Fors te- _A.fsn.it. Universitetets og den polytekniske Læreanstalts Forhold som Læreanstalter. 1. Universitetet. A. Almindelige Bestemmelser og Forhandlinger samt Afgjørelser af enkelte Tilfælde, I. Bestyrelsen. 1. Lov af 12te April 1892 om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold. I Univ. Aarb. for 1888—89 S. 601—699 findes optaget de Forhandlinger om Revisionen af Universitetets Lønningslov, der førte til, at der i Rigsdags- samlingen 1888 — 89 blev forelagt et Forslag til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold, i hvilket Forslag Lønningerne til Kvæsturen dog ikke var medtaget, idet der blev indsendt særligt Forslag herom til Kirke- og Undervisningsministeriet. Universitetets Lønningslovforslag blev atter i væsentlig uforandret Skik- kelse forelagt i Rigsdagssamlingen 1890—91 og 1891—92; i sidste Samling blev det derefter, dog med betydeligere Forandringer, vedtaget og stadfæstet ved Lov af 12te April 1892. — Efter Forslagets Forelæggelse i Rigsdagen 1889—90 medførte imid- lertid en Del paa Finanslovene givne Bevillinger forskjellige Forandringer i Forslaget. Paa Ministeriets Budget for 1889—90 blev der saaledes tillagt Inspektor, Ur. phil. Meinert Lønning at beregne, som om han var bleven ansat 1ste April 1878. Paa Ministeriets Budget for 1890—91 blev bevilget: Lektor, Dr. Bohr Ansættelse som Professor i Fysiologi; 800 Kr. og 900 Ivr., henholdsvis til en Assistent og en Portner ved det botaniske Laboratorium; 600 Kr. til en klinisk Assiste# paa Frederiks Hospital og Forhøjelse af Honoraret for Censorerne ved de juridiske Examiner fra 600 Kr. til 800 Kr. aarlig for hver. Paa Ministeriets Budget for 1891—92 blev bevilget: 2000 Kr. som Honorar til en Docent, der bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for epidemiske Sygdomme; 2000 Kr. til en Inspektør ved Universitetet og Ivom- Universitetets Aarbog. 49 394 Universitetet 1890—1891. munitetet; 900 Kr. til en Portner ved de af den polytekniske Læreanstalt hidtil benyttede Bygninger mod St. Pederstræde og Studiestræde; Lønnings- lorliøjelse af 254 Kr. for Assistenten ved fysiologisk Laboratorium; 1104 Kr. til Lønning for en njr Assistent ved samme Laboratorium og 1104 Kr. til Lønning for en ny Assistent ved den pathologiske Undervisning. Endelig blev paa Ministeriets Budget for 1892—93 bevilget en Løn- ningsforhøjelse af 596 Kr. for Konsistoriums Fuldmægtig; en Forhøjelse af 120 Kr. af det Universitetets to Pedeller tillagte Beløb til Lønning for et Hjælpebud; Lønningsforhøjelser, henholdsvis 188 Kr., 132 Kr., 160 Kr., 160 Kr. og 196 Kr. for 1ste og 2den Assistent, de to Hjælpeassistenter og den faste Betjent ved Universitetets kemiske Laboratorium, samt 900 Kr, til Lønning for en ny Betjent ved samme Laboratorium; en Lønningsforhøjelse af 408 Kr. for Prosektoren ved det pathologiske Museum og 900 Kr. til Lønning for en Betjent ved samme Museum. Efterat Lovforslaget i Rigsdagssamlingen 1890-91 var forelagt, blev det, i Anledning af de ved det forelagte Lovforslag om Lønninger til de ved det kgl. Bibliotheks ansatte Embeds- og Bestillingsmænd i Folketinget frem- komne l dtalelser, jfr. nærmere nedenfor, bestemt, at Lønningerne for Uni- versitetsbibliothekets Embeds- og Bestillingsmænd ikke medtoges under Universitetets Lønningslovforslag, men under det kgl. Bibliotheks Lønnings- lovforslag. - Før Lønningsforslaget forelagdes i Rigsdagssamlingen 1891—92 blev det af Kirke- og Undervisningsministeriet sendt til Konsistoriums Er- klæring. Konsistorium afgav under 28de Oktober 1891 følgende Betænkning: I det foreliggende Forslag havde Konsistorium kun Anledning til at ønske reelle Forandringer eller Tilføjelser paa følgende Punkter: 1. Lignende Betragtninger som for Zoologiens Vedkommende gjorde sig gjældende for Mineralogien, idet der for denne vigtige Videnskab kun var normeret en eneste Professor, for hvem en stadig videnskabelig Bistand i Lærervirksomheden istedetfor den nuværende temporære var højst ønske- lig. Paa Grund af de overordentlige Fremskridt, der i de senere Aar vare skete dels i Krystallografi og Mineralogi dels i Geognosi og Palæontologi, kunde det være særdeles heldigt at have et særskilt Professorat i hver af de nævnte Retninger i Lighed med, hvad der var opnaaet for Botanikens Vedkommende, men da der i Forslaget til Lov om den polytekniske Lære- anstalts Lønningsforhold var optaget et Lektorat i Mineralogi, Geognosi og Jordbundslære, nærmest med det praktiske Livs Formaal for Øje, havde man ment at kunne indskrænke sig til at foreslaa Ansættelsen af en In- spektor ved det mineralogisk-geognostiske Museum med Forpligtelse til at holde offentlige Forelæsninger over sit specielle Fag uden særskilt Veder- lag. Herved vilde man tillige bidrage til at skaffe den forøgede Arbejds- kraft, som Museets tidssvarende Udvidelse i de under Opførelse værende nye Bygninger udkrævede, og aabne en Mulighed for Bearbejdelsen af det betydelige Materiale, som var hjembragt af de mange herfra udsendte Ex- peditioner, men som for en stor Del hidtil havde maattet henligge ubearbejdet af Mangel paa Arbejdsrum og videnskabelig Assistance. Da den omtalte Universitetets Lønningslov. 395 Inspektors Stilling i alt Væsentligt var ensartet med de zoologiske Inspek- torers, foresloges han lønnet ligesom disse. Ved denne Forandring bortfaldt den i Forslaget nævnte Inspektør ved mineralogisk-geognostisk Museum, der skulde afløse den nuværende faste Assistent. Fremdeles vilde Konsistorium tinde det rigtigt, at der toges et ud- trykkeligt Forbehold med Hensyn til den Forøgelse af Udgifter, som Mu- seets Overførelse til den nye Bygning vilde medføre og som endnu ikke kunde oversees (f. Ex. til Tilsyn og Budhjælp). 2. Det i Rigsdagssamlingen 1890 — 91 fremsatte Forslag om at forøge den Professor Rostgardianus af det Rostgaardske Legat tilkommende Hus- lejeportion med 400 Kr. aarlig som Tilskud fra Universitetet, jfr. Univ. Aarb. f. 1889—90 S. 172 tf., ansaae Konsistorium for saa billigt og natur- ligt, at det burde gjenoptages ved denne Lejlighed. 3. Da Stipendiebestyrelsens meget forøgede Arbejde ganske særligt forøgede Formandens Virksomhed, mente Konsistorium, at det for alle Be- styrelsens Medlemmer foreslaaede Honorar af 300 Kr. til hver burde for- højes for Formandens Vedkommende til 600 Kr. 4. Af Hensyn til den formentlige Lettelse i Referendarii consistorii Arbejde, som kunde ventes, naar der opnaaedes en højere Lønning for Kon- sistoriums Fuldmægtig, havde Forslaget ment at kunne blive staaende ved det nuværende Honorar for Referendarius af 600 Kr. Da en saadan Let- telse imidlertid ikke i nogen væsentlig Grad kunde paaregnes, eftersom det ikke vilde være muligt at befri Referendarius for den største og mest be- sværlige Del af hans Virksomhed, nemlig den, der hængte sammen med, at han var den, der refererede alle Sager i Konsistorium og udarbejdede de paa Forhandlingen i dette og i alle vigtigere Udvalg byggede Betænkninger, ansaae Konsistorium det for nødvendigt at forhøje Honoraret for ham til mindst 1000 Ivr., jfr. iøvrigt Univ. Aarb. f. 1881- 82 S. 62 — 63. 5. I Henseende til Universitetsbibliothekets Forhold henholdt Konsi- storium sig ganske tilden af Konsistorium under 19de s. M. til Ministeriet afgivne Betænkning (jfr. nærmere nedenfor). 6. Da Portnerlønnen ved den polytekniske Læreanstalt var sat til 1000 Kr., havde Konsistorium ment, at dette Beløb nu maatte betragtes som den almindelige Portnerlønning, og derfor fastholdes, naar der ikke forelaa særlig Grund til at afvige derfra, saaledes som med Hensyn til Portnertjenesten ved Universitetet, der var foreslaaet lønnet med 200 Kr. udover det Almindelige paa Grund af det med den forbundne særdeles store Arbejde og Ansvar, og paa den anden Side Portnertjenesten ved Regensen, der gav megen Lejlighed til Bifortjeneste, og for hvis Vedkommende derfor den i Forslaget nævnte Løn af 800 Kr. var funden passende. 7. Professoren i pathologisk Anatomi havde oprindelig antaget, at Betjeningen ved det af ham bestyrede bakteriologiske Laboratorium kunde besørges af Anatomitjeneren uden særlig Udgift, men da det havde vist sig nødvendigt at indrette Laboratoriet i Kvistetagen paa kirurgisk Akademi, var det selvfølgelig umuligt for Anatomitjeneren at besørge dette Hverv. Lfter Indstilling af Bestyreren for pathologisk Museum foresloges derfor ansat en særlig Laboratoriebetjent, hvis Arbejdstid vilde blive fra ca. Kl. 49* 396 Universitetet 1890—1891. 9-5, og som burde lønnes ligesom Betjenten ved det kemiske Laboratorium med 900 Kr. Til nærmere Oplysning om de nævnte Forslag vedlagdes et Exemplar af Ministeriets Lovforslag, hvori de fornødne Forandringer og Tilføjelser i Lovtexten og Motiverne vare indførte. Konsistorium havde deri tillige be- mærket en Del Ændringer af mere formel Natur, der dels vare nødvendig- gjorte ved nogle efter Lovforslagets Affattelse forandrede Forhold, dels sig- tede til at tilvejebringe større Tydelighed. I sidste Henseende skulde nævnes, at Udtrykket »Universitetets forenede naturhistoriske Museer«, der brugtes i § 4, var foreslaaet ombyttet med det i § 7 benyttede kortere Ud- tryk »Universitetets zoologiske Museum«, at Benævnelserne 3die, 4de og 5te Medhjælper ved botanisk Have vare forandrede til 1ste. 2den og 3die Medhjælper, idet Undergartnerne ikke kunde henregnes til Medhjælperne, og endelig at de Beløb, som Universitetspedellerne afgave til et Pedelbud, vare fradragne deres Løn og opførte som en særlig Post. — I Rigsdagssamlingen 1891—92 blev der derefter forelagt følgende Forslag til Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold. § 1- Ved Universitetet normeres 57 Professorer efter de i § 2 nærmere indeholdte Kegler. Adgangen til Professoraterne og til andre Lærerpladser ved Universi- tetet skal ikke være indskrænket ved nogen Examen. § 2. Det theologiske Fakultet normeres med 6 Professorater. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet normeres med 9 Professo- rater, nemlig 6 i Lovkyndighed samt 3 i Statsøkonomi og Statistik. Det lægevidenskabelige Fakultet normeres med 12 Professorater. Des- uden medvirke under dette Fakultet som ordinære Docenter: a) eventuelt Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirurgiske Afdeling ved Frederiks Hospital, naar disse Poster ikke maatte være besatte med Professorer i det lægevidenskabelige Fakultet; l)) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Syfilis og Hudsygdomme; c) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Sinds- sygdomme og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet; dj en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Børneklinik; e) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for epi- demiske Sygdomme. Det filosofiske Fakultet normeres med 15 Professorater i bestemte Fag, nemlig: 2 i Filosofi, 3 i Historie, 3 i klassisk Filologi, Universitetets Lonningslov. 397 2 i nordisk Filologi, 1 i romansk — 2 i germansk — 1 i semitisk — 1 i indisk — samt 3 Professorater, der efter Trangen til enhver Tid og de forhaanden værende Kræfter kunne besættes med Lærere i saadanne filosofiske, historiske og sproglige Fag, som ikke maatte lindes tilstrækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet normeres med 11 Pro- fessorater i bestemte Fag, nemlig: 2 i Mathematik, 1 i Fysik, 2 i Kemi, 1 i Astronomi, 1 i Zoologi, 1 i Botanik, 1 i Mineralogi, 1 i Plantefysiologi, 1 i Geografi, samt 1 Professorat, der efter Trangen til enhver Tid og de forhaanden værende Kræfter kan besættes med en Lærer i saadanne Forgreninger af de under Fakultetet henhørende Videnskaber, som ikke maatte lindes til- strækkelig repræsenterede ved de specielt normerede Pladser. § 3. l)e Universitetslærere, som ere ansatte efter 1ste April 1871, saavel- som de tidligere ansatte, der efter deres Bestallingers Indhold maa linde sig i de Forandringer, som maatte blive gjorte med Hensyn til Forelæsnings- honorarer, ere pligtige til, uden noget yderligere Vederlag, at holde alle Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser, der udgjøre en Del af de fastsatte Planer for Embedsstudierne. Fremdeles ere alle Universitetslærere forpligtede til at holde alle de Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser i den polytekniske Læreanstalt, som henhøre under deres Fag. Den fortrinlige Adgang til kongelig Fritagelse for at holde Forelæs- ninger, som ved Universitetsfundatsen af 7de Maj 1788 C. I. § 16 er tillagt Universitetets Senior, er bortfalden. § 4. De ved Universitetets zoologiske Museum ansatte Inspektorer ere for- pligtede til at holde offentlige Forelæsninger over deres specielle Afdelin- ger uden særligt Vederlag. Ligeledes er Inspektor ved det mineralogisk- geognostiske Museum forpligtet til uden særligt Vederlag at holde offentlige Forelæsninger over sit specielle Fag. 308 Universitetet J890 —1891. § 5. Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 4400 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes et Tillæg af 600 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6800 Kr. Tjenestetiden i Henseende til Lønningstillægets Fastsættelse regnes, hvor der ikke ved Lov er givet særlig gunstigere Bestemmelse, for de nu- værende normerede Professorer ved Universitetet fra den første faste An- sættelse som Lærer ved dette eller ved den polytekniske Læreanstalt. For de normerede Professorer ved Universitetet, der ansættes, efterat denne Lov er traadt i Kraft, regnes Tjenestetiden i den nævnte Henseende fra den første faste Ansættelse som normeret Lærer ved Universitetet eller som Lærer i Henhold til Lov af 25de Marts 1871 § 3 ved den polytekniske Læreanstalt eller som Professor ved denne. Naar en Lektor ved Lærean- stalten beskikkes som normeret Professor ved Universitetet, indtræder han paa et saadant Lønningstrin, at han ikke lider Afgang i den Lønning, han som Lektor oppebar. Foruden Lønning efter ovenstaaende Kegler tillægges der de ældste af de normerede Professorer efter deres Embedsalder ved Universitetet enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de 12, istedet- for Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Huslejeportioner. ])e Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse af videnskabelige Samlinger eller Anstalter, tilstaaes der Benyttelse af de Friboliger, som af denne Grund følge med Embederne. Der tillægges Professor Rostgardianus en Huslejeportion af 400 Kr. aarlig. Med Hensyn til Adgang til at optere Friboliger eller Huslejeportioner samt til at indtræde i Konsistorium forbeholdes der de nu ansatte normerede Professorer den Plads i Aldersrækken, som de vilde have, bortseet fra An- sættelser i de ved denne Lov oprettede nye Professorater. § 6. Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 8000 Kr. eller, naar og saa længe som den i § 2, tredie Stykke, Litr. a. omtalte Eventua- litet maatte foreligge, 12000 Kr. til Honorarer for de ordinære Docenter. § 7. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 3000 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4600 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. To Inspektorer ved Universitetets zoologiske Museum og en Inspektor ved det mineralogisk-geognostiske Museum lønnes hver med 3000 Kr., sti- gende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 5000 Kr. En Inspektør ved botanisk Haves Museum, en Inspektør ved kemisk Laboratorium og en Viceinspektør ved zoologisk Museum samt Observatoren ved astronomisk Observatorium lønnes hver med 2000 Kr., stigende hvert fjfe Aar med 400 Kr. indtil 3600 Kr., og have Ret til Pension. Universitetets Lønningslov. 399 § 8. Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 71962 Kr. — hvoraf 2000 Kr. ere tillagte en bestemt Person — for dermed at lønne samtlige øvrige ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillingsmænd og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne sær- lige Instituter og Samlinger, med Undtagelse af Universitetsbibliotlieket og Universitetskvæsturen. § 9- Som Honorar fastsættes en samlet Sum af 8000 Kr. til Inspectores quæsturæ, Referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoralseminariet, Medlemmerne af Stipendiebestyrelsen, Regensprovsten samt Lægen ved Regensen og Kollegierne ; af Beløbet afholdes 3000 Kr. til Lærerne ved Pastoralseminariet af Statskassen. § 10. Til Afholdelse af den theologiske, den retsvidenskabelige og den stats- videnskabelige Embedsprøve ved Examenskommissioner fastsættes en Sum af indtil 18000 Kr. aarlig. Indtil Examenskommissioner kunne indrettes, kan der anvendes indtil 17600 Kr. aarlig til et lønne de faste Censorer ved Universitetets Embeds- examina. Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage i Be- stemmelsen af de skriftlige Opgaver, og Karakteren for hvert enkelt Fag ved den mundtlige Prøve gives af 2 Censorer og den examinerende Pro- fessor. Til Vederlag for Censorer ved Skoleembedsexamen og Tillægsexamen efter Adg. 25de Oktober 1883 anslaaes et Beløb af 5000 Kr. Udgifterne ifølge denne Paragraf afholdes af Statskassen. § 11. For de af de i nærværende Lov omhandlede Medhjælpssummer lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan imid- lertid finde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i ved- kommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente linde Sted under samme Yilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter. Af det paagjældende Instituts Kasse godskrives Bestillingsmanden, dog ikke før hans fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af hans Lønning svarende Be- løb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsør- gelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saaledes opsparede Beløb bliver imidlertid inddraget til Fordel for det paagjældende Institut, naar Bestillingsmanden opnaaer pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges at en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten, samt naar han døer; dog kan der i sidste Tilfælde, forsaavidt han maatte efter- 400 Universitetet 1890 —1891 lade sig umyndige Børn, deraf tilstaaes disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af ovenstaaende Bestemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og det af det paagjældende Instituts Kasse til- skudte Beløb af Finansministeren. § 12. Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1892. Bemærkninger til foranstaaende Lovforslag. Nærværende Lovforslag fremtræder i det Væsentlige i samme Skikkelse som det i Kigsdagssamlingen for 1890—91 fremsatte Forslag. Ministeriet kan derfor i Hovedsagen indskrænke sig til at gjentage de Bemærkninger, som dengang ledsagede Lovforslaget. Forslaget indeholder — ligesom de tidligere Rigsdagen forelagte — paa engang Bestemmelser om Normeringen af Universitetets Lærerkræfter og om Lønningerne for disse. I førstnævnte Henseende ere de fremkaldte Forandringer fra den nu bestaaende Ordning ikke ret store, idet Universi- tetets Lærerkræfter efterliaanden i Aarenes Løb have modtaget en ikke ringe Forstærkning gjennem Bestemmelser paa de særlige Finanslove. Istedetfor de ved Lov 25de Marts 1871 nonnerede 39 Professorer, 3 Lektorer og 3 Docenter er der fra 1ste April 1891 at opføre 48 normerede Professorer, 1 normeret Docent og 3 extraordinære Professorer. Disse 52 Lærerpladser foreslaaes nu alle normerede som Professorater. Af egentlig nye Professo- rater foreslaaes saaledes kun normeret 5, et for hvert Fakultet. Det maa dog strax tilføjes, at det ikke er Meningen, at disse fem Professorater strax og ubetinget skulle søges besatte, idet nogle af dem kun bør besættes, saa- fremt man netop har dertil kvalificerede Personer, som ønskes knyttede til og bevarede for Universitetet, hvorfor der ogsaa er tillagt dem en mere ubestemt Karakter, saa at de efter Omstændighederne kunne besættes med Repræsentanter for forskjellige Forgreninger af de under det paagjældende Fakultet henhørende Videnskaber, efter den Trang, som til enhver Tid maatte være tilstede i saa Henseende, saavelsom de forhaanden værende Kræfter. Derimod gjør det i de senere Aar saa stærkt tiltagne Antal af Studerende det i høj Grad ønskeligt, at saavel det tlieologiske som det juri- diske Fakultet erholde en Forstærkning, hver med en sjette Professor, hvor- ved Antallet af Professorer i disse Fakulteter ikke vil overstige, tildels ikke engang naa op til det Antal af Lærerkræfter, som ved de andre nordiske Universiteter lindes endog for et ringere Antal af Studerende. Der lindes saaledes ved Christiania Universitet 6 theologiske og 6 juridiske Pro- fessorer, ved Upsala Universitet i det theologiske Fakultet 5 ordinære og 3 extraordinære, i det juridiske Fakaltet 5 ordinære og 2 extraordinære Pro- fessorer, og selv ved Lunds Universitet med et langt ringere Antal Studenter lindes i det theologiske Fakultet 4 ordinære og 2 extraordinære Professorer. Men medens det saaledes kun er en forholdsvis mindre Forøgelse af Lærerkræfterne, hvortil der i Øjeblikket er en bestemt Trang, er der ved Universitetets Lonningslov. 401 Universitetet en særdeles stærk og følelig Trang til en Forbedring af Løn- ningsvilkaarene. Det maa i saa Henseende erindres, at de nugjældende Lønninger ere normerede for 33Aar siden ved Lov af 12te Januar 1858, idet derhos de ved Lovene af 26de Marts 1870 og 25de Marts 1871 fore- tagne Forandringer faktisk have forringet de i 1858 normerede Lønninger. Ved Loven af 1870 blev saaledes det tidligere Sædtillæg afløst af et fast Lønningstillæg af 216 Kr.; i enkelte Aar har dette vel været mere fordel- agtigt end det tidligere Sædtillæg, men for den hele Aarrække 1871 — 88 vilde dette gj ennemsnitlig have udgjort c. 320 Kr. aarlig for en Begyndel- seslønning, der saaledes gj ennemsnitlig vilde have udgjort c. 3320 Kr. aarlig istedetfor den ved Lov af 25de Marts 1871 i Henhold til Loven af 1870 — med Bortkastelse af de overskydende 16 Kr. — normerede Begyndelsesløn- ning af 3200 Kr. Endnu føleligere var dog det Tab, som i 1871 tilføjedes Universitetslærerne ved Forandring af de tre-aarige Alderstillæg (å 400 Kr.) til fem-aarige (å 600 Kr.) Ved denne Forandring er der yderligere for hver Professor i de første 20 Aar af hans Ansættelsestid tabt 4000 Kr. eller i aarligt Gjennemsnit 200 Kr. *). Hvor stort Tabet har været, vil fremgaa t. Ex. deraf, at en den 1ste Januar 1870 ansat Professor efter Loven af 1858 fra 1ste Januar 1873 vilde være bleven lønnet med c. 3860 Kr., medens han nu kun fik 3200 Kr. og selv efter 5 Aars Tjeneste kun 3800 Kr. indtil 1880, medens han efter den tidligere Lov vilde allerede den 1ste Januar 1876 — s) Professorernes Løn: naar de ældre efter Reglerne Stigningsregler i Lov af 25de mere. mindre. vare blevne Marts 1871 bibeholdte. § B. Begyndelsesløn .. 3200 Kr. 3200 Kr. 33 33 efter 1 Aars Forlø 3200 — 3200 - 33 33 _ 2 — — 3200 - 3200 - „ 33 _ 3 _ _ 3G00 - 3200 - 5? 400 Kr. _ 4 _ _ 3G00 — 3200 — 33 400 — - 5 — — 3600 - 3800 — 200 Kr. 13 — 6 — — 4000 — 3800 — 3? 200 — _ 7 _ _ 4000 — 3800 - 3? 200 — _ 8 — - 4000 — 3800 — 3? 200 — 9 - 4400 3800 - 33 600 — — 10 — — 4400 — 4400 - V 33 — 11 — — 4400 — 4400 — 33 33 - 12 — - 4800 - 4400 — 33 400 — — 13 - — 4800 - 4400 — 33 400 - — 14 - — 4800 - 4400 — 33 400 — — 15 — — 5200 - 5000 — 53 200 — — 16 — - 5200 - 5000 - 33 200 — - 17 - 5200 - 5000 — 33 200 — - 18 — - 5200 - 5000 — 33 200 - - 19 — _ 5200 — 5000 - 3? 200 - 20 — — 5600 — 5600 — 33 33 200 Kr. 4200 Kr. 200 — 200 Kr. 4200 Kr. 200 — Ved Udløbet af uet 20de Aar tabt... 4000 Kr, Universitetets Aarbog. £0 402 Universitetet 1890 — 1891 efter de daværende Sædpriser — være steget til c. 4250 Kr. Og selv om man lader Sædtillæget ude af Betragtning og tager den ved Loven af 1870 foretagne Omskrivning af dette til Udgangspunkt, vilde Universitetslærernes Stilling dog, dersom man var bleven staaende ved denne Lov — som det t. Ex. blev Tilfældet med Overretsassessorerne — liave været bedre, end den blev ved Loven af 1871, som det tilstrækkelig f'remgaaer af den foran givne Sammenligning imellem Alderstillægene efter Loven af 1858 og dem af 1871. Det tør saaledes med Bestemthed paastaaes, atUn iversitetslærer- nes Løn nu er normeret lavere, end den blev det for 33 Aar siden ved Loven af 1858. Og siden den Tid er der ikke sket nogen Forbedring i Universitetslærernes Kaar, førend der paa Budgettet for Finansaaret 1888—89 blev optaget en Forhøjelse af den Erstatning, der i sin Tid tillagdes de ældste Professorer for de til Brug i Universitetsøjemed inddragne Options- boliger, og derhos en Forøgelse af disses Antal indrømmet af Hensyn til det forøgede Antal Lærere, der nu lindes ansat. Men hvor stor en Betyd- ning der end tillægges denne Bevilling for det samlede Lærerkorps som Helhed, er det dog klart, at den ikke har medført nogen aktuel Forbedring af de yngre Professorers Yilkaar, og det er desværre en Kjendsgjerning, at de fleste af disse føle sig særdeles trykkede i økonomisk Henseende med den nu normerede Løn, der langtfra svarer til Stillingens hele Betydning og de Krav, hvortil den maa siges at berettige. Hvor lidet dette er Tilfældet, vil tilstrækkeligt fremgaa deraf, at Begyndelseslønnen for en Universitetspro- fessor er lavere end for en Retsbetjent af 4de Klasse, og at der ved den af Rigsdagen sidst vedtagne Lønningslov er fastsat en næsten lige saa høj Løn (3000 Kr.) for Toldforvaltere i saadanne Smaabyer som Skive, Skjelskør, Vordingborg m. fl., medens Lønnen for Toldforvaltere i lidt større Byer som Fredericia, Vejle og Horsens m. fl. er 800 Kr. højere (4000 Kr.) I det her foreliggende Forslag er Begyndelseslønnen ligesom i de andre siden 1879 forelagte Forslag ansat til 4400 Kr. At denne Lønning, der i den i 1879 udarbejdede Betænkning, der som Bilag ledsagede det Rigsdagen i 1880 forelagte Lovforslag, var omhyggelig og udførlig motiveret, ikke bør sættes lavere, vil formentlig allerede fremgaa af det sidst Anførte, hvortil kan føjes, at 4400 Kr. er Lønnen for Retsbetjente af tredie Klasse. En Sammenligning med Lønningerne ved de norske og svenske Universiteter, hvor Lønnen for Professores ordinarii er henholdsvis 4500 Kr. som Begyn- delsesløn og 6000 Kr., vil yderligere bekræfte den Formening, som Konsi- storium gjorde gjældende i 1879, at 4400 Kr. er et Minimum, hvorpaa der Intet er at slaa, af, hvor det Formaal, der bør være dét ledende ved denne Sags Ordning, nemlig Hensynet ikke blot til Personernes, men ogsaa til hele Samfundets Interesse i Videnskabens frodige Udvikling i vort Fædre- land, ikke skal udsættes for at blive i mere eller mindre væsentlig Grad forfejlet. Med Hensyn til de her foreslaaede Lønninger for de ved de til Uni- versitetet knyttede Samlinger og videnskabelige Instituter ansatte Embeds- og Bestillingsmænd henvises til, hvad nedenfor vil blive bemærket ved hver af Lovforslagets enkelte Paragraffer. Universitetets Lønningslov. 403 Til § 1. Medens den gjældende Lønningslov endnu bevarer en Forskjel inden- for de normerede Universitetslæreres Kreds mellem Professorer, Lektorer og Docenter, gaaer nærværende Forslag ud paa at ophæve denne Forskjel og normere alle de Lærere, der have at udføre en Gjerning af samme Art og Betydning for Universitetet og med samme Navn og samme Berettigelse. Det Retfærdighedshensyn, der kræver denne Ligestilling, er ogsaa i den siden Lønningslovens Udstedelse forløbne Aårrække blevet anerkjendt af den bevilgende Myndighed, idet den har forvandlet Lektoratet i Kemi til et Pro- fessorat og Docenturen i Fransk til et Professorat i romansk Filologi, me- dens yderligere i Henhold til Ministeriets Budgetter for Finansaarene 1888 —89 og 1890—91 de to lægevidenskabelige Lektorater og Docenturerne i Ophthalmologi samt i tydsk Sprog og Litteratur ere gaaede over til at blive Professorater. Forslaget tilsigter forsaavidt kun en følgerigtig Gjennem- førelse af en i og for sig ubestridelig rigtig og ved Finanslovbevillinger god- kjendt Tanke, der heller ikke vel kan forliges med en Sondring mellem for- skjellige Slags Professorer, henholdsvis ordentlige og overordentlige. For- slaget er derfor blevet staaende ved den fælles Benævnelse: Professorer. Denne Ordning vil derhos være saa meget mere fyldestgjørende, som den ingenlunde udelukker Muligheden af i et givet Tilfælde istedetfor en Pro- fessor at beskikke en Docent, f. Ex. fordi der til en given Tid ikke findes nogen Ansøger, der allerede har lagt de fornødne Kvalifikationer som Uni- versitetslærer for Dagen, eller fordi der findes en saadan, hvis Dygtighed nærmest kun har vist sig i specielle Forgreninger af et Videnskabsfag. I Overénsstemmelse med denne Tankegang er Udtrykket Docent kun blevet bevaret i Forslaget som Betegnelse for saadanne ved den akademiske Undervisning regelmæssig medvirkende Lærere, hvis Embedsgjerning det ikke er at foredrage et eller flere videnskabelige Hovedfag, men som kun i Medfølge af deres praktiske Livsvirksomhed have at vejlede de Studerende i specielle Forgreninger af Videnskaben. Exempler derpaa frembyde de nedenfor i § 2 opførte Docenter ved det lægevidenskabelige Fakultet. Foruden paa den anførte Maade at gjennemføre Ligestillingen af Uni- versitetslærerne gaaer Forslaget dernæst, som foran bemærket, ud paa at forhøje deres Antal fra de nu normerede og bevilgede 52 til 57. Denne Forøgelse vil blive yderligere begrundet i de efterfølgende Bemærkninger for do enkelte Fakulteters Vedkommende. Til § 2. Naar det theologiske Fakultet er foreslaaet normeret med 6 Profes- sorer, er dette en Forøgelse af 1 ud over det normerede Antal af 5, som ikke er blevet forøget siden 1844, skjønt Fakultetet Gang efter Gang med stigende Styrke har fremhævet Nødvendigheden af en Forøgelse. Bortseet fra andre tidligere fremførte Grunde ville de stigende Krav, som det ufor- holdsmæssig store Antal theologiske Studerende stiller til de theologiske Examensforelæsninger, indeholde en uafviselig Grund til at efterkomme Fa- kultetets Forlangende. Naar dernæst det samlede Antal Professorer i det rets- og statsviden- 50* 404 Universitetet 1890—1891. skabelige Fakultet ligeledes er foreslaaet forhøjet fra 8 til 9, da er Grunden dertil fortrinsvis den, at ingen af Fakultetets Bestanddele mener at kunne undvære det ene af de 8 Professorater, der ifølge kgl. Resolution af 2den Maj 1855 er normeret som et saadant, der efter Omstændighederne kan be- sættes med en Lærer i Retsvidenskab eller med en Statsøkononi. Det for- udsattes under Forhandlingerne, at Embedet regelmæssig skulde besættes med en Retslærd; men ligesom der fortiden i Fakultetet lindes tre stats- videnskabelige Professorer, saaledes have disse ogsaa udtalt, at fremtidig de under Statsøkonomi og Statistik henhørende Fag paa Grund af deres sti- gende Betydning og Omfang vanskelig ville kunne bestrides af to Lærere, hvilket dog maatte blive Tilfældet, hvis nogensinde dets ubestemte Profes- sorat igjen blev besat med en Retslærd. Men med al Anerkjendelse af den nævnte Paastands Berettigelse kan den retsvidenskabelige Bestanddel af Fa- kultetet fra sin Side ikke give Afkald paa endnu et Professorat under sær- ligt Hensyn til det uforholdsmæssig større Antal Studerende, som den tæller, og en i alle Retninger fyldestgjørende Ordning vil derfor kun kunne tilvejebringes ved den i Forslag bragte Normering, hvorved særligt endnu erindres, hvad der ovenfor er fremhævet om, at den ikke udelukker Mulig- heden af under givne Forhold istedetfor en Professor at ansætte en Docent i en speciellere Forgrening af et Hovedfag. Det lægevidenskabelige Fakultet er i Henhold til Ministeriets Budget for 1890—91 normeret med 11 Professorater. Naar dette Tal foreslaaes for- øget med 1, saa er det en uundgaaelig Følge af denne Videnskabs ved nye Undersøgelser og Opdagelser altid voxende Fylde og Omfang. Nye For- greninger vise sig at være af en saadan mere udstrakt Betydning, at de maa indordnes som Bestanddele i det almindelige Studium. Rigsdagen har selv anerkjendt dette ved at vedtage et Forslag 0111 et nyt Professorat i Øjenlægevidenskaben. Men i uadskillelig Sammenhæng hermed gjælder det netop ogsaa om at fastholde Studiets almindelige Grundlag og yde de Stu- derende den sammenfattende og overskuende Vejledning gjennem Sygdoms- tilstandenes Mangfoldigheder, som er det nødvendige Udgangspunkt for en- hver videnskabelig Tilegnelse. Naar hertil føjes, at der i den nyeste Tid er tilført den almindelige Granskning af Sygdomstilstandene et saa omfat- tende og betydningsfuldt Stof, som Bakteriologien indeholder, saaledes at der allerede under Universitetets Udgiftspost til videnskabelige Formaals Fremme udredes Honorar til en midlertidig Docent heri, har Forslaget i Henhold til det lægevidenskabelige Fakultets Indstilling optaget et Profes- sorat i almindelig Pathologi, derunder indbefattet medicinsk Bakteriologi, altsaa et Professorat, hvorved en allerede bestaaende midlertidig Docentur omdannes til at kunne gjøre sin fulde Nytte. De i Forslaget optagne ordinære Docenturer ere i Overensstemmelse med den nu bestaaende Ordning, idet der i Henhold til den paa Ministe- riets Budget for 1888—89 tilkomne Bevilling er tilføjet en ordinær Docent, der bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Sindssygdomme, hvor- hos der er optaget Bevilling til en Docent, der bestyrer en for Undervis- ningen egnet Børneklinik. Af de i det filosofiske Fakultet foreslaaede 15 Professorater i bestemte Universitetets Lønningslov. 405 Fag tindes allerede de 12 fortiden normerede, nemlig 2 Professorater i Fi- losofi, 3 i Historie, 2 i klassisk, 1 i nordisk, 1 i romansk, 1 i germansk, 1 i semitisk, 1 i indisk Filologi. Naar der dernæst er foreslaaet endnu et Professorat i klassisk Filologi, erindres, at dette er et af selve Fagets Omfang og Betydning flydende Krav, der har ført til, at det f. Ex. ved de fleste tydske Universiteter er normeret med et ulige større Antal Professorer. Ogsaa hos os har saagodtsom til Stadighed en Docent virket ved Siden af de to Professorer, saaledes som det agsaa fortiden er Tilfældet; og Forslaget gaaer derfor i Virkeligheden kun ud paa at give den forlængst erkjendte Trang et korrektere Udtryk ved at normere den overtallige Docent som Professor. Paa tilsvarende Maade stiller Forholdet sig i Henseende til det andet Professorat, som er foreslaaet i nordisk Filologi; og desuden maa her ikke rversees det forøgede Krav i Henseende til Examensforelæsninger, som er m Følge af den ved Anordn. 25de Oktbr. 1883 indførte Skoleembeds- jxamen. Naar Forslaget endvidere har optaget endnu et Professorat i germansk Filologi, skal dette kun af det ovenfor ad § 1 fremhævede Hensyn træde stedetfor den nu normerede Docent i Engelsk. Naar begge Professorer ere breslaaede ansatte i germansk istedetfor henholdsvis i engelsk og tydsk Fi- ologi, da er Grunden den, at der i førstnævnte Fald vil være Mulighed for it udstrække deres Lærervirksomhed til begge Sprog, forsaavidt de magte lem, hvad der efter Omstændighederne nok kan forudsættes at være Tilfældet. Det nævnte Antal af 15 Professorer formenes at burde normeres i be- stemte Fag saavel af Hensyn til disse Fags Betydning i og for sig som af Sensyn til deres Betydning for Examensstudierne. Ved Siden deraf er der fortiden endnu normeret et Professorat i sammenlignende Sprogvidenskab. Dette Fag er af særlig Vigtighed, fordi ler ved Skoleembedsexamen i Sprog kræves Kjendskab til den sammenlig- lende Sprogvidenskabs Metode, og kan derfor, forsaavidt en til Foredraget leraf kvalificeret Lærer haves, ventes regelmæssig at ville optage et af de 3 Professorater i ubestemte Fag, der efter Trangen til enhver Tid og de iorhaanden værende Kræfter kunne besættes med Lærere i saadanne filo- sofiske, historiske og sproglige Fag, som ikke maatte findes tilstrækkelig re- præsenterede ved de specielt normerede Pladser. Ifølge den i Kigsdagssam- ingen 1887—88 vedtagne Ordning findes der foruden den normerede Pro- cessor i sammenlignende Sprogvidenskab endnu extraordinære Professorer i slavisk Sprog og i Kunsthistorie, hvortil kommer, at der af den ledige Løn- ling for en Professor i Æsthetik udredes Honorar til en midlertidig Docent i. dansk Litteraturhistorie. I Betragtning af, at alle disse Fag, sammenlig- aende Sprogvidenskab, slaviske Sprog, almindelig Litteraturhistorie og Æsthe- tik, Kunsthistorie m. fl., konkurrere om de 3 Professorater, kan dette Antal ?fter Omstændighederne forventes at ville blive utilstrækkeligt til Univer- sitetets Behov. Men da der dog ikke foreligger en i selve den akademiske Undervisnings planmæssige Krav begrundet Nødvendighed for at have et større Antal, og de fornødne Kræfter til Besættelse af dem heller ikke til 406 Universitetet 1890—1891. enhver Tid tør paaregnes at være tilstede i større Maal, har Forslaget ind- skrænket sig til det nævnte Antal i Forventning af, at der i givne Tilfælde, f. Fx. hvor der er Mulighed for at knytte en betydeligere Kraft til Univer- sitetet, fremdeles ligesom hidtil vil kunne hjælpes paa mulige Savn ved An- sættelse af overtallige Professorer. I det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet ere samtlige de i For- slag bragte Professorater i bestemte Fag allerede nu normerede, blot med Undtagelse af Professoratet i Geografi, der kun er bevilget som extraordi- nært. Men i Betragtning af den større Betydning, der efterhaanden er bleven tillagt dette Fag ved den akademiske Undervisning, og med særligt Hensyn til, at der i Medfør af Adg. 25de Oktbr. 1883 til Stadighed bør kunne holdes Examensforelæsninger i Geografi, er der formentlig aldeles til- strækkelig Grund til ogsaa at optage dette Fag som normeret Lærefag. Det ene ubestemte Professorat, som derefter endnu er foreslaaet medtaget, tinder sin naturlige Forklaring i den lange Række af meget omfattende og betyd- ningsfulde Videnskaber, som dette Fakultet repræsenterer, hvilke Videnskaber tilmed have vist at kunne brede sig i nye Forgreninger, som f. Ex. Botaniken i Plantefysiologien. Selv bortseet fra en slig Mulighed vil der imidlertid let i en saadan Række Lærefag ved Universitetet forekomme et Savn, medens udenfor Universitetet den fornødne Kraft til at afhjælpe dette er til Raa- dighed. For denne Mulighed er da ogsaa her det ubestemte Professorat føjet til, der følgelig, ligesom de tilsvarende Professorater i det filosofiske Fakultet, kun tænkes besat, naar de fornødne videnskabelige Dygtigheder, der ellers maatte gaa ledige, haves til Raadiglied. Til § 3. Som Lønningsloven af 25de Marts 1871 § 4. Dog er i 2det Stykke Ordene: »som ere ansatte siden 1ste April 1858« udeladte, idet ingen af de nuværende 4 Universitetslærere med Ansættelse før det nævnte Tidspunkt har noget Fag under polyteknisk Læreanstalts Omraade. Til § 4. Forslaget har bevaret den hidtilværende Forpligtelse for Inspektorerne ved Universitetets zoologiske Museum til at holde offentlige Forelæsninger over deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag. Naar der i et aka- demisk Lærefag af en saadan Udstrækning og af en saadan Betydning i forskjellige Retninger som Zoologien kun er normeret en eneste Professor, er det i høj Grad ønskeligt, at han kan finde en stadig Bistand i sin Lærervirksomhed, og denne kan under de givne Forhold bedst ydes ham af hans Kolleger i Museumsbestyrelsen. Lignende Betragtninger gjøre sig gjældende for Mineralogiens Vedkommende, idet der for denne vigtige Viden- skab kun er normeret en eneste Professor, som i sin Lærervirksomhed be- høver stadig videnskabelig Bistand, medens der hidtil kun temporært er givet ham en saadan. Paa Grund af de overordentlige Fremskridt, der i de senere Aar ere skete dels i Krystallografi og Mineralogi, dels i Geognosi og Palæontologi, kunde det være særdeles ønskeligt at have et særligt Pro- fessorat i hver af de nævnte Retninger, men efterat det i Lovforslaget om ■ Universitetets Lønningslov. 