H'V.
Hojtideligheder. Prisopgaver.
i
festen i Anledning af Kongens Fodselsdag holdtes Onsdagen den 28de Septbr.
Festtalen holdtes paa Dansk af ^tatsraad Dhlenfchlcrger, som derefter meddelte
Udfaldet af Konkurrencen til Universitetets i forrige Aar udsatte Prissporgsmaale,
uddelte Guldmedallien til den Forfatter som var tilkjendt Proemi'e og noevnede den som
havde faaet Accessit. Festen aabnedes og sluttedes med Udforelsen af den scrdvanlige
Kantate.
Indbydelsesskriftet indeholdt en dansk Afhandling af Professor 5Nadvig: „om
Sprogets Vcesen, Udvikling og Liv", forste Stykke (35 S. 4to), samt derhos Be-
dommelserne over de indkomne Afhandlinger over Prisopgaverne fra forrige Aar,
affattede paa Dansk overensstemmende med hvad herom nu er vedtaget (hv. s. Aarb.
f. 1811 S. 27 ff.). De ny Opgaver bleve nogen Tid efter Programmet soerskilt
bekendtgjorte og uddelte.
Antallet af de indkomne Besvarelser var 4, nemlig over det medicinske, det
philosophiske, det naturhistoriske (fra 1840) og det experimentalphysiske Sporgsmaal,
af hvilke alene den over det sidstnoevnte kunde tilkjendes Proemien og den over det
philosophiske Accessit.
Bedommelserne lyde som folger:
1. Den medicinske Afhandling.
Den medicinske Prisopgave for Aaret 1841 var folgende: „Ad den historisk-
kritiske Vej onskes oplyst, hvilken Indflydelse det 18de Aarhundredes
medicinske Literatur i Danmark har haft paa Medicinens og Kirurgiens
Fremskridt". Losningen af denne Opgave er ikkun forsogt af En, hvis paa
Latin forfattede Afhandling er indsendt under Mcrrket ^ og Motto:
6isputatiool ne>juo auctoritatl cu^'usquam K6em tjeroxari oportet."
Skjont Fakultetet erkjender, at Forfatteren har anvendt megen Flid paa sit
Arbejde, og det gjerne onskede at kunne yde denne Flid en Belonning, seer det sig dog
nodsaget til at ncegte denne, eftersom Forfatteren ikke har vcrret saa heldig at give
Fliden en til det opstillede Maal svarende Retning, men meget mere maa ansees for i det
Hele at have forfejlet dette. Han synes nemlig aldeles ikke at have opfattet Betyd-
ningen as „den historisk-kritiske Vej" i en Gjenstands videnskabelige Behandling, idet
han gjennem hele sin Afhandling, paa faa Undtagelser n«r, indskrænker sig til at
Aarbog for 1842.
anfore de forskjellige Forfatteres Undersøgelser, Meninger og Paastande, uden selv at
undersoge, hvorvidt de have bragt Videnskaben Resultater, der kunde betragtes som
Vindinger for samme, eller, med andre Ord, hvorvidt Lægevidenskaben kan sigeS ved
hine Forfattere at vcere bleven fremmet. Ikke heller den Orden hvori Forfatteren har
afhandlet de forskjellige Gjenstande, er en saadan at den fortjener Bifald, saa lidet
som Sproget, for hvilket, i denne Skikkelse, Modersmaalet langt vilde vcere at fore-
trække.
Det medicinske Fakultet, den 14de Septbr. 1K42.
^ithnsen. <L>. Bang. A. Callisen. Eschricht
<L. ^Otto, Moller. S. A. 'v. Stein. (L. E K.evy. A. G. Sonineer.
Dekanus.
