Sors Akademi. c saalomge forventede endelige Bestemmelser om Sors Akademi's ny Organisation bleve vel afgivne i 1847 ved de kongelige Beslutninger af 27de Marts og 31te Decb. Da imidlertid kort efter Forholdene saa aldeles forandrede stg, at det ny Akademi vel kan an- tages ikke nu at ville troede i Live, dette ialtfald er udsat indtil videre, ligesom den af- grcendfede Plads for Aarbogen heller ikke lettelig vilde tillade at optage de vidtlostige For- handlinger angaaende eller de noermere Enkeltheder ved den ny Plan, stal her salene meddeles dels den kongelige Skrivelse af 26de Juli 1845, der indeholdt de af den afdode Konge udtalte Anskuelser om og antydede Glundtrcek for Akademiets fremtidige Virksomhed, dels de tvende ovennoevnte kongelige Beslutninger, hvorved de endelige Forskrifter for samme bleve givne, hvilke ikke i Aarbogen kunde forbigaaes. Under 26de Juli 1845 ressriberede Hans Majestcet Direktionen saaledes soni solger: Ved den ny Organisation som forestaaer Soro Akademi bor haves et hojere For- maal, end ar danne enkelte flere Studenter end der ved Kjobenhavns Universitet aar- ligen tage Eramen philosophiknm. Vare disse Enkelte end fortrinligere end de mange der dannes ved andre lcerde Skoler og Universitetet, vilde det dog i Forhold til Stats- tjenesten vcere en ringe Vinding, thi Embedsmands Udvikling til Dygtiahed ashcenaer ej af Studierne alene. Soro Akademi med sine store Midler burde derimod udrette noget ganske Andet, Noget hvortil der er Trang inden Fædrelandets Groendser. Det maatte bode paa et Savn og derved gavne Staten ved Siden af Univcrsttetet, men ikke mindre end dette i en såregen Retning. Vi mene at det burde tjene til Slutsten for den realistiske Bygning som vinder mere Styrke trindt om i Landet, at det burde uddanne de ved Realskolerne dannede Elever og give disse Lejlighed til ved en statsvidenskabelig Eramen at gjore stg bekvemme til administrative Embeder. Naar man bemcerker hvormegen Sogning Realskolen i Aarhus har, hvor ^ meget private Realskoler soges, og hvorledes man i de fleste storre Byer soger at bode paa der Savn der soles til en hojere Uddannelse for Born af bemidlede Borgere, ved al oprette Realskoler eller Realklasser ved Borgerskolerne, maa man med Foje glade sig over at den Sands er vakt, at hvo der i borgerlig Haandtering, som Handelsmand, eller i de industrielle Fag, eller som Besidder af storre Landejendomme, vil virke Gavn for sig og Sine og i sin Kreds overhovedet, ej maa vcere blottet for Kundskaber, men tilegne sig hvad der ved Realundervisningen tilbydes ham, — ja at han bor kjende Landets Love og Statsforfatning, for at han i Kommunalbestyrelsen og i Stcrnderne kan udfylde sin Plads. Hvad flulde nu ligge noermere for Regjeringens Omhu, end at byde Folket den Lejlighed der savnes til hojere Uddannelse i denne Retning? og hvor flulde dette bedre kunne flee end i Soro ved de store Midler som der ere sorhaanden? Man fatte og udvikle denne Ide, uden at indblande den med Fordomme mod den reale Undervisnings Utilstrækkelighed, og man vil see herlige Frugter af denne Sced. Ved de ved Akademiet ansatte Lektorer maatte fremfor Alt det danske Sprog, den danske fljonne Literatur og Poesi, tjene til at uddanne Eleverne for Brugen af Moders- maalet i Skrift og Tale; men ved Siden heraf maatte Sprogstudium — Tysk til Fuldkommenhed, Fransk og Engelsk — tjene til at fuldstcendiggjore Dannelsen, — og denne Undervisning burde gives af indfodte Tyske, Franske og Engelfle for Udtalens Skyld. Acirbog for 1847. Naturvidenskaberne ville dernast vare af storste Vigtighed, og ved Hjelp af de Samlinger som Soro Akademi ejer, eller kan tilegne sig, bor disse ved duelige Lånere gjores interessante for Eleverne, og fornemmeligen bor det vare Fædrelandets Natur- frembringelser tilligemed disses tekniske Anvendelser der skulle tydeliggjores for Eleven. Hertil flutter sig Kemi og Pbysik, hvis Studium ligeledes vilde lettes ved Hjelp af Akademiets physiske Samling og Laboratorium. At Lejlighed bor gives til at tilegne sig den hojere Mathematik, er en Selvfolge, men ialmindelighed bor ej store Fordringer i denne Videnskab gjores ved Eramen, tbi ikke Alle kunne vare oplagte til dette Studium. Religion og Moral, Laren om Pligterne, bor vare Gjenstand for et Foredrag, der bor tiltale Elevens Gemyt ligesaa meget som bans Forstand. Historien, Fædrelandets Historie, bor oplyse Eleven om Statens Udvikling og nare den Fadrelandskjarlighed uden hvilken intet Stort og Opoffrende udrettes for Konge og Land. Kundskab i den danske Statsret, i Kongerigets saavelsom i Hertugdommernes, i dansk Lovkyndigbed og i Alt bvad vedkommer Statssorfatningen, Stats- og Kommunal-Admi- nistrationen, Statsokonomi og Finansvasen, Bankvasen, i Love for Handel og Skibs- fart, for Landbovasenet og Naringsbrng, bor der gives Eleverne Lejlighed til at erhverve, og ved den statsvidenskabelige Eramen, som maa anordnes ved Akademiet, ville de kunne aflagge Prove i disse Kundskaber. For den Eleve der vil belrade den humanistiske Bane ved Siden af den her anty- dede, maa en Lektor i Latin og Gras? give onskelig Lejlighed dertil. Ten Eleve der som Agerbruger eller Forstmand vil uddanne sig, maa paa Soro Ladegaard og i Soro Skove finde Lejlighed ogsaa dertil, og theoretiske