I
Lovgivning, Bestemmelser, Foranstaltninger, m. m.
aret 1810 har ikke udmoerket sig ved mange eller mcerkelige Lovgivninger eller
andre Foranstaltninger. Af de forstncevnte er ikkun en at berette, nemlig angaaende
en Forbedring ved den philologiske Embedsexamen, ved hvilken herefter, lige-
som i forrige Aar blev bestemt for den juridiske Examen, gives Specialkarakterer, af
hvilke Hovedkarakteren dannes. Reglerne herfor ere for begge Examina bestemte,
og meddeles nedenfor i Forbindelse med de lignende Regler der ere vedtagne for to
andre Examina. Af moerkelige Foranstaltninger i Aarets Lob skal her alene forelobigen
fremhceves de ved den kongelige Resolution af 3die April givne noermere Bestemmelser
til yderligere Forbedring af det medicinsk-b'irurgij^e Studium, hvilke dog vel
snarere kunne ansees som en blot Fortscettelse af det Voerk hvis Fuldendelse forst vil
kunne ventes opnaaet ved den gennemgribende Forholdsregel hvorom der, som strax
skal omtales, nu er givet Haab.
Den Rsrelse som paa mere end en Maade har vist sig blandt de Studerende,
ifoerdeleshed ved Stiftelsen af det senere ophoevede saakaldte Studentersamfund, bor
vistnok, som et ikke umoerkeligt Tidernes Tegn, ikke forbigaaes selv ved et flygtigt
Blik paa dette Aar. Et ganske uscedvanlig stort Antal af Studerende have under-
kastet sig den theologiske og ligeledes flere end ellers den juridiske Examen. Fire af
Universitetets Professorer ere fratraadte, af hvilke de tre ved Dodsfald, og tre ny
Loerere ere traadte til.
Men det Moerkeligste som Aaret har medfort, turde vcere den Udsigt til
vcrsentlige Forbedringer i Fremtiden som synes at indeholdes dels i den kongelige
Resolution af 15de Septbr., hvorved Direktionen blev bemyndiget til at indlede Under-
handlinger med Kancelliet om det kirurgiske Akademi's fuldftcrndige Indlemmelse
i Universitetet, dels og isoer i de Forhandlinger som, foranledigede ved Befalingen
om Normalreglementets Revision, mod Aarets Slutning bleve begyndte, og som udcn-
tvivl tor haabes at ville lede til det saaloenge foronskede Maal, at forskaffe Univer-
sitetet en vcrsentlig Forøgelse af dets pekunicere Arcvfter, og som Folge deraf
en udvidet Virksomhed og Indflydelse paa Foedrelandets Udvikling. Skulde dette Haab
gaae i Opfyldelse, vilde dette vcere at ansee som Epoke i Universitetets Historie.
I okonomisk Henseende har Aaret voeret fordelagtigt, og Universitetet er, fo -
medelst de vedvarende hojere Kornpriser, atter gaaet et betydeligt Skridt fremad mod
t
Aårbog for 1810.
en heldigere og siktrcrc okonomisk Forfatning. Salget af de jydske Skove — som
vel er omtalt i Aarbogens forrige Aargang, men hvis Ivcrrkscettelse forst horer til det
ncrrvoerende Aar — og Indforclsen af en forstnicr^flg Vehandling af ttniversitets-
Si-'ovene i Sja-lland, ere Punkter som i denne Henseende fortjene at fremhcrves.
« »
Igjenncm det pbilosophisse Fakultets Dekanus modtog Direktionen i Slutningen
af	et Andragende fra nogle af de Professorer der eraminere ved den ved For-
ordningen af ^Ide ^ktbr.	foreskrevne ^mbedserninen for overordnede
St'oleettlbeds,n«rnd, hvori var gjort opmcrrksom paa adskillige Ufuldkommenheder
med Hensvn til den Maade hvorpaa Censuren ved bemeldte Examen hidtil var foretaget
og Karaktererne bestemte, samt Forslag fremsatte til hensigtsmæssige Forbedringer i
denne Henseende.
Ved bemeldte Forordning var nemlig angaaende bvem der ssulde deltage i Cen-
suren og hvorledes denne skulde udoves, intet videre foreskrevet, end at det bestemtes,
hvilke Professorer der ssulde bedomme Kandidaternes skriftlige Udarbejdelser i den grcrske
og romerske Philologi, i Hebraisk og i Latin, samt at der alene ssulde gives tvende
forskjtlligc Hovedkarakterer, I^nnl-iluli-; eller IInu<1 ill/nxliiliilis. Man havde altsaa
alene maattet holde sig til de Bestemmelser angaaende Censuren der indeholdes i Fun-
datsen af l788, hvor denne omtaler den crldre philologiske Embedsexamen, som ved
Forordningen af blev fornyet og udvidet. Z?m denne Examen bestemtes i Fun-
datsens Kap. I> , h 1, at Bissoppen over Sjcrllands Stift og Rektoren for Kjoben-
havns Skole ssulde som Censorer voere tilstede, for tilligemed Professorerne at votere
om Kandidatens udviste Duelighed og den Karakter som Enhver derefter kan tilkomme,
samt i h 6, at ikke enhver Examinator skal give en besynderlig Karakter for sit Fag,
men Kandidatens Fremgang og Duelighed i enhver Del af Videnskaberne skal efter de
besvarede skriftlige og mundtlige Sporgsmaale af Alle bedommes, og efter de fleste
Stemmer ham tillcrgges en almindelig Hovedkarakter. Disse Regler havde saaledes i
Praxis vcrret fulgte, uagtet Forordningen af 1818 ikke udtrykkelig havde foreskrevet,
at enten Sjcrllands Biskop, eller Metropolitanssolens Rektor skulde deltage i Censuren.
Men alle Examinatorerne vare enige i, at Fundatsens Bestemmelser ikke svarede til
deres Hensigt, at lede til en sikker og bestemt Dom om Kandidatens Duelighed og
Kundskab, men medsorte endel Ulemper, hvilke isoer nu, da denne Examen hyppigere
afholdes, vare blevne stedse mere iojnefaldende. Examinatorerne havde som en Hoved-
omstoendighed sremhoevet, at den philologiske Embedsexamen bestaaer af flere aldeles
heterogene Fag, nemlig 1) latinsk og groesk Philologi, 2) Historie med dens Hielpe-
videnskaber, Hebraisk, 4) Theologi, 5) Philosophi, 6) Mathematik, og at den der-
ved vcesentligen skjelner sig fra de tre andre Embedsexamina, med hvilke den dog i
Fundatsen er sat i en Klasse, og har faaet fcelles Indretning; men det kan ikke for-
ventes uden som en ganske tilfældig Undtagelse, at Nogen, enten af Professorerne,
eller af de to extraordinoere Censorer, kan voere kompetent Dommer i flere, end sige i
alle de noevnte Fag, hvorfor den Bestemmelse, at alle Censorerne ssulde overvcrre hele
Examen og bedomme Kandidatens Kundskaber i alle Fagene, maatte ansees for
ubensigtsmoessig. Det var naturligt, at enkver Censor i sin Bedommelse af Kandi-
Wilologisk Embedsexamen.
datens Kundffaber tog mere specielt Hensyn til sit Fag end til noget af de andre,
men derved kom han i Strid med den Bestemmelse, at Hovedkarakteren skulde til-
deles efter en Bedommelse under Et, hvilken det saaledes blev yderst vanskeligt noj-
agtigen at opfylde, hvortil endnu kom den Mislighed, ved Hovedkarakterens Fast-
sættelse efter Flerstemmighed, som opstod derved at et Fag har flere, et andet foerre
kompetente Dommere blandt Censorerne, hvorved Tilfældighederne let kunde faae alt-
for stor Indflydelse og de Domme som foeldes over forskjellige Kandidater blive inkom-
parable med hverandre. Examinatorerne ansaae det derfor langt hensigtsmæssigere, at
indrette Censuren ved den philologiske Embedsexamen i Overensstemmelse med denne
Examens Natur, og i Analogi med den Anordning af Censuren som folges ved andre
Examina der ere sammensatte af ligesaa uligeartede Dele, hvor hvert Fag for sig be-
dsmmes af sine egne Censorer. Med Hensyn til de tvende extraordincere Censorer der
hidtil ifslge Universitetssundatsen havde deltaget i Censuren, Biskoppen over Sjcellands
Stift og Metropolitanskolens Rektor, bemoerkedes, at den Forstncevntes Deltagelse ikke
kunde ansees nodvendig, uden ialtsald med Hensyn til Theologien, men at det ikke
kunde antages for hensigtsmæssigt at han er fast Medlem af Examenskommissionen,
efterdi Theologien ved denne Examen har en underordnet Betydning, saa at enhver af
de andre faste Censorer passende vilde kunne paatage sig Censuren i dette Fag, lige-
som det er at forvente, at Biskoppen i Reglen vil ved Embedsrejse vcere forhindret
fra enhver Deltagelse i Censuren paa den ene af de to Tider af Aaret da denne Examen
afholdes. Derimod var det med Hensyn til Kandidaternes tilkommende Embedsstillinq,
i Forbindelse med de philologiske Fags overvejende Betydning, antaget for passende,
at Metropolitanskolens Rektor ligesom hidtil er fast Medlem af Examenskommissionen,
men at det dog i hans mulige Forfald vilde vcere unodvendigt at indbyde nogen
anden extraordinoer Censor, idetmindste saalcenge Universitetet har tre philologiske Pro-
fessorer. I Overensstemmelse hermed foresloge ostnoevnte Examinatorer.- 1) at der
for hvert enkelt af de Fag hvori ved den philologiske Embedsexamen examineres, skulde
gives en speciel Karakter, der tildeles, dels efter de skriftlige, dels efter de mundtlige
Besvarelser, af de Censorer som for ethvert Fag maatte vorde anordnede, og at Hoved-
karakteren af Specialkaraktererne bliver at uddrage efter Regler som ncormere maatte
vcere at bestemme; 2) at de Censorer der i de respektive Fag have at overvoere Examen.
for i Forening med Aaminator at bestemme Specialkaraktererne, skulde vcere folgende:
i Latin og Grcrsk de tvende ikke examinerende Professorer i den romerske og grceske
Philologi og Metropolitanskolens Rektor; i Historie de tvende ikke examinerende
historiske Professorer, og, naar det maatte behoves, en dertil valgt Censor, som kan
vcrre en af Censorerne i de andre Fag; i Hebraist' den theologiske Examinator og en
af de philologiske Professorer; i Theologien enten Biskoppen over Sjoellands Stift,
eller en af de ikke examinerende theologiske Profesforer, og en af Censorerne i de andre
Fag; i Philosophien den ikke examinerende Professor i Philosophien, og en dertil
valgt Censor blandt Censorerne i de andre Fag; i Matheinatik Professoren i Astro-
nomi, og en dertil valgt Censor blandt Censorerne i de andre Fag; 3) at Hoved-
karakteren herefter maatte have tre Gradationer: I^aucl. et ^uiclein eZregie, I^iu-
tlsliilis, llsucl
Ligesom Konsistorium ikke havde fundet Noget med Hensyn til dette Forflag at
erindre, saaledes skjonnede Direktionen ikke rettere, end at det i det Hele var scerdeles
Aavbog for
hensigtsmcrssigt, da dct ikke kunde vcere Tvivl underkastet, al jo en saadan Forandring
vilde medfore en langt storre Garanti for en sikker og paalidelig Censur ved den
philologiske Embedsexamen, end den hidtil fulgte Fremgangsmaade, og Direktionen
troede derfor at burde anbefale Forflaget til allernaadi'gst at approberes, paa samme
Maade som nrlig med Hensim til den juridiffe Embedsexamen havde funder Sted,
saaledes at Specialkaraktererne indfores i Kandidatens Testimonium tilligemed Hoved-
karakteren, og at den na-rmere Bestemmelse af de Regler hvorefter sidstnævnte Karakter
maatte vcrre at uddrage af Specialkaraktererne, overlades Direktionen. I Henseende til
dct Enkelte i Forflaget fandt Direktionen det velgrundet, at det ikke lcengere burde paa-
lcrgges Biskoppen som en Pligt, at deltage i Censuren, og Den troede ligeledes at det
vilde vcrre rigtigst fremdeles at beholde Metropolitanffolens Rektor som extraordincrr
Censor i de to foreflaaede Fag, dog saaledes at en af Skolens Overlærere i hans For-
fald burde mode; de specielle Forflag angaaende Censorerne i de ovrige Fag fandtes
ogsaa aldeles passende, da derved en onstelig Harmovi vilde opnaaes og de mest kom-
petente Cemorer vilde erholdes. Men da Forflaget fornemmelig havde taget Hensyn
til hvad vel for Ojeblikket er Tilfaldet, men efter Normalreglementets Bestemmelser
ikke i fremtiden kan ventes i Reglen at ville blive det, at der nemlig ere tre Docenter
ved Universitetet i den grcrfle og romerske Pbilologi samt i Historien, formentes det
kun undtagelsesvis at burde bestemmes, at begge de andre Professorer i disse Fag
skulde deltage i Censuren. Ogsaa Forflaget om en tredie Gradation af Hovedkarakteren
ved Tillcrgget til forste Karakter: et ^uideiu	troede Direktionen at burde til-
troede, da dette Tillceg alene kunde ansees som en Modifikation af Karakteren I^u-
«I.iI>iIi.>«, uden at det i Forordningen af 1818 udtalte Princip, at Ingen kan bestaae
i denne Examen som ikke har udvist gode Kundskaber, og derfor den sædvanlige
ringeste Karakter IXon conttnnn. ikke gives, ikke derved vilde blive forstyrret. Allerede
kndtil havde dct vcrret brugeligt, naar En ved denne Examen scerdeles havde udmccrket
sig, at tilkjendegive dette ved det Tillcrg til Karakteren	: uiiaiumi consensu,
men dette Tilloeg, som ikke i og for sig udtrykker noget Udmcerkende, syntes mere
passende at kunne ombyttes med det samme Tillceg der bruges ved alle de ovrige
Embedsexamina.
Direktionen nedlagde derfor i Henhold til alt Foranforte allerunderdanigst Fore-
stilling angaaende en forandret Indretning af den philologiske Embedsexamen, og da
det behagede Hans Majestcet Kongen, under 13de Marts allernaadi'gst at bifalde Direk-
tionens Indstilling med et Par mindre Modifikationer — i Henseende til Biskoppens
og begge de ikkeexaminerende philologiske og historiske Professorers Deltagelse i Cen-
suren —, udfærdigede Direktionen under 21de s. M. desangaaende nedenstaaende
offentlige Vekjendtgjorelse angaaende forandrede Negler for Censuren
og Aarakterbestemmelsen ved den philologiske (Embedsexamen:
Paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling angaaende nogle Forandringer
i de hidtil, ifolge Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. IV H 1 og 6 og For-
ordningen af 21de Oktober 1818, fulgte Regler for Censuren og Karakter-
bestemmelsen ved den philologiske Embedsexamen, har det behaget Hans Majesta't
Kongen, under 13de d. M. allernaadi'gst at bestemme som folger:
!. For hvert enkelt af de Videnskabsfag hvori ved bemeldte Examen exami-
neres, skal gives en speciel Karakter, hvilken tildeles saavel efter de skriftlige
Philologisk Embedsexamen.
7
som efter de mundtlige Besvarelser, umiddelbart efter den mundtlige
Examination, af Examinator og de Censorer som i det Folgende for
ethvert Fag blive anordnede. Af bemeldte Specialkarakterer uddrages en
Hovedkarakter, efter Regler som noermere as Vor Direktion for Univer-
sitetet og de lcerde Skoler blive at bestemme, og saavel Specialkaraktererne
som Hovedkarakteren blive at indsore i Kandidatens ^eslnnoniuiu
2.	Specialkarakteren i de respektive Fag bestemmes af folgende Examinatorer
og Censorer, nemlig:
i Latin og GrcrsL af vedkommende Professorer i den latinske og grcefte
Philologi, hvoraf den ene examinerer og den anden er tilstede som
Censor, og af Metropolitanskolens Rektor, i hvis Forfald en af
Metropolitanskolens Overlcerere bor mode som Censor;
i Historien af de to Professorer i Historien, af hvilke den ene examinerer
og den anden er tilstede som Censor, tilligemed en anden dertil valgt
Censor, som kan vcrre en af Censorerne i de andre Fag;
i Hebraisk af Professoren i de orientalske Sprog som Examinator, as
den theologiske Examinator og en af de philologifle Professorer som
Censorer;
i Theologien af en theologisk Professor som Examinator, as Biskoppen
over Sjoellands Stift, eller i hans Forfald et Medlem af det theo-
logiske Fakultet, og endelig af en af Censorerne i de andre Fag;
i Philosophien af den ene philosophiske Professor som Examinator, as
den anden Professor i Philosophien som Censor, og af en blandt
Censorerne i de andre Fag;
i 577athematiken af Professoren i Mathematik som Examinator, af
Professoren i Astronomi, og en dertil valgt Censor blandt Censorerne
i de andre Fag.
3.	Hovedkarakteren skal vel fremdeles, som hidtil, vcere en af de tvende:
I^gullalulis eller	iilgudZliilis, men faaledes at der til den forst-
noevnte kan, naar Examinanden fcrrdeles har udmoerket sig, sojes Tillcegget:
et <zuulent eZreFie.
Hvilket herved, ester allcrhojeste Bemyndigelse, bekjendtgjores til alle Vedkommendes
Efterretning.
De Negler som isolge nysmeldtekongelige Resolution af Direktionen noermere skulde
bestemmes for Hovedkarakterens Uddragelse af Specialkaraktererne
for bemeldte Embedsexamen, har Direktionen efter dertil at have igjennem Konsistorium
modtaget Forflag fra det philosophiske Fakultet, ved Skrivelse af 18de April ncestefter
approberet som folger:
1. Specialkaraktererne skulle vcere folgende sire, der tillcegges nedenstaaende enkelte
Talvcerdier, hvilke dog i Nubrikerne Latin, Grccsk og Historie gives tredobbelt
og i Rubriken Hebraisk dobbelt Vcegt, saaledes at
8
Am bog for 1810.
l..-.u.Iul.ili-5 j.rll- cet. er -S, i Hebraist 8, i Latin, Grcefl og Historie 12
I^U(l-jl»ilis............^	y
tlsu<! illautlgl)i!is... 1, — 2, _ ___ 3
IVol, contenmcinlus. —3, — —K, _ ___ _L)
^ovrigt kunne de tre forsle Specialkarakterer i hvert Fag betegnes nojagtigere
ved at bruge mellemliggende Tal.
Til Hovedkarakteren	et ijiiulein e^re^ie udfordres et Talvcerdi af
->(), hvorhos i ethvert af de tre Fag: Latin, Grcrst og Historie Specialkarak-
teren ikke maa voere under l.i,u<!i<l»!Ii-5.
^.il Hovedkarakteren	udfordres en Talvoerdi af idetmindste 33,
lworhos 1^ i Rubrikerne Latin og Groest udfordres, at Specialkarakteren
idetmindste maa voere	for den ene og	ill^iull^Itilis for den
anden, 2) i Historien Karakteren ikke maa voere under II-,ud ill-nislalulis.
->) i de andre Fag ikke maae forekomme flere cnd et enlitenlslendus.
t ^il Hovedkarakteren Ilm<I illi«iidijl»ilii5 udfordres en Talvoerdi af idetmindste
I 1, l)vorbos 1) naar Karakteren i Latin eller Grcrst er cnntemlielnlus.
^aiaktercn i ethvert af de andre Fag maa vcere idetmindste Iliiuc! illautl^Iiilis,
naar Karakteren i Historie er «niitenilieinliis. i de efterfølgende Fag
kun maa findes et !>»»» c»litemnen,Iu«, 3) i de sidste 4 Fag i det Hojeste
maae sindes 3 ^ou colitenikie«t1ui5.
5. Forsaavidt en Kandidat i et enkelt Fag ikke kan opnaae Karakteren I^«i,
ciuiteiimemlus, faa at der tilkjendes ham IVuI, da, hvis dette Fag enten er
Latin, Grcrst, Historie eller Hebraisk, er han derved erklcrret immilturu«; er
derimod delte Fag enten Theologi, Philosophi eller Mathematik, kan han
dog erholde Hovedkarakteren	ill^iiil^l»ilis, dersom i ethvert af de sire
forste Fag Karakteren ikke er under I^uclulnliij og i de to andre ikke under
I!uu<l illiui<l,>l>ilis.
li. For en Kand. Theol., som isolge Forordningen af 2Ide Oktober 1818 fri-
tages for at examineres i Theologi, regnes Karakteren i dette Fag for k^iutla-
!>!!!.>> hvis hans Karakter til theologist Examen har vcrret enten	il-
l-nul-iltili« eller	og den regnes for	^>ia; ceteiis hvis
den har voeret I^uu<laliilis et tjuilleiu
Da Examinatorerne senere forefloge en Modifikation af bemeldte Regler derhen,
at Antallet af de Talvcrrdier af de specielle Karakterer som udfordres til at opnaae
Hovedkaraktererne I^iuckiliilis og Ilmn! ill^»<l^!uli5!, skulde nedsoettes fra respektive
33 og 11 til 32 og 12, har Direktionen ved Skrivelse af 29de Septb. 1810 givet
sit Samtykke til at de anforte tvende Modifikationer midlertidige« vedtages, idet
Direktionen dog yttrede, at de af Examinatorerne fremstillede Kombinationer af ad-
skillige Tilfcclde som kunne indtroeffe, yderligere syntes at bestyrke, hvad allerede der
tidligere Forflag som ligger til Grund for de approberede Regler havde givet An-
ledning til at bemcrrke, at nemlig de philologiske Discipliner var tillagt en storre Vcegt
end der med Rette syntes at burde tilkomme dem, ligesom nogle af de ncrvnte Kombi-
nationer syntes at kunne medsore en Ubillighed i Karakterens Bestemmelse, og idet
derhos Examinatorerne opfordredes til, naar nogen Tid er forloden, at meddele deres
Vttriilger om, hvorvidt oftncrvnte Regler i det Hele ere befundne hensigtsmæssige eller ikke.
Negler for Hovedkarakterens Uddragelse.	^
Denne Modifikation blev taget til Folge ved den i Efteraaret afholdte philologiffe
Examen.
Reglerne for Hovedkarakterens Uddragelfe af Specialkaraktererne ved
de juridiske Examina ere, i Henhold til Forordningen af 30te Decbr. 1839 tz 9,
bestemte ved Direktionens Skrivelser til Fakultetet af 22de April og 10de Oktober.
Ved den forstncevnte bifaldt Direktionen, at de af Fakultetet foreflaaede Regler,
uagtet de, saavidt Den skjonnede, ikke vare fri for enkelte Inkonsekvenser, forelobigen
toges til Folge ved de juridiske Examina i Foraaret, dog med den Modifikation, at
ved juridisk Examen for Ustuderede et Nul i den almindelige Retslcere ubetinget maatte
bevirke Rejektion, hvorhos Fakultetets Erkloering forlangtes, hvorvidt samme efter den
ved disse Examina vundne Erfaring maatte ansee yderligere Modifikationer i disse
Regler tilraadelige, eller onske dem approberede, uden videre Forandring, til fast Norm
i Fremtiden. Da Fakultetet derefter erklcerede, at ligesom de af det foreflaaede Regler
forinden havde i flere Moder vcrret paa det Omhyggeligste overvejede og droftede,
havde det ogfaa ved deres Anvendelse paa et temmelig stort Antal af Kandidater og
Examinander i Foraaret fundet dem meget hensigtsfvarende, og at Fakultetet, som ikke
skjonnede, hvori de omtalte Inkonsekvenser skulde bestaae*), derfor ikke havde Anledning
til at gjore noget Forflag til deres Forandring, men fremdeles maatte onske dem, med
den ovenncevnte Modifikation, approberede som gjeldende ogsaa for den folgende Tid,
indtil det muligen ved lcengere Erfaring maatte vise sig, at Modifikationer af samme
kunde vcrre tilraadelige, approberede Direktionen ved den sidste af de ovenncevnte
Skrivelser de foreflaaede Regler paa den anforte Maade som gjeldende indtil videre.
Disse Regler ere folgende:
For den fuldstændige juridiske Examen.
1.	De forskjellige Discipliner bvori der examineres inddeles i tvende Klasser, saa-
ledes at Specialkaraktererne i de Discipliner der hore til forste Klasse, faae
dobbelt Vcrgt imod Karaktererne i de til anden Klasse horende Discipliner.
2.	Til den forste Klasse hore folgende 6 Discipliner: almindelig Retslcere,
Romerret, den danske Civilrets forste Afdeling, den danske
Civilrets anden Afdeling, den danske Criminalret og den danske
Proces. Til anden Klasse hore folgende 7 Discipliner: Positiv Stats-
ret, Encyklopoedi, Retshistorie, Kirkeret, Soret, Positiv Folke-
ret og Statistik.
3.	Specialkaraktererne ere folgende og tillcegges efterstaaende Talvcerdier:
Det synes dog at vcrre cn betydelig Inkonsekvens, at f. Ex. Hovedkarakteren I^utladilis
kan opnaaes uagtet Specialkarakteren cvnt. i flere — indtil 4 — Rubriker, at saa-
ledes endog en Laudabilist kunde have haft ringeste Karakter i to saa vigtige Fag som
almindelig Retslcere og Romerret, i hvilket Tilfcrlde det ingenlunde engang vilde vcrre
nodvendigt at have Qaud. p. c. i alle de andre Rubriker. Man tanke sig s. Er. det
vel ikke saa urimelige Tilfcrlde, at cn forhenværende dansk Jurist, som var ferm i danske
Rets Discipliner, for hurtigere at opnaae Examen, med Flid vilde negligere de ovenncevnte
tvende Hovedfag!
Aarbog for IA 10.
<-et<;ri.><, gjelder i forste Klasse 10, i anden Klasse
I^itUtlilIttIi-5................... . li
— /,
Iliiu«! il!iiul!ijl»ilis........ — _ ^ _ _ -
Nvn c«l»teiimoiit!u« ...... — __ Z _ _ ^
Skulde Nogen ikke kunne opnaae i det mindste Specialkarakteren Nm. «»„.
og saaledes i nogen Disciplin maatte tilkjendes Nul, da er han
derved vel ikke ubetinget at ansee som umoden, med mindre han har faaet
Nul i 2 Discipliner af forste Klasse, eller i 3 af anden Klasse, eller i 1 a,
forste og l af anden Klasse; men ligesom Nul i hvilkensomhelst Disciplin i
alle Tilfcrlde udelukker fra Hovedkarakteren l.mul-iliilis, saaledes kan end Ingen
opnaae Hovedkarakteren	ill.nitlulnli«, som har Nul i 1 Disciplin af
forste eller i 2 Discipliner af anden Klasse. Forsaavidt iovrigt, ifolge det
Foranforte, et Nul bliver at beregne til Hovedkarakterens Dannelse, tillcegges
samme en Virkning af — 7 i Disciplinerne af anden og af — 14 i Di-
sciplinerne af forste Klasse.
Hovedkaraktererne	I^ullal»ilis, Iliiut! il.
og	dannes paa folgende Maade: i.. Til
l.<«u<lnl»ilis et «>uit!«>in	udfordres Udmærkelse for idetmindste ^
Discipliner af forste og 1 Discipliner af anden Klasse, og i de ovrige Rubriker
ingen ringere Karakter end I^u<lnl>ilis, eller ogsaa andre Karakterer hvis
samlede Talvcrrdi ikke er ringere end i forstncrvnte Tilfoelde, d. e. 116, for-
udsat dog tillige, at der ikke i nogen Rubrik haves en ringere Karakter end
I^>»<I-,l,iIi-!i. !». Til	udfordres idetmindste I^mdululis for de
fleste Discipliner saavel af forste som af anden Klasse, og iovrigt ingen
ringere Karakter end tliiucl illuiululiilis, eller og andre Karakterer hvis
samlede Talvcrrdi ikke er ringere end i det nnsmeldte Tilfcrlde, d. e. 11!).
c. Hovedkarakteren lluull ill-,u<l^il»ilis kan opnaaes ved llcjuil ill-iutliilnli«
idetmindste i 5 Discipliner af forste og 5 af anden Klasse, og Non con.
i de ovrige Rubriker, eller ved en dertil svarende Talvoerdi af
andre Karakterer, d. e. 7!>. <1. Til Hovedkarakteren IXun etiritenmeliliu^ ud-
fordres i det mindste et Hijud il'laudalnli« for Disciplinerne af forste og et
II-ni<I iIIi>u(Ik!l,iIi-5 for dem af anden Klasse, og i de ovrige Rubriker Non
onntemlielitln«, eller en hertil svarende Talvcerdi af andre Karakterer, d. e. 31.
Derhos blive de i denne tz givne Regler at sottte i Forbindelse med hvad i
h -1 er bestemt om Virkningen af Nul.
IZ. For den juridist'e Examen for Ustuderede.
De Discipliner hvori der examineres inddeles ligeledes her i tvende Klasser,
saaledes at Specialkaraktererne for de Discipliner der hore til forste Klasse,
faae dobbelt Vcegt imod Karaktererne for de til anden Klasse horende Discipliner.
Til forste Klasse hore folgende sire Discipliner: Den danske Civilrets
forste Afdeling, den danske Civilrets anden Afdeling, den danske
Criminalret og den danske Proces. Til anden Klasse hore folgende to
Discipliner: Almindelig Retslcrre og So ret.
Specialkaraktererne ere folgende og tillægges efterstaaende Talvcrrdier:
Negler for Hovedkarakterens Udvragelse.
l!
Scerdeles godt, gjelder i forste Klasse i anden Klasse 8,
Godt........ — — 1^, ^ "7,
Temmelig godt ... — — 10, —	5,
Maadeligt..... — — 2, —	1.
-4. Skulde Nogen ikke kunne opnaae idetmindste Specialkarakteren Maadeligt,
og saaledes i nogen Disciplin maatte tilkjendes Nul, da er han derved at ansee
som umoden, saasremt det er for en af Disciplinerne af forste Klasse, eller
for den almindelige Retsloere, at han har erholdt denne Betegnelse. Nul for
Soretten udelukker ubetinget fra Hovedkarakteren Bekvem, og tilloegges iovrigt
en Virkning af — 7.
5. Hovedkaraktererne Bekvem og Ej ubekvem dannes paa folgende Maade:
Til Karakteren Bekvem udfordres idetmindste Godt i 2 Discipliner af
forste og 1 Disciplin af anden Klasse, og iovrigt Temmelig godt, eller ogsaa
andre Karakterer som i Forening ikke give en ringere Talvcerdi end de oven-
ncevnte, d. e. 60. !>. Til Karakteren Ej ubekvem udfordres idetmindste
2 Temmelig godt og 2 Maadeligt i Disciplinerne af forste Klasse, og 1
Temmelig godt og 1 Maadeligt i de andre Discipliner, eller ogsaa andre
Karakterer af samme Talvcerdi, d. e. 30.
Derhos blive de i denne tz givne Regler at scette i Forbindelse med hvad i
h 4 er bestemt om Virkningen af Nul.
Endelig er for begge Examina bestemt, at
V. forsaavidt Specialkaraktererne isolge Forordningen af 30te Decemb. 1839 § Il
skulle bestemmes ved to af de tilforordnede Censorer og to af Professorerne i
Forening, skal ved Voteringen forholdes efter Lovgivningens almindelige Regler
i Pl. af 14de Juni 1771 og 15de Juli 1808, saaledes at den blandt alle
Fire som i Henseende til Rang eller Ancjennitet har Fortrinet for de Andre,
som Formand gjor Udflaget naar lige Stemmer haves for forfljellige Resultater.
Ifolge en af det medicinske Fakultet, isolge Opfordring af Direktionen, i Slut-
ningen af 1810 afgivet officiel Indberetning, ere nedenstaaende de Regler som
fælges ved Hovedkarakterens Uddragelse af Specialkaraktererne ved den
forenede ^.cegeexamen, saaledes som de tidligere efter nojeste Provelse ere vedtagne
af Fakultetets og det kirurgiske Akademi's Professorer, ifolge den Fakultetet igjennem
Direktionens Skrivelse af 21de Febr. (kongelig Resolution 30te Ian.), 1838 til-
komne allerhojcste Autorisation *).
1. De specielle Karakterers Grundvcerdier ere folgende:
ceteris 16
........ 13
illgu6. jirinn Fr. . 8
Ilciucl illiiuil. seeunili Ar. 5
conttnunenllus . . — 11
0...........— 22
0 kan kun taales hos en enkelt Censor, ikke som Middeltal.
») Hv. s. Aarb. f. 1838 S. 136. Note.
12
Aaibog for 1810.
Det af Examinators og de tvende Censorers specielle Vota uddragne Middel-
tal angiver Specialkarakteren for hver enkelt Disciplin.
2. Med Hensnn til Hovedkarakterens Beregning af de 13 Specialkarakterer
gjelder det, at naar det ved Specialkarakterernes Middeltal-Beregning Ud-
komne er
16, 16, . . . . bliver Hovedkarakteren ^.iu«1i!l,ilis ^»rse c<?teris
li, 13, 12, 11...........
?............. 11.»u<! illgud. ^»rimi
1, .j............. IlijUll lllilucl. secuiitli ^raclil!,
1..................................cvntenmentlus
Den Kandidat kvis Specialkarakterers Middeltal bliver under 1, har ikke be-
staaet Examen; derimod gjelde Middeltallene 1U, 10'., ^ 2.' for 15,
N, 7 og 3.
Med Hensyn til den ikke ringe negative Betydning af Specialkarakteren IX'on
bemærkede Fakultetet, at denne Karakters Betndning fors! efter modneste
Overvejelse saaledes er bleven fastsat,- med scrrligt Hensyn til den kongelige Bestemmelse,
at et I>.ni cuntenu,. som Specialkarakter ffal udelukke fra 1^iul1u!iili-z som Hoved-
karakter.
ligeledes meddeles de Regler soin i 1810, ifolge officiel Indberetning, have
vcrret fulgte ved de polyteknlsl'e ^xaniina, faavel i Henseende til disses
hele Indretning, som til Hovedkarakterens Uddragelse af Specialkaraktererne *).
1.	Den polytekniffe Examen bestaaer af en praktiff, en skriftlig og en mundtlig
Prove.
2.	For dem som have bestemt sig til Kandidater i den anvendte Naturvidenskab
bestaaer den praktiske Prove i:
^ Tre Præparationer af kemiske Stoffer, hvoraf to af den organiske Natur.
I!. En analytisk Undersogelse af et Legem af den uorganiske Natur og et af
den organiske. Den af det uorganiske ffal vcere kvantitativ.
Naar Examinanderne have erholdt den analytiske Opgave, der ffal voere
kvantitativ, maae de, forend de forlade Laboratoriet, have givet en paa en
forelobig Undersogelse grundet Plan til hele Analysen. Over hvert af disse
Arbejder giver Examinanden en skriftlig Beretning, hvori tillige Fremgangs-
mådernes Theori udvikles.
For hver af disse 5 Prover erholder Examinanden en Karakter.
Den kemiske Pmve holdes i 6 Dage. Hver Gang kan anvendes 12Timer");
men ved den kvantitative Analyse tillades det Examinanderne at veje det Stof
som er bleven opgivet at udskille, den folgende Dag. Kun ved den kvanti-
Reglerne for dm polytekniske Examen have tidligere varet trykte i akad. Tid. II. S. 4kl
fg., men da de ovenstaaende Regler i flere vigtige Punkter differere fra de tidligere, er
det saameget mere anseet for rigtigt her at gjentage dem i Forbindelse med Reglerne for
de ovnge Eramina.
*») Forhen 5 Timer men til den kvantitative Analyse en lccngcre Tid, jfr. anf. St.
Negler for polyteknisk Eramen.
13
tative Analyse, og ikke forend Planen til denne er afgivet, tor Examinanderne
benytte Boger under den praktiske Prove.
(!. Gjenstanden for Tegneproven er et Instrument, som tegnes med
Ridsefjeder.
3. Ved den skriftlige Examen i den anvendte Naturvidenskab gives:
2	Sporgsmaale i den tekniske Kemi.
Da de praktisk-kemiske Prover ere ledsagede med theoretiske Udviklinger, findes
ingen videre skriftlig Examen i den theoretiske Kemi fornoden.
2 i Physik. 1 i Mathematik. I i Teknologi.
Den mundtlige Examen i den anvendte Naturvidenskab har folgende Rubriker:
1) Kemisk Theori. 2) Uorganiske Legemers Analyse. 3) Organiske Lege-
mers almindelige og analytiske Kemi*). 4) De uorganiske Stoffers kemiske
Teknologi. 5) De organiske Stoffers kemiske Teknologi. V) Mathematisk
Physik. 7) Kemisk Physik. 8) Mathematik. 9) Teknologi. 10) Minera-
logi, Krystallographi og Geognosi. 11) Botanik. 12) Zoologi.
5.	For dem som have bestemt sig til Kandidater i Mekaniken, bestaaer den
praktiske Prove:
H.. I Udkast til et ikke altfor sammensat Maskinanlceg, som udfores forste
Dag. Udkastet ledsages af de til Forstaaelsen nodvendige Tegninger,
som siden, i 4") derpaa folgende Dage, udfores nojere. For Opgavens
Behandling og for Tegningen gives scrrskilte Karakterer.
15. En Opgave af den deskriptive Geometri.
Tillige erholde Kandidaterne i Mekaniken en Karakter for de under det hele
Kursus indleverede Provetegninger *").
6.	Ved den skriftlige Examen i Mekaniken gives""):
3	Sporgsmaale i Mathematik. 1 i Kemi. 2 i Physik. 1 i Teknologi.
1 i Maskinlcere.
7.	Den mundtlige Examen i Mekaniken har folgende Rubriker:
t) Algebra. 2) Differential- og Integralregning. 3) Kalkulens Anvendelse
paa Geometrien. 4) Hojere Mekanik. 5) Teknisk Mekanik ***"). ^ Maskin-
lcere. 7) Theoretisk Kemi. 8) Kemisk Teknologi. 9) Kemisk Physik.
40) Mathematisk Physik. 11) Teknologi. 12) Deskriptiv Geometri.
