Efterretninger for i84i.
Universitetets Aarbog for 184 S.





i.
Lovgivning, Bestemmelser, Foranstaltninger, m. n>.
en vigtigste af de Foranstaltninger som Aarbogen denne Gang har at berette, er
det kirurgiske Akademis i dette Aar ivoerksatte Indlemmelse i Uni-
versitetet.
Det er i forrige Aargang (S. 21 f.) meddelt, at Direktionen ved kongelig
Resolution af 15de September 1840 var bleven allernaadigst bemyndiget til at ind-
lede noermere Forhandlinger med det danske Kancelli om, hvorvidt og paa hvilken Maade
Akademiet kunde vcere at henloegge under Direktionens Overbestyrelse for at blive ind-
lemmet i Universitetet, og at det efter Overenskomst mellem begge Kollegier var bleven
forelsbigen overdraget det medicinske Fakultets og det kirurgiske Akademi's Professorer
at fammentrcede, for i Forening at overveje og afgive Betcenkning over Sagen. Denne
Betoenkning blev imidlertid, da begge Anstalters Professorer ikke kunde komme til et
fcelles Resultat, afgivet fcerskilt af Akademiet til Kancelliet og af Fakultetet til Di-
rektionen, til hvilken Betænkningen indkom i Slutningen af April Maaned, hvor-
efter Sagen blev yderligere forhandlet med Kancelliet, de Deputerede for Finanserne
og Konsistorium.
Det medicinske Fakultet havde i sin Betcrnkning vel troet at maatte anfee begge
Læreanstalters fuldstoendige Forening til et fcelles Fakultet under Universitetet som det
Dnskeligste for Fremtiden; da der imidlertid, efter Fakultetets Anskuelse, endnu gaves
vcesentlige Hensyn der modsatte sig Foreningens Tilraadelighed for Djeblikket, foreslog
det, som Overgang dertil, Akademiets Henlceggelse under Direktionens Overbestyrelse,
medens iovrigt Læreanstalternes indbyrdes Forhold indtil videre skulde forblive ufor-
andret. De Grunde som Fakultetet havde ansort for en saadan interimistisk Til-
stand vare isoerdeleshed de nuvcrrende personlige Forholde, dels nemlig at Akademiets
oeldre Loerere ikke kunde onske at overtage de dem aldeles uvante Fakultetssorpligtelser,
dels og vcesentligst, at Fagfordelingen, faaledes som den efter Planen for et foelles
Fakultet maatte sinde Sted, ikke med de forhaanden vcerende Kroefter lod sig ivcerk-
soette. Fakultetet formente derhos, at det kirurgiske Akademi's soeregne Forhold til
Hertugdommene, isolge hvilket kun de ved samme examinerede Kandidater have Krav
paa Anscrttelse som Militoerloeger i Hertugdommene, forst burde foges ordnet paa en
anden Maade, da ellers ved Akademiets Ophoevelse udentvivl det medicinske Fakultet i
Kiel vilde gjore Paastand paa, at de ovenncevnte Militeerposter udelukkende skulde
1'
4
Aarbog for 1841.
bescettes med de der examinerede Kandidater. Endelig havde Fakultetet anfsrt, at
Dannelsen af et samlet Fakultet neppe paa hensigtssvarende Maade vilde kunne flee
uden en Del Pengeoffre, hvortil Djeblikket ikke syntes gunstigt. Jovrigt formente
Fakultetet, at naar et Mes lægevidenskabeligt Fakultet skulde oprettes, maatte det
bestaae af idetmindste 8 Professorer, nemlig en i generel og speciel Anatomi, en i
Phvsiologi og komparativ Anatomi, en i speciel Pathologi og medicinsk Klinik, en i
Kirurgi og kirurgisk Klinik, en i kirurgiske Operationer med kirurgisk Anatomi, en i
Fodselsvidenskab med tilhorende Discipliner og obstetricisk Klinik, en i generel Pathologi
og pathologisk Anatomi, en i Pharmakologi og medicins t'oi-ensis, samt 2 Lektorer,
nemlig en i Medicinen og en i Kirurgien, for specielle Discipliner af Pathologi og
Kirurgi, ligesom det antog, at 6 af bemeldte Professorer burde voere ordinsrii med
Scede i Konsistorium, og 2 extraordingrii, og at to og to Loerere maatte staae paa
lige Gage og avancere i lige Forhold i Fakultetet.
Derimod havde det kirurgiske Akademi i sin til det kongelige danske Kancelli af-
givne Betænkning forment, at vel Akademiets Indlemmelse i Universitetet var mulig
og hensigtsmcessig, men at dette burde skee saaledes, at Akademiet indtraadte i
Universitetet som et kirurgisk Fakultet ved Siden af det medicinske, med samme
Rettigheder som dette; men det havde paa det Bestemteste erkloeret sig imod, at det
henlagdes under Direktionens Overbestyrelse uden at indlemmes i Universitetet, og
overhovedet andraget paa at Læreanstalten, saafremt dens Indlemmelse i Universitetet
ikke kunde ivcerkscrttes paa hin Maade, maatte forblive under dens ncervoerende Over-
bestyrelse og i den Stilling til Universitetet og det medicinske Fakultet som var bleven
bestemt ved allerhojeste Resolution af 3die ^Auni 1837 og Plakaten af 30te januar
1838. Hovedmotivet for Akademiet til at modsoette sig den af det medicinske Fakultet
som Overgangstilstand foreslaaede Henloeggelse af Akademiet under Direktionens Over-
bestyrelse paa den nysnccvnte Maade, saavelsom til at onske, at dets Indlemmelse i
Universitetet ikke maatte skee anderledes end som et selvstoendigt Fakultet ved Siden af
det medicinske, var Akademiets Frygt for, at det vilde faae en uheldig Indflydelse paa det
kirurgisk-anatomiske Studiums Fremgang, dersom dette ikke beholdt den selvstcendige
Repræsentation som det hidtil havde haft ved det kirurgiske Akademi s selvstcendige
Stilling, uafhoengig af Universitetet, og ligeover for det dertil horende medicinske
Fakultet, hvilken Selvstændighed — der efter Akademiets Mening havde haft en
voesentlig Andel i den blomstrende Tilstand hvori hine Studier nu befinde sig i Mod-
soetning til en tidligere Periode — Akademiet befrygtede at ville aldeles gaae til Grunde,
saafremt det blev henlagt under Direktionens Overbestyrelse uden at tillccgges, som et
eget Fakultet, de samme Rettigheder som det medicinske Fakultet. Akademiet havde
derhos forment, at der vilde vceret saa meget mere Anledning til at henlcegge Ana-
tomien og Kirurgien til et soerskilt Fakultet, som de begge fordre Dvelser og Fær-
digheder hvorved baade hin og denne, foruden at voere Videnskab, tillige maa karak-
teriseres som Kunst.
Ligesom Direktionen ikke kunde andet end antage, at aldeles overvejende Grunde
talede for en fuldstoendig Forening af de tvende hidtil adskilte Jnstituter ved det
kirurgiske Akademi's Indlemmelse i Universitetet, og at dette burde stee saaledes at de
sammensmeltedes til et foelles lægevidenskabeligt Fakultet, saaledes skjonnedes ikke rettere,
end at de Vanskeligheder som det medicinske Fakultet havde troet at sinde ved denne
Det kirurgiske Akademi's Ophawclse.
5
P^ns Iværksættelse for Djeblikket, faavelsom de af det kirurgiske Akademi's Professorer
ansorte Grunde imod begge Anstalters Forening til et foelles Fakultet og for deres
Adskillelse i tvende scerflilte Fakulteter, ingenlunde vare af en faadan Vcegt, at de
kunde gjore hin fuldstændige Forening betcenkelig.
At de kirurgiske Discipliner ikke hidtil have vceret docerede ved Universitetet, men
i sin Tid ere blevne henlagte til en egen derfra adskilt Loereanstalt, har sin historiske,
meget naturlige, Foranledning i de i de oeldre Tider bestaaende Forholde, der medforte,
at Udovelsen af den egentlige Kirurgi var overladt til aldeles udannede og uvidenskabelige
Personer, og at de studerede Lceger meget lidet eller Intet dermed befattede sig, men
snarere betragtede saadant som et uhoederligt Haandvcerk. For at kunne serge for de
egentlige Kirurgers og den kirurgiske Kunsts Uddannelse og Opkomst, ansaaes det der-
for nodvendigt, at oprette en egen, fra Universitetet efter hine Tiders Forholde og
Synsmaader aldeles adskilt, Loereanstalt, en Foranstaltning som vistnok i sin Tid har
vceret saare hensigtsmæssig og heldbringende. Men i den noervoerende Tid er det for-
lcrngst almindeligt erkjendt, at Kirurgien og Medicinen ere lige vcxfentlige og vigtige
Grene af den hele Lægevidenskab, og der er neppe Nogen som lcengere sinder det tvivl-
somt, at jo de kirurgiske og medicinske Discipliner staae i den nojeste indvortes For-
bindelse, og ere lige nodvendige og uundvcerlige for den videnskabeligt dannede Loege.
Ligesom derfor begge Klasser af Discipliner, de kirurgiske og de medicinske, nu ere
sammensmeltede i et sammenhængende Studium og gjorte til Gjenstand for en
Examen under en almindelig, alle Discipliner omfattende, Bencevnelse, saa at der
for Fremtiden ikke mere ville gives tvende Klasser af videnskabeligt dannede Lcrgekyndige,.
Kirurger og Medicinere, men kun en, nemlig lægevidenskabelige Kandidater, saaledes
vilde det vistnok staae i en paafaldende Disharmoni med de Grunde som have frem-
kaldt disse Foranstaltninger, og med det Djemed hvori de ere trufne, hvis man srern-
deles vilde bibeholde tvende forskjellige med scerflilte Docenter forsynede Undervisnings-
instituter for to saa noje forbundne Grene af samme Videnskab, og ligeledes beholde
en soerflilt Overbestyrelse for begge disse Anstalter, hvorved det ikke vilde kunne und-
gaaes, at de Grundsætninger hvorefter de bestyres, og de Regler hvorefter Docenter
anscettes og gageres, ofte vilde blive helt forskjellige. Hensigtsmæssigheden af Akademiets
Indlemmelse var ogsaa erkjendt saavel af det medicinske Fakultets som af Akademiets
Professorer; men ligesom det syntes naturligst, at foretage denne Indlemmelse ved at
forene begge Anstalters Professorer i et foelles lægevidenskabeligt Fakultet, saaledes
maatte Direktionen endog holde for, at det tilsigtede Ojemed ikke tilfulde vilde kunne
opnaaes ved, efter Akademiets Forslag, at danne tvende adskilte Fakulteter, da man
derved neppe vilde tilvejebringe den noje Forening mellem begge Anstalter som selve de
forfljellige Discipliners indbyrdes Stilling fordrer, og som svarer til den fuldstoendige
Forening af de lægevidenskabelige Studier og Examina der ved de ovennoevnte For-
anstaltninger for en stor Del allerede er tilvejebragt. Direktionen maatte ogsaa meget
betvivle, at der ved noget Universitet i Udlandet finder en saadan Adskillelse af de
medicinske og kirurgiske Discipliner Sted, at hver af disse tvende Retninger af den
foelles Videnskab skulde danne et soerflilt Fakultet.
Hvad angaaer den af det kirurgiske Akademi mod en saadan Forening i et
Fakultet fremfsrte Hovedindvending, at nemlig de kirurgiske Discipliners hidtil haste
soeregne, Neproesentation og selvstcendige Stilling ligeoverfor de medicinske Discipliner,
6
Aarbog for 1811.
paa hvilken Selvstændighed Akademiet havde lagt saamegen Voegt, derved vilde lide
formeget, da syntes det aabenbart, at naar de forskjellige Discipliner i det paatomkte
lægevidenskabelige Fakultet maatte blive fordelte paa den af det medicinske Fakultet
foreflaaede, ovenfor angivne, Maade, hvorefter netop Halvdelen af Lærerposterne i det
famlede Fakultet vilde komme til at henhore til Kirurgien og Anatomien, og naar
de kirurgiske Professorer maatte gives den selvsamme Adgang til efter deres Anciennitet
at indtrcede i Konsistorium, vilde de kirurgiske Discipliner ikke i mindste Maade blive
svagere repræsenterede end de medicinske, eller i nogensomhelst Henseende komme til at
staae tilbage for dem, og det syntes derfor at voere en meget ugrundet Frygt fra
Akademiets Side, at dets Jndtrcedelse i et fcrlles lægevidenskabeligt Fakultet under
Universitetet skulde kunne have en uheldig Indflydelse paa de anatomisk-kirurgiske
Studiers Fremgang, da Direktionen tvertimod maatte antage, at den fuldstcendige
Forening som derved vilde opnaaes mellem begge Hovedgrene af Lægevidenskaben, i
Forbindelse med at de kirurgiske Professorer, saafremt de indtraadte ved Universitetet,
vilde vcere at gagere efter samme Maalestok som det medicinske Fakultets Professorer,
og derved faae Udsigt til at opnaae hojere Gager end der hidtil i Egenskab af Docenter
havde vceret dem tillagte, saavelsom flere Fordele, ikke kunde andet end have en held-
bringende Indflydelse paa disse Studiers Fremme. Vel kunde det synes, at de
kirurgiske Fag dog for Djeblikket vilde blive langt svagere repræsenterede i Konsistorium
end de medicinske, dersom nemlig, efter hvad nedenfor skal omtales, ved Akademiets
Indlemmelse kun en kirurgisk Professor deri erholdt Scede ved Siden af de nuvcerende
tre medicinske Medlemmer, men dette Forhold, der alene vilde vcere interimistisk,
skjonnedes dog ikke at kunne give Anledning til at befrygte nogensomhelst Fare for det
kirurgiske Studium, da naturligvis Konsistorium og Direktionen under saadanne Om-
stændigheder saameget mindre vilde undlade, hvad ogsaa ellers plejer at fkee, i alle
videnskabelige Anliggender at indhente det samlede Fakultets Betcenkning, i hvilket de
kirurgiske Professorer efter Forflaget vilde have ligesaa mange Stemmer, og altsaa
ligesaa vel kunne foette deres Mening igjennem, som de medicinske Professorer. Des-
uden vilde den omtalte Ulighed ej alene ikke vcere storre, men endog langt mindre, end
den som jevnligen kan sinde og i Virkeligheden sinder Sted i det philosophiske Fakultet,
hvor undertiden meget vigtige Videnskabsfag i en lcengere Rcrkke af Aar ere udelukkede
fra Repræsentation i Konsistorium. Forsaavidt Akademiet havde ansort, at de ana-
tomiske og kirurgiske Videnskaber forudstette saadanne Dvelser og Fcerdigheder, at de
kunne karakteriseres som Kunst, da kunde det ikke indsees, hvorledes Lejligheden til at
erhverve den fornodne Kunstfærdighed skulde blive mindre fordi begge Fakulteter for-
enedes til et eneste, da det naturligvis maatte blive de kirurgiske Docenters Pligt, lige-
som hidtil, at give de Studerende Anvisning og Lejlighed til de Dvelser hvorved
Fcerdighed i Videnskabens praktiske Anvendelse kan opnaaes.
Naar det medicinske Fakultet, som en Vanskelighed der skulde gjore det kirurgiske
Akademi's Indlemmelse i Universitetet for Djeblikket mindre tilraadelig, havde anfort,
at Universitetet i Kiel deraf kunde tage Anledning til at paastaae, at de sammesteds
i Lægevidenskaben examinerede Kandidater maatte have Adgang til de militcere Lcrge-
poster i Hertugdommene, uden forst, faaledes som hidtil, at underkaste sig kirurgisk
Examen ved Akademiet, da var herved at bemcrrke, at da Plakaten af 30te januar
183Z allerede har betaget de Kielske Studerende som saadanne Ret til, saaledes som
Det kirurgiske Akademi's Ophcwelse.
7
hidtil, at underkaste sig Examen ved det kirurgiske Akademi, og derved at erhverve Ad-
gang til hine Poster, saa vilde Akademiets Indlemmelse i Universitetet ikke kunne have
nogensomhelst Indflydelse paa dette Forhold. De af Fakultetet fremforts Indvendinger,
hentede fra de nuvoerende kirurgiske Professorers personlige Forholde, syntes ar have
endnu mindre Voegt; thi ligesom bemeldte Professorer ikke burde kunne paalcrgges,
naar de ikke selv onflede det, at deltage i Fakultetets Forretninger udenfor Fore-
læsninger og Examina, faasom med at bedomme Prisskrifter, at opponere ved Dispu-
tationer, at holde Taler og deslige, saaledes maatte det ogsaa, naar de ikke skulde vcere
tilbojelige til ved Indtrædelsen i Konsistorium at paatage sig de dermed forbundne
Fakultetsforpligtelser, staae dem frit for, at undlade at benytte den dem ved For-
eningen aabnede Ret til at indtroede i det akademiske Senat, hvilket og saameget
mindre vilde kunne medfore nogen Vanskelighed, dersom der ikke blev tillagt det samlede
Fakultet mere end 4 Pladser i Konsistorium, og saaledes, da allerede 3 medicinske
Professorer deri have Plads, ved Foreningen kun en af de kirurgiske Professorer vilde
kunne indtroede. Hvad angaaer de af Fakultetet antydede pekunicere Vanskeligheder,
da vare de udentvivl ikke saa betydelige, at de burde forhindre Planens Udforelse.
Ved Sagens Forhandling i Kancelliet havde blandt dette Kollegii Medlemmer
vist sig en Meningssorskjellighed, idet en Minoritet havde troet, vel ikke at burde mod-
scette sig Akademiets Indlemmelse i Universitetet, men dog, med Hensyn til Vigtig-
heden af at Kirurgien ikke skal gaae tilbage fra det hoje Standpunkt hvorpaa den nu
er bragt ved det af Universitetet uafhoengige Forhold hvori Akademiet ved dets Op-
rettelse blev sat, anseet det for aldeles nodvendigt, at Indlemmelsen ivoerksattes paa en
saadan Maade, at de anatomisk-kirurgiske Studier erholdt ved Universitetet en saadan
Repræsentation, at den med behorig Kraft kunde voerne om at disse Studier holdtes
i fornoden Agtelse, og at ikke, som af Akademiet befrygtet, urigtige Anskuelser om
Kirurgiens mindre Vetydenhed atter skulde gjore sig gjeldende, og Minoriteten havde
ikke skjonnet at dette kunde skee anderledes, end at Akademiet indtraadte i Universitetet
som et kirurgisk Fakultet ved Siden af det medicinske, med samme Rettigheder og
samme Voerdighed som dette, og saaledes, ligesom hidtil, kom til at bestaae as Z Pro-
fessores ordinarii, der efter deres Ancjennitet tage Scede i Konsistorium, 1 Professor
extraordinarius og 1 Lektor. Derimod havde Kancelliets Majoritet aldeles tiltraadt
den af Direktionen udtalte Anskuelse, at det kirurgiske Akademi strax burde indlemmes
i Universitetet paa den Maade, at de medicinske og kirurgiske Professorer danne et
foelles lægevidenskabeligt Fakultet, hvorved Majoriteten navnligen yttrede, at der vistnok
ingen Grund var til at befrygte, at der fra Overbestyrelsens Side vilde blive vist
mindre Omhu for det kirurgiske Studium, end for de ovrige under den lægevidenskabelige
Examen henhorende Discipliner, ligesom i det Hele al Anledning til Miskjendelse eller
Tilsidesættelse af de Videnskaber der noermest hore til den kirurgiske Side af det læge-
videnskabelige Studium, syntes at maatte bortfjernes ved at de forenedes med de
ovrige til dette Studium horende Videnskaber i et Fakultet hvor alle disse Videnskaber
give lige Ret og Adgang.
Konsistorium, hvis Betoenkning Direktionen havde indhentet med Hensyn til For-
ogelsen af Pladserne i samme, havde bemcerket, at Foreningen af det kirurgiske Akademi
med Universitetet var et Anliggende af saa almindelig anerkjendt Vigtighed for det
lægevidenskabelige Studium, og dermed ogsaa for Universitetet og Staten, at Konsi-
8
Aarbog for 1841.
storium maatte sinde sig opfordret til at understotte denne Foreningsplan efter bedste
Evne, og det bavde derhos erklceret sig overbevist om, at den Enhed der tilsigtedes i
Virksomheden fra begge Sider, ikke vilde opnaaes eller sikkres ved en Forbindelse, men
alene ved en virkelig Forening af begge Læreanstalters Docenter, og at det ikke kunde
ansee Opgaven som lost uden ved at samle alle Krcefter til et medicinsk-kirurgisk Fa-
kultet, faa at det kun var under Forudsætning af en saadan fuldstoendig Forening, at
Konsistorium kunde tilraade at Pladserne i samme bleve forogede.
Dersom altsaa det kirurgiske Akademi strax skulde indlemmes i Universitetet paa
den antydede Maade, saaledes at de kirurgiske Docenter i Forening med de medicinske
Professorer dannede et foelles lægevidenskabeligt Fakultet, vilde der blive Sporgsmaal,
dels om Loerernes Antal og Loerefagenes Fordeling i det ny Fakultet, dels om det Antal
af Pladser i Konsistorium der maatte vcere at tillcegge det, og de ovrige Forholde som
dermed staae i Forbindelse, dels endelig om Gageringen for det fcelles Fakultets
Docenter og de Vanskeligheder som i denne Henseende frembode sig.
Hvad Loerernes Antal angaaer, skjonnede Direktionen ikke rettere, end at det
ovenanforte, af det medicinske Fakultet foreslaaede Antal af 10 Docenter er det mindste
hvorved samtlige til Lægevidenskaben benhorende Discipliner kunne blive bcherigen
besorgede. Mod den af Fakultetet foreslaaede Fordeling af Lcerefagene, ved hvilken,
som alt berort, de kirurgiff-anatomiffe Discipliner paa den ene, og de egentlig medi-
cinske paa den anden Side vilde netop erholde lige mange Loererpladser, fandt Direktionen
heller Intet at erindre, men det forekom Den dog rigtigst ikke for Tiden at foreskrive
nogen bestemt Fagfordeling, hvorimod denne, i Forbindelse med Studiiplanen, med
storre Sikkerhed lod sig ivcerkscette efter Forflag fra det ny lægevidenskabelige Fakultet.
Hvad angaaer Pladserne i Konsistorium for det samlede Fakultet, havde Konsi-
storium i sin nysnoevnte Betcrnkning bemoerket, at efter den nu bestaaende Indretning
af Konsistorium, hvor det Antal af Pladser i samme der er ethvert Fakultet ind-
rommet, idetmindste tildels, maa antages afpasset efter det formodede Antal af de
respektive Fakulteters Medlemmer, vilde det forogede Fakultet have Krav paa et for-
oget Antal af sine Repræsentanter i Konsistorium, hvilket dog, navnligen i Forhold
til den gjeldende Regel for det philofophiske Fakultet, ikke vilde kunne ansoettes hojere
end til sire, hvilken Forogelse efter Konsistorii Formening heller ikke vilde indeholde
Grund til nogen Forandring i den nu gjeldende Regel for Rektoraters Omgang
mellem Fakulteterne, saa at dette altsaa fremdeles som hidtil hvert femte Aar vilde
tilfalde det medicinsk-kirurgiske Fakultet efter dets Medlemmers indbyrdes Ancjennitet.
Hvad saaledes af Konsistorium var foreflaaet, kunde Direktionen ikke andet end al-
deles tiltrcede, da Den ikke skjonnede rettere, end at et Antal af 4 Pladser i Konsi-
storium for et Fakultet af 10 Medlemmer maatte ansees fuldkommen tilstrækkeligt,
isoer naar der tages Hensyn til hvad der er indrommet det philosophiske Fakultet, hvor
af omtrent 20 Medlemmer ikkun de 7 ere eonsi-stoliales; hvorved maatte bemoerkes,
at det ovenfor berorte Misforhold der let kan opstaae i det philosophiske Fakultet, at
nemlig meget vigtige Videnskabsfag i loengere Tid kunne voere uden Repræsentation i
Konsistorium, langt mindre vilde vcere at befrygte i det medicinsk-kirurgiske Fakultet,
thi om man end ikke vilde antage, at den hidtil bestaaende Afsondring af den medicinsk-
pathologiffe og den kirurgisk-anatomiske Side af Lægevidenskaben efterhaanden mere og
mere vil tabe sin skarpe Vegroendsning, er det dog klart, at de forskjellige til Loege-
V Det kirurgiske Akademis Ophcevclse.
videnskaben henhorende Discipliner ere langt mindre heterogene, end de fleste af Loere-
fagene i det philosophiske Fakultet. Der syntes saaledes ikke at voere tilstrækkelig Grund
til at bestemme de omhandlede Pladsers Antal hojere end til de af Konsistorium fore-
slaaede 4. Med Hensyn til det nylig Anforte om de forfljellige til det medicinsk-
kirurgiske Studium henhorende Discipliners Ensartethed, flzonnedes heller ikke, at der
kunde vcere Grund til at bestemme, at af de foreslaaede 4 Pladser de 2 netop altid
skulde tilhore de kirurgisk-anatomiske og de 2 de medicinsk-pathologiske Discipliner,
hvorimod det, med Hensyn til Konsistoriums nuvcerende Indretning syntes rigtigst at
fslge den for de ovrige Fakulteter fastsatte Regel, ifolge hvilken alene Ancienniteten i
Fakultetet, og ikke det Fag som vedkommende Professor docerer, er det som kommer i
Betragtning med Hensyn til Jndtrcedelsen i Konsistorium. Det Modsatte vilde heller
ikke for Djeblikket, hvor allerede tre af de medicinske Professorer havde Soede i Kon-
sistorium, kunne skee, uden at der undtagelsesvis og interimistisk skulde gives 2 eller
3 af de nuvcerende kirurgiske Professorer Soede i Konsistorium, men hertil vilde, efter
Alt hvad der er anfort, ikke voere tilstrækkelig Anledning, ligesom det og vilde stride
mod Konsistoriums bestemt udtalte Onske, og medfore flere Ulemper. Efter dette
Forflag vilde saaledes, ved Akademiets Indlemmelse i Universitetet, kun En af de
kirurgiske Professorer have at indtroede i Konsistorium, hvilken Plads da vilde voere at
tilbyde den i Anciennitet oeldste af Akademiets Professorer, og, forfaavidt muligen ingen
af dets tre Professores ordinarii maatte onste at benytte samme, da den oeldste af de
to extraordinoere Professorer, der i saa Fald vilde som Professor ordinarius have at
indtrcrde i Konsistorium; iovrigt maatte det udentvivl ansees som en Selvfolge, at
de af Akademiets Professores ordinarii der ikke kunde faae Plads i Konsistorium, des-
uagtet maatte betragtes som Professores ordinarii ved Universitetet, saaledes som det
vgsaa flere Gange forhen har voeret Tilfoeldet, at Universitetsprofessorer ere blevne til-
lagte Proedikat af Professores ordinarii uden derfor at have Plads i Konsistorium.
Hvad iovrigt angaaer de med Scede i Konsistorium forbundne Rettigheder, da havde
Konsistorium udtrykkelig bemoerket, at det ansaae det for en ligefrem Selvfolge, at
den omhandlede Forogelse af dets Medlemmer ingen Indflydelse kunde faae paa den
Optionsret i Henseende til Embedsbolig eller Huslejeportion som dets nuvcerende
Medlemmer allerede vare i Besiddelse af, hvilken Anskuelse Direktionen ikke kunde
andet end tiltroede. Med Hensyn til de nuvcerende medicinske og kirurgiske Professorers
Rang i det samlede Fakultet efter Foreningens Jvcerksoettelse, da burde denne, saavidt
Direktionen skjonnede, voere at bestemme efter Datum af deres Udnoevnelse som Pro-
fessores ordinarii og extraordinarii, respektive enten ved Universitetet eller Akademiet,
hvilken Regel ogsaa vilde voere at folge med Hensyn til deres fremtidige Adgang til
Jndtrcedelse i Konsistorium.
I Henseende til de pekunioere Forholde troede Direktionen at turde gaae ud fra den
Forudsoetning, at de det kirurgiske Akademi hidtil af Finanskassen tillagte Indtoegter
efter Indlemmelsen vilde forblive Universitetet tilsikkrede, ligesom og at Akademiets
Bygning med Tilhorende vilde gaae over til Universitetet, i hvilken sidstncevnte Hen-
seende de Deputerede for Finanserne under den med disse forte Brevvexling havde
bemoerket, at da Akademiets Inddragelse under Universitetet vilde have til Folge, at
Akademibygningen maatte overtages til Vedligeholdelse i Fremtiden for Universitetets
Regning, vilde den altsaa komme til at udgaae blandt de Bygninger der sortere under
10
Aavbog for 1811.
det kongelige Rentekammer (Budgettet for 1841 S. 277), og af Summen til kongelige
Bygninger i Danmark (VIII D. 9) vilde folgeligen bortfalde, hvad Akademibygningen
efter Gjennemfnit kunde antages at koste aarligen, mod at Belobet igjen opfortes som
Tillccg til den Sum Finanserne have at udrede til det kirurgiske Akademi. Efter
hvad de Deputerede underhaanden havde erfaret, kunde denne Sum, beregnet for det
i Aarene 183?—40 forefaldne almindelige Vedligeholdelses-Arbejde, ansattes med et
rundt Tal til 800 Rbd. aarlig.
Jfolge Budgettet for 1811 udgjorde den Sum som hidtil har tilflydt Akademiet,
6163 Rbd. 20 Sk., men da det var allernaadigst bestemt, at et Belob af 1184 Rbd.
af den hidtilværende Generaldirektors Gage ved dennes Afgang skulde bortfalde, var
Normalsummen der i Fremtiden kunde ventes at komme Akademiet tilgode, alene
5279 Rbd. 20 Sk. Under denne Sum vare indbefattede Gager for 4 af Akademiets
Professorer med 650 Rbd. for den celdste— der desuden som Generaldirektor havde de
nysncrvnte 1184 Rbd. —, og 600 Rbd. for hver af de andre, hvorimod den ene af
Akademiets Professorer, nemlig den fierde Professor, eller den sorste extraordinarius,
hidtil flet ingen Gage havde nydt som Professor, men alene i Egenskab af Overkirurg
ved Frederiks Hospital havde haft en Gage af 600 Rbd. samt Emolument af fri
Bolig. Direktionen maatte imidlertid ansee det for aldeles nodvendigt, saaledes som
ogsaa baade Akademiets og Fakultetets Professorer indstoendigen havde andraget paa,
at Akademiets Professorer efter Indlemmelsen, saasnart som Omstændighederne tillade
det, scettes paa de samme Gager som for det medicinske Fakultets Professorer ere
normerede, og da disse nu kunde ansees at udgjore for de 5 Lcrrere 5060 Rbd.*),
men de ovennoevnte for det kirurgiske Akademi's Professorer efter Generaldirektorens
Afgang normerede 4 Gager ikkun belob ialt 2150 Rbd., opstod saaledes det Sporgs-
maal, hvorfra de manglende 2550 Rbd. skulde tages. Dette Sporgsmaal var imid-
lertid af mindre Vigtighed for Djeblikket, end det i Fremtiden vilde blive, efterhaanden
som de kirurgiske Loererposter vilde blive besatte med Mcend der ikke, saaledes som nu
var Tilfcrldet, andetstedsfra have ækvivalent for hvad de mangle i de for disse Poster
normerede og passende Gager; da nemlig den nuvcrrende forste kirurgiske Professor,
som tillige Generaldirektor, havde en Gage af ialt 1834 Rbd., den 2den Professor
som Hofkirurg havde en soerlig Gage af 1000 Rbd., den 3die ligeledes som Regiments-
kirurg var scerlig gageret, men den 5te Professor netop havde den Gage af 600 Rbd.
der som 5te Docent vilde kunne tilkomme ham, vilde det ved Akademiets Indlemmelse
for Tiden alene blive nodvendigt at tilvejebringe en Gage for den 4de Professor, der
hidtil ikke som saadan havde nydt Gage, men ikke passende kunde ansoettes som Uni-
versitetslærer uden at tillcrgges idetmindste det samme som de tre andre kirurgiske Pro-
fessorer, nemlig 600 Rbd., men dog hellere burde ansoettes med en Gage af 800 Rbd.,
som just efter Universitetets Normalreglement svarede til hans Stilling som 4de Pro-
fessor. Hertil vilde muligen kunne gjores Udvej af selve Akademiets Ressurser, for-
") Ved Normalreglcmcntet af 1836 vare nemlig Gagerne for de 1 Lccrcre hvoraf Fakultetet
da bestemtes at skulle bestaae, normerede til 1100, 1200, 1000 og 800 Nbd., men ved
en kongelig Resolution af 13de November 1811 (hvorom mere nedenfor) var desuden
forbeholdt en Gage af 600 Rbd. for en Lektor, tilsammen altsaa 5000 Nbd. At
iovrigt en as Fakultetets Lcrrere paa Grund af sccrdeles Omstændigheder har 100 Nbd.
over det normerede, cr berettet i Aarb. f. 1810 S. 21.
Det kirurgiske Akademi's Ophcevelse.
II
saavidt man nemlig dertil kunde disponere, dels over et Belob af 50 Rbd. der havde
vceret tillagt Akademiets Sekretoer, hvilken Post ved Indlemmelsen vilde bortfalde, dels
over et Belob af 600 Rbd. aarlig som hidtil havde voeret anvendte til Stipendier for
de Studerende, men som nu ikke syntes at vcere nodvendige, da de Ustuderedes Ad-
gang til at studere ved Akademiet dels allerede er, dels om kort Tid vil aldeles op-
hore, og de der herefter studere Lægevidenskaben, saaledes alle ville have Adgang til af
Kommunitetet og Universitetets Legater at soge den sornodne Understottelse til deres
Studeringers Fremme. Under den nysncevnte Forudsoetning vilde der saaledes strax
kunne tillcegges bemeldte Professor en Gage af 650 Rbd., eller med et Tillceg af
150 Rbd. af Universitetets Kasse, 800 Rbd., uden at der for Tiden blev Sporgs-
maal om videre Tilskud, enten fra Finanskassen eller fra Universitetet.
Da det imidlertid var af storste Vigtighed for Universitetet, at der ligesaa lidet
i Fremtiden, som nu, paasortes det nogen ny Byrde ved det kirurgiske Akademi's
Indlemmelse i samme, hvilket ogsaa Konsistorium paa det Indstændigste havde insisteret
paa, og da det ogsaa maatte forekomme Direktionen, at de Udgifter som sigtede alene
etter dog vcesentligst til Forbedring af de hidtil til Akademiet henlagte Studier, ikke
med Billighed kunde paalcegges Universitetet, om endog dettes Ressurser kunde siges at
vcere tilstrækkelige til at fyldestgjore dets egne Djemed, havde Direktionen henvendt sig
til de Deputerede for Finanserne, for at erfare, om der ikke, for at fremme en faa
vigtig og gavnlig Foranstaltning som det kirurgiske Akademi's Indlemmelse i Uni-
versitetet maatte ansees at vcere, maatte kunne ventes et yderligere Tilskud af Finans-
kassen, enten saaledes, at den fulde Sum der behovedes over de nu for Akademiet
normerede Gager, nemlig 2550 Rbd., eller, hvis de ovenncevnte 650 Rbd. kunde
ansees disponible til Gager, 1900 Rbd., kunde vorde Akademiet tillagte fra Finans-
kassen, eller ialtfald saaledes, at de den nuvcerende Generaldirektor over de for den
forste Professor normerede 650 Rbd. tillagte 1181 Rdd. kunde vedblive at komme
Akademiet tilgode ogsaa efter Generaldirektorens Afgang. De Deputerede for Finanserne
havde imidlertid erkloeret, at de ikke kunde samtykke i at der androges om det oven-
anforte Tilskud af Finanskassen, idet de blandt andet yttrede, at Akademiets For-
ening med Universitetet ikke medforte som en absolut Nodvendighed, at Gagerne for
Akademiets Professorer strax bestemtes til de samme Storrelser som for Universitetets
i det medicinske Fakultet, men at det ialtfald kunde beroe med denne Forhojelfe, indtil
Universitetets Lejlighed i Tiden tillod en saadan. Om det nu end, som alt berort, maatte
indrommes, at den hojere Gagering, af de oven anforte Grunde, i nogen Tid vilde
kunne udscettes, kunde Direktionen dog ingenlunde ansee det tilraadeligt at udscette
den loenge, eller lade det beroe paa, hvorvidt Universitetet maatte kunne overtage den
derved foranledigede storre Udgift uden Skade for de ovrige Djemed det har at fyldest-
gjore, i hvilket Tilfcelde det meget vilde vcere at befrygte, at de forhaabede heldige
Virkninger af Foreningen ikke vilde vise sig i saa hoj en Grad eller saa hurtigt, som
det var at onske. Jovrigt var der vistnok en anden Maade hvorpaa tvende af de
kirurgiske Professorer kunde forskaffes hojere Gager uden Byrde enten for Finans-
kassen eller for Universitetet, dersom det nemlig blev bestemt, at, ligesom hidtil, stedse
<n af disse Professorer skal tillige vcere Hofkirurg og en anden Overkirurg ved Frederiks
Hospital med de til disse tvende Poster horende Gager eg Emolumenter, da disse
tvende Lsererposter ved en saadan Bestemmelse vilde kunne ansees nogenlunde tilstrækkeligt
12
Aarbog for 1841.
aflagte med en Gage af 6 u 800 Rbd., ligesom ogsaa Gagen for den tredie Pro-
fessor, der vilde kunne tilloegges den i Akademibygningen voerende Fribolig, af denne
Grund vilde kunne vcere noget mindre.
Dersom altsaa ikke Universitetet, uanseet den af Finansdeputationen afgivne Er-
klcering, efter det kirurgiske Akademi's Indlemmelse maatte blive allernaadigst tilstaaet
et aarligt Tilskud af Finanskassen, enten af hele det Belob der manglede i den paa-
tcenkte hojere Gageringssum for de kirurgiske Professorer, eller ialtfald af de ostncrvnte
1184 Rbd., som hidtil havde voeret tillagte Generaldirektoren over Kirurgien, vilde det
blive nodvendigt, forsaavidt ikke den hele Foreningsplan skulde frafaldes, hvilket
Direktionen dog ikke kunde ansee tilraadeligt, at det for del Forste beroede med de
paatoenkte hojere Gager for de kirurgiske Professorer, hvorimod Direktionen antog, at
der strax burde tilloegges den ovenncevnte hidtil ugagerede Professor en Gage af 800
Rbd., at udrede paa den ovenfor angivne Maade, forsaavidt det maatte befindes gjorligt,
dertil at anvende enten den hele eller en Del af de 600 Rbd. som hidtil havde voeret
anvendte til Stipendier, saavelsom de 50 Rbd. der vare tillagte Akademiets Sekretcrr,
hvorimod det ovrige, eller, dersom og saalomge hine Summer ikke hertil kunde voere
disponible, den hele Sum maatte voere at udrede extraordinoert af den akademiske
Fond, hvilket Alt maatte forbeholdes noermere Bestemmelse efter allerunderdanigst Fore-
stilling fra Direktionen.
Paa Direktionens i Overensstemmelse med alt Foranfocte nedlagte allerunder-
danigste Forestilling, behagede det Hans Majestoet under 17de December at resolvere
saaledes:
Vi bifalde allernaadigst:
1.	at det nuvcerende kongelige kirurgiske Akademi ophoeves som soerskilt Lcrreanstalt,
og indlemmes fra 1ste Januar 1842 af i Universitetet, saaledes at
«) Akademiet og det nuvcerende medicinske Fakultet forenes til et foelles læge-
videnskabeligt Fakultet, i hvilket saavel Akademiets som Fakultetets nuvcerende
Lcerere ville have at indtroede som respektive Prosessores ordinarii og extra-
ordinarii, i den Orden indbyrdes hvilken deres nuvoerende Ancjennitet i ved-
kommende Lcrreanstalt som ordinarii eller extraordinarii medsorer;
d) det kirurgiske Akademi's Bygning med samtlige dertil horende Inventarier,
Instrumenter, Apparater og Samlinger, samt alle det tilhorende Midler,
Legater og tillagte aarlige Jndtcrgter, gaaer over til Universitetet som dettes
Ejendom.
2.	at Antallet af Lcerere i det lægevidenskabelige Fakultet bestemmes til idetmindste
10, der have at foredrage folgende Videnskabsfag: generel og speciel Anatomi,
Physiologk og komparativ Anatomi, speciel Pathologi og Therapi, samt medicinsk
Klinik, Kirurgi og kirurgisk Klinik, kirurgiske Operationer, kirurgisk Anatomi,
Fodsclsvidenskab med tilhorende Discipliner og obstetricisk Klinik, generel Pathologi
og pathologisk Anatomi, Pharmakologi og meclieina lorensis, samt forstjellige
specielle Discipliner af Lægevidenskaben.
3.	at det forenede medicinsk-kirurgiske Fakultet tillcegges 4 Pladser i Konsistorium,
saaledes at Adgangen til at indtroede i dette alene beroer paa Ancjenniteten i det
samlede Fakultet, uden Hensyn til om Vedkommende docerer et af de egentlige
medicinske, eller et af de kirurgisk-anatomiske Videnskabsfag, hvoraf da folger, at
Det kirurgiske Akademi's Ophcrvelse.
13
den 4de Plads i Konsistorium som saaledes nu bliver at besoette, vil tilfalde en
af de nuværende kirurgiske Professorer, ved hvis Jndtrcedelse i Konsistorium dog
vil vcrre at iagttage, at han i Henseende til Option af Embedsbolig og Hus-
lejeportion maa staae tilbage for samtlige nuvcrrende Professores konsistoriales;
4. at Direktionen indkommer med ncrrmere allerunderdanigst Forestilling om Re-
guleringen af Gagerne for de fra Akademiet til Universitetet overgaacde Pro-
fessorer, i Forbindelse med lige allerunderdanigst Forflag om, hvorledes der vil
blive at forholde i Henseende til de ved Akademiet nuvcrrende Reservekirurg-
poster, samt de for kirurgiske Studerende bestemte Stipendier.
Endelig bemyndige Vi allernaadigst Vor Direktion til at udstede offentlig
Bekjendtgjorelse om forestaaende Punkter, forsaavidt derved Forordningen af 22de
Juni 1785 ophcrves og de iovrigt egne sig til saadan Bekjendtgjorelse.
En saadan Bekjendtgjorelse blev af Direktionen udstedt under 21de Decbr., inde-
holdende Resolutionens 2 forste Punkter og Halvdelen af det 3die.
Da det tillige ved den kongelige Resolution blev allernaadigst tilladt, at Uni-
versitetet maa beholde de fulde Akademiet hidtil tillagte Jndtcrgter, altsaa med Indbegreb
af de ovenomtalte 1181 Rbd., og da der saaledes, efterat den hidtilværende forste
Professor og Generaldirektor over Kirurgien, Konferentsraad Fenger, under 12te
Ian. 1842 var efter Ansogning bleven forundt Afsked i Naade med Pension, hvilken
er overgaaet paa Finansernes aftagende Pensionsliste, var bleven det fornodne Belob
til Gager disponibelt, nemlig, foruden de ovenanforte 2450, endvidere nysncevnte
1184, ialt 3634 Rbd., foruden at det maa antages, at de 600 Rbd. til Stipendier
hertil kunne anvendes, bleve Gagerne for de overtrcedende Professorer under nysncevnte
Datum bestemte saaledes:
for den 1ste Docent Etatsraad Vithufen......(hidtil 600 Rbd.) til 1000 Rbd.
—	— 2den — — Callisen....... ( — 600 — ) — 800 —
—	— Zdie — Prof. Gundelach-Moller . . . ( — - — ) — 800 —
—	— 4de — — Stein .........( — 600 — ) — 800 —
—	— 5te — nemlig en ny Lektor der bliver at anscrtte...... 600 —
ialt 4000 Rbd.
hvilken sidstncrvnte Lcrrer iovrigt, da det senere er bestemt at der om Posten skal
aabnes Konkurs, rimeligvis ikke for efter nogen Tids Forlob vil kunne blive ansat.
En anden meget vigtig i Aarets Lob ivcrrksat Foranstaltning er den i lang Tid
paatoenkte Erhvervelse ved Kjob af den Eschrichtske Samling af
phyfioloqisk-zootomiske Prceparater, hvorved Universitetet, og navnligen det
medicinske Studium, er kommet i Besiddelse af et hidtil savnet men aldeles nod-
vendigt og vcesentligt Apparat til Foredraget af en vigtig Videnskabsgren.
Allerede ved et kgl. Reskript af 20de Ian. 1831 var det bleven Direktionen til-
kendegivet , at der paa allerunderdanigst Forestilling fra Direktionen for Fonden
usus putilic-os var under 18de s. M. allernaadigst bevilget Professor Dr. Uetl.
Eschricht af bemeldte Fond et Forskud af 800 Rbd., som han havde at tilbagebetale
naar Foreningen af hans Samling af physiologiske Prcrparater med Universitetets
Aarbog for 18U.
anthropologiske Samling var kommet istand og han havde modtaget den Godtgjorelses-
sum han i den Anledning forventede. Da bemeldte Forskud var tilstaaet Professor
Eschricht paa det Vilkaar, at samme skulde tilbagebetales inden et Aars Forlob, blev
det derhos Direktionen aUernaadigst paalagt at see den ommeldte Forening tilvejebragt
snarest muligt.
Med Hensyn til en saadan Forening kunde imidlertid ikke tages nogen Bestemmelse
saalcenge Sagen angaaende en nojere Forbindelse mellem det medicinske Fakultet og det
kirurgiske Akademi henstod uafgjort, og hin Sag maatte derfor ligeledes stilles i Bero.
Men faasnart der ved den kongelige Resolution af 3die Juni 1837 var taget en fore-
lobig Bestemmelse angaaende det fremtidige Forhold mellem Fakultetet og Akademiet,
tilskrev Direktionen — efterat Professor Eschricht paa given Anledning havde erklceret,
at han fremdeles onskede at afhcende sin Samling til Universitetet — strax Konsistorium
om, paa ny at afgive Betænkning over Sagen efter dens davcrrende Standpunkt.
Da imidlertid Konsistorium troede at burde oppebie de forventede yderligere Bestemmelser
angaaende det medicinsk-kirurgiske Studiums Indretning, som forst ved allerhojeste
Resolution af 3die April 1810 bleve afgivne, og da den Erklcering fra det medicinske
Fakultet som Konsistorium derefter fandt det fornodent at indhente, krcevede betydeligere
Forarbejder med Samlingens Katalogisering og Burdering, indkom Konsistoriums Be-
tcenkning ikke for i April 1811.
Det medicinske Fakultet havde i nysncevnte Erklcering bemcerket, at i den lange
Tid som imidlertid var hengaaet, var Sagens Stilling nu i dobbelt Henseende bleven
vcesentlig forandret, dels derved at den komparative Anatomi ved den nysncrvnte
kongelige Resolution var henlagt til Fakultetet som Lcerefag, og en egen Gage ved
den kongelige Resolution af 15de Septbr. 1810 bestemt for Overtagelsen af bemeldte
Lcerefag. Medens Fakultetet ved den sidste Omstcendighed havde troet sig i langt
hojere Grad end for opfordret til at anbefale Kjobet af Samlingen, som fornodent
Apparat til en det anbetroet Videnskabs Tarv og Fremme, havde paa den anden Side
Samlingens overmaade betydelige Tilvcext i denne Tid ogsaa i hoj Grad foroget Vig-
tigheden og Nodvendigheden af dens Anskaffelse, ligesom dens indre Vcerdi og Kost-
barhed. Fakultetet havde troet at burde lcegge fcerdeles Vcegt paa den Omstcendighed,
at et komparativ-anatomisk Musceum er at ansee som nodvendig Betingelse for et
efter Videnskabens nuvcerende Standpunkt indrettet Studium af Physiologien, og
navnligen for Studiet af den sammenlignende Anatomi, og at folgelig Tilvejebringelsen
af et saadant Musceum ved Universitetet maatte vcere Fakultetet, der har at drage
Omsorg for Studiet og Foredraget af disse Videnskaber, af hojeste Vigtighed.
