Efterretninger for t84s. ' W I. Lovgivning, Bestemmelser, Foranstaltninger, m. ni. Aaret 1812 er ikke forefaldet Noget for Universitetet i videnskabelig Henseende sår- deles mcrrkeligt. Efter den vigtige Begivenhed som iscrr udmoerkede det foregaaende Aar, nemlig det kirurgiske Akademi's Indlemmelse, er man vedblevet at troeffe de sor- nodne Foranstaltninger til den fuldstcendige ny Ordning af de lcrgeviden- skadelige Studier. Ogsaa i dette Aar ere skete ikke ubetydelige Forbedringer af og Erhvervelser for de forskjellige Instituter og Samlinger, den botaniske Have, den physiske Jnstrumentsamling, det astronomiske Observatorium, m. m. Til Grund- læggelse af flere ny Samlinger, navnligen vedkommende Lægevidenskaben, er gjort Begyndelsen ved Normering af dertil bestemte Summer. Medens flere ny Lcrrere ere tilforte Universitetet ved det kirurgiske Akademi's Indlemmelse og ved senere Supplering af det ny lægevidenskabelige Fakultet, er Universitetet ved et ligesaa uventet som smerteligt Dodssald bleven berøvet en af sine mest ndmcrrb'ede lcrrere. Af lovgivninger haves kun en at berette, som er af underordnet Vigtighed, nemlig en igjennem det flesvig-holstenske Kancelli udvirket, ved Kancelliplakat for Danmark bekjendtgjort, kongelig Resolution angaaende ncrrmere bestemmelse af den tidligere indrommede gjensidige Ret til Embedsanfcrttelfe for de i Danmark og de i Hertugdommene examinerede theologiske Kandidater. Som det Moerkeligste i dette Aar kan maaske ansees, hvad der for den kommende Tid er forberedet. Flere Sager af stor Vigtighed og Betydning ere i Aarets Lob forhandlede og tildels saavidt fremmede, at de tor ansees som deres Af- gjorelse ncer. Af disse Sager er maaske den vigtigste den om en forandret Organisation af Overbestyrelsen af Universitetet og det hele Undervisningsvcesen. I denne Sag blev, som bekjendt, i Anledning af Andragender fra begge de danske Provindsialstoender-Forsamlinger i 1840, i Begyndelsen af det folgende Aar nedsat en Kommission, hvis Forhandlinger ved Slutningen af s. A. vare tilendebragte. Over Kommissionens Betoenkning har den kongelige Universitetsdirektion, efter Kan- celliets Opfordring, under 31te Decbr. 1841, afgivet Betoenkning, hvorefter Sagen af sidstnoevnte Kollegium blev allerunderdanigst foredraget. Det var, som bekjendt, Hanv Majestoetv Vittie, at Afgjorelsen skulde forbeholdes indtil Betoenkning var ind- hentet fra det flesvig-Holsten-lauenborgske Kancelli, angaaende hvorvidt en fcelles Over- bestyrelse af Danmarks og Hertugdsmmenes Undervisningsvoesen kunde anordnes, i Lighed med hvad der finder Sted med Hensyn til Overbestyrelsen af flere andre Grene 30 Aarbog for 1842. af Statsindretningerne. — Paa Asgjorelsen af nysncevnte Sag beroer vcrsentligen den ved aUerhojeste Reskript af 19de Juni 1840 befalede Revision af Universitetets Z^ormalreglement, hvilken, faaledes som i Aarbogen for 1840 S. 81 (jsr. 78) berettet, ved Reskript af 10de Febr. 1841 blev stillet i Bero indtil Bestemmelse var afgivet, saavel om den fremtidige Overbestyrelse, som om Anvendelsen af de Midler som ejes af de under Direktionen sorterende Stiftelser. For at forberede denne vigtige Sag, har Direktionen under 19de ^uli 1842 tilskrevet Konsistorium om at indkomme med Forflag angaaende et udvidet Normalreglement for Universitetet efter den Basis som af en tidligere Kommitte var foreflaaet*), nemlig under Forudsætning af en ren Indtcegt af omtrent 100000 Rbd. Konsistorium har i denne Anledning nedsat en Kommitte, hvis Arbejder, saavidt vides, ere betydeligt fremmede. — Det er bekjendt, at der tidligere i Konsistorium har vcrret forhandlet angaaende en forandret Organisation af selve det akademiske Senat**), hvilke Forhandlinger dog den- gang ikke forte til noget Resultat. Denne Sag er i 1tz42 paa ny as Konsistorium optaget, idet en ny Kommitte er bleven udncevnt, til hvilken den oeldres Arbejder ere overgivne. -— En meget vigtig Sag, hvis Udfald man lcenge med Loengsel har imode- seet, er angaaende Indretningen af en kameralistist? Examen. Forhandlingerne herom bleve foranledigede ved et kongeligt Reskript af 2den Novbr. 1833, hvorefter en Kommission blev nedsat***), om hvis Arbejder der imidlertid i en Roekke af Aar Intet erfaredes, indtil Kommissionens Betcenkning endelig indlob i Foraaret 1841. Sagen var derefter i Esteraaret 1842 moden til af den kongelige Universitetsdirekcion allerunderdanigst at foredrages, men det blev ved kongeligt Reskript af 28de Okt. s. A. Direktionen paalagt, forinden at brevvexle med det flesvig-Holsten-lauenborgske Kan- ceui. — Da den ny Universitetsbygning blev opfort, var der allerede strax Tale om, ved en kunstnerist' Dekoration af 'Vestibulen og Solennitetssalen at sorhoje Arkitekturens Virkninger, en Plan som imidlertid blev stillet i Bero, vcrsenligst vel fordi Midlerne dertil dengang aldeles ikke vilde have kunnet tilvejebringes. Efterat det ved den kongelige Resolution af 22de Decbr. 1837 var bestemt, at en Sum af 600 Rbd. aarlig af det til Bygningernes Vedligeholdelse normerede Belob skulde stilles til Konsistorii udelukkende Raadighed, blev det strax paatoenkt paa ny at optage hin Plan, og det blev derfor, efter Konsistoriets Indstillinger, flere Gange af Direktionen tilladt, at bemeldte aarlige> Sum, hvoraf kun Ubetydeligt var forbrugt til nogle mindre Ud- gifter, maatte opspares og henflaae til Anvendelse i det omhandlede Djemed ****). Som udvalgt Esorus for denne Normalsum, har Professor Clausen ledet Forhandlingerne angaaende Arbejdets Udforelse, hvortil sorelobigen er udkastet en Plan af Kunstnerne C. Hansen og Hilcker i Rom, hvilken, efter at vcrre billiget af Kunstakademiet, i Decbr. 1842 er af Konsistorium indsendt til Direktionen, for at den, for det Forste hvad Vestibulen angaaer, kan blive indstillet til aUerhojeste Approbation. Denne Sag tor saaledes udentvivl med det Forste ventes afgjort. — En anden vigtig Sag, som i Lobet af 1842 er kommet under Forhandling, angaaer en Foranstaltning til stadig Inspektion af alle Universitetets Samlingep ved en dertil udncevnt Kommitte, ') Aarb. for 1849, S. 79 ff. ") Se herom Clausens Kjobenhavns Universitets Virksomhed osv. S. 135 ff. "') Se akad. Tidd. l S. 404. "") Se Aarb, s. 18Z9 S. 1!5 s. s- >840 S. 7l. Paatcenkte Forbedringer, m. m. 31 samt aarlig Bekjendtgjorelse af en Beretning om Samlingernes Tilstand, hvorom Forflag blev fremsat af Kvcrstor Etatsraad Ridder Bang. Uagtet Sagen, saavidt vides, har modt Opposition, turde Forhandlingerne desangaaende dog udentvivl lede til en mere stadig Omhu og storre Opmærksomhed for disse Universitetets saa hojst vigtige og uundvcerlige Apparater, som ogsaa ved Normeringen af storre Udgifter til Samlingerne end hidtil, ved det paatoenkte udvidede Normalreglement, tor ventes at finde den kraftigste Understottelse. Endnu skal blot ncevnes nogle andre hidhorende Sager, nemlig angaaende en forbedret Indretning af Ex?al aldeles ophore, hvorhos dog er givet Arvefæsterne Adgang til, efter frivilligt Valg, dels for bestandigt, dels tem- porært , at aflose en Del af deres Afgift, samt den noermere Grdning af den polyteknij?e ^crreanstalts okonomijke Forholde og den heldige Begyndelse til Afbetaling af ^.crreanstaltens store Gjeld til Regaliefonden, tvende Foranstalt- ninger som vistnok ville voere af voesentlig Indflydelse paa de respektive Stiftelsers pekunioere Forfatning i Fremtiden. Iovrigt har Universitetet ogsaa i dette Aar ved de vedvarende heldige Konjunkturer gjort et betydeligt Skridt fremad til en bedre okonomisk Forfatning. I Fortsættelse af de i forrige Aargang meddelte Forhandlinger angaaende det for- henværende kirurgiske Akademis Ophcevelse og Indlemmelse i Universitetet, og samme Resultat, den kongelige Resolution af 17de Decbr. 1841, skal nu berettes om de til Ivcerkscettelsen as den allernaadigst befalede ny Tingenes Orden trufne Bestemmelser og Foranstaltninger, og om de desangaaende forte Forhandlinger, som umiddelbart efter bemeldte kongelige Resolution fra Direktionens Side bleve indledede. Med Hensyn til selve Dannelsen af det ny Fakultet er allerede i forrige Aargang Side 13 berettet, ^hvorledes ved kongelig Resolution af 12te januar, efterat under s. D. hidtilvoerende forste Loerer ved Akademiet og Generaldirektor over Kirurgien, Konferentsraad Fenger, var bleven forundt Afsked i Naade og med Vartpenge, Gagerne for de ovrige fra Akademiet overtroedende 4 Lcecere vare blevne allernaadigst bestemte til 1000 Rbd. for den forste og 800 Rbd. for hver af de andre. Umiddelbart herefter og efterat de to celdre Professorer, Etatsraaderne >L. cL. 1?ithufen og A. C. p. Callifen, havde erklceret, at de ikke attraaede den til- budne Adgang til Konsistorium, hvilket Tilbud derimod Professor I. ) en Sektion af et Kadaver hvori der sindes pathologiske Abnormiteter, hvis Fremstilling og Explikation af Censorerne anfees at egne sig til Prove for Konkurrenterne. Sektionen fuldfores i Noervoerelse af Censorerne; 48 Timer efter samme holder Konkurrenten en Forelæsning over sit pathologiske Fund; c) en extemporoer Foreloesning, hvis Thema opgives ved Lodtrækning, og hvor- til en Forberedelsestid af 3 Timer i aflukkede Voerelser tilstaaes Konkurrenterne. De tvende sidstncevnte Forelæsninger maa ej medtage mindre end ^ og ej mere end 1 Time. De holdes i det danske Sprog, hvori ogsaa Prove- ashandlkngerne forfattes. Ret til at bestemme Kvcestionerne forbeholdes Fakultetet. 3) Med Hensyn til Formen for Bedommelsen af Konkurrenterne, have Censorerne, efter den sidste Prove af hver Art, at afgive til Dekanus en forseglet Seddel, hvorpaa Konkurrenterne opstilles ovenfra nedad, i den Orden der svarer til deres formentlige Dygtighed i Gjenstanden for den respektive Prove. Hvo der efter sidste Prove ved Stemmesedlernes Sammenligning sindes at indtage den hojeste Plads, ansees som Sejerherre. I Tilfcelde af Stemmelighed afgjores Sagen ved mundtlig Diskussion mellem Censorerne. 4) Konkurrencen foretages i Slutningen af noeste Vinter, altsaa omtrent i den sidste Halvdel af Februar 1843. Anmeldelserne om Deltagelse i Konkurrencen indleveres til Fakultetets Dekanus inden Nytaar 1843. Det bemoerkes i Henseende til sidstncevnte Punkt, at Direktionen udtrykkelig havde gjort Fakultetet opmcerksomt paa Vigtigheden af, at der ved Konkursen kunde tages alt fornodent Hensyn til at derved den mest Kvalisicerede til Posten kunde ud- findes, hvilken Betragtning navnligen forekom Direktionen langt vigtigere end den Fordel at Embedet kunde vcere besat inden det noeste akademiske Aars Begyndelse. Direktionen ansaae det derfor onskeligt, at Fakultetet ved sit Forflag angaaende de noermere Bestemmelser om Konkursen vilde tage Hensyn til, at der kunde gives ej alene Saadanne der ere istand til udelukkende at anvende deres Tid herpaa, Lejlighed til at deltage i Konkursen, men ogsaa Saadanne som, ved Siden af uopsoettelige Embeds- eller andre Forretninger, dog maatte see sig istand til at anvende en nogen- lunde passende Tid paa de til Konkurrencen forberedende Studier. Ved det ophoevede Akademi vare ansatte 4 Embedsmoend under Navn af Reservekirurger, hvis Forretninger bestode dels i Proeparation og Assistance for Professorerne ved disses Foreloesninger isoerdeleshed over Anatomien, dels i selv at holde Foreloesninger for de Studerende. De node herfor en Gage af 444 Rbd. hver. Da det fra alle Sider var erkjendt, at denne Indretning, efter Akademiets Indlemmelse i Universitetet, var lidet passende til den ny Anordning af de lægevidenskabelige Studier, var det fra forst af paatoenkt og blev af Fakultetet foreflaaet, at andrage paa disse Embedsmoends Entledigelse med Vartpenge. Forelobigen blev imidlertid af Direktionen indledet Vrevvexling med den davoerende Direktion for den almindelige Pensionskasse angaaende Overtagelsen af bemeldte Vartpenge, hvilke syntes at burds udredes af sidstnoevnte Kasse, baade fordi her var Sporgsmaal om en Entledigelse paa Grund af Reduktion, og fordi det, da disse Embedsmcend ikke kunde siges «at have staaet i Universitetets Aarbog, 1842. 3 34 Aarbog for W42. Universitetets Tjeneste eller at vedkomme dette, syntes ligesaa ubilligt som anomalt, at lade Vartpengene falde dettes Kasse til Last, hvilket og vilde staae i Modsigelse saavel med den kongelige Resolution af 12te Januar, hvorved den forrige Generaldirektor Konferentsraad Fengers Vartpenge bleve bestemte ar skulle udredes af Finansernes aftagende Pensionsliste, som med den Forudsætning der syntes at ligge til Grund for den kongelige Resolution af 17de Decbr. 1841, at Universitetet ved det kirurgiske Akademi's Indlemmelse skulde beholde uden Formindskelse de dette tillagte Ressurser, som Middel til at fremme de kirurgiske Studier. Esterat imidlertid Finansdeputationen havde erkloeret, ikke at kunne andrage paa at bemeldte Vartpenge bleve overtagne paa nogen af de ncevnte Kasser, indstillede Direktionen allerunderdanigst, at de tre endnu til- bageværende Reservekirurger — den Ide, Professor Sommer, var nemlig, som oven anfort, bleven ansat som Lektor—, Regimentskirurgerne S. E barsen, Bertelsen og I. L. Starck, maatte allernaadigst entlediges fra disse Poster i Naade og med Vartpenge af to Trediedele as Gagen eller 96 Rbd. for hver, faaledes at disse Vart- penges Belob, ialt 288 Rbd., maatte overtages som en extraordincer Udgift af den akademiske Fond, indtil de ved disse Embedsmands Ansocttelse i andre Embeder ester- haanden kunde bortfalde. Ved kongelig Resolution af 6te Novbr. blev dette aller- naadigst bifaldet. Til at besorge de Forretninger i Henseende til de Studerendes Dvelse og Vej- ledning i Dissektion, Præparation og Assistance ved Professorernes Forelæsninger over Anatomien m. m., hvilke hidtil havde vceret udforte af Reservekirurgerne, havde Fakultetet og Konsistorium foreflaaet, at der maatte antages tvende projektorer, ligesom der forhen, medens en Professor i Anatomien var ansat i det forrige medicinske Fakultet, i dette havdes en Prosektor, og ligesom ifolge kongelig Resolution af 16de Septbr. 1810 var antaget en Medhjelper for Professoren i komparativ Anatomi. Dette blev af Direktionen allerunderdanigst indstillet, faaledes at disse Pro- fektorer maatte vcrre at antage af Fakultetet og at tillægge en Gage af 200 Rbd. hver, hvilken, under Forudsoetning af at Vartpengene for de entledigede Reservekirurger bleve udredede paa den ovenanforte Maade, kunde afholdes af de med Akademiet over- gaaede Jndtcrgter. Ved den nysnoevnte Resolution af 6te Novbr. blev dette ligeledes allernaadigst bifaldet, og tvende Projektorer derefter af Fakultetet antagne. Da det imidlertid syntes inkonsekvent, at Medhjelperen hos Professoren i komparativ Anatomi, som ifolge nysnoevnte Resolution af 1810 kun var tillagt 170 Rbd. aarlig, skulde afloegges ringere end de tvende Prosektorer, er denne Ulighed afhjulpen derved, at Direk- tionen har tilladt at den i Efteraaret ny antagne Medhjelper maa udbetales Forskjellen mellem sidstncevnte og den for Projektorerne bestemte Gage, og opfort denne For- andring paa Budgettet for 1813. Endnu tvende andre punkter bleve afgjorte ved den anforte kongelige Re- solution af 6te November. Saaledes som allerede i forrige Aargang omtalt, vare under de med det ophcevede kirurgiske Akademi overgaaede Jndtoegter indbefattede 600 Rbd., som tidligere fra Landmilitceretaten bleve indbetalte til Akademiet for at anvendes til Stipendier for Studerende, der da maatte underkaste sig den Forpligtelse, i paakommende Tilfcelde at gjore saadan Tjeneste ved Militceretaten som maatte for- langes. Denne Sum, som ogsaa indtil den sidste Tid havde voeret anvendt til Stipendier for 6 Studiosi Kirurgi«, men som iovrigt paa den senere Tid var bleven Lægevidenskabelige Studier. 35 udbetalt fra Finanskassen tilligemed dennes ovrige Tilskud til Akademiet, blev saavel af Fakultetet, som af Konsistorium og Direktionen anseet for i Fremtiden at voere unodvendig til saadan Bestemmelse, da de Studerendes Antal er saa betydeligt, at det ikke lcengere behoves, ved saadanne soeregne Beneficier at opmuntre Flere til Kirurgiens Studium, ligesom navnligen den militsers Tjeneste ikke lettelig vilde komme til at savne duelige Kirurger i paakommende Tilfoelde. Da derhos den omhandlede Sum ikke vilde kunde undvoeres til den ny Organisation af det lægevidenskabelige Studium, androg Direktionen derfor allerunderdanigst paa, at den Bestemmelse for bemeldte 600 Rbd., hvorefter de skulde anvendes til Stipendier for Studiosi Kirurgi«, maatte bortfalde, dog saaledes, at de Stipendiarier som da vare i Besiddelse af disse Stipendier, beholde dem for den Tid for hvilken de vare udncevnte. Men da det for den ny Indretnings Fremme var aldeles nodvendigt, strax at have Disposition over de oftncevnte 600 Rbd., blev det tillige allerunderdanigst foreflaaet, at de Stipendier som endnu vilde tilkomme de nuvosrende Stipendiarier, maatte overtages som en extraordinoer Udgift for den akademiske Fond, hvilken Byrde ikke vilde blive af Betyden- hed, da de fleste Stipendiarier vare ustuderede Kirurger, som, forsaavidt de ikke i Esteraaret underkastede sig Loegeexamen, paa Grund af Bestemmelserne i Plakaten af 30te januar 1838 vilde vcere udelukkede fra loengere at nyde de oftncevnte Stipendler. Ifolge senere modtaget Indberetning fra det lægevidenskabelige Fakultet, var der i Virkeligheden den 1ste januar 1843 kun en Stipendiarius tilbage, hvem Legatet endnu tilkom til 1ste Juli noestester. Af de med Akademiet overgaaede Jndtoegrer havde en Sum af 50 Rbd. aarlig voeret anvendt til ^.sn for Akademiets Sekretcer. Da en vcesentlig Del af de denne paaliggende Forretninger, nemlig den hele Brevvexling som havde voeret en Folge af Akademiets selvstendige Stilling, tilligemed denne var ophort, og da de ovrige Sekretoeren paaliggende Forretninger, mest henhorende til Examina, bekvemt kunde overdrages, saaledes som af Fakultetet var foreflaaet, til dettes Notarius, som er en af Professorerne, og tilstroekkeligen godtgjores ved de med disse Forretninger forbundne Sportler, vilde denne Post, tilligemed den samme hidtil tillagte Gage, rigtigst voere at inddrage, saaledes at Gagen blev disponibel til andre Fornodenheder, hvilken Forandring, da Sekretoerens Forretninger efter den sidste Sekretcers Dod i Foraaret 1841 havde vceret besorgede ved Konstitution, vilde kunne uden Ophold troede i Kraft; hvilket saaledes af Direktionen blev allerunderdanigst indstillet. Ved den oftnoevnte Resolution bleve Direktionens Indstillinger angaaende begge de anforte Punkter allernaadigst bisaldte. Folgende er en Udsigt over de med det ophcevede Akademi til Universitetet overgaaede Ejendomme og Indtcegter, og Maaden hvorpaa disse hidtil havde voeret anvendte til Akademiets Fornodenheder, samt de heri nu bestemte Forandringer. 1. Akademiets Bygning. Denne er opfort i Aarene 1786 og 87 paa en Akademiet af Enkedronning Juliane Marie ved Skjode af 10de Juni 1786 overdraget Grund ud til Norgesgaden, som ester optaget Maalebrev udgjor ud til bemeldte Gade ...............59 Al. 16 Tommer. paa den ostlige og vestlige Kant til hver Side . . 78 — - " paa den sydlige Side bag til ....... . 59 — 13 — 3' 36 Aarbog for 1842. og som indeholder Gaardsplads og Have henhorende til den i Bygningens nederste Etage indrettede Professorbolig, der for Tiden benyttes af Etatsraad Vithusen. Bygningen, som er beliggende under Matr. Nr. 181, og som ikke i sin Tid er ansat til Bank- hoestelse, er i Aaret 1833 assureret i Kjobenhavns Brandforsikring for et Belob af 48000 Nbd. Det ovennoevnte i Akademiets Besiddelse voerende Skjode paa Grunden er Universitetet overleveret, og selve Bygningen, som hidtil henhorte under det kongelige Rentekammers Ressort, er af dette foranstaltet ved en af Bygnings-Administrationen dertil kommitteret Bygningsinspektor formelige« overleveret til Universitetets Kvoestor. 2. Akademiets Inventarier, Apparater og Samlinger, nemlig en Instrument- samling, en anatomisk, en physiologisk og en pharmakologisk Samling,-samt Akademiets Bibliothek, om hvilke alle mere nedenfor. Den forstnoevnte bestyres af Etatsraad Vithusen, de tre andre respektive af Professorerne Stein, Eschricht og Otto, Bibliotheket af Etatsraad Callisen og Professor Otto. 3. Akademiets legater. Disse ere solgende tvende: a. Det Mullerske Aegat; bestaaer i to ombyttede kongelige 1 pCt. rentebærende Obligationer, lydende paa Legatets Navn, hver stor 1000 Rbd. Solv, eller tilsammen 2000 Rbd. Jsolge det af afgangne Distriktslage H. F. Muller i Skjelskjor under 10de Marts 1828 oprettede og den 19de August s. A. konfirmerede Testament, skulde Renterne af Legatet, efter Akademiets noermere Bestemmelse, anvendes til en treaarig Understottelse for 2 Studiost Kirurgioe, af hvilke enhver skulde nyde det Halve. I Akademiets Samling den 16de Januar 1830 blev med Hensyn til dette Legat taget den Beslutning, at Renternes Udbetaling til Legatnydende skulde sinde Sted ultimo Juni og ultimo December, og at Rettigheden til at nyde samme udlober med det Halvaar hvori Ved- kommende underkaster sig Examen. l>. Det Rolpinske ^.egat; bestaaer i to paa Legatets Navn lydende ombyttede kongelige 4 pCt. renteboerende Obligationer, den ene stor 1700 Rbd., den anden stor 1000 Rbd. Solv, eller tilsammen 2700 Nbd. Renterne af dette Legat ere, ifolge de af afgangne Iustitsraad Kolpin, i Medfor af saeulws testginll af 23de Marts 1792, under 22de Oktober 1796 og 15de Juli 1800 oprettede testamentariske Dispositioner, bestemte til enten at komplettere Akademiets Bibliothek, eller til Lonning til en Biblio- thekar, eller om muligt til begge Dele. 4. Folgende Indtægter udenfor Tilskudet fra Finanserne: a. Renterne af en kapital paa 3020 Rbd. i 6 kongelige 4 pCt. renteboerende Obligationer, nemlig en paa 1000 Rbd., en paa 820, to hver paa 500 og to hver paa 100 Rbd. Denne Kapital var esterhaanden til forskjellige Tider opsparet, tildels af enkelte Aars tilfældige Overskud, men fornemmelig af de nedenfor noevnte Examensgebyrer, i den Hensigt derved at soettes istand til at bestride extraordinoere Udgifter hvortil der ellers vilde savnes Midler, saasom Jndkjob af storre Instrumenter og Maskiner. I>. Et Akademiet ved kongelig Resolution af 11de September 178Z istedetfor den ansogte Portofrihed tilstaaet aarligt Vidrag af 100 Rbd. af postkassen til Hjelp til Bestridelsen af dets Brevvexling. e. Examens - Indtcrgter. Af enhver Kandidat der melder sig til Examen, betales et Gebyr af 10 Rbd., samt endvidere, forsaavidt han enten ikke leverer det anordnede Examensproeparat, etter dette befindes uantageligt, et Belob af lige Storrelfe. Under Forudfoetning af, at Gjennemsnitsantallet af Kandidater er 20 aarlig, og at Lægevidenskabelige Studier. 37 kun 3 Proeparater af disse leveres, vilde denne Zndtoegt udgjore 370 Rbd., men naar heri fraregnes de Sekretceren, eller nu Notarius, tilkommende 2 Nbd. for hver Kandidat, og Pedellen ligesaa meget, samt 20 Rbd. til samme for Rengjoring af Kadavera til Examina, samt endvidere for stemplet Papir til Testimonier 17 Rbd. 48 Sk., vilde altsaa Nettoindtægten af disse Jndtcrgter udgjore det paa Budgettet for 1843 opforte Belob 252 Rbd. 48 Sk. I de noermeste Aar tor dog udentvivl ventes ct storre Antal af Kandidater, ligesom dette i de seneste Aar har voeret Tilfcrldet; en Gjennemsnitsberegning over Examens-Indtægterne for de 6 Aar 1836—41 udviste saaledes, at deres Nettobelob i disse 6 Aar havde udgjort 497 Rbd. 16 Sk. aarlig. 