Almindeligere Efterretninger.
Universitetets Aardog, 1842.


I
Efterretninger om Universitetsbibliotheket').
(Meddelte af Hr. Professor, Ridder. Madvig.)
en ftore Ildebrand, der i Aaret 1728 overgik Kzobenhavn, odelagde, tilligemed
Universitetsbygningen og Professorboligerne, ogsaa Universitetets Bibliothek, der allerede
dengang, fra Kong Frederik den Tredies Tid af, havde Plads oven over Trinitatis
Kirke. Der vides ikke at vcere reddet mere deraf end et eneste Haandskrift og den
stoerkt solvbeflagne Gavebog, der endnu sindes paa Bibliotheket, og som tilfoeldigviis
havde voeret i Bibliothekarens Hjem. Til Universitetets nuvoerende Bogsamling, hvis
Locale allerede var gjenopbygt 1734, er altsaa Grunden lagt i de ncermest efter Ilde-
branden folgende Aar. Et ikke ringe Antal crldre Boger boere ved en paakloebet Seddel
med Ordene: ex tloii-jtione reAi'g Vidnesbyrd om at hore til den Gave, hvormed
allerede (efter en Notits i H,cta (^inslstoru den 6te September 1730) Frederik den
Fjerde havde besluttet ved denne Leilighed at komme Universitetet til Hjelp. Ogsaa
Universitetets Patron, i (Lhristian den Sjettes forste Tid, den fortjente I. Rosenkrantz,
mindes paa samme Maade i de Boger, der ere k>obte for en af ham skjenket Sum
af 500 Rd. Fra den Tid af er Samlingen voxet op til dens nuvcerende Storrelse,
deels ved successivt Indkjob for de dertil henlagte Jndtoegter, der faa Aar efter Ilde-
branden, 1735, fik en ikke ubetydelig Tilvcext ved et af Biskop H. Trellund i Viborg
stiftet Legat paa 6000 Rd., og hvortil et Par Gange ere komne extraordinoere Tilskud,
saasom den 20de Mai 1768, under Grev (O. Thotts Patronat, 1000 Rd. af den
kongelige Kasse, og i 1770 atter 600 Rd. til Kjobet af I. A. Fabricius's Samling,
i Aaret 1785 ved Grev Thotts Testament 5000 Rd. til Indkjob af Boger paa
Auctionen over hans Bibliothek, samt i Pengevæsenets Forvirringsaar af Commu-
nitetskassen, deels ved Gaver af Boger, deels ved de af de danske Bogtrykkere eller
Forloeggere afleverede Friexemplarer. Bibliothekets Velgjorere indtil 1815 ere opregnede
i Nyrups Skrift „Om Bibliothekarforeloesninger" S. 43 og 11. Siden den Tid er
der til Bibliotheket skjenket baade betydelige Legatcapitaler og anseelige Gaver i Boger.
') Historiske Efterretninger om Universitetsbibliotheket sindes af trykte Skrifter fornemmelig
adspredte i Nyrups Kjobenhavns Universitets Annaler (Skildring af Tilstanden i Danmark,
3die Binds 2den Halvpart) og i hans lille Skrift „Om Bibliothekarforelccsninger ved Uni-
versitetsbibliotheket i Kjsbenhavn" (1815, 22 S. 8vo). Nogle Notitser ere meddeelte af
Thaarup i Skilderiet 1825, Nr. 21, og derfra i hans statistiske Udsigt.
1*
Aarbog for 2842.
Den storste Gave modtog Bibliotheket i Aaret 1818 ved Geheimestatsminister og
Ordenscantsler Greve I. G. af Moltkes testamentariske Bestemmelser. Jfolge disse
askjobtes nemlig Bibliotheket dets Samling af naturhistoriske (zoologiske og mineralogiske)
Boger, af hvilke en stor Deel vare erhvervede 1788 efter Naturhistorikeren O. F.
Muller. for i Forening med Grev Moltkes egen Bogsamling i samme Fag at danne
en sceregen Biblioteksafdeling, IZiliNvtltecn Noltkunik,, for Naturhistorie, idet der
tillige henlagdes til Bibliotheket aarlig 100 Rbd. til Indkjob af naturhistoriske Skrifter,
200 til philologiske og 100 til historiske Bogers Anskaffelse. (Fundats for dette Legat
er endnu ikke udfcrrdiget af den nuvcerende Besidder af Grevskabet Bregentved,
Donators Son, Hs. Excellents Hr. Geheimestatsminister Grev A. V. af Moltke).
Ved Gavebrev af 22de Februar 1822 (aftrykt i Collegialtidenden for 1822 S.
120 ff.) skjenkede den siden i Aaret 1810 afdode Etatsraad og Toldkoemmerer Schou
sin scerdeles rige Samling af danske juridiske Skrifter til Bibliotheket, og tillige en
Capital af 3000 Rbd., hvis Renter deels skulde anvendes til at complettere og fort-
satte denne Afdeling af Bibliotheket (den Schouske Samling), deels til Bedste for hele
Bibliotheket. Bibliothekets almindelige Fond faaer nemlig forst Renten af 500 Rbd.,
der betragtes som Kjobesum for de Bibliotheket iforveien tilhorende danske juridiske
Skrifter, hvilke indlemmedes i Schous Samling; Bibliothekaren oppeboerer for Tilsyn
med Samlingen og som Legatets Ephorus Renten af 250 Rbd.; for de ovrige Renter
skal der forst anskaffes og indbindes Boger til den juridiske Afdeling; af det, der herfra
bliver tilovers, tilfalder det Halve Bibliothekets almindelige Fond, det Halve lcegges
som Tilvcrxt til Legatets Capital. Da de danske juridiske Skrifter leveres frit og
Indbindingen af det ikke meget store Antal ikke kan koste Meget, fremkommer aarlig et
betydeligt Overskud, hvorved Legatets Capital nu allerede overstiger 3700 Rbd. (Ivfr.