Sporgsmaalet kunde altsaa kun blive, om det var tilraadeligt for Universitetet at til-
kjobe sig Professor Eschrichts Samling, eller om det skulde vcere rigtigere, at Uni-
versitetet selv forfra lod paabegynde Indsamlingen til et saadant Musceum. Det
Sidste vilde naturligvis kun da vcere at foretrcekke, naar enten den af Professor
Eschricht forlangte Kjobefum maatte vcere at ansee som altfor hoj og ubillig, eller
Universitetet kunde gjore sig Haab om, muligen selv at kunne overtage Detail-
indsamlingen til et nyt Musceum under gunstigere Vilkaar og Omstændigheder, end
dem under hvilke den oftncevnte Samling var tilvejebragt. Men i begge Henseender
talte Forholdene til Fordel for Professor Eschrichts Samling; thi det fremgik af de
saavel af Professoren sclv, som af de tvende Videnskabsmand til hvilke Fakultetet
Kjob af dm Eschrichtske Sanl!ing.
specielt havde overdraget at undersoge og vurdere Samlingen, Regimentskirurg Pro-
fessor Iacobson og 1>-. AZetl. H. Bendz, meddelte Taxationsberegninger, at den Sum
som Professor Eschricht havde forlangt for Samlingen, nemlig 0000 Rbd., var at
ansee som en scerdeles moderat Pris for samme, ligesom det af de Bemærkninger Pro-
fessoren havde vedsojet sine Beregninger efter Fakultetets Mening var indlysende, at
hverken han selv, eller Andre i Fremtiden, vilde kunne begynde en lignende Samling
under saa gunstige Vilkaar som de tidligere, hvorved han havde seet sig istand til, i
Lobet af 14 Aar at tilvejebringe en saa righoldig — af 2149 forfljellige Numere be-
staaende —Samling, der, saaledes som Professor Iacobson og Or. Bendz havde yttret,
paa engang indeholdt tilstrækkeligt Materiale for derved at docere den sammenlignende
Anatomi og Physiologi efter Nutidens videnskabelige Fordringer, og tillige kunde danne
en smuk Grundvold for et fuldstcendigt Musceum for den sammenlignende Anatomi,
hvorved Selvstudiet af denne Videnskab kunde lettes, og mere Sands derfor vcekkeS
ved Universitetet. Med Hensyn til alle disse Omstændigheder, og da muligen Pro-
fessor Eschricht, hvis Universitetet ikke vilde afkjobe ham Samlingen, ad anden Ve,
vilde see sig nodsaget til at ashcende den, hvorved Undervisningen i flere Aar vilde
komme til at savne sit nodvendige Materiale, hvortil i den forlobne Aarrcrkke Professor
Eschricht selv, med ikke ringe Opossrelse, havde maattet bestride Omkostningerne, havde
Fakultetet troet, ikke nok at kunne tilraade Kjobet af den Eschrichtske Samling, som
lige vigtig for de Studerendes Undervisning og Videnskabens Fremme ved Universitetet.
Med Hensyn til alt hvad saaledes i det medicinske Fakultets Erkloering, saavelsom
af Professor Iacobson og I)r. Bendz var oplyst om den Eschrichtske Samlings Brug-
barhed og indre Vcerdi, samt Vigtigheden af dens Anskaffelse for det physiologiske og
komparativ-anatomiske Studiums Fremme og om dens pekunicrre Vcrrdi, androg
Konsistorium paa at den maatte anskaffes for Universitetet mod den forlangte Kjobesum
af 6000 Rbd., hvoraf de 800, overensstemmende med det ovennoevnte allerhojeste
Reskript, vilde vcere at refundere Fonden cul usus puklicos. Hvad Udredelsen af be-
meldte Kjobefum angaaer, hvilken naturligvis ikke vilde kunne afholdes af nogen af
de almindelige Normalkonti, henviste Konsistorium til det paa det allernaadigst appro-
berede Budget for 1811 ifolge den sidst satte fordelagtige Kapitelstaxt paa Kornvarer
kalkulerede Overskud af 11 u 12000 Rbd., hvoraf denne extraordinoere Udgift uden
Vanskelighed vilde kunne udredes. Forsaavidt i en af Universitetets Kvcrstor afgiven
Betoenkning var opkastet Sporgmaal om, hvorledes de med Samlingens Vedlige-
holdelse og Udvidelse i Fremtiden forbundne Omkostninger skulde udredes, yttrede
Konsistorium, at disse Udgifter sormentligen vilde kunne bestrides af de Summer der,
dels som Rente af det Meyerske Legat (100), dels som et normeret Belob (260 Rbd.),
ere bestemte til Udgifter Anatomikammeret vedkommende, og at det saaledes ikke for
Tiden vilde vcere nodvendigt at tage nogen Bestemmelse angaaende disse Udgifters
Storrelse.
Ifolge Opfordring fra Direktionen, som noerede nogen Tvivl om hvorvidt der,
forsaavidt Samlingen maatte vorde anskaffet for Universitetet, i dettes Bygninger
vilde kunne haves et passende Lokale til dens Opbevaring, uden at derved skulde for-
anlediges lly og muligen betydelige Omkostninger, oplyste Konsistorium i denne Hen-
seende, at ved den Ombytning af Gjenstandene i Universitetets og det kirurgiske Aka-
demi's Musceer som vilde sinde Sted i Henhold til den kongelige Resolution af 3die
16
Aarbog for 1841.
April 1840, hvorved netop den allerstorste Del af det crldre anatomiske Muscrums
Prcrparater, som henhorcnde til den menneskelige Anatomi, vilde blive afgivne til
Akademiet, medens Universitetet fra dette erholdt et forholdsvis ubetydeligt Antal af
zootomiske Gjenstande, vilde der vindes ikke mindre end 34 til 35 Skabe i bemeldte
Muscrum, i hvilke samtlige mindre Gjenstande i den Eschrichtske Samling rigeligen
vilde have Plads. Ogsaa for de storre Skeletter i bemeldte Samling vilde i det nu-
vcerende anatomiske Muscrums Lokale — Kjelderen under Universitetets Solennitetssal
— vindes en Gang i Midten mellem Skabene; dog vilde det til Optagelsen af samt-
lige storre Gjenstande i den Eschrichtske Samling endnu voere nodvendigt at vinde en
anden Sidegang og en Tvergang, hvilket kunde skee ved at anvise de her staaende 8
eller 10 Skabe en anden Plads, som uden nogen Ulejlighed kunde sindes i Profes-
sorernes Entrevcerelse til Solennitetssalen.
Da Direktionen efter samtlige saaledes oplyste Omstændigheder ikke skjonnede
rettere, end at det vilde voere af megen Vigtighed for Universitetet at erhverve den
oftnoevnte Professor Eschricht tilhorende Samling, og at dens Anskaffelse paa de
oftnoevnte Vilkaar maatte ansees som fordelagtig, ligesom den uden Vanskelighed vilde
kunne skee paa den af Konsistorium foreslaaede Maade, indgik Den desangaaende med
allerunderdanigst Forestilling, og det behagede derefter Hans Majestcet Kongen under
4de Juni at resolvere saaledes:
Vi bifalde allernaadigst, at Universitetet afkjober Professor Eschricht den ham
tilhsrende Samling af physiologiske og zootomiske Proeparater for en Kjobesum
af 6000 Rbd., som blive at udrede af den akademiske Fond, og af hvilken
Sum 800 Rbd. i Henhold til allerhojeste Reskript af 20de Ian. 1831 blive at
refundere Fonden <ZtI usus publicns.
En forbedret Indretning af de til de theologiske Kandidaters
praktiske Uddannelse sigtende Foranstaltninger havde i lamgere Tid voeret
Gjenstand for Forhandlinger mellem Direktionen og det kongelige danske Kancelli, og de
begge Kollegier underordnede Autoriteter, respektive det theologiske Fakultet og Direktionen
for Pastoralseminariet; hvilke Forhandlinger i 1841 have fort til et endeligt Resultat.
Allerede i Begyndelsen af 1837 modtog Direktionen et Andragende fra det
theologiske Fakultet, hvori dette gjorde opmcerksom paa det Mangelfulde faavel i de
bestaaende Indretninger til de theologiske Kandidaters praktiske Dannelse, som i de
Prover der ere anordnede for at tilvejebringe Vished om deres praktiske Duelighed, og
med Hensyn hertil indstillede, at det maatte foranlediges, at Hans Majestcet vilde lade
sig foreloegge en ncrrmere udarbejdet Plan til hensigtsmæssige Foranstaltninger med
Hensyn til theologiske Kandidaters praktiske Dannelse for det gejstlige Embede. Fakultetet
onskede imidlertid ikke at indlade sig paa noget detailleret Forflag i denne Henseende,
hvortil det af Direktionen blev opfordret, iscrrdeleshed fordi det antog, at et saadant
Forflag burde udgaae fra en Kommitte hvori gejstlige Embedsmcend tillige havde Scrde.
Men efterat Kancelliet, hvilket Fakultetets Andragende var bleven tilstillet, derover
havde indhentet Betoenkning fra Pastoralseminariets Direktion, som havde sogt at
vise, at de af Fakultetet fremforte Anker mod den bestaaende Indretning vare af mindre
Pastoralseminariets Forbedring.
17
Vetydenhed og at Seminariets hidtilværende Indretning kun behovede mindre voescnt-
lige Modifikationer for mere fuldkomment at opnaae sit Djemed, fremsatte Fakultetet
i en senere Erklcering de noermere Forflag til de Forandringer i den bestaaende Ind-
retning som det onskede indsorte.
Seminariets Direktion var i sin nysnoevnte Betoenkning gaaet ud fra den
Hovedanskuelse, at uagtet det ikke kan noegtes, at det har sin Nytte, at der gives dem
som forberede sig for en Embedsstilling, Anledning til praktiske Dvelser og Vejledning
derved, og de praktiske Prover som anstilles med Kandidaterne, ikke ere overflodige, da
de dog afgive noget Vidnesbyrd om hvorvidt Vedkommende besidder Talent for og
har erhvervet sig Ovelse i det Praktiske, saa er det dog forst Livet selv der giver den
rette praktiske Dannelse, og forst ved at betroes Forretninger, at en Mand kan afloegge
den rette Prove paa praktisk Duelighed, hvorfor formentligen alle Foranstaltninger til
forud at forskaffe Kandidaterne den Duelighed og Ovelse som ikkun Livet selv kan
give, vilde befindes utilstrækkelige, og alle Prover som aflcegges forinden Indtrædelsen
i det praktiske Liv, upaalidelige. Forsaavidt Fakultetet mod de homiletiske og kateketiske
Prover i disses nuvcerende Form havde indvendt, at de kun angaae enkelte af de
Fag hvortil Undervisningen i Pastoralseminariet stroekker sig, at Proverne i sig selv
ere utilstrækkelige til at afgive gyldigt Vidnesbyrd om at Kandidaten har erhvervet
Kundskab og Fcerdighed i at proedike og katekisere, at Proverne kunne afloegges et halvt
Aar efter den fuldendte Embedsexamen, altfaa meget lang Tid forinden Jndtroedelfen
i gejstligt Embede, saa at der ikke haves mindste Garanti for, hvorledes den mellem-
liggende Tid er anvendt, og at der ikke finder Ensformighed i Censuren Sted, da
denne holdes dels i Kjobenhann, dels i Provindserne og af forskjellige Censorer, da
var herved bemoerket, at en Examination i de Discipliner der foredrages i Pastoral-
feminariet egentlig vilde blive en ny theoretisk Examen og ikke en praktisk Prove, men
at indfore en faadan ny Examen for den modnere Alder, for hvilken hine Discipliner
forst med Nytte kunne foredrages, vilde neppe voere tilraadeligt; at det ikke indsees,
hvilke andre virkelig praktiske Prover der skulde kunne anstilles end de nuvcerende, eller
paa hvilken anden Maade de skulde kunne indrettes; at det vel i enkelte Tilfcelde kan
hcrnde, men i de allerfleste ikke i Virkeligheden sinder Sted, at Proverne aflcogges et
halvt Aar efter den absolverede Embedsexamen, hvorhos det var benoegtet, at der sindes
nogen mcerkelig Forskjel mellem Censuren i Hovedstaden og i Provindserne, ligesom
det ialtfald vanskelige« lod sig gjore, at paaloegge alle Kandidater at afloegge Proverne
i Hovedstaden. I Henseende til Forbedring af selve Foranstaltningerne til den prak-
tiske Vejledning og Dvelse, troede Seminariets Direktion at det Sporgsmaal, om Vej-
ledningen og Ovelserne i det Praktiske burde forbindes noermere med Universitetet, saa
at de theologiske Studerende allerede i deres akademiske Aar skulde deltage deri, bestemt
maatte besvares benoegtende, baade fordi det vilde vcere misligt at scette de Studerende
i den Nodvendighed at maatte forloenge deres Ophold ved Universitetet, og fordi det
Praktiske helst bor henlcegges til de modnere Aar; at udstroekke Forpligtelsen til at
indtroede i Pastoralseminariet videre end allerede skeet er, nemlig til alle de Kandidater
der opholde sig i Hovedstaden, lod sig formentligen ikke gjore; og hvad angaaer selve
Seminariets Indretning, da ansaaes det vel gavnligt, om de hidtil holdte Fore-
læsninger over Psykologi kunde ombyttes med en Pastoral-Anvisning, men mere tvivl-
somt derimod, om de i Seminariet hidtil savnede egentlige fuldstcrndige Forelæsninger
Universitetets Aarbog for 1841.	2
Aarbog for 1841.
over Homiletik og Kateketik virkelig vilde vcere saa gavnlige som de af Mange ansees
for, idet formentligen Alumnerne, som ialmindelighed ere i en modnere Alder, kunde
henvises til de Skrifter over disse Discipliner som sindes i Seminariets Bibliothek,
ligesom det bemoerkedes, at en Docent i disse Fag ikke kunde haves uden at en ny
Gage maatte tilvejebringes. Da med den ovennoevnte Modifikation iovrigt de prak-
tiske Dvelser og Prover syntes at vcrre saa hensigtsmæssigt ordnede som Omstændig-
hederne tillade, formentes det ialtfald rigtigst, forst at opfordre det theologiske Fakultet
til at opgive idetmindste Grundtrcekkene af den forandrede Indretning hvorom det for-
mente, at de theologiske Studerendes praktiske Dannelse og Duelighed derved kunde be-
fordres, hvorved det forst vilde kunne bedommes, om Forflagene vare saa hensigts-
mæssige og ivcerksoettelige, at der var Anledning til at nedscette en Kommission til
ncermere Provelse deraf.
I sin ovenomtalte Erkloering sogte det theologiske Fakultet at bekcrmpe Seminarii-
dircktionens nysnævnte Anskuelse om Utilstrækkeligheden af Foranstaltningerne til prak-
tisk Dannelse og af de praktiske Prover. Fakultetet mente, at ligesom det overhovedet
i enhver praktisk Sphcere forst er den theoretiske Erkjendelse i Forening med erhvervet
Dygtighed og praktisk Fcerdighed, der giver den hojere Dannelse — hvilken destomindre
bor savnes, jo cedlere Beskaffenheden af den praktiske Virksomhed er —, og ligesom
den theoretiske Indsigt netop har en umiddelbar Indflydelse paa den praktiske Virk-
somhed i Livet, der uden hins Vejledning er udsat for at blive regellos og geraade
paa Afveje, saaledes gjelder det samme om den praktiske Theologi, der ingenlunde er
selve Praxis, men netop en Indsigt og Vejledning til at indfore Resultaterne af den
theologiske Videnskab i Livet, altsaa en Forberedelse til Theologens Praxis eller til
den gejstlige Embedsvirksomhed. Naar Seminariets Direktion derfor var gaaet ud
fra den ovennoevnte Scctning, at forst Livet selv giver den rette praktiske Dannelse
o. s. v., stottede disse Anskuelser sig, ester Fakultetets Mening, til en Losriven af
Praxis fra Theorien, der ligesaa lidet kan eller bor sinde Sted ved en Dannelsesplan
for den Gejstlige, som for Andre der ere bestemte til en praktisk Virksomhed, saasom
Anatomen, Maleren, Skolemanden. For den Gejstlige der isolge Beskaffenheden af
hans Stilling med Hensvn til den egentlige prcestelige Del af hans Virksomhed, som
Taler, Lcerer, Sjoelesorger, er saa godt som ganske overladt til sig selv, er det af storste
Vigtighed at han i en tidligere meddelt theoretisk Vejledning, der kan give Anvisning
til at udhoeve de praktiske Sider af Religionens Dogmer, Grundsætningerne for det
populcrre Foredrags Anlceg og Udforelse, og oplyse ved Henvisning til klassiske saavel-
som til advarende Exempler, har en Regel og Stotte hvortil han kan holde sig, og
ved hvis Hjelp han med stedse storre Held kan arbejde paa sin egen fuldkomnere
Dannelse for sit Kald. Dette bliver udentvivl mere end forhen nodvendigt i vor Tid,
paa Grund as de Fordringer som Tidsalderens stigende Dannelse gjor til de Gejstlige.
Men en hensigtsmæssig Vejledning kunde efter Fakultetets Mening ikke toenkes uden
den Enhed og Holdning som alene den videnskabelige og systematiske Undervisning
kan forskaffe. At overlade til Kandidaterne selv, saaledes som af Direktionen var
foreflaaet, at erhverve sig en saadan Undervisning ved egen Loesning i didhorende
Skrifter, kunde formentligen saameget mindre ansees tilraadeligt, som her handles om
Videnskaber hvis Behandling hidtil har vceret meget ufuldkommen, og hvor en erfaren
og duelig Lcerers Vejledning er saameget mere nodvendig, som de litercere Hjelpemidler
Paftoralseminariets Forbedring.
19
opstille en broget Mangfoldighed af Anskuelser, Grundsætninger og Regler, blandt
hvilke der allerede horer et dannet og ovet Blik til at trceffe det rette Udvalg. Nod-
vendigheden af en saadan sammenhængende videnskabelig Undervisning havde ogsaa
Regjeringen erkjendt ved den udtrykkelige Bestemmelse i Reskriptet om Pastoralseminariets
Oprettelse af 13de Januar 1809: at der skal holdes Forelæsninger over Homiletik
og Kateketik hele Aaret igjennem; at saadanne Foreloesninger ikke hidtil havde vceret
holdte i Seminariet, oplyste Fakultetet at voere en urigtig Mening, da der i henimod
10 Aar havde voeret holdt et sammenhængende Kursus over Homiletik og Kateketik af
afdode Stiftsprovst Clausen.
Fakultetet kunde saaledes ikke andet end ansee det for soerdeles onskeligt, at den
Undervisning der meddeltes i Seminariet maatte undergaae en saadan Forandring,
hvorved sammenhængende videnskabelige Foredrag bleve at holde over alle de Discipliner
som gjores til Lceregjenstande i samme. Men ogsaa i Henseende til Valget af disse
Discipliner syntes nogen Forandring onskelig. Seminariidirektionens Mening, at
Psykologien burde vige Pladsen for andre mere hensigtssvarende Fag, tiltraadte
Fakultetet, og mente, at en hensigtsmæssig Fremstilling af den egentlige Pa stor al-
Anvisning ikke kan savnes i et Pastoralseminarium, og at fremdeles Liturgik maa
ansees for at hore til de Discipliner der kunne have en saa stor og umiddelbar Nytte
for Dannelsen til den gejstlige Embedsvirksomhed, at et Foredrag derover horer med
til Kredsen af de Loeregjenstande som Undervisningen i Seminariet bor omfatte. En
betydelig Hindring for Udbredelsen af praktisk Dannelse for den gejstlige Embeds-
virksomhed havde hidtil ligget deri, at ikkun de theologiske Kandidater som efter fuld-
endt theoretisk Examen vedblive at opholde sig i Hovedstaden, kunde og skulde benytte
Pastoralseminariet, og at der altsaa for det store Antal unge Theologer som efter hint
Tidspunkt opholde sig omkring i Provindserne, som oftest ingen Lejlighed gives til at
forberede sig med Omhyggelighed og Alvor for deres tilkommende Kald. Den af
disse forlangte Proveprcediken og Prsvekatekifation, der kan aflcegges naar Vedkommende
godtgjor at have i et halvt Aar ovet sig i at proedike og katekisere, giver aldeles ingen
Garanti for at tilstrækkelig Ovelse har fundet Sted, og naar alt skal overlades til de
unge Mcend selv, kan man vist ikke berolige sig ved at de af egen Drift skulde ar-
bejde paa deres gejstlige Forberedelse. Der var derfor, efter Fakultetets Mening, al
Grund til at trceffe en Foranstaltning hvorved de unge Theologer, ogsaa i det Til-
foelde at de efter Universitetsaarene forlade Hovedstaden, ikke skulde savne al Anvisning
og Opfordring til at anvende Kandidataarene med scrregent Hensyn til deres til-
kommende Virksomhed. Dette vilde uden Vanskeligbed kunne lade sig ivcerksoette, naar
de omhandlede Foreloesninger ved Pastoralseminariet holdtes offentligt, og det tillige paa-
laae alle dem der forberedede sig til det gejstlige Embede, at have bivaanet dem, saa-
ledes at de der ikke havde Lejlighed til efter fuldendt theologisk Examen at blive i
Kjobenhavn, kunde gjore det forinden de toge Examen, navnligen i den sidste Tid af
deres Studium, da de i Reglen ellers ikke bivaane Foreloesninger, og altsaa uden
Hinder vilde kunne anvende nogle Timer om Ugen paa hine. Det var herved be-
moerket, at ogsaa Universitetsfundatsen forudsoetter, at de theologiske Studerende skulle
gjore sig bekjendte med de „almindelige homiletiske Regler og hvad der horer til en god
Proedikemaade", hvilket de endog ved theologisk Examen skulde gjore Rede for (Kap.
IV, tz 10 at imidlertid en Prove deri rigtigere er adskilt fra Embedsexamen,
Aarbog for 184 l.
ligesom og at i Reglen forst de der have fuldendt det theoretiske Studium af Theo-
logien og taget Embedsexamen, gaae over til det Praktiske, deri var Fakultetet fuld-
kommen enigt med Seminariets Direktion. Naar saaledes den theoretiske Anvisning
ikke lcenqere blev indstroenket til dem der ved forlcenget Ophold i Hovedstaden kunne
benvtte Seminariets Dvelser, maatte den Fordring, at benytte den givne Anvisning
ril videre Studium og praktisk Dannelse, udstrcekkes til alle Kandidater uden Und-
tagelse, og for at Funne paasee denne'Fordrings Opfyldelse, maatte der indfores en
hensigtsmæssig anordnet praktisk Examen, som ikke maatte have ringere Omfang end
den i Seminariet meddelte Undervisning, og som enbver theologisk Kandidat maatte
vcere forpligtet at underkaste sig. I Henseende til Omfanget vilde denne Examen
indbefatte baade en theoretist Del (Homiletik, sammes Historie, Pastoralteologi, liturgik,
Kirkeret) og en praktisk. De af Direktionen for Pastoralseminariet mod en theoretist
Examen i den praktiske Tbeologi fremforte Indvendinger, at den skulde voere dels
ubensigtsmcrssig, dels skadelig, dels utilfredsstillende, syntes fornemmelig at grunde sig
paa den ovenomtalte Anskuelse af Forholdet imellem Theori og Praxis. Hvad Fakul-
tetet vilde indromme, var ikkun, at en theoretist Prove vilde vcere skadelig dersom den
blev adskilt fra den praktiske, eller dersom den misbrugtes, enten paa den aandelige
Friheds Bekostning, eller ved at udstrcekkes til Gjenstande hvortil forst Embeds-
erfaring kan medfore Kundskab. Derimod vilde man ialmindelighed neppe kunne be-
ncegte Gavnligheden af en theoretist Examen forenet med praktiske Prover og holdt
indenfor den rette Grcendse, medens det er indlysende, at en saadan Examen er det
eneste Middel hvorved der kan erholdes Forvisning om, at de Foranstaltninger som
Staten har truffet og vedligeholder til de theologiste Kandidaters Dannelse for den
gejstlige Embedsstilling, virkelig ere blevne benyttede. Forfaavidt Seminariets Direk-
tion med Hensyn til de hidtilværende praktiske Prover havde bemoerket, at ved dem
den Uvished altid bliver tilbage, om ikke Vedkommende ved Proveprcrdikenens Ud-
arbejdelse har benyttet fremmed Hjelp, yttrede Fakultetet, at det heraf syntes indlysende,
hvad det var der maatte onskes tilfojet ved disse Prover for at forskaffe dem storre
Paalidelighed: det maatte udentvivl sindes hensigtsmæssigt, om der, foruden den fuld-
stcendlge, hjemme udarbejdede, Prcediken, foreskreves sorstjellige homiletiske og kateketiske
Dispositioner over opgivne Texter og Themata, at affattes i et vift Antal Timer
under behorigt Tilfnn; hvilken Prove formentlige« netop vilde vcere paa sit rette Sted,
da her ikke saameget blev Sporgsmaal om den populcere Udforelse, hvortil der hos
den unge Kandidat ikke kan gjores store Fordringer, som om den logiske Rigtighed af
Anlcegget, den rette Anvendelse af de almindelige Grundscetninger, hvorved Lejlighed
vilde vcere givet til at overtyde sig om den tcenksomme Tilegnelse af den meddelte
thoretiske Undervisning. Denne Examen vilde alene blive at holde i Kjobenhavn*) til
visse bestemte Tider, saaledes at Seminariets Loerere vare Examinatorer, og i Forening
med dem en theologisk Professor og en af Stadens Prcester efter Omgang Censorer.
Den Ulejlighed som vilde voere forbunden med denne Henlceggelse af Examen til Hovedstaden
-) Med Hensyn til Seminariidirektionens Paastand, at der ikke finder nogen kjendelig Forsijel
Sted mellem Censuren over de praktiske Prover i Kjobenhavn og Provindserne, oplpste
Fakultetet af de i Aarene 1830—1837 inkl. paa begge Steder givne Karakterer, at paa
fsrstncevnte Sted var Forholdet mellem !.»»<!. og som 100 : 50, men i Provind-
serne som 100 : 31^.
Pastoralseminariets Forbedring.
for de Kandidater der opholde sig i Provindserne, vilde efter Fakultetets Mening
ikke kunne komme i Betragtning ved Siden af Vigtigheden af denne Prove, og den
Indflydelse den udentvivl af sig selv vilde erholde paa den forste gejstlige Befordring, naar
den blev istand til at give et gyldigt Vidnesbyrd om Kandidaternes Duelighed til
gejstligt Embede. Det vilde ogsaa hertil bidrage, dersom det meddelte Vidnesbyrd ikke
indskrcenkede sig til en simpel Karakter, men tilfojede hvad der kunde tjene til at be-
tegne Art og Retning af den godtgjorte Duelighed, navnligen ogsaa med Hensyn til
den forskelligartede Virksomhed der horer til det gejstlige Embede i forffjellige Stillinger.
Ogsaa den Examinatorerne og Censorerne derved paalagte Byrde maatte formentlige«
ikke komme i Betragtning ved Siden af Tingens Vigtighed, og den vilde, hvad navn-
ligen de theologiffe Professorer og Proesterne angaaer, ikke blive af synderlig Betydenhed,
da de homiletiffe og kateketiffe Prover hvori disse nu deltage, vilde bortfalde.
Udforelsen af dette Forflag vilde voesentlig vcere betinget ved Ansættelse af en gejstlig
Mand for hvem Virksomheden ved Pastoralseminariet maatte vcrre Hovedsag. De
Vanskeligheder som herved vilde mode, vare efter Fakultetets Mening ikke storre end at
de vilde kunne overvindes, saafremt det kunde bringes til Erkjendelse, hvor meget der
ved hensigtsmæssige Foranstaltninger vilde kunne virkes til, hos de theologiffe Kandi-
dater at voekke deres Interesse for deres fremtidige Kald, at vejlede dem til Anvendelse
af de mellemliggende Aar, og faaledes til at danne en Gejstlighed som vor Tidsalder
har den behov. Intet forekom Fakultetet at ligge noermere, end at Landets Kirker
bidroge til at tilvejebringe det Fornodne til en Anstalt hvis Virksomhed vilde komme
Menighederne tilgode. Muligt vilde ogsaa ved en ncermere Forbindelse mellem Uni-
versitetet og Pastoralseminariet, som er naturlig i sig selv, og desuden vilde indtrcrde
naar de homiletiffe Forelæsninger bivaanedes af Studenter og den homiletiffe Loerer
faaledes blev at betragte som Professor i den praktiske Theologi, et Bidrag til hans
Lonning kunne tilvejebringes af Universitetets Midler.
Da det ikke vil kunne formenes Kandidaterne at tage den praktiske Examen allerede
efter et Aars Forlob efterat de have taget den theoretiske, men dog en Rcrkke af Aar
hengaaer inden de blive ansatte i gejstligt Embede, og da der i denne Mellemtid ikke
for de theologiffe Kandidater, saaledes som for de juridiske og medicinske, er nogen i
Forholdenes egen Natur begrundet Nodvendighed i at beffjceftige sig med Gjenstandene
for deres tilkommende Virksomhed, burde der efter Fakultetets Mening forges for,
saavidt muligt at danne et Slags Mellemled af Pastoralseminariet og det pastorale
Embede, at Kandidaterne kunde sinde sig opfordrede og foranledigede til at fortsoette
den begyndte Dannelse med Hensyn til deres fremtidige Virksomhed, ønskeligheden og
Vigtigheden heraf er ogsaa erkjendt, baade ved den i Universitetsfundatsen af Ide Ma;
1788 Kap. IV tz 13 givne Bestemmelse, og endnu mere ved Kancelliskrivelse af 20de
Oktober 1810, som efter Forflag af Biskop Munter paalagde Kandidaterne (i Sjoellands
Stift), aarligen at indsende en Prcediken og en exegetiff, dogmatisk eller moralsk Af-
handling til Biskoppen, samt at vedlcegge deres Ansogninger om Befordring Bevis
for at have efterkommet dette; hvilket senere ogsaa er fastsat for Fyens Stift. Denne
Forpligtelse bliver imidlertid, saavidt vides, ikke opfyldt, og det vilde vel ogsaa vcere
ubilligt, at gjore Indsendelse af aarlige Arbejder til ueftergivelig Betingelse for den til-
kommende Befordring; men som Anbesalingsgrund burde det dog komme i Betragt-
ning, ligesom ogsaa en Forskrift as lignende Art regelmcrssigen bliver iagttaget af
22
Aarbog for 1841.
mange Kandidater i Hertugdommene, og den Forpligtelse syntes passende at kunne
paalcegges alle Kandidater, ved deres Ansogning om gejstlig Befordring at vedloegge
Bevis fra vedkommende Stifts Biskop, at de i Lobet af det sidste Aar til denne have
indsendt idetmindste to Proedikener og kateketiffe Dispositioner, med Bevis fra ved-
kommende Prcrst, at disse Proedikener og Katekisationer ere blevne holdte. Saaledes
vilde der dog haves nogen Forvisning om, at det Tidsrum der er gaaet umiddelbar
forud for Kandidatens Embedstiltroedelse, ikke er anvendt ganske uden Hensyn og For-
beredelse til den tilkommende Gejstliges Bestemmelse, hvilket der efter de hidtil bestaaende
Forholde aldeles ingen Lejlighed har vcrret til at erfare.
Ved at tilstille det kongelige danske Kancelli foranstaaende det theologiske Fakultets
Erklcermg, bemocrkede Direktionen, at uagtet Udsorelsen af Fakultetets Forflag vistnok
i flere Henseender vilde mode betydelige Vanskeligheder, maatte det dog udentvivl ansees
som afgjort, at Forelcrsninger over den praktiske Theologi, naar de holdes af en
Gejstlig som med udbredt Embedserfaring forbinder videnskabelig Interesse, maae kunne
stifte megen Nytte, ligesom og ved det Kielske og nogle fremmede Universiteter ere ind-
forts Forelæsninger over den omhandlede Gjenstand, fordi man har betragtet dem som
nodvendige for de unge Theologers Dannelse. Endskjont Direktionen i flere Hen-
seender maatte sinde det betoenkeligt at tiltroede Forflaget angaaende Indretningen af en
Examen over samtlige i Pastoralseminariet foredragne Gjenstande, troede Den dog, at
Forflaget om en hensigtsmæssigere Indretning af den homiletiske Prove fortjente al
Opmoerksomhed, og anbefalede derfor Sagen til Kancelliets nojeste Overvejelse.
Sidstnoevnte Kollegium nedlagde derefter allerunderdanigst Forestilling angaaende
en Forandring ved Undervisningen i Pastoralseminariet, og det behagede derpaa Hans
Majestoet under 18de Novb. 1840 allernaadigst at resolvere, at de soerlige Foreloesninger
over Psykologien ved Seminariet herefter skulde bortfalde, og en duelig Gejstlig bringes
i Forflag til at indtrcede i Seminariets Direktion, med det specielle Hverv, for de
theologiske Kandidater der frekventere Seminariet at holde Foreloesninger efter en Plan
som noermere skulde udarbejdes, for at bringe disse i Overensstemmelse med de praktiske
Prsver, og foreloegges til allerhojeste Approbation. Stiftsprovst Tryde blev derpaa
allerunderdanigst foreflaaet, og under 10de Febr. 1841 allernaadigst beskikket til som
Medlem af Pastoralseminariets Direktion at besorge dette Hverv; hvorhos Kancelliet
anmodede Seminariets Direktion om at forfatte et Udkast til den befalede Plan.
Efterat Kancelliet derpaa havde allerunderdanigst forelagt Hans Majestoet Planen,
saaledes som den her nedenfor er aftrykt, behagede det Allerhojstsamme under 12te Maj
noestefter allernaadigst at approbere denne Plan, samt at resolvere:
1.	at et Kursus af Foreloesninger i den praktiske Theologi efter denne Plan ufra-
vigelig skal tilendebringes i Lobet af et Aar, men at den noermere Bestemmelse
om Timernes Antal og deres Fordeling overlades Pastoralseminariets Direktion,
dog saaledes, at de vigtigste Dele af den praktiske Theologi henloegges til
Vinterhalvaaret;
2.	at ogsaa oeldre Kandidater eller yngre Studerende, som maatte onske det, til-
stedes Adgang til Forelæsningerne uden at deltage i Seminariets praktiske
Dvelser, hvorhos Forelæsningerne ved Pastoralseminariet herefter blive at an-
melde i Universitetets Lektionskatalog.
Ved Skrivelse fra Kancelliet af 22de Maj blev Direktionen herom sat i Kundstab.
Pastoralsclnmariets Forbedring.
Den allernaadigst approberede Plan er folgende:
Plan for de Foredrag over den praktiske Theowgi, sosn
holdes ved Paftoralsemiuariet.
I nogle indledende Foredrag skal handles om:
1.	Proestens Stilling og Forhold, ifolge hans Indvielse til det gejstlige Kald og
hans Beskikkelse til at overtage et bestemt Embede, til «) Kirken ialmindelighed
som de Troendes Samfund i Hjerterne ved den Helligaand under dets usynlige
Overhoved, og !i) til Staten, af hvilken han har modtaget sit Embede og
oppebcrrer Lon.
2.	Derfra gaaes over til at udvikle Pra'stens Stilling og Forhold, ifolge ovenfor
ncevnte Betingelser, til den ham betroede Menighed, hvorved Hensyn tages til
den Forskiel i dette Forhold som finder Sted, naar Menigheden er a) en
Menighed paa Landet, li) i en soedvanlig Provindsstad, c) i en Hovedstad.
3.	Derefter gives en Oversigt over de Forretninger Prsesten i sit Embedsforhold
til Menigheden har at udfore, som s) Homilet, I») Kateket, c) Liturg, <I)
Sjoelesorger, e) Tilsynsmand ved Skolevoesenet, 5) Medlem af Fattigvoesenets
Bestyrelse og Udforer af forfljellige verdslige Forretninger, der ere ham over-
dragne af Staten. Denne Oversigt skal dog kun angive Omfanget af disse
Forretninger ialmindelighed, uden at gaae ind paa det Specielle.
L. Efter denne Indledning, der faaledes ogsaa angiver de forfljellige Grene af den
gejstlige Embedsmands Virksomhed, hvortil en Vejledning i disse Foredrag skal
gives ham, begynder nu Anvisningen at henvende sig til det Enkelte, saaledes at
denne dog fornemmelig kommer til at angaae de under 3, !>, e, li betegnede
Gjenstande, hvorimod de ovrige kun blive at behandle som et Anhang til de andre
Forelæsninger, om Tid dertil maatte gives.
Forst bliver altsaa Homiletik, eller Anvisning til den Kunst at prcedike, at
foredrage. Her maa da
1.	Begrebet af Proediken, som en Udtalelse af den kristelige Tro og Erkjendelse til
Opbyggelse for Livet i dets forfljellige Forholde, fremstilles, hvortil den, hvor
forskjellig end denne i Form, Methode og Udforelse kan vcere, altid bor svare;
2.	det naturlige Talent eller Anlceg betegnes, der aldrig ganske bor savnes hos
den der vil vcrre offentlig Taler, hvorhos der dog gjores opmcerksom paa, at end-
skjont den homiletifle Kunst, saalidt som nogen anden, kan udfores med Held
uden at understottes af naturligt Talent, saa udkrceves dog, fordi Hoved-
egenskaberne ved en kristelig Prcrdiken ere Klarhed i Tanken, Inderlighed i
Folelsen, Sandhed og Naturlighed i Foredraget, ingen soerdeles eller udmcrrkede
Talegaver til at holde en opbyggelig Proediken, men kun saadanne som
ialmindelighed forefindes hos dannede Moend; men disse Gaver maae uddannes,
og da dette kun altfor ofte forsommes, bliver det nodvendigt at handle noget
om Midlerne hertil;
3.	de almindelige Regler for Opfindelsen af Stoffet, for Dispositionen og for
Udforelfen bor meddeles;
4.	ligeledes udvikles de almindelige Negler for de Lejlighedstaler Prcesten har at
holde, isoerdeleshed ved Skriftemaal, Brudevielser og Begravelser.
21
Aarbog for 1811.
5.	Et Bekjendtskab til de fortrinligste homiletiske Arbejder fra de forskjellige Perioder
i den kristelige Kirke maa indledes saaledes, at Opmærksomheden henvendes
saavel paa de ejendommelige Fortrin, som Mangler ved disse Præstationer.
Endskjont Udvalget ikke vil voere ganske let, og det vil medtage temmelig megen
Tid at gjennemgaae en saadan Rcekke af de fortrinligste Prædikanter, vil dette
dog voere et meget hensigtsmæssigt Middel til unge Homileters Uddannelse, og
der maa derfor gjores Forsog paa at forskaffe dem et Bekjendtskab til de ypperste
homiletiske Voerker hos de forskjellige kristelige Menigheder.
6.	Ligesom det allerede tidligere af Moend der have foredraget den praktiske Theologi,
f. Ex. Niemeyer, har vceret echendt, at man, ved at optage den videnskabelige
Tbeologi's Indhold, saavel hvad dens dogmatiske som ethiske Del angaaer, i
de homiletiske Foredrag, maatte underkaste dette en Modifikation og meddelt
Anvisning hertil, saa synes saadant i vor Tid endnu mere nodvendigt, da en
mere spekulativ Opfattelse af Tro'sloerdomme har gjort sig gjeldende, der, efter
at have udviklet sig i Skolen, vil troede ind i Livet, men som ogsaa kroever
en endnu storre Kunst og en mere uddannet Takt hos Proedikanten. Altsaa
maa Foredraget over Homiletiken ogsaa indeholde en Anvisning til at gjore
den Erkjendelse af de religiose Sandheder som er vundet ad den videnskabelige
Vej, populcer og almenfattelig.
Fra Homiletik gaaes over til Kateketik eller Anvisning til den Kunst at ud-
vikle de religiose Sandheder under Samtalens Form, der saaledes er forskjellig
fra Homiletens Enetale.
1.	Begrebet af Katekifation, som en saadan Meddelelse af den religiose Erkjendelse
hvorved Loereren, ved at gjore Sporgsmaal og modtage Svar, forvisser sig
om, at de som modtage Beloerelse have forstaaet det dem meddelte, og optaget
det i deres egen Toenkning og Folelse, maa udvikles og boldes fast, idet der
indrommes fuldkommen Frihed i Anvendelsen af de forskjellige Methoder i
denne meget vanskelige Kunst, der
2.	kroever visse almindelige Anloeg og Naturgaver, hvilket ikke mindre end den
Kunst at proedike, gjor en omhyggelig Uddannelse nodvendig, og det vises hvor-
ledes Lejlighed hertil frembyder sig for alle theologiske Kandidater som ere
opmoerksomme herpaa.
3.	Nogle almindelige Regler kunne gives, men omstoendelige Anvisninger ville
udentvivl voere lidet frugtbringende, fordi her faameget beroer paa saavel Loererens
som Bornenes Individualitet.
4.	Derimod bor de vordende Gejstlige gjores opmoerksomme paa den forskjellige
Form som Katekisationen maa antage, naar den holdes a) i Kirken, hvor en
Del af den allerede konfirmerede Ungdom deltager i den, og hvor den tilstede-
voerende Menighed foedvanligen med megen Interesse folger den; I>) for Kon-
firmanderne, der forberedes i fceregne Timer og Sammenkomster i Proestens
eget Hus; e) for Bornene i Skolen, naar Proesten ved forefaldende Lejlighed
besoger den.
Da Proesten ikke blot som Homilet og Kateket skal indvirke paa Menighedens
Religiositet, men ogsaa som den der udforer de kirkelige Handlinger der ere for-
bundne med Gudstjenesten, bor en kort Anvisning til paa en vcerdig Maade at
Pastolalsem i nariets Fo rb ednng.
udfore hvad der i Liturgien foreskrives, ogsaa meddeles ham i nogle Foredrag over Litur-
gik, eller den Kunst med Anstand og Vcerdighed at udfore de offentlige Handlinger.
Da Begrebet af disse, som Dele af den offentlige Gudstjeneste, lettelig kan
gives, og vidtloftige Undersogelser om hvorledes en Liturgi bor indrettes, ikke her
kunne ansees hensigtsmæssige, vil det som kan siges til Anvisning om en voerdi'g og pas-
sende Udforelse af de kirkelige Handlinger, bedst kunne gives som Bemærkninger i
denne Henseende ved enhver af disse for sig, nemlig, foruden hvad der er at iagttage
for at en vcerdig Udforelse af Bon, Sang og Messe i Kirken kan sinde Sted,
ved Forvaltningen af Sakramenterne, ved Mgteskabernes Indvielse, ved Begravelse.
Endelig maa ogsaa Proestens Forhold til de Enkelte i Menigheden, og ved sceregne
Lejligheder, omhandles. Saaledes Husbesog »'almindelighed, Sygebesog iscerdeleshed,
Præsternes Forhold ved den private Kommunion, og hos Doende. Ligeledes den
gejstlige Mcegling mellem uforligelige Mgtefolk, og ved andre Lejligheder hvor det
sindes passende at han troeder til for at tilvejebringe et bedre Forhold, samt den
meget vigtige Forretning der kan blive ham overdraget ved Misdcederes For-
beredelse til deres Henrettelse, og hvor han overhovedet som Sjoelesorger staaer i
Forhold til Foengslede og Tiltalte.
Da det oftere var bleven gjort til Gjenstand for Sporgsmaal og Tvivl, hvor-
vidt de akademiske Rettigheder som ved Universitetets Fundats eller senere Anordninger
i visse Henseender ere tillagte dem der have absolveret Embedsexamina ved Universitetet,
ogsaa kunde tilkomme dem der havde underkastet sig de senere organiserede Examina
ved den polytekniske Loereanstalt, havde dennes Bestyrelse allerede i Aaret 1810 hen-
vendt sig til Direktionen med Andragende om at denne Tvivl maatte vorde hcevet
ved en udtrykkelig Bestemmelse, og de polytekniske Kandidater i saa Hen-
seende scetteS i lige Klasse med theologiske, juridiske, lægeviden-
skabelige og philologifke Kandidater.
De Rettigheder med Hensyn til hvilke Anstaltens Bestyrelse havde onsket, at de
omtalte Kandidater maatte agtes lige med de egentlige Embedskandidater, ere vel ikke
mange, men kunne dog ofte voere af fcerdeles Vigtighed for dem. Saadanne Rettig-
heder ere: Adgang til at erholde Rejsestipendier eller noget af de store Benesicia ved
Universitetet, naar Vedkommende have vel fuldendt deres Kursus ved dette og ved den
sidste Examen erhvervet sig	(Universitetets Fundats af 7de Maj 1788
Kap. VI tz 9), Adgang til, naar Vedkommende have absolveret Embedsexamen med
bedste Karakter, uden foregaaende Konference at disputere for den lavere Grad i det
philosophiske Fakultet eller den saakaldte Magistergrad (Forordn, angaaende de akademiske
Grader og Voerdigheder af 9de Ian. 1824 tz 2 s), endelig Fritagelse for den Pligt
at tage Del i de Studerendes Vaabenovelser (Bekjendtg. af 13de Aug. 1812 tz 1).
Bestyrelsen formente, at de Tvivl som hidtil havde vcrret opkastede mod de poly-
tekniske Kandidaters Adgang til at have Del i bemeldte akademiske Rettigheder lige
med andre Kandidater, ikke saameget havde haft deres Grund i nogen Mangel
paa Erkjendelse af det Retfoerdige i en saadan Lighed, men snarere kun i Mangelen
af en Lovbestemmelse derom. Den havde derhos bemoerket, at den polytekniske
Examen ingenlunde er lettere end Universitetets Embedsexamina »almindelighed; at de
26
Aarbog for 1811.
Videnffaber som dertil loeres ere baade omfattende, dannende og vigtige; at Tiden
som anvendes paa Forberedelsen dertil heller ikke er kort, nemlig idetmindste Aar,
men for de Fleste 3H Aar og ikke szelden loengere. Den havde fremdeles bemoerket,
at vel Studenter som ikke bave taget den philosophiske Examen, kunne blive poly-
tekniske Kandidater, men at mange af de Gjenstande som loeres til den philosophiske
Examen, alligevel fordres af disse. De som ikke have taget den philosophiske Examen,
maae nemlig underkaste sig en skarp Forberedelsesexamen i Mathematiken; Physiken
lcere de som polytekniske Studerende i et langt storre Omfang end til philosophisk
Examen; af Astronomien loere de Noget ved at studere Jordklodens Physik, om end
ikke saa meget som fordres til hin Examen; af Naturhistorien loeres langt Mere til
den polytekniske Examen, end der ved den philosophiske Examen fordres af dem der ved
samme examineres i Naturhistorie istedetsor i Hebraisk. Der blive da alene tilbage de
philologifle Discipliner og den egentlige Philosophi. Dersom Kundskaben i disse Viden-
skabsfag ikke skulde kunne eftergives, havde Bestyrelsen forment, at man i det Hojeste
kunde fordre en Tilloegsexamen heri, hvorved da og kunde forlanges Prove i Astronomi.
Den havde saaledes andraget paa, at der maatte udvirkes en Bestemmelse for, at
polytekniske Kandidater som have taget den philosophiske Examen, maatte i Henseende
til alle akademiske Rettigheder ansees lige med egentlige Embedskandidater, og at de
Polyteknikere som vel have taget Examen Artium, men ikke absolveret den philosophiske
Examen, maatte kunne erhverve denne Lighed i Rettigheder ved at lade sig examinere
i Philosophi, Astronomi og de til anden Examen horende philologiske og historiske
Discipliner, dog saaledes ar de som have bestaaet den ene af bemeldte anden Examens
Prover, ikke paa ny examineres i de dertil henhorende Discipliner.
Konsistorium, hvis Betoenkning over Forflaget Direktionen indhentede, erkloerede
sig enigt i samme, alene med den Modifikation, at Kandidater i Mekaniken ved den
foreflaaede Tilloegsexamen maatte, foruden i de noevnte Fag, tillige examineres i
Naturhistorie, paa samme Maade som der ved anden Examen examineres i dette
Fag, hvor dette troeder istedetsor Hebraisk.
Direktionen kunde ikke andet, end med den polytekniske Lcereanstalts Bestyrelse og
Konsistorium sinde det passende og billigt, at de polytekniske Examina i Henseende
til de heromhandlede akademiske Rettigheder bleve satte i Klasse med de egentlige Embeds-
examina, dog med den af Bestyrelsen og Konsistorium foreflaaede Betingelse af en
Tilloegsexamen for dem der ikke have absolveret den philologisk-philosophiske Examen,
ved hvilken enhver Forskjel som ellers kunde sinde Sted mellem denne og hine Examina
kunde antages at ville blive udjevnet. Direktionen troede derhos at burde foreflaae den
noermere Bestemmelse, at bemeldte Tilloegsexamen maatte blive afholdt paa samme
Tid som de til den philosophiske Examen horende Prover, og at der med Examens-
gebyret forholdes paa samme Maade som er foreskrevet med Hensyn til den soerskilte
Prove i Mathematik, og den soerskilte Prove i Hebraisk der under visse Omstændig-
heder afholdes med enkelte Studerende.
