Priskonkurrence og Promotioner.
Ildfaldet af dc Studerendes Konkurrence til de af Universitetet i 4847 udsatte
Prisopgaver var dette, at af 5 Afhandlinger som vare indkomne, nemlig en over det
gndsvidenskabelige, en over det retsvidenskabelige, to over det historiske og en over det
crstbetiske Sporgsmaal, fandtes alene to vårdige til Prisen, nemlig den retsvidenskabelige
og den ene af de historiske Afhandlinger, hvorimod de ovrige 3 Forsog ikke knnde
komme i Betragtning. '
Bed de forseglede Sedlers Aabning fandtes Forfatterne til de to kronede Af-
handlinger at vare:
til den retsvidenskabelige Kand. Zur. v. Ld. Knsen,
r	" historiste	— Theol. Andr. Lvald Meinert,
bvuke Medatlierne paa sædvanlig Maade overraktes ved Festen i Anledning af Kongens
Fødselsdag.	» > ^
Zovrigt lyde Bedømmelserne over de indkomne Afhandlinger saaledes:
1.	Af den gudslcerdc Afhandling.
Over dcn i Aarct 1847 udsatte Prisopgave:
"tn historist-kritisk Fremstilling af de ircniske
Bestrcrbclser for at gjcnforene den katbolske og
protcstantiste Kirke« har Fakultetet modtaget en
Afhandling, som er forfattet paa Dansk, n^ed
Devise: »^55uk'^>t<7r«t o /ot(7ro5-
I Kor. l, 13." For-
fatteren af denne Afhandling har vel arbejdet
med Flid og Interesse, og med en dogmatisk
Skjonsomhcd som lader vente, at han' under
gunstigere Forholde vilde have kunnet levere et
tilfredsstillende Arbejde. Men da han har
manglet Adgang til de fleste Kilder og til et
tilstrækkeligt Apparat af litcrcrrc Hjclpemidler,
favner hans Behandling af Opgaven delS Fuld-
stændighed i Omfang, dels dcn dyberegaaende
Vurdering af Bestræbelser der kun rigtigen
kunne bedommes naar de betragtes i deres
Forbindelse med Tidsalderens hele kirkelige og
politiske Forholde. Fakultetet seer sig derfor ikke
istand til at kunne tilkjende Forfatteren Prcrmien
for den indsendte Afhandling.
Det theologiske Fakultet d. 23de Sept. 18-18.
N- Clausen. <L. E. Scharlina.
C. Lngelsrosr. H. Martensen.
<L- Hermansen.
2.	Af den retslige Afhandling.
Som Besvarelse af den i forrige Aar
fremsatte juridiske Prisopgave: »Man onsker en
Udvikling af Familieforholdets retlige Betpd-
mng efter Graagaasen. Hertil knyttes sammen-
lignende Betragtninger over de andre celdre
nordiske Loves Indhold i samme Retning«
har Fakultetet modtaget en Afhandling med
Motto: opt er Zott, hgtt er ggmlir kveZs.
Havsmal.
Denne Afhandling vidner om et sårdeles
nojagtigt og flittigt Studium af Graagaasen.
Forfatteren har derhos godtgjort sin Dygtighed
til at behandle og beherske et meget omfattende,
af Videnskaben hidtil lidet bearbejdet, Stof, af
hvilket han har fremdraget ikke faa ny og in-
teressante Resultater, og han har endelig vist
et afgjort eregetisk Talent ved Forklaringer as
en Mcrngde vanskelige Steder. Ihvorvel der
kan indvendes endel mod de af Forfatteren hist
og her indstroede almindeligere Betragtninger
om Nordens celdre Stats- og Familieliv, og
vel ogsaa mod Fremstillingen af enkelte Ma-
terier, og endskjont dcn i Slutningen meddelte
Sammenligning mellem den islandske og dc
ovrige nordiske Retters Opfattelse af Familie-
forholdet ikke er aldeles tilfredsstillende, troer
Fakultetet doq, at Forfatteren i det Hele har
lost sin vanskelige Opgave paa en tilfredsstillende
Maade, og anseer ham scrrdeleS vcrrdig til at
tilkjendeS Prisen.
Kjobeuhavn i det juridiske Fakultet den 27de
September 1848.
Rolderup-Rssenvinge. I. E. Larsen.
F. <L. Dornemann. A7F. Rrieger.
I. Gram.
3. Af de historiske Afhandlinger.
Til Besvarelse af det i afvigte Aar ud-
satte PriSsporgSmaal i Historie: »Hvem tilkom
fordum den Net at vcelge Biskopperne i den
danske Kirke, og hvilke Forandringer var denne
Ret underkastet i Tidernes Lob indtil Refor-
36
Supplement til
mationens Begyndelse?" ere tvende Ashand-	4. Af den cesthetiske Afhandling.
