Z. Lovgivning, Bestemmelser, Foranstaltninger, m. in. aret l.^9 har medfort tre »!)? lovgivninger for Universitetet: angaaende bet akademiske Sportelvcesen > angaaende de ncrrmere Negler for den ved den kongelige Re- solution af 7de Sept. 1tt38 bestemte Adgangsetamen fhr polytekniske Eraminandet, 0g angaaende det juridiffe Studium og de juridiske Exawlna. Iscrr den sidstnævnte lov- givning er vistnok i flere Henseender af sårdeles Vigtighed, og vil blive det endnu mere derved at ogsaa en ny Docent i det jnridist'e Fakultet er bleven ansat. Et i en lang R>?kke af Aar ubesat Lerrefag ved Universitetets Sprog og likeratnr, er i 1839 bleven igjen optaget og overdraget tll en af de celdre Docenter i For- bindelse med hans hibtilhafte La>refag. ?lf megen Vigtighed i videnskabelig Henseende er fremdeles det trnfNe endelige Arrangement af Universitetets Mellemværende med Grevskabet Bregentveds Besidder i Henseende til de Ntoltkest'e legater, hvorved disses Storrelse er definitiv bestemt og betydeligen fowget, hvilket, i Forbindelse med den tidligere skete Anskaffelse af Lokaler, er en væsentlig Forberedelse til storre Vlrksom- b.d i en vigtig Gren af Universitetsstudierne. Et andet betydeligt celdre legat, det T.reUundske til Bibliotheket, er atter optaget og restitueret ved Hjelp af ben aka- demiske Fonds Midler, ligesom flere Bestemmelser ere tagne med Hensyn til forskjellige andre af Universitetets Legater. Dell polytekniske læreanstalts lokale har i Aarets Lob modtaget, ved Tilbygning, en ikke ubetydelig Udvidelse, og en ny Do- cent er ved Anstalten bleven ansat. I okonomisk Henseende har dette Aar vceret meget fordelagtigt. De Vedblivende deldige Konjunkturer ere tilborligen blevne benyttede til Universitetskapitalernes Forogelse, hvorved man dog ikke har undladt strar at benytte Frugterne af denne Forogelse til Be- sættelse af de ovennævnte ny Lcrrefag og til Gagetilla-g for adskillige Professorer, saa- ledes som allerede ovenfor er antydet. Tvende ikke uvigtig? Foranstaltninger i okonomisk Henseende ere i Aatets Lob at mcvrke: Vortsalget af Universitetets (Zods i Jyl- land, og Forlængelsen paa tvende Aar endnu af den i en Rcekke af Aar indram- mede Afgiftsmoderation paa Universitetsgodset. » ^ For at erholde en Del Tvivl hævede med Hensyn til Bestemmelserne for det aka- demist'e Sportelvcesen> og fornemmelig for at bevirke en storre Enhed i disse Bestem- melser, samt en rigtigere Fordeling af Sportlerne end hidtil havde fundet Sted, blev af Konsistorium allerede i Begyndelsen af 1837 nedsat en KoMmitte til at revidere de gjel- dende Bestemmelser angaaende denne GjenstaNd. EU faadaU Revision havde allerede tidligere vcrrer paatcrnkt, som man seer af Fundatsen af 7de Maj 1783 Kap. IV tz 8. At en saadan almindelig Regulering af Sportlerne som her omtales senere var kommet istand, var imidlertid ikke rimeligt, idetmindste havdes derom nu ingen Oplysning. 42 Nyt akademisk Ikkun enkelte af de Indbetalinger der hidtil havde fundet Sled grundede sig i udtrykke- lige Lovbestemmelser, de ovrige havde alene deres Grund i gammel Vedtcrgt. Men hvad der saaledes havde voeret vedtaget og i en lang Roekke af Aar fulgt som Negel, var ingenlunde altid saaledes grundet i Villighed, eller bestemt efter rigtige og faste Prin- ciper, at det jo maatte ansees som meget onskeligt, at der bleve fastsatte ny Bestem- melser for, dels hvormeget af de Studerende ved forskjellige Lejligheder skal erlcrgges, dels hvorledes del som erlcegges skal fordeles blandt dem som enten deraf hidtil havde nydt godt, eller som det fremdeles maatte findes rigtigt deraf at tilloegge nogen Andel. Ogsaa af den Grund var en faadan ny Regulering at onske, fordi i den senere Tid forskjellige ny Eramina enten vare tilkomne eller ventedes at ville tilkomme, for hvilke altsaa Gebyret maatte bestemmes. Det af ovennævnte Kommitte i denne Henseende indgivne Forslag blev allerede i Sommeren !K37 indsendt til Direktionen fra Konsistorium, som i det Voesentlige havde tiltraadt Forslaget, dog med nogle Modifikationer, ligesom nogle lignende senere bleve af Konsistorium tilsojede, foranledigede ved de i Sagen stedfundne Forhandlinger. Da nemlig saavel Kommitteen som Konsistorium havde andraget paa nogle væsentlige Forandringer i de hidtil fulgte Regler for de akademiske Gebyrer m. m., men det ene af disse Punkter ikke henhorte under Direktionens, men det danske Kancelli's Afgjorelse, forte Direktionen med bemeldte Kollegium Brevvexling angaaende dette Punkt, som angik den Andel i de akademiske Gebyrer som tilfalder Trinitatis Kirkes Prcrster og Kirkebetjente, hvilken Andel, ligesaavelfom hvad der hidtil var betalt til Metropolitan- skolen, var soreslaaet at maatte herefter komme Universitetet tilgode. Bemeldte Prcrster og Betjente var fra gammel Tid tillagt noget af Gebyrerne, dels ved Embedsexamina, dels ved de Studerendes Immatrikulation, dels ved Losningen af lestimonit, pulilics, hvilke Gebyrer — der dels grunde sig i et Par gamle Reskripter (1ste ^>uni 1670, 12te Juli 1737), dels sandsynligvis i endnu celdre Bestemmelser eller mulig blot i celdgammel Vedtcrgt—vare anslaaede til det ikke ubetydelige Belob af omtrent 450 Rbd. aarlig*). Ligeledes betaltes til Metropolitanskolen el Gebyr af 24 Sk. af hvert IV-slimoiiiuin j,ul»lieum der loses, hvilket i de senere Aar havde belobet omtrent 12 Rbd. aarlig. Konsistorium var enig med Kommitteen i den Formening, at hvad der af de Studerende ved forommeldte Lejligheder erlcegges, udelukkende burde komme Universitetet tilgode, og at de Studerendes kirkelige Forholde nu vare saaledes forandrede, at der ikke lomgere var nogen Grund forhaanden til den Afgift som Universitetet, derved at endel af Sport- lerne tilfalde de omhandlede Embedsmand, erlcegger til disse, hvorhos var gjort op- mcrrksom paa, at Sogneprcesten og Kapellanen ved bemeldte Kirke desuden oppebcrre en Indtcegt fra Kommunitetets Kasse som Vederlag for det Offer Kommunitetsalumnerne burde give dem (nemlig respektive 104 og 35 Rbd. se Reskr. !3de Maj 1/91). Da Direktionen aldeles maatte tiltroede hvad saavel af Kommitteen som af Konsistorium i denne Henseende var yttret, tilskrev den Kancelliet, og henstillede, ved at udvikle de Grunde der talede for, nu ikke loengere at lade de heromhandlede Andele af de akademiske Sportler tilflyde de ovennoevnte, Universitetet aldeles fremmede, Embedsmoend, til be- meldte Kollegium, om Samme ikke maatte finde Anledning til at udvirke en aller- hojeste Resolution for at disse Afgifter, efterhaanden som de nuvoerende Prcrster og Kirkebetjente afgik fra Embederne, maatte opbore. Kancelliet fandt imidlertid, efter at have brevvexlet med Biskoppen over Sjoellands Stift, ikke tilstrækkelig Anledning ') Rigtigere 590 Rbd. se tangere nede. Sportelreglement. 43 til at indlade sig paa denne Forandring, og Universitetet vilde saaledes fremdeles have at afgive til forncevnte Embedsmcend de dem hidtil tilkommende Andele af forssjellige Gebyrer. Paa Grund heraf blev det oprindelige Forflag af Konsistorium tilfojet de for- nodne Modifikationer. Da Direktionen derimod for sit Vedkommende maatte vcere enig med Konsistorium om det Upassende og Ubillige i al Universitetet afgiver nogen Andel af de omhandlede Gebyrer — der altid kunne betragtes enten som Vederlag for prcesteret Arbejde, eller ialtfald som er Universitetet udelukkende vedkommende Gebyr — til Embedsmcend eller Instituter der ikke lcenger staae i nogen saadan Forbindelse med det eller de Studerende, som paa den Tid Gebyret forst er bleven reguleret, troede Den at burde allerunder- danigst andrage paa at det Gebyr som hidtil af lestimoma pudliea er bleven erlagt til Metropolitanskolens Kasse, herefter ikke skulde tilflyde bemeldte Skole men tilhore Universitetet, hvilket ogsaa havde saameget mindre Betænkelighed, som Afsavnet af denne Jndtcegt kun vilde medfore en ubetydelig Formindskelse i Skolens Indkomster. Konsistorium havde dernoest troet, at den Anskuelse burde gjores gjeldende, at de akademiske Gebyrer saavidt muligt bor tilfalde dem der have personligt Arbejde og Ansvar ved den Akt som foranlediger samme, og at som Folge heraf navn- ligen Examenssportlerne burde komme Examinatorerne tilgode. Kommitteen havde i denne Henseende gjort opmcerksom paa at Professorerne ved de tyske Universiteter ikke saaledes som hos os ifolge deres Stilling maa paatage sig Examinationsarbejde, hvilket i Tyskland altid er henlagt til egne Kommissioner udenfor Universiteterne, som ikkun tildels og ingen- lunde altid bestaae af Universitetsprofessorer, og som altid herfor blive scrrskilt gagerede, medens ved Kjobenhavns Universitet mange af Professorerne ere overlcessede med dette tid- og kraftrovende Arbejde, og det ofte uden derfor at erholde det mindste Vederlag, idet ved de theologiske, juridiske og philologiske Embedsexamina, uagtet de der underkaste sig disse erloegge ikke ubetydelige Gebyrer, aldeles intet heraf tilfalder enten de exami- nerende Professorer eller vedkommende Fakultets Dekanus. Konsistorium havde derfor andraget paa at en Forandring heri maatte sinde Sted; men herved modte en Vanske- lighed, idet et ikke ganske ubetydeligt Belob, dels af Examenssportler dels af andre Gebyrer, efcec den hidtil gjeldende Fordeling tilfaldt den akademiske Fond, hvilke Ind- tægter i sin Tid bleve tagne med i Beregning ved de Kalkuler som bleve lagte til Grund for det allernaadigst approberede Normalreglement. Disse Jndtoegter for den akademiske Fond grundede sig, hvad Examenssportlerne angaaer, i Reskr. af 11te Maj 1775, som i dets tz 2 og 3 bestemte, at en Del af hvad der var tillagt Dekanus i det philosophiske Fakultet ved anden Examen, samt af hvad der indkom ved de ovrige Examina, skulde indflyde i Professorernes almindelige Distributs; men da de med dette Navn betegnede Jndtoegter, som forhen virkelig bleve uddelte blandt Professorerne, bleve, esterat den kongelige Resolution af 25de November 1796 havde bestemt at Professo- rerne skulde scrttes paa fast Pengelon, inddragne i Kvcesturen eller den akademiske Fond, havde denne saaledes fra sidstnævnte Periode stedse voeret i Besiddelse af bemeldte Andele af Examensgebyrerne, der vare kalkulerede til et aarligt Belob af 200 til 250 Rbd. Ligeledes indbetaltes i den akademiske Fond 2 Rbd. af ethvert testimonium publicum der loses, hvilken Indbetaling rimeligvis ligeledes havde sin Oprindelse derfra, at disse Penge tidligere havde voeret tillagte Professorernes Distributs og derfra vare gaaede over til den akademiske Fond. Da det var oplyst, at der i de senere Aar var bleven lost et Antal af omtrent 50 lestimonm aarlig, kunde denne Jndtcegt saaledes beregnes til 44 Nyt tikadcilnft omtrent 100 Rdd. om Aaret, altsaa i det Hele en aarlig Zndc.rgt af 300 til 350 Rbd. for den akademiske Fond. Vel vilde del blive et 'Afsavn for denne at give Slip paa de heromhandlede Ind- tægter; men det Princip som Konsistorium havde troet at burde lcrgges til Grund for d«N fremtidige Fordeling af de akademiske Gebyrer, syNteS baade efter Sagens Natur, og med Hensyn til hvad der folges ved fremmede Universiteter, al have saa meget for sig, at det forekom Direktionen allerede i og for sig at ville voere aldeles passende at den akademiske Fond gjorde et Offer, som dog ikke vilde voere scrrdeleS betydeligt, for at Principet kunde vorde gjennemsort; Men hertil kom den Meget vigtlge Betragtning, at disse Indtægter oprindellg virkelig havde vcrret, idetmindste hvad Examenssportlerne an- gaaer, Professorerne tillagte som et Vederlag for deres Umag, og at deres Inddragelse i den akademiske Fond saaledes netop havde vcrret en Afvigelse fra det Princip sorn maatte erksendes for det rigtigste, og som man nu sogte igjen at indfore; og hvad den akademiske Fond angaaer, da var dens Kapitalformue allerede den 1ste januar 1838 saa betydelig foroget ov?r hvad man ved Normalreglementets Affattelse havde kalkuleret, at den storre herved vundne Rente langt oversteg hvad d?r behovedes til at dcrkke Afsavnet af den omhandlede Indtcrgt, ligesom Konjunkturerne ogsaa i 18355 vedbleve at v^re meget gunstige for Fonden; hvortil kom, at den akademiske Fond, dersom Forflaget om Elamensudgifternes Udredelse af dem der underkaste sig Epamina — hvorom se strax nedenfor — maatte blive bifaldet, derved vilde befries for en endog Noget storre Udgift end den heromhandlede. Direktionen troede saaledes at burde allerunderdanigst andrage paa, at efter Konsistoriers Onske de i den akademiske Fond efter den hidtilgjeldende For- deling indfindende Indtægter af de akademiske Gebyrer, herefter maatte komme Universitetets Professorer tilgode, for at anvendes paa den af Konsistorium ncrrmere foreflaaede Maade. Konsistorium havde fremdeles foreflaaet en Forandring i denMaade hvorpaa hidtil de ved de forfksellige Eramina foranledigede Omkostninger vare udredede. Disse Omkostninger, som iscrrdeleshed finde Sted ved de skriftlige Prover, nemlig til ?ns, Varme, Opsyn m. m., og som belobe sig ialt for alle Eramina til omtrent 3ti0 Nbd. aarlig, havde hidtil vcrret afholdte af Kommunitetets Kasse. Da disse Udgifter ved- komme den akademiske Fond alene og aldeles ikke Kommunitetet, vilde det neppe vcrre paffende at lade dette, efter.it dels aarlige Tilskud til hin Fond nu er bleven ved kongelig Resolution definitivt reguleret, vedbliv? fremdeles at afholde dem, undtagen ialtfald for «'N kortere Tid; men for den akademiske Fond vild? Udredelsen af disse Udgifter vcrre byrdefuld, og da det i sig selv syntes langt rimeligere, at bemeldte Uogifter udredes af dem for hvis Skyld de blive nodveNdige, nemlig dcm der underkaste sig Examina, fore- slog Konsistorium, at Udredelsen af de omhandlede Omkostninger maatte paaloegges de Studerende som et Tillcrg til hvad der hidtil er bleven erlagt for de forskjellige Eramina, hvilket Tillag ikke vilde blive de Studerende byrdefuldt, da det var tilstrækkeligt til at dcrkke Eramensudgifterne, at der erlagdes I Nbd. af Enhver som lader sig indtegne ti en Ex amen hvorved skriftlig Prove finder S reo, hvilket Gebyr da vilde vcrre at ind- betale i den akademiske Fond som Erstatning for Elamensudgifterne, der af denne maatte vcrre forskudsvis at udrede. Direktionen kunde ikke andet end sinde delt? Kon- sistorii Forflag ald?les hensigtsmæssigt og velmotiveret, og androg derfor allerunderdanigst paa at det maatte vorde allernaadigst bifaldet. Af de Gebyrer som hidtil havde vcrret erlagte ved Losningen af IVstimmii., i'„I»I. tilfaldt efter den hidtilgjeldende Fvrdelingsmaade Rbd. Vedkommendes Privat-Proeceptor. Det blev nemlig ved Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. II § 3 bestemt, at enhver Eportelreglemcnt. 4^ Studerende ved sin Immatrikulation skulde blandt Professorerne udenfor det theologisse Fakultet vcelge sig en „Privat Proeceptor", som skulde agte paa hans Flid og Forkold, „hvilket", efter Fundatsens Udtryk, „er den eneste rette Hensigt i hvilken saadan Privat- Prceceptor antages." Dennes Opsyn med de Studerende skulde, saaledes som den paa- folgende tz 5 Nr. 3 og H 6 udviser, ogsaa udstrcekke sig til deres okonomiffe Anliggen- der. Den Privat-Prceceptor tillagte Anpart i Gebyret for testimonium pul»l. har da formodentlig voeret betragtet som et Slags Vederlag for hanS Ulejlighed med det ham overdragne Opsyn. Det var imidlertid af Kommitteen, hvis Anskuelse Konsistorium al- deles havde tiltraadt, bemærket, at den omtalte Indretning for Isenge siden havde saa- ledes overlevet sig selv, at det saakaldte Valg af en Privat-Proecepror kun stod tilbage som en betydningslos Ceremoni, der let kunde bidrage til at Immatrikulationen, hvor- med det er sat i Forbindelse, blev betragtet paa lignende Maade. Kommitteen og Kon- sistorium havde dersor soreflaaet, at P riva t-P roe c ep t o rat e t maatte falde bort, og den nysomtalte Andel af Gebyret for "testimonium pu!>I. gives en anden Anven- delse. Da oftnoevnte Indretning, efter hvad saaledes var oplyst, ikke loengere medfortc den tilsigtede Nytte, og med Hensyn til de Studerendes store Mcrngde umulig kunde opfylde sin Bestemmelse, troede Direktionen at burde allerunderdanigst andrage paa at det saakaldte Privat-Proeceptorat i Fremtiden aldeles maatte bortfalde. Med Hen son til Gebyrerne ved den omhandlede Lejlighed, nemlig for 'te. stimon in p ul>l icg, var i en dobbelt Henseende modt Vanskelighed. For det Forste var der bleven Sporgsmaal om, med Hensyn til selve Erlæggelsen af Gebyret for Te- stimoniet at trcrffe en forandret Indretning hvorved flere hidtil stedfundne Vanskeligheder kunde harves. Det havde nemlig hidtil ikke fjelden voeret Tilfoeldet, at Gebyret for disse Testimonia ikke af Vedkommende var bleven erlagt, dels formedelst Forfommelfe af vedkommende Kasserere, dels formedelst andre Omstændigheder, hvortil navnligen maatte henregnes forffjellige Tvivlsmaal der vare opstaaede i Henseende til Udstræk- ningen af Forpligtelsen til at lose 'testimonium publieum. Da nemlig Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. IV H 6 bestemmer, at ingen Kandidat kan faae Be- stalling paa noget gejstligt eller verdsligt Embede forinden han har lost sit testimo- nium og at ikke engang Nogen maa foreflaaes, voelges eller kaldes til noget Embede, uden idetmindste at fremloegge Fakultetets Attest om den overstandne Examen der udfordres til det Embede han foger, var der opstaaet Tvivl om hvorvidt dels de der ansoettes i saadanne Embeder hvorpaa ingen Bestallinger udfcerdiges, dels de der op- naae Ansoettelser hvortil ikke udfordres nogen Embedsexamen, kunde voere forpligtede til at lose Testimoniet, hvilke Sporgsmaal i Praxis meget ofte havde voeret besvarede be- nægtende. Da Konsistorium i Aaret 1837 havde gjort Direktionen opmcerksom paa at et betydeligt Antal af iscer i den senere Tid ansatte Embedsmand ikke havde lost det befalede testimonium pul)I., hvilket vistnok for en stor Del var foranlediget ved den omhandlede Uvished i Henseende til Forpligtelsens Udstrækning, og da flere af de konge- lige Kollegier som Direktionen i den Anledning havde tilskrevet om at paasee, at de under dem nyansatte Embedsmcend opfyldte deres Forpligtelse, havde udbedet sig Direk- tionens Betcrnkning over begge de omhandlede Spo-rgsmaale, fandt Direktionen sig der- ved foranlediger til at indhente dels det juridiske Fakultets og Konsistoriets, dels det kongelige danske Kancelli's Erklcrring over Sagen. Da saavel Pluraliteten af Fakultetet, som Konsistorium og Kancelliet havde vceret enige i at antage, at Forpligtelsen til at lose testimonium pudl. maatte paaligge enhver ved Universitetet examineret Kandidat naac han ansoettes i kongeligt Embede, hvad enten der paa Embedet meddeles Bestalling Nyt akadcmist eller ikke, og hvad enten der til samme udfordres nogen Embedsexamen eller ej. hvilken Fortolkning af de ovenncrvnte Bestemmelser ogsaa Direktionen havde troet at burde til- trcrde, turde det vel nu antages, at Tvivl i disse Henseender vilde bortfalde; men da der dog vistnok stedse vilde msde Vanskeligheder med Testimoniets Betaling, maatte det forekomme Direktionen scrrdeles onsseligt, om der kunde udfindes en Maade hvorved Universitetet kunde forvisses om, i alle Tilfalde at erholde den det for disse Testimonia tilkommende Betaling, og alle de omtalte Vanskeligheder aldeles bortfalde. Hertil vilde intet Middel vcrre sitkrere og hensigtsmæssigere, end naar det paalagdes de Studerende at erlcrgge Gebyret for 'sestiittcmiuiu i»ul»l. forinden de stedes til den Embedsexamen der giver dem Ret til at forlange det. Paa denne Maade vilde Universitetet erholde Gebyret af alle Kandidater uden Undtagelse, selv af dem der ikke senere opnaae Embeds- anscrttelse, og dette vilde unægtelig vcrre en Udvidelse af den Forpligtelse der hidtil havde vcrret de Studerende i denne Henseende paalagt. Da imidlertid Forpligtelsen, efter det nylig Anforte, ester den rigtigst, Fortolkning burde antages at paaligge alle dem der op- naae Embedsanscrttelse, og da udentvivl de der underkaste sig Embedsexamina maatte an- tages, med yderst saa Undtagelser, altid idetmindste at attraae Embedsanscrttelse, om de end formedelst indtrcrffende Omstændigheder ikke i Virkeligheden opnaae den, men de Faa som ere i det Tilfcrlde ikke at attraae noget Embede, som oftest ere i heldige For- muesomstcrndigbeder, saa syntes den paatcrnkte Indretning ikke at kunne medfore nogen Ubillighed for de Studerende, for hvem det vistnok heller ikke ialmindelighed kunde vcrre mere trykkende at erlcrgge Gebyret paa den Tid de underkaste dem Examen, end paa den Tid de forste Gang blive ansatte i Embeder. Hertil kom, at dersom den rigtige Anskuelse cm Grunden til at der dels for le^timniuJ dels ved andre Lejligheder bor affordres de Studerende Geborer, er den, at disse kunne betragtes som en Slags Remuneration for de Fordele Universitetet yder de Studerende paa deres akademiske Bane, kunde der saa meget mindre vcrre nogen Betcrnkelighed ved at paalcrgge de Stu- derende at betale Testimoniet ogsaa i del iovrigt meget sjeldne Tilfcrlde, at den Be- tingelse hvortil Forpligtelsen tidligere har vcrret kmittet, ikke finder Sted. Saavel Kon- sistorium som det kongelige danske Kancelli, hvis Betcrnkninger af Direktionen vare ind- hentede, havde ogsaa aldeles tiltraadt disse Anstuelser. Direktionen androg derfor aller- underdanigst paa at det maatte vorde bestemt, at det Gebyr som bliver at erlcrgge for l'estimonia pulil., herefter skal betales forinden Nogen kan stedes til Embedsexamen, og i Forbindelse med Examensgebyret. Der var derncrst — saaledes som allerede i forr. Aarg. S. 138—40 er berettet — opstaaet Sporgsmaal om, hvorvidt den i Plak. af 30 Ian. 1838 § 7 givne Bestem- melse, at de Studerende der underkaste sig den kombinerede Lcrgeexamen skulle vcrre fri- tagne for at lose det sædvanlige ^'estimoninm af Universitetet, men derimod meddeles et Testimonium af det medicinske Fakultet og det kirurgiske Akademi i Forening, skulde saaledes sorstaaes, at aldeles intet for dette Testimonium vilde vcrre at erlcrgge, eller saaledes, at man blot havde villet tilstaae disse Studerende en Lettelse i Henseende til Gebyret for Testimoniet, uden derfor at fratage Universitetet noget af dets Ret, i hvilket Tilfcrlde det da endnu stod tilbage at bestemme, hvilket Gebyr der for det ny Testimonium skulde erlcrgges, hvilket af Konsistorium var foreslaaet til det samme som for det almindelige l'estimnlnum pu!)I. maatte blive bestemt for Universitetets Rektor, det medicinske Fakultets Dekanus og Universitetets Pedeller, ialt, efter det ny Forflag, 8 Rbd. 72 Sk., medens det hele Gebyr for l'estimonium ^ul»l. var foreslaaet til 12 Nbd., altfaa en Lettelse for de Studerende af over en Fjerdedel. Ligesom den saaledes Sportclreglement. 47 foreslaaede Bestemmelse forekom Direktionen aldeles passende, maatte Den ogsaa holde for, at alt talede for den derved forudsatte Fortolkningsmaade, der ikke stod i Strid med Ordene i det ommeldte Lovsted, medens en fuldkommen Ophoevelse af Gebyret for testimonium pul)I., hvortil ikke skjonnedes at vcrre mindste Grund tilstede, ej alene vilde medfore den storste Ubillighed, ja Uretfærdighed mod Universitetet og dets Embeds- moend, men derhos aldeles forstyrre den Enhed i Bestemmelserne angaaende samtlige Universitetssportler der ved det foreslaaede ny Sportelreglement som et Hovedformaal havde vcrret tilsigtet. Direktionen fandt endog — som ligeledes paa anf. St. er bemoerket.— , at der var al Anledning til allerunderdanigst at andrage paa, at den omhandlede Bestemmelse i oftncevnte Plakat — hvilken var udvirket af det kongelige danske Kancelli uden at Direk- tionen var givet Lejlighed til al yttre sig angaaende det ommeldte Punkt — maatte al- deles bortfalde. Grunden til at disse Gebyrer ved Lovgivningen ere paal.igte de Stu- derende vedblev at vcere den samme for de medicinske som for de ovrige Studerende; thi den Omstændighed, at hine ved deres Embedsexamen ikke som hidtil skulle examineres alene af det medicinske Fakultets Professorer, men for den halve Del af Professorerne ved det kirurgiske Akademi, syntes ikke at kunne indeholde noget Motiv til at indskrcenke Universitetets Ret til af disse Studerende at fordre de omhandlede G»bvrer, der ingen- lunde kunne betragtes som Betaling for Examen, hvilken erlcegges scerskilt, men tilkom- mer Universitetet som en Godtgjorelse for de Fordele de Studerende ved samme have nydt. Vel havde det kirurgiske Akademi i en Direktionen gjennem Kancelliet tilstillet Erklcrring forment, at paa den ene Side Universitetet ikke vilde lide noget Tab ved at miste Gebyret for testimonium pukl. af de medicinske Kandidater, men tvertimod endog vinde betydeligt ved den ny Indretning, eller ved den kombinerede Loegeexamens Jndforelse, eftersom det hidtil kun var et lidet Antal af medicinske Kandidater der loste testimonium pub!., idet der kun vare meget faa egentlige medicinske Embeder, og der- for de fleste af det i sig selv ikke betydelige Antal af medicinske Kandidater alene sogte deres Underhold ved privat Lcegepraxis, i hvilken Stilling de ikke vare forbundne til at lose testimonium pulil., og det Tab Universitetet derfor kunde lide ved Afsavnet af Gebyret for disse faa Testimonia, vilde blive rigcligen erstattet derved at nu et langt storre Antal end forhen underkaste sig Examen ved det medicinske Fakultet, nemlig samt- lige Studerende der fuldende deres medicinske Studium, medens forhen den betydeligste Del blot tog den kirurgiske Examen, hvorved de ligesaa lidet erlagte Examensgebyr som Betaling for testimonium pul)!. til Universitetet; paa den anden Side ansaae Akade- miet det altfor ubilligt, at paalcegge de medicinske Studerende et Gebyr som efter den celdre Indretning den storre Del af dem vilde have voeret fri for, nemlig forsaavidt de, hvis hin Indretning havde vedblevet, kunde have indskroenket sig til at tage den kirur- giske Examen alene, hvorved Betalingen for testimonium pukl. ikke fandt Sted; hvor- hos Akademiet befrygtede, at Betalingen for testimonium pulil. kunde blive disse Stu- derende soerdeles byrdefuld, dersom de nemlig, medens de i Examensgebyrer maae betale til Akademiet 20 Rbd. og til Fakultetet, efter hvad af Akademiet var forudsat, ligeledes 20 Rbd., endvidere skulde have at erlcegge 12 Rbd. for testimonium pulil. Hvad imidlertid dette sidste Argument angaaer, da bortfaldt det for den storste Del derved at Gebyret for den kombinerede Lcrgeexamen, forsaavidt angaaer Universitetet, netop af Kon- sistorium var foreslaaet nedsat fra de forhen erlagte 20 Rbd. til 11 Rbd., herunder ind- befattet 1 Rbd. til Examensomkostninger; og hvad angaaer den opstillede Beregning over hvad Universitetet ved den nyere Indretning vilde vinde eller tabe, da var dels Nnt akademift denne Beregning ikke aldeles rigtig, delS del derfra dentede Argument ikke af den Betvdenhed som det kirurgiske Akademi havde forudsat. At ikke mange ^>ul»l. forhen bleve loste af medicinffe Kandidater, og at overhovedet den mindre Del af de medicinske Sluderente indstillede sig til den medicinske Eramen, var vel sandt; men det burde ikke oversees at ligesom i den senere Tid 0e Studerende mere cg mere ansaae det nodvendigt og gavnligt at underkaste sig saavel den medicinske som den kirurgiffe Exaiuen, og saaledes Antallet af medicinske Kandidater i de senere Aar allerede var forholdsmæssige« bctrdelig tiltaget, saaledes var det ikke urimeligt at antage, at delle i Fremtiden, om endog den forenede Lsgecxamen ikke var bleven indfort, vilde vcere bleven end mere almindeligt, saa at mu- ligen em en kort Tid samtlige medicinske Studerende vilde have fundet det no^ventigt at tage begge Examina. Men ialtfald burde de Studerende heller ikke beklage dem over, em Jndlorelfen af den kombinerede Examen, der nu erhverver dem en Rettighed der er af langt storre Vc?rdi end forhen, medens Ustuderede ikke vare udelukkede fra L.rgeembeder og Lcrgepraris, skulde foranledige, at de ogsaa maalte betale et noget for- bojet Gebvr, hvilken Forhojelse dog efter det nylig bemærkede ikke vilde blive betydUig. Og dersom det overhovedet maalte antages, at Gebyret for IVstiuumium er at ansee som en Remuneration for den Uddannelse de Studerende ved Universitetets Hjelp bave opnaaet — for hvilken Uddannelse Testimoniet indeholder den fornodne Legitimation — , burde del vistnok aldeles ikke konime i Betragtning, om en eller anden forandrer Indretning kunde medfore, ar flere af de Studerende end fprben komme i det Tilfcrlde, at de have at erlcrgge faadan Betaling, naar kun denne reguleres efter rigtige og ind- byrdes overensstemmende Principer. Dette maatte ansees for at vcrre af megen Vigtig- hed, og jo mere der derfor ved de nu foreflaaede ny Regler for Uiiivelsitetssporllerne var taget Hensyn til, med muligste Konsekvens al gjennemfore de Grundsætninger i denne Henseende ver maalte erkjendes for de rigtigste, desto mere vilde det vcrre at be- klage, om en Bestemmelse der stod saa aldeles i Slrid med hvad der hidlil havde vceret fulgl, skulde bidrage til at forstyrre den Enhed i Principerne som, saafremt Forslaget erholdt Lovskraft, ellers vilde vcrre opnaaet. Uagtet det danske Kancelli, som tidligere bemcrrkel, ikke havde givet tisse Anskuelser Medhold, troede Direktionen derfor ikkedestomindre, af de anferte Grunde, at burde allerunderdanigst andrage paa at den 7de tz i bemeldte Plakat maatte bortfalde, og at de medicinsk-kirurgiske Kandidater, ligesaafuldt som de der underkaste sig tzmbedsexamen i de ovrige Fakulteter, i Fremtiden have at lose l'esitlmlmium fra Universitetet mod Erlcrggelsen af det almindelige for disse Testimonia fastsatte Gebyr l» sulit-ulium an- drog Direktionen paa at det, efter det af Konsistorium fremsatte Forslag, maatte aller- naadigst bestemmes, at for det i bemeldte Lovsted foreskrevne Testimonium skulde erlcrg- ges de samme Gebyrer som af den foreslaaede Betaling for der almindelige 'I estimnn. !