Supplement til AWenhavns Nnivcrsitcts Aarbogcr. Ved H. P. Selmer. M I, for 1848. Kjobenhavn. I Kommission hos Universitetsboghandler C. A. Reitzel. Tipkt hos Kgl. HostogNykler Bianco Luno. 4 /. »1-^ VIVI.. - Oversigt over Karet 1848. Overbestyrelsen. Aarets vigtigste Begivenhed maa udentvivl den Forandring ansees for, at som Folge af de i Marts Maaned indtraadte politiske Omskiftelser den hidtilvæ- rende Overbestyrelse, den kongelige Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler, oplo- stes og aflostes af et Ministerium for Rirke- og Undervisningsv^senet, der om- fatter ej alene, som hin, alt den hojere Undervisning Vedkommende, men tillige baade hele det lavere Undervisningsvcesen og Kirkevcrsenet, altsaa alt hvad der hidtil havde sor- teret under det forrige danske Kancelli's 1ste eller gejstlige Departement, og derhos flere andre Gjenstande, som tildels havde staaet under anden Bestyrelse. Efterat nemlig under 23de Marts Sogneprcrst paa Lolland UgZ. art. D. G. Monrad var bleven ud- ncrvnt til Minister for Kirke- og Undervisningsvcesenet, blev under 28de næstefter den lndtil som 1ste og bestyrende Medlem af Direktionen fungerende Konferentsraad Engels- toft allernaadigst sritaget for denne Funktion (og derhos benaadet med Dannebrogens Storkors) og Direktionens 3die Medlem Professor Kolderup-Rosenvinge i Naade og med Bibehold as sin Gage som Pension entlediget sra denne Stilling, hvorimod Direk- tionens 2det Medlem Konferentsraad Hansen indtraadte under Ministeriet som Departe- mentschef. Ved esterncrvnte kongelige Beslutninger ere Ministeriets Virkekreds og Forretninger nojere bestemte og fordelte faaledes: isolge Beslutning af 18de Maj stal Ministeriet be- staae af 2 Departementer, det 1ste for Gejstligheden og Alt hvad dertil horer, det 2det for samtlige med saavel det hojere som det lavere Undervisnings- og Skolevæsen sorbundne Anliggender. Ved en anden Beslutning af samme Datum blev det store kongelige Bibliothek, og det kongelige Musceum sor Naturvidenskaberne henlagte under Ministeriets Overbestyrelse, uavnligen igjennem dets 2det Departement, og ved en senere af 22de Juli ligeledes Gehejmearkiv et. Til Chef for 2det Departement blev uuder 18de Maj allernaadigst udncevnt 2det Medlem af den forrige Direktion Konferentsraad I. O. Hansen. Ved kongelig Beslutning af 5te Juni bestemtes angaaende Kontorerne, ar under 1ste Departement stal henhore et saadant, under 2det Departement tvende Kontorer, det ene for det hojere, det andet for det lavere Undervisningsvcesen. Til Ches for 2det Departements forste Sekretariat ud- nævntes allernaadigst under s. D. Chefen for det forrige 2det Erpeditionskontor under den oploste Direktion Auditor A. C. P. Linde, og til refp. Fuldmcegtig og Kancellist i samme de ligeledes under Direktionen i samme Egenstab ansatte C. D. G. Brucker og S. V. Verlauff. Som bekjendt blev ved Ministerforandringen i November l>1gZ. Monrad astest af Professor vi. pkilos. ). N. Madvig som Minister for Kirke- og Undervisningsvce- senet, ligesom Professor i Theologien I)r. H.N.Clausen indtraadte som Minister uden Portesolje, dog med Bibehold af sin Professorpost. 1 2 Supplement til Universitetet. For dette har Aaret medfe-rt trende vigtige ny Lovgivninger, som alle i langere, tildels i meget lang Tid, havde varet paatankte og forberedede, nemlig det under 11te Februar udkomne ny Reglement sor Kommunitetsstipendiet og Neg ens beneficiet, og de tvende Plakater as 10de August angaaende Indretning as en statsvidenskabelig Eramen og angaaende en sorandret Indretning as Magi- ster konferencen. I nar Forbindelse med Anordningen af den nysncevnte Eramen staaer den samtidige,: bestemte Udvidelse af det retsvidenskabelige Fakultet til et rets- og statsvidenskabeligt og Oprettelse af 2 ny Lærestole, for Statsøkonomi og Statistik, hvoras den ene endnu i Aarets Lob blev besat, ligesom en anden ny Larer blev ansat i et ikke normeret Videnskabsfag. -!.el efter vidtloftige Forhandlinger under 11te Februar udkomne ny „Reglement sor Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet ved Kjobenhavns Universitet" (angaaende hvls Motiver iovrigt maa henvises til Ny Kollegialtidende) er saaledes lydende! vi Frederik den Syvende, af Guds Naade Ronge til Danmark, de ven- ders og Gochers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stsrmarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, Gjore vitterligt: Esterat det har varet allerun- derdanigst foredraget, hvorledes de ved Reglementet af 30te Zuli 1818 fastsatte Bestemmelser angaaende Uddelingen af de til Understøttelse sor trangende og vårdige Studerende ved Kjobenhavns Universitet bestemte Kommunitets- og Regensbenesicier i flere Henseender behove Forandringer, for efter de senere indtraadte Forholde paa en virksommere og mere tidssvarende Maade at fyldestgjort det velgjorende Ojemed hvori disse Beneficier ere oprettede og doterede, og esterat Bi have ladet Os de dertil sigtende Forflag allerunderdanigst foredrage, ville Vi allernaadigst have Regle- mentet as 30te )uli 1818 ophavet, og derimod herved have approberet solgende Reglement for bemeldte Stipendier. § 1. Den ved Reglementet af 30te Zuli 1818 bestemte Inddeling af Kommunitetsstipendiet i 3 forskellige Grader bortfal- der, og skal fra 1ste Januar 1848 at regne Kommunitetsstipendiet for samtlige Alumner, saavel de privilegerede som de ordinare^ vare ligestort, nemlig 8 rb. maa- uediig; dog at denne Bestemmelse ingen Indflydelse har paa dem som allerede ere i Besiddelse af Stipendier til et hcjere Beleb. § 2. Antallet as Stipendieportio- ner, eller af de enkelte Understottelser af Kommunitetet, fastsattes til 120, heri ind- befattede samtlige privilegerede Stipendiepladser, dog saaledes at, dersom Antallet as de i § 4 navnte privilegerede Stipendiater nogensinde skulde paa engang over- stige 20, stal der gives Adgang til saamange flere ordinare Stipendieportioner, som der ere fl^re end 20 privilegerede Stipeudiarer, saa at Antallet af de