Det lirrde Skolevirscn. 8iqcson> ^larel 1317 ikke bar medfert noget scrr Markeligt fol det larde Skolcvasen, sci.i- ledes tillader den indstrcrnkete Plads som er Udgiveren levnet ikkun ganske korteligt at omtale de faa Begivenheder som ere forefaldne, navnligen hvad der angaaer de yderligere forberedelser til Gjennemforelfen as den befalede Reform af Skolerne. En Undtagelse stal alene gjores med Hensyn til det islandske Undervisningsvcrsen, idet Forbandlingerne angaa- ende Oprettelsen af den hojere Dannelsesanstalt for Gejstlige, i Fortsættelse af den i sorrige Aargang givne Underretning om selve Skolens Reorganisation, nedenfor skulle meddeles med samme Udsorlighed. Det blev i sorrige Aargang omtalt, bvorledes LsnningSreglementet for de faste parere var bleven betydeligt forl?sjet ved tilstaaede Gagetillcrg til et meget stort Antal af Skolemand af de forstjellige Klasser. En lignende Foranstaltning fandt Sted i 1847, idet der, foruden enkelte i Aarcts Lob tilstaaede Lonningstillcrg, under 24de Deeb. aller- naadigst forundtes 5 Rektorer, 12 Overlccrere og 26 Klasfelcrrere Tillag dels paa 200, dels paa 100 rb>, fra 1ste Januar 1848 at regne, hvorefter Gagesordelingen til sidstnævnte Tid var folgende: 2 Rektorer hver 2200 rb. er......... 4400 rb. 2 — — 2000 —......... 4000 — 3 - - 1800 —......... 5400 — 4 — — 1600 —......... 6400 — 3 — — 1400 —......... 4200 — ialt for Rektorerne - 24400 rb. 5 Overlærere hver 1400 rb. er......... 7000 rb. 5 — — 1200 —......... 6000 — 6 — — 1000 —......... 6000 — 3 — — 800 -......... 2400 - ialt for Overlærerne -- 21400 rb. 12 Klasselærere hver 800 rb. er........ 9600 rb. 14 — — 700 —........ 9800 — 9 _ 60() _ . ....... 5400 — 9 , — — 500 —........ 4500 - 39 — _ 473 opfores vel ved Gagefordelinqen 18 Ovcrlcrrerc, men heri var netop indbefattet ten forste af de ovcnncrvntc', hvis forhoiedc Gage regnedes fra Iste ^an. 1847. 202 Aarbog for l847. anselige Bidrag til den ny Skoles Opsorelse vare tilbudne fra Byen og dens Omegn, nemlig fra Kamnerkassen 2000 rb., fra Kirken 3000 rb., og ved en frivillig Subskription omtrent 3200 rb., medens Randers By alene havde tilbudt at stjcrnke Byggepladsen til den ny Bvgning, blev, efterat Sagen for sidstnævnte Skoles Bedkommende var bleven allerunderdanigst foredraget, under 21de Maj allernaadigst bestemt, at Opserelsen af en ny Bygning for samme stulde stilles i Bero; bvorimod ved en senere allerbojeste Beflutning af 3die Decb. bestemtes, at dcr for Horfens Skole stal opsores en ny Skolebygning og Rektorbolig, med soeieget Gymnastikbug, efter de derover forfattede Tegninger og Overflag for en Bekostning af indtil 35276 rb. 16 st., fortiden hvad der muligcn vil medgaae til Grundens Erbvervelse og til Pilote- nng, faaledes at dertil forst anvendes de af Byens Kæmner- og Kirkekasse tilbudne 5000 rb. og bvad der ved den aabnede Substription niaatte indkomine, samt hvad den nuvcrrende Byg- ning ved Salg maatte indbringe, og iovrigt Bekostningen udredes af den almindelige Skolefonds Overffud. Pladsen til Bagningen er endnu ikke bestemt, men Valget stillet mellem den saakaldte Palcrbvgning, saasremt denne maatte vorde allernaadigst overladt i dette Ojemed (og da til Nedrivning), og en Plads i Hospitalets Have, bvilken rimeligvis vil kunne er- holdes for et Par tusinde Daler, men hvor Pilotering vil blive nodvendig. — Som Bidrag til Opsorelse af en ny Skolebygning for Randers Skole, havde Menigbestyrelfen allerede tidligere tilbudt at ffjanke Grunden, paa det Sted som ansaaes for det eneste bensigtSmassige til faadan Bygning, nemlig i Kjobmand Lassens Toft i Vestergade, hvis Ejer var villig til at overlade 4000 iHi Alen — hvilket da antoges tilstrækkeligt — for en Pris af 60 st. pr. Alen eller ialt 2500 rb. Da det senere fandtes nodvendigt at bave et storre Areal, nemlig 5625 ^ Al., fandtes Byen ogsaa villig til at erbverve delte, som kunde erholdes paa samme Vilkaar, dog under Betingelse as at Kjobesummen maatte forcfiydes som Laan af den almindelige Skolefond mod Tilbagebetaling ved aarlige Afdrag; og paa Direktionens Forestilling blev Den derefter under 3die Decb. allernaadigst bemyndiget til at trcrffe Overenskomst med Kommunalbestyrelsen i Randers om Erhvervelse af forncrvnte Byggeplads, faaledes at der af den almindelige Skolefond i den forestaaende Decbr. Termin udbetales et Laan i det ommeldte Ojemed af 3515 rb., hvilket bliver at forrente og afbetale med 6 Proeent aailig i 28 paa hinanden folgende Aai. — Ved Nv'kjsbinq Skole kuude vel haves den fornodne Plads til de efter Refor- mens Gjennemforelfe fornodne 7 Lcrfevcrrelfer, men dog ikke uden at enten den ttoie og stjonne Solennitetssal stulde indtages og omda»mes til Klasser, eller og tre andie Varener, sont bidtil vare benyttede dels til Bibliothek og Arkiv, dels til Studereværelse for Rektoren — bvis Lejlighed i den uederste Etage var noget indstrcrnket — stulde dertil anvendes, hvorved det da vilde blive nodveudigt paa anden Maade at tilvejebringe Plads til Biblio- tbeket og svrige Samlinger og at staffe Rektoren Erstatning. Efterat forstjellige ^iaiier til en ny Omdannelse af Husrummet vare forcflaaede og overvejede, enedes man fra alle Sider om at ansee det for rigtigst og hensigtsmcrs>lgst, at indtage de ildstncrvnte Bmelsei til Klasser og i dereS Sted at tilvejebringe det fornodne Rum til Samlingerne og til Benyttelse for Rektoren, som hermed erklarede sig tilfreds, ved i Mansardetagen at indrette en Lejlighed af 4 gode og rummelige Vcrrelser med Korridor, hvorved den hele Bekostning var anflaaet til 2700 rb. 90 st. Paa Direktionens i Overensstemmelse bermed nedlagte allerunderdanigste Forestilling, blev det derefter under 5te Novb. allernaadigst bifaldet, at den ommeldte Bygningsforandring foretages for den ansorte Sum af den almindelige Skolefonds forventede Overstud for 1847. Paa Grund af den fremrykkede Aarstid kunde Bygningsarbejdet dog ikke paabegyndcs forend i Foraaret 1848. Af Skolens Program til Hovederamen i Juli 1848 sees vel at Bygningsmodel har varet i Gang, men onz dets Fuldsorelse meddeles ikke uogensomhelst Oplysning. Af Frederiksborg Skoles Rektor blev allerede i Oktober 1847 andraget paa at denne Skole fra Efteraaret 1848 maatte indtråde blandt de udvidede Skolers Tal, saaledeS at de dertil modne Disciple da underkastede sig den fuldstændige AfgangSeramens forste Del (dog med Fritagelse for Naturhistorie), og derefter den 7de Klasse for dem oprettedes. Den hertil fornodne Udvidelse af den indre Lejlighed antoges at kunne med forholdsvis temmelig ringe Bekostning tilvejebringes ved at indrette tvende ny Vcrrelfer paa Skolebygningens Loft. Da imidlertid denne Udvidelfesmaade af Hofbygmester EtatSraad Koch, ester foretaget Undersogelse paa Stedet, ansaaes for mindre hensigtsmæssig, hvorimod han soreflog en Udvt- Det lcerdc Skolevcesen. 