Universitetets Aarbog for 1839, S. 10 l f.). I den senere Tid har man imidlertid
begyndt at give Legatet en, som det synes, til Giverens Hensigt fuldkommen svarende,
videre Anvendelse, ved for dets Regning at anskaffe den saa noer besloegtede norske
juridiske Litteratur, ligesom der ogsaa tcenkes paa ved dette Legats Hjelp at udfylde
Bibliothekets Savn paa Hertugdommenes Retskilder.
Etatsraad, Professor, l>>.	Wendt skjenkede i endeel Aar (fra 1823 af)
den ham som Regentslcrge tilkommende Andeel af det Bingske Legats Renter til Bibliotheket,
til derfor at indkjobe faadanne Boger, som de Studerende isoer brugte til Forberedelse
ved theologisk, juridisk og medicinsk Embedsexamen.
Etatsraad Vedel-Simonsen til Elvedgaard stiftede i Aaret 1836 (Fundatsen er
af 26de August 1837) et Legat til Bedste for Universitetsbiblioteket af 2200 Rigsbank-
daiers Capital, af hvis Renter (efter Fradrag af Qveesturens ^ pC., 82 Rbd. 48 Sk.)
det Halve tilfalder den af Bibliothekets Embedsmoend, der er ringest lonnet, nu altsaa
anden Underbibliothekar, det Halve derimod anvendes til aarlig Anskaffelse af et storre
Voerk, hvorom Bibliothekaren gjor Forflag til Bibliothekscommissionen. Voerkets Priis
maa ikke voere under et halvt Aars Jndtoegt (20 Rbd. 60 Sk.); derimod kunne Ind-
tasterne for to Aar loegges sammen til et dyrere Voerk.
Af Gaver bestaaende i Boger, uden Pengelegater, har Bibliotheket i dette Tids-
rum, foruden hvad det efterhaanden har modtaget fra det kongelige danske Viden-
skabernes Selskab (hvorom nedenfor), isoer saaet tvende meget betydelige, vr. Wallich,
Directeuc for det engelske ostindiskeCompagnies botaniffeHave i Calcutta (sod her i Staden),
Univci'si'tetSbibliocheket.
5
tilstillede i Aaret 1818 Bibliotheket en saare vigtig og kostbar Samling af Voerker
trykte i Indien og horende til Kundskab om dette Lands oeldre og nyere Sprog og
Litteratur, som Forcering deels fra det engelske ostindiske Compagni og et i Indien
virkende Vibelselskab, deels fra sig selv, og sorogede Gaven ved en ny Sending 1820.
(Over den forste Samling er en Fortegnelse trykt i Dansk Litteraturtidende for 1819,
Nr. 7 ff.). Assessor Pharmacioe Moller, tidligere Apotheker ved Frederiks Hospital
her i Staden, skjenkede ved Testament af 7de October 1835, der traadte i Kraft ved
hans Dod i 1839, til Universitetsbibliotheket sin Bogsamling af over 2000 Bind og
Hefter, isoer af chemisk, pbysisk og pharmaceutisk Indhold, og hvori, ved Siden af
endeel isoer for Universitetsbibliotheket mindre vigtige Sager, ogsaa fandtes mange gode
og betydelige Skrifter. En Fortegnelse over Bogerne tryktes for Assessor Mollers og
Enkefrues Boes Regning. Iblandt andre Gaver fortjene at ncvvnes de ved Hr. P.
Gaimards Medvirkning fra den franske Regjering modtagne, ester offentlig Foranstaltning
udgivne, Vcerker (isoer Dneumens	snr l Iiistoii «
et coloniglo^ fra Aaret 1822 til Aaret 1837 og Samlingen af KZrl'vets
^invention indtil	XXXI, 1837, foruden det af Gaimard udgivne Reisevoerk
over Island).
Det hele Antal af Bind og foerstilt catalogiserede Hefter af trykte Skrifter i
Bibliotheket, med Fraregning af de i Bundter opbevarede Smaapjecer og Samlinger
af Disputatser og ikke i den almindelige Catalog optagne fremmede academiffe Skrifter,
kan for Dieblikket anslaaes til endeel over 100,000. En Toelling af enkelte Afdelinger,
der kunde lcegges til Grund for en noget noiere Beregning, er ikke i den senere Tid
foretaget. Paa Samlingens Sammensoetning og Beskaffenhed og Forholdet imellem
de enkelte Fag har naturligviis Bibliothekets Bestemmelse for Universitetets Lccrere og
Studerende og det efterhaanden udviklede og forandrede Omfang af Universitets-
studiernes Kreds havt en voesentlig Indflydelse, der imidlertid, foruden Bestyrernes
Individualitet, iscer er modificeret ved Donationerne og de foerlige Bestemmelser for
Legaternes Anvendelse. Rigest og fuldstcendigst er, ncest den danske Iurisprudents og
Danmarks Geographie, Historie og Statistik, Theologien og den classiske Pbilologie
(dog ikke Archoeologien); betydelig og riig paa kostbare Hovedvoerker, men dog ufuld-
stændig i de specielle Afdelingers nyeste Litteratur, er Naturhistorien (alene Zoologis
og Mineralogis, da den botaniske Litteratur anskaffes ved den botaniske Have); men
heller ikke Mathematiken eller den physiske og chemiske Naturvidenskab savne en god
og temmelig riig Litteratur; for den romerske Ret er sorget ret vel, for Philosophien
(den tydske) vel. I den udenlandske Historie har Bibliotheket, der har et godt celdre
Grundlag, ikke kunnet holde Skridt med den omfangsrige nyere Litteratur for de enkelte
Lande, hverken hvad Udgaver og Samlinger af historiske Kilder eller hvad Bearbeidelser
af enkelte Perioder og Afsnit angaaer, uagtet endeel vigtige historiske Voerker erc
anskaffede. Af den orientalske Litteratur er den semitiske Afdeling vel (for den nyeste
Tid kun ret vel) forsynet; den persisk-indiske Afdeling, der har en foeregen Interesse
ved Siden af den tilsvarende Haandskriftsamling, var ved Di. Wallichs Gave bleven
forholdsviis meget riig paa vigtige og kostbare Voerker, men har ikke kunnet fortsoeltes
i samme Fuldstændighed. Det medicinske Fag, der ikke er ringe, men dog savner en
stor Deel af den nyeste engelske og franske Litteratur, vil snart saae en betydelig Ud
videlse derved, at det chirurgiske Academies hidtilvoerende soerskilte Bibliothek eftci
6
Aavbog for 1843.