ordinare Kommunitetsstipendier, som kunne foges, ingensinde bliver mindre end 100. Over- gangen fra det nuvarende Antal af 130 Portioner til det saaledes fastsatte Antal af 120 stal skee saaledes, at ved hver af de tvende Uddelinger i Aaret 1848 skulle 5 Pladser inddrages. § 3. Adgangen til at foge det ordinare Kommunitetssti- pendium har enhver Studerende der, efter at have underkastet sig enten den nu bestaaende Eramen Artium ved Universitetet, eller den fuldstandige Afgangseramen ved de udvidede larde Skoler, eller den ved allerhojeste Resolution af 20de No- vember 1833 anordnede Praliminareramen for Studerende fra fremmede Univer- siteter, er inskriberet som akademisk Borger ved Kjobenhavns Universitet, under fol- gende Betingelser: 1) at han ifolge Lovgivningen har Jndsodres Ret; 2) at han har studeret et Aar ved Universitetet og til de sastsatte Tider underkastet sig den hidtil bestaaende anden Eramens tvende Prover, sorsaavidt Forpligtelsen til at un- derkaste sig denne Eramen endnu for ham er gjeldende, og forudsat, at han ved disse Eraminers Udfald, samt forovrigt efter de Regler som narmere af Stipendie- bestyrelsen vedtages og bestemmes, behorigen godtgjer, at have anvendt sin Tid paa en rosvardig Maade til sine Sluderingers Fremme. Dog skal Stipendiet ogsaa kunne tildeles den der senere end lovbefalet har underkastet sig anden Eramen, naar det godtgjores, at faadaut har haft sin Grund i Sygdom eller andet sor gyldigt erkjendt Forfald. Under sardeles anbefalende Omstandigheder skal det vare tilladt at uddele Stipendiet til Studerende i deres forste akademiske Aar, eller endog strar ester deres Inskription, under Forudsatning as, at de ved Eramen Artium el- ler Asgangseramen, eller ved den ovennavnte Praliminareramen, have opnaaet bed- ste Karakter; 3) ar han tilvejebringer antagelige Trangsattester, der fremdeles bor vare affattede i den foreskrevne Form. K 4. Privilegerede til at nyde Kommuni- Aarbogen, for 1848. 3 tetsstipendiet ere folgende Studerende: 1) alle islandske Studerende, hvilke, naar d- ankomme til Universitetet umiddelbart efter at have i Rejkavig Skole underka- stet sig og bestaaer den der saavel for Skolens egne Disciple som for Privatdi- missi foreskrevne Asgangseramen, have, uden Hensyn til hvilket Embedsstudium de vcrlge, Ret til strar efter deres Inskription at nyde baade Kommunitet og Re- gens, og det hvad enten de ere Sonner af indfcdte Jslcendere, eller af andre paa Island bosatte danske Undersaatter, hvilke vedblive at have Ophold paa Island eller der ved Doden ere afgaaede. Saafremt Sonner af Jslcrndere maatte blive nediendle til Danmark for her i en lcerd Skole at modtage Forberedelse til Univer- sitetet, skal dem fremdeles vcere forundt Ret til strar efter Inskriptionen som akade- miske Borgere at nvde Kommunitet og Regens, dog kun uuder den Betingelse, at de ved Eramen Artium eller Asgangseramen have opnaaet I^u^liilis eller forste Karakter: 2) alle fcrreiske og gronlandste Studerende, hvad enten de ere Sonner af kongelige Embedsmcrnd eller andre danske Undersaatter paa Fcrroerue eller i Gren- land, skulle, saavel naar de ere dimitterede til Universitetet umiddelbart fra disse Lande, som naar de ere nedsendte til Danmark for her i en lcerd Skole at mod- lage Undervisning, og i dette Tilfalde til Eramen Artium eller Afgaugseramen bave opnaaet bedste Karakter, vcere berettigede til strar efter deres Immatrikulation at nyde Kommunitet og Regens under Forudsætning as at deres Forceldre Ved- blive at bave Ophold i hine Lande eller der ved Doden ere afgaaede- 3) tvende af de Studerende som aarligen hidkomme til Universitetet fra Frederiksborg lcrrde ^kole, skulle fremdeles, under Forudsætning af at de ved Eramen Artium eller Asgangseramen have opnaaet I^u.'se Andragender maa inden den af Bestyrelsen dertil bestemte Tid vcere ind- leverede til Regensprovsten, som paaagter, at alle foreskrevne Oplysninger og Vid- nevbind ere meddelte og vedlagte, eller i manglende Fald derom paaminder de Paagjeldende, og derefter med de Bemærkninger hvortil han finder Anledning ind- sender dem til ten i 8 1'^ ncevnte Bestyrelseskommitte. § 8. De hvergang le- dige Pladser beicettes sorst med de Privilegerede som maatte have meldt sig og bebciigen godtgjort^ deres Adkomst, og iovrigt maa blandt samtlige Ansogere Evner og ^lid, scrdeligt forhold og Trang bestemme Valget. § 9. Det Beneficium af fii -^olig paa Regensen og det dermed forbundne Regensstipendium, hvilket fra 1ste januar 18lA sorhojes fra dets nu bestemte Belob af 10 rbmark til 2 rbd. om Maaneden, stal stedse vcrre forbundet med Kommunitetsstipendiet, saa at Kom- munirelsalumnerne enten erholde Regensen i Forbindelse med Kommunitetsstipendiet, naar dette tildeles dem, eller, forsaavidt dette af Mangel paa Plads ikke kan stee, 1* 4 Supplement til senere dertil oprykke efterhaanden som Pladser paa Regensen blive ledige, og be- holde da Regensen ikknn saalcenge de nyde Kommunitetet. — Zevrigt blive med Hen- syn til Regensbeneficiet, saavel sor de Privilegerede som for de ovrige Studerende, Betingelserne hvorunder det kan beholdes, og Maaden hvorpaa der soges, de samme Regler at iagttage som sor Kommunitetsstipendiet i der Foregaaende ere fastsatte. K 10. Af Kommunitetets Kasse maa anvendes et Belob af indtil 200 rb. aarlig til syge Regensalumners Kur og Pleje paa Hospitalet. Og stal den hidtil sted- fundne Indeholdelse af Kommunitetsstipendiet sor saadanne syge Alumner falde bort. § 11. Den i Reglementet af 30te )uli 1818 8 12 meddelte Tilladelse til, hvert Halvaar at uddele Gratialer af 20 rb. til saadanne Studerende som ved den sæd- vanlige Uddeling have maattet sorbigaaes, forandres derhen, at det stal vcere tilladt, af Kommunitetets Kasse at uddele saadanne ertraordincere Understøttelser, sra 10 til 30 rb., som der i Aarets Lob paa Grund af såregne Omstændigheder maatte vcere Anledning til at bevilge trcrngende saavel Kommunitetsalumner som andre Studerende; dog at det hele Belob som hertil anvendes ingensinde maa overstige 500 rb. om Aaret. § 12. Af Kommunitetets Midler normeres fremdeles et Be- lob af 500 rb. aarlig, hvoraf kunne bevilges ertraordincere Understottelser paa 100 rb., hvergang sor et Aar, til saadanne Kandidater der have givet fortrinligt Haab om videre Fremgang i Videnskaberne, naar de tillige findes trcengende. 