203 delse af Bygmngen ved en Tilbygning af 13^ Alens Langde og 17 Alens Dybde, hvilket vilde medfore en Bekostning af 5440 rb. 16 sk., men hvorved vilde vindes 2 gode Varelfer i hoer Etage, dels til Lasevarelser, dels til de videnskabelige Samlinger, indledede Direktionen, som antog at denne Plan i Et og Alt burde gives Fortrinet for den af Rektoren foresiaaede, Forhandlinger med det kongl. Rentekammer om at en faadan Bygningsudvidelse maatte foretages for den kongelige Kasses Regning, paa bvis Bekostning Skolebygningen i sin Tid er bleven opfort^) og stedse vedligeholdes. Rentekammeret fandt sig imidlertid ikke foranlediget til allerunderdanigst at anbefale Udsorelsen af dette Bygningsarbejde for den kongelige Kasses Regning, hvorimod Undervisningsministeriet .i April 1848 har beordret Hofbygmesteren til at foranstalte det Fornodne til Bygningsarbejdets snarest mulige Paa- begyndelse, overensstemmende med den af ham udkastede Plan, ligesom Samme har bifaldet Rektorens Forflag om Skolens Udvidelse til Efteraaret 1848. — Jfolge heraf kan faaledes nu Reformen anfees som fuldstændig gjennemfsrt i 4, og naar Soro Skole regnes med (jfr oven S. 194) i 5 af de lcerde Skoler. Ved de tre forst udvidede Skoler blev Afgangseramen i September 1847 foretaget saaledes, at ved Kjobenhavns og Odense Skoler for forste Gang boldtes den fuldstændige Afgangseramens sorste Del, ved Odense Skole tillige den ufuldstændige Afgangseramen med 7, og ved Kolding Skole alene den sidstnævnte Eramen med 1 Discipel, hvilke 8 As- gangere derefter, saaledes som ovenfor anfort, bleve immatrikulerede ved Universitetet. Som Eramenskommisarer fungerede Professorerne Konferentsraad Orsted, Madvig og Velschov. Ved i sorr. Aarg. at berette om den kongelige Beslutning af 24de Juni 1846, hvorved bestemtes at visse private Realskoler skulde henligges under Direktionens Ressort, har Aarbogen (S. 24 f.) berort, at en til denne Klasse henhorende ny Real- skole var bleven oprettet i Vordingborg i den der nedlagte Lardomsikoles Sted og tilligemed den tidligere i Helsingor i den derværende Latinskoles Sted oprettede sterre Realskole overgaaet under Direktionens Overbestyrelse. Disse to Skoler vare i Virkeligheden de eneste hvormed, som Folge af hin Bestemmelse, dette sorinden Direktionens Oplosning var bleven ivarksat. Angaaende den ommeldte ny Skole stal her meddeles folgende korte Underretning. Efterat det ved Hjelp af de Menigdommen overladte Andele af den nedlagte Skoles Ind- tægter og ved et af samme vedtaget aarligt Bidrag as 300 rb. af Kamnerkassen var bleven muligt at indrette en Skole som nogenlunde vilde ku^ne havde sin Rang som en bojere Skole, blev Direktionen, ester derom nedlagt allerunderdanigst Forestilling, under 22de Januar allernaadigst bemyndiget til at oprette en videnskabelig Realstole i Vordingborg istedet- for den nedlagte larde Skole sammesteds, overensstemmende med det af Kjobstadens Menig- bestyrelse desangaaende fremsatte Forflag, samt til at approbere Planen for Skolen og til efter derom modtaget Indstilling fra Menigbestyrelsen at udnavne de tre faste Larere ved samme. Af den af Direktionen i Henhold hertil approberede Plan for Skolen ere folgende de Væsentlige Grundtrak. Skolens Formaal stal vare, at bibringe sine Disciple en saadan almindelig intellektuel og moralsk Dannelse som niaa ansees fornoden for ethvert oplyst Medlem af Borgersamfundet, og ved Siden deraf at tjene som Forberedelse til de udvidede larde Skolers hojere Mellemklasser. Skolen har 3 Klasser, i den nederste af hvilke Di- sciplene kunne optages naar de have fyldt det 8de Aar. Undervisningsgjenstandene ere: Dansk, Tysk, Fransk, Engelsk, Religion og Bibelhistorie, Arithmetik, Geometri, Naturhistorie og Naturlare, Historie, Geografi, Skrivning, Tegning, samt Sang og Gymnastik, hvorhos i den overste Klasse gives Undervisning i Latin for de Disciple der attraae dette, mod for- hojet Betaling og i Timer udenfor den fadvanlige Skoletid. — Skolepengene ere i de to nederste Klasser 2l rb., i den overste 36 rb. aarlig, samt desuden sor dem der onste Latinundervisning 12 rb. aarlig, og derhos endvidere i Lys- og Brandepenge 4 rb. om Aaret. — Skoleaaret begynder den 1ste Septb. Hovederamen holdes kort for Sommer- ferien, der gives i 3 Uger i August Maaned; Halvaarserameu holdes i Slutningen af Februar. — Skolen har tr^ faste Larere. Den forste. som har Pradikat af Overlarer, er tillige Skolens Bestyrer. De antages alle, efter Forflag af Menigbestyrelsen, af Direktionen *) Som bckjendt i Aarene lU35ogW ester den den aldre Bygning i 1834 overgaaede Ildebrand. 204 Acirbog for 1847. paa et Aars Opsigelse. Timelarere antages af Overlareren paa Direktionens Approbation, honningerne ansattes, for Overlæreren til 600 rb., for den anden Larer til 400, for den tredie til 350 rb. aarlig, hvortil for dein alle kommer Emolument as fri Bolig, dog for dc to underordnede kun til en Ugifts Fornedenbed: derhos bliver, sorsaavidt Disciplenes Antal overstiger 21, de to Trediedele af Skolepengene for det overskydende Antal at tiUcrgge de faste harere til Forogelfe af deres faste Lon og at dele imellem dem efter Forholdet af denne. Skolens Indtægter ere, med Indbegreb af de ovennævnte 300 rb. af Kamnerkassen, anflaaede til 1783 rb. 66 si. aarlig. Den bele okonomiste Bestyrelse feres af Menig- bestyrelsen under Direktionens Overtilsyn, til bvilken sidste derimod Bestyreren bar at ind- sende alle Beretninger om Undervisningens Fremgang og Skolens indre Forholde, og som ban staaer til Ansvar for sin (5mbedssorelse i det Hele. Uagtet Menigbestyrelsen saaledes ikke er at ansee som Bestyrerens Foresatte, stal denne dog indromme samme, eller de Mand som den dertil maatte udnavne, saavelsom Bvens Sogneprast, Adgang til at kjende Under- visningens Fremgang og Skolens indre Forholde, og stal det vare Menigbestyrelsen tilligemed Piasten sorbeboldt, for Direktionen at andrage eller paatale hvad Mangler den maatte finde. Overensstemmende med denne Plan, og efterat Direktionen under 1ste Maj bavde udnavnt soi benvarende Adjunkt ved den nedlagte LardomSskole i Nakskov C. A. Aort (bidtil Bestyrer as en Realstole i Nakskov) til Overlarer og Bestyrer, og Kand. Tbeol. H. E. Seidelin og Kand. Pbilos. cl. Thomsen til anden og tredie harer, er Skolen den 1ste ^iuni traadt i Virksomhed med et Antal as 13 Disciple, fordelte i 2 Klasser, og havde den Iste Sept. 14 Disciple i 3 Klasser. Da de sadvanlige Oversigter over det larde Skolevæsens busholdelige Forfatning til Dato endnu ikke ere udarbejdede, kan dennegang i saa Henseende ikke videre oplyses, end at den almindelige Skolefond, som ved Udgangen af 1846 (se sorr. Aarg. 204) bavde haft i rentebarende Formue 122787 rb. 73 st. og ikkerenlebarende 30658 rb. 42z st. d. 31. Decb. ejede rentebarende . 115804 — 47 - og —__24470 — 45 altsaa Forogelse.......23016 rb. 70 st.^Formindsielse . . 6187 rb. 93z st. eller i det Hele en Forogelse af 16828 rb. 72^ st. Den anforte rentebarende Formue bestod i folgende: Prioritets- og aildre Obligationer............ 102700 rb. „ st. Kongelige Obligationer................. 