5. Tilbudet fra Finanserne. Dette bestod af tvende Hoveddele, nemlig s) hvad der var bestemt til ^.snninger, ialt ...... 4980 Rbd. - Sk. som var saaledes fordelt: til 3 Professores ordinarii, ifolge Resolutioner af 9de Maj 18l.l og 3die April 1824, hver 600 Rbd., er . . 1800 Rbd. -— 1ste Professor endvidere som Generaldirektor . 1231 — hvoraf ifolge Resolution af 21de December 1840 et Belob af 1184 Rbd. var bestemt til ved Vakance at inddrages, hvilket dog, som tidligere berettet, ved Resolutionen af 17de December 1841 blev Universitetet bevaret; — 2den Professor extraordinarius, ifolge Resolution af 13de April 1840, ........ 600 — — Konservator Muscei ......... 600 — nemlig 200 Rbd. ifolge Resolution af 11te April 1827 og 400 Nbd. som et personligt Tilloeg, ifolge Resolution af 20de Oktober 1839. — 4 Reservekirurger, hver 144 Rbd.....576 -— — Sekretceren de ovenomtalte....... 50 — — Pedellen....................120 — 4980 Rbd. Forhen havde endvidere vceret anvist til en Lektor i Kemien 400 Rbd., men efterat Lektor Scharling i Aaret 1840 var bleven ansat som Lektor ved Universitetet, var dette Belob udgaaet af Akademiets Budget. l>. til Bestridelse, som det hed, af Akademiets Udgifter . . 883 — 20 — hvilken Sums Fordeling var saaledes bestemt: til anatomiske og kirurgiske Instrumenter . 357 Nbd. 20 Sk. — at lonne fortrinlig Flid og duelige Subjekter 188 — - — — et ^vlle^'ium e!wm'il:ulu ..... 188 — - — — Akademiets ovrige Fornodenheder . . . 150 — - — 883 Rbd. 20 Sk. hertil kommer endnu: e. de ovennoevnte hidtil til Stipendier bestemte..... 600 --- - — hvilke altid havde voeret tildelte paa et Aar ad Gangen, men saaledes at Stipendiet i Regelen forlængedes paa 3 Aar., med 6W3Rbd. 20 Si. Aarbog for 1842. Fra forrige Side 6163 Rbd. 20 Sk. mindre Vedkommende imidlertid tog Examen; det var endvidere i Akademiets Samling den 9de Januar 1836 vedtaget, at de 6 Pladser i Regelen skulde besoettes med 1 Isloender, 3 Danske og 2 Holstenere. , <1. de ved den kongelige Resolution af 17de December 1841 til Akademibygningens vedligeholdelse bestemte .... 800 _ - _ som hidtil ikke havde voeret udbetalte, idet Reparationerne in natur?, havde voeret besorgede af det kongelige Rentekammer, hvilke Summer faaledes tilsammen udgjore den hele med Akademiet overgaaede Jndtoegtssum fra Finanskasfen af . ......... 7263 Nbd. 20 Sk. naar hertil loegges de ovennoevnte ovrige Jndtoegter: Renterne af Kapitalen................120 - 76 _ Bidraget fra Postkassen ..........100 — - _ Examensindtoegternes Nettobelob, efter den ovenansorte Kalkule..............252 — 48 — blive samtlige Akademiets Jndtoegter ......... 7736 Rbd. 48 Sk. foruden Jndtoegterne af de tvende Legater. De vigtigste af de Udgifter Akademiet i Virkeligheden bavde haft udenfor de reglementerede Lonninger, og hvortil, foruden Examensindtoegterne, havde voeret dispo- nible dels de oven under I> noevnte 883 Nbd. 20 Sk., dels Bidraget fra Postkassen og Kapitalrenterne, vare folgende: honninger udenfor det Reglementerede: til Sekretoeren et aarligt Gratiale af. . — Pedellen et aarligt Tilloeg af . . . — en i den seneste Tid antaget Anatomikarl — en Underbibliothekar ligeledes antaget i den seneste Tid...... d. til Samlingerne. Hertil havde alene vceret anvendt, efter Gjennemsnit af de ovennoevnte 6 Aar: til Instrumentsamlingen aarlig . — Vibliotheket ...... Renten af det Kolpinske Legat havde udelt voeret udbetalt Etatsraad Callisen som Bibliothekar. e. til forskellige lsbende Udgifter, saasom til Kadavera, Kranier og andre Gjenstande til Brug ved Examina og Foreloesninger, til Broendsel, Lys og Olie. til Protokoller, Skrivmaterialier, Porto, Nytaarsducorer, m. v. . . . 607 — 67 -- «1. Skatter og Afgifter af Bygningen . . 78 Rbd. 46 Sk. smaa Reparationer ved samme og dertil horende saasom Skorstensfejning, Sne- kjorfel, Renovation m. m. .... 50 — - — ----- 128 — 46 — Tilsammen 1537 Rbd. 7 Si. 50 Rbd. 130 - 50 — Sk. 50 — 280 Nbd. Sk. 90 — 91 429 — 91 Lægevidenskabelige Studier. I Henseende til den ny Ordning af de den kirurgiske Afdeling af det læge- videnskabelige Fakultet vedkommende Udgifter, hvilke efter Kvcrstors Forflag forelobigen er vedbeholdt som en foerskilt Post i Universitetets Budget, maa forst bemoerkes, at af den ovennoevnte med Akademiet overgaaede samlede Jndtcegtssum af 7736 Rbd. 48 Sk. ere de tvende Poster, de til Gager for Professorerne ved kongelig Resolution af 12te Januar 1842 bestemte . . . 4000 Rbd. og til Bygningsreparationer ....... 750 — - 4750 — - — forlods afdragne og opforts paa Budgettets 1ste og 12te Udgifts- poster, og der bliver altsaa tilbage til de ovrige Udgifter de paa Budgettet under 15de Udgiftspost fcrrligen opforte..... 2986 Rbd. 48 Sk. Hvad Bygningsudgifterne angaaer, antog Kvcestor at de nylig under anforte tvende Poster, til Skatter og Afgifter og til smaa Reparationer, vilde kunne udredes af og overfores, med en rund Sum af 130 Rbd., paa de til Bygningsreparationer bevilgede 800 Rbd., men da Udgifterne til de smaa Reparationer nodvendigen maatte, efterhaanden som de forefaldt, anvises af den i Akademibygningen boende Professor, ere de egentlige Bygningsudgifter, hvorunder Skatter og Afgifter, kun opforte med 750 og de til de smaa Reparationer fornodne 50 Nbd. overforte paa og indbefattede i den til de ovrige Udgifter bestemte Sum af 2986 Rbd. 48 Sk. Anvendelsen af denne Sum blev da efter Kvoestors af Fakultetet og Konsistorium Liltraadte Forflag bestemt saaledes: til Gager og Linninger: Konservator Muscri, som hidtil .... 600 Nbd. de to ny Projektorer'. ....... 400 — Pedellen, som hidtil ........ 250 — har desuden fri Bolig og de. ovennoevnte Sportler. Anatomikarlen, som hidtil ...... 50 — - 1300 Nbd. - Sk. til Samlingerne: den anatomisk - physi'ologifke og anatomisk- pathologiske ..........400 Samlingen af kirurgiske Instrumenter . . 300 den pharmakologiske . .......50 Bibliotheket 306 4056 Desuden haves det Kolpinske Legat, hvoraf efter Kvcestors Mening ikkun Halvdelen eller 54 Rbd. burde tilstaaes den forste Bibliothekar, den anden Halvdel, med Tilloeg af 6 Rbd. af nysnoevnte Sum, eller ialt 60 Rbd., Underbibliothekaren, hvorefter til selve Bibliothekets For- nodenheder vilde blive 300 Rbd. tilbage. Imidlertid maa bemoerkes, at Etatsraad Callisen forelobigen har beholdt den _ ^ hele Jndtcegt af bemeldte Legat. 2356 Rbd. - Sk. 40 Aarbog for 1842. Fra forrige Side 2356 Nbd. - Sk. til forskellige Udgifter, saasom til de nysncevnte smaa Repara- tioner .......... 50 Rbd. - Sk. til Anskaffelse af Kadavera, Krania, m. fl. Gjenstande forsaavidt de ved- komme Examina og Forelæs- ninger, men ikke Samlingerne, hvortil nu egne Summer normeres 200 — - — — Brcrndsel, Lys, Olie m. v. . . 150 — - — — Protokoller, Skrivmaterialier, Porto, Nytaarsducorer, m. m. 130 — 43 — - 530 Rbd. 48 Sk. til extraordincrre Udgifter ...........100 — - — 2986 Nbd. 48 Sk. Da der i det seneste Tidsrum til Samlingen af kirurgiske Instrumenter ikkun havde vceret anvendt det ovenansorte Belob af mindre end 100 Rbd. aarlig, idet ved- kommende Professor ved Forelæsningerne havde benyttet sin egen Samling, var denne Samling derved kommet saaledes tilbage, at den nu aldeles ikke kunde benyttes ved Forelæsninger, og den ovennoevnte Sum af 300 Rbd. aarlig vilde derfor end ikke vccre tilstrækkelig, naar der ikke tillige kunde strax anvises 3 » 400 Rbd. til Anskaffelse af de allervigtigste nyere Instrumenter, som ganske manglede; til den anatomisk- physiologiske og anatomisk-pathologiske Samling maatte de dertil ansatte 400 Rbd., som var langt mere end hvad dertil hidtil havde vcrret anvendt, ansees som nogen- lunde tilstrækkeligt, men ogsaa som det yderste Minimum, isoer da herunder, ligesom ved de ovrige Samlinger, ogsaa maatte voere indbefattet hvad der behovedes til Skabe og andet Inventarium. Til den pharmakologiske Samling havde hidtil saa godt som Intet vceret anvendt; den dertil nu ansatte Sum var det mindste som kunde normeres, naar Samlingen overhovedet skulde bestaae. Til Bibliotheket antog man derimod, at noget mindre end hidtil kunde normeres, navnligen med Hensyn til sammes noje Forbindelse med et andet Bibliothek, hvorom mere strax nedenfor. Til at kunne ud- rede den ovennoevnte til den kirurgiske Jnstrumentsamlings Restitution fornodne Sum, saavelsom Vartpengene til de entledigede Reservekirurger, de Stipendier som endnu vilde va?re at udbetale til de allerede udncevnte Stipendiarier, med flere muligen paakommende aldeles extraordincere Udgifter, foreslog Kvcrstor, at der maatte bestemmes en Sum af 1000 Nbd. aldeles extraordinoert af den akademiffe Fond, og dette Belob er ogsaa til bemeldte Djemed opfort paa Budgettet for 1843. Det var ved denne Lejlighed at Kvoestor, ved at bemcrrke, at Samlingernes til- borlige Vedligeholdelse staaer i noje Forbindelse ogsaa med den blotte okonomiske Side as Universitetet, saaledes som ovenfor berort, henstillede om der ikke burde udnoevnes en Kommitte af Professorer til aarligen at inspicere samtlige Universitetets Samlinger, for derefter om deres Tilstand til Direktionen at indgive Beretning, hvilken da maaske burde offentliggøres. Direktionen har over dette Forflag forlangt Konsistoriets Be- tcrnkning. Med Hensyn til Akademiets Bibliothek, som i de senere Aar har voeret forenet med det Llassenske Litteraturselskabs Bibliothek og begge samlede opstillede i Akademiets Bygning, opstod et sceregA Sporgsmaal, som endnu ikke har fundet Afgjorelse. Lægevidenskabeligt Bibliothek. Fakultetet foreflog nemlig, at Universitetsbibliothekets lægevidenskabelige Afdeling maatte udsondres fra dette og forenes med hine to Bibliotheker til en foerskilt bestaaende Samling, i hvilken Anledning Bibliotekskommissionen, efter Konsistoriums Opfordring, under 25de Maj afgav Betænkning. Kommissionen var enig i at det maatte ansees ej alene overflodigt, men og uhensigts- mæssigt, at der scrrskilt bestaaer og fortsattes baade en lcegevidenskabelig Afdeling af det almindelige Universitetsbibliothek og et scereget Fakultetsbibliothek, hvilket vilde med- fore, dels at man adsplittede Kroesterne og ofte paa begge Steder kjobte Exemplarer af de samme Skrifter, dels at Bogapparatet, for at oversees og benyttes fuldstændigt, maatte soges paa 2 Steder; for Konkurrencens Skyld beboves ikke to Bibliotheker, isoer da det store kongelige Bibliothek har og fortsætter en lægevidenskabelig Afdeling, og det var derfor vistnok rigtigst, at danne en muligst fuldstændig Samling. Ved en Sammensmeltning og Forening tilbod sig imidlertid en dobbelt Vej, dels den af Fakultetet foreslaaede, dels den modsatte, at nemlig de to forenede Bibliotheker ind- lemmedes i Universitetsbibliotheket. Kommissionen antog, at vigtige og overvejende Grunde talede for den sidstnævnte Vej, samtlige lægevidenskabelige Bogsamlingers For- bindelse med Universitetsbibliotheket, saafremt en faadan lod sig ivwrkscrtte; det bemoerkedes, at man med Rette burde erkloere sig imod hvad der kunde befordre Tendensen til Universitetets Oplosning i blotte Specialskoler og svoekke Forestillingen om dets Enhed og Samkvemmet mellem dets Borgere. Just med Hensyn til de Lægestuderende vilde det vcere lidet onskeligt, at de vcrnnes til saaledes at faae deres nocrmeste Trang til Boger tilfredsstillet ved et Specialbibliothek, at de derved asvoennes med at benytte det almindelige Bibliothek for en flersidigere Dannelse; dernoest vilde ved et Special- bibliothek Administration og Kontorhold krceve forholdsvis langt storre Bekostning, end Forsgelse og Udvidelse af et enkelt Fag i Universitetsbibliotheket, medens hint dog ikke kunde gjores tilgcengeligt i faamange ugentlige Timer som dette er aabent; frem- deles vilde det ikke altid voere faa ganske let, med Bestemthed at asgjore, om en Bog horer hjemme i den lægevidenskabelige og pyarmacevtiske Afdeling, eller i en anden til- grcendsende, f. Ex. naturhistorisk eller kemisk; de physiologiske og anatomiske Docenter, ligesom de Studerende selv og andre Loeger, maatte dog ofte tye til Universitetsbibliothekets naturhistoriske Afdeling; endelig opstod en soeregen Betænkelighed med Hensyn til de af afdode Apotheker Assessor Moller for nogle Aar siden til Bibliotheket skjoenkede Boger*), der udgjore en meget betydelig Del af Bibliothekets pharmakologisk-pharmacevtiske Gren, da det efter Testamentets Ord syntes meget tvivlsomt, om de kunde henflyttes til et andet Lokale, og dog maatte Pharmakologien solge den egentlige Medicin. Imod disse Grunde antoges der ikke at ligge nogen vcesentlig Modgrund i den storre Bekvemhed som det kunde synes at ville medfore, at det samlede lægevidenskabelige Bibliothek blev opstillet i Noerheden af Hospitalerne og paa det Sted hvor de fleste (men dog ikke alle) lægevidenskabelige Forelæsninger ville blive holdte, da for mange en ligesaa stor Bekvem- hed vilde ligge i Bibliothekets Ncerhed, og det hele Hensyn er underordnet (et andet Forhold finder Sted ved det botaniske Bibliothek, der paa Grund af den idelige Sammenligning af Planter med Beskrivelser og Afbildninger nodvendigen maa vcere ved Haven); den Betragtning, at Bogindkjobet ved et eget lægevidenskabeligt Bibliothek ') Se Aarbog for S. d9. 42 Aarbog for 1842. med en lcrgekyndig Bibliothekar muligen vilde kunne skee med omhyggeligere og kyndigere Udvalg, fandtes ligesaalidet asgjorende. Derimod paatroengte sig ved Sagens Over- vejelse det Sporgsmaal, om Universitetsbibliothekets Lokale vilde kunne modtage den betydelige Tilvoext som Indlemmelsen vilde medsore, og som, Dubletter og Tripletter fraregnede, vilde udgjore maaske henved 5000 til 6000 Bind. Dette vilde ikke kunne skee uden ved Anbringelse af Tverreoler i Midten af de Kvadrater hvori Bibliotheks- lokalet er delt; og at disse uden Skade og Fare for Bygningen kunde anbringes, var vel ved Undersogelse af en Bygningskyndig godtgjort, men ligesom dette vilde give Lokalet et Udseende af Overfyldning og borttage endnu mere af det allerede svage Lys, saaledes vilde derved det Tidspunkt rykkes ncermere, da det nuvoerende Bibliothekslokale vilde blive aldeles utilstrækkeligt, medens dette Tidspunkt vilde fjernes noget ved Af- givelsen af den lægevidenskabelige Afdeling; paa den anden Side maatte bemcrrkes, at Lokalets Beskaffenhed dog ogsaa i en anden Henseende gjor det onskeligt, at Universi- tetet kunde vinde en ny Bibliotheksbygning, da det hidtil ikke har voeret at forhindre, at Sne- og Regnvand et Par Steder har banet sig Vej gjennem Tag og Lost ned i Bibliotheket og beskadiget Boger; da derhos andre af Universitetets Samlinger dog om ikke lang Tid nodvendigvis ville fordre et nyt Lokale, vilde der ikke savnes Anledning til, hvis en ny Bibliotheksbygning kunde tilvejebringes, paa anden Maade at benytte det nuvoerende Bibliothekslokale. Saavidt Kommissionen havde erfaret, vilde derhos ogsaa i den kirurgiske Akademibygning ligesaa store Vanskeligheder kunne opstaae ved at skaffe passende Plads for nogen betydelig Forogelse. Imidlertid vilde Udforelsen af den af Kommissionen antydede Plan endelig beroe paa Jndvilgelse fra Vedkommendes Side paa det Classenske Literaturselskabs Bibliotheks Vegne. Dette Bibliothek er dannet og foroges dels ved Hjelp af en aarlig Penge- sum fra det Classenske Fideikommis, dels ved Bidrag af Medlemmerne i et medicinsk- kirurgisk Låseselskab. Fideikommisset udbetaler nemlig aarlig 500 Rbd. ncrrmest til Udgivelse af „Bibliotheket for Loeger", men da dette Tidsskrift nu doekker sig selv, anvendes Pengene til Bogindkjob. De for Medlemmernes Bidrag og hine 500 Rbd. (efter Fradrag af Administrationsomkostninger) anskaffede Tidsskrifter, og tildels ogsaa Bogerne, cirkulere mellem Medlemmerne og afgives derncrst til Bibliotheket. Fra Direktionen for det Clasfenske Fideikommis antog Kommissionen, at der ikke vilde mode nogen Indsigelse mod den foreslaaede Indlemmelse, isoer naar Literatur- selskabets Boger forsynedes med et soereget Moerke. Men ogsaa Selskabets Samtykke maatte erhverves. Uagtet der nu, under Forudsætning af et saadant, dog vilde opstaae et noget kompliceret og indtil en vis Grad anomalt Forhold ved Forbindelsen mellem Universitetsbiblioteket og et Bibliothek der ansees for at tilhore et Selskab, antog Kommissionen dog, naar Selskabets Medlemmer, efter at bave haft Boger og jour- naler til Cirkulation, renoncerede paa videre Ret til Bogsamlingen, at de ovrige Vanskeligheder, skjont ikke ganske ringe, dog ikke vilde opveje de ansorte Grunde for den foreslaaede Forbindelse. Skulde den af Fakultetet foreslaaede Afsondring af Universitetsbibliothekets læge- videnskabelige Afdeling og Dannelse af et Fakultetsbibliothek soretroekkes, maatte det naturligvis paaloegges Bestyrelsen for det foerskilte Bibliothek at tage passende Hensyn til de Studerendes Tarv ved Anskaffelse af Haand- og Lcereboger. Men Kommis- Lægevidenskabeligt Bibliothek. ^3 missionen troede ikke, at der til et saadant scrrskilt Bibliothek kunde eller burde soges nogen voesentlig finansiel Understøttelse fra Universitetsbiblkothekets nuvcerende Fond. Dette Bibliothek havde hidtil, just fordi det Classenske Literaturselskab ansaaes for i stor Udstrcekning at sorge for den medicinsk-kirurgiske Journalistik, i hoj Grad ind- ffrcenket sig i denne Retning, og selv hvad den ovrige medicinske Literatur angik, kunde kun en liden Del af den til det egentlige Bogindkjob anvendte Sum tilfalde denne Side. Det Belob der saaledes ialtfald kunde blive at afgive, vilde neppe over- stige 100 i» 150 Rbd. aarlig, hvilken Sum formentligen burde beholdes til For- deling paa Universitetsbibliothekets ovrige Fag, medens det lægevidenskabelige Special- bibliotek andetsteds fra burde soge den fornodne Forogelse af sine Indtægtskilder. Et i det kirurgiske Akademi's Bibliothek voerende ikke ganske ringe Antal af Boger i nogle Grene af Naturhistorien burde under alle Omstændigheder afgives til Universitets- bibliotheket. Ifolge Konsistoriums Indstilling, som ganske havde tiltraadt Kommissionens Betoenkning, blev denne ved Direktionens Skrivelse af 6te Aug. bemyndiget til at indlede Forhandlinger med Vedkommende paa det Classenske Literaturselskabs Bibliotheks Vegne angaaende dettes Indlemmelse i Universitetsbibliotheket; hvilke Forhandlingers Resultat dog endnu ikke er bleven bekjendt. Med Hensyn til den ved det forrige kirurgiske Akademi ansatte og med dette til Universitetet overgaaede konservator Nus?ei, Regimentskirurg Ibsen, bemoerkes at Direktionen, foranlediget ved en Forefporgfel fra denne Embedsmand og efter fore- gaaende Brevvexling med Fakultetet, ved Skrivelse af 20de Decbr. har tilkjendegivet ham, at hans Stilling efter det kirurgiske Akademi's Indlemmelse i Universitetet er i Forhold til dette og det nuvcrrende lægevidenskabelige Fakultet uforandret den samme som forhen i Forhold til Akademiet, og at det iovrigt ansees som en Selvsolge, at han, skjont ikke Medlem af Fakultetet, er baade berettiget og forpligtet til at lade Anmeldelserne om de Dissektionsovelser han har at holde med de Studerende ind- fors i Universitetets Lektionskatalog. Med Hensyn til Samlingerne tilfojes endnu, at det af Konsistorium er bleven Kvcrstor tilkjendegivet, at den til den anatomisk-physiologiske og anatomisk-pathologiske Samling normerede Sum bliver at udbetale til Professor Stein; at Konsistorium ikke har villet udnoevne nogen Eforus for det Kolpinske Legat saalcrnge Sagen om Bibliothekernes Forening er uafgjort, men at den normerede Sum til Bogsamlingen, saavelsom Legatets Rente, indtil videre bliver at udbetale til Etatsraad Callisen. Efterat der allerede tidligere til en vis Grad havde vceret iudrommet de i Kjobenhavn og de i Hertngdommene Slesvig og Holsten examinerede theologifke Kandidater gjenfidig Adgang til Ansættelse i gejstlige Cmbeder i .Hertngdommene og i Kongeriget, blev, som bekjendt, af det danske Kancelli, efter forudgaaet Brevvexling med det slesvig-holstenske, udvirket en kongelig Resolution af 2den Novbr. 1811 (Forordning for Hertugdommene 44 Aarbog for 1842. dateret 9de November samme Aar), hvorefter de i Hertugdommene examinerede Kandidater, under Forudsætning af at den fornodne Sprogkundskab noermere godt- gjores, skulle indrommes lige Adgang med de i Kjobenhavn examinerede Kandidater til gejstlige Embeder i Kongeriget, i Forhold til deres Examenskarakter, ligesom ved Besættelse af disse Embeder i Hertugdommene det Samme skal gjelde for Kjobenhavnske Kandidater. Med Hensyn til disse Bestemmelser indkom til den i Aaret 1840 afholdte Slesvigske Stænderforsamling Andragender fra et stort Antal af Proester i Prov- stierne Haderslev, Tonder og Aabenraa, der gik ud paa, at der ved Forskelligheden af de i Danmark og de i Hertugdommene bestaaende Examensindretninger og de afvigende Lovbestemmelser angaaende den de theologiske Kandidater i Forhold til den opnaaede Examenskarakter tilkommende Adgang ved Besoettelsen af gejstlige Embeder, ikke ved den faaledes trufne Anordning var for de i Hertugdommene examinerede Kandidater opnaaet en billig (gensidighed. Stænderforsamlingen tiltraadte denne Anskuelse og indgav i Anledning heraf enstemmigen en Petition til Hs. Maj. Kongen om, at den ommeldte Anordning maatte vorde ophoevet og istedet derfor den Bestemmelse givet, at i Fremtiden i Hertugdommene Slesvig og Holsten ingen Prcest eller Kandidat, hvad enten han af Fodsel er en Dansk eller Slesvig-Holstener, maa ansoettes, som ikke har underkastet sig Overkonsistorialexamen, og at Minimum for Angivelsen af de Embeders Jndtcrgter hvortil kun Kandidater med forste Karakter tor melde sig, baade i Kongeriget og i Hertugdommene skal fastfoettes til en lige Sum, omtrent 533^ Rbd. eller 1000 Mk. Kurant. I denne Petition*) blev, til Begrundelse af den Anskuelse, at de theologiske Kandidater fra Hertugdommene vare tlvttnions eonclitionis end de Kjobenhavnske, voefentligen fremhcevet, at de i Kjobenhavn-og de i Hertugdommene tildelte Cxamens^ karakterer, endskjont lige i Antal, dog ikke ere lige i Voerdi, hvilket formentligen allerede fremgik deraf, at 2den og 3die Karakter i Hertugdommene hver har 4 Grader, i Kjobenhavn derimod ingen Gradationer; desuden er ogfaa Sammensætningen af den examinerende Autoritet, som kun i Kjobenhavn i Hovedsagen bestaaer af Kandidaternes hidtilværende Loerere, og Maaden hvorpaa Forberedelsen til Proven skeer, forskjellig paa begge Steder, ligesom i Kjobenhavn den philologiske, philosophiske og theologiske Prove, og denne sidstes theoretiske og praktiske Del, afholdes hver for sig og til for- skjellige Tider, medens i Hertugdommene Examinanderne blive provede paa engang saavel i Theologiens Hjelpe- som Hovedvidenskaber og i det Praktiske, og derfor paa samme Tid maae have Alt paa rede Haand. Heraf fremgik formentligen, at det maatte vcrre meget lettere at opnaae en god Karakter i Kjobenhavn, end i Hertug- dommene, hvilket og fandt Bekrceftelse i Resultatet af de i en lang Roekke af Aar paa begge Steder afholdte Examina; i Tidsrummet 1830—39 inklusive havde faaledes af 486 ved Universitetet her examinerede Kandidater 256 opnaaet bedste Karakter, medens i samme Tidsrum af rigelig 200 i Hertugdommene examinerede Kandidater kun 5 var tilkendt forste Karakter. Karakterernes forskjellige Voerdi syntes ogsaa at voere anerkjendt i de gjeldende Lovbestemmelser, derved at i Kongeriget kun Kandidater med bedste Karakter maae ansoge om gejstlige Embeder der angives til 200 Rbd. og ') Slesvigffe Stomdertidendes 2det BilagSheste S. 553-59. Theologiske Kandidater. 