Den brugsvidenstmlielige Læreanstalt. ligesom Aarbogen f. 1843 (S. 1.56 ff.) meddelte det væsentlige Indhold af en af Be- styrelsen i Foraaret 1814 indgivet Indberetning angaaende Læreanstaltens Virksomhed og ovrige Forholde i de da sidst forlobne to til tre Aar, saaledes skal her paa lige Maade meddeles en i Novbr. 184.7 indkommen lignende Indberetning for det derefter forlobne Tidsrum, som flutter sig til den foregaaende, og som indsendtes samtidigen med et Andra- gende fra Bestyrelsen der gik nd paa at godtgjore den uafviselige Nodvendighed af, at den polytekniske Læreanstalt, hvis den skulde vedblive at bestaae og at virke paa en hensigts- mæssig og til Tidens Fordringer endog blot nogenlunde svarende Maade, maatte tillæg- ges dels for engang den betydelige Sum af idetmindste 50000 rb. til en stor Byg- ningsudvidelse m. m., dels en Forsgelse af sine bidtil haste Indtægter af mindst 6000 rb. aarlig, og paa det Indstændigste at anbolde om at Direktionen snarest muligt vilde udvirke Anstalten de saaledes foruodne Tilskudssummer, enten fra de kongelige Finan- ser eller paa anden Maade. Denne Sag blev af Direktionen strar sat i Bevcegelse, men Forhandlingerne desangaaende vare endnu ikke tilendebragte ved Direktionens Oplosning i Marts 1848. Bestyrelsen bemarker, hvad Husrum, Apparater, Samlinger og deslige an- gaaer, at Lareanstgltens Bygninger ikke i det Ttdsrnm Beretningen omfatter have varet underkastede nogen Forandring eller Udvidelse af Betydenhed, og henviser, med Forbigaaelse af de fornodne Vedligeholdelser, blot til de mindre Udvidelser og Forandringer som nogle af dens enkelte Afdelinger have haft Lejlighed til at udfore, og som ville blive at omtale i Forbindelse med den Tilvcert i Apparater og andre Gjenstande der har fundet Sted ved de forskjellige Samlinger. 1. Den physiske Samling har, foruden en stor Del mindre Sager, der jevn- ligen maa benyttes til Forsog, endvidere anskaffet solgende storre Apparater: Drstcds Apparat til at vise at Luftens Udvidelse er Maal for Varmegraden; Bunsfens Kul- batteri paa Elementer; en stor Elektromagnet; Apparat til at vise den ved Vandets Sammen- trykning udviklede Varme; Augusts Pfykrometer af Greiner; en Sinusboussole; en Multiplika- tor til stor Ledningsmodstand; et Bohnenbergerfl Elektrometer; en Elektrisermaskine med ^ Sklver,- Mrsteds Apparat til elektromagnetistc Omdrejninger; Froments elektromagnetiske Maskine; et photo; galvanisk M>krostop; Natterers Kompreosionsmafline; Solcils Sacharimeter. Samlingens Hnslejlighed til Opbevaring af Instrumenter bestaaer af et storre Vareise paa 4 Fag, et mindre paa 2 Fag og et optisk Vareise. Da Pladsen til Instrumenter bliver mindre og mindre tilstrækkelig, har man, for at holde de to forste Varelser ryddelige, varet nodsaget til at henstille flere store Apparater paa Gulvet i det optiske Vareise, hvor de ikke have deres rette Plads og i hoj Grad vanskeliggjort Varelsets Anvendelse til syns- lige Forsog. Det er for Ojeblikket overfyldt med faadanne Sager, og for at skaffe Rum til de ny Apparater der anskaffes, bar man vceret nodt til at hensatte flere brugbare aldre Instrumenter paa et Pulterkammer. Samlingens Husrum er forovrigt bleven foroget med to smaa Varelser i den Universitetet tilhorende Nabobygning Nr. 108 og 109 i St. Pedersstrade, hvor der er indrettet et Varksted for den ved Samlingen siden 1ste Apr. 1844 ansatte faste Mekaniker. I samme Lejlighed foretages ogsaa endel forberedende Ar- bejder til saadanne Forsog hvorved der udvikles Dampe som angribe Instrumenterne. Selve Fortogene maa desvarre, til stor Skade for Instrumenterne, foretages i Jnstrnmentsalen, Mlange der ikke i dens umiddelbare Narhed er et passeude Rum hvor man kan bringe de Instrumenter ind som skulle bruges ved Forsogene. Det forstaaer sig, at her ikke er Tale om Forelasningsforsog, som naturligvis maa foretages i Auditoriet. 172 Acnbog for 1847. 2. Det forste kcmiste Laboratorium har paa Grund af Husrummets Be- siaffenhcd maattet indstranke sig til folgende Anstaffelser: Noale Nedsiaber as Platin, Solv, Kcbber og Tin; nogle Redskaber for Tilvirkningen af eg Undersogelsen over isår orgamste Legemer, tildels ester egen Konstruktion; et Mikroskop; nogle pnevniatifte Instrunienter; Ziedstaber af Poreclan og Glas fra Berlin og Paris. Desuden Jern- ovne og GlaSredskaber, der efterhaanden fortcereS uden Erstatning af dem som benytte dem. Dette Laboratorium bar i meget lang Tid solt Trang til hensigtsmæssig Forandring as Lejligheden. Dets Bestyrer Prof. Zeise bar vel af Universitetet modtaget et rentefrit Laan af 479 rb."); men i det Andragende til den kongl. Direktion som foranledigede dette Laan bavde Professoren oplyst, at selv 800 rb. vilde vare en meget utilstrækkelig Sum til at bringe Huslejligbeden i en nogenlunde anstandig Tilstand; i cn tilborlig Tilstand kan den kun bringes ved en betydelig Udvidelse. 3. Del andet kemiske Laboratorium bar hast solgende Anstaffelser: En dobbcllvirkende Lnftpumpe; cn mindre enkeltvii kende do. til organiske Analyser; et Bandde- komposttionsapparat ak EllaS mcd tilhorcndc galvanist Apparat; cn giennemstaaren Model af cn Flammeovn; cn Spirituslampc af forbedret Konstruktion; Poreclans-Asdampningsskaalcr fra Ber- lin, Flasker fra Hamborg, ny Icrnovnc og lignende mindre Inventarier. Laboratoriet bar forovrigt faaet en betydelig Forbedring i et stort Dainpapparat, der delS benyttes til kemiffe Arbejder, nemlig til at opbede Vandbade og Sandbade, dels tjener til LejligbedenS L)pbedning om Vinteren, og som bar vist sig sårdeles hensigtssvarende. Af Mangel paa Plads for Deltagerne har man varet nodt til at ryddeliggjore Kjel- deren under Laboratoriet, der tidligere har varet brugt til Materialier, Kul og deslige. I dette Rum, der er alt for flet til at det kunde lenne sig at anvende synderligt paa dets Istandsættelse, har man sorelebigen sogt at ffaffe Plads for nogle Deltagere i de flils- lige Ovelser. 4. Det tredie kemiske Laboratorium har i det forlobne Tidsrum dels paa Grund af Universitetets Tilstud til dette Laboratorium, dels ved Hjelp af et rentefrit Laan af 600 rb.""), vaict istand til at anskaffe sig flere hejst nødvendige Apparater, hvoriblandt her navnes: En Luftpumpe mcd flcrc tilhorcndc Tallcrkcncr; et Polarisationsinstrnment; et Forbrandings^ apparat; tre sorskjclligc Torrmgsapparater; forskjclligc Stativer og Tanger; et Alkoholometcr; nogct Platin, dels i Plader delS i Traad; forsk>cllige inddelte GlaSror; to Solvskaaler; mange Praparater og Bareprover. Endvidcrc crc anskaffede cndcl store Tegninger, der asbcnytteS vcd Forelasningerne ovcr dcn teknifteKemi. Bcstyrcrcn af dcttc Laboratorium P?of. Scharling har for noglc Aar siden as dct kongl. Rentekammer modtagct cndcl kcmiste Apparater tillaanS, hvoriblandt fandtes cn fortrinlig Vccgt, mcd dcn Forpligtelse. cutcn paa Forlangende at tilbagelevere disse Sagcr i uskadt Stand, cllcr at erlagge >5l) rb^ Da GjcnstandcncS Vardi overstiger dennc Sum, er der fkcct Laboratoriet cn Tieneste ved dennc Omsorcning. 5. Tegnestuen har siden sidste Indberetning anskaffet folgende Varker: ^rmenxgu<>5 I'ublicgtion inljustriellt'; Fortsattelse as poloiicesus pnrlekeuillo clk! I'in^?nie»r ,Iu cliemin li«; ser; Fortsattclsen af Verhandlungen des Vereins zur Bcfordcrung dcS Gcwerb- fleisseS in Preussen; dcn ny Udgavc af Pcclets Park om Barmen; EombeS Bark om Bjergvase- net og Bjergvarksmastincr. Tegnestuen, som i Begyndelsen tilbod tilstrakkelig Plads, er for Tiden overfyldt med Deltagere. Folgen deraf er, at mange maa stilles paa Steder hvor det til denne Under- visning nodvendige Lys mangler. Man soler derfor i hoj Grad Savnet af en storre og bedre Lejlighed. li. Den tekniske Samling og Varktojsamlingen have i den senere Tid ikke haft nogen synderlig Tilvart, vasentligen af Mangel paa passende Plads, da de Skabe som ere bestemte til at gjemme de herhenhørende Sagcr, og som man har maattet opstille i Tegnestuen, allerede ere overfyldte. Hensigtsmassigst vilde det vare, hertil at have et eget Num, hvori Sagerne dels kunde opbanges, dels nedlagges under Glas. Forovrigt ere til disse Samlinger anskaffede adstillige Gjenstande, isar ved den Lejlighed som dertil srem- bed sig paa cn Udenlandsrejse som Bestyreren af Samlingen, Lektor Vilkens, foretog >lg i Sommeren 1844. Barktojsamlingen er derved bleven foroget mcd en Nakkefolge af kunstige Slibestene, en anden Nakkefolge af Sadclmagervarktoj af forbedret Form, en stor Skradersar af ejendommelig Kon- struktion, en Form til at stobe Tinlysesormer, og cn Plokcmaskinc med ovrige Nedstaber til at for- sardige ploket Skomagerarbejde. For dcn teknologiske Samling er anskaffet et Vasrclief udfort paa Neliefmaskine, forskjclligc Provcr paa kunstig Vav og noglc Laase. ') Se Aarb. S. 45, f. Se Aarb. 1815 S. 15. Den bnigsvidenskabelige Lcereanstalt.