526
tighedsfuldhed for Dagen, kunde Konsistorium ikke undlade at gribe den
Lejlighed, der her frembød sig, til at indstille, at der ved Ændringsforslag
til Finanslovens 3die Behandling søgtes udvirket, at Dr. Bloch blev stillet
jevnbyrdig med de øvrige Medlemmer af Fakultetet med Titel og Løn som
ordinær Professor eller, hvis dette skulde vise sig umuligt, i det Mindste
blev udnævnt til extraordinær Professor med en Lønning af 3200 Kr.
I Skrivelse af 28de Januar 1891 til Konsistorium udtalte Ministeriet,
at ihvorvel det fuldtud maatte erkjende Rigtigheden af Konsistoriums Ud-
talelser om den foreslaaede Forbedring af Dr. Blochs Stilling som extra-
ordinær Docent ved Universitetet, i hvilken han midlertidig var ansat, saa-
længe Professoratet i Kirurgi ikke kunde forenes med den tilsvarende Over-
lægeplads ved Frederiks Hospital, beklagede Ministeriet, paa Grund af de
særegne Forhold ved denne Ansættelse, at være ude af Stand til i alt Fald
for Øjeblikket til at foretage noget Skridt i den foreslaaede Retning.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt forskjellige Studerende,
der i Januar 1891 havde bestaaet Adgangsexamen, at indstille sig til den
Hlosoliske Prøve i Sommeren 1891, ligesom det er givet forskjellige Stu-
derende, paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste, Tilladelse til at
at indstille sig til Prøven til extraordinære Tider.
2. Forelæsninger og Examiner under det theologiske Fakultet.
a. Prøven i patrislisk Latin.
Under 13de November 1890 indsendte Konsistorium til Kirke- og
Undervisningsministeriet en Skrivelse fra det theologiske Fakultet, hvori
dette meddelte, at det paa Grund af Professor, Dr. theol. Madsens Bort-
rejse vilde falde vanskeligt at skaffe det fornødne Antal Examinatorer ved
den patristiske Prøve i den da forestaaende Examinstermin, ligesom der næppe
vilde blive Tid til den mundtlige Prøves Afholdelse i Januar Maaned.
Fakultetet anholdt derfor om, at Professor, Dr. phil. Y. Schmidt maatte
deltage i Examinationen ved fornævnte Prøve samt at Prøvens mundtlige
Del maatte afholdes i Tiden umiddelbart før Jul.
Ved Skrivelse af 21de s. M. bifaldt Ministeriet Fakultetets An-
dragende.
— I Henhold til Fakultetets Indstilling bifaldt Kirke- og Under-
visningsministeriet under 26de Januar 1891, at S^ud. theol. N. N. paa
Grund af Svaghed i den højre Arm maatte, naar han i sin Tid indstillede
Forelæsninger, Øvelser og Éxamina.
527
g til Examen i patristisk Latin, erholde en Time længere Frist end den
edvanlige til Udarbejdelsen af den skriftlige Opgave, nemlig 3 Timer
tedetfor 2 Timer.
1). Theologislc Embedscxamen.
Under 13de November 1890 indsendte Konsistorium til Kirke- og
ndervisningsministeriet et Andragende, hvori det theologiske Fakultet be-
ærkede, at det under den daværende Vakance i Fakultetet i Anledning
' Professor, Dr. theol. Buhls Afgang vilde være forbunden med store
anskeligheder, særlig paa Grund af den forøgede Tilgang af Kandidater,
, bestride Examinationen med det formindskede Antal Professorer. Fakul-
tet anholdt derfor om, at Professor, Dr. phil. Y. Schmidt, der var Censor
id den theologiske Embedsexamen, maatte blive beskikket til at deltage i
taminationen ved bemeldte Examen i December—Januar 1890—91 og
aj—Juni 1891. Da Professor V. Schmidt i dette Tilfælde foreløbig maatte
nuncere paa det Honorar, han oppebar som fast Censor ved bemeldte
tamen, henstillede Fakultetet, at der af den ved Professor Buhls Afgang
digblevne Professorlønning udbetaltes Professor Schmidt et passende
onorar for ovennævnte Virksomhed, hvorhos Fakultetet forventede, at Pro-
ssor Schmidt, naar hans Medhjælp ved Examinationen ikke længere he-
lvedes, atter vilde kunne overtage sin tidligere Funktion som Censor ved
eologisk Embedsexamen.
Ved Skrivelse af 26de s. M. bifaldt Ministeriet fornævnte Ordning,
åledes at der herfor udbetaltes Professor Schmidt et Honorar af ialt 1600
r., at udrede af den ledige Professorlønning.
Forelæsninger og Examiner under det rets- og statsvidenskabelige
Fakultet.
a. Forskjellige Afgjørelscr.
Ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 6te Februar 1891
3V der meddelt de juridiske Professorer Tilladelse til først at begynde
res Forelæsninger i Foraarshalvaaret 1891 en Uge efter Afslutningen af
juridiske Examiner.
— I Skrivelse af 28de November 1890 meddelte Ministeriet, at det havde
skrevet Stud. jur. N. N., at et af ham indgivet Andragende om Tilladelse til
indstille sig til fuldstændig juridisk Examen i dens hidtilværende Skikkelse
nest et Aar, efterat Fristen for dennes ordinære Afholdelse var udløben,
le havde kunnet bevilges. Fakultetet havde i Skrivelse af 21de s. M.
mærket, at det maatte fraraade Andragendets Bevilgelse, da den i An-
dning af 26de September 1890 § 14, 2det Stykke indeholdte Bestemmelse
n kunde sigte til Studerende, som paa Anordningens Udgivelsestid kunde
nte at have fuldendt deres Studier til Examensterminen 1891—92, men
d Sygdom eller deslige bleve hindrede i at underkaste sig Examen til
n Tid, men ikke til Studerende, der — saaledes som Andrageren — havde
528
Universitetet 1890 —1891.
længere Studietid tilbage og følgelig efter selve Anordningens Tanke vare
henviste til at tage Examen efter den nye Ordning.
—	Ved Afholdelsen af den fuldstændige juridiske Examen i Vinteren.
1891 meddelte Fakultetet nogle Kandidater Tilladelse til, paa Grund af
Sygdom, at indstille sig til den mundtlige Del af Examen paa et senere
Tidspunkt, end deres Numre lød paa.
—	Ved Skrivelse af 14de Februar 1891 meddelte Ministeriet, efter
Fakultetets Indstilling, Stud. jur. N. N., der havde bestaaet den skriftlige
Del af den fuldstændige juridiske Examen i Vinteren 1890—91, men paa
Grund at Sygdom ikke havde indstillet sig til den mundtlige Prøve, Til-
ladelse til atter at indstille sig til bemeldte Examen i Sommeren 1891.
—	Ligeledes bevilgede Ministeriet ved Skrivelse af 18de April s. A.,
efter Fakultetets Indstilling, et lignende Andragende fra Stud. jur. N. N.
b. Forhøjelse af Honoraret for Frotokolførsel ved Examinerne under det
rets- og statsvidenshabelige Fakultet.