Esterat Direktionen, overensstemmende hermed, havde nedlagt allerunderdanigst
Forestilling, behagede det Hans Majestoet Kongen under 8de ^an. at resolvere saaledes:
Vi ville allernaadigst have bestemt:
1. at polytekniske Kandidater som have taget den philologisk-philosophiske Examen
ved Universitetet, maae ansees lige i alle akademiske Rettigheder med Kandidater i
Polyteknikeres Rettigheder.
27
de egentlige Embedssag, forsaavidt saadanne Rettigheder ikke maatte vcere for-
beholdte dem der have underkastet sig en vis bestemt Embedsexamen;
2.	at polytekniske Kandidater som ikke have taget den philologisk-philosophiske Examen,
men alene Examen Artium, kunne erhverve en saadan Lighed i Rettigheder
ved at underkaste sig en Tilloegsexamen i Philosophi, Astronomi og de philo-
logiske og historiske Discipliner som hore til den philologisk-philosophiske Examen,
samt, forsaavidt de ere Kandidater i Mekanik, tillige i Naturhistorie, dog saa-
ledes, at de som allerede have bestaaet den ene af den philosophiske Examens
Prover, ikke paa ny examineres i de dertil horende Fag;
3.	at denne Tilloegsexamen bliver at afholde til samme Tid som de til den philo-
logisk-philosophiske Examen horende Prover, og at med Examensgebyret bliver
at forholde paa samme Maade som ved den scerskilte Prove i Mathematik
eller Hebraisk der i visse Tilscrlde afholdes med enkelte Studerende.
Hvorledes den tidligere udelukkende Brug af det latinske Sprog ved alle Uni-
versitetets offentlige Handlinger, Examina, Disputatser, Taler, Programmer, osv.,
esterhaanden mere og mere er bleven indskrænket, idet hint Sprog har maattet vige
for Modersmaalet, er oftere i disse Aarboger omtalt, se 1837 S. 132, 134, 1838
S. 133, 1839 S. 71 ff., 78, jsr. 1839 S. 86, 1840 S. 30, 32.*) Ogsaa i
1841 har en Udvidelse af det danske Sprogs Brug ved saadanne
Lejligheder sundet Sted.
Esterat nemlig Universitetets Rektor Konferentsraad Orsted havde fremsat det
Forflag, at Prisopgaverne og Censurerne over Prisskrifterne, der hidtil havde vceret
indforte paa Latin i det Program der udgaaer ved Hans Majestcet Kongens Fodselsfest
skjont dette selv er paa Dansk, for Fremtiden skulde bekjendtgjores paa Dansk, ind-
hentede Konsistorium i denne Anledning Betoenkning fra samtlige Fakulteter.
Af disse yttrede det theologiske Fakultet, hvad for det Forste angaaer den antydede
Grund til Forflaget, at Programmet nu udgaaer paa Dansk, at dette formentligen ikke
kunde komme i voesentlig Betragtning, eftersom Prisopgaverne ikkun staae i en ydre
og tilfoeldig Forbindelse med Programmerne, forsaavidt de nemlig ved denne Lejlighed
skulle bekjendtgjores, og at Sporgsmaalet om Sproget for disse Meddelelser derfor
alene burde afgjores med Hensyn til deres egen Bestemmelse. Hvad nu i denne Hen-
seende angaaer Prisopgaverne, maatte Fakultetet, da disse med Undtagelse af den
philologiske, kunne besvares paa Dansk, sinde det aldeles naturligt og hensigtsmæssigt,
at de ogsaa fremssettes i dette Sprog. Men da de ligeledes, med Undtagelse af den
oesthetiske, kunne besvares paa Latin, og da man ved Behandlingen af Opgaver hvis
noermeste Hensigt ikke er at vinde Udbytte for Videnskaben, men at opmuntre den
akademiske Ungdom til selvstendige Studier og videnskabelige Arbejder, ogsaa maa
onske det latinske Sprog brugt i saadanne Tilfcelde hvor Materien egner sig for det
eller det for den, ligesom og en hensigtsmæssig Anvendelse og en god Behandling af
dette Sprog maa antages at foroge en akademisk Prisafhandlings Voerd, hvorved
bemoerkedes, at det ogsaa ved den kongelige Resolution af 17de Mai 1791 udtrykkeligt
er tilkjendegivet, at af tvende lige gode Afhandlinger i de forskjellige Sprog, skal den latinske
') Se og Akd. Tdd. III S. 90 ff.
28
Aarbog for 1811.
gives Fortrinet, saa syntes det, at ogsaa Opgavernes Form bor voere i Overens-
stemmelse hermed, og Fakultetet maatte derfor ansee det for hensigtsmæssigst, at Pris-
opgaverne, med Undtagelse af den oesthetiske, fremscrttes baade paa Latin og paa
Dansk, og maatte ialtsald for sit Fags Vedkommende andrage paa at dette maatte
skee. Tillige burde det udentvivl hvert Aar ved Opgavernes Fremfoettelfe bekjendtgjores
til Efterretning for Vedkommende, i hvad Sprog de skulle eller kunne besvares.
Iovrigt bemærkede Fakultetet, at der, saavidt det bekjendt, ikke var nogen Anordning
som foreskriver Sproget for Opgaverne, men at det latinske fra Begyndelsen af har
vcrret vedtaget, undtagen for den historiske og oesthetiske Opgave, da hin ligesaa vel
som denne i de fsrste Tider efter Indretningens Begyndelse stedse blev sremsat paa
Dansk. Sproget hvori Censurerne affattes er, efter hvad Fakultetet bemoerkede,
ligesaa lidet bestemt ved Anordning, det synes fra Begyndelsen af at have vceret over-
ladt til Censorernes eget Valg; de theologiske og juridiske Censurer findes stedse at
voere affattede paa Latin, de medicinske i Aarene 1793 og 94 paa Dansk, senere paa
Latin, alle de ovrige derimod i oeldre Tider stedse paa Dansk, endog den philologiske.
Det maatte derfor vel ogsaa nu vocre overladt til vedkommende Censorer at be-
tjene sig af hvilket Sprog de vilde; da det imidlertid unoegteligen er passende, at der
i denne Henseende, hvor ingen soeregne Hensyn komme i Betragtning, hersker fuld-
kommen Overensstemmelse, og da der ikke skjonnedes at voere nogen tilstrækkelig Grund
til her at bibeholde Brugen af det latinske Sprog, kunde Fakultetet ikke andet end
sinde det rigtigst, at man for Fremtiden vedtog at affatte Censurerne over samtlige
Prisafhandlinger paa Dansk.
Det juridi>?e Fakultet ansaae det, da Programmet er dansk og Prisafhandlingerne
kunne skrives paa Dansk, for passende at ogsaa Opgaverne bekjendtgjores i dette
Sprog, men baade fordi Afhandlingerne dog ogsaa kunne skrives paa Latin, og for de
fremmede Universiteters Skyld med hvilke vort Universitet udvexler akademiske Skrifter,
antog Fakultetets Pluralitet at de tillige burde bekjendtgjores paa Latin. Censurerne,
som egentlig angaae de Studerende alene og navnligen Forfatterne af de indsendte
Afhandlinger, til hvilke de ganske slutte sig, ansaae Fakultetet det tilstrækkeligt at af-
fatte paa Dansk alene. Det inedicinst'e Fakultet var enigt om det Hensigtsmæssige
i Jndsorelsen af det danske Sprog ved den omhandlede Lejlighed, medens dog et af
dets Medlemmer havde gjort opmcrrksom paa, om det ikke, af Hensyn til fremmede
Universiteter hvis Bibliotheker Programmerne tilstilles, kunde voere passende, ved Siden
af den danske Text at tilsoje den latinske Overscrttelse saavel af Opgaverne som af
Censurerne. Af det philosophiske Fakultet havde endelig en stor Del, fornemmelig
af Hensyn til de fremmede Universiteter, stemt for at baade Opgaver og Censurer
skulde meddeles saavel paa Latin som paa Dansk, men saaledes at Latinen kun danner
et Tillceg, der dog indheftes i Et med Programmet, hvorimod den ovrige Del af Fa-
kultetet mente at begge Dele alene skulde gives paa Dansk.
Esterat Sagen paa ny havde voeret forhandlet i Konsistorium, indstillede dette til
Direktionen, at Prisopgaverne for Fremtiden maae fremstilles baade paa Dansk og
paa Latin, idet det da ved Kundgjorelsen herom kan tilsojes, at Besvarelse af den
philologiske Opgave maa affattes paa Latin og Besvarelsen af den oesthetiske paa Dansk,
men at de ovrige Prisskrifter, efter TEmnets Beskaffenhed kunne affattes enten i det
danffe eller det latinske Sprog. Hvad Censurerne over Prisskrifterne anaaaer, vedtog
Prisopgaver. Almanakprivilegium.
Konsistorium, at disse for Fremtiden bor meddeles alene paa Dansk, hvortil Fakulteterne,
navnligen efter hvad i det theologiske Fakultets Betomkning var oplyst, allerede nu
maatte ansees berettigede.
Ved Skrivelse af 31te December bifaldt Direktionen nysnoevnte Konsistoriums
Forflag forsaavidt angaaer Prisopgaverne, ligesom Direktionen efter de oplyste Om-
stcrndigbeder Intet kunde have at erindre imod hvad Konsistorium i Henseende til
Censurerne over Prisskrifterne havde vedtaget.
En ikke uvigtig Forqnstaltning, men som mere angaaer Universitetets materielle
Side end dets videnskabelige, er den tagne Bestemmelse angaaende en Forandring
i Henseende til Benyttelsen af Universitetets Alnranakprivileginnr.
I Overensstemmelse med Danske Lovs 2—21—5 og adskillige senere Reskripter,
er Kjobenhavns Universitet tillagt Eneret til at lade alle Slags Almanakker trykke 09
forhandle i Danmark. De beregnes af Universitetets Professor Astronomis, men
Trykningen og Forhandlingen har stedse vceret bortforpagtet, senest til Universitets-
bogtrykker, Direktor I. H. Schultz, som efter hans Faders Dod, der for ham havde
haft Forpagtningen, ifolge allerhojeste Resolution af 23de November 1821 ved Kontrakt
overdroges Forpagtningen paa 10 Aar indtil Udgangen af 1832, hvilken Kontrakt
senere, ifolge allerhojeste Resolution af 23de December 1831, blev fornyet paa andre
10 Aar indtil Udgangen af 1812. Forpagtningsafgiften, som i Aaret 1803 endnu
kun udgjorde 1100 Rd. D. K., men senere fortiedes til 2300 Rd. og tilsidst til
4000 Rd. D. K., blev efter Pengeforandringen bestemt til 2500 Rbd. S. V., hvilken
Sum dog, efterat Affoetningen til Norge var ophort, blev nedsat til 1530 Rbd. S. V.
foruden 200 Rbd. som Honorar til Professor Astronomi«; men Summen forhojedes
atter forst til 2000 Rbd. og ved den ncervoerende Forpagters Tiltroedelse til 3200 Rbd.,
foruden det nysnoevnte Honorar for Almanakkens Beregning af 200 Rbd., samt end-
videre et Honorar af 500 Rbd. for Beregningen af de siden Begyndelsen af Aarec
1821 udkommende saakaldte ephemeridiske Tabeller. Da Afgiften ikke ved den seneste
Fornyelse af Forpagtningen blev forhojet, men derimod sidstncevnte Sum af 500 Rbd.
nu, ifolge allerhojeste Resolution af 2!) Maj 1835, ligesaavelsom den egentlige For-
pagtningsafgift, tilflyder den akademiske Fond, istedetfor at den forben udbetaltes til
Konferentsraad Schumacher, er Fondens Jndta'gt af Almanakprivilegiet faaledes nu
3700 Rbd., medens Forpagteren, med Indbegreb af Honoraret til Professor Astro-
nomi«, erloegger ialt 3900 Rbd.
Hvad Almanakkens Storrelse og Pris m. m. angaaer, da solgtes Almanakken
tidligere for 2 Sk. D. K., hvilken Pris dog efterhaanden forhojedes til 8 Sk. D. K.
for hvert heftet Exemplar. Senere blev Prisen fastsat til 5^ Rbsk. for et uheftet
og 6 Rbsk. for et heftet Exemplar; men ved den sidste Fornyelse af Kontrakten til
6 Rbsk. her i Staden, og udenfor Staden til 8 Rbsk. Solv for hvert heftet Exem-
plar, hvilken sidste Bestemmelse dog ved allerhojeste Resolution af 8de Marts 1833
blev forandret derhen, at Forpagteren skulde vcere berettiget til ogsaa her i Staden at
tage 8 Rbsk. pr. Exemplar, mod at forpligte sig til, istedetfor at han bidtil kun
havde behovet at levere Almanakken til en Storrelse af et trykt Ark, at foroge den
med et halvt trykt Ark. Det blev slemdeles ved den ovennævnte allerhojeste Resolution
30
Aarbog for 1841.
af 23de December 1831, hvorved det bestemtes, at Forpagtningskontrakten med
Direktor Schultz skulde fornyes paa 1.0 Aar, allernaadigst fastsat, at saadanne viden-
skabelige, oesthetiske og andre Skrifter i hvilke en Almanak eller Kalender sindes aftrykt,
herefter uden Paatale af Almanakforpagteren maae trykte indfores fra fremmede Steder
og sa'lges, saafremt det sindes, at den i Skriftet indeholdte Almanak eller Kalender
udgjor den mindst betydelige eller voesentlige Del af Skriftet; ligesom det blev aller-
naadigst tilladt, at de forhen i Almanakken indforte Vejrspaadomme maatte bortfalde,
saaledes at der i sammes Sted indfortes nyttige og almeninteressante Efterretninger
om Vejrliget i den forbigangne Tid.
Endnu maa bemoerkes, at det, efterat Plakaten af 5te August 1831, angaaende
forandrede Bestemmelser til Sikkrelse af Universitetets Eneret paa Almanakkernes Ud-
givelse, var gjort gjeldende paa Island, ansaaes nodvendigt, at Universitetet ogsaa paa-
tog sig Udgivelsen af en islandsk Almanak, til hvilken Ende da de fornodne For-
anstaltninger bleve trufne; denne Almanak fandtes Direktor Schultz vel villig til at
forloegge, dog uden at han onskede at paatage sig de dertil fornodne Honorarer, til
Belob 1-50 Rbd.; disse bleve derfor i det forste Aar 1837 udredede af Universitetets
Kasse, og bleve for de folgende 4 Aar 1838—42, indtil Bestemmelse derom kunde
blive taget naar den nugjeldende Forpagtningskontrakt med Direktor Schultz var ud-
loden, ved allerhojeste Resolution af 21 Juni 1837 tilladte at maatte udredes af den
islandske Iordebogskasse.
Da den Tid begyndte at ncerme sig da Bestemmelse maatte tages om, hvorvidt
og hvorledes Almanakforpagtningen med Universitetets Bogtrykker, Direktor Schultz,
naar den ved Udgangen af noeste Aar udlober, maatte voere at fornye — hvilken Be-
stemmelse, med Hensyn til at Almanakken maa voere trykt henimod et Aar forend den
Tid for hvilken den skal voere gjeldende, maa voere taget rum Tid i Forvejen—, ned-
satte Konsistorium en Kommitte til at tage dette Sporgsmaal i Overvejelse, bestaaende
af 4 af Universitetets Professorer (Drsted, Schouw, Olufsen, Algreen-Ussing) og af
Kvoestor, og efterat denne Kommitte havde afgivet sin Betoenkning over Sagen, ind-
stillede Konsistorium denne til Direktionens Afgjorelse.
Kommitteen havde bemoerket, at, naar det kontraktmæssige Forhold mellem Uni-
versitetet og Direktor Schultz er ophort, havde man i Henseende til Almanakken Valget
imellem flere Fremgangsmaader. Universitetet kunde saaledes
1.	lade en Stempelafgift troede istedetfor Afbenyttelsen af det udelukkende Privi-
legium, saa at det tillodes Enhver at udgive Almanakker mod at lade dem
stemple, og betale en Afgivt for Stemplingen af hvert Exemplar; dog kunde
det i saa Fald neppe undgaaes, at Universitetet tillige maatte udgive en au-
thentisk Almanak;
2.	fornye Kontrakten med Direktor Schultz paa samme eller forandrede Vilkaar;
3.	stille Forpagtningen til Auktion, eller paa anden Maade voelge mellem flere
Konkurrenter;
Z. selv overtage Forlaget, og ved en Hovedkommissioneer her i Staden besorge
Forhandlingen.
At soette en Stempelafgift istedetfor en Forpagtningsafgift, vilde kunne give An-
ledning til at flere Almanakker udgaves af forskjelligt Indhold, passende til forskellige
Klasser af Folket og forskjellige Provindser, og kunde fremme Udgivelsen af videnskabe-
Almanakprivilegicts Benyttelse.
lige, crsthetiste og populcere Kalendere, som nu mode betydelige Hindringer i Almanak-
privilegiet; men Kommitteen havde dog ikke troet at burde anbefale denne Forholds-
regel, med Hensyn til de hojft betydelige Vanskeligheder der ere forbundne med at
overholde en saadan Stempling; noget som viser sig ved de Elusioner af Lov-
bestemmelserne om stemplede Spillekort der, isoer i Provindserne, ere saa almindelige.
At fornye Kontrakten med Direktor Schultz havde, efter hvad Kommitteen be-
mærkede, isoer det imod sig, at Universitetet var aldeles uvidende om Oplagets Storrelse,
og saaledes ikke kunde have nogen Vished om den sande Vcerdi af Kontraktens Gjen-
stand; den ncervcerende Forlcegger kunde naturligvis ikke forpligtes til at opgive den
Fordel han hidtil havde haft af Forpagtningen, og Gisningerne om Oplagets Storrelse
vare saa forstjellige, at de varierede mellem 80000 og 1-50000 Exemplarer. Paa Grund
af denne Uvished om Forlagsrettens Vcerdi var det ogsaa vanskeligt for en Medkonkur-
rent at gjore et antageligt Bud, eller et stsrre end den noervoerende Forloegger havde
gjort; og Auktion, der ellers er et saa passende Middel til at udbringe den storste
Fordel, vilde her neppe fore til Maalet, saameget mindre som en Kaution ikke vilde
vcere syldestgjorende, da ogsaa andre Egenskaber end Vederheftighed komme i Betragt-
ning ved Udgivelsen og Forhandlingen af en autoriseret Almanak.
Kommitteen var derfor kommet til det Resultat, at det sidste af de anforte Al-
ternativer, nemlig at Universitetet selv overtog Forlaget, idetmindste til en Prove,
havde de vcegtigste Grunde for sig:
1.	vilde man nemlig derved erholde paalidelig Oplysning om Oplagets Storrelse;
en Oplysning uden hvilken man ikke med nogen Sikkerhed kunde bestemme
Vilkaarene for Forlagsrettens Overdragelse, og som det derfor vilde vcere en
stor Vinding at erholde, selv om man siden skulde beslutte sig til at vende
tilbage til Bortforpagtningssystemet;
2.	vilde man rimeligvis derved soettes istand til baade at udvide Almanakkens.
Storrelse og at forskaffe Universitetet en storre Jndtcegt, samt derhos bevirke, at
Almanakkens Pris blev lige over hele Landet, hvad den skulde vcere, men i Virke-
ligheden ikke havde vceret; hvilke Fordele man vanskeligen vilde opnaae ved en ny
Forpagtningskontrakt. Da Almanakken for storste Delen er en Nodvendigheds-
artikel, var det, efter hvad Kommitteen bemoerkede, ikke rimeligt, at Forbruget
vilde blive mindre naar Universitetet selv havde Forlaget, forudsat at der
gaves Forhandleren en tilstrækkelig Rabat, og der var endog snarere Grund til
at forudsoette en Forogelse i Asscetningen, eftersom der hidtil, faavidt Kommitteen
havde kunnet erfare, ordentligvis ikke var givet Rabat, hvoraf Folgen er bleven, at
Prisen udenfor Kjobenhavn er bleven noget hojere, nemlig ialmindelighed 10 »
12 Sk. Anderledes var dette efter Kontrakten, ifolge hvilken Prisen var 6 Sk.
i Kjobenhavn og 8 Sk. i Provindserne, thi da kunde Forhandlerne, som
kjobte Almanakken for 6 Sk., meget godt soelge den for 8 Sk.; men efterat
det blev Forpagteren tilladt at tage 8 Sk. ogsaa her i Byen, maatte Prisen
derefter stige i Provindserne, og han opnaaede ved denne Forandring en Fordel
som langt oversteg Bekostningen ved at foroge Almanakken med et halvt Ark;
3.	vilde Universitetet have det i sin Magt at tilstaae saadanne Undtagelser fra
dets udelukkende Privilegium som det fandt, kunde fremme nyttige populcere,
cesthetiske eller andre Almanakker, uden vcesentlig Afgang i dets Jndtcegter,
32
Acnbog for 1811.
medens en Forpagter af Privilegiet naturligvis mo'oscrtter sig ethvert saadant
Foretagende, eller kun indrommer det under meget bebyrdende Vilkaar.
For at faae et rigtigt Begreb om Omkostningerne ved Forlaget, samt om Maaden
bvorpaa Almanakkens Trykning og Forhandling kunde skee, havde Kommitteen ind-
hentet Oplysninger fra en meget sagkyndig Mand og havde i denne Henseende frem-
sat de fornodne Beregninger og Bemærkninger.
Da man i de senere Almanakker har leveret Meddelelser om Ebbe og Flod,
saa var derved Pladsen til Landhusholdningsselskabets Bidrag og Meddelelserne om
Vejrliget bleven for indskroenket. En Udvidelse af Almanakken fra ril 2 Ark uden
Forhojelse i Prisen vilde voere Publikum velkommen, Udgiftens Forogelse til Tryk og
Papir kun ringe, og den hidtilgjeldende Pris, 8 Sk. heftet eller 7^ Sk. uheftet, vilde
staae i et mere passende Forhold til 2 end til Ark.
Universitetet maatte efter den her gjorte Forudsætning engagere en Bogtrykker til
at trykke Almanakken, og anskaffe det dertil fornodne Papir, de trykte Exemplarer
maatte strax afleveres under Tilsyn af Kvoestor etter en af ham dertil bemyndiget
Mand til en Boghandler, der var Almanakkens Hovedforhandler. Man skulde ikke
trykke hele Oplaget paa engang, men i flere Scct efter hinanden som det behovedes,
og Formerne maatte hvergang forsegles. Kommitteen formente, at man ved en saadan
Forsegling, ved en hurtig Aflevering, samt i Bogtrykkerens Personlighed, havde til-
strækkelig Sikkerhed for, at ikke flere Exemplarer bleve trykte end de der afleveredes til
Universitetets Forhandler. En storre Sikkerhed kunde faaes ved at lade Arkene stemple,
men Kommitteen antog, at den hermed forbundne ikke ubetydelige Udgift ej vilde staae
i Forhold til den opnaaede Fordel. Da det var bleven yttret, at man nu stal have
udfundet et Middel til at scrtte Vandmcerke i Maskinpapir, saa var det muligt, at man
paa denne Maade vilde blive istand til at betegne Almanakken, hvoraf kun vilde
flyde en aldeles ubetydelig Forogelse i Udgift.
Hovedforhandleren, til hvem Oplaget afleveredes, maatte formentligen tilstaaes
en Rabat af 25 Procent, men paa Vilkaar, at han tilstod andre Forhandlere 20
Procent Rabat, og at han hvert Kvartal maatte gjore Afregning. Almanakken
skulde altid betales kontant, ligesom dette finder Sted i Henseende til Lærebogen, Kate-
kismen, Psalmebogen o. s. v. Under denne Forudsoetning kunde man gjerne indtil en vis
Tid modtage de Exemplarer der bleve tilovers, og godtgjore den erlagte Betaling; thi
Forskubet vilde bevirke, at Enhver holdt sig til det Fornodne og ikke kiobte til Over-
flod, medens paa den anden Side en saadan Tilladelse til at tilbagelevere hvad der
ikke blev solgt, vilde fremme AffcrtniNgen, da Frygten for at faae Exemplarer tilovers
ellers let vilde afholde Forhandlerne fra at forsyne sig tilstrækkeligt.
Naar Hovedforhandleren her i Staden erholdt 25 Procent Rabat, og Forhand-
lerne i Provindserne 20 Procent, vilde Almanakken meget godt kunne scrlges overalt i
Danmark for 7^ Sk. eller heftet 8 Sk. Foruden at denne Pris, ligesom nu, maatte
soettes paa Titelbladet, kunde det paa Kvitteringerne bemcerkes, at Kjoberne, mod at
erholde 20 Procent Rabat, vare pligtige til ikke at tage mere end respektive
?z og 8 Sk.
Kommitteen, som ved sine Beregninger ncermest havde taget Hensyn til den al-
mindelige Almanak, havde bemcerket, at ogsaa den saakaldte „Skrive- og Rejsekalender,"
„den daglige Lommebog", Kontorkalenderen og Huskalendercn", ligesom hidtil, maatte
Almanakprivilegiets Benyttelse.
33
udgives, og altsaa forloegges af Universitetet, samt forhandles efter samme Regler som
den almindelige; men at det neppe kunde betvivles, at Udgifterne ved samme maatte
kunne doekkes ved de Priser som nu gjelde for disse Udgaver af Almanakken. De
gjennemsees allerede nu af Professor Astronomi«.
En Folge af Almanakforpagtningens Overgang til Selvforlag havde Kommitteen
endnu fremhoevet. Efter den hidtilgjeldende Kontrakt svaredes Afgiften forud, nemlig til
Juni og December Terminer det foregaaende Aar; derimod vilde, under Forudsætning
af Selvforlag, Universitetets Jndtoegt forst indkomme successive efterfom Almanakken
afsattes, og det efter det ovenfor anforte Forflag kvartaliter. Imidlertid erindrede
Kommitteen, at Almanakken, paa Grund af sin Bestemmelse, bliver kjobt af For-
brugerne i det foregaaende Aar og de fsrste Dage af det paagjeldende Aar, og at
altsaa noesten det hele Forbrug af Forhandlerne maa vcere kjobt inden Nytaar. Saa-
ledes vilde Jndtoegterne indkomme i samme Aar som om man vedblev at bortforpagte
Almanakken, og der vilde kun vcere Sporgsmaal om et kort Afsavn af en Del af
Jndtoegten inden Aaret var tilende; noget der neppe kunde medfore Ulempe for Uni-
versitetet.
Konsistorium havde, efter at have modtaget denne Kommittebetoenkning, ladet
underhandle med Direktor Schultz angaaende Vilkaarene for en Fornyelse af Forpagt-
ningskontrakten, hvorefter Schultz havde erkloeret sig villig til at foroge den hidtil
stipulerede Forpagtningsafgift med 500 Rbd. imod at erholde Almanakforpagtningen
fornyet paa 10 Aar fra 1ste Januar 1843 at regne, ganske paa samme Vilkaar som
de nugjeldende. Ved derefter paany at tage Sagen i Overvejelse, fandt Pluraliteten
af Konsistorii Medlemmer, uagtet samme ikke oversaae Vigtigheden af de Grunde der
af Kommitteen vare anforte for den foreflaaede Forandring, dog Betænkelighed ved at
tiltroede dette Forflag, og ansaae det for rettest, at Forpagtningskontrakten med
Direktor Schultz burde foges fornyet, dog om muligt ikke for et loengere Tidsrum
end 5 Aar.
Direktionen troede imidlertid ikke at burde tiltroede denne af Konsistorii Pluralitet
antagne Mening. Det forekom Direktionen paa den ene Side, at de Fordele som,
efter hvad af Kommitteen var udviklet, vilde opnaaes ved at Universitetet selv overtog
Forlaget, navnligen at kunne erholde Vished om den Fordel Almanakprivilegiet kan
indbringe, og at have det i sin Magt at kunne tilstede andre med Almanakken be-
flcegtede Skrifter at udkomme, ere af den storste Vigtighed, medens der paa den anden
Side, efter de af Kommitteen, som det syntes med scerdeles Sagkundskab og Grundighed,
anstillede Beregninger og fremsatte Bemoerkninger, var en hoj Grad af Sandsynlighed
for, at det foreflaaede Forsog idetmindste ikke vilde falde uheldigt ud eller bevirke nogen
Formindskelse af Universitetets Jndtcegt af Almanakprivilegiet. Med Hensyn til den
store Fordel som det vistnok med Sikkerhed kunde antages at Forpagteren hidtil har
haft, da han havde fundet sig foranlediget til at gjore Tilbud om at give en endnu
storre Forpagtningsafgift, var der udentvivl god Grund til at antage, at Almanak-
privilegiet vilde kunne udbringes til betydeligt Mere end hidtil, og skulde der end
mode uforudsete Vanskeligheder ved Overtagelsen af Almanakkens Udgivelse for Uni-
versitetets egen Regning, vilde man dog, ved at have gjort Forsog i et Aar, erholde
Vished om hvormange Exemplarer af Almanakken der aarligen afsoettes, og saaledes med
sikkerhed kunne bestemme, hvor hoi Forpagtningsafgiften bor voere. Direktionen
Universitetets Aarbog for 1841.	3
3 5
Aarbog for 184l.
troede derfor at burde allerunderdanigst tilrande, at Forflaget bifaldtes, dog alene
til en Prove, forelobigen paa et Aar, efter hvis Udlob det da vilde blive paany at
overveje, hvorvidt den ny Fremgangsmaade burde vedbeholdes eller Privilegiet paany
foges borforpagtet.
Efterat Direktionen i Henhold hertil havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling,
behagede det Hans Majestcet under 22de October allernaadigst at resolvere saaledes:
Vi bifalde allernaadigst, at Universitetet, naar den nugjeldende med
Universitetsbogtrykker Direktor Schultz oprettede Kontrakt om Forpagtningen af
Almanakpnvilegiet med Aaret 1842 udlober, selv overtager Forlaget af Alma-
nakken, i hvilken Henseende indbemeldte allerunderdanigst forklarede Fremgangs-
maade bliver at folge, dog kun forelobigen til en Prove og paa 2 Aar, inden
hvis Udlob det vil blive at overveje, om Universitetet fremdeles skal vedblive for
egen Regning at forlcegge Almanakken, eller om Almanakprivilegiet paany bor
bortforpagtes.
Til at foranstalte det Ncrrmere nnd Hensyn til Almanakkens Trykning og Ud-
givelse i Overensstemmelse med den kongelige Resolution, bar Konsistorium udnoevnt
en egen Kommitte, bestaaende af Professorerne Schouw og Algreen-Ussing og Univer-
sitetets Kvcestor.
En hidtil savnet Bestemmelse med Hensyn til Vedligeholdelsespligten og
Skattebyrden for Beboerne af de tre i den saakaldte KoinmunitetS-
bygning vcerende Professorboliger er bleven foranlediget ved Konferentsraad
Bornemanns mod Slutningen af 1840 indtrufne Dod, hvorved den ene af disse
Boliger gik over til en ny Besidder og en saadan Bestemmelse saaledes blev anseet
nodvendig.
Det theologiske Fakultet havde allerede kort efter Kommunitetsbygningens seneste
Omdannelse, i 1837, fremsat Forflag til en saadan Bestemmelse, der dog ikke skulde
gjelde de davcrrende, men forst de tilkommende Benesiciarier, men da der ved samme
Lejlighed opstod Sporgsmaal angaaende Universitetets og Kommunitetets indbyrdes
Forhold i Henseende til Bygningen i det Hele, hvis Vedligeholdelse det syntes urimeligt
at lade fremdeles paahvile Kommunitetet, efterat den for den allerstorste Del er over-
ladt til Brug for selve Universitetet, havde Konsistorium onsket, at den hele Sag
forelobigen maatte soettes i Bero indtil Forholdet mellem Universitetet og Kommunitetet
ialmindelighed var bleven ncermere reguleret. Den ovennoevnte Omstændighed for-
anledigede imidlertid, at Sagen angaaende Professorboligernes Vedligeholdelse blev op-
taget paany.
Af de egentlige Professorboliger have saavel ifolge Universitetets nugjeldende Fun-
dats af 7de Maj 1788 Kap. VII h 9, som efter den oeldre Fundats af 1732, baade
Reparationer og Skatter, forsaavidt disse ere blevne paabudne af Profesforresidenserne,
stedse vcrret Universitetet uvedkommende, men ere blevne afholdte af Beboerne selv,
saaledes som ogsaa endnu er Tilsoeldet med den eneste nu tilbageværende Professor-
gaard, den i Kannikestræde Nr. 33. Derimod havde hidtil en anden Regel voeret fulgt
ved de tvende i Kommunitetsbygningen indrettede Boliger, hvilke ved allerhojeste
Pwfcssorboligerne i Kommunitetsbygningen.	35
Resolution af 18de April 1817*) bleve bestemte til, saaloenge indtil der muligen kunde
skaffes Professorerne andre Boliger istedetfor de afbrcendte Professorresidenser, at troede
i disses Sted, saavelsom den tredie i samme Bygning indrettede Lejlighed, der er
bestemt til Embedsbolig for Professoren i Mineralogi, af hvilke tre Boliger samtlige
Reparationer vare afholdte af Kommunitetets Kasse, rimeligvis alene fordi de vare
beliggende i dettes Bygninger og fordi Stiftelsen havde haft rigelig Evne til at afholde
Bekostningen.
Fakultetets ovennoevnte tidligere og forelsbige Forflag gik ud paa, at den for
Professorresidenserne foreskrevne Regel maatte blive gjort gjeldende ogsaa for de om-
handlede Lejligheder, om ikke for disses davoerende Besiddere, saa dog i Fremtiden, kun
med nogen Modifikation, som med Hensyn til disse Boligers soerlige Forhold syntes
grundet i Billighed, nemlig saaledes, at Reparationsbyrden, eftersom Boligerne, idet-
mindste de tvende af dem, ere indrettede i den storre Kommunitetsbygning, hvis Ved-
ligeholdelse i det Hele hidtil naturligvis har paaligget Kommunitetet, skulde voere at
indskroenke til Voerelserne og ovrige indre Dele, og at ligeledes Skatterne kunde voere
at afholde af Kommunitetet med Undtagelse af Bygningsafgiften og Fattigskatten.
Efter Opfordring fra Direktionen indkom Fakultetet senere med et mere detallieret
Forflag til de endelige Bestemmelser som i den omhandlede Henseende kunde vcere at
fastsoette, efter at have desangaaende konfereret med Konsistorium og de tre Professorer
som vare i Besiddelse af de omtalte Professorboliger, nemlig nu afdode Konferentsraad
Bornemann, og Prosessorerne Sibbern og Forchhammer. Disse havde paa det be-
stemteste modsat sig Fakultetets Forflag, idet de paaberaabte dem, at disse Boliger ere
langt ringere end de oeldre Professorresidenser, i hvis Sted dog de tvende af dem ere
satte ifolge ovennoevnte kongelige Resolution, og at de, saafremt den foreflaaede Byrde
skulde paaloegges Beboerne, endog let turde blive af ringere Voerdi end en Husleje-
portion af 400 Rbd., til hvilken Storrelse nu alle Huslejeportioner ved Normal-
reglementet ere bestemte; det samme antoges ogsaa at maatte gjelde om den mineralogiske
Professors Bolig, som vel ikke staaer i Klasse med de ovrige for Professores konsistoriales
forbeholdte Boliger eller Huslejeportioner, men som derimod i egentlig Forstand er at
betragte som Embedsbolig og altsaa ikke burde voere af ringere Voerdi end hine Boliger,
eller ialtfald det i disses Sted troedende AZkvivalent, da Professoren i Mineralogien
netop ved sin Forpligtelse at modtage denne Bolig hindres i at kunne tiltroede en Hus-
lejeportion. Herimod bemcerkede imidlertid Fakultetet, at en fuldkommen og til enhver
Tid blivende Lighed mellem Huslejlighed in natur.-! og det derfor fastsatte Penge-
2Ekvivalent, naar dette er en fast normeret Sum, ikke lader sig toenke, eftersom forst-
noevntes Voerdi nodvendigvis for en Del maa beroe paa Huslejlighedernes Pris over-
hovedet, hvilken er Tidernes Vexel underkastet; at der imellem selve de Friboliger som
indrommes Professorer, ingenlunde sinder Lighed Sted, da f. Ex. netop den ene af
de her omhandlede Boliger — den af Konferentsraad Bornemann beboede — uden-
tvivl har ikke ringe Fortrin for de andre; at de oeldre Professorgaarde vel vare endel
storre end de her omhandlede Lejligheder, men dog ej heller indrettede til mere end en
Familie, og at der paa deres Beboere hvilede ej alene Reparations-, men og hele
Skattebyrden; endelig at de omhandlede tvende Boliger, der ogsaa efter Fakultetets
*) Hv. s. Akad. Tdd. I. S. 121.
3*
36
Aarbog for 1841.
Mening burde vcere et Emolument ikke ringere end 400 Rbd., neppe heller kunde
antages at ville blive dette under den omtalte Forudsætning, eftersom de begge bestaae
af mange Vcerelser og afgive en bekvem Bolig for en stor Familie, og der til begge
ligger en Have, som vistnok maa ansees for en ikke liden Behagelighed, hvortil kommer,
at Beliggenheden er saa soerdeles bekvem for en Professor, og at den der Boende kan
vcere vis paa at blive boende der saalcenge han selv onsker det og forbliver i sin
Stilling ved Universitetet. Hvad angaaer den mineralogiske Professors Bolig bemcerkede
Fakultetet, at det vel forholder sig noget anderledes med den end med de andre to,
ej alene fordi den er ringere, men ogsaa fordi Professoren for Musceets Skyld er
anvist at skulle boe der; men denne Forpligtelse vilde neppe nogensinde kunne ansees
som en Byrde, men tvertimod som en Fordel, navnligen ogsaa med Hensyn til at
den mineralogiske Professor, da der i dette Fag kun er en Docent, strax ved sin
Anscettelse erholder fri Bolig, altsaa maaskee 20 til 30 Aar forend han ellers efter sin
Anciennitet kunde vente det, saa at det var saa langt fra, at den Lighed der af de
ovenncevnte Professorer var opstillet som Princip ved Paalceggelse af Reparationsbyrden,
vilde forstyrres, at den ikke engang vilde opnaaes, eftersom Fordelen, alt tilsammen-
taget, vilde blive overvejende paa hans Side.
Konsistorium havde tittraadt den af de tre davcrrende Besiddere af de oftnoevnte
Boliger yttrede Mening, at der ikke i Fremtiden burde paaloegges disse Boligers
Besiddere nogen Andel i Reparationsbyrden, og Direktionen var ligeledes heri enig
hvad den mineralogiske Professors Bolig angaaer, baade fordi denne er meget ringere
end de tvende andre, og fordi den mineralogiske Professor, der er forpligtet til at
modtage og beholde denne Bolig, derved taber den Fordel at kunne optere Husleje-
portion, hvilket ikke kan antages opvejet ved den Omstoendighed, at han navnligen
tidligere kommer i Besiddelse af Fribolig, da dette er tilfældigt, hvortil kommer, at
en saadan Fritagelse for at deltage i Boligens Vedligeholdelse stemmer overens med
hvad der gjelder om andre til bestemte Embedssag knyttede Friboliger.
Derimod kunde Direktionen ikke skjonne rettere, end at den af det theologiske
Fakultet yttrede, paa de ovenanforte Bemærkninger grundede Mening, der ogsaa var
tiltraadt af Universitetets Kvcrstor i en af ham afgiven Betoenkning, maatte gives
Medhold hvad de tvende andre i Kommunitetsbygningen anbragte Professorboliger
angaaer, saaledes at disses Besiddere ikke fritages for at deltage i Vedligeholdelsen.
Paa den anden Side> maatte Direktionen, paa Grund af disse Boligers ringere Vcerdi,
og med Hensyn til at de tildels ere sammenbygte med den hele Kommunitetsbygning,
aldeles tiltroede det theologiske Fakultets og Kvoestors i denne Henseende fremsatte For-
flag, at Professoren burde fritages for at bekoste alle Reparationer paa de oftncevnte
Boligers Mur- og Tagvoerk, ydre Maling, Porte, Gaardens Brolcegning, Vandrender
samt Pompevcerk; at ligeledes Reparation af uforudselig Skade ved Jldsvaade eller
deslige maatte blive Beboeren uvedkommende; at fremdeles en betydeligere Reparation
i det Indre, til ny Gulve eller ny Trapper, saa og en Ombygning af Stalden, om
denne skulde blive nodvendig, skulde afholdes uden Udgift for Beboeren, men at der-
imod alle ovrige Reparationer paa det Indvendige, saavel i Vcerelserne som den hele
Lejlighed, saa og Plankeværket omkring de tvende Haver, maatte bekostes af de frem-
tidige Bencsiciarier, ligesom disse og vilde have ar betale Fattigskat samt Bygnings-
afgift, saa og bcere Indkvartering, om en saadan skulde blive paabuden.
Professorboligerne i Kommunitetsbpgningen.
37
Efterat Direktionen i Overensstemmelse med Foranforte havde nedlagt allerunder-
danigst Forestilling om denne Sag, behagede det Hans Majestoet under 22de Januar
at resolvere saaledes:
Vi ville allernaadigst have fastsat folgende Regler til i Fremtiden at gjelde med
Hensyn til Vedligeholdelsen og Skattebyrden af de trende i den saakaldte Kom-
munitetsbygning indrettede Professorboliger:
1) Den af Universitetets Loerere der som Docent i Mineralogien anvises den for
denne indrettede Bolig, skal voere aldeles fritaget for at udrede de til denne
Boligs Vedligeholdelse fornodne Bekostninger, ligefom han og skal voere fri-
taget for Skatter og Paaloeg af Boligen, med Undtagelse as Bygningsafgift,
Fattigskat og Indkvartering, saasremt en saadan maatte vorde paabuden;
2. med de tvende andre i bemeldte Bygning voerende Boliger for tvende (!nn.
sistcn-ialei-i skal for de fremtidige Benesiciarier forholdes saaledes, at disse fri-
tages for at bekoste Vedligeholdelsen af disse Boligers Mur- og Tagvoerk, ydre
Maling, Porte, Broloegning, Vandrender og Pompevcrrk, Reparation af
uforudselig Skade ved Jldsvaade eller deslige, saaog betydeligere Reparationer
i det Indre, til ny Gulves Loegning eller ny Trapper, hvorimod de skulle vcere
forpligtede til selv at bekoste al ovrig Vedligeholdelse af det Indvendige, faavel
i Voerelserne som den hele Lejlighed, saaog af Plankeværkerne om de til disse
Boliger henhorende Haver; med Hensyn til Skatter og Paaloeg af disse tvende
Lejligheder forholdes paa samme Maade som med den forstncevnte Bolig.
I en Skrivelse af 5te Marts 18-12 har Direktionen antaget det for at folge lige-
frem af Analogien af den kongelige Resolutions Bestemmelser, at Vedligeholdelsen af
de indre Dele af Staldbygningen paaligger Benesiciarius paa samme Maade som
af den ovrige Lejlighed.
Det er tildels ved den ny Bestemmelse foranlediget, at den ene af de omhandlede
Professorboliger, den af Konferentsraad Bornemann beboede i Kommunitetsbygningens
Sidebygning, indad mod Studiigaarden, tilligemed en Hovedreparation har saaet
en vcesentlig Forbedring ved en Forhojelse og Udvidelse as den paa
samme vcerende Kvistetage.
Professor Clausen, som havde opteret denne Bolig, androg nemlig paa at den,
forinden han indflyttede i samme, maatte gives adskillige Reparationer og Forbedringer,
som dels kunde ansees som nodvendige med Hensyn til den Beboeren nu paalagte Ved-
ligeholdelsespligt, dels sigtede til at give Boligen i flere Henseender en hensigtsmæssigere
Indretning, ved at ashjelpe flere mere eller mindre folelige Savn; under Overflags-
summen, der lod paa 991 Rbd., var navnligen indbefattet et Belob af 257 Rbd. for
at give Kvistetagen en Forhojelse af 1 Alen, for at det deri indrettede Voerelse kunde
faae en passende Hojde. Med Hensyn til at der i Kvisten kun var et Voerelse og
dette Voerelse — som efter Lejlighedens Beskaffenhed i Reglen nodvendigen maatte
blive bestemt til vedkommende Professors Arbejdsvoerelse — endda af temmelig ringe
Omfang, saa at derved endog let kunde blive temmelig knap Plads i Huset i det
Hele, foreslog Fakultetet derhos, at der ved samme Lejlighed maatte gives Kvisten en
Udvidelse til begge Sider, omtrent saaledes at den kom til at svare til Stueetagens
tre midterste Fag, hvorved to gode og passende Vcerelser i den vilde kunne indrettes,
og tillige andre Bekvemmeligheder opnaaes. Hertil vilde, efter optaget Overflag, med-
3-8
Aarbog for 1841.
gaae en yderligere Bekostning af 488 Rbd. Efterat Direktionen ved allerunderdanigst
Forestilling havde anbefalet baade det forstnoevnte Andragende og det sidstnævnte Forflag,
blev det ved kongelig Resolution af 12te Marts allernaadigst bifaldet, at den om-
meldte Professorbolig maatte gives samtlige de allerunderdanigst foresiaaede Forbedringer
og Forandringer, og dertil anvendes ialt et Belob af 1482 Rbd. af Kommunitetets
Kasse.
Ved en senere erhvervet allerhøjeste Resolution er det endvidere tilladt, at et
Belob af 338 Rbd. af samme Kasse maatte anvendes til Reparation af Stald- og
Vognremisebygningen ved samme Gaard, samt af Plankeværket om den dertil horende
Have.
Cm ikke nvigtlg Konsistorium forhen tilkommende, men i en lang Periode ikke
udovet, Ncttighed har dette i S84R tildels erholdt tilbage, nemlig Net
til soM Patron for Arne og Trinitatis Kirker at bescette Klokker- og
Gravertjenesterne ved disse Kirker, og Gravertjenesterne ved de dertil horende
Assistenskirkegaarde.
De kongelige Resolutioner af 18de Maj 1801 og 18de Marts 1808, ved hvilke
der gaves veltjente Underofficerer Ret til at konkurrere til visse civile Betjeninger,
navnligen Klokker- og Gravertjenester, havde foranlediget, at Konsistorium ikke siden
den Tid havde udovet den ovenncevnte Ret, idet disse Betjeninger vare blevne besatte
af Hans Majestcet selv, hvorimod Konsistorium havde vedblevet at udfcerdige Bestal-
lingerne for de udnoevnte Betjente*).
Allerede under 5te Februar 1810 havde Konsistorium i et til Direktionen ind-
givet Andragende sogt at udvikle, at de Grunde som i sin Tid havde fremkaldt de
ovenmeldte kongelige Resolutioner, nu ikke lomgere vare tilstede i samme Grad som
forhen, idet baade Forholdene i det Hele vare aldeles forandrede, og Underofficers-
klassens Vilkaar betydelige« forbedrede, hvorhos bemcerkedes, at hvad Klokker- og
Gravertjenesterne angaaer, fordrer Kirkens Tarv, at der ved disses Bescettelse tages
vcesentligt Hensyn til de kirkelige Djemed, og at, ligesom dette, idetmindste i Henseende
til Klokkertjenesterne, syntes erkjendt i Resolutionen af 18de Marts 1808 — i hvilken
udtrykkeligen blev tilkjendegivet, at det allernaadigst vil blive paaseet, at ikkun saadanne
Underofficerer der enten have taget akademisk Examen, eller ere oploerte ved Skole-
lærerseminarierne, forundes deslige Tjenester —, faaledes havde i Virkeligheden de
Klokkere, og for det meste ogsaa de Gravere, som vare beskikkede ved de ovenncevnte
Kirker efter bemeldte Resolutioners Emanation, alle vceret civile Personer. I Betragt-
ning heraf, og med Hensyn til, at det er af stor Interesse for Universitetet at kunne
benytte den omhandlede Udncevnelsesret, eftersom det har flere Underhavende som efter
Omstændighederne passende kunne vcrre at befordre til de omhandlede Poster i Kirken,
androg Konsistorium paa, at Direktionen ved allerunderdanigst Forestilling vilde soge
udvirket, at Universitetet, paa samme Maade som forend de ovenncevnte tvende Reso-
lutioner vare afgivne, maatte kunne udove Ret til at udnoevne Gravere og Klokkere
ved Frue og Trinitatis Kirker her i Staden, og Gravere ved de til disse Kirker horende
') M. Aarb. f. lL39 S. 60.
Klokker- og Gravert) en ester.
39
Assistenskirkegaarde, hvilket Konsistorium faameget mere troede ikke at ville blive af-
flaaet, som ?lnordningen af 1ste Ian. 1840 tz 38 havde givet Kjobenhavns Kommunal-
bestyrelse Haab om igjen at erholde Net til at besoette nogle af de Bestillinger til
hvilke den forhen havde haft Udnoevnelsesret.