14100 — „ » Obligation fra Brugslareanstalten............ 4068 — 3 (5ngclske 3 Proe. Obligationer, l>. 8t. 1500, i stn Tid indkjebte for................... 12036 — 44 - Bankaktier....................... 12900 — „ - de ovenanforte 145804 rb. 17 st. Ved den i forr. Aarg. »leddelte Beretning om Reorganisationen af det hsjere Skole- væsen paa Island er anfert, at det angaaende den TannelfeSanstalt for vordens (gejstlige som var vaatankt at skulle fattes i Forbindelse med Skolen, blev efter in k- tionens Forstag allcrnaadigst bestemt, at det dermed skulde beroe indtil Direktionen, ^n^del forste Skoleaars Udlob, kunde see sig istand til at nedlagge narmere allerunderdanigst For- stag angaaende bemeldte Anstalt; bvorhos dog er antydet, at Anstalten desuagtet ei tiaadt i Virksombed endnu i 1847. (Se sorr. Aarg. S. 193—95). Derom stal nu bei sol- gende Oplysninger meddeles. Det havde allerede tidligt varet det islandske larde SkolevasenS Opgave, ikke alene at forberede de Disciple som agtedes optagne som akademiske Borgere ved Kjobenbavns Universitet, for her at kunne studere til en af de anordnede'Embedseramina. men ogsaa tillige at vare en Dannelsesanstalt for den store Del af Landets Prastn som ikke stiueie ved Universitetet, men som umiddelbart efter fuldendt Skolekur>us gives Adgang til at ansattes i de steste islandske Prastekald. Saaledes bestemmes i Reskript af 3die Maj 1713, at de med Islands davarende to Bispestole forbundne to latinske fioler i Holnin og ^kal- Gejstlig Dannelsesanstalt paa Island. 205 holt „skulle agtes som et seminarium ecclvsia; der paa Landet, hvor stedse skal underholdes saadanne Vncentvs og vis^entes, at derfra altid kan haves saa duelige Personer, at dem gejstlige Embeder kan betroes", og denne Bestemmelse er siden, efterat den Holumske Skole (og Bispestol) i 1801 var forenet med den Skalboltfle, og denne omsider bleven forlagt til Bessestad, gaaet over paa denne Landets eneste Skole, der i dette sit dobbelte Vjemed vedblev at virke indtil den i Esteraaret 1816 foretagne Reorganisation og Forflyt- telse til Rejkavig. Vel blev det ved Reskriptet af 1743 foreskrevet, at de fra Skolen Dimitterede skulde, forinden de kunde ansattes i Prastekald, i nogen Tid have ovet sig under en Prasts Op- syn og Anforsel i Pradiken, Katekisering og andre Embedsforretninger, og at de, foruden ved Dimissionen at have holdt en Provepradiken, skulde for Biskoppen eller Provsten i det Syssel hvori de opholdt sig underkaste sig en Eramen; men ligesom denne Vvelse kjende- ligen kun gik ud paa at forskaffe den praktiske Duelighed, saaledes var Eraminationen kun beregnet paa at betrygge imod, at de ester Udgangen af Skolen skulde have glemt det der Larte. Og hvor ubetydelig denne Lårdom maa have vcrret, kan allerede skjonnes deraf, at den theologiske Dannelse som de fra Skolen dimitterede Oncllcjsli Uinisterii havde erholdt, ikkun bestod i den samme Undervisning i 'Nieolo^ia tkelic-,, c-Ueclietic-, og morgli, som i de danske og norske lcerde Skoler meddeltes, og at der, naar de blot efter denne Maale- skok befandtes at have god Grund in 'Ibeoln^icis og liilllicis, ikke fordredes mere end at de skulde vare nogenlunde scerdige i de af Disciplene fordrede Sprog og Videnskaber eller i de fleste as dem. Naar det nu betankes, at det fulde Maal af den tidligere meddelte Skoleundervisning paa Island var saa lidet fyldestgørende, at den end ikke har kunnet prastere hvad der i de lcerde Skoler i Danmark hidtil blev fordret, men at det blev nodvendigt ved en Del Eftergivelse i det Foreskrevne at nedsatte Fordringerne ved Eramen Artium sor de islandske Dimissi som til denne havde indstillet sig fra Skolen i Bessestad, og at det ikke fjelden var Tilfaldet, at Nogle af disse, efter at have gjort et sorgjaves Forfog paa Studium ved Universitetet, senere gik tilbage til Island og, paa Grund af deres tidligere erholdte Skoleundervisning, der bleve anbragte i Prastekald, saa vil det vcere let forklarligt, naar der rejste sig almindelige Klager over at Størstedelen af den islandske Gejstlighed bestod af udannede, uoplyste og saaledes til Menighedens Vejledning uskikkede Individer. Disse Beklagelser fremkom med foreget Styrke faafnart der var blevet Tale om at foretage en hensigtsmæssig og tidssvarende Reform af selve den larde Skoles Organisation. Medens nemlig Direktionen narmest maatte stille sig det som Opgave at bringe Skolen paa en nogenlunde lige Fod med de bedste dansie Skoler, og til den Ende ikke alene at udstrakte Fordringerne til dens Prastationer videre, men ogsaa at tilvejebringe de ydre og indre, de lokale, de okonomisie og videnskabelige Betingelser, som behovedes for at kunne tilfredsstille disse Fordringer, var det ojensynligt, at Landet selv og dets hjemmevarende Autoriteter, saavelsom de hervarende Individer og Kollegier der havde bast storre Lejlighed til at kjende Landets Trang, hovedsageligen rettede deres Onsker og Forhaabninger mod en saadan Indretning af Skolm, at den kunde give en forsvarlig Dannelse sor Landets vor- dende gejstlige Embedsmand, ^o mere det nemlig laae i Islands ejendommelige Forholde, at flere Prastekald paa denne fjerntliggende, lidet bebyggede og svagt befolkede O vare forbundne med en saa indskranket Virksomhed og derfor saa ringe aflagte i Forhold til deres Besvarlighed, at de ikke kunde ventes besatte med tbeologiske Kandidater — idet For- delen ved en saadan Ansattelse stod i et alt for stort Misforhold til de Opoffrelfer der maatte gjores og de Resfurfer der maatte tilvejebringes for at kunne absolvere et Embeds- studium ved Universitetet —, og jo mere det derfor blev uundgaaeligt at lade det over- vejende Flertal af de islandske Prastekald besatte med Mand der ikke havde erholdt anden Dannelse end den de kunde erholde i Landet selv, destomere maatte det ansees sor magt- påliggende, at de Sjalesorgere der paa denne Maade ansattes erholdt en grundigere, mere omfattende og mere dannende Udvikling end tidligere, idet Erfaringen havde vift hvor vigtigt det var, at i et Land svm Island, hvor Skoleundervisning for Almuen saa- godtsom aldeles ikke lader sig ivarksatte, og hvor saaledes den menige Mands Dannelse sor en stor Del alene beroer paa Prasterne, disse ere udrustede med saadanne Kundskaber og saadan Dannelse, at de — hvad ingenlunde hidtil har varet Tilfaldet — kunne staae en Del over Almueklassen og blive istand til med Held at virke ikke blot som Menighedens Religionslarere og Sjalesorgere, men og som dens Ledere og Raadgivere i verdslige Anliggender. Aarbog for 1847. Det var derfor naturligt, at dette Punkt ved de i mange Aar stedfundne Forhand- linger om det islandske Skolevasens Reorganisation og om Midlerne til dennes Jvark- sattelse kom under den nojeste Overvejelse, og del dannede desaarsag ogsaa et vasentligt besteinmende Moment for alle de Autoriteter der fandt Anledning til at tilraade Skolens Forlaggelse til Rejkavig fremfor dens Vedbliven i Besfestad, idet en Dannelsesanstalt for Gejstl^e