Overbestyrelsen. -^Allerede i Aarbogen for 1840 (S. 78) er omtalt en kongelig Skrivelse hvorved Direk- tionen var affordret Bemnkning blandt Andet over, om ikke Universitetets finansielle Til- stand maatte tillade det at overtage en Tredjedel af Udgifterne ved Direktionens og Dens Kontorbetjentes Gagering, hvilken billigen ikkun burde bceres af Soro Akademi og den almindelige Skolefond med en Trediedel for hver. Under de davcerende Forbolde modte denne Sag Vanskeligheder og blev stillet i Bero (anf. St. S. 81 f.); men efterat Direktionen atter igjennem Finansministeren var bleven allernaadigst paalagt at afgive Be- tænkning over samme Gjenstand, blev Ministeren, i Forbindelse med Approbationen af Budgetterne for 1847, under 19de Decb. 1846 allernaadigst bemyndiget til, efter Brev- verling med Direktionen at see den hidtil alene af hine to Kasser udredede Udgift til Overbestyrelsen for Fremtiden fordelt paa de tre Bestyrelsesgrene Universitetet, Soro Aka- demi og Skolevæsenet, hvilket dog senere, efter derom forte Forhandlinger mellem Direk- tionen og Finansministeren, ved allerhojeste Beslutning af 21de Januar 1847 blev foran- dret derhen, at det med den ommeldte Fordeling maatte beroe indtil Budgetterne for 1848. I en Konsistouum i denne Anledning affordret Betcenkning yttrede dette, at isolge det i de kongelige Beslutninger af 22de Decb. 1837 og 15de Decb. 1843 indeholdte allerhojeste Tilsagn om, at der ingensinde skal blive foretaget Forandring i Henseende til Substansen af Universitetets eller Kommunitetets Formue forinden Konsistoriets Betcenk- ning er indhentet, turde det betragte den kongelige Bestemmelse om Universitetets Deltagelse ^Udredelsen af Udgifterne til Overbestyrelsen ikke som en definitiv Asgjorelse af dette Sporgsmaal, men som en Opfordring til at tage under Overvejelse og allerunderdanigst at andrage, om og da hvorledes en saadan Foranstaltning bor ivcrrkscettes; og Konsistoriet bemcrrkede da i denne Henseende, dels at Universitetet fra den formelle Side syntes at turde forvente, ikke nu at bebyrdes med nogen Andel i Udgifterne til Overbestyrelsen, derved at det allerede i Aaret 1840 var bleven sat under Sporgsmaal, om ikke Universitetet burde bidrage til disse Udgifter, men dette dog, efter hvad da af Konsistorium blev anfort, ikke var bleven bestemt, ligefaa lidet som dette var Tilfaldet ifolge det faa Aar derefter allernaadigst fastsatte Normalreglement, ved hvilket, efter de samme sorudgaaede vidtløf- tige og nojagtige Overvejelser, samtlige Universitetets Udgifter bleve paa det omhyggeligste bestemte og ved kongelig Beslutning sanktionerede, utvivlsomt i den Hensigt, at disse Be- stemmelser for en lcengere Fremtid skulde tjene som ufravigelig Regel; dels at Konsistoriet ikke sijonnede rettere, end at Begrebet om et Regjeringskollegium, som umiddelbart Organ for den overste Statsstyrelse, ligefrem medforer, at Udgifterne til samme principmassigen maa bceres af den almindelige Statskasse og ikke af de enkelte physifle og moralske Personer der ere Overbestyrelsen underlagt?, hvilket sormentligen heller ikke er Tilsceldet med noget andet Kollegium, navnligen ikke med det kongelige danske Kancelli, til hvis Limninger Intet bidrages af de til Gudstjenestens og Gejstlighedens Underholdning funderede Stiftel- ser, ligesom og alle Omkostninger ved Direktionen oprindelig bleve udredede paa samme Maade. nemlig af Statskassen. Konsistorium yttrede fremdeles, at om end en Afvigelse Aartwg for 1847. fra dette Princip nu engang var indfort med Hensyn til det lcrrde Skolevcrsen og Soro Akademi, saa snlgte deraf dog ingenlunde, at den burde udstrækkes ogsaa til Universitetet; thi om end Folgen af dettes vedvarende Fritagelse vilde blive, at Finanskassen kom til at yde et storre Bidrag til det lcrrde Skolevcrsen, burde udentvivl dette Moment alene, iscrr under den nuvcrrende Finanstilstand, ikke tillccgges en saadan Vcrgt, at det stulde overveje alle andre Hensyn. Endelig bemcrrkede Konsistoriet, hvad Universitetets finansielle Tilstand angaaer, at det vel paa Grund af de saa ualmindelig hoje Kornpriser har i de siden Nor- malreglementets Fastscrttelse forlobne Aar