fornødent at faae en saadan, men ved Flytningen skulde den jerne grundig restaureres og delvis fornyes, navnlig maatte der skaffes en el Glas til den. Han ansøgte derfor 0111 en extraordinær Bevilling paa 300 x. hertil. Efter Konsistoriums Indstilling blev der under Universitetets Udgifts- )st 3 b., den botaniske Have, paa Finanslovforslaget optaget og bevilget et [traordinært Beløb af 300 Kr. i fornævnte Øjemed. 2. Det zoologiske Museum. a. Gave til Museet. Under 21de November 1890 modtog Konsistorium fra Kirke- og Under- sningsministeriet en Skrivelse fra Lieutenant Christmas Dirckinck-Holmfeld, jori denne tilbød til Indlemmelse i de paagjældende offentlige Samlinger 1 Række ethnografiske og naturhistoriske Gjenstande fra Sydamerika. Mini- steriet bemærkede, at det havde bemyndiget Direktøren for ethnografisk useum at kjøbe de ethnogratiske Gjenstande i Samlingen, og udbad sig rklæringer fra Museumsraadet for det zoologiske Museum og Direktøren r den botaniske Have om, hvorvidt der ved bemeldte Institutter havdes nvendelse for den Del af Samlingen, som nærmest henhørte herunder. Ved Skrivelse af 17de Januar 1891 indsendte Konsistorium de forlangte Mæringer, hvori meddeltes, at de omhandlede Gjenstande vare blevne idersøgte, og at Lieutenant Christmas Dirckinck-Holmfeld, efterat han tvde erfaret, at det kun var en mindre Del, som havde saa megen viden- abelig Værd, at Museerne vilde sætte Pris paa at beholde dem, havde ladt det botaniske og det zoologiske Museum at udtage de Stykker, for ilke de havde Anvendelse, uden at han derfor gjorde Krav paa nogen ingeerstatning. b. Forslcjellige Sager. Under 12te November 1890 indsendte Konsistorium til Kirke- og idervisningsministeriet et fra Museumsraadet for zoologisk Museum mod- net Andragende, hvori Museumsinspektor, Dr. phil. Meinert anholdt dels 1 Tilladelse til at foretage en videnskabelig Rejse paa 1 Aar til Venezuela 3d Bibeholdelse af Embedslønningen under Fraværelsen, dels om en Under- pelse af 2000 Kr. til samme Rejse. Museumsraadet anbefalede Andragendet, foreslog, at det blev overdraget Dr. phil. H. J. Hansen under Dr. Meinerts aværelse at tilse og bestyre Museets 3die Afdeling, varetage dens Til- ^ngelighed for Studerende og Publikum m. m., hvorimod Raadet ikke saa det for nødvendigt, at Museumsraadet under 1ste Inspektors Fra- ■relse blev suppleret med et tredie Medlem, eller at Dr. Hansen formelig Øv konstitueret som virkelig Inspektor, da Raadet i Sager, der maatte 552 Universitetet 1890—1891. vedrøre den entomologiske Afdeling, altid vilde kunne raadføre sig med Dn Hansen, eventuelt indhente hans Erklæring. Ved Skrivelse af 16de Januar 1891 meddelte Ministeriet Dr. Meineri fornævnte Rejsetilladelse og bifaldt Overdragelsen af de nævnte Forretningen til Dr. Hansen. Rejseunderstøttelsen blev bevilget af Rigsdagen og optages paa Kommunitetets Budget for Finansaaret 1891—92. — Paa Finanslovforslaget for 1891—92 blev paa Museets Konto opr taget og bevilget et extraordinært Beløb af 1150 Kr. for at sætte Museet istand til at anskaffe 6 Mikroskoper og nogle andre i den mikroskopiske Teknii nødvendige Instrumenter, nemlig en Mikrotom, et Indsmeltningsapparat, e: Dissektions-Mikroskop og en binokular Brilleloupe. 3. De lægevidenskabelige Anstalter. a. Bevillinger til det pathologiske Museum, det normal-anatomiske Museur og det fysiologiske Laboratorium. Paa Finanslovforslaget for 1890—91 (2) blev der efter Indstilling fr det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium stillet Forslag dels or forskjellige extraordinære Bevillinger dels om Forhøjelser af de aarlige Be villinger til forskjellige under Fakultetet henhørende Institutioner. Paa Grund af at Forslagene først fremkom paa det Finanslovforslag, sor blev forelagt efter Folketingets Opløsning i Januar 1890, bleve de, me Undtagelse af Bevilgelsen af en Huslejeportion istedetfor Embedsbolig ti Professor anatomiæ, jfr. Univ. Aarb. for 1889—90 S. 198, ikke bevilgede. 1) bleve derfor atter optagne paa Finanslovforslaget for 1891—92 og da bevilged med de nedenfor anførte Beløb, dog at Annuet for det normal-anatomisk Museum kun blev forhøjet med 500 Kr. Forslagene gik ud paa Følgende: Professoren i patliologisk Anatomi, C. Lange anholdt om: 1. Indretning af et bakteriologisk Apparat, knyttet til den patlio logisk-anatomiske Undervisnings øvrige Indretninger, hvortil der en Gang fo alle vilde medgaa 2000 Kr. 2. Forhøjelse af det aarlige Tilskud til det pathologiske Museum me 1000 Kr. og 3. Ansættelse af en ny (anden) Assistent til Hjælp ved Museets Ar bejde og ved Undervisningen. Professor Lange havde i sin Indstilling om Punkt 1. henledet Opmærk somheden paa, at der i den nyeste Tid under Pathologien var blevet ind draget helt nye Omraader af den allerstørste Rækkevidde, hvorved der va opstaaet Krav paa fuldstændig nye Metlioder og nye Apparater for Under søgelser og Undervisning. Til Fj^ldestgjørelse af disse Krav var der fra de Offentliges Side kun gjort ovennaade lidt. Der var vel i de sidste Aa blevet oprettet et bakteriologisk Laboratorium, men dette kunde ifølge si: nuværende Indretning og sine Lokaliteters Beskaffenhed ikke have noge Betydning for Undervisningen af Studerende. Dette Laboratorium vild Videnskabelige Samlinger. 