langt bedre lod sig realisere paa forstncrvnte end paa sidstnavnte Sted. Men ligesaa naturligt var det, at man meget snart maatte komme til det Resultat, at betragte denne Dannelsesanstalt som sigtende til et Formaal der vel var beslagtet med, men dog bojere end Skolens, og at man altfaa maatte forlade den traditionelle Form hvorefter Skolen selv skulde roere tilstrækkelig til at danne Praster, hvorimod man maatte ansee en Adskillelse mellem disse to Instituters Virksomhed for nodvendig. Direktionen fandt sig derfor i sin ferste allerunderdanigste Forestilling, af 14de Maj 1841, angaaende den islandske Skoles Reform foranlediget til at andrage paa en faadan Adskillelse, og i den derpaa af- givne allerbejeste Resolution af 7de Juni s. A. blev det ogsaa allernaadigst bifaldet, at den larde Skole skulde forlagges fra Bessestad til Rejkavig og der indrettes efter en mere ud- videt Plan i Forbindelse med et Pastoralseminarium, samt Direktionen bemyndiget til allerundeidanigst at sorelagge en dertil sigtende Plan. Vel maatte nu Direktionen, faavel i denne allerhøjeste Befaling som i Hensynet til Sagens egen Vigtighed, finde en Opfordring til, faa tidligt som muligt at erhverve Sag, kyndiges Erklaringer om, hvilken Indretning et saadant Seminarium eller Dannelsesanstalt burde giveS, og didbcrende Betænkninger vare saaledes forlangst modtagne faavel fra Islands Stiftoovrigbed som fra det tbeologiffe Fakultet og Konsistorium ved Universitetet, bvis Hoved- resultater ogsaa i Direktionens senere allerunderdanigste Forestilling bleve fremstillede. Men Ojemedet med at indhente og afgive disse Betankninger kunde dog ikke vare at erholde en suldstandig detallieret Plan for Seminariet, da dettes Organisation, just fordi det maatte sattes i Forbindelse med og slutte sig til Skolens Virksombed, nedvendigen maatte baseres paa den Indretning som selve Skolen fik. Dennes videnskabelige Organisation maatte det atter anseeS for rigtigst at lempe ester det danste larde Skolevæsens, og hvor beklageligt det end maa erkjendes at bave varet, at Forhandlingerne om Skolens Anliggender og Opfø- relsen af dens ny Bygning ere gaaede faa langsomt, har det dog derved varet en heldig Omstcrndigbed, at man i Mellemtiden har faaet tilstrækkelig Lejlighed til at tilvejebringe de samtidigen paabegyndte Overvejelser om en Organisation af det hele danske larde Skole- vascn, faaledeS at de derved tilvejebragte Resultater have kunnet komme den ny islandske Skole tilgode, og den ialmindelighed forestrevne Reform i Hovedsagen blive gjort gjeldende for denne, saaledes som virkeligen er ivarksat siden det ny SkoleaarS Begyndelse den 1ste Oktober 1846. Jo mere imidlertid Skolebygningens Opforelse og Skolens videnskabelige Organisation narmede sig sin Fuldendelse, desto startere tiltog i Landet selv Attraaen efter at erholde den paatankte Dannelsesanstalt for Gejstlige, og denne Attraae fremtraadte endelig i bestemt Attring i en Direktionen ved allerhøjeste Reskript af 23de September 1845 tilstillet Peti- tion fra det islandske Alting, bvis Indhold allerede i forrige Aargang er narmere omtalt, faavelsom og de Grunde af hvilke man antog at det vilde vare rigtigst at udsatte Organi- sationen af det paatankte ny Institut indtil Skolen i nogen Tid havde varet i Gang, hvilket og ved den kongelige Beslutning af 24de April 1846 blev allernaadigst bifaldet"). I Overensstemmelse med denne allerhojeste Beslutning, anmodede Direktionen strar Stiftsøvrigheden over Island om at ville, efter forudgaaet Konference med Skolens Rektor, benimod Udlobet af det forste Skoleaar, tilstille Direktionen dens Betankning med Hensyn til Organisationen af den tit ommeldte Dannelsesanstalt. Men allerede i Begyndelsen af April Maaned modtog Direktionen en Skrivelse fra Islands Stiftsøvrighed, dateret 1ste Marts 1847, hvorved fremsendtes en af samme udar- bejdet detallieret Betankning om dette Anliggende, ledsaget af 13 specielle Betankninger om samme Gjenstand, afgivne efter Stistsevrighedens Opfordring af flere gejstlige og verds- lige Embedsmand paa Island samt af nogle af den tarde Skoles Larere. I den Skrivelse hvormed disse Betankninger bleve fremsendte yttrede Stistsovrigbeden, at det, efter den Indretning som den larde Skole paa Island nu havde faaet, vistnok maatte ansees som en stor Anomali, dersom de der herefter dimitteres fra den uden videre Se forr. Aarg. S. 193 f. Gejstlig Dannelsesanstalt paa Island. 207 maatte antages til Prcester, efterdi Skolen, under dens nuvcerende Form, havde frasagt sig det theologiske Element og forudsatte en anden Stiftelse der har med den theologiske Dan- nelse at gjore, men at paa den anden Side Landet ikke i flere Aar kunde undvcere en Stamme af Gejstlige, uden, formedelst Mangel paa Konkurrence, at blive nodt til at antage mindre kvalificerede Subjekter, og Stiftsovrigheden anholdt derfor instcendigen om Direktionens Medvirkning til, at det paatcenkte Seminarium med det Allerforste kunde komme istand, for at man ikke skulde blive nodt til at kalde og ordinere til Prcester Saadanne som ingen gejst- lig Dannelse havde erholdt. Ved d^ Overvejelser som i Anledning af dette Stiftsøvrighedens Andragende bleve an- stillede af Direktionen, kunde Den vel ikke andet end komme tilbage til de tidligere noerede og i Dens nylig ncevnte allerunderdanigste Forestilling sremhcevede Betænkeligheder imod allerede nu at organisere en saadan Dannelsesanstalt sor Gejstlige, og naar det navnligen der var yttret, at det maatte ansees for mere end tvivlsomt, hvorvidt de der i 1846 dimitteredes fra Skolen vilde vcere tilstrækkelig forberedte til at besoge Seminariet, da havde denne Frygt vist sig at vcere fuldkommen grundet, idet af de 3 Studerende som fra Islands Skole i Efteraaret 1846 indstillede sig til Eramen Artium ved Universitetet, de To bleve rejicerede og den Tredie kun med et hejst middelmaadigt Resultat absolverede Eramen, saa at der ikke var Grund til at antage, at de der vare forblevne i Island efter Dimission f>a Skolen havde erholdt en fuldstcrndigere videnskabelig Dannelse. Det samme gjaldt i soroget Grad om de fra tidligere Aar tilbageværende islandske Dimissi som kunde attraae gejstlig Anscrttelse, og et vcesentligt bedre Resultat vilde ikke uden Ubillighed kunde fordres tilveje- bragt med dem der, efter kun i I Aar at have nydt godt as den forbedrede og udvidede Skole i Rejkavig, til det ncermest forestaaende Efteraar maatte attraae at forlade samme for, uden at gaae til Universitetet, at dannes til Prcester. Det vilde solgelig, naar Seminariet allerede i dette Aar skulde begynde sin Virksomhed, ikke kunne undgaaes i den serste Tid at lempe dens Undervisningsplan en Del efter det ringere Udviklingstrin hvorpaa dens forste Alumner stode, og dette var uncegteligen en Ulempe som der havde vceret saare onske- ligt at kunne undgaae, og som letteligen vilde blive farlig, naar der ikke snart lagdes en fast Plan saavel sor Undervisningen selv som for de Betingelser