kunnet indvinde et meget betydeligt Overstud, men at det dog vilde vcrre altfor betcrnkeligt, paa Grund af en saa usikker Tidsomstcrn- digbed, at paalcegge det en meget betydelig fast aarlig Udgiftsforogelfe, allerhelst da det nylig bar mistet en betydelig Indlagt, nemlig de faakaldte vestindiske Penge, eller Embeds- afgiften af Byskriver-Embedet i Kristianssted, 640 rb. aarlig, (hvilken Afgift ifolge aller- hojeste Besiutning af Ilte Decb. 1846 bortfalder fra 1847 Aars Begyndelse) og omtrent samtidige« bar faaet en anden ny Udgift udenfor Normalreglementet i den nylig fastsatte ny Huslejeportion paa 400 rb. aarlig (hvorom se lcrngere nede). Saafremt den omhand- lede ny Udgift ikke stulde lcrgges helt over paa Kommunitetet, hvilket dog vilde vcrre lidet naturligt, da derved denne Stiftelse vilde besvares i den Hensigt at lette Soro Akademi, det lcrrde Skolevcrsen eller Finanskassen, vilde den ikke kunne tilvejebringes uden et Brud paa Normalreglementet, idet der da sra Reservefonden, af hvis Renter ifolge Reglementet ikke mere cnd 8000 rb. aarlig maa ansces som disvonible, vilde blive at henlcrgge endvi- dere en Sum af ikke meget under 100000 rb. til al dcckke den ny Udgift, hvilket vilde vcrre det samme som at borttage det hele hidtil opsparede Overskud, hvilket syntes saameget mere betcrnkeligt paa en Tid da, som bekjendt, Universitetet netop i hoj Grad kan trcrnge til Opsamling af en storre Kapital, dels til at modstaae tilkommende mindre gunstige Zidsomstcrndigbeder, dels til at tilvejebringe flere hidtil baardt savnede Fornodenbeder, saa- som Opforelse af flere Bygninger, m. v. Om end Universitetets Frihed for Deltagelse i disse Udgifter stulde fore til, at Statsfinanserne i nogen Grad maatte tage Del i samme, kunde Konsistoriet ikke andet end ansee dette som aldeles principmcrssigt, og i ethvert Til- scrlde syntes et saadant aarligt Bidrag til et Regjeringskollegiums Personalbudget langt at vcrre at foretrcrkke for Udsigt til ertraordincrre Understottelser til Universitetets almindelige Budget eller til storre Bygningssoretagender, Understottelser der, naar de i Tiden mcMle blive sornodne, dog vanskelige« vilde blive nagtede af en for Videnskabeligheds Fremme levende interesseret Regjering. Direktionen kunde ikke andet end finde disse af Konsistorium anforte Grunde meget vcrgtige; da imidlertid FinanSdeputationen, efter at vcere gjort bekjendt med Konsistoriets Anskuelse, bavde yttret, at Sporgsniaalet om de omhandlede Udgifters Overtagelse af Finan- serne maatte ansees som aldeles ubetimeligt, da dette Sporgsmaal sorlcrngst havde fundet sin Asgjorelse, og her nn kun var Tale om en forandret Omfordeling, og at Kollegiet ikke var villigt til allerunderdanigst at forelcrgge Kongen dette Sporgsmaal til Afgjorelfe, troede Direktionen alene at burde henstille dette Punkt af Sagen til allerhøjeste Bedom- melse. Men under Forudscrtuing as at de ostncrvnte Udgifter fremdeles skulle paabvile de Den underlagte Stiftelser, maatte Direktionen ansee det for aldeles billigt og rigtigt, at Bekostningens Udredelse ikke indskrcenkedes til de to Stiftelser alene som hidtil have baa- ret den, men at den fordeltes med en Trediedel paa hver af de tre Hovedforgreninger, Uni- versitetet med tilhørende Stiftelser, Soro Akademi og det lcerde Skolevcrsen, hvorhos Direk- tionen, hvad den sorstncevnte Trediedel angaaer, formente, at denne rettest vilde vcrre at dele lige mellem Universitetet og Kommunitetet, idet sorstncrvnte under de nuvcerende Tidsom- stændigheder med Sikkerhed turde antages, i den ncrrmeste Fremtid at ville bave tilstrække- lige Hjelpekilder i sine til de lobende Udgifter normerede Indtægtsposter til at udrede denne Udgiftssorogelse, udeu at det vilde beboves, saaledes som af Konsistoriet foreflaaet, dertil at anvende nogen Del af Reservesondens opsamlede Kapitalmasse. Ligeledes vilde Kom- munitetet, uden noget soleligt Afsavn for dets egentlige Ojemed, kunne overtage den paa samme efter det foreslaaede Forhold faldende Andel i den omhandlede Udgift. Under det Belob som hidtil i de aarlige Budgetter for Soro Akademi og det lcrrde Skolevcrsen havde under 1ste Udgiftspost vcrret opsort som Overbestyrelsens Udgifter, nem- lig for bver af Stiftelserne 6620 rb. eller for dem begge tilsammen. . . 