407 den polytekniskv Læreanstalts Lønningsforhold er foreslaaet at oprette et Lektorat ved denne Anstalt i Mineralogi, Greognosi og Jordbundslære, nær- mest med det praktiske Livs Formaal for Øje, har man ment at kunne ind- skrænke sig til at foreslaa Ansættelsen af en Inspektor ved det mineralo- ?isk-geognostiske Museum med Forpligtelse til at holde offentlige Forelæs- ninger over sit specielle Fag. Herved vil der paa engang skaffes Professoren Mineralogi en stadig videnskabelig Hjælp i Lærervirksomheden og vindes m, efter hvad nedenfor vil blive bemærket, nødvendig Forstærkning af Ar- jejdskraften til Museets Bestyrelse. Man har derfor i nærværende § 4 op- ;aget en Bestemmelse om den Inspektor ved det mineralogisk-geognostiske Vtuseum paahvilende Forelæsningspligt. Paa den anden Side er det imid- ertid en Selvfølge, at den Forelæsningspligt, som er knyttet til den i og or sig betydningsfulde Inspektorgjerning, og de deraf flydende Fordringer il Inspektorernes videnskabelige Undervisningsevne maa afføde et billigt irav paa, at de nyde en saadan Lønning, som sætter dem istand til helt it hengive sig til deres Embeds-Hverv uden at være nødsagede til at forøge let derfor bevilgede Vederlag ved andet Erhverv udenfor Museet. Hertil sr der ogsaa taget Hensyn ved Lønningsfastsættelsen i § 7, 2det, Stykke. Til § 5. Angaaende den her foreslaaede Lønning og Alderstillæget for Profes- orerne, henvises til de ovenfor S. 400—403 fremsatte Bemærkninger. Lige- om i Forslaget angaaende Landbohøjskolen og angaaende Lærerpersonalet ved len polytekniske Læreanstalt er dernæst ogsaa i det foreliggende Forslag, »verensstemmende med, hvad der allerede foresloges i Finanslovforslaget for 888-89, men da af Folketingets Finansudvalg blev henvist til at afgjøres yennem Behandlingen af Lønningsloven, Tjenestetiden i Henseende til Løn- lingstillægets Fastsættelse for de nuværende normerede Professorer ved Jniversitetet beregnet fra Vedkommendes første faste Ansættelse som Lærer ed Universitetet eller ved den polytekniske Læreanstalt. Denne Beregning tf Lønningsanciennetet er ogsaa allerede bragt til Anvendelse paa Finans- oven for 1887—88 i Henseende til forskjellige Professorer, som Professor førgensen, Professor Zeuthen samt Professor Jul. Petersen (som forhen ansat ed den polytekniske Læreanstalt), og for Professor R. Pedersen er hans .lønning endog beregnet fra hans første midlertidige Ansættelse ved TTni- ersitetet. Til Beregningsmaaden fra den første faste Ansættelse ved Uni- ersitetet turde der være saa meget større Grund, som denne Regel er i laturlig Overensstemmelse med den ovenfor omtalte Jevnstilling af Uni- ersitetslæreme. Om end den, der ifølge Forslaget rykker op i normeret Jrofessorplads, ikke tidligere har været ansat som normeret Professor, men om normeret Lektor eller Docent, maa han dog forudsættes at have røgtet n Lærergjerning af samme Omfang og Betydning som en normeret Pro- essors, og har han ikke i den forløbne Aarrække nydt samme Stilling og >ppebaaret samme Vederlag, er der ingenlunde noget Ubilligt i, at hans idligere Tjenestetid i alt Fald regnes ham tilgode i Henseende til Bereg- lingen af det fremtidige Lønningstillæg. Forsaavidt det ved Finanslove er »evilget forskjellige nu ansatte Professorer, at deres Embedsalder i Henseende 408 Universitetet 1890 —1891 til Lønningstillæget skal regnes fra et tidligere Tidspunkt, end Ansættelsen virkelig har fundet Sted, er der gjort det fornødne Forbehold i saa Hen- seende. løvrigt bemærkes, at de fleste Professorer, der ved den foreslaaede Beregning erholde en forøget Lønningsanciennetet, allerede efter deres nu- gjældende Anciennetet ville naa den foreslaaede Slutningslønning. I Virke- ligheden vil Medregning af Tjeneste som Lektor eller normeret Docent kun være til Nytte for Professorerne Stadfeldt, Gædeken, V. Thomsen, Plum, Lange, Chievitz, Møller og Bohr. Om de extraordinære Docenter eller Professorer i Almindelighed vil derimod en tilsvarende Opfattelse ikke uden videre kunne forudsættes at være den rette, idet de paagjældende Universitetslæreres Stilling helt vil bero paa en for hver enkelt af dem given Einanslovbestemmelse. Derfor er Tjenestetidens Beregning i Henseende til Lønningstillæg for de normerede Professorer ved Universitetet, der ansættes, efter at denne er traadt i Kraft, ikkun ført tilbage til den første faste Ansættelse som normeret Lærer ved Universitetet. Den Tjenestetid ved den polytekniske Læreanstalt, der med- regnes, vil fremtidig kun have været enten som Lærer i Henhold til Lov af 25de Marts 1871 § 3 eller som Professor i Henhold til det nu forelagte Forslag om Læreanstaltens Lønningsforhold. De foreslaaede nye Lektorer ved den polytekniske Læreanstalt har man derimod ikke ment at burde til- lægge den førommeldte Begunstigelse ved eventuel Overgang til Professorater ved Universitetet, da deres Lærergjerning ikke kan stilles lige med en nor- meret Professors Yirksomhed, medens man derimod har ment at burde drage Omsorg for, at en saadan Overgang, der vil stille sig som en ved Forhol- dene given Fremrykning i Embedsstilling, ikke skal medføre Afgang i den i Lektorstillingen oppebaarne Lønning. Professor Rostgardianus nyder af det Rostgaardske Legat en særlig Huslejeportion af 380 Ivr. 62 0., som han oppebærer lige fra sin Embeds- ansættelse, men er udelukket fra de øvrige Professorers Adgang til efter Embedsalder at optere Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de istedetfor de tidligere Professorgaarde oprettede Huslejepor- tioner. Saalænge disse Huslejeportioner kun vare 8 å 800 Er., kunde man muligvis betragte den Fordel for Professor Rostgardianus strax at erholde omtrent xhi Huslejeportion som ækvivalerende de øvrige Professorers Udsigt til i Almindelighed først efter temmelig lang Tjenestetid at erholde en Hus- lejeportion. Efterat imidlertid Huslejeportionernes Størrelse er forøget med Halvdelen og deres Antal med mere end Halvdelen, idet der nu er 12 Por- tioner å 1200 Kr. (foruden 3 som personligt Tillæg), er Professor Rostgar- dianus aabenbart uheldigere stillet end de øvrige Professorer, idet hans Forhold er blevet uforandret, medens disse ikke blot have faaet Udsigt til hurtigere at opnaa Huslejeportion, men ogsaa til at nyde en endnu større Portion end forhen. Denne uheldige Stilling for Professor Rostgardianus er ikke blot i sig selv en Ubillighed, men tillige ganske stridende mod Hen- sigten med det Rostgaardske Legat, der netop tilsigtede at give Professor Rostgardianus en særlig gunstig Stilling i Henseende til Huslejeportion. Man har derfor gjenoptaget det i Rigsdagssamlingen 1890-91 stillede For- slag om at forhøje den Professor Rostgardianus tillagte Huslejeportion med Universitetets Lønningslov. 409 400 Kr., altsaa det samme Beløb, hvormed de almindelige Huslejeportioner ere blevne forøgede. Til § 6. Den lier optagne Bestemmelse er overensstemmende med den nugjæl- dende Lønningssats for de lægevidenskabelige Docenter af 2000 Kr. aarlig. Til § 7. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes efter Lov 25de Marts 1871 § 6 med 2400 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig indtil 3600 Kr. I Betragtning af de forøgede Krav, som den botaniske Haves omfat- tende Udvidelse vedblivende stiller til Gartnerens Virksomhed, og i Be- tragtning af denne Virksomheds indgribende Betydning for Havens gode Udvikling, er der for Gartneren foreslaaet en Begyndelseslønning af 3000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig til 4600 Kr. Desuden nyder Gartneren som hidtil sin Fribolig. I Lov 25de Marts 1871 § 6 er der gjort en Forskjel mellem første og anden Inspektor ved Universitetets zoologiske Museum, saaledes at den første nyder en Begyndelseslønning af 2400 Kr,, den anden af 2000 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig indtil henholdsvis 3600 og 3200 Kr. For det zoologiske Museums Vedkommende gaaer Forslaget ud paa at ophæve Forskjellen ved at jevnstille begge Inspektorer i Henseende til Løn- ning, ligesom de ere jevnstillede i Henseende til Arbejde. Og naar man dernæst erindrer, at de foruden at skulle bestyre en Museumsafdeling tillige skulle holde Forelæsninger over de dertil hørende Dyreklasser, kan det vel ikke betvivles, at deres nuværende Lønning er uforholdsmæssig ringe, og at der kun vil blive tilvejebragt et nogenlunde rimeligt Forhold mellem Ar- bejdet og Vederlaget, naar der, som nu i Forslaget sket, fastsættes en Be- gyndelseslønning for Inspektorerne paa 3000 Ivr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig til 5000 Kr. Det mineralogisk-geognostiske Museum har hidtil kun havt en eneste fast Assistent med en Løn af 1104 Kr., og under disse Forhold er en Mand, der ikke er saa heldigt stillet udelukkende at kunne tage Hensyn til sin tnteresse for Anstalten, fristet til ved første givne Lejlighed at forlade den, medens det dog vil være af største Vigtighed for Museet at kunne fastholde Dygtigheder hos sig saa længe som muligt, hvilket nødvendigvis forudsætter, at der bydes dem antagelige Livsvilkaar. Det i Rigsdagssamlingen 1890 —91 forelagte Forslag gik derfor ud paa at ombytte den faste Assistent ved Museet med en Inspektør, men da der nu ved Museets tidssvarende Ud- videlse i den nye Bygning, der er under Opførelse, vil blive stillet langt større Krav til Bestyrelsen end hidtil og navnlig aabner sig en Mulighed for Bearbejdelsen af det betydelige Materiale, som er hjembragt af de mange herfra udsendte Expeditioner, men som hidtil for en stor Del har maattet lienligge ubearbejdet af Mangel paa Arbejdsrum og videnskabelig Assistance, og da det derhos, som ovenfor bemærket, er højst ønskeligt at skaffe den mineralogiske Professor en stadig Bistand i Lærervirksomheden, vil det være Universitetets Aarbog. 51 410 Universitetet 1890—1891. nødvendigt at ansætte en Inspektor. Dennes Hverv vil i alt Væsentligt være ensartet med Inspektorernes ved det zoologiske Museum og bør følge- lig lønnes paa samme Maade, altsaa med 3000 Kr., stigende livert 5te Aar med 400 Kr. aarlig til 5000 Kr. I § 7, 3die Stykke, er der dernæst foreslaaet Lønninger for en Fler- hed af Embedsmænd, som ikke findes opførte paa den gjældende Lønnings- lov, idet de fortiden lønnes af den samlede Medhjælpssum. Naar de imidlertid ere blevne udsondrede fra Mængden og opførte særskilt, er dette sket, fordi Stillingens Beskaffenhed og Betydning forment- lig afgiver en fyldestgjørende Grund dertil. Ingen kan miskjende Naturvidenskabernes indgribende Betydning i Nutiden, og ogsaa for den praktiske Erhvervsvirksomheds Skyld er det derfor ønskeligt, at Studiet af dem saavidt muligt fremmes, særlig i et lille Land som vort med et eneste Universitet. Dertil vil det imidlertid bidrage, naar den, der vil gøre Studiet til sin Livsgjerning, ikke er indskrænket til at liaabe paa Opnaaelse af en enkelt Plads, men har Udsigt til en Flerhed af Stillinger, som et efter Omstændighederne tilfredsstillende Endemaal for en videnskabelig Stræben; og ikke mindre er det af Vigtighed for Universitetet, at det paa denne Maade har bedre Udsigt til varig at knytte en Flerhed af videnskabelige Kræfter til sig. Selvfølgelig maa dog Forudsætningen være, at den videnskabelige Virksomhed, som Stillingen medfører, er af for- holdsvis større Omfang og Betydning baade for Videnskaben og for Under- visningen; thi kun i saa Fald, men ogsaa da, er der gyldig Grund til at anvise Indehaveren en særlig Plads udenfor de almindelige Medhjælperes Kreds. Spørger man nu, om der findes akademiske Stillinger, som fyldestgjøre de anførte Forudsætninger, henvendes Tanken paa visse Assistenter ved de naturvidenskabelige Anstalter: den faste Assistent ved zoologisk Museum og den første Assistent ved kemisk Laboratorium. Det er givet, at Inde- haveisen af disse Bestillinger jevnlig vil være varig, endog livsvarig, medens dog hverken Benævnelsen eller Lønningen vil være tilfredsstillende for Inde- haveren, naar han bliver ældre, og dette Misforhold vil kunne øve en mindre heldig Indflydelse i forskjellige Retninger. For at raade Bod herpaa har Forslaget udsondret de paagjældende Assistenter fra Medhjælperne og tillagt dem en anden Benævnelse, der formentlig bedre stemmer med Beskaffen- heden af deres Virksomhed, og som allerede er anvendt paa en tilsvarende Bestillingsmand ved den botaniske Haves Museum, som derfor ogsaa er med- tagen paa dette Sted. Naar Assistenten ved zoologisk Museum er benævnet Viceinspektør, er dette selvfølgelig sket for at markere Forskjellen overfor de to Inspektorer. At endelig ogsaa Observator ved det astronomiske Ob- servatorium er bleven fremhævet særlig i denne Sammenhæng, turde ikke trænge til videre Begrundelse. Naar Embederne ere foreslaaede til en Begyndelseslønning af 2000 Kr., da er dette sket med den Mulighed for Øje, at de kunne ventes opnaaede i en forholdsvis yngre Alder. Ansættelsen vil vel medføre nogen Forhøjelse for de nuværende Indehavere — jfr. Bilag II. — undtagen for Inspektøren ved botanisk Haves Museum, der fortiden lønnes med 3000 Kr. Men Æna Universitetets Lenningslov. 411 dringens største Betydning er den lovbestemte Adgang til Opnaaelse af Lønningstillæg, som ogsaa fra Lovgivningens eget Synspunkt burde tilkomme Indehaverne af disse Stillinger, men som hidtil kun er tillagt Assistenten ved zoologisk Museum, der nu lønnes med 1200 Kr., stigende med 200 Kr. hvert tredie Aar til 2000 Kr. foruden Andel i de finanslovbestemte For- højelser af den samlede Lønningssum. Den følgerigtige Gjennemførelse af Tanken vil imidlertid være at anerkjende Stillingerne som medførende Pen- sionsberettigelse, hvilken Anerkjendelse frembyder saa meget mindre Be- tænkelighed, som der altid plejer at bevilges Indehaverne og deres Efter- ladte en Understøttelse, anslaaet paa Grundlag af Reglerne om Pensionsan- sættelse. Til § 8. Den Del af den i Lønningslovens § 8 fastsatte samlede Medhjælps- sum, der fortiden medgaaer til Lønning af de ved Universitetet og Kommu- nitetet ansatte Bestillingsmænd og Betjente, i Forbindelse med de Beløb, der af andre Konti udredes i samme Øjemed (Bil. III.), og som nu fore- slaaes overførte hertil, udgjør: for Universitetet........................................ 61172 Kr. — Kommunitetet........................................ 7480 _ 68652 Kr. Det i Forslag bragte Beløb er for Universitetet......................... 64448 Kr. Kommunitetet........................ 7514 — 71962 — Altsaa en Forøgelse med... 3310 Kr. Hertil maa imidlertid føjes, at der fra Medhjælps- summerne til andre Konti er foreslaaet over- ført et Beløb af: for Universitetet......................... 7456 Kr. — Kommunitetet........................ 1200 — --_ 8656 — saa at den virkelige Merudgift bliver... 11966 Kr. Begrundelsen af dens Fremkomst vil findes i den efterfølgende Rede- gjørelse for de ved de enkelte akademiske Anstalter i Forslag bragte Æn- dringer, som iøvrigt, foruden at Lønningerne delvis ere forhøjede, tillige paa forskjellige Steder tilsigte at afhjælpe den Uregelmæssighed, at Beløb nu udredes af vedkommende Anstalts Konto, som i Virkeligheden bør optages under Medhjælpssummen. Lægevidenskabelige Anstalter. 1. I det fysiologiske Laboratorium arbejder fortiden 2 Assistenter, den ene lønnet med 1104 Ivr., den anden med 950 Kr. Fakultetet har ment at burde foreslaa Vederlaget for hver Assistent ansat til 1200 Kr., idet den ene tillige beholder den Fribolig, som han tidligere har nydt. Dernæst lindes der ved Laboratoriet en teknisk Medhjælper, som har at renholde og vedligeholde Instrumentsamlingen, passe Museet, i Særdeleshed 51* 412 Universitetet 1890—1891. ved at sørge for Præparaternes stadige Forsyning med Spiritus samt gaa Bestyreren tilhaande ved det daglige Arbejde i Laboratoriet. Han nyder derfor et Vederlag af 1020 Kr., som er foreslaaet forhøjet til 1100 Kr. Da der imidlertid fortiden ikke findes anden Betjening i Laboratoriet, har Med- hjælperen tillige maattet ildføre egentligt Karlearbejde i Laboratoriet, og har derfor trods al anvendt Umage ikke været istand til at passe Museet og Instrumentsamlmgen paa fuldt betryggende Maade. For at afhjælpe denne Mangel har det været nødvendigt at foreslaa Ansættelsen af en Labo- ratoriekarl, som skulde overtage Rengjøringsarbejdet og alt andet grovere Arbejde i Laboratoriet. Vederlaget derfor menes passende at kunne sættes til 800 Kr. aarlig. Den aarlige Udgift til Assistance ved det fysiologiske Laboratorium vil herefter forøges med 1226 Kr. 2. Det normal-anatomiske Museum. Her er ikke foreslaaet nogen Forøgelse af den videnskabelige Medhjælp, men i Lighed med, hvad der er bemærket om de fysiologiske Assistenter og af ganske samme Grund, er den nuværende Løn paa 1104 Kr. for hver af de to Prosektorer ved Museet fore- slaaet forhøjet til 1200 Kr. 3. Ved det pathologiske Museum er ansat en Prosektor med 696 Kr. og en Assistent med 1104 Kr. aarlig. Lønningerne for Begge foreslaaes til 1200 Kr. aarlig for hver. Ved det pathologiske Museums Udvidelse med et bakteriologisk Labora- torium gik man ud fra, at Betjeningen ved dette Laboratorium kunde be- sørges af Anatomitjeneren uden særlig Udgift; men da det har vist sig nødvendigt at indrette det bakteriologiske Laboratorium i Kvistetagen paa kirurgisk Akademi, vil det selvfølgelig være umuligt for Anatomitjeneren at udføre de nævnte Forretninger, og det vil derfor være nødvendigt at antage en særlig Laboratoriebetjent. Denne Betjent, hvis Arbejdstid vil blive fra c. Kl. 9—5, foreslaaes lønnet som Betjenten ved kemisk Laboratorium, alt- saa med 900 Kr. aarlig. 4. I Finansaaret 1890—91 tilkom Lønning for en kemisk-klinisk Assi- stent ved den klinisk-medicinske Undervisning paa Frederiks Hospital. I en Række Aar har man nemlig paa Hospitalet savnet en Mand, som havde det Hverv i Undervisningens Interesse at undersøge de mange forskjellige syge Stoffer, som Urin, Blod, Exsudatin m. fl., hvilken Undersøgelse for- udsætter en speciel Kyndighed og Øvelse, som i Regelen ikke findes i til- strækkelig Grad hos de paa Afdelingerne ansatte Læger. Lønningen, der er optagen paa Universitetets Udgiftspost 7. c. med 600 Kr. aarlig, fore- slaaes overført til Universitetets samlede Medhjælpssum. 5. Da Pedellen ved det kirurgiske Akademi er baade Pedel og Portner, og da den almindelige Portnerlønning, i Overensstemmelse med, hvad der gjælder ved den polytekniske Læreanstalt, foreslaaes sat til 1000 Kr., er dette Beløb af Hensyn til det med Portnerstillingen forbundne betydelige Arbejde som Pedel foreslaaet forøget til 1200 Kr. Den anden Portner ved kirurgisk Akademi foreslaaes lønnet med den almindelige Portnerlønning 1000 Kr. Universitetets Lønningslov. 413 Anstalter under det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. 1. Det kemiske Laboratorium. Da første Assistent, der hidtil er lønnet med 1512 Ivr., er foreslaaet id nævnt til Inspektør ved Laboratoriet, udgaaer han, og de tilbageblivende 5 Assistenter foreslaaes da efter Bestyrerens Indstilling lønnede med lien- loldsvis 1500, 1000 og 1000 Kr. De 840 Kr. af hver af de sidstnævnte o Lønninger, som hidtil ere blevne udredede af Laboratoriets Konto, fore- laaes derhos for den bekvemmere Ordnings Skyld overførte tilden samlede Æedhjælpssum. Portneren, der tillige er første Betjent ved Laboratoriet, oreslaaes lønnet med 1000 Kr. foruden fri Bolig og Brændsel, og en anden Betjent med 900 Kr., saaledes at denne Lønning bevilges istedetfor det tid- igere af Laboratoriets Indtægter udredede Beløb til Betjening af 720 Kr. 2. Det mineralogisk-geognostiske Museum. Efter det foran Side 409—10 opstillede Forslag bortfalder den nuværende aste Assistent ved Museet, og i hans Sted træder en Inspektor. løvrigt er ler foreslaaet en Medhjælpssum af 1600 Kr., derunder 200 Kr. til Budhjælp. Det bemærkes, at der derved er bortseet fra de Ændringer, som Museets )verførelse til den nye Bygning kan forventes at ville medføre, og som indnu ikke kunne overskues. Herved sigtes f. Ex. til Udgifterne ved Til- ynet med Museet, naar det skal holdes aabent for Publikum i længere Tid nd nu, til Budhjælp m. v. 3. Det astronomiske Observatorium. For Observatoriet er der kun foreslaaet en Forøgelse af det ved samme msatte Buds Lønning fra 500 til 600 Kr., og et alt bevilget Beløb af 200 Ir. til Assistance ved Observationer og Beregninger er foreslaaet overført ra Observatoriets Konto til den samlede Medhjælpssum. De øvrige Bevil- inger ere optagne uforandrede. 4. Den botaniske Have. Medhjælpen i denne grupperer sig dels om botanisk Museum, dels om Saven i snevrere Forstand. Ved Museet er nu ansat en Inspektør med 3000 Kroners Løn. Havens Direktør har foreslaaet ham lønnet nærmest i Analogi med Inspektorerne <7ed zoologisk Museum med en pensionsberettiget Løn af 2800 Kr., stigende ivert 5te Aar med 400 Kr. indtil 4800 Kr. Da de sidstnævnte Inspektorer midlertid have den selvstændige Styrelse af visse Afdelinger al Museet og lesuden en Forelæsningspligt, som ikke paahviler den botaniske Inspektør, bør han formentlig rettere jevnføres med de ovenfor Side 410—11 i Forslag )ragte Inspektører og Viceinspektøren ved zoologisk Museum. Derefter er )gsaa hans Løn anslaaet. Foruden Inspektøren ved Museet findes fortiden en Assistent og Bi- bliothekar, lønnet med 1272 Kr. Direktøren har foreslaaet ham lønnet med 2000 Kr.; men i Betragtning af den nuværende Løn, sammenholdt med 414 Universitetet 1890—1891. Lønningen for tilsvarende Stillinger, er Forslaget dog blevet staaende vecx 1600 Kr. Der lindes dernæst fortiden en Assistent ved Undervisningen i Plante-f anatomien og ved Undervisningen af de lægevidenskabelige Studerende samr ved Tilsynet med Studiesamlingen, som lønnes med et Beløb af 1200 Kr. paa; Havens Konto. Denne Assistent foreslaaes bibeholdt med den nuværendoJ Lønning, overført paa den samlede Medhjælpssum. Endelig findes der fortiden ansat en Assistent ved Sprit- og Tør-i samlingen, som oppebærer en Løn af 400 Kr. aarlig paa Havens Kontoc Denne Plads ønsker Direktøren ikke bevaret, men foreslaaer de 400 Kr. even-j tuelt henlagte til Forbedring af den fornævnte Assistents Løn. Forslagen har imidlertid foretrukket ikke at binde Direktøren i Anvendelse af de < nævnte Beløb, men under den samlede Medhjælpssum stille det til Raadig^ hed for ham tilligemed et Beløb af 300 Kr., som haves iforvejen, til Bi-j stand ved videnskabelige Arbejder i Museet. Endvidere har der i en Aarrække været ansat en Assistent ved Be-i stemmelsen af de levende Planter, som derfor oppebærer et Vederlag af 1000 Kr. aarlig paa Havens Konto. Denne Post foreslaaes bevaret med den nu- værende Løn, overført paa den samlede Medhjælpssum. Hvad Haven i snevrere Forstand angaaer, lindes der ved samme ti i Bistand for Gartneren antaget to Undergartnere og 3 Medhjælpere, som lønnes: 1ste Undergartner med....................................1396 Kr. 2den — — ....................................1200 — 1ste Medhjælper — .......................1000 — 2den — — ........................888 — 3die — — ....................................780 — Desuden nyde de 2 Første Fribolig og de 3 Følgende hver en Fribolig for en Ugift. Forslaget gaaer nu i Overensstemmelse med Direktørens Indstilling uo paa Følgende: 1ste og 2den Undergartner føre Tilsyn med Arbejdet hver i sin Dei af Haven, den ene i Væxthusene, den anden i Friluft. 1ste, 2den og 3dio Medhjælper bevares med Fribolig for en Ugift og en Løn af henholdsvis: 1000, 1000 og 800 Kr., som opføres helt paa den samlede Medhjælpssumi medens nu henholdsvis 110, 165 og 770 Kr. udredes paa Havens Konto. Den første Fyrbøder ved Haven, som nu lønnes med 888 Kr. og Fri- bolig, foreslaaes dernæst normeret med 1100 Kr. og Fribolig; den andeni som nu nyder 1000 Kr., hvoraf 880 Kr. paa Havens Konto, med 1000 Kr.. opførte paa den samlede Medhjælpssums Konto. Materialsnedkerens Løni som fortiden kun er 888 Kr., hvoraf 143 Kr. paa Havens Konto, foreslaaes ansat med samme Beløb, posteret paa samme Maade som anden Fyrbøden Løn; og Portner og Bud ved Haven foreslaaes normeret med den Fribolig; som nu er tillagt ham, og den almindelige Portnerløn af 1000 Ivr., opfør under den samlede Medhjælpssum istedetfor 880 Kr., som nu udredes aj Havens Konto. Universitetets Lønningslov. 415 For Portneren ved det botaniske Laboratorium, der tillige har Fribolig, r Lønningen sat til 1000 Kr. aarlig. Det zoologiske Museum. Angaaende den faste Assistent ved Museet er det Fornødne bemærket yenfor til § 7. I Henseende til den videnskabelige Medhjælp ved Museet bemærkes jvrigt, at det nu bevilgede Honorar af 1000 Kr. til en konkologisk Med- rbejder forudsættes bevaret, og den samlede Medhjælpssum, der nu udgjør 200 Kr., foreslaaes ligesom tidligere forhøjet med 1200 Kr., da Museets ste Afdeling er stillet forholdsvis mindre heldigt, og det derfor vilde være øjst ønskeligt, om den ved en forøget Arbejdskraft kunde overkomme en urtigere Afvikling af de fra Museernes Forening hidrørende, ufuldførte Ar- ejder; hvorimod den personlige Bevilling af 2000 Kr. til en videnskabelig [edhjælper ved Ledighed udgaaer. En væsentlig Forbedring bør dernæst søges gjennemført i Henseende 1 de to ved Museet ansatte Konservatorers eller Præparatørers Stilling, en gode Udførelse af deres Gjerning er af største Betydning for Museet, rorfor det er ønskeligt, at det kan gjøre Regning paa at beholde Konser- itorer, som have vist sig dygtige og erhvervet Øvelse. Men for at kunne 3tte maa Museet byde dem rimelige Lønningsvilkaar. Dette bør dernæst ?saa gjøres for Konservatorernes egen Skyld, da de, der ofre sig til denne jerning, i Regelen ikke ville have Udsigt til at gaa over i andre Stil- lager. Og endelig maa det ikke oversees, at deres Virksomhed paa Grund ? de Stoffer, som derved benyttes, ikke er fri for at være skadelig for andheden. Af disse Aarsager maa den nuværende Lønning for Konservatorerne, igende fra 600 til 1400 Kr. foruden Andel i de linanslovbestemte For- 3jeiser af den samlede Lønningssum, ansees for at være altfor lavt ansat, et mindste Beløb af Løn, som bør ydes dem, er formentlig, som foreslaaet, 300 Kr. I Henseende til Konservatoren ved den til Museet knyttede Wester- lannske Samling forudsættes det at have sit Forblivende ved den hidtil- erende Ordning. Fyrbøderens Lønning, som nu er 696 Kr. foruden Fribolig, foreslaaes it til 760 Kr., hvorved han i Forbindelse med Vederlaget for det Arbejde, an i anden Egenskab udfører for Museet, og for hvilket Betalingen udredes dettes Konto, vil opnaa en Lønning af ialt 1000 Kr. Portneren, der nu 3pebærer 804 Kr., foreslaaes lønnet med 1000 Kr. foruden Fribolig. Universitetets Bestillingsmænd. Konsistoriums Fuldmægtig er fortiden lønnet med 804 Ivr., men denne ønning viser sig mere og mere at være uforholdsmæssig ringe i Forhold l den raske Væxt af Sagernes Antal. Til Oplysning herom skal blot henvises til Antallet af indgaaende Ex- editioner. Medens der i 1871 — 72 indkom 363 Sager, udgjorde Antallet i 881 82 553 og i 1890—91 over 800. En tilsvarende Væxt linder Sted i 414 Universitetet 1890—1891. Lønningen for tilsvarende Stillinger, er Forslaget dog blevet staaende ved 1 1600 Kr. Der lindes dernæst fortiden en Assistent ved Undervisningen i Plante- • anatomien og ved Undervisningen af de lægevidenskabelige Studerende samt « ved Tilsynet med Studiesamlingen, som lønnes med et Beløb af 1200 Kr. paa , Havens Konto. Denne Assistent foreslaaes bibeholdt med den nuværende Lønning, overført paa den samlede Medhjælpssum. Endelig lindes der fortiden ansat en Assistent ved Sprit- og Tør- samlingen, som oppebærer en Løn af 400 Kr. aarlig paa Havens Konto. Denne Plads ønsker Direktøren ikke bevaret, men foreslaaer de 400 Kr. even- tuelt henlagte til Forbedring af den fornævnte Assistents Løn. Forslaget har imidlertid foretrukket ikke at binde Direktøren i Anvendelse af det nævnte Beløb, men under den samlede Medhjælpssum stille det til Baadig- lied for ham tilligemed et Beløb af 300 Kr., som haves iforvejen, til Bi- stand ved videnskabelige Arbejder i Museet. Endvidere har der i en Aarrække været ansat en Assistent ved Be- stemmelsen af de levende Planter, som derfor oppebærer et Vederlag af 1000 Kr. aarlig paa Havens Konto. Denne Post foreslaaes bevaret med den nu- værende Løn, overført paa den samlede Medhjælpssum. Hvad Haven i snevrere Forstand angaaer, findes der ved samme til Bistand for Gartneren antaget to Undergartnere og 3 Medhjælpere, som lønnes: 1ste Undergartner med....................................1396 Kr. 2den — — ....................................1200 — 1ste Medhjælper — ....................................1000 — 2den — — ....................................888 — 3die — — ............................780 — Desuden nyde de 2 Første Fribolig og de 3 Følgende hver en Fribolig for en Ugift. Forslaget gaaer nu i Overensstemmelse med Direktørens Indstilling ud paa Følgende: 1ste og 2den Undergartner føre Tilsyn med Arbejdet hver i sin Del af Haven, den ene i Væxthusene, den anden i Friluft. 1ste, 2den og 3die Medhjælper bevares med Fribolig for en Ugift og en Løn af henholdsvis 1000, 1000 og 800 Ivr., som opføres helt paa den samlede Medhjælpssum, medens nu henholdsvis 110, 165 og 770 Kr. udredes paa Havens Konto. Den første Fyrbøder ved Haven, som nu lønnes med 888 Kr. og Fri- bolig, foreslaaes dernæst normeret med 1100 Kr. og Fribolig; den anden, som nu nyder 1000 Ivr., hvoraf 880 Kr. paa Havens Konto, med 1000 Kr., opførte paa den samlede Medlijælpssums Konto. Materialsnedkerens Løn, som fortiden kun er 888 Kr., hvoraf 143 Kr. paa Havens Konto, foreslaaes ansat med samme Beløb, posteret paa samme Maade som anden Fyrbøders Løn; og Portner og Bud ved Haven foreslaaes normeret med den Fribolig, som nu er tillagt ham, og den almindelige Portnerløn af 1000 Ivr., opført under den samlede Medhjælpssum istedetfor 880 Kr., som nu udredes af Havens Konto. Universitetets Lonningslov. 415 For Portneren ved det botaniske Laboratorium, der tillige har Fribolig, r Lønningen sat til 1000 Kr. aarlig. Det zoologiske Museum. Angaaende den faste Assistent ved Museet er det Fornødne bemærket venfor til § 7. I Henseende til den videnskabelige Medhjælp ved Museet bemærkes rnigt, at det nu bevilgede Honorar af 1000 Kr. til en konkologisk Med- rbejder forudsættes bevaret, og den samlede Medhjælpssum, der nu udgjør 200 Kr., foreslaaes ligesom tidligere forhøjet med 1200 Ivr., da Museets ste Afdeling er stillet forholdsvis mindre heldigt, og det derfor vilde være øjst ønskeligt, om den ved en forøget Arbejdskraft kunde overkomme en urtigere Afvikling af de fra Museernes Forening hidrørende, ufuldførte Ar- ejder; hvorimod den personlige Bevilling af 2000 Kr. til en videnskabelig ledhjælper ved Ledighed udgaaer. En væsentlig Forbedring bør dernæst søges gjennemført i Henseende 1 de to ved Museet ansatte Konservatorers eller Præparatørers Stilling, ►en gode Udførelse af deres Gjerning er af største Betydning for Museet, vorfor det er ønskeligt, at det kan gjøre Regning paa at beholde Konser- atorer, som have vist sig dygtige og erhvervet Øvelse. Men for at kunne ette maa Museet byde dem rimelige Lønningsvilkaar. Dette bør dernæst ?saa gjøres for Konservatorernes egen Skyld, da de, der ofre sig til denne rjerning, i Regelen ikke ville have Udsigt til at gaa over i andre Stii- nger. Og endelig maa det ikke oversees, at deres Virksomhed paa Grund f de Stoffer, som derved benyttes, ikke er fri for at være skadelig for undheden. Af disse Aarsager maa den nuværende Lønning for Konservatorerne, tigende fra 600 til 1400 Kr. foruden Andel i de linanslovbestemte For- øjelser af den samlede Lønningssum, ansees for at være altfor lavt ansat, ►et mindste Beløb af Løn, som bør ydes dem, er formentlig, som foreslaaet, 600 Kr. I Henseende til Konservatoren ved den til Museet knyttede Wester- lannske Samling forudsættes det at have sit Forblivende ved den hidtil- ærende Ordning. Fyrbøderens Lønning, som nu er 696 Kr. foruden Fribolig, foreslaaes it til 760 Kr., hvorved han i Forbindelse med Vederlaget for det Arbejde, an i anden Egenskab udfører for Museet, og for hvilket Betalingen udredes f dettes Konto, vil opnaa en Lønning af ialt 1000 Kr. Portneren, der nu ppebærer 804 Kr., foreslaaes lønnet med 1000 Kr. foruden Fribolig. Universitetets Bestillingsmænd. Konsistoriums Fuldmægtig er fortiden lønnet med 804 Ivr., men denne iønning viser sig mere og mere at være uforholdsmæssig ringe i Forhold il den raske Væxt af Sagernes Antal. Til Oplysning herom skal blot henvises til Antallet af indgaaende Ex- editioner. Medens der i 1871 — 72 indkom 363 Sager, udgjorde Antallet i 881—82 553 og i 1890—91 over 800. En tilsvarende Væxt finder Sted i 416 Universitetet 1890 —1891. Antallet af udgaaende Expeditioner, ved hvilke Fuldmægtigen tillige har at d udføre Skriverforretningerne, da ingen Skriver er normeret ved Konsistoriums ? Kontor. Naar hertil kommer, at Fuldmægtigen bestandig benyttes i en Mængde 1 andre Sager, f. Ex. ved Undersøgelser og Udarbejdelse af Sager til Konsi- storium, ved Udarbejdelse af Tilhørerlister, ved Ordningen af Anmeldelserne til de halvaarlige Forelæsningskataloger og Tilsyn med Trykningen m. fl., er Trangen til en Lønningsforhøjelse uimodsigelig. I 1884 indkom Konsi- storium med et dertil sigtende Forslag, men der bevilgedes kun den da- værende Fuldmægtig et personligt Tillæg. Efter hans Befordring er Ubil- ligheden overfor den nuværende, som ikke nyder dette Tillæg, og som har været ansat i denne Post i over 7 Aar, lige stor. Naar Fuldmægtige i Almindelighed ere foreslaaede til en pensionsbe- rettiget Løn af fra 2000 til 3000 å 3400 Kr., altsaa i Gjennemsnit ca. 2600 Kr., hvortil kommer et Honorar af 600 Kr. for dem, der i Lighed med Kon- sistoriums Fuldmægtig fungere som Expeditionssekretær, og man saa blot regner, at Konsistoriums Fuldmægtig udfører halvt Arbejde mod en mini- steriel Fuldmægtig, saa bør Lønnen ansættes til mindst 1600 Kr. Naar der i 1884 kun blev foreslaaet et Beløb af 1400 Kr., er der derfor formentlig god Grund til yderligere at foreslaae en Forhøjelse af Lønnen til det ovennævnte Beløb af 1600 Kr. For Inspektørvirksomheden med Universitets- og Kommunitetsbygnin- gerne, derunder de nye Lokaler i St. Pederstræde og Studiestræde, samt med Inventariet og med Portnernes og Fyrbødernes Udførelse af deres Gjerning er bibeholdt den nuværende Lønning 2000 Kr., at udrede med Halvdelen af Universitetet og Halvdelen af Kommunitetet. Pedellernes Lønning foreslaaes ligesom tidligere forhøjet fra 1008 til 1200 Kr., men da de af deres Lønning maa afgive 600 Kr. til et Pedelbud, nemlig 1ste Pedel 240 Kr. og 2den Pedel 360 Kr., er det anseet rettest nærmere at ordne dette Forhold saaledes, at de nævnte Beløb fradrages Pedellønningen, der altsaa for 1ste Pedel bliver 960 Kr. og for 2den Pedel 840 Kr., medens der som særlig Post opføres 600 Kr. til et Pedelbud. Uni- versitetsportnerens Løn menes i Betragtning af det uforholdsmæssig store Arbejde og Ansvar, der er forbundet med Portnertjenesten ved selve Uni- versitetets Hovedbygning, at burde normeres med 200 Kr. udover den al- mindelige Portnerløn eller med 1200 Kr. Portneren ved Bygningerne i St. Pederstræde og Studiestræde, hvis Løn er 900 Kr., foreslaaes sat til den almindelige Portnerlønning 1000 Kr. Endelig er Universitetsfyrbøderens Løn foreslaaet forhøjet fra 532 til 600 Kr., hvilket Beløb udfyldes med 400 Kr., hvortil hans nuværende Løn 264 Kr. som Fyrbøder ved Universitetsbiblioteket formenes at burde forhøjes. Til Udgifter ved Skriveri har Bestyrelseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen fortiden kun et Beløb af 100 Kr., hvoraf endog 40 Kr. af- gives til Regensprovsten til Brug ved de ham særlig paahvilende Forret- ninger. Resten af Beløbet medgaaer til Betaling for Afskrivning af større Skrivelser, saaledes at der intet Beløb haves til Udgifter ved Førelse at Protokoller, Akters Ordning og Bevarelse, Afskrivning af en Mængde mindre 'Universitetets Lønningslov. 417 Skrivelser og adskillige andre Kontorarbejder, medens det med Sagernes voxende Antal, under den i de senere Aar stedfundne stærke Stigning i Antallet af Studenter og dermed af dem, der søge Stipendier, bliver uover- kommeligt for Komiteens forretningsførende Formand personlig at udføre alt dette Arbejde, der ogsaa naturlig bør henvises til Udførelse ved under- ordnet Medhjælp. Det til Kontorhold for Komiteen bevilgede Beløb er derfor foreslaaet forhøjet til 1200 Kr., dels til Hjælp til Udførelsen af ovennævnte Arbejde, dels for at det kunde gjøres Komiteen muligt at udvide sin nu- værende Virksomhed noget, saaledes at Komiteen i betydeligt større Om- fang, end det under de nuværende Forhold kan ske, kunde samle de til en retfærdig Bortgivelse af de forskjellige Legater nødvendige Oplysninger om Ansøgernes akademiske og navnlig økonomiske Forhold, saavel til Komiteens egen Brug som ogsaa til Brug ved Uddelingen af Understøttelser for Stu- derende, der foretages af Andre end Komiteen, saaledes af Konsistorium og Fakulteterne, væsentlig efter Indstilling fra de Universitetsprofessorer, der i Medfør af Legatfundatserne ere Eforer for Legaterne, af disse Eforer selv, af Myndigheder udenfor Universitetet, som Ministeriet, og af private Legat- bestyrelser. Hvad Kommunitetets Bestillingsmænd iøvrigt angaaer, foreslaaes Løn- ningen for Stipendiebestyrelsens Bud forhøjet fra 156 Kr. til 200 Kr., Vice- inspektør paa Regensen, ligesom fortiden, lønnet med 800 Kr. foruden fri Bolig samt 2 Favne Brænde og 40 Kr. i Brændselsgodtgjørelse, medens Re- gensportnerens Lønning formenes at burde forhøjes fra 710 Kr. til 800 Kr. Nattevagten, som fortiden- oppebærer 624 Kr., hvoraf 96 Kr. som person- ligt Tillæg, foreslaaes normeret med 600 Kr. Det er Ministeriets Hensigt i Regelen at søge frit Brændsel eller Er- statning derfor indtil 80 Kr. tillagt de Bestillingsmænd under de samlede Lønningssummer for Universitetet og Kommunitetet, der have fri Bolig, om fornødent ved forhøjet Bevilling paa Finansloven. Til § 9. Naar Honorarsummen i nærværende Forslag er sat til 8000 Kr. istedet- for, som i Lov 25de Marts 1871 § 9, til 4600 Kr., da skyldes Forhøjelsen i første Række den Omstændighed, at en Flerhed af Honorarer, som nu findes opførte paa anden Konto, ere overførte til denne, paa hvilken de formentlig have deres naturlige Plads. Naar saaledes de nuværende Hono- rarer for Regensprovsten 600 Kr., for Stipendiebestyrelsens Medlemmer 600 Kr. samt for Universitetets Arkivar 400 Kr. lægges til den i Lovens § 9 opførte Sum, vil denne udgjøre 6200 Kr. Resten er fremkommen ved de i Forslag bragte Forhøjelser for Referendarius consistorii, Regensprovsten, Stipendiebestyrelsens Medlemmer og Honoraret for Forelæsningerover Kirkeret i Pastoralseminariet. Regensprovsten nyder nu kun et Honorar af 600 Kr. aarlig foruden fri Bolig og Brændsel. Da han imidlertid ved Overtagelsen af Provstiet maa renuncere paa at have eller faae en Huslejeportion, der nu udgjør 1200 Kr., vil Vederlaget for den byrdefulde Bestilling blive saa ringe, at man er udsat for, at ingen lidt ældre Professor vil findes villig til at overtage den. Derfor er Regensprovstens Honorar foreslaaet forhøjet til Universitetets Aarbog. 