der burde vcere tilstede sor at kunne benytte den, og denne Plan fastholdtes med Kraft, saaledes at de dertil Umodne afvistes. Imidlertid troede Direktionen at maatte erkjende, 'at disse Betænkeligheder, hvor vcesentlige og alvorlige de end vare, dog maatte vige for Betragtningen af de af Stifts- ovrigheden paaviste sceregne Omstcendigbeder. Var det nemlig givet, at der virkelig eristerede en Trang til at skaffe de vordende Prcester en bedre Dannelse end den Skolen hidtil har tunnet prcestere, og havde Overbevisningen herom forst gjennemtrcengt Landets Jndvaanere, saa var det hel forklarligt og undskyldeligt, om en lcengere Udscettelse af en saadan Dan- nelsesanstalts Oprettelse som den nu paabudne vilde blive miskjendt, eller vel endog betragtet som en Uretscerdighed, idet saadan Udscettelse vilde have til Folge, at flere Menig- heder i lcengere Tid maatte nejes med Prcester der netop i det Vcesentligste maatte siges at vcere uskikkede til deres Kald; og selve det, at Jslcenderne med saa stor Forkjcerlighed havde grebet Zdeen om denne Dannelsesanstalt, var en saa stor Vinding, at den vakte Interesse burde uceres ved, saasnart som Omstændighederne tillode det at ivcerkscrtte Planens Udforelse. Hertil kom den ikke uvcesentlige Betragtning, at det upaatvivlelig maatte ansees for at vcere i hojeste Grad i selve den reorganiserede lcerde Skoles Interesse, at den sig dertil knyttende Dannelsesanstalt for Gejstlige snarest muligt oprettedes. Hvor ufuldkommen nemlig end den Dannelse var som den celdre Bessestadfle Skole meddelte, og hvor lidet syldestgjorende den end havde vist sig at vcere i Henseende til den Udvikling som de gejstlige Embedsmand i samme havde erholdt, saa havde der dog stadigen i Island vedligeholdt sig en Opinion om, at Undervisningen i denne Skole var gjennemtrcengt af et theologisk Element, og at der saaledes deri laae dog nogen Garanti for, at dens Disciple, idetmindste hvad det Videnskabelige angik, medbragte en vis Fordannelse for deres senere gejstlige Stilling. At et saadant Element var holdt aldeles udenfor Planen for den reorganiserede Skole i Rejkavig, blev let indlysende, og jo mere nu Jslcenderne i deres Forestillinger om den ny Skoles Betydning havde fastholdt Tanken om dens Indflydelse paa de vordende islandske Prcesters Dannelse, destomindre vilde de vcere istand til at vurdere det Gode som en hen- sigtsmæssigere Skoleundervisning vilde bringe for det Hele, og det var ikke at vente, at denne Erkjendelse vilde blive levende hos dem, forinden der aabnedes dem bestemt Udsigt til at fee del Institut aabnet som i Forbindelse med og i Fortscrttelse as Skolen skulde bidrage til at skaffe dem dygtige og dannede Prcester. 208 Acirbog for 1847. As alle disse Grunde maatte Direktionen vare as den Formening, at der helst strar burde strides til Organisationen as den paatankte Dannelsesanstalt for Gejstlige, og Den barde derfor fremskyndet de dertil sigtende Overvejelser og til den Ende ufortovet indhentet saavel Konsistoriets og det theologifie Fakultets som det kongelige danske Kaneelli's Betænk- ninger over det sra Zsland modtagne, as Biskop Thordersen udarbejdede, Forflag. I dette — fra hvis Indhold de ovrige af islandske Embedsmand afgivne Erklceringer 1 intet væsentligt Punkt asvege — havde Biskoppen opstillet som Seminariets Princip: al danne de voldende Gejstlige til opbyggelige Sjaworgere og duelige Embedsmand, hvorhos del var al betragte som nationalt bestemt alene for Islandere der, uden at have Formue eller Lejligbed til at uddanne sig ved Universitetet i Kjobenhavn, maatte vare indskrænkede til den Dannelse de kunde erholde i Island. Herved erholdt da det fremsatte Prineip den yderligere Forklaring, at del Opbyggelige her ikke var noget Ubestemt, Almindeligt, men tvertimod bavde el bestemt Hensyn til delte Lant, da baade Nationalitet, Lokalitet og det Trin hvorpaa Folkeoplysningen staaer, og bvortil den bor haves, niaa noje komme i Be- tragtning, saaledcs at ber det Opbyggelige for en Del knyttes til det Nationale. Ved Ud- trykket : „opbyggelige Sjalesorgere" er endvidere bafl for Oie, al det ikke burde vare Seminariets Hovedtendens at danne larde Praster, hvorimod Formaalet gaaer ud paa at danne praktiske Gejstlige, som i en storre eller mindre Virkekreds kunne sremme Menighedens Oplysning og Sadeligbed. Men idel Undervisningen saaledeS indskrankes til et praktisk Formaal, vil ogsaa dens Gjenstand derved vare bestemt som ikke omsattende den tbeologiske Videnstab i dens Helhed, men kun saadanne Kundskaber der narmest komme til Anvendelse i den praktiske Retning. Med Hensyn til Valget as Benavnelsen „Sjalesorger" bemarkede Biskoppen, at denne var valgt med Flid, idet „Prasten som saadan staaer ophojet over Menigheden, men som Sjale- sorger har sin rette Plads i Menighedens Hjerte; han bliver saaledes dens aandelige Fader, dens Larer, Ven og Raadgiver". Biskoppen havde derefter udforligen udviklet hvad der skulde lares i Seminariet og paa bvad Maade det stnlde foredrages, hvorefter han til Slutningen sammenfattede sit hele Forflag til et Regulativ i efterfolgende 15 8 8- 8 1. Pastoralseminariet i Rejkavig er et nationalt Institut; det optager de sra den larde Skole sammesteds Dimitterede, sorsaavidt de, uden at tage Attestats l Theologien ved Kjobenbavns Universitet, agte at opnaae gejstlige Embeder i Landet, og dets Opgave er at danne disse til opbyggelige og dersor ogsaa oplyste Sjalesorgere samt duelige Embedsmand. § 2. Enbver fra Skolen Dimitteret, der agter at gaae denne Vej, bor ialmindelighed strar ved naste Skoleaars Begyndelse tråde ind i Seminariet, men ialtsald ikke senere end ester 2 Aars Forlob, fra hans Dimission at regne; efter hvilken Tid Adgang kun kan erboldes ved Dispensation, der under enkelte sårdeles Omstandigheder vil paa forventende Appro- bation kunne gives af Seminariets Eforat. § 3. Hvo som attraaer at optages i dette Institut maa, saavel i sin Skoletid som ogsaa i den Tid som siden kan vare sorloben, have bevaret et ubesmittet Rygte og rene Sader. § 4. Seminariet har til Forstander og forste Larer en Rector 'Ideolog,»?, der ialmindelighed stal have laget theologisk Embedseramen ved Kjobenhavns Universitet. Han stal tillige i flere Aar have tjent som Prast i Landet, cg ved sin Retskaffenhed og Gudsfrygt, gode theologiste Kundskaber og praktiske Embeds- dygtighed, erhvervet sig Anseelse som opbyggelig og kristelig Sjalesorger. Han har til Med- hjelper en anden saft Larer, der er en Kandidatus Theologia. 8 5. Seminariet er at ansee som et for sig bestaaende fra Skolen forstjelligt Institut, der ikke er samme i nogen Maade underordnet, men sideordnet, og dets Lektor er derfor sideordnet med Skolens Rektor. 8 6. Dette Institut staaer, ligesom Skolen, narmest under Stistsovrighedens Eforat. 