Larere i disse Fag bor ej savneS. Naar endeligen den statsvidenskabelige Eramen, maaske den juridiske Eramen for Ustnderede derunder indbefattet, udelukkende henlagges til Soro, vil dette Akademi kunne danne administrative Embedsmand, og ikke mindre oplyste Borgere, der som Handelsmand og i det industrielle Fag, som Medlemmer af Kommunalbestyrelserne og as Provindsialstanderne, kunne med mere Sagkundskab og videnskabelig Dannelse virke Gavn i deres Kredse, eller som Ejendomsbesiddere paa Landet bringe Landbo- vasenet paa et hojere Trin, og virke gavnligen i denne Retning i Amtsraadet og i Standerne. Jovrigt bemarkes endnu, at det vil vare en Selvsolge, at fornemmelig Elever fra Realskolerne ville besoge Akademiet, hvorfra Opdragelsesanstalten og Skolen i Soro sremdeles stal forblive adskilt; men ved den nuvarende Organisation ville sammes Elever i Realvidenskaberne blive de narmeste til at uddanne sig ved Akademiet, til hvilket de kunne dimitteres. Studiet ved Realakademlet maatte vare frit, saaledes at Ingen er bunden til at tage den statsvidenskabelige Eramen; men denne giver fortrinlig Adgang til Ansattelse under Kammerkollegierne i alle administrative Embeder som ej krave latinfl-juridijk Eramen. — Adgang til at underkaste sig Eramen ved Realakademiet bor iovrigt staae aaben for Alle, hvorsomhelst de have dannet sig til at underkaste sig samme. Denne Vor Anskuelse meddele Vi Vor Direktion sor Universitetet og de larde Skoler, til hvilken Vi overdrage, i Lobet af dette Aar at udarbejde de narmere For- slag til Organisationen af et saadant Realakademi eller Akademi for Statsvidenskaber i Soro, og tilfoje Vi endnu, at Vi ville ansee det for stridende mod Vore Regent- vligter at ophave Soro Akademi, eller at give dets store Midler en Bestemmelse der fjernede dem fra Stifternes Hensigt, sammesteds at virke for Almenoplysning, saa- lange der er Udsigt til at dette med Held kan udfores, skjout i anden Retning end hidtil er anordnet. Bemeldte Midler ville desuden tillade at virke for en Lareanstalt i Soro, om det end kunde findes mindre bekosteligt at koncentrere alt Studium ved Kjobenhavns Universitet, hvilket Vi dog netop i den angivne Retning ikke sinde onskeligt. Befalende Eder Glid! Givet paa Vort Slot Sorgenfri den 26de Juli 1845. Efterat Direktionens l Henhold hertil nedlagte allerunderdanigste Forestilling var bleven foredraget i Gehejmestatsraadet, behagede det HanS Majestat under 27de Marts 1.847 aller- naadigst at beslutte saaledes: Soro 'Akademi's ny Organisation. 191 ligesom det stedse har vcrret Gjenstand for Vor allerhojeste Opmærksomhed og Omhu at see Soro Akademi hcevdet sin Plads blandt Rigets ovrige til Videnskabelig- heds og Oplysnings Udbredelse bestemte Jnftitnter, saaledes have Vi befluttet at give det en forandret og ndvidet Indretning, og til den Ende bestemt: at den under 25de Juli 1845 allernaadigst approberede provisoriske Plan for den lcrrde Skoleundervisning stal herefter vcere gjeldende ogsaa for den med Soro Opdragelsesanstalt forbundne Skole forsaavidt den lcerde Undervisning angaaer, saa at som Folge heraf i Stedet for den nu anordnede Eramen Artium og den i Forbindelse med det dertil forberedende Studium ved den akademiske Lcereanstalt ind- rettede philosophiste Eramen tråder en ved Skolen selv afholdt Afgangseramen i Overensstemmelse med de i den provisoriske Plan §§ 10—17 foreskrevne Regler. Dog bliver Eramen Artium endnu i indeværende Aar 1817 at afholde paa den hidtil foreskrevne Maade, saaledes at de Studerende som underkaste sig samme, forsaavidt de ikke foretrække umiddelbart derefter at gaae over til Universitetet for at forberede sig til anden Eramen, forbeholdes Adgang til at forblive i Soro for her, paa samme Maade som bidtil, ved den akademiske Lcereanstalt efter dertil modtaget llndervisning at underkaste sig denne Eramens forskjellige Prover; 2. at der i Soro oprettes en hojere Lcereanstalt sor Realvidenskaberne, hvilken, under Navn af Soro Real-Hoj skole, stal bave det Formaal at virke for disse Videnskabers Fremme saavel ialmindelighed som i en mere speciel Retning. a. Real-Hojskolens almindelige Formaal stal vcere, at forskaffe dem der have er- hvervet sig den Fordannelse som er Maalet sor det r'ealvidenstabelige Skole- kursus, en hojere og mere fuldendt realvidenstabelig Uddannelse, og iscerdeleshed stal den give Lejlighed til at erhverve grundig Kundskab i Fcedrelandets Sprog, Historie, Statistik og Statsforfatning, saml i de for Borgerne i private Stil- linger vigtigste Dele as Lovgivningen, som og Kundskab om de administrative og kommunale Forbolde. b. Real-Hojskolen har derbos at meddele Undervisning og Vejledning i en mere speciel Retning, til Erhvervelse af de Kundskaber som henhore til den rationelle Landokonomi. Med dette theoretiste Lcerekursus vil, paa den Maade som, naar de dertil for- nodne Forberedelser ere trufne, ucermere vorder bestemt, vcere at forbinde en prak- tisk Undervisning i Agerbruget og Forstvcesenet. 3. Adgangen til Real-Hojstolen staaer aaben ikke blot for dem som enten i Soro Skole eller i andre Undervisningsanstalter have gjennemgaaet et fuldstcmdigt realvidenstabeligt Skolekursus, og som agte ved Hojstolen at underkaste sig den Afgangseramen som her vil blive anordnet, men ogsaa for Andre, som maatte onste at bivaane Forelæsningerne over alle eller enkelte af de Videnskabsfag som blive foredragne. 