>ul,l. skulde tilfalde Universitetets Rektor, det medicinske Fakultets Dekanus og Universi- tetets Pedeller, ialt et Belob af L Nbd. 7!^ Sk. Endelig var det kommet under Forhandling at foretage en betydelig Forandring i Hen- seende til Op peb or sien af Dekanalsindtcrgte rne i det philosophiffe Fakultet. Uagtet disse betydelige Sportler ikke kunde betragtes alene som Vederlag for prcrsteret Arb.jde, men udentvivl havde fra forst af vceret betragtede som en Erstatning fordi i oeldre Tider de dnr^ora som vare tillagte det philosophiske Fakultets Professorer, vare ringere end de der vare henlagte til de ovrige Fakulteter, hvilken Grund nu ikke lcrngere passede efterat hin crldre Lonningsmaade var ophort, havde man dog ikke foreslaaet nogen For- andring i den oeldre Fordeling af Sportlerne der kunde medfore nogen Formindskelse af ^poMlregletmm. disse Gebyrer, fordi man havde troet at maatte antage, at der i det meget talrigere be- satte philosophiske Fakultet var langt ringere Udsigt til at stige fra de lavere til de hojere Normalgager, end i de ovrige Fakulteter. Derimod maatte det forekomme Direktionen hensigtsmæssigt, at foretage en anden Indretning med de omhandlede Gebyrer, saaledes nemlig, at de kunde forvandles til en fast aarlig Jndtcegt for de Professorer som have Adgang til Dekanatet, istedetsor, saaledes som hidtil, i en samlet Sum at tilfalde den der i Aarets Lob beklceder Dekanatet. D.tte forrettes nemlig, efter Omgang, af de 6 crldste Professorer i det philosophiske Fakultet, og tilfalder saaledes hvert 6te Aar den samme Professor. Men en Jndtcegt som ikkun falder hvert 6te Aar, forsaavidt Ved- kommende oplever denne Tid, er naturligvis langt mere usikker og for den den tilfalder mindre nyttig, end om den samme Jndtcegt fordeles lige paa hvert Aar. Direktionen indhentede derfor Konsistorii Betænkning om, hvorvidt en saadan Fordeling kunde vcere at ivcerkscette, saaledes at Dekanacsindtcegterne indflode i den akademiske Fond, og fra denne en saadan Sum der kunde ansees som Nettobelobet af bemeldte Indtcegter, aarlig blev lige fordelt blandt det philosophiske Fakultets 6 celdste Professorer. Den af Kon- sistorium, efterat Sagen havde vceret forhandlet mellem det philosophiske Fakultets Med- lemmer, afgivne Betcenkning gik i det Hele ud paa at anbefale den paatcenkte Foran- dring, hvorved dog Fakultetet ikke havde vceret enigt med Konsistorium i alle Punkter. Konsistorium antog, at den Del af Dekanatsindtcegten der hidrsrcr fra Promotioner, hvilken er mere tilfældig og mere kan betragtes som Vederlag for prcesteret Arbejde, og derbos ligesaa meget forefalder i de ovrige Fakulteter, burde blive udenfor Fordelingen, og da det var oplyst, at Dekanatsindtcegterne efter Fradrag af sidstnævnte Gebyrer kunde anslaaes til et Nettobelob af 970 Rbd., gik Forflaget ud paa, at til enhver af de 6 celdste Professorer i Fakultetet, som efter deres Tur vare berettigede til at tiltroede De- kanatet, fra Kvcesturen skulde udbetales 120 Nbd. aarlig, og desuden til den fungerende Dekanus 250 Nbd., saa at denne altsaa fik ialt 370 Rbd. foruden de ved Promotioner faldende Gebyrer. Konsistorium havde derhos bemcrrket, at forsaavidt det i den senere Tid er sat under Forhandling, om ikke de to forste akademiske Examina burde afskaffes, eller den ene afskaffes og den anden voesentligen forandres, og det, hvis en saadan For- anstaltning blev ivcerksat, kunde vcere passende at foretage en forandret Fordeling af det Gebyr som blev at erloegge ved nyoptagne akademiske Borgeres Jmmatriku'ation, og mu- ligen ogsaa af det Gebyr som kunde blive at betale ved en efter andre Grundsætninger end de nugjeldende ordnet philosophisk Examen, burde den Bestemmelse som nu maatte blive givet angaaende dette Fakultets Dekanatsindtcegter, affattes saaledes, at den ikke blev til Hinder for en saadan Forandring som forandrede Forholde maatte gjore onskelig. Dette sidste havde ogsaa Kvcrstor, hvis Betcenkning ligeledes var indhentet, tilraadet, for at ikke den akademiske Fond, der alene vilde have at oppeboere disse Indtcegter for paa en mere ligelig Maade igjen at udbetale dem, medens Indtægten ligefuldt maatte ved- blive at vcere knyttet til visse faktiske Forholde og med disses Ophor bortfalde, ikke skulde udscrttes for at blive paalagt en ganske ny Byrde. Kvcestor havde derhos fore- flaaet, at de omhandlede Dekanatsindtcegter skulde afleveres af Dekanus en Maaned efter Dekanatsaarets Udlob tilligemed et formeligt Regnskab, og forst efter dettes Revi- sion og Decision UdtceUingen skee fra den akademiske Fond. Da Direktionen fandt disse Forflag aldeles hensigtsmæssige, androg Den allerunderdanigst paa at den om- handlede Indretning maatte ivcerksoettes paa den af Konsistorium og Kvcrstor foreflaaede Maade. Universitetets Acirb^g, I3ZS. 4 Nyt atomisk Overensstemmende med de smiledes udviklede almindelige Grundfcrtninger, og lige- ledes i del Hele stemmende med Konsistoriets Forflag, saaledes som disse i den oven- nævnte Anledning vare blevne modificerede, vare de nedenstaaende specielle Forflag til den nn Regulering af det akademiske Sportelvcrfen, som Direktionen allerunderdanigst indstil- lede til allerhojeste Approbation. Det maa bemcrrkes, at naar for enkelte af Gebyrerne var foreflaaet en Forhojelse af hvad hidtil havde vceret erlagt, faa var denne Forbojelse, som for det Meste var ubetvdelig, og alene havde til Hensigt at arrondere enkelte mindre Summer, eller bringe mere Konsekvens ind i Fordelingen, mere tilsyneladende end virkelig; tki da samtlige Gebyrer oprindelig havde vcrret regulerede i Dansk Kurant, bleve de nu foreflaaede Gebyrer, selv med den omtalte Forhojelse, dog betydeligt mindre nid det Brlob de sra forst af havde udgjort. De Lejligheder ved bvilke de Studerende have at erlcrgge Gebyrer, ere folgende 4: I. Immatrikulationen, de forskellige ^-anrina, 3. promotioner, 4. Los- ningen af 'I'e'xtiiixiiiiulii jnil'lieiini. I. Ved Immatrikulationen kavde Gebyret hidtil, ifolge Ressr. af LSde Marts ltt05, vcrret erlagt med II Rbd., fordelte saaledes, at Universitetets Rektor erholdt? Nbd., det pkilosopkiske Fakultets Dekanus 4 Nbd., UniversitetSbiblicthekct l Rbd., Kapellanen ved Trinitatis Kirke 1 Nbd., lste Pedel 1 Rbd. 68 Sk. og '^den Pedel 1 Nbd. LL Sk. Efter Forslaget skulde Gebyret vedblive uforandret, og ligeledes Fordelingen, med Und- tagelse af at de 3 Rbd. til begge Pedell.rne skulde tilfalde disse til lige Deling*). 5?. Ved de forstjellige ^'painina. g. Examen Artium og Prcelimincrr- examen for Studerende fra fremmede Universiteter som her ville underkaste sig Embedsexamen. For disse Examina havde hidtil intet videre vceret erlagt, end Ge- byret for Immatrikulationen, med hvilken idetmindste Eramen Artium staaer i nojeste Forbindelse; men de som indstille sig til Examen Artium uden at bestaae denne, og som altsaa ikke blive immatrikulerede, burde ikke derved befries for at betale de egent- lige EzamenSgebyrer. Disse skulde ester Forslaget udgjore ^ Rbd., nemlig I Nbd. til de examinerende Professorer, og 1 — - Eiramensudgifterne. l>. Den p h i l o l og i sk-p h i l o sop h i ske Pro ve. Gebyret for denne Examen havde hidtil vcrret for enhver af sammes Prover 1 Rbd. 64 Sk-, hvoraf l Nbd. til- faldt det philosophifke Fakultets Dekanus, dog saaledes at 60 Rbd. af den hele Ind- tcegt, ifolge det ovenanforte Reskript, var bleven indbetalt i den akademiske Fond, og 50 Rbd. til Pedellerne, hvilke ligeledes oppebåre de 64 Sk. af Gebyret for hver Era- minand, hvilket fidstncrvnte Gebyr var bleven bestemt ved allerhojeste Resolution af lOde Februar Efter Forslaget skulde Gebyret for enhver af ExamenS Prover forhojes til Rbd., saaledes at l Rbd. tilfalder det philosophifke Fakultets Dekanus, l — — Pedellerne til lige Deling, og skulde af Dekanus' Gebyr, som hidtil, IlONbd. afgives, dog at de 60 Rbd. skulde ') Efter Konii'storttts Forstag skulde Gebyrct vcere 13 Nbd., men herunder vare indbefattede de nedencmforte '2 Ndd., som Direktionen af den anforte Grund fandt det rigtigere at forc- flaae for Examen, Artium sarffilt. ^ Efter det oprindelige Forsi ag v'ar den Kapellanen tilkommende I Nbd. tilfojet de for Nektor bestemte 2 Nbd. ^portelvcglement. 51 tilfalde, ikke den akademiske Fond, men de examinerende Professorer, de 50 Rbd. som hidtil Pedellerne. Ved de tvende mindre Examina som noermest staae i Forbindelse med den her om- talte, nemlig den foerfkilte Prove i Hebraisk for dem der ikke have opgivet dette Sprog ved den philologiske Examen, men senere agte at indstille sig til theologisk Em- bedsexamen, og foerfkilt Prove i Mathemarik for dem der, i Henhold til kongl. Nefol. af 4de Maj 1832 tz 3, derved ville erhverve Adgang til at underkaste sig anden Examens philosophiske Prove forend de have taget den philologiske, havde hidtil voeret betalt I. Rbd. 64 Sk. ved Indtegningen til enhver af disse Prover, hvoraf 1 Rbd. tilfaldt det philosophiske Fakultets Dekanus, og 64 Sk. Pedellerne til lige Deling. Ef- ter Forflaget skuloe dette Gebyr ved begge Prsverne vedblive uforandret og ligeledes For- delingen, med Undtagelse af at den 1 Nbd. ved Proven i Hebraisk skulde tilkomme den examinerende Professor. e. Den almindelige Fo r b e re de l sesexam en for Polyteknikere, ustuderede jurister, Pharmacevter, Forststuderende og Veterinærer. Ved den hidtilværende Prceli- mineerexamen for ustuderede jurister havde ifolge Reskript af 12te Oktober 1821 alene vceret erlagt 2 Nbd. 48 Sk., hvoraf 1 Rbd. 43 Sk. til det philosophiske Fakultets De- kanus, 48 Sk. til Pedellerne og 48 Sk. til Omkostningernes Bestridelse. Ved den i nogle Aar indforte Prceliminoerexamen for Forstelever havde voeret erlagt 6 Rbd., og ved den polytekniske Prceliminoerexamen 5 Rbd. Da nu disse Proeliminoerexamina ifolge kongelig Resolution af 7de Sept. 1838, der havde indfort en kombineret Forberedelfes- examen for alle de ovenanforte Arter af Studerende, bortfaldt, blev nu blot, i Henhold til bemeldte Resolution, Gebyret for den ny Forberedelfesexamen at bestemme. Dette var foreslaaet til 6 Rbd., at fordele saaledes, at det philosophiske Fakultets Dekanus tillagdes 1 Rbd., de examiuerende Professorer 3 Rbd., Pedellerne til lige Deling 1 Rbd., og til Examensudgifter 1 Nbd. en og Fordelingen blive uforandret, med den Modifikation, at den hidtil i aka- demisk Fond indbetalte 1 Nbd. skulde tilfalde Fonden som Erstatning for Examens- omkostningerne. Z. Den praktiske Prove ved begge de juridiske Examina. Ved denne Prove, for hvilken hidtil intet scerskilt Gebyr var erlagt, skulde efter Forflaget, naar Nogen ') Det oprindelige Forslag for begge Examina gik ud paa at Sognepræstens Andel skulde til- falde de examinerende Professorer, der saaledes istedetfor 2 Rbd. vilde have faaet 4. 4* 5? Nyt atavemift vilde underkaste sig den paa ny, betales et Gebyr uf 3 Rbd., de 2 Rbd. til Deling mellem de censurerende Professorer, ! Rbd. til lige Deling mellem Pedellerne. I«. Den forenede Lcegeex^men. Ved den hidtil brugelige medicinske Examen havde Gebyret vceret 20 Rbd., hvoraf havde tilflydt Fakultetets Dekanus 6 Rbd. 48 Sk., Sammes Senior ligesaameget, Notarius (den yngste Professor) 2 Rbd., den aka- demiske Fond ! Rbd. og Fakultetets Pedel 4 Rbd. Gebyret for den forenede Lcege- eramen skulde efter Forslaget udgjore 11 Rbd. med solgende Fordeling: til Fakultetets Professorer (med Undtagelse af Notarius) .... li Rbd. Notarius .................2 — Fakultetets Pedel...............2 — Examensomkostninger..............1 — 11 Rbd. i. Den philologiske Embedsexamen. Det hidtilværende Gebyr var 7 Rbd., hvoraf I tilfaldt akademisk Fond, 2 Sogneprcesten ved Trinitatis Kirke, 2 No- tarius og 2 Pedellerne. Forslaget gik ud paa at Gebyret maatte bestemmes til 9 Rbd., nemlig til det philosophiske Fakultets Dekanus 1 Rbd., til Notarius 3 Rbd., til Sogne- prcesten og Pedellerne som hidtil, til Examensomkostninger 1 Rbd.*). 3. Ved Promotioner, .i. Ved Doktorpromotioner havde Gebyret hidtil vceret 80 Rbd., soruden ved Diplomets Udfærdigelse 5 Rbd. pro si^illo, hvilke< havde vceret fordelt faaledes, at 22 Rbd. var indbetalt i den akademiske Fond, 4 Rbd. til Rektor, 40 Rbd. til vedkommende Fakultets Dekanus, 10 Rbd. til Pedellerne til lige Deling, og 4 Rbd. til forste Pedel pro scl'ptro mueo (hvilket Smykke nu ikke lcengere existerer). Efter Forflaget skulde Gebyret, som hidtil, sastsoettes til 80 Rbd., at for- dele faaledes: til de Professorer som censurere Disputatsen.......40 Rbd. - Rektor..................10 — - vedkommende Fakultets Dekanus..........20 — - Pedellerne til lige Deling............10 — 80 Rbd. !>. Ved Licentiat- og Magisterpromotioner. Det hidtil erlagte Gebyr var 18 Rbd., foruden 2 Rbd. til Pedellerne pro si^illo, nemlig 4 Rbd. til Universi- tetets Rektor, 10 Rbd. til vedkommende Fakultets Dekanus, 4 Rbd. til Pedellerne. Gebyret foresloges til 20 Rbd., nemlig: til de censurerende Professorer............6 Rbd. - Rektor ..................4 — - vedkommende Fakultets Dekanus ..........4 — - Pedellerne til lige Deling.............4 — 20 Rbd. e. Ved Magisterkonferens. Hvad der hidtil havde vceret erlagt ved denne meget sjelden indtroessende Handling, havde ikke nojagtigen kunnet oplyses, det var alene ') De 2 Rbd. til Sognepræsten vare i det oprindelige Forslag fordelte lige mellem Dekanus og Notarius, der faaledes vilde have saaet resp. 2 og 4 Rbd. Sortt'lreglemcnt. 53 bragt til Sandsynlighed, at enhver af Pedellerne havde nydt 2 Nbd. Forflaget gik ud paa, ac Gebyret maatte bestemmes til 4 Rbd., nemlig til det philosophiske Fakultets Dekanus 2 Rbd., og til Pedellerne til lige Deling 2 Rbd. 4. For 'krzstlmomum j»ultlieum. Den hidtil gjeldende Betaling herfor havde vceret: til Universitetets Rektor............- Rbd. 64 Sk. - Kvoesturen...............2— - — - Vedkommendes Privatproeceptor........2— - — - Sognepræsten og Kapellanen, samt Klokkeren og ferste Graver ved Trinitatis Kirke, de to Fsrste hver 72 Sk., de to Sidste hver 24 Sk., ialt.......2 — - — - Metropolitanskolen.......— 24 — - vedkommende Fakultets Notarius...........- — 24 — - fsrste Pedel..............2 — 32 — - anden Pedel..............1 — 16 — - Stemplet Papir 84 — - Silke og Vox..................— 18 — I I Rbd. 70 Sk. Efter Forflaget skulde betales i til Universitetets Rektor........ .... 3 Rbd. - Sk. - Sognepræsten, Kapellanen, Klokker og Graver ved Kirken, som hidtil..............2 — - — - vedkommende Fakultets Dekanus........2 — - — - — — Notarius ........- — 24 — - forste Pedel.................2 — 32 — - anden Pedel ..............1 — 40 — - Ekspeditionsomkostninger...........1 — - — 12 Rbd. - Sk. Paa Direktionens i Henhold til alt Foranforte nedlagte allerunderdanigste Forestil- Ung behagede det Hans Majestcet Kongen under 11te Januar 18Z9 allernaadigst at re- solvere saaledes: Istedetsor de hidtil fulgte, tildels paa gammel Vedtcegt grundede, Regler for Uni- versitetets Sportelvcesen, ville Vi allernaadigst have fastsat folgende Bestemmelser om de Gebyrer som for Fremtiden af Vedkommende blive at erlægge ved Imma- trikulationen, ved de forskjellige Examina som afholdes ved Universitetet, ved de akademiske Promotioner, famt for Udfærdigelsen af l'estimnnium I. Ved Immatrikulationen erlcegges 11 Nbd. Sslv, hvoraf tilfalder: Universitetets Rektor ...............2 Nbd. det philosophiske Fakultets Dekanus...........4 — Universitets-Vibliolheket .............. 1 — Kapellanen ved Trinitatis Kirke............1 — Pedellerne til lige Deling..............3 — 11 Rbd. 5)4 Nyt akadcmisi II. Gebyrer ved de forskjellige Examina: .X. Ved Examen Artium og Prcelimincrrexamen for Studerende fra fremmede Universiteter erlægges 1 Nbd. Solv, til den akademiske Fond. I>. I. Ved den philologisk-philosophiske Eramens ssrste Prove og ligeledes ved samme Eramens anden Prove, erlcrgges 2 Nbd. Solv, bvoraf I Rbd. tilfalder det pbilofopbiske Fakultets Dekanus, og 1 Nbd. Pedellerne til lige Deling; dog bliver, i Overensstemmelse med allerbojeste Reskript af Ilte Maj 1775 tz 2, af den Dckanus tilkommende Andel for begge Examina aarlig af ham at udrede 60 Nbd. til den akademiske Fond og 5l) Nbd. til Pedellerne. 2. For fcrrskilt Prove i Mathematik i Henhold til Vor allerhojeste Resolu- tion af 4de Maj 1832 tz 3, og for scrrffilt Prove i Hebraisk, for dem som ikke have opgivet dette Fag ved den philologisk-philosophiske Examens forste Prove, men senere agte at indstille sig til theologisk Examen, I Rbd. 64 Sk. Solv, hvoraf 1 Nbd. tilfalder det philosophisse Fakultets Dekanus og 64 Sk. Pedellerne til lige Deling. Ved theologisk Examen erlcrgges 8 Rbd. Solv, hvoraf tilfalder: den akademiske Fond.............^ Nbd. Sognepræsten ved Trinitatis Kirke.........2 — Notarius.................^ ^ Pedellerne til lige Deling............^ 8 Rbd. I). Ved den juridiske Examen erlcrgges: 1. Ved den fuldstcrndige juridiske Examcn 8 Nbd. Solv, hvoraf tilfalder: den akademiske Fond .... Sogneprcesten ved Trinitatis Kirke Notarius........ Pedellerne til lige Deling . . . 2. Ved den juridiske Eramcn for Ustuderede 8 Nbd. Solv, hvoraf tilfalder: det juridiske Fakultet...... Notarius....... . . . Pedellerne til lige Deling..... . 2 Rbd. . 2 — . 2 — 8 Rbd. . 4 Nbd. . 2 — . 2 — 8 Nbd. Sportclreglement. 55 1^. Ved den forenede medicinsk-kirurgiffe Examen erlcegges lil Universitetet 10 Rbd. Solv, hvoraf tilfalder: det medicinske Fakultets Dekanus ......... ti Nbd. 9!otarius.................2 — det medicinske Fakultets Pedel...... .... 2 — 10 Rbd. Ved den philologiske Embedsexameil erlægges 8 Nbd. Solv, hvoraf tilfalder: det philosophiske Fakultets Dekanus .........1 Rbd. Notarius.................Z — Sogneproesten ved Trinitatis Kirke.........2 — Pedellerne til lige Deling........ .... 2 — 8 Rbd. Ved den isolge Vor allerhojeste Resolution af 7de September !8.'i8 under Universitetet henlagte almindelige Forberedelses-Examen erlceggeS 6 Rbd. Solv, hvoraf tilfalder: det philofophiske Fakultets Dekanus .........1 Rbd. de examinereude Professorer...........3 — den akademiske Fond.............1 — Pedellerne til lige Deling ............I -— 6 Rbd. tll. Ved Promotioner til akademiske Grader erla'gges: .V. Ved Doktorpromotioner 80 Rbd. Solv, hvoraf tilfalder: de censurerende Professorer...........40 Nbd. Universitetets Rektor.............10 — vedkommende Fakultets Dekanus.........20 — Pedellerne til lige Deling...........10 — 80 Nbd. I! Ved Licentiat- og Magisterpromotioner 20 Nbd. Solv, hvoraf tilfalder: de censurerende Professorer...........8 Rbd. Universitetets Rektor.............4 — vedkommende Fakultets Dekanus ......... 4 — Pedellerne til lige Deling............4 — 20 Rbd. Ved Magisterkonference 4 Rbd. Solv, nemlig til det philofophiske Fakultets Dekanus........2 Rbd. - Pedellerne til lige Deling ...........!>- — 4 Rbd. Nyt akademisk IV. For Udfærdigelse af IVslimoiuiim snililicum erlcrgges 12 Rbd. Solv, hvoraf tilfalder: Universitetets Rektor ..........3 Rbd. Sognepræsten, Kapellanen, Klokkeren og forste Graver ved Trinitatis Kirke, de to Forste hver 72 Sk,, de to Sidstnævnte hver 24 Sk., ialt.....2 — vedkommende Fakultets Dekanus.......2 — vedkommende Fakultets Notarius.......- — 24 Sk. forste Pedel.............2 — 32 — anden Pedel.............1 . — 4l) — Expeditionsomkostninger.........l — - — >2 Rbd. hvorved den Metropolilanskokn hidtil tillagte Andel af Gebyret (24 Sk.) bort- falder. Forpligtelsen til al lose "IV.>»Iic-»m paaligger alle dem som, efter at have bestaaet i Embedseramcn ved Universitetet, anscrttes i nogetsomhelst Embede ifolge Vor allerbojesie Resolution, hvad enken de paa saadant Embede erholde Vor Kongelige Bestalling eller ikke, og uden Hensyn til, om der til det Embede til hvilket de udncrvnes, udfordres nogen Embedsexamen eller ikke; dog skulle de medicinsk-kirurgiske Kandidater som have underkastet dem den ved Vor allerhojeste Plakat af 30te januar 1838 paabudne forenede medicinsk-kirurgiske Examen, vcere fritagne for denne Forpligtelse. V. De ved de forskjellige Eramina forefaldende Udgifter skulle for Fremtiden udredes af den akademiske Fond, istedetfor som hidtil af Kommunitetets Kasse. VI. Den i Universitetets Fundats af ?de Maj 1788 Kap. 2 h 3, 5 og 6 fore- skrevne Indretning med Privatprcrceptorer skal for Fremtiden vcrre alde'es af- skaffet. VII. I Henseende til Dekanatsindtcrgternes Oppeborsel i det philosophiske Fakultet, ville Vi allernaadigst, at det indtil videre skal forblive som hidtil. Efter allerhojeste Bemyndigelse bleve de i den kongelige Resolutions 4 forste Poster indeholdte Bestemmelser, med Undtagelse af hvad der angaaer Gebyrernes Fordeling, ved en af Direktionen under 29de Januar udstedt offentlig Bekjendtgjsrelse bragte til almindelig Kundskab. Ved en Direktionsskrivelse af 26de Marts blev med Hensyn til Tppeborselen af de den akademiske Fond tilfaldende Andele af Gebyrerne — hvilken hidtil var skeet paa forskjellig Maade og uden faste Regler — efter Kvcrstors Forslag bestemt, at de tiv.Rbd. som det philosophiske Fakultets DekanuS har at afgive til den akademiske Fond, indbetales af ham ved Dekanatsaarets Udlob, samt at de ovrige Sportler som tilfalde Fonden og Universitetsbibliotheket ved Immatrikulationen og de forskjellige Exa- mina, inobetaleS i Kvoesiuren af Pedellerne, umiddelbart efterat de af disse ere oppe- baarne, med en af dem forfattet, af vedkommende Dekanus attesteret, Fortegnelse over Belobet. ligeledes inaa mcerkes en anden Skrivelse fra Direktionen, af 26de November, hvorved tvende opstaaede Tvivlsmaal bleve afgjorte. For det forste, om der endnu i Henhold til Reskriptet af 11te Maj 1775 h 1, skulde af den I Rbd. der var tillagt ^portelreglement. Bibliotheket, forlods udtages 2V Rbd. til Kommunitetets Kasse, derncrst 7 Rbd. til s^mulu.