8 7. For at blive opbyggelig, maa en Sjalesorger erhverve sig de nodvendige Kundskaber og prak- tiske Fardigheder. Derfor maa solgende Videnskaber doceres ved Seminariet, samt solgende Ovelser anstilles: 1) Det ny Testamentes Er eg etik. Det hele ny Testamente bor gjennemgaaeS; herpaa maa strar begyndes. Som et Minimum fordres last i selve Originalsproget: Markus' og Johannes'Evangelier, Brevene til Romerne, lil Korinthierne, til Epheserne, Kolossenserne samt Pastoralbrevene. Eregetiken bor vare kort og ikke opholde sig uden ved vigtige Steder. Hvad der desuden låses i Modersmaalet, maa låses under en Larers Vejledning, der forklarer Tankegangen, og hvor det ansees sornodent eller gavnligt henviser til Originalterten. Med Eregetiken maa vare at forene en kortfattet Indledning til det ny Testament. 2) Det gamle Teftament. Det kan ansees tilstrakkeligt at lase, under Larerens Vejledning, udvalgte Stykker as det gamle Testament i Modersmaalet. Der- Gejstlig Danlielsesanstalt paa Island. 209 med maa forbindes en kort Indledning, samt et Foredrag over Forbindelsen mellem det gamle og ny Testament. 3) Bibelsk Dogmatik og 1) Bibelsk Moral. Skjont disse Discipliner bor vare kortfattede og helt igjennem byggede paa den hellige Skrift, maa de dog naturligvis vcere affattede efter en vis videnskabelig Plan og Orden, dog saaledes at Skriften ojensynligen gjelder som lwnm, llclei, og at Spekulationen kun optages her som erplikativ, tjenende til at forklare det positivt Givne. 5) Kirkehistorie. Den maa ikke gaae ind paa udforlig Fremstilling af Fakta, men foredrages efter en Plan saasom det religiose og kirkelige Livs Udvikling ved Kristendommen, inddelt i dets historist-markvardigste Epoker, hvortil da selve Dogmaet maatte Hein egnes, saaledes at Kirke- og Dogmehistorie kom til at hore sammen. Den islandske Kirkehistorie maatte udfores mere detallieret; 3 i> 4 Timer ugentlig i 9 Maaneder kunde nok vare tilstrækkelige til denne Disciplin. 6) Psykologi. Den as Biskop Mynster udgivne Psykologi maatte nok her rettest lagges til Grund. 7) Den praktiske The ol o g i. .4. Hom ile tik. Dct theoretiske Foredrag maa her indskranke sig til de almindeligste Hovedregler for en vel udfort Pradiken, hvor da ikke alene maa sees hen til Formen, men ogsaa til Indholdet, at det ene svarer til det andet, efter Tertens samt Anledningens ulige Beskaffenhed Det Evangelist-Kristelige i Foredraget maa vcere Hovedsagen. Hertil maa vare at henregne: praktiske Ovelser i den Kunst at pradike. Dermed forholdes saa- ledes: a. Et bibelsk Thema opgives sarskilt sor enhver Seminarist (engang i 11 Dage). Det bor i Forskningen udvikles meget kort, saaledes at Terten analyseres med en derpaa folgende ved Themaet foranlediget Anvendelse. Denne korte Udarbejdelse oplåses fra Talerstolen, efterat Lareren har last den igjennem, uden at han sor det Forste sawer nogen anden Dom end den, om den saaledes maa oplåses eller ikke. li. Efterat disse korte Foredrag saaledes eie offentligt — d. e. i alle Seminaristers Narvarelse — afholdte, men ikke for, gjor Lareren stne Anmærkninger ved ethvert Foredrag, saavel med Hensyn til selve Udkastet som Deklama- tionen ete. Dette gjor han i alle Seminaristernes Ncervcerelse; men han lader saaledes hen- gaae c. 8 Maaneder, forend han giver nogen bestemt speciel Karatter. Hermed begynder ban forst efter denne Tid, da han har Provektiores for sig, og gjor stone Fordringer til Foredraget; men Karakteren afgiver han dog aldrig, forend efter at Foredraget er afholdt, c. Skjont det ikke gjores Seminaristerne ligesiem til Pligt at sremfore deres Taler uden at have Konceptet sor Oje, faa bor de dog dertil erholde al mulig Opmuntring og Nejledning. L. Kateketik. Undervisningen her bor vcere aldeles praktisk, bestaaende i kareketiste Ovelser i den evangelist-kristelige Lcerebog for Born, da Seminaristerne indbyrdes, under Larerens Vejledning, kunne katekisere hverandre, ogsaa enkelte Gange desforuden gives Lejlighed til at katekisere Born i Kirken eller Borneskolen. <^. En kort Anvisning til en rigtig Udforelse af Prcestens andre saavel gejstlige som ogsaa mere verdslige Forretninger. Sakramenternes anstcendige Forvaltning, k. Husbesogelser. c. Syge- besog m. m. tl. Kundskab om de vigtigste gjeldende gejstlige Anordninger, e. Rigtig Protokolforelse og gejstlige Indberetninger, k. Fattigvcesenets Bestyrelse, Vaccinationen, Forligs- magling. ete. Bestyrelsen as et anbetroet Beneficium med Kirke og Kirkegods, ete. 8) Praktisk Undervisning i Lcegekunsten. Denne Undervisning, der er frivillig, gaaer nd paa at bibringe Kjendskab til de der i Landet gcengse Sygdomme, og hvorledes de ere at behandle; i hvilke Tilfcelde Aareladning er nodvendig; Behandling af almindelige Saar og Benbrud, Forvridning m. v. Denne Undervisnings Endemaal er, at satte Seminaristen istand til at kunne yde Hjelp i de sadvanligste Tilfcelde og at kjende Sygdommen forsaavidt, at han kan sige, hvor og naar det er nodvendigt at holde sig til den egentlige Lage. § 8. Den Tid der optages til dette Kursus bestemmes i Regelen til 2 Aar; dog kan et Aar, som Uinimnm, antages for faadanne der for Lektor kunne godtgjsre, at de have erhvervet sig betydelige Kundskaber i de mere theoretifle Discipliner. Onsker Nogen et langere Op- hold, enten fordi han ikke anseer sig moden til al tage Eramen, eller sordi han tragter ester bedre Karakter, maa det ikke nagtes ham, men han nyder ikke dertil nogen offentlig Understottelse. § 9. Lektor Seminarii har for hvert Semester at indsende til Es or at et et forslag til Lektionstabel, som da ester narmere Overvejelse bliver at approbere. Ved en anden Tabel bliver de daglige Laretimers Fordeling paa de sorskjellige Fag reguleret. Z 10. De Bestemmelser som i Regulativ for Skolen i ReMvig ere fastsatte i 7 og 8 gjelde ogsaa sor Seminariets Vedkommende, med den Forstjel, at da Eramen i Seminarier ej godt kan foretages til samme Tid som i Skolen, maa den ialmindelighed udsattes indtil denne er fardig. De Aar Altinget holdes i Rejkavig gjore herfra en Undtagelse, da Ved- kommende have at paasee, at Eramen ved Seminariet, om end samtidigt med Skolens, kan blive fardig inden Altingets Begyndelse. §11. Ved Seminariet afholdes, efter fuldendt Universitetets Aarbog, t847. 14 210 Aarbog for 1847. Kursus, en Eramen, der da er at ansee som Embedseramen; den er offentlig eg dertil ind- lades ved et Program, der ikke optager nogen lcrrd Asbandling, men holder sig til Beret- ning om hvad der angaaer selve Znstitutets indre Udvikling. Programmer maa ved Trykten komme til almindelig Kundskab, og vare beregnet paa ved sin Fremstilling at vakke Inte- resse for dette nationale Institut. Foruden den Eraminerende er Biskoppen narvarende som Eensor med 1 eller 2 larde Gejstlige, som han dertil har indbudt Skulde der haves Ad- gang til en Lågekyndig, maatte ban vare at indbyde til at deltage i Censuren tilligemed Landpbysikus over de i Lageknnsten erhvervede Kundskaber. — Til denne Embedseramen ville 3 Hovedkarakterer vare at give, der svare til I.itutjaliilis, llaucl illguili5 og >'»n t-milemlieixws, men kun en speciel Karakter sor Kundskab i Lægekunsten. § 12. Gjen- standene sor Eraminationen ere de i § 7 opgivne Discipliner, hvori solgende Prover blive at aflagge: <) ) det ny Testamentes Eregetik. En dobbelt Prove mundtlig og skriftlig. 