- 173 7. Modelsamlingen har siden den tidligere Indberetning ikke haft nogen Til- vcert. Denne Samlings eneste Hjelpekilde bestaaer i den Forpligtelse der paahviler Værk- stederne, efterhaanden at forsyne Læreanstalten med Modeller, forsaavidt som Eleverne have Lejlighed til at udfore saadanne. Men da dette naturligvis ikke bor hindre Forstanderen i at beftcestige Eleverne paa andre Maader, som han med Hensyn til deres Evner og den Tid de opholde sig i Værkstederne antager mere belcerende for dem, er det ikke at vente, at man paa den Maade vil knnne erholde noget betydeligt Materiale for en saadan Sam- ling. Udsorelsen af en god Model udfordrer desuden en dygtig Arbejder, og om man derfor ogsaa vilde stille sig den Opgave, vcesentligen at beffcestige Eleverne med Forscerdigelse af Modeller, vilde man dog af saa uovede Arbejdere ikke knnne vente sig andet end en simpel Udforelse af en raa Konstruktion, og dermed var man ikke synderlig hjulpet. I tekniske Læreanstalter, hvor man kan anvende betydelige Midler paa den praktiske Uddannelse, horer vel Udsorelsen af Modeller til en Hovedvirksomhed sor Lcrrlingerne. Dog blive de forst anbetroede saadant Arbejde naar de paa anden Maade have opnaaet den behorige Ar- bejdsdygtighed, og ere Modellerne store, udfores heller ikke Alt af Eleverne, men der stil- les dem andre lonnede Arbejdere ved Siden. Men for at opnaae en saadan Virksomhed udfordres ganske andre Hjelpemidler end de der hidtil have staaet til Læreanstaltens og navnligen til Værkstedernes Raadighed, og Modellerne vilde dog i ethvert Tilfalde blive kost- bare. Savnet af en saadan Samling er i hoj Grad foleligt for Læreanstalten og gjor i flere Henseender dens Undervisning ufuldstændig. Da desuden en offentlig Modelsamling horer til et as de vigtigste industrielle Dannelsesmidler, troer Bestyrelsen at burde henlede Opmærksomheden paa denne ikke blot for Læreanstalten men for hele Landets Industri vig- tige Gjenstand. Forovrigt vil Anskaffelsen af en mere fuldstændig Modelsamling ogsaa ud- fordre et Husrum som for Ojeblikket aldeles mangler, da de Modeller der haves ere ad- spredte paa forskjellige Steder, hvor der bedst er Plads til dem. 8. Maskinværkstederne have, med Undtagelse af en fin Vcegt og to Skabe, i det forlebne Tidsrum ikke anskaffet andet Inventarium end hvad der behovedes for at erstatte det forbrugte. Huslejlighedens Indskrænkning bar ogsaa bast en meget ufordelagtig Ind- flydelse paa Værkstederne. Smedevcerkstedet, der er i Kjelderen, har ikkun tilstrækkeligt Lys fra den ene Side, og naar den Plads fraregnes der behoves til den lonnede Arbejder, er der kun 1 Vindue tilovers til en Bcenk for Eleverne. Snedkervcrrkstedet er paa det overfte Loft og kan ikke opvarmes tilstrækkeligt i den koldeste Vintertid, medens Arbej- det om Sommeren vanskeliggjores ved en besværlig Hede. Den physiske Samling, Lærean- staltens Arkiv og ovrige Ejendele, der befinde sig i denne Bygning, ere desuden udsalte for ikke ringe Fare ved den Mcrngde af letantændelige Materialier der ere opsamlede lige under Taget. Et scn-skilt Num til at gjemme Materialier i mangler aldeles, og dette vanskeliggjor i boj Grad det Ansvar der paahviler Værkstedernes Forstander. I Henseende til k. Læreanstaltens Undervisning og svrige Virksomhed, dens Forholde i saa Henseende til andre Institurer og Autoriteter, var i den forrige Indberetning oplyst, at Antallet af de ved Læreanstalten studerende Er am in an der i de foregaaende 7—8 Aar havde vceret 20—25. Dette Antal er senere foroget i ikke ubety- delig Grad og belob sig i 1847 til 32, hvorunder ikke ere indbefattede 6 Eraminander der absolverede den mathematiske Adgangseramen i Efteraaret 1846, men endnu ikke havde be- gyndt at frekventere Læreanstalten. Ligesom tidligere benyttes denne af Ertradeltagere med fuldstcendig Afbenyttelse. Disse eie ialmindelighed Saadanne som bestemme sig til at stu- dere midt under et Kursus, og de gaae i Regelen over til at blive Eraminander. Deres Antal er temmelig stadigt og var for Ojeblikket 2. Læreanstaltens Vcerksteder have stadigen vceret godt befogte; de 13 Pladser der ere disponible have bestandiy vceret besatte, og der eie altid flere ny Elever anmeldte, der vente paa Vakance sor at indtrcede. -1 Ele- ver have ved Udgangen af Værkstederne onsket deres Arbejder bedomte. Bestyrelsen med tilkaldte Sagkyndige har i det Hele erklceret disse Arbejder for vel udforte, den ene Eleves for udmcerket vel udforle. For yderligere at paavise den Nytte Maskinværkstederne udove, udhcever Bestyrelsen de vce>entligste Forskjelligheder mellem Vcerkstedselevernes Undervisning og den der meddeles i scedvanlige Vcerksteder. I de sidste gaaer Undervisningen fornemmelig ud paa at forskaffe Lcerlingen en Fcerdighed hvorved han paa det Fordelagtigste kan frembringe de Arbejder som Kunderne forlange. Det er altsaa en indskrcenket Klasse af Arbejder som fordres af ham. og kun en saadan Fuldkommenhed i Fuldforel sen som Kunderne begjcrre; men derimod maa han vcenne sig til at fuldsore Arbejder som i denne Betydning ere forsvarlige med al mulig 174 Aarbog for 1847. Hurtigbed. Man sorger ordentligvis for at gjore ham til en brugbar Svend, men viser ofte liden Lyst til at danne ham til i Fremtiden at blive en selvstcrndig Haandvarksmester. Den polytekniske Læreanstalt maa derimod strabe at danne sine Larlinger til en hojere Be- stemmelse. Larlinger hvis ringe Anlag indstranke dein til i Tiden fornemmelig at tjene deres Brod ved den blotte Haandgjerning, onster den ikke at modtage. Den vil, saavidt mnligt, gjore sine Larlinger stilkede til at forestaae Varksteder og bestyre endog mere om- fattende Arbejder end de fleste Varlsteder frembyde. Man oplarer dem derfor i mange for- skellige Arbejder: Smedning, Snedkerarbejde, Drejning o. s. v. Man giver dem intet andet Arbejde, end det bvorved de knnne lcere Noget. Forstjelligbeden af Arbejderne over Haan- den, Ojet og Tanken. En vedholdende videnskabeligt ledet Ovelse i Tegning befordrer det samme Ojemed. Dertil kommer, at man har fojet faadanne Anstalter som lede dem til at fortsatte og udvide deres Skoledannelse. Ved denne Fremgangsmaade opnaaeS der da, at Larlingernes Evner udvikles langt burtigere og suldstandigere end i sadvanlige Vark- steder, og at de i Lobet af ointrent 1 Aar lare at gjore godt Arbejde henhorende til de navnte meget forstjellige Haandvarksfag. Der fordres ikke udmcerkede, men ikkun jevnt gode Evner til at opnaae dette; thi den ene Fardigbed understotrer den anden. Men medens de opnaae Dygtighed til at gjore godt, endog fortrinligt Arbejde af faa forstjellig Art, er det naturligt, at de ikke faae den Fardighed i at udfore med storst mulig Hurtigbed nogen enkelt Art af Arbejder, som fordres af en Svend i et sareget Haandvarksfag. Den som vil gaae over fra Læreanstaltens Vcerksteder til denne mere indskrankede Virkekreds maa bertil underkaste sig en egen Indovning; men naar han har opnaaet denne, vil han have den Fordel sremsor dem der gaae over fra den sædvanlige Larlingsklasse til Svendestanden, at ban tillige ved langt mere ai det der borer til at blive Mester, end en ny Svend, og vil, lige Flid og Natnranlag forudsatte, langt hurtigere forfremmes til den mere omfattende og modnere praktiste Dygtighed, som gjor den sande Haandvarksmester. De af Anstaltens VarkstedSelever som fole sig istand til at erhverve sig de Indsigter der fordres af en poly- teknist Kandidat, ville, ved den opnaaede Forening af grundig Fortroligbed med de praktiste Arbejder og bojere videnskabelige Indsigter, vare stiklede til mange Slags Bestyrelser. Er- faringen bekraster ganske alt dette. Til at blive Langsmester er vel ingen af Læreanstaltens Varkstedselever gaaet over, men derimod oste til at arbejde i store Vcerksteder, og tildels til at blive Medbestyrere eller Medejere af saadanne. Andre have heldigt bestyret praktiste Fore- tagender som have varet dem anbetroede. Men jo mere man erkjcnder, hvad Lareanstaltens Vcerksteder paa denne Maade ud- rette, desto beklageligere er det, at Husrummet kun tillader saa Faa at nyde godt af denne Indretning, ifcrr da det kan antages, at selv en betydelig Forogelse af Elevernes Antal vel vil medsore en Udgift engang for alle, men ikke udfordre nogen anden Forogelse af Værk- stedernes Indtagter, end hvad der vil indkomme for Adgangskortene, med mindre man paa en eller anden Maade vil gjore Undervisningen suldstandigere. Foruden den fuldstændige Undervisning Læreanstalten meddeler sine Eraminander og . Vcrrkstedselever, har den ligesom hidtil varet benyttet as et stort Antal af Ertradeltagere. Denne Retning i Lareanstaltens Virksomhed fortjener den storste Lpmarkfomhed og Under- stottelse, da den derved er istand til at meddele et vist begrandset Forraad af de forstjellige Kundskaber og praktiste Fardigheder der ere Gjenstand for dens Undervisning, til dem hvis Forholde ikke tillade dem at gjennemgaae et fnldstandigt Kursus, eller som kun have sar- deles Brug for eu vis Del af Undervisningen. De Naringsdrivende hvis Haandtering vafentlig eller tildels beioer paa kemiske Operationer, saasom Garvere, Farvere og lignende, drage saaledes stor Nytte af at deltage i kemiste Forelasninger og Dvelfer, medens Tegne- undervisningen' og tilsvarende Forelasninger ere ligesaa hensigtssvarende for Mollebyggere og Andre der bestaftige sig med mekaniske Arbejder. Naar disse Erempler narmest skulle vi^e Lareanstaltens Indgriben i de forstjellige Industridrivendes Dannelse, maa det ikke oversees, at Mathematikens og Naturvidenskabens Dyrkere her jevnligen soge en Undervisning som de ikke andetsteds kunne erholde, medens de populare Astenforelasninger, der om Vinteren boldes for et talrigt og ofte overfyldt Auditorium, tilfredsstille den hos alle Stander vor- ende Trang til at lare Physikens og Kenuens Hovedlardomme at kjende. Allerede i den foregaaende Indberetning blev det vist, hvorledes den her omtalte ertraordinare Benyttcl^ af Lareanstalten var i Tilvart. Ved at gjennemgaae Antallet af de ertraordinare Deltagere i Studiilobet 1841—43 (der gik forud for bin Indberetning), fees det at der til ^ egne- stuen vare havede 47 Kvartalskort; i Larelobet 181Z—15 var Antallet 57, i det nu tilendebragte 88. Disse Tal vise en fortsat og meget betydelig Forogelse, som imidlertid Dell brugsvidenskabelige Læreanstalt. 