4. Soro Akademi's samlede Budget bor indeholde scerstilte Afdelinger for Soro Op- dragelsesanstalt og lcerde Skole og for Soro Real-Hojstole. 5. Vi ville allernaadigst have Vor Direktion paalagt at affatte og allerunderdanigst forelcegge Os til Vor allerhøjeste Approbation et Udkast til en i Overensstem- melse med de oven fastsatte Grundsætninger affattet Plan for Real-Hojskolens Organisation og Virksombed, samt Forflag til de Bestemmelser og Foranstaltninger som Planens Udforelse vil udkrceve. 6. Ligesaa ville Vi allernaadigst have Vor Direktion paalagt at indkomme med ncer- mere allerunderdanigst Forslag om Udncevnelsen af en Kommission as sagkyndige Mcend til at tage under ncermere Overvejelse og gjore Udkast til en Plan hvor- efter den oven under Post 2 Litia d givne Bestemmelse om Undervisningen i Landøkonomien paa den mest hensigtssvarende Maade kan bringes til Udforelse. Som Kommission i nysnævnte Ojemed bleve paa Direktionens allerunderdanigste Fore- stilling allerede under 3die April Rentekammcrdeputeret Etatsraad p. G. Vang, Godsejer Etatsraad C. Neergaard til Gunderslevholm, Inspektor Iustitsraad «Z. A. povelsen i Soro og Stamhusbesidder Hofman-Bcmg til Hosmansgave i Fyen, allernaadigst beordrede at sammentrcede og inden Maj Maaneds Udgang at asgive deres Betsmkning, hvilken og til den foreskrevne Tid indkom. Ved allerhojefte Skrivelse af l.5de Maj behagede det derncest Hans Majestctt at til- stille Direktionen et af den fungerende Direktor i Soro Etatsraad Ingemann udkastet og 192 Aarboq for 1847. Hans Majestcrt allerunderdanigst tilstillet Forflag angaaende Reformen af Soro Akademi, og allernaadigst at paalcrgge Den, ved Overvejelserne over samme samt over Real-Hojskolens Organisation ialmindeligbed at tilkalde Etatsraad Ingemann og Amtmanden over Soro Amt Kammerberre Lebnsgreve F. N7. af Rnnth, samt ligeledes at konferere med Professor Konferentsraad Vrsted om Neal-Hojsiolens Organisation og de dueligste tareres Anfcettelfe ved samme. Resultatet af de i Overensstemmelse hermed foretagne Konferencer og den derefter ned- lagte allerunderdanigste Forestilling var den kongelige Beslutning af 31te Decb. 1817, der er saaledes lydende: Efter at bave ladet Os denne Sag allerunderdanigst foredrage, ville Vi allernaadigst bave fastsat folgende Grundbestemmelser for Organisationen af Soro Akademi's Real- Hojskole. 1. Soro Akademi's Real-Hojskole bestemmes til at vcrre en fri Læreanstalt for Enhver der onster at uddanne sig i Kjendstab til og Brugen af Modersmaalet, i Kund- skab om Fædrelandets Historie og Statistik, Statsforfatning og kommunale Forholde, saavelsom og til at give en hojere Undervisning i de realvidenskabelige Hovedfag. 2. Adgang til i storre eller mindre Omfang efter frit Valg at hore Forelæsninger ved Svro Akademi bor staae aaben for Alle uden Optagelses- eller Adgangsprove, saasnart den ny Institution ifolge Statuterne tråder i Kraft. 3. Undervisningen ved Soro Akademi's Real-Hojstole bor omfatte et toaarigt Kursus, ved hvilket bor undervises som Fællesfag i Dansk, med Vejledning til Sprogets rette Brug saavel skriftligt som mundtligt, og omfattende Foredrag over Moders- maalets Literatur samt Anvisning til at kjende Sprogets Kilde, Islandsk. Iovrigt deler Undervisningen sig i tre Hovedretninger med ne sig dertil slut- tende Kursus. z. et bistoriss Kursus, hvortil sial henhore 1. en Udsigt over samtlige historiske Discipliner; 2. et Foredrag over Universal-Historien; 3. en fuldstændig Frem- stilling af Fædrelandets Historie; 1. physist og mathematisk Geografi; 5. en Udsigt over Nationalokonomiens vigtigste Resultater; 6. en Udsigt over samtlige evropcriske Staters Statistik; 7. en suldstcrndigere Fremstilling af Fædrelandets Statistik og Statsforfatning i Forbindelse nied de for Borgerne i private Stil- linger vigtigste Dele af Lovgivningen, samt Anvisning til Kundskab om de administrative og kommunale Forholde; t>. et lingvistisk Kursus, som omfatter de tre levende Sprog, Tyst, Fransk og Engelsk, med Foredrag over disse Sprogs Literaturer, hvortil bliver at soje den under det historiske Kursus horende Disciplin: physisk og mathematisk Geografi, c. et naturvidenskabeligt Kursus, i hvilket foredrages: 1. Mathematik, 2. Astro- nomi, 3. Physik, 4. Kemi, 5. Naturhistorie med dens Afdelinger, a. Mine- ralogi, li. Botanik, c. Zoologi. Alle Foreloesning-'r, og navnligen de dn holdes over Fædrelandets Historie, Statistik m. m,, bor holdes i populære Foredrag, saaledes at de kunne be- nyttes af Tilhorere med hojst forskjellig Fordannelse Ogsaa skulle de akade- miske Loerere, navnligen i de ovenncrvnte Fag, naar det maatte gjores fornodent for nogle af deres Tilhorere, i enkelte scriMte Timer vejlede disse til senere at kunne benytte Forelæsningerne. 