2) Det gamle Tc>ta mentes Eregetik. Alene mundtlig. 3) Dogmatik og 4) Moral. Dobbelt Prove mnndtlig og flristlig. 5) Kirke- og Dogmehistorie. Alene mundtlig. 6) Psykologi. Alene mundtlig. 7) Praktisk Theologi. .4. Homiletik. Mundtlig og flristlig Prove. Den skriftlige vil nok rettest bestaae i Udarbejdelsen af en Pradiken over et opgivet bibelsk Tbema, der ved Eramens Slutning bliver offentlig at af- holde i Domkirken i (5enforernes Overværelse. I!. Kateketik. Her bestaaer Proven alene i Katekisationen, der vel ogsaa rettest er at soretage i Kirken, da det udentvivl ved Domkirke- prastens Bistand vil vcrre let at saae et Antal Born forsamlede. Anvisning til Prcrfteem bedetS videre Forelse. Her er Proven overhovedet mundtlig. 8) Prak- tisk Undervisning i Lage kun sten. Proven maa dog nok her vcrre dobbelt: ».skriftlig Besvarelse af en let Opgave; l>. mundtlig. § 13. Lektor Seminarii har efter afholdt Eramen at give dem der have bestaaet samme et Testimoninm, der indeholder den ved deres Embeds- eramen erholdte Hovedkarakter, samt et Vidnesbyrd om deres Flid, Ordentlighed og Sade- lighed. Dette Testimonium folevises Biskoppen in original,, og Kandidaten meddeler ham deras en Kopi, fom opbevares ved Arkivet. § 14. For Eftertiden er Ingen berettiget til at erholde et Prcrstekald i Island, medmindre ban enten har taget theologifl Embedseramen ved Kjobenhavns Universitet eller ved Pastoralseminariet i Rejkavig. — De til denne Tid sra Skolen allerede Dimitterede beholde de sor saadanne hidtil gjeldende Rettigheder. § lo. De privat Dimitterede der siden ved en Eramen as den lcrrde Skoles Lcrrere ere befundne modne, ere underkastede de samme Negler der gjelde for andre Dimisfer. Dette Biskoppens Forslag, der i Et og Alt var riltraadt as Stiftamtmanden Kammer- herre Hoppe, gik faaledes, hvad Lcrrerperfonalet angaaer, ud paa at Anstaltens Be- styrelse, saaledes som i §§ 4, 5 og tt er forklaret, skulde vare henlagt under en Forstander med Benavnelfe I.ectnr klieolo^i«, der skulde vare Skolens Rektor sideordnet og ligesom denne sortere under Stistsovrigheden som begge Stiftelsernes Esorat. Angaaende den Del as Undervisningen som ikke kunde bestrides as ham, havde tidligere varet yttret, at as^samme Noget kunde forventes bestridt af Domkirkeprasten, Noget af en eller anden af Skolens Larere. Men ligefom allerede den narvarende Domkirkeprast havde sor sit Vedkommende yttret, at han vanskelige« vilde saae Tid dertil, og at det var tvivlsomt, hvorvidt nogen as Skolens Larere uden Asbrak for Skoleundervisningen vilde kunne anvende nogen Tid for Seminariet, faaledes havde Biskoppen i det Hele anseet det sor betankeligt, om ^nstitutcr sknlde trange til flere Timelarere, ifar hvor dertil kun kunde tages Mand i andre vigtige Embedsftillinger, hvilket vilde foraarfage Kollision mellem deres Pligter, og ban bavdc derfor ment at burde foretrakke at erholde ved Siden af Forstanderen en fast Larer, som burde vare en yngre theologisk Kandidat, dog saaledes at det sorbeholdtes Efvratct i for- nodent Fald at antage Timelarere, og at Landphysikus maatte overdiages Undervisningen i Lagekunsten. ^ - Det theologiske Fakultet og Konsistorium erklarcde sig vel i Hovedsagen enige heri, men dog blev navnligen as Fakultetet udtalt den Frygt, at Arbejdet vilde blive sor an- strengende for To, og det formentes desaarfag, at de to faste Larere burde indstranke sig ril den tbeoretiske Undervisning, hvorimod Vejledningen i homiletiske og kateketisse Ovelfer burde overdrages Domkirkeprasten. Direktionen maatte angaaende dette Punkt anfee det for rigtigst, at del soi ikkun allernaadigst bestemtes, at 2 faste Larere bleve at ansatte, og at der da, naar for- standeren var beskikket, blev narmere at sorbandle med ham og Esoratet angaaende Om- fanget af de Enhver af dem paahvilende Forretninger og om hvorvidt Fleres An>attelse vilde blive nodvendig. Gejstlig Dcinnelsescinstalt paa Island. 211 Med Hensyn til Omkostningerne, der ville vcere forbundne med denne Lcereanstalt, da vare de af Biskoppen kalkulerede saaledes: Til Forstanderen Gage 1000 rb. og Husleje 150 rb., ialt.......1150 rb. - den anden Lcerer..........................- - Landphysikus sor Undervisning i Lægekunsten............. 1(X) — - eventuelle Timelærere forbeholdes.................. . 200 1850 rb. Endeligen havde ban troet at turde som Understottelse for trcengende Alumner paa Seminariet — hvis Middeltal han forndsatte at blive 10 — soreflaae en Uddeling as 5 Stipendieportioner a 80 rb., altsaa ialt 400 rb. Til disse Belobs Tilvejebringelse havde det vel ikke varet muligt for Stiftsøvrigheden at paavlse Ressnrser, men der var ndtalt det Haab, at Hs. Majestcet allernaadigst vilde skjcenke Landet de fornodne Midler til dette saa vigtige Formaals Jvcerkscettelse. Ligesom det theologiske Fakultet og Konsistorium bavde erklceret disse Lonnmger at vcere alt sor lavt ansatte, saaledes inaatte Direktionen ogsaa vcere af den Formening, at det, i Betragtning af disse Embedsstillingers Betydning, Ansvar og Besværlighed, ikke kuude ansees passende at aflcegge dem med ringere Gage, end omtrent de samme som nn aller- naadigst vare tilstaaede Rektor og Overlcerer ved den reformerede lcerde Skole, og Den maatte saaledes antage, at Udgifterne neppe vilde kunne bestrides med et ringere Belob end 2500 rb. hvilket Belob Den derfor troede at burde andrage paa at maatte udredes paa samme Maade som for Udgifterne til den lcerde Skole paa Island var allernaadigst bestemt. Naar der af Biskoppen var forudsat at ville i Gjennemsnit vcere et Antal af 10 Semi- narister aarlig, da var dette det samme Antal som under de tidligere Overvejelser havde vceret anslaaet, og paa hvis Anbringelse i Skolebygningen der ved dennes Indretning var gjort Negning. Ogsaa havde der tidligere vceret gjort Andragende om Tilvejebringelse as nogle Stipendieportioner til dem; men der var da kun Sporgsmaal om 2 » 3 stipendier, og der blev dengang af det theologiske Fakultet og Konsistorium yttret, at der ikke ftjonnedes at vcere Noget til Hiuder for sammes Udredelse af Kommunitetets Kasse. Imidlertid var nu fra Konsistoriums Side i denne Henseende yttret en Betænkelighed, som ikke kunde ncegtes at have en vcefentlig Betydning, den nemlig, at -da Kommnnitctsstipendiets Ojemed gaaer ud paa at understotte Studerende til at absolvere deres Stndier helved Universitetet, vilde det ikke alene ligge udenfor, men endog paa en vis Maade kuune stges at tomme i ^trid med dette Ojemed, at anvende Noget af disse Midler til Frcmbjelpning til Studeringer udenfor Universitetet. Men da det dog paa den anden Side maatte erkjendes, at der i Islands sceregne lokale Forholde gives Omstcendigheder som bavde fremkaldt den Nodven- digbed, i Landet selv at danne et Surrogat for den Undervisning som ellers