175 maa antages at have naaet sit Hojeste saafremt der ikke gives Tegnestuen Lejlighed til Ud- videlse, da Rnmniet nu er overfyldt. Z Lcerelobet 1811 -43 hcevedes 83 Adgangskort, gjeldende for et balvt Aar, til de to Dvelseslaboratorier. Fra 1843—16 var Antallet 104, i det nu tilendebragte var det 106. Ogsaa disse Tal vise en betydelig Forogelse i Laboratoriernes Afbenyttelse. At denne i sidste Kursus ikke er steget i samme Grad som i det foregaaende, har sin Grund i den indskrænkede Plads, der har foranlediget Flere til at ticekke sig tilbage, og i det nceste Kursus rimeligvis vil have en formindskende Indflydelse paa Antallet, hvis der ikke gjores Noget sor storre og bedre Laboratorier. Til F orelcesninger ere der i de to sidste Lcerelob hcevede 121 betalte Adgangskort. Til hver af de omtalte offentlige Aftenforelcesninger har man uddelt saa mange Adgangs- kort som Auditoriet rummer, nemlig 250, uden derved at kunne tilfredsstille alle indkomne Begjceringer om Adgang til Forelæsningerne. Da Undervisningen i Nivellement og Land maa lin g ikke er optaget blandt Lære- anstaltens Undervisningsgjenstande, og Kjendskab hertil i mangfoldige Tilfalde kan komme dens Kandidater tilgode, og iscer maa gjore dem fortrinsvis flikkede til at anbringes ved de herværende Iernbaneanlceg, har mau kort efter de polytekniske Eramina i Aarene 1845 og 1817 foranstaltet en saadan Undervisning for de ny Kandidater, forste Gang ved Kapitajn Lumholtz i Kjobenhavn, anden Gang efter en mere udvidet praktisk Maalestok ved Jagt- junker Behrmann i Kjoge. I det Hele have 10 deltaget i denne Undervisning. Af disse have Flere allerede haft Lejlighed til at drage Nytte as Undervisningen, saasom Kandidat Colding som Brolægnings- og Vandinspektor, nuværende Iernbaneinspektor Jensen og Kan- didaterne Lonborg og Binzer, der have varet beskæftigede ved Iernbanearbejder. Da delviste sig, at Hensigten med Steens Ansættelse som Repetent i Mathe- matik bojst ufuldstændigt opnaaedes, idet kun yderst faa Eraminander benyttede den Hjelp man havde tiltcenkt dem, hcevede Bestyrelsen igjen denne Foranstaltning i Foraaret 1846. Det vil nedenfor erfares, at man senere har faaet en anden Anvendelse sor de 200 rb. as det Classenske Fideikommisses Gave hvormed den mathematiffe Repetent lonnedes, idet denne Sum nu er bestemt til Houorar for den Docentpost i Matheinatik for de naturvi- denskabelige Eraminander som ifolge kongl. Beslutning af 4de )uui 1817, forelobigen for lo 'Aar, er oprettet ved Læreanstalten. Efter Etatsraad Reinhardts Dod har Professor Steenstrup i det forlobne Kursus overtaget Forelæsningerne over Dyrvidenskab ved Læreanstalten. Paa Grund af sin Hel- bredstilstand har Etatsraad Schouv i famme Knrsns ikke kunnet foredrage Botaniken, hvor- for man har overdrager disse Forelcesninger til Professor Liebmann. Den polytekniste Eramen blev i Aarene 1842, 43 og 44 ikkun absolveret af 8, hvor- imod Læreanstalten i Aarene 1845, 46 og 47 har haft 12 ny Kandidater, hvilket viser, at den Formindskelse i Kandidaternes Antal hvorpaa i den sidste Indberetning blev gjort opmcrrksom, atter er havet. As bemeldte 12 Kandidater vare 6 Mekanikere, 6 Kemikere; 4 erholdt Karakteren l^>uljilis havde tidligere absolveret Eramen med Hovedkarakteren contemnenllus. Endvidere ere i det forlobne Tidsrum eraminerede 6 i specielle Fag, af hvilke 1 erholdt Hovedkarakteren Udmcerket godt, 2 Meget godt, 1 Godt, 2 Temmelig godt. Lige- ledes have 7 Mollebyggere underkastet sig Eramen, de 3 med Karakteren: Meget gode Kundskaber, de 4 med: Antagelige Kundskaber. Institutet for Metalarbejdere bar ligesom tidligere vceret talrigt besogt. I Vin- teren 1846—47 var Elevernes Antal 417. Undervisningsgjenstandene ere: 1. Drejning, 2. Gravering, 3. Drivning, Ciselering og Modellering. Lcereren i Drejning meddeler end- videre de Elever der onske det Undervisning i Ovtrykning paa Drejerbanken. En Mastine bestemt til at optrykke ovale Arbejder og tilhorende Læreanstalten er udlaant til Blikken- slagermester Meyer med den Forpligtelse, at han stal meddele dem der onste det Anvisning i Benyttelsen af samme. Uagtet Omkostningerne ved Undervisningen saaledes bespares, vilde man dog ikke have benyttet dette Middel, hvis Jnstitutets Lejlighed ikke led af den almindelige Mangel paa Plads som til endnu storre Skade for Institutet indflranker Under- visningen i Drejning. I Vinteren 1845 fandt den sadvanlige Udstilling Sted af Elevernes Arbejder, hvortil Lareanstaltens Samlinger, Industriforeningen og endel Private havde leveret forfljellige Sager. 3 af Jnstitutets 'Elever bleve tilkjendte Prcemier for de af dem udforte Arbejder. — I det forlobne Tidsrum er Znstitutetets Rejsestipendium paa 100 rb. i 2 paa hinanden folgende Aar givet til Urmagersvend Vildschisdt. Aarbog for 1847. Foruden den omtalte Undervisning i Læreanstalten og det samme underlagte Institut for Metalarbejdere, fortsatles del Forhold til andre beftaaende Indretninger som nar- mere er udviklet i den oftnavnte tidligere Indberetning. Læreanstalten vedbliver saaledes, ved sine Laboratorier, sine Samlinger og sine Forelasninger, i flere vigtige Retninger at supplere Universitetets Undervisning. Der gives ingen offentlig pharmaeevtisk Undervisningsanstalt, og Pharmacevterne maa i Læreanstalten soge en vcesenlig Del af deres theoretiske og praktiske Dannelse, for at kunne underkaste sig deres Eramen, hvis prak- tiske Del ligeledes afholdes ved Læreanstalten. De Forststuderendes Benyttelse af Lære- anstalten vedbliver, ligeledes Forholdet til Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Siden Aaret 1837 overlades Læreanstaltens store Auditorium til de offentlige Fremvisnin- ger af kemiffe og physiske Forsog dette Selftab aarlig foranstalter. Bestyrelsen har gjerne villet understotte et Foretagende der vinder almindelig Anerkjendelse og upaatvivlelig stifter stor Nytte. Men afseet herfra, er dette Forhold ogsaa fordelagtigt for Læreanstalten, idet Selstabet til Brng sor disse Fremvisninger anskaffer en Mangde, tildels gode Apparater og Modeller, fom henstaae i den pbysiste Samling, og benyttes ved Læreanstaltens Undervis- ning. I det Hele fortjener det Anerkjendelse, at dette Selskab i flere Retninger as dets Virksomhed, navnligen hvor det tilsigter en Undervisning, ganske flntter sig til Læreanstal- ten. Ikke alene til de omtalte Fremvisninger, men ogsaa til de Foredrag det lader holde i Provindserne, benytter det i Regelen Polyteknikere. Foruden de Sondags-Forelasninger Konserentsraad Orsted holder i dette Selskab, lader samme ved Kandidat Holten om Vin- teren bolde Foredrag over Physiken med sardeles Hensyn til Skoleungdommen. Men ved alle disse Foranstaltninger er Selskabet Læreanstalten behjelpelig i at naae det Maal den tilsigter, og den Maade hvorpaa Selskabet virker dertil er den samme som Læreanstalten vilde benytte dersom den bavde Mioler dertil. Dog demarker Bestyrelsen herved, at uagtet de ovenfor omtalte offentlige Aftenforelas- ninger, som ifolge LareanstaltenS Forhold til Selskabet holdes om Vinieren, stiste saa ud- bredt Nytte, at Lareanstalten paa ingen Maade bor opgive dem, selv om dette Forhold i Tiden sknlde blive havet, saa er det en uheldig Omstandighed, at disse Forelasninger sam- udigen holdes for det storre Publikum og for Eraminanderne. Derved at de indrettes for en udvidet TilhorerkredseS Forkundskaber og Fatteevne, komme de let til at savne Noget as den videnskabelige Form og Grundighed som Hensynet til Eraminanderne udfordrer; men der vides intet andet Middel til at have dette Misforhold, end at der for Eraminanderne holdes sarskilte Foredrag, hvilke Lareanstalten dog for Ojeblikket ikke har Evne til at honorere. Saavidt Lejligheden tillader, har Bestyrelsen altid overladt Lokalet til Afbenyttelse i passende Ojemed. Saaledes bar den naturhistoriske Forening i en Rakke af Aar ladet sine SondagssorelaSninger holde i Lareanstalten; ligeledes har man overladt Husrum til nogle af de Mafsmannfke Sondagsskoler. Dog har man paafeet, at der ved flige Lejligheder ikke paafores Lareanstalten ertraordinare Udgifter, og de aarlige Regnskaber oplyse, at man har erholdt Godtgjorelse for dertil benyttet Brandfel og Belysning af alle Vedkommende, med Undtagelse af Selskabet sor Naturlarens Udbredelse, mod hvilket Anstalten har saamange Forpligtelser. Det var i den foregaaende Indberetning omtalt, at Bestyrelsen aarlig modtager en stor Del Sager til Betankning fra de kongelige Kollegier, Domstolene, Kjobenhavns Magi- strat og andre Autoriteter. Antallet af disse Sager er i stadig Tilvart. I Aaret 182^) var Antallet 2, 1830 7, og senere steg det Aar for Aar, saaledes at man i Aaret 4843 modtog 72 Sager til Betankning. I de 3 paafolgende Aar har Antallet varet 226, hvilket viser, at disse Arbejder, langt fra at aftage, endnu ere i Tiltagende. Bestyrelsen bemarker, at den vel erkjend.er sin Forpligtelse til at komme Autoriteterne til Hjelp i paa- kommende Tilfalde, og endog anseer det for sardeles heldigt, at den ved disse Betankninger paa mange Maader kommer til at indvirke paa Afgjorelfen af Sporgsmaale der staae i Forbindelse med Lareanstaltens Virksomhed og Ojemed. Den er derfor langt fra at onske dette Forhold forandret, men kan dog paa den anden Side ikke andet end fole det Byrde- fulde ved disse Forretninger, hvoraf endel ogsaa hvile paa enkelte af de andre Larere, og som ikke bleve forudsete ved Fastsattelsen as de i og for sig lave Gageringer da Lare- anstalten blev oprettet. For at vise Omfanget af disse Arbejder, navnes erempelvis, at der paa General-Toldkammer- og Kommeree-Kollegiets Opfordring bar varet nedsat en Kom- mitte ved Lareanstalten i Anledning af den herskende Kartoffel-Epidemi; at Direktionen for Fodsels- og Plejestiftelsen har sogt og erholdt Bestyrelsens Medvirkning til at traffe Fore- Den brugsvivenstabelige Læreanstalt. 