Efterat Direktionen i denne Anledning havde udbedet sig det kongelige danske
Kancelli's Yttringer, idet Direktionen bemoerkede, at Den ikke kunde andet end med
Konsistorium erkjende, at det for Universitetet vilde voere af megen Vigtighed at kunne
igjen udove denne Ret ligesom forhen, og at det vistnok maatte indrommes, at de
forandrede Forholde meget syntes at anbefale en faadan Restitution, der ogfaa vilde
have Analogi i den af Konsistorium citerede tz af Anordningen af 1ste Ian. 1810,
modtog Direktionen under 22de Juli 1811 fra Kancelliet Underretning om, at det
paa dettes derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling havde behaget Hans Majestcet
Kongen under 16de samme Maaned at resolvere saaledes:
Vi bifalde allernaadigst, at det for Fremtiden overlades Kjobenhavns Universitet
at bescette Klokker- og Gravertjenesterne ved Frue og Trinitatis Kirker her i
Staden, hvorimod Vi fremdeles ville have Os forbeholdt, at bescette samtlige
Gravertjenester ved Assistenskirkegaardene udenfor Byen.
Som sigtende til umiddelbar Fremme af flere Videnskaber og til
en Udvidelse af Gjenstandene for Universitetets Foredrag, kunne, for-
uden de ovenncevnte Foranstaltninger — det kirurgiske Akademi's Indlemmelse, Pastoral-
seminariets Udvidelse —, ogsaa nogle af de i Aarets Lob skete Anscettelser m. m.
betragtes.
Det er i Aarbogen for 1838 (S. 182) berettet at efter den davcrrende Professor
i Moralphilosophien P. M. Mollers da indtrufne Dod blev det under 21de April
i bemeldte Aar bestemt, at denne ^.crrerpoft, uagtet den horte til de ved Normal-
reglementet foreskrevne, ikke for det Fyrste ft'ulde bescrttes, dels fordi der ikke den-
gang fandtes nogen dertil scerdeles kvalificeret Videnskabsmand, dels fordi man onskede
at benytte Lejligheden til at ansoette en Docent i Theologien over det normalmoessige
Antal, hvorved tillige nogle af de vigtigste til det ovenmeldte Professorat horende
Forelæsninger kunde erholdes midlertidigen besorgede. Nuvoerende Professor H. L.
Martensen blev derfor under nysncevnte Datum udncevnt til Lektor i Theologien, med
Forpligtelse, tillige mod en soerskilt Godtgørelse at lcese over Moralphilosophi til anden
Examen.
Denne midlertidige Foranstaltning er nu ophsrt, idet det ledige Professorat
under 22de April 1811 blev betroet Lic. Theol. Rasmus Nielsen, med den normal-
moessige laveste Professorgage as 800 Rbd., dog blev det tillige bestemt, at Professor
Martensen endnu i det forestaaende Sommersemester skulde loese over Moralphilosophien
til anden Examen. Sidstncevnte, hvis soerlige Godtgjorelse for disse Foreloesninger
saaledes bortfalder, havde allerede tidligere ved Gagetilloeg opnaaet den for den yngste
theologiske Professor normerede Gage af 1000 Rbd.
40
Aarbog for 1841.
Det bemcerkes, at Professor Nielsen, der i Vintersemestret 1840—41 havde som
Privatdocent holdt theologiske Forelæsninger, som Understøttelse i bemeldte Egenskab
ved allerhojeste Resolution af 23de Januar var tilstaaet en Gratisikation af 300 Rbd.
af Normalsummen til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme.
Det ved Konferentsraad Saxtorphs Dod i Foraaret 1840 ledigtblevne professorat
i Iordemoderkunsten, forbundet med Akkouchorposten ved Fodsels- og Plejestiftelsen,
hvilket ligeledes var bleven besorget ved midlertidig Foranstaltning — hvorom For-
handlingerne sindes i Aarbogen for forrige Aar S. 17- 21 — er ogsaa i Aarets
Lsb bleven endelig besat, idet den under 15de September 1840 til Lektor i Medi-
cinen udnoevnte Dr. (L. E. N7. -^.evy, paa Direktionens, efter Omhandling med det
kongelige danske Kancelli nedlagte, allerunderdanigste Forestilling, under 29de Septbr.
blev allernaadigst udnoevnt til Professor extraordinarius i Iordemodervidenskaben ved
Universitetet samt Akkouchor*) og Lcege ved Fodsels- og Pleje-Stiftelsen her i Staden,
med en aarlig Gage af 800 Rbd. Solv, at udredes med 315 Rbd. 24 Sk. af
Juliane Maries Legat og Resten af den akademiske Fond, samt med Emolument af
fri Bolig paa Fodselsstiftelsen"), saaledes som Stiftelsens Direktion maatte ansee
det passende at anvise ham og Familie, ligesom han iovrigt har at rette sig efter den
Jnstrux som af Stiftelsens Direktion maatte vorde ham meddelt.
I Aarbogen for forrige Aar (S. 26) er berettet, at den ved Profesfor Johann-
sens Dod indtraadte Vakance i professoratet i de østerlandske Sprog havde
givet Konsistorium Anledning til at fremscette Forflag til Deling af dette professorat
i tvende, nemlig et for de semitisk-orientalske og et for de indisk-orientalske Sprog,
men at det, uagtet dette Forflag vandt Direktionens Bifald, formedelst flere modende
Vanskeligheder fandtes rigtigst, at lade den ledige Lcrrerpost forelobigen henstaae ubesat
og blot trceffe midlertidig Foranstaltning til Besorgelse af de uundværligste af de
dertil horende Forelæsninger, hvorefter Direktionen ifolge dertil meddelt allernaadigst
Bemyndigelse overdrog til Professor Hohlenberg, i Vintersemestret 1840—41 at holde
de befalede Forelæsninger over Hebraisk til anden Examen.
Et indledende Skridt til en saadan Deling af det ommeldte Professorat
er skeet i 1841, efterat Direktionen forgjoeves bavde forsogt at vinde for Universitetets
Tjeneste en bekiendt celdre Videnskabsmand, Nordmanden professor <L. bassen i
Vonn, der havde erhvervet et saa anseet Navn som lcerd Orientalist og udmoerket
Videnskabsmand, at hans Ansotttelse ved Universitetet maatte synes, selv med betydelige
pekunicere .Opoffrelser, at vcrre en stor Vinding, og det saameget mere, som han vilde
kunne docere begge de anforte Sprogklasser. Ifolge dertil meddelt allerhojeste Be-
myndigelse, havde Direktionen derfor indledet Underhandlinger med denne Lcerde om
hans Ansotttelse som Professor i de osterlandske Sprog, paa Vilkaar der syntes fordel-
agtige for ham, og som han heller ikke var utilbojelig til at antage. I Slutningen
af Sommeren modtog imidlertid Direktionen fra Professor Lassen Underretning om,
at det kongelige preussiske Undervisnings-Ministerium, under Bevidnelsen af det Dnske,
") Den i forrige Aar brugte Benccvnelse: Overakkouchor er vel aktmcessig, men saavidt vidcs
ikke rigtig.
") Han nyder saaledes ingen Gage fra Fødselsstiftelsen, hvilket er overensstemmende mcd
Reskriptet af 23de Marts	Post IV. Derimod er han i td42 bleven beskikket til
tillige at vcrre Stadsakkouchor med 200 Rbd. Gage.
Vsterlandft Philologi.
41
at han vilde forblive i sin hidtilværende Stilling, havde udvirket ham en anselig For-
hojelse af det ham hidtil tillagte Gehalt, og at han derfor anfaae det for sin Pligt,
ikke at modtage den ham tilbudne Ansoettelse, i hvor meget han end med Erkjendtlighed
paaskjonnede den ham derved viste hoedrende Tillid.
Direktionen androg derefter ved allerunderdanigst Forestilling paa, at de neden-
anforte tvende yngre indenlandske Videnskabsmand maatte konstitueres som Docenter,
den Ene — som just nylig var hjemkommen fra en videnskabelig Udenlandsrejse —
i d? semitisk-orientalske, den Anden i de indisk-orientalske Sprog og Literaturer, idet
Direktionen, med Hensyn til Dnskeligheden og Nodvendigheden af at der ved Univer-
sitetet haves tvende Lcerestole for de to anforte Sprogklasser og deres respektive Litera-
turer, bemcerkede, at Studiet af de orientalske Sprog, som i celdre Tider indskrænkede
sig ncrsten ene eller fornemmelig til det Hebraiske — der dyrkedes ifcrrdcleshed for det
gamle Testamentes og for Theologiens Skyld, medens de andre dermed beslcegtede
semitiske Sprog, som Arabisk, Syrisk, Kaldaisk osv., for det meste kun studeredes med
Hensyn til deres Sloegtskab med hint Sprog og som et Hjelpemiddel til Kundskab i
dette—, har i den senere Tid mere og mere saaledes udvidet sig og taget en forskjellig
Retning, at det nu kan ansees som noget ganske andet end for, idet dels flere andre,
fra de ovenncevnte ganske sorskjellige, Sprog, saasom Tyrkisk, Armenisk, Nypersisk, ere
inddragne under den dertil horende Kundskabskreds, dels det arabiske Sprog, som med
Hensyn til dets rige og hojst betydende, stedse voxende Literatur kan ansees som
Hovedsproget af den hele Stamme, saaledes nu blandt denne spiller Hovedrollen; men
at der derhos, ved Siden af den her omtalte semitiske Sprogklasse, der udgjor Gjen-
standen for den egentlige orientalske Philologi, i den nyere Tid er fremtraadt, som
Gjenstand for et dermed beflcrgtet ikke mindre omfattende Sprogstudium, en hel ny
fra hin ganske forskjellig Sprogklasse, hvis Vigtighed mere og mere har gjort sig
gjeldende, nemlig de indiske Sprog eller Sanskritsprogene; at denne nyere Gren af
Philologien, med hvad dertil flutter sig (saasom Zendsproget), indtager en saadan Plads
i den hele historist-lingvistiske Videnskab, og har en saadan Betydning i den kompara-
tive Sprogforskning og den dermed forbundne historisk-echnographiske Undersogelse, at
en egen Loerestol for den maa ansees som hosiig onskelig, isoer ved et Universitet ved
hvilket et saa betydeligt Apparat for denne videnskabelige Retning er samlet, som ved
det Københavnske. Den semitiske og den indiske Philologi staae kun i Forbindelse som
Grene af den almindelige philologiske Videnskab, men fjerne sig forresten ganske fra
hinanden som de der omfatte aldeles sorskjellige Folke- og Sprog-Klasser, og hver af
dem for sig har et faadant Omfang, at den fuldelig udkrcever en Mands hele og
udelte Kraft, saa at det ikke er at haabe, at den samme Mand vil kunne virke be-
tydeligt i begge Retninger, ligesom det aldeles ikke gaaer an, at forlange Indsigt i
begge disse Videnskabsfag som Betingelse, for Ansoettelse i det ene. Ligesom der derfor
i den senere Tid ved de fleste andre betydeligere Hojskoler ere oprettede egne Lcerestole
for den indisk-orientalske Philologi, saaledes maatte Direktionen ogsaa ansee det for
faare onskeligt, ar det samme skeer ved Kis-benhavns Universitet, forsaavidt man ikke
ved et heldigt Tilfoelde, hvilket dog kan antages at ville blive mere og mere sjeldent,
kan erholde en Mand der baade ved omfattende Kundskaber i begge de omtalte Klasser
af Philologien og ved ualmindelig Virksomhed og Forretningsdygtighed skulde voere istand
til at paatage sig begge de tvende Loeresag paa engang, saaledes som her i sin Tid var
42
Aarbog for 1841.
Tilfcrldet med afdode Professor Rask, og som havde kunnet ventes igjen at ville blive
Tilfcrldet dersom Professor Lassen var bleven ansat. Men selv i dette Tilfcelde
maatte det, formedelst begge Hovedfags Vigtighed og Omfang, altid ansees for onske-
ligt og saa godt som nodvendigt, at der for ethvert af dem havdes scerskilt Lcerer ved
Universitetet.
Ved kongelig Resolution af 17de September blcv Direktionen derefter allernaadigst
bemyndiget til indtil videre at overdrage Kand. Theol. (Lhriften Hermansen at
bolde Forelæsninger ved Universitetet i den semitisk-orientalske Philologi og Literatur,
og HluA. art. Martin Johannes Hannnerich at holde Forelæsninger i den indisk-
orientalske Philologi og Literatur, samt for disse Forelæsninger at tilstaae dem hver
et Honorar af i det Hojeste oOO Rbd. aarlig; hvorhos det bliver at paalcrgge Kan-
didat Hermansen, indtil Professoratet i den orientalske Philologi bescettes, naar for-
langes, at overtage en Professors Partes.
I Overensstemmelse hermed blev bemeldte Hverv, fra det noeste akademiske Aars
Begyndelse, af Direktion overdraget Kandidat Hermansen og Magister Hammerich,
og den Forstncrvnte tillige anmoder om at overtage Examinationen i Hebraisk saavel
ved Embedsexamen for overordnede Skolemcend, forsaavidt ikke en saadan allerede i Efteraaret
184.1 maatte forefalde, som ved de sorelobige akademiske Prover, ligeledes med Und-
tagelse af Examen Artium i Efteraaret, saavelsom og at varetage alle andre Professoren
i de osterlandske Sprog vedkommende Forretninger. Eraminationen ved nysncevnte
Embedsexamen og Examen Artium i Efteraaret blev overdraget, den forstncevnte til
Professor Hohlenberg, den sidste til Lektor Henrichsen, som for at deltage i Exami-
nationen i Latin eg Hebraisk paa soedvanlig Maade blev af Direktionen ifolge allerhojeste
Bemyndigelse indkaldt fra Soro.
Ligesom det i 1840 ifolge Ansogning var bleven Kopist Kand. ?uris Bergsoe
tilladt at holde Forelæsninger over Statsøkonomien*), saaledes ere saadanne Fore-
læsninger i 1841 blevne holdte af Samme ifolge offentlig Foranstaltning. Efterat
nemlig Direktionen ved kongeligt Reskript var bleven affordret allerunderdanigst Be-
tænkning over, hvorvidt saadant kunde voere hensigtsmæssigt, blev Den under 9de ^an.
1841 allernaadigst bemyndiget til at overdrage Kopist Bergsoe i det da begyndte Vinter-
semester at lsese over Statsokonomien mod et Honorar af 300 Rbd. af Normalsummen
til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme, og lignende Bemyndigelse
blev paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling under 14de Oktober meddelt Den
med Hensyn til Vintersemestret 1841—42, med samme Bestemmelse i Henseende til
Honoraret. I Sommersemestret holdt Hr. Bergsoe lignende Forelæsninger privatim.
Den i Aarbogens forrige Aargang (S. 28) omtalte interimistiske Ansættelse
af en konservator eller lNedhjelper ved den botaniske Have — hvortil Kand.
Pharm. I. Vahl blev antaget forelobigen paa et Aar — er, efterat Vahls Ansoettelse
forst ved kongelig Resolution af 3die April var forlcenget paa 2 Aar, mod Slutningen
af Aaret gaaet over til en fast Post, saaledes at der tillige ved forhojet Gage og dennes
Udredelse udenfor Havens Indtoegter, samt Udvidelse af Assistentens Forretninger er
forget for Havens Tarv. Efterat nemlig Direktionen i Anledning af et af Professor
Schouw som Havens Direktor desangaaende indgivet allerunderdanigst Forflag havde
') Se Aarb. f. 1840 S. 27.
Botanisk Have. Udnævnelser.	43
andraget paa en saadan Foranstaltning, behagede det Hs. Maj. Kongen, under 11te
Decbr. at udncevne den hidtil interimistisk antagne Assistent I. Vahl, Ridder af
AZreslegionen, fra 1ste Januar 1842 at regne, til virkelig Assistent ved den
botanist'e Have, med Forpligtelse, foruden de ham hidtil overdragne Forretninger i
Henseende til Havens Bibliothek og Samlinger, tillige at assistere Havens Direktor
ved Revision af Planterne, ved Korrespondancen og ved de botaniske Exkursioner, med en
Gage af 400 Rbd., der, istedetsor som den ham hidtil tillagte interimistiske Godt-
gjorelse at udredes af Havens Indtcegter, bliver at afholde extraordincert af den akademiske
Fond indtil der kan blive normeret en storre Sum sor den botaniske Have end hidtil.
Til de allerede anforte Ansættelser og Udnævnelser ere folgende at tilfoje:
I Anledning af den ved Etatsraad Hornemanns Dod indtraadte Vakance blandt
Konfistorii Medlemmer af det philofophiske Fakultet, er Gehejmelegationsraad I),-, p.
O. Brandsted under vte Septbr. allernaadigst udncevnt til Assessor i Konsistorium
med den ham ved hans Udncevnelse til Professor ordinarius i 1832 reserverede Anciennitet
mellem Professorerne Konserentsraad Verlauff og Sibbern. Det var ved saaledes at
indtroede i Konsistorium at Gehejmelegationsraaden nu forst blev kvalificeret til Rek-
toratet, til hvilket han efter nysncevnte sin Ancjennitet netop stod for Tur og blev
udnoevnt for det nceste akademiske Aar, men som ellers vilde have tilfaldet Professor
Sibbern. Gehejmelegationsraaden er ligeledes, som nu dertil kvalificeret, og ifolge den
Plads i Dekanatscyklen hvori han er indtraadt, udncevnt til det philofophiske Fakultets
Dekanus for 1812.*)
Samme Dodsfald gav Anledning til at Professor I. L. Schouw under 6te
Septbr. blev allernaadigst udncevnt til Direktor for den botaniske Have, med Tilladelse
at benytte den dertil horende Embedsbolig.
Da den hidtilværende Bogholder, Assistent <Larlsen, paa Grund af forandret
Embedsstilling under det kongelige Generaltoldkammer- og Kommercekollegium, under
hvilket han var bleven udncevnt til Fuldmoegtig, havde begjcert Entledigelse fra Bog-
holderposten fra 1ste Juli at regne, har Direktionen, i Overensstemmelse med Kon-
sistoriums Dnske, at Posten sorelobigen maatte besorges ved Konstitution, under 15de
Maj konstitueret Examinatus Iuris (Lhristian Gffer Frydensberg til i et Aar, fra
ovenncevnte Datum at regne, at varetage Bogholderens Forretninger mod den nor-
merede Lon.
Til at fungere som Kvcestor i Professor Bangs Forfald har Direktionen tvende
Gange, under 27de Februar og 20de ^Zuli, konstitueret Kasserer og Arkivarius under
Direktionen Kancelliraad L.. I. Fribert, men senere under 15de Januar 1842
meddelt I».^>ect«r	Professor Algreen-Ussing en staaende Konstitution for
saadanne Tilfoelde.
Den 24de Novbr. har Konsistorium meddelt Kand. Med. ^ Kir. ^-1. E. Ravn
Forlcengelse paa et Aar af den ham i 1840 (se Aarb. S. 25) forundte Anscettelse som
Assistent ved professoren i komparativ Anatomi.
Til anden Universitetspedel i den afdode Meyers Sted antog Konsistorium
under 15de Septbr. Studiosus Hans Valdemar Alexis Nmller.
') Jfr. Akd. Tdd. Il S. 26d ss.
44
Aarbog for 48^1.
Med Dannebrogordenens Kommandorkors hoedredes under 10de Juni to af Univer-
sitetets Lcrrere, Etatsraad Ghlsnschlcrger og Konferentsraad Verlaufs, og med
Ordenens Ridderkors Professor Iuris I. E. Larsen, ligesom Dannebrogsmandenes
Hoederstegn under s. D. forundtes forste Universitetspedel I. M. H. Grum.
Ved de i Begyndelsen af Aaret foretagne Valg af Stcenderdeputerede for
Sexenniet 1841—46 blev Professor Algreen-Ussing valgt til 1ste Deputeret for
Kjobenhavn, Professorerne Clausen og Kvcvstor Bankdirektor Vang til Deputerede
for de mindre Landejendomsbesidderes Valgklasse i respektive 10de og 17de Distrikt.
Sidstncrvnte var tillige valgt til Suppleant for Kjobenhavn, hvilket Valg han ikke
modtog.
Til kongelig Deputeret for Universitetet for begge Provindsialstcendernes For-
samlinger er under 21de November 1841 Professor Iuris Larsen bleven udncevnt.
Ved Dodsfald har Universitetet i 1841 mistet tvende af sine Lcrrere, af Aar
de to celdste.
Den 14de Maj dode Professor extraordinarius i Landokonomien Gregers Otto
Bruun Begtrup, i sit 73de Aar. Det ncrvnte Professorat, som efter Reskriptet af
18de Juli 1817 ikke horte til dem der give Adgang til Konsistorium, og ester Nor-
malreglementet af 25de Novbr. 1836 aldeles ikke skal bescettes, havde han beklcrdt i
den lange Rcekke af henimod 40 Aar, nemlig siden 4de Septbr. 1801. I en tidligere
Periode havde han beriget Literaturen med endel, udentvivl fortjenstlige, Skrifter og
Afhandlinger henhorende til Agerdyrkningen og hvad dermed staaer i Forbindelse.
Den 30te Juli dode Professor ordinarius i Votaniken Etatsraad Jens Vilken
Hornemann, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, efter flereaarig Svagelighed,
i sir 72de Aar. Han havde vcrret Universitetslærer siden 1808, da han under 23de
April blev udncevnt til Professor extraordinarius i Votaniken, efter at have siden
1801 vceret Lektor ved den botaniske Have, som dengang ikke tilhorte Universitetet.
1817 blev han Professor ordinarius og Assessor i Konsistorium, blev i 1815 hcedret
med Dannebrogordenens Ridderkors og i 1836 med Dannebrogsmandenes Hcederstegn.
Almindelig anerkjendte Fortjenester som udmcrrket Botaniker og Videnskabsmand vare
hos ham forenede med de elskværdigste personlige Egenskaber.*)
En af Universitetets underordnede Betjente er ligeledes asgaaet ved Doden, nemlig
anden Pedel Frederik Vilhelm Meyer, som dode den 13de Juni, ester en meget
langvarig Sygdom, omtrent 40 Aar gammel. Han havde beklcedt Posten siden 9de
April 1834, noget over 7 Aar.
Af de med Universitetet forbundne videnskabelige Indretninger og
Samlinger er allerede omtalt den vcesentlige Forbedring den botaniske Have har
erholdt ved Anscettelsen af en fast Assistent. Men ogsaa en anden ikke uvigtig For-
bedring har Haven modtaget. Omtrent samtidigt med sit Forflag til den forstnoevnte
Foranstaltning fremsatte Professor Schouw igjennem Konsistorium Forflag sigtende til
') Biografiske Efterretninger om den Afdode sindes i „Genealogisk og biographifl Archiv" I B.
5te og 6te Hefte S. 315-332.
Den botaniske Have.
45
at tilvejebringe paa en hensigtsmæssigere Maade end hidtil den fornodne Arbejdskraft
af Svende, Elever og Dagarbejdere, samt paa at ophcrve al Handel med Planter
m. m. fra Gartnerens Side.
Jfolge en af Direktionen i 1833 bifaldet Bestemmelse havde der hidtil til Arbejds-
kraften ved den botaniske Have, foruden de 300 Rbd. der gaves i Lon til den forste
Svend, maanedlig vceret udbetalt 12-5 Rbd. til den botaniske Gartner, som derfor var
pligtig at holde Haven vedlige i forsvarlig Stand. (Tidligere indgaves specielle Reg-
ninger over den anvendte Arbejdskraft.) Denne Maade at besorge Arbejdskraften paa
var kun lidet hensigtssvarende: Gartneren var ifolge heraf Forpagter af Arbejdskraften,
hvoraf fulgte, at hans og Havens Interesser vare hinanden aldeles modsatte, hvilket
var et saare misligt Forhold, der i ethvert Fald udsatte Gartneren for Mistanke om
at fremme sin Fordel paa Havens Bekostning. Professoren foreslog derfor, at den
botaniske Gartner for Fremtiden maanedlig indgiver Regning over den efter fore-
gaaende Aftale med Havens Direktor anvendte Arbejdskraft, samt holder en Dagbog
over Arbejderne, som stedse er til Direktorens Eftersyn, hvorved formentes, at de
Skemata som benyttes ved de kongelige Haver ogsaa kunde benyttes i den botaniske.
Hvad Arbejdskraftens Fordeling angaaer, havde der i den senere Tid kun vceret ansat
en Svend, nemlig den der som forste Svend erholder 300 Rbd. om Aaret og fri
Bolig. Resten af det Arbejde der ikke udfortes af Arbejdskarle, var bleven beforget
af et betydeligt Antal Elever, medens der i oeldre Tider ialmindelighed holdtes 3
Svende, nemlig 2 foruden den forste Svend. Saaloenge Arbejdskraften betaltes med
en Gartneren tilstaaet sast Sum, maatte Fordelingen ogsaa aldeles overlades ham,
men desuden var der en anden Hindring for Antagelsen af flere og fortrinlig dygtige
Svende, nemlig den vistnok lidet hensigtssvarende Bestemmelse i § 15 af Gartnerens
Jnstrux, at Svendene, med Undtagelse af den forste, kun skulde tilstaaes den sæd-
vanlige Dagleje, altsaa hvad der tilstaaes simple Arbejdere. Det var indlysende, at
hverken Arbejdskarle, eller Loerlinge, om end i nok saa stort Antal, kunne erstatte
Savnet af dygtige Svende, allermindst i en botanisk Have. Professor Schouw fore-
slog derfor, at der ordentligvis antages 3 Svende, nemlig foruden den forste Svend
med 300 Rbd., tvende andre med 200 Rbd. hver, og at alle tre tilstaaes fri Bolig,
hvortil der i Haven var Lejlighed, samt Varme. Sidstncevnte Lon er ogsaa den der
ordentligvis gives Svendene i de kongelige Haver. Da dct imidlertid kunde indtrceffe,
at man undertiden kunde onske at forhoje Lonnen og da maaske istedetfor 3 kun holde
2 Svende, og paa den anden Side til enkelte Tider kunde onske at antage flere
Svende, antoges det rigtigst, at en vis Frihed i denne Henseende overlades Bestyrelsen.
Hvad angaaer Arbejderne, vilde det med Hensyn til endel Forretninger vcere
nodvendigt at have ovede Folk, saasom til Fyrbodersorretningen m. m., og skjont disse
vel burde betales som Daglejere, antages og opsiges ugevis, vilde det dog blive nod-
vendigt at bebolde dem hele Aaret sorsaavidt de befandtes duelige. Antallet af disse, i
en vis Forstand faste, Arbejdere antoges ej at kunne voere mindre end 4.
I Henseende til Eleverne havde det tidligere vceret Gartneren tilladt at beregne
nogle af dem som Daglejere. Denne Indretning fortjente imidlertid neppe Bifald, da
Eleverne, ligesom de savne den nodvendige Kyndighed til at troede istedetfor Svende,
ordentligvis heller ikke bave den Legemskraft som Arbejdskarle; de maae desuden have
endel Tid tilovers til Lcesning og til Undervisning hos deres Lcerere. Det maatte
40
A årbog for 1811.
derfor ansees som det onffeligste, at ingen Del af Arbejdskraften blev beregnet paa
Elevernes Arbejde; men da der dog netop ved den botaniske Have gives adskillige Slags
Arbejder som passende kunne besorges af dem, og da det er billigt, at Vcerdien af
dette Arbejde kommer Gartneren tilgode som en Del af den Erstatning han bor have
som deres Loerer, kunde der maaske beregnes ham en Sum for 2 Elevers Arbejde,
nemlig 100 Rbd. for hver, hvilket var det hojeste hvortil Vcerdien af dette Arbejde
kunde anflaaes. Derhos maatte disse Elever, inden de antages, godtgjore, at de
havde staaet i Lcere i en anden Have i flere Aar, samt at de kunde skrive en god
Haand og ortografisk rigtigt, hvorfor de maatte underkastes en privat Examen af
Gartneren i Direkcorens, maaske ogsaa en anden Gartners Overvoerelse og kun antages
med Direktorens Samtykke. Gartneren maatte have Tilladelse til desuden at antage
Elever hvorfor ingen Erstatning gives, dog ikke mere end 2, altsaa ialt 4, da et for
stort Antal Elever er til Ulejlighed og afdrager Gartneren formeget fra hans Forret-
ninger ved Haven. Ogsaa disse Elever kunde maaske passende underkastes den ncevnte
Antagelsesprove.
Efter Gartnerens Jnstrux antager og afskediger han Svende, Arbejdere og Elever;
denne Bestemmelse maatte vel vedblive, men han maatte dog, inden han antog og
afskedigede Svendene og de faste Arbejdere, underrette Direktoren. derom, for at denne
kunde have Lejlighed til at gjore sine mulige Indsigelser gjeldende, ligesom denne
naturligvis maatte have Ret til at forlange Personer afskedigede der ved Uduelighed,
Forsømmelighed, Driksoeldigbed, eller af andre Aarsager viste sig uvcerdige til at tjene
i Haven.
Den hidtilværende Betaling for Arbejdskraften havde udgjort 4800 Rbd., nemlig
den forste Svends Lon, 300 Rbd., og 125 Rbd. maanedlig til Gartneren. Efter
noervcrreude Forflag vilde Betalingen udgjore:
Forste Svend ............300 Rbd.
2 andre Svende » 200 Rbd....... .	100 —
2	Elever 100 Rbd....................200	—
Fyrboderen cirka .................200	—
3	andre faste Arbejdere cirka .......	100	—
1500 Rbd.
De ovrige 300 Rbd. antoges tilstrækkelige til at betale de extraordincere Arbejdere
der behovedes til Gravning og deslige.
Professor Schouw gjorde fremdeles opmcerksom paa en Bestemmelse i Gartnerens
Jnstrux som ikke kunde andet end ansees som skadelig for Haven*). Det tillades nemlig
) Den hele af Konsistorium ved den nuvccrende Gartners Ansættelse i 1829 udfærdigede Jn-
strux lyder saaledcs:
Jnstrux
i hvilken de Pligter som paaligge den til Gartner ved Universitetets botaniske Have i
Kjsbenhavn as Konsistorium beflikkede Otto Fosias Nicolai Msrch noermere ommttdes.
Foruden de Gartneren i den ham meddelte Bestalling paalagte Pligter, bsr han endnu
holde sig folgcnde efterrettelig:
Z 1. Han ssgrr efter bedste Evne og med al Flid at vedligeholde Haven i den Stand
som den er ham overdragen, samt at forsge den, naar Lejlighed gives, med de Vatter
som den mangler i man anbefaler ham derfor at tråde i Forbindelse med de fortrinligste
Den botaniske Have.
47
Gartneren i h 9: med Professorens Samtykke at afhcende saadanne Vcexter hvoraf
haves Forraad og som ikke bruges til Bytning, samt Fro af Sirplanter af Haven
Gartnere ved fremmede botaniske Haver, for ved Bytning med dem af Frs og levende Planter
at forsge den herværende Samling; dog saaledes, at han i Henseende til de sidste raadforer
sig med Professor Botanices, for at ikke Transporten ssal blive Haven for kostbar.
Z 2. De Frokataloger som enten blive ham tilsendte, eller af Professor Botanices
meddelte, sammenligner han med Havens Kataloger, for at en Desideratsliste deraf kan
uddrages.
H 3. De fra andre Haver forlangte Frsforter, som kunne undvceres, udsoger han af
Havens Forraad, indkapsler, indpakker og afsender dem; Alt efter Aftale med Professoren.
Z 4. Han holder ligesom den forrige Gartner en Journal over den aarlige Udsced,
hvori tillige anssres, hvorvidt Froene ere spirede, og de Anmærkninger som Professoren
meddeler ham angaaende Planternes rigtige Bestemmelse.
Z 5. Potteplanter som ikke forhen vare bestemte, bringes til Professoren, faasnart de
blomstre, for at han kan undersoge om de ere meddelte under rigtige Benævnelser; af
Frilandsplanter asssceres et fuldstændigt Exemplar til samme Hensigt.
Z 6. Ifald nogle af de Studerende onsse at erholde Eremplarer af Planter til Her-
barier, isoer ofsicinelle, da meddeles disse uden Betaling paa bestemte Tider, saasremt
Haven kan undvoere dem.
Z 7. Han afskærer, naar forlanges, de Planter og Plantedele som bruges ved
Forelæsningerne og ved Examina.
Z 8. Han paaseer saavidt muligt, at paa de Tider da Haven staaer aaben for de
Studerende eller for Andre, intet borttages eller beskadiges; dog saaledes at Haven som en
offentlig Indretning bliver saa tilgængelig og nyttig som Omstændighederne tillade det.
Z 9. Gartneren maa ansee alle Vocxter i Haven som dens Ejendom og fslgelig ikke
bortscrlge eller bortgive noget, det under Z 6 anssrte Tilsoelde undtagen; dog ssal det voere
ham tilladt, med Professorens Samtykke at afhcrnde saadanne Vocxter hvoraf haves For-
raad og som ikke bruges til Bytning, samt Frs af Sirplanter af Haven som kunne und-
vceres.
Z 10. Han holder Regnskab over de maanedlige Udgifter, saavel til Folkenes Daglsn,
som til Jndkjsb af Potter, Gjodning, Bark, Jord etc., som nsdvendigen udkroeves til
Havens Drift. Ved Maanedens Slutning leveres dette Regnskab, forfattet paa samme
Maade som hidtil, til Professoren, for at han kan bevidne dets Rigtighed og anvise Sum-
merne til Udbetaling paa Um'versitetskontoret, tilligemed det sædvanlige Forskud af 140 Rbd.
§11. En Fortegnelse over Havens Inventarium vil blive ham leveret, og en saadan
sortscetter han bestandig, saa at det Ubrugelige udflettes og det Ny tilfsjes.
Z 12. Angaaende Reparationer, ny Redskabers Anskaffelse, og Alt hvad som foran-
lediger Udgift foruden de daglige Lsnninger, maa han gjsre Aftale med Professoren.
Z 13. Naar Haandvocrkere have Arbejde i Haven, paaseer han at dette gjores for-
svarligt, for at kunne paategne dette paa Regningerne derover, forinden de anvises. Alle
saadanne Regninger sendes derfor til Gartneren, fsrend de leveres til Professoren.
§ 14. Han iagttager at Jndkjsb af Brande og Stenkul, ligesom Reparationer, skeer
i rette Tid.
Z 15. Han antager en Mestersvend, hvortil er tilstaaet 300 Rbd. Solv aarlig Lsn,
og andre Svende, som dog ikkun erholde den sadvanlige Dagleje, samt Daglejere og Loer-
linger. Antallet paa disse maa ikke foroges, men derimod naar Vinteren tilstunder, og
Havearbejdet aftager, indskrcenkes saa meget muligt. Det er overalt Gartnerens Pligt at
gjore Professoren opmocrksom paa Alt som han troer kunde spare Udgifter for den botaniske
Have uden Tab for den, saaledes f. Ex. om noget Arbeide, hvortil ellers bruges Haand-
vcrrkere, kunde bestrides ved Havens scedvanlige Folk.
48
Aarbog for 1841.
som kunne undvoeres. At denne meget ubestemte Regel kun var lidet flikket til at
forebygge Kollisioner mellem Havens og Gartnerens Interesse? og at den under en
mindre kraftig Bestyrelse kunde foranledige Misligheder til Tab for Haven, var let at
indsee. Det var indlysende, at der i en botanisk Have, isoer naar Lokalet er saa ind-
skrænket som i den Kjobenhavnske, ikke bor voere storre Forraad af de enkelte Plante-
arter, end der bruges til Undervisningen og til Bytning, og paa den anden Side tydede
dog Bestemmelsen hen paa, at man havde villet forskaffe Gartneren en Fordel der
kunde bode paa den ringere Gage. Professor Schouw ansaae en Forandring i denne
Bestemmelse for saa vcrsentlig, at han ikke dristede sig til at overtage det Ansvar
Havens Bestyrer bor have, naar den fremdeles blev i Kraft, og androg derfor paa
det indstændigste paa at alt Salg af Havens Planter, Blomster, Fro osv. maatte for-
bydes, ligesom Gartneren erklceres uberettiget til nogensomhelst Handel med Planter,
Fro, Buketter, Krandse etc., samt at det heller ikke maa tillades ham at overvintre
eller opbevare Planter for Fremmede. Da paa den anden Side Gartneren hidtil paa
Grund af denne Bestemmelse havde haft en Fordel, som han ved den ringe Gage*)
og ovrige Emolumenter ikke kunde undvcere, anbefalede Professoren ham til et Gage-
tillcrg af 200 Rbd., dog faaledes at disse ikke maatte udredes af Havens normerede
Jndtoegtssum, der ikke taalte nogen Formindskelse, men tverimod kunde tramge til
Forogelse.
Efterat Direktionen havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling angaaende sidst-
nævnte Punkt, behagede det Hs. Majestcet under 11te Decbr. allernaadigst at bevilge
Gartner Morch et personligt Tillceg af 200 Rbd., at udrede paa samme Maade som
Assistentens Gage, imod at den ham i Jnstruxens tz 9 meddelte Tilladelse til at handle
med Planter, Blomster, Fro o. deslige for Fremtiden bortfalder, og skal det heller
ikke voere ham tilladt at overvintre eller opbevare Planter for Fremmede.
Under 21de s. M. bifaldt derhos Direktionen at folgende Forandringer i Maaden
hvorpaa Arbejdskraften i den botaniske Have hidtil er bleven besorget, fra 1ste Ian.
1812 tages til Folge:
Z 16. Frugten af de Trceer som sindes i Haven deles imellem Gartneren og Pro-
fessoren. Flere Frugttrceer end de som nu forefindes i Haven, maae ikke indplantes der,
med mindre det var ny og mcrrkvcrrdige Arter og da efter Aftale med Professoren.
Skulde nogle af de Trceer som staaer i Espalier ved den nordostlige lange Mur tabes,
bejcrttes deres Plads med saadanne tvutiees, som ikke ville blomstre uden under cn faa
fordelagtig Stilling. Forsaavidt de nu ved Muren voxende Trcrer vare Gartner Holbslls
Ejendom, maa Professoren og Gartneren kjsbe disse efter Overenskomst med Holbslls
efterladte Familie.
Kjobenhavn den t2te Juni !829.
Schlegel,
f. T. Universitetets Rektor.
Bornemann,
Referendarius Konsistorii.
Verlauff,
Sekretarius Konsistorii.
") Gartner Msrch blev i 1829 antaget med den ved kongelig Resolution af 18de April s. A.
bestemte Lon af 600 Rbd. og fri Bolig og Brcrndsel.
Den botaniske Have.
49
4. at det med Gartneren trufne Arrangement, hvorefter han besorger Arbejds-
kraften for en bestemt maanedlig Sum, bortfalder, og han derimod hver
Maaned har at indgive en efter et approberet Skema affattet Regning over
den Arbejdskraft han efter foregaaende Aftale med Havens Direktor har anvendt,
samt at han har at holde en Dagbog over Arbejderne efter et ligeledes appro-
beret Skema;
2.	at der ordentligvis i den botaniske Have holdes 3 Svende, nemlig Mester-
svenden med en aarlig Lon af 300 Rbd. og 2 andre Svende med 200 Nbd.
hver, foruden Bolig og Varme for alle tre, men at det tillades Direktoren, efter
Omstændighederne at afvige herfra baade i Henseende til Svendenes Antal og
deres Lon. Bestemmelsen i Gartnerens Jnstrux tz 15, at der, med Undtagelse
af Mestersvenden, kun maa tilstaaes Svendene soedvanlig Dagleje, bortfalder
saaledes;
3.	at det tillades Gartneren at antage indtil 4 Elever, og at der for 2 af disse
betales ham ialt 200 Rbd. som Erstatning for det Arbejde de gjore i Haven,
dog at disse 2 Elever ved Antagelsen maae godtgjore, at de allerede i flere
Aar have staaet i Loere, samt at samtlige Elever maae underkaste sig en Prove
i Direktorens Overvcerelse;
4.	at Gartneren, inden han antager og afskediger Svende og faste Arbejdere, har
at underrette Direktoren derom, for at denne kan have Lejlighed til at gjore
sine Indsigelser gjeldende, og at Direktoren maa kunne forlange Personer af-
skedigede der gjore sig uvoerdige til at tjene i Haven.
Ligesom den forrige Svend ved Haven, A. Veilbach, tvende Gange tidligere
havde erholdt Understottelse af Universitetet til den af ham tiltraadte Udenlandsrejse
(bv. s. Aarb. f. 1840 S. 28), saaledes er der ogsaa i 1841, ved kongelig Resolution
af 8de Decbr., allernaadigst tilstaaet ham til Rejsens Fuldendelse en Sum af 300
Rbd. af Normalsummen til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme.
Hvad angaaer de naturhistorie Muscrer, da have begge Afdelinger, baade
den zoologiske og mineralogiske, i dette Aars Lob fortsat Forogelsen af deres Materiale.
Forstnoevntes Samling af Pattedyr og Fugle var ved Aarets Udgang opvoxet til 295
Stykker, hvoriblandt flere sjeldne og kostbare Sager. De til Indretningen af det ny
Lokale og Anskaffelsen af det fornodne Inventarium sigtende Arbejder ere fortsatte og
for det meste fuldendte, hvorved bemcrrkes, at da endel af Omkostningerne have kunnet
bestrides af Kabinettets lsben^e Jndtcegter, er det ikke befundet nodvendigt, af de ved
tvende kongelige Resolutioner bevilgede 3000 Rbd. at optage af Kapitalen mere end
2000 Rbd., saa at den Naturalkabinettet vedkommende Del af de Moltkeske Legater
vil kunne beholde en Hovedstol af 25000 Rbd. Den mineralogi ske Afdeling har
erholdt en Samling af spanske (til Erstatning for en tidligere, der ved Oversendelsen
forgik) og en lignende af amerikanske Mineralier m. m., foruden flere Erhvervelser dels
fra Professcr Forchhammers ogsaa i dette Aar foretagne indenlandske Rejse, dels ved
Gaver fra Private. En stor Del af denne Afdelings Jndtoegter har vceret benyttet
til at anskaffe Inventarium til de bestandig udvidede og forsgede Samlinger. Det
4de Bind af Katalogen over den oryktognostiske Hovedsamling er fuldfort, og denne
K.Ualog mangler saaledes nu kun den femte og sidste Del.
Universitetets Aarbog for 1841.	^
50
Aarbog for 1841.
Den polytekniske Læreanstalt har i 1841 erholdt en ikke ubetydelig Forogelse
af sine Jndtcegter ved Gave fra det (Llassenske Fideikommis. Dettes Direktion
tilkjendegav nemlig Bestyrelsen, at den, for at bidrage sin Del til at Læreanstalten
kunde udvide sin Virksomhed, havde bestemt, fra 1ste Ian. 1841 at regne indtil
videre, aarligen at stille 300 Rbd. til Bestyrelsens Disposition.
Ved herom til Direktionen at indberette, gjorde Bestyrelsen tillige Forflag om
hvorledes denne Tilvcext af Anstaltens Jndtcegter hensigtsmæssigst vilde vcere at an-
vende, i hvilken Henseende den bemcerkede, at det hidtil havde vceret et vcesentligt Savn,
at Mange ikke medbringe tilstrækkelig mathematisk Dannelse, for med den behorige
Lethed at solge Foredragene, eller afholdes fra at gaae til Læreanstalten fordi de fole
deres Svaghed i Mathematiken, hvilken Vanskelighed Bestyrelsen troede for en stor
Del at kunne hceves, naar der blev antaget en underordnet hjelpende Loerer, eller
Repetent, i bemeldte Videnskabsfag, som skulde ove Examinanderne, holde jevnlige
Prover med Vcerkstedseleverne i de Dele af Mathematiken som de skulle lcere for at
blive Examinander, og holde Forelæsninger over elementoer Mathematik for unge
Mennesker, som ved denne Forkundskab kunde soettes istand til at hoste Gavn af ad-
skillige Foredrag ved Læreanstalten, der ikke ret kunne benyttes uden nogen mathematik
Forberedelse, ligesom Bestyrelsen ansaae det for nyttigt, at der i den forestaaende
Sommer foranstaltedes Ovelser for dem som i det paasolgende Efteraar vilde indstille
sig til Forberedelsesexamen, af en egen dertil antagen Loerer. I Henhold hertil ind-
stillede Bestyrelsen, at der af ovenna-vnte 300 Rbd. maatte anvendes 200 Rbd.
aarlig til Lonning af en faadan Hjelpelcerer eller Repetent i Mathematik, der skulde
antages i sorncevnte Djemed, paa 2 Aar ad Gangen, med Forpligtelse: 1. at ove
Examinanderne i Mathematiken, og derved lede dem til at saae det Herredomme over
deres erhvervede mathematiske Kundskaber, at de med Lethed og Sikkerhed kunne gjore
Brug deraf; at holde Bog over de Opgaver som han bruger ved Dvelserne og at
aflcegge maanedlig Beretning derom til Lcereren i Mathematik; at meddele en For-
tegnelse over Opgaverne til Lcereren i Physik og til Lcereren i Maskinisere; 2. maanedlig
at prove Vcerkstedseleverne i Mathematiken og herover hvergang afgive Beretning til
Bestyrelsen; ved Enden af hvert Halvaar at examinere Vcerkstedseleverne i Bestyrelsens
Ncervcerelse; 3. at holde i Lobet af to Vintre et eget Foredrag over den elementcere
Mathematik, til hvilket Bestyrelsen meddeler Adgang. Fremdeles indstillede Bestyrelsen
at der i den sorestaaende Sommer maatte antages en egen Loerer til at vejlede dem
der agtede at underkaste sig Læreanstaltens mathematiske Forberedelsesexamen i det paa-
solgende Efteraar; og den foreslog endelig, at de ovrige 100 Rbd. af den skjoenkede
Sum maatte anvendes til den teknologiske Samlings Forogelse og Udvidelse.
Dette Forflag blev senere af Bestyrelsen yderligere udviklet og motiveret, efterat
Direktionen havde fundet sig foranlediget til at meddele den nogle Bemcerkmnger
derved. Da nemlig de som ville benytte Læreanstalten i den Hensigt at under-
kaste sig en polyteknisk Examen, eller de saakaldte polytekniske Examinander, for-
inden de kunne blive optagne som saadanne, maae underkaste sig tvende forelobige
Prover i Mathematiken, dels ved den almindelige Forberedelsesexamen efter allerhojeste
Resolution af 7de September 1838, ved hvilken der af dem (ligesom af Forst-
examinanderne) krceves flere Kundskaber i Mathematik end af andre Examinander, dels
ved den specielle Tillcegsexamen i Mathematik som de, for at erholde Adgang som
Den polytekniske Læreanstalt.
57
polytekniske Examinander, endvidere ifolge allerhojeste Resolution af 25de Ian. 1839
maae underkaste sig, maatte der, efter hvad Direktionen bemcerkede, synes herved at
vcrre saa tilstrækkelig forget for, at forskaffe Anstalten Examinander der ikke mangle
den onskelige Forberedelse i oftnoevnte Videnskabsfag, at naar desuagtet, som Bestyrelsen
havde forklaret, i denne Henseende sporedes en vcesentlig Mangel, syntes Aarsagen
hertil at maatte ligge enten i en mindre hensigtsmæssig Indretning af bemeldte tvende
forelobige Prover, eller i en ikke tilborligen efter Examinandernes Fatteevne og For-
beredelse afpasset Anordning af de mathematiske Foredrag ved Læreanstalten; og da hin
Ulempe, under faadan Forudsoetning, syntes uden Vanskelighed at maatte kunne af-
hjelpes enten ved en Skoerpelse og forandret Indretning af de forelobige Prover, eller
ved en Lempning af de mathematiske Foredrag, maatte det Sporgsmaal naturligen
frembyde sig, om ikke den soreflaaede ny Udgift maatte kunne undgaaes, uden at dog
det ommeldte Djemed tabtes af Sigte, og saaledes den vundne Jndtoegt kunne an-
vendes til i en anden Retning at udvide eller soroge den polytekniske Loereanstalts
Virksomhed indenfor Grcendserne af dens nu bestemte Ojemed.