45 derover, hvorimod i Hertugdommene Kandidater med 3die Karakter kunne melde sig til ethvert Landsbykald der ikke er anflaaet til 533^ Rbd. eller 1000 Mk. Kurant og derover. Jfolge disse Bestemmelser, i Forbindelse med Ordbetydningen af merbemeldte Anordning, kunde alle Kjobenhavnske Kandidater i Theologien konkurrere om de fleste Proestekald i Hertugdommene, fordi Angivelsen af disse ikke udgjor 1000 Mk. Kurant, medens Kandidater fra Hertugdommcne, med Undtagelse af de enkelte som have op- naaet forste Karakter, kun kunde ansoge om meget smaa Proestekald i Danmark. At dette for de sidstnoevnte Kandidater ufordelagtige Forhold i Virkeligheden sinder Sted, loerer en mangeaarig Erfaring, og en Forandring deri syntes saameget billigere, som Forholdet mellem de theologiske Kandidaters og Prcestekaldenes Antal i Danmark er langt gunstigere end i Hertugdommene. Stænderforsamlingen tilfojede endelig, at ved de foreslaaede Bestemmelser ikke vilde opnaaes andet, end hvad der allerede var bestemt for Lauenborgske Kandidater, idet disse, naar de attraae Ansættelse i Hertugdommene Slesvig og Holsten, maae underkaste sig den der indrettede Overkonsistorialexamen. Efter det kongelige slesvig-Holsten-lauenborgske Kancelli's Mening kunde dette Stænderforsamlingens Andragende, forfaavidt det gik ud paa at Kvalifikation til Embedsansoettelse for theologiske Kandidater fra Kongeriget og fra Hertugdommene Slesvig og Holsten, skulde voere betinget af, at Vedkommende havde bestaaet Proven i den Del af Landet i hvilken han onskede Ansoettelse, ikke egne sig til at tages i Betragtning. En faadan Indskrænkning vilde nemlig hverken kunne bestaae med de for alle de noevnte Dele af Landet ligegjeldende Jndfodslove, eller sinde tilstroekkNig Hjemmel i den fornodne Omsorg for Bestyrelsen af de gejstlige Embeder »almindelighed, idet Afholdelsen af Examen, faavel i Danmark som i Hertugdommene, maa give den for- nodne Garanti for tilstrækkelig Duelighed til at bestyre et gejstligt Embede i hvilken- fomhelst Del af Landet, hvilket heller ikke af Stænderforsamlingen var sat i Tvivl. Imod de heraf fremgaaende Grunde for Vedblivelsen af de i Danmark og de i Her- tugdommene provede Kandidaters gjensidige Adgang til Embedsanscettelse kunde den af Stænderforsamlingen fremhoevede Betragtning, at der ved de bestaaende Provers for- skellige Indretning ikke kunde tages ligemeget Hensyn til Kvalifikationens Grad ved Befordring til Embeder, saameget mindre indrommes afgjorende Vcegt, som en faa- dan Ulempe turde lade sig afhjelpe uden voesentlig Forandring af den bestaaende Ind- retning. Det turde heller ikke voere rigtigt at anfore det med Hensyn til Hertug- dommet Lauenborg for Tiden endnu bestaaende Forhold som Grund for den fore- flaaede forandrede Bestemmelse. Ligesom nemlig de dervcerende Indretninger i flere Henseender afvige fra dem i de ovrige Dele af Landet, saaledes er dette ogsaa Tilfoeldet med Hensyn til den ved det dervcerende Konsistorium indforte theologiske Examen; imidlertid er der allerede bleven Tale om en forandret Indretning af denne Prove, hvorved tillige vil blive at tage i Overvejelse, hvorvidt den mellem Danmark og Hertugdommene Slesvig og Holsten allerede bestaaende gjensidige Adgang til Embeds- ansoettelse for theologiske Kandidater kunde voere at udvide ogsaa til hint Hertugdomme, hvilket ikke kunde andet end synes onskeligt. Derimod turde der vel voere Anledning til, under vcesentlig Opretholdelse af den i Aaret 1811 trufne Anordning, i Hen- seende til Forholdet af de Examenskarakterer der tildeles her og i Hertugdommene, og til den sig derefter rettende Adgang til gejstlige Embeder, at trceffe noermere Bestemmelser for at sikkre en billig Reciprocitet. Naar Stænderforsamlingen i denne Henseende havde Aarbog for 1842. udtalt den Anskuelse, at ifolge den ommeldte Anordning den respektive i Danmark og i Hertugdommene for Dagen lagte Dueligheds Grad ikke var indrommet fuldkommen lige Gyldighed, saa turde dette vistnok ikke vcere uden Grund. Det turde saaledes voere indlysende, at naar de Kjobenhavnske Kandidater med hvis Antal, efter Stænderforsamlingens Angivelse, i det ovennoevnte Tidsrum havde udgjort af 486 Examinander 266, ved Besoettelsen af gejstlige Embeder i Hertugdommene skulde agtes lige med de der examinerede Kandidater med forste Karakter, som i samme Tidsrum kun havde vieret 5 af 283, og paa den anden Side alle Kandidater i Her- tugdommene med anden Karakter, uden Hensyn paa Graden af denne, voere udelukkede fra at ansoge om de Kandidater med I^iuc!^»ilis forbeholdte Prcestekald i Danmark, vilde et indbyrdes lige Hensyn til den for Dagen lagte Kvalifikation, saaledes som dog ved den i Aaret 18.11 trufne Bestemmelse var tilsigtet, ikke sinde Sted. Kancelliet skjonnede saaledes ikke rettere, end at der kunde vcere Anledning til ncermere at fastsoette Karakterernes Forhold, og at det da turde vcere rigtigt, kun at stille dem af de Kjobenhavnske Kandidater som havde opnaaet I^ucl-MIis med Udmoerkelse, paa lige Fod med Kandidater fra Hertugdommene med forste Karakter, og paa den anden Side at fcette dem af de sidstnoevnte som en af de tre hojere Gradationer af anden Karakter (mit „Auszeichnung", „ruhmlicher" und „sehr ruhmlicher Auszeichnung") var tilkjendt, i Klasse med Kjobenhavnske Kandidater med uden Udmoerkelse. Herfor turde navnligen den Erfaring tale, at af de i Tidsrummet fra 1830—39 inklusive i Hertugdommene examinerede 283 Kandidater kun 18 havde erholdt anden Karakter med 1ste, 38 med 2den og 50 med 3die Grad af Udmcerkelse, og det hele Antal af de med en af de hojere Grader af anden Karakter forsynede Kandidater saaledes kun udgjort 106, altsaa langt fra ikke Halvdelen, medens de i Kjobenhavn i samme Tids- rum examinerede Kandidater med Karakteren udgjore mere end Halvdelen. Ved en saadan noermere Fastsoettelse af Karakterernes gjensidige Forhold vilde den yderligere Bestemmelse hvorpaa Stænderforsamlingens Petition gik ud, at Minimum for Angivelsen af de Prcestekald som kun kunne soges af Kandidater med forste Karakrer, i Danmark ligesom i Hertugdommene maatte forhojes til 533^ Rbd. eller 1000 Mk. Kurant, efter Kancelliets Mening ikke behoves. En billig Reciprocitets Fordringer syntes nemlig tilstrcrkkelig fyldestgjorte, naar kun i enhver Del af Landet Kandidater af lige Kvalifikation tilfikkres en lige Adgangsret i Forhold til de for samme iovrigt gjeldende Lovbestemmelser; hvortil kommer, at den af Stænderforsamlingen anforte Forskrift for Hertugdommene, hvorefter ved Prcestekald der ere anslaaede til 533^ Rbd. eller 1000 Mk. Kurant, foruden Proester og Skolemoend kun Kandidater af forste Karakter skulle komme i Betragtning, kun er gjeldende for faadanne Valg-Prcestekald hvortil Kirkevisitatorerne i Landsherstabets Navn udove Proesentcitionsret, hvorimod med Hensyn til de talrige Prcestekald hvortil Kommuner eller Privatpersoner tilkommer Proesentations- eller Vokationsret en lignende Indskrænkning ikke hidtil er fundet passende. Da det ostnoevnte Kollegium kavde udbedet sig det danske Kancelli's Muringer over Sagen og dette i samme Anledning tilskrevet Universitets-Direktionen, indhentede denne det theologiske Fakultets Betcenkning. ^ « Fakultetet yttrede i denne, at forfaavidt det flesvig-Holsten-lauenborgske Kancelli syntes tilbojeligt til med Stænderforsamlingen at antage, at en forffjellig Vcerdi af de Theologiske Kandidater. 47 tildelte Karakterer allerede er naturlig Folge af den forffjellige Indretning af den theologiske Examen i Kjobenhavn og i Slesvig, maatte Fakultetet meget betvivle, at en noermere Underfogelse skulde fore til det Resultat, at Fordringerne til den viden- skabelige Dygtighed skulde vcere storre ved Examen i Hertugdommene end ved den i Kongeriget. Naar der i denne Henseende var bleven lagt Vcrgt paa, at Examen i Hertugdommene i Modsottning til den Kjobenhavnske, omfatter saavel Hjelpe- som Hovedvidenskaberne, og at Kandidaten tillige har at godtgjore sine Kundskaber og sin Fcerdighed i det Praktiske, saa at han paa samme Tid maa vcere forberedt paa Meget, hvoraf for den Kjobenhavnske Kandidat endel er henlagt til scerskilte Prover, maatte herved bemcerkes, at forsaavidt de saakaldte forberedende og Hjelpevidenskaber*) staae i umiddelbar Forbindelse med Theologien (Philosophi, Philologi, almindelig Verdens- historie, Religionshistorie, Literoerhistorie osv.), ere disse ingenlunde udelukkede fra de theologiske Kandidaters Examen i Kjobenhavn, men udgjore tvertimod, om de end ej opstilles som scerskilte Fag, integrerende Dele as den. Forsaavidt derimod under hint Navn henfores adskillige Videnskabsfag som ikkun staae i fjern Berorelse med Theologien (f. Ex. Physik), da tor der vel neppe tillcegges en faadan Examination, der anstilles i disse Fag af Mcend hvis Studium og Virksomhed hore andetsteds hen, nogen synderlig Betydning, eller nogen betydelig Forberedelse dertil fra Examinandens Side antages nodvendig"). I alle Tilfcrlde vilde Omfanget af de Videnskaber Examens Kreds indbefatter, ikke i og for sig kunne afgive Maalestokken for Vanskeligheden af en Examen, eller medfore Nodvendigheden af en grundigere Forberedelse. Ligesaalidet kunde, efter Fakultetets Mening, den Omstændighed, at ved theologifk Examen i 5) Det hedder om disse i „Verordnung wegen der Eandidaten des Predigtamts und der mit ihnen vor ihrer Beforderung anzustellenden Prufungen" etc. af 6te Auz. 1777 Z 7: In Absicht auf die vorbereitenden Kenntnisse ist besonders zu untersuchen, wie weit der Candidat (bey dem billig die Kunde der Muttersprache und die Fertigkeit sich darin aus- zudrucken vorausgesetzt wird) es im Lateinischen geb^acht habe und sich darin zrammatisch richtig, deutlich und rein auszudrucken wisse, ob er das Gricchische des neuen Testaments vollig verstehe, und wie fern er mit den griechischen Profan-Skribenten und der Uber- setzung des alten Testaments von den 70 Dollmetschern bekannt sey, welche Kunde des Ebraischen, wie auch des Ehaldaischen das in der Bibel vorkLmmt, er besitze, ob er die Philosophie in ihren gemeinnutzlichen Theilen kenne, und das Wichtigfte aus der Logik, Ontologie, Psychologie, naturlichen Theologie und praktischen Philosophie, wie auch aus der Physik, so weit sie die Absicht und den Nutzen der allgemein bekannten Gegenstande der Natur lehrt, und zum Vcrtheil der Religion anwendet, begriffen habe, wie viel er von der weltlichcn Geschichte und von dem Nutzlichsten aus der Rhetorik wssie. "') For at vinde en saa nojagtig Kundffab som det var Fakultetet muligt at erholde om den theologiffe Examen i Hertugdommene, havde det benyttet den af et forhenværende Medlem af Examenskollegiet i Gluckstadt, nuvccrende Sognepræst, vi-. Johannsen meddelte Frem- stilling: das Oberconsistorial-Examen in den Herzogthumern Schl. u. Holst. (S. H. L. Provinzialberichte 1^2 3 H.). Ved Opregningen af de forffjellige forberedende og Hjelpe- videnffaber hvori Kandidaterne prs-ves ved den theologiffe Examen i Hertugdommene, angives her tillige de Hovedpunkter hvorom Examinationen i hine Fag plejer at bevocge sig. Det hedder saaledes f. Ex. om Proven i Naturvidenskaberne: „aus den Naturwissenschaften werden sodann vornamlich solche Gegenstande vorgenommen, mit denen der Prediger noth- wendig bekannt seyn musi, um durch Hinweisung aus die Natur nach dem Beyspiele Fesu theils die erhabenen Ncligionslehren des Christenthums desto anschaulicher zu machen, theils um dem Aberglauben mit Erfolg zu wchren." 48 Aarbog for 1842. Kjobenhavn Professorerne, hvis Forelæsninger de Studerende have hort, ere Examinatorer, medens theologisk Examen i Slesvig anstilles af et Examinationskollegium, hvoraf kun en af det Kieler Universitets Professorer har Scede, ansees for at gjore Examen lettere paa hint Sted, end paa dette. Thi om der end, med Hensyn til Indflydelsen paa de Studerendes videnskabelige 'Dannelse ialmindelighed, kunde vcere Sporgsmaal om, hvorvidt den theologiske Eramen bor anstilles af de Studerendes egne Lcerere, eller det er hensigtsmæssigere at Examen overdrages til et ganske fra Fakultetet adskilt, eller med enkelte af Fakultetets Medlemmer forbundet, Examinationskollegium, ligger det i Sagens Natur, at hvor Examen er indrettet paa st'dstncrvnte Maade, vil Proven i flere Henseender mere bevcrge sig i Kredsen af de almindeligere, for den praktiske Anvendelse frugtbarere, Hovedpunkter i hver Disciplin, medens der under den forstnoevnte Indretning vil vcere Sandsynlighed for en strcengere og dybere gaaende videnskabelig Form af Examinationen. Herved turde den tilsyneladende storre Vanskelighed opvejes, som opstaaer for de Studerende ved at skulle afloegge Proven for Videnskabs- mand hvis Systemer og Anskuelser ere dem mindre bekjendte, end de akademiske Lcerere hvis Foredrag og Vejledning de have benyttet. Derimod var Fakultetet aldeles villigt til at indromme, at den ved den kongelige Resolution af 1811 tilsigtede Gjensidighed i Adgang til gejstlige Embeder forhindres, og at de slesvigske Kandidater stilles i et langt ugunstigere Forhold end de Kjoben- havnske, forfaavidt et helt forskjelligt Karaktersystem er gjeldende ved den theologiske Examen i Kjobenhavn og ved Overkonsistorialexamen i Slesvig, overensstemmende med hvad af Stænderforsamlingen og Kancelliet var oplyst og udviklet. Rigtigheden af den af sidstnoevnte foreslaaede Bestemmelse, at kun de Kandidater som ved den theologiske Examen i Kjobenhavn have erholdt I^rulalulis med Udmcerkelse, skulle agtes lige med de i Hertugdommene examinerede Kandidater som have erholdt forste Karakter, vilde vistnok, efter hvad Fakultetet bemcerkede, saameget lettere indrommes, som det maa ansees grundet i en Misforstaaelfe, at Karakteren ihvorvel den almindeligen kaldes „bedste Karakter", skulde betragtes som den forste Karakter, da som faadan i Virkeligheden kun kan gjelde I^uclndilis et <^uiclem ezei-Aie. At denne stilles jevnsides med forste Karakter i Hertugdommene, vilde ogsaa vise sig som det Rette ved at sammenligne det hele Antal af de i et vist Tidsrum i Kjobenhavn examinerede theologiske Kandidater, og dem af disse der have erholdt et ljuillem eZreZie, med Antallet af dem der i det samme Tidsrum i Hertugdommene ere examinerede og Antallet af dem som deraf have erholdt forste Karakter. Saaledes have i Tidsrummet 1830—39, efter den ovenncevnte Oplysning, af 283 theologiske Kandidater i Hertugdommene kun 5 erholdt forste Karakter; i samme Tidsrum have af 737 Kandidater i Kjobenhavn kun 11 erholdt I^auclgliilis et sjuidem eZreAie. Med Hensyn til den anden foreflaaede Bestemmelse, at nemlig theologiske Kandidater som i Kjobenhavn have erholdt uden Udmcerkelse, skulde stilles lige med de i Hertugdommene examinerede Kandidater som have erholdt anden Karakter med nogen af de hojere Grader, fandt Fakultetet Anledning til forst at gjore opmcerksom paa, at den slesvigske Stænderforsamlings Angivelse, saavel af de ved Kjobenhavns Universitet examinerede Kandidaters Antal i det Hele i det oftncevnte Tidsrum, som af dem hvilke deriblandt have erholdt Karakteren I^uc^bilis, var urigtig. Istedetfor at disse Tal, som oven anfort, vare angivne til respektive 486 og 256, oplyste Theologisie Kandidater. Fakultetet, at Totalantallet af de examinerede Kandidater havde udgjort 737, og An- rallet af dem blandt disse som var tilkjendt, 294 foruden de nylig noevnte 11 Egregiister. Det var saaledes ikke, som af Stænderforsamlingen angivet, Fler- tallet af theologiske Kandidater der havde opnaaet , men ikkun omtrent to Femtedele, hvilket er noesten det samme Forhold hvori de af Kandidaterne fra Hertug- dommene der have erholdt anden Karakter af en af de hsjere Grader (106) staae til det hele Antal af de der examinerede Kandidater (283). Uagtet det nu maa ind- rommes, at flige Talforholde kunne voere megen Omvexling underkastede, og, forsaavidt som Indflydelse af Tilfældigheder*) ikke er udelukket, ej afgive nogen aldeles paalidelig Basis, maatte Fakultetet dog efter Omstændighederne erkjende den af det flesvig-holsten- lauenborgfle Kancelli med Hensyn til hint Forhold foreflaaede Regel, at nemlig Karakteren I^uc^lnlis i Kjobenhavn skal agtes lige med den i Hertugdommene-gjeldende anden Karakter med nogen af de hojere Grader, for at vcere den hensigtsmæssigste til at opnaae en billig Reciprocitet. Men da der mellem Laudabilisterne blandt de Kjo- benhavnske Kandidater gives en betydelig Forskjel i Graden af Dygtighed, som ikke udtrykkes ved Angivelsen af den blotte Karakter, maatte Fakultetet tillige andrage paa, at der ved gejstlig Embedsbescettelse, hvor bine Kandidater konkurrere med slesvigske Kandidater med anden Karakter af nogen af de hojere Grader, maatte, saalcenge den forskjellige Vcerdi af Karakteren ikke paa anden Maade angives, blive taget scerligt Hensyn til de Examensattester som meddeles de Kjobenhavnske Kandidater af det theologiske Fakultet, for at ikke de fortrinligste af Laudabilisterne skulde vcrre ud- satte for at stilles lige med, eller endog, formedelst en ringe Forskjel i Ancjennitet, soettes tilbage for slesvigske Kandidater som kave ringeste Grad af Udmoerkelse. Iovrigt tilfojede Fakultetet, at Sporgsmaalet om Karakterernes Forhold ikke der- med var i sin Fuldstændighed droftet, da dertil vilde udfordres, at der ogfaa maatte voere taget Hensyn til Karaktererne under og under den i Hertugdommene gjeldende anden Karakter af de hojere Grader. Disse Karakterer havde imidlertid Kancelliet ladet uomtalte, idet af Sammes Skrivelse alene saaes, at efter Fradrag af de 3 Kandidater med forste og 106 Kandidater med anden Karakter af en af de hojere Grader, ialt 172 Kandidater i Tidsrummet 1830—39 havde erholdt anden Karakter af ringeste Grad, eller tredie Karakter af nogen af dennes 3 Grader. Da Fakultetet ikke selv var i Besiddelse af de nodvendige Oplysninger angaaende Antallet af de respektive Kandidater med disse Karakterer, kunde det heller ikke gjore Forflag om i hvilket Forhold de Kjobenhavnske Kandidater med Haucl illaull., hvis Antal i det ostnoevnte Tidsrum havde udgjort 345, og med ooritemnenljus, hvis Antal var 87, maatte blive at stille til bemeldte Kandidater fra Hertugdommene. Efterat denne Betoenkning, som Direktionen i det Hele tiltraadte, var bleven det danske Kancelli tilstillet, blev Sagen afgjort ved en kongelig Resolution, som blev bekjendtgjort af sidstnævnte Kollegium ved en saaledes lydende Plakat, dateret 21de Juli 1842: ') Det turde saaledes fortjene Opmcerksomhed, hvad i den ovennævnte Fremstilling berettes, at i sin Tid Udfaldet af den theologiske Examen i Gottorp og af den i Gluckstadt, endskjsnt disse vare indrettede aldeles paa samme Maade, dog ikke stemmede overens. Universitetets Aarbog, 1842. 50 Aarbog for I84Z. Paa en af det kongelige flesvig-Holsten-lauenborgske Kancelli, i Anledning af et af de raadgivende Provindsialstoenders Forsamling for Hertugdommet Slesvig i Aaret 1810 til Hans Majestcet indgivet Andragende, og efter Overlceg med undertegnede Kollegium, nedlagt allerunderdanigst Forestilling, har det behaget Hans Majcstcet, med Hensyn til den ved den allerhojeste Resolution af 2den Oktober 1811 fastsatte gjen- sidige Adgang til Embedsanscettelse for de i Kongeriget Danmark og Hertugdommene Slesvig og Holsten examinerede Kandidater i Theologien, under 29de f. M. aller- naadigst at resolvere: at den ved Examen i Hertugdommene Slesvig og Holsten meddelte „forste Karakter" skal agtes lige med Karakteren '-I^>ulli»lu!is et ^nnlem eZr^'ie" ved Kjobenhavns Universitet, og „anden Karakter" af en af de hojere Grader ved Examen i Hertugdommene ansees lige med Karakteren ved Kjo- benhavns Universitet; dog at der i Henseende til Karakteren "I^ucl-ilnlis" bliver at tage scerdeles Hensyn til de af det theologiske Fakultet ved Kjobenhavns Universitet meddelte Examensvidnesbyrd. Hvilket herved kundgjores til alle Vedkommendes Efterretning. I Henseende til Universitetets videnskabelige Virksomhed og hvad dermed staaer i Forbindelse, stal her forst omtales Forandringerne L Lærerpersonalet og blandt de svrige Embedsmand, ved Dodsfald, Ansoettelser m. m. Ved Di?den afgi3 den 26de Juni Universitetets Rektor, Professor ordinarius i Philologi og Arkcrologi, Kommander af Dannebrog og Dannebrogsmand, Gehejme- legationsraad Or. Peter (Oluf .Brandsted, efter et Sygeleje af 10 Dage, foranlediget ved et Fald med Hesten, i den endnu kraftige Alder af 61^ Aar (fod 17de Novbr. 1780). Ved dette beklagelige Dodsfald mistede Universitetet en af sine storste Prydelser, en Videnskabsmand som ved sin Kundskab til Oldtiden, sin Loerdom cg sine Skrifter havde erhvervet sig et berommeligt Navn faavel udenlands som hjemme, og ved sin elskvoerdige Karakter en talrig Kreds af Venner. Den Asdode var bleven ansat ved Universitetet, som Professor extraordinarius, i Aaret 1813, men erholdt i 1818 kongelig Dispensation paa to Aar for at kunne foretage en videnskabelig Udenlandsrejse til Italien, hvilken Dispensation senere flere Gange forloengedes, indtil han mod Slutningen af 1832 blev udnoevnt til Professor ordinarius, dog uden Soede i Kon- sistorium indtil en Plads i samme i det philosophiske Fakultet blev ledig, hvilket forst indtraf i 1841. At han afgik ved Doden i sit Rektorat, er et Tilfcelde som, saavidt vides, i de sidste 100 Aar kun er indtruffet engang for, nemlig i Aaret 1780 med den oeldre Schlegel. En anden hojthcedret og dybtsavnet Hedengangens, Komponisten Professor Veyses, Dod skal her omtales, mindre paa Grund af hans Forbindelse med Uni- versitetet (som Organist ved Frue Kirke), der kun var middelbar, end fordi dette nylig havde hcedret og erkjendt hans sande Adkomst til Navnet Videnskabsmand, ved at overrække ham, ifolge dertil meddelt kongelig Tilladelse, 'ZEresdiplom som v>. pliilos. paa hans Embedsjubiloeum« som indtraf den 4de April. Han dode den 9de Z7ktbr. henimod 70 Aar gammel. Embedsforandringer. 51 Ved Doden afgik ligeledes en af Universitetes underordnede Embedsmand, botanisk Gartner Otto Iosias Nikolaj Morch, som dode den 25de Juli, efter lcengere Tids Svagelighed, i en Alder af 43 Aar. Han havde voeret ansat i denne Stilling siden Aaret 1829, da han af Konsistorium, med kongelig Approbation, blev antaget. De Ansættelser og Forfremmelser som have fundet Sted, ere tildels allerede i det Foregaaende omtalte. 