8.	Opsynet ved de praktiske og skriftlige Prover fores af dertil valgte Inspektorer,
under Lcerernes Overopsigt. Ved den mundtlige Examen fores Protokol ved
den af Bestyrelsen antagne Notarius. Den mundtlige Examen er offentlig,
og derom skeer Bekjendtgjorelse paa Studiigaarden.
9.	I hvert Fag bedommes Proverne af 3 Censorer, som forenes om en Karakter
for hver Prove; kun til Bedommelsen af Tegningsproverne dannes en Kom-
mitte af 20 fremmede Censorer foruden 3 Loerere ******).
Forh. Org. Legemers Analyse.	s*) F^. 2 Dage. »'»5) Ny Tils-rtning.
»»»») Forh. 4 Spm. i Mathem.	I i Kemi, 1 i Physik dog ej af dcn mathematiffe Del,
1 i Teknologi. Forh.	4) Hojere Mekanik. 5) Almindelig Maskinlagre, ti)
Speciel Maskinlcrre.	Den sidste Bestemmelse er ny tilkommen.
Aavbog for
De Karakterer der ved denne Examen kunne gives, erholde tillige Tal-
vcrrdier, og ere folgende:
ceteiii,............Talvcrrdi 8
....................... 7
Iliiu«! ill.»u<l?,liili!!i....................
I>'uli eontemneixlu«................... j
^ ix iinii coi»ten>lieii<1u!>................ 7
"...........................— 23
Hovedkarakteren dannes da faaledes:
Dersom 9kogen har Udmærkelse i de fleste Rubriker, og ingen ringere Karakter
end	i nogen Rubrik, saa er hans Hovedkarakter I^uck.t.iIi-5 et .juulen.
< ?re?ie. Dersom Nogen har ringere Karakter end ul.-.I.ilis i en eller anden
Rubrik, men derbos Udmcorkelse i saa mange andre, at Summen af alle hans
Karakterers Talvcrrdier ikke er mindre end i foregaaende Tilfcrlde, udmcrrkes han ligeledes,
en d»l bar Karakteren I^ixuliilnlis i ^ as Rubrikerne *), og ikke ringere end
ill-,u.lul>ili.^ i nogen Rubrik, erholder Hovedkarakteren I^iutl-,l>ili--. Den hvis
Karakterer udgjore samme Talvcrrdi som disse, erholder samme Hovedkarakter.
Den som ikke bar aflagt saa fordelagtige Prover, men dog ej har ringere
Karakrer i nogen Rubrik end Ilinxl ill^.udnl.ilis, erholder til Hovedkarakter Hun.!
Samme Hovedkarakter erbclder Enhver hvis Karakterers Talvcrrdi staaer under
deir som ut'kra'ves til Hovedkarakteren I^ciuiliilillis, men ikke er ringere end den der
vil udkomme af Il-nxl ill-xxlii!,ili.x j alle Rubriker.
Hvo som stal antages med Hovedkarakteren enlitemneixlus, maa ikke
bave ringere end 3 (^ange saa m^nge Iluixl. illiiu«1. som eont., eller Karakterer
hv s Talvcrrdi ikke staaer herunder.
^.il hver Etamen, hvor der gives LI**) Karakterer, horer da idetmindste:
ril l^iu<l<»!»ili!5 et t^iillein	............
—	...................... jzo
—	liiiixl iIIinuI<tI>'iIi-5 .................. ^20
—	coiitenxielxlus ................. 9t!
Paa sir Sted i Aarbogen ***) er meddelt Underretning om det af det medicinske
Fakultets og det kirurgiske Akademi's Professorer allerede i Aaret 1837 indgivne aller-
underdanigste Horslag sigtende til det medicinsk-kiruiHiske Studiums Fremme,
forsaavidt angaaer de Punkter af samme som ikke ved den allerbojeste Plakat af 30te
^an. 1838 havde fundet Afgjorelse, samt om den af Direktionen under 3tte Juli
1838 derover afgivne Betomkning. Efterat det kongelige danske Kancelli havde nedlagt
allerunderdanigst Forestilling angaaende bemeldte Punkter, blev under 3die April 1810
allernaadigst resolveret Folgende:
Forh. tilssjer: eller, hvor 3 ikke gaacr op i Taller, det til z noermest kommende Antal
af Nubrikerne.	Forhen havde Examcn i Mekanik kun 22 Rubriker, jsr. anf. Sted.
!tt38 S. 134 fg.
Medicinsk-Kirurgiste Studium.
15
Med Hensyn til Undervisningen blev det allernaadigst bifaldet, at Fore-
læsningerne over samtlige til Videnskaben henhorende Discipliner fordeles saa-
ledes, at de anatomiske og kirurgiske doceres ved Akademiet, og de medicinske og
obstetriciske ved Fakultetet, at altsaa ved dette lccses over Pharmakologi og Re-
cepterkunst, Physiologi med komparativ Anatomi, generel og speciel Pathologi
og Therapi, therapevtisk Klinik, Akkouchement, Borne- og Fruentimmersygdomme,
torensis og politik me<1io3, og ved Akademiet over speciel, generel
pathologisk og kirurgisk Anatomi, kirurgisk Pathologi, kirurgiske Operationer og
kirurgisk Klinik, Ophthalmiatri, Hvilen?, millwi-is og holdes anatomiske
Dissektionsovelser, samt at over enkelte Dele af de forskjellige Discipliner blive
Forelcesninger at holde dels der hvor disse ncrrmest henhore, dels der hvor
Lcerernes storre Antal tillader dette uden at Hovedfagene forsommes, hvorhos
det over samtlige saavel Hoved- som specielle Discipliner staaer alle Lcrrere frit
for, foruden de offentlige, ogsaa at holde private Foredrag. Ligeledes blev det
allernaadigst bifaldet, at Forelæsningerne over det kirurgisk-medicinske Studiums
Hjelpevidenskaber, Naturhistorie og Physik ialmindelighed samt Botanik og
Kemi in specie, holdes af de i disse Fag ved Universitetet ansatte Docenter,
og saavidt muligt indrettes saaledes, at de blive passende for dem der have be-
bestemt sig til Lægevidenskabens Studium.
Examinationen i Botanik og Kemi blev allernaadigst bestemt ved den
lægevidenskabelige Examen at skulle foretages af de i disse Fag ansatte Universitets-
lærere, hvorhos det i Henhold til Plakat 30te Januar 1838 tz 6 er overladt
Examinatorerne i Forening med begge Anstalternes Professorer, at vedtage, i hvilket
Forhold Karaktererne for hine Discipliner bor virke, hvorimod Kandidaterne ikke
ved hin Examen skulle proves i Naturhistorie og Physik ialmindelighed, men
alene, forinden de stedes til Examen, medbringe Attester om herover at have
hort Forelæsninger.
Betroessende den foreflaaede Forandring i og Forogelse af de respektive Anstalters
Lærerpersonale blev det allernaadigst bifaldet, at Prof. I)r. Stein, efter
at voere entlediget som Docent i Anatomien ved Universitetet, anscrttes som
Adjunkt og Professor extivwrlliiigrius ved det kirurgiske Akademi med en aarlig
Gage af 600 Rbd. Solv, hvorimod det med Hensyn til den foreflaaede An-
sættelse ved Universitetet af Magister Scharling, for at han kan foredrage Kemien
med seerdeles Hensyn til Lcegestudiets Tarv, og af en eller to yngre Docenter til at
foredrage de under det medicinske Fakultet horende Discipliner som nu flet ikke
eller kun ufuldkomment foredrages, blev bestemt, at Universitetsdirektionen herom
havde at nedlcrgge allerunderdanigst Forestilling.
I Henseende til Akademiets og Fakultetets Indstilling om, at begge Lære-
anstalters Professorer maatte tilloegges en Forslagsret til Besoettelsen af
de ved samme ledigblivende Poster, og at de Principer hvorefter Lcererne
vcelges paa begge Steder, maatte vcere de samme, blev det allernaadigst resolveret,
at der i denne Henseende for Fremtiden bliver at forholde som hidtil.
Betroessende den kliniske Undervisning blev det med Hensyn til den fore-
flaaede Forbindelse imellem det kongelige Fredriks Hospital og det medicinske
Fakultet, derved at det skulde foreskrives, at den kliniske Loerer ved Fakultetet altid
Aarbog for MtV.
stulde vcrre Overmedikus paa Hospitalet, samt de i Forflag bragte specielle Kliniker
over Djenfygdomme paa Frederiks Hospital og over veneriste Sygdomme paa
Almindelig Hospital, allernaadigst bestemt, at uagtet Hans Majestcet, ifolge de
af Direktionen for Frederiks Hospital derimod gjorte Indvendinger, ikke finder,
at hin Forbindelse mellem den kliniske Lcrrestol ved Fakultetet og Overmedikatet
ved Frederiks Hospital kan foreskrives som ufravigelig Regel, ligesom og For-
flaget om nogle Stuers Aftrcrdelse paa Frederiks Hospital til en scrrlig Klinik over
Ojensvgdomme og paa Almindelig Hospital til Klinik over veneriske Sygdomme, ester
de fra Direktionen for forsincrvnte Hospital samt fra den administrerende Direktion
for Kjobenbavns Fattigvcesen desangaaende indhentede Erklæringer, maa bortfalde,
er det dog AllerbojstsammeS Villie, at det fremdeles gjores Overlcegerne paa
Frederiks Hospital til Pligt at bolde kliniske Forelæsninger for de Studerende,
ligesom og at en saadan Pligt ved enbver fremtidig Anscrttelse af Overlcrger ved
det Almindelige Hospital stal foreskrives disse. Betrceffende den paatsenkte Klinik
for Akkouchement og Bornesygdomme paa den Kongelige Fodsels- og Plejestif-
telse blev det ved oftnoevnte allerhojeste Resolution paalagt Direktionen ved be-
meldte Stiftelse, efter Overlcrg med Mkouchoren og Underakkouchoren, at sorge
for, at der gives de medicinsk-kirurgiske Studerende al den Adgang som Stiftel-
sens Indretning og Tarv tilsteder, til ved samme at erhverve saavel theoretis?
som praktisk Dygtighed i disse Fag.
Akademiets og Fakultetets Forflag om Fordelingen af de i Muscrerne vcrrende
Prcrparater, faaledes at de til Anatomi og Pathologi horende Prcrparater som
findes i Universitetets Muscrer, overlades Akademiet, imod at Universitetet igjen
erholder de til Physiologi og komparativ Anatomi horende som Akademiet ejer,
blev allernaadigst bifaldet.
Ligeledes vandt det allerhojeste Bifald, at Forelæsningerne over samtlige
medicinsk-kirurgiske Videnskaber indrettes ester en bestemt i dette Ojemed ind-
rettet Studiiplan, saaledes at alle til Lægevidenskaben horende Discipliner
kunne tilendebringes i Lobet af sire Aar, og de Studerende i samme Tid erbolde
den sornodne praktiske Dannelse, samt at der udstedes en fuldstændig Lektions-
katalog over de Forelæsninger dcr holdes saavcl ved Universitetet som ved det
kirurgiske Akademi over de medicinsk-kirurgiske Videnskaber, ordnede efter Fagene;
hvorhos det blev befalet, at samtlige disse Forelæsninger tillige skulle anmeldes
i Universitetes Lektionskatalog.
Med Hensyn til hvad Forflaget indeholdt angaaende Kandidaternes Adgang
til Embeder m. V., blev det allernaadigst bestemt, at uagtet dcr ved Embeders
Besosttelse overhovedet ikke vil blive taget Hensyn til om Nogen angiver at have
gjort Medicinen eller Kirurgien til Hovedfag, eller til de specielle Examens-
karakterer han i hvert af disse Fag har erholdt, vil dog ved Besættelsen af de
kirurgiske Poster ved Hospitalerne samt det kirurgiske Akademi's Personale, Sub-
jekternes kirurgiske Dygtighed, og altsaa ogsaa de specielle Karakterer de ved
Examen have erholdt for de kirurgiske Discipliner, komme i fortrinlig Betragt-
ning, ligesom der omvendt vil blive taget specielt Hensyn til de for de medicinske
Discipliner erholdte Examenskarakterer ved Bescrttelsen af Posterne ved de medi-
cinske Afdelinger i Hospitalerne.
MedicinMimrglske Studium.
17
Det blev allernådigst bifaldet, at Dkstriktskirurgernes Embedsbencevnelse for Frem-
riden forandres til „Distriktslåger", hvorhos bestemtes, at de der hidtil have taget
medicinsk Examen, bor have Adgang til de ommeldte Embeder, og at omvendt
de kirurgiske Kandidater der tillige ere Studenter, og ellers have givet Prover
paa grundig videnskabelig Dannelse, kunne komme i Betragtning til Physikater.
Hvad den foreflaaede Forandring af de militcere Lcegers Embedsbencevnelse an-
gaaer, blev det Kancelliet paalagt at meddele de militoere Kollegier, at de des-
angaaende have at indkomme med allerunderdanigste Forestillinger.
Slutteligen blev allernaadigst bifaldet, at de det medicinske Fakultet og det
kirurgiske Akademi vedkommende fcelles Anliggender, overensstemmende med For-
slaget, ledes af begge Anstalters Dekan i, faaledes at enhver af dem med Hen-
syn til disse fungerer i den halve Del af sit Dekanatsaar.
Denne Direktionen fra Kancelliet under 23de April meddelte kongelige Resolution
blev den 2den Maj noestefter kommuniceret Konsistorium, hvorved Direktionen be-
mærkede Folgende: Da den hidtilvcerende Docent i ANouchement med Borne- og
Fruentimmer-Sygdomme, Konferentsraad Saxtorph, imidlertid ved Doden var afgaaet,
og altsaa disse ved den kongelige Resolution ogsaa fremdeles til Fakultetet henlagte Fag
vilde voere at overtage af en Anden, onskede Direktionen at erfare, om der ikke maatte
voere Anledning til at soge bevirket en Forandring i den Bestemmelse, at Overakkou-
chorposten ved den kongelige Fodselsstiftelse altid skal voere forenet med Docentposten
ved Universitetet*), ved hvilken Forandring paa den ene Side vilde opnaaes, at det
udentvivl vilde veere langt lettere at sinde en duelig Docent, eller at det, hvad ogsaa
kunde have meget for sig, blev ufornodent at beskikke Nogen netop til disse bestemte
Fag, hvorimod enhver i Medicinen ialmindelighed ansat Professor kunde overtage dem,
medens paa den anden Side, foruden at der i Juliane Maries Legat havdes et
Tilskud til en Professorgage, hvorpaa der i Normalreglementet var regnet, hvilket i
saa Fald vilde bortfalde, udentvivl, faavidt Direktionen skjonnede, Forelæsningerne
over Akkouchement ikke letteligen vilde kunne holdes med saadan praktisk Tendens, og
ialtsald med en saadan Agtelse og Tillid voekkende Virkning af nogen Anden, som
netop af den Mand der er betroet den hojst vigtige praktiske Post i denne Videnskab
som Overakkouchor ved Stiftelsen, og hvis denne Betragtning maatte befindes at
voere af den Voegt som det forekom Direktionen at den burde tilloegges, da kunde det
heller ikke, skjont etters Besættelsen af Overakkouchorposten er Direktionen uvedkommende,
undlades herpaa at tage Hensyn ved Bescettelsen af Docentposten i Fakultetet, og det
blev da tillige at tage under Overvejelse, om Konkurrence kunde voere en hensigts-
mæssig og betryggende Maade til at udfinde den til Posten mest kvalificerede Mand.
Dersom Physiologi og komparativ Anatomi bedst foredrages af samme Docent, vilde
sidstnoevnte Disciplin vcere at overdrage til Professor Eschricht, der allerede var ansat
som Professor i Physiologien. Da Pharmakologi og Necepterkunst samt mellieum
lorensis og politig meiNcu allerede vare gjorte til Gjenstand for et soeregent, det af
Professor Otto beklcedte Professorat, som neppe er af storre Omfang, end at en
Mand uden Vanskelighed kan udfore de dermed forbundne Forretninger, blev der alene
-> Se Reffr. 2Zbe Matts 1787 § 4 og Fund. 7de Maj 1788 I Kap. Z l.
Universitetets Aarbog, 1SW.	^
Am bog for 1840.
SporgSmaal om, bvorvidt der mcd Hensyn til de ovrige i den kongelige Resolution
derefter ncrvnte Discipliner, dcr nu alle foredroges af Etatsraad Bang alene, maatte
vcrre Nodvendigked for allerunderdanigst at andrage paa Oprettelsen af en ny Docent-
post, og hvorvidt Besættelsen af faadan Post maatte vcrre at forberede ved Konkur-
rence, samt endelig om, hvorvidt der maatte vcrre tilstrækkelig Anledning til allerunder-
danigst at andrage paa Lektor Scharlings Anscrttelse i det philosophiske Fakultet i det
ovenangivneOjemed, efterat han, som Direktionen maatte antage at ville blive Tilfcrldet,
var afgaaet fra det kirurgiske Akademi. Endelig frembod sig det Sporgsmaal, om der
ikke, med Hensyn til de forestaaende Foranstaltninger i Henseende til det medicinske
fakultet, og mcd Hensim til den ved den allerbojeste Resolution fastsatte ncrrmere
forbindelse mellem Forelcrsningerne ved dette og ved det kirurgiske Akademi, maatte
vcrre sårdeles Anledning til allerunderdanigst at andrage paa nogen Bestemmelse hvor-
ved Ojcmedet med denne Forbindelse kunde fremmes og sikkres, og navnligen de Vanske-
ligheder hcrves som i saa Henseende saa let opstaae deraf at begge Jnstituter, som i
videnskabelig Henseende s-ulk samvirke mcd binanden, dog ikke have nogen fcrlles
Overbestyrelse. Over alt Foranstaaende anmodede Direktionen Konsistorium om at
foranledige at der medicinske Fakultet afgav sin Betænkning og derefter at indsende
denne med sine egne Uttringer.
Denne Betænkning afgav Konsistorium ved Skrivelse af 16de Maj. Mcd det
medicinske Fakultet var Konsistorium enigt i, at de Grunde som talede for at Over-
akkouchorposten ved Fodsclsstiftclsen og Docentposten i Akkouchement ved Universitetet
blive forenede, maatte ansees som de overvejende. Da imidlertid Udforelsen for Dje-
blikket medforte Vanskelighed, eftersom ingen Lcrge udenfor Fakultetet var dette be-
kjendt for, ved Siden af tilstrækkelige theoretiske Kundskaber og ovrige nodvendige
Kvaliteter som Universitetslærer, at have saa stor Ovelse og Erfaring som praktist
Fodselsbjelper, at ban allerede nu kunde udncrvnes til Overakkou6)or, havde Fakultetet
anseet det for tilraadeligt, at en yngre Lcrge ansattes som Adjunkt eller konstitueredes
som Docent ved Fakultetet, med Forpligtelse at holde Forelæsninger over Akkouche-
ment og de ncrrmest dermed i Forbindelse staacnde Dele af Tberapien, og at der for
denne Lcrge, medens Fodsclsstifcelsens Reservelcrge, Professor Eschricht, forblev kon-
stitueret i Overloegens Sted, aabnedes paa Stiftelsen den storst mulige Lejlighed til at
vise sig som praktisk Akkouchor, for at han om et eller to Aar kunde modtage Akkou-
chorposten, og Professor Eschricht da aldeles resignere paa sin Anscrttelse ved Fodscls-
stiftclsen. Valget af en faadan yngre Lcrge havde Fakultetet forment at maatte falde
paa l)>. Levy, men det havde derhos til ncrrmere Overvejelse henstillet, om det ikke
maatte vcrre hensigtsmæssigt at aabne saadan Adgang til storre praktisk Uddannelse
som Akkouchor for endnu en vngre Lcrge, og at der da om et eller to Aar fandt
Konkurrence Sted om Professoratet i Akkouchement forbundet med Overakkouchorposten.
Paa Grund af de ansorte Omstcrndigbeder ansaae Konsistorium det for rigtigst at l>i.
Levy ansattes som Lektor i Medicinen mcd den nysncrvnte Forpligtelse og med scrrdeles
Lejlighed til praktisk Uddannelse paa Fodselsstiftelsen paa den af.Fakultetet foreslaaede
Maade, for at ban, naar det kunde ansees godtgjort at han havde den fornodne
Fcrrdigbed i denne Retning, kunde udncrvnes til Professor i Akkouchement og til
Overakkouchor. Derimod troede Konsistorium ikke, at den af Fakultetet foreflaaede
Konkurrence mcd en anden vngre Lcrge i dette Tilfcrlde vilde vcrre hensigtssv arene.
Medmnsk-kirurgiske Studium.
Den komparative Anatomi vilde, ifolge det medicinfle Fakultets Erklæring, Professor
Eschricht overtage i Forbindelse med Physiologien, som han hidtil havde foredraget;
dog havde Fakultetet forment, at naar det overdrages til samme Docent at lccse over
begge disse Discipliner, og der saaledes gjores Fordring paa hans hele Tid og Flid,
burde han ikke gageres ringere end for de ovrige Fakulteter er bestemt, og heri er-
klcerede Konsistorium sig fuldkommen enigt. Professor Otto ansaae de ham allerede
hidtil overdragne Fag for at vcere af saadant Omfang, at han ej kunde overtage
politis medlea, og under denne Forudsætning mente Fakultetet, at denne Videnskabs-
gren som	pul'liea passende vilde vcere at scrtte i Forbindelse med
I'i'ivata, for tilligemed Pathologien at gjores til Gjenstand for et eget Professorat,
hvortil Fakultetet anbefalede at indbyde til Konkurrence om et halv eller et Aar, men
da der imidlertid ifolge en kongelig Resolution af 18de April ncestforhen, som med-
delte Professor Otto Rejsetilladelse paa et Aar, skulde drages Omsorg for at de ham
overdragne Fag i hans Fraværelse bleve docerede, foreslog Fakultetet, at15r. Sommer —
der ved nysncevnte kongelige Resolution var antaget til som konstitueret Docent ved
Universitetet at fungere i Professor Ottos Sted som Examinator ved den medicinsk-
kirurgiske og den pharmacevtiske Examen og som Censor ved den forstncrvnte — dertil
maatte konstitueres. Da under Professor Ottos Fravcerelse en endelig Fordeling af
de forskjellige Fag mellem Medlemmerne af det medicinske Fakultet ikke kunde stee, den
fuldstcendige Studiiplan som skulde forfattes angaaende Forelæsningerne over samtlige
mcdicinsk-kirurgiske Videnskaber endnu ikke var udarbejdet, og en endnu noermere For-
bindelse mellem det medicinske Fakultet og det kirurgiske Akademi end den som allerede
var ivcerksat, fremdeles onskes og haabes, antog Konsistorium, at der ikke nu burde
troesses Bestemmelse om et saadant nyt Professorat som forommeldt, men at Or.
Sommer kunde konstitueres som Docent i Professor Ottos Fravcerelse, og at det efter
ncrrmere Overloeg med det medicinske Fakultet kunde bestemmes, over hvilke Discipliner
han i denne Tid burde holde Forelcesninger. — Det var derncest foreslaaet, at Lektor
Scharling, naar han afgik fra det kirurgiske Akademi, maatte anscettes i det philo-
sophifke Fakultet for at foredrage Kemi med scerdeles Hensyn til Loegestudiets Tarv.
Skjont Konsistorium antog, at der ialmindelighed ikke behovedes tvende Docenter i
Kemi ved Universitetet, holdt Det det dog under de noervcerende Omstændigheder for nod-
vendigt at en Docent ansattes i det angivne Ojemed, og Lektor Scharling vilde da
dertil kunne voelges. — Da Prosektoratet ved Universitetet for Fremtiden bortfaldt, hen-
stillede Konsistorium til Direktionen, hvorvidt Prosektor Professor Svitzer kunde ent-
lediges med Vedbehold af to Trediedele af sin Gage. Derimod havde Fakultetet an-
draget paa, at en ung Lcege med scerdeles Applikation for Physiologi og komparativ
Anatomi maatte antages som Medhjelper for Loereren i disse Fag, omtrent 170 Rbd.
aarlig anvendes til hans Gagering, hans Anscettelse stedse blive temporcer, og den
vedkommende Professor faae den vigtigste Stemme ved Valget. Da en faadan Med-
hjelper udentvivl vilde blive fornoden, formente Konsistorium, at Docenten i Physiologi
og komparativ Anatomi kunde gjore det ncermere fornodne Forslag i saa Henseende til
det medicinske Fakultet, som havde at gjore Indstilling til Konsistorium, der kunde
resolvere i Sagen, og at der indtil videre kunde bestemmes et Belob af indtil 170
Rbd. aarligt til bemeldte Medhjelper. — Forsaavidt der endelig var fremsat det Sporgs-
maal, om der ikke maatte voere Anledning til at andrage paa nogen allerhojeste
2"
Aavbog for 18il).
Bestemmelse hvorved Ojemedet med den nu befalede Forbindelse mellem det medicinske
Fakultet og det kirurgiffe Akademi kunde fremmes og sikkres, maatte Konsistorium med
det medicinske Fakultet vcere ganske enigt i, at begge Anstalter burde henlcegges under
samme Overbestyrelse, uden hvilket det som hidtil var foranstaltet for at bevirke en
Forening mellem disse Anstalter, maatte betragtes som halve Forholdsregler, der ingen-
lunde vare skikkede til at sikkre Opnaaelsen af Ojemedet med denne Forening. Kon-
sistorium sandt derfor, at der var den storste Anledning for Direktionen til at soge
udvirket, at det kirurgiske Akademi henlcegges under Direktionens Overbestyrelse.
Efter at have modtaget soranstaaende Betcenkning fra det medicinske Fakultet og
Konsistorium, og efrerat Direktionen for den kongelige Fodsels- og Plejestiftelse, som
med Hensnn til den lovbestemte Forbindelse mellem Posten som I'inlessnr
og Posten som Overakkouchor ved Stiftelsen havde forlangt at gives Lej-
lighed til, forinden den forstncevntes Bescrttelse at yttre sig med Hensyn til Vedkom-
mendes Anscettelse som Akkouchor, igjennem det kongelige danske Kancelli var gjort
bekjendt med Betænkningens Indhold, og derefter ligeledes havde tiltraadt Fakultetets
Forflag og anbefalet l)r. Levy, der som konstitueret Plejelcege i 2.^ Aar for Stiftelsens
her i Staden udsatte Born var samme tilstrækkelig og fordelagtigt bekjendt, til at
forundes den foreflaaede Anscettelse, faaledes at hans Forberedelsestid formentligen ikke
burde udstrcrkkes over et Aar, indgik Universitets-Direktionen derefter med allerunder-
danigst Forestilling angaaende samtlige foranforte Punkter. I denne bemcerkede Direk-
tionen forst, at der mcd Hensvn til den ved den kongelige Resolution af 3die April
fastsatte ncermere Forbindelse mellem Forelæsningerne ved det medicinske Fakultet og det
kirurgiffe Akademi let vilde kunne mode betydelige og væsentlige Vanskeligheder derved
at begge Instituter, som i videnskabelig Henseende skulle samvirke med hinanden, dog
ikke have nogen fcrlles Overbestyrelse, hvilket ikke kan andet end have en fvcekkende
og skadelig Virkning paa den Enhed og Forbindelse der burde sinde Sted mellem
begge Stiftelser, og som det netop havde vcrret Hans Majestcets allerhoieste Villie at
fremme; at det medicinske Fakultet i sin over dette Punkt afgivne Betcenkning havde
erklceret sig for den Mening, at det var aldeles nodvendigt, at tvende Anstalter der,
som de her omhandlede, virke til et Maal og efter en Plan, ogsaa staae under en
Direktion, hvorved Fakultetet havde udhoevet, hvor skadeligt det vilde vcere, at tvende
forffjellige Autoriteter skulde adsporges ved indtrcedende Differencer, f. Ex. nu ved
Musoeernes Fordeling, og fornemmelig gjort opmcerksom dels paa Forelæsningernes
Gang ester Studiiplanen, der neppe kunde blive saa ordentlig som den burde vcere
naar den ikke kontrolleres af en Autoritet, dels paa ny Lcereres Ansoettelser, hvilke et
Kollegium der ikke kjender de Sogendes Kvaliteter eller den samlede Læreanstalts Tarv,
syntes mindre skikket til at bedomme; at Konsistorium ogsaa med Fakultetet havde
vcrret enigt i at begge Anstalter bor henlcegges under samme Overbestyrelse, uden hvilket
det som hidtil var foranstaltet for at bevirke en Forening mellem disse Anstalter,
ingenlunde vilde kunne sikkre Opnaaelsen as dette Djemed; og at Direktionen ikke kunde
andet end dele den af Fakultetet og Konsistorium yttrede Overbevisning, at den af
Hans Majestcrt allernaadigst tilsigtede Forening af begge disse Anstalters Bestrcebelser
og storst mulige Forbedring af det medicinsk-kirurgiske Studium ikke tilfulde vilde kunne
opnaaes med mindre begge Anstalter aldeles sammensmeltedes til en scelles Lcereanstalt,
som de ogsaa ifolge deres Vcesen syntes at maatte udgjore, og at altsaa det kirurgiffe
Medicinsken urgifle Studium-
Akademi burde henloegges under samme Overbestyrelse som det medkinste Fakultet.
Da der imidlertid vilde udkrceves flere Bestemmelser og Foranstaltninger for paa en
hensigtsmæssig Maade at ivoerksoette en saadan fuldkommen Sammensmeltning, udbad
Direktionen sig, saafremt denne maatte vinde Hans Majestoets Bifald, allernaadigst
bemyndiget til angaaende denne Gjenstand at indlede noermere Forhandlinger med det
danske Kancelli.
I Henseende til de ovrige Punkter henholdt Direktionen sig i det Vcesentlige til
Fakultetets og Konsistoriums ovenstaaende Forflag. Hvad navnligen angaaer den fore-
slaaede Ansoettelse af Or. Levy, bemoerkede Direktionen, at uagtet Den ialmindelighed
maatte holde for, at de akademiske Loereposter, naar der ikke til samme melde sig
Videnskabsmand om hvis Kvalifikation der hverken i og for sig eller med Hensyn til
deres Medansogere kan voere nogen Tvivl, rigtigst bortgives ifolge Konkurrence, faaledes
som ogsaa i Universitetsfundatfen er foreskrevet, maatte Den dog antage, at der i ncer-
voerende Tilfoelde, efter hvad baade Konsistorium og Direktionen for den kongelige
Fodfels- og Plejestiftelse havde yttret om Oi. Levy, og da den af Fakultetet antydede
Adgang for tvende yngre Loeger, efter hvad der var Direktionen bekjendt, vilde mode
soerdeles praktiske Vanskeligheder, ikke var tilstrækkelig Anledning til at anstille en saa-
dan Konkurrence, og Den troede derfor at burde anbefale hans Ansoettelse paa den
foreflaaede Maade. I Henseende til det ny Professorat i Pathologi m. m., hvortil
Fakultetet havde foreslaaet at indbyde til Konkurrence om et halv eller et Aar, saaledes
at Or. Sommer midlertidigen konstitueredes, troede Direktionen, i Henhold til hvad
Konsistorium havde yttret, at det i alle Henseender vilde voere hensigtsmoessigst,
at der ikke nu toges nogen endelig Bestemmelse, hverken om, hvilke Discipliner der
blive at henloegge til det ny Professorat, eller hvorvidt det bor bortgives efter Kon-
kurrence eller uden saadan, men at det, da Or. Sommer allerede var konstitueret som
Examinator i Professor Ottos Fravoerelse, for det nceste akademiske Aar kunde over-
drages til ham tillige at holde de fornvdne Foreloesninger mod en passende Godtgjorelse,
hvorved det da vilde voere at overlade til noermere Bestemmelse og Aftale i det medi-
cinske Fakultet, hvilke Discipliner Or. Sommer i Konstitutionstiden vilde have al
foredrage.
Ved den derefter under 15de Septb. 18-10 afgivne allerhojeste Resolution blev
Direktionen allernaadigst bemyndiget til at indlede noermere Forhandlinger med del
danske Kancelli om, hvorvidt og paa hvilken Maade det kirurgiske Akademi
kunde vcere at henlcegge under Direktionens Overbestyrelse for at
blive indlemmet i Universitetet, hvorom tillige Kancelliet blev under samme Datum
reskriberet. Professor Eschricht blev allernaadigst forundt et Gagetilloeg af 400 Nbd.
med den Forpligtelse, foruden Physiologien tillige at overtage komparativ Anatomi;
Or. lL. E. 5N. -^.evy beskikkedes til Lektor i Medicinen med scerdeles Forpligtelse at loese over
Akkouchement samt Borne- og Fruentimmersygdomme, og saaledes at der aabnes ham
den storst mulige Adgang til paa den kongelige Fodselsstistelse at ove sig i den praktiske
Fodselshjelp, for at det senere kan blive bestemt, om de tvende Poster, som l>r»
lessor cirtis ()Ii«tetrieiiL og Overakkouchor kunne overdrages ham, samt saaledes at
der tillcegges ham en Gage af 600 Nbd., hvoraf 315 Nbd. blive at udrede as
Juliane Maries Legat; de ovrige Foreloesninger i Fakultetet blive i det forestaaende
akademiske Aar at overdrage til den i Professor Ottos Fravoerelse konstituerede Os,
Aavbog for 18 iO
A. G. Sommer mod en Godtgjorelse af 100 Rbd., saaledes at det senere bliver at
bestemme, hvorledes det nn Professorat stal besoettes. Professor Sviner blev i Naade
entlediget fra hans Post som Projektor, med Vedbehold af to Tredjedele af Gagen
i aarlige Vartpenge indtil han andetsteds fra kan erholde en Forogelse af Gage. At
der mod en Godtgjorelse af omtrent 170 Rbd. af Konsistorium, efter det medicinske
Fakultets Forflag, antages en yngre Lcege som Medhjelper for Professoren i komparativ
Anatomi, vandt allerbojeste Bifald. Endelig blev Lektor E. A. Scharling beskikket
til Lektor i Kemi med Forpligtelse til at holde Forelæsninger og eraminere i denne Viden-
skab forsaavidt den vedkommer Lægevidenskaben, med en aarlig Gage af 600 Rbd.
For at indlede de allernaadigst befalede Forhandlinger angaaende det kirurgiske
Akademi's fremtidige Forbold, har Direktionen og det danske Kancelli, efter scelles
Overenskomst, under respekt. 17de og 21de Novbr. anmodet begge Anstalternes Pro-
fessorer om at sammentrcrde for at udvexle deres Tanker om, hvorvidt og paa hvilken
Maade den paatoenkte Forening af Fakultetet og Akademiet kunde vcere at ivcrrkscette.
Som en dct medieinft-kirurgif?e Studium vedkommende Lov-
givuiug bor flutteligen omtales tvende igjennem det kongelige danske Kancelli under
29de Oktbr. 183!) og 28de Januar 1810 emanerede Plakater, hvorved ere bekendt-
gjorte to kongelige Resolutioner af respekt. 16de Oktober og 17de Januar. Ved den
forstncrvnte er bestemt, at den de praktiserende Lcrger i Danmark ved Resolutionen af
Ilte Ian. (Pl. 17de Ian.) 1809 hjemlede Ret til at holde nexaminerede Ama-
nuenses for Fremtiden skal bortfalde, dog at de allerede i Medhold af foranforte
Resolution antagne og for Sundhedskollegiet anmeldte uexaminerede Amanuenses kunne
uden at tage Examen vedblive i denne Stilling i tre Aar fra den Tid at regne da de
ere antagne. Ved den sidstncevnte er, i Lighed med hvad der ved den allerhojeste Resolution
af 27de Aug. 1839 er bestemt med Hensyn til Udlcrndinge som ved Universitetet i
Kiel aflcegge de der forordnede Prover i Medicinen og Kirurgien, til Betryggelse for Op-
naaelfen af Ojemedet med allerhojstbemeldte Resolution, allernaadigst fastsat, at her-
efter ingen Udlcrnding som underkaster sig den ved Plakat af 30te Ian. 1838 an-
ordnede Lcrgeexamen derved kan erholde Adgang til ^.crgepraxis, med mindre
han ved bemeldte ^xainen har erholdt bedste Rarakter.
I Henseende til Tiden for Indleveringen af de aarlige PriSaf-
Kandlinger ved Universitetet er foretaget en ved Tronskiftet foranlediget Forandring.
Ved Reskriptet af 17de Maj 1791, der forst befalede den aarlige Udscettelse af Pris-
opgaver for de Studerende, var bestemt, at disse skulde bekjendtgjores ved Programmet
i Anledning af Kongens Fodselsdag, som dengang indtraf den 29de og senere den
28de Januar, og Afhandlingerne vcrre indleverede inden den 1ste Decbr. i samme Aar.
Denne Termin maatte nu nodvendigen forandres, og Konsistorium foreslog da, at
den maatte bestemmes til den 15de Juli, hvorved var taget Hensyn til, at Sommer-
ferien begynder den 16de Juli, og at altsaa Afhandlingerne forinden maatte vcrre ind
komne dersom Professorerne, naar de ville benytte Ferierne til Rejser, stulde herved
kunne tage Hensyn til det Arbejde som Censuren af de indkomne Afhandlinger maatte
gjore nodvendigt. Konsistorium erklcrrede sig tillige, efter Opfordring, over det Sporgs.-
PnSafhandlingcr. DodSfalo.
maal, hvorvidt dec, da Festen i Anledning af Kongens FodselSdag dennegang ikkc
kunde blive afholdt forend i Slutningen af September Maaned, maatte vcrre passende,
af denne Grund at udscette Prcrmiecrskningen for de Studerende til et fjernere Tids-
punkt end det soedvanlige. Konsistorium antog, at de Forfattere som til rette Tid
havde indsendt Afhandlinger der maatte sindes voerdige til de udsatte Proemier, havde
erhvervet en Ret til at erholde Proemien tilkjendt uden at underkastes en Konkurrence
med Andre fra hvem ingen faadanne Afhandlinger vare fremkomne, men at det der-
imod, forsaavidt angaaer de Fag hvori ingen Afhandling var indkommen, eller ingen
som fandtes Prcemien voerdig, vilde voere passende at lade Konkurrencen staae aaben
endnu til 15de "Zuli. Paa Direktionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling
blev det derefter under 28de Febr. allernaadigst bifaldet:
at den i Reskriptet af 17de Maj 1791 fastsatte Termin for Indleveringen af
Afhandlingerne over Universitetets Prisopgaver, nemlig den 1ste Decbr., maa for^
andres til den 15de Juli;
og blev derhos Konsistorium allernaadigst bemyndiget til at bekjendtgjore for de Stu
derende, at Censuren over de indleverede Prisafhandlinger ikke vilde blive bekjendtgjort
forend i Programmet ved Universitetsfesten i Anledning af Hans Majestcets Fodselsdag
i September Maaned, og at Konkurrencen i de Videnskabsfag i hvilke ingen Afhand
linger vare indleverede, vedblev at staae aaben indtil den 15de Juli.
