Universitetet.
i
Lovgivning, Bestemmelser, Foranstaltninger, m. m.
klarer 1847 har mcdfott I ny Loo^ivninqer, alle flglendc lll -» forbedret Zndrct-
mng af de forskjelliqe Eramina ved Universitetet.
t. De», philosophiske Eramen. Medens tidligere den larde Skoleundervisning,
hvis Forinaal er at meddele den nodvendige, for alle Fakulietsftudier fcelles, almindelige
bnmanististe Fordannelse, ikke fuldstcendigen afstuttedes i selve Skolerne, men maatte sup-
pleres ved et forberedende akademisk Kursus ved Universitetet, og den sig dertil sluttende
pbilologist-philofopbiste eller saakaldte anden Eramen i tvende Afdelinger, er derimod uu
ved den under 2)de Zuli ^845 allernaadigst approberede provisoriske Undervisningsplan
bestemt, at den hele lcerde Skoleundervisning skal fuldstcendigen gjennemsores i selve Skolen
og her sluttes med en -Asgangseramen, hvorunder aflcegges Prove i alle de Discipliner
som sorben vare Gjenstande saavel sor Eramen Artium som for anden Eramen, alene med
Undtagelse af de egentlige philosophiste Discipliner,
Som en Fslge Heras vil nu, efterhaanden som den provisoriste Plan fuldstcendigen
kommer til Anvendelse i de lcerde Skoler, en Forandring med den hidtil ved Universitetet
afholdte anden Eramen blive nodvendig.
I denne "Anledning bavde Direktionen sra Konsistoriunr modtaget en af en dertil ned-
sat Kommitte af 5 Professorer (Orsted, Sibbern, Schouw, Madvig, Nelschow) afgioet ud-
forlig Betcenkning, hvilken i det Væsentlige af Konsistoriuni var tiltraadt, ligesom dette
fei'ere paa given 'Anledning havde fremsendt en speciel Betcenkning fra Professorerne i
Pbilosopbien, angaaende det Omfang bvori denne Videnstab vilde blive at foredrage for
dem der skulle underkaste sig den pbilosopbiske Eramen i dens forandrede Form.
I den ovenncevnte Kommitte-Betcenkning vare korteligen berorte de oftere og ved for-
stjellige Lejligheder fremsatte Grunde hvilke ogfaa ester Kommitteens Mening talede mod den
pbilologiff-pbilosophiffe Eramen efter dens bidtilvcerende Indretning. Hensigten med det
forste Universitets-Kursus er — bemcrrkcde Kommitteen — efter den bidtilvcerende Indretning,
ligesom ved Skoleundervisningen, at give de Studerende en forberedende almindelig Dan-
nelse; men en saadan Adsplittelse af dette forberedende Studium som hidtil har fundet
Sted kan ingenlunde anfees som bensigtssvarende, bvad enten Talen er om de Fag der
baade leeres i Skolen og ved Universitetet, eller om dem der bidtil manglede i Skolen, og
hvori der er givet et kort Kursus ved Universitetet. Saaledes er det, med Hensyn til Latin
og Grcrsk, klart, at sorsaavidt det maatte ansees nodvendigt, at flere af Oldtidens Forfattere
gjennemgaaes end der hidtil have vceret lceste i Skolerne, vilde det vcere rigtigere at fort-
satte Undervisningen noget videre i Skolen, end efter en lcengere Afbrydelse at lade en
ny Lcerer for famtlige Studerende, der staae paa et faare forskjelligt Trin og bave modta-
get Forberedelse i forstjellig Form, aabne et nyt Kursus af faa indstrcenket Omfang, at
det ikke kan udvikle sig til nogen Betydning; og hvad den som almindeligt Dannelfesmid-
del sornodne Kundstab til Oldtidens Indretninger og Literatur angaaer, knyttes den viftnok
bedre til Forfatternes Låsning under Skoleundervisningen, og indprentes der efter gode
2t
Aarboq for 18^7.
eleiilentare Lareboger, end foredrages — paa Grund af .Tidens Korthed lojst nfuldstandigt
— som sarskilt Fag i en halvaarlig Forelasning, hvis Indhold ej ret kan befastes. At
den Studerende, som hidtil har varet Tilfaldet, efter at have i Skolen lccrt Universalhi-
storie, i det forste akademiske Aar erlolder en udforligere Udsigt over en enkelt vilkaarligeu
valgt Periodes Historie, som oidentligvis ikke kan fortsattes, kan heller ikke ansees hensigts-
svarende. Den mathematiste Undervisning afbrydes, efter den hidtilværende Indretning,
paa et Pnnkt bvor Disciplene endnu trange til den narmere Vejledning som kan gives i
Skolen, men ikke ved Universitetet. Naturhistorien lastes bidtil i nogle Skoler flet ikke,
i andre klin i de nederste KlaSser og sattes derefter tilside, indtil der i det forste Universi-
teisaar gaves et naturhistorisk Kursus; delte meddeltes dog hverken Alle, ikte heller toges
noget Hensyn til, om Vedkommende havde last dette Fag i Skolen: det bivaanedes nemlig
tun as dem der ikke havde last Hebraisk; ireren fra Universitetet maatte saaledes gaae ud
fia, at Tilhorerne ingen Kundskab havde i denne Videnstab. Elementerne i Physiken —>
tbi om Mere er der ikke ^porgsmaal naar der tales om de Kundskaber der benhore til den
videnskabelige Fordannelse — foredrages udentvivl bedre i Skolen end ved Universitetet:
(lrperimenterne kunne ved Skoleundervisningen bedre fees af Alle, der er Lejlighed for
Larlingen til ved Sporgsmaale at erkyndige sig om det der ikke har varet ham klart, og
for Lareren til at forsikkie sig om, bvorvidt Disciplen successivt tilegner sig og derved med
<va>tled beholder det der foredrages. Ogiaa det der, som Bestanddel af almindelig viden-
skabelig Dannelse, kan fordres af astronomisk Kundskab, gives af lignende Grunde bedst i
Skolen, hvor da Undervisningen i matbematist Geografi passende knyttes dertil, medens
man hidtil ved den geografiske Skoleundervisning maatte anticipere de astronomiske Hoved-
sætninger.
Kommitteen bemarkede deruast, at fornden denne stadelige Adsplittelse as Undervisnings-
gjenstandene som er eu Folge af deu bidtilvarende Indretning, inedforer denne ogfaa den
Ulempe, at den Studerende, der ved Indtrædelsen ved Universitetet sknlde begynde et srit
og selvstandigt Stndilim, i det soiste Aar benvifes til en Sruderemaade soin i stere Hen-
seender ligner den der finder Sted i Skolen. Han har aldeles intet frit Valg, hverken i
Henseende til Larerne eller de Gjenstande der foredrages, han kan ikke tage Hensyn til sin
^ilbojelighed for visse Fag eller til bvad der bedst knnde passe sor hans tilkommende Livs-
bane. Han skal dernast, eftcr er KursnS af omtrent fire Maaneder, lade sig eraminere i
det der i den Tid er gjennemgaaet, og derpaa atter, efter en lignende Tids Forlob, gjen-
uemgaae en anden Prove i de Fag som derefter have varet foredragne. Det er naturligt,
at den unge Studerende herved let ledes hen til den Forestilling, at knn den forestaaende
(damens heldige Utsald er Maalet sor bans Bestrabelser, en Forestilling der kun altfor
ofte faaer Indflydelse paa hans senere Studier. Hertil kommer, at det ved Forberedelsen
til anden Eramen let bliver krattende, at hore ^ til .) Forelasninger daglig i ligcsaa
mange hojst forskjellige og i ingen indbyrdes Forbindelse staaende Fag, hvilket har den
^olge, at mange af dem der faaledes ere henviste til en skolemæssig Studeremaade, uden
at vare undergivne en skolemassig Disciplin, unddrage sig fra at bivaane Forelasningerne.
Endelig havde Kommitteens Pliiralitet anfeet det for at vare en ikke uvigtig Indvending mod
anden (5'ramen i dens hidtilvarende Form, at deu for flere af Universitetets Larere optager
en stor Del af deres Virksomhed med lrattende Eramination og aarlig gjentagne rent
elementåre Forelasninger.
Kommitteen bemarkede, at ligesom faaledes Ophavelsen af anden Eramen efter dens
nnvarende Indretning vilde kunne afdjelpe adstitlige lllemper ved Univeisitetet, saaledes
vilde paa den anden Side Skolerne ved den disse givne Neform vinde betydeligt. Saavel
den Forogelfe Fagene erholde, fom den intensive Udvidelse af de fleste, der vil blive en
Folge af Skoleundervisningens Forlangelse, vil krave baade flere og dygtigere Larere, hvor-
ved Undervisningen, ikke blot i den overste men ogsaa i de ovrige Klasser, vil forbedres.
De reformerede Skolers forhojede Videnskabelighed og Forogelsen af Larerpersonalet vil
virke gavnligt paa de Byer hvor disse Skoler indfores, og de stere Centralpnnkter for In-
telligensen som derved opstaae ville gavne Provindserne.
Af mindre, men dog ikke uden Betydning er det, at det i okonoinisk Henseende er
mindre byrdefuldt at holde en Discipel et Aar tangere i Skolen, end at holde en Student
det forste Aar ved Universitetet; at det i sadelig Henseende ialmindelighed maa ansees for-
delagtigere for Provindsialisten at komme et Aar senere til Hovedstaden, og at den fore-
slaaede Forandring vil have til Folge, at de unge Studenter mere end nu er Tilfaldet
ville blive blandede med de aldre.
Philosophisk Eramen.
25
Zovrigt havde bele Kommitteen varet enig i, hvad ogsaa ved Forhandlingerne an-
gaaende den provisoriske Plan for den udvidede Skoleundervisning havde varet fra alle
Sider vedtaget, og senere ved Planen er bleven bekræftet, at de egentlige philosopbiske Viden-
skaber, som nn ere Gjenstande for Stndium i det sorste akademiske Aar, ikke sinlde fore-
drages i de reformerede Skoler. Ligesom der til at fatte disse fordres en storre Aands-
modenbed end der ordentligvis finder Sted hos Skoledisciple, isar da Philosophien ikke
indebolder et saadant positivt Stof som de ovrige Skolesag, saaledes vilde det vel ogsaa
falde vanskeligt at erholde et tilstrækkeligt Antal af duelige Larere i disse Videnskaber.
Men medens Kommitteen saaledes ansaae en Prove i philosophiae Videnskaber for nod-
vendig ved Universitetet, antog den ikke, at man behovede at bestemme et vist Stadium
af de Studerendes Universitetsbane i hvilket denne Prove bor finde Sted, og Kommitteeu
mente derfor, at det var tilstrækkeligt at fastsatte, at denne Eramen ikke kan tages forend
et -Aar efierat man er bleven Student og ikke senere end et halvt Aar sor Embedseramen
eller Erhvervelsen af Magistergraden. I sidstnævnte Henseende havde dog to af KoinmitteenS
Medlemmer varet af anden Mening, idet de havde antaget, at denne Eramen flet ikke
bnrde vare bnndet til nogen Tidsindskrankning, naar den blot toges sor Embedseramen,
bvorved de blandt slere Grunde havde gjort opmcrrksom paa, at det for Studerende der i
Provindserne havde sorberedet sig til den philosophiske Eramen og Embedseramen, vilde
vare byrdefuldt at foretage to Rejser til Hovedstaden for at absolvere disse Erainina.
For at samtlige Studerende kunne saae Lejlighed til at forskasse sig de Kundskaber
der ville udkrceves til en saadan Prove, maatte der ved Universitetet gives en Oversigt over
Philosophien i et etaarigt Kursus.
Sluttelig bemarkede Kommitteen, at man, naar anden Eramen ophaves i dens nuvæ-
rende Form, vel ikke langere vil have det Vidnesbyrd om Flid og Duelighed som Udfal-
det af denne Eramen nn giver, ved Stipendiers Bortgivelse; men denne Omstandighed burde
formcntligen ingen Indflydelse have, naar den soreslaaede Forandring sorovrigt i mange
Henseender fortjente at anbefales; mail maatte da holde sig dels til det Vidnesbyrd der vil
blive meddelt fra Skolen, hvilket af flere Grnnde kan blive mere paalideligt end det der
ligger i Karaktererne ved en Univcrsitetseramen, faameget mere som man ester den ny
Indretning vil krave en storre Forberedelse hos den der kommer til Universitetet, dels til
Attester om at have hort Forelæsninger og deltaget i Eraminatorier, dels endelig til Ud-
faldet af den ny philofophiske Eramen for dem der have taget den.
Et af Kommitteens Medlemmer (Konserentsraad Orsted) havde i en sårskilt Erklaring
opkastet og sogt at besvare det SporgSmaal, om ilke den pbilosophiske Dannelse som man
onsker at bibringe de Studerende, i den ny Tingenes Orden burde have et stor?e Omsang
end nu. Ved Siden at den Dannelse nemlig som erbverves ved Philosophien i snevrere
Betydning, kunde sormeutligen gaae en Dannelse for Erfaringsphilosophien, bvorved forsto-
des en saadan Fremstilling af Erfaringens Resultater, al Tingenes Fornnftfammenhang
de>i aabenbarer sig. Sporgsmaalet, om en saadan i den ny Tingenes Tilstand vil blive
nodvendigere end hidtil, burde sormentligeu besvares bekraftende, hvilket begrundedes as to med
binanden sammenhængende Betragtninger. Uagtet det nemlig med Nette kan antages, at
de sorste Grunde as Nalurlare, Astronomi og Naturhistorie ville lares og indprentes langt
bedre i Skolerne end ved Universitetet, vil der paa den anden Side dog ogsaa vare Noget
som tabes derved at den studerende Ungdom ikke modtager disse Videnskaber ved Universi-
tetet: en vis hojere videnskabelig Aand vil ordentligvis gaae igjennem det akademiske Fore-
drag; den som har opoffret sit Liv til at gjennemtrange Videnskaben, kan ikke afhandle
dens forste Grnnde uden at den modnere og mere omfattende Dom, det Blik i Videnska-
bens Sammenhang med andre Videnskaber og med Vidensforholdene, ban bar erbvervet
sig, jo paa mange Maader skinner igjennem og lagger mangen Spire som uden bringer
Frugter for den hojere aandelige Udvikling. Allerede dette Savn maatte man onske at see
erstattet. Men derhos er den Vinding man as den ny Tingenes Orden sorventer, af en
saadan Natur, at den let kunde fore til en ensidig Dannelse; at der vindes mere Tid til
Philosophien i dette Ords strengere Betydning, kan nemlig vel vare godt og onskvardigt,
men Flerheden fores let derved til en altfor spekulativ Retuing, hvori man ikke behorigt
sammenknytter det Tankte og det Erfarede. Saadant vil ifardeleshed i hoj Grad finde
Sted for Flerheden af Tbeologerne, tildels ogsaa hos de Retsstnderende; hos de Lagestu-
derende vil det mindre vare Tilfaldet, hvorimod det store Spring sra den abstraktere Tank-
ning til de hojst konkrete lagevidenskabelige Discipliner let giver Anletning til en Ringeagt
sor hin. Det syntes derfor, at man burde sorge sor en vis ligevagt i de philosophiske
20
Aarbog for 1317.
Studier som Universitetet byder sine ny Borgere, og at ville rare onskeligt, om en pbi-
losophist Opfatning af Erfaringen kunde sattes ved Siden af den egentlige Philosopbi.
Om end vore Professorer i Grundvidenskaben ogsaa hidtil have inddraget mange
Erfaringskundstaber i deres Foredrag, sorandrer dette ikke de heron,bandlede Forholde; den
Maade bvorpaa man i Erfaringsvidenskaberne opstiger til Pbilosophiens Grandftr, niaa
man ligesaavel gjore sig fortrolig med, som med Pbilosophernes modsatte, dersom Dan-
nelsen ikke stal blive ensidig. Til at give Fremstillingen af en saadan Verdensopfatning
maatte flere Krafter forenes; med Hensyn paa Naturvidenskaberne maatte flere Larere aftale
en Plan, ifolge hvilken de ved Foredrag som grebe behorigt ind i hverandre meddelte den
ber fordrede Oversigt. Disse Foredrag, der ved falles Aftale, jevnlige Sammenkomster af
barerne, eller paa anden Maade, maatte bringes til at udgjore en Enhed, skulde ikke med-
tage mere end 6, bojst Timer ugentligen i et Aar. Sioget lignende maatte ved Fleres
Samvirkning udrettes for Historien med Henlyn til Menneskesamfundets Natur og Udvik-
ling gjennem de sorstjellige Forbolde. Det formentes, at det omhandlede Foretagende, som
vel vilde krave en ret alvorlig Anstrengelse fra Professorernes Side og for hvilket ikke
ringe Vanffeligbeder vilde tråde imode, hvilke dog maatte kunne overvindes, vilde yde et
stort Vidrag til den videnskabelige Dannelse i vort Fadreland, vilde fremkalde en Indret-
ning og i Tiden Parker bvortil man endnu ikke i andre Lande har Mage. Jovrigt kunde
denne Plan udfores, enten der indrettedes en philosopbist Eramen eller ikke, men i ethvert
Fald maatte de to beroml andlede Retninger ikke sattes under ulige Vilkaar, saa at der
gaves te akademiske Vorgere startere Vevaggrunde til at uddanne sig i den ene af disse
to Netninger end i den anden, da begge ndkraves til Dannelsens Harmoni.
I Henseende til denne et enkelt Kommittemedlems Plan havde Kommitteens Plura-
litet bemarket, at saa sardeles onsteligt den end maatte ansee det at vare, at flige ved flere
Universitetslareres samvirkende Vestrabelser tilvejebragte Kursus maatte komme istand og
blive benyttede af de Studerende i deres forste Studenteraar, saa fandt den det dog meget
betankeligt at foreskrive saadanne Kursus og derlil knyttede Eramina, uden Hensyn til
Individernes sorstjellige Evner, Tilbojeligbeder og okonomiste Vilkaar, ligesom man ikte
beller fra Docenternes Side altid tor regne paa en saadan Harmoni i Anskuelser og en
saadan Letbed i Samvirken, at et virkelig sammenhangende Kursus og et sammenhangmde
l'ramensstof knnde fremkomme.
Denne Kommiltebetankning havde saavel det pbilosophiske Faknltet som Konsistorium
i det Hele tiltraadt, hvorbos dog Sidstnavnte ikke, saaledes som Fakultetet, ansaae det for-
nodent at foreskrive, at den i Forflag bragte omdannede pbilosopbiske Eramen skal vare
absolveret et halvt Aar for Einbedseramen eller Erhvervelsen af Magistergraden, bvorimod
begge vare enige i, at denne Eramen ikke bor kunne tages as Nogen for et Aar efter at
han er bleven Student.
Konsistorium bavde derfor indstillet:
1. at den saakaldte anden Eramen omdannes saaledes, at ikke blot Proven i de Fag der
nn ere Gjenstand for den faakaldte Eramen philologllnm, men ogsaa Proven i Pbysik
og Astronomi aldeles boitsalder, saa at kun de egentlige pbilosophiske Videnstaber
blive Gjenstande for Eramen;
at Ingen stedes til denne omdannede philosopbiske Eramen sor et Aar ester hans
Dimission til Universitetet;
at det ikke skal vare Betingelse for Oppebarelsen af akademiske Beneficier eller Op-
lagspenge fra Skolerne, at denne Eramen er taget i det forste akademiske Aar;
-4. at de Studenter som, forinden Skolereformen er udstrakt til alle de larde Skoler,
dimitteres fra Skoler i hvilke den er indfort, ikkun skulle underkaste sig Proven i den
nuvarende anden Eramens philosophiske Discipliner, uanseet, at de Studenter som
dimitteres fra andre Skoler fremdeles maa underkaste sig denne Eramen i dens nu-
varende Form.
Konsistorinm bavde fenere, efter Opfordring af Direktionen, fremsendt en af vedkommende
Professorer afgivet Betankning over, hvilke pbilosophiske Diseipliner der skulde gjores til
Gjenstand for bemeldte Eramen og i hvilket Omsang de sknlde doceres. I denne Betank-
ning var, hvad angaaer Gjenstandene sor bemeldte Eramen, antaget, at der bor eramineres
i 1. Logik, 2. den pbilosopbiske Propadevtik (nemlig Laren om Erkjendelsens, isar den
videnskabelige Erkjendelses, Natur ialmindeligbed og Pbilosophiens Natur og Formaal isar-
deleshed), Z. Psykologi, 4. Moralphilosophi, med sardeles Hensyn til de sorstjellige af sor-
stjellige Philosopher opstillede Moralprinciper og disses indbyrdes Forbold, samt de moralske
Philosophisk (Framen.
27
Ideers Sammenhcrng med Verdenssorholdene ialinindelighed og de sociale og religiose For-
holde iscerdeleshed; 5. Pbilosophiens Historie. De her under 1—4 anforte Discipliner
havde hidtil vcrret Gjenstande for Eramen; kun Pbilosophiens Historie havde hidtil ikke ud-
gjort en ftcregen Eramensrubrik.
I Henseende til dette Punkt havde Konsistorium vceret aldeles enigt i Forflaget.
Hvad angaaer Omfanget af hvad der i disse Gjenstande bliver at fordre, var i Be-
tænkningen soreflaaer, at det flnlde vcere saa Meget som kan blive foredraget i to Timers dag-
lige, eller 12 Timers ugentlige Forelcesninger i to Semestre.
I denne Henseende var Forflaget tiltraadt af Konsistorium med 6 Stemmer af 10.
Dets fire lægevidenskabelige Medlemmer havde vel antaget, at det foieflaaede Omfang var
for stort, da herved sormentligen vilde bevirkes, at de Studerende, som ester Skolereformen
ville komme til Universitetet et Aar senere end forhen, under Speeialvidenskabernes stedse
stigende Fordringer paa Anvendelse af Tid og Kraft, vilde blive uodsagede til at offre alt-
for megen Tid til deres akademiske Kursus; men hertil var af Majoriteten bemcerket, at
det vel ^r uncegteligt, at en noget storre Tidsanvendelse fra de Studerendes Side vil blive
nodvendig til det akademiske Kursus's Tilendebringelse, nien at dels dette er en uundgaaelig
Folge af Skolereformen, dels Forlængelsen af Studiitiden ikke kan antages at ville blive
betydelig,- da endog de Studerende som maatte bestemme sig til at hore samtlige til det
pbilosophiste Kursus borende Forelcesninger i et Aar — hvortil de dog ingenlunde ville
vcere nodsagede — meget vel ved Siden heraf kunde studere deres Fakultetsvidenskab og
bore Forelcesninger over samme.
Sporgsmaalets Afgjorelse beroede imidlertid efter Majoritetens Mening iscerdelesbed
paa et andet Moment, nemlig i hvor stort et Omfang de philosophiske Discipliner maa
doceres, for at de Studerende kunne erholde det ester Videnskabernes ricervcerende Stand-
punkt nodvendige philosophiske Grundlag. Det ansaaes for fcerdeles vigtigt, at dette Grund-
lag bliver tilstrækkeligt, da det philosophiske Studium ellers lettelig vilde blive mere til Skade
cnd til Gavn for de Studerendes Uddannelse. Tages det i Betragtning, at der til Fore-
læsningerne over de pbilosophiste Discipliner som nu foredrages til anden Eramen, anven-
des 4 Timer om Ugen i Vintersemestrct og 12 Timer om Ugen i Sommersemcstret, og
at dette neppe ansees eller kan ansees sor at vcere sor Meget, kunde Konsistorium ikke ffjonne
rettere, end at det Tillceg af 8 ugentlige Timer i et Semester som nu forlangtes, ikke var
storre end Tilfojclsen af den bojst vigtige Forelcesning over Philosophiens Historie, i For-
bindelse med de enkelte mindre betydelige Udvidelser som det kan vcere hensigrsmcessigt at
give en eller anden as de ovrige Forelcesninger, gjorde uuudgaaelig fornodent.
Endelig havde de pbilosophiste Professorer i Henseende til Eraminationens Maade og
Censuren antaget:
1.	at der bor eramineres mnndtlig i de anforte Fag under de angivne fem Rubriker,
saa at der falder Z Specialkarakterer til den mundtlige Prove;
2.	at der bliver at udarbejde to skriftlige Prover, som h«er for sig faaer sin Specialka-
rakter, saa at der hele Antal af disse, hvoras Hovedkarakteren stal uddrages, bliver 7;
3.	at Eramensfagene fordeles mellem de to pbilosophiste Professorer ester indbyrdes Af-
tale; men at den Ene bestandig er Medeensor ved den Andens Eramination, samt at
desuden en anden af det pbilofopbiske Fakultets Professorer, som dertil udncevnes hver-
gang paa et vist Antal af Aar, er Medcenfor ved Eramen i alle Fagene.
Disse sidstncevnte Forflag bavde Konsistorium i det Hele tiltraadt, dog med enkelte
ilke vcrsentlige Modistkationer. Saaledes antog Konsistoriums Majoritet, at der ilke bor
gives sårskilt Karakter for Propcedevtiken, men Karakteren for Proven i denne Indled-
ningsvidenstab rettest bestemmes under Et med den for Proven i en af de andre philoso-
pbiste Discipliner; bvorved man iscerdeleshed gik ud fra, at denne Disciplin, til hvis Fore-
drag ikke mere end to ugentlige Timer uogensinde knnne antages at ville blive anvendte,
ikke vil kunne frembyde et saa stort Eraminationsstof, at enhver Kandidat uden alifor
byppige og trcrttende Gjentagelser kan underkastes en saa dybt indgaaende Prove i samme
som burde anstilles, naar en scrrffilt Karakter derfor skulde tildeles hver eukelt.
Konsistorium antog derncrst, at Udarbejdelsen as en skriftlig Besvarelse maatte ansees
tilstrcrkkelig, og nogle af sammes Medlemmer yttrede endog den Mening, at al skriftlig
Prove belst maatte bortfalde.
Sluttelig bemcerkede Konsistoriet, at fljont det saaledes i det Vcrsentlige tiltraadte det
as Professorerne i Philofophien affattede Forflag, og ventede sig gode Frugter af en der-
efter ordnet selvstcendig philosophist Eramen, ansaae det det dog for saa vanskeligt
28
Aarbog for 1847.
med Sikkeibed forud at beredne deune bele Reforms Folger, at man udentvivl burde
vcrre forberedt paa, at det muligen allerede om nogle Aar vilde findes tilraadeligt at
foretage ny Forandringer. Konsistorium havde derfor benstillet, hvorvidt det maatte findes
bensigtemcrssigt, at det i den forventede allerbojeste Resolution antydedes, at den ncrrvcrrende
Omordning af den philosophiste Erameit ikke ubetinget er at anfee som aldeles definitiv.
Da den i det Foregaaende fremstillede, af den nedsatte Kommitte udkastede, Plan til
en omdannet pbilosophifk Eramen paa den ene Side var i fuldkommen Overensstemmelse
med den alleruaadigst befalede Reform af de lcrrde Skoler og med den for deu udvidede
Skoleundervisning i de reformerede Skoler alleruaadigst approberede Plan, af bvilken det
er et vcr^entligt Moment, at med Undtagelse af Pbilofophien samtlige de Discipliner som
bave varet Gjenstande for den hidtilværende anden Eramen, iul optages i selve Skoleunder-
visningen, og da paa den anden Side baade det pbilosopbiste fakultet og Konsistorium i
alt Vcrsentligt havde erklcrret sig for Planen, kunde Direktionen ogfaa for sit Vedkommende
ikke flioune rettere, end at der var tilstrækkelig Anledning til alleruudeidanigst at anbefale
deune Plan i det Hele, hvorefter den pbilofopbiske (5ramen kun kom til at bestaae as en
enkelt Preve. hvis Gjenstande alene blive de sanskilte Aidelinger af de philofopbiste Difeipliner,
til alleruaadigst at bifaldes. Hvad nu augaaer de enkelte Punkter i Sagen hvorom sor-
stjellige Meninger vare blevne sremsatte, og derbos Sporgsmaalet om Formen for denne
Eramen i det Hele, da kunde det i sidstnævnte Henseende vel vcrre at overveje, om den
itke, istedetsor at vcrre en sclvstcrndig (5'ramen, kunde sorbindes med de sorskjellige Cmbeds-
eramina, som en integrerende Del af disse. Dette vilde vistnok srembyde visse Fordele,
men det vilde dog, ester det Omsang vore Embedseramina alle bave, paa ingeu Maade
lade sig ivcrikscrtte saaledes, at man ligesrem lagte diSfe pbilofophifke Discipliner til alle de
ovrige som Gjenstand sor cn saiulet Eramen; det kunde ikkun skce derved, at selve Cmbeds-
eramen deltes i to til sorstjellig Zid henlagte Afdelinger. Uagtet nu vistnok ikke uvcrgtigc
Gnmde kunde tale herfor, var dette en saa indgribende Reform, at den vilde krcrve betyde-
ligere Forarbejder og forelobige Undersogelser, og da det derbos dog var usikkert, til hvilket
Resultat disse vilde sore, buide det udentvivl idetmindste sorelobigeu bestemmes, at den om-
handlede Prove skal vcrre ligesoiu hidtil eit selvstcrndig (5ramen.
I Henseende til Tiden da den ombandlede Eraineu stal absolveres af de Studerende,
bavde vel Konsistorium ikke med Kommitteen og det pbilosopbiste Fakultet vcrret enigt i, at
det udtiykkeligeu burde bestemmes, at b'ramen skal vcrre absolveret idetmindste et halvt Aar
sounden Vedkommende indstiller sig til Embedseramen, bvilken Tidsbestemmelse Konsistorium
saaledes ausaae sor unodvendig og uhensigtsmæssig, medens derimod alle de anferte Alito-
ritcter bavde vcrret enige i at antage, at Eramen ikke stal kilinie tages af Nogen som ikke
har studeret et Aar ved Universitetet. Direktionen kunde for sit Vedkommende ikke skjonne
rettere, end at det vilde vcere rigtigst og bensigtSmcrssigst at bestemme, at Ingen bor
kunne admitteres til Proven forend et Aar efter at han er bleven immatrikuleret ved Uni-
versitetet, bvorimod Den itke fandt nogen tilstrcrkkelig Giund til at det udtrykkelig skulde
foreskrives, at den pbilosophiske Eramen skulde vcrre absolveret idetmindste et halvt Aar
fcvend Embedseramen.
Angaaende Gjenstandene for Proven maatte Direktionen vcrre aldeles enig med Kommit-
teen og Konsistouum i, at disse bor vcrre de oveu anforte 5 eukelte af de philofopbifke
Discipliner, og Den maatte navnligen med Hensyn til kvad as et as Kommitteens Med-
lemmer var udviklet angaaende en storre Forening as Foredrag over Ersaringspbilosopbien,
bisalde Kommitteens Pltiralitets Anskuelse, at en saadan Plan, hvor stort Vcrrd den sor-
resten end maatte have, neppe sor Tiden, er udforbar.
Hvad augaaer det Omfang hvori de philosophiste Discipliner skulle foredrages for de
Studerende, troede Direktionen, at de pbilofopbiste Professorers Forflag, hvorefter der ialt
vil beboves to Timers daglige Forelcrsninger igjennem to Semestre, aldeles fortjente Vifald,
og Den maatte vcere fuldkommen enig med Konsistoriums Majoritet i at et saadaut Oimaug
af bvad der foredrages, og bvad der som Folge deraf vil blive at fordre af de Studeiende
ved Eramen, ingenlunde kan anfees som overdrevent.
At Eramen kom til at bestaae af dels en skriftlig, dels en mundtlig Afdeliug, og at
der ved deu forstncrvnte alene gives ct skriftligt Sporgsmaal til Besvarelse, derimod fandt
Direktionen Intet at erindre, ligesom Den maatle tiltrcrde Konsistoriets Forstag, at der ingen
Speeialkai akter giveS for den philosophiste Propcrdevtik, bvoras altsaa vilde solge, at der ialt
blev at give o Specialkarakterer, nemlig 4 sor de t ovrige mundtlige Discipliner og t
for den skriftlige Prove.
Philosophisi Eramen.
29
Endvidere maatte Direktionen nied Hensyn til Censuren tiltråde det Foiflag, at de to
Professorer i Philofophien gjensidigen skulde eraminere og cenftnere, og en tredie Pro-
fessor i det philosophiske Fakultet, som dertil paa visse saasom 3 Aar valges af Konsi-
storium, tiltroede som fast Censor.
Forsaavidt endelig den uy Eramen nodvendigen maatte flutte sig til den fuldstandige Af-
gangseramen i de udvidede Skoler, vilde den vare at afholde efterhaanden som der ved Uni-
versitetet immatrikuleres Studerende der have underkastet sig hin, medens den nuvarendc
Eramen vilde blive at beholde for alle andre Studerende. Men forsaavidt iovrizt Konsisto-
rium havde ment, at det muligen i den kongelige Beslutning burde antydes, at den ny
Bestemmelse ikke er aldeles definitiv, sijonnede Direklionen ikke at noget saadant Tillag
kunde ansees fornodent.
Efterat Direktionen overensstemmende med alt det Anforte havde nedlagt allerunderdanigst
Forestilling, og da Indstillingen vandt allerhojeste Bifald, udkom uuder 26de April en
Bekjendtgjorelse fra Direktionen af folgende Indhold.
Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling bar det bebaget Hans Majestat Kongen
under 16de d. M. allernaadigst at bestemme Folgende: § 1. Jstedetsor den hidtil-
værende philologiff-philosophiske eller saakaldte anden Eramen, anordnes en philo-
sophisk Eramen, hvis Gjenftande alene ere: 1. Logik, 2. Psykologi, 3. Moralphilo-
sophi, 4. Philosophiens Historie med Propadevtiken, over hvilke Discipliner Forelæs-
ninger blive at holde og tilendebringe i et Tidsrum af to Semestre. § 2. Den
philosophiske Eramen stal indeholde en dobbelt Prove, nemlig dels skriftlig Besvarelse
af en meddelt Opgave, dels mnndtlig Erainination i enhver af ovenncevnte Discipliner
§ 3. Den skriftlige Opgave bestemmes af de tvende Professorer i Philosophien i
Forening. Den mnndtlige Erainination udfores i hver af de specielle Discipliner af
den Professor i Philosophien som derover har boldt Forelæsninger, og foretages i
Overvcerelfe af tv Censorer, nemlig den ikkeeraminerende Professor i Philosophien
og en anden Professor af det philofophiske Fakulter, som dertil af Konsistoriet ud-
navnes, hver Gang paa tre Aar. § 4. For Proverue i de enkelte Fag meddeles
Specialkarakterer og for Udfaldet af Eramen i det Hele en Hovedkarakter. —
Specialkaraktererne, som umiddelbart efter Eraminationen i ethvert Fag bestemmes af
den eraminerende Professor og de to Censorer, ere folgende ser: Udmarket godt, Meget
godt, Godt, Temmelig godt, Maadeligt, Slet. — Saavel for den skriftlige Udarbej-
delse som for enhver af de i § 2 navnte 4 Fag gives en Specialkarakter. Hoved-
karakteren, hvilken uddrages af de fem Specialkarakterer efter de Regler som narmere
af Direktionen blive fastsatte, benavnes: Forste Karakter, Anden Karakter, Tredie
Karakter, af hvilke forste Karakter kan forhojes med Tillaget ,.med Udmarkelse." § 5.
Til den philosophiske Eramen maa Ingen gives Adgang forend et Aar efterat han
er immatrikuleret ved Universitetet. § 6. Den her anordnede philofophiske Eramen
bliver at afholde saasnait og forsaavidt Nogen dertil melcer sig som har bestaaet den
ved den provisoriske Plan af 25de Juli 1813 foreskrevne Afgangseramen i dennes
fulde Omfang, og fra den Tid af da denne Afgangseramen er almindelig indfort,
ophorer aldeles dcn nuvarende anden Eramen.
Hvilket herved ester allerhojeste Befaling bekjendtgjores til samtlige Vedkommendes
Efterretning.
Da der i Efteraaret 1817 forste Gang blev afholdt den fuldstandige Afgangseramens
forste Afdeling, og der faaledes i Efteraaret 1848 ville kunne immatrikuleres Studerende
der have absolveret denne Eramen i dens fulde Omfaug, vil den ny philosophiske Eramen
altsaa kunne afholdes forste Gang i Efteraaret 1849, men heller ikke tidligere.
2. Den theologis?e EmbedSeramen. Det havde lange varet erkjendt, at den
theologifke Embedseramen i flere vigtige Henseender kunde trange til en forbedret Indret-
ning, med Hensyn dels til at opnaae storre Garanti sor Provens Paalidelighed, dels til at
undgaae unodvendig Tidsspilde sor Eraminatorer og Censorer, dels til at opnaae andre For-
dele. Da det navnligen maatte forekomme Direktionen, at den vafentlige Forandring fon:
ifolge de nyere Lovbestemmelser er indfort ved de andre Embedseramina faavelfom ved de
polytekniske Eramina, at nemlig Hovedkarakteren for vedkommende Kandidater dannes og
uddrages ved en numerisk Beregning af de for de enkelte Larefag, i hvilke der ved de
respektive Prover eramineres, givne Specialkarakterer, og de disse tillagte Talvardier, ogsaa
maatte kunne anvendes ved den theologiske Eramen med de samme Fordele som man har
30
Aarbog for 1847.
troet at spore af denne Indretning ved hine Eramina, fandt Direktionen sig foranlediget til
at indhente det theologiffe Fakultets Betænkning over Hensigtsmæssigheden heraf, samt op-
fordre det til, i Forbindelse hermed al meddele de Bemærkninger og Forflag hvortil det
ellers maatte finde Anledning.
Denne Bctcrnkning afgav Fakultetet i en Skrivelse af Z9de April 1843, hvorefter
Direktionen om flere af Sagens Punkter brevverlede faavel yderligere med Fakultetet, som
med det kongelige danske Kancelli og Konsistorium.
Det sorste as Fakultetets Forslag angik Brugen af det latinsk e Spro g ved den theolo-
giffe Eramen. Brugen af dette Sprog, som tidligere bavde vceret almindelig faavel ved den
skriftlige som mundtlige Del af Eramen, blev ved kongelig Beslutning as l^de December
*) betydeligt indskrænket, idet derved bestemtes, at ved den skriftlige Eramen skulde af
de 6 Specimina i det Hojeste de Z, idetmindste de 2, og i Negelen de eregetiske ffrives
vaa Latin, de ovrige paa Danff, og at ved den mundtlige Prove Eraminationen i det
gamle og det ny Testamente, saavelsom de dertil knyttede Kundffabsgjenstande, skulde anstilles
paa Latin, i de ovrige Fag paa Dansk. Fakultetet benurrkede nu, at Erfaring havde over-
bevist samme om dct ønskelige i, at den Fcrrdigbcd i det latinske Sprog hvis store Vig-
tighed for Tbeologer ikke kan miskjendes, maatle blive Gjenstand for en Prove af anden
Art end den som hidtil fandt Sted. Ved Proven i de eregetiske Discipliner, som desuden
ikke kan indskrcrnke sig til det blot Eregetiske, men iscrr ved mundtlig Eramen tillige om-
fatter de cregetiffe Blvidcuffaber, opstaacr, efter hvad Fakultetet bemcrrkede, altfor ofte den
Vanffeligbed som. tidligere fandt Sted ved Proven i de ovrige theologiske Videnskaber, faa-
lcrnge Brugen af det latinske Sprog ogfaa var gjeldende ved disse, at nemlig Eramina-
torcr og Censorer ikke kunne bedomme, hvorvidt dct er Mangel paa Kundskab eller Mangel
paa Fcrrdigbed i at forklare sig i dct fremmede Sprog, der forhindrer Kandidaten i al
asicrgge Proven paa en tilfredsstillende Maade; megen Tid gaaer derved tilspilde under en
gjensidig Bestrcrbelse fra EramiuatorS og Kandidatens Side for at gjore sig forstaaelige
for hinanden, og en dybere Indtrcrngen i dct egentlige theologiffe Element og i de skar-
pere Tankebestemmelser hindres eller gjores umulig; hvilket ikke mindre gjelder om det
skriftlige eregetiske Speeimen. Paa den anden Side indeholdt den Prove som ved den hid-
tilvanende Indretning af theologiff Eramen aflagdes paa Kundskab i det latinske Sprog,
en meget utilstrækkelig Garanti for, at Kandidaterne besidde en faadan Fcerdighed i at lcr,e
dct kirkelige Latin, at de kunne antages istand til at vedligeholde Bekjendtskabct til den aldre
theologiffe Literatnr og de kirkelige Skrifter fom ere affattede i dette Sprog, hvilket dog
udentvivl maatte betragtes som den egentlige Hjemmel for det latinske Sprogs Anvendelse
ved den theologiske Embedseramen, eftersom Sprogets humanistiske Interesse maa antages
repræsenteret ved andre Eramina. Fakultetet ansaae det derfor hensigtsmæssigt, at de
eregetiske Videnskaber bleve frigjorte for det Baand som Brugen af det latinske Sprog paa-
lagde Proven i dem. Derimod foreslog Fakultetet Indforelfen af en skriftlig Prove som
skulde bestaae i Oversættelse as et opgivet Stykke af latinske Kirkesadre, senere Kirkeffriben-
ter eller symbolske Boger, cg det antog, at denne Prove baade vilde indeholde en onstelig
Garanti for .Kundskab i Sproget og give en Opfordring til at soge Bekjendtskab med saa-
danne Skrifter. For at knytte Latinen ncrrmere til den hellige Skrifts Studium, mente
Fakultetet derncrst, at der ved skriftlig Eramen burde fordres latinsk Oversættelse af det til
Gjenstand for den eregetiske Afhandling opgivne Sted, medens derimod paa den anden Side
den udelukkende Brug af det danffe Sprog ved den mundtlige Eramen vilde indeholde en
gavnlig Opfordring for de Studerende til at gjore et fortroligere Bekjendtskab med den
danffe Bibel. Endelig havde Fakultetet, i Betragtning af, at en vis Evne til at skrive et
Sprog er Betingelse for at forstaae det, forment at der tillige bnrde ved skriftlig Eramen
forlanges Besvarelse paa Latin af en Opgave, der med Hensyn til Sporgsmaalets Bekvem-
bed til at behandles paa Latin blev valgt uden nogen Indskrænkning af hvilkensomhelst af
de theologiffe Discipliner.
I Henhold ul det Anforte havde Fakultetet andraget paa at det maatte bestemmes:
at Brugen af det latinske Sprog afskaffes ved Proven, saavel den mundtlige jom den
skriftlige, i de eregetiske Videnskaber, alene med Bibeholdelse af latinsk Overfcettelfe af
det eller de Afsnit af den hellige Skrift som ved den skriftlige Eramen opgives, samt
at der ved den skriftlige Eramen opgives til Oversættelse et Stykke af latinske Kirke-
') -pv. se Akd. ?dd. Ill S. ss.
Theologist Cramen.
scedre, senere Kirkeffribenter eller symbolske Boger, og endelig, at en dertil egnet
Opgave ved den skriftlige Eramen besvares paa Latin.
Fremdeles havde Fakultetet foreslaaet en Forandring i den hidtil brugelige Opgave ved
den skriftlige Eramen i det gamle Testament. Saalcenge nemlig denne Opgave, saaledes
som hidtil, holdtes i Form af et eregetisk Specimen, var det en Selvfoige, at den ind-
ffrcenkede sig til en Fortolkning af et lidet og i et indskrcrnkct Omsang udvalgt Sted, hvilken
Fortolkning lettere og med mere Nesultat for Bedommelsen kunde gives ved den mundtlige
Eramen. Fakultetet mente derimod, al det theologiske Stndium af det gamle Testamente
langt niere vilde befordres, dersom man istedctfor en udelukkende eregetisk Afhandling vilde
satte en Opgave i den gammeltestamentlige Theologi ialmindelighed, hvorved Kandidatens
Kundskaber i det gamle Testamentes dogmatisk-moraiske og historiske Indhold og bans
Vekjendtffab med dets Bogers Indhold, Kritik og Historie kunde lagges for Dagen, hvor-
ved det dog ikke var Meningen, at der ingensinde skulde kunne gives en eregetisk Opgave,
men klin al frit Valg i saa Henseende skulde staae aabent. Fakultetet havde derfor foreslaaet:
at der ved den skriftlige Eramen gives Frihed til at ombytte den eregetiffe Opgave i
det gamle Testamente med en Opgave i de til det gamle Testamente henhorende theo-
logiske Discipliner.
Begge disse Forstag, om yderligere Indskrænkning eller Modifikation i Brugen af det latinske
Sprog og en Forandring i Henseende til de skriftlige Opgaver ved den theologiske Eramen,
maatte Direktionen, efter hvad desangaaende af Fakultetet var udviklet, i det Hele finde
hensigtsmæssige, dog hvad det latinske Sprog angaaer med Undtagelse af den sorsinavnte
af Fakultetet forestaa«de Prove, nemlig Oversættelsen fra Latin paa Dansk af et Sted af
en af Kirkesadrene o. s. v., hvilken Oversættelse, som en blot Sprogprove, der som saadan
ikke syntes at henhore til den theologiske Eramen, og som Direktionen heller ikke ffjonnede
at kunne medfore den af Fakultetet forventede eller overhovedet nogen vafentlig Nytte,
efter Direktionens Formening helst maatte falde bort. Med denne Indskrænkning maatte
Direktionen antage, at de foreslaaede Forandringer vilde medsore en hensigtsmæssig Forbe-
dring af Eramens Indretning, hvorved de ovenansorte af Fakultetet tilsigtede Fordele
vilde opnaaes, og Den troede derfor at burde allerunderdanigst anbefale begge Forslagene
med den nysnavnte Modifikation.
I Henseende til det ovennævnte Sporgsmaal, om der ved den theologiffe Era-
men bor gives Specialkarakterer for de enkelte Larefag hvori Proven aflagges, og disse
Specialkarakterer i deres forskjellige Grader betegnes med en vis Talvcerdi og derefter Ho-
vedkarakteren som Resultatet af Specialkaraktererne beregnes og bestemmes, havde Fakultetet
varet af delte Meninger, idet Majoriteten (3 Professorer) havde sogt at begrunde den be-
nægtende Besvarelse af Sporgsmaalet, medens cn Minoritet af 2 Professorer havde varet
af den modsatte Anskuelse.
Majoriteten bemarkede, at det Princip som ligger til Grund for den theologiske Em-
bedseramens hidtilværende Organisation, at bedomme Kandidatens Duelighed efter Total-
indtrykket af hans Prastationer i det Hele, hvilket, som Universitetsfundatfen viser, blev
bibeholdt paa en Tid da Lovgiveren havde en fuldkommen klar Indsigt i de enkelte Lare-
fags indbyrdes Forskjellighed, har ved en Embedseramen ialmindelighed saa store Fordele,
baade med Hensyn til Indvirkningen paa det akademiske Studium og med Hensyn til
Dommens hojere Paalidelighed, at det ikke saameget var Principet selv hvis Vard droges
i Tvivl, som meget mere Vanskeligheden ved dets Anvendelse der foranledigede Sporgs-
maalet om dets Aflosning af det modsatte. Naar disse Vanskeligheder havde medfort dets
Afskaffelse ved de ovrige Embedseramina ved vort Universitet, og navnligen Jndforelfe af
Eramenskommitteer dannede af forskjellige Censorer, turde dels Pluraliteten ikke ansee den
hidtil vundne Erfaring med Hensyn til den mulige Indflydelse paa det akademiske Studium
og paa selve Eraminationen for tilstrcekkelig til at mode enhver Betænkelighed som bente-
des fra dens Virkning, dels kunde cn Analogi fra disse Eramina ikke ligefrem ove, fores
paa den theologiske. Thi ved denne bortfalder et af de væsentligste Hensyn hvorved Nod-
vendigheden af den omtalte Forandring, idetmindste for Skoleembedseramens og Lageera-
mens Vedkommende, er bleven motiveret, nemlig at de paagjeldende Prover omfatte saa
aldeles forskelligartede Fag, at det kun som en ganske tilsaldig Undtagelse kunde ventes,
«r nogen af Professorerne eller af de ertraordinare Censorer kunde vcere kompetente Dom-
mere i flere, end sige i alle Fag, medens tvertimod de theologiffe Discipliner staae i saa
n?je indbyrdes Forbindelse, at dette i Regelen maa antages at vare Tilfaldet, og det der-
for er muligt ved den theologiffe Eramen at see samtlige Kandidatens Prcestationer bedomte
32
Acn'lwg for 1847.
med den Flersidighed ,'om savnes ved Specialkarakterer der gives af enkelte eller sarre
Dominere.
Alligevel erkjendte Majoriteten, at der vare Vanskeligheder ved Anvendelsen af det
hidtilværende Princip, svin kunde tale for den omhandlede Forandring. Ved Censuren
efter Totalindtrykket af samtlige Præstationer, baade ved den skriftlige og den mundtlige
Piove, kan det nemlig vare vanskeligt at aiveje Kandidatens forstjellige Prastationer imod
bverandre i saadanne Tilfalde i hvilke en Kandidat maatte have beftaaet Proven i enkelte
Fag paa en haderlig Maade, medens Udfaldet af Proven i andre Fag har varet lidet til-
fredsstillende. Denne Ulempe soroges ved en anden, den nemlig, al Udsaldet af Erami-
nationen i de sidste Timer letteligen vil kunne vinde en uforholdsmæssig Vagt fremfor
Udfaldet af de tidligere Eraminationer, idet Indtrykket af disse kan tranges tilbage for de
Dommende, der, ved en Eramen som optager i Regelen 6 til 7 Timer, bverken kunne an-
tages at holde Opmarkfombeden lige spandt, eller at vare tilstede uafbrudt fra Begyndelsen
til Enden. Uagtet den sorste as disse Ulemper for en stor Del formindskes ved den skrift-
lige Eramens forudgaaede Bedommelse, der i de fleste Tilfalde har forud betegnet Era-
mens endelige Udfald; uagtet de begge neppe kunde ventes fjernede ved Jndforelfe af Spe-
cialkarakterer, bvorved ikke deller lct etbvert Hensyn til tidligere Prastationer holdes ude
fra Ansattelsen af Karakteren for de paafolgende, eller Hensyn til det endelige Udfald fra
Ansattelsen af den eller de sidste Specialkarakterer; uagtet den fornodne Tilstedevarelse af
de Dommende vilde knnne sikkres paa anden Maade: var det dog unagteligt, at Jndforelfe
af Specialkarakterer anbefalede sig med Hensyn til disse Omstandigbeder og vilde give
Eramen i det Hele en Form der mere ojensvnlig syntes at udelukke Tilfaldigheds Indfly-
delse paa dens Udfald. Ikkedestomindre bavde Fakultetets Pluralitet paa det Bestemteste
fraraadet en Forandring bvorved den formente, at mere vilde tabes end vindes. Plurali-
teten antog nemlig, at den Forandring som ved Zndforelse af Specialkarakterer for alle
enkelte Eraminationsfag og Hovedkarakterernes Udregning efter deres Talvardi maatte fore-
gaae i Eraminationen og Bedommelfen, baade i sig selv vilde vare lidet onffelig og med
Hensyn til det akademiske Studium ved Universitetet betankelig. Specialkarakterernes Prin-
cip bcroer paa Videnskabens Sondring i dens foi-ffjellige Discipliner og kraver en Erami-
nation der bar til Formaal at betegne Omfanget af Kandidatens Kundskab i den enkelte
Disciplin alene, medens den Eraminator der bar til Formaal at begrunde en Dom efter
Totalindtrykket, straber at lade Kandidatens theologiffe Dannelse og hans Modenhed i hans
Videnskab ialmindelighed tråde frem gjennem det enkelte Larefags ejendommelige Stof.
Maatte det nu end indrommes, at Gndslai dommen, som enhver omfattende Videnskab,
har sine indbyrdes forstjellige Fag eller Discipliner, formentes det dog, at de thcologilke
Discipliner hange saa noje sammen, at en snldkommen bestemt Afgrandsning vilde vare
umnlig, da de dels have meget af deres Indhold ligefrem tilfalles, dels i deres Isolation
ville vise sig i ct urigtigt Lys og oplose sig i uorganiske Masser. Sknlde en sarlig Era-
mination anstilles i hvert enkelt Larefag, maatte den, med Hensyn til den knapt tilmaalte
Tid der alene knude tilstaaes de underordnede og mindre omfattende Fag, nodvendigen ind-
skranke sig til faa eller enkelte Sporgsmaale, som kuude gjores og besvares som enkelt-
staaende, og derved ogsaa til faa eller enkelte af en faadan Videnskabs Momenter, hvilke
da vilde danne den idelig gjenkommmde eller staaende Gjenstand for Eraminationen, og
man vilde derved berove Eramen deii hojere videnstabclige Karakter og aabne Doren for
et uvidenstabeligt og alene paa Eramensdagen beregnet Studium af mange Discipliner, i
hvilke et meget vakkende aandeligt Element ofte indeholdes.
Med Hensyn til Bedommelsen af Kandidatens Prastationer i deres relative Vardi
maatte sormentligen ved Specialkarakterer en forfkjellig Vagt tillagges Eraminationerne i
forstjellige Fag; de maatte deles i Hoveddiscipliner og Bldiseipliner; men denne Deling
lader sig ikke gjennemsore i Theologien paa en saadan Maade, at den kunde blive Grund-
lag for ulige Vurdering af Karaktererne. Thi omendfkjont Theologiens Hovedfag kunne
med Bestemthed paavifes, vil det dog stedse vare Tilfaldet, at Bividenskaber kunne inde-
holde Gjenstande der enten tillige ere Bestanddele af en Hovedvidenskab, eller, om de endog
alene forekomme i Bividenskaben, dog ere af en saa konftitntiv Betydning, at den Vagt
der maatte tillagges Eraminationens Udfald i saadanne umulig kunde regnes for ringere
end den der tilkommer en Hovedvidenskab. Hvad der saaledes er umuligt formedelst disfe
Bividenstabers Indhold, er ligeledes hojst betankeligt med Hensyn til deres Plads i det
akademiske Studium; thi ansattes Karakteren i dem til en lavere Vardi, er det at sorudsee,
at de ville blive utilborlig forsomte, idet Karakteren	illauci., som sor Mange er
Theologisk Crcimcn.
33
forberedelsens Maal, vilde kunne erholdes ved Hovedfagenes Vagt under fuldkomment Ube-
kendtskab med nogle Bidiscipliner, eller dog med et saa lost Betjendtskab, at den Indfly-
delse soni de burde have paa at vakke og danne Aanden, deraf aldeles ikke vilde kunne
forventes. Dersom Censorerne, for at modarbejde faadan Forsømmelse, vilde anlagge en
strengere Maalestok i Bedommelsen af Bidisciplinerne, viide det rette Forhold ej mindre
blive forrykket, end dersom de, fordi det var Bividenskaber, vilde falte Dom efter mildere
Grundsætninger, sor at ikke Mangel i Henseende til saadanne Kundskaber stulde stade den
ellers dygtige Kandidat. Ligesom Fakultetets Flerhed fandt Anvendelse af Specialkarakte-
rer, i Analogi med de andre Embedseraminas Indretning, uanvendelig paa en theologisk
Embedseramen, baade med Hensyn til Eraminationen og til Bedommelsen, saaledes fandt
den en saadan Forandring ikke mindre betænkelig med Hensyn til den Indvirkning som
den formentlige« maatte have paa det akademiske Studium. I et Land som ikkun har el
Universitet, og hvor Embedseramen kun altfor ofte er det videnskabelige Studiums Grcendfe,
maa det vcrre af den hojeste Vigtighed at anvende ethvert Middel til at vedligeholde en
fri, selvstændig og videnskabelig Aand hos dem der forberede sig til Eramen. Fakultetet
havde troet at virke dertil ved flere Lempninger i den bestaaende Eramens Form, hvorom
det ogsaa ved denne Lejlighed bavde andraget. Men ved Jndforelfe af eu atomistisk Ud-
stykning af Eramen, ved Jndforelse af en Eraminationsmaade der idetmindste tilsynela-
dende lod Knndskabsmassens Udmaaling tråde starkere frem end den videnskabelige Aands-
og Dannelses-Prove, vilde sormentligen et Tilbageskridt vare at befrygte, om man end
ikke turde paastaae, at Eramens Foraudring i Virkeligheden maatte blive stor, eller nod-
vendigvis maatte drage saadan Virkning efter sig. Pluraliteten beincerkede imidlertid, at
det ikke iunde nagtes, at nogle af disse Vanskeligheder og Betænkeligheder i nogen Grad
vilde formindskes ved en modificeret Anvendelse af Specialkarakterernes Prineip, hvorved allige-
vel kuude vindes nogen Indskrænkning i det besværlige og aandsslovende Eramensarbejde
som paahviler Fakultetet; idet man nemlig kunde bibeholde den naturlige og tildels allerede
brugelige Fordeling af Eraminationssagene i enkelte storre Grupper efter deres indbyrdes
Samrnenhceng, ifolge hvilken enhver af de 4 Eraminatorer, der nu i Regeleu daglig era-
minere, har en Hovedvidenskab at eraminere i, og dermed forbinder Eraminationen i de til
den uarmest henhorende Bividenskaber. Hertil kunde man da knytte Specialkarakterer som
bleve at give for Eraminationens Udfald i Hovedvidenskaber og Bividenskaber under Et, og
som sormentligen ville blive 5 i Tallet, nemlig sor hver as de ^ Hoveddiscipliner som
liave Bidiscipliner (ny Testamente, gamle Testamente, Dogmatik og Kirkehistorie) samt
for Moralen. Disse Specialkarakterer kunde da blive at give af en Eramens-Kommitte,
som for hver enkelt Erainination blev at sammenflette af tvende Professorer og en gejstlig
Censor, og de vilde da ved den endelige Censur vare at sammenregne til Hovedkarakter,
fakultetets fleste Medlemmer kuude imidlertid heller ikke tilrande en saadan Indretning as
Eramen. De bemarkede, at om endog Eraminationen derved kunde holdes i en mere
videnskabelig Form end ved Disciplinernes fuldkomne Sondring, vilde den dog nodvendigen
komme til at lide nogen Lempning son? F^lge af Opstilling af et andet Princip for Be-
dommelsen. Dernast vilde Moralens Opstilling som selvstandig Gjenstand for en Special-
karakter enten give den en i Forhold til dette Fags Omfang utilborlig Indflydelse paa
den hele Eramens Udfald, eller krave, at en ringere Vcerdi tillagdes Karakteren for denne
Videnskab, bvorved de af saadan Beregningsmaade udspringende Misligheder, om end i
prevrere Kreds, vilde atter vende tilbage. Fremdeles vilde et saalidet Antal af Specialka-
rakterer formentligen staae i Strid med dette Eranieussystems Princip, da det just er For-
maalet for dette at jitkre Kandidaten en lige nojagtig Dom over hans Kundskaber i de
enkelte, Fag, af hvilke her stere vilde blive at samle under en Dom. Endelig syntes det
iiardeleshed betcrnkeligt, at forene Bidiieiplinerne med Hovedfag i en Erainination, der an-
stilles for et saalidet 'Antal af Dommere fom tre; thi skjont man altid tilsidst maa forlade
Ug paa enhver Eraminators Netsindighed og Dygtigbed, vilde det dog kunne tankes, at
de Censurerende maatte give Karakter for el Hovedfag og dets Bidiscipliner efter en Era-
inination der lidel havde berorl Hovedfaget, men desto mere bevcrget sig i Bidiseiplinerne.