13240 rb. var indbefattet den Kveesturens Embedsmand og Betjente ved Soro Akade- nii's Depositums og den almindelige Skolefonds Midlers Henlcrggelse under Omkostningerne ved Overbestyrelsen. 17 Fra sorrige Side 13210 rb. sammes Bestyrelse i Aaret 1813 tillagte Godtgjorelfe") tilligemed Kontor- udgifter, tilsammen.................. 880 — hvilken Snm saaledes ikke vedkom Universitetet eller Kommunitetet, men maatte vedblive som hidtil at udredes af Akademiets og Skolefondens Kasser med 4-10 rb. af hver, hvorefter til Deling mellem samtlige Stiftelser blev tilbage 12360 rb. Hertil vilde nn for Fremtiden vane at lcrgge den Forogelfe af Gageringerne som var foranlediget ved den allerhojeste Beslutning as Lide Maj 1847 an- gaaende en Deling af Direktionens Sekretariat i to Erpeditionskontorer nemlig.....................1100 — Endvidere vilde, som allerede ved den kongelige Beslutning af 29de April 4816^'^) var bestemt, folgende Summer, der hidtil som sirlige Revisions- honorarer havde vceret opforte paa Budgetterne, nemlig for Kommunitetet under Post 3 og 10.............. 200 rb. for Soro -Akademi uuder Udgiftspost 2........10.) — ' under Indtægtspost 3........140 — 740 — udgaae as disse Poster og derimod nn, da de efter den ommeldte allerhojeste Bestemmelse skulde anvendes til Udgifterne ved det under Overbestyrelsen opret- tede, sor alle Stiftelser falles, Revisionskontor, blive at inddrage under Udgif- terne til Overbestyrelsen, hvorefter disfes til Fordeling paa famtlige Stiftelser kommende Belob vilde blive ialt.............. 11200 rb. Men da dette Belob ikke lod sig dele i det forejlaaede Forhold paa anden Maade end ved brudte Summer, nemlig: for Universitetet og Kommunitetet hver ^ eller 2366 rb. 64 ff., og for de to andre Stiftelser hver ^ eller 4733 rb. 32 sk., syntes det pas- sende, at de opfortes i Budgetterne med de runde Summer: for de to forstncevnte Stif- telser hver 2400 rb., for de to sidftncrvnte Stiftelser hver 4800 rb., eller, med et Tillcrg af 200 rb>, i det Hele 14400 rb. Derhos vilde Soro Akademi og Skolefonden ved- blive, ligesom hidtil, at bcere Halvdelen af de ovenncevnte dem fcerligen vedkommende Ud- gifter med ialt 880 rb. eller 410 rb. for hver; hvorimod Universitetet, naar det for- holdsvis deltog i Omkostningerne til Overbestyrelsen, derunder indbefattet den almindelige falles Revision, maatte fritages for det hidtil under dets Budgets 9de Udgiftspost opforte scrrlige Revisionshonorar -100 rb., hvilket isolge den ovenncevnte allerbojeste Beslutning af 29de April 1816 var overgaaet til at vcere Pension for den entledigede Revisor, hvilken Udgift med mindst Ulempe kunde henlcrgges paa Kommunitetets 5te Udgiftspost, der saaledes vilde faae en, dog kun midlertidig, Forogelse af dens hidtilvcerende Belob, 460 rb., med disse 400 rb. Efter dette Foislag vilde saaledes Universitetet, som hidtil alene havde udredet 400 rb. til lin Revisor, eller efter dennes Entledigelse i Pension for ham, istedetfor denne Slim faae at udrede til Overbestyrelsen 2400 rb., eller en Forogelse af 2000 rb.; Kommunite- tet, istedetfor de 200 rb. til Revisor, ligeledes til Overbestyrelsen 2100 rb. eller en Forc- gelse af 2200 rb., foruden den midlertidige Forogelse af de 400 rb. i Pension til den sorrige Revisor; Soro Akademi, som hidtil havde udredet til Overbestyrelsen 6620 rb. og for Revisionen af dets Regnskaber ............510 — hvortil kom Halvdelen af ovenncevnte nylig bestemte Foregelse af 1100 rb. i Anledning af Kontorets Deling med................550 — ialt 7710 rb. vilde faae at udrede, til den egentlige Overbestyrelse de anforte . 4800 rb. og de scrrlige Udgifter til Kvcesturen.........410 — 5240 — altsaa en Formindskelse mod hidtil as............ 2470 rb. Skolefonden endelig, istedetfor som hidlil til Overbestyrelsen og til Udgifterne ") Hv. s. Aarb. 1848 S. i" f. Hv. se strar nedenfor. *") Hv. s. Aarb. >846 S. 26-29. Universitetets Aarbog, 1647. 2 18 Aarboq wr 1347. til Kvcesturen....................6620 rb. samt dm ncevnte ilylig lilkomne Forogelse . . ......... 