Folgende tre Dsdsfald blandt sine Lcerere har Universitetet i 1810 haft at beklage
Den 22de April dode Universitetets Senior og forste Professor i det medicinske
Fakultet, Konferentsraad og vr. Net!. Johannes Sylvester Saxtorph, Ridder af
Dannebrog, i en Alder af 67H Aar. Han havde voeret Universitetslærer i 41 Aar, idet
han 1799 var bleven udnoevnt til Professor extraordinarius, og i 1805 til ordinarius.
Universitetets Senior var han siden Konferentsraad Schlegels Dod 1836, dog havde
han ikke benyttet den ham i denne Egenskab tilkommende Adgang til at fritages for
at holde Forelæsninger.
Den 1ste Juli dode Professor extraordinarius i de osterlandske Sprog I)>. piii!.
<Larl Theodor Johannsen, 36 Aar gammel, efter en langvarig Brystsvaghed, der i
de senere Aar betydeligt havde indskrcenket hans syvaarige Virksomhed ved Universitetet,
hvor han var bleven ansat i Foraaret 1833.
Den 29de Oktbr. dode Konferentsraad v>. .luils og forste Professor i det juridiske
Fakultet, samt efter Konferentsraad Saxtorphs Dod Universitetets Senior, Mathias
Hastrup Bornemann, Ridder af Dannebrog, lidet over 64 Aar gammel. Han var
i 1799, efter en heldigen afholdt Konkurrence, bleven ansat som Adjunkt og Notarius
ved Fakultetet, og blev i 1803 udncevnt til Professor extraordinarius og i 1817 til
Professor ordinarius. 1836 var han bleven benaadet med Konferentsraads Titel og
Rang og i 1840 med Dannebrogordenens Ridderkors.
Et andet Universitetet vedkommende Dodsfald bor ogsaa her omtales. Den 22de
August dode Universitetets overste Foresatte Hans Excellence Gehejmekonferentsraad
Andreas Vjorn Rothe, forste og styrende Medlem af Direktionen for Universitetet
og de lcerde Skoler, samt Medlem af Direktionen for den almindelige Pensionskasse,
Storkors af Dannebrog og Dannebrogsmand, i en Alder af henimod 78 Aar. I
2!
Aårbog for IKtO.
cn lang Rcrkke af Aar havde han deltaget i Universitetets Bestyrelse, idet han, cftet
at have fra 1812—11 vcrret Medlem af Kommissionen for det norffe Universitet, i
.'låret l5l7 udncrvntes til andet Medlem af Universiletsdirekuonen, og efter Gehejme-
statsminister Mallings Dod i November 1829 til forste og styrende Medlem, hvilken
Post han faaledes henimod 11 Aar havde beklocdet. Han havde tidligere ogfaa vceret
Deputeret i det flesvig-holstcn-lauenborgske Kancelli, hvilket Embede han fratraat'le i
183U.
Af Universitetets ovrige Lccrere er, som alt oven berort, Professor I)r.
Stein ifolge kongelig Resolution af 3die ?lpril afgaaet fra Universitetet, dog kun
for som Medlem af det kirurgiske Akademi at fortscrtte sin Docentvirksomhed. At
Prosektor professor Svir?er, da Prosektoratet bortfalder, er entlediget i Naade
fra denne Post, er ligeledes i det Foregaaende omtalt.
Som Folge af ovenstaaende Afgang og af de ny Bestemmelser angaaende det
medicinsk-kirurgiske Studium have folgende Anscrttclser vg Forfremmelser fundet
Sted:
Den 25de Juni blev Professor ordinarius I)r.	Carl Otto udncevnt til
Professor ordinarius og Assessor i Konsistorium. Under 15de Septbr. blev I)i. Alt-l!.
Carl Edvard Marius Levy bestikket til Lektor i Medicinen med Forpligtelse at
docere de ovenangivne Fag, og med Udsigt, som anfort, til senere at udncrvnes til Pro-
fessor årtis olistetrici.ie og Overakkouchor; ligeledes Lektor ved den polytekniske Lære-
anstalt Edvard 2lugust Scharling til tillige at vcrre Lektor ved Universitetet
i Kemien med scerdeles Hensyn til Lagestudiet. Den 1ste Decbr. blev Assessor i den
kongelige Lands-Over- samt Hof- og Stadsret ^age Algreen-Ussmg udncevnt Pro-
fessor ordinarius i Lovkyndigheden samt Assessor og Neferendarius i Konsistorium, og
under samme Datum Lektorerne i Theologien og i Lovkyndigheden lir. I'lienl. Hans
Lassen Martensen og I.ic. ^ur. Frederik Christian Bornemann til Professores
extraordinarii.
Ned kongeligt Reskript af 27de August blev Professor ordinarius i Historien
Konserentsraad I)r. 1^1,il. -L. Engelstoft, i Anledning af Gehejmekonferentsraad
Rothes Dod, konstitueret til at varetage Forretningerne som Medlem af
Universltetsdirektionen.
Et rigeligt Antal af (Ordens- og Hcrderstegn ere ved de to festlige Anledninger
i dette Aar tildelte Universitetets Embedsmcrnd:
Ved Deres Majestoeters Solvbryllupsfest den 22de Maj benaadedes Direktionens
Medlem Etatsraad og Ridder Rolderup-Rofenvinge med Dannebrogsmandenes
Hcrderstegn og Gehejmelegationsraad og Direktor for bet kongelige Mynt- og Me-
dalliekabinet Brandsted, Ridder og Dannebrogsmand, med ^kommandørkorset af
Dannebrog. Til Ronferentsraader udnccvntes Etatsraaderne H. C. Drsted og
H. C. Schumacher.
Ved Deres Majestoeters Kroningsfest den 28de Juni blev IxommandFrkorfet
af Dannebrog ligeledes forundt Professor Konserentsraad Engelstoft. Dannebrogs-
mandenes Hcrderstegn tildeltes Folgende tidligere Riddere: Medlem af Direktionen
Etatsraad Hanfen, Professorerne EtatSraad Bang, Sibbern, Schouw, Kvcrstvl
Professor 2oang, og Lcerer ved samr Medbestyrer af den pelytekniske Anstalt Professor
Hocdevstegn m. ni.
25
Hetsch. Til Riodere af Dannebrog -udnævntes Professorerne Konfererttsraad Borne-
niann, ^ohlenberg, Eschricht, Petersen og Madvig. Professor (Llansen blev
forundt Rang med Biskopper.
Til Medlemmer af Bibliotekskommissionen i afgangne Konferentsraad Saxtorphs
yg Konferentsraad Bornemanns Sted valgte Konsistorium den 23de Juni Etatsraad
Vang, den 11te Novbr. Professor Larsen, og til	<jUX«wr:« i Konferents-
raad Bornemanns Sted, efterat Professor Larsen havde frabedet sig det forst paa ham
faldne Valg, den 23de Decbr. Professor Algreen-Ussmg.
Til Medhjelper for Professoren i komparativ Anatomi, overensstemmende med den
ovenanforte kongelige Resolution af 16de Septbr., valgte Konsistorium den 28de Oktbr.,
paa et Aar fra 1ste Novbr. at regne, Kand. Med. ^ Kir. Nikolaj Edvard Ravn.
'At Kand. Pharm. Jens Vahl ifolge kongelig Resolution af 11te Maj er bleven
antaget, forelobigen for et Aar, som Medhjelper ved den botaniske Have, stal strax
nedenfor omtales.
Endelig maa bemcrrkes, at Professor Glansen ved det foretagne Valg af en ny
Deputeret til Stænderforsamlingen for Dstifterne for det 10de Landvalgdistrikt af de
mindre Landejendomsbesiddere den 10de Juli blev valgt til Stcenderdeputeret for be-
meldte Distrikt og som saadan deltog i den Roeskildske .Stænderforsamling i Som-
meren 181.0.
Nedenstaaende er den Plan for det juridiske Fakultets ^orelcesninger
i Bienniet fra Efteraaret 1810 til samme Tid 1812, som, efter at have vceret Hans
Majestoet Kongen allerunderdanigst forelagt, og derefter af Direktionen meddelt Appro-
bation, i Henhold til Forordningen af 30te Decbr. 1839 tz. 2 er af Fakultetet be-
kendtgjort for de Studerende:
'vintersemestret 1810—41.
Almindelig Retslcere I.
Dansk Civilret I.
Positiv Statsret.
Romerret II.
Retshistorie II.
Encyklopoedi.
Statistik I.
Praktiske Dvelser.
'vintersemestret 1811—12-
Almindelig Retslcere I.
Dansk Kriminalret I.
Dansk Proces I.
Romerret I.
Retshistorie I-.
Encyklopcedi.
Statistik I.
Praktiske Dvelser.
Sonnnersemeftret 1811.
Almindelig Retslcere II.
Dansk Civilret II.
Positiv Folkeret.
Kirkeret.
Soret.
Statistik II.
Praktiske Dvelser.
Skriftlige theoretiske Dvelser.
Soinmerseinestret 1812.
Almindelig Retslcere II.
Dansk Kriminalret II.
Proces II.
Romerret II.
Retshistorie II.
Statistik II.
Praktiske Dvelser.
Skriftlige theoretiske Dvelsec.
Acuboq for
I denne Plan ssete imidlertid en Modifikation ved Konferentsraad Bornemanns
paa samme Tid som Planen approberedes indtrufne Dod. Da nemlig den Afdode
havde at lcrse over den almindelige RetSloere, og del ansaaes onskeligt at denne Fore-
lcrSning ikke bortfaldt, bifaldt Direktionen, efter Fakultetets Forflag, at Lektor Borne-
mann overtog bemeldte Forelæsning mod at fritages for at holde den ham ellers
ifolge Planen paaliggende Forelæsning over den hele danske Civilret. Af de ovrige
Professorer var der Ingen som kunde overtage sidstnoevnte Forelæsning som et
samlet Hele, hvorimod Professorerne Larsen og Scheel paatoge sig at loese over enkelte
Dele af Civilretten.
Foranlediget af at Professoratet i de osterlandske Sprog ved Professor Johannsens
Dod var bleven ledigt, havde en af Professorerne i en Skrivelse til Konsistorium
foreflaaet en !Deling af bemeldte Prvsessvrnt, eller rettere Oprettelsen nf
en ny ^crrestvl s»r den indv-vrtentnlfke Plnlvlv^i ved Siden af den der
kudtil har bestaaet for den semitiss-orientalsse Pbilologi, og gjort opmoerksom paa, at
der ved Vcscrttclse af Posten i den semitiske Philologi ikke burde lcegges overvejende
Voegt paa det Hebraiske, men fortrinsvis tages Hensyn til andre derhen horende
Sprog, navnligen det Arabiske. Esterat Konsistorium fra cn dertil nedsat Kommitte
af Z Professorer Cverlauff, dNadvig,	/^ngelstoft) havde modtaget Be-
toenkning over denne Sag, henledede det ved Skrivelse af ^9de August Direktionens
scrrdeles Opmærksomhed paa dette Forflag, isoer hvad angaaer Oprettelsen af en ny
Loerestol for den indo-orientalske Philologi, og de Hensyn der bor tages ved Bescrttelsen
af Loereposten i den semitisse Philologi.
Da imidlertid flere Vanskeligheder lagde sig ivejen for Udforelsen for Djeblikket
af dette Forflag, som Direktionen iovrigt aldeles maatte bifalde, ansaae Den det for
hensigtsmæssigt, at den ledige Post ikke strax blev besat, men at alene en interimistisk
Foranstaltning blev truffet med Hensyn til de Forelæsninger som ikke kunde und-
vcrres, nemlig Forelæsningerne over det Hebraiske for de unge Studerende der skulde
forberede sig til den philosophiske Examens forste Prove i Foraaret 1811, og efter at
Den derfor havde henvendt sig til Professor Hohlenberg, som tidligere i en Rcekke af
Aar havde holdt saadanne Foreloesninger i Vakancen efter Professor Rasmussen, og
han nu atter havde erkloeret sig villig til at paatage sig et lignende Hverv, androg
Direktionen ved allerunderdanigst Forestilling paa
at Den maatle allernaadigst bcmnndiges til, paa Grund af at Professoratet i de
orientalske Sprog ikke for Djeblikket kan bescettes, at overdrage til Professor
Theologioe Hohlenberg, i forestaaende Vintersemester at holde de soedvanlige Fore-
loesninger over Hebraisk for de unge Studerende som i noeste Foraar agte at
underkaste sig den philosophiske Examens forste Prove, og tillige at examinere i
Hebraisk ved bemeldte Examen;
hvilket derefter ved allerhojeste Resolution af 17de Oktb. blev allernaadigst bifaldet.
Iovrigt havde Direktionen endnu forend Professor Johannsens Dod tilladt at hans
Foreloesninger i Sommersemestret maatte bortfalde. Examinationen i Hebraisk ved
Examen Artium blev besorget dels ved et af det theologiske Fakultets Medlemmer,
dels ved Lektor Henrichsen ^a Soro, som ifolge kongelig Resolution af 3die Sept.
Forelcesninger, Rejser.
27
var bleven indkaldt for paa soedvanlig Maade at deltage i Examinationen i Latin ved
bemeldte Examen*).
Til at holde de botaniske Forelæsninger i Sommersemestret som Professor
Schouw, dels paa Grund af hans Rejse til Italien, hvorfra han forst vendte tilbage
i Slutningen af Maj Maaned, dels formedelst hans Mode ved Provindsialstcendernes
Forsamlinger, var forhindret fra at holde, blev ifolge kongelig Resolution af Ilte
Maj, paa Direktionens derom nedlagte allerunderdanigste Forestilling, antaget Kand.
Philos. senere	srt. S. T. VI. Drejer, som ogsaa i 1838 havde udfort et
lignende Hverv, og han har ligeledes holdt botaniske EMrsioner.
Tvende andre unge Videnskabsmand have ifslge speciel kongelig Tilladelse i
samme Semester holdt Forelæsninger som privatdocenter: Kand. Theol. og Or.
Phil. i Kiel A. F. Beck og Kand. Iuris A. L. Bergsse. Begge havde anholdt
om at forundes saadan Tilladelse uagtet den Forstncevnte alene havde promoveret i Kiel,
den Sidstnoevnte flet ikke. Paa Direktionens desangaaende nedlagte allerunderdanigste
Forestillinger blev det resp. under 11te April og 3die Maj allernaadigst tilladt Or.
Beck at holde en Forelæsning over det Raldaiske og Kand. Bergsoe over National-
økonomien. Or. Beck erhvervede senere Licentiatgraden her ved Universitetet.
Professor (Otto havde, fornemmelig paa Grund af en Djensvaghed, sogt om
Tilladelse til at foretage en Rejse paa et Aar, fra Midten af Juni Maaned at
regne, i hvilken Tid han mente at hans Forelæsninger uden synderlig Skade kunde
bortfalde, da han dels ved sine Forelæsninger i Sommeren 1839, med den mulige Rejse
for Vje, havde locst over et storre Pensum end scedvanligt, dels vilde i den forste
Del af Semestret, forend sin Afrejse, vcere istand til ved daglige Forelæsninger at
tilendebringe et Halvaars Kursus. Til Examinator og Censor ved den forenede
Lcegeexamen og ved pharmacevtifl Examen foreslog han at Or. A. G. Sommer i
hans Fravoerelse maatte konstitueres. Efterat Direktionen i Overensstemmelse med
det medicinske Fakultets og Konsistoriums Betcenkninger havde allerunderdanigst an-
befalet dette Andragende, behagede det Hans Majestoet under 18te April allernaadigst
at forunde Professor Otto den ansogre Rejsetilladelse for et Aar, fra Midten af ^uni
Maaned at regne, dog faaledes at der drages Omsorg for, at de Forelcesninger som
efter den ny Studiiplan komme til at paahvile ham, holdes uagtet hans Fravoerelfe,
og iovrigt imod at Or. A. G. Sommer antages til som konstitueret Lcerer ved
Universitetet at besorge Professor Ottos Forretninger som Examinator ved den medi-
cinsk-kirurgiske og ved pharmacevtisk Examen og som Censor ved forstncevnte Examen.
At Or. Sommer senere er allernaadigst konstitueret til ogsaa at holde Forelcesninger
i Professor Ottos Fravoerelfe, er ovenfor omtalt.
Ifolge en mellem Professorerne (Olufsen og Ramus truffet Overenskomst, som
ved Skrivelse fra Direktionen af 20de Oktb. blev bifaldet, har Forstncevnte i Anledning af
en paatoenkt Rejse i Sommeren 1811, overtaget den mathematiske Forelcesning for
de yngste Studerende som Professor Ramus i Vinteren 1840—1811 havde at holde,
mod at denne i hins Sted loeser over Astronomien i Sommeren 1841.
Dette er steet i en Rakke af Aar, dog med Undtagelse af 1839, da Antallet af Exami-
nander var mindre end sædvanligt.
Aavbog fm
En meget vigtig Foranstaltning for den botaniske »Have " den ffete An-
scrttelse af en e^en konservator eller Medhjelper ved Haven. Dette
skete efter Andragende fra Etatsraad Hornemann, som gjorde opmcrrksom paa at hans
svagelige Helbredsforfatning, i Forbindelse med den meget betydelige Tilvcrxt af Havens
forffjellige Samlinger og af dens Beroringer med lignende Indretninger i Udlandet,
gjorde en saadan Post nodvendlg, hvortil han foreslog Kand. Pharm. I. Vahl, som
ved mangeaarigc Studium af Botaniken og ved flereaarigt Ophold i forffjellige
cvropcriffe Lande samt i Gronland ansaaes dertil fortrinlig skikket. Saavcl Konsisto-
rium som Direktionen troede imidlertid, al det under de ncrrvcerende okonomiffe
Omstændigheder vilde Virre rigtigst at indskrænke denne Foranstaltning for det Forste til
ct Aar, og efterat Direktionen desangaaende havde nedlagt allerunderdanigst Fore-
stilling, blev det derpaa under llte Maj allernaadigst bifaldet, at Kand. Pharm.
Ientt Val)l antages, forelobigen for ct Aar, som Medhjelper ved den botaniske
<)«ve med en Godtgjorelse af 200 Rbd. af Havens Jndtcrgter.
Ned allerbojeste Reffript af 22de Dec. l8^9 behagede det Hans Majestcet Kongen,
paa derom af EtatSraad Hornemann nedlagt allerunderdanigst Andragende, at skjcenke
Haven, til Indkjob af Boger paa Auktionen efter afdode Lensgreve Råben, en Sum
af l',0 Nbd., der forskudsvis blev udredet af Finanskassen. Da Hans Majestcrt
derhos havde forlangt Oplysning af Direktionen, om og hvorvidt Belobet maatte
kunne refunderes Finanskassen af den til Havens Vedligeholdelse bestemte Fond, og
csterat det var bleven allerunderdanigst forklaret, at dette ialtsald ikke kunde ffee
forend det isolge allerhojeste Resolution af 8de Juni l838 til det ny Vcrxthuses
Opforelse modtagne Forffud *) var bleven den akademiske Fond refunderet, hvilket
sandsynligvis ikke vilde kunne ffee forend i Lobet af 1842, blev det ved allerhojeste
Resolution af Ilde Febr. allernaadigst tilladt, at Tilbagebetalingen af Forffudet maatte
beroe indtil hint celdre Forskud ganske var afbetalt.
Angaaende den botaniske Have maa endnu bemcrrkes, at den ved Haven ansatte
Svend A. Veilbach ved kongelig Resolution af 2den Juni 18^!) blsv allernaadigst
tillagt en Understottelse af 200 Rbd. af Universitetets Midler, som Hjelp til en Uden-
landsrejse han med Understottelse af Fonden	^»ulilicos havde tiltraadt.
Denne Hjelp, som blot var tilstaaet forelobig paa et Aar, blev ved allerhojeste Resolu-
tion af 6te Maj 1810 forlcrnget paa 1 Aar.
En anden af Havens Svende, Ratzak, som deltager i den videnskabelige Rejse
Botanikeren F. M. Liebmann i Slutningen af Aaret tiltraadte til Mexiko, er lige-
ledes udbetalt, som Hjelp til denne Rejse, et Velob af 500 Nbd. af Universitetets
Midler, hvilket dog kun er anseet som Forskud, der antages at ville indvindes igjen
ved Salget af de fra Rejsen hjembragte Planter, og under alle Omstændigheder
vil Summen blive den akademiske Fond refunderet af Havens Jndtcrgter.
Ved de naturhistoriske LNnscrers zoologiske Afdeling ere i 1840 de for-
beredende Arbejder til dennes ny Indretning fortsatte. Dog vare ved Aarets Udgang
af de dertil ved tvende kongelige Resolutioner bevilgede AXX) Rbd.") endnu kun
forbrugte ialt 1W0 Rbd. Erhvervelsen af nyt Materiale var i dette Aar ikke be-
») Hvorom s. Aarb. f. S. 174—5.	Hv. s. Aarb. f. IL3S S. 90.
Naturhistoriske Musceer.
tydelig, dog var Antallet af ganske fcrrdige og opstillede Pattedyr, som i Slutningen
af 1839 havde udgjort 210 Stk., ved Aarets Udgang foroget til 276. En vigtig
betingelse for en fast og sikker Virksomhed i Fremtiden er den forelobigen skete
Deling af det samlede Naturaliekabinets Indtægter mellem begge Afdelinger;
denne er, efter foregaaende Brevvexling med Finansminister Grev Moltke og med
dennes Samtykke, under 21de Oktob. forelobigen og indtil den forventede ny Fun-
dats for de samlede Moltkeske Legater kan trcede i Kraft, af Direktionen saaledes be-
stemt, at fire Syvendedele af Indtcrgten tilfalde den zoologist'e, og tre Syvende-
dele den mineralogiske Afdeling, dog saaledes, at Assistentens Lon, 200 Rbd.,
forlods afholdes, og at Udgifterne til den palcrozoologiske Samling blive Mes for
begge Afdelinger.
Den mineralogiske Afdeling har atter i 1810 modtaget flere ej ubetydelige
Forogelfer af enkelte Mineralier og mindre Samlinger. Af disse skal her allens
ncevnes den saakaldte Angelmske Hovedsamling af svenske Forsteninger, som blev
indkjobt for 400 Rbd. af Muserets lobende Indtcrgter, hvorved den almindelige
geo gnostiske Samling har faaet en Samling af de mest udmcerkede svenske
Overgangsforsteninger, og derhos et stort Antal Dubletter, ved hvis Bortbytning kan
erholdes en Mcengde af de Forsteninger som endnu savnes; samt en meget rig og
lcererig Samling af Mineralprodukter fra Island, som Resultat af Kandidaterne
Steenstrups og Schiodtes paa kongelig Bekostning foretagne Rejse til dette Land.
Efter denne Tilvcext vil det nu for forste Gang vcere muligt at fremstille et fuld-
stændigt Billede af denne D's geognostiske Forholde.
Et udmccrket Bevis paa Rong Christian VMs. gavmilde Omhu for Videnskaberne
havde den polytekniske Lcrreanstalt i et kongeligt Reskript af 11te Januar 1810
til Anstaltens Direktor af folgende Indhold:
Ved at tilbagesende Dit allerunderdanigste Forflag af 27de December sidstleden
angaaende Udvidelse af det magnetiske Observatorium, ville Vi, med foerdeles
Hensyn til en saadan Indretnings videnskabelige Nytte og Vigtighed, aller-
naadigst have bevilget:
1.	at der istedetfor det i den polytekniske Loereanstalt maa oprettes et af tvende
Troebygninger bestaaende magnetisk Observatorium, der overensstemmende med
det af Chefen for Vort Ingeniorkorps, Oberst Prangen, for Os allerunder-
danigst nedlagte Forflag, bliver at opfore paa Kjobenhavns Vold, saaledes at
den ene Bygning faaer Plads paa Schacken's, den anden paa Hahnen's Ba-
stion, begge imellem Promenadevejen og de i disse Bastioner vcerende Moller,
dog med den Betingelse, at Bygningerne, naar det af vedkommende Militser-
autoritet anordnes, igjen bortskaffes uden at derved forvoldes den militcrre
Fond nogenfomhelst Udgift;
2.	at til dette Observatorium benyttes den Bygning og de Apparater som alle-
rede til samme Djemed have vceret anvendte i den polytekniske Lcereanstalt;
3.	at der til Bygningernes Opforelse og ny Apparaters Anskaffelse maa anvendes
en Sum af indtil 1500 Rbd.;
4.	at det ny magnetiske Observatorium betragtes som henhorende til den poly-
tekniske Loereanstalts physiske Apparater;
Aarbog for 1840.
at Læreanstalten lader besorge de almindelige, aftalte Iagttagelser;
ti. at der anvendes ItX) Rbd. aarligt til Lon for en magnetisk Observator, som
stal gjore daglige Iagttagelser;
7.	at der til smaa lobende Udgifter anvendes aarlig indtil 1(X) Rbd., over hvilke
Udgifter bliver at aslcrgge Regnffab;
8.	at den polytekniske Læreanstalt underretter Vort Videnskabernes Selffab om de
gjorte Iagttagelser, som skulle meddeles til fremmede Loerde, samt forsyner
Selskabet med alle de Oplysninger der ihenseende hertil maatte forlanges; og
L>. Allerbojeste Tilsagn om yderligere Understottelse til de Anskaffelser som Tidernes
Fremskridt maatte gjore onskelige for denne for Videnffabeligheden faa gavnlige
Indretning.
Derbos ville Vi all rnaadigst have Dig tilkjendegivet, at Vi med aller-
hojeste Reskript af Dags Dato til Finansdeputationen have foranstaltet,
at der, til Bestridelse af Udgifterne ved ovenncrvnte Bygningsarbejder, stilles
for en Gang til Din Disposition et Belob af 15(X) Rbd.; hvorimod Vi
formode, at det Belob af indtil 2tX1 Rbd. der aarligen ville udfordres ril
Bestridelse af Udgifterne ved selve Iattagelserne paa det magnetiske Observa-
torium, vil kunne overtages af Vort Videnskabernes Selskabs Fonds og
optages i bemeldte Selskabs aarlige Budget, hvorom Vi allernaadigst
bemvndige Dig til at tilkjendegive Selskabet Vort Onske. Befalende Dig
Gud!
Ligesom det ved kongeligt Reskript af 17de Decb. 1839 var bleven Direktionen
paalagt at foranstalte en Sorgesest ved Universitetet vver afdode Kong
Frederik Vl., der skulde afholdes ved Lys, hvilken Fest fandt Sted paa den afdode
Konges Fodselsdag den 28de Januar, saaledes blev der paa Direktionens derom ned-
lagte allerunderdanigste Forestilling under 22de Febr. 1810 allernaadigst bifaldet, at
Universitetet bemyndiges til at lade udgaae almindelig Indbydelse til de dertil kvali-
ficerende Videnffabsmcend om i Anledning af .Hans Vtajestcet Kong (Christian
Vllls. forestaaende Kroningsfest den 28de Juni at erbverve akademiske Grader
eg til den Ende at indsende deres Dissertationer; hvorhos Direktionen allernaadigst
blev bemyndiget til ved denne Lejlighed at fritage enkelte Videnskabsmand for det
mundtlige Forsvar af Afhandlingen, forsaavidt de maatte have gyldige Grunde til at
onske saadan Fritagelse.
I Anledning af denne festlige Lejlighed have adskillige Dispensationer fra de
almindelige Regler ved kongelige Resolutioner sundet Sted. Saaledes blev det under
20de Marts allernaadigst tilladt Lektor i Theologien Lic. LNartensen, med Hensyn
til det af ham valgte Emnes Beskaffenhed og Tidens Korthed, at erhverve den theolo-
giske Doktorgrad ved en paa Dansk skreven Afhandling, saafremt denne iovrigt af
Fakultetet befindes vcrrdig, dog saaledes at den mundtlige Disputation skeer paa
Latin over latinske Theses, som dcls ere uddragne af Afhandlingen dels staae i ncer
Forbindelse dermed, hvilke, saafremt de ikte maatte have deres fuldstcendige Begrundelse
Dispensationer m. m.
31
1	Dissertationen, bor ledsages af en forudgaaende, paa Latin affattet, sammentrængt
Motivering, af hvilken de fremgaae som Resultater. Lektor Martensen benyttede
imidlertid ikke denne Tilladelse, da han forinden fik tilsendt Diplom som I)r. ^Iwo-
Is»SiiL fra Universitetet i Kiel.
Fremdeles blev Direktionen under 21de April allernaadigst bemyndiget til at til-
stede enkelte akademiske Borgere som ikke have underkastet sig den medi-
cinske, men blot den forrige kirurgist'e Examen, naar de iovrigt ere bekjendte
ved videnskabelig Dygtighed og derhos have opnaaet bedste Karakter saavel ved de to
forberedende akademiske Examina som ved den kirurgiske Examen, Adgang til at
disputere for licentiatgraden i Medicinen. Saadan Dispensation fra Anord-
ningerne, der af det medicinske Fakultet var foreslaaet isoer med Hensyn til at de
kirurgiske Kandidater nu ikke loengere ved at underkaste sig den medicinske Examen
kunde erhverve Adgang til at disputere, blev af Direktionen tilstaaet de nedenanforte
tvende Disputanter Batallionskirurg Dricka og Kand. Kir. Fenger.
Under samme Datum blev Lektor ved Veterinærskolen her i Staden G. (L. ^ith
allernaadigst forundt Adgang til, uagtet han hverken var Student ved Universitetet,
eller havde underkastet sig den medicinske Examen, ligesom han ikke havde disputeret
for den lavere Grad, at erhverve Doktorgraden, naar iovrigt den af ham til den
Ende indleverede Dissertation af Fakultetet befindes vcrrdig. Fakultetet og Konsistorium
havde anbefalet saadan Dispensation med Hensyn til at Lektor Vith var Student i
Kiel, havde taget kirurgisk Examen med forste Karakter med Udmcerkelfe, i 18 Aar
vceret ansat som Lektor og anden Lcerer ved bemeldte Skole, og i lang Tid tillagt
celdste Negimentskirurgs Rang og Karakter, samt med Hensyn til at han var for-
delagtigt bekjendt i Ilterser Henseende.
Ligeledes blev under samme Datum Adjunkt ved Viborg Kathedralskole A. S.
Vesenberg og Kand. Philof. S. T. N. Drejer allernaadigst forundt Tilladelse til
at disputere for Magistergraden med Dispensation fra den i Fundatsen af
7de Maj 1788 Kap. V h 1 og Forordningen 9de ?an. 1824 tz 2 befalede Magister-
konference, hvorved isoerdeleshed var taget Hensyn dels til hvad de i litercer Hen-
seende havde pra'steret, dels til deres Stilling, den Forstncevnte som mangeaarig
Embedsmand, den Sidstncevnte som forhen konstitueret Docent ved Universitetet.
Endelig blev ved kongelig Resolution af 8de Maj Kand. Theol. A. j?. Adler
forundt Tilladelse til at erhverve Magistergraden ved en i det danske Sprog
forfattet pkilosophisk Afhandling, dog under samme Betingelser som oven anfort.
Den Direktionen allernaadigst forundte Bemyndigelse til at fritage Enkelte for
det mundtlige Forsvar af deres Afhandlinger blev alene benyttet med Hensyn til
Tvende: Slots- og Garnisonsprcest i Gluckstadt I. B. lubkert, og Apotheker i Kiel
Snersen, som havde indleveret Dissertationer respektive for den theologiske og den
philosophiae Doktorgrad.
Ialt bleve ved Festen promoverede 2 Doktorer og 6 licentiater i Theologien
2	Doktorer og 1 licentiat i lovkyndigheden, 1 Doktor og 6 licentiater i
Medicinen og 3 Doktorer og 3 Magistre i Philosophien.
Det bemoerkes, at Omkostningerne ved begge Festerne, hvilke, inkl. IlX) Nbd.
for en ny Kantate til Hans Majestcet Kongens Fodselsdags Fest, belob ialt 1660 Rbd.
Aarbog for IHlO.
48 Sk.*), bleve udredede af Normalkontoen for extraordincrre Udgifter	Rbd.),
bvilket foranledigede, at de extraordincrre Udgifter for Kirkerne, som ellers havde va'ret
at afholde af nnsncrvnte Normalsum, forfaavidt de ej kunde overfores paa Jordebogs-
udgifternes Konto, til Belob Rbd. 28 Sk., maatte udredes extraordincrrt af den
akademiske Fond, hvilket ved kongelig Resolution blev allernaadigst tilladt.
Det er i Aarbogens forrige Aargang (S. 86) berettet, at det ved kongelig
Resolution blev tilladt, at programmet til Resormationsfesten i 1839, imod de
vedtagne Regler, maatte skrives paa Dans?. Af lignende Grunde, navnligen af
Hensyn til det valgte Emnes Beskaffenhed, blev ogsaa i dette Aar, efter Ansogning
fra Iustilsraad N7olbccl?, hvem det tilfaldt at skrive Programmet, og paa Direk-
tionens allerunderdanigste Forestilling, under 1l)de ^ktb. allernaadigst forundt bemeldte
Uinvcrsitctslcrrcr en lige Dispensation.
") Folgende Specifikation af disse Udgifter turde ikke vcrre uinteressant:
a. Udgifter vcd S^rgefesten.
Pedel Orum erstattet Udlcrg..............98 Rbd. 33 Sk.
Honorar til Professorerne Heiberg og Veyse for Kantaten ....	200 —	-	—
til Kapellets Enkekasse................100 —	—
Mogensen, Lansky m. Fl. for Transport af Noder, Opvartning ved
Proverne, Assistence ved Festen etc...........25 —	-	—
Bogbinder Falck) for Jndhestning af Programmer og Kantater . . .	124 —	66	—
Blikkenslager Irgens for Solennitetssalens Belysning......9l —	4	—
Tapetmager Dujardin for at betrcekke den kongel. Tribune, Talerstolen m. v.	55 —	16	—
Kapitajn Vurtzen for Begfakler m. v................4? —	56	—
Pedellerne for Ulejlighed vcd Parentationen.........40 —	-	—
Pedel Meyer for Befordring til Marschallerne og sig selv ....	12 —	16	—
Snedker Sorensens Enke..............................6 —	64	—
For Ringning med Frue og Trinitatis Kirkers Klokker..........8 —	-	—
563 Rbd. 63	Sk.
b. Udgifter ved Rromngsfeften.
Pedel Drum erstattet Udlcrg..............73 Rbd. 53	Sk.
Bogbinder Falch efter Regning.............—	4	—
Gartner Frisenette for Ege-Girlander...........48 —	—
Maler Holmer efter Regning............................4—	-	—
Snedker Sorensens Enke ligeledes........................^ —	45	—
Pedel Meyer erstattet Udlceg..............20 —	48	—
Til Kapellets Enkekasse................!60 —	-	—
Kapelbud Mogensen ester Regning........................6 —	-	—
Organist Berggreen for Sangens Ledning..........25 -	-	—
Honorar til Professor Veyse..............—	-	—
ditto til Pedellerne................40 —	-	—
Hjelpebudet Petersen.................16	-
Portner Christensen for Salens Rengjoring..................4 —	48
Bogbinder Falch for Indbinding as ^cta, -svlennia.......89	1(i
Budet Petersen for sammes Ombcrring....................^ "	'
656 Rbd. 8l Sk.
Hertil kommer dog endnu Udgiften til trykte Skrifter i Anledning as ^esterne, men >om
forst vil fremkomme i 1841.
Option af Embedsboliger, m. m.
Et i Anledning af Konferentsraad Bornemanns ?tfgang opstaaet Sporgsmaal
med Hensyn til Dptionen af Professorernes Embedsboliger og Husleje-
portioner blev ved et	Oonsistoiii af 23de Decbr. afgjort paa folqende
Maade:
Konsistorium vedtog, at den Professor som har fri Bolig udenfor Universi-
tetet paa den Tid da Bolig eller Huslejeportion ved Universitetet bliver at optere,
skal ansees berettiget til at deltage i Optionen, saafremt han bestemt er-
klærer, at han senest til den Tid da han kan tiltroede Universitetets Professorbolig,
eller den ledige Huslejeportion begynder at lobe, fratræder det Embede som har
givet ham fri Bolig udenfor Universitetet. Derimod kan ingen faadan betinget Op-
tion tilstedes der skulde kunne medsore, at en yngre Professor, der alt havde opteret
Bolig eller Huslejeportion, igjen kunde komme til at miste samme. Der blev herved
taget Hensyn til, at de i Oonstitutio	(le resikleiitils indeholdte Be-
stemmelser om Naadensaar med Hensyn til Professorbolig, ikke ligefrem ere blevne
overforte paa Huslejeportioner.
Et andet (!l)nclu8um Omsistnrii af samme Datum blev foranlediget ved et
Forflag fra de Professorer i det philosophiffe Fakultet som i det afvigte akademiske
Aar havde deltaget i Examinationen ved anden Examen, om at istedetfor den
hidtil brngelige Indkaldelse af de ved bemeldte Examen Udmcerkede skulde troede
en Proklamation as deres Zdavne ved Aesormationssesten, eller, naar
Navnene endnu ikke vides til den Tid, en Tilkendegivelse ved Festen, at en offentlig
Bekjendtgjorelse vil sinde Sted.
Konsistorium svarede i denne Anledning det philosophiffe Fakultet, at Det i Medfsr
af Universitetsfundatsen Kap. 3 § 11, sammenholdt med det under 23de Decb. 1837
approberede Festritual § 2 litr. cl, formente, at -almindelighed Udmærkelse for Ud-
faldet af anden Examen vil kunne tilkjendegives ved Proklamering af Rektor ved
Reformationsfesten.