52 418 Universitetet 1890 —1891, 1000 Kr. Stipendiebestyrelsens 3 Medlemmer nyde nu hver et Honorar af 200 Kr. I)a det uforholdsmæssig stigende Antal Studerende i Forbindelse med det forøgede Antal Kommunitetsstipendier har forøget deres Arbejde i en meget betydelig Grad, og dette ganske særligt gjælder for Formandens Vedkommende, foreslaaes dennes Honorar forhøjet til 600 Kr. og Honoraret for de to andre Medlemmer forøget med 100 Kr. for hver. Skjønt det for Referendarius consistorii fastsatte Honorar af 600 Kr. aarlig er altfor ringe efter den ham paahvilende Virksomheds Karakter og Omfang, var det dog i det i Rigsdagssamlingen 1890—91 forelagte Forslag antaget, at en Forhøjelse deraf kunde undlades, saafremt Lønnen for Fuld- mægtigen i Konsistoriums Kontor blev væsentlig forøget, idet man gik ud fra, at Referendarius vilde kunne opnaa en Lettelse, naar Fuldmægtigen ved det større Vederlag blev sat istand til at overtage en større Del af Arbejdet. Ved en fornyet Undersøgelse af Forholdene har det imidlertid vist sig, at en saadan Lettelse ikke i nogen væsentlig Grad kan paaregnes, da det ikke vil være muligt at befri Referendarius for den største og mest besværlige Del af den Virksomhed, der nu paahviler ham, nemlig den, der hænger sammen med, at han er den, der refererer alle Sager i Konsistorium og ud- arbejder de paa Forhandlingerne i dette og i alle vigtigere Udvalg byggede Betænkninger. Det maa derfor ansees for nødvendigt, at Honoraret for Re- ferendarius forhøjes til mindst 1.000 Kr. aarlig, jvfr. iøvrigt Univ. Aarb. f. 1881-82 S. 62-63. Honoraret til Lærerne i Pastoralseminariet er forhøjet fra 2600 til 3000 Kr. Grunden hertil er den, at der hidtil kun har været anvendt 400 Kr. til Honorar for Forelæsninger over Kirkeret, som derfor kun ere blevne holdte i det ene Semester. Paa denne Maade har imidlertid kun det ene Hold Kandidater paa Seminariet kunnet nyde godt af dem. Men da denne Ordning er i høj Grad unaturlig, idet ethvert Hold bør kunne nyde Under- visning i samtlige Seminariets planmæssige Lærefag, er det til Forelæs- ninger i Kirkeret bevilgede Beløb efter Direktionens Indstilling foreslaaet forhøjet fra 400 til 800 Kr. Til § 10. Til Afholdelse af den theologiske og den rets- og statsvidenskabelige Embedsprøve ved Examenskommissioner er der ved Lønningslov af 25de Marts 1871 § 9 bevilget en Sum af 18000 Kr. I Forbindelse dermed er det bestemt, at der indtil disse Examenskommissioner kunne indrettes, kan anvendes indtil 14000 Kr. aarlig til at lønne faste Censorer ved Universite- tets forskjellige Embedsexamina. Paa Finansloven ere disse Bevillinger dog slaaede sammen, saaledes at der til Honorarer til faste Censorefr eller Exa- menskommissioner ved Universitetets forskjellige Embedsexamina er bevilget 21600 Kr. Forslaget har dog ment at burde fasthold^ Lønningslovens Sondring og er, da der ikke ad Erfaringsvejen er indvunden noget Kjendskab til Ud- gifterne ved Examenskommissioner, blevet staaende ved den dertil tidligere Universitetets Lenningslov. 419 anslaaede Sum af 18000 Kr. Til faste Censorer haves der fortiden en Sum af 17600 Kr. Af ovennævnte Konto paa 21600 Kr. anvendes dernæst yderligere et Beløb til Vederlag for Censorer ved Skoleembedsexamen og Tillægsexamen efter Adg. 25de Oktober 1883, jfr. Bekj. af 21de April 1884. Disse Cen- sorer ere imidlertid ikke faste, da de beskikkes ifølge Bekj. 21de April 1884 for hver Termin i de Fag, i hvilke Examen afholdes. Den derved foran- ledigede Udgift har for Finansaaret 1890—91 udgjort henved 4000 Ivr., og der er derfor paa nærværende Forslag anslaaet en Sum af 5000 Kr. til disse Censorer. Til § 11. Intet at bemærke. — Da lignende Fortegnelser, som ledsagede dette Forslag, findes optagne i Univ. Aarb. for 1888—89 S. 640—661, ere de ikke medtagne her, hvor- imod nedenfor meddeles Fortegnelser over Lønninger og Honorarer efter Lov af 12te April 1892. Det af Folketinget nedsatte Udvalg afgav under 18de Marts 1892 følgende Betænkning: Det foreliggende Forslag indeholdt ikke blot Bestemmelser om Uni- versitetets og Kommunitetets Lønningsforhold, men ogsaa Bestemmelser om Universitetets hele Ordning og om Antallet af dets faste Lærerkræfter. Hvad det sidste Punkt angik, havde der fra flere Sider af Udvalget været rejst stærk Tvivl om den nuværende Ordnings Hensigtsmæssighed og udtalt Ønsker om en ny Ordning, der bedre kunde sætte Universitetet istand til at løse sin dobbelte Opgave som en fri videnskabelig Højskole og en Examensanstalt for vordende Embedsmænd. Men disse Tanker havde hverken i dette eller i de foregaaende Aar, da Sagen forelaa til Behandling, været saaledes afklarede, at man fra nogen Side havde troet Tiden kommen til at stille bestemte Forslag om en saadan Ordning. Under disse Omstændigheder antog Udvalgets k største Mindretal (Blem, Falkenstjerne, H. Holm, Pingel og Ravn), at man ikke burde fore- gribe Udviklingen enten til den ene eller til den anden Side, og det fore- slog derfor, at man med Hensyn til Universitetets Organisation blev ved det Bestaaende og ikke gik ind paa Ministeriets Forslag om at forøge de faste Læreres Tal, der nu var 49 — d. v. s. 48 normerede Professorer og 1 normeret Docent (Professor Stephens) — til 57. Indehfor de enkelte Fa- kulteter blev der da de samme normerede Professorater som hidtil, medens det maatte være Lovgivningsmagten forbeholdt at skjønne, om der i sær- lige Tilfælde kunde være Grund til at knytte enkelte fremragende Videnskabs- mænd til Universitetet som extraordinære Professorer. Med Hensyn til Universitetets Lønningsforhold kunde man ikke gaa ind paa de foreslaaede Lønningssatser, der vilde forøge Lønnen for 7 Professorer med 800 Kr., for 1 med 1100 Kr., for 35 med 1200 Kr. og for 6 med 1800 Kr. Man saae ingen Anledning til at forhøje Lønnen for de ældste Profes- 52* 420 Universitetet 1890- 1891. sorer, der nu havde 6000 Kr. foruden Embedsbolig eller Huslejeportion til en Værdi af 1200 Kr. samt forskjellige mindre Emolumenter. Men man erkj endte, at de yngre Professorer, naar de, som nu, havde en Begyndelsesløn af 3200 Kr., stigende hvert 5te Aar med 600 Kr., vare vanskelig stillede navnlig i den første halve Snes Aar af deres Professortid, i hvilken de som oftest maatte anvende et meget ihærdigt Arbejde paa at trænge ind i deres Videnskab og lægge den tilrette for de Studerende, og i hvilke de som Regel ikke havde Udsigt til saadanne Emolumenter, som fulgte med de ældre Professorers Stilling, og man ansaae det derfor for rigtigt at forøge denne deres Løn med 400 Kr. Bestemmelsen i § 5, andet Stykke om, at Tjenestetiden for de nu- værende normerede Professorer skulde regnes fra deres første faste Ansættelse som Lærere ved Universitetet eller den polytekniske Læreanstalt, vilde, som Lovforslagets Motiver oplyste, kun have den Betydning at forøge 6 af de nuværende Professorers Løn udover de almindelige Regler; men da man efter de Vedkommendes Lønningsforhold ikke fandt Aarsag dertil, foresloges det at stryge denne Bestemmelse. Naar der ingen nye Professorater oprettedes, maatte sidste Stykke af § 5 udgaa, og man stillede derfor Forslag derom. De i § 7 foreslaaede Lønninger for Gartneren ved botanisk Have og de 2 Inspektorer ved det zoologiske Museum fandt man højere end for- nødent og foreslog dem derfor alle 3 nedsatte til en Begyndelsesløn af 2800 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. til 4000 Kr. Da Spørgs- maalet om den fornødne Medhjælp ved det mineralogiske Museum og det kemiske Laboratorium efter Lovforslagets Motiver og Sagens Natur vilde blive gjort til Gjenstand for nærmere Overvejelse, naar disse Instituter ryk- kede ind i deres nye Bygninger, fandt man ingen Anledning til nu at an- sætte en Inspektor ved mineralogisk Museum og en Inspektør ved kemisk Laboratorium. Heller ikke saae man tilstrækkelig Grund til at gjøre de øvrige i § 7, sidste Stykke nævnte Personer — Inspektøren ved botanisk Haves Museum, Viceinspektøren ved zoologisk Museum samt Observatoren ved astronomisk Laboratorium —, der hidtil havde været lønnede af Uni- versitetets Medhjælpssum, til pensionsberettigede Embedsmænd, men foreslog dem saavelsom Assistenterne ved det mineralogiske Museum og det kemiske Laboratorium førte tilbage til at lønnes af den Sum, som efter § 8 stilledes til Ministeriets Raadighed. Dog erkjendte man, at der kunde være Grund til at sætte Lønnen for Viceinspektøren ved zoologisk Museum og for Ob- servator til 2400 Kr. aarlig under Forudsætning af, at den Understøttelse, Sidstnævnte nu havde paa Finanslovens § 21 VI. A. 2., bortfaldt. Den nu- værende Inspektør ved botanisk Haves Museum havde en Løn af 3000 Kr.; men da man ikke saae nogen Anledning til at lønne denne Stilling højere end Stillingerne som Viceinspektør ved zoologisk Museum og Observator, foreslog man, at det udtrykkelig udtaltes i § 8, at de 600 Kr., som den nuværende Inspektør havde udover 2400 Kr. — ligesom de 2000 Kr., der efter Lovforslaget vare tillagte Dr. phil. H. J. Hansen som extraordinær viden- skabelig Medhjælper ved zoologisk Museum — ikke uden videre indgik i Universitetets Lønningslov. 421 ien i §.8 nævnte Medhjælpssum, men betegnedes som tillagte en bestemt Person og altsaa som bortfaldende med denne. I Motiverne til § 8 og i Bilag III. til Lovforslaget gjordes udførlig aede for den nuværende og den paatænkte Anvendelse af Universitetets Medhjælpssum. Man foreslog imidlertid følgende Nedsættelser i de af Mi- listeriet foreslaaede Summer: Kr. Kr. Bibliothekaren ved botanisk Have........... fra 1600 til 1500. 1ste Undergartner........................ . — 1700 - 1600. 2den Undergartner ....................... . - 1500 - 1400. 1ste Fyrbøder............................ . -- 1100 — 1000. Medhjælp ved zoologisk Museumsraad...... . — 4400 — 3600. 2den Konservator........................ . 1600 — 1500. Medhjælp ved mineralogisk Museum........ . — 1600 — 900. 2den Assistent ved fysiologisk Laboratorium. — 1200 — 1100, En Laboratoriekarl (800 Kr.) udgaaer. Anatomitjeneren ......................... . — 1100 — 900 Konsistoriums Fuldmægtig................ . — 1600 1400. Universitetsportneren..................... . - 1200 — 1000. 1ste Pedel............................... 960 800. 2den Pedel.............................. . — 840 — 700. Derved blev den i § 8 nævnte Sum nedsat med 3800 Kr., og den tiaatte desuden nedsættes med 800 Kr., da man ved Finanslovens Beliand- ing havde negtet en saadan Sum til Skriveri ved Stipendiebestyrelsen, len samtidig vilde den blive forøget med 10604 Kr. derved, at man flyt- ede de 5 ovennævnte Personer i § 7 tilbage under denne Konto — Assi- tenten ved mineralogisk Museum og Inspektøren ved botanisk Haves Mu- eum med deres nuværende Løn (1104 Kr. og 3000 Kr.), Assistenten ved emisk Laboratorium med 1700 Kr., som vedtaget ved Finansloven for 892—93, og Viceinspektøren ved zoologisk Museum og Observator med 400 Kr. til hver — samt med 1200 Kr. derved, at man flyttede Honorarerne or Stipendiebestyrelsens 3 Medlemmer og for Regensprovsten over fra § 9 il denne Konto. I § 9 fandt man det rettest at bibeholde de nuværende Honorarer til leferendarius consistorii, til Forelæsninger over Kirkeret, til Stipendiebesty- elsens Medlemmer og til Regensprovsten, og fandt ingen Grund til den oreslaaede Overførelse af Stipendiebestyrelsens og Regensprovstens Hono- arer fra Kommunitetets til Universitetets Budget. Man foreslog derfor }aragraffen ændret paa disse Punkter. Endelig foreslog man at stryge de Bestemmelser i §§ 9 og 10, der ;ik ud paa at overføre Udgifterne til Pastoralseminariet og til Censorerne ed Examen fra Universitetet til Statskassen. Disse Udgifter hørte for- nentlig naturlig hjemme paa Universitetets Budget, og da Statskassen bar Jniversitetets aarlige Underskud, var der saa meget mindre Føje til en )mpostering. Et andet Mindretal (Dinesen, Hedemann og Scharling) fandt i og for ig ikke Grund til at gjøre alle de foran berørte Forandringer i det fore- 422 Universitetet 1890 —1891. liggende Lovforslag, hvis Bestemmelser det tvertimod i alt Væsentligt fandt hensigtssvarende. Men overfor den Stemning, som havde været fremherskende i Udvalget, havde det ment at burde tiltræde en Del af de foreslaaede Ændringer, navnlig Hovedforslaget om at indskrænke Lovforslaget fra at være en Normerings- og Lønningslov til kun at omfatte en Revision af Løn- ningerne for de bestaaende Embeder og Bestillinger ved Universitetet, uagtet i alt Fald nogle af de foreslaaede nye Professorater forekom det meget ønske- lige , ligesom der formentlig efter den nye Skoleembedsexamens Indretning vilde være god Grund til her. ligesom det var Tilfældet ved saagodtsom alle andre Universiteter, at have et fast normeret Professorat i Geografi. Under de forhaanden værende Omstændigheder havde Mindretallet dog ment at burde tiltræde Forslaget om for Øjeblikket at blive ved de nu bestaaende Embeder og havde derfor ogsaa, om end med Beklagelse, sluttet sig til Ind- stillingen om, at de i Forslagets § 7 nævnte fem Funktionærer, der hidtil havde været lønnede af Medhjælpssummen, fremdeles ble ve henførte til denne, særlig i Betragtning af, at der formentlig ved mineralogisk Museum og kemisk Laboratoriums Indflytning i de nye Bygninger vilde være An- ledning til at gjøre Ordningen af de personlige Forhold ved samme til Gjen- stand for en nærmere samlet Overvejelse. Ud fra denne Betragtning havde Mindretallet ment at kunne tiltræde de nedenfor stillede Ændringsforslag til Lovforslagets §§ 7—8, ligesom det ikke havde villet modsætte sig den foreslaaede Affattelse' af Forslagets § 9, uagtet det i og for sig fandt de i denne Paragraf foreslaaede Forhøjelser af de omhandlede Honorarer særdeles vel begrundede. Endvidere kunde det, skjønt det ikke anerkjendte, at LTdgifterne til Pastoralseminariet og Cen- sorerne ved Embedsexaminerne vare Udgifter, som strengt taget kunne siges at vedrøre Universitetet som saadant, af praktiske Grunde slutte sig til For- slaget om, at den særlige Bestemmelse om disse Udgifters Afholdelse af Statskassen bortfaldt. Derimod havde et Medlem af dette Mindretal (S c har lin g) aldeles ikke kunnet tiltræde det foreliggende Ændringsforslag om Fastsættelsen af de nuværende Professorers Lønning, som faktisk omtrent kun ophævede den Reduktion heraf, som fandt Sted ved Loven af 25de Marts 1871, der, som paavist i Anmærkningerne i Lovforslaget, ved Ophævelse af Sædtillæget og Forandring af Alderstillægene fra 3aarige til Saarige formindskede den i Loven af 1858 normerede Løn med over 300 Kr. aarlig; den foreslaaede Nedsættelse vilde altsaa omtrent fastsætte Professorernes Løn til det Samme, som for 34 Aar siden ansaaes for passende, medens Kravene til Livet i saa mange Retninger vare voxede stærkt i dette Tidsrum, hvad der var aner- kjendt i andre Lønningslove fra de senere Aar. Uagtet det derfor fandtes vel begrundet, naar Konsistorium allerede i 1879 havde gjort gjældende, at »4400 Kr. var et Minimum, livorpaa der Intet er at slaa af, hvor det For- maal, der burde være det ledende ved denne Sags Ordning, nemlig Hen- synet ikke blot til Personerne, men ogsaa til hele Samfundets Interesse i Videnskabens frodige Udvikling i vort Fædreland, ikke skal udsættes for at blive i mere eller mindre væsentlig Grad forfejlet«, havde dette Medlem dog for at vise Imødekommen mod de fra anden Side i Udvalget fremsatte Universitetets Lenningslov. 423 Irav paa en Nedsættelse af de foreslaaede Lønninger ment at kunne stille forslag om at nedsætte hele Lønningsskalaen med 400 Kr. Udover denne »etydelige Reduktion af det Foreslaaede maatte det ansees for utilraadeligt it gaa. Et tredie Mindretal (Brandes, A. Nielsen og Ovesen) havde ikke leltaget i de Indstillinger til Tinget, der forelaa som Ændringer fra de ,ndre Mindretals Side, skjønt man i og for sig foretrak disse fremfor Regje- ingsforslagets Bestemmelser, naar man overhovedet vilde deltage i For- landlingen om dette. Regjeringsforslaget gik ud paa en betydelig For- Løjelse af de nuværende Universitetsembedsmænds Gager, en Forøgelse af 'ersonalet dels med kgl. Ansættelse dels uden, og lignende Forhøjelse og forøgelse af Embedsmænd og Bestillingsmænd ved de til Universitetet nyttede Institutioner. Noget Forslag om ny Organisation forelaa ikke, mdtagen forsaavidt nogie nye Embeders Oprettelse skulde betragtes som igtende hertil. Mindretallet havde under disse Omstændigheder ikke fundet Anledning til at beskjæftige sig med et Forslag, der paa intet Punkt blot mtydede en Reform af de nuværende Universitetstilstande, men kortest idtrykt alene sigtede til at skaffe Professorerne og Andre højere Lønninger >g til at skaffe flere Personer disse højere Lønninger. Den Indskrænkning, om Lønningsforhøjeiserne havde undergaaet i Flertallets Forslag, syntes Mindretallet uden Betydning overfor de to Hovedsynspunkter, dels at en )mordning af Lønningsforholdene ved Universitetet maatte gaa Haand i laand med en Omorganisation af Universitetets Lærevirksomhed, dels at de Luværende Lønninger maatte siges at være gjennemgaaende fyldestgjørende 'g afpassede baade efter selve Arbejdets Udstrækning og et lille Lands Evne. Det vilde sees af de medfølgende Bilag, hvad Professorernes virkelige ndtægt beløb sig til, naar de forskjellige Godtgjørelser og Emolumenter illagdes Lønningerne. Endvidere maatte tages i Betragtning, at Professor- tillingen indirekte medførte betydelige Indtægter (f. Ex. i det lægeviden- kabelige Fakultet), og at Arbejdet tydeligvis ikke lagde Beslag paa Profes- sorernes hele Tid eller Kræfter saaledes som anden lønnet Embedsgjerning, lvormed man undertiden vilde sammenligne Universitetslærernes Stilling f. Ex. i Bemærkningerne til Lovforslaget om Toldpersonalets Arbejde). Ivis enkelte yngre Videnskabsmænd strax ved deres Ansættelse eller i de ørste Aar skulde være mindre heldigt stillede, fordi de endnu stode paa avest Lønning og ikke havde faaet Del i de anselige Emolumenter, vilde ler ganske sikkert i Form af midlertidig Understøttelse kunne skaffes saa- ianne de fornødne Midler til uden økonomiske Sorger at dyrke deres studier. Da Mindretallet saaledes mente, at Forslaget, selv med de af Fler- tallet foreslaaede Ændringer ikke egnede sig til videre Fremme, indstillede let til Tinget, at Overgangen til tredie Behandling negtedes. Et Medlem (F al kenstjerne) havde kun kunnet tiltræde Flertallets Ændringsforslag, naar der i Loven blev tilføjet en Bestemmelse om, at den -kke traadte i Kraft, medmindre der samtidig udkom en Lov om Statstilskud til Folkehøjskoler og Landbrugsskoler. 424 Universitetet 1890—1891. I Henhold til disse Udtalelser stilledes der følgende Ændringsforslag: Af Flertallet (Blem, Dinesen, Falkenstjerne, Hedemann, H. Holm, Pingel, Ravn og Scharling): Til § 1. 1. 1ste Linie ændres »57« til »49«. Til § 2. 2. 1ste Linie ændres »6« til »5«. 3. 2den Linie ændres »9« til »8«. 4. 3die Linie ændres »6« til »5«. 5. 4de Linie ændres »12« til »11«. 6. 16—27de Linie. Der sættes Punktum efter »Professorater«, og Ordene: »i bestemte Fag.......specielt normerede Pladser« udgaa. 7. 28de Linie ændres »11« til »10«. 8. 28—42de Linie. Der sættes Punktum efter »Professorater« og Ordene: »i bestemte Fag......specielt normerede Pladser« udgaa. Til § 4. 9. Sidste Punktum udgaaer. Til § 5. Af Flertallet: (De samme Medlemmer som under Nr. 1, undtagen Scliarling): 10. Paragraffens 1ste Stykke affattes saaledes: »Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 3600 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes et Tillæg, af 600 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6000 Kr.« Af Scharling: 11. I Paragraffens 1ste Stykke ændres Tallene »4400 Kr.« og »6800« til: »4000« og »6400«. Af Flertallet under Nr. 1: 12. 1ste Punktum i 2det Stykke udgaaer og i 2det Punktum ændres Or- dene: »i den nævnte Henseende« til: »i Henseende til Lønningstil- lægets Fastsættelse«. 13. Paragraffens sidste Punktum udgaaer. Til § 7. 14. 1ste Linie: »3000« ændres til »2800«, 15. 2den Linie: »4600« ændres til »4000«. 16. 2det Stykkes 1ste og 2den Linie, Ordene: »og en Inspektor ved det mineralogisk-geognostiske Museum« udgaaer. 17. 2det Stykkes 2den Linie: »3000« ændres til »2800«. 18. Samme Stykkes 3die Linie: »5000« ændres til »4000«. 19. Sidste Stykke udgaaer. Til § 8. 20. 1ste Linie: »71962« ændres til »79166« og »2000« til »2600«. 21. 2den Linie: »bestemt Person« ændres til »bestemte Personer«. Til § 9„ 22. 1ste Linie: »8000 Kr.» ændres til »5000 Kr«. 23. 2den og 3die Linie: »Medlemmerne af Stipendiebestyrelsen, Regens- provsten udgaaer. tJniversitetets Lønningslov. 425 24. 3die Linie: Der sættes ».« efter Kollegierne og Resten udgaaer. Til § 10. 25. Sidste Punktum udgaaer. Af Falkens tj erne: Til § 12. 26. Istedetfor Ordene: »den 1ste April 1892« indsættes: »samtidig med en Lov om Statstilskud til Folkehøjskoler og Landbrugsskoler«. Udenfor Betænkningen blev ved Forslagets 2den Behandling i Folke- tinget stillet følgende Ændrings- og Underændringsforslag af J. Scavenius: Til §§ 1 og 2. 1. Underændringsforslag til Forslag 1 i Betænkningen: »49« ændres til »52«. (Vedtages dette, tilraades at stemme mod Forslag 5 og 7 i Be- tænkningen). 2. Ændringsforslag til § 2: I 16de Linie ændres »15« til »16«. Der sættes Punktum efter Professorater, og Resten af Stykket (16de til 27de Linie) udgaaer. Til § 5. 3. Underændringsforslag til Forslag 10 i Betænkningen: »3600 Kr.« æn- dres til »3800 Kr.« Ved 2den Behandling i Folketinget vedtoges de af Flertallet stillede Ændringsforslag. Lovforslaget vedtoges derefter uforandret ved 3die Be- handling. Ved 2den Behandling i Landstinget blev foretaget den Ændring i Forslagets § 2, at Ordene: »nemlig 5 i Lovkyndighed samt 3 i Statsøkonomi og Statistik« udgik. Forslaget blev derefter vedtaget uforandret i Lands- tinget ved 3die Behandling. Ved eneste Behandling i Folketinget vedtoges Forslaget saaledes som det var oversendt fra Landstinget. Med Hensyn til Lovens Behandling i Rigsdagen henvises" iøvrigt til: Folketingstid. f. 1891—92 Sp. 1395—96, 4855—4921, 5067—68, 5492—93, Landstingstid. Sp. 1862—87,1998—2000, 2064—65, Tillæg A. Sp. 3141—3232, Tillæg B. 1527—58, 1845-46, Tillæg C. 1017—22, 1163—68, 1201. Da der af det af Folketinget nedsatte Udvalg blev forlangt Oplysninger om, hvilke Professorer, der havde Fribolig eller Huslejegodtgjøreise, hvilke Indtægter, Professorerne og de ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillingsmænd havde udover de i Lovforslaget anførte, hvor store Examens- gebyrerne havde været i de 10 sidste Aar, samt hvilke Sportler Pedellerne havde, blev der af Konsistorium indsendt til Ministeriet de efterfølgende, i Kvæsturen udarbejdede Fortegnelser. fortegnelse over Frofessorer, der nyde f ribolig eller Huslejeportion. Professor Meliren......................... Optionsbolig fra Oktbr. 1887. (tidligere Huslejeportion fra Oktober 1875). Professor Reisz........................... — - April 1892. (tidligere Huslejeportion fra Oktbr. 1880). Professor Holm......................... Huslejeportion fra April 1883. Universitetets Aarbog. 53 426 Universitetet 1890—1891. Professor Gædeken .............. 1883. Professor AV. Scliarling........... 1884. Professor H. Scliarling........... 1887. Professor Matzen................ 1887. Professor Plum.................. 1887. Professor Zeuthen .............. 1887. Professor Deuntzer ......... 1887. Professor P. Madsen............ 1887. Professor Wimmer............... 1887. Professor C. Lange.............. 1891. Professor Fr. Nielsen ............ 1892. Extraor dinært: Professor Saxtorph............. 1886. (tidligere Embedsbolig paa Frederiks Hospital som Overlæge ved (tidligere Embedsbolig paa Frederiks Hospital som Overlæge ved samme Hospital). Professor Chievitz...................... Huslejeportion fra April 1890. (tidligere Embedsbolig som Professor i Anatomi fra 20de Decbr. 1881). Professor V. Thomsen....................................— - Oktbr. 1890. Professor Johnstrup (Mineralogi)..... Embedsbolig fra 10de Februar 1866. Professor Jul. Thomsen (Kemi)...... — - 6te Marts 1866. Professor Thiele (Astronomi)......... — - 18de Oktbr. 1875. Professor Liitken (Zoologi)........... — - 1ste April 1885. Professor Bohr (Fysiologi)........... -- - 23de Februar 1886. Professor Warming (Botanik)....... — - Oktober 1890. (tidligere extraordinær Husleje- portion fra April 1886). Professor R. Pedersen (Plantefysiologi) — - Oktober 1890. Professor Ussing (Regensprovst)...... — - 31te Oktober 1876. (tidligere Huslejeportion fra April 1871). Hertil kommer: Professor With, der som Overlæge ved Frederiks Hospital nød Embeds- bolig paa samme Hospital. Professor Stadfeldt, der som Overakkoucliør ved den kgl. Fødselsstiftelse nød Embedsbolig paa denne Stiftelse. Fortegnelse over Indtægter, der af de under Universitetshvæsturen henlagte Fonds oppebåres af Universitetets Professorer og de ved Universitetet eller Kommunitetet ansatte Bestillingsmænd udover de i Lønnings- forslaget og dets Bilag anførte. Ad Lovforslagets Bilag I. Professor Ussing: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 38 Kr., ialt 38 Kr. Professor Meliren: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 7 Kr., ialt 7 Kr. Professor Saxtorph: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 68 Kr., ialt 68 Kr. Universitetets Lonningslov. 427 'rofessor Johnstrup: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 8 Kr., ialt 8 Kr. 5rofessor With: Personlig Godtgjørelse som Overlæge ved Frederiks Hospital 600 Ivr., Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 44 Kr.. ialt 644 Kr. 'rofessor Jul. Thomsen: Examensgebyrer 119 Kr., Fakultetssportler 8 Kr., Honorar som Direktør ved den polytekniske Læreanstalt 600 Kr., ialt 727 Kr. 'rofessor Holm: Examensgebyrer 207 Kr., Fakultetssportler 9 Kr., ialt 216 Kr. 'rofessor Reisz: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 40 Kr., ialt 40 Kr. ^ofessor Stadfeldt: Examensgebyrer » Ivr., Fakultetssportler 32 Kr., ialt 32 Kr. 'rofessor Fausbøll: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 8 Kr, ialt 8 Kr. 'rofessor W. Scharling: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler » Kr. 'rofessor H. Scharling: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 2 Ivr., ialt 2 Kr. ^ofessor Matzen: Examensgebyrer 250 Kr., Fakultetssportler 39 Ivr., ialt 289 Kr. ^ofessor Zeuthen: Examensgebyrer 108 Kr., Fakultetssportler 8 Kr., ialt 116 Kr. ^ofessor Jørgensen: Examensgebyrer 82 Kr., Fakultetssportler 8 Ivr., ialt 90 Kr. 'rofessor Jul. Pedersen: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler » Kr., Honorar af Skolefonden som Medlem af Undervisningsinspektionen 1000 Ivr., ialt 1000 Kr. ^ofessor Deuntzer: Examensgebyrer 250 Kr., Fakultetssportler 36 Kr., ialt 286 Kr. Jrofessor Warming: Examensgebyrer 79 Ivr., Fakultetssportler 12 Kr„ ialt 91 Kr. ^rofessor Falbe Hansen: Examensgebyrer » Ivr., Fakultetssportler » Kr. ^rofessor Gædeken: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 36 Ivr., ialt 36 Kr. Jrofessor Liitken: Examensgebyrer 97 Ivr., Fakultetssportler 17 Kr., ialt 114 Kr. 3rofessor Thiele: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 12 Ivr., ialt 12 Kr. Professor P. Madsen: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 1 Kr., ialt 1 Kr. Professor Wimmer: Examensgebyrer » Ivr., Fakultetssportler 29 Ivr., ialt 29 Kr. Professor Christiansen: Examensgebyrer 8 Kr., Fakultetssportler » Kr, ialt 8 Kr. Professor V. Thomsen: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 17 Kr., ialt 17 Kr. Professor Fr. Nielsen: Examensgebyrer » Kr, Fakultetssportler 1 Kr., ialt 1 Kr. Professor Plum: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 64 Kr., ialt 64 Kr. 53* 428 Universitetet 1890—1891. Professor Sundby: Examensgebyrer 35 Kr., Fakultetssportler 15 Kr., ialt 50 Kr. Professor R. Pedersen: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 24 Kr., ialt 24 Kr. Professor Gertz: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 16 Kr., Honorar af Skolefonden som Formand for Undervisningsinspektionen 1200 Kr., ialt 1216 Kr. Professor Lassen: Examensgebyrer 243 Kr., Fakultetssportler 39 Kr., ialt 282 Kr. Professor C. Lange: Examensgebyrer * Kr., Fakultetssportler 113 Kr., ialt 113 Kr. Professor J. Steenstrup: Legatrenter (Rostgaards Legat) 380 Ivr., Examens- gebyrer » Kr., Fakultetssportler 11 Kr, ialt 391 Kr. Professor Erslev: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 1 Kr., ialt 1 Kr. Professor Høffding: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 25 Kr., ialt 25 Kr. Professor Kroman: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 16 Kr., Hono- rar af Seminariefonden som Medlem af Skolelærer-Examenskommissio- nen 1100 Kr., ialt 1116 Kr. Professor Torp: Examensgebyrer 250 Kr., Fakultetssportler 15 Kr., ialt 265 Kr. Professor Westergaard: Examensgebyrer » Ivr., Fakultetssportler » Kr. Professor Schat Petersen: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 1 Kr., ialt 1 Kr. Professor Stephens: Examensgebyrer 87 Kr., Fakultetssportler 18 Kr., ialt 105 Kr. Professor Chievitz: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 37 Kr., ialt 37 Kr. Professor Møller: Examensgebyrer »Ivr., Fakultetssportler 13 Kr., ialt 13 Kr. Professor E. Hansen Grut: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 40 Kr., ialt 40 Kr. Professor Bohr: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 56 Kr., ialt 56 Kr. Professor Gram: Examensgebyrer » Kr., Fakultetssportler 40 Kr., ialt 40 Kr. Anm. 1. Examensgebyrer og Fakultetssportler vare angivne efter 10 Aars Gjennemsnit. Den Del af Examensgebyrerne, der tilfaldt Universitetet, opførtes paa Universitetets Indtægtspost 6 og anvendtes til Udgifter ved Examina. Anm. 2. Foruden de ovenfor nævnte, faste aarlige Indtægter mær- kedes følgende periodiske Indtægter: a. Universitetets Rektor, der valgtes for hvert Aar, nød aarlig af Universitetet en Løn af 126 Kr., derhos oppebar han Andel i Gebyrer for Immatrikulationer, testimonia publica, Disputatser og Bestallinger (efter 5 Aars Gjennemsnit 2124 Ivr.). b. Hvert Fakultets Dekanus, der valgtes aarlig, nød Sportler, der efter 5 Aars Gjennemsnit udgjorde: For det theologiske Fakultets Dekanus 172 Kr., for det rets- og statsvidenskabelige Fakultets De- kanus 168 Kr., for det lægevidenskabelige Fakultets Dekanus 302 Kr., Universitetets Lønningslov. 429 for det filosofiske Fakultets Dekanus 157 Kr. og for det mathema- tisk-naturvidenskabelige Fakultets Dekanus 48 Kr. c. Som Notarius ved det lægevidenskabelige Fakultet fungerede i Rege- len den yngste Professor, hvem der i denne Egenskab var tillagt Examenssportler ved den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste og 2den Del. Ad Lovforslagets Bilag III. I. Botanisk Have: [nspektør Kiærskou: Honorar af polyteknisk Læreanstalt for Forelæsninger over Botanik 500 Kr. \ssistent Dr. O. G. Petersen: Foruden det i Lovforslaget opførte Beløb 1000 Kr., som han oppebar som Assistent ved Haven (under Ud- giftspost 3. a.), var der under Udgiftspost 7. a. for Forelæsninger for farmaceutiske Studerende tillagt ham 2000 Kr. III. Det mineralogisk-geognostiske Museum: \ssistent Ussing: Af Udgiftspost 7. a. var der indtil 31te Marts 1894 for Forelæsninger over Mineralogi og Geologi tillagt ham aarlig 2000 Kr. 3ud Andersen oppebar som Hud i Kvæsturen 1200 Kr. Forbindelsen mellem disse to Stillinger vilde ophøre ved Indflytningen i det minera- logiske Museums nye Bygning. VI. Instituter under det lægevidenskabelige Fakultet. Pedel ved kirurgisk Akademi Iversen oppebar følgende Examensgebyrer: For den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste Del for hver Kandidat 4 Kr., for samme Examens 2den Del for hver Kandidat 2 Kr., for Examen for Tandlæger 2 Kr. 3ud ved det lægevidenskabelige Fakultet Tikjøb oppebar følgende Exa- mensgebyrer: For den lægevidenskabelige Embedsexamens 1ste Del for hver Kandidat 2 Kr. (56 0., for samme Examens 2den Del for hver Kandidat 1 Kr. 33 0. VII. Konsistorium m. m. ITniversitetspedellerne Mule og Petersen, se det vedlagte Bilag. Ad Lovforslagets Bilag IV. Universitetets Arkivar var tillige Universitetsbibliothekar. Forelæsninger over Kirkeret holdtes af Professor Matzen. Læge ved Regensen og Kollegierne, Professor Jul. Petersen, oppebar tillige for Forelæsninger over Medicinens Historie indtil 31te Marts 1893 aarlig 1200 Kr. fortegnelse over Indtægter, der oppebåres af Universitetets Professorer af de under Universitetet henlagte Legater: Professor Ussing: Eforiindtægter 349 Kr. 12 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 411 Kr. 49 0. Professor Mehren: Andel i Distributs 62 Kr. 37 0. Piofessor Saxtorph: Andel i Distributs 62 Kr. 37 0. Professor Johnstrup: Andel i Distributs 62 Kr. 37 0. Professor With: Andel i Distributs 62 Kr. 37 0. Professor Jul. Thomsen: Andel i Distributs 62 Kr. 37 0, 430 Universitetet 1890— 1891. Professor Holm: Eforiindtægter 237 Kr. 08 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 299 Kr. 45 0. Professor Reisz: Andel i Distributs 62 Kr. 37 0. Professor W. Scbarling: Eforiindtægter 77 Kr. 50 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 139 Kr. 87 0. Professor H. Scbarling: Eforiindtægter 30 Kr. 27 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 92 Kr. 64 0. Professor Matzen: Eforiindtægter 77 Kr. 50 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 139 Kr. 87 0. Desuden Godtgjørelse for Yærgemaalet for Frue Kirke (Penge og Smaaredsel) 100 Kr. 24 0. samt 36 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. Havre og 50 Tdr. Byg. Professor Zeuthen: Eforiindtægter 35 Kr. 18 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 97 Kr. 55 0. Professor Deuntzer: Eforiindtægter 31 Kr., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 93 Kr. 37 0. Professor Liitken: Legatrenter 720 Kr. Professor P.Madsen: Eforiindtægter 34 Kr. 33 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 96 Kr. 70 0. Professor Wimmer: Eforiindtægter 41 Kr. 16 0., Andel i Distributs 62 Kr. 37 0., ialt 103 Kr. 53 0. Professor Christiansen: Legatrenter 465 Kr. Professor Fr. Nielsen: Eforiindtægter 18 Kr. 66 0. Professor Steenstrup: Andel i Distributs 62 Kr. 37 0. Universitetets Rektor: Eforiindtægter 38 Kr. 74 0. 1ste Pedels Universitefssportler i de fem Aar 1887—01. Sportelkilderne: Gjennemsnit: Kr. 0. Theologisk Examen............................. .. 145. 60 Fuldstændig juridisk Examen.................... .. 161. 20 Statsvidenskabelig Exanien...................... 19. 20 Juridisk Examen for Ustuderede................ .. 346. » Filologisk-historisk Skoleembedsexamen........... 40 Skoleembedsexamen............................. .. 34. 80 Tillægsexamen (efter Anordning 1ste Juli 1872) ... 10. 40 Filosofisk Examen............................. .. 771. 60 Særskilt Prøve i Hebraisk....................... 68. 62f Lægevidenskabelig Forberedelsesexamen .......... . . 64. 50 Magisterkonferenser............................. 13. 60 Disputatser.................................... .. 110. 80 Immatrikulationer............................. .. 1096. 80 Testimonia publica............................ 414. 731 Erstatning for bortfaldne Bacclialaureisportler..... 74. » Distributs af Borchs og Elers' Kollegier.......... 19. 32 Førelse af Stipendiebogen....................... 50. » 6. 60 1ste Pedels Universitefssportler i de fem Aar 1887—01. Sportelkilderne: Gjennemsnit: Gjennemsnitlig aarlig Sportelindtægt... 3408. 17| Gjennemsnitlig aarlig Sportelindtægt... 3408. 17| Universitetets Lenningslov. 431 2den Universitetspedel oplyste, at lian, der var blevet ansat den 1ste September 1890, liavde de samme Sportler som 1ste Pedel paa 3 Poster nær, nemlig for testimonia publica, Erstatning for bortfaldne Bacclialaurei [ndtægter (66 Kr.) og for Førelse af Bogprotokollen (30 Kr.). Hans Ind- tægter bavde i Kalenderaaret 1891 været 3578 Kr. 33 0., eller 302 Kr. 33 0. mindre end 1ste Pedels Indtægter, der i samme Aar liavde udgjort 5881 Kr. 16 0. Ministeriet bemærkede, at følgende for de efternævnte Professorer paa len foranstaaende Fortegnelse opgivne Indtægtsbeløb: 3rofessor With personlig Godtgjørelse som Overlæge ved Frederiks Hospi- tal 600 Kr. ^rofessor Thomsen som Direktør for den polytektiske Læreanstalt 600 Kr. 5rofessor Jul. Petersen som Medlem af Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler 1000 Kr. 'rofessor Gertz som Formand for bemeldte Undervisningsinspektion 1200 Kr. Messor Kroman som Medlem af Skolelærerexamenskommissionen 1000 Kr. kke tilfaldt dem i deres Stilling som Universitetsprofessorer, men i Virkelig- leden laa udenfor denne og var Vederlag for særligt Arbejde udenfor Jniversitetsvirksomheden. Efterat Rigsdagen havde vedtaget Lønningslovforslaget, blev dette under 2te April 1892 stadfæstet af Hs. Majestæt Kongen. Loven er saalydende: Lov om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende L ø nn ings forhold. § I- Ved Universitetet normeres 49 Professorater efter de i § 2 nærmere ideholdte Regler. Adgangen til Professoraterne og til andre Lærerpladser ved Universi- tet skal ikke være indskrænket ved nogen Examen. § 2. Det theologiske Fakultet normeres med 5 Professorater. Det rets- og statsvidenskabelige Fakultet normeres med 8 Professorater. Det lægevidenskabelige Fakultet normeres med 11 Professorater. Des- den medvirke under dette Fakultet som ordinære Docenter: a) eventuelt Overlægerne ved den ene medicinske og den ene kirur- giske Afdeling ved Frederiks Hospital, naar disse Poster ikke niaatte være besatte med Professorer i det lægevidenskabelige Fakultet; b) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Syfilis og Hudsygdomme; c) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for Sindssygdomme og Sygdomme i Hjerne- og Nervesystemet; d) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Børneklinik; 432 Uiniversitetet 1890—1891. e) en Docent, som bestyrer en for Undervisningen egnet Klinik for epidemiske Sygdomme. Det filosofiske Fakultet normeres med 15 Professorater. Det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet normeres med 10 Profes- sorater. § 3. De Universitetslærere, som ere ansatte efter 1ste April 1871, saavelsom de tidligere ansatte, der efter deres Bestallingers Indliold maa linde sig i de Forandringer, som maatte blive gjorte med Hensyn til Forelæsnings- honorarer, ere pligtige til, uden noget yderligere Vederlag, at holde alle Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser, der udgjøre en Del af de fastsatte Planer for Embedsstudierne. Fremdeles ere alle Universitetslærere forpligtede til at holde alle de Forelæsninger, Examinatorier og Øvelser i den polytekniske Læreanstalt, som henhøre under deres Fag. Den fortrinlige Adgang til kongelig Fritagelse for at holde Forelæs- ninger, som ved Universitetsfundatsen af 7de Maj 1788 C. I. § 16 er tillagt Universitetets Senior, er bortfalden. § 4. De ved Universitetets zoologiske Museum ansatte Inspektorer ere for- pligtede til at holde offentlige Forelæsninger over deres specielle Afdelinger uden særligt Vederlag. § 5. Samtlige normerede Professorer ved Universitetet lønnes med 3600 Kr. aarlig, hvorhos der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes et Tillæg af 600 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6000 Kr. For de normerede Professorer ved Universitetet, der ansættes, efterat denne Lov er traadt i Kraft, regnes Tjenestetiden i Henseende til Lønnings- tillægets Fastsættelse fra den første faste Ansættelse som normeret Lærer ved Universitetet eller som Lærer i Henhold til Lov af 25. Marts 1871 § 3 ved den polytekniske Læreanstalt eller som Professor ved denne. Naar en Lektor ved Læreanstalten beskikkes som normeret Professor ved Universi- tetet, indtræder han paa et saadant Lønningstrin, at han han ikke lider Afgang i den Lønning, han som Lektor oppebar. Foruden Lønning efter ovenstaaende Regler tillægges der de ældste af de normerede Professorer efter deres Embedsalder ved Universitetet enten Fribolig i de endnu tilbageværende Professorgaarde eller en af de 12, istedetfor Bolig i de tidligere Professorgaarde, oprettede Huslejeportioner. De Professorer, med hvis Embede der er forbundet Bestyrelse af videnskabe- lige Samlinger eller Anstalter, tilstaaes der Benyttelse af de Friboliger, som af denne Grund følge med Embederne. Der tillægges Professor Rostgar- dianus en Huslejeportion af 400 Kr. aarlig. § 6- Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 8000 Kr. eller, naar og saa længe som den i § 2, tredie Stykke, Litr. a. omtalte Even- tualitet maatte foreligge, 12000 Kr. til Honorarer for de ordinære Docenter. Universitetets Lenningslov. 