4. Ved Siden af den fri Adgang som efter det Ovenncrvnte staaer Enhver aaben, skal Soro Akademi's Real.Hojskole desuden kunne optage Akademister, hvilke skulle staae i lignende Forhold til Hojskolen, som det der har vcrret gjeldende for Akademi- sterne ved den hidtilværende akademiske Læreanstalt, og have snldstcrndigen at gjennem- gaae et as de ovenncrvnte trende Kursus: a. Adgangen til saaledes at studere ved Real-Hojskolen betinges af en ved samme inden Optagelsen aflagt Prove i folgende Fag: Dansk, Geografi, Historie, Ma- thematik, Religion, Tys? og Fransk, ved hvilken Fordringerne i de enkelte Fag bestemmes efter de hidtil for Eramen Artium ved Universitetet gjeldende Regler. For denne Adgangsprove skulle dog de vcrre fritagne som, efter at bave gjennemgaaet en lcrrd Skoles 6te Klasse, ere paa den i den provisoriske Plan af 25de Juli 1845 § 9 bestemte Maade erklcerede modne til at oprykke i 7de Klasse, og ligeledes de der have taget Asgangseramen ved en videnskabelig Realskole. Sors Akademi. K. For disse Akademifter anordnes en Afgangseramen ved Real-Hojskolen for et- hvert af dennes tre Hovedkursus, hvilken Eramen afholdes ved Slutningen af det toaarige Kursus. 5. De der paa den under Nr. 4 bestemte Maade have absolveret en Afgangseramen ved Real-Hojskolen skulle have Adgang til at optages som akademiske Borgere ved Kjobenhavns Universitet og her at begynde et Emdedsstudium, under Betingelse af at de bestaae en scerlig Prove i Latin og Grcesk. Ved denne Prove, som af- lcegges ved Hojskolen, og som det staaer de Studerende frit for at underkaste sig enten i Forbindelse med Adgangseramen eller senere, skal fordres: i Latin, at Kandidaten proves saavel skriftlig i Version uden Brug as Lerikon, som mundtlig, og dette sidste dels i hvad der statarisk er last, hvilket maa ind- befatte idetmindste saa Meget som omtrent kan svare til, af prosaiske Skribenter Cicero vllieiis, 100 Kapitler af hans Taler og 4 Boger as Livius, af Dig- terne 3 Boger af Virgils AZneide, dog at, sorsaavidt andre Forfattere vcelges, disse da maa hore til de bedre og ikke for lette, dels ved at oversatte og forklare lettere Steder af en ikke lcest Forfatter; i Grcesk mundtlig Prove i det lcrste Pensum af Forfattere, saasom Herodot, Thueydid, Ztenophon, Plato og Demosthenes, hvilket idetmindste maa have et Omfang som svarer til 1ste eller 2den Bog as Herodot tilligemed 2 Beger af Aenophons sokratiske Mcerkvcrrdigheder. Under Låsningen af de Forfattere der til Proven i begge disse Fag opgives, maa en almindelig Kundskab om Oldtidens Forfatning og Tilstand vcere erhvervet, hvortil ved Eraminationen bliver at tage tilborligt Hensyn. Den philosophiske Prove som disse Akademifter, ligesaavel som de der have taget den fuldstcendige Afgangseramen ved de lcerde Skoler, flulle paa den i aller- hojeste Resolution af 16de April d. A. bestemte Maade underkaste sig ved Univer- sitetet forend det tilstedes dem at indstille sig til Embedseramen, skal det derhos ogsaa staae Akademisterne frit for, om de onske det, at underkaste .sig i Soro, og blive her de fornodne Forelcesninger at holde over de i bemeldte allerhojeste Resolution bestemte Discipliner, hvilke Forelcesninger i Henhold til den oven under Nr. 2 givne Bestemmelse ere tilgængelige for Alle. k. Den i den allerhojeste Resolution af 2«de Marts d. A. bestemte Undervisning i den rationelle Landokonomi have Vi. esterat den as den dertil nedsatte Kommission afgivne allerunderdanigste Betcenkning har vcrret Os af Vor Direktion for Universi- tetet og de lcerde Skoler allerunderdanigst foredraget, besluttet at skulle meddeles dels ved de Forelcesninger fom henhore under det naturvidenskabelige Kursus, dels ved sceregne i Forbindelse med disse satte Foredrag over de specielle Fag som ude- lukkende vedkomme Landokonomien. Den saaledes meddelte theoretiske Undervisning stal anskueliggjores ved en praktisk Undervisning paa et i dette Ojemed til Real- Hojskolens Disposition stillet passende Areal i Ncerheden af Soro, og vil saaledes for Tiden Oprettelsen af et scrrskilt Agerdyrknings-Institut vcere at stille i Bero. 7. Den lokale Overbestyrelse af Soro Akademi i dets Helhed, nemlig faavel af samt- lige dets Undervisningsanstalter, som af Akademiets Ejendomme, Gods-, Kasse- og Regnskabsvæsen samt Forstvcesen, betroes til en Overdirektør, der som Medlem as Vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler forestaaer Akademiets An- liggender som en sceregen Sektion af dette Kollegium, og ville som Folge heraf samtlige Embedsmand og Betjente vcere Overdirektøren som deres Foresatte under- ordnede. Derimod blive af Direktionen in pleno at behandle dels alle Anliggender som udfordre Vor egen allerhojeste Afgjorelse, dels saadanne Sager som angaae det aarlige Budgets Affattelse, Afhcendelser af Stiftelsens Ejendomme, Udlaan as Akade- miets Kapitaler, Gratiale- og Understottelses-Sager, hvilke Direktionen ved Bud- gettet eller speciel allerhojeste Resolution er bemyndiget til at asgjore, Korrespon- dance med vedkommende Kollegier, og dels alle de Sager som Overdirektøren maatte finde sig foranlediget til at fee behandlede af Direktionen in pleno. Derhos ville Vi allernaadigst have Vor Direktion bemyndiget til at udarbejde og allerunderdanigst forelcrgge Os til allerhojeste Approbation ny Statuter for Soro Akademi. Universitetets Aartog, 1A7. IZ 194 Aarbog for 1847. At Amtmanden over Soro Amt Kammerherre Grev Knnth ilnder samme Datum udnavntes til Overdirektor for Akademiet og Medlem af Direktionen, m. v., er allereoe onitalt ovenfor i Afsnittet om Overbestyrelsen. Under 31te Marts 1848 er det allernaadigst