2.	Den philosophiae 2lfhandling.
Det for Aaret 1842 ved Universitetet udsatte philosophiffe Pri'ssporgsmaal,
angaaende Philosophen Friedrich Heinrich Iakobi og hans philosophiffe Bestræbelser,
har en Forfatter forfogt at besvare i en Afhandling med det Motto: „Der Glaube
an Gott ist keine Wissenschaft, sondern eine Tugend", men ikke paa en saa tilfreds-
stillende Maade, at vi have kunnet sinde ham voerdig til Prcrmien. Han begynder med
,n Fremstilling af Iakobis philosophiffe Lcere, der ej er utilfredsstillende, men dog ikke
tilstrækkelig fremstiller den beromte Forfatters Strcrben, Birken og Fortjeneste i For-
hold til hans tidligere Samtid, og den Tcenkemaade og Tcenkningens Retning som
han fogte at stride imod. Derpaa gaaer Forfatteren til at underkaste Iakobis Strcrben
en Kritik, men indskrænker sig til at gjentage hvad der i den nyere og nyeste Tid er
blevet sagt om og mod Iakobi, uden at underkaste dette selv en kritisk Provelse og
at forsoge paa at udfinde, hvad der paa Iakobis Vegne hertil maatte vcrre at svare,
uagtet der dog netop hertil var megen Anledning og bestemt Opfordring. Naar
endelig Forfatteren gaaer til at skulle omhandle den Indflydelse som Iakobi har
haft paa sin og vor Tids hele Philosophi, handler han om visse Forfattere, som
enten have knyttet sig til Iakobi eller have haft noget aandeligt Sloegtffab med ham,
men bedommer blandt disse isoer Schleiermacher paa en lidet nojagtig eller tilfreds-
stillende Maade. Imidlertid sinde vi dog at vi maa antage, at vi have en ung
Forfatter for os som fortjener at opmuntres til atter at forsoge sig paa den af
Universitetet ved dets aarligen udsatte Prissporgsmaal aabnede Mark, og tilkjende ham
derfor et Accessit.
Kjobenhavn, dan 14de Septbr. 1842.
F. (L. Sibbern.	R. Nielsen.
Forfatteren fandtes at vcere Niels Peter Grsnberg, Stud. Theol.
3.	Den naturhistoriske Afhandling.
I Anledning af det i 1840 udsatte naturhistoriske Prissporgsmaal, om Planternes
Forhold til Jordbunden i Danmark, er indkommet en Besvarelse med Motto:
Inimgnum est". Uagtet denne Afhandling vidner om Forfatterens Kund-
skaber i forskjellige Naturvidenskaber, kunne vi dog ikke anbefale den til at erholde
Proemien. Medens den Afdeling som fremstiller Foedrelandets geognostiffe Forholde,
Censur over PriSafhandlingerne.
183
er udforlig og tildels gaaer ind i Materier der ikke vedkomme Sporgsmaalet, er
derimod Behandlingen af Opgavens egentlige Gjenstand soerdeles kort og ufyldestgørende.
Ved at sammenligne Planter og Jordbund har Forfatteren lagt en geognoftisk Ind-
deling til Grund og noesten kun taget Hensyn til de geognostiske Forholde, hvorimod
Jordbundens kemiske og physiske Egenskaber, navnligen dens Fugtigheds Tilstand,
saagodtsom aldeles ere sorbigaaede; ligesom Afhandlingen neppe afgiver nogen ny
Kjendsgjerning, der kunde bidrage til Opgavens Losning.
Kjsbenhavn den 5te Septbr. 1842.
I. Reinhardt. Schouw. G. Forchhammer.
4. Den physiske Afhandling.
Over den for noervcrrende Aar udsatte Prisopgave i Physiken: At fremstille
Johan Vilhelm Ritters galvaniske Opdagelser, og hoevde ham dem som senere
Physikere have villet tilegne sig, er ikkun et Skrift indkommet, med Motto: „Was
das Genie verspricht, halt die Natur". Denne Afhandling er ikke blot udarbejdet
med Indsigt og Flid, men anbefaler sig tillige ved et Foredrag som rober megen
videnskabelia Dannelse, hvorfor vi ikke tage i Betoenkning at tilkjende Forfatteren den
udsatte Pris.
Kjsbenhavn den 15de Septbr. 1842.
H. C. Orsted.	v. Zeise.
Forfatteren fandtes at voere Ludvig Vrandes, Stud. Med. A Kir.
Prisopgaver for 1842—43.
(Bekjendtgjorte baade paa Dansk og Latin.)
