Priskonkurrencer.
541
evilgelsen af et Andragende som det foreliggende, der aldrig vidstes at
ere tilstaaet og som vilde stride mod Examenens Karakter som en Enhed,
rorhos derved vilde kunne fremkaldes uoverkommelige eller dog meget
ore praktiske Vanskeligheder.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 4de, 18de og 21de Juli 1891 blev
t, efter Fakultetets Indstillinger, tilladt 5 Kandidater, der bleve rejicerede
d juridisk Examen for Ustuderede i Sommeren 1891, at indstille sig til
mme Examen i Vinteren 1891—92.
IV. Priskonkurrencer.
a. Forskjellije Afgørelser.
Ved Cirkulære af 13de November 1890 erindrede Konsistorium Fa-
lteterne om, at Forslagene til Universitetets Prisspørgsmaal ifølge § 376
Gamling af de for Universitetsforholdene gjældende Retsregler skulle ind-
ides gjennem vedkommende Fakultet, og ikke direkte af vedkommende
liversitetslærer.
—	I Skrivelse af 3die December s. A. gjorde Konsistorium det
)sofiske Fakultet opmærksom paa, at en af de indkomne Besvarelser af
isopgaverne i Filosofi for 1889—90 først var bleven afleveret den 2den
M. om Morgenen, uden at Forfatteren enten iforvejen liavde indgivet
get Andragende om at maatte aflevere Afhandlingen efter Tiden eller
vde ledsaget Afhandlingen med nogen Undskyldning eller Forklaring af,
orfor den var indkommen for sent. Konsistorium overlod Fakultetet at
yøre, hvorvidt det vilde lade denne Afhandling blive underkastet Be-
mmelse eller ikke, men tilføjede, at den Dom, som maatte blive fældet
i den, hvis den overhovedet blev bedømt, ikke maatte kunne være til
ade for nogen af de Afhandlinger, der vare indkomne i rette Tid.
Under 13de s. M. tilstillede Konsistorium det filosofiske Fakultet en
a 6te s. M. afgivet Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i øster-
ldsk Filologi for 1889—90, som Forfatteren havde anholdt om at maatte
ve antaget til Bedømmelse, idet han til Støtte herfor anførte, at en
onisk Øjeninflammation, foraarsaget ved længere Tids uafbrudt Arbejden
3d fremmede Typer, havde vanskeliggjort Afskriften og forsinket Ind-
ndelsen. Konsistorium overlod Fakultetet at afgjøre Spørgsmaalet om
idømmelse med samme Bemærkning som ovenfor.
Begge Afhandlinger bleve af Fakultetet antagne til Bedømmelse.
—	I Skrivelse af 6te Januar 1891 anholdt det filosofiske Fakultet om, —
1 der ikke blandt dets Medlemmer fandtes noget, der kunde tiltræde Be-
mmelsen af de 4 Afhandlinger, der vare indkomne som Besvarelse af
mversitetets Prisopgave i romansk Filologi, — at der maatte meddeles det
lladelse til i dette Øjemed at tilkalde midlertidig Docent, Dr. phil. Nyrop,
orhos Fakultetet, da der sandsynligvis ofte vilde fremkomme lignende
lfælde, anholdt om, at der maatte meddeles Fakultetet en mere almindelig
'myndigelse til at tilkalde Dr. Nyrop til Censuren ved Prisafhandlinger,
agisterkonferenser og Doktordisputatser, uden at indhente speciel Til-
deise for hvert enkelt Tilfælde. Konsistorium anbefalede Sagen i Skri-
de af 15de s. M.
542
Universitetet 1890—1891.
Under 28de s. M. tillagde Kirke- og Undervisningministeriet des
filosofiske Fakultet en staaende Tilladelse til at tilkalde Docent, Dr. phili
Kr. Nyrop til at yde Bistand ved Bedømmelsen af Prisafhandlinger, Ma/
gisterkonferenser og Doktordisputatser, hvor der maatte findes Anlednin;/
dertil, specielt ogsaa til Bedømmelsen af de nylig indkomne Besvarelser ae
Universitetets Prisopgave i romansk Filologi.
—	Angaaende en lignende Bemyndigelse for Docent, Dr. Cl. Wilken\
Vedkommende, jfr. foran S. 539—40.
—	I Skrivelse af 9de Marts 1891 erindrede Konsistorium, da dø:
havde bragt i Erfaring, at der af Uvedkommende vidstes Besked med Re?
sultatet af Bedømmelser af Besvarelser af Universitetets Prisopgaver foc
1889—90, Fakulteterne om, at der ikke maatte meddeles nogensomhels;
Oplysning om Bedømmelsernes Udfald, forinden Navnesedlernes Aabninj
havde fundet Sted i Konsistorium.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 18de Marts 1891 meddelte Kirke- og I ni
dervisningsministeriet, efter Fakultetets og Konsistoriums Indstilling, Tilladels;
til, at der uddeltes Prismedailler til Forfatterne af to Besvarelser af de:
lilosoiiske Prisopgave og til Forfatterne af to Besvarelser af den romansk
Prisopgave for 1889—90, da samtlige disse Besvarelser af vedkommend
Bedømmelseskomiteer vare kjendte værdige til at belønnes med Pris
medaille.
b. Fastsættelse, af Aldersgrænse for Konkurrerende ved Prisopgavers
Besvarelse.
