Akademiske Grader. 543 rfaringen havde vist, 0111 den virkelig behøvedes for at forhindre ældre og iodne Mænds Deltagelse i Konkurrencen. Konsistorium var efter de senere Aars Erfaring enigt med Professor ieenstrup i, at der var god Grund til at sætte en bestemt Aldersgrænse, /is Betydningen af Prisafhandlingernes Besvarelse og Maalestokken for »res Bedømmelse ikke aldeles skulde forrykkes i den offentlige Mening, r indstillede, idet det i øvrigt sluttede sig til Professor Steenstrups Ud- lelser, at Ministeriet vilde søge udvirket, at den ved kongelig Resolution ' 23de Juni 1868 fastsatte Bestemmelse om, at Adgangen til at vinde niversitetets Prismedaille stod aaben for Enhver, der uden at have opnaaet st kongelig Ansættelse paa den Tid, Prisopgaverne besvaredes, maatte le sig opfordret til at deltage i Konkurrencen, begrænsedes nærmere der- 3n, at der for de Konkurrerende fastsattes en vis Aldersgrænse ved Op- ivernes Besvarelse, hvilken Aldersgrænse Konsistorium passende mente Ide kunne sættes til det 30te Aar. Derefter vilde der nemlig regel- æssig blive aabnet de Studerende Lejlighed til saavel i deres Studietid ?d Universitetet som ogsaa i en Tidsfrist af mindst 5 å 6 Aar, efterat de ivde taget Embedsexamen, at kunne konkurrere om Prismedaillen. Efter Ministeriets Indstilling blev det deretter ved kongelig Besolution f 2den Juni 1S91 bifaldet, »at den ved allerhøjeste Resolution af 23de uni 1868 fastsatte Bestemmelse om, at Adgangen til at vinde Universi- tets Prismedaille staaer aaben for Enhver, der uden at have opnaaet fast ongéiig Ansættelse paa den Tid, Prisopgaven besvares, maatte føle sig pfordret til at deltage i Konkurrencen, med Hensyn til Prisopgaver, der ■emtidig maatte blive udsatte, begrænses derhen, at den Konkurrerende ed Opgavens Besvarelse ikke maa være over 30 Aar gammel«. V. Akademiske tirader. . De under det lægevidenskabelige Fakultet hørende midlertidige Docenters Deltagelse i Bedømmelsen af Disputatser. Under 12te Februar 1891 modtog Konsistorium en Skrivelse fra det Begevidenskabelige Fakultet, hvori dette forespurgte, om det kunne paa- ægges de midlertidige Docenter under Fakultetet at deltage i Bedømmelsen f Afhandlinger, indleverede for Doktorgradens Erhvervelse, og at optræde om officielle Opponenter ved den offentlige Disputation, naar Afhandlingens Emne vedrørte deres specielle Fag som Docenter, og naar Fakultetet »nskede det, hvorhos Fakultetet, saafremt ovennævnte Pligt ikke paahvilede le omtalte Docenter, androg om, at denne maatte blive paalagt dem, da len mest betryggende Bedømmelse af Afhandlingerne derved altid vilde )live sikret. Ved Skrivelse af 16de Marts s. A. indsendte Konsistorium Fakultetets skrivelse til Kirke- og Undervisningsministeriet, idet Konsistorium bemær- kede, at ovennævnte Pligt formentlig ikke kunde paalægges de 2de midler- tidige Docenter, Dr. med. C. Salomonsen og Dr. med. Jul. Petersen, forsaavidt de ikke maatte erklære sig villige til at paatage sig fornævnte Hverv, da der ikke ved deres Ansættelse var givet dem noget Paalæg i 544 Universitetet 1890—1891. fornævnte Henseende. Derimod kunde Konsistorium slutte sig til Fakui tetets Ønske, forsaavidt angik nye midlertidige Docenter under Fakultet« i og henstillede, at der ved fremtidige Ansættelser blev givet de midlertidig Docenter under Fakultetet ovennævnte Paalæg. Foruden de nævnte 2o midlertidige Docenter under Fakultetet vare endvidere ansatte som midlet tidige Docenter de 2de af Overlægerne ved Kommunehospitalet, hvortil vo Finansloven for 1891—92 vilde komme Overlægen paa Blegdamshospitale] Da disse Lægers Udnævnelse ikke foretoges af Ministeriet, vilde der ikH ved Udnævnelsen kunne gives dem fornævnte Paalæg, hvorimod der i hve< enkelt Tilfælde, hvor deres