I Theologien: Da de nyeste kritiske Undersogelser om det Ny Testamentes
Skrifter have henvendt Opmærksomheden paa den Betydning som det Ny Te-
stamentes Apokrypher have, med Hensyn til Kristendommens Belysning og Forsvar,
forlanges der en Sammenligning mellem de historiske Boger blandt disse og de
ligeartede kanoniske i Henseende til Indhold og Form.
<)uum constet e dishvisitionlbus eritieis, ljvie reeentiore tempore de lillris
IXovi Isstamenti institntse sunt,	parum prsesltlii gc! rem ^kristian^m
illustrsndam et delendendiim e studio Ii!>rorum l'i gpocr^pliorum redundsre
posse, institustur inter libros eanonieos et gpocr^pkos Iiistoriei Zeneris com-
pgrstio, t^use l^uum arAumenti tum tormse rstionem kabest.
I -lovkyndigheden: Det undersoges, hvorledes den danske Familierets Grund-
foetninger i Tidernes Lob have udviklet og forandret sig.
Dis^virstur, <zvomodo prineipis ^urls familiss gpu6 nos suceessu tenl-
porum confirmsta et mutsts sint.
I Medicinen. Hvilken Indflydelse have de nyere Forskninger og Opdagelser i
Physiologien haft paa Loeren om Legemidlernes Virkemaade?
I^xsioniitur, <jvk,mriam vim in doetrinam de mocw, ijvo -zZm,t meclicsmina,
excolend^m !iul)uerint reeentiores pIi^sio?oAorum iln1c>A<zti»nes.
Aarbog for 184S.
I Historien: Af Kilderne, isoer nordiske og engelske, at oplyse, hvilken Ind-
flydelse den politiske Forbindelse mellem Danmark og England i forste Halvdel af det
Ilte Aarhundrede havde paa det forstnoevnte Riges borgerlige og kirkelige Forfatning
og paa dets Kulturtilstand overhovedet.
monument!« lnstoi'iR nmxime septentrinnslis et ^.n^Iie-e illustretur,
czvgm vim eon^nnetio politik, tjvse p-iore s-eculi uncleeinti purte inter vsniaiu
et	ovnstegt, scl res illius re^ni civiles et eeelesmsticss eunstituendgs
et scl st^tunl eulturse e^us universe eilurnmmlum !ial»uerint.
^ philologien: At underssge, hvilke Spor der i Euripides's Tragedier sindes
af hans Tids Philosophi.
Investi^etur, czvsenZm in I^uripitlis tigFoecliis ve8tiAig pliilnsnpliiie illurum
tempcunm reperi^ntur.
I den orientalske Philologi: Af Texten i Hitopadesas at udlede Grund-
trækkene af Sanskritsprogets Syntax.
liluis I^itnpaclesR erusntur elements s^ntsxis linAvss Lsnseritie.
I Philosophien: Efter en forudskikket almindelig Sammenligning imellem Fich-
tianismen og Spinozismen, eftervises disse philosophiske Systemers Afvigelse i Be-
stemmelsen af det Godes Begreb, og dernoest afgjores det, hvorvidt ethvert af
Systemerne i denne Henseende maa antages at have truffet det Sande.
I^rieiuisss t>rev!<ire Hpinli?ismi et I^ielitmnismi conipsrstione, exploretur,
^vstenus in ities doni slisoluti clestniencig inter se cliCersnt et c^vsm prope
evruiu uterijue .ni verum seeesserit.
I ^sthetiken: At oplyse, hvorvidt det danske Sprog, isoer i det poetiske, har
faaet sin hojere Dannelse af det tyske, hvorvidt ikke?
OstencZstur, lingug Dmneg, maxime poeties, ^ustenus eultiorem eleZantigm
(?erm!ZnieR l!e!»ec>t, <^ustenus non lietiest.
I Matheinatiken: At udvikle Principerne for de algebraiske rationale Funk-
tioners Dekomposition og Udvikling i uendelige Ncrkker, og derhos vise disse Rcekkers
vigtigste Egenskaber.