I Skrivelse af 20de December 1890 til Kirke- og Undervisnings-
ministeriet meddelte det rets- og statsvidenskabelige Fakultet, at det fra i
de juridiske og statsvidenskabelige Kandidater, der i de senere Aar havde!
været antagne til at føre Protokollen ved de under Fakultetet hørende
Examiner havde modtaget et Andragende, dels om Forhøjelse fra 10 Kr.
til 16 Kr. daglig af det for nævnte Hverv fastsatte Honorar, dels om en
Forandring i Beregningsmaaden af dette Honorar. I førstnævnte Henseende
havde Andragerne fremhævet, at Honoraret var fastsat ved Ministeriets
Skrivelse af . 28de November 1857, altsaa for over 30 Aar siden og under
ganske andre økonomiske Forhold end de nuværende. Da enhver ordinær
Examensdag krævede Protokolførerens Nærværelse i mindst 6 Timer (fra
Kl. 83/4 til 23/4), repræsenterede Honoraret kun en Godtgjørelse af ca. l2/a Kr.
pr. Time, hvilket var mindre, end der i Almindelighed tilstodes for andre
private eller offentlige Beskjæftigelser af lignende Karakter. Protokolførerens
Arbejde lagde derhos, skjønt det kun varede en forholdsvis kort Tid af
Aaret. betydelige Hindringer ivejen for Overtagelsen af andre Forretninger
og nødvendiggjorde til sine Tider en betydelig og ofte vanskelig gjennem-
førlig Indskrænkning i de Paagjældendes stadige Arbejde. Andragerne havde
endvidere ønsket Honoraret for hver enkelt Dag, med forholdsmæssig Afkort-
ning efter Antallet af Examinander, bestemt saaledes, at det alene rettede sig
efter Antallet af de paa det offentlige Opslag om mundtlig Examen givne
daglige Examinander uden Hensyn til, om nogen af disse senere afmeldte
sig eller udeblev. Protokolførerne maatte nemlig med Hensyn til den Tid,
der skulde holdes disponibel, rette sig efter det paa det offentlige Opslag
angivne Tal af Examinander. Fakultetet ansaae begge disse Ønsker for
vel begrundede og bemærkede særligt, at et Honorar af 16 Kr. pr. Dag
vilde give 22/3 Kr. pr. Time, hvilket ikke kunde betragtes som overdreven
Betaling, naar Hensyn toges til de særlige Kvalifikationer, som en Protokol-
fører burde besidde.
I Henhold til Fakultetets Indstilling bifaldt Ministeriet ved Skrivelse
af 29de Januar 1891, at det ved Ministeriets Skrivelse af 28de November

Forelæsninger, øvelser og Examina.	529
157 fastsatte Honorar for Protokolføringen ved de under det rets- og
atsvidenskabelige Fakultet henhørende Examiner forhøjedes fra 10 til 16
l\ for enhver ordinær Examensdag, med forholdsmæssig Afkortning for de
age, der vare bestemte til Examination af et ringere Antal af Examinander
d det ordinære, idet der ved Beregningen af Examinandernes Antal alene
øv at gaa ud fra den Bekjendtgjøreise om Examen, som den forudgaaende
ig fandtes opslaaet paa Universitetet. Den ved hver Examens Slutning
milagte Regning fra Protokolføreren kunde, naar Dekanus ikke var til-
3de, paa hans Vegne af enhver examinerende Professor anvises til Ud-
taling. De fastsatte Regler traadte i Kraft for alle i Vinterterminen
90—91 afholdte Examiners Vedkommende.
4. Forelæsninger og Examina under det lægevidenskabelige
Fakultet.
Under 24de September 1890 bifaldt Ministeriet, efter det lægeviden-
abelige Fakultets Indstilling, at 2de Studerende, der havde indstillet sig
den i Sommeren s. A. afholdte 1ste Del af den lægevidenskabelige Em-
dsexamen, men, efterat have aflagt Prøve i Dissektion, paa Grund af
rgdom havde maattet forlade Examen, atter maatte indstille sig til be-
eldte Examen i Vinteren 1890—91, saaledes at de beholdt Karakteren i
issektion.
—	I Anledning af et Andragende fra Stud. med. & chir. N. N., der i
»mmeren 1890 havde indstillet sig til 1ste Del af lægevidenskabelig Em-
idsexamen, men paa Grund af Sygdom havde forladt Examen, om Til-
deise til at beholde den ved denne Examen meddelte Karaktor i Dissek-
)n, bemærkede Fakultetet, at det ikke kunde anbefale Andragendet, da
ndrageren paa Grund af det slette Udfald ved Examinationen i de to
rste mundtlige Fag havde forladt Examen uden Sygeanmeldelse. Paa
rund af Andragerens Helbredstilstand mente Fakultetet derimod at kunne
ibefale en eventuel Ansøgning om, at han maatte udsætte den til Sommer-
samen 1891 hørende Dissektionsprøve til Examen i Vinteren 1891—92.
nder 6te Marts 1891 meddelte Ministeriet Fakultet, at Andrageren efter
nsøgning vilde kunne vente at opnaa den af Fakultetet nævnte Dis-
msation.
—	Under 21de April 1891 bifaldt Ministeriet, efter Fakultetets Ind-
iilling, at Stud. med. & chir. N. N., der havde indstillet sig til den i
interen 1890—91 afholdte 1ste Del af den lægevidenskabelige Embeds-
famen, men, efterat have aflagt Prøve i Dissektion, paa Grund af Syg-
om ikke havde fuldendt Examen, atter maatte indstille sig til bemeldte
xamen i Sommeren 1891, saaledes at han beholdt Karakteren i Dissektion.
5. Forelæsninger og Examiner under det mathematisk-
naturvidenskabelige Fakultet.
Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen.
I et af Stud. med. & chir. N. N. indgivet Andragende anholdt denne,
er i Sommeren 1889 havde underkastet sig Prøven i Botanik ved den
Universitetets Aarbog.	/*✓>
■
530
Universitetet 1890—91.
lægevidenskabelige Forberedelsesexamen med Karakteren Haud illaud. II. gr.,
derpaa i Januar 1890 liavde taget Examen i de øvrige Fag samt i Sommeren
1891 paany indstillet sig til Prøven i Botanik, hvor han erholdt Karakteren
Non contemnendus, om, at maatte beholde Karakteren ved den første Prøve
i Botanik.
Efterat det lægevidenskabelige Fakultet under 5te Juli 1890 havde
udtalt, at det ikke fandt Anledning til at anbefale Andragendet, bemærkede
Kirke- og Undervisningsministeriet i Skrivelse af 25de s. M. til Fakultetet,
at det i et ganske analogt Tilfælde under Ilte September 1884 af det
rets- og statsvidenskabelige Fakultet var blevet udtalt, at den i »Samling
af de for Universitetsforholdene gjældende Retsregler« § 163, 1ste Stykke,
fremstillede Regel utvivlsom havde Hjemmel i Forholdets Natur og aka-
demisk Sædvane, hvorefter den for en bestaaet Examen erhvervede Karakter
ikke mistede sin Gyldighed derved, at den Paagjældende paany indstillede
sig til samme Examen uden at opnaa et gunstigere Resultat. Da denne
Opfattelse var godkjendt af Ministeriet ved hin Lejlighed, og da Ministeriet
fremdeles maatte anse dens Rigtighed for i al Almindelighed at være
hævet over al Tvivl, anmodede Ministeriet Fakultetet om at tage An-
dragendet under fornyet Overvejelse, forsaavidt som der i den lægeviden-
skabelige ForberedelsesexameD maatte kunne findes nogen Hindring for
Anvendelsen af den her omtalte almindelige Grundsætning. Ministeriet
tilføjede, at det maatte ønske denne Grundsætning anvendt paa ensartet
Maade ved alle Universitetsexaminer, og begjærede eventuelt en udtømmende
Motivering af dens Fravigelse i det omhandlede Tilfælde.