Bestyrelsen bemcerkede i Anledning heraf, at det vistnok ikke var umuligt at give
den mathematiske Forberedelsesexamen ved Læreanstalten en saadan Indretning, at man
kunde stole paa, at Enhver som havde bestaaet den ikke blot havde de nodvendige For-
kundskaber, hvilket allerede nu kroeves, men ogsaa en saadan Dvelse i Brugen af disse
og et saadant Herredomme over Kundskaberne, at han siden ved en ordentlig Flid
sikkert kunde solge den hojere Undervisning, men at herved Mange vilde afskrækkes
som dog kunde blive duelige Polyteknikere, saa at Loereanstalten kun vilde blive besogt
af meget Faa, og langt fra ikke stifte saa megen Nytte som nu, end sige saa megen
som den vilde kunne stifte. Bestyrelsen mente, at naar man under den nuvoerende
Tingenes Tilstand ikke kan vente andet, da ligger dette for storste Delen i vor mathe-
matiske Skoleundervisnings Natur, der ordentligvis ikke gaaer videre end til at bi-
bringe de unge Mennesker en taalelig Kundskab i de sorste Begyndelsesgrunde i
Mathematiken, men meget sjelden giver dem den klare Indsigt og den Styrke i Brugen
hvorved det siden bliver let at gaae videre. Naar derfor Skoleundervisningen engang
ogsaa i denne Henseende bar erholdt de tilsigtede Forbedringer, vil en Hovedgrund til
den soreflaaede Indretning bortfalde, og Bestyrelsen troede saaledes, at en Repetentpost
som den soreflaaede med Tiden vilde blive mindre nodvendig, og at den i dens nu
paatoenkte Skikkelse kun behovede at voere en midlertidig Foranstaltning, hvorvel flere
Omstændigheder vilde medfore, at adskillige af de ovennoevnte Funktioner maatte onskes
fortsatte i en loengere Fremtid.
Bestyrelsen bemcerkede iovrigt, at den allerede havde stemt Fordringerne ved den
mathematiske Forberedelsesexamen noget hojere end forhen, og agtede til nceste Efteraar
at stemme dem endnu noget hojere, uden dog at trcede udenfor det ved Anordningerne
Foreskrevne; men netop for at heraf ikke skulde folge en Tilbagevisning af altfor
Mange, onskede Bestyrelsen i Sommerens Lob at foranstalte de ovenomtalte af den
soreflaaede Dvelser, i den Formening, at den forste Gang da der gjores stroengere
Fordringer ved Examen, burde et saadant Skridt ikke skee uden den soreflaaede Under-
stottelse, der burde vcere ledsaget med en Advarsel. Bestyrelsen tilsojede, at den iovrigt
ingenlunde nu agtede ved bemeldte Examen at fordre al den Styrke og Foerdighed
som man i Tiden vil kunne forlange.
4'
52
Aarbog for 1841.
Forsaavidt der, naar man ikke kan vente at faae Examinander nok med al onskelig
mathematisk Forberedelse, kunde sporges, om da ikke Undervisningen ved Læreanstalten
burde indrettes efter de mindre Forberedtes Tarv, bemcerkede Bestyrelsen, at naar en
saadan Forandring skulde skee, maatte man enten bortskjoere meget af den mathematiske
Undervisning ved Lcereanstalten, eller anvende loengere Tid paa et Kursus. Bestyrelsen
havde ogsaa vceret betoenkt paa nogle Afkortninger i den mathematiske Undervisning;
men naar disse ikke skulde skee paa Grundighedens Bekostning, kunde de ikke vcere
meget betydelige og maatte kun sigte til at tilendebringe den mathematiske Del af
Kursus i de 3 sorste Halvaar, paa det at Undervisningen i Maskinlagen fuldstcrndigere
end hidtil derpaa kan bygges, og hvorved de hidtil brugte indledende Forelcesninger til
den sidstnævnte Videnskab, hvilke kun ufuldkomment have kunnet erstatte hin Mangel,
kunde bortfalde; men at udstroekke den mathematiske Undervisning paa en lamgere
Tid, vilde kun altfor meget forlcenge Kursus, hvilket Bestyrelsen dog ved det paatoenkte
Udkast til et nyt Reglement agtede at foreflaae til 3 istedetfor de hidtil bestemte 2Z Aar.
Da det efter hvad Bestyrelsen saaledes havde ansort, syntes tilstrcekkeligen godtgjort,
at den foreflaaede Repetentpost, idetmindste som forelobig Indretning, ikke kan gjores
undvoerlig enten ved en Forandring af Forberedelsesexamen, eller af Undervisningen
ved den polytekniske Loereanstalt, og da det ikke lod sig noegte, at det for Læreanstaltens
Fremgang og gavnlige Virksomhed er af den storste Vigtighed, at faamange som
muligt kunne benytte dens Undervisning, skjonnede Direktionen ikke rettere, end at den
foreflaaede Repetentpost maatte ansees for en gavnlig Foranstaltning. Den anbefalede
saaledes ved allerunderdanigst Forestilling Bestyrelsens Forflag om at den Anstalten
skjcenkede aarlige Jndtoegt maatte anvendes dels til Oprettelsen af en saadan midlertidig
Repetentpost, dels til de tvende andre ovennoevnte Djemed, hvorpaa det behagede Hans
Majestoet Kongen under 23de Juli allernaadigst at bifalde:
at den Sum af 300 Rbd. aarlig som fra det Classenske Fideikommis indtil
videre er sat til den polytekniske Læreanstalts Disposition til Udvidelse af dens
Virksomhed, anvendes saaledes at
1.	et hundrede Rigsbankdaler aarlig henloegges til Fortsoettelse og Udvidelse af
Læreanstaltens teknologiske Samling;
2.	to hundrede Rigsbankdaler aarlig indtil videre anvendes til ved bemeldte Loere-
anstalt at lonne en Repetent i Machematiken, som antages af Bestyrelsen paa
2 Aar ad Gangen med de allerunderdanigst foreflaaede Forpligtelser;
3.	af det Belob som i indevoerende Aar bliver tilovers af den for Repetenten be-
stemte Gage paa Grund af at han forst nu antages, anvendes et passende
Honorar til Godtgjorelse for en Lcerer som det allernaadigst tillades for i Sommer
at maatte antages til at vejlede dem der i noeste Efteraar agte at underkaste
sig Adgangsexamen i Mathematik ved den polytekniske Loereanstalt.
Overensstemmende med denne kongelige Resolution antog Bestyrelsen til Repetent
polyteknisk Kandidat Adolf Steen, hvem ogsaa de under Nr. 3 omtalte Forretninger
bleve overdragne.
Konferentsraad Orsted havde for Direktionen andraget, at der ved hans fra alle
Sider voxende Embedsforretninger levnedes ham faa liden og aldeles utilstrækkelig Tid
til videnskabelige Arbejder, af hvilke han havde flere henliggende som han nodig vilde
lade ufuldendte, at han ansaae det for Pligt at foge enhver mulig Lettelse hvorved
Den polytekniske Læreanstalt.
53
denne Mangel mere eller mindre kunde afhjelpes. Han anholdt derfor om, at der
maatte udvirkes ham Tilladelse til at lade visse af de Forelæsninger som det paa-
ligger ham at holde ved Læreanstalten, udfore af en Anden under hans Vejledning,
i hvilken Henseende han noermere forklarede, at der i Physikens mekaniske Del gives
Meget som baade er letsorstaaeligt og ubestridt, og at der ligeledes i Optiken gives
nogle Materier, f. Ex. om Skyggerne, Spejlene, Mikroskoper og Kikkerter, som ikke
ere forbundne med storre Vanskelighed, end at de kunde foredrages af en duelig
polyteknisk Kandidat, naar denne af ham erholdt den fornodne Anvisning; hvorimod
han selv vilde foredrage alle de Gjenstande i Physikens mekaniske Del og Optiken som
fordre en ved lomgere Sysselsættelse med Videnskaben ovet Indsigt og Foerdighed i at
udvikle vanskelige Loerdomme, ligesom han ogsaa uden Medhjelp vilde holde Forelæs-
ningerne over Physikens kemiske Del og over Jordklodens Physik. Jovrigt erkloerede
Konferentsraaden, at denne Foranstaltning ikke skulde medfore nogen Udgift for Lære-
anstalten.
Paa Direktionens i denne Anledning nedlagte Forestilling behagede det Hs. Maj.
under 11te Decbr. allernaadigst at tillade Læreanstaltens Direktor Konferentsraad
Vrsted, ved Udforelsen af hans Forelæsninger over Physikens mekaniske Del og over
Optiken ved bemeldte Loereanstalt, indtil videre at benytte en Medhjelper som kan troede i
hans Sted ved Foredraget af de Materier der lettest kunne behandles af en Anden,
efter behorig Anvisning fra hans Side, dog at for Loereanstalten derved ingen ny
Udgift foranlediges.
Det er tidligere i Aarbogen (for 1839 S» 92 f.) berettet, at Loereanstalten ifolge
kongelig Resolution af 24de Maj 1839 blev givet en Bygningsudvidelse, hvortil blev
optaget et Laan af 5000 Rbd. af den almindelige Skolesonv. Hertil kan nu, ifolge
en i 1841 indkommen Beretning fojes, at ril bemeldte Bygningsforetagende i Virke-
ligheden medgik et Belob af 7224 Rbd., hvoraf imidlertid 494 Rbd. alene vedkomme
Laboratorierne og Voerkstederne for nogle for dem udforte Forbedringer, og blive at doekke
af deres normerede Indtoegter; af det ovrige overskydende Belob kunne 558 Rbd.
doekkes ved den Anstalten tilhorende Bankhestelse og Bankaktie af det tilkjobte, nu i
Bygningen indlemmede, Hus i St. Pederstroede. Det ovrige maa efterhaanden doekkes
ved Hjelp af Anstaltens lobende Jndtoegter.
Universitetets Legatvcesen vedkommende er i dette Aar Folgende at berette:
1. Valkendorffs Rollegium har erholdt et Legat ved testamentarisk Disposition
af forhenvoerende Kontrollor ved den almindelige Enkekasse Jens -!!.ind Eskildfen,
der afgik ved Doden den 26de Marts, hvilken i et den 28de Juni 1835 oprettet og
den 14de April d. A. allernaadigst konfirmeret Testament havde bestemt, at 500 Rbd.
Solv skulle udscettes, og Renten nydes af en Datter, Johanne Marie Bay, as
Testators afdode Sodffendebarn Fuldmoegrig Jens Lind Bay, saaloenge hun lever,
men Kapitalen ester hendes Dod tilfalde Valkendorffs Kollegium.
Af Konsistorium blev truffet Foranstaltning til at Kapitalen er bleven indbetalt j
Universitetets Kvocstur, mod at Renten derfra udbetales ril fornoevnte Johanne Marie
Bay, der skal voere gift med Strompevoever Timm i Viborg, saaloenge hun lever.
54
Aarbog for 1841.
Den i forrige Aargang omtalte Udvidelse af dette Kollegium ved Hjelp af den
Estrupffe Gave, ifolge kongelig Resolution af 17de Ian. 1840, har endnu ikke funder
Sred, da flere Aarsager foranledigede, at det bestemte Bortsalg af Kollegiets Bibliothek
forst i Lobet af dette Aars Sommer kunde blive ivoerksat. Forandringen af Bibliothekets
hidtilværende Lokale var, faavidt vides, ved Aarets Udgang endnu ikke paabegyndt.
2.	I Anledning af at Eforus for Ehlers' Aollegium, Professor Clausen,
havde foreslaaet til Konsistoriums Bestemmelse, at Jnspektorposten paa Kollegiet, som
just var ledig, og som ifolge gammel Praxis tiltroedes efter Ancjennitet, maatte forbeholdes
de stipendienydende Alumner, tilkjendegav Konsistorium under 3die Juli Eforus, at det
ikke fljonnede rettere, end at det efter den af ham citerede Bestemmelse i Kollegiets
Regnskabsbog maa tilkomme ham at indsoette Inspektor, dog at dette skeer med Kon-
sistorii Samtykke, og ansaaes det rettest, at der indtil videre ikke til Inspektor voelges
Nogen udenfor de stipendienydende Alumner.
Samme Kollegiums Eforus havde ved at fremsende den ene af Familierepra'-
fentanternes Denomination af en Studerende af mosaisk Tro til en ledigvoerende
Alumneplads, med Hensyn til at Kollegiets Fundats, endskjont dens Ord kun fordre
en vis historisk Kundskab om	reliAmnis oi-tlwcloxse, dog forudsoetter Alumner
af den kristelige Religion og evangelist-lutherske Konfession, henstillet til Konsistorium
om der, saafremt man ikke ansaae sig befojet til at folge den liberalere Anvendelse af
Fundatsens Bestemmelse, maatte sindes Anledning til at andrage paa en dertil sigtende
Modifikation af Fundatsen. I denne Anledning tilkjendegav Konsistorium Eforus
under ovennoevnte Datum, at Konsistorium ansaae det rettest, at Denominator gjordes
opmoerksom paa den citerede Bestemmelse af Fundatsen for Ehlers' Kollegium,
hvorefter det, naar samme tillige sammenholdes med Universitetets Fundats af 7de
Maj 1788 Kap. VI tz 2 Nr. 6, maa antages, at en Studerende af den mosaiske
Tro'sbekjendelse ikke kan erholde Plads som Alumnus paa Kollegiet.
3.	Det Bingske ^.egat. Angaaende Storrelsen af dette Legats enkelte Af-
delinger, Renternes Anvendelse, m. m., har Konsistorium, efter den nylig tiltraadte
ny Eforus Professor Scheels Forflag, i Henhold til Fundatsens Bestemmelser og efter
de med Legatet foregaaede Forandringer, fastsat noermere Regler.
Dette Legats Underafdelinger, efterat de i Fundatsen (af 11te Maj 1749 se
Hoffmann I S. 230 — 31) ncevnte Brodreborns og disses Borns Ret til at nyde
visse Andele af Renterne er ophort, ere folgende:
a.	Professorernes Di s tributs er ved Fundatsens tz 2 tillagt Renten af
2000 Rd. Kroner; hertil var hidtil udbetalt aarlig 73 Rbd. 16 Sk.
b.	Til 10 Husarme har Fund. tz 13 bestemt Renten af 4000 Rd. Kroner,
nemlig for hver 16 Rd. til Husleje; hidtil var udbetalt 10 Husarme aarlig 141
Rbd. 64 Sk., ellec til hver 14 Rbd. 16 Sk.
e. Fundatsens § 14 henlagde til Regensalumner Renten af 4000 Rd.
Kroner, faa at hver faaer 20 Rd. aarlig. Hidtil havde til 12 Regensalumner
voeret udbetalt 20 Rbd. hver, ialt aarlig 240 Rbd. Forogelsen af denne Afbetaling
var grundet i Bestemmelsen i tz 21 (se nedenfor).
cl. Ved Fundatsens § 15 og 16 var til at kjobe 6 Pladser i Vartov
bestemt 4000 Rd. Kroner eller 4250 Rd. Kurant, og det Overskud som maatte
erholdes, skulde anvendes til derfor i Tiden at oprette flere Senge i Vartov. De
De Bingske Legater.
55
ommeldte 6 Pladser bleve kjsbte i Aarene 1771 og 72 for 4200 Rd. Kur. Og da
det Djemed at oprette flere Senge ikke lod sig opnaae med et Overskud af 50 Rd.,
bestemte Konsistorium under 6te Aug. 1772, at der istedet derfor skulde udbetales en
liden aarlig Underststtelse til en af de Personer som bleve indlagte paa de Bingffe
Senge. En saadan Underststtelse blev dog, saavidt af Regnskabsbsgerne kan sees,
ingensinde udbetalt forend i Aaret 1812—13, efterat Direktionen, paa Konsistorii Ind-
stilling, under 30te Oktbr. 1812 havde bestemt, at der til de Personer som indlcrgges
paa de Bingske Pladser i Vartov kunde udbetales en ugentlig Underststtelse af 24
Sk. s 2 Mk. Overensstemmende hermed erholder nu ethvert af Lemmerne paa Bings
Senge ugentlig 24 Sk., ligesom Konsistorium i 1830 desuden havde tillagt et Lem
udenfor disse Pladser en lige Underststtelse. Denne hele Udgift udgjsr aarlig omtrent
91 Rbd. Hertil var naturligvis Renten af de ved Kjsbet besparede 50 Rd. aldeles
utilstrækkelig, men skjsnt intet ved Fundatsen er bestemt til denne Udgift, er dog neppe
derved nogen af Legatets svrige Afdelinger bleven forurettet. Da nemlig Stifterens
Husholderske, Karen Msrk, som saalcenge hun levede skulde nyde Renten af de 4000
Rd. Kroner som vare bestemte til Kjsbet af Sengene i Vartov, dsde i 1771, bleve
ej alene de ovennoevnte 50 Rd. tilovers ved Pladsernes Kjsb, men fra den Tid
sparede ogsaa Universitetet 50 Rd. aarlig, som ifslge Kodicil af 8de 7uni 1751 §
3 bleve udbetalte Karen Msrk til en Pige. Desuden erholdt Universitetet i Stifterens
Bo udlagt en Obligation stor 1000 Rd. paa en Generallsjtnant Plessen, af hvilken
Sum efterhaanden indkom Noget, saavidt af Regnskabsbogen kan skjsnnes 426^ Rd.
Da der nu i Fundatsen ikke indeholdes nogen soerlig Bestemmelse angaaende Anvendelsen
enten af sidstnoevnte Fordring, etter af de i Kodicil af 8de Juni 1751 tz 3 ncrvnte
50 Rd. aarlig, og i lang Tid ingen Anvendelse af disse Penge havde fundet Sted,
hvorved en Kapital var indvundet der var voxet ved sine egne Renter, kunde det vel
antages, at Universitetet idetmindste for stsrste Delen derved var bleven istand til at
udrede den omhandlede Underststtelse til Lemmerne paa de Bingske Senge, og der var
saaledes neppe tilstrækkelig Anledning til at foretage nogen Forandring i den Bestemmelse
som i faa Henseende var taget, uden forsaavidt, at udentvivl dog ingen Underststtelse
burde gives Lemmer der e; ligge paa de Bingske Senge, og at derfor den ovennoevnte
Underststtelse til et 7de Vartovlem efter Vedkommendes Afgang burde ophsre, hvorved
for denne Afdeling vilde spares omtrent 13 Rbd. aarlig.
e.	Til syge Studenter, til hvilke Fundatsens Z 17 havde bestemt 2000 Rd.
Kroner, var i de sidste 10 Aar udbetalt i Gjennemsnit aarlig 142 Rbd.; Forsgelsen
var en Fslge af Bestemmelsen i Fund. § 21.
f.	Legatets Esorus nyder aarlig 50 Rbd.; Fundatsens tz 20 har tillagt ham
50 Rd. Kroner om Aaret.
Z. Til 3 Enker efter Professorer var hidtil aarlig udbetalt 108 Rbd., en
Trediedel til hver, til hvilken Udgift det Fornsdne var indvundet ifslge Bestemmelsen
i h 21.
k. Familielegatet. Fundatsens 21de § bestemte, at naar Renterne af det
halve Bo's Midler for Stifterens Brsdrebsrn og Bsrn efter forestrevne Aars Fsrlsb
(§ 4—9) vare henfaldne til Universitetet, da skulde den halve Kapitals Rente blive
forbeholdt Fattige af hans Brsdrebsrns Descendenter til nsdvendig Brug indtil 4de
Led inkl., den anden halve Del til Universitetets fattige Enker, Syge og Senge-
5V
Aarbog for 1841.
liggende. Brodrebornenes Ret til det halve Bo's Midler eller 18000 Rd. Kroner er
forloengst ophort, og fra den Tid af ere Renterne, overensstemmende med tz 21, delte
saaledes, at den halve Del, eller Renten af 9000 Rd. Kroner, er forbeholdt Trcengende
af Stifterens Brodreborns Descendenter indtil 4de Led inkl., og udgjor det nuvcrrende
saakaldte Familielegat, og at den anden halve Del tilfalder Universitetets fattige Enker,
Studenter og Syge. Da den forste Del af Kapitalen hjemfaldt til Universitetet,
bestemte Konsistorium under 13de Ian. 1768, at de Renter som Universitetet kom til
at nyde godt af, skulde deles i 3 lige Dele mellem Professorenker, Regensalumner og
syge Studenter.
For Storrelsen af de forskjellige Afdelingers Kapitaler var indtil de senere Aar
fort foerskilt Regnskab i Legatprotokollen, hvilket imidlertid syntes mindre nsdvendigt,
undtagen med Hensyn til Familielegatet. Hvad dette derimod angaaer, er det, saa-
lcenge Familiens Ret til samme vedvarer, vigtigt at vide dets Storrelse til enhver
Tid, for at det derefter kan afgjores, hvormeget der kan udbetales til Familien.
Efter Fundatsen udgjorde det nuvcrrende Familielegat, eller den halve Del af det
oprindelige, 9000 Rd. Kroner eller 9562 Rd. 48 Sk. Kurant, men var ved Oplceg
af Renter indtil 30te Juni 1807 voxet til 10-534 Rd. 61^ Sk. Kur. Efter alle
de med Legaterne senere foregaaede Forandringer, ved Omskrivning, Renteoplcrg og
Omskrivningens Omregulering, kunde Familielegatet, ifolge en nojagtigen opgjort Be-
regning, antages nu at udgjore 11800 Rbd. med en aarlig Renteindtcegt af 472 Rbd.
Desuden havde denne Afdeling en Beholdning af ikke forbrugte Renter af 818 Rbd.
39 Sk.
Da det Bingske Legat bestandig har haft storre Indtcrgter end der har vceret
nsdvendigt for at bestride samtlige i Fundatsen bestemte Udgifter, har der efterhaanden
dannet sig et eget Overskud, som er gjort rentebærende under Navn af Legatets Over-
skudskapital. Hvorledes denne Kapital for en stor Del er bleven til, er bleven oplyst
ovenfor under Nr. 4, da det er af den at Understottelsen til Lemmerne i Vartov er
taget. Den blev i celdre Tider foroget fornemmelig ved dens egne Renter, men i
senere Tid ogsaa ved Besparelser fra Legatets ovrige Afdelinger, ister Sygelegatet, og
udgjorde ved Udgangen af Aarer 1824 4237 Rbd. 9 Sk. S. V. Af Renterne ere
udredede, foruden enkelte Tilskud til de andre Afdelinger naar disse have behovet saa-
dant, og Understottelsen til Lemmerne i Vartov, Administrationsomkostningerne, ^ og
senere ^ Procent til Universitetskontoret. Disse Administrationsomkostninger kunne for
Familielegatets Vedkommende ikke udredes af dette, da det ifolge Fundatsen ikke maa
besvcrres med nogen Last, og Konsistorium havde ogsaa forloengst bifaldet, at heller ikke
de ovrige enkelte Afdelinger skulle bidrage til bemeldte Omkostninger, men at disse
skulle udredes af Legatets Overskud, for at de fundatsmoessige Udbetalinger kunde skee uden
Afkortning. Denne Bestemmelse burde udentvivl fremdeles blive ved Magt. Derimod
var det neppe nodvendigt at fore noget eget Regnflab for Overskudskapitalens Storrelse,
hvilket i de senere Aaringer heller ikke var skeet. Endmindre burde, efter Efori Skjon,
noget Overskud vedblive at akkumuleres, da Legatet ikke er bestemt til at voxe, men
dets hele Jndtoegt bor anvendes til de i Fundatsen angivne Ojemed.
Under Forudsætning af at den ovenfor angivne Storrelse for Familielegatet
billigedes, og at de Udbetalinger som have en fundatsmcessig Storrelse ikke formindskes
ved Bidrag til Kvartprocenten, fremsatte Eforus folgende Forflag til den fremtidige
De Bingske Legater.
57
Anvendelse af det Bingske Legats Renter, som, Kvartprocenten fraregnet, herefter ud-
gjore 1453 Rbd. aarlig.
Nogle af Legatets Udbetalinger ere bestemte til en vis Sum i Kroner eller til
Renten af en vis i denne Myntsort ansat Kapital. Disse Udbetalinger burde for-
mentlige« gaae over til Rigsbankpenge Daler for Daler, uden Hensyn til Forffjellen
mellem Kroner og Kurant; thi det Belob som Kroner udgjorde mere end Kurant,
tabtes ganske ved Omskrivningen efter Fr. 5te Ian. 1813, og blev ingenlunde igjen
indvundet ved den Godtgjorelse som Legatet erholdt i 1836 for det for ftort ansatte
Tab; desuden vilde Agio for Kroner ikke kunne erstattes uden ved Hjelp af Over-
skudskapitalen, men denne vilde ikke voere tilstrækkelig til at erstatte Legatets samtlige
Afdelinger det Tab som ledes ved Pengeforandringen i 1813, isoer naar denne Over-
skudskapital skulde vedblive at boere de Byrder som ere samme paalagte; hertil kommer,
at de enkelte Afdelinger, naar Familielegatet alene undtages, ikke have nogen Ret til
at fordre sig fritagne for at udrede Bidrag til Universitetskontorets Kvartprocent, men
naar denne vedbliver som hidtil at udredes af Legatets indvundne Overstud, opvejes
derved Forffjellen mellem Kurant og Kroner, denne Agio beregnet overensstemmende
med Fr. 23de Novbr. 1737.
Eforus formente paa Grund af Foranforte:
at der i Medfor af Fundatsens tz 2 bor udredes til Professorernes Distributs
den fulde Rente, 4 pCt., af 2000 Rbd. Solv aarlig;
at der ifolge tz 13 bor tilloegges Husarme Renten, 4 pCt., af 4000 Rbd. Solv,
saa at 10 faadanne Husarme komme til at nyds hver 16 Rbd. Solv aarlig, istedetfor
nu 14 Rbd. 16 Sk.;
at Stipendiet til Regensalumner bor, overensstemmende med tz 14, ansoettes til
20 Rbd. Solv aarlig for hver, og
at Honoraret til Eforus i Henhold til Fundatsens tz 20 bor bestemmes til 50
Rbd. Solv om Aaret.
Som ovenfor under k. bemcerket, er til Universitetets Nytte hjemfalden den
halve Del af de Renter som Stifterens Brodreborn og i visse Aar disses Born tid-
ligere have oppebaaret, og disse hjemfaldne Renter ere, overensstemmende med Kon-
sistorii Resolution af 13de Januar 1768, delte lige mellem Professorers Enker,
Regensalumner og syge Studenter. Den hjemfaldne Kapital udgjorde 9000 Rd.
Kroner, og det Bingffe Legats i Kvoesturen nu indestaaende Kapital var stor nok til
deraf at udlcrgge for bemeldte 9000 Rd. Kroner 9000 Rbd. Solv. Ifolge heraf
vilde kunne uddeles
til Professorenker den fulde Rente, 4 pCt., af en Trediedel eller 3000 Rbd.
Solv med 120 Rbd., som naar dette Stipendium ligesom hidtil deles lige mellem 3
Enker, giver for hver 40 Rbd. aarlig istedetfor de i den senere Tid oppebaarne
36 Rbd.
til Studenter 280 Rbd. eller Renten 4 pCt. af 7000 Rbd., nemlig 4000 Rbd.
ifolge Fundatsen § 14, hvortil kommer 3000 Rbd. af den fra Familielegatet hjem-
faldne Kapital, hvilken Rente, naar hver Stipendiarius i Medhold af § 14 skal have
20 Rbd. aarlig, bliver at dele mellem 14 Stipendiarier, og
58
Aarbog for 1841.
til syge Studenter 200 Rbd. Solv aarlig, eller Renten 4 pC. af 5000 Rbd.,
nemlig af 2000 Rbd. ifolge Fundatsens § 17, og af 3000 Rbd. af den fra Familie-
legatet hjemfaldne Kapital.
Hvad det almindelige Stipendium til Studenter angaaer, bemoerkede Eforus, at
dette ifolge Fundatsens § 14 og Konsistorii Resolution af 13de Ian. 1768 hidtil var
uddelt alene til Regensalumner, men at tz 14 ikkun forbeholder Studenter paa Re-
gensen Renten af 4000 Rbd., og at § 21, paa hvis Bestemmelser det ovenanforte
Tillceg af 3000 Rbd. grunder sig, noevner Studenter ialmindelighed. Da der nu
for Tiden gives en stor Mcengde troengende Studenter som ikke have Plads paa
Regensen, henstillede Eforus til Konsistoriums Afgjorelse, om det ikke maatte ansees
hensigtssvarende, at idetmindste nogle af de ny Stipendieportioner, der ere eller blive
oprettede af den hjemfaldne Kapital, uddeltes til Studenter som ikke behovede at voere
Regensalumner. Da 4000 Rbd. paa Stifterens Tid gav 10 Portioner, men nu
ikkun giver 8 Portioner, kunde man maaffe, for faavidt mulig at holde sig til
Stifterens Bestemmelse og for ikke ganske at betage Regensalumnerne den Gunst som
er samme tillagt ved Konsistorii Resolution af 13de Ian. 1768, bestemme at Regensens
Alumner skulle have udelukkende Adgang til 10 Portioner, og at de ovrige Portioner
kunne soges ogsaa af andre Studenter.
Til syge Studenter have i de sidste 10 Aar i Gjennemsnit vceret udredede omtrent
142 Rbd. aarlig. Deraf er forst betalt Medicinregning for samtlige Regensalumner,
og for saadanne andre fattige Studenter som paa deres Recepter have af Eforus
faaet paategnet Anvisning om Betaling af det Bingske Sygelegat, hvilken Anvendelse
udentvivl burde ansees som hensigtsmcessig og derfor vedblive. Derncest var til en
antagen Loege betalt i halvaarligt Honorar 1 Rbd. for hver af ham behandlet fattig
Student der ikke har Bolig paa Regensen; thi for Regensalumnernes Vedkommende
lonnes en egen Loege af Kommunitetet. Endelig havde af den ovrige Rente voeret
uddelte til fattige syge Studenter smaa Understottelser, scedvanligvis paa 3 eller 4 Rbd.
Disse Understottelser have vceret aldeles utilstrækkelige til Djemedet og vilde nu ogsaa
kunne forhojes naar Sygelegatets Jndtcegter bleve 200 Rbd. om Aaret. Desuden
havde den Omstændighed, at man i Aarets Lob ikke har vidst, hvormeget Apothekets
Regning og Loegens Honorar vilde udgjore, medfort, at i andre Understottelser til
syge Studenter end ikke er udbetalt saameget som Legatet har kunnet afholde; thi da
det ikke kan forlanges, at Eforus skal staae i Forskud, vil han af Forsigtighed inde-
holde saameget, at Legatet noesten altid faaer Overskud. Denne Mangel kunde for-
mentligen bedst afhjelpes saaledes, at i hvert Aar anvendes i Understottelser til syge
Studenter ordentligvis saameget som Sygelegatets aarlige Jndtcrgt udgjor efter Fra-
drag af Belobet af Apothekets og Loegens Regning for det forrige Aar, hvorved hvert
Aars Jndtoegt altsaa vilde blive anvendt til at betale i det samme Aar Medicin-
regning og Lcegens Honorar, og i det fol g en de Aar Pengeunderstottelser til syge
Studenter. Uden en saadan Fremgangsmaade haves desuden i den sorste Halvdel af
hvert Aar ingen Beholdning hvoraf Understottelser til syge Studenter kunne udredes.
Imidlertid forstaaer det sig, at der ingensinde bor udgives mere end Djemedet fordrer,
og at der derfor i gode Aar kan samles et Overskud, som kan benyttes i saadanne Aar
da Sygdom er mere herskende.
De Bingske Legater.
59
Med Hensyn til Fordelingen af den fra Familielegatet indvundne Kapital mellem
Universitetets Enker, syge Studenter og andre Studenter, bemcrrkede Eforus, at denne
Fordeling kun er gjeldende for den Kapital som allerede er indvunden, men ikke nod-
vendigvis behover at folges i Henseende til Familielegatets ovrige Kapital naar denne
i Tiden ligeledes ganske er hjemsalden til Universitetet, da angaaende denne ikkun er
bestemt i Fundatsen tz 3, at „den bliver ved Universitet, hvortil dens Rente bliver til
gudeligt Brug anvendt."
Til at afholde samtlige ovenomhandlede Udbetalinger var Legatets nuvcerende Rente-
indtægt tilstrcekkelig, og denne vilde endda give et Overskud af 2 Rbd. aarlig. Eforus
indstillede i Henhold til alt Foranforte til Konsistorium:
at Familielegatets Storrelse for Tiden ansoettes til en rentebcerende Kapital af
11800 Rbd. Solv og en Beholdning af 818 Rbd. 39 Sk.;
at til Professorernes Distributs udbetales aarlig 80 Rbd. Solv;
at for Studenter bestemmes 14 Stipendieportioner hver til 20 Rbd. Solv aarlig,
hvorhos udbades Resolution for, hvormange af disse Portioner skulle vcere
forbeholdne udelukkende for Regensalumner;
at for syge Studenter bestemmes 200 Rbd. Solv aarlig;
at til Universitetets fattige Enker udbetales aarlig 120 Rbd. Solv, der deles lige
mellem tre Enker;
at til Husarme udredes aarlig 160 Rbd., der deles lige mellem 10 saadanne
Fattige;
at de paa de Bingske Pladser i Vartov indlagte Lemmer erholde af Legatet ud-
betalt hver en ugentlig Understottelse af 24 Sk., men at derimod den lige
Understottelse som nu for Tiden er tillagt et 7de Vartovlem, bortfalder naar
den Person som nyder den asgaaer;
at Honoraret for Eforus udbetales med 50 Rbd. Solv aarlig, og
at ^ Procent Afgiften til Universitetskontoret udredes forlods af Legatkapitalens
Renter, uden at de falde nogen af forncevnte Afdelinger til Byrde.
Under Forudsætning af en saadan Fordeling vilde Legatets nuvcerende Udgifter
blive:
1.	til Fatttige af Stifterens Familie*) aarlig .	. 472
2.	— Professorernes Distributs .....	. 80
3.	— 14 Studenter.........	
4.	— syge Studenter....... .	
5.	— Universitetets fattige Enker .....	. 120
6.	— Husarme ..........	
7.	— Lemmer i Vartov omtrent .....	. 91
8.	— Eforus ...........	
9.	— Universitetskontorets 1 Procent....	. 97
Summa 1Z50 Rbd.
Da Kapitalen er 38800 Rbd. og Renten heraf udgjor 1Z52 —
bliver indtil videre et aarligt Overskud af 2 Rbd.
) Denne Afdelings Renter uddeltes i forrige Aar til 8 Personer i Norge og 5 i Danmark.
60
Aarbog for 1841.
Ved Skrivelse af 14de Juli tilkjendegav Konsistorium Eforus, at det bifaldt
samtlige foranstaaende Jndstilliger, saaledes at af de for Studenter nu bestemte 14
Stipendieportioner 10 Portioner udelukkende forbeholdes Regensalumner.
Samme Legats Eforus havde, ved at fremsende til Konsistorium endel Ansogninger om
ledige Portioner af Legatet for Studerende, bemoerket, at Stipendiarierne til Bings Legat
ere fra Legatets oeldste Tider udnoevnte af Eforus, uden at Udnoevnelsen er bleven bekroeftet
af Konsistorium, og at dette under 17de Marts 1824 har resolveret, at der med
Hensyn til Udnoevnclsen stal forholdes som hidtil. Og Eforus udbad sig i denne
Anledning Konsistoriums Bestemmelse for, hvilken Regel i denne Henseende der skal
folges i Fremtiden.
Konsistorium svarede herpaa ved Skrivelse af 14de Juli, at der i den omspurgte
Henseende vil voere at forholde overensstemmende med Legatets Fundats, saaledes at
Eforus foreflaaer Osnllillstas	til Konsistorii Approbation.
4. Det Dirkerodst'e Legat. Ogsaa dette Legats forskjellige Anvendelser ere ved
en Bestemmelse af Konsistorium, ifolge Forflag fra den ny Eforus Professor
Scharling, bragte i nojere Overensstemmelse med Fundatserne, end Tilfceldet havde
voeret i de senere Aar.
Dette, under Universitetet efter kongelig Befaling af 8de Oktbr. 1728 indtagne,
Legat bestaaer egentlig af folgende 5 Afdelinger:
Nr. 1. Et Legat for tvende voerdige og troengende Studerende, forst
af Testators Familie, siden ogsaa andre. De oeldste af de Birkeroders Familie udnoevner
Stipendiarierne, som indskrives og nyde det efter det Senium som Inskriptionen
medfsrer. Skulde Ingen vcere indskreven, udvcelge samtlige	(^onsiswi-ii
ved fleste Vota de Personer som de eragte mest skikkelige og Hjelp behovende. „Naar
Kapitalen (oprindelig 000 Rd. Kroner) med Nente og Rentes Rente er oploben til
den Summa 1250 Rd. Kroner" — hedder det i Fundatsen af 11te Decbr. 1728
Hl — „skal Eforus aarlig til hver St. Hans Dag af Renten uddele til tvende
skikkelige og fattige Studiosis, til hver af dem 12 Rd. 3 Mk., item til hver Martini
12 Rd. 3 Mk., som gjor ialt aarlig 50 Rd., som enhver Studiosus maa nyde udi
4 Aar tillige; saa tager og Eforus selv paa den Tid aarligen for sin Omhu og
Umage 5 Rd. Den ovrige Rente uddele ^ssessores ^onsistoi'iijlt's efter egen Behag
til en fattig syg Studenter." Da Renten af 1250 Rd. K 5 pCt. er 62.^ Rd., vilde
der altsaa til sidstnoevnte Uddeling blive 7.^ Rd.
Nr. 2. Et Legat for 2 eller 3 Personer af den Birkerodske Familie
(som i Tiden henfalder til tvende Studenter). Den oeldste Birkerod udnoevner.
„Naar Kapitalen" — Fund. §2,4 — „har opnaaet den Storrelse 1200 Rd., da
skal Renten af 1000 Rd. komme Familien tilgode, Renten af 100 Eforus, og
Renten af 100 Rd. aarlig, efter professorum Oonsistorisliuin gode Behag, en fattig
sengeliggende Studenter." Renten Z pCt. af de her noevnte Summer vare
resp. 50, 5 og 5 Rbd.
Nr. 3. Et Legat paa 500 Rd. Kroner til 6 fattige Disciple ved Frue
Kirkes danske Skole. Ifolge Fundatsen skal Renten af denne Sum, beregnet til
25 Rd., anvendes til at kjobe Brod (7 Sk. ugentlig for hver) til 3 fattige Drenge
og 3 fattige Piger ved bemeldte Skole, og hvad der bliver tilovers af denne Nente,
beregnet til 2 Rd. 24 Sk., stal anvendes til Pengegaver » tt Sk. paa forskjellige
De Birkerodffe Legater.
61
Hojtidsaftener til de samme Born. Uddelingen er overladt til vedkommende Sogne-
præsts Forsorg.
Nr 4. Et Legat paa 300 Rd. Kroner til Trinitatis Kirkes Fattigskole.
Jfolge Fundatsen stal af de 15 Rd. aarlige Renter 13 anvendes til at kjobe Kloeder
for til tvende fattige Drenge ved hin Skole under 14 Aar gamle, saa at hver af
dem i to Aar faaer aarlig 6 Rd. 3 Mk. De 2 Rd. som blive tilbage skal Sogne-
præsten have Magt til at uddele til sire andre flittige og skikkelige Skoledrenge. Til
Legatet selv udncevner den oeldste Birkerod, i andet Tilfcelde Sogneproesten.
Nr. Z. Et Legat til 6 Fattige ved Trinitatis Kirke. Jfolge Fundatsen
skulle, naar Kapitalen er oploden til 900 Rd. Kroner, 6 fattige Moend og Kvinder,
etter ogsaa forceldrelose Drenge og Piger under 12 Aar, ved ovenncevnte Menighed paa
Nytaarsdag efter Hojmesse hos Sogneproesten modtage hver 6 Rd. Den oeldste
Birkerod udncevner, i andet Tilfoelde skal den af Professorerne som er proeur-ttoi-
og Sognepræsten til Trinitatis Kirke, have Magt og Ret til at udncevne de
Fattige. Af de ovrige 9 Rd. som blive tilbage af de 45 Rd. Rente, skulle 2 Rd.
overlades til Sognepræstens egen Disposition at uddele til Fattige; 4 Rd. tilloegges
Eforus for hans Administration, og 3 Rd. proeurgwr templi for Trinitatis Kirke
for at have Indseende med sal. Birkerods og Forsoedres eneste Begravclsessted der
sammesteds.
Anvendelsen af de Birkerodffe Legater havde i de sidste Aar ikke voeret aldeles
stemmende med Fundatsens Bestemmelser, idet der havde voeret uddelt:
1. til 2 Studerende af Familien som fundatsmcessig skulde have 50 Rd. 50 Rd.
2.	— 2 Troengende af Familien..................50	—	50	—
3.	— Frue Sogns Fattigskole....................25	—	24	—
4.	— Trinitatis Sogns Fattigskole og Fattige..........53	—	52	—
5.	— Eforus...............14	—	18	—
6.	— proeurstor ...........3	—	-	—
7.	— syge Studenter.............12^	—	20ell>24
20?z	Rd.	214	Rd.
At der var beregnet 18 Rd. til Eforus istedetfor de i Fundatsen bestemte 14 Rd.,
hidrorte formodentlig fra den Tid da Eforus tillige var piocui-ator templi, og saaledes
havde beholdt de denne til Gravstedets Vedligeholdelse tillagte 3 Rd. Legatets nuvcerende
Storrelse var K505 Rbd.*), foruden en Beholdning af 29 Rbd. 18 Sk. og et Til-
godehavende af 55 Rbd. 92 Sk.
Efter Eforus' Indstillinger, bifaldt Konsistorium ved Skrivelse til ham af 24de
Febr., at der i Henseende til den fremtidige Fordeling af de Birkerodske Legater for-
holdes paa den nysncevnte med Fundatsen overensstemmende Maade, saaledes: at af
de til Trinitatis Fattigskole og Fattige bestemte 53 Rbd. blive 15 Rbd. at udrede til
Trinitatis Kirkes Fattigskole og, overensstemmende med Fundatsen af 11te Decbr.
1728, at anvende til Kloedningsstykker til 6 Drenge, som Sogneproesten udncevner;
36 Rbd. at anvende til 6 Fattige af Trinitatis Menighed, som Sogneproesten og
procui-gtor templi udncevne, og til hvem Proesten uddeler denne Hjelp, og 2 Rbd.
at udbetale til Sogneproesten ved bemeldte Menighed, for efter hans egen Disposition
'') I 1837, ester den af Kongen approberede Fortegnelse, 6292 Rbd. 6 Sk.
62
Aårbog for 1841.
at uddeles til Fattige, at der til syge Studerende bliver at anvende 12^ Rbd. i to
Portioner, til 7^ og o Rbd., samt at det Overskud der bliver tilbage efter den fore-
flaaede Fordeling af de aarlige Renter, fordeles paa samtlige Stipendier efter disses
forskjellige Storrelse.^)
Fremdeles bifaldt Konsistorium, at der ikke affordres vedkommende Kirkers Sogne-
præster soerlige Bevisligheder for Anvendelsen af de til dem udbetalte Renter, hvorimod
de af Eforus bor gjores bekjendte med Fundatsens Bestemmelse i Henseende til An-
vendelsen. Konsistorium tilsojede, at prokurator	der beholder de ham tillagte
3 Rbd., mundtlig i Konsistorium var anmodet om at soge Oplosning om det Birke-
rodske Begravelsessted, som det efter Fundatsen paaligger ham at have Indseende med,
at der, efter hvad Rektor havde oplyst, ikke fandtes Nogen at vcere indskrevet til at
nyde Legatet for de tvende Studerende, og at det ikke vides, hvorvidt der er Nogen af
den Birkerodske Familie tilbage som kan gjore Fordring paa de Rettigheder der i
Fundatserne ere tillagte „den celdste Birkerod".
5. Det Hurtigkarlske Legat. I Anledning af at dette Legat, som i forrige
Aargang berettet, for en vcesentlig Del er traadt i Virksomhed, udbad Eforus Pro-
fessor Larsen sig Konsistoriums Bestemmelse angaaende forskjellige Sporgsmaal der
kunde opkastes med Hensyn til Forstaaelsen af Fundatsens tz 11"), der indeholder
Bestemmelserne angaaende Legatet til Bsgers Jndkjsb til trcengende Studerende, hvilke
nu skulde bringes i Anvendelse:
angaaende Udtrykket „de nodvendigste Boger" kunde der sporges: 1. om den
Understottelse der gives, kan bcstaae i enkelte Dele af storre Vcrrker, som mangle de
Ansogende og som disse derfor isoer onske sig. Efter Eforus' Skjon kunde der efter
Fundatsen Intet herfor vcere til Hinder; 2. om de Boger der bevilges de Vedkommende
skulle leveres dem indbundne, eller om det er tilstrækkeligt, at de ere indheftede i stift
Omflag. Det vilde vistnok vcere det anstændigste og hensigtsmæssigste, at ialmindelighed
Bogerne leveres indbundne, men ligesom saadant dog ikke fordres ved Fundatsens Ud-
tryk, saaledes vil der vel ogsaa undertiden kunne vcere Anledning til at gjore Und-
tagelse fra Regelen, navnligen hvis Sporgsmaalet Nr. 1 besvares bekrceftende; 3.
om Bogerne altid skulle vcere ny, eller om ogsaa brugte Boger kunne leveres, naar
de ere i komplet og anstcendig Tilstand; det kunde udentvivl meget vel bestaae med
Fundatsen, at stundom ogsaa brugte Boger under de anforte Betingelser tages hos
en antikvarisk Boghandler, naar en antagelig Besparelse derved kan opnaaes; 4. endelig
antog Eforus, at Udtrykket „de nodvendigste Boger" ikke er at forstaae absolut, men
relativt til hver enkelt Studerendes Fornodenhed, som iscer betinges ved, hvad han
allerede af Boger maatte voere i Besiddelse af.
I). Med Hensyn til Fundatsens Forskrift, at Konsistorium, efter Forflag af
Eforus, bestemmer, hvem der skal nyde Understottelse i forncevnte Ojemed og bvor-
meget, og efter saadan Bestemmelse af Konsistorium anskaffer Eforus de fornodne
Boger osv., kunde der sporges, om dette er saaledes at forstaae, at Konsistorium
') Da Renten 4 pCt. af Legatets ovenncevnte Storrelse 6505 Rbd. udgjor 260 Rbd, 19 Sk,
eller med Fradrag af Kvartprocenten 16 Rbd. 25 Sk., 243 Rbd. 90 Sk., vil der saaledes
foruden den ovennævnte fundatsmcrsfige Uddeling af 207^ Rbd. haves et Overskud af 36
Rbd. 42 Sk. aarlig.
' ') Fundatsens sindes i Akad. Tdd. II S. 251—57.
De Hurtigkarlske og Thottste Legater m. m.
63
specielt stal bestemme, hvilke Boger der stulle tildeles enhver Enkelt hvem Understøttelsen
forundes, eller saaledes, at Konsistorium blot stal bestemme det Belob i Penge (hvor-
meget) der i fornoevnte Ojemed bor tilstaaes Vedkommende, og at Eforus derefter har
at forge for dette Belobs behorige Anvendelse ved at indkjobe de fornodne Boger m. v.
Det sidste Alternativ syntes bedst at stemme med Fundatsens Ord, og samme turde vel
ogsaa ialmindelighed efter Forholdets Natur voere det rigtigste, men det medforte den
Vanskelighed, at den Sum der maatte anvendes til Fordel for enhver Vedkommende
da ikke kunde fastsattes aldeles bestemt, men kun omtrentlig, nogle Rbd. mere eller
mindre, saaledes som det forst ved Anvendelsen noermere kunde reguleres.
Ved Skrivelse afZdie Februar tilkjendegav Konsistorium i denne Anledning Eforus,
at det bifaldt hans ovennoevnte Yttringer om Legatet ialmindelighed.
6.	Det Thottste Rejselegat. Da der om den i Decbr. Termin ledige Portion
af dette ikke, efter ffeet Opflag, var indkommet nogen Ansogning, bifaldt Konsistorium,
efter Eforus' Forflag, at Summen indbetaltes i Kvoesturen til Kapitalens Forogelse.
7.	Med Hensyn til Eforierne for de enkelte Legater er i 1841 alene foregaaet
den Forandring, at Professor Algreen-Ussing er af Konsistorium under 15de Decbr.
udncevnt til Eforus for det Lilliendalst'e Legat fra 1ste Ian. 1842 at regne, istedet-
for Professor Sibbern, som havde begjoert sig fritaget.
For altid at kunne have en Oversigt over, hvilken og hvor stor Understottelse
enhver Studerende nyder, og til enhver Tid strax at kunne faae Oplysning herom
for ved Uddelingen af Legater at kunne tage Hensyn dertil, havde det theologiske Fakultet
i en Skrivelse til Konsistorium foreflaaet, at der maatte foranstaltes affattede
skematiske Fortegnelser over de Studerende som til enhver Tid nyde Under-
støttelser af de forskjellige akademiske Stipendier.