Lxplieentur principis, yviZms funetiones glAetugieR et rstiengles vel in
simplieiores deeomponuntur vel in series insmitss evolvuntur, its ut simul
ostenll^tur, HVWnsm sint Ijgrum serierum proprietates Arsviores.
I Remien: Der onskes udviklet og oplyst, hvilke kemiske Undersogelser vi for-
trinligt skylde Nutidens Lcere om Wtherarterne og de dermed noermest befloegtede
Stoffer.
lieeensegntur investiggtiones ekemiese, ex t^vibus imprimis llerivands sit
nostri sevi doetrins cle naturs Letkerum eorporumtpie iis skinium.
I Vlaturhistorien: Der forlanges en fuldkommen anatomisk Undersogelse af
Lugtenerverne fra deres Oprindelse, denne indbefattet, til deres Fordeling i Lugte-
organet hos Flertallet af de indenlandske Fiskefloegter af benede Fiske, med Angivelse
af de undersøgte Arter. Herved tages tillige Hensyn til de oeldre Forfatteres Arbejder.
Beskrivelserne maae oplyses med de nodvendigste Tegninger.
Desulerstur clistjvisitio sl)8oluts mmtomies, lslwres auetorum snteeellentium
respieiens, n«?rvoruin l>I5setorinrum eorunujve <lescrij»t!o sl> ortu in cerel>ro
usijue »(I ramiiicsticnent in ipso vr^mio sput! prsecipus piscium osseoruiu iinli-
Fester in. in.
185
Aeliarum genera, itg ut species, lZNR exgmini sul^eetR fueruit, nominentur.
(.omnlentkZtiottem comitaii decent 6elinestiones maxime necesssriss.
Anm. Besvarelserne kunne affattes paa Dans? eller Latin, undtagen i den klassiske Philologi,
hvor Afhandlingen maa skrives paa Latin, og i TEsthetiken, hvor Modersmaalet bruges.
Indsendelsen ffeer til Universitetets Rektor fsrend den 15de Juli 1L43.
II.
Mandagen den 14de Novbr. holdtes den soedvanlige Fest til Erindring om
Reformationens Indførelse i Fædrelandet og i Anledning af Rektoratets
Omskiftning. Festtalen holdtes paa Latin af Professor Gundelach-Ntsller og
handlede "cZe uniwte metUeinW". Esterat Talen var tilende, fremtraadte det theologiske
Fakultets Dekanus, Professor Scharling, og proklamerede den til Doktor i Theologien
ved TEresdiplom kreerede Provst A. R. 'Zolm som saadan, hvorefter det lægeviden-
skabelige Fakultets Dekanus Professor Otto kreerede ovennævnte Licentiat (L.
Fenger til Doktor i Medicinen. Tilsidst besteg den fungerende Prorektor Konferents-
raad ørsted Kathedret og proklamerede de ovenncevnte Adjunkt <L. E. Mundt og
Kand. Med. (L. Veis som Magister Artium og Licentiat i Medicinen, meddelte
Udfaldet af den nylig afholdte Examen Artium, hvorved de ovenansorte 7 Studerende
tildeltes den dem tilkjendte eneomium publieum, proklamerede de 4 Dekani for noeste
Aar og endelig den til Rektor for det ny akademiske Aar valgte Professor i Theologien
!)>-. (L. E. Scharling.
For og efter Talerne udfsrtes, som soedvanligt, Sang af de Studerende.
Jndbydelsesskriftet indeholdt en latinsk Afhandling af Professor Gundelach-Moller:
rle tjiiXslione, <zuous<jlle lieegt et oporteat operstlnnem instituere eliirurFicsm.
11 S. lto.
De 4 Dekani for 1843 ere:
i det theologiske Fakultet Professor (Llaufen,
—	juridiske Fakultet Professor Larsen,
—	lægevidenskabelige Fakultet Professor Eschricht,
—	philosophiske Fakultet Konferentsraad 1?erlauff.
Det bemoerkes, at Rektoratet for det folgende Aar efter den foreskrevne Orden
vilde have tilfaldet Professor Hohlenberg, men da han ikke onskede at modtage samme,
tilfaldt det Professor Scharling, som den noeste efter ham i Fakultetet.