433 § 7. Gartneren ved Universitetets botaniske Have lønnes med 2800 Kr. aarlig, stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4000 Kr. Desuden tillægges der ham fri Bolig. To Inspektorer ved Universitetets zoologiske Museum lønnes liver med 2800 Kr., stigende hvert 5te Aar med 400 Kr. indtil 4000 Kr. § 8. Til Ministeriets Raadighed stilles en samlet Sum af 79166 Kr. — hvoraf 2600 Kr. ere tillagte bestemte Personer — for dermed at lønne samt- lige øvrige ved Universitetet og Kommunitetet ansatte Bestillingsmænd og Betjente samt til Medhjælp ved de med begge Stiftelser forbundne særlige Instituter og Samlinger, med Undtagelse af Universitetsbibliotheket og Uni- versitetskvæsturen. § 9. Som Honorar fastsættes en samlet Sum af 5000 Kr. til Inspectores quæsturæ, Referendarius consistorii, Universitetets Arkivar, Lærerne ved Pastoralseminariet, samt Lægen ved Regensen og Kollegierne. § io. Til Afholdelse af den theologiske, den retsvidenskabelige og den stats- videnskabelige Embedsprøve ved Examenskommissioner fastsættes en Sum af indtil 18000 Kr. aarlig. Indtil Examenskommissioner kunne indrettes, kan der anvendes indtil 17600 Kr. aarlig til at lønne de faste Censorer ved Universitetets Embeds- examina. Censorerne, som beskikkes for 3 Aar ad Gangen, deltage i Be- stemmelsen af de skriftlige Opgaver, og Karakteren for hvert enkelt Fag ved den mundtlige Prøve gives af 2 Censorer og den examinerende Pro- fessor. Til Vederlag for Censorer ved Skoleembedsexamen og Tillægsexamen efter Adg. 25de Oktober 1883 anslaaes et Beløb af 5000 Kr. § 11. For de af de i nærværende Lov omhandlede Medlijælpssummer lønnede gifte Bestillingsmænd afkortes 5 pCt. i deres Lønninger for at anvendes til Enkeforsørgelse. Hel eller delvis Fritagelse for denne Afkortning kan imidlertid finde Sted, forsaavidt det for Finansministeren godtgjøres, at der paa anden betryggende Maade er sikret Enken for Livstid en aarlig Indtægt. Anvendes det afkortede Beløb til at sikre Enken Overlevelsesrente i ved- kommende af Staten garanterede Livsforsikringsanstalt, skal Tegningen af saadan Overlevelsesrente linde Sted under samme Vilkaar, som ifølge Loven af 5te Januar 1851 gjælder med Hensyn til de af Embedsmænd for deres Enker tegnede Overlevelsesrenter. Af det paagjældende Instituts Kasse godskrives Bestillingsmanden, dog ikke før hans fyldte 25de Aar, et til 5 pCt. af hans Lønning svarende Beløb, der med Rente og Rentes Rente til 4 pCt. aarlig anvendes til Forsørgelse for vedkommende Bestillingsmand selv. Det saaledes opsparede Beløb bli- ver imidlertid inddraget til Fordel for det paagjældende Institut, naar Be- stillingsmanden opnaaer pensionsberettiget Ansættelse, naar han afskediges Universitetets Aarbog. i34 434 Universitetet 1890 — 1891. af en ham tilregnelig Aarsag eller frivillig udtræder af Statstjenesten, samt naar lian døer; dog kan der i sidste Tilfælde, forsaavidt lian maatte efter- lade sig umyndige Børn, deraf tilstaaes disse Understøttelse til deres fyldte 18de Aar. Indtil anderledes ved Lov bestemmes, fastsættes de nærmere Regler med Hensyn til Gjennemførelsen af ovenstaaende Bestemmelser angaaende det i Lønningen afkortede og af det paagjældende Instituts Kasse tilskudte Beløb af Finansministeren. § 12. Denne Lov træder i Kraft den 1ste April 1892. — Hvilke Lønningsforbedringer, der ere opnaaede ved Lønningsloven af 12te April 1892, vil sees af efterstaaende Fortegnelser. Fortegnelse over Lønninger for Finansaaret 1892—93 for Universitetets nor- merede Lærere (Universitetets Udgiftspost 1. a.) efter Lønningsloven af 12te April 1892. N av n. Lønning for Finansaaret 1892—93 eft. L. 12/4 1892. Lønningen beregnet efter Tjenestetid som Professor fra Første faste Ansættelse. Kr. Prof. Ussing............ 6000 30/7 1 8 49. 23/io 1847. Prof. Mehren.......... 6000 20/3 1854. 13/4 1851. Prof. Saxtorph .......... 6000 Udn. som Prof Vt 1862, u/i 1855. Professorlønning at be- regne fra 14/i 1860. Prof. Johnstrnp......... 6000 Udn. som Prof. 10/2 1866, 10/2 1866, Lønning at beregne fra jfr. foreg. Ru- l0/2 1860, jfr. Finansl. f. brik. 1866-67, Prof. Witli............ 6000 2 Vn 1864. 23/e 1862. Prof. Jul. Thomsen...... 6000 22/i2 1866. 22/8 1865. Prof. Holm............. 6000 13/i2 1867. 17/s 1865. Prof. Reisz ............ 6000 Udn. som Prof. 7rof. H. Moller......... 3600 Udn. som Prof. fra Vé 1888, 20/i2 1883. jfr. Budget f. 1888—89. 'rof. Edm. Hansen Grut.. 3600 Udn. som Prof. fra lU 1888, V4 1888. jfr. Budget f. 1888—89. 'rof. Bohr..... ....... 3600 Udn. som Prof. fra 1890, 23/2 1886. jfr. Budget f. 1890—91. 'rof. Gram............. 3600 29/7 1 891. 29/7 1 891. 'rof. Jacobsen.......... 3600 u/n 1891. u/n 1891. )ocent, Prof. Stephens .. 6000 Professorlønning at beregne 13/4 1851. fra 13/4 1856. 242700 !t ledigt Professorat i det rets- og statsvidenskabe- lige Fakultet.......... 3600 It ledigt Professorat i det filosofiske Fakultet..... 3600 249900 Fortegnelse over dønninger under Universitetets Udgiftspost 1. b,, bortseet fra Lønninger, vedrørende Universitetsbiblioteket og Unive rsitetskvæstu ren. Navn. T Finansaaret 1892 — 93 efter Lov 12/4 92. Anmærkninger. Jartner ved botanisk Have Frie- derichsen............... nspektor ved zoologisk Museum Meinert.............. nspektor ved do. Levinsen ...... Kr. 4000 3600 3200 Fribolig. Jfr. Ministeriets Budget for 1889—90. 10800 438 Universitetet 1890—1891. Fortegnelse over Lønninger, der udredes af Universitetets Udgiftspost 1 c, bortse et fra Lønninger, vedrørende Universitetsbibliothekefc og Universibetskvæsturen. eftelT 25/3 1871. efter L. 12/4 1892, Lønning efter L 12/4 1892, Anmærkninger. I. Den botaniske Have. Inspektør ved Havens Museum Kiærskou.............. Bibliothekar og Museumsassi- stentDr.KolilerupRosenvinge Til Assistance ved Undervis- ningen i Planteanatomi og ved Vejledning af de læge- videnskabelige Studerende samt ved Tilsynet med Studiesamlingen........ Til Assistance ved videnskabe- lige Arbejder i Museet ... Assistent ved Plantebestem- melserne, Dr. O. G. Pe- tersen ................. Assistent ved det plantefysio- logiske Laboratorium H. Jensen ........ .... 1ste Undergartner G. Becker 2den do. C. Madsen 1ste Medhjælper ......... 2den Do. 3die Do. ......... 1ste Fyrbøder P. Petersen , 2den do. S. Jensen.. Materialsnedker N. Andersen Portner og Bud J. M. Jør- gensen ................ Portner og Karl ved det bo- taniske Laboratorium A.Ras- mussen ....... II. Det zoologiske Mu- seum. Assistent A. H Winge Lateris. . Kr. 3000 1272 1200 700 1000 800 1396 1200 1000 888 780 888 1000 900 1840 19640 Kr. 228 204 200 112 20 112 112 112 100 560 1760 Kr. 3000 1500 1200 700 1000 800 1600 1400 1000 1000 800 1000 1000 1000 1000 1000 2400 21400 Ved Ledighed bort- falder 600 Kr. af Lønningen. Fribolig for en Ugift. Lille Fribolig for en Gift. Lille Fribolig for en Gift. Fribolig for en Ugift. Ligeledes. Ligeledes. Fribolig. Fribolig. Fribolig. Universitetets Lønning-sløv. 439 Lønning efter L. 25/3 1871. For- højelse efter L. 12/4 1892. Lønning efter L. 12/4 1892, Anmæi kninger. Transport. .. Honorar for en konkologisk Medhjælper ............ Medhjælpssiim for Museums- raadet ................. Videnskabelig Medhjælper, Dr. H. J Hansen ......... konservator Hamburger .... Do. Scheel........ konservator Løvendal...... fyrbøder P. Olsen......... 'ortner J. C. Larsen...... II. Det mineralogisk- afe o g n o s ti s ke Museum. Lssistent Ussing.......... ledhjælpssum for Bestyreren 5ud L. Andersen.......... V. Det kemiske Labo- ratorium. ste Assistent Krenchel .... den Do. Dr. Petersen . dje Do............. de Do............. ortner og Karl N. Petersen !n Betjent............... V. Det astronomiske Observatorium. bservator Pechule Kr. 19640 1000 3200 2000 1552 1200 468 696 804 1104 696 204 1700*) 1500*) 1000*) 1000*) 1000*) 900*) ssistent Hjort......................1000 il Assistance ved Observa- tioner og Beregninger ... 200 Lateris... i 40864 Kr. 1760 400 48 300 64 196 204 2400 5372 Kr. 21400 1000 3600 2000 1600 1500 468 Beløbet udgaaer ved Ledighed , da Be- stillingen kun er midlertidig. Desuden 400 Kr. per- sonligt Tillæg af Museets Konto. 760 Fribolig. Desuden 240 Kr. af Museets Konto for Extra arbejde. Fribolig. 1000 1104 900 204 1700 1500 1000 1000 1000 900 2400 1000 200 46236 Fribolig og Brændsel. Fribolig. Til Brændsel og Belysning 80Kr. ) Se foran S. 394. 440 Universitetet 1890 — 1891, Lønning efter L. 25/s 1871. For- højelse efter L. Lønning efter L. Anmærkninger. Transport. .. For Forretninger ved Tidssig- nalet (Observator)....... For Forretninger ved Tidssig- nalet (Hassel og Teudt) . . For Tilsyn med Instrument- samlingen .............. Bud Steenberg............ VI. Instituter under det lægevidenskabelige Fa- kultet. a. Det fysiologiske Laborato- rium. Assistent Dr. Schierbeck ... Assistent A. Jacobsen...... Medhjælper Kjær.......... b. Det normal-anatomiske Mu- seum Prosektor Finsen .......... Do. Ulrich.......... c. Det pathologiske Museum. Prosektor Dahl ........... Assistent ved den pathologiske Undervisning Dr. Faber . . En Betjent............... d. Forskjellige. En Assistent i Klinik ved Fødselsstiftelsen......... Kemisk-klinisk Assistent . .. Prosektor hos Læreren i ope- rativ Kirurgi Bache...... Anatomitjener P. Iversen ... Konst. Bud ved det lægeviden- skabelige Fakultet Tikjøb . Pedel ved det kirurgiske Aka- demi F. J. Iversen ...... Portner ved det kirurgiske Akademi Tikjøb......... VII. Konsistorium m. m. Fuldmægtig Clausen....... Lateris. . . Kr. 40864 444 150 400 500 1104 950 1020 1104 1104 1104*) 1104 900*) 600 600 1400*) 56676 Kr. 5372 100 96 150 80 96 96 96 96 Kr. 46236 450 150 400 600 Fribolig. Til Brændsel og Belysning 80Kr. 600 600 696 204 900 132 68 200 1000 200 1200 900 100 1000 1200 Fribolig for en Ugift. 1100 1100 1200 1200 1200 1200 900 600 Fribolig paa Fødsels- stiftelsen for en Ugift samtBrændsel. 600 Bolig, Brændsel og Lys af Hospitalet. 6760 1400 63436 *) Jfr. foran Side 394. Universitetets Lønningslov. 441 Lønning efter L. 25/3 1 871. For- højelse efter L. ■2U 1892 Lønning efter L Anmærkninger. Transport. .. 3ud Widrichsen, nspektør ved Universitetets og Kommunitetets Bygnin- ger Clausen ............ Jniversitetspedel Mule..... Do. Petersen... Pedelhud Widrichsen....... Pil Budhjælp for Pedellerne. Jniversitetsportnerske L. Jen- sen .................. Portner ved Bygningerne i Studiestræde og St. Poder- stræde Becker .......... Jniversitetsfyrbøder Guthier. Pil Disposition VIII. Den Arna-Mag- næanske Stiftelse Kr. 56676 700 Kr. 6760 100 1000 1008 1008 » 720*) 900 900 532 168 600 64212" -r- 208*) -v- 308*) 600*) 100 100 68 168*) Kr. 63436 800 1000 800 700 600 720 1000 1000 600 7044 600 71256 Heraf 100 Kr. istedet- for Fribolig, med Forpligtelse til at bo nærved Univer- sitetet. Fribolig.Desuden aka- demiske Sportler. Desuden akademiske Sportler. Fribolig. Til Brændsel 50 Kr. af Univer- sitetetsUdgiftspost 9. b. 2. Fribolig. Fribolig.Desuden som Fyrbøder ved Uni- versitetet 264 Kr. Fortegnelse )ver Honorarer af Universitetets og Kommunitetets samlede Honorarsum. Navn. Honorar efter L. 25/3 1871. Af hvilken Kasse. Ffter L. 1892. Anmærkninger. [nspector qvæsturæ, Prof. W. Scharling...... Inspector qvæsturæ, Prof. Zeuthen ............ Kr. 400 400 i Universitetet l V2. (Kommunitetet ' v*. Kr. 400 400 Lateris. . . 800 800 *) De 1ste og 2den Pedel tidligere tillagte Lønninger ere nedsatte med henholdsvis 240 Kr. og 360 Kr., ialt 600 Kr., der nu ere opførte til et Pedelbud, der tidligere lønnedes af Pedellerne, jfr. foran S. 416. Samtidig ere Lønningerne for Pedel- lerne forhøjede med 32 Kr. for 1ste og 52 Kr. for 2den Pedel. Beløbet til Bud- hjælp for Pedellerne, 600 Kr., blev ved Budgettet for 1892—93 forhøjet med 120 Kr., jlr. foran S. 394. Det tidligere til Disposition værende Beløb at 168 Kr. er bortfaldet ved Loven af 12te April 1892. *) De 1ste og 2den Pedel tidligere tillagte Lønninger ere nedsatte med henholdsvis 240 Kr. og 360 Kr., ialt 600 Kr., der nu ere opførte til et Pedelbud, der tidligere lønnedes af Pedellerne, jfr. foran S. 416. Samtidig ere Lønningerne for Pedel- lerne forhøjede med 32 Kr. for 1ste og 52 Kr. for 2den Pedel. Beløbet til Bud- hjælp for Pedellerne, 600 Kr., blev ved Budgettet for 1892—93 forhøjet med 120 Kr., jlr. foran S. 394. Det tidligere til Disposition værende Beløb at 168 Kr. er bortfaldet ved Loven af 12te April 1892. Universitetets Aaibog. 55 442 Universitetet 1890—1891. Navn. Honorar efter L. 25/3 1 871, Af hvilken Kasse. Efter L. Anmærkninger. Transport... Referendarius consistorii, Prof. Deuntzer ...... Universitetets Arkivar . . Kr. 800 600 Universitetet. Lærer ved Pastoralsemi- nariet, Sognepræst Sche- pelern ............. 800 For Forelæsninger over Kirkeret............ 400 Lærer ved Pastoralsemi- nariet, Konfess. Paulli 1200 Lærer ved Pastoralsemi- nariet, Kantor Sanne.. 200 Lægen ved Regensen og Kollegierne......... 600 4600 600 Kommunitetet. Kr. 800 600 400 800 400 1200 200 600 5000 Overført fra Univer- sitetetsUdgiftspost 5. a. Fortegnelse over Lønninger, der udredes af Kommunitetets Udgiftspost 4 b. Lønning efter L. 25/s 1871 For- højelse efter L. 12/4 1892, Lønning efter L. l2/4 1892 Anmærkninger. 1. Stipendiebestyrelsen. Professor Matzen ....... — Reisz ........ — H. Scharling .. Til Skriveri ........... Rud Nielsen......... 2. Regensen. Regensprovst, Professor Us- sing................. Viceinspektor Jonsson .... Regensportner L. Andersen Lateris. . . Kr. 200 200 200 500*) 156 600 800 710 Kr. 44 90 Kr. 200 200 200 400*) 200 600 800 800 3366 134 3400 Fribolig og 10 Favne Brænde. Fribolig, 2 Fv. Brænde og 40 Kr. i Brænd- selsgodtgjørelse. Fribolig og 2 Favne Brænde. *) Paa Finanslovforslaget for 1892—93 var Beløbet foreslaaet forhøjet fra 100 Kr. med 1200 Kr til 1300 Kr. Det foreslaaede Beløb nedsattes imidlertid med 800 Kr., saaledes at der kun blev bevilget 500 Kr. I Lønniugslovforslaget var Be- løbet af en Fejltagelse kun blevet opført med 1200 Kr. istedetfor 1300 Kr. og blev i Henhold til Bevillingen paa Finanslovforslaget nedsat med 800 Kr. til 400 Kr. Universitetets Lønningslov, 443 Lønning efter L. 25./3 1871. For- højelse efter L. 12/4 1892. Lønning efter L. 12U 1892. Anmærkninger. Transport. .. lanune for en Karls Kost. tegenskarlen............ Regenskoner å 480 Kr.. Nattevagten ............ . Inspektor ved Universi tetets og Kommunitetets Bygninger Clausen .... Kr, 3366 250 240 2400 624 1000 Kr. 134 Kr. 3400 250 240 2400 624 1000 Ved Ledighed 600 Kr. 7880*) 134 7914 — Med Hensyn til de Forhandlinger, der medførte, at Bestemmelserne m Lønningerne for Universitetsbibliothekets Embeds- ogBe- tillingsmænd bleve udtagne af Universitetets Lønningsforslag og Be- temmelser derom optagne sammen med Forslag til Lov om Lønninger for e ved det store kongelige Bibliothek ansatte Embeds- og Bestillingsmænd, kal meddeles Følgende. Ved Skrivelse af Ilte November 1890 indsendte Konsistorium til Kirke- g Undervisningsministeriet et fra Universitetsbibliothekaren modtaget An- ragende, hvori Underbibliothekar ved Universitetsbibliotlieket J. Hannover nsøgte om Afsked til 1ste Januar 1891. Denne, der i Januar vilde fylde 4 Aar, var af Konsistorium under 23de December 1848 blevet ansat som den Underbibliothekar og under 29de Juli 1874 som Underbibliothekar aed den for sidstnævnte Stilling ifølge Lønningsloven af 25de Marts 1871 istsatte Begyndelseslønning af 2400 Kr. og oppebar Slutningslønningen 600 Kr. Han havde saaledes den 31te December 1890 været knyttet til iibliotheket i 42 Aar. Idet Konsistorium henviste til de ved Universitets- ibliotliekar Thorsens Afskedigelse førte Forhandlinger om dennes Pension, :r. Univ. Aarb. f. 1879—80 S. 1086—99, vedlagde Konsistorium en fra Ivæsturens Bogholder modtagen Beregning, hvorefter Underbibliothekar lannovers Pension, beregnet fra hans Ansættelse i 1874 som Underbiblio- tekar, vilde udgjøre 1656 Kr. 66 0. Da han imidlertid herved vilde blive gunstigere stillet, end hvis der beregnedes ham Understøttelse, i hvilket ■ald hans^ fulde Tjenestetid fra 1848 vilde blive lagt til Grund, ansaae konsistorium det for ønskeligt, at der tillige toges Hensyn til denne hans ange Tjenestetid ved Bibliotheket, og androg indtrængende om, at denne telt beregnedes ham tilgode fra 1848, saaledes at der under Universitetets Jdgiftspost 6. b. tilstodes ham en Pension beregnet til 2/a af hans Lønning i le sidste 5 Aar, nemlig 2208 Kr. 89 0. Konsistorium indstillede, at Mini- teriet vilde bemyndige det til at afskedige Underbibliothekar Hannover fra ste Januar 1891 med Pension efter Pensionsloven at regne, og at denne )eregnedes ham fra hans Tjenestetid af 1848. *) Jf'r. forrige Side. 55* 444 Universitetet 1890 — 1891. Ved Skrivelse af 26de November 1890 bemyndigede Ministeriet Kon- sistorium til at meddele Underbibliothekar Hannover Afsked fra Udgangen af 1890 med en aarlig Pension af Universitetets Kasse af 2208 Kr. 89 0. Yed Skrivelse af 4de December s. A. meddelte Konsistorium derefter Under- bibliothekar Hannover Afsked. Assistent ved Universitetsbibliotheket, Dr. phil. Julius Albert Fridericia blev derpaa efter Konsistoriums Indstilling udnævnt til Underbibliothekar fra 1ste Januar 1891 at regne. Under 14de s. M. udnævnte Konsistorium Biblioteksassistenterne, Cand. theol. Sophus Michael Gjellerup, Dr. phil. Sophus Kristian Larsen og Cand. mag. Dines Andersen henholdsvis til 1ste, 2den og 3die Assistent ved Universitetsbibliotheket, fra 1ste s. M. at regne. I Skrivelse af 26de Oktober 1890 anholdt Universitetsbiblio- tliekaren om, at der ved Universitetsbibliothekar Hannovers Afgang fra 1ste Januar 1891 maatte blive tilvejebragt en Lønningsforbedring for Bi- bliothekets Personale i Overensstemmelse med det i Folkethinget sidst fore- lagte Lønningsforslag for Universitetet, dog saaledes at der tillige søgtes udvirket, at der erhvervedes kongelig Udnævnelse for de paa Forslaget op- tagne 2de Underbibliothekarer ligesom for Bibliothekaren, dog selvfølgelig med Bevarelsen af Konsistoriums hidtilværende Indstillingsret (se nærmere Beretningen om Universitetsbibliotheket for 1890—91 i det Følgende). Konsistorium anbefalede i Skrivelse af 12te November 1890 Bibliothe- karens Forslag og indstillede, at der paa Forslaget til Lov om Tillægsbe- villing for Finansaaret 1890—91 og ved Behandlingen af Finanslovforslaget for Finansaaret 1891—92 optoges det dertil fornødne Forslag. Under For- udsætning af, at fornævnte Lønningsforslag for Bibliotheket ikke maatte blive forelagt Rigsdagen, anbefalede Konsistorium, at den nye Underbiblio- thekar udnævntes af Kongen efter forudgaaende Indstilling af Konsistorium og Ministeriet. Af Bibliothekarens fornævnte Skrivelse af 26de Oktober 1890 sendte Konsistorium en Gjenpart til Kvæstor med Anmodning om, at han direkte vilde indsende Erklæring til Ministeriet. I Skrivelse af 9de December s. A. bemærkede Kvæstor Følgende: Begrundelsen i Bibliothekarens Andragende vedrørte vel nærmest Bi- bliothekets underordnede Personale, men der fandtes dog heller ikke i An- dragendet nogen Bortvisning af Spørgsmaalet om Lønningsforbedring for Bibliothekaren selv. Naar denne henstillede til Konsistorium »at udtage af det Folketinget senest forelagte Lønningsforslag for Universitetet og Kom- munitetet i hvert Fald det Stykke, som angaaer Underbibliothekarerne, Assistenterne og de mere underordnede Funktionærer« — og under disse medtog Bibliothekaren, efter hvad han senere anførte, udtrykkelig Biblio- thekets Bud og dets Fyrbøder — »og sørge for at faae dette Stykke ved- taget som en særlig Bevilling, uafhængigt af Resten«, kunde denne Rest, som dog principaliter kunde blive at medtage, ikke omfatte Andre end Bi- bliothekaren selv. Konsistoriums Indstilling angik »Bibliothekets Personale«, under hvilket Udtryk Bibliothekaren maatte antages at være indbefattet. Der var ogsaa, saavidt Kvæstor skjønnede, al Anledning til ved denne Lej- Universitetets Lønningslov. ,J45 ?hed at medtage en Lønningsforbedring for Bibliothekaren, i hvilken Hen- ende skulde anføres, at der siden 1870, eller dog i hvert Fald 1876, for niversitetsbibliothekaren i Lund havde været fastsat en staaende Lønning 6000 Kr., medens Bibliothekaren her ved Universitetet, selv efter Løn- ngslovforslaget af 4de December 1888, først vilde naa de 6000 Kr. som aximum efter 25 Aars Tjeneste fra en Begyndelseslønning af 4000 Kr. s dog fremtraadte i Embedsbyrden en modsat Forskjel i Forholdene for- øntlig allerede deri, at efter de senest trykte Universitetsberetninger, for ind for 1889—90 og for Kjøbenhavn for 1888—89, var Antallet af de til jemlaan fremtagne Bind i Lund 4432, men i Kjøbenhavn 19216. Lønnings- rholdene i Lund havde overhovedet, i hvert Fald siden 1876, været saa- nne, at der som staaende Lønninger oppebåres, af Bibliothekaren 6000 Kr., en Lnderbibliothekar 3500 Kr., af en 1ste og en 2den Amanuensis hen- ldsvis 2500 Kr. og 2000 Kr. Yed Universitetsbibliotheket i Upsala blev i i 1872 normeret tilsvarende staaende Lønninger for Bibliothekaren og 2 nanuenses, medens Underbibliotekaren der endog erholdt 4000 Kr., og i for en tredie Amanuensis blev fastsat 1500 Kr. Pensionsret efter gun- ge Regler, om end afvigende fra de i Danmark gjældende, var tillagt ti\el Underbibliothekarerne som Bibliothekarerne. Naar der da saaes hen de for vort Lniversitetsbibliothek bestemte Lønninger, nemlig for Bi- Lothekaren 3600 Ivr., stigende med 15 Aars Tjeneste til 4800 Kr. som aximum, for Underbibliothekaren 2400 Kr., stigende med 15 Aars Tjeneste o6UO Ivr., for Assistent Fredericia 1750 Kr., for Assistent Gjellerup 50 Kr. og for Assistent Larsen 840 Kr., syntes der rigtignok at maatte i es Bibliothekar Birket Smith Medhold i, at en Lønningsforbedring her ide søges tilvejebragt, og det helst saa snart som muligt. Men naar jsu denne Sag skulde lægges tilrette, maatte Tanken ogsaa føres hen paa t kongelige Bibliothek, der sammen med Universitetsbibliotheket erholdt ie nugjældende Lønningsbestemmelser fastsatte ved Lov af 25de Marts 71 §§ 1 og 2. Hvis det overhovedet var rigtigt, at Kvæstor søgte at ind- age Universitetsbibliothekaren i denne Sag og til det Øjemed anførte den ■afaldende højere Løn, der var tildelt hans svenske Kolleger, forekom t Kvæstor, at lian ogsaa til Sammenligning imellem Ivaarene for Uni- isitetsbibliothekaren og for den med ham enslønnede Bibliothekar veddet irværende kongelige Bibliothek burde anføre, at det aarlige Vederlag af '0 f°r Ordning og Bevaring af Universitetets Arkivsamlinger, derunder uiversitetets Ldgiftspost 5 a. senest blev bevilget ved Finansloven for '74—75, ifølge Konsistoriums Resolution af 7de Juli 1873 oppebåres af bliothekar Birket Smith. Hertil kom for Personalet ved Universitets- bliotheket i det Hele, at det Beløb af 1200 Kr., der ifølge kongelig Re- lution al 2den Marts 1867 om Forening af det Classenske Bibliothek med niversitetsbibliotheket aarlig af Fideikommisset blev udredet som Bidrag ' -kønning for det forenede Bibliotheks Personale, hidtil i det Mindste, • Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 618, havde været fordelt paa Bibliothekaren, nderbibliothekaren og de 3 Assistenter med 240 Kr. om Aaret paa hver dem. Det var kun Universitetsbibliothekets Forhold, der kunde være væstor bekjendte, men efter det Foranførte syntes det kongelige Bibliotheks 446 Universitetet 1890—1891. Personale i hvert Fald at maatte komme i Betragtning sammen med Uni- versitetsbibliothekets. At nemlig Arbejdsforholdene skulde være lettere ved det kongelige Bibliothek med dets 500000 Bind end ved Universitetsbiblio- theket med dets 300000 Bind, syntes ikke at kunne være Tilfældet, og, hvad Bibliothekarerne angik, kunde den Omstændighed, at Universitetsbi- bliothekaren kunde søge til Universitetslærerne som Raadgivere, medens Bibliothekaren ved det kongelige Bibliothek stod mere ene i sin Embeds- førelse, i hvert Fald ikke begrunde en Fremdragen af den førstnævnte Bi- bliothekar fremfor den sidstnævnte. Til Anbefaling for begge Bibliothekers Personale kunde endvidere lige meget anføres den Omstændighed, at Tem- peraturskiftet i de udstrakte Lokaler kunde medføre Ulempe for Helbreden. Men naar saaledes et Forslag om Lønningsforbedring for det kongelige Bi- bliotheks Personale syntes at maatte gaa i Følge med et saadant Forslag- for Universitetsbibliothekets Personale — i hvert Fald naar dette sidste Forslag ikke fremkom i Forslaget til en særlig Lønningslov for Universi- tetet, men paa Finansloven, der indbefattede Personalet ved begge Biblio- theker — saa vilde den store Vanskelighed, der i sig selv var forbundet med at gjennemføre paa en Finanslov et Brudstykke af en Lønningslov, blive endnu større, naar det var to Instituter i deres Helhed, for hvilke der paa den Maade skulde søges opnaaet en Begunstigelse. Det forekom heller ikke Kvæstor, at de Vanskeligheder, der stillede sig ivejen for den foreliggende Lønningssag, selv om Spørgsmaalet indskræn- kedes til at gjælde Universitetsbiblioteket, vare fjernede ved Bibliothekarens Begrundelse af det fremkomne Andragende. Særlig syntes det, at dette i hele sin Begyndelse nærmest førte hen til en personlig Lønningsforbedring for de nu ved Bibliotheket ansatte Mænd, men ikke saa meget til en for- bedret Normering af selve Stillingerne. I det seneste Lønningslovforslag for Universitetet af 4de December 1888 var det saaledes for Bibliotheket et Hovedpunkt, at der foruden den hidtilværende Plads som Underbibliothekar foresloges gjenoprettet endnu en saadan Plads med en Begyndelseslønning af 3000 Kr., og det vilde mindes, at det, jfr. Univ. Aarb. f. 1888 -89 S. 616—18 og 638, var Konsistorium, der foreslog, med Opgivelse af en Assi- stentplads at vende tilbage til Antallet af Underbibliothekarer før Lov af 25de Marts 1871, medens derimod Bibliothekaren i sit forudgaaende Forslag gik ud fra, at Bibliotheket fremdeles maatte lade sig nøje med een Under- bliothekar. Nu var det ganske vist, at Oprettelsen af en ny Plads som Underbibliothekar samtidig med, at en Assistent blev ansat i den allerede bestaaende Plads som Underbibliothekar, vilde kunne medføre en betydelig (og dog slet ikke for stor) Forbedring i de nu ansatte Assistenters Stilling, men til Opnaaelsen af hin nye Plads var det næppe fj-ldestgj ørende at hen- vise til de nuværende Assistenters uheldige Kaar, endog uden at Konsi- storiums Grunde til dets Forslag, der vare hentede fra en ønskelig Deling af Underbibliothekar-Arbejdet, udtrykkeligt tiltraadtes. Overhovedet syntes den Omstændighed, at allerede en Embedsledighed bevirkede en Oprykning for hele det videnskabelige Personale med Undtagelse af Bibliothekaren, at være vanskelig at forstaa som Anledning til, at der skete en Henvendelse til Lovgivningsmagten for at opnaa en yderligere Lønningsforbedring for det Universitetets Lønningslov. 447 ,mme Personale. Og naar de af Bibliothekaren fra selve Sagen lientede runde for en ny Lønnings-Normering saaes at angaa den paa Finanslov- rslaget 1891—92 allerede optagne Forandring ved Bibliotheksbygningen, andt Andet en forlæggelse af Læsesalen til første Sal, saa syntes denne envisning at kunne blive mislig. Det vilde erindres, at det i Rigsdags- mlingen 1887—88 for Folketinget fremsatte Forslag til at skaffe Uni- rsitetsbibliotheket Plads i Kommunitetsbygningen paa Nørregade af det idsatte Udvalg, jfr. Eigsdagstidenden f. 1887—88, Till. B. Sp. 927, blev vist med den Bemærkning, »at Spørgsmaalet om en mulig Deling af Uni- rsitetsbibliotlieket formentlig først da vilde kunne finde sin rette Løsning, ,ar vore Bibliotheksforhold overhovedet have været Gjenstand for en ind- sende og alsidig Drøftelse, og at en Ombygning af Kommunitetsbygningen L'tiden vilde fremtvinge en Afgjørelse af disse vanskelige Spørgsmaal, som dnu ingenlunde er moden«. Ethvert Spørgsmaal om Byggeforetagender : at skaffe Universitetsbibliotheket bedre Plads vilde herefter kunne vente blive opholdt efter en Undersøgelse af det Spørgsmaal, om ikke allerede Forandring i den Universitetsbibliotheket nu paahvilende Forpligtelse til )gindkjøb, saaledes at dette og det kongelige Bibliothek indbyrdes fik nye •ænser i den Henseende, maatte være tilstrækkelig til at afhjælpe Man- len paa Plads. Men var der saaledes iforvejen Vanskelighed for at faae t foreslaaede Byggearbejde vedtaget, saa vilde denne blive endnu større, ar det meddeltes, at dette Arbejde vilde blive en Grund til for Bibliothe- fcs Vedkommende at gjennemføre Lønningslovforslaget for Universitetet. )t vilde da ikke ligge fjernt, at Folketinget lod Byggearbejdet falde og rmed Lønningsforbedringen. Kvæstor oplyste derefter, at der uden Henvendelse til Lovgivnings- igten vilde kunne opnaaes de foreslaaede mindre Tillæg for Budet og for rrbøderen ved Bibliotheket 64 Kr. og 36 Kr., hvilke Beløb vilde kunne redes af et ved Konservator ved zoologisk Museum Hansens Død ledig- irende Beløb af 100 Kr. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Vederlaget for det videnskabelige 'bejde ved Bibliotheket, bemærkede Kvæstor, at under dette Spørgsmaal -de den Forandring, at de ved Finanslov bevilgede 2000 Kr., hvoraf Cand. ig. D. Andersen hidtil har oppebaaret et aarligt Honorar af 900 Kr., Bdens der iøvrigt til extraordinær Medhjælp var udredet 1100 Kr., udskiltes 3n ny Post som Assistent med 900 Kr. i Lønning og som hidtil 1100 til extraordinær Medhjælp, have saa underordnet en Betydning, at den ;id ved Lejlighed vilde kunne ventes opnaaet ved særlig Fremsættelse paa Finanslovforslag. Vanskeligheden for en bedre Ordning af Vederlaget : videnskabelig Assistance vilde komme frem, naar der skulde søges op- .aet et nyt Embede med kongelig Ansættelse som Underbibliothekar. Det :ekom Kvæstor, at det rette Tidspunkt til med Held at søge denne ■g gjennemført vilde indtræde, naar den foreslaaede nye Læsesal maatte 3re taget i Brug, og det for de Besøgende var bleven iøjnefaldende, at esesalen foroven og Udlaanet samt Katalogiseringen nedenunder krævede rer sin Underbibliothekar. Skulde Bevillingen til det nye Embede heller ke da kunde opnaaes, vilde det vistnok være let, subsidiært at naa til en 448 Universitetet 1890—1891 Forbedring af Assistenternes Stilling, men saa længe maatte disse rigtignok nøjes med, hvad der uden Henvendelse til Lovgivningsmagten kunde skaffes dem. Af de to Maader, hvorpaa der var Udsigt til en Lønningsforbedring for Assistenterne, nemlig Underbibliothekar Hannovers Fratræden paa Grund af Alder og en ny Lønningslov, forlaa kun den sidste i Bibliothekarens Skrivelse af 10de Februar 1888, jfr. Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 616—18 angaaende den forestaaende Revision af Universitetets Lønningslov. Det vilde af denne Skrivelse sees, at Bibliothekaren, der, som ovenfor berørt ikke kom ind paa Spørgsmaalet om Gjenoprettelsen af en Plads som Under- bibliothekar, tildels igjennem personlige Tillæg tænkte sig Gjellerups Løn- ning forhøjet til 1700 Kr. og Larsens til 1200 Ivr. Netop disse Beløb vilde imidlertid som Følge af Fredericias eventuelle Oprykning i Pladsen som Underbibliothekar kunne tilvejebringes for de nævnte to Assistenter, idet iredericia som Assistent havde oppebaaret 1750 Kr. og Gjellerup nu havde en Lønning af 1150 Kr. For Andersen, der som foran berørt, fortiden havde et Honorar af 900 Kr., vilde den ved Larsens Oprykning ledigblivende Løn- ning 840 Kr. kunne suppleres med 60 Ivr., idet Ministeriet under Univer- sitetets samlede Lønningssum, foruden de tidligere nævnte 100 Kr., endnu kunde laade ovei 68 Ivr., der i alt ved forskjellige Lejligheder vare blevne inddragne fra tidligere Lønningsudbetalinger. Yel kom Andersen paa den Maade ikke paa højere Indtægt, men det maatte da ikke glemmes, at der nu i alt Fald var en Lejlighed til at give ham Andel i det Classenske Bidrag til Lønningei. For Gjellerup og Larsen derimod vilde slet og ret indtræde en Lønningsforbedring. med henholdsvis 550 Kr. og 360 Kr., og, naar ikke andet kunde væie, syntes da ogsaa denne Lønningsforbedring at kunne gjøre Fyldest, indtil Spørgsmaalet om Gjenoprettelse af en Plads som Underbi- bliothekar, subsidiært om yderligere Forbedring af Assistentlønningerne, om ikke altfor lang lid maatte kunne haabes gjennemført paa en Finanslov. Saavidt kunde man altsaa komme uden Henvendelse til Lovgivnings- magten. Derimod vilde en saadan Henvendelse blive nødvendig, naar Spørgs- maalet blev om Lønningsforbedring for Bibliothekernes Embedsmænd. Hvad føist Di. Fredericia angik, syntes det fra alle Sider at være er- kjendt, at dei burde søges en Forbedring af hans Lønning som eventuel Underbibliothekar fra de ved Lønningslov bestemte 2400 Kr. til de i sidste Lønningsforslag for Stillingen opførte 3000 Ivr., men dette syntes at maatte have til Følge, at en Lønningsforbedring ogsaa søgtes tilvejebragt for Bi- bi iothckai Birket Smith. Og medens der, naar der ikke igjennem Lovgiv- ning opnaaedes nogen Lønningsforøgelse for Universitetsbibliotekets Assi- stenter, ikke var nogen Konsekvens, der førte til en Henvendelse til Lov- givningsmagten angaaende Assistenterne ved det kgl. Bibliothek, forekom det Kvæstor i Henhold til, hvad foran var anført, at en saadan Henvendelse ti Gunst for Embedsmændene ved det ene af Bibliothekerne maatte føre med sig en lignende Henvendelse angaaende Embedsmændene veddet andet al dem. Kvæstor kunde ikke skjønne rettere end, at, naar Udgangspunktet var den personlige Anerkjendelse, som Dr. Fredericia nød, og andre person- lige Omstændigheder, førtes man ikke hen til en Forbedring ved Lov af Universitetets Lønningslov. 449 elve Stillingen, men kun til et personligt Tillæg for ham, ligesom der da indvidere, forudsat iøvrigt at samtlige Embedsmænd havde en vel ført tjenestetid at se tilbage paa, nærmest kun blev Tale om paa Finanslov ,t skaffe ogsaa dem personlige Tillæg. Og idet Kvæstor saaledes søgte æn til et Forslag i saadan Form, skulde lian bemærke, at det, i Sammen- igning med et Forslag om paa Finanslov at optage et Brudstykke af en iønningslov, vilde have den Fordel, at et saadant Brudstykke egentlig ikke ørte hjemme paa en Finanslov og derfor var udsat for en Afvisning alle- ede af formelle Grunde, medens derimod et Spørgsmaal om personlige 'illæg netop havde sin rette Plads paa et Finanslovforslag. For Dr. Fredericia som eventuel Underbibliothekar tænktes opnaaet 600 [r. mere end den Indtægt, som han igjennem en Vedtagelse af det seneste (ønningsforslag vilde kunne naa. Til Bibliothekar Birket Smith vilde i 'inansaaret 1891—92 efter Lønningsforslaget være at udrede en Løn af 800 Kr., medens han nu var opført med 4400 Kr., altsaa 400 Kr. mindre. Ifter en tilsvarende Lønningslov vilde i 1891—92 til Bibliothekar Bruun ære at udbetale 6000 Kr., medens han nu var opført med 4800 Kr., altsaa led 1200 Kr. mindre. Endvidere vilde 1ste Underbibliothekar Yalil erholde 200 Kr. mod de nu for ham opførte 3600 Kr., hvilket var 600 Kr. mindre. Indelig vilde 2den Underbibliothekar Weeke erholde 4200 Kr. mod de nu )r ham opførte 3200 Kr., hvilket var 1000 Kr. mindre. For at opnaa en implilicering af et Forslag om personlige Tillæg for de forannævnte Em- edsmænd og dermed en lettere Gjennemførelse deraf, tænkte Kvæstor sig a Forslaget gaaende ud paa et personligt Tillæg af 600 Kr. for hver f de foran nævnte 5 Embedsmænd, saaledes at disse Tillæg ikke bort- ildt ved Oprykning paa Alderstillæg. Om Grunden til denne sidste Til- sjelse skulde henvises til Lov af 26de Marts 1870 § 10, jfr. Indenrigsmini- beriets Behandling af lignende Spørgsmaal for Docenterne Fjord og Segelcke aa Finanslovforslaget for 1880—81, Rigsdagstidende for 1879—80, Tillæg >. Sp. 113—14 og 529—32, samt Indenrigsministeriets Forslag til Lønninger ed Landbohøjskolen i Finanslovforslaget for 1891—92. Kvæstor henstillede foranstaaende Bemærkninger til gunstig Overvejelse, let han særlig maatte overlade Bedømmelsen til Ministeriet, forsaavidt angik et kongelige Bibliotliek, som ikkun var inddraget under Sagens Behandling, )rdi han ikke troede at kunne undlade det uden at komme ind paa en fuldstændig og uklar Fremstilling. I Ivigsdagssamlingen 1890—91 *) fremsattes følgende Forslag til for de ved det store kongelige Bibliotliek Embeds- og Bestillingsmænd. Ved det store kongelige Bibliothek lønnes en Overbibliothekar med £00 Kr. aarlig, saaledes at der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes ham et *) Jfr. Rigsdagstidende f. 1890—91, Till. A. Sp. 3219—24. Universitetets Aarbog. 5 g 'Ov om Lønninger ansatte 450 Universitetet 1890—1891. Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 6000 Kr. 2 Underbibliotekarer lønnes hver med 3200 Kr. aarlig, saaledes at der for liver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes dem et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4400 Kr. § 2. Til den fornødne Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne ved Bi- bliotheket stilles 20000 Kr. aarlig til Disposition for Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. Forslaget var ledsaget af følgende Bemærkninger: Bibliothekaren ved det store kongelige Bibliotliek er efter Lov af 25de Marts 1871 § 1 lønnet med 3600 Kr. aarlig med Tillæg af 400 Kr. for hver 5 Aars Tjeneste indtil 4800 Kr. Ved de i Rigsdagssamlingerne 1880—83 fremsatte Lovforslag om Løn- ninger blandt Andet for Embeds- og Bestillingsmænd ved det store konge- lige Bibliothek foresloges Bibliofchekarens Løn forhøjet til 4000 Ivr., stigende til 6000 Kr., i Overensstemmelse med den Lønning, som samtidig bragtes i Forslag for Universitetsbibliothekaren og ligeledes er tillagt denne Embeds- mand i det nu forelagte Lovforslag om de Universitetet og Kommunitetet vedkommende Lønningsforhold. Naar Ministeriet i nærværende Lovforslag har troet at burde foreslaa Bibliothekarens Lønning fastsat i Overensstemmelse med den for Rigsarki- varen ved Lov om Oprettelse af et Rigsarkiv m. m. af 30te Marts 1889 be- stemte, er det under Hensyn til, at disse Stillinger, selv om de ikke fuldt ud kunne stilles parallele, dog i væsentlige Henseender maa betragtes som staaende jevnsides; og selv bortseet herfra er Stillingen som Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek et saa betydningsfuldt Hverv, der kræver saa omfattende Forudsætninger i Henseende til Kundskaber og administrativ Dygtighed, at en Lønning, som den foreslaaede, formentlig paa ingen Maade kan siges at være for høj. At Begyndelseslønningen er ansat 800 Kr. højere end den tilsvarende Lønning for Universitetsbibliothekaren, er be- grundet i, at den sidstnævnte Stilling hverken i Henseende til det Ansvar, der er forbundet dermed, eller til det Arbejde, som den medfører, kan stilles fuldt ud sideordnet med Stillingen som Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek. Betegnelsen Overbibliothekar er anvendt for derigjennem at fremhæve Bibliothekarens Stilling som Chef for Landets største og betydningsfuldeste Institution paa dette Omraade. De 2de Underbibliothekarer lønnes efter Lønningsloven af 1871 med 2400 Kr. med Tillæg hvert 5te Aar af 400 Kr. indtil 3600 Kr. for 1ste Underbibliotliekar og 2000 Kr. med Tillæg af 400 Kr. indtil 3200 Kr. for 2den Underbibliotliekar. Som allerede i tidligere herom fremsatte Forslag bemærket har man ikke kunnet finde den mellem Lønningerne hidtil gjorte Forskjel naturlig, idet den ene Underbibliothekars Forretninger ikke have større Vigtighed end den andens, saa at Betegnelsen 1ste og 2den Under- bibliotliekar i Virkeligheden ikke betyder andet end den ældste og yngste Underbibliotliekar. Hensynet til Tjenestealderen kommer ogsaa paa en Universitetets Lønningslov. 