Under 8de Maj 1891 indsendte Konsistorium til Kirke- og Undervis
ningsministeriet en fra Professor, Dr. jur. Steenstrup modtaget Skii\els(
hvori der i Anledning af det Udfald, som Konkurrencen om Universitetet
Prismedailler havde havt i de senere Aar og allermest i det sidste Aai
fremsatte forskjellige Betragtninger over Misligheden ved de dagjældend
Regler, hvorefter en livilkensomhelst Mand eller Kvinde, som ikke havd
opnaaet fast kongelig Ansættelse, kunde deltage i Besvarelsen af Universi
tetets Prisopgaver, uden Hensyn til deres Alder. Der gjordes saaledes op
mærksom paa det Uheldige i, at flere af de Konkurrerende havde \ær£
Folk i en fremrykket Alder, medens Meningen med Xj dsættelsen af Pris
opgaverne havde været at opmuntre yngre Studerende til at deltage
Konkurrencen, samt det Betænkelige i, at disse sidste maaske ofte vild
afholde sig fra at konkurrere, naar de tilfældig erfarede, at de havde mei
modne Konkurrenter, og at deres Besvarelser følgelig vilde komme til Be
dømmelse sammen med Afhandlinger affattede af Personer, der ifølge dert
Alder havde en langt større Erfaring at bygge paa. Bedømmelsen af A!
handlinger, forfattede af Personer paa et højst forskjelligt Udviklingstrii
frembød selvfølgelig ogsaa særlige Vanskeligheder. Ved tidligere lorhanc
linger i Konsistorium, jfr. Univ. Aarb. f. 1864—71 S. 428 29, havde ma
ogsaa havt Øje for ovennævnte Mangel af en Aldersgrænse, men man v£
dengang betænkelig ved at fastsætte en saadan og troede, at man i a
Fald hellere burde vente med en saadan Bestemmelse i nogen Tid, indt
Akademiske Grader.
543
rfaringen havde vist, 0111 den virkelig behøvedes for at forhindre ældre og
iodne Mænds Deltagelse i Konkurrencen.
Konsistorium var efter de senere Aars Erfaring enigt med Professor
ieenstrup i, at der var god Grund til at sætte en bestemt Aldersgrænse,
/is Betydningen af Prisafhandlingernes Besvarelse og Maalestokken for
»res Bedømmelse ikke aldeles skulde forrykkes i den offentlige Mening,
r indstillede, idet det i øvrigt sluttede sig til Professor Steenstrups Ud-
lelser, at Ministeriet vilde søge udvirket, at den ved kongelig Resolution
' 23de Juni 1868 fastsatte Bestemmelse om, at Adgangen til at vinde
niversitetets Prismedaille stod aaben for Enhver, der uden at have opnaaet
st kongelig Ansættelse paa den Tid, Prisopgaverne besvaredes, maatte
le sig opfordret til at deltage i Konkurrencen, begrænsedes nærmere der-
3n, at der for de Konkurrerende fastsattes en vis Aldersgrænse ved Op-
ivernes Besvarelse, hvilken Aldersgrænse Konsistorium passende mente
Ide kunne sættes til det 30te Aar. Derefter vilde der nemlig regel-
æssig blive aabnet de Studerende Lejlighed til saavel i deres Studietid
?d Universitetet som ogsaa i en Tidsfrist af mindst 5 å 6 Aar, efterat de
ivde taget Embedsexamen, at kunne konkurrere om Prismedaillen.
Efter Ministeriets Indstilling blev det deretter ved kongelig Besolution
f 2den Juni 1S91 bifaldet, »at den ved allerhøjeste Resolution af 23de
uni 1868 fastsatte Bestemmelse om, at Adgangen til at vinde Universi-
tets Prismedaille staaer aaben for Enhver, der uden at have opnaaet fast
ongéiig Ansættelse paa den Tid, Prisopgaven besvares, maatte føle sig
pfordret til at deltage i Konkurrencen, med Hensyn til Prisopgaver, der
■emtidig maatte blive udsatte, begrænses derhen, at den Konkurrerende
ed Opgavens Besvarelse ikke maa være over 30 Aar gammel«.
V. Akademiske tirader.
. De under det lægevidenskabelige Fakultet hørende midlertidige Docenters
Deltagelse i Bedømmelsen af Disputatser.
Under 12te Februar 1891 modtog Konsistorium en Skrivelse fra det
Begevidenskabelige Fakultet, hvori dette forespurgte, om det kunne paa-
ægges de midlertidige Docenter under Fakultetet at deltage i Bedømmelsen
f Afhandlinger, indleverede for Doktorgradens Erhvervelse, og at optræde
om officielle Opponenter ved den offentlige Disputation, naar Afhandlingens
Emne vedrørte deres specielle Fag som Docenter, og naar Fakultetet
»nskede det, hvorhos Fakultetet, saafremt ovennævnte Pligt ikke paahvilede
le omtalte Docenter, androg om, at denne maatte blive paalagt dem, da
len mest betryggende Bedømmelse af Afhandlingerne derved altid vilde
)live sikret.
Ved Skrivelse af 16de Marts s. A. indsendte Konsistorium Fakultetets
skrivelse til Kirke- og Undervisningsministeriet, idet Konsistorium bemær-
kede, at ovennævnte Pligt formentlig ikke kunde paalægges de 2de midler-
tidige Docenter, Dr. med. C. Salomonsen og Dr. med. Jul. Petersen,
forsaavidt de ikke maatte erklære sig villige til at paatage sig fornævnte
Hverv, da der ikke ved deres Ansættelse var givet dem noget Paalæg i