^ LililidtliecX (fsrste Underbibliothekar), og af det ovrige ligeledes en Fjerdedel tilkomme denne Embedsmand og Resten selve Bibliotheket, eller om den hele Indtcegt ssulde indbetales til Kvcrsturen som Bibliotbeket tilkommende. Konsistorium havde for- ment at Bestemmelsen i den kongelige Resolution om at 1 Rbd. skal tilfalde Bibliote- ket, ikke var andet end en Gjentagelse af Reskriptet af 11te Maj 1/75 tz 1, og at den der fastsatte specielle Fordeling ligeledes maatte vedblive. Der var derncrst spurgt, hvor- vidt Universitetets Rektor endnu kunde tilkomme de 8 Rbd. som hidtil, ifolge samme Reskripts tz 3, stedse havde vceret ham udbetalte forlods af de Examenspenge der tilfaldt Distributsen eller nu den akademiske Fond. Konsistorium antog ligeledes, at det ny Sportelreglement ikke kOvde mcdfsrt nogen Forandring i denne Henseende. Da imid- lertid den kongelige Resolution af llte Januar noje har foreskrevet, hvorledes de ved de forskjellige Lejligheder forefaldende Gebyrer skulle fordeles mellem Universitetets Embeds- mand, Instituter osv., skjonnede Direktionen ikke rettere, end at den anforte Lovgivning, forsaavidt den ikke i det ny Sportelreglement var udtrykkelig gjentaget, ved dette maatte vne ophcrvet, hvilket saameget mere bestyrkes derved at Reskriptets h 2 er i den konge- lige Resolution udtrykkeligen ncevnet, hvorimod tz 1 og 3 ere aldeles forbigaaede. Di- rektionen fandt faaledes at Kommunitetets Kasse ligesaalidet kan gjore Paastand paa no- gen Anpart i Bibliothekets Indtoegt, som Universitetets Rektor paa videre Andel i Ge- byrerne, end hvad der ved Sportelreglementet er ham udtrykkelig tillagt. Hvad derimod angaaer Underbibliotekarens hidtil hafte Andel i Bibliothekets Indtcegt, fandt Direk- tionen, af Hensyn til denne Embedsmands ringe Indkomster, og da derved ikke opstaaer nogen egentlig Strid med Sportelreglementets Bestemmelse, intet at erindre imod, at han fremdeles beholder, hvad han af bemeldte Indtoegt hidtil har oppebaaret. Endelig tilfojes en Skrivelse fra Direktionen af 23de ^Zuli angaaende Gebyret for de medicinsk-kirurgiske Kandidaters Testimonier. Efterat nemlig den forenede Lcegeexamen var kommet istand, havde det kirurgiske Akademi, som hidtil for dets Kandidater havde udredet Omkostningerne for Testimonia af de 10 Nbd. som disse forinden Eramen havde til forskjellige Udgifter ved denne maattet erlcegge, forlangt at det medicinske Fakultet skulde deltage i Omkostningerne ved Testimoniernes Udfærdigelse, der belob sig til, for kvert, 2 Rbd. som Notarius eller Akademiets Sekretcer erholdt for at udfylde Testi- monierne, og til omtrent 1 Rbd. for at stemple dem. Da der, om end Fakultetets Notarius vilde afstaae sit ved Sportelreglementet bestemte Gebyrs Halvdel til Akademiets Sekretoer, ikke var noget Sted hvorfra Fakultetet kunde udrede Pengene til det stemplede Papir, og da Kvoestor, til hvem Dekanus havde henvendt sig med Forefpsrgsel, om ikke med Hensyn til 4de Post i Sportelreglementet Pengene burde udredes af Universitetet gjennem Kvoestor, havde forment, at de omhandlede Omkostninger burde udredes af ved- kommende Kandidater selv, og ialtfald ikke kunde henfores under de Eramensudgifter der ifolge Sportelreglementet skulle udredes af den akademiske Fond, androg Fakultetet Sa- gen for Direktionen, som i ovenncevnte Skrivelse svarede, at da det isslge de Sportel- reglementet forudgaaede Forhandlinger maatte antages, at Motivet til den ved dette ud- trykkelig gjentagne Bestemmelse i Plakaten af 3vte Januar 1838 tz 7, at de medicinsk- kirurgiffe Kandidater skulle voere fritagne for at lose det scedvanlige Testimonium publ., netop var Hensyn til at fritage bemeldte Studerende for de med Testimoniets Losning forbundne Omkostninger, fandt Direktionen det meget tvivlsomt, om der retteligen kunde affordres de medicinske Studerende nogetsomheist Gebyr for det i fornoevnte Lovsted fore- skrevne Testimonium, faaloenge faadant ikke ved nogen udtrykkelig Lovgivning var be- N»l stemt, og al jaadant Gebyr ialtfald under ingen Omstændigheder kunde blive al udrede af UniversilelelS Kasse. Del vil ikke va're uinleressanl al erfare, hvormeget de ved del ny Sporlelieglemettt bestemte Gebyrer for enhver af de forftjellige Embedsmoend ofv. kan anflaaes aarlig i Gjennemsnil at belobe. Ved at bringe de nu bestemte Negler i Anvendelse paa de sidst forlobne 5 Aar 18!4 —38, vilde man erholde de nedenstaaende Gjennemsnitssummer, hvorved dog maa bemcrrkes, at det ved denne Beregning er antaget, hvad ikke hidtil har vcrret Tilscrldet, men rimeligvis i Fremtiden vil blive del, at der er lost ct ligesaa stort Antal af IV-itinunii-l som der i Aarels Lob have vcerel befordreoe kandidater, og derncrst, al aarlig KO Individer vilde have indstiller sig til den almindelige For- beredelsesexamen; hvorvidt delte Antal er rigligl. kan endnu ikke vides, iscrr da denne ^xanien endnu ikke er lraadt i Virksomhed hverken for ustuderede jurister eller for Pbar- cevter, men rimeligvis er Antallet for lavt anslaaet, og saaledes de udfundne Middeltal noget for ringe. For de i bisse Aar afholdte Pra?limina're^amina for ustuderede jurister er intet beregnet. (5ndnu maa bemærkes, al Beregningen for det philosophiske Fakultets Dekanus indbefatter samtlige denne tillagte Sportler. Ligeledes er i Summen for Pe- dellerne indbefattet Gebyret for det medicinske Fakultets Pedel, A9 Nbd. For de ansorte 5) Aar blive Gjennemsnicsbelobene folgende: Universitetets Rektor: a. for hver Immatrikulation 2Nbd. — 1/9 X 2 — ^58 i». — Doktorpromotion 1(1 — — X 1^ — c. — lavere dito ... 4 — — 4^ X 4 — 17 ,l. — Testimonium. . ^ x 189 ——— 622 Nbd. det philosophiske Fakultets Dekanus: .i. for hver Immatrikulation 4 Nbd. 179 X 4 — 716 I>. - anden Examens to Prover i, 1 Nbd., efter Fradrag af de i 10 Nbd.......— 232 »v - de tvende nn'ndre didhorende Prov.r I Nbd. — 21 «>. - hver Forberedelsesexamen 1 Nbd. i, 80 . . — 80 — Doktorpromotion 20 Nbd. iall aarlig — 28 s. — Magister dito 4 - — ^5) — Testimonium for Philologer — — 2 - 1084 — de ovrige Docenter: det juridiffe Fakultets Professorer for enhver ustuderet jurist 4 Nbd. . . — 52 X 4 — 208 I». det medicinske Fakultets DekanuS og Notarius af hver medicinsk - kirurgisk Kandidat 8 Nbd.......— 19 X 8 152 de examinerende Professorer af hver Prcrliminarist 3 Nbd......^ 80 X ^ — 240 «!. de censurerende Pross. af hver Promotion 40 eller 8 Nbd., og Dekanus i de ov- rige Fakulteter resp. 20 eller 4 Nbd. ... — 366 Dekanus i det theologiske og juridiske Fakulteter af hvert Testimonium 2 Nbd. — 62 x 2 — 124 - 1090 — ^portelreglemcnt. for Notarierne i det theo logiske, juridiske og philosophiske Fakultet: g. for hver tbeologisk eller juridisk Exa- minand 2 Nbd.......^ 140 X 2 — 280 li. for hver philologisk dito 3 Nbd. — 2 X 3 — 6 — ustuderet Jurist 2 Rbd. — 52 X 2 ^ 104 <1. — Testimonium 24 Sk. — 63 X ^ — 16 406 Nbd. for Pedellerne.- Z. for hver Immatrikulation 3 Nbd. — 179 X 3 — 537 d. - anden Examen med tilhorende Prsver, med Tillceg af de 50 Nbd. fra Dekanus . . . ^ 406 e. - hver theologisk, juridisk og philolo- gisk Kandidat 2 Rbd. . . . 142 X 2 284 li. - hver medicinsk-kirurgisk dito (det medicinske Fakultets Pedel) 2 Nbd. 19 X 2 ^ 38 e. - hver ustuderet juridisk Examinand 2 Rbd.........52 X 2 ^ 104 Proeliminarist 1. Rbd........— 80 hver Promotion resp. 10 Rbd. og 4 Rbd. — 83 hvert Testimonium 3 Rbd. 72 Sk. — 63 x 3^ ^ 237 1769 den akademiske Fond: a. for hver der indskrives til Examen Artium 1 Rbd. — 182 !>. af Dekanatsindtcegten ......... 60 c. for hver Proeliminarist 1 Nbd....... 80 <1. — theologisk og latinsk-juridisk Examinand 2 Nbd. ^ 280 602 Universitets-Bibliotheket: af enhver Immatrikulation 1 Rbd.........179 _ P roester og Kirkebetjente: g. af hver Immatrikulation 1 Rbd......i-- 179 ti. - hver ideologisk, juridisk og philo- logisk Examinand 2 Nbd. . . — 142 X 2 — 284 c. - hvert Testimonium 2 Rbd. . i-n 63 X ^ — 126 - 589 — Expeditionsgebyrer.............63 — Summa af samtlige Gebyrer 6404 Rbd. ^ndnu maa bemcerkes, at de her omtalte Gebyrer ikke ere de eneste der forefalde ved Universitetet, da det ny Sportelreglement kun omfatter de Gebyrer der staae i For- bindelse med Universitetets akademiske Virksomhed, ikke derimod dem der erloegges for forskjellige Bestallinger og for Arvefcesteskjoders Udscerdigelse, hvilke sidste allerede ere om- talte i forrige Aargang S. 168. Nogle af de forstncevnte bortfalde i Fremtiden, ifslge Direktionens Skrivelse af 20de April 1839, paa Grund af den foregaaede Forandring i Henseende til Udncrvnelfen as nogle af Universitetets Embedsmoend, da Direktionen ikke fandt tilstrækkelig Anledning til at lade de for Bogholderens (altsaa ogsaa Kassekontrol- Universitttssportlcl. lorens og Kassererens) Bestalling hidtil erlagte Gebyrer fremdeles vedblive for de igjen- nem Direktionen udfærdigede Bestallinger, dog fandtes, i Lighed med hvad der var be- stemt for Arvefaesteskjoder, intet imod, at der, saalcenge de nuvcerende Pedeller vedblive at fungere, affordres Bogholderen den Del af Gebyret som tilfalder dem. Da Direk- tionen derbos havde forlangt Oplysning om, hvilke disse Bestallingsgebyrer vare og paa bvilke Bestemmels.r de grundede sig, fremsendte Konsistorium nedenstaaende Fortegnelse, med den Bemærkning, al der ikke kavde vceret at finde nogen Oplysning om hvorpaa bemeldte Gebvrer grrinde sig, men at de, da de vare erlagte meget langt tilbage i Tiden, maatte ansees hjemlede ved Skik og Brug. Gebyrer for Bestallinger der erlagges til Universitetet. For Klokkere ved Frue og Tri- nitatis Kirker .... 22Rbd.,hvorafRcktortilfalder8, Kversturen 6,Pedellerne8 Overgravere ved samme K. 18 — — — 6, — 6, — 0 1 ste Und.rgraver ved samme 17 — — — 6, — 6, — 5 2den Undergraver — 10 — — — 3, — 4, - 4 Organister ved samme 18 — — — 6, — 6, — 6 Universitetets Kasserer . . 28 — — — w, — 10, — 8 Universitetets Bogholder . 15 — — — 6, — 5, — 4 Formanden for Ligbærerne 14 — — — 5, — 5, — 4 forste Universitetsbogtrykker 16 — — — 5, — 5, — V anden — — 10 — — — 3, — 3, — 4 forste Universitetsboghandler 30 — — — 10, — 10, — 10 anden — — 15 - — — 5, — 5, — 5 Universilelsbogbinderen 15 — — 5, — 5, — 5 den botaniske Gartner 12 — — — 4, — 4, — 4 Universitetsforvalterne 14 — — — 5, — 5, — 4 Skolelærere som kaldes af Konsistorium .... 6 — — — 2, — — Universitetspedellerne . . 6 — — — 2, — 2, — Om Gebyret for Arvefsesteskioder se forrige Aarg.mg. Om Gebyret for Arvefsesteskioder se forrige Aarg.mg. Ved den kongeligt Resolution af 7de September 18-58 angaaende en almindelig Forberedelsesexamen for forssjellige Arter af ikkeakademiske Studerende blev det, saaledeS som i forr. Aarg. S. 149—50 er berettet, i den 3die h fastsat, at Afgjorel^en af, hvorvidt Examinanderne ved bemeldte Examen ester de dem givne Specialkarakterer kunne antages eller ikke, skulde ff.e efter Negler som noermere af Direktionen vilde vcrre at be- stemme. Disse Regler har Direktionen, ester at have modtaget de sornodne Forslag, hvilke »'forvejen vare droslede af en af Konsistorium dertil nedsat Kommitre af Professo- rer, bestemt ved Skrivelse af 30te April 1839. I denne tilkjendegav Direktionen, for- anlediget ved nogle Væringer af Examinatorerne angaaende det Onsselige af en Modifi- kation af den kongelige Resolution, og nogle Tvivl angaaende dens Forstaaelse, at der ved Examinationen bliver at forholde overensstemmende med Resolutionen, faaledes at Examinanderne alene proves i Fædrelandets Historie, bvorimod Direktionen intet havde at erindre imod, at der i denne indskrænkede Del af Historien anstilles en desto Rcgler ved Forbercdelsesexamcil. str. i plan Trigonometri; i elementer Stereometri, indeholdende Savningerne om rette Linier og Planer, Polyedra, Cylinderen, Keglen, Kuglen. (lixanien ssal bestaae as en skriftlig og en mundtlig Del; vcd den forste foreloeggeS en Opgave henhorende lilider de ovenncevnte Afdelinger, saaledes at derved baade gives Anledning til selvstændig Benettelse af de la'rte Scetninger, eg til at vise øvelse i praktist Regning. 3. To af Lcererne ved Læreanstalten skulle vcrre Censorer tilligemed Examinater, som er La'reren i Mathematik. 4. Resultatet af Examen stal ikke lilkjcndegives vcd sorskjclligc Karakterer, men alene ved Udtrykket „Antaget" eller „Ikke antaget". Det er bekjendt, at der i sin Tid bl.v nedsat en Kommission til at tage under Overv>j,lse cg indgive Betænkning over et allerunderdanigst indgivet Forflag angaaende Forandringer ved den jurldi>I'e ^mbed5exc:nlen ved Kjobenhavns Universitet'). Konimissionens Bctcrnkning bl.v i Deccmber !<'->34, overensstemmende n?ed Reskriptet, tilstillet det danske Kancelli, sem havde allerunderdanigst at feredrage Sagen, eg eftcrat dette var skeet. blev det ved allerhojeste Reskript af 5te Ian. 1838 Kancelliet paalagr, at tilstille Universitetsdireklionen Kemmissienens Betcrnkning med Bilage, tilligemed Kollegiets Bemcrrkning.r derved, for at Direktionen derpaa, efter ar have indhentet det juridiske Fakultets Betcrnkning, over Sagen i det Hele kunde nedlcrgge allerunderdanigst Forestilling. Dette skete under 1'^te Deccmber 1839, esterat der juridiffe Fakliltets Betænkning den 13de Juli nastforhen var bleven Direktionen tilstillet. Hovedpunkterne i det oprindelige Forflag — der gik ud fra den Forudsætning, at den brugelige Manuduktion til den juridiske Examen »'almindelighed maatte ansees som meget skadelig sor Retsvidenskabens Studium, og dens Afskaffelse cller Indskrænkning for sårdeles onskelig — vare: at der af Fakultetet stedse skulde udarbejdes eg for de ') Kommissionen, som blev nedsat vcd kongeligt Rcffript af 22de Maj IL33, bestod af For- flagets Forfatter Gehejmekonferentsraad Nothe, Direktionens tvende andre davcrrende Med- lemmer, Konfessionarius 1>i-. Mynster og Etatsraad Hansen, Generalprokuroren Konfe- tentsraad Drsted, Professor Iuris nu afdode Konfcrentsraad Schlegel, samt Hojesterets- asscssorerne Kofod og Srellvogen. Se akad. Tdd. I. 403. Juridisk Exmncn. Studerende betjendtgjores en detailleret Studieplan; at der skulde ansattes et Antal af lonnede Embedsmoend, Nepetentec, til at gjentage og nojere forklare for de Stu- derende Professorernes Forelæsninger; at Examinationen ved den juridiske Examen ikke som hidtil skulde foretages af Fakultetet, men af en egen Examenskomml'ssion besiaaende af nogle praktiske juridiske Embedsmoend og nogle af Fakultetets Professorer; og at Examen selv skulde gives en betydelig forandret Indretning ved Indskrænkning af den mundtlige Examination og Udvidelse af den skriftlige; ligcsom der endelig under Sagens Forhandling i Kommissionen blev fremsat det Forflag at dele Examen i to saavel i Henseende til Tid som lil Gjenstande sorskjellige Examina. I forstnoevnte Henseende havde Kommissionens Pluralitet i sin allerunderdanigste Betænkning bemcerket, at Retsvidenskabens Studium bos os, i Sammenligning med a'ldre Tider, langt fra at vcrre saaledes gaaet tilbage, at gennemgribende Foranstaltnin- ger til dets Fremme nu skulde virre nodvendige, tvertimod maatte ansees for i det Hele at v.rre i en ret heldig Tilstand; og hvad navnligen angaaer Manuduktioiiens Afskaffelse eller Indskrænkning, var Pluraliteten heller ikke enig i den Foruvscetning hvorfra det allerunderdanigste Forflag var gaaet ud, at nemlig faadan Manuduktion — der ved Kjobenhavns Universitet har bestaaet ligesaa lcrnge som selve den juridiske Examen, men som heller ingenlunde er ubekjendt ved fremmede Universiteter — skulde ubetinget og i saa hoj en Grad v^re forkastelig; Kommissionen antog tvertimod, at Manuduktionen, fra flere (^ider betragtet, har sine store Fordele og ingenlunde er til Skade for Rets- videnskabens Studium; dog indrommede den, at da Manuduktionen ofte udoves af mindre duelige og samvittighedsfulde Studerende, og faaledes kan lede til Misbrug, vilde det vcrre onskeligt om den kunde indskrcenkes. Det hertil i Forflag bragte Hovedmiddel, Ansorttelse af Nepetenter, havde Kommissionens Pluralitet ikke kunnet sinde hensigts- mæssigt. Den formente, at Nepetenternes Foredrag enten (og sandsynligst) ikke vilde blive talrigt besogte, eller, hvis det Modsatte blev Tilfoeldet, blive uden den tilsigtede ?«ytte, da det vilde blive ligesaa umuligt for Repetenterne som for Professorerne at ind- rette sine Foredrag ester den Enkeltes Tarv, og Manuduktionen saaledes ikke derved vilde gjores oversiodig; at Repelenternes Stilling, hvis de skulde ganske underordnes Docen- terne, let kunde blive saa ubehagelig og uhcederlig, at disse Poster ikke vilde blive sogte af duelige Subjekter; at Forholdet mellem dem og Universitetslærerne under alle Om- stændigheder vilde blive hojst besvcrrligt og ubehageligt, og Indretningen i det Hele til Byrde og Tidsspilde for Docenterne; endelig vilde ogsaa Bekostningen volde Betænkelig- hed, og Pluraliteten troede saaledes, at hermed end ikke burde anstilles noget Forsog. Det andet Hovedforflag, Examinationens Overgang fra Fakultetet til en fceregen Eramenskommitie, havde Kommisionens Pluralitet ligesaa lidet anseet for tilraadeligt. Det bemcrrkedes, at Examinationen ved vort Universitet stedfe har vceret hos Fakultetets Piofevforer; at dette paa ny blev bestemt ved Forordn. 26de ^Aan. 1821, efterat det ved de denne Lovgivning forudgaaede Forhandlinger netop havde voeret omhandlet, om der var tiljlr^kkelig Grund til nogen Forandring heri, hvilket man dengang ikke troede at finde, og at der altsaa formentlig heller ikke vilde vcere det nu; og endelig, at ialt- fald en lignende Forandring burde foretages med de ovrige Embedsexamina, for at ikke det juridiske Fakultet skulde udscrttes for en ufortjent og krcenkende Mistanke. De for en saadan Forandring anforte Grunde kunde ikke ansees tilstrækkelige. Nogen Partisk- hed for de Studerende fra Professorernes Side kunde ikke finde Sted, hvor Examen ex offentlig og alle Professorerne i Forening med to Censorer udenfor Fakultetet deltage i Eensuren. ^lt de Studerende skulde vcere i nogen Tvang til at hore Forelæsningerne, l>4 Aovandrmgcr vcd kunde ikke indrommeS og modsagdes af Erfaring, der og viser al Forsommtlse af Fore- læsningerne ikke kommer i Betragtning ved Examen. Ligesaalidet kunde den Indvending gjelde, at de Studerende derved skulde foranlediges til altformegct at holde sig til Pro- fessorernes Meninger; dette vilde ialtfald ikke gjelde om den skriftlige Examen. hvor alle Professorerne censurere; men ogsaa ved den mundtlige Exam en viser Erfaring, at der i denne Henseende hersker al mulig Liberalitet, cg det kunde maaske snarere befrygtes, al Examinatorer blandt praktiske Embedsmcrnd, for at ikke deres praktiske Dannelse skulde faae cn uheldig Indflydelse paa Examinationen, kunde forledes til at holde sig utilborlig til Systemerne, og saaledes den befrygtede Ulempe just endmere fremkaldes. At endelig Professorerne ved Examinationen kunde helde til utilborligen al holde sig til Theoricn og den dode Lcrrdom, vilde ialtfald ikke vcere en vcrrre Fejl end om praktiske Examina- lorer, ved at forfalde lil den modsatte yderlighed, kunde bringe del strcrngere vivenstabe- lige Studium til derunder al lide. Forsaavidl det var antaget, al den foreflaaede For- anstaltning vilde have til Folge, at Examinatorerne, der ere ubekjendle med den forud- gaaede Undervisnings Beskaffenhed og Form, maalle alene have for Oje Videnskaben selv og det Maal af Kundskab som bor kunne fordres af Examinanden, og at saaledes Examen vilde blive et sikkrcre Bevis paa ExaminandenS Indsigt, og den akademiske Undervisning selv mere rettet paa Videnskaben uden noget Hensyn paa Examen, hvorved ogsaa Manuduktorernes Indflydelse vilde udelukkes, bemærkedes forst, at der ikke gives nogen saadan absolut Videnskab, hvortil Examinatoc kan holde sig, men at han nodven- digl maa tage Hensyn til et vist Omfang af Videnssaben. Ogsaa maa Proven til Examen have sine visse Grcendser, og der kan ikke af den dcr indstiller sig til Examen fordres den samme Indsigt, Fcrrdighed og Fasthed i Retsgrundscrtningernes Anvendelie, som hos den ovede praktiske Jurist, ligesom der paa den anden Side, for at vide om Grundlaget er rigtigt opfattet, maa af Kandidaten fordres meget som den praktiske jurist vel bor vide, men ikke behover i den Nrad at have paa rede Haand. Til ar kunne drag? den rette Mrcrndse for det Kundskabsmaal der saaledes bor fordres ved Examen, horer noje Bekendtskab med Retsvidenskaben i dens hele Udstrcrkning; men som Folge heraf vilde praktiske Embedsmcrnd vcrre mindre vel skikkede til Examinatorer, da de let kunde enten forledes til at indskrænke Examinationen til de almindeligste Sandheder og derved gjore den for let, eller udsoettes for ar bedomme Kandidatens Svar urigtigt. Men det turde saaledes da netop blive lettere at forudberegne Sporgs- maalene ved Examen, det grundige Studium vilde derved lide, og Manuduktionen, istedetfor at indskrænkes, antage cn mindre anbefalende Karakter end nu; ogsaa kunde det befrygtes, at Forelæsningerne vilde blive lidet eller flet ikke befogte, medmindre Pro- fessorerne altfor meget vilde lempe Foredraget efter Examinationen, og saaledes synke ned til selv al blive Manuduklorer. Vanskeligheden i al finde dygtige Examinatorer blandt praktiske Embedsmcrnd vilde og endmere foroges, naar Manuduktionen engang skulde blive mindre hyppig, samt derved at saadanne Embedsmcrnd ikke let kunde finde den dertil fornodne Tid. Med Hensvn til at Examinationen i andre Lande, navnligen i Hertugdommerne, er henlagt lil Examinalionskommissioner, bemcerkedes, at Forholdene der ere anderledes end hos os. Det fri Valg mellem flere Universiteter gjsr del nod- vendigl at have scrregne Autoriteter til at prove Vedkommendes Duelighed; Examens- kommissionernes Scrde i en anden By end Universitetet, og Mangelen af Offentlighed, gjsr det vanskeligt for de Studerende at erfare Examinationsmaaden; men netop denne Mangel af Offentlighed gjor det vanskeligt at bedomme, om ikke Examinationen lider af de Ulemper som kunde befrygtes at opstaae ved at lade den foretage af praktiske Embeds- dcn juridisk Exaiucn.' moend. Forsaavidt der var gjort Sammenligning mellem Overdikasterierne i Hertugdom- mcrne og Hojesteret og Overretten hos os, for at bevise at disse Netter ligesaa let kunde afgive del fornodne Antal af Medlemmer til en Examenskommission, erindredes, at Hojesteret let ved et stadigt Afsavn af 2 Medlemmer kunde udsoettes for at blive »fuldtallig, og at Overretten er yderst sparsomt besat i Forhold til de derunder horende Forretninger. Og selv naar to af Fakultetets Medlemmer indtraadte i Examenskommitteen, vilde store Betænkeligheder mod Forflaget mode, dels derved at den ene Universitetslærer vilde komme til at examinere i den Andens specielle Fag, dels derved at den halvaarlige Omvexling af Examinatorer vilde frembringe Ulighed i Examen, ligesom den Indvending mod Pro- fessorernes Examination, at de kunde medbringe Partiskhed for enkelte Examinander, ligefuldt vilde gjelde ved en faadan Modifikation af Examen. Ogsaa mod den fore- slaaede forandrede Indretning af selve Examen bleve betydelige Indvendinger fremforts. Den hos os herskende Offentlighed i Examen er et stort Gode, men som vilde lide en betydelig Indskrænkning, dersom den skriftlige Examen gaves den foreflaaede Udvidelse; den skriftlige Prove alene vilde voere utilstrækkelig, ej alene i sig selv, men navnligen i Danske Net formedelst dennes store Omfang; det foreflaaede store Antal af skriftlige Opgaver (16 eller 20) vilde ogsaa dels fordre en uforholdsmæssig Tid og virke for- styrrende paa Forelæsningernes Gang, dels medfore en overordentlig Byrde for Exami- natorerne, og maatte derved befrygtes at have en uheldig Indvirkning paa Bedommel- sens Omhyggelighed og Examens Paalidelighed, ligesom Vanskeligheden i at sinde Exa- minatorer blandt de praktiske Embedsmoend derved vilde soroges. Kancelliet havde ogsaa i de af dette meddelte Bemærkninger tiltraadt den af Kom- missionens Pluralitet yttrede Mening, at Privatmanuduktionen i det Hele snarere er til Gavn end til Skade for de Studerende og for det juridiske Studium, idet den vel undertiden kan medfore et overfladisk Studium, men den duelige Manuduktor bedre kan lempe sig efter Tilhorernes Fatteevne og give dem Oplysning om mange praktiske Til- fcelde, hvorpaa Docenten ikke kan indlade sig. En Indskrænkning af Manuduktions- v^esenet var efter Kancelliets Mening heller ikke fornoden, da der er Konkurrence nok af gode Manuduktorer. Kollegiet forkastede navnligen med Kommissionens Pluralitet et af af- dode Konferentsraad Schlegel fremsat Forflag til Manuduktionens Indskrænkning, at den nemlig skulde foettes under Kontrol og blot tilstedes visse Embedsmoend og Graduerede, idet alle Andre skulde behsve en Tilladelse af det juridiske Fakultet. Dette vilde voekke megen Misfornojelfe, og det vilde voere yderst vanskeligt for Fakultetet at troeffe et rig- tigt Valg. Ansoettelsen af Rcpetenter havde Kancelliet ligeledes med Kommissionens Pluralitet anseet for uhensigtsmæssig, med den Bemoerkning, at den Ulempe, at de Studerende anvende for liden Tid til ved egen Flid og Selvtoenksomhed at troenge ind i Retsvidenskaben, ikke vilde hoeves derved at det blev dem paalagt, foruden at frekven- tere Professorernes Foreloesninger, at anvende maaske dobbelt saa lang Tid til at hore Repetitionen, og at det ingenlunde er Tilfoeldet, at Professorernes Foredrag er vanskeligt at farte, for dem der have de fornodne Forkundskaber. Angaaende Examens Henloeggelse til cn Examenskommission, henholdt Kancelliet sig aldeles til Pluralitetens Mening, at dette ikke var hensigtsmæssigt, og henviste navnligen til den store Forskjel mellem den hele Organisation af vort Universitet og fremmede Universiteter, samt bemoerkede, at der ialtfald vilde voere den samme Anledning til en lignende Indretning ved de andre Examina. Det juridiske Fakultet havde i den af dette afgivne Betoenkning, hvad angaaer Jnd- ffroenkningen af Privatmanuduktionen og Forflaget til at soette den under Kontrol af Fakul- Universitetets Aarbvg, 13Z9. 5 Forandringer vcd tetet, henholdt sig til Kommissionens og Kancelliets Bemcrrkninger, og erkloeret sig al- deles enigt i at der ikke kunde troeffes nogen direkte Foranstaltning i denne Henseende. Ansættelsen af Repetenter fraraadede Fakultetet aldeles, med den Vemcrrkning, at en saa- dan Foranstaltning vilde stride mod ct Universitetsstudiums Vcesen, og istedetfor Gavn medfore megen Ulempe, samt at de Studerende kunne soge den sornodne Repetition i Professorernes Repetitorier og Examinatorier. der ere af langt storre Omfang nu end forhen. Hvad angaaer den foreflaaede Examenskommission, formente Fakultetet, at dette Forslag, efter hvad i Kommissionsbela'nkningen og Kancelliets Bemærkninger desan- gaaende var anforc, ikke vilde kunne tages til Folge. Ifolge de saaledes af Kommissionen, Kancelliet og Fakultetet fremfort? overens- stemmende Pltringer, maatte det efter Direktionens Formening ansees fuldeligen udviklet og godtgjort, at ligesaa lidet som der var tilstrækkelig Anledning til at trceffe nogen gjennemgribende Foranstaltning til at standse Manuduktionsvoesenet, ligesaa lidet kunde de omhandlede dertil foreflaaede Hovedmidler, Anfcrttelse af Repetenter og Anordning af en egen fra Fakultetet forssjellig Examinationskommission, eller den omtalte forandrede Anordning af ExamenS Indretning, ansees for at vcere hensigtssvarende eller gavnlige. Derimod skjonnede Direktionen ikke rettere, end at solgende af Kommissionens Pluralitet eller enkelte Medlemmer foreflaaede og af Kancelliet og Fakultetet i det Væsentlige bi- faldt? Modifikationer i de hidtil gjeldende Bestemmelser, sigtende til det juridiske Stu- diums Fremme og en forbedret Indretning af Examen, i det Hele fortjente at komme i Betragtning: 1. Med Hensyn til Forelæsningerne ial minde lighed havde Kancelliet i sin Betoenkning yttret, at der burde drages Omsorg for en velordnet Cyklus af Fore- læsninger, der kunde fuldendes og blev fuldendt i to Aar, samt at der stedse burde be- kjendtgjores en Studieplan der, stottet til Forelæsningernes Orden, indeholdt en Anvis- ning, hvorledes disse skulle benyttes, og tillige, efter asdode Konferentsraad Schlegels Forflag, alle de Studerende af en af de juridiske Professorer gives en Vejledning til, hvorledes de skulle begynde deres Studium. — Fakultetet indrommede, at de Studerende ved Universitetet bor kunne erholde den sornodne Vejledning angaaende Maaden paa hvilken de skulle studere, og at, endskjonr saadan Vejledning vel tildels erholdes ved Foredraget af den juridiske Encyklopcrdi, de Studerende dog kunne trcrnge til en mere speciel Anvisning. Fakultetet erkjendte sig derfor pligtigt til, ligesom engang tidligere var skeet, nemlig for Bienniet 1831—33*), i Fremtiden at bekjendtgjore en Udsigt over Forelæsninger og Ovelser i hvert forestaaende Biennium. Iovrigt var bemcerket, at Fakultetet altid giver de Studerende, ved given Anledning, den fornodne specielle Anvis- ning. For ydermere at give de Studerende Lejlighed til at henvende sig til Fakultetet, og for at dette kunde have en Oversigt over, hvilke Studerende der dyrke Retsviden- skaben. troede Fakultetet, at det maaske kunde voere gavnligt, at det paalagdes Enhver som vil begynde at hore juridiske Forelæsninger, dertil at lade sig indskrive hos De- kanus. Direktionen maatte ogsaa holde for, at naar der stedse fra to til to Aar bekjendt- gjores for de Studerende en af det juridiske Fakultet udkastet detailleret Studieplan, kunde dette ikke andet end have en gavnlig Indflydelse paa den Maade hvorpaa de Stu- ) I'et var alene den forventede ny Anordning der havde foranlediget at denne Forholdsregel ikte senere blev fortsat. dt'n juridiske Examcn. 