514
Universitetet 1890 —1891.
—	Under 19de Maj 1891 indberettede Stipendiebestyrelsen til Konsi-
storium, at Forfatteren af en i Bladet »København«, den Ilte Oktober 1890
indrykket blasfemisk Artikel »en ny Religion«, for hvilken Bladets liedaktør
ved Højesteret var anseet med Straf af Fængsel paa sædvanlig Fangekost i
2 Maaneder, efter den almindelige Mening skulde være Stud. med. & cliir.
N. N., som i Marts 1888 havde faaet Kommunitetsstipendiet og Regens-
beneliciet paa 4 Aar, samt at denne, efterat Regensprovsten paa Stipendie-
bestyrelsens Anmodning havde opfordret ham til at erklære, om han
kunde eller vilde fralægge sig Forfatterskabet til fornævnte Artikel, bestemt
havde erklæret, at han ikke vilde svare paa dette Spørgsmaal.
I Skrivelse af 6te Juni 1891 meddelte Konsistorium Stipendiebestyrel-
sen, at da Stud. med. N. N. herefter ikke havde fralagt sig Forfatterskabet
til fornævnte Artikel, og han ved at nægte at svare paa det ham af Sti-
pendiebestyrelsen forelagte Spørgsmaal havde gjort et grovt Brud paa den
ham ifølge Universitetsfundatsens Kapitel II. § 1 membr. 3 og § 7 (Rets-
reglernes § 90) paahvilende Pligt, havde Konsistorium, i Henhold til Stipen-
diebestyrelsens Indstilling, under 3die Juni 1891 besluttet, at det ham til-
delte Kommunitetsstipendium og Regensbenelieium fratoges ham for den
tilbagestaaende Tid.
—	I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra
Kjøbenhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og
Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse
Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er,
forsaavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller
havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studerende en Irette-
sættelse.
4. Forskjellige Sager.
Efterat en Samling af Universitetslærere havde ladet udføre et Banner
for Kjøbenhavns Universitet, er dette Banner i Efteraaret 1890 modtaget
af Konsistorium som skjænket til Universitetslærerne som Korporation for
at benyttes af dem ved festlige og højtidelige Lejligheder, hvor de optræde
som Repræsentanter for Universitetet.
II. Det akademiske Lærersamfuiid samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1. Oprettelse af en ny midlertidig Docentplads under det rets- og
statsvidenskabelige Fakultet.
I Skrivelse af 9de Oktober 1890 bemærkede det rets- og statsviden-
skakelige Fakultet, at det ved Anordning af 26de September s. A. var be-
stemt, at der ved den juridiske Embedsexamens 2den Del, som første Grang
skulde holdes i Vinteren 1891—92, foruden de hidtilværende Examensfag
endnu skulde optages to nye, nemlig Folkeret og Søret. Selvfølgelig vilde
det da for de Studerendes Skyld være ønskeligt, at der i betimelig Tid forelaa
den fornødne Vejledning til Studiet i Forelæsninger over disse Fag. Medens
dette nu ikke voldte større Vanskelighed for Folkerettens Vedkommende,
Det akademiske Lærersamfund.
515
mi alt tidligere var bleven doceret for de statsvidenskabelige Studerende,
r om hvilket der forelaa nyere trykte Forelæsninger af F. C. Bornemann,
ir kunde lægges til Grund for Studiet, stillede Forholdet sig anderledes i
enseende til Søretten, som ikke var bleven doceret siden den sidste Exa-
ensreform i 1871, hvorved den udgik som Examensfag, og af hvilken der
isuden kun forelaa en ældre Fremstilling af afdøde Professor Gram fra
151, som i Betragtning af Videnskabens Fremskridt ide sidste halvhundrede
ar ikke længere fyldestgjorde det akademiske Studiums Krav. Det vilde
■re forbundet med stor Vanskelighed for dem af Fakultetets Medlemmer,
em denne Opgave ifølge Fagenes Fordeling vilde komme til at paahvile,
•ax i Øjeblikket at afbryde deres andre Arbejder for at holde en slig Fore-
sning, der selvfølgelig krævede længere Tids indgaaende Studium. Dertil
m, at det kunde forudsees, at paa Grund af den paabudte Reform Mængden
de ustuderede Jurister ved de forestaaende Examiner for dem vilde voxe
(m aldeles uforholdsmæssig Grad. Men endog bortseet fra denne forudselige
»røgelse havde det allerede i de seneste Halvaar vist sig, at mindst en
aaned af Forelæsningstiden medgik til Examiner, saa at f. Ex. i Foraars-
Ivaaret de fire Forelæsningsmaaneder maatte indskrænkes til næppe tre,
under disse Forhold vilde den paagjældende Forelæsnings betimelige
)ldelse for Fakultetsmedlemmer være end vanskeligere. Af disse Grunde
iatte Fakultetet levende ønske, at der blev beskikket en Mand udenfor
t, hvem det kunde overdrages at holde Forelæsninger over Søret. Det
tf sig nu ogsaa saa heldigt, at der fandtes en saadan Mand, som efter
ikultetets Skjøn vilde være fuldt kvalificeret til Besørgelsen af dette Hverv,
mlig I)r. jur. \. Bentzon, som ved sin Doktordisputats om Begrebet vis
ijor, der ogsaa omfattede Begrebets Anvendelse i Søretsforhold, aaben-
rede baade en almindelig videnskabelig Dygtighed og en særlig Evne til
behandle søretlige Æmner. Da det derhos i Betragtning af disse Dr.
»ntzons Kvalifikationer maatte ansees for i høj Grad ønskeligt, at han fik
jlighed til snarest muligt at forsøge sig i den akademiske Gjerning, om
n maa^te ønske at slaa ind paa den, hvortil Udførelsen af det omhandlede
^eiv vilde yde ham en saare passende Anledning, indstillede Fakultetet,
der søgtes bevilget et Beløb af 2000 Kr. aarlig i 3 Aar til dermed at
dei lægge Dr. Bentzon for Afholdelse af Forelæsninger under det retsvi-
nskabelige Fakultet.
Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 28de Oktober 1890 til Kirke-
' Undervisningsministeriet Fakultetets Andragende.
Under 14de November s. A. tilskrev Ministeriet Konsistorium, at det
tv de stillet Ændringsforslag om fornævnte Beløbs Optagelse paa Finans-
ven for 1891—92 samt tilføjede, at Ministeriet, saafremt Bevillingen op-
fedes, vilde stille det som Vilkaar for Sagens nærmere Ordning, at de
>relæsninger over Søret, som Dr. Bentzon vilde have at holde, beregnedes
-a, at dette Fag fuldstændigt kunde gjennemgaaes i Løbet af eet Halvaar,
et der kun hvert andet Halvaar maatte holdes almindelige Examønsfore-
hninger i Faget, samt at han ved Siden af disse Forelæsninger blev for-
igtet til at tage Del i Fakultetets øvrige Arbejder, saasom Afholdelse af
n ige Øvelser og ved anden Virksomhed, som det af Fakultetet maatte
es ønskeligt at overdrage ham.
64*
516
Universitetet 1890—1891.
Ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1891—92 blev det bevilget,,
at der paa Universitetets Udgiftspost 7. a. til videnskabelige Formaals;
Fremme opførtes et Beløb af 2000 Kr. til Dr. juris V. Bentzon til fortsat :
videnskabelig Uddannelse.
I Skrivelse af 25de April 1891 meddelte Ministeriet Konsistorium, at
det ved kgl. Resolution af 16de s. M. var bifaldet, at fornævnte Beløb til-
lagdes Dr. Viggo Bentzon, samt at det var paalagt ham hvert andet
Halvaar at holde Forelæsning over dansk Søret i det for de juridiske Stu-
derende nødvendige Omfang samt efter det rets- og statsvidenskabelige Fa-
kultets nærmere Bestemmelse at overtage andre videnskabeligt uddannede
Beskjæftigelser, derunder skriftlige Øvelser med de Studerende.
Efterat denne Skrivelse var meddelt Fakultetet, indstillede dette i
Skrivelse af 8de Maj s. A., at det blev bemyndiget til at overdrage Dr.
Bentzon at deltage i Examinationen og Bedømmelsen ved den juridiske Ex-
amen for Ustuderede efter Fakultetets nærmere Anvisning. Der vilde herved
skaffes nogen Lettelse for Fakultetets Medlemmer i det i de senere Aar
meget byrdefulde Examensarbejde, og en Medvirkning som den ovennævnte
var ganske stemmende med Dr. Bentzons Ønske.
Under 19de s. M. bemyndigede Ministeriet Fakultetet til at overdrage
Dr. Bentzon efter Fakultetets nærmere Anvisning at deltage i Examinationen
og Bedømmelsen ved den juridiske Examen for Ustuderede, saalænge denne
Examen holdtes under de nuværende Former.
Efterat der ved Professor, Dr. jur. Goos' Udnævnelse til Minister for
Kirke- og Undervisningsvæsenet i Juli 1891 var blevet en Professorplads
ledig i Fakultetet, blev paa Fakultetets Anbefaling Dr. jur. Viggo Bentzon
under 21de April 1892 udnævnt til Professor i dets rets- og statsviden-
skabelige Fakultet.
2. Oprettelse af en ny midlertidig Docentplads under det lægeviden-
skabelige Fakultet i Undervisning om epidemiske Sygdomme.
Ved Skrivelse af 17de Juli 1890 indsendte Konsistorium til Kirke-
og Undervisningsministeriet et fra det lægevidenskabelige Fakultet mod-
taget Andragende om, at der maatte blive søgt tilvejebragt en Overens-
komst med Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, hvorefter det paalagdes Over-
lægen paa Blegdamshospitalet at give en regelmæssig klinisk Undervisning
for de lægevidenskabelige Studerende i de Sygdomme, der bleve behandlede
paa Hospitalet, imod at han derfor blev honoreret af Universitetet paa lig-
nende Maade som Overlægerne paa Kommunehospitalets 4de og 6te Af-
delinger. Konsistorium anbefalede, at den ønskede Ordning søgtes gjennem-
ført, og at der paa Universitetets Budget for Finansaaret 1891—92 undei
Udgiftspost 7, som ny Underkonto, optoges et Beløb af 2000 Kr. i det paa-
gjældende Øjemed.
Det lægevidenskabelige Fakultet bemærkede i sit Andragende
af 14de Juli 1890 Følgende:
linder den Udvikling, som Hospitalsforholdene her i Byen havde un-
dergaaet i de senere Aar, var det lidt efter lidt kommet dertil, at de fleste
af de vigtigere smitsomme epidemiske Sygdomme, saasom Skarlagensfeber
Det akademiske Lærersamfund.
517
[æslinger, Difteri, exantematisk Tyfus, Dysenteri, ikke mere behandledes
aa et Hospital, hvor der gaves klinisk Undervisning: det kgl. Frederiks
ospital, Kommunehospitalet og Børnehospitalet. Paa de to sidstnævnte
lodtoges de overhovedet ikke mere, og paa Frederiks Hospital, hvor det
ir tilladt at modtage i alt Fald nogle af dem, indlagdes de dog faktisk i
3n nyeste Tid saagodtsom aldeles ikke.
Den nødvendige Følge af dette Forhold havde været den, at den kli-
ske Undervisning i disse Sygdomme, der dog hørte til de vigtigste, som
m praktiske Læge i sin Virksomhed fik at gjøre med, i de sidste Aar var
lden ganske bort paa Grund af den fuldstændige Mangel paa Materiale,
er var herved opstaaet en Lakune i det lægevidenskabelige Undervisnings-
lrsus, som let vilde kunne komme til at røbe sig paa en uheldig Maade i
»re Lægers fremtidige Uddannelse, og som det derfor var Fakultetets Pligt
gjøre opmærksom paa og søge saavidt muligt at faae udfyldt.