451 angfc naturligere og af Tilfældigheder mindre afhængig Maade i Betragt- ing ved, at de hver for sig stige paa højere Lønning ved Alderstillæg end ed at betragte den ene Stilling som Avancementspost for den anden. Som det vil sees, ere Lønningerne for de 2de Underbibliothekarer nu ragfce i Overensstemmelse med de for Arkivarerne i Rigsarkivet fastsatte, aaledes at Begyndelses- og Slutningslønnen er ansat 400 Kr. højere, end er i de tidligere Lovforslag var foreslaaet, og 200 Kr. højere end de for Fnderbibliothekareme i Universitetsbibliotheket opførte. Herom gjælder lig- ende Bemærkninger som de ovenfor for Bibliothekarens Vedkommende •emsatte. Med Hensyn til Bibliothekets Medhjælpssum bemærkes, at denne, der ed Lov 25de Marts 1871 § 2 bevilgedes med 9500 Kr., gjennem forskjel- ge Forhøjelser paa Finansloven — navnlig for Finansaaret 1885—86 med 000 Kr. — er steget til 15160 Kr., der for 1890—91 er fordelt saaledes: 1 Assistent paa ........................ 2500 Kr. 1 — — ........................ 2250 — 1 — — ........................ 1850 — 1 — — ........................ 1750 — 2 Assistenter å 1450 Kr................. 2900 — 1 Assistent paa........................ 1200 — Et Bud................................ 960 — En Fyrbøder........................... 1050 — En Garderobebetjent.................... 600 — 15060 Kr. Til Disposition... 100 — 15160 Kr. Assistenterne ved Bibliotheket ansættes som Regel først i en forholdsvis remskreden Alder — omkring 30 Aars Alderen — og det er kun rent und- agelsesvis, at de forlade Bibliotheket ved at gaa over i andre Stillinger. )ette har saaledes siden 1861 kun været Tilfældet med 2de af Assistenterne, emlig en, der gik over i en gejstlig Stilling, og en anden, der modtog An- ættelse i en sideordnet Plads i det daværende G-ehejmearkiv. Som en Følge f disse Forhold kan Assistentstillingen i det store kongelige Bibliothek ikke ietragtes som og derfor lønnes som en Overgangsstilling; men der bør være lidler til Raadighed, hvoraf der kan tillægges de ældre Assistenter et til ieres Arbejde og Tjenestetid nogenlunde svarende Honorar. Naar under de fivne Forhold de tre ældste Assistenter, der have været i Bibliothekets Cjeneste henholdsvis siden 1863, 1870 og 1874 og ere i en Alder af 50 Aar siler derover, kun kunne lønnes som ovenfor angivet, da maa slige pekuniære vTilkaar, foruden at være ubillige overfor de Paagjældende, i væsentlig Grad læmme Tilgangen af de til Bibliothekstjenesten i videnskabelig og admini- strativ Henseende bedst udrustede yngre Kræfter, og det maa derfor ansees 'or højst ønskelig, at Bibliothekets Medhjælpssum forhøjes saaledes, at der alt Fald for nogle af Assistenternes Vedkommende kan ske en væsentlig Forbedring af deres Lønninger. Som det fremgaaer af Finanslovforslaget for L891— 92 er det nødvendigt at ansætte endnu en Assistent ved Bibliotheket, 56* 452 Universitetet 1890 — 1891. hvortil søges en Forhøjelse af Medhjælpssummen med 1200 Kr. Der vil herefter ialt være anvendt til Lønning for Assistenterne 13650 Kr. Tages dernæst i Betragtning, at der med nogen Forhøjelse af Lønningerne til Bud, Fyrhøder og Grarderobebe tjent til disse Lønninger vil medgaa ca. 3000 Kr., vil den samlede Medlijælpssum ikke kunne sættes lavere end 20000 Kr. Forslaget blev ved 1ste Behandling i Folketinget henvist til et U d- valg, der den 1ste April 1891 afgav følgende Beretning*). Da Udvalget ikke havde seet sig istand til at blive færdigt med sit Arbejde paa det foreliggende Forslag inden Samlingens Slutning, maatte det indskrænke sig til at aflægge en Beretning om de Overvejelser, der havde fundet Sted i Udvalget, og som forhaabentlig kunde bidrage til, at der lettere i en kommende Samling kunde komme et Resultat af Forhandlingerne om denne Sag. Udvalget havde først søgt at komme til Klarhed over, hvorvidt det var med Føje, at Ministeriet i dette Lovforslag i Modsætning saavel til den nu- gjældende Lov som til de Lovforslag, det forelagde i Samlingerne 1880—83, havde givet det store kongelige Bibliothek en væsentlig anden og højere Stilling end Universitetsbibliotheket og i det Øjemed forelagt en særlig Lov for det store kongelige Bibliothek. Udvalget havde derfor udbedt sig Oplysning af Ministeriet om de to Bibliothekers Størrelse, Benyttelse m. m. Som Svar herpaa modtog Udvalget de som Bilag I. og II. trykte Skrivelser fra Bibliothekarerne ved det store kongelige Bibliothek og ved Universitets- bibliotheket, af hvilke det fremgik, at det store kongelige Bibliothek vel ejede et større Antal Bind end Universitetsbibliotheket, nemlig 550000 mod 300000, men at Universitetsbibliotheket til Gjengjæld benyttedes i betyde- lig større Udstrækning. I Aaret 1888—89**) havde det store kongelige Bi- bliothek saaledes udlaant 9073, Universitetsbibliotheket 19216 Bind, i samme Aar opgav det store kongelige Bibliothek som benyttede paa Læsestuen 24515 Bind af 9113 Besøgende, Universitetsbibliotheket 22318 Bind af 9981 Besøgende. Da Forholdet i de foregaaende Aar var omtrent det samme, idet Læsesalene paa de to Bibliotheker benyttedes omtrent lige meget, me- dens Udlaanet fra Universitetsbibliotheket var over dobbelt saa stort som fra det store kongelige Bibliothek, kunde Udvalget ikke komme til andet Skjøn, end at i det Mindste denne Side af Arbejdet maatte være fuldt saa omfattende paa Universitetsbibliotheket som paa det store kongelige Bi- bliothek. Heller ikke med Hensyn til det øvrige Arbejde ved Bibliotheket eller Ansvaret for dets Styrelse kunde Udvalget se, at der fortiden med Føje kunde gjøres nogen Forskjel gjældende***), og der fandtes da heller ikke i Forslagets Motiver nogen Paavisning af, hvori denne Forskj el bestod. Ud- valget vilde derfor anse det for rigtigst, at de to Bibliothekers Forhold ordnedes paa samme Lov efter en samlet Overvejelse. *) Jfr. Rigsdagsti tiende f. 1890—91 Sp. 2547—75. **) Det sidste Aar, for hvilket der havdes Opgjørelse for begge Bibliotheker ***) Se ogsaa herom de af Universitetsbibliothekaren fremsatte Bemærkninger i Bilag II. Universiteters Lønningslov. 453 Udvalget havde endvidere udbedt sig Oplysning om, hvorledes Bogind- kjøbet var ordnet. I)e givne Oplysninger fandtes i Bilag I. og II. under Punkt 3, og Udvalget skulde foreløbig kun henstille, om ikke den nu- værende Ordning kunde trænge til en Revision. I Anledning af de modtagne Oplysninger om Bibliothekernes Benyttelse havde Udvalget søgt at Komme til Klarhed over, hvad der kunde gjøres for, at Bibliothekernes rige Skatte i højere Grad end hidtil kunde blive tilgæn- gelige for Læseverdenen. For Øjeblikket var Forholdet det, at begge Bi- bliothekers Udlaansstue var aaben fra 11—2, det kongelige Bibliotheks Læsestue fra 10—3, Universitetsbibliothekets fra 11—3. Disse Tider vare imidlertid meget ubekvemme for en stor Del af Læseverdenen, da de faldt sammen med den almindelige Arbejdstid baade i Skoler, Kontorer, Forret- ninger m. m., saa at f. Ex. alle Lærere næsten vare afskaarne fra at be- benytte Bibliothekerne. En Udvidelse af den Tid, da Bibliothekerne stod aabne, med nogle Eftermiddags- eller Aftentimer vilde derfor være meget ønskelig, og Udvalget havde i den Anledning forespurgt Ministeriet om, hvorvidt der kunde lægges kunstigt Lys ind i Bibliothekernes Læsesale, og hvilke Forandringer, det vilde medføre i Lovforslaget, om enten det ene eller begge Bibliotheker holdtes aabne en længere Tid af Dagen. Som Svar herpaa havde Ministeriet tilsendt Udvalget de to Skrivelser, der medfulgte som Bilag III. og IV. Disse to Skrivelser gave dog ikke noget bestemt Svar paa de stillede Spørgsmaal, men indeholdt kun de to Bibliothekarers Erklæringer. Da disse imidlertid ikke gav et tilstrækkeligt sikkert Grund- lag for Udvalget til at bygge et Forslag paa, ønskede Udvalget, inden det gik videre, at Ministeriet nærmere undersøgte, hvad der kunde og burde gjøres for at udvide den Tid, da Bibliothekerne stod aabne for Publikum, ud over det nuværende Timeantal, og særlig om der kunde indlægges kunstigt Lys i Bibliothekernes Læsestuer, saa at de kunde holdes aabne om Aftenen. Af Skrivelsen fra Universitetsbibliothekaren (Bilag IY.) fremgik det, at dette Bibliotheks Læsesal formentlig vilde blive flyttet i Sommer, og at der derved vandtes et Lokale, som frembød langt gunstigere Betingelser end de nuværende Læsestuer for Anvendelsen af elektrisk Belysning. Der syntes da her at være en Mulighed for allerede i en nær Fremtid at faae Læse- salen aabnet paa andre Tider af Dagen, end det nu var Tilfældet. Ander- ledes stillede Forholdet sig med det store kongelige Bibliotliek efter den i Bilag III. meddelte Skrivelse. Efter den vilde det ikke være muligt at lægge Lys ind i dette Bibliotheks nuværende Læsesal, men det forekom Udvalget, at den givne Skildring af de lokale Forhold ved Bibliotlieket inde- holdt en stærk Opfordring til at undersøge, om der ikke lod sig tilveje- bringe bedre Forhold, baade en bedre Læsestue og et bedre Udlaansværelse, da der jo næppe var Udsigt til i en nær Fremtid at faae en helt ny Byg- ning, og det af de i Bilag I. meddelte Oplysninger saaes, at Bibliotheket under de nuværende Forhold ikke nær benyttedes i den Udstrækning, som man kunde vente og ønske af det Bibliothek, der var »Landets største og betydningsfuldeste Institution paa dette Omraade«. Udvalget opfordrede derfor Ministeriet til at tage disse Spørgsmaal 454 Universitetet 1890—1891. under Overvejelse, inden der paany forelagdes Lovforslag om Lønninger for de ved de to Bibliotheker ansatte Embedsmænd. I de i Udvalgets Beretning anførte Skrivelser fra Bibliothekarerne ved det store kongelige Bibliothek og Universitetsbibliotlieket meddeltes neden- staaende Oplysninger: I Skrivelse af 16de Februar 1891 (Bilag I.) meddelte Bibliothekaren for det store kongelige Bibliothek Følgende: 1. Bogsamlingens Størrelse. I Februar 1877 blev denne efter en foretagen Optælling opgivet til ca. 470000 Bind. Lagdes hertil Forøgelsen indtil Udgangen af Finansaaret 1889—90, og foretoges den nødvendige Re- duktion (idet f. Ex. ved den aarlige Opgjøreise et Hefte af et Værk regnedes for en Helhed, uagtet Værket først sluttedes i det femte Aar med det femte Hefte) — vilde Antallet af Bind nu kunne sættes til ca. 550000. 2. Bibliotliekets Benyttelse i de sidste 10 Aar kunde oplyses ved følgende Tal: Udlaan af Bind. 1879—80 1880—81 1881—82 1882 83 1883—84 1884—85 1885—86 1886—87 1887—88 1888—89 1889—90 8116 8026 8490 8963 9393 9903 10135 9176 9384 9073 10097 Læsesalen. Besøg. Benyttede Bind. 8703 ....................24035. 8509 ....................22657. 8743 ....................22757. 8386 ....................24095. 8960 ....................22928. 3837 ....................10613*). 7710 ....................20153**). 9785 ....................25021. 9030 ....................23905. 8884 ....................25824. 9113 ....................24515. Den 31te December 1890 hørte der til Udlaansprotokollen 1591 Laane- beviser for 1947 udlaante Bind. Spørgsmaalet om, hvormange forskjellige Personer, der aarlig havde benyttet Læsesalen og havde laant Bøger hjem, kunde ikke besvares i sin hele Udstrækning, da der ingen Statistik var ført herover. Men den 13de Februar 1891 vare de den Dag — altsaa paa en Maade tilfældigvis — for- haanden værende Laanebeviser blevne gjennemgaaede, og det viste sig, at Laanerne, som havde udstedt dem, kunde klassificeres saaledes: Videnskabsmænd og Studerende.............. 429 Andre Personer............................. 153 Damer..................................... 75 tilsammen . 657 I Aaret 1ste Januar til 31te December 1891 var der indleveret Kau- tionsbeviser fra: *) Efter Slotsbranden var Læsesalen lukket til 31te Marts 1885, en midlertidig Læsesal blev aabnet i Studenterforeningen, som i den angivne Tid var besøgt at 323 Personer, som benyttede 532 Bind. **) Fra 1ste April til 26de Maj 1885 besøgtes Læsesalen i Studenterforeningen af 243 Personer, som benyttede 429 Bind. Universitetets Lønning-sløv. 455 Videnskabsmænd og Studerende Andre Personer.............. Damer ..................... 106 43 47 tilsammen... 196 For Læsesalens Vedkommende kunde det siges, at over Halvdelen af de Besøgende hørte til den akademiske Kreds, at af den anden Halvdel det største Antal søgte Oplysninger til praktisk Brug, at Antallet af Damer stadigt tiltog, at Læsere, som kun kom for at faae Tiden til at gaa, ikke kj endtes. 3. Hvad Ordningen af Bogindkjøbet angik, skulde oplyses, at Grund- laget for de Principper, som fulgtes i denne Henseende, var den Biblio- thekskomités Betænkning, som blev afgivet den 22de Maj 1854, og som fandtes aftrykt i Rigsdagstidende for 8de Session 1856, Anhang B, S. 155 —168. I denne Betænkning var der i store Træk anvist, hvilke Fag hvert af de to Bibliotheker, det store kongelige og Universitetsbibliotheket, for- trinsvis skulde indeholde, og hvilken Karakter de Bøger skulde have, som burde søges der. Paa dette Grundlag var der siden den Tid blevet arbejdet videre, medens der samtidig var taget Hensyn til de Specialbibliotheker, som Staten havde, og som vare knyttede til offentlige Institutioner (saaledes Botanisk Have, det astronomiske Observatorium, Landbohøjskolen, Mønt- og Medaillekabinettet, Kunstakademiet, de militære Bibliotheker, Søkortar- kivet med Marinens Bibliothek, det statistiske Bureau osv.). Litteraturen for de Videnskaber, der vare repræsenterede der, anskaffedes i Regelen ikke ved de to Bibliotheker. Forholdet mellem det store kongelige Bibliothek og Universitetsbibliotheket var da væsentligt det, at der sørgedes for Realia og de egentlige Universitetsstudier i Universitetsbibliotheket, for Humaniora o: Historie — taget i videst Omfang, med Arkæologi, Geografi — Sprog, Litteratur i det store kongelige Bibliothek, men Bibliothekerne mødtes na- turligvis paa mange Omraader, og de benyttedes begge i lige Grad, af f. Ex. Theologer, Jurister, Medicinere, Naturforskere, Mathematikere. Disse to Bibliotheker arbejdede altsaa fuldstændig sammen, efter en bestemt Plan, og ved alle Anskaffelser af Betydning, som ikke absolut kun laa for et af dem, ligesom ved alle Tvivlstilfælde, fandt der stadig Konferencer Sted mellem Bibliothekerne. At det store kongelige Bibliothek, der raadede over de største Midler, altid stod Søsterbibliotheket bi med Anskaffelsen af kost- barere Værker, var en Selvfølge. Med Skrivelsen fremsendtes 5 Exemplarer af det tredie Bind af Bi- bliothekets Aarsberetninger og Meddelelser. Universibibliothekaren gav i Skrivelse af 14de Februar 1891 (Bilag II.) følgende Oplysninger: 1. Bogsamlingens Størrelse kunde ikke med fuldkommen Sikkerhed an- gives, da ingen Tælling havde fundet Sted siden Indflytningen i den nu- værende Bibliotheksbygning i 1861. Imidlertid antog han med en vis Føje, at Samlingen omfattede omtrent 300000 Bind. 2. Bibliothekets Benyttelse vilde kunne skjønnes af nedenstaaende Tal- angivelser, der vare uddragne af de aarlige Indberetninger om Bibliothekets Virksomhed. Det bemærkedes dog udtrykkelig, at over Benyttelsen af de 456 Universitetet 1890—1891. Bøger, der henstod i Læseværelsernes Haandbibliotliek, havde der efter Sagens Natur ikke kunnet føres Regnskab. 1879 -80. Udlaan... 15181 Bind (laante paa 12182 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 13515 — (af 6457 Besøgende). lait... 28696 Bind. 1880 — 81. Udlaan... 15905 Bind (paa 13028 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 13482 — (af 7628 Besøgende). lait... 29387 Bind. 1881 — 82. Udlaan... 16283 Bind (paa 13189 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 12976 — (af 7026 Besøgende). lait... 29259 Bind. 1882 — 83. Udlaan... 18339 Bind (paa 14666 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 15425 — (af 8109 Besøgende). lait... 33764 Bind. 1883 — 84. Udlaan... 18275 Bind (paa 14772 Laanebeviser). Benyttede i Læse værelserne.,. 17421 — (af 8517 Besøgende). lait... 35696 Bind. 18 84 — 8 5. Udlaan... 19670 Bind (paa 16160 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 20856 — (af 11066 Besøgende).*) lait... 40526 Bind. 1885 — 86. Udlaan... 19420 Bind (paa 15804 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 17962 — (af 9655 Besøgende). lait... 37382 Bind. 1886 — 87. Udlaan. . 19362 Bind (paa 15622 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 17792 — (af 9427 Besøgende). lait. . 37154 Bind. *) Den ualmindelig stærke Benyttelse af Læseværelserne i dette Aar hang sikkert sammen med, at det kongelige Bibliotliek i en Del af Aaret var lukket paa Grund af Bygningsarbejder. Universitetets Lønningslov. 457 1887 — 88. Udlaan... 18822 Bind (paa 15306 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 18710 — (af 9547 Besøgende). lait... 37532 Bind. 1888 — 89. Udlaan .. 19216 Bind (paa 15893 Laanebeviser). Benyttede i Læseværelserne... 22318 — (af 9981 Besøgende). lait... 41534 Bind. Da Opgivelserne for det store kongelige Bibliotlieks Vedkommende slut- tede med Aaret 1888—89, mente ban ogsaa for Universitetsbibliotiiekets Vedkommende at burde slutte med dette Aar. En Statistik over, »bvormange forskjellige Personer der aarlig have benyttet Bibliotbekets Læsestue og laant Bøger hjem«, var ikke bleven ført for Universitetsbibliotiiekets eller vistnok overhovedet for ret mange større Bibliothekers Vedkommende. Den vilde medføre uforholdsmæssigt Arbejde og være temmelig generende for de Besøgende. Men saa meget kunde dog siges, at ligesom Bibliotheket i alle Henseender stræbte efter at stille sig saa liberalt som muligt overfor Publikum, saaledes havde det et stort Klientel i alle Samfundsklasser, og baade blandt Laanerne og de Be- søgende i Læseværelserne udgjorde den ustuderede Middelstand et meget betydeligt Procentantal. 3. Ansvaret for Indkjøbet af nye Bøger paahvilede udelukkende Bibliothe- karen selv, men da en Bibliothekar ligesom andre Mennesker kun kunde have særlig Sagkundskab paa enkelte Omraader, maatte han paa de andre søge at erhverve, hvad han manglede, enten ved Læsning eller Raadføring med uden- forstaaende Sagkyndige. Begge Dele gjorde han da naturligvis, saavidt Bibliotliekets Tarv syntes at kræve det. Selvfølgelig fandt der ogsaa med Hensyn til Boganskaffelser noget Samarbejde Sted med det store kongelige Bibliothek. Dog skulde det strax indrømmes, at dette ikke skete til forud bestemte Tider eller i bestemte Former. Efter Forholdenes Natur syntes et saadant Samarbejde ogsaa kun i mere exceptionelle Tilfælde at være nød- vendigt. De allerfleste af de kostbareste Bøger maatte alene paa Grund af deres Pris tilfalde det kongelige Bibliothek, der jo havde det største Budget at raade over, og omvendt var der en hel Del Værker af mere sam- menfattende Art, som kunde have betydelig Værdi for Universitetsbibliotiiekets Publikum, men som ikke kjøbtes af det kongelige Bibliothek, derunder f. Ex. indbefattet det Meste af, hvad der faldt under Kategorien »Haandbøger«. Disse kiøbtes da, forsaavidt de duede noget, af Universitetsbiblioteket. Men hertil kom endnu, at det kongelige Bibliothek efter hele sin Tradition og Udvikling fortrinsvis var henvist til at supplere sig i Retning af de historisk- lilologiske eller overhovedet de humane Videnskabsfag, medens Universitets- bibliotheket — ikke mindst paa Grund af de det tillagte mange og store Legater, som gik i denne Retning — nærmest havde sin Styrke i de na- turvidenskabelige eller overhovedet reale Fag. Heraf fulgte da, at hvor der var Tale om Anskaffelse af en Bog, hvis Pris overskred det Almindelige Universitetets Aarbog. 57 458 Universitetet 1890—1891. (om de allerdyreste havde lian ovenfor talt), var det i Regelen forud givet, hvilket Bibliothek der skulde gjøre Anskaffelsen, men dersom und- tagelsesvis det ene Bibliothek ønskede at kjøbe et Værk af denne Art, som faldt ind under det andet Bibliotheks Hovedomraade, fandt naturligvis Fore- spørgsel og Forhandling mellem Bibliothekerne Sted. Imidlertid blev der jo altid en Del Bøger tilbage, som i og for sig kunde siges at passe ligesaa godt for det ene Bibliothek som for det andet. Men ligesom disse kun i sjeldnere Tilfælde hørte til de kostbarere, saaledes vilde en Forhandling mellem Bibliothekarerne om deres Anskaffelse vistnok kun i forholdsvis faa Tilfælde føre til andet Resultat, end at hver af Bibliothekarerne uden Hensyn til sin Kollega kjøbte den Bog, lian ansaa for passende for sit Bibliothek og dets Publikum. Hvis der var nogen Fejl heri — og han kunde ikke undlade bestemt at urgere, at det læsende Publikum her i Landet var stort nok til i mange Tilfælde at nødvendiggjøre Tilstedeværelsen af 2 Exemplarer af en god Bog i vore offentlige Bibliotheker — troede han, at Fejlen ikke saa meget laa hos Bibliothekarerne som i selve Bibliothekernes Plan og Or- ganisation. Skjønt nemlig det kongelige Bibliothek, som allerede sagt, havde sin egentlige Styrke i de humane Videnskabsfag, var det dog efter sin Plan bestemt til at omfatte alle Fag og kunde derfor heller ikke, naar det ikke helt vilde afbryde sin Udvikling i visse Retninger, undlade at kjøbe visse naturhistoriske, medicinske og lignende Hovedværker, selv om disse iforvejen maatte findes paa Universitetsbibliotheket. Og omvendt kunde dette sidste Bibliothek, hvis Bestemmelse det blandt Andet var at være nogenlunde re- præsenteret i alle de Fag, der doceredes ved Universitetet, ikke undlade at lade kjøbe visse vigtige Værker i de humane Videnskabsfag, selv om disse Værker tillige fandtes paa det kongelige Bibliothek. En gjennemgribende Forandring i dette Forhold vil næppe kunne linde Sted, uden at Grænserne for de to Bibliothekers Virksomhed droges meget bestemtere, end det hidtil havde været Tilfældet, men da dette Spørgsmaal jo ikke her laa for, skulde han ikke nærmere indlade sig paa det. Han var hermed færdig med Besvarelsen af selve de ham af Ministeriet forelagte Spørgsmaal. Men da disse nærmest syntes foranledigede ved det i Folketinget fremlagte Lønningslovforslag for det kongelige Bibliothek, og der baade i Lovforslagets Motiver og under Forhandlingen i Rigsdagen var fremkommet Udtalelser om Universitetetsbibliotheket, som han ikke kunde give Medhold, tillod han sig at benytte Lejligheden til ogsaa at fremsætte nogle Bemærkninger herom. Det var i Lovforslagets Motiver (han citerede dog kun efter Hukommelsen) blevet gjort gjældende, at Bibliothekaren ved det store kongelige Bibliothek havde et meget større baade Ansvar og Ar- bejde end Universitetsbibliothekaren. Hvad nu det Første angik, var det jo vist nok, at det kongelige Bibliothek var større end Universitetsbibliotheket og forsaavidt ogsaa indeholdt større Værdier. Men Universitetsbibliotheket indeholdt i og for sig saa store Skatte, baade liaandskrevne og trykte, at det medførte et overordentligt stort Ansvar at administrere dem, og at begrunde en Forskjel i Gagering og Lignende for Bibliothekerne ved at henvise til, at det ene Bibliothek var rigere end det andet, forekom ham lige saa ubil- ligt, som hvis man vilde etablere en Forskjel mellem Direktørerne ved de Universitetets Lønningslov. 459 forskjellige Kunst- og antikvariske Samlinger paa et lignende Grundlag. Hvad Bibliothekarernes Arbejde angik, gav Dispositionen over Budgettet ikke synderlig mere at bestille, fordi den Kapital, hvorover der disponeredes, var noget større (idet nemlig en stor Procentdel af det større Budget efter Sagens Natur anvendtes til Indkjøb af enkelte meget kostbare Værker, der vare selvskrevne for det Bibliothek, der havde Raad til at betale dem); og den kongelige Bibliothekars og hans Arbejde for Bibliotheket i Hjemmet var derfor næppe meget forskjelligt. Og hvad Arbejdet paa Bibliotheket angik, gav Førelsen af de forskjellige Fortsættelsesbøger for Tidsskrifter og Bøger, det meget indviklede Regnskabsvæsen (med 13 forskjellige Konti), Ledelsen af Bogbinderarbejdet o. s. v., ham et meget betj-deligt Arbejde, som den kongelige Bibliothekar var fri for, idet han havde en saa stor Stab af Medarbejdere, at han kunde overlade og virkelig ogsaa tildels overlod den at udføre det. Det var fremdeles under Forhandlingen i Folketinget udtalt, at Bibliothekaren ved det kongelige Bibliothek havde en selvstændigere Stilling end Universitetsbibliothekaren. Dette beroede efter hans Formening paa en Misforstaaelse. Han var i enhver Henseende, og særlig i Henseende til Dispositionen over Budgettet, fuldkommen lige saa uafhængig stillet som sin Kollega ved det kongelige Bibliothek. Konsistorium blandede sig lige- saa lidt i Detaillerne af hans Administration, som Ministeriet blandede sig i den kongelige Bibliothekars, og de Tilfælde, i hvilke han maatte indhente Konsistoriums Samtykke til Et eller Andet, vare ganske de samme som de, i hvilke hans Kollega maatte indhente Ministeriets Samtykke. Om man havde to Myndigheder over sig eller en, var jo i denne Henseende ganske lige- gyldigt, og desuden var Konsistorium jo i alle Sager af større Betydning nærmest kun et Gjennemgangsled, gjennem hvilket Ministeriets Afgjørelser kommuniceredes Universitetsbibliothekaren. — Hvad Underbibliothekarerne angik, var baade deres Ansvar og Arten af deres Arbejde fuldstændig ens paa begge Bibliotheker, og hvis man vilde gjøre gjældende, at Arbejdstiden paa Universitetsbibliotheket var en Time kortere end paa det kongelige Bibliothek, maatte han hævde, at dette fuldstændig erstattedes ved Arbejdets Intensitet paa det førstnævnte Sted. Dette fremgik allertydeligst deraf, at tiltrods for den kortere Arbejdstid og tiltrods for det mere faatallige Per- sonale blev der hvert Aar paa Universitetsbibliotheket fremtaget til Publi- kum og udlaant flere tusinde Bind mere end paa det store kongelige Bibliothek. De 10 sidste Beretninger om Universitetsbibliotekets Virksomhed vedlagdes. Af Bibliothekaren veddet store kongelige Bibliothek med- deltes i Skrivelse af Ilte Marts 1891 Følgende i Anledning af nogle Spørgs- maal, som Folketingsudvalget havde begjært oplyst. Det første Spørgsmaal drejede sig om, hvorvidt der under de nuværende lokale Forhold kunde indlægges kunstigt Lys i det store kongelige Bibliotheks Læsesal. Paa dette Spørgsmaal maatte han fra Bibliothekets Standpunkt svare, at det maatte ansees for at være aldeles uforsvarligt at indlægge kunstigt Lys i Læsesalen; thi dennes Indretning havde fra først af kun kunnet 460 Universitetet 1890—1891. ske ved saa at sige at anbringe en Trækasse paa tredie Etages Gulv (endog udover den nedenunder liggende store Sals Loft), og Læsesalen var derfor endog i højere Grad end det forøvrigt var Tilfældet med hele Bibliotheket, ikke sikret mod Fare i Ildebrandstilfælde. I Sammenhæng hermed skulde han citere følgende Passus i den Skrivelse til Indenrigsministeriet, som den 30te Januar 1885 blev udfærdiget af den Kommission, der efter Christiansborg Slots Brand blev nedsat af dette Ministerium for at undersøge det store kongelige Bibliotheks Sikkerhed imod Brandfare indenfor dets egne Mure: »Kommissionen kan ikke slutte denne Betænkning uden paany at udtale, hvor overordentlig magtpaaliggende det er at tilvejebringe en ny brandsikker Bygning til den for Fædrelandet saa uvurderlige og uerstattelige Skat, det ejer i den Bogsamling, der er samlet i det store kongelige Bibliothek. Kom- missionen kan ikke bruge Ord stærke nok til at forkaste den nuværende Bibliotheksbygning, der med sit store, rige Indhold saa let ved en ulykkelig Ildebrand vil være redningsløst fortabt.« Medlemmerne af denne Kommission vare: Tømmermester, Etatsraad Blom, Murmester Fussing, Brandinspektør, Kapitain Meyer, kongelig Byg- ningsinspektør Zeltner og Bibliothekaren selv. Forinden han besvarede de to andre Spørgsmaal, som Folketingets Lønningsudvalg havde fremsat, skulde han gjøre nogle mere almindelige Bemærkninger om Bibliotheket og dets Personale. Lønningsudvalget havde ved sine Spørgsmaal kun tænkt, forekom det ham, paa Publikums Benyttelse af Bibliotheket dels ved Laan hjem af Bøger, dels ved Læsning af Bøger i Læsesalen. Men han maatte ganske nødvendig ved Sidon heraf stille den Gren af Virksomhed ved Bibliotheket, der ogsaa udførtes til Gavn for Publikums Benyttelse af det, den nemlig, som angik Bibliotliekets Forøgelse og Bevarelse, baade hvad de nye Bøger, deres Anskaffelse og Indbindingen af dem angik, som hvad Katalogiseringen af dem angik, dels ved Indordning i de bestaaende Kataloger, dels ved Om- redaktion af disse,—Arbejder, som ved Udførelsen af dem krævede en an- strengt Opmærksomhed paa hver af de mange Enkeltheder, i hvilke de faldt. Og det maatte nu erindres, at det var samme Personale, som besørgede disse to Grene af Arbejdet, Fremtageisen og Istandsættelsen af Bøger, som skulde benyttes eller vare benyttede, og Varetagelsen af alt det Arbejde, som han vilde kalde det administrative. Men det samme Personale havde endnu et Arbejde at udføre — i Publikums Tjeneste. Det bestod i at hjælpe de Besøgende til at forstaa, hvad det var, de ønskede at læse. Medens det nemlig i Bibliotheker som British Museum i London og Bibliothéque Nationale i Paris (i hvilke Bi- bliotheker intet Udlaan fandt Sted) krævedes, at Titlerne paa de forlangte Bøger skulde opgives fuldstændig nøjagtig, i British Museum endog med Angivelse af Bøgernes Numerbetegnelse efter Katalogerne, saa havde det altid været Brug ved det store kongelige Bibliothek vel at ønske, at For- langenderne vare tydelig betegnede, men ikke at stille dette som en Betin- gelse for at imødekomme dem. Men Forholdet var nu det, at Laanerne uendelig mange Gange fremsatte deres Forlangender paa en saa ufuldstæn- dig Maade (især fra Læsesalen), at de ikke kunde opfyldes, hvis ikke Per- Universitetets Lonningslov. 461 sonalet kom til Hjælp. Denne Hjælp kunde ikke ydes, uden at Personalet havde erhvervet en omfattende Kundskab i Videnskabernes Historie, i Litte- raturernes Historie og et betydeligt Bogkjendskab. Og denne Indsigt er- hvervedes dels ved det stadige, fortsatte Arbejde i Bibliotheket, dels ved Studier udenfor Bibliotheket, som enhver af Personalet hengav sig til alt efter sine Interesser eller i Forhold til de Afdelinger af Bibliotheket, som han i Arbejdstimerne var beskjæftiget med. Endnu maatte han erindre om, at Bibliothekarbejdet i de udstrakte Lokaler fuldt saa meget gjorde Krav paa de legemlige som paa de aandelige Kræfter. Og naar Alt samledes, hvad han havde bemærket, troede han, at det maatte indrømmes, at Personalets Kræfter kun burde bruges indtil en ns Grænse, og at der burde levnes det tilstrækkelig Tid til Hvile, til at samle Tankerne efter det Spredende og Splittende, som nu engang nødven- ligvis fulgte med Biblioteksvirksomheden, og til at udvide sine Kund- skaber. Lønningsudvalgets andet Spørgsmaal drejede sig om at holde Biblio- theket aabent hele Dagen f. Ex. fra Kl. 9—8. For at dette kunde ske, maatte Bibliotheket være oplyst helt, ikke blot paa Læsesalen, i en meget stor, ja næsten den største Del af Aaret. Men efter det Svar og den Op- lysning, som ovenfor var givet i Anledning af det første Spørgsmaal, maatte han anse det for en Umulighed, at et saadant Forslag kunde sættes i Værk. Fra 9—8 var 11 Timer. Selv om Timernes Antal indskrænkedes lidt, vilde det dog være umuligt for Personalet at arbejde ved Bibliotheket uafbrudt saa længe. Det vilde derfor blive nødvendigt, at have et dobbelt Per- sonale. Men vilde det være muligt til den halve Tid at have og beholde et vel indøvet, brugbart og kundskabsrigt Personale, som var engageret for nogle Maaneder af Aaret? Det troede han var umuligt. Det tredie Spørgsmaal, som Lønningsudvalget havde stillet, angik For- slaget om at have Læsesalen aaben saa længe Dagslyset til de forskjellige Aårstider tillod Benyttelsen af den, og at udvide Udlaanstiden med 1 eller 2 Eftermiddagstimer. Hertil vilde han bemærke, at dette paa Grund af Lysforholdene kun kunde ske i omtrent 5 Maaneder af Aaret. Men vilde det være praktisk at have disse Timer meget vexlende, hvilket de maatte være paa Grund af Lysforholdene i Bibliotliekslokalerne ? Og vilde det, efter hvad han ovenfor havde sagt om Personalets Stilling ved Bibliotheket, være rigtigt at lægge flere Timer til den Arbejdstid, det allerede havde? Det troede han ikke; thi forbedret Lønning gav i dette Tilfælde ikke forbedrede Arbejdskræfter. Det vilde derfor blive nødvendigt at have et særskilt Personale til Eftermiddagstimerne, og dette maatte bestaa af mindst 10 Personer, nemlig en overordnet Embedsmand, 6 Assistenter, 2 Bude og 1 Garderobebetjent. Men ogsaa her maatte der spørges: Vilde det være muligt at have og beholde et vel indøvet, brugbart, kundskabsrigt Personale, som kun var engageret for nogle Maaneder om Aaret? Det troede han ikke var muligt. Lønningsudvalget havde spurgt Ministeriet om, hvilke Forandringer i Lønningsforslaget der efter Ministeriets Mening maatte være nødvendige, hvis forskjellige af disse Forslag bleve bragte til Udførelse. Paa denne Side 462 Universitetet 1890—1891. af Sagen skulde han ikke indlade sig, fordi han ikke var istand til at se, hvorledes de forskjellige Forslag lod sig gjennemføre paa en Maade, som vilde være tilfredsstillende for Publikum, og som Bibliotheket kunde gjen- nemføre saaledes, som de burde det, paa en værdig Maade. Naar han troede, at det var rigtigt, at Bibliotheket forholdt sig passivt ligeoverfor de forskjellige fremsatte Forslag, da var det ingenlunde hans Mening, at der ikke i Almindelighed burde vises saadanne Forslag Imøde- kommen. Han mente kun, at dette ikke kunde ske under de nærværende lokale Forhold ved det store kongelige Bibliotliek. Og han mente, at den eneste rigtige Maade at imødekomme Forslagene paa var at sørge for, at der kunde tilvejebringes saadanne betryggende Forhold, at Bibliotheket kunde være aabent f. Ex. fra Kl. 9—8 hele Aaret rundt; det var der Me- ning i. Og han troede derfor, at det Eneste, der var at gjøre for Øjeblikket, var at lade Forholdene vedblivende være, som de nu vare, men lægge Alt an paa, at en ny Bibliotheksbygning blev opført, som var sikret imod Ilde- brand. Hvis den kunde blive bygget saaledes, at Lys og Varme kunde skalfes tilveje i hele Huset, og hvis der kunde faaes Bevilling til, at Biblio- theket kunde have et fast dobbelt Personale, som i fuldt Maal kunde tjene Publikum og Bibliotheket, saa kunde dette staa aabent hele Dagen. En ny Bygning for det store kongelige Bibliothek maatte jo siges at staa paa Dagsordenen; det kunde næppe vare mange Aar, før Nødvendigheden af at skaffe Plads til Bøgerne og den almindelige Utilfredshed med de nu- værende Forhold stillede det som et uafviseligt Krav, at der gaves dette Bibliothek helt nye Lokaler. Da var Øjeblikket kommet til at realisere alle de mange Ønsker om Forbedringer, som i Aarenes Løb vare fremkomne; men indtil da vilde det, efter hans Mening, være rigtigt at finde sig med Taalmodighed i de Mangler, som nu fandtes ved Bibliotheket, og som helt vare fremkaldte ved dets ikke længere tilfredsstillende og tidssvarende »lokale Forhold«. I Skrivelse af 5te Marts 1891 afgav Universitetsbibliothekaren følgende Erklæring (Bilag IV) om nogle af fornævnte Lønningsudvalg frem- satte Spørgsmaal. Det havde altid forekommet ham, at den store Del af Befolkningen, som var forhindret i at benytte de offentlige Bibliotheker paa den Tid af Dagen, da de nu stode aabne, havde et gyldigt Krav paa, at i det Mindste et af Bibliothekeme var aabnet i nogle Aftentimer, og naar han ikke selv havde stillet noget Forslag i saa Henseende, havde dette nærmest sin Grund i, at han ikke havde fundet nogen tilstrækkelig Betryggelse mod Ildsvaade, enten i det Lokale eller i de Belysningsmidler, som hidtil havde kunnet an- vendes til et saadant Øjemed. Hvad de sidste angik, kunde der vel — allerede paa Grund af det store Rum, der skulde oplyses — kun være Tale om Gas eller elektrisk Lys. Men Brugen af Gas medførte jo under hvilke- somhelst Forhold en saa iøjnefaldende Fare, at han aldrig kunde tilraade Anvendelsen af dette Belysningsmiddel i en Bygning, der indesluttede saa store Værdier som Universitetsbibliotheket. Og skjønt Faren ved Anven- delsen af elektrisk Lys uden Tvivl var mindre, havde man dog lige til den sidste Tid seet den ene Ildebrand efter den anden opstaa ved Brugen deraf. Universitetets Lenningslov. 