Eonsistorii Indstilling skal sammensmeltes med Universitetsbibliothekets medicinske Af-
deling; der underhandles tillige om at scette den det classenske Litteraturselskab for Lceger
tilhorende Bogsamling, der nu er opstillet i det chirurgiske Academies Locale, i For-
bindelse med Universitetsbibliotheket.
Den til Bibliotheket horende Haandskriftsamling indbefatter flere Bestanddele af
meget forskjellig Art og Voerd og med soerskilte Fortegnelser. Samlingen ex llnnatione
v^riorum er dannet paa den Maade, som Titelen angiver, dog saaledes, at imellem
det Givne ogsaa er optaget noget Kjobt. Til denne Afdeling hore T. Bartholin den
Vngres (-f 1690) Samlinger til de nordiske Oldsager og den danske Kirkehistorie,
hvilke Universitetet i Aaret 1738 kjobte af hans Arvinger, og adskillige i Aaret 1731
af Grev C. Nantzau, Statholder i Norge, Universitetet forcerede, tildeels hoist vigtige
Pergamentshaandskrifter (saasom et af den gamle Gulethingslov, hvilken ganske fattes
i den arncemagnceanske Samling, et as den skaanske Lov og Witherlagsretten, den
esromsre Klosterbog og Dmklosters Bog, k'istmw	Insul-v, maaskee ogsaa
Haandskriftet af Hexaemeron, skjondt dette ikke boerer Rantzaus Navn). Noget hid-
rorer fra den hoederlig bekjendte C. Falster, Rector i Ribe, der ved sin Dod (1752)
imod en lille Livrente for hans Enke overdrog Universitetet sin for den Tid vigtige
philologiske Bogsamling og sine, langt mindre vigtige, Manuscripter (deriblandt en
ikke uinteressant Samling af Breve til Falster). En scerskilt Samling udgjore der-
ncrst de rostgaardske Haandskrifter (over 500 Numere), som Conferentsraad Fr.
Rostgaard (-j- 1715) skjenkede Bibliotheket, deriblandt baade nogle af Rostgaard i
Italien erhvervede Haandskrifter af Classikere, og Meget (rigtignok tildeels ubetydeligt)
til dansk Historie, iscer Litteraturhistorie, samt Rostgaards egen store danske Ordbog.
I Aaret 1770 kjobtes for 500 Rd. den, 1736 dode, beromte hamborgske Philolog
I. A. Fabricius's Samling af nogle faa grceske og latinske Haandskrifter, men iscer
af Udgaver af grceske og latinske Skribenter, confererede af forskjellige Lcerde med
tildeels meget vigrige Haandskrifter i Paris, Leyden og andre Steder, af hvilke
Collationer adskillige Philologer have vundet ikke ringe Udbytte og endnu noget kan
vindes. Til disse tre Samlinger flutter sig en scerskilt catalogiseret Roekke af
der, foruden endeel Haandskrifter, som egentlig henhore til den arnce-
magnceanske Samling og burde have voeret henviste til den, indeholder, hvad
Bibliotheket efter hine Samlinger ved Gave og Kjob er kommet i Besiddelse af, hvoraf
det Allermeste angaaer dansk Special- og Personalhistorie eller celdre Statistik samt
dansk Littercerhistorie, noget Interessant, meget Ubetydeligt; dog ere der ogsaa enkelte
Haandskrifter af anden Art, f. Ex. et Pergamentshaandskrift af en Decade af Livius, der
tidligere har voeret opbevaret paa Borchs Collegium. Til denne Afdeling hore ogsaa, skjondt
ikke optagne i samme Catalog, de af Overberghauptmand Brunnich efterladte Haand-
skrifter om de norske Bjergvcerker. En soeregen Afdeling af Haandskrifterne udgjore
endelig de orientalske, en Afdeling, der fra stor Ubetydelighed er hoevet til at vcere en
i hoieste Grad voerdifuld Skat ved de vigtige, sjeldne, tildeels i Europa i deres Art
eneste Zend- og Pehlvi-Haandskrifter, samt (nogle) Sanskrit- og (ganske faa) Pali-
Haandskrister, som Rask paa sin orientalske Reise erhvervede for Universitetet. For-
uden Rask have hidtil Olshausen og Westergaard benyttet Zend- og Pehlvi-Haand-
skrifterne, over hvilke Rask har givet en Fortegnelse i Programmet til Reformarions-
festen 1832; Westergaard har isoer draget Omsorg for de celdste, saare beskadigede
Universltetsbibliotheket.
7
Haandskristers Conservation. For Vieblikket opholder Dr. Spiegel fra Bayern sig her,
sysselsat med Benyttelsen af disse Haandskrister*).
Foruden disse Universltetsbibliotheket selv tilhorende Håndskriftsamlinger er, som
bekjendt, den for oldnordisk Sprog, Litteratur og Historie saa overordentlig vigtige
arncemagnceanske Samling af Haandskrister (islandske, men ogsaa gammel-norske,
danske og svenske, enkelte tydske og latinske) tilligemed den arncemagnceanske Samling
af islandske, danske og norske Diplomer ved Arne Magnussens Fundats satte i
ncermeste Forbindelse med Universltetsbibliotheket, i hvis Locale Samlingerne opbevares,
og hvis sorste Underbibliotekar (som den, der nu reprcesenterer famulus !>it>liollit-ea;
i A. Magnussens Tid) er den bestandige Bibliothekar derved, medens forresten Til-
synet, ligesom Bestyrelsen af det arncemagnceanske Pengelegat, er henlagt under en
sceregen Commission, der oprettedes 1772 og af hvilken Consistorium udncevner to
Medlemmer, der ere Ephorer ved Samlingen. (S. den 1813 trykte Efterretning om
den arncemagnceanske Commission).