Til under de forhaanden værende Omstændigheder at faae en fyldest-
ørende klinisk Undervisning i de-'-enkelte Sygdomme bragt istand, frem-
id der sig, saavidt man kunde skjønne, kun to Udveje: enten kunde man
rge for, at der, naar Lejligheden tilbød sig, blev indlagt et tilstrækkeligt
atal Patienter med disse Sygdomme paa Frederiks Hospital, eller man
ude søge at faae indrettet en klinisk Undervisning paa det af de civile
)spitaler, hvor disse Sygdomme nu alene modtoges, nemlig »Blegdams-
spitalet«.
Det første af disse Alternativer frembød utvivlsomt i flere Henseender
;se Fordele: Undervisningen vilde forblive i den kliniske Universitets-
rers Hænder, og de Studerende vilde spares for at maatte søge til endnu
Hospital for at linde den fornødne Undervisning. Men paa den anden
ie kunde det ikke nægtes, at Bestræbelser for paany at trække de smit-
mme epidemiske Sygdomme til Frederiks Hospital vilde stride saa stærkt
)d hele den Retning, hvori baade Hygiejnen i Almindelighed og specielt
)spitalshygiejnen havde bevæ'get sig i den nyere Tid, og i hvilken der
saa her i Byen var bleven arbejdet stærkt til Bekjæmpelse- af smitsomme
gdommes Udbredelse, at man — uanseet hvad man saa forresten maatte
me om Farligheden eller Ufarligheden af et saadant Skridt — fortiden
ke kunde tilraade at gribe til denne Udvej.
Hvad det andet af de nævnte Alternativer, Indretningen af en supple-
3ntær klinisk Undervisning paa Blegdamshospitalet, angik, da forekom det
kkultetet, at det frembød Betingelser for en tilfredsstillende Ordning af
n her omhandlede Sag. Man skulde særlig fremhæve, at man ved en
iranstaltning som den nævnte ikke vovede sig ind paa et nyt og uprøvet
nraade, idet der jo allerede i adskillige Aar, efter Overenskomst med
iøbenhavns Kommune, havde bestaaet en regelmæssig supplementær klinisk
[amensundervisning paa to af Kommunehospitalets Afdelinger, hvis Over-
ger bleve lønnede af Universitetet for at give en saadan Undervisning,
?esom Fakultetet ved Vakancer i Overlægeposterne fik Lejlighed til at ud-
le sig om Ansøgernes Kvalifikationer. Denne Ordning havde vist sig til-
sdsstillende, og Fakultetet mente, at en lignende Ordning med Blegdams-
»spitalet, hvorefter dets Overlæge kom til at staa i samme Forhold til
518	Universitetet 1890—1891.
Universitetet, som nu Overlægerne paa Kommunehospitalets 4de og 6te Af-
delinger, paa en heldig og fyldestgjørende Maade maatte kunne bøde paa
den følelige Mangel, der, som ovenfor vist, for Øjeblikket fandtes i den kli-
niske Undervisning.
Fakultetet androg derfor om, at Ministeriet vilde søge at tilvejebringe
en Overenskomst med Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, ifølge hvilken det
paalagdes Overlægen paa Blegdamshosjpitalet at give en regelmæssig klinisk
Undervisning i de paa Hospitalet behandlede Sygdomme, imod at han derfor
honoreredes af Universitetet paa lignende Maade, som nu Overlægerne paa
Kommunehospitalets 4de og 6te Afdelinger, hvorfor der ved indtrædende
Vakancer i denne Overlægepost af Magistraten blev givet Fakultetet An-
ledning til at udtale sig om eventuelle Ansøgeres Kvalifikationer.
Efterat Ministeriet under 29de Juli 1890 havde sendt Sagen til Kjø-
benhavns Magistrat, meddelte denne i Skrivelse af 17de Januar 1891,
at Sagen havde været gjort til Gjenstand for Behandling i begge Kommu-
nalbestyrelsens Afdelinger, og at Magiskaten var bleven bemyndiget til at
træffe Overenskomst om Sagens Ordning paa det i Magistratens nedenan-
førte Skrivelse til Borgerrepræsentationen nærmere angivne Grundlag. Magi-
straten anmodede derhos om, hvis Sagen herefter ønskedes fremmet, at faae
Underretning om, med hvem de yderligere Forhandlinger, som særlig Punk-
terne 4 og 5 i Magistratens Skrivelse vilde nødvendiggjøre, vilde være
at føre.
Magistraten bemærkede i sin Skrivelse til Borgerrepræsentationen af
22de December 1890 blandt Andet Følgende:
Fra et rent kommunalt hygiejnisk Standpunkt kunde der vistnok rejses
og var der ogsaa bleven rejst Betænkeligheder ved at gaa ind paa en Ord-
ning som den foreslaaede, da det næppe vilde være muligt at ordne Under-
visningen paa en saadan Maade, at man ikke derved kom til paa et eller
andet Punkt at afvige fra de for Hospitalet af Hensyn til Smittefaren givne
reglementariske Bestemmelser. Ligesom Lægeraadet og den kst. Stadslæge
maatte Magistraten imidlertid holde for, at der burde sees bort herfra, da
det maatte erkjendes, at det var af stor Vigtighed, at de Studerende fik
Lejlighed til at gjøre sig bekjendte med de heromhandlede Sygdomme,
hvilket i ethvert Fald fortiden vanskeligt vilde kunne lade sig gjøre, naar
Kommunen ikke vilde vise sig imødekommende. Idet Magistraten derfor
skulde anbefale, at dette skete, maatte den dog hertil knytte følgende Re-
servationer og Betingelser.