553 eller ikke under nogen Omstændighed kunne overflødiggjøre et særligt akteriologisk Apparat til Brug for den pathologiske Docent; dennes Arbejde g Undervisning krævede nu til Dags med Nødvendighed et saadant Apparat, lameget mere, som Størstedelen af Udlandets pathologiske Anatomer i den yeste Tid med Forkjærlighed beskjæftigede sig med bakteriologiske Under- pelser, selvfølgelig ved Hjælp af fuldstændige Laboratorier, der vare knyt- jde til deres Lærerstole. Naar Professor Lange ikke allerede tidligere var fremkommen med orslaget om et saadant til Brug for hans Lærervirksomhed indrettet bak- jriologisk Laboratorium, var Grunden den, at der en Tid lang formentlig ir en nærstaaende Udsigt til at faae et helt nyt pathologisk Institut ind- ittet, hvor det attraaede Laboratorium selvfølgelig ogsaa vilde linde Plads; ten da der nu i hvert Fald vilde liengaa en Kække Aar, før dette Maal unde naaes ved Opførelsen af nye Bygninger for de lægevidenskabelige istitutioner, havde han anseet det for sin Pligt at udtale, at vigtige og erlig aktuelle Sider af det pathologiske Studium maatte ligge brak, og ndervisningen frembyde højst beklagelige Lakuner, saalænge den her om- ilte Mangel ikke var afhjulpen. Hertil vilde udkræves en særlig Bevilling, y ved Beregningen af Udgifterne var der taget Hensyn til, ikke hvad det i y for sig kunde være ønskeligt at anskaffe, men hvad der under de nu- erende indskrænkede Forhold kunde linde Plads og faae Anvendelse. Hvad 3r efter hans Forslag maatte blive anskaffet, vilde imidlertid ogsaa være ddt anvendeligt, naar der engang blev indrettet et nyt pathologisk Institut, la at Udgiften til dette vilde blive saameget mindre. De Gjenstande, der askedes anskaffede vare: et Dampsterilisationsapparat (etter R. Koch og ohrbeck) med Tilbehør, 120 Er., et Apparat til Stirilisation med varm uft, 60 Kr., en Thermostat (Rohrbeck), 250 Kr., en dito, 80 Ivr., Tliermo- letre, Thermoregulatorer m. m., c. 100 Kr., forskjellige mindre Glasappa- iter, c. 150 Kr., en Mikrotom med Tilbehør, 150 Kr., et Skab med Hylder g Skufler, c. 100 Kr., en Reol, 50 Kr., optiske Hjælpemidler: apokroma- ske Objektiver, 800 Kr., 20 Kompensationsokularer, 110 Ivr., Told for de rjenstande, der maatte indforskrives fra Udlandet, c. 30 Kr., ialt 2000 Kr. Naar der dernæst var foreslaaet en fast Forhøjelse af Tilskudet til det athologiske Museum, som paa Universitetets Konto 3. i. var opført med 26 Kr. 16 0., var det ikke blot af Hensyn til den Udvidelse af Studiet og Indervisningen, som foran var omtalt, men ogsaa fordi Tilskudet allerede nder de nuværende Forhold var altfor knebent og væsentlig medgik til at olde Museet iorden, uden at der blev Raad til de højst ønskelige Anskaf- fer. Det begjærte Tillæg af 1000 Kr. vilde formentlig gjøre det muligt t bøde paa de vigtigste Mangler. Det tredie Forslag, nemlig om Ansættelsen af en ny Assistent, var wtiveret ved, at den nuværende Assistent ganske overvejende var optagen f Museumsarbejde. Efter den Løn, der var tilstaaet ham, kunde der heller fke godt paalægges ham mere Arbejde. Men der trængtes i høj Grad til n Assistent, der kunde medvirke ved Undervisningen. Denne var j æsentlig Grad af demonstrativ og praktisk Natur, og paa denne Maade unde kun et mindre Antal Studerende undervises paa en Gang. Jo mere Universitetets Aarbog. p q 554 Universitetet 1890—1891. de Studerendes Antal tiltog, desto umuligere viste det sig for en enke e Mand at bestride Undervisningen paa tilfredsstillende Maade. De Studerenc) maatte deles i flere Hold, hvilket forudsatte en Forøgelse af Lærerkræftern i Hvis en saadan allerede nu var nødvendig, blev den det endnu mere, naar dea foreslaaede Udvidelse af Undervisningen i bakteriologisk Retning gjennemførtee Docenten i normal Anatomi, Professor Chiewitz, foreslog for sit Vedkom mende: 1. at det aarlige Tilskud til det normal-anatomiske Museum blev for højet med 1400 Kr., 2. at Professorens nuværende Embedsbolig idet kirurgiske Akademj Kvistetage inddroges til Brug for Museet, imod at der som Vederlag ti lagdes Embedet en extraordinær Huslejegodtgjøreise af samme Størrelse son Universitetets sædvanlige Huslejeportioner, samt at der til Montering af di saaledes indvundne Rum blev anvendt 6153 Kr. Til Begrundelse af disse Forslag var anført, at det normal-anatomisk Museum var saa slet stillet i Henseende til Plads, at det ikke blot vs: umuligt at benytte det helt eller delvis som Studiesamling for de Studerende men at endog dets Anvendelse til Forelæsningerne i høj Grad vanskelig gjordes derved, at man for at skaffe Plads til Præparaterne allerede f( længere Tid siden havde givet Afkald paa en systematisk ordnet Opstillin af disse. De ny anskaffede Præparater havde man maattet anbringe spredt i forskjellige Rum udenfor Museumslokalet, saaledes at Oversigten og de regelmæssige Tilsyn var blevet umuligt, og at Samlingen i sin uordnede o tildels magasinerede Tilstand i Virkeligheden kun var til ringe Udbytte ve Undervisningen. Den nødvendige Udvidelse af Lokalerne vilde hensigtsmæssig kunn iværksættes ved Inddragning af Embedsboligen i Kvistetagen, og denne Foi anstaltning var ogsaa af en anden Grund i høj Grad tilraadelig, nemli fordi denne Bolig med sit af lange Kakkelovnsrør gjennemtrukne Trævær var særdeles brandfarlig saavel for Samlingerne som for Beboerne, især d der kun førte en eneste Trappe op gjennem Huset. Efter hvad der fi anden Side forelaa oplyst, kunde Ministeriet her tilføje, at Bygnings inspektøren allerede ved Professor Chievitz's Tiltrædelse af Lejligheden 1882 havde gjort opmærksom paa den med Benyttelsen forbundne Brand fare, og at Faren Aar for Aar var stegen ved Forøgelsen af Samlingerne den paagjældende Bygning, idet disse indeholdt mange brændbare og i Ilde brandstilfælde exploderende Stoffer, f. Ex. Spirituspræparater. Det var en Selvfølge, at der ved Fraflytningen af Embedsboligen maatt efter almindelige Regler gives den paagjældende Professor Erstatning i e Huslejeportion. Udgifterne til Montering af de for Museet indvundne Rui vilde udgjøre: Til Hylder og Skabe, 500 Ivr., 15 Jernbeholdere til støri Spirituspræparater, 3743 Kr., et større Skab, indrettet til at optage den hel Samling af mikroskopiske Præparater, 410 Kr., et Parti Museumsglas me flade Sider, 1500 Kr., ialt 6153 Kr., og alle de paatænkte Anskaffelse maatte ansees for nødvendige, og de vilde ogsaa under forandrede Forliol komme til Nytte. Det andet Forslag, som gik ud paa Forhøjelse af Museets Annuun Videnskabelige Samlinger. 