550 — 7170 rb. den samme Slim som Akademiet, nemlig...........5240 — eller en Formindskelse af 1930 rb. Efteral Direktionen bavde brevverlet med HinanSdepulationen, svin Intet fandt at erindre, bverken niod Fordelingen i det Hele, eller mod det ovennævnte mindre Tillceg af 200 rb., og derefter, overensstemmende med all det Anforte, nedlagt allerunderdanigst Forestilling, behagede det Hans Majestcrl Kongen under 15de Oktbr. allernaadigst at bifalde 1. at Udgifterne til Overbestyrelsen as de Direktionen underlagte Stiftelser herefter for- delen paa samtlige 3 Hovedsorgreninger af disse Stiftelser, saaledes al Universitetet og Kommunitetet bcere bver en Sjettedel, Soro Akademi og det lcerde Skolevcefen bver en Trediedel, og ifolge heraf opforts paa Budgetterne linder 1ste Udgiftspost for Universitetet med.........2400 rb. — Kommunitetet —......... 2400 — — Soro Akademi —......... 4800 — — den almindelige Skolefond med...... 4800 — bvorbos de tvende sidstnævnte vedblive ligesom hidtil at ndrede de dem scrrligen ved- kommende Godtgjorelser til Universitetskvcestiirens l5mbedsmcend m. v. med 880 rb.; 2. at Kommunitetets 5te Udgiftspost maa fra dens hidtilværende Belob, 460 rb., med et Tillceg af 400 rb. forbojes til 860 rb. Den saaledes bestemte Sum for den egentlige Overbestyrelse af 14400 rb. blev imidlertid, efter Foranledning af Finansministeren, ved Budgettets Approbation sorhojel med 900 rb., efterat det ved en kongelig Beslutning var bleven bestemt, at det alminde- lige Lonningsiillcrg som allernaadigst var tilstaaet samtlige Embedsmand i Kontorerne under de kongelige Kollegier, ogsaa skulde komme Direktionens Kontorer tilgode, hvorom se loen- gere nede under Budgetterne. Summen er derefter nu 15300 rb., fordelt med 2550 rb. paa hver af de to forstncevnle og 5100 rb. paa hver af de to sidstnævnte Stiftelser. Ligesom Aarbogen i forr. Aarg. meddelte Oplysning om den da foretagne Udvidelse af del under Direktionen sorterende Revisionskontor (Aarb. 1846 S. 26—29), saaledes er dennegang at berette om en lignende Foranstaltning, nemlig det hidtilvcrrende Se- kretariats Deling i to Expedltionskvntorer. Lige siden Direktionens Oprettelse i 1805 havde Den klin haft et Sekretariat, igjen- nein hvilket vare erpederede samtlige under Direktionen Henhorende Sager, saavel vedkommende de oprindelig linder Samme henlagte Stiftelser, Universiletet og de lcerde Skoler, som de senere tilkomne, Soro Akademi, den polytekniske Læreanstalt og de videnssabelige Realskoler; men da den Udvidelse Direktioneils Virkekreds ved de sidstnævnte Stiftelsers Gjenoplivelse eller Oprettelse havde saaet, og den derved og ved andre Aarsager bevirkede Forogelse af For- retningernes Mcrngde efterhaanden havde gjort det nodvendigt, at saavel Arbejdernes Antal som de dem tillagte Lonninger forogedes, havde Direktionen allerede tidligere vceret betcenkt paa at udvide Kontoret paa forstncrvnte Maade, idet Den dels i Aarel 1827 bevirkede, al de underordnede Arbejderes Antal, som oprindelig var reglementeret til 3, en Fuldmceglig og to Kopister, forogedes til 4, nemlig 2 Fuldmcrglige og 2 Kopister, eller, fom de senere bencevnedes, 4 Kancellister, dels i Aaret 1843, esterat det saaledes reglementerede Antal efterhaanden var bleven formindsket forst til 3, senere til 2, Kancellister (medens man forovrigt behjalp sig dels med Volonlorer, dels med Ertraffrivere), allerunderdanigst ind- stillede, at Kontoret maatte reglementeres med en Fuldmceglig og to Kancellister, og derhos den ny Revisor paalcegges at deltage i Sagernes Behandling i Sekretariatet; dette sidste blev allernaadigst bifaldet (Aarb. 1846 S. 26), hvorimod det bestemtes, at der kun skulde anscettes en Fuldmceglig og en Kancellist, hvorefter man atter maatte behjelpe sig med en Volontor. Det stadigen tiltagende Antal af Sagerne i Sekretariatet, i Forbindelse med den Omstcendighed, at Soro Akademi, saavel i sin videnskabelige Virksombed, iscerdelesbed naar Direktionens Sekretariat. 