Bibliothekets aarlige Indtoegt fastsattes ved det i Aaret 1836 allernaadigst appro-
berede Normalreglement for Universitetet til 3150 Rbd., heri indbefattet de Moltkiske
Legatrenter og hvad der (efter de her ovenfor givne Oplysninger) af det Schouske Legats
Renter indbetales til Bibliotheket, efterat der er sorget for den Schouske dansk-juridiske
Samling, hvorimod de Bibliothekets Embedsmcend udenfor deres egentlige Gage
tillagte Jndtcegter as Legatrenter ikke ere beregnede. Til dette Belob er siden kommet
et Tilskud af 25 Rbd. aarlig til Lcesevoerelsets Opvarming og de halve Renter af det
Vedel-Simonsenske Legat; see ovenfor. (Det af Bibliothekar, Professor Elert til For-
deel for Bibliotheket stiftede Legat, af oprindelig Capital 4000 Rd. dansk Cour., er
endnu ikke kommet Bibliotheket tilgode, da Renterne endnu oppeboeres af en af de
Personer, hvem de for Livstid vare tillagte). Af den normerede Sum anvendes 928
Rbd. til Lon for Bibliothekets Embedsmcend og 50 Rbd. til et Bud. Derncest skulle
afholdes Udgifterne til Varme (i Comptoiret og Lcesevcerelset), Skcivematerialier og
Comptoirreqvisiter, Porto (isoer i Anledning af academiske Skrifters Forsendelse og
Provindsbogtrykkerierne), Reengjsring og Inventariets Vedligeholdelse, hvilke Udgifter
tilsammen medtage omtrent 200 Rbd. Der bliver altsaa tilbage til Bogkjob og Ind-
binding omtrent 2000 Rbd., hvorved maa bemoerkes, at Indbindingen, paa Grund af
de danske, i Materie frit leverede, Sager, medtager et ikke faalidet storre Belob end
den vilde medtage, naar der blot skulde sorges for Indbindingen af de k,obte Skrifter.
Ved Foreningen af det hidtilvoerende chirurgiske Academies Bibliothek med Universltets-
bibliotheket vil dette faae en noget soroger Jndtcegt, men tillige (uden at regne Om-
kostningerne ved Flytningen og den forste Indretning, der vel maae dcekkes paa anden
Maade) paatage sig Forpligtelsen at sorge for det medicinske Fag i Forhold til det
hidtil scerlig dertil henlagte Indtcegtsbelob. Det maa nu vel ansees for klart, at under
de nuvoerende Litteraturforhold Bibliothekets til Anskaffelse af udenlandske Skrifter dis-
ponible Midler ere heel knappe; der er derfor ogsaa ved det nylig af Consistorium og
en dertil nedsat Comitee udarbejdede Forslag til et nyt Normalreglement for Univer-
*) Som bekjendt, overgav Raff den ikke mindre vigtige og kostbare Samling af Pali- og
cingalesiske Haandskrister, som han havde hjembragt for egen Regning, til det store kongelige
Bibliothek.
8
Aarbog for 1842.
sitetet andraget paa, at Bibliothekets aarlige Indtcrgt maa sastsoettes til 4100 Rbd.
Dog er Tilvcexten ikke udelukkende beregnet til Bogkjob, idet der tillige er toenkt paa,
ved en Forhoielse af Bibliothekarens Gage at bringe det dertil, at Embedet kan blive
en dygtig Mands, om end ikke eneste, saa dog vigtigere Embede, ikke et Biembede ved
Siden af et andet, der tilegner sig den bedste Kraft. (Dnskeligheden heraf er allerede
crkjendt i et Rescript af 14de Januar 1785, hos Nyrup, Universitetets Annaler S.
424). Ved hvad der altsaa er onsket til Forogelse af Bogkjob, er der taget Hensyn
til, hvad der vistnok ikke bor oversees, at Staten i Kjobenhavn underholder et andet
storre Bibliothek, der ogsaa er Universitetets baade Lcerere og Studerende tilgængeligt,
uden at tale om det classenste Bibliothek.
Foruden de Boger, der kjobes, faaer Bibliotheket, som allerede antydet, et
uindbundet Friexemplar af alle Skrifter, der trykkes i Kongeriget Danmark. For 1821
erholdt Universitetsbibliotheket ikkun, ifolge Rescript til Kjobenbavns Magistrat af
11de December 1753, Friexemplarer af hvad der tryktes i Hovedstaden; ved For-
ordningen af 19de Januar 1821 udvidedes Bibliothekets Ret til hele Riget, men
med den faare uheldige Forandring, at Forpligtelsen til Aflevering fra det let over-
skuelige ^lntal af privilegerede Bogtrykkere overfortes paa Forlcrggerne, hvorved Con-
trollen og Indkrævningen blev i hoi Grad besvcerlig. En Folge af denne Omstæn-
dighed og, hvad den tidligere Periode angaaer, af mindre Omhu og Interesse for
Indsamlingen af danske trvkte Sager er det, at Bibliotheket i den danske skjonne
Litteratur, uagtet endeel nyere Anskaffelser, har ikke ubetydelige Huller, navnligen med
Hensyn til de sorste og originale Udgaver. Endeel er vel ogsaa forkommet; saaledes
er, imedens Bibliotheksalen (indtil 1833) eengang om Ugen var Gjennemgang for
Alle, der besogte Museet for nordiske Oldsager, der dengang var i Enden af Salen
over Kirkens Chor, Adskilligt forsvundet *). Ved Forordningen af 20de Januar 1832
blev Afleveringen atter paalagt Bogtrykkerne og Neglerne derfor noiere bestemte.