555 r var opført med 1106 Kr. 14 0., var tildels begrundet ved, at Museets røgelse næsten kun var foregaaet ved Indlemmelse af Præparater, der ,re fremstillede af Museets eget Personale, medens den aarlige Indtægt m i forsvindende Omfang havde tilladt Anskaffelser ved Kjøb. Herved x at bemærke, at den Godtgj øreise, der tilkom Prosektorerne for Præpa- tion til Museet, af Mangel paa disponible Midler saagodtsom aldrig havde mnet udbetales dem, og der kunde selvfølgelig ikke i Længden regnes paa l Forøgelse af Samlingen under saadanne Forhold. Men hertil kom end- dere, at det ingenlunde alene, som det efter Benævnelsen af den paa- ældende Udgiftskonto kunde synes, var egentlige Museumsformaal, hvortil )t her omhandlede Beløb blev anvendt. Som Forholdene efterliaanden tvde udviklet sig, maatte af Kontoen tillige afholdes alle Udgifter ved de aktiske mikroskopiske Undervisningskursus, hvis Omfang var voxet betydelig d den store Stigning i de Studerendes Antal, samt Udgifterne ved det latomiske Laboratorium, hvor Viderekomne stadig vare beskjæftigede med lvstændige Undersøgelser. Endelig foreslog Lektoren i Fysiologi, Dr. med. Bohr, hvis oprindelige )rslag var blevet modificeret ved en senere Indstilling, Følgende: 1. at der blev tilstaaet det fysiologiske Laboratorium en extraordinær evilling af 2000 Kr. en Gang for alle, 2. at Laboratoriets aarlige Tilskud blev forhøjet med 500 Kr., 3. at der blev tilstaaet den nuværende Assistent ved Laboratoriet en anningsforbedring og at der tillige blev ansat en ny Assistent. Angaaende det første og andet Punkt oplystes, at Laboratoriets Budget de senere Aar stadig havde vist sig at være for lille, endog for den dag- yQ Drift, og at man saagodtsom aldeles havde maattet opgive at anskaffe )stbarere Instrumenter, egnede til Demonstration ved Undervisningen, pilket for hvert Aar vilde blive et stedse føleligere Savn. Medens Lektor ohr først havde anholdt om en aarlig Forhøjelse af 1000 Kr., havde han )g siden erklæret at kunne foreløbig nøjes med Halvdelen heraf, imod at 3r en Gang for alle blev bevilget de nævnte 2000 Kr. til Anvendelse paa 3n af ham angivne Maade. Angaaende det 3die Punkt blev bemærket, at den nuværende Assistent 3d det fysiologiske Laboratorium kun havde i Lønning 696 Kr. aarlig samt i Bolig og Brændsel, hvilket stod i fuldstændig Misforhold til det ham aahvilende Arbejde. Der fordredes nemlig et betydeligt dagligt Arbejde f ham, som i høj Grad vanskeliggjorde ethvert Bierhverv. Hans Lønning urde formentlig normeres i Lighed med den, der fortiden var tillagt de natomiske Prosektorer, der beklædte en ganske tilsvarende Stilling og leve lønnede med 1104 Kr. uden Fribolig; Lønningen foresloges derfor for- øjet til 950 Kr. med Bibeholdelse af Friboligen. Ansættelsen af en ny Assistent var motiveret ved følgende Betragt- inger: Den praktiske Undervisning, som tilbødes de medicinske Studerende aa det fysiologiske Laboratorium, havde hidtil bestaaet udelukkende i emisk-fysiologiske Øvelser. Da det imidlertid maatte ansees for overordentlig igtigt for Undervisningen, at der tillige blev holdt praktiske Øvelser i ndre Afsnit af Fysiologien (saaledes i Optik, Akustik, Respirations- og 69* 556 Universitetet 1890—1891. Cirkulationslære), havde Lektor Bohr i det forløbne Semester afholdt saa i danne praktiske Øvelser i Læren om Menneskets Respiration. Det havdiJ imidlertid herved vist sig, at Laboratoriets Personale var utilstrækkeligt Antal til at udvide den praktiske Undervisning saaledes, at de omtalte praktiske Øvelser i passende Omfang kunde indgaa som et fast Led i Under': visningen, samtidig med at Laboratoriets hidtilværende daglige Drift til- børlig besørgedes Ministeriet bemærkede, at efter hvad der var oplyst, havde Bestyreren af det fysiologiske Laboratorium den ene Gang efter den anden seet sijj nødsaget til at benytte sig af midlertidige Assistenters Bistand, men eir saadan Bistand af uøvede Personer, der ikke paa en fastere Maade varo knyttede til Anstalten, vilde ikke kunne erstatte den regelmæssige fagligo Arbejdskraft. Den nye Assistents Opgave skulde især besfcaa i, ved Hjæl][ af praktiske Øvelser at gjøre Undervisningen i fysiologisk Fysik, nemlig Optik og Akustik, mere frugtbringende for de Studerende, end det va: muligt ved en rent theoretisk Undervisning, og denne Forøgelse af Per- sonalet maatte derfor ansees for i højeste Grad vigtig for det fysiologisko Studiums Fremme. Om alle de her udviklede Forslag havde det lægevidenskabeligt Fakultet i det Hele udtalt, at det særlig af Hensyn til den forhaabentli^ forestaaende Flytning af de under Fakultetet hørende Institutioner vai aldeles nødvendigt, at de enkelte Videnskabsmænd kunde forberede sig sel| saavelsom de dem betroede Institutioner til at gaa denne Flytning imøde en nogenlunde kraftig Udvikling og saaledes, at der