67 derende anlcegge og fortsoette deres Studium af Lovkyndigheden; og at disse tilholdes, ved Begyndelsen af deres Studium at lade sig indskrive hos det juridiske Fakultets De- kanus, saaledes som allerede i lcengere Tid havde voeret indsort ved det theologiske Fa- kultet. vilde medsore den dobbelte Fordel, at Fakultetets Professorer og de Studerende faae en ncermere Anledning til at blive gjensidigen bekjendte med hverandre, og til at meddele og soge den ncermere Vejledning i ovennoevnte Henseende som for de Stu- derende maa kunne vcere til stor Nytte. Direktionen androg saaledes allerunderdanigst paa, at begge de omtalte Foranstaltninger maatte foreskrives ved en udtrykkelig Lov- bestemmelse. 2. Kommissionen havde i sin Betænkning antaget, at det store Omfang det juridiske Studium har faaet ved Forordningen af 26de Januar 1821, derved at visse Dele af danske Rets System behandles soer skilt, og at en Moengde Bidiscipliner ere tilkomne, havde en mindre heldig Indflydelse paa de Studerendes Ud- dannelse og derfor burde gives en Indskrænkning; men dette burde efter Kom- missionens Mening ikke skee saaledes som under Forhandlingerne var foreslaaet, ved at dele Eramen i to Dele, hvilket vilde medfore flere Betænkeligheder, men derimod ved at lade nogle af de specielle Grene af Danske Ret bortfalde som saadanne, navnligen Landbo-, So-, Handels- og Politiret; Kirkeretten skulde ikkun tildels behandles som specielt Fag og Foredraget derover indskrcenkes til et halvt Aar; Retshermenevtiken ligeledes ikke behandles som specielt Fag, men, saaledes som tilforn fandt Sted, som en Del af Indledningen til Danske Ret. hvorimod der kunde holdes exegetiske Forelæsninger over Lovens forskjellige Boger, og de Studerende paalcegges ved Eramen at opgive enten en hel Bog eller visse Kapitler til at gjmnemgaae exegetisk; fremdeles antoges Forelæsningerne over den danske Retshistorie, den romerske Rets Hi- storie, den juridiske Encyklopoedi og Statistiken at kunne indskrcenkes til et, og over den danske og fremmede Staters Statsret fra tre til to Semestre. Det var derhos an- tydet, at naar en kameralistisk Examen kommer istand, kunde muligen enkelte af den juridiske Examens Bidiscipliner dertil blive at henlcegge. I Henseende til Forelæsnin- gernes Orden var antaget, at istedetfor den hidtilværende Inddeling af Foreloesnings- gjenstandene, hvorefter det hele System af Danske Ret var fordelt i 9 Forelcesninger, der tilendebringes i to Semestre, vilde det voere hensigtsmæssigere at det hele System inddeltes i de tre Hoveddele: Civilret, Kriminalret og Proces, som hver skulde vcere Gjenstand for en Foreloesning der kunde tilendebringes i et eller hejst to Semestre, ialt- fald ved at tage et storre Antal af Timer, dog at der tillige holdtes en Foreloesning over den indvortes Rets-Encyklopcedi. En saadan Inddeling formodedes at ville meget befordre Kollegiifliden hos de Studerende, naar de hos enhver Docent kunde i kort Tid erholde et samlet Helt. Ogsaa over den almindelige Retsloere og Romerretten burde Forelæsningerne indrettes saaledes, at de kunde tilendebringes i to Semestre. Hvis Pro- fessorerne derved skulde nodes til at anvende et storre Timeantal, burde der tilstaaes dem en forholdsmæssig Forhojelse af Honoraret- I Henseende til disse Forslag bemcrrkede Kancelliet, at det er af stor Vigtighed for de Studerende, at de loenge for de indstille sig som Examinander have gjennemgaaet fornemmelig hele det danske Retssystem med tilhorende Hjelpemidler, og Kollegiet fandt saaledes disse Kommissionens Forslag, sigtende til Koncentrering af Studiet, i det Hele hensigtsmæssige; navnligen var Kollegiets Pluralitet enig i at Landbo-, So-, Handels- og Politiret burde udgaae som specielle Discipliner og Examinationsfag, og ligeledes Hermenevtiken, i hvilken Henseende dog afvigende Meninger i Kollegiet havde voeret 5" Forandringer vcd yttrede. Om HensigtsmcrSsigheden as de foreflaaede exegetiske Forelcesninger, og den Forpligtelse for Kandidaterne, ved Examen at opgive enkelte Boger eller Kapitler af Loven til at gjennemgaae exegetisk, var Kancelliet enigt, og tiltraadte ligeledes, at visse Fore- læsninger (dansk Retshistorie, Kirkeret, Romerrets Historie, juridisk Encvklopcrdi, dansk og fremmed, Staters Statsret, og Statistik) burde tilendebringes i et Semester. Det omtalte Forflag, at indskrænke det juridiske Studiums Omfang ved at lade visse scrregne Discipliner udgaae som specielle Lcrre- og Examinationsfag, tiltraadte ogsaa Fakultetet, forfaavidt angaaer Landboret, Handelsret, Politiret og juridisk Herme- nevtik, men mente at Soretten burde vedblive at foredrages scrrskilt, og deri ved Examen examineres, eftersom den omfatter en stor Mcrngde vigtige Bestemmelser, der ikke ere blotte Anvendelser af de almindelige juridiske Regler, men grundede i Sosarts- focholdenes scrregne Natur. Det bcmcrrkedes, at der desuden i Soretten omhandles forholdevis kun faa Detailbestemnielser, saa al kun liden Lettelse for de Studerende vilde opnaaes, bvis den ophortc at vcrre Gjenstand for en egen Foreloesning, ligesom den Omstcrndighed, at Soretten i Loven er anvist en egen Afdeling og en egen Domstol for deslige Sager organiseret i KjobenhavN, henviser til den scrregne Stilling som den indtager i Forhold til Privatrettens ovrige Dele. Fakultetet kunde ikke vcrre enigt i det Forslag, al der istedetfor Foredraget over Fortolkningsloeren skulde holdes egne exegetiske Forelcesninger, og en tilsvarende Prove ved Examen sinde Sted. En saadan egen Exe- gelik formentes ej alene at ville blive temmelig »tillokkende, men neppe heller at kunne give en saa levende Indsigt i de enkelte Lovsteders fulde Betydning, som naar de gjen- nemgaaes paa vedkommende Steder i Systemet, ligesom det Ojemed som ved de exe- getiske Foredrag skulde tilsigtes, ligesaa fuldstcendigen vil kunne opnaaes naar der, som nu er Brug, tages ved de almindelige Foredrag over Systemet tilborligt Hensyn til det exegetiske Element. I Henseende til den foreflaaede Indffroenkning til et Semester af Forelæsningerne over forskjellige Discipliner bemcrrkede Fakultetet, at delte allerede fandt Sted med Encyklopædi, positiv Folkeret og Romerrets-Historie, og at det herefter vilde kunne skee med Hensyn til Kirkeretten, da derover nu vilde udkomme en trykt Lcrrebog; derimod kunde den danske Retshistorie ikke lettelig tilendebringes i mindre end to Fore- lcesninger, naar de vigtigste Bestemmelser af Kilderne skulle gjores forstaaelige i selve Grundsproget. Overhovedet ansaae Fakultetet det utilraadeligt, ved Lov at foreskrive, i hvilken Tid et Foredrag skal fuldendes, hvilket beroer ej alene paa Massen af det Stof der ssal meddeles, men ogsaa paa den hele Maade hvorpaa Foredraget holdes; begge Dele burde formentlig overlades til Docentens Skjonsomhcd, saaledes soni ogsaa i Frd. 2l)de Ian. l.d2l H 5 er erkjendt. Indskrænkninger i denne Henseende, bemcerkede Fa- kultetet, ere lil Skade for et frit videnskabeligt Studium, og ere byggede paa den mindre rigtige Forudscrtning, at der i Forelæsningerne ikkun skal meddeles hvad der netop for- dres ved Examen. Fakultetet var vel aldeles enigt i, at der ved Forelæsningerne bor tages Hensyn til at de fornemmelig bor vcrre beregnede paa unge Studerende der for- berede sig til Examen, men mente paa den anden Side, at Docenten bor have al Frihed til at foredrage Videnskaben med den Fuldstændighed han finder passende, og paa den Maade som han finder bedst skikket til at bringe sine Tilhorere til Selvtoenksomhed og Selvstudium. Imidlertid ansaae Fakultetet det dog for rigligt, at den i Frd. 26de Ian. 1821 H 6 indeholdte Regel, at en fuldstændig Forelcesningscyklus skal tilendebrin- ges i et Tidsrum af to Aar, vedblev at vcrre gjeldende. Ogsaa fandt Fakultetet det onskeligt, at Forelcrsningerne over de enkelte Discipliner saavidt muligt koncentreres, for at de Studerende desto hurtigere kunne erholde et samlet Helt, endskjont det af den den juridiste Examen. by ansorte Grund ikke ansaaes rigtigt at give nogen direkte Forskrift i saa Henseende. Derimod kunde der indirekte virkes dertil ved udtrykkelig at tillade, at en Docent kunde fscbmde tvende af de fsr ethvert Semester foreskrevne Forelæsninger, saaledes at et Foredrag paa 7 Timer ugentlig blev at regne for tvende og at betale med dobbelt Hono- rar. — Forsaavidt det Forflag var fremsat, at det danske Retssystem maatte blive frem- stillet efter dets tre Hoveddele: (Civilret, Kriminalret og Proces, og at der maatte blive boldt et eget Foredrag over indvortes Retsencyklopcedi, bemoerkede Fakultetet, at det vel ved Studieplanens Udarbejdelse vilde drage Omsorg for, at de til forncevnte Hoveddele ho- rende Discipliner ikke adsplittes eller fordeles paa flere Semestre end fornodent, men at det maatte ansees som uhensigtsmæssigt at give en Lovforskrift angaaende det System der stal folges, da Systemet er noget af det Videnskabelige som bestandige« uddannes, og det ikke lader sig sige, hvilket System der bor gives absolut Fortrin for det andet. Af lige Grund antog Fakultetet det heller ikke tilraadeligt at befale, at der skal boldes cn egen Forelæsning over indvortes Retsenci'klopcrdi. Herover behsvedes ingen Forelæs- ning saalcenge der, sabledes som i den senere Tid er bleven Brug hos os, holdes en egen Forelæsning over cn saakaldet almindelig Del af Civilretten, hvilken tildels svarer kil en indvortes Retsencyklopsedi, hvoraf den ovrige Del kunde henvises til den sced- vanlige foreskrevne Forelæsning over Enci'klop.rdien, der ikke behover at vcere blot udvortes. — Den i Frd. L6de Ian. 182l H 5 givne Forskrift, at der i et af Aarets Semestre skulle anstilles Disputeresvelser, havde Fakultetet, med den Bemoerkning at disse Dvel- ier, skjoiit de vistnok kunne medfsre Nytte, lidet harmonere med den Maade hvorpå« man nu ved Universiteterne ssger at udbrede Kundskaber, foreflaaet at maatte forandres derhen, at det ikke skal v^re nsdvendigt at deslige Disputereovelser holdes. Direktionen maatte sinde de Grunde som af alle tre Autoriteter vare anforte for at lade de ommeldte specielle Discipliner bortfalde, aldeles fyldestgjorende, men troede derhos at burde give Fakultetet Medhold i at en saadan Forandring ikke burde udstrcrkkes til Soretten, men at denne, der ligesom Kirkeretten indtager en soeregen Stilling i Sy- .siemet, og ligesom den er behandlet i en sceregen Bog af Kong Kristian d. 5tes Danske Lov, ligesaa vel som Kirkeretten burde vedblive som scerligt Loere- og Examinationssag. — Hvad angaaer Forelæsningernes Jndskrcenkning i Henseende til Tid, maatte Direk- tionen med Fakultetet holde for, at der paa en meget hensigtsmæssig Maade kunde in- direkte virkes til Forelæsningernes Koncentration, ved, i Forbindelse med en udtrykkelig Gjentagelse af den i Frd. Wde Ian. 1.821 h 6 indeholdte Forskrift, at en fuld Fore- lcrsningscyklus skal vcrre tilendebragt i to Aar, at bestemme, at tvende af de for enhver Docent foreskrevne Forelæsninger i hvert Semester kunne efter Godtbefindende sammen- trykkes til en Forelæsning, naar dertil anvendes et dobbelt Antal af Timer ugentlig, i hvilket Tilfoelde da Forelæsningen maatte regnes for dobbelt og give Adgang til dobbelt Honorar; da imidlertid det af Fakultetet ncevnte Antal, af 7 Timer, ikke nojagtigen svarede til det Dobbelte af det Timeantal der hidtil i Regelen havde voeret anvendt til en Forelcesning — som kunde antages at vcere ester Middeltal 4 Timer ugentlig — , og da den Erstatning der maatte vcere at bestemme for Timernes Forogelfe udentvivl helst burde faavidt muligt scettes i nojagtigt Forhold til den Forsgelse af Timerne som finder Sted, saa antog Direktionen, at den paatcrnkte Bestemmelse i Henseende til Ho- norarets Forhsjelse burde gaae ud p.i^, at forsaavidt der til en Forelcrsning anvendes mere end 4 Timer ugentlig, bor det vcere Docenten tilladt, for hver Time som han ugentli lceser over dette Antal at forhoje Honoraret for en saadan Foreloesning med i 70 Forandringer ved Rbd. — Naar Fakultetet havde modsat sig Kommissionens og Kancelliets Forflag om at der maatte foreskrives egne exegetiske Forelæsninger over visse Boger eller Kapitler af Loven, der skulde troede istedetfor de ester Forflaget bortfaldende Forelæsninger over Her- menevtiken, og at de Studerende skulde paaloeggeS ved Examen at opgive et saadant Af- snit af Loven til at gjennemgaae exegetiff, da maatte Direktionen vel holde for, at flige exegetiske Forelæsninger, holdte med behorig Skjonsomhed, kunde blive ret frugtbringende, men troede dog at burde foreflaae, at der herved fortrinsvis toges Hensyn til Fakultetets Vttringer, og at saadanne Forelæsninger ikke maatte blive befalede, men faadant over- ladt til Fakultetets eget Godtbefindende. — Derimod kunde Direktionen ingenlunde finde de af Fakultetet anforte Grunde hvormed det vilde bestride Forflaget om at indrette Forelæsningerne efter Retsvidenskabens tre Hoveddele: Civil-, Kriminal- og Procesret, fyldestgjorende. Denne Inddeling er saa naturlig begrundet i Retsvidenskabens eget Indhold, den er saa almindelig erkjendt og almindelig vedtaget, netop med Hensyn til Forelæsninger paa alle andre Universiteter, at der ikke kunde voere Betænkelighed ved at loegge den til Grund for Forelæsningernes Omfang og Orden, faaledes at det gjordes Professorerne til Pligt, at fuldende de tre Hovedsoreloesninger over Civilretten, Krimi- nalretten og Processen, hver isoer i et eller hojst to Semestre, og alle tre i hvert Bi- »nnium. Herved kunde paa den ene Side ikke lcrgges nogen Hindring ivejen for Viden- stabens Indflydelse, efter dens Fremskridt og Standpunkt, paa Systemets Uddannelse, idet hver af de tre Hoveddiscipliner stedse maatte voere Gjenstand for el foeregent Sy- stem, hvilket det var overladt Professorerne al udvikle; og ligesaa lidet vilde der paa den anden Side gjores nogen voesenllig Indstrcrnkning i Professorernes Friked til at give deres Foredrag al den Udforlighed hvortil Gjenstanden maatte give Anledning, siden det blev dem overladt at bestemme Timernes Antal. — Med Hensyn til de af Kom- missionen og Kancelliet i Forflag bragte Foreloesninger over indvortes Retsencyklopoedi, troede Direktionen, efter hvad af Fakultetet var forklaret, at burde give det Medhold i, at en faadan Foreloesning ikke burde forcffrives ved nogen udtrykkelig Lovbestemmelse. — I Henseende til Fakultetets Forflag, at den i Frd. L6de Ian. 1821 h 5 givne For-, skrift, at der i et af AaretS Semestre skulle anstilles Disputereovelser med de Stu- derende, maatte bortfalde, skjonnede Direktionen ikke rettere, end at den af Fakultetet herfor anfotte Grund maatte ansees som fyldestgjorende, og Direktionen sandt derfor at burde allerunderdanigst anbefale denne Forandring. 3. Hvad endelig angaaer Gjen standene for den juridiske Examen og selve Examens Indretning, havde Kommissionen med Hensyn til den theo- retiske Prove forment, at dm hermeneutiske Opgave helst burde udgaae, selv om Hermenevtiken skulde vedblive som scrrskilt Disciplin, og at der istedet derfor burde giv«-s en 5te Opgave i Danske Ret. Da den Bestemmelse, at Opgaven i Romerretten skal voelges saaledes, al ker skal anstilles Sammenligning med Danske Rets Forffrifter i samme Materie, dels indskrænker det fri Valg af Opgaver, dels giver Kandidaterne Lejlighed til, ved udforligen at omtale Danske Nets Bestemmelser, at skjule Mangelen af Kundskab i Romerretten, antoges det for rigtigst, at ophoeve den anforte Forskrift, og overlade til Examinatorerne selv, at fordre Sammenligningen med Danske Ret naar Opgaven dertil er passende. — Om den praktiske Prove havde Kommissionen be- mcrrket, at det soedvanligen mindre heldige og mere tilfoeldige Udfald af denne Prove formentlige« ikke ene burde foges deri at Kandidaterne savne den praktiske Erfaring, men at ogsaa den Omstoendighed, at den praktiske Duelighed skal bedommes af et eneste Ar- bejde, kunde bidrage til at gjore Udfaldet mere usikkert. Det var derfor foreflaaet, at juridiske Examcn. 71 der til den praktiske Prove burde bestemmes to Dage, saaledes at Kandidaten paa den forste Dag skulde behandle en Retssag paa den hidtil sædvanlige Maade ester et op- givet Thema, men paa den anden Dag skulde over et praktisk juridisk Wmne levere et Arbejde af mindre Omsang, f. Ex. en Betænkning eller en Dom alene. Fremdeles burde praktiske Embedsmand have storre Indflydelse paa Censuren over bemeldte Prove, og denne derfor overdrages til to eller tre praktiske Embedsmand i Forening med to af Fakultetets Medlemmer, saaledes at den samlede Kommission ogsaa skulde vcelge Op- gaverne. Det var derhos antydet, at der maaske desuden burde anordnes en scerskilt praktisk Prove for enhver Kandidat der attraaede fast Anscettelse under et Kollegium, til hvilket dog den noermere Indretning af denne Prove maatte overlades. — Forsaavidk der var fort Anke over at Censuren ved den juridiske Examen ialmindelighed har voeret for mild, var det bemcerket at dette udentvivl ikke var besojet, idet Censuren ved den juridiske Examen, naar alt vel overvejes, ikke var mindre streng end ved de svrige Embedsexamina, men det indrsmmedes, at der kunde sinde nogen Vaklen Sted i Hen- seende til Principerne for Karakterbestemmelsen, hvilket isoer hidrorte derfra at Cen- sorerne vexlede, og at disse dog jevnligen kunde komme til at decidere, naar nemlig Pro- fessorerne vare af delte Meninger. Som Middel til at raade Vod herpaa foresloges Ansættelsen af faste Censorer, der burde ansoettes stedse tre ad Gangen, paa en vis Tid, som to eller tre Aar, og gageres med 300 Rbd. hver, hvilken Udgift maatte vcrre at udrede af Statskassen. Disse Censorer burde i Forening med Professorerne vcelge de ffriftlige Opgaver, vcere tilstede som Censorer ved den mundtlige Examen, og ligeledes fungere som Censorer ved de praktiske Prsver. — Da fremdeles den hidtilgjeldende Karakterinddeling og Karakterens Tilkjendelse under Et gjorde Bestemmelsen vanskeligere i de Tilsoelde hvor Kandidaten staaer paa Groendsen mellem to Karakterer, og da nod- vendigen saavel bedste som anden Karakter maa have et temmelig vidt Spillerum, og der efter den hidtilvoerende Indretning ikke var noget andet Middel til at kjende de bedre Kandidater af hvert Slags fra de ringere, end ialtfald Professorernes Attester, var det endvidere soreflaaet, at Kandidaten ved Examen for hver enkelt Disciplin skulde gives Specialkarakterer og deraf en Hovedkarakter uddrages, og saavel denne som Specialkarak- tererne indfores i Testimoniet. Herved vilde ej alene de omtalte Ulemper bortfalde, men derhos Arbejdet lettes for Examinatorerne og Censorerne, da foruden Examinator kun en Professor og en Censor behovede at voere tilstede ved Examinationcn i hver Disciplin. Censorerne kunde da bedre paaagte hvad de skulde, og foranlediges til undertiden at gjore yderligere Sporgsmaal til Kandidaten. Denne Forandring vilde medsore den vigtige Fordel, at man af Testimoniet kunde nojagtigen erfare enhver Kandidats Vcerdighed til den ham tildelte Karakter, og naar hertil ved Embedsbesoettelser blev taget Hensyn, vilde dette befordre Studiets Grundighed. — I Henseende til det latinske Sprogs Brug ved Examen var det soreflaaet, at den mundtlige Examination i Naturretten skulde skee paa Dansk, og ligeledes den ene af de skriftlige Besvarelser over en Opgave i Naturretten forfattes paa Dansk, hvorimod Brugen af det latinske Sprog fremdeles maatte beholdes i den anden skriftlige Besvarelse af Naturretten, ligesom i Romerretten saavel ved den skriftlige som mundtlige Prove.—°Pluraliteten antog, at tilsvarende Modifikationer burde indsores ved den juridiske Examen for Ustuderede, navnligen hvad angaaer Indskrænknin- gen af de specielle Discipliner. Med Hensyn til nysnoevnte Forflag om tre faste lonnede Censorer heldede Kan- celliet i de af dette meddelte Bemærkninger til at billige Forslaget, saaledes at de skulde ansoettes paa tre Aar og hvert Aar En fratroede, dog at de efter nogle Aars Forlob 72 Forandringer ved kunde voelges paa ny. Den foreslåede Godtgjorelfe af 300 Rbd. aarlig fandtes pas- sende, og det antoges at denne vilde kunne udredes af Statskassen. Imidlertid frem- satte Kollegiet forskjellige Betænkeligheder og Tvivl ved det hele Forslag, hentede isoer fra Vanskeligheden i at faae saadanne Censorer, samt fra de pekunicrre Vanskeligheder, hvorved tillige omtaltes det Forslag, forfaavidt den hidtilværende Indretning skulde ved- blive, da at lade samtlige Assessorer i Hof- og Stadsretten deltage i Censorforretnin- gerne. I Henseende til de forskjellige Forflag om, hvormange Professorer og Censorer der til enhver Tid skulde vcere tilstede, havde i Kancelliet vcrret delte Meninger, idel nogle af Kollegiets Medlemmer havde tiltraadt Kommissionens Mening, at det var til- strækkeligt naar i hvcr Disciplin, foruden den examincrende og endnu en anden Profes- sor, en af de faste Censorer var tilstede, medens Andre, overensstemmende med det op- rindelige Forflag, havde troet, at samtlige Eraminalorer og Censorer burde overvcrre Examen fra forst til sidst. Som Mellemvej mellem disse forskjellige Forflag var bleven foreflaact, at der i ethvert Fag skulde vcrre tre Fakultetsmedlemmer, hvoriblandt Exami- nator, og to Censorcr tilstede. Med Hensyn til hvem der burde foretage Elimina- tionen, formente Kollegiet, at Hovedexaminauonen burde forblive hos Fakultetet, men Censorerne dog vcrre bemyndigede lil, i en eller anden Del af det danske Retssystem yderligere at examinere naar de dertil fandt Anledning. — Kancelliet forkastede det gjorte Forflag om Examens Deling i to Prover med Mellemrum af et Aar, og det endog for det Tilfcrlde at det ikke skulde vinde Bifald, at de specielle Dele af danske Ret ud- gik som sceregne Lcerefag, men omtalte et andet Foiflag der i Kollegiet var bleven frem- sat, nemlig at den mundtlige Examination skulde fordeles paa tre Dage, hvilket var antaget at ville medfore store Fordele, baade for Kandidaterne og med Hensyn til selve Examen. — Kancelliet tiltraadte den Mening, al Opgaven i Hermenevtik ved skriftlig Examen burde bortfalde, og yttrede, at nogle af dcts Medlemmer havde ment, at der burde gives en Opgave af den danske Statsret, hvilken Mening dog* andre af dets Medlemmer havde bestridt. — Kollegiet var enigt i, at det ved den skriftlig? Prove i Romerretten maatle staae Examinatorerne frit for, at fordre Sammenligning med danske Ret eller ikke, og ligeledes i det Foiflag at den praktiske Prove skulde udvides og for- deles paa lo Dage, men ikke aldeles i Forflaget angaaende Themaets Valg og Bedom- melse af en egen Kommission, hvilket derimod snarere syntes at kunne overlades Fakul- tetet i Forening med Censorerne, ligesom hidtil. — Kancelliet var aldeles enigt i For- flaget angaaende specielle Karakterer, og yltrede, at disse muligt ogsaa burde indfores for de skriftlige Specimina, alt efter Regler som ncrrmere maatte vcrre at bestemme. — Endelig ansaaes Forslaget om en speciel praktisk Prove som Betingelse for Anscrttelfe i Kollegierne for Sagen uvedkommende, hvorhos flere derved modende Vanskeligheder be- rortes. — Kommissionens Forflag angaaende det latinske Sprogs Brug og angaaende Modifikationerne i den dansk-juridiske Examen med Hensyn nl Examinationsgjenstandene havde Kollegiet givet Medhold. At der ingen skriftlig Opgave skulde gives i Fortolkningslcrren, om denne end ikke ophorte at vcrre scrrskilt Lcrregjcnstand, deri var det juridiske Fakultet enigt, men antog ievrigt, at dette Fag vilde komme til at udgaae af de befalede Discipliners Antal. — Naar Kommissionen, i den Forudscrtning, at der fremdeles skulde gives 8 skriftlige Op- gaver, havde forment, at der istedetfor den Opgave der saaledes vilde udgaae kunde gives en 5te Opgave af danske Ret, hvilkcn undertiden kunde tages af Statsretten — om hvilket sidste, som nylig anfort, i Kancelliet vare yttrede forskjellige Meninger — be- mærkede Fakultetet, at fkjont det tilfulde anerkjendtc Vigtigheden af den skriftlige Del den juridiske Examen. af Examen, havde det dog gjort den Erfaring, at Kandidaternes Kundskaber med fuld- kommen Sikkerhed kunne bedommes af foerre skriftlige Prover end 8, og Fakultetet an- drog derfor paa at Antallet af de skriftlige Opgaver maatte blive bestemt til 6, hvilket Antal baade er tilstrækkeligt for Hensigten med den striftlige Prove, og havde Analogien for sig i den gjeldende Vestemmclse om den theologiske Examen. Disse 6 Opgaver maatte da fordeles saaledes at der gaves 1 Opgave i den almindelige Retslcere, 1 i Romerretten og 4 i Danske Ret, hvorved tillige vilde fremkomme Harmoni med For- slaget angaaende Specialkarakterer. Thi skulde saadanne Specialkarakterer indfores, maatte de forskjellige til Retsstudiet horende Discipliner inddeles i visse Klasser efter deres Vigtighed, og Karaktererne tilloegges en forskjellig Vcerdi i Forhold til hverandre. Til Hoveddiscipliner vilde blive at henfore forst Hoveddelene af Danske Ret: Civilret, Kriminalret og Proces, og dernoest almindelig Retslcere og Romerret; men for den danske Civilret burde, paa Grund af dens Omfang og Vigtighed, gives to Special- karakterer, og for enhver af de ovrige ncrvnte Hoveddiscipliner en Specialkarakter. Her- efter blev altsaa for Hoveddisciplinerne givet 6 Specialkarakterer, og til enhver af dem burde svare en skriftlig Opgave. — Fakultetet var, ligesom Kancelliet, enigt i Kommis- sionens Forflag med Hensyn til den skriftlige Opgave i Romerretten, at nemlig Fa- kultetet maatte have Frihed i Valget af samme, uden at vcere bundet ved den i Frd. 26de Ian. 1821 tz 9 indeholdte Forskrift, at Opgaven stal voelges saaledes, at der gi- ves Anledning til at sammenligne den romerske med den saedrelandste Ret. — Fakultetet fandt overvejende Betænkeligheder ved at tilraade del af Kancelliet omtalte Forflag, at fordele den mundtlige Examen paa tre Dage. Det bemoerkedes at Kandidaterne uden- tvivl, langt fra at ansee en saadan Fordeling som en Lettelse, vilde betragte den som en ikke ubetydelig Skcerpelse af Examen, og de af Kancelliet anforte Grunde fandtes heller ikke tilstrcekkelige. Jaltfald burde, efter Fakultetets Formening, Proven ikke for- deles paa flere end to Dage, saaledes at der den ene Dag examineredes i Danske Rets Hoveddiscipliner, og den anden Dag i alle de andre Discipliner. — I Henseende til Indskrænkningen af det latinske Sprog ved Examen var Fakultetet gaaet et Skridt