I Henseende til Universitetets Legater er i dette Aar Folgende at berette-
!. Valkendorsss Rollegium. I Aarbogen for 1838 (S. 113 f.) er fore-
lobigen meddelt, at Etatsraad, Ridder af Dannebrog, Estrup allerede i Aaret 1836
havde skj-enket Kollegiet en Sum af 1000 Nbd., med den Bestemmelse at den skulde
anvendes til Bygningens Udvidelse. En endelig Bestemmelse angaaende denne Gaves
Anvendelse er nu forst bleven taget.
Den af Kollegiets Eforus efter Overloeg med Konsistorium affattede forelobige
Plan til en faadan Anvendelse gik i det Voesentlige ud paa, at en i Kollegiets Gaard
voerende temmelig forfalden Bagbygning, hvori et lidet brugbart og aldeles ubrugt
Bibliothek gjemtes,- skulde, efterat Bibliotheket med hojere Tilladelse var afhoendet,
indrettes til Bolig for 2 a 3 Studerende samt til et hidtil savnet Lcesevcerelse for
Alumnerne, og efterat denne Plan havde vundet Giverens Bifald, som blot tilfojede
det Nnske, at en af de ny Pladser altid maatte forbeholdes en Polytekniker, blev et
Overflag foranstaltet optaget, og der blev derefter af Konsistorium udncevnt en Kom-
mitte af to Professorer (Bang, Clausen) til i Forening med Esorus at.udarbejde et
paa ovennoevnte Basis bygget endeligt Forflag til Anvendelsen af den Estrupffe Gave.
Universitetets Aarbog, 13LI),	3
.t!
Aarbog sor
?lf Kommitteen blev bemcrrket, at Bortffaffelsen af Bibliotheket var en nodvendig
Betingelse for at vinde den fornodne Plads til den paatcrnkte ny Anvendelse af det
omhandlede Baghus, og den foreslog derfor at Bibliotheket skulde bortscelges ved
Auktion. At dette Bibliotbek, der bestod af omtrent 3000 Bind, ncrsten udelukkende
af theologisk og philologisk Indhold, hidrorte fra forskjellige private Donationer, kunde
efter Kommitteens Mening ikke vcrre til nogen Hinder for den foreslaaede nyttigere
Anvendelse af Bygningen, da det, som forcrldet, defekt og i en meget ringe, tildels
af Fugtighed bedcrrvet Tilstand, hverken nu var til nogen fnnderlig Nntte, eller kunde
ventes at komme i en bedre Tilstand, da der ingen Midler havdes til dets Fort-
sættelse, idet den i Fundatsen dertil bestemte aarlige Sum af 6 Rdl. — eller Renten
af !00 Rdl. — nu vilde vcrre at betragte ncrsten som Intet, og derfor heller ikke i
mangfoldige Aar dertil havde vcrret anvendt; hvorimod, naar der bortsolgtes, ej alene
den Sum som deraf kunde udbringes, og som maaske ikke vilde blive ganske ubetydelig,
vilde komme Kollegiet tilgode, men endog de endnu tilbageværende Boger selv vilde i
videnskabelig Henseende mere komme til virkelig Nytte, ved at kjobes for andre offent-
lige eller private Bibliotheker, og endog alene paa denne Maade reddes fra yderligere
Bedcrrvelse og successiv Undergang. Kommitteen havde anseet det for rigtigere, istedet-
for, som forst var paatcrnkt, at indrette den omhandlede Bagbygning til Bolig for 3
Studerende og til et Lcrsevcrrelse for Alumnerne, at anvende den hele Bvgning til
Boliger for Studerende, i hvilket Tilfcelde 4 faadanne vilde kunne erholde hver et
bekvemt Vcrrelfe med Kakkelovn, og to og to et fcelles Sovekammer. Bekostningen
hertil vilde efter Overslaget ikke overstige 1174 Rbd., hvortil havdes Midler dels i
selve Gaven med de allerede paalobne Renter, dels i et af Giveren lovet yderligere
Tilskud af 100 Rbd., dels, hvis det skulde behoves, i Provenuet for det solgte
Bibliothck eller og i et mindre Tilskud fra Kollegiets Kasse. Tillige var af Kommitteen
foreslaaet, at den hoje Mur som hidtil havde forbundet den oftnccvnte Bagbygning
med Ringmuren og adskilt Haven fra Gaarden, til Gavn for Haven og overens-
stemmende med et af Alumnerne oftere yttret Dnske, maatte nedrives og ombyttes
med et Trcrstakit, hvorved ogsaa muligen endel af Stenene i denne Mur kunde be-
nyttes og derved nogen Besparelse i Omkostningerne ved Forandringen opnaaes.
Kommitteen havde endelig bemcrrket, at de 1 ny Alumner der ifolge Forflaget vilde
erholde fri Bolig i Valkendorsss Kollegium, ikke burde vcrre berettigede til at oppebcrre
noget Pengestipendium, hvilket efter Kollegiets Fundats ikke kan nydes uden af de
16 Alumner for hvilke det oprindelig er stiftet, ligesom dem formentligen heller ikke
burde tillcrgges noget ju?,	til at oprykke i de ledige Stipendiepladser; men
herom, ligesom ogsaa angaaende hvorvidt der muligen kunde gjores Udvej til at for-
binde nogen Pcngeunderstottelse med de ny Fripladser, troede Kommitteen rettest at
burde udscrtte de ny Overvejelser indtil den i Forflag bragte Forandring maatte vcrre
bleven ivcrrksat.
Dette Forflag blev af Konsistorium tiltraadt og indstillet til Direktionen. Da
denne imidlertid fandt det noget betcrnkeligt at afvige fra Stiftelsens Fundats, og
gjore Indgreb i de Donationer hvorved dens Bibliothek havde saaet sin Tilvcrrelse,
anmodede Den Konsistorium om at tage under ncrrmere Overvejelse, om det ikke kunde
vcrre hensigtsmæssigt yg mere overensstemmende med Fundators Villie dersom enten
hele Bibliotheket. eller doa den mest brugbare Del af samme, ester en billig Taration
Estrupste Gave til Valkendorffs Kollegium.	^
overlodes Kommunitetsbibliotheket og deri indlemmedes som en sceregen Afdeling, der
til Erindring om dens Oprindelse kunde boere Navn af den Valkendorffffe.
De derester indhentede Erkloeringer, faavel fra Kommumtetsdirektionen som fra
Universitetets Bibliotekskommission, gik begge ud paa, at det aldeles ikke vilde voere
til nogen virkelig Nntte at indlemme det omhandlede Bibliothek som en soerskilt Af-
deling enten i Universitetets eller i Kommunitetets Bibliothek. Navnligen bemoerkede
det theologiske Fakultet, at en saadan Foranstaltning vilde voere ligesaa uoverens-
stemmende med Kommunitetsbibliothekets Bestemmelse, at tjene som Haandbibliothek
for de Studerende, som med den i Betragtning heraf nylig foretagne Reduktion af
dette Bibliothek, eftersom det Valkendorffffe Bibliothek for den storste Del bestod af
lignende gamle Voerker som de hint Bibliothek nylig havde afhcendet, fordi de med Hen-
syn til dets Bestemmelse maatte ansees som ubrugbare.
Den ovennoevnte Kommitte gjorde derhos yderligere opmcerksom paa, dels ar
Kollegiets Fundats Intet videre indeholdt om Bibliotheket, end at til dets Forbedring
skulde anvendes den aarlige Rente af 100 Rdl., og at der ej havdes Donationsbreve
eller andre Dokumenter betrceffende de senere Donationer til samme, saa at der ingen
positiv Bestemmelse gaves der kunde vcere til Hinder for at det omhandlede, nu for-
celdede, lidet brugbare og saa godt som aldeles ubenyttede Bibliothek blev afhcendet,
paa samme Maade som tidligere havde fundet Sted med Ehlers' og Borks Kollegiers
baade storre og bedre doterede Bibliotheker, dels at Valkendorffs Kollegii Bibliothek,
hvis det forblev i sin noervoerende Tilstand, vilde blive udsat for den visse Undergang,
dels endelig at Adskilligt af Bibliotheket, der endnu kunde voere brugbart, kunde ud-
tages af Universitetsbibliotheket, eller muligen komme andre offentlige Bibliotheker til-
gode, mod en billig Taxation.
Esterat Direktionen derpaa havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling angaaende
den omtalte Gaves Anvendelse, behagede det Hs. Maj. Kongen under 17de Januar
1810 at resolvere saaledes:
Vi bifalde allernaadigst:
1.	at den Valkendorffs Kollegium tilhsrende Bogsamling bortscelges ved offentlig
Auktion, dog forst efterat Universitetsbibliotheket, og ligeledes samtlige ovrige
offentlige Bibliotheker, er givet Lejlighed til deraf at udtage hvad de maatte
onske, mod en Godtgjorelse til Kollegiet efter billig Vurdering, og saaledes at
der skeer noermere allerunderdanigst Forflag angaaende Anvendelsen af den Sum
der ved Salget maatte indkomme;
2.	at den Bestemmelse i Kollegiets Fundats hvorefter Renten af 100 Rd. flal
aarligen anvendes til Bogers Jndkjob, bortfalder;
3.	at det Baghus i Kollegiets Gaard hvori Bogsamlingen hidtil har voeret op-
bevaret, derefter gives en saadan Forandring, at det indrettes til Bolig for 4
Studerende, paa den Maade, at hver faaer et foerskilt Voerelse med Kakkelovn,
samt to og to et fcelles Sovekammer, hvorhos den gamle Mur der sindes
mellem Kollegiets Gaard og Have, nedrives;
4.	at hertil anvendes et Belob af indtil 1200 Rbd., saaledes at dertil benyttes
den af Etatsraad Estrup skjoenkede Gave af 1000 Rbd. med opsparede Renter,
samt de af ham endvidere tilbudne 100 Rbd.
3*
Aarbog for
Direktionen blev derhos allernådigst bemyndiget til at tilkjendegive Etatsraad
Astrup Hs. MajestcrtS allerhojesie Velbehag med den af ham stjcrnkede Gave.
Den ny Indretning var, saavidt vides, ved Aarets Udgang endnu ikke ivcrrksat.
2. Det Fc>?sl>?e ^eg^t. En opstaaet Tvivl angaaende Storrelsen af Stipendie-
portionerne af dette Legat m. m. blev ved nedenstaaende (^»clusuiu	af-
gjort ovtrenssiemmende med Eforus Professor Scheels Forflag.
Ved Fundatsen for det Foesiste Legat af Ide Juni 1701 er det bestemt, at der
efterbaanden som Kapitalen voxer til flere Gange 6000 Rd. i Kroner skulle oprettes
flere Stipendier, hvert paa 6l)00 Rd. i Kroner, hvoraf de fulde Renter, der efter den
davcrrende Rentefod 5 p(5t. forudscrttes at udgjore 300 Rd. i Kroner aarligt, skulle
uddeles efter Omstændighederne til en eller tre Stipendiarier, udnoevnte for fire Aar.
Om det stal ansees som det'Bcrsentlige i denne Bestemmelse, at Kapitalen for hvert
Stipendium stal udgjore 6000 Rd., eller at det aarlige Rentebelob som af hvert
Stipendium stal uddeles, ikke stal vcrre under ZOO Rd., er efter Fundationen tvivl-
somt. For det Tilfcrldc at Rentefoden stulde blive forhojet, stal hver Stipendie-
kapital vel vedblive at udgjore 6000 Rd., men den Del af Renterne som maatte blive
tilovers ester Fradrag af de til Uddeling bestemte 300 Rd. aarligt, hvilket Belob intet
Stipendiums aarlige Uddeling maa overstige, skal henlcrgges til Legatets Tilvcexrkapital.
Hvad derimod stal gjelde, hvis Rentefoden maatte blive nedsat under Z pCt., er ikke
fastsat i selve Fundationen. Da denne imidlertid helt igjennem kun omhandler
Stipendiekapitaler paa 6000 Rd., og fastscrtter, at de aarlige Stipendieportioner skulle
bestaae af den fulde Rente af denne Kapital, forekom det Eforus, uagtet faadan Rente
paa nogle Steder forklares ved 300 Rd., at Meget talte for den Mening, at en
Nedsættelse af Rentefoden ogsaa maa medfore en Formindskelse af Stipendieportionens
Storrelse. Dette bestrrkeS ogsaa tildels ved en Fundatsen tilfo-jer Beregning, som gaaer
ud paa at vise, hvorledes, isolge Bestemmelsen cm Legatkapitalens bestandige Voxen,
ny Stipendiekapitaler esterhaanden kunne blive at oprette, hver paa 6<XX) Rd. Lige-
ledes vilde det fore til Forviklinger, hvis Stipendiekapitalernes Storrelse stulde vcrre
Forandring underkastet hver Gang Rentefoden nedsattes, da Folgen heraf kunde blive,
at Stipendier som allerede vare oprettede, igjen maatte falde bort, hvilket netop nu
vilde blive Tilsoeldet. I Aaret 1800, da Legatkapitalen var voxet op til noget over
12000 Rd. D. Kur., blev det andet Stipendium oprettet, og senere har Legatet
stedse haft to Stipendier, hvert paa 6(X)0 Rd. Legatkapitalen udgjor for Tiden
14710 Rbd. 73.^ Sk. Solv. Skulde nu hvert Stipendium afgive 3(X> Rbd. aarligt
i Rente til Uddeling, maatte dets Kapital udgiore 8000 Rbd., som efter den nuværende
Rentefod 4 p(5t., og efter Fradrag af ^ pCt. Rente for Administrationen til Univer-
sitetskvcrsturen, netop giver 300 Rbd. aarlig Jndta'gr, og det ene Stipendium maatte
saaledes indtil videre falde bort.
Hvad der, det Foranforte uagtet, dog gjor det meget tvivlsomt, om Stifteren
ikke har villet at hvert Stipendium stulde aarligen afgive 300 Rbd. til Uddeling, er
en Bestemmelse i forbemeldte Fundatsen tilfojede Beregning. Her er det nemlig for-
udsat, at Legatkapitalen ved Udgangen af Aaret 1761 vilde vcere saaledes foroget, at
det forste fuldstændige Stipendium paa 6000 Rd. kunde troede i Virksomhed med
Aaret 176-5, og det bestemmes da, at Stipendiarius deraf af 6000 Rd.) stal
„nnde den aarlige fulde Rente, som er det Hojeste enhver Stipendiarius maa nyde."
Det Fos fiske ^egat.

Men det rilfojeS derpaa: „Og dersom Rentekurfen maatte efter Tidernes Forandringer
enten forhojes eller forringes, da laves Alting saaledes derefter, at enhver
Stipendiarius, i hvor mange de end med Tiden skulde blive, nyder hverken mere
eller mindre end aarligen 300 Rd. i fulde fire Aar efter hinanden." Denne
Bestemmelse er nu vel i og for sig saa tydelig, at den kunde synes at vcere afgjorende.
Imidlertid maa det dog udentvivl komme i Betragtning, at den ikke sindes i selve
Fundatsen, men i den tilfojede Beregning. Thi vel siges det i Slutningen, at „denne
Beregning skal voere af lige Kraft som den maatte voere Ord for Ord indfort i Fun-
dationen, saavidt muligt og gjorligt er", men kort foran hedder det, at „Beregningen
ej er indrettet for at forbinde Nogen til proecise at folge den", da „mange nu upaa-
toenkte evnilukilm og Forandringer, foer med Rentekursernes enten Forringelse eller
Forhojelse og med Tidernes Vanskeligheder at kunne faae Penge vel udsatte paa Rente,
letteligen kunde indfalde", og at derfor Beregningen „staaer under Korrektion og ej
proesenteres anderledes end som en Model, der obligerer Ingen uden dem som tage
Behag derudi." Jaltfald maa det antages, at Konsistorium i Forbindelse med den
oeldste af Stifternes Descendenter maa vcere berettiget til at forklare hvad der i om-
handlede Henseende skal voere Fundationens Mening. Thi det bestemmes i Fundatsen,
„at det, hvis der i sin Tid skulde falde nogle clului, eller Tvistigheder, som ej skulde
kunne forklares og decideres efter denne Fundation, skal stande Dhrr. ^lol'ssLoii!)««
frit for, med den oeldste af Descendenterne hans Videnskab og Samtykke at gjore en
endelig Slutning derudi, det ncermeste skee kan efter Fundationens rette og rene Ord
og Mening." Og i Beregningen „indstilles det til Konfistorii eget Godtbesindende og
fri Villie, enten at folge Beregningen eller og udfinde en anden bedre Maade, saml
og med Tiden at forkorte og afskaffe Hvileaarene med Videre, som ansees tjenligere
og mindre besvoerligt, aldenstund Fundationen bliver usorkroenket, og Midlerne, saavidt
muligt er og Tidernes Forandring vil tillade, forbedrede til ^tijie^lljAriorum For-
merelfe og desto storre Tjeneste i Fremtiden"; hvorpaa det tilfojes, at „hvad velbemeldte
Konsistorium i saa Maader, som meldt er, forhandlendes vorder, dermed skulle alle
vedkommende interesserede Descendenter uden al Exception vcere benojede."
Konsistorium har ogsaa allerede givet en Bestemmelse angaaende det omtvistede
Punkt. Ved et Konklusum KonsistSrii af 20de Novbr. 1780 bleve vel ny Stipendiarier
udncevnte til at nyde 300 Rd. aarligt, uagtet Legatet dengang kun erholdt en Rente af
3^ pCt.; men det fees ikke, at det ovenomhandlede Sporgsmaal dengang er blevet
fremsat for Konsistorium. Derimod er Sagen bragt under Forhandling i Aaret 4800,
da Legatets hele Kapital var voxet op til 12410 Rd. 2 Mk. 1 Sk. D. Kur. Efter
at liave indbcntet det juridiske Fakultets Betoenkning, deciderede Konsistorium under 19de
Novbr. 1800, at der skulde voere tvende Stipendier, hvert paa 6000 Rd., og at der
ikke for hvert Stipendium kunde udbetales mere end 225 Rd. aarligt eller Renten
3^ pCt. af l>000 Rd. Denne Asgjorelse, som Man senere har holdt sig til, burde
^)can efter Eforus Mening ogsaa fremdeles vedblive at folge, da ellers den Formerelse
af Stipendier hvorpaa Fundator har lagt saamegen Voegt, vilde end yderligere ud-
soettes, end Rentefodens Nedsoettelse og Pengesorandringen allerede have medsort. I
Beregningen forudsoetter Fundator, at Legatet ved Udgangen af Aaret 1839 vil eje
31685 Rd. i Kroner og have 5 Stipendier, hvert paa 6050 Rd., istedetfor at det i
Aarbog for
Virkeligheden kun har 2 Stipendier, og endog kun vil have 1 Stipendium saasremt
et saadant stal afgive 300 Rd. aarligt til Uddeling.
Uagtet den oprindelige Legatkapital er indbetalt til Universitetet i Kroner, og Be-
stemmelserne i Fundationen have Hensyn til denne Mnntsort, er dog ingen Forhojelse
i Stipendiekapitalerne eller Stipendieportionerne ffeet fra den Tid af — d. e. omtrent
fra Midten af forrige Aarhundrede — da Regnskabet er blevet fort alene i Dansk
Kurant, og de ovenncrvnte Konsistoriibeflutninger af 20de Novbr. 1780 og 19de
Novbr. 1800 angaae ligeledes Dansk Kurant uden Lagio for Kroner. Nu at gjore
Forandring heri vilde der neppe voere Anledning til og lod sig ogsaa vanskeligen ivoerkscette,
ligesom Forandringen kun vilde blive af liden Indflydelse paa Grund af den langt
betydeligere Reduktion som Rigsbankanordningerne have medfort; thi ifolge disse ere
Stipendierne gaaede over med deres forrige nominelle Belob til Rigsbankpenge Solv,
jfr. Forordningen af 1<ide Novbr. 1813, h 12—15.
Endelige« opstod med Hensyn til Stipendieportionernes Storrelse det Sporgs-
maal, om den ^ pCt. Rente som erlcegges til Universitetskvcesturen, for Kapitalens
Administration, skal afdrages enten i Stipendieportionerne eller i den til Tilvcext be-
stemte overskydende Del af Renterne. Efterat Reskriptet af 2den Oktober 1801
h. -1 havde paabudt ^ pCt. til Universitetskvcesturen blev denne afdraget i sidst-
nævnte Del af Renterne, hvorimod den da anordnede ^ pCt. Skat faldt Sti-
pendiaterne til Last, faa at disse, overensstemmende med Konklusum Konsistorii af
19de Novbr. 18<X1, erholdt aarligen 3tz pEt. eller 225 Rd. af hvert Stipendium.
Derimod havde Man, efterat ^ pCt. Skatten var ophcevet, eg Afgiften til Universitets-
kvcesturen var ved kongelig Resolution af 28de Oktbr. 1825 forhojet til ^ pEt., ladet
denne Afgift formindske de aarlige Stipendieportioner, hvorved Stipendiaterne ere komne
til at boere den, hvilket var vedblevet indtil Aaret 1830, fra hvilken Tid ingen fast
Regel syntes at vcrre fulgt med Hensrn til Beregningen af Stipendieportionen.
Konsistorium havde ikke afgjort noget herom, uden forsaavidt de aarlige Regnskaber
efter foregaaende Revision af Revisor, der ikke havde gjort nogen Udscrttelse, vare blevne
approberede uden Bemcerkning. Da Stipendierne allerede ved Rentefodens Nedscrttelse
og den lettere Myntfods Indforelse ere gaaede langt ned under det Belob som Fun-
dator har tcenkt sig, forekom det Eforus, at Billighed i hoj Grad talede for, at Af-
giften til Universitetskvcesturen afdrages i den Del af Renterne som skal anvendes til
Tilvcext. Dette kommer udentvivl ogsaa ncermest overens med Stifterens Hensigt, idet
han har fastsat, at „af de tilvoxende Midler, medens de voxe, bor ogsaa at tages saa-
meget som behoves, naar enten Processer eller andre uomgængelige extraordincere Ud-
gifter kunne hcendes at paafalde Stipendio, paa det at Stipendiarii kunne beholde det
dem tillagte Kvantum ubeskaaret." At den omhandlede Afgift ikke faldt Stipen-
diaterne til Last havde ogsaa Analogi for sig i kongelig Resolution af 8de Septbr. 1837,
hvorved det med Hensyn til de Lassonske Legater er bestemt, at 1 pEt. Afgiften til Kvcesturen
skal udredes as den Del af Legatet hvis Renter ere bestemte til Kapitalens Forogelse.
Paa Grund af alt Foranforte indstillede Eforus, at det som Regel for Fremtiden
maatte blive bestemt, at hvert Stipendium af det Fossiske Legat skal udgjore <>000 Nbd.
Solv, og at den fulde Rente heraf, 1 pCt. aarligt, skal uddeles til Stipendiaterne,
saa at den pEt. Rente der betales til Universitetskvcesturen for Kapitalens Bestyrelse
bliver at afdrage i de ovrige Renter der skulle anvendes til Kapitalens Forogelse.
Det Hm'tlgkarlfle m. fl. Legater.
Dette Eforus' Forflag blev af Konsistorium under 13de Maj approberet til ar
gjelde som Regel indtil videre.
3.	Det Hurtigkarlske Legat. Dette i Aaret 1.829 stiftede Legat, hvis samlede
Storrelse udgjor henimod 63000 Rbd., havde hidtil kun for den mindste Del, nemlig
forsaavidt angaaer den ene Fjerdedel (af hvis Renter dog endnu fragaae 100 Rbd.
aarlig til en Legatnydende), voeret i Virksomhed til Fordel for Universitetet, idet Renten
af de to Fjerdedele af Legatkapitalen var tillagt Legators Plejedatter, og Renten af den
sidste Fjerdedel tvende andre Personer, paa Levetid. Ved den sorstncevnte Legatnydendes
Dod i September dette Aar, har Universitetet nu tiltraadt Nydelsen af de hende for-
beholdte to Fjerdedele, hvilke isolge Fundatsen*) skulle anvendes, Halvdelen til et Rejse-
stipendium for en 25and. Iuris, og den anden Halvdel til Understottelser for Stu-
derende, nemlig 200 Rbd. for Saadanne som af soerdeles Aarsager troenge til øje-
blikkelig Hjelp, og Resten til Jndkjob af Voger for juridiske Studerende. Da
der ved det indtrufne Dsdsfald var blevet en Renteanpart disponibel fra Dodsdagen
til December Termin, blev Halvdelen deraf allerede i Terminen anvendt til Under-
stottelser, horimod den anden Halvdel, til Belsb 126 Rbd. 44 Sk., efter Konsistorii
Bestemmelse blev gjort frugtbringende som Tilvcext for Rejsestipendiet.
4.	De Moltkeske legater. Af Kvwstor var forlangt Resolution for, hvor-
ledes der i Henseende til Regnskabsforingen skulde forholdes med den Del af de
Fuirenske Legatrenter som ifolge Direktionens Skrivelse af 10de Juli 1838**) ffal
tilfalde Naturaliekabinettet, med Hensyn til at bemeldte Rentebelob efter Direktionens
Skrivelse af 28de Septbr. 1839***) skal af Legatets Eforus indbetales i Kvcrsturen, og
at der i Universitetets Boger ikke existerer nogen Konto for Universitetets Naturalie-
kabinet efterat dettes Kapital var bleven inddraget til Fordel for den akademiske Fond
ved den aUernaadigst bifaldte almindelige Regulering af de under Universitetet horende
Legater og separate Fonds. I denne Anledning bifaldt Direktionen ved Skrivelse af
7de Marts 1840, efter Kvoestors og Konsistoriums Forslag, at de omhandlede Legat-
renter krediteres det grevelig Moltkeske Universitetet tilhorende Naturaliekabinet. — Da
der endnu i Universitetets Regnskab for 1838 vare beregnede den akademiske Fond til
Jndtoegt de foedvanlige 100 Rbd. i Husleje af disse Legater for Lokale til Musoeerne****),
blev det, ved Direktionens Decision af Regnskabet under 9de Maj, med Hensyn til
at der nu var indrettet Lokale for Samlingerne i selve Universitetets (eller rettere Kom-
munitetets) egne Bygninger, bestemt at Belobet skulde tilbagebetales Legatet, og i Frem-
tiden ikke beregnes. Ligeledes blev ved samme Decision bestemt, at den hidtil beregnede
^ procent til 'Rvcrsturen saavel af de Moltkeske Legater, hvis Kapital nu for
storste Delen er indskrevet i Statsgjeldsdirektionens Jndskrivningsprotokoller, som af
det Bulorvske Legat, hvis Hovedkapital for bestandig indestaaer i Sanderumgaard »
») Denne findes aftrykt i Akad. Tidd. ll. 251 fgg.
«») Aarb. f. 1838 S. li 6.
-«»)	s. 1L39 S. 112 fg.
Ved en Skrivelse fra Direktionen af 4de Ian. 1834 var dct, mcd Grev Moltkes Sam-
tykke, bleven bestemt at der saalocnge Samlingerne befandt sig i Professorgaardcn i
Kannikestræde Nr. 34, ffulde betales en aarlig Husleje af ovenanforte Belob til Uni-
versitetet.
ar bog for 18 iO.
og h^is Renter endog indbetales direkte til Professoren i Botanik, skulde bortfalde
<lt der angaaende Delingen af de Molkeske Legaters Renreindtcegt mellem de tvende
Uslinger af ?)'us«ct er taget en forelobig Bestemmelse, er alt oven anfort. Iovrigt
er den endelige Fundats for disse Legater endnu ikke bleven udfærdiget.
5 og ti. Om de Fuirenst'e og .7)rilorvs?e Legciter se det nylig Anforte.
7.	Med Hensnn til det Ron»er-Darcholins?e Legat blev fremdeles ved oven-
ncevnte Direktionens Decision bestemt, ar den halve Rente af bemeldte, astronomisk
Taarn tillagte, Legat i Fremtiden skal udbetales umiddelbart til Professor Astronomi«,
som bar at anvende samme overensstemmende med Testamentet af 12te Oktbr. 1702
og for denne Anvendelse aflcegge Eforiregnskab, og at derimod kun den anden halve
Del af Renten vil vcrre at optage mellem Taarnets almindelige Indtægter.*)
8.	Det blev i Aarbogen for f. A. berettet, at Direktionen ved Skrivelse af 9de
Marts 1839 havde bestemt, at der herefter, fra 1539 Aars Begyndelse at regne,
skulde aflcrgges Eforiregnst'ab af Professor Astronomi« over det astronomiske
Taarns Indtægter og Udgifter. At imidlertid dette Regnskab, paa Grund af Be-
stemmelserne i Direktionens senere Skrivelse af 28de Seprbr. s. A."), hvorefter Taarnets
Udgifter samtlige anvises gjennem Kvcrsturen, maatte bortfalde ogsaa for Aaret 1839,
bifaldt Direktionen ved Skrivelse af 11de Novbr. 1840.
Folgende forandringer ere foregaaede i <Lf?rierne ^f de forskjellige Legater:
Til l^forus f^r Valkendorffs ^.xollegimn udncevnte Konsistorium, istederfor
Konferentsraad ^ngelstoft, som havde begj«rt sig entlediget fra dette Efori, under 1ste
April Etatsraad 2veinl?ardt.
Af de afdode Konferentsraad Saxtorph overdragne Eforier udncevnte Konsistorium
den !3de Maj:
til akademisk Vcerge for Trinitatis Ixirke Professor ^ohlenberg;
—	Esorus for det Duchvaldtsb'e og for det <Larstenfenj?e Legat Etatsraad
Vang;
for de 57?e)?erske Legater og for 1'iie-iti-um aliatuuiiouiu Professor
Eschricht;
—	— for det THottske Legat Professor Scheel.
Af de af Konferentsraad Dornemann bestyrede Eforier blev under 11te Novbr. valgt:
ril Eforus for det Lilliendalst'e Legat Professor Sidder«;
—	for det Eichelst'e og for det Bircherods?e Legat Prof. Scharling;
—	for det 2oingj?e og de Stampest'e Legater samt professorernes
Enkekasse Professor Scheel.
En Begivenhed som i den hele forste Halvdel af dette Aar i hoj Grad tildrog sig
Opmærksomheden saavel ved selve Universitetet som udenfor dette, og som derfor fordrer
fin Omtale i Universitetets Aarbog, var Stiftelsen af det saakaldte Studentersamfund.
Folgende er en kort Beretning om dette Selskabs Stiftelse og kortvarige Existens.
Den ncrrmeste Foranledning til Forflaget om Samfundets Stifrelse 'var uden-
tvivl hvad der passerede strax efter Kong Frederik Vis Dod. I en paa selve
Dodsdagen afholdt Fochunling af akademiske Borgere — af hvis Deltagere og iscrr
?sr. om s.imme Lcgat Aarb. f. S.	Ax. E.
Studentersamfundet.
41
Ordforere dog vistnok Mange kun i Ordets mere udvidede Forstand kunde siges at
Ken hore til disse — blev forcslaaet, i de Studerendes Navn at indgive en Adresse til Kong
Christian VM, hvilken Adresse, indeholdende voesentlige politiske Meninger og Onsser,
og undertegnet af omtrent 2-50 Navne, virkelig Dagen ester blev overrakt Hs. Majestoet.
Men i den Overbevisning, at de Studerende i det Hele ikke vedkjendte sig denne Adresse,
sammenkaldte nogle akademiske Borgere den 4de Decbr. en anden Forsamling, hvori
det blev foreflaaet og vedtaget, at indgive, som et Modstykke eller Protest mod hin
forste Adresse, en almindelig Lojalitetsadresse, som den eneste der kunde antages at voere
passende for de Studerende. En saadan Adresse, undertegnet af omtrent 400 Navne,
blev derefter overleveret Kongen. Nogle Dage derefter offentliggjorde et tredie Parti
af Studenter (67) en Erkloering, hvori de protesterede baade mod den forste og den
anden Adresse. Den Splid der saaledes havde vist sig blandt de Studerende frem-
kaldte Ideen om en formel (Organisation af Studenterftanden. Ved en af 9
akademiske Borgere, af dem der havde underskrevet de tvende Adresser og nysncevnte
Erkloering, den 17de Ian. udstcedt Opfordring indbodes dersor de Studerende til et
almindeligt Mode for at overveje et dertil sigtende Forflag. Paa en den 20de Ian.
afholdt Forsamling, ved hvilken omtrent 500 Studerende vare tilstede, valgtes en
Kommitte til at tage Sagen under Overvejelse, bestaaende af 9 Medlemmer*), og
efterat denne paa en den 17de og 18de Febr. afholdt Generalforsamling havde frem-
lagt sin anbefalende Betoenkning — fra hvilken dog et Medlem havde dissentieret,
anseende Stiftelsen af et saadant Selskab for unyttig og skadelig — , blev Forflaget«
og det forelagte Udkast til Selskabets Love af Forsamlingen antaget, og Samfundet
ansaaes saaledes som stiftet. Det synes imidlertid ikke i det Hele at have vundet
synderlig Deltagelse hos de Studerende, af hvilke indtil Februar Maaneds Udgang
ikkun omtrent 300 vare indtraadte som Medlemmer, hvoraf endog ikke engang Halv-
delen (116) havde deltaget i Valget af Repræsentanter. De af Generalforsamlingen
antagne Love lode saaledes:
tz 1. „Studentersamfundets Formaal er, paa ordnede Moder at afhandle saa-
„danne Gjenstande der have Interesse for Studenterne ialmindelighed. h 2. Enhver
„akademisk Borger kan voere Medlem af Samfundet, med mindre han har erholdt Be-
„stalling som kongelig Embedsmand, eller taget Borgerskab som næringsdrivende Borger,
„eller 12 Aar ere forlobne fra den Tid han blev Student. Ligesom imidlertid General-
forsamlingen forbeholder sig, efter Repræsentanternes Forflag i enkelte Tilfoelde at
„dispensere fra disse Bestemmelser, saaledes skulle akademiske Loerere ved Kjobenhavns
„Universitet, Privatdocenter derunder indbefattede, stedse voere berettigede til at indtroede i
„Samsundet, tz 3. Den overste Selskabsmagt er hos Generalforsamlingen, tz 4. Hvert
„Aar, i Begyndelsen af December Maaned, afholdes en ordentlig Generalforsamling, paa
„hvilken foretages Valg af Repræsentanterne. Overordentlig Generalforsamling afholdes,
„naar 50 Medlemmer i et angivet Djemed begjoere det, eller Repræsentanterne dertil
„sinde Anledning. Saavel de ordentlige som de overordentlige Moder sammenkaldes i
„Reglen med et Varsel af otte Dage; dog overlades det til Repræsentanternes Skjon, i
5) Saavel af Indbyderne som af Kommitteens Medlemmer bestod den overvejende Pluralitet,
som man kunde formode, af Kandidater og Promoverede: af de Forstncrvnte horte kun ?,
as de Sidstnævnte kun 1 til de Studerende i egentlig Forstand.
12
Aarbog for 1810.
„enkelte Tilfoelde at afvige herfra, h 5. Alt hvad der angaaer Samfundets indre An-
liggender, afgjores ved simpel Majoritet, men til Antagelse af et Forflag der med-
ierer en ydre Fremtroeden, udfordres en Pluralitet af H af de Tilstedeværende. H tt.
„Repræsentanternes Antal bestemmes til 15, der fungere i 2 Aar, og hvoraf 8 afgaae
„det forste og 7 det andet Aar. Overordentlige Medlemmer (h 2), faavelsom akademiske
„Loerere, kunne ikke voelges til Repræsentanter. De ti som efter de valgte Repræsen-
tanter have de fleste Stemmer, blive Suppleanter og indtroede i Repræsentantskabet,
„dersom Nogen strar afflaaer det paa ham faldne Valg, eller nogen anden tilfceldig
„Afgang i AaretS Lob, faasom paa Grund af Bestemmelserne i tz 2, maatte sinde Sted.
„h 7. Repræsentanterne, der stulle have vaagent Oje paa Alt hvad der kan fremme
„Studenternes Tarv, paaligger det at bringe Generalforsamlingens Beslutninger i Ud-
øvelse, og at besorge Selskabets lobende Forretninger. De udvcrlge af deres Midte en
„Formand, som sammenkalder dem efter eget Skjon, og efter Anmodning af 5 Repræ-
sentanter, og en Sekretoer. De foreflaae Generalforsamlingen et Medlem udenfor
„deres Midte til som Dirigent at lede Forhandlingerne. Paa Repræsentantmoderne af-
gjores Alt ved simpel Pluralitet. § 8. De der ville optages i Samfundet, have at
„melde sig hos Sekretæren for at lade sig indskrive. Ethvert Medlem modtager da en paa
„ham lydende Billet, som maa forevises ved Samfundets almindelige Moder, og hvorfor
„erlægges en Kjendelse, der af Repræsentanterne noermere bliver at bestemme. Billetterne
„fornyes naar Udgifterne ved Generalforsamlingerne ikke loenger kunne dcrkkes ved det
„indkomne Belob."
Samtidigt med den ovennoevnte forste Indbydelse havde Indbyderne gjort Uni-
versitetets Rektor bekjendt med deres Forehavende, og efterat han paa Opfordring lige-
ledes var bleven underrettet om, hvad der var forefaldet paa Forsamlingen den 20de
Han. og hvad der paa Generalforsamlingen de5 17de Febr. agtedes foreflaaet, blev
et Konsistorii Mode afholdt den 15de s. M. I dette Mode blev det, med Hensyn til
det Opsyn som Konsistorium, isolge Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. 2, isoer h 1,
3, 4, U og 7, maa have at fore med de Studerendes Forhold, vedtaget, at man
burde gjore de Studerende opmocrksomme paa, at den tilsigtede Forening i intet Til-
foelde vilde kunne ansees som en formel Organisation af Studenterstanden, og at dens
Beslutninger derfor ikke kunde gjore Fordring paa at betragtes som Udtryk af de
Studerendes almindelige Mening, uden at der vilde gjores Brud paa den akademiske
Frihed, hvorhos Konsistorium forbeholdt sig, hvis Selskabet skulde blive stiftet, og
naar Det kom til Kundskab om de Regler som maatte blive vedtagne angaaende dets
Organisation, Ojemed og Virksomhed, at troeffe saadanne Bestemmelser som det muligen
kunde vedkomme Konsistorium at tage. Overensstemmende hermed tilskrev Konsistorium
under 16de Februar de Studerende. Da Direktionen havde forlangt Underretning
om, hvorvidt Konsistorium, efter hvad hidtil i Sagen var passeret, maatte sinde sig
foranlediget til at foretage noget videre Skridt, og hvilke Forholdsregler det i saa Hen-
seende maatte ansee som passende, bemoerkede Konsistorium i en Skrivelse af 2Zde
Februar, at det vel maatte antage, at de Studerende ikke kunde organisere sig til en
egen Stand uden dertil at erholde hojere Autorisation, men ligesom det stiftede Sel-
skab, der bestod saavel af Studerende ved Universitetet, som af crldre akademiske Borgere,
ikke kunde betragtes som en saadan formel Organisation af Studenterstanden, saaledes
som og i den nysnoevnte Skrivelse var tilkjendegivet de Studerende, saaledes fandt
Studentersamfundet.