1.	Af Fakultetets Skrivelse fremgik det, at Fakultetet gik ud fra, at
der, hvis Ordningen kom istand, i Tilfælde af Vakance i Overlægeembedet
vilde blive givet Fakultetet Lejlighed til at udtale sig om de eventuelle An-
søgeres Kvalifikationer. Dette skulde Magistraten vel ikke modsætte sig,
men den maatte dog hertil, ligesom Tilfældet havde været med Hensyn til
Overlægeposterne ved Kommunehospitalets 4de og 6te Afdelinger, knytte et
udtrykkeligt Forbehold om, at Magistratens Ret til at bestemme, hvem der
skulde have Embedet, ikke herved i nogen Retning begrænsedes.
2.	Hvis Hospitalets Belægning vedblev at være ligesaa stor som nu,
maatte det befrygtes, at Overlægen ikke vilde kunne besørge Undervisnin-
Det akademiske Lærersanifund.
519
en, medmindre der gaves ham større lægelig Assistance, hvilket da maatte
ce under den Form, at der efter Magistratens nærmere Bestemmelser an-
ittes enten en 2den Reservelæge eller en fast Kandidat. Da Forholdet i
1a Henseende kunde blive afhængig af Belægningens Størrelse, burde An-
3ttelsen dog kun ske for et Aar ad Gangen. Medens Magistraten mente,
i der burde gives den Paagjældende fri Station paa Hospitalet for Kom-
unens Regning, maatte man derimod holde for, at Universitetet burde re-
ndere Kommunen den Pengeløn, hvorom der kunde blive Spørgsmaal.
3.	Hvilke smitsomme Sygdomme der skulde behandles paa Bleg-
imshospitalefe, vilde altid bero noget paa de konkrete Omstændigheder, og
't maatte udtrykkelig reserveres, at Kommunens Ret til at tage Bestem-
3lse i saa Henseende ikke begrænsedes ved Overenskomsten.
4.	Efter Forhandling med Fakultetet burde der af Overlægen udar-
jdes en Plan for Undervisningens Ordning, der forelagdes Magistraten til
)dkjendelse, forsaavidt den berørte Hospitalets Interesser.
5.	De Studerende maatte iagttage de reglementariske Bestemmelser, Ma-
straten til enhver Tid maatte anse det nødvendigt at foreskrive forsaavidt
lligt at forebygge Fare for Smittes Overførelse. Skulde Gjennemførelsen
disse nødvendiggjøre særlige Udgifter for Hospitalet, maatte disse, saa-
mt Magistraten forlangte det, refunderes af Universitetet.
Endnu bemærkedes, at der selvfølgelig maatte forbeholdes begge Parter
t til at træde tilbage fra Forholdet til enhver Tid, i ethvert Fald med et
trmere bestemt Varsel.
Efterat der paa Universitetets Budget for Finansaaret 1891—92 paa Ud-
tspost 7 k. var blevet optaget og bevilget et Beløb af 2000 Ivr. som et aarligt
morar for Overlægen paa Blegdamshospitalet, tilskrev Ministeriet under
le April 1891 Kjøbenhavns Magistrat og det lægevidenskabelige Fakultet,
Ministeiiet Intet havde imod, at Sagen i det Hele ordnedes paa de af
tgistraten stillede Betingelser, hvorfor der ogsaa i Forslaget om oven-
vnte Bevilling var blevet taget det fornødne Forbehold om Udgiften til
mtuel Ansættelse af en ny Læge som Assistent for Overlægen. Mini-
net anmodede derhos Magistraten og Fakultetet om at forhandle om
gens nærmere Ordning.
Lnder 17de Juli 1891 tilstillede Kjøbenhavns Magistrat Mini-
net et af en Kommission af Delegerede af det lægevidenskabelige 'Fa-
ttet og Magistraten udarbejdet Forslag til Sagens Gjennemførelse. Magi-
aten bemærkede, at den for sit Vedkommende vilde kunne gaa ind paa,
f orholdene ordnedes, som af Kommissionens Majoritet foreslaaet, dog at
igistraten i Henhold til det af Stadslægen Bemærkede maatte forbeholde
at forlange Undervisningen suspenderet, hvis en Sygdom, der ikke efter
ven altid var under offentlig Behandling, skulde blive gjort til Gjenstand
en saadan. Hvad angik de Sygdomme, der altid vare under offentlig
handling, vilde disse kun undtagelsesvis blive behandlede paa Hospitalet,
igistraten bemærkede derhos, at man ikke ved Hjælp af de nuværende
deindretnmger vilde kunne fyldestgjøre de Fordringer, der efter det Fore-
gende vilde blive stillede. Der fandt imidlertid fortiden en Ombygning
)d af Badene i Hovedbygningen, og Planerne herfor vilde, efter hvad Stads-
520
Universitetet 1890—1891.
ingeniøren havde oplyst, for en Merudgift af 720 Kr. kunne ændres saa-
ledes, at der lier vilde kunne præsteres de nødvendige Bade. Denne Mer-
udgift maatte dog eventuelt afholdes af Staten.
I den af fornævnte Kommission (Professorerne, Dr. With, Dr. Stad-
feldt og C. Lange, Stadslæge, Dr. Tryde, Overlæge, Professor, Dr. Sørensen
og Hospitalsinspektør Gredsted) under 27de Juli 1891 afgivne Betænkning
bemærkedes:
Som Resultat af Forhandlingen, hvis væsentligste Gjenstand havde
været Punkterne 4 og 5 i den i Kjøbenhavns Magistrats Skrivelse af 22de
December f. A., fremsattes følgende Forslag.
1.	Overlægen ved Blegdamshospitalet afholder i hvert Universitets-
semester — første Gang i Efteraarssemestret 1891 — et eller flere kliniske
Kursus for lægevidenskabelige Studerende i de epidemiske Sygdomme, der
til enhver Tid behandles paa Hospitalet.
2.	Det forudsættes, at de Studerende ville blive forpligtede til at
gjennemgaa ovenommeldte kliniske Kursus paa Blegdamshospitalet, forinden
de indstille sig til 2den Del af lægevidenskabelig Embedsexamen.
De Studerende modtages først til Kursus paa Blegdamshospitalet, naar
de have havt den befalede medicinske Praktikantklinik.