Nogen Moie har det vistnok ogsaa siden, iscer i de forste Aar, uagtet de betydeligere
og bedre Bogtrykkeres gode Villie, formedelst enkeltes Vrangvillie og Uorden kostet den
nuværende Bibliothekar (der tiltraadte sit Embede ved Begyndelsen af 1833) at bringe
og holde denne Aflevering i en regelmcrssig Gang. At undertiden et mindre vigtigt
Skrift kan oversees af en Bogtrykker eller et mangelfuldt Exemplar blive afleveret uden
at det strax bemoerkes, er naturligt; stundom kan Berigtigelsen af en faadan forst
lidet ester opdaget Mangel medfore faamegen Vidtloftighed, naar f. Ex. Officinet
imidlertid er nedlagt eller har stiftet Eier etter Oplaget er udsolgt, eller ogsaa for-
medelst Vedkommendes ringe gode Villie, at Bibliothekaren ved Gjenstandens ofte store
Ubetydelighed og ved Moengden af vigtigere Sager trcettes i at forfolge Anliggendet.
Det er overhovedet unegteligt, at den Begunstigelse og Fordeel, der for Bibliotheket
ligger i Berettigelsen til Friexemplarer, er forbundet med en ikke ringe Byrde og Uleilighed.
') Et besynderligt og nu uforklarligt Forhold finder Sted med et ikke ganffe ringe Antal
danske, ikke blot ffjonvidenffabelige, Boger og Pjecer, der i nogle Aar imellem 1820 og
1830 med Underbibliotekar, Professor O. D. Blochs Haand ere indsorte i den alphabetiffe
Catalog, men for storste Delen ikke optagne i Realcatalogen, af hvilke de fleste savnes
(eller indtil en fornyet Anskaffelse savnedes) i Bibliotheket. Det er sor en ftor Deel
(heldigviis) Skrifter, der ikke kunde lokke Nogen til at forgribr sig derpaa.
Univcrsi'tetsbibliochekct.
Bibliothekets Cataloger opfyldes med Navnene paa en Mcengde i hoi Grad ubetydelige
Producter, oversatte Leiebibliotheksromaner, Borneboger o. s. v., lige ned til Groendsen
af den laveste Smudslitteratur (thi denne selv soger man at holde udenfor Catalogerne),
eller dog med Sager, der for et Universitetsbibliothek ere aldeles uden Vcerd og Vig-
righed, og, hvad der er vcerre, Indsamlingen, Ordningen og Catalogiseringen af denne
Masse medtager en ganske uforholdsmæssig Deel af Personalets Tid. Besværligheden
herved er i de sidste Aar tiltaget meget betydeligt, deels ved den voxende Mcengde af
Smaaskrifter, deels ved den mere og mere udbredte Skik at udgive Boger i fmaa
Htfter og Leveringer, hvilke endda stundom trykkes hos forskjellige Bogtrykkere. Heller
ikke tor man ganske oversee, at selv ved den storste Sparsommelighed, der ingenlunde
er Bibliothekets Udseende gunstig, koster dog Indbindingen af denne hele Masse altid
ikke saa ganske lidet. Endelig er det ved et indskrænket Locale ingenlunde en ringe
Betænkelighed, at denne Bestanddeel af Bibliothekets Tilvcrxt optager en temmelig
betydelig Plads; man behover blot at toenke paa samtlige danske Aviser. Universitets-
bibliotheket, til hvis Opgave det i og for sig ikke horer at danne et fuldstændigt
Magazin af den danske Presses Frembringelser, vilde udentvivl med Hensyn til sit
egentlige Formaal vcere bedre tjent med et Udvalg, der rigtignok for en Sikkerheds
Skyld maatte rykke Groendsen for det Onskelige og Brugbare temmelig langt frem;
men destovcerre lader et saadant Udvalg sig ikke gjore uden at indkrcrve Alt, og hvad
der saaledes er indkrcevet som Afgift, synes det dog usommeligt at tilintetgjore, bort-
kaste eller soelge til Maculatur.
Med for Dieblikket ZZ udenlandske Universiteter eller lignende Læreanstalter (i
Norge, Sverrig, Tydskland, Holland, Schweitz, Frankrig (Strasiborg), Rusland,
Grcrkenland og Fristaden Krakau) staaer vort Universitet i Udvexling af academiske
Skrifter, hvilke afgives til Universitetsbibliotheket og der ordnede opbevares udenfor
Bibliothekets ovrige Bogmasse. Forbindelsen er med de fleste Universiteter begyndt
imellem 1822 og 182.5, med nogle senere; enkelte ere ophorte eller udtraadte af For-
bindelsen. Ogsaa her gjelder den Bemcrrkning, at Massen, iscer af medicinsk-chirurgiske
Disputatser, der, som bekjendt, i Tydskland ere overordentlig talrige og i Almindelighed
aldeles ubetydelige, og det ved dennes Ordning (i aarlige alphabetiske Rcekker for
hvert Facultet, Medicin og Chirurgie adskilt, ved hvert Universitet), ved Optegnelsen
og Indsætningen foraarfagede Arbeide staaer i et stort Misforhold til den indre Vig-
tighed og den Brug, som Lcesere eller Laanere gjore deraf.
Et stadigt og betydeligt Tillceg til Bibliothekets ovrige Tilvcrxt opstaaer i de senere
Aar derved, at det kongelige danske Videnskabernes Selskab i Almindelighed afgiver til
Universitetsbibliotheket de til Selskabet fra Udlandet kommende Skrifter (de botaniske til
botanisk Have). Med ikke faa kostbare og vigtige Ncrkker af fremmede Academiers og
Selskabers Skrifter og adskillige vcrrdifulde enkelte Afhandlinger folge rigtignok nogle
af de ubetydelige, undertiden forkcerte, Producter, som visse Forfattere ivrigen sende
omkring til Forcering. Heller ikke kunne de undertiden ved et eller andet Tilfcelde
opstaaende Mangler i en Rcekke let afhjelpes*).
') Endnu kan bemarkes, at det kongelige Sokortarchiv pleier at ffjcnke Vibliothcket et
Exemplar as de derfra udgivne nye borter.
10
Aarbog for 1842.