bifaldet, at den ved allerhøjeste Beslut- ning af 31te Decb. noestsorhen befalede Oprettelse af en Real-Hojstole i Soro stilles i Bero ; og ligeledes under 18de Maj s. A., at den ved den provisoriske Plan af 25de )uli 1845 aUernaadigst approberede Reform af den larde Undervisning ufortovet maa ivoerkscettes ved Soro lcrrde Skole og i Overensstemmelse dermed en 7de Klasse oprettes ved samme. Angaaende den i forrige Aargang omtalte 8c>rsgelse af Akademiets Libliothek ved H>elp af den Lascholmske Bogsamling kan nu her meddeles folgende ncrrmere Underretning. Ved kongl. Bcflutning af 8de Rov. 1825 blev det allernaadigst tilladt Akademiet at modtage et af Sognepræst BaUholm i Slagelse gjort Tilbud om Overdragelsen til Akade- miet as hans Bogsamling med tilberende Korter, Haandstrifter, Reoler og Reposttorier, samt nogle Naturalier og physiste Insirunienter, under folgende af Ejeren selv foresiaaede Bilkaar: 1. at Bibliotheket in. v. forbliver i hans eget Vcrrge indtil hans Dod eller indtil han selv i levende Vive maatte ville afgive det; 2. at efter hans Dod, eller naar han endnu i levende Live maatte ville stille sig fra Bibliotheket, Akademiet lader famme, med tilborende Korter, Haandstrifter, Reoler og Reposilorier samt nogle Naturalier og pbysiste Instrumenter. paa egen Bekostning afhente; 3. at Akademiets Foresatte da lade Bibliotheket tage i Ojesyu og dets hele indvortes og udvortes Vcrrdi uudersoge: 4. at dette derpaa sammen boldes med den medfolgende Katalog og den deri anforte Vur- dering. og da forst de Boger udflettes paa Sninmen ^om maatte mangle eller sindes i beskadiget Tilstand; 5. at det overlades til Universitetsdirektionens Kjendelse og Asgjorelse, om og hvorvidt den i Katalogen anforte Sum maatte sindes for hoj og hvorvidt den maatte blive at nedsoctte; ti. at af den Kapital hvortil saaledes det Heles Anscettelse steer, til ham selv, saafremt han i levende Live afgiver Bibliotbeket med Tilhorende, og da fra den Tid dette af- leveres, og siden, efter hans Dod, til bans Hustru, hvis hun overlever ham, men saasremt han ikke i levende Live afleverer det, da til bans Enke efter hans Dod, svares en aarlig Livrente fra Akademiets Kasse lige med den simple Rente 4 Procent af den overensstemmende med Nr. 4 og 5 ansatte Vurderings-Kapital. Efter en Akademiet i 1826 overleveret Gjenpart-Fortegnelse, hvilken lige^aavel som den originale senere var fortsat, indeholdt Samlingen ved Udgangen af det n«vnte Aar 5435 Bind vurderede til 5004 Speeies eller 10008 rb. Mod Slutningen af 1846 modtog Direkiionen fra Pastor Bastholm et Andragende hvori han, ved sin Entledigelse sra sit hidtilhafte Embede og sin forestaaende Flytning til Hovedstaden, erklcerede sig nodsaget til nu at maatte aflevere til Akademiet enten hele sit Bibliothek eller en Del deraf, idet han fremstillede flere alternative Forslag, hvilke han dog senere modificerede derhen, at han onffede af den hele Samling ester eget Valg at beholde 2000 Bind og aflevere de ovrige, saaledeS at han forpligtede sig til at holde den Del af (sam- lingen som han beholdt forsikkret for 2500 rb., samt ikke at udlaane nogen Bog, dog uden videre specielt Tilsvar, mod at Akademiet udbetalte ham og efter ham hans Enke, saasnart den tilbageholdie mindre Del af Samlingen var afleveret, en aarlig Livrente af 400 rb. Bogsamlingen, som nn bestod af 7256 Bind, var vurderet til 82-55 species ellei 16470 rb., og efter Ejerens Forklaring var Vcrrdien ikke af nogen Bog anfort hojere end Indkjebsprisen og mange endog ansatte under denne; i Samlingen fandtes mange tostbaie Kobbervoerker, og dens Bcerdi forhojedes betydeligt ved at den indeholdt mange ^jeldm- heder, ved at over 500 Vcrrker vare gjennemtrukne med rene Blade, hvilket havde loftet Sors Akademi. 195 over 1000 rb., og ved at i Repertorierne besandtcs 10000 loft Korter og Kobbere, hvor- til Ejeren havde kjobr mange Beger og Samlinger og oploft dem, uden derfor at bringe noget i Anslag; endelig vare Ejerens Haandskrister af den Bttydenhed at de kunde udgjore ^10 anselige trykte Oktavbind. Da den Sum fom Pastor Bastholm nu forlangte i Livrente var endog betydeligt mindre end de to Trediedele af den aarlige Rente af Vurderingssummen, medens den af ham forbeholdte Del af Biblotheket var endel under en Trediedel af dettes hele Bestand, og det derhos ingenlunde var hans Hensigt at tilbageholde den kostbareste Del af samme, men kun den Del deraf som han mest bebovede til Fortsættelsen af sine videnskabelige Ar- bejder, syntes det nu gjorte Tilbud at vare fordelagtigt for Akademiet fremfor den tidligere Overenskomst, og Direktionen indgik derfor med allerunderdanigst Forestilling om at Til- budet maatte antages, hvorefter det behagede Hans Majestat under 8de )an. 1847 aller- naadigst at bifalde det af Pastor Bastholm gjorte Forflag om strar at aflevere den storre Del af sin Bogsamling til Akademiet, saaledes at han af dette for sin Levetid beholder 2000 Bind og strar afgiver Resten, mod at Akademiet derfor udbetaler ham, fra den paa- folgende 1ste April at regne, og efter hans Dod, naar Resten af Bibliotheket er afleveret, hans eventuelle Enke, en aarlig Livrente af 400 rb., samt besorger den det overladte Del as Bogsamlingen paa egen Bekostning afhentet. Akademiets Bogsamling er