videre end Kommissionen og det danske Kancelli. Fakultetet bemcerkede i denne Hen- seende, at det altfor ofte havde haft Lejlighed til at erfare, hvorledes Realiteten af Ex- amen med Hensyn til de Discipliner hvori det latinske Sprog benyttes, isoerdeleshed hvad den almindelige Retsloere angaaer, havde lidt under denne Sprogform, idet Mangel af Kundskaber skjulte sig under Mangel af Sprogfærdighed, og det formente derfor, at dette Sprog aldeles burde afskaffes faavel ved den skriftlige som ved den mundtlige Prove ! den almindelige Retslcere. Hvad derimod Romerretten angik, frygtede Fakultetet for at de Studerende, naar de ej skulde examineres paa Latin, vilde, istedetsor at loefe den ro- merske Rets Kilder i Grundsproget, tye til Overscettelser, hvilket ikke kunde andet end virke skadeligt paa selve Studiet, og antog derfor, at det latinske Sprog burve vedblive at benyttes ved Examen i den romerske Ret, saavel ved den skriftlige som ved den mundtlige Prove. — Kommissionens Forflag om Specialkarakterer ansaae Fakultetet for meget hensigtsmæssigt, og anbefalede samme aldeles, hvorimod det ikke kunde tiltroede det af Kancelliet omtalte yderligere Forflag, at der ogsaa skulde gives en Specialkarakter for hver enkelt af de skriftlige Arbejder, og ligeledes af disse uddrages en Hovedkarakter, idet Fakultetet antog, at Specialkaraktererne for hver enkelt Disciplin burde udledes saavel af de vedkommende skriftlige Specimina som af de mundtlige Prover, hvorved hine vilde faae deres rette Vceg^ medens de vilde faae altfor stor Indflydelse naar de baade skulde bevirke en egen Hovedkarakter, og medvirke til Bestemmelse af Special- 74 For.mNmgcr ved karaktererne hvoraf den endelige Hovedkarakter ssulde tiddrages. Fakultetet antog, at det vilde have at indkomnit med ncrrmere Forslag angaaende de specielle It'egler i denne Henseende til Direktionens Approbation, naar det forst var bestemt, hvilke Discipliner der ssulde vedblive som Gjenstande for Examen. — I Henseende til Forslaget om An- sættelse as faste og lonnede Censorer yttrede Fakultetet Tvivl, om ikke den derved for- anledigede Udgift maatte ansees uforholdsmæssig stor, og om ikke de Vanskeligheder der i Udforelsen vilde mode, talte overvejende imod samme; foruden de af Kancelliet frem- hævede Betænkeligheder gjorde Fakultetet opmcrrksom paa flere andre, samt paa at de liliigtede Fordele dels ikke vilde vcrre saa betydelige, dels vanskelige« lade sig opnaae, og troede desuden, ar Grund, ne til det hele Forslag for en stor Drl vilde falde bort naar Specialkarakterer blev? indforte; thi c>t bedomme hvilkeil Karakter Kandidaten fortjener for den enkelte Disciplin, vilde vcrre langt lettere og kunne skee med langt storre Sikker- hed, end at afgive et Skjon over den hele Examen, hvor Vanskeligheden ofte fremkom- mer derved at Kandidaten har svaret godt i nogle Discipliner og maadeligt i andre. Skulde desuagtet faste Censorers Ansættelse vinde Bifald, fandt Fakultetet Intet imod at de efter Forslaget deltage med Professorerne i at bestemme de skriftlige Opgaver. Derimod cmfaaes det ikke tilraadeligt at fastscrtte, at Censorerne ved den mundtlige Prove skulde kunne gjore Sporgsmaal til Examinanderne, da dette, i de yderst sjeldne Tilfcrlde hvor deraf vilde blive gjort Brug, let kunde faae Udseende af Dadel over vedkommende Professors Examination. Ligeledes erklcrrede Fakultetet sig imod Kancelliets Uttring, at der, forsaavidt faste Censorer ikke bleve ansatte, kunde vcrre Anledning til at lade samtlige Tilforordnede i Hof- og Stadsretten, istedetfor alene de 6 crldste, deltage i Censuren: Fakultetet ansaae det mindre passende at tilkalde yngre Mcrnd, da de under- tiden vilde kunne gjore Udslaget mod Fakultetets Pluralitet, ligesom og Examens ud- vortes Anseelse derved kunde lide, og endelig et storre Antal af de Mcrnd blandt hvilke Censorerne vcrlges vilde foroge Vanskeligheden af at vedligeholde faste Principer for Ka- raklerbestemmelscn. — Det af Kommissionens Pluralitet fremsatte, og af nogle af Kan- celliets Medlemmer tiltraadte Forstag, at dersom de omhandlede Specialkarakterer bleve indforte, skulde det vcrre tilstrækkeligt, at ved Examinationen i enhver Disciplin, foruden Eraminator, alene et andet Medlem af Fakultetet og en extraordincrr Censor v.ire til- stede, var ogsaa aldeles liltraadt af Fakultetet, der ansaae sig overbevist om at saaledes Karaktererne vilde blive langt paalideligere bestemte end hidtil, og derhos bemcrrkede, at da det er physisk umuligt for samtlige Censurerende at vcrre uafbrudt tilstede under hele den mundtlige Elamen, vilde den hidtilgjeldende Bestemmelse endog kunne lcrgge en vcr- sentlig Hindring ivejen for det vistnok gavnlige Forflag om Specialkarakterer, da, naar samtlige Censurerende skulde deltage i al bestemme hver enkelt Karakter, de ogsaa alle maatte vcrre tilstede ved Examinationen i hver enkelt Disciplin; samt at Forslaget nu havde en bestemt Analogi i Plak. af 30 Ian. om den forenede Lcrgeexamen h 5, hvilken * tillige viser, at Ansættelse af faste Censorer ikke er anseet nodvendig for at tilvejebringe den fornodne Lighed i Examenskaraktercrs Tildelelse. Hvis Forflaget blev fulgt, vilde det, efter Fakultetets Uttring, i Fremtiden vcrre ligegyldigt, i hvilken Orden de i Frd. 26de Ian. 1321 h 9 ncrvnte Embedsmcrnd alternere i at overvcrre Examen; det rig- tigste vilde vcrre, at hver Dag tvende tilkaldtes, hvoraf Enhver efter ncrrmere Aftale var tilstede den halve Tid. -— Forflaget om den praktiske ProveS Forogclse med et andet praktisk Arbejde, havde Fakultetet, som antog at Proven derved vilde blive paalideligere, anbefalet, og'havde heller ikke fundet Grund til at indvende noget mod det Forflag, at de praktiske Opgaver skulde gives og bedommes af ei^egen Kommission bestaaende af Vcn juridifte Exanun. 7') to af Fakultetets Medlemmer og to eller tre praktiske juridiske Embedsmand. Fakultetet yttrede iovrigt Tvivl, om overhovedet den praktiske Prove, selv med en saadan Forogelse, kan give noget synderligt Bevis paa praktisk Duelighed, og om ikke en praktisk Prove egentlig ligger udenfor Fakultetets rette Vnkekreds, saa at det maatte anseeS onskcligt, at der kunde indfores en anden praktisk Prove, som, sat i Forbindelse med virkelig Praxis, kunde give et bedre Bevis paa praktisk Dygtighed, og Fakultetet derved befries for de trcettende og temmelig ufrugtbare praktiske Ovelser. Men saalcrnge en saadan anden praktisk Prove ikke er anordnet, troede det ikke at kunne tilraade at den hidtil- værende Prove afskaffedes. Den antydede specielle praktiske Prove for et Negjerings- kollegium ansaae Fakultetet for dets Erklcering uvedkommende. — I Henseende til den juridiske Examen for Ustuderede antog Fakultetet, at naar, i Overensstemmelse med hvad for den fuldstændige juridiske Examen var soreslaaet, Landbo- og Handelsret udgik som specielle Lcere- og Examinationsfag, behovedes ikke her nogen videre Forandring. Navn- ligen anfaaes Specialkarakterer ikke nodvendige, da Hoveddisciplinerne af Danske Ret, der ere omtrent af lige Vigtighed, udgjore den overvejende Del af denne Examen, og da det ved de fcerre Examinationsgjenstande ikke er vanskeligt at bestemme Karakteren under et. Ligesaa lidet ansaae Fakultetet nogen Forogelse af den praktiske Prove eller nogen Tilkaldelse af extraordincrre Censorer ved denne Examen fornoden, formedelst dens langt ringere Vigtighed. — Endelig havde Fakultetet paa det indstændigste andraget paa at en 5te Docent maatte anscettes, hvilket skete endnu forinden Direktionen nedlagde sin allerunderdanigste Forestilling, idet en Lektor i det juridiske Fakultet under 2?de Oktober blev allernaadigst udnoevnt. I Henseende til de Modifikationer der saaledes vare bragte i Forflag angaaende den juridiske Examens Indretning og hvad dermed staaer i Forbindelse, formente Direktionen, at forfaavidt det maatte vinde Bifald, at Lovfortolkningsloeren ikke lcengere skal behand- les som foerskilt Disciplin, burde ogsaa som Folge deraf den skriftlige Opgave i samme ved Examen bortfalde. Direktionen maatte aldeles erkloere sig for det juridiske Fakultets Forflag om en Indskrænkning i Antallet af de skriftlige Opgaver, faavel med Hensyn ril den antydede onskelige Harmoni som derved vilde fremkomme ved Beregningen af de specielle Karakterer, som ikke mindre fordi det upaatvivlelig var rigtigt hvad af Fakultetet var bemcerket, at det foreflaaede Antal af skriftlige Arbejder vilde voere fuldkommen til- strækkeligt til Ojemedets Opnaaelse, saameget mere som det turde forudfcettes, at den derved vundne betydelige Tidsbesparelse cg Lettelse for Censorerne vilde indeholde Garanti for en omhyggeligere Bedommelse af det formindskede Antal af skriftlige Arbejder; men hertil kom endnu den vigtige Betragtning, at et Antal af 6 skriftlige Opgaver er fundet tilstrækkeligt ved den theologiske Examen, og at Antallet ved den forenede Loegeexamen endog ifolge Plakaten af 3Ote Januar 1838 § 4 ikkun er fastsat til tre. Direktionen androg derfor allerunderdanigst paa at ej alene den skriftlige Opgave i Hermenevtiken ved den juridiske Examen maatte bortfalde, men derhos bestemmes, at de skriftlige Opgaver alene skulde vcere 6, paa den Maade som af Fakultetet var foreflaaet. Ligeledes an- befalede Direklionen det Forflag, hvori faavel Kommissionen som Kancelliet og Fakultetet havde vceret enige, at den Bestemmelse maatte bortfalde hvorefter den skriftlige Opgave i Romerret stal voelges saaledes. at der ved Besvarelsen tillige skal anstilles en Sammen- ligning med den tilsvarende Materie i danske Net. Ligesaa rigtigt maatte Direktionen sinde det enstemmigen gjorte Forflag om en Indskrænkning i det latinske Sprogs Brug ved Examen, og Den formente, at naar Fakultetet i denne Henseende var gaaet et Skridt videre end Kommissionen og det danske Kancelli, saa var den af hint, hvis Er- 7 s) Forandringer vcd faring i dette Punkt vistnok burde komme i fortrinlig Betragtning, foreflaaede storre Indskrænkning baade i sig selv tilstrækkelig motiveret, og aldeles i Harmoni med den Indskrænkning som i de senere Aar, ifolge kongelige Resolutioner, har fundet Sted i dette Sprogs Benyttelse ved den teologiske og ved den medicinske (nu den forenede medicinst-kirurgiffe) Eramen. — Efter hvad af Fakultetet var bemcrrket mod det af det danske Kancelli omtalte Forflag, at den mundtlige Eramen skulde fordeles paa tre Dage for enhver Kandidat, sk,onnede Direktionen ikke at det var godtgjort, at en faadan For- andring vilde enten vcere onskelig eller i sig selv hensigtsmæssig, da de af Fakultetet derimod opkastede Betænkeligheder syntes at vcrre meget vel grundede. Direktionen troede saaledes ikke at burde andrage paa at dette Forslag toges til Folge, men sorsaavidt For- andringen desuagtet skulde vinde Bifald, maalte Den med Fakultetet holde for, at For- delingen ialtfald burde fkee paa to og ikke paa tre Dage. — Hvad angaaer det af Kom- missionens Pluralitet fremsatte Forflag, at der skulde bestikkes faste lonnede Censorer, kunde Direktionen ikke andet end erkjende den betydelige Vcrgt af de Vanskeligheder som baade af Kancelliet og af Fakultetrt vare fremhævede ved delte Forflag, og da Direk- tionen derhos ikke skjonnede rettere, end at Forandringen, som af Fakultetet bemcrrket, vilde blive idelmindste langt mindre nodvendig hvis Specialkarakterer bleve indforte, eftersom derved den paaankede Usikkerhed i Henseende til Censuren vcrsentligen vilde for- mindskes, troede Den at burde allerunderdanigst fraraade en saadan Indretning, ligesom Den og, sorsaavidt nogle af Kancelliets Medlemmer havde anfeet det passende, hvis faste Censorer ikke bleve beskikkede, at tilkalde samtlige Hof- og Stadsrettens Tilforord- nede, istedetfor blot de 6 crldsle, som extraordincrre Censorer, med det juridiske Fakultet maatte ansee en saadan Forandring som utilraadelig. — I Henhold til de af Kommis- sionen og Fakultetet ansorte, saavidt Direktionen skimmede, aldeles asgjorende Grunde, troede Den at burde ubetinget anbefale de tvende andre Forslag der vare gjorte, sigtende til at forebygge den omtalte Vaklen der havde vist sig ved Karakterernes Bestemmelse ved den juridiske Examen, dels angaaende Indforelse af Specialkarakterer, dels angaaende hvilket Antal af Professorer og Censorer der bor bestemme enhver af disse Karakterer, som tvende scrrdeleS hensigtsmæssige Midler til at opnaae en paalideligere Censur og derved tillige til en grundigere Forberedelse hos de Studerende. Direktionen bemcerkede, at begge Forflag netop vare overensstemmende med hvad i Plakaten af 30te Januar 1838 tz H 5 og 6 er foreskrevet med Hensyn til den forenede Lcrgeexamen. Forsaavidt det danske Kancelli havde omtalt en Modifikation i Forslaget om Specialkarakterer, saa- ledes at saadanne Karakterer ogsaa skulde blive soerskilt at tildele for de skriftlige Speci'- mina, maatte Direktionen med Fakultetet vcere aldeles enig i al en saadan Bestemmelse vilde vcrre mindre hensigtSsvarende, og at der vilde opnaaes den bedste Harmoni naar paa den ovenantydcde Maade de skriftlige Speci'mina, under Forudscetning af al disses Antal formindskedes til li, bleve bedomte i Forbindelse med den mundtlige Prove i de til- * svarende Discipliner, og derefter Specialkarakteren sor hver enkelt Disciplin bestemt. I Henseende til de Regler der maatte vcrre at folge med Hensyn til Antallet af de specielle Karakterer, og Maaden hvorpaa Hovedkarakteren deraf skulde uddrages, maatte Direk- tionen holde for, at disses Bestemmelse rigtigst kunde overlades Direktionen, efter ncrr- mcre Forslag af Fakultetet. Ogsaa troede Den at burde give dette Medhold i at det vilde vcrre rigtigst, ikke at overlade Censorerne nogen Myndighed til at deltage i Elimi- nationen. — Hvad endelig angaaer den af alle tre Autoriteter foreflaaede Udvidelse af den praktiske Prove, saaledes at den skulde udstrcrkkes til tvende Dage, paa den sorste af hvilke, ligesom hidtil, en Retsakt skulde udarbejdes, men paa den anden Dag et den juridiske Eramen. 7? mindre Arbejde saasom en Betcenkning eller en Dom alene, og ligeledes den af Kom- missionen anbefalede Bestemmelse, at det skulde overdrages en egen Kommission, be- staaende af tvende af Fakultetets Medlemmer og to eller tre praktiske Embedsmcend, at vcelge de praktiske Opgaver og bedomme Udarbejdelserne, hvilket Forslag var tiltraadt af det juridiske Fakultet, medens Kancelliets Medlemmer i denne Henseende havde voeret af delte Meninger, da forekom begge disse Forflag Direktionen i det Hele meget vel moti- verede, og Den troede derfor at burde allerunderdanigst andrage paa at begge bifaldtes, dog maatte Direktionen, hvad angaaer de praktiske Embedsmoend som i Forbindelse med to af Fakultetets Medlemmer skulde bestemme de praktiske Opgaver, ansee det for mest passende, at der stedse valgtes tvende af de scedvanlige extraordinoere Censorer til at over- tage dette Hverv. — Direktionen troede sluttelig, med Hens»n til den juridiske Examen for Ustuderede, at der i Betragtning af denne Examens mindre Vigtighed, og i Hen- hold til hvad af Fakultetet desangaaende var bemoerket, ikke ved den vilde behoves nogen videre Forandring, end at det, forsaavidt de soerskilte Afdelinger af Danske Ret ophorte at va>re foreskrevne som soeregne La>re- og Examinationsfag for de studerede Jurister, ligeledes for de Ustuderede maatte blive bestemt, at Landbo-- og Handelsret ophorte som sårskilte Discipliner. Ved den under 27de December afgivne allerhojeste Resolution vandt de af Direk- tionen i Henhold til alt Foranforte fremsatte allerunderdanigste Indstiilingspunkter i det Hele Hans Majestcets Bifald, dog med nogle Modifikationer, hvoraf de vcrfentligste vare: at de skriftlige Opgaver istedetfor de foreflaaede 6 bestemtes til 7, hvoriblandt en af Statsretten; at den hidtilværende Bestemmelse om extraordincrre Censorer saaledes modificeredes, at der blive tvende Afdelinger af Censorer, den ene indbefattende de samme som hidtil, den anden samtlige virkelige Assessorer i Hof- og Stads-Netten og Politi- retten, og at En af hver af disse Afdelinger ved hver Examen skal vcrre tilstede; at til at bestemme Specialkaraktererne skulle, foruden de to Fakultetsmedlemmer, tvende Censorer vcrre tilstede, ligesom trende af disse deltage i Censuren over den praktiske Prove; og at der ogsaa ved juridisk Examen for Ustuderede skal gives Specialkarakterer og Censorer vcrre tilstede, samt den praktiske Prove udvides til to Dage. Forflaget an- gaaende soroget Honorar for Forelæsningerne bortfaldt derhos, hvorimod Direktionen blev allernaadigst bemyndiget til at indkomme med allerunderdanigst Forflag angaaende al- mindelig? Bestemmelser om Forelcesningshonoraret for samtlige Fakulteters Forelæsninger. Den derefter under >?Ote Decbr. 18l!tnim. Forordn. Dccbr. 183^. 7') tz >0. Bestemmelsen i Forordningen af 26de Januar !82l § 9 angaaende cxtraoldiinrre Censorer ville Vi allernaadigst have forandret derhen, at der blive to Afdelinger af Censorer, den forste bestaaende af de Deputerede i Vort danske Kancelli med Undtagelse af Generalprokuroren, de ordincere Assessorer i Hojesteret og General-Auditorerne i begge Vore militcere Etater; den anden bestaaende af de virkelige Assessorer i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kjobenhavn samt i Politiretten. Af hver af disse to Afdelinger skal et Medlem voere tilstede saa- vel ved den fuldstændige juridiske Embedsexamen, som ved den juridiske Examen for Ustuderede. tz l l. Ved den mundtlige Examen i hver Disciplin skal, foruden den examinerende Professor, en anden af Fakultetets Professorer og to af de extraordincere Censorer vcere tilstede, hvilke i Forening strax efter Elimina- tionens Tilendebringelse tildele Specialkarakteren. Denne bliver i de Discipliner i livilke skriftlige Opgaver finde Sted, at bestemme efter Udfaldet faavel af den skriftlige som af den mundtlige Prove. tz 12. Den fuldstændige juridiske Examens praktiske Prove skal herefter faaledes udvides, at den holdes i tvende paa hinanden folgende Dage. Paa den forste Dag skal, ligesom hidtil, udar- bejdes en suldstcendig Retsakt; paa den anden Dag skal af Kandidaten udarbejdes ec mindre Aibejde, faafom en Vetcenkning eller en Dom alene; efter Udfaldet af begge Arbejder i Forening bliver Karakteren at bestemme. tz 13. Til at v.vlge Opgaverne for den praktiske Prove, samt til at censurere Arbejderne, sam- mentræder en egen Kommitte, bestaaende af to af Fakultetets Medlemmer efter Omgang, samt tre af de extraordincere Censorer, paa den Maade, at der blandt disse blive tvende af forste og en af anden Afdeling. tz 14. Bestemmelserne i Forordningen as 26de Januar 1821 § 13 angaaende den juridiske Examen for Ustuderede forandres derhen, at der ved denne Examen, i Lighed med det der er foreskrevet for den fuldstændige juridiske Examen, indfores Specialkarakterer, faa- ledes at disse gives for den almindelige Retslcrre, Civilret, Kriminalret, Proces og Soret. Endskiont Handelsret og Landboret ophore at vcere soerlige Exami- nan'onsfag, skal Examinanden dog under Examinationen i Civilretten altid tillige nsje proves i Landboretten. Den praktiske Prove ved den juridiske Examen for Ustuderede fordeles paa to Dage, saaledes at Examinanden den forste Dag ud- arbejder Stevning samt Hoved- og Kontra-Indlceg i en opgiven Retssag, paa den anden Dag enten en Skiftesag i Overensstemmelse med et opgivet Thema, eller en Betcenkning over en Retskvoestion. Ved Valget af Opgaverne bliver at paasee, at de staae i Forhold til de Kundskaber som kunne forlanges af Ustu- derede. Til at vcrlge Opgaverne ved den praktiske Prove, samt til at censurere Udarbejdelserne, sammentrceder en Kommitte efter samme Regler som ere fore- skrevne i tz 13 i Henseende til den fuldstcrndkge juridiske Examen. Jsvrigt ved- bliver Forordningen af 26de Januar 1821 om det juridiske Studium ved Kjo- benhavns Universitet fremdeles at vcrre i Kraft, forfaavidt den ikke ved de fore- stående Bestemmelser er forandret. Hvorefter alle Vedkommende sig allerunder- danigst have at rette. Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjobenhavn d. 30te December 1839. Ny ^vrerposler. Befordringer. Universitetets videnskabelige Virksomhed er i en dobbelt Henseende bleven ud- videt i 1839. Over tyst' Sprog og Literatur havde i en lang Rcrkke af Aar, nemlig siden Prof. Sanders Dod i ?laret 1819, ingen Forelcesuinger vcrret holdte ved Universitetet. Dette Savn er i 1839 blevet afhjulpet, idet Professoren i fransk Sprog og Literatur, Abra- hams, vcd kongelig Resolution af 26de Januar, er overdraget tillige at overtage forst- ncrvnte Lserefag mod en scrrskilt Godtgjorelse af 400 Rbd. Dette er saaledes tillige en Tilnærmelse til den Bestemmelse i Normalreglementet, at Universitetet skal have tre Lek- torer i de levende Sprog. Professor Abrahams overtager derhoS Examinationen i Tysk ved Examen Artium, hvilket Hverv tidligere var scrrskilt overdraget Etatsraad Rahbek, og efter hans Dod Professor Ohlenschlcrger. I del juridisk, Fakultet er ansat en ny Docent, I/ic. Huris Frederik Christian Hornemann, der under 22de Oktober blev allernaadigst udncrvnt til Lektor, med 600 Rbd. Gage. Begge de anforte Summer, saavelsom et Belob af ialt 1600 Rbd., der ved flere kongelige Resolutioner bleve for- undte forskjellige af Professorerne som Gagetillcrg, tildels for at bringe Nocmalreglemen- tets Bestemmelser i Udforels,, udredes indtil videre extraordincrrt af den forogede Rente- indtcrgt som fra Normalreglementets Approbation indtil Udgangen af 1839 er indvundet for den akademiske Fond, hvilken Forogelfe, ved al bringe det forventede Overskud for 1839 med i Beregning, er al anslaa, lil omlrent 3000 Rbd. Ligeledes have nogle Udncevnelser blandt det underordnede Embedspersonale fundet Sled. Den af Direktionen i forrige Aar konstituerede Bogholder, Assistent i det kongelige General-Toldkammer og Kommercekollcgium Erik Johan Carlsen, blev. efter Forflag af Konsistorium, under 2den Marts af Direktionen udncrvnt til virkelig Bog- holder. Da forste Underbibliotekar ved Bibliotheket LN. R. Tchaarup i Efteraaret blev allernaadigst udncrvnt til Sogneprcrst i Jylland, har Konsistorium i dennes Eted udncrvnt anden Underbibliotekar Kand. Theol. Peter Georg Thorsen til forste, og Kand. Theol. Hans Gundorph i hans Sted til anden Underbibliotekar. Begge Ud- nævnelser bleve af Direktionen stadfcrstede respektive under 5te Novbr. og 28de Decbr. Ligeledes har Konsistouum lil Formand for Ligbcrrerne, i den ved Dodsfald ledig blevne Plads, udncrvnt Kand. Iuris og Institutbestyrer C. p. G. Vorregaard, hvilket Valg af Direktionen d. 16de Februar blev approberet. Den polytekniske Lcrreanstalt har faaet en ny Docent i Lektor i Kemi ved det kirurgiske Akademi Mag. Edvard August Scharling, som under 1ste Oktober blev udncrvnt til tillige at vcrre Lektor i samme Fag ved Anstalten. Da nemlig Professor Zeise havde onsk.t sig, paa Grund af sit svagelige Helbred, fritaget for endel af sine Forretninger, mod at afgive en tilsvarende Del af Gagen (200 Rbd.), blev dette ved bemeldte Resolution allernaadigst bevilget, saaledes at Lektor Scharling overtager dioje Forretninger mod at oppeboere den afstaaede Gage. Af Naades- og æresbevisninger mod Universitetets Embedsmcrnd er at mcrrke, at Professorerne Ohlenschlcrger og Reinhardt respektive den 16de Marts og 4de ?uni ere udncrvnte til virkelige Etatsraader. Universitetets Prosektor vr. Sviyer blev under forstncrvnte Datum forundt Professors Titel og Rang. Konferentsraad Verlauff er af den svenske Konge udncrvnt til Ridder af Nordstjerneordenen, hvilken Dekoration det under 24de December blev Konferentsraaden allernaadigst tilladt at anloegge og bcrre. En af Universitetets crldste Loerere har i 1839 erholdt en partiel Entledigelse, nemlig den forste Professor i Botaniken Etatsraad "Z. V. Hornemann, som efcer Dispensationer, Rejser, >n. >n. 81 derom indgivet Ansogning, paa Grund af hans svagelige Helbred, er under 12te Novb. allernaadigst bleven fritaget for de ham i Egenskab af Docent og Examinator, samt Universitetets Skovinspektor, paaliggende Forretninger, mod at han vedbliver at fore Overtilsynet med den botaniske Have, dens Bibliothek og Samlinger, og Alt hvad dertil henhorer. Tilsynet med Universitetets Skove (hvilket dog formedelst det nu sore- gaaede Salg af de jydfke Skove vil blive langt mindre betydeligt end hidtil) vil rime- ligvis blive overdraget til Universitetets Kvcestor, som dog har udbedet sig den for- nsdne Assistance af en kyndig Forstmand, i hvilken Henseende der endnu fores Brev- vexling med en saadan. To andre Universitetslærere have erholdt allernaadigst Tilladelse til at foretage Rejser i Vintersemestret 1339—40, Gehejmelegationsraad Brandsted og Professor Schouw. Forstncevnte er rejst til London, dels for at udgive et Arbejde over de antike attiske Marmore i det brittiffe Musoeum, dels og iscer for i samme Musceum og i den engelske Banks rige Samlinger af antikgrceske Mynter at udvoelge og under sit Tilsyn lade af- stsbe 4 I 5000 Stykker som Kopisamlingen i det kongelige Myntkabinet endnu savner, og hvoraf man her efter al Rimelighed ikke nogensinde kan erholde Originalexemplarer, selv om de pekuniære Betingelser vare forhaanden. Professor Schouw foretager en dels Sundheds- dels videnskabelig Rejse til Italien, navnligen med Hensyn til et Skrift over dette Lands Klima og Vegetation. Det blev allernaadigst tilladt, at begges Fore- læsninger i Vintersemestret maatte bortfalde. Professor Forchhammer har i Sommersemestret i nogle Uger foruden Ferierne berejst Jyllands og Slesvigs Vestkyst for at fortscette de geognostiske Undersogelser som han allerede for mange Aar siden har begyndt og fortsat, faavidt Omstændighederne tillode, og til hvis Fuldendelse en Sum var allernaadigst bevilget. Hans Forelæsninger og Dvelser ved Universitetet bleve til den Ende sammentrængte i kortere Tidsrum, og hans Ovelser ved den polytekniske Loereanstalt overdragne en polyteknisk Kandidat. Direktionen har i Sommersemestret dispenseret Etatsraad Hornemann for Fore- læsninger og ligeledes tilstaaet Konferentsraad Bornemann en lignende partiel Dispen- sation, for at han kunde arbejde paa Udgivelsen af en akademisk Haandbog i den al- mindelige Retsvidenskab. Endelig er Professor Iustitsraad Molbech, som havde ansogt om at der for en Tid af tre Aar maatte forundes ham en Fritagelse for den Forpligtelse regelmcrssigen i hvert Semester at holde Forelæsninger, for at han kunde benytte dette Otium til at fortsoette og fuldende nogle litercere Arbejder, ved kongelig Resolution af 23de December forelobigen for et Aar allernaadigst forundt saadan Dispensation. Det er i sin Tid i de akademiske Tid. berettet*), at da Aegensens Alumner i slutningen af 1831 havde paatcenkt Oprettelsen af en ^.a?sesorenmg imellem dem, der ssulde vedligeholdes ved frivillige Bidrag, blev det paa det theologiffe Fakultets For- slag af Direktionen