Kunde end den samme Ufuldkommenhed sinde Sted ved den hidtilværende Eraminations-
maade, ophavedes den dog ved det samlede Eraminations-Kollegiums flersidige Dom og
den mere omfattende Kundskab om Eraminandens Prastationer som det er i Besiddelse af,
naar Dommen tilsidst skal faldes ved Censuren. HviS deifor Specialkarakterer for saadanne
Grupper af Discipliner stulde indfores, ansaae Fakultetets Pluralitet det for uundgaaelig
nodvendigt, at Bidisciplinerne afsondredes fra Hovedfagene, saa at der for hver Eramina-
Universitetets Aarbog, 1847.	»
34
Acirlwg for 1847.
rion i de Fag svin bave Bidiscipliner bleve at give tvende Karakterer, den ene for Hoved-
faget, den anden fvr samtlige Bidiscipliner, og ined riiigere Vagt ved Hovedkarakterens
Udredning; men derved opstod da alter de mod Bidisciplinernes Adskillelse og Bedommelse
forben anforte Indvendinger, ligesom o^saa den skadelige Indflydelse paa det akademiste
Studium, selv ved en saadan Indforelle af Specialkarakterer, efter Pluralitetens Mening
vilde vcrre at befrygte, og saregne Vanskeligheder ogsaa syntes at ville opstaae ved Udfø-
relsen af en saadan Eramens-Organisation.
Ved Siden as denne Indsigelse, som Fakultetets fleste Medlemmer saaledes bavde
ment at burde gjore mod Opgivelsen as det Princip som bidtil havde ligget til Grund for
den theologifke Embedserainens Organisation, bavde de dog, ligefaavel som Fakultetets
ovrige Medlemmer, erkjendt, at der kunde onstes nogen Neform, ved hvilken man under
Bibeholdelse af fainnie Prineip knnde end mere haabe at overvinde de Vanskeligheder der
finde Sted ved dets Anvendelse. Den vigtigste Anke som bavde ladet sig hore, og maatte
synes den udenfor Staaende mest betydende, var den, at Dommen stal faldes ester Total-
indtryk af den bele Eramen, uagtet det ikke lertelig er Tilfaldet at nogen af de Dommende
umiddelbart modtager Indtrykket af famtlige en Kandidats Præstationer. Pluraliteten
ansaae det for uomtvisteligt, at dette ikke heller er en Betingelie for at domme efter To-
talindtrykket, og troede, at Erfaring vilde bave forvisset Enhver om, at paa den Basis
fvr Bedcinmelsen som den forudgaaede skriftlige Eramen giver, vindes det fuldkomneste
Begreb oin en Kandidats Modenbed og almindelige Dygtigbed i de allerfleste Tilfalde ved
en enkelt eller tvende Eraminationer, og at i tvivlsomme Tilfalde fjelden vindes mere ved
at bivaane den hele Eramen, end ved en Del af samme. Derbos var det formentligen
ogsaa uomtvisteligt, at sorsaavidt nogen sardeles Dygtighed eller Mangel paa saadan maatte
have vist sig i et enkelt Fag, vilde de tilstedevarende Censorers Beretning i Forbindelse
med Protokollen kunne skaffe det den tilborlige Indflydelse paa Eramens Udfald, ligesom
det allerede umiddelbart vilde gjore sig gjeldende ved Generalcensuren igjennem deres Vota
som selv bavde varet Vidner dertil og som forudsattes at vare Flertallet af de Stemme-
givende. Men da der ikke altid var Tilfaldet nu, at Flertallet af de Voterende vare tilstede
ved enhver Del af Eramen, og dette, navnligen for dem der ere lidet bekjendte med For-
holdene, kunde synes at aabne Tilfaldigheden et utilborligt Spillerum, formente Fakultetets
Pluraliteter, at den Negel burde vedtages, at der af de 6 Dommende stedfe skulde vare
idetmindste 4 tilstede ved hver Eramination, saa al Eramen ikke kunde fortsattes uaar
dette Tal ikke var suldt. Naar saadan Negel vedtoges og Tilstedevarelse og Fravarelse
sandt Sted efter en bestemt Orden, vilde enhver af de Dommende komme til at bivaane
dels H dels H af bver Kandidats Eramen, og deri formentligen have rilstrakkeligt Motiv
til et almindeligt Votum, naar han forst havde gjort sig bekjendt med Kandidatens skrift-
lige Prastationer og erfarede sine Medcenforers Dom over den Del af Eramen som ban
ikke havde bivaanet. Som de fleste Medlemmer ansaae den derved vnndne Fritid for
uskadelig fvr Eramens Paalideligbed, saaledes betragtede de den ullige som et Middel
til ar befordre en destomere vedholdende Opmarksombed sra Censorernes Side i den
Tid de sknlde vare tilstede.
Ihvorvel det nu for en stor Del beroede paa Fakultetet selv at fatte denne Negel i
Udforclse, ligesom ogsaa Fakultetet havde vedtaget dertil sigtende Forholdsregler sor sit eget
Vedkommende, stod dog dens fuldkomne Udforelse ikke i sammes Magt, saalange det ikke
kunde regne med storre Sikkerhed paa de indbudne Gejstliges Tilstedevarelse. Ikke alene
handtes det ikke sjelden, at en gejstlig Censor meldte Forsald uden ar have serget for at
satte nogen Anden i sil Sted, men det var ligeledes undertiden Tilfaldet, at de gejstlige
Censorer havde Forretninger der kaldte dem bort fra Eramen midt under dens Lob. Der-
som man derfor under de hidtilvarende Forbolde sanktionerede den omtalte Regel, vilde det
ler blive Tilfaldet, at Eramen kunde blive afbrudt, eller at Fakultetets Medlemmer nodles
til at overvare den i langere Tid, end det bnrde paaligge dem. Majoriteten ansaae det
derfor nodvendigt at der erhvervedes en sast Bestemmelse for, at de gejstlige Censorer, paa
den Dag paa hvilken de ere indbudne til at overvare den theologiske Embedseramen, have
at tilsidesatte andre Embedsforretninger som vilde bindre deres Narvarelse i de Timer i
hvilte de nodvendigen maatte deltage i Censuren.
Naar hermed muligen forbandtes Vedtagelsen af den Skik, at enhver af de narvarende
Censorer strar efter enhver Eramination nedskrev et Votum for den, dels til egen Under-
retning ved Censuren, dels til Underretning for de fravarende Censorer, sormente Flertallet
Theologiff Enimcn.
3i
af fakultetets Medlemmer, at der vilde vcere gjort alt hvad der kunde onstes til at give
Kandidaternes Prove ved den theologiffe Eramen den hojst mulige Paalidelighed nnder
Bevarelse af Eramens videnstabelige Karakter, om endog derved Hensyn til Professorernes
og de gejstlige Censorers Tld og Arbejde havde maattet troede tilbage.
Mod disse Majoritetens Anskuelser havde Fakultetets Minoritet bemcerket, at den vel
ikke væsentligt afveg fra Majoriteten i dens Uttringer om den theologiffe Eramens Paali-
delighed i dens hidtilværende Form, men at den dog troede, at denne Paalidelighed skyld-
tes for en Del temporcere Forholde, der som saadanne maatte ansees tilfældige og derfor
ikke turde benyttes som Basis, hvor der sporges om Principer efter hvilke en Eramen stal
organiseres, eller efter hvilke Hensigtsmæssigheden af en allerede bestaaende Eramen skal
bedommes, og at ialtfald den selvsamme Grad af Paalidelighed vilde kmine opnaaeS
sikkrere og ved en med Eraminatorers og Censorers Tarv mere stemmende Form, i Lighed
med den ved de andre Embedseramina i de senere Aar trufne Indretning.
Minoriteten bemcerkede, at som Opgave ved enhver Eramens Organisation maa det
udentvivl gjelde, at tilvejebringe fornoden Paalidelighed med den mindst mulige Opoffrelfe
af Krcefter. Paa begge Led, der her ere sammenfattede, er der vistnok Grnnd til at lcegge
lige Vcegt. Der er i det foreliggende Tilfalde Tale om Mcends Tid og Krcefter med
hvilke der visselig bor omgaaes sparsommeligt. Hvor dette Hensyn ikke er tilborligt vare-
taget, er der gyldig Grund til Anke, og endmere dersom den tilvejebragte Garanti for
Provens Tilforladelighed ikke staaer i Forbold til den Grad hvori der er lagt Beslag paa
Tid og Krcefter. I begge Henseender formente Minoriteten, at en Forandring som den
foreflaaede maatte antages at vcere en onstelig Forbedring. Naar for det Forfie hensees
til det egentlige Hovedformaal, Paalideligheden af den anstillede Eramen, da vil denne
ikkun kunne vinde, naar der gaaes ud fra det Princip: at enhver Censors Votum kun bor
angaae den Del af Proven han virkelig har overvaret. Vistnok maa det indrommes, at
ved mangen Kandidat Dommen efter den fnldendte Prove bliver den selvsamme som den
vilde vcere blevet efterat en enkelt Del deraf var bestaaet; at af tvende Censorer den Ene
kan overvcere, den Anden vare borte fra en — storre eller mindre — Del af Eramen,
uden at deri vil vcere givet noget Moment til Forffjellighed i begges Votering, og at
dette isardeleshed kan vcere Tilfaldet ved en Eramen hvor de forstjellige Discipliner for en
Del gaae over i hverandre, og hvor det derhos ikke alene er den positive Kundskab i de
enkelte Fag, men den hele aandelige Orientering paa Videnstabens Enemcerker, Indsigtens
og Udtrykkets Rigtighed og Klarhed, der stal begrnnde den endelige Dom. Det var ogsaa
hertil man sortrostede sig ved den hidtilværende Eramens Indretning; thi ved en mundtlig
Prove i henved 7 Timer uafbrudt (medens Jnstruren for den theologiffe Eramen i sin
Tid er beregnet paa, at samme knn maa vare i 3 Timer eller lider derover) vil en stadig
Tilstedeværelse af samtlige Censorer ikke kunne fordres, og endnu mindre vilde det i dette
Tilfalde vcere muligt, ved en faa triviel, sig selv saa gjentagende Forretning, at vedligeholde
den fornodne Aarvaagenhed og Agtpaagivenhed fra Time til Time. Men alt dette indrommet,
kan det dog ikke ncegtes, at hvor de enkelte Censorers Fravcerelse og Tilstedeværelse er
ubestemt og Antallet af Censorer der overvcere enhver enkelt Del af Eramen er forffjelligt,
der er der givet Tilfældigheden et Spillerum, hvis mislige Folge i mange enkelte Tilfalde
Ingen kan nagte som mulige, og som derfor ved selve Eramens Jirdretning bor soges
forebyggede. Og naar det Var foreflaaet, at bede paa denne Ufuldkommenhed ved at
bestemme hvor stor en Del af Eramen enhver Censor skulde vcrre pligtig at overvcere, —
hvorhos det antoges, at han ved Censuren skulde, sor den ovrige Eramensdels Vedkom-
mende, kunne supplere sin Kundskab ved Medcensorernes Dom om Kandidatens Svar —
da mente Minoriteten, at en saadan Form af Eramen var for lidet principmcessig til at
kunne ordnes ved Lov eller Regulativ.
Efter den bestaaende Indretning bleve enhver Kandidats skriftlige og mundtlige Prover
b.domte af i Regelen 6 til 7 Censorer, nemlig de 5 theologiffe Professorer og to gejstlige
Medcensorer. Den mundtlige Eramen medtog — med 3 Kandidater som det almindelige
Antal — henved 7 Timer, og regnes Låsningen af de respektive 18 Udarbejdelser til
2 Timer, saa var der for enhver Eramensdag beregnet en Anvendelse af 9 Timer sor
enhver af Censorerne. Denne Tidsanvendelse oversteg meget betydeligt den paa hvilken der
havde varet tcenkt ved Eramens oprindelige Indretning. Men det var ojelch-.lligt, hvor
hcemmende det maatte virke paa Professorernes egentlige akademiske og paa deres literare
Virksomhed, naar Universitetet mere og mere antager Karakter af en stor Eraminations-
Anstalt. Naar der nu kunde vcere Betænkelighed ved at befrie Universitetsprofessorerne, saa-
3«
36
Acnbog for l847.
ledeS som dct i Tvstland er Tilfaldet, fra en betydelig Tel af dette, den akademiske Virk-
somhed i sig selv uvedkommende, Arbejde, ved at fordele Eraminationen mellem andre, dertil
beskikkede og lonnede Mcend, saa var der idetmindste al Opfordring til at soge Forholdene
saaledes lempede, at der ikke fordres en storre Del af Professorernes Tid anvendt til Eramens-
arbejdet, eird aldeles nodvendigt er. Men naar Tilstedeværelsen af sire Professorer foruden
tvende geistlige Censorer, som det ordincrre Tal, udfordredes for at bedomme en tbeo-
logisk Studerendes videnssabelige Duelighed, da kunde det nysnavnte Hensyn vistnok ikke
siges at vcere varetaget saaledes som det fortjener i Lærervirksomhedens og Videnstabelig-
bedens velforstaaede Interesse. Minoriteten sremhcevede den betydelige Forandring Eramen
er undergaaet i Henseende til Udstrcrkning siden dens sorste Organisation, hvor der ojen-
synligt blev taget Hensyn til, at den ikke flulde blive for vidtloftig, og bemcerkede, at i
samme Netning bar Regjeringen senere udtalt sig, naar det i Jnstruren af 13de September
180-1 § 13, l> er paalagt Universitetsdirektionen at trcvffe saadanne Forholdsregler, „at den
Universitetslærerne paaliggende, tildcls byrdefulde Pligt at eraminere, efterbaanden, naar og
saavidt Omstandigbederne tillade dct, lettes dem, idetmindste saaledes, at de ikke formedelst
disse Eramina siuUe beroves en for deres Hovedforretning og som akademiske Lcerere nod-
vendig og kostbar Tid, og at de ej heller skulle nodes til at afkorte de dem tilstaaede ret-
mcrssige Ferier."
Naar det faaledeS syntes at maatte indrommcs, ar den tbeologifke Eranren i sin hidtil-
værende Form paa den ene Side lagde Lesiag p.ia en storre Del af Censorernes, navn-
ligen de tbeologiffe Prosessorers, Tid end fornodent, og paa dcn anden Side desuagtct,
eller rettere netop dersor, ikke ved sin Form ydede den onstelige Garanti som videnskabelig
Duelighedsprøve, kunde Minoriteten heller ikke andet end sinde Grund til at onfle og foge
en Forandring bvorved der kunde vindes i begge Netninger.
Nu gik dct paa den ene Side ikke an at ville skaane Professorernes Tid ved at ind-
skrænke Antallet af Timerne fom anvendes til Cramen, og ligefaalidet turde der tankes
paa, for at gjore den uafbrudte Tilstedeværelse mulig, at udvide Eramenstiinernes Antal
ved Fordeling paa Formiddag og Estermiddag (bvorved endnu betydeligere Indgreb vilde
blive gjort i Professorernes Tid). Saaledes stod kun tilbage at soge Hjelpen ved at ind-
skrænke Antallet af de til hver Tid tilstedeværende Censorer, og derhos serge for, at det
ringere Antal bliver opvejet ved den omhyggeligere Bedommelse og den bestemtere Fremgangs-
maade ved samme. Naar, ligesom hidtil, den theologiske Eramen afholdtes af 4 Profes-
sorer, i Overvcrrelse af tvende gejstlige Medeensorer, men saaledes at ved enhver af dens
4 Hoveddele —- de tvende eregetiske, de systematiske og de historiske Discipliner — Cen-
sorernes Antal indskrænkedes til Eraminator, en Professor og en gejstlig Medeensor — ganske
i Analogi med hvad der er anordnet ved Skole-Embedseramen —, da vilde der ikke vcere
foreskrevet Mere end der kan fordres og hentes prcefteret, naar uafbrudt og agtpaagivende
Tilstedeværelse i 3 Timer gjores til Pligt.
At en saaledes sammensat Kommitte as tre Censorer maatte — navnligen ved en Era-
men som holdeS for aabne Dorre — give al forneden Garanti for Dommens Paa-
lidelighed, iscerdcleshed hvor Censur over de stristlige Arbejder af det hele Fakultet er gaaet
forud, forekom Minoriteten ikke at kunne omtvivles; og at Generalecnfurens Nefultat, ud-
draget af de foregaaende Speeialcensurers Prcrmisser udtrykte i Talvcerdi, vilde give en
sikkrere Konklusion, end den der bygges paa et almindeligt Skjon over den hele Eramens
Karakter, sorsaavidt som den er bleven bivaanet, og sorsaavidt som det kan lykkes at gjore
de forskjellige tidligere og senere Dele af Eramen lige ncervcrrende for Tanken ved den ende-
lige Censur, syntes heller ikke vel at kunne ncegtes. Og paa den anden Side vilde ved
en saadan Indretning den Tid i hvilken enhver af Censorerite havde at overvcere Eramen
indskrcenkes til den halve Del af Eramenstiden, det er til 3 eller 3.^ Time istedet for L
til 7 Timer. Hvad der i den dobbelte Henseende vilde vindes ved den omhandlede Foran-
dring, sylites at vcere saa vcesentligt, at der behovedes stcrrke Modgrunde for ikke at tiltrcrde
samme. Men som saadanne syntes de som vare fremforte af Fakultetets Pluralitet ikke al
kunne gjelde. Der yttredes Frygt for, at den soreflaaede Forandring vilde fore til en Me-
kanisere« af Eramen, som vilde kunne virke lige skadeligt paa Eraminationen og paa Be-
dømmelsen, og herigjennem ogsaa tilbage paa de akademiske Studier. Minoriteten indrom-
mede, at de befrygtede Folger sandsynligen vilde fremtrcede, dersom det var Meningen, c?t
den theologiske Videnskabs Helhed sknlde udstykkes i en Mcengde enkelte Discipliner, og at
der atter skulde gjennemfores en Adskillelse af disse i Hoved- og Bidiscipliner, ved hvilke
der skulde tillcrgges den respektive Karakter storre eller mindre Vcrgt. Minoriteten erkjendte.
Theologisk Eramen.
37
at det, som as Majoriteten vist, var ojensynligt, hvorledes en saadan Oplosnings-Proces
vilde have de theologiske Discipliners Natur og indbyrdes Forhold imod sig, men mente paa
det Bestemteste, at en saadan itke kan siges at solge as det Princip som den bavde toenkt
at skulle lcrgges til Grund; thi dette vilde meget vel i sin Anvendelse kunne modificeres efter
de Videnskabers ejendommelige Natur som ere Gjenstande for de sorskjellige Prover. Det
Principale nemlig ved den paatcenkte Indretning af Eramen er at soge deri, at den ende-
lige Censur, istedetsor umiddelbart at omsatte Eramens-Prcestationerne som en Helhed, nær-
mest og bestemt stotter sig paa Censureringen over de mindre Helheder hver for sig. Men
det er ingenlunde en Folge, at Udsondringen af den storre Helhed i de mindre skal ved alle
Videnskaber og alle videnskabelige Eramina drives lige vidt. Og saaledes talede vistnok for
den theologiske Eramens Vedkommende — ligesom det Samme allerede er bleven erkjendt
ved Indretningen as Skoleembedseramen — overvejende Grunde for, at blive staaende ved
en grupperende Anordning af Theologiens videnskabelige Stof i den gammel-testamentlige
og den ny-testamentlige Eregese, hver med sine tilborende Discipliner, den systematiske Theo-
logi. Dogmatik og Moral med dertil horende Apologetik og Religionsphilosophi, endelig
Kirkehistorie og Dogmehistorie med de sorskjellige sveeialhistoriske Discipliner. Ved en hertil
svarende Organisation af Eramen i disse Hoveddele bliver det ingenlunde Eraminators Op-
gave, at sorelcegge Kandidaten Sporgsmaale as enhver enkelt Disciplin som er subsumeret
under samme videnskabelige Kategori; meget mere vil han ogsaa her bevcege sig i en sammen-
sat Helhed med aandelig Frihed; klin lcrgges Forpligtelsen ham vistnok nccrmere, ikke at
dvcrle ved en enkelt Gjenstand, men at fore Eraminationen ud i sorskjellige Retninger og
gjennem sorskjellige Partier; men ogsaa heri saae Minoriteten kun en ny Fordel ved den
paatcenkte Foranstaltning. Hvad selve Censureringen angaaer, da er det en Selvfolge, at
en Voteringen forangaaende Diskussion imellem Censorerne indbyrdes ingenlunde er ude-
lukket, ved hvilken ikke blot de enkelte Svar, men den aandelige Karakter af den bele Be-
svarelse vil blive at tage i tilborlig Betragtning. Naar Specialkarakteren er Resultatet as
en saadan videnskabelig Beraadslagning og Vurdering, da kan det sikkert ikke antages, at
den endelige Uddragelse af Hovedkarakteren af flige Prcemisser stulde kunne befrygtes at ville
fore til Tilsidesættelse as det aandelige Moment i Eramen. Ogsaa ber kommer Totaliteten
til sin Ret, men gjennem en omhyggelig Kombination as dens enkelte Uttringer; og bvor
en saadan Basis mangler, forekom Totaliteten Fakultetets Miuoritet meget udsat for at op-
lofts i et ubestemt svcevende Billede, eller i et saadant hvor det ene eller andet enkelte Trcrk
trecder usorboldsmcessigt srem, ikke at tale om, at Totaliteten i Virkeligheden repræsen-
teres ved et storre eller mindre Brudstykke. Hvad der endeligen var yttret af Majoriteten
angaaende den skadeligt tilbagevirkende Indflydelse paa selve de akademiske Studier, var byg-
get paa Forudscrtttiugen om, at Eramen vilde ved den udsorte Forandring tabe i viden-
stabelig Karakter; hin Frygt kan altsaa ikke deles af den der ikke seer nogen Grnnd til at
antage, at eu storre Bestemthed i Bedommelsen as Eramens enkelte Hoveddele stulde blive
at tilkjobe paa den aandelige Helheds Bekostning. Det var herved af Minoriteten bemcerket,
at den ubetingede Fraraaden af den omhandlede Forandring fra Fakultetets Pluralitets Side
ikkun angik den Form af samme hvorefter Helheden af den theologiske Videnskab stulde ved
Eraminationen oplofts i en Mangfoldighed af isoleret staaende Discipliner, og i denne Hen-
seende vare alle Fakultetets Medlemmer enige. Derimod havde sammes Pluralitet fundet
ringere Betænkelighed ved den Lempning af Piineipet hvis Onskelighed Minoriteten havde
fremstillet; men den havde dog for dette Tilfcelde troet det nodvendigt, at enhver af de
videnskabelige Hovedgrupper blev oploft i tvende Dele: Hoveddifeiplinen og samtlige Bi-
discipliner, saaledes at tvende scrrskilte Karakterer derfor bleve givne. Uagtet Minoriteten nu
paa ingen Maade kunde titlcrgge en faadan Tvedeling den Vigtigbed, at det deraf skulde
blive asbcengigt, hvorvidt den paatcenkte Forandring fortjente Anbefaling etter ikke; uagtet
den, ifolge den Forbindelse hvori Bidiseiplinerne ere indbefattede i Hoveddisciplinen, ansaae
en Udsondring baade for utilraadelig og for vanskelig at ivcerkscette, og uagtet den navnligen
erkloerede sig imod, at der ved Hovedkarakterens Udregning tillagdes Karakteren sor de saa-
kaldte Bidiscipliner en ringere Vcerdi end de ovrige — hvilket baade vilde stride mod de
tbeologiste Discipliners indbyrdes Forhold og vcrre fladeligt i sine Folger —, saa holdt
den dog sor, at Indførelsen af den omhandlede Reform vilde, selv med den af Majoriteten
foreflaaede Modifikation, med Undtagelse af nysnævnte Punkt, vane at anfee som en gavnlig
Forandring.
Af de tvende modsatte Anstuelser der saaledes i Fakultetet havde gjort sig gjeldende
angaaende det omhandlede Punkt, forekom det Direktionen utvivlsomt, at den as Fakultetets
38
Aarbog for 1847.
Minoritet forsvarede Mening, at Specialkarakterers Indforelse ved den theologiske Eramen
vilde vcrre gavnlig og hensigtsmcrssig, blirde gives Medhold fremfor den af Majoriteten
fremsatte. De af denne fremforte Grunde imod den foreslaaede Forandring vare fornemmelig
bentede fra den formentligen fcrregne Beflaffenbed af den theologiske Eramen i Sammen-
ligning med de andre Embedseramina, der mindre end disse skulde kunne tillade en Op-
losning af Eramen i alle de forfljellige Discipliner bvoras den bestaaer, uden at det — i
bojere Grad end ved hine Eramina — flnlde staae til at befrygie, at Eramen derved vilde
tabe den fornodne videnskabelige Karakter, og synke ned sra hvad den bor vcrre, en Prove
af den Vedkommendes videnskabelige! tbcologiffe Dannelse i det Hele, til en blot Undersø-
gelse af hans Bekjendtflab i de enkelte Kllndstabsiimsfer hver for sig uden den rette Til-
egnelse og videnskabelige Dannelse, og at dette da igjen skulde have en sordcrrvelig Tilbage-
viikning paa det til Eramen forberedende akademiske Studium. Majoriteten havde ifolge
denne Anskuelse, ved at forsvare det Princip der laae til Grund for den hidtilvcriende Ind-
retning af Eramen, alene troet, at der kunde vcrre Anledning til at f^rfoge at fjerne
eller formindske de Vanskeligheder der bidtil havde vcrret forbundne med dette Princips Gjen-
nemforelse, navnligen ved, i Forbindelse med de ovrige af Fakultetet foreslaaede Modifikationer
af Eramens Indretning, at trcrffe den Foranstaltning, at de ved Eramen tilstedeværende
saavel Professorer som gejstlige Censorer sknlde forpligtes til i hojcre Grad end hidtil at
overvcrre Eramen uden Afbrvdelfe. Men det forekom Direktionen, at det ved de ovenan-
førte af Fakultetets Minoritet meddelte Bemærkninger var paa det Klareste godtgjort, at
den omtalte af Majoriteten yttrede Frygt for, at den theologiske Eramen skulde tabe noget
af sin videnskabelige Karakter og sit deraf folgende Vcrrd ved Specialkarakterers Jndforelse,
maatle aldeles salde bort naar Forandringen skete paa den af Minoriteten foreslaaede Maade,
ved alene at oplose Eramens-Disciplinerne i de 4 naturlige Hovedgrupper, saaledes at Era-
minationcn i enhver af disse maatre knnne bevcrge sig mellem Hovedvidenskaben og samt-
lige dertil horende Bidiscipliner med den selvsamme videnskabelige Fribed og Selvstændighed
som hidtil i Henseende til den hele theologiske Videnskab, og at da Specialkaraktererne slut-
tede sig til disse Grupper. Det syntes derncrst at vcrre indlysende, at der ved denne Ind-
retning vilde vindes de storste Fordele, baade i Henseende til Garantien sor BedommelsenS
Paalideligbed, naar denne kom til at sremgaae af Bedømmelserne af Kandidatens Præsta-
tioner i de enkelte Discipliner eller Hovedgrupper, der ganske anderledes end efter den hid-
tilværende Indretning vilde vcrre Nesnltatet af de vedkommende Dommeres paa egen noje
Iagttagelse grundede og efter umiddelbar Opfatning afsagte Dom, og i Henseende til Be-
sparelsen af Professorernes og de gejstlige Censorers Tid, hvilket Hensyn vistnok ligesaavel
som det nysncrvnte er af storste Vigtighed. Hertil kom nu den vcrsentlige Betragtning, at
Specialkarakterer allerede vare indforte ved samtlige ovrige Embedseramina, og at Erfaring
ved disse Eramina syntes tilstrcekkeligen at have godtgjort Indretningens Gavnlighed, hvor-
hos det ikke fljonnedes, at der kunde vcrre tilstrækkelig Grund til, idetmindste i den Grad
som af det theologiske Faknltet eller dettes Majoritet var skeet, at antage en saadan For-
fljel mellem den theologiske og de ovrige Embedseramina, navnligen den juridiske og lcrge«
videnskabelige, at disse mindre end hin skulde kunne tillcrgges et videnskabeligt Prcrg, som
om det her mindre kom an paa at udforske, hvorvidt Kandidaten har trangt ind i den
bele Videnflab med samtlige dertil horende Bidiscipliner, og forstaaer at orientere sig paa
hele dens Omraade, hvorimod det er en anden Sag, at de theologiske Videnskabers M--
egne Beskaffenhed kan fordre et forskjelligt System sor Specialkarakterernes Antal eller An-
ordning, og muligen en noget forskjellig Maade for Eraminationens Indretning, saaledes
som af Fakultetet ncermere var antydet, i hvilken Henseende Direktionen ikke fandt Noget
mod Majoritetens Forflag ut erindre, medens iovrigt den ncermere Regulering af dette Punkt,
saafremt Forslaget om Specialkarakterers Jndforelse maatte vinde allerhøjeste Bifald, vilde
blive at gjore til Gjenstand for senere Bestemmelse af Direktionen efter yderligere Over-
lceg med Fakultetet, paa samme Maade som var skeet ved de andre Embedseramina da Spe-
cialkarakterer ved disse bleve indforte.
Ester det saaledes Ansorte troede Direktionen at burde allerunderdanigst anbefale den
omhandlede Forandring ved den theologiske Eramen, at der nemlig ved denne, i Lighed
med hvad der allerede finder Sted ved de ovrige Embedseramina ved Universitetet og ved
de polytekniske Eramina, indsores Specialkarakterer for de enkelte Fag hvori Proven af-
lcrgges, hvilke Karakterer umiddelbart efter Craminationen blive af Eraminator og Cen-
sorerne at nedskrive, og af hvilke derefter Hovedkarakteren ved en numerisk Beregning bliver
Thcologisk Eramen.
at uddrage, alt efter de specielle Regler som af Direktionen efter Overlag mcd Fakultetet
uaimere vilde blive at bestemme.
I Forbindelse med nysnavnte Punkt angaaende Speeielkarakterers Jndsorelse havde det tbeo-
logiske Fakultet fremdeles anseet det onsteligt, at der indfortes en Modifikation i det brugelige
Karaktersystem, ved nemlig, med Bibeholdelse as de hidtil brugelige trende Karakterer, at gjore
en Deling af den mellemste Karakter !Z»u(! illgucl-ikilis. Det laae, efter hvad
Fakultetet bemarkede, i Sagens Natur, at denne Karakter bavde af alle tre den storste Ud-
strækning, og det havde derfor lange varet en Gjenstand for Beklagelse, saavel hos Cen-
sorer ved den tbeologifke Eramen, som hos Eraminander og Pliblikum, at der ikke havde
vceret Lejlighed til i Karakteren selv at betegne den betydelige Forskjel i Vardien af et li-ni«!
illgull-ilnlis som staaer paa Grandsen af I>!uickilnli«, og et andet som staaer paa Grand-
sen af ^oi> cnntemiiencln«. Fakultetet havde derfor troet at burde foruye et celdre Forslag,
som allerede i Aaret 183L af samme var bleven indsendt til Konsistorium, og andraget paa:
at der i Fremtiden maalte opstilles tvende Klasser i Karakteren li-nul jllguclijliilis,
hvilke formentligen ved Censuieu kunde vare at betegne med Tillæggene ^limi og
seculxli ^i!ulu!i.
Direktionen, som ikke kunde andet end med Fakultetet erkjende Betydenheden af den
Ulempe der solger af at Karakteren l!g»<1 illqucl-ilnlis, ifolge den hidtilværende Indretning,
bavde et saa vidl Spillerum, at det snart kunde staae paa Grandsen af l>-nicl.il>il>5, snart paa
Grandsen af I^ion contemiienclus, hvilket meget let kunde befrygtes at bave en mindre
heldig Indflydelse paa Censurens Ligeligbed og Retsardigbed, hvilken Ulempe derimod maatte
antages for storste Delen at ville falde bort efter det af Fakultetet Foreslaaede, kunde saa
meget mindre tage i Bctcenkning allerunderdanigst at anbesale dette Forslag, som en lige
Forandring ved Plakat as 30te Januar 1838 8 6 blev indfort ved den lægevidenskabelige
Eramen med den selvsamme Betegnelse for de to Underafdelinger af Karakteren, og det
vistnok ikke kunde andet end ansees hensigtmassigt, at de forskjellige Embedseramina saavidt
muligt sattes paa lige Fod. Saasremt dette Forslag vandt allerhojeste Bifald, vilde For-
andringen sormentligen vare at indfore ej alene ved Eramens theoretiske, men ogsaa ved
dens praktiske Del, eller de bomiletist-kateketiste Prover.
Endelig bavde Fakultetet sremsat endnn et Forflag, der staaer i nojeste Forbindelse med
det nysomhandlede Hovedpunkt angaaende Specialkarakterers Indferelse, neinlig om en For-
andring i Henseende til de ertra or dinare gejstlige Censorer, som ere tilstede ved
den mundtlige Eramination.
Som saadanne fungere efter den hidtilgjeldende Indretning samtlige Kjobenhavnfle
Sognepræster og Kapellaner, som ffiftevis tilkaldes, to hver Eramensdag. Denne daglige
Verel af de gejstlige Censorer er, ester hvad Fakultetet bemcerkede, en Omstændighed som ved
den narvarende Indretning as den tbeologiske Eramen unagtelig giver dennes Udfald paa
forfkjellige Dage mindre Ligelighed end onskeligt var, og som ved Jndsorelse af Special-
karakterer vilde endmere kunne have faadan Virkning. Selv om man hos alle de Praster
der skiftevis fnngere som Censorer, knnde forudsatte den dertil sornodne Kuildskab og Inte-
resse sor Sagen, hvilket man idetmindste ikke til alle Tider vil kunne, da de ikke valges med
sarligt Hensyn til delte Kald, saa vilde dog den aldeles uundgaaelige Forskjellighed i de
Fordringer de gjore og den Maalestok de anlagge, ofte kunne bevirke en Ulighed i den
endelige Votering efter den nuvarende Indretning, ligesom paa Ansattelsen as de enkelte
Karakterers Vardi ved Indforelfen af Specialkarakterer. Da det imidlertid ingenlunde
syntes tilraadeligt at udelukke gejstlige Mand fra Deltagene i Bedommelfeu af Kandidaternes
Prever, fyntes denne Misligbed alene at knnne afbjelpes ved at bestikke faste Censorer,
enten saaledes, at de samme tvende Gejstlige fungerede helt igjennem ved bver Eramen, eller,
bvad der formentligen vilde vare rigtigere, at enkelte af Stadens Gejstlige, efter Forslag
fra Fakultetet, dertil fcrrligen udnavnedes for et lcengere Tidsrum, f. Er. 3 Aar, dog saa-
ledes at de samme kunde valges paany. Forsaavidt der ved sidsti,avnte Alternativ vilde
blive paalagt vedkommende Praster en ikke ringe Byrde i Sammenligning med den som
nu paahviler dem, bemcrrkede Fakultetet, at det ogsaa var forudsat, at der sor dette Arbejde
vilde blive dem tilstaaet en saregen Godtgørelse. Til denne maatte ester Fakultetets Mening
Staten, i hvis Interesse det er at skaffe Proven sor dens vordende Embedsmand den
storst mulige Paalideligbed, gjore Udveje, hvorved Fakultetet dog bemarkede, at et Bidrag
hertil vilde kunne vindes, dersom den Del af det nu foreskrevne Eramensgebyr som nu til-
falder Sogneprasten ved Trinitatis Kirke, og den Del af Gebyrerne ved Immatrikulationen
ved Universttetet og ved Udfardigelfen af lestimoniz puklics som nu tilsalder nysnavnte
40
Aårbog for 1847.
Kilkes Prastcr og Kirkebetjente — Jndtagter bvortil de efter vor TidS forandrede Forholde
ikke mere synes at have nogen rimelig Adkomst — gaves en med det ovennavnte Ojemed
overensstemmende Anvendelse. Men i alle Tilfalde maatte, efter Fakultetets Mening, en
Forandring i den nnvarende Indretning af gejstlige Censorers Deltagelse i Beoommelsen
ansees for nodvendig, for at forebygge at den ilke stal blive nsikker og ulige.
Fakultetet bavde senere, paa given Opfordring fra Direktionen, narmere yttret sig an-
gaaende stere specielle Punkter af bemeldte Forslag. Hvad for det Forske angaaer Antallet
as de faste Censorer, troede Fakultetet at Talket ikke vel kunde vare ringere end 4, men at
der beller ikke burde vare flere. Det bemarkede, at det herved tildels vilde komme an paa
den Maade hvorpaa Arbejdet ved den mundtlige Eramen tankes sordelt mellem Censorerne,
bvilket atter vil afbange afEramens egen Indretning. Saafremt nemlig den ovenomhandlede
Forandring blev indfort, at Eramen blev delr i de 4 Hoveddele som ere naturligen begrun-
dede i de tbeologiske Discipliners Bestaffenbed og indbyrdes Forhold, hvilke sarskilte Erami-
nationer da vilde vare at bet omme af sårskilte Censorer, og naar det ligeledes antoges, at
hver Del as Eramen sinlde bedommeS af 3 Censorer, Eraminator derunder indbefattet, saa
vilde en af de tvende andre tilstedevarende Censorer blive en Gejstlig; en Fordeling af de
s Eramensdcle mellem 3 Gejstlige vilde her ikte paSse; og da Arbejdet, bvis man ind-
skrankede sig til to, sandsynligvis vilde, isar ved en i tangere Tid vedholdende Eramen,
blive for byrdefuldt for dem, fvntes det naturligst at dele det mellem 4, jaaledes at En
af dem er tilstede ved hver Del af Cramen og d.ltager i Censuren over denne, i Forbin-
delse med Craminator og et andet Medlem af Fakultetet. De samme 4 vilde da, uden
for stor Byrde for Nogen af dem og rimeligvis uden deri at forhindres af deres prastelige
Forretninger, klinne vare tilstede hver Eramensdag, afverlende efter deres dejlighed og nar-
mere Overenskomst som Censorer ved Craminationen i de forffjellige Discipliner. Under
denne Form — ved de samme Gejstliges Tilstedevarelse bver Dag — vilde den ligelighed
i Bedømmelsen som var Hovedojemedet med Foislaget i denne Henseende, i Regelen kunne
sces opnaaet paa den fuldkomneste Maade. Hvorledes Censor-Arbejdet vilde vare at fordele
mellem Censorerne, maatte formentligen ved hver Cramen bestemmes efter indbyrdes Aftale
mellem alle de Deltagende. Iovrigt ansaae Fakultetet det som en Selvfolge, at i Forfalds-
tilfalde for en enkclr af Censorerne maatte en af de Andre efter narmere Overenskomst
snngere i den Forhindredes Sted.
Hvad dernast angaaer de faste Censorers Funklionstid, syntes denne efter Fakultetets
Mening hensigtsmassigst at knnne ansattes til 3 Aar. Fakultetet antog det sor en Selv-
solge, at de ester Tidens Udlob Afgaaende stedse maatte kunne valges paany; men under
denne Forudsatning og med Hensyn til de stedfindende Forholde kunde det ilke finde det
henstgtsmassigt, at der s. Cr. hvert Aar skulde fratiade en af Censorerne og den ledige
Plads da igjcn besattes ester nyt Forflag af Fakultetet. Da nemlig Antallet af de Gejst-
lige i Hovedstaden som knnne komme i Betragtning ved Valg af Censorer neppe til nogen
Tid vil vare synderlig stort, saa cr det sandsynligt, at den Fratradende i de allerfleste Til-
falde vilde blive gjenvalgt. Herved vilde et aarligt Valg let synke ned til en blot For-
malitet og saaledes tabe sin Betydning; og paa den anden Side, hvis i et enkelt Tilfalde
eil soregaaende Censor ikte blev gjenvalgt, vilde dette, som en Undtagelse sia Regelen, vare
eller synes at vare krankende for ham. Fakultetet troede derimod langt at maatte fore-
trakke, at nyt Valg bvert tredie Aar finder Sted af alle Censorer paa engang. Det antog,
at en pludselig Omskiftning af Censorer i det Hele, hvilken vistnok ikke vilde vare onskelig,
ikke derved ialmindelighed efter Forholdenes Beskaffenhed vilde kunne befrygtes, efterdi, som
alt ansort, de Fleste i Regelen vilde klinne formodes at blive gjenvalgte. Forfaavidt dette
derimod med en Enkelt ikke skulde blive Tilfaldet, forekom det Fakultetet, at dette i saa
Fald, hvor Lejlighed til Sammenligning ligger langere borte og indtraffer sjeldnere, vilde
vare mindre paasaldende og mindre stodende for den Vedkommende, end ved den ovenfor
omtalte Maade. Jovrigt vilde, fornden det treaarige almindelige, Valg stnndum kunne blive
nodvendige formedelst indtruffet Dodsfald eller Forflyttelse. Fakultetet foreslog saaledes med
Hensyn til Censorernes Udnavnelse, at det hvert tredie Aar skulde indstille et Antal af 4,
eller, da en eller anden af dem kunde antages at vare forhindret fra at modtage Valget,
af 6 Gejstlige til Direktionen.
I Henseende til Censuren over den skriftlige Eramens Pi over, bemarkede Fakultetet,
at denne hidtil var boldt af Fakultetet alene, saaledes at forst eflcrat den er afholdt, bleve
de Kandidaters Afhandlinger som ere ansatte til Eramination paa de enkelte Dage, til-
stillede de tvende Prafter til Bedsmmelse som sknlle fungere paa diose; hvilket sormentligen
Theologisk E^imcn.
41
beller ikke, efter den hidtilværende Indretning i Henseende til de gejstlige Censorer, kunde
vare anderledes. Naar derimod faste Censorer indfortes og lonnedes for deres Arbejde,
formente Fakultetet, at det, saavel med Hensyn til dem som til selve Eranien, maatte an-
sees som i enhver Henseende passende og naturligt, at de ogsaa deltoge i Censuren over
de skriftlige Arbejder. Men Fakultetet bemarkede, at det i dette Tilfalde vilde vcere aldeles
uhensigtsmæssigt og urimeligt, ligesom Eramenstiden derved vilde betydeligt forlanges, hvis
alle Censorer, altsaa sor Titen 5 Professorer og efter Forflaget 4 Gejstlige, ialt 9, skulde
gjennemlase alle Afhandlingerne; men at det maatte anfees tilstrækkeligt og mest passende at
bestemme, at hver Afhandling skulde bedommes af 4, nemlig 2 Professorer og 2 gejstlige
Censorer, til hvilket Djemed da Afhandlingerne vilde blive at fordele mellem samtlige
Censorer, paa den Maade som de selv indbyrdes maatte komme overens om; paa en saa-
dan Indretning i denne Henseende androg dersor Fakultetet. Med Hensyn til Godtgjorelsen
sor de faste Censorers 'Arbejde troede det, at denne rigtigere maatte bestemmes til et passende
Honorar for hvergang de fungere, end til en fast aarlig Lon. Men da Arbejdet afhanger
af Kandidaternes Tal og dette kan vcne forskjelligt paa de forskjellige Dage, ansaae Fakul-
tetet det for hensigtsmæssigere at bestemme en Godtgjorelfe for hver Eramensdag, hvilket
ogsaa syntes rigtigere naar Censorernes Arbejde, efter det nylig Bemcerkede, udstrakkes videre
end til den mundtlige Eramen alene. Godtgørelsens Beleb antog Fakultetet passende at
kunne bestemmes til 8 rb. for hver Kandidat, faa at altsaa hver af de 4 Censorer vilde
i Gjennemsnit saae rb. for hver Kandidat, formentligen for bver som gjennemgik den
skriftlige Eramen saa at hans Afhandlinger kom uuder Bedommelfe, selv om ban muligen
derefter ikke indstillede sig til den mundtlige.
Direktionen, som ikke kunde andet end aldeles tiltråde dette det tbeologiffe Fakultets
Forslag, og finde det meget onskeligt om faste Censorer paa den anforte Maade kunde
blive indforte, havde derefter brevverlet med det kongelige danske Kancelli for at erfare,
om der fra delte Kollegiums Side havdes No^et at erindre enten imod sidstnavnte Forflag,
eller, forfaavidt faste Censorer maatte blive indforts, og Lonningen til dem ikke sknlde kunne
udredes af Finanskasfen, saa at der blev Sporgsmaal om at paalagge Kommunitetets
Kasse en Udgift i den Anledning, imod at det af Fakultetet for dette Tilfalde fremsatte
Forflag toges til Folge, nemlig at give de Trinitatis Kirkes Praster og Kirkebetjente nu
tillagte Andele i de akademiske Sportler en anden 'Anvendelse, som Bidrag til Udredelsen
af en faadan Udgift.
Kancelliet havde i denne Anledning indhentet Betankning fra Biskoppen over Sjal-
lands Stift, fom troede at burde give de paagjeldende Gejstlige Lejlighed til at yttre sig
over Fmslaget om faste Censorers Indforelse, og derfor anmodede Stiftsprovsten om at
forelagge Stadens Gejstlighed Sagen, som derester blev overvejet i en Konference mellem
Stadens Prasteskab og det theologiste Fakultets Medlemmer, i hvilken Forslaget blev
bifaldet.
Imidlertid havde Biskoppen selv udtalt sig imod Sagen; idet ban vel antog at det,
naar det uden for store Vanskeligheder kunde opnaaes, vilde rare at foretrakke, ved Eramen
at have faste Censorer; men da det forekom ham, at der herved vare Vanskeligheder som
nasten grandsede til Umulighed, havde ban sorment at det maatte tages i uarmere Be-
tragtning, om virkelig den Ulempe som Censorernes Omverling medforer, var saa betydelig
som den ansaaes for. I denne Henseende paaberaabte Biskoppen sig, at da det samme
Forflag var fremsat ved den juridiske Eramen, blev det af det juridiske Fakultet ikke til-
traadt, og faste Censorer heller ikke anordnede ved Forordningen af 30te December 1839;
men det indsaaes ikke, hvorsor denne Indretning skulde vare mere fornoden ved den tbeo-
logifle end ved den juridiske Eramen. Da der ved den theologiste Eramen nu dagligen
votere 4 Professorer og 2 Gejstlige, vilde, naar enten alle Professorerne, etter endog kun
de 3 af dem, hvis den aldste er iblandt dis^e, ere enige. Censorernes Votum ingen Ind-
flydelse kunne have; det er altsaa kun hvor Professorernes Meninger ere delte, hvor altsaa
Kandidaten vakler mellem to Karakterer, at Censorerne kunne komme til at gjore Udflaget,
og at Kandidaten den ene Dag kunde erholde en anden Karakter end han den anden Dag
ved andre Censorer vilde have erholdt. Men flige Tilfaldigbeder ville formentligen stedse
finde Sted ved vaklende Kandidater, og det kan have endnu mere Indflydelse, om den
Ene eller den Anden af de 5 Professorer kommer til at eraminere i en Disciplin. Biskop-
pen mente dog, at ingen Censor vil kunne sige, om ban, bvor der var Tvivl om hvilken
Karakter Kandidaten fortjente, altid har brugl samme Mildhed eller Strengbed, og han bemcer-
kede, at Censorerne, naar de nogle Gange have varet tilstede ved Eramen, snart blive
42
Acnbog for l847.
bekjendte med den Maalestok der plejer at anvendes, og at en enkelt Censors ringere Be-
kvembed i Virkeligheden knn vil bare liden Betydning mod fem andre Stenmier.
Fremdeles bemaikede Biskoppen, at Prasterne ber i Staden vel havde antaget, at Fire
as dem knnde finde Tid til at smigere som faste Censorer i imidlertid vilde Enhver af de
fire faste Censorer, faalcrnge den bidtilvarende Indretning af Cramen bestaaer, l'ave at
sungere hver anden Eramensdag, men da den bele Formiddag omtrent fra Kl. 9 til 3
eller 3^; men skulde Specialkarakterer blive indsorte, vilde Enbver af dem maatte fnngere
dver Eramensdag ten balve Formiddag. Men Biskoppen indfaae ikke, hvorledes nogen
Prast ved Hovedstadens Kirker skulde i Eramensliden saaledes stadigen knime srigjore sig
vin Formiddagen. Erameu holdcS 4 Gange om Aaret, hver Gang 2 til 3 Uger, 4 til
5 Dage o in Ugen. Biskoppen paaviste, bvorledes en Prast scrdvanligen bar safte Forret-
ninger paa de fleste Formiddage i Ugen, der som oftest ikke tilstede bam frit Valg i Hen-
seende til Timerne, og at der desuden ideligen iudtraffe ertraordinare, tildels uopsættelige,
Forretninger, som let kunne medtage en stor Del af Formiddagen, hvilket ganske sardeles
gjclder om den Cramen som boldes i April, der sor det Meste falder sammen med Paa-
sken og Konfirmationerne, altsaa med den Tid da Prasterne ere mest beskjastigede med
niange Pradikener og Taler ni. v.
Hvad dernæst angaaer Godtgjorelsen til de faste Censorer, yttrede Biskoppen, at saa-
fremt Statskassen vilde overtage denne lidgift, der af Prasteskabet var anflaaet til 800 rb.
aarlig, var Vanskeligbeden bavet; men naar det i Sagen var paaberaabt, at i Hertug-
dommerne bares alle Omkostningerne ved Kandidaternes Cramination af Statskassen, da
var delte sormentligen lieppe nogen sarstilt Godtgjorelfe der er tilstaaet Eraminatorer eller
Censorer for denne Embedsforretning; men det var formodentlig kun de af dem der i
denne Anledning maa foretage Rejser og opholde sig borte fra deres Hjem, foin erholdt
Diatcr, ligesom andre kongelige Cmbedsmand der rejse i offentligt Wrinde; desuden har
Universitetet i Kiel ikke, som det Kjobenbavnske, egne Fonds, men underboldes umiddelbart
af Statskassen. Men skulde Statskassen ikke ville overtage denne Udgift, hvilket saa
mcget mere knnde vare at befrygte, som ellers etbvert af Fakulteterne kunde fremkomme
med en lignende Fordring, da maatte den udredes af lluiversiretet eller Kommunitetet,
hvorved Biskoppen ikke kunde tilbageholde den Formening, at disse Snmmer vilde kuune
anvendes nyttigere. Forsaavidt Fakultetet som Bidrag hertil gjentagende havde henvist til
de ovenomtalte Andele i de akademiske Sportler, da yttrede Biskoppen, at disse Andele for
de Studerendes Vedkommende maa betragtes som Godtgjorelse for hvad de ellers ligesom
andre Statsborgere vilde have al betale i Bidrag til Kirken og dens Embedsmand, hvilken
Godtgjorelse saaledes for de Studerende er reguleret paa den lempeligste og bekvemmeste
Maade, men som saameget mindre burde sratages de Gejstlige paa en Tid da man bar
megen Vanskeligbed med at forskaffe Stadens, og isar Trinitatis Kirkes, Praster tilstræk-
kelige Embedsindlagler.
Biskoppen bavde saaledes for sin Tel varet enig i hvad det retsvidenskabelige Fakultet
i sin Tid bavde yttret, at de Vanskeligheder som det omhandlede Forflag i Udiorelsen vilde
mode, talede overvejende imod samme. Jovrigt bavde han, med Hensyn til den Maade
hvorpaa eventualiter Valget af de faste Censorer skulde skee, bemarket, at i Hertugdommerne
er ved Patent af 1'ide Maj 1831. 8 3 Udncevnelscn af de 3 Gejstlige der foruden Htene-
ralfuperintendenterne skulle sungere ved den theologiske Cramen forbeholdt Kongen; samt
tilsojet, at det vilde blive at bestemme, hvorledes der skulde forholdes, dersom der ikke
fandtes 4 Gejstlige der vare villige til at modtage Valget som faste Censorer, bvilket
Tilfalde formentes vel at knnne indtrcede, isar i Fremtiden, naar Crfaring havde lart
Vedkommende, hvor vanskeligt denne Fnnktion vil lade sig forene med deres narmere Em-
bedspligter; men at modtage Valget kuude dog ikke gjores Prcesterne til Pligt, ligesom
der ogsaa for Sygdomstilfældes Skyld maatte valges idetmindste en Suppleant.
Kancelliet havde for sit Vedkommende erklaret, at det fandt de af Biskoppen anforte
Grunde af faamegen Vigtighed, at det ikke kunde tilraade det Foreflaaede, ligefom det og
maatte finde det uhensigtsmæssigt, at en saadan Foranstaltning blev truffet med Hensyn til
det theologiske Fakultet, naar en lignende ej tillige kunde ivarksattcs ved Rets- og Vagefa-
kulteterne. Forovrigt erklarede Kollegiet sig aldeles imod, at Omkostningerne til de faste
Censorers Lonning skulde udredes ved at inddrage de Andele i de akademiske Sportler som
nu tilflyde Trinitatis Kirkes Praster og Kirkebetjente, hvilke Jndtagter disse Embedsmand
og Betjente, som dertil have en lovlig Ret, ingenlunde vilde knnne undvare.
Esterat Direktionen havde gjort det theologiske Fakultet bekjendt med de soranstaaendc
Thevlogisk Eramen.
43
af Bisioppen fremforte Indvendinger mod det omhandlede Forslag, havde Fakultetet i en
senere Skrivelse paany og udforligen yttret sig over Sagen.
Forelobigen bemcerkede det, forsaavidt der var fremsat Tvivl, om virkelig den Ulempe
som Censorernes Omverling medsorer er saa betydelig som den ansees for, at Fakultetet,
som det sornientligen ncermest eller ene tilkommer at domme om denne Gjenstand, forinden
det gjorde Forflaget fuldkommen tilstrækkeligt havde overvejet Sagen, og at dets Overbevis-
ning om den soreflaaede Forandrings Onskelighed stottede sig til en lang Erfaring om den
bidtilvcrrende Indretnings Ufuldkommenbed. Naar det var anfeet mcsrkeligt, at da det
samme Forslag i sin Tid blev fremsat for den juridiske Eramen, blev det af Retssaknl-
tetet ikke tilraadet, bemcrrkede Fakultetet, at dersom virkelig en saa fuldkommen Overens-
stemmelse i Forholdene finder Sted, at man er befojet til en saadan Slutning fra det ene
Fakultet til det andet, maatte Fakultetet, udgaaende fra sit Standpunkt, antage, at den
foreflaaede Forandring ogsaa vilde vcere hensigtsmæssig ved den retsvidenskabelige Eramen.
Dette blev ogsaa af den i sin Tid angaaende Forandringer ved denne Eramen nedsatte
Kommissions Pluralitet antaget, og Kancelliet heldede til at billige dette Forslag; hvori-
mod det juridiske Fakultet fandt, at der ikke var tilstrækkelig Grund til imod de fremsatte
Betænkeligheder at ivcerkfcette det^); men idet det theologiske Fakultet aldeles overlod til hint
Fakultet selv at domme herom, gjorde det for sil Vedkommende Fordring paa den samme
Net; og naar Direktionen bavde yttret sit Bifald med det af Fakultetet nu fremsatte For-
stag, medens Den i sin Tid, hvad den juridiske Eramen angaaer, tiltraadte den af det
juridiske Fakultet fremsatte Anskuelse^), fandt Fakultetet heri en Tilkendegivelse om at
forstjellige Hensyn kunne komme i Betragtning ved de omhandlede tvende Eramina.
Hvad nu forst Sporgsmaalet angaaer om Jvcerkscrtteligheden af det gjone Forflag,
bemcrrkede Fakultetet, at der udentvivl maatte antages at vcere indeholdt en afgjorende Be-
svarelse deraf i den Omstcrndighed, at Prcrsterne selv, de ncermeste Vedkommende, ikke bavde
fundet Vanskeligheder derved. Forsaavidt Biskoppen havde bemcrrket, at Sagen havde vceret
overvejet i en Konference mellem Stadens Prcrstestab og det theologiske Fakultets Medlem-
mer, havde Fakultetet, for at forebygge al mulig Mistydning, gjort opmcerksom Paa, at
den af Stiftsprovsten blev forelagt del hervcrrende gejstlige Konvent, i yvis Forsamlinger
og Forhandlinger overhovedet ogsaa de theologiske Professorer efter Indbydelse tage Del,
men at Sporgsmaalet blev omhandlet mellem Prcrsterne alene, og uden nogen Indvirkning
paa deres Dom fra Fakultetets Side besvaret saaledes, at Foislaget i dets Hovedpunkt,
Jndsorelsen af et lidet Antal af faste Censorer, fandt almindeligt Bifald, uden at nogen
Tvivl yttredes om, at det sinlde kunne lade sig udfore. Forsaavidt dette imidlertid mentes
ikke at kunne skee paa Grund af Prcrfternes mange andre Forretninger, ytrrede Fakultetet,
at det fra Begyndelsen havde antaget, at nogle blandt Stadens Gejstlige ved deres prcr-
stelige Forretningers Mcengde vilde vcere forhindrede fra at paatage sig den omhandlede
Funktion paa den foreflaaede Maade, men at dette sikkert ikke gjelder om Alle; tvertimod
sinder udentvivl i denne Henseende en ikke ringe Forskjellighed Sted, og man tor derfor
neppe fcrtte som almindelig Regel, hvad der ikkun gjelder med Hensyn til de mest Be-
byrdede.
Selve Censorarbejdet — yttrede Fakultetet videre — vilde blive sorskjelligt, efter den
Form som gaves Eramen. Blev denne paa den ovenforklarede Maade adskilt i sine Ho-
vedbestanddele, saaledes at der ved enhver af disse vare ialt 3 Censorer, nemlig 2 Professo-
rer og en Gejstlig, og saaledes at alle de 4 paatcenkte gejstlige Censorer fungerere hver
Eramensdag, En ved hver Del af Eramen, saa vilde den Tid som for Enhver af dem
dertil vilde medgaae knnne anflaaes til i det Hojeste 2 Timer daglig i Eramenstiden, ilke,
som af Biskoppen var antaget, den halve Formiddag. Men en saadan Tidsopoffrelse
vilde vistnok for Flere, maafle de Fleste, af Stadens Gejstlige ikke vcere af den Betyden-
hed, at den skulde kunne bindre dem i Udsorelsen af deres ovrige Embedsforretninger, saa-
meget mindre, som en Tillempning ester disses Krav vilde kunne flee med Hensyn til
Ordningen as Eramens Dele, hvis i et enkelt Tilscrlde en muligen opstaaet Kollision ikke
paa nogen anden Maade kunde hceves. Blev Eramen derimod i sin nuvcrrende Form,
vilde vel Censorernes Narvcerelse udfordres i en meget storre Del af Dagen, i Negelen hele
Formiddagen, men i saa Fald ikke hver Dag, men kun, forudsat at Eramen, som nu,
alene holdes i det Hojeste 5 Dage af Ugen, for to af Censorerne to Gange, for d? to
Sc Aarb. 1839 S. 71 f., 74. ") Auf. St. S. N).