saaledes bleven foroget med omtrent en Trediedel af dets tidligere Styrke. — Jovrigt har Bogsamlingen i 1847 ogsaa erholdt en anden ertraordinar Forogelfe, idet ved en kongelig Beslutning under 19de Marts efter Direktionens Indstilling aller- naadigst bifaldtes, at 500 rb. af Akademiets Overflud for Aaret maatte anvendes til ertra- ordinart Jndkjob paa Anktionen efter afdøde Forstander for Vajsenhuset Kancelliraad Borch. Den bevilgede Snm blev ikke hel forbrugt hertil, men det Tiloversblevne anvendtes, ifolge senere meddelt kongelig Tilladelse, til Jndkjob paa en anden Auktion. Angaaende den ved en kongelig Beslutning af 12te Juni paa ny bekraftede Ret for Akademiers Lektorer til, i Tilfalde af Befordring til Professorater ved Universitetet, at nyde Anciennitet ved dette fra Datum af deres Udnævnelse til Lektorer, er det Fornodne anfort ovenfor under Universitetet. Blandt Akademiets og Skolens Embedsmand har i 1847 varet folgende Befordring og Afgang: Under 17de Maj blev den hidtilværende konstituerede Rektor Lektor 0r. Er. Fr. Cl?. Bojesen udncevnt til Rektor for Opdragelsesanstalten og Skolen, hvorhos under 26de s. M. forundtes ham Titel af Professor med Rang i Rangforordningens 'ole Kl. Nr. 8. Efterat tvende af Skolens Adjunkter, I. Paludan-Muller og iVIgK. S. R. povelsen vare befordrede, Forstnavnte under 1ste Maj til residerende Kapellan i Aalborg, Sidstnævnte under 17de Sept. til Overlcerer ved Kathedralflolen sammesteds, bleve i deres Sted under 18de Maj Kand. Theol. Rasmus Vinther Assens og under 28de Sept. Kand. Theol. Jakob Frederik Ingerslev konstituerede som Larere. Den af Direktionen det foregaaende Aar konstituerede Lcerer Kand. Theol. T. Hansen blev under 25de Sept. udncevnt til Adjunkt. Til det ledige Folstinspektor-Embede udnavntes under 26de Maj Skovriden paa Akademiets 1ste Skovdistrikt Zagtjunker Frederik Carl Lide, som den 28de Zuni nast- efter forundtes Titel af Jagermester. Med Dannebrogordenens Ridderkors benaadedes s. D. Lektor "T. Lutken. — De ved Lektorerne Steenstrups og Hauchs Afgang ledigblevne tvende Lektorplad- ser ere heller ikke i 1847 besatte, men de didhorende Forelæsninger ere besorgede paa samme Maade som det foregaaende Aar, ved Overdragelse til de tvende yngre Studerende Brugskandidat ). F. Iohnstrup og Studiosus I. M. C. Lange. 13* Aarbog for 1847. Efterat den pbilosophifle Eramens Prover, dels med de 4 fratrædende Akademister, delS med 0 derester tilbageblivende Akademister, vare blevne afboldte den 25de, 26de og 27de Fcbr., gaves det reglementerede aarlige )^al den 28de i s. M. paa scedvanlig Maade. .. . ligeledes festligholdtes med sædvanlig Hojtidelighed Hans Majesta-t Rongens ^sd- selsdag Loverdagen den 18de Septb. Festtalen holdtes as den konstituerede Lektor I.ic. Borneniann. Efter en Henvisning til Betydningen af Kongens Fodselsdag som Folkets aarlige Nationalsest, henvendte Talen sig til en Overvejelse af Fædrelandskærlighedens Vasen. Fcrdrelandet vistes at vare Enheden af Nationalitet og Stat, og Fcedrelandskjarligheden at bestaae i en levende Folelse af at Stationen gjelder som selvstcrndigt Led i Folkenes Rakke. Talen sluttedes med en Betragtning af Forbindelsen mellem Kærlighed til Fadrelandet og til Kongen, og med Onsker om Held og Velsignelse sor Konge og Fcrdreland. — For og efter Talen bleve de Sange afsjungne som benyttedes ved samme Hojtideligbed det sore- gaaende Aar. — Da Hans Majestcrls Fodselsdag dennegang indtraf paa en Loverdag, maatte det reglementerede Bal iselge Helligdagsforordningen opæltes til om Sondagen. Ballet blev som scrdvanligt besogt af en talrig Forsamling, hvortil, foruden de formelig Zndbudne, endel af Akademiets forhenværende Akademister, faavelfom endel af Akademi- sternes og Disciplenes tilkomne Forcrldre sinttede sig. Saavel ved Ballet som ved For- middagSbojtidcligheden og det sestlige MiddagSmaaltid blev Festens Anledning med levende Deltagelse erindret. Fcstindbydelsen, sorsattet as Lektor Rothe, indeholdt „Undersogelser om Holger Danske", 72 S. -1". Som ZndbydelseSstrist til Skolens Hovederamen udkom: ,,«le cliwtuis cotlicihus lustii lliiu»iensit)us'' med tilfojede Skoleefterretninger. 80 S. 8>»- af Skolens Rektor. — Nogle Dage forinden denne Fest havde Akademiet bast den Glade al see konge- parret indenfor sine Mnre. Paa Tilbagerejsen fra Hertugdommerne til Hovedstaden ankom Deres Majestcrter Kongen og Dronningen, den 11de Septb. om Aftenen Kl. 10.^, til Soro, hvor det bedagede Allerhojstsamiue at overnatte i Direktorboligen hos dennes Be- boer Kammerherre Grev Knuth. Deres Majestæter bleve ved Ankomsten modtagne med et Fakkeltog og fclgende af Etatsraad Ingeman« forfattede Sang: Hvisk mcd Drom om gamle Tider Soros Bogekrands! Vove som blandt Siv henglider, Blink i Stjerneglands! Kald i festlig Stund tilbage Glimt af Valdcmarcrs Dage! Sjung oni Fjerde Christians Lege Under hine Ege. Valdemarers ZCtling dverler Glad i gamle Sor; Aanden som hans Blik dcsjcrler Seer hans Fcrdres Spor — Oq hvad ftore Tanker bygged Skal ej styrte mulmomskygget: Fremtidsglands omstraaler atter Fjerde Christians "Datter". Konge mcd det Blik der stuer Klart mod fjerne Tid! Mulmet som hvert Storvcrrk truer Spredes ved Din Id: Med en Lysalf ved Din Side See vi Dig med Kraft fremfinde, Lysets