bevilget, at dette Ojemeds Opnaaelfe maatte understottes derved at et af Regenfens Lokaler indrettedes hertil, og ligeledes paa Kommunitetets Regning for- synedes med endel Inventarium samt det fornodne Brcende. Denne Forening har siden uafbrudt vedvaret. I Slutningen af 1833 indkom til Direktionen et Andragende fra ') Se II. 188 fgg. Universitetets Aarlwg, 13Z9. Rcgcnscns det theologiste Fakultet, hvori delle yttrede, al ligesom Pluraliteten af Regensens Alum- ner stedse havde vårret Medlemmer af Lceseforeningen og benyttet denne Lejlighed til dereS videnskabelige Uddannelses Fremme, saaledes var der heller ingen Tvivl paa at den dertil havde virket; de svundne Aars Erfaring havde vist, at det Haab som Fakultetet ved Foreningens Oprettelse ncerede om at den vilde have gavnlig Indflydelse paa den viden- skabelige Sands blandt Alumnerne, ikke havde vceret forgjceves, idet der overhovedet nu herskede og i de senere Aar havde hersket en bedre Aand blandt de Studerende paa Re- gensen i det Hele taget, end for lomgere Tid tilbage, hvortil Fakultetet antog at Loese- foreningen havde bidraget Sit, ligesom del ncerede det Haab, at dens gavnlige Ind- flydelse ogsaa vilde strcekke sig til Alumnernes fremtidige Levnet og Virksomhed. Fakul- tetet troede, at heri indeholdtes Opfordring til en endnu noermere og virksommere Under- floltelse af Lceseanstalten fra Kommunitetets Side, ligesom ogsaa Erfaring havde lcert at Oiemedet bedre og hensigtsmæssigere vilde kunne opnaaes ved en noget forandret Ind- retning. I denne Henseende forklarede Fakultetet, at Foreningen hidtil havde bestaaet ved Medlemmernes Vidrag, ved hvilke, med faa Undtagelser, alle de aarlige Udgifter vare blevne afholdte, og at den ligeledes havde vceret bestyret af Medlemmerne selv igjennem Eforer, Inspektorer og Generalforsamlinger. Af denne Indretning fulgte for det Forste en Udgift for Medlemmerne der, om end i og for sig ikke meget stor, dog ikke var ganske ubetydelig i Forhold til de fleste Alumners ringe Evne, og den dem af Kommunitetet ydede Understotlelse blev derved formindsket; en Folge heraf havde det og- saa vceret, at altid Nogle, om end den langt mindre Del, havde holdt sig tilbage og saaledes vare blevne udelukkede fra en Indretning hvoraf dog om muligt alle Negcnsens Alumner skulde kunne drage Fordel. Paa den anden Side havde Fakultetet, for at ikke Foreningens pekunicere Krcefter skulde vcere mere indskrcenkede end nodvendigt, tilladt at ogsaa Exregensianere under visse Betingelser kunde vcere Medlemmer; men en saadan Deltagelse af dem der havde forladt Stiftelsen, ofte fuldendt deres akademiske Studier, i enkelte Tilfcelde opgivet dem, og som stode i et andet Forhold til Bestyrelsen, Fakul- tetet, end Alumnerne, kunde under Omstcendigheder vcere af en ikke gavnlig Indflydelse. Ved Siden af disse okonomiske Hensyn kom det derncest i Betragtning, at Foreningens hidtilværende Organisation, den ncermeste Bestyrelses Form, ofte gjorde i en storre Grad Fordring paa de dertil valgte Alumners Tid og Krcefter, end det med Hensyn paa deres Studeringer var onskeligt, ligesom og de derved oftere forekommende Forhandlinger og stedfindende Forsamlinger let kunde, foruden Tabet af Tid, foranledige en Virksomhed i en Retning der hverken kunde vcere gavnlig for vedkommende Individer selv, eller for Samfundslivet paa Regensen, hvortil navnligen det Forhold kunde bidrage, at Læse- foreningens Medlemmer i en vis Henseende udgjorde et andet Samfund end Alumnerne, faavelsom den forncevnte Omstcendighed, at Foreningen underholdtes af Medlemmerne, hvoraf fulgte, at de vilde mene at have Ret og Kald til at raade over den og i den, og deraf vilde det atter muligen kunde blive en Folge, at Foreningen, isoleret eller iso- lerende sig fra Negensbestyrelfen, kunde komme til at virke forstyrrende for Negenslivets Ojemed. Hertil kom endnu, at Valget af Tidsskrifter og Boger ved den ncervcerende Indretning ikke altid kunde ventes at ville blive saa hensigtsmæssigt, som naar det be- styredes af Kyndigere og mere Erfarne. Paa Grund af disse Omstcendigheder antog Fakultetet, at en Lceseindretning, bekostet af Kommunitetet, og under mere umiddelbar Bestyrelse af Fakultetet, vilde virke endnu gavnligere og mere befordrende for dens eget saavelsom for Regensstiftelsens Ojemed, end Læseforeningen i dens hidtilvcrrende Form. Laseindrttning. 83 Til Ivcerkscettelsen af en saadan Indretning vilde alene udfordres, at Kommunitetet overtog den Udgift der hidtil var bleven udredet af Alumnerne; denne havde i 1837 ud- gjort: til Tidsskrifter og Blade omtrent 243 Nbd., til Boger omtrent 268, og til andre Udgifter, faasom Belysning, Opvartning m. m. 148, tilsammen altsaa omtrent 660 Rbd., af hvilke Udgifter dog endel vilde kunne spares, ligesom endel kunde ind- vindes ved Salget af de brugte Boger og Tidsskrifter, forsaavidt disse ikke indlemmedes i Kommunitetsbibliotheket. Det antoges derfor rimeligt, at den hele fornodne Bekostning ikke vilde dehove at overstige en Sum af 500 Rbd. aarlig, heri endog indbegrebet det Bidrag som allerede nu ydedes derved at Kommunitetsbibliotheket holdt nogle af de videnskabelige Tidsskrifter som fremlagdes i Læseforeningen. Formedelst denne Omstæn- dighed vilde Læseforeningen ogsaa paa en Maade troede i Forbindelse med Bibliotheket og virke i Forening med dette, til hvilken Forbindelse der syntes at vcere en naturlig Op- fordring ogsaa i den Omstændighed, at Bibliotheket nylig havde faaet sit Lokale paa Regensen i den hidtil saakaldte Regenskirke. Fakultetet androg derfor paa, at det maatte blive bemyndiget til aarligen at anvende indtil et Belob af 500 Rbd. af Kommunitetets Kasse til at bestride Omkostningerne ved en Læseforening paa Regensen. Fakultetet an- tog, at ligesom denne Sum uden mindste Vanskelighed vilde kunne udredes af Kommu- nitetets Overskud, saaledes vilde ogsaa denne Anvendelse deraf vcere scerdeles passende, og troede, at den fortjente faa meget mere Anbefaling, jo mindre der ellers forholdsvis an- vendes af Stiftelsens Midler til dens ncermeste Djemed. Ligesom Direktionen maatte vcere enig med det theologiske Fakultet i at ansee den paa Regensen oprettede Læseforening for en scerdeles gavnlig Indretning, der kunde have en voesentlig Indflydelse, dels til at befordre en videnskabelig Sands blandt Alumnerne, dels til at gjore dem Opholdet paa Regensen kjcerere og derved befordre Flid og Orden blandt dem, hvilke heldige Virkninger ogsaa allerede, efter Fakultetets Vttringer, kjende- ligen havde vist sig i det korte Tidsrum hvori Indretningen havde bestaaet, saaledes skjsnnedes ikke rettere end at det, ester de af Fakultetet forklarede Omstcendigheder, var i hoj Grad antageligt, at der vilde opnaaes vcefentlige Fordele for bemeldte Indretning, og de gavnlige Virkninger af samme betydeligen kunne foroges, ved den af Fakultetet foreslaaede Forandring. Men dersom dette var Tilfceldet, maatte vistnok den dertil for- nodne aarlige Udgift ansees for scerdeles vel, maaske endog bedre anvendt, end om den benyttedes til at foroge de af Kommunitetet uddelte Understottelfer. Ogsaa maatte det indrommes, at Læseforeningen staaer i noer Berorelse med Kommunitetsbibliotheket, saa at en Understottelse til at vedligeholde hin Indretning paa en Maade vilde kunne be- tragtes som en Forogelse af de Udgifter som allerede hidtil, ved at anvendes til Kom- munitetsbibliothekets Forogelse, vare komne de Studerende tilgode. Og da der heller ikke i pekunicer Henseende modte Vanskelighed, idet den foreslaaede Sum uden betydelig Byrde for Kommunitetet vilde kunne udredes, fandt Direktionen, at det af det theolo- giske Fakultet fremsatte Forslag i alle Henseender havde saa meget for sig, at Den troede at burde anbefale samme til allernaadigst at bifaldes, og Den androg derfor ved aller- underdanigst Forestilling paa, at der af Kommunitetets Kasse maatte „anvendes et aar- ligt Belob af indtil 500 Rbd., for at den paa Regensen bestaaende Læseforening for Stiftelsens Alumner kan vedligeholdes uden Bekostning for Alumnerne, under ncermere Bestyrelse og Tilsyn af det thelogiske Fakultet." Herpaa behagede det Hans Majestcet under 1ste Januar 1839 allernaadigst at resolvere saaledes.' 6' Vi ullade ulleuiaadigst, al der af Kommunitetets Kasse maa anvendes el uårligt Belob af indtil 500 Rbd. til Vedligeholdelsen af den paa Regensen destaaende Lceseforening for Stiftelsens Alumner uden Bekostning for disse, dog saaledes at samme sattes under ncrrmere Bestyrelse og Tilsyn af det theo- logiske Fakultet. Som Folge af den kongelige Resolution traadte den ny Indretning i Kraft fra 1ste April, men den fandt ikke Bifald hos endel af Læseforeningens Medlemmer, der p.ia en i Marts Maancd afholdt Generalforsamling fandt sig foranledigede til at betragte Læseforeningen som oploft, og senere have konstitueret sig som en egen, af „Lcrfeindret- ningen paa Regensen" uafhcrngig, „akademisk Læseforening." De bave derhos ved nogle af deres Midte dertil Kommitterede udgivet et lidet Skrift: „(l)pl)aben og Or. p. V. Lund. Til hvad i forrige Aargang er anfort angaaende Ronnnunitetsbibliotheket til- fojes her, at Nettobelobet af de solgte Boger, efter alle Omkostningers Fradrag, ud- gjorde 222 Rbd. v Sk. Til Bibliothekets Flytning til Regenskirken med ny Reolers Anskaffelse, til Kommunitets-Arkivets Flytning fra dets Lokale paa Regensen til Kom- munitetsbygningen, samt det hidtilværende ?lrkivvcerelses Indretning for Vibliothekaren, medgik en Bekostning af ialt 330 Rbd. 39 Sk. I sidstnocvnte Vcerelse er nu tillige indrommet Plads for Pastoral seminariets Bibliothek. For de naturhistoriske N7uftrer ere i dette Aar, som ovenfor antydet, væsentlige Forberedelser ssete til fornyet og storre Virksomhed end hidtil, dels ved den indre Fuld- forelse af de ny Lokaler, dels ved den endelige Regulering af de Moltkeske Legaters Storrelse og den noerforestaaende Ordning af begge Musoeernes pekunicrre Forhold, hvorom mere nedenfor. Det er i forrige Aargang bemcrrket, at til den forste Indretning af det zoologiske N7uscrmn i det ny for samme bestemte Lokale var beregnet at ville medgaae en Be- kostning af omtrent 3000 Rbd., hvoraf ifolge kongelig Resolution forelobigen 1000 Rbd. bleve anviste ved Optagelse af en Del af de Moltkeske Legaters Kapitalformue. Paa samme Maade blev i dette Aar, ved allerhojeste Resolution af 17de Septbr.. tilladt, at de ovrkge 2000 Rbd. maatte tilvejebringes ved lignende Optagelse af Kapitalerne. Ved disse Summer ere de nodvendigste Forarbejder henhorende til Lokalets Fuldforelse og Anskaffelse af Skabe og Opbevaringssteder m. m. blevne bekostede, og uagtet dermed den storste Del af Aaret medgik, blev der dog ogsaa nogen Lejlighed til at tcenke paa Opstilling af det crldre Materiale og Anskaffelse af nyt. Af de tidligere Naturalier ere faaledes Samlingerne af Insekter, Krustaceer, den storste Del af Konkylierne og de torre Zoophyter, samt den hele Samling af Spirituosa, blevne flyttede fra Kjelderen op i det ny Lokale til Opstilling i Kabinettets forskjellige Afdelinger. Af de celdre ud- stoppede Sager derimod ere kun nogle faa Pattedyr og et Par Reptilier blevne flyttede op, det Ovrioe er som ubrugeligt eller endog skadeligt henstaaende i Magasmkjelderen. Ny Naturalier ere erhvervede derved at det kongelige Muscrum i Aarets Lob har afgivet til Universitetets 100 Stykker Fugleskind, tildels exotiffe og deriblandt nogle sjeldnere, som Erstatning for ct lige Antal af sidstnoevnte i Aaret 1822 erhvervede Fugleskind, hvilke dengang, da de formedelst det manglende Lokale ikke kunde opbevares, bleve det kongelige Musoeum overladte under Forbehold af saadan Erstatning. Omtrent et lige Antal af dels udstoppede Fugle dels Fugleskind ere skjcenkede Samlingen af Private, navnligen Major Voldike, afdode Grev Råben, Dr. Lund og flere Andre. Ende- lig er ved Kjob adskilligt erhvervet, dels paa en i Berlin afholdt Auktion, dels hos en Hamborgsk Naturaliehandler og ved Indkjob her i Staden, hvorved for noget over 350 Rbd. er modtaget omtrent 50 Pattedyr-, endel Fuglessind samt Skeletter m. m., hvor- blandt flere sjeldne udenlandske Dyr. Af de saaledes erhvervede Naturalier er ogsaa en betydelig Del bleven udstoppet og opstillet. Da en Del af de Musoeet bevilgede Summer kunde afholdes af de Moltkeske Legaters lobende Indtcrgter, saa at hidtil kun en Del af samme er bleven optaget af Kapitalfonden, har Musoeet saaledes endnu en meget betydelig Sum disponibel til Aaret 1840, foruden dette Aars egen Indtoegt. Ogsaa det mineralogist'e LNusruin har opnaaet en væsentlig Forbedring ved Fuldsorelsen af Lokalets Indretning, og navnligen ved Indretningen af ct nyt Audi- torium. Over MuscretS o ry kt ogn o sti ske Samling ere Katalogens 2det og 3die Bind Samlinger. Bygningsforandringer. 91 fuldendte, saa at ikkun 4de og 5te Bind mangle. Denne Del af Samlingen har i dette Aar erholdt Tilvcext s. ved en Samling af nordamerikanske Mineraller fra Prof. Webster i Philadelphia, indeholdende flere interessante Stykker; t>. ved 32 Stykke som bleve udtagne af den til Realskolen i Aarhus indkjobte Rabenske Samling, hvorved Kabinettet kom i Besiddelse af flere hidtil savnede Varieteter. Undervejs til denne Del af Musceet ere s. en Samling af spanske Mineralier istedetfor en lignende som i 1837 gik tabt paa Vejen hertil, I), en Samling Krystaller af italienske Mineralier som ankom til Livorno i Efteraaret 1838, efterat den danske Fregat var afsejlet derfra. Den geo gno- stisk e Samling har i 1839 faaet Tilvcext ved en Samling af plutoniske og metamor- phiske Bjergarter fra Auvergne, samlede af Prof. Forchhammer under hans Ophold paa Stedet i 1837, men som forst nu er ankommen. Undervejs er en Samling af For- steninger af det Rygenffe Kridt, en lignende af Forsteninger fra Kridtformationen i Frankrig og en Fortsættelse af Samlingen af subappeninske Forsteninger. Den inden- landsk-geognostiske Samling har erholdt Tilvcext ved nogle Kridtforsteninger fra Aalborg, af den tertioere Formation flere ny Forsteninger fra Sylt, saavelsom fra Mors og Thy, en Samling af Elsdyrs- og Rensdyrshorn fundne i Torvemoserne paa Born- holm, nogle Blaalers-Forsteninger, samlede af Prof. Forchhammer paa en Rejse i Ven- syssel, samt en Samling af islandske Mineralier, isoer til Brunkulsformationen hen- hsrende. For at gjore Samlingen endmere brugbar er anskaffet et Mikroskop og Gold- fufs's Petrefactenwerk. Tvende Bygningsforandringer have i 1839 fundet Sted, af hvilke dog ingen vedkommer selve Universitetet, men den ene Ehlers' Kollegium, den anden den polytek- niske Læreanstalt. Allerede i lcengere Tid havde den Omstcendighed, at den Bopcel i Ehlers' kol- legium som var indrommet den ved samme ansatte Portner, ikke stodte umiddelbart op til Kollegiets Port, men var beliggende inde i Gaarden, medfort flere Jnkonvenienser, idet denne Betjent herved var bleven forhindret fra i den fornodne og onskelige Grad at vaage over Orden, Renlighed og Sikkerhed i Bygningen. Denne Ulempe kunde alene afhjelpes ved en Ombytning af Portnerboligen med en af Alumnelejlighederne, men den ikke ganske ubetydelige Bekostning dette vilde medfore, hvis Udredelse Kollegiet vanffe- ligen kunde bestride saalcenge det havde Afdrag at prcestere til Kommunitetet paa det samme ved den kongelige Resolution af 12te ^Auni 1837 til Kollegiets Udvidelse forundte Laan *), havde hidtil forbudt at tcenke paa en saadan Forandring. Da der imidlertid i den senere Tid vare fremkomne hyppige Besvceringer fra Alumnerne over de betydelige Ulemper som den ncervcerende Indretning ved Kollegiet medforte, da Portens aabne og ubevogtede Tilstand havde foranlediget en i betcenkelig Grad tiltagende Ejendoms-Usikker- hed, idet flere Tyverier vare forovede eller forssgte hos Alumnerne, androg Eforus for Konsistorium paa at den ovenomtalte Forandring maatte skee strax, idet han gjorde op- mærksom paa, at Bekostningen ved en af Alumnelejlighedernes Indretning til Bolig for Portneren og dennes hidtilværende Bolig til Alumnelejlighed — hvilken Bekostning efter de af Etatsraad Koch forfattede Overslag vilde belobe 283 Rbd. — vilde kunde af- holdes af Kollegiets Jndtcegter, naar dette for 1839 kunde blive fritaget for at erlcegge ') Hv. s. Aarb. f. l837 S. 108 f. Bygnmgsfor.mdnngcr. del ved ovennoevnte allechojeste Resolution bestemte narlige Afdrag til Kommunitetets Kasse, saaledes at Afgjorelsen af Kollegiets Gjeld til bemeldte Stiftelse kun udsattes et Aar lcrngere end oprindelig var bestemt, mod hvilken Udscettelse Kommunitetets Direktion intet havde haft at erindre. Konsistorium androg hos Direktionen paa at hertil maatte udvirkes kongelig Tilladelse, og efterat Direktionen i denne Anledning havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling, behagede det Hans Majestoet Kongen under Lde Novbr. at resolvere saaledes: Vi bifalde allernaadigst, at der til indbemeldte Bygningsforandring ved Ehlers' Kollegium anvendes et Belob af 2L3 Rbd. af Kollegiets Midler; lige- som Vi allernaadigst ville have Kollegiet i dette øjemed fritaget for i inde- værende Aar at udrede det bestemte Afdrag af 200 Rbd. paa det samme ved Vor allechojeste Resolution af 12te Juni IL37 af Kommunitetets Kasse for- undte rentefri Laan af 2000 Rbd. Solv. Af langt storre Betydenhed er den Bygningsforandring der i Aarets Lob er fore- taget ved den polytekniske ^.areanstalts Bygning, som har erholdt en Udvidelse ved Nabohusets Indlemmelse i samme. Allerede i longere Tid havde en Udvidelse as Anstaltens Lokale i flere Henseender voeret scrrdeles onskelig, og det var af Hensyn hertil at det i Aaret 1835 blev Anstalten allernaadigst tilladt at indkjobe det til sammes Bygning stodende Hus Nr. 107 i St. Pederstrcrde*). Dette Hus havde dog ikke hidtil voeret benyttet for Læreanstalten, men for dennes Regning voeret bortlejet, medens Anstalten havde voeret nodfaget til, i det paa den anden Side af dens Bygning beliggende Hus Nr. 105 at leje et Lokale, nem- lig Stue- og Kjelder-Etagen, for 250 Rbd. aarlig, til Benyttelse for det ene af sine Laboratorier. Det var ikke alene de betydelige Fordele som Anstalten selv derved vilde vinde, men ogsaa specielt Hensyn til det med samme forbundne Institut for Metalarbejdere, hvilket ved Kapitaloplceggelser i en Roekke af Aar saaledes havde forsget sin Fond, al dets Virksomhed kunde betydelige« udvides, hvilket imidlertid hindredes ved det indskræn- kede Lokale, der forbod at oplage alle de Elever som meldte sig — der bevoegede Lære- anstaltens Bestyrelse til i dette Aars Foraar at andrage paa, at man nu skulde realisere det Ojemed i hvilket bemeldte Hus var bleven indkjobt, og ved at nedrive det og paa dets Tomte at sorloenge Anstaltens Bygning, faavel afhjelpe den nysncrvnte voesentlige Mangel for Institutet for Metalarbejdere, som opnaae flere i hoj Grad onffelige For- bedringer for Læreanstalten selv. Bestyrelsen bemcerkede, at ved en saadan Bygningsudvidelse vilde for enhver af de tre Etager hvoraf Huset, foruden Kjelderen, bestod vindes et Run, af 120 Kvadratalen, hvilken Tilvoext ncrsten helt vilde kunde anvendes som nyttigt Rum, da den ny Byg- ning ingen egen Trappegang vilde behove. Denne Fordel kunde endnu betydelige« for- oges ved at lade Anstaltens brede, men lave og uforinelige, Port ud til St. Pederstrcrde bortfalde, og erstatte ved en smuk Dor i Bygningens Midte. Herved vilde vel tabeS en Indkjorsel, men som kunde erstattes ved Indkjorselen fra Læreanstaltens ud til Studii- stroede liggende Gaard. Paa denne Maade fik Læreanstaltens Stue- og Kjelder Etage en meget betydelig Udvidelse, hvorved man vilde blive istand til at undvcrre den i Nabo- huset hidtil lejede Stue- og Kjelder-Etage, give det ene Laboratorium en bedre og af ') Hv. s. akad. Tdd. I li. 514. Bygningsforandringer. 93 Fremmede uafhcengig Plads og V-rrkstederne nogen Udvidelse og bekvemmere Indretning, da disse, som bleve at flytte over til den anden Side af Indgangen, vilde erholde en noget storre Plads. Smedien og Stoberiet, som vare anbragte i den oeldre Byg- nings Kjelder-Etage, maatte flyttes hen i Kjelderen under den ny Bygning, hvorved en Del af hin Kjelder kunde blive tilovers for en af Læreanstaltens Tjenestefolk, som derfor maatte nojes med ringere Lsn, og endda vilde man i den udvidede Kjelder kunne an- bringe et Vevaringssted for det nodvendige Forraad af Stenkul. Institutet for Metal- arbejdere, som hidtil havde haft en meget indskrænket Plads i Stueetagen af Gaarden til Studiistroedet, og desuden der optog et Rum som man maatte onffe anderledes an- vendt, skulde efter Planen flyttes op i den overste Etage i den udvidede Bygning. Den nytilbyggede Del af forste Salsetage kunde fordelagtigst anvendes til et optisk Kammer — som hidtil havde vceret i Kvistetagen i den oeldre Bygning — , hvilket da vilde komme i en mere umiddelbar Forbindelse med den physiske Instrumentsamling. Ved en saadan Anordning erholdt Institutet for Metalarbejdere, i den overste Del af den ny Bygning i Forbindelse med det hidtilværende optiske Kammer, et Rum af henved 200 Kvadratalen, istedetfor at det hidtil ikke havde haft mere end omtrent 77. Den physiske Justrumentsamling vilde vinde noget i Plads og en bedre Forening af dens Dele, hvoraf tillige vilde folge den Fordel, at det ny optiske Vcerelfe kunde erholde en hensigtsmæs- sigere Indretning; som Folge af dets lyse Beliggenhed og dets Naboskab med de to andre Instrumentsale, vilde det og kunne benyttes som en tredie Instrumentsal, hvortil der var stor Trang. Det ene af Læreanstaltens Laboratorier, det af Prof. Zeise bestyrede, havde loenge savnet det Rum som man havde vceret nodsaget til at indromme til Gas- apparatet. Uagtet dette ikke kunde flyttes over i den ny Bygning, havde Bestyrelsen dog troet, at der ved samme Lejlighed burde gjores Noget for at afhjelpe Savnet. Den havde derfor foreslaaet, at der mellem dette Laboratorium — som er anbragt i en egen Bygning mellem begge Læreanstaltens Gaarde — og Bygningen til St. Pederstrcede skulde anbringes et Skur hvori Luftbeholderne kunde voere, hvorimod Ovnene, som ind- tage langt mindre Plads, kunde forblive i Laboratoriumsbygningen, og blot flyttes til et passende Sted deri. Efter det optagne Overflag vilde Bekostningen ved de omhandlede Forandringer ud- g'.ore lidet over 5000 Rbd., hvilken Sum Læreanstalten vel ikke kunde udrede strax, men naar den erholdtes tillaans, troede Bestyrelsen at kunde angive tilstrækkelige Midler til at betale Renter og aarligt Afdrag. Naar den i Nabohuset hidtil lejede Lejlighed blev opsagt, idet Laboratoriet fik sin Plads i Læreanstaltens Bygning, vilde aarlig be- spares 250 Rbd. Institutet for Metalarbejdere, som hidtil ingen Leje havde betalt af det samme indrommede Lokale, kunde efter Udvidelsen med storste Billighed anscettes til en Husleje as 100 Rbd., hvilken Institutet, der hidtil havde oplagt indtil 600 Rbd. aarlig, og desuden ved Elevernes forogede Antal vilde faae nogen Forogelse i Indtcrgt, meget vel kunde udrede, uden derfor mindre, ved den vundne Forogelse af Plads, at udvide sin Virksomhed. Derhos kunde regnes paa en Besparelse af 40 Rbd. i den Ar- bejders Lon som blev anvist Bolig i en Del af den ny Kjelderetage. Paa denne Maade vilde erholdes en aarlig foroget Jndtcegt af 390 Rbd. Til at forrente 5000 Rbd. og til de aarlige Skatter af den udvidede Del af Bygningen vilde udfordres 240, og der vilde faaledes blive 150 Rbd. tilovers til Afdrag paa Kapitalen og til Reparationer, hvilke dog i den ncrrmeste Rcrkke af Aar kun vilde vcrre ubetydelige. Og da der til Forrentning og Afbetaling af en Sum af 5000 Rbd. med 6 Procent i 28 Aar ikkun udfordres 300 Rbd. aarlig, vilde der faaledes haves tilstrcekkelig Sikkerhed for Opfyldelsen Bygnmgvforandrmg. ^'gatcr. af Loereanstaltens Forpligtelse, forsaavidt et Laan af den ovenanforte Storrelse maatte tilstaaes fra en af de under Direktionens Bestyrelse staaende Stiftelser. Da Direktionen fandt Bestyrelsens Forslag i alle Henseender hensigtsmæssigt, troede Den at burde allerunderdanigst anbefale det ovenanfsrte Bygningsarbejde faavelsom det dertil forlangte Laan. Og det blev derefter paa Direktionens derom nedlagte Forestilling under 24de Maj 1839 allernaadigst bifaldet: 1. at det den polytekniske Lcereanstalt tilhorende Hus Nr. 107 i St. Pederstrcede nedrives, og Anstaltens ud til bemeldte Gade liggende Bygning forloenges paa det nedrevne Huses Tomte; 2. at i samme Bygning foretages de (oven) angivne indvendige Forandringer med Hensyn til Laboratorierne, Værkstedernes Lokaler, m. v.; 3. at den til Brug for det ene af Læreanstaltens Laboratorier lejede Huslejlighed i Nabohuset Nr. 105 i St. Pederstroede opsiges; 4. at Institutet for Metalarbejdere erholder den angivne Plads i Bygningens anden Sals Etage, mod derfor at betale til Læreanstalten 100 Rbd. aarlig; 5. at Læreanstalten til Udforelsen af forncrvnte Forandringer optager, af en af de under Direktionens Ressort staaende Fonds, et Laan af 5000 Rbd., mod at af- drage og forrente samme med 6 Procent aarlig i 23 Aar. Laanet blev Anstalten udbetalt fra den almindelige Skolefond, og det hele Arbejde blev udfort og fuldendt i Lobet af Sommeren og Efteraaret. Z Henseende til forskjellige Legaters Storrelse, fundatsmoessige Anvendelse, m. m., ere ogsaa i 1L39 ikke ubetydelige Forandringer og Bestemmelser at mcrrke. 1. De dNoltkesd'e Legater. At disses Storrelse i delte Aar er bleven endeligen reguleret, horer, som ovenfor antydet, til det Moerkeligste som Aaret har medfort for Universitetet. I tyve Aar havde dette, det betydeligste af alle Universitetslegaterne, og tillige det vigtigste, forsaavidt det er et af de faare faa, og det eneste der i saa betyde- lig en Grad, fremmer et af Universitetets direkte Formaal, ved udelukkende at betinge Virksomheden for en af de vigtigste Grene af Universitetsstudierne, voeret uden synderlig, idetmindste uden forholdsmæssig, Nytte for Universitetet, hvor de naturhistoriske Studier neppe engang i den indskrænkede Grad som Tilsceldet har voeret, havde kunnet trives, hvis ikke andre Samlinger i Staden havde kommet Universitetet til Hjelp. Det var ej alene Mangelen af tilstrækkelige Lokaler der i saa lang en Tid havde medfort, at Halv- delen af de naturhistoriske Samlinger i meget ringe, og den anden Halvdel i langt mindre Grad end det havde voeret at onske, opfyldte sin Bestemmelse, det var ogsaa for en stor Del Uvisheden om, hvilke Pengemidler man havde til sin Raadighed og hvor- ledes de skulde anvendes, tildels endog Afsavnet af hvad der utvivlsomt tilkom Universi- tetet, der havde bevirket dette uheldige Resultat. Denne Legaternes og de naturhistoriske Samlingers halve Uvirksomheds Tilstand vil fra nu af ophore, efterat et endeligt Ar- rangement mellem Grevskabet Bregentveds Besidder og Universitetet er kommet istand. Det er nu alene Udarbejdelsen af en Fundats for Legaterne der staaer tilbage, og hertil ere de fornodne Forhandlinger allerede indledede. De Moltkestc Legatcr. 