3.	Det overlades Overlægen at træffe Bestemmelse om de Studerendes
Indtegning til oftnævnte Kursus, om deres Inddeling i Hold og om Enkelt-
hederne ved Ivliniken, idet det dog forudsættes, at Antallet af Deltagere i
de enkelte Kursus ikke sættes altfor lavt (ca. 10 å 12), for at Undervis-
ningen ikke skal blive for kortvarig, at Undervisningen helt eller delvis
søges strakt over et Semester (f. Ex. ved at de enkelte Hold møde bestemte
Dage, eller ved at der en Dag om Ugen gives almindelige Øvelser [for alle
Semestrets Klinicister] med Demonstration, Forelæsning eller Lignende), for
at de Studerende kunne faae seet saameget som muligt, ogsaa sjeldnere
forekommende Tilfælde, og navnlig for at de kunne følge de almindelig
forekommende Tilfælde til disses Afslutning, at Undervisningen saavidt
muligt gives i særlige Lokaler, og a t Overlægens Bestemmelser iøvrigt falde
indenfor den ved Forhandlingen med undertegnede Fakultetsmedlemmer
givne Ramme.
4.	De Studerende maa efter Overlægens nærmere Bestemmelse og
under hans Kontrol underkaste sig de samme Regler, som ere foreskrevne
Hospitalets faste Personale for at forebygge Smittefare. I dette Øjemed
skulle de bruge de sædvanlige Overklædninger, der leveres dem af Hospi-
talet, og, om det forlanges, skulle de paa Hospitalet have beroende en fuld-
stændig, særlig til Brug alene paa Hospitalet bestemt Klædning. De skulle
derhos foretage saadanne Rensninger af deres Person, respektive Overklæd-
ninger, som Overlægen anordner, saavel naar de gaa fra en Afdeling paa
Hospitalet til en anden, som naar de forlade Hospitalet, og overhovedet
rette sig efter de Bestemmelser, som ere eller maatte blive trufne for at
forhindre Smittes Overførelse paa og fra Hospitalet. De maa ikke færdes
paa Hospitalets Grund udenfor de dem anviste Steder. Der stilles det for-
nødne Apparat til Raadighed til, at der i et begrænset Tidsrum kan gives
et større Antal Bade (tempereret Douche).
Det, akademiske Lærersamfund.
521
Udover den ovenomhandtede kliniske Undervisning af Studenter maatte
[ursus i epidemiske Sygdomme for Kandidater efter Examen ansaes for
ærdeles nyttige; da den mellem Ministeriet og Kommunen trufne Overens-
omst imidlertid ikke omfattede saadanne Kursus for Viderekomne, kunde
Lommissionen ikkun anbefale Spørgsmaalet om lægevidenskabelige Kandi-
aters Adgang til Kommunens Epidemihospitaler til velvillig Opmærksomhed
:a Ministeriets og Magistratens Side, ligesom Fakultetets Delegerede vilde
æt te Pris paa, at der ogsaa blev givet Kandidater Adgang til de Demon-
trationer og Forelæsninger, som Overlægen eventuelt vilde holde ved Siden
f den egentlige (Praktikant-) Klinik.
Med Hensyn til Enkelthederne i det Forslag, som Udvalgets Flertal
lente at kunne blive staaende ved, gjorde Stadslæge Tryde følgende Be-
lærkninger:
ad Post 1. Efter Ordene: »de epidemiske Sygdomme, der til enhver
'id behandles paa Hospitalet« maatte han ønske tilføjet »forsaavidt de ikke
re eller maatte være satte under offentlig Behandling.«
Han bemærkede i saa Henseende, at det formentlig vel maatte
unne lade sig gjøre at indrette en klinisk Undervisning ogsaa for nævnte
ygdomme og under anførte Omstændigheder, navnlig da, naar Undervis-
ingen ordnedes paa en saadan Maade, at de, der fik Adgang til Hospitalet
fke kom til at staa i et saa løst Forhold til dette, som det efter Forslaget
ilde være Tilfældet. Saaledes som Forslaget tænkte sig Undervisningen
rdnet, maatte han anse det for utilstedeligt, at Patienter, som Sundheds-
ommissionen og Sundhedspolitiet i Henhold til Loven tvang ind paa Hospi-
cet, samtidig afgaves til Materiale for klinisk Undervisning. Og det be*
øvede jo ikke nogen nærmere Paavisning, at den Svækkelse af Isolationen,
om medførtes ved Hospitalets Benyttelse i Undervisningens Tjeneste, havde
n langt større og mere faretruende Betydning, naar Talen var om Syg-
omme, der vare eller maatte være satte under offentlig Behandling.
ad Post 2. Med Flertallet var han enig i, at det kliniske Kursus burde
ære obligatorisk, og herpaa burde der formentlig lægges særlig Vægt. Bort-
eet fra, at man vistnok fra alle Sider vilde have været yderlig betænkelig
ed — af Hensyn til et, selve Hospitalet fremmed Formaal — at ofre noget
f dets Isolationssikkerhed, naar det skulde være afhængigt af de Studeren-
es Forgodtbefindende, om og i hvilken Udstrækning de vilde benytte
Jndervisningen, saa vilde det let sees, at hele Forslaget stillede de Studerende
et saa løst Forhold til Hospitalet, at man i dettes Interesse og til Be-
ryggelse mod Smittefare maatte have Tvangsmidler til sin Raadiglied. Et
aadant Tvangsmiddel fik Hospitalet nu, naar det kliniske Kursus var obli-
gatorisk. Overtrædelser fra de Studerendes Side af de givne Bestemmelser
ned Hensyn til Adgangen til Hospitalet vilde nemlig kunne medføre, at
ler formentes Vedkommende Adgang til Undervisningen i det paagjældende
Semester, hvorved hans Examen selvfølgelig maatte udsættes et halvt Aar.