19 det, ester hvad der var paatcmkt, skulde gjeres til Centralpunket for det bele hojere Real- undervisniugsvcesen, som i Henseende til Bestyrelsen af dets Godser, der indbefatte flere Hovedgaarde og et vidlloftigt Forstvæsen, bavde en noget ejeudominelig Karakter sreinsor de ovrige nnder Direktionen sorterende Stiftelser, syntes imidlertid ej alene uodvendigeu at krceve et forogct Antal af Arbejdere, men derbos endog at give nogen Anledning til en betydeligere Deling af Arbejdet, ved nemlig at henlcrgge de Akademiet og Realskolerne ved- kommende Sager til et eget Kontor for sig; og paa Direktionens herom nedlagte aller- underdanigste Forestilling, og da de fremsatte Forflag vandt allerhøjeste Bifald, blev det under 21de Maj 1847 allernaadigst bestemt: at det hidtilværende Sekretariat under Direktionen tillægges Navn af forste Erpe- ditionskoutor, saaledes at under dette vedblive at henhore alle Sager vedkom- mende Universitetet med tilherende Stiftelser og det hele lcerde Skolevæsen med Und- tagelse af Soro larde Skole, og at er nyt Kontor oprettes under Navn as andet Erpeditionskontor, til hvilket afgives alle Sager vedkommende Soro Akademi samt de videnskabelige Realskoler, som uu ere ellcr senere maatte vorde henlagte under Direktionens Overbestyrelse. Gagerne reglementeredes derhos saaledes: for Chefen for forste Erpeditionskontor (med et Tillceg af 200 rb.) . . . 1600 rb. — Fuldmægtigen sammesteds som hidtil............800 — —» Kancellisten sammesteds istedetsor 500 rb..........400 — — Chcfeu for andet Erpeditionskontor............ 1000 — hvilket var, som oven S. 17 anfort, en Forogelfe as 1100 rb. Til Chef for det ny Kontor udncevntes derhos hidtilværende Fuldmægtig Auditor A. C. p. Linde, til Fuldmægtig i det forste Kontor Kancellist C. D. G. Vrucker og til Kancellist i dennes Sted Kand. )ur. I. S. v. verlauff, der i henimod 4 Aar havde arbejdet i Sekretariatet som Volontor. I det ny Kontor, der endnu i Aarets Lob traadte i Virksomhed, ere saaledes ingen underordnede Arbejdere ansatte, men alene en Vo- lontor har vceret antaget, samt en Ertraskriver. TN ncermcre Oplysning om Forretningernes Onsang i Sekretariatet, fra dettes Oprettelse i 1805 indtil Udgangen af 1817, meddeles nedcnst.mende Oversigt over Antallet af de Aar for Aar forefaldne Sager, Erpeditioner osv., ester de aarlig (siden l8i2) nedlagte allerunderdanigste Beretninger til Kongen angaaende Arbejdets Fremme i Sekretariatet. Denne Lift.' udviser, hvor- ledes Arbejdet lige siden Kontorets forste Oprettelse har vceret i stadig og uafbrudt gradvis Til- tagende, saaledes at det endog i den crldste Periode har vccrer kun omtreit en Tredie- til en Fjerdedel mod i den seneste Aarrcrkke, uagtet, som bemcrrket, Antallet af de faste Arbejdere den- gang var tigesaa stort, tildels endog storre, end det i den seneste Tid har vceret. Lige indtil omtrent Aaret ^827 var det endnu neppe det Halve mod nn. Jovrigt kan bemcrrkes, at medens i den tidligere Tid hverken Oprettelsen af det norske Universitet i >811 eller Norges Frastillelfe i l8!4 med Bestemthed kan sees at have haft nogen bcefenilig Indflydelse paa Forogellen eller Formindskelsen af gagerne i Kontoret, kan man dest.' bestemtere paavise nogle af de senere Be- givenheder som Aarsag til en Forogelfe af Arbejdet, navnligen Sors Akademi's Gjenoprcttelse i 48^2 og Henlceggelsen af Akademiets Godsbestyrelse umiddelbart under Direktionen i 1827, fra hvilke begge Aar der ogsaa begynder en kieudelig Stigen af Sagernes Antal, til hvilken sidst- nævnte Forandring strar eiter sluttede sig Oprettelsen af Agerdyrknings- og Forstinstitmet paa Mornp i >828 (hvinet dog to Aar senere igjen nedlagdes) og af den polytekniske Lcereanstalt i 18^. Senere synes igjen fra 1837 at datere sig en yderligere Stigen af Forretningerne, rime- ligvis foranlediget ved flere sammenstsdende Aarfager, navnligen den mere umiddelbare Admini- stration (med Decisionen) af Universitetets Husholdning (idet hidtil Konsistorium havde afgjort endel Sager, der svaledes >kke kom til Direktionen), senere ogsaa af Kommunitetets, den omtrent paa samme Tid begyndte skarpere Revision af de Sorsfle Regnskaber, den senere opstaaede jevn- lige Brevverling^med Finanserne angaaende Budgets- og andre Sager, den i >843 ivcerksatte Henlæggelse af Soro Akademis Depositum og den almindelige