8 13. Den umiddelbare Bestyrelse af Kommunitetets og Regenfens Stipendievcesen udoves as en permanent Bestyrelseskommitte af 3 Professores konsistoriales, as hvilke to skulle vcere as det theologiste, og en af det juridiske Fakultet. Medlemmerne udnavnes Ved Valg as Konsistorium paa 5 Aar, efter hvis Udlob de atter kunne gjenvcelges; dog at de to theologiste Professorer som sorhen have vceret Medlemmer af Kom- munitetsbestyrelsen, saalcenge denne var hos det theologiste Fakultet, vedblive som Medlemmer af BestyrelseSkommitteen for deres Embedstid, faafremt de enste det. — Bestyrelseskommitteen har ialmindelighed at varetage de Kommunitetets og Regensens Stipendievcesen vedkommende Anliggender, samt at sore Tilsyn med Sti- pendiaterne, og navnligen omhyggelig at vaage over, at Ingen vedbliver at nyde Sti- pendiet som dertil maatte vise sig uvcerdig. Det tilkommer den saaledes: at be- vilge Kommunitets- og Regensstipendiet i Overensstemmelse med de i det Fore- gaaende foreskrevne Regler; at indeholde et Kommunitetsstipendium indtil videre og at standse dets Udbetaling, sorsaavidt det er bundet til visse Betingelser som ikke opfyldes; at bevilge de i 10 og 11. bestemte ertraordincere Understottelser. — Hvert af Kommitteens Medlemmer tillcegges en aarlig Godtgjorelse af 100 rb., li- gesom der tilstaaes Kommitteen 50 rb. om Aaret til at lonne et Bud, saa og Kom- mitteen i Forening med Regensprovsten 30 rb. aarlig til at besorge det ved Sti- pendiebestyrelsen forekommende Skriveri, alt af Kommunitetets Kasse. 8 14. Den overordnede Bestyrelse af Kommunitets- og Regensstipendievcesenet udoves af Kon- sistorium, til hvilket faaledes Bestyrelseskommitteen har at henvende sig med alle Indberetninger, Forestillinger og Andragender som vedkomme Stipendievcrsenet, sor at disse ved Konsistoriets Beslutninger kunne finde deres endelige Asgjorelse, sor- saavidt de ikke maatte vcere at indstille til Direktionen sor Universitetet, hvilket navn- ligen bor finde Sted i alle Anliggender som gaae ud paa Forandringer i eller Afvigelser fra de i dette Reglement indeholdte Forstrifter. — Konsistoriet tilkom- mer det: at bevilge de Studerende den i K 3 omhandlede Dispensation fra For- pligtelsen til inden en vis bestemt Tid at underkaste sig anden Eramen som Be- tingelse for at opnaae Stipendiet; at forlange den for Stipendiets Nydelse lovbe- stemte lcengste Tit> af 4 Aar endnu et halvt Aar, naar scerdeles Omstændigheder derfor maatte tale; at fratage saavel en privilegeret som ordincrr Stipendiat det ham forundte Stipendium, naar han dertil har vist sig uvcerdig, eller naar hans Trang dertil maatte ophore; at bevilge de i H 42 for Kandidater bestemte scerde- les Understottelser. § 15. De aarlige Bidrag til Lonninger som hidtil af Kom- munitetets Kasse ere udbetalte til gejstlige Embedsmand ved Trinitatis Kirke, lige- som ogsaa de aarlige Understottelser der ere tillagte fire Alumner ved det gron- landske Seminarium, vedblive at udredes udenfor de egentlige Stipendier, aldeles efter de samme Regler som hidtil. — Hvorefter alle Vedkommende sig allerunder- danigst have at rette. Givet osv., den 11te Februar 1848. Aarbogen, for 1843. 5 I Forbindelse hermed maa bemarkes en kongelig Beslutning as 19de Augnst, bvor- ved efter allerunderdanigst Indstilling as Ministeriet Konsistorium allernaadigst bemyn- diges til, naar og sorsaavidt som Pladser paa Regensen maatte benstaae ledige as Mangel paa Ansogere derom blandt Kommunitetsalnmnerne, for en Tid as et halvt Aar at bortgive samme til andre Studerende, under Forudsætning as at disse ievrigt i Over- ensstemmelse med Bestemmelserne i det ny Reglement dertil ere kvalificerede. Da nem- lig Reglementet i H 9 bestemmer, at Kommumtetsalumnerne vel tillige skulle tillagges Regensen, sorsaavidt derril strar er Plads, men at de ogsaa sratrcede den saasnart Kom- munitetsstipendiet ophorer, er Heras en Folge, at saadanne Pladser paa Regensen ofiere kunne komme til at staae ledige sordi ingen Kommunitetsalumnus derom har indgivet Ansegning, medens Konsistoriet dog ikke ansaae sig berettiget til en saadan Dispensation sra Reglementets udtrykkelige Ord, og derfor havde andraget paa, at saadan Bemyndi- gelse maatte udvirkes det. Af Reglementets 4de § vil man erfare, hvilke, oels udvidende, dels indskrænkende, Modifikationer der ere gjorte i de de islandske, saroiske og grcnlandske Stude- rende sra gammel Tid tilstaaede Forrettigheder med Hensyn til Kommunitets- og Re- gensbeneficierne, cg som. vasentlig ere Resultatet af de Korhandlinger som have varet sorte angaaeude en Udvidelse til Gronland og Farcerne af de Forrettigheder som ved en kongelig Beslutning af 18de Decbr 1810 (hv. s. Aarb. 1810) bleve tilstaaede Son- ner af Foraldre i de davarende danske ostindiske Besiddelser, sigtende til at lette Adgan- gen til Studeringer sor saadanne. Angaaende dem af disse Forrettigheder som vedkomme Skolerne blev afgivet en saregen kongelig Bestemmelse, som vil findes nedensor. — Endnu langvarigere end angaaende de forbedrede Regler for Kommunitets- og Re- gensbeneficierne vare de Forhandlinger som i mange Aar have varet forte om Indrettel- sen af en kameralistisk, eller, som den nu er bleven benavnet, en statsvidenskabelig Eramen. Disse Forhandlinger begyndte nemlig allerede i Aaret 1833 med Nedsattel- sen as en Kommission desangaaende*), og bevagede sig gjennem forstjellige Omskiftelser*), indtil de nu have sundet deres Maal ved den under 10de August udkomne „Plakat" angaaende „Indretning as en statsvidenskabelig Eramen ved Kjobenhavns Universitet." Denne lyder saaledes: Paa Ministeriets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestat Kongen under 29de s. M. allernaadigst at bestemme: 1) at der ved Kjobenhavns Universitet indrettes en starsvidenskabelig Eramen, ved hvilken bliver at gjore Rede sor: s. politisk Okonomi, derunder indbefattet: 1) Videnskabens Historie; 2) Nationaløkonomiens Theori og Politik, under den sidste navnligen Agrikultur-, Industri- og Handelspolitik, Alt med specielt Hensyn til Fadrelandets Lovgivning og Forholde; 3) Finansvidenskab; ti. Sta- tistik, dels Statistikkens Theori, dels Fadrelandets Statistik i udscrligere Om- fang, og dels komparativ Statistik; c. offentlig Ret, dels almindelig Stats- ret, dels Fadrelandets offentlige Ret, faavel Forfatnings- som Forvaltningsret, og endelig Folkeret; statsvidenskabelig Encyklopadi; e. retsvidenskabelig Encyklopadi, saaledes at Kandidaten, soruden et Overblik over hele Retsviden- skaben, har en grundig Kundskab i de Dele af Fadrelandets Lovgivning som staae narmest i Forbindelse med Statsadministrationen, navnligen Formueret, Landboret, Seret, Handelsret og Naringsret; k. den nyere Tids politiske Hi- storie, navnligen siden den vestsalske Fred; 2) at det juridiske Fakultet ved Universitetet ndvides til og gives Navn af „rets- og statsvidenskabeligt Fakultet", og at til dette samtlige statsvidenskabelige Fore- lasninger med dertil horende Eramen bliver at Henlagge; 3) at Adgangen til at underkaste sig denne Eramen kun gjores ashangig af de samme Betingelser som udfordres for at man kan underkaste sig de andre aka- demiske Embedseramina, dog saaledes, at den der har bestaaet den polytekniske Eramen, eller den ved den allernaadigst approberede Plan af 27de Februar 1811 befalede Afgangseramen ved den kongelige militare Hojskole, skal, selv om han ikke er akademisk Borger, have Rer til at underkaste sig denne Eramen. Ministeriet sor Kirke- og Undervisningsvasenet den 10de August 1818. ") S. herom Akd. Tdd. I S. 401 og Aarb. f. 1842 S. 30. 6 Supplement til Samtidigt hermed blev ved en anden kongelig Beslutning af 29de Zuli bifaldet, at der i Anledning af Jndforelfen af den statsvidenstabelige Eramen og det juridiske Fakul- tets Udvidelse oprettes 2 ny Lcerestole ved Universitetet, en i Statsøkonomi og en i Statistik; hvorhos Ministeriet allernaadigst bemyndigedes til, angaaende Indordningen af disse Lcerestole under det rets- og statsvidenstabelige Fakultet og Fastsættelsen af Gagerne for disfe at indkomme med ncermere allerunderdanigst Forslag. Den ved Universitetet angaaende den statsvidenstabelige Eramen nedsatte Kommitte, saavelsom Konsistorium, havde, soruden de to allernaadigst approberede ny Lcerestole, endvidere anseet en Lcrrestol mere i Retsvidenskaben nodvendig; angaaende denne stdstncevnte er imidlertid Afgjorelsen forelobigen bleven udsat. — Den tredie af de ovenomtalte Lovgivninger er den ligeledes under 10de August ud- gaaede „Plakat angaaende en forandret Indretning af den ved Fundatsen for Kjobenbavns Universitet af 7de Maj 1788 Kap. V 4 anordnede Magisterkonferens." Denne ly- der faaledes: Paa Ministeriets allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestcrt Kongen under 29de s. M. allernaadigst at bestemme som solger: De som agte at disputere sor Magistergraden i det philosophiske Fakultet, og som ikke i Henhold til Forordningen af 9de Januar 1824 dertil have erhvervet sig Adgang ved at have taget en Embedseramen med bedste Karakter, have, i Over- ensstemmelse med Universitetets Fundats as 7de Maj 1788 Kap. V K 4, at un- derkaste sig eu Konferens, der bliver ar afholde efter folgende Regler: 1) Konfe- rensen bestaaer i en skriftlig og en mundtlig Prove i det Fag hvilket Kandidaten, der agter at erhverve Graden, angiver som sit Hovedstudium, og som maa bestaae i en hel under Fakultetet horende Videnskabsgren i dens Sammenhang og Ho- veddele, saaledes dog at en mere speciel Retning farlig kan sremhcrves; 2) det phi- losophiske Fakultet har i ethvert forekommende Tilfalde at afgjore, hvorvidt det af Kandidaten Opgivne er tilstrækkeligt til at fyldestgjort de saaledes foreskrevne For- dringer, ligesom det bliver bemeldte Fakultet der ved sine ncrrmest vedkommende og af Samme dertil kommitterede Professorer har at sorestaae Afholdelsen as denne Prove; 3) ved den skriftlige Prove stal forelcrgges Kandidaten en Opgave til Be- svarelse hjemme i en Tid as 4 a 6 Uger og med Tilladelse til dertil at benytte ethvert litercert Hjelpemiddel, og tre Opgaver til Besvarelse ved selve Proven, over hvilke soran omtalte Professorer bave at meddele Fakultetet deres Dom; 4) den mundtlige Prove stal, ester Kandidatens eget Valg, bestaae enten i Asboldelsen af tre offentlige Forelcesninger over forelagte Opgaver, den ene med 8 Dages, den anden med 2 Dages og den tredie med 6 Timers Forberedelse, eller i en mundtlig offentlig Eramen i alle Hoveddele af det af Kandidaten opgivne Videnskabsfag.— Hvilket herved bekjendtgjores til Efterretning for alle Vedkommende. Ministeriel for Kirke- og Undervisningsvcesenet den 10de August 1848. — Fremdeles bor her ikke forbigaaes en anden gjennem Ministeriet for Kirke-og Un- dervisningsvcefenet uuder 18de August udscerdiget Plakat, som vel ikke angaaer Univer- sitetet umiddelbart, men vel de ved samme eraminerede theologiske Kandidater, idet den nemlig bestemmer en Forandring i Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. IV H 13 an- gaaende hvilke Prcestekald Kandidater og personelle Kapellaner med Ilaucl illauclglnlis og Non contemnencwg have Adgang til at soge. Esterat ved den nylig soretagne Omre- gulering af samtlige Prcestekalds Jndtcegter i Danmark ny Anscrttelsessummer ere blevne approberede til at trcede istedetsor de hidtil gjeldende Angivelser, er det allernaadigst bi- faldet, at de Kald hvis ny Anscettelfe er fundet at vare 220 rbd. eller derunder her- efter kunne seges af Kandidater og Kapellaner med II. illsucl., og at de Kald hvis ny Ansattelsum er 170 rbd. eller derunder tillige kunne soges af Kandidater eller perso- nelle Kapellaner med N. contemn. — De Forandringer i Universitetets Lærerpersonale som i Aarets Lob have fundet Sted ere solgende: under 4de Marts blev den ved Professor Hohlenbergs Dod i 1845 ledigblevne Plads i det gudsvidenskabelige Fakultet besat, idet Professor C. Hermansen beskikkedes til Professor ertraordinarius i Theologien, dog med Forpligtelse, indtil videre tillige at sungere som Professor i de osterlandske Sprog. Under 2den Maj blev Adjunkt ved den larde Skole i Rejkavig Konrad Gislafon allernaadigst udncevnt til ertraordinar Docent i det philosophiske Fakultet som Lektor i de oldnordiske Sprog. Den 4de Maj blev Lektor i Statshusholdningen A. F. Bergsoe udncevnt til Professor Aarbogen, for 1843. 