5 ny Professorer ere ansatte i det ved det kirurgiske Akademi's Indlemmelse dannede lægevidenskabelige Fakultet, nemlig de ovennævnte 4 med Akademiet ovsrgaaede Professorer, for hvilke under 17de Januar bleve udfærdigede Bestallinger: Etatsraaderne Carl Christoffer 'vithusen og Adolf Carl Peter Callisen som Prosessores ordinarii, Professor Jakob Christian ?ohan Henrib' Gundelach-Moller som Professor ordinarius og konsistorialis, og Professor Or. Sophus August 'vilhelin Stein som extraordinarius; samt senere hidtilvcerende Reservekirurg ved Akademiet Or. Aiecl. Andreas Gartner Sommer, hvem under 18de Febr. det ene af de to i Fakultetet oprettede Lektorater blev forundt med Titel af Professor extraordinarius. Til Professor ordinarius og Assessor i Konsistorium i den ved Gehejmelegations- raad Brondsteds Dod ledigblevne Plads udncevntes under 27de "Zuli Professor i Philologien, vr. F. C. Petersen, saaledes at han tillige som yngste Konsistorialis i det philosophiae Fakultet overtog Forretningerne som Sekretcer i Konsistorium istedetfor Professor Reinhardt, som fratraadte denne Post. Til Professor extraordinarius udncevntes under 23de Decbr. hidtilvcerende Lektor i det philosophiste Fakultet, Edvard August Scharling. Til Assistent ved Professoren i komparativ Anatomi i Kandidat Ravns Sted, der fratraadte denne Post efter at have i 2 Aar fungeret i samme, udnoevnte Kon- sistorium paa et Aar fra 1ste Novbr. at regne, under 9de s. M.,'Kandidat i Læge- videnskaben G. C. H. Lehmann. Ligeledes har det lægevidenskabelige Fakultet under 31te Decbr. antaget til Prosektorer ved Fakultetet, i Henhold til den kongelige Resolution af 6te Novbr., Kandidaterne L. 11. Vrion og V. C. Bondesen. . Til Gartner ved den botaniske Have udnoevnte Konsistorium den 5te Oktober forste Svend ved Haven August Veilbach, som tidligere, ifolge Konsistorii Anbefaling og Indstilling, ved kongelig Resolution af 6te Maj var forundt Prceduat af Undergartner. Dette Konsistorii Valg blev under 21de Oktbr. allernaadigst approberet. Den Udncevnte er den samme som slere Gange af Universitetets Kasse er tilstaaet Underststtelser til en for at fuldende hans Uddannelse foretaget Udenlandsrejse (se Aarb. f. 1841 S. 49), fra hvilken han blev hjemkaldt noget for dens Fuldendelse for at overtage Bestyrelsen af Haven i Gartner Morchs Svaghed. Under 5te Januar blev Bogbandler A. L. Hiit", indgav Ansogning om at denne Vetegnelfe maatte gjelde for et Nul og han derefter opnaae Hovedkarakter, da han havde faaet Karakter i alle de andre Rubriker. Fakultetet antog, at dette ikke med nogen Ret kunde ncegtes ham, eftersom han i Virkeligheden ikke var udeblevet fra Examen i Hebraisk, men havde vceret oppe heri, men derpaa, da han moerkede at Examen ej gik ester Dnske, bedet om at maatte entlediges, hvisaarsag ogsaa den ovennævnte Formel var brugt og ikke Ansogningen blev derfor af Fakultetet anbefalet til Direktionen, dog under den Betingelse, at han, forinden han indstiller sig til theologisk Examen maatte have at underkaste sig scerskilt Prove i Hebraisk. Efterat Direktionen i denne Anledning havde hott Konsistorium, som ligeledes anbefalede Andragendet, blev det Ansogte ved Skrivelse af 22de Marts bevilget, under den ovennævnte Betingelse. En Studiosus Medicin« androg for Direktionen, at han vel i Aaret 1837 havde absolveret den philosophiske Examen, men derved var kommet til at mangle et Fag i Philologikum, nemlig Hebraisk, fordi i bemeldte Aar Professor Johannsen var bleven syg og Forelæsningerne over denne Disciplin derved afbrudte"). Da han i Efteraaret efter fuldendt Examen philosophikum valgte Medicinen til sit Studium, afholdtes han fra at hore et nyt Kursus i Hebraisk, dels fordi dette laae udenfor hans Studium, dels fordi han haabede at kunne indstille sig til Lcrgeexamen inden Efteraaret 1812, til hvilken Tid det endog var Ustuderede tilladt at underkaste sig denne. Da dette imidlertid nu var bleven ham umuligt, anholdt han om at det maatte vcere ham til- ladt at underkaste sig den lægevidenskabelige Examen uden nu at fkuke tage Examen i hebraisk. I den af Direktionen over Sagen igjennem Konsistorium indhentede Betænkning fra det philosophiske Fakultet havde Meningerne vceret delte saavel angaaende det Spsrgsmaal, om man juridisk kunde fordre den manglende Prove, hvortil han i rette Tid havde indstillet sig, men som Universitetet da ej kunde modtage, som om hvorvidt den manglende Prove burde forlanges udfyldt, enten lige- frem eller ved en Substitution af Naturhistorie, ved hvilket sidste var bemoerket, at det da ej kunde noegtes ham specielt at opgive Botanik, hvori han netop ved Loege- examen skulde examineres, endelig angaaende hvilken Hovedkarakter der vilde blive at tillcegge ham dersom Proven ikke forlangtes, hvilket efter de ovrige Specialkarakterer kunde vcere vanskeligt at bestemme; imidlertid gik Andragendet ikke ud paa at tildeles nogen Hovedkarakter, men kun paa at erholde Tilladelse til at indstille sig til Embeds- examen. Overensstemmende med Konsistoriums Indstilling blev den saaledes ansogte til- ladelse meddelt ved Direktionens Skrivelse af 13de December. ) Se Aarboq for 1837 S. 40. 56 Aårbog for 1842. Det er i forrige Aargang (S. 70) bemo?rket, at en Dimittend til E^men ?lrtium, i Ligbed med hvad et Par Gange tidligere var skeet, bavde ved kongelig Resolution faaet TiUadelse til ved bemeldte Examcn at opgive Engelsk for Fransk. For En der forberedede sig til samme Examen, hvilken ban ventede i 1344 at kunne underkaste sig, blev i dette Aar indgivet Ansogning om lige Tilladelse, for hvilken adskillige Grunde vare ansorte, hvilken Ansogning imidlertid under 20de Decbr. af Direktionen er bleven afslaaet. Den soedvanlige Foranstaltning hvorefter til Lettelse for Examinatorerne i Philo- logien ved Examen Artium en af Lektorerne ved Sors Akademi i en lang Roekke af Aar, med faa Undtagelser, er bleven indkaldt for at deltage i Examina- tionen, for det meste i Latinen, har ogfaa i 1842 fundet Sted, idet Lektor Magister Henrichsen, ifolge dertil meddelt allerhojeste Bemyndigelse, af Direktionen blev ind- kaldt for at deltage i Examinationen, navnligen fordi der ved Etatsraad Brondsteds Dod var en philologisk Professor mindre til dette Arbejdes Udforelse. Da Professor Ramus for Direktionen havde andraget, at den hidtil vedtagne Regel hvorefter den mathematiste Examination ved den almindelige Forberedelses- examen var overdraget til Professor Astronomi« alene, formentligen ikke havde Hjemmel i den kongelige Resolution af 7de September 1838, som bestemmer at Examinationen ved bemeldte Examen stal besorges ved tre Professorer af det philosopbiske Fakultet, hvoraf en i Mathematik, og at det ikke synles billigt, at der med Hensyn til denne Forretning ikke alterneredes paa samme Maade som navnligen ved Forelæsningerne til anden Examen, har Direktionen, efter at have brevvexlet med Konsistorium, ved Skrivelse af 21de Juni bestemt, at Examinationen i Mathematik ved bemeldte Examen og de dermed i Forbindelse staaende Forretninger i Efteraaret 1842 blive at overdrage til Professor Ramus istedetfor Professor Olufsen, og derefter halvaarligen alternere mellem bemeldte tvende Professorer. Det havde hidtil ifolge en Skrivelse sra Direktionen af Januar 1834 vcrret overdraget Professor i Theologien Hohlenberg i Forening med Professoren i de oster- landske Sprog, og efterat Professor Johannsen i 1840 var asgaaet ved Doden, i Forening med en anden af de theologiffe Professorer, at gjore Forslag til Pris- opgaverne i de orientalske Sprog og censurere de derover indkomne.Besvarelser. Da Professor Hohlenberg nu, efterat tvende Docenter i dette Fag vare konstituerede, havde bedet sig fritaget for disse Forretninger, ere samme ved Skrivelse fra Direktionen af 30te August overdragne til de fungerende Docenter Randidat Hermansen og Magister Hammerich. Ligesom nogle Gange tidligere af kommunitetets Rasse ere bevilgede Rejse- understottelser til enkelte Studerende (Aarbog f. 1837 S. 106, 1839 S. 198, 1841 S. 171), faaledes er dette ogsaa skeet i 1842. Kand. Philos. L. Vestergaard, som har gjort de sanskritiffe Sprogs Studium til sit Hovedfag, befinder sig for Tiden paa en videnskabelig Rejse i Indien, for ved sit Ophold i dette Land og ved egen An- skuelse af dets Natur og Forholde at indsamle Midler til fastere Begrundelse og Ud- videlse af sit Studium, og saaledes gjore sig desto mere skikket til her hjemme at virke Rejftunderstottelser m. m. 57 k dette Fag, navnligt'n med Hensyn til Bearbejdelsen af de rige Skatte af indisk Literatur som her befinde sig. Da den ham hertil tilstaaede Understottelse fra Fonden ,-u! usus ^»!»I!eos af 1000 Nbd. aarlig maatte ansees som utilstrækkelig til at bestride Om- kostningerne ved en saa fjern og kostbar Rejse, og der ikke for Tiden var noget af Universitetets Rejsestipendier ledigt hvortil han kunde have fundatsmoessig Adgang, blev der af det theologiffe Fakultet, efter Overlceg med Konsistorium, andraget paa at der maatte udvirkes ham en Understottelse af Kommunitetets Kasse. I denne Anledning blev paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling under 27de Juli aller- naadigst lilstaaet bemeldte Studerende et Bidrag derfra af 300 Rbd. for Aaret 1812 som Understottelse til hans Rejses Fortsættelse. Det er et Par Gange tidligere i Aarbogen berettet (1839 S. 199, 1811 S. 172), at Studerende ved kongelig Resolution have erholdt Tilladelse til at opnaae pladser paa Borks Rollegium uagtet de, ved ej at have erhvervet bedste Karakter til anden Examen, ikke havde den fundatsmcrssige Kvalifikation. En saadan Dispensation er ogsaa i dette Aar, paa Forestilling fra Direktionen, ved Resolution af I lde Oktober allernaadigst forundt Stud. Theol. I. Lange, som attraaede en paa Kollegiet ledig- voerende botanisk Plads, hvortil han just ved gode Indsigter i Botaniken, som han ved uforkastelige Vidnesbyrd havde godgjort, iovrigt havde den fornodne Kvalifikation, hvilken end ikke Nogen af de andre om Pladsen Ansogende var i Besiddelse af. En noget lignende Dispensation, som ogsaa enkelte Gange forhen er tilstaaet*) nemlig Tilladelse til, uanseet Bestemmelsen i Universitetsfundatfen Kap. VI H 2 Nr. 9 der som Betingelse for at opnaae Rejsestipendier fordrer Embedsexamen med bedste Karakter, at ansoge om det Thottske Rejsestipendium, blev paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling, under 12te August allernaadigst forundt Kand. Polyt. I. (L. Thygesen, der havde taget polyteknisk Examen med H. illmul., og Kand. Philos. V. (L. Ramphsvener. Det er tidligere i Aarbogen (1837 S. 128) lejlighedsvis berettet, at en af Professorerne havde fremsat Forflag om, at Universitetsbibliotheb'ets Bsger yg Tidsskrifter, efterhaanden som de anskaffedes, s?ulde henlcrgges i en vis Tid til Gjennemsyn i et af professorernes Aftrædelsesværelser i Universitetsbygningen, hvilket Forflag, som dengang modte flere Vanskeligheder og Betænkeligheder, iovrigt gav Anledning til at et eget Loesevcerelse ved Universitetsbibliotheket i bemeldte Aar blev indrettet. I Aaret 1841 fornyede Professor Hohlenberg dette sit tidligere Forflag, og esterat Bibliotekskommissionen derover havde afgiver en anbefalende Betcenkning, for- faavidt angaaer Bibliothekets Tidsskrifter, vedtog Konsistorium at lade en saadan Loese- indretning for Professorerne, sorelobigen til en Prove, bringe i Gang, hvilket over- droges til Professor Hohlenberg fra 1ste Juni 1842. Til Lokale for samme bestemtes for Sommeren Konsistoriums Forsamlingssal; til Afbenyttelse fremlcrgges her Biblio- thekets og de paa Universitetsboghandlernes Forlag udkomne") Tidsskrifter og Boger strax efterat de ere udkomne; nogle Tidsskrifter leveres fra Kommunitetsbibliotheket. *) Se f. Ex. Aarbog f. 1840 S. 17l. ") Universitetsboghandlerne ere forpligtede til af alle deres Forlagsartikler at levere to Erem- plarer, hvoraf det ene gaaer over til Universitets- det andet til Kommunitetsbibliotheket. 58 Aarbog for 18^2. De til det fornodne Tilsyn horende Forretninger bleve mod en Godtgjorelfe overdragne en af Underbibliotekarerne ved Bibliotheket. At en loenge paatoenkt og hojst paatroengende Forbedring i dette Aar er bleven ivoerk- sat ved Ordningen af Aonsistorii Ar^iv, er allerede ovenfor omtalt. Angaaende den i forrige Aarbog omtalte Foranstaltning, at Udovelfen af Universitetets Almanakprivilegium er overtaget af Universitetet selv, kan her sorelobigen meddeles den Underretning, at samme i det forste Aar har haft et meget beldigt Resultat, idet Nettoindtægten af Almanakkens Salg pi o 1843 har vceret 6739 Rbd., altsaa hen- imod det Dobbelte mod for, da Forpagtningsafgiften alene var 3700 Rbd., og det uagtet flere Tilladelser til Udgivelse af andre Almanakker end Universitetets ere med- delte dels af Konsistorium dels as Direktionen. Saaledes blev Tilladelse til Udgivelse af Trykkefrihedsfelfkabets Folkekalender meddelt mod Halvdelen af den Afgift der for de tidligere Aargange var svaret til Almanakforpagteren. Trykningen af Universitetets Almanakker er af Konsistorium overdraget til Direktor Schultz og Forhandlingen til den Gyldendalske Boghandel. I Anledning af at der var klaget over, at Luften i Auditorierne i Universitets- bygningen var ubehagelig, som en Folge af at der fra Kjelderen trak en fugtig Kalkluft op i Voerelserne, havde Professor Forchhammer, efter at have undersogt de lokale Forholde, foreslaaet Anbringelsen af nogle Luftror hvorved der kunde frem- bringes en bedre og friskere Luft i de forstiellige Lokaler, hvortil efter optaget Over- flag vilde medgaae en Bekostning af omtrent 100 Rbd. Denne af Kvoestor indstillede og af Konsistorium anbefalede Forbedring blev med Direktionens Tilladelse udfort i Juleferien. Af de med Universitetet forbundne videnskabelige Indretninger og Samlinger har navnligen den botaniske Have erholdt flere ikke uvigtige Forbedringer. Saaledes har den til Haven horende Direb'tsrbolig modtaget en paatroengende nodvendig Hovedreparation og Forbedring. Ved at indsende det derover affattede Overstag, der lod paa en Sum af 1464 Rbd. 42 Sk., bemoerkede Kvoestor, at denne Bolig i det Hele er temmelig ringe, idet Bygningen neppe er 12 Alen dyb, hvorfor alle Vcerelfer, da denne Dybde har maattet deles til tvende Roekker af Voerelser, ere meget smalle, ligesom og den hele udvendige Lejlighed af samme Grund er indstroenket og tildels ubekvem. En ret hyggelig og bekvem Lejlighed kunde derfor alene tilveje- bringes ved en Tilbygning af omtrent 15 Alen nyt Hus, hvilket imidlertid efter fore- iobigt Overflag vilde koste 4 til 5000 Rbd.; en faadan Forandring troede Kvoestor ikkun da at kunne ansee tilraadelig, dersom det var afgjort, at Haven altid skulde beholde sit nuvoerende Lokale, og under den Betingelse at Beneficiarius for Fremtiden paatog sig den indvendige Vedligeholdelse; men ligesom Professor Schouw ikke vilde paafore Universitetet en saadan Bekostning, saaledes onskede han heller ikke at paatage sig en saadan Vedligeholdelsespligt, der ikke nu paahviler ham. Man indffroenkede sig da til det ovenberorte Overflag, der ikke gik videre end til en fuldstændig Istandsættelse af den hele Lejlighed, alene med Undtagelse af Indretningen af et nyt Hjornevoerelse i Stueetagen, hvor der hidtil havde vceret et lidet Konservationsrum, og Anbringelsen Botaniske Have. 59 af en ny Komfurindretning; hint Voerelse ansaaes fornodent, da der ellers savnedes et passende Bornekammer, og som Vederlag derfor var Professor Schouw villig til at afgive et andet til Lejligheden hidtil horende Ncerelse og et Kammer paa forste Sal, hvilket i og for sig storre Lokale hojligen behovedes til Benyttelse for Herbarier i Forbindelse med Bibliotheket. Til begge disse Forbedringer var i Overflaget ansat respektive 200 og 12-5 Rbd. Iovrigt var af Kvoestor bemoerket, at der i de sidste 5 6 Aar, under Etatsraad Hornemanns lange Svagelighed, ncesten Intet var fore- taget, saa at nu cn hel almindelig Reparation var fornoden, og ligesom det, da det ikke paaligger Benesiciarius men Haven, at vedligeholde Boligen, havde voeret til Fordel for sidstnoevnte, at en Besparelse ved den ommeldte Omstoendighed havde fundet Sted, saaledes havde den tiltrædende Benesiciarius ligefrem Ret til at fordre, at Lejligheden nu erholdt den fornodne Istandsættelse. Paa den anden Side bemoerkede Kvoestor, at den botaniske Haves Status ej er af den Beskaffenhed at den, der endnu skyldte Universitetet ved Udgangen af 184l 500 Rbd., og som kan behove flere Bygnings- foretagender, navnligcn med Hensyn til Voexthusene, selv kunde afholde den hele Reparationsbekostning af 11 til 1-500 Rbd., ligesom den heller ikke hensigtsmcessigen kunde paaloegges at restituere den akademiske Fond et hertil forstrakt Laan; men at den derimod vistnok burde afholde en Del af Bekostningen, saameget mere, som den paatcenkte Hovedreparation vilde gjore Reparationsarbejder ved Boligen noesten usor- nodne i de noermest forestaaende Aar. Professor Bang foreslog derfor, at den akademiske Fond maatte tilskyde 1000 Rbd. til samtlige forestaaende Arbejders Udforelse, og disse da overtages for Havens Regning, saa at intet yderligere Tilskud skulde kunne kroeves af den akademiske Fond, om end Overflaget ikke ganske skulde holde Stik. Af disse 1000 Rbd. formentes, at 500 Rbd. kunde boeres af Budgetskontoen for 1842 af 1500 Rbd. til extraordincere Udgifter, og de ovrige 500 Rbd. udredes soerskilt af den akademiske Fonds for dette Aar beregnede Overskud. Efterat Direktionen havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling overensstemmende med disse Kvcestors af Konsistorium tiltraadte Forflag, blev det under 25de Februar allernaadigst bifaldet, at den ommeldte Hovedreparation af den botaniske Professors Embedsbolig maatte ivcerksoettes paa den anforte Maade. Reparationerne bleve ud- forte i Foraaret. En anden Forbedring vedkommende Lokalet vandt den botaniske Have ved at faae dejlighed til at anbringe en portner. I en af Konsistorium mod Slut- ningen af 1811 indsendt Skrivelse fra Professor Schouw androg denne paa, at en liden mod Enden af den botaniske Haves Mur ud til Nyhavn beliggende Bygning, der i forrige Aarhundrede havde voeret benyttet til Kontor for Toldbetjentene i Nyhavn, men siden Aaret 1802 havde voeret bortlejet af det kongelige Rentekammer, maatte soges erhvervet for Haven, til deri at bosoette en Portner, hvilket, efter hvad Profes- soren noermere forklarede, maatte ansees som en soerdeles hensigtsmæssig og noesten nodvendig Foranstaltning. Ved at fremsende dette Andragende, anmodede Konsistorium Direktionen om at soge udvirket, at den ommeldte Bygning, om muligt uden Betaling, kunde blive den botaniske Have overladt. Efterat Direktionen i denne Anledning havde tilskrevet Rentekammeret, bemoerkede dette i sin Svarskrivelse, at da den nuvcerende Lejerinde af fornoevnte Bygning, og hendes forhen asdode Mand, i en meget lang Roekke af Aar, nemlig siden 1ste Januar 60 Aarbog for 1842. 1803, havde voeret i Besiddelse af Bygningen, og da de, efter hvad for Kammeret var oplyst, havde ej alene holdt den vel vedlige, men ogsaa anvendt endel paa dens For- bedring, maatte Kammeret ansee det billigt, at den nu 71aarige Enke, naar hun forresten opfylder de hende som Lejerinde paaliggende Forpligtelser, fremdeles beholder Bygningen; men dette vilde, efter Kammerets Formening, ogsaa kunne forenes med den Interesse det maatte have for den botaniske Have at erholde Bygningen til en Portner, naar der nemlig, som ogsaa af Professor Schouw in sudsiclium var fore- flaaet, for bendes Levetid blev truffet en saadan Foranstaltning at det, efterat den Dor til Haven der var anbragt i Muren ud til Nyhavn, var flyttet hen ved Siden af oftnoevnte Bygning, blev overdraget til hende at besorge Portnerforretningerne, hvilket hun, efter derom modtaget Underretning, var villig til at paatage sig mod en liden Godtgørelse. Rentekammeret henstillede derfor til Direktionen, om et saadant Arrangement ikke maatte sindes passende, hvorefter det da, naar titncevnte Enke ved Doden afgaaer, vil kunne komme under noermere Overvejelse, om og paa hvilken Maade Bygningen kunde voere at overlade den botaniske Have. Direktionen foranledigede derefter Professor Schouv til at underhandle med Enken, bvorved opnaaedes en Overenskomst ifolge hvilken hun erkloerede sig vittig til, for det Forste til en Prove i Sommeren 1842 at besorge Portnertjenesten mod en Godt- gjorelse af 20 Rbd. Professoren lod derncrst optage Overflag over Bekostningen ved at flytte Indgangen hen til den lille Bygning, hvilket tillige gjorde det nodvendigt at' indtage endel af Gartnerens Gaard, nedrive det dervcerende Lokum og opfore et nyt. Belobet af disse Udgifter udgjorde 149 Rbd. 54 Sk. Uagtet denne Udgift ikke var ubetydelig og isoer i dette Aar, i hvilket flere extraordinoere Udgifter forefaldt, vilde blive byrdefuld for Haven, troede Professor Schouw dog at burde foreflaae dens Ud- redelse af Havens egne Indtoegter, dels fordi han ansaae Ansættelsen af en Portner for paatroengende nodvendig, og dette dog ikke kunde skee paa nogen mindre bekostelig Maade, dels fordi Indgangens Forloeggelse og Forandringen ved Gartnerens Gaards- rum tillige vilde tilvejebringe en rummeligere Plads og en toekkeligere Omgivelse ved Indgangen til Lcesesalen. Ved Skrivelse til Konsistorium af 7de Maj approberede Direktionen den nylig noevnte Overenskomst, og bifaldt at de anforte Udgifter til Forandringen, i Forbindelse med Godtgjorelsen til Portnersken, maatte udredes af Havens Indtoegter. En ikke uvigtig Erhvervelse fik Haven derved at nogle asdode Gartner Morch tilhorende Espaliertrcrer bleve dennes afkjsbte. Den asdode Gartner havde allerede inden han dode anholdt om at Restbelobet af et ham i sin Tid tilstaaet Gage- forskud maatte eftergives ham, mod at han overlod Haven endel ham tilhorende Espaliertroeer sammesteds. I en over dette Andragende afgivet Betoenkning bemcerkede Professor Schouw, at Morch ved sin Tiltroedelse til Embedet havde afkjobt sin For- mand Hollboll en lang Roekke af tildels kostbare Espaliertroeer, der dcekkede Bagmuren af alle tilstedende Bygninger i Nyhavn bag ved Foreloesningssalen, og herfor betalt ham kontant 100 Rbd., ligesom Morch senere havde soroget og forbedret denne Espalierrcekke, og at denne Samling indeholdt flere udmoerkede Species, scm nodvendigen burde konserveres for Haven. Professor Schouw anbefalede ogsaa af den Grund Gartnerens Andragende, fordi han onskede at afskaffe enhver Benyttelse af Havens Grund til Andet end dens egentlige Ojemed, og derfor agtede at lade de Frugttrocer Botaniske Have. 61 borttage som ikke behovedes til videnskabeligt Brug; og gjorde tillige opmærksom paa, at Billighed saameget mere talte for at opfylde Gartnerens Begjoering, som det ham i forrige Aar givne Forbud*) mod at drive nogensomhelst Handel fra 1842 Aars Begyndelse, havde foraarsaget ham et ikke ringe Tab, idet han havde maattet foelge sine Forraad as Voexter, Fro, m. v. paa engang og altsaa med ringere Fordel, end han ellers kunde have opnaaet. Paa Direktionens senere, efter Morchs Dod, i denne Anledning nedlagte aller- underdanigste Forestilling, blev under 10de Oktober allernaadigst tilladt, at den oven- nævnte Forskudsrest, til Belob 175 Rbd., maatte eftergives Boet, mod at dette af- staaer til Haven sin formentlige Ejendomsret til den Samling af Efpaliertroeer som den Afdode i sin Tid havde afkjobt sin Formands Bo og senere for egen Regning foroget. Af ulige storre Vigtighed for Haven var Erhvervelsen af afdode Etatsraad Hornemanns efterladte plantesamlinger og Voger. Angaaende de sidstnoevnte bemoerkes, at den Afdode, dels som Havens Direktor og i^Ior?, Udgiver, dels ved sin ovrige videnskabelige Virksomhed og formedelst sine elskværdige personlige Egen- skaber, havde staaet i en meget udbredt Brevvexling og Forbindelse med de fleste ud- moerkede Loerde i hans Fag, og derved erholdt en Mcengde Skrifter og Afhandlinger tilsendte i Forcering; andre, f. Ex. de kostbare Voerker af Martius over Brasiliens Planter, havde han erhvervet ved Bytte mod k'Ioiki <1giiica. De botaniske Skrifter som han saaledes modtog, havde han indlemmet i den botaniske Haves Bibliothek og indfort dem i Blbliothekets Katalog; han havde udentvivl derved haft til Hensigt, at bidrage til at ashjelpe de Mangler som foranledigedes ved Utilstrækkeligheden af de ti! Bibliothekets Forogelse bestemte Summer, og saaledes forskaffe dem der benyttede Bidlio- theket en ligesaa fri Afbenyttelse af disse Boger, som af Havens egne; han har der- hos formodentlig antaget, om ikke i levende Live at kunne erholde Erstatning, dog ialtfald efter sin Dod at kunne forskaffe sine Efterladte et Bidrag til at sikkre deres Fremtid. Nogle Aar for sin Dod foranstaltede han