I Skrivelse af 18de September 1890 bemærkede Fakultetet, at det
maatte fastholde sit Synspunkt i den omhandlede Sag, fordi det stod i den
Formening, at den nævnte § 163 omhandlede Hovedexamens-Karakterer,
medens der i den foreliggende Sag var Tale om en Specialkarakter i et
enkelt Fag af den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen, der bestod af
Prøverne i Kemi, Fysik, Zoologi og Botanik. Det sidstnævnte Fag kunde
ganske vist til Tider paa Grund af Forholdene tages for sig, men derfor
blev Faget dog en Del af Forberedelsesexamen, og Fakultetet skjønnede
derfor ikke, at den omtalte Paragraf nødvendiggjorde Indrømmelse af den
ansøgte Bytning. En saadan Indrømmelse vilde efter Fakultetets Opfattelse
kunne medføre uheldige Konsekvenser, idet en Student, efter et saadant
Præcedens, vilde kunne indstille sig flere Gange til lægevidenskabelig For-
beredelsesexamen og derefter stykke et Examensudfald sammen ved at ud-
vælge de bedste Karakterer for de forskjellige Fag fra forskjellige
Examiner.
Under 6te Oktober 1890 meddelte Ministeriet Fakultetet, at det var
enigt med Fakultetet i, at den i fornævnte § 163 fremstillede Regel ikke
burde komme til Anvendelse i Tilfælde som det foreliggende, og derfor
havde afslaaet Andragendet.
— Ved Skrivelse af 31te Oktober 1890 afslog Ministeriet et Andragende
fra Stud. med. & chir. N. N., der i 1883 og 1884 havde underkastet sig
Examen i Grundvidenskaberne for Veterinærer, om Fritagelse for de under
den lægevidenskabelige Forberedelsesexamen hørende Prøver i mundtlig og
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
531
aktisk skriftlig Kemi. Examenskommissionen for nævnte Examen og det
gevidenskabelige Fakultet fraraadede Andragendet, da Andrageren kun
vde taget Veterinærexamens 1ste Del og saaledes ikke faaet den Be-
stelse i sine kemiske Kundskaber, som Farmakologien gav, og det til-
>d var 6 å 7 Aar siden, han var blevet prøvet i Kemi.
—	Under 22de November 1890 afslog Ministeriet, efter det læge-
lenskabelige Fakultets Indstilling, et Andragende fra Stud. med. & cliir.
N. om, at han maatte beholde den ham i Sommeren 1889 tildelte
irakter ved Prøven i Botanik ved den lægevidenskabelige Forberedelses-
imen, naar han paany indstillede sig til den paagjældende Examens øvrige
g i Vinteren 1890—91.
—	Ved Skrivelse af 17de Juli 1891 bevilgede Ministeriet et Andragende
Cand. phil. N. N. om, at den af ham i 1891 med 1ste Karakter tagne
;e Del af Forstexamen maatte træde istedetfor lægevidenskabelig For-
redelsesexamen som Adgangsberettigelse til at studere Medicin ved Uni-
•sitetet, saaledes at Karakterberegningen ved den eventuelle Einbeds-
imen ordnedes paa den Maade, at Examenskarakteren blev at beregne med
Karakterer færre end ellers. Andragendet blev anbefalet af det læge-
lenskabelige Fakultet og Kommissionen for nævnte Forberedelsesexamen,
it sidstnævnte Kommission bemærkede, at der ved Forstexamen stilledes
ndst ligesaa store, ja vel endog ikke lidet større Fordringer end ved
gevidenskabelig Forberedelsesexamen, samt at den af Andrageren aflagte
amen vistnok ogsaa borgede for en noget mere almindelig Modenhed end
n lægevidenskabelige Forberedelsesexamen. Kommissionen bemærkede
delig, at hvis Andragendet bevilgedes, maatte Sagen forventelig ordnes
a samme Maade, som da der i sin Tid var meddelt en lignende Til-
lelse, nemlig saaledes, at Forberedelsesexamen for Andragerens Vedkom-
>nde faldt bort, og at Examenskarakteren ved Embedsexamen beregnedes
;d 2 Karakterer færre end ellers.
6. Skoleembedsexamen.
Forslag om Optagelse af Sløjd m. m. som Fag ved Skoleembedsexamen.
Under 4de Juli 1890 indsendte Bestyrelsen for vDansk Sløjdforening"
Kirke- og Undervisningsministeriet en Skrivelse, hvori udtaltes Følgende:
Efterat nu en Række Aar var forløben, siden de første Skridt gjordes
Indførelse af Sløjdundervisning i Landets Skoler, turde det være paa
i Plads at henlede Opmærksomheden paa, hvad der — særlig i Retning
Læreruddannelse — endnu maatte siges at staa tilbage for at kunne
fredsstille de Fordringer, en fortsat Udvikling vilde medføre.
Af de c. 60 Undervisningsanstalter, ved hvilke der undervistes i Sløjd,
-re 14 udelukkende Sløjdskoler, af hvilke de fleste vare oprettede i Byer,
fori Sløjdundervisningen endnu ikke var indført i det bestaaende Skole-
esen. Af Folkeskoler i By og paa Land havde endnu kun 4 optaget
øjdundervisning, af Realskoler derimod 8, af Latin- og Realskoler 10.
.edens Sløjdundervisningen altsaa maatte siges endnu at være i sin
66*
532
Universitetet 1890—91.
Vorden for Folkeskolens Vedkommende, var der en forholdsvis rig Tilgange
ved »Dansk Sløjdlærerskole« af Folkeskolelærere fra Landets forskjellige t
Egne, som til deres øvrige Læreruddannelse ønskede at føje Uddannelse som i
Sløjdlærere. Der vilde saaledes sandsynligvis indtil Videre være tilstræk- -
kelig mange brugelige Lærerkræfter til Raadighed, liaar efterhaanden et d
voxende Antal Folkeskoler fik Sløjdundervisning indført, en Opgave, til J
hvis snarlige Løsning »Dansk Sløjdforening« vilde anse det for magt- ■
paaliggende at arbejde hen med de Midler, den raadede over. Lykkedes;
det for Alvor at faae Folkeskolen med i Bevægelsen, vilde Øjeblikket være«
kommet til at optage Tanken om at faae Sløjden indført i den almindelige;
Læreruddannelse som Seminarie- og Examensfag.