Det vilde, efter hvad Fakultetet yttrede, for at opnaae hint Ojemed, voere nod-
vendigt at tilvejebringe en alfabetisk Fortegnelse over vedkommende Studerende, med
Angivelse af de Stipendia hvorfra de have Understottelse, dennes aarlige Belob, samt
det respektive Studium, og Loengden af den Tid i hvilken enhver Vedkommende dels
allerede har oppebaaret ethvert enkelt Stipendium, dels endnu kan nyde det; de Legater
som kun tildeles engang for alle, burde anfores naar de ere tildelte i Lobet af det
noermest foregaaende Halvaar. Da Kommunitetsstipendiet med Hensyn til Alumnernes
Antal er saa betydeligt fremfor alle de ovrige, og det desaarfag maa betragtes som
den vigtigste akademiske Understottelse, vilde det maaske voere hensigtsmæssigst at have
en soerskilt Fortegnelse over dets, tilligemed Regensens, Alumner, og en for alle ovrige
Legater, ved hvilken Deling Arbejdet vilde lettes og Fortegnelserne bedre kunne til-
vejebringes paa de efter Ojemedet hensigtsmæssigste Tider.
Det vilde dernoest, for at kunne opnaae den tilborlige Fuldstoendighed og Noj-
agrizhed, voere nodvendigt, at de forskjellige Legaters Bestyrere eller Eforer, hver for
sit Vedkommende, meddele Fortegnelse over de respektive Stipendiarier, af hvilke da
den forannoevnte Generalfortegnelse vilde blive at sammenfoette. Skjont det vel og
kunde have sin Nytte og Interesse at have en — enten alfabetisk eller efter visfe ^nd-
delingsprineiper ordnet — fuldstoendig Fortegnelse over alle akademiske Stipendia, vilde
dog det omhandlede Djcmed bedre og med mindre Ulejlighed kunne opnaaes ved at ind-
64
Aarbog for 1841.
rette Skemata hvorpaa de Professorer som ere Efori for et eller flere Legatet, anfore
disse tilligemed deres Belob, Tiden hvori de kunne nydes, de hvertidige Stipendiarii,
deres Studium og Tiden naar de ere udnoevnte. For Fuldstændigheds Skyld syntes
det ogsaa at burde anfores, hvem der bortgiver ethvert Stipendium. Disse Efori-
Skemata burde da numereres, f. Ex. efter den alfabetiske Folge af Eforernes Navne,
og paa Generalfortegnelsen over Stipendiarii burde der ved tilsvarende Numere hen-
vises til dem.
Disse Fortegnelser maatte forfattes halvaarligt, og med Hensyn til at Kommunitets-
stipendiet uddeles i Lobet af Maj og November Maaneder, maatte de vcere fcerdige i
Begyndelsen af disse, eller bestemtere inden Udgangen af April og Oktober Maaneder.
Fortegnelsen over Kommunitetets og Regensens Alumner vilde derimod forst kunne
tilvejebringes ved Maj og November Maaneders Udgang; ogsaa af denne Grund
vilde det derfor voere hensigtsmæssigt, som ovenfor noevnt, at holde denne Fortegnelse
scerskilt fra de ovrige Legater. I Mellemtiden mellem de tvende halvaarlige Terminer
foregaae vel af og til flere Forandringer, faasom Udncevnelser af ny Alumner paa
Kollegierne o. a., men da faadanne ikke ere bundne til bestemte Tidspunkter, kunde
med Hensyn dertil ingen Foranstaltning trcrffes, og Djemedet vilde udentvivl til-
strækkeligt kunne opnaaes, naar Fortegnelserne, som foreslaaet, halvaarligen fornyedes.
Det Arbejde at uddrage Generalfortegnelsen over Stipendiarii af de enkelte
Efori-Fortegnelser, vilde, som aldeles analogt med andre akademiske Lister, formentlige«
bedst kunne overdrages til en af Pedellerne.
Det kunde voere Sporgsmaal, om det ikke kunde voere hensigtsmæssigt at lade
de omhandlede Fortegnelser trykke, ikke for at bekjendtgjore dem, hvilket neppe kunde
ansees som passende, men for at enhver Professor som har med Legaters Uddeling at
gjore kunde erholde sit Exemplar. Imidlertid syntes dette dog ikke at voere nodvendigt,
og da det udenrvivl var tilstrækkeligt at der findes et Exemplar som beroer i Konsi-
storium, hvor enhver Vedkommende altid vil kunne have Adgang dertil, eller ialtfald
to, saaledes at Kommunitetsdirektionen sik sit soerskilte Exemplar, syntes der ikke at
voere Grund til at sirtte Pressen i Bevcegelse for det omhandlede Djemed.
I Anledning af dette Forflag anmodede Konsistorium Fakultetet om at ville ved
Maj Maaneds Udgang lade forfatte og til Konsistorium indsende en Fortegnelse over
Kommunitetsstipendiarierne og Regensalumnerne, ligesom Konsistorium traf Foran-
staltning til at vedkommende Efori meddele skematiske Fortegnelser, efter et modtaget
Udkast-Skema, over dem hvem Legatportioner ere tildelte.
En Foresporgsel fra Regensprovsten foranledigede det theologiske Fakultet til at
henvende Konsistoriums Opmoerksomhed paa det Sporgsmaal: hvorvidt den For-
pligtelse der paahviler Kommunitetets Alumner, halvaarligen at godtgjsre deres aka-
demiske Flid med Attester for horte Forelæsninger, kan ansees fyldestgjort, om endog
de fremlagte Attester ikke gjelde akademiske ^.crreres Forelæsninger, men
alene saadanne som ere holdte af privatdocenter.
I Universitetsfundatsen Kap. I. tz 11 hedder det vel, at de Studerende skulle
„have fuldkommen Frihed at hore Kollegia hvor de vil, enten hos en Professor ordi-
narius eller extraordinarius, Magister legens eller Adjunktus; hvilket aldeles ikke maa
voere dem til Hinder ved nogen Examen eller i andre Tilfoelde". Men det var efter
Privatdocenters Flidsattester.
65
Fakultetets Mening ikke sandsynligt, at der ved denne Bestemmelse var tcenkt paa
privatdocenter, da denne Benævnelse intetsteds i Fundatsen forekommer, og Ud-
trykket „Magister legens", som ved forste Djekast kunde antages som Betegnelse af
dem, sindes saaledes .anbragt mellem Benævnelserne „Professor" og „Adjunktus", at
det neppe kan forstaaes uden om en ved Universitetet fast ansat Docent, ligesom
det efter hine Tiders akademiske Forholde er historisk forklarligt, at Hensyn til Privat-
docenter har ligget udenfor Lovgiverens Tanke.
I Reglementet for Kommunitetsstipendiet og Regensen af 30te Juli 1818, tz 8
og 9, er ogsaa aldeles bestemt gjort til Betingelse, saavel for at erholde Stipendiet,
som for at oprykke til hojere Grader af samme, at de Studerende skulle vedfoje Vidnes-
byrd fra de Professorer hvis Forelæsninger de hore, uden hvilke Attester Ansog-
ningerne aldeles ikke bor komme i Betragtning.
Der var saaledes Grund til at soge en Bestemmelse i den omhandlede Henseende
erhvervet, og det saameget mere, som der ved det i de senere Aar forogede Antal
af Promotioner er Udsigt til, at et Forhold vil danne sig mellem Privatdocenter og
de Studerende paa den ene, og Professorerne paa den anden Side, som hidtil har
vceret ukjendt ved vort Universitet. Uagtet Foresporgselen kun angik Adgangen til
Kommunitetsstipendiet, burde Sporgsmaalet dog behandles mere almindeligt, med
Hensyn til Adgang til Flerheden af de akademiske Stipendier og til de akademiske
Examina.
Det maatte udentvivl erkjendes, i flere Henseender at ligge aldeles i Universitetets
Interesse, at yngre Videnskabsmand benytte den erhvervede Ret til at fremtrcede som
akademiske Docenter, men hertil vilde det vistnok virke som ikke ringe Opmuntring,
naar de see sig forsaavidt satte ved Siden af de akademiske Lcerere, at Vidnesbyrd ud-
stedte af dem ved forefaldende Lejligheder kunne gjelde som syldestgjorende. En
aldeles ubegroendset Frihed i denne Henseende vilde imidlertid kunne fore til den
Mulighed, at de Studerende, og navnligen de Stipendiesogende, kunde drage sig
aldeles bort fra de ved Universitetet ansatte Lcerere og holde sig alene til de privat
Docerende. Men ingen akademisk Lovgivning kan erklcrre det for overladt til den
Studerende, om han vil benytte de akademiske Lcereres Undervisning og Vejledning
eller ikke: kun ved disse kan Staten have den fulde Garanti for videnskabelig Dyg-
tighed og videnskabelig Aand, og naar derfor enhver akademisk Lovgivning fordrer af de
Studerende, navnligen som Betingelse for akademiske Benesicia, et fortsat Studium
ved Universitetet, kan herved i Hovedsagen ikkun vcere tcenkt paa de ved samme fast
ansatte Lcerere. I vort Universitets Fundats fordres ogsaa, at den Studerende skal
have ordentlig og stadig hort Kollegia i de Videnskaber han efter sin
Bestemmelse skal dyrke; men den Kreds af Videnskabsfag som udgjore Helheden af en
Videnskab, er planmcessigen fordelt mellem de akademiske Lcerere, hvis Forelæsninger
bor danne et sammenhængende Kursus. Privatdocenter have derimod fuldkommen
Frihed saavel i Valget af AZmner for deres Foredrag, som i disses Form. De kunne
saaledes indskrcenke sig til en enkelt Videnskabsgren af underordnet Vigtighed for den
almindelige videnskabelige Uddannelse; de kunne muligen istedetfor Foreloesninger lade
troede Samtaler og Dvelser som mest kun i Navn ere forskjellige fra privat Manu/-
duktion. De have endelig samme Frihed med Hensyn til Tiden i hvilken Forelces-
Universitetets Aarbog for 1841.	5
66
Aavbog for 1841.
vingerne holdes, saa at det lod sig tcenke, at en Privatdocent kunde vcrlge netop de
Uger der adskille Semestrene, og ved at foroge de daglige Timer desuagtet udbringe
det fornodne Timeantal, og en Studerende kunde saaledes have vceret fravoerende fra
Universitetet et Halvaar igjenmm, og desuagtet vcere istand til ved Stipendie-Terminerne
at fremlcegge Vidnesbyrd fra Privatdocenter for flittigen bivaanede Forelæsninger.
Ved den ubetingede Frihed der saaledes er overladt dem der optrcede som Privat-
docenter med Hensyn til Indhold, Form og Tid af deres Docentvirksomhed, og den
Mangel paa Forbindelse hvori denne staaer til det akademiske Kursus og den Plan
som ved samme maa foges realiseret, forekom det Fakultetet nodvendigt, at det For-
hold hvori Privatdocentens Forelæsninger skulle betragtes til den akademiske Lcerers
med Hensyn til de forordnede Vidnesbyrd for de Studerendes akademiske Flid, blev
gjort til Gjenstand for ncermere Provelse.
En af Konsistorium i denne Anledning nedsat Kommitte af 5 Professorer yttrede
i sin under Zte Ian. 1841 afgivne Betoenkning, at den var aldeles enig med det
theologiske Fakultet baade deri, at det ligger i Universitetets Interesse at opmuntre
Privatdocenternes Virksomhed, og at saavel dette Hensyn, som videnskabelig Liberalitet
leder til at tilloegge deres Flidsattester en vis Voegt, og deri, at paa den anden Side
Privatdocentens hele Stilling forbyder, aldeles ubetinget at indromme deslige Attester
Kraft til alene fuldstcendigen at godtgjore Opfyldelsen af den Forpligtelse der paahviler
de Studerende, da der savnes Garanti for, at de Forelæsninger der holdes af Privat-
docenter holde sig paa det fri, sammenhængende, afrundede, og til en ordnet og fuld-
stændig Cyklus sigtende videnskabelige Foredrags Standpunkt, og regelmcessigen slutte
sig til den hele akademiske Undervisning. Forsaavidt nu angaaer Attester for horte
Forelæsninger som Betingelse for at nyde Stipendier, da ville Regler for Vurderingen
af Privatdocenternes Attester hverken lettelig savnes eller kunne nogenlunde bestemt op-
stilles, naar Sporgsmaalet er om Udnoevnelsen selv til at nyde et Stipendium. Her
have nemlig de der bortgive Stipendiet, baade den Forpligtelse og den Ret at prove
alle Omstændigheder og paaberaabte Anbefalinger og Vidnesbyrd efter bedste Skjon og
ved Sammenligning mellem de Ansogende med Hensyn til alle Kvalifikationer, og det
vil saaledes ikke komme an paa en ialmindelighed et vist Slags Attester tillagt Gyldighed.
Derimod opstaaer Sporgsmaalet om Gyldighed af Privatdocenternes Attester nod-
vendigen, hvor der som Betingelse for fortsat Nydelse af et Stipendium er fastsat,
at der til visse Tider fremloegges idetmindste et vist Antal Attester for besogte
Forelæsninger, saaledes som navnligen Tilfceldet er ved Kommunitetsstipendiet. Her
forekom det Kommitteen, at der indrommes en billig Frihed og scettes en nodvendig
og passende Groendse hvis det bestemmes,
at i de Tilscelde i hvilke der, i Medhold af Anordningerne, forlanges idetmindste
to Attester for horte Forelæsninger af Stipendiarii, forstaaes dette saaledes, at
den ene Attest maa lyde paa en til Vedkommendes Fag horende Forelcesning af
idetmindste tre Timer om Ugen af en ansat Universitetslærer eller paa en Dvelse
hos en saadan, den anden derimod kan lyde paa en Forelcesning hos en Pri-
vatdocent, men som da maa vcere en strcengt videnskabelig til den Studerendes
Fag horende Forelcesning, der gaaer igjennem et fuldt Semester med 3 Timer
ugentlig og er annonceret i Forelcesningskatalogen. Indtegningen til flige Fore-
læsninger maa, forsaavidt de ere private, skee hos Kvcestor.
Privatdocenters Flidsattester.
67
At de Studerende for at admitteres til Embedsexamen skulle fremloegge Attester
for akademisk Flid og navnligen for horte Forelæsninger, er i lang Tid ikke over-
holdt, om det nogensinde regelmoessigen og i bestemt Form er bleven paaseet. For-
uden de ovrige Betænkeligheder der gjore sig gjeldende mod en saadan Kontrols Jnd-
forelse nu, maatte der fastsoettes andre Regler, s. Ex. om Forelæsningernes Antal og
Gjenstande, forend der kunde bestemmes Noget om, hvilke Docenters Attester herved
vare gyldige. Kommitteen troede derfor, at der ikke nu var Anledning til at gaae
ind paa Sporgsmaalet om Privatdocenternes Attesters Gyldighed i denne Henseende.
Denne Kommitteens Betoenkning blev ved Skrivelse fra Konsistorium af 3die
Febr. i Afskrift tilstillet det theologiske Fakultet, med Tilkendegivende, at Konsistorium
vel i det Hele fandt de deri angivne Regler hensigtsmæssige, men iovrigt maatte
overlade til Fakultetet i den omhandlede Henseende selv at asgjore Sagen i hvert enkelt
modende Tilsoelde.
Med Hensyn til det Privilegium som ved Kommunitetets Fundats af 25de Juni
<777 tz 21 s og Regl. 30te Juli 1818 tz 4 Nr. 1, er givet de aarlig fra Island,
Foeroerne og Gronland hidkommende Studerende til umiddelbart efter Examen Artium
at nyde Kommunitetsstipendiet og Regensbeneft'ciet, have i 1841 nogle Forhandlinger
voeret forte angaaende Betingelserne for Nydelsen af bemeldte Privilegium, hvilke have
foranlediget, at en ncermere Regel i denne Henseende er bleven fastsat.
Man havde tidligere flere Gange fulgt en mere udvidet Fortolkning af hine Lov-
steder, saa at ogfaa faadanne Islandske og Foeroiske Studerende der ikke vare komne
direkte fra hine Bilande til Universitetet, vare blevne ansete som Privilegerede; men i
de senere Aar havde man antaget en stroengere Fortolkning i denne Henseende, og
Aarbogen har ogsaa tidligere omtalt en Dl'rektionsskrivelse (af 30te Decbr. 1837, s.
Aarb. s. 1837 S. 106) ved hvilken det var antaget, at en paa Island sodt Stu-
derende, men som i flere Aar forinden hans Dimission havde opholdt sig her i
Staden, ikke kunde som Privilegeret tilloegaes Kommunitetsstipendiet umiddelbart
efter Examen Artium.
Da Amtmanden over Fceroerne, Ployen, var indkommet til Direktionen med et
Andragende hvori han, ved at udvikle de Grunde der efter hans Formening talede
for, at det de Foeroiske Studerende ved Lovgivningen tilstaaede Privilegium til umid-
delbart efter Examen Artium at nyde Kommunitets- og Regensbeneficiet skulde til-
komme saadanne Studerende hvad enten de ere dimitterede umiddelbart fra Fceroerne
eller ikke, androg paa, at en saadan Fortolkning af det omhandlede Beneficium i
Fremtiden maatte bringes i Anvendelse, indhentede Direktionen desangaaende gjennem
Konsistorium det theologiske Fakultets Betoenkning. Efter hvad af Fakultetet i denne
Anledning var oplyst og yttret, maatte Direktionen antage, at det efter de Udtryk
hvori de vedkommende (ovennoevnte) Lovsteder ere affattede, idet Privilegiet tillcegges de
Studerende som aarligen hidkomme fra Island osv., er aldeles utvivlsomt, at
bemeldte Privilegium ikke kan sorstaaes anderledes end paa den hidtil vedtagne Maade,
nemlig alene om de Studerende der dimitteres til Universitetet umiddelbart fra hine
Bilande, hvilken Fortolkning ogsaa bestyrkes saavel ved historiske Grunde, som ved den
authentiske Fortolkning der synes at indeholdes i Reskriptet af 4de Maj 1759 og den
68
Aarbog for 1841.
kongelige Resol. af 10de Matts 1826 , der give de deri noevnte Islandske Studerende
samme Adgang til at nyde Kommunitetet, som er tilstaaet de Studerende der fra
Island dimitteres til Universitetet. Forsaavidt Amtmanden havde troet at sinde
en Bestyrkelse for sin Mening i den kongelige Resolution af 18de December 1840
angaaende Begunstigelser for Sonner as danske ostindiske Embedsmoend og Under-
saatter der her ville studere, maatte det bemoerkes, at det som ved denne Resolution
er tilstaaet saadanne Born, er vcesentligen sorskjelligt fra og meget mindre end det
Privilegium som der paa Faringernes Vegne er gjort Paastand paa, efterdi der med
Hensyn til hine ere tilsojede de'Betingelser, at de ere velbegavede, at de fremloegge
antagelige Uformuenhedsattester, og at Foroeldrene vedblive at have Ophold i de danske
ostindiske Kolonier, eller der ved Doden ere asgaaede, hvilke Betingelser ikke gjelde med
Hensyn til det Jsloenderne, Gronloenderne og Foeringerne tilstaaede Privilegium.
Uagtet saaledes det omhandlede Beneficium ikke ifolge Lovgivningen kunde antages
at tilkomme de Foeroiske Studerende, med mindre de dimitteres til Universitetet umid-
delbart fra deres Fodeoer, kunde Direktionen dog ikke andet end erkjende hvad af
Fakultetet, saavel i den nysnoevnte Betcenkning, som i tidligere indkomne Forflag
angaaende ncermere Bestemmelser med Hensyn til de til Kommunitetets Nydelse pri-
vilegerede Studerende, var yttret, at Billighed i hoj Grad talte for at tilstaae de
Foeroiske Studerende en Begunstigelse i Analogi med den ovennoevnte kongelige Re-
solution af 10de Marts 1826 og den kongelige Resolution af 18de Decbr. 1840, og
Direktionen tilskrev derfor, da der ikke for Djeblikket kunde tages nogen definitiv Be-
stemmelse i Henseende til de ovenncevnte tidligere Forflag fra Fakultetet, under 12te
Juni dette, at det indtil videre og indtil en definitiv Bestemmelse kan blive taget,
vil voere at iagttage, at saadanne Studerende som hore hjemme paa Foeroerne, vcere
sig Sonner af Foeroiske Forceldre eller af der bosatte Danske, bor naar de, efter at
have i et Antal af i det Hojeste 5 Aar opholdt sig i Danmark, blive dimitterede til
Universitetet, under Forudsoetning af bevist Trang og tilfredsstillende Vidnesbyrd for
Duelighed og Flid, komme i fortrinlig Betragtning til at erholde Plads paa Kom-
munitetet og Regensen.
Denne Direktionens Bestemmelse blev senere gjentaget og stadfcestet ved en aller-
hojeste Resolution. Da nemlig Direktionen i en nedlagt allerunderdanigst Betcenkning
over et af en Fceroisk Studerende indgivet Andragende om at nyde godt af det oft-
ncevnte Privilegium havde haft Anledning til at oplyse hvad der saaledes nylig var
passeret og interimistisk bestemt, behagede det Hs. Maj. Kongen under 6te Novbr.
allernaadigst at resolvere saaledes:
I Henhold til Kommunitetets Fundats af 25de Juni 1777 § 21 a, og
faasom der ingen loerd Skole er i Gronland, og den loerde Skole i Thorshavn
paa Foeroerne er nedlagt, ville Vi allernaadigst have bestemt, at de Studerende
som have hjemme paa Foeroerne eller i Gronland, voere sig Sonner af foeroiske
eller gronlandske Forceldre eller af der bosatte Danske, skulle, naar de efter at
have indtil i 5 Aar opholdt sig i Danmark, blive dimitterede til Universitetet,
under Forudsoetning af bevist Trang og tilfredsstillende Vidnesbyrd for Duelighed
og Flid, tages i fortrinlig Betragtning til at erholde Plads paa Kommunitetet
og Regensen.
Blandede Efterretninger.
69
Det blev i Aarbogen for forrige Aar (S. 27) bemcerket, at Professorerne
Olufsen og Ramus i Anledning af en af den Forstncevnte paatoenkt Rejse havde truffet
en Overenskomst hvorefter de dem i Vinteren 1840—41 og Sommeren 1841 resp. paa-
liggende Forelæsninger over Mathematik og Astronomi bleve gjensidigen ombyttede. Den
saaledes paatcrnkte Rejse har Professor Dlufsen tiltraadt ifslge kongelig Tilladelse af 1ste
Maj, der tillod ham at vcere fravoerende fra Begyndelsen af Juni til Midten af Novbr.,
imod at Professor Ramus overtog hans Forelcesning over Astronomien for de yngre
Studerende, og ligeledes fungerede som Examinator ved den philosophiffe Examen i
Esteraaret, den scerffilte Prove i Mathematik der i August Maaned afholdes i Henhold
til kongelig Resolution 4de Maj 1832 § 3, samt ved almindelig Proeliminoerexamen,
hvorimod Afgivelsen af Betoenkninger i Markedssager og hans Andel i Examinationen
i Mathematik ved Examen Artium blev overdraget Observator Pedersen.
Ogsaa Professor Forchhammer har i endel af Sommeren vceret fravoerende
for at kunne fortsottte sine Undersogelser af Fædrelandets geognostiffe Forholde, ligesom
han foretog en speciel Rejse for at anstille videnskabelige Undersogelser i Anledning af
Iordffjcelvet den 3die April.
At Professor (Llausen har opteret den ved Konferentsraad Bornemanns Dod
ledigblevne Professorbolig i Kommunitetsbygningen ind til Studiigaarden, er allerede
i det Foregaaende berort. Den af Forstncevnte derved fratraadte Huslejeportion har
Professor <Lschricht opteret, overensstemmende med den af Konsistorium tidligere
vedtagne Regel for det Tilscelde at en Professor har Bolig udenfor Universitetet
paa den Tid Optionen forefalder. (Ifr. Aarb. f. 1840 S. 33).
Ved en Beslutning af 14de Juli har Konsistorium bestemt, at afdode Professor
Etatsraad Hurtigkarls Gravsted paa Trinitatis Kirkegaard her i Staden bliver at
vedligeholde ved Hjelp af den til Konsistoriums Disposition stillede Normalsum af
1150 Rbd.
Det er bekjendt, at det ved den kongelige Resolution af 31te August 1832,
indeholdende nogle ncermere Bestemmelser angaaende Examen Artium, er fastsat, at
den extraordincrre Examen Artium for dem som ved Sygdom bevisligen have vceret
hindrede fra at indstille sig i rette Tid, skal afholdes mellem den 17de og 22de Decbr.
Da En af dem der havde indstillet sig til Examen Artium i Efteraaret 1841, men
ved Sygdom var bleven forhindret fra at fuldende den, T. C. V. Fritz, endnu ikke
var saavidt restitueret at han kunde indstille sig til den saaledes foreskrevne Tid, tillod
Direktionen, at den extraordincere Examen for de tre som dertil havde meldt sig, for
denne Gang maatte afholdes i Slutningen af Januar Maaned, hvilket senere under
22de Decbr. blev allernaadigst approberet.
-- Det philosophiffe Fakultets Dekanus havde hos Direktion udbedet sig Be-
stemmelse for, hvorvidt en Studerende af mosaij? Tro'sbekjendelse, der havde
meldt sig til Embedsexamen for overordnede Skolemcend, ved denne kunde
examineres i den kristelige Theologi og hvorledes der overhovedet i denne Anledning
burde forholdes.
Overensstemmende med den over Sagen indhentede Betcenkning fra Konsistorium,
tilkjendegav Direktionen Dekanus ved Skrivelse af 16de Novbr., at Den Intet fandt at
70
Aarbog for 1841.
erindre imod at bemeldte Studerende stededes til ved Universitetet at aflcegge Prsve
paa sine Kundskaber i de ved Forordningen af 24de Oktbr. 1818Zfor Embedsexamen
for overordnede Skolemoend paabudne Videnskabsfag, dog med Undtagelse af Religions-
læren, hvoraf saaledes vilde folge, at der ikke kunde gives ham Hovedkarakter for den
hele Examen, eller udfoerdiges testimonium publieum for ham ^som den der har
absolveret bemeldte Embedsexamen.
Den Paagjeldende indstillede sig til Examen, men trak sig tilbage uden at fuldende den.
—	Det philosophiske Fakultet har i dette Aar begyndt at lade trykke Lister over
dem der have absolveret anden Examens tvende Prover, med de dem givne Special-
karakterer i de enkelte Rubriker, samt Hovedkarakterer. Saadanne Lister ere, som
bekjendt, forloengst af Fakultetet foranstaltede trykte over Udfaldet af Examen Artium.
De ny Lister indeholdt dennegang dog kun de Studerende der i det foregaaende Efter-
aar 1840 havde taget Examen Artium, ingen af de celdre Studerende, ligesom ingen
af dem der blot havde absolveret en enkelt af Proverne.
—	Det er et Par Gange tidligere blevet enkelte Studerende tilladt ved Examen
Artium at lade sig prsve i det engelske istedetsor i det franske Sprog*). Jfolge en
i dette Aar indkommen Ansogning for Dimittenden 5N. Stabel! fra Vestindien,
om lignende Tilladelse, der blev anbefalet af det philosophiske Fakultet og Konsistorium,
blev det ved kongelig Resolution af 10de September bemeldte Studerende allernaadigst
tilladt, ved den forestaaende Examen Artium at lade sig prove i det engelske Sprog
istedetsor i det franske.
—	Ligesom i 1839 en Studerende som ved Universitetet i Kristiania havde under-
kastet sig de to forelobige akademiske Examina, erholdt allernaadigst Tilladelse til, uden
paa ny at underkaste sig disse Prover her, at indstille sig til Embedsexamen (se Aarb.
f. 1839 S. 88), saaledes blev en lignende Tilladelse i dette Aar forundt Studiosus
M. (L. A. Tiemroth, som, skjont Dansk af Fodsel, i loengere Tid havde opholdt
sig i Kristiania for at studere ved det dervcerende Universitet, men nu, efterat for-
andrede Forholde havde nodt ham til at vende tilbage til Danmark, havde anholdt
om Tilladelse til her at underkaste sig den philosophiske Examen, uden forst paa ny
at indstille sig til Examen Artium, hvilken han i Sommeren 1840 havde underkastet
sig ved sorstnoevnte Universitet med Hovedkarakter	Paa Direktionens aller-
underdanigste Forestilling blev den ansogte Tilladelse under 8de Januar 1841 bemeldte
Studerende allernaadigst bevilget, dog uden Folge for Fremtiden i lignende Tilsoelde.
—	En lignende Dispensation fra endel af de her forordnede Prover er bleven til-
staaet den medicinske Studerende p. L. panum fra Kiel. Denne Studerende, som,
fodt paa Bornholm, havde tilbragt sin tidlige Ungdom i Hertugdommene, og som,
efter at have gjennemgaaet den loerde Skole i Flensborg, havde studeret et Aar i Kiel,
hvorefter han var ankommet hertil for at fuldende sit medicinsk-kirurgiske Studium,
havde indgivet Andragende om at maatte fritages for de Dele af den ved kongelig
Resolution af 22de Novbr. 1833 foreskrevne Proeliminoerexamen for Studerende fra
fremmede Universiteter, i hvilke han allerede ved den i Flensborg Skole i Foraaret
") Saaledes i 1835, som Listerne over Examen Artium for dette Aar udvise. En lignende
Tilladelse var meddelt i 1L36, men blev ikke benyttet, da Vedkommende trak sig tilbage
fra Examcn.
Blandede Efterretninger.
7i
1840 aflagte Maturitetsprove var bleven examineret, saaledes at han alene blev
at examinere i de ovrige til Proelimincrrexamen horende Videnskabsfag.
J?lnledning af denne, af det philofophiske Fakultet og af Konsistorium enstemmigen
anbefalede Ansogning, og da det syntes at maatte antages, at de der med heldigt Ud-
fald have beftaaet den ved"de lcerde Skoler i Hertugdommene anordnede Modenheds-
prsve, i Henseende til Kundskaber ikke staae tilbage for dem der have underkastet sig
Examen Artium og anden Examens fsrste Prove her ved Universitetet, saa at der ved
at bevilge den anssgte Tilladelse ikke vilde bortgives noget af den ved Resolutionen af
22de Novbr. 1833 tilsigtede Garanti for at de fra fremmede Universiteter hidkommende
Studerende have den fornodne Kundskabsgrad og Modenhed, og da Ansogeren baade
havde absolveret den ovennoevnte Modenhedsprove paa en tilfredsstillende Maade, og
med rosvoerdig Flid anvendt det Aar han havde studeret i Kiel, anbefalede Direktionen
ved allerunderdanigst Forestilling det Ansogte, og det blev derefter ved allerbedste
Resolution af 30te Juli tilladt at bemeldte Studerende fritages for de Dele af den
ved Resolutionen af 22de Novbr. 1833 anordnede Proelimincerexamen, i hvilke ban
ved den ovenanforte Maturitetsprsve allerede var examineret, saaledes at han alene
bliver at examinere i Pbysik, Philosophi og Astronomi.
—	Den samme Tilladelse der nogle Gange tidligere er meddelt enkelte Studerende eller
Videnskabsmand til at erhverve akademiske Grader ved Afhandlinger i det danske Sprog,
er ogsaa i 1841 forundt en faadan, nemlig Kand. Theol. S. A. Kierkegaard, som
havde indleveret en Afhandling for Magistergraden: „om Begrebet Ironi, med stadigt
Hensyn til Sokrates", hvilken af det philofophiske Fakultet var bleven antaget. For-
fatteren bemoerkede i sin desangaaende indgivne Anfogning, at Begrebet af Ironi vel paa
en Maade tilhorer Oldtiden, men at dette Begrebs Opfattelse i strengeste Forstand dog
maa hcevdes den nyere Tid, og at det vilde blive vanskeligt, ja umuligt, uden at den
fri personlige Fremstilling for meget vilde lide, udtommende at behandle denne Gjenstand
i det Sprog der hidtil var de Loerdes. Paa Direktionens allerunderdanigste Fore-
stilling blev det derfor under 30te Juli allernaadigst tilladt Kandidat Kierkegaard at
erhverve Magistergraden ved bemeldte Afhandling, dog saaledes at Disputationen skeer
paa Latin over latinske Theses, der angive Afhandlingens Hovedmomenter, og som
blive at tilfoje den efter at vere blevne approberede as det philosophiske Fakultet.
—	I Anledning af den i Aarets sidste Maaned afholdte skriftlige Del af den
theologiske Examen, indtraf et soeregent Tilfoelde, hvorom det theologiske Fakultet ind-
berettede til Direktionen med nedenstaaende Bemærkninger.
Blandt de Studerende der havde meldt sig til Examen var En som, ved i sit
Petitum at omtale sine theologiske Studiers Gang og deres Resultat, fremlagde en
Bekjendelse af sin Overbevisning om den kristelige Tro's Uforenelighed med den mere
udviklede Tcenkning, idet han betegnede sammes Hovedloerdomme: om en personlig
Gud, om Kristus som Guds Son, om Sjoelens Udodelighed, som Forestillinger
(iiugFmstiones) der — hos ham — vare forsvundne for Philosophiens klarere og
renere Lys. Fakultetet kunde med Hensyn til disse Vttringer ikke andet end sinde
Betænkelighed ved at tilstede ham Adgang til Examen. Da imidlertid de paa Latin
fremsatte Yttringer tildels antoges at kunne tilstede en sorskjellig Opfattelse, anmodedes
han, forinden videre foretoges, om at give en noermere Forklaring af dem. Denne
modtog derpaa Fakultetet i en Skrivelse fra ham til Dekanus, i hvilken han erklcerede,
72
Aarbog for !811.
at „hans Overbevisning har fort ham bort fra den kristelige Tro", at „Enhver der
philosopherer over Religionen, maa bekjende dette for sig selv", at han tillige indseer,
at han med sin noervoerende Anskuelse „ikke uden den hojeste Grad af Samvittigheds-
loshed vilde kunne modtage et gejstligt Embede", men at han kun har villet under-
kaste sig den theologiske Examen for at opfylde et Dnske af sin Fader. Efter denne
Erkloering havde Fakultetet troet at maatte asflaae hans Begjoering om at stedes til
Examen.
Vel er den theologiske Examen noermest en Prove paa videnskabelig Duelighed,
og kan forfaavidt synes forenelig med de forskjelligste Former af den subjektive religiose
Overbevisning; men den er tillige en Embedsexamen, der aabner Adgang til Ansættelse
i Kirkens Tjeneste, og hvis Indretning har til Hensigt at forfyne Religionen og
Kirken med duelige Loerere (flg. Fundats 7de Maj 1788 Kap. IV tz 13); og allerede
med Hensyn hertil er man berettiget til ved de Studerendes Examination at for-
udsatte Overensstemmelse i Religionens vcesentlige Indhold. Vistnok vilde det ligesaa
meget stride mod Videnskabens som mod den Kirkes Boesen hvis tilkommende Lcerere
de theologiske Studerende skulle vorde, at ncegte Adgang til Examen paa Grund af
en sceregen theologisk Retning og ved den udviklet Overbevisning. Til enhver Tid, og
allermest i vor Tid, hvor flere, tildels fra hverandre meget forskjellige, Retninger i
i den theologiske Videnskab og i den evangeliske Kirke gjore sig gjeldende, der alle fordre
at agtes og alle ville ved at udvikles ved Siden af hverandre bidrage til Videnskabens
Fremme og derved ogsaa til Kirkens Gavn, bor den theologiske Forsknings Frihed
hcrvdes, og Udtalelsen af forskjellige Anskuelser og Synsmaader, endog i vigtigere
Punkter, voere berettiget. Denne Frihed i det theologiske Studium, en nodvendig
Betingelse for Videnskabens Udvikling, maa, saalcenge som den fremtrceder i viden-
skabelig Voerdighed, i Staten agtes som ubetænkelig, for de Studerende faavelfom for
de akademiske Loerere. Men paa den anden Side maa Friheden ifolge Sagens Natur
sinde Grcendser satte for sig ved felve Videnskabens Gjenstand, den kristelige Tro; hvor
dennes Grundindhold overhovedet bencegtes, maa den kristelige-theologiske Videnskabs og
det theologiske Studiums Gebet ophore, og saaledes ville heller ikke de ovenncevnte
tvende Sider fra hvilke den theologiske Examen maa betragtes — den videnskabelige og
den kirkelige — kunne stilles i en saadan Modscrtning til hinanden, at den ene udelukkende
skulde kunne gjores gjeldende, med fuldkommen Tilsidesættelse af den anden; Examen
vilde tabe den kristelig-evangeliske Karakter som den bor bevare, dersom der ikke maatte
gaaes ud fra et fcelles kristeligt og evangelist-kirkeligt Fundament som givet; og der
vilde i modsat Tilfoelde endog ingen egentlig tbeologisk Examination kunne sinde Sted,
mindst i den kristelige Dogmatik; thi en blot Provelse af historisk Kundskab skal den
theologiske Examen ikke voere. Paa Grund heraf havde Fakultetet ikke troet at kunne
forsvare, at stede en Studerende til Examen hvis bestemt fremsatte Bencegrelse ikke
angik Enkeltheder af det kirkelige Lcerebeqreb, men det hele Hovedindhold af den
kristelige Tro'sloere i dens positive Ejendommelighed.
Folgende ere de paagjeldende Steder af det indgivne Petitum:
—	IlieoIoAicL nomen k(I6i.xi, oui me toto mox smmo trsclicli, copis
enim eoium Huss	involuero in imc> gnimo
l^tusie, lueem	intio sus vmllicgvit iuiZ, et siricei!t3te gmmi !uve-
mli-s lilieitstem gmglitissimi rutluiicili'mum ?nris>ui. Ne«zue tsinen, etsi
Blandede Esterretninger.
73
initie e^re^'ie mitn pl^euerit, tiiu mitn Kcitisfijeere potuit, (iilemmcite ^osito,
i»ut s <joAMJtibu8 ineom^ireliensis reeedere, aut es 6etrgt»eie eopi^nl^ne
evgeuare; renitentem pkiloso^kis ee^'it. 8vaviter nuln sirisit l'oettus
7^!.?i7k.v intsr et ^vu(7!>v instiluisse 8it)i vicletiantur oitllylloxi ^Iiiloso^in-
2.mtes, reAnum Nessianunt inveni88e existimavi. I^otuitijue tieri, ut,
tjuijmcliu s limine moclo pliilnso^kigm 8aIutZrem, metiiatio (s. v. v.) ista
veri speeie n»e fglleret. ImaAinationes de Deo peisvns, tie Oinisto Dei
tilio, <1e immortalit-jte gnimse eeterse^ue, tjuil»u8 g teneri unAvi lnitiiitus
fui, visui velum olitentlerunt, mox sutem, <^uum el^irior et purior ptiiloso-
lux neitulss illas (Ii88ip388et, eonis)retienctl, unionem ist^m non e88e
metiorem, l^uam "8i lluo g88ere8 eon^Iutinentur". DoZma tie erestione
primam movit llul)itgtionem, tieincie 6liAma tie (.'kiri-sti Iiistorieo. IXe8civi
tune temporis me 8trgu88io eonsentire, putavi eum 3tkt>i8wruiu e88e 8imi-
lem, t^ui olim in /^.n^Iis tloruerunt et eon8ulto at) eiu8 operit»u8 at>8tinui.
t^08tes vero, t^uum iamtlutium rgliiee8 e^is8et et sirmiter sunllsta esset
persussio mes, seripts eius gclii, ex t^uitius plurims liiltleisse Fistus pro-
titeor. Illi er^o, psucis nonnullis, s6 periplieriam nmZis <jusm 36 cen-
trum s^stematis pertinentilius, exeeptis, omnino sssentio.
— — — 8eio t^uitlem, me paues motto scire, et m^ncam multnrum
rerum tiggere evFnitionenl, se6 miki 8um eonseius intente IsI)orZ88e, ljusre
peto, ut lieniFne miki, si mults ne8eio, inljuIZestis; 8eio me g sententiis
vestris tie religions et tlieolozis msxinie tliserepsre, setl ^uoi^ue sei«,,
me omnitius sliis po8tkal>iti8 80IZM ljusesivisse veritstem, neijue levitste,
nee iuvenili temeritate, nee frivols i^etantis, setl inviets vi eoFlwtionis s«I
illu6 l^uoci se^uor systems snipleetentlum e88e pertluctuni, et i^itur a
vot»i8 ^»oseo, ut IiI>er!R e»Fit3tioni8 iura 8anets tmtieati-s, eZo enim ea tie
tjuorum veiitate non liu!»ito, nunijuanl lii88imulai>o, "nee itg 8um teriitu8
gutoritate, ut ea l^uss vera rgtio reete eolli^it, intin!>ital>ter^ue tiit'linit,
asierta fronte ^ronuntiare eonfunci^r," Valete et milii tavete.
Skrivelse fra det theologiffe Fakultets Dekanus til Forfatteren af ovenstaaende
Petitum:
De har i det af Dem indgivne Petitum om at stedes til den forestaaende
Embedsexamen taget Anledning til at udtale Dem om det Forhold til den kristelige
Tro hvortil Deres Studier for Tiden have fort Dem. Flere af de herhenhorende
Vttringer ere af den Beskaffenhed, at de ikke have kunnet andet end vcekke
Betænkelighed hos Fakultetet om, hvorvidt Adgangen kan staae Dem aaben til
en Examen som aabner Vejen til Ansoettelse i Kirkens Tjeneste, og muligen vil
Fakultetet ikke kunne fritage sig for et eller andet Skridt til Kirkens og sin egen
Betryggelse i denne Henseende. Men i ethvert Tilfoelde vil Fakultetet ikke kunne
forsvare, at stede studerende Theologer til Embedsexamen, som erklcere de Dogmer
der udgjore den kristelige Tro's Grundvold for "imgFin3tione8" og "nelmlie";
med disse Ord sindes i Deres Petitum Lcerdommene "cis Deo per8ona", "tie
(?liristo Dei til'w", "lle immvrtalitate Znimse' betegnede. Da imidlertid Deres
kidhsrende Vttringer ikke ere uden al Tvetydighed, muligen ogsaa foranledigede
ved det fremmede Sprog, maa jeg paa Fakultetets Vegne have Dem anmodet
74
Aarbog for 1841.
om at give en noermere Forklaring over den Betydning i hvilken De har villet
betegne disse Loerdomme med de foranforte Udtryk, forinden Adgang til skriftlig
Examen kan ftaae Dem aaben.
Kandidatens Svar til Dekanus:
Som skyldigst Gjensvar paa Deres Hojoervoerdigheds Skrivelse angaaende
nogle i mit indgivne Petitum brugte Udtryk, samt angaaende det Forhold over-
hovedet i hvilket jeg staaer til den kristelige Tro, skulde jeg ikke undlade at give
folgende neermere Forklaring, som jeg haaber vil voere Dem tilfredsstillende.
„Hvad for det Forste Udtrykkene "imgFmstiones" og "netmlse" angaaer,
da maa jeg beklage, at min Mangel paa Foerdighed i Latinen har gjort Meningen
utydelig. Jeg har ved Ordet imsZingtiones villet betegne, hvad Hegel kalder
Forestilling, i Modsoetning til Begrebet, og derved villet udtrykke, at
Dogmet i sin relative Sandhed ikke er den til Sandheden adoekvate Form. Ud-
trykket: nelmliv refererer sig — hvad jeg troede var indlysende af Kontexten —
ikke til hine Dogmer, men til den Forbindelse som de i Barndommen indsugede
Forestillinger medforte med Hensyn paa den philosopherende Ortho-
doxi's Mediationsforfog. Det er gaaet mig, som det gik den Hegelske
Skole for Strautz fremtraadte; Haabet om at fee den Splid forsonet, der i saa
mange Aarhundreder har bragt saa Mange til Fortvivlelse, sorespejlede mig et herligt
Morganasyn, men Philosophiens Lys gjennemtrcengte dette Taagebillede, og jeg
saae, at Religionen var en hellig Nat, Philosophien den solklare Dag, men hin
Sammensmeltning Morgendæmringens skuffende Taager.
Hvad mit Forhold til den kristelige Tro overhovedet angaaer, da har jeg
frit og aabent udtalt, hvad jeg aldrig vil sornoegte: at min Overbevisning har
fort mig bort fra den. ^Zeg har herved kun udtalt, hvad Enhver der philosopherer
over Religionen maa bekjende for sig selv. Naar Philosophien ikke stal voere en
tautologisk, intetsigende Repetition af Religionen, maa den fore Religionen videre;
men idet den forer den videre, forer den den ud over den selv, idet den sonder-
bryder de uadoekvate Former, forandrer den Indholdet; den bringer til Bevidsthed,
at Sandheden vel er i Religionen, men ikke som Sandhed, ikke i Sandhedens
egen Form, og den stiller sig saaledes i et negerende Forhold til Religionens
Form og Indhold. Idet jeg vedkjender mig dette Forhold, maa jeg tillige urgere,
at Benoegtelsen af en personlig Gud ikke er Gudsfornægtelse, at Benægtelsen af
en historisk Kristus ikke er en Fornægtelse af Gudmenneskeheden, at Benoegtelsen
af Sjoelens Udodelighed ikke er en Fornoegtelse af Aandens Evigbed.
Det er imidlertid langtfra at jeg ikke skulde indsee, at jeg, hvis jeg ikke
forandrer min Anskuelse, ikke uden den hojeste Grad af Samvittighedsloshed vilde
kunne modtage et gejstligt Embede; men jeg troede ikke, at jeg derfor ikke skulde
kunne underkaste mig theologisk Embedsexamen, da den jo ikke umiddelbart giver
Adgang til Embede, men forst ved Afloeggelsen af en Ed der forpligter til at
loere overensstemmende med Kirkeloeren. Jeg troede, at der heri laae en til-
strækkelig Garanti for at jeg ikke vilde benytte mig af Examen, da jeg ved at
afloegge Eden og loere efter min Overbevisning vilde begaae en Mened, og ved
at loere i Overensstemmelse med Eden gjore min Overbevisning til Logn. Det
er min Hensigt, udelukkende at offre mig til Videnskaben, for at uddanne mig
Blandede Efterretninger.
75
til en akademisk Virksomhed ved hvilken den religiose Overbevisning ikke kommer
i Betragtning. Det er derfor ikke af Hensyn paa den Ret til at soge Embede
som Examen medforer, at jeg onsker at underkaste mig den, den er mig i saa
Henseende aldeles ligegyldig, men det er for at opfylde et Dnske af min Fader.
I det Haab, at Ovenstaaende skulde vcere tilstrækkeligt til at hceve de
Betænkeligheder som det theologiske Fakultet har fundet ved at admittere mig til
Examen, tegner jeg mig, o. s. v.
Skrivelse til Kandidaten fra det theologiske Fakultets Dekanus af 27de Decbr.
Da det maa ansees uforeneligt med et theologisk Fakultets Stilling i kristelig
Kirke og Stat, at anstille den forordnede theologiske Embedsexamen med Studerende
som for Fakultetet erklcere, at deres Overbevisning har fort dem bort fra den
kristelige Tro, og at de med denne deres Overbevisning ikke uden den hojeste
Grad af Samvittighedsloshed ville kunne modtage et gejstligt Embede, saa seer
Fakultetet sig ved det af Dem indgivne Petitum og senere afgivne Erklæring sat
i den ubehagelige Nodvendighed, at maatte asflaae Deres Begjcering om at stedes
til den forestaaende Examen.
I en til Direktionen senere indgivet Skrivelse androg den oftncevnte Studerende,
at Universitetsfundatsen af 7de Maj 1788 ikke indeholder nogen fcrrlig Bestemmelse
for et saadant Tilfoelde, der udtrykkeligen hjemler Fakultetet Net til en faadan Adfcerd,
men at den tvertimod, ved at fordre „en fri og felvstcendig Kundskab" samt ved flere
lignende Udtryk, vcesentligen soetter Examen som Kundskabsprove, hvilket ogsaa synes
at indlyse deraf, at den Ed som aflcegges umiddelbart ester Examen kun forpligter
Kandidaten til at udvide sine Kundskaber og fore et kristeligt Levnet, medens den Ed
der aflcegges ved Tiltrcedelsen af et Embede forpligter til at lcere i Overensstemmelse
med Kirkelceren, samt deraf at en scerskilt Bispeexamen finder Sted; at en Afvisning
fra Examen udelukker fra theologiske Grader, der berettige til en theologisk Docent-
virksomhed, samt medforer storre eller mindre materielle Tab; at Gjennemforelsen af
det etablerede Princip vilde udelukke saa godt som Alle fra Examen, eftersom kun de
gamle Lutheranere kunne forpligte sig til en fuldstoendig Overensstemmelse med Kirke-
læren; at de af ham brugte Udtryk meget vel kunde fortolkes faaledes, at den kristelige
Tro stilles i Modscetning til den kristelige Viden, og at det endelig er Statens
Pligt at beskytte en videnskabelig Retning der endnu ikke er gjennemfort, mod kirkelige
Anmasselser; han kunde derfor ikke indsee, at Fakultetet havde vceret berettiget til det
Skridt det havde tilladt sig, og han henstillede til Direktionens Afgjorelse, hvorvidt
Fakultetets Adfcerd havde vceret lovlig, samt fremforts det Vnske, at en almindelig
Bestemmelse angaaende lignende Tilfcelde maatte blive taget, da en faadan er af hojeste
Vigtighed for Besvarelsen af det Sporgsmaal, om Universitetet skal betragtes som den
fri Videnskabs Hjem, eller som en kirkelig og statslig Opdragelsesanstalt.