lingcr indkomne, begge forfattede paa Dansk,	^ forrige Aar i ZLsthetiken fremsatte
den ene med Motto: 5uII»r-.u« ut .me^	den: ".ned scerdeles Hensyn til de
»'snscopos kgdegmur qu> nec s elendig sui,	ypp^stx. gf Shakespeares Tragedier at udvikle
elecli, nec s s>Ie^>l»u8 exsieliu, nec s	denne store Digters Foririn og Mangler . Vi
cig!idus k>piseol)is eum mettopolngm ^Ulj^cici	x^^dtaget en Afhandling ovcr dette Wmne;
consecrgU i den anden med .)?otto: 77,'t^uc-	^ vidner om sin Forfatters Sands
^77t<7xo7i«?	Begejstring for Shakespeare, af hvis Barker
7ov xv^>tov. ^	en stor Mcrngde sijonne Steder ere asstrevne
Forfatteren af den forste Afhandling har i	nied tilfojede dels tyske dels danske Overfattel-
det Hele med Flid benyttet de vigtigere Kilder,	s^, kunne vi dog ikke kjende den vcrrdig til Be-
og derved leveret et Arbejde som ialmindelig-	lonning. Den bestaaer for storste Del kun af
hed kan anseeS soin ret tilfredsstillende. Uagtet	xn kort Udsigt over alle Shakespeares Vcerker
derfor Besvarelsen oftere vidner om Mangel . med en ncrrmere Angivelse af Indholdet af fem
paa tilstrækkelig Kritik, ligesom Fremstillingen	af hans bedste Tragedier, hvortil nogle faa
ogsaa i det Hele taget kunde have behovet en	Ord om hans Poesi ialmindelighed tilsidst ere
storre Omhyggelighed og klarhed, tage vi dog	fojede. Men Forfatteren har ikke ved de enkelte
ikke i Betoenkning at tilkjende Forfatteren den	Steder han anforer sogt at oplyse deres poetiske
udsatte Pris.	Skjonhed og Betydenhed paa nogen Maadc der
Hvad det andet Forsog angaaer, da an-	kunde vidne om Gave til at udvikle hvad dybere
befaler det sig vel ved et livligt Foredrag, lige-	Jndtrcrngen maatte lcrre, og endnu mindre har
som det ogsaa indeholder flere gode Bemcrrk-	han tcrnkt paa og gjort sig Nede for, hvorledes
ninger; men da det altfor meget mangler dets	ven fremsatte Opgave i det Hele maatte vcrre
Forfatter paa de fornodne Forkundskaber og	at bcbandle. Hverken noget af egen videnskabe-
Kildestudier, vil hans Arbejde ved denne Lejlig-	lig ZEsthetik udviklet, eller os euten af de Gamle
hed ikke kunne komme i Betragtning.	eller as Nyere overleveret, eller endelig af
^ ^	Shakespeare selv udd'raget Begreb om Tragedie,
Kjobenhavn d. --de Sept.	^ Fordringer som til Tragedien kunne
LnaelSt-'fr. Verlauff. ^elschc>v.	gjores, har han tcrnkt paa at lcegge til Grund.
Schiern.	Kjobenhavn d. 23de Sept. 1848.
A. OHIenschlcrger. F. C. Sibbern.
De for 1848—49 udsatte Prisopgaver ere folgende:
I GudSla-ren. At udvikle Forholdet mellem Mela«chthons Lcerebegreb og den
Lutherske Orthodori.
Instilukitur discjuisilio (le relations intei' 8^8tema dvAm-Uieum I^Ie-
Ignolulrnnjs et cloetiiiigm orllintloxsm eeelesike I^uliieranss iiUereedit.
I Retsvidenskaben. Man onsker en statsretlig Undersøgelse as det flesvigste
SukeeSsioussporgsmaal i 1460. De Statsakter der knytte sig til SporgSmaalets Af-
gjorelse undersoges, og det oplyses, hvorledes det i 1100 stiftede Forhold udviklede sig
i Perioden indtil Odense-Forliget (1579).
Uxsminetui' ex juie pulilico ^usestio sueeessionis Llesvieensis unno 1460.
^etk» ^u1»Iica Ime pei'tinenlia explorenlur et cjuousczue res in periocio 8eczuenli
ud reeessum Otkiniensem (1579) pro^i-essg sil, explieelur.
I Lægedommen. Har Bebandlingen af Fraklurer undergaaet nogen betydelig
Forandring siden dette Aarhundredes Begyndelse, og er derved gjort noget Fremskridt?
^xpositis mutgtionilius csUD »d inilio Ini^us seeuli eurii srgclurarum 8utiiit
Aruvioribus, determinetul', num cjuicl illis prolecerit tlierapis Iwruin morl^oruin.
I Histonen. Ved Benyttelse af russiske og byzantinske Kildeskrifter at oplyse de
politiske, kommercielle og ovrige Forholde mellem Russerne og Gråkerne i det 9de og
10de Aarbundrede indtil Kristendommens Jndforelse hos det forstncevnte Folk.
^clkikitis monuments Iu5torici8 tam Iiu88iei8 cjuam L)^gntim'8, illu8trenltir
re1gtione8 cuin politiess tum mercsturum ulis8czue neee88ilucline8 8peetgnte8,
sjuss 8eeu1i8 nono et clecimo U8<jue scl 8gera Lliristiana in IIu88igm iulrotiueti^
Iiu88!8 eum Ll-Tei8 intereecjebnnt.