Skolefond under Kvasaren, hvor- ved alle de tidligere '-Ordrer^ til Direktionens Kasserer gik over til Brevverling med Kvcrsturen (fra >843 viser sig netop ogsaa en ny Forogelse af Sagernes Antal), endelig den netop i den omtalte Periode, fra 1837, mere end i nogen af de tidligere faldne Revision og Reorganisation af saamange af de gamle Forholde ved Universitetet, ved Skolerne, Realstolevcesenet, det islandske Skolevcrsen, Soro Akademi og samtlige husholdelige Anliggender. For Fuldstændigheds Skyld er fra td<-7 af, da samtlige Soroske Sager gik over til Direktio- nen, tilsoiet Antallet for disse ssrstilt, hvoraf erfares, at disse Sager'i de sidste Aar ikke have udgjort mere end en Tredie- til en Fjerdedel af det Hele. Det bemcrrkes, at for de crldre Aar, i kvilte ingen Beretninger til Kongen blcve nedlagte, cr Listen iaavldt muligt suppleret af Kontorets Protokoller. 2* 20 Aarbog for 1847. Tabellarisk Oversigt over Ardeidet i Direktionens Sekretariat ifolge de derom aarlig nedlagte allerunderdanigste Beretninger. Aar. Antallet as indkomne Sager. dcras til Un- derretning, Henlcrggcisc, Regnskabs- Uddrag in m. deraf Sorofte Sager. Antallet af Breve. deraf Soro vedkommende. Antallet af Forestillinger, Beretninger, Betænkninger til Kongen. 1865 „ 259 „ 16 — 6 „ ,, 816 „ 69 — 7 „ „ 715 54 — 8 866 ,, 35 — 9 „ ,, 825 36 — 10 „ „ „ 1141 „ 48 — 11 „ „ » I"I8 55 — 12 I 586 555 ,, 998 56 — 15 1667 255 1562 ,, 62 - 1242 557 1262 » 46 — 15 1268 526 » 995 » 45 — 16 1222 262 956 » 57 — 17 1445 196 ,, 1266 57 — 18 1265 264 1186 » 49 -I!) >4 65 226 .> 1595 » 72 —2» 1556 224 » 1215 » 51 —21 1511 269 1189 » 56 -22 2662 i 196 1465 » 58 —2:i 1865 267 » 1485 » 55 —2t 1832 269 » 1578 » 58 —2^', >65? 187 » 1351 « 54 —26 1979 211 » 1735 ,, 48 -27 2547 628 946 2175 >, 56 —28 2529 775 1656 2576 III5 66 —2!) 2716 798 1177 26,9 1274 77 —36 2887 669 1286 2775 I4W 86 —51 2855 765 1289 2818 1445 75 —52 2886 764 1246 S5L6 1525 68 —33 2415 58,, 1679 2585 1255 68 —.il 2891 651 1626 2626 1120 83 —35 2926 824 1915 2756 1664 67 —56 2977 654 9!)6 2767 1628 77 —57 5294 822 1652 5285 11.55 86 —58 5176 722 995 5121 1616 85 —59 5391 925 865 3625 952 III —46 5181 774 858 2776 868 113 —41 5285 912 967 524 I MII 117 —42 5699 852 854 5627 956 199 —48 5552 1652 1656 5817 3die Medlem af Direktionen, 1829 2det Medlem, udtraadte af Direktionen i 1852, men blev i >846 konstitueret som forste og bestprende Medlem, i hvilken Stilling han^vedblev indtil Direktionens Oplosning i Marts 1818. Er nu ProfcSsor ordinariuS, Universitetets Senior, Ordens-Hiltorio- graf, KonferentSraad, Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand.) Til hans Eftermand i KontorchefSposten ndncevnteS den 27 ^uli 181? Kopist i Sekretariatet Auditor, senere Kaneelliraad, Christian Lund, som beklcrdte Posten indtil han under 2^ April Direktionens Sekretariat. 21 >822 besorrrcdes til Kammcrsekrctar og Kommitteret i Ncntckammcrct. (Dod 25dc .uini 1845 som Dcputcrct i bemeldte Kcllcgium, Konferentsraad, Ziidder af Dannebrog og Dannebrogsmand,) " Efter ham ndnervutes uuder >4 Maj >822 Auditor ved ^sokadetkorpsct og Notarius ved det juridiske Fakultet I^io. -lur. ^ol>an Christian Rall. senere Kammerraad og I>r. ^i»is. forlod Embedet efter omtrent 8^- Aars Tjeneste, da ban under 13 Oktb. I83» befordredes til Byfoged l Vordingborg og Herredsfoged. (Er senere derfra entleriget i Naade og med Pension,) Han efterfulgtes af 2ven Fuldmcrgtig i Sekretariatet Jens Lund (Broder til ovenncrvnle Konferentsraad Lund), som under >3de No'vb. s. A. udnavntes lil Sekretcrr og Bureauchef, i I8-!3 «>l Kancelliraad. Han dode i Embedet den li Dccb. 1836, 46^ Aar gammel. Efter den neden, for anforte Iustitsraad Scl'iernS Dod havde han tillige under 12te Marts 1836 erholdt Ponen som Kasserer ved Soro Akademi's Depositum og den almindelige Skolefoiid. I hans Sled udncrvntes, dog formedelst Fravcrrelse paa en Udenlandsrejse forst nnder 27dc ^uni >837, 2den Kancellist i Sekretariatet Hannibal Peter Selmer, siden I8de Juli s. A. Kan- cellisekretcrr, siden 4de Marts >846 Kancelliraad, som vedblev i Embedet, siden 2>deMaj 1847 som Ehef for IsteErpeditionskontor, indtil Direktionens