44
Acirbog for 18-17.
andre tre Gange om Ugen. I alle Tilfalde vilde altsaa Censorarbejdet kun gjore For-
dring paa den ringere Del af Censorernes Tid, og der vilde saaledes neppe fra denne
Side luime frembyde sig Vanskeligheder af nogen scrrdeles Betydenhed, bvilket efter Fakul-
tetets Mening ikke mindre gjelder om den Del af Aaret der fortrinsvis var frembaret
soin medforende mange Forretninger for Prcrsterne, nemlig April Maaned, end om de
ovrige.
Med Hensyn til de Indvendinger der vare fremsatte mod Forflaget, forsaavidt dette
angik Udredelse as Godtgjorelsen til de faste Censorer, lunde Fakultetet ikke andet end
betragte Forboldene paa en ganske anden Maade end Vistoppen. Det bemcerkede, at lige-
som det, da Eramen itke er indrettet for Universitetets, men for Statens Skyld, og navn-
ligen de Gejstliges Deltagelse i Censuren ikkun soreflaaet i Statens Interesse, paa Kirkens
Vegne, udentvivl maa indrommes, at den ombandlede Udgifts Udredelse ingenlunde kunde
ansees for Staten uvedkommende — hvorved Fakultetet erindrede om, at det kongelige
danske Kancelli, da der i sin Tid var gjort Forslag til faste Censorer ved den juridiske
Eramen og til en Godtgjorelse af H(X) rb. til hver af dem, med den da nedsatte Kom-
mission antog, at denne Godtgjorelse vilde kunne udredes af Statskassen —, saaledes
mente Fakultetet ogsaa, at den af samme soreflaaede Anvendelse af de Afgifter som nu as de
Studerende ved forskjellige ^'ejligbeder crlcrgges til Trinitatis Kirkes Prcrster, Afgifter som
efter Fo> boldenes Beskassenbed ikke vel synes at klinne scrttes i Klasse med Prcrstepenge,
maatte anseeS ej alene benslgtsmceSsigere og bedre begrundet, end den nuvcrrende Udelse,
men og for at vccre i selve Prcesternes Interesse, forsaavidt den deraf flydende Indtcegt i
Negelen vilde tilfalde faadanne iblandt dem som havde en mindre udstrakt og derfor
ogsaa mindre indbringende gejstlig Virksombed. Forsaavidt imidlertid Fakultetets Forflag
derom ikke skulde vinde Indgang, og den fornodne Udgift ej beller kunde ventes udredet af
Statskassen, vidste det ikke at benvise til nogen anden Kilde end Kommunitetet.
Det kom altsaa efter Fakultetets Mening an paa, hvorvidt Forflaget i og for sig
maatte fortjene at anbefales, bvorved Betydningen af de gejstlige Censorers Deltagelse i
Censuren og dercs Indflydelse paa EramenS Udfald kommer i Betragtning. Naar Biskoppen
i denne Henseende havde yttret, at Censorernes Votum ingen Indflydelse vil kunne have
hvor Udfaldet kan antages som mere utvivlsomt, men at de klin ville komme til at gjore
Udflaget hvor Professorernes Meninger ere delte, bemcerkede Fakultetet bertil for det Forste,
at dette naturligvis oftere kan antages at vcrre Tilscrldet, og at i saa Fald, hvor Profes-
sorernes Stemmer ere lige delte, vil endog blot en af de gejstlige Censorer kunne gjore
Udflaget; hvor bines Stemmer derimod maatte vcrre delte saaledes, at den crldste stod imod
de tre andre, ville Censoreine, dersom de begge stemme med bam, give bans Mening Over-
vagten, og altsaa kunne blive asgjorende endog imod tre Professorer; det sees altsaa, at
deres Votum kan vcere af megen Indflydelse, selv uden Hensyn til de enkelte Tilfcrlde hvor
Eramen af en eller anden Grund maatte blive afboldt af ikkun 3 Professorer. Naar
Biskoppen bavde bcmcrrket, at Tilscrldigbeder stedse ville sinde Sted ved vaklende Kandidater,
mente Fakultetet, at man saameget som muligt bor forebygge deres Indflydelse, og at
Vcrelen af gejstlige Censorer upaatvivlelig er en af de sterste, stcrrkest sremtrcedende og byp-
pigst virkende; Betydenheden af samme formindskes heller ingenlunde ved at antage, som
der var yttret, at en enkelt CensorS ringere Bekvemhed i Virkeligheden kun vilde bave liden
Betydning mod 5 andre Stemmer; thi ikke at tale om, at den sammc ringere Bekvem hed
under de hidtilværende Forbolde knnde muligen tcenkes hos begge de tilstedevcrrende Cen-
sorer, saa var der ved uysanforte Opfattelse uden Grund forudsat, at En vilde staae imod
5, medens efter det ovenfor Bemcerkede denne Ene ligefaavel som Enbver af de andre
kan komme til at blive cngjorende for det endelige Udsald. Medens det ber Ansorte alene
angaaer den blotte Stemmegivning ved den mundtlige Eramen, for hvilken solgelig Cen-
sorernes Deltagelse i samme ingenlunde er uvigtig, gjorde Fakultetet sornenimelig opmcerkiom
paa, at denne Anskuelse as Censorernes ringere Betydenbed, til hvilken Indvendingen mod
Fakultetets Forflag flottede sig, syntes at gaae ud fra en Betragtning af Forholdet bvis
Rigtighed det ingenlunde kunde indromme. Det syntes nemlig at forudsattes, dels at Pro-
fessorerne og de gejstlige Censorer sknlde i Henseende til deres Samvirken i at bestemme
Eramens Udsald betragtes som tvende adskilte over for hinanden staamde Magter, dels at
Hensigten eller dog Nytten af de Gejstliges Deltagelse kun sknlde bestaae i at influere paa
Udfaldet i de Tilfcrlde hvor Professorernes Stemmer vare saa delte, at det ikke allerede
vilde vcere afgjort ved disse alene. Men forholdt det sig saaledes, maatte udentvivl de Gejst-
liges Deltagelse overhovedet anseeS for temmelig overflodig, ligesom den og kun lidet vilde
Theo logisk Emmen.
45
svare til denne sin Hensigt. Fakultetet mente derimod, at den saaer sin rette Betydning
derved, at det ved en Eramen der ikke blot skal afgive Beviser paa, hvorledes de akademiske
Aar ere blevne anvendte, men tillige giver Adgang til Anscettelse i Kirkens Tjeneste, og
det saalcdes, at Duelighed hertil skal betragtes som de erhvervede Kundskabers Frugt, maa
ansees for aldeles passende, at videnskabelige Gejstlige, som Kirkens eller den kirkelige Virk-
somheds Repræsentanter, deltage tilligemed Videnskabens Repræsentanter, Professorerne, i
Bedømmelsen af denne Duelighed; ligesom og denne Deltagelse bor vcere lige, saa at enhver
for sig af de Dommende, de Gejstlige ikke mindre end Professorerne, have en lige begrundet
og lige berettige! Indflydelse paa Udfaldet, ene med den af Sagens Natur folgende Und-
tagelse, at, fom ovenfor ncevnt, ved lige delte Stemmer den celdste Professor gjor Udflaget.
Men deraf folger ogsaa, at Enhver af Censorerne bor kunne forudsattes at vcere fuldkom-
men kvalifieeret til dette Hverv, at de Gejstlige, for at deres Deltagelse kan faae den Be-
tydning den bor have, ogsaa bor tage Del i Censuren over de skriftlige Arbejder. over-
hovedet, hvilket ved den hidtilvcerende Indretning ikke lod sig gjore, endelig, at en faadan
Omverling af deiu som maa hindre Anvendelsen af en fast og ligelig Maalestok for Be-
dømmelsen fra deres Side, ligesaavel maa svcekke Betydningen as deres Deltagelse og stride
mod dens Hensigt, som den kan vcere skadelig for Eramen ved at give Tilfældigheden en
Indflydelse paa dennes Udfald der kunde og burde nndgaaes. I Henhold hertil tog Fakul-
tetet heller ikke i Betcenkning at erklcere, at saalidet det i og for sig vilde vcere at tilraade,
at der flet ingen Deltagelse af Gejstlige i den theologiske Eramen skulde finde Sted, saa
vilde dog dette ester dets Overbevisning vcere at soretrcekke for den hidtilvcerende Indretning,
der sikkert maatte ansees for niere skadelig end gavnlig.
Endelig beincrrkede Fakultetet med Hensyn til Slutningen af Biskoppens Betcenkning,
at det Tilscelde neppe med Rimelighed kan antages at ville indtrcrde, at der ikke skulde
findes 4 Gejstlige i Staden som vare skikkede og villige til at modtage Valget som faste
Censorer, naar der nemlig gives en anftcendig Godtgjorelse for denne Funktion, og derncest,
at en Snppleant maatte ester Forholdenes Beskaffenhed ansees for ufornoden og uhen-
sigtsmæssig.
Direktionen kunde nu ikke skjonne rettere, end at de ovenansorte af Biskoppen over
Sjcellands Stift og det kongelige danske Kancelli fremsatte Indvendinger mod Forflaget om
faste Censorer og hvad dermed staaer i Forbindelse, ved de af det theologiske Fakultet der-
ved gjorte Bemcrrkninger cg hvad af samme var yderligere udviklet, vare paa det Fuld-
stcendigste gjendrevne og Forflagets Hensigtsmæssighed og Gavnlighed saa klart fremstillet, at
der neppe kunde vcere nogen Tvivl tilbage om, at jo den foreflaaede ny Indretning langt
fortjente Fortrinet for den hidtilvcerende. Hvad Biskoppens Hovedindvending angaaer, at
de Kjobenhcrvnske Gejstlige ikke sknlde knnne saae tilstrcrkkelig Tid tilovers fra deres ovrige
Embedsforretninger til at kunne paatage sig Forretningen fom faste Censorer, da skjonnedes
det ikke rettere, end at den saavel efter Gejstlighedens egen Erklcering, som efter hvad af
Fakultetet ncermere var oplyst om den Tidsanvendelse hvorom der alene blev Sporgsmaal,
maatte aldeles bortfalde, hvilket ifcrrdeleshed gjaldt under Forudsætning af at den Modi-
fikation af Eramen som af Fakultetets Minoritet var anbefalet, og soni Direktionen, efter
hvad i det Foregaaende er bemcerket, agtede at understotte, maatte blive allernaadigst bifaldet,
at nemlig Specialkarakterer indfortes og Eramen med Hensyn til disse og til Censuren
deltes i 4 af hverandre uafhcengige Grnpper; thi da der under denne Forudsætning alene
vilde blive Tale^ om en Tidsopoffrelse af i det Hojeste 2 Timer daglig for hver af Censo-
rerne, vilde herfra ikke kunne hentes nogen grundet Indvending mod Forandringen. Men
ikke mindre klart forekom det Direktionen, at Fakultetet havde godtgjort del Uhensigtsmcrs-
sige og Skadelige i den hidtilvcerende Indretning og de vcesentlige Fordele som den ny
Indretning vilde medfore, og den store Opfordring der faaledes vilde vcere til at indfore
Forandringen, selv oni de derved modende Vanskeligheder havde varet betydeligere end de i
Virkeligheden viste sig at vcere.
Naar endelig det kongelige danske Kancelli havde fundet det uhensigtsmæssigt at ind-
fore den oftncrvnte forandrede Indretning ved den theologiske Eramen, naar den ikke lige-
ledes kunde indfores ved de juridiske og lægevidenskabelige Eramina, da maatte, foruden
hvad af det theologiske Fakultet angaaende denne Indvending var anfort, bemcerkes, at
bemeldte Kollegium ved den nysncrvnte tidligere Lejlighed ikke havde vceret af en saadan
Mening, idet Kollegiet i sin da angaaende de foreflaaede Forbedringer ved den juridiske
Eramen afgivne Erklcering havde erkjendt Vcegten af de Grunde som den i Sagen ned-
satte Kommission havde anført for Jndforelfen af faste og lonnede Censorer ved den jnri-
46
Acirbog f^r 1847.
diste Eramen, men der var ved hin Lejlighed ikke Tale om at indfore denne Forandring
ved nogen af de andre Eramina.
Uagtet nn det retslige Fakultet, faavel ved den onimeldte tidligere Lejlighed, som og-
saa ifolge en fra fainine indbentet Erklaring i Anledning as den af det theologiske Faknltet
nn foreflaaede Forandring, ikke havde vist sig tilbojeligt til at tilraade Jndforelfen af faste
Censorer ved den juridiske Eramen, idet Fakultetet havde antaget, at Grundene imod denne
Indretning turde vare de overvejende — ligesom ogsaa det lægevidenskabelige Fakultet efter
Opfordring bavde afgivet en lige Erklaring —, kunde Direktionen saameget mindre skjonne,
at der herfra kunde hentes nogen gyldig Grund til at forkaste Forslaget, som det i en Sag
cif Natur som denne, hvor der altid ville mode flere betydeligere Vanskeligheder, syntes at
ville vcrre en Fordel, at der med samme kan anstilles en Prove, hvortil der nu ved det
tbeologiste Fakultet, der med saa megen Varme havde anbefalet dette Forslag, som ogsaa
ester Direktionens Formening havde betydelige og vcrsentlige Fordele fremfor den hidtilgjel-
deude Indretning, bavdes den bedste Lejlighed; og efler den derved vnndne Erfaring, hvis
denne bekræfter de deraf forventede Fordele, vilde da i Tiden den samme Indretning efter-
baanden kuune udstrakkes ogsaa til de andre Eramina.
Forsaavidt nn den saaledes sremsatte Mening om Gavnligbeden og Nodvendigbeden as
at faste Censorer udnavntes maatte vinde allerhøjeste Bifald, opstod det vigtige Sporgsmaal
om lldredelsen af et Honorar for det de enkelte Gejstlige derved tilfaldende Arbejde. Dette
Honorar kunde, efter hvad ovenfor er anfort, ikke fastsattes til mindre end 8 rb. for hver
Kandidat, eller, da der i Gjeimemsnit erc 110 Kandidater aarlig, henimod 5)00 rb. aarlig.
Ligesom Konsistoriet havde modsat sig, at en saadan Udgift paalagdes enten Univer-
sitetet eller Kommunitetet, saaledes maatte ogsaa Diiektionen formene, at der manglede til-
strækkelig Grund til at bebyrde nogen af disse Stiftelser med en Udgift som, efter alt hvad
ovenfor er udviklet, maatte antages at vcrre deres Formaal uvedkommende. Saafremt nu
ikke den oven omtalte Trinitatis Kirkes Gejstlige tillagte Andel af Universitetsgebyrerne, der
udgjor omtrent 600 rb. aarlig, dertil maatte anvendes, kunde Udgiften alene blive at af-
bolde enten af de Studerende der indstille sig til Eramen, eller as Statens Kasse.
Vistnok kan det nu ikke nagtes, at det omhandlede Honorar er et Eramensgebyr, og
der kunde saaledes synes at vare en ligefaa velbegrundet Forpligtelse for de Stnderende til
at bare samme, som den der har paafort dem Udredelsen af de ovrige nu anordnede Era-
mensgebyrer. Disse have hidtil udgjort 8 rb. for bver Kandidat, og fljont et Tillag af
en lige Sum, altsaa ialt et Gebyr af 16 rb., vistuok i sig selv ikke kunde ansees som
uforboldsmassigt ved en for den Paagjeldende saa betydningsfuld Akt som en EinbedS-
eramen, ligesom det maatte bemarkes, at Gebyret ved den lagevidenstabelige Eramen er 20 rb.,
altsaa endog storrc end det ved en saadan Forhojelse vilde blive for Theologerne, saa
maatte Direktionen dog finde det meget betankeligt at gjore Adgangen til den theologiske
Eramen asbangig af, om den Paagjeldende kan tilvejebringe et Gebyr fom meget ofte vilde
blive yderst vanskeligt og maaske undertiden endog umuligt for den her omhandlede fattige
Klasse af Studerende at skaffe tilveje.
Da Direktionen paa den anden Side maatte finde det meget beklageligt, om en For-
anstaltning som efter Dens Overbevisning ene er istand til at yde den fornotne Betryggelse
for en saa vigtig Proves Paali?elighed, maatte aldeles opgives, ansaae Den sig opfordret
til allerunderdanigst at anbefale til allerhojeste Overvejelse og Afgjorelfe, om der ikke maatte
vare tilstrakkelig Anledning til, at Statskassen overtog denne Ildgift. Saalange^imidlertid
ikke selve Sporgsmaalet om, hvorvidt saste Censorer bor indfores og hvorvidt de Studerende
bor fritages for at bare de dermed forbundne Omkostninger, havde fundet allerhojeste Af-
gjorelfe, havde Direktionen anfeet det for ubetimeligt at indlede Brevverling med Finans-
deputationen og Den troede derfor at burde indskranke sig til, saafremt Jndforelfen af
faste Censorer maatte allernaadigst bisaldes, at udbede sig allerhojeste Tilladelse til at indhente
Betankning fra Finansdeputationen og derefter at maatte forelagge Sporgsmaalet til endelig
allerhojeste Afgjorelse.	,
Paa Direktionens i Overensstemmelse hermed nedlagte allerunderdanigste ^oi-estilling
behagede det Hans Majestat Kongen under 14de Maj allernaadigst at fastsatte de Negle,
for den theologiske Eramens fremtidige Afholdelse som af nedenstaaende af Direktionen under
18de nastefter udstedte Vekjendtgjorelfe narmere ville erfares.
Med Hensyn "til Sporgsmaalet angaaende faste Censorers Antagelse, Lonningen til
disse og Maaden hvorpaa de derved foranledigede Omkostninger knnde tilvejebringes, til-
kendegav Hans Majestat, at ville forvente narmere allerunderdanigst Forestilling, faasnart
Theologist Eramen.
47
Direktionen maatte see sig istand til herom at gjore et niere almindeligt, alle Fakulteter om-
fattende, Forflag.
Ten af Direktionen udstedte Bekjendtgjerelfe er saaledes lydende:
Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestat
Kongen under 14de d. M. allernaadigst at resolvere saaledes:
Vi ville allernaadigst have bestemt, at ved Afholdelsen af den theologiske Embeds-
eramen for Fremtiden folgende Regler blive at iagttage:
§ 1. Gjenstandene for den theologiske Eramen ere: 3. det gamle Testamente, d. det
ny Testamente, Dogmatik, den kristelige Moral, e Kirkehistorie, med de under
disse Hovedafdelinger henhorende specielle Discipliner. § 2. Ned den skriftlige Eramen
gives ligesom hidtil ser Opgaver, nemlig en i hver af de ovennævnte Hovedafdelinger,
og en henhorende til en af de specielle Discipliner. Opgaven i det ny Testamente er
eregetisk, hvorimod Opgaven i det gamle Testamente kan vcere enten eregetisk eller en
Opgave i en af de til det gamle Testamente henhorende Discipliner. § Z. Saavel
den skriftlige som den mundtlige Eramen afholdes i det danske Sprog, alene med den
Undtagelse, at den ene af de skriftlige Opgaver, som Fakultetet dertil finder mest egnet,
stal besvares paa Latin, ligesom ogsaa mev den eregetiffe Prove bliver at forbinde en
latinsk Oversættelse af det eller de Afsnit af den hellige Skrift som dertil opgives.
8 4. Eraminationen i enhver af de ovennavnte fem Hovedafdelinger stal fra Begyn-
delsen til Slutningen overvares af et af Fakultetets Medlemmer og af en af Kjoben-
havns Gejstlighed, hvilke tvende Censorer tilligemed Eraininator, umiddelbart ester at
Eraminationen er tilendebragt, have i Forening at meddele en Specialkarakter for
Udfaldet af saavel den skriftlige som mundtlige Prove i den hele Hovedafdeling med
derunder henhorende Discipliner. Denne Specialkarakter nedskrives strar i Protokollen.
§ 5. Saavel Special- som Hovedkaraktererne ere de hidtil brugelige tre: l.,iu(l3l)ili5,
illiiu^gbiliti, eontemnenclus, af hvilke dog den anden gives tvende Grader,
svin betegnes med Tillaggene primi og secuncli ^raclus. Hovedkarakteren I^u^abilis
kan ved fortrinlig bevist videnskabelig Dygtighed foroges med Tillag af: et qviciem
e^rcxie. Hovedkarakteren nddrages af de fem Specialkarakterer ester de Regler som
af vor Direktion for Universitetet og de larde Skoler blive approberede, efter ncermere
derom af det theologiste Fakultet indgivet Forflag.
Hvilket herved ester allerhøjeste Befaling bekjendtgjores til alle Vedkommendes
Efterretning.
Angaaende Jndforelsen af faste Censorer blev strar gjennem Konsistorium affordret
de ovrige Fakulteter Betankning, men saadanne vare ved AaretS Slutning endnu ikke
indkomne.
I Anledning as den givne Bestemmelse om Gejstligbedens Deltagelse i Censuren, og
da det i de senere Aar meget hyppigt havde varet Tilfaldet, at de gejstlige Censorer enten
havde meldt Forfald umiddelbart forinden Eramens Begyndelse, eller ganske vare udeblevne,
ligesom og jevnligen paa Grund af indlraffende Forretninger havde forladt Eramen under
dennes Lob, tilstrev Direktionen det kongelige danske Kancelli om, at de Medlemmer af
Stadens Gejstlighed der bave som Censorer at overvare Eramen, maatte gives Tilhold om,
at de ikke udeblive fra Eramen uden tvingende Nødvendighed og ikke uden betimeligt at
anmelde saadant, samt at de indrette dem saaledes, at de stadigen kunne blive tilstede ved
den Del af Eraminationen for hvilken de have i Forening med de tvende Professorer at
meddele Specialkarakter.
Efterat Fakultetet havde tilskrevet Biskoppen over Sjallands Stift for at modtage
Forflag angaaende Maaden hvorpaa Censureringen sor de gejstlige Assessorers Vedkom-
mende retteligst kunde vare at ordne i Henhold til de i Bekjendtgjorelsen indeholdte Be-
stemmelser, og efterat et saadant Forslag var indkommet, som var vedtaget i en Samling
af de vedkommende Gejstlige i Hovedstaden, enedes man fra alle Sider om at ansee det
for bensigtsuiasstgft, at Censureringsarbejdet hver Dag fordeles mellem tvende Censorer,
saa at enhver af disse overvarer den halve Del af Eramen, efter hvilken Regel der ogsaa
var gaaet frem ved den fsrste efter Bekjendtgjorelsen afholdte Eramen, og som derefter
bifaldtes af Direktionen i en Skrivelse til Fakultetet. Ved herom at indberette, bemarkede
iovrigt dette, at det ved denne Lejlighed i en Skrivelse fra Stiftsprovsten var paa Gejstlig-
hedens Vegne bleven yttret: „at man ansaae det for billigt ogsaa ved denne Lejlighed at
udtale, at en virkelig ligelig og retfardig Bedommelse af Kandidaternes Dygtighed alene
bliver mulig naar de Censorer som deltage i denne med Professorerne ere faste, hvad
48
Acirbog for 1847.
enten de nu valgtes blandt de Gejstlige i Hovedstaden der bedst syntes at egne sig og have
dejlighed dertil, eller tillige blandt andre ikke for fjernt fra Hovedstaden boende Gejstlige,
som vare stilkede og villige til at overtage dette Hverv"; og fremdeles: at „Flere af de
tilstedeværende Gejstlige ogsaa erklcrrede> at da Vedommelsen af Kandidaternes Dygtighed
nn ej mere sremgik af det Totalindtryk soni var Nesnltatet af deres Forbold under Eliminatio-
nen i det Hele, men flulde bestemmes for enbver Diseiplin ester de i denne paa de spe-
cielle SporgSmaale afgivne Svar, maatte de for deres Vedkommende erklare, at der vare
Discipliner hvori de ej saaledes vare bjemme, at deres Votum kunde beroe paa en efter
egen Indsigt fattet selvstændig Mening, bvad det burde vcrre". Fakultetet tilsojcde, at det
fandt Opfordring til atter at ertlcrre, hvor aldeles det samstemmede med de anforte Uttrin-
ger om Utilstrcrkkcligbcdcn af den nn ivcrrkfatte Forandring af Eramen, saalcenge ikke den
store Ulempe afbjelpes af verlende Censorer, der ikke sjelden kunne vcere lidet kvalificerede
til at udfore denne vigtige Forretning.
Ved til Direktionen at indsende Forflag til de Negler hvorefter Hovedkarakteren ved den
tbeologifle Erainen bliver at uddrage af de Specialkarakterer som herefter, overensstemmende
med den anforte kongelige V.flutning, blive at tildele for de enkelte Hovedgrupper af Discipliner
bvoraf Eramen bestaaer, bcmcrrkede det tbeologifle Fakultet, at der vel itke burde tillcegges
Karakteren for noget enkelt af disse Fag en ringere Pcrrdi end de ovrige, men at det, for
at itke Forboldcts ligelighed stulde forstyrres, derved at Moialen ikke, saaledes som de cv-
rige Fag, bar nogen tilborende Vidisciplin, syntes rigtigst ved Eramen at forbinde Religions-
philosopbien med Moralen, og at det syntes grnndet i den indbyrdes Stilling af de forstjellige
tbeologiske Discipliner, at tillcrgge det ny Testamentes Eregese og Dogmatiken en
fortrinlig Vcrgt ved Censureringen fremfor de andre tre Hovedgrupper; hvorhos Fakultetet
antog det for rcttcst, at Censureringen af de skriftlige Udarbejdelser soretoges scrrstilt, saaledes
at der for samme meddeltes en forelobig Specialkarakter, der forst senere, ester Tilendebrin-
gelsen af den mundtlige Prove, blev at forbinde med de ved denne tildelte Specialkarakterer
til de endelige Specialkarakterer, ligesom Fakultetet formente, at en PointSberegning ikke
burde indfores ved den theologifle Eramen, som mindre passende med Eramensfagenes
F01 deling i vicse videnskabelige Hovedgrupper.
I denne Anledning tilkjendegav Direktionen ved Skrivelse af 26de )uui, at Den vel
iovrigt tiltraadte Fakultetets Forflag, men dog ikke kunde vcrre enig deri, at det flulde vcere
overensstemmende med den kongelige beslutning, paa den af Fakultetet sorcflaaede Maade,
at danne tvende Specialkarakter, en for den skriftlige, og en for den mundtlige Prove,
bvoraf da igjen den egentlige Specialkarakter skulde uddrages. Da den allerhojeste Bestem-
melse kun omtaler cn Specialkarakter svin fcelles for den fkriftlige og mundtlige Prove, er
det deraf en Folge, at Specialkarakteren forst ved den mundtlige Eraminations Slutning
bestemmes nnder Et efter Udfaldet baadc af den skriftlige og den mundtlige Prove. Heller
ikke kunde Direktionen uudlade at bemccrke, at det red andre Embedseramina indforte Points-
System ikke har medfort nogen Ulempe, og at det vel var onfleligt, at der ved samtlige
Embedseramina ogsaa i denne Henseende kunde finde Lighed Sted. Da dette imidlertid il^e
kan ansees som noget Vcrsentligt, og Fakultetet syntes at lcegge Vcrgt paa den for den
theologifle Eramen ejendommelige Fordeling as Eraminarionsfagene, havde Direktionen ikke
Noget at indvende imod, at det saakaldte Points-System ikke for Tiden indfortes i den
theologiste Embedseramen.	,
Idet Direktionen saaledes bifaldt de ovrige as Fakultetet gjorte Forflag, billigede Den,
at efterstående Regler for Hovedkarakterens Uddragelse af Specialkaraktererne blive at s^'ie,
dog kun forelobigen, saaledes at, saafremt Erfaringen maatte synes at gjore nogen Modi-
fikation nodvendig, derom af Fakultetet vil blive at gjore ncrrmere Indberetning og Forslag:
1. Til Opnaaelse af Hovedkarakteren l..->u<jsl>il>8 udfordres i Specialkarakterer
idetmindste 3 »..niciakilis og at ingen af de ivrige Karakterer er linder k?.iuct illau-
»Izkilis I., eller og 4 I..i»(1ntiili8 og 1 tlauel ill.iucl. II., dog saaledes at .«
<i,il>ili8 give til Hovedkarakter lj.nul ill-iucl. I., dersom de tvende lliiuel ill/nul. begge
ere givne for det ny Testamentes Eregese og Dogmatiken;
til Opnaaelse af Udmcerkelsen l.nuciukilis et qviclem	udfordres, al
ingen af de fem Specialkarakterer er under ^.-»iclndili!;, og at idelmindste de tre a?
disse have ved Censureringen erholdt det ncrvnte Tillceg.
3. Til Opnaaelse af Hovedkarakteren	illi,u<i.ik>l>5 !. udfordres, at der
blandt Specialkaraktererne ere 3 lliincl ill^nxi. I., og at ingen af de ovrige er un>.ei
illuu-i. II., dog saaledes at dersom tvende II.>u<! ill.inll. II. ere givne for det
Theologisi Eramen m. m.
49
ny Testamentes Eregese og for Dogmatiken, udfordres i de andre Fag 2 I.!M(Ii,t)iIi5.
Med tre II-nu! iilaucl. II., kan ogsaa opnaaes Hovedkarakteren tl^ml iII»u<I. I., naar
de to andre Karakterer ere I^udzl^ilis og af disse det ene er givet enten for det ny
Testamentes Eregese eller for Dogmatiken.
4 Til Hovedkarakteren Haml i!l;>ucl. II, udfordres idetmindste fire ll-mcl ili^u«!.
II. og et Km, contemnenclus, elier ved 2 Non eonlemn^nclus, som dog ikke maa
vcere givne for det ny Testamentes Eregese og Dogmatiken, at de tre ovrige Karakterer
ere over !I-»ucI ill?>ucl. II.
5.	Hovedkarakteren Non conlc>n>nenclu5 fremkommer ved to Non conlemnenclo!?,
naar et Iliind -Ilaud. II. kommer til, og i alle Tilfcelde naar de 2 Non contemnenciuz
ere givne for det ny Testamentes Eregese og Dogmatiken; ligeledes i ethvert Tilfcelde
hvor et O er givet, forfaavidt som dette ikke udelukker fra Hovedkarakter.
6.	Eramens Udfald udelukker fra Hovedkarakter, uaar enten et O er givet i det
ny Testamentes Eregese eller l Dogmatik, samt i ethvert andet Fag naar et Non con-
ti-mnenclns kommer til, fremdeles ved 4 Non contenmendus, etter ved 3, naar de to
af disse ere givne i det ny Testamentes Eregese og i Dogmatik^).
Endelig bemcrrkes, at sorsaavidt Fakultetet havde soresiaaet at den forste ester Bekjendt-
gjorelsens Udstedelse holdte Eramen skulde med Hensyn til den eregetiske Prove afholdes
paa den hidtil brugelige Maade og den herom givne Bestemmelse, der af flere Studerende
betragtedes som en Skårpelse, forst fra Efteraaret af troede i Kraft, tilkjendegav Direktio-
nen ved Skrivelse af c2de Juni, at Den ingen tilstrækkelig Anledning fandt til at bifalde
dette. Ligeledes havde Fakultetet gjentagende foreflaaet, at den hidtil brugelige Protokolfo-
ring ved den theologisie Eramen, der formentligen iscer var knyttet til den celdre nu op-
hævede Indretning af Eramen og ikke passede til den nu indforts Form for denne, maatte
bortfalde. Direktionen var imidlertid i Skrivelser af 22de )uni og 11te Sept. af den
Formening, at en faa vigtig og betydningsfuld Handling som en Embedseramen ikke
burde favne det authentiffe Vidnesbyrd om hvorledes den er foretaget, som erholdes ved
Protokollationen, der ogsaa kan tjene til Vejledning ved opstaaet Meningsforskel mellem
Eraminator og Censorer, og at det iscerdeleshed naar en saadan Foranstaltning engang er
indfort^) og i saa lang Tid har bestaaet, vilde vcere ikke uden Betænkelighed at opbceve
den, dersom ikke meget vcrgtige Grunde byde det, men som saadanne kunde de af Fakul-
tetet anforte formentligen ikke gjelde.
3. Gjentagne Lramensprsver. Ved de nysomtalte Forhandlinger som sortes
angaaende forstjellige paatconkte Forandringer ved den gndsvidenskabelige Embedseramen, fandt
det theologifle Fakultet sig foranlediget til, i en indgivet Skrivelse at henvende Direktionens
Opmcerksomhed paa en Gjenstand der vel ikke henhorte til selve Eramen, men dog stod i
ncer Forbindelse med den, og som var af den Beskaffenhed, at den syntes at gjore en
Lovbestemmelse fornoden, nemlig de gjentagne Eramensprover som ikke faa Kandidater
underkaste sig.
Fakultetet bemærkede, at i de Anordninger ved hvilke Eramen og dens Indretning er
bestemt, navnligen fundatsen af 7de Maj 1788 og Instruren sor Eraminatorerne ved
den theologifle Eramen, gaaes der tydeligt nok ud fra den Forudsætning, at hver Kandi-
dat kun blev eramineret en Gang; om gjentagne Prisver tales der intetsteds, og saavidt
vidstes var det i celdre Tider heller ikke tilladt, og endnu i 1790 blev det en theoloM
Kandidat nied Non eoolemi.enclus ikkun ved en sceregen Bevilling fra Kancelliet og ester
afgiven Erklæring fra Rektor og Professorer tilladt, og det endda kun betingelsesvis al
underkaste sig Eramen anden Gang»»»). Der paalaae saaledes heller ikke Eraminatorerne
nogen Pligt at eraminere Nogen oftere. En almindelig Tilladelse til at underkaste sig
Eramen anden Gang rar, saavidt Fakultetet bekjendt, aldrig bleven givet. Tingen selv
<ai imidlenid efteihaanden bleven mere og mere almindelig, og ligesom Professorerne alle-
rede af denne Grund nu ikke vilde kunne tcenke paa, om de end havde Ret dertil at
nndflaae sig for at eraminere en Kandidat mere end en Gang, saaledes vilde det forment-
dog Aarb. 1887 S. 4.
) Reglerne for Hovedkarakterernes Uddragclfe af Specialkaraktererne ved de ovrige Embcd,
Universitetets Aarbog, 1847.
4
Aarbog for 1847.
ligen ogsaa vare ubilligt, om man vilde formene dem fom onsiede og vare istand til at
opnaae et bedre Udfald as en ofte for bele Livet faa vigtig Prove, end det forste Gang
erboldte, at forfoge derpaa. Men paa den anden Side er det, bemarkede Fakultetet, vist,
at den for Piofessorerne faare trykkende, for deres akademiske Virksomhed hinderlige og
derved for Universitetet selv fladelige Eramensbyrde ved saadanne ostere gjentagne Prover
bliver meget betydeligt foroget, og at dette er saa meget mere utilborligt, naar, som det
vistnok oftere ffeer, Erammsproverne betragtes, eller dog behandles, fom Forfog, hvilke
Studerende der endnu ikke ere lilstrcrkkelig forberedede, og uden nogen for dem tvingende
Nødvendighed, underkaste sig, for, hvis det ikke skulde lykkes, snart efter at gjentage For-
foget. Som et Erempel, ter kunde tjene til Bevis paa hvor niegen Grund der var til
at onfle sat en Grandse hersor, ansorte Fakultetet den i Sommeren 1644 afholdte Era-
men, ved hvilken 25 Eraminander underkastede sig den siriftlige Prove: af disse bavde
7 forhen absolveret Eramen og deriblandt endog 1 to Gange, 1 tre Gange; 1 havde
ligeledes underkastet sig Eramen for, men var erklaret imm.iliirus; 3 havde tidligere ind-
stillet sig til mundtlig Eramen, men forladt den ufuldendt; endelig havde 4 tidligere fuld-
endt den skriftlige Eramen uden at indstille sig til den mundtlige. Altfaa vare af de
ommeldte 25 Kandidater ved tidligere Eramen indleverede og bedomte 18 Scet Udarbej-
delser (eller 18 Gange 6 Afbandlinger) og sor dem ansatte og asholdte 14 mundtlige
Eraminationer. At der paa denne Maade foraarsagedes baade for Professorer og Cen-
sorer et aldeles utilborligt Arbejde og Tidsspilde, mente Fakultetet var indlysende.
Om nu eud denne Uflik, at forsege Eramen gjentagne Gange, muligen vilde for-
mindskes noget ved den af Fakultetet samtidigen soreflaaede Jndforelse af to Grader i den
mellemste Karakter llau>! ill.iu'l., troede Fakultetet dog, at Virkningen heraf ikke vilde
kunne vare betydelig, og at andre til dens Ophavelse mere egentlig sigtende Foranstaltnin-
ger ligefuldt vilde vare nodvendige. Fakultetet mente, at der vilde vare al Grund til at
bestemme, 1. at en vis Tid maatte varet sorlobet efter Eramen, forinden det maatte vare
Nogen tilladt at underkaste sig' eu ny Prove; bvorved Fakultetet antog at det passende
knnde bestemmes, at Ingen som har indstillet sig til den skriftlige Eramen maa, hvis han
bar forladt den, indstille sig til Eramen paa ny for ester et halvt Aars Forlob, men
bvis ban har gjennemgaaet den, ikke for efter et Aars Forlob. For dem jom have ind-
stillet sig til mundtlig Eramen, burde ester nogle af Fakultetets Medlemmers Mening den
samme sidstnavnte Negel gjelde, medens Andre af Fakultetet formente, at de der havde
indstillet sig til mundtlig Eramen, hvad enten de havde fuldendt den eller ej, ikke burde
tillades at underkaste sig ny Eramen for efter halvandet Aars Forlob; 2. at et vist Antal
af Gange fastsattes som det Hojeste Nogen maa underkaste sig Eramen; hvorved det ansaacs
passende at bestemme som Regel, at Ingen maa oftere end to Gange indstille sig til
mundtlig Eramen, hvad enten han fuldender den og derefter erholder Karakter, eller han
forlader den, hvilket nemlig ene beroer paa ham selv, hvorimod der ikke syntes at vare
Anledning til nogen Forskrift om, hvor ofte det maatte vare Nogen tilladt at indstille sig
til skriftlig Eramen. Fakultetet tilfojede, at Analogien af hvad der er foreskrevet med
Hensyn til Gjeniagelsen af Eramina ved andre offentlige Institutioner (f. Er. militare),
ved hvilke iovrigt de gjeldende Regler i langt hojere Grad vanskeliggjort gjentagne Pi over,
taler ligesaavel som Sagen selv sor Jndforelsen af Lovbestemmelser som de soreflaaede, til
at satte en Skranke sor den omhandlede Misbrug som havde taget Overhaand ved Uni-
versitetet.
Direktionen kuude vel ikke Andet end med det theologiske Fakultet sinde det meget
onffeligt, at en Foranstaltning blev truffet til at indskranke den ommeldte Uskik, at de
Studerende byppigen indstillede sig flere Gange til Eramen; men da Den maatte sinde det
mindre passende, at saadanne Regler fastsattes for den theologifle Eramen uden tillige at
indsores ved de ovrige Embedseramina, troede Den forst at burde give de andre fakulteter
Lejlighed til at yttre sig over Sagen, og anmodede derfor Konsistorium om at indhente
de sornodne Erklaringer fra de rets- og lagevidenskabelige og philo>ophiske Fakulteter og at
indsende disse tilligemed sin egen Betankning.
Det retsvidenskabelige Fakultet bemarkede i den af dette afgivne Betankning, at fa-
kultetet ofte havde haft Lejlighed til at beklage den overhaandtagende Misbrug med gjen-
tagne Eramensforsog, da i den senere Tid omtrent det halve Antal af de Kandidater som
bvergang melde sig til Eramen tidligere havde indstillet sig dertil, og det ikte var sjeldent,
at Nogen saaledes endog 3 til 4 Gange indstillede sig til Eramen. Denne Eramcnserpe-
rimenteren er ikke blot tidspildende for Professorerne, men ogfaa sardeles fladelig for de
Gjentcigne Erainenspwvei-.
51
Studerende, soin ved Onsket om saa tidlig som muligt at absolvere Embedseramen let for-
ledes til at afslutte deres Studier for de ere tilstrcrkkeligen forberedede, samt, naar det
sorste Forsog er mislykkedes, til ligeledes forsogsvis at anvende den kortest "mulige Tid
paa den fornyede Forberedelse. Fakultetet havde ikke sjelden haft Lejlighed til at bemcerke,
at Kandidater som efter deres Evner ved grundig Forberedelse maatte kunne have drevet
det til sand Dygtighed, endog efter gjentagne Gange at have lcest om, men blot et halvt
Aar, kun have lagt meget maadelige Kundskaber for Dagen. Da der til paa ny grundi-
gen at gjennemgaae de til den juridiske Embedseramen horende Discipliner udfordres om-
trent et Aar, formente Fakultetet, at der kunde vcere Anledning til at sastscetle som almin-
delig Regel, at Ingen, som havde underkastet sig Embedseramen eller nogen Del af famme,
paa ny maatte indstille sig til denne Eramen for efter et Aars Forlob. Til at bestemme
en kortere Tid for dem som forlade den skriftlige Prove uden at fuldende den, var der
efter Fakultetets Mening neppe tilstrækkelig Grund, da disse ordentligvis ville findes at vcere
meget flet forberedte, og det i den ommeldte Henseende ikke burde komme i Betragtning,
at Fakultetet er bleven befriet for at lcrse deres Udarbejdelser. Heller ikke troede Fakulte-
tet, at man uden stor Ubillighed kunde udvide Tiden til halvandet Aar for dem som tid-
ligere have indstillet sig til mundtlig Eramen.
Naar den ansorte Regel, at Ingen, som engang har indstillet sig til Eramen, kan
senere paa ny stedes til samme Prove forend efter Forlob af et Aar, antoges, anfaae Fa-
kultetet det ufornodent, at tillige et vist Antal af Gange bestemtes som det Hojeste Nogen
maa underkaste sig Eramen, ligesom Fakultetet frygtede for, at en faadan Bestemmelse,
hvis den blev givet, letteligen kunde medsore, at nu og da Medlidenhed altfor meget vilde
gjore sig gjeldende, naar Nogen var oppe til Eramen den sidste Gang' det var ham tilladt,
og at faaledes Karakterbestemmelsen ikke vilde ffee efter de ellers almindelige Regler. Det
antog i ethvert Fald, at det vilde vcere for strengt at udelukke Enhver som to Gange
havde indstillet sig til mundtlig Eramen fra enhver senere Prove. Fdn. 26de januar
1821 § 14 tillader endog den som to Gange er fundet umoden og af len Gruud' afvist
sia Eramen, endnu en tieDie Gang at indstille sig til samme. En strengere Regel maatte
formentlige« ogfaa erkjendes for ubillig naar Hensyn tages til Embedseramens store Vig-
tighed for den Paagjeldendes hele Liv. Men at Nogen, efterat det er fastsat som Regel,
at et helt Aar skal ligge imellem hver Gang en Studerende indstiller sig til den samme
Embedseramen, skulde mere end 3 Gange begjcere at antages til mundtlig Eramen, vilde
vcere ^noget saa Sjeldent, at enhver Bestemmelse til Forhindring af flige Tilfalde maatte
vise sig som usornoden.
Paa Grund af det mindre Omfang som den juridiske Eramen for Ustuderede har,
antog Fakultetet, at det ikke burde formenes Nogen som tidligere har indstillet sig til
denne Eramen, paa ny at antages til samme efter Forlob af et balvt Aar; ligesom at de
foreflaaede indskrænkende Bestemmelser heller ikke burde komme' til Anvendelse paa den
praktiske Prove hvortil juridiske Kandidater indstille sig.
Baade det lægevidenskabelige og det philosophifle Fakultet havde i det Hele tiltraadt
det theologiske fakultets Forslag, dog med nogle enkelte Modifikationer, navnligen havde
det sorstncrvnte anseet den foreflaaede Bestemmelse, at Ingen skulde kunne fremstille sig til
Eramcn meie end to Gange, for at vceie vel indikrcenkende, hvorimod Fakultetet foreslog
at tre Gange maatte anfees som Marimum.
Ved at tilstille Direktionen de ovenncevme Erklæringer fra de tre andre Fakulteter
bemcrrkede Konsistorium, at det ved Sagens Forhandling i samme med stor Stemmeflerhed
var bleven vedtaget at tiltrcrde Forflaget med den af det retslige Fakultet foreflaaede Modi-
fikation, altsaa faaledes, at det ganske ialmindelighed fastsattes, at Ingen som har indstillet
sig til en Embedseramen, hvad enten han har fuldendt den eller ikke, kan stedes til fornyet
^>rove forend eftei et )lai^ forlob. Konsistoriet fandt nemlig, at de af det sidstncevnte
fakultet anforte Grunde finde Anvendelse paa samtlige Embedseramina. Hvad navnligen
angik det theologisse Fakultets andet Forflag, at det ikke skulde tillades Nogen oftere end
to Gange at indstille sig til den mundtlige Eramen, hvilket ikke i samme Grad havde
andet .de ovrige Fakultete.s Bifald, idet alene det philosophifle Fakultet bavde tiltraadt
»amme, men det lægevidenskabelige foreflaaet, at Tallet skulde sastscettes til tre istedetsor to
og cet retsvidenskabelige aldeles sraraadet det, forudsat at det bestemtes, at Ingen for efter
et ^tars oorlob maatte stedes til ny Prove, da var det ogsaa i Konsistorium bleven
erkiendt, at det under denne Forudsætning vilde vcere af liden Betydenhed og faaledes
mindre foinodent at foreskrive, at Ingen oftere end 3 Gange maatte antages til mundtlig
52
Aarbog for 1817.
(''ramen. Da derhos en storre Indstrcenkning af de Fleste ansaaes for ubillig, og selv de
der ej fandt den af det tbeologiste Fakultet foresiaaede Regel for streng, dog erkjendte at
den meget let tnnde medsore MiSligbeder ved Censuren naar S!egen for sidste Gang var
oppe lil Eramen, henholdt Konsistorium sig derfor ogsaa i 1)enne Henseende med stor Plu-
ralitet til det juridiste Fakultets Beteenkning.
Direktionen kunde ikke andet end med de enkelte Fakulteter og Konsistorium erkjende
det for meget onsteligt og magtpaaliggende, at en Foranstaltning blev truffet til at fore.
bvgge den tiltagende Ilstik, at te Studerende hi'ppigen indstille sig til Embedseramens enkelte
Prover forinden de ere tilstrcrkkeligen forberedede, sor, dersom Forsoget ikke lykkes, ester kort
Frists Forlob atter at indstille sig. At dette i lige Grad er stadeligt for selve de Stude-
rende og Studierne og tidspildende og ubebageligt sor Professorerne, ligesom det maa bevirke,
at Eramen taber i sin Betydning, er indlysende. Direktionen stjonnede heller ikke rettere,
end at den af det juridiske Fakultet foresiaaede og af Konsistorium tiltraadte Lempning as
det oprindelige Foislag sortjente Fortrinet sor dette, der gik ud paa at anbefale en Forholds-
regel bvis Strenghed stod i altsor starp Modsætning til den hidtilværende Maris, og som
let kunde medfore de as det jnruiste Fakultet paapegede Misligheder, ligesom unægtelig en
Bestemmelse om at Ingen maatte tage Eramen mere end to, eller endog tre Gange, som
bemeldte Fakultet havde bemcrrket, vilde komme i Strid med Fdn. 20de )an. 1^21 §
Det af Konsistoriet understøttede modisieerede Forslag anbefalede sig ogsaa ved storre sim-
pelhed, og Direktionen maatte antage, at det i Forbindelse med de ovrige samtidigen fore-
siaaede Modifikationer vg Forbedriitger ved den theologiste Eramen vilde virre tilstrækkeligt til
at standse den ommeldte Misbrug, som is.rrdeleshed blaudt Theologerne havde taget Over-
baand. Direktionen troede saaledes at burde allerunderdauigst andrage paa at en saadan
Lovbestemmelse maatte udgaae, idet Den iovrigt nied Retssakliltetet maatte vcere enig i, at
Bestemmelsen ikke burde udstraktes til den jnridiste Eranien sor Ustuderede, ligesaa lidet
som til den jnridiste Embedseramens praktiske Prove, hvilket udentvivl ogsaa burde gjelde
om de praktiste Prover- ved de ovrige Embedseramina.
Da det behagede Hans Majestcrt Kongen allernaadigst at bifalde Direktionens over-
ensstemmende hermed gjorte allerunderdanigste Indstilling, udgik under Idde Maj en offent-
lig Bekjendtgjorelfe heroin af folgende Indhold:
Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling har det behaget Hans Majestcet Kon-
gen under 14de Maj allernaadigst at resolvere saaledes:
Bi ville allernaadigst bave bestemt, at naar nogen Studerende bar indstillet sig til
nogen as de Embedseramina som nu ere eller herefter maatte vorde anordnede ved
Universitetet, stal det, hvad enten han har fuldendt Eramen eller ban blot bar paa-
begyudt den skriftlige Eramen, ikke vcere ham tilladt atter at indstille slg til den
samme Embedseramen sorend efter et Aars Forlob, hvilken Regel dog ilte stal gjelde
om de til de respektive Eramina henhorende praktiste Prover, eller om den juridiste
Eramen for Ustuderede.
Hvilket herved efter allerhojeste Befaling bekjendtgjores til alle Vedkommende
Efterretning.
Ved Skrivelse af 22de ^uni bifaldt Direktionen den af det theologiste Fakultet yttreee
Anskuelse, al Bestemmelsen om, at de der have indstillet slg til en Embedseramen ikte kunm
tillades igjen at indstille sig til samme for efter et Aars Forlob, alene bor ansees gjelden-
de for dem der herefter indstille sig til Embedseramen.
4. Afskaffelse af det latinske Sprog ved juridisk Embedseramen. Ved Fdn.
af 30te Deeb. 1839, der gjorde nogle Modifikationer i den tidligere Forordning om det
juridiste Studium vg de juridiste Eramina af 26de Januar 1821, bestemte^ en saadan
Indskrænkning af den tidligere Benyttelse af det latinske Sprog ved den fuldstændige juri-
diste Eramen, at af de striftlige Opgaver alene den over Romerretten skulde besvares paa
Latin, ligesom vg den mundtlige Eramination i denne Disciplin foretages i dette Sprog,
men i alle ovrige Fag i det danske Sprog	,
Fra den nylig ansatte Docent i Romerretten, Overauditor Hall, modtog erektionen
gjennem det juridiste Fakultet et Andragende om, at en Forandring i denne Henseende maatte
bevirkes, og Eraminationen i den romerske Net fremtidige«, ligesom i de ovrige jnridiste
") Aarb. 1839 S. 7! ff., 78.
Juridisk Elamcn.
Discipliner, cisboldes i Modersmaalet, idet han udtalte den ved fleraarigt onifatteiide Kjend-
siab til Studiet af den romerske Net her ved Universitetet opstaacde Overbevisning, cit den
vvenncrvnte i Forordningen af 30te December 1839 vedbeholdte Bestemmelse, at Proverne
i Romerretten ved Eramcn skulle astcegges paa Latin, i boj Grad bcrmmer Opnaaelsen af
det i Motiverne til denne Forordning udtalte dobbelte Formaal for samme: at fremme Rets-
videnskabens grundige Studium og at soroge de Provers Paalidelighed som astcegges af
dem der underkaste sig den juridiske Eramen.
-At Brugen af det latinske Sprog, der esterbaanden har tabt nccsten al sin tidligere
Anvendelse som Meddelelsesmiddel baade i Skoleu og i Livet, nu maa modvirke Paalide-
ligbeden af Eraniinationen, var formentligen utvivlsomt.- det bliver herved oste ligesaa let
at skjule Uvidenhed eller Svaghed i Kundskaber, som vanskeligt at lcrage en fortrinlig og
grundig Kundskab for Dagen, og det maa derbos indrommes, at Eraminator, om han
end maatte besidde en fortrinlig Fcerdigbed i dette Sprog, ofte maa erkjeude, at baus
Eramiuation ikke bar vceiet saa klar og fyldestgjorende som den vilde have vceiet i Moders-
maalet. Meu Forpligtelsen til at aflcegge Proven i det latinske Sprog virker upaatvivlelig
ogsaa meget ftadeligt ind paa selve Studiet af deu romerske Ret. Vel holdes uu Fore-
draget over denne Ret i det danske Sprpg; men ligesom dette gjor det endnu mere paa-
faldende og besvcrrligt, at Proven finder Sted paa Latin, saaledes kunde derved ikke heller
bindres, at Bevidstheden om, at Eraniinationen vil finde Sted i det latinske Sprog, i boj
Grad svcekker Lysten til en grundig Jndtrcrngen i Studiet af den romerske Ret, og det var
derfor ogsaa en noksom bekjendt Erfaring, at de Studerende uodes til, for meget at rctte
deres Bestræbelser paa at tilegne sig visse kortfattede Sentenser og Phraser, som de med
Letbed kunne gjengive, idet de maa betragte en mere grundig og detallieret Kundskab som
ufrugtbar, da de ikke see sig istand til at gjengive den i det latinske Sprog. At deune
Rets Kilder ere affattede i det latinske Sprog, kunde vistnok ikke ene betragtes som nogen
tilstrækkelig Grund til Bibeboldelsen as dette ved Eraniinationen. Det er ved Henforelsen
til disse Kilder selv gjennem Foredraget af og Eraminatorierne i denne Ret, at den for-
nodne Kundskab til Sproget flal gives og vedligeholdes, og det er ligesaa vift, at endog-
saa et mere end almindeligt Kjendskab til disse Kilder kau vcrre forbundet med megen Van-
skelighed i at udtrykke sig i det latinske Sprog, som omvendt, at en betydelig Letbed i at
devcrge sig i visse juridiske Udtryk og Talemaader kan erhverves uden nogensomhelst For-
trolighed med Kilderue.
Endelig havde Andrageren paaberaabt sig deu ovenncrvnte allerhojeste Beslutning af
1.4de Maj om Afskaffelsen as det latinske Sprog ved den theologiske Eramen, der forment-
tigen maatte autages at vcere udgaaet fra de ber antydede Betragtninger, og saaledes syntes
at maatte srembvde en passende Analogi for at foretage cn lignende Forandring ved den
retsvidenskabelige Eramen. Vel flal det latinske Sprog ifolge allerbojstbemeldte Beflut-
uingS Z 3 endnu benyttes ved en enkelt skriftlig Prove, som Fakultetet dertil finder mest
egnet, hvorhos en latinsk Oversættelse af vedkommende Afsnit af den hellige Skrift bliver
at forbinde med den eregetifle Prove; men der er formentlig en iojnefaldende Forskjel imel-
lem cn saaledes begrcendset Anvendelse as dette Sprog, og en Bestemmelse som gjor dcu
hele Prove i en omfattende Hoveddisciplin asbcrngig af en Sprogfærdighed som ikkun sjel-
den er tilstede hos de Sluderende i nogen hoj Grad, og som nodvendigen meget maa tabes
under et Embedsstudium der ikke frembyder uogen betydelig Anledning eller Lejlighed til
at vedligeholde denne Fcerdigbed.
Det retslige Fakultet bavde, ved at fremsende dette Andragende fra Docenten i Romer-
retten, aldeles tiltraadt de Grunde af hvilke han havde foreflaaet, at i Fremtiden Moders-
maalet stal bruges faavcl ved den skriftlige som mundtlige Roinerrctsprove. Fakultetet bemær-
kede, at det navnligen holdt sig forvisset om, at baade den skriftlige og mundtlige Prove
vilde vinde i Paalidelighed naar det stemmede Sprog afskaffedes. Et alvorligt Kiideftudium
vilde ikke blot alligevel kunne lcrgges for Dagen, men det vilde udeutvivl endog kunne trcede
klarere og bestemtere frem. Da det derhos var Fakulteter bekjendt, at det latinske Sprog
ogsaa i flere af Tysklands Stater er afskaffet, faavel ved den mundtlige som ved den skrift-
lige Prove i Romerretten, uagtet det tyste Retsstudium dog i laugt hojere Grad er bygget
Paa de romerske Kilder, havde det saameget mindre taget i Betcrnkning at tiltrcede Over-
auditor Halls Audrageude om at Modersmaalet maa benyttes baade ved den skriftlige og
den mundtlige Romerretsprove ved den fuldstcendige Retseramen.
Forfaavidt som Direktionen i den allerunderdanigste Forestilling som gik sorud for
Forordningen af 30te December 1839 havde foreslaaet Bibeholdelsen af det latinske Sprog
Aarbog for 1847.
saavel ved den skiiftlige som mundtlige Prove i Romerretten ved den juridiske t^ramen, da
var dttte fordi ved de da stedfundne Forhandlinger angaaende de Modifikationer som kunde
vcrre at indfore i de ved Forordningen af 26de )anuar 1821 givne Bestemmelser, Ingen
tcrnkte paa at foreflaae en saa betydelig Forandring, at det latinske Sprog ved Vramen alde-
les skulde afstaffes. Det var af den da allernaadigst nedsatte Kommission angaaende bin
Sag alene bragt i Forflag at indskrænke Brngen af det latinsse Svrog saaledes, at istedet-
for at dette havde vceret ene benyttet i Romerretten og i Naturretten baade ved de skrift-
lige og mundtlige Prover, skulde af de to skriftlige Pi over, som dengang fordredes, i den
almindelige Retslcrre, den ene skrives paa Dansk og dette Sprog benyttes ved den mundt-
lige Prove, saa at alene den ene skriftlige Prove i den almindelige Retslcrre blev at aflcrgge
paa Latin; men det jnridiske Fakultet troede i denne Henseende at burde gaae et Skridt
videre og foreslog, at latinen aldeles skulde afskaffes ved Naturretsproverne, saavel de skrift-
lige som de mundtlige, og alene bibeholdes ved Romerretsproverne, og Direktionen troede
at burde tiltråde dette Forsiag, der var stottet paa lignende Grunde som de der nu gjordes
gjeldende med Hensyn til 'Romerretten, og som derefter ogfaa vandt allerhojeste Bisald og
blev optaget i de ny Lovbestemmelser.