skulde med- deles ved Universitetet, troede Direktionen dog, at det vilde knnne forsvares at bidrage til at fremme dette Ojemed ved at tildele Alumnerne i Seminariet nogle faa Stipendieportioner, bvilke Den dog ikke fordristede sig til at foreflaae til et storre Antal end de forst paatcrnkte 3 » 80 rb. I Henseende til Undervisningsplanen var af Konsistorium hovedsageligen frem- fort Betcrnkelighed mod Fochagets Z 7 Nr. 8, der gik ud paa en praktisk Undervisning i Lægekunsten, som skulde have til Formaal at scette Seminaristen istand til at knnde yde Hjelp i de scrdvauligste Tilscelde og at kjende Sygdomme saavidt, at han kan sige, hvor og naar det er nodvendigt at holte sig til den egentlige Lcrge. Hvormeget der nemlig end knnde tale for dette Forflag. og bvor meget end Islands ejendommelige Forholde knnde gjore det onskeligt, at en saadan Knndskab fandtes hos Prcestestanden, var det dog nncrgteligt, at Forflaget bavde sin meget betcenkelige Side, og Direktionen turde dersor ligesaalidt som Konsi- storium ubetiugel tilraade dets Antagelse, men maatte ansee det for rigtigst at indhente Snndhedskollegiets Elklcering derover, og indtil denne var erholdt at stille Sporgsmaalet om denne Disciplins Jndsorelse i Bero. Ogsaa i Henseende til Detallien angaaende Undervisningsfagene havde Fakultetet noget afveget fra Biskoppens Anskuelser, navnligen med Hensyn til Sporgsmaalet om, hvorvidt de rent philosophiske Discipliner, Psykologi og Logik, burde gjores til scrrlige Undervisningsfag, eller blot, fom af Direktionen forment, lejlighedsvis meddeles under Behandlingen af Hovedfagene : samt til Sporgsmaalet om, hvad der skal benyttes som Grundlag for den bibelske Eregese m. m. Men Direktionen maatte i denne Henseende formene, at det vilde vcere ubetimeligr nn at fastfcrtte en definitiv Undervisningsplan, hvorimod Den ansaae det for rettest, at d^ blot nu bestemtes, at Dannelsesanstalten til det ncrrmest sorestaaende Efteraar skulde trcrde l tl* 212 Aarbog for 1847. ^ast under Bestvrelse af cn Forstander, til hvis Medhjelp ffnlde ansattes endnu en Larer, og at de Videnskabsfag som der stulde foredrages, vilde blive Eregese, Moral, Dogmatik, Kirkehistorie og praktisk Theologi; at Undervisningen, som bliver at meddele i Form af Forelasninger, beregnes paa at stulle fuldendes i 2 Aar, og at det fuldendte Kursus sluttes med en offentlig Eramen. Angaaende den yderligere Regulering maatte det da forbeboldes Direktionen, efter Konference med Forstanderen og Eforatet, at indkomnie med narmere allerunderdanigst Forestilling, for at der derefter kunde allernaadigst fastsattes et definitivt Reglement, bygget paa de yer navnte Grundtrak, til hvilke da vel maatte fejes folgende Bestemmelser: at Adgangen til Dannelsesanstalten kun ffal staae aaben sor dem der have underkastet sig Afgangseramen ved den islandske lcerde Skole, faaledes at Den der melder sig til Optagelse senere end 1 Aar ester at ban har taget Afgangseramen ved Skolen, vil bave forst at gjennemgaae et Tentamen; at der i Negelen fordres et toaarigt Opbold ved Dannelsesanstalten for at kunne stedes til den der afboldte Eramen, men at Forstanderen dog kan bevilge nogen Forkortelse af denne Tid for dem om hvis Modenhed ban ellers er forvisset; at Eramen l'liver af samme Omfang for Alle, hvad eute'n de i kortere eller langere Tid have frekventeret Anstalten; og at for Eftertiden Ingen vil blive ansat i noget- somhelst gejstligt Embede paa Island uden enten at have bestaaet i Eramen ved denne An- stalt, eller at bave taget theologisk Embedseramen ved Kjobenbavns Universitet. Eflerat Direktionen havde meddelt det kongelige danske Kancelli saavel Viskop Tbor- dersenS Forflag, som det tbeologiffe Fakultets og Konsistoriums Yttringer s.nnt Direktionens Anskuelser over Sagen i det Hele, hvorimod dette Kollegium Intet havde sundet at erindre, og derester nedlagt allerunderdanigst Forestilling, behagede det Hans Majestat under 21de Maj allernaadigst at beslutte som selgei: Vi ville allernaadigst have bestemt: 1. at det ved Vor allerhojeste Resolution af7de)uui 1841 Paabudne Pastoralseminarium eller DannelseSanstalt for vordende gejstlige Embedsmand paa Island, som til først- kommende Esteraar stal tråde i Kratt, bliver at organisere ester folgende Grund- bestemmelser : .i. Dannelsesanstalten har det Forniaal at uddanne sine Alumner til oplyste Gejstlige, opbyggelige Sjalesorgere og duelige Embedsmand. d. Gjeustandene for Undervisningen, der bliver at meddele i Form af Forelasninger, skulle vare: Eregese, Dogmatik, Moral, Kirkehistorie og praktisk Theologi. c. Adgang til Benyttelse af 5,'areanstaltens Undervisning betinges af cn absolveret 'Afgangseramen ved den islandske larde Skole, og vil det for dem der melde sig ti! Optagelse sildigere end et Aar efterat de bave taget Afgangseramen i Skolen, vare nodvendigt forud at underkaste sig et Tentamen ved Anstalten; . Pastoralseminariet stal i enhver Henseende betragtes som den lcerde Skole side- ordnet og ligesom denne staae under Stiftsøvrighedens Overtilsyn; det ncermere Tilsyn besorges og Undervisningen ledes af en Forstander med Benævnelse I.ec- tor til hvis Medhjelp ved Undervisningen anscrttes endnu en fast Lcrrer. 2. Bekostningerne ved denne Anstalt, der ere kalkulerede saaledes: Gage og Husleje til Forstanderen. .................1350 rb. Gage til anden Lcrrer.............................600 — Til Boger, Inventarium, Brcrndsel og Belysning....................200 — - tilscrldige Udgifter...........................250 — tilsammen 2100 rb. udredes forskudsvis paa samme Maade som angaaende Udgifterne til den islandffe lcerde Skole er allernaadigst bestemt. Z. Til Understottelse for de mest Trcengende blandt Alumnerne tillade Vi allernaadigst, at der af Kjobenhavns Kommunitet udredes 3 Stipendieportioner, hver paa 80 rb. aarligen. Iovrigt ville Vi allernaadigst have Vor Direktion bemyndiget til, efterat DannelseS- anstalten bar begyndt sin Virksomhed i Overensstemmelse med de her ncevnte Grund- bestemmelser, og naar de sornodne Betænkninger og Forflag fra Forstanderen og Eforatet ere modtagne, allerunderdanigst at sorelcegge Os til allerbojeste Approbation en yderligere udviklet Plan til et definitivt Reglement for bemeldte Anstalt. Efterat Sognepræst for Stadastad Menighed i Vesteramlet og Herredsprovst Or. '1'Iieo!. ^?etur Petursson, nnder 21de Maj var bleven allernaadigst udncrvnt til Rector ^tienlg- og Forstander for Dannelsesanstalten fra 1ste August at regne, og under 17de Sept. Kand. Theol. og konstitueret Lcrrer ved den lcerde Skole Sigurd Melsted til 2den Lcrrer, er Anstalten til den bestemte Tid traadt i Virksomhed overensstemmende med det saaledes Foreskrevne. Angaaende det Sporgsmaal, hvorvidt ogsaa Studerende der ved Universitetet have taget sorste og anden Eramen, naar de efter mere end et Aars Forlob onste at indtrcrde i 'Anstalten, skulle her underliste sig det foreskrevne Tentamen, kan henvises til det oven- sor S. 80 Anforte.