177 byggelsesmidler mod Fugtighed og skadelige Uddunstninger i Stiftelsens Grund; og endelig, at den i Menigbestyrelsen til Laugsvcrsenets Ordning nedsatte Kommitte har haft jevnlige Forhandlinger med Bestyrelsen. Paa Grund af disses scrregne Indhold, tilfojedes herom folgende ncermere Underretning. Ved at henvende sig til Bestyrelsen angaacnde en paa tcenkt Forandring i Mesterproverne. havde bemeldte Kommitte stillet det forclobige Forflag, at disse Prover skulde uvfores i Læreanstalten og under dens Kontrol. Bestyrelsen knnde ikke anter end ansee Realisationen af denne Plan for sår- deles onskelig, dels fordi Mesterproverne kun paa denne Maade kunde modtage en passende Modi- fikation, dels fordi Læreanstalten upaatvivlelig vilde vinde ved at udvides i en Retning der saa noje er beflcegtet med dens ovrige Virksomhed. Det var imidlertid en Selvfolge, at de dermed forbundne Udgifter maatte godtgjores Læreanstalten, hvilket Bestyrelsen knn troede at ville flee, naar Komnuinen vilde bekoste det fornodne Inventarium og bidrage ti! den fornodne Udvidelse af Lcereanstalten, medens man antog, at de aarlige med Proverne forbundne Udgifter burde ud- redes af dem der skulle udfore dem. Idet Kommitteen forelobigen underrettedes herom, udbad man sig meddelt, hvorvidt den agtede at optage et saadant Forflag i sin endelige Betoenkning, for at Bestyrelsen i saa Fald kunde indhente Universitetsvirektionens Samtykke til den paatcenkte Udvidelse af Læreanstaltens Virksomhed- En saadan Meddelelse har Bestyrelsen ikke senere erholdt, og den har Grund til at antage, at Kommitteen ikke har fundet sig foranlediget til at gaae ind paa et Forflag der vilde udfordre et saa betydeligt Pengetilskud. — Samme Kommitte har senere under- rettet Bestyrelsen om, at den med Hensyn til de polytekniske Kandidaters Rettighed til at indtroede i Lauqene agtede at bringe visse bestemte Negler i Forflag. der stulde trcede istedetfor det ved den kongelige Skrivelse af I>te Sept- I83l> indforte interimistiske Forhold, hvorefter det kongl. danske Kancelli er bemyndiget til at meddele Brugskandidaterne flige Bevillinger, under Betingelse af saadanne Haandfoerdighedsvrover som i hvert enkelt Tilfcelde ncermere blive at bestemme. Besty- relsen benyttede Kommittecns Opfordring til forelobigen at foreflaae, at Læreanstaltens Kandidater med Iste og 2r>en Karakter stulde vcere berettigede til, uden nogensomhelst Prove at indtrcede i Lau- gene, hvorimod Kandidaterne med 3die Karakter ikkun stulde nyde nogen Begunstigelse i denne Hen- seende naar Bestyrelsen dertil anbefalede dem. saaledes at de dog skulde aflccgge en Haandfcrrdig- hedsprove. hvis de ikke forinden som Laugssvende eller som Elever i Læreanstaltens Vccrksteder havde bevist den behsrige praktiske Fcrrdighed. Ogsaa denne Mening fremsatte Bestyrelsen i Form af en forelobig Betoenkning, idet den forbeholdt sig, naar Planen til en fuldstændig Reform af samtlige Næringsforholde blev den bekjendt, at indkomme med et mere bestemt og omfattende Forflag. Hvad endelig angaaer L. de polytekniske AandidaterS Stilling og virksomhed, meddeler Bestyrelsen, ligesom ved den tidligere Indberetning, en fuldstændig Fortegnelse over alle de Kandidater der have absolveret polyteknisk Eranien, med Angivelse af Karakteren, deres Stilling famt litercere og ovrige videnskabelige Virksomhed, forsaavidt derom haves nogen Kundskab. Af denne Fortegnelse skal nedenfor, iovrigt under Henvisning til den tid- ligere i Aarb. 1843 indforte Fortegnelse, alene tilfojes hvad der tjener til at supplere denne, nemlig de Forandringer som ere foregaaede i flere af Kandidaternes Stilling, samt- lige disses litercere Virksomhed, og de senere tilkomne Kandidater. Af de i Fortegnelsen ncevnte 66 Kandidater vare 31 Studenter, blandt hvilke 28 have absolveret Eramen philosophikum (5 med Karakteren enc. orn., 17 med l^auct., 6 med k^ucl illiiuct.); 39 have taget Eramen i anvendt Naturvidenskab, 23 den meka- niske, 4 begge Eramina. Forjoger man at klassificere Kandidaterne efter deres forsijellige Livsstillinger, vil For- holdet omtrent blive folgende: Embedsmcend i de kongelige Kollegier .........................2. Kongl. Embedsmcend med teknisk Virksomhed......................9. Kommunal-Embedsmcrnd. .......................................3. Bestyrere eller Medbestyrere af egne industrielle Anlceg...... 9. Bestyrere eller Medhjelpere ved industrielle Anlceg tilherende Andre 4. Andre praktiske Kemikere..........................................7. — — Mekanikere.....................................5. Landmand........................................................2. Offentlige Lcerere........................12. Privatlcerere......................................................5. Elev ved den militcrre Hojskole.........................1. Ubekjendt Virksomhed............................5. Dede uden at vcere komne i Virksomhed..........................3. saa at Antallet bliver 67, idet en Kandidat er opfort under 2 forsijellige Rnbriker. Ved at gjenncmgaae Listen sees det endvidere, at 29 Kandidater have leveret litercrre Arbejder. Universitetets Aarbvg, 1847. j-z 178 Aarbog for 1847. Ogsaa de fleste af dem som bave taget speciel <5ramen ere gaaede over i Livsstillinger bvor de have sårdeles Anvendelse sor de Kundskaber de bave erhvervet ved Læreanstalten. Blandt disse navnes: Klcrdefabrikor Glcesel; A. C. )ensen, forstander sor et Maskinværksted i Flensborg; Galver Schwartz; Farver Schleisner; meteorologifl Instrumentmager Nissen; Inspektor ved den sjcrllandske jernbane )ensen; Guld- og Solv-Asfinor Drewsen. Supplcmenrsortegnclse over samtlige polytekniske Kandidater indtil Udgangen af 1847, deres nubrende Stilling og lirercrre virksomhed. (Se Aarb. l84?, S- >6(1 f.) I Vidst. Slsks. phrsiske og mathematiste Skrifter en Afhandling over periodiske Kjcrdebroker, som belonncdes nied Selskabets Solvmedallie; Recensioner l Mftr. f. Lit. og i »Fædrelandet--. Landmand. Om Mineralvandes Nytte og Anvendelse; Bidrag i Arkiv f. Pharmaei. Ru tillige Iernbanedirckior, R. af Dnb. Tillige Lcrr5r i Teknologi v. den nulitcrre Hejstole. Om Runkelroer og Runkelroe- sukker; om Fabrikation af Hvidbcdesukker l det Smaa; en dansk Bearbejdede as Karmarfch' Teknologi, ufuldendt; Tillag til Meyers »Lehrbucb d. Artilleri- gewerbc- og Ledeiraad ved Forelæsninger over milncer Teknologi, begge trykie som Mnstr.' tor d. milucrre Hoj'kole; Industriforeningens Kvartalsberetninger Aargg. I-V; forstjcllige Bidrag til Industriforeningens Tidende og Halds Tidsskr. f. Landokonomi. Har i Aarct I8:jl holdt Forelæsninger i Aalborg f. Selsk. s. Naturl. Udbr. 1^. Ves'el-Brovn. Vandt >884 Universitetets mathcinatlste Prcrmie for en Afhandling om dis- kontinuerte Funktiener. Kortfattet Anvisning til Horavl, Dod 1^41. Oversa-ttelse af Pechmanns Skrift om Landevejes Bygning og Vedligeholdelse; ftere Bidrag i forstjcllige Skrifter, navnligcn det kngl. Vdst. Slsts Afhandlinger. PoggendorffS Annalen dcr Physik u. Chemie og Ursins Magasin f. Kunstnere og Haanrvcrrkere. Erholdt Videnskabernes SelstabS MedaUie i Guld for adstillige Opfindelser, blandt andre etThermometer grnn- det paa tynde Lamellers Farve. Bidrag i Forhandlingerne v. de skandinaviske Naturforskeres More >84t>. Om Behandling af sadvanlig og hydraulisk Kalk, et af Videnskabernes Sel- skab kronet Prisstrift; Bidrag i Halds Tidsskr. s. Landhusholdning; 2 Skrif- ter cm Kjobenhavns Vandforsyning; Bidrag i Dansk Ugsk. 2den R Bidrag l Dansk Ugsk,; Beregning af Resultaterne af Landphysikus Thorstein- fons meteorologiske Observationer i Island, ndforte i Lollect. meteor, s. su^. iivc. scient. l!i,n. ell. Holdt 1835, 39, 43 Forelasninger i Aarhus for Sel- skabet for Raturl. Udbr. Ru tillige Landinspektor i Khavn. Oversættelse af Morins Haandbog sor den prakiiste Mekaniker med Tillceg. Tidligere Medudgiver af Nyt Magasin f. Kunst. o. Haandv. og as Industriforeningens Tid.; Bidrag l Ursins Ma gasin, Bidrag i Forhandlingerne v. de skandinaviske Naturforskeres Mode 1842. Nu Kontroller ved Gibsbjerget i Segeberg. Bidrag i Industriforeningens Tidende og Handelstidenden. De ekemieis cslculvrum vesicsiiorum rntionibus; Oversættelse af Woblers uorganiske og organiske Kemi; sorskjellige Afhandlinger i Videnskabernes Sel- stabs Skrifter; Bidrag i Ursins Magasin, Maanedskr. s. Lit., Arkiv s. Phar- maci, Liebigs og Wshlers Annaler, Erdmanns og Marchands Journal, og Forhandlingerne ved de skandinaviske Naturforskeres Moder. Kammerassessor; oftere udsendt af Regjeringen paa Erpeditioner til Island og Gronland. Beskrivelse over Skanderborg Amt; Hekla, en Monografi; Beretning over den 3die danske Landmandsforsamling; smaa Afhandlinger i forstjcllige Tidsskrifter. Redigerede en Tid Portefcuillcn. I Aarcne 183^, 37, 38, 41 holdt han Forelæsninger i Provindferne sor Sclstabet f. Na- turl. Udbr. . ^ — v.d. Schmissen. Efter Forlydende Huslcrrer i Esthland. Skal have ndgivet et Par Smaa- skrifter i det tyske Sprog. 1835. Borries. Nu Meddirektor for »Fredens Molles" Fabriker- — Ehlers. Nu Iustitsraad, Komniitteret i Gen. Toldkammer.' og Koinmerce-Kollcgie?, Medlem af Administrationen sor Frederiksværk, R. af Dnb. Bidrag i Dansk Folkeblad, Industriforeningens Tid. og Halds Tidsskrift. 