Naar det juridiske Fakultet nu, efter den Foranledning som dertil var giver af den
nnvcrrende Docent i Romerretten, bavde foreslaaet, at Benyttelsen af det latinske Sprog maatte
ophore ogsaa ved Proverne i denne Disciplin, da kunde Direktionen, da som nylig ansort
Grundene til den saaledes foreslaaede Forandring i det Væsentlige vare de samme som i
Aaret 183!) bleve gjorte gjeldende og befundne fyldestgjorende med Hensyn til den almin-
mindelige Retslcrre, ikke andet end ogsaa fra sin Side at understotte Forslaget, da Den,
efter hvad baade RomcrretS-Doeenten og Fakultetet havde anfort, maatte finde det utvivl-
somt, at Afskaffelsen af det latinske Sprog vilde have en gavnlig Indflydelse paa Romer-
rettens Studium ved Universitetet og paa Provernes Paalidelighed. ligesom Direktionen og-
saa troede at kunne antage, at Jndforelsen af del danske Sprog ved Proverne i Naturretten
bar bast en beldig Virkning paa den Maade hvorpaa dette Lcerefag nu dyrkes af de Stu-
derende. Direktionen havde ogsaa al Anledning til at antage, at den Skik at betjene sig
af Lcrreboger i den romerske Ret skrevne paa Latin, som i crldre Tider var almindelig men
forlcrngst er gaaet af Brug, ikke har bidraget til noget grundigere Studium af den romerske
Ret, men at de Studerende snarere i senere Tider, ved idelig Henvisning til og Benyttelse
as Kilderne, have vnndet mere Indsigt i denne vigtige Del af Retsvidenskaben end forben
var Tilscrldet Forsaavidt det maatte knnne synes inkonsekvent, aldeles at afskaffe det latinske
Sprog ved den retsvidenskabelige (5ramen, paa samme Tid som det er fundet rigtigst dog
at bibeholde det for nogen Del ved den gudsvidenskabelige, maatte bemcrrkes, at Brugen af
det latinske Sprog ved den allerhojeste Beflutning af 14de Maj ogsaa ved denne Vramen
har lidt en betydelig Indskrænkning, ligesom ogsaa ved Plakat af 30te Januar 1838 det
latinske Sprog ved den lægevidenskabelige Erainen aldeles er afskaffet, alene med Undtagelse
af at ved den kliniske Prove skal Sygejonrnalen dikteres i bemeldte Sprog.
Af disse Grunde fandt Direktionen saaledes at burde anbefale den af Fakultetet fore-
slaaede Forandring til allernaadigst at bifaldes, og paa Dens derom nedlagte allerunderdanigste
Forestilling behagede det derefter Hans Majestcrt linder ote Novb. allernaadigst at bestemme:
at saavel den mundtlige som skriftlige Prove i den romerske Ret ved den fuldstændige
juridiske Eramen, istedetfor som hidtil, i Overensstemmelse nicd Forordningen af 30te
Decb. 1839 § 8, at afholdes paa Latin, herefter bliver at anstille paa Danst.
Herom ndgik linder 13de s. M. en offentlig Bekjendtgjorelse fra Direktionen.
Af Bestemmelser og Forefald der iovrigt iscer vedkomme de videnskabelige Formaal,
cre fornemmelig folgende at mcerke.
Fra Professoren i Dyrvidenskaben indkom allerede i Sommeren 1846 et Andragende
bvori han gjorde opmcerksom paa Vigtigheden og Nodvendigheden af, at der indrsnnnedes
Bestyreren af Universitetets dyrartlige U?usa'mn fri ZZolig ved selve den Samling
der er betroet til hans Bestyrelse, saasremt han stal kunne paa nogenlunde tilfredsstillende
Maade varetage dens Interesser. H in bemcrrkede, at af alle de naturhistoriske Samlinger er
den dyrartlige netop den som til Anlæggelse og Vedligeholdelse fordrer de storste Udgifter
Professmbolig. Ny Huslejeportion.
55
og det stadigste Tilsyn, paa Grund af de meget sorstjellige Maader hvorpaa de sorstjellig-
artede dyrvidenstabelige Gjenftande maa tilberedes og opbevares, og de mangehaande An-
greb for hvilke disse Gjenstande fra forskjellige Sider idelig ere udsatte; det er derfor
aldeles nodvendigt, at der haves et stadigt og nojagtigt Tilsyn med, hvorledes Gjenstandene
sra forst as tilberedes til Opstilling i Muscret, og hvorledes de betydelige Arbejder fremmes
og udfores som stadigen ere nodvendige for Gjenstandenes Vedligeholdelse. Men dette kan
umuligen flee paa den tilbørlige Maade, naar ikke Bestyreren boer umiddelbart ved Sam-
lingen og ojeblikkelig kan vare tilstede til hvilkensomhelst Tid. Men hertil kom endnu den
meget vigtige Omstcendighed, at Musceet hidtil havde manglet, dels Gaardsplads hvori de
sornodne Bastninger og Udbankninger kunde foretages og de Gjenstande hensattes som i
lamgere Tid bor ndscettes for Luftens Indflydelse, dels alt Husrum hvori de raa Tilbere-
delser af storre Gjenstande kunde finde Sted, naar man ikke vil overfylde Musceet med den
ubehagelige Lugt og Damp som derved udvikler sig og udsatte Gjenstandene sor de Angreb
som derved kunne foranlediges. Disst væsentlige Mangler kunde ikke afhjelpes saalcenge den
umiddelbart ved Musceet indrettede Professorbolig beboedes af en anden Professor, hvorimod,
dersom den bestemtes til Embedsbolig sor den zoologiske Professor, den dertil horende scrregne
Gaardsplads og de rummelige Udhuse vilde kunne afgive et fortrinligt Lokale til at afhjelpe
bine Savn, ligesom der maafte og kunde blive Lejlighed til der at indrette Bolig for en
fast Muscrumsbetjent. As disse Grunde, og da det sormentligen ogsaa vilde vcere aldeles
billigt og naturligt, at der, som en Godtgjorelse for det ham paaliggende sceregne og bety-
delige Arbejde med Bestyrelsen af Muscret og Tilsynet dermed, tillagdes ham fri Bolig, i
Lighed med hvad ogsaa finder Sted med den mineralogifle og botaniske Professor, androg
den ommeldte Universitetslærer paa, ar den i Kommnniretsbygningen umiddelbart ved den
dyrartlige Samling, nemlig i den nedenunder samme vcerende Etage, indrettede Professor-
bolig nn maatte indrommes bam som Embedsbolig, overensstemmende med det i denne
Henseende tidligere tagne Forbehold.
Det blev nemlig allerede ved Indretningen af det nuvcrrende Hnsrnm for det zoologiske
Muscrnm i den faakaldte Kommunitetsbygning i Aaret 1837, i Erkjendelsen as det Vnste-
lige i at den zoologiske Professor bavde Bolig umiddelbart ved den hans Opsyn betroede
Samling, paatcrnkt, at den sammesteds vcerende Prosessorbolig, som i Forbindelse med hin
Forandring blev givet en forbedret Indretning, hvorved den helt henlagdes til den nederste
Etage, skulde i sin Tid vcrre Embedsbolig for Professoren i Dyrvidenskab; men da herom
ikke dengang kunde blive Tale, fordi den davcrrende zoologiske Professor havde sri Bolig
ved det kongelige Mnsccum, indskrcrnkede man sig til under Sagens Forhandling at udtale
hin Erkjeudelse, bvorhos det tillige ved den kongelige Beslutning af 4de Maj 1837, bvor-
ved den ommeldte Bygningsforandring ved Kommunitetet blev tilladt, allernaadigst bifaldtes,
at der af det grevelig Moltkeske Universitetet tilhorende Naturaliekabinets Fond eventualiter
maatte udredes Bidrag til en Huslejeportion for en Professor konsistorialis, saafremt deir
omhandlede Prosessorbolig i Tiden maatte blive reserveret sor Professoren i Dyrvidenskab *).
Ved at afgive Betcrnkning over det af Professor Steenstrup indgivne Andragende ud-
talte ogsaa Konsistorium, at det maatte ansees sor i boj Grad vigtigt for Universitetets dyr-
artlige Samling, at der anvistes Bestyreren Bolig ved samme, og da dette kun kunde skee
paa den Maade, at den ovenncrvnte Bolig tildeltes ham, forudsat Konsistoriet, at denne, over-
ensstemmende med hvad der, lom nylig bemcrrket, tidligere havde vceret paatcrnkt, nu maatte
vcere at bestemme til Embedsbolig for den zoologiske Professor, saaledes at der istedetfor
denne Professorbolig, der altsaa vilde ophore som hidtil at vcrre et Emolument for Pro-
fessores konsistoiiales som saadanne, oprettedes en ny Huslejeportion af samme Storrelse
som de crldre Huslejeportiouer paa 400 rb. der tidligere ere traadte istedetfor de forrige
Professorrcsidenser forsaavidt disse ikke lcrngere eristere. Vel modte berved den Vanskelighed,
at den nuvcrrende Besidder af bemeldte Professorbolig, Etatsraad Sibbern, neppe ester den
strenge Ret kunde ansees forpligtet til at fravige Boligen imod sit Onske; thi uagtet der
ved hans Option af samme i Foraaret 1836 udtrykkelig blev taget den Reservation, at
han maatte finde sig i de Forandringer ved Boligen som maatte blive en Folge af en for-
andret Benyttelse af Kommunitetsbygiungeu, og, hvis Boligen derved maatte blive bestemt
til en Professor udenfor Konsistorium, alene skulde vcrre berettiget til den Hnslejeportion
som maatte blive sat istedetfor samme, maatte det dog ansees som meget tvivlsomt om man.
") Sc Aarb. 18 i? S. 127.
56
Aarlwg for 1847.
da der ved den i det folgende Aar iudtraadte forandrede Benyttelse af Kommunitetsbyg-
ningen og Omdannelse af selve Boligen ikke blev gjort Brug af hin Foibeboldenhed, nu
kunde vare berettiget til at fordre, at han ffulde fratrade sin Bolig mod et saa utilstrække-
ligt Vederlag som 400 rb. maatte erkjendes at vare, efter de nuvarende Priser og efter
Boligens Beslafsenbed. Da imidlertid nnder alle Omstændigheder Billighed i hcj Grad
maalte tale for, at der tilstodes C'tatsraad Sibbern for hans Levetid en Godtgjorelse for
den ostnavnte Bolig der nogenlunde knnde svare til dens Vardi, og da han bavde erklaret
sig villig til at fraflytte Boligen til Yfteraaret 1d>17 mod det efter de gangfe Huslejepriser
udentvivl Aldeles moderate Pederlag af 7)50 rb., formente Konsistoriet, at dette Tilbnd
maatte antages, jaaledes at der altsaa, foruden den egentlige Huslejeportion af 400 rb.
blev at udrede en Tillagsgodtgjorelfe af 150 rb. aarlig faalange (5'tatsraad Sibbern lever,
fremdeles bavde ban forlangt, at der maatte tillægges ham et Bidrag til Omkostningerne
ved flytningen, hvilket Konsistoriet ligeledes anbefalede so-n billigt, saameget mere, som
ban havde ansat delte Bidrag til den meget moderate Sum as 50 rb.
Professor Steenstrup bavde fremdeles gjort opmarkfom paa, ar dersom den osmavitte
Bolig maatte blive bestemt til Embedsbolig for den zoologiffe Professor, vilde tvende af de
dertil borende Varelfer, uden at derved Boligen paa nogen Maade blev for indstranket,
kunne indrettes til et hidtil meget savnet Auditorium for de dyrviden ffabelige Forelæsninger,
og Konsistoriet fandt en faadan forandring bensigtsmassig og onflelig, eftersom Musaets
Gjenstande bidiil bavde varet udfatte for en betydelig Forringelse ved den idelige Transport
til Universitetets lamgere fraliggende Auditorier, bvor de under Forelæsningerne skulde be-
uvttes. Angaaende Omkostningerne ved Indretningen af et saadant Auditorium var Op-
lysning indbentet fra Universitetets Kvastor, som havde indsendt de optagne af Hofbyg -
mester (natsraad Koel, gjennemsete Overflag, hvorefter den bele Bekostning vilde udgjore
515 rb. ff. Det var de to yderste uarmest til Krystalgade« stodende Varelser i den
ostnavnte Professorbolig der agtedes anvendte til bemeldte Auditorium med et dertil horende
mindre Barelse og Trappe op til Musaet.
Hvad nu angaaer Udredelsen af den Huslejegodtgjorelse der vilde blive at udbetale for
al erholde Raadighed over den ombandlede Embedsbolig, da troede Konsistoriet, at der
burde fljelnes mellem den egentlige ny Huslejeportiou paa 100 rb., der vilde blive at op-
rette iom fremtidigt Emolument for Profesfores konsistoriales istedetfor den bidtilvarende
Profesforbolig, som vilde udgaae af denne Klasse, og den Tillagsgodtgjorelse af 150. rb.
som, bvis Forslaget allernaadigst bifaldtes, vilde vcrre at udbetale Etatsraad Sibbern saa-
lange ban lever. Selve Huslejeportionen vilde efter Konsistoriums Formening vare at udbe-
tale af Univer>ltetets Midler paa samme Maade som de hidtilvarende 6 ved Normalreglementet
bestemte Huslejeportioner, saaledes at altsaa denne lidgift vilde blive at udrede udeufor de
ved Normalreglcmentet bestunte Summer, og var det af Konsistoriet herved bemarket, at
der i sin Tid, overensstemmende med bvad der ved den ovenansorte allerhøjeste Beflutning
af Ide Maj 1837 blev allernaadigst bifaldet, udentvivl vilde kunne ventes et Bidrag til
denne Huslejeportion af de Moltkeffe Legater, bvilket dog ikke for Tiden kunde ventes ar
komme Universitetet tilgode, eftersom der ved den senere allernaadigst stadfastede Zundats for
det Moltkeffe Legat er givet samtlige Legatets Afdelinger bestemte Anvendelser, med Und-
tagelse af Reservefonden, bvorom det er bestemt, at sounden den er opvoret til 10000 rb.
maa den ikke bebyrdes med staaende Udgifter. Hvad derimod angaaer den midlertidige
^.illagsgodtgjorelie af 150 rb. til Ctatsraao Sibbern, formente Konsistorium at det pas-
sende kunde paalagges Professor Steenstrup, selv at betale de 100 rb. heraf, og at de ovrige
50 rb. kunde lidredes as Universitetets Reservefonds disponible Renter. Vel bavde Pro-
fessor Steenstrup yttret det Snske at maatte aldeles fritages for et saadant Bidrag, idet
han formente, at det ikke var mere end billigt, at der tillagdes ham fri Bolig som Veder-
lag for det ham ved Siden af hans ovrige Forretninger som Unwersitetslarer paahvilende
såregne Arbejde med Tilsynet med den zoologiske Samling, ligesom ban bemarkede, at hau
dog selv uden et saadant Bidrag ingenlunde kom til at boe ganske frit, da han vilde have
at udrede Skatter og Afgifter af Boligen, ligesom ban, da denne var betydeligt storre end
den af ham bidtil beboede Lejlighed, vilde ved at indflytte i samme nodes til at holde et
Tyende mere. Men Konsistorinm troede dog ikte at Professor Slemstrup paa nogen Maade
kunde anfees som ubilligt bebmdet ved at paalagges det ombandlede midlertidige Bldrag af
100 rb., da han saa tidligt vilde opnaae en fortrinlig Bopal, og hans direkte Udgifter til
Boligen dog vilde blive langt mindre end hvad han hidtil bavde inaaltet betale i Leje for
en langt ringere Lejlighed, idet han forliden de ommeldte 100 rb. kun vilde have at ud-
Profesforbolig. Ny Huslejeportion.
57
rede 70 rb. i Skatter. Herved var nemlig Konsistoriet gaaet ud fra den Forudscetning, at
der, naar Boligen bestemtes til Embedsbolig for den zoologiske Professor, maatte gjores en
Modifikation i de led allerhojeste Beslutning af 22de Januar 1841 givne Bestemmelser med
Hensyn til Skalte- og Vedligeholdelsesbyrden for de tre i Kommunitetsbygningen vcrrende
Professorboliger. Bed allerhojstbemellte Beflntning bestemtes nemlig, at Beboerne af dem
alle sknlde vcere fritagne for Skatter og Paalceg af samme, med Undtagelse af Bygnings-
afgift, Fattigskat og Indkvartering, saafremt en saadan maatte vorde paabnden, men
at dm mineralogifie Professor derhos sknlde vcere aldeles fritaget sor de til Boligens
-Vedligeholdelse sornodne Bekostninger, hvorimod Beboerne af de tvende andre Boliger,
af hvilke den her omhandlede var den ene, sknlde vare forpligtede til selv at bekoste
den indre Vedligeholdelse, hvilket kan anflaaes til omtrent 50 rb. aarlig Konsistoriet
mente nu, at dersom den omhandlede Bolig maatte blive bestemt til Embedsbolig sor Pro-
fessoren i Dyrvidenskab, bnrde den i den ommeldte Henseende stilles paa aldeles lige Fod
med den mineralogiske Professors Bolig, saaledes at Beboeren fritages for alle Vedlige-
holdelser, dels fordi den kom til at staae i samme Klasse som den, som en til et bestemt
Embedssag knyttet Bolig, hvis Besidder er afskaaret Lejligheden til at optere nogen anden
Bolig eller nogen Huslejeportion, dels fordi den ved Afgivelsen af de to ovenomtalte Værel-
ser, der foresloges anvendte til et Auditorium, og af alle lidhusene og det meste af Gaards-
pladsen, som vilde vcere at afbenytte af Mnfcret, vilde blive' endel ringere end den tredie i
Koinmnnitetsbygningen indrettede Professorbolig, ligesom Konsistorinm ogsaa ansaae det
nodvendigt, at det paalagdes den ny Besidder, med Hensyn til den til Lejligheden nu horende
Have at finde sig i de Forandringer ved Boligen som maatte blive en Folge af at Univer-
sitetet muligeu vil bebygge sin Grnnd nd til Krystalgaden.
Tirektionen troede i alt Vcesemligt at burde allerunderdanigst anbefale de af Konsisto^
riet saaledes fremsatte Forslag. Hensigtsmæssigheden og Nodvendigheden af at den ost-
ncrvnte Bolig, saaledes som og?aa ved Indrettelsen af det nuvcrrende Husrum for den dyr-
artlige Samling havde vceret paatankt og udtrykkelig omtalt, bestemtes til Embedsbolig for
Professoren i dette Fag, forekom Direktionen med Hensyn til Muscrets Tarv saa indlysende,
at der ueppe knnde vcere Tvivl om, at jo dette burde skee snarest muligt, og at den Op-
ofrelse som hertil vilde udfordres, paa Grund af at Etatsraad Sibbern maatte antages ikke
nn at knnne udsiges afBoligen uden mod den as ham forlangte, vistnok scerdeles moderate,
Godtgjorelse, aldeles ikke syntes at burde komme i Betragtning. At der istedetsor den Pro-
fessorbolig der, saafremt dette allernaadigst bifaldtes, vilde ndgaae af det Antal af Fribo-
liger og Hnslcjer der ere bestemte som et Emolument sor Profesfores konsistoriales, sattes
en ny Huslejeportion, paa samme Maade som der tidligere ere fastsatte 0 saadanne i de
celdre Boligers Sted, og at denne bestemtes til det samme Belob som disse, knnde Direk-
liom.l ikke andet end sinde a!deles i fin Orden, ligesom dette ogsaa i den oftere ncevnte
allerhojeste Beslutning af 4de Maj 1837 var tydeligt udtalt, Forfaavidt imidlertid Konsi-
storiet havde foreflaaet, at den ny Huslejeportion skulde udredes udeusor de ved Normal-
legleme,ittt as 1814 bestemte ^nmmer og altsaa som et Tillceg til ^!ormalsninmerne, troede
Direktionen, ogsaa med Hensyn til at der, som ovenfor berort, var Udsigt til at der i
Tiden kunde erholdes et Bidrag til denne Hnslejeportion fra de Molrkeske Legater, at den
ny Huslejeportion hellere bnrde forelobigen udredes af Reservefondens disponible Renter
ligefaavel som den Del af Tillcrgsgodlgjorelsen til Etatsraad Sibbern der ikke, som af Kon-
sistorium foreflaaet, fluide udredes af Professor Steenstrup. Hvad denne Tillcrgsgodtgjorelse
angik, kunde Direktionen ikke andet end med Konsistoriet finde den aldeles billig, ja endog,
efter de nnvcerende Huslcjepriser, sårdeles moderat, og Den troede saaledes at bnrde aller-
underdanigst anbefale ogsaa denne Del af Sagen, faavelsom og den af Etatsraad Sibbern
forlangte Godtgjorelsessum sor FlytNingsomkostningcrne, hvilken formentligen vilde kunne af-
holdes af Bndgetsfummen til tilfceldige Udgifter. — Fremdeles maatte Direktionen med
Konsistorinm vare enig i Fo'.flaget om, at det ene 100 rb. af Tillcegsgodtgjorelsen sor
Etalvtaad Sibbein paalagdev Professor Steenstrup, samt at han iovrigt, i Henseende til
de Vilkaar hvornnder Boligen overlades ham med Hensyn til Skattebvrde og Vedligehol-
elsevpligt, fattes paa aldeles lige Fod med den mineralogiske Prosessor, efter hvad om
denne er bestemt i allerhojeste Beflntning af 22de januar 1841; og endelig at det burde
paalcrgges ham at afstaae af de Boligen hidtil tilliggende Udhuse og Gaardsrum det iil
Se Aarb. 1841 S. 54—37.
58
Aarbog for 1847.
MuscretS Benyttelse sornodne Lokale, samt at underkaste sig de Forandringer som maatte
blive foretagne ined Boligen eller hvad dertil borer, som Folge af ar Univeisitetet maatte
bestemme sig til at bebygge sin Grund ud til Krystalgaden. — Endelig formente Direktionen,
at der i de ovenncrvnte tvende til Boligen borende Vcrrelser buide indrettes en Forelcrs-
ningssal for de dyrvidenskabelige Forelæsninger for det ansorte i Orerflaget kalkulerede Be-
lob, faaledes at dette, der ikke lod sig udrede af nogen af Universitetets Budgetssummer,
maatte vcrre at afholde af Stiftelsens for Aaret kalkulerede Overstud, hvorimod Finansde-
putationen bavde erklcrret ikke fra sin Side at bave Noget at erindre.
Paa Direktionens i Overensstemmelse med alt det Ansorte nedlagte allerunderdanigste
Indstilling, der vandt allerbojeste Bifald, dog med den Lempning, at den egentlige ny Hus-
lejeportion blev at udrede som Zillcrg til Nonnalsummerne og at Professor Steenstrup fri-
toges for at udrede uogen Del af Tillcrgsgvdtgjorelsen, bebagede det Hans Majestcet under
11de Maj allernaadigst at bestutte faaledes:
Vi ville allernaadigst have bestemt:
i. at den i Kommunitetsbygningen vcrrende ProseSsorbolig, som for Tiden beboes af
Etatsraad Sibbern, stal herefter vare Embedsbolig for Professoren i Zoologi, dog
at de tvende Vcerelser i samme som ere ncrrmest ved Krystalgaden fratages for at
indrettes til Auditorium for zoologiske Forelæsninger, og at Universitetet forbeboldes
Net til, uden noget Vederlag til Boligens Besidder, at disponere over den dertil nu
borende Gaardsplads og Udhuse, saasnart det findes onsteligt at anvende disse til Mu-
laets Benyttelse, sanit ligeledes over Haven ved en fremtidig Bebyggelse af Univer-
sitetets Grund mod Krystalgaden;
at der for Besiddelsen af bemeldte Professorbolig i Henseende til Skattebyrde og
Vedligeboldelsespligt skulle gjelde de selvsamme Regler som ved allerbojeste Resolution
af 22de Januar 1811 ere foreskrevne i Henseende til den mineralogiske Professors
Embedsbolig;
3. at der i de ovenncrvnte tvende Vcerelser, overensstemmende med det allerunderdanigst
fremlagte Overflag, bliver at indrette et zoologisk -Auditorium for en Bekostning af
indtil 815 rb. 31 sk., at udredes af Universitetets forventede Overskud for indevæ-
rende Aar;
-i. at der istedetfor den her ombandlede Professorbolig bliver at oprette en ny syvende
Huslejeportion, bvilken bestemmes til samme Storrelse, nemlig 400 rb, og iovrigt
undergives de samme Negler, som de ovrige ved Universitetets Normalrcglement be-
stemte 6 Huslejeportioner;
5. at der foruden den ncrvnte Huslejeportion, der bliver at tillcrgge Etatsraad Sibbern
som Vederlag for Fratrcrdelsen af bans bidtil hafie Bolig i næstkommende Efteraar,
endvidere bliver at tilstaae ham en Tillcrgsgodtgjorelse, saalcenge han forbliver i Be-
siddelse af Huslejeportionen, af 150 rb. aarlig, at udredes af Universitetets Reserve-
fonds disponible Renter, bvorbos der endvidere maa udbetales Etatsraad Sibbern
engang for alle som Flytningshjelp 50 rb. af Universitetets Kasse.
Indretningen af det ny Auditorium blev, da Etatsraad Sibbern dertil velvilligen bavde
givet sit Samtykke, ivcerkfat endnu i Sommerens Lob; men der medgik en noget storre ^nun
end den ovenfor ncrvnte fortid kalkulerede, da der efter Professor Steenstrups Onste foretoges
en Afvigelse fra den forst bestemte Plan. Det fandtes nemlig, at der ved Henlæggelse af
Indgangen til Auditoriet paa et andet Sted end sorst paatankt, nemlig fra Krystalgade,
vilde vindes det betydelige Gode, at Opstillings- og Arbejdsværelset, hvorigjennem Trappe-
gangen til Muscret skulde gaae, kunde fuldstcmdigen aflukkes fra Trappen og ligefuldt benyttes
til sin tidligere Bestemmelse; derhos vilde de Studereude derved saae en lettere og bedre
Indgang til Auditoriet, og endelig Gaarden under storre Præparationer m. v. kunne vane
aldeles til Musceets Eneraadigbed. Den ommeldte Forandring bestod saaledes iIndietning
af en Entre mod Krystalgaden, Anbringelse af et Par ny Dorre og Opforelse af et
Skillerum i Opstillings- og Arbejdsværelset i 2den Etage. De forogede Omkostninger
herved bleve forelobigen udredede af det zoologiske Muscrums egne Indtægter; men ved en
af Direktionen efter Professor Steenstrups Andragende udvirket kongelig Beslutning af
18de Febr. 1848 bestemtes det, at de 127 rb. 30 jk. hvormed den tidligere bevilgede
Sum var bleven overskredet maatte refunderes Muscret og udredes as Universitetets Over-
stud for 1817.
Soro-Lektorernes Anciennitetsret.
59
— I Anledning af at en af Sors Akademi's Lektorer havde ansogt om An-
sættelse ved Universitetet paa den Maade, at der i Henhold til et bemeldte Lektorer tidli-
gere givet allerhojeste Tilsagn sknlde tillcegges ham Anciennitet som professor fra
samme Tid han var bleven ansat som Lektor ved Akademiet, blev det, med Hen-
syn til at en Meningssorskjel havde yttret sig angaaende hvorvidt den omhandlede Aneien-
nitelsret kunde tilkomme Lektorerne i Soro, paalagt Direktionen at afgive allerunderdanigst
Betænkning over dette Sporgsmaal.
I Direktionens allerunderdanigste Forestilling af 1ste Marts 1821. angaaende Soro
Akademi's Gjenoprettelse blev det, som en Omstændighed der syntes at tilraade at Stif-
telsen i Soro sattes i Virksomhed, beinarket, hvor liden Udsigt til Ansattelse ved Univer-
sitetet der var for unge talentfulde Studereude der onskede at dyrke fon: Hovedstudier og
offentligen at foredrage de philosophiske Videnskaber, Historie m. v., idet Universitetet kun
havde saa Poster for disse Videnskaber, og det let kunde hånde, naar en saadan var besat
med en ung eller midaldrende Mand, at det vilde vare lange inden den blev ledig. Da
nu den egentligste og storste Opmuntring for Talenterne var Haab om Befordring eller
Udkomme uden altfor lang Forventning, kunde der i Soro blive Poster hvori nogle unge
Mand, som ved Studier hjemme og i Udlandet havde dannet sig for akademiske Larestole,
for det Forste sattes i Virksomhed og Levevej, for siden at komme paa Valg til Profes-
sorater ved Kjobenhavns Universitet. Limningerne og Emolumenterne for Lektorerne fore-
slog Direktionen derfor at maatte sattes saaledes, at det kunde vare en Befordring for
dem at forflyttes fra Soro til Kjobenhavns Universitet, hvortil de, naar de viste sig for-
tjente, niaatte have Adgang. Og formente Direktionen derhos, „at i Tilfalde af saadan
Forflytning deres Tjenstalder ved Universitetet maatte beregnes dem tilgode fra den Tid af
da de vare blevne ansatte som Lektorer ved Soro Akademi, baade formedelst Sagcns egen
Billighed, og for at de ikke for Anciennitetens Skyld utaalmodigen skulde hige efter at
blive forflyttede fra Akademiet til Universitetet". Det sees saaledes, at Direktionens For-
flag har gaaet ud paa, ved Udsigterne til Befordring med deres forste Anciennitet dels at
forskaffe Akademiet duelige Lareie, dels at sikkre dette, at de ej skulde forlade det for at
gaae til Universitetet, alene for ikke ved en sildigere Ansattelse ved samme at sattes tilbage
i deres Anciennitet.
Ved den derpaa afgivne atlerhojeste Beslutning af 9de Marts 1821 blev den af
Direktionen allerunderdanigst foredragne Plan, indeholdende Grundlinierne for Akademiets
Indretning, allernaadigst bifaldet, uden at der dog i Resolutionen findes nogen udtrykkelig
Udtalelse af at Hans Majestat bifaldt netop hint Foiftag, ligesaa lidet som dette var Til-
faldet med Hensyn til de ovrige i Forflag bragte Bestemmelser. Men ligesom det vilde
have varet synderligt, om en saadan Udtalelse netop havde fundet Sted ved dette fremfor
noget af de ovrige af Direktionen nedlagte Forflag, som dog utvivlsomt bleve approberede,
saaledes kan det heller ikke siges, at den Omstandighed, at Ancienniletsspergsmaalet ikke i
den allerhojeste Beslutning specielt blev navnt, skulde vare et Bevis paa at Kongen ikke
bavde bifaldt Direktionens Anskuelse og Forflag. Thi ligesom dette ikke var nodvendigt,
idet det kun behovede at vides som en Regel for Direktionen selv, saaledes var det ogsaa
uforklarligt, at den davarende Direktion sknlde have ladet hin Passus i Motiverne bekjendt-
gjore ved Trykken, naar den deri opstillede Regel ikke skulde have fundet allerhojeste Bifald
(Koll. Td. 1621 Nr. 33). At samtlige de ved Beslutningen billigede Forflagspunkter,
og deriblandt ogsaa det omhandlede, nu som saadanne havde saaet Lovbestemmelses Gyl-
dighed, derom var dengang og senere intet Sporgsmaal eller Tvivl. Direktionen bekendt-
gjorde deni som saaledes at forstaae, og forstod selv det her omhandlede Punkt saaledes
praktisk, ved i Henhold til samme saavel i Aaret 1830 allerunderdanigst at indstille Lektor
Fogtmsnn til at ansattes ved Universitetet med sin Tjenstalder fra Aaret 1822 ved Soro
Akademi, hvorved han erholdt Plads foran Professor ertraordinarius Hohlenberg, som i
Aaret 1831 lige allerunderdanigst at indstille Lektor Scharling til at ansattes ved Univer-
sitetet foran Lektor Engelstoft, hvilke Direktionens allerunderdanigste Indstillinger begge
bleve allernaadigst bifaldte ved de allerhojeste Resolutioner af 2ode Maj 1830 og 11te
januar 18^4. Af Universitetet blev dette paa samme Maade forstaaet og erkjendt, hvor-
for heller ikke mindste Indsigelse derimod modte, ligesaalidt fra de tvende Universitetslareres
iside der narmest derved maatte staae tilside, som imod Prineipet selv as Universitetet ial-
mindelighed.
For den modsatte Anskuelse af den her fremstillede, at nemlig den kongelige Beslut-
ning af 1821 ikke havde villet give de Soroske Lektorer uoget ius <zuie5ilum eller noget
' 60
Aarbog fl)r 18^7.
Tilsagn om at de, ifald de ansattes ved Universitetet, da skulle overgaae til dette med
deres Anciennitet ved Akademiet, vare ansorte sorffjellige Grunde, bentede dels fra at det
ombandlede Pnnkt dog ikke udtrykkelig er tidtalt i den kongelige Beslutning af 182l, dels
sra, at en saadan Aneiennitetsret fornientligen vilde komme i Strid med det kongelige
Reffr. af l8de Juli 1817 angaaende en fo>bedret Indretning af Konsistorium, forfaavidt
deri indeboldes et Tilsagn om, at en vakant Plads i Konsistorium skal tilfalde den Pro-
fessor i samme Fakultet udenfor Konsistoriet som bar Ancienniteten, hvilket vilde opbaves
uaar en udensor Universitetet Staaende ffulde kunne skydes ind foran den i Anciennitet
uarmeste UniversitetSlarer, dels fra at ialtfald, saasremt den ostnavnte AneiennitetSret sknlde
bavc eristeiet, denne dog nu maatte ansees som bortfaldet ved Normalreglementet af 13de
November 1811, der formentligen ffulde forudsatte Umuligbeden af, at Professorernes Fo'-
qeorden og OpstigningSret til bojere Lonniug og cvrige Fordele kan brydes ved at Frem-
mede ffydes ind, idet nemlig ester bemeldte Reglement enbver Professor rykker op umiddel-
bart uden uogen allerbojeste Beslutning til den normalmassige Gagesorhejelse m. v., og
det uetop, for at forebygge alle Ulemper af den faste Overholdelse af dette Princip, blev
allernaadigst bestemt, at ertraordinare Dceenter, der ikke tråde i Professorernes normerede
Rakker, kunne ansattes udenfor det normerede Antal og folgelig med bvilkenfombelst Titel
og Gage m. v., for at Universitetet ikke ffulde vare udelukket fra at erhverve beromte Vi-
denskabsmand, der vel kunne faae en Gage endog bojere end den bejeste normerede, bvis
dertil maatte sindes Anledning, men som derimod aldrig kunne med Nette bryde Professo-
rernes engang opstillede Nakke, til hvilken de derimod maa flutte sig hvis de endelig enffe
at ansattes i selve Nakken.
Hvad nu den soistnavnte af disse Indvendinger angaacr, da er det vel sandt at det
ber ombandlede Punkt ikke udtrykkelig er udtalt i den kongelige Besintning af 1821, lige-
saa lidet som noget af de andre i den allcrnnderdanigst foredragne Plan til Akademiets
Organisation indeboldte Punkter, men delte synes ogsaa overflodigt naar, fom Tilfaldet er,
Beslutningen har erboldt den Form, at den kun ialmindeligbed betegner, bvorledes den
srcmlagte Plan i sin Helhed var allernaadigst opfattet og vilde vare at forklare. At Di-
rektionen dengang bar antaget, at deu ommeldte Plan i alle dens Punkter, altfaa ogsaa i
dette, var allernaadigst bifaldet, fremgaaer utvivlsomt deraf, at Den lod den bekjendtgjore i
Kollegialtidenden, og at det omhandlede Pnnkt netop maa henfores til de ved Resolutionen
billigede, synes saameget mindre at knnne omtvivles, som Hans Majestat, ved senere aller-
naadigst at bisalde Direktionens netop berpaa grundede Indstillinger angaaende Lektorerne
Fogtmanns og Scharlings Forflyttelse til Universitetet paa de ovenansorte Bilkaar, ogsaa
dengang maa have anerkjendt, at der ved Beslutningen as 1821 var indrommet Lektorerne
den omhandlede Ret. Og om man end med Hensyn til det sidstnavnte Ereinpel vilde
gjore gjeldende, at den Univcrsitetslarer som da maatte staae tilside sor den i enhver Hen-
seende aldre Lektor i Soro, paa den Tid ikke var Professor ertraordinarius, men kun
Lektor, er det dog utvivlsomt, at i det andet af de anforte Tilfalde, da Lektor Fogtmann
paa den forommeldte Maade blev forflyttet til Universitetet som Professor ordinarins, dette
ligefrem maatte vare at anfee som en Folge af den ham ved Beslutningen af 1821 til-
lagte Ret, idet Professor Hohlenberg, som kom til at staae tilside for ham, allerede da
var Professor ertraordinarins og saaledes forfaavidt berovedes den ham ifolge Reskriptet
af 1817 tilkommende Adgang til at indtråde som kousistorialis. — Hvad dernast angaacr
Reskriptet as 1817, da maa forst bemarkes, at dctte ikke gaaer ud paa ialmindel'ghed at
fastsatte en Aneiennitetsorden blandt Professorerne, der ikke maatte forrykkes, men alene
for et enkelt Tilfalde, nemlig naar en Plads bliver ledig i Konsistorium, bestemmer (i F
3), at len Professor som paa den Tid er aldst i det vedkommende Faknltet skal vare
uarmest til at indtråde i den ledige Plads; men iovrigt knnde natnrligvis Intet vare til
Hinder for, at en saadan Jndskrankning i den nysnavnte Bestemmelse i Ncffriptet, som
vilde folge af det Soro-Lektorerne i 1821 givne Tilsagn, fastsattes, naar bertil iovrigt
fandtes -Anledning, en Jndskrankning som det dog dengang end ikke ansaaes nodvendigt at
give udtrykkelig Form som saadan. Ligesaa lidet syntes Normalreglementet af 18 li at
knnne medfore nogen Forandring i eller Opbavelfe af den de Soroffe Lektorer engang
tillagte -Anciennitetsret ved eventuel Anfattelfe svin Universitetslarere, og ialtfald nnder
ingen Omstcendigbeder foi de Lektorer dei allerede inden den 13de November l8l1 barde
erhvervet Adgang til saadan Anciennitetsret; thi om end bemeldte Reglement bar fast-
sat et vist normeret Antal af Universitetslarere og paa det nojeste bestemt deres indbyides
Anciennitets- eller OpstigningSret, jom iklc kau forrykkes, saa fljonnes det ikke at knnne
Soro-Lektovernes Anciemntetsl-et.
61
vcere til nogen Hinder for disse Bestemmelser, at Soro Akademi's Lektorer indl ommes den
ombandlede paa et tidligere allerhøjeste Tilsagn grundede Ret; hvorved dog vilde vcere at
iagttage, at sorsaavidt der paa den Tid en Lektor sra Soro ansattes som Professor ikke
skulde vcere en Plads ledig netop i hans Fag, maatte han blive staaende (som ertraordincrr
Docent) udenfor Ncekken af det normerede Antal, indtil en saadan Plads blev ledig, i
hvilken han da kunde iudtrcede med den ham tilkommende og ved Ansættelsen forbeholdte
Anciennitet. Paa denne Maade vil der Intet flee stridende mod Normalreglementet, eller
Noget som kunde give Vedkommende Grund til at beklage sig, ved at Nogen udenfra trce-
der ind i Ncekken ester en ham paa lovlig Maade tilsikkret eller tillagt Embedsanciennitet.
Og da nu Lektorerne ved Soro Akademi havde hint kongelige Tilsagn om at deres Tjenst-
alder stal komme dem tilgode, som om de i lige lang Tid havde vceret ansatte ved Uni-
versitetet, vilde sormentligen denne deres Rettighed ikke ved Normalreglementet enten vcere
ophcevet eller i dens Anvendelse gjort umulig, saameget mindre som Professorerne ved
Universitetet maatte vcere fuldkommen bekjendte med, at en saadan Ret eristerede sor de
ommeldte Lektorer, og at, saalcrnge denne Ret ikke udtrykkeligen var hcevet, dens Indtræ-
delse i Virkeligheden maatte kunne finde Sted, saaledes som alt tidligere havde vceret Til-
fceldet. Ved Reglementet er aldeles Intet bestemt om, hvad der stal gjelde, »aar Nogen
af Professorernes Aneiennitet eller Oprykningsret kommer til at kollidere med en Andens
Anciennitet der muligen kan vcere grundet paa et Faktum som ligger aldeles udenfor og
aldeles Intet har at gjore med Normalreglementet. Det er saaledes klart, at der med
Hensyn til de Soroste Lektorers Anciennitet maa gjelde det samme som i et andet dermed
beslcegtet Tilscelde, der dog ubestrideligen maatte kunne indtrceffe ligesaavel efter som for
Normalreglementets Udkomst, nemlig at en Professor efter eget Onffe udtraadte fra
Universitetet med Forbehold af sin Anciennitet, og senere, maaske efter en Aarrcekkes For-
lob, atter oustede at indtrcede med den forbeholdte Anciennitet, det samme som i lignende
Tilscelde ofte indtrcesser ogsaa udenfor Universitetet, og som ved dette navnligen for Normalreg-
lementets Udkomst oftere er indtruffet med Hensyn til Pladserne i Konsistorium, naar en
saadan har vceret Nogen forbeholdt, nemlig at Akademiets Lektorer vel ikke strar kunde
indtrcede i de dem tilkommende Numere, saalcenge det normerede Antal af Docenter i det
vedkommende Fag ere ansatte, men derimod, som oven ansort, maatte forflyttes til Uni-
versitetet og der anscettes som ertraordincere Docenter med ertraordincer Gage, samt Reser-
vation as Anciennitet, saalcrnge indtil Plads i vedkommende Fag blev ledig i Rcekken as
Professorerne. Forsaavidt det endelig var bleven paaberaabt, at Professor Steenstrup i
Aaret 1L15 var bleveu fra et Lektorat i Soro forflyttet til Professoratet uden noget For-
behold as Aneiennitet fremfor nogle af de yngste Professorer, som vare ansatte ved Uni-
versitetet senere end han ved Akademiet, da er herved at bemcerke, at da han kun havde
vceret konstitueret som Lektor i Soro uden saft Anscettelse, kunde der for hans Vedkommende
ikke vcere Tale om nogen Erhvervelse af den oftncevnte Aneiennitetsret.
Direktionens Majoritet kunde saaledes ikke i de for den modsatte Anskuelse ansorte
Grunde finde nogen Anledning til at fravige den Formening, at den omhandlede Net
endnu maatte tilkomme Akademiets Lektorer ubeskaaret, og den troede at det ialtsald vilde
vcere nodvendigt, hvis saadant maatte ansees sor hensigtsmæssigt, da at have samme ved
en udtrykkelig lidtalt Positiv Lovbestemmelse. Men ligesom der hertil ikke syntes at vcere
uogen Anledning, idet de samme Grunde som i 1821 motiverede deu omhandlede Bestem-
melse, nemlig at sikkre Akademiet duelige Lcerere m. v., eudnu ligefaa fuldt syntes at vcere
tilstede, saaledes kunde dog ialtsald et saadant Lovbud neppe til Nogens Prcejudice tillceg-
ges tilbagevirkende Kraft, men de ved Akademiet forinden famme cmfatte Lektorer maatte
fremdeles kuuue gjore Fordring paa at nyde godt af en Ret som de, ved at soge
Anscettelse ved Akademiet og i en Rcrkke af Aar at have helliget samme deres Virksomhed,
i Kraft af den da gjeldende, endnu ikke ophcevede, Ret maa have erhvervet, dog naturlig-
vis med deu oveuomtalte, af Normalreglementets Bestemmelser folgende, Jndstrcenkning, at
Anciennitetsretten i forefaldende Tilscelde ikke vil kuuue komme til virkelig Anvendelse for-
inden Vakance i det vedkommende Fag indtrceder.
Efter at have modtaget Direktionens i Overensstemmelse med alt det Anfsrte nedlagte
allerunderdanigste Betcenkning, behagede det Hans Majestcrt under 12te luui at beslutte
saaledes:
Vi ville allernaadigst, at der fremdeles stal tilkomme Lektorerne ved Soro Akademi
Anciennitet lige med Professorerne ved Kjobenhavns Universitet, saaledes at deres
Aarbog for 1847.
Anciennitet, naar de forflyttes til Professorater ved Universitetet, stal regnes den? til-
gode fra den Tid de udnavntes til Lektorer ved Akademiet.
— Aarbogen har tidligere berettet om de tvende kongelige Beslutninger af 22de Okt.
1811 og 12te Apr. 1811, hvorved det blev bestemt, forst at Universitetet, efterat den aldre
Forpagtningskontrakt med Diivktor Schultz angaaende Almanakprivilegiet var udlobet, selv
!?ulde overtage Forlaget af 'Almanakken paa to Aar til Prove, og senere at dette
Forsog siulde fortsattes i de tre naste Aar, idet tillige Direktionen bemyndigedes til at lade
den lille Almanak, forsaavidt det ansaaes onskeligt, udvide fra 1^ til 2 Ark (se Aarb.
1811 S. 29 ff., 1814 S. 41 ff).
I en til Konsistorium indkommet Indberetning angaaende Udfaldet as det af Universi-
tetet selv ifolge den sidstnævnte kngl. Beslutning for Aarene 1815, 46 og 47 overtagne
Forlag af Almanakken, hvorefter Renindtagten havde varet for 1845 ialt 6663 Rbd. 84
Sk., for 1846 6886 Rbd. 84 Sk.") og for 1847 var kalkuleret til over 7000 Rbd.,
altsaa omtrent 3300 Rbd. mere end kvad der ester den sidste Forpagtningskontrakt blev
svaret, nemlig 3700 Rbd. aarlig, havde Kommitteen med Hensyn til Almanakprivilegiets frem-
tidige Afbenyttelse bemcerket, at det vel ikke kunde anfees nodvendigt, at Universitetet endnu
i nogen Tid selv beholdt Forlaget, for at faae Vished om Afsætningens Omfang; men at
det dog formentlige,, inaatte anfees hensigtsmæssigst, at Almanakken indtil videre udgaves af
Universitetet selv paa samme Maade som hidtil, og den havde derfor foreflaaet, at der maatte
andrages paa allerboieste Tilladelse hertil. Da imidlertid Kommitteen, umiddelbart efter at
den havde tilstillet Konsistorium bemeldte Indberetning, havde, dels fra det Schultziske Bog-
trykkeri, dels fra en af Stadens Boghandlere, modtaget Andragende om Forpagtning af
Almanakprivilegiet mod en Afgift der oversteg Indtægterne i de hidtil afsluttede Regnskaber,
idet serstnavnte tilbod en Afgift af 7000 Rbd. mod Overdragelse af Forpagtningen paa
5 til 7 Aar, og sidstnævnte var villig til at overtage Forpagtningen for et saadant Tids-
rum som narmere maatte bestemmes, mod herfor at erlagge en aarlig Afgift af 7300
Rbd., foruden 400 Rbd. til Professor Astronomia som Udgiver, havde den i en senere
Skrivelse bemarket, at ffjont det saaledes havde vist sig, at der kan erholdes en Forpagt,
ningsafgift som tidligere ikke ansaaes for opnaaelig, maatte det desuagtet anfees for tvivlsomt,
om en Bortforpagtning burde foretrakkes for den i de senere Aar brugte Fremgangsmaate
med Almanakkens Udgivelse. Som Grunde herfor anforte Kommitteen, at Afsatningen i
de senere Aar har varet i stadig Stigende; saaledes vare i 1845 ialt 169896 og i 1846
176883 Cremplarer blevne solgte, og Afsatningen ventedes for 1847 at ville stige til
mindst 185000; som Folge heraf vilde Renindtagten, som ovenanfort, ligeledes stige, uagtet
Universitetet tilstaaer en Radat af 25 Procent, hvorved Prisen var bleven lavere, uagtet
den lille 'Almanak uden Prisens Forhalse var udvidet til IH Ark og Universitetet nu selv
afholder Udgifterne til den islandske Almanak, og uagtet der nu vises en langt storre Libe-
ralitet end tilforn i Henseende til Almanakkens Benyttelse af Andre. Ihvorvel det nu
maatte ansees unødvendigt, at Universitetet endnu i nogen Tid selv beholdt Forlaget blot
for at faae Vished om Afsatningens Storrelse, formente Kommitteen dog, at da Jndtagten
maatte antages at foroges i samme Forhold som Folkemangde og Velstand tiltager, og da
det var at befrygte, at en Bortforpagtning, om der end derved opnaaedes en tilsvarende
Indlagt, dog vilde give Anledning til Misfornojelse, naar de som onsie at benytte Alma-
nakken i Folkekalendere eller andre nyttige populare Skrifter, derom forst skulde affinde sig
med Forpagteren, maatte det ansees som mere stemmende med Universitetets Interesse, at
Almanakken indtil videre ndgaves af Universitetet selv, paa samme Maade som hidtil.
Ogsaa Konsistorium fandt det, i Henbold til de anforte Grnnde, meget tvivlsomt, om
en Bortforpagtning allerede nu burde foretrakkes for den i de senere Aar fulgte Fremgangs-
maade, om end derved kunde opnaaes en Forpagtningsafgift som svalede til den nuvarende
Jndtagt, eftersom det dog maatte antages for sandsynligt, at Indtagten i Fremtiden vilde
vore i den Grad, at Universitetet derved vilde gaae glip af en ikke ubetydelig storre jndtagt,
hvis Afsavn ingenlunde kunde opvejes ved den i sig selv ringe Ulejlighed som den nuvarende
Fremgangsmaade medforte, ligesom den af Kommitteen anforte Grund, at det vilde foianledige
Misfornojelse, naar Udgivere af populare Skrifter skulde hos Forpagteren af Privilegiet soge
*) Jkolgc de aflagte Regnskaber ere Summerne noget hojere. nemlig resp. l!8l>6 rb. 7t si. og
7220 rb. 94 st.; efter Regnskabet for 1817 7503 rb. 37 sk.
Almanakkens Udgivelse.
63
Tilladelse til at optage Kalenderen i samme, forekom Konsistorium at vare et Moment af
sardeles Vigtighed. I Henhold hertil ansaae Konsistorium det for stemmende saavel med
Universitetets som med den almindelige Interesse, at Almanakken indtil videre udgives af
Universitetet paa samme Maade som hidtil, for det Forste endnu i et Tidsrum af 3 Aar,
og med Tilladelse til dens Udvidelse til 2 Ark.
Da ogsaa Direktionen troede at burde tiltråde Kommitteens og Konsistoriets Anskuelse,
at det maatte ansees rigtigst at Universitetet endnu i det nysncevnte Tidsrum selv overtog
Forlaget, for derved at opnaae yderligere Forvisning, om ikke Jndtagten maafie endnu
maatte kunne ved foroget Asfatning betydeligere foroges end hidtil var skeel, hvorved da en
endnu hojere Forpagtningsafgift kunde forventes, nedlagde Den desangaaende allerunderda-
nigst Forestilling, og ved allerhøjeste Beslutning as 22de Marts blev det i Overensstemmelse
dermed allernaadigst bifaldet,
at Universitetet endvidere til en Prove i 3 Aar selv overtager Forlaget af Almanakken,
saaledes at den i de sidstforlobne 5 Aar fulgte Fremgangsmaade bliver at iagtage; og
vil det ved Udlebel af bemeldte 3 Aar paa ny vare at tage under Overvejelse, om
Stiftelsen fremdeles stal vedblive for egen Regning at forlagge Almanakken, eller om
Privilegiet bor bortforpagtes. Og blev det lige allernaadigst tilladt, at den saakaldte
lille Almanak gives den foreflaaede Forogelse as et halvt Ark, saaledes at den for
Fremtiden kommer til at udgjore 2 istedetfor 1^ Ark, forsaavidt dette maatte ansees
onskeligt.
I Forbindelse hermed skal bemarkes angaaende tvende Berigtigelser som isolge
kongelig Be emmelse ere indsorte i Almanakken fra 1818 af.
Konsistorium havde nemlig gjort opmarkfom paa en hidtil overseet kronologisk Unøjag-
tighed i de danske Almanakker og Skrivkalendere med Hensyn til det Aar hvorfra den Ol-
denborgske Stammes Regjerings Begyndelse i Danmark skal beregnes, idet denne for-
mentligen var ansat et Aar senere end den historiske Virkelighed medfsrer, en Unojagtighed som
nu saameget mindre syntes at burde hengaae npaaagtet, da det Tidspunkt narmede sig da
det Oldenborgfie Kongehus i fire Aarhundreder vil have bekladt den danske Trone, men
i Henseende til hvis kronologiske Bestemmelse ingen Uvished turde finde Sted.
Sporger man nemlig Historien, da er Intet lettere end med Bestemthed at angive,
naar det Oldenborgfie Hus besteg Danmarks Trone, og fra hvilken Tid saaledes den
Oldenborgfie Stammes Regjerings Begyndelse i Danmark maa regnes. Det var i Sep-
tember Maaned 1418, at Grev Christian as Oldenborg, efter forst at have i Haderslev
den 1ste September underskrevet visse Artikler, som han lovede at ville og skulle holde
Riget Danmark dersom Gud fojede det saaledes at han skulde blive Konge i Danmark,
umiddelbart derpaa blev den 10de Septbr. i Lund i Skaane af det danfie Rigsraad for-
melig valgt til Konge af Danmark, og nu som saadan af Landets Indbyggere, efter gam-
mel Skik, hyldet ved Landslingene i Rigets Hovedprovindfer, saasom den 28de Septbr. i
Lund for Skaane, derefter i Ringsted for Sjcelland, i Odense for Fyen (i Begyndelsen af
Oktbr.) og i Vlborg for Norre - Mand (i Lobet af samme Maaned, Dagen kan ikke
bestemt opgives*).
Da Kongen den 8de Oktbr. var i Odense, under hvilket Datum han der som Konge
har udfcerdiget en Konfirmation af St. Knuds Klosters Privilegier, og nu derfra begav sig
til Norre-Zylland, maa Hyldingen i Viborg antages at vare foregaaet i Midten eller noget
hen over Midten af Oktober.
Disse to Akter, 1. Christian af Oldenborgs Valg af Rigsraadet den 10de Septbr.
1118 og ved den Lejlighed Rigsfanens Overleverelfe til ham af Erkeb istoppen, 2. hans
Anerkjendelse og Hylding som dansk Konge af samtlige Danmarks Indbyggere paa de
respektive Hovedlandsting, er det da som historist bestemme det Oldenborgfie Fyrstehuses
Ophojelse paa den danfie Trone og dets Regjerings Begyndelse i Danmark. Forsaavidt
man nu vil antage, at den nyvalgte Konge ferst kan siges at vare traadt i almindelig
Udovelse af de kongelige Majestats-Rettigheder fra det Tidspunkt af da han var hyldet
overalt i Riget, (man finder vel, at han tidligere har som Konge udstedt Privilegier,
) Det er saaledes en FeMgelse af Hvidtfeldt, naar han lader Christian I. hyldes i Vibora
den 28de Septbr. 1448. Anledningen til denne Urigtighed er, at den Ed som aflagdes af
den ny Konge ved Landstinget l Viborg var ordret den samme som af ham var den Wre
Septbr. bleven aflagt ved den forste Hylding i Lund. og derfra havde faaet dette Datum.
Aarbog for 1347.
nemlig den 8de Oktbr. 1418 i Odense; men dette Privilegium betraf dog alene en Insti-
tution i Fyen, eftcrat ban i denne Provinds var bleven byldet, uden endnu at vare hyl-
det i bele Riget eller i alle Rigets Provindser) altsaa fra den Dag i Oktbr. 1418 da
lait ogsaa bavde modtaget Hyldingen for Scorre-)ylland i Viborg, som var det sidste
Sted bvor ban byldedes, og man saaledes vil regne den Oldenborgske Stammes Regje-
>ings Begyndelse i Danmarks Nige forst fra det Tidspunkt da Christian I. var som Konge
bleven hyldet over bele Niget —- hvilket efter hin Tids Forholde og Former maaske kunde
vare at ansee som det mest Erakte —, saa bliver O k t o b e r Maaned 14 18 det bestemte
Tidspunkt fra hvilket den Oldenborgste Stammes Regjerings Begyndelse i dette Rige
maatte vare at regne.
Bel stod endnu tilbage en offentlig Handling hvilken som faadan borte med til at
fuldende den personlige Installation i Kongevardigheden, nemlig Kroningen. Denne
Handling forudsattes vel som en nodvendig yolge af Tronbestigelsen; men da den kon-
gelige Mvndigbeds Udovelse aldeles ikke derved var betinget, ligesom beller i!ke nogen vis
Termin eller Frist dertil var bestemt, men fuldbyrdelsen deraf knnde vilkaarligen udsattes
og indrettes ester Omstandigbederne, kan Tiden sor denne Handling, der med Hensyn til
(sbristian I som Konge i Danmark fandt Sted i det solgende Aar 1149 den 28de Okto-
ber, formentligen ikke tillagges nogen Betydning eller Indflydelse med Hensyn til Bestem-
melsen af det Tidspunkt hvorfra Regjeringens Tiltradelse bliver at regne, ligesom det beller
ikke var af den Aarsag, men af en anden, at hidtil i Almanakkerne den Oldenborgste Stam-
mes Negjerings Begyndelse var bleven beregnet sra dette sidste Aar, 1419, istedetfor. som
det Rigtige vilde have varet, fra Aaret ti 18, itet f. Er. i Almanakkerne for 1846 og
17 Tiden der var ferlobet siden bemeldte Kongehuses Regjeringstillradelfe var beregnet til
resp. 397 og 398, istedetfor, som det burde have varet, 398 og 399.
Oprindelsen til denne Unojagtigbld bar sin Gruild i at Kong Cbristian i, der i Aaret
1118 besteg den danske Trone, i det folgende Aar 1449 i Maj Maaned ogsaa valgtes
til Konge i Norge, hvorved begge Riger, Danmark og Norge, kom og siden i lang Tid
forbleve under det Oldenborgste Huses Scepter; men da man nu i Almanakkerne, som redi-
geredes falles for de forenede Riger Danmark og Norge, begyndte at optage Epoken as den
Oldenborgste Stammes Regjering i disse Riger (Danmark og Norge), hvilket for forste
Gang skete i Almanakken for 1651, og man i Henseende til terminus z czuo ikke vilde
adskille dem, saa maatte det naturligen skee, at man regnede fra 1449, eftersom fra dette
Aar, og forst fra dette Aar af, begge Riger fandtes samlede under det Oldenborgste
Huses Scepter, medens Beregningen fra 1 1 18 ikkun vilde have passet paa det ene af dem.
For desto bestemtere at antyde dette, tilsojcde man derfor ogsaa senere (fra 1685 as) i Al-
manakkerne efter „fra den Oldenborgske Stammes Regjerings Begyndelse" de Ord „i disse
Riger", og saaledes vedblev dette uforandret indtil Rigernes Adskillelse i Aaret 1814, kun
at Aarrakken aarligen forogedes med et nyt Aar, altid beregnet fra det samme Udgangs-
punkt, nemlig fra Aaret 144 > inklnsive.