Virksomhed maatte ønskes af Fakultetet, maatt træffes Overenskomst med dem, og den fornødne Tilladelse erhverves hc Ministeriet. I Skrivelse af 25de April 1891 meddelte Kirke- og Undervisning' ministeriet, at det ganske kunde slutte sig til Konsistoriums Udtalelser o. fornævnte Sag, og at Ministeriet var villigt til ved nye Ansættelser midlertidige Docenter under det lægevidenskabelige Fakultet at give dis: det fornævnte Paalæg, medens Ministeriet maatte overlade det til Fakultet' at træffe nærmere Overenskomst i saa Henseende med de allerede ansat midlertidige Docenter og med de af Kommunen ansatte Overlæger, d havde paataget sig midlertidig Docentvirksomhed, da man ikke kunde pa lægge nogen af disse Docenter som Pligt at udføre andre Forretninger, ei dem, der i sin Tid udtrykkeligt vare paalagte dem. b. Betingelser for Dispensation med Hensyn til Karakteren ved Embedsexamen ved Erhvervelsen af Doktorgraden. Ved Cirkulære af 3die Juni 1891 til Fakultetet bemærkede Kons sistorium, at det — som Følge af, at dets Erklæring begjæredes over < oftere indkomne Ansøgninger fra Kandidater om at maatte stedes til indlevere en Afhandling til Forsvar for Erhvervelsen af Doktorgrade skjøndt Kandidaterne ikke opfyldte den lovbestemte Betingelse derfor, have første Karakter til Embedsexamen — havde fundet Anledning t for saavidt muligt at værne om en ensartet og forsvarlig Fremgangsmaa« ved slige Bevillingers Meddelelse, at optage en Forhandling om de B tingeiser, som det for sit Vedkommende maatte ønske fastholdte for anbefale slige Bevillingers Meddelelse. Udslaget af disse Overvejelser va i det Væsentlige gjengivet i følgende Betragtninger. For at kunne dispenseres fra Fordringen om første Karakter v< Embedsexamen, maatte Kandidaterne have aflagt anden Prøve paa < ■videnskabelig Dygtighed, som kunde raade Bod paa den mindre go< Examenskarakter. Til dette Øjemed maatte den aflagte Prøve være fon gaaende Arbejder; selve den til Forsvar bestemte Afhandling kunde aldel ikke komme i Betragtning i saa Henseende. Dernæst maatte Prøven i Lighed med en Embedsexamen kunne væ Gjenstand for en objektiv Bedømmelse. Dette gjaldt ikke blot om Skrifte der forelaa Offentligheden, men ogsaa om saadanne utrykte Arbejder, d havde været Gjenstand for en officiel Bedømmelse fra Universitetets Sid Akademiske Grader. 545 delukket var det vel heller ikke, at en Mands Virken i en Embeds- jerning, som stillede ham overfor eller dog gav ham Lejlighed til at sysle ted Opgaver af selvstændig videnskabelig Betydning, i de Sagkyndiges 'reds kunde begrunde en saadan objektiv Dom om hans videnskabelige dvikling, som kunde træde istedetfor særlige Prøver. Men derimod vilde i enkelt Videnskabsmands Vidnesbyrd om hans personlige Ivjendskab til andidaternes Arbejder ordentligvis ikke kunne erstatte den manglende arakter ved Embedsexanien; thi i modsat Fald vilde et enkelt Medlem af akultetet faae en Beføjelse til med sine Anbefalinger i den her omhand- de Retning at højne det samlede Fakultets Dom, som ingenlunde kunde ler burde tilkomme ham. Endelig maatte Prøven, som skulde kunne erstatte den manglende arakter, endnu bære Vidnesbyrd 0111 en almindelig videnskabelig Uddannelse femfor en Fordybelse i en eller anden Enkelthed, hvilken Forfatteren 111de have gransket uden derfor at have sat sig ind i Videnskabens mindelige Grundsætninger og Behandlingsmaade. Til yderligere Støtte for disse Sætninger, kunde anføres, at det ikke jønnedes rettere, end at de vare i væsentlig Overensstemmelse med hvad inisteriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet havde udtalt i Skrivelse af ^de Juni 1878, jfr. Univ. Aarb. f. 1877—78 S. 324, angaaende Fritagelse r Magisterkonferensen som Betingelse for Adgangen til at disputere for