Med Hensyn til Forslaget i sin Helhed, da var han ikke util-
bøjelig til at anbefale det til forsøgsvis Gjennemføreise, naar de Bestem-
nelser, der tilsigtede at begrænse Smittefaren, suppleredes saaledes, at de
Universitetets Aarbog.	p r
522
Universitetet 1890 -1891.
Studerende stilledes i et mindre løst Forhold til Hospitalet. Dette kunde
formentlig opnaaes, naar den kliniske Underv isning henlagdes til Dage, paa
hvilke de Studerende i mindre Hold, fra Morgen til Aften kunde forblive
paa selve Hospitalets Omraade. Undervisningen vilde kunne hlive fyldigere,
de Syge og deres Familier, hvilke sidste jo vare udelukkede fra Hospitalet,
vilde da ikke finde noget stødende i, at der gaves Uvedkommende den Ad-
gang til Hospitalet, som nægtedes dem selv, de vilde betragte hvert lille
Hold Studerende som de øvrige Funktionærer paa Hospitalet, altsaa som
Personer, der i Hospitalets og de Syges Interesse havde Adgang til dette,
og de Studerende vilde ved at følge og deltage i hele Dagens Hospitalsar-
bejde fole sig ganske anderledes knyttede til Hospitalet og ansvarlige lige-
overfor dette, end naar de besøgsvis en Times Tid saa en, saa en anden
Dag gik ud og ind. Til Disposition for en saadan Undervisning stod de
fire Maaneder Januar, Juni, Juli og August, i hvilke der ikke gaves anden
Undervisning, samt hver Søndag i den øvrige Del af Aaret.
Naar Flertallet ikke havde kunnet tiltræde Stadslægens Bemærkninger
og Forslag, forsaavidt disse vare afvigende fra Flertallets, da skyldtes dette
ikke alene Hensynet til Undervisningen og de Studerendes Tarv, men ogsaa
Hensynet til, at Flertallets Forslag endog forekom dette mere betryggende
ligeoverfor en eventuel Smitteoverførelse i og udenfor Hospitalet.
Hvad Undervisningens Tarv angik, da skjønnede Flertallet ikke rettere,
end at den af Stadslægen foreslaaede Undervisningsmetliode med dagvis
Ophold i Hospitalet og den dermed forbundne kortvarige Undervisningstid
foruden at forlænge Studietiden for lægevidenskabelige Studerende og hindre
#dem i at komme over den i økonomisk Henseende vanskelige Studietid ved
Informationer og Ferieophold hos Slægt og Venner — vilde umuliggjøre netop
de Fordringer til Undervisningens Form, som vare opstillede i Forslagets
Punkt 3. Med Hensyn til Faren for Smitteoverførelse forekom det Fler-
tallet, at denne bedre fjernedes ved, at de lægevidenskabelige Studerende
kun færdedes i Hospitalet under Overlægens umiddelbare Opsigt, end om
de indstalleredes der under den af Stadslægen foreslaaede Form, hvorved den
direkte og personlige Kontrol fra Overlægens Side blev umuliggjort.
Hvad angik den Indskrænkning, som Stadslægen havde foreslaaet med
Hensyn til Sygdomme, der vare eller maattø blive satte under offentlig Be-
handling, skulde det kun bemærkes, at hvis en af de paa Blegdamshospi-
talet behandlede epidemiske Sygdomme skulde antage en særlig ondartet
Natur med større Udbredelse, saaledes at det fandtes nødvendigt at sætte
den under offentlig Behandling, forsaavidt den ikke efter Loven altid var
Gjenstand for saadan Behandling, da vilde der i et sligt formentlig saare
sjeldent indtrædende Tilfælde være en saadan Nødstilstand tilstede, at hele
Undervisningsspørgsmaalet maatte kunne stilles i Bero, og at som Følge
deraf de af Stadslægen fremhævede, som det forekom Flertallet over-
drevne Betænkeligheder vilde vise sig uden praktisk Betydning og næppe
fortjene speciel Omtale i en Overenskomst om Undervisningsspørgsmaalet i
dets Almindelighed.
Det akademiske Lærersamfiind.
523
I Skrivelse af 21de Juli s. A. til Magistraten meddelte Ministeriet,
j det kunde gaa ind paa. at Sagen med det i Magistratens Skrivelse tagne
orbehold ordnedes som foreslaaet af Komiteens Majoritet, og at man var
llig til at afholde den i Magistratens Skrivelse nævnte Udgift ved Badenes
idretning.
Under 5te August s. A. gav Ministeriet derlios det lægevidenskabelige
akultet Underretning om denne Afgjørelse samt tilskrev Overlæge ved
legdamshospitalet, Professor, Dr. med S. T. Sørensen, at der som Hono-
ir for den Undervisning, han efter den trufne Afgjørelse vilde komme til
; meddele de lægevidenskabelige Studerende, vilde blive udbetalt ham et
irligt Honorar af 2000 Kr. fra 1ste s. M. at regne.
— Ved Skrivelse af 6te November s. A. tilstillede Ministeriet Konsi-
orium en Skrivelse fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette ind-
illede, at de paa Blegdamshospitalet oprettede kliniske Kursus i epidemiske
fgdomme, saaledes som forudsat i Kommissionens Forslag, maatte blive
digatoriske for de lægevidenskabelige Studerende, der indstillede sig til
len Del af Embedsexamen i Juni 1893 og senere, idet Ministeriet an-
odede Konsistorium om at indhente Erklæring fra Fakultetet, om det ved
Drslagets Gjennemførelse kunde undgaaes at forøge Fordringerne ved den
;gevidenskabelige Examen i det Hele og derved forlænge Studietiden.
Under 21de s. M. indsendte Konsistorium en Erklæring fra Fakultetet,
(Tori udtaltes, at fornævnte obligatoriske Kursus ikke vilde forøge Examens-
rdringerne, og at de vare ordnede paa en saadan Maade, at de ikke be-
jvede at forlænge Studietiden.