en Optegnelse over de Boger han saaledes efterhaanden havde indsat i Bibliotheket, hvilken senere blev fortsat og som indeholdt omtrent 600 Nummere, hvoriblandt vel vare endel fmaa ubetydelige Af- handlinger, men ogfaa endel store og kostbare Skrifter, faafom Martius's Palmevcerk og Aenerg, Turners l^uei, Hookers ^unAermgnniss, Nuscolo^ig og Nusci exotici, o. s. v. De fleste Boger i Samlingen vare Voerker som ikke burde savnes i noget godt botanisk Bibliothek, og det vare kun faa og lidet kostbare der kunde ansees som overflodige. Hvad angaaer Vcerdien, bemoerkede Professor Schouw i en af ham afgivet Erkloering, at han efter Raadforsel med Sagkyndige var kommet til det Resultat, at medens Jndkjobsprisen for disse Skrifter maatte antages at vcere 1500 til 2000 Rbd., vilde de efter en rimelig Auktionspris, med Fradrag af Omkostningerne, neppe kunne vurderes hojere end til 450 Rbd., for hvilken Pris det antoges, at Haven kunde vcrre vel tjent med at erhverve Samlingen. Hvad de af den Afdode efterladte Herbarier angaaer, da bestode de af 3 Samlinger, nemlig en almindelig Samling indeholdende omtrent 35000 Planter henhorende til omtrent 25000 Arter, paakloebede paa hvidt Papir og opbevarede i 12 Skabe, der- ') Aarbog for 184l S. 43. G Aårbog sor ^81^. ncest en Samling af Planter fra det danske Monarki's forskjellige Dele, og endelig en Samling af Algoe. Hornemanns mange Disciple og Korrespondenter havde tilsendt ham saamange og tildels saa sjeldne Planter, at denne Samling frembod en betydelig Rigdom. Blandt de sjeldnere Planter i Samlingen fortjener iscer at udheeves: CH. Smiths Planter fra Kongo, Vallichs fra Ostindien, Eklons fra Kap, Ledebours fra Altai, Vormskjolds og I. Vahls fra Grenland. Planterne vare i det Hele taget i god Til- stand, men for en stor Del ikke kritisk bestemte. I Henseende til disse Samlingers Voerdi bemcerkede Professor Schouw i den ovenberorte Erklcering, at det var muligt, ja ikke usandsynligt, at de, ved at soelges i Udlandet, kunde udbringes til 2000 Rbd., men naar der var Sporgsmaal om at erhverve dem for den botaniske Have, var det ikke den absoluts men relative Vcerdi der fornemmelig maatte komme i Betragtning; og om det end vilde vcere et foleligt Savn for Haven strax at skulle miste disse Samlinger, der hidtil havde vcrret aabne for Botanikerne i Danmark, faameget mere, som M. Vahls Samling ikke indeholder de mange i dette Aarhundrede opdagede ny Former, og de senere erhvervede Samlinger ere altfor lokale og usammenhængende til at gjore Hornemanns almindelige Herbarium overslodigt, maatte det paa den anden Side ikke oversees, at endel af de deri indeholdte Arter ogsaa sindes i Havens egne Samlinger, og at man for en Sum af 2000 Nbd., om ikke strax saa dog efter nogle Aar, dels ved Kjob, dels ved Bytte mod Planter indsamlede af danske Rejsende, kunde forskasse en til Havens Tarv mere svarende, rigere og i kritisk Henseende værdi- fuldere Samling; fra denne Side betragtet kunde de tre Herbarier ikke tillægges hojere Vcerdi end 1000 Rbd. En anden Sag var, at det vilde have noget Stodende, at lade en fortjent og anfeet Videnskabsmands Samlinger gaae til Udlandet, og ikke tage Hensyn til det Dnske der i de 40 Aar han havde virket sor den botaniske Have, havde foresvoevet ham, at nemlig de Samlinger som han med Hensyn til Brugen stedse betragtede som offentlige, ogsaa efter hans Dod skulde vedblive at voere det. Professor Schouv anbefalede derfor meget det af Arvingerne gjorte Tilbud, at overlade baade Plantesamlingerne og Bogerne enten for en Kjobesum af 2500 Rbd., eller for en aarlig Livrente af 50 Rbd. til enhver af den Afdodes 3 efterladte ugifte Dottre, idet han bemcerkede, at ved Hornemanns Forgoengers, M. Vahls, Dod havde Regjeringen erhvervet hans Efterladenskaber — heri dog tillige indbefattet Manuskripter — endog for en langt storre Sum, nemlig 100 Rbd. til ethvert af de 6 Born. Dog bemcrrk.'de Professor Schouw, at Havens knap tilmaalte Indtægter ikke vilde voere istand til at udrede den Sum der behovedes til at erhverve de oftnoevnte Samlinger. Ved at ind- sende denne Erklcering, yttrede Konsistorium, at ligesaa onffeligt som det maatte an- sees, at de omhandlede Samlinger kunde erhverves, ligesaa indstocndigt maatte Konsi- storium andrage paa, at Direktionen vilde soge bevirket, at den foreflaaede Kjobesum, eller den dertil svarende aarlige Livrente, maatte udredes extraordinccrt af Finanserne, da den botaniske Have ikke var istand til at afholde en faadan extraordincrr Udgift. Efter at Direktionen havde omhandlet denne Sag med de Deputerede for Finanserne, og derved fra sin Side samtykket i, at Universitetet overtog Halvparten af den forlangte aarlige Livrente, naar den anden halve Del maatte udredes af Finanserne, blev herom af sidstncevnte Kollegium nedlagt allerunderdanigst Forestilling, hvorefter det behagede Hans Majestcet under 7de "Zuli at resolvere saaledes: Botaniske Have. 63 Vi ville allernådigst modtage det af afgangne Etatsraad Professor Horne- manns Arvinger allerunderdanigst fremsatte Tilbud om at afgive til den her- voerende botaniske Have den Afdodes efterladte Samlinger af Planter og Boger, og ville Vi som Godtgjorelse herfor have hans 3 uforsorgede Dottre, Nose Pauline, Margrethe Elise Emilie og Henriette Sophie Marie, tilstaaet hver en Livrente af 50 Rbd. aarlig fra indeværende Aars Begyndelse at regne, hvilken Livrente bliver at udrede med Halvdelen af Universitetets Fond og med den anden Halvdel af Finanskassen. Universitetets Andel af bemeldte Livrente er paa Budgettet opfort under 13de Udgiftspost til adskillige Udgifter, der er foroget med et Belob af 75 Rbd. En meget betydelig og interessant Forøgelse af sine levende planter har Haven i Aarets Lob modtaget ved Udbyttet af den af Gartner Rathsack fore- tagne N7exikanj?e Rejse, som tidligere er omtalt i Aarbogen (1840 S. 28). Rathsack reiste i Efteraaret 1840 herfra i Selskab med Botanikeren Liebmann, for paa en Rejfe i Mexico at indfamle levende Planter og Fro til den hervcrrende botaniske Have. Han erholdt hertil en Understottelse af 1000 Rbd. af Finanskassen og 500 Rbd. af Universitetets Kasse, hvilken sidste Sum bestemtes at skulle refunderes af den botaniske Haves Jndtoegter, forsaavidt den ikke indkom ved Salg af de hjemfendte Planter. Senere blev Rathsack endvidere af Hans Majestcet forundt en Understottelse 000 Rbd. I Aaret 1841 hjemsendtes fra Liebmann og Rathsack 9 Kasser, hvoraf de 4 indeholdt levende Planter og Frosorter, de 5 torrede Planter. Hine havde lidt betydeligt ved lang Transport og kun omtrent en Trediedel var bevaret. Derimod ankom Rathsack selv hertil i Begyndelsen af Juni 1842, og medbragte 51 Kasser, nemlig 41 med levende Planter og Frosorter og 7 med Herbarier. De levende Planter vare ncesten alle i en god, en stor Del endog i en fortrinlig Tilstand. Samlingen ind- befattede, naar de tidligere sendte medregnes, henimod 400 Arter i 2600 Exemplarer, foruden nogle og tyve kimende Arter af Egetroeer bevarede i Jord, samt 5 til 600 Frosorter. Da de Rejsende havde haft Lejlighed til at underfoge Landet fra de hede Kystegne ved Veracruz til den evige Sne paa Pico de Orizaba, havde de vcrret istand til at samle Planter fra meget forskjellige Klimater. De Plantefamilier som isoer vare talrige i Samlingen vare: Orchideer, Kakteer og Cycadeer, ogsaa indeholdt den nogle Palmer og adskillige tropiske Lilievcexter. Af denne Samling blev forlods til den kongelige Have ved Rosenborg udtaget omtrent 60 Arter af de skjonneste blomstrende Orchideer, to store Exemplarer af hver, samt nogle andre Planter med udmoerkede Blomster; dernoest erholdt den botaniske Have henved 400 Arter i omtrent 850 Exemplarer, en Tilveext der maa ansees som meget betydelig og voerdifuld. Da Haven ikke havde Plads til at bevare mere af Samlingen, end de for den udtagne Planter, og den heller ikke kunde befatte sig med Detailhandel, ligesom Markedet for Handel med tropiske Planter her er aldeles ufordelagtigt, var det i Havens Interesse at afhoende den overblevne Rest, omtrent 1600 Exemplarer, under Et og det jo for jo heller, for at Intet skulde tabes. Hertil frembod sig en gunstig Lejlighed, idet Handelsgartner Booth fra Flottbeck faa Dage efter Rathsack ankom hertil Staden. Efter dertil meddelt allerhojeste Bemyndigelse blev da afhcendet: Aarbog for til Grev Moltke en lille Samling for.......100 Rbd. - Sk. til Agent Suhr en for...........50 — - Resten af de levende Planter til Booth for..... 1330 — - — af Frosorterne blev til adskillige hervoerende Blomsteryndere solgt for..............27 — 18 — ialt 1507 Rbd. 18 Sk. hvorhos de ovrige Frosorter, efter Fradrag af dem som vare bestemte til den botaniske Have, antoges at kunne udbringes til en Pris af omtrent 160 Rbd. De Udgifter som den botaniske Have havde haft i Anledning af Rathsacks Rejse og Kassernes Transport, vare folgende: Ved Udrejsen de ovenncrvnte .......... 500 Rbd. - Sk. Sendingernes Transport, iberegnet Rathsacks Overrejse fra Veracru; til Hamborg.......... 850 — - — Rathsacks Rejse fra Hamborg hertil...... . 53 — til — 1103 Rbd. 61 Sk. Af nysncevnte Transportomkostninger faldt vel endel paa de 12 Kasser med Herbarier, indbefattende omtrent 2700 Arter i over 50000 Exemplarer, som tilhorte Liebmann og efter hans Dnske forblive staaende urorte indtil hans Hjemkomst, for hvilke, under Forudsoetning af at Liebmann, som har haft offentlig Understortelse til sin Rejse, afgiver til Haven idetmindste et Exemplar af de indsamlede Planter, ogsaa en Del af Omkostningerne blive at udrede as samme; men paa den anden Side var Nathsack bleven Liebmann en Sum skyldig, som det antoges at Haven maatte paa- tage sig. Da der saaledes, uden Hensyn ril det nysncevnte Mellemværende, blev et Overskud for Haven af omtrent 100 Rbd., hvilket kunde antages ved Frosorternes Salg at kunne stige til 260 Rbd., foreslog Professor Schouw at der maatte tilstaaes Rathsack, der paa en saa tilfredsstillende Maade havde fuldfort det ham overdragne Hverv, og i en Maaneds Tid havde vceret beskjoeftiget med at ordne Samlingerne, en passende Gratifikation, og Direktionen bevilgede under 26de Juli, at en saadan, til Belob 200 Rbd., maatte udbetales ham af Havens Indtoegter. Da der i Havens Vibliothek fandtes et ikke ubetydeligt Antal Dubletter, foreslog Professor Schouw, allerede i Slutningen af 1811, at disse maatte bort- soelges til Fordel for Bibliotheket, saameget mere, som den til dettes Forogelse anviste Sum ikke var tilstrækkelig til at anskaffe de Fortsættelser af oeldre og de ny Skrifter som behoves til at give Bibliotheket den Fuldstændighed i den nyere Literatur som det har i Henseende til den oeldre Literatur. Efter dertil meddelt Bemyndigelse ere allerede 1812 til forskjellige hervcerende offentlige Bibliotheker og til adskillige Private afhsendede endel af disse Dubletter for en Sum af ialt 119 Rbd. 61 Sk., hvorefter endnu endel var tilbage, over hvilke Professor Schouw agtede at sende trykte Fortegnelser til Udlandet. Ligesom Aarbogen for afvigte Aar (S. 46 ff.) meddelte den oeldre for Gartneren i 1829 udfoerdigede Jnstrux, saaledes aftrykkes her den af Konsistorium for den ny Gartner udfærdigede Bestalling og den ham derefter af Havens Direktor med- delte Jnstrux. Begge disse Aktstykker lyde saaledes: Botaniske Have. 65 1. Bestallingen. /Stempl. Pap. 4de Kl. Nr. 6X ^Reversal-Best. 4de Kl. Nr. 4/ Rektor og Professores konsistoriales ved Kjobenhavns Universitet gjore vitterligt: at vi have antaget og bestikket, ligesom vi ogsaa herved antage og beskikke Under- gartner ved Universitetets botaniske Have her i Staden August Veilbach, som har de i Indsodsretten fordrede Egenskaber, til Gartner ved bemeldte Have, med Forpligtelse til, ikke at befatte sig med andre Haver, eller at drive nogen Slags Handel med Planter, Fro, Log eller deslige, samt forovrigt at holde sig den Jnstrux, som af Havens Direktor vil blive ham meddelt, efterrettelig. Derimod erholder han 600 Rbd. i aarlig Lon, skriver sex hundrede Rigsbankdaler rede Solv, som af den botaniske Haves Indtoegter udbetales ham kvartaliter med en Fjerdedel eller 150 Rbd., desuden nyder han den for Gartneren bestemte fri Bolig og 6 Favne Bogebroende aarlig, der for Havens Regning indkjobes og besorges ham frit tilkjort, ligesom han endeligen har Tilladelse til at antage indtil 4 Elever, saaledes at der for 2 af disse betales ham ialt 200 Rbd., som Erstatning for det Arbejde de gjore i Haven. Til Bekrcestelse under Universitetets Segl og Konsistorii scedvanlige Underskrift. Kjobenhavn den 25de Februar 1843. 2. Jnstrux, i hvilken de Pligter som paaligge den til Gartner ved Universitetets botaniske Have af Konsistorium beskikkede Andreas Veilbach, nocrmere ommeldes. Foruden de Gartneren i den ham meddelte Bestalling paalagte Pligter, bor han endnu holde sig folgende efterrettelig: § 1) Han sorger efter bedste Evne og med al Flid for, at Haven ikke blot vedligeholdes i den Stand den er, men ogsaa at den forbedres ved Planternes Formering, Jordbundens Forbedring, ny Kulturmethoders Benyttelse m. m. § 2) For at Havens Planter ved Bytteforbindelser kunne foreges, forfatter han, efter Aftale med Havens Direktor, Lister over de Planter som kunne onskes efter de fra andre Haver meddelte Kataloger, ligesom han og af Havens Forraad ud- soger og indpakker de Frosorter, Log, Knoller eller Planter, som til Bytte afstaaes til andre Haver, ligeledes efter Aftale med Direktoren. tz 3) Han holder nojagtige Fortegnelser over Havens Planter, tilsojer de tilkommende og bemoerker naar nogle gaae ud; ligeledes holdes Bog over den aarlige Udsved, tz 4) Naar Planter der ikke forhen ere bestemte blomstre og boere Fro, meddeler han dem til Direktoren, efter Omstændighederne i Potter eller ved afskaarne Exemplarer, for at de kunne blive bestemte. Ligeledes meddeler han Exemplarer, naar hele Sloegter eller Partier af Haven underkastes Revision. tz 5) Han afskoerer eller fremsoetker de Planter og Plantedele som behoves til Forelæsninger og ved Examina. § 6) Han meddeler de Studerende Exemplarer af Planter, isoer officinelle, til Herbarier forsaavidt det uden Skade for Haven kan skee. Saadanne Uddelinger finde Sted til bestemte Tider, uden forsaavidt uopsættelige Arbejder i Haven maatte loegge Hindringer ivejen. De Studerende indlevere forud Lister paa hvad de onske. § 7) Han paaseer saavidt muligt, at til de Tider da Haven staaer Universitetets Aarbog, Aavbog for 1842. aaben for de Studerende eller for Publikum, Intet borttages eller beskadiges. Adgang til Bomhusene tilstaaer han kun, forsaavidt han kan lade de Besogende ledsage af en af Havens Folk. h 8) Gartneren har ingen Ret til at soelge noget af det som frembringes i Haven, vcere sig Planter, Blomster, Grene o. s. v. Ej heller maa han bortgive noget deraf, uden forsaavidt at han kan meddele enkelte Stiklinger, Fro eller deslige til Handelsgartnere og Planteyndere, for- saavidt det kan skee uden Skade for Haven og Direktoren ikke kan antages at have noget derimod. Samlinger af Fro eller deslige kan ikke afftaaes uden dennes udtrykkelige Samtykke. Han maa heller ikke overvintre eller opbevare Planter for Fremmede, tz 9) Forandringer i Havens Plan og Inddeling eller ,Omflytning i Kvartererne eller i Voexthusene kan ikke finde Sted uden efter Overenskomst med Direktoren. tz 10) Reparationer, ny Redskabers Anskaffelse, og Alt hvad som foranlediger Udgifter, foretages ligeledes efter Aftale med direktoren, uden forsaavidt de lobende Udgifter ikke overstige 1 Rbd. Gartneren holder ogsaa en Liste over Havens Inventarium. § 11) Foruden den forste Medhjelper (Mestersvend), antager Gartneren ordentligvis to Medhjelpere (Svende), hver med 290 Rbd. samt, saavidt muligt, Bolig og Varme. Dog kan der, efter Direktorens Bestemmelse, gjores Afvigelser herfra, baade i Henseende til svendenes Antal og deres Lon. tz 12) Af Arbejdsfolk holdes faamange som, efter Aftale med Direktoren, ansees fornsdne; de antages og afskediges af Gartneren i dag-, uge- eller maanedsvis. h 13) Inden Gartneren antager eller afskediger nogen Svend, eller de Arbejdere der, stjont foestede i maaneds- eller ugevis, ansees som faste, underretter han Direktoren derom. Ligeledes maa Direktoren kunne forlange faadanne Personer afskedigede der gjore sig uvoerdige til at tjene 1 Haven, tz 14) Det er Gartneren tilladt at antage indtil 4 Elever, og for 2 af disse betales ham ialt 200 Rbd., som Erstatning for det Arbejde de gjore i Haven, dog maae disse 2 Elever ved Antagelsen godtgjore, at de i flere Aar have staaet i Loere, ligesom og samtlige Elever maae, forinden de antages, under- kaste sig en Prove i Direktorens Overvoerelse. § 15) Gartneren holder Bog over Udgifterne til Medhjelpernes Lon, Arbejdernes Daglon samt ovrige Fornodenheder til Havens Drift, efter det Skema som Direktoren approberer. Paa Udgifterne 'udgives maanedlig Regning, som attesteres af Direktoren. Inden Haandvoerks- ^ninger afgives til denne, attesterer Gartneren, at Arbejdet er forsvarlig udfort. e naturhistoriske Muscrer, saavel den zoologiske som mineralogiske Afdeling, >842 fortsat deres Virksomhed saa godt Omstændighederne have tilladt. Det > l d- ^ne Henseende endnu en betydelig Hindring, at der, uagtet iovrigt Universitetets voerende med Grev Moltke i Aaret 1839 er afgjort (Aarb. f. 1839 S. 94), ikke c c bleven udfærdiget nogen endelig Fundats for de Moltkeske Legater og derved noermere bestemmelser foreskrevne for Anvendelsen af Legatets enkelte Afdelinger. Et Udkast til Fundats er dog allerede i Aaret 1840 af de fra Universitetets og fra Finans- ministerens Side kommitterede Moend (anf. St. S. 99) indsendt til Sidstnævnte, em Direktionen i 1842 har bragt Sagen i Erindring. Dcn zoologiske Afdeling har faaet afhjulpet en vcesentlig Fornodenhed ved An- masselsen af flere endnu manglende Skabe, 6 i Antal. Tilvcexten af nyt Materiale Naturhistoriske Musceer. 67 har vceret ikke ubetydelig, og er bevirket for storstedelen ved Kjob og ved Indsamlinger i Gronland for Musceets Regning, men ogsaa ved Bytning og ved Gaver fra Private. Af hvad der saaledes er anskaffet, og af hvad der tidligere var henstaaende i Magasinet, ere tilberedede, opstillede og etiketterede folgende Stykker: af Pattedyr . . . . 1Z Stykker „ Fugle . . . . 32 — „ Reptilier . . . 47 — „ Fiste .... . 13 — „ Bloddyr . . . . 38 — „ Osteologika . . . 4 — ialt 149 Stykker. hvorved saaledes det hele Antal, der ved 1841 Aars Udgang var 295, er steget til 444 Stykker. Iblandt de ny anskaffede Stykker ere flere sjeldne og vcerdifulde Exemplarer, saasom af Pattedyrene et fortræffeligt Exemplar af den bengalske Tiger, den stribede Hycrne fra Java, den moerkelige hyceneagtige Iordhund fra Kafferlandet, den forst i den sildigere Tid fuldstoendigen bekjendte bceveragrige U^opotgmus Iionsrlensis fra Buenos Ayres, det langhaarede Stinkdyr fra Mexiko; af Fuglearter et Exemplar af den meget sjeldne ^lamelles cvrnuta, det eneste som existerer i vore offentlige Samlinger, 9 Arter Monne Papegojer, de fleste fra Nyholland; af Reptilier den giftigste sydamerikanske Slangeart, Ootalus mnlus, 19 Reptilier fra Nvholland, fra hvilken Verdensdel hidtil intet saadant befandtes i Samlingen. Til at lette den tilkommende Sammensmeltning af de forskjellige Konkyliesamlinger til en eneste, ere forberedende Arbejder trufne. Nogle af den ocldre Samlings og samtlige under Etatsraad Reinhardts Administration erhvervede talrige Reptilier ere blevne forenede og opstillede i et meget stort Voeggeskab; den storste Del af de ny anskaffede ere blevne systematisk bestemte og sorelsbigen etiketterede. Af Musceets mineralogiske Afdeling har den or^ktognostiske Hovedsamling i 1842 saaet meget betydelig Tilvcrxt, fra Nordamerika, fra Spanien, fra Tyskland, fra Italien, fra Sverrig, hvoriblandt adskillige ny Mineralier eller udmoerkede Exemplarer, hvoraf tidligere havdes mindre gode eller fra andre Findesteder. Desuden har Samlingen erholdt en stor Moengde Dubletter, som tildels allerede ere benyttede i Musceets Byttehandel. Tilvoexten for denne Samling kan anflaaes til over 200 Stykker, hvorved det er bleven nodvendigt i Aarets Lob at anskaffe 2 ny Skabe. Den almindelige geognostiske Samling har i Aarets Lob erholdt folgende Til- vcext: 1) en udmoerket smuk Samling af over 100 Stykker af Planteforsteninger henhorende til Hoganoes-Formationen og Dannelsen ved Mor, begge i Skaane; 2) en Samling af Kridtformationens Stenarter fra Saksen, den saakaldte Plcenerkalk; 3) en Samling henhorende til Kridtformationen fra det Hannoverske; 4) en Dito af Oolith- og Keuper-Formationen, ligeledes fra det Hannoverske; 5) nogle Overgangs- Formations-Forsteninger fra Sverrig og Lifland; 6) Roekker af den saakaldte Urfor- mation. Den danske geognostiske Samling har forholdsvis faaet mindre betydelig Tilvcext end de andre Samlinger, dog ere tilkomne nogle Kridtforsteninger fra Moen, en Rcekke af Gronsandsforsteninger fra et moerkvoerdigt Findested i Noerheden af Kjoge, en lignende Rcekke af samme Formqtion fra Klintebakke i Odsherred, en Rcekke af 5* 68 Aårbog for 1842. 