7 ertraordinarius i samme Videnskab; og under 29de September Stistsphysikus i Fyens Stift vi'. Alecl. C. ). Kayser til Professor ertraordinarius i Statistik i Henhold til ovennævnte kongl. Beflutning af 29de )uli. Endelig er Professor Madvig ved fin ovenomtalte Forfremmelse til Minister srairaadt sin hidtil haste Lcerestol. Ved disse Ansættelser af 2 ny Docenter og Fratrædelse af 1 er det hele Antal af Docenter foreget til 45, nem- lig 5 i det gudsvidenskabelige, 8 i det rets- og statsvidenskabelige*), 10 i det læge- videnskabelige og 22 i det philosophiste Fakultet. 1 Plads i det stdstncevnte, nemlig i de semitisk-orientalske Sprog, er ledig. Til at Forelcesninger over Pcedagogik kunde blive holdte ved Universitetet, blev truffet den isamme ertraordincere Foranstaltning som i 1847, idet Ministeriet under 18de Maj allernaavigst bemyndigedes til at overdrage forhenværende Rektor I)r. Lange at sort- satte de af ham begyndte Forelæsninger over denne Videnskab, paa de selvsamme Vil- kaar som Aaret iforvejen. Ligeledes blev det paa Ministeriets allerunderdanigste Ind- stilling ved kongelig Beflutning af 26de Juni allernaadigst tilladt vr. pkil. A. F. Meh- ren at holde Forelcesninger over den semitiske Sprogvidenskab her ved Uni- versitetet, uagtet han ikke har promoveret her men i Kiel. Ved kongelig Beflutning as 18de Febr. blev allernaadigst forundt Adjunkt ved Real- skolen i Aarhus V. A. Thisted Tilladelse til, under de sor saadanne Tilscelde scedvan- lige Betingelser, at disputere sor Magistergraden over en Afhandling i det danske Sprog, og under 26de Juni ligeledes Kand. Theol C. T. Vaupell; men Ingen af dem har hidtil benyttet den givne Tilladelse. Til at kunne opnaae en bedre Samvirken end hidtil af de forskjellige offentlige Bibliotheker i Hovedstaden, navnligen Universitetets, det store kongelige og det Classenske, er paatcrnkt en Foranstaltning og en Kommission desangaaende bleven nedsat, men noget Resultat Heras er endnu ikke tilvejebragt. — Med Hensyn til det nu under Ministeriets Overbestyrelse henlagte kongelige Mu- sceum for Naturvidenskaberne er at berette, at dette ved Gave af den danske Naturforsker pkil. (nu Professor) P. V. Lund, R. af Db., i Brasilien er kommet i Besiddelse af dennes overordentlig vcrrdifulde Samlinger, med et dertil knyttet Legat sigtende til deres Bevaring som sårskilt Samling. Disse Samlinger, hvoras 47 store Kasser alt ere ankomne og 10—15 andre endnu kunne veutes, bestaae as 3 Hovedafdelinger, nemlig: 1) Skeletter af nulevende brasilianske Dyr, til Sammenligning med de fossile; 2) Knogle- breccier samt Haandstykker af Bjergarter til Oplysning af de zoologiske Forholde under hvilke de fossile Dyrlevninger forefindes; og endelig 3) disse Levninger selv, der udgjere Hovedsamlingen; og hvilke Samlinger Professor Lund dels allerede selv har bearbejdet, dels enskede forinden Afsendelsen at bearbejde. Allerede i Aaret 1845 havde Vr. Lund under de nedenfor anserte Betingelser til- budt Kong Christian VIII disse sine Samlinger til Muscret, og saavidt as de sorhaan- denvcrrende Dokumenter og Oplysninger kunde fkjennes, havde Kongen saaledes modtaget dem; men Sagen var endnu ikke bragt til endelig Ordning. Ved en kongl. Beflutning af 11te August 1848 er det nu allernaadigst bisaldet, at den af vr. P. V. Lund fljcenkede Samling as brasilianske Fossilier med dertil horende andre Samlinger, baade den Del af samme som allerede er ber, og den der kan ventes hidsendt fra Brasilien, maa indlemmes under det kongelige Muscrum for Naturvidenskaberne som en sceregen Afdeling af dette, og et Beleb af 360 rb., der udgjer 4 Procent Rente af den Kapital af 9000 rb. som Samlingens Til- vejebringelse anslaaes at have kostet Giveren, maa aarligen udredes af Finanskas- sen, samt under Navn as det Lundske Legat henligges til at lenne en Videnskabsmand af Faget som Inspekter ved samme. » Til Meddirekterer ved det ommeldte Musoeum udncevntes ievrigt under 1ste )uni Prosessorerne Forchhammer og Steenstrup. — Angaaende Universitetets Legatvcrsen er kun at berette om nogle enkelte Bestem- melser. Ved fundatsen for det Hoppnerfke Rejselegat er i dens 3die K bestemt, at naar en Stipendiarins, efter at have nydt det i de forestrevne 4 Aar, efter sin Hjemkomst ikke skulde blive kaldet til noget Embede t Akademi. Kirke eller Skole, maa han nyde det endvidere i et Aar her ved Universitetet. I Anledning af et derom indkommet An- > dragende fra den som sidst havde nydt dette Legat, nemlig AlaZ. C. F. Allen, om at *) Pwscswr Bcrgsse anfores vel cndnu i Hof- og Satskalenderen for 1849 under det philoso' pWe Fakultet, men dette maa formcntligen vcere en Fejl. 8 Supplement til han, uagtet han kun i 2^ Aar havde oppebaaret Legatet, desuagtet maatte nyde godt af den anforte ved Fundatsen hjemlede Begunstigelse, og overensstemmende med Eforus' og Konsistoriets Forslag, samt i Lighed med hvad ved en kongelig Beslutning af 14de April 1838 blev bestemt angaaende det Elersste Rejsestipendium, blev paa Ministeriets derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling under 3tte Oktober allernaadigst bifaldet, at den i Fundatsen for de Hoppnerste Legater ved Kjobenhavns Universitet af 15de April 1671 8 3 indeholdte Bestemmelse om Rejsestipendiet, at Stipendiarius kan vedblive at nyde samme i et Aar efter sin