Magt hver Sky henvejrer — Aand og Hjerte sejrer! Hil Dig, hoje Tankers Konning! Paa vor Boges! Hil Dig, milde Hjertedronning! Ved vor stille So! Her stal Cders Hader runge Herligt fra den danske Tunge! Her flal frejdigt Liv sig svinge Hojt paa Phonirvinge! Efterat denne Sang var afsjungen af samtlige Akademiets Larere og Elever^ og et „Leve" udbragt for Soros Opretholder", svarede Hans Majestat: ,,)eg takker ^un for den skjonne Sang. Jeg sorener mine Onster med Deres for Soro Akademi s -)eld og ^Eie, for den tznnste Tunge og det danske Folk." Hans Majestcrts veltalende Oid og klangsnld^ Rost begejstrede den hele Forsamling, der udbrod i levende Jubel. Da det alleiede vai sildigt paa Natten, segte Majestæterne kort efter Hvile. Den naste Dags formiddag begave Kongen og Dronningen med Folge ^g til Uta- demiet, hvor Allerhojstsamiue modtoges af Universitetsdirektionens Medlemmei Konferentoiaad Engelstoft og Etatsraad Kolderup-Roseuvinge, af den fungerende Direktor Etatsraad Inge- mann og Rektor Professor Bojesen i Forballen, hvor samtlige Lektorer og Loerere vec sto- len samt Akademisterne vare samlede. Etatsraad Ingemann henvendte uogle saa Orc til Hans Majestat, der svarede, at han kjendte hans Interesse for Akademiet, hvilket han sie^e vilde opretholde. Derpaa forestilledes Akademisterne for Hans Majestat, dei og^aa tilta le Soro Akademi. 197 de Lcrrere som ikke havde vceret ved Kouren Aftenen iforvejen. Professor Bojesen sorte der- paa Deres Majestcrter ind i Lovsangssalen, hvor alle Eleverne vare opstillede. Efter en kort Tiltale, bad han om Tilladelse til at Eleverne maatte afsynge Etatsraad Ingemanns „Bon for Konge og Kongehuset"*). Hans Majestcet takkede for Talen og Sangen og yt- trede det Haab, at de Unge her vilde blive dannede til gode Kristne, dygtige Embedsmand og tro Undersaatter. Eleverne gik derpaa efter Kongens Vnske ind i deres vedkommende Klasser, hvilke Majestæterne derester besegte. Allerhojstfamme besaae ligeledes Mnfcrerne, Bibliotheket, Sovesalene m. v. Efter ogsaa at have besogt Akademiets Kirke, hvor der præluderedes paa det smukke ny Orgel, og senere givet privat Audiens og indtaget en Fro- kost, forlode Deres Majestæter Soro samme Formiddag Kl. 2^. — I Anledning af den ovenncevnte allerhojeste Resolution af 31te Decb. indgave de ved Akademiet ansatte Lektorer og ovrige Lcerere nedenstaaende allerunderdanigste Adresse, som Etatsraad Ingemann og Lektor Rothe Sondagen den 9de )an. 1848 havde den Wre at overrcekke Hs. Majestcet. Allerhojstfamme modtog Adressen med allernaadigst Velbehag, og tilkjendegav derhos tillige Etatsraad Ingemann i de naadigste Udtryk sin Tilfredshed med den Iver og Troskab hvormed han i saa lang en Tid havde forestaaet Direktoratet for Akademiet. Adressen lyder saaledes: Allernaadigste Konge! Deres Majestcet har ved Resolution af 31te December 1817 fojet en hojst vigtig og betydningsfuld Foranstaltning, ikke alene til Opretholdelse as Soro Akademi, men til denne Lcereanstalts Udvidelse baade i almindelig folkelig Retning og med Hensyn paa videnskabelig og borgerlig Virksomhed i Statens og Regjeringens Tjeneste. Deres Majestcet har derved aabnet Akademiet en dobbelt glcedelig Udsigt til en frugtbar og velsignelsesrig Virksomhed, der vil knnne udove en betydende Indflydelse paa Folkedannelsen og paa en friere Udvikling af det videnskabelige Liv i Danmark. De akademiske Lcerere ere ved denne kongelige Foranstaltning blevne opfyldte med det gladeste Haab om en ny blomstrende Periode for Soro 'Akademi, og med den varmeste Taknemmelighed mod den Konge hvis Visdom og urokkelige Kjcerlighed vil bygge paa de hojsindede Forfcedres Grund, og fcette Kronen paa et Vcerk der behovede Aarhundreder til at fuldbringes. Det er vor glade Overbevisning, at det Soro Akademi Kong Christian den Fjerde bar lagt Grundstenen til, og Kong Frederik den Sjette med faa megen Kjcerlighed har hygget paa — efterat det nn i 25 Aar har ftrcrbt at udrette Alt hvad dets hidtil be- grcendfede Organisation tillod —, for Fremtiden som Kong Christian den Ottendes Aka- demi stal udvikle et Liv, en Kraft og en Virksomhed, der vil sikkre dette Akademi en sast Bestaaen og en hcederlig Piads blandt Fædrelandets videnskabelige Stiftelser. Ncest den hojeste Bevarer af enhver stor og crdel Ide, der igjennem Aarhundreder tidvikler sig til Folkenes og Rigernes Gavn, takke vi derfor vor Konge. Vi glcede os til en heldig Udforelse af den kongelige Villie, og vi have alle folt Trang til at bevidne Deres Majestcet, hvor hojt og inderligt vi paafljonne denne for Akademiets Fremtid saa vigtige Foranstaltning. Soro den 6te Januar 1848. Allerunderdanigst. S. Ingemann. Aug. Rc>rhe. p. '.ijc>rr. «LI). rup. Folgende er Fortegnelsen over de ved 1817—48 anmeldte Forelæsninger og E Sommersemestrer 1817. B. S. Ingemann, Lektor i dansk Sprog og Literatur, agter i Timerne OnSdag og Lo- vcrdag II—12 at holde Forelæsninger over Sagnhistorien og de mythiss-bistoriste Eddasange, tildels i Forbindelse med Anvisning til praktiske Dvclser. Akademiet i Sommeren 1847 og Vinteren »1. A. Rsrke, Lektor i fransk Sprog og Literatur, vil Onsdag >2 — 1, Torodag og Fre- dag I I—IL (paa Fransk) foredrage enkelte Dele af den franske Literatur. p. Hjc>rl, Lektor i tysk Sprog og Literatur, fortscetter Tirsdag og Fredag 12—I de i Vin- tersen, cftret begyndte Forelæsninger, hvormed forbindes Sprogovelser. *) Sc Aarb. I8i5 S- 175. 