Anvendelsen af Bibliothekets Midler til Bogindkjob maa naturligvils, noest de
for de enkelte Legater fastsatte Regler, ffee med stroengt Hensyn til Bibliothekets
noermeste Bestemmelse som Universitetsbibliothek, faa at Fag, der ligge udenfor Uni-
versitetsstudiernes Kreds, ligesom og for storste Delen den lettere, Tidens Bevoegelser
hurtigt fslgende, Leilighedslitteratur udelukkes. Ogsaa de enkelte moderne Hovedfolks
skjonne Litteratur kan kun sinde en sparsom Repræsentation ved saadanne Forfatteres
Voerker, der have opnaaet en anerkjendt og i loengere Tid hoevdet Gyldighed som
Classikere. At den tydffe Videnflab afgiver den overveiende Bestanddeel af det Jnd-
kjobte, undtagen i Naturhistorie og Mathematik, er en ligesaa ligefrem Folge af For-
holdene, som det er en oeconomisk Nodvendighed, at franske og isoer engelske Vcerker
for en stor Deel maae anskaffes i tydske Oversættelser. Hensynet til de Studerendes
Tarv medforer Anskaffelsen af endeel Loereboger, Haandboger, Commentarer (isoer over
Bibelen), der vilde udelukkes, hvis et reent videnskabeligt Princip kunde gjsres gjeldende,
og som, i faa Aar ilde medtagne ved hyppigt Slid, just ikke heller foroge Bibliothekets
ydre Elegants. Den naturhistoriske Afdeling er hidtil behandlet som soerskilt (Moltkisk)
Bibliothek, saa at Intet videre dertil er kjobt end for de Moltkiske Legatrenter, 400
Rbd. aarlig; dog er Indbindingen betalt af den almindelige Fond; foroges Bibliothekets
hele Jndtoegt, maa nodvendigviis Noget af den almindelige Indtoegt foies til Legatets
Renter for ikke at lade dette kostbare Fag faae for store Huller. Forresten vilde det
med Hensyn til Anskaffelsen af storre og kostbarere Vcerker voere onskeligt, om en
noermere Forbindelse og Meddelelse fandt Sted imellem det store kongelige og Univer-
sitetsbibliotekets, maaskee ogsaa det classenske Bibliotheks Bestyrere; men endnu bedre
var det, om disse Jnstituter stode under samme overordnede Auctoritet, uden hvilket
hiint ikke let vilde blive stadig Vedtcegt.
Bibliothekets i det Hele gode, skjondt ingenlunde i alle Enkeltheder paalidelige,
alphabetiske Catalog er skrevet i Nyrups Tid, ved Aar 1815 og folgende Aar, idet
en oeldre af Elert lagdes til Grund. Den scientisiske Orden og Nealcatalogen hidrore
fra Nyrup, uden at det dog noie kan angives, hvad han forefandt, og man maatte
voere meget utaknemmelig for at miskjende denne Mands store Flid ogsaa ved dette
Arbeide; men det er noksom bekjendt, at Nyrup ingenlunde var et skarpt inddelende
og ordnende Hoved, hvorfor ogsaa Catalog og Opstilling lider af flere og storre
Svagheder end dem, der ere uadskillelige fra en systematisk Bibliotheksorden. Ogsaa
er Arbeidet ufuldendt, idet enkelte Dele (danske theologiske Skrifter og hele Litteratur-
historien) ikke ere katalogiserede, men dog stillede i en saadan Orden, at Personalet
temmelig let sinder ogsaa oeldre og sjeldnere Sager. (Over Litteraturhistorien har dog
Rask begyndt en Catalog). Men den uheldigste Omstændighed er, at Nyrups
Catalog blot er en Art Klade, skreven uden Mellemrum og af haM selv paa det
Stoerkeste opfyldt med Tilsoetninger imellem Linierne og i Margen, ofte paa en saa
uordentlig Maade, at den ingenlunde tydeligt viser Bogernes Orden og Folge paa
Reolerne. (Catalogen over	Oiienwles, drssei, I^gtini, samt over Oilici,
^nt'usuitsles, I^inAvse lieeentivres, er skrevet af Rask, over Danmarks Geographie,
Statistik og Historie af nuvoerende Professor, Registrator N. M. Petersen, der en
kort Tid var konstitueret som anden Underbibliotekar, begge forresten uden Mellem-
rum for Tilvcext. Mangel paa Plads og paa Tid til Flytning har paa ikke faa
Universitetsbiblioteket.
Steder sammentrængt Bogerne saaledes, at en strcengt ordnet Opstilling ikke har kunnet
vedligeholdes. At det nuvcerende Personale ikke formaaer ved egen Arbeidskraft at
raade Bod paa disse Savn ved Catalogen og Opstillingen, vil nedenfor blive klart.
Et Par Afdelinger ere i den nuvcerende Bibliothekars Tid, ved Extraarbeide, paany
ordnede og katalogiserede (ved ordnede Sedler), nemlig Medicin, ved hvilken uheldig-
viis atter forestaaer en total Omveltning, og Physik, Chemie, Oeconomie og Tech-
nologie. Flyttede, ordnede og opstillede efter den gamle (datalog ere Naturhistorie,
der nu staaer, hvor for Museet for nordiske Oldsager var, Mathematik og Orientglm.