13
Konsistorium, at der for Tiden ikke kunde vcere Noget for Det at foretage i Sagen,
da Det ikke skjonnede at det ostncevnte Selskab, forsaavidt dettes Formaal hidtil var
Det bekjendt, kom i Strid med de Bestemmelser hvis Overholdelse det kunde paaligge
Konsistorium at paasee. Konsistorium holdt det derhos for sin Pligt at yttre den
Overbevisning, at der blandt vore Studerende ikke herskede en saadan Stemning
hvoraf Noget kunde vcere at befrygte, og at den stiftede Forening sandsynligvis ikke
vilde fore til betænkelige Fslger saalcenge den udviklede sig frit og offentligt, hvorimod
Konsistorium troede at det kunde vcere meget misligt at scrtte Aanderne i Spcending ved
Forbud, hvilket let vilde lede til Stiftelse af hemmelige Forbindelser og andre sarlige Folger.
Ved Skrivelse til Repræsentantskabet af 14de Marts havde Konsistorium forlangt
betimelige« at underrettes om, hver Gang en Generalforsamling vilde blive afholdt, og
hvad der paa denne agtedes forhandlet. Saadan Underretning blev derfor af Repræsen-
tantskabets Formand under 11te Maj meddelt Konsistorium med Hensyn til en da
forestaaende Generalforsamling. Da der imidlertid blandt det der agtedes foretaget
var et Andragende fra en Minoritet af Repræsentanterne om at Generalforsamlingen
vilde stadfceste eller forkaste Repræsentantskabets Beslutning, soerskilt at meddele Konsi-
storium Underretning om Forhandlingerne, blev det i et den 16de Maj afholdt
Konsistorium besluttet, at Rektor skulde kalde Repræsentanternes Formand til sig og
paa Konsistoriums Vegne tilkjendegive ham, at Dette fandt det upassende, at bemeldte
Forflag kom under Diskussion paa Generalforsamlingen, og at, hvis desuagtet For-
flaget skulde blive diskuteret og Ncegtelsen af den af Konsistorium forlangte forelobige
Underretning om Generalforsamlingernes Afholdelse og Forhandlingernes Indhold blive
besluttet, vilde Konsistorium vcere nodsaget til at forbyde de ved Universitetet Studerende
al videre Deltagelse i Samfundet. Med Hensyn til et andet i Formandens Skrivelse
fremsat upassende Forflag, vilde Rektor tillige have at advare imod at nogen Be-
slutning fattedes som maatte komme i Strid med Konsistoriums Ovrighedsret. Da
desuagtet Generalforsamlingen den 19de Maj (dog med en ringe Pluralitet) besluttede,
at den af Konsistorium forlangte soerlige Underretning ikke skulde meddeles Det, lod
Dette under 23de Maj udgaae folgende i trykte Exemplarer omdelte Advarsel til de
Studerende, hvori de opfordredes til paa ny at tage Sagen i Overvejelse, og forandre
den tagne Beslutning:
Til de Studerende ved 'Rjsbenhavns Universitet. Efter at have ved
Skrivelse af Nie Marts d. A. fra Repræsentanterne for „Studentersamfundet"
modtaget en Gjenpart af de af Samfundet vedtagne Love, anmodede Man under
14de s. M. Repræsentanterne om betimeligen at meddele Konsistorium Under-
retning, naar en Generalforsamling skulde holdes og angaaende hvad der skulde
forhandles paa samme, ligesom Oplysning om, hvad der paa hver Samling
maatte blive besluttet. Overensstemmende hermed har Repræsentantskabets nu-
vcerende Formand under 11te d. M. tilmeldt Konsistorium, hvad der paa den
den 18de d. M. begyndte Generalforsamling skulde forhandles. Da Man af
denne Skrivelse erfarede, at en Minoritet af Repræsentantskabet vilde for General-
forsamlingen andrage paa, at denne skulde stadfceste eller forkaste Repræsentant-
skabets Beslutning, soerskilt at meddele Konsistorium Underretning om General-
forsamlingernes Forhandlinger, fandt Man sig foranlediget til ved Universitetets
Rektor at lade Samfundet gjennem Repræsentanternes Formand advare mod
ll
Aavbog for
en Beflutning som stod i Strid med Konsistoriets ovenncrvnte Skrivelse af
Ilde Marts o. A., og tilkiendegive, at en saadan Beflutning vilde kunne med-
fore, at der formentes de ved Universitetet Studerende al videre Deltagelse i
Samfundet. Tillige lod Man med Hensnn til et andet til Repræsentantskabet
indkommet, i Formandens Skrivelse under Nr. ^ ommeldt, Forflag advare
imod, at nogen Beflutning fattedes som maatte komme i Strid med det akade-
miske Senats Ovrighedsret. Desuagtet har Man ved Skrivelse af 19de d. M.
fra Repræsentantskabets Formand til Universitetets Rektor modtaget Meddelelse
om, at det ved Stemmeflerhed paa Generalforsamlingen blev besluttet, at
Repræsentantskabet ikke skulde bemvndiges til at give Konsistorium scrrlig Under-
retning om Forhandlingerne. Det maatte allerede nu paaligge Konsistorium
ar trcrffe de fornodne Forholdsregler med Hensrn til denne Beflutning, hvis
Man ikke af Formandens Skrivelse tillige havde erfaret, at han ikke havde anfeet
sig pligtig eller fundet sig foranlediget til at give Forsamlingen Oplysning om,
hvad der af Universitetets Rektor var ham tilkjendegivet. Da dette imidlertid
ikke er sseet, vil Konsistorium endnu engang henvende sig til de Studerende,
forinden videre foretages i Sagen.
Det ligger i Forholdets Natur, at det ikke kan vcrre Staten ligegyldigt, hvor-
ledes de kostbare Universitetsindretninger og de dermed forbundne Fordele bemittes
af de Studerende, og om disse iovrigt gjore dem vcrrdige til i Tiden at antages
i Statens Tjeneste. Derfor maa der fores Tilsyn med, hvorledes de Studerende
anvende deres Tid, og med deres ovrige Forhold. Dette Tilsyn er det over-
draget Universitetets naturligt Foresatte, Rektor og Professorer, at fore, i hvilken
Henseende det i Universitets-Fundatsen af 7de Maj Kap. 2 tz 1. er paalagt
alle Studerende ved Universitetet, at vise disse deres Foresatte den Agtelse og
Yndighed som disse have Net til at fordre, og uden Vcegring i forekommende
Tilfcrlde at gjore dem Nede faavel for deres Flid som for deres ovrige Opforsel.
I saa Henseende indeholder Fundatsen ikke Andet, end hvad der folger af For-
holdets Natur, og paa lige Maade er anordnet i andre Stater. I Kraft af
forbemeldte Bestemmelse — ikke for at der skulde vises os nogen blot Hoflighed —
har Konsistorium anseet det for en Pligt, som Det ikke har troet at kunne und-
drage sig, at fordre af Studentersamfundet Beretning om dets Moder og For-
handlinger. En saadan Oplysning vil naturligvis ikke blive fordret med Hensyn
til ethvert Selskab hvori Studerende maatte indtrcede. Har et sligt Selskab et
vist bestemt, blot selskabeligt eller lignende, Ojemed, eller bestaaer det ikke ude-
lukkende af akademiske Borgere, vil noermere Oplysning om dets Foretagender
ordentligvis vcere unodvendig eller Konsistorium uvedkommende. Men her maa
Studentersamfundets scrregne Natur komme i Betragtning. Ej alene er dets
Formaal as stor Ubestemthed, men Samfundets Beflutninger, ihvorvel de ikke
kunne gjore Fordring paa at betragtes som Udtryk af de Studerendes almindelige
Mening, fremtrcrde dog, paa Grund af Selskabets Navn og Sammensætning,
i de Studerendes Navn. Og hvad der saaledes faaer Skin af at skulle gaae og gjelde
som de Studerendes Beflutninger, kan ikke vcere det akademiske Senat uvedkommende.
Der gives ogsaa en anden vigtig Omstændighed som ikke her kan forbigaaeS
med Taushed. Exempler fra Tyskland have opvakt Frygt for, at det ny
Studmtellamfuttvet.
Studentersamfund ssulde hengive sig til politiske Foretagender. Vel ere vi af
lang Erfaring faa fortrolige med de kjobenhavnske Studenters Toenkemaade, at
vi ikke klinne frygte for, at Saadant skulde sinde mange Deltagere iblandt dem;
men dersom Forsog af betoenkelig Natur skete i denne Retning, var det i
Universitetets og dets Borgeres sande Interesse, at dets egen Dvrighed virkede
derimod. Vi haabe, at dette Punkt ikke vil forekomme vore akademiske Med-
borgere uvigtigt; os er det af indlysende Vigtighed. Universitetets Hensigt er at
at virke for Videnskabernes Fremme og Udbredelse. Dets Borgere skulle ikke
frygte for at sremsoette og forsvare de Sandheder som siden kunne udove stor
Indflydelse paa hele Menneskesamfundet, men det ligger udenfor Universitetets
Bestemmelse at virke umiddelbart til disse Sandheders Indforelse i det borgerlige
Liv. I dets Helligdom kan Sandheden desto friere udvikle sig, jo mere man
dyrker den i dens fuldkomne Renhed. Hvad Universitetets enkelte Medlemmer
sinde Kald til at udrette udenfor dette, tilhorer ikke Universitetet, men kommer
disse enkelte Medlemmer til Hveder eller Skam som Mennesker.
Ligesom Professorerne fore Tilsyn med de Studerende, anseer Man det ogsaa
som en kjcer Pligt at tage de Studerende og disses Frihed i Forsvar overalt
hvor dette lader sig gjore og hvor det maatte behoves. Man har ved at gjore
Indberetning til Universitetets hojere Bestyrelse angaaende det ny Samfunds
Stiftelse tillige yttret den Overbevisning, at der blandt vore Studerende ikke
herskede en Stemning hvoraf Noget kunde vcere at befrygte, og at den stiftede
Forening sandsynligvis ikke vilde fore til betomkelige Folger, saaloenge den ud-
viklede sig frit og offentligt. Men med et saadant Forsvar paatager det akademiske
Senat sig tillige et betydeligt Ansvar mod den hojere Statsstyrelse. Dette An-
svar maa Man frigjore sig for naar de Studerende soge at scette sig ud af For-
bindelse med deres akademiske Dvrighed, og Man vil da ikke kunne yde Sam-
fundet den Beskyttelse som Man ellers gjerne vilde, og som Samfundet maatte
kunne onske.
Samfundets Generalforsamling har ikke villet bemyndige Repræsentantskabet
til at meddele os de af os begjoerte Oplysninger, af Frygt for at Samfundet
skulde underkastes en Kontrol som berovede det sin Talefrihed. Men ligesom
denne Frygt sikkert ikke for Alvor kan deles as Nogen som kjender os og vor
Toenkemaade, saaledes kan der ikke voere nogen Grund til at betvivle, at det
akademiske Senat jo stedse vil bestaae af Moend blandt hvilke enbver lovlig Fri-
bed vil sinde Forsvarere.
Saaloenge Samfunders Ojemed vedbliver at veere ren akademisk, kunne vi
ikke andet end onske der al Fremgang. Vi erkjende det Gavnlige i, at de
Studerende overveje Gjenstande vedkommende vort Universitetsvoesen. Vi ville
ikke blande os i disse Overvejelser, og det vil letteligen skjonnes at voere baade i
Professorernes og de Studerendes sande Interesse, at hine ialmindelighed ikke
deltage i disses Forhandlinger, men vi ville gloede os ved at see dem vel forte,
og vi sinde en Tilfredsstillelse i den Tanke, at de Studerende derved dels ville
erhverve dem et nojere Bekjendtskab med Universitetssagerne, og dels fra deres
Standpunkt kunne see adskillige Mangler og adskillige Hjelpemidler til Forbedringer,
som ikke saa let opdages af dem der ikke loenger deltage i det daglige Studenter-
16
Aårbog for 1^10
liv. De ville hos 06 sinde al Beredvillighed til at fremme Universitetsindretningernes
Forbedring. Det kan iovrigt ikke undgaae Studentersamfundets Opmærksomhed,
at flere af de Gjenstande som Samfundet nu vil tage under Overvejelse, allerede
bave vcrret underkastede Professorernes Droftelse, og ligesom Forbedringer i for-
skellige Retninger efterhaanden ere indforte, saaledes ere end flere og mere om-
fattende Forbedringer forberedte og kunne ventes.
Paa Grund af alt Foranforte sinde vi os foranledigede til at opfordre Sam-
fundet til paa nv at tage Sagen under Overvejelse. At meddele os de Op-
lysninger som vi fordre, kan visseligen aldrig blive Samfundet til Skade, men
kun komme det til Gavn. Derimod kunne vi ikke indestaae for Folgerne, der-
som Samfundet hcrver Forbindelsen med Universitetets Foresatte. Ethvert Med-
lem som af Hjertet onffer Samfundets Tilværelse, og ikke har anden Hensigt
for sin Deltagene i samme end akademiske Ojemeders Fremme, maa det vcere
magtpaaliggende, at nvsmeldte Forbindelse ikke ophcrves. Vi kunne ikke andet
end forudsatte, at mange af Samfundets Medlemmer dele vor Anskuelse om
det Forhold som bor sinde Sted mellem et Studentersamfund og Universitetets
Foresatte. Vilde nu disse Medlemmer, hvis Samfundet ikke forandrede sin Be-
flutning, troede ud af Samfundet, maatte dette allerede betragtes faa godt som
oploft. Og skete dette ikke, kunde Konsistorium ikke unddrage sig den Pligt at
lade det bringe under endelig Afgjorelfe, om Samfundet kunde vedblive at be-
staae, uagtet det havde sat sig ud af Forbindelse med Studenternes Foresatte.
At det ikke stal komme hertil, baade onffe og haabe vi. Men vi kunne ikke for-
bigaae at gjore de Studerende opmoerksomme paa, at de, hvis de scrtte dem ud
af den rette Forbindelse med Universitetets Ovrighed, derved tillige udelukke dem
selv fra Adgang til Universitetets Goder og Rettigheder.
Vi lcegge nu de Studerende paa Hjertet, ikke at foretage Noget som kommer
i Strid med det i Sagens Natur grundede og ved Universitetslovgivningen
hjemlede Forhold som bor sinde Sted mellem Universitetets Lcrrere og de
Studerende, eller svcrkke den Velvilliesfolelse og den Tillid som ved Kjobenhavns
Universitet stedse har bundet Professorer og Studerende til hverandre. Vi op-
fordre de mange selvstændigt tcenkende Studerende som dele vor Overbevisning,
til at hccvde og udbrede denne med al Kraft, og ikke lade Studentersamfundet
beherskes af et Mindretal som ikke i Virkeligheden repræsenterer den almindelige
Mening hos Studenterne.
Kjobenhavn, i det akademiske Senat, den 23de Maj 1840.
O. Vang,
Universitets Rektor.
A- V. Scheel,
Referend. Konsist.
I. Reinhardt,
Sekretar. Konsist.
Uagtet denne Opfordring, blev paa Generalforsamlingen den 23de Maj den tid-
ligere Beflutning med en ubetydelig Pluralitet (161 mod 154) stadfcrstet. Ved herom
i en skrivelse af 11te ^uni at gjore Indberetning til Direktionen, bemccrkede Konsi-
storium, at Det paa Grund af det Tilsyn som det ved Universitetsfundatfen af
Studentersamfundet.
47
7de Maj 4788 Kap. 2 er paalagt Rektor og Professorer at fore med de Studerendes
Forhold i det Hele, havde anseet sig baade berettiget og forpligtet til at fordre af
Studentersamfundet Oplysning om dets Forhandlinger, og da Samfundet havde
ncrgtet at meddele saadan Oplysning, antog Det, at de fornodne Foranstaltninger
burde troesses mod denne Beslutning. Det Princip, at de Studerende ere den
akademiske Dvrighed undergivne, burde opretholdes, og det burde forhindres, saavel at
de Studerende, istedetfor at arbejde for deres Hovedbestemmelse, bortodsle deres Tid
og lade sig forlede til Foretagender der ere uforenelige med deres hele Stilling, som
at der i de Studerendes Navn, muligen endog af et ringe Antal, fattes Beslutninger
der stride mod Universitetets og de Studerendes Tarv, samt for faavidt endog maae
antages at misbilliges af den storre Del af de Studerende selv. I Skrivelsen til
de Studerende havde Konsistorium gjort opmcerksom paa, at Folgen af Samfundets
Voegring for at meddele Det de forlangte Oplysninger om dets Forhandlinger kunde
blive, at Samfundet ophoevedes, eller at de Studerende som satte sig ud af For-
bindelse med den akademiske Dvrighed, udelukkedes fra Universitetets Goder og Rettig-
heder. I sidstnævnte Henseende formente Konsistorium, at Universitetets Fundats
Kap. 2 tz 7 giver Det Myndighed til at udelukke de Studerende som ere Medlemmer
af Samfundet, hvis de ikke ville troede ud af samme efterat Konsistorium havde ladet
udgaae en Opfordring derom, fra de akademiske Stipendier og Beneficier, og endog til
at relegere dem som vedbleve i deres Ulydighed, paa en vis Tid fra Universitetet.
Da imidlertid dette sidste Middel ikke burde benyttes uden for grovere Forseelser, og
Udelukkelse fra Stipendier og Beneficier ligeledes var en Forholdsregel som ikke uden
storste Nodvendighed burde bruges, og desuden ikke var anvendelig med Hensyn til
alle de Studerende, ansaae Konsistorium det i noervcerende Tilfoelde for simplere og
hensigtsmæssigere, at Samfundet erklceredes for ophoevet, dog kun forsaavidt det
maatte antages, at dette efter de bestaaende Love lod sig gjore. Herved var ikke taget
Hcnsnn til den borgerlige Lovgivning ialmindelighed, derunder indbefattet Kabinets-
ordren af i()de Maj 1780, men alene til Universitetslovgivningen. At denne inde-
holder Hjemmel til at forbyde de akademiske Borgere som sortere under den akademiske
Dvrighed, at deltage i Samfundet naar dette scetter sig udaf Forbindelse med Univer-
sitetet, maatte Konsistorium ifolge det Foranfsrte antage, og det blev derfor alene et
Sporgsmaal, om Man ikke, ved at erkloere Samfundet for ophoevet, tillagde sig
Myndighed over Andre som ikke loengere staae i Forhold til den akademiske Dvrighed.
Dette troede imidlertid Konsistorium ikke. Der gives ikke nogen vis Tid efter In-
skriptionen ved Universitetet da den akademiske Borger troeder ud af Forbindelse med
samme, og ligesaa lidet er denne Udtroedelse efter vor Lovgivning bundet til noget vist
bestemt Faktum. De Fleste troede vel ud af dette Forhold naar de blive Embeds-
moend, gaae over i en anden borgerlig Stilling, forlade Universitetsstaden, eller paa
anden Maade loegge for Dagen, at deres akademiske Virksomhed er endt. Men iovrigt
kan det med Hensyn til Mange der have erhvervet akademisk Borgerret, voere tvivl-
somt, om de endnu hore til Universitetet eller ikke. Dog, saaloenge som de slutte sig
til den akademiske Ungdom som en egen Klasse af Statsborgere, og handle i Navn
af Student, saalcenge tilkjendegive de ved deres egen Handling paa det tydeligste, at
de endnu ville ansees som henhorende til Universitetet, og saaloenge maae de derfor
ogsaa sortere under den akademiske Dvrighed. Tages nu Hensyn til at Studenter-
Aarbog for 18j0.
samfundets Formaal er at afhandle faadanne Gjenstande der bave Interesse for
studenterne ialmindelighed, altsaa fornemmelig, om end ikke udelukkende, akademiske
Anliggender, at Samfundet har taget Navn af Studentersamfund, og at Adgang ril
samme ordentligvis ophorer naar saa lang Tid er forloden efter Inskriptionen, at det
maa formodes at Forbindelsen med Universitetet ikke lcrngere sinder Sted, eller naar
den akademiske Borger bliver Embedsmand eller næringsdrivende Borger, samt at der
er gjort Undtagelse fra disse Regler netop for Universitetets Lcrrere, saa sees det, at
alle de akademiske Vorgere som gaae ind i Samfundet, netop derved kun handle som
Studenter — forsaavidt der ikke tages Hensvn til den undtagelsesvis bestemte Adgang
til Selskabet for Universitetslærerne — og alene gjore den Egenskab gjeldende der for-
binder dcm med Universitetet; og da Man nu heller ikke kunde erkjende som lovlig
nogen egen, fra Universitetet og dets Foresatte adskilt, Studenterstand, der skulde kunne
scette sig i Modicrtm'ng til Universitetet, formente Konsistorium, at alle Samfundets
Medlemmer forsaavidt maatte vcrre den akademiske Ovrighed undergivne. Er dette
rigtigt, da folger af det Foregaaende, at Universitetet maatte vcrre berettiget til ar
ophoeve „Studentersamfundet". Paa Grund af Sagens Vigtighed havde Konsistorium
imidlertid dog, forinden Det havde villet udstede en Bekjendtgjorelse derom, ikke villet
undlade at forelcrgge Direktionen Sagen, hvortil Det ogfaa havde fundet en Op-
fordring i den Omstcrndighed, at Universitetet ikke er i Besiddelse af den fornodne Magt
til umiddelbart at bevirke Opfyldelse af Befalingen, hvis Samfundet, den befalede Oplosning
uagtet, forsogte paa at samle sig, men maatte i saa Fald henvende sig til Politiet.
Direktionen svarede herpaa under 13de Juni, at om det endog skulde kunne
ansces som tvivlsomt, om ikke Afgjorelsen af Sporgsmaalet angaaende saadan Stu-
dentersamfundets Opbcrvelse tilkom det kongelige danske Kancelli som Iustitskollegium,
kunde der dog fra Direktionens Side, ifolge det Forhold hvori Den staaer ril Uni-
versitetet og Konsistorium, ikke vcrre Noget imod at Sidstncrvnte, som lovbefalet
Ovrighed for de ved Universitetet studerende og benesicerede Individer, og som Folge
deraf ogsaa for de Personer der, efter at vcrre indtraadte som Medlemmer af et Sam-
fund af Studenter, maae ansees for saavidt at v^re i lige Klasse med hine, ivcrrk-
soetter den af Samme befluttede Ophcrvelse af Samfundet.
Konsistorium erklcrrede derefter Samfundet for ophcrvet ved folgende trykte
Z5eb'jendtgji>?relse:
Under 23de f. M. bekjendtgjorde Man for de Studerende, af hvilke Grunde
Konsistorium havde anseet sig baade berettiget og forpligtet til at fordre af den
under Navn af Studentersamfund stiftede Forening Beretning om dens Moder
og Forhandlinger. Desuagtet er det paa en Generalforsamling med en ringe
Pluralitet bleven vedtaget, at saadan Beretning ikke skulde meddeles Konsistorium.
Da saaledes ommeldte Studentersamfund, der i sit Boesen forudscetter Studenter
som Medlemmer, ikke har villet erkjende den akademiske Ovrigheds Tilsynsret,
finder Konsistorium sig foranlediget til herved at ophoeve Samfundet.
Kjobenhavn i det akademiske Senat, den 16de Juni 1840.
O. Bang,
Rektor Umvcrsl'tatis.
Al. V. Scheel,
Sieftrend. Konftst.
I. Reinhardt,
Sekret. Konsist.
Studentersamfundet.
49
Herom blev Politi'direktoren underrettet, med Anmodning om at bistaae Konsisto-
rium ved at trcrffe de fornodne Foranstaltninger til Fuldbyrdelsen af Dets Beslutning;
hvorefter denne meddelte Konsistorium, at han havde tilkendegivet Studentersamfundets
bidtilvoerende Repræsentantskab, at han paa Grund af de i Konsistoriums angaaende
denne Sag udstedte Bekjendtgjorelse berorte Omstændigheder heller ikke for Politiets
Vedkommende kunde loengere erkjende Samfundet for et af dem der ved den allerhojeste
Kabinetsordre af 10de Marts 1780 ere tilladte, men fandt sig foranlediget til at til-
bagekalde den Autorisation til dets Bestaaen som kunde hentes fra en Skrivelse hvor-
ved han i sin Tid havde meddelt det hin Kabinetsordre. Repræsentantskabet havde imid-
lertid ikke villet respektere Konsistoriums Beslutning og indrykkede herom en Erklcering
af 22de Juni i de offentlige Blade. Og da Politi'direktoren, paa Opfordring, havde
erklcrret, at han i fornodent Fald vilde bruge Magten for at forhindre Samfundet i
at holde Forsamlinger, indgav Repræsentantskabet under 4de Juli en Klage over denne
Fremfcvrd til det kongelige danske Kancelli, hvori det anholdt om at Kollegiet enten
vilde paalcegge denne Embedsmand at undlade at lcegge Samfundets Virksomhed nogen
Hindring ivejen, eller ialtfald tilstede, at Sporgsmaalet om Lovligheden eller Ulov-
ligheden af Politidirektorens Adfcrrd mod Samfundet underkastedes Domstolenes
Kjendelse.
Da Kancelliet herpaa under 10de Juli havde svaret, at Det aldeles billigede Politi-
diiektorens Foranstaltning, og at denne som Dvrighedshandling ikke egnede sig til at
tages under Paakjendelse ved Domstolene, gjorde Repræsentantskabet endnu et Forsog
ved at andrage Sagen for Provindsialstoenderne, i hvis Mode den 8de August Sagen
blev indbragt af Algreen - Ussing. Producenten bemoerkede, at Selskabet efter hans
Mening ikke havde haft nogen sund Rod og at dets Ophor ikke vilde vcere til videre
Skade, idet han i det Væsentlige delte de Anskuelser som Professor Madvig i et
nylig udgivet lidet Skrift havde udtalt, men at han paa den anden Side ikke kunde
see noget Farligt i dets Bestaaen, men troede at det inden kort Tid vilde have op-
lost sig selv, uden at man havde behovet at rore ved det. Da han, ncest iovrigt at
erkjende den Velvillie mod Selskabet fra Konsistoriets Side der havde udtalt sig,
navnligen i dettes Skrivelse til de Studerende af 23de Maj, dog antog, at Konsistorium
havde voeret ubefojet til at erklære Samfundet for hcrvet, og at denne Erklcrring ikke
havde kunnet indeholde Hjemmel for Politidirektoren til at forbyde Afholdelse af For-
samlinger i et Selskab som ellers intet Ulovligt havde foretaget sig, anbefalede han
Sagen til Forsamlingens omhyggelige Overvejelse og bedste Understottelse. Angaaende
de interessante Debatter om Sagen, hvori navnligen Professorerne Clausen og
Schouw deltoge, og som i det Væsentlige udtalte sig for Konsistoriums og imod
Repræsentantskabets Anskuelser, maa iovrigt her benvises til Stoendertidenden (Nr. 68—
70), idet alene Resultatet skal anfores, som var, at Forsamlingen enstemmig, med 52
Stemmer, besluttede, at der ikke i Anlednlng af Andragendet skulde nedsattes Kommitte.
Det ovenberorte lille Skrift af Professor Madvig: „Nogle Bemærkninger
om Studenter^nliggender", der udkom kort efter Konsistorii Skrivelse til de
Studerende af 23de Maj, bor endnu noget noermere omtales. Forf. har deri med
megen Klarhed udtalt sig om Studenternes Forhold til Universitetet og til den ydre
Verden, og om Studentersamfundet, dets Mangler, mulige Folger, og hvad der
<ster hans Mening burde scrttes istedet. Han soger forst at fastfcette, hvad der er det
Universitetets Aarbog,	/z
5,0
Aavbog for l^tO
Karakteristiske ved Studenterlivet, hvo der altsaa bor ansees som Student, og hvor-
ledes Studenten bor betragte sig i de forskjellige Forholde. Student er kun den der
virkelig studerer ved Universitetet, med Udelukkelse altsaa af Mange der blot boere
Studenternavnet, men for lcrnge siden have opgivet al Forbindelse med Universitetet,
paa den anden Side med Indbegreb af Andre der vel have fuldendt det egentlige
Eramenkursus, men dog ikke derfor have ophoevet hin Forbindelse. Sporges der, hvor
Middelpunktet for det egentlige akademiske Liv og den akademiske Aand bor soges, da
maa der henvises til de egentlige Studenter og til de Kandidater der baade ved Aar
og ved SnSselsoettelse endnu noermest slutte sig til dem. Studenten bor erindre sig,
at han befinder sig i et Forberedelsesstadium, at det er et vcrsentligt Moment i
dans bele Livsform, at ban bolder sig tilbage med Hensnn til det ydre borgerlige Liv,
og iserr fra enhver udadgaaende eg indgribende Virksomhed deri, ikke blot for ej at
forstyres deraf, men fordi han endnu ikke har opnaaet den Modenhed hvormed han
bor bave foresat sig at komme til Livets Praxis, fordi han ved for tidlig Handling
forstjertser det hvorpaa den Agtelse fortrinlig beroer som Studenten kan fordre; frem-
deles den Afhængighed som i de allerfleste Tilfalde er en Folge af at hans Subsi-
stensmidler komme enten fra Hjemmet eller af Stipendier; ved disse sidste giver han
et Lofte og underkaster sig en Kontrol, hvilken iovrigt her udoves med storste Lem-
fældighed. Studentens rdre Afhængighed indeholder endog en umiddelbar og ligefrem
Anvisning for ham til ikke at ville vccre med der hvor han endnu ikke selv har vundet
sig Plads.
Ved at omtale den historiske Oprindelse til Studentersamfundet, kommer Fors.
derncrst til at betragte Ideen om en formel Organisation af Studenterstanden.
En saadan maatte omfatte alle Studenter med Nodvendighed, altsaa voere lovlig an-
ordnet, den kunde ikke indeholde andet end det til hvis Anerkjendelse enhver Student
forpligtedes, den maatte endelig bygges paa en i Universitetsindretningen grundet
lovlig Bestemmelse om, hvo der var Student, med streng Udelukkelse af alle Andre
der ikke stode ganske i samme Forhold til Universitetet og dets Foresatte. Men om
endog en saadan Organisation var bragt istand, vilde den dog ikke kunne hindre
mindre Antal fra at troede sammen til Forhandlinger der laae dem paa Hjertet, eller
forbyde dem at kalde sig akademiske Borgere, eller kontrollere deres Forhandlingers
Sommelighed, og den vilde ikke ved sin Vcrgt kunne beherske den almindelige (studenter-
mening; dekreter paa (Generalforsamlingen vilde ikke voeie den mest pavsende Fonn
herfor, den hvormed man vilde komme tidsnok, den som Minoriteten vilde under-
kaste sig, den hvori det var tydeligst, hvor den virkelige Majoritet og Minoritet val,
ikke blot paa Generalforsamlingen men ogsaa udenfor. Tanken om den saakaldte
formelle Organisation er altsaa en Illusion, og Studentersamfundet, en frivillig
Association af Studenter og Kandidater, kan ikke toenke paa at nocrme sig til den.
Forsaavidt Samfundets Formaal er at afhandle Studenteranliggender, bemoerker
Forf., idet han paa det Fuldkomneste billiger, at Studenterne soge al bringe sig deres
Livsforhold til Bevidsthed ogsaa ved indbyrdes Meddelelse og !vlsknsslon^ ar
denne bor gaae igjenncm og i Et med det hele akademiske Samliv, og at ingen Form
kan mindre befordre den end Generalforsamlingens; at hvad den rut.!
allerforst maa bringe til Bevidsthed for sig med Hens.m til det akademiske L^v, ,ust
er, at han maa benvtte Tiden til under de givne Forholde og Indretninger al opnaac
Studentersamfundet.
51
den storst mulige almindelige videnskabelige og specielle Fagdannelse, og at Intet kan
voere forkertere, end i denne Periode at lade Roesonnementet over, hvorledes Forholdene
kunde voere indrettede, optage Pladsen for en ret intensiv Arbejden paa den noermeste
Opgave; det er naturligvis ikke Meningen, at Studenten stal forblive blind for
Mangler og Savn i den bestaaende Indretning: han er fuldkommen besojet til at
reklamere mod enkelte Afvigelser fra Loven og Forfommelfe af hvad der kunde og
burde skee efter denne, og Forf. har ofte undret sig over at dette ikke er ffeet; men
hvad de storre, mere indgribende, flere Forholde omfattende Reformer angaaer, giver
han de Studerende at betoenke, om de ikke endnu i det Hele savne ikke blot Tid,
men Kundskab og fremfor Alt Erfaring og Sammenligning, til her at udrette Meget
ved vist ikke lidet besværlige formelige Generalforsamlingsforhandlinger. Der horer
derfor ikke stor Spaadomsgave til at kunne forudsige, hvorledes det i denne Retning
vil gaae Samfundet. Der vil, isoer i Begyndelsen, skee Forflag til at tage alminde-
lige allerede paa Bane bragte Gjenstande (som Manuduktionsvoesen osv.) under Over-
vejelse. Debatterne ville neppe tilvejebringe synderligt nyt og positivt Stof af Ideer;
der vil blive nedsat en Kommitts, hvis Overvejelse kan blive forelagt en ny General-
forsamling, der kan beslutte dens Trykning, som bifaldet af en Pluralitet af Studenter;
herved vil dog neppe kunne loegges synderlig Vcegt til Betænkningens indr? Voerd,
og det er at befrygte at Kommitteerne ofte ville bringe fvage Arbejder tilveje. Studenter-
samfundet maa altsaa i denne Retning erkjendes for unyttigt, og, forsaavidt som det
er tidspildende og fremkalder en for mange af Deltagerne fremmed Retning og inde-
holder et falsk Skin, for ikke lidet skadeligt. Det fejler heller ikke, at Medlemmerne
om foje Tid ville fole Tomheden og paa Faa noer voere kjede af flige Kommitteer ned-
sættende og Kommittebetoenkninger horende Generalforsamlinger. Interessen vil da
vende sig til den anden Art af Forhandlinger, om Studenternes OpLrceden udad.
Den liden Anledning Studenterne som saadanne have til en Fremtråden af dette
Slags, og de Forholde hvorunder Samfundet er stiftet, gjore den Formodning ikke
ugrundet, at den Interesse der ellers her vil sinde liden Tilfredsstillelse, af Nogle vil
ledes hen til politisk, ej blot Betragtning, men Stemmegivning og Handlen. En
saadan Politiseren erkloerer Forf. gjentagende paa det bestemteste for Studenterlivet
fremmed, og tilfojer den Bemcerkning, at den offentlige Bekjendtgjorelse af Debatterne
betager dem aldeles Karakteren af Studenternes indbyrdes ugenerede Diskussion, og
stempler den unge Studerende, ved at fastholde hans Dttringer, med et politisk Proeg,
som vil voere ham til stor Hinder i et frit Aandsliv og en uhildet Udvikling, hvilken
Bemcerkning om Skadeligheden af at Studenternes Vttringer trykkes og stilles til
Skue, gjelder ikke blot om denne politiske Side.
Hvad angaaer Samfundets Forhold til konsistorium og professorerne, kan
dex ikke voerx nogen Tvivl om, at hint hax den Pligt at fore Tilsyn med Indretninger
der danne sig midt i det akademiske Liv med den erkloerede Hensigt at have Ind-
flydelse herpaa, og at erhverve sig Kundskab om ethvert paa Studenterne ialmindelig-
hed beregnet Selskabs Grundlove. Der kan baade efter Universitetsfundatsen Kap. 2
tz 1 og 7, og efter den almindelige Lovgivnings Analogi, ikke lettelig voere Tvivl om,
at de egentlige Studerende maae respektere Konsistoriums Forlangende om forud be-
timelig at underrettes om de Gjenstande der skulle forhandles paa Generalforsamlingen,
og enten bevirke at Samfundet opfylder Begjoexingen, eller troede ud deraf. Det
Aarbog for 1840.
nytter ikke at indvende, al Konsistorium da kunde tiltage sig lignende Autoritet over
ethvert Selskab hvori nogle Studenter traadte ind: Samfundet har ved sit Navn
givet sig et bestemt Prcrg, og det vil og maa soge at drage saamange Studenter til
sig som muligt. Iovrigt anseer Fors. det onskeligt, at Konsistorium havde udtalt sig
mere ligefrem og tndeligt for Studenterne, dels om hele Samfundets Boesen, dels om
Dets Fordring til det. Forsaavidt det misbilligende er bemcrrket, at ingen af Profes-
sorerne er traadt ind i Samfundet, udhcever Forf., uden ncrrmere at udvikle hvor-
ledes de i mange andre Henseender vilde komme i en falsk Stilling ved at deltage i
Studenternes Generalforsamlings-Debatter og Voteringer, blot den ene Side, at om
end Professorerne ved at indvikles i Debatter om akademiske Anliggender, der ofte
kunne berore dem selv, altid vilde kunne vedligeholde den ligelige og upartiske Vel-
villie mod de Studerende som er saa onskelig, vilde disse dog ikke troe derpaa, til
storste Skade for det gjensidige Forhold mellem Professorer og Studenter.
Forfatteren udtaler det derfor som sin fulde og inderlige Overbevisning, at de
Studerende gjore rigtigst og bedst mod sig selv og Universitetet ved at oplose Sam-
fundet, men derimod andetsteds og i anden Form soge det Middelpunkt for et inder-
ligere Samliv, en storre og rastere Idtudvexling mellem celdre og yngre Studerende,
som nu indtil en vis Grad savnes.