Efter Indstilling fra Ministeriet blev det ved kgl. Resolution af
ie December 1890 (Bekj. af 10de s. M.) fastsat, »at Enhver, der i og
ter Examensterminen i Juni 1893 vil indstille sig til 2den Del af den
>gevidenskabelige Embedsexamen ved Universitetet, forinden skal godtgjøre
r Dekanus i det lægevidenskabelige Fakultet, at han i et helt Semester
ir gjennemgaaet det eller de kliniske Kursus i epidemiske Sygdomme, som
Semestret ere afholdte ved Blegdamshospitalet.«
Paa Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1891—92
ev optaget og bevilget et Beløb af 2031 Kr. 82 0. til Anskaffelse af
ærredskitler og Huer samt Indretning af Brusebade for de Studerende ved
} kliniske Øvelser paa ovennævnte Hospital.
3. Besættelse af Posten som Professor i Farmakologi under det
lægevidenskabelige Fakultet.
Efterat Konsistorium havde indberettet, at Professor, Dr. med. Warncke
3n Ilte December 1890 var afgaaet ved Døden, anmodede Kirke- og
ndervisningsministeriet under 18de s. M. Konsistorium om, at indhente en
rklæring fra det lægevidenskabelige Fakultet om, hvorvidt den ved Pro-
sssor Warnckes Død ledigblevne Plads i Fakultetet burde besættes efter
»regaaende Konkurrence.
Under 2den Januar 1891 sendte Ministeriet Konsistorium en Skrivelse
f 30te December 1890 fra det lægevidenskabelige Fakultet, hvori dette
65'
524
Universitetet 1890 —1891.
indstillede, at der blev berammet en Konkurrenc efter nærmere Bestem-
melser, og at I)r. med. H. Chr. J. Gram indtil dette Tidspunkt maatte an-
sættes til foreløbig at docere Faget og examinere ved Examinerne i samme.
Ministeriet bifaldt denne Ordning, mod at der udbetaltes Dr. Gram et maa-
nedligt Honorar af 200 Kr., at udbetale ham forud fra 1ste Januar 1891
at regne og at afholde af den ledige Professorlønning.
Efterat Konsistorium under 19de Januar s. A. havde anbefalet Fakul-
tetets Forslag om Konkurrence, anmodede Ministeriet Konsistorium om sna-
rest at foranledige Forslag til Konkurrencens Afholdelse indsendt.
I Anledning af en af Fakultetet indsendt Skrivelse, meddelte Ministe-
riet under 3die Februar s. A. Dr. Gram Bemyndigelse til, saalænge han
udførte de med det ledige Professorat forbundne Forretninger, at disponere
over de til farmakologisk Samling bevilgede Beløb paa Universitetets Bud-
get, hvorhos Ministeriet paa en Forespørgsel fra Fakultetet under S5de s.
M. svarede, at de Dr. Gram overdragne Forretninger, som Fakultetet ogsaa
nærmest forudsatte, ikke omfattede de for Farmaceuter bestemte Forelæs-
ninger i Farmakologi, der skulde besørges af Cand. pharm. Riitzau.
Ved Skrivelse af 9de Marts s. A. indsendte Konsistorium et fra det
lægevidenskabelige Fakultet modtaget Forslag til Konkurrence, hvorefter
Ministeriet i Skrivelse af 13de April s. A. meddelte Konsistorium, at der
under 3die s. M. allernaadigst var bifaldet følgende Regler for Konkur-
rencen :
»1. at der i Overensstemmelse med Universitetets Fundats af 7de
Maj 1788 Kap. I § 13 i indeværende Aars September Maaned maa afholdes
en Konkurrence om en Professorpost i Farmakologi under det lægeviden-
skabelige Fakultet, til hvilken Konkurrence kun Videnskabsmænd, der ere
lægevidenskabelige Kandidater fra Kjøbenhavns Universitet have Adgang
og saaledes at Ansøgninger om Tilladelse til at deltage i Konkurrencen
indgives inden den 1ste Juni d. A.
2.	at Konkurrencen afholdes efter følgende Regler:
a.	Affattelse af en Afhandling med særlig opgivet Æmne for hver af
Konkurrenterne; Afhandlingen afleveres trykt i Løbet af 28 Dage til
Censurkomiteens Formand.
b.	En Forelæsning over et selvvalgt Æmne i 3 paa hinanden følgende
Dage, 1 Time hver Dag.
c.	En enkelt Forelæsning over et opgivet Æmne med 4 Timers Forbere-
delse.
3.	at der til at vælge Opgaverne og bedømme Prøverne nedsættes en
Komité, bestaaende af 7 Medlemmer, 4 af det lægevidenskabelige Fakultet
og 3 valgte udenfor Fakultetet.
4.	at der om Afholdelsen af denne Konkurrence maa foranstaltes for-
nøden Bekjendtgjørelse.«
Ministeriet tilføjede, at det ventede i sin Tid at modtage en Medde-
lelse om, hvilke Mænd Fakultetet maatte bringe i Forslag til Medlemmer
af Bedømmelseskomiteen.
Lnder 10de Juni 1891 indberettede det lægevidenskabelige Fakultet,
at der, efterat Anmeldelsesfristen for Konkurrencen var udløben, kun var
.
Det akademiske Lærersanifund.	525
ldkommen en Ansøgning fra Dr. med. Gram. Da denne Ansøger dels
avde gjort sig bemærket ved fortjenstfulde farmakologiske Undersøgelser
g videnskabeligt Arbejde i andre Retninger, dels som Privatdocent og
3nest som midlertidig Docent havde foredraget Farmakologi for de Stude-
mde paa en tilfredsstillende Maade, androg Fakultetet om, at den ledige
rofessorplads i Farmakologi blev besat med Dr. Gram. Konsistorium slut-
;de sig i Skrivelse af 7de Juli s. A. til Fakultetets Indstilling. Dr. med.
!ans Christian Joachim Gram blev derefter under 29de s. A. ud-
ævnt til Professor i Farmakologi.
4. Forslag om Docent Dr. med. O. Blochs Udnævnelse til
Professor extraordinarius.