Paa den højere Skoles Omraade var Forholdet et andet. Medens det;
her var et forholdsvis stort Antal Skoler, der havde bragt Ofre for at ind-'
føre det nye Fag i Erkjendelse af dettes almen-godkjendte Betydning for
Opdragelsen og Undervisningen, havde det hidtil været forbundet med.
store Vanskeligheder at skaffe passende Lærerkræfter tilveje til disse Skoler.,
Det vilde fra Skolens Synspunkt være det Ønskeligste, at Lærerne i Sløjd,
kom fra de samme Kredse, der iøvrigt afgave Lærere til den højerei
Skole; kun derved vilde man opnaa den nødvendige Enhed i Skolens Virk-'
somhed og indbyrdes Forstaaelse mellem de samarbejdende Lærere og'
mellem Lærere og Disciple. Naar det maatte siges at være et af Hoved-
formaalene for Sløjdundervisningen at udvikle Agtelsen for det legemlige
Arbejde og den legemlige Udvikling, saa vilde dette Maal sikrest kunne
naaes, naar de, der overfor Disciplene repræsenterede dette Arbejde, tillige
stode som Repræsentanter for de aandelige Opgaver, Skolen til alle Tider
havde lært sine Elever at respektere. Det vilde derfor baade for Skolen i
det Hele og for Sløjdundervisningen være det Heldigste, om Sløjdlæreren
tillige var istand til at lede Undervisningen paa andre Omraader. Be-
tingelsen for en Tilgang af denne Art var, at Sløjdlæreren gjennem sin
Uddannelse var ligestillet med Skolens øvrige Lærere og derfor gjennem
Ansættelse og Lønning og sin Del i Skolegjerningen knyttedes ligesaa
fast og alsidigt til Skolen som ethvert andet Medlem af denne Lærer-
bestand.
Det var ved den gjennem Anordningen af 25de Oktober 1883 indførte
Skoleembedsexamen Hensigten at fastslaa en Ligeberettigelse mellem
Skolens forskjellige Faggrupper, som ikke tidligere havde fundet Sted.
Naar det nu maatte indrømmes, at den Undervisning, der samlede sig om
Legemets Udvikling og den aandelige Væxt, som naaedes derigjennem,
udgjorde en væsentlig og nødvendig Side af al Skolegjerning, vilde det
være naturligt ogsaa at betone 'dette ved Læreruddannelsen ved at udvide
den bestaaende Skoleembedsexamen med en Faggruppe, ved hvilken Sløjd (og
Gymnastik) i Forbindelse med naturvidenskabelige eller sproghistoriske Vi-
denskabs faa dannede et til Læreruddannelse passende Hele, — en Tanke,
der svarede til, hvad den af Regjeringen nedsatte Gymnastikkommission
ogsaa havde fremsat i sin i April 1888 afgivne Betænkning. Efterhaanden
som de Studenter, der fra Skolerne sendtes til Universitetet, allerede
som Drenge havde følt Sløjdundervisningens Betydning for dem ved den
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
533
laglige Skolegang, vilde en saadan Faggruppe sikkert kunne paaregne en
tigende Tilslutning, naar det var givet, at man herved kunde naa en paa
ædvanlig Maade betrygget Fremtidsstilling. For Staten, der med en
tarlig Understøttelse hjalp Landets Skoler til at indfore Sløjdundervisning,
ilde det ikke være uden Betydning, at dette skete paa den for Skolen og
[ens Elever mest formaalstjenlige Maade.
Hvad den særlige Forberedelse i Sløjd eventuelt til Skoleembeds-
xamen angik, saa havde den af Staten støttede »Dansk Sløjdlærerskole« i
le forløbne Aar naaet en saa fast organiseret Form for sin Læreruddan-
lelse, at man i denne vilde have noget Bestaaende at knytte sig til.
Under 7de August 1890 anmodede Kirke- og Undervisningsministeriet
konsistorium om at indhente Betænkninger over fornævnte Sag fra det
ilosofiske og det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Det filosofiske Fakultet — indenfor hvilket dog Professor Kroman
lavde forbeholdt sig at indgive et Separatvotum — udtalte i Skrivelse af
9de September s. A., at Andragendet, forsaavidt det gik ud paa at fore-
laa en Ordning som den foran nævnte, i Virkeligheden hvilede paa en
/liskjendelse af Principerne for de ved Anordning af 25de Oktober 1883
udførte »Skoleembedsexaminer ved Kjøbenhavns Universitet«. Hensigten
ned Indførelsen af disse Examiner var ingenlunde, som det hed i An-
[ragendet, »at fastslaa en Ligeberettigelse mellem Skolens forskjellige Fag«,
aaledes at Optagelsen af Sløjd (og Gymnastik) paa nogen Maade skulde
:unne betegnes som en naturlig Konsekvens af Principerne for disse
Examiner. Det, der derved tilstræbtes, var — som det blev udtalt i den
Betænkning, hvormed Universitetet i sin Tid motiverede Forslaget til Ind-
etningen af nye Skoleembedsexaminer — »en ensartet Ordning af en
føekke Embedsprøver, der kunne formodes at være af omtrent lige Van-
ikelighed, ligesom de ere bestemte til at give lige Rettigheder«. Men
ørst og sidst hvilede hele Ordningen af disse Examiner paa det strengt
astholdte Princip, at de kun skulde og kunde omfatte Grupper af saadanne
Videnskabsfag, der paa den ene Side vare Gjenstand for den lærde Skoles
Jndervisning, saaledes som denne var ordnet ved Lov, og for de afsluttende
Prøver, der atter vare en Betingelse for Adgang til Universitetet, og i
avilke paa den anden Side Universitetet, hvortil disse Examiner udtrykkelig
vare knyttede, kunde og burde kunne vejlede og prøve den vordende
Lærer. Det behøvede herefter sikkert ikke udførligt at paavises, hvorledes
Optagelsen af Sløjd (og Gymnastik) som Fag ved Skoleembedsexamen i
Virkeligheden under ethvert af disse Synspunkter var uforenelig med de
Principer, paa hvilke Anordningen af 25de Oktober 1883 hvilede. Ikke
blot indtog Sløjd (og Gymnastik) indenfor Skolens Undervisningskreds og i
Forhold til dens afsluttende Prøver en anden Stilling end de Videnskabs-
fag, der indgik i Skoleembedsexaminerne, men Universitetet manglede et-
hvert Middel til at vejlede og examinere deri, og Oprettelsen af et Pro-
fessorat i Sløjd (og Gymnastik) ved Universitetet maatte betragtes som
liggende ganske udenfor hvad der var dettes Opgave. Disse Fag maatte i
saa Henseende nærmest sammenstilles med Tegning, Skrivning eller Sang,
534
Universitetet 1890—91.
Fag, der dog forlængst allerede — ligesom jo Gymnastik — havde havt eri
anerkjendt Plads ved Skolens Undervisning, og med Hensyn til hvilke den
med fuld Ret kunde siges det samme, som der i Andragendet fremhævedes
angaaende Sløjd, at det vilde være ønskeligt, om Lærerne deri kunde]
komme fra de samme Kredse, der iøvrigt afgave Lærere til den højere
Skole. For dem, der vilde være Lærere i disse forskjellige Færdigheden
var der ingen anden Udvej end at skaffe sig den nødvendige theoretiski
og praktiske Uddannelse ad privat Vej eller gjennem andre Institutionen
end Universitetet, og dersom der skulde kræves en lignende Garanti foi
deres Uddannelse som den, Universitetet ydede gjennem sine Examinen
maatte det selvfølgelig blive vedkommende andre Institutioners Sag at til J
vejebringe den (jfr. f. Ex. Afgangsexamen ved »dansk Sløjdskole«). Meir
det vilde tillige være en Selvfølge, at der ikke burde kunne være Tanb
om, at en saadan, under en helt anden Institution henhørende Prøve pas;
nogensomhelst Maade skulde kunne indordnes som organisk Led i Uni
versitetets Skoleembedsexamen.