1636. Iorgenfen. Nylig hjemkommen fra en Udenlandsrejse paa hvilken han har studeret de til Agertyrkningsfaget henhorenve Videnskaber. ^Har oftere varet benyttet af det Offentlige til tekniske Undersogelser og af Sclstabet f. Naturl. Udbr. til at meddele Undervisning i Ostefabrikationen. — Bidrag i Halds Tidsskr.; i Vdsk. Slsks Afhandlinger: l. et kronet PrisIrift om Torvens Forkulning; 2. kemisk Undersogclse af Forholdet mellem Stofferne i en BedeS Nærings- midler og Erkrementcr. 183!. Broager. — )acobacus. — Norgaard. Renck. — Vilkens. — Grove. — ^crichau. — Kabell. 1831. Holmstedt. — Hummel. — Hammer. — Scharling. — Schythe. Den brugsvidenskabelige Lcrreanstalt. 179 1838. Bjcring. I8M. I83K. Boye. Praktist Kemiker i New Aork. Afhandlinger i Iiansactiui^ os tlie ^meiickin pkilvKvplncitl societ^. — Glahn. Bidrag i Halds Tidsskr. og Arkiv f. Pharmaei. Assisterede ved de af Slsk. f. Naturl. Udbr. foranstaltede Fremvisninger af Phyfiste og kemiske Forsog. — Nothe. Nu Kontorchef u. Gen. Toldkammer og Kommerce-Kollegict. En Agerdyrk- ningskemi; Danmarks industrielle Horholde; Bidrag i Dansk Ugskr., nyt stats- skonomifl Arkiv, Industriforeningens Tid., navnligen adstillige Prisafhandlinger. Holdt I »36 Forelccsninger i Roeskilde for Slsk. f. Naturl. Udbr. Assisterede i 1838 ved de ovenncrvnte fremvisninger. 1837. Ekcroth. Medredaktsr af Viborg Stiftstidendes Feuilleton 1815. — Holmblad. Tillige Borgerrepræsentant. — Petersen. Nu Adjunkt ved Metropolitanskolen. Assisterede i 1840 og 41 v. de oven- ncevnte Fremvisninger. Dod 1840 som Adjunkt ved Horsens lcerde Skole. Retsplejen ved Studenter- korpset; Berlins Grundrids af Plantekemien, Oveisccttelse; om Muligheden af ved kemifl Kunst at forvandle det ene Metal til det andet (Progr. f. Nonne Sk. 1839); Plan og Methode for Undervisning i Mathematik (Progr. f. Aal- borg Sk. i 1843); kemisk-physiske Blandinger, et Ugeblad; Bornholms tekn. okonomiske Tid.; populccr Lcrrebog i Mekanik; Kistoiis piodlemstis eudi clu- plicanlli. Holdt i Aarene 1838, 39, 40 Forelccsninger i Nonne for Slsk. f. Naturl- Udbr. Forestaaer et Teglvcrrk paa Valdbygaard ved Slagelse. Nu Medinteresfent i H. C. Gamst Ko.'s Etablissement. GrundriH d. elementoeren Algebra; die Geometrie genetisch dargestellt; Erin- dringsord til Arithmetlken. Erholdt Vdst'. Slfks Solvmedallie for Opfindelsen af et Instrument til at bestemme Hovedets Form og Storrelse. Nu Medinteressent i H. C- Gamst Ko's Etablissement. Nu kongl. Vandbygningsinspektor. Har tidligere bygger en Havn ved Band- holm. Assisterede 1841 ved de oftnccvnte Fremvisninger. Holdt s. A. for Selskabet Forelccsninger i Maribo. Hin-;, artium. Nylig hjemkommen fra en videnskabelig Udenlandsrejse. Ele- mcntccr Arithmetik; Begyndelsesgrunde i den mathcmcttiskc Geografi; Ren Mathematik. indeholdende det elementcere Kursus; vi et nntura inliniti m:i- tkmnslici; Bidrag i Tidsstr. f. Lit. og Kritik; det Bjcringske Plagiat, popu- lcer fremstillet af A. Steen og N. Moller; to Pjecer i Anledning af en ma- thematisk Doecntposts Besceltelse ved Læreanstalten. Nu Docent i Kemi og Physik ved Veterincrrstolen. Dansk Bearbejdelse af Pistorius' Vejledning til Brcendcvinsbrcrnding. Vandt Vidcnskaberncs Sel- skabs Classenske Prcrmie for Besvarelsen af det Sporgsmaal, hvori Aarsagcn til det brccndte Lers gavnlige Indflydelse paa Vegetationen er at fsge. Tilligemed C. Nyrop Interessent i en Fabrik for kirurgiske og andre sicerende Instrumenter. — Thygesen. Ejer af en Stentojiabrik i Humlebek. 1840. Lindberg. Konsiitneret Brolcegningsinspektsr. — Veis. Ejer af Aarhus Molle. Assisterede i >840 ved titncrvnte Fremvisninger. Har i 1840 og 44 holdt Forelæsninger i Provindserne for samme Selstab. Inspektor ved den polytekniske Lcereanstalt. Engageret af Generalstaben til » Udforelse af galvanoplastiske Arbejder. Medredaktor af Arkiv f. Pharmaci og tcknifl Kemi. Assisterede i 1840, 42, 44, 45 og 46 ved de oftere ncevnte Fremvisninger af Forsog. Konstitueret Vandinspektor. Vandt 1841 Videnskabernes Slsks Bifald for et Arbejde over de Virkninger som udspringe af de Krccfter der tabes ved Gnid- ningsmodstanden, og erholdt Selskabets Understottelse til Udforelsen af hcrhen> horende Forsog. Holdt 1841 Forelæsninger i Nakskov for Slsk. f. Natur- lcerens Udbr. Midlertidig Docent i Mathematik ved Lcrreanstaltcn. Amanuensis ved den phy- Wc Samling. Assisterer Konferentsraad Orsted med Forelccsninger. Erholdt Videnskabernes Selskabs Solvmedallie for en indsendt Undersogelse over Ebbe og Flod ved Bandholm. Bidrag i de skandinaviske Naturformeres Forhand- linger i 1842. Holder i de 4 sidste Aar ugentlige Forelccsninger for Slsk. f. Naturl. Udbr.; assisterer paa 6te Aar ved de af Selskabet foranstaltede Fremvisninger af Forsog. Nees. Forhen Lojtnant ved LivMgerkorpset. — Schicrn. Om Solpletter, i Tidsstr. f. Lit. og Kritik. - 1842. Birk. Kongl. Fuldmcrgtig ved Mynten i Altona. Paa en Udenlandsrejse for at studere Myntvcrsenet. — Bruun. Assistent hos Stadsguardejnen. — Kayscr. Tommermester og Mollebygger. Grundtrak af de for den praktiske Anven- delse vigtigste Scetninger af den elementåre Arilhmeuk og Algebra. 1843. Synncsived. Landmand. Ny tilkomne Randidater. 1844. C. F. Grove, Ex. i anv. Ntv. U. ill. Assistent v. So-Etatens Sejldugsfabrik. — I-F-)oh»strup", — i do. Midlertidig antaget Docent ved Soro Akademi. Bidrag i Dansk Ugeskrift. 12" Petersen. Game!. Simesen. Vinstrup. Carlsen. Steen. — Barfod«* — Marstrand. — Faber. 1841. Colding. — Holten. ,80 Aarbog for 1847. >844. L. H. Soelberg, Cr. i Mkn. lsutl. — T. F. Biegmann. — i do. li. illgud. 1845. C. L. Krarup-Hansen ,— i anv. Ntv. l.3Utl^ — L- F. B. Hoper*, — i do. l.gud. — V. ). Hamburger, — i Mkn. ll. i>Iau»I. — L. A. Touborg, — i do. II. illoucl. 1846. ). C. G. Howilz', H. C. V. Puggaard', — H. P. H. Thomsen, — T- A Bmzcr. 1847. I. Brubn. — ). C. Seidelin, — P. H. Varmina,* — C. H. Sodnng. — i anv. Ntv. U. ill. i do. l.su«l. i do. l^sucj. i Mkn. cunl. i do. l>. illsutl. l do. l4. illsukt. i do. ll. illaucl. i anv. Nlv. ll. i». Paa en Udenlandsrejse for at gjore sig bekendt med Mastinvcrsenet. Tidligere Jngenior ved Jernbanen mell. Neumpnstcr og Rendsborg; nu ansat ved de Boringer ester Salt soin Re- gjeringen lader anstille i Holsten. Privatlærer. Letfattelig Skildring af de moerkeligste Pattedyr. Forhen Assistent ved Rosenborg Sund- hedSbronde. (Dod i 1848). Assistent ved Tegneundervisningen ved Læreanstalten. Tidligere ansat ved den sjcrllandfle Jern- bane. Paa en Udenlandsrejse for at uddanne sig som Zernbaneingenisr. Paa en Udenlandsrejse for at gjore sig bekjendt med Cememfabrikationen og lig- nende Fabrikationer. Paa en videnskabelig Udenlandsrejse. Amanuensis hoS Prof. Forchhammer. Ansat ved Forarbejderne ved Jernbanen mellem Neumynster og Ploen. Privatiserer. Lcrrer ved Agerdyrkningsinstitutet paa HosmanSgave. Foranlediget ved et Forflag fra Bestyrelsen sigtende til at ashjelpe det Savn som stedse bavde vist sig derved, at Mange af de ved Anstalten Studerende ikke medbringe lil- strcMelig machematis? Dannelse for med den behorige Lethed ar solge Foredragene, blev det paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling under 23de Juli 1841 allernaadigst be- vilget, at der as en af det Classenfle Fideikommis til Udvidelse as Læreanstaltens Virksomhed sijcrnket aarlig Sum af 300 rb. maatte indtil videre anvendes 200 rb. aarlig til at lenne en Repetent i Mathematiken, som af Bestyrelsen blev at antage paa 2 Aar ad Gangen, til dels at ove Eraminanderne i Matbematik og lede dem til at saae bedre Herredomme over deres Kundskaber i samme, samt til visse Titer at prove Vcrrkstedseleverne i Mathematiken, dels at holde i Lobet af to Vintre et eget Foredrag over den elementåre Mathematik*). Efterat denne Foranstaltning havde vceret ivoerksat igjennem tvende af Lcereanstaltens »Kursus, nemlig sra Esteraaret 1841 til Foraaret 1846, men Indretningen ikke var sundet tilfredsstillende, idet netop de som mest trcengte dertil mindst benyttede den, ansaae Lcere- anstaltens Bestyrelse det for raadeligft at lade den ophore til sidstncevnteTidspunkt**), og at tage under ncrrmere Overvejelse, hvilken anden Foranstaltning der med storre Nytte kunde traffes for at lette det mathematiske Studium for de naturvidenskabelige Eraminander; og Bestyrelsen indkom derefter med nedenstaaende Forflag. Bestyrelsen bemcerkede, at ligesom mange af Eraminanderne i anvendt Naturvidenskab ikke kunne anvende den Tid og de Krcester paa Mathematiken som udfordres for at solge et Kursus der maa fuldfores for dem i en kortere Tid og rykke hastigere frem end det ellers maatte onskes, og i enkelte Henseender gaae noget dybere, med Hensyn til den anden Klaske af Eraminander, nemlig i Mekanik, for hvilke Foredraget videre fortsattes, saaledes vilde formentlige,!, baade ifolge Bestyrelsens egen Erfaring og efter den almindelige blandt de celdre Polyteknikere herskende Mening, det Gavnligste der kunde jkee for den mathematiske Undervisning ved Læreanstalten vcere, at indrette et eget mathematist Kursus for dem som forberede sig til den naturvidenskabelige polytekniske Eramen. Dette vilde have den Fordel, at man ganske kunde rette Undervisningen efter denne Klasses ejendommelige Tarv, ved at vcrlge det rigtige Maal af Kundskaber som flal meddeles, den Metbode hvyrved de lettest knytte sig til de Studerendes ovrige Kundskaber, og de Erempler og Dvelser der blive dem *) Se herom Aarb. >841 S. 5l1 ff. Se Aarb. l845> S. 165 samt her ovenfor S. 175. Den brugsvideilskabelige Læreanstalt. 