I Anledning af dette Andragende tilskrev Direktionen under 26de Ian. 1842
Konsistorium og det theologiske Fakultet, at Den aldeles bifaldt Fakultetets Fremgangs-
maade, og anmodedes Konsistorium om at tilkjendegive Andrageren, at der ikke kunde
tages Hensyn til hans Andragende.
— Aarbogen har tidligere omtalt de Vanskeligheder der havde modt og de Sporgs-
maale som vare opstaaede med Hensyn til Losningen af testimonium pudlieum fra
Universitetet, navnligen iscer angaaende Omfanget af denne Forpligtelse m. m. (se
76
Am bog for 1841.
Aarb. f. 1838 S. 181, f. 1839 S. 45 ff.) Tvende andre didhorende Sporgs-
maale ere i 1811 blevne afgjorte.
Det forste angik, hvorvidt Forpligtelsen at lose Testimonium ogsaa paaligger
dem der have absolveret den theoretiske Del af en <Lmbedsexamen, 7nen ikke
den med samme forbundne praktiske prsve. Over dette tidligere opkastede Sporgs-
maal havde Konsistorium indhentet det juridiske Fakultets Betoenkning, i hvilken
Fakultetet var kommet til det Resultat, at det syntes at have Mest for sig, at kun
de Kandidater som have absolveret en Examens saavel theoretiske som praktiske Prove,
ere forpligtede til at lose Testimoniet. Efter at have modtaget denne Betænkning, ril-
skrev Direktionen under 20de April 1811 Konsistorium, at Den med dette og
Fakultetet var enig i at der i det noevnte Tilfcelde ikke paaligger Vedkommende nogen
Forpligtelse i den ommeldte Henseende.
Det andet Sporgsmaal angik, hvorvidt det kunde paaloegges en promoveret
som saadan, at lose Testimoniet, hvilket var bleven affordret en Saadan, som havde
undflaaet sig for at lose det forend han kom i Embede, idet han paaberaabte sig
Sportelreglementet der fastsetter Jndtrcedelse i et Embede som Termin. Direktionen,
til hvis Afgjorelse Sporgsmaalet af Universitetets Rektor var henstillet, svarede i denne
Anledning under 18de Maj, at Den med Hensyn til Bestemmelserne i Sportelreglementet
af 11te Ian. 1839, hvorved Forpligtelsen til Testimoniets Losning udtrykkelig er
knyttet til Indtrædelsen i et offentligt Embede, ikke skjonnede at bemeldte Losning kan
paaloegges de Promoverede som ikke ere Embedsmand, og det saameget mere, som der
nu er saavidt muligt draget Omsorg for, at det ikke forsommes ved Indtrædelsen i
Embedsstilling at affordre Vedkommende Bevis for at Testimoniet er lost.
I Henseende til Universitetets skonomiske Vcesen maae isoerdeleshed bemoerkes
nedenstaaende Bestemmelser angaaende Anvendeligheden af den ny Rasseanordninz
af 8de Juli 1810 paa Universitetets og Kommunitetets Regnskabs- og Kassevcesen,
saavelsom den ligeledes ved bemeldte Anordning foranledigede Udfærdigelse af Be-
stallinger og Instruxer for Universitetsforvalterne.
Kvoestor havde andraget paa nogen Modifikation i enkelte af bemeldte Forordnings
Bestemmelser, der paa Grund af forregne med Universitetets Kasse- og Regnskabs-
væsen forbundne Forholde ikke derpaa vilde kunne komme til Anvendelse uden aldeles
at forandre Forretningsgangen i flere Henseender. Disse Bestemmelser indeholdes i
Forordningens Htz 14, 15 og 19, af hvilke den forstnoevnte fastsoetter, at det paa-
ligger Kassereren at sorge for at Jndtoegten betimeligen indkommer.
Ligesom denne Bestemmelse ikke er optaget i den for Kassereren udfoerdigede Instrux,
uden forsaavidt Inddrivelsen af Stiftelsens Jndtoegter i Kjobenhavn angaaer, saaledes
vilde det sormentligen voere aldeles urigtigt at paaloegge Kassereren at sorge for Ind-
drivelsen af Stiftelsens Jndtoegter udenfor Kjobenhavn, hvilket kun kan foranstaltes
af Forvalterne, der alene ere Kvoestor underordnede og efter Ordre fra ham udfore
alle herhen horende Forretninger; H 15 indeholder Forbud mod at modtage nogen
Zndtoegt for Forfaldstiden: denne Bestemmelse vilde heller ikke strikte kunne
overholdes uden at forvolde Godsets Bonder en, saavidt skjonnedes, unodvendig Gene
og give Anledning til Tab for Stiftelsen; isolge den ny Skjodeformular skulle nemlig
Den np Kasseanordning.
77
disse erloegge deres Landgilde til 3 Terminer, den 1ste Septbr., 1ste Ian. og 4ste
Maj; men det er meget hyppigen Tilfoeldet, at de, naar de have AZrinde her til
Staden, enten for 1ste Septbr., eller i Tidsrummet mellem 1ste Septbr. og 1ste
Ian. samt 1ste Maj, da betale den til den ncrstpaafolgende Termin forfaldne Del af
Landgilden, og det vilde voere i hoj Grad uklogt, ikke at tage mod denne naar den
tilbydes, dels fordi Bonden saa let til andre Udgifter kan anvende det Belob han
havde bestemt til Afdrag paa sin Landgilde, dels fordi man derved vilde node ham
til atter at gisre en Rejse hertil for at erlcegge sin Afgift, eller hvis dette ikke skete,
gjennem Forvalterne lade ham indkalde for Belobet; tz 19 indeholder Forbud mod
Udbetalinger af Kassen uden mod Kvittering og behorig Hjemmel:
en> stroeng Overholdelse af denne Bestemmelse vilde aldeles ophoeve den Kassereren i
hans Jnstrux § 5 givne Tilladelse til at udbetale Universitetets Embedsmcend og Be-
tjente Forskud paa det lobende Kvartals Gage, dog kun saameget som til Udbetalings-
tiden er forfaldet; ligesom det imidlertid syntes at voere upassende at paaloegge Univer-
sitetets Embedsmand og Betjente, hvergang de onskede Forskud paa Gage som allerede
var forfaldet, derom at henvende sig med skriftlig Begjoering til Kvoestor, for at de
fornodne Foranstaltninger til Udbetalingen af ham kunde troeffes, saaledes skjsnnedes ikke
at derved vilde opnaaes nogen storre Sikkerhed, end den der haves ved den i den oven-
nævnte Z i Kassererens Jnstrux indeholdte Bestemmelse om at Kassereren for disse
Forskud skal lade sig give Vedkommendes egenhoendige Kvitteringer, og ved ethvert
Kasseeftersyn forevise samme som Hjemmel for disse Udtoellinger, der altid skulle an-
fores indenfor Linien i de ugentlige Extrakter af Kassebogen.
Paa Grund af alt Foranforte henstillede Kvcestor derfor, om ikke de heromhandlede
hidtil bestaaende Regler, som soeregne og specielle ifolge Forholdenes konkrete Beskaffenhed
givne Forskrifter for Universitetskvoesturen, for Fremtiden kunde vedblive, uanseet de i
den ovennoevnte Anordning indeholdte Bestemmelser.
Efterat Direktionen i Anledning af dette Andragende havde brevvexlet med Kon-
sistorium, som derover indhentede Betoenkning fra Inspecwres	hvilke i
det Hele havde anbefalet Forflaget og derhos gjort opmoerksom paa endnu et Par
andre mindre Modifikationer i den oftnoevnte Kasseanordning der kunde ansees onskelige,
tilskrev Direktionen under 1ste Maj saavel Kvcestor som Konsistorium Folgende:
1.	Hvad Kasseanordningens tz 14 angaaer, da vil det kunne have sit Forblivende
ved de for Universitetets Kassevcesen foreskrevne soeregne Regler, saaledes at
Kvcestor, i Overensstemmelse med hans Jnstruxes tz 4, ialmindelighed vaager
over at Universitetets Indtoegter i rette Tid indkomme; og vil, som Folge
heraf, Kassereren alene have at udfore faadan Inddrivelse af Universitetets
Indtoegter som kan udfores i Kjobenhavn, og forsaavidt faadant af Kvcestor
overdrages ham; Alt i Overensstemmelse med hans Jnstruxes tz 7, hvori
Kasseforordningen ingen Forandring kan have medfort, da den alene gjor
Oppeborselsbetjenten ansvarlig for Forsommelse med at inddrive Oppeborseler
forsaavidt saadan Forpligtelse paaligger ham;
2.	forsaavidt Kasseforordningens § 15 forbyder Kassebetjenten at modtage nogen
Indtcegt forend den er forfalden til Betaling, da skjonnes denne Bestemmelse
efter tzens ovrige Indhold ikke at voere til Hinder for, at Universitetets Kasserer
kan af Bonderne modtage de Afbetalinger paa deres Afgifter som de forend
78
Aarbog sor 1841.
Forfaldstiden maatte tilbyde, naar der blot derved iagttages den i Kassererens
Jnstrux h 9 foreskrevne Fremgangsmaade, saa at ingen Oppeborsel der skeer
for Forfaldsdagen, derved unddrages den for Oppeborselerne med Kassereren
foreskrevne Kontrol, hvilket maa antages at have vcrret Djemedet med hin
Kasseforordningens Bestemmelse, og i hvilken Henseende det forventes at
Kvcestor vil trcrffe de fornodne betryggende Foranstaltninger;
3.	det i Kasseforordningens § 19 indeholdte Forbud mod at Kassebetjenten fore-
tager nogen Udbetaling uden ester specielle eller almindelige Ordrer fra ved-
kommende Autoritet, finder Man ikke at indeholde nogen Hindring for at
Universitetets Kasserer kan, saaledes som i hans Jnstrux § 5 bestemt, frem-
deles udbetale Universitetets Loerere og Betjente saameget Forskud paa det
lobende Kvartals Gage, som til Udbetalingstiden er forfaldet, og under den
sammesteds ncermere foreskrevne Indskrænkning, idet nemlig denne Instruxens
Bestemmelse maa betragtes lige med en saadan almindelig Ordre som For-
ordningen fordrer; og haves iovrigt Intet imod at de Kassereren for flige
Forskud meddelte Kvitteringer passere som Kassebeholdning ved almindelige
Kasseeftersyn;
4.	Direktionen bifalder, efter Inspecwrum ljvRsturss Forflag, at den i Kassererens
Jnstrux § 9 og Kassecontrollorens Jnstrux tz 1 indeholdte Bestemmelse, at
Kvoestor kan give Kassereren speciel Ordre til ene at hoeve og kvittere for Belob
som fra kongelige eller offentlige Kasser udbetales paa selve Stedet, vedbliver
at vcere gjeldende, uagtet den i Kasseanordningens tz 17 givne Forskrift, at Kas-
sererens Kvitteringer ikke ere forbindende for Kassen medmindre de tillige under-
skrives af Konrrolloren;
5.	Ligeledes bifalder Man, at den i Slutningen af Forordningens tz 29 omtalte
Fortegnelse in tluplo over de Regnskabet vedlagte Bilage, hvilken skal folge
med Regnskabet og overleveres Revisor, kan for Universitetets Vedkommende
falde bort, da Universitetets Hovedregnskaber, der indeholdes i selve Hoved-
bogerne, blive, isolge Bestemmelserne i Revisors Jnstrux tz. 1, reviderede i selve
Kvoesturkontoret.
Ogsaa det theologiske Fakultet havde, ligesom Kvoestor, i en Skrivelse til Direk-
tionen udviklet, hvorledes den i Kasseanordningen af 8de Juli 1840 tz 15 indeholdte
Bestemmelse, at ingen Jndtcegt maa af nogen Kassebetjent oppeboeres for Forfalds-
dagen, vilde virke meget uhensigtsmæssigt og endog skadeligt for Kommunitetet, og
derfor indstillet, at det uanseer bemeldte Forbud maatte voere Kommunitetskontoret
uforment, at modtage hvad af Godsets Arvefoestere maatte for Forfaldstiden tilbydes
som Afdrag paa deres Afgifter.
I en Skrivelse af samme Datum som den ovennoevnte tilkjendegav Direktionen
i denne Anledning Fakultetet, at Den ikke skjonnede, at Noget kunde voere til Hinder
for en saadan Undtagelse fra Forordningens ovennoevnte Forskrift, forudsat at Fakultetet
paaseer, at Oppeborselerne ikke derved unddrages den Kontrol som bor haves med
Kassereren, hvilket kunde skee derved at det paaloegges denne, i Lighed med hvad i
Universitetets Kasserers Jnstrux § 9 er foreskrevet, at lade enhver Kvittering, forinden
han modtager Pengene, notere og udfylde af Bogholderen, hvorhos det maatte for-
anstaltes, at Afgiftsyderne ikke lettelig kunne faae Adgang til at indbetale Penge til
Bestallinger for Forvalterne.
79
Kassereren, forinden de forst have meldt dem hos Bogholderen i det nysnoevnte
Vjemed.
Efterat Kvoestor havde paalagt samtlige Universitetsforvaltere, i Overensstemmelse
med tztz 11 og 57 i den ny Kasseanordning at lade deres Bestallinger tingloese, forsaavidt
saadant ikke allerede maatte voere skeet, og derom at tilvejebringe fornoden Legitimation,
og derved bragt i Erfaring, at de to af Forvalterne, Kancelliraaderne Liebe og Lautrup,
ikke vare forsynede med Bestallinger, og efterat Kvoestor herom havde gjort Indberetning
til Konsistorium, blev han af dette anmodet om at indsende Udkast til de Bestallinger
der vilde blive at meddele bemeldte Forvaltere, samt at yttre sig over, hvorvidt soerlig
Jnstrur burde meddeles Universitetssorvalterne, eller om det Fornodne i saa Henseende
kunde optages i Bestallingerne, paa den Maade som dette var skeet i den den tredie
Forvalter, Iustitsraad Gruner, i Aaret 1813 meddelte Bestalling. Da Kvoestor af
disse Alternativer havde anseet det forstnoevnte for det rigtigste, overdrog Konsistorium
fremdeles til ham i Forening med Inspeetoies <^vN8turss at udarbejde Udkast til en
saadan Jnstrux, og ved at indsende bemeldte tvende Udkast til Direktionen, indstillede
Konsistorium, at der overensstemmende dermed maatte blive udfoerdiget Bestallinger for
de to Forvaltere som ikke hidtil havde modtaget saadanne, og Jnstruxer for samtlige
Universitetsforvaltere. Saadanne Bestallinger har Direktionen derefter under 7de Decbr.
udfoerdiget for Kancelliraaderne Liebe og Lautrup, ligesom under s. D. bemyndiget
Kvoestor til at udfoerdige Jnstruxer saavel for nysnoevnre tvende Forvaltere, som for
Forvalter Iustitsraad Gruner, overensstemmende med nedenftaaende Udkast. Ved at tilstille
Kvoestor bemeldte Bestallinger, tilkjendegav Den ham tillige, i Lighed med hvad under
20de April 1839 (se Aarb. f. 1839 S. 59) var bestemt med Hensyn til Bog-
holderens Bestalling, at uagtet der ikke i Fremtiden bliver at erlcegge Gebyr af
Forvalternes Bestallinger, havdes dog Intet imod, at der endnu i ncervoerende Til-
foelde, for at den nuvoerende forste Pedel Intet skulde fragaae af den ham hidtil til-
kommende Rettighed, affordredes hver af Forvalterne 2 Rbd. som bemeldte Betjents
Andel i det oeldre Gebyr.
Fslgende er det approberede Udkast til Jnstrux for Universitetssorvalterne:
1.	Universitetsforvalterens noermeste Foresatte er ialmindelighed Universitetets
Kvoestor. Til ham har Forvalteren at indsende alle de hans Forretninger vedkommende
Sager, ligesom uopholdeligen og uvoegerligen at efterkomme de af Kvoestor givne For-
skrifter om de Godsadministrationen vedkommende Forretningers Udforelse. Navnligen
har Forvalteren at foretage de af Kvoestor foreskrevne Undersogelser af alle Universitets-
godset vedkommende Gjenstande, afgive de af ham fordrede Oplysninger og Erkloeringer,
og udfore enhver for Godsets Vedkommende Forvalteren overdragen Retssag for Under-
retten. Hvad angaaer Frue Kirkes Bondergods og Anvendelsen af den til Konsistorii
umiddelbare Disposition overladte Del af Kirkeudgifternes Konto, da staaer Universitets-
forvalteren i samme Stilling til den Professor Konsistorialis til hvem Konsistorium
overlader Administrationen af disse Gjenstande, hvori han for det almindelige Uni-
versitetsgodses Vedkommende staaer til Kvoestor. Ogsaa bor Forvalteren meddele Kon-
sistorium alle de Oplysninger, det ham betroede Godsdistrikt vedkommende, som Kon-
sistorium maatte finde Anledning til at affordre ham.
2.	Forvalteren bor isoerdeleshed iagttage, at de kongelige Skatter i rette Tid
ettoegges af Universitetsgodset, og uopholdeligen indbetale samme i vedkommende Amt-
80
Aarbog for 1841.
stue. Forfaavidt den Del af Skatterne angaaer som udredes af Universitetets Kasse,
da bor han betimeligen hos Kvcestor anholde om at vorde tilstillet det hertil fornodne
Pengebelob, ligesom han inden 6 Uger ester Udlobet af hvert Aars April og Oktober
Kvartaler har for Kvcestor med vedkommende Amtstuers Attester at legitimere, enten at
samtlige Skatter for det forlobne Halvaar ere betalte, eller hvilke Restancer der maatte
befindes. Findes Forvalteren efterladen med Hensyn til denne vigtige Del af hans
Embedsforelfe, da vil saadant have hans Remotion til Folge.
3.	Det paaligger ham at fore et ordentligt Regnskab over samtlige de Indtcegter
og Udgifter der, vedkommende hans Stilling som Universitetssorvalter, passere ham.
Af dette Regnstab indsendes ved hvert Kvartals Udlob en nojagtig Extrakt, som viser
samtlige Indtcegter og Udgifter i den forlobne Del af Aaret, og som navnligen maa
indeholde Oplysning, om han ved Kvartalets Udlob har nogen Beholdning enten af
Midler tilhorende de under hans Behandling som Skifteforvalter paa Universitets-
godset voerende Voer, eller af det ved Salg af Trceer i Universitetets Skove indkomne
Belob. Hans Hovedregnskab for hele Aaret indsendes inden 14 Dage efterat Kapitels-
taxten er sat for det forlobne Regnskabsaar, bilagt med de fornodne Kvitteringer og
andre Beviser der maatte vcere nodvendige til Legitimation af de i Regnskabet opforts
Jndtoegts- og Udgiftsposter.
4.	Naar de i Aarets Lob fra Universitetskontoret udfærdigede Lister over Land-
gilde- og Tienderestancer tilstilles ham, bor han lade sig det vcere magtpaaliggende
uopholdeligen at efterkomme den ham ved Modtagelsen as disse Restancelister af Uni-
versitetets Kvcestor meddelte Ordre, og naar han ifolge denne har at indklage Nogen
as Merne for udestaaende Afgifter til Forligelfeskommissionen, er han forpligtet til,
efter dertil af Kvcestor modtagen Bemyndigelse, at modtage de kontante Afbetalinger
som i Anledning af Indkaldelsen eller ved Exekutionen maatte af Vedkommende til-
bydes, hvilke Afdrag med nceste Agepost efter Modtagelsen tilstilles Universitetskontoret/)
5.	Dersom det i Fremtiden skulde, til Lettelse for Afgiftsyderne, blive bestemt
at de jorddrotlige Afgifter, istedetfor som nu at indbetales paa Universitetskontoret,
skulle erlcegges til Universitetssorvalteren, har han uvcegerlig at paatage sig denne
Inkassation og for samme at aflcegge rigtigt Regnstab, og maa han da tillige vcrre
betoenkt paa at stille en i Forhold til Oppeborslernes Sum svarende Kaution.
6.	Han bor, naar Paamindelser om Indbetaling af Afgifter og Tiender stal
skee, ved Bondefogden tilkjendegive Vedkommende, at ingen af Universitetets Kasserer
for Landgilde- og Tiendeafgifter udstedt Kvittering er gyldig imod Universitetet,
uden at den af Kassekontrolloren er noteret, ligesom han bor paasee at en hertil sig-
tende Klausul optages i alle fremtidige Tiendeforeninger.
') I Instruxen for Kancelliraad Lautrup bliver at tilfsje:
Fremdeles er han bemyndiget til, imod at friholde Universitetet for Restancer, at oppe-
boere Afgiften af Faxs Sogns Kirketiende, og herfor at oppeboere et Inkassationssalarium
af 2 pSt.
I Instruxen for Fustitsraad Gruner bliver at tilfsje:
Ved Universitetsdirektionens Resolution af 24de April 1838 er det tilladt, at han frem-
deles maa, imod at friholde Universitetet for Restancer, oppeboere Bederlaget af Stenlille,
Liunge, Bringstrup, Krummerup, Egitslefmagle, Sceby og Grevinge Sognes Tiender,
saaledes at han, som hidtil, oppebårer det ham tillagte Inkassationssalarium af 2 pCt.
Instrux for Forvalterne.	8l
7.	Med Hensyn til hans Forhold til Universitetets Bonder, da har han ial-
mindelighed at tilholde enhver Foester paa det ham anbetroede Distrikt, i Et og Alt
at efterkomme sine Foestepligter, ligesom han og har at paasee, at Arvesagerne ikke
handle mod de dem meddelte Arvesoesteffioder, og naar han bliver vidende om saadant,
bor han strax indberette det til Universitetets Kvcestor. Ligeledes bor han og jevnligen
Kos Gaard- og Husfoesterne undersoge, om Bngningerne saavel ved Gaardene som
Husene istandholdes, om behorig Besoetning og Inventarium af Vogne, Plove m. v.
haves og vedligeholdes. Fremdeles har han og Tilsyn med, at det sornodne Soede-
og Fodekorn ej forsdes, og ialmindelighed at en ordentlig og fornuftig Landokonomi
iagttages. Skulde i nogen af disse Poster befindes Mangler, da har han herom at
gjore alvorlige Erindringer, og ifald faadanne sindes uden Virkning, bor han betime-
ligen derom underrette Kvoestor, for at de fornodne Forholdsregler i Anledning deraf
kunne troeffes.
8.	Ligesom han noje bor paasee, at Universitetets Bonder holde sig Loven
og de kongelige Anordninger og Befalinger efterrettelige, og isoerdeleshed bor paa-
agte, at Losgoengere ikke imod Loven sinde Tilhold hos Bonderne, eller Jnderster
af disse paa egen Haand indtages til Huse, saaledes bor han ogsaa drage Omsorg for
at Universitetets Bonder intet Utilborligt paabyrdes, og at dem ingen Fornærmelser
eller Forurettelser tilsojes.
9.	Dersom Nogen som har en Universitetet tilhorende til Hartkorn ansat
Ejendom, det vcere sig Gaard, Bolssted eller Hus, i Arvefoeste, skulde imod Skjode-
formularens tz 3 overdrage enten sin hele Jordejendom eller nogen Del af samme til
en ny Brugers Ejendomsbesiddelse, uden at det ny Skjode og Adkomstbrev er givet
Paategning af Kvoestor om, at der fra Universitetets Side Intet er til Hinder for
dets Tingloesning, eller Universitetets overordnede Bestyrelses Samtykke til den paa-
gjeldende Transaktion paa anden Maade er konstateret, skal Universitetsforvalteren,
saasnart han bringer saadant i Erfaring, uopholdeligen gjore Indberetning derom
til Kvcestor.
10.	Det samme har han at iagttage, naar flige Ejendomme hvis Jordlodder ere
matrikulerede under de Gaarde hvorfra de ere tagne, uden derom oprettet skriftligt
Dokument, skulde blive delte eller formindskede. Ligefaa bor han og paasee, at ingen
Hovedparcel af en Gaard eller noget Bolssted eller Hus, uden foerdeles dertil erholdt
Tilladelse og uden skriftligt Dokuments Oprettelse, faktisk inddrages under nogen anden
Ejendom. Skulde Noget mod Ovenanforte stridende begaaes, har han ligeledes strax
at gjore Indberetning herom.
1.1. Han maa forskaffe sig noje Efterretning om at de Arvefoesteskjoder som
allerede ere udstedte, paa lovlig Maade ere blevne tingloeste, og naar han sinder at
dette ikke er fkeet, maa han tilholde vedkommende Arvesoester uopholdelig at besorge
Tingloesningen, samt paasee at dette ogsaa virkelig skeer. Ligeledes paaligger det ham
at foranstalte de Skjoder som herefter udstedes tingloeste, forinden de overleveres ved-
kommende Arvefoestere.
12.	Han bor have noje Indseende med, at de Bygninger paa Universitets-
godset som enten, uagtet de allerede ere opsorte, endnu ikke ere assurerede, eller som
herefter vorde opforte, blive forsikkrede for deres fulde Voerdi i Brandkassen. Naar
dette er skeet, blive Policerne at forevise ham, og af ham med Forevisningspaategning
at forsyne uden Betaling. De med Assurancen, Taxationerne m. v. forbundne Ud-
gifter skulle udredes af Bygningernes Ejere.
13.	At Arvefæsterne holde de paa deres Grundejendom voerende Bygninger i
forsvarlig Stand, har han tilborligen at paasee, og ifald denne Pligt, uagtet hans
Paamindelse, ikke iagttages as vedkommende Arvefoestere, maa den fornodne Indberetning
derom uden Ophold meddeles Kvoestor.
11.	I Tilfoelde af Gaards- og Husfoesteres Dodsfald eller Fratroedelse paaseer
han, at Universitetet skeer Fyldest for dets Tilgodehavende, og at intet Tab samme
paa nogen Maade tilsojes, ligesom han og noje iagttager, at Forordningen 8de Juni
1787 i Henseende til Syns- og Taxationsforretninger paa den for Universitetet mindst
bekostelige Maade efterkommes. Joorigt paaligger det ham om ethvert Dodsfald af
Foester eller Arvefcester at gjore Indberetning til Universitetets Kvoestor, ledsaget med
Oplysning, hvis dct er en Foester, om nogen Ejendom derved bliver foesteledig, og hvis
det er en Arvefoester, om hvem der efter denne overtager Ejendommen.
Universitetets Aarbog for 1841.	^
82	Aarkog for 18^ i.
lo. Det tilkommer ham at behandle Skifterne efter dem som bortdoe paa
(lodset i hans Distrikt, og ligesom han maa udfore dette paa behorig og lovlig
Maade, og selv indestaae for alt det Ansvar som deraf kan flyde, saaledes nyder han
og det derved faldende Skifte- og Skciverfalarium. Naar der ved et Skiftes Slut-
ning tilfalder Umyndige Arv, har han uopholdelige« at indbetale de kontante Arve-
midler i Universitetets Kasse, og at meddele Universitetskontoret Underretning om Ar-
vens Storreise, hvori samme beftaaer, Myndlingernes Navne, Alder, hvem Formenderne
ere m. v., samt at underrette Formynderne om at de aarligen have at hoeve Renterne
paa Universitetskontoret, forfaavidt det ikke ved Skiftets Slutning er bestemt at de
skulle oploegges.
16.	Han har betimelige« forinden enhver Termin at indberette til Kvoesturen,
hvilke Arveparter der i Terminen skulle udbetales, og dernoest paahviler det ham at
forhjelpe den vedkommende Myndling, paa dennes egen Bekostning, til et tingloest Af-
kald og Prcrsteattest, for at Arven derefter kan modtages. Ligeledes er han pligtig til
uopholdelig at meddele sin Erklcering over de Beregninger over Renterne af Umyndiges
Midler som af Universitetskontorets Kassekontroller affattes og af Kvoestor tilstilles
ham forinden enhver Termin.
17.	Naar ham maatte overdrages nogenfomhelst Forretning vedkommende Til-
svnet med de i hans Forvalterdistrikt beliggende Universitetet tilhorende Kirker, deres
Reparation m. v., da paaligger det ham at udfore Saadant med tilborlig Omhu og
Nojagtighed.
18.	Med Universitetets Skove og Torvemoser i det ham anbetroede Distrikt
har han bestandigt Tilsyn, at de ej vorde ilde behandlede eller ruinerede. Hvad Skov-
væsenet angaaer, da har han fornemmeligen noje at efterkomme de Ordrer som gives
kam enten ved Universitetets Kvoestor, eller den Embedsmand til hvem det specielle
Tilsyn med Skovene er betroet. Ligesom det er Skovfogdens Pligt, faa ofte nogen
ulovlig Skovhugst er begaaet, strax at anmelde saadant for Forvalteren, at underrette
ham om Gierningsmoendene vides eller formodes at kunne opdages, i hvilket sidste
Tilfoelde han til sammes Opdagelse er Skovfogderne paa bedste Maade behjelpelig,
saaledes er det ogsaa hans Pligt herom at give Skovinspektoren fuldkommen Efter-
retning til noermere Resolutions Erholdelse. Bliver nogen Skovsag at anloegge, da
paaligger det ham uden Betaling at udfore samme ligesom andre Godset vedkommende
Sager. Med de Indretninger som ere gjorte eller herefter gjores med Universitetets
Skove til deres Forbedring og Fredning, har han flittigt Tilsyn, og paaseer at de vel
vedligeholdes og blive Skovene saa nyttige som muligt. Fremdeles paalcegges det
ham, naar Auktion i Skovene afholdes, at indkassere det derved indkommende Belob,
samt i det Hele over Indtoegter og Udgifter vedkommende Administrationen af Sko-
vene at fore et eget Regnskab, uafhoengigt af hans egentlige Forvalterregnskab. Dette
Skovregnskab bor indsendes inden hvert Aars 1ste Februar, og om sammes Status
ved hvert Kvartals Udlob meddeles den i tz 2 foreskrevne Oplysning. For den her
omhandlede Jndkassation oppeboerer han, mod at svare for de udkrediterede Belob, det
almindelige Jndkassationssalarium 4 pCt., der bliver at afdrage i det indkasserede
Belob forend samme indsendes til Universitetskontoret.
19.	Endelig paaligger det Universitetsforvalteren, ved den aarlige Revision af
hans Embedssorelse som Kvoestor skal foretage, paa Anfordring at forevise Kvoestor
sine Embedsboger og Kassebeholdninger, samt i det Hele-ej alene ikke loegge nogen
Hindring i Vejen for en faadan Revision og Undersogelse, men meget mere gaae
tilhaande dermed, og yde enhver Oplysning som billigen af ham kan forlanges.
20.	Det er en Selvfolge, at det maa voere den kongelige Universi'tetsdirektion
forbeholdt at gjore faadanne Forandringer i og Tilloeg til denne Jnstrux, som det efter
Omstændighederne i Fremtiden maatte ansees fornodent.
— Det er oftere i Aarbogen, navnligen ved Meddelelsen af Universitetets Regnskaber,
omtalt*), at den nuvoerende Gageringsetat for Universitetsloererne betydeligt oversteg den
dertil ved Normalreglementet til de egentlige Gager bestemte Sum af 40600 Rbd.,
hvilket isoerdeleshed hidrorer fra flere ikke normalmoessige oeldre Gager, fra at et ikke
ubetydeligt Belob udbetales i Pensioner og Vartpenge^), og endelig fra at i den
') Se 1838 S. XII, 177, 1539 S. 18, 20, 80, 115, 18^0 S. 71, 73.
") Ntiuu'^ til ? forhenværende Professorer	Rbd ,	nu kommer de dcn forrige
Projektor tilstaaede Vartpenge 333^ Nbd., ialt altsa^ i-400 Rbd.
Gagernes Udredelse.	8A
senere Tid adskillige extraordinoere Lcerere vare blevne ansatte og Gagetilloeg bevilgede
aldeles udenfor Normalreglementets Bestemmelser. Den storste Del af det Belob hvor-
med nysnoevnte Gagenormalsum har voeret overskredet, er hidtil bleven anvist paa Nor-
malsummen til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme af 5600 Rbd.,
hvilken rigtignok vcesentligen var bestemt til at boere saadanne extraordinoere Gager og Gage-
tilloeg som maatte blive nodvendige til at fremme nysnoevnte Formaal, men som dog
saaledes hidtil, paa Grund af at Gageringssummens Overskuden mest hidrorte fra de
oeldre Forholde, kun i ringe Grad havde opfyldt sin egentlige Bestemmelse. En voesentlig
Forandring i denne Henseende, som udentvivl tillige kan betragtes som Begyndelsen
til et forhojet Gageringsreglement for Universitetet, er foregaaet ved en kongelig
Resolution af 13de Novbr. 1841, hvorved blev allernaadigst bifaldet, at det ommeldte
videnskabelige Extraordinarium maatte befries fra den sto-rste Del af de hidtil paa
samme hvilende Gager og Vartpenge, hvis hele Belob ifolge Budgettet for 1811 (se
nedenfor) udgjorde 4666 Rbd. 61 Sk., saaledes at kun en Sum af 1900 Rbd.,
bestaaende af Gager og Gagetilloeg som efter deres Natur virkelig henhore under bemeldte
Normalsums Bestemmelse, vedbliver at udredes af denne, hvorimod det ovrige Belob
af de Normalsummen af 40600 Rbd. overstigende Gager, talt 6270 Rbd., indtil
videre bliver at udrede extraordinoert af den akademiske Fond.
Nedenstaaende folger den soedvanlige (Oversigt over Universitetets Indtaster
og Udgifter efter det for 1840 indkomne Regnskab, paa soedvanlig Maade sammen-
holdte med Normalreglementets Poster, hvorved alene Folgende er at bemoerke:
Paa Indtægtssiden har den forste Post, Jordebogs- og Tiendeindtoegterne,
atter i dette Aar soerdeles betydeligt oversteget det kalkulerede Belob, nemlig med 21013
Rbd. 57 Sk., hvoraf henved 3000 Rbd. hidrore fra indkomne Rekognitioner for
bortsolgte Fæsteejendomme,! men det ovrige Belob af noget over 18000 Rbd. voeientligen
fra den fordelagtige Kapitelstaxt for 1839 Aars Afgrode. Af de gamle Landgilde-
restanceobligationer, der ved forrige Aars Udgang belob 7450 Rbd. 92 Sk., var i
Lobet af 1840 indkommet 716 Rbd. 68 Sk., hvorved disse Restancers Belob var
formindsket til 6731 Rbd. 21 Sk. De lobende Restancer udgjorde den 1ste Ian.
1841 af den hele Landgilde af henved 34000 Rbd., med Indbegreb af den til 1ste
Septbr. forfaldne forste Trediedel af Aarets Afgift, alene 306 Rbd. 15 Sk., hvor-
under imidlertid var indbefattet den i forrige Aargang omtalte Restance hos en enkelt
Arvefoester, der henstaaer uafgjort formedelst en endnu ikke paakjendt Retssag, til
Belob nu 295 Rbd. 27 Sk., og hvoraf endvidere 6 Rbd. 84 Sk. skyldtes af et
usluttet Dodsbo. De i 1840 forfaldne Konge- og Kirketiender, til Belob omtrent
2/000 Rbd., vare indkomne uden nogensomhelst Restance. Renteindtægten har atter
i dette Aar, formedelst Kapitalformuens Forogelfe, erholdt en betydelig Tilvcext, idet
den nu udgjor over 6000 Rbd. istedetfor de ved Normalreglementet kalkulerede 2410
Rbd. Af Udgiftsposterne er det ifoerdeleshed den tredie, til de extraordinoere Gager
og GagetiUceg, der ligger aldeles udenfor Normalreglementet, hvorved dettes kalkulerede
Udgift er bleven foroget, nemlig med 2106 Rbd. 3 Sk., ligesom og Udgiften til Landsby-
kirkernes Vedligeholdelse har oversteget det dertil Normerede med 752 Rbd. 31 Sk.,
hvilken sidste Udgift imidlertid kunde voeret overfort til Kontoen for extraordinoere Ud-
gifter, hvis ikke den betydelige Udgift til tvende extraordinoere Fester af 1560 Rbd.
48 Sk. heraf havde maattet udredes. Oversigten viser, at den hele Sum hvormed
de enkelte Normalkonti ere overskredne, efter Fradrag af hvad paa andre Poster er
besparet, udgjor 250^ Rbd. 92 Sk., hvorimod Overskude! over den kalkulerede Jnd-
tcegt paa samme Maade belober 24324 Rbd. 69 Sk., hvorefter altsaa Overbalancen
af den ordinoere Jndtoegt mod den ordinoere Udgift bliver 21821 Rbd. 73 Sk. I
Henseende til de enkelte saavel Jndtoegts- som Udgiftsposter kan iovrigt henvises til
hvad i forrige Aargang er bemoerket.
8!	Aarbog for 1811.
Universitetets Indtægter i 1840.
	Virkelig Jnd-	Normal-	Mere	Mindre
	wgt.	summen.	end Normalsummen.	
	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.
1. Indtoegter af Jordegods og				
Tiender .......	65193. 57	44180. -	21013. 57	
2. Kapitalrenter .....	6063. 13	2440. -	3623. 13	40. 22
3. Studiiskat og Kathedratikum	4659. 74	4700. -		
4. Almanakforpagtningsafgiften .	3700. -	3700. -		
5. Renten af Juliane Maries				
Legat til Lon for cutis				
......	315. 22	335. -		19. 74
6. Renten af Rostgaards Legat				
til Lon for liostAn--				
»liuinis .......	562. 48	562. 48		
7. Renten af Hoppners og Bar-				
tholins Legater til Profes-				8. 26
sorernes Husleje ....	291. 70	300. -		
8. Refusion for Universitetets		200. -		
Skifteret ......	200. -			355. -
9. Huslejeindtægter ....	580. -	935. -	2. 87	
	272. 87	270. -		- 90
11. Afgift af Dresundstolden . .	239. 6	240. -		
12. Examensindtcegter (efter Af-				64. 42
drag af Udgifterne) . . .	165. 54	230. -		
13. Embedsafgifter .....	840. -	990. -		150. -
11. Tilfcrldige Indtoegter . . .	35. 64	200. -		164. 32
15. Afgift af Kaldsbreve . . .	40. -	40. -		
16. Examensafgifter (forhen til-				
flydte Bibliotheket, ved Normal-				
reglementet tillagte akad. F.,				
men ved Sportelreglementet		130. -		130. -
igjen tillagte Bibliotheket). .	- -			
17. ^ Procenten af de under Uni-		1600. -		7. 95
versitetet bestyrede Legater . .	1592. 1			
18. Den polytekniske Loereanstalts				
Bidrag for dens Midlers Be-		100. -		
styrelse .......	100. -			
19. AZldre Bidrag fra Kommuni-				
tetet ........	8333. 53	7707. 48	626. 5	
20. Sammes ny Bidrag . . .	10000. -	10000. -		
Summa Indtoegt	103184. 69	78860. -	25265. 66	940. 93
			940. 93	
Indtcrgtens Overskud over Normalsummen			24324. 69	
Naar herfra drages det paa modstaaende Side anforte				
Belob hvormed de ordinoere	Udgifter have oversteget		2502. 92	
Normalsummerne ....	....	. . . .		
Universitetets Indtægter i 1840.
fremkommer, efter denne blot til Normalreglementet hen-
forte Oversigt, som det hele Overskud af de ordincere
Indtoegter over de ordinoere Udgifter ...... 21821. 73
Heri afgaaer imidlertid dels Forskjellen mellem Re-
stancerne ved Udgangen af 1839 og ved Udgangen af
1810 med . I '...... . 1096. 41
dels et paa akademisk Fonds Tilgodehavende
hos den botaniske Have for det ny Voext-
hus ifolge Decision afskrevet Beleb af det
Regnskabet for 1HW.
Universitetets Udgifter i 1810.
	Virkelig Ud-	Normal-
	gift.	summen.
	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.
1. Gager af den ordincrre Ga-		
geringssum ......	40600. -	40600. -
2. Gager og Vartpenge m. m. af		
. . . .	5600. -	5600. -
3. Extraordincere Gager og Gage-		
tillceg udenfor Normalreglem.	2106. 3	
4. Gage til Kvcestor ....	600. -	600. -
5. Dito til Referendarius Kon-		
sistorii . ......	200. -	200. -
6. Dito til Sekretarius Konsistorii	200. -	200. -
7. Dito til Konsistorii Fuldmcrgtig	200. -	200. -
8. Honorar for Programmers For-		
fattelfe .......	100. -	100. -
9. Gage til Projektor ....	212. 74	L00. -
10. Gage til Revisor ....	400. -	400. -
11. Gage til Pedellerne ....	80. -	80. -
12. lieetoiis MZAnifiei Lon, 8ti-		
^endium reeloris setiuiW og		
fginulus 1)il»liotliecss .	108. -	110. -
13. Huslejeportioner til Profes-		
sorerne, med Indbegreb af de		
200 Rbd. fra Kommunitetet .	2600. -	2100. -
14. Universitetsbibliotheket . . .	1976. 24	2320. -
15. Botanisk Have.....	2983. 48	2980. -
16. Anatomikammeret ....	300. -	260. -
17. Astronomisk Taarn ....	748. 42	910. -
18. Den physisk-kemiske Instrument-		
samling .......	150. -	150. -
19. Universitetskontoret ....	3245. 65	3300. -
20. Iordebogsudgifter:		
s. ved Godset.....	9200. -	9200. -
1). ved Kirkerne af den Kon-		
sistorium underlagte Sum	600. -	600. -
e. af den Kvcestor underlagte		
Sum . . .....	2952. 31	2200. -
21. Bygningsudgifter:		
g. af den Kvcestor underlagte		
Sum .......	2419. 93	2100. -
1). af den Konsistorium under-		
lagte Sum (hvoraf i Virke-		
ligheden kun 200 Rbd. ere		
udbetalte, det ovrige opsparet)	600. -	600. -
22. Adskillige Udgifter, saasom ved		
Konsistorium, f.trykte Sager osv.	1150. -	1150. -
23. Extraordincere Udgifter . . .	2000. -	2000. -
Summa Udgift	81362. 92	78860. -
Mere Mindre
end Normalsummen.
Udgiften har oversteget Normalsummen med
Rbd. Sk. Rbd. Sk.
200.
3. 48
40.
752. 31
49. 93
3151. 79
648. 83
85
Mere Mindre
end Normalsummen.
Udgiften har oversteget Normalsummen med
Rbd. Sk. Rbd. Sk.
2100. 3
200.
3. 48
40.
752. 31
49. 93
3151. 79
648. 83
2502. 92
87. 22
313. 72
161. 51
54. 31
648. 83
Fra forrige Side 1098. 41 21821. 73
Bulowske Legats Renter f. 1838 og 39 60. -
---1158. 41
hvorefter Dverskudet kun bl'ver 20663. 32
80
Aårbog for 18ti.
Fra forrige Side 20663 Rbd. 32 Sk.
Af dette Overskud, med Tillceg af hvad der i 1810 er ind-
kommet i akademiske Fond som Indtcegt udenfor Normalregle-
mentet, nemlig:
paa Kjobesummerne for det jydske Gods og Skove 11551 Rbd. 70 Sk.
samt Ansvar efter Decision til Regnskabet f. 1838 21 — 58 —
- 11573 — 32 —
tilsammen 32236 Rbd. 64 Sk.
er udredet
1.	til at supplere Universitetets Aktieret
for Bankheftelsen 270 Rbd. paa Ejen-
dommen Nr. 202 i St. Fiolstrcede til
fulde 300 Rbd........
2.	akademiske Fonds Tab i Anledning af
et overtaget Pant for en Prioritets-
fordring*) .........
30 - - —
1395 — 93 —
-1425 — 93 —
Restoverskud, hvormed den akademisk Fonds Formue er sor-
oget i 1840 ................ 30810 Rbd. 67 Sk.
Loegges hertil de i 1810 erholdte Bankaktier:
for den i 1838 indfriede Sjettedel af Bankheftelsen paa Uni-
versitetets Tiender og Jorder..... 4800 Rbd.
for Bankheftelsen paa ovennoevnte Ejendom . . 300 —
-5100 — - —
udkommer det hele Belob hvormed den akademiske Fonds For-
mue i 1840 er bleven foroget.......... 35910 Rbd. 67 Sk.
som er gaaet ind i den samlede Aktivmasse ved Aarets Udgang af 181845 Rbd. 64 Sk.
Den akademiske Fonds hele fra Legatmassen afsondrede rentebærende Formue,
med Fradrag af Umyndiges Midler samt nedenanforte Gjeld til Nationalbanken, ud-
gjorde den 1ste Ian. 1841 i Solv og Sedler 163297 Rbd. 36 Sk., eller 33797
Rdd. 5^ Sk. mere end forrige Aar. Den ikkerentedcerende Formue udgjorde til
samme Tid, med Fradrag af hvad der skyldtes bort, 18548 Rbd. 28 Sk., eller
2113 Rbd. 62 Sk. mere end Aaret for. Bemeldte tvende Summer hvormed dels
den rentebærende, dels den ikkerenteboerende Formue er foroget, svare netop til det
ovenncevnte Nettooverskud af 35910 Rbd. 67 Sk.
For at kunne erhverve en storre samlet Prioritet af 40000 Rbd., blev i Banken
optaget et Laan paa 14000 Rbd., hvilket er fradraget i den ovenangivne rentebærende
Formue, og som iovrigt allerede i Foraaret 1841 er afbetalt. Under den ikkerente-
') En Ehlers' Kollegium tilho-rende Kapital paa 2900(1 Rbd. havde siden sorrige Sekulum
indestaaet i en Bryggergaard her i Staden, som endnu i 1L38 ved Omvurdering var taxeret
til 38000 Rbd., men md Auktion i 1K39 kun blev udbragt til 15990 Rbd., hvorfor
den af Universitetet (som havde garanteret Ehlers' Kollegium Tilstrækkeligheden af dets
Pant) blev overtaget og senere igjen solgt, hvorved man saae sig istand til at sormindffe
Tabet til ovennoevnte Sum.
Status den 31te Decbr. ^810.
87
bcerende Formue ere indbefattede de ovenncevnte Landgilderestanceobligationer, Bankaktierne,
Restancer (f. Ex. af de vestindiske Penge 1280 Nbd.), Kassebeholdninger m. m.
Universitetets Kapitalmasse indestod den 31te Decbr. 1810 i folgende Effekter:
Panteobligationer i Solv, rede Solv og Sedler . . . 105191 Rbd. 10 Sk.
kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter . . 116111 — 32 —
af hvilket Belob...... 221335 Rbd. 12 Sk.
fragaaer de Umyn-
diges Midler . . 41038 Nbd. 6 Sk.
og Gjelden til	»
Banken . . . 14000 - - —
- 68038 — 0 -
hvorefter bliver tilbage ovenncevnte rente-
bærende Formue ...... 163297 — 36 —
Desuden indestod i Kvcesturen:
landgilderestanceobligationer......... 6734 — 24 —
!d7ationalbankaktier . ........... 7900 — - —
Andre ikkerentebcerende Obligationer...... 462 — 48 —
kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter depo-
nerede som Sikkerhed af Forvalterne og Kassereren . 22024 — 6 —
Dito dito tilhorende Frue birkes extraordinoere Bygnings-
samt Rente- og Afdragsfond.........21100 — - —
Endelig L.egatmassens Formue:
g) panteobligationer i alle tre Myntsorter:
rentebærende....... 476963 Rbd. 64H Sk.
ikkerentebcerende (Bank-
heftelser)........ 481 — 46 —
I>) kongelige Obligationer
m. m.:
rentebcerende. ...... 376736 — 62 —
ikkerentebcerende (Bank-
aktier) ......... 1100 — - —
- 855281 — 76z —
Den hele ved Aarets Udgang i Kvcesturen indestaaende
Masse udgjorde saaledes .................. 1134838 Rbd. 4^ Sk.
legatmassens samlede Kapitalformue belob ved Aarets Udgang:
rede Solv . . 32626 Rbd. - Sk.
Sedler.... 821074 — 30z —
tilsammen --853700 Rbd. 30.^ Sk.
foruden de ovenncevnte ikkerentebcerende
1581 Rbd. 46 Sk.
Da Legatmassen ved 1839 Aars
Udgang havde udgjort....... . 848287 — 22^ —
var den altsaa i Aarets Lob foroget med 5413 Rbd. 8 Sk.
hidrorende fra Oploeg for de enkelte Legater.