I Skrivelse af 30te December 1890 henledede det lægevidenskabelige
akultet Kirke- og Undervisningsministeriets Opmærksomhed paa den Ab-
»rmitet, der vilde opstaa, hvis Docent, Overkirurg, Dr. med. O. Bloch, der
flere Aar havde repræsenteret et meget vigtigt praktisk Fag i Fakultetet,
jdblivende skulde beholde sin mindre gunstige Stilling, samtidig med at
i maaske yngre Mand rykkede ind i den ved Professor Warnckes Død
digblevne ordinære Professorplads. Fakultetet androg derfor om, at Mini-
eriet vilde tage denne Sag under Overvejelse og eventuelt bestræbe sig for,
, Dr. Bloch kunde blive jevnbyrdig stillet med de øvrige Medlemmer af
ikultetet.
Konsistorium bemærkede i denne Anledning i Skrivelse af 19de Januar
191, at det maatte støtte Fakultetets Indstilling med sin særlige Anbefa-
ig. Allerede i 1889 havde Konsistorium i Skrivelse af 8de August frem-
evet, hvorledes Billighed talte for, at Dr. Bloch udnævntes til Professor
traordinarius med en Lønning paa 3200 Kr.; men Ministeriet havde den-
ing ikke ment at burde optage et dermed stemmende Forslag paa Finans-
rforslaget for 1890—91. Derimod blev Dr. Blochs Honorar af Ministeriet
æslaaet forhøiet med 800 Ivr., hvilket Forslag Rigsdagen gik ind paa.
jr var imidlertid nu, da den farmakologiske Professorplads blev ledig, al
:und til at fremhæve, hvor lidt Dr. Blochs Lønning, selv efter denne For-
tjelse, kunde siges nogenlunde at svare til den Plads, han indtog. Ikke
3ne vilde den yngre Mediciner, der opnaaede den normerede farmakologiske
ads, blive betydelig heldigere stillet end han, den ældre Docent, der
Lerede i mere end 5 Aar havde virket ved Universitetet; men denne For-
jel viste sig saameget mere paafaldende, som den Docentplads, Dr. Bloch
klædte, ikke alene var ubestridelig vigtigere og mere anstrengende, end
n farmakologiske vilde blive det, men overhovedet en af de vigtigste i
t lægevidenskabelige Fakultet. Det burde erindres, at Dr. Bloch, som
laende i Spidsen for den ene kirurgiske Afdeling paa Frederiks Hospital
ledende den kliniske Undervisning ved denne, havde et dagligt Arbejde,
r optog saa stor en Del af hans Tid, at der kun blev forholdsvis levnet
m liden Lejlighed til at forøge den ham tillagte kummerlige Løn ved
ivat Praxis. Naar hertil føjedes, at Dr. Bloch i de 5 Aar, han havde
rket i sin ansvarsfulde Stilling, havde lagt megen Dygtighed og Samvit-
526
tighedsfuldhed for Dagen, kunde Konsistorium ikke undlade at gribe den
Lejlighed, der her frembød sig, til at indstille, at der ved Ændringsforslag
til Finanslovens 3die Behandling søgtes udvirket, at Dr. Bloch blev stillet
jevnbyrdig med de øvrige Medlemmer af Fakultetet med Titel og Løn som
ordinær Professor eller, hvis dette skulde vise sig umuligt, i det Mindste
blev udnævnt til extraordinær Professor med en Lønning af 3200 Kr.
I Skrivelse af 28de Januar 1891 til Konsistorium udtalte Ministeriet,
at ihvorvel det fuldtud maatte erkjende Rigtigheden af Konsistoriums Ud-
talelser om den foreslaaede Forbedring af Dr. Blochs Stilling som extra-
ordinær Docent ved Universitetet, i hvilken han midlertidig var ansat, saa-
længe Professoratet i Kirurgi ikke kunde forenes med den tilsvarende Over-
lægeplads ved Frederiks Hospital, beklagede Ministeriet, paa Grund af de
særegne Forhold ved denne Ansættelse, at være ude af Stand til i alt Fald
for Øjeblikket til at foretage noget Skridt i den foreslaaede Retning.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Den filosofiske Prøve.
I Henhold til den ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse
af 27de April 1886 givne Bemyndigelse for det filosofiske Fakultet, jfr.
Univ. Aarb. f. 1885—86 S. 49, er det blevet tilladt forskjellige Studerende,
der i Januar 1891 havde bestaaet Adgangsexamen, at indstille sig til den
Hlosoliske Prøve i Sommeren 1891, ligesom det er givet forskjellige Stu-
derende, paa Grund af Indkaldelse til Militærtjeneste, Tilladelse til at
at indstille sig til Prøven til extraordinære Tider.
2. Forelæsninger og Examiner under det theologiske Fakultet.
a. Prøven i patrislisk Latin.
Under 13de November 1890 indsendte Konsistorium til Kirke- og
Undervisningsministeriet en Skrivelse fra det theologiske Fakultet, hvori
dette meddelte, at det paa Grund af Professor, Dr. theol. Madsens Bort-
rejse vilde falde vanskeligt at skaffe det fornødne Antal Examinatorer ved
den patristiske Prøve i den da forestaaende Examinstermin, ligesom der næppe
vilde blive Tid til den mundtlige Prøves Afholdelse i Januar Maaned.
Fakultetet anholdt derfor om, at Professor, Dr. phil. Y. Schmidt maatte
deltage i Examinationen ved fornævnte Prøve samt at Prøvens mundtlige
Del maatte afholdes i Tiden umiddelbart før Jul.
Ved Skrivelse af 21de s. M. bifaldt Ministeriet Fakultetets An-
dragende.
— I Henhold til Fakultetets Indstilling bifaldt Kirke- og Under-
visningsministeriet under 26de Januar 1891, at S^ud. theol. N. N. paa
Grund af Svaghed i den højre Arm maatte, naar han i sin Tid indstillede