Da sra 1814, formedelst den med Hensyn til Norge skete Forandring, Rigerne Dan-
mark og Norge ophorte at vare samlede under det Oldenborgste Huses Scepter, ophorre
dermed ogsaa den historiske Grund hvoisor i de danske Almanakker den Oldenborgste Stam-,
mes Regjerings Begyndelse hidtil var beregnet fra 1149 — faasom Regjeringen i begge
disse Riger —, og det havde nu varet Tiden til strar at andre bemeldte Epokes Angivelse
i Almanakken derhen, at den nu beregnedes fra 1418, ligesom det blev iagttaget, at Ud-
trykket „i disse Riger" forandredes til „i dette Rige"; men det Foiste skete ikke, idet man
ligefuldt i Almanakken vedblev, og indiil Aar 1817 iberegnet bar vedblevet, at regne den
omhandlede Epoke fra 1449, lmgtet man (fra 1816 af) ikke undlod at forandre Udtrvk-
ket „i disse Riger" til „i dette Rige", hvilket da ligefrem medforte en Uoverensstemmelse
imellem Beregning og Virkelighed af et Aar.
Hvad angaaer den Tid da i Midten af forrige Aarhundrede Erindringen om det
Oldenborgste Kongehuses 30()aarige Regjering blev hojtideligholdt i de dets Scepter under-
lagte Stater, da fandt dette Sted i Aaret 1719 i Folge af den forommeldte Beregnings-
maade, efter hvilken den Oldenborgste Stammes Regjerings Begyndelse regnedes fra 1449,
som det Aar da forst begge Riger vare forenede under dets Scepter, en Beregningsmaade
som, da Omstandighederne dengang endnu vare de samme, maatte erkjendes ligesaa rigtig i
dens Anvendelse paa Sekularsesten, som den stadigen var bleven fnlgt i Almanakkerne, hvor-
for ej heller mindste Sporgsmaal derom i sin Tid blev opkastet. Til den offentlige Hoj-
tideligholdelse af Sekularfesten i bemeldte Aar 1749 bestemtes ved kongelig Anordning
Berigtigelser i Almanakken.
6)
den 28de Oetober, baade som en Tid paa Aaret da det med historist Sandhed kunde siges,
at det Oldenborgske Hus da allerede bavde regjeret over begge Riger i snlde 300 Aar
(eftersom Christian l i Sommeren 1449 havde tiltraadt Regieringen ogsaa over Norge),
og som en Maaned der efter en antaget Mening betragtedes som en lykkelig Maaned i det
Oldenborgske Huses Historie^), og hvad Dagen angaaer, som den Dag paa hvilken Chri-
stian l i Aaret 1449 var bleven kronet til Konge i Danmark, uagtet denne Omstændighed
forresten ingen Indflydelse havde eller kunde have paa Beregningen af, fra hvilken Tid det
Oldenborgske Huses Regjering var begyndt i Danmark, ligesaa lidet som den Omstændig-
hed, al Christian I ikke forend i Aaret 1450 blev kronet til Konge i Norge, havde eller
kunde have nogen Indflydelse paa Beregningen as, fra hvilken Tid det Oldenborgske Hus
havde begyn.dt at regjere i Norge.
Forfaavidt der blev Sporgsmaal om, naar Jubelfesten i Anledning af Kongehusets
400aarige Regjeriug nu burde højtideligholdes, er at bemcrrke, at saa vist som en Seku-
larfest til Erindring om denne Begivenhed ikke passende kunde, i det Aar i hvilket den ind-
falder, anstilles tidligere end ester den fuldendte Cyklus af fire Aarhundreder, altfaa ikke
lettelig tidligere end i Oktober Maaned 1848, saaledes ligger det i Omstændighedernes natur-
lige Medfor og bestyrkes ved alle Tiders Brug og Erempel, at Ansættelsen af Hojtidelig-
heden selv altiv i en vis Grad maa vcere vilkaarlig Bestemmelse underkastet, saaledes som
dette ogsaa var Tilfoeldet ved Sekularfesten i Aaret 1749, hvis Ansættelse just til den der-
til valgte Dag (den 28de Oktbr.) ikke umiddelbart bestemtes ved den eller de Dage der
i sin Tid havde vceret de egentlig afgjorende, men ved andre almindeligere og passende
Hensyn. Den samme Frihed syntes da ikke mindre endnu at maatte vcere forbeholden, for-
faavidt Sporgsmaalet er om en Sekularfeft i Anledning as den Oldenborgske Stammes
firehundredaarige Regjering i Danmark. Den allerhøjeste Bestemmelse i saa Henseende vilde
alene vcrre at ansee som bunden ved Hensyn til Fuldendelsen af et Tidsrum af fire Aar-
hundreder, men derimod vcere fuldkommen fri med Hensyn til, hvilket paafolgende Tids-
moment dertil maatte findes mest bekvemt og efter alle Omstcendigheder mest hensigtsmæs-
sigt, hvad enten i en af de sidste Maaneder af samme Aar (1848), eller i Begyndelsen
af det nceste Aar, sat i Forbindelse med Indtrædelsen af det ny Aar (1849), i Virkelig-
heden det forste Aar ved hvis Begyndelse den Oldenborgske Stamme allerede gjennem fire
Aarhundreder bavde bekloedt den danske Trone. Den mulige Henlceggelfe af den omband-
lede Jubelfest til Begyndelsen af 1819, det er, til et Tidsmoment der kun er omtrent to
Maanedcr sildigere end det tidligste hvortil den historiske Virkelighed kunde ansees ar beret-
tige, vilde have den Fordel, at paa den Maade den ommeldte Sekularfeft vilde i det 19de
Aarhundrede blive anstillet i det samme Aar som i det 18de og saaledes ingen Uoverens-
stemmelse i denne Henseende finde Sted.
Fremdeles havde Konsistorium andraget paa en anden Berigtigelse i Almanakken, nemlig
angaaende den Fortegnelse over den danske kongefamilie som Almanakken indeholder.
Saalcenge nemlig bojsalig Kong Frederik VI levede, blev i denne Fortegnelse anfort efter
Kongen og Dronningen Hans Majestcrts Dottre, derefter Hans Soster Hertuginden af
Augustenborg og under hende hendes Born; derpaa fulgte Kongens Farbroders Born, da-
vcerende Prinds Christian Frederik og Sodskende, hvorimod ingen andre kvindelige Agnater
vare optagne. Efter Kong Christian Vlll's Tronbestigelse blev den Forandring i Almanak-
ken indfort, at Kongens Sodskende bleve flyttede op over Hendes Majestcrt Enkedronningen
og Kong Frederik Vl's Dottre og Soster, hvorimod det sorsomtes at optage Bornene af
Hans Majestcrts Soster, hendes kongelige Hojhed Landgrevinden, en Uregelmæssighed der
blev saameget mere sremtrcrdende, da Hertugen af Augustenborg med Gemalinde og Broder
havde beholdt Plads i Fortegnelsen, uagtet Hertugen og Prindsen af Augustenborg nu
maa betragtes som fjernere staaende Kognater, idet deres Ncrrhed til Tronen ved Tron-
skiftet og Enkehertuginde Lovisa Augustas Dod var aldeles sorandret. Konsistorium havde
derfor andraget paa, at Tavlen over det danske Kongehus i Almanakken maatte indrettes i
Overensstemmelse med den som sindes i den danske Hof- og Statskalender, med de Modi-
fikationer som fulgte af, at den ikke, saaledes som ten i Statskalenderen, kan slutte sig kil
andre Tavler over beslcrgtede Fyrstehuse, og navnligen ikke ved hendes kongelige Hojhed LaNd-
grevinde Lovise Charlotte kunde henvise til Tavlen over Huset Hessen-Kassel, mm maatte
suppleres af denne. Begge de fonderborgske Linier, Augustenborg og Glucksborg, vilde da
ligesom i Statskalenderen blive al opsore som Sidelinier.
Langebeks Jubel-Tale holdt den 15de Novbr. 17-19, S. 2 ff.
Universitetets Aarbog, 1L47.
for 1847.
(>sterat Direftionen l ?lnledning as begge disse Forflag bavde nedlagt allernnderdanigst
Forestilling, behagede det Hans Majestcrt Kongen under 4de Febr. at besiutte saaledes:
Vi bifalde allernaadigst, at der i Almanakken og Kalenderne foretages den Forandring,
at den Oldenborgske Stammes 6iegjeriugS Begyndelse i Danmark herefter beregnes fra
1448 iuklusive, istedetsor at den bidtil er beregnet sra 1449, og at denne Forandring
ivcrrksattes red Udgivelsen af Almanatten for 1818, og vil det da i en Note kunne op-
lvses, at Kongevalget lvorved det Oldenborgste Hus kaldtes til Danmarks Trone skete
den 10de September l118 i ^'und; samt at Tavlen over det danske Kongebus i
-Almanakken indrettes i Overensstemmelse med den der findes i Hof- og Statskalen-
deren, med de fornodne Modifikationer.
— Ved Skrivelser fra Direktionen af 28de Septb. blev det tilladt dels Nedaktor Nathanfon
i en paatcrnkt „Folkekalender" for 1818, dels Bestyreren af det praktiske Handelsakademi
H. Ginner i en „merkantilst Almanak" for s. A., at optage Almanakken, paa de samme
Vilkaar som tidligere ere anforte i Aarb. for 1845 S. ^8; med Tilfojende, dels at Intet
knude vcrie imod at Oplaget successive foreges, kuu at der ikke bestilles fcrrre end lOOO Erem-
plarer ad Gangen, dels at Restoplaget cster den liOte ^uni 1849 kan erholdes udleveret.
Blandt Foranstaltningerne til at fremme Universitetets videnskabelige Virksombed maa
iscrrdeleshed »N'ceves den i l847 ffete .^rs^else .is ll^rerpersonaler, dels ved Bescrttelse
af tvende ledige Poster, i de rets- og lægevidenskabelige Faknlteter, dels ved Anscrttelse af
ertraordincrre Docenter, overensstemmende med hvad ved det ny Normalreglement blev for-
beholdt. .'Ln saadan blev ansat i det retslige Fakultet, nemlig under 9de April Overau-
ditor Hall som Docent i Romerret med 1000 rb. Gage, og tveude i det philosophiffe
Fakultet,	Schiern som lektor i Historie den 17de )uli,	Ussing som Leltor
i grcrft og romersk Philologi og 'Arkcrologi den 23de Oktbr., hver med Gage tiOO rb.,
ved bvilke Ansættelser blandt -Andet, og sorudeu de Vedkommendes personlige Kvalifikationer,
navnligen toges Hensyn til, at for Tiden den ene af de normerede Professorer i Historien
sem Universitetets Senior er sritaget for at bolde Forelæsninger, og at de pbilologiffe Fag
ere faa omfattende, at de neppe uden uogen Anstrengelse kunne tilboiligen bestrides as de
dcu normerede >vende Professorer.
Den siden Midten af l84o ledig vanende ^'ccrerplads i det gudsvidenstabelige Fakultet
blev iovrigt endnu ikke i dette Aar besat, men dette er forst ffeet i 1848, derved at Pro-
fessor Hermansen er gaaet over fra det philosopbiffe til bint Fakultet. Den ved Professor Zeises
Dod i November ledigblevne Plads vil ifolge S!ormalreglemeiitet ikke vare at gjenbescrtte,
da dette tun bar bestemt en Lcrrcr i Kemien, medens der bidtil have vceret to.
I Henhold til bvad ligeledes ved Normalreglementet var bleven forbeholdt, ere i 1847
enraordincLre Forelæsninger over Pædagogik ved sceregen Foranstaltning blevne boldte,
idet Direktionen, efler derom ffeet Tilbud og Andragende af forhenværende Rektor Ur.
Cange og efler at have desangaaende brevverlet med Konsistorium, paa derom nedlagt
allerunderdanigst Forestilling blev under 14de Maj allernaadigst bemyndiget til at over-
drage bemeldte Videnskabsmand, for engang i Sommerhalvaaret ved Universitetet at holde et
Kursus af Forelæsninger over Pcedagogikens System og Historie, saaledes at derfor vilde
voere at udbetale et Honorar af 400 rb. for det hele Kuisus, uden Hensyn til om dette
mnligen maatte blive sordelt paa flere Semestre, at udredes af Reservefondens disponible Ren-
ter. Disse Forelæsninger, som vare talrigt besogte, fortsattes ind i Vinterbalvaaret og slut-
tedes kort for )uleu. Ved lige Foranstaltning ere disse Forelæsninger sortsatte i 1848.
— I et i Foraai et indkommet Andragende ansogte Konsistorialraad Or. 2l. (il. ^udelbach,
som vel ber ved Universitetet i Aatet 1822 alene havde taget den philosophiske Doktorgrad,
men i 1841 var fra Universitetet i Crlangen meddelt samme Grad i Theologien lionuris
c.iuiig („oli tjvctiin«	sinnsusi iiisiZnem, scriptjz akunsle s)rl>b->tzln, ecclesi-x ev.in-
^elico-I.ultleraiiss (lekencleinliL studium, pietiitiz cli!>8emin3n6^ grclurom"), om i det da
svrestaaeude Sommerseniester at maatte holde visse Forelæsninger i det theologiffe Fakultet,
(fster at have i denne Anledning brevverlet med Konsistoriet, meddelte Direktionen ham under
s)te April Tilladelse til i bemeldte Semester at holde theologiffe Forelæsninger ved Univer-
sitetet under samme Vilkaar som andre Privatdocenter. Og ved en senere Sk« ivelse af 12te
Oktbr. underrettede Direktionen, paa given Anledning, Konststorialraaden om, at Intet var
Theologiste og juridiske Forelæsninger.
til Hinder for, at ban ogsaa i Fremtiden paa samme Maade holder Forelæsninger over
Theologien.
— Den af Direktionen, efter dertil meddelt allerbojeste Bemyndigelse, approberede Studii-
plan for det retsvidenskabelige Fakultets Forelæsninger i Bienniet 1847—49 ^)
er folgende:
Vinterbalvaarct
1817—48
Eneyklopcedi, Indled-
ning til danske Ret
(Retskilder og Rets-
fortolkningslcere).
Civilret l (Danst Rets-
bistorie siden 1683.
Den danske Civilrets
almindelige Del. Den
danske Tingsret).
Almindelig Retslcrre I.
(Indledning og al-
mindelig Privatret).
Romerret l. (Udvor-
tes Retshistorie. Al-
mindelig Del).
Kirkeret.
Statistik I.
Praktiske Ovelfer.
Sommerhalvaaret
1848
Sommerhalvaaret
1819
Civilret II. (Dansk
Obligationsret. Dansk
Familieret. Dansk Ar-
veret. Danst Ncrrings-
ret.)
Almindelig Reisl. II.
(Offentlig Ret.)
Romerret II. (Ro-
mersk Tingsret, Obli-
gationsret , Familieret
og Arveret.)
Positiv Folkeret.
Statiiiik II,
Praktiske Ovelser.
Skriftlige theoretiske
Ovelser.
Craminatorier ville
blive tilbndne over
Kirkeret, Civilrettens
Vinterhalvaaret
1818-49
Encyklopædi.
Civilproces l. (Civil-
processens almindelige
Del. Ordincrr Pro-
cesmaade i forste In-
stans.)
Kriminalproces I.
Kriminalret I. (Al-
mindelig Del.)
Romerret I« (Ud-
vortes Retsbistorie og
almindelig Del.)
Positiv Statsret.
S oret.
Danst Retshistorie I. Dansk Retshistorie I i.
Statistik I.	Statistisk II.
Praktiske Ovelser. Praktiske Ovelser.
Skriftlige theoretiske
Ovelser.
Eraminatorier ville blive tilbndne efter ncer-
mere Bestemmelse.
Civilproeesll. (Crtra-
ordincer Procesmaade.
Lceren om Fogedforret-
ninger. Lsren om Skif-
te og Auktion. Appel.)
Kriminalproces II.
Kriminalret II. (Spe-
ciel Del.)
Romerret II. (Ro-
mersk Tingsret, Obli-
gationsret, Familieret
og Arveret.)
Eraminatorier ville
blive tilbndne over
Retshistorie, Romer-
ret og Civilrettens ene anden Halvdel og den
Halvdel.	almindelige Retslcere.
—	Jsolge derom indkommet Andragende fra flere Universitetslærere, meddelte Direktionen
ved Skrivelse af 6te Zuli dem iblandt dem som agtede at overvcere det skandinaviske
Narurforskermsde, hvis Begyndelse var ansat til Mandagen den 12te Mi, Tilladelse til
i Anledning heraf at stands med deres Forelcrsninger ved Universitetet og den polytekniske
Læreanstalt nogle Dage forend Sommerferiens Begyndelse.
Anledning as el ^lndiagende fia Professor Forchl?annner, bevilgede Direktionen
bam nnder 21de April, for at han kunde foretage en Rejse dels til Bornholm, dels til
Hertugdommerne for ar revidere et af ham udarbejdet geognostisk Kort over disse, Tilladelse
til at begynde sine sor Sommerhalvaaret anmeldte Forelæsninger senere end det ellers var
bestemt.
—	Professor i Theologien Scharling har paa Gmnd af sin nedbrudte Helbredsforfat-
ning i Sommerens Lob med kongelig Tilladelse foretaget en Udenlandsrejse, bvortil aller-
naadigst tilstodes ham offentlig Understottelse, dels af Universitetets Kasse (Reservefondens
disponible Renter, 500 rb.), dels af Finanskasfen (300 rb ).
3fr- forrige Aarg. S. 38 f-, hvor den ncrstforegaaende Plan, dcr kun omfattede to Semenre
er meddelt tilligemed Forklaring om Grunden hertil.
5*
68
Aarbog for 13-47.
Professor )ur. l.ic. Vorncinann blev, paa Grund af hans efter en megel alvorlig Syg-
dom endiui svage Helbredstilstand, ved allerbojeste Tilladelse af dde Maj dispenseret paa et halvt
Har, fra 1ste i s. M. at regne, fra samtlige hans Embedsforretninger ved Universitetet.
Ligeledes bevilgede Direktionen Professor i Tbeologien Ur. Vtlartensen, af lignende
Grund og ester dertil mundtligen meddelt allerbojeste Bemyndigelse, Tilladelse til ikke at holde
Forelæsninger i Sommerhalvaaret, dog at han paa scrdvanlig Maade havde at deltage i
(>ramina og andre forefaldende Fakultets-Anliggender og Forretninger.
l5fter Andragende fra Universitetets Rektor Etatsraad VHIenschlceger, bevilgede Direk-
tionen ham under 2ttde)uni, efter ligeledes meddelt mundtlig allerbojeste Bemyndigelse, Til-
ladelse til i den paafolgende Maaned at foretage en Rejse til Sverrig for der at opholde
sig en Maanedstid, faaledes at han imidlertid fritoges for at holde Forelæsninger ved Uni-
versitetet, hvorhos Direktionen bifaldt at hans Forretninger som Rektor under hans Fra-
rcrrelfe besorgedes as Ctatsraad Sibbern som Prorektor.
Paa samme Ma.ide blev Professor Ur. Clausen meddelt mundtligt allerbojeste Sam-
tvkke til i Sommerferien at foretage en Rejse til Sverrig.
De med Universitetet forbundne videnskabelige Samlinger og Instituter angaaende.
Den botaniske ^ave har haft fclgende Indtcrgt og Udgift.
Indtægter.
Ten normerede Sum.......'......
Overstud af BulowS Legat...........
For solgte Dubletter as Beger..........
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Udciifter
Iieglciaent.
Gager:
Den botaniske Gartner.........600 rb. „ si. 600 rb.
Assistenten.............400 — „ - 400 —
HavenS Kultur:
n. Lenninger:
1ste Medhjelper....................300 rb. .. sk. 300 rb.
2 andre Medbjelpere................624 — „ - 626 —
2 Elever..........................200 — „ - 200 —
Materialsnedkeren.........256 — „ - 2i6 —
FyrbodercnS Len og for Nattevagt . . .	231 —20- 206 —
Faste Arbejdere...........950 — 4 - 720 —
Lugekonen.............^4 —48- 92 —
Exira-Arbejdere..........43-16-140 —
li. Jord, Gjsdning, Bark ..................
e. Brandsel.....................
»1. Inventarium....................
e. Forstjellige Udgifter til Havene Kultur..........
Bibliotbeket......................
Samlingerne.....................
Bygningsudgifter..................
Skatter og Afgifter samt Brandassurance.......
Porto.........................
Forskjellige Udgifter hele Jnstitutet vedkommende . . . .
AdmiralStephanfen..................
Extra Udgifter, Underbalance fra 184L,..........
Jndtagten var
Overskud
		Normal'	
		Rtglemrnk.	
rb.	jk-	rb. ^	st.
7200	..	7200	
53	2		
102	..		
7355	2	7200 ^	«
Aar 18^7.		R°rm>il.	
		Reglement.	
rb.	si-	rb.	st.
1000	"	1000	"
2688	88	2500	
250	32	150	
891	64	750	„
219	90	300	„
113	20	250	„
529	56	600	„
82	52	200	
390	26	550	
285	72	200	
40	77	50	
119	92	150	
200		200	
540	66	300	"
7353	63	7200	!
7355	2	7200	"
1	35		
Jndtagten var
Overskud
Samlinger og Insnlutcr.
69
— As de grevelig Moltkesle Unive!sitetet tilhorende dvrartlige og jord- og
ftenartlige Nluscier, har det fsrftncevnte i 1847 modtaget den saare vigtige Forbedring
som ovenfor er omtalt, at nemlig den nedenunder Musceet vcerende Professorbolig er over-
gaaet til at vcere Embedsbolig for Professoren i Dyrvidenskab, og derhos i tvende af de
til denne hidtil sardeles rummelige Bolig horende Vcerelser er bleven indretret et Audito-
rium for zoologiske Forelæsninger og sal i umiddelbar Forbindelse med Muscret, hvorved
saaledes i dobbelt Henseende er vundet en vcrsemlig Fordel, idet dels Musceets Bestyrer,
ved at boe umiddelbart ved Samlingen, paa en langt mere tilfredsstillende Maade end hid-
til er istand til at anvende stn Tid til Gavn for Musceet og de derved forefaldende For-
retninger, dels den store Ubekvemmelighed, Tidsspilde og Slid paa Materialet undgaaes
som tidligere var en nodvendig Folge af, at alle de Gjenstande der ved Forelæsningerne
skulle benyttes hvergang maatte transporteres over Gaden til de fjernere liggende Auditorier.
Musceet har tillige opnaaet storre Plads til sine Magasiner og Præparationer, samt ude-
lukkende Raadighed over den ved Boligen vcerende Gaardsplads til sine storre Udluftninger
og Bastninger m. v., saavelsom Udsigt til at kunne have sin faste Betjent boende paa
Stedet. — De ved Musceet nodvendige Arbejder med Konservation, Opstilling og Ordning
af det celdre Materiale bleve i Aarets Lob fortsatte med megen Kraft, og en stor Mcengde
Eremplarer af alle Dyrklasser ere opstillede og ordnede, saasom alene as Bloddyr og navn-
ligen Univalver over 800 Arter i flere Tusinde Ener i over 3000 Wsker, som optage
60 Skuffer i de store i forrige Aar anskaffede Skabe. Jndfortegningen af det Opstillede
og Ordnede er skredet regelmcrssigen srem. Ogsaa Anskaffelsen af ny Gjenstande har vceret
betydelig, dels ved Jndkjob, dels ved Tilbytning, dels ved Gaver. Muscret, som ved aller-
hojeste Bestemmelse af 9de April 1817 tillagdes en Sum af 350 rb. af Reservefondens
disponible Renter for 1816 (jfr. Aarb. 1816 S. 132) som ertraordincert Tilskud til at
dcrkke det Jndkjob som Professor Steenstrup paa sin i Somnieren 1846 foretagne Uden-
landsrejse havde gjort as forskjellige Gjenstande for Museet, blev ligeledes, ester Andragende
fra Professoren og derom as Direktionen nedlagt allerunderdanigst Forestilling, ved aller-
hojeste Beslutning af 19de Marts 1817 allernaadigst tilstaaet et lignende Tilskud af 600 >b
af samme Normalsnm for 1847, de!s til paa den da forestaaende Auktion over den natur-
billoriste Forenings Samlinger at gjore det fornodne Jndkjob af saadanne Gjenstande som
Musceet savnede, dels til Ordningen og Opstillingen af de Gjenstande der saaledes maatte
erhverves. Vaa Auktionen kjobtes for 412 rb. 81 sk., heri dog iberegnet ikke faa Dub-
letter som bleve indkjobte for flere Skoler, samt trende storre Glasskabe sor ialt 30 rb.,
og desuden anskaffedes 12 mindre Vinduesskabe sor 120 rb. og Vinaand til Opbevaring
sor over 50 rb.
Af Gaver har Muscret erboldt en stor Mcrngde, dels mindre dels betydeligere, fra
forskjellige private Undere af Dyrvidenskaben, deriblandt navnligen en af Adjunkt Jacob-
sen i Soro skjcrnket vcrrdisuld Samling af danske tovingede Insekter. Flere betydelige lile-
rcrre Bcrrker ere anskaffede, samt et Haandatlas og en Iordglobus.
Musceet har ej alene vceret stadigen og flittigen benyttet af de Studerende, men og
af flere Tidenskabsmcrnd eller Undere af Dyrvidenskaben ber i Staden og af flere frem-
mede Naturforskere under deres Ophold her. Det har altid staaet aabent to Dage om
Ugen, og Enhver af det storre Publikum, som har onsket det, har ogsaa til andre Tider
kunnet faae Adgang dertil og blive vist omkring deri. Nogen fast Assistent er endnu ikke
bleven antaget, men alle Bevarings- og Opstillingsarbejder udsorte efter Akkord.
Af det mineralogis?? U?us.vum har den geogno sti ske Hovedsamling erholdt
en meget stor Tilvcert af Kridtdannelsens Forsteninger, dels fra Harzen, dels og iscrr fra
Sydfrankrig, hvorved en suldstcendig Omordning af Kridtsamlingen er bleven nodvendig.
Til at tilvejebringe de i den nu meget fuldstcrndige Samling af dette Slags endnu mang-
lende Forsteninger ere de fornodne Forbindelser indledede. Musceet har ogsaa erholdt en
betydelig Samling af Stenkuldannelfens Planteaftryk fra Wettin ved Halle, og en lille
Samling af jordfundne Knokler fra Hulerne i Nordtyskland. Den danske geognostiske
Samling har erholdt Tilvcert af flere Rcekker af Brunkulforsteninger og andre Bjergarter,
bjembragte f>a Bestyrerens Rejser i Hertugdommerne og til Bornholm, eller forcerede af
Andre; navnligen blev af H. kongelige Hojhed Kronprindsen skjcenket Musceet et meget lcere-
rigt Stykke Gneus med en lille Gronstensgang fra Bornholm. Den oryktogn ostiske
Hoveds amling har i Aarets Lob iscer modtaget endel Tilvcert af russiske Mineraller
samt nogle norske. Bog- og Kortsamlingen har i 1847 anskaffet betydelige Vcrrker,
deriblandt cles Iliives' store Bcrrk over de terticrre Forsteninger i Basinet ved Paris.
70
Aarbog for i847.
Naturhistonske Forelæsninger bave vcrret boldte i begge Semestre af det akademiske
Aar 1816—47, saavel over Zoologien som over Mineralogien, og som Folge beraf ere
de hertil bestemte Summer af Legatets Renter anviste begge de naturhistoriske Professorer
med 100 rb. bver. Da den udsatte P'.isopgave i Naturhistorien ikke i 1847 blev besva-
ret, er af den til Prcemie for en saadan bestemte Legatafdeling Intet bleven udbetalt.
Af den til Understottelser for naturbistonske Studerende bestemte Rentesum ere i dette Aar
blevne bevilgede wende saadanne lliiderstottelser, hver paa 50 rb.
Legatets Reservefond, der, saaledes som i sorr. Aarg. (S. 45) berettet, ved Udgan-
gangen af 1816 bavde udgjort i kongelige Obligationer 5900 rb."), bar i 1847, da
begge Utuscrets Afdelinger iovrigt bave gjort Brug af de dem fundatsmcrssigen tilkommende
Indtcrgter af de forskjellige Legatafdelinger, foruden Renten af sine egne Kapitaler, der efter
Fradrag af Kvartprocenten belob............221 rb. 24 ff.
alene baft Indtcrgt af den ogsaa i 1817 uanvendte Beholdning for 1^46
af den Rent.afdeling som er bestemt til Prcrmie for den naturhistorijke
Besvarelse og til Understottelser for Studerende, med......130 — 54 -
hvortil kommer kontant Beholdning fra 1816........21 — 35 -
^373Vb7 17 sk.
"Af denne Sum fradroges 100 rb. til den i Begyndelsen af klaret tilladte ertraordincerc
Anvendelse af dette Belob for det mineralogiske Muscrum (jfr. ovenfor Note"), og en
kongelig Obligation paa 250 rb. indkjobtes, bvorefter Reservefonden ved Aarets lldgang
ejede i kongelige Obligationer 6150 rb., .foruden en kontant Beholdning af 8 rb. 26 sk.
— Konferentsraad Orsted bavde indberettet, at flere sammenstødende Omstcendigbeder
bavde foranlediget langt storre Udgifter til Universitetets af ham bestyrende physisle In-
strumentsanilinsi, end under sædvanlige Forholde vilde have fundet Sted, idet ban dels
pa->i en Udenlandsrejse i Sommeren 1846 bavde benyttet Lejligheden til Anskaffelse af
adskillige vigtige Apparater nnder langt gnnstigere Betingelser end hvis han skulde bave
sorskrevet dem eller ladet dem forfcridige her, dels havde gjennem Professor Bunsen i Mar-
bnrg erbvervet t l Samlingen et af bam opfundet galvanisk Apparat, der langt overgaaer
alle tidligere, ligesom og Faradays Opdagelser bavde gjort Anskaffelsen af en meget stor
Elektromagnet nodvendig. Da Udredelsen af disse Udgifter ved Hjelp af Samlingens Ind-
tcrgter for 1816 og 47 vilde i bojeste Grad lamme Samlingens Virksomhed, og da de
skandinaviske Naturforskeres forestaaende Samling her i Staden endnu foregede Onskeligbe-
den af adskillige vigtige Anskaffelser, anboldt Konferentsraaden om, at der maatte udvirkes
Samlingen et ertraordincert Tilskud as 400 rb.
Paa Direktionens overensstemmende med KvcrstorS og Konsistoriums Anbefaling ned-
lagte allerunderdanigste Forestilling, bebagede det derester Hans Majestcrt linder 7de Maj
allernaadigst at tillade, at der af Refeivefoudens disponible Rentebelob for 1847 maatte
udredes en Sum af 400 rb, som ertraordincert Tilsknd til den physiske Insti umentsamling.
— Ester Andragende fra Bestyreren af det pkysiolIgisk-zooromiske Museum Profes-
sor Eschricht, og efter derom af Direktionen nedlagt allerunderdanigst Forestilling, blev med
Hensyn til de i saa hoj en Grad stegne Priser paa flere af Muscrets Fornodenheder, blandt
andet navnligen Vinaand og Kornbrcendevin, der vare stegne ncesten til det Dobbelte, under
17de Sept. allernaadigst tilladt, at der af Reservefondens disponible Reiner maatte for 1847
tilstaaes bemeldte Muscrum et ertraordincert Tilskud til sammes Nermalsum af 200 rb.
BlistNMgsvttsettet vedkommende.
Angaaende den tidligere i Aarbogen omtalte Plan til en kunstnerisk Dekoration
af Universitetsbygningens Forhalle er i Aargangen 1845 S. 19 ff. berettet, at
en Forandring i den forst tagne Bestemmelse med Hensyn til Arbejdets Udsorelje var
af Direktionen bleven bifaldet derben, at istedetsor, som forst paatcrnkt, forclobigen at
indskrccnke Arbejdet til det egentlige Dekorationsarbejde i bele Vestibylen og lade de
storre Malerier udfore senere esterhaanden som Lejlighed gaves, skulde det hele Arbejde
*) Naar det ansorte Sted l'edder, at af disse Obligationer i Begyndelsen af Ikt7 er forbrugt
l»l> rb., er delte ikke nojagtigt, idet disse Ml) rb. bleve tagne af den kontante Veholdnmg,
men ikke af de allerede indkjobte Obligationer.
ForhallcnS Dekoration ni. m.
71
paa Hovedvceggen, de storre Malerier indbefattede, nu udfores uden Afbrydelse, medens
alt Arbejdet ved de to Sideveegge udsattes indtil videre, til hvilken Ende et Laan blev
optaget i Banken. Herom er for 1847 alene at berette, at Direktionen, efter Indstilling
fra Professor Clausen og Konsistorium, ved Sknvelfe af 27de April gav sit Samtykke til,
ar Arbejdet maatte fortscettes Noget ud over det svaledes Bestemte, nemlig ved Udforelse
as de tvende Lisener som paa hver af Sidevæggene stods ncrrmest til Bagvcrggen, og i den
Anledning Begyndelsen af Afbetalingen paa det ovenanforte Laan udscettes til 1848. Det
bele Arbejde, saa vidt som hidtil approberet, var ved Aarets Udgang, paa Ubetydeligt ncer,
suldsort. Men iovrigt er i 1848 ved en kongelig Beslutning af 4de Maj allernaadigst
bifaldet, at Dekorationsarbejdet sor hele Vestibylens Vedkommende maa uasbrudt sortsotttes,
og den ester det optagne Oveislag dertil kalkulerede Bekostning af 10500 rb. udredes af
Universitetets Overstud med 2100 rb. aarlig i Aarene 1848—52, i hvilket Tidsrum Ar-
bejdet er antaget at ville kunne fuldendes.
— Den i Bndgettet for 1847 (Aarb. 1846 S. 142) omtalte Afpudsning af Aom-
nttinitetsbvgningens Adre, hvortil i Forbindelse med en betydeligere Reparation ved den
mineralogiske Professors Embedsbolig sammesteds var forbeholdt en ertraordincer Sum as
1500 rb., er i Foraaret 1847 foretaget paa den Maade, at Fasaden mod Norregade og
Gavlen mod Krystalgade ere blevne afpudsede med Cement, paa samme Maade som tidligere
Gavlen mod Frue Kukeplads, dels formedelst den storre Varighed af dette Materiale, dels
for at der kunde tilvejebringes storre Lighed i det Udre med selve Universitetsbygningen.
Den hele Bekostning, den indbefattet omtrent 300 rb. til storre Reparationer ved Professor
Forchl ammers Embedsbolig, medtog henimod 1600 rb., hvoraf det ene 100 rb. indgik i
den til de ordincere Vedligeholdelser ansatte Sum.
—	Aarbogen bar tidligere (184!. S. 37 f.) meddelt en kongelig Beslntning hvorefter
den af Professor Clausen beboede Prosessorbolig i Kominunitetsbygningen gaves en bety-
delig Forbedring, uavnligen ved Kvistetagens Udvidelse. En yderligere Udvidelse af
denne Bolig ved Forbedring af Værelserne i Kvistetagen er efter Professor Clausens
Andragende i 1847 foretaget for Kommunitetets Regning. Ved Forandringen i 1811
bleve nemlig alene de Vcerelfer udvidede som Beboeren selv fknlde tage i Brng, hvorimod
ban hidtil kun med Besværlighed og stor Indskrænkning havde kunnet vinde den sornodne
Plads til sine Born; men efterhaanden som disse varS vorede til, var Mangelen af
Plads bleven mere og mere folelig. Han havde derfor foranlediget Optagelsen af et
Overflag over Omkostningerne ved at tilvejebringe den manglende Plads derved, at et Tag-
kammer som hidtil havde tjent til Sovekammer gjordes flikket tit Opholdsværelse og et
Pulterkammer omdannedes til Soveværelse, og anboldt nu om at Bekostningen herved, der var
ansiaaet til 397 rb. 70 sk., maatte udredes as Kommunitetets Kasse. Da denne Forandring
maatte ansees som en vcesentlig Forbedring, og det knnde antages, at i Regelen ogsaa de
tilkommende Beboere af Lejligbeden vilde behove den samme Udvidelse af Pladsen som den
noervarende, blev efter Anbefaling af Kvcrstor og Konsistorium Sagen allerunderdanigst as
Direktionen foredraget, og det blev derefter under 2den Juli allernaadigst tilladt, at bemeldte
Professorbolig i Sommerens Lob gaves en Udvidelse ved at de tvende af Kvistværelserne
omdannedes til et Opboldsvcerelse og et Sovekammer, og at den dertil beregnede Sum af
indtil 400 rb. maatie udredes af den paa Kommunitetets Budget under 13de Post til
ertraordincere Udgifter opsorte Sum af 1500 rb. Overflagssummen blev dog i Virkelig-
beden noget overskredet, idet Bekostningen oplssb til 411 rb. 10 sk., af hvilken Sum det
Overskridende blev anvist paa Budgetssummen til tilfældige Udgifter.
Ved Skrivelse af 9de Marts bevilgede Direktionen endvidere den Forbedring i samme
Prosessorbolig, at to af de gamle Kakkelovne i samme maatte ombyttes med ny og bedre
indrettede, og Belobet, 75 rb., udredes as den til Kommnnitetsbygningens Vedligeholdelse
normerede Sum, enten for 1847, eller, hvis denne ikke skulde kunne tilstrcekke, for 1848.
—	Ligesom den Forandring ved Kommunitetsbygningen hvorved et nyt Auditorium
er tilvejebragt er omtalt i det Foregaaende, faaledes vil angaaende den ved Regensen fore-
tagne Bygningsforandring det Fornedne blive meddelt i det folgende Afsnit.
Bestemmelser og Forefald vedkommende Konsistorium og de Studerende.
En af det juridiske Fakultets Professorer androg i en Skrivelse til Konsistorium, at
at han var bleven opmoerksom paa, at de gjeldende Regler om, hvcrl^Nge en Fribolig
72
Aarbog for 1847.
eller Huslejeportion kan beholdes efter en professors Afgang, syntes at vccre
mindre billige og hensigtsmæssige og at kunne trcenge dels til Forandring dels til narmere
Bestemmelse.
Ifelge c.n»8liluli,i	ile re8i,Ientii5 af 7de Juni 1679 § 10 (Badens
Iourn. V S. 119 ff., Engelstofts ^lnn. Ittll II S. 32. ff.) sililde Professoreis En-
ker og deres Born nvde Residensen et helt Aar ester Mandens Dod, dog saale-
des, at de ikke skulle bortflvtte liden til de scrdvanlige Fardage, men andre
Iiei-esies nyde ikkun et balvt Aar Residensen. Som Folge heraf kiinne altsaa Enke
eller Born komme til at bebolde en saadan Residens henved 1^	nemlig Man-
den deer kort efter en af Flyttedagene, og da Bestemmelsen, forsaavidt andre Arvinger
angaaer, ogsaa synes at maatte forftaaes saaledes at de kun skulle flytte til scrdvanlig Far-
dag, ville disse kunne komme til at beholde Boligen henved et helt Aar. Dette forekom
Professoren at vocre fordelagtigere sor de Efterladte end det synes billigt, naar deres Tarv
afvejes mod Eftermandens Net til at komme i Besiddelse af den egentlig allerede ved For-
mandens Dod le^igblevne Bopal. Som bekjendt var der for ikke saa mange Aar siden
en Periode da der kun var en ordincrr Flyttedag om Aaret her i Staden (Pl. 29de Febr.
1812, 2<lde April 1811 og 8de Marts 1819), og naar en Professor dode strar efter
denne Flyttedag, kunde altsaa bans Enke og Bern endog bebolde Residensen ncesteu i to
Aar derefter.
Da ter nu kun vare tre saadanue Friboliger tilbage, og det var paatankt at ben-
lcrgge den ene af dem til et bestemt Professorat, havde det imidlertid mindre praktisk Vig-
tigbed, bvorledes det ombandlede Forbold var ordnet med Hensyn til disse Boliger. Der-
imod bavde Sagen nu stene Vigtigbed med Hensyn til de Huslejeportioner som erc
satte istedetfor Friboliger i» n-ilnr.i. Vel skulde nu, ifelge den hele Maade hvorpaa disse
Huslejeportioner ere substituerede for de egentlige Boliger, de om disse gjeldente Regler,
saavidt Forboldets Natur tilstedede saadant, ogsaa anvendes paa dem, og navnligen er det
endog udtrykkelig fastsat, „at der ved Vakancer skal forboldes med dem som med Professorgaarde
selv", Resol. ILde April 1817, Direktionens Skrivelse af 19de Marts 1823; men des-
uagtet havde man i Praris ikke anseet de ovenmeldte Bestemmelser om Naadensaar anven-
delige paa disse Huslejeportioner, saaledes som bemarket i (^<>licl>i5um Lonsiglnrii af 23de
Deebr. 18-10 (Aarb. p. 33). Saavidt ved Undersogelse derom havde kunnet udfindes,
bavde man deriniod antaget, at den efterladte Familie ikke kunde oppebåre en saadan Hus-
lejeportiou lcengere end til den forste Flyttetid som indtrcrffer efter Mandens Dod. Medens
saaledes Bestemmelserne om NaadenSaar af Boligerne i hej Gi ad favoriserede de Efter-
ladte, var man med Hensyn til disse Boligers Surrogat, Huslejeportionerne, kommet til
en ganske anden Regel, uagtet der ester Forholdets Natur udentvivl aldeles ikke var nogen
Grund til at gjore nogen saadan Forskjel imellem Boliger og Huslejeportioner. .
Forsaavidt Indrommelsen af en lcengere Besiddelse af Boligen end til ncrste Flyttetid
efter Mandens Dod niaa betragtes som en Hjelp og llnderstettclse der tilstaaeS Familien,
maatte udentvivl alle de Hensyn der have bevirket dette ogsaa tale for at en lignende
Hjelp ydes den efterladte Familie, naar den afdode Professor istedetsor Bolig bar baft en
Huslejeportion. Derhos kan det endog i mange Tilfalde blive haardere og foleligere sor
de Efterladte, at skulle ubetinget ved forste Flyttetid miste Huslejeportionen, end om de til
samme Tid skulde fraflytte en Fribolig. I de allerfleste Tilfalde vil en asdod Professors
Familie vare nodsaget til betydeligen at indskranke sig, og navnligen at soge en meget
mindre Bolig end den som det hidtil var passende og nodvendigt at have. Men naar
Dodsfaldet er i ndtrufset imellem Opsigelsestiden og Flyttetiden, vil Familien ordentligvis
end ikke kunne blive den Bolig som den Asdede bavde lejet kvit til forste Flyttetid, men
maa bebolde denne kostbarere Bolig endnu et halvt Aar, uden i dette Halvaar at erholde
den Huslejehjelp paa hvilken der da Boligen lejedes var gjort Regning. En virkelig Fri-
bolig vilde Familien derimod under de samtne Omstandigbeder ordentligvis uden videre
Opoffrelse kunne forlade til forste Flyttetid, efter at have sogt sig en passende Bolig. Den
Omstændighed, at der er indfort Naadensaar ved selve Boligerne men ikke ved Huslejepor-
tionerne, kan ogsaa i andre Henseender medfore en ubillig Ulighed for vedkommende Pro-
fessorer. Da den som allerede har Huslejeportion og derefter opterer en Fribolig vedbli-
ver at nyde Huslejeportionen indtil han virkelig kan tiltroede Boligen, saa vil det herved
kunne indtraffe, at han erhverver Ret til Naadensaar med Hensyn til denne sidste, uden at
det Naadensaar som Formanden har nydt er faldet ham til nogen Byrde. Naadensaarct
as en Fribolig salder nemlig egentlig den Professor til B^rde som staaer narmest til c.t
Naadensaar for Friboliger og Huslejer.
73
optere Huslejeportion og nu erholder denne derved at en Formand, som besad en saadan,
optcrer den ledige Bolig; thi hin Professor erholder da den virkelige Nydelse af Husleje-
portionen saameget sildigere, som den anden, paa Grund af Naadensaaiet, kommer i Be-
siddelse af Boligen. Naar derimod en Professor forst har opnaaet Huslejeportion ved
Afgang blandt dem der nyde en saadan, og han derefter ved en folgende Afgang opterer
Bolig, har han intet Afsavn lidt for hvilket der egentlig kunde tilkomnie ham noget
„SIMU5 xrgtick t-l r e fil5 i oni s„, som det kaldes i den anforte Lonstil. I-iulll). 8 1.
Det forekom Professoren, at der var grundet Anledning til at sorandre de ovenmeldte
Regler, saaledes at der blev en sølles, lige Regel for Friboliger og Huslejeportioner, og
at der derhos ved denne Regels Bestemmelse toges vcesentligst Hensyn til Huslejeportionerne,
som den nuvcerende vigtigste Gjenstand for den omhandlede Rettighed. Saavidt skjonnedes
vilde det da vcere en ligesaa naturlig som billig Regel, naar det bestemtes, at den asdode
Professors Efterladte vedblive at nyde den Asdodes Huslejeportion indtil den nceste almin-
delige Flyttetid til hvilken der ester Dodsdagen med sædvanligt lovligt Varsel kan skee Op-
sigelse. At den Asdode muligen havde lejet sin Bolig paa flere Aar eller med usædvanlig
lang Opsigelsestid, kunde naturligvis ikke komme i Betragtning, da Regelen maatte indret-
tes ester hvad der er det Almindelige. Den samme Regel syntes ogsaa med Billighed at
kunne bestemmes om selve Friboligerne, saaledes at den Asdodes efterladte Familie ved
Dodsfaldet betragtedes som opsagt til at fraflytte Boligen til den nceste Flyttedag til hvil-
ken der med sce'vanligt Varsel kunde vcrre steet Opsigelse hvis det havde vceret en Lejebolig.
Det fulgte imidlertid af sig selv, at de nuvcerende Indehavere af Friboliger maatte beholde
deres allerede erhvervede Ret for deres Efterladte til at nyde Naadensaar efter de hidtil
gjeldende Regler, saa at den ny Regel forst kunde komme til Anvendelse for deres Efter-
folgere.
Fremdeles giver den citerede Lonslit. laiiclb. en Professor, naar han kaldes til et
andet Embede, Ret til at beholde Boligen i ligesaa lang Tid som en Asdods Enke og
Born. Dette forekom Professoren ikke at vcere vel grundet. Naar en Professor forlader
Universitetet for at overtage et andet og ialmindelighed fordelagtigere Embede, synes der
ikke at vcere Anledning for Universitetet tit at indromme ham nogen saadan Begunstigelse,
men hans Emolument af Huslejeportion etter Fribolig synes ubetinget at burde ophore til
den sorste Flyttetid efter bans Fratrcedelse. Naar derimod en Professor paa Grund as
Alder eller Svagelighed entlediges med Pension, bor der udentvivl tilstaaes ham Ret til at
beholde Huslejeportion eller Fribolig i saa lang Tid som vilde have tilkommet hans Enke,
saasremt han paa den Tid var afgaaet ved Doden.
De i det Foregaaende omhandlede Bestemmelser om Friboliger havde dog kun Hensyn
til de egentlige Friboliger, som ere Gjenstand for Option, men ikke til de Boliger som
ere forbundne med visse Professorater eller andre sceregne Embeder ved Universitetet, og
som det ikke blot er en Rettighed, men ogsaa en Pligt og Nodvendighed for de Vedkom-
mende at tiltroede. Disse Boliger maa ialmindelighed ryddeliggjores til forste Flyttetid efter
Dodsfaldet, for at Eftermanden kan komme i Besiddelse af samme.
Professoren henstillede saaledes til Konsistorium, om det ikke maatte vcere hensigts-
mæssigt at det blev bestemt:
1.	at naar en Professor som nyder Huslejeportion afgaaer ved Doden, beholder hans
efterladte Familie samme indtil den ncrstsolgende almindelige Flyttetid til hvilken der
efter Dodsfaldet med scedvanligt lovligt Varsel kan skee Opsigelse;
2.	at samme Regel for Fremtiden ogsaa bliver anvendelig med Hensyn til Friboliger der
ere Gjenstand for Option, dog at de nuvcerende Indehavere af disse Boliger forbe-
holdes Ret for deres Efterladte til at nyde Naadensaar efter de hidtil gjeldende
Regler;
Z. at naar en Professor forlader Universitetet for al tiltroede et andet Embede, ophorer
hans Emolument af Huslejeportion eller Fribolig til forste Flyttetid ester hans Fra-
trcedelse, hvorimod en Professor som entlediges med Pension beholder saadant Emo-
lument i saa lang Tid som hans Enke vilde have beholdt samme, saafremt han paa
den Tid var afgaaet ved Doden.
Konsistoriet maatte ligeledes vcere af den Formening, at de Bestemmelser som for
Tiden kom til Anvendelse med Hensyn til det ombandlede Emolument trcrngte til visse
Modifikationer. Fornemmelig antog man, at den Fremgangsmaade burde forandres som,
saavidt Oplysning derom havde vceret at erholde, var bleven fast Praris med Hensyn til
Huslejeportionerne, at nemlig den efterladte Familie kun oppebcerer samme indtil den forste
74
Aarbog sor l8^7.
Flyttedag efter Dodsfaldet. Ved denne Praris, der er i aabenbar Strid med den i Sa-
gens Statur grundede og ved Nesolutionen af 18de April l817 sanktionerede Regel, at
der ved Vakanee skal solheides med Huslejeportionerne, hvilke ere traadte i Stedet for te
afbrcrndte Professorgaarde, paa samme Maade som med Profesforgaardene selv, beroves de
Efterladte et vcrsentligt Gode, hvortil de ofte ere haardelig trængende, og soin enhver Pro-
fessor inaa antages villig til at siaffe sine Efterladte ved for sin egen Person i et vist
tidsrum at renoncere paa samme, saameget mere, som her er Tale om et Emolument der
ikke kan betragtes som nogen vasentlig Tel as bans Zndtcrgter, og som han dog ikke sornd
l'avde knnnet gjorc Regning paa at opnaae til nogen bestemt Tid. Konsistoiium antog
derfor, at Huslejepoi tonerne for Fremtiden bor vcrre forbundne nied Naadensaar, efter de
samme Regler som ere eller maatte blive vedtagne med Hensyn til Friboligerne.
Hvad nu disse Regler angaaer, da sandt Konsistorium, at den Forskjel der i Or>5li-
Nilit) l-ni(j.i!>ilis lje rcsicleliliis er gjort mellem Enker og Born paa den ene og andre
Alsinger paa den anden Side, idet Naadensaaret scr de sorstncrvnte beregnes paa en langt
fordelagtigere Maade end for de sidstnævnte, ikke kan ansees soin velgrundet. Det kan nem-
lig derv,d bevirkes, al en Professor for sine Arvinger erholder enten betydeligt mere eller
betydeligt mindre, end der egentlig tilkom l am som Vederlag for der han selv bavde afgivet
til sin Formands Eflei ladte. Man fandt derfor, at denne Foiikjel burde ophaves og Naa-
densaaret i alle Tilfalde beregnes paa jamme Maade. Forsaavidt der nu i
I^u<lgl>ili5 sor Enker og Borns Vedkommende er fastsat en Beregningsmaade af Naadens-
aaret bvorved dette altid vil blive udstrakt niere eller miudre over et Aar, indtil henved halv-
andet Aar, maatte konsistoriet vel med Andragendets Forfatter vcrre enigt i at betragte
delte som en altsor stor Begunstigelse af de Efterladte, og det antog derfor, at Tiden hvori
Bolig eller Husleje kan beboldes bnrde vcrre kortere. Dog syntes hverken Hensynet til de
Apterende at kicrve eller Ojemedet med den bele, ucrrmest til de Efterladtes Understottelse
sigtende, Indretning at tilstede en saa stor Indstrcrnkning som i Andragendet var soreslaaet;
men man sandt at Naadensaaret passende knnde beregnes sra vedkommende Professors
Dcdsdag indtil den !2den derefter indfaldende ordincrre Flyttetid, saa at altsaa den Tid i
bvilken en afdod Professors Efterladte beholdt det ham tillagte Emolument af Bolig eller
Husleje altid bliver mere end et halvt og mindre end et helt Aar
Forsaavidt det af den oftncrvnte Professor var sorcflaaet, at den Ret til Naadensaar
som ester t^on^lilutio l-nnlibili!; tilkommer den Professor som kaldes til andet Embede,
stnlde bortfalde, saa at dct bam tillagte Emolument af Bolig eller Husleje ubetinget sknlde
ophore til den forste Flyttetid efter hans Afgang fra Universitetet, da stod dette Punkt i
uadskillelig Forbindelse med det hele Hovedpnnkt i hans Forflag, der gik ud paa at asffaffe
det egentlige Naadensaar og istedetsor samme blot, nied Hensyn til det Tidspnnkt da den
ledigblerne Lejligbed ester streng Ret skulde fratrcedes, at indsore en billig Lempning, hvor-
ved iscrrdeleshed toges Hensyn til, at en med Husleje beneficeret Professors Familie efter
bans Dod ordentligvis vil vcrre nodsaget til at fraflytte den af ham beboede Lejligbed og
soge en mindre kostbar Bolig. Men da Indretningen med Naadensaar efter Konsistoriets
Mening burde bibeholdes""), og da dette ikke blot er ?m,>us xegtise men tillige gnr>»5
rt-s>jsw»i8, saa vilde der ikke vcrre Anledning til at skjelne imellem de Professorer som
entlediges paa Grnnd af Alder eller Svagbed og dem som afgaae ved Befordring til andet
Embede, men i begge Tilfcrlde vilde der vcrre at tillcrage dem samme Ret til at nyde
Naadensaar som vilde have tilkommet deres Efterladte, saasremt de paa den Tid vare as-
gaaede ved Doden.
I Betragtning af det Anforte vedtog Konsistorium folgende ^ouclusnm:
For Fremtiden stal Naadensaaret ved de Friboliger som ere Gjenstand sor Option as
l^msisloruiles regnes fra vedkommende Professors Dodsdag eller Afgang fra Em-
bedet indtil den anden derefter indfaldende ordincrre Flyttetid, uden Henftm til den
Forstjel som i Omsliliilitz I.nxk.ikiilis (le l-esiilontii!, af 7de ^nni kti79 8 l() er
gjort imellem en Professors Enke eller Bern og hans andre Arvinger, dog saaledes
at de ncrrvcrrende Besiddere af Friboliger forbeholdes Ret for dem eller deres Efterladte
*) I det Tilfcrlde at DodSfaldet indtrcrffer paa sclvc Flyttedagen vil dct dog blive et helt Aar.
* ) Imidlertid har Konsistorium dog forandret Indretningen saaledes at dct, med Undtagelse af
det ovenbcrortc Tilfcrlde (at Vedkommende doer paa selve Flyttedagen), som maastc ingen-
finde vil indtrcrffe, aldrig bliver noget NaadenSaar, men altid kun imellem ct helt og ct
halvt Aar.
Friboliger og Husleje m. m.
75
til at nyde Naadensaaret ester de hidtil gjeldende Negler. Saa stulle og de Lonsi-
slvri-iles tilladte Huslejeportioner for Fremtiden vcere forbundne ined Naadensaar,
efter samme Negel som af Konsistorium er vedtaget med Hensvn til Friboligerne.
Paa Konsistoriets Indstilling meddelte Direktionen ved Skrivelse af 14de Juni sin
Billigelse as de af samme saaledes vedtagne Negler.
—	Efterat Konsistorium i sit Mede den 15de Sept. havde taget den Bestemmelse
at hceve den hidtil bestaaende Forsljel mellem fsrfte og anden Pedels Embede,
udncrvnte det faavel den konstituerede forste Pedel, Muller, som den anden Pedel, Speer,
hver for sig til Universitetspedel, og udscerdigede for dem begge Bestallinger som saadanne.
Det besluttede derhos, indtil videre at overdrage den Forstncevnte de Forretninger der hidtil
have henhort til forste Pedels og den Sidstncevnte dem der vedkomme anden Pedels Embede,
med de for begge fastsatte respektive Emolumenter.
De udscerdigede Bestallinger lyde saaledes:
St. Pp.
4 Kl. Nr- l>
Rektor og Professorer ved det kongelige Universitet i Kjobenhava Gjore vitterligt: at vi
have antaget og bestikket Student . . . ., hidtil Universitetets 2den Pedel, til at vcrre
Universitetspedel, og stal han i denne sin Bestilling ialmindelighed erkjende Rektor og Pro-
fessorer ved Universitetet for sin retmcessige Dvncched, nojagtig efterkomme Alt hvad dans
Embeee vedkonnner, og rette sig efter de Forskrifter som nu eller i Fremtiden blive ham
meddelte. I denne sin Tjeneste, som han vedbliver indiil den med et Fjerdingaars fore-
gaaende Varsel bliver ham af Konsistorium opsagt, nyder han den Lon og de Emoln-
menter som til samme inaatte blive henlagte. Paa en ligelydende Gjenpart heraf rever-
serer han sig til at opfylde de ham paaliggende Pligter.
Til Bekræftelse under Universitetets Segl og Konsiftorii sædvanlige Underflrift-
—	?ltter i 1847 bar Konsistorium hast Lejlighed til at udove den det tilbagegivne
Rettighed til at udnavne Rlokkerne med flere Betjente ved de to dets Patronat under-
givne Kirker i Hovedstaden, idet den i Slutningen af 1816 ved Dodssald ledigblevue Klok-
kertjeneste ved Trinitatis Kirke blev besat ved Valg af Konsistorium under 21de Februar.
Pensionen til den afdode Klokkers Enke blev ogfaa her fastsat til 80 rb. og Naadens-
aarets Begyndelse til Bestallingens Datum, den 23de Marts
—	I Skrivelse af 4de Sept. underrettede Konsistoriet ved Rieler-Univerfitetet det her-
værende Konsistorium om, at Studiosus N. N. fra Flensborg for nogle Dage siden, ester-
ladende sig megen Gjeld og uden at indlofe sit beslaglagte l'estimmuum morum, havde
forladt det derværende Universitet for at fortsatte sine Studier i Kjobenhavn. For Sæde-
ligheds og Ordens Opretholdelses Skyld ved Universitetet, maatte Konsistorium ii'.dstcrndigen
onffe, at en saa dadelvcerdig Opforfel af en Studerende ikke hengik ustraffet, og saae det
hensigtsmæssigste Middel til at forebygge lignende Adfcerd i Fremtiden i streng Overholdelse
af den ved samtlige tyste Universiteter gjeldende Grundsætning, at Studerende ikke optages
uaar de ikke fremvise de behorige Vidnesbyrd fra det sidst besogte Universitet. Da Konsi-
storier imidlertid ikke vidste, hvorvidt denne Grundsætning ogsaa anerkjendes ved det Kjoben-
*) Bestallingen er i det Væsentlige aldeles li'geludende med den i forr. Aarg. meddelte for
Klokkeren ved Frue Kirke. Klin folgende Modifikationer ere at mcrrke: § Med Kirken
og Kirkegaarden stal han have dagligt Opsyn at de altid rene og ordentlige holdes, og som
........ at de iligemaade Kirkegaarden overalt ryddelig og for Urenlighed renholde.