463 ^aar derfor Folketingsudvalgets første Spørgsmaal — for Universitetsbi- iliothekets Vedkommende — gik ud paa, »hvorvidt der under de nuværende okale Forbold kunde indlægges kunstigt Lys i Læsesalen paa Universitets- åbliotheket«, maatte lian for sit Vedkommende nøjes med at svare, at lian kke var Tekniker nok til at afgjøre, om de elektriske Ledninger nogensinde unde lægges saaledes, at de vare absolut farefrie. Men livis dette ikke lod ig gjøre, mente han, at der ved Flytningen af Bibliothekets Læsesal, som ormentlig vilde finde Sted til Sommer, vilde vindes et Lokale, som i hvert 'ald frembød langt gunstigere Betingelser end de nuværende Læsestuer for invendelsen af elektrisk Belysning, idet nemlig Lokalet ved brandfaste Mure g Hvælvinger var adskilt fra det egentlige Bibliothek. Størst Vanskelig- ed vilde det maaske frembyde at tilvejebringe en farefri Belysning i det Ulm, hvori Manden, som skulde have Tilsyn med de Besøgendes Tøj, skulde pholde sig; thi dette Rum var ikke brandfrit. Men i det Hele tillod han ig at foreslaa, at den endelige Besvarelse af dette Spørgsmaal overlodes lygningsinspektøren som den rette Sagkyndige. Lønningsudvalgets 2det Spørgsmaal gik — for Universitetsbibliothekets redkommende — ud paa, hvilke Forandringer det maatte medføre i det irelagte Lovforslag om Lønninger for de ved Universitetsbibliotheket an- atte Embedsmænd, dersom Bibliotheket holdtes aabent hele Dagen, f. Ex. :a Kl. 9—8. Hertil skulde han først bemærke, at intet Bibliothek efter ans Overbevisning kunde holdes uafbrudt aabent i saa lang Tid, uden at ave et Personale, som var meget talrigere end Universitetsbibliothekets, og om kunde skifte i flere Hold; dertil vare de baade legemlige og aandelige [rav, der stilledes til Personalet i et Bibliothek, som benyttedes saa meget om vort, for betydelige. Men selv om der kun var Tale om at holde åbent f. Ex. 4—5 Timer om Formiddagen og 4 Timer om Eftermiddagen, led en Mellemtid af 2—3 Timer, vilde det, særlig hvis det fordredes, at ]ftermiddagsarbejdet skulde være af samme Art som Formiddagsarbejdet — fter hans Mening være et ubilligt Forlangende, at det hele Arbejde skulde dføres af et og samme Personale. Der kunde sikkert være grundet Tvivl m, hvorvidt ret Mange, rent legemlig seet, vilde kunne udholde dette Ar- ejde Aar efter Aar. Og dertil kom — hvad der ikke maatte lægges lindst Vægt paa —, at et dagligt Arbejde ved Bibliotheket paa 8 —9 Timer aldstændig vilde afskjære de Paagjældende fra enhver anden Virksomhed, laaske vilde man linde, at dette netop vilde være til Bibliothekets Gavn, g ganske abstrakt seet kunde man vistnok have Ret. Men praktisk seet tillede Sagen sig anderledes. For at kunne gjøre god Fyldest ved et stort libliothek krævedes der et saadant Fond af omfattende Kundskab og aande- ig Udvikling, at man ved Besættelsen af Bibliotheksposterne maatte tage sær- igt Hensyn til, at de Paagjældende vare Mænd med videnskabelig Uddan- Lelse og videnskabelige Interesser, og faktisk var Forholdet da ogsaa det, t liere af Bibliothekets Funktionærer havde et anseet videnskabeligt Navn, amtidig med at de gjorde udmærket Fyldest i Bibliothekets Grjerning. Der- om man nu vilde lægge Beslag paa hele deres Tid og alle deres Kræfter il Fordel for Bibliotheket, vilde dette være enstydigt med enten at afskjære lem fra al videnskabelig Syssel i Fremtiden eller at tvinge dem til at op« 464 Universitetet 1890 —1891. give deres Stilling ved Bibliotheket. Begge Dele vilde efter lians Mening være uforsvarligt, og fra Bibliothekets Standpunkt vilde særlig det sidste Alternativ — som var det, der snarest vilde indtræffe — være yderst be- klageligt. Han havde herved slet ikke berørt Lønningsspørgsmaalet, fordi dette, hvor vigtigt det end ellers var for de Paagjældende, kun kunde an- tages at spille en underordnet Rolle overfor Spørgsmaalet om Opgivelsen af deres videnskabelige Virksomhed. — Men idet han altsaa, med den forud- gaaende Begrundelse, mente at burde se bort fra Muligheden af, at et og samme Personale anvendtes til Tjeneste i Bibliotheket baade om Formid- dagen og om Eftermiddagen, skulde han, da Tanken om at holde Biblio- theket aabent om Eftermiddagen havde hans fulde Sympathi, tillade sig at antyde, hvorledes en efter hans Overbevisning fyldestgj ørende Ordning af Sagen kunde iværksættes. Han mente altsaa, at Bibliotheket — foruden som hidtil at være aabent om Formiddagen — ogsaa skulde kunne holdes aabent f. Ex. fra KL 4—8 om Eftermiddagen, men at der i Eftermiddags- timerne hverken skulde finde Udlaan Sted eller overhovedet Fremtagen af Bøger til Publikum. De Bøger man vilde benytte, skulde — som det ogsaa var Tilfældet andetsteds — bestilles enten Dagen iforvejen eller senest samme Dags Formiddag, og hvad der skulde gjøres fra Bibliothekets Side i selve Eftermiddagstimerne, var da kun at føre et tilstrækkeligt Tilsyn med Publi- kum, for at ikke Bøgerne skulde borttages fra Læsesalen, eller anden Uorden finde Sted. Hertil behøvedes ingen af Bibliothekets faste Personale, da to flinke, unge, studerede Mænd hurtig kunde oplæres til fyldestgjørende at udføre dette Hverv*). Desuden maatte der være en Mand udenfor Læse- salen, som havde Opsyn med de Besøgendes Overtøj. Naar han sagde, at de paa Læsesalen benyttede Bøger maatte bestilles iforvejen, og at i Efter- middagstimerne ingen Fremtagen af Bøger burde finde Sted, da behøvede dette ikke nogen vidtløftig Motivering for Vintertidens Vedkommende. Thi selv om der kom Lys i selve Læsesalen, kunde Personalet ikke færdes med Lys eller Lygter i det øvrige Bibliothekslokale, dels af Hensyn til Brand- faren, dels fordi man ikke, især naar man samtidig skulde holde Balance paa en Stige, kunde opsøge Bøger i et stort Bibliothek ved Lygteskin. Men hans Bemærkning gjaldt ikke mindre for Sommertidens Vedkommende, baade fordi det maatte ansees for i høj Grad ønskeligt, at de Inspektions- havende ikke et eneste Øjeblik opgav Tilsynet (man maatte huske paa, at Aftenpublikumet sikkert for en Del blev af en noget anden Art end Dag- publikumet, der iøvrigt desværre heller ikke altid var til at stole paa), og fordi Opsøgen og Fremtagen af Bøger i et Bibliothek, der kun for en mindre Del var numereret, altid var forbundet med Vanskeligheder, som kun kunde løses af et ældre Personale med et mangeaarigt Kjendskab til Bibliotheket. Paa den her antydede Maade mente han ogsaa, at Lønningsspørgsmaalet løstes lettest og billigst. Thi der blev jo nærmest kun Tale om Lønninger til de nævnte to Assisterende og til Opsynet. Hvad hine angik, maatte man betænke, at de, foruden at være f. Ex. 4 Timer tilstede om Eftermid- ) Hvis en enkelt af Bibliothekets eget Personale frivillig vilde ofre sin Tid til ogsaa at paatage sig dette Arbejde, var det naturligvis saa meget bedre. Universitetets Lønoingslov 465 dagen (i hvilken Tid de jo iøvrigt godt kunde udføre et eller andet Arbejde for Bibliotkeket), maatte antages at ville anvende i det Allermindste 1 Time om Formiddagen til Fremtagelse og Hensættelse af de paa Læsesalen for- langte og benyttede Bøger. Han mente derfor, at man ikke kunde ansætte deres Lønning til mindre end 1200 Kr. om Aaret for liver. Og hvad Op- synsmanden angik, mente han, at lian burde lønnes efter samme Norm som den ganske tilsvarende Opsynsmand paa det store kongelige Bibliotliek, det var med 600 Kr. om Aaret. Det var iøvrigt en Selvfølge, at baade han selv og Underbibliothekaren, selv om de ikke vilde føle sig forpligtede til stadig Tilstedeværelse i Eftermiddagstimerne, fordi dette vilde være unød- vendigt, dog jevnlig vilde indlinde sig for at have Tilsyn med, at Alt gik, som det skulde. Men hvorvidt de ved denne større Bundethed for deres Vedkommende vilde erhverve dem noget Krav paa en yderligere Lønnings- forhøjelse udover den Sum, der var foreslaaet i det for Universitetet fore- lagte Lovforslag, og som ganske vist stod i et efter deres Mening lidet be- grundet Misforhold til den for deres Kolleger ved det store kongelige Bi- bliotliek foreslaaede Sum — maatte han henstille til Ministeriet at afgjøre. Med Hensyn til Folketingsudvalgets 3die Spørgsmaal: Hvilke Foran- dringer i Lovforslagene om Bibliothekerne der — forsaavidt der ikke kunde indlægges kunstigt Lys — maatte være nødvendige, for at Læsesalene kunde holdes aabne, saalænge Dagslyset til de forskjellige Aarstider tillod Benyt- telsen af disse, og for at Adgangstiden til Udlaanet kunde udvides med 1 eller 2 Eftermiddagstimer, bemærkede Bibliothekaren, at det ikke forekom ham tvivlsomt, at man, selv om der ikke indlagdes kunstigt Lys i Biblio- thekerne, dog maatte kunne gjøre noget for at give Publikum Adgang til disse i længere Tid om Dagen end nu. Man kunde f. Ex. paa den ovenfor angivne Maade ved Hjælp af et Par særlig lønnede Assistenter holde Biblio- theket aabent i nogle Eftermiddagstimer om Sommeren eller overhovedet paa den Tid af Aaret, da man kunde se i Læsesalen uden kunstigt Lys. For- saavidt altsaa disse Funktionærer kom til at arbejde en kortere Tid end ovenfor forudsat, maatte selvfølgelig deres Lønning staa i Forhold dertil. Eller man kunde, idet man bibeholdt det nuværende Antal Arbejdstimer for hvert Biblio- thek, lægge disse Timer saaledes, at f. Ex. Universitetsbibliotheket om Som- meren var aabnet fra Kl. 9 til 1, det kongelige Bibliothek fra Kl. 1 til 6, eller omvendt det kongelige Bibliothek fra Kl. 9 til 2, Universitetsbibliotheket fra Kl. 2 til 6. Hanmente, at det vilde medføre en stor Fordel for overmaade mange af de Bibliothekssøgende, om de to Bibliotheker saaledes tilsammen spændte over et Tidsrum af 9 Timer om Dagen, og han nærede kun nogen Frygt for, at det for Universitetets Professorer og Studenterne, hvis Fore- læsninger jo for største Delen faldt mellem Kl. 11 og 3, og som derfor, naar de gik til eller fra Forelæsningerne, havde bedst Lejlighed til at be- nytte Universitetsbibliotheket, vilde være ubekvemt, om den nuværende Aab- ningstid for dette blev betydelig forandret. At Konsistorium i alle Tilfælde maatte høres, før der toges nogen endelig Bestemmelse i saa Henseende, kunde vel ikke være tvivlsomt. Om Vinteren vilde man jo, selv med den bedste Vilje, ikke kunne spænde over et meget større Afsnit af Dagen end nu; thi efter Kl. 3 var det i intet af Bibliothekerne muligt at opsøge Bøger, Universitetets Aarbog. 5 g 466 Universitetet 1890—1891. og da det kongelige Bibliothek allerede nu aabnede Kl. 10 om Formiddagen, vilde der i det Højeste kunne være Tale om at vinde Timen fra Kl. 9—10. Skjønt han troede, at Besøget i denne Time om Vinteren vilde blive yderlig ringe, skulde lian dog — Konsistoriums Samtykke forudsat — være meget villig til at holde Universitetsbibliotheket aabent fra Kl. 9 til 1, dersom ikke maaske det kongelige Bibliothek foretrak at aabne til hin tidlige Tid. I Skrivelse af 13de Maj 1891 anmodede Kirke-og Undervisnings- ministeriet Konsistorium om at foranstalte undersøgt, om der vilde kunne anbringes elektrisk Lys i Universitetsbibliothekets Læsesal, uden at Biblio- theket udsattes for nogen Brandfare, saaledes at bemeldte Sal kunde holdes aaben i nogle Aftentimer, samt om hvorvidt det var muligt at ordne Aab- ningstiden for det store kongelige Bibliothek og Universitetsbibliotheket saaledes, at førstnævnte holdtes aabent fra Kl. 9 Formiddag til 2 Eftermiddag og Universitetsbibliotheket fra Kl. 1 til 5 Eftermiddag. Endvidere forlangte Ministeriet i Skrivelse af 12te September s. A. Konsistoriums Yttringer om det af Folketingsudvalget i dets Betænkning om Lovforslaget angaaende Lønninger ved det store kgl. Bibliothek rejste Spørgsmaal om Ensartethed i Lønningssatserne for de 2de Bibliotheker navnlig om, hvorvidt der fra Universitetets Side maatte være nogen Betænkelighed ved at søge Lønnin- gerne ved Universitetsbibliotheket forhøjede i Overensstemmelse med be- meldte Lovforslag. Konsistorium udtalte i Skrivelse af 19de Oktober s. A., at det maatte ansees som en Forudsætning for Anbringelsen af elektrisk Lys i Universitetsbibliothekets Læsesal, at det egentlige Bibliothek forblev absolut sikret imod Brandfare derved, at Læsesalen og nogle faa andre Lokaler, der kun indeholdt mindre værdifulde og let erstattelige Værker, brandfrit ad- skiltes fra den øvrige Bibliotlieksbygning. Hvorvidt dette vilde kunne ske og hvilke Bekostninger det eventuelt vilde medføre, afhang af Bygnings- inspektørens Erklæring, der endnu ikke havde kunnet erholdes, men vilde blive eftersendt. Saafremt Isolering af den omtalte Del af Bibliotheksbyg- ningen kunde opnaaes, vilde det endvidere være nødvendigt, at der skaffedes et brandsikkert Opbevaringssted for Universitetets Arkiv, der nu havde sin Plads i et Lokale tæt ved Opgangen til Læsesalen. Omkostningerne ved Indlæggelse af elektrisk Lys paa den mindst brandfarlige Maade vilde efter Bygningsinspektørens vedlagte Erklæring koste 2800 Kr. Medens Konsistorium ikke kunde tilraade, at Universitetsbibliotheket blev lukket i nogen Del af den Tid, hvori det nu holdtes aabent, idet denne Tid stemmede bedst med det Publikums Tarv, som Bibliotheket nærmest maatte have for Øje, nemlig det, der besøgte Universitetet, hvis Forelæs- ninger for største Delen faldt mellem Kl. 1—3, vilde det ved Indførelse af kunstig Belysning af Læsesalen blive muligt at imødekomme Ønskerne om en forlænget Adgangstid til Bibliotheket. Man havde i saa Henseende, under Forudsætning af at det dertil nødvendige Beløb blev bevilget, tænkt sig Bibliothekets Læsesal aaben hver Eftermiddag fra Kl. 5—8, idet man ved Valget af denne Tid særligt havde taget Hensyn til dem, der som Lærere, Embeds- eller Forretningsmænd vare udelukkede fra at besøge Universitetets Lenningslov. 467 Biblioteket om Formiddagen. Det var dog i Henhold til det af Universitets- bibliotekaren i lians Erklæring til Ministeriet af 5te Marts 1891 Udviklede en Selvfølge, at Benyttelsen af Læsesalen i den nævnte Tid forsaavidt maatte være mere indskrænket end den, der kunde linde Sted om Formid- dagen, som de Bøger, der agtedes benyttede, iforvejen maatte bestilles, hvis de ikke fandtes i det i selve Læsesalen opstillede Haandbibliothek. Med Hensyn til Lønningerne ved Universitetsbibliotheket var der, selv bortseet fra den omtalte Udvidelse af Aabningstiden, efter Konsistoriums Formening al Grund til at søge tilvejebragt Ensartethed i Lønningssatserne for de 2de Bibliotheker, og Konsistorium kunde i saa Henseende, forsaavidt angik Bibliotliekarerne og Underbibliotekarerne, ganske henvise til Universi- tetsbibliothekarens Erklæring til Ministeriet af 14de Februar 1891, hvor han for sit eget Vedkommende paaviste, at hans Ansvar og Arbejde ikke var mindre end Bibliothekarens ved det store kongelige Bibliothek, og lige- ledes fremhævede, at Underbibliotekarernes Ansvar og Arten af deres Ar- bejde var ens paa begge Bibliotheker, og at den noget kortere Arbejdstid ved Universitetsbibliotheket fuldstændig erstattedes ved Arbejdets større Intensitet. Med Hensyn til Assistenterne skulde bemærkes, at der paa begge Bibliotheker maatte stilles ganske de samme Fordringer til deres Uddannelse og personlige Egenskaber, og at Universitetsbibliothekets mindre Omfang og kortere Arbejdstid ogsaa for deres Vedkommende opvejedes ved Bibliothekets større Benyttelse samt derved, at Assistenterne vare færre end paa det store kongelige Bibliothek. Derhos maatte Opmærksomheden henledes paa let for Universitetsbibliotheket Uheldige i at være udsat for at miste dyg- tige Funktionærer, fordi der ved et andet offentligt Bibliothek for samme eller et ringere Arbejde kunde bydes et større Vederlag. Ved Forlængelsen af Bibliothekets Aabningstid vilde der blive paalagt Universitetsbibliothekaren og i det Mindste en af Underbibliotekarerne et ikke lidet forøget Arbejde og Ansvar, og da ogsaa det øvrige Personale derved paa forskjellig Maade vilde se sit Arbejde forøget, talte der i saa Fald endnu mere for ikke at lade Lønningerne ved Universitetsbibliotheket være ringere end Lønningerne ved det store kongelige Bibliothek. Indførelsen af Ensartethed i Lønningssatserne vilde for Universitets- bibliothekarens Vedkommende medføre, at hans Begyndelsesløn blev 4800 Kr. aarlig, medens den i Forslaget til Universitetets Lønningslov § 11 var fastsat til 4000 Kr. Konsistorium kunde have ønsket at fastholde den fra Lniversitetets Side tidligere udtalte Sætning (Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 39), at Bibliothekarens Begyndelsesløn ikke burde være højere end Universi- tetslærernes — der i det anførte Forslag var ansat til 4400 Kr. — men endog passende kunde sættes noget lavere, men Konsistorium maatte anse det Princip at gjøre begge Bibliotekers Lønningssatser ensartede for saa naturligt og billigt, at i Sammenligning dermed andre Hensyn burde vige tilside. For Underbibliotekarerne ved Universitetsbibliotheket fastsatte nævnte Forslag en Begyndelsesløn af 3000 Kr. og en Maximalløn af 4200 Kr., medens Forslaget om Lønninger ved det store kongelige Bibliothek bestemte 58* 468 Universitetet 1890 —1891. henholdsvis 3200 Kr. og 4400 Kr. Ved det første Forslag blev der i sin Tid taget et Hensyn til Lønningerne for visse andre under Universitetet hørende Stillinger, navnlig for Gartneren ved botanisk Have og Inspektorerne ved zoologisk Museum (jfr. Univ. Aarb. f. 1881—82 S. 44 og 45), men lige- som dette dog kun var sket med Hensyn til Begyndelseslønnen, men ikke med Hensyn til Maximallønnen, saaledes mente Konsistorium ogsaa her, at dette Hensyn ikke kunde være afgjørende. Forsaavidt Størrelsen af Universitetsbibliothekets Medhjælpssum be- stemtes ved Assistenternes Løn, skulde bemærkes, at Forslaget om Universi- tetets Lønninger hvilede paa den Forudsætning, at Bibliothekets 3 Assi- stenter lønnedes med henholdsvis 1500 Kr., 1200 Kr. og 900 Kr. aarlig, hvorimod Forslaget om Lønningerne ved det store kongelige Bibliothek for- udsatte Lønninger for 8 Assistenter fra 2500 Kr. til 1200 Kr. aarlig, og at disse Lønninger i alt Fald for nogle af Assistenternes Vedkommende burde væsentlig forbedres. Ved Indførelse af den forlængede Aabningstid vilde det, som i Universitetsbibliothekarens Erklæring af 5te Maj 1891 ud- viklet, være nødvendigt at forøge Antallet af Medhjælpere ved Universitets- bibliotheket med 2, der, om de end ikke bleve ansatte som Assistenter, dog i alt Væsentligt maatte have samme Forudsætninger og samme Uddannelse som Assistenter, og som det derhos vilde være ønskeligt at kunne bevare for Bibliotheket, hvis de fandtes egnede til Bibliotheksvirksomhed. Under Hensyn til at deres Arbejdstid ikke blot vilde være de 3 Eftermiddags- timer, men at de ogsaa maatte møde paa Bibliotheket mindst en Time om Formiddagen for at fremtage og indsætte de forlangte eller benyttede Bøger m. v., og da man ikke kunde lade ude af Betragtning, at ligesaa heldig som den foreslaaede Tid var for Publikum, ligesaa byrdefuld var den for disse Medhjælpere, der derved bleve meget bundne i deres Livsforhold, for- mente Konsistorium, at der ikke kunde bydes ringere Løn end den af Bibliothekaren foreslaaede, nemlig 1200 Kr. aarlig for hver. De 3 Assi- stenter ved Bibliotheket antoges da at burde lønnes med henholdsvis 2500 Kr., 1850 Kr. og 1450 Kr. aarlig. Herved vilde 1ste Assistent ved Uni- versitetsbibliotheket erholde samme Løn som 1ste Assistent ved det store kongelige Bibliothek, 2den Assistent ved Universitetsbibliotheket blive stillet som 3die Assistent ved det store kongelige Bibliothek, 3die Assistent ved Universitetsbibliotheket blive lønnet som 5te eller 6te Assistent ved det store kongelige Bibliothek, og de to Medhjælpere ved Universitetsbibliotheket, der i Virkeligheden vilde forrette Assistenttjeneste, blive stillede ligesom de to yngste Assistenter ved det store kongelige Bibliothek. Efter Forslaget til Lønninger ved det store kongelige Bibliothek var det paatænkt væsentlig at forhøje de angivne Lønninger, som dets Assistenter nu oppebåre, i alt Fald for nogle af Assistenternes Vedkommende, og en fuldstændig Ensartet- hed i Lønningssats vilde følgelig kræve, at der skete en tilsvarende For- højelse af de nævnte Lønninger for Universitetsbibliothekets Assistenter, hvortil der efter Skjøn vilde udfordres ca. 1500 Kr. Herved maatte be- mærkes, at man som Ækvivalent for den paatænkte Forhøjelse ved det store kongelige Bibliothek muligvis kunde henvise Universitetsbibliotheket Universitetets Lønningslov. 469 til det Beløb af 1200 Kr. aarlig, som det Classenske Fideicomniis udredede til Universitetsbiblioteket, hvilket Beløb imidlertid maatte ansees som Vederlag for særligt Arbejde og fordeltes mellem Bibliothekets Personale ganske efter dettes Overenskomst, saa at man ikke med Sikkerhed kunne betragte en be- stemt Del af nævnte Beløb som en bestandig Indtægt for den Enkelte. Med Hensyn til Universitetsbibliotekets Bud og dets Fyrbøder maatte bemærkes, at de ikke kunde sammenstilles med de paa samme Maade be- nævnte Funktionærer ved det store kongelige Bibliothek, idet deres Virk- somhed var forskjellig, da sidstnævnte Biblioteks Bud kun var Bud paa Læsesalen, medens dets Fyrbøder tillige forrettede den egentlige Budtjeneste. For Universitetsbibliotekets Bud, hvis Arbejde i ikke ringe Grad voxede ved Bibliothekets stedse stigende Benyttelse, var der af Medhjælpssummen beregnet 700 Kr., hvilket i Forening med 204 Kr. fra den polytekniske Læreanstalt gav 904 Kr. aarlig. Dette Beløb formentes at burde forhøjes til 1000 Kr. aarlig, altsaa 796 Kr. for Universitetsbiblioteket, saameget mere som Lønningen for Budene ved den polytekniske Læreanstalt var 1000 Kr. aarlig. Lønnen for Universitetsbibliotekets Fyrbøder var sat til 300 Kr., hvortil kom 600 Kr. fra Universitetet, altsaa ialt 900 Kr., men da hans Arbejde ved Indretningen af den nye Læsesal var meget betydeligt forøget, idet han nu havde baade flere (5 før 3) og større Kjedler at passe, for- mentes hans Løn ligeledes at burde sættes til 1000 Kr. aarlig, altsaa 400 Kr. for Universitetsbiblioteket. Til det ovennævnte Personale kom endnu til Formiddagstjenesten et Bud paa Læsesalen og en Garderobebetjent, hvis Lønninger paa Finanslov- forslaget for 1892—93 vare ansatte til henholdsvis 770 Kr. og 480 Kr. larlig. Saafremt Aabningstiden blev forlænget, maatte der sørges for Opsyn med Garderoben i de tre Eftermiddagstimer, og i Forhold til det for de 4 Formiddagstimer beregnede Beløb af 480 Kr., vilde hertil udkræves 360 Kr. aarlig. Konsistorium vilde anse det for rettest, at der under Et be- regnedes 840 Kr. til Garderobetilsyn uden nærmere Angivelse af, hvorvidt lette Tilsyn burde varetages af en eller flere Personer, hvilke der iøvrigt kke burde gives fast Ansættelse. Den til Medhjælp i Universitetsbiblioteket fornødne Sum vilde efter let Anførte ialt blive 13606 Kr., medens Medhjælpssummen for det store tongelige Bibliothek var foreslaaet til 20000 Kr. Af det nævnte Beløb L3606 Kr. faldt 2760 Kr. til det ved Aabningstidens Forlængelse nødven- liggjorte Personale, og 1250 Kr. til det til den nuværende Tjeneste paa Læsesalen fornødne Personale. Universitetsbibliotekets nuværende Med- ljælpssum var 6640 Kr. Under 28de Oktober 1891 fremsendte Konsistorium dernæst en Erklæ- 'ing fra Bygningsinspektøren, hvoraf fremgik, at de til Isoleringen af Uni- versitetsbibliotekets nye Læsesal og Vestibule m. v. fra selve Bibliotheket ornødne Foranstaltninger vilde medføre en Udgift af ca. 2500 Kr. I Rigsdagssamlingen 1891—92 blev derefter forelagt følgende 470 Universitetet 1890—1891. Forslag til Lov om Lønninger for de ved det store kongelige Bibliothek og ved Universitetsbibliotlieket ansatte Embeds- og Bestil- lingsmænd. § 1- De hidtilværende Bibliothekarer ved det store kongelige Bibliothek og ved Universitetsbibliotlieket [benævnes for Fremtiden Overbibliothekarer og lønnes hver med 4800 Kr. aarlig, saaledes at der for hver 5 Aars Tjeneste tilstaaes dem et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke over- stige 6000 Kr. 2 Underbibliothekarer ved hvert Bibliothek lønnes hver med 3200 Kr. aarlig, saaledes at der for hver 5 Aars Tjenestetid tilstaaes dem et Tillæg af 400 Kr. aarlig; dog kan Lønningen ikke overstige 4400 Kr. § 2. Til fornøden Medhjælp ved Besørgelsen af Forretningerne ved Biblio- thekerne stilles aarlig til Disposition for Ministeriet for Kirke- og Under- visningsvæsenet 21000 Kr. til det store kongelige Bibliothek og 13606 Kr. til Universitetsbibliotlieket. Forslaget var ledsaget af følgende Bemærkninger: Bibliotekaren ved det store kongelige Bibliothek er efter Lov af 25de Marts 1871 § 1 lønnet med 3600 Kr. aarlig med Tillæg af 400 Kr. for hver 5 Aars Tjeneste indtil 4800 Kr. Yed de i Rigsdagssamlingerne 1880—83 fremsatte Lovforslag om Lønninger blandt Andet for Embeds- og Bestillings- mænd ved det store kongelige Bibliothek foresloges Bibliothekarens Lønning forhøjet til 4000 Kr. stigende til 6000 Kr. i Overensstemmelse med den Lønning, som bragtes i Forslag for Universitetsbibliothekaren i det samtidig forelagte Lovforslag om de Universitetet og Kommunitetet vedrørende Løn- ningsforhold. I det om det store kongelige Bibliotheks Lønninger i Rigs- dagssamlingen 1890 —91 fremsatte Lovforslag blev Lønningen for Bibliothe- karen optaget med det samme Beløb som i nærværende Forslag, idet Ministeriet i saa Henseende bemærkede, at Normeringen var i Overens- stemmelse med den for Rigsarkivaren ved Lov om Oprettelse af et Rigsarkiv m. m. af 30te Marts 1889 fastsatte under Hensyn til, at disse Stillinger, selv om de ikke fuldt ud kunde stilles parallelt, dog i væsentlige Henseen- der maatte betragtes som staaende jevnsides, og selv bortseet herfra maatte Stillingen som Bibliothekar ved det store kongelige Bibliothek ansees for et saa betydningsfuldt Hverv, der krævede saa omfattende Forudsætninger i Henseende til Kundskaber og administrativ Dygtighed, at en Lønning, som den foreslaaede, formentlig paa ingen Maade kan siges at være for høj. De 2de Underbibliothekarer ved det store kongelige Bibliothek lønnes efter Lønningsloven af 1871 med 2400 Kr. med Tillæg hvert 5te Aar af 400 Kr. indtil 3600 Kr. for 1ste Underbibliothekar og 2000 Kr. med Tillæg af 400 Kr. indtil 3200 Kr. for 2den Underbibliothekar. Da man ikke kunde finde den mellem Lønningerne hidtil gjorte Forskjel naturlig, idet den ene Underbibliothekars Forretninger ikke har større Vigtighed end den andens, saa at Betegnelsen 1ste og 2den Underbibliothekar i Virkeligheden ikke Universitetets Lønningslov. 471 betyder andet end den ældste og yngste Underbibliothekar, optoges der i Forslaget af 1890—91 to lige høje Lønninger for Underbibliotliekarerne. Hensynet til Tjenestealderen formentes ogsaa paa en langt naturligere og if Tilfældigheder mindre afhængig Maade at komme til sin Eet ved, at de aver for sig kom til at stige paa højere Lønning ved Alderstillæg end ved it betragte den ene Stilling som Avancementspost for den anden. De samme Bemærkninger finde Anvendelse for nærværende Lovforslags Vedkommende, )g Lønningssatserne for Underbibliotliekarerne ere ligesom i 1890 foreslaaede Overensstemmelse med de for Arkivarer i Rigsarkivet fastsatte, saaledes it Begyndelses- og Slutningslønningen er ansat 400 Kr. højere end de tid- igere vare foreslaaede. I den Beretning, som under 1ste April d. A. af vedkommende Folke- ingsudvalg blev afgivet om det ovennævnte i 1890—91 fremsatte Forslag »m disse Forhold, er fremhævet det Naturlige i, at Universitetsbiblio- hekets Forhold ordnes ved samme Lov som det store kongelige Biblio- heks, i Betragtning af den Ensartethed i Virksomheden og dennes Omfang, om findes mellem de 2de Bibliotheker. I Henhold hertil og idet man maa rkjende, at de forskjellige sideordnede Stillinger ved de to Bibliotheker i ,lt Væsentligt medføre et lige stort Ansvar og lige stort Arbejde, og at i lt Fald de for Embedsmændene ved det store kongelige Bibliotliek fore- laaede Lønninger paa ingen Maade ere for høje for de tilsvarende Embeds- nænd ved Universitetsbibliotheket, har man, som det fremgaaer af Lovfor- laget, foreslaaet Embedslønningerne fastsatte efter samme Norm for begge bibliotheker. Universitetsbibliothekarens Lønning har paa Lovforslaget om Iniversitetets og Kommunitetets Lønningsforhold tidligere været optaget led 4000 Kr. aarlig stigende for hver 5 Aars Tjeneste med 400 Kr. indtil 000 Kr., og Underbibliotliekarerne vare samtidigt foreslaaede lønnede hver red 3000 Kr. aarlig med et Tillæg af 400 Kr. for hver 5 Aars Tjeneste idtil 4200 Kr. Ligesom paa det senest fremsatte Forslag er der ogsaa aa nærværende Forslag optaget Lønninger for 2de Underbibliothekarer ved Jniversitetsbibliotheket, medens der for Tiden kun findes een. En saadan Irdning, der er i Overensstemmelse med, hvad der tidligere gjaldt ved Jniversitetsbibliotheket, og som svarer til Forholdene ved det store konge- ge Bibliotliek, vil være en naturlig Følge af de Krav, som Bibliothekets tærke Udvidelse og stigende Afbenyttelse stiller, og den vil desuden med- 3re den Fordel, at der vil kunne disponeres over en Underbibliothekar til ver af Bibliothekets 2de Hovedafdelinger: Udlaanet og Læsestuen. I For- indelse med ovennævnte Lønningsforslag har man foreslaaet at benytte »etegnelsen Overbibliothekar om de hidtilværende Bibliothekarer, idet disses Imbedsstilling herved paa en tydeligere Maade betegnes end ved det i agiig Sprogbrug meget omfattende Begreb Bibliothekar. Angaaende Bibliothekernes Medlijælpssummer bemærkes 'øl gen de: Det store kongelige Bibliotheks Medhjælpssum, der ved Lov 25de Marts 871 § 2 er bevilget med 9500 Kr., er gjennem forskjellige Forhøjelser paa 'inanslovene steget til 15160 Kr., der for 1891—92 er fordelt saaledes: 472 Universitetet 1890—1891. 1 Assistent paa..............................................2500 Kr. 1 — - ..............................................2250 — 1 _ - ............................................1850 — 1 _ - ............................................1750 — 2 — å 1450 Kr..............................2900 — 1 Assistent paa...........................1200 — Et Bud ...............................960 — En Fyrbøder ..........................1050 — En Garderobebetjent...................................600 — 15060 Kr. Til Disposition... 100 — 15160 Kr. foruden de for 1891—92 til en midlertidig Assistent bevilgede 1200 Kr. Assistenterne ved Bibliotkeket ansættes som Regel først i en forholds- vis fremskreden Alder — omkring 30 Aars Alderen —, og det er kun rent undtagelsesvis, at de forlade Bibliotheket ved at gaa over til andre Stil- linger. Dette har saaledes siden 1861 kun været Tilfældet med to af Assi- sterne, nemlig en, der gik over i en gejstlig Stilling, og en anden, der mod- tog Ansættelse i en sideordnet Plads i det daværende Gehejmearkiv. Som en Følge af disse Forhold kan Assistentstillingen i det store kongelige Bibliothek ikke betragtes som og derfor lønnes som en Overgangsstilling; men der bør være Midler til Raadighed, hvoraf der kan tillægges de ældre Assistenter et til deres Arbejde og Tjenestetid nogenlunde svarende Honorar. Naar under de givne Forhold de tre ældste Assistenter, der have været i Bibliothekets Tjeneste henholdsvis siden 1863, 1870 og 1874 og ere i en Alder af 50 Aar eller derover, kun kunne lønnes som ovenfor angivet, da maa slige pekuniære Vilkaar, foruden at være ubillige overfor de Paagjæl- dende, i væsentlig Grad hæmme Tilgangen af de til Bibliotliekstjenesten i videnskabelig og administrativ Henseende bedst udrustede yngre Kræfter, og det maa derfor ansees for højst ønskeligt, at Bibliothekets Medhjælpssum forhøjes saaledes, at der i alt Fald for nogle af Assistenternes Vedkommende kan ske en væsentlig Forbedring af deres Lønninger. Der er herefter ialt anvendt til Lønninger for Assistenterne 13650 Kr. og til Budet, Fyrbøderen og en Garderobetjent ialt 2610 Kr. Med en passende Forhøjelse af Med- hjælpssummen i Henhold til Foranstaaende vil denne ikke kunne sættes lavere end til 20000 Kr. Hertil kommer imidlertid, at man i Henhold til, at der i ovennævnte Udvalgsberetning er udtalt Ønsket om en Udvidelse af den Tid, i hvilken Bibliothekerne staa aabne for Publikum, efter derom med Bibliotliekarerne førte Forhandlinger har paatænkt at lade det store kongelige Bibliotheks Læsesal staa aaben — foruden i den nugjældende Tid — om Eftermiddagen fra Kl. 5—7 i Maanederne Maj til September (begge inklusive). Men til Fremtagelse af Kataloger, Tilsyn paa Læsesalen og Garderobetilsyn vil denne Udvidelse af Aabningstiden kræves ca. 1000 Ivr., hvormed det angivne Beløb altsaa maa forhøjes. Naar Universitetsbibliothekets Medhjælpssum skal fastsættes i Over- ensstemmelse med de for det store kongelige Bibliothek ovenfor fremsatte r Universitetets Lenningslov. 473 Bemærkninger, maa den forhøjes til ca. 10800 Kr. De nugjældende Løn- ninger for Bibliothekets 3 Assistenter ere henholdsvis 1750 Kr., 1150 Kr. og 840 Kr.; forhøjes disse til Lønningerne for henholdsvis 1ste, 3die og 5te Assistent ved det store kongelige Bibliothek (2500 Kr., 1850 Kr. og 1450 Kr.), vil hertil medgaa 2060 Kr., og skal der derhos ske en Forhøjelse svarende til den for sidstnævnte Bibliothek ønskede, vil der udkræves yderligere ca. 1500 Kr. Desuden søges i Overensstemmelse med det paa Finanslovfor- slaget for 1892—93 optagne Forslag Lønning til et Bud paa Læsesalen og til Garderobetilsyn, henholdsvis 770 Kr. og 480 Kr., og endelig som For- højelse af Bibliotheksbudets hidtilværende Løn paa 636 Kr., et Beløb af 160 Kr. og af Fyrbøderens Løn paa 264 Kr. et Beløb af 136 Kr. — Skal Universitetsbibliothekets Læsesal derhos holdes aabnet i nogle Eftermiddags- timer, hvad man maa anse for ønskeligt og som efter Indlægning af elektrisk Lys i Læsesalen vil være muligt, \il det med en daglig Aabningstid fra Kl. 5—8 være nødvendigt hertil at lønne to særlige Assistenter, der foreslaaes til 1200 Kr. hver, og for Opsyn med Garderoben at paaregne 360 Kr. Lønningerne af Universitetsbibliothekets Medhjælpssum ville derefter stille sig saaledes: 1 Assistent......................................................2500 Kr. 1 — ......................................................1850 — 1 — ......................................................1450 — Extraordinær Medhjælp................................1100 — 2 Assistenter å 1200 Kr......................2400 — 1 Bud..............................................................796 — 1 — ..............................................................770 — Garderobetilsyn ..........................840 — 1 Fyrbøder......................................................400 — 12106 Kr. Forslaaet yderligere Forhøjelse af..............1500 — 13606 Kr. Angaaende det ovennævnte Beløb paa 1100 Kr. til extraordinær Med- hjælp bemærkes, at denne Sum, der ligeledes var optaget paa det senest forelagte Forslag om Universitetsbibliothekets Lønninger, meget ønskes til Disposition til Honorarer for Medhjælp udenfor den faste Assistance. Forslaget blev forelagt i Folketinget og efter første Behandling henvist til et Udvalg. Betænkning blev ikke afgivet. Det paa Finanslovforslaget for 1892 —93 optagne Beløb til et Bud paa Universitetets Læsesal og til en Garderobebetjent ved samme Bibliothek, henholdsvis 770 Kr. og 480 Kr. aarlig, bleve bevilgede af begge Rigsdagens Ting og optagne paa Ministeriets Budget for samme Finansaar. Ved Finanslovens 2den Behandling i Folketinget blev der stillet Forslag om en Bevilling paa 5300 Kr. til Indlægning af elektrisk Lys i Universitetsbibliothekets Læsesal. Ministeriet bemærkede, at det havde søgt at skaffe en udvidet Aabningstid for Bibliothekerne ved at holde disse aabne i nogle Eftermiddagstimer. Medens det store kongelige Bibliothek i saa Universitetets Aarbog. g y 474 Universitetet 1890—1891. Henseende maatte begrænse sig til Maanederne Maj til September (begge inklusive), havde det for Universitetsbibliothekets Vedkommende vist sig muligt ved Indlægning af elektrisk Lys at kunne holde Bibliotheket aabent Aaret rundt fra KL 5—8 Aften foruden i den nugjældende Tid. Til Ind- lægning af elektrisk Lys i Læsesalen og til Salens Isolering vilde medgaa fornævnte samlede Beløb af 5300 Kr. Forslaget blev forkastet, idet Finansudvalgets Ordfører under Forhand- lingerne udtalte, dels at Udgifterne ved Indlægningen af elektrisk Lys for- mentlig maatte kunne nedbringes, dels at der, om man end meget maatte ønske den længere Aabningstid, dog først maatte vides, hvad de forøgede Udgifter til Opsyn vilde beløbe sig til. 2. Nedsættelse af Afgiften til Universitetet for Legaternes Administration. I Skrivelse af 20de Maj 1889 indberettede Professor, I)r. j ur is Go o s, at der ved det Arbejde, som Konsistorium havde overdraget ham at udføre i Forbindelse med Universitetsbogholder Holck med Hensyn til Samling af Reglerne for Universitetslegaterne, var opstaaet forskjellige Spørgsmaal om Ændring i eller Fuldstændiggjøreise af disse Regler, angaaende hvilke det var hans Agt at gjøre nærmere Indstilling til Konsistorium. Det vigtigste og for alle Legaterne fælles Spørgsmaal angik den Afgift, som var paalagt Legaterne til Universitetets Kasse for de med deres Administration for- bundne Udgifter. Paa dette Spørgsmaal skulde han allerede nu henlede Konsistoriums Opmærksomhed, idet det, hvis der maatte lindes Grund til at ønske en Ændring i de herom gjældende Regler, vilde være 'ønskeligt, at denne Ændring kunde træde i Virksomhed fra Finansaaret 1890—91. Ifølge Resolution af 3die September 1852 erlagdes der af de i Uni- versitetskvæsturen indestaaende Legatmidler til Universitetets Kasse en Af- gift for deres Bestyrelse af V32 af deres Renter og Udbytte. Dette var ogsaa nu Afgiften for Smiths Legat, efterat den ved Resolution af 1ste De- cember 1852 bestemte Afgift af Vie ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af 21de Juni 1880 og Tillægsbevillingsloven for 1881—82 var bleven nedsat til hin Størrelse. Den anførte, nugjældende Regel med Hensyn til Afgiften fastsattes som Resultat af en Forhandling, der var refereret i Lindes Meddelelser for 1849—56 S. 916—924. Oprindelig og indtil Begyndelsen af dette Aar- hundrede erlagdes ingen saadan Afgift af Legatmidlerne. For Konsistoriums og Eforernes Administration var der derimod ved forskjellige Legater hen- lagt nærmere bestemte Beløb, dels til Professorernes Distributs, dels til de paagjældende Eforer. Først da der ved Reskript af 2den Oktober 1801 blev oprettet et Bogholderkontor ved Kvæsturen, blev der lagt en Afgift paa samtlige Legater til Bestridelse af Udgiften ved Bestyrelsen. Denne Afgift fastsattes til l/s pCt. af alle Legatkapitaler, men forhøjedes ved kongelig Resolution af 28de Oktober 1825 til V* pCt., jfr. Matzens Universitetets Retshistorie II. S. 334 og 343 47. Fra 1836 beregnedes istedenfor 1U pCt. af Kapitalen x/i6 af Renten, se Universitetsdirektionens Skrivelse 26de Juli 1842. Der toges altsaa 6 af hver Rigsbankdaler Rente. Det var denne Legatafgiftens Nedsættelse. 47 f) Afgift, som i 1852 nedsattes til det Halve, eller 3 $ af hver Rbd. Rente. Anledningen til, at en Nedsættelse i Afgiften kom paa Bane, gav en Hen- vendelse til Konsistorium fra Professor juris J. E. Larsen af J4de September 1851. I denne Udtalelse var Professor Larsen aabenbart stemt for ganske at fritage Legaterne for den ommeldte Afgift, men lians Forslag gik dog kun ud paa en Nedsættelse til 2 fi af hver Rbd.'s Indtægt. Universitetets daværende Kvæstor, hvis Erklæring indhentedes, udtalte sig imidlertid imod at nedsætte, endsige ophæve Afgiften; han tilraadede subsidiært, at Ned- sættelsen ikke gik videre end til en Tilbagevenden til den oprindelige Stør- relse. Angaaende Kvæstors Indvendinger udtalte Professor Larsen sig i Skrivelse til Konsistorium den 21de September 1851*). Konsistorium slut- *) Professor Larsens Forslag var bygget paa den dobbelte Forudsætning, dels at Afgiften, uden at afgive nogen for Universitetets Økonomi i det Hele vigtig og betydelig Indtægt, dog var temmelig trykkende for de fleste af Universitetets Legater, som derved indskrænkedes ikke ganske lidet i den velgjørende Virksom- hed, hvori de vare stiftede, dels at Afgiften uden Tvivl i ethvert Fald maatte ansees at være for høj. I første Henseende oplyste Professor Larsen, hvor følelig den navnlig i de sidste Aar havde været, da der tilligemed samme havde været Ivrigsskat at udrede, hvilket havde bevirket, at Legaterne i December Termin 1848 og i begge Terminer i 1849 havde svaret ialt 15Va fi og i de senere Ter- miner li5/« j!> af hver Rigsbankdaler Indtægt. I sidste Henseende henviste han til den Afgift af 4 J3 for hver Rigsbankdaler, som Kjøbenhavns Overformynderi havde oppebaaret, da ved kongelig Resolution af 5te August 1852 var fundet at burde i Almindelighed nedsættes til 2 {i saavel for de egentlige Overformynderi- midler, som for de i Overformynderiet indestaaende Kapitaler, der tilhørte milde Stiftelser og Legater i velgjørende Øjemed, og til en lignende Nedsættelse for Universitetslegaternes Vedkommende fandtes der saameget mere at være Føje, som Universitetslegaterne ikke, saaledes som de egentlige Overformynderimidler, bestyredes til Gavn for enkelte private Personer, men til Nytte og Gavn for det Offentlige, og idet de for største Delen være bestemte til Understøttelse for Stu- derende ved Universitetet og paa Rejser i Udlandet, fremmede selve Universitetets Øjemed og paa mange Maader udfyldte Kommunitetets Virksomhed. Vel erkjendte Professor Larsen, at den, der henlagde en Kapital til et almennyttigt Brug for en særlig Stiftelse, ikke kunde fordre, at det Offentlige skulde bekoste bestyrelsen, men, da Universitetet dog maatte underholde den til dets egne Midlers Bestyrelse fornødne Anstalt, under hvilken Legatmidlerne uden nogen betydelig forøget Ud- gift kunde inddrages og vare inddragne, forekom det ham, at Universitetet i et- hvert Fald burde indskrænke sig til at tage et moderat Vederlag for den forøgede Administrationsbyrde, hvis ikke Legaterne overhovedet maatte kunne lade sig ganske fritage for Afgiften, for hvilket sidste, foruden deres ovenmeldte Øjemed, ogsaa den Omstændighed kunde tale, at der af Legatmidlernes Renter tilflød Universitetet selv til dets egne Fornødenheders Bestridelse en ikke ubetydelig Sum (herved 6000 Rbd.) aarlig, der dels indgik i Universitetets almindelige Kasse, dels afgaves til de forskjellige videnskabelige Samlinger som Bidrag til deres Ud- gifter. løvrigt forudsatte Professor Larsen, at der ikke kunde være tilstrækkelig Grund til at gjøre nogen Forskjel i Afgiftens Størrelse efter Hensynet til Lega- ternes forskjellige Anvendelse. Vel havde Renterne af en Del af de Kapitaler, der indbefattedes under Legaterne og de særskilte Fonds, en Anvendelse, der kunde ansees som mere eller mindre fremmed for Universitetet, men baade kunde denne Anvendelse dog altid henføres under Begrebet om gudeligt eller velgjørende Brug, og tilmed var det ordentligvis kun delvis, at et Legat anvendtes saaledes, medens det Øvrige tjente til Fremme af Universitetets Øjemed. Hertil kom, at en saadan Forskjel, om den end lod sig gjennemføre, kun vilde være af megen liden Vigtighed for Universitetets Kasse. 