Bibliothekets Locale, der ellers, uden at vcere paa nogen Maade elegant, har det
Fortrin at vcere isoleret og lidet udsat for Jldsvaade, med hvilken Omstændighed iovrigt
er forbundet en besvcrrlig og for Uordener udsat Opgang, og som i sig selv tillige
er frit for al Fugtighed, har derimod adskillige Gange lidt af Vand, der igjennem
Tag og Loft har banet sig Vei ned i Bibliotheket og som navnligen i 1842 beskadigede
endeel orientalske Boger. Det har en til Hsiden uforholdsmæssig Brede, hvorved
Lyset i Vinterdage er altfor svagt, iscrr i den midterste Gang, hvor man i de korteste
Dage ofte Kl. 2 har Vanskelighed ved at sinde Bogerne, en ikke ringe Ulempe, der
vil tiltage med Localets Overfyldning. Allerede nu er nemlig Localet stoerkt besat (et
Par Steder staae endnu fra celdre Tider, imod al god Orden, dobbelte Rcekker i
Reolerne), og da ingen Udvidelse er mulig, vil, ved den aarlige Tilvcext, iscer naar
en og anden extraordinoer Forogelse, som ved Indlemmelsen af det chirurgiske Academies
Bibliothek, kommer til, om ikke ret mange Aar et nyt Locale vcere fornodent, en Ud-
sigt, hvorpaa Bibliothekcommissionen ogsaa, ifolge Bibliothekarens Andragende, har
benledet Consistorii Opmcrrksomhed. Et Vcerelse med Ovn indrettedes forst 1778 ved
Bibliotheket, da Abraham Kall var Bibliothekar. Dette tjente indtil 1837 baade til
Udlaaningscomptoir og til Loesevcerelse, til hvilken sidste Bestemmelse det ved den idelige
stcerke Forstyrrelse og den besvcerlige Trcekvind var uskikket, og daglig, ved Udlaanets
Tiltagen og flere Lceseres Besog, blev det endnu mere. Der blev derfor 1837 indrettet
et eget begvemt Loesevcerelse, hvorved den ene Underbibliothekar har Inspectionen og
Forretningerne, dette Loesevcerelse har siden vceret i det Hele meget stcerkt besogt og i
hoi Grad foroget Arbeidet. Bibliothekets Beliggenhed, dets Forhold til Universitetet,
lettere Former (iscer ved Udlaanet, men hvorfra Vanen virker tilbage paa Lcesevcerelset),
isoer den Hurtighed, hvormed Localet gjor det muligt at tilfredsstille de Lcesendes For-
langender, gjore, at de Lcesere, der kunne vente at finde det, de soge, baade paa det
store kongelige Bibliothek og Universitetsbiblioteket, langt overveiende soge det sidste.
Navnligen gjelder dette om dem, der i Anledning af littercere Foretagender i lcengere
Tid dagligen soge enkelte Notitser i et stort Antal Boger. Saare megen Tid anvendes
til at give Veiledning og Anviisning til dem, der paa Bibliotheket soge en og anden
Notits, ofte i reent borgerlige Diemed, uden ret at vide, i hvilke Boger den kan sindes.
Noget, hvorved undertiden Liberalitet og Taalmodighed fcettes paa stcerke Prover.
Paa samme Tid, Lcesesalen er bleven saa stcerkt benyttet, har Bibliothekets Udlaan
vceret i stadigt Tiltagende, saaledes at det nu udgjor vel omtrent 12,000 Bind om
Aaret. Naar man nu vil vurdere det med Udlaanet forbundne Arbeide, maa man
erindre, at Laantrne expederes strap, at altsaa enhver forlangt Bog, eller dog nogle
faa samtidig forlangte, indhentes fra de forskjellige Steder i et stort Locale ved Hjelp
22
Aarbog for 1812.
af Vibliothekets videnskabelige Orden, hvorved ofte, foruden forelobigt Sporgsmaal
og Eftersyn i Catalogen, om en lidet bekjendt og i lang Tid ikke efterspurgt Bog
haves, kan opstaae lcengere Sogen ester en Bog af tvivlsom Plads i Snstemet eller
som er sat paa et mindre rigtigt Sted. Naar nu hertil foies, at der meget hyppig
forekomme utydelige og ubestemte, undertiden forkeerte Forlangender, at mange Laanere
ogfaa her forst maae have Oplosning og Anviisning, hvilken Personalet anseer del
for Pligt at give isoer de Studerende, vil det let indsees, at Udlaanet og Vogernes
Jndsoetning aldeles optage forste Underbibliotekars Tid, og at Bibliothekaren ofte har
Anledning til personlig at tage Deel i Udlaanet, naar mange laanere stode sammen
eller en enkelt besvoerlig Sogen foresalder ved Siden af uafbrudte almindelige Laan.
For Udlaanet udfærdigedes et trykt Reglement under 3lte December 1833, hvoraf
hver ny Laaner faaer et Exemplar. Dets Bestemmelser maae udentvivl erkjendes som
liberale og blive det i Praxis endnu mere, baade hvad Antallet af de Boger, en
Laaner kan faae, og den Tid, hvori han kan beholde dem, angaaer. Et Punkt, hvori
der ikke sjelden gjores et ubilligt Krav til Personalets Foielighed, er Forlangende af
Laan efter det Klokkeflet (Kl. 1), ved hvilket Udlaanet skal ophore. Ogfaa besvccrlig-
gjores Ordenen ved den ringe Villie til at efterkomme den almindelige Indkaldelse as
alle udlaante Boger, der finder Sted ved hvert Nytaar. Laan bevilges i Almindelighed
Alle, der kunne anfees for paalidelige Laanere, hvorfor ogfaa Bibliotheket benyttes af
mange, der hverken staae eller have staaet i Forbindelse med Universitetet. Enkelte
Gange have just saadanne Laanere, der dog ved et for Universitetet af Universitetsmidler
underholdt Bibliothek slet intet Krav have, voeret mindst villige til at finde sig i
Reglementets Forskrifter. Bestemmelsen om, at Moerskabslcesning ikke udlaanes, der
er aldeles nodvendig, naar ikke Bibliotheket skal benyttes som Leiebibliothek, anvendes
saaledes, at den aldeles ikke udelukker fra Benyttelsen af den skjonne Litteratur; stundom
gaaer Liberaliteten vel endog noget vidt.
For Universitetsbibliotheket bestaaer under Consistorium en egen Commission af
fire Medlemmer af Consistorium, et af hvert Facultet, med Bibliothekaren som
Secretair. Denne Commission forhandler alle vigtige og overordentlige, Bibliotheket,
dets Midler, Benyttelse o. s. v. vedkommende Anliggendcr og afgiver derom Betænk-
ninger og Indstillinger til Consistorium. Et Par Gange om Aaret soreloegger
Bibliothekaren Commissionen Forflag til storre Anskaffelser og Oversigt over det An-
skaffede; forresten ligger det i Boghandelens, isoer den nuvoerendes, Natur, at det
vilde blive meget besværligt at lade alle enkelte Anskaffelser approbere af Commissionen,
hvilket derfor heller ikke skeer, imedens Bibliothekaren derimod oftere indhenter de enkelte
Commissionsmedlemmers eller andre Universitetslæreres Mening om Boger i deres Fag.