95 Den i Aaret 1818 afdode Ordenskantsler, Ridder af Elefanten, Grev I. G. Moltke til Bregentved havde ved Gavebrev af 28de Ian. 1810 dels skjoenket Univer- sitetet en ham tilhorende betydelig Naturaliesamling, under Betingelse af at den stedse skulde fore Navn af den grevelige Moltkeffe, Universitetet tilhorende, Naturaliesamling, dels tilbudt at afkjobe Universitetet dettes oeldre Samlinger for Vurderingssummen til Indlemmelse i hin Samling, dels endelig, ved Gavebrevets tz tz 4 og 5, henlagt 200 Ndl. aarlig til Kabinettets Forsgelse og 200 Rdl. til Honorar for naturhistoriske Fore- læsninger. Vurderingssummen for den Universitetet askjobte, og i samme Aar i det Moltkeffe Kabinet indlemmede Samling, 11000 Rdl. D. K., indbetalte han det fol- gende Aar, yttrende det Onske, at den, som en urort Kapital maatte udsoettes til Gavn for det naturhistoriske Studium ved Universitetet. Efterat dette var bleven allernaadigst approberet, blev det senere, ved allerhojeste Resolutioner af 8de Marts 1813 og 31te Oktbr. 1815, bestemt, at denne Sum skulde opvoxe, forst til 15000 og senere til 20,000 Nbd. S. V. Denne Sum, til hvis Opnaaelse Ordenskantsleren bidrog ved esterhaanden at fremsende flere kongelige Obligationer til Kapitalens TilvcrU, var ej alene opnaaet, men Kapitalerne vare endog i 1837 voxede til 33000 Nbd., og er ved Udgangen af 1839 26000 Rbd. Ordenskantsleren havde derhos i levende Live endnu paa tvende andre Maader v!st sin Velvillie mod Universitetet, dels ved at forcere, til Indlemmelse i Kabinettet, trende mindre Naturaliesamlinger, som han i 1811 havde afkjobt Professorerne Schumacher og Vad og Bergmester Mynster for ialt 9000 Rdl. D. K., saavelsom senere en Konkylie- og Insektsamling, som han i 1818 askjobte Professor Schumacher for 5000 Rbd. Sedler, dels ved at henlcegge til Universitets- bibliotheket Renten af 10,000 Nbd. til Jndkjob af naturhistoriske Boger, af 5000 Nbd. til philologiffe Boger og af 2500 Rbd. til historiske Bsgers Jndkjob, alt i kongelige Obligationer. Sidstnoevnte Sum var Kjobesummen for Bibliothekets Sam- ling af naturhistoriske Boger, hvilken derefter' overdroges til det Moltkeske Musoeum som Ejendom. Efterat Ordenskantsleren i Efteraaret 1818 ved Doden var afgaaet, blev det af hans Son, den nuvcrrende Finansminister, tilligemed davcerende Hojesteretsadvokat Iu- stitsraad Klingberg, i en Skrivelse af 4de Ian. 1819 Universitetsdirektionen tilmeldt, at den Afdode ved sine testamentariske Dispositioner havde oprettet et Legat stort 60,000 Nbd. i kongelige Obligationer for Kjobenhavns Universitet, hvoraf Renterne aarligen skulde anvendes til Gratisikationer for naturhistoriske Forelcesninger, til Anskaffelse af de ilende Sager i det af den Afdode stiftede Moltkeske Musoeum, til Prcemier for natur- historiske Afhandlinger m. v., og at derved tillige de Renter vare funderede hvilke salig Greven i flere Aar havde tilstillet Universitetet, hvorhos tilfojedes, at den yderligere Fundation desangaaende vilde i sin Tid vorde Direktionen tilstillet. Denne Fundats var ikke senere kommen istand, da man altid havde vceret i Tvivl om, hvormeget der skulde ansees for at tilkomme de Moltkeske Legater, hvorved Hoved- sporgsmaalet var, hvorvidt de ovenanforte Summer og aarlige Renter skulde ansees for indbefattede i det hele Universitetet ved den afdode Fundators testamentariske Disposition tiltcrnkte Legat paa 60,000 Nbd. Ligeledes vare de Universitetet ved Gavebrevet af 1810 h § 4 og 5 tiltcenkte 400 Nbd. aarlig efter Ordenskantslerens Dod flet ikke blevne udbetalte, hvilket tildels heller ikke var skeet i hans levende Live. Kvoestor, Professor Vang, hvem det, saasnart der ved Kommunitetsbygningens Forandring var sorget for »t passende Lokale for Samlingerne, var bleven overdraget at forhandle med Grev Moltke om denne vigtige Sags endelige Berigtigelse, havde allerede i Slutningen af Dc Moltleskc >!egatcr. 1637 tilstillet Direktionen sin Formening over Sagen, hvorved han yttrede, at han ikke dristede sig til at gjore noget Forflag til en endelig Afgjorelse, saaloenge de origi- nale testamentariske Dispositioner af den afdode Ordenskantsler, hvilke ester Finans- ministerens Erkloering ikke havde voeret at sinde, ej vare komne tilstede, da ester hans Anskuelse Afgjorelfen af flere af de i Sagen opstaaede Sporgsmaale for en stor Del maatte beroe paa Indholdet og Beskaffenheden af bemeldte Dispositioner. Da Direk- tionen i Anledning heraf havde anmodet Finansministeren om nccrmere at oplyse Be- skaffenheden af de ommeldte originale Konceptdispositioner, erklcrrede denne, idet han gjentog, at disse Dokumenter ikke hidtil havde vcrret at sinde, at hans afdode Fader ikke havde efterladt noget egentligt Testament, men at de Dokumenter der indeholdt Dispositionerne som han ved sin Dod vilde gjore over enkelte Dele af sin Formue, be- stode dels i et Slags Koncept skrevet paa nogle sammenheftede Ark Papir, men for- synet med mange Bemcerkninger og Notater, saa at den ingenlunde kunde ansees som en fuldfort Koncept, dels i enkelte lofe Sedler, hvis Betydning alene var Finansministe- ren bekjendt. Og da der ved Slutningen af Optegnelserne endog fandtes en faadan Paategning: at herefter, og med de Forandringer han mundtligen havde tilkjendegivet, skulde hans Testament udfcrrdiges af nu afdode Iustitsraad Klingberg, var det klart, at hine Optegnelser ikke kunde betragtes som den Afdodes i lovbefalct Form udtalte sidste Villie, ifolge hvilken Nogensomhelst havde erhvervet en Net mod Finansministeren som Tiltroeder af hans Efterladenskaber, hvorimod det skulde vcrre overladt til ham som eneste Son og til ^ust'israad Klingberg — efter dennes Dod til Forstnoevnte alene — at meddele Ordenskantslerens sidste Villie som det var dem bekjendt at den havde vcrret, og tillige, forfaavidt Dispositioner vare skete til offentlige Indretninger, at udfcrrdige det Formelle, de nccrmere Fundationer. I alle vedkommende Kommunikationer, ogsaa i den om Legatet paa 60,000 Nbd. til Universitetet, bleve derfor ogsaa blot de Summer noevnte som Ordenskantsleren havde skjoenket, men hvorledes disse Legater i det Hele bleve al fundere, havde Finansministeren og Iustitsraad Klingberg udtrykkelig forbeholdt dem nccrmere at bestemme, og de havde i denne Henseende mindre at rette dem efter den Afdodes skriftlige Optegnelser, end efter hans mundtligen tilkjendegivne Villie, der, som ej udtalt i noget lovformeligt Dokument, ikke var juridisk bindende for Finans- ministeren, og denne antog saaledes, at Sporgsmaalet om, hvorledes Legaterne til Universitetet vilde vcere at fundere, alene vilde vcrre at afgjore efter hans egen For- klaring angaaende den Afdodes Anskuelser, da han, efter det Ovenanforte maatte ansees ikke blot som Exekutor af Ordenskantslerens sidste Villie, men tillige som dens Inter- pretator og paa en Maade som Medfundator. Efterat Direktionen havde meddelt Konsistorium Indholdet af denne Finansministe- rens Erkloering og anmodet det om at tage under Overvejelse, hvad Fordring der ester de tilstedeværende Dokumenter og hvad der iovrigt var oplyst, passende kunde gjores til Finansministeren til Sagens endelige Berigtigelse, fremsendte Konsistorium under 13de Juli 1838 en af det juridiske Fakultet afgivet Betcrnkning i Sagen, til hvilken det aldeles henholdt sig. Det juridiske Fakultet havde i denne Betcrnkning, ncest at be- mcerke, at det Sporgsmaal, om der paahvilede Finansministeren nogen Forpligtelse til at fuldbyrde det af bans Fader til Fordel for Universitetet stiftede Legat, uden mindste Tvivl maatte besvares bekrcrftende, eftersom han ej alene i Anmeldelsesskrivelsen til Di- rektionen af 4de ^Aan. 1819, men og i flere senere Skrivelser, paa det udtrykkeligste havde erkjendt denne Forpligtelse, — for det Forste antaget, at i de 60,000 Rbd. i kongelige Obligationer, som Legaterne efter nysanforte Skrivelse skulde udgjore, burde De Moltkeste Legater. 97 indbefattes dels de 17500 Rbd. hvis Renter aarligen indbetales til 3 Afdelinger i Uni- versitetsbibliotheket, dels den Kapital af 10,000 Rbd. som svarer til de ved Gavebrevet af 28de Ian. 1810 4 og 5 bestemte Renter ialt 400 Rbd. aarlig til Kabinettets Forogelse og til Honorar for naturhistoriske Forelæsninger, hvilket Fakultetet mente, lige- frem at kunne udledes af de Ord i Skrivelsen af 4de Ian. 1819, „at derved tillige de Renter ere funderede hvilke salig Greven i flere Aar har tilstillet Universitetet". I Hen- seende til det Hovedsporgsmaal, om de 20,000 Rbd. hvortil det var allernaadigst be- stemt, at Grundkapitalen eller Kjsbesummen for Universitetets oeldre Mineraliesamling skulde opvoxe, kunde ansees som en Del af det samlede Legat paa 60,000 Rbd., og altsaa voere at fradrage hvad Finansministeren havde at tilsvare, antog Fakultetet, at voesentlige og overvejende Grunde talede for at besvare Sporgsmaalet bencegtende; thi den her omhandlede Kapital var unoegtelig Universitetets Ejendom lcenge for Ordens- kantslerens Dsd, og kunde altsaa ikke ved dennes testamentariske Disposition tillcegges det som et Legat; den havde sin Oprindelse fra et virkelig foregaaet Kjsb og Salg, i hvilken Henseende den Omstoendigbed, at Mineraliesamlingen som var givet i Valuta for Grundkapitalen atter blev Universitetet skjoenket, intet kunde relevere, eftersom dette dog virkelig tabte den fri Disposition over Samlingen, der blev indlemmet i den storre Moltkeske Samling. Ogsaa fandtes i Skrivelsen af 4de Ian. 1819, og i flere andre af de hidhorende Dokumenter, forskjellige Data der i hoj Grad bestyrkede den Anskuelse, at bemeldte Grundkapital maatte voere uden for det ved Ordenskanrslerens testamen- tariske Disposition stiftede Legat. Imidlertid noegtede Fakultetet ikke, at der ogsaa paa den anden Side fandtes flere Data som kunde gjore Sagen tvivlsom, saa at, hvor megen Foje der vilde voere for Universitetet til i Tilscelde af Rettergang at paastaae, at bemeldte 20,000 Rbd. ikke burde komme til Afdrag i dets Fordring hos Finansministe- ren, kunde det dog paa den anden Side i Tilfoelde af mindelig Afgjsrelse have megen An- ledning til at indromme, at de ansaaes indbefattede under det samlede Legat, saafremt Finansministeren bestemt erklcerede at han ansaae dette for at have voeret hans afdode Faders Villie. Forsaavidt det Sporgsmaal under Sagen havde voeret bragt paa Vane, om de ovenanfsrte Summer, 9000 Ndl. D. K. og 5000 Rbd. Sedler, som Ordens- kantsleren i Aarene 1811 og 1818 havde anvendt til Jndkjsb af mindre i Musoeet indlemmede Samlinger, kunde voere at afkorte i det samlede Legat, formente Fakultetet, at en saadan Mening aldeles maatte forkastes, eftersom Legatet skulde bestaae i 60,000 Rbd. i kongelige Obligationer, og de til Naturaliers Indkjob anvendte Summer derfor paa ingen Maade kunde siges at voere en Del deraf. Ligeledes antoges det, at den Omstoendighed, at den Afdode skulde have bestemt, at det som endnu manglede i Kompletteringen af de af ham stiftede Legater, skulde tages af de ham tilhorende hos Handelshuset Meyer A Trier indestaaende Summer, hvilke senere ved Handelshusets Fallissement for en stor Del gik tabte, aldeles ikke, som under Sagen var bleven yttret, vilde kunne have nogen Indflydelse til at formindske hvad Finansministeren havde at til- svare. Hvad endelig Fordring paa Renter angaaer, antog Fakultetet, at disse efter den stroenge Ret maatte tilkomme Universitetet af den hele Sum som det fik tilgode, fra Ordenskantslerens Dsd, men at der i Tilfoelde af mindelig Forening kunde voere Grund til at frafalde noget af dets Net i denne Henseende. Fakultetet kom saaledes til det Resultat, at Universitetet, saafremt Sagen skulde afgjores ved Lov og Ret, burde paa- staae, at den nuvoerende Besidder af Grevskabet Bregentved bor til de 17500 Rbd. i kongelige Obligationer hvoraf Renterne tilfalde Universitetsbibliotheket, endvidere udloegge i kongelige Obligationer 42500 Rbd» og deraf svare Renter 4 Procent aarlig, af 10,000 Universitetets Aarbvg, 1SZ9. 7 08 Dc Moltkcfte Rbd. fra Aarel 1818 inkl.. og iovrigl fra 1819 ink!., at Universitetet derimod i Til- fcrlde af en mindelig Afgjorelse kunde have Anledning til at indromme, dels at der i bemeldte Belob af 4^500 Rbd. afgik 20,000 Rbd. i kongelige Obligationer, faafremt Finansministeren vilde afgive den ovenanforte Erkloering, dels at der for den forbigangne Tid ikkun erlagdes Renter af de 10,000 Rbd. i kongelige Obligationer hvis Renter skulle trcrde istedetfor de Universitetet ved Gavebrevet af 1810 h h 4 og 5 tillagte aar lige 400 Rbd. Efter at have modtaget denne Betcrnkning, opfordrede Direktionen Finansministeren til derover at erklcrre sig, da Den, i den Formening, at det vilde vcrre i alle Henseender passende og oiisseligt, at en Sag af Natur som denne blev unddraget formelig Retter- gang, vilde vcere villig til, naar han vilde indgase paa de ovennoevnte eller andre pas- sende Vilkaar, at udbede sig allerhojeste Bemyndigelse til paa Universitetets Vegne ved mindelig Overenskomst at afgjore Sagen. I sit under 13de Febr. 1839 afgivne Svar erklcerede Finansministeren sig paa det bestemteste overbevist om al det havde vceret hans Faders Mening, at de 20,000 Rbd. hvortil MuscretS Grundkapital var bestemt til at voxe, ffulde medregnes under det sam- lede Legat som han havde isinde at stifte for Universitetet, og fremforte ogsaa adskillige Data som virkelig gjorde denne hans Paastand sandsynlig, idet han navnligen henviste til den Fremgangsmaade som Ordenskantsleren ogsaa med Hensyn til andre Legater havde iagttaget, nemlig, saasnart han havde bestukket at stifte et faadant, da strax at begynde paa efterhaanden at ivcrrkfcrtte samme medens han levede. Grev Moltke for- mente dernoest med Hensyn til Spsrgsmaalet, hvorvidt de af den Afdode i Aarene 1811 og 1818 til Naturaliers Indkjob anvendte Summer burde komme til Afdrag i det samlede Legat — hvilket Punkt han ansaae som det egentlig tvivlsomme i Sagen — at der vel kunde vcrre megen Grund til at besvare det bekrceftende, idet han antog, at den Afdode virkelig havde haft til Hensigt, at disse Summer ffulde regnes med naar der blev Sporgsmaal om, hvormeget af Legatet der var prcrsteret. Han indrommede imidlertid, at Direktionen vanffeligen fra sit Standpunkt vilde kunne gaae ind paa en saadan Anskuelse, men yttrede det Haab, at bemeldte Summer paa anden Maade maatte ved Sagens Afgjorelse komme ham tilgode, nemlig saaledes, at de kunde blive at likvidere mod hvad han maatte vcere skyldig i Renter for den forbigangne Tid, saavel efter Gavebrevet af 1810 Hh 4 og 5, som af den Kapital han endnu vilde have at tilsvare til Komplettering af det samlede Legat paa 60,000 Rbd. I Henhold hertil formente Finansministeren, al der af det samlede Legat allerede var prcesteret: ved det Moltkcske Naturaliekabinets ifolge allerhojeste Resolution af 31te Oktober 1815 bestemte i Kvcesturen indestaaende Grund- fond .................. i'. Legatet til Universitetsbibliotheket, forsikkret i scrrskilte hos ham beroende kongelige Obligationer.......... «. de aarlige Renter, 400 Rbd., efter Gavebrevet af 1810 tztz 4 og 5, eller en dertil svarende Kapital........ 20,000 Rbd. 17,500 10,000 og han tilbod da at supplere det endnu manglende ved 1 al afgive et Belob i kongelige 4 Procent rentebærende Obliga- tioner af 12,500 60,000 Rbd. legater. 99 alt imod at saavel Universitetet som Finansministeren frafaldt ethvert videre Krav, vccre sig i Kapital eller Renter, som de gjensidigen kunde formene at have paa hinanden i Anledning af Ordenskantslerens Legat til Universitetet. Da dette Forligstilbud, som ikkun deri var forskjelligt fra den af det juridiske Fa- kultet og Konsistorium foreflaaede Basis for et Forlig, at de for den forlobne Tid til- bagestaaende Renter ifolge Gavebrevet af 1810 tzh 4 og 5 vilde bortfalde, forekom Direktionen aldeles antageligt, ligesom ogsaa Konsistorium i en afgiven yderligere Be- tcenkning havde forment at det efter de af Finansministeren givne Erklæringer og for- klarede Omstoendigheder burde antages, og da det allerede i og for sig Anstodelige og Mislige i at bringe en faadan Sag for Domstolene efter Finansministerens Erkloering vilde blive endnu langt storre, androg Direktionen allerunderdanigst paa en Bemyndi- gelse til paa de tilbudne Vilkaar at afgjsre Sagen, og det behagede derpaa Hans Ma- jestæt Kongen under 26de Marts allernaadigst at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have Vor Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler bemyndiget til at trceffe mindelig Overenskomst med Gehejme-Stats- og Finans- minister Grev Moltke til Bregentved angaaende den endelige Afgjorelse af hans Forpligtelse med Hensyn til de Moltkeske Legater, paa den Maade at han, mod at udloegge kongelige 4 Procent rentebærende Obligationer til Belob 12500 Rbd. Solv, samt mod enten ligeledes at udloegge 10,000 Nbd. i samme Slags Obligationer, eller paa en fuldkommen betryggede Maade at forsikkre Universitetet de ved Gavebrevet af 28de Januar 1810 HH 4 og 5 fkjoenkede aarlige Renter 400 Rbd., skal ansees for at have fyldestgjort ethvert Krav fra Universitetets Side der kunde rejse sig fra bemeldte Legater, imod at ogsaa han renoncerer paa enhver Fordring til Universitetet af lignende Oprindelse. Efterat Direktionen ved Skrivelse af 13de Juli havde for Grev Moltke yttret det Onske, at saavel de Obligationer han nu vilde have at udloegge, som de tidligere i hans Voerge voerende der tilhorte Bibliothekslegaterne, maatte vorde indskrevne i Statsgjelds- direktionens Protokoller for uopsigelig Statsgjeld, har han under 20de Novbr. tilmeldt Direktionen, at han til den kongelige Direktion for Statsgjelden og den synkende Fond har indleveret i kongelige Obligationer et Belob af ialt 40,000 Rbd. Sslv, med An- modning om at de maatte vorde optagne i fornoevnte Jndskrivningsprotokoller paa tvende Folia og mod tvende Jndffrivningsbeviser, nemlig for 22500 Rbd. som tilhorende det Moltkeske Legat til Universitetet, og for 17500 Rbd. som Legatet til Universitetsbiblio- theket, af hvilke Kapitaler Renterne halvaarligen blive at indbetale til Besidderen af Grevskabet Bregentved, for ved ham igjen at tilstilles Universitetet. Da det oeldre Legat ved Udgangen af 1839 udgjorde 26000 Rbd., hvoraf 25000 Rbd. ligeledes vare optagne i Statsgjeldsdirektionens Protokoller, belobe saaledes nu de samlede Moltkefle Legater, sorsaavidt de i disse ere indskrevne, 65000 Rbd. Da Grev Moltke i ovennoevnte Skrivelse tillige havde henstillet til Direktionen, om Den ikke vilde udnoevne en eller flere Moend der i Forening med ham, eller en af ham dertil udnoevm Mand, kunde forfatte et Udkast til de Fundationer som nu kunde ud- færdiges for afdsde Grev Moltkes Legater, og hvorved der nsje vilde vcrre at tage Hen- syn til de fundamentelle Bestemmelser som derfor allerede vare givne af den Afdode, ligesom Koncipisternes Opmoerksomhed onskedes henledet paa at en saadan Disposition kunde gjsres for Anvendelsen af Legatsummernes Renter, at en Del af disse aarligen opsparedes til Kapitalernes Anvendelse i medende extraordincere Tilfcelde, blev dette 7* Moltkeftc og Trellundfte 5^>verv af Direktionen under 30te November overdraget Konsistoriets Referendarius Pro- fessor Scheel. 2. Det Lrellnndske Legcit. Af Professor Larsen var Konsistorium gjort op- mærksom paa, at et temmelig betydeligt Bidliotheket tilhorende Legat, nemlig den i Aaret 1735 afbode Viskop Trelllinds paa 6000 Nbd., var forsvundet af Universi- tetskontorets Boger og heller ikke optaget paa den af Kongen under 20de April !837 approberede Fortegnelse over Legaterne, uagtet det maatte antages at have vceret ind- befattet under den Bidliotheket tilhorende Kapital, som ifolge den kongelige Resolution af 25de Novb. 1836 var bleven inddraget i den akademiske Fond, og at det derfor nu formentligen maatte vcere af Universitetet at restituere. At dette Legat, der ifolge sammes Fundats, som findes trykt hos Hofman I. 277, skulde tilhore Bidliotheket og de aarlige Renter anvendes til gode theologiske og philolo- giffe Bogers Indkjob, i sin Tid var bleven indbetalt til Universitetet, kunde ikke om- tvivles. og der var intet bekjendt om at Kapitalen ved nogen senere Begivenhed skulde have ophort at existere. Den omtales ogsaa i flere trykte Skrifter som indbefattet i ovenncevnte Fond, navnligen i Iansons „Beskrivelse over Universitetets Midler" S. 34, Badens Univ. Iourn. I. S. 34, Engelstosts Univ. Annaler I8Z2 S. 227, 1813 S. 301 og I. Mollers Mnemosyne 2det B. S. 39l. Imidlertid var det af Kvce- sturens Embedsmand ensstemmigen erklceret, at der i Regnskabsbogerne, som gik tilbage til 30te Juni 1807, og hojst sandsynligen ogsaa i den oeldre der begvndte med 4de Decb. 1805, ikke fandtes nogensomhelst Oplysning om delte Legat. Navnligen var det af Bogholderen bemcrrket, at Bibliothekets Kapital eller Fond ikke havde vceret anseet som en Kapital der skulde vedligeholdes med en bestemt Storrelse, som dog havde voeret rimeligt hvis man havde antaget, at den bestod af Legalkapitaler, men at deraf blev brugt eftersom Fornodenheden fordrede det, og kun af hvad der v.ir tilbage naar Ter- minen kom, gav Universitetet Renter. Saaledes var der forbrugt Betydeligt af denne Kapital netop i Aarene for og efter 1813, hvor det i Annalerne er sagt at Legatet var indbefattet derunder. I 1824 var Kapitalen endog sunket ned til 4292 Nbd. 81 Sk., men blev i 1827 foroget med 1000 Rbd. fra Kommunitetet, og var, efterat nogle Fejl ved Bogforingen vare rettede, og med Tillcrg af Godtgjorelfen formedelst den celdre fejlagtige Omskrivning, ved den stedfundne Opgjorelse af Legater og Fonds ved Udgangen af 1834 stegen til 5966 Nbd. 52 Sk., som var det Belob der ved ovenncevnte konge- lige Resolution blev inddraget i den akademiske Fond. Kvcrstor havde ogsaa bemcrrket, at ligesom man ikke havde kunnet vcere besojet til ved Opgjorelsen at optage et Legat om hvis Andel i Universitetets Aktivmasse dettes Boger, der vare forte gjennem en Rcrkke af 30 Aar, intet indeholdt, saaledes maatte det ansees som hojst misligt at sta- tuere, at den akademiske Fond skulde retablere alle Legater om hvilke det i trykte Efter- retninger hedder, at de have haft Kapitaler under Universitetets Bestyrelse for 50 Aar siden og derover, uden Hensyn til, hvorvidt og hvorledes Kapitalerne senere ere for- svundne, saa at intet fandtes om dem ved Anlæggelsen af Kvcesturens celdste Regnskabs- boger. Da det imidlertid her i Gjerningen var ligegyldigt for den akademiske Fond, om den skulde retablere det Trellundske Legat ved at afgive et soeregent Aktivum for samme, idet denne Kapitals Renter, som ogsaa af Professor Larsen var bemcerket, igjen vilde indvindes derved al deres Belob maatte komme til Afgang i det normerede Bidrag til legater. 101 Bibliotheket som dcn akademiske Fond skal afgive*), fandt Kvcestor ikke Grund til at erkloere sig mod Restitutionen af Legatet. Professor Larsen bemoeckede i en senere Skrivelse, at Legatets Ikkeomtale i Kvce- sturens Boger ikke kunde bevise noget imod at det havde vceret indbefattet i den om- talte Kapital, og at den Omstændighed, at man fortcerede af Kapitalen til de aarlige Fornodenheder, lader sig forklare deraf at dens ovrige Bestanddele rimeligvis ikke have hidrort fra Legater, hvorved man blot tilsidst har begaaet den Fejl, ogfaa at angribe dcn Del af Kapitalen der tilhorte det TreUundske Legat. Han oplyste derhos as tvende i Konsistorii Arkiv vcerende Protokoller, indeholdende de aarlige Regnskaber over Universi- tetets almindelige Jndtoegter og Udgifter, med tilfojede soerskilte Regnskaber for Biblio- thekets Vedkommende, ligefra 1732 til 1798, at det TreUundske Legat i 1736 var laget til Indtcegt med 6000 Rdlr. D. K., og at Legatet derefter bestandig havde voerec indbefattet under Bibliothekets betydelige Kapital som esterhaanden blev opsamlet. Navn- lig var Resultatet af det sidste Aars Regnskab, at Beholdningen, som ester forrige Aars Regnskab havde udgjort 17,777 Rdl. 51 Sk., ved Aarets Udlob var 18537 Rdl. 10 Sk., „som bestaaer udi I're 11 u n cl i Z n i udsatte Kapital 6000 Rdl., den siden udsatte Kapital 5500 Rdl., Beholdningen 7057 Rdl. 10 Sk., hvoraf Bygningskassen forrenter 4530 Rdl. 15 Sk." At nu Legatets Kapital skulde imellem Aarene 1798 og 1807 voere udgaaet fra Bibliothekets samlede Fond, var i sig selv lidet rimeligt, og ialtfald noget som det udentvivl, isoer da her handledes om saa sildig en Periode, maatte paaligge Universitetet at bevise. At Kapitalen skulde ved nogen indtruffen Begivenhed voere aldeles tabt, var vel en egentlig Umulighed formedelst den davoerende Masse- bestyrelse, og at den ellers skulde voere bleven afsondret fra Bibliothekets Fond var heller ikke rimeligt, da Legatet i saa Fald maatte have erholdt sin soerskilte Konto blandt de ovrige Legater. Endelig syntes de senere Vidnesbyrd i Universitetsannalerne og i Mne- mosyne i hoj Grad at bestyrke Formodningen om at Legatet paa den ansorte Maade havde voeret indbefattet under den i den akademiske Fond inddragne Kapital. Paa Grund af de faaledes tilvejebragte Oplysninger androg Konsistorium paa at det TreUundske Legat igjen maatte restitueres med dets oprindelige nominelle Belob, be- stemt i Rigsbankpenge Sslv, derved at den akademiske Fond udlagde til Legatet Pante- obligationer for 6000 Rbd., dog at Renterne af Legatet, der blive at anvende i Over- ensstemmelse med Fundatsen for samme, formindske med samme Belob hvormed de komme Bibliotheket tilgode, det Tilskud as 2320 Rbd. som isolge Normalreglementet aarligen skal af den akademiske Fond udbetales til Bibliotheket. Dette Konsistorii For- flag blev bifaldet ved Direktionens Skrivelse af 9de Marts 1839, og ifolge deraf har den akademiske Fond udlagt til Legatet det ansorte Belob i Panteobligationer. 3. Det Schouske -^.egat. Dette ligeledes Bibliotheket tilhsrende Legat**) har i 1839 erholdt en betydelig Tilvoext, hidrorende fra oplagte Renter, der i de forlobne Aar ikke vare beregnede Legatet tilgode. I Fundatsen bestemmes nemlig, at Renten af 2500 Rbd. skal, efter Fradrag af en Tiendedel til Bibliothekaren og af Omkostningerne ') Jvsr. Aarb. f. 1833 S. 119. ") Stiftet af Kcrmmerer ved Dresunds Toldkammer Etatsraad F. H. Schou, som ved Fundats af 3die Fan. 1822, allernaadigst konfirmeret 7de Maj ncrstcfter, ffjcrnkede Bibliotheket sin juridiske Bogsamling og en Kapital paa 3000 Rbd. til dens Forogelse og Vedligeholdelse; se Engelstosts „Efterretninger" S. 293. W2 Schouste og flcre paa visse Friexemplarers Indbinding, deleS saaledeS at Halvdelen tilfalder Bibliotheket til den af Fundator skjoenkede Bogsamlings Forogelse, og Halvdelen anvendes til Kapi- talens Tilvoext. Denne Bestemmelse var ved Legatets Opgjorelse i 1836 bleven over- seet, idet en for Legatet opsamlet Beholdning endog var bleven inddraget i den akade- miske Fond, uden at dog, som Kvcestor bemcerkede, hans og Sekretcer Svendsens Ind- stilling herom i sin Tid havde modt nogen Indsigelse af Konsistorium, navnligen hver- ken af nogen af Bibliotekskommissionens eller det juridiske Fakultets Medlemmer, og vilde derfor nu vcrre derfra at restituere. Hvad dette Legat faaledes vilde have tilgode for samtlige siden 1822 forlobne Aar, blev efter en nojagtig Beregning af Bogholderen opgjort til 786 Nbd. 59 Sk., og Direktionen bifaldt derfor under 6te Juli 1839, at dette Belob refunderedes det Schouske Legat af den akademiske Fond, og at der til midlertidig Frugtbargjorelse indkjobtes saamange 4 Procent renteboerende Obligationer som vilde kunde erholdes for Legatets hele kontante Beholdning. 