oktorgraden. I denne Skrivelse hed det nemlig, at Ministeriet »for Frein- len ikkun i saadanne Tilfælde vil anbefale Fritagelse for Magister- »nferensen som Betingelse for Adgangen til at disputere, hvor Doktoranden l anden Vej, navnlig ved videnskabelige Arbejder, har godtgjort at besidde sn almindelige videnskabelige Dannelse og Dygtighed i sit specielle Fag, 1 Magisterkonferensen kan bortfalde«. Naar Ministeriet her talte 0111, at edkommende »ad anden Vej« skulde have godtgjort o. s. v., da kunde ir efter hele Sammenhængen og Tilføjelsen om de videnskabelige Arbejder ke være Tvivl om, at det derved havde tænkt paa saadanne Kjends- erninger, der ikke blot kunde være Gjenstand for Enkeltmands subjektive (jøn, men egnede sig til en mere almindelig objektiv Bedømmelse. Hvad Fakulteternes Udtalelser 0111 Spørgsmaalet angik, saaes dette :ke i alt Fald gjennem et længere Tidsrum at have foreligget for det teologiske og juridiske Fakultets Vedkommende. Derimod forelaa Ud- lelser fra de andre Fakulteter, som, med Undtagelse af et enkelt Punkt, jønnedes at være i væsentlig Overensstemmelse med de opstillede Sæt- nger. For det lægevidenskabelige Fakultets Vedkommende kunde saaledes invises til en i Univ. Aarb. f. 1878 — 79 S. 639 omtalt Sag, hvor Fakul- tet som Grund til at anbefale en Ansøgning foruden Ansøgerens lange ospitalstjeneste tildels i mere ansvarsfulde Stillinger endvidere paaberaabte g hans forskjellige videnskabelige Afhandlinger som fyldestgjørende Vid- 3sbyrd om en videnskabelig Udvikling og Modenhed, der vel kunde veje } nied hans mindre gode Examen. I en i Univ. Aarb. f. 1876—77 S. L—82 gjengiven Sag støttede Fakultetet dernæst sin Anbefaling paa, at nsøgeren havde gjort sig bekjendt ved flere vellykkede litterære Arbejder, Universitetets Aarbog. «o il 546 Universitetet 1890—1891. il tei«#, s|i;å i S: III -Pi IH Sii mod hvilken Begrundelse der Intet var at sige; men naar det dernæst paa-- beraabtes, at den af Ansøgeren indleverede Afhandling var funden værdig til at forsvares for Doktorgraden, da vilde Konsistorium i Henhold ti: i foranstaaende Udvikling nu ikke kunde tiltræde en slig Begrundelse, oy det havde derfor ogsaa i Skrivelse af 9de Juli 1888, jfr. Univ. Aarb. fl 1887—88 S. 304, fremhævet det Urigtige i at bedømme Afhandlingen! forinden Tilladelsen til at disputere for Graden var erhvervet. Det filosofiske Fakultet havde Gang efter Gang anerkjendt de op- stillede Grundsætninger. Af Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 304 vilde det saa- ledes sees, at et Andragende fra en Sognepræst med Karakteren Hauo illaudabilis til theologisk Embedsexamen om at maatte disputere for den filosofiske Doktorgrad ikke blev anbefalet, fordi »Fakultetet altid havdo stillet og fremdeles troede at maatte stille som en uafviselig Betingelse lignende Tilfælde den Fordring, at Forfatteren paa anden Maade havdo aflagt fyldestgjørende Beviser paa videnskabelig eller litterær Dygtighed! hvilket i det paagjældende Tilfælde ikke var Fakultetet bekjendt«. Ifølgo Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 718—19 havde Fakultetet ligeledes undladt a' anbefale en lignende Ansøgning fra en Sognepræst, fordi det eneste Skrift Ansøgeren hidtil havde offentliggjort, og hvortil Fakultetet ved denne Lej- lighed havde kunnet tage Hensyn, vel var et flittigt og dygtigt topografisl Arbejde, men ikke viste Forfatterens Evne til videnskabelig Behandling a et historisk Æmne. Omvendt kunde henvises til, hvorledes Fakultetet ifølge Univ. Aarb. f. 1876—77 S. 81 varmt havde anbefalet en Ansøgning paf Grund af Andragerens værdifulde historiske Afhandlinger m. v. Hvad endelig angik det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet; Stilling til Spørgsmaalet, skulde blot henvises til