'Sylterforsteninger, hvoriblandt dog ikke var noget Species som Samlingen ikke iforvejen var i Besiddelse af. Den store Udvidelse som Musoeets Byttehandel i de senere Aar har erholdt, har isoer i dette Aar voeret meget betydelig; i denne Henseende ere Musoeets Dubletter for en stor Del blevne ordnede, for at de Fordringer kunne tilfredsstilles som Musoeets Korrespondenter med Rette gjore. Endvidere er bleven opstillet og ordnet den hele Samling af udenlandske Kridtforsteninger, som af alle geognostiske Samlinger er den der for os har den storste Interesse. Professor Forchhammer har bemoerket, at Antallet af de Studerende som benytte Universitetets mineralogiske Musoeum til deres Studier, hvert Aar tiltager. Til nogle af Universitetets Samlinger er Anskaffelsen af Inventarier etter Appa- rater for betydeligere Summer bevilget af Normalsummen af 5600 Rbd. til Universi- tetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme. Saaledes blev til det zootomisk-physiologiske 5Nuscrum ved kongelig Resolution af 1ste April bevilget Anskaffelsen af de oven (S. 18) omtalte ny Skabe, hvortil Mufceet selv ikke havde Midler, for en Sum af 300 Rbd. af bemeldte Normalsum for 1841. En storre Anskaffelse af Apparater til den physiske Instrumentsamling blev paa lignende Maade bevilget, ifolge Andragende fra Konferentsraad Drsted, som op- lyste, at der blandt de Apparater hvorpaa Videnskabens nyere Fremskridt gjore Krav, og som ved de allernyeste Opdagelser blive dobbelt vigtige baade for Theori og An- vendelse, ere nogle som sammensoettes af meget lange overspundne Metaltraader, samt at Samlingens hidtil gjorte Anskaffelser vare aldeles utilstrækkelige til store og omfattende Forsog, der udkroeve mange tusinde Alen overspundne Kobbertraader. Han bemoerkede tillige, at man, uden at toenke paa at anstille saa store Forsog som de af Professor Henry i Princetown i Nordamerika udforte, hvortil alene brugtes en Traad af 5 engelske Miles Lcengde til et Apparat, dog vilde behove en Sum af omtrent 600 Rbd., idet han oplyste, at en Alen af saadan Traad koster 6 til 8 Sk., der altsaa for 1000 Alen alene udgjor en Sum af nogle og tresindstyve til nogle og firsindstyve Rbd., og han androg saaledes paa at ovennoevnte Sum maatte bevirkes tilstaaet, da Savnet af hine Apparater baade vilde voere til Skade for Undervisningen, og til Skam for Samlingen. Paa Direktionens i Anledning af dette af Konsistorium anbefalede Andragende nedlagte allerunderdanigste Forestilling, behagede det Hans Majestoet Kongen under 12te August allernaadigst at tillade, at der til den physiske Jnstrumentsamling maatte anskaffes Apparater til et Belob af omtrent 600 Rbd., at udrede af den ovennoevnte Normalsum. Ligeledes blev efter Andragende fra Lektor Scharling, som siden sin Anscrttelse ved Universitetet ikkun havde erholdt endel af de Apparater til sin Benyttelse, som han ved sin Udnoevnelse til Lektor ved det kirurgiske Akademi i 1836 havde forefundet i dettes Laboratorium, idet mange af de brugbareste i den forlobne Tid vare under Brugen gaaede itu og nogle af Akademiet tilbageholdte, bevilget, at der af samme Normalsum maatte anvendes et Belob af indtil 100 Rbd. til Indkjsb paa Auktionen efter afgangne Etatsraad Manthey af faadanne kemiske Apparater som han maatte ansee som tjenlige ved hans Foreloesninger over Kemien. Endelig blev en saadan extraordincer Anskaffelse ogsaa tilstaaet det astronomiske Observatorium. Professor Olufsen bemoerkede for Direktionen, at det med Hensyn Observatoriet. Bibliothekct. til den Opmærksomhed man i de tvende sidste Decennier har henvendt paa Iagttagelsen af Dobbeltstjerner, Beskaffenheden af Planeternes Overflader, og andre Undersogelser hvis Resultater vcesentligen afhcrnge af de anvendte Instrumenters Godhed i optisk Henseende, bliver for vort Observatoriums Vedkommende at betragte som en betydelig Mangel, at Jnstrumentsamlingen ikke ejer nogen Kikkert som, hvad den optiske Kraft angaaer, staaer over det aldeles soedvanlige Maal; men at der for Ojeblikket frembod sig en gunstig Lejlighed til at afhjelpe denne Mangel, da der i en Samling af physiste og astronomiske Instrumenter som havde tilhort den nylig afdode Etatsraad Esmark, og som skulde bortsælges ved offentlig Auktion, befandt sig en fortrinlig Frauenhofersk Kikkert, aldeles af den Art som vilde egne sig for Observatoriet. Professoren anboldt derfor om Bemyndigelse til ved den forestaaende Auktion at anskaffe bemeldte Kikkert for en Sum af omtrent 1000 Rbd., som Auktionsprisen antoges at ville blive, idet han bemcrrkede, at Observatoriet i de 7 sidste Aar ikke havde erholdt nogen betydelig Anskaffelse, og at der derfor af Normalsummen til samme var besparet ikke Ubetydeligt. Paa Direktionens herom nedlagte allerunderdanigste Forestilling blev det under 9de Decbr. allernaadigst tilladt, at der af den oftmeldte Normalsum maatte anvendes det ansorte Belob til denne Anskaffelse. Ved Auktionen, som blev afholdt tidlig i 1843, blev den omhandlede Kikkert dog ikke erhvervet (den blev saavidt vides solgt til en privat Lysthaver for 550 Nbd.), da den ved nojere Eftersyn var befundet mindre tjenlig end man forst havde antaget. Derimod er der nu andraget paa at der for et Belob af indtil 1500 Rbd. maa an- skaffes en ny Kikkert. Universitetsbibliotheket har i Foraaret modtaget som Gave af en engelsk Gejstlig, Rev. D. Thom i Liverpool, tvende fra Kinesisk oversatte Boger, foruden trende af Giveren forfattede Skrifter. Titlerne paa de to forstncrvnte ere folgende: 1. I^sops frilles, vvritten in (kinese 1)^ tlie legrnell nnd compilell in tke present form Ovitli g lree sntl g liters wmslittion) !>) lus pupil (Vedskrevet: lioliert l^om , hvilket udentvivl er Oversetterens virkelige Navn) printes in tke (!gnton press oMee 1540 4to. 2. Xesou I^vvsn puli IXeen (!l>anA I4^n, or tlie IsstinA resentment o5 miss I^egou I^vvgn WgnA, s (Iliinese tale. 1 riinslated from tlie original I>^ Iiol»ert Iliom ?iiS) Undervisning i de til de mekaniske Kunster henhorende Haandvoerksarbejder; c) Undervisning, Dvelser medindbesattede, for extraordinoere Deltagere, som ikke ville underkaste sig den polytekniske Examen. Blandt disse ere: 72 Aarbog for 1842. dels Nogle som onske at underkaste sig en Examen i visse Dele af Faget, overensstemmende med det provisoriske Reglement tz 64 og derom erholde et Vidnesbyrd; dels et langt storre Antal, som benytte Undervisningen blot for al lcere Noget, uden at ville afloegge Prove deri; cl) Medvirkning med Universitetet; e) Medvirkning til Forstvæsenets Studium; f) Medvirkning med Selskabet for Naturloerens Udbredelse; 8) Bestyrelse af Jnstitutet for Metalarbejdere; li) Afholdelse af Examen for dem som attraae at blive Mollebyggere; hvortil endnu kommer en ganske egen Art af Anstaltens Virksomhed, nemlig: i) Udarbejdelse af Betænkninger over tekniske Gjenstande, som forlanges af de kongelige Kollegier og andre Autoriteter; en Sag som ved Læreanstaltens Stiftelse endnu ikke var paatoenkt. Bestyrelsen havde bemoerket, at Antallet af dem der have ladet sig indskrive til Examinander altid har voeret lidet mod Antallet af de extraordinoere Deltagere, men at dette isoer synes at vcere Tilfoeldet i de seneste Aar; medens nemlig Antallet af de extraordinoere Deltagere moerkeligt er voxet, er derimod Antallet af dem som have absolveret de polytekniske Examina bestemt blevet mindre. Dette hidrorer, efter Be- styrelsens Formening, fra flere Aarsager. Foruden at man har skoerpet Fordringerne Noget, have Adskillige ladet sig afskroekke derved, at ingen bestemte Rettigheder ere til- sikkrede de polytekniske Kandidater. Bestyrelsen bemoerkede, at der vel ved allerhojeste Resolution af 1ste September 1830 er givet Kandidater som tillige have gjort antagne Prover i Værkstederne, Haab om, efter Ansogning, at erholde Rettighed til at faae Borgerskab paa Haandvoerksdrist og at holde Svende i forskjellige Fag, men at herved ingen Udsigter ere aabnede for Kandidater som ikke have gjort Prove paa saadan Haandvoerksduelighed. Endskjont mange polytekniske Kandidater i Virkeligheden have fundet en gunstig Lejlighed til at anvende deres Kundskaber, er del Bestyrelsen bekjendt, at Mange have ladet sig asskrcekke fra Lobebanen ved den her berorte Usikkerhed. Bestyrelsen troede at maatte befrygte, at denne Hindring i Fremtiden vil tiltage, fordi de tilkommende Polyteknikere vanskeligen ville sinde en Virkekreds, naar der hverken gives Embeder hvortil de kunne have fortrinlig Adgang, eller Begunstigelse i Nærings- brug; hvorimod, dersom Polyteknikerne kunde have fortrinligt Haab om Anscettelse ved Digevcesener, Sandflugten, Myntvoesenet, Justervæsenet, Havnevæsenet, Salinevcesenet, visse Toldembeder og deslige, dette vilde voere en stor Opmuntring til Polyteknikens Studium. En anden Grund til den mindre Frekvens af Examinander ligger efter Bestyrelsens Anskuelse i Beskaffenheden af vort Undervisningsvoesen, da i de fleste lcerde Skoler Mathematiken ikke loeres og indoves nok, og Sandsen for Naturforholdene ikke oves ved en tilstrækkelig elementcer Undervisning i Naturvidenskaberne, ligesom de fleste andre Skoler heri endnu staae tilbage for de lcerde, idet kun nogle enkelte Real- skoler give en tilstrækkelig Forberedelse, hvilke Skoler imidlertid ikke endnu benyttes nok og ikke lcenge nok, fordi Foroeldrene tage deres Sonner for tidlig ud af disse Skoler. Bestyrelsen bemoerkede, at i de tidligere Aar meldte Mange sig ved Anstalten, som holdt det for en let Sag at overvinde de Vanskeligheder som den utilstrækkelige For- beredelse maatte foraarsage dem, men at en rigtigere Erkjendelse nu noget formindsker Polytekniske Læreanstalt. 73 dette Slags Sogning. Det er med Hensyn til dette Misforhold mellem Forberedelses- anstalterne og de fra Læreanstaltens Side gjorte Fordringer, som formentligen ikke bor nedsoettes — hvilket Misforhold Bestyrelsen iovrigt erkjendte ved Tidens Frem- skridt tildels at ville hcrves —, at Bestyrelsen havde giort det Forflag som under 23de Juli 1811 vandt allerhojeste Bifald, at der nemlig maatte antages en Repetent til at ove Examinanderne i Mathematiken; en Ovelse som vil vcere vigtig for alle dem der vel medbringe antagelige Forkundskaber, men ikke have den sornodne Foerdighed og Sikkerhed i at anvende det Loerte. Den nu antagne Repetent holder tillige om Vinteren et Aftenforedrag over Mathematiken, beregnet for unge Haandvoerkeres Fatte- evne, hvorved det vil gjores muligt for adskillige gode Hoveder, som have savnet Forberedelse, at benytte Undervisningen i Læreanstalten. Lonnen til bemeldte Repetent udredes af det af det Classenske Fideikommis skjcenkede ny aarlige Bidrag til Lære- anstaltens Virksomheds Udbredelse. Idet Direktionen ialmindelighed maatte erkjende Rigtigheden af hvad Bestyrelsen havde yttret om de tvende voesentlige Aarsager til den aftagne Frekvens af Exami- nander, bemoerkede den allerunderdanigst, hvad angaaer den Grund som ligger i Mangelen af bestemte Rettigheder for de polytekniske Kandidater, at ligesom det folger af Sagens Natur, at en rum Tid maatte hengaae, inden saamegen Erfaring i de hidhorende Forholde kunde vindes, som behoves for at fastsoecte saadanne Bestemmelser som Bestyrelsen havde savnet og onsket, saaledes turde nu og snart det rette Tids- punkt i denne Henseende vcere forhaanden, og det saameget mere, som Direktionen ved den allerhojeste Resolution af 10de Maj 1839, angaaende Oprettelsen af en Real- skole i Aarhus, har faaet det Paaloeg, naar Undervisningen i Realskolen i nogen Tid har voeret i Gang, at indkomme med noermere allerunderdanigst Forestilling, angaaende hvorvidt en Examen bor anordnes for de Disciple der have gjennemgaaet Realskolen, hvilket Omfang og hvilken Indretning der bor gives samme, og hvor- vidt nogen soeregen Rettighed kunde tillcegges dem som have udholdt den; hermed kunde det da maaske synes passende at soette i Forbindelse Forflag angaaende, om og hvilke soeregne Rettigheder og Fordele der kunde voere at tilstaae polytekniske Kandidater. Hvad angaaer den af Bestyrelsen paaankede mangelfulde Forberedelse i de mathematiske Kundskaber, der hidrorer fra vore Skolers mindre fuldkomne Indretning, formente Direktionen, saaledes som ogsaa Bestyrelsen bavde antaget, at denne Hindring ved Skolevcesenets, navnligen Realskolernes, fremskridende Udvikling esterhaanden vil bort- falde, ligesom vistnok den nu trufne Indretning af en Repetents Ansoettelse kan haabes at ville for en stor Del afhjelpe de omhandlede Mangler i denne Henseende. Hvad selve den polytekniske Examen angaaer, da afholdes denne endnu i det Voesentlige efter de samme Regler som fra forst af bleve vedtagne, i hvilke Bestyrelsen ikkun har fundet nogle ubetydelige Modifikationer nodvendige, navnligen, at Exami- nanderne, medens de nyde Undervisning i Tegning, maae indlevere visfe Prove- tegninger, som ved Examen lcegges ved dem der udfores efter den der givne Opgave, og at der desuden ved den mekaniske Examen nu gives et skriftligt Sporgsmaal mindre i den rene Mathematik; hvorimod der, foruden den allerede tidligere stedfindende praktiske Prove i Maskinisere, gives endnu et skriftligt Sporgsmaal i dette Fag, og at ExaminandenS Foerdighed i Maskintegning har en storre Indflydelse paa Examens Udfald, hvorved den praktiske Duclighed fremmes. Derimod er der ved den kongelige 74 Aarbog for 1842. Resolution cif 7de September 1838 skeet en væsentlig Forandring med den polytekniffe Adgangsexamen, ifolge hvilken alle de som onske at indstille sig til de polytekniske Examina, naar de ikke ere akademiske Borgere, forst have at underkaste sig den ved Universitetet indrettede almindelige Forberedelsesexamen, og senere en speciel Tillcegs- examen i Malhematik, som holdes ved selve Læreanstalten; for hvilken sidste, der ogsaa er foreskrevet for dem der have taget Examen Artium eller Ossicersexamen, de noermere Negler senere ere blevne fastsatte ved allerhojeste Resolution af 29de Januar 1839. Angaaende Voerkstedseleverne og de extraordinoere Deltagere havde Læreanstaltens Bestyrelse meddelt Direktionen folgende Oplysninger: Af de Forstncrvnte havde nylig Nogle fremstillet deres Provearbejder til en Bedommelse, hvori adskillige af Stadens mest agtede Sagkyndige vare Deltagere, og fandtes disse Prover alle antagelige, tvende deraf endog fortrinlige. I Laboratorierne have ej alene Examinanderne haft Dvelse, men ogsaa mange extraordinoere Deltagere. Til de Sidstncevnte har i de sidste 3 Kursus voeret uddelt et Antal af 232 Adgangskort, hvert gjeldende for et halvt Aar, altsaa i Gjennemsnit omtrent 20 hvert halve Aar; hvorimod Antallet af de til Examen i anvendt Naturvidenskab sig forberedende Examinander, der i samme Tid have benyttet Laboratorierne, ikkun have belobet i Gjennemsnit 8 hvert halve Aar. Til Tegnestuerne, i hvilke baade Examinander og Voerkstedselever oves, have i samme Tidsrum ikkun voeret udstedte 23 extraordinoere Adgangskort; men foruden de for Examinanderne og Voerkstedseleverne ansatte Middagstimer, blev i Vinteren 1839—40 tillige indrettet en Aftenundervisning i Maskintegning tre Gange ugentlig, hvilken er bleven fortsat i den paafolgende Vinter. Denne Undervisning benyttes nu af 16 Individer, som hver betaler 2 Rbd. kvartaliter; imidlertid er ogsaa Antallet af extraordinoere Deltagere ved Tegneundervisningen tiltaget i de sidste Aar, og er i stadigt Tiltagende. Til de allerfleste af Læreanstaltens Foreloesninger melde sig flere eller foerre extraordinoere Deltagere, dog forholdsvis meget faa til dem som betales; derimod besoges de Foreloesninger stoerkt som ifolge Læreanstaltens Overenskomst med Selskabet for Naturloerens Udbredelse holdes frit og om Aftenen; nogle hyppigt af flere end 100, undertiden endog af over 200 Tilhorere. Mekanisk Physik, kemisk Physik, Jordklodens Physik, almindelig Kemi, teknisk Kemi, ere de scedvanlige Gjen- ftande for disse Foredrag. At Studenter ved Universitetet hente deres meste Undervisning i de experimentale Videnskaber ved Loereanstalten, er naturligt. Da Universitetet selv intet Laboratorium ejer, maa Professor Zeise holde sine Universitetsforelæsninger i et af Læreanstaltens Laboratorier, ligesom og Lektor Scharling til sine Foreloesninger ved Universitetet be- nytter Læreanstaltens Auditorium og Hjelpemidler. Ogsaa den pharmacevtiffe Examens praktiske Del holdes i et af Læreanstaltens Laboratorier. De Forststuderende erholde fornemmelig deres theoretiske Undervisning i den poly- tekniske Loereanstalt, dels ved de reglementerede Foreloesninger, dels ved saadanne som det kongelige Rentekammer lader holde ved samme. Ogsaa den theoretiske Forstexamen holdes der. Foruden den Understottelse som Selskabet for Naturloerens Udbredelse og Loere- anstalten lige siden dennes Begyndelse gjensidigen have ydet hinanden, og hvorved der hver Vinter foranstaltes offentlige Aftenforeloesninger her i Staden og afvexlende i Rigets Kjobstoeder, gives der, efter et Forflag fra Lektor Scharling, til visse Tider Polytekniske Læreanstalt. 75 ogsaa Fremstillinger af Instrumenter og Forjog med Forklaringer for det storre Publikum. Bestyrelsen bemccrkede, at ved dette almennyttige og yndede Foretagende, saavelsom ved Forelæsningerne i Kjobstcederne, have Polyteknikerne ikke blot en for Medborgere gavnlig Virksomhed, men erholde ogsaa en for dem selv meget gavnlig Dvelse. Læreanstalten har flere Gange dertil laant Selskabet Instrumenter, men dette har selv anskaffet mange, som ere komne Læreanstalten til Nytte. Instituter for Metalarbejdere har, ved at faae en udvidet Plads, erholdt Lejlighed til nu at give 36 flere Adgangskort til Drejning end forhen. I de forrige tvende Vintre gaves ogsaa i scerskilte Sondagstimer Undervisning i Optrykning og ^Etsning, men som ikkun besogtes af Faa, hvorfor den nu ikke loengere fortscettes. Derimod har man ladet Undervisningen i Optrykning, der for flere Metalarbejdere maa ansees som scrrdeles vigtig, indgaae under Undervisningen i Drejning, og for end mere at fremme denne Sag, har man for en Del af det som fra den Rejersenske Fond gives til Red- flaber, forskrevet en engelsk Optrykningsmaskine, som forevises med Forklaring af dens Brug. En Examen for dem der attraae at blive Mollebyggere, er i de senere Aar ind- rettet og henlagt under Læreanstalten. Bestyrelsen yttrede det Haab, at Mollebyggerne herved efterhaanden ville foranlediges til at erhverve sig bedre Forkundskaber og mere Fcrrdighed i at udkaste Planer og Tegninger til deres Arbejder, end Flerheden af denne Klasse hidtil har voeret i Besiddelse af. Bestyrelsen havde endnu bemcerket, at den, efter dertil erholdt Samtykke af Direktionen, i Vinteren 1836 havde besorget et Kursus over teknisk Bygningskunst, men da dette ikke meget besogtes, og Bestyrelsen desuden fandt at denne Sag burde behandles efter en storre Maalestok end Anstaltens Midler tillode, har den ikke gjort Forflag til Fortsoettelse af bemeldte Kursus; men for at fremme denne vigtige Sag, er Bestyrelsen traadt i Underhandling med det kongelige Kunstakademi, for at tilvejebringe en Samvirken mellem begge Jnstituter, som hvert har sin Side at behandle af Sagen. Fra de kongelige Kollegier og andre Autoriteter modtager Bestyrelsen Aar for Aar flere ^ager til Betoenkning, hvoraf mange fordre experimentale Arbejder. Bestyrelsen havde yttret det Haab, at de derved foraarfagede, ofte temmelig mojsomme Arbejder have opfyldt deres Bestemmelse i Statstjenesten. Jfolge en Liste over Antallet af dem der siden Læreanstaltens Oprettelse have underkastet sig de polytekniske Examina, og over de dem tildelte Karakterer, have ialt 32 absolveret Examen i anvendt Naturvidenskab, hvoraf 19 med 13 med Iliiul! ill3u6 , og 18 Examen i Mekanik, Halvdelen med Halvdelen med t^ui t^ilis doetlinil sineers piopomtur, secl ecinclem etisni in ^tiig tisleliter ul>i- cunl^ue gll all^ugm funetioiiem eiusmocl! legitime voeatus fueiit." Den anden Fundation, af Biskop H. P. Resen fra Aar 1631 (hvorved 1000 Rd. ere tillagte det Vinstrupske Legats Kapital), henholder sig til den foregaaende Fundatfes Bestemmelser, tilfsjende angaaende Stipendiets Bortgivelse: in^rimis si t-tlis (j)Znj»er iuvenis) tuerit mter (.olleAas ^rius ve! cilcltione seu Universitetets?tarbog, I <^42. 6 82 Aarbog for 1812 <-«>»< Utiio HutilUl m^iuniitei vm Rente og Resten som Kapitalafdrag; dog saaledes, at disse 2 pCt. Kapitalafdrag forlods skulle anvendes som Afbetaling paa de resterende Renter til Velob 21000 Rbd., og forst naar dette er berigtiget gaae as paa Hovedstolen; til hvilken allerhojeste Bestemmelse Direktionen har at tage behorigt Hensyn ved den noermere Ordning af den polytekniske Læreanstalts okonomiske Forholde. Det blev derhos i allerhojeste Reskript til Finansministeren, betreeffende sorskjellige Punkter i de Direktionen vedkommende Budgetter for 1812, blandt Andet beincerket, at naar Universitetet selv asgjorde sin Gjeld til Banken af 5000 Rbd., vilde 1200 Rbd. Polytc kmste Lcnc austalt. 87 tiarlig kunne tilskydes af Kommunitetet til Læreanstaltens Gieldsafdrag udcn at Ud- giften for Kommunitetet derved forogedes, og at ligeledes Universitetet kunde renoncere paa de 400 Rbd. for Profesforgaarden. I sin ovennævnte senere under 1ste April 1812 nedlagte allerunderdanigste Beretning bemoerkede Direktionen, at om man end vilde beregne Læreanstalten de nys- ncevnte tvende Summer, ialt 1000 Rbd., tilgode, vilde den Sum som kan havestil Rente og Afdrag paa Obligationsgjelden, som ved Budgettet for 1842 ikke havde kunnet kal- kuleres kojere end til 3197 Nbd., derved dog alene stige til 1797 Rbd., hvilket endnu var langt under hvad 6 pCt. af Obligationsgjeldens Hovedstol vilde udgjore, nemlig 6287 Rbd. 42 Sk., idet hertil endnu vilde mangle 1190 Nbd. 42 Sk. aailig, hvortil der ikke paa denne Maade kunde skaffes Udvej; men iovrigt var den ovenncevnte Sum af 1200 Rbo., som Kommunitetet, ifolge Budgettet for 1842, i dette Aar vilde have at betale for Universitetet, en Udgift som kun vil vedvare i de 5 Aar paa hvilke Afbetalingen af det crldre Laan af 5000 Rbd. er antaget at ville blive udstrakt, og endda kun i det forste Aar med det fulde Belob af 1200 Rbd., hvilken Sum derimod i ethvert af de folgende 4 Aar vil blive formindsket med Renten as det hvert Aar gjorte Afdrag af 1000 Rbd.; og hvad angaaer de 400 Rbd. der fra Læreanstalten udbetales til Universitetet, som Erstatning for Profesforgaarden, da oplyste Direktionen, ar Universitetet allerede har renonceret paa en betydelig Del af Godtgjorelsen for den ene af de tvende til Lære- anstalten overladte Professorgaarde. Da det nemlig, ved Forhandlingerne om den polytekniske Lcereanstalts Oprettelse i Anledning af det forst udkastede Budget for samme, blev aUernaadigst tilkjendegivet, at den derved foreflaaede Godtgjorelse til Universitetet sor de tvende Professorgaarde, af ialt 1000 Rbd., ikke syntes at burde anscettes saa aldeles til det Yderste som sieet var, og at en Besparelse af 800 Nbd. kunde ind- troede ved at Universitetet bar Halvdelen af denne Udgift, blev ifolge det derefter frem- lagte og aUernaadigst bifaldte ny Forflag Sagen faaledes ordnet, at af de for Pro- fesforgaarden i Studiistroede beregnede 400 Nbd. til en Huslejeportion og 350 Rbd. til Vedligeholdelse og Skatter, blev den sorstncevnte Sum bestemt at skulle i Frem- tiden tilvejebringes derved, at et lige Belob tilbageholdtes i den Lcerers Gage som anvistes Embedsbolig i denne Gaard, og at Universitetet selv skulde ba?re de ovrige 350 Rbd. ved fremdeles som hidtil at betale Leje af den det tilhorende physiske Instrumentsamling, som er anvist Plads i Læreanstaltens Lokale, indtil bemeldte Belob; hvorhos ikke kunde lades ubemcerket, at Tabet af tvende saa anselige Profesforboliger mod Substitution af tvende Huslejeportioner paa 100 Nbd. ogsaa maa betragtes som et fra Universitetets Side bragt, ikke ganske ubetydeligt, Offer til Fordel for den polytekniske Loereanstalt. Endelig bemoerkede Direktionen, at da det ved den nysnoevnte Lejlighed blev aUernaadigst tilkjendegivet, at det forst fremlagte Budget, der lod paa en aarlig Udgiftssum af ialt 11450 Nbd., nodvendigen maatte, saafremt Læreanstalten skulde kunne oprettes, formindskes ril 10000 Rbd. Solv aarlig, hvilket var det hojeste Belob som Kongen ansaae det muligt at skaffe Udvei til for Lcereanstalten, blev et nyt Forflag udarbejdet, hvorefter, ved Hjelp af flere Indskrænkninger, Budgettet blev nedbragt til 10200 Nbd. Ved at forelcegge dette Forflag, gjentog Direktionen sin tidligere Vttring, at det sor Universitetet var aldeles umuligt at afgive noget Tilskud til den sor Læreanstalten foreflaaede Sum. Paa denne Indstilling sulgte det aller- hojeste Reskript af 27de Ian. 1829, hvorved saavel den forelagte Plan til den 88 Aarbog for polytekniske Læreanstalt, som det dertil horende Budget blev allcrnaadigst approberet, ligesom og, i Overensstemmelse med den af Kongen bifaldte Plan, at den polytekniske Loereanstalt alene skulde satttes i en videnskabelig, men ikke i nogen okonomisk For- bindelse med Universitetet, Nessurser til den kalkulerede aarlige Udgift af 10200 Rbd. bleve, uden Udgift for Universitetet, anviste, dels ved Gaver, dels ved et Forskud sra Finanserne af 122^00 .