181 mest indlysende. Under de hidtilværende Forholde derimod var det uundgaaeligt, at de naturvidenskabelige Eraminander, som fulgte de for Mekanikere isterdeleshed indrettede Fore- læsninger, maatte i de forste 9 Maaneder anvende en hejst anstrengende Flid for at kunne benytte dem, og dog ikke beholdt Tid nok tilovers for ret at tilegne sig dem. I den fol- gende Tid af deres Studereaar hindredes de ved andre Arbejder fra behorigen at gjen- tage det Larte og videre at ove sig deri, hvilket havde til Folge, at deres mathematiske Kundskaber ikke bleve saa modnede som onskeligt, og at disse Kundskaber kom til hos dem ^ at staae temmelig isolerede fra deres ovrige Viden. Det var angaaende Jndforclsen af et faadant eget matbematisk Kursus for de natur- videnskabelige Eraminander, hvilket vilde foranledige en Forandring i det for Læreanstalten under 5te )uni 1829 allernaadigst approberede Reglement, at Bestyrelsen indkom til Direk- tionen med folgende Forflag: 1. at der holdes egne Forelæsninger vg Ovelfer i Matheniatiken for Anstaltens natur- videnskabelige Eraminander; 2. at denne Undervisning fordeles paa 4 Halvaar; 3. at der til at meddele den antages, for det Forste kun for det naste Kursus, en Lcerer, som tillige er Eraminator i det Foredragne ved den polytekniske Eiainen; 4. Honoraret for denne Lcerer er 200 rb. aarlig, der udredes af det Bidrag som Lære- anstalten har fra det Classenske Fideikommis. Det blev i det ovenncrvnte Reglement for den polytekniske Læreanstalt i §§ 37—40 foreskrevet, at i hvert af de 4 Halvaar som benhore til hvert af Anstaltens Kursus, skal boldes Forelæsninger over Matheniatiken; men da det i den solgende § 57 bestemmes, at ved den polytekniske Eramen i anvendt Naturvidenskab i Mathematik alene stal gjores Rede for hvad der er foredraget i det sorste Halvaar. og en Del af hvad der er foredraget i det andet Halvaar, var faaledes det mathematiske Kursus ved Læreanstalten i sin Helhed egentlig ikke beregnet paa de Eraminander der mest lcegge Pind paa og tage Eramen i an- vendt Naturvidenskab, men kun paa den anden Klasse af de Studerende, nemlig Eranii- nanderne i Mekanik, og det er let at indsee, at da del andet Halvaars Foredrag kun sor en Del, og de to senere Halraars slet ikke vedkomme hine Eraminander, kan den hele mathe- matiske Undervisning ikke saaledes sattes i Forbindelse med de ovrige for dem bestemte Fore- læsninger og Vvelser, eller deres Kundskaber i Matheniatiken saaledes for dem gjores an- vendelige eller overhovedet vedligeholdes, som om der igjennem alle fire Halvaar for disse Eraminander, ligesaavel som for den anden Klasse af Eraminander, holdtes egne mathema- tiske Foredrag, der netop vare indrettede og afpassede for deres Tarv alene. Direktionen stjonnede saaledes ikke rettere, end at det af Bestyrelsen fremsatte Forflag var sardeles hensigtsmæssigt og gavnligt for den ene, og det udentvivl den storre, Halvdel af de ved Læreanstalten Studerende, og vilde kunne vcesentligen bidrage til at ashjelpe den Mangel i Eraminandernes matbematiste Kundskaber som Bestyrelsen havde haft faamegen Anledning til at beklage stg over, og da, ester hvad af Bestyrelsen var forklaret, den til at ftemhjelpe bemeldte Undervisning ifolge den allerhojeste Resolution af 23de )uli 1841 trufne Foranstaltning, at ansatte en Repetent i Matbematiken, ikke bavde haft den tilsigtede Virkning, og den dertil anvendte Snm saaledes vilde vare disponibel til at kunne opnaae den nu foreflaaede Forbedring, knnde Direktionen saameget mindre tage i Betankning aller- underdanigst at anbefale den af Bestyrelsen foreflaaede Modifikation i Læreanstaltens Reg- lement. Paa Direktionens i Henhold til det Anforte nedlagte allerunderdanigste Forestilling be- hagede det Hans Majestcet under 4de Juni allernaadigst at beslutte saaledes: Vi bifalde allernaadigst en saadan Modifikation i det under 5te Juni 1829 aller- naadigst approberede provisoriske Reglement for den polytekniske Læreanstalt, at der, ved Siden af de i Reglementets 37, 38, 39 og 40 foreskrevne Foredrag i Ma- theniatiken gjennem de fire sorste Halvaar af ethvert Kursus ved Læreanstalten, bliver at holde en anden Rakke as Forelæsninger over Matheniatiken, fordelte paa de samme fire Halvaar og alene bestemte for de Eraminander der agte at tage Eramen i an- vendt Naturvidenskab. Hvorhos Vi allernaadigst bemyndige Direktionen til, sorelobi- gen for det naste Kursus ved Læreanstalten, at antage en Larer til at bolde for- nævnte ny Forelæsningsrække i Matheniatiken og til at eraminere i det Foredragne ved den polytekniske Eramen, mod et Honorar af 200 rb. aarlig, der udredes af det af det Classenske Fideikommis i Aaret 1841 skjankede aarlige Bidrag til Lære- anstaltens Fornodenheder af 300 rb. 182 Aarbog for 1847. I Henhold til den saaledes givne allerboseste Bemyndigelse har Direktionen, efter derom at bave modtaget Forslag fra Bestyrelsen, under 20de Juli konstitueret polyteknisk Kandidat Carl Valentin Holten til, sorelobigen for det ncrste Kursus ved Læreanstalten, mod det ansorte Honorar af 200 rb. aarlig, at holde de ommeldte Forelæsninger over Mathematiken og at eraminere i det Foredragne ved den polytekniske Eramen. Til de i Marts og April afboldte brugsvidenskabelige i5ramina meldte sig neden- staaende 4 Eraminander, bvilke alle bestode med Hovedkarakter II-,u«l illau^tiilis og med de angivne Specialkarakterer i de enkelte Rubriker, nemlig 1 i Eramen i anvendt Natur videnffab, 3 i Eramen i Mekanik; men af de 3 sidstnævnte havde de to ogsaa det fore gaaende Aar taget Eramen, hvis Udfald de nu erholdt forbedret, saa at kun to ny Kan didater ere tilkomne, en i bver af de to Erainina. Til Eramen i specielle Fag indstillede sig 3 Eraminander, af hvilke dog de to forlode Proven, den 3die bestod med Hovedka- rakter Udnicrrket godt og de uedenfor ansorte Specialkarakterer. Eramen l anvendt Naturvidenskab. Praktisk og skriftlig Prove. Forfccrdigclfe af et organist Prcrpargt.. — — — ReagenS.. Organist Analyse................... Uorqanist — ................... ^orfcrrdigelfe af et norganist Prcrparat. Tegning......................... Uorganist teknist Kemi............... Organist — — ............... Mathematist Physik................. Kemist...... — ................. Mathematik....................... Teknologi......................... Mundtlig Prove. Kemist Theori............................... Uorganiske Legemers Analyse................... Organiske Legemers almindelige og analytiske Kemi Uorganist teknist Kemi ........................ Organist — — ........................ Mathematist Physik........................... Kemist...... — ........................... Mathematik................................. Teknologi................................... Mineralogi, Krystallografi og Geognofi........... Botanik..................................... Zoologi..................................... Hovedkarakter.... ........................... Eramen i Mekanik. Praktisk og skriftlig Prove. Praktisk Opgave i Maskinisere....... Tegning ved denne Opgave........ Provetegmnger for Lobet af Kursus.. Deskriptiv Geometri............... Differential- og Integralregning..... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien Hejcre Mekanik.................... Mathematist Phyfik................. Kemist,.....— ................. Sodring, Ehriftosser Han- sen, Eraminand fra 1^4^. lisutl jllgudgdilis. Ik>ucigbi>i8. I-iuiisbilis. IgUllakilis prs: cieteris. Isuclgtijlis. Isuclgkjljs. Igiiklabilis. Igusjgdili8. ksukt illglictgbilis. non conlemnensius. »on conlemnencius. ksull i>!iZU(jgbi>is. Isuijgkilis. laulliibilis. ksuci illguctgkjlis. Isiiijgbilis. Igu«jgbi!is. non coi>l.en>nc>n. ill. ti. il>. liiuci. I. p. c. Igu. p. c. I. p. c. k. ill. I. p. c. Igucl. t>. ill. >. l». c. t,. ill. t>. ill. I. p. c. Iaugu11. n. cont. Ii. ill. n. conl. IgUli. I. p. c. Igucl. >gu«l. l,. ill. Varming. Isu6. Igiicl. Isuci. li. i». Igucl. n. cnnt. I.. i». !>. eont. >8U«I. laull. Isucl. Isu1. ill. Ii. ill. I,. i». llsucl il>gu«l. lZauci illsucl. Seidelin. !gu^. Isu6. Isuil. k. ill. Ii. ill. li. ill. n. cont. Ii. ill. vix. n. c. n. cont. n. c»nt. >au3U(j. l>. i». illgull. Examen i specielle Fag. Praktisk og skriftlig Prove. Differential- og Integral-Regning.......... ................... Kalkulens Anvendelse paa Geometrien......................... Hojere Mekanik............................................. Mathematist Phpsik......................................... Kemisk Physik............................................... Mundtlig Prove. Algebra.................................................... Differential- og Integral-Regning.............................. Kalkulens Anvendelse paa Geometrien.......................... Hsiere Mekanik........................................... Kemisk Pbysik.............................................. Mathematist Physik......................................... Hovedkarakter Petersen, H. Ad., Kand. Pdilos. (1840). Iguclgkilis sir,? CBlt'i'is. Isuclglzilis s>i:o eketeris. Iguclsbilis sirn eze'.oiis. >c>uclg!^i>!8. Iguclsltilis. Islu^sdilis prse cseteris. lguclgbilis pi-se czelerit?. Igu^kilis eXleris. Iguljgbilis pnD csiteris. Isuljgkiljs. I-zu beredning afDl? Uorganisk-teknisk Kcmi. Glassabrikationcn. Mekanisk Teknologi. Om Metallegeringer ialmindelighed og de vig- tigste Metallegeringer iscrrdeleshed. N. For Mekanikerne. Mathematik. I) At integrere under en- delig Form Ligningen -2-, ^ ^ (»' 4-^) «t x ^ cix ^ 2) Hvorledes bestemmes Krumningsradius og Krumningseentrum sor dobbelte krumme Liniers 3) Af dc Kcplerfle Love at udlede Hovedform- lerne sor dcn elliptiske Bevoegelse af Planeterne. varc folgcnde: Mathcmatisk og kemisk Physik. Som sor Kemikeren. Mekanisk Teknologi. Ligeledes. Theoretisk Kemi. Under hvilke Omstændig- heder danneS Phosphorets Ilter, og hvilke ere dets Sammensætninger og Egenstaber? . Beboldercn.