kunde arbejdes mec Held i de nye Forhold. En anden Omstændighed, som allerede flere Gang( var berørt, og som i højeste Grad talte for de foreslaaede Bevillinger var det voxende Antal af Studerende, som krævede en Forøgelse af Lærer- kræfterne. Ministeriet sluttede sig til de fra Universitetets Side udtalte Ønskei om en tidssvarende Forbedring og Supplering af Hjælpemidlerne for dei lægevidenskabelige Studium. De hertil ydede Bevillinger havde i en lan£ Aarrække været temmelig stationære og altfor indskrænkede i Forhold ti Lægevidenskabens Betydning og dens overordentlige Fremskridt. Der vilde her, særlig med Hensyn til de foreslaaede Assistentlønninger, være Anled- ning til at henvise til den forholdsvis rige Forsyning med Lærerkræfter som var kommen andre beslægtede Institutioner, f. Ex. Landbohøjskolen tilgode; og naar Ministeriet havde fundet det paatrængende nødvendigt al forelægge Rigsdagen et Lovforslag om Opførelsen af nye Bygninger for de lægevidenskabelige Institutter i Forbindelse med Statshospitalets Flytning maatte det her erindres, at det ikke var mindre vigtigt at have et til- strækkelig talrigt og vel uddannet Personale til Raadighed for den viden- skabelige Undervisning. Ministeriet meddelte følgende Oversigt over alle de begjærte Bevillinger saaledes som de vilde stille sig i Finansaaret 1890—91: Paa Universitetets Assistancesum, Konto 1. c.: Videnskabelige Samlinger. 557 ønningsforhøjelse for den daværende Assistent ved fysiologisk Laboratorium fra 696 til 950 Ivr., altsaa..................................254 Kr. mning for en ny Assistent (uden Bolig)...................................1104 — jnning for en ny Assistent ved den pathologiske Undervisning. 1104 — 2462 Kr. ia Konto 2: En ny Huslejeportion, beregnet for et halvt Aar, fra Oktober 1890 ...................................... 600 — ia Konto 3. g. Forhøjelse af det fysiologiske Laboratoriums Annuum med................................ 500 Kr. :traordinær Bevilling til Anskaffelse af videnskabelige Hjælpemidler ................................ 2000 — 2500 — ta Konto 3. h. Forhøjelse af Annuum for det normal-anatomiske Museum med................................ 1000 Kr. ;traordinær Bevilling til Montering af den hidtil- værende Embedsbolig til Brag for Museet...... 6153 — 7153 — ,a Konto 3. i. Forhøjelse af det pathologiske Mu- seums Annuum.............................. 1000 Kr. ■traordinær Bevilling til Anskaffelser............. 2000 — - 3000 — Samlet Udgift... 15715 Kr. oraf 10153 som extraordinær Bevilling. Efterat der i Rigsdagssamlingen 1889—90 var blevet bevilget, at der lagdes Professor Chievitz en Huslejeportion, mod at han opgav den ham ii Professor anatomiæ tillagte Embedsbolig, medens fornævnte Forslag om nne Bolig til Brug for det normal-anatomiske Museum ikke var bifaldet, Isendte Professor Chievitz under 29de April 1890 til Ministeriet en Skri- Ise om, at Boligens Omdannelse maatte ske eventuelt allerede i Finans- ret 1890—91, hvorhos der fra det lægevidenskabelige Fakultet under 3 Juni 1890 indkom til Konsistorium et Andragende fra Professor Chievitz, ori han henstillede, hvorvidt det vilde findes hensigtsmæssigt, at den ennævnte Embedsbolig blev omdannet til Brug for det normal-anatomiske iseum paa en noget mere omfattende Maade, end det tidligere var antydet, m bemærkede, at naar der i det tidligere Andragende, ved Siden af for- jellige Beløb til nødvendige Opbevaringsbeholdere for Samlingens Præ- rater, kun var opført en mindre Sum til Skabe og Reoler, da var det rmed forudsat, at den omtalte Boligs nu disponible Rum blot skulde be- ttes til en rent foreløbig, tilnærmelsesvis magasinmæssig Anbringelse af mange Museumsgjenstande, der for Øjeblikket maatte henstaa spredt ganske uden Orden og Oversigt paa de forskjelligste og i alle Maader elejlige Steder rundt om i Bygningen — og denne Forudsætning var ter en Følge af det Hensyn, som i de senere Aar stadig havde maattet ?es ved alle Planer til Forbedring af det lægevidenskabelige Undervis- ugsapparat indenfor det nuværende Ramme, nemlig Hensynet til at denne 558 Universitetet 1890—1891. Ramme forhaabentlig i en ikke altfor fjern Fremtid maatte blive afløst i j tidssvarende Retning ved de med en Flytning af Frederiks Hospital i For- • bindelse staaende Nybygninger. Da der nu atter var hengaaet et Aar, , uden at denne Sag havde fundet sin Afgjørelse og de nuværende Lokaler • altsaa endnu maatte gjøre Tjeneste i adskillig Tid, turde det formentlig ; være hensigtsmæssigt, at den Forøgelse af Museumsrummet, som kunde i indvindes ved den omtalte Embedsboligs Inddragelse, blev udnyttet paa en Maade, der tillod en noget bedre end magasinmæssig Anbringelse af Sam- lingens Gjenstande. Yed Borttagelse af Skillerum vilde der i Tagetagen kunne indvindes to større og et mindre Rum og i Mezzaninetagen et mindre, der vilde ligge ved Siden af den nuværende Museumssal og ved en Trappe kunde sættes i Forbindelse med Tagetagens Rum. Ifølge en foreløbig Konference med Bygningsinspektøren, vilde de herhen hørende Bygningsarbejder i Forbindelse med Anskaffelse af Skabe og Reoler medføre en Bekostning af ca. 6000 Kr. Det kunde tilføjes, at der samtidig med en saadan Omdannelse, ved den dermed følgende Aflastning af et Skillerum paa første Sal, vilde blive Lejlighed til at forbedre Fakultetets Forsamlingsværelse, der baade med Hensyn til Rummelighed og sømmelig Udstyrelse lod særdeles meget til- bage at ønske. Efterat Konsistorium tillige under 29de Maj 1890 havde modtaget det af Professor Chievitz til