^rbd., om hvis Forrentning og Afdrag Kongen gav en Bestemmelse der sikkrede baade den polytekniske Læreanstalt for ikke i den Anledning at komme til at undvcere Noget af de til dens Virksomhed anviste Midler, og endnu mere Universitetet for at afgive Noget af dets til dets egne Djemed ej engang til- strækkelige Midler. Ester disfe den polytekniske Loereanstalts Oprettelse umiddelbart foregaaende For- handlinger og kongelige Resolutioner var det aldeles utvivlsomt, at der ej alene ikke paalaae Universitetet nogensomhelst Forbindtlighed til at overtage nogen Del af det fra Finanserne gjorte Forskud til Læreanstalten, men at Universitetet endog kunde begrunde sin Forventning om ikke at blive paalagt denne Byrde, dels paa et saa godt som kontraktmæssigt Forhold til de kongelige Finanser, der have paataget sig at forskaffe de til Læreanstalten fornodne Resfurfer, dels paa de kongelige Resolutioner, som udtrykkelig have bifaldet de fra Direktionens Side gjorte allerunderdanigste Indstillinger om at den polytekniske Loereanstalts Oprettelse maatte opgives, saasremt ikke Nessurser udenfor Universitetets Midler kunde udfindes, og i Overensstemmelse hermed have anvist de fornodne Midler af Finanserne. I den ved det ovennoevnte kongelige Reskript af 27de Ian. 1829 approberede Plan for Læreanstaltens Oprettelse er det saaledes, sam- tidigt med det af Kongen givne Tilsagn om at ville anvise sceregne Nessurser til For- skudets Berigtigelse, i h 27 udtrykkelig bestemt: „Universitetet overlader til Brug for „den polytekniske Læreanstalt de tvende Gaarde Nr. 97 i Studiistrcede og Nr. 106 i ,/^t. Pedersstroede, saa at de maae indrettes efter den polytekniske Loereanstalts For- „nodenhed, mod at saavel Gaardenes forandrede Indretning, fom senere deres Ved- ligeholdelse i enhver Henseende bliver uden Udgift for Universitetet, og dette holdes „fkadeslojt for Udgift til Husleje til de Professorer der vilde have haft Optionsret til „bemeldte Professorgaarde, saafremt de ikke vare overladte til den polytekniske Lære- anstalt." Det var heraf klart, at saafremt Universitetet nu skulde enten overtage den polytekniske Lcereanstalts Gjeld, eller renoncere paa Erstatning for det Læreanstalten overladte Lokale, eller paa anden Maade i pekunioer Henseende yde Læreanstalten Understottelse, vilde dette ikke blot blive en ganske ny ikke i de foregaaende Begivenheder begrundet Forpligtelse, men som derhos ikke kunde paaloegges Universitetet uden ved en Tilbagekaldelse af hint kongelige Universitetet givne Tilsagn. Men Direktionen formente allerunderdanigst, at der ikke vare indtraadte saadanne forandrede Forholde, som kunde afgive Grund til en saadan tilbagekaldelse; thi vel har Universitetets okonomiske Forfatning siden hin Tid ved en Noekke af begunstigende Omstændigheder vundet betydelig Fasthed og Fremgang, men det er dog saa langt fra at Universitetet endnu har indvundet tilstrækkelige peku- niære Kroefter til ar kunne taale den Afgang i Indtcegter som en Dalen as de nuvcerende usoedvanlig hoje Kornpriser, hvis en saadan i nogle Aar skulde indtrcede, vilde med- sore, at Universitetet end ikke under de nuvcerende heldige Konjunkturer kan undvcere de betydelige Tilskud fra Kommunitetet hvorved det va'sentligen opretholdes. Og lige- Polytekniske Lcereanstalt. som netop denne Omstændighed, at det ansaaes betcenkeligt, at en Stiftelse som ikke uden fremmed Tilskud kunde fvldestgjore sine egne Djemed, skulde afgive Tilskud til en anden Stiftelse, bevoegede Kongen til at dekretere denne Stiftelses Oprettelse og fremtidige Vedligeholdelse uden Tilskud fra Universitetet, saaledes maatte formentligen disse samme Omstændigheder ogsaa endnu begrunde Universitetels Haab om fremdeles at vcere fritaget for ethvert Tilskud til den polytekniske Læreanstalts Vedligeholdelse, medens paa den anden Side Læreanstalten ikke mindre turde gjore Regning paa ved- blivende at nyde den af den afdode Konge tilsagte Beskyttelse og Understottelse. Men Direktionen saae sig endog nodsaget til allerunderdanigst at anholde om, at denne Beskyttelse og Understottelse maatte blive den polytekniske Lcereanstalt til Del i endnu hojere Grad end hidtil, da dens heldige Fremgang maatte antages ikke uden dette at ville vcere sikkret. Direktionen havde nnlig fra Anstaltens Bestyrelse modtaget et Andragende om, at der maatte udvirkes den en betydelig Forogelse af dens aarlige Indtcegter, i hvilket Andragende ncermcre var forklaret, i hvilken Grad den hidtilværende Mangel af tilstrækkelige Indtcegter er til Hinder for Læreanstaltens Udvikling og heldige Fremgang. I nojeste Forbindelse hermed stod den store Ufuldkommenhed som opstod ved det forviklede Forhold hvori Læreanstalten er sat til Finanserne, ved at skulle oppebåre og igjen til Finanskassen eller nu Negaliefonden indbetale de til Forrentning og Afbetaling af dens Obligationsgjeld henlagte Avisindtcegter. Da heraf, foruden andre Ulemper, var foraarsaget Forvirring i Læreanstaltens Regnskaber, havde Direk- tionen allerede i en Skrivelse til Bestyrelsen af 26de Januar 1812 yttret, at Den maatte ansee det onskeligt, at disse Indtoegter saavidt muligt bleve holdte aldeles ad- skilte fra Læreanstaltens ovrige Indtoegter, og at det til den Ende burde foranstaltes, at Avisindtcegterne altid umiddelbart efter at vcere oppebaarne bleve indbetalte til Negaliefonden, hvilket langtfra ikke stedse havde vceret iagttaget. Bestyrelsen var nu ved ovennævnte Andragende kommet Direktionen i denne Henseende imode, ved at foreflaae en endnu storre Adskillelse af disse Indtcegter fra Læreanstaltens ovrige Res- surser, men den havde tillige giort opmcerksom paa, ar heller ikke dette vilde kunne lade sig gjore uden Forogelse af Anstaltens Indtcegter. Bestyrelsen havde bemcerket, at det omtalte Forhold trykkede Lcereanstalten i enhver Henseende, da det gjorde dens Regnskabsvæsen sammensat og noesten uoverskueligt, og gav den i Publikums Djne Karakteren af et Institut som er baseret paa en Byrde der hviler tungt paa en Del af den periodiske Literatur; at det derfor vilde vcere scerdeles onskeligt, om dette hele Forhold kunde ophore, og at det ogsaa syntes at vcere aldeles overensstemmende med de Grundsætninger som i de sidste Aar ere indsorte i Finansbestyrelsen, at den polytekniske Lcereanstalt ikke bliver bebyrdet med en Oppeborsel der altid maa blive overmaade vanskelig, eftersom Lcereanstalten ikke har andre end retslige Midler til at sikkre sig Indbetalingen af det der skal proesteres. Der var efter Bestyrelsens Mening saameget mindre Grund til at lade denne Form af Oppeborselen vedblive, som det kongelige Reskript af 27de Januar 1829 udtrykkelig bestemmer, at det mulige Overskud som Avisindtcegterne engang kunne give, skal tilfalde Finanserne og ikke den polytekniske Lcereanstalt. Og uagtet den ved Direktionens nysncevnte Skrivelse givne Bestemmelse, at Avisindtcegterne 2 Gange aarlig til Terminerne uden videre blive at indbetale til vedkommende Fond, for storste Delen vilde forhindre dette W Aarbog for 1812. Forbolds forvirrende Indflydelse paa Regnskabsvcesenet, vilde dog ikkedestomindre Forholdet ikke derved blive fuldkommen ordnet. Men Bestyrelsen havde gjort opmoerksom paa, at i begge Tilsoelde, enten Finanserne overtage hele Avisindtcegten, eller den polytekniske Lcereanstalt besorger Oppeborselen deraf og indbetaler den strax, ester Fradrag af de 100 Rbd. som ved kongelig Resolution af 12te Oktober 1830 bleve bestemte at maatte af Avisindtoegten anvendes til Lonning for en Loerer i Tegningsgeometrien*), vilde det voere nodvendigt at sorge engang for alle for en disponibel Kapital. Læreanstaltens Voerksteder arbejde nemlig ester Bestillinger hvorfor Betalingen undertiden henstaaer meget loenge, de maae anskaffe Forraad af Materialier, og enkelte ikke bestilte Arbejder, som Eleverne ikkun udfore for at ove dem, henstaae undertiden i lang Tid inden de kunne soelges. Alt dette gjor det nodvendigt, at Værkstederne ere i Besiddelse af en Driftskapital, hvilken Bestyrelsen ikke havde kunnet anslaae til ringere end 2000 Rbd., men hellere havde onsket at kunne blive noget hojere. Mangelen af denne Driftskapital havde Bestyrelsen hidtil kunnet erstatte ved den Samme tilladte friere Benyttelse af Avisindtoegterne, men som ved den paa- toenkte Foranstaltning vilde falde bort. Fremdeles havde Bestyrelsen bemoerket, at Lære- anstaltens reglementerede Jndtoegter ikkun indkomme i de to aarlige Terminer, saaledes at s. Ex. Jndtoegterne for 18-12 indbetales med Halvdelen i Juni Termin 18-12 og Halvdelen i samme Aars December Termin, medens Udgifterne allerede troekke fra Begyndelsen af Aaret. Dette gjorde det nodvendigt, at Læreanstalten ogsaa her fik et Tilskud engang for alle, som svarede til denne Difference, hvilken hidtil ligeledes havde voeret doekket ved at tilbageholde Avisafgifterne for et halvt Aar, og som ikke kunde anflaaes til ringere end 1-500 Rbd. Bestyrelsen havde saaledes andraget paa, at der maatte forskaffes Lcereanstalten, dels som Driftskapital, dels som Forskud for at kunne dcekke den nylig noevnte Difference, en disponibel Kapital af 3500 Rbd., da Anstalten ellers allerede i Lobet af det forste Halvaar vilde voere ude af Stand til at opfylde sine Pengesorpligtelser. Bestyrelsen havde bemoerket, at dersom disse Forflag bleve tagne til Folge og Forholdene derefter ordnede, var Læreanstaltens Existens vel sikkret i den Tilstand hvori den nu befinder sig, men at der manglede meget i at Forholdene dermed kunde betragtes som fuldkommen ordnede. Endskjont nemlig Antallet af de ved Lcereanstalten Studerende ikke har taget til, er dog alle dens underordnede Instituters Virksomhed meget tiltaget formedelst den Moengde af overordentlige Deltagere der have benyttet disse Jnstituter, og for at kunne vedligeholde denne Virksomhed ere sorogede Jndtoegter aldeles nodvendige. Laboratorierne have nu allerede i en Rcekke af Aar opgivet de dem tilkommende Jnd- toegter fra Examinanderne, for at disse Penge kunne tilflyde andre endnu mere troengende Instituter, men et saadant Forhold kan ikke blive ved i lcengere Tid. Den physiske Samling har af sine, strax i Begyndelsen ikkun lavt ansatte, Indtcegter ikke kunnet bestride Anskaffelsen af de nyere physiske Instrumenter i det onskelige Omfang, og Modelsamlingen, der er faa vigtig ved ethvert teknisk Institut, existerer neppe. Alle disse Jnstituter trcenge altsaa til en soroget og stigende Jndtcrgt, hvortil kommer, at Læreanstaltens almindelige Udgifter, ister til Opvarming og Belnsning, tage til med hvert Aar, som en nodvendig Folge af Anstaltens forogede Virksomhed. Men isoerdeleshed S) Se akademiske Tidender 11 460 Polytekniske Læreanstalt. havde Bestyrelsen fremhccvet de paafaldende ringe Gager der ere reglementerede for Anstaltens Loerere, og som hverken staae i Forhold til hvad der er tillagt Loererne ved andre lignende Jnstituter*), eller til det dem paahvilende betydelige og i den senere Tid stedse tiltagende Arbcjde. I Henhold hertil havde Bestyrelsen saaledes henstillet til Direktionen at bevirke, at der tillægges den polytekniske Lcereanstalt forogede Jnd- tcegter, der dels skulde anvendes til at undcrstotte de underordnede Jnstituter, dels til Gageringens Forogelse og en dertil henlagt, inden visse Groendser voxende, Fond. Direktionen kunde ikke Andet end ansee den ovenomhandlede Adskillelse af Avis- indtcegterne fra den polytekniske Læreanstalts ovrige Indtægtskilder for i hojeste Grad onskelig og noesten nodvendig. Den Vanskelighed som, efter hvad Bestyrelsen havde forklaret, i denne Henseende modte derved, at en saadan Adskillelse vilde giore Tilveje- bringelsen af en Driftskapital nodvendig, kunde efter Direktionens Formening, ikke komme i Betragtning mod de store Fordele som ved en saadan Foranstaltning vilde opnaaes. Og for at denne strax kunde ivcerkscettes, uden at dog nogen definitiv Be- stemmelse blev givet om det hertil fornodne Tilskud til Læreanstaltens Ressurser, hvilket formentligen burde scettes i Forbindelse med Reguleringen af de okonomiffe Forholde ialmindelighed, saavel for Læreanstalten som for de ovrige hojere videnskabelige Jnstituter, foreslog Direktionen allerunderdanigst, at der af Avisafgifterne maatte tilbageholdes engang for alle den fornodne Sum af 3500 Rbd., hvilket Belob da forelobigen vilde blive at tillcrgge Læreanstaltens ovrige Gjeld til Regaliefonden, der vel herved Noget, dog forholdsvis ubetydeligt, vilde foroges. Efter hvad Bestyrelsen med Hensyn til Utilstrækkeligheden af Læreanstaltens Ind- tægter havde oplyst og bemoerket, skjonnede Direktionen heller ikke rettere, end at en Forogelse af dens Jndtcegter, der vistnok fra Begyndelsen af have voeret faa knapt ansatte som muligt, ej alene maatte ansees som saare onskelig, men end ikke vilde kunne undvoeres naar Læreanstalten skal blive hvad den bor vcere og opfylde de Forventninger man er berettiget til at gjore om den. Det er udentvivl indlysende, at en Anstalt som den polytekniske, naar den ikke kan udstyre sine Laboratorier og Samlinger med de fornodne Apparater, eller naar den mangler Driftskapital til sine Værksteder, bliver ude af Stand til at udrette noget Betydeligt, og det er ligesaa vist, at Loererne ikke kunne savne Gager der ere tilstrækkelige til at sikkre dem for Næringssorger og til at yde dem fortjent Opmuntring, udcn at Undervisningen derunder maa lide. At den polytekniske Læreanstalts hidtil haste Jndtcegter have voeret meget indskrcenkede i Forhold til dens Fornodenheder, og som Folge deraf de Summer der have voeret normerede til Gager og Anstaltens ovrige Fornodenheder vceret uforholdsmæssig ringe, vilde uden- tvivl en Sammenligning med andre lignende Instituter bedst tjene til at vise, og Direktionen holdt sig derfor overbevist om, at Anstalten ikke ret loenge vilde kunne undvoere de forogede Jndtcegter hvortil den saa hojligen troenger, uden at udscettes for at lide en betydelig Standsning i sin Virksomhed og Udvikling, hvilket-vilde vcere saameget mere at beklage, efter den heldige Begyndelse som Anstalten unoegtelig har gjort. Hvorfra de forogede Jndtcegter for den polytekniske Loereanstalt skulde tages, derom faae Direktionen sig, efter det som ovenfor er anfort om Universitetets og Kommunitetets Uformuenhed til at komme Anstalten til Hjelp, vel ikke istand til at ') Til Sammenligning havde Bestyrelsen navnligen feemhcrvet den militcrre Hojst'ole. L12 Aarbog for 1^42. fremsoette noget Forflag, men Den havde ikke burdet undlade, medens der netop var Sporgsmaal om en definitiv Regulering af Læreanstaltens okonomiske Forholde, at med- dele alle de Data der kunde lede til en fuldstcendig Dom om dens sande okonomiske Esterat denne Direktionens Beretning havde vceret allerunderdanigst foredraget, blev det ved kongelig Resolution af 1ste April 1842 allernaadigst bestemt, 1) at der, for at kunne ivoerksottte den i Beretningen ommeldte Adskillelse af Oppe- borselen af Avisafgiften fra Oppeborselen af den polytekniske Leereanstalts egne Jndtoegter, maa af dm for Tiden i Kvoesturen indestaaende Beholdning af Avis- afgiften , som nu skal indbetales til Regaliesonden, tilbageholdes et Belob af 3500 Nbd., hvilken Sum-kan overforts blandt Læreanstaltens egne Jndtcogter, for som disponibel Beholdning dels at tjene til Driftskapital for Værkstederne, dels at troede istedetfor de til de ovrige Udgifter fornodne Forskud, imod at den Læreanstaltens Bestyrelse hidtil indrommede midlertidige Afbenyttelse af Avisafgiften aldeles ophorer; 2) at forovrigt Sagen angaaende det i den allerhojeste Resolution af 13de Decbr. 1811 omtalte Gjeldsforhold og de fremtidige Budgetter for den polytekniske Lære- anstalt skal foretages paa ny ved Ordningen af denne Anstalts Forbold til Universitetet i det Hele, og at imidlertid Kapitalafdragene til Regaliesonden udscettes, hvor- imod Renterne nojagtigen betales. En endnu storre Begunstigelse blev kort efter allernaadigst tilstaaet den poly- tekniske Læreanstalt. Esterat nemlig Direktionen havde udbedet sig af Regaliefondens Bestyrelse Erkloering om, hvilket Belob Læreanstaltens saavel Kapital- som Rentegjeld til bemeldte Fond for Djeblikket udgjorde, blev Direktionen under 8de ^uli derfra kommuniceret cn kongelig Resolution, hvorved allernaadigst blev bestemt 1) at Regaliefondens Tilgodehavende bos den polytekniske Læreanstalt skal ansores efter Fondens Bog med 99790 Rbd. 71 Sk., saaledes som det er angivet i Budgettet for indeværende Aar (1842) Udgiftsbilag Nr. 1 (og X), samt resterende Renter 21000 Rbd.; 2) at saavel de i Januar Maaned d. A. indbetalte 2000 Rbd., som hvad der fremdeles i Lobet af dette Aar vorder indbetalt, skal afskrives paa foransorte Kapitalbelob af 99790 Nbd. 71 Sk.; 3) at Hans Majestoet vil have sig forbeholdt, derefter ncermere allernaadigst ar bestemme, hvorledes videre med dette Tilgodehavende skal forholdes. Ifolge den nysnoevnte under Nr. 2 givne allernaadigste Tilladelse, er Lære- anstaltens Kapitalgjeld ved de i 1812 gjorte Indbetalinger betydeligt formindsket. Til ncrrmere Oplysning herom bemcerkes, at Indtægterne af Avisafgiften, ifolge Direktionens ovennoevnte allerunderdanigste Beretning, i Aarene fra 1831—40 have udgjort folgende Summer: 1831 3033 Nbd. 52 Sk., men med Tillceg af en fra 1833 overfort Kassebeholdning Stilling. af 4l13 Nbd. 9l Sk. . . 7177 Rbd. 50 Sk. 35 3!) 37 4097 — 05 — 1309 - 71 — 3057 — 10 — !92i^bd7 I St. Polytekniske Læreanstalt. UA Fra forrige Side 19212 Nbd. 1 Sk. 1838..........1203 — 21 — -39..........3615 — 41 - - —10 ..........3551 — 86 — alt med Fradrag af de 100 Nbd. aarlig som ifolge ovennævnte kongl. Resol. af 1830 maae anvendes til Lonning for Loereren i Tegningsgeometrien, tilsammen -—-—- 306 !2 Nbd. 62 Sk. heraf er efterhaanden indbetalt til Finanserne: 1831 .......... 5991 Rbd. 56 Sk. —35 .......... 2103 — 21 — -36.......... 3101 - - — —37..........5101 — - — —38').........4100 — 18 — tilsammen -— 20397 — 32 — Beholdning ved 1810 Aars Udgang 10215 Rbd. 30 Sk. at ingen Indbetaling var skeet i 1839 og 40, var alene fordi Finanserne, hvis Fordring ved Hjelp af Negaliefonden allerede var fyldestgjort, ikke vilbe modtage de tilbudne Afdrag, og ikke ansaae sig bemyndigede til at underrette Læreanstalten om det sted- findende Forhold til Negaliefonden. Af nysnoevnte Beholdning ved Udgangen af 1840 . . 10215 Rbd. 30 Sk. hvortil kom de i 1841 indkomne ....... 3528 — 64 — ialt 13773 Rbd. 91 Sk. blev i Slutningen af 1841 indbetalt 5000 Nbd., og det var derved at Kapitalgjelden var formindsket fra de tidligere angivne 104790 Rbd. 71 Sk. til de i det trykte Budget for 1842 S. 45 og 101 anforte ....... 99790 Rbd. 71 Sk. fremdeles er i 1842 indbetalt i Januar Maaned de ovenncevnte ........ 2000 Rbd. - Sk. den 29de Aug. f. Ian. Kvartal . 3992 — 76 — s. D. f. April Kvartal .... 1081 — 78 — den 15de Oktbr. f. Juli Kvart. . 1144 — 38 — ialt -— 8219 — - — og Kapitalgjelden var faaledes ved Aarets Udgang ialt nedgaaet til 91571 Nbd. 71 Sk. Da Hans Majestcrt, ved at approbere Budgetterne for 1843, har allernaadigst tilladt, at ogsaa for dette Aar alt hvad der af Avisindtoegterne indbetales i Negaliefonden maa afskrives paa Kapitalgjelden, vil denne saaledes i 1843 blive yderligere formindsket. Svaledes er allerede i Januar 1843 indbetalt for Oktbr. Kvartal 1507 Nbd. 18 Sk. og i April for Ian. Kvartal 418 Rbd. 8 Sk. Med Hensyn til Regnskabsforingen ved Læreanstalten, der hidtil havde voeret Gjenstand for betydelig Forvirring formedelst Regnskabernes forviklede og mindre fuld- komne Form, har Direktionen, efterat en egen Kommitte til at udfinde en bedre ) For de tidligere Aar sindes saavel Jndtcrgts- som Udgiftssummerne angivne i Akademiske Tidender II S. 496 f. Am bog for Regnflabsform havde vcrret nedsat, og efter ncrrmere Forflag fra Bestyrelsen, ved Skrivelser af 1ste Oktober og 21de December 1812 foreskrevet ncermere Regler for Regnskabsforingen og approberet egne Ckemata saavel for Hovedregnskabet, der herefter bliver at afloegge i Kvoesturen, som for de specielle Regnskaber for Anstaltens enkelte Underafdelinger, der afloegges af vedkommende Bestyrere eller Forstandere for disse. Det Voesentligste af disse Regler er Folgende: at samtlige Læreanstaltens Jndtoegter uden Undtagelse maae passere Kvcesturens Kasse, hvorved det dog er tilladt, at hvad der indbetales for Apparater der ituflaaes, for Reagentier og Prcrparater der scelges fra Laboratorierne, eller Arbejder fra Vcerkstederne, og for faadanne Gjenstande som noget af Jnstituterne skiller sig ved som ubrugelige, ikke erloegges umiddelbart til Kassereren, men af Afdelingens Bestyrer ved Aarets Udlob indbetales i samlet Sum til Kvoesturen efter en Fortegnelse over det indkomne; at ingen Indbetaling fra Lære- anstalten til Kassereren, eller fra denne til Læreanstalten, gyldigen kan foretages uden at voere af Bogholderen noteret, og at derhos enhver Indbetaling fra de enkelte Bestyrere til Kvcrsturen stal skee efter Indtoegtsordre fra Anstaltens Direktor, og lige- ledes enhver Udbetaling til Afdelingernes Bestyrere efter Anvisning af Direktoren, i begge Tilsoelde paraferet af Sekretoeren; at de af vedkommende Bestyrere aflceggende Regnskaber for de enkelte Afdelinger skulle for hvert Aar voere indsendte til Kvcesturen inden den 1ste Februar i det folgende Aar, hvorved bliver at iagttage, at samtlige kontante Beholdninger ved Regnskabernes Aflevering indbetales til Kassereren, forinden hvilket intet Forskud til ny Udgifter maa udbetales af Kassereren. Regnskabet for 184L. Som Resultat af de afsluttede Regnskaber for 1842, meddeles som sædvanligt saavel en (Oversigt over Universitetets Indtcrgter og Udgifter, sammenholdte med det allernaadigst approberede i forrige Aargang aftrykte Budget, og med de til Forstaaelsen nodvendigste Bemcerkninger, som Forklaring over Stiftelsens Status i det . det nyere .... 10000 — - — Kirkelig Indtogt. Rbd. Sk. 90876. 87 1169. 44 480. 272. 86 111. 60 8 10. 11. 1636. 91 ^tt endel af det crldre Bidrag erlcegges efter Kapitelstaxten, er oftere bemccrket. 15. Tilskud fra Finanserne: .i. det hidtilværende . 3119 Rbd. 6 Sk. I>. i Anledning af det kirurgiske Akademi's Indlemmelse . . . 7263 — 20 — (Indkommet med ^ Sk. for lidet hvert Kvartal). 16. Fra Generalpostdirektionen til den botaniske Have istedetfor Portofrihed. ....... 50. 77 18168. 66 Mere Mindre end Budgetssummernc. 10382. 21 50. Summa Jndtoegt I det Hele indkommet over Budgetssummen . 121113. 58 Rbd. Sk. 15281. 85 41. 60 4. - 36. 91 35. 77 159- 67 15562. 95 105. ^ 15157. 91 Udgiftsposter. Gager og Vartpenge til Universitetets Loerere Det Indvundne hidrorer væsentligst fra at den ene af de kirurgiske Lektorposter flet ikke og den anden ikke fra Aarets Begyndelse har voeret besat, samt der- fra, at de Tilloeg som i Anledning af Gehejmelegationsraad Brsndsteds Dsd bleve bevilgede nogle andre Universitets- lærere , ere beregnede fra et sildigere Datum end den bortfaldne Gages Ophor Husleje til Professorerne ........ Virkelig Udgift. Mere Mindre end Budgetssummerne. Rbd. Sk. 51977. 29 Rbd. Sk. Nbd. Sk. 792. 67 2600. - 51577. 29 ..... I 792. 67 15157. 91 Regnskabet for 1842. 97 Virkelig Udgift. Fra forrige Side 3. Extraudgifter til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme . . . . . Det er allerede oven bemoerket, at der var anvist 1000 Nbd. til Jndkjob af en Frauenhoferfk Kikkert for Observatoriet, men at det bevilgede Jndkjob ikke fandt Sted. 4. Gager til forskjellige Embedsmand .... 5. Universitetsbibliotheket.......... Forogelsen hidrorer fra at Jmmatri- kulationsgebyret har voeret 11 Rbd. 72 Sk. mindre end kalkuleret. 6. Botanisk Have.............. Besparelsen hidrorer fra at Gartner Morchs TiUoeg for et Kvartal, 50 Rbd., bortfaldt, medens den akademiske Fonds Tilskud blev foroget med 3 Rbd. 48 Sk., som Havens Jndtoegter af Legatrenter udgjorde mindre end kalkuleret. 7. Anatomikammeret ............ 299. 95 8. Det astronomiske Taarn........ . 792. 5 9. Den physisk-kemiske Jnstrumentsamling . 150. - 10. Universitetskontoret ........... 3219. 20 11. Iordebogsudgifter: s) til Udgifter ved Godset og Kirkerne af den Kvoestor underlagte Sum Rbd. Sk. 11637. 