Hjemkomst, ogsaa maa anvendes i det Tilfalde, at han ikkun i 3 Aar har varet fravarende, og at paa lige Maade den Stipendiarius der har varet 2 Aar fravarende maa kunne beholde Stipendiet endnu i en Termin eller et balvt Aar efter sin Hjemkomst, samt endelig at i begge Tilsalde en liden Mangel i de sulde 3 eller 2 Aar ikke stal komme Stipendiarius til Skade, naar der iovrigt er Grund til at antage at han har anvendt sin Tid vel, dog at den manglende Tid ikke maa overstige en Ottendedel af hele Rejsetiden. Med Hensyn til de Fuirenske, Longomontanske, Medeanske og Cos- miske Legater har Ministeriet, efter en ved en Revisions-Udsattelse foranlediget Ind- stilling fra Konsistoriet, ved Skrivelse af 28de August bestemt, at Rentebeløbene af disse Legater, hvilke ester sammes Fundatser forfalde lil Udbetaling kun engang aarlig, nemlig for det Medeanste Legat til 11te )uni Termin, og for det Cosmiske lil 11te Juli, for det Fuirenske ved Mikkelsdag, medens Udbetalingstiden for det Longomonlanste Legat ikke er bestemt, skulle for Eftertiden, i Lighed med hvad ved andre Legater finder Sted, udbetales i de samme Terminer hvori de af Eforerne haves i Kvasturen, nemlig i hvert Aars 11te Juni og 11te December Termin. Foranlediget ved et Andragende sra Eforus for Valkendorffs Kollegium og en Ansegniug sra den ved Regensen ansatte Lage om Lonningsforhejelse, blev det ved en kongelig Beslutning as 18de April allernaadigst tilladt, at det overdrages den for Regensen antagne Lage, tillige at yde Alumuerue og Betjentene ved Valkendorffs, Borchs og Elers' Kollegier samme Lagetilsyn som ved hin Stiftelse, mod at den ham til- lagte Lenning as 100 rb. foreges til 200 rb. af Kommunitetets Kasse. — Endelig er at berette, at det Tilsalde i 1848 er indtruffet, at en Studerende formedelst en ham overgaaet Dom for Tyveri er af Konsistorium bleven relegeret sra Universitetet for bestandig **). Soro Akademi. Det er allerede i Aarbogen for 1847 bemarket, at den under 31te Decbr. 1817 allernaadigst bestemte Oprettelse af en Real-Hojstvle i Soro ved en senere kongelig Bestemmelse as 31te Marts 1848 stilledes, i Bero, hvorimod Skolen bkv givet den fuldstandige Udvidelse overensstemmende med den provisoriske Plan af 25de Zuli 1845. Medeus derfor Skolens og Opdragelsesanstaltens Virksomhed i 1848 er tiltaget, er det modsatte Tilfaldet med den egentlige akademiske Lareanstalt, som nu ogsaa, esterat Lektor Dl'. Vegener under 11de Marts var bleven udnavnt til Gebejme- arkivarius, kun har 4 virkelige (Dhrr. Ingemann, Rothe, Hjort og Lutten) og 2 kon- stituerede Lektorer tilbage, hvorimod Skolen i Aarets Lob er forsynet med en Larer mere, faa at dens Larerpersonale ved Aarets Udgang bestod af 1 Rektor, 2 Overlarere og 10 virkelige famt 1 konstitueret Klasselarer, ialt 14 Larere foruden de 3 med Akademiet falles Kuustlarere. Svaledes synes den Tilstand at narme ug da -Akademiet aldeles vil ophore og alene Opdragelsesanstalten og Skolen forblive i Virksomhed. Angaaende den ved Akademiet afholdte philosophiske Eramen og Asgangseramen ved Skolen vil Beretning findes nedenfor blandt de evrige Eramina. Angaaende den okonomiske Tilstand stal her alene omtales et Par enkelte Bestem- melser, som ligeledes hver sor sig synes at tyde paa en forestaaende Forandring i Hen- seende til Akademiets fremtidige Virksomhed. Den ene er den, at ved det allernaadigst *) Angaaende Ansattclscn af en saadan s. Akd. Tdd. il S. 187 f. Angaaende tidligere indtrufne Tilfalde af dette Slags se Akd. Tdd. il S. 395 og ni S. 224 b. Aarbogen, for 1848. 9 approberede Budget for 1849 er deu Sum som er bereguet som Tilskud til Real- skolen i Aarhus, nemlig 7000 rb., hvilken hidtil har hvilet saa trykkende paa det lcerde Skolevcesens Budgetter, overfort paa Akademiets, hvorved dog er at be- mcerke, at denne Forandring allerede i det foregaaende Aars Budger slulde bave varet indfort, og dengang alene paa Grund af Mangelen af den endelige Afgjorelfe angaaende Akademiets ny Virksomhed blev udsat. Den anden Bestemmelse angaaer en As- ha ndelse af Akademiets Embedsboliger i Soro, hvorved dog ogsaa er taget Hensyn til, at disse Boliger, sormedelst de betydelige Vedligeboldelser osv. som de stedse udkravede, vare Akademiet forholdsmæssig sardeles kostbare, saa at betydeligt vilde kunde spares ved at satte Huslejegodtgjorelser istedetsor Friboliger in nstura. Efterat det derfor i Aarets Lob var lykkedes at ashaude en af disse Embedsboliger for en Sum af 6000 rb., eller omtrent det Dobbelte af hvad dens Jndkjob i sin Tid havde kostet Akademiet, behagede det Hs. Maj. Kongen Mder 7de Oktober allernaadigst at bifalde det af Ministeriet effektuerede Salg af bemeldte Gaard, nemlig Nr. 26 i Soro By, samt derhos lige allernaadigst at bemyndige Ministeriet til, efterhaanden som Lejligbed dertil maatte frembyde sig, at foranstalte de 5 ovrige Akademiet tilhorende og hidtil til Embedsboliger benyttede Gaarde M. 9, 10, 18, 21 og 13 i Soro By ashandede for Akademiets Regning *). Af Akademiets Regnskab sor 1817, hvilket ikke var saa betimelig aflagt, at derom den sadvanlige Beretning kunde optages i Aarbogen for 1847, skulle her alene meddeles de vigtigste Resultater: Akademiet har i 1847 haft i det Hele efter Budgettet virkelig indvundet Jndtagt. 136152 rb. 34z sk. 199973 rb. 33Z sk. ^43821^^21' st. Udgist. 123902 - - - 130649 - 13^- tabt 6747 - 13^- altsaa Overstud 32230 rb. 34^ st. 69324 - 40.^ - indv. 37074 - 5Z st- Dette Overstud as ialt 69324 'rb. 40^ st. er sordelt saaledes mellem den rente- barende og den ikkerentebarende Formue, at hin sra 939847 rb. 63 st. er foroget med 17673 rb. 32 st. til 977323 rb. 19 st^ denne fra 99233 - 32 - — — 31618 - 84z-- 130902 - 20 z - ialt 1039100 rb. 93 st. foroget med 6932Irb. 40^ st. til 1128423 rb 39z st. I deu rentebarende Formue er indbefattet det oftere omtalte Laan til det lcerde Skolevasen til Bygningsforetagender, hvilket nu var voret til 116000 rb. De tre med Akademiet forbundne Legater ejede ved Udgangen af 1847 felgende Kapitaler: det Schytteste Legat....................... 