Ministeriet sendte Andragende, indhentede det fra Universitetets Kvæstor en Erklæring af 24de Juli s. A., hvori bemærkedes Følgende: Som det vilde være i Konsistoriums Erindring, blev der paa For- anledning af Professor Chievitz i det i anden Del af Rigsdagssamlingen for 1889—90 fremsatte Forslag til Finansloven for 1890—91 optaget Forslag om Bevilling af 6153 Kr. til den paagjældende Lejligheds Montering, jfr. Anmærkningerne til Finanslovforslaget S. 119—20, men Beløbet udgik af Finanslovforslaget ved dets 2den Behandling i Folketinget af Hensyn til det fremrykkede Tidspunkt, paa hvilket Forslaget om Beløbets Bevilgelse var fremkommet, jfr. Rigsdagstidende for 1889—90 Sp. 981—82 og Sp. 1103-4. Det nu foreliggende Andragende af 28de Maj 1890, der gik ud paa en mere omfattende Omdannelse af Lejligheden, end der i det nævnte Fi- nanslovforslag var foreslaaet, indeholdt ikke nogen Antydning om, at den ønskede Omdannelse tænktes udført allerede i Finansaaret 1890—91. Der- imod havde Professor Chievitz i en med Konsistoriums Skrivelse fulgt Skrivelse til Ministeriet af 29de April s. A. udtrykkelig henstillet, at Ar- bejdet blev foretaget allerede nu, uden at Rigsdagens Bevilling afventedes. Det maatte herefter være Professor Chievitz's Tanke, at de nødvendige Ud- gifter til Omdannelsen og Monteringen skulde afholdes paa forventet Tillægsbevilling under Hensyn til, at en Huslejeportion til ham blev bevilget allerede for Finansaaret 1890—91. Af denne Bevilling fulgte imidlertid den paatænkte Omdannelse af den fraftyttede Embedsbolig ingenlunde som nogen Konsekvens, eftersom der fra Ministeriets Side med Styrke var blevet fremhævet Brandfarlighed ved Videnskabelige Samlinger. 559 »ligen som et i sig tilstrækkeligt Motiv til at lade Professoren flytte rt, ganske bortseet fra det normal-anatomiske Museums Trang til Ud- leise. Det vilde formentlig ogsaa være uhensigtsmæssigt paa det for- meldte Punkt at foregribe Rigsdagens Bevilling i den kommende Sam- g, idet denne, som foran nævnt, vel havde nægtet Bevillingen i den sidste mling, men dog ikke havde fjernet Udsigten til en velvillig Overvejelse af ane, naar den paany blev fremsat, og det i det Hele var ønskeligt i fuldt ial at sikre sig Rigsdagens Yelvillie mod de omfattende Forslag for det ^videnskabelige Fakultets Vedkommende om nye Lønninger m. v., som Efteraaret ønskedes forelagte Rigsdagen, og hvoraf Bevillingen til normal- atomisk Museums Montering og den paagjældende Lejligheds Omdannelse n var et enkelt Led. Kvæstor maatte derfor anbefale, at det til Udførelsen Professor Chievitz's Forslag fornødne Beløb ikke blev afholdt paa for- atet Tillægsbevilling for Finansaaret 1890—91, men derimod optaget paa aanslovforslaget for Finansaaret 1891—92. Medens det i Finanslovforslaget for 1890—91 i det paagjældende emed optagne Beløb, som foran anført, beløb sig til 6153 Kr., angav ofessor Chievitz Udgiften ved Gjennemførelsen af nye Forslag om Lo- lernes Omdannelse i Forbindelse med Anskaffelse af Stole og Reoler til 6000 Kr., dog saaledes, at dertil kom Udgiften til en ønsket Forbedring Fakultetets Forsamlingsværelse, hvilken Udgift i Andragendet ikke var slaaet til noget bestemt Beløb. Kvæstor anbefalede derfor, at Konsistorium vilde gjøre Indstilling til nisteriet om, at de til Gjennemførelsen af Professor Chievitz's Forslag i ns Andragende af 28. Maj d. A. nødvendige Beløb bleve optagne i For- .get til Finansloven for 1891—92 i Forbindelse med det samlede Forslag Bevillinger vedrørende det lægevidenskabelige Fakultet, der ventedes taget paa bemeldte Finanslovforslag, idet han samtidig henstillede, at r forinden ved Konference med Bygningsinspektøren søgtes opnaaet en stemt Angivelse af den Sum, som Gjennemførelsen af Professor Chievitz's rslag vilde koste. Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 29de Juli 1890 til Kvæstors dstilling. Efterat Bygningsinspektøren havde indgivet et Overslag, hvorefter Ud- kerne ved Lokalernes Omdannelse til Museumsbrug vilde blive 5620 Kr. til Inventarium 6116 Kr., ialt 11736 Kr., meddelte Ministeriet Kon- torium, at det ikke fandt det forsvarligt at optage et saa stort Beløb paa nanslovforslaget og anmodede om en Erklæring fra Professor Chievitz om, orvidt han ønskede Sagen stillet i Bero eller kun det tidligere Forslag i Lokalernes Montering optaget. Efterat Professor Chievitz's Erklæring i, at han ønskede sit tidligere Forslag fremsat paany, var bleven ind- ndt, blev dette Forslag, som anført, optaget paa Finanslovforslaget for 91—92. — Ved Skrivelse af 3die April 1891 meddelte Ministeriet Ivon- storium, at det, i Henhold til Professor, Dr. Bohrs Andragende an- aende en Forhøjelse af det fysiologiske Laboratoriums Annuum med 500 r. for Finansaaret 1890—91, havde stillet Ændringsforslag til Tillægs- 560 Universitetet 1890—1891. bevillingsforslaget for dette Finansaar samt givet Kvæsturen Ordre til at f udbetale ovennævnte Beløb efter de samme Regier som den øvrige l)el af Annuet. — Annuet for det normal-anatomiske Museum var oprindelig begjærtt forhøjet med 1400 Ivr., men ved en Fejltagelse i Talkolonnerne i Anmærk- ningerne til Finanslovforslaget for 1890—91 var det kuu blevet opført med 1000 Kr., jfr. Anmærkningerne S. 119—20. Da sidstnævnte Beløb under Be- handlingen af Finanslovforslaget blev nedsat til 500 Kr., indsendte det læge- videnskabelige Fakultet til Konsistorium et Andragende fra Professor Chievitz, hvori denne bemærkede, at den skete Forhøjelse ikke vilde være tilstrækkelig! til at sætte Kontoen istand til at