7 den Kvoestor underlagte Sum ti) til Kirkernes Forskjonnelse under Konsistoriums Be- styrelse .......... Rbd. Sk. 11637. 7 600. - Denne Overskriden af Budgetssummen er foraarsaget ved en extraordinoer Ud- gift til et nyt Stolevoerk i Eggitslef- magle Kirke, men denne kan ogsaa ansees som afholdt af Budgetssummen til extra- ordinoere Udgifter; thi da herunder ere udredede de oven S. 59 omtalte 500 Rbd. til Reparationen af den botaniske Haves Direktors Embedsbolig, men af disse et Belobaf227 Rbd. 45 Sk., som nu er besparet paa Bygningsudgifternes Konto, kunde have voeret afholdt af denne, vilde saaledes de extraordinoere Udgifters Konto, der desuden har haft en Be- sparelse af 95 Rbd. 56 Sk., rigeligen have vceret istand til at optage den her ommeldte Sum. Er Rbd. Sk. 54577. 29 1540. - 2188. - 2011. 72 5863. 48 12237. 7 82878. 84 Mere Mindre end Budgetssummerne Rbd. Sk. 11. 72 237. 7 Rbd. Sk. 792. 67 2160. - 46. 48 , 1 253. 47 68. 76 248. 79 3321. 47 Universitetets Aarbog, 1842. 7 Aavbog for 2843. Fra forrige Side 12. Bygningsudgifter: til Bygningernes Vedligeholdelse under Kvcestors Bestyrelse Rbd. Sk. 2972. 51 ?») til Bygningens Forskjonnelse under Konsistoriums Be- styrelse .......... 600. - 44. 15. 17. 18. Det meste af sidstncrvnte Sum er ikke i Virkeligheden forbrugt, m) Afgifter i Korn: Landgilde og Tiende af Godset i Sjoel- land for 1841: Rbd. Sk. Rbd. Sk. Rug 1025^ Tdr. ^ 5. 40 5553. 91 Vyg 12085 — „ 3. 14 38017. 1 Havre 1123^ — „ 2. 5 2306. 44 Landgilden af Godset paa Fal- ster for 1841 er beregnet til Jndtcegt i forr. Aars Regn- skab. !>) Afgifter i Penge: af Jordegodset i Sjcelland 679. 76 „ Tienderne ....... 2422. 62 „ det Falsterske Gods . . . 32. 64 Rekognitionerasbegge Godser 194. 70 c) Tiendeskatter....... 756. 28 49963.521 Endvidere er beregnet til Jnd- tcegt, isslge Direktionens Skri- velse af 6te Aug. 1812, den til 1ste Decbr. d. A. forfaldne Tre- djedel af Landgilden for 1842 : Rbd. Sk. af Godset i Sjcelland med ..... 2959. 16 „ — paa Falster,, 328. 72 ->- 3287. 88 Renter af Kapitalformuen . . 18148. 83 efter Fradrag af Renten af Gjeld til Nationalbanken og til Umyn- dige ..................503. 48 3. Kommunitetets Andel i det under Univer- sitetet henhorende 8tipen) Administrationen ved- kommende . ...............2260. - c) Broendsels-Emolument. . . 343. 41 4. Bidrag til Pedellernes Lon ........ 5. Pensioner ................ 6. Kontorfornodenheder m. m. ....... 7. Regenfens Belysning og Rengjoring . . . 8. Bygningsudgifter: s) Skatter og Afgifter af Byg- ningerne i Kjobenhavn . . . 468. 36 t>) sammes Vedligeholdelse . . . 1443. 9 9. ^ordebogsafgifter: Z) Lonninger......... 1030. 44 !>) Skatter og andre Afgifter . 5456. 71 e) andre Udgifter ....... 1804. 81 10. Udgifter ved Ligboeringen: ti) Lonninger......... 2526. 76 l>) andre Udgifter ....... 174. 4 11. De celdre Bidrag til Universitetet: s) i Penge.......... 6390. 48 t») Erstatning fordenorskeTiendec 1778. 18 12. De nyere Bidrag: Rbd. ^) de indtil videre bestemte aarlige 10000. b) Renter oq Afdrag af Bank- laanet............ 1200. 13. Extraordinoere Udgifter .......... Summa Udgift Virkelig. I Mere Mindre Udgift. I end Budgetssummrrne Rbd. Sk. Rbd. Sk. Rbd. Sk 14772. 9l 312. 3872. 41 234. 260. 252. 94 296. 43 1911. 45 8292. 4 2700. 80 8168. 66 11200. 801. 24 53075. 8 308. 21 12. 94 292. 4 20. 80 159. 67 301. 24 1095. 2 16. 55 3. 53 888. 51 908. 63 Kommunitetets Status. Fra forrige Side I det Hele udgivet over Budgetssummerne I det Hele indkommet over Budgets- Den virkelige Jndtcegtssum........ Virkelig Udgift. Mere Mindre end Budgetssummerne. Nbd. Sk. 53075. 8 Rbd. Sk. 1095. 2 908. 63 Rbd. Sk. 908. 63 186. 35 8136. 4 15366. 47 76391. 21 Det virkelige Overskud bliver saaledes 23316. 16> 23316. 16 ved hvilket Overskud er bevirket en Tilvcrxt i Kommunitetets Formue, idet den rente- bærende Aktivmasse er foroget med ...... 21749 Nbd. 28 Sk. den ib^erentebcrrende med ....... . . 1566 — 81 — er 23316 Rbd. 16 Sk. Som anfort i Aarbogens forrige Aargang S. 93 udgjorde Kommunitetets Aktiv- masse ved Udgangen af 1841, ester Fradrag af de respektive Passivposter: Rbd. Sk. Rbd. Sk. rentebærende 425540. 79 ikkerenteboerende 14275. 2 Ifolge Indberetningen for 1842 er, paa Grund af den ved Budgettet givne Bestemmelse, at Afdrag og Renter af det af Universitetet ifolge kongl. Resol. af 29de Maj 1835 optagne Laan skal beregnes som et temporoert nyere Bidrag, dette Laans Restbelob til 31te Decbr. 184t, 5150 Rbd., asdebiteret i Hoved- bogen, og Belobet bliver saaledes at tilloegge med ........ hvorefter Formuen d. 31te Decbr. 1841 bliver at beregne til ..... ved den nylig anforte Tilvcext i 1842 af er Formuen foroget ved Udgangen af 1842 til......... eller tilsammen 468282 Rbd. 1 Sk. Den renteboerende Formue indestod i solgende Effekter: Prioritets-Obligationer i Solv, rede Solv og Sedler . . 279968 Nbd. 78 Sk. kongelige Obligationer og offentlige Effekter . . . . . 185933 — 32 — 465902 — 14 — hvorpaa hvilede Passiver: Af Kommunitetets Legater ..... 1618 Rbd. 42 Sk. Umyndiges Midler ....... 6993 — 57 — et i August 1842 i Banken optaget Laan 5000 — - — --43612 — 3 — tilbage ovennoevnte 452290 Rbd. 11 Sk. 5000. - —_— 150. - — 430540. 79 — — 14425. 2 — 21749. 28 —. — 1566. 84 — 452290. 11 — — 15991. 86 Aarbog for 1842. Den ikkerentebcerende Formue bestod af: Private Obligationer.............2689 Nbd. 23 Sk. Renter af samme.............. Nationalbankaktier..............8900 __- _ Landgilderestanceobligationer...........171g __92 _ Tienderestanceobligationer............z _ (paa begge var i 1842 afdraget c. 600 Rbd.) Ovrige Restancer.........'.....ggo _, ^ _ Forskud.................145 - - — Beholdninger ...........................2746 — 70 — hvorpaa hvilede Passiver: af Legaterne..................749 Rbd. 24 Sk. Umyndiges Renter ....... 367 — 72 _ for meget betalt Landgilde..... 2—60 _ Forvalterens Tilgodehavende .... 518 — 89__ 17630 — 43 1638 — 53 tilbage ovennoevnte 15991 Rbd. 86 Sk. Endelig har den polytekniske Læreanstalt i 1842 haft folgende Jndtcegter og Udgifter: Indtægtsposter. 1. Bidrag fra Adressekontoret........ 2. dito fra den Rejersenste Fond...... 3. dito fra Selskabet for Naturlcerens Ud- bredelse ................ 4. dito fra det Classenske Fideikommis . . . 5. Renter af Læreanstaltens Kapitalfond . . 6. Den til Lon for en Loerer i Tegnings- geometrien bestemte Del af Avisafgifterne Denne Jndroegt, som er grundet paa en kongl. Resol. af 12te Oktbr. 1830 (Akad. Tdd. II S. 460) er ved en Overseelse ikke udtrykkelig optaget i de fsrste Budgetter og maa altsaa ansees som indbefattet i den kalkulerede Jnd- tcegt af Avisafgiften. 7. For Benyttelse af Læreanstalten .... Den storre Sum hidrorer tildels fra indkomne crldre Restancer. 8. Halvdelen af Nettogevinsten for Arbejder fra Voerkstederne............ 9. Lejeindtægt ................ Lejen af Institutet for Metalarbejdere var indkommet paa engang for de 2 Aar 1840 og 41. 10. Tilfcrldige Jndtcegter........... Forogelsen hidrorer fra en fra Forstinsti- tutet for 7 Aar indkommet Refufwn for Brcrndsel, til Belob 182 Rbd., og nogle andre uforudsete Jndtcegter. Cl Virkelig Jndtccgt. Mere Mindre end Budgetssummerne. Rbd. Sk. 2000. - 1000. - Rbd. Sk. Rbd. Sk. 600. - 300. - 6600. - 100. - 1998. 32 366. 32 440. 32 350. - 200. - 79. 64 453. 34 383. 31 ' 13842. 2 949. 66 79. 64 Polyt. Lcere? Anstalts Negnstab. 105 Fra forrige Side Hertil kommer: Den ifolge kongelig Resolution af 1ste April af Avisafgifrerne indeholdte Sum . Virkelig Jndtcrgt. Mere Mindre end Budgetssummerne. Rbd. Sk. 13812. 2 3500. - Rbd. Sk. 949. 66 3500. - Rbd. Sk. 79. 64 Summa Jndtcegt Endvidere ereAvisindtcrgterne indkomne med Rbd. Sk. hvilken Sum......... 4451. 70 i Forbindelse med den fra 1841 overgaaede Beholdning . . . 6774. 44 17242. 2 4451. 70 4449. 66 804. 70 udgjor 11226. 18 og efter Fradrag af de udtagne 3500. - 7726. 18 hvilket nojagtigen svarer til hvad der, som oven anfort. for de 4 Kvartaler af 1842 er indbetalt i Regaliefonden. Virkelig Udgift. Mere Mindre end Budgetssummrrne. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. Udgiftsposter. Gager og Honorarer .......... Forskjellen hidrorer fra at de beregnede 300 Rbd. til Honorar for natur- historiske Forelæsninger forst blive ud- betalte i 1843, hvorimod til en Op- varter er udbetalt et extraordincert Ho- norar af 20 Rbd. Til Laboratorierne ........... . Værkstederne ............... Erstatning til Universitetet for Profesfor- gaarden...... ........... Til den phyfiske Jnstrumentsamling . . . den teknologiske Samling ...... Tegnestuerne............. Broendsel og Gas.......... Kvcesturen for Bestyrelsen af Midlerne Skatter og Reparationer......... Bidrag til Bibliotheket for Låseselskabet for Kunstnere og Haandvoerkere m. m. . . Renter og Afdrag af Gjelden til. den al- mindelige Skolefond ........... Til extraordincere Udgifter...... . . Virkelig Udgift. Rbd. Sk. 6030. - 2810. 23 ?> 1524. 47^ 400. - 148. 24 73. 34 000. 30 100. - 192. 77 537. 15 300. - Mere Mindre end Budgetssummrrne. Rbd. Sk. 402. 23.; 23. 34 78. 30 Rdd, Sk. 280. - 92. 49 151. 72 100. - 73. 19 111. 81 300. - 1109. 29 Summa Udgift 12716. 58.; Indtoegten var 17242. 2 Altsaa Overskud 4525. 39^ Ifolge Balancekontoen t Regnskaberne var Læreanstaltens Formue: den 31te Decbr. 1814..............165304 Rbd. 73^ Sk. — — — 1812 ........... 169830 - 17 - altsaa foroget med nysnoevnle 4525 Rbd. 39^ Sk. 106 Aarbog for Til Slutning skulle i Lighed med hvad der skete i forrige Aargang meddeles de under 27de Januar 1843 allernaadigst approberede Budgetter for alle tre Stiftelser for 18-23, hvorved dog kun de afvigende Poster skulle udforligere anfores, da der ved de andre kan henvises til Budgettet for 1812. Budget for Universitetet. Indtcegter. Jndtoegt af Jordegods og Tiender: -i) Kornafgiften udgjor, beregnet ester en kalkuleret Pris: Rbd. Sk. 3510 Td. 5 Sk. 2Z Fk. Rug u 4 Rbd.....11162. 8l 119l3 — 4 — 3K — Byg u 2 — 48 Sk. 29784. 1 3524 — 7 — 2z — Havre u 2 — 10 — 7037. 40 51581. 20 I>) Vederlag for Smaaredsel .... 08 Rbd. 42 Sk. e) Pengeafgift........... 2044 — 21 — ) Renten af en for Akademiet opsparet Kapital af 3020 Rbd................120 Rbd. 70 Sk. I») Postkassens Bidrag istedetfor Portofrihed . . ^00 — - — c.) Examens-Jndtcegter............. 252 — 48 — Vumma Jndtoegt 108379. 31 Universitetets Budget for 1813. 107 1. Udgifter. Gager og Vartpenge til Universitetets Lcerere........... hvoraf de 1900 Rbd. udredes as de under Nr. 3 ncrvnte 5600 Rbd., 6300 Rbd. extraordinoert af den akademiske Fond, 4000 Rbd. af de med det kirurgiske Akademi overgaaede Indtcegter, ' Resten af Normalsummen af 40600 Rbd. ril Gager. Forhojelsen med 30 Rbd. fra forrige Aar er foraarfaget ved den oven S. 34 omtalte Forhojelfe af Gagen for Medhjelperen hos Professoren i komparativ Anatomi. Jovrigt er Gagefordelingen nu (ved Aarets Udgang) folgende: i det theologiske Fakultet: 1 Professor...........2000 Rbd. 1 — ........... 1800 — 1 — ........... 1500 — 1 — ...........1100 — 1 — ........... 1200 — - 7900 Rbd. .........8100 — ........ 9600 — Budget for 1843. Rbd. Sk. 52800. - i det juridiske Fakultet uforandret .......... — lægevidenskabelige Fakultet ........... her er nemlig tilkommet de nysnoevnte 30 Rbd. Forovrigt er Gagefordelingen i dette Fakultet uforandret som forrige Aar, kun bemoerkes, at den ene af de da som ledige omtalte Lektorposter nu er besat. — philosophiske Fakultet: 1 Professor........... 2600 Rbd. 2000 — 1900 — 1800 — 6100 — 2600 — 6000 — 1600 — 900 — —-- 25800 — hertil Pensionerne med ............ 1400 — 5 1600 Rbd. 1300 — g 1000 — s 800 — 2 Docenter i de osterlandske Sprog 2. 3. 4. 5. 6. 9. 10. 11. 12. 52800 Rbd. Husleje til Professorerne..................... De til Extraudgister til Universitetets Nytte og videnskabelige For- maals Fremme normerede 5600 Rbd., efter Fradrag af de under Nr. 1 anforte 1900 Rbd..................... Gager til forskellige Embedsmcend, ligesom i forrige Aar..... Til Universitetsbibliotheket, ligesom forrige Aar .......... — den botaniske Have, efter Fradrag af Legatrenter ....... Uagtet det Gartner Morch bevilgede Tilloeg af 200 Rbd. ved hans Dod bortfaldt, har man dog med Hensyn til at Havens Indtoegter ere saa knapt ansatte, ladet dem uformindskede. — Anatomikammeret ....................... — det astronomiske Taarn.................... — den physisk-kemiske Instrumentsamling ............ — Universitetskontoret ...................... — Iordebogsudgifter, ligesom forrige Aar ............ Bygningsudgifter................................. Er' 2600. 3700. 2188. 2000. 5910. 300. - 1045. 52 150. - 3288. - 12000. - 3750. - 89731. 52 108 Aarbog sor 1812. 13. 11. 15. 16. 47. 18. Fra forrige Side Til adskillige Udgifter, saasom ved Konsistorium, for trykte Sager, til nogle reglementerede Pensioner for Professor-Enker m. m. Forogelsen hidrorer fra Livrenten til Etatsraad Hornemanns Dottre, som alt oven S. 63 er bemoerket. For Programmers Forfattelfe . .................. Scerlige Udgifter til det lægevidenskabelige Studium i Anledning af det kirurgiske Akademi's Indlemmelse i Universitetet...... Angaaende denne Poft er en fuldstoendig Forklaring meddelt oven S. 39 og 40, hvortil her kan henvises. Tilfoeldige Udgifter......................... Extraordinoere Udgifter....................... Denne Forogelse mod forrige Aar er skeet isoer med Hensyn til at det befrygtes, at den til Bygningsudgifter normerede Sum ikke vil blive tilstrækkelig. Til Sekretoeren ved den arnoemagnoeanske Stiftelse......... Summa Udgift Jndtcegten var altfaa Overskud Budget for 1843. Rbd. Sk. 89731. 52 1305. - 100. - 3936. 48 500. - 2000. - 300. . 97873. 4 108379. 31 10506. 27 li. Budget for Ixommunitetet. 1. Indtcrgter. Jndtcegten af Jordegods og Tiender: Z) Afgiften i Korn: Landgilde og Tiende af Godset i Sjoelland: 1146 Tdr. Rug g 4 Rbd. - Sk 12205 — Byg u 2 — 48 1245 — Havre ^ 2 — 16 — . Landgilde af Godset paa Falster: 77 Tdr. Rug k 4 Rbd. - Sk. . . 77 — Byg k 2 — 48 — . . 77 — Havre s 2 — 16 — !>) Afgifter i Penge: af Jordegodset i Sjoelland 692 Rbd. 36 Sk. „ Tienderne ...... 2436 — 30 — „ det Falsterske Gods . 33 — 56 — Rekognitioner af begge Godserne ...... 300 — - — <-) Tiendeskatter....... 756 — 28 — 4584 Rbd. - Sk. 30512 2697 308 192 166 — 48 — - 48 — 48 — 80 — 3. 4. 4218 — 54 — Angaaende Beregningsmaaden af Kornet til Penge og Forogelsen af Kornafgisternes Belob gjelder det samme som ved den tilsvarende Post paa Universitetets Budget er bemoerket. Renter af Kapitalformuen, kalkuleret til en renteboerende Aktiv- masse af 455000 Rbd..................... Kommunitetets Andel i rlmn. ie^. ........... Jndtoegten af Ligboeringen . .................... Budget for 1843. Rbd. Sk. 42679. 86 18200. - 20. 41 4600. - Er 65500. 31 Kommunitetets Budget for 1843. Fra forrige Side 5. Lejeindtægt af Kommunitetets Kjelderetage............. 6. Refusion for Konsumtionsfrihed og Bryggerrettighed ....... ' Summa Jndtcrgt Udgifter. 1. Udgifter til direkte Understottelse og Anvendelse for de Studerende: «) Stipendier, nemlig: Kommunitetsstipendiet ...... 9760 Rbd. Regensstipendiet . ........2000 — halvaarlige og andre extraordinoere Understottelser ........ 1210 — --13000 Rbd. - Sk. !,) Legatrenter, som forrige Aar......... 61 — 70 — e) Brcendsel ligeledes . .............. 1200 — - — Bibliotheket og Læseforeningen ligeledes . . . 700 — - — Forogelsen under g 1 med 400 og under » 3 med 100 Rbd. er anseet nodvendig, hvad Kommunitetsstipendiet angaaer, fordi der paa Grund af det Jsloenderne, Grsnloenderne og Foeringerne tilstaaede Beneficium til ftrax efter Examen Artium at nyde Kommunitetet, jevnligen vil voere at udrede extraordinoere Sti- pendier udenfor det normale Antal af 130 Kommunitetsalumner, hvorfor det hidtilværende Belob kun vanskeligt har kunnet til- strcekke, og hvad de extraordinoere Understottelser angaaer, fordi Omkostningerne til syge Negensalumners Kur og Pleje antages med et saadant Belob at ville overstige de i den Anledning til- bageholdte Stipendier. 2. Kommunitetsstipendiet til Proesterne ved Trinitatis Kirke m. Fl. . . 3. Lonninger og Emolumenter: de som ncermest vedkomme Stiftelsens egentlige Ojemed: Provsten paa Regensen......... 500 Rbd. Viceinspektor sammesteds ........100 — Regensens Loege .............100 — Bibliothekaren ved Kommunitetsbibliotheket 100 — Underbetjenten paa Regensen...... 250 — De til Rengjoringen antagne Folk . . . 321 — Portneren sammesteds..........119 — -1493 Rbd. I>) Administrationen vedkommende, ligesom forrige Aar 2260 — e) Brcendsel, ligeledes ........................360 — under a er tilkommet dels den anforte Lonning til Viceinspektor paa Regensen, der ved allerhojeste Resolution af 10de Oktbr. 1842 er ham tilstaaet som en personlig Godtgjorelse for hans Forretninger, dels et Belob af 100 Rbd. som Tilloeg til Under- betjentens og 24 Rbd. som Tilloeg til de ved Rengjoringen samme- steds ansatte Folks Lon. Begge de sidstnoevnte Lonninger vare i forrige Aar anforte under Et med 450 Rbd. i Henhold til allcr- hojeste Resolution af 27de Decbr. 1836, der bestemte 150 Rbd. til Lon for Underbetjenten og 300 Rbd. til de til Regensens Rengjoring fornodne Folk. Da begge disse Summer hidtil havde voeret udbetalte til Underbetjenten mod Forpligtelse til at antage og lonne de fornodne Folk, men en Forandring i denne mindre hensigtsmæssige Fremgangsmaade ikke godt kunde ivoerkscettes Er Vudqet for 1843. Rbd. Sk. 65500. 31 70. - 433. 32 66003. 63 14964. 70 312. - 4113. - 19389. 70 1W Aarbog for 1842. Fra forrige Side uden en Forhojelse i de respektive Lonningsbelob, er det, paa Direktionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling, under 18de Oktbr. 1842 allernaadigst tilladt, at de nysncevnte For- t)ojelser fra 1ste Ian. 1813 indtil videre maae sinde Sted, og saaledes at Lonnen til de antagne Folk udbetales Vedkommende umiddelbart af Kommunitetets Kasse, og at Underbetjenten alene Kar at drage Omsorg for Arbejdets forsvarlige Udforelse. Begge Belob ere saaledes opforte hvert for sig. 4. Bidrag til Universitetspedellernes Lon............... 6. Pensioner ............................. 6. Kontorfornodenbeder m. m. .................... 7. Regensens Belysning og Rengjorelse ............... 8. Bygningsudgifter, ligesom forrige Aar............... Iordebogsudgifter: n) Lonninger, som forrige Aar........ 1030 Rbd. - Sk. I>) Skatter og Afgifter: Skatter........4968 Rbd. 93 Sk. Seminariifondsafgift . 346 — 26 — Refusioner...... 195 — 42 — - 5510 — 65 — c) andre Udgifter ................ 1459 — 31 — 9. li. 12. 10. Udgifter ved Ligbceringen: a) Lonninger.................. 2530 — !») andre Udgifter ............... 970 — Forhojelsen under I> hidrorer fra nogle extraordincere Udgifter med Hensnn til Bekloedningen, der forventes at ville forefalde. De celdre Bidrag til Universitetet: n) i Penge .................. 6390 Rbd. 48 Sk. d) for de norske Tiender 565 Tdr. 2 Skpr. Byg 5 2 Rbd. 48 Sk..............1413 — 12 — De nyere Bidrag: de indtil videre bestemte ....... !>) Renter og Afdrag af Laanet i 1835 10000 1160 Bidraget I, formindskes aarlig med 40 Rbd. eftersom Asdragningen strider frem. 13. Tilfoeldige Udgifter ....................... « 14. Extraordincere Udgifter .................... « - Ligesom paa Universitetets Budget, er nu her udkastet en scrrskilt Sum til tilfoeldige, og en anden til aldeles extraordincere Ud- gifter, om hvilke sidstnoevntes Bevilgelse hvergang forst maa gjores allerunderdanigst Forestilling. _ Summa Udgift Indtoegten var altsaa Overskud Budgetter for 18^3. Vndget for den polytekniske Læreanstalt. Jndtcegter. 4. Bidrag fra Adressekontoret ................... . 2. — — den Rejersenffe Fo.nd ................. 3. — — Selskabet for Naturlcerens Udbredelse......... 4. — — det Classenffe Fideikommis ........... . . . 5. Renterne af Anstaltens Kapital .................. 6. den til Lon for Lcereren i Tegningsgeometrien bestemte Del af Avis- indtcegterne, ifolge kongl. Resolution af 18de Oktbr. 1830 . . (ved en Unsjagtighed ikke optaget i de forrige Budgetter). 7. Betaling for Forelæsninger og Dvelser.............. nemlig til det crldre Laboratorium....... 100 Rbd. — nyere — —........ 100 — til Tegnestuerne ........... . 150 — til Værkstederne............ 400 — for Forelæsninger af Examinander m. v. 900 — ^650"Rbd7 8. Halvdelen af Nettogevinsten for Arbejder fra Værkstederne .... 9. Lejeindtcegt fra Jnstitutet sor Metalarbejdere og for en Lejlighed i Kjelderen............................. 10. Erstatning for Brcendsel og Gas ................. (ikke optaget i de forrige Budgetter). 11. Tilfoeldige Jndtcegter, saasom for ituslagne Sager, solgte Instru- menter m. m., fra den pharmacevtiske Examenskommission .... De i de forrige Budgetter optagne Avisindtoegter ere nu i Henhold til de i den kongelige Resolution af 1ste April 1842 (hvorom se ovenfor) udeladte. Jalmindelighed bemcerkes, at Anstaltens Jndtcegter dele sig i de faste og varierende, ifolge det ved Læreanstaltens Oprettelse fastsatte Normalreglement, hvorved dens faste Jndtcegter og de derefter afpassede Udgifter bleve bestemte til 10200 Rbd., hvortil senere ved allerhojeste Resolution af 18de Oktbr. 1830 kom de under 6te Indtægtspost anforte 100 Rbd. Ligeledes kommer hertil den Anstalten i 1841 fra det Classenske Fideikommis skjcenkede, under 4de Jndtcegtspost optagne, Jndtoegt af 300 Rbd. Alle de ovrige Jndtcegter, som indkomme for Adgang til Lære- anstalten m. m., og som indslyde i Læreanstaltens saakaldte Extra- fond, anvendes, i Henhold til det provisoriske Reglement af 5te ^uni 1829 tz 51, til Udgifter vedkommende de forfljellige Afdelinger. Summa Jndtoegt Udgifter. 1. Gager og Lonninger ................... Formindskelsen hidrorer alene fra at Lonningerne til Amanuensis ved den physiske Samling, 150 Rbd. , til tvende dito ved Laboratorierne, 200 Rbd., samt til 2 Karle 360 Rbd., ialt 710 Rbd., ere scerlig opforts under 2den, 4de og 9de Poster. 2. s) Til det oeldre kemiske Laboratorium......... 1050 Rbd. !>) — nyere — — — ......... 1275 _ c) — tekniske — _ _ 200 — Er 112 Aarbog for 1842. Fra forrige Sid^ Det sidstnævnte Laboratorium er i de forrige Budgetter betragtet som en Afdeling af det oeldre Laboratorium. Forogelsen under denne Post hidrorer alene fra, at Lonnen til de to Amanuenses, 200 Rbd., som nvlig anfort, er hertil fra 1ste Post overfort, hvorefter Udgiften endog viser sig mindre end forrige Aar. 3. Til Værkstederne......................... 97 Rbd. mindre end forrige Aar. 4. Til den physiske Samling..................... Forogelsen hidrorer vcesentligst fra at Lonnen til Amanuensis, 150 Rbd., fra 1ste Post er hertil overfort. 5. Til den teknologiske Samling ................... 6. Til Tegnestuerne.......................... Forogelsen er foranlediger ved denne Afdelings forogede Virksomhed. 7. Erstatning til Universitetet for den til Anstalten benyttede Prosessor- gaard.............................. 8. Kvcesturen for Bestyrelsen af Læreanstaltens Midler........ 9. Gasbelysning, Brcendsel, Skatter og Reparationer samt Lon til 2 Karle ............................. Den sidstnoevnte Udgift, 360 Rbd., var, som anfort, i det forrige Budget indbefattet under Nr. 1. 10. Renter og Afdrag paa Læreanstaltens Gjeld til den almindelige Skolefond............................ 11. Til forskjellige Udgifter og til extraordincere Bidrag til enkelte Af- delinger maa efter Bestyrelsens Anvisninger anvendes...... Summa Jndtcegt hvilket stemmer med Jndtcegten Angaaende Læreanstaltens Gjeld til Negaliefonden er det Fornodne allerede anfort oven S. 92 f.