1L18 Aarbog for 1847. 2—1. De ovrige ForelaSninger og Sprogovclscr ville narincre blive bestemte. H. garder, Larer i Tegning, girer tvende Timer ugentlig Undervisning i Tegning og Malning for de Akademister som maatte have Lvst og Le>lighcd til at fortsatte Vvelserne i denne Kunst. Krigsassessor og Loverdag 10 meddele de yngre Akademister en almindelig Ud- sigt over den franske Literatur. p. Hjort, Lektor i tyst Sprog og Lttera- tur, holder Fredag 12—I og Loverdag w skriftlige og mundtlige Sprogovclscr mcd de aldre Akademister, og laser for de yngre Akade- mister Onsdag og Torsdag 12—l, Fredag I—2, over den tyste LiteraturS Historie, hvormed for- bindes Sprogovelser. C. Lurken, Lektor i Philoiophi, agter i Timerne Mandag, TirSdaa, Torsdag og Fredag 1<> at give en historisk- encyklopædist Udsigt over Philosophien »almindelighed og Mctaphysikcn isardelcshcd. lir. F. Vegener, Lektor i Historie og Statistik, agter i Tunerne Mandag, Tirsdag, TorSdag og Fredag I I—12 at foredrage Fa- drclandetS Historie i den forste Del af Unions- perioden. , over Stereometri og Algebra. l.ic. A. Vornemann, konstitueret Lektor i Moralphilosophi, laser over Moralphilofophien TirSdag. Onsdag og Torsdag k—i). ForelaSningerne i Zoologi og grast Lite« ratur ville narmere blive bestemte. <5- Harder, Larer i Tegning, giver tvende Timer ugentlig Undervisning i Tegning og Malning for de Akademister som have Lyst og Lejlighed til at fortsatte Ovelserne i denne Kunst. Krigsassessor >L. ). G. prehn, Larer i Gymnastik m. v., agter Mandag, Tirsdag, Torsdag og Loverdag I—2 at give Undervis- ning i at ride. Efter narmere Aftale forctagcs Ovclscr i Fagtning og Hugning. Kand. Tlieol. Vorup, Mnsiklarcr, giver i fire Timer om Ugen Undervisning i Vok.il- og Instrumentalmusik for de Akademister som have Anlag cg Lyst til at denytle samme. De sædvanlige Eramina ved Akademiet have i 18-17 varet afholdte faaledes som uedenstaaende Fortegnelser udvife. i^ramen pl)ilosopl?ikum underkastede sig i Februar og Juli 1846 og Februar 1847 folgende 4 i 1845 immatrikulerede Akademister med det betegnede Udfald af Eramcn, nemlig ^ med l^.iucjnk,, 1 ill.iuil., hvilke faaledes ester fuldendt Kursus sorlode Akademiet. De tt Akademister fra 1846 toge ligeledes i Februar og )uli de to forste Afdelinger af bemeldte (^ramen, men anfores ikke her, da de forst i 1848 bave taget den 3die og sidste Afdeling og derved fuldendt Eramen. Specialkarakterer i de enkelte Nubr i ker. Kandidaternes Navne. Dansk. Latin. Grast. Fransk. T?st. Engelsk. Historie. Mall'e- malik. Frcuchcn, Peter Petersen,. Poulsen, BikfuS Jmm. ... NosenonvLchn, E. Ch-Hrt-, BrockcnhuuS-Schack, Ld. Fr., I-IU't. liUld. IlNIll. I. l'. v. lguil. Iii»(I. lsud. k. ill. l»»cl li. ill. >gu,I. lgud. I,. ill. I,, ill. lg»si. laud. n. co»>. lilinl. Ii. ill. I. si. c. !gud. l. s> c. lgud. IklUli. liiUkl. Isiid. k. ill. I. p. c. b. ill. »i. i». ti. ill. Himmel- lare Grund- vdst Natur- Icrre. Nalur» historie. Moral. Statistik. Hovedkarakter. Freuchen ......... I. >>. c. >. >>. c. I. i». c Iginl. k. ill. I. s, c. liillll. »i. i». i». >!,»d. lsud. l^iidatuli^. llgiul illsuil.il'ilis. Nosenorn Lehn---- Brockenhuus-Schack liUld b. ill. I. ,, c. liNlll. Ii. ill. I,, ill. lsud. lgud. Iquil. I.gudskili!«. t.g»dgdil>8. Specialkarakterer i de enkelte Nubr i ker. Soro Akademi. 199 Eramen Artium, der afholdtes vaa samme Maade som de foregaaende Aar, under Tilkaldelse af Professor Madvig som Censor i Latin og Grcest, underkastede sig den 17de "mli og folgende Dage efterncrvnte 8 Kandidater, hvoraf de 5 tilkjendtes ^srnlatnlis, 3 Usuci illsutjabilis, med de specielle Karakterer som Listen udviser. Kandidaternes Navne. Ahman. Edvard Emil, .. Kobke, Sofus Nikolaj Vil- helm, ............... Nyholm, Carthon Christof- fer Valdemar,........ Hattensen, Carl Anton Fre- derik,................ Hoyer, Hans Peter Barfod, Hjort, Frederik,......... Iacobi, Vilhelm August, . Hansen, Anton Andreas Ditlev,.............. Specialkarakterer i de enkelte Nubriker. Udarb. i Dansk. Latin. Latinsk Stil. Grcrsk. Fransk. Fransk Stil. Tysk. Tysk Stil. »i. ill. laucl. liUIsl. IgNtj. k. ill. Isu6. I. si. liiUtt. Igiul. t>. ill. Isuct. liiuct. t,. ill. laull. k. ill. Igu«k. t>. >11. lsuct. Isucl. >gu6. I. p. c. li. i!I. liiiicl. ti. il>. k. i». -- k. ill. lilucl. II. i». k. i». Igucl. lilUtj. k. ill. Ikiuit. I»uct. t,. i». k>. i». »i. ill. k. i». k. ill. n. conl. lautt. ><,Us>. Isucl. Iguct. k. ill. k. ill. n. cont. k. ill. k. ill. Iaugu«j. n. cont. k. ill. n. cont. Kandidaternes Navne. Specialkarakterer i de enkelte Nubriker. Ahman...... Kobke....... Nyholm..... Hattenfen---- Hoyer....... Hjort....... ^acobi....... Hansen...... Religion. Geografi. Historie. Arith- metik. Geome- tri. Hovedkarakter. Engclfl. ti. ill. k. ill. Isucl. laiicl. I,iu6. I>gu«lgbilis. IgUlj. Iguct. I,. ill. ti. ill. I-IUlj. l-suitgkilis. t>. ill. I. si. c. lsu«j. lguct. t>. ill. Ii. ill. I>g». ill. I,. ill. I^aucliitiilis. lsucl. Isiict. >»U(j. ill. li>»«t. lgurl. ^gucliidilis. ti. ill. k. ill. k. i». ti. i». liiUlj. ii. ill. UgiM illtuMgkiljz. Isull. IgUlt. I.IUkt. Iguct. ti. ill. lli,»cl >IIgu«I