59* 476 Universitetet 1890—1891. tede sig til Larsens Forslag; men det blev Kvæstors subsidiære Forslag, som ifølge Ministeriets Indstilling fulgtes i den kongelige Resolution, og som vedblivende var den Regel, der gjaldt angaaende Afgiften og dens Størrelse. Naar Professor Goos opfordrede Konsistorium til nu paany at optage denne Sag med det Maal at søge Legaternes Administrationsafgift til Uni- versitetet enten ganske ophævet eller i alt Fald nedsat og maaske delvis ophævet, kunde han ganske henholde sig til de af Larsen i sin Tid anførte Grunde, der passede endnu. Afgiften var, uden at være af synderlig Betydning for Universitetets hele Økonomi, temmelig følelig for Legaterne, hvis Virksomhed derved ikke lidet indskrænkedes. Da denne Virksomhed i Almindelighed gik ud paa at fremme Universitetets eller i alt Fald med dette i nær Forbindelse staaende Øjemed, kunde og burde man ikke lægge det Synspunkt til Grund, at Uni- versitetet var »bebyrdet« med Legaterne, som derfor maatte betale for at blive administrerede. Universitetet var jo i Virkeligheden taknemmelig for hvert Legat, der stiftedes til Fordel for dets Studerende eller andre Uni- versitetsøjemed, og havde al Grund til at opmuntre Private til paa denne Maade at træde supplerende til. Der var visselig ingen Retsgrund for pri- vate Legatstiftere til at fordre fri Administration, men megen Grund fra Universitetets eget Standpunkt til, saavidt muligt, at indrømme en saadan. Ogsaa den Sammenligning, Professor Larsen gjorde med den Afgift, der erlagdes til Overformynderiet af de Midler, det bestyrede, havde endnu Betydning. Af et aarligt Renteudbytte af 400 Kr. af Umyndiges og Umyn- diggjortes Midler tog Overformynderiet henholdsvis 4 eller 8 Kr., eftersom Midlerne stammede fra Kjøbenhavn eller den øvrige Del af Landet, og hen- holdsvis 8 eller 16 Kr. af særlig henlagte Midler. Universitetet krævede af et lignende Renteudbytte af sine Legatmidler 12 Kr. 50 0. Der var vist- nok, som af Ministeriet i den Forestilling, der gik forud for Resolutionen af 1852, fremhævet, Forskjel paa Universitetets og Overformynderiets Stilling til de Midler, de bestyrede, men denne Forskjel kunde kun virke til, at Universitetet stillede sig lempeligere end Overformynderiet, ikke i modsat Retning; thi Overformynderiet forvaltede Midlerne til Fordel for enkelte private Personer, medens Universitetets Legatmidler tjente Øjemed, som vare almennyttige og i videre Forstand Universitetets egne. Endelig maatte Professor Goos med Professor Larsen erindre om, at Universitetet paa forskjellige Maader høstede direkte Gavn af sine Legat- midler. Adskillige Legater havde bestemt betydelige Beløb til Universitetets egne Formaal i snevrere Forstand. Disse Beløb, der toges til Indtægt dels paa Universitetets Indtægtspost 5. »Renter af nogle Legater«, dels paa dets Udgiftspost 3. (de videnskabelige Samlinger), dels tilfaldt disse Samlinger umiddelbart, udgjorde ialt 13084 Kr. 47 0., se den vedlagte Opgjøreise fra Universitetsbogholderen (v. S. 478—79). Dernæst henlagde en Del Legater for- skjellige Beløb dels til Professorernes Distributs, dels til Legateforerne som Vederlag for den med Bestyrelsen af Legaterne forbundne Ulejlighed. Disse Beløb udgjorde henholdsvis 1045 Kr. 47 0. og 1220 Kr. 57 0., se Legatafgiftens Nedsættelse. 477 e ligeledes vedlagte Opgjørelser fra Universitetsbogholderen (v. S. 479—80). Indelig havde to Legater, det Rostgaardske og det Kratzensteinske, tillagt enholdsvis Professor Rostgardianus 361 Kr. 24 0. aarlig som Huslejehjælp ? Professor physices 465 Kr. aarlig som Vederlag ved Siden af Lønningen, oges alle disse Beløb sammen og lagdes hertil, hvad Legaterne i det sidste egnskabsaar havde ydet i Administrationsgebyr (3504 Kr. 30 0.), vilde det »es, at Universitetet aarlig oppebar, direkte og indirekte, af Legaterne ialt 5681 Kr. 5 0. Idet Professor Goos endnu bemærkede, at han med Professor Larsen ente, at der ikke var tilstrækkelig Grund til at sondre med Hensyn 1 Legaternes forskjellige Øjemed — om de stod Universitetets Øjemed ernere eller nærmere, om de foreløbig kom Private tilgode o. s. v. — og der- la at grunde en forskjellig Regel i Henseende til Administrationsafgift — Punkt, som dog maatte forbeholdes nærmere Drøftelse i Forbindelse med ;n Udtalelse om Sagen, som maatte indhentes fra Universitetets Kvæstor - udtalte han i Henhold til det Fremstillede, at der forekom ham at ere god Grund til helt at søge Administrationsafgiften hævet. For- avidt dette maatte vise sig uopnaaeligt, vilde der dog formentlig være nledning til at søge opnaaet en Lettelse og delvis Ophævelse. I sidst- evnte Henseende skulde først fremhæves, at det var rent og purt Omsvøb, tår man af de Legatrenter, som direkte anvendtes til Universitetets For- aal i snevrere Forstand, krævede Administrationsgebyr, saa at Universitetet ler dets Samlinger kun fik Nettorenten; -f- og hævede hinanden. Som rnds, der formentlig særlig egnede sig til en virkelig Fritagelse for Af- ften, skulde nævnes Professorernes Enkekasse med de til denne henlagte 3gater, hvorved der vilde vindes lk Enkepension, fremdeles Regenslegaterne, ta Grund af deres Forbindelse med Kommunitetet, samt Kollegierne med :res Legater, hvis Virksomhed var Supplement til Regensen. Men end- dere vilde han anse det for særdeles ønskeligt, om alle mindre Legater, Ex. alle de, hvis Kapital ikke udgjorde 1000 Kr., kunde helt fritages for fgiften, der selvfølgelig var føleligst for disse. Ved en saadan Fritagelse Ide 30 Universitetslegater og 59 Kirkelegater opnaa Fritagelse for Af- ften. For de andre større Legater burde da Afgiften nedsættes, og derhos stsættes paa en anden Maade end den med det nuværende Møntsystem tarlig stemmende, der nu fulgtes. Mulig kunde man fastsætte Afgiften L 1 Kr. af hvert fulde Tusinde af den paagjældende Legatkapital, en Be- emmelse, for hvilken der, saavidt vidstes, liavdes Forbillede fra Kjøbenhavns ommune. Idet han henstillede denne Sag til Konsistoriums Overvejelse, foreslog 111 som første Skridt, at man om samme vilde indhente Betænkning fra niversitetets Kvæstor. Ønskeligt vilde det være, om de Forslag, man aatte komme til, kunde være formulerede saa betids, at de kunde tages i etragtning ved det Forslag til Finanslov for 1890—91, som blev udarbejdet den daværende Sommer. 478 Universitetet 1890—1891, Rentebeløb, der af forskjellige Legater ere tillagte Universitetet eller dettes videnskabelige Samlinger. Indtægtspost 5. Kr. 0. Ivr. Q Juliane Maries Legat...........................................651. 48 Rostgaards — ......................... .. 1712. 76 Hopners — ..........................................................469. 64 Bartholins — ..........................................................148. 74 Tliotts — ..........................................................290. 64 Broclimands, Mule og Fuirens Legater..........................243. 34 Schous Legat........................................................................30. 22 Arnæ Magnæi legatum....................................................40. » Vedel-Simonsens Legat......................................................85. 24 Grev Moltkes — ......................................................1000. » Udgiftspost 3. Kr. 0. a. Hopners Legat........................................46. 50 Brochmands, Mule og Fairens Legat. 20. 22 Rostgaards Legat..............................69. 74 Fru Bartholins — ............................50. 54 Trellunds — ..............................465. » Kølpins — ..............................216. » Luxdorphs — ..........................28. 16 Domus regiæ stipendium........................42. 23 Schous Legat. . .......................................151. 44 1089. 83 l>. Bartholins Legat....................................93. » Christian Vils Legat ............................390. 60 Biilows — ............................103. 12 Meyers — ............................232. 50 819. 22 c. Fuirens Legat.................... 25. 74 Wads — ..................... 23. 24 48. 98 d. Fuirens Legat .............................. 19. 28 e. Bartholinum & Roemerianum legatum 75. 18 Brochmands, Mule og Fuirens Legat. 37. 38 112. 56 h. Meyers Legat ............................... 413. 86 i. Meyers Legat............................... 413. 84 2917. 57 Moltkeske Legater Konto 1................................................................375. » — II................................................................2337. 50 — IH................................................................400. » Lataris... 10702. 13 Legatafgiftens Nedsættelse. 479 Kr. 0. Transport... 10702. 13 Molkeske Legater Konto IV................................................................400. » — V................................................................1400. » fostgaards Legat Konto II. (Huslejeportion)....................................361. 24 31erts Legat ......................................................................................187. 28 £ratzensteins Legat (Professor pliysices)............................................465. » Polyteknisk Læreanstalt 465 Kr. Schous Legat (til Universitetsbibliotheket)........................................309. 80 /"edel-Simonsens (til Universitetsbibliotheket)..................................85. 26 13910. 71 Kr. 0. Droges herfra Rostgaard II.............. 361. 24 Kratzenstein........................... 465. » --826. 24 13084. 47 Professorernes I) is tributs. Kr. 0. hngs Legat............................................................................................160. » tochenhofers Legat.......................................................82. 34 'lers1 Kollegium...............................................................................53. 52 friis' Legat............................................................................................77. 50 lolbergs Legat....................................................77. 50 -iliendahls Legat....................................................................................232. 50 lediceum Collegium ...........................................................................82. 34 — — Bikonto (vexler) ................................................114. 31 'ostgaards Legat..........................................................165. 46 1045. 47 Vederlag til Eforer. Kr. 0. Lrnæ Magnæi légatum: 2 Eforer hver aarlig 50 Kr......................100. » iorchs Kollegium: Eforus aarlig..........................................................41. 16 birkerods Legat: Eforus aarlig............................................................34. 33 lartliolins Erasmus, Legat: Eforus aarlig..................................30. 28 >ings Legat: Eforus aarlig......................................100. » Hers' Kollegium: Ligeledes.......................................................55. 78 W Legat: — ..................................................................37. 08 friis' — — ..................................................28. 58 frønbechs — — ..............................., 35. 18 lopners — — .............................4>., 74 78 iliendahls — — ..................................................................77. 50 iostgaards — — ...........................................................40. » ikeels _ ..................................................................77. 50 Jmiths — _ ..................................................................200. » Lateris... 932. 17 480 Universitetet 1890—1891. Kr. 0 i Transport... 932. 17; Stampes Rejsestipendium.: Eforus aarlig Stampes Legat: Ligeledes ........... Wissings — — ........... Scheels Stiftelse: — ........... Brøchners Legat: — ........... 15. 5( 15. se: 38. 74 i 200. »i 18. 6( 1220. 57 i Den konstituerede Kvæstor, Bogholder i Universitetskvæsturen Holck, afgav under 5te August 1889 følgende Erklæring. Professor, Dr. juris Goos havde i Skrivelse af 20de Maj s. A. hen- stillet til Konsistoriums Overvejelse, at det søgtes udvirket, at den Legat- midlerne nu paahvilende Administrationsafgift, der udgjorde V32 af deres Rente og Udbytte, enten ganske bortfaldt eller, forsaavidt dette ikke maatte kunne opnaaes, i hvert Fald lettedes og delvis hævedes. Som i Skrivelsen oplyst, blev Spørgsmaalet om en Forandring i den ved Reskript af 2den Oktober 1801 indførte og ved kongelig Resolution af 28de Oktober 1825 til Vé pCt. af Legatkapitalerne forhøjede Administrationsafgift, der fra 1836 istedetfor med pCt. af Kapitalerne beregnedes med Vi 6 eller 6 pr. Rbd. af Renten, rejst af Professor juris J. E. Larsen ved en til Konsisto- rium under 14de September 1851 rettet Henvendelse, hvori han, der vai stemt for en fuldstændig Ophævelse af Afgiften, foreslog, at den søgtes ned- sat til 2 ji for hver Rbd. Rente, saaledes at den i Størrelse blev lig mec den Afgift, der erlagdes til Kjøbenhavns Overformynderi for dets Bestyrelse af Kapitaler, tilhørende Umyndige eller milde Stiftelser og Legater i vel- gjørende Øjemed. Professor Larsens Forslag tiltraadtes af Konsistorium hvorimod Universitetets daværende Kvæstor under de forhaanden værendl Forhold ikke mente at kunne tilraade Afgiftens Nedsættelse eller Bortfaldei og ikkun subsidiært indstillede, at Afgiften nedsattes til den ved Reskript af 2den Oktober 1801 fastsatte Størrelse x/s pCt. af Legatkapitalerne ellei V32 af Renten. I sin Betænkning over Sagen lagde Kvæstor navnlig Hoved- vægten paa Universitetets usikre økonomiske Stilling, der allerede dengang var en saadan, at Balancen mellem Indtægter og Udgifter ikkun var blevei opretholdt ved betydelige og extraordinære Tilskud af Kommunitetes Midler En Opgivelse af Afgiften, der efter Kvæstors Formening ikke kunde anseei for at være ubillig stor, naar Hensyn toges til den Byrde, Administrationei medførte for Universitetet, vilde da udsætte dette, der saavidt muligt burd< søge at bestaa ved sine egne Midler, for at maatte give Afkald paa at an vende et til Afgiften svarende Beløb til Fordel for sine egne Formaal hvilke dog selvfølgelig burde gaa forud for Legaternes Formaal, hvor gavn lige disse end maatte være. Efterat Sagen derefter var bleven indbragt for Ministeriet, fastsatte: Afgiften ved kongelig Resolution af 3die September 1852 i Overensstem melse med Kvæstors subsidiære Indstilling til dens nuværende Størrelse fo: samtlige Legater, dog med Undtagelse af J. L. Smiths Legat, for hvilke Legatafg-iftens Nedsættelse. 481 Afgiften først ved Skrivelse fra Kirke- og Undervisningsministeriet af 21de luni 1880 og Tillægsbevillingsloven for 1881—82 fastsattes til samme Stør- else som for de andre Legater. I sin forud for Resolutionen gaaende aller- mderdanigste Forestilling, jfr. Lindes Meddelelser for 1849—56 S. 919— 13, bemærkede Ministeriet, at ikkun de Legater, der virkede for Universi- etets umiddelbare Formaal, havde et Retskrav paa Afgiftsfrihed, men at »pørgsmaalet for disse var rent formelt, da Afgiften kom Universitetet til- ode. For at indrømme de øvrige Legater Afgiftsfrihed kunde der ikke an- gres nogen Retsgrund, og de andre Hensyn, der kunde tale for Afgiftsfri- eden, maatte vige for Hensynet til Universitetets økonomiske Status. En fedsættelse af Afgiften i Overensstemmelse med Kvæstors subsidiære Ind- billing maatte derimod ansees for billig, da Afgiften efter Ministeriets Skjøn ar for høj, og den Indtægt, Universitetet havde af den, dog paa den anden ide ikke var særlig betydelig. Af det Fremstillede vilde det sees, at det væsentligste Hensyn, der ed Spørgsmaaléts Behandling i 1851 — 52 stillede sig ivejen for Afskaffelse llei en videregaaende Nedsættelse af Afgiften var, at man endnu ikke avde opgivet Tanken om, at Universitetet ved Hjælp af exfcraordinære Til- md af og til fra Kommunitetet maatte og burde kunne opretholde Balan- 3n mellem sine Indtægter og Udgifter. De voxende Krav, der i Aarenes øb vare blevne stillede til Universitetet, havde imidlertid medført, at denne anke nu maatte ansees som opgiven, og der vilde derfor ikke længere unne tillægges den Omstændighed, at Universitetet ved Afgiftens Opliæ- 3lse mistede en forholdsvis ubetydelig aarlig Indtægt, nogen Vægt, for- lavidt andre væsentlige Hensyn maatte tale for Ophævelsen. I saa Henseende skulde fremhæves, at den Afgift, der erlagdes, i hvert ald maatte ansees for at være for høj; den blev indført paa en Tid, da uan saa\idt muligt søgte at undgaa en Forøgelse af Udgifterne for Staten 1 Statsinstituter, og den oversteg, som af Professor Goos paavist, betydeligt an Afgift, der erlagdes til Overformynderiet for de af det bestyrede Midler, pilke Midler endda kom Private tilgode, medens de her omhandlede Midler ne henlagte til offentlige Øjemed, ligesom da ogsaa Kjøbenhavns Kom- Lune for Bestyrelsen af de under samme hørende Legatmidler kun tog 1 o mille af Kapitalen. Afgiften burde derfor i hvert Fald nedsættes. Der ir imidlertid næppe nogen Grund til at blive staaende herved; meget mere irde man gjøre Skridtet fuldtud, saa at man vendte tilbage til den før eskiiptet af 1801 bestaaende Tilstand, da Legaterne bestyredes uden Ve- eilag til Universitetet, bortseet fra de mindre betydelige Beløb, som nogle undatorer udtrykkelig havde tillagt Professorer som en personlig Godt- jørelse for deres Uleilighed ved de af dem stiftede Legaters Best3^relse. Univeisitetet var, som af Professor Goos bemærket, interesseret i Stif- isen af Legater, der virkede for dets Formaal, direkte eller indirekte, og avde al mulig Grund til at opmuntre til Stiftelsen af saadanne Legater Ød at paatage sig Bestyrelsen af dem uden Vederlag. Kun med Hensyn Legatei, der virkede for Formaal, der ikke kunde betegnes som Universi- - sformaal i videre Forstand, kunde man rejse Spørgsmaal, om disse burde y e godt af Afgiftsfriheden. Forinden dette Spørgsmaal imidlertid behand- Universitetets Aarbog 482 Universitetet 1890 —1891. ledes, skulde der efter de vedlagte trende af Universitetskvæsturens Bog- holder paa Grundlag af Legaternes Status i Juni Termin 1889 udarbejdede Fortegnelser (v. S. 484—504) gives en Oversigt over den Indtægtsforøgelse, der ved Afgiftens Ophævelse vilde indvindes for de forskjellige Legatformaal. I. Videnskabelige Øjemed. a. de Legater, hvis Renter direkte indflød i Universitetets Kasse og for hvilke derfor Afgiften kun var af formel Betydning: u. de under Universitetets Indtægtspost Kr. 0. Kr. ø. opførte........................ 117. 17 (i. de under Universitetets Udgiftspost 3 opførte........................ 78. 95 196. 12 b. andre Legater....................... 202. 54 398. 66 II. Vederlag udenfor Lønningen til Professor physices (det Kratzensteinske Legat).................................15. »j III. Huslejelijælp til Professor Rostgardianus............. 11. 66 IV. Professorernes Distributs........................... 30. 20 V. Eforerne......................................... 19. 89 VI. Professorenker.......................................174. 28 VII. Studerende: Kr. 0. a. Studerende i snevrere Forstand ....... 1727. 43 b. Reiseunderstøttelser.,................ 312. 08 2039. 51 VIII. Frue Kirke....................................... 253. 21 IX. Liliendahls Legat, dels til Fordel for Helsingør Hospi- tal, dels til Udstyr for at fremme Ægteskaber i Bonde- standen .......................................... 59. 94 X. Holbergs Legat til fornemme og skikkelige Jomfruers Udstyr........................................... 48. 68 XI. Legater til Fordel for Fattige, særlig Husarme og Syge (nogle af Legaterne fremhævede særligt Studerende som adgangsberettigede til Legatnydelsen).............. 110. 06 XII. Scheels Stiftelses Afdeling for Familieunderstøttelser.. 238. 03 XIII. Forskjellige andre Formaal......................... 44. 42 lait... 3443.54 Af Oversigten vilde sees, at den langt overvejende Del, omtrent 2/a, lait 2039 Kr. 51 Øre af Legaternes Indtægtsforøgelse vilde tilfalde Legater, der virkede til Gavn for Studerende, være sig ved Rejseunderstøttelse eller paa anden Maade; Legater, der direkte virkede i videnskabelige Øjemed, vilde vinde 398 Kr. 66 Øre, hvoraf dog, som foranført, kun de 202 Kr. 54 Øre i Realiteten kom dem tilgode. At fritage begge disse Grupper af Le- gater, maatte paa Grund af deres Formaal formentlig ansees velgrundet. De Professorernes Enkekasse tilhørende Kapitaler samt Legater til Fordel for Professorenker burde af humane Hensyn fritages for Afgiften. Hvad ■ Legatafgiftens Nedsættelse. 483 gik de Legatindtægter, der vare henlagte til Professorernes Distributs og Eforerne, maatte bemærkes, at det i og for sig var en Besynderlighed, Universitetet tog Vederlag for Administrationen af disse Indtægter, hvis istemmelse netop var at tjene til Vederlag for de vedkommende Profes- rers Administration. For at fritage Frue Kirkes Kapitaler samt de til nne Kirke henlagte Legater for Afgiften, talte det imellem Kirken og liversitetet bestaaende Patronatsforhold, ligesom da ogsaa Kirkens paa und af de nødvendige hyppige og omfattende Reparationer noget usikre onomiske Status gjorde Afgiftens Ophævelse ønskelig. Ue øvrige Legat- Itægter vare for den aldeles overvejende Del bestemte til Anvendelse i 3ined, der maatte siges at være Universitetet uvedkommende; nogle vare iog bestemte til Familieunderstøttelser. Et Gjennemsyn af den vedlagte rtegnelse vilde imidlertid vise, at Legaterne foruden denne deres Virk- nhed for Universitetet uvedkommende Øjemed, samtlige tillige virkede for rmaal, der direkte eller indirekte vare i Universitetets Interesse, og man de da med Rette kunne gjøre gjældende, at Universitetet som en Erkjendt- hed for den Bistand, Legatet ydede det i dets Virksomhed for dets egne 3med, ogsaa burde paatage sig Bestyrelsen af den Del af Legatet, der kede for fremmede Formaal. Hertil kom da yderligere, at de under opførte Legater virkede i menneskekjærlige Formaal, som havde Krav \ Imødekommen fra enhver Statsinstitution. Denne sidste Bemærkning Idt ogsaa de under IX og X opførte Legater; særligt med Hensyn til ; under X opførte Holbergs Udstyrslegat kunde bemærkes, at allerede fterens Navn og mangehaande Fortjenester af Videnskaben i Danmark te for, at Universitetet overfor dette Legat viste den størst mulige Hen- lstagen. Selv om der imidlertid med Hensyn til nogle enkelte Legater maatte ane rejses Tvivl, om deres Formaal var af en saadan Beskaffenhed, at de dtud fortjente, at Universitetet gav Afkald paa Vederlag for Administra- nen af dem, vilde det af Foranstaaende sees, at de Beløb, der ved en aeholdelse af Afgiften for disses Vedkommende vilde komme Universitetet ^ode, vare saa ubetydelige, at der formentlig ikke var tilstrækkelig Grund at statuere en Undtagelse for dem, saameget mere som man, naar man tragtede Universitetets Forhold til den samlede Legatmasse, jfr. den af ofessor Goos opstillede Beregning, maatte indrømme, at Universitetet pde havt og havde en meget betydelig direkte Fordel af de af det be- rede Legater, en Fordel, der var saa betydelig, at den langt oversteg a ubetydelige Uleilighed, det maatte have ved at bestyre nogle enkelte gater, der virkede for andre Formaal end Universitetets egne. Med Hensyn til det af Professor Goos stillede subsidiære Forslag for b Tilfælde, at Afgiftens fuldstændige Ophævelse ikke maatte kunne op- aes, om, at Afgiften afskaffedes for mindre Legater, f. Ex. alle de, hvis Kapital ce udgjorde 1000 Kr., samt for visse Legater, hvis Formaal særligt vare Jniversitetets Interesse, og nedsattes for de øvrige Legater til 1 Krone hvert fulde Tusinde af den paagjældende Legatkapital, skulde bemærkes, ogsaa en saadan Forandring maatte ansees som et betydeligt Fremskridt 60* 484 Universitetet 1800— 1891. fra den nuværende Tilstand, særlig naar man, hvad der formentlig maatte an- sees for rigtigt, under Legater, der virkede i Universitetets Interesse, hen- førte samtlige de under I—VIII opførte. Kvæstor anbefalede, at det søgtes udvirket, at der paa, Finanslovfor- Fortegnelsc over A cl m in is tr a t i o n s gebyr er, som erlagdes til Naar Administrations- Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr. Legatets Navn. Videnskabe- lige Øjemed. Lønning af Professorer. Kr. 0. Kr. ø. Kr. 0. Kr. ø. Grev Moltkes Legat I........... 375. 25. Det bortfaldne Administrations- gebyr for den Halvdel, der god- skreves Universitetets Indtægts- post 5, tilfaldt denne Halv- del, jfr. Bemærkn. ad Universi- tetets Indtægtspost 5. Grev Moltkes Legat II......... Administrationsgebyr kun af 50000 Kr. Det bortfaldne Ad- ministrationsgebyr for den Del, der godskreves Univ. Indtægts- post 5, tilfaldt denne Del, jfr. Bemærkn. ad Univ. Indtægts- post 5. 2337. 50 62. 50 62. 50 » Grev Moltkes Legat III, IV og V. Kapitalen beroede hos Besidderen af Grevskabet Bregentved. Grev Moltkes Legat IV......... 658. 74 21. 26 21. 26 Kentebeløbet oplagdes, indtil Kapitalen havde naaet en vis Størrelse. Der fandt da en Overførelse Sted til en af de andre Afdelinger, hyppigst de videnskabelige. Wads Legat, jfr. Univ. Udgifts- post 3 c. Rostgaards Legat I, jfr. Univ. Ind- tægtspost 5 og Udgiftspost 3 a. Rostgaards Legat II.......... 361. 24 11. 66 » » Rostgaards Legat III......... Den Eforus af denne Afdeling tillagte Udbetaling var fast og berørtes ej af Administrations- gebyrets Bortfalden. 125. 46 40. 6. 62 » » , Lateris. . . ......... 127. 04 83. 76 » Fortegnelsc over A cl m in is tr a t i o n s gebyr er, som erlagdes til Legatafgiftens Nedsættelse. 485 iget for 1890—91 optoges Forslag om, at den Afgift, der var paalagt de Jniversitetskvæsturen indestaaende Legatmidler til Universitetes Kasse for med deres Administration forbundne Udgifter bortfaldt, subsidiært at giften nedsattes og delvis ophævedes paa foran angivne Maade. wrsitetet af de under dets Bestyrelse henlagte Legater. ret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: 5rofes- )rernes usleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende. Rejse- under- støttelser. Andre Formaal. Kr. ø. Kr. ø. Kr. 0. Kr. ø. Kr. ø. Kr. 0. Kr. 0. » » » » 25. >> » » » » •> » S> :>> » * 11. 66 » » ;> » » » 6. 62 » » » » » 11. 66 6. 62 » » 25. » » ret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: 486 Universitetet 1890 — 1891. Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Naar Administrations- Admini- strations- Videnskabe- gebyr. lige øjemed. Lønning af Professorer. Transport.. Rostgaards Legat IV.......... Rostgaards Legat V............ Rostgaards Legat VI........... Renten oplagdes; for hver Gang Kapitalen var voxet med 1000 Kr. fandt en Overførelse til en af de andre Afdelinger Sted, hidtil Studieafdelingen. Bartholin-Finckes Legat ......... Bartholins Legat til Professorernes Husleje, jfr Universitetets Ind- tægtspost 5. Bartholinum & Roemerianum lega- tum....................... Jfr. Universitetets Udgiftspost 3 f. Bartholins, Fru, Legat til Universi- tetsbibliotheket, jfr. Universite- tets Udgiftspost 3 a. Brochmand-Mule-Fuirens Legater. . Jfr. Univ. Indtægtspost 5 samt Udgiftspost 3 a, f. Biilows Legat................. Gebyr kun af 854 Kr. 25 Øre. Christian den Syvendes Legat, jfr. Univ. Indtægtspost 3 b. Elerts Legat.................. Vederlaget til Eforus var fastsat ved Fundatsen. Fuirens, Th., Legat............ Hopners Legat............... Juliane Maries Legat Jfr. Universitetets Indtægtspost 5. Kratzensteins Legat............ Meyers Legat I. Jfr. Univ. Udgiftspost 3 h og i. Lateris. .. Kr. ø. 108. 82 78. 28 182. 12 120. 54 40. 38 40. 38 250. 227. 28 465. 465. Kr. ø. 127. 04 3. 52 2. 52 5. 88 23. 25 » 75 103. 33 3. 33 30. 29 ;> 97 3. 90 1. 30 1. 31 1. 06 7. 34 272. 60 8. 80 498. 45 16. 11 74. 79 2. 41 224. 38 7. 20 15. 15. 223. 44 Kr. 0. 83. 76 1. 06 7. 34 15. 107. 16 Legatafgiftens Nedsættelse. 487 ret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: Jrofes- orernes [usleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende. Rejse- under- støttelser. Andre Formaal. Kr. ø. Kr. O. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. Kr. 0. Kr. 0. 11. 66 6. 62 » » 25. » » » s> 3. 52 » » » » 2. 52 » » » » 5. 88 » » » » » 75 » » » » » » » » 3. 33 » » » 97 » » » » » » » 3. 90 » » » » » 1. 30 » » » » » » 1. 31 » » » » » » » » » » » » » » » » » » o 00 oo » N> -» » » » 16. 11 » » » 2. 41 » » » » » » » » » » 7. 20 » » » » » » » » » » » s 11. 66 6. 62 3. 38 1. 30 42. 88 24. 91 10. 53 ret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: 488 Universitetet 1890--1891. Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr. Naar Administrations Videnskabe- lige Øjemed. Lønning af Professorer, Kr. 0 Transport. .. Meyers Legat II............... Meyers Legat III, jfr Univers. Ud- giftspost 3 b. Eibeschiitz's Legat til Universitets- biblioteket. Schous Legat til Universitetsbib- lioteket .................... Vedel-Simonsens Legat.......... Jfr. Univers. Indtægtspost 5. Trellunds Legat, jfr. Univers. Ud- giftspost 3 a. Kolpins Legat, jfr. Univers. Udgifts- post 3 a.................... Luxdorphs Legat, jfr Univers. Ud- giftspost 3 a. Alberts Legat ............... Hallings Legat................ Neves Legat.................. Rahbeks Monuments Kapital..... Nyerups Gravsteds Kapital ...... Arnæ Magnæi legatum ... ...... Gebyrets Bortfalden berørte ej de faste Vederlag af 40 Kr. (jfr. Univ. Indtægtspost 5) og 100 Kr., men fremmede Legatets øvrige Formaal. Valkendorfs Kollegium.......... Obelitz's Legat................ Stampes Legat................ Riisbrighs Legat .............. Smiths Legat................. Estrups Legat................. Eskildsens Legat.............. Mediceum Coilegium........... Sammes Bikonto (vexlede) ...... Lateris. , . 542.50 310. 78 85. 20 Kr. O. 223. 44 17. 50 Intet. 10. 02 2. 74 Intet. 7. 74 » 26 15. 50 » 50 63. 94 2. 06 23. 24 » 76 11. 62 38 2421. 38 82. 62 100. 953. 24 30. 76 7. 68 » 24 15. 50 » 50 24. 92 » 80 6. 84 » 22 129. 82 4. 18 38. 74 1. 26 3027. 84 97. 70 82. 34 2. 64 41. 16 1. 32 125. 94 4. 06 ....... 483. 96 Kr. ø. 107. 16 » 10. 02 2. 74 82. 62 202. 54; 15. Legatafgiftens Nedsættelse, 489 rret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført:_ Rejse- Studerende. under- I støttelser. Profes- sorernes Distributs. Profes- sorernes Husleje. Professor- enker. Andre Formaal. Eforer. 1. 30 42. 88 17. 50 24. 91 3. 38 6. 62 10. 53 11. 66 2. 06 30. 76 4. 18 1. 26 97. 70 2. 64 1. 32 4. 06 11. 66j niversitetets Aarbog 24. 91 1. 30 13. 32 4. 70 14. 49 196.04 490 Universitetet 1890 —1891. Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr. Naar Ac Videnskabe- lige Øjemed. ministration. Lønning af Professorer. 3- Kr. ø. Kr. 0. Kr. 0. Kr. ø. Transport... 483. 96 202. 54 15. Schous Legat til Collegium Medi- ceum..................... 147. 24 4. 76 « •• Elers' Kollegium ............. 2374. 22 76. 60 » 55. 78 1. 80 h » 53. 52 1. 72 )) I) Uldalls Legat................. 23. 24 » 76 \) » Anonymi legatum............. 21. 12 » 68 » 1) Bangs Legat.................. w o ar .. 98 )) .» Dalgaards Legat............... 22. 22 » 72 I) » Fabricius' Legat............... 193. 74 6. 26 1) - Gluds Legat...... ........... 46. 92 1. 52 )) .. Groths Legat. ................. 46. 50 1. 50 )> .. Holms Legat.................. 28. 16 » 90 i. » Julianum stipendium ........... 21. 12 » 68 )) Masio-Rostgardianum stipendium . . 37. 52 1. 22 » 0 Domus regiæ stipendium . ....... 126. 70 4. 08 1) » Mullers, 0. F., Legat.......... 14. 08 o 46 •> » Nolds Legat.................. 44. 88 1. 44 » 1) Windings Legat . .............. 19. 98 » 64 i) .» Decollatæ virginis legatum ...... 37. 40 1. 20 1) i) Justinum legatum.............. 49. 86 1. 60 0 Smiths, J. L.. Legat........... 22119. 88 720. » n Vederlaget til Eforus var fast og 200. 1) „ berørtes ej af Administrations- gebyrets Bortfalden. Aschlunds Legat............... 85. 24 2. 76 )) » Bangs Jubilæumslegat.......... 131. 74 4. 26 .i Bartholins, C,. Legat........... 8. 25 » 27 1) » 8. 25 .» 27 » Bings Legater................. 1951. 12 104. 88 1) „ Da Administrationsgebyret erlag- 640. des forlods af Renten, maatte 160. Konsistorium afgjøre, hvilken 400. af de forskjellige Afdelinger 100. der skulde nyde godt af Ge- byrets Bortfalden. Her var det delt lige mellem de 2 største Afdelinger, Studerende og: an- dre Formaal. Lateris. . . 1425. 92 202. 54 15. Legatafgiftens Nedsættelse. 491 yret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: Profes- sorernes Husleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende. Rejse- under- støttelser. Andre Formaal. Kr. ø. Kr. 0. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. 11. 66 13. 32 4. 70 1. 30 196. 04 24. 91 14, 49 » » » 4. 76 » » » 76. 60 » ») 0 » 1. 80 )) ») » » » 1. 72 » » » » >» » » •> j) -- 76 n » )) » " » 68 » » » » * » 98 » ») ♦> » ») » 72 » )) » » » 6. 26 )) ») » » o 1. 52 . )) )) » » )) 1. 50 » " i ■ i » ») » » 90 » » » " »> » 68 » » )) » ») 1. 22 .» )) » 4. 08 » » » )) » » » 46 b '' » » 1. 44 -• » » »> )) .» 64 » » o - » » 1. 20 » » i) )> » i) 1. 60 » » )> » 720. ») ») » » » » » » » » » »> » 2. 76 )) » » » » » 4. 26 » » » » » 27 » » » » » » )) »> 27 » » ,, n » 52. 44 >• » » » 52. 44 » » ■< )) )) » » »> * 1) » )) » » » » 11. 66 15. 04 6. 50 1. 30 1081. 77 24. 91 67. 20 yret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: 942 Universitetet 1890—1891, Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr. Naar Administrativ Videnskabe- lige Øjemed. Transport .. Birkerods Legater. ............. Udbetalingerne vare fastsatte med bestemte Beløb. Administra- tionsgebyret var derfor her delt lige mellem de 2 største Af- delinger. Brochmands Legat.......... Brøchners Legat............... Vederlaget for Eforus burde vist- nok efter Fundatsens Udtryk ansees for fast bestemt. Clausens Boglegat.............. Cosmianum legatum............ Eichels Legat................ Engelstofts Legat.............. Foss' Legat .................. Friis' Legat .................. Fuirens, H , Legat............. Griis' Legat .................. Grønbechs Legat............... Gyldendal-Deichmanns Legat Hammerichs Legat............ v. Havens Legat............... Hobolts Legat................. Hurtigkarls Legat I. Hurtigkarls Legat II........... Hurtigkarls Legat III.......... Hurtigkarls Legat IV........... Høms Legat.................. Ingestrup-Lunds Legat.......... Lassons Legat ................ Lautrup-Buchwalds Legat....... Lateris... Kr. ø. 245. 04 229. 11 34. 33 200. 90 643. 02 18. 66 560. 90 14. 96 2838. 44 17. 72 2175. 82 519. 20 37. 08 40. 62 172. 16 28. 56 14. 32 140. 72 35. 18 425. 36 406. 88 70. 38 116. 24 1243. 82 1226. 30 1236. 10 195. 66 401. 84 36. 02 105. 56 140. 80 Kr. ø. 1425. 92 16. 40 6. 48 21. 34 19. » 48 91. 56 » 58 70. 18 17. 94 1. 32 6. 94 4. 55 1. 13 13. 72 13. 12 2. 28 3. 76 Intet. 40. 12 39. 56 39. 88 6. 32 12. 96 1. 16 3. 40 4. 54 1864. 64 Kr. 0. 202. 54 202. 54 Legatafgiftens Nedsættelse. 493 yret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: Profes- sorernes Husleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende. Rejse- under- støttelser. Andre Formaal. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. Kr. 0. Kr. ø. Kr. ø. Kr. ø. 11. 66 15. 04 6. 50 1. 30 1081. 77 24. 91 67. 20 » » » 8. 20 » 8. 20 •> » » » » )) » " » )) )) » » » )) » 6. 48 » ») • » » )) 21. 34 i) » D r - » 19. » » - )> • .» 48 » >• - <> )) » 91. 56 •> - » )) » • 58 » • i) » - 70. 18 o - .. n 0 .. 15. 02 l) » » 2. 92 » » 0 » )) )) 1. 32 » » » » » 93 » 5. 55 0 .. ■> )) I) i) i) » » » » » i) )) » » 46 )) » )) 4. 55 n » 1. 13 0 » r )) ■ )) )) » 13. 72 n » •> « )) <• 13. 12 o • » » » • 2. 28 )> » » )) » » 3. 76 » » » )) » r> 40. 12 » » • • • )) 39. 56 » » ■ » » 39. 88 )) » >» i) » 6. 32 » ») » •• »> )) 1 2. 96 » 1) • )) » 1. 16 )) » ■ » 0 3. 40 » » » » i) » » ») 4. 54 11. 66 15. 04 11. 48 1. 30 1455. 95 71. 27 80. 40 yret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: 494 Universitetet 1890 — 1891. Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr. Naar Administratl Videnskabe- lige Øjemed. Kr. ø Transport. .. Levins, Frk., Legat............ Longomontanum stipendium...... Madvigs Legat................ Mallings Legat................ Medeanum legatum .,........... Melchiors Legat............... Miilertz's Legat ............... Mullers Legat................. Gundelach-Møllers Legat........ Petersens, Frk., Legat.......... Rahlffs Legat................. Ronges Legat ................. Rosborgs Legat................ Scheels Stiftelse............... Administrationsgebyret var tillagt Aid. for Familieunderstøttelser, da de andre Afdelinger havde fast bestemte Beløb. Schiønnings Legat......... ... Skeels Legat, Hovedkonto ...... Skeels Legat, 1ste Bikonto .... Skeels Legat, 2den Bikonto.... Schmidts Legat.............. Skrikes Legat ............... Skulesens Legat............. Stampes Legat (for Studerende) Steenbuchs Legat............... Suhrs Legat................. Thottske Katalogers Stipendium .. Tonboes Legat................ Wads Legat.................. Wissings Legat................ Lateris.,. 443. 42. 164. 33. 235. 11. 406. 199. 581. 200. 383. 400. 6179. 600. 200. 64 24 62 94 1300. 06 2484. 75 77. 50 930. 12. 70 44. 56 98. 32 116. 24 23. 24 363. 50 37. 40 103. 30 67. 80 28. 16 197. 38 604. 50 38. 74 Kr. ø. 1864.64 14. 32 1. 38 Intet. 5. 32 1. 08 7. 58 » 36 Intet. 13. 12 6. 44 18. 76 6. 46 12. 38 238. 03 41. 94 80. 15 2. 50 30. .» 40 1. 44 3. 18 3. 76 » 76 11. 72 » 50 1. 20 3. 34 2. 18 » 90 6. 36 19. 50 1. 26 2400. 96 Kr. ø. 202. 54 Kr. 15. 202,54 Legatafgiftens Nedsættelse. 495 yret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: Profes' sorernes Husleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende Rejse- under- støttelser. Andre Formaal. Kr. 0. Kr. ø. Kr. 0. Kr. ø. Kr. ø. Kr. 0. Kr. ø. 11. 66 15. 04 11. 48 1. 30 1455. 95 71. 27 80. 40 i) " » •• 14. 32 1) » » » » » 1. 38 * » .» » » . 5. 32 ,, » i) i) tt » 1. 08 » S) * ■< • h » 00 i) " •• i) » 36 » » » » 13. 12 » » » » « » 6. 44 1 ■ • •» 18. 76 " '1 •> » l) » 6. 46 » 1) » » » 12. 38 I. " » l) » ») » 238, 03 » » » •> » 0 i* » » )) - )) » .. )) * )) " )) " " •> )) » .1 41. 94 » * D ») » 80. 15 ,, - » 2. 50 1> » » ») » 0 •; 30. " » )) » » 40 i) »> » l) »> 1) » » 1. 44 »» » « •• 3. 18 » » »> 0 » • 3. 76 » .. ») 1) » 0 » 76 i) .. r> » .» 50 « 11. 72 » ■ )) l) » 1. 20 ,, » ■ l> » 3. 34 » ». •> )) i) )) 2. 18 i) )> '■ ;> •> 90 i' ») o » )> » 6. 36 •> )> » l) » 19. 50 ») )) h 8 1. 26 i) " • 11. 66 15. 04 15. 74 1. 30 1708. 78 71. 27 359. 63 yret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: 496 Universitetet 1890--1891. Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr Naar Administrativ __ Videnskabe- lige øjemed. Kr. ø. Buchwalds Legat . Carstensens Legat Fincks Legat Transport. Lassons Legat (Rejsestipendium).. Rosenkrantz's Legat............ Stampes Legat (Rejsestipendium) . Starcks Legat (Rejsestipendium). . Thotts Legat (jfr. Indtægtspost 5). Winstrup Resens Legat......... Wilkens Legat................ Steenstrups Legat............. Berggreens Legat.............. Holbergs Legat................ Liliendahls Legat Brochmands Legat (Professorenker) Professorernes Enkekasse........ Scheels Legat til Professorernes Enkekasse................... Schultz's Legat til Professorernes Enkekasse.......... ....... Bochenhofers Legat til Distributsen. Griis' Legat til do............. Gedes Legat.................. Hansens Legat ................ Frue Kirke................... Frue Kirkes Fond af Hvidovre Kir- kes Overskud............. Frue Kirkes extraordinære ningsfond.............. Byg- Lateris. 652. 94 738. 38 306. 76 84. 36. 1019. 66 1656. 56 850. 56 15. 50 868.48 1058. 44 312. 18 65. 39 428. 18 112. 52 1509. 32 77. 50 1857. 88 232. 50 77. 50 80. 76 5122. 26 38. 74 120. 24 82. 34 77. 50 33. 08 4728. 41 5. 82 199. 56 Kr. ø. 2400. 96 21. 06 23. 82 9. 89 2. 72 1. 15 32. 90 53. 44 27. 44 » 50 28. 02 34. 16 10. 08 2. 11 13. 82 3. 64 48. 68 2. 50 59. 94 7. 50 2. 50 2. 60 165. 24 1. 26 3. 88 2. 66 2. 50 Intet. 1. 06 152. 53 » 18 6. 44 3125. 18 Kr. ø. 202. 54 202. 54 Kr. 15. Legatafgiftens Nedsættelse. 497 iyret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: Profes- sorernes Husleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende. Rejse- under- støttelser. Kr. O. 11. 66 Kr. ø 15. 04 11. 66 Universitetets Aarbog 2. 50 7. 50 2. 66 2. 50 30. 20 Kr. 0. 15. 74 1. 15 50 2. 50 19. 89 Kr. ø. 1. 30 2. 60 165. 24 1. 26 3. 88 174. 28 Kr. 0. 1708. 78 2. 72 2. 11 13. 82 1727. 43 Kr. 0. 71. 27 21. 06 23. 82 9. 89 32. 90 53. 44 27. 44 » 28. 02 34. 16 10. 08 312. 08 62 498 Universitetet 1890—1891. Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr. Naar Administratio Videnskabe- lige Øjemed. Lønning af Professore: Kr. ø. Kr, 0. Kr. 0. Kr. k Transport. .. 3125. 18 202. 54 15. Frue Kirkes Legater: Hjorts Legat.,................ 5. 82 » 18 )> Tamdrups Legat............... 11. 62 » 38 » Hemsens Legat................ 7. 74 » 26 » » Larsens Legat................. 15. 50 » 50 » Rudolphis Legat............... 15. 50 >• 50 )) » Michelsens Legat.............. 19. 38 »» 62 ») Schneiders Legat .............. 7. 74 ■■ 26 i) >; $ Fridschs Legat................ 15 50 » 50 Rahbeks Legat............... 15. 50 » 50 )> Larsens Legat................. 7. 74 » 26 )> Koops Legat.................. 15. 50 » 50 »> Wisløffs Legat................ 15. 50 » 50 » Nicolaisens Legat.............. 15. 50 » 50 »» Guldagers Legat............... 7. 74 » 26 » »> Christensens Legat............. 15. 50 » 50 )) )) Dannemands Legat............. 38. 74 1. 26 i) Bruhns Legat................. 7. 84 » 26 ») )) Mallings Legat................ 15. 50 -> 50 Thomsens Legat ............... 7. 74 » 26 )) Ambjørnsens Legat............. 7. 74 -> 26 » u Jensens Legat................. 35. 78 1. 16 » Jensens Legat................. 7. 74 -» 26 )) Kramers Legat................ 15. 50 » 50 ») » Madsens Legat................ 15. 68 » 50 )) Rohdes Legat................. 15. 50 »> 50 » » Miinch og Mullers Legat........ 23. 24 76 M )) Sørensens Legat ............... 15. 50 » 50 » » Povelsens Legat............... 15. 50 » 50 » 1) Nielsens Legat................ 23. 24 » 76 D » Schmidts Legat.............. 15. 42 « 50 » Nielsens Legat............... 31. 1. » » Hjarups Legat............... 15. 50 .» 50 » Aasteds Legat................. 7. 74 » 26 l) Qvistgaards Legat.............. 31. 1. » )) Schultz's Legat............... 11. 62 » 38 ») » 15. 50 » 50 )) Michelsens Legat.............. 7. 74 .. 26 I) Bentleys Legat................ 15. 50 .. 50 1) I) Larsens Legat................. 77. 12 2. 48 Wiufs Legat.................. 15. 50 » 50 •> Høyens Legat ... ..... ....... 7. 74 .» 26 1) Askengreens Legat............. 38. 74 1. 26 )) Wads Legat................. 15. 50 » 50 > tj Erichsens Legat............... 7. 74 •. 26 1) » Dorphs Legat................. 15. 60 .. 50 » » Lateris . . 3150. 04 202. 54 15. 1 Legatafgrftens Nedsættelse. 499 byret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: Profes- sorernes Husleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende. Rejse- under- støttelser. Andre Formaal. Kr. 0 11. 66 Kr. 0. 30. 20 Kr. 0. 19. 89 Kr. ø.l 174. 28 Kr. 0 1727. 43 Kr. ø. 312. 08 Kr. ø. 632. 10 11. 66 30. 20 19. 89 174. 28 1727. 43 312. 08 656. 96 62* 500 Universitetet 1890—1891. Legatets Navn. Rente og Udbytte udbetaltes nu med Admini- strations- gebyr. Naar Administratioi Videnskabe- lige øjemed. Lønning* af Professorej Kr. 0 Kr. ø. Kr. ø. Kr. it Transport. .. 3150. 04 202 54 15. Amysens Legat................ 3. 88 o 12 » Schultz's Legat................ 21. 32 » 68 .» Petersens Legat............... 15. 50 » 50 » Holmbergs Legat.............. 7.74 » 26 » Valentins Legat .............. 24. 16 »» 78 » Bliichers Legat .............. 23. 24 » 76 » Jensens Legat ....... ......... 11. 62 » 38 Scheels Legat................. 23. 24 .» 76 » Colbjørnsens Legat............. 19. 38 » 62 Hansens Legat............... 15. 50 * 50 » Schultz's Legat................ 19. 38 .» 62 » Salomonsens .................. 58. 94 1. 90 » Kothes Legat ............... 118. 54 3. 82 » Møllers Legat................. 7. 74 .. 26 0 Godskes Legat................ 7. 74 .» 26 » Herolds Legat........... ..... 11. 62 .. 38 Lorentsens og Kleistrups Legat . 7. 74 .. 26 Martensens Monument .......... 15. 50 .. 50 )) Jordskyldspenge til Frue Sognekald. 9. 68 » 32 » Jordskyldspenge til Frue Kirkes 1ste Kapellani .............. » 82 .» 02 » Frue Kirkes Præsteboligers Kapital. 1720. 50 55. 50 » Legaternes Overskudsfond ....... 837. 27. 1) » Renter af uanvendte Aktiver..... 36. 54 1. 18 " )) lait... 3247. 42 202. 54 15. Hertil lægges Administrationsgeb yret af de Legater, hvis Renter vare opførte under: 1. Universitetets Indtægtspost 5....... 117. 17 2. Universitetets Udgiftspost 3 78. 95 lait... 3443. 54 Opgjørelsen var sket paa Grundlag af Status i Juni Termin 188« Naar Administrationsgebyret var noget ringere end for Aaret 1888, laa det dels i Nedgang i Indtægter, særlig foranlediget ved Nedsættelse af Rente af Prioritetsobligationer, dels i fundatsmæssige Uddrag (til Rejsestipendier Under Rubriken for »andre Formaal«, der omfattede Legater, hvis Rent' r Legatafgiftens Nedsættelse. 501 iyret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: Profes- sorernes Husleje. Profes- sorernes Distributs. Eforer. Professor- enker. Studerende. Rejse- under- støttelser. Andre Formaal. Kr. ø. Kr. ø Kr. ø Kr. ø. Kr. 0. Kr. 0. Kr. 0. 11. 66 30. 20 19. 89 174. 28 1727. 43 312. 08 656. 96 » * n » 12 „ •> 68 » ii 50 i. » » 26 ■> « 78 » . 76 .. .. » 38 », . 76 .. » 62 . 50 .. .. ». 62 .. » 1. 90 .> » 3. 82 » 26 .. .. o 26 .. o » 38 .. >. » 26 . 50 - » .» 32 „ „ » 02 » » 55. 50 1) .. 27. 1) » " 1. 18 11. 66 30. 20 19. 89 174. 28 1727. 43 312. 08 754. 34 iyret bortfaldt, vilde det blive fordelt paa den Maade, som under hver af de nedennævnte Rubriker anført: 3247 Kr. 42 0. Frue Kirke: -r- 253.21 3247 Kr. 42 0. Frue Kirke: -r- 253.21 501. 13 are bestemte for andre Formaal og Personer end de i de foregaaende Ru- riker nævnte, vare indbefattede Sygelegater til Studerende. Over Halv- delen af de under denne Rubrik anførte Beløb 501 Kr. 13 0., hidrørte fra »clieels Stiftelse (238 Kr. 03 0.) og Bings Legater (52 Kr. 44 0.). — 502 Universitetet 1890 —1891. Fortegnelse over de paa Universitetets Udgiftspost 3 opførte Legatrenter, f med Angivelse af de Administrationsgebyr er, der af dem bleve erlagte til Universitetet. Rentens Beløb. Administra- tionsgebyr til Universitetet. Renten vilul hvis Adminn strationsgel(< ret bortfaldb udgjøre føe gende Beløe a. Hopners Legat (Renten af 1200 Kr.) Brochmand-Mule-Fuireris Legat . . . Rostgaards Legat (Renten af 1800 Kr.)....................... Fru Bartholins Legat (Renten af 1304 Kr 43 O.)............ Trellunds Legat (Renten af 12000 Kr.)....................... Kølpins Legat (Administrationsge- byr svaredes ikke)........... Luxdorphs Legat (Renten af 726 Kr. 58 ø.)................... Domus regiæ stip. (Renten af 1089 Kr. 86 ø.)................. Schous Legat (Kalkule af Overskud) (Administrationsgebyr paa Ho vedfortegnelsen.). b. Bartholins Legat (Renten af 2400 Kr.* Christian den VII' Legat (Renten a: 10080 Kr. 02 ø.)............ Meyers Legat (Renten af 6000 Kr.) Bulows Legat (Kalkule af Overskud) fortegnelsen). c. Fuirens Legat (i Forbindelse med mineralogisk Museum ^ af Ren- ten af 7034 Kr. 81 O.) Wads Legat d. Fuirens Legat (se under c)...... Kr. O. Kr. 0. Kr. 46. 50 1. 50 48. 20. 22 .» 65 20. 87 69. 74 2. 26 72. 50. 54 1. 64 52. 18 465. 15. 480. 216. » 216. 28. 16 » 90 29. 06 42. 23 1. 36 43. 59 938. 39 23. 31 961. 70 93. 3. 96. 390. 60 12. 60 403. 20 232. 50 7. 50 240. 716. 10 23. 10 739. 20 25. 74 ■ 83 26. 57 23. 24 . 76 24. 48. 98 1. 59 50. 57 19. 28 » 62 19. 90 Legatafgiftens Nedsættelse. 503 Rentens Beløb. Administra- tionsgebyr til Universitetet. Renten vilde, hvis Admini- strationsgeby- ret bortfaldt, udgjøre føl- gende Beløb. . Bartholinum & Roemerianum lega- tum (Kenten af 1940 Kr. 21 0.) Brochmand-Mule-Kuirens Legat. . . . , Meyers Legat................ Meyers Legat.................. Kr. ø. 75 18 37. 38 Kr. 0. 2. 42 1. 21 Kr 0. 77 60 38. 59 112. 56 3. 63 116. 19 413. 86 13. 35 427. 21 413. 84 13. 35 427. 19 Fortegnelse over de paa Universitetets Indtægtspost 5 opførte llenter af nogle Legater, med Angivelse af de Administrationsgebyr er, der af dem erlagdes til Universitetet. Rentens Beløb. Administra- tionsgebyr til Universitetet. Renten vilde, hvis Admini- strationsgeby- ret bortfaldt, udgjøre føl- gende Beløb. liane Maries Legat............. Kr. ø. 651. 48 Kr. ø. 21. 02 Kr. 0. 672. 50 »stgaards Legat: til Løn for Professor Rostgardianus Renten af 44000 Kr., til Løn for Bibliothekaren Renten af 200 Kr......, 1712. 76 55. 24 1768. jpners Legat: Renten af 11720 Kr. til Bibliotheket, Renten af 400 Kr. til Bibliothekaren................ 469. 64 15. 16 484. 80 irtholins Legat til Professorernes Hus- leje ......................... 148. 74 o 00 153. 54 rochmand-Mule-Fuirens Legat ..... 243. 34 7. 85 251. 19 1Qtts Legat: Renten af 5000 Kr. til Bibliothekaren, og Renten af 2500 Kr. til Underbibliotekaren...... 290. 64 9. 36 300. Lateris . . 3516. 60 113. 43 3630. 03 504 Universitetet 1890—1891. Rentens Beløb. Administra- tionsgebyr til Universitetet. Renten vild hvis Admin strationsgelk ret bortfalo udgjøre føa gende Beløø Kr. O. Kr. 0. Kr. & Transport.. . 3516. 60 113. 43 3630. 0( Schous Legat ( L af Renten af 7800 Kr.) 30. 22 .» 98 31. 2S Arnæ Magnæi Stiftelse (til Famulus bib- liothecæ a: Underbibliotekaren) .... Var et ved Fundatsen fastsat Ve- derlag, der ej berørtes af Admini- strationsgebyret, hvis Bortfalden fremmede Legatets øvrige Formaal. Burde formentlig bortfalde, da Un- derbibliotekaren ikke længere havde Opsyn med Stiftelsens Bibliothek, jfr. Univ. Aarb. f 1880—81 S. 1148—49 og f. 1882—83 S. 84 — 87. 40. 40. Vedel-Simonsens Legat............. 85. 24 2. 76 88. Grev Moltkes Legat................. 1000. n 1000. De Lønningsbeløb, der indbefattedes herunder: 400 Kr. til Assistenten ved zoologisk Museum og 600 Kr. til en Konservator ved samme Museum vare fastslaaede ved Ministeriets Skrivelser af 20de September 1851 og 19de April 1845. De berørtes derfor ikke af Administrationsge- byret, hvis Bortfalden maatte for- øge de Beløb, der vare henlagte til de øvrige Formaal, Legatet frem- mede, henholdsvis Understøttelser for Studerende og det naturhisto- riske Museum. lait. . . 4672. 06 117. 17 4789. 5: Legatafgiftens Nedsættelse. 505 "Ved Skrivelse af 10de August 1889 indsendte Konsistorium Sagen il Kirke- og Undervisningsministeriet med Bemærkning, at det kunde slutte g til Ønskeligheden af en Forandring i fornævnte Afgift, og anbefalede aa det Varmeste, at der paa Finanslovforslaget for 1890 — 91 maatte blive ptaget Forslag om, at Afgiften bortfaldt, subsidiært, forsaavidt Ministeriet laatte liave Betænkeligbed herved, at Afgiften ophævedes for mindre Le- ater, f. Ex. alle, hvis Kapital ikke udgjorde 1000 Kr., samt for visse Legater, pis Formaal særligt vare i Universitetets Interesse, og nedsattes for de srige Legater til 1 Kr. for hvert fulde Tusinde af den paagjældende Legat- ipital. Ministeriet stillede imidlertid Sagen i Bero, og først paa Finans- >vforslaget for 1891 — 92 blev Forslaget optaget paa Universitetets udget med følgende Motivering*). Fra Konsistorium havde Ministeriet modtaget et Andragende, hvori det llioldt om, at den Afgift, der fortiden svaredes af forskjellige under Uni- irsitetskvæsturen bestyrede Legatmidler til Universitetets Kasse som Vederlag r de med deres Bestyrelse forbundne Udgifter maatte bortfalde. Denne Afgift, der svaredes med V32 af Renten af de fleste Universi- itslegater, blev først paalagt Legaterne i 1801, medens der tidligere ikke •lagdes nogen saadan Afgift af dem, hvorimod der for Konsistoriums og forernes Administration ved forskjellige Legater var henlagt nærmere be- emte Beløb dels til Professorernes Distributs, dels til de paagjældende forer. Først i det nævnte Aar 1801, da der ved Reskript af 2den Oktober lev oprettet et Bogholderkontor ved Kvæsturen, blev der lagt en Afgift la Legaterne til Bestridelse af Udgifterne ved Bestyrelsen, hvilken Afgift i sattes til 1ls pCt. af alle Legatkapitalerne, men ved kongelig Resolution ? 18de Oktober 1824 forhøjedes til xk pCt. Fra 1836 beregnedes der i fgift istedetfor XU af Kapitalen Vie af Renten, men denne Afgift blev 3refter ved kongelig Resolution af 3die September 1852 nedsat til V32 af .enten undtagen for J. L. Smiths Legats Vedkommende, for hvilket Legat fgiften først efter Salget af dets Jordegods og den derved indtraadte Let- ilse i dets Bestyrelse ved Kirke- og Undervisningsministeriets Skrivelse af Ide Juni 1880 og Tillægsbevillingsloven for 1881—82 nedsattes til samme tørrelse som for de øvrige Legater. Ved de Forhandlinger, der gik forud >r Afgiftens nævnte Nedsættelse i 1852, var der Spørgsmaal om dens fuld- jændige Ophævelse, men denne saavelsom en videregaaende Nedsættelse ad den, der skete, blev ikke til noget, væsentlig fordi man da endnu ikke avde opgivet Tanken om, at Universitetet ved Hjælp af extraordinære Til- £ud af og til fra Kommunitetet maatte og burde kunne opretholde Ba- mcen mellem sine Indtægter og Udgifter, og man derfor var betænkelig ed i større Omfang, end det skete, at give Afkald paa den Indtægt, Uni- ersitetet fik ved Afgiften. Da dette Hensyn ikke længere kunde have nogen Betydning, efterat Universitetets Underskud blev dækket af Statskassen, saaledes at der ikke ®ngere kunde tillægges den Omstændighed, at Universitetet ved Afgiftens *) Jfr. Rigsdagstidende f. 1890—91 Sp. 767—70. Universitetets Aarbog. ø-j ____ 506 Universitetet 1890 —1891. Ophævelse tabte en forholdsvis ubetydelig Indtægt, nogen Vægt, forsaavidf andre væsentlige Hensyn maatte tale for Ophævelsen, havde Konsistoriums som nævnt, nu gjenoptaget Spørgsmaalet om Afgiftens fuldstændige Bort J falden, idet det til Støtte herfor havde anført, dels at Afgiften uden at være af synderlig Betydning for Universitetets hele Økonomi — den udgjord« J henved 3450 Kr. — var temmelig følelig for de fleste af Legaterne, hvii Virksomhed derved ikke lidet blev indskrænket, og dels at denne Virksomhed i Almindelighed gik ud paa at fremme Universitetets eller i alt Fald men dette i nær Forbindelse staaende Øjemed, saaledes at man ikke kunde elle; burde lægge det Synspunkt til Grund, at Universitetet var bebyrdet meo Legaterne, som derfor maatte betale for at blive administrerede, idet For- holdet i Virkeligheden var det, at Universitetet var taknemmeligt for hver' Legat, der stiftedes til Fordel for dets Studerende eller andre Universitets! øjemed. Det havde derfor al Grund til at opmuntre Private til paa denm Maade at træde supplerende til, og, medens man ganske vist maatte sige. a der ikke var nogen Retsgrund for Legatstiftere til at fordre fri Administra tion af de af dem stiftede Legater, var der megen Grund fra Universitetet; eget Standpunkt til saavidt muligt at indrømme en saadan. Konsistorium havde derhos fremhævet, at henved 2/3 af den samlede Afgift, der fortiden svaredes af Legaterne til Universitetet, var til Byrde for Legater, der direkt« virkede til Gavn for de Studerende, og at ca. 400 Earl af Afgiften faldt pa; Legater, der virkede i videnskabeligt Øjemed, saaledes at disse Legater; Formaal ligefrem maatte føre til at fritage dem for den paagjældende Af gift, men at det da ogsaa maatte ansees for rigtigst at gjennemføre Prim cipet om Fritagelse for Afgiften og saaledes hæve den ogsaa for den reste> rende mindre Del af Universitetets Legatindtægter. Denne Del af Legat indtægterne var vel i det Væsentlige bestemt til Anvendelse i Øjemed, de maatte siges at være mere fjerntliggende, men det maatte paa den andei Side bemærkes, at de paagjældende Legater tillige virkede for Formaal, de direkte eller indirekte vare i Universitetets Interesse, saaledes at det me< Føje kunde gjøres gjældende, at Universitetet som Erkjendtlighed for dei Bistand, disse Legater ydede dets Virksomhed for dets egne Øjemed, ogsai burde paatage sig Bestyrelsen af den Del af de paagjældende Legater, de virkede for fremmede Formaal. Konsistorium havde endelig bemærket, a det virkelige Indtægtstab for Universitetet ved Afgiftens Ophævelse vildt blive noget mindre end Afgiftens samlede Beløb, derved at der, samtidij med at Universitetet mistede Afgiften af Legaterne (hidtil opført unde Indtægtspost 7), for de Legaters Vedkommende, der direkte kom Universi tetet tilgode (under Indtægtspost 4 og Udgiftspost 3), vilde tilfalde Univer sitetet en Indtægt svarende til Afgiften af disse Legater, idet der for Ind tægtspost 4 vilde indtræde en Forhøjelse svarende til den hidtil ydede Af gift, 117 Kr. 17 0., af de under denne Post hørende Legater og for di forskjellige Underkonti under Udgiftspost 3 ligeledes vilde indtræde en ti den hidtil ydede Afgift, 78 Kr. 95 0., af de under dem hørende Legat midler svarende Forhøjelse af disse og som Følge deraf en tilsvarende Ned sættelse i Universitetets Tilskud under disse Konti. Det virkelige Ind Legatafg-iftens Nedsættelse. 507 ægtstab for Universitetet ved Afgiftens Nedsættelse vilde herefter kun blive lenved 3250 Kr. Da Ministeriet i Henhold til, hvad Konsistorium saaledes havde anført, aaatte anse det for ønskeligt, om den paagjældende Afgift kunde bortfalde, tillede det Forslag i saa Henseende, idet det havde ladet Indtægtspost 7 dgaa og foretaget den deraf følgende mindre Forhøjelse af Indtægtspost 4 g Nedsættelse under Udgiftspost 3. I den af Folketingets Finansudvalg afgivne Betænkning over finanslovforslaget udtaltes, at Udvalgets Flertal ikke kunde tiltræde For- laget om, at forskjellige Legater fritoges for at udrede den Andel af deres ndtægter, som hidtil var erlagt til Universitetet som Vederlag for Omkost- lingeme ved Legatmidlernes Bestj^relse, da en saadan Fritagelse vilde være nsbetydende med et direkte Tilskud af Statskassen til bemeldte Legaters årlige Indtægt. Forslaget blev derefter forkastet ved Finanslovforslagets 2den Beliand- ing i Folketinget*). Forslaget blev atter optaget ved Finanslovforslagets Behandling i a and s tin g et. Det af dette Ting nedsatte Finansudvalg bemærkede den over Finanslovforslaget afgivne Betænkning, at dets Flertal ikke :unde tiltræde Folketingets Finansudvalgs Betragtning; Legaterne fik ikke orøgede Indtægter ved at Afgiften bortfaldt, de fritoges kun for en Skat, er oprindelig var dem paalagt ved Reskript af 2den Oktober 1801, og som ler nu syntes at være al Anledning til at lade bortfalde, for at Legaternes ndtægter fuldtud kunde komme de Formaal tilgode, hvorfor Legaterne are stiftede, hovedsagelig Understøttelse af fattige Studerende. Flertallet tillede derfor Forslag om at lade Afgiften bortfalde. Dette Forslag vedtoges derefter af Landstinget ved Finanslovforslagets (den Behandling**). Paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1891 -92 blev der ingen Forandring optaget med Hensyn til Forslaget. Elterat Forslaget var forkastet ved Finanslovforslagets 2den Behand- ing i Folketinget tilstillede Kvæstor under 29de Januar 1891 Bestyrelses- romiteen for Kommunitetets Stipendievæsen en Skrivelse, hvori han udtalte bølgende: Efter Indholdet af den i Folketingets Finansudvalgs Betænkning til Motivering af dets Indstilling om at forkaste Forslaget om Legaternes Fri- tagelse for Afgiften, fremsatte Bemærkning — at denne Fritagelse vilde røre ensbetydende med et direkte Tilskud af Statskassen til Legaternes larlige Indtægt — var der formentlig ikke noget Haab om at faae Afgiften lelt hævet. Derimod turde man under Hensyn til, hvad Udvalget saaledes *) Jfr. Rigsdagstidende f 1890 -91 Tillæg B. Sp. 223 og Folketingstidende f. s. A. Sp. 2245, 2249 og 2261—62. **) Jfr. Rigsdagstidende f. 1890—91 Tillæg B. Sp. 2091 og 2113 samt Landstingstidende f. s. A. Sp. 2477, 2483, 2501 og 2505—6. 63* 508 Universitetet 1890—1891. havde bemærket til Motivering af dets Standpunkt overfor det stillede For- slag, vistnok gaa ud fra, at den af Folketinget nu trufne Afgjørelse ani gaaende dette Intet afgjorde med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvorvid 1 den Afgift, der fortiden svaredes i Administrationsgebyr af Legaterne, havdt en passende Størrelse i Forhold til den Byrde, deres Administration voldt« Universitetet, et Spørgsmaal, som der ingen Grund havde været til at rejso fra Universitetets Side, saalænge der var Haab om, at man kunde faae Af giften helt hævet, men som nu efter Folketingets Afgjørelse vistnok burde i optages til Behandling, eftersom Afgiften formentlig var for høj og altsaa* naar den ikke helt kunde bortfalde, burde nedsættes. Det vilde erindres, at Afgiftens nuværende Størrelse, V32 af Renter og Udbyttet af Legaterne med tilhørende Fonds, var fastsat ved kongelig Resolution af 3die September 1852 i Henhold til en af Ministeriet fo: Kirke- og Undervisningsvæsenet nedlagt allerunderdanigst Forestilling, de] i den paagjældende Henseende var baseret paa de i en udførlig Indstilling af 19de September 1851 fra den daværende Kvæstor indeholdte Oplysningei angaaende Betydningen af Arbejdet ved Legatmidlernes Administration : Universitetskvæsturen i Forhold til Arbejdet ved samtlige under Kvæsturer henlagte Forretninger, i hvilken Indstilling det særlig var fremhævet, al den Omstændighed, at Legaterne bestyredes af Kvæsturen, havde nødven- diggjort et større Personale for denne, end der ellers vilde have været nød- vendigt, saaledes at Kvæsturens daværende Personale vilde kunne indskræn- kes noget, hvis den fritoges for Bestyrelsen af Legatmidlerne. De af der daværende Kvæstor saaledes fremsatte Bemærkninger passede imidlertid ikke paa de nuværende Forhold i Kvæsturen. De siden 1852 foregaaede betyde- lige Forandringer med Hensyn til de under Kvæsturen henlagte Forretningei havde nemlig bevirket, at Arbejdet vedrørende Legatmidlernes Bestyrelse nu indtog en anden Stilling i Kvæsturens samlede Administrationsarbejde end i 1852. Som det fremgik af det vedlagte Bilag (v. S. 510), udgjorde den samlede under Universitetskvæsturen bestyrede Kapitalformue den 31te Marts 1851 lidt over 4V2 Million Kroner, hvoraf lidt over IV2 Million eller godt xk til- hørte Legaterne. De siden da skete Forandringer med Hensyn til Kvæstuj rens Forretningsomraade, og navnlig den i 1862 foregaaede Henlæggelse under Kvæsturen af Sorø Akademis Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen, havde betydeligt forandret Legatmidlernes nævnte Stilling i Kvæsturen, idet der, som det ligeledes fremgik af fornævnte Bilag, den 31te Marts 1890 undei Kvæsturens Bestyrelse var henlagt en samlet Kapitalformue paa 18343738 Kroner 60 Øre, hvoraf 2929324 Kroner 99 Øre tilhørte Legaterne og dertil knyttede Fonds. Medens Legatformuen altsaa i 1851 udgjorde over Va al Kapitalformuen under Kvæsturen, udgjorde den nu ikke engang x/6 deraf, og Arbejdet med Hensyn til Legatmidlerne indtog derfor ogsaa nu en hel anden og mindre Plads i Kvæsturens Økonomi end i 1852. Medens For- holdet da var et saadant, at den daværende Kvæstor, som tidligere anført, maatte anse det for utvivlsomt, at en Fjernelse fra Kvæsturen af Arbejdet med Legatmidlernes Bestyrelse vilde muliggjøre en Formindskelse af Kvæ- sturens Personale, vilde en Udskillelse nu af Legatmidlernes Administration Legatafgiftens Nedsættelse. 509 a Kvæsturen ikke kunne have denne Virkning, idet det nuværende Perso- ale i Kvæsturens Bogholderkontor, der i det Væsentlige havde Byrden ved kvæsturens Regnskabsførelse med Hensyn til Legatmidlerne, ikke, ihvorvel ette Arbejde til sine Tider var betydeligt, navnlig ved Regnskabsaflæg- elsen ved Kalenderaarets Slutning, som Følge af en Fritagelse derfor vilde mne indskrænkes. Det nuværende Personale i Bogholderkontoret vilde 3mlig fremdeles være nødvendigt allerede af Hensyn til det store og til- sis presserende Arbejde, der i de nærmeste Maaneder efter Finansaarets iutning paahvilede dette Kontor ved Afslutningen af de øvrige, under væsturen bestyrede Stiftelsers Regnskaber, et Arbejde, der nu var uden ammenligning betydeligere end i 1852 og til sin rette Udførelse krævede ; igjennem hele Regnskabsaaret indøvet og uddannet Personale. Naar det saaledes maatte erkjendes, at de Forudsætninger, under rilke Afgiften af Legaterne i 1852 fastsattes til dens nuværende Størrelse, ke længere vare tilstede, idet Legatmidlernes Bestyrelse under Kvæsturen ils nu havde et betydeligt mindre Omfang i Forhold til dennes hele Ad- inistration end tidligere, dels — bortseet fra de ringe Udgifter til Proto- ner og Lignende — ikke længere kunde siges at medføre nogen forøget yrde i finansiel Henseende, og da navnlig til Lønninger, for Universitetet j Kommunitetet, som delte Lønningerne til Kvæsturens Personale, vilde ?r, naar man ikke helt vilde hæve Afgiften, dog formentlig under Hensyn 1 den hæmmende Byrde, denne var for Legaternes Formaal, være Grund 1 at nedsætte den noget. En Nedsættelse til Vioo af Renten og Udbyttet, Ltsaa til 1 Øre for hver Krone, vilde formentlig ikke være for stor, og den Ide desuden anbefale sig af regnskabsmæssige Hensyn. Medens Afgiften u med en Størrelse af V32 af Legaternes Rente og Udbytte gav Universi- tet en aarlig Indtægt af c. 3250 Kroner, jfr. Anmærkningerne til Finans- ivforslaget for 1891—92 S. 277, vilde den, nedsat til V 100 af Renten og "dbyttet, give en aarlig Indtægt af c. 1040 Kroner. Skulde det imidlertid ndes, at en Nedsættelse til Vioo var for stor, — hvorved dog maatte be- Lærkes, at Folketingets Afstemning vistnok ikke kunde betragtes som en rnderkjendelse af den Opfattelse, at en formindsket Afgiftsbyrde for Uni- ersitetslegater vilde tjene Universitetets eget Formaal, men kun som en 'astlioldelse af, at Betaling for Arbejdet ved deres Administration fremdeles urde gives — kunde man foreslaa en Nedsættelse til Veo, hvorved Univer- itetets Indtægt af Afgiften vilde blive c. 1730 Kroner aarlig. Kvæstor henstillede derfor til Komiteen, om den ikke maatte linde Liiledning til en Henvendelse til Ministeriet angaaende Administrations- ebyrets Nedsættelse, saaledes at et Forslag i denne Retning mulig kunde omme frem for Rigsdagen i Samlingen 1890—91 som en Modifikation af et oprindelig stillede Forslag i Henseende til Afgiften. Til Oplysning om, vilke Virkninger paa de enkelte af Universitetets Konti en Nedsættelse af afgiften enten til Vioo eller Veo af Renten vilde have, vedlagde Kvæstor de Opgjørelser fra Kvæsturens Bogholderkontor (v. S. 510—12). 510 Universitetet 1890—1891. De under Universitetskvæsturen bestyrede Kapitalformuer 31. Marts 1851. 31. Marts 1890. M Kr. ø. Universitetet............. 696566. 8 Kommunitetet............ 365010. 64 5673023. 13 Polyteknisk Læreanstalt... 175438. 44 Skolefonden.........."____ 137802. 4 368388.25 + £ 1500. Seminariefonden (inkl. Kir- kerne) ................. 49137.85 37922. 32 (Kirkerne) + £ 1400. Døvst. Institutet (Legater) . 51104.30 142446. 02 (Legater) Sorø Akademi................................. 9192633. 89 1501159.43 (hvorunder -£2900 ^9W) - Kr. ø. = 3002318. 89 15414413. 61 Universitetets Legater 780575 9W 17 #= 1561150. 35 (31/u 89) 2929324. 99 (hvorunder S 4000 - å 4 Kr.) lait... 4563469.24 18343738.60 Fortegnelse over de paa Indtægtspost 5 opførte „Henter af nogle Legater". Rentebeløbet vilde udgjøre, naar Administrations- gebyret beregnedes med Legatets Navn: V6o: Vioo: Kr. 0. Kr. 0. Juliane Maries Legat.....................................661. 29 665. 77 Rostgaards Legat..................................................................1738. 53 1750. 32 Hopners — ..................................................................476. 72 479. 95 Bartholins — ..................................................................150. 98 152. » Thotts — ..................................................................295. » 297. » Broclimand-Mule^Fuirens Legater ................................247. » 248. 68 Schous Legat........................................................................30. 68 30. 89 Arnæ Magnæi legatum ...........................................40. » 40. » Var et ved Fundatsen fastsat Vederlag, der ej berørtes af Administrationsgebyret. Vedel-Simonsens Legat ......................................................86. 53 87. 12 Grev Moltkes — ........................................................1000. » 1000. » Beløbet berørtes ej af Administrationsgebyret. Tilsammen... 4726. 73 4751. 73 Ved Folketingets 2den Behandling af Finanslovfor- slaget for 1891 —92 var Indtægtspost 5 opført med 4672. 06 4672. 06 Altsaa vilde Indtægtspost 5 være at forøge med ... 54. 67 79. 67 Legatafgiftens Nedsættelse. 511 Fortegnelse over de paa Universitetets Udgiftepost 3 opførte Legatrenter. Administrationsbeløbet vilde udgjøre, beregnet med Legatets Navn: 1//(io: Vioo: Kr. 0. Kr. O. . Hopners Legat ............................... » 80 » 48 Brochmand-Mule-Fuirens Legater............... » 35 » 21 Rostgaards Legat............................. 1. 20 »72 Fru Bartholins Legat......................... » 87 » 52 Trellunds Legat.............................. 8. » 4. 80 Kølpins Legat................................ » » » » (Administrationsgebyr svaredes ikke.) Luxdorphs Legat............................. » 48 » 29 Domus regiæ legatum..........„.............. »73 » 44 Schous Legat (Kalkule af Overskud)............ » » 12. 43 7. 46 Administrationsgebyret beregnedes nu med...... 23. 31 23. 31 Altsaa vilde Udgiftspost 3 a. være at formindske med 10. 88 15. 85 . Bartholins Legat............................. 1. 60 » 96 Christian VII.s Legat......................... 6. 72 4. 03 Meyers Legat................................ 4. » 2. 40 Biilows Legat (Kalkule af Overskud)........... » » » » 12. 32 7. 39 Administrationsgebyret beregnedes nu med...... 23. 10 23. 10 Altsaa vilde Udgiftsposts b. være at formindske med 10. 78 15. 71 c. Fuirens Legat.......................................................» 44 » 27 Wads Legat..................................................................» 40 » 24 » 84 » 51 Administrationsgebyret beregnedes nu med............1. 59 1. 59 Altsaa vilde Udgiftspost 3 c. være at formindske med »75 1. 08 d. Fuirens Legg,t................................................................» 33 » 20 Administrationsgebyret beregnedes nu med............»62 »62 Altsaa vilde Udgiftspost 3 d. være at formindske med » 29 » 42 f. Roemerianum et Bartholinianum legatum..............1. 29 » 78 Brochmand-Mule-Fuirens Legater............................» 64 » 39 1. 93 1. 17 Administrationsgebyret beregnedes nu med............3. 63 3. 63 Altsaa vilde Udgiftspost 3 f. være at formindske med 1. 70 2. 46 512 Universitetet 1890—1891. Administrationsbeløbet vilde udgjøre, beregnet med Legatets Navn: X^°: ^loo: Kr. 0. Kr. ø. li. Meyers Legat................................ 7. 12 4. 27 Administrationsgebyret beregnedes nu med...... 13. 35 13. 35 -- A ltsaa vilde Udgiftspost 3 h. være at formindske med 6. 23 9. 08 i. Meyers Legat................................ 7. 12 4. 27 Administrationsgebyret beregnedes nu med...... 13. 35 13. 35 Altsaa vilde Udgiftspost 3 i. være at formindske med 6. 23 9. 08 I Forhold til den ved Folketingets 2den Behandling givne Affattelse af Finanslovforslaget for 1891 — 92 vilde, naar Administrations- gebyret beregnedes med 1/60 VlOO Kr. ø. Kr. ø. Udgiftspost 3 a. være at formindske med........... 10. 88 15. 85 — 3 b. — — — ........... 10. 78 15. 71 — 3 c. — — — ........... »75 1. 08 — 3 d. — — — ........... »29 »42 — 3 f. — — — ........... 1. 70 2. 46 — 3 h. — — — ........... 6. 23 9. 08 — 3 i. — — — ........... 6. 23 9. 08 Bestyreiseskomiteen for Kommunitetets Stipendievæsen anbefalede i Skrivelse af 30te Januar 1891 Kvæstors Forslag, idet den be- mærkede, at den maatte anse en Nedsættelse af Vioo af Renten og Udbyttet — 1 Øre for hver Krone — for at være dels ikke for stor dels heldigst af regnskabsmæssige Hensyn, men mente dog, at det vilde være rigtigst ganske at henstille til Ministeriets Skjøn, om en saadan Nedsættelse eller en Ned- sættelse til Veo helst burde bringes i Forslag, idet man ogsaa vilde finde, at den sidstnævnte Nedsættelse vilde være af væsentlig Betydning for Legaterne. Forslaget blev under 30te s. M. af Konsistorium indsendt til Mini- steriet, men blev ikke forelagt i Rigsdagssamlingen 1890—91. Paa Finanslovforslaget for 1892 — 93 blev derefter atter op- taget det oprindelige Forslag om Ophævelsen af fornævnte Afgift. Folketingets Finansudvalg bemærkede i Betænkningen over Fi- nanslovforslaget, at dets Flertal ikke fandt Anledning til at ændre sin tidligere Anskuelse om, at Legaterne vedvarende burde svare et Vederlag for Besty- relsen, og Forslaget blev ved Finanslovens 2den Behandling forkastet. I Henhold til de under Forslagets Behandling faldne Udtalelser til- skrev Ministeriet derefter Finansudvalget under 28de Januar 1892 om i Overensstemmelse med Kvæstors fornævnte Forslag at stille Ændringsfor- slag om, at Legaternes Afgift nedsattes til Vioo af Renten og Udbyttet. Da Legatafgiftens Nedsættelse. 513 er imidlertid ikke var Haab om, at dette Forslag vilde gaa igjennem, stil- ide Ministeriet derefter til Finanslovforslagets 3die Behandling Forslag om, ; der blev bevilget Fritagelse for Afgiften af følgende Legater, hvoraf fgiften androg de vedføjede Beløb: L. Smiths Legat for Studerende.................... 727 Kr. 26 0. alkendorfs Kollegiums Kapital............................61 _ 76 — orchs Kollegiums Kapital........................... 106 _ 28 _ lers' Kollegiums Kapital............................. 80 _ 12 _ . Bangs Jubilæumslegat for en medicinsk Student............4 __ 26 — . N. Clausens Boglegat for theologiske Studerende..... 14 _ 91 — ipetus Steenstrups Legat til Fremme af naturhistoriske og kulturhistoriske Studier................................14 _ 13 _ , P. Berggreens Legat til Musikere, der have virket for Kirke- og Folkesangen............................. 3__g4 _ :ofessorernes Enkekasse.......................................................] 68 — 68 — jgater til Rejseunderstøttelser for Studerende .......... 312 — 08__ lait... 1493 Kr. 12 0. Dette Forslag blev vedtaget af Folketinget og ligeledes af Landstinget d Finanslovforslagets Behandling*), hvorefter det optoges paa Kirke- og ndervisningsministeriets Budget for 1892—93. Beløbene til fornævnte Legater til Rejseunderstøttelser fordele sig åledes: lomas Fuirens Rejsestipendium....................... 8 Kr. 80 0. opners Rejsestipendium.............................. 16 _ 11 — isper Brochmands Rejsestipendium..................... 6 _ 48 _ urtigkarls Rejsestipendium........................... 39 _ 88__ iichwalds Rejsestipendium............................ 21__06 _ irstensens Rejsestipendium............................ 23 — 82 _ ncks Rejsestipendium................................ 9 _ 89 _ issons Rejsestipendium....................... ....... 32 _ 90 _ )senkrantz' Rejsestipendium..................................53 _ 44 _ ampes Rejsestipendium.............................. 27 _ 44 — arcks Rejsestipendium............................... 28 _ 02 _ lotts Rejsestipendium................................ 34 _ ]ø _ instrup Resens Rejsestipendium...................... 10 _ 08 _ lait... 312 Kr. 08 0. 3. Akademisk Disciplin. I Cirkulære af 13de November 1890 til Fakulteterne meddelte Ivonsi- oiium, at det havde seet sig nødsaget til ved Opslag at indskjærpe For- iidet mod lobaksrøgning, saavel paa Gangene som i Auditorierne, og an- Lodede Fakulteterne om at være behjælpelige med, at ovennævnte Forbud ?saa overholdtes under Forelæsningerne og Øvelserne. *) Jfr. Rigsdagstidende for 1891-92 Tillæg A. Sp. 811, Tillæg B. Sp. 253-54, 80 og 1135; Folketingstidende f. s. A. Sp. 2165—75, 2182, 2188—89, 2237 — 38, 4366—67 og 4549—50. Universitetets Aarbocr 64 514 Universitetet 1890 —1891. — Under 19de Maj 1891 indberettede Stipendiebestyrelsen til Konsi- storium, at Forfatteren af en i Bladet »København«, den Ilte Oktober 1890 indrykket blasfemisk Artikel »en ny Religion«, for hvilken Bladets liedaktør ved Højesteret var anseet med Straf af Fængsel paa sædvanlig Fangekost i 2 Maaneder, efter den almindelige Mening skulde være Stud. med. & cliir. N. N., som i Marts 1888 havde faaet Kommunitetsstipendiet og Regens- beneliciet paa 4 Aar, samt at denne, efterat Regensprovsten paa Stipendie- bestyrelsens Anmodning havde opfordret ham til at erklære, om han kunde eller vilde fralægge sig Forfatterskabet til fornævnte Artikel, bestemt havde erklæret, at han ikke vilde svare paa dette Spørgsmaal. I Skrivelse af 6te Juni 1891 meddelte Konsistorium Stipendiebestyrel- sen, at da Stud. med. N. N. herefter ikke havde fralagt sig Forfatterskabet til fornævnte Artikel, og han ved at nægte at svare paa det ham af Sti- pendiebestyrelsen forelagte Spørgsmaal havde gjort et grovt Brud paa den ham ifølge Universitetsfundatsens Kapitel II. § 1 membr. 3 og § 7 (Rets- reglernes § 90) paahvilende Pligt, havde Konsistorium, i Henhold til Stipen- diebestyrelsens Indstilling, under 3die Juni 1891 besluttet, at det ham til- delte Kommunitetsstipendium og Regensbenelieium fratoges ham for den tilbagestaaende Tid. — I de sidste Aar har Konsistorium ifølge Anmodning erholdt fra Kjøbenhavns Politi Udskrift af Sager, som ved Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret have været anlagte mod Studenter. I Almindelighed have disse Sager angaaet Forseelser mod den offentlige Orden paa Gaden, og der er, forsaavidt de vedkommende Studenter oppebar Kommunitetsstipendiet eller havde Bolig paa Kollegierne, blevet tildelt disse Studerende en Irette- sættelse. 4. Forskjellige Sager. Efterat en Samling af Universitetslærere havde ladet udføre et Banner for Kjøbenhavns Universitet, er dette Banner i Efteraaret 1890 modtaget af Konsistorium som skjænket til Universitetslærerne som Korporation for at benyttes af dem ved festlige og højtidelige Lejligheder, hvor de optræde som Repræsentanter for Universitetet. II. Det akademiske Lærersamfuiid samt Censorerne ved Universitetets Examina. 1. Oprettelse af en ny midlertidig Docentplads under det rets- og statsvidenskabelige Fakultet. I Skrivelse af 9de Oktober 1890 bemærkede det rets- og statsviden- skakelige Fakultet, at det ved Anordning af 26de September s. A. var be- stemt, at der ved den juridiske Embedsexamens 2den Del, som første Grang skulde holdes i Vinteren 1891—92, foruden de hidtilværende Examensfag endnu skulde optages to nye, nemlig Folkeret og Søret. Selvfølgelig vilde det da for de Studerendes Skyld være ønskeligt, at der i betimelig Tid forelaa den fornødne Vejledning til Studiet i Forelæsninger over disse Fag. Medens dette nu ikke voldte større Vanskelighed for Folkerettens Vedkommende,