Univ. Aarb. f. 1871—7[ S. 106, hvor Fakultetet vilde findes at have anbefalet en lignende Ansøg- ning, fordi Ansøgeren havde aflagt Beviser paa et selvstændigt og frugt- bringende Studium af Videnskabsfag henhørende under Fakultetet, idet liai blandt Andet havde faaet Universitetets Guldmedaille for Besvarelsen a Prisopgaven i Fysik. Da man forsaavidt fra alle Sider syntes enig om de rigtige Grund sætninger for Afgjøreisen af, om de ommeldte Bevillinger burdi gives, havde Konsistorium heri fundet en forstærket Opfordring til dere regelmæssige Fastholdelse som Norm for sine fremtidige Erklæringer deslige Sager og udtalte det Haab, at der til Afværgelse af Uoverens< stemmelser ogsaa fra Fakulteternes Side maatte blive fastholdt tilsvarend* Synspunkter for Afgjørelsen af, om en Ansøgning burde anbefales eller An befaling burde nægtes den. c. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Grader. 111 Under 12te Februar 1891 modtog Konsistorium fra det lægeviden- skabelige Fakultet et Andragende fra Cand. med. & chir. N. P. SchitrbecI om Tilladelse til at disputere for den medicinske Doktorgrad, uagtet liai kun havde Haud illaud. primi gradus til den lægevidenskabelige Embeds- examen, hvilket Andragende Fakultetet, under Henvisning til en fra Pro- ^ i Sf! Akademiske Højtideligheder. 547 éssor, Dr. Bohr medfulgt Erklæring, anbefalede. I Skrivelse af 9de Marts 891 meddelte Konsistorium Fakultetet, at det ikke skjønnede rettere, end tt den af Professor Bohr afgivne Erklæring kun indeholdt en Udtalelse om ^ndragerens Flid, men ikke Noget om, at Andrageren var i Besiddelse af in saadan videnskabelig Dygtighed, som kunde begrunde en Dispensation ra Regelen om, at der til Erhvervelsen af Doktorgraden fordredes Laudabilis il Embedsexamen. Efterat Konsistorium fra Fakultetet havde modtaget en derligere Udtalelse fra Professor Bohr om Andragerens Kvalifikationer, udstillede Konsistorium under 21de Marts og 16de April s. A. til Kirke- g Undervisningsministeriet, at Dispensationen søgtes bevilget. Ved kongelig lesolution af 30te April s. A. blev der meddelt Kandidat Schierbeck den nsøgte Dispensation. Ved kongelig Resolution af 26de Juni 1891 blev det, efter Indstilling af [et lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, tilladt Cand. med. & hir. Ludv. Kraft at disputere for den medicinske Doktorgrad, uagtet han ;un havde opnaaet Haud illaud. primi gradus til den lægevidenskabelige Embedsexamen. VI. Akademiske Højtideligheder. Reformationsfesten højtideligholdtes Fredagen den 14de November 890. Talen*) holdtes af Professor, Dr. theol. C. H. Scharling**). Ind- »ydelsesskriftet indeholdt en Afhandling af Samme: »Zions Bjerg og Davids 5fcad. Topografiske Studier.« Med to Planer af Jerusalem. 46 S. 4to. — Festen i Anledning af Hans Majestæt Kongens Fødselsdag fejredes )nsdagen den 15de April 1891. Universitetets Rektor, Professor, Dr. phil. E. Holm, holdt Talen***). Indbydelsesskriftet indeholdt en Afhandling if Samme: »Den dansk-norske Stats Stilling under Krigen# i Europa .740-42.« 60 S. 4to. — Under 22de Oktober 1890 meddelte Konsistorium Tilladelse til, at ler i Indbydelsesskriftet til Reformationsfesten i 1890 maatte optages to £ort over Jerusalem. Vil. Videnskabelige Samlinger. 1. Den botaniske Have. a. Det til plantefysiologiske Undersøgelser bevilgede aarligc Beløb. Under 31te Maj 1890 modtog Konsistorium fra Direktøren for botanisk Have, Professor, Dr. Warming et Andragende, hvori Professor i Plante- fysiologi R. Pedersen anholdt om, at det paa botanisk Haves Konto *) Trykt i H. K. v. Schéele's „Tidsskrift for kristlig Tro och Bildning". 1891. **) Se Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 144. ***) Trykt i Tidsskriftet „Museum", 4de—5te Hefte, Aargang 1891. 68*