afholde alle de forskjellige Udgifter, den paahvilede den overfor selve Museets Forøgelse med Præparater, Bøger og Inventar, overfor de talrige Studerendes praktiske Undervisning i Vævenes og Organernes mikroskopiske Anatomi samt overfor det videnskabelige Ar- bejde i det anatomiske Laboratorium. Efter Konsistoriums Indstilling af 15de Juni 1891 blev der paa Fi- nanslovforslaget for 1892—93 optaget et Forslag om Forhøjelse af det paa Universitetets Udgiftspost 3. h., det normal-anatomiske Museum, bevilgede Beløb af 1606 Kr. 14 0. med 900 Kr., hvilket Forslag blev bevilget af Rigs- dagen og optaget paa Ministeriets Budget for samme Finansaar. b. Forhøjelse af Udgifterne til Opvarmning, Belysning og Renholdelse af Lokalerne i det kirurgiske Akademis Bygning. Efterat Konsistorium ved Skrivelse af 12te Juli 1888 havde anmodel Professorerne Chievitz og I)r. med. Bohr samt Universitetets Kvæstoi Hørring om at træde sammen i et Udvalg for blandt Andet at overveje forskjellige Lokalerne paa det kirurgiske Akademi vedrørende Forhold navnlig deres Opvarmning og Belysning, modtog Konsistorium under 21d( Juni 1890 fra det lægevidenskabelige Fakultet en af dette Udvalg afgiver Erklæring, hvori bemærkedes Følgende: Udvalget havde strax taget fornævnte Sag under Overvejelse, men di Forhandlingerne om Flytning af Frederiks Hospital og Nybygningerne a lægevidenskabelige Institutter just paa samme Tid vare traadte ind i ei Fase, der syntes at stille gjennemgribende Forandringer af det hele Under visningsapparat i en ikke for fjern Udsigt, havde Udvalget fundet de rettest, foreløbig at afvente disse Forhandlingers Gang, og havde derfoi først, da det turde antages, at en større Omordning dog vilde lade vent* adskillige Aar paa sig, atter gjenoptaget Arbejdet. Udvalget var kommet til det Resultat, at de Midler, der for Øje> blikket havdes disponible til Opvarmning og Belysning samt til Renholdelses' formaal, var ganske utilstrækkelige, hvorfor den paagjældende Regnskabs' konto »Særlige Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet« maatte søge: forhøjet. Idet Udvalget med Hensyn til Enkeltheder henviste til de neden for kortelig udviklede fire Punkter, forudskikkede det som almindelig Motivering følgende Bemærkning: Som bekjendt var ikke blot de Stu derendes Antal, men det hele Undervisningsarbejde og dermed Benyttelser Videnskabelige Samlinger. 561 ' Lokaler o. s. v. tiltaget betydelig baade derved, at adskillige praktiske velser nu dreves i langt større Omfang end tidligere, og tillige ved, at et ke ringe Antal Privatdocenter, foruden de faste Lærere, lioldt baade jrelæsninger og praktiske Øvelser. Med Hensyn til Renholdelsen maatte st udtrykkelig fremhæves, at de særlige Forhold ved den medicinske Un- irvisning, hvor der ofte blev arbejdet med let forraadnelige, tildels smit- mme Stoffer, netop i en overordentlig Grad stillede Fordringer til 3iilig*hed, baade hvad Lokaler og Gjenstande og, hvad Personerne angik. I de aarlige Finanslove var der til særlige Udgifter ved det læge- denskabelige Fakultet opført en Sum af 3160 Kroner. Denne Sum var, »lge Anmærkningerne til Finanslovforslagene, fordelt paa følgende Un- rkonti: Til ordinære Udgifter................... 1.460 Kr. — extraordinære Udgifter.............. 100 — — konserverende Behandling af Lig..... 1000 — — elektrisk Belysning.......................600 — 3160 Kr. 1. Underkontoen til ordinære Udgifter havde i en Række af Aar ?t sig utilstrækkelig, idet der, uagtet ingen nye Udgiftsposter vare til- mne, stadig har været et aarligt Regnskabsunderskud af mellem 100—200 der navnlig skyldtes forøget Kulforbrug. Da denne Underkonto åledes ikke engang formaaede at bære de allernødvendigste Udgifter, resloges det, at den søgtes forhøjet med 300 Kr. og derved sattes istand at fyldestgjøre sine mange forskjellige Formaal, jfr. Finanslovforslaget r 1888—89 S. 256. 2. Den ovenfor berørte forøgede Virksomhed paa den medicinske ndervisnings Omraade medførte, at den fornødne Renholdelse af Lokaler s. v. ikke lod sig gjennemføre med de forhaanden værende Midler. For jeblikket var Pedellen forpligtet til at besørge Renholdelsen af hele Ho- dbygningen samt den nordre Sidebygning, alene med Undtagelse af Dissek- )nsstuen, og oppebar til Hjælp herved et Tilskud af 180 Kr. aarlig fra nderkontoen til ordinære Udgifter. Da der imidlertid i de nævnte Byg- nger blandt Andet indeholdtes: den store Trappe, der gik op gjennem ile Hovedbygningen som eneste og altsaa stærkt befærdede Adgang til snnes Etager, to Auditorier, det ene til ca. 150 Tilhørere, der var i Brug ile Dagen, Øvelses- og Arbejdsrum, Samlingslokaler m. m., kunde den iglige Renholdelse umulig være saaledes, som den burde forlanges i en ig Bygning, uagtet Pedellen stedse havde gjort sig al paaskjønnelses- erdig Umage og foruden eget og sin Husstands Arbejde havde anvendt emmed Hiælp, der bevislig har paaført ham en aarlig Udgift af 50 Kr. lover de nævnte 180 Kr. Der burde formentlig foruden den fornævnte rbejdskraft -f- de 180 Kr. kunne raades over et Tilskud, som gjorde det uligt at holde en Kone til Hjælp daglig i disse Bygninger. Udgiften artil vilde, naar man i Gjennemsnit regnede 20 Kr. pr. Maaned hele Aaret, indt, udgjøre 240 Kr. aarlig. Universitetets Aavbog. 