Oplosning i >848, da han under > I te April blev i Naadc entlediget med Vartpenge, efter en Tjenestetid af ialt lidt over Aar. Udncrvntes den 5te ^nni ncrsteftcr til ^uftitsraad. Til'Chef for det nuder 21de Maj >847 oprettede 2dct Erpcditionskontor udnccvntcS hidtil- vccrcndc Fuldmcegtig i Sckretariatet Auditor Andreas Conrad putscher Linde. v. Underordnede i Kontoret. Ved dettes Oprettelse ansattes under 16de Ang. 1805 Kancellist i Kancelliet Kanccllisckrctar ^l. Fr. C. Schicrn som Fuldmcrgtig og Kand. )ur. Fr. Cbf. Gundelach som forste Kopist, samt ^!. Gu. DIoch som anden Kopist. Under WdeFebr. I8i>!) befordredes den Forstncrvnte til kasserer. den Sidstnævnte til Bogholder ved den da nylig oprettede almindelige Skolewnd og der- hos senere til Revisor, og Kopist Gundelach til Fuldmcrgtig i Sekretariatet. (Sekretcrr Schiern for- blev i den nervnte Sulling indtil sin Dod, som )ustitsraad, i Februar 1836; ligeledes Bogholder Bloch indtil han, da Bogholderposten ophorte ved Forretningernes Henlæggelse nuder Kvcrstureu, nuder 25de Marts 1843 blev entlediget med Vartpenge, og havde da ligeledes Prcrdikat as Iustits- raad.) Derhos ndi'crvntes Kand. ^ur. Er. Reeberg til 2den Kopist, og Volontoren ^tud. Theol. Ir. Hig. ?indr. Jungersen gaves Haab om. naar han havde taget Embcdse.rameu meo bedste Karakter, at ansattes som Iste Kopist. Efterat Betingelsen var opfyldt, udncrvntes han til bemeldte Post den I^deNov. s. A. Under I5de Aug. 1816 blcv Fuldmcrgtig Gundelach efter Ausogniug i Naade entlediget (erholdt senere ^ustitSembede, forst i Viborg, derefter i Lemvig, hvor han dode i Begyndelsen af >847 som Kancelliraad By- og Herredsfoged); og under 5te Zanuar 1811 for- fremmedes Kopisterne Jungersen til Fuldmcrgtig og Neeberg til iste Kopist, og (ovcnnavntc) Kand. "uir. C!>- lund til ^dcn Kopist. Den Sidstncrvnte traadte dog i en noget losere Forbindelse med Kontoret, da han senere i samme Aar befordredes til Auditor i Armeen, indtil han som ovenan- sort i ^nli >812 udncevutes til dets Ehef. Efter denne Tid blev den anden Kovistplads ikke besat sorend i Aaret >822, da Forretnin- gerne ved Soro Akademi's Gjenoprettelse vare betydeligt tiltagne. Da Fuldmcrgtig Inngersen i 181« var bleven bcforerct til gejstligt Embede (cr nu Sogneprast til Bregninge i ^jcrllaud), blcv nnder 26de ^an. I8Ii) Kopist Neeberg forfremmet til Fnldmcegtig og Kand. Iur. percr Jacobsen Cetens ndncrvut til Kopist, og efterat denne i 1822 havde forladt Kontoret (cr nu Amtmand overKjoben- bavns Amt. Ridder af Dannebrog), bleve l 1822 Retskantidaterne Jens lund og Jes Fcrstcr Eiler ndncrvnte til Kopister. Da det i I827> fandtes nodvendigt at fologe Arbejdernes Antal, blev^ under 2!ide Maj i bemeldte Aar Kopist Lund forfremmet til 2den Fuldmcrgtig og Kand. Iur. Svr. ?idr. Bojesen ansat som 2den Kopist. Da denne den 4de Apr. 1828 var bleven befordret til>> Fnldmcrgtig under Generalpostdirektionen (blcv senere Kontorchef og Postsekretcrr og derfra ent- lediget med Vartpenge i >841), og Kopist Eiler d. I2le Aug. s. A. lil Fuldmcrgtig ved de dausk- ostindiske Besiddelser (i >837 derfra entlediget med Vartpenge som Kammerraad), udncrvntes i samme Aar resp. nnder 3die Maj og 3»>le 'Sept. Retskandidatcrue Cl). Alx. Flensborg og Hnb. pr. Sclmcr til Kopister, og 183«, efterat Fuldmcrgtig Lund var bleven Ehef for Sekretariatet, under 1 tde Dccb. Kopist Flensborg til 2den Fuldmcrgtig og Kand. )ur. Cl>. Fr. Schow til Kopist. Ifolge en kongelig Bestemmelse af Iste Ian. 1831 forandredes Benævnelserne for saavel Fuldmcrgiigciuc som Kopisterne til Kancellister. Efterat Kancellist Flensborg den 21de Sept. s. A. var bleven befordret til Auditor (cr nu Assessor i Laudsover- samt Hos- og Stadsrcttcu), blcv nnder >!