I Betragtning af det Udviklede maatte Fakultetet paa det Ind
stændigste fraraade at imødekomme det foreliggende Forslag om at udvide
den bestaaende Skoleembedsexamen ved Universitetet med Sløjd (ojj
Gymnastik).
Men idet Fakultetet maatte stille sig paa denne Maade ligeoverfo
Hovedpunktet i Andragendet, benyttede det gjerne Lejligheden til at ud
tale sin Anerkjendelse af den udviklede Betydning baade i legemlig o;
aandelig Henseende, som Undervisning i Sløjd utvivlsomt vilde kunne hav<
ogsaa for den lærde Skoles Disciple, og til at fremhæve sin Tilslutning ti
den Tanke, hvorpaa Andragendet egentlig hvilede, nemlig Ønsket om, a
Undervisningen i dette Fag — og ligesaa i Gymnastik, og det maatte til
føjes, ogsaa i de andre ovenfor nævnte Færdigheder — saavidt mulig
efterhaanden maatte kunne overtages af Lærere, der tillige repræsentered
Skolens aandelige Opgaver, hvorved ogsaa Kløften mellem forskjellige, i al
mindelig Uddannelse og i social Stilling uligestillede Klasser af Lærer
efterhaanden mere og mere vilde kunne udjevnes. Fakultetet saae imid
lertid ikke rettere, end at dette Maal, ved en rolig Udvikling paa Grundla;
af det engang Bestaaende, maatte kunne søges naaet ad en meget simpler
og naturligere Vej end den, der foresloges i Andragendet, nemlig ved a
der gaves Kandidater, som havde bestaaet en Skoleembedsexamen ved Uni
versitetet (eller eventuelt Studenter, som endnu forberedte sig dertil), Lej
lighed til at uddanne sig i et — eller flere — af de her omhandlede Fa
og underkaste sig en Afgangsprøve deri dér, hvor en saadan paa betryg
gende Maade maatte være indrettet, som et selvstændigt og uafhængig
Tillæg til deres Embedsexamen. Naar først en Begyndelse i denne Ret
ning var gjort, kunde det sikkert ikke betvivles, at en saadan Yej vild
blive søgt af stedse Flere, idet der jo — foruden at selve Uddannelsen fo
den, der blot havde nogen Interesse og Anlæg derfor, vilde frembyde e
sund og behagelig Afvexling fra de theoretisk-videnskabelige Universitets
studier — derved blev aabnet en Kilde til Erhverv, som under den stor
Forelæsninger, Ovelser og Examina.
535
'onkurrence utvivlsomt vilde være saare velkommen for Mange, og saa-
anne Kursus vilde sikkert finde stigende Tilslutning, jo mere de Studenter,
er sendtes til Universitetet, allerede fra Skolen medbragte ikke blot For-
undskaber i disse Fag, men ogsaa Følelse for deres Betydning.
Saafremt denne Tanke maatte finde Tilslutning, henstillede Fakultetet,
b der til en Begyndelse af Ministeriet udsattes særlige Understøttelser
ir saadanne Candidati magisterii (med Skoleembedsexamen) — eventuelt
^saa Studenter, der forberedte sig til denne Examen — som vilde gjen-
ømgaa en med en Prøve afsluttet Læreruddannelse i Gymnastik eller
løjd eller, om muligt, et af de andre ovenfor nævnte Fag, blandt hvilke
laaske særlig turde fremhæves Tegning.
Fakultetet udtalte til Slutning, at det, saafremt der muligvis senere
laatte fremkomme yderligere Forslag, der i Almindelighed eller med en
østemtere Formulering tilsigtede nogen Ændring i Anordning af 25de
ktober 1883 eller de Principer, hvorpaa denne hvilede, nærede fuld
ortrøstning til, at der da paany vil blive givet Universitetet Lejlighed til
t ytre sig derom.
Professor, Dr. Kroman bemærkede i sit Separatvotum Følgende.
Ikke blot som Docent i Pædagogik, men allerede som Medlem af det
akultet, der i mere end een Henseende ogsaa havde til Opgave at varetage
3re højere Skolers Interesser, følte han sig opfordret til at udtale sig
tn det fornævnte Andragende ud fra et noget bredere Synspunkt end liere
f sine Kolleger.
Det forekom ham, at Hovedpunktet i Andragendet kunde udtrykkes i
jlgende Spørgsmaal: Vilde det ikke være rigtigt at indrette en Skole-
mbedsexamen i Sløjd og Gymnastik i Forbindelse med flere eller færre
ndre Fag — ved Universitetet eller andetsteds — og lade denne Examen
ive Adgang til samme Art Embeder, som de alt bestaaende Skoleembeds-
saminer gave Adgang til? Det var dette Spørgsmaal, Ministeriet havde
idet gaa videre til Universitetet.
I Anledning heraf maatte han da allerførst — i Tilslutning til sine
kolleger — fremhæve, at det vilde være overordentlig heldigt, om der ved
ore højere Skoler ogsaa kunde meddeles Eleverne en god Undervisning i
løjd og Gymnastik. En saadan Undervisning vilde ikke blive en forøget
»yrde, der lagdes paa dem. Tvertimod! Som gavnlig Modvægt mod den
u bestaaende Ensidighed og som særdeles væsentlig Støtte for meget af
et øvrige Arbejde vilde den snarere trække fra end lægge til i Retning af
ønskelighed, ligesom den vilde kunne blive i særlig Grad udviklende og
pdragende. Men en første Betingelse for, at Undervisningen skulde kunne
live god og frugtbringende, var den ofte nok nævnte, at Læreren stod paa
amme Dannelsestrin som de øvrige Lærere, og at baade Lærer og Fag
^ød samme Anseelse som de andre Lærere og Fag ved Skolen. Almindelige
laandværkere og Underofficerer kunde allerede derfor ikke med Held
•avendes.
Men endnu af en anden Grund maatte de forkastes. Skulde Sløjd-
mdervisningen blive ret frugtbringende, burde den nemlig ikke indskrænkes
536
Universitetet 1890—91.
til, at Eleven lærte rent elementært at bruge Sav og Høvl, men deit;
burde da sættes i den nøjeste Forbindelse med Undervisningen i samtlige
Naturfag. Eleven burde lære selv at bygge de vigtigste fysiske og astroc
nomiske Redskaber, selv at arbejde med disse og selv at uddrage Resultates
af dette Arbejde. Han vilde paa denne Maade ikke blot lære sine Natura
fag langt grundigere end ellers, men disse Fag vilde ved denne Behandling
faae en langt mere udviklende og opdragende Indflydelse paa ham, end di
nu havde. Betingelsen for, at dette kunde ske, var imidlertid den, at Sløjdf
læreren foruden den fornødne Haandfærdighed tillige selv havde Indsigt
de nævnte Fag. Særlig vilde det være ønskeligt, at han var godt hjemmi
i Fysik, Astronomi, Matliematik og Tegning.