§ 6. Han stal og..........et Lig er bleven begravet, ligesom han og til p^ocu-
i-gt'ii- lempli har at indberette, naar en Grav eller Ligsten til Kirken er forfalden. Saa har
ban og i Henseende til Bestillinger af Lig fom begraves paa Trinitatis AssistentSknkegaard
udensor Stadens Norreport, samt de til Graveren udstedende ...... efterrettelig- H 8
For saadan hans Tjeneste stal ban i alle Maader nyre den Lon og de Indkomster som hans-
Formand har haft, og stal dermed lade sig neje. Hvorimod han forpligter sig til, ligesom
det efter den engang tagne Beslutning som en destanrig Afgift er bleven hans Formand paa-
lagt, aarligen, endog i Naadensaaret, af denne Klokkertjeneste at svare til Universitetets Byg-
ningskasse I5l, rb. Solv, som erlcrgges kvartaliter i Kvcefturen imod sammes derfor med-
delte Kvittering. Endvidere erlcrgger han efter Naadensaarets Udlob til Klokker Petersens
Enke en saadan aarlig Pension som nccrmere vil blive bestemt. 8 9. I Naadensaaret deler
ban Embedets Indkomster med Klokker Petersens Enke, imod at hun tager lige Del i den
paa Embedet hvilende ovenfor ansorte faste Afgift, saa har han og at underkaste sig de Be-
stemmelser om Naadensaaret, og navnligen om det Tidspunkt fra hvilket det stal tage fin
Begyndelse, hvilke ncrrmere ville blive fastsatte.
76
Aarbog fc»r 1847.
havnske Universitet, udtalte det sor dette såregne Tilfalde og for Fremtiden det Onske, at be-
meldte Studerende og overhovedet Studerende der ankomme fra Kiel maatte nagtes Optagelse
ved Universitetet ber, indtil de derfra have tilvejebragt det sædvanlige I eiiijmonium mnruin.
Ved Svarskrivelse af 20de !)!ovb. meddelte det hervarende Konsistoriunr i denne Anled-
ning, at efter de gjeldende Negler stal vel enbver ved Kiels eller et andet Universitet relegeret
Student, der maatte melde sig her til Antagelse, strar afvises, men at nogen almindelig
Bestemmelse i den antydede Retning ikke haves, og at man saaledes ikke saae sig istand til
at tage noget Hensvn til, om (5n der iovrigt kan vente Immatrikulation har efterladt sig
Gjeld ved et tidligere besegl Universitet.
Igjennem Konsistorium modtog Direktionen fra Bestyrelsen af Stipendievasenet et ved
et Forslag sra Regensvrovsten foranlediget Andragende om, at den ved Underbetjent paa
^ec^ensen Norschous Ded i Begyndelsen af Aaret ledigblevne post maatte forenes med
portnertjeneften sammesteds. Den i den aldre Tid stedfundne Forbindelse mellem
begge disse Poster var i Aaret 17k?2 bleven ophavet ved en Deling af den davarende
Underbetjentpost mellem en sårskilt „Dagvagter" eller „Svejtser", som senere fik Navn af
„Portner", og en egentlig Underbetjent. Denne Deling fandtes dog senere mindre hensigts-
mæssig, og det var derfor allerede forhen kommet paa Tale, om det ikke maatte vare rig-
tigst, atter at samle begge Bestillinger til en. Da imidlertid Forholdene, navnligen den
Underbetjenten tidligere indremmede og forst i Aaret 1835 aldeles afskaffede Bevartning,
ikte tilstedede en saadan Forbindelse, og man ved den forrige Underbetjents Ded havde
flere andre og vigtigere Forbedringer og Forandringer at faste Opmarksomheden paa, kom
Spergsmaalet om Bestillingernes Forbindelse dengang ikke videre under Overvejelse. Men
da Omstandigbederne sor Ojeblikket maatte ansees gunstige for en saadan Forandring, idet
Underbetjenten var afgaaet ved Deden og man i den derefter forlobue Tid af over et halvt
Aar bavde bast Vejlighed til at erfare, at Intet var til Hinder for en saadan Forbindelse,
der saktisk bavde fundet Sted i denne Tid, idet Portneren midlertidige« havde varet over-
draget Tjenesten som Underbetjent, og man endelig ogsaa i denne Mands Personlighed
bavde en Garanti for, at Posten med Sikkerbed kunde belroes bam og saaledes et Forseg
anstilles, havde Regensprovsten troet i disse Omstandigheder at finde Opfordring til at fore-
siaae, at den ommeldte Foranstaltning nu maatte ivarksattes, hvorved man antog at flere
Fordele vilde opnaaes, navnligen, at man derved undgik at have to hinanden jevnsides
staaende underordnede Betjente, hvilket paa flere Maader bevirkede Forviklinger og andre
Ulemper, der let kunde volde ubehagelige Forholde, og at derved vilde fremkomme storrc
Cnbed i Forretningerne, ligesom og maaske nogen Besparelse kunde opnaaes, om end hon-
ningerne ansattes noget rundeligere end sorhen.
Underbetjenten havde tidligere varet tilstaaet en aarlig Sum af 300 rb. til Ven baade
for ham selv og del til Negensens Rengjering m. v. fornodne Tyende; men da Felgen
beraf viste sig at vare den, at Negensen ialmindelighed havde for faa og som oftest maade-
lige Tyende, blev det ved en kongelig Beslutning af 27de Deeb. 1836 allernaadigst bifaldet,
at der maatte tillagges Underbetjenten en aarlig Ven af 150 rb. af Kommunitetets Kasse,
sornden 300 rb. til Bestridelse as de Arbejder ved Stiftelsen der udfores ved Tyende eller
lejede Folk, dog saaledes at det samlede Belob udbetaltes Underbetjenten med 112 rb. 48 sk.
kvartaliter. Men da endnu Misligheder berved faudt Sted, og det derhos erkjendtes, at saa-
vel Vennen for Underbetjenten som Tyendet var for ringe, blev det ved en kongelig Beslut,
ning af 18de Oktb. 1842 (se Aarb. 1812 S. 109) allernaadigst tilladt, at det ansorte
Belob af 300 rb. til Tyendet maatte sorbejeS til 324 rb. og bestemt, at det bliver at ud-
betale Vedkommende selv umiddelbart af Kommunitetets Kasse, hvorhos Underbetjenten til-
lagdes et personligt Tillag af 100 rb. Venningerne til Tyendet bleve dog senere atter for-
hejede med 126 rb., hv. se Aarb. 1815 S. 38 s.
Naar nu den ny Underbetjent i Egenskab som tillige Portner t'lstodes den samme
Venning som den asdede Underbetjent, eller 250 rb., vilde den til Portneren hidtil udbetalte
Von af ialt 119 rb. bortfalde. Dog vilde det blive nedvendigt, at Regenfens faste Karl,
som ved Forandringen vilde faae nogen Foregelse uf sine Forretninger, navnligen ved at
vare behjelpelig med Portens Pasning m. m., gaves en Forhejelse af Vennen med 10 eller
20 rb., ligesom der, da Karlen ikke langere vilde kunne besorge Gadesejningen, maatle
hertil anvendes et Belob, der dog antoges ikke at kunne blive betydeligt.
Portnertjcneslen paa Regenscn.
77
For at ivcrrkscrtte denne Forandrig vilde imidlertid en Bygningssorandring blive nod-
vendig, idet der maatte forskaffes den ny Underbetjent, soni dog vedblev at vcrre Portner, en
rummeligere Bolig i umiddelbar Ncerhed af Porten, medens derimod den nuvcerende Under-
betjentbolig inde i Gaarden kunde opgivds. Dette kunde opnaaes ved i den gamle Portner-
bolig at inddrage de to Alumnevcerelser Nr. 3 og 4 i 4de Gang, hvilke stodte umiddelbart
op til Portnerens Lejlighed. Underbetjenten vilde da erholde 3 jevnsides liggende Vcerelser
med Kjokken, hvilket vilde vcere tilstrækkeligt for en mindre Familie. Til Erstatning for
Tabet af de to Alumnevcerelser. vilde den hidtilværende Underbetjentbolig klinne indrettes til
en meget bekvem Lejlighed, bestaaende af to Opholdsværelser og et scelles Sovekammer, der
ester Provstens Formening endog vilde blive en as de bedste Lejligheder. Omkostningerne
ved disse Forandringer vare i et optaget Overslag beregnede, for Portnerboligen til 291 Rbd.
36 Sk., for Alumnelejligheden til 482 Rbd. 4 Sk., tilsammen 776 Rbd. 40 Sk. eller
med et rundt Tal omtrent 800 Rbd., hvilken Sum vilde kunne udredes af Budgetssummen
til ertraordincere Udgifter, og som navnligen ikke kunde ansees for Halvdelen af det Belob
bvis Reuter vilde bespares ved den omhandlede sorandrede Omfordeling as Lonningerne m. v.
Efterat Direktionen havde allerunderdanigst anbefalet disse, ogsaa afKvcestor og Konsisto-
rium understøttede, Forflag. behagede det Hans Majestcrt uuder 15de Oktb. allernaadigst at tillade:
1.	at de hidtil Underbetjenten paa Regensen paahvilende Forretninger henlcegges til Regens-
portneren, saaledes at der derefter tillcegges denne i aarlig Lon hvad der har vceret
tilstaaet den sidstasdode Underbetjent, nemlig 250 Rbd. soruden Kostpenge, 60 Rbd.
til Karlen og 50 Rbd. til en Kone, samt Emolument af 8 Favne Brcende, mod at
han derfor besorger Rengjoringen, samt dagligen Morgen og Aften forsyner Alum-
nerne med kogt Vand og Gloder;
2.	at den for Karlen normerede Lon as 60 Rbd. forhojes med 20 Rbd. til ialt 80
Rbd. aarlig;
3.	at den nuvcerende Portnerbolig udvides ved Hjelp af de to Alumnevcerelser Nr. 3 og 4
i 4de Gang, og den sorrige Underbetjentlejlighed omdannes til to Opboldsvcrrelser og
et Soveværelse for tvende Alumner, saaledes at den efter det allerunderdanigst frem-
lagte Overflag dertil medgaaendc Bekostning af ialt indtil 800 Rbd. udredes af den
paa Kommunitetets Budget for indeværende Aar under 13de Post reserverede Sum
af 1500 Rbd. til ertraordincere Udgifter.
— Efter Forflag af den Kommitte angaaende Universitetets Gtipendi evaesen som i
Anledning af den paatcenkte ny Ordning af Kommunitets- og Regensbenefieierne — hvorom
et nyt Reglement er udkommet under 11te Februar 4818 — og samtlige ovrige Stipen-
dier af Konsistorium tidligere bar vcrret nedsat, bar dette under 17de Marts 1847 beslutte,
dels at Attesterne for akademisk Aid herefter skulle meddeles paa et anordnet Skema,
hvilket af enhver Student bliver at sorelcegge de Professorer af hvilke han begjcerer Attest,
og som kan erholdes gratis udleveret hos den i Kommunitetsbygningen boende Pedel, dels
at der indrettes en alfabetisk ordnet protokol, i hvilken alle Udnævnelser, saavel til
Kommunitets- og Regensbenefieierne som til Universitetets ovrige Stipen-
dier, dog med Undtagelse af Sygelegater, ertraordincere Gratialer og Legater under 10 Rbd.
om Aaret, blive at indfore med Angivelse af Udnævnelsens Datum, hvilken Protokol, overens-
stemmende med nedenstaaende Skema, bliver at fore af en af Pedellerne, der saavel i hver
Juni og Decbr. Termin, som ved hvert Kvartals Slutning og for Kommunitetets og Re-
gensens Vedkommende paa de Tider da disse bortgives, har at indhente de fornodne Op-
lysninger om Af- og Tilgangen hos de forfkjellige Eforer og andre Vedkommende, ligesom
ban, hvergang Nogen der nyder et Stipendium ved en Eramen faaer eonteml>en6us
til Hovedkarakter, derom har at meddele vedkommende Eforus Underretning.
Skemaet for Flidsattesten er folgende:
Semester.	Forclcrsningcr og Dveller.	ugentlige Timer.	Bemcerkning.	Docentens Navn.
				
Skemaet for Flidsattesten er folgende:
Skemaet for Stipendie-Protokollen:
Stipendiarii.	Stipendier.	Belob.	Varig- hed.	Ud- ncevnl.	Bemærkninger.
					
Skemaet for Stipendie-Protokollen:
78
Aarbog for 1847.
—	Fra de Studerende paa Regensen indkom i Begyndelsen af Maj Maaned et An-
dragende om, at der paa Gruitd af den herskende Tørtid maatte tilstaaes dem enten en
Gratifikation engang for alle, eller ialtfald en midlertidig maanedlig Forhsjelse af Stipendie-
vortionerne. Ligesom de indtraadle ertraordinare Omstam igheder allerede i og for sig syn-
tes at tale for en saadan Foranstaltning, saaledes maatle det ansees for faameget natur-
ligere og billigere, at Kommunitetet kom sine Alumner til Hjelp under de vanskelige Tids-
forbolde, som de samme Omstandigbeder der bavte frembragt en pa paafaldende Fordyrelse
af de forste Livssornodenheder, bevirkede, at Stiftelsen vilde i dette Aar faae et ganske ualminde-
lig stort Overskud, hvoitil endvidere kom, at det ved de allerede i lomgere T>d forte For-
bandlinger om forandrede Negler for Kommunitttsstipendiets Uddeling og Bestyrelse (bvorom,
sont nylig ansort, i Februar 1818 er udkommet et nyt Reglement) netop var paatankt i
det Hele at sorboje Understottelsesportionerne.
Paa Direktionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling blev det derfor under
2den ^uli allernaadigst tilladt, at der af Kommunitetets forventede Overskud for 1817 maatte
anvendes et Belcb af ItidO Rbd. saaledes, at deraf tiliagges enhver af Kommunitetets
130 Alumner, og de 10 NegenSalumner fom ikke have Kommunitetet, et maanedligt Tillag
af 2 Rbd. for Tiden fra 1ste Maj til 31te Oktober.
—	Paa Direktionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestillinger, er under 15de
Marts Stud. Tbeol. ). M. L. Hjort og under 7de Maj Stud. Pbilol. C. A. C.
Diechmann allernaadigst forundt Forlangelse af Kommunitets- og RegenSbenefieiet paa
resp. et balvt og et helt Aar fra 1ste Maj at regne.
Te" i Retsvidenskaben i det akademiske Aar 1846—17 udsatte prisopgave
bavde varet saa heldig at finde ro sårdeles gode Besvarelser. Uagtet Vanskeligheden
as den Gjenstand der fitllde bebandles, havde begge Forfattere leveret Arbejder der, naar
tilborligt Hensyn toges til den Maalestok der retsardigen kan anlagges ved denne Lejlighed,
ester Fakultetets enstemmige Dom sortjente haderlig Udmarkelse. Det Forbold hvori disse
^Afhandlinger stode til hinanden var imidlertid saa ejendommeligt, at Fakultetet ikke tog i Be-
tankning at andrage paa en ertraordinar Forholdsregel. Begge Afhandlinger vare nemlig
ilke blot gode, men bver bavde derhos sin ejendommelige Karakter, saa at Fakultetet havde
maattet tillagge dem lige Bard i sin endelige Dom. Te Erindringer der fortrinsvis ram-
mede den ene Afbandling knnde ikke i samme Grad gjores gjeldende mod den anden, og
den ene bavde atter Fortrin som den anden ikke i lige Grad kunde roses for. Ilden derfor
at miskjende Prineipet, at en Afhandling som staaer tilbage for en samtidigt konkurrerende
paa ingen Maade kan gjore Krav paa nogen Udmarkelse, om den end maaske nnder andre
Forholde vilde have vundet Medallim, turde Fakultetet dog antage, at en Undtagelse kunde
tilstedes ved speciel Bestemmelse, naar to Afhandlinger ikke blot ere sardeles gode, men der-
bos hinanden i Godhed saa lige, at det vilde vare lige uretsardigt at foretrakke den ene
for den anden og at nagte dem begge Medallien. At dette Tilfalde vil indtraffe saa sjelden,
at Erkjendelsen af bin Undtagelses Mulighed ikke kunde have nogen Betankelighed, syntes
og Erfaringen at vise, eftersom der ikke siden 1824, da 2 Prismedallier efter allerhojeste
Bemyndigelse bleve tildelte to lagevidensiabelige Konkurrenter, havde varet Anledning til at
bringe en lignende Undtagelse i Anvendelse*). Fakultetet indstillede saaledes, at den sornodne
Bemyndigelse maatte udvirkes til at tilkjende begge Forfattere Prisen, hvilket ogsaa derefter,
paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling, under 17de Sept. blev allernaadigst tilladt.
— Det er bekjendt, at det ved den under 20de Deeb. 1833 bekendtgjorte kongelige
Beslutning af 22de Novbr. nastsorhen er allernaadigst bestemt, at de Studerende som ere
blevne immatrikulerede ved et andet Universitet end Kjobenhavns, men agte at tage Embeds-
eramen ved det sidstnavnte, skulle, saasremt de onske sig fritagne for at absolvere Erannn
Artium og philosophikum, underkaste sig ved det philosophiffe Fakultet en Praliminareramen,
til hvilken de dog ikke kunne stedes naar de ikke godtgjore, at have idetmindste i et Aar
") Se akc>. Tdd. l. S. Et lignende Tilfalde var ogsaa tidligere indtruffet, nemlig i Ittll'.
da to Medallier f^r tvende samtidige Besvarelser af dln historiske Opgave bleve Nlkjendte, til-
lige nnder Paaberaabelse af, at der i det soregaaende Zlar ingen Medallie var vundet i dette
Fag. Se Un. og Sk. Ann. I8W l. S. 25).
F ^ rsij c ll i g e D i s p e n sa l i o 11 er.
79
bivaanet Forelasninger ved det Universitet hvor de forst ere blevne immatrikulerede, og
derefter have ladet sig immatrikulere ved Kjobenhavns Universitet.
Om at dispenseres fra bemeldte prcelimin^rexamen indkom gjennem Konsistorium
et Andragende fra I- Vurr, som i Maj 1846 havde taget juridisk Embedseramen
(med anden Karakter) i Kiel, og nu onflede at indstille sig til den fuldstændige juridiske
Eramen i Kjobenhavn. Konsistorium bemcerkede, at der vel ikke lettelig bor meddeles
Dispensation fra den omhandlede Praliminareramen i de Tilfcelde som Bestemmelsen uden-
tvivl narmest har haft for Dje, nemlig hvor Studerende som vel have begyndt, men ikke
fuldendt, deres akademiske Kursus ved fremmede Universiteter, begive sig hertil for at tage
Embedseramen efter nogen Tids Opbold ved Universitetet her; men at Sagen formentligen
stiller sig anderledes med Hensyn til Studerende der have tilendebragt deres Kursus og
derhos dokumenteret deres videnskabelige Dannelse og Kundskaber ved at underkaste sig en
Embedseramen i Hertugdømmerne. Herved maa det nemlig, ester Indretningen af disse
Eramina, ansees tilstrækkelig godtgjort, at de ere i Besiddelse af det fornodne humanistiske og
philosopbiske Grundlag til med Held at kunne studere et af de Fag for hvilke en Embeds-
eramen er anordnet; hvilket og bestyrkes ved Fdn. af 9de Jan. 1821 §2, der endog giver
theologiske, juridiske og medicinske Kandidater som have opnaaet bedste Karakter ved at
underkaste sig Embedseramen i Hertugdommerne, Adgang til at erhverve Licentiat- og
Magistergraderne her ved Universitetet uden nogen soregaaende Prove.
Ligesom Konsistorium i Henhold hertil og til den af det philofovhiffe Fakultet meddelte
Anbefaling havde indstillet, at den ansogte Dispensation maatte forundes Kandidat Burt,
faaledes fkjonnede Direktionen heller ikke rettere, end at de af Konsistoriet ansorte Omstændig-
heder indeholdt tilstrækkelig Grund til allerunderdanigst at anbefale Ansogeren til den begjcerte
Tilladelse, og da Direktionens allerunderdanigste Indstilling desangaaende vandt allerhojeste
Bifald, blev der ved kongelig Beslutning af 8de Januar allernaadigst forundt forncevnte
Kandidat Tilladelse til at indstille sig til den fuldstændige juridifle Embedseramen her ved
Universitetet, uden forud at underkaste sig den ved allerhojeste Resolution af 22de Novb.
1833 anordnede Praliminareramen.
Kandidaten, som i Novb. 1816 blev immatrikuleret ved Universitetet, har ikke hidtil
benytter den givne Tilladelse.
—	En lignende Dispensation fra Bestemmelserne i den ovennævnte kongelige Beslutning
af 1833 blev efter Ansogning tilftaaet Studiosus L. Hammerich fra Kiel. Som
Son af en dansk Embedsmand, der i en Rakke af Aar havde varet ansat som Auditor
ved det i Kiel garnisonerende )agerkorps, havde han gjennemgaaet den lcrrde Skole i bemeldte
By og nylig underkastet sig Asgangseramen ved samme, hvorefter han var bleven imma-
trikuleret ved Universitetet i Kiel, for, efter at have paabegyndt sine Embedssindier der,
senere at fuldende dem i Ksobenhavn; men da de forandrede Omstændigheder ikke tillode
ham at forblive langere i denne By, havde han begivet sig til Kjobenhavn for strar at
begynde sine Studier her, og ansogte nu, da Eramen Artium allerede var tilendebragt, om
Tilladelse til, med Fritagelse for denne Eramen at maatte underkaste sig anden Eramen i 1818.
I Analogi med hvad der oftere forhen var tilftaaet andre Studerende fra fremmede
Universiteter*), og da Asgangseramen ved den larde Skole i Kiel vel kunde antages at
staae i Klasse med Eramen Artium, troede Direktionen at have tilstrækkelig Anledning til
at udvirke ham den ansogte Tilladelse, hvortil han ogsaa af Konsistorium var anbefalet,
cg paa derom nedlagt allerunderdanigst Forestilling blev det derefter under 19de Novb.
allernaadigst tilladt bemeldte Studerende at underkaste sig anden Eramen ved Kjobenhavns
Universitet i Forening nied de nylig ved dette immatrikulerede Studerende, uden Forpligtelse
til at underkaste sig Eramen Artium eller den ved allerhojeste Resolution af 20de Novb.
1833 anordnede Praliminareramen.
—	Som bekjendt er der ved den kongelige Bestemmelse af 22de Novb. 1833 — bekendt-
gjort under 20de Decb. s. A. —, angaaende Dimission til Universitetet af Studerende
der ikke have den tilstrækkelige Modenhed, blandt Andet fastsat, at Privatdimissorer hvis
Dimissi befindes umodne tabe Adgang til i de naste 4 Aar at dimittere til Universitetet.
Fra Underbibliotekar H. Gundorpl?, som var kommet i et saadant Tilfalde, idet en af
bam i Efteraaret 1816 dimitteret Studerende var bleven afvist fra Eramen Artium paa
Grund af Beskaffenheden af hans latinske Stil, var indkommet Andragende om Dispensa-
tion fra de foranfsrte Bestemmelser, saa ar det maatte tillades ham, desuagtet til
') Se Aarb. 1811 S. 1843 S. 51. >814 S. 59.
80
Aarbog for 1847.
Efteraaret 1817 at dimittere nogle af ham forberedede Stllderende. Andragendet blev
saavel af det philofopkiffe Fakultet svin af Konsistorium anbefalet, med Hensyn til den
Duelighed og Samvittighedsfuldhed Ansogeren havde lagt for Dagen ved de af ham i en
lang Rakke af Aar foretagne Dimissioner og det heldige Udfald af bisse. Direktionen
fandt sig derfor foranlediget til desangaaende at nedlagge allerunderdanigst Forestilling,
og ved kongelig Beflntning af ttde )anuar blev derefter Underbibliotekar Gundorph aller-
naadigst paa ny tillagt den Adgang til at dimittere til Eramen Artium ved Universitetet
som han paa Grund af Eramens Udfald i det afvigte Aar bavde mistet, dog at det betydes
bam, at han i Fremtiden vcd sin Dimission har at iagttage tilborlig Forsigtigbed.
— Med Hensyn til. at det ved den allerhøjeste Bestemmelse af 21de Maj 1847
angaaende Oprettelsen af en gejstlig Dannelsesanstalt paa Island (bv. s. lamgere nede
i Afdelingen om det larde Skolevæsen) er fastsat som Betingelse for Benyttelsen af bemeldte
Lareanstalts Undervisning, at Vedkommende har absolveret Afgangseramen ved den islandske
larde Skole, og sor dem der senere end et Aar herefter melde sig til Optagelse i Anstalten,
at de forud underkaste sig et Tentamen ved samme, havde Forstanderen i et til Stiftsevrig«
heden paa Island indgivet Andragende, foranlediget ved tvende indtrufne Tilfalde, blandt
Andet forespurgt, cm ogsaa de der for mere end et Aar siden dave taget fsrste
eller anden Eramen ved Universitetet ftulde, forinden de tilstedes Adgang til Dannelses-
anstalten, underkaste sig navnte Tentamen. Stiftsovrigheden havde vel antaget, at Eramen
Artium ved Univeisitetet ikke i den omspurgte Henseende kan give storre Ret end Afgangs-
eramen ved Skolen, men derimod med Hensyn til dem der tillige have taget den philosophiske
Eramen henstillet Sporgsmaalet til Direktionens Asgjorelse.
I denne Anledning tilkjendegav Direktionen ved Skrivelse af Idde Decb., idet Den
bifaldt Stiftsøvrighedens Mening i Henseende til Eramen Artium, at der heller ikke syntes
med Hensyn til Adgang til Dannelsesanstaltens Benyttelse at kunne gjorcs nogen Forstjel
mellem dem der blot have absolveret Eramen Artium og dem der tillige have laget anden
Eramen, efterdi denne sidste ingenlunde betager de Grunde der have fremkaldt den almin-
delige Bestemmelse om Tentamens Nødvendighed deres Vagt; ligesom og Konsistorium, der
l'avde baft dejlighed til at yttre sig over Sagen, havde udtalt sig i samme Retning. Stifts-
ovrigheden anmodedes derfor om, overensstemmende hermed at give Forstanderen Besked.
Leqatvcrsenct vedkommende.
Foruden den nu allernaadigst konfirmerede Fundats for det i forrige Aargang omtalte
Estrupske Legat til valkendorfs RoUegium, stal ligeledes meddeles Fundatsen sor et
as Rektor for Roeskllde Kathedralstole Erarsraad Lloch oprettet Legat ril Fordel for
Studerende af hans Familie, eller i Mangel af saadanne sor Studerende fra Roeskilde
Skole, hvilket Legat iovrigt forsaavidt ikke horer til de egentlige UniversitetSlegater, som det
ikke administreres af Konsistorium eller uddeles af Professorerne, men af Roeskilde Stoles
Forstandei-flab og af Stifteren selv eller hans Afkom, eller og af Skolens tilkommende Be-
styrere. Endelig er stiftet et nyt Legat til Frue Rirke, hvorom det Narmere meddeles.
1. Fundatsen for del Estrupske Legat er med den kongelige Konfirmation saalydende:
Vi Christian den Ottende, af Guds Naade Ronge til Danmark, ete. ete.
Gjsre vitterligt: at eftersom hos Os allerunderdanigst er bleven ansogt og begjart
Vor allerhøjeste Konfirmation paa den af Konsistorium ved Vort Universitet i Kjoben-
havn under 26de forrige Maaned oprettede og herhos in oii»ingli vedheftede Fundats for
et under Navn af „det Estrnpske Legat ved Valkendorfs Kolleginm" oprettet Legat for en
Studerende der er Alumnus paa bemeldte Kollegium, af hvilken Fundats en ligelydende
Gjenpart findes i Vor Direktion for Universitetet og de lcrrde Skoler, saa ville Vi denne
Fundats i alle dens Ord, Punkter og Klausuler, saaledes som den her findes, aller-
naadigst have konfirmeret og stadsastet, ligesom Vi heived konfirmere og stadfaste samme.
Forbydende Alle og Enhver herimod, eftersom foreskrevet staaer, Hinder at gjore.
Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjobenhavn den 18de Juni 1847.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian k.
(l. 5)
SigelStoft.	Rolderup-Rosenvinge.
Konfirmation paa en Fundats	Selnur.
Estrupske Legat t. Valkendorfs Koll.
81
for det under Navn af „det Estrupffe Legat ved
Valkendorfs Kollegium« oprettede Legat for en Alum-
nus paa bemeldte Kollegium.
Efteratdet ved Kongelig Resolution under 3die August 1846 er allernaadigst bifaldet,
at den i Aaret 1836 til Valkendorfs Kollegium af nu afdode Etatsraad Or.
L<»pl>ise H. F. I. Estrup til Kongsdal stjcenkede Gave, stor 1000 Rbd., bliver at
anvende til et Stipendium for en eller tvende Alumner paa det ncevnte Kollegium,
har Konsistorium forfattet folgende Fundats for dette Legat. § 1. Legatet stal fore
Navn af det „Estrupske Legat ved valkendorfs RoUegiuni", og dets Kapital, 1000
Rbd., ffal stedse forblive uiort og bestyres i Forening med Kollegiets ovrige Kapitaler, dog
saaledes at det erholder sin sårskilte Konto i Kvcesturens Boger. Kollegiets Esorus
er Esorus for Legatet og aflagger Regnffabet for der paa samme Maade som for
de ovrige med Kollegiet forbundne Legater. § 2. Af Kapitalens Rente udredes et
Stipendium til Belob 30 Rbd. aarlig, som udelt nllagges en Stnderende som er
Alnmnus paa Kollegiet, og udbetales tvende Gange om Aaret, naar Renten forfalden;
hvorimod den overffydende Rente indbetales i Kvasturen til Oplag og Forrentning i
Forbindelse med Legaiets Kapital. § 3. Det Estrupffe Stipendium kan kun soges af
Alumner paa Kollegiet som have opnaaet idetmindste	til	pl,i.
iolnZieo-ptnIosopliicum, eller have de Kvalifikationer som i Fremtiden ville blive at
agte lige med denne. Blandt Ansogerne udnavner Konsistorium den som mest an-
befaler sig ved Flid, Sædelighed og Evner. § 4. Stipendiaten udnavnes paa lre
Aar; men Stipendiet kan ved gjentagne Udnævnelser tillagges ham enten paa et
Aar ad Gangen eller paa to Aar, saaledes at han ialt nyder det i fem Aar. Dog
kan det i alle Tilfalde kun oppebåres as den som endnu er Alumnus paa Kollegiet
naar Renten falder. §5. Dersom en Stipendiat enten maatte af Konsistorium befindes
uvcrrdig til at nyde den ham tilkommende Portion, eller usorventet afgaaer fra Kollegiet
saa kort for Forfaldstiden, at ingen ny Stipendiat forinden kan udnavnes, bliver
Stipendiet for en saadan Termin at oplagge til Fremvart ligesom det aarlige Rente>
overskud (§ 2). § 6. Naar den oprindelige Kapital ved de i § 2 og 5 ommeldte
Oplag er fordobblet, oprettes en ny Slipendiepoition, der bliver i alle Maader at
behandle i Lighed med den oprindelige, ligesom den overskydende Rente fremdeles stal
oplagges paa samme Maade som ovenmeldt. § 7. Hvergang paa denne Maade
Fremvarten atter naaer Legatkapitalens Belob, ffal det staae den fremtidige Bestyrelse
frit for, enten at oprette ny Stipendiepladfer, eller med den forogede Rente at forboje
Stipendiets Belob for Stipendiaterne. Z 8. Sknlde Legatets Renteindtagt i Fremtiden
ved tilfaldige Omstandigheder, faasom Rentefodens Nedsattelse, blive formindsket, ffal
dog Stipendiet udbetales med det ovenfor bestemte Belob, saafremt den ovel-ffydende
Rente til den Tid kan afgive idetmindste et saa stort aarligt Oplag som det hvormed
der nu begyndes. Men er dette ikke Tilfaldet, bliver Stipendiet saavidt fornodent
at nedsatte og at udbetale med dette mindre Belob, indtil Legatets Renreindtagt er
foroget saaledes, at den fulde Stipendieportion, foruden Oplaget, deraf kan afholdes.
Derefter kontinueres med Oplagene, indtil der kan dannes en ny Stipendieportion
paa 30 Rbd., og desuden udredes det i § 6 bestemte Oplag, og saa fremdeles.
I Konsistorium den 26de Maj 1847.
A. (Dehlenschla'ger.
(l.. 8.)	A. 8. Rrieger,
sieleren^sruis eonsislorii.
F. C. Petersen.
2. Angaaende Oprindelsen til det af Rektor Etatsraad Bloch oprettede "S. Blochs
IubilKUMS-Legat" og Bestemmelserne for dets Virksomhed og Anvendelse m. v. vil det
Narmere erfares af Fundatsen for samme, der med den kongelige Stadsastelse er saaledes
lydende:
Vi Christian den Ottende, af Guds Naade Ronge til Danmark, de venders
og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg
og Vldenborg, Gjore vitterligt: at eftersom hos Os er allerunderdanigst bleven anssgt
og begjart Lor allerhojeste Konfirmation paa den af Rektor Etatsraad Bloch, Ridder as
Nmrlrfilelkl» Aarbv-z, 1L47.	H
82
Aarbog for l847.
Dannebrog og Danilebrogsinand, under 10de 9!ovb. d. A. oprettede og herbos in nri^i-
,.!,li heftede Fundation for ct af bam under Navn af .,S. I5lochS ^ubil«uniS-Legat
ril TxoeskiIde Aatkedralslole" stiftet Legat >il Bedste for deitil trangende og vandige
Studenter ved Kjobenhavns Universitet fom enten nedstamme fra Stifteren eller ere
dimitterede fra fornavnte Kathedralskole, af hvilken Fundats en ligelydende verificeret
Gjenpart findes i Vor Direktion for Universitetet og de lcrrde Skoler, da ville Vi
denne Fundats i alle dens ^rd, Punkter og Klausuler, faaledes som den her findes,
allernaadigst have konfirmeret og stadfastet, ligesom Vi og herved konfirmere og stad-
faste samme. Forbydende Alle og Enhver herimod, efter som foreskrevet staaer.
Hinder at gjore.
Givet i Vor kongelige Residensstad Kjobenhavn d. 3die Dec. 1847.
llnder Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian tt.
(l.. 8.)
tLn^elsrofr. hansen. Roldernp-Roseiwinge.
S el ni er.
K o n f i r nt a t i o n
paa en Hunrauon sor det under Navn af »S. VlockS
^udilaums^'egat til Noeskilde Kalbedralstolc« siis-
»cdc Legat til Bedste for Studenter ved KjodenbavnS
Universitet, som enten nedstamme fra Etatsraad
Blocd> eller ere dimitterede fra bemcldte Stole.
fundats for ..S. Blochs Inbilcrums-Leqar til Roeskilde Rachedralskole".
Under demie Benavnelse funderer og skjanker jeg. Ssren Niclas Johan Lloch, Di-.
t'l>il., K. M. Etatsraad, Professor og Rektor for Roeskilde Kathedralskole, Ridder
af Dannebrogen og Dannebrogsmand, den Kapital 1000 Rbd., siger Et Tusinde
Rigsbankdaler, faint bvad Mere der efterhaanden ved Renteoplag, Besparelser eller
mulige senere Gaver maatte dertil komme, — hvilken forncevnte Sum i Anledning af
og til Minde om mit ZOaarige Embeds-^nbilaum fom Skolemand den 10de Sep-
tember >813 blev, mig uafvidende, alene ved frivillig og kjarlig ydede Bidrag af et
stort Antal af mine forhenværende hojtagtede, og adstillige dengang endnu i Skolen
varende kjare Disciple, efter Indbydelse af en til bemeldte mit Iubilaums Hojtidelig-
holdelse i en afholdt Forsamling valgt Kommitte, bestaaende af THrr. Adjunkt ). H.
Kruse, Etatsraad og Ridder (5. de Neergaard til Guuderslevholm, samt Prcrsterne
P. (5. Tillisch, A. Vinther (davcrrende Adjunkt her ved Skolen) og A. V. ). G.
Bang, sammenskudt, og af denne Kommitte paa samtlige Ovriges Vegne stillet aldeles
til min Disposition, samt derefter ved de aarlige Renters Tillag sorhojet til oven-
nævnte ruude Summa — til herefter, i Overensstemmelse med disse nnne Venners
Ojemed, at vare et Legat til Bedste for dertil trangende og vårdige Stu-
denter ved Kjobenhavn s Universitet, som nedstamme fra mig gjennem den
mandlige eller kvindelige Linie, eller som, hvis ingen af disfe findes kvalificerede, ere
dimitterede til Universitetet fra Roeskilde Kathedralskole, Alt faaledes som nu her nar-
mere under Forventning af kongelig allernaadigst Konfirmation vil vorde bestemt og
sor al Eftertid urokkelige« fastsat.
8 1. Bemeldte Summa Et tusinde Rigsbankdaler (hvori jeg forstrakker det endnu
Manglende indtil det af Renterne til naste 11te December kan godtgjores mig) bliver
i nastkommende 11te December Termin at overlevere til Forstanderskabet for
Roeskilde Kathedralfkoles Pengevasen, sor af Samme ufortovet at gjo-
res frugtbringende mod sikkrest muligt Pant, ester de samme Regler som ere
eller i Fremtiden maatte vorde befalede for Skolens og andre offentlige Midlers Be-
tryggelse og Administrering, hvornast den aarlige Rente af de 900 Rbd., og, naar
Kapitalen er opvoret til 1100 Rbd., da af det forste 1000 Rbd., anvendes til Under-
støttelse for en ved Kjobenhavns Universitet sig uddannende og efter de i nedenstaaende
8 5 fastsatte Betingelser kvalifieeret Student. Det hver Gang overskydende Rente-
beløb indsattes, tilligemed hvad senere Tilvart Legatet mnligen maatte faae, ufortovet
til Forrentning i Sparekassen for Roeskilde og Omegn, eller et andet lignende In-
stitut i det mulige Tilfalde,' at denne Sparekasse undergik nogen Forandring som
S. Blochs Zubilceums-Legctt.
83
gjorde det hensigtsmæssigere ikke at benytte samme, indtil det saaledes Opsparede er
roret til saa stor en Sum, at denne kan gjores frugtbringende tilligemed eller ligesom
Stamkapitalen imod sikkert anordningsmcrssigt Pant, hvorom da Legatets Eforus
stedse bor af Skolens Forstanderffab underrettes. Er paa denne Maade Kapitalen
stegen til fulde elleve h undrede Rigsbankdaler, da nyder, fra den Tid af at samme
forrentes enten af Sparekassen etter paa anden Maade, den med Stipendiet beneficerede
Student Renten af de fulde et tusinde Rigsbankdaler, saa at kun Renten af hvad
der maatte overskyde disse 1000 Rbd. paa forbemeldte Maade opspares. Men er
saaledes engang i Tiden den aarlige Rente as hele Legatet voret til 50 Rbd., siger
et halvthundrede Rigsbankdaler, etter til en Femtedel mere end det nuvcereude Rente-
belob udgjor, da skal det beroe paa den datidige Esorus's Bestemmelse, om Stipen-
diet efter Tidernes Medfor skal dermed etter med noget af denne Rente endnu mere
foroges for den ene Studerende som nyder det; etter der fremdeles stal arbejdes
paa Forogelfe af Legatets Fond med Mere end Renten af det ene hundrede Rigs-
bankdaler fom dertil er bestemt; hvilket ny Stipendiums Storrelfe da kan efter Om-
stændighederne af Eforus bestemmes uden at dermed jnft behover at toves indtil ogsaa
det kan belobe sig til fulde 40 Rbd. aarlig. Men skulde endelig Legatkapitaler., ved
nogen ulykkelig Tidsomstændighed, uden Forstanderskabets Skyld, som ellers maa inde-
staae og vcere ansvarlig for samme ligesom for de ovrige Skolens Midler, lide noget
saadant Tab, at det sorstncevnte Stipendium ikke kunde af dens Renter udredeS, da for-
mindstes Stipendiet efter Eforens Bestemmelse saa vidt, at Renten af 100 Rbd. atter
kan aarlig oplcegges indtil Kapitalen atter har naaet en Hojde af elleve hundrede Rigs-
bankdaler, saa at der med Stipendiet atter kan forholdes ester hvad her ovenfor er be-
stemt. Z 2. Legatet maa aldrig anvendes til andet Ojemed end det her
fastsatte, nemlig til Understøttelse for Studerende ved Kjobenhavns Universitet un-
der de Betingelser som nedenfor i § 6 ere fastsatte; ikke heller nogensinde sammen-
smeltes med nogetsomhelst andet Legat etter Stiftelse. Kun i det Tilfcelde, at ingen
af min Familie som er kvalificeret onskede at erholde Stipendiet, eller Roeskilde
Skole skulde blive nedlagt eller faae anden Bestemmelse end dens nnvcerende, at for-
berede til de akademiske Studier, samt derefter ingen derfra Dimitteret som var be-
rettiget til at erholde Stipendium af Legatet skulde vcere tilovers, skal det staae Eforus
frit, at give det til hvilken anden ved Kjobenhavns Universitet Studerende han efter
de ovrige fastsatte Bestemmelser maatte sinde mest kvalificeret dertil, dog med Undtagelse
af Kjobenhavnere, som der have deres egentlige Hjem og Familie, saa at de mindre
behove Understotielsen end de som ere andetstedsfra og i Hovedstaden maa betale for
deres Fornodenheder. Overtrådes denne Bestemmelse -.as nogen Eforus. etter Legatets
Kapital etter Renter af ham eller med hans Samtykke eller Konnivens anvendes til
anden Brug end den her fastsatte, da stal saadant vcere aldeles ugyldigt, hau vcere
pligtig til at erstatte det derved lidte Tab, og dans Esorat overfores til den efter ham
dertil ncermest Berettigede. § 3. Legatets Okonomi skal bestyres af Roeskilde
Kathedralfloles Forstanderffab og Regnskabsforer, paa samme Maade og med samme
Ansvar som Skolens ovrige Midler, undtagen sorsaavidt den i § 1 ovensor ansorte
Bestemmelse om Kapitalens Forogelse medforer nogen uundgaaelig Forfljellighed; hvor-
for og dette Legat stedse sial i Stipendieregnskabet have sin egen fcerskilte Konto, paa
det at dets Status stedse ler og tydeligen kan oversees, ligesom der og stedse aarligen
stal, i det seneste inden 14 Dage efter Skoleregnskabets Aflceggelse, af Forstanderstabet
umiddelbart etter ved dets Kasserer meddeles Legatets Eforus en Afffrift af denne spe-
cielle Del af Stipendieregnskabet tilligemed Underretning om, hvorledes Kapitalen er
betrygget, hvilken og i enhver derfor udstedt Panteobligation udtrykkelig bor ncevnes
som „det Blochske Zubilceums-Legat tilhorende"; hvorefter da Eforus snarest muligt
har for den kongelige Univer>lletsdirektion, eller den Autoritet hvorunder det lcerde
Skolevcrsen maatte sortere, at anmelde, hvad han ved dette Regnflab mliligen maatte
have at bemcerke, til Underretning for Revisionen; ligesom ham da endelig og, naar
de gjorte Antegnelser ere besvarede og Decision derpaa falden, bor af Forstanderstabet
tilstilles Underretning om sammes ham vedkommende Udfald. Men skulde nogensinde
Roeskilde Kathedralstole ikke vedblive at eristere som lcerd Institut, da gaaer dette Le-
gats okonomiske Bestyrelse over til den samme Autoritet hvorunder Skolens svrige
Beneficier maatte henlcrgges, dog uden nogensomhelst Forandring i Legatets her fast-
satte Bestemmelse eller i Eforens Rettigheder og Forpligtelser. Z 4. Stipendier
84
Aarbog sor 1^47.
af Legatet bortgives efter de i nastsolgende 88 bestemte Regler, uden nogensomhelst
bojeie Stadsastelse, alene af detS EforuS, hvem det paaligger baade at vaage over,
ar Kapitalen fundatSmaSsig bevares og foreges, og at anvende Understottelfen saaledes
som ber nedenfor narmere vil vorde bestemt. Denne Eforusplads forbeholder
jeg, efter det mig af ovenncrvnte Kommitte i Kontribuenternes Siavn gjorte Tilbud,
mig og min Familie, faaledes at denne Rettighed efter min dodelige Afgang tilfalder
forst min aldste Son Valdemar Tonne Bloch, og efter bam den yngste Carl Peder
Angnst Bloch, og efter dem bestandig den SEldste af deres mandlige Afkom af lovligt
Wgteskab, ligemeget af bvilken Linie. Men sknlde begge disse mine Sonners Mandsstamme
vare uddod, eller Ingen af samme bave den nedenfor bestemte sornodne Kvalifikation,
da gaaer, saalange til i sidste Tilsalde en igjen fremstaaer af mine Sonners Stamme
som er kvalificeret, (5foratct over til den da levende Mdste af mine Dottres Sonner,
men ikke videre end i sorste Led. Dog gjelder dette om dem alle kun paa de Vilkaar,
at de selv bave studeret ved Kjobenhavns Universitet, leve under den danske Regjering.
samt ere efter Loven mvndige. Mangler nogen af disse Betingelser hos den narmest
Berettigede, eller hoS Enhver der af Familien i faa Fald efter denne Fundats skulde
tråde i bans Sted, hvad dog ikke gjelder langere end til bin selv kan opfylde Betin-
gelsen, da varetages Esoratets Forretninger og tilkommer Udnævnelsen til Beneficiets
Nvdelse, saalange indtil nogen af mine Sonners Mandsstamme as lovligt AZgteskab,
eller, i Mangel af disse, mine Dottres Sonner i forstelev, kan overtage dette Eforat,
niidlertidigen Roeokilde Katbedralskoles Rektor, hvem Eforatet forst tilfalder for bestandig,
naar min Afkom af lovligt Wgteskab faa aldeles er uddod, at der ingen ester denne
FundatS berettiget Descendent af mig mere er mulig. Og skulde endelig den af min
Askom som (5foratet i Tilfalde af dets Vakance vilde tilfalde, paa den Tid endnu
selv vare beneficeret med Stipendiet, da beroer det paa ham selv, om han, bvis han
er myndig, strar vil overtage Eforatet, i hvilket Tilfalde han kun nyder Beneficiet
sor sidste Gang i den narmest derefter folgende Termin, og derpaa strar kan udnavne
sin Eftermand til samme, eller ban vil beholde Stipendiet sit Triennium tilende, i
bvilket Tilfalde Eforatet da saalange overdrages til den efter ham narmest Berettigede,
dog uden Tab for den Forstnavnte as Retligbeden til at udnavne den naste Stipen-
diarius. § 5. Om Stipeudiet ansoges hos Legatets Eforus, som maa
udnavne den ban valger inden den 11te )uni eller 11te Decb. fra hvilken Stipen-
diets Nydelse stal regnes, hviS sorste Halvpart da i den et halvt Aar derester folgende
Termin bliver Stipendiaren udbetalt, og saaledes bestandig halvaarligen for den sor-
lobne Tid. For at gjore et hensigtsmasstgt Valg bor Eforus agte forst paa den
AnsogendeS Trang, hvorom ban, hvis ban ikke tilfulde uok kjender samme, bor lade
sig give paalidelige Attester, hvormed dog ikke just menes, at den mest Trangende altid
og ubetiuget skal have Fortrinet, men kun at Ingen erholder Stipendiet som i ftne
egne eller sine Foraldres Formucsomstandigheder har det Tilstrakkelige til sin Under-
doldning ved Akademiet — hvortil dog ikke henregnes hvad han ved egen Flid kan
forhverve sig, eller den Hjelp han i et eller andet akademis? Beneficium mulige«
maatte have, naar dette ikke var tilstrakkeligt til bans Underholdning—; dernast ogsaa
paa hans Vardighed, som ban maa bevise ikke alene ved en anstandig og ulastelig
Vandel, men ogsaa, hvad hans Flid og Dueligbed angaaer, forste Gang ved en be-
kraftet Afskrift af sit Testimonium til Akademiet og Altester fra de Professorer bvis
Forelasninger han senest har hort, ifald han saalange har varet student, og liden
ved halvaarligen, inden Stipendiet udbetales ham, for Eforus at bevisliggjort Im Flid
ved Attest enten fra to Universitetslarere, eller fra En hos hvilken han hoier to ?ar-
stilte Forelasninger, ligemeget i hvad Fag det er, hvortil dog ej henregnes levende
Sprog - eller de rent praktiske eller materielle 5>ag, saasvm Landokonomi, Pbannaci,
bildende Kunster, men kun de ideelle Studier, saasom Philosophi, Mathematik, Hi-
storie, 'de faakaldte Brodvidenskaber og ifar den klassiske Philologi. Kun naar en
betydelig Sygdom skulde i et Semester bave gjort Stipendiaten det umuligt at besoge
Forelasningerne, kan en autoriseret Lages Attest derom antages istedettor hine sia
Universitetslarerne. Ogsaa kan Stipendiarins i Tilfalde af en i det Trienmum hvori
han nyder Stipendiet indtruffen Udenlandsrejse dispenseres fra disse Attesters Ind-
givelse. Men hvis de ellers ved Stipendiarens Forsominelse udeblive over en Maaned
efter Terminens Udlob, da mister ban for dette Halvaar Stipendiet, som da tilfalder
Legatets Fond; og skeer det oftere, da mister han det ganske og en ny udnavnes i
S. Blochs ^udilceums-Leqat.
85
bans Sted. Men indleveres eller indsendes Attesterne ordentlig inden den nys bestemte
Tid til Eforus og af ham befindes fyldestgørende, da meddeler han Stipendiaten en
Anvisning til Roeskilde Kathedralskoles Kasserer, hvorefter Stipendiet for det forlobne
Halvaar nopboldeligen bliver Benefieiarius at udbetale imod hans egenhændige Kvit-
tering. Naar det i Tilfalde af Vakance ikke er Eforus bekjendt, at nogen af Familien
onfler Legatet, eller es kan med Vished vides, at Vakancen er kommen til alle til
Legatets Nydelse Kvalificeredes Kundskab, da haver Eforus et Fjerdingaar forend den
ledige Plads ffal bortgives at bekjendtgjore Vakancen engang i den t«l flige Bekjendt-
gjoreljer fornemmelig autoriserede Kjobenhavnfke Avis, samt paa det Sted i Universitets-
bygningen hvor andre Vakancer af akademiske Beneficia fadvanligen annonceres. Og
skulde der da ingen Kvalificeret melde sig med Begjcrring derom, da hjemfalder Sti-
pendiet for det Halvaar til Legatets Fond, eller og Eforus kan prolongere det for den
som indtil den Tid har nydt det. Bekostningen ved Bekjendtgjorelfen af Vakancen er-
stattes Eforus af Stipendiarins, eller bliver dekourteret denne ved forste Termins Ud-
betaling. Z 6. Adkomst til at erh olde Stipendium af Legatet haver, undcr
Forudsætning as de i nastsoregaaende Z forestrevne Betingelsers Opfyldelse, forst enhver
Kjobenhavnsk Student som nedstammer fra mig, hvad enten det er paa Mands- eller
Kvindesiden, som, uden Hensyn til hvorfra eller af hvem han er dimittent til Univer-
sitetet, sk^l have Fortrinsret tor enhver anden ellers kvalificeret; og dernast enhver
fra Roeskilde Katbedralskole til Universitetet dimitteret Kjobenbavnsk Student. Og skulde
i forste Tilfalde Pladsen paa engang soges af fra mig enten i mandlig eller i kvinde-
lig Linie Nedstammende, da haver Eforus al valge den som han maa holde for den
mest trangende af dem, naar denne tillige er det vardig. Enbver som erholder Sti-
pendiet beholder det i 3, siger tre Aar, saafremt han producerer de i § 5 for-
drede Attester og opfylder de der fastsatte Betingelser, om hvilken Fordring han ved
Udnævnelsen, som maa siee skriftlig, bor underrettes af Eforus. Dog kan Eforus,
ifald Omstændighederne skulde synes ham at gjore det fornodent, forlange disse tre
Aar endnu med et halvt Aar til. Absolverer Stipendiarins sine akademiske Studier
ved en Embedseramen inden de tre Aars Udlob, da beholder han kun Stipendiet ind-
til Udgangen af det Halvaar i hvilket han bar taget Eramen, med mindre han enten
i dette eller et andet Fag vil gjore endnu et akademisk Ku, sus, og da frembringer de
samme Attester for sin Flid som i § 5 ere bestemte, eller og han strar derpaa vil
rejse udenlands sor at udvide sine Kundskaber, i hvilke begge Tilfalde han beholder
Understøttelsen sil Triennium ud, saafremt Rejsen ikke lange forud er endt. Doer han
derimod inden de trende Aar ere ndlobne, da tilfalder Stipendiet for det Halvaar
hvori hans Dodsfald er indtruffet ikke hans Dodsbo, med mindre Dodsfaldet skulde
vare indtruffet i samme Maaned som Stipendiet skulde udbetales, men Legatets Fond,
og en ny Stipendiarius udnavnes da fra det nastfolgende Halvaars Begyndelse af,
efterdi Stipendiet alene skal tjene til at skaffe den Sluderende som nyder det en Hjelp
til hans Studeringers Fortsattelse, men ikke til Arvegods, Gjeldsasbetaling eller noget
andet Ojemed; om hvilken tilfaldige Jndtagt for Legatets Fond Eforus da har at
underrette Skolens Forstanderskab, paa det at samme da kan, naar Terminen kommer,
besorge det saaledes Besparede oplagt til Legatkapitalens Forogelse. 8 7. Skulde
nogen Stipendiarius i de tre Aars Tid medens Stipendiet er ham tillagt, af
en eller anden ham vigtig Grund, ville paa et halvt Aar sorlade Hoved-
staden uden derfor at opgive sine Studeringer, da taber han derfor ikke Stipendiet
aldeles, men dette tilfalder for dette Halvaar Legatets Fond, hvorimod han igjen til-
trader samme efter sin Tilbagekomst, saafremt hans Fravarelse ikke har varet langerc
end et halvt Aar, indtil tre Aars Udlob fra den Tid ban forste Gang fik Stipendiet
udbetalr. Dog hvis bemeldte Halvaars Fravarelse skulde vare anvendt til en viden-
stabelig Udenlandsrejse eller Ophold ved et fremmed Universitet til Fordel for Stipen-
diatens Uddannelse, beholder han det ogfaa for dette Halvaar, hvilket Eforus endog kan
prolongere ham til et helt Aar, Stipendiet ubeskaaret, saa at dermed forholdes ligesom det
i nastsoregaaende Z er bestemt om en Udenlandsrejse efter Embedseramens Tilendebringelse.
§ 8. Som det ikke paatvivles, at mine Eftermand i Eforatet stedse ville lade sig det
vare magtpaaliggende og finde Interesse i at vaage for dette Legats Vedligeholdelse og
Anvendelse til storst mulige Gavn, saa at dets Ojemed paa det Fuldkomneste maa vorde
opnaaet. saaledes ville de vel heller ikke ansee det for nogen Byrde, at det her paalag-
ges Eforus som Pligt, til egen og Estermands Efterretning i Fremtiden stedse at
86
Acirbog wi' 1847.
bolde og fortsatte den af mig begyndte Protokol over Legatet, bvori
aarligen maa indfores, bro der nyder det, samt fra oq til hvilken Tid, fremdeles dets
aarlige Status oq Tilrart, det fra Skolen meddelte Regnskab derover tilligemed de
derved mnligen af Eforus og Revisor gjorte Antegnelser, samt Universitets- og Skole-
direktionens Decisioner, med Andet niere, som kunde tjene til Oplysning for Eftertiden;
bvilken Protokol enbver ny Eforus bor sorge for at faae ug udleveret af sin Formands
Bo, naar denne ved Doden afqaaer. Fuldskrevne Protokoller afleveres til Skolens
Arkiv, bvostfra Eforus kan erbolde dem udlaante faa ofte han til sin Underretning
maatte bebove dem. Skuloe inudlertid nogen Eforus i Tiden finde sig besvaret ved
denne eller nogen af de andre med dette Legats Bestyrelse forbundne Forretninger,
da staaer det bam frit for at overdrage Eforatet til den efter ham ncvrmest Berettigede.
Men kommer det endelig faaledes til Skolens Rektor, da stal det bos ban, bave sit
Forblivende — med mindre fenere ffulde opstaae en dertil berettiget mandlig Descendent
af inig — og Rektor stedse saalange ban er Eforus roere pligtig til, aarligen efter
Regnskabets Decision at indsende bemeldte Protokol til den kongelige Universitetsdirektions
eller davarende overste Skoleantoritets bebagelige Eftersyn og Paat^ning. § !). Paa
Stipendierne af dette Legat skal i intet Tilfalde kunue laggeS nogetsom-
belst Beslag, nien samme stal stedse uden Nogens Indsigelse kunne til den fastsatte
2id udbetales den dermed benefieerede Studiosus, eller den af bam til Modtagelsen
skriftlig Befuldmægtigede ester Eforus's Auvisuing. Z ^0. Skulde der imod Formod-
ning nogensinde opstaae Kvastion om noget Punkt fom i denne Fundats
ikke er berort eller tydelig nok afgjort, da tilkommer det Esorns, som den der er traadt
i nut Sted, alene at afgjore sanmie, hvilket dog maa skee saa overensstemmende med
denne Fundatses Aand og Legatets Ojemed som muligt. Kun hvis der skulde fores
nogen Anke over Eforus selv paa Grund as at han skulde have overtraadt nogen
as Fundatsens Bestemmelser, tilkommer Sagens Asgjorelse Skolens overste Auloritet.
§ ! 1. Indtil jeg selv udnavner uogen Stipendiarius, blive Renterne paa
den soreskrevne Maade at oplagge til Kapitalens Foi ogelfe; og skulde mine Dage vare
endte inden nogen Stipendiarius af mig var udnavnt, da indsoetter jeg herved
dertil min ovenfor i K 1 navnte aldste Son, ifald ban ikke til den Tid bar fuldendt
sine akademiske Studier, eller selv, hvis han bar den behorige Alder, onsker at over-
tage Eforatet, i bvilket Tilfalde da indtrader til Stipendiets Nydelse hans fornavnte
yngre Broder, Alt linder de ovensor ansorte Betingelser, saasom begge, naar de have
mistet deres Fader, vist bojligen ville behove den Hjelp. Til den af dem som faa-
ledes erholder Stipendiet skeer den forste Udbetaling, selv om endnn ikke et balvt Aar
stiilde vare sorlobet, i naste Termiil efter min Dod; men hans Trienninm regnes da
efter 8 5 fra nastsoregaaende Termin, hvortil dog kan sojes de i ti og 7 tilladte
Begunstigelser, saafremt Omstandigbederne stlilde synes Eforus at fordre det. § 12.