^ har etVand- M a- —2^ ,. ^ spejls Arealsl 0.0 >NsH>ll. skin- —!—— l! et Vandspejls Areals- loer e-_^ 12,000 ^ Al. Afstanden mellem Vandspejlene k—7 _ Fod. Naar nu ^ afgiver Vand til li gjennem Stigbordet s af et Areal — 4s^Fod, saa sporges, hvor lang Tid der vil medgaae inden Vandspejlene i begge Beholdere staae i ens Hojde(Formlen udvikles)^ Maskin- konstruktion. At konstruere en Dampmaskine med Erpansion og Kondensation, idet Afspærringen finder Sted paa Vi as Stemplets Bane, Ex- pansion under de ovrige af Banen. Maskinen skal vcere dobbeltvirkende og have 2» Hestes Kraft samt gjore med Krumtappen 20 Omdrejninger i Minnten. Tegningsgeometri. Der er givet en horisontal Cirkel og en ret Linie i en vilkaarlig Stilling, man se-ger det geometriske Sted for alle de Punkter der befinde sig i en given Afstand fra Cirklen og i en anden gi- ven Afstand.V fra den rette Linie. Til et Punkt i dcn fundnc Kurvc konstrueres Tangenten. 184 Aartwg for 1847. AdgangSeramen i Mathemarik holdtes til den foreskrevne Tid, i November Maa- ned, for 23 som dertil havde meldt sig. As disse bleve dog kun efternavnte 12 antagne: Cdens, Carl Felir Ludvig. Meyer, Herman Vilhelm Henrik. Freuchen, Peter Petersen. Student fra Soro. Olsen. Emil Laurits. Hannemann, Daniel Vilhelm Rudolf. Poulsen, Vikfus Immanuel, Student fra Soro. jensen, Carl Reinholdt. Reimers, Carstcn Zohan Henrik. Knudsen, Thorvald. Rohde, Ludvig. Lorentzen, Carl August Henrik. Svendsen, AnrreaS Christian. Foruden disse og de crldre Eraminander frekventeredes Læreanstalten derester af 18 Ertradeltagere med suldstcendig Afbenyttelse. Til Laboratorierne vare af Ertradeltagere hcevede 30 Adgangskort, til Forelæsningerne 34, til Tegnestuen 11. De ved Læreanstalten i Sommeren 1847 og Vinteren 1847—48 anmeldte Fore- læsninger og Ovelser ville findes ovenfor i Forbindelse med dem ved Universitetet, i bvis Lektions-Katalog de optages. Angaaende de i Vinteren 1816—47 og Sommeren 1847 holdte Forelæsninger og Ovelser er det Noermere kun for enkelte af Lcerernes Vedkommende indberettet, bvilket faaledes her alene kan meddeles: KonftrentSraad Orsted har i Vinterhalv« >4 Tilhorere, 4 Timer over teknisk-uorganist aaret last offentlig 4 Timer ugentliq over jord- klodens Physik for en Tilborerkreds af !4ll.'Om hans Forelcrsningcr i Sommerhalvaaret savnes Oplysning. Prof. Forchhammer har i Vinterhalv- aaret indtil Midten af Februar lcrst 2 Timer over almindelig Oipktognosi, som Rest af en HoreloeSning fra forr. Halvaar, Tilhorernes An- tal I I, '2 Timer over almindelig Geognosi for Kemi for 2l) Tilhorere, og i 12 Timer holdt kemiske Ovelser i Laboratoriet, bvori deltoge. I Sommeren har han i 2 Timer holdt Cra- minatorier over almindelig Kemi og i 12 Timer fortsat Vvelscrne i Laboratoriet. Prof. Scharling lcrste i Vinterhalvaa- ret i 4 Timer over de organiske Stoffers kemiske Teknologi for Tilhorere. iLn af sine aldfte La'rere har Læreanstalten i 1847 mistet i professor Zeise, der som oven anført dede den 12te Novb. Hans Post er forst i 1848 bleven besat med Professor Scharling, hvis hidtilværende Stilling derved ophorte, men som sti ar efter Dedsfaldet var af Direktionen bleven konstitueret til at overtage den Afdodes Forelæsninger. En ny Larer har Anstalten saaet i Kandidat Solten, hvis Antagelse til midlertidig Do- cent i Mathematik ligeledes ovenfor er berettet. I hnsholdelig Senseende er at bemcrrke, at den oftere i Aarbogen omtalte Foran- staltning, at en saakaldet Inspektoratslriver var bleven ansat, sorelobig paa to Aar, saaledes at den til hans Lonning fornsdne Sum af 200 rb. udtages af Avisindtcrgterne, nu ved en kongelig Beslutning af 5te Novb. 1847 endvidere er sorlcrnget paa de to Aar 1848 og 1849. — Den i de seneste Aar begyndte Opsamling af en pengestol ved Hjelp af ind- komne Kjendelser for Overdragelse af Apotekerbevillinger er ogsaa i 1847 bleven fort- sat, og vare derved de ved Udgangen af 1846 opsamlede 2590 rb. opvorede til 3250 rb. i kongelige Obligationer. De i 1847 skete Overdragelser og fastsatte Kjendelser vare selgende: Ved Lemvig Apotheks Overdragelse til Kand. Pharm. A. M. Eilschou, Hjorring Apotheks til Kand. Pharm. H. Christens, Skive Apotheks til Kand. Pharm. N. Nielsen, og Nysted Apotheks til Kand. Pharm. F. C. Pontoppidan, bleve Kjendelserne fastsatte, i det forst- ncevnte Tilsoelde til 250, i de to nceste til 300 rb., i det sidstnævnte til 200 rb., ialt 1050 rb., hvoraf de to Tredjedele eller 700 rb. tilfaldt Læreanstalten. Desuden indkom 100 rb. i Afdrag paa den tidligere omtalte Rekvgnition for Bevillingen til et nyt Apotheks Anlcrg i Nerresundby. Den brugsvidenskabelige Læreanstalt. 185 Afbetalingen paa den ikkereutebceiende Gjeld til Regaliefonden ved Hjelp cif Avis- indtcegterne er i 4847 gaaet frem overensstenimende med hvad herom er bestemt, faaledes som nedenstaaende Regnstabs-Orerslgt ncermere udviser. Jfolge det aflagte Regnskab har nemlig Læreanstalten i 1847 haft fslgende Indtægter og Udgifter: 9. 10. 11. 12. Indra>gr. Renrer af Læreanstaltens Kapitalformue........................... Bidrag fra Adresfekontorct...................................... — — den Rejersenste Fond................................. — — Selskabet til Naturlærens Udbredelse.................... — — det Claoscnske Fideikommis ........................... Universitetets Bidrag til det 1ste og 3die Laboratorium.......700 rb. efter Afdrag af det herpaa i 1845 udbetalte Forstud......... >00 — Den til Lon for Lcrreren i geometris? Tegning og for en Inspektorat- skriver bestemte Del af Avisafgiften.............................. Betaling for Afbenyttelsen af Læreanstaltens Forelæsninger og Vvelfer. Der var nemlig indkommet: for Adgangekort til 1ste Loboratorium......................................19? rb. 4 st, — — — 2de, — ......................................170 - 5«> - — — ^ Tegnestuen................................................214 — VI - — ^Adgang^til Mastinvar,stederne og Tegnestuen.............4V4 — 27 . for fuldstændig Afbeivttelse af Undervisningen .' 1MV — LV . — Eramina og Testimonier......................... 238 — 13 . — den pharmacevtiste Eramen....................... 2V — „ - 2326 rb. 39 fl. Halvdelen af Nettogevinsten for Arbejder der udfores i Værkstederne... Lejeindtægter.................................................. Erstatning for Brccndsel og Gas af dem som benytte Lejligheden...... Tilfældige Jndtcegter........................................... Herunder ere indbefattede de Summer som ere deponerede af Barkstedselever og som i Regelen blive at tilbagebetale disse naar de have gjennemgaaet Værkstederne, for 1847 til Belob 237 rb. 57 st. v » Summa Jndtcegt hvorhos er indkommet over Budgetssummerne 1847. Mere end Budgeis- rb. ss. rb. ft. 6716. „ 32. 20(10. „ 1000. 600. 300. „ 600. „ 300. „ 2326. 39 676. 39 518. 89 98. 89 150. „ 107. 15. » 566. 46 438. 46 I5184. 78 1260. 78 Mere Mindre end Budgetesuni nierne. 7. S. 9. 10. II. 12. 13. Udgift. Lonninger og Honorarer for Forelæsninger................. Besvarelsen hidrsrer fra, at de 2tXI rb, som tidligere bleve anvendte til en Ne petcnt i Mathematik ikke have fundet Anvendelse i 1847. Lon til en Jnspektoratstriver og Honorar til Rcgnftabsssreren . > Til det Iste kemiste Laboratorium.......................... Foruden denne Sum er i 1847 endvidere forbrugt til Fordel for dette Labo- ratorium det af Universitetets Kasse ifolge kongl. Beslutning af 13de Nov. 184V ^f'v b ^S ^ Modtagne rentefri Laan af 47i? rb. til Forbedring Til det 2det Laboratorium.............................. — — 3die — .............................. Maskinvcrrkstederne..................................... Den hele Udgift har varet.................. 5072 rb. 8M st. deraf er indkommet for leverede Arbejder . . . 4349 rb. 11 st. efter Fradrag af den halve Nettogevinst . . . 518 — 89 - - 3830 - 18 Den physiste Jnstrumcntsamling...................... — teknologiske Samling................................. Tegnestuen ............................................. Erstatning til Universitetet for den af Læreanstalten benyttede Pro- fessorgaard............................................. Til Gasbelysning, Brccndsel, Skatter, Vedligeholdelser. Lon til 2 Karle, og andre Udgifter vedkommende Læreanstaltens alminde- lige Wkonomi........................................... Renter og Asdrag til den almindelige Skolesond.............. Til forstjcllige Udgifter og ertraordincrre Bidrag til enkelte af Anstaltens Afdelinger efter Bestyrelsens Anvisning............. Summa Udgift Udgivet i 1847. Mere Mindre end Budgetesuni nierne. rb. st. rb. fl. rb. st. 5400. ,, 200. ,, 300. ,, I781. 78 281.78 1524. 26 249. 26 356. 27 6.27 1242. 62z 277. 33 z 449. 84 25. 12 ,, // IlX>. . 62. 56 87.40 400. ,, 1632. 84 62. 84 300. „ 297. 82 86. 14 13748. I9z 600. 23 776. 3^ Udgivet i 1847. 186 Aculwg for 1847. Overfort FradragcS det som cr udgivet mere end kalkuleret........... er i det Hele udgivet mindre end ester Budgettet.... ...... Som oven anfoit var indkommet over Budgettet........... Den hele Zndtcrgtssum var............................. altsaa Overskud af Indlagt mod Udgift Udgirct j ISN. rb. sk. 13748. >9j 15184. 78 1436. 58H Mer? Mindre rb. sk.! rb. sk. 6110.23 776. 