4300 rb. Mullerste......................... 24024 - Scavenius' Stiftelse.................... 1700 _ tilsammen i Kapitaler 30024 rb. Det lcrrde Skolevttsen. En meget vigtig Bestemmelse sigtende til at fremme den med Lardomsstolerne begyndte Reform blev givet ved den kongelige Beslutning af 22de )uli, fom bifaldt, „at der under Navn af de lcerde Skolers Undervisnings- inspektor maa bestikkes en scerlig Embedsmand, der som saadan dels har at udfore Kontrollen ved Afgangseramen ved de lcrrde Skoler, og dels ved aarlige Befog af Skolerne at have et stadigt Tilsyn med Undervisningen i Skolerne og disses Tilstand i det Hele, samt at Gagen for denne Embedsmand allernaadigst bestemmes til 300 rb. aarlig, foruden Godtgjorelfe efter Regning for de virkelig medgaaede Udgifter til de i Embedets Anliggender foretagne Rejser." I dette Embede blev derhos allernaadigst bestikket Professor Madvig, og Ministeriet bemyndiget til ncermere at meddele ham Jnftrur for Embedets Udferelfc. Efter Prof. Madvigs Udnavnelse til Minister er denne Post imidlertid hidtil ikke senere bleven besat. — Her bliver derncest at berette om tvende ikke uvigtige Foranstaltninger sigtende *) Angaaende den tidligere i 1821 eller 1822 stete Anskaffelse af de fleste af disse Gaarde (for ialt 12840 rb.) se Engelstofts Efterretninger osv. S. 86 f. 10 Supplement til til at lette Adgangen til de hejere Skoler, dels for Senner af grønlandske og fareifke Foraldre, dels for dem som ikke attraae en lard, mcn en realistisk Ud dannelse. I ferstnavnte Henseende blev ved den ovenomtalte kongelige Beslutning as 11te Febr. atternaadigst bestemt, at der, i Lighed med hvad ved allerhejeste Beslutning af 18de Decbr. 1840 blev atternaadigst tilstaaet kongelige Embedsmand og andre Under- saatter i de dansk-ostindiske Kolonier, stal tilstaaes kongelige Embedsmand og andre Undersaatter i Grenland saavelsom paa Farverne, som maatte enske at forskaffe deres Senner en hejere Dannelse ved de her i Landet varende Dannelsesanstalter, selgende til dette Ojenied stgtende Fordele: 1. Fortrinlig Adgang til at erholde Elevpladser ved Sore Akademi's Opdragelses- anstalt og larde Skole for deres Senner, uuder Betingelse as at disse ere vel begavede og under Forbehold af Ret for Anstalten til, hvis de efter en Provetid uf i det Hejeste to Aar ikke findes skikkede til Studeringer, at bort- vise dem; dog at Akademiet ikke skal vare sorpligtet til at optage mere end ialt 4 deslige Elever. 2. Adgang til at saae deres Senner, naar disse ere vel begavede, og naar an- tagelige Uformnenhedsattefter sremlagges, optagne som Gratister i hvilken- somhelst af de larde Skoler i Danmark med Forkortelse af det befalede Proveaar, og saaledes at dem, sorsaavidt de maatte vise fortrinlige Anlag, kan, efter narmere Bestemmelse as Nor Direktion, tilstaaes Stipendier af enhver Grad, endog, naar sardeles Omstandigheder maatte tale derfor, fra deres ferste Jndtradelfe af. 3. Fortrinlig Adgang for deres Senner ril at erholde Pladser i den i Aarhus oprettede videnskabelige Realskole og i de offentlige Undervisningsanstalter af samme Slags som berester maatte blive oprettede, paa de sadvanlige Vilkaar, etter paa saadanne som efter ve narmere oplyste Omstandigheder maatte blive dem atternaadigst tilstaaede. Samtlige Begunstigelser som saaledes ere tilsagte de omhandlede Studerende skutte dog kun komme dem tilgode, sorsaavidt Foraldrene vedblive at have Ophold i sornavnte Bilande, eller der ved Doden ere asgaaede. I sidstnavnte Henseende blev ved en kongelig Beslutning af 18de Oklb. til Fordel for ikkestuderende Disciple i de larde Skoler bestemt en Modifikation i de i Forordningen af 7de November 1809 fastsatte Regler for Adgangen til Skolernes Beneficier, samt derhos tilstaaet Realskolen i Aarhus et Antal as Beneficiepladser. Fornavnte Beslut- ning bestemmer nemlig: 1. at Adgang til af forundes Beneficium af fri Undervisning i de larde Skoler herefter maa tilkomme samtlige disse Skolers Disciple, uden Hensyn til om de ere besteime til at studere ved Universitetet etter ikke, dog med Iagttagelse af de evrige for Opnaaelsen af faadant Beneficium i Forordningen af 7de November 1809 Kap. Vil givne Forskrifter, og uden at det fastsatte Antal as Gratistpladser soroges; men at Pengestipendierne som hidtil sorbeholdes de til at studere vcd Universitetet bestemte Disciple; 2. at der ved den videnskabelige Realstole i Aarhus maa oprettes 12 Gratist- pladser, hvortil Skolens Disciple gives -Adgang under samme Betingelser som sor Opnaaelsen as samme Beneficium ved Forordningen as 7de November 1809 Kap. Vil ere soreskrevne for de larde Skolers Disciple. — Angaaende de i Aarbogen for 1847 omtalte cndnu tilbagestaaende Bygnings- arbejder sor enkelte Skoler er her alene at tilfeje, at til den ny Bygning for Horsens Skole er ved kongelig Beslutning as 12te August til Byggegrund atternaadigst sijanket den saakaldte gamle Palabygning. — Tvende meget betydelige ny Legater har Skolevasenet erholdt i 1818, begge til Stipendier for trangende Disciple. Det ene, som allerede er modtaget, er til Viborg Kathedralskole. Ved Testament dateret 27de Juli 1842, grundet paa atternaadigst konfirmeret gjenfidigt Testament af 22de Marts 1808 mellem Testator og hans tidligere afdede Hustru, har den d. 28de Maj 1847 afdede Sogneprast til Vemmetofte Caspar Alten hos Bjorn under 4de Post bestemt saaledes: Aarbogen, for 1848. 