Til Slutning er det min indstændige Bon til mine Efterkommere i Eforatet
for dette Legat, at de stedse ville betragte den dem her tillagte Rettighed som en kjar
Arv fra den Mand der paa sit Lirs hcederfuldeste Dag, ved saa mange af sine Vennels
og fordums Disciples Velvillie, blev sat i Stand til at efterlade sig et saa stjont
Minde og cudnu, om Gud vil, lange eller endog bestandig efter sin Dod at kunue
virke til Held for En og Anden af den Alder til hvis Dannelse over et balvt Aar-
bundrede af hans Levetid var helliget; og al de stedse med den samvittighedsfuldeste
Ombll ville sorge sor, at det her stiftede Legat anvendes til muligste Gavn i Over-
ensstemmelse med denne Fundats, som er udfardiget efter Konference med den ovennævnte
årede Kommitte af Giverne, og brorpaa jeg allerunderdanigst vil ansoge om kongelig
allernaadigst Konfirmation, at det maa kunne bestaae urokkelig og uforandret til de
fjerneste Tider. Jligemaade anmodes Fo rstanderskabet for Ro eskilde Katbe-
dralfkole, baade det nnrarende, mine hojtarede Herrer Kolleger, og alle de tilkom-
mende, arbodigst om, velrilligen at paatage sig den Ulejlighed og del Ansvar lom vil
vcrre forbunden med dette Legats okonomiste Bestyrelse, og med al Omsorg at vaage
over, at sammes Kapital paa bedstmulig Maade vedligeholdes og dets Midler gjores
frugtbringende med den mest betryggende Sikkerhed som ril vcrre at tilvejebringe.
Og endelig tillader jeg mig allerarbodigst at forhaabe. at den kongelige Over-
bestyrelse af de lcrrde Skoler, saavel den nurcrrende som enhver fremtidig,
stedse gunstigst vil skjcrnke dette Legat sin Opmærksomhed og underkaste dets Forvaltning
og Anvendelse den nojagtigste Kontrol, saa at begge Dele maa skee aldeles efter nar-
Blochs ^ubilcrums- m. fl. Legater.
87
voerende Fundats, og det dermed tilsigtede Vjemed til de sildigste Tider bedst muligen
kan vorde opnaaet.
Roeskilde Kathedralstoles Rektorbolig, den 10de November 1847.
Under min Haand og Segl.
Bloch.
(l.. 8.).
Tillcrgsartikler:
.i. Fra Indsendelsen af de i § s fordrede Attester for at have hort akademiske Fore-
lcrsninger kan Stipendiarius vcrre fritaget i det sidste Halvaar fer han tager Embeds-
eramen, naar han onflcr at have sin hele Tid uafbrudt til egen Forberedelse og godt-
gjor dette for Legatets Eforus.
I,. Ncervcerende Fundats bliver, naar derpaa er erholdt allernaadigst Konfirmation, ar as-
levere til Skolens Arkiv, for der at opbevares tilligemed andre Gavebreve og Doku-
menter af lignende Natur.
Roeskilde ut supr«.	Vloch.
Et nyt Legat er i 1847 tilfaldet Hrue Airke ifolge afgangne slette Kathrine
fed Johansen, Zsker 5zanS Larsens EnkeS, Testament, hvoraf folgende cr det af Lxe-
cutnres lt'slumenti bekræftede Uddrag:
8. Til Frue Kirke i Kjobenhavn testamenterer jeg den Summa af 1090 Rbd., skriver
et tusir.de Rigsbankdaler, hvoraf de aarlige Renter udbetales Graveren ved Frue Assistens-
Nirkegaard til Vedligeholdelse af min og afdode Mands Grav og Gravmonument for
den Tid samme er kjobt, nemlig efter Skjode af 25de Novb. 1828 og fornyet paa
et hundrede Aar fra 1855 at regne.
Med Hensyn til Z 8 beiuarkes, at jeg tillcegger Halvdelen af Renterne as den til
Frue Kirke skjcrnkede Kapital Kirken selv, og den anden Halvdel af Renterne udbetales
til Graveren ved Frue Assistens-Kirkegaard til Vedligeholdelse af min og afdode Mands
Grav og Gravmonument, hvorimod jeg venter, at Forstanderen as Frue Kirke sviger
for, at Graven og hvad dertil horer bliver godt og smnkt vedligeholdt.
Kjobenhavn, den 10de April 184-1.
VNette Ixathrine Larsen,
Som Identitets-Vidner	sod Johansen.
A. C. M. Voolsen.
(Notarialattest).
Ertiaktens Rigtighed bekrcrfter
A. C. Vft. Voolsen.
Esterat Konsistorillin herom havde gjort Indberetning og derhos, efter indhentet Op-
lysning om Beskaffenheden af del omhandlede Gravsted, indstillet angaaende hvorledes der i
Fremtiden maattc vcere at forholde med sammes Vedligeholdelse og Anvendelsen af Legatets
Rente, har Direktionen ved Skrivelse as 29de )an. 1848 bifaldet at Sagen, overens-
stemmende med den akademiske Vcrrges Forslag, ordnes paa den Maade, at det paaloegges
Graveren, mod at oppebåre Halvdelen as Legatets Rente, eller 20 Rbd. aarlig, ej alene
at passe og renholde Gravstedet, men og at besorge og bekoste Gravmindets anstcmdige
Vedligeholdelse, og at det overdrages Kirkens akademiske Vcrrge, hermed at have tilborligt
Indseende.
— Det Longomontans?e Legat. Ved Fundats as 1ste Deeb. 1613 oprettede den
davcerende Professor ved Kjobenhavns Universitet C. S. Longberg, eller, som ban scrdvan-
ligen kaldte sig, Longomontanus, det efter ham bencevnte Longomontanske Legat, hvilet
efter Fundatsens Bestemmelser skulde anvendes til Understottelse for en Studerende som,
ester at have gjennemgaaet den davcerende Skole i Lemvig, forsendtes herover for i Kjoben-
havns Skole at modtage sin yderligere Uddannelse for Studeringer, faaledes at Legatets
Renter af en faadan Person kunde nydes i tre Aar i sidstncrvnte Skole og derester i to
Aar ved Universitetet. — Efterat den latinske Skole i Lemvig sorlcengst er bleven nedlagt,
kunne de ovenncrvnte Bestemmelser i Fundatsen naturligvis ikke nu bogstaveligen efterleves.
I den senere Tid vare Legatets Renter stedse blevne i tre Aar efter hverandre indbetalte
til Kjobenhavns Skole for at komme en dervcerende Discipel tilgode, og derester i de n>?ste
to Aar tildelte som Understottelse en derfra dimitteret Studerende, uden a< det derved var
88
Aarbog for 1847.
kommet i Betragtning, om den Paagjcldende tidligere havde gaaet i nogen anden Skole
end denne, og da i hvilken, ligesaa lidet som det var iagttaget, at den samme Discipel
svin i Skolen havde nydt Legatet ogsaa dermed ved Universitetet var bleven understottet.
Efterat Direktionen var bleven opmarksom paa, at det omhandlede Legat saaledes
ikke nn anvendtes paa en saadan Maade der efter de forandrede Forholde kunde antages
at svare til Fnndators Hensigt, som tvdeligen i Fundatsen tilkjendegives at gaae ud paa,
at Legatet udelukkende skulde komme Saadanne tilgode, dels under deres Skolegang, dels
under deres akademiske Studeringer, som havde lagt den forste Grundvold til deres Dannelse
i den davarende Skole i Lemvig, og fuldendt denne i den Kjobenbavnske Skole, medens
der ved den bidtilvarende Uddeling ikke var taget nogetsombelst Hensyn til, at det kunde
komme fortrinsvis Disciple der vare fodte eller oplarte i Lemvig tilgode, indhentede Den
Konsistoriets Betankning over, om det ikke maatte ansees rigtigst, paa en eller anden, og
da paa hvilken Maade at bevirke en Forandring i Henseende til Anvendelsen af Legatet, ved
enten at bestemme, at det skulde komme Disciple tilgode i den Skole som efter Skolereduk-'
tionen i 173!) kan antages at vare traadt i Stedet for Lemvigs Skole, eller maaste Disciple
fra Lemvig Py og narmeste Omegn i hvilkensomhelst anden Skole, saavel under deres
Skolegang som ved Universitetet, saaledes at Legatet, forsaavidt saadanne Studerende ikke
maatte findes, ikke blev at uddele, men Renten at oplægge til Fremvart.
I en af Konsistorium derefter indsendt Betankning fra Legatets Eforus Professor
>-5chouv bavde denne bemcrrket, at Fundatsen blandt andre Betingelser for at kunne nyde
Legatet fordrer disse tvende, forst at Vedkommende stal have gaaet i Lemvig Skole, og
dernast at han fuldender sin Skolegang i Kjobenbavns Skole. Da nu forstnavnte Skole
er opbavet ved Reduktionen i 1739, kan vel den forste af disse Betingelser ikke opfyldes,
men dette synes ikke at kunne fritage for at krave en Kvalifikation der kan antages at
komme Stifterens. Billie faa nar som muligt, og det faameget mindre, som denne var
sodt i Narbeden af Lemrig, og det saaledes er antageligt,, at han har tilsigtet at skaffe sin
Fodeegn et Gode. At substituere en anden lard Skole istedetfor Lemvigs, og navnligen den
>om ved Skolenedlaggelsen kan antages at vare traadt i Stedet for samme i andre Henseender,
knnde neppe antages for rigtigt, tbi det er aabenbart ikke Skolen men Fodeegnens Beboere
som Stifteren har villet ssjanke Noget: ban bar navnt Skolen fordi det maatte antages,
at Omegnens studerende Ungdom ordentligvis tilbragte deies forste Skoleaar i den; men
bavde det varet Skolen han bavde tiltankt et Gode, havde ban vist ikke bestemt, at Legatet
sorst skulde udbetales efterat Stipendiarius havde forladt den. Nu er det vel faa, at det
under narvarende Forbolde vil vare et sjeldent Tilfalde, at Nogen fra Lemvigegnen vil
besoge Kjobenbavns Skole, men dette vil forandres naar Legatets Renter oplagges indtil
et saadant Tilfalde indtraffer, thi den Forogelse som Legatet saaledes vil faae, vil blive et
Motiv for en Studerende fra Lemvig-Egnen til at drage over til Kjobenhavns Skole.
Esorus havde saaledes ikke skjonnet rettere, end at Stipendiet ikke burde bortgives uden til
den der er sodt i Lemvig eller sammes Omegn og besoger Kjobenhavns Skole, og at, naar
ingen Saadan findes. Stipendiet burde oplagges indtil Tilfaldet indtraffer.
Denne Eforus' Anskuelse havde Konsistorium dog ikke gansie kunnet tiltråde. Det
bemarkede, at det vel kunde synes, at Eforus' Foillag aldeles maatte bisaldes, da man
derved kommer Fundatsens udtrykkelige Bestemmelse saa nar som det nu er muligt. Men
Konsistoriet stjcmnede ikke rettere, end at nian paa denne Maade vilde tilsidesatte Fundatsens
Aand og det som maa formodes at ville have varet Giverens Villie, dersom han havde
forudseet den indlrnsne Forandring i Forholdene, mere end det, da Fundatsens Bogstav
dog ikke langere kan opretboldes, kan ansees fornodent og rigtigt. Legatet er nemlig ikke
blot bestemt til Understottelse sor Studerende under deres Opbold i Kjobenhavns Skole,
men derefter tillige under deres Ophold ved Universitetet. Oplagges nu Legatet
hpergang der ikke findes nogen dertil kvalificeret Discipel i Kjobenbavns Skoles overste
KlaSser, saa vil det ester al Sandsynlighed, om der end jevnligen findes Stnderende fra
Lemvig eller sammes Omegn ved Universitetet, aldrig blive bortgivet i den Rakke af Aar
som vil hengaae forinden Legatet er opvoret til en saadan Storrelse, at Beboerne as Lemvig'
Egnen, blot sor at erholde samme til deres Born, oversende dem til Undervisning i
Kjobenhavns Skole. I al den Tid vil saaledes Stifterens Hensigt, at understotte Studerende
fra Lemvig-Egnen under deres Ophold ved Universitetet, blive uopfyldt. Dette maa udentvivl
saa meget mere erkjendes at vare i Strid med Fundatsens Aand, som det aabenbart kun
er tilsigtet, at forskaffe Disciple fra Lemvig et lidet Tilskud, der ikke skulde indffranke
deres Adgang til de ovrige Stipendier (jsr. Fundatsens Ord „og det sardeles, sornden
Det Loilgomcmlailste Legat.
89
hvis Veneficia etc. efterdi denne Gciffne er ringe" ofv.). Tages der endelig Hensyn til
at det, naar Fundator ikke har bestemt Legatet for Disciple fra Lemvig-Egnen i en hvilken-
sombelst Skole, men kun i Kjobenhavns Skole, og naar han desuagtet har forudsat at
det jevnlig vilde blive uddelt (jfr. det nysanforte Sted af Fundatsen), enten maa have vceret
noget sædvanligt, eller dog efter de davcerende Forholde onskeligt, at de Disciple som, efter
at bave besogt Trivialflolen i Lemvig, derefter maatte bortsendes til Undervisning paa et
andet Sted, fortrinsvis bleve indfatte i Kjobenhavns Skole, faa kan det neppe betragtes
som overensstemmende med Fundators formodede Villie, at Legatets Anvendelse til Under-
stottelse for Studerende ved Universitetet nu — da det efter de bestaaende Forholde er noget
ganske uscedvanligt, at Born fra denne Del af Landet oversendes til Kjobenhavn, og da
der heller ikke er den mindste Anledning til at soge at bevirke dette ved kunstige Midler —
ubetinget skulde bortfalde faalcenge der ikke findes Studerende som forst bave oppebaaret det
i Metropolitanflolen. Konsistorium stjonnede derfor ikke rettere, end at Legatet, naar der
ikke i Kjobenhavns Skole findes nogen til at oppebcere samme kvalificeret Discipel, burde
bortgives til en Student fra Lemvig By eller Omegn, og at det forst naar ej heller nogen
faadan findes burde oplcegges. — For det Tilfalde, at Konsistoriets ber udviklede Anskuelse
toges til Folge, opstod det Sporgsmaal, for hvor lang Tid Legatet skulde kunne tillægges
en Student som ikke isorvejen har oppebaaret det i Hovedstadens Skole, nemlig om han
kun skulde kunne nvde det i de 2 Aar for hvilke det i Fundatsen er tillagt Bedkommende
efter at de have nydt det 3 Aar i Skolen, eller om det kunde tildeles bam for den hele
Tid i hvilken det bar vceret Stifterens Hensigt at understotte Studerende fra Lemvig-Egnen
under deres Ophold i Kjobenhavn. Konsistorium antog at der, da det vilde blive det Sæd-
vanlige at Legatet kun oppebåres as Stndenter, kunde vcere Anledning til at bestemme Tiden
til >5 Aar, naturligvis under den i Fundatsen foreskrevne Betingelse, at den Paagjeldende i
den Tid „aclu vedbliver at vcrre 8tu<lio5u5 in I,gc	Jaltfald syntes det at
kunne bestemmes, at den der som Student har oppebaaret Legatet i 2 Aar, uden forud at
have nydt det i Skolen, kan, naar denne Tid er udloben, beholde det endnu i et 3die,
^de og 5te Aar, saafremt der ikke imidlertid findes nogen til at nyde samme kvalificeret
Discipel i Kjobenbavns Skole. Jovrigt forudsat Konsistoriet, at Fundatsen navnligen med
Hensyn til den Familien tillagte Forret bliver staaende ved Magt. Overensstemmende her-
med androg derfor Konsistorium paa, at der maatte udvirkes allerhojeste Bestemmelse for,
at Fundatsen for det Longomontansse Legat ncrrmere maatte bestemmes derhen, at Legatet
skal bortgives til en Discipel i Kjobenhavns lcerde Skole der er sodt i Lemvig By eller
Omegn, og om hvem det er at vente, at han efter en 3 Aars Forlob kan afgaae til
Universitetet, hvor han da, ester at have i Skolen nydt det i 3 Aar, fremdeles kan oppebcere
det i 2 Aar, men at Legatet, naar der ikke findes nogen til samme kvalificeret Discipel i
bemeldte Skole, bortgives til en Student fra Lemvig By eller Omegn, som da ovpebcrrer
det i 5 Aar, saafremt han faalcenge forbliver ved Universitetet som Studiosus, samt at
Legatet oplcegges naar ej heller nogen faadan findes.
Det kongelige danske Kancelli, hvis Betcrnkning over Sagen Direktionen indhentede,
yttrede i denne, at Kollegiet niaatte holde for, at den Fortolkning af Testamentet hvorpaa
KonsistorielS Indstilling stottede sig var mere stemmende med Testamentets Aand og Give-
rens formodede Billie, end det af Eforus fremsatte Forslag, hvilket vilde have til Folge,
at Legatet, naar ingen Disciple fra Lemvig eller Omegn havde befogt Kjobenhavns Skole,
ikke vilde kunne tildeles Studerende fra denne Egn ved Universitetet, medens Giverens
Hensigt dog har varet, at faadanne Studerende ogfaa under deres Ophold ved Universitetet
skulle nyde Godt af Legatet. Forsaavidt Direktionen tillige havde forlangt Kancelliets
Nttringer over, om der ikke kunde vcere Anledning til at trceffe nogen og da hvilken ncer-
mere Bestemmelse af, hvad der stal sorstaaes ved Lemvig By's Omegn, til Forebyggelse af
mulige Misforstaaelfer i Fremtiden, bemcerkede Kollegiet, at hvorvel det ikke lader sig gjore,
nojagtigt at bestemme bvad der stal sorstaaes ved Lemvig Kjobstads Omegn, maatte det
dog holde for, at derved ncermest maatte sorstaaes den Byen omliggende Egn hvorfra
Born kunne antages at ville vcere blevne sendte til Skolen i Lemvig, hvis denne endnu
eristerede.
Ogsaa Direktionen maatte med Kancelliet holde for, at af de tvende Alternativer
som dels af Eforus dels af Konsistorium vare foreslaaede til ar give det omhandlede Legat
en med Fundatsen mere overensstemmende Anvendelse end hidtil, maatte det af Konsistoriet
anbefalede ansees for mere at vcere i Fundatsens Aand og mere at komme Stifterens
formodede Billie ncer, end det andet, og Direktionen indstillede saaledes allerunderdanigst,
90
Aarbog sor 1847.
<,t dct maatte besteinmes, at Legatet i Regelen stal bortgives til en Discipel i Kjobenhavns
Skvle svm er fedt i Lemvig By eller Omegn, men at det, forsaavidt ikke nogen til samme
kvalificere! Discipel findes i bemeldte Skole, kan bortgives til en Student fra Lemvig By
cller Omegn, men at, naar beller ingen Saadan findes, blive Legatets Renter at oplcegge.
Det bebagede derefter Hans Majestæt Kongen, nnder 24de Januar 1847 at beslutte
saaledeS:
Pi ville aklernaadigst bave Fundatsen for det Longomontanfte Legat til Kjobenhavns
Universitet as 1ste Deeb. 1613 ncrrmere modificeret derben, at Legatets aarlige Rente
stal bortgives til en Discipel i Met>opolita»stolen der er sodt i Lemvig By eller
Omegn, og om lvcin det er at vente, at han efter 3 Aars Forlob kan afgaae til
Universitetet, bvor ban da, efter i Skolen at bave nydt Legatet i 3 Aar, fremdeles
kan oppebåre det i 2 Aar, bvorimod Legatets Renter, forsaavidt de ikke i Overens-
stemmelse bermed kunne uddeles, blive at oplcegge til Kapitalens Fremvcrrt.
— Dct Thottske Rejselegat. Universitetets Revisor bavde udbedet sig Direktionens
Bestemmelse for, hvorvidt det kunde ansees overensstemmende med Fundatsen sor dette
Legat, at Konsistorium red en (sforiprotokollen vedlagt Skrivelse bavde meddelt Tilladelse
til, at en lagevidenskabelig Kandidat, som efter at bave nydt Legatet i begge Terminerne
Ivlt og Idl'i og i Juni Termin 1846, var hjemkommet sra sin Rejse den 31te Aug.
i sidstnævnte Aar, endvidere maatte oppebcrre samme i Decb. Termin s. A.
Det forekom Direktionen, efter de tydelige Ord i Fundatsen for det Thottste Legat*),
Fundatsen scm er oprettet i Aaret IVM, lyder ester den i Negnstabsprotokollen indforte Af-
skrift saaledeS:
Iblandt flere Velgerninger hvilke afgangne Statsminister Grev Thott har udvist mod
kjobenhavns Universitet, har han og i sit Testament af '21te ^uli 17^-^, dets l'te Artikel,
stjcrnket en Kapital af	rd, hvis Renter stal anvendes Nl Neisestipendium sor tvende
Studenter. Testamentet ncrvner en Fundation for dette Rejsestipendium, men da den ej
findes efter Testator, saa har Konsistorium, under hvis Bestyrelse dette Stipendium er hen-
lagt, anseet dct for sin Pligt, efter de i Testamentet anforte Betingelser, at udkaste folgende
Fnndation sor dct Thottste Rejsestipendium. >. Renterne af ovenmeldte W'M) rd. stal
saaledes anvendes, at tvcnde Studenter, som ere fedte i de Danste Stater og som have
studeret ved KjobcnhavnS Universitet, derfor i trende Aar stal rejse udenlands og paa
fremmede Universiieter og Steder lcrgge sig ester de phyfiste og okonomiste Videnstaber,
forsaavidt disse sidste angaae Lanthusboldningslheorien og Theorien oni Mannfakinrer og
fabriker, dvortil ogsaa henregnes Natnrhistorie. 2. Da dct physiste, okonomiste og Na-
turhistorieuS Fag hver for sig ere meget v'.diloftige, saa kan dct tillades, at Stipendiarins
vcrlger sig et enkelt af ovenmeldte Fag, for at dyrke samme med desto storre Flid og derudl
naae desto storre Fuldkommenhed, -'i. Efterdi Matheniatik og Kymi ere meget vigtige
eg uundvcrrlige Forbcredclsesvidenstabcr for det pbysiste og okonomiste Studium, saa maa
detie Stipendium ej gives nden til dem som bevise, at de besidde Knndstaber i disse Viden-
staber. 1. Dette Rc,scstivendinin benlcrggeS under Konsistoriets Opsigt, kom forncnnnelig
efter Professorum MalheseoS og Pl'ysieeS Vidnesbyrd om de dertil mest Skikkede og i des-
lige Videnstaber allerede noget Avede, udncrvner dem som delte Stipendium bor nyde.
5>. Stipendiarii bor. forinden de herfra rejse, for EfornS forklare Hensigten af deres
Rejse, hvilke Videnstaber de fornemmelig gjore til deres Hovedfag, hvad Plan de i denne
henseende have lagt sig, og hvilke Akademier og Steder de ville besoge m. m. <>. Sti'
pendiani bor paa dereS Rejse nnderholde Bievverling med EforuS, og idetimndste tvende
Gange om Aaret til ham berette hvad Fremgang de have gjort, hville Forelæsninger
de have hort, hvilke Bekjcndtstaber de have gjort med Larde eller andre i deres Fag
bekiendte og dncligc Mernd, dvilke Indretninger de bave beseet. hvorhen de vidcre agte at
rejse m. m. 7. Hvor saadant er g>orligt, maatte Stiyendiarii forsyne sig med Attester om
dereS udenlands anvendte Flid og erhvervede Kundskaber, og ved Hjemkomsten forevise
dem for Eforus, som fremlcegpcr dem i <'nnsist»ii». ^aavel de i foregaaende omtalte
Indberetninger, som og de erholdte Attester, blive hver Gang UnivcrsttetclS Patron fore-
lagte. Saadanne Attester eller Breve ville vare et Bevis, at Testators Hensigt er bleven
opfyldt og ville deSnden tjene Stipendiarii til videre Rekommendation ester deres Hjem-
komst.
Kjobenhavn den 2>de januar IW4.
Schlegel.
(I.. 8.)	^ Volf. '
Afskriftens Rigtighed bevidnes, med Tilfojelse, at Fundatsen er kongelig konfirmeret
den ^lde Fcbr. >801.
A. K. Bang.
Det Thottste Rejselegat.
9 i
at det var at ansee jom en Betingelse for at kunne nyde dette Rejsestipendium, at Ved-
kommende rejser i fulde 3 Aar, for at uddanne sig i de physiste eller okonomiste Viden-
skaber, faa at der ej alene ikke kan blive Tale om nogen Udbetaling efter Hjemkomsten til
den der ikke bar rejst i de fulde 3 Aar, men endog de oppebaarne Stipendiefummer synes
efter streng Ret at burde tilbagebetales af dem der have nydt Legatet til en kortere Rejse,
hvilket, som af Revisor frembcevtt, i den senere Tid som oftest havde vceret Tilfaldet.
Saafremt den omhandlede Bestemmelse i Fundatsen muligen nu maatte ansees for mindre
hensigtsmæssig, syntes en ncermere allerbojeste Beslutning at ville udkrceves, saaledes som
dette i Aaret 1838 skete i et aldeles lignende Tilfalde med det Elersste Rejsestipendium^).
Direktionen var ioviigt bleven opmarksom paa, at Stipendiet i den seneste Tid temmelig
ofte var tildelt lægevidenskabelige Kandidater, hvis Kvalifikation til samme, som forudsætter
at Vedkommende have gjort de physiste og okonomiste Videnskaber til Gjenstand sor deres
Studier, naturligvis ikke kan beroe paa at de have underkastet sig den lægevidenskabelige
Eramen. Ligeledes havde de i Fundatsens § 7 omtalte Indberetninger og 'Attester ikke
varet indsendte til Direktionen, der er traadt istedetfor det i Fundatsen navnte Patronar.
Direktionen forlangte derfor Konsistoriets Betcenkning over, om der stulde vare tilstrækkelig
Anledning til at udvirke nogen Modifikation i Fundatsens Bestemmelse om Rejsetiden, eller
vm det ikke maatte ansees rettere, sorsaavidt det ikke kan nydes af Nogen i den fulde Tid,
at det da oplagges til Fremvcert; ligesom Direktionen onstede at erfare, om det ikke iagt-
tages at affordre Stipendiaterne de i Fundatsen forestrevne halvaarlige Indberetninger o^
Attester, eller af hvad Gruud disse ikke indsendtes til Direktionen.
I en af Konsistoriet indhentet Erklaring fra Legatels sidst fratraadte Eforus, hvillen
den narvarende Eforus i alt Væsentligt havde tiltraadt, havde hin bemærket, at han
maatte ansee det for meget tvivlsomt, om det virkelig er Meltingen af Fundatsen, at Sti-
pendiaten stal rejse udenlands i sulde 3 Aar: i Fundatserne for nogle af Universitetets
Rejsestipendier er angivet et vist Antal af Aar hvori de kunne nydes, men derbos ere Ud-
trykkene faadanne, at det tydeligt fees, at de angivne Aar kun ere navnte som Marimum,
nemlig sor Brochmands Stipendium, Gavebrev af 6te Febr. 1641 („og stal Ingen dette
Stipendium tangere nyde og beholde end 4 Aar"), for Fincks, Fundats af 11te Marts
>681 („Paa 5 Aar, om han faalange udi fremmede Lande forbliver") og for Carstensens,
Testament af 2dde April 1820 („ikke nydes mere end i 3 Aar af en og samme Per-
son"). For endnu flere Rejsestipendier ere Fundatserne i det Væsentlige ganste af samme
Indhold i den omhandlede Henseende som Fundatsen for det Tbottste Stipendium, nemlig
Fundalionerne for Vinstrups Stipendium af 1613 Z 2 („eo,>fc>r?>ntur isisi cinadi-ieimii)
csmliimo"), for Rosenkrantz's af 27de Deeb. 1622 („denne Person stal aarlig 4 Aar
efter hverandre"), for Hoppners af 15de April 1675 § 3 („han skal ellers nvde det udi
4 Aar paa fremmede Universiteter"), for Lasfons af 16de Juni 1713 („til at studere
udenlands i 3 Aar"), sor Stampes af 27de )uli 1790 § 4 (udi 3 paa hinanden fol-
gende Aar oppebårer han") og for Hurtigkarls af 14de April 1832 § 9 (..dette Sti-
pendium nydes i 2 Aar"). Kun med Hensyn til et eneste Rejsestipendium er det aldeles
klart, at Stifteren har villet bestemme en vis Tid som den korteste hvori Supendiaten stal
opholde sig udenlands. Det hedder nemlig i Fundatsen for Elers' Rejsestipendium af 29de
Novb. 1691 8 5, at Stipendiaten „stal nyde dette Stipendium i 4 Aar; men hvis faa
skete, at han ikke rejste paa fremmede Steder uden 3 Aar (hvilken Tid ban i det ringeste
stal opholde sig udenlands),, ofv. Hvor Udtrykkene ikke ere af en faadan Beskaffenhed
som i sidstnævnte Fundats, syntes det rigtigst at fortolke den angivne Rejsetid som den
langste hvori Stipendiet kan nydes, uden at der paa Stipendiaten hviler nogen Forplig-
telse til at blive udenlands den hele Tid. Det tilsigtede Ojemed med Rejsen kan meget
ofte opnaaes i kortere Tid, og mange tilfældige, ofte tvingende. Omstændigheder kunne med-
fore, at Rejsen noget afkortes, faasom at den Understøttelse som faaes andetstedsfra tid-
ligere ophorer. Hyppigen bortgives Universitetets Rejsestipendier, fornemmelig fordi de ikke
i og for sig ere tilstrækkelige til en Udenlandsrejse, til Kandidater som allerede ere uden-
lands. At disse stulde vare aldeles udelukkede fra at nyde et Stipendium, naar de ikke
kom til at oppebåre det i den hele i vedkommende Fundats angivne Rejsetid, uagtet de
dog muligen i hele denne Tid vare paa Rejser udenlands, vilde vare aabenbar ubilligt og
neppe stemmende med Stifterens Villie. Ogsaa med Hensyn til mange af Universitetets
') Aarb. 1838 S. >28.
92
Aarbog for 1847.
almindelige Stipendier navnes i Fundatserne en vis Tid hvori de skulle oppebåres, uden
at det nogensinde er draget i Tvivl, at de jo tidligere niaa fratrades naar en eller anden
Betingelse for samme ophorer, og om nogen Tilbagebetaling i saa Fald af det Oppe-
baarne har der vist aldrig kunnet vare Tale. Saavidt Eforns bekjendt, havde man stedse
fortolket de omhandlede Udtryk i Fundationerne for Universitetets Rejsestipendier paa den
angivne Maade om et Marimum. Overensstemmende hermed havde Konsistorium t. Er.
udtalt sig angaaende Rofenkrantz's Rejsestipendium i en Skrivelse til Direktionen af
l838*), og Denne syntes i sin Svarffrivelse af 14de Aug. s. A. at have billiget Konsi-
storiets Anskuelser med Hensvn til Rejsetiden. Hvad det Tbottste Stipendium angaaer,
vifcr Regnffabsprotokollen, at man lige siden dets Oprettelse jevnligen har uddelt det paa
tortere Tid end 3 Aar, og der syntes, om end Ordene i Fundatsen antoges ncrrmest at
tale for den af Direktionen nu udtalte Mening, saa meget mindre Grund til at afvige
fra den Brug der saaledes stedse bavde fundet Sted, som man ved at folge samme ialtfald
dog ikke handlede mod nogen af Stifteren tilkjendegiven Villie, da hele Fundatsen er for-
fattet af Konsistorium. Skulde man, alt Ansorte uagtet, dog anfee det fornodent at
erhverve en kongelig Bestemmelse for en narinere Fortolkning af Fundatsen, vilde det samme
udentvivl blive nodvendigt med Hensyn til flere andre af de ovenncrvnte Rejsestipendier,
ligesom Etvrus efier det Anforte ikke fandt, at der var tilstrækkelig Anledning til at
erhverve saadan Bestemmelse, saaledes skjonnede ban heller ikke at Stipendiet, naar det af
Nogen nydes kortere end 3 Aar, bor i den resterende Tid oplagges; thi dette er aldeles
udenfor og forfaavidt i Strid med Fundatsen. — Disse Eforus' Bemærkninger tiltraadte
Konsistoriet aldeles og kunde i Henbold hertil ikke antage, at Fundatsen med Nodvendighed
fordrer, at Stipeiidianus rejser udenlands i fulde tre Aar, og ansaae det altsaa ikke for-
nodent, at den Fortolkning som bidtil bar varet den gjeldende stadfastedes ved kongelig Be-
stemmelse. Til yderligere Bestyrkelse for denne Mening tilfejede det nogle Bemarkninger
om det historiske Grundlag for den her omhandlede Bestemmelse i Fundatsen af 21de >an.
1801. Kilden til Fundatsens § 1, ..at Renterne af de 10000 rd. skal saaledes anvendes,
at tvende Studenter......dersor i trende Aar stal rejse udenlands", indeholdes i
Statsminister Grev Thotts Testament af 4de (eller 24de) )uli 1783 Art. 6 (Badens
^ourn. IV. 182), der lyder saaledes:" til Universitetet i Kjobenbavn sijankes 10000 rd.,
ril at lade for Renten deraf tvende Studenter, hver i tre Aar, besoge udenlandske Akade-
mier". Det bavde naturligvis ikke kunnet vare Konsistoriums Mening, ved Fundatsens
5 1 at ville sige Andet eller Mere, end hvad der angaaende det omspurgte Punkt findes
i Testamentet; men Udtrykkene i dette forekom Konsistorium endnu mindre end Fundatsen
.'.t give gyldig Grund til at antage, at det skulde vare Pligt for Stipendienyderen at rejse
i 3 Aar. Vilde man saa strengt holde sig til Ordene, maatte man endog komme til
det Resultat, at de tvende Studenter skulde rejse i fulde tre Aar alene sor Renten af
Stipendiekapitalen. Men det vilde dog udentvivl findes rimeligst, at stifteren ikke kan
have antaget at en Student kunde rejse udenlands for 200 rb. aarlig, og han maa deisor
netov bave forudsat, at hanS Stipendium blev anvendt som Tillag til andre Understottelser;
og det var da ganske usandsynligt, at det skulde vare Pligt for Stipendienyderen at rejse i
3 Aar, hvorimod Hensigten alene syntes at kunne have varet, at bestemme et Hojeste sol
Stipendietiden. Det Bindende Testamentet og Fundat>en indeholder vedkommer da ristnck
alene Konsistorium som Stipendiets Bestyrelse. Det er sammes Pligt at tildele stipendie-
nyderen Legatet paa 3 Aar, men det bar ingenlunde varet Meningen at formene bain at
frasige sig Stipendiet, naar Omstandighederne ikke tillade ham at benytte det den sulde
Tid. I en Kodieil af 30te )uli 1783 (Baden anf. St. S. 183), der er Kilden til
Bestemmelsen i Fundatsens 8 ti om de aarlige Indberetninger, er ogsaa omtalt >.et
salde, at Stipendienyderen ikke kommer til at rejse for Stipendiet i de fulde 3 Aar, og
det antydes meget tydeligt, at der da alene kan vare Tale om at nagtc rider e Udbualing,
men ingenlunde om at fordre nogen Tilbagebetaling. Efter Fundatsens Regel foi dette
Tilfalde, hvor de forlangte Indberetninger forsommes, syntes da og at maatte forholde
naar Stipendienyderen ophorer at rejse sor Stipendietiden er udloden. Koniistond inaati,.
ligeledes tiltråde den af Legatets tidligere Eforus yttrede Anfknelse, at det ilte vilte stumm
med Fundatsen at oplagge Stipendiet naar det nydes i kortere Tid end 3 Aar.
Forsaavidt det var yttret, at Stipendiaterne i den senere Tid som oftest havde nydi
") Aarb. S. IN.
Thottske og Sckou-Becknmnnste Legater.
93
Stipendiet til en kortere Rejse end 3 Aar, og at det i den seneste Tid temmelig oste
var tildelt lægevidenskabelige Kandidater, bemarkede den tidligere Esorus, at der i forst-
navnte Henseende aldeles ingen Forskjel var imellem den tidligere og den senere Tid, og
at det netop i den aldre Tid hyppigere var tildelt Lagekandtdater end i den senere, navn-
ligen efter Brngslareanstaltens Oprettelse. Hvad angaaer de i Fundatsen ncevnte halvaar-
lige Beretninger ril Eforus og de Attester om udenlands anvendt Flid som Stipendieny-
derne, hvor faadant er gjorligt, ftulle forsyne sig med, bemarkede han, at de vel ikke ere
gaaede af Brug, men heller ikke indkomne regelmassigen, hvilket ogsaa, som lettelig stjon-
nes, har sine Vanskeligheder. Derimod var det sor langst gaaet af Brug at sorelagge
disse Indberetninger og Attester for Konsistorium og Direktionen, og mnligen ere de ingen-
sinde blevne forelagte denne lige siden dens Oprettelse. Den nm varende Eforus yttrede, at
disse Indberetninger, naar man ikke paa en smaalig Maade vil kontrollere den Rejsende,
ere hensigtsfvarende og udentvivl bor overholdes, ligesom de og passende kunne indsendes
til Direktionen.
Efter at bave modtaget disse Betænkninger og Oplysninger, tilstrev Direktionen under
2den Oktbr. Konsistorium, at Den med Hensyn til det forste Punkt, Rejsens Varighed,
Intet vilde have imod at det forbliver ved det hidtil Antagne, at Stipendiet, om det end
maatte vare oppebaaret i en kortere Tid end 3 Aar, ikke stal tilbagebetales; dog vil del
vare noje at iagttage, at der tilvejebringes Oplysning om, paa hvilken Tid af Aaret
Stipendiaten bar tilendebragt sin Rejse og at denne indfores i Legatprotokollen, da det der-
efter bliver at afgjore, oni Stipendiet kan tildeles ham for den efter Tilbagekomsten faldende,
eller kun sor den soregaaende Termin. Hvad det andet Punkt angaaer, nemlig lægeviden-
skabelige Kandidaters Adkomst, maatte Direktionen antage, at Stipendiet kun kan tildeles
saadanne Studerende som de vedkommende Professorer i de naturvidenskabelige og natur-
historiske Fag erklare at have Forventning om, at de ville lcegge dem ester de i Fundatsen
bestemte Fag med Nytte sor disse. Hvad endelig angaaer Stipendienydernes Beretninger
om deres Rejse, da maa det beroe paa Omstændighederne efter Eforus' Skjsn, om saa-
danne skulle affordres dem medens Rejsen varer; men efter dennes Fuldendelse bor ubetin-
get en Beretning om samme fordres, bvilken af Eforus bliver til Direktionen at indsende.
—	Iovrigt er om det Thottske Rejselegat at bemarke, at da Konsistorium ingen af
Ansogerne om tvende i )uni Termin lediae Pladser fandt kvalificerede, besluttede det, at
begge Portioner skulde oplagges og Stipendiet opslaaes ledigt til Decb. Termin.
—	Det Schou-Veckmannske Legat. Ved Fundatsen for denne Stiftelse, 1ste
Afdeling F 6, er tillagt en uformuende skikkelig og haabefuld Student et aarligt Stipen-
dium af 40 rb., hvilket kan nydes i samme Aar Stipendiaten er bleven Student (da i
dette Aar andre venclicig	fjelden erholdes), og kan beholdes i 2 Aar om han
til Eramen pbilologikum og philofophikum har faaet Karakteren Hzucl ill-iud., men i 4 Aar
om han har faaet l.zucl-ikilis. (Se Aarb. 1843 S. 61.)
Da det ved Revisionen af det aflagte Eforiregnskab for bemeldte Legatafdeling befandtes,
at Stipendiet var to Gange efter hinanden udbetalt til en Kandidatus Iuris, men det
forekom Revisor, at de anforte Bestemmelser i Fundatsen tydede paa, at Testators Villie
har varet, at bidrage til at fremhjelpe trangende og vårdige Studerende til Fuldendelsen
af deres Universitetsstudier, eller til, ved Absolvering af en Embedseramen at opfylde del
Haab de have vakt om deres Duelighed, og at altfaa Legatets Nydelse syntes at maatte
ophore naar Vedkommende absolverede Embedseramen, i Lighed med hvad der og finder
Sted ved Storstedelen af de egentlige Universitetslegater, androg han for Direktionen om at
erholde en Bestemmelse i saa Henseende, og da Direktionen aldeles maatte tiltråde den as
Revisor yttrede Anskuelse, tilskrev Den Konsistoriet om at meddele dets Motiver for, at Legatet
desuagtet var som anfort bleven udbetalt til en aldre Studerende der allerede havde absol-
veret til Kursus.
Ved i denne Anledning at fremsende en Erklaring fra Legatets Eforus, som gik ud
paa, at der ingen Gruud syntes at vare til at udelukke Kandidater fra Nydelsen af det
ommeldte Legat, idet Universitetslovgivningen (Fund. 7de Maj 1788 Kap. VI § 2 Nr.
5, 7 og 9) tydeligt viser, at i Regelen Kandidater ikke ere udelukkede fra de akademiske
Beneficia, og Ordet Student i Lovsproget idelig bruges saaledes, at ogsaa Kandidater
derunder ere indbefattede (L. 2—2—5, Fdn. 9de Juli 1715, Fund. 7de Maj 1788 Kap.
Vl 8 2 Nr. 2 o. fl. St.), hvilket ikke lettelig kunde antages at vare undgaaet den med Lov-
sproget saa sortrolige Fundator, samt da de sor den modsatte Mening paaberaabte Udtryk i
L)4
Aarbog for l847.
fundatsen formentlige« ikke kunde tillagges synderlig Vagt, yttrede Konsistorium, at det ikke
fandt, at Fundatsen indeholdt nogen Bestemmelse der kunde antages at sigte til at udelukke
Kandidater fia at nyde Legatet.
Direktionen kunde imidlertid ilke ved de af Eforus anforte Grunde finde sig foran-
lediget til at frafalde sin ovennavnte Anskuelse, men maatte fremdeles endog finde det tvivl-
somt, hvorvidt En der som Student var tillagt det Schou-Beckmannsie Stipendium kunde
som Kandidat vedblive at nyde det, medens Den ansaae det for utvivlsomt, at det ligemeget
vilde stride baade mod Fundatsens Ord og Hensigt, at tilstede, at Legatet tildeltes En der
allerede bavde absolveret sit Studiikursus ved at underkaste sig en Embedseramen, da Fun-
datsens Udtryk „baabefuld Student" ifolge Sprogbrugen aldeles iM synies at passe paa
Kandidater. Direktionen troede imidlertid forst at burde indhente Betænkning over Sagen,
og navnligen angaaende begge de anforte Punkter, fra Direktorerne for den Schou-Beck-
mannste Stiftelse.
Tisse yitrede derefter i Skrivelse af 18de Febr., at de maatte give Revisors Bemærk-
ning imod det omspurgte Legats Bortgivelse til en Kandidat Medhold, ikke alene paa Grund
af at Fundatsens Ord syntes at tale for Revisors -Anskuelser, men ogsaa fordi tvende af
famme, som ncrrmest havde haft Anledning til at kjende Testators Anskuelse, ansaae det for
utvivlsomt at banS Mening med Legatet havde varet, at understotte vårdige Personer under
deieS Studeringer. Uagtet de tvende navnte Medlemmer af Direktionen ikke med lige Be-
stemthed turde yttre sig om, bvorvidt det havde varet Testators Mening, at Legatet skulde
fratages den Student der bavde erholdt det, faafremt han sounden Udlobet af den fulde
Nydelses Tid absolverede Embedseramen, saa formente de, og med dem den samlede Direk-
tion, dog ikke at saadant bavde varet Tilfaldet. Ievrigt tilfojedes, at Direktionen for den
Scbonske Stiftelse ikke af Testator er tillagt samme uindstrankede Myndighed med Henfyn
til Fundatsens Fortolkning, som han havde indrommet Skiftekommisfarerne under Boets
Behandling, hvorfor det af Direktorerne i dette Anliggende Uttrede ikknn kunde betragtes
som deres personlige Formening, uden at kunne gjore Krav paa at gjelde som en afgje-
rende Fortolkning.
Bed at gjore Konsistorium bekjendt hermed, tilkjendegav Direktionen ved Skrivelse as
6te Marts, at Den fremdeles maatte vare af den Formening, at Legatet i Overensstemmelse
med Fundatsen ikke kan tildeles en Kandidat, men kun en Student, til Fortsattelse af hans
Studeringer, faaledes at der bvergang bliver at anfore i Legatprotokollen, om Legatnyderen
bar anden Eramen og med hvilken Karakter, samt paa hvor lang Tid Legatet er ham til-
lagt, og vil han da kunne vedblive Nydelsen af Legatet i denne Tid, om han end forinden
dennes Udlob maatte absolvere sin Embedseramen. Direktionen tilfojede, at der i Legat
protokollen blev at gjore den sornodne Tilforsel om den i Overensstemmelse med det
Ovenanforte af Direktionen vedtagne Fortolkning af Bestemmelserne i den ommeldte 8 af
Fundatsen.
— De Skeelske Legater. Det vil vare Aarbogens Lasere i Erindring, at det ved
Direktionens Skrivelse as 27de Novb. 1838 (Aarb. 1838 S. 127 s.) blev i Overens-
stemmelse med Konsistoriets Indstilling bestemt:
at der af dette Legats forste Afdeling (til Understottelser for Stnderende) bestandig stal
anvendes 4000 rb. til Kapitalens Forogelse, faaledes at Renterne af dette Belob op-
samles indtil der af dem kan dannes en ny Stipendieportion paa -10 rb. aarlig, hvor-
imod den midlertidige Rentes Rente vil vare at anvende til Disputanter; samt
at naar en ny ordinar Stipendieportion for Legatet kan oprettes, har Eforus
derom at gjore Forflag til Konsistorium, som, saasnart samme i Overensstemmelse
med de sor Legatet gjeldende Regler har besluttet at en saadan ny ordinar Portion
skal oprettes, har at drage Omsorg sor at det Fornodne i saa Henseende meddeles
Patronen.
Esterat der ved Oplag af den navnte Kapitals Renter, for hvilke overensstemmende
med Konsistoriets Skrivelse af 18de Maj 1839 var indrettet en såregen tste Blkonto ved
det Skeelsse Legat i Kvasturcns Boger, var opsamlet et saadant Belob, at der af sammeS
Renter kunde dannes en ny ordinar Stipendieportion, bar Konsistorium, efter derom skeer
Indstilling fra Eforus, ved Skrivelse af 1!>de Iannar besluttet Oprettelsen af en saadan
Stipendieportion fra 11te Juni Termin 1817 at regne, og derom underrettet Patronen;
hvorhos Kvastor anmodedes om at foranstalte, at det fornodne Kapitalbelob, 1066 ib. 61 sk.
blev fra 1ste Bikonto overfort paa Legatets Hovedkonto. Antallet af de ordinare Stipen-
dier er faaledes nu 17.
Gronbechs og Hurtigkarl? Legater.
95
—	Det Grsnbochske Legat. Dette Legat skulde efter Fundatsen uddeles til 4 fat-
tige Studenter, som enten fra Kjobenhavns eller Helsingors Skole ere dimitterede. Denne
Bestemmelse havde (som Protokollerne udvise) idetmindste siden 1798 varet forstaaet saa-
ledes, at tvende af Stipendiaterne skulde vare fra hver Skole, og der var rimeligt at den
samme Regel havde varet fnlgt fra Begyndelsen af, eftersom det befindes, at der i Stipen-
diets sorste Aar, 1728, kun bleve udbetalte to Portioner, „saasom ingen Helsingorani,
som vare efter Fundatsen bekvemme, fandtes". Men efterat nu Helsingors Skole var ned-
lagt, vilde denne Regel ej mere kunne folges; for Djeblikket vare begge de Helsingorske
Pladser nylig blevne ledige, og ester derom skeet Indkaldelse havde ingen fra Helsingors
Skole Dimitterede meldt sig.
Eforus forespurgte derfor, om Konsistoriet anfaae det for overensstemmende med Fun-
datsen, at herefter alle 4 Portioner uddeltes til Studerende fom ere dimitterede fra Kjø-
benhavns Skole, eller det ansaae det for rigtigere at bevirke en Forandring i Fundatsen.
For sidste Tilfalde bemarkede Eforus, at forsaavidt der kunde vare Sporgsmaal om at til-
lagge Studerende som vare sodte i Helsingor og Omegn Adgang til Legatet uden Hensyn
til den Skole hvorfra de vare dimitterede, savnedes enhver Oplysning om Legators Forhold
til Helsingor og dens Skole, hvoraf man kunde udlede, om hans Hensigt har varet, for-
trinsvis at gavne Skolen, eller al gjore vel mod Byens Borgere og deres Sonner. I Man-
gel af faadan Oplysning maatte man da formentligen bolde sig til Fundatsens Ord og
ansee dens Bestemmelse for bortfaldet tilligemed Skolen. Men det var da endnu et Sporgs-
maal, om Legatet fremtidige« burde uddeles i 4 Portioner til 4 fra Kjobenhavns Skole
Dimitterede, eller om man ikke hellere, da denne Skole kun bar Fordring paa to Pladser,
burde lagge Belobet as de to indgaaede Portioner til de to som blive tilbage, og altsaa til-
lagge tvende fra Kjobenhavns Skole dimitterede Studerende hver 33 rb. 88 sk. aarlig,
istedetfor at tillcegge, saaledis som hidtil, 4 Studenter hver det Halve. I saa Fald vilde
den aarlige Rente blive at fordele mellem Eforus og tvende Studerende fra Kjobenhavns
Skole, faaledes at den Forstnavnte, ligesom hidtil, oppebar og de to Stipendiater hver ^
af Rentens Belob.
Ved Legatets Administration havde det varet gammel Praris, at det var bleven bort-
givet af Eforus og uden at opsiaaes vakant. Eforus forespurgte derfor tillige, om Noget
havdes imod, at Eforus vedbliver at bortgive Legatet — for hvilken Ret der rigtignok
ingen Hjemmel findes i Fundatsen —>, eller om det herefter skulde vare Eforus's Pligt at
indstille Legatet til Bortgivelse af Konsistorium selv.
I denne Anledning tilkjendegav Konsistoriet ved Skrivelse af 27de Febr., at det ikke
kan anfees overensstemmende med Fundatsen, at der skulde vare tillagt hver as de om-
handlede Skoler 2 Stipendieportioner, hvorsor Fundatsen ej heller tilsteder, at der gjores
Forsiag om Stipendiepladsernes Reduktion til 2, hvorimod samtlige 4 Portioner ville blive
at bortgive til Studenter der ere dimitterede fra Kjobenhavns Skole. Hvad angaaer Plad-
sernes Bortgivelse, da bor for Fremtiden derom af Eforus gjores Indstilling til Kon-
sistorium.
—	Det Hurtigkarls?e Legal. Allerede i Aaret 1845 havde Eforus for dette Legat
hos Konsistorium forespurgt, hvorvidt den der som Studiosus Iuris har erholdt det Hur-
tigkarlske ordinare Stipendium, kan beholde samme naar han derefter underkaster sig den
juridiske Embedseramen, men kun erholder llzucj illausjgliilig, og navnligen, om han kan
beholde det naar han vedbliver at studere ved Universitetet for at underkaste sig ny Prove.
I den af det juridiske Fakultet i denne Anledning under 12te Febr. 1817 afgivne
Vetankning yttrede dette Folgende. Da bedste Karakter til juridisk Embedseramen kun udtryk-
kelig fordres i Fundatsen for det Hurtigkarlske Legat § 6 ^), som alene synes at ville
bestemme Betingelserne for at Legatet kan tildeles Nogen, hvorimod Intet herom er fore-
skrevet i Z 8, der specielt gaaer ud paa at fastsatte, hvad der udfordres for at den fom
engang har erholdt Stipendiet kan Vedblive at nyde det i 3 Aar, kunde der synes at
mangle tilstrakkelig Grund til at fordre bedste Karakter som Betingelse for, at den der fom
Studiosus har erholdt Stipendiet kan vedblive at nyde det efter at have absolveret Embeds-
eramen; man synes nemlig saameget mere at burde vare varsom i at supplere § 8 ved
Hjelp af Bestemmelserne i § 6, som en af de i sidstnavnte § opstillede Fordringer (Tilveje-
bringelse af Attester om Flid) udtrykkelig er gjentaget i § 8. — Det Argument som saa-
*) Fundatsen findes i Akd. Tdd. ll S. 251 ff.
W
Aarboq for l847.
ledes af 88 6 og 8 kan udledes sov, at ll.iucj illautjzlulis til Embedserainen ikke siulde
bevirke Stipendiets Opbor, kunde Fakultetet imidlertid ingenlunde betragte som afgjorende.
Det kan nemlig ikke antages at have varet Hensigten med § 8, at give udtømmende For-
skrifter om Betingelserne sor, at den der bar erboldt Stipendiet kan vedblive at nyde det
i Z Aar. Naar saaledes 8 6 gjer rosvardigt sadeligt Forhold til Betingelse sor at er
bolde Stipendiet, maa det dog udenfor al Tvivl antages, at usædelig Opforsel bevirker
Stipendiets Fortabelse uagtet Julet herom findes ansort i §8. Ligeledes bar Konsistorium
ved Skrivelse as 24de Deeb. 1^8, vistnok med Foje, antaget at den sidste Passus § U
ogsaa niaa gjelde ved Anvendelsen af 8 8, saa at den Stipendiarius der ansattes som
Volontor med Gage ikke langere kan bebolde Stipendiet. At det samme nu ogsaa bor
gjelde med Hensyn til den Bestemmelse i Fundatsens 8 6, at Kandidati )uris skulle bave
bedste Karakter idctmindste til Eramens tleoretiffe Prove, maalte ester Fakultetets Mening
antages paa Grund af hele Fundatsens Aand og konsekvens. ) denne Henseende kan be-
mærkes, at afdode Etatsraad Hurtigkarl ved sit Testament havde bestemt, at der af hans
Fonnue skulde oprettes et Legat til »Stipendier for Studerende ved Universitetet, fornemme-
lig faadanne som med Flid og Held lagge Vind paa Fædrelandets Lovkyndigbed." I
Henbold bertil affattede konsistorium Fundatsen, der blandt Andet bestemmer: at blandt de
U) Stipendiarii stnlle de livare Studiosi eller Kandidali )uris; at til at erholde Stipendlet
udfordres, foruden Flid og rosvardigt sadeligt Fvrbold, dels ialmindelighed bedste Karakter
sor anden Eramen. dels isardelesbed for Kandidati ^uris idetmindste bedste Karakter for
den juridiske EramenS theoretiske Preve, hvorhos disse, sorsaavidt deres Flid og Fremgang
ikke maatle vare Fakultetet bekjentt as larde Arbejder, ved paalidelige Mands Vidnes-
byrd maa godtgjort, at de vel anvende deres Tic; endelig skal den storre Trang kun
da gjore Udflaget mellem flere Anfogere, naar de ovenmeldte Betingelser i lige Grad ere til-
stede. Efter disse Bestemmelser synes det at maalte antages, at dette Stipendium er bestemt
for mere end almindeligt stinke Studerende, og at navuligen de juridiske Stipendiepoilioner
ere forbeholdte saadanne Studerende, Kandidater eller Studiosi, af hvilke man kan love sig
fortrinlig Fremgang i Lovkyndighedens Studium. Naar del saaledes maa antages, at Fun-
datsen af denne Gruud har gjort Kandidaters Udnavnelse til Stipendiet asbangig af l.su-
iliUiilis til Embedseramen, synes det ikke at kunne betvivles, at den samme Karakter maa
fordres som Betingelse for at beholde Stipendiet efter Embedseramen. Det er vel saa,
al saregne Omstandigheder undertiden kunne medsore, at eu virkelig dygtig og flittig Stu-
derende gjor en uheldig Eramen; men i de allerfleste Tilfalde vil dog en Embedseramen
med nastbedste Karakter indicere enten Mangel paa virkelig gode Evner eller paa tilstraklelig
Flid. Saasreint man iovrigt ved Fundatsens Affattelse havde troet at burde tage Henym
til saadanne saregne Undtagelsestilsalde, vilde der aabenbart have varet langt storre Anled-
ning til at bestemme, at Kandidater med ll-uitl illau'lakilis undtagelsesvis kunne udnavnes
til Stipendiater, naar de ved larde Arbejder godtgjore deres Dygtighed, end til at op-
give hin Fordring med Hensyn til Studerende, der ikke ville vare istand til at producere
saadanne objektive Beviser for deres videnskabelige Dygtighed. Forfaavidt Konsistoriet der-
uast sarlig havde fiemhavet det Tilfalde, at den der bar erboldt	illau^abilis erklarer,
at han vil fortsatte sine Studier for paa Ny at underkaste sig Embedseramen, da kunde
det ved forske Ojekast synes mere trivlsomt, om en saadan ikke kunde betragtes som blot
Studiosus og i denne Egenskab beholde Stipendiet. Fakultetet skjonnede imidlertid ikke rettere,
end at den i 86 fastsatte Fordring af bedste Karakter til juridisk Embedseramen enten i
det Hele maa anfees gjeldende ogsaa for det i 8 8 omhandlede Forhold, eller aldeles ikke,
da Fundatsen ikke frembyder noget Datum der berettiger til en partiel udvidet Anvendelse,
eftersom Kandidaten vil lase om igjen, eller ikke. Denne Distinktion har ogsaa den vajentlige
praktiske Misligbed, at nasten enhver Kandidatus )uris Kauc! illgu^bilis, under Skin af ar
lase oni, vilde kunne beholde Stipendiet, hvortil kommer, at den konsekvent gjennemsort
vilde lede til en aabenbar Tilsidesattelse as Fundatsens 8 6, idet man isolge hin Distinktion
maalte kunne udnavne en Kand. Iuris kaiicl illsn^sbUis, der vilde tage Eramen om, til at
nyde Stipendiet som Studiosus.
I Henhold til denne Betankning tilkjendegav Konsistorium ved Skrivelse af 27de Febr.,
at det antog, at en Kandidatus Iuris kauck illtiu^sliilis ikke kan beholde Stipendiet, og
at det derved ikke kan komme i Betragtning, om han erklarer at han vil underkaste sig ny
Eramen eller ikke. I Forbindelse hermed blev Esorus anmodet om at ville indbetale til
Oplag den fra Decb. Tcrmin 1845 henftaaende Stipendieportion.
Vingske og Schouske Legater in. m.