3^ ____! 50". 23" 175 76^ >260' 78 Men hertil kommer, som crtraordincrr Jndtcrgt udenfor Budgettet, de indkomne Kjcn- delser i Anledning af Aoothcker-BcvilllngerS Overdragelse med..... 833 rb. L2 si. hvori afgaaer bvad de derlor indkjobte 75<» rb. i kongelige Obligationer have kostet over Pari, tillagt vedhængende Renter............... 48 — 65 - >136. 58^ 784. 63 hvorefter udkommer LcrreanstaltenS samlede Formueforogelse i 1847 2221. 25^ hvilken cr sordelt saaledeS mellem den rentebærende og ikkcrenteboerendc Formue, at hin fra 167500 rb. « sk. cr soroget med 750 rb. » fk. til >08250 rb. » sk. denne^ 5316 — 73^ - - — — 1471 — 25H - — 6818 — 3 - tilsammen fra >7^«46 rb. 73^ st. foroget med 2221 rb. 25^ st. til 175068 rb. 3 sk. Den rentebærende Formue bestaaer dels i dcn Læreanstalten oprindelig tillagte store kongelige Obligation til Belob...................... ............................ 165000 rb. dels i de i >845—17 for de indbetalte Kjendelser for Apothckcr-Bcvillinger erhvervede lignende Obligationer til Belob.......................................... 3250 — 168250 rb» Dcn lkkcrentebcrrende Formue bestod i folgende: g. dcn Lcrrcanstalten ved kongl. Beslutning af Iste April >842 tilstaaede Sum af Avisindtcrg- ternc som Driftskapital og Forskud................................... 35t>0 rb. fk. k. dispoiubcl Beholdning paa dcn saakaldte »såregne Jndtcrgters Konto«, som ved det ovenansorte Ovcrstud af Jndtcrgt mod Udgift---- 1436 rb. 58^ fk. var opvorct fra Bclobct d. 31te Deeb. 1846 ........... 1831 — 22^ - ^ - -,zg7 __ 81 . c. Beholdning af Nekognitionerne for Apothck-Overdragclscr efter Jndkjobct af de ovcnnavnte Obligationer.................... 50 18 - er de ovenanforte 6818 rb- 3 st. Med Hensyn til Læreanstaltens Gjcld ril Reyaliefonden. der forrentes og asdragcS ved Hjclp af Avisindr^gternr, bemcrrkeS, at disse Jndtcrgtcr i >847 indkom med........5146 rb. 75 st. eller ester Fradrog as de oven under 6te Indtægtspost ansorte, til Lonninger udtagne, 300 — „ _ 4846 rb. 75 st. hvilket Belob, overensstemmende med dcn kongl. Beslutning af >6de Fcbr. >844, er anvendt dels til at forrcntc den rentebærende Dcl af bemeldte Gjcld, som udgjor rb. 89 st., dclS til Afdrag paa dcn ikkcrcntebcrrcndc. Renten af Ejclden cr ......... 3337 — 50 - og dcn ovrigc Dcl af Avisindtcrgten. ncmlig............................. 1509 — 25 - cr saale- deS anvcnrt til Afdrag paa den ikkcrentebcrrende Gjcld, som derved fra........ 19431 rb. 53 ss. cr nedbragt til ...................................................... ><922 rb. ^8 st. Gjelden ril dcn almindelige Skc>Ics>?nd, der forrentes og afdrages med de under >2te Udgifts- post anfone 300 rb.. og som vcd Utgangcn af >846 var nedbragt til.........^<>1 rb. 29 sk. er derved i >847 formindsket med ...................................... 133 — 26 - og udgjorde derefter d. 31 te Decb....................................... rb. 3 st. Læreanstaltens Skyldposter udgjorde faaledes d. 3! te Deeb. >847 s. rentebærende til Regaliefonden og til Skolefonden tilsammen......................> b. ikkcrcntcbcrrende til Regaliefonden de ovennævnte............................................>,922 — 28 - ialt rentebærende og ikkcrentebcrrende >05428 rb. 24 st. .^vorhos enkelte af Lcrreanstaltens Afdelinger paahvile folgende Gjeldsposter: det forste Laboratorium et samme fra "såregne Jndtcrgters Konto - i >843 forstrakt ^aan, der af- drages med 28 rb. aarlig og d. 31te Decb. >847 udgjorde til Rest......-- - 1'-^ rb. .16 st. samme Laboratorium det fra Universitetet ifolge k.^l. Best. af I4de Nov >^<' ud- betalte Laan (hv. s. sorr. Aarg. S. 40) nu til Nest...........---- — " - det tredie Laboratorium det samme i >845 udbetalte Forstud paa Universitetets aar- lige Bidrag (se Aarb. 1845 S. 15) stort til Nest......................... 400— " - tilsammen 977 rb- 56 st. Den brugsvidensiabelige Læreanstalt. !87 Folgende er det allernaadigst approberede Budget for Læreanstalten for 1848. Indtergr. 1. Renter af Læreanstaltens Kapitalformue................................... Foruden Lsreanstaltens faste Kapital.............................16IM0 rb. er kil Dato ovsamlet i kgl. Obligationer en Kapital ved indkomne Nekognitioner v»d Over- dragelse af Apotheker-Privilegier af........................... 2959 — 1V8MI rb. bvoraf et Aars Rente bliver som ansort........................... K718 rb. 2. Bidrag fra Adressekontoret .............................................. 3. — — den Rejcrsenste Fond......................................... 4. — — Selskabet til Naturlagens Udbredelse............................ 5. — — det Classenste Fideikommis..................................... 6. Universitetets Bidrag til det Iste og 3die kemiske Laboratorium, ifolge Normal- reglementets 4de Post 5. .....................................'.. 700 rb. hvori dog afgaaer som Afdrag paa et det 3die Laboratorium i 1845 be- vilget Forstud.................................................. loo — 7. Den til Lon for Lcereren i geometrifl Tegning og for en Jnspcktoratskriver bestemte Del af Avisindtcegterne ................................................. 8. Betaling for Afbenyttelsen af Læreanstalten til Forelæsninger og Dvclser........ 9. Halvdelen af Nettogevinsten for Arbejder fom udfores i Værkstederne......... 10. Leje-Jndtcrgter........................................................ I I. Erstatning for Brcendsel og Gas af dem der benytte Lokalet.................. >2. Tllfcrldige Jndtccgter................................................... Summa Jndtccgt Udgift. 1. Gager og Honorarer for Forelæsninger................................... 2. Lon til en Jnspcktoratskriver og Honorar til Regnstabsforeren ................. 3. Til det Iste kemiske Laboratorium......................................... 4. — — 2det — — ......................................... 5. — — 3die — — ......................................... 6. — Værkstederne...................................................... 7. — den Phyfiste Samling.............................................. — — teknologiske Samling............................................ 9. — Tegnestuen........................................................ 10. Erstatning til Universitetet for den af Læreanstalten benyttede Professorgaard..... I I. Til Gasbelysning, Brccndsel, Skatter, Reparationer, Lon til 2 Karle samt til andre Udgifter vedkommende Læreanstaltens almindelige Okonomi.................... 12. Renter og Afdrag paa Gjelden til den almindelige Skolefond................ 13. Til forskjcllige Udgifter og ertraordincrre Bidrag til enkelte af Læreanstaltens Af- delinger, efter Bestyrelsens Anvisning .............. ...................... Denne Post er forhojet med 34 rb., nemlig den ved forste Indtægtspost paaregnede forogede Rcnte-Znd- tcegt af Aktiver som ere erhvervede for Apotheker-Ziekognitioner. Summa Udgift for t848. rb. 6718 2000 looo 000 300 600 300 1650 420 150 92 128 13958 Budget for 1848. rb. 5600 300 1500 1275 850 1520 475 100 150 400 1570 300 418 >3^58 Det med Læreanstalten forbundile Instit det aflagte Regnflab, folgendc Jndtcegter og Institutcts Ind tccgt. Beboldning fra 1846......... 319 rb. 10 sk. Renteindtægt................ 738 — 38 - j Aars Rente af en indkjobt Ob- ligation paa 300 rb........ 6 — . Den Rcjersenste Fonds Bidrag 300 - Velynderes Vidrag..........39 — „ - at overfore 1402 ro. 48 si. Ut for Metalarbejdere havde i 18-17, ifolge Udgifter. Hsvedsond. Overfort 1402 rb. 48 sk. Elevernes Bidrag........... 135 — 32 - Udstillingen indbragte......... 5 — 16 - Ifolge Decision............. — 48 - Snmma Jndtccgt >543 rb- 48 st. — Udgift >373 — 60 - Beholdning d. 31 Decb. 169 rb. 84 st. 188 Anrbog for 1847. Udgift. Overfort 809 z-? ss. Faste Lonninger, som forr. Aar, ^ ,,^ tilsammen...............250 rb. „si. m edllgcholdelser - - ........ > >6 - Budets i,'on .. . .1,) - - Brandsel, Olie og Lys...... 94 — 90 - husleje................... 100 — ' . Bogtrykker og Bogbinderarbejde. Bidrag til de to mindre FondS 160 — „ -^cttissementcr............>3 72 - For Undervisning i Drejning, Brandforsikring ............ 2 — 48 - Gravering samt Drivning og ^ Obligation paa Modellering (60 rd. 64 si.) 26«, — ^2 - rb. for..............316 — /8 - at oversore 809 rb. 32 si. Summa Udgift >373 rd. 60 si. Rejseunderstsrrclscsfonden. Jndtcrgt. Udgift. Beholdning fra 184«......... IN rb. 85 s?. Jndkjobt en kgl. Obligation paa Renteindtagt................ 180 — „ > 190 rb. for............. 106 rb. 51 sk Velynderes Bidrag.......... 3 — - Summa Udgift 106 rb. 51 st. Jnstitutets Bidrag........... 150 — .. - — Indlagt 466 — 85 - Summa Indlagt 4<>0 rb. 85 fl. Beholdning d. 31 Decb. 360 rb. 34 sk. prcrmiesc>ndcn. Jndtagt. Udgift. Beholdning fra >846..........65 rb. 18 si. Til 3 Pramier............... 17^32^. Renteindtægt..................................8 — - Summa Udgift 17 rb. 32 si^ InstitutelS Bidrag.............>0 — - — Indlagt 83 — 18 - Summa Indlagt 83 rb. 18 s?. Beholdning d. 31 Decb. 65^rb7^2 ^ InstitutetS rentcbarende Formue er foroget med de anforte for Hovedfonden og Rejfeunder- stettelsesfonden indkjobte kongelige Obligationer paa ialt 4«>0 rb. og udgjorde derefter for Hovedfondcn ..................... 18760 rb. — RejseuuderstottelseSsonden........... 4600 — — Pramiesonden.................._200 — tilsammen 23560 rb. alt i kongelige Obligationer, for den storste Dcl indskrevne i StatSgjeldsdirektionens Protokoller. Hertil komme de auforte kontante Beholdninger af resp. 169 rb. 81 si., 360 rb. 34 si., 65 rb. 82 si., ialt 596 rb. 8 si.