Vibliothekets Personale bestaaer af Bibliothekaren og to Underbibliotekarer. Biblio-
thekaren har for dette Embede i fast Gage 400 Rbd. og Andeel i Renterne af visse
Legater (det Thottske, det Brochmand-Mule-Fuirenske, det Hoppnerske og det Schouske),
tilsammen (omtrent) 236 Rbd., af hvilke dog 15 Rbd. (af det Hoppnerske Legat) ved
den nuvoerende Bibliothekars Afgang bortfalde, samt 20 Rbd. som Godtgjorelse for
at beforge de academiske Skrifters Forsendelse, altsaa ialt 655 Rbd. Den forste Under-
bibliotekar har i Gage 328 Rbd., af Legatrenter (det Thottske og Hoppnerske Legat,
samt en soeregen Huusleiehjelp) omtrent 69 Rbd., samt 1 Rbd. af hvert ved Universitetet
llnivei'sitetsbibliocheket.
13
lost Borgerbrev (i de sidste Aar lidet over Z0 Rbd. hvert Aar), endelig af den arncr-
magncranske Stiftelse for Tilsyn med dens Samling aarlig 20 Rbd., scedvanlig ved et
Gratiale forogede til 40 Nbd. Anden Underbibliothekar har i Gage 200 Nbd. samt
af det Vedel-Simonsenske Legat aarlig omtrent 11 Rbd. Naar der tages Hensyn til,
at Bibliothekaren er en meget beskcestiget Universitetsprofessor, der, uden at tale om
den overveiende Interesse, han maa hellige sin Docentvirksomhed og sit specielle Studium,
endog hyppig ikke kan undgaae en meget besvcrrlig Collision imellem Foreloesningstimer
og Bibliothekstiden, og at der af Underbibliotekarerne ikke, i Forhold til deres Gage,
billigviis kan fordres mere end de tre Timers anstrengende og om Vinteren legemlig
angribende Arbeide, i hvilke Bibliotheket daglig er aabent, hvortil for forste Under-
bibliothekar endda kommer omtrent en Time til at ordne og indfore Beviser for ud-
laante Boger og for Begge Udforelsen af enkelte faadanne Hverv, som Kjob ved Bog-
auctioner o. s. v., vil det indsees, at Personalet har tilstrækkeligt at gjore med at be-
stride de ordinoere Forretninger, der i Forhold til Bibliothekets egentlige Omfang og i
Forhold til den aarlig paa dets Tilvcrxt anvendte Sum ere meget betydelige. To
Aarsager hertil ere ovenfor omtalte, nemlig deels Arbeidet ved de danske trykte Sager
og ved de fremmede academiske Skrifter, deels den stcerke Benyttelse. Ogsaa Biblio-
tekarens Stilling til en ham foresat Commission kan, selv ved den storste Velvillie
og Tiltro og ved den humaneste Eftergivelse af strcrnge Forretningsformer, dog ikke
andet end undertiden medfore en noget vidtloftigere Forhandlingsmaade. Men hvad
der iscer foles som besvoerligt, er at Ingen af Bibliothekets Personale kan hengive sig
til noget sammenhængende Arbeide uden at forstyrres ofte og meget af Udlaanets o^
Lcesesalens Uro og Adspredelse. Udlaanet besorges, som ovenfor angivet, af forste
Underbibliothekar; men Bibliothekaren skal ikke alene, i det Ringeste saalcrnge der maa
arbeides i et opvarmet Voerelse, udfore sit Arbeide (Correspondents, Bestillinger, Ud-
valg af Boger og Bogforing herover, Jndkroevning, Ordning af modtagne Sager til
Indbinding o. s. v.) i det Voerelse, hvor flere Laanere paa eengang gjore deres For-
langender, modtage Anviisning og Beskeed og ofte henvende Foresporgsler og An-
dragender til ham selv, men ofte maa han ogsaa aldeles forlade sit Arbeide for at
deeltage i Udlaanet, naar ellers Standsning og Ophold vilde indtrcede. Den anden
Underbibliothekar, hvem, under Bibliothekarens Anviisning, Catalogarbeidet og nye
Bogers Indscetning paaligger, kaldes hvert Oieblik bort fra dette Arbeide for at hente
Boger til Loesende og give Oplysninger. At det under saadanne Omstændigheder er
hoist vanskeligt uden extraordinoere Kroester, der scedvanlig ere uovede og troenge ti!
megen Veiledning, at tilendebringe noget storre og omfattende Bibliothekarbeide, er
indlysende; Meget, som paabegyndes, maa opgives eller dog i lange Mellemrum af-
brydes. Heller ikke bliver der ret Tid og Ro til den sleersidige Opmærksomhed paa
Litteraturfrembringelserne og paa sig frembydende Lejligheder til Erhverv af Boger, som
stadig skulde anvendes.
Til Bibliothekarens Embedsforretninger horte i oeldre Dage Forelæsninger paa
Bibliotheket, hvori skulde gives Anviisning „til Kundskab om gode Boger og deres
Brug." Saadanne anmeldtes endnu af A. Kall stadig i Lectionscatalogen, men med
en staaende Formular, der just ikke giver Forvisning om, at de kom istand. Nyrup indbod
1816 til saadanne Forelæsninger, hvori han vilde commentere over Bartholins Disser-
14
Aarbog for 4842.
tationer de lidris loZendis (1676) og Anchersens de eriwriis twni Iil»i (1710—171j);
ogsaa har Nyrup een eller et Par Gange tilbudt Vejledning til Kundskab om Biblio-
thekets theologiske Boger, hvilken Foreloesning, hvis den er holdt, ester Nyrups, f. Ex.
i Kjobenhavns Beskrivelse yttrede, Synsmaade af Theologien og just ikke altfor sikkre
Takt og Klogskab let kan voere bleven meget besynderlig. Den nuvcerende Bibliothekar
har troet at turde og maatte betragte hele denne Art af Forelæsninger som fuldkommen
antiqveret. Den almindelige Litteraturhistorie har sin egen Docent ved Universitetet.