97
—	De Lingske Legater. Ved at sorelcegge Konsistorium de indkomne Ansogninger
om 5 ledige Pladser af det Bingske Legat, af hvilke 3 skulde tildeles Regensalumner, hvorimod de
2 ogsaa kunde gives til andre Studerende, bemcerkede Esorus, at med Hensyn til Regens-
alumnerne har den Vingske Fundats i § <4 udtrykkelig fastsat den Tid hvori Stipendier
kan nydes til 5 Aar, men at denne lange Tid -almindelighed lider en storre eller mindre
Afkortning derved, at de Vedkommende ingenlunde beholde Regensen i 5 Aar esterat de
have erholdt Stipendiet, hvormed da ogsaa dette ophorer. I Lighed med hvad Z 14 be-
stemmer, havde det ogsaa hidtil vcrret antaget, at de ovrige Stipendieportioner kunde nodes
i 5 Aar, hvilket dog, saavidt ffjonnedes, ikke kunde ansees nodvendigt at indromme. Op-
rettelsen af de 4 Stipendieportioner for Studerende ialmindelighed, der forst var sieet ved
Konsistorii Skrivelse af 14de Zuli 1841 »), grundede sig nemlig paa Fundatsens §21, der
blot bestemmer, at den vedkommende Renteindtægt stal anvendes „til fattige Studenter"
uden ncrimere Forskrift, og ligesom Konsistorium, isolge den det tillagte Myndighed, havde
bestemt denne Rente til egentlige Stipendieportioner, maatte samme ogsaa kunne sastscrtte
en kortere Tid for disse, end den som § 14 indeholder. Da det nu vistnok i flere Hen-
seender var mindre hensigtsmæssigt at tildele et Stipendium paa 5 Aar, foreslog Esorus,
at Tiden sor de ovenmeldte ved Konsistoriets Skrivelse af 14de )uli 1841 oprettede 4 al-
mindelige Bingske Stipendieportioner maatte in^skrcenkes til ialmindeligbed at vcere 3 Aar.
Denne Esorus' Indstilling bifaldt Konsistoriet og fastsatte dersor ved Skrivelse af 4de Deeb.,
at de ommelcte 4 Stipendieportioner ialmindeligbed knn blive at tildele for 3 Aar.
—	Det Schousse Legat ril Borchs Rollegium. Esorus for bemeldte Kollegium
og Legat havde, ved at gjore Indstilling til Konsistoriet angaaende Bortgivelsen af nogle
ledige Plaffer paa Kollegiet og en Portion af Legatet, bemcrrket, at det hidtil havde vceret
indfort somPraris, at dette Legat ikke kunde forbindes med Inspektoratet, men at Fundatsen
for Legatet Intet indeholder til Hinder herfor, da den kun bestemmer at Stipendiet skal
vcere for to Alumner, som skulle nyde det ved Siden af hvad de ellers erbolde, medens
forresten Valget overlades til Konsistorium.
I denne Anledning tilkjendegav Konsistorium ved Skrivelse af 27de Febr. Esorus, at
Intet er til Hinder sor at tillcegge Kollegiets Inspektor del Schou,7e Legat, og al dette
navnligen ikke kan fratages Nogen fordi han oprykker til Inspektor.
—	I Henseende til de sorssjellige Eforier er i delte Aar ikke soregaaet anden
Forandring, end at, isslge Konsistoriums Bestemmelse af 14de April, Eforiet for'det normal-
Melige Muscrum er tilligemed Mufcvets Bestyrelse overgaaet til Lektor Ibsen.
Angaaende de Konsistoriets Patronat underlagte tvende Kirker her i Staden oq
Landsbykirker skal, hvad navnligen Frue Rirke angaaer, bemcrrkes, ar Kirken har Ild-
sigt til snarlig at imodesee Fuldendelsen af den herlige Dekoration af de Thorvaldsenste Kunst-
værker som er bleven den til Del, idet Direktionen, efter en ved en Skrivelse fra Erekutorerne
i Thorvaldsens Bo foranlediget Indstilling fra Konsistorium, under 11te Deeb. bemyndigede
samme til, af de 4000 rb. der, overensstemmende med den kongelige Bestemmelse af 17de
Novb. 1838 bemeldte Kunstvcrrkei- betraffende, skulle udbetales for de to endnu manglende
Apostelstatuer i Marmor, hvilke udfores i det Thorvaldsenste Vcerksted, strar at anvise de
3000 rb. as Kirkens ertraordincere Bygm'ngsfond, og Resten ved de ncesten scrrdige Sta-
tuers Aflevering til Kilken.
— Efter derom modtaget Indstilling fra Konsistorium bifaldt Direktionen ved Skrivelse
af 9de Marts, at der til Oprejsning af er Mindesmærke i Frue Kirke over afdode
Organist ved Kirken Professor vr. t>tul. Veyse, hvortil var udstedt en offentlig Indbydelse,
maatte af Universitetet ydes et Bidrag af 100 rb., saaledes at Summen udrededes af den til
Konsistoriets Raadigbed under Budgettets 6te Udgiftspost henlagte Sum af 1600 rb. for 1847.
Angaaende det Kirken skjsnkede ny Legal, det Larsenske, er det Fornsdne ,U)-
lig ansort ovenfor, i Afsnittet om Legatvcrsenet.
Som sædvanligt meddeles saavel Bygnings- som Rente- og Afdragssondens
Jndtagter og Udgifter for Aaret.
*) Om de ved denne givne Bestemmelser sindes det Fornodne i Aarb. ISN S. 54_60.
Universitetets Raibog, M7.	'
Aarlwg sov 18^7.
I>vqninc;sfc'iidcn.
Indlagt:
Bcboldning fra 1k>l6..........................
Hairdelen af Aairts Brandeafstift.....................— Z., .
Renten as 27Il»» rb. sor begge lerminer...................lud? — -- -
»ienten af de »vri^e 2l»»» rb. ere midler idigen tilbageholdte raa Grund as et opftaaet	.
Vindikations.Togomaal om en kongelig Obligation as dette Beiob.__
9128 rd. 89 «t.
Udgi ft:
!il Thorvaldsens Musanm afgivet if-ige kongl Beslutning as 2den?ccb. 1>!0 4l>0» rb. - sk.
Utdetalt Cr^uiorerne t Tbrrvaldfens Bo iiolge Direktionens Besiuining af
Ilte Lecb. 1^47 i ,',or^ud paa betalingen sor le to manglende Apostel-
statuer i Marmor................ - MOl) - -
Aor Indlogning as ny lagiender henborende til den i 1646 bestemie ftorre
lTagreparaiion....................— 31 .
tsondvtiorer« Taurr.........................................
Z»mme>sv-nd Hallei« Hustru« pension............................^ '
RegnflabSforerens ........................
Vanlfoliuin. Bogdinderarbeide m. ................ 16—64 -_ ^ ^ ^
Beholdning 572 — 40 -
hvortil kommer den „h.rvede '»entr as ovennævnte Obligation sor Zerminer...... 1A» — . -
»la^iialsormiicn var »lorminpftet......................291l»>
Xcnrc- c>c^ ?lfk>r.-.g>>sondcn.
Indtag,:	^
Beholdning fra I^4«>..........................
Halvdelen af Aareis Br-neeasgift . ....................d .^i.
Afgiften as Uludber og drama, ste Selskaber..................
Afgiften af Lig der jordes i Niobenvavn..............^ -
Renter ». af fondens jdap tal..........
l,. as rl i Starsgjeldskassen intsat Afdrag paa dei Bugelsle Vaan .	z — ^7 -	^
... ...	I26I9" 79
Udgift:	^ lr
Renter af 5Iirk.no ........................^
Afdrag paa dens	................... . . -
Deeutenvar »affordret, Sienter.Vrb , Afdrag 124 >b 4^t st., lalt li>. ib. 4d sk.
Asdraq paa det Bugelske Saan tndfat i Ltatsgieldskassen........6UU > -
Banlfolium. Brevporto in. v.................-	^ ^ .
Beholdning ved Aarets Udgang 624 — 26
eller, ester fradrag af de oven^
navnte »affordrede Renter og
Afdrag,........ 162 — ^_-
461 — 74 -
Hondrns Zlaritalformue var »forandret....................«v^?>	I
'lirsens Ckvidpofier, som ved Udgangen as 1^46 bavde ndgiort ^.............
vaie ved de indbetalte Kapitalafdrag nedbragte »il svigende ^nmmer:
Laanet fra Soro Akademi til..............
t>-	— de Biigelste Arvinger............''
c. Laan — ....................- ' '	^
tllsammen -—7/149 ^-2- -
hvilket er en Zormindslelse af de orennavnte Afdrag 84«0 — 93 -
—	Ta det ifolge Indberetninger fra de akademiste Vcrrger for 8^ue og Tnniratis
Kirker befandtes paatrcengende nodvendigt at bevirke en Udvidelse af begge Sognes
Assi'stenskirkegaarde, indledede Konsistoi'tnm Underhandlinger med Kjodenhavns ^iag!sl>at
angaaende de Betingelser bvornnder den hertil fornodne V>rd kunde erholdes. (5ftei at Magi-
straten bcwde tilbudt, at der for en Betaling af 8 st. pr. Alen kunde udlcrgges til L'ruc
Kirkes Kirkegaard et Areal af 10000 og til Trinitatis Kirkes af 238o0 ^ Alen, og
Vcrrgerne havde indberettet, at Kjebesummen for Frue KirkeS Vedkommende vilde kunne delt
indbetales i Stadens Kasse i Deeb. Termin, og at Trinitatis Kirke, der vilde faae at er-
lcrgge 1i>87 rb. 48 st., heraf strar kunde betale de 87 rb. 48 st. og for de ovrige (X >
udstede Obligation, med Forpligtelse kcrpaa aarligen at afdrage 150 rb., blev KonMtonum
under 23de Novb. as Direktionen bemyndiget til at afslutte Kjob om de omhandlede .'0^-
strcrkninger paa de as Kirkevcergerne saaledes soreflaaede Vilkaar.
—	Af Universitetets Landsbykirker ere ertraordin^re Arbejder foretagne ve^
Kirkerne i Herlov, Gladfare og Selfo, af bvilke den forstncevnte forsynedes med nyt Tag,
de to andre med ny Gulve m. m. Af Bekostningen hertil, der ialt var anflaaet til noget
over 1200 rb., blev det ved kongelig Beslutning as 7de Maj tilladt at de 1000 rb., lom
ikke kunde afholdes af vedkommende Budgetskonto, maatte udredes af Universitetels -^vel-
stud for Aaret, men Summen blev, som Regnstabet vil udvise, dog ikke hel forbrugt.
I husholdeliq Henseende ere sornemmelig at mcrrke de fordelagtige Afb^'ndelier
af en af Universitetets Fredskove og af dets Ret til Rridtbrud ved ^tevn.>
Salg af Hammershus Fredskov.
99
Rlint, samt at man har gjort en, som det synes, heldig Begyndelse til at gjsre Stiftelsens
R,et til Aalkstensbrud ved Fars indbringende.
I Aarbogen 1840 S. 63 ss. er meddelt en Forklaring angaaende de Universiteter
tilhsrende Fredskove og de ovrige davcerende Skovstrækninger paa dets Gods, og angaaende
de Foranstaltninger som i bemeldte Aar bleve trufne til deres Administration m. v. ved
davcerende Forstinspektor ved Sow Akademi Iustitsraad Saranw.
Denne Embedsmands Dod i Sommeren 1816 gav Anledning til at det kom nnder
Overvejelse, hvorledes der sor Fremtiden skulde forholdes med Bestyrelsen af Fredskovene,
og navnligen om det ikke maatte ansees for hensigtsmæssigst at forsoge ar erhverve Tilladelse
t:l at lade den ene og mindste af de tre Fredskove, nemlig den ved Hammershus, afdrive,
dels med Hensyn til dens isolerede og mere end de andre bortfjernede Beliggenhed, dels
sordi det ved dens ringe Udstrækning ikke kunde lonne sig der at bolde en egen Skovfoged,
uden hvilket det ikke var muligt at holde den i tilborlig Fred. Bemeldte Hammersbusskov
var nemlig en ubetydelig Skovhave paa 14^8? Td. Land, som oprindelig havde henhort
til Hammershusgaarden under Universitetets Gots i Taastrup Sogn, hvilken Gaard i Aaret
1800 blev bortarvefcestet saaledes, at Universitetet forbeholdt sig den Overssov som fandtes
paa Gaardens Grund, hvorimod Underskoven, Trcestodene og hvad der senere blev opelsket
overlodes Arvefæsteren til fri Afbenyttelse. Efterat der senere var af Rentekammeret erhverver
Tilladelse til at Skoven, paa Grund af dens ubetydelige Storrelse, maatte sritages for Fred-
ning, blev den forst bestemt til Afdrivning; men da den dog senere blev anseer for flikket
til at fredes, blev Skovgrunden i Aaret 1833 afkjobt Ejeren af Hammershusgaarden for
500 rb., mod at Universitetet overtog dens Andel af Gaardens Hartkorn og Arvefceste-
asglsr, og blev Skoven derefter af Rentekammeret erklcrret for at vcere en Fredskov.
Efterat Direktionen, med Hensyn til de nysansorte Omstændigheder og den tidligere
givne Tilladelse til at afdrive denne Skov, havde henvendt sig til det kongelige Rentekammer
med Anmodning om, at Kollegiet paa ny vilde udvirke Tilladelse til at lade samme afdrive
eller scelge til Afdrivning, men derefter fra Kammeret modtaget Meddelelse om, at saadan
'Afdrivning maatte ansees som stride!,de mod Fdn. af 27de Sept. 1805 § 14 Nr. 3, og at
Kammeret saa meget mindre fandt Anledning til at bevilge en Undtagelse heisra, som flere
as Universitetets Skovlodder vare overladte det til aldeles fri Disposition, affordrede Direktionen
Kvcestor Betcenkning og Forslag angaaende, hvorvidt Skoven muligen kunde vcere at afhcende
uden Tilladelse til Afdrivning paa m for Universitetet fordelagtig Maade, eller om det ssuldc
vcere rigtigere at lade den bestyre paa samme Maade som de to andre Fredskove. Direktionen
modtog derefter gjennem Konsistorium Indberetning fra Kvcrstor om at han, efter at have
benvendt sig tilEjeien af Hammershusgaarden, Niels Mortensen, om Kjobet af den ommeldte
Skov, havde af ham modtaget en Erklcering hvorefter han var vittig til at modtage Arvefcrste
paa Skovlodden mod en Kjobesum af 2800 rb., hvilken han dog senere, da der fra
fjeren af Nabogaarden var fremkommet et hojere Bud, forbojede til 3100 rb., hvoraf
de 600 rb. at betale i Juni Termin og de ovrige 2500 rb. med et halvt Aars Rente
red Skjodets Udstedere i 11te Deeb. 1847, famt med Forpligtelse, fra Aarets Begyndelse
«t udrede de af Lodden gaaende Skatter og Afgifter saavelsom den samme ved Adskillelsen
sra Gaarden paalignede Arvefcesteafgift af 5 Skp. af enhver af de tre Kornsorter, Rug
Byg og Havre.
Da dette Bud betydeligt oversteg det Belob hvortil Skoven i sin Tid af iustitsraad
Sarauw var bleven tareret, nemlig omtrent 2200 rb., saa at det vilde vcere unyttigt
at forsoge at erholde et hojere Bud underhaanden, ligesom Auktion efter Omstændighederne
neppe vilde vcere at tilraade, indstillede Kvcestor, at Skoven maatte ashcendes til N.Mortensen
paa de anforte Bilkaar, og da Konsistorium heller Antet herimod sandt at erindre og
direktionen maatte ansee denne Ashcendelse for meget fordelagtig for Universitetet, nedlagde
Den desangaaende allerunderdanigst Forestilling, og det behagede derefter Hans Majestcet
Kongen under 11de Maj allernaadigst al tillade, at den Universitetet tilhorende Hammershus-
skov maatte ashcendes i Arvefcrste til Arvefcesteren af Hammershusgaarden Niels Mortensen
paa de ovenanforte Vilkaar.
Skjodet til Niels Mortensen er bleven ndfcerdiget i Zanuar 1818.
Hvad iovrigt angaaer Bestyrelsen as de to tilbageblevne Fredskove, i Allindelille og
^valmstrup, af ^terrelfe tilsammen 131 Tdr. Land, da har det siden Iustitsraad Sarauws
Dod forelobigen og mod scerfkilt Honorar vceret overdraget den nuvcerende Forstinspektor i
^oro,^cegermester Eide, at foretage de fornodne Udvisninger til Salg ved Auktion, samt
have Tilsyn med de ovrige Forretninger i samme, men nogen endelig Bestemmelse i Hen-
100
Aarbog for l847.
seende til deres Bestyrelse eller Planen for deres Behandling er endnu ikke bleven taget.
Auktionssalget af begge Skovene indbragte i Esteraaret 1847 908 rb. 48 sk., i Febr.
l8!8 1116 rb. 18 sk.
— Ved Udstistningen i sin Tid af det Universitetet tilhorende Gods i Tommestrup B'.?
ved Storeheddinge bavde Stiftelsen forbeholdt sig den ud for den saakaldte Rlinte-
gaardsLod sainmesteds beliggende Tel af Stevns Rlint, idet der alene blev tilstaaet
Godsets Gaardmcrnd og HuSmcend Net til at benytte de nedfaldne Stykker af Klinten,
saaledes som forhen havde vcrret Brug. Som Folge heraf blev Klinten ikke udlagt som
en Del at Klintegaardens Lod, bvorimod det bestemtes, at til Klintegaarden udlagdes den
Lod som falder langs med Universitetets Lod ved Klinten, ligesom Klintegaardens Skjodekort
udviste, at Gaardens Lod kun var beregnet efter den langs med Klinten dragne Gioftevold.
Da i Aaiet 1809 Klintegaarden overgik til Arvefæste, blev den ogsaa kun solgt med dens
Zilligginde ester Udsiifrningen, altsaa uden al Klinken medfulgte. Og ligesom Arvesceste-
stjodekortet tydeligen udvide, at Klinten ikke var indbefattet under de ved bemeldte Skjode
asbcrndede 47^ Tdr. Land, saaledes blev Klinten, indeholdende	Tdr. Land, ogsaa
ved den ny Matrikuls Zndsorelse betragtet som en scrrstilt Universitetet endnu tilhorende
Ejendom, der som uskikket til Dyrkning ikke er skyldsat, hvoraf solger, at Klinten hverken
bar vcrret indbefattet under Klintegaardens gamle eller ny Matrikuls-Hartkorn.
Esterat det ved de derom anstillede Undersøgelser saaledes var bragt til Vished, at
Universitetet virkelig var Ejer as den ombandlede Klint, havde Kvcestor, da Stiftelsen aldrig
bavde afbenyttet denne Net, fremdeles ladet undersoge, om muligen nogen Anden skulde bave
sat sig i Besiddelse af Klinten, saaledes at han kunde antages derpaa at bave vundet Hcevd.
Det var i denne Anledning as vedkommende Forvalter forklaret, at den i Skjodekortet
ommeldte Groftevold mellem Klinten og Klintegaardens Lod ikke mere eristerede. og at del
derfor vel var muligt, at Gaardens Ejer havde plojet ind paa Universiteteis Grund; men
at selve Kridtklinten aldrig skulde vcrre benyttet, naar undtages, at den forrige Ejer af den
tilgrcrndsende Hovedgaard Gjoislov, medens han tillige ejede Klintegaarden, en Gang skulde
have ladet udskibe eu Ladning Kridt sra Klinten. At Klintegaardens Ejel muligen i over
HcrvdS Tid bavde plejet md paa den langs med Klinten beliggende Jordstrimmel, kunde
sormentligen ikke begrunde nogen Ret til selve Klinten eller det Kridt som deraf kan udgraves,
idetmindste ikke i den Nakke as Aar som vilde hengaae forinden Brudet naaer den opplojede
wrd; og at den sorrige Ejer af Gjorslov uden Universitetets Vidende og Samtykke skulde
bave gjo.t Zndgreb i Stiftelsens Ret, kunde efter Kvcrstors Mening saameget mindre bereve
Universitetet detS Ejendomsret til Klinten, soni hverken han eller den nuvcrrende Ejer senere
bavde gjort noget Skridt der kunde lade Universitetet formode, at han ansaae sig som ret-
m,-rSsig Besidder af Klinten, hvorved tillige af Kvcestor bemcerkedes, at det ved anstillet
Undersogelse var besundet, at der i det Skjode hvorved Klintegaarden i k810 overdroges
til den davcrrend- Ejer af Gjorslov aldeles ikke var omtalt nogen Ret til Klinten.
Efter saaledes at have overbevist sig om, at Universitetet maatte ansees som ene beret-
tiget til at bryde Kridt paa den Del af Klinten ved Tommestrnp som ligger ud for Klin-
tegaardens Lod, og i den Formening, at denne Rettighed var af stor Betydning og snare,!
muligt burde gjores frugtbringende for Stiftelsen, indstillede Kvcrstor i slutningen af 1846,
at der maatte gjores en Begyndelse med, saasnart Aarstiden tillod det, at lade bryde osi
udskibe Kridt fra Klinten, og at det maatte overdrages vedkommende Forvalter, paa bedste
og hensigtsmæssigste Maade at trceffe de i saa Henseende sornodne Foranstaltninger, og,
naar Brydningen var paabegyndt, at besorge det opbrudte Kridt solgt til Foidel for Stis-
tUsen. Naar man saaledes havde saaet en Forstilling om hvad Klinten knude indbringe,
vilde der forst kunne tages ncermere Bestemmelse om den fremtidige Afbenyttelse, eller om
hvorvidt og for hvilken Snm Klinten burde afbcrndes, saafremt en Kjober til »amme maatte
melde sig. Esterat denne Bemyndigelse var meddelt, modtog Direktionen sra Kvcestor, ^fnr
de af ham indhentede Oplysninger fra vedkommende Forvalter, Underretning om de for-
beredelser som vilde vcrre nodvendige for at kunne paabegynde Kridtbrydningen, og de del-
med forbundne Bekostninger og ikke »betydelige Vanskeligheder, samt en Beregning over
det rimelige Udbytte, tilligemed Forstag til at afhamde Klinten, efter et derom gjort Tilbud,
paa Vilkaar der syntes meget antagelige.	^
Vedkommende Forvalter havde bemcrrket, at da hans Bolig var faa langt fjernet fra
Klinten, at han ikke kunde fore noget stadig: Tilsyn med samme, vilde det vcrre nodvenoigi
at antage en aldeles paalidelig Mand til Opsynsmand, der, foruden nogen Indiigr i ^c>-
v<?senet, maatte vcrre stikket til at besorge Forhandlingen af Kridtet, og derbos kunde
Salg af Andelen i Stevns Klint.
101
betroes de dermed forbundne Oppeborfler, eftersom Forvalteren kun i det Hojeste en til to
Gange om Maaneden vilde kunne komme til Klinten og gjore Afregning med ham. Det
havde derhos vist sig, at Kammerherre Scavenius til Gjorslov havde Part i alle de ved
Stevns voerende Udstibningsbaade, og da han naturligvis ej vilde tilstede at disse benyttedes
af Universitetet, maatte dette selv lade bygge de sornodne Baade, og til at bygge 2 eller
3 saadanne, som var det mindste Antal der kunde haves, vilde udfordres en Bekostning af
3 til 400 rb., hvortil endvidere vilde komme Omkostninger til Anskaffelsen af det til
Brydningen fornodne Varktoj. Det vilde fremdeles, da det havde vist sig, at ingen paali-
delig Opsynsmand kunde erholdes blandt de ved Klinten boende Baadforere og Husmand,
eftersom disse alle stode i Tjeneste- eller Fcestesorhold til Kammerherre Scavenius, som i
Fcestebrevene udtrykkelig havde betinget, at de ej maatte befatte sig med andet Arbejde enb
Kridtudffibning for ham, vare nødvendigt for Stiftelsen, at soge at tilvejebringe en Bygge-
grund i Narheden af Stranden, for derpaa at opfore en Bolig for en Opsynsmand, hvil-
ken Grund rimeligvis vilde kunne saaes i Sigerslev By, ikke langt fra Klinten. Efter For-
valterens Mening kunde der dog ikke vcere Tvivl paa, at om der end saaledes vilde behpves et
Udlceg af endog et Par tusinde Rbdlr., dette dog i Tiden meget godt vilde forrente sig. Den
aarlige Udskibning af Kridt fra Stevns kan i Gjennemsnit ansattes til 6 til 700 Laster.
Udstrækningen af den hele Klint er omtrent 1^ Mil eller 6000 Favne, hvoraf Universite-
tet ejer 300 Favne, eller omtrent en Tyvendedel. I Forhold til den hele Udskibning vilde
Universitetets Asscetning saaledes omtrent udgjore 30 til 35 Laster aarlig. Kridtet i Uni-
versitetets Klint stal efter Nogles Paastand vare af ringere Beskaffenhed; men om der end
maafle kan findes bedre Kridt paa andre Steder af Klinten, er Kridtets Godhed ved Stevns
dog faa almindelig erkjendt, at det ikke kunde betvivles, at jo Stiftelsens Kridt var en
affattelig Vare, og isar ved at give noget Kjob maatte Stiftelsen udentvivl kunne tilveje-
bringe en Afsatning. Imidlertid maatte det efter Forvalterens Mening ansees for sardeles
heldigt, dersom Universitetet i Tiden kunde bringe der til en Afsatning af 100 Laster
Kridt aarlig; men dersom Kammerherre Scavenius, der med Hensyn til Kridtndskibningen
i alle Henseender var mere begunstiget end Universitetet, skulde sinde sin Regning ved at
bolde Pris med Stiftelsen, vilde denne formentlige,, neppe naae en faa stor Afsatning,
saa at der altsaa kun i det allerheldigste Tilfalde kunde regnes paa en Afsatning af 1.00
Laster. For Tiden betaltes en Last Kridt ved Stevns med 11 rb., hvilken Pris Forval-
teren antog at maatte nedsattes til 9 rb> Han bemarkede, at Omkostningerne ved Bryd-
ningen og Udskibningen for Kammerherre Scavenius, der selv havde Baade eller Materialier
til disses Bygning og Vedligeholdelse, og ved Arbejdet kunde benytte Folk der stode i Af-
hangighedsforbold til ham, vare forholdsvis mindre betydelige; men at Forholdet for Uni-
versitetet stillede sig ganske anderledes, idet navnligen Arbejdet meget fordyredes ved den
Omstandighed, at Udskibningen fordrer en nmaadelig Arbejdskraft, idet Hojvandet medforer,
at der ikke kan haves Oplag af Kridt ved Stranden, hvorimod Brydningen og Udskibnin-
gen maa ffee paa engang og med stor Hurtighed,, naar en Skipper melder sig til Indlad-
ning; der knnde saaledes ikke haves faste Folk, men maatte gjores Akkord med endel af
Omegnens Beboere, der maatte vare forpligtede til at tilsidesatte ethvert andet Arbejde
naar de varsledes til at mode.
Forvalteren antog, at Brydningen og Udskibningen af hver Last Kridt onitrent vilde
vare forbundet med folgende Omkostninger, naar Afsatningen kalkuleredes til 100 Laster:
1.	til Baadforere og Arbejdsfolk............. . 3 rb.
2.	Opsynsmandens Lon, der, for at knytte hans Interesse til Stiftelsens, maatte
gives ham i Procenter af Udbyttet, knnde, foruden fri Bolig, ansattes til. . 1 —
3.	Rente af det forste Udlag, samt Baadenes Vedligeholdelse......1 —
ialt 5 rb.
hvorefter hlev tilbage som Nettoindtagt for hver Last der solgtes -1 rb., hvilket under
ovennavnte Forudsatning vilde udgjore 400 rb,, som den hele aarlige Indtagt hvorpaa
man, endog under heldige Omstandigheder, med nogenlunde Rimelighed kunde gjore Reg-
ning. Forvalteren erindrede derhos, at endskjcnt Stevns Klint ialmindelighed antages at
indeholde en nopskarlig Masse af Kridt, kunde dette dog neppe siges om Universitetets
Kridtbrud. Den Del af Jorden ovenfor Klinten som Universitetet endnu ejede var nemlig
hojst ubetydelig, og naar denne Grandse ved fortsat Brydning var naaet, kunde udentvivl
Ejeren af Klintegaarden gjore Stiftelsen Rettigheden til videre Brud stridig. Imidlertid
kunde det formentliaen dog antages, at der ikke i de forste 50 eller inaaske 100 Aar vilde
102
Aarbog for 1847.
kunne rejses noget Sporgsmaal i saa Henseende, og dette Hensyn rar saaledes idetmindste
for Ojeblikket af mindre Vigtigbed.
Ved at meddele de foreftaaende Oplysninger, bavde Forvalteren tillige indberettet, at
Ejeren af GjorSlov, Kammerberre Scavenius, havde tilbudt at ville afkjobe Universitetet
dets ommeldte Net til Kridtbrydning ved Stevns, for hvilken han forst bavde budt en Kjo-
besum af 5000 rb., nien senere forhojet sit Blld til 7500 og tilsidst til 10000 rb., idet
ban havde bemcrrket, at han vel boldt sig forvisset om. at Stiftelsens aarlige Nettoindtægt
af Klinten ikke paa nogen Maade kunde stige til 400 rb. i Gjennemsnit, men at han
dog, for at afvcrrge Konkurrence og det dermed for ham forbundne storre Tab, vilde betale
den ommeldte Sum, hvilken ban tilbod at erlcrgge balvt i Decb. Termin 1847, halvt i
Juni Termin 18 Forvalteren bavde udtalt det som sin Overbevisning, at Universitetet
vilde vare sårdeles vel tjent med at modtage dette Tilbud.
For at erfare en sagkyndig Mands Mening, havde Kvcrstor derefter benvendt sig til
Professor Forchhammer, som i en asgivet Betoenkning yttrede, at uagtet han antog, at
Klinten ved Tommestnip indeholder en meget god Kridtmasse, og uagtet der var Udsigt
til at Kridtudskibningen ved Stevns med Tiden vilde tiltage, knnde ban dog, da han
maatte bifalde Alt hvad Forvalteren havde anfort om de store Vanskeligheder som vare
forbundne med Kridtbrudets Drift for Universitetets Regning, og da det paa Giund as
de betydelige Nedstyrtninger som bevirkes ved Kridtbrydningen var at befrygte, at Klinten
inden kort Zid kunde nakke sig tilbage til Grandsernc af Klintegaardens Lod, saaledes at
en sortsat Brydning bevirkede at endel af den med Gaarden solgte Jord nedstyrtede, ikke
andet end antage, at det af Kaminerberre Scavenius foreflaaede Salg vilde vare fordelag-
tigere sor Stiftelsen, end at ivarksatte Kridtbrydning for egen Regning, med mindre Uni-
versitetet skulde eje andre Dele af Klinten, og det derved kuude blive muligt at skaffe sig
Byggeplads sor Huse og vinde en stadig og sikker Indflydelse paa Arbejderne, ved at skaffe
dem Fortjeneste ogsaa udenfor den Tid de knnne bryde Kridt.
Med Hensyn til sidstnævnte Bemarkning, og da Kammerherre Scavenius derhos
bavde fordret, at der ved Salget overdroges bain al den Ret til Lod og Del i Stevns
Klint og Kiidtbrud som Universitetet maatte have eller troe sig i Besiddelse af, havde
Kvastor ved Forvalteren ladet anstille den nojagtigste Undersogelse om, hvorvidt Universiteter
maatte bave Ret til nogen anden Del af Stevns Klint end hvad der ligger ud for Klin-
tegaardens Lod i Tommestrnp, men det bavde derved vist sig, at dette ikke var Tilfaldet,
ligesom og at det ester Salget as Klintegaarden nu ikke vilde vare muligt for Stiftelsen, i
Klintens umiddelbare Narbed at erbverve den fornodne Jord til Byggepladser, til Bolig
for Opsynsmanden og Arbejderne.
Kvastor bavde derefter i Forening med Professor Forchbammer selv beseet Klinten,
hvorved det viste sig, at den indeholdt en stor Mangde fint Kridt, men at dette Kridt,
hvoraf der i en lang Tid ikke havde varet brudt, var dakkct ved Gronsvar og nedfaldne
Stykker af det ovre og grovere til Skrivekridt ubrugelige Lag, saaledes at Rensningen
deraf vilde medfore ej ubetydelige Omkostninger. Paa Grund Heras, og da KridtbrudetS
Aabning nodvendigen vilde medfore, at betydelige Stykker af det overste jordlag nedstyrtede,
hvorved det var at befrygte, at den hele Universitetet forbeholdte Jordstrimmel udenfor
Klintegaardens Markeskjel snart vilde vare forsvundet, havde Professor Forchhammer i en
senere Skrivelse udtalt som sin bestemte Anskuelse, at Universitetet burde modtage det gjorte
Tilbud, og Kvcrstor havde derefter ogsaa indstillet, at Universitetets Andel i Stevns Klint
og Kridtbrud maatte overdrages Kammerherre Scaveuius sor den af ham budne Kjobefum,
dog at der forbeholdes Universitetets Bonder samme Ret som hidtil til at benytte de ned-
faldne Kridtstene.
Ligesom Konsistoriet havde tiltraadt Kvastors Indstilling, saaledes kunde Direktionen,
ester de as Forvalteren meddelte omstændelige Oplysninger og efter hvad af Kvcrstor og
Professor Forchhammer var bemarket, ikke skjonne rettere, end at der var saa liden Sand-
synlighed for, at Universitetet skulde ved at overtage Kridtbrudets Drift kuuue forskaffe sig
en aarlig Nettoindtægt af 400 rb., end sige derover, medens paa den anden Side de
dermed forbundne Vanskeligheder og Usikkerheden af et heldigt Resultat vare saa store, at
Alt syntes at tale sor, at man burde modtage det gjorte Tilbud, der vilde tilvejebringe en
sikker og ej ubetydelig Jndtccgtssorogelse. Direktionen troede saaledes at have tilstrækkelig
Gruud til allerunderdanigst at anbefale den foreslaaede Transaktion, og da Dens aller-
underdanigste Indstilling desangaaende vandt allerbojefte Bifald, bebagede det Hans Majestai
under ^3de April alleinaadigst at tillade:
Kridt- og Kcilkstensbrud.
at den Universitetet ved Udskiftningen af dets Gods forbeholdte Andel i Stevns Klint
og Kridtbrnd maa afhcendes til Ejeren af Gjorslov Hovedgaard Kammerherre Seave,
nius, efter det af denne gjorte Tilbud, mod en Kjobefum af 10000 rb., hvoraf
Halvdelen indbetales i 11te Deeb. Termin d. A. og Halvdelen i )uni Termin 1818,
dog saaledes, at der forbeholdes Universitetets Bonder samme Ret som hidtil til at
benytte de nedfaldne Kridtstene.
— Efterat Universitetets Rer til RaWensbrud paa Fars Ny's Ulark havde
mistet den storste Del af sin Veerdi ved nogle i Aarene 1817 og 1833 foretagne meget
uheldige Salg af alle de Universitetet tilhorende Jorder ved Stranden sammesteds, hvorved
det blev gjort ninnligt eller meget vanskeligt for Stiftelsen at udskibe Kalksten, indgik Kvcesturen
i Aaret 1842 med Forestilling om Afbcendelse af Hans Hansens Fcrstegaard i Faro,
tilligemed Universitetets hele Ret til Kalkstensbrnd paa bemeldte By's Marker mod en bety
delig Pengesum, hvorefter imidlertid Direktionen, efter Konsistoriets Forslag, besluttede, at
Sagen forelobigen skulde stilles i Bero, for at det knude afventes, om mnligt Udskiftningen
af Faro By's Jorder imidlertid vilde blive fremmet. Med denne Udskiftning gik dct i
Langdrag. Men den ny Forvalter, som ved 1845 Aars Begyndelse var bleven ansat paa
Godset i Prasto Amt, havde stadigen haft sin Opmærksomhed henvendt paa, om Kalkbrnds-
retten, der, saasremt de ovennævnte Afhcendelfer ikke vare blevne ivcerkfatte, nu vilde have
haft en meget betydelig Vcndi, dog ikke paa en eller anden Maade kunde gjores frugt-
bringende for Universitetet.
Ved de i faa Henseende anstillede Undersøgelser var det bleven oplyst, at Universitetet,
ved i 1817 at afhcende en Scetteplads ved Faro Strand til Ejeren af Jomfruens Egede,
havde forbeholdt sig Ret til enten selv eller ved Andre at benytte den langs med Stranden
anlagte Vej og de 3 Nedkjorseler over Brinken ved Ind- og Udskibning as Kalksten og
andet Gods. Derimod blev der hverken ved delte Salg, eller ved den i 1833 ivcerksatte
Ashcrndelse af alle de andre Universitetet tilberende Jorder ved Stranden, forbeholdt Stiftelsen
Ret til at oplcegge Kalksten ved Stranden, hvilket paa Grund af den maadelige Ankerplads
ud for Faro er nodvendigt, for at Udskibningen kan fkee saa hnrtigt som mnligt. Denne
Mangel kunde formentligen dog nogenlunde erstattes, naar en til Hans Hansens ^vcestegaard
Korende Jordlod paa 9 Tender Land i Prcrstevcrnget ved Udskiftningen forbeholdtes Univer-
sitetet for at anvendes til Oplagsplads.
Efterat samtlige de i sin Tid foregaaede Afhcendelfer vedkommende Dokumenter paa
det Nejagtigste vare gjennemgaaede af lnspectvr qvN^urs; Professor Larsen, og det derved
var bragt til suld Vished, at Universitetet esterbaanden havde afhcrndet alle sine betydelige
og med Hensyn til Kalkudferfelen scerdeles værdifulde Zorder ved Faro Strand, saaledes at
Stiftelsen nu ikke havde nogen Scrtteplads umiddelbart ved Stranden, men alene maatte
antages berettiget til den ovenanforte fri Nedkjorsel til Stranden og Udskibning af Kalksten,
og da det maatte ansees for meget tvivlsomt, oin Kalkbrndet med Fordel kunde drives ved
at benvtte den ovenncrvnte jordlod i Preestevanget (om ogsaa denne ved Udskiftningen kunde
blive endeligen henlagt til H. Hansens Gaard og derefter af Fcesteren overladt til Universitetet),
formedelst denne Lods lange Afstand fra Udskibningsstedet, var det derncest af Forvalteren
bleven forsegt, om ikke mnligen Kalkbrndet kunde gjores indbringende for Stiftelsen ved at
opnaae Akkord med de ovrige Kalkbrudejere om aarlig at askjobe Universitetet et bestemt
Kvantnm Kalksten; men da de selv havde Overflodighed af Kalksten, havde dette ikke villet
lykkes.
En tredie Maade at gjore Kalkbrndet frugtbringende, var at overlade Forhandlingen
af Kalkstenene til en Anoen, saaledes at han svarede en bestemt Argist ti! Universitetet for
hver Favn Kalksten der opbrydes og udfores fra Stiftelsens Kalkbrud, hvorved Forhand-
leren paatog sig al Risiko med Hensyn til Afsætningen. En saadan Akkord, der under de
sorhaandenvccrende Forholde maatte ansees som mest fordelagtig for Stiftelsen, havde For-
valteren indledet med Fcesteren af Faro Kro, Kjobmand Grum, der bavde erklceret, sig villig
til, for egen Regning og under behorig Kontrol at lade opbryde Kalksten paa Universitetets
)ord, mod for hver Favn Sten som derfra bortfores at betale Snftelfen 4 rb. 48 sk. it
5 rb. i Forhold til den gangbare Pris ved Stranden, samt mod at han skulde tage alle
de Kalksten han forhandlede fra Universitetets Kalkbrud, og forpligte sig til, i de 12 Aar
hvori Kontrakten staaer ved Magt, at askjobe Stiftelsen idetmindste 50 Favne Sten aarlig.
Da bemeldte Mand havde et Magasin ved Stranden med en tilhorende Plads, der
knnde benyttes til Oplagsplads og hvorfra Kalksten bekvemt kunde udskibes, og havde en
Opsynsmand ved Magasinet, der tillige kunde besorge Kalkhandelen, vilde Udskibningen for
104
Aarbog for 1847.
l'am blive meget mindre bekostelig end for Universitetet, ligesom det var at formode, at
ban paa Grund af sine Forbindelser som Kjobmand vilde vare istand til at tilegne sig en
betydelig Afsætning af Kalksten, saavel til Indlandet som ved Udskibning. Paa Grund heraf,
og da der saaledes, uagtet Grum kun vilde forpligte sig til, uden Hensyn til Afsætningen,
at astjobe Universitetet 50 Favne Kalksten aarlig, var megen Udsigt til at Afsamingen
paa denne Maade betydeligt vilde foreges, havde Forvalteren indstillet Kjobmandens Tilbud
til Billigelse.
For selv bedre at kunne undersøge Sagen og derbos erholde en paalidelig Erklaring
fra en Sagktmdig om, hvorvidt det kunde ansees fordelagtigt for Universitetet at indgaae den
ombandlede Overenskomst, foretog Kvastor i Forening med Professor Forchhammer en Rejse
til Stedet, bvorved det ogsaa lvkkedes ham at opnaae nogle for Universitetet fordelagtige
yderligere Modifikationer og Tilfojelser til de ovennævnte af Grum indgaaede Betingelser.
I en derefter afgivet skriftlig Elklaring vttrede Prof. Forchhammer, at uagtet han maatte
vedblive nne tidligere Astringer om de store Vanskeligheder der vilde vcrre forbundne med
at skaffe Universitetet Afsatning paa Kalksten, da Stifielfen ikke har nogen Satteplads ved
Stranden, ansaae han det dog for meget onffeligt, at Universitetets Kalkbrud snarest muligt
satles i Drift, selv oni der ikke var Udsigt til at det for Tiden vilde give Stiftelsen nogen-
somhelst Pengefordel. Det var ham nemlig hekjendt, at sieie af de store Lodsejere havde
taget under Oveivejelse, saavel at danne et Interessentskab for paa falles Regning at drive
et stort Bind og falge Kalksten, wm at bygge en Jernbane fra Faro ned til Stranden,
bvor Vognene ved deres egen Vagt kunde rulle ned til denne. Kom dette istand, var det
af megen Vigtigbed for Universitetet at blive Medinteresfent, da den nu saa folelige Man-
gel paa SatterlatS derved vilde tabe al Betydning, ligesom Kalkstenshandelen vilde blive
langt fordelagtigere ved Besparelsen as de betydelige Transportomkostninger. Oprettedes et
saadant Interessentskab medens Universitetets Kalkbrud endnu laae aldeles uasbenyttet, var
der kuu lidiu Sandsynlighed for, at Stiftelsen hlev Medinteressent, hvilket derimod meget
lettere vilde opnaaeS naar Kalkbrudet forinden var sat i Drift, ligesom det ogsaa maatte
antages, at der i Tilfalde af et Interessentstab ved Bestemmelsen af hver Interessents An-
del i den falles Afsatning vilde blive taget Hensyn saavel til hver Lodsejers Kalkgrunds
Udstrækning og Bcstaffenled, som til Storrelsen af den tidligere As'atning. Paa Grund
beras ansaae Professoren det sårdeles heldigt for Stiftelsen, at Kjobmand Grum var villig
til at overtage Brydningen og Forhandlingen af Kalkstenene paa de ovennavnte Vilkaar
med senere indgaaede Tilfojelser, hvorved Universitetet vilde opnaae, dels allerede nu at
gjore Kalkbrudet frugtbringende og dels at sikkre sig den det tilkommende Indflydelse paa
senere Bestemmelser om en Fallesbandel. Da det med Hensyn til det paatankie Interessent-
skab maatte ansees vigtigere for Universitetet, i de narmeste Aar at produeere et stort Kvan-
tum Kalksten, end at erhverve en storre Indlagt for ethvert Parti der fcrlges, troede Pro-
fessoren paa ingen Maade at burde tilraade at soge opnaaet en hojere Betaling for Kalk-
stenene, eiid den af Kjobmanden tilbudne.
Ester samtlige oplyste Omstændigheder troede ogsaa Kvastor at burde indstille, at
Sagen vidnedes paa denne Maade, idet ban bemarkede, at da Forvalter Beck ikke havde
benyttet den ham meddelte Tilladelse til at flytte til Ajsge (hv. se Aarb. 184',
S. 65 s.), men endnu boede paa Margretbenlund ved Faro, kunde den sornodne kontrol
og Tilsynet med Kontraktens nejagtige Opfyldelse overdrages ham, og ved Skrivelse as 4de
Maj bifaldt derefter Direktionen, at der med Kjobmand Grum oprettedes Kontrakt oni
Overtagelsen af Forhandlingen af Kalksten fra Universitetets Kalkbrud ved Faro paa folgende
Vilkaar:
1.	at ban ved egne Folk og for egen Regning besorger Brydningen af Kalkstenene og
ovrige dermed forbundne Arbejder, dog saaledes, at han ikke maa aabne noget Brud,
forinden Stiftelsen har ladet paavise de Steder som ere bestemte til Brydning, lige-
som ban ogsaa med Hensyn til Fremgangsmaaden ved Brydningen stal vcere pligtig at
underkaste sig de Bestemmelser som Universitetet narmere maatte fastsatte;
2.	at han ikke maa bortfore Sten f,a Kulerne, forinden de ere opmaalte af Universitetets
Befuldmægtigede, og at han i det Hele skal vare underkastet den Kontrol som Stif-
telsen maatte finde det nodvendigt at bestemme;
for hver Favn Sten som brydes giver han Stiftelsen et Vederlag af 4 rb. 48 sk.,
men i Tilfalde at en almindelig Forhojelse as Priserne st'ulde finde Sted, saaledes at
den gangbare Pris ved Stranden naaer 17 rb. pr. Favn, betaler ban 5 rb. for
bver Favn Sten der brydes, ligesom ogsaa denne Betaling, i Tilfalde af en vderligtie
Kalkstensbrudct ved Fars.
105
Forbojelse as Kalkstenspriserne, stal foreges med 48 ff. pr. Favn for hver Rigsbank-
daler Prisen ved Stranden forbojes over 17 rb. pr. Favn;
4.	han stal vcere pligtig at tage alle de Kalksten han bruger eller forbandler fra Uni-
versitetets Kalkbrud, og stal ban aarlig askjobe Stiftelsen idetmindste 50 Favne Sten;
5.	saalcenge Kontrakten med Grum staaer ved Magt, forpligter Universitetet sig til, ej at
overdrage Andre at benytte dets Brud, dog skal Stiftelsen vceie berettiget til, naar
den maatte behove Kalksten til eget Brug, euten for egen Regning at lade dem bryde
i de aabnede Brud, eller og at fordre dem leverede af Grum mod at erstatte ham
Omkostningerne ved Brydningen;
6.	Afbenyttelsen as Kalkbrudet overdrages Grum for et Tidsrum af 10 Aar fra 1ste
Januar 1848 at regne, dog saaledes at Universitetet skal vcere berettiget til at opsige
Kontrakten med et halvt Aars Varsel til bvert Aais Udgang, saasremt Afsætningen
ikke inden den 1ste Januar 1852 bringes til, eller den senere synker ned under, 100
Favne aarlig. Udgjor Asscetningen derimod fra 1ste )an. 1852 aarlig 100 Favne
eller derover, stal Kontrakten staae ved Magt indtil forncevnte 10 Aars Udgang, med
mindre der forinden tilbyder sig Lejlighed for Universitetet til at indgaae i et almin-
deligt Interessentskab med de »vrige Kalkbrndejere, i hvilket Tilfcelde Stiftelsen stal
vcere berettiget, til enhver Tid at hcrve Kontrakten imod sor den tilbagestaaende Del af
forncevnte 10 Aar at betale Grum en Erstatning af 1 Rbdlr. aarlig for bver Favn
Kalksten der i den forlobne Tid aarligen er affat, ester Gjennemfnittet af hele Asscetningen;
7.	Betalingen for de i Aarets Lob opbrudte Slen erlcrgges ved bvert Aars Udlob, og
stal Grum vcere pligtig, naar forlanges, at stille antagelig Sikkerhed for Kontraktens
Opfyldelse i det Hele, ligesom han ogsaa stal udrede de med Kontraktens Oprettelse
forbundne Udgifter;
8.	uagtet Kontrakten forst trceder i Kraft fra 1ste Ian. 1848, stal Grum dog vcere beret-
tiger til, i indevcerende Aar paa de anforte Vilkaar at opbryde og bortfore saamange
Kalksten som han kan scelge eller benytte, dog uden at vare blindet til noget bestemt
Kvantum, men kun mod at erlcegge forncevnte Betaling sor hvad han bortforer ^).
— I Henseende til den i sorr. Aarg. (S. 72) omtalte kongelige Beslutning af 11te
Decb. 1846, hvorved bestemtes, at de faakaldte vestindiske Pen^e, eller den Universitetet
tillagte Afgift af Bystriver-Embedet paa St. Croir, stulde bortfalde fra 1ste Ian. 1847,
stal bemcerkes, at efter Tilendebringelsen af den paa ans. St. omtalte Brevverling angaaende
en mulig Erstatning til Universitetet paa anden Maade for den tabte Jndtcegt. er det fun-
det hensigtsmcessigst ikke at foretage noget videre i denne Sag, faa at bemeldte Jndtcegt nn
kan ansees som definitiv bortfaldet for Universitetet fra det auforte Tidspunkt at regne; dog
baves endnn nogle tilgodehavende Restancer fra Tiden for 1847.
Iovrigt tilfojes med Hensyn til Oprindelsen til den omtalte Afgift, at det ikke egent-
lig var den i forr. Aarg. anforte Kongestrivelse af 15de Inni 1770 der paalagde Byfoged-
Embedet at frare Afgiften, hvorimod den alene bestemte at en Trediedel af samme (1000
rd.) skulde tilfalde Universitetet, og hvorledes denne Andel stnlde anvendes^). Efter de
fra Kancelliet modtagne Oplysninger var Oprindelsen til Afgiften simpelthen den, at det i
Bestallingen sor den i Aaret 1769 udncevnte Byfoged i Christianssted, som havde ansogt
om Tjenesten under Tilbud as at svare en Afgift af 1000 rd. v, K. aarlig, paalagdes
bam at svare 3000 rd., hvoraf da de 1000 ?d. stjcenkedes til Universitetet. Det var
derefter ikke at undres over, at der fra de Vedkommende indkom idelige Reklamationer og
Andragender om Eftergivelse, Nedscrltelse eller Udscettelse, bvilket og oftere bevilgedes, idet
navnligen Afgiften nedsattes, foist til 1500, senere til 1000 rd., indtil Sagen tilsidst i
Aaret 1786 for Universitetets Vedkommende ordnedes saaledes, at dets, nu til det
Halve nedsatte, Jndtcegt stnlde svares af Byfkriver-Embedet sammesteds; men dette var
egentlig en yderligere Forringelse af hvad der vcu Universitetet stjcenket; thi da der i 1774
var paa selvsamme Maade som oven ansort, nemlig ved at indfores i Bestallingen for Ved-
kommende, paalagt Bystriver-Embedet at svare 1000 rd. aarlig, hvilke Aaret ester ligele-
des tillagdes Universitetet (ved Restr. af 19de Juli), tabte dette saaledes egentlig nu disse
1000 rd.; thi at der i Mellemtiden er taget nogen forandret Bestemmelse i denne Hen-
*) Denne Tilladelse er dog ikke bleven benyttet.
**) Se nccunere herom Badens Ionrn. v S. IwZ.
106
Aarbog for 18-17.
seende, derom har Intet vceiet at finde; men det synes rigtignok at bemeldte 1000 rd.
ingensinde ere komne Universitetet tilgode, der maaffe end ikke bar faaet nogen Meddelelse
om samme, ligesom det ikke sees at have gjort nogen Indsigelse mod den forandrede Be-
stemmelse, og at man i 1786 bar lilemt den tidligere, idet det udtrykkelig bedder i For-
handlingerne: „at de 1000 rd. af Bvffi iver-Embedet ikke vare bestemte til andet Brug."
— Aarbogen har i forrige Aargang (S. 77 f.), ved at berette, at der i 1810 sorste
(yang blev gjort Brng af den Arvefæsterne paa Universitetets og Fcettesstiftets Godser ved
den kongelige Bestemmelse af 4de November 1812 meddelte Adgang til at aflsse
vi5se Andele af deres planmæssige Afgifter, tillige meddelt de ved en Skrivelse fra
Direktionen af 2den Febr. 1«17 fastsatte Regler i Henseende til beregningen af Af-
Issningssunnnerne i det Aar da Aflosningen finder Sted.
Herom er at tilfeje, at da der i forncrvnte Skrivelse var gaaet ud sra den Forud-
sætning, at Afgiftsaaret i Overensstemmelse med den aliernaadigst konfirmerede Plan as
19de ^nni 179.', Z 12 regnes fra 1ste )an. — 31te Deebr., men det af Kvcestor var
oplyst, at i flere af de crldre Arvefcrstestjeder var Afgiftsaaret beregnet fra forste Maj —
30te April, bar Direktionen ved en senere Skrivelse af 15de Juni 1dl7 bestemt, at for-
saavidt angaaer de sidstncrvnte Gaarde, skulle Aflosningsterminerne vcrre 1ste Maj og 1ste
Novb., saaledes at de Andele af Arvefcrsteafgiftcrne der afloses imellem 1ste Maj og 1ste
Novb. ikke bortfalde forend fra sidstncrvnte Tatum, og de.der afloses imellem 1ste Novb. og
1ste Maj ikke forend fra det ny Asgiftsaars Begyndelse, og saaledes at ved Aflosningssummere
nes Beregning ester de sidste 11) Aars Kapitelstarter medregnes i soiste Tilfalde den for det
foregaaende Aar satte Kapitelstan, og i sidste Tilscelde den Kapitelstart som scettes i det
Aar fra bvis 1ste Maj Aflosningen tager sin Begyndelse.
Fremdeles bar Direktionen, i Anledning af et derom opkastet Sporgsmaal, ved Skri-
velse af 2vde Sept. tilkjendegivet, at Gaardene paa 8rue Rirb'es Gods i den om-
handlede Henseende blive at behandle ganske efter de samme Regler som Gaardene paa Uni-
versitets- og Fcrllesstiftsgodsernc, saa at der, overensstemmende med den anforte allerbojeste
Bestemmelse, tilkommer dem ligesaavel ^om disse Adgang til at aflefe de fastsatte Andele af
deres planmcrssige Arvescrsteafgifter efter de derom forestrevne Regler.
Denne Tilladelse er i 1817 benvttet af en Gaardmand paa det ommeldte Gods, Ole
Olsen i Forslev, ligesom og en Gaardmand paa Universitetsgodfet. Soren Madsen i Hjelm-
sonlagle, har aflest en Fjerdedel af i>n Afgift.
Befordring og Afqang i 1847.
Ved Todsfald' bar ilniversitet t mistet en meget anseet Lcrrcr i Piofessor ertiaordi-
narins i Kemien, samt Lierer i samme Fag ved den polytekniste Lcrreailstalt, I>r. ?lul. Vil-
lian, Cdristcffer Heise, Ridder af Dannebrog og af Nordstjernen, som dode ester et kort
Sygeleje den 12te Novb., lidt over 58 Aar gammel. Han havde vcrret Universitetslccrer siden
)nni Maaned 1822, altsaa i henimod 25^ Aar.
Af ny Ansættelser eg anden befordring er at mcerke:	^ ^
Under 9de )an. udncevntes Regiment-kirurg og hidtilvcerende Konservator ^w,en
til Lektor i det lægevidenskabelige Fakliltet (efter afholdt Konkurrence og^med foitindied^
stemmelfer i Henseende til Forretninger og Pilkaar, hv. se sorr. ^larg. 33-^37). Undei
9de April Professor ertraordinarins l.ie. ^>>r. Andr. Arieger til Professoi o>d!naiiuo
og Assessor i Konsistorium, og Kand. )uris Frederik Terkel ^ulius Gram lit LcUoi i
det retsvidenskabelige Fakliltet, samt Auditor ved forste Iufanteribrigade I^ic. Carl (Lliri^
stian Zall, Ridder af Dannebrog, til tillige at vcrre ertraordincrr Doeent i ^Nomcrretten i
samme Fakultet (s. D. tillagt Rang i IV Kl. Nr. 3). Under 17de ^uli ^1.,^ >>il.
Frederik Lginhard Amadeus Schiern til ertraordincrr Docent i det philosopbiste fakul-
tet som Lektor i Historie, og under 23de Oktb. l>1.iA. ->>t. ^ohan Louis Usung til
ertraordincrr Doeent i samme Fakultet som Lektor i grcesk og romerst Pl'ilo^ogi og Aikcrologi.
Under 28de ^uni bleve Professorerne 8- C- Petersen og 8- Schomv udncrvine
til Etatsraader med Rang i III Kl. Nr. 9, og under Idde Sept. C'tatsraad A. Vl?len-
schlcrger til Konferentsraad.	,
Under 28de ^uni benaadedes Professorerne (L. T. lLngelStoft og	Marten-
sen, Ul. Velschov, C. Ramus og R. Nielsen med Dannebrogordenens Ridder-
Befordring og Afgang.
107
kors; ligesom det nnder resp. 12te Marts og 3die Apr. allernaadigst tillodes Professorerne
Abrahams og Konferentsraad Verlauff at anlcrgge og bcere den dem forundte Dekora-
tion som Riddere af Mreslegionen, og ligeledes under 22de Sepr. Konferentsraad Øhlen-
schlæger Storkorset af den norske St. Olafsorden.
—	Under 1ste Januar har Direktionen konstitueret Kand Philos. Peter Blicher som
Kasserer ved Ligbceringen og lamulus qusesturse ved Mek-opolitanflolen (jfr. f. Aarg.
S. ol f.).
—	Konsistorium.har under 21de Febr. udncevnt Professor i Theologien C. T. Engels-
tost til Ilispeel')!- qu-kslui-.k iftedetfor Generalauditor Scheel.
Ligeledes under s. D. Skolelcerer i København Kand. Theol. Daniel Meyer lil
Klokker ved Trinitatis Kirke i den i Efteraaret 1816 afdode Klokker Petersens Sted; Ud-
ncevnelsen stadfcrstet af Direktionen under 13de Marts.
Ligeledes under 15de Sept. den konstituerede Pedel vld. Alx. Muller og 2den
Pedel 8r. 8^n. Speer til Universitetspedeller.
—	Til Universitetets Rektor i det akademiske Aar 181?--18 valgte Konsistorium,
overensstemmende nied den foreskrevne Orden, Professor Or. I'kevl. C> T. EngelStofr,
Ridder af Dannebrog, hvilket Valg Direktionen stadscestede under 6te Novb.
De for 1818 designerede Dekani i de 1 Fakulteter ere:
i det gudsvidenflabelige Professor EngelStoft,
---retsvidenskabelige Professor Arieger,
--lægevidenskabelige Professor C)ttc>,
^ — philosophifle Etatsraad Petersen.