Forf. forklarer dette nojere om en faadan Form hvori Diskussionen bevoeger sig
frit gjennem Studenternes hele Samliv, saa at alle Elementer udjevnes, det Al-
vorlige, Torre, Gammelagtige, blandes med det Muntre, Friske, Ungdommelige. Han
henviser herved til Studenterforeningen, som tidligere for endel af de Studerende
indtog en saadan Plads, men som dels begik det Misgreb, at Kontingentet sattes
for hojt for mange Studerendes Evne, dels nu er afveget fra sit tidligere Stand-
punkt; den „akademiske Læseforening" bar rettet hin Mangel ved et lavere Kon-
tingent. Men det som er Trang for det akademiske Liv, saaledes som det hos os har
dannet sig, er en Studenterforening, efter den gamles forste Anlceg, men saaledes
modificeret, at den bliver tilgcrngelig for saamange som muligt, og som ved aandelig
Tiltrcrkning drager alle Retninger til sig.
Dette Forfatterens Dnske er senere gaaet i Opfyldelse ved en Forening af begge
de scrrskilte Foreninger.
Foranstaaende er det vcesentlige Indhold af Prof. Madvigs interessante lille Skrift,
der sikkert ikke har voeret uden gavnlig Indflydelse paa de Studerende. Ni slutte hermed
Beretningen om Studentersamfundet, og tilfoje alene, at den samme Aand som derved
har vist sig hos de Studerende — dog upaatvivlelig mere hos Enkelte af disse end
hos Flerheden af dem — endnu ved en senere Lejlighed har yttret sig, derved at et
Antal af medicinske Studerende i et i Efteraaret indgivet Andragende til Konsistorium
udtalte deres MiSfornojelse med Ansoettelsen af en af de ny akademiske Lcrrere, hvilket
foranledigede en Svarskrivelse fra Konsistorium hvori dette med Vccrdighed tilbageviste
Andragendet.
Stud. Med. k Kirurg. K. havde i Efteraaret	gjennem Konsistorium hen-
vendt sig til Direktionen i 'Anledning af en ham igjennem Politiet tilstiller Opfordring
om personlig at indstille sig for den Storhertugclig Oldenborgske UdskrivningskommiSsion
Studerendes Vcernepligt.
53
i Eutin, i hvilken By han, der var fod her i Staden i Aaret 1819, havde opholdt
sig fra 1821 til 1837, da han, dimitteret fra den loerde Skole sammesteds, under-
kastede sig Examen Artium her ved Universitetet, hvor han nu studerede. Direktionen
tilskrev i denne Anledning Departementet for de udenlandske Sager, at da K. som
fod her i Staden, hvor hans Fader var Sognepræst ved Petri Kirke, efter Forord-
ningen af 15de Ian. 1776 havde erhvervet dansk Jndsodsret, og ikke kunde antages
at have mistet eller opgivet denne fordi han senere i sine umyndige Aar en Tidlang
havde opholdt sig hos sine Foroeldre i Udlandet, syntes han befojet til at undslaae sig
for at opfylde den Vcernepligt som man fra Storhertugdommet havde villet gjore
gjeldende imod ham, saa meget mere, som han, om han end kunde betragtes som
Oldenborgsk Undersaat, hvilket dog Direktionen troede ikke at kunne antages, desuagtet
neppe kunde paalcegges at efterkomme det givne Tilhold, da det ikke kan voere nogen
Regjering forment at optage fremmede Undersåtter i sine Stater og give dem Borgerret,
med mindre herom er truffet modsat speciel Overenskomst, og en saadan sinder ikke
Sted mellem Danmark og Oldenborg. At navnligen den under 10de Febr. 1831
mellem samtlige tyske Forbundsstater afsluttede almindelige Kartelkonvention om Ud-
levering af Desertorer og undvigte Værnepligtige er uanvendelig paa dette Tilscelde,
ansaae Direktionen for afgjort, da dens 4de tz udtrykkelig anforer som tilstrækkelig Grund
til Voegring af Udlevering, at den Paagjeldende paa Grund af Fodsel staaer i under-
saatligt Forhold til den Stat til hvilken han har begivet sig. I Henhold hertil an-
modede Direktionen Departementet om at ville oplyse den Storhertugelige Regiering
om Student Ks. Stilling og Retsforhold, samt udvirke ham Fritagelse for at efter-
komme det oftncevnte Tilhold.
Departementet foranledigede derefter Student K. til at indgive en Ansogning til
det Storhertugelige Stats- og Kabinetsministerium, hvori han af de ovenncevnte
Grunde anholdt om Fritagelse for Forpligtelsen til at mode for Udskrivningskommis-
sionen i Eutin. Da Ministeriet imidlertid i dets Svar havde inhcereret Udskriv-
ningskommissionens Paastand, forlangte Departementet det kongelige danske Kan-
celli's Betcenkning om, hvorvidt K. maatte voere at ansee udelukkende som dansk Under-
saat, og befojet til at voegre sig for at opfylde den ham ifolge den Storhertugelig
Oldenborgske Lovgivning paahvilende Vcernepligt.
Kancelliet svarede herpaa)/at.Det af de ovenncevnte af Direktionen anforte Grunde
med Denne maatte voere enigt i at K. maatte antages at voere i Besiddelse af dansk
Zndfodsret, og faaledes ingenlunde her kunde behandles som en fremmed i Storher-
tugdommet Oldenborg hjemmehorende Person, og at der navnligen ikke kunde vcere
Tale om hans Udlevering til Krigstjeneste sammesteds, hvortil endog den sornoevnte
ved Kancelliplakat af 12te April 1831 kundgjorte Kartelkonvention h 4 jfr. h 1 af-
skjoerer al Paastand. Men Kancelliet kunde heller ingenlunde antage at den Stor-
hertugelige Regjering tilegnede sig nogen Ret til Udlevering af K. Den havde, saa-
vidt skjonnedes, blot ladet ham insinuere en Opfordring til Mode for den stor-
hertugelige Udskrivningskommission, der, hvis den ikke efterkommes, ikke kan begrunde
nogen Udlevering, men alene have den Proejudice til Folge som efter de Oldenborgske Love
folger med en Voernepligtigs Udeblivelse. Men at K. efter de Oldenborgske Love virkelig
var værnepligtig, maatte vel antages efter Ministeriets Note, og ialtfald kunde man
ikke herfra gjore den Paastand gjeldende, at han paa Grund as sine undersaatlige
Aarbog for 1810.
Forholde hertil Riget skulde loses fra dem som han isolge de storhertugelige Love
maatte have paadraget sig til Oldenborg, thi det er et meget hvppigt Tilfoelde, at det
samme Individ kan staae i undersaatlig Forbindelse til flere Stater, og enhver Stat
haandthoever sine Fordringer saavidt den har Midler dertil, men har ingen Ret til at
fordre af den anden, at denne skal foretage noget Skridt for at gjore denne Ret gjel-
dende. Skjont det saaledes syntes ikke at kunne ncegtes, at den Oldenborgske Re-
gjerings Fordring, naar den sorstaaes paa den ansorte Maade, var retlig begrundet,
forekom det dog Kollegiet, at Billighed talede meget for, at den oftncrvnte Regjering,
da K. var akademisk Borger her ved Universitetet og her fortsat sine Studeringer,
frafaldt sin Fordring paa hans Tjeneste, og man vilde neppe, om vore Love hjemlede,
ar en Udlcrnding ved Ophold i en vis Tid her i Landet blev værnepligtig, her vcrre
uvillig til at frafalde sin Paastand herpaa, hvis et sligt Individ, kommet hertil som
Barn, i sin tidlige Ungdom gik tilbage til sit Fodeland for der at gjore sin Karriere.
Kancelliet troede saaledes at burde henstille til Departementet, hvorvidt Samme i de
for K. talende Billighedsgrunde maatte sinde Opfordring til hos den Oldenborgske
Regjering at foge at udvirke ham Fritagelse for Værnepligt.
Da imidlertid det ovenncrvnte Svar fra det storhertugelige Ministerium til-
strcrkkeligen godtgjorde, at dette ingenlunde var tilbojeligt dertil, anmodede Departementet
ved Skrivelse af 20de Juni 1840 Direktionen om at foranstalte Student K. oplyst
om, at han vel var i Besiddelse as dansk Jndfodsret og saaledes ikke vilde kunne
vorde udleveret herfra for ikke at have opfyldt sin Værnepligt i de storhertugelig
Oldenborgske L^nde, men at det ikke stod i den kongelige Regjcrings Magt at befrie
ham for de Folger som en Forsommelse af Værnepligten kuiide have for ham i det
storhertugelige Gebet. Hvilket derefter igjennem Konsistorium blev K. tilkjendegivet.
Det danske Kancelli havde begjccrt Direktionens Betænkning over en til Samme
indkommet Ansogning hvori Kand. Philos. M., der havde taget Borgerskab her i
Staden som Segllaksabrikor, anholdt om at fritages for at gjore Tjeneste ved Borger-
væbningen uden herfor at erlcrgge nogen Kjendelse til Borgervcebningsfonden, da han
var ansat ved Hs. Maj. Kongens Livkorps — i hvilket han netop for at undgaae hin
Paastand igjen var indtraadt —, hvorimod den borgerlige IndrulletingkomMission
havde andraget paa, at den omhandlede Fritagelse, i Analogi af Bestemmelsen i tz 1 af
Tilloegsreglementet af 25de Novbr. 1825, kun maatte tilstaacs ham mod Erlcrggelse af
saadan Kjendelse.
Esterat Direktionen i denne Anledning havde brevvexlet med Konsistorium, svarede
Den under 7de Marts 1840 Kancelliet, at Den maatte antage det som en Folge af
Reglementet for Livkorpset af 14de Maj 1808, isoer sammes tztz 1, 12 og 51, at
enhver her i Staden sig opholdende akademisk Borger maa vcrre berettiget til at ind-
troede i Livkorpset, vg at han, saalcrnge han bliver staaende i samme, uden videre maa
vcrre fritaget for andels borgerlig militser Tjeneste, hvoraf det vil valre en Selvfolge,
at der ej vil kunne affordres ham nogen Kjendelse efter det anforte TiUcrgsreglement
af 25de Novbr. 1825.
Det theologiske Fakultet indberettede i Efteraarel, at Provsten paa Regensen, ved
al fremsende de indkomne Begjoeringer om Pladser paa denne Stiftelse, havde gjort op-
MosaiterS Adgang til Regensen.
55
mcerksom paa ar der blandt Ansogerne fandtes en Mosait, og at det, da alle de
Ansogende kunde erholde de ansogte Pladser, nu vilde blive nodvendkgt at afgjore det
Sporgsmaal, om Adgang til Regensen kan staae aaben for Bekjendere af den mosaiske
Religion. Provsten havde tillige udforligen udviklet de Grunde som kunde tale for en
bencegtende Besvarelse af Sporgsmaalet, hentede isoerdeleshed fra Vanskelighederne ved
Kontuberniet, og derfra at Regens-Alumnerne overhovedet havde, og burde bevare,
Karakteren af et kristeligt Samfund, der ftaaer under det theologiske Fakultets
Bestyrelse. Fakultetet bemoerkede, at det ikke kunde antage, at Bekjendelse af den
kristelige Religion burde gjores til Betingelse for Adgang til et Stipendium der ikke
har anden Bestemmelse, end at komme den studerende Flid og Duelighed til Hjelp.
Det mente, at hvad der i det paagjeldende Tilfoelde alene burde tages i Betragtning,
var dette: hvorvidt der muligen af Strengheden i at efterleve de jodiske traditionelle
Forskrifter med Hensyn til ydre Skik og Levemaade kunde opstaae Forstyrrelser eller
Ubekvemmeligheder for Kontubernalen, og at man herom maatte i det enkelte Tilfcelde
for Udnævnelsen erholde fornoden Oplysning af Ansogeren selv. Hvor ingen Hindring
staaer i Vejen fra denne Side, antog Fakultetet, at de akademiske Lovbestemmelser
saa lidet som denne Lovgivnings Aand, berettige til nogen Udelukkelse paa Grund af
Religionsbekjendelse. En soeregen Omstændighed gjorde imidlertid Sagen vanskeligere.
Det er nemlig vedtaget, og vistnok af gode Grunde, at Kontuberniet paa Regensen
ikke bestemmes efter Anciennitet eller nogen anden ydre Regel, men at Alumnernes
eget Dnske bliver lagt til Grund ved at anordne Omflytning og Indflytning. Efter
denne Fremgangsmaade vilde det ikke kunne paaloegges Nogen at modtage en Mosait,
naar han udnoevntes til Alumnus, som Kontubernal; og der havdes ingen Garanti
for, at jo Anmodning herom kunde blive modt af almindelig Voegring. For dette
mulige, om end ikke sandsynlige, Tilfoelde vilde Man folgelig see sig nodt til at anordne
en eller anden extraordincer Forholdsregel hvorved en Bestemmelse kunde erholdes, saa-
som ved Lodtroekning. Men for den Indsigelse eller Misfornojelse som herved vilde
blive vakt, troede Fakultetet ikke at burde udscette sig uden at have forinden erholdt
Forvisning om, hvorvidt det Princip fra hvilket der i faadant Tilfoelde vilde blive
gaaet ud, fandt Anerkjendelfe og Billigelse hos Universitetets Overbestyrelse.
Ved Skrivelse af 7de Novbr. tilmeldte Direktionen derefter Fakultetet, at Den
var aldeles enig med Samme i, at Studenter af mosaisk Tro'sbekjendelse bor, naar de
iovrigt dertil befindes kvalificerede, ansees berettigede til Adgang til Regensen ligesaavel
som til Kommunitetsstipendiet.
Fra det kongelige General-Toldkammer- og Kommercekollegium modtog Direktionen
allerede i Begyndelsen af 1839 et fra Guvernementet i Trankebar indsendt og anbe-
falet Andragende fra Prcesten til Aions Menighed i Trankebar og forste Missionoer,
Pastor Rnudsen, der gik ud paa at Hs. Maj. Kongen maatte allerunderdanigst an-
soges om: 1) at de Privilegier der ere tilstaaede de Islandske, Foeroiske og Gronlandske
Undersaatter med Hensyn til Universitetet og de dermed forbundne Anstalter, maatte
udstroekkes til de dansk-ostindiske Embedsmands og Undersaatters Born; 2) at der i
Analogi hermed maatte tilstaaes dem fri Adgang til Statens ovrige Dannelsesanstaltcr,
56
Llarbog for 18 t0.
lamt cil de i Forbindelse med disse staaende Beneficier og Stipendier; 3) at der maatte
lilstaaes et Antal af de bedste Born, f. Er. 4 ad Gangen, fri Rejse til Danmark,
Pladserne at bortgive efter Konkurrence; over hvilket Andragende bemeldte Kollegium
forlangte sig Direktionens Formening meddelt.
Efrerat Direktionen i denne Anledning havde brevvexlet med Konsistorium, tilskrev
Den derefter General-Toldkammeret, at Den, forsaavidt dette Kollegium maatte finde
det passende at udvirke nogen Begunstigelse for de ostindiske Embedsmcends og andre
UndelsaatterS Born med Hensyn til Overrejsen hertil og Opholdet under deres Skole-
gang, vilde vcrre tilbojelig til allerunderdanigst at andrage paa, at deslige Born aller-
naadigst maatte tilstaaes, dels fortrinlig Adgang til at optages som Elever i Soro
Akademi's Opdragelses- og Undervisningsanstalt, dels Adgang til, i Analogi med hvad
ved Restriptet af 4de Maj 1759 og allerhojeste Resolution af 10de Marts 1820 er
bestemt for Irlandske Indvaaneres Born af fortrinlige Evner, at optages som Gratist-
e..v^ i .ai.e skoler, dels endelig, forsaavidt de dimitteres til Kjobenhavns Universitet,
de samme Privilegier i Henseende til Nydelsen af Kommunitets- og Regensbeneficiet,
lom ved lovgivningen ere tillagte de fra Island, Fceroerne eller Gronland dimitterede
Studerende. Da Generaltoldkammeret derefter i Sommeren 1840 havde underrettet
Diukcionen om, at Det var villigt til allerunderdanigst at andrage paa, at 2o0 Kur.
.Rupier aarlig ak den kongelige Kasse maatte anvendes til Udgifterne ved Bornenes
.^eisV heml, og derbos, noest at fremsende en ny Skrivelse fra Guvernementet i
^rank<bar, bvori endvidere blev andrager paa at de ostindiske Born ogsaa maatte
gives fortrinlig Adgang til den alt oprettede osfentlige Realstole og til de andre Skoler
as samme ^lags som herefter maatte vorde oprettede, havde anmodet Direktionen om,
nu at ville udvirke de Begunstigelser som fra Dens Side maatte kunne tilstaaes
cjnudiske EmbedSincends og Underfaatters Born med Hensyn til deres Undervisning
her, indgik Direktionen desangaaende med allerunderdanigst Forestilling.
Da det ialmindelighed vil vcrre meget vanskeligt, for ikke at sige umuligt, for
EmdedSmoend og andre Jndvaanere i de danske ostindiske Kolonier, at forskaffe deres
Sonner en saadan Opdragelse hvorpaa de ifolge deres Stilling kunne gjore billig Fordring,
eller som maa ansees onskelig, naar der ikke i denne Henseende fra det Offentliges
Side kommes dem imode, forekom det Direktionen at vcere aldeles billigt og hensigts-
mæssigt at der blev truffet en Foranstaltning til at lette dem Adgangen til at opnaae
et saa vigtigt Gode, i Lighed med hvad der tidligere er skeet til Fordel for Jndvaanerne
i andre fjerntliggende Provindser eller Kolonier, navnligen Island, Fcrroerne og
Gronland.
Forsaavidt imidlertid det indsendte Andragende gik ud paa, at der skulde aabnes
ostindiske ^oreeldres Born fortrinlig Adgang til den allerede organiserede videnskabelige
Realskole, og de offentlige Undervisningsanstalter af samme Slags som herefter maatte
blive oprettede, da syntes dertil ikke at vcrre Anledning, da der efter alle Omstændigheder
ikke kan befrygtes en saadan Konkurrence til samme, at det til nogen Tid skulde
finde Vanskelighed deri at erholde Plads; og da der ingen Gratist- eller Stipendie-
pladser gives i Realskolen, kunde heller ikke saadanne reserveres de omhandlede Born.
Derimod troede Direktionen, at det kunde vcrre en passende Gjenstand for den ansogte
Begunstigelse, dersom der maatte tilsikkres ostindiske Forcrldres Sonner fortrinlig Ad-
gang til at erholde Elevpladser ved Soro Akademi. Dettes Indretning som Opdragelses-
Begunstigelser for ostindiske Born.
57
anstalt vilde gjore det i fortrinlig Grad egnet til at benyttes af saa fjerntboende For-
aldre, og da der saavel tidligere, som isoerdeleshed i de senere Aar, har vcrret en saadan
Sogning om Elevpladser ved Akademiet, at mange Foroeldres Dnske i denne Henseende
ikke kan tilfredsstilles, vilde en Reservation af saadanne Pladser til Fordel for de om-
handlede Forceldres Sonner upaatvivlelig voere et stort Gode, men som ogsaa af den
Grund syntes saamegct billigere, fordi disse Foroeldre naturligvis ere afskaarne fra at
benvtte den bekvemmeste Tid og Lejlighed til at melde sig om de attraaede Pladser.
Da Akademiet efter dets nuvoerende Indretning tillige tilbyder Realundervisning, vilde
Adgangen til Akademiet ogsaa af denne Grund voere de ostindiske Foroeldres Born saa-
meget gavnligere, ligesom den ogsaa, saaloenge Kontingentet er nedsat til dets nuvoerende
lave Belob, paa en vis Maade vilde kunne betragtes som en Begunstigelse i pekunioer
Henseende. En saadan Adgang burde dog indskrænkes til et vist ikke for betydeligt
Antal, for at ikke den foreslaaede Forholdsregel skulde blive til for stor Proejudits for
Lanoets egne Sonner. Direktionen antog i denne Henseende, at det vilde voere til-
strækkeligt til Djemedets Opnaaelse naar et Antal af i det Hojeste 4 saadanne Pladser
bleve reserverede, saaledes at naar der ved Akademiet ialt maatte befindes et saadant
Antal af Elever der vare Sonner af ostindiske Foroeldre, kunde ingen Flere gjore Paa-
stand paa Optagelse saaloenge indtil Vakance indtraadte i de reserverede Pladser. Lige-
ledes maatte det formentlig gjores til en ufravigelig Betingelse for at opnaae de
reserverede Pladser, at de dertil Aspirerende maatte vcere nogenlunde velbegavede til
studeringer, da i modsat Tilfoelde Akademiet maatte forbeholdes Ret til efter en vis,
dog ikke for kort, Tids Forlob, f. Ex. efter tvende Proveaar, at bortsende deslige
Elever.
En anden Begunstigelse troede Direktionen at der passende kunde tilstaaes de oft-
noevnte Born, i Lighed med hvad ved Reskriptet af 4de Maj 17.59 og kongelig Re-
solution af 10de Marts 18L6 er tilstaaet Islandske Jndvaaneres Born. Ved bemeldte
Reskript blev det bestemt, at der aarligen skulde nedsendes af de tvende davoerende
Biskopper paa Island en velbegavet Discipel fra ethvert af de tvende Stifter samme-
steds, for at disse Disciple kunde indfoettes i en af de fjoellandske Latinskoler i Kjoben-
havn, Roeskilde, Slagelse eller Helsingor, hvor de da, med Forbigaaelse af det sced-
vanlige Proveaar, skulde strap nyde et extraordincrrt Stipendium af 30 Rbd. aarlig,
samt Kloeder m. m. Dette Beneficium blev ved den sidstnoevnte kongelige Resolution*)
forandret derhen, at Biskoppen over Island skal voere bemyndiget til, naar nogen
soerdeles velbegavet, flittig og soedelig Discipel skulde savne den fornodne Lejlighed til at
uddanne sig i Island, da at tilstille Direktionen fuldstændige Bevisligheder om Di-
sciplens L^oerdighed til soerdeles Understottelse, og at Direktionen derefter har at afgjore,
om ham i en af de ovennoevnte loerde Skoler kan tilstaaes fri Undervisning tilligemed
Skolens hsieste Stipendium, under Forpligtelse, at han efter fuldendte akademiske
Studier vender tilbage til sit Fcedreland for at gavne dette i en offentlig Stilling, da han
ellers til den Skole i hvilken han har nydt saadan extraordinoer Understottelse, bor
tilbagebetale sammes Belob. Det blev derhos bestemt, at saadanne Disciple, efter at vcere
dimitterede, skulle beholde samme Adgang til Beneficierne af Kommunitetet og Regensen,
som er tilstaaet de Studerende der umiddelbart fra Island dimitteres til Universitetet.
") Hv. s. akad. Tid, I. 268.
Aarbog for l().
De samme ?larsager som have fremkaldt denne Begunstigelse for islandske Forcrldrc,
simtcS at passe i endnu bojcre Grad paa Indvaanerne i de ostindiske Kolonier, efter-
som der end ikke i disse, saaledeS som dog i Island er Tilfaldet, haves nogen bojere
Dannelsesanstalt, og eftersom Afstanden er saameget storre. Der snntes derfor ar
vcrre Grund til at forunde de Sidstncrvnte en lignende Begunstigelse, hvilken dog ikke
simteS at burde indskrænkes til de ovennævnte Skoler alene, af hvilke nu ogsaa den
ene er nedlagt, men at burde udvides til samtlige loerde Skoler, hvilket netop vilde
vcere af Vigtighed for deslige Forcrldre, der ofte kunne have Sloegt eller Venner paa
et af de Stcdcr bvor lcrrde Skoler sindes, bos bvilke Bornens da kunde have Tilhold.
Ligesom dct imidlertid niaatte vcrre en Selvfolge, at Beneficiet af fri Skolegang eller vcl
endog Stipendium maatte betinges af at tilfredsstillende Bevisligbeder om de Paagjcl-
de.ndeS Uformuenbed og Trang til saadan Begunstigelse tilvejebringes, saaledeS burde
samme heller ikke tilstaaeS med mindre Bornene kunde ansees som fortrinligen eller dog
vel begavede, da det kun under disse Forudsætninger syntes at lade sig retfcerdiggjore,
at disse Born gives Fortrin for og altsaa udelukke de her i Riget fodte Born fra de
for dem bestemte Understottelfer. Den Betingelse som er fastsat med Hensyn til
islandske Born, at de skulle vcrre forpligtede til, efter fuldendte Studier at vende til-
bage til Fodelandet for at gavne dette i offentlig Stilling, formente Direktionen at
burde i ncrrvcrrende Tilsirlde bortfalde, som ikke passende til Forholdene.
Den tredie vcesentlige Begunstigelse som kunde tilstaaes ostindiske ForcrldrcS Born
for at lette dem Adgangen til deres hojere Uddannelse, vilde vcrre at tillcegge dem
den samme Forret til som Studenter at nvde Kommunitets- og Regens-Bencsicierne,
som ved Lovgivningen er tilstaaet dem der dimitteres til Universitetet fra Island, Fær-
oerne og Gronland, nemlig Net til strax efter deres Dimission at tiUcrgges disse
Benesicia. I denne Henseende havde vcl det tbeologiske Fakultet i sin over Sagen
afgivne Betcenkning, som ogsaa Konsistorium havde tiltraadt, forment at der ikke
var tilstrækkelig Aarsagernes Lighed, idet Fakultetet gjorde opmcerksom paa, at det
omhandlede Privilegium med Hensyn til de nordlige Bilande vasentligen er tilstaaet
for selve de indsodte Jndvaaneres Skyld, og i den Hensigt at befordre deres hojere
Dannelse og derved disse Landes Kultur i det Hele, hvorimod Det antog, at for-
saavidt Privilegiet skulde udvides til Studerende fra Ostindien, det alene maatte vcrre
de danske Embedsmoend, og andre i de dansk-ostindiske Kolonier bosatte Dan ske, som
skulde nyde Godt deraf, men at det ikke ogsaa skulde komme de indfodte Indianere
eller de i Kolonien bosatte ikkedansse Evropcrere tilgode. Det var fremdeles af Fakul-
tetet bemoerket, at de Danske i Ostindien ofte kun have et temporcert Ophold der, og
at de der leve derovre som Kjobmoend, Handelsfaktorer, Plantere eller deslige, om de
end ikke nu have den samme Lejlighed som forhen til at erhverve betndelig Formue,
dog i Regelen ikke kunne antages at have nogetsomhelst fortrinligt Krav paa offentlig
Undcrstottelse for deres Born. Fakultetet havde derncrst isoerdeleshed lagt Vcrgt paa
den Omstændighed, at det Privilegium som ved Anordningerne er tilstaaet de Is-
landske, Fceroiske og Gronlandske Studerende, alene gjelder dem som blive dimitterede
til Universitetet fra bemeldte Lande, mcdens der kun undtagelsesvis og under scrregne
Betingelser ved den kongl. Resolution af 10de Marts 1826 er bevilget enkelte Andre
den samme Ret. Men da der nu, hvad Ostindianerne angaaer, ej alene ikke kan
vcrre Svori^maal om Dimission til )iniversite^ s?lve Kolonien, men det endog
Begunstigelser for ostindiske Bern.
59
i Andragendet var antaget, at de, for at erholde den forberedende Skoleundervisning,
maatte sendes hjem til Danmark i en Alder af omtrent 12 Aar eller tidligere, for-
menre Fakultetet, at et Privilegium som det oftncevnte heller ikke paa dem kunde
sinde Anvendelse. Det forekom imidlertid ikke Direktionen af disse Grunde nodvendigt,
i Tilfoelde at Beneficiet maatte blive udstrakt til Ostindien, da at indskrcenke dette
ril dansk-fodte Undersaatter, saa meget mindre, som det udentvivl vilde blive et sjeldent
Tilfoelde, at Indianere som ere uformuende, vilde sende deres Sonner hertil for at
studere; men skulde et saadant Tilfcrlde nogensinde indtrcrffe, vilde det vistnok vcrre
gavnligt, at der ingen Forskjel gjordes paa de kongelige i Ostindien bosatte Under-
saatter, hvad enten de maatte vcrre fodte der, eller her i Riget.
Bed kongelig Resolution af 18de Decb. 1840, ved hvilken Direktionens aller-
underdanigste Indstilling blev i det Væsentlige bifaldet, blev derpaa resolveret saaledes:
Vi ville allernaadigst have vore Embedsmcend og andre Undersaatter i vore
ostindiske Kolonier, som maatte onske at forskaffe deres Sonner en hojere Dannelse
ved de her i Landet virrende Dannelsesanstalter, forundt folgende til dette Oje-
med sigtende Fordele:
1.	fortrinlig Adgang til at erholde Elevpladser ved Soro-Akademi's Opdragelses-
og Undervisningsanstalt for deres Sonner, under Betingelse af at disse ere vel-
begavede, og under Forbehold af Ret for Akademiet til, hvis de efter en Prove-
tid af i det Hojeste 2 Aar ikke sindes skikkede til Studeringer, at bortvise
dem; dog at Akademiet ikke skal vcrre forpligtet til at optage mere end ialt
4 deslige Elever;
2.	Adgang til at faae deres Sonner, naar disse ere velbegavede, og naar antage-
lige Uformuenhedsattester fremlcegges, optagne som Gratister i hvilkensomhelst
af de lcerde Skoler i Danmark med Forkortelse af det befalede Proveaar, og
faaledes at dem, forsaavidt de maatte vise fortrinlige Anlceg, kan, ester ncer-
mere Bestemmelse af vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler, til-
staaes Stipendier af enhver Grad, endog, naar fcerdeles Omstændigheder maatte
tale derfor, fra deres forste Jndtrcedelse af;
3.	fortrinlig Adgang for deres Sonner til at erholde Pladser i den i Aarhus
oprettede videnskabelige Realskole, og i de offentlige Undervisningsanstalter af
samme Slags som herefter maatte blive oprettede, paa de soedvanlige Vilkaar,
eller paa saadanne som efter de noermere oplyste Omstændigheder maatte blive
dem allernaadigst tilstaaede;
4.	forsaavidt de under 1 og 2 ommeldte Studerende dimitteres til Kjobenbavns
Universitet fra de lcerde Skoler hvori de have voeret optagne, eller begive sig
derhen fra Soro Akademi efter der at have fuldendt deres Kursus, eller dimitteres
til Universitetet umiddelbart fra Kolonierne, Adgang for disse til som Privi-
legerede strap at nyde Kommunitets- og Regensbenesiciet, dog under den For-
udfcetning, at de fremloegge antagelige Uformuenhedsattester.
Samtlige Begunstigelser som herved ere tilsagte Sonner af dansk-ostindiske
Undersaatter, skulle dog kun komme dem tilgode forsaavidt Foroeldrene vedblive
at have Ophold i de dansk-ostindiske Kolonier, eller der ved Dsdcn ere afgaaede.
Aårbog for ZHjO.
I Henseende til Universitetets vtvninii,?^ Voesen er isa'rdeleShed al mcrrke
den kongelige Resolution af ^de Februar angaaende tvende Undtagelser fra
riornialreglementet af 1>>30, med Hensyn dels til den akademiske Fonds Til-
ft'nd til .^lbliotheketA Fornødenheder, dels til bibliothekets Deholdnlngers
vDverforelse fra det ene Aar til det andet.
Det er allerede i Aarbogen for 1638 S. 110 fg. berettet, at Direktionen, paa
Konsistoriums Foresporgsel, ved en Skrivelse af 25de Novbr. 1637 fortolkede den Be-
stemmelse i 'Normalreglementet, at der til Bibliotheket aarlig stal anvendes 31 >0 Rbd.,
hvoraf !^j<) kaves af Legatrenter og 23^> Rbd. tilskydes af den akademiske Fond, der-
hen, at det samlede Belob af 3l'>0Rbd. stedse vil voere dertil at udrede, uden Hensyn
til, hvor stor en Del deraf kan afholdes af Indtoegten af legaterne, hvoraf folger,
at i samme Forhold som denne Indtalt formindfleS eller forogeS, vil ogsaa den
akademiske Fonds Tilskud voere at foroge eller formindske, saaloenge indtil samme i
Tioen ved Legaternes mulige Tilvoert kunde vorde aldeles ufornodent.
Saaledes som ligeledes i ?tarbogen for samme Aar S. XV f. er berort, indkom
Konsistorium i det folgende Aar med et Andragende hvori Det, i Henhold til tvende
af Bibliotekskommissionen og det juridiske Fakultet afgivne Betænkninger, sogte at
vise, ar uagtet det bogstavelige Indhold af Normalreglementet kunde syneS at tale for
Rigtigheden af den af Direktionen givne Forklaring, vare der dog overvejende Grunde
for den Mening, ac Normalreglementet ikke havde haft til Hensigt, fuldstoendigen og
ubetinget at bestemme Bibliothekets aarlige Udgifter, men ikkun den akademiske Fonds
aarlige Tilskud; hvilke Grunde vare hentede, saavel fra de Omstændigheder under
hvilke Normalreglementet var affattet og den Knaphed hvormed Biblioteket er udstyret,
som fra Reglementets almindelige Bestemmelse: at normere ikkun de Udgifter der skulle
udredes af den akademiske Fond. Konsistorium bemærkede, at et Forbud mod at an-
vende et storre Belob end 3150 Rbd. til Bibliothekets Fornodenheder, naar dette kunde
skee uden foroget Byrde for den akademiske Fond, saameget mindre kunde antages at
have voeret tilsigtet, som den akademiske Fond, ved at overtage det omhandlede Tilskud,
havde erhvervet saavel den Bibliotheket hidtil tilhorende soerskilte Kapital, som ogsaa
detS ovrige forregne Indtoegter og Tilskud, navnligen af Kommunitetet; men at den
akademiske Fond nu skulde oppeboere disse Indtoegter, og dog muligen i Fremtiden
blive fritaget for al Udgift, vilde vcere i hoj Grad ubilligt mod Bibliotheket. Kon-
sistorium androg derfor paa en Forandring i den ved den ovennoevnte Skrivelse givne
Bestemmelse, og esterat Direktionen senere ved Decisionen af Universitetets Regnskaber
for Aaret havde bragt denne i Anvendelse med Hensyn til det Vedel-Simonsenffe
Legat, som var skjoenket Universitetet efter Normalreglementets Approbation, gjentog
Konsistorium dette Andragende, idet Samme tillige indsendte en Erkloering fra bemeldte
legats endnu levende Stifter Professor Vedel-Simonsen, ifolge hvilken hans Hensigt
med Legatets Oprettelse havde voeret, at dette skulde udelukkende komme Bibliotheket,
men ikke den akademiske Fond tilgode.
Den ovennoevnte Konsistorium meddelte Fortolkning af Normalreglementet var
grundet paa og overensstemmede med hvad der under de Overvejelser som gik forud for
samme udtrykkelig var bleven vedtag t, og hvorved Man voesentllg havde haft Hensyn ril,
at de Bestemmelser som Normalreglementet skulde give om Fordelingen af Universitetets
Indtoegter til Anvendelse for de flere forskjellige videnskabelige Instituters Fremme, maatte
Akad. Fonds Tilskud til Bibliotheket.
ttl
indrettes faaledes, at der kunde reserveres saa stor en Sum som muligt for Univer-
sitetets ncermeste og vigtigste Formaal, at fremme og udbrede Videnskaberne ved et til-
strækkeligt Antal af dygtige Universitetslærere. Men da det, efterat Man gjennem
Konsistorium havde indhentet de fornodne Oplysninger om, hvilke Summer der maatte
ansees som uundgaaelig nodvendige for disse Jnstituter, fandtes, at disse Summer
allerede medtoge saa stor en Del af Universitetets samtlige Indtcegter, at hvad der-
efter blev tilbage, ingenlunde kunde ansees tilstrækkeligt til at forskasse Universitetet et
saadant Antal af Lcerere, og disse saadanne Vilkaar, som Man, fra flere Sider be-
tragtet, maatte ansee som gavnligt og onskeligt, svntes under disse Omstændigheder
Intet at voere mere magtpaaliggende, end efter Mulighed at drage Omsorg for at
aabne Universitetet Udsigt til, saasnart gjorligt at see denne dets mest folelige Trang
afhjulpen. Med denne Grundsoetning syntes det uforeneligt, at den akademiske Fond,
forinden den havde naaet den Storrelse, at den kunde afholde en saadan aarlig Ud-
gift som til ordinoere og extraordinoere Loereres Gagering maatte ansees passende,
skulde vedblive at yde Bidrag til en enkelt videnskabelig Anstalt, efterat denne ved pri-
vate Legater var sat istand til at bestride alle sine efter Normalreglementet kalkulerede
nodvendige Udgifter, at altsaa en enkelt videnskabelig Anstalt skulde voere befojet til at
drage Summer fra den akademiske Fond til Anvendelse over det Nodvendige, medens
denne Fond selv end ikke kunde bestride sit mest umiddelbare Djemeds nodvendige
Fordringer.
Idet Direktionen derfor gjorde Konsistorium opmcerksomt paa, at disse Betragt-
ninger ligge til Grund for den omhandlede Bestemmelse i Normalreglementet, tilkjende-
gav Den tillige Konsistorium, at forsaavidt dette desuagtet maatte voere enigt i at an-
see en saadan Foranstaltning, hvorefter den akademiske Fonds Bidrag til de enkelte
videnskabelige Anstalter skulde rette sig ester hins Evne og disses Trang, for unod-
vendig og mindre stemmende med Universitetets Tarv i det Hele, vilde Direktionen, som
ikke kunde ansee sig bemyndiget til, paa egen Haand at samtykke i en saadan For-
andring af Normalreglementet — hvilken dog ikke kunde indflroenkes til Bibliotheket,
men maatte gjelde alle de videnskabelige Anstalter til hvis Udgifter private Legater ere
eller maatte vorde henlagte — , Intet have imod ved allerunderdanigst Forestilling at
andrage paa det dertil fornodne allerhojeste Samtykke.