Og en tilsvarende Betingelse maatte en god Gymnastiklærer opfyldo
Hans Opgave var jo den at lede Elevens legemlige Opdragelse, at forskaffl
ham ikke blot en god Holdning og en smuk Optræden, men saavidt mulig!
et sundt, stærkt og smidigt Legeme og dermed blandt Andet talrige vigtig;
Betingelser for sund og kraftig aandelig Virksomhed. At der kunde naae:
ind mod et saa betydningsfuldt Maal, var en Kjendsgjerning. Men Be:
tingelsen var selvfølgelig den, at Gymnastiklæreren havde Begreb om, hva
en Organisme var, havde Kjendskab til Anatomi, Fysiologi o. s. v., Kjend:
skab til de forskjellige Legemsbevægelsers umiddelbare og middelbare Virk
ninger, Evne til at bedømme Elevernes Behov og til at vælge og benvtt
de forskjellige Øvelser derefter.
Kunde Staten skaffe vore højere Skoler saadanne Lærere i Sløjd o
Gymnastik, vilde den sikkert i høj Grad forøge dens Værd som Opdragelses
anstalt, og et godt Middel hertil vilde upaatvivlelig Indrettelsen af ti]
svarende Examiner være. Men da saavel Haandgjerningsfærdigheden soi
den gymnastiske Færdighed i ikke ringe Grad var betinget af særlig
Anlæg, der ikke altid fulgtes ad, og da endvidere Sløjdundervisningen o
Gymnastikundervisningen hver krævede sin Kreds af tlieoretiske Forkund
skaber, vilde det ganske sikkert være rigtigst at indrette to Examiner: e
Sløjdlærerexamen med de tlieoretiske Fag Tegning, Matliematik, Astronon
og Fysik og en Gymnastiklærerexamen med de theoretiske Fag Anatom
Fysiologi, organisk Mekanik o. s. v.
Skulde de paatænkte Lærere nu imidlertid virkelig kunne løse de
før antydede Opgave, maatte de som sagt medbringe ikke blot en vis fyldi
Almendannelse, men tillige en saa grundig Fagdannelse, at det vilde væi
ganske naturligt at kræve af dem, at de med Studenterexamen og de
lilosofiske Examen som Forudsætning havde dyrket de ovennævnte Fa£
studier og Færdigheder i et Omfang allernærmest svarende til, hvad d<
krævedes ved enhver af de alt bestaaende Skoleembedsexaminer. Me
bleve de nye Examiner indrettede med dette Krav for Øje, saae han helli
intet Urigtigt i, at man ogsaa gav dem Titel af Skoleembedsexaminer c
lod dem aabne Adgang til samme Art Embeder som de alt bestaaend
Alt andet lige burde vel endog en Mand, som var kyndig i Fysiologi, kald*
fuldt saa godt rustet til at forestaa en Opdragelsesanstalt som en Man
der var en dygtig græsk Filolog eller en stor Matlieinatiker.
Forelæsninger, Øvelser og Examina.
537
Tilbage ^tod endnu det Spørgsmaal: Hvem skulde vejlede til og af-
lolde disse Examiner? At Universitetet, som det var, ikke ene kunde gjøre
let, ligesaa lidt som det uden Laboratoriers og Hospitalers Hjælp vilde
tunne vejlede til Lægeexamen, var en Selvfølge. Der maatte derfor i nær-
nere eller fjernere Tilknytning til Universitetet (eller maaske uden Til-
knytning til dette) oprettes en Sløjdlærer- og en Gymnastiklærer-Uddannelses-
mstalt beregnede paa de ovennævnte Krav, og disse to Anstalter maatte i
Mindste overtage en Del af Opgaven. At lade Sløjdlærer- eller Gymna-
itiklærerexamen være en Slags uvæsentlig Tillægsprøve til en alt bestaaende
Skoleembedsexamen, forekom ham lidet heldigt, ja for den sidstnævnte
Sxamens Vedkommende omtrent umuligt, naar denne Tillægsprøve da ikke
kulde kræve 2 til 3 Aars fortsat anstrengt Arbejde. Sløjdlærerexamen
ilde vel falde en Del nærmere sammen med den nu bestaaende Skole-
imbedsexamen i Matliematik, Astronomi, Fysik og Kemi, og den vilde derfor
il Nød kunne ordnes som en Tillægsprøve til denne. Imidlertid maatte
len helst være et saa væsentligt Tillæg, at det sikkert vilde være retfærdigst
,il Gjengjæld at slaa noget af paa Fordringerne i et eller flere af de
lævnte theoretiske Fag, og helst maatte den theoretiske og den praktiske
Jndervisning sikkert gaa Haand i Haand. Der vilde derfor her næppe
rære noget iveien for, at Kandidaterne paa Universitetet hørte Forelæs-
ringer over de vedkommende theoretiske Fag og i disse bleve examinerede
if de vedkommende Universitetslærere. Me^ ved Siden deraf maatte de
>aa Sløjdlæreranstalten undervises og siden prøves i selve Haandgjerningen,
Tegningen deri indbefattet. At Forstander og Lærere her selv maatte være
Besiddelse af naturvidenskabelig Dannelse for at kunne give Undervis-
ringen den ovenantydede Form, var en Selvfølge, ligesom Anstalten sikkert
)gsaa helst maatte være en under Kirke- og Undervisningsministeriet
staaende offentlig Anstalt.
Hvad Gymnastiklærerexamen angik, maatte denne jo nærmest komme
til at bestaa af lutter Fag, hvori der fortiden ikke toges Skoleembeds-
Bxamen. Mulig skulde der dog her foruden i de tidligere nævnte Fag
ogsaa prøves i Mathematik, Fysik og lidt Kemi, der jo vare nødvendige
Forudsætninger for Tilegnelsen af Fysiologien, ligesom Kandidaternes Brug-
barhed som Lærere derved vilde blive yderligere udvidet. Hvorvidt der da
vilde findes passende Forelæsninger ved Universitetet i det mathematisk-
naturvidenskabelige eller det lægevidenskabelige Fakultet, skulde han ikke
udtale sig nærmere om. I ethvert Tilfælde maatte dog ogsaa her en sær-
lig, under Kirke- og Undervisningsministeriet staaende offentlig Anstalt
overtage i det Mindste en stor Del af Opgaven. At netop en saadan An-
stalt allerede var paatænkt af Ministeriet, var jo ikke ubekjendt.
I Modsætning til flere af sine Kolleger maatte han da hævde:
1. Det vilde være af stor pædagogisk Betydning, om der i vore højere
Skoler ogsaa kunde gives en god Undervisning i Sløjd og Gymnastik, og
det vilde derfor være overordentlig heldigt, om der gjennem Oprettelsen af
en Examen i Sløjd og en i Gymnastik kunde sørges for Tilvejebringelsen af
passende Lærerkræfter.
Universitetets Aarbog.	67
538
Universitetet 1890—1891.
2.	Baade af ydre og indre Grunde maatte disse Examiner helst stille)
saa vidtgaaende Krav, at det vilde være ganske naturligt at give dem
Navn og tilknyttede Rettigheder tilfælles med de alt bestaaende Examinø]!
for Latinskolelærere.