88	A årbog for 18! l.
Desuden havde Legaterne ved Aarets Udgang kontante Beholdninger, til Belob
efter Fradrag af enkelte Legaters Underbalance, ialt 751 Rbd. 1 Sk. rede Solv og
3169 Rbd. 87.; Sk. Reproesentativer.*)
Udgiveren seer sig istand til ogsaa her at meddele Resultaterne af Universitetets
Regnskaber for 1811, som dennegang ere indkomne tidligere end scedvanligt.
Ved efterfolgende Oversigt over Indtægterne og Udgifterne ere disse sammen-
lignede med det nedenanforte allernaadigst approberede Budget, saaledes at ved Siden
'") Som en Rekapitulation af hvad dels ovenfor, dels i de foregaaende Aargange er anfort
om saavcl den aKdemiske Fonds som Legatfondens Kapitalsormues Tilvcrxt i ethvert af de
siden Opgjsrelsen i 1833 forlobne Aar, hidscrttes her folgcnde fra Bogholderiet meddelte
sammentrængte Oversigter:
For den akademiske Fonds Vedkommende.
Bed Opgjsrelsen i 1836 blev den akademiske Fonds Kapitalmasse kalkuleret til omtrent
61000 Rbd., af hvilken Sum Renten blev optaget i Normalreglementet med 2440 Rbd.
Den fandtes ved Udgangen af 1836 at udgjsre Forandring i IV37........	Ikke- rentebærende.	Rentebærende.	Tilsammen.
	Rbd. Sk. 6273. 78 - 528. 19	Rbd. Sk 74856. 69z 37268. 63	Rbd. Sk. 81130. 5iz 36740. 44
Forandring i 1^38........	5745. 59 -1160. 20	112125. 36^ 8343. 88	117870. 95z 7183. 68
Bed Udgangen af 1838 ........	4585. 39 11849. 23	120469. 28z 9031. 2	125054. 67z 20880. 25"
Tilvcext i 1840 .........	16434. 62 2113. 62	129500. 30z 33797. 5z	145934. 921 35910. 67z
Bed Udgangen af 1840 ........	18548. 28 -5848. 6iz	163297. 36 21350. 69	151845. 64 15502. 7^
Ved Udgangen af 1841 ........	12699. 62 z	184643. 9	197347. 71 z
v. For Legatfondens Vedkommende.
Den ved kongelig Resolution af 20de April 1837 approberede Fortegnelse over samtlige
legaters Kapitalmasse den Iste Ian 1837 udviste i rentebærende og ikkerenteboeren.de Ak-
tiver tilsammen:
Formindskelse i 1837 ....	Rentebcrrende.	Ikke- rentebcerende.	Tilsammen.	Kontant! Beholdning.
	Rbd. Sk. 834621. 28^ 1500. 53z	Rbd. Sk. 737. ii; 195. 6^	Rbd. Sk.' 835358. 40	Rbd. Sk. 12033. 53 1146.74
Bed Udgangen af 1837 . . . Forandring i 1838 . . .	^33120. 71 10916. 47	541. 47	833662. 22	10886.75 -3110. ,4z
Ved Udgangen af 1838 . . . Forogelse i 1839 . . .	^44037. 22 4250.	541. 47 558. -	844578. 69	7776.60.^ 527.62
Bed Udgangen af 1839 . . . Forandring i 1840 . . .	848287. 22^ 5413. 8	1099.-47 481. 95	849386. 69z	8347,26^') - 4391.53'
Bed Udgangen af 1840 . . . Formindskelse i 1841 . . .	853700. 30z 66i>I. 57	1581» 46	855281. 76z	3955.69,^") 452. 35^
Bed Udgangen af 1841 ...	847038. 69z	1581. 46	848620. 19.'	3503. 34
>) Heri indbefattet Restancer 43 Rbd.	") Ligeledes Restancer 34 Rbd. 77 Sk.
>) Heri indbefattet Restancer 43 Rbd.	") Ligeledes Restancer 34 Rbd. 77 Sk.
Regnskabet for 1841.
89
af de virkelige Jndtoegs- og Udgiftssummer blot er anfort hvad enhver har vceret
storre eller mindre end den tilsvarende i Budgettet, hvorhos Forklaring angaaende de
vigtigste Afvigelser er tilfojet.
Indtægtsposter.
Jndtoegter af Jordegods og Tiender . .
Den vcefentligste Del af dette Overskud ere
de tvende ikke i Budgettet optagne Poster:
Kjobefummer for Fcrstegodses Overdragelse
i Arvefæste, og Jndtoegter af Skovene,
resp. 4387 Rbd. 74 Sk. og 3080 Rbd.
53 Sk., ialt 7468 Rbd. 31 Sk. Paa
Landgilderestanceobligationerne var ind-
betalt 69-5 Rbd. 32 Sk., hvorefter disse
Obligationers Belob udgjorde 6038 Rbd.
88 Sk. Udestaaende Restance ved Aa-
rets Udgang var 348 Rbd. 13 Sk.
2.	Kapitalrenter.........
Ved Aarets Udgang udestod en fuld-
kommen sikker Restance af 333 Rbd.
87 Sk., der faaledes overstiger det i
Budgetsummen manglende.
3.	Studiiskat og Kathedratikum ....
4.	Almanakforpagtnings-Afgiften ....
5.	Renten af Juliane Maries, Rostgaards,
samt Hoppners og Bartholins Legater. .
6.	Refusion for Universitetets Skifteret . .
7.	Huslejeindtægter ........
8.	Jordskyld...........
9.	Afgift af Dresunds Told......
10. Examensindtoegter . . . 633. — - —
hvori fragaaer Udgifterne 435. — 5 —
11.	Embedsafgifter .........
Medens man havde anfeet det for usikkert,
om noget af de faakaldte vestindiske
Penge vilde indkomme, indkom Afgiften
baade for Aarene 1839 og 40.
12.	Afgift af Kaldsbreve .......
13.	^ Procent af de under Universitetet besty-
rede Legater .... .....
14.	Bidrag fra den polytekniske Loereanstalt for
Bestyrelsen af dens Midler .....
15.	Tilfceldige Jndtoegter .......
16.	Kommunitetets crldre Bidrag ....
Erstatningen for de norske Tiender var
i Budgettet anfort med 2 Skpr. Byg
for lidet.
17.	Sammes ny Bidrag. ......
18.	Tilskud as den kongelige Kasse til Sekre-
tæren ved den arnoemagnoeanske Stiftelfe,
samt i Anledning af det astronomiske Ob-
servatorium ..........
Summa Jndtoegt
Virkelig
Jndtoegt.
Nbd. Sk.
65200. 89
6580. 36.'
4634. 81
3700. -
1169. 44
200. -
480. -
272. 87
239. 4
197. 91
1480. -
31. -
1643. 60
100. -
14. 76
8009.68
10000.
400.
101357.60^
Mere Mindre
end Budgetssummen.
Nbd. Sk.
9318. 62
1280.
93. 60
69
10692. 95
248. 86
10141. 8^
Nbd. Sk.
21.
2. 5
6.
20
248. 86^
R)
Aarbog for 1841.
Udgiftsposter.
1.	Gager og Lonninger:
n. af Ordinarium.......
!>. af Extraordinarium .....
e. extraordincert af akademisk Fond. .
Disse Afvigelser hidrore fra den ved
den kongelige Resolution af 13de Novbr.
skete Omregulering af Gagernes Ud-
betaling, samt fra Forandring ved Dods-
fald og ved Gagetilloeg.
2.	Husleje til Professorerne ......
3.	Extraudgifter til Universitetets Nytte og
videnskabelige Formaals Fremme . . .
At hertil kunde anvendes mere end ved
Budgettet var bestemt, hidrorte ligeledes
fra den kongelige Resolution af 13de
Novbr., se oven S. 82.
4.	Gager ril forskjellige Embedsmcend . . .
Forogelsen er foraarsaget dels ved For-
ogelsen af Kvoestors Gage, dels ved at
en Del af Projektors Vartpenge er op-
fort under denne Post.
5.	Universitetsbiblioteket .......
Jmmatrikulationsgebyretbarvceret 1 Rbd.
mere end i Budgettet kalkuleret.
6.	Botanisk Have .........
Den ho-jere Udgift er hvad Legatrenterne
have udgjort mindre end i Budgettet
kalkuleret. Havens Gjeld for det op-
forts Vcrxthus udgjor nu ikkun 65 Rbd.
60 Sk.
7.	Anatomikammeret........
8.	Astronomisk Taarn.......
9.	Den physisk-kemiske Jnstrumentsamling
1(1. Universitetskontoret........
11.	Jordebogs-Udgifter. .......
Budgetssummen til Kirkernes Udgifter
var i Virkeligheden overskredet med 192
Rbd. 82 Sk., hvilket Belob imidlertid
blev overfort til extraordinoere Udgifters
Konto.
12.	Bygningsudgifter ........
Et Belob af 693 Rbd. 36 Sk. blev
ligeledes her overfort dels til nysnoevnte
Konto, dels til 1842. Af de til Bygningens
Forskjonnelsebestemte 600 Rbd. ere i Virke-
ligheden kun 50 Rbd. forbrugte, det
Dvrige opsparet til den paatcenkte De-
koration (se Aarb. f. 1840 S. 71.).
13.	Adskillige Udgifter ........
14.	For Programmers Forfattelse . . . .
15.	Extraordinoere Udgifter ......
16.	Til Sekretceren ved den Arnoemagnoeanske
Stiftelse ...... . . . .
Summa Udgift
naac hermed sammenholdes Jndtoegten
bliver Overskudet
Virkelig
Udgift.
Rbd. Sk.
40600. -
4050. -
3849. 89
2600. -
1550. -
2402. 84
1999. -
2983. 48
300. -
1025. 95
150. -
3253. -
12000. -
3000. -
1150.	-
100. -
2000.	-
300.	-
83314.28
21043.321
Mere Mindre
end Budgetssummen.
Rbd. Sk. Rbd. Sk
646. 57
616. 64
614. 84
616. 64
3. 48
19. 53
35. -
1881. 61
672. 21
1209. 40
672. 21
Regnskabet for 1841.
Fra forrige Side 21043 Rbd. 32^ Sk.
hvilket Overskud naturligvis ogsaa fremkommer, naar til det
kalkulerede Overskud ....... 11803 — 64 —
loegges det ovenanforte Belob af hvad der
ialt er indkommet mere end Budgetssum-
merne......10144— 8^ —
efter Fradrag af hvad
der, som anfort, er udgivet
over Budgetssummerne 1209 — 40 —
-- 9234 — 64z —
21043 — 32z —
Fra dette Overskud maa imidlertid drages Forskjellen
mellem Restancerne ved Aarets Begyndelse og Aarets
Ende med............... 1009 — 3 —
hvorefter det egentlige Overskud bliver...... . 20034 — 29^ —
men hertil komme endvidere folgende Jndtcegter udenfor
Budgettet:
s. Den Universitetet tilfaldne Del af de brand- og
skadelidte Bygningers Kapital. . 1697 — 41 —
I). Resten af Provenuet for det bort-
solgte jydske Gods ..... 492 — 23 —
e. Jndtcegter ved Omsoetningen af
det oven S. 86 noevnte Pant . 41 — 12 —
-— 2230 — 76 —
det virkelige Overskud bliver da 22265 — 9H- —
men herpaa er anvist:
u. til Kjobet af den Eschrichtske
Samling ........ 6000 — - —
I>. til Universitetssesten i Anledning
af Kronprindsens Formceling . 763 — 32 —
--- 6763 — 2 —
hvorefter til Forogelse af den akademiske Fonds Formue bliver
tilbage.................16502 Rbd. Sk.
som er gaaet ind i den samlede Aktivmasse ved Aarets Udgang af 197347 Rbd. 71^ Sk.
Den akademiske Fonds hele rentebcerende Formue, med Fradrag af Umyndiges
Midler m. m., udgjorde den 1ste Januar 1812 i Selv og Sedler 184618 Rbd.
9 Sk., eller 21350 Rbd. 69 Sk. mere end forrige Aar. Den irkerentebcrrende
Formue udgjorde til samme Tid, med Fradrag af hvad der skyldtes bort, 12699 Rbd.
62.^ Sk., eller 5848 Rbd. 61^ Sk. mindre end Aaret for; bemeldte Belob af den
rentebærende Formues Forogelse og den ikkerentebcerendes Formindskelse svare nojag-
tigen til den nysangivne Forogelse af Formuen i det Hele ved det indvundne Netto-
Overskud. At det i 1840 optagne Laan i Banken af 14000 Rbd. endnu i dette
,?tars Begyndelse blev tilbagebetalt, er allerede bemoecket ovenfor Side 86.
Kapitalmassen indestod den 31te December 1811 i solgende Effekter:
4?anteobligationer, Solv, rede Solv og Sedler. . . . 116853 Rbd. 58 Sk.
Aårbog for
Fra forrige Side 116333 Rbd. 58 Sk.
kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter. . . 116811- — 32 —
af hvilket Belob, ialt.... 233697 Rbd. 90 Sk.
fragaaer de Umyndiges Kapital,
og deponerede Skiftemidler . . 49019 — 81 —
hvorefter er tilbage Universitetets
egen Kapital, ovennoevnte . . 184618 Rbd. 9 Sk.
Landgildereftanceobligationer . ...............6938	—	88
Nationalbank-Aktier. ............7900	—	- —
andre ikkerentebcrrende Obligationer............362	—	48 —
kongelige Obligationer og offentlige Effekter deponerede
som Sikkerhed af Forvalterne og Kassereren . . .	22024	—	6 —
Dito dito tilhorende Frue Rirkes extraordincere Bygnings-
famt Rente- og Afdragsfond.........21l.00 — - —
Endelig Legatinassens Formue:
g. panteobligationer i alle
tre Myntsorter.... 478802 Rbd. 7^ Sk.
samt ikkerentebcerende . . 481 — 46 —
!». kongelige Obligationer
m. m....... 368236 — 62 —
samt Bankaktier . . . 4 l00 — - —
- 848620 — 19^ —
Den hele ved Aarets Udgang i Kvcrsturen indestaaende
Masse udgjorde saaledes............ 1139713 Rbd. 59^ Sk.
^.egatmassens samlede Kapitalmasse belob ved Aarets Udgang:
rede Solv .... 37161 Rbd. 39 Sk.
Solv...... 809874 — 30.z -
tilsammen- 847038 Rbd. 69^ Sk.
foruden de ovennoevnte ikkerentebcrrende 1581 Rbd. 46 Sk.
Da den ved 1810 Aars Udgang havde udgjort . . . 853700 — 30.^ —
var den altsaa i 1841 formindsket med ...... 6661 Rbd. 57 Sk.
Naar det imidlertid bemcerkes, at brand- og skadelidte Bygningers Konto, hvis
Kapitaler ved 1841 Aars Begyndelse vare 18700 Rbd., er aldelcs udgaaet, hvorimod
den ny opforte Konto for Frue Kirkes Præsteboligers Opbyggelse ved Aarets Udgang
kun ejede 10000 Rbd., er saaledes i den rentebærende Kapital asgaaet 8700 Rbd.
som ikke tilhorte de egentlige Legater, hvoraf folger, at disse i Virkeligheden have haft
en Tilvcext af 2038 Rbd. 39 Sk.
Desuden havde Legaterne ved Aarets Udgang kontante Beholdninger til Belob,
efter Fradrag af enkelte Legaters Underbalance, ialt 1094 Rbd. 58 Sk. rede Solv,
og 2108 Rbd. 72 Sk. Reprcrsentativer.
Hvad Kommunitetets Status angaaer, da var sammes Kapitalformue,
som ved Udgangen af 1810 havde udgjort i Solv og
Reproesentativer . ..................442769 Rbd. 64 Sk.
Kommunitetets Status.
93
hvoraf dog var ikkerenteboerende . .
og hvorpaa hvilede rentebærende For-
dringer (Kommunitetets Legater, Umyn-
diges Midler, Laan til Banken) . .
Fra forrige Side 412769 Rbd. 64 Sk.
11000 Rbd. - Sk.*)
17161 — 71 —
28451
71
hvorefter Nettobelobet af den rentebærende Formue var . . 414317 Rbd. 89 Sk.
ved Udgangen af 1841, ifolge den indsendte Balancekonto, folgende:
Z. Rentebærende:
Prioritets- og andre private Obligationer i alle tre
Myntsorter..... 269944 Rbd. 50 Sk.
kongelige og offentlige Obliga-
tioner ...... 185933 — 32 —
tilsammen---455877 Rbd. 82 Sk.
hvorpaa dog hvilede folgende rentebærende Passiver:
Kommunitetets Legater . . . 2367 Rbd. 66 Sk.
Umyndiges Kapitaler .... 7969 — 33 —
Laan i Banken (af det celdre
Laan efter Afbetaling 5000 Rbd.
nyt optaget Laan 15000 Rbd.) 20000 — - ^
altsaa Nettobelobet af den rentebærende Formue . . .
Tilvoexten siden forrige Aar er 11222 Rbd. 86 Sk.
l>. Ikb'erentebcrrende:
Private Obligationer . . .
Bankaktier ......
Landgilderestanceobligationer .
Tienderestanceobligationer . .
Dvrige Tilgodehavende, Restancer,
Forskud, Beholdninger m. m.
tilsammen —
naar herfra drages Passivposterne
30337 — 3 —
425540 Rbd. 79 Sk.
2613	Rbd. 42 Sk.
8900	- - —
2279	— 78 —
460	-
6190
o -
92 —
20444 Rbd. 25 Sk.
(herunder indbefattet
Forudbetaling paa Landgilde og Tiende for 1841 med
5314 Rbd. 34 Sk.)............ 6169 —
23
bliver den beholdne ikkerenteboerende Formue ..... 14275 Rbd.	2 Sk.
Tilvoexten fra forrige Aar (se nedenstaaende Note) er altsaa 4297 Rbd. 92 Sk.
Stiftelsens Indtcegter og Udgifter i 1841 sammenholdte med det	nedenfor
meddelte Budget have vceret folgende:
) Det maa dog bemcrrkes, at med Indbegreb af Landgilderestanceobligationer og andet Til-
godehavende, Restancer, Forskud, Kassebeholdninger m. m., var den hele ikkerentebcerende
Formue (som af den senere meddelte Balancekonto sees) 18735 Rbd. 66 Sk, men efter
Fradrag af de ikkerentebcerende Passivposter, 9977 Rbd. 6 Sk.
94
Aårbog sov 4841.
Indtcegtsposter.
1.	Indtoegter af jordegods og Tiender .
2.	Kapitalrenter ........
3.	Kommunitetets Andel i 8tip. llom. re^
4.	Ligboeringsvoesenets Indtoegter
6. Lejeindtægt .........
6.	Refusion for Konsumtionsfrihed og Bryg
gerrettighed ........
7.	Ifolge Decision indbetalt ....
8.	Afskrevet paa Gjelden til Umyndige, som
fra de celdre Hovedboger urigtigen var opfort
Summa Jndtcegt
Udgiftsposter.
1. Udgifter til direkte Understottelfe og An-
vendelse for de Studerende:
i Penge . . . 12893 Rbd. 28 Sk.
ti. til Brcendsel . . 1149 — 81 —
o. til Kommunitets-
bibliotheket og Re-
gensens Læsefor-
ening .... 611 — 32 —
2.	Kommunitetsstipendiet til Proesterne ved
Trinitatis Kirke, Loereren ved de 32 Moends
Skole og en geographisk Landmaaler . .
3.	Lonninger og Emolumenter . . . .
4.	Pensioner til Embedsmoends Enker . .
5.	Kontorrekvisiter,Brevporto,Foliopengem.m.
6.	Regensens Belysning og Rengjorelse . .
7.	Bygningsudgifter ........
8.	a. Iordebogsudgifter .......
I>. Skatter og Afgifter af Bygningerne i
Kjobenhavn...... . . .
9.	Udgifter ved Ligbceringen:
-j. Lonninger . . . 2530 Rbd. 12 Sk.
1>. andre Udgifter . . 268 — 67 —
10.	De oeldre Bidrag til Universitetet . . .
11.	Det nyere Bidrag .......
12.	Udgifter udenfor Budgettet:
Rejseunderstottelse til I^.ic. Bor-
nemann ...... 200 Rbd.
Andre Understottelser . . . 330 —
Summa Udgift
som trukket fra Jndtoegten
giver som Overskud
Virkelig
Jndtcrgt.
Rbd. Sk,
47079. 22
16694. 81
20. 41
4949. 80
78.
433. 32
7. 8
63. 59
Mere Mindre
end Vudgetssummen.
69326. 35
Virkelig
Udgift.
14984. 48
2798. 79
8009. 68
10000.
530.
53805. 49
69326. 35
15520. 82
Nbd. Sk.
5721. 27
646. 12
20. 41
7. 8
63. 59
9536. 51
190. 16
9316. 35
Rbd. Sk.
190. 16
190. 16
Mere Mintre
end Budgetssummen.
312. -	312. -
4614. 10	1. 10
260. -	260. -
403. 59	236. 59
154. 58	154. 58
3750. 21	1430. 21
7539. 52	
418. 38	
14984. 48
9. 68
530.
2934. 24
1708. 71
1225. 49
115. 48
95.	14
96.	58
1401. 17
1708. 71
Kommunitetet. Budgetter.	95
hvilket Belob nojagtigen svarer til de ovenanforte Summer af respektive 11222 Rbd.
86 Sk. og 4297 Rbd. 92 Sk., hvormed dels den rentebærende, dels den ikkerente-
boerende Formue i Aarets Lob er bleven foroget. At det indvundne Overskud, uagtet
den samlede Udgiftssum med 122-5 Rbd. 49 Sk. har oversteget Budgettets Total-
udgiftssum, dog har voeret 8120 Rbd. 82 Sk. storre end dct ved Budgettet beregnede
(7400 Rbd.), hidrorer, som man seer, væsentligst fra Overskudet paa Iordebogs-
indtcegterne, som isoer blev foranlediget ved den fordelagtigere Kapitelstaxt end den der
var lagt til Grund ved Budgettets Affattelse. Jsvrigt bemoerkes, at naar de virkelige
Udgifters Totalsum har oversteget Budgettet med 1225 Rbd. 49 Sk., saa er denne
Sum dog betydeligt under de Belob der, som oven (S. 38) ansort, i Aarets Lob
bleve bevilgede til extraordinoere Bygningsarbejder ved en af Kommunitetets Bygninger,
hvilke udgjorde ialt 1620 Rbd.
De for begge Aarene 1841 og 42 resp. under 10de Febr. 1841 og 30te
Ian. 1842 allernaadigst approberede Budgetter saavel for selve Universitetet
som for Kommunitetet og den polytekniske Loereanstalt, meddeles her samlede under Et
med de til Forklaring nodvendigste Anmærkninger. Hvad Indtoegterne og Udgifterne i
1841 virkelig i Sammenligning med Budgettet have udgjort, er nylig for begge de
to forstnoevnte Stiftelsers Vedkommende meddelt.
H.. Budgettet for Universitetet.
Indtoegter.
1. Indtoegter af Jordegods og Tiender:
Kornet beregnet for begge Aarene efter den paa 1840
Aars Afgrode satte Kapitelstaxt; at Korukvantiteterne
ere noget hojere for 1842 end for 1841 er foraar-
faget ved den ved enkelte Foestegaardes Overgang til
Arvefoeste og ny Tiendeakkorders Afslutning skete For-
hojelse i Afgifterne.
a. 3154 Tdr. 3 Sk. 2^ Fk. Rug
3105 - - — - — —
11503 — 4 — iz — Byg
11454 ----- -
5 4 Rbd. 2 Sk.

- — - — Havre
s 2 — 83	—
(tildels solgt	til
lavere Pris.)
k 2 — 31	—
<1.
3139 —
3105 —
Vederlag for Smaaredsel, Pengeafgifter og Rekogni-
tioner ..............
t>. Kjobesummer for Arve/oesterettigheder . . . . .
s. Skovindtoegter ........... .
2.	Renter af den renteboerende Kapital ......
beregnet, paa Grund af den antipicerede Frugtbar-
giorelse af Kapitalerne, for 1841 af en Kapital af
170000 Rbd. og for 1842 af 185000 Rbd., uagtet
disse Kapitaler ikke kunde antages resp. den 31te
Decbr. 1^40 og 1841 at vcere tilstede.
3.	Studiiskat og Kathedratikum ........
Er
1842.
1841.
Rbd. Sk. Rbd. Sk.
12681. 48
32952. 86
7291. 61
12484. 66
32749. 90
7212. 63
3515.	15 3435. -
2000.	-
1400.	-
59841.	18 55882. 27
7400.
4655. 81
6800.
4655. 81
71897. 3 67338. 12
06
Aårbog for 18 tj.
1842.
Fra forrige Side
4.	Jndtcegter af Almanakprivilegiet.......
anflaaet for 1842 til samme Belob som for 1841,
uagtet det ikke forud kan med Vished beregnes, hvad
Indflydelse den ved den kongl. Resolution af 22de
Oktbr. 1841 bestemte Forandring herpaa kan have.
5.	Renter af forskMge Legater, nemlig:
IulianeMaries til^rot'. ait. otistetr. 315 Rbd. 22 Sk.
Rostgaards til prof.	562 — 48 —
Hoppners og Bartholins til Profes-
sorernes Husleje ..... 291 — 70 —
Refusion for Universitetets Skifteret.....
for 1842 inddraget under 15de Post s.
6. Huslejeindtægter:
af den polytekniske Loereanstalt for Professorgaarden
i Studiistroedet ....... 400 Rbd.
af et Loft i Universitetsbygningen . . 80 —
7.	Iordskyld ..............
Et fra den kongelige Kasse, fra 1771 af, ydet Bidrag,
som det hedder, fra Oresunds Told . . . . .
for 1812 inddraget under 15de Post g.
8.	Overskud af Examens Jndtcegter
for 1842 anflaaet lavere paa Grund af Udgifternes
Forogelse formedelst det skcerpede Tilsyn.
9.	Embedsasgifter.............
Forogelsen hidrorer fra at Jndtcegten af Byskriver-
embedet paa St. Croix (de saakaldte vestindiske Penge)
ikke ventedes at indkomme i 1841, hvorimod Ind-
tcegten f. 1842 er optaget med 610 Rbd.
For Kaldsbreve. ............
11.	Kvartprocenten af de under Universitetet bestyrede Legater
Forogelsen hidorer fra Legatmassens successive Til-
vcext.
12.	Fra den polytekniske Loereanstalt for Bestyrelsen af dens
Midler under Kvcesturen .........
13.	Tilfceldige Jndtcegter ......... . .
Saasom for Guldplader til Doktorringe og Gebyr
for Bestallinger.
14.	Kommunitetets crldre og nyere Bidrag:
det celdre Bidrag: i Penge . . 6390 Rbd. 48 Sk.
som Erstatning for de norske
Tiender 565 Td. Byg ^ 2 Rbd.
83 Sk........1618 - 47 —
10
8008 — 95
det ny Bidrag efter Resolution
25de Novbr. 1836 . . . 10000 — -
Tilskud af den kongelige Kasse til Sekretceren ved den
arnoemagnoeanske Stiftelse, samt i Anledning af det
astronomiske Observatorium ........
for 1842 indbefattet under 15de Post g.
15. Tilskud fra Finanserne:
Er
Rbd. Sk.
71897. 3
3700.
116!'. 41
1841.
Nbd. Sk.
67338. 12
3700. -
1169. 44
200. -
480.
272. 87
100.
840.
40.
1600.
100.
15.
18008. 95
480. -
272. 87
239. 6
200. -
200. -
40.
1500.
100.
15.
8008. 95
10000. -
400. -
98223. 37 93863. 52


Budgetter for 1841 og 42.
97
1842.
Fra forrige Side
g. det hidtilværende Tilskud . . 3119 Rbd. 6 Sk.
herunder ere samlede de tre oven-
nævnte Poster som sindes paa
Budgettet for 1811 men ikke for
1842, samt det under 6te Ud-
giftspost for 1841 optagne Til-
skud til botanisk Have 2280 Rbd.
I>. i Anledning af det forrige kirurgiske
Akademi's Indlemmelse (se oven-
for S. 10, 13)..... 7263 — 20 —
Rbd. Sk.
98223. 3
16. Fra Generalpostdirektionen til den botaniske Have istedet-
for Portofrihed ...........
for 1841 optaget under 6te Udgiftspost.
10382. 26
50.
Summa Indtoegt 108655. 63
Udgifter.
1. Gager og Vartpenge til Universitetets Lcrrere . . .
Forskjellen hidrorer dels fra de tilkomne 4000 Rbd.
til de kirurgiske Professorer, dels fra en Forsgelse i
Gagebelobet af 300 Rbd.
Belobet, forsaavidt det overstiger det til Gager nor-
merede Belob af 40600 Rbd., udredes dels af
Normalsummen af 5600 Rbd. til Universitetets Nytte
og videnskabelige Formaals Fremme, nemlig
Rbd. Sk. Rbd.
i 1841 og 42 med respektive 4666. 64 og 1900.
dels extraordinoert af den aka-
demiske Fond (jf. oven S. 83)
med ........
dels endelig af det indvundne
Tilskud til det forrige kirurgiske
Akademi med .....
3203. 32 og 6270.
4000.
Gagefordelingen er fslgende:
7870. - 12170.
Rbd. Rbd.
i det theologifke Fakultet for
begge Aarene:
En Professor 2000 Rbd., En 1800,
En 1500, En 1400, En 1000, ialt 7700. 7700.
i det juridiske Fakultet for begge
Aarene:
En Professor 2000 Rbd., to hver 1800,
En 1500, En 1000, ialt . . . 8100. 8100.
i det medicinske Fakultet for
1841:
En Professor 1400 Rbd., En 1600,
En 1000, en Lektor 600, en kon-
stitueret Docent 400 og en Medhjelper
170, ialt ......... 5170.
Er 20970. 15800.
52770.
52770.
1841.
Rbd. Sk.
93913. 52
93913. 52
48470.
48470.
Universitetets Aarbog for 1841.
7
Aavbog sor 1811.
9570.
Rbd. Rbd.
Fra forrige Side 20970. 15800.
for 1842:
En Professor 1600 Rbd., En 1400,
2 hver 1000, 4 hver 800, to Poster
(vakante) paa 600, samt en Medhjelper
170, ialt .........
i det philosophiske Fakultet
for 1841:
En Professor 2600 Rbd., En 2000,
En 1900, En 1800, En 1600, 5
hver 1100, En 1300, En 1200, En
1100, En 1000, 5 hver 800, en
Lektor 600, ialt....... 26100.
for 1842:
En Professor 2600 Rbd., En 2000,
En 1900, En 1800 , 3 hver 1600,
2	hver 1400, En 1300, En 1100,
3	hver 1000, 4 hver 800, en Lektor
600, 2 konstituerede Docenter i de oster-
landske Sprog 900, ialt ....	26000.
Endelig Pensioner og Vartpenge for
tre Professorer:
En 800 Rbd., En 266Z, En 333z, ialt 1400. 1400.
48470. 52770.
2.	Husleje til Professorerne .........
3.	Til Extraudgifter til Universitetets Nytte og videnskabelige
Formaals Fremme, med Fradrag af de under Nr. 1
ansorte Summer ...........
4.	Gage til forskjellige Embedsmoend:
uemlig til Kvcrstor f. 1841 600, f. 1842 1000 Rbd.,
da Gagen efter Ansegning er bleven forhoiet til de
oprindelig normerede 1000 Rbd., til Konsistorii Re-
ferendarius 200, Sekretarius 200, Fuldmoegtig 200,
til Revisor 400, Pedellerne 80, lieetor nisZn.,
reet. soli. et	108 Rbd. . . . . .
5.	Universitetsbibliotheket:
den oprindelige Normalsum .... 3150 Rbd.
hvortil haves: Legatrenter 1044 Rbd.
Jmmatrikulationsgebyr 106 —
- 1150 —
1842.
Rbd. S
52770.
1841.
Rbd. Sk.
48470. -
6. Botanisk Have:
oprindl. Normals. 5500, med Skatterne*) 5660 Rbd.
hvortil haves: fra Finanserne 2280 Rbd.
fra Generalpostdirektionen
istedetfor Portofrihed . 50 —
Legatrenter .... 350 —
-— 2680 Rbd.
2600.
3700.
2188.
2000.
Er
63258.
2600. -
933. 32
1783.
2000.
2980.
58771. 32
') Naar disses Belsb, 160 Rbd., lcegges til den i Aarbogens forr. Aarg. S. sti anforte D'l-
ffudssum fra Finanserne af 2959 Rbd. 6 Sk., udkommer den her foran under 15de Indtægts-
post s. anforte Sum, 3119 Rbd. 6 Sk., som er det virkelige Belsb af de celdre Tilskud;
men i Finansbeftyrelsens Meddelelse om Budgettets Approbation vare hine 160 Rbd. ikke
omtalte, hvorimod de bieve optagne i det trykte Budget.
Budgetter for 78^1 og -42.
W
Fra forride Side
for 1842 ere Finansernes og Generalpostdirektionens
Bidrag anforte paa Indtægtssiden, og derfor fra den
fulde Udgiftssum alene dragne Legatrenterne; til den
derefter udkommende Sum 5310 Rbd. ere imidlertid
komne den ovenomtalte Gage til Havens Assistent
og Tillceg til Gartnerens Lon med ialt 600 Rbd.,
hvorefter Udgiften er opfort med......
7.	Anatomikammeret ............
8.	Astronomisk Taarn:
Normalsum ......1100 Rbd. - Sk.
hvortil haves Legatrenter ... 54 — 44 —
9.	Den pbysisk-kemiske Jnstrumentsamling.....
10.	Universitetskontoret:
Normalsum 3300 Rbd.
hvori afgaae de Kontoret senere tillagte
Gebyrer af Skjoder, som dog ikke kunne
anflaaes hojere end til...... 12 —
11.	Iordebogsudgister............
hvoraf ved kongelig Resolution af 22de Decbr. 1837
er bestemt:
til Udgifter ved Godset, saasom Skatter og Lo-n-
ninger til Forvalterne og Fogderne osv. 9200 Rbd.
til Udgifter ved Kirkerne .... 2800 —
nemlig til disses Vedligeholdelse under
Kvccstors Bestyrelse . . 2200 Rbd.
til deres Forstjonnelse under
Konsistorium .... 600 —
2800 Rbd. 12000 Rbd.
uagtet de til Kirkernes egentlige Vedligeholdelse an-
satte 2200 Rbd. mere og mere have vist sig util-
strækkelige, opvejes dog dette derved at de til selve
Iordebogsudgifterne bestemte 9200 Rbd. ere temmelig
rundeligt ansatte.
12.	Bygningsudgifter . ^	.
nemlig til Bygningernes Vedligeholdelse
under Kvoestors Bestyrelse ..... 2400 Rbd.
til Universitetsbygningens Forstjonnelse un-
der Konsistoriums Bestyrelse .... 600 —
3000 Rbd.
for 1842 til det forrige kirurgiske Aka-
demi's Vedligeholdelse (jf. oven S. 10) 800 —
3800 Rbd.
13.	Til adskillige Udgifter, saasom ved Konsistorium, for
trykte Sager, nogle reglementerede Pensioner for Pro-
fessorenker, samt nogle mindre Understottelser . . .
for 1842 foroget med 80 Rbd. som Under-
stottelse til en nylig afdod underordnet Betjents
Efterladte.
14.	For Programmers Forfattelfe .......
Z7
184 2.
Rbd. Sk.
63258. -
5910.
300.
1045. 52
150. -
3288.
12000.
3800.
»
1230.
100.
91081. 52
184 l.
Rbd. Sk.
58771. 32
300.
1045. 52
150. -
3288.
12000.
3000.
1150.
100.
79804. 84

Aavbog for l l
Fra forrige Side
15.	Til det lægevidenskabelige Studium, i Anledning af det
kirurgiske Akademi's Indlemmelse, de dette hidtil af
Finanserne tilkommende Jndtcegter efter Fradrag af
hvad oven under 1ste og 12te Udgiftsposter er
anfort
16.	Tilfceldige Udgifter...........
17.	Extraordincere Udgifter ..........
fra disse, de egentlige extraordincere, ere i 1842
adskilte de tilfceldige til Administrationen horende
Udgifter.
13. Til Sekretæren ved den arncemagnceanske Stiftelse
Summa Udgift
hvilket trukket fra Jndtcegten
1842.
Rbd. Sk.
91081. 52
2463. 20
500.
1500.
300. -
1841.
Rbd. Sk.
79804. 84
95814. 72
108655. 63
giver et Overskud af 12810. 87
2000.
300.
82104. 84
93913. 52
11808. 64
4.
k. Budget for kommunitetet.
Jndtcegter.
Jndtcegter af Jordegods og Tiender.
Aarsagen til den betydelige Forshel i Kalkulen for
begge Aarene ligger vcesentligst i Kornets Beregning,
der for 1841 var skeet efter Gennemsnitspriser af
21 Mk., 15 Mk. og 12 Mk., men for 1842 efter
den i 1841 satte hojere Kapitelstaxt
a. Kornafgifter af Godset i Sjcelland:
1011 Tdr. Rug ^ 4 Rbd. 2 Sk. 4077 Rbd. 12 Sk.
11982 - Bygk2 — 83 — 34323 — 42 —
1109 — Havre »2 — 31 — 2576 — 11 —
Landgilde af Godset paa Falster:
66 Tdr. Rug ^ 3Rbd.85 Sk.
66 __ Byg »2 — 62 —
66 — Havre s 2 — 2 —
Pengeafgifter:
af Jordegodset i Sjcelland . .
„ Tienderne ......
„ det Falsterske Gods . . .
Rekognitioner af begge Godser.
Tiendeskatter ......
256 — 42
174 —
133 —
60
36
651 — 92
2445 —
20 —
300 —
756 —
1
56
27
for 1841 under Et ......... .
2.	Renter af Stiftelsens Kapitaler .......
beregnede for 1841 til 401218 Rbd. 3 Sk., for
1812 til 435419 Rbd.
3.	Kommunitetets Andel i det under Universitetet ben-
horende Ltipenllium clomus remise, der anvendes
til Fordel for Kommunitetsbibliotheket . . . . .
4.	Jndtcegten af Ligbceringen i Forhold til de sidste 5 Aars
Jndtcegter ..............
disse Jndtoegter ere i stadigt Aftagende.
5.	Lejeindtcegt af Kommunitetsbygningens Kjelderetage
6.	Refusion for Kommunitetets Konsumtionsfrihed og
Bryggerrettighed .....
Summa Jttdtcrgt
1842.
Rbd. Sk.
1841.
Rbd. Sk.
45714. 91
17416. 48
20. 41
4600. -
70. -
433. 32
68255. 20
38357. 91
16048. 69
5110.
^133^32
59980. 7
Budgetter for 181! og !'Z.
101
Udgifter.
4. Udgifter til direkte Understottelse og Anvendelse for de
Studerende, nemlig:
Stipendier:
Kommunitetsstipendiet . . 9360 Rbd.
Regensstipendiet.... 2009 —
halvaarlige Gratialer og an-
dre extraordinoere Understot-
telser...... . 1140 —
—— 12500Rbd. - Sk.
I). til Uddeling blandt Regensalumner
Renten af 4 under Kommunitetets
Kapitalmasse optagne Legater . . 64— 70 —
(Mullers Legat 181 Rbd. 63 Sk.
Vindings . . 257 — 78 —
Nolds . . . 578 — 93 —
Groths. . . 600 — - —
ialt 1618 Rbd. 42 Sk.)
e. Brcendsel til Regensalumnerne, om-
trent 78 Favne ...... 1200— - —
<1. til Kommunitetsbibliothcket og Re-
gensens Læseforening..... 700 — - -
for 1841 vare s, c, og cl opforte med respektive
12500, 1580 og 720 Rbd........
2.	Kommunitetsstipendiet til Preesterne ved Trinitatis
Kirke, Loereren ved de 32 Mcrnds Skole, og en geo-
grafisk Landmaaler ...........
for 1841 indbefattet under 1ste Post.
^et bemoerkes, at de 32 Mcends Skole vel nu er
opbcevet, men den derved ansatte Lcrrer tilstaaet Ny-
delse for Livstid af det ham som Loerer tillagte
Kommunitetsstipendium, 34 Rbd. 64 Sk.
3.	Lonninger og Emolumenter:
Z. de som ncrrmest vedkomme Stiftelsens egentlige
Djemed:
Provsten paa Regensen 500 Rbd.
Loegen sammesteds . . 100 —
Bibliothekaren ved Kom-
munitetsbibliotheket . 100 —
(for 1841 ikkun 50Rbd.)
Underbetjenten paa Re-
gensen ..... 450 —
Portneren sammesteds. 119 —
-1269 Rbd.
1842.
1841.
Rbd. Sk. Rbd. Sk.
Administrationen vedkommende:
det theologiffe Fakultets
Dekanus.....	200 Rbd.
Sekretcer og Bogholder	700 —
for Assistance ved Se-
kretariatet og Bogholde-
riet ............360 -
Kassereren ....	300 —
Arkivarius ....	200 —
Revisor .....	170 —
Er 1930 Rbd. 1269 Rbd.
14464. 70
312.
15100.
14776. 70
15100.
Aarbog for 1841.
Fra forrige Side 1930 Rbd. 126!) Rbd.
en Bygningskyndig for
Tilsynet med Regensens
Bygning.....50 —
(ikke optaget for 1841)
Kontorbudet. . . . 280 —
____-2260 Rbd.
c. Brcendfel til de ved Regensen ansatte
Embedsmand og Betjente .... 360
i 1841 indbefattet under 1ste Post c.
for 1841 var denne Post med de nysangivne For-
andringer og med Tilloeg af Pedellernes saavelsom
begge Forvalternes Lonninger opfort med....
4.	Bidrag til UniversitetspedeUernes Lon ..... .
i 1841 optaget under 3die Post
5.	Pensioner (til en Professors og en Universitetsbetjents
Enker; i 184i. ikke optaget) ........
6.	Kontorrekvisiter, Brevporto, Foliopenge . . . .
7.	Regensens Belysning og Rengjorelse ......
for 1841 indbefattet under 1ste Post e.
8.	Bygningsudgifter:
s. Skatter og Afgifter af Bygningerne i
Kjobenhavn .... 500 Rbd. . . . .
t>. Vedligeholdelsen af samme 2300 — . . . .
9.	Iordebogsudgister, nemlig:
a. Lonninger:
Forvalteren i Sicelland 850 Rbd.
(samt 8 Favne Brcende
og af hver af de 120
Fcestegaarde ITd. Havre
og 1 Rbd., beregnet
under Litr. c.)
Forvalteren paa Falster 100 —
begge disse Lonninger for
1841 optagne under 3die
Post.
Bondefoaderne ... 80 —
____1030 Rbd.
I». Skatter og Afgifter:
Skatter. . . 4913 Rbd. 11 Sk.
Seminariifonds-
afgiften . . 346 — 26 —
Refusioner til
nogle Prcrster
m. m. . . . 210 — 59 —
__ 5470 —
c. andre Udgifter ....... 1500 —
for 1841 beregnet under Et til. . . . . .
10.	Udgifter ved Ligboeringen:
Z. Lonninger:
Formanden .... 400 Rbd.
Kassereren .... 300
Er 700 Rbd.
1842.
Nbd. Sk
14776. 70
1841.
Rbd. Sk.
15100. -
3889.
234.
260.
210.
300.
2800.
4613.
167.
545.
2320.
'635.
30499. 70
50380.
Budgetter for 1841 og t'L.
Fra forrige Side 700 Rbd.
Revisor ..... 30 —
2 Viceformand hver
107 Rbd.....214 —
18 Ligbcerere hver 82 . 1476 —
4 Assistenter hver 31 . 124 —
------ 2544 Rbd.
li. andre Udgifter, 1841 1656 Rbd., 1842 136 —
11. De celdre Bidrag til Universitetet:
a. i Penge....... . 6390 Rbd. 48 Sk.
ti. som Erstatning for de tabte norske
Tiender 565 Tdr. Byg s 2 Rbd.
83 Sk.........1618 — 47 —
for 1841 ansat i rund Sum til.....
12.	De nyere Bidrag:
g. de indtil videre bestemte aarlige......
b. Rente og Afdrag af det til Fordel for Universitetet
optagne Laan i Banken .........
13.	Extraordincere Udgifter..........
Begge de sidstncevnte Poster ikke optagne i 1841.
Summa Udgift
hvilken trukket fra Indtcegten
giver som Overskud
1842.	1841.
Rbd. Sk.	Rbd. Sk.
30499. 70	30380. -
2680. -	4200. -
8008. 95	8000. -
10000. -	10000. -
1200. - 500. -	
52888. 69 68255. 20	52580. - 59980. -
15366. 47	7400. -
O. Vudget for den polytekniske Læreanstalt.
Indtægter.
1.	Bidrag fra Adressekontoret ......
2.	Dito fra den Rejersenste Fond.....
3.	Dito fra Selskabet for Naturloerens Udbredelse
4.	Det ny Bidrag fra det Classenske Fideikommis
5.	Rente af Læreanstaltens Kapitalfond . . .
6.	Jndtcegter as Avisafgiften ......
7.	Betaling for Benyttelsen af Forelæsninger og Dvelser.
8.	Halvdelen af Nettogevinsten for Arbejder som ere ud-
sorts i Værkstederne (den anden Halvdel tilfalder
Værkstedernes Forstander) ....... .
9.	Lejeindtoegt af det til Jnstitutet for Metalarbejdere
overladte Lokale og af en Lejlighed i Kjelderetagen .
indvundet ved den nylig skete Udvidelse af Lære-
anstaltens Lokale ved Tilbygning; ikke optaget
i 1841.
10. Tilfoeldige Jndtoegter ...........
saasom for Laboratoriets Benyttelse ved pharma-
cevtisk Examen.
Summa Jndtcegt
1841.
1842.
6600.
4050.
1680
16519
16450.
10 t	Aarbog for 1841.
Udgifter.	1842.	1841.
	Rbd.	Rbd.
1. Gager og Lonninger samt Honorarer for Forelæsninger	6310.	5668.
nemlig:		
3. de egentlige Gager:		
2 Loerere hver 800 Rbd. er. . . 1600 Rbd.		
4 „ 600 — ... 2400 —		
1 . 400 — ... 400 —		
3 — — 200 —		
hvoraf dog den Ene har Halvdelen		
fra Institutet for Metalarbejdere . 500 —		
(I det trykte Budget for 1841 var		
for disse 3 Lcerere urigtigen anfsrt		
000 Rbd.)		
I). det ovrige Belob er folgende:		
en Inspektor . . . 200 Rbd.		
en Amanuensis ved den		
physiske Samling . . 130 —		
to Dito ved Laborato-		
rierne ..... 200 —		
en Repetent i Mathe-		
matik ..... 200 —		
(tilkommen for 1842)		
Honorar for 2 Fore-		
læsninger over Natur-		
historie ..... 300 —		
to Opvartere . . . 360 —		
(for 1841 soerskilt opforte)		
1410		
6310 Rbd.	2403.	
		2300.
	1617.	1600.
4. Erstatning til Universitetet for den til Anstalten benyttede	400.	
		400.
5. Til den physiske Jnstrumentsamling ......	300.	150.
Den for 1841 beregnede Sum var befundet ikke		
tilstrækkelig.	100.	
		60.
	50.	
	522.	540.
Lon til to Karle (for 1842 indbefattet under 1 I>) .		372.
	100.	100.
	266.	330.
11. Bidrag til Bibliotheket for Låseselskabet for Kunstnere		
og Haandvoerkere, samt til Inventariums Vedlige-		
holdelse og adskillige Udgifter .......	649.	630.
12. Renter og Afdrag paa Læreanstaltens Gjeld til den al-		
	300.	300.
	300.	
Summa Udgift	13322.	12450.
hvilket trukket fra Jndtoegten	16519.	16450.
giver som Overskud	! 3197.	4000.
som bliver at anvende til Afdrag paa Læreanstaltens Gjeld til Regaliefonden.
som bliver at anvende til Afdrag paa Læreanstaltens Gjeld til Regaliefonden.
Med Hensyn til det Gjeldsforhold hvori den polytekniske Læreanstalt staaer til
Regaliefonden bemoerkes, at det ved allerkojeste Resolution af 13de December 1841
er paalagt Direktionen, i Forbindelse med sin forestaaende allerunderdanigste Beretning
om Læreanstaltens okonomiske Forfatning, at indkomme med Forestilling om Ord-
ningen af dens okonomiske Forholde.