Konsistorium yttrede derefter, at Det vel fremdeles maatte ansee den omhandlede
Bestemmelse i Normalreglementet for mindre stemmende med Universitetets Tarv i det
Hele taget; men da Det dog ingenlunde havde kunnet mene, at den akademiske Fonds
Bidrag til de enkelte med samme forbundne videnskabelige Anstalter ikke burde rette sig
efter hin Fonds Evne og disse Anstalters Trang, og ikke oversaae, at fremtidige Om-
stændigheder kunde gjore en Forandring i de ved Normalreglementet fastsatte Bidrag
af den akademiske Fond til de ommeldte videnskabelige Anstalter onskelig, antog Det,
at den allerunderdanigste Forestilling som Direktionen havde anseet nodvendig, alene
burde gaae ud paa, at disse den akademiske Fonds Bidrag indtil videre forsaavidt
betragtes som faste, at Gaver som efter Normalreglementets Udarbejdelse ere tilfaldne,
eller i Fremtiden maatte tilfalde nogen under Universitetet horende Anstalt der ogsaa
har Jndtoegt fra den akademiske Fond, ikke skulle bevirke nogen Nedsættelse i denne
Fonds ved allerhojeste Resolution af 25de Novbr. 1836 bestemte Bidrag, og at, som
Folge heraf, den Gave der er gjort til Fordel for Universitetsbibliotheket af Professor
Aalbo^ for
Vedel-Simonsen, ikke heller skal medsore nogen Formindskelse i de Bibliotheket ved den
anforte Resolution tillagte 2:!20 Rbd. af den akademiske Fond.
Fremdeles havde Direktionen igjennem Konsistorium modtaget et Andragende fra
Bibliotekskommissionen om Forandring, for Bibliotekets Vedkommende, i en anden
af NormalreglementetS Bestemmelser, den nemlig hvorefter der ikke for nogen af dettes
enkelte Afdelinger maa opsamles Beholdning fra det ene Aar til det andet, og for
ingen af dem i noget Aar anvendes mere end det normerede Belob*). Men det var
af Kommissionen opliist, at det, paa Grund af de sårdeles Omstcendigbeder som finde
Sted ved Bogindkjobet, ikke var muligt at bringe denne Bestemmelse i Udforelse med
Hensnn til Bibliotheket, uden at stanke den akademiske Fond bvert Aar flere 100 Nbd.
af dets knapt beregnede Indtcegt. Kommissionen havde gjort opmcrrksom paa, at den
forregne Maade hvorpaa Biblioteket maa gjoreIndkjob og Bestillinger, gjor det aldeles
umuligt at sorge for, at dets Udgifter ved Aarets Slutning nojagtigen stemme med
Indtægten, faa ar der ikke ber kan forlanges den Overensstemmelse som ved de andre
Konti. Til visse Tider af Aaret gjor Bibliotekaren Forlag til Anskaffelse af de i
Udlandet som udkomne annoncerede Vcerker, for at de efter Kommissionens Appro-
bation kunne bestilles; denne Bestilling maa ofte stee uden at Ncerkets Pris ganske
nojagtigen vides, hvilket ved et storre Antal kan frembringe en ikke ringe Forssjel mellem
det beregnede og det virkelige Belob. Meget maa bestilles betingelsesvis, saa at det er
uvist, om det efter Gjennemsim beboldes eller sendes tilbage. Fremdeles kan Ingen,
paa den Tid da Bestillingen gjores, vide kwor snart Biblioteker modtager de bestilte
Skrifter; mange der bestilles i Oktober efter Mikaelis-Messe-Katalogen, modtages forst
langt ind i det ncrste Aar, fordi i Tyffland Boger oste annonceres forend de ere ud-
komne, og fordi Forskrivningen jevnligen maa flce ad Omveje. Endelig bestaaer en
meget betydelig Del af Bibliotekers aarlige Bogindkjob i Fortsættelse af Vcerker der
komme efterhaanden uden forstilt Bestilling, uden at det forud kan vides, hvormange
og hvor dyre Fortsættelser der i et Halvaar ville indlobe, ligesom Boghandlerne oste,
efterat Bestillingerne ere gjorte, sende Skrifter til Gjennemsim og Udvalg som forst senere
ere blevne bekjendte her. Disse og flere Omstændigheder gjorde det saaledes umuligt,
forud nojagtigen at vide, hvormange og hvor betydelige af Bibliothekets ved Bestilling
paadragne Forpligtelser der ville blive at opfylde inden Aarets Slutning, og der var
altsaa kun en Udvej hvis Biblioteket paa ingen Maade og i intet Tilfoelde maatte
ved Aarets Udgang have kjobt for Mere end dets Jndtcrgt, den nemlig, at sikkre sig
ved at bestille saa Lidet, at der er Nimelighed for at Udgiften bliver nogle 100 Rbd.
under den fastsatte Jndtcrgt, hvilket Kommissionen imidlertid ikke troede at kunne for-
svare. Den ansaae det derfor for aldeles nodvendigt og androg indstcendigen paa, at
den maatte bemyndiges til at fyldestgjort den omhandlede Bestemmelse i Normalreglementet
paa den Maade, at den indtil et vist Belob, f. Ex. indtil 200 eller 300 Nbd.,
kunde overfore Regninger fra det ene Aar til det andet, hvilken Overforelse da i ncrste
Aar vilde blive opvejet ved storre Indffroenkning; hvilket Andragende ogsaa af Kon-
sistorium var tiltraadt og indstcendigen anbefalet.
Efrerat Direktionen, som ligeledes fandt, at nrsncevnte Afvigelse fra Normal-
reglementet var tilstrcekkelig motiveret ved de forklarede scrregne Omstændigheder, an-
Ifr. Aarb. s. l?38 S. X V fg.
Modistkation af Normalreglementet.
63
gaaende begge de anforte Punkter havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling, blev det
under 28de Febr. 1840, overensstemmende med Direktionens Indstilling, allernaadigst
bifaldet : -
1.	at de i det under 25de Novbr. 1836 allernaadigst approberede Normalreglement
for Universitetets Jndtoegter og Udgifter bestemte aarlige Tilskud fra den akademiske
Fond, saavel til Bibliotheket som til de andre med Universitetet forbundne
videnskabelige Jnstituter, maae, indtil videre, vedblive uformindskede, uanseet
at disse Jnstituter maatte vorde tillagte private Legater ved hvis Renter deres
aarlige Jndtoegter foroges;
2.	at den Bestemmelse i Normalreglementet, at der ikke for nogen af de paa
samme anforte Afdelinger maae opsamles Beholdninger fra det ene Aar til det
andet, og at der for ingen af dem i et Aar maa anvendes Mere end det
normerede Belob, maa for Universitetsbibliothekets Vedkommende forandres
derhen, at Bibliotekskommissionen bemyndiges til at anvende den i et Aar
opsparede Beholdning i det solgende Aar, og ligeledes til at overfore Regninger
fra det ene Aar paa det andet Aars Konto, dog at det iagttages, at Jndkjobet
af Boger i det Aar hvor faadan Overforelse har vcrret nodvendig, forholds-
moessigen indskrcenkes.
Ved Beretningen om Salget af det jydske Gods i Sommeren 1839, er i
Aarbogen for dette Aar S. 109 tillige meddelt det heldige Udfald af den i januar
1810 afholdte Auktion over de til bemeldte Gods horende Skove. Sammesteds
S. 81 er bemærket, at der, efterat Etatsraad Hornemann i Efteraaret 1839 var
bleven fritaget for de ham hidtil i Egenskab af Universitetets Skovinspektor paaliggende
Forretninger, var indledet Brevvexling angaaende den fremtidige Bestyrelse af Univer-
sitetsskovene i Sjoelland. Da nemlig Kvoestor havde onsket, forsaavidt disse Skove
skulde underlægges hans Bestyrelse, at der af en forstkyndig Embedsmand maatte for-
anstaltes en nojagtig Underfogelse af samtlige Universitetet tilhorende Skove eller
nogenlunde betydelige Skovskifter i Sjoelland, for at det kunde bestemmes, hvorvidt
det maatte ansees fordelagtigt for Universitetet at ashoende nogle af disse, samt hvor-
ledes de tilbageblevne skulde behandles, tilskrev Direktionen desangaaende Forstinspektoren
ved Soro Akademi's Skove, Iustitsraad Sarauv, hvis Erkloering tillige blev for-
langt om, hvorvidt han maatte voere villig til at paatage sig den Udvisning og umid-
delbare Skovinspektion som Professor Bang, som ej forstkyndig, ikke onskede at
overtage.
De Universitetet tilhorende Skove i Sjoelland ere dels trende storre toet ved hverandre
beliggende Skovstykker, ved Allindelille og Svalmftrup i Soro Amt, og Hammers-
hus i Holbek Amt, dels flere forskellige isolerede Skove og mindre Skovskifter, beliggende
dels ved Abbetved i Kjobenhavns Amt, dels ved Lidemark, Svansbjerg og
Ringsbjerg Byer i Proesto Amt (ved hvilken sidste By der sindes tre Skovskifter,
hvert paa 7 a 8 Tdr. L.), dels ved Sneslev og Hojberg Byer i Soro Amt. Af
Aarbog for 1810.
disse have vel de tre forstncrvnte varet betragtede som Fredskove, men saavel disse
som de ovrige have stedse varet benyttede alene til Udvisning til Universitetets Arve-
fæstere og til Forvalterne, i aldre Tider naturligvis ogsaa til Besidderne af
kvilken Udvisning er ffeet dels regelmassig hvert andet Aar i de storre Skove, dels
lejlighedsvis eftersom enkelte Arvefæstere dertil vare trængende. Pengeindtagt har
Universitetet neppe nogensinde haft af Skovene, men det har vceret anseet som en til-
strækkelig Fordel at kunne paa den anforte Maade komme Universitetsbonderne til
Hjelp.
Ved en Skrivelse fra det kongelige Rentekammer af 16de Septbr. 1837 blev det,
efter foregaaende Vrevvexling og indhentede Oplysninger, bestemt, at alene de tre Skove
ved Allindelille, Svalmstrup og Hammershus skulde bevares som Fredskove, hvorimod
de ovrige bleve overladte til aldeles fri Disposition.
Kvastor havde i en senere Skrivelse foreflaaet, at Fredskovene maatte forsoges af-
vandede ved Auktion, hvorved formentlige« vilde kunne opnaaes en ikke ubetydelig
Kjobefum, hvorimod han antog at ved deres Administration for Universitetets Regning
den storste Del af Fordelen vilde opsluges af Administrationsomkostningerne. Hvad
de mindre Skove angaaer, antog han det for mest passende, ar Universitetet fremdeles,
i den ikke lange Tid der vilde medgaae til de vare fuldkommen afdrevne, ikke burde
tilegne sig nogen Fordel af disse Skove, men at Provenuet, som hidtil, burde komme
Bonderne tilgode, dog saaledes at, forsaavidt ikke enkelte Arvefæstere maatte onske at
afkjobe Universitetet den paa deres lodder varende Skov, hvortil Flere havde vceret
tilbojelige, alle Traerne skulde bortsalges ved Auktion, og det derfor indkomne Belob
likvideres i deres Arvefasteafgift.
Den af ^lustitsraad Sarauw foretagne Undersogelse og forstmæssige Taxation af
fredskovene afgav imidlertid, faavel i Henseende til Areal som til Tramasse og indre
Vardi, et langt fordelagtigere Resultat end man forud havde ventet. Ved denne be-
fandtes nemlig Arealet for hine tre Skove at udgjore
for Allindelille Fredskov 102^ Td. Land,
—	Svalmstrup — 31H — —
—	Hammershus — 14 — —
ialt 148 Tdr. Land
og Tramassen blev af Forstinspektoren taxeret til 30710 Rbd. Iustitsraad Sarauw
antog derhos, at der ved en forstmæssig Behandling af disse Skove vilde, idetmindste
i de forste 15 u 20 Aar, kunne udbringes en ren aarlig Nettoindtægt af 6 5 700
Rbd. af samme, og da der ikke lettelig ved Salg vilde kunne opnaaes en dertil svarende
Kapital, foreslog han at lade dem forstmassigen bestyre af Soro Akademi's Forst-
inspektor, hvilket med Hensyn til Beliggenheden ganske bekvemt kunde skee, og hvorved
han tilbod for sit Vedkommende at overtage Administrationen uden Vederlag.
Ogsaa Skoven ved Abbetved, saavelsom Skovlevningerne ved Sneslev og Hojbjerg,
bleve af "Zustitsraad Sarauw undersogte og taxerede. Den forstnavnte, som havde
et Areal af omtrent 30 Td. Land, fandtes vel at vare af ikke ringe Betydenhed, men
Iustitsraaden erklarede dog, efter udtrykkelig Opfordring til at yttre sig over, om ikke
Skoven burde ligeledes indtages til Fredskov, at saadant, dels med Hensyn til dens
Skovene i Sjcrlland.
6.^>
storre Fraliggenhed, dels med Hensyn til andre Omstændigheder, ikke kunde ansees som
hensigtsmæssigt.
Efter at have hort saavel Konsistorium som Kvoestor, bestemte Direktionen ved
Skrivelse af 13de Septbr. 1840, at de tre Fredskove for det Forste blive at vedlige-
holde for Universitetets Regning, for at det i nogle Aar kan proves, hvad Udbytte de
under en forstmoessig Behandling ville kunne afgive. Bestyrelsen af samme overdrog
Direktionen til Iustitsraad Sarauw, saaledes at han, sorsaavidt en Forstkandidat
maatte vorde ansat ved Soro Akademi's Skove, kan lade endel af Forretningerne ud-
fore, paa sit eget Ansvar, af denne. Forsaavidt Forstinspektoren maatte ansee det
onskeligt at Univerfitetsforvalteren i Ringsted besorger Inkassationer ved Skovauktioner
mod soedvanligt Honorar, vil det vcere denne Embedsmands Pligt at overtage en saa-
dan Funktion, ligesom det ogsaa vil beroe paa hins Skjon, om han vil overdrage
ham noget andet Tilsyn med Skovene. Aarligt Regnskab over Skovenes Jndtcegter og
Udgifter bliver inden hvert Aars 1ste Febr. at afgive, tilligemed det kontante Overskud, til
Kvoesturen, for ligesom Universitetets ovrige okonomiske Regnskaber at underkastes Revision
og tilligemed Forvalterregnskaberne at indsendes til Direktionens Decision, hvorved dog
Intet er til Hinder for at dette Regnskabsvæsen overlades til Forvalteren, med Jnstrux
for denne, af de Midler han for Universitetet har ihcende at udbetale ethvert Skovene
vedkommende Udgiftsbelob som Forstinspektoren paa sit Ansvar anviser, ganske saaledes
som Kvoestor anviser for Jordegodsets Vedkommende. Som Honorar tilstodes Justits-
raad Sarauw 10 Procent af det aarlige Netto-Provenu.
Ved en senere Skrivelse af 13de Marts 1841 er ovennoevnte Forstkandidats For-
hold noermere bestemt saaledes, at han ansoettes som Assistent ved Fredskovene under
Iustitsraad Sarauw som Skovinspektor, saaledes at det navnligen paaligger ham at
kontrollere Skovfogderne, paafee Skovfreden og Efterlevelse af det af Skovinspektoren
Anordnede, foruden at udfore hvad denne paa eget Ansvar maatte overdrage ham,
samt at der af det ovennoevnte Honorar, hvorunder Befordringen ansees indbefattet,
tilfalder Assistenten forlods 60 Rbd., og Skovinspektoren Resten*).
Ved Skrivelse af 28de Novbr. 1810 overdrog Direktionen fremdeles til Iustits-
raad Sarauw at foranstalte det Fornodne i Henseende til Dispositionen over de til
Afdrivning bestemte Skovstykker paa Sneslev og Hojberg Byers Marker, faavelsom de
lignende paa Svalmstrup Mark og ved Abbetved, idet Direktionen, i det Hele over-
ensstemmende med hans og Professor Bangs Forflag, bifaldt at der med bemeldte
Skovstykker forholdes saaledes:
s. at han, saasnart Lejlighed gives, underhandler med vedkommende Bonder om
Afhoendelse af alle de Skovlodder som Grundens Besidder kunde onffe at over-
tage til Fredning;
at Alt hvad der ej overtages af Bonderne, bliver, saasnart skee kan, at udvise
i passende Nummere og i rette Tid at bortscrlge ved Auktion, hvorhos det,
for at undgaae al Forvikling og Vidtloftighed, bliver at iagttage, at hvis
Universitetets Bonder kjobe noget paa disse Auktioner, bor Belobet betales,
som af andre Kjobere, uden nogen Likvidation;
<wkovinipektsrens Procenter belob sig alene for det Tidsrum fra Overtagelsen indtil lste
Febr. 1841, ifslge det aflagte Regnff^b, til omtrent 90 Nbd.
Universitetets Aarbo,?, I3W.	o

Aarbog for
c. al der hele Belob som indkommer ved disse Skovstrækningers Afhcendelse enten
underhaanden eller ved Auktion, bliver at godtgiore Godsets Gaardmcend som
AZkvivalent for den dem hidtil tilstaaede Udvisning, saaledes at den hele Godt-
gjorelse, der bliver at fordele paa et ligesaa stort Antal af Aar som Udvisningen
ellers vilde have varet, likvideres hvert andet Aar i deres Landgildeafgift, hver
Gang med et til den fcrdvanlige Udvisnings Vcrrdi omtrent svarende Belob;
«!. at de tvende Universitetsforvaltere, som hidtil have erboldl Brcrndeudvisning
i„ luitiirn. gives istedet derfor et passende Vederlag.
De med Bonderne i Sneslev og Hojbjerg indledede Underhandlinger forte til det
Resultat, at samtlige Bonder, saavel Arvefæstere, som Fcrstere, 11 i Tallet, afkjobte
Universitetet de paa deres respektive Lodder voerende Skovparter for den derpaa satte
Taxationsvcrrdi, der belob ialt noget over 2700 Nbd., dog med Undtagelse af en lille
Holm, der blev bevaret som Fredskov for vedkommende Gaard. Dette Salg blev appro-
beret ved Direktionens Skrivelse af lUde Ian. 1811, saaledes at en Fjerdedel af Kjobe-
summen blev indbetalt kontant og Resten benstaaende, mod Pant i Arvefoestestederne
og i Fcrsternes Indbo og Losore, til Afbetaling i tre aarllge Terminer.
Ogsaa ni ed Arvefæsteren af Gaarden Iorgensscrde i Abbetved, paa hvis Lod den
ovenncrvnte Skov besinder sig, er i Foraaret 1811 indledet en forelobkg Overenskomst
saaledes, at Arvefæsteren forbinder sig til, naar Universitetet vil have afdrevet den
bele Overffov inden Udgangen af 1844, ikke i dette Tidsrum at bortffove nogetsom-
kelst Boge- eller Egetrce, mod at man ved Afdrivningen lader staae, og efter dens
Tilendebringelse til ham overlader ethvert Trce som holder 5 Tommer eller mindre i
Diameter.
Angaaende den Universitetet under Navn af Stndiiskat og Rathedratikum
fra de crldre Tider tillagte Jndrcrgt af Kirker og Prcrstekald har i de senere Aar vcrret
brevvexlet mellem Direktionen og Kancelliet, efterat det var opdaget at der var en
betndelig Forstjel mellem det Belob hvormed denne Afgift var bleven indbetalt i crldre
Tider og nu, hvilket oplystes ved Extrakter af Universitetets Regnskaber for 1732,
1800 og 1831. Medens Belobet i 1.800 var omtrent det samme som i forstncrvnte
Aar — naar nemlig Hensyn toges til at Prcrsterne og Kirkerne i det Thorninglehnffe
ved Neffr. af 10de Febr. 1736 vare blevne fritagne for at udrede det Belob af 78
Rdl. hvortil de ved Ligningen i 1732 bleve ansatte —, var det i 1834 indkommet
med omtrent 100 Nbd. mindre end i 1800, hvilken Forstjel antoges at hidrore dels
derfra at Afgiften ikke var krcrvet og betalt af visse nedlagte Kirkers Jndtcrgter, dels
derfra at man ikke i 1800 saaledes som i 1834 havde fradraget de to Procent i Jn-
kassationssalarium som efter gammel Vedtcrgt, idetmindste i nogle Stifter, indrommedes
Biskoppens Amanuenses. Efter ncermere fra samtlige Biskopper indhentede Oplys-
ninger fandtes imidlertid Forffjellen, efter Fradrag af nysncrvnte Salarium, at vcrre
ubetydelig, da Jndtcrgten kun blev 1 Rbd. 11 Sk. mindre end i Aaret 1800 og
1 Nbd. 30 Sk. mindre end den havde vceret i 1732 efter Fradrag af Jndtcrgten fra
det Thorninglehnffe. Men i Jndtcrgten fra de enkelte Stifter var dog en ikke ganske
ubetydelig Forstjel, idet f. Ex. Sjcrllands Stift nu betalte 8 Rbd. 36H Sk. mindre,
men Fyens, Lolland-Falsters, samt Als og A5ro Stifter 11 Rbd. 81.^ Sk. mere end
Studiiskat og Kathedratikum.
det oprindelige Belob. Da den Afgang der i nogle Stifter havde fundet Sted kunde
paavifes for storstedelen at hidrore fra at enkelte Sognekald vare blevne nedlagte uden
at Afgiften af dem var bleven lignet paa andre Kald, og da ikke faa Sognekald eller
Prcester befandtes enten aldrig, eller ikke i den senere Tid, at have erlagt nogen Afgift,
hvilken dog formentlig, ifolge Forordningen af 18de Marts 1732, maatte tilkomme
Universitetet af samtlige Proestekald i Danmark, blev der forst andraget paa, at en
Fortegnelse over, hvad hver enkelt Kirke og ethvert Kald havde at erlcegge, maatte blive
autoriseret som fast Regel i Fremtiden, og at derved de Kirker eller Sognekald som
ikke havde erlagt Afgiften, maatte ansoettes til en saadan; men det blev af vedkommende
Viskopper tilstroekkeligen oplyst, at Studiiskatten af Kirkerne oprindelig var bleven be-
stemt til en vis Sum for hvert Stift, som derefter blev lignet paa de i Stiftet
voerende Kirker, uden at dog alle Kirker vare blevne inddragne under denne Ligning,
faa at Universitetet altfaa ikke er berettiget til at fordre Studiiskat af enhver Kirke
hvorimod dets Ret indskrænker sig til den Hovedsum som det fra forst af er bleven
paalagt ethvert Stift at udrede. Det samme var Tilsceldet med den Landsbypræsterne
ved Forordningen af 18de Marts 1732 paalagte Studiiskat, der ligeledes er bleven
lignet paa Prcestekaldene med en vis Sum, saaledes at Biskopperne ved de specielle
Reskripter hvorved denne Ligning blev approberet, bemyndigedes til at moderere Af-
giften efter Kaldenes Lejlighed, naar kun Hovedsummen udkom; hvilket samme lige-
ledes gjelder om de Kjobstadprcesterne ved samme Forordning paalagte Pensioner. Da
det imidlertid fandtes billigt, at forsaavidt Jndtoegten af noget Stift nu var mindre end
oprindelig, og dette kunde paavises at hidrore fra nedlagte Proestekald, saadan Afgang blev
erstattet faasnart Vakance indtraf i de paagjeldende Kald, hvilket var Tilsceldet dels, som an-
fort, i Sjællands Stift, hvor den forhen svarede Afgift af tre nedlagte Kald, 9 Rbd., endog
oversteg hvad der i Fremtiden vilde komme til at mangle i det oprindelige Belob, dels i
Viborg Stift, hvor paa lignende Maade 5 Rbd. var fragaaet den oprindelige Hovedsum,
blev det bestemt at bemeldte Afgang i disse tvende Stifter i Fremtiden skulde tillceggcs
det hidtil erlagte Belob.
Ved Skrivelse fra det kongelige danske Kancelli af 3die Novbr. 1840 er derfor
nu Afgiften for de respektive Stifter definitiv bestemt saaledes:
Totalindtcrgt. Inkassations- Nettoindtægt.
				salarium.	
		Rbd. Sk.	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.
Sjoellands Stift ^	l hidtil . .	1212. 7 i	1221. 40z	24. -	1197. 40z
	> oprindelig 1221. 40' )				
Fyens Stift .			i 598. 2	11. 92	586. 6
Lollands-Falsters	! hidtil . .	921. 26 !			
Stift	l oprindelig	906. 28z i	272. -	5. 42	266. 54
Als og AZro Stift!			' 50. 24	1. -	49. 21
Aalborg Stift	(oprindelig	550. 83)	551. 40	11. 3	540. 37
Viborg Stift	( -	645. 24)	645. 29	12. 87	632. 38
Aarhus Stift	( -	768. 42)	767. 39	15. 33	752. 6
Ribe Stift	( -	647. 50)	641. 55	12. 85 z	631. 65^
Jalt 4750. 39z 94. 54^ 4655.
Jalt 4750. 39z 94. 54^ 4655.
A^rbog for
i hvilke Summer dog, i Henbold til det Ovenanforte, interimistiss afgaaer 8 Rbd.
33^, Sk. for Sjcrllands Stift, indtil disse ved indtræffende Vakance kunne blive paa-
lagte Præsteembedet ved St. Petri Kirke her i Staden og Præsteembederne i Roes-
kilde og Helsingor, samt for Viborg Stift 5 Rbd., indtil Vakance indtræffer i Sogne-
kaldet ved Viborg Domkirke og Annexerne Asmild og Tapdrup.
Det bemcrrkes, at den ved Normalreglementet antagne Storrelse af den herom-
bandlede Afgift var 1700 Rbd., altsaa omtrent Rbd. mere end den i Fremtiden
vil udgjort.
Foranlediget af en Kvcrsturen fra Universitetets Revisor desangaaende tilstillet
Skrivelse, bavde Professor Bang andraget paa, at der af Direktionen maatte blive
sanktioneret bestemte Regler angaaende hvorledes der stal forholdes med Tilvejebringelsen
af den fornodne Bevislighed for, at der ikke paadrages Universitetets janter util-
børlige Relancer af Skatter og andre offentlige Afgifter, og at Panterne ej
forfalde.
Kvcrstor havde i denne Henseende, forsaavidt angaaer Panterne udenfor Kjoben-
bavn, i Henhold til den i Direktionens Skrivelse af 30te Septbr. 1837 givne Be-
stemmelse, at Panterne skulle omtaxeres hvert femte Aar, foreflaaet, at det nu tilkende-
gives samtlige Besiddere af Panter som have gjort Laan indtil Udgangen af 1837, at de
skulle tilvejebringe og inden Juni Termin 1810 fremsende til Kva'sturen lovformelige
Omtaxationsforretninger, som indeholde Oplysninger om Panternes Beskaffenhed og
Vcrrd, hvorefter der da vilde kunne hengaae indtil Aaret 1813 forinden ny Omvur-
deringer forlanges. Med Hensim til Skatte- og Afgiftsrestancer bemcrrkede Professor
Bang, at disse nu i det Hele inddrives overalt saa promte, at der ikke er synderligt
at srngte for at Panterne kjendeligen skulde forringes ved Restancepaadrag, men da
der dog herfra stal gives enkelte Undtagelser, ansaae han det nodvendigt at det til-
kendegives samtlige Debitorer udenfor Kjobenhavn, at de ved Renters ^Indbetaling
i hver 11te Juni Termin med vedkommende Autoritets Attest bor legitimere, at
samtlige Skatter og offentlige Afgifter ere betalte for det forlobne Aar. I Henseende
til de Kjobenhavnske Panter gjorde Professoren opmcrrksom paa, at det ved andre
offentlige Stiftelser, ligesom ved Universitetet, forlcengst er indfort, at Stiftelsen paa
egen Bekostning ved dertil antagne Mestere hvert Aar lader en Trediedel af Panterne
syne, hvorved formentlige« opnaaes endog storre Sikkerhed, end ved at overlade dette
til Debitorerne selv. Hvad endelig angaaer Skatterestancerne i Kjobenhavn, ansaae
Professor Bang det for overflodigt at fordre Bevis for at Restancer ej henstaae i
lcrngere Tid, eftersom det af Magistraten ufravigelige« iagttages, at det foregaaende
Kvartals Restancer blive afgivne til Exekution inden ncrste Kvartals Udgang, men for-
saavidt det desuagtet maatte ansees uundgaaeligt at flig Oplysning tilvejebringes,
antog han, at den for Ejendommene udenfor Kjobenhavn foreflaaede Forskrift ialtfald
vilde voere end mere betryggende her i Staden.
Ved Skrivelse af 25de Ian. 1310 tilkjendegav Direktionen derefter Professor
Bang, at Den, hvad angaaer Panterne udenfor Kjobenhavn, bifaldt de ovenncevnte
af ham foreflaaede Foranstaltninger, der ansaaes tilstrækkelige til Universitetets Be-
Legatnudlemes Fmgtbargjorelsc.
rryggelse, og at Den i Henseende til de Kjobenhavnske Panter ikke ansaae nogen
yderligere Foranstaltning til Betryggelse mod Panternes Forringelse ved Restance-
paadrag fornoden.
Med Hensyn til enkelte Panter, hvis Soliditet var almindelig anerkjendt, har
Direktionen dog senere i enkelte Tilfcelde bevilget Fritagelse for de saaledes forestrevne
Formaliteter.
Kvcestor havde til Konsistorium indberettet, at det neppe loengere vilde voere muligt
uden Tab at gjore de mindre Summer der skulle oploegges for de under Universitetets
Bestyrelse horende Legater frugtbringende paa den af Direktionen tidligere bestemte
Maade, nemlig ved at indkjobe kongelige (Obligationer, og, naar Lejlighed
sees til at anbringe i gode Prioriteter i faste Ejendomme de i lcengere Tid oplagte
Belob, da at soelge Obligationerne, eftersom saadanne kongelige Obligationer som
enten oprindeligen lyde paa Ihændehaveren, eller hvori de senere Dispositioner
over samme ere offentligen konstaterede, allerede nu, naar de skulle lyde paa
smaa Summer, ikke let kunne kjobes til pari Kurs, og Kvcestor ikke vovede
at kjsbe andre Obligationer for Legaterne. Med Hensyn hertil havde Kvcestor
anseet det for nodvendigt at vcere betoenkt paa en anden Maade hvorpaa saadanne
Legatmidler kunde anbringes, og i den Henseende foreslaaet, at soge Lejlighed til at er-
holde en storre god Prioritets-Obligation, som kunde udstedes til Universitetets Legat-
masse, og hvortil forst kunde anvendes de enkelte for Tiden oplagte Belob, og Resten
erholdes laant i Banken paa selve den ny Obligation. Paa Laanet kunde der da afbetales
med de fremtidige Oplceg for Legaterne, og disse herfor gives Udlceg i den vedkommende
Obligation indtil hin Prioritetsobligation ganske er bleven de enkelte Legaters Ejendom.
Da, saaledes som Kvcestor havde bemoerket, paa denne Maade intet Tab vilde
lides, efterdi Banken ikke beregner sig mere end 4 Procent Rente, og der ingen Be-
kostninger ere forbundne med Laanet, ligesom Afbetaling derhos kan skee til enhver
Tid uden foregaaende Opsigelse, indstillede Konsistorium den saaledes foreflaaede Frem-
gangsmaade til Direktionens Approbation, hvilken blev meddelt ved Skrivelse fra
Denne af 5te Septbr. 1840.
En Folge af denne Bestemmelse var en anden, angaaende en Forandring i den
hidtil brugelige Form for Direktionens Prohibitivpaategninger paa Legaternes
Obligationer. Da det nemlig oftere kunde blive Tilfoeldet, saaledes som ogsaa strap
efter indtraf, at der, for at erhverve de omtalte Prioritetsobligationer, maatte foelges
kongelige Obligationer, tilhorende i Foellesskab saadanne Legater hvis Andel ikke kan
omscrttes i Prioritetsobligationer (fordi de til ubestemte Tider kunne blive at realisere),
og saadanne for hvis Vedkommende Intet herfor er til Hinder, og at altsaa en Om-
bytning af Legatobligationer maatte sinde Sted, men en faadan Ombytning og Over-
forelse fra det ene Legat til det andet, som Folge af de Udtryk hvori Direktionens Prohibi-
tivpaategning hidtil havde voeret affattet, vilde medfore, at Obligationerne der skulde om-
byttes maatte indsendes til Direktionen til ny Paategning og den celdre Paategnings Annul-
lation, foreslog Kvoestor, at Prohibitivpaategningen for Fremtiden maatte affattes saaledes:
Denne Obligation tilhorer den under Universitetets Bestyrelse horende Legatmasse,
og kan ikke uden undertegnede Direktions Samtykke derfra scelges, pantscettes
eller paa anden Maade afhcendes.
70
Aarbog for 18 l0.
Denne Forandring, som ikke medforte nogen formindsket Betryggelse for de enkelte
Legater, men forebyggede en faaledes unodvendig og besvarende Vidtloftighed i Forret-
ningsgangen, approberede Direktionen, efter Konsistorii Indstilling, ved Skrivelse af
19de December.
Vcd efterftaaende Oversigt over Universitetets Indtægter og Udgifter i
1839, som er det sidste Aar for hvilket Regnskabet er affluttet, ligesom de foregaaende
Aar sammenholdte med de ved Normalreglementet for enhver Post bestemte Summer,
tilfojes til ncrrmere Oplysninger folgende Bemcrrkninger:
Hvad for det Forste Jndtcrgtsposierne angaaer, da har Iordebogsindtcrgten
oversteget det kalkulerede Belob med 20876 Rbd. 70 Sk., eller, efter Fradrag af
1410 Rbd. 36 Sk. som deraf var indkommet paa Restancer og forudbetalt paa
Landgilden for 1839 over hvad der i Aaret selv var forfaldet, 19436 Rbd. 34 Sk.,
der saaledes er det virkelige Overskud paa Aarets Iordebogsindtcrgt. Af dette Over-
skud hidrorte omtrent 2000 Rbd. fra Købesummer og nogle fra det jydske Gods ind-
komne Indtcrgter, der ej ere faste aarlige Indtcrgter som i Fremtiden kunne vedblive.
Det ovrige Belob hidrorer alene fra den fcrrdeles fordelagtige Kapitelstaxt for det ved-
kommende Aars (1838) Afgrode, som betydeligen oversteg den ved Normalreglementets
Fastsættelse beregnede Gjennemfnitspris. Hele Restancen af Iordebogsindtcrgter indtil
1ste Januar 18-10 (foruden de gamle fra 1817 til 1822 hidrorende Restanceobligationer)
udgjorde 237 Rbd. 84 Sk., af hvilken Sum dog 232 Rbd. 81 Sk., hidrorende
fra en enkelt Arvefcrster, ikke kan inddrives saalcrnge en med ham for Domstolene
svoevende Retstvist ikke er endelig paakjendt. Med Hensyn til nysnoevnte oeldre
Restancer bemcerkes, at efterat samtlige oeldre Landgilderestanceobligationer, paa hvilke
intet almindeligt Afdrag var erlagt i 11 u 16 Aar, vare af Kvcestor foranstaltede
fornyede og lempelige Afdrag foreskrevne, begyndte han i 1839 paa disse gamle Re-
stancers successive Inddrivelse, og erholdt derved i bemeldte Aar en kontant Indtcrgt
af 1213 Rbd. 36 Sk., medens kun 40 Rbd. af Direktionen bleve eftergivne, i et
Tilfcrlde hvor hele Restbelobet, 200 Rbd., blev kontant indbetalt, og hvor den vundne
Renteindtægt gjorde denne Afgjorelse fordelagtigere for Universitetet end den ellers ved-
tagne successive Afbetaling. Renteindtægten har i 1839 oversteget den i Nor-
malreglementet, efter den davcerende Kapitals Storrelse, anforte Sum med 2676 Rbd.
46 Sk., som er 364 Rbd. 83 Sk. mere end i forrige Aar. Derimod er Husleje-
indtægten 355 Rbd. mindre end anfort i Normalreglementet, som Folge af at
endel af de Bygninger af hvilke der havdes Leje, ere blevne afhcrndede. Ligeledes ere
Embeds afgifterne 150 Rbd. ringere end kalkuleret, paa Grund af den en Em-
bedsmand allernaadigst tilstaaede temporcere og personlige Eftergivelse. Iovrigt haves
paa denne en Restance af 1280 Rbd. af de faakaldte vestindiske Penge. Ved den
tiende Indtægtspost, Examensafgifter, bemoerkes, at denne Indtcrgt har lidt
vcrsentlige Modifikationer ved det ny Sportelreglement, iscer Nr. II og V (jfr. Aarb.
f. 1839 S. 43 fg.), imidlertid har Indtcegten for dette Aar tilfældigvis nogenlunde
stemt med det Kalkulerede. Ligeledes er den vcesentligste Del af de tilfcrldige Jnd-
toegt er, nemlig Gebyret for l'vstimunig i>ul>Ii(.-g, nu bortfaldet for den akademiske
Regnskabet for
7l
Fond, ifolge Bestemmelsen i Sportelreglementet Nr. IV. At det oeldre Bidrag fra
Kommunitetet har givet et Overskud af 561 Rbd. 27 Sk., hidrorer atter fra at
Erstatningen for de tabte norske Tiender beregnes i Byg, for hvilken Scedart Kapitels-
taxten for 1839 oversteg det ved Normalreglementets Affattelse kalkulerede Belob.
. Hvad Udgiftsposterne angaaer, viser Oversigten, at Gagerne vel, forfaavidt
de ere udredede af den ordincere og extraordincere Gageringssum (Nr. 1 og 2), i dette
Aar kun med omtrent 600 Rbd. have oversteget det Normerede, istedetsor i forrige
Aar med omtrent 1000 Rbd.; derimod er i dette Aar tilkommet en ny Forogelse af
denne Post over Normalsummen i de bevilgede ny Gager og Gagetillcrg der interimistisk
maae udredes extraordinoert af den akademiske Fond*) (Nr. 3). Denne Forogelse
iberegnet, bliver det hele Belob af Merudgiften til den her omhandlede Post omtrent
2032 Rbd., som langt overstiger hvad Normalsummernes Totalbelob er overskredet.
At Udgiften til Huslejeportionerne (11te Post) har oversteget det Normerede, hid-
rorer fra den halve Huslejeportion der temporcert udredes, istedetfor Professorgaarden
i store Kannikestræde Nr. 33, af Kommunitetet, under hvis oeldre Bidrag denne Sum
ogsaa kommer til Jndtoegt for Universitetet. Besparelsen i Udgiften til Bibliotheket
hidrorer fra Tilvoext i dettes Jndtoegter af Legatrenter (af det TreUundfke Legat, se
Aarb. f. 1839 S. 100 fg.) og Examensafgifter (Sport. Regl. Nr. I, jfr. Aarb. f.