3.	Oprettelsen af disse to Examiner vilde imidlertid tillige krævo
Oprettelsen af to tilsvarende Uddannelsesanstalter. Om disse ganske \m\
egen Haand skulde overtage de nævnte Uddannelser og Prøver, eller de
højere eller ringere Grad skulde knyttes til og virke sammen med Unii
versitetet, forekom ham at være et Spørgsmaal af anden Rang i Forhold
til det vigtigere, om saadanne Examiner og Anstalter overhovedet burdt
oprettes eller ikke. I ethvert Tilfælde vilde det sikkert være heldigt, om
Ministeriet, naar det havde gjort nærmere Udkast til Forbedringerne veo
de omhandlede Examiner, gav Universitetet Lejlighed til at udtale sig om
disse og særlig om, hvorvidt der virkelig var naaet en saadan Ligelighed
Kravene ved de nye og de alt bestaaende Former, at de tilknyttede Rettig;
heder ogsaa uden Uretfærdighed kunde gjøres ens.
I den af det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet under 24d
September 1890 afgivne Erklæring bemærkedes.
Det behøvede næppe nærmere at paavises, i hviken principiel Strit
Optagelsen af de nævnte Undervisningsfag, Sløjd (og Gymnastik), i den be1
staaende Skoleembedsexamens Ramme vilde komme til den gjennem denne
Indretning og Anordning gaaende Aand. Fakultetet skulde derfor i sin
Yttringer om Sagen nærmest holde sig til dens mere praktiske Sider. Ma:
miskjendte ingenlunde den Betydning, som de nævnte Fag kunde have elle
alt havde for den skolesøgende Ungdoms harmoniske Udvikling i saavt
aandelig som legemlig Henseende; men man mente, at dette i ligesaa hf
Grad gjaldt om andre ikke i Andragendet nævnte Fag, saasom Musik (Sang
og Tegning. Den samme Ligestilling turde i det Væsentlige tilkomm
alle de nævnte Fag i praktisk Henseende; var det f. Ex. af stor Betyd
ning for den vordende Mediciner og Polytekniker, at han kunde brug
sine Hænder, havde Øvelse i at anvende Redskaber o. s. v. og ikk
først skulde til at erhverve sig disse Færdigheder, naar han var bleve
vel gammel dertil, saa var det for Medicinere og Naturhistorikere i
ikke mindre Betydning at kunne tegne, saa at de ikke stode hjælpt
løse ligeoverfor de Præparater eller Naturgjenstande, som de ønskede i
afbilde. Der saaes derfor ingen Grund til at stille disse Fag forskjelli^
i Henseende til den Uddannelse, som Læreren burde medbringe, og d<
skjønnedes hverken at være nødvendigt eller muligt, at Universitetet tog d
nødvendige Fagprøver i sin Haand, eller indlemmede dem i sine Examine
Det var vistnok en rigtig Bemærkning i Sløjdforeningens Andragende, at c
af den nævnte Fag — og det kunde tilføjes; de dermed analoge — trivedf
bedst i Skolen, naar det var dennes faste Lærere i de theoretiske Fag, d<
ogsaa meddelte Undervisningen i disse mere praktiske Discipliner; men detl
Maal vilde, som man senere skulde paapege, kunne naaes ad anden Vej.
Ved at betragte det foreliggende Forslag noget nærmere fra dets evei
tuelle Udførelses Side mødte der Vanskelighed paa Vanskelighed. Simpel
hen at fordre, at alle Kandidaterne til Skoleembedsexaniiner fremtidig skuld
Forølæsninger, Øvelser og Examina.
539
bruden alle deres andre theoretiske og praktiske Prøver, endvidere under-
taste sig en nærmere bestemt Prøve i Sløjd (eller Gymnastik eller i begge
Dele), var næppe Meningen; man vilde derved forøge de Byrder, der alle-
ede hvilede tungt nok paa de Studerendes Skuldre. Saa kunde man tænke
iig, at de nævnte Discipliner efter nærmere givne Regler kunde træde iste-
let for et (eventuelt to) af Bifagene. Dette syntes dog at være ligesaa
irimeligt, da Bifagene jo uden Tvivl vare tagne med paa Grund af deres
trganiske Sammenhæng med Hovedfagene, hvilken Sammenhæng jo vilde
>rydes ved denne Bortskjæring af et Fag og Indkiling af et ganske uved-
rømmende. Selv om man f. Ex. tænkte sig Skoleembedsexamen i Natur-
listorie og Geografi delt i 2 Faggrupper, en Reform, der vistnok vilde
tomme til Drøftelse, naar en Revision af Anordningen om Skoleembeds-
ixaminer kom paa Dagsordenen, vilde man ikke istedetfor det Bortskaarne
[unne substituere de nævnte Discipliner som obligatoriske; det gik ikke an
it betinge Lærervirksomheden i Naturhistorie eller Geografi afVedkommen-
les Haandfærdighed eller gymnastiske Evner. Fakultetet vilde derfor ikke
umne anbefale eller tiltræde slige Forslag. Det skulde endnu gjøre op-
nærksom paa, at de bestaaende Skoleembedsexaminer afholdtes helt og
loldent ved Universitetet, under Ledelse af vedkommende Fakulteter, at den
lele Forberedelse dertil skete ved disses eller den polytekniske Læreanstalts
jærere, og at Examinatorerne alle vare Universitetslærere. Skulde nu Prøver i
Sløjd og Gymnastik — eventuelt i Tegning og Sang — optages i Skoleembeds-
Di'øvernes Rammer, vilde Konsekvensen blive Professorater i Sløjd, Gymnastik,
Tegning o. s. v. — en Tanke, som kun behøvede at fremsættes, for at aaben-
aare sin Urimelighed.
Derimod vilde det vistnok være ønskeligt, 0111 det paa en eller anden
Maade gjordes de Kandidater, der havde absolveret Skoleembedsexaminer,
[et ved passende Understøttelser eller deslige at uddanne sig i Sløjd, Gym-
nastik, Tegning og Musik — i et eller flere af disse Fag — ved de dertil
indrettede Instituter udenfor Universitetet, saa at Undervisningen i disse
Fag kunde overdrages dem, naar de maatte blive ansatte ved Skolerne.
Fakultetet antog, at denne Adgang vilde blive benyttet i passende
Udstrækning af de Kandidater, som havde Anlæg i en af de ovennævnte
Retninger, da der derved aabnedes dem en Udsigt til at kunne forbedre
deres tarvelige Lønningsvilkaar.
Hvis Ministeriet ikke desmindre skulde beslutte sig til at fremme No-
get, der mindede 0111 »Sløjdforeningens« Forslag, var Fakultetet overbevist
om, at en saadan Plan, naar den maatte have antaget en bestemtere Skik-
kelse, atter vilde blive forelagt Universitetet til Betænkning.
Konsistorium sluttede sig i Skrivelse af 7de Oktober 1890 ved Ind-
sendelsen af Fakultetets Erklæringer til de deri fremkomne Udtalelser.
7. Magisterkonferens.
Ved Skrivelse af 21de Oktober 1890 begjærede Kirke- og Undervis-
ningsministeriet Konsistoriums Erklæring i Anledning af et Andragende fra
Docent, Dr. phil. Cl. Willccns om, at hans Beskikkelse som midlertidig
67*
540
Universitetet 1890—1891.
Docent i Filosofi og Sociologi maatte ændres derhen, at der blev givet hamr
Bemyndigelse til at deltage i Besørgelsen af de filosofiske Kursus saavelsomt
i Censuren ved Magisterkonferenser, Prisafhandlinger og Doktordisputatser,,
naar dette maatte være nødvendigt eller ønskeligt.