> Novb. ncrsteftcr Kand. )nr. Ir. Fribcrt ansat i dcn ledige Plads som Kancellist; og efterat Kancellist Scbow den 5 Febr. 1834 var afgaaet ved Doden, nnder 8 April s. A. ligeledes Kand. Iur. ?lndr, Rreugfeldt Vang. Uuder 17de Dccb. >8^6 blcv derhos, eftcrat Kontcrcl'cfcn Kancelliraad Lund var afgaaet vcd Dodcn, og da Kancellist Sclmcr befandt sig paa en Udenlandsrejse, Nand- Inr. Andr. Cn. putscher linde ansat som 5te Kancellist. Det folgencc Aar. under Uwe Juni 1837, blev den celdste Kancellist, Neeberg, efter Anssg- ning i Naadc og ined Pension entlediget som Kancelliraad (dod i August 1841 i sit 64de Aar), og dcn nastcrldstc, H. P. Sclmcr, dcn 27de i s. M. befordret til Ebef for Kontoret, hvorefter alene blevc tilbage de tre vngrc Kancellister Fribcrt, Bang og Lindc. som rcspcktivc Iste 2den og 3die, idet derhos den Forstnccvnte tillige udncevntcs til Kaneellisekrclcrr og Kasscrcr ved Sors Akademi's Dcpositnin og dcn almindelige Skolefond; Kancellist Bang var allerede i Begyndelsen af >837 bleven ndncrvnt til tillige at vcrre Assistent i Revisionskontoret; l 1841 forundtes ham Titel af KammeraSfessor. Kanccllisekretcrr Fribcrt ndtraadte af Sekretariatet da han uuder 4de Marts >84<> udncevntcs til foruden Kasserer at vcrre Arkivarius untcr Direktionen (og til Kan- celliraad), og han blcv sencrc, i Anlcdning af Kasscrcr og BogholdcrforretningerncS Henlæggelse 22 Aarbog for 18i7. under Kvcrsturen, under ?5-de MartS 1^13 i Ncnide entlediget fra begge Poster med Vartpenge- dans senere Skjabne er bekjendt nok. Kammeraofesfor Bang udtraadte som Kancellist da ban under 6tc Maj s. A. udncrvntes til Revisor sor de lcrrde Skolers og den almindelige SkolefondS Regnskaber, tog med forpligtelse at deltage i Sagernes Behandling i Sekretariatet; under '^de April udnavnteS han til Chef for det udvidede Revisionskontor, ligeledes med samme for- pligtelse, og dlev i Fedr. s. A. forundt Titel af Kancclliraad. Da det ved evenncrvnte kongelige Beslutning as <>te Maj 18^3 bestemtes, at der i Sekreta- riatet skulde anscrttes en Fuldmcrgtig og en Kancellist, blev tillige Kancellist (siden IU4I Auditor i Armeen) ^inde udnavnt til fultmcogtig, og senere uuder >4ve Zuli s. A. Kand. ^ur. Cl). Dn. Orl. trucker til Kancellist; og esterat Forftna'vnte ved Sekretariatets Deling var bleven forfremmet Ni Cbef for det Net (5rpedition>?kontor, udnævntes famtidigen. som oven ansort, under 21 de Maj I »17 Kancellist Brucker til Fuldmcrgtig og Netckandida't Srf. V. verlauff til Kancellist i det Iste Erpcditicnskontor. Den paa AarelS allersidste Dag foregaaede forandring i Overbestyrelsens (Drga- nisation ffal ber alene for Fuldstændighedens Skyld kortelig bereres, saameget meie som den ikke fik Tid til at komme ret til Udsorelse, idet den meget kort efter, ved de i MartS Maaned 5848 indtraadte Begivenheder, gav P!ads for den langt betydeligere Forandring bvorved samtlige Kollegier aslostes (eller bestemtes til at aflcses) af Ministerier, og navu- ligen Direktionen af et Ministerium for Rirke- og Undervisningsvcrsen, hvorved saa- ledes den Ncsonn der (som i forr. Aarg. meddelt) igjennem faa mange Aar havde varet Gjenstand for vidtlestige Forbandlingei, der forte faagodtsom til intet Resultat, pludselig og saa at sige af sig fel? traadte i Live. Det blev nemlig ved den kongelige Beslutning af 3lte Deeb. 1847, bvorved Grund- bestemmelserne for Organisationen af den ved den tidligere Beslutning af 27de Marts ncrstforhen oprettede Neal-Hojskole i Sow ncrrmere fastsattes, bestemt at den lokale Over- bestyrelse af Sors Akadenn i dets Helbed fluide betroes til en (Dverdireb'tsr, der som Medlem af Direktionen bavde at forestaae samtlige Akademiets Anliggender som en icrregen Sektion af dette Kollegium, dog at foifljellige Sager, navnligen de vigtigere, bleve at forbandle af Kollegiet i,, jileno^ Derbos blev under samme Datum Amtmanden over Soro Amt Kammerherre Lensgreve F. M. af Knnth beflikket til tillige at vcere Medlem af Direktionen samt Overdirektor for Soro Akademi og de dermed i Forbindelse staaende videnskabelige Institutioner. Det nanmcre angaaende disse Bestemmelser vil erfares leengere nede i Afsnittet om Soro -Akademi, hvor den kongelige Beslutning vil blive meddelt efter Ordlydende. Det var vedtaget, at en Del af det nyoprettede Soro Kontor tilligemed Arkivet skulde forlcrgges til Soro hos Oveidirektoren paa Stedet selv, men dette var kun for en Del bleven iværk- sat da den ovenomtalte Forandring i Marts Maaned fandt Sted, hvorefter hin Foranstalt- ning igjen gik tilbage, og de tvende Kontorer forenedes til et, ganske som forben.