11 4. Til Viborg latinske Skoles Stipendiefond legeres 5000, siriver fem tusinde, Rigsbankdaler Selv, i 4 Procem rentebærende Obligationer, hvis Renter aarlig siulle anvendes til Understottelse for trangende og vårdige Disciple. Det andet, endnn betydeligere, Legat vil tilfalde 5 af de jydsie Skoler ifolge den d. 29de .ulli 1848 asdode Godsejer til Spottrup i Salling Nis Nissens Testament, hvorved en betydelig Del, nemlig ialt en Femtedel, af hans efterladte Formue, der ansees for meget stor, er sijanket i lige Dele til Ribe, Aarhus, Aalborg, Viborg og Randers Skoler i det ovenangivne Ojemed. Det uarmere herom forbeholdes en senere Beretning, saasnart Legatet er kommet istand. — Hvad endelig Skolevæsenets husholdelige Forfatning angaaer, da er i 1848 isardeleshed at marke den ovenomtalte meget vigtige Foranstaltning til Lettelse for det larde Skolevæsens Udgifter, at nemlig Udgifterne til Realskolen i Aarhus i Budgettet for 1849 ere blevne overforte til S o ro Akademi med 7000 rb., hvorved saaledes betydelig storre Pengekraft vindes for Lardomskolerne selv. Denne Lettelse er ogsaa strar benyttet til, uagtet de ellers i 1848 mindre heldige Udsigter i okonomisi Henseende, yderligere at soroge Budgetssummerue sor Larernes Lonninger. Disse Sum- mer (nemlig til safte Gager, Tillag og Gratifikationer for de egentlige Skolemand), som i Budgettet sor 1847 endnu kun udgjorde ialt........... 85700 rb. vare i Budgettet sor 1848 ansatte til.................. 91200 - og ere i det sor 1849 opsorte med................... 97900 - I Aarbogen for 1846 (S. 201) er omtalt den Foranstaltning som, efterat Spergsmaalet om Kjebstadkirkernes Forpligtelse til at bekoste Vedligeholdelsen af de larde Skolers Bygninger ved en Hojesteretsdom var i et enkelt Tilfalde bleven afgjort til Fordel for Skolevafenet, var bleven indledet til i alle de paagjeldende Kjobstader ved Overenskomst at fee bemeldte Forpligtelse aflost ved en fast aarlig Pengesum. Med tvende Byer ere i 1848 faadanne Overenskomster blevne indgaaede og Sagen derefter ved kongelig Bestemmelse afgjort, navnligen i Ribe og i Slagelse. Hvad den sorstnavnte By angaaer, er nemlig ved kongelig Beslutning af 29de Zuli alleruaadigst bestemt, at den Kirkerne og Hospitalet sammesteds ifolge Lovgivningen paahvilende Forpligtelse til at vedligeholde Skolebygning og Rektorbolig maa fra 1848 Aars Begyndelse at regne aflofes derved, at Domkirken sor Skolens Vedkommende er- lægger for 1848 80 rb., men i Fremtiden 40 rb. aarlig, og Hospitalet for Rektor- boligens Vedkommende et aarligt Belob af 70 rb. Det tidligere forbeholdte Sporgs- maal angaaende Udredelsen af den overvejende storre Del af Omkostningerne ved den i 1845 foretagne Hovedreparation paa Rektorboligen (hv. s. Aarb. 1845 S. 222) blev derhos afgjort saaledes, at det tillodes at samme udredes af Skolekassen. For Slagelse By blev ved kongelig Beslutning af 4de Maj alleruaadigst bifaldet, at Kirkerne samme- steds, istedetsor som hidtil at vedligeholde den larde Skoles Bygning, maa sorsaavidt angaaer denne Forpligtelse fra 1ste Januar 1848 at regne indbetale et aarliat Veder- lag til Skolen af 100 rb. Ved en anden kongelig Beslutning af 29de Zuli blev fremdeles alleruaadigst bifaldet, at Vordingborg Kirkes Forpligtelse mod den nedlagte larde Skole i denne for Aarene 18II 16, til Belob ialt 1938 rb. 81 si., maa bortfalde mod at Kirken erlagger 1000 rb., Halvdelen i 1848, Halvdelen i 1849. — Endnu et andet, tidligere i Aarbogen omtalt, okonomisi Anliggende, som i 1818 har sundet sin endelige Asgjorelse, bor her ikke forbigaaes. Der er nemlig i Aarbogen for 1844 og senere meddelt, at og under hvilke Vilkaar det i bemeldte Aar var bleven allernaadigst bestemt, at det Viborg Kathedralsiole tilhorende Fastegods i Vorde, Fistbek og Raunstrup Sogne maatte tilbydes Fasterne til Ejendom, og at de fleste af Fasterne havde modtaget Tilbudet, men dog ikke alle. Da der fra samtlige tilbagevarende Fastere var indkommet Andragende om at de, uagtet de ikke inden den sastsatte Tidsfrist havde benyttet Tilbudet, maatte erholde denne forlanget og saa- ledes endnu have Tilladelse til uuder samme Vilkaar som de audre at erhverve Ejen- domsret over Stederne, blev ved kongelig Beslutning af Ide April Sagen derhen afgjort, al Ministeriet allernaadigst bemyndigedes til at tilsige de endnu tilbagevareude 11 Fastere vaa forommeldte Gods Ejendom paa deres Fastesteder for den i den kongelige Beslutning af 15de Marts 1814 bestemte Pris, med en Forhojelse af 10 procent, og iovrigt paa de i bemeldte allerhøjeste Beslutning fastsatte Vilkaar. 12 Supplement til Aarbogen for 1848. — Af det lcrrde Skolevæsens Regnskab for 1847 meddeles her, ligesom oven for Soro Akademi, de vigtigste Resultater. Skolevæsenet i det Hele har i bemeldte Aar haft Jndtcrgt ialt efter Budg. 167800 rb. virkelig 206665 rb. 73 si. indv. 38865 rb. 73 si. Udgift — — 164500 - - 164556 - 22 - tabt 56 - 22 - — udenfor Budg. . . - - 31784 - 87^ -_- 3!.784 - ^7^ - Ov^rstud*) 3300 rb. virk. 10324rb. 59^ sk. indv. 7021rb. 59^si. Derhos er indkommet ertraordincrrt Reft- Kjobesummen for en afhamdet Fceste- gaard (se Aarb. 1846 p. 203) 600 - - - — 600 - - - 10924 rb. 59; sl. — 7621 rb. 59 z st. Ved dette Overstud er Formuestanden saavel for Skolefonden som sor selve Sko- lerne forandret faaledes: 314e Decbr. 1846 31te Decbr. 1847 altsaa formindsket Den almindelige Skolesonds. IZ. De lcerde Skolers og tilhorende Fonds'. rentebærende Kapital. Merente- bcrrende Ka- pital. Tilsammen. rentebærende Kapital. ikkerente- bcerende Ka- pital. Tilsammen. ^ 0g >!. ialt. rb. fi. 122787. 73. 145854. 47. 23066. 70. rb. fi. 30658. 42z, 24N0. 45. 6187. 93z^ rb. fi. 153446. 19;. 170324. 92. 16878. 72^ rb. fl. 362949. 10, 355916. 50>. 7032. 55z. rb. fl. 27402, 63;. 2L481. 10. 1078. 42;^ rb. fl. 390351. 73z. 384397. 60!. 5954. 13^ rb. fl. 543797. 93. 554722. 5«;. 1V924. 59'. foroget med . . . Af de udeøer Budgettet nedgaaede M784 rb. 87^ st. er Storstedclcn, nemlig 22099 rb. 56,' fk., anvendt til Bygningsarbejder, navnligcn iscrr for Aalborg Skole, og det Vvrigc fordetmcste (9284 rb. 88 fl.) til dct faakaldte Dyrtids-Gratiale til Skoleembedsmcenrcne ifolgc allcrhojeste Beslutning af 17de Maj. 1847. Af de udeøer Budgettet nedgaaede M784 rb. 87^ st. er Storstedclcn, nemlig 22099 rb. 56,' fk., anvendt til Bygningsarbejder, navnligcn iscrr for Aalborg Skole, og det Vvrigc fordetmcste (9284 rb. 88 fl.) til dct faakaldte Dyrtids-Gratiale til Skoleembedsmcenrcne ifolgc allcrhojeste Beslutning af 17de Maj. 1847.