70 562 Universitetet 1890 —1891. I den søndre Sidebygning blev Rengjøringen besørget ved Folk, der antoges af Professoren i Fysiologi, saaledes, at hele Udgiften bares af Kontoen for det fysiologiske Laboratorium. Men i Tidens Løb havde ad- skillige af denne Bygnings Lokaler, navnlig Auditoriet, Mikroskopisalen og den farmakologiske Samling maattet tages stærkt i Brug ogsaa af andre Docenter end den fysiologiske Professor, hvorved den nævnte Konto, ved hvis Fastsættelse en saadan Anvendelse ikke var taget i Betragtning, blev for stærkt tynget. Det maatte derfor ansees for rigtigt, at der ogsaa for den søndre Sidebygnings Vedkommende blev antaget daglig Hjælp til Ren- gjøringen, hvilket, beregnet som for Hovedbygningen, vilde medføre en Udgift af 240 Kr. aarlig. 3. Af Udgifter, der vedrørte den personlige Renlighed, havde Konto »Særlige Udgifter« hidtil afholdt Forbruget af Sæbe, Børster og lignende samt Anskaffelse af Haandklæder med ca. 40 Kr. aarlig. En Post, som vilde spille en større Rolle for Regnskabet, nemlig Haandklædevask, havde for største Delen været lagt over paa Pedellen, idet denne var forpligtet til at besørge Vask af de Haandklæder, som brugtes ved de daglige Fore- læsninger samt i Professorers og Assistenters Arbejdsværelser; dog und- toges herfra Forbruget ved visse Forelæsninger og Demonstrationer, der bleve afholdte af »Særlige Udgifter« med ca. 40 Kr. aarlig, medens Pe- dellen leverede ca. 140 Haandklæder pr. Maaned i 10 Maaneder, hvilket for Regnskabet vilde svare til en aarlig Udgift af 140 Kr. Den hidtidige Forsyning tilfredsstillede imidlertid ingenlunde de Krav, som nu til Dags maatte stilles. Allerede til Forelæsninger, Demonstrationer og Arbejds- lokaler maatte der kunne raades over 60 Kr. mere end hidtil, medens Billighed vist kunde tale for, at Pedellen helt blev fritaget for sin oven- nævnte Forpligtelse, hvis Omfang — hvad der ikke maatte oversees — var steget ikke ubetydeligt, siden den i sin Tid blev paalagt ham. Den hele Ud- giftsforøgelse vilde derved blive 200 Kr. Endvidere burde der ved de mikro- skopiske Øvelser kunne anvendes ca. 100 Kr. aarlig til Haandklæder (Vask af 18 Stykker å 10 Øre 2 Gange ugentlig -f Fornyelse). Endelig maatte det ansees for hensigtsmæssigt, at de offentlige Dissektionsøvelser, hvor alle Udgifter, der vedrørte den personlige Renlighed, hidtil havde været afholdte af de Studerende, fremtidig, til Gunst for de Studerende, stilledes lige med de andre Øvelser, hvilket vilde medføre en aarlig Udgift af 130 Kr. lait vilde der saaledes til Udgifter vedrørende den personlige Ren- lighed kræves en Forøgelse af 430 Kr. Forsaavidt det maatte billiges, at de herhen hørende Udgifter ved Dissektionsøvelserne bleve overtagne af det Offentlige, maatte det be- mærkes, at Forsyningen herved hidtil havde været besørget af Anatomi- tjeneren imod en reglementsmæssig fastsat Godtgjørelse fra de Studerende, der gjennemsnitlig havde beløbet sig til 168 Kr. aarlig, og at man derfor maatte være betænkt paa at søge denne Funktionærs Løn forhøjet med et passende Tillæg, som dog formentlig vilde kunne udredes af Universitetets samlede Lønningssum uden forøget Bevilling. Videnskabelige Samlinger. 563 Samtlige under Punkt 2 ug 3 omtalte Udgiftsforøgelser vilde udgjøre: il Renholdelse af Hovedbygningen og den nordre Sidebygning .. 240 Kr. il Renholdelse af den søndre Sidebygning.................... 240 — l1 Sæbe, Børster m. m., Anskaffelse og Yask af Haandklæder .. 430 — 910 Kr. Da disse Udgifter dannede en sammenhængende Gruppe, der burde sre uafhængig af de øvrige Regnskabsposter, turde det maaske være rtigst at opføre dem for sig i Regnskabet sammen med de allerede for- tanden værende 180 Kr., med de 40 Kr., der nu bleve brugte til Sæbe s. v., og med de 40 Kr., der nu bleve anvendte til Vask af Haand- æder, som en særlig Underkonto kun til Renholdelsesformaal, med en rlig Bevilling af 1170 Kr, saaledes, at hvad der heraf ikke dertil blev i'brugt, blev at spare. 4. Det kunde, efter de indvundne Erfaringer, forudsees, at den under »ærlige Udgifter« opførte Sum, 600 Kr., til Driften af det elektriske Be- sningsapparat var for lavt ansat. Ifølge et vedlagt Overslag vilde den rlige Udgift, naar der toges Hensyn til Driftsomkostningerne for det 1ste fulde Aar og til den uundgaaelige Fornyelse af Akkumulatorerne, idrage 1300 Ivr., altsaa 700 Kr. mere, end der for Øjeblikket havdes. De under samtlige anførte 4 Punkter omtalte Udgiftsforøgelser ud- orde ialt: Til ordinære Udgifter (Punkt 1).......... 300 Kr. — Renholdelsesformaal (Punkt 2—3)...... 910 — — elektrisk Belysning (Punkt 4) ....... 700 — 1910 Kr. I Henhold til Ovenstaaende foreslog Udvalget, at Kontoen »Sær- je Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet«, stor 3160 Kroner, gtes forhøjet med 1910 Kr. saaledes, at den nuværende Underafdeling 1 ordinære Udgifter blev forhøjet fra 1460 Kr. til 2670 Kr. og at den nu- erende Underafdeling, 600 Kr. til elektrisk Belysning, blev forhøjet til >00 Kr. samt at, i Forbindelse hermed, 1170 Kr. af de 2670 Kr. til ordi- ere Udgifter bleve udskilte som en særlig Underafdeling til Renholdelses- rmaal, og at altsaa, hvad der heraf ikke dertil blev forbrugt, blev i spare. Yed Skrivelse af 3die Juli 1890 anbefalede Konsistorium fornævnte Drhøjelse af Universitetets Udgiftspost 4. Forhøjelsen blev optaget paa inanslovforslaget for 1891—92, bevilget af begge Rigsdagens Ting og )taget paa Ministeriets Budget for samme Finansaar. c. Forhøjelse af Annuet m. m. for Laboratoriet for medicinsk Bakteriologi. Ved Skrivelse af 4de Oktober 1890 indsendte Konsistorium et af det egevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende, hvori Docent, Dr. med. 70* m 564 Universitetet 1H90—1891. C. Salomonsen anholdt, dels om at det aarlige Beløb, der paa Universitetets