1839 S. 56—57), hvorved det normerede Tilskud er bleven formindsket. Det samme
gjelder med Hensyn til Udgiften til botanisk Have, idet Haven ved den i Aarb.
f. 1838 S. 30—31 omtalte Forandring ved det Bulowske Legat fik en foroget
Jndtoegt af dette, hvilket dog senere ved Decision er bestemt, ikke at skulle komme
akademiske Fond tilgode. At de Kvcestors Administration underlagte Udgifter til
Kirkerne og Universitetets Bygninger i Kjobenhavn, netop ere blevne forbrugte med
deres runde Summer, hidrorer derfra, at Afholdelsen af Udgifterne til enkelte storre
Bygningsforetagender ere approberede saaledes, at de skulde udredes af de ordincere Ud-
gifters Konto saavidt tilstroekke kunde, og iovrigt af de til extraordincere Udgifter nor-
merede 2000 Rbd. Naar iovrigt under Bygningsudgifter ogsaa ere opforte de 600
Rbd. som ere underlagte Konsistoriums Raadighed, da er dette saaledes at forstaae,
at denne Sum i Virkeligheden, paa Ubetydeligt noer, ikke er forbrugt, men med Direk-
tionens Samtykke, i Forventning af allerhojeste Approbation, opsparet for, i For-
bindelse med det ligeledes for det foregaaaende Aar Opsparede, at kunne anvendes
paa engang til den paatoenkte — i forr. Aargang. S. 115 omtalte — kunstneriske
Dekoration af Universitetsbygningen, hvorom det endelige Forflag endnu forventes.
*) Zfr. Aarb, f I8Z9 S. 80.
72	Aarbog for ltztO.
ll»uversltetets Jndtcrgter i 1839.
	Virkelig Jnd-	Normal-	Mere		Mindre	
	tcrgt.	summen.	end Normalsummm.			
	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.	Rbd.	Sk.	Rbd.	Sk.
1. Jndtoegt af Jordegods og						
Tiender...........	050.',«. 70	41t80. -	20876.	70		
2. Kapitalrenter........	5lt6. 46	2140. -	2676.	46		
3. Studiiskat og Karhedralikum	4610. 50	I7'X>. -	.		59.	46
4. AlmanakSforpagtningsafgiften	3700. -	3700. -	.	.		
5. Renten af Juliane Maries						
Legat til Lon for Professor						
ttli-stetriciiL......	315. 22	335. -		-	19.	74
6. Dito af Roftgaards Legat til						
Lon for Professor Ii<»stggr.						
t1lk»lIU8...........	562. 48	562. 48		z		
7. Dito af Hoppners og Bar-						
tholins Legater til Profes-						
sorernes Husleje......	291. 70	300. -		-	8.	26
8. Refusion for Universitetets						
Skifteret..........	200. -	200. -	.	-	z	-
9. Huslejeindtægter.......	580. -	935. -	z	-	355.	-
10. Iordskyld..........	272. 87	270. -	2.	87		
11. Afgift af Oresundstolden . .	239. 6	210. -	-	-		90
12. Examensindtcegter......	310. 70	360. -		z	19.	26
13. Embedsafqifter.......	840. -	990. -	z	-	150.	
1-1. TilfcrldigeJndtcegter (Lektions-						
katalogers Salg, Arvefocste-						
stjoder, Kaldsbreve).....	69. 90	240. -		z	170.	6
15. ^ Procenten af Legaterne og						
den polytekniske Læreanstalts						
Bidrag...........	1652. 88	1700. -	.		47.	8
16. AZldre Bidrag fra Kommuni-						
tetet ............	8268. 75	7707. 48	561.	27		
17. Sammes ny Bidrag ....	10000. -	10000. -	-	-	-	s
Summa Jndtoegt	102147. 50	78860. -	21117.	38	829.	84
			829.	84		
Jndtcegtens Overskud over Normalsummen			23287.	50		
Naar herfra drages det paa modstaaende Side anforte						
Belob hvormed de ordinoere Udgifter have oversteget						
Normalsummerne.....			1149.	23		
fremkommer efter denne, blot til Normalreglementet						
henforte, Oversigt, som det hele Overskud af de ordi-						
ncrre Jndtoeqter over de ordinoere Udgifter......			22138.	27		
ll»uversltetets Jndtcrgter i 1839.
Regnskabet for 183!).
Universitetets Udgifter i 1839.
	Virkelig	Normal-	Mere	Mindre
	Udgift.	summen.	end Normalsummcn.	
	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.	Rbd. Sk.
4. Gager af den ordinoere Ga-				
geringssum .........	41550. -	40600. -	950. -	
2. Gager og Pensioner af Ex-				
traordinarium........	5266. 64	5600. -		333. 32
3. Extraordinoere Gager og Gage-				
tillag udenfor Normalregle-				
mentet ...........	1415. 73		1415. 73	
4. Gage til Kvoestor......	600. -	600. -	I 5	
5. Gage til Konsistoriums Re-				
ferendarius, Sekretoer og Fuld-				
mcegtig...........	600. -	600. -		- -
6. Honorar for Programmers				
Forfattelse..........	100. -	100. -		
7. Gage til Prosektor.....	300. -	300. -		
8. Gage til Revisor......	400. -	400. -		- -
9. Gage til Pedellerne.....	80. -	80. -		: -
10. lieewris Lon, 8ti-				
l'enllium kecttiiis Heliol!«				
samt f^mulus j>it»IintlieeX .	108. -	110. -	- -	2. -
11. Husleje til Professorerne . .	2600. -	2100. -	200. -	z -
12. Universitetsbibliotheket....	1891. 29	2320. -		428. 67
13. Botanisk Have.......	2923. 48	2980. -		56. 48
14. Anatomikammeret......	295. -	260. -	35. -	- z
15. Astronomisk Taarn .....	576. 50	910. -		333. 46
16. Den physisk-kemiske Jnstru-				
mentsamling.........	150. -	150. -	. -	
17. Universitets-Kontoret ....	3248. 60	3300. -	- -	51. 36
18. ^ordebogsudgifter:				
s) ved Godset.......	8964. 80	9200. -		235. 16
I>) ved Kirkerne.......	2800. -	2800. -		
19. Bygningsudgifter......	3000. -	3000. -		
20. Adskillige Udgifter, saasom ved				
Konsistorium, for trykte Sager,				
nogle Pensioner for Professor-				
enker m. m.........	1148. 4	1150. -	. -	1. 92
21. Extraordinoere Udgifter . . .	1990. 95	2000. -	- -	9. 1
Summa Udgift	80009. 23	78860. -	2600. 73	1451. 50
			1451. 50	
Udgiften har oversteget Normalsummen med			1149. 23	
Universitetets Udgifter i 1839.
7l
Aavboq for
Naar til det ovenanforle ved Sammenligningen mellem Normalsummerne og de
virkelige Indtægter og Udgifter fremkomne Overskud af.....22138 Ndd. 27 Sk.
paa den ene Side loegges hvad der i Aarets Lob var indkommet,
som en Jndtcegt udenfor Normalreglementet, i Afdrag paa
Kjobesummerne for det jydske Gods............ 1550 — - —
23688 Rbd. 27 Sk.
men paa den anden Side derfra drages, dels den ovenfor i Aarets
Jndtcegt indbefattede Forskjel mellem Restancerne ved Udgan-
gen af 1838 og Udgangen af 1839 med 1163 Rbd. 84 Sk.,
dels nogle Udbetalinger der have fundet
Sted udenfor Normalreglemenret, navnlig
Tilbagebetaling, ifolge Decision eller andre
Bestemmelser, til forskjellige Legater (f. Ex.
Schous Legat, jfr. Aarb. f. 1839 S. 102,
Moltkes og Bulorvs Legg., jfr. her foran
S. 39) til Bibliotheket, Anatomikam-
meret og den physisk-kemiffe Instrument-
samling, Tilbageskrivning af den i Regn-
skabet for 1838 under 18de Post som
Besparelse anforte Sum (Aarb. f. 1839
S. 115), med ialt..........1644 — 14 —
-2808 — 2 —
bliver der tilbage som den akademiske Fonds virkelige Formuefor-
ogelse i 1839 en Sum af................. 20880 Nbd. 25 Sk.
der er gaaet ind i den nedenanforte samlede Aktivmasse ved Aarets Udgang af
145729 Rbd. 92^ Sk.
Den akademiske Fonds hele fra Legatmassen afsondrede rentebærende Formue,
med Fradrag af de Umyndiges Midler, udgjorde den 1ste Ian. 1840 i Solv og
Sedler 129500 Rbd. 30^ Sk., som er 9031 Rbd. 2 Sk. mere end forrige Aar;
den ikkerentebcerende Formue udgjorde til samme Tid ialt 18237 Rbd. 15 Sk.
hvorunder Landgilderestanceobligationer
med 7450 Rbd. 92 Sk.; Fonden skyldte bort......... 1802 — 49 —
tilbage 16434 Rbd. 62 Sk.
som er 11849 Rbd. 23 Sk. mere end forrige Aar, hvorved bemoerkes, at bemeldte tvende
Summer hvormed dels den renteboerende, dels den ikke renteboerende Formue er bleven
foroget, tilsammen udgjore netop det ovenangivne Overskud af 20880 Rbd. 25 Sk.
At det i Slutningen af 1833 i Banken optagne Laan af 10000 Nbd. allerede i
Begyndelsen af 1839 blev tilbagebetalt, er alt i forrige Aargang bemcrrket.
Universitetets Kapitalmasse indestod den 31te Decbr. 1839 i folgende Effekters
panteobligationer til Belob i Solv, rede Solv og Sedler
54511 Rbd. 10 Sk.
hvoraf tilhorte Overformynderiet . . 35271 — 75^ —
igjen-19239 Rbd. 30; Sk.
Er 19239Rbd. 30i Sk.
Kapitalmassen d. 31te Decbr. 183^.
75
Fra forr. Side 19239 Rbd. 304 Sk.
Kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter, hvoraf
57421 Rbd. vare indskrevne i Statsgjeldsdirektionens
Boger, ........................ 110261 - - —
som udgjor ovenncevnte rentebærende Formue 129500 Rbd. 30^ Sk.
Endvidere indestod i Kvcesturen til bemeldte Tid:
de Overformynderiet tilhorende Aktiver:
u) ovenncevnte Andel i Universite-
tets Panteobligationer .... 35271 Rbd. 75^ Sk.
I>) kongl. Obligationer og andre
offentlige Effekter ....... 6383 — 32 —
-41655 — 114
ovenanforte Landgilderestanceobligationer........... 7450 — 92 —
andre ikkerentebcerende Obligationer............. 3364 — 48 —
Begge sidstncevnte Summer er indbefattede under den
ovenanforte ikke rentebærende Formue af 18237 Rbd.
15 Sk., hvis ovrige Bestanddele ere Restancer og andet
Tilgodehavende, Gageforskud og Kassebeholdninger.
Frue Kirkes Bygningsfonds samt Rente- og Afdragsfonds
kongelige og offentlige Obligationer........... 24100 — - - -
Kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter deponerede
som Sikkerhed for Universitetets Forvaltere og Kasserer 22424 — 6 —
Endelig ^.egatmassens Formue:
g) Panteobligationer i alle tre Myntsorter:
rentebærende....... 462013 Rbd. 64^ Sk.
ikkerentebcerende..... 799 — 46 —
b) kongelige og offentlige Obli-
gationer:
rentebærende....... 386273 — 54 —
ikkerentebcerende..... 300 — - —
-849386 — 68; —
Den hele ved Aarets Udgang i Kvcesturen indestaaende
Masse udgjorde saaledes.................. 1077881 Rbd. 64S Sk
Legatmassens samlede Kapitalformue belob ved AaretS Udgang:
rede Solv. . . 32626 Rbd. - Sk.
Solv ell. Sedler 815661 — 225 —
tilsammen --848287 Rbd. 22z Sk.
foruden de ovenncevnte ikkerentebcerende
1099 Rbd. 46 Sk.
Da Legatmassen ved 1838 Aars Ud-
gang havde udgjort........... 844078 — 68Z —
var den altsaa i Aarets Lob foroget med 4208 Rbd. 50 Sk.
hvilken Forogelse hidrorer fra Oplceg for de eykelte Legater.
Aavbog fov 1^10.
Desuden havde legaterne ved ?larets Udgang kontante Beholdninger til Belob,
<ster Fradrag af enkelte Legaters Underbalance, ialt 1133 Nbd. 63 Sk. rede Solv og
7170 Rbd. 59! Sk Reprcesentativer.
Af de indkomne officielle Indberetninger om kommunitetets Status i Aarene
1839 og 1810 ere folgende de vigtigste Resultater:
Hvad I>apltalformuen angaaer, er denne i forr. Aarg. S. 117 angivet ved
Udgangen af 1838 at udgjore: Solv 37-1317 Rbd. 15 Sk., Repr. 25245 Rbd.
2 Sk., eller i begge Myntforter...............399592 Rbd. 17 Sk.
I 1839 vare indfriede Obligationer til Belob 20115 Rbd.
33 Sk., hvorimod 8000 Rbd. r. S. og 31175 Rbd. Repr.
vare blevne udsalte, hvorved Kapitalformuen ved Aarets Ud-
gang var opvoxet til.....................421623 — 16
og altsaa foroget med 22030 Rbd. 95 Sk.
I 1810 udgjorde Indtægten af de indfriede Obligationsfor-
skrivninger -1025 Rbd. 51 Sk. r. S. og 12070 Rbd. 48 Sk.
Repr., hvorimod der igjen var udsat 4000 Rbd. r. S. og
3569 l Rbd. 32 Sk. Repr., og Formuen udgjorde derefter
ved Aarets Udgang......................442769 — 64
som er en Forogelse af 21116 Rbd. 48 Sk.
Det bemcrrkes derhos, at et Kapital- og Rentetab som Stiftelsen led ved et
Pants Afhcrndelfe, i 1840 er bleven afskrevet. Foruden nysncevnte ObligationsmaSse
«jede Stiftelsen endnu et betydeligt Aktivum, som tidligere har voeret indbefattet under
Kapitalformuen, men i nysnoevnte Angivelse for 1810 er derfra afsondret, nemlig de
indfriede Bankheftelfesobligationer for Stiftelsens Tiender, der ved 1840 Aars Ud-
gang udgjorde 8901 Rbd. 87 Sk., for hvilken Sum Stiftelsen har erholdt et til-
svarende Belob i Nationalbank-Aktier.
Belobet af de Umyndiges Midler som indestode i Kommunitetets Kasse den 31te
Decbr. 1840 udgjorde: Solv 1361 Rbd. 34 Sk. og Repr. 8183 Nbd. 71 Sk.;
ligesom der under Stiftelsens Midler er indbefattet en Legatformue, hvis Storrelse,
for 6 Legater, den 31te Decbr. 1840 belob 2367 Rbd. 66 Sk.
Belobet af Landgilderestanceobligationer, som ved Udgangen af 1838 udgjorde
Endelig bemcerkes, at paa det tidligere ifolge de kongelige Resolutioner af 29de
'Maj 1839 og 25de Novbr. 1836 i Banken optagne Laan for Universitetet af
tOOOO Rbd., som Kommunitetet har at indfrie, var i 1839 endvidere afbetalt 1000
Rbd. og i 1810 ligesaameget, saa at deraf ved sidstnævnte Aars Udgang endnu kun
resterede 6000 Nbd.
Samtlige Stiftelsens Aktiver indestode den 31te Decbr. 1840 i folgende Effekter:
.i) Depositokasse- og Kreditkasse-Obligationer . . . Solv 26700 Rbd. - Sk.
I>) Statsgjeldsrecipisse.............. — 152700 — - —
var i 1839 nedsunket til
og i 1840 til.....
3954 Rbd. 2 Sk. Solv og 170 Rbd. Sedler
3559 — 55 — — og 108 — —
3172 — 15 — — og 108 — —
Er t79100 Rbd. - Sk,
K ommunitetets Negn skab er.
77
Fra forr. Side Solv	179100 Rbd. - Sk.
<-) Dansk-Engelske 3 pCt. Obligationer P. St. 700
evaluerede til. ................ —	6533 — 32 —
l!) Opsigelige Laan efter Panteobligationer .... —	221541 — 30 —
og Repr.	21295 — 2 —
e), ikkerentebcerende Laan efter Forskrivninger ... —	2100 — - —
s) Nationalbankaktier ^ . Solv	8900 — - —
som er ovenanforte Solv og Repr.	442769 Rbd. 64 Sk.
Stiftelsens aarlige Indtægter og Udgifter i de omhandlede 2 Aar have udgjort,
begge Myntsorter regnede lige:
l	1839. 1840.
Jndtcrgt.
Beholdning ved det foregaaende Aars Udgang .......
Renter af Kapitaler ....................
Indfrielse af eller Afbetaling paa Obligationer og Forskriv-
ninger .........................
Afbetaling paa Landgilderestance-Obligationer ........
Iordebogsindtoegter*) ................ . . . .
Tiendeindtcegter*) .....................
Umyndiges Midler.....................
Ligpenge ......... ....... ..........
Refusion for Konsumtionsfrihed og Bryggerrettighed. . . .
Ertraordincere Indtcegter ..................
Af	clmnus re^in til Kommunitetsbibliotheket . .
For solgte Boger fra samme Bibliothek ..........
Summa Jndtcegt
Udgift.
Udlaan mod Obligationer og andre Forskrivninger.....
Legatrenter . .................... . . . .
Arvemidler ....................... .
Udgifter til og for Universitetet") .............
Kommunitetsstipendiet og Alumnernes Kostpenge......
Ligpenge eller Regensstipendiet"*)....... ......
For Ligbcrringskassen....................
Lonninger (derunder for Ligbcrrerperfonalet 1839 2400 Rbd.
6 Sk.. 1840 3423 Rbd. 92 Sk.)..........
Extraordincere Gratisikationer og Understottelser forundte
Studerende ......................
Brændselsudgifter ril Regensen og Kontoret, samt Kommuni-
tets-Direktionens Forsamlingsværelse ..........
Reparationer ved Kommunitetets og Regensens Bygninger
samt Professorboliger, Inventariums Anskaffelse . . .
Er
Rbd. Sk.
2594. 15
15412. 50
20445.
455.
12278.
40226.
741.
4858.
433.
90.
20.
366.
33
12
18
64
47
80
32
80
41
56
97923. 48
Rbd. Sk.
319. 16
16930. 54
16096. 3
388. 70
10948. 45
44600. 27
20. -
4936. 80
433. 32
102. 84
20. 41
94826. 68
42175.	z	39691.	32
64.	69	64.	70
774.	18	360.	21
18950.	15	18973.	53
10349.	8	10251.	16
1976.	61	2713.	32
1911.	53	40.	13
5980.	6	6933.	32
239.	32	450.	-
1577.	10	1385.	32
2317.	94	2227.	4
86315.	81	83093.	17
») Landgilde og^Tienderestancerne udgjorde ved 1839 Aars Udgang 640 Rbd. 64 Sk-., hvoraf
250 Rbd. «7 Sk. for 1838; ved 1840 Aars Udgang 472 Rbd. 4 Sk , hvoraf 175 Rbd.
<>2 Sk. for 1839.
*5) Foruden de oven ved Universitetets Regnskab omhandlede, dels aldre dels nyere, faste
Bidrag til Universiteter, bestaae disse Udgifter i Omkostninger ved iPrismedalliers Jndkjob,
i 1839 endnu nogle Eramensudgifter, samt nogle Lonninger der vedkomme Universitetet
men ere Kommunitetet uvedkommende, saasom til Pedellerne, Underbibliotekarerne ved
Bibliotkeket, m. fl.
"6") I lk4o tillige de halvaarlige Gratialer til de Studerende.
7X
Aårbog for
Fra forr. S.
Renovationsudgifter....................
For Snges Kur......................
Forssjellige Udgifter ved Regensen, hvorunder for Opvart-
ning og Belysning ..................
Kontor-Udgifter, hvorunder for trrckte Sager, Bogbinder-
Arbejde, Foliopenge m. m...............
Brevporto.........................
Skatter af Jordegods og Tiender, samt Refusioner . . . .
Skatter og Afgifter af Kommunitetets Brgninger.....
Ertraordinoere og tilfceldige Udgifter............
Anskaffelser til Kommunitets-Bibliotheket..........
Regensens Læseforening...................
Afdrag og Renter af Banklaanet.............
Summa Udgift
Naar hermed sammenholdes Indtoegten
bliver Beholdningen ved Aarets Udgang
1839.
Rbd.
Sk.
86315.	81
111.	25
232.	50
167.	18
101.	25
112.	68
7635.	50
513.	49
358.
253.	15
470.	50
1182.	21
97573. 68
97923. 48
j 349. 76
Ved kongeligt Reskript af 19de Juni 1840, hvorved det, i Anledning af og i
Forbindelse med de allernaadigst befalede Normalreglementer og Budgetter for hele
Statens Indtcrgter og Udgifter, blev Direktionen allernaadigst paalagt at udarbejde
fuldstændige Forflag til Normalreglementer for Soro Akademi's og det lcrrde Skole-
væsens Indtcrgter og Udgifter, saaledes som allerede er udarbejdet for den akademiske
Fond ved Universitetet, for at derefter disse Reglementer kunde tjene til en ufravigelig
Norm for Udgifterne, blev det tillige befalet, at Direktionen skulde underkaste L.'cor-
malreglementet for Universitetet en Revision; og blev det Den paalagt at afgive
allerunderdanigst Betænkning over, on» ikke Universitetets finansielle Tilstand maatte
tillade det at overtage en Trediedel af Udgifterne ved Direktionens og Dens Kontor-
betjentes Gagering, hvilken billigen ikkun burde boeres af Soro Akademi og af Skole-
fonden med en Trediedel af hver, og om hvorledes det til den polytekniske Lcereanstalt
gjorte Forskud kunde forrentes og afdrages; hvorhos det blev Direktionen tilkjendegivet
som Hans Majestcets allerhojeste Villie, at ved indtræffende Vakance esterfolgende Til-
skud af Finantskassen: Lon til Sekretcrren i Konsistorium 200 Rbd., Lon til Obser-
vator 100 Rbd., Extralonning til tvende Universitetslcrrere 600 Rbd. hver, maatte
bortfalde, ligesom Direktionen havde at yttre sig over, om ikke Godtgjorelsen for
Konsumtionen til Kommunitetet, 332 Rbd. 32 Sk., og 100 Rbd. for det ophoevede
Bryggerlaug, uden foleligt Afsavn for Stiftelsen kunde ophore.
Ved Skrivelse af 29de s. M. meddelte derefter Finansministeren, som var tillagt
allerho>este Befaling om angaaende den polytekniske Anstalts Gjeldsforhold at brevvexle
med Direktionen, Denne fuldstændige Oplysninger angaaende bemeldte Gældsforhold,
hvoraf erfaredes, at ved det samme allerhojeste Reskript (af 27de Ian. 1829, ved
hvilket Anstalten blev oprettet*) hvorved den polytekniske Lcereanstalt bevilgedes et For-
stud af 122900 Rbd. i kongelige Obligationer af Finansernes davcerende Reservefond,
») Hv. s, a?ad. Tidd. Il Z. 4?8.
Nonnalreglementets Revision.
7!>
blev det tillige allernaadigst bestemt, at der, for at fremskynde Laanets Forrentning og
Tilbagebetaling til Reservefonden, skulde af Regaliefondens Renter forskudsvis aar-
ligen udbetales en Sum af 10000 Rbd/). Naar da Laanet, dels ved hvad Lære-
anstalten havde betalt, og dels ved Tilfludet fra Regaliefonden, var refunderet Reserve-
fonden, skulde Indbetalingerne fra Læreanstalten igjen af Finanserne anvises Regalie-
fonden saaloenge indtil denne havde faaet tilbagebetalt sit Udloeg med Renter deraf.
Naar endelig ogsaa Regaliefonden var skadeslssholdt, skulde Avisafgiften (Adresse-
avisens undtagen) tilfalde Finanserne. Ved de Indbetalinger Regaliefonden havde gjort
var den forrige Reservefonds hele Fordring med Renter til 11te Decbr. Termin 1839
aldeles bleven afgjort. Den Sum Regaliefonden i det Hele havde indbetalt, udgjorde
104790 Rbd. 71 Sk., hvoraf der tilkom den Renter fra de forskjellige Indbetalings-
tider, hvilke den 11te Decbr. 1839 belob 21000 Rbd., hvilke tvende sidstncevnte Sum-
mer altsaa vare Læreanstaltens virkelige Gjeld til Regaliefonden. Finansministeren
bemoerkede, at den polytekniske Læreanstalt, efter de ham tidligere meddelte Oplysninger,
vel ikke ved sine ordinoere Indtcegter vilde kunne afholde de lobende Renter af Kapital-
gjelden til Regaliefonden, langt mindre efterhaanden afbetale samme, men at det dog
ikke var fundet tilraadeligt, at bemeldte Fond mistede nogen Del af sine Jndtoegter,
folgeligen ikke heller Renter af den her omhandlede Kapital, idet den Formening var bleven
yttret, at Universitetet burde paa det polytekniske Instituts Vegne, hvilket iovrigt boerer
en Del af de Gager til Professorerne der ellers maatte gaae af den akademiske Fond,
erstatte Regaliefonden det gjorte Forskud med Renter, ialt med 6 Procent af Kapitalen,
altsaa i 28 Aar, imod at dette Belob udrededes af det Tilskud som Kommunitetet yder
til Universitetet, hvilket for dette Belob maatte vedblive, selv om Universitetet ellers
ikke loengere skulde behsve det nuvoerende aarlige Tilskud. Angaaende denne Gjenstand
udbad Finansministeren sig derfor, ester allerhojeste Befaling, Direktionens Betænk-
ning meddelt.
Strax efter at have modtaget allerhojstbemeldte Reskript og Finansministerens
Skrivelse, anmodede Direktionen Konsistorium om at yttre sine Tanker om, hvilke
Modifikationer der kunde voere at foretage i Normalreglementet, samt hvorvidt og paa
hvilken Maade Universitetet maatte kunne vcere istand til at overtage nogen af de
foreslaaede ny Byrder eller at afsee nogen af de omtalte Universitetet eller Kommuni-
tetet hidtil tillagte Tilskud fra Statskassen.
Denne Betoenkning afgav Konsistorium under Itte Septbr., efter at have ind-
hentet en Betoenkning fra en dertil nedsat Kommitte af 3 Professorer — Konferents-
raaderne Engelstoft og ørsted samt Professor Larsen —, hvilken Kommittebetoenkning
Konsistorium i det Vcesentlige tiltraadte, og med hvilken tillige bleve indsendte Be-
tænkninger fra det theologiske Fakultet og fra den davoerende konstituerede Kvcestor
Kancelliraad Fribert. Kommitteen havde antaget, at de Jndtoegter som bleve lagte til
Grund for Normalreglementet af 1836, eller som Universitetet nu kan raade over —
hvilke i Kvoesturens Betoenkning vare angivne til 85300 Rbd., altsaa 61-40 Rbd.
mere end i 1836 var kalkuleret —, ere utilstrækkelige til at fyldestgjore Univer-
sitetets Djemed, og at der derfor ikke var raadeligt at arbejde paa enkelte Modisika-
") Angaacnde den Maade hvorpaa Regaliefonden saaledes traadte til for at dcekke Reservefonden
er ikke sor nu bleven Universitetsdirettionen Noget meddelt.
M	Aarbog for l^tO
tioner i dette Reglement, men at man forst burde forsoge at udvirke for Universitetet
langt storre Hjelpekilder end det hidtil har, for, naar dette er opnaaet, at danne et
dertil passende Normalreglement. Det antoges saaledes, at det Antal af Professorer
som er fastsat ved hint Reglement er meget for ringe, at disse Gager ikke ere pas-
sende bestemte med Hensyn til Embedernes Vigtigbed og forregne Beskaffenhed, og heller
ikke svarer til Lcerernes Gager ved andre Universiteter, deriblandt Frederiks-Universitetet
i Norge, og at de med Universitetet forbundne videnskabelige Indretninger ere udstyrede
efter de tarveligste Fordringer, hvorhos der var gjort opmoerksom paa, at det vilde
voere nodvendigt at tcenke paa en voxende Reservefond, hvis Renter kunne anvendes
til de stedse stigende Fornodenbeder, baade flere Lcrrere og flere Hjelpemidler, som
Videnskabernes Fremskridt efterhaanden ville udkrcrve. Kommitteen havde med Hensnn
til disse Omstændigheder antaget, at Universitetet, for at scrttes istand til at opfvlde
sin Bestemmelse som Rigets eneste Universitet, maatte til Bestridelse af de egentlige
Universitetsudgifter — altfaa ikke derunder indbefattede Udgifterne til jordegodset og
de dertil borende Kirker —, have en ren aarlig Indtcegt af omtrent 1(XX)00 Rbd.,
og denne Formening tiltraadte Konsistorium, som antog, at omtrent to Trediedele af
dette Velob vilde vcrre at anvende til Gager for omtrent 40 Lcrrere, og en Trediedel
til de med Universitetet forbundne videnskabelige Indretninger, til et Extraordinarium
som skulde tjene til videnskabelige Formaals Fremme, til en Reservefond for Universitetets
stigende Fornodenheder, til Bygningudgifter, Administrationsomkostninger, m. m.
Kommitteen havde derncrst paavist, hvorledes dette Belob vilde kunne tilvejebringes
uden Udgift for Statskassen, dels derved, at Kommunitetet enten blev sammensmeltet
i petuniaer Henseende med Universitetet, eller ialtfald afgav sit hele aarlige Overskud
til dette, hvorved man var gaaet ud fra den Forudscetning, at denne Stiftelse, der
egentlig kun er en Underafdeling af de til Universitetets Fremme henlagte Fonds, bar
altfor rigelige Indtcrgter til at fyldestgjort sit Ojemed, der ogsaa for en stor Del kan
anfees for overtaget af den store Masse af Privatlegater der ere oprettede senere end
Kommunitetets Stiftelse, — dels derved, at Soro Akademi, som efter Kommitteens
Anskuelse ikke yder Gavn der staaer i tilsvarende Forhold til de Midler som derpaa
anvendes, blev reduceret, maaske til et stort Gymnasium, og det derved vundne Over-
stud anvendt til Nytte for Universitetet (og de lcrrde Skoler), hvorved da endog den
polytekniske Læreanstalts Gjeld vilde kunne overtages forsaavidt denne ikke skulde kunne
ventes eftergivet. Konsistorium bemcrrkede, at en Anvendelse af en Del af disse
tvende Stiftelsers Formue til at supplere Universitetets Indtcrgter, ikke kan siges at stride
mod deres Hovedojemed, og at det iovrigt forstaaer sig, at en saadan Bestemmelse,
at Kommunitetet skal afgive sit hele aarlige Overstud til Universitetet, ikke bor voere
til Hinder for, at det tages under Overvejelse, om ikke denne Stiftelses Virksomhed
forst bor udvides, for at den tilborligen kan opfylde sin ncrrmeste Bestemmelse,
troengende Studerendes Understottelse. Forsaavidt Kommitteen havde anseet det onskeligst,
at samtlige separate Midler som nu ere henlagte til Universitetet, Kommunitetet,
Soro Akademi, den polytekniske Lcrreanstalt og den almindelige Skolefond, forenes ril
en stor almindelig Fond hvoraf det hojere Undervisningsvcesens Fornodenheder skulde
bestrides, hvorved udentvivl langt mere vilde kunne udrettes for Undervisningens og
Videnskabernes Fremme i Landet, end under den ncervcrrende Tingenes Tilstand, og
alle vcesentlige Savn i denne Henseende afhjelpes, troede Konsistoriums Pluralitet at
Budget for ti.
burde fraraade et saadant Fcrllesskab med Hensyn til disse Midler. I Henseende til
Sporgsmaalet, hvorvidt Universitetet kunde overtage en Del af Direktionens og Dens
Kontorbetjentes Gagering og den polytekniske Læreanstalts Gjeld til Regaliefonden, hen-
holdt Konsistorium sig ganske til Kommittebetoenkningen, hvor det var vist, at vcrgtige
Grunde talede for, at det ikke kan paaligge Universitetet at udrede nogen Del af be-
meldte Gagering eller af den polytekniske Anstalts Gjeld, at Universitetet desuden med
sine nuværende Indtcegter er aldeles ude af Stand til at overtage nogen Del af samme,
og at iscerdeleshed sidstnoevnte betvdelige Gjeld ikke uden fordærvelige Folger kunde over-
fores paa Universitetet. Med Hensyn til de mindre Tilskud fra Finanskassen, dels
til Universitetet dels til Kommunitetet, hvilke det kongelige Reskript havde enten resol-
veret eller paatoenkt at skulle ophore, henboldt Konsistorium sig ligeledes til de derom
i Kommittebetomkningen og i en Betoenkning fra det theologiske Fakultet indeholdte
Oplysninger og Bemærkninger, hvorved det syntes tilstrækkelig godtgjort, at saavel
den ovenanforte Lon til Sekretcrren i Konsistorium — der er den samme Indtcegt som
i Normalreglementet er opfort under Navn af „Refusion for Universitetets Skifteret",
bvilket den og i Virkeligheden er —, som de tvende i det kongelige Reskript ncevnte
Indtcegter for Kommunitetet, tilkom begge Stiftelser med streng Ret, og altsaa ikke
retfcerdigen kunde fratages dem.
Efterat Direktionen derpaa havde foredraget Hs. Maj. Kongen Sagen, blev det
ved allerhojeste Reskript af 10de Febr. 1841 allernaadigst bestemt:
at for Tiden alene Budgetterne for 1841, hvad angaaer Indtcegter og Udgifter
ved Universitetet, Kommunitetet og den polytekniske Loereanstalt, approberes,
medens de befalede Normalreglementers Revision og Fastfcettelse forbeholdes ind-
til allerhojeste Bestemmelse er afgivet saavel om den fremtidige Overbestyrelse af
denne Forvaltningsgren, som om Anvendelsen af de betydelige Midler som ejes
af de under Direktionen sorterende Stiftelser;
at der for Aaret 1841, og indtil anderledes bestemmes, af Finanskassen tilskydes
til Universitetet....................2959 Rbd. 6 Sk/)
herunder indbefattet 1200 Rbd. som tidligere af General-
postkassen er betalt til den botaniske Have, 300 Rbd. til
Sekretoeren ved den Arncemagnceanffe Stiftelse og 100
Rbd. til Observator,
samt til Kommunitetet................ 433 — 32 —
ialt for begge Stiftelser 3392 Rbd. 38 Sk.
Den ncrrmere Specifikation af denne Sum er folgende:
a) et fra 1771 ydet Bidrag af Sresunds Told ............ 239 Rbd. 6 Sk.
Ii) til den botaniske Have ................. 920 Nbd.
samt et fra Generalpostkassen overtaget Lelob af . . . 1200 —
-2120 — - —
c) Refusion til Universitetet for dets Skistejurisdiktion..................200	— -	—
il) til Observator ved det astronomiske Observatorium..................100	—	-	—
e) til den bestandige Kommission for .^>niv Maxnivi Stiftelse til en
Sekretcrr...................................................390	—	-	—
2959 Rbd. 6 Sk.
Det bemcerkes at sidstncevnte Sum (o) ikke hidtil har gaaet igiennem Universitetets Kasse.
Universitetets Aarbog. 18i»,	^
Ambog for ltziO.
at paa Budgettet for !8li Universitetels Indlagt opsores med 9!!!>l^ Rbd. 52 Sk.
hvorved Kornindloeglerne ere ansatte i Penge efter den i
januar 18^11 satte Kapirelstaxt,
Udgifteil med.....................821M — 81 —
at Kommunitetets Indloegter ansoettes til.........59980 — - —
dets Udgifter til....................52580 _ - _
at med Hensyn til den polytekniske Læreanstalt, der paa
Budgettet bliver ar oxfore med.............161)0 — -
medregnet den for Tiden uundværlige Afgift af Aviser der
forsendes med Posten, og med en Udgift af......161.50 Rbd. - Sk.
siden del beregnede Overstud af omtrent -1000 Rbd. maa anvendes til Gjeldens
Afdrag, Finansministeren stal see denne videnskabelige Anstalls Gjeld til Re-
galiefonden ordner saaledes, at bemeldte Fond ikke savner de Nessurser som
skulle anvendes ril anden Bestemmelse; bvorved Hans Majestcrr dog ikke vil
have Noget imod at de resterende Renter, indtil Udgangen af 1810 vel omtrent
.^0000 Rbd., tillcrgges Kapitalen som skyldes Regaliefonden, og at for 1841
bloc svares Renter, men senere vilde et Kapital- og Renteafdrag, beregnet til
6 pCt. i 28 Aar, vcrre det onskeligste.
Efterår Konsistorium i Henhold til det kongelige Patent af 25de Marts 1840
bavdc indgivet allerunderdanigst Ansogning om allerhojeste 'Ixonfirn»ation paa Uni-
versitetets privilegier, er en saadan bleven udfoerdiget, saa lydende:
Vi Christian de»i Dttende, af Glids L.caade Aonge til Danniark, de
Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Storinarn, Ditniar-
sken, ^aiienborg og (Oldenborg, gjore vitterligt: At Vi af synderlig kongelig
Naade og Bevaagenbed imod Vort Universitet i Vor kongelige Residensstad i Kjo-
benhavn samt Os elskelige Rektor og Professorer, efter deres derom allerunderdanigst
gjorte Ansogning og Begjcrring, allernaadigst have konfirmeret og stadfcestet, saa og
herved konfirmere og stadfæste alle de bemeldte Vort Universitet af Vore elskelige kjcere
Forgcengere i Regjeringen og kongelige Forfcedre, salig og hojlovlig Ihukommelse,
allernaadigst givne Fundatser, Privilegier, Friheder og Benaadninger, saavidt de
ikke ved andre allernaadigst gjorte Anordninger ere forandrede, og forsaavidt de
ej mod Vore	, Zli-solutuni tloniiiiiuiu, Suveroenitet og Arve-
rettighed befindes at stride.
Forbydende Alle og Enhver mod det som forskrevet staaer, Hinder at gjore.
Givet i Vor kongelige Residensstad Kjobenhavn den 4de Decbr. 1810.
Under Vor kongelige Haand og Segl.
Christian li.
(I.. ^.)
Engelstoft. Hansen. 2.>oldernp-Rosenvinge.
Selmer.
Ronfirniation
paa de Universitetet i Kjobenhavn givne Fundatser,
Privilegier, Fribeder og Benaadninger.