Under 5te December s. A. indsendte Konsistorium en fra det filoso-
fiske Fakultet indhentet Erklæring af 25de November s. A., hvori udtaltes,,
at Fakultetet ikke skjønnede, at der med Hensyn til Forelæsningskursus<
kunde være Grund til nogen særegen Forholdsregel, hvorimod det fandt, at]
det vilde være meget heldigt til Lettelse af Forretningsgangen, om Mini-
steriet vilde bemyndige Fakultetet til, uden at indhente speciel Tilladelse;
for hvert enkelt Tilfælde, at kunne tilkalde Docent Wilkens til Deltagelse;
i Censuren ved Magisterkonferenser, Prisafhandlinger og Doktordisputatser:
i saadanne Tilfælde, hvor Fakultetet maatte finde det nødvendigt eller'
ønskeligt. Konsistorium anbefalede Fakultetets Forslag.
Ved Skrivelse af 12te December 1890 meddelte Ministeriet det filo-'
sofiske Fakultet Bemyndigelse til uden at indhente speciel Tilladelse for
hvert enkelt Tilfælde, at kunne tilkalde Dr. Wilkens til Deltagelse i Cen-
suren ved Magisterkonferenser, Prisafhandlinger og Doktordisputatser i saa-
danne Tilfælde, hvor Fakultetet maatte finde det nødvendigt eller ønskeligt,
hvorhos Ministeriet tilføjede, at det efter Konsistoriums og Fakultetets
Udtalelser ikke fandt, at der med Hensyn til de filosofiske Forelæsnings-
kursus var Grund til at træffe nogen særegen Forholdsregel i den af Dr.
Wilkens ønskede Retning.
—	Angaaende en lignende Bemyndigelse for Docent, Dr. Kr. Nyrops
Vedkommende, jfr. under IV. Priskonkurrencer, S. 541—42.
8. Andre Examiner.
Juridisk Examen for Ustuderede.
Ved Skrivelse af 3die Oktober 1890 meddelte Kirke- og Undervis-
ningsministeriet, efter Fakultetets Indstilling, Tilladelse til, at N. N. maatte
indstille sig til juridisk Examen for Ustuderede i Vinteren 1890—91, uagtet
han var blevet rejiceret ved den skriftlige Examen i Sommeren 1890.
—	Lignende Andragender fra 2de Kandidater, der vare blevne
rejicerede ved den skriftlige Del af Examen i 1890—91, om at indstille
sig til Examen i Sommeren 1891, bleve bevilgede ved Ministeriets Skrivelse
af 3die Marts 1891. Fakultetet anbefalede Andragenderne, da den ene An-
søger var ældre end sædvanligt og den anden havde sikker Udsigt til at
faae en Ansættelse, hvis han kunde faae Examen inden August s. A.
—	I Anledning af et Andragende fra N. N. om Tilladelse til at
supplere den af ham i Vinteren 1890—91 aflagte Prøve i den skriftlige
Del af juridisk Examen for Ustuderede med en mundtlig Prøve i Examens-
terminen Sommeren 1891, meddelte Ministeriet i Skrivelse af 19de Maj
s. A., at det Ansøgte ikke kunde bevilges, da Examen til enhver Tid
maatte tages i sin Helhed. Fakultetet bemærkede i sin Erklæring af 9de
s. M., at Andrageren havde indstillet sig til den skriftlige Prøve i samme
Maaned og fuldendt den, saaledes at Spørgsmaalet vistnok allerede af den
Grund maatte bortfalde, men at Fakultetet overhovedet ikke kunde tilraade
Priskonkurrencer.
541
evilgelsen af et Andragende som det foreliggende, der aldrig vidstes at
ere tilstaaet og som vilde stride mod Examenens Karakter som en Enhed,
rorhos derved vilde kunne fremkaldes uoverkommelige eller dog meget
ore praktiske Vanskeligheder.
—	Ved Ministeriets Skrivelser af 4de, 18de og 21de Juli 1891 blev
t, efter Fakultetets Indstillinger, tilladt 5 Kandidater, der bleve rejicerede
d juridisk Examen for Ustuderede i Sommeren 1891, at indstille sig til
mme Examen i Vinteren 1891—92.
IV. Priskonkurrencer.
a. Forskjellije Afgørelser.
Ved Cirkulære af 13de November 1890 erindrede Konsistorium Fa-
lteterne om, at Forslagene til Universitetets Prisspørgsmaal ifølge § 376
Gamling af de for Universitetsforholdene gjældende Retsregler skulle ind-
ides gjennem vedkommende Fakultet, og ikke direkte af vedkommende
liversitetslærer.
—	I Skrivelse af 3die December s. A. gjorde Konsistorium det
)sofiske Fakultet opmærksom paa, at en af de indkomne Besvarelser af
isopgaverne i Filosofi for 1889—90 først var bleven afleveret den 2den
M. om Morgenen, uden at Forfatteren enten iforvejen liavde indgivet
get Andragende om at maatte aflevere Afhandlingen efter Tiden eller
vde ledsaget Afhandlingen med nogen Undskyldning eller Forklaring af,
orfor den var indkommen for sent. Konsistorium overlod Fakultetet at
yøre, hvorvidt det vilde lade denne Afhandling blive underkastet Be-
mmelse eller ikke, men tilføjede, at den Dom, som maatte blive fældet
i den, hvis den overhovedet blev bedømt, ikke maatte kunne være til
ade for nogen af de Afhandlinger, der vare indkomne i rette Tid.
Under 13de s. M. tilstillede Konsistorium det filosofiske Fakultet en
a 6te s. M. afgivet Besvarelse af Universitetets Prisspørgsmaal i øster-
ldsk Filologi for 1889—90, som Forfatteren havde anholdt om at maatte
ve antaget til Bedømmelse, idet han til Støtte herfor anførte, at en
onisk Øjeninflammation, foraarsaget ved længere Tids uafbrudt Arbejden
3d fremmede Typer, havde vanskeliggjort Afskriften og forsinket Ind-
ndelsen. Konsistorium overlod Fakultetet at afgjøre Spørgsmaalet om
idømmelse med samme Bemærkning som ovenfor.
Begge Afhandlinger bleve af Fakultetet antagne til Bedømmelse.
—	I Skrivelse af 6te Januar 1891 anholdt det filosofiske Fakultet om, —
1 der ikke blandt dets Medlemmer fandtes noget, der kunde tiltræde Be-
mmelsen af de 4 Afhandlinger, der vare indkomne som Besvarelse af
mversitetets Prisopgave i romansk Filologi, — at der maatte meddeles det
lladelse til i dette Øjemed at tilkalde midlertidig Docent, Dr. phil. Nyrop,
orhos Fakultetet, da der sandsynligvis ofte vilde fremkomme lignende
lfælde, anholdt om, at der maatte meddeles Fakultetet en mere almindelig
'myndigelse til at tilkalde Dr. Nyrop til Censuren ved Prisafhandlinger,
agisterkonferenser og Doktordisputatser, uden at indhente speciel Til-
deise for hvert enkelt Tilfælde. Konsistorium anbefalede Sagen i Skri-
de af 15de s. M.