Ud- giftspost 7 a. var tilstaaet til det af ham bestyrede, i den botaniske Museumsbyg- nings Kjælder værende, bakteriologiske Laboratorium, maatte forhøjes med 600 Kr., dels om en extraordinær Bevilling af 1600 Kr. til Anskaffelse af In- strumenter m. m. Der gjordes opmærksom paa, at af de 1200 Kr., som Laboratoriet aarlig raadede over, bleve 400 Kr. anvendte til Lønninger, nemlig for Assistenter ved Undervisningskursus, Laboratoriekarlen og anden Betjening. De Honorarer, der heraf kunde ydes, vare uforholdsmæssig smaa og utilstrækkelige til at skaffe Docenten fornøden Betjening. De vigtigste af de Gjenstande, som ønskedes anskaffede for den extraordinære Be- villing, vare tre Mikroskoper, 680 Kr., et Stinkskab, 150 Kr., og Skabe til Laboratoriets Instrumenter m. m., 600 Ivr.. Hvad den sidstnævnte Post angik, fandtes der i Lokalerne nogle faststaaende Skabe, som vare optagne af botaniske Præparater, og som ikke kunde stilles til Raadighed for La- boratoriet, medmindre der til Gjengjæld blev anskaffet de nødvendige Skabe til det botaniske Museum, hvori disse Præparater kunde opbevares. Porslaget blev optaget ved 2den Behandling i Folketinget af Finans- lovforslaget for 1891—92, idet Kirke- og Undervisningsministeriet be- mærkede, at det ansaa dets Fremme for i høj Grad ønskelig, og at det i ingen Henseende kunde overflødiggjøre den paa Finanslovforslaget be- gjærede Bevilling til Indretning af et bakteriologisk Laboratorium for Pro- fessoren i Pathologi. Det af Dr. Salomonsen bestyrede Laboratorium havde nemlig sin særlige Opgave, baade hvad Undersøgelser og Undervisning an- gik, idet det ifølge sine lokale, meget indskrænkede Forhold ikke kunde være beregnet paa Undervisningen af de lægevidenskabelige Studerende i Almindelighed. Herved var selvfølgelig ikke udelukket, at det ogsaa som Undervisningsanstalt havde sin store Betydning, hvilket blandt Andet fremgik af, at der siden Laboratoriets Oprettelse i 1885 var af ikke mindre end 116 Personer gjennemgaaet mere eller mindre fuldstændige Kursus ved samme. Forslaget blev bevilget af Rigsdagen. cl. Forskjellige Sager. Under 17de Juni 1891 indsendte Konsistorium til Ministeriet et fra det lægevidenskabelige Fakultet modtaget Andragende, hvori Professor Chievitz anholdt om, at et paa Kontoen »Særlige Udgifter til det læge- videnskabelige Fakultet« for Finansaaret 1890—91 værende Underskud, stort 407 Kr. 27 Øre, der var fremkommet dels paa Hovedkontoen, hvoraf blandt Andet Udgifterne til Opvarmningen af kirurgisk Akademis Bygninger afholdtes, dels paa Underkontoen til elektrisk Belysning, maatte dækkes ved at 100 Ivr. blev afholdt af Underkonto: extraordinære Udgifter ved det lægevidenskabelige Fakultet, og at Budgettet maatte overskrides med de resterende 307 Kr. 27 Øre. Konsistorium vedlagde en fra Kvæstor indhentet Erklæring, hvori denne, ved at indsende en fra Professor Chievitz modtagen Opgjørelse, op- lyste, at ovennævnte Underskud fremkom saaledes: Universitetets Forhold udadtil. 565 Overskridelse paa Underafdeling a »til ordinære Udgifter m. v.«......................... 570 Kr. 43 Øre. Overskridelse paa Underafdeling d »til elektrisk Belysning«.............................. 89 — 36 — 659 Kr. 79 Øre. herfra en Besparelse paa Underafdeling b »til konserverende Behandling af Lig«......... 252 — 52 — Tilbage som Overskridelse... 407 Kr. 27 Øre. Kvæstor havde i den Anledning bemærket, at da sidstnævnte Under- leling var en selvstændig Udgiftspost, der ikke kunde anvendes i andet 3med, vilde Mindreudgiften paa denne være at spare, saaledes at Under- iddet var ovennævnte 659 Kr. 79 Øre. I)a de paa de førstnævnte Un- •afdelinger hidtil bevilgede Beløb i Budgettet for 1891—92 vare blevne højede, foreslog Kvæstor derhos, at der søgtes om Tilladelse til, at disse iderafdelinger overskredes med henholdsvis 570 Kr. 43 Øre og 89 Kr. Øre, idet han endelig bemærkede, at det under Udgiftspost 4 normerede løb af 100 Kr. til extraordinære Udgifter ved Ministeriets Resolution af le Oktober 1890 vare stillede til Raadighed for Dr. Bloch. I Henhold til Konsistoriums Indstilling bifaldt Ministeriet, at Uni- •sitetets Ldgiftspost 4 »Særlige Udgifter til det lægevidenskabelige Fa- ltet« for Finansaaret 1890-—91 maatte overskrides med 570 Kr. 43 Øre i Underafdeling a. samt med 89 Kr. 36 Øre paa Underafdeling d., saa- es at der om disse Overskridelser gaves regnskabsmæssig Forklaring. VIII. Universitetets Forhold udadtil. 1. Repræsentation ved Lausanne Universitetets Stiftelsesfest. Med Kirke- og Undervisningsministeriets Samtykke modtog Kon- torium den Kjøbenhavns Universitet tilstillede Indbydelse til ved Dele- rede at lade sig repræsentere ved Lausanne Universitetets Stiftelsesfest, r fejredes i Dagene fra den 17de—22de Maj 1891. Universitetets Rek-- Professor, Dr. phil. E. Holm og Professor, Dr. juris H. Matzen valgtes som Universitetets Delegerede at repræsentere dette ved Festen og over- inge følgende Hilsen: Universitatis Lausoniensis Curatoribus Et Professoribus Senatus Universitatis Hauniensis S. P. D. Quo magis liodie magna pars hominum uni rei dediti et intenti lentur, ut rem familiarem augeant et ea sibi comparent, quæ ad vitam mmode et laute degendam pertinent, eo maioris momenti sunt quaecunque tius spectant, eoque maiore gaudio ea instituta augeri videmus, quæ animum sum sibi excolendum sumpserunt. Quare ex animo lætamur, quod nova niversitas apud vos surrexit, Helvetiam, satis iam virtute et ingenio s/ium notam et in educandi ratione totius orbis magis tram, nobilitatura.