I Sprogvideitskaben. At samle og undersege Beretningerne om den Beskyttehe
som Athenernes Love ydede Statsreligionen imod dens Foragtere og Bespottere.
(?oIIiAgntur et exsminentur cjUB trs^its 8unt t!e reliAione pu1)Iieg ^llie-
nien8ium IeAibu8 eontrs conteiuptore8 et irri8ore8 6efen8g.
I ssterlandsk Sprogvidenssab. At samle og ordne Efterretningerne om Ara-
bernes Religionsbegreber og Gudsdyrkelse for Muhammed.
Oolli^antur et in or^inem relli^gntur, (iuss memoriss nolii8 tra^ita sunt
de rebu8 8»cri8 ^rsdum unte Alulrammedem.
I Grundvidenskaben. At udvikle den indre Forskjel mellem Forsyn og Skjcrbne.
Lxponatur, rittione provi^entia a kktto llistet.
Aarbogen, for 1848.	37
^ ^^Ithetiken. At udvikle og ved Erempler oplyse det Ejendommelige hvorved
den danske Poesi adskiller sig fra den tyste.
I.xpouere et exemplis illustrere, l^uid poesis dkuues proprium Iisliest,
czuo g poesi ^ermgnieg disserat.
^ ^llatheinati^en. At undersoge de vigtigste geometriske Egenskaber ved de kor-
teste Linier som kunne afsattes paa en hvilkensomhelst ellipsoidisi Flade, men isardeles-
hed paa Revolutions-Ellipsoiden.
k!xgminenlur ^eometrieD proprielates Aravissimse liuesrum Aravissimgrum
(jut>8 in superlieie lpiglidet ellipsoidies eoustruere lieegt, inprimis sutem in
superlieie ellipsoidies revolutionis.
^ Naturvidenskaben. Man sremstille Lysets kemiske Virkninger, Ordet taget i
dets snemeie betydning, saaledes at man forbigaaer alle for Sagen uvigtige Erfaringer
og blot holder sig til dem som fore til at indsee disse Virkningers Natur.
Llleetus lucis eliemieos, seusu sretiori sie dietos, ita expouere, ut ne»-
leetis omnidus tzuse kid rem illustriiudam pervi momeuti suut, ea tsutum eli-
Almttir lpiss sti mtelliAeutigm ngturss Imrum elleetuum ducuut.
^ Vlaturl)i>torien. Zoologisk at beskrive de i Oresundet forekommende Gopler
(^leduss?) og Kollepolyper (ll^droides), og at sammenstille samt ved Figurer op-
lyse Udviklingen af de flest mulige Arter.
Deserilmntur xoolvAiee HIedusss et H^droides tjUke in sreto ()resund vers»u-
lur, et exponglur imgAinibus^ue illustretur (juam plurimaruin speeierum evolutio.
affattes paa Dansk eller Latin, undtagen i den klassiske Philologi, hvori
^lves paa vatin, og i Wtthetik, hvori Modersmaalet er at bruge. De maa
inden den ,5de Znli >^9. med Undtagelse af dc naturhistorie,
til hvis Udarb^delse Tiden staaer aabcn mdtil samme Dag 1850.
Af Promotioner have i 1848 3 fundet Sted, idet 1 Doktor- og 1 Licentiatgrad
l Medicinen og 1 Magistergrad bleve meddelte isolge sadvanlig Disputativn. De som
disputerede vare:	»
Loverdagen 18de Marts Reservelage ved Alm. Hosp. I.ie. ^led. Morten Ukor-
tensen Sas,mcl (tog i 184-5 Licentiatgraden) for den medicinske Doktorgrad: de eolies
scoi torum. 100 8. Uden Re>pondens. Paa Embedsvegne opponerede Profes-
sorerne Otatsraad Bang og Sommer, af Tilhorerne Ingen. Akten varede sra Kl.
11—12z. Graden blev meddelt ifolge allerhojeste Bemyndigelse af 4de April.
. "	August Kand. Philos. samt Lojtnant Gustav CH. Pierre
nestor ^istaine (tog i 1847 Magisterkonferencen) for Magistergraden: ?rineipig no-
min» neo-Igtins formsndi deelinsndique. 80 S. 4'°. Uden Respondens De
ordentlige Opponenter vare Professorerne Abrahams og Madvig. As Tilborerne' oppo-
nerede Overlarer Dabl, Prof. Hermansen og Lektor Schiern.' Akten varede fra Kl.
1^ Graden meddelt ifolge allerhojeste Beslutning af 16de Septbr.
Onvdagen dcn 2Ude Nov. Kand. Med. og Reservelage ved Almindeligt Hospital
D,^viq SrandeS (tog i 1845 Lageeramen) sor Licentiatgraden i Medicinen: 60
imeuilmtismo ^ouorrlioieo in uuiversum et de formå eius scutg 83 S 8"°
Uden Respondens. De ordentlige Opponenter Prof. Fenger og Lektor Bunt-en as
Uudltonet 0r. med. Hassing. Graden meddeltes ifolge allerbojeste Beflutning af
19de December.	' ^ '