4. Fru 25artl)olins Legat til det astronomiske Taarn, som af Etatsraadinde Bartholin ved Tellament af 12te Okt. 1762 blev under Navn af I^eZatuin komerm- num et I5arts>»Ii»liilium skjcrnket til det astronomiske Studiums Nytte, og hvis Kapi- tal nu er 1940 Rbd. 21 Sk., skulde ifslge Testamentet anvendes faaledes, at Halvdelen af Renterne benyttes til astronomiske Instrumenter at bekoste, og Halvdelen komme de Studerende tilgode som til ^stronomism et t)li«erv»tivnes coelestes paa Taarnet flittigen anvende deres Tid, saalomge som de ikke nyde noget andet Stipendium (Kom- munitetet undtaget) ved det kongelige Universitet. Da Konsistorium var blevet opmcrrk- somt paa, at Renterne af dette Legat i en Rcrkke af Aar vare blevne brugte alene til at bestride de ved Observationerne foranledigede Udgifter, androg det for Direktionen paa at det maalte som Regel for Fremtiden blive bestemt, at Legatet ffulde anvendes overensstemmende med detS Fundals, hvilket Direktionen ved Skrivelse af 9de Marts 1839 bifaldt. 5. Da Konsistorium ligeledes var' blevet opmarksomt paa at der ikke hidtil havde vcrret aflagt aarligt Regnskab for Anvendelsen af de Penge som Professor Astrono- mi« oppebcrrer for det astronomiske Taarn, og at der heller ikke for det Rratzen- steinske Legat til Anskaffelsen og Vedligeholdelsen af physiske Instrumenter og malhe- mathiske Boger havde vcrret aflagt et saadant Regnskab som ifolge Fundators Testament af 3vte Januar !789 skal ved hvert Aars Slutning forelcrggeS Konsistorium til Efter- syn og Revision, bestemte Direktionen, efter Konsistorii Forflag, endvidere ved oven- ncevnte Skrivelse, at der for Fremtiden, fra 1839 Aars Begyndelse at regne, skal af Professor Astronomi« aflcrgges Regnskab for det astronomiske Taarns Indtcegter og Ud- gifter, paa samme Maade som Eforiregnskaberne fores, og at der ligeledes skal aflæg- ges Regnskab for det Kratzensteinske Legat. 6. Det troldske Legat. Dette af den i Aaret 1683 afdode Professor Theo- logioe (5. Nold stiftede Legat — oprindelig stort 637 Rdl. men ved den seneste Regu- lering af samtlige akademiske Legater fastsat til 578 Rbd. 93 Sk., hvilket Belob med Hensyn til Legatets Bestemmelse i 1838 blev fra Universitetskvcrsturen indbetalt i Kom- munitetets Kasse*) — var fra forst af bestemt til at der for Renterne skulde kjobeS Brcrnde for Regensen. Disse Renter bleve i lang Tid anvendte i Overensstemmelse ') Legatet er heller ikke ligesaa lidet som de mdcnansorte, opfort paa den af Kongen i !N37 approberede Fortegnelse over de i Kvcefturen indestaaende Legater, se Aarbogen for l8Z7 S. 121. Lcgater. »ned Giverens Villie og uddelte til nogle Regensalumner i del anforte Oiemed. Men esterat der var bleven tillagt ethvert Kammer paa Regensen el vist Kvantum Brcrnde, vare de — allerede for meget lcenge siden — gaaede ind i Massen as Kommunitetets Midler. Da det imidlertid syntes rigtigere og mere overensstemmende med Giverens Hensigt at uddele dem til enkelte Alumner som et scerskilt Stipendium udenfor det der ydes dem alle fra Kommunitetet, ligesom dette ogsaa baade vilde voere gavnligt som Opmuntringsmiddel for flittige Studerende, og i Analogi med nogle andre Legater, navnligen det B a rt h o l in ske og det V i n d i n g ske, som oprindelig have hast samme Ve. stemmelse, og hvis Renter vedblive scerskilt at uddeles esterat Forholdet i hin Henseende er forandret, udbad det theologiske Fakultet sig Direktionens Sanktion til for Fremtiden at maatte anvende det Noldske Legats Renter paa samme Maade, nemlig saaledes at de uddeles v«d de tvende aarlige Terminer til to flittige Negensalumner til lige Dele. Tillige gjorde Fakultetet opmcerksom paa, at der ved Uddelingen as nogle Legaters Ren- ter havde i en lang Roekke af Aar fundet en Afvigelse fra de fundatsmcessige Bestem- melser Sted, forfaavidt nemlig adskillige Legater oprindelige« ere bestemte for visse Voe- relser paa Regensen, men som nu pleje at uddeles uden Hensyn hertil. Fakultetet troede, at en Tilbagessrelse til den oprindelige Form her vilde voere til Skade og henviste herved til en fra Regensprovsten indhentet Erklcrring, hvori denne paa det bestemteste havde fraraadet en Forandring i den hidtil fulgte Fremgangsmaade, hvilken efter hans Vttringer vilde voere til stor Skade ved at virke forstyrrende ind paa det gode og frede- lige Samliv som iscerdeleshed soges opnaaet derved at der gjores alt muligt for, at de som snske at boe sammen kunne saae dette Onske opfyldt. En stroeng Opfyldelse af den omtalte Betingelse vilde desuden, da de saaledes benesicerede Voerelfer langt fra ikke altid hsre til de bedre, medfsrc at faadanne Legater ikke kunde komme de celdre og altfaa mest kvalificerede Alumner, der kunde gjore Fordring paa de bedre Vcerelfer, tilgode, for ikke at tale om at dens Opfyldelse undertiden blev umulig formedelst visse Boligers forandrede Bestemmelse, f. Ex. Låsestuens nuvoerende Lokale. Under disse Omstændig- heder androg Fakultetet derfor paa, at det i denne Henseende fremdeles maatte forblive ved den i lang Tid fulgte Fremgangsmaade. Ved Skrivelse af 9de Marts bifaldt Direktionen saavel det ovennævnte Forflag angaaende Uddelingen af det Noldske Legat, som Fakultetets Anskuelse angaaende de sidstncevnte Legater, saaledes at disses Renter fremdeles, som hidtil, blive at uddele uden Hensyn til at de ere bestemte for Beboerne af visse af Regenfens Vcerelser. 7. Det Holbergs^e Ndftyrslegat. Det blev ved Revisionen bemærket, at den halvaarlige Rente af dette Legat, som isolge Fundatsen ikkun skal uddeles hvert andet Aar, ikke i denne lange Tid burde henligge »frugtbringende, men at der for samme burde indkjobes kongelige Obligationer, og den derved vundne Indtoegt tillcrgges Kapi- talen, som paa denne Maade muligen igjen kunde opnaae den fundatsmcessige Storrelft, der var 18QQ0 Rdl. i Kroner*). Dette Forflag tiltraadte Kvcestor med den Væring, at herimod alene kunde indvendes, at dersom de kongelige Obligationer paa den Tid de skulde realiseres for at Udstyrsportionerne kunde udbetales, vare faldne faa betydeligt under Jndkjobsprisen, at de imidlertid indvundne Renter ej dcekkede Tabet, kunde Lega- tarierne derover beklage sig, hvilket Misforhold, som sikkert yderst sjeldent vilde indtroesse, imidlertid kunde undgaaes derved at det bestemtes, at naar et saadant Tab nogensinde ') Ester den af Kongen i !^37 approberede Liste udgjorde Legatet 1920K Rbd 66 Sk., se Aarb. f. 18S7, l04 legater. maatte indtrcede, samme blev at dcekke ved Hjelp af den af de opsamlede Renter og Obligationernes til en anden Tid stedfundne midlertidige Stigen akkumulerede Kapital. I Henhold hertil bestemte Direktionen ved Skrivelse as 6te Juli, at Renterne af det Holbergske Legat, forsaavidt de falde i Mellemtiderne mellem deres sundatsmoessige An- vendelse som Udstyrsportioner, blive at gjore frugtbringende paa den foreslaaede Maade og under de af Professor Bang angivne Betingelser. 8. Med Hensyn til Ehlers' Kollegium er, foruden den oven omtalte Bygnings- forandring, forelobigen at berette, at et ikke uvigtigt Sporgsmaal med Hensyn til Rettigheden at bescrtte Pladserne i 1839 har vcerct Gjenstand for vidtloftige Forhand- linger mellem Konsistorium, Direktionen og det danske Kancelli, idet Konsistorium for- sogte at gjore den Mening gjeldende, at den Repræsentanterne af Stifterens Familie ved Fundatsen indrommede Ret til at foreslaae Kandidater til de ledige Pladser paa Kollegiet skulde, saaledes som ogsaa tidligere havde vceret indfort, lide den Indskrænkning, al bemeldte Repræsentanter istedetfor en Studerende ffulde til hver ledig Plads foreslaae tre, hvoraf da Konsistorium skulde voelge den ene. Da Konsistoriums ved en Betænk- ning af det juridiske Fakultet understottede Mening ikke fandt ubetinget Medhold i begge Kollegierne, hvor Meningerne angaaende Sporgsmaalet vare delle, har Konsistorium fore- lobigen kommitteret Kollegiets Eforus og et andet af dets Medlemmer til at forsoge at troesse en mindelig Overenskomst med Familiens Repræsentanter, og da Sagen saaledes endnu ikke er endelig afgjort, forbeholde vi os at meddele de ncrrmere Efter- retninger om denne Sag i Aarbogen for 1840. 9. I Henseende til de Lassonske legater har Konsistorium, foranlediget ved en Foresporgsel fra Legaternes Eforus, antaget, at i Medfor af Univers,tetsfundatsen af 7de Maj 1788 Kap. VI h 2 Nr. 10 bor de i Fundatsen indeholdte Regler for Uddelingen af Rejsestipendier ialmindeligked, ogsaa vcere anvendelige paa dette Legat, og at derfor Bestemmelsen i Legatets Fundats maa anvendes i Overensstemmelse med Universitetsfundatsen Kap. VI h 2 Nr. 9. Med Hensyn til den i den kongelige Resolu- tion af 8de Septb. 1837 under Nr. 3 bestemte Bekjendtgjorelse angaaende Vakance i Overdirekcorposten, formente Konsistorium, al den bor foranstaltes af Legatets Eforus, at den ifolge Lovgivningens Analogi bor indfores i den Berlingske Tidende og Adresse- avisen, og at Varselet bor vcrre 12 Uger. Konsistorium har under Lide August erkjendt Sogneprcest til Vejby og Tibirke i Sjcclland I)r. I>liil. *Her. Muller berettiget til at udove Denominationen til de om- handlede Legater, eflerat den forrige Overdirektor Iustitsraad Hammelef ved Doden var afgaaet. Det er i forrige Aargang S. 169—73 berettet, at den Bonderne paa Universi- tetets og Kommunitetets Godser hidtil i en lang Roekke af Aar bevilgede Moderation i deres plannicrssige Arvefcrsteafgifter ved en kongelig Resolution af 18de Maj 1838 vel blev forlcrnget endnu for de 4 Aar 1838 — 41, dog saaledes at Arvefoesterne kun for de to forste af disse Aar, 1838 og 1839, ffulde nyde Eftergivelse, saaledeS som hidtil, af Fjerdedelen af den fulde Afgift, men i 1840 og 1841 ikkun af en Ottende- del, og saaledes at den fulde Afgift ffulde indtrcrde med Aaret 1842 og de folgende Aar. Der indkom imidlertid snart Anfogninger fra Bonderne om yderligere Forlcrngelse af den hidtil nydte Moderation. Over en saadan fra flere Arvefccstere paa Universitets- Arvefcrsteafgifter. 105 godset i Holbek Amt blev det Direktionen ved kongeligt Reskript paalagt at afgive aller- underdanigst Betomkning, og Direktionen modtog omtrent samtidigt dermed to lignende Andragender fra Universitetsgodsets Beboere i Proeste og i gamle Kjebenhavns og forrige Roskilde Amter. I den af Kvæstor ved denne Lejlighed afgivne Betænkning var gien- taget hvad samme Embedsmand tidligere havde yttret, at det vel paa Grund af den Anstrengelse Venderne i de foregaaende Aar havde maattet gjere for at betale de oeldre Restancer, og andre Omstændigheder, vilde voere i hejeste Grad billigt at forunde dem den fulde Moderation endnu i nogle Aar, men Kvcestor troede ingenlunde at burde til- troede den Mening som nogle af vedkommende Proester, og endog tvende af Universitets- forvalterne, havde yttret, at den planmæssige Afgift bestandig vilde voere for hej. Han mente, at dersom Vendernes Agerbrug her i Landet blot gaaer nogenledes frem med Tiden og noermer sig til hvad det er i Hertugdommerne, hvor Venderne, der svare langt hsiere Forpagningsafgifter af Jorder, staae sig vel, vil der visselig komme en Tid da man endog vil finde den planmoessige Afgift lempelig. Det var ogsaa ved de af den tredie Universitetsforvaltec gjorte Beregninger og Sammenligninger v!st, at Ven- derne paa de Universitetets Gods i Proests Amt tilgrcendsende Godser, navnligen paa saadanne hvor det er bekjendt at Venderne behandles vel, allerede nu, naar Jndsoestning og Hoveriet eller Godtgjerelse for samme bringes med i Anslag, udrede ligesaa meget af Jorden som Universitetsbendernes planmoessige Afgift, uagtet Vendernes Jordbrug ogsaa i dette Amt vistnok er langt under hvad det burde voere. Naar en af Forvalterne havde fegt at vise, at Universitetsbendernes Afgifter staae i et kjendeligt Misforhold til hvad de oprindelig skulde have voeret ansatte til, bemcerkede Kvcestor, at de i denne Hen- seende opstillede Beregninger maatte ansees som forfejlede, da der hverken var taget Hensyn til Kurssorskjelligheden og den forandrede Myntfod, eller til Produktionens overordentlige Foregelse i det sidste Aarhundrede; og den merke Skildring som en anden af For- valterne havde udkastet af Vendernes Forfatning paa hans Distrikt, ansaae Kvoestor dels for overdreven, dels for at hidrore fra de store Restancer som fandtes isoer paa dette Distrikt. Idet Professor Bang saaledes paa det bestemteste erkloercde sig imod den Anskuelse, at Universitetets Vender med Villighed skulde kunne vente den om- bandlede Moderation uden noget Vederlag for Stiftelsen bevilget for bestandig, troede han dog, at et af en af Universitetsforvaltelne srems.it Forflag, at nemlig den aarlige Afgift for bestandig kunde nedscettes til tre Fjerdedele af dens oprindelige Sterrelse, mod at der til Vederlag svaredes en betydeligere Rekognition ved Forandring af Ejer end hidtil, fortjente, om end med nogen Modifikation, at komme under noermere Overvejelse. Det bemcerkedes, at det idetmindste for Tiden er unoegteligen vist, at Bonden finder sig trykket ved at svare en hejere aarlig Afgift mod at fritages for at svare nogen Jnd- soestning eller betydelig Rekognition ved Forandring af Ejer; thi hvad den for Universitets- kenderne nu bestemte Rekognition af 1 Td. Byg pr. Td. Hartkorn angaaer, da kunde den naturligvis ej komme i Betragtning som Byrde for Besidderen eller Fordel for Stiftelsen, men alene som en Erkjendelse af Universitetets Herlighedsret. Vel er det en almindelig statsekonomisk Anskuelse, at det er bedre for Bonden og enhver Bruger af Andres Jord, at beholde sin Kapital for at kunne foette i Driften, istedetfor at afgive en Del deraf som Jndsoestning eller Rekognition og da erholde Jorden i Brug for en ringere Afgift; men Prof. Bang bemoerkede, at denne Scetning, som fra Theoriens Side har saameget for sig, neppe har bekroeftet sig i Praxis hos os; thi den Bonde der, som soedvanligt, qua Arving overtager en Arvefcestegaard, maa fcedvanligvis til sine Medarvinger udbetale saameget som han paa nogen Maade kan bringe tilveje, og dersom 106 Arvcfa-steasglftcr. han skuld« kontant betale 2 til 300 Rbd. i Nekognition ved Arvefcesteejendommens Overtagelse, vilde Resultatet som oftest kun blive, at han kom til al udrede saameget mindre til Mcdarvingerne. Naar Gaarden erhverves ved Kjob, vil Rekognitionen naturligvis blive taget i Beregning ved den Kjobesum som erlcrgges for Gaarden. Hertil kom endvidere det vigtige Moment, at Bondernes Arvefoesteafgift beregnes efter Kapitelstaxten, men da de hoje Kapitelstaxter med saa Undtagelser hidrore fra al Hosten i sandel har vcrret uheldig, saa trykker denne Ulempe dobbelt naar hele Vederlaget for Gaarden ligger i den hoje aarlige Afgift. For Afgiftsejeren er det naturligvis ogsaa onsk.ligst, at ikke hele Indtoegten beroer paa en Maalestok (Kapitelstaxten) hvorefter han ofte det ene Aar erholder dobbelt saa meget eller dobbelt saa lidet som i det foregaaende. I alle Lande hvor Agerbruget staacr hojt, som i England, i Holsten, og flere ncer- liggende l»M Lande, erla'gges og Lejeafgiften af Jord, saavidt vides, hovedsagelige« i Penge, der under Forudsætning af et velordnet Pengevæsen, som det vi nu have, er og bliver den rigtigste Maalestok for Voerdierne. Efter det faaledes Anforte syntes ikke lidet al tale for at det idetmindste for et langt Tidsrum, f. Ex. 50 Aar, kunde over- lades til Arvefcr>terne5 eget Valg, om de, for al erholde en bestandig Moderation af Arvefcrsteafgiflen, vilde vedtage den Forandring i deres Skjoder, at der for Fremtiden erlagdes en forhojet Nekognition ved enhver Omskiftning af Ejer. Denne forhojede Nekognition var af den ovennccvnle Forvalter foreflaaet til 20 Nbd. Solv pr. Td. Hartkorn istedelfor den Tonde Byg som efter de hidtil gjeldende Negler har vcrret er- lagt. Men Prof. Bang bemærkede, at naar Universitetet skulde vocre skadeslos for den ene Fjerdedel af den planmæssige Afgift, kunde den forhojede Nekognition, selv efter den GjennemsnitSpris hvorpaa Normalreglemenlels Beregninger vare baserede, ej anfocttes til ringere end til 45 Nbd. istedetfor den hidtil erlagte Tonde Byg, altsaa en Forhojelse af 42 Nbd. 64 Sk. pr. Td. Hartkorn. Efter en fremlagt Beregning udgjorde nemlig en Fjerdedel af den planmocssige Afgift af alle Universitetets matrikulerede Jordejendomme ikke mindre end 7576 Nbd. 32 Sk. naar Soeden beregnes efter ovennævnte Gennemsnits- pris; men ester en Gennemsnitsberegning for 10 Aar kunde det antages at en Tyvende- del af det hele Gods etter 160 Tdr. Hartkorn aarlig vilde skifte Ejer, og en forogel Indlaegl af 42 Nbd. 64 Sk. for hver Td. Hartkorn vilde give en aarlig Forogelse af 6L25 Rbd. 64 Sk., saa al Universitetet endog vilde eftergive Noget ved al ansoelle Rekognitionen lil 45 Nbd. pr. Td. Hartkorn. Prof. Bang bemoerkede, at en saadan Nekognilion efter Bondergaardenes nuvcerende Pris heller ikke udgjor Fjerdedelen af den Kjobesum der nu gives for Universitetets Arvefoestegaarde efter Middeltal. Profes- soren bemoerkede imidlertid, at en saa indgribende Forandring ikke vilde kunne udfores uden efter foregaaende ncrrmere Undersogelse, ligesom Konsistoriets Betoenkning vilde blive at indhente, og vel ogsaa det kongelige Rentekammers Formening at erhverve med Hensyn til en saadan Forandring af Principet i det Hele for Universitetets Afgiftsvcesen. Efterat Direktionen i sin allerunderdanigste Betoenkning havde i Henhold til det Ovenanforte og til hvad i Dens tidligere allerunderdanigste Forestilling af 17de Maj 1L3A var ytlret, anbefalet baade Universitetets og Kommunitetets Arvesoestere til endnu for Aarene 1L40 og 41 at forundes den fulde Moderation af en Fjerdedel, og ligeledes allerunderdanigst anbefalet det af Kvoestor fremsatte ny Forflag til at tages under Over- vejelse, blev under 9de Novbr. allernaadigst resolveret saaledes: Vi ville, i Betragtning as de heri allerunderdanigst oplyste Omstændigheder, have den ved Vor allerhojeste Resolution af ILde Mai IL3L lilstaaede Modera- tion af en Fjerdedel af den planmcrssige Arvefoesteafgifl for Universitetets og Salg af det jydste Gods. 107 Kommunitetets Arvefæstere, forundt dem af bemeldte Arvefæstere de-r have ved- taget de ny Skjodesormularer, endnu for Aarene 1840 og 41. Derhos ville Vi allernaadigst, at det tages under noermere Overvejelse og at den fornodne Underfsgelfe foranstaltes, om og hvorvidt der efter Aaret 1841 kunde voere at give Universitetets og Kommunitetets Arvefoestere, som have vedtaget de ny Skjode- formularer, Valget imellem at svare den fulde planmoessige Afgift, eller at er- holde denne for bestandig, eller i et vist Tidsrum, f. Ex. 50 Aar, modereret med en Fjerdedel, imod at der ved hver Omskiftning af Ejer paaengang erloegges en saadan Rekognition, at Universitetet kunde voere nogenledes skadeslos ved Eftergivelsen af bemeldte Fjerdedel i Afgiften. De fornodne noermere Betoenkninger ere derefter affordrede saavel Konsistorium og Kvoestor, som det theologiske Fakultet. Ikke mindre vigtigt i okonomisk Henseende er det i dette Aar foregaaede heldige Salg af Universitetet? Gods i Jylland. Fra de celdre Tider havde Universitetet ejet et lidet Jordegods i Jylland, der kaldtes prcrbenda Tved, og bestod af StrsgodS paa forskjellige Steder i Aarhus Stift, af Hartkorn ialt 111 Tdr. 6 Skpr. 1 Alb. Iordskyld, samt Skov- og Molleffyld 3 Tdr. 5 Skpr. 3 Fdkr. 1 Alb., foruden tvende Skovstrækninger og Anpart i en Hede. Da dette Gods laae adspredt og langtfraliggende, og der derfor ikke med dets Bestyrelse kunde haves det onskelige Tilsyn, hvilket i Forbindelse med Godsets Ubetydelighed med- fsrte, at Administrationsomkostningerne medtoge en uforholdsmæssig Andel af Godsets aarlige Jndtoegter, der alene bleve anslaaede, efter et Middeltal as 20 Aars Jndtoegt og Udgift, til henimod 500 Rdl. aarlig., havde man allerede for rum Tid siden vceret betoenkt paa at ashoende dette Gods. Paa Foranledning af den davoerende Kommission for Universitetets og Kommunitetets Jordegodsers bedre Indretning nedlagde derfor det kongelige Rentekammer i Aaret 1807 allerunderdanigst Forestilling om dette Godses Salg, og udvirkede derved en allerhojeste Resolution af 6te Marts s. A.*) ved hvilken ovenncevnre Kommission blev allernaadigst bemyndiget til, paa den for Universitetet fordelagtigste Maade, imod Erloeggelse af en Kjsbesum engang for alle, med fuldkommen Ejendomsret esterhaanden at afhcende oftnoevnte Gods, faaledes at Kjobesummerne, for- saavidt ikke Renten af samme blev at anvende til Erstatning for Vedkommende for Tabet af den hidtil hafte Iordebogsindtoegt, stulde indbetales til Afdrag paa Universi- tetets Gjeld til Kreditkassen. Det var i Rentekammerets nysnoevnte Forestilling ansort, at Godsets Forvalter havde antaget, at det ved Salg til Beboerne kunde udbringes til en Kapital af idetmindste 38333 Rdl. D. K., men at Kommissionen gjorde sig Haab om at opnaae en endnu storre. Jfslge den givne Bemyndigelse blev Godset forstorste- delen afhoendet i Aarene 1810—13 for Kjobesummer der ialt oplob til 43520 Rdl. D. K. og 1995 Rbd. Solv og Reprcesentativer. Usolgte sorbleve tvende Gaarde i Folle By, Bregnet Sogn, Randers Amt, og nogle Gaarde og Huse i Linaa By, Skanderborg Amt, udgjsrende ialt omtrent 27 Tdr. Hartkorn, samt de ansorte ved sidstnoevnte By beliggende Skov og Hedestrækninger, hvis Areal var omtrent 250 Tdr. Land Skov og 4 s 500 Tdr. Land Hede. Angaaende Salget af bemeldte endnu tilbagevoerende Jordegods bleve allerede i 1836 indledede Underhandlinger med selve Fcestcrne, der ikke vare utilbojelige til at indgaae paa et Kjob af deres respektive Fcestesteder; men der opstod dengang en Vanskelighed ') Se Univ. Ann. 1807 I., ,A. Salg af derved, at Fcrsterne i Linaa havde et Krav paa Erstatning for den dem ved Skovenes Udskiftning og Fredning fratagne GrceSningSret i den ene af Universitetets Skove, hvilket Kravs Storrelfe ikke kunde nojagtigen beregnes, saalcrnge det ikke var udfundet, hvor- meget Hartkorn der vild, blive at paaloegge Skoven formedelst Groesningsrettens Afgang, angaaende hvilken Gjenstand i lcrngere Tid var brevvexlet med Rentekammeret. Efterat de fornodne Undersogelser i denne Henseende vare anstillede, blev endelig bemeldte Hart- korn i Begyndelsen af 1839 bestemt, og det omhandlede Erstatningskrav kunde nu be- regnes til ialt, for samtlige Gaard- og HuSfcestere, henimod LOV Rbd. Kvoestor foretog derefter i Foraaret en Rejfe til Jylland for paany at handle med Bonderne, og det lykkedes ham da at erholdt Bud af samtlige Forster,, der endog vare ialt 40(1 Rbd. kojere end hvad de i 1L36 havde budet, og i det Hele saa fordelagtige, at der ikke syntes at voere Tvivl om at Universitetet burde benytte Lejligheden til al afhcende det oftuoevnte Bondergods. Prof. Vang afsluttede med samtlige Foestere Kjobekontrakter paa noermere Approbation, hvorefter Kjobcfummerne, der blive at erloegge i Ilte Juni IL40, belobe, for de tvende Gaarde i FoUe !600 Rbd. for hver, altsaa 3200 Rbd., og for Gaardene og Husene i Linaa tilsammen 3L75 Rbd., i det Hele altsaa 7076 Rbd., hvortil endvidere maatte lcrgges det ovenanforte Erstatningskrav, som Foesterne ved Kon- trakten havde frafaldet, saa at den hele Kjobefum kunde beregnes til henimod L000 Rbd. Prof. Vang bemoerkede, at Kjobcfummcn for de tvende Gaarde i Folle afgiver en aarlig Rente af omtrent 10 Rbd. pr. Td. Hartkorn, hvilket er fuld saa stor en Indtoegt som den planmoessige Arvefoesteafgift af Universitetsgaardene i SjceUand almindeligvis afgiver, ligesom at Kjobefummerne for Stederne i Linaa endog udgjore 320 Rbd. pr. Td. Hartkorn, der altsaa afgiver en endnu storre Rente. Det hele Bondergods havde hidtil, paa Grund af de uforholdsmæssige Administrationsomkostninger, ikke indbragt mere end omtrent 50 Rbd. i aarligt Nettooverskud, hvorimod Renten af de stipulerede Kjobesummer vilde belobe henimod 300 Rbd., altsaa ncrsten det Scx- dobbelte. Endelig bemcerkede Prof. Bang, at der vel ikke var stillet Sikkerhed for Kjobesummernes rigtige Erlæggelse til den stipulerede Tid, men da Udeblivelse af Be- taling efter Kontrakterne vildt have til Folge, at Stederne kunde bortfoelges uden al Foestebaandet, der saa betydeligen nedsoetter Vcrrdien, paahviler dem, kunde der ikke vcrre Tvivl om at andre Lysthavende vilde give den for Ejendommene med paahvilende Fcestebaand budne Kjobesum for den for dette Baand frigjorte Ejendom. Prof. Vang androg faaledes paa at Salget maatte approberes. — Hvad de tvende Skovstrækninger med Hede angaaer, havde Direktionen tidligere indledet Underhandlinger med Rente- kammeret om at kjobe samme for den kongelige Kasses Regning, da de stodte toet op til de kongelige Skove ved Silkeborg, men dette Kollegium havde ikke herpaa villet indlade sig. Disse Skoves Vcerdi var vel tidligere anslaaet til 5000 Rbd., men efter en af en foerdeles kyndig Forstmand anstillet Taxation, kunde deres virkelige Vcerdi ikke antages at overstige 3000 Rbd., hvorved naturligvis Skovenes Fraliggenhed og den derved foranledigede Administrationsbyrde burde lages med i Beregning. Da tidligere Underhandlinger om deres Salg lil Private heller ikke havde ledet til noget Resultat, foreslog Prof. Vang, at de nu maatte bortfoelges ved Auction, hvorved han antog, at de kunde udbringes endog til et hojere Velob end den sidstnoevnte Sum, og han ind- stillede da, at begge Skovstrækninger skulde opbydes hver for sig, og en paalidelig Mand bemyndiges til at approbere Auktionsbudet naar de naaedc 2400 Rbd. for den storre og 1200 Rbd. for den mindre Skov. det jydfte Gods. 109 Efterat Direktionen, i Henbold til samtlige foranforte Omstændigheder, havde ved allerunderdanigst Forestilling andraget paa at det skete Salg af Foestestederne maatte approberes og Skovene opbydes ved Auktion paa den as Kvoestor foreslaaede Maade, behagede det H. Maj. Kongen under 7de Juni at resolvere saaledes: Vi tillade allernaadigst, at de Kjobenhavns Universitet tilhsrende Foestegaarde og Huse i Folle og Linaa Byer i Aarhus Stift maae afisendes til Beboerne paa de Vilkaar som ere stipulerede i de as Universitetets Kvoestor med disse opiettede Kjobekontrakter. I Henseende til de omhandlede Skov- og Hede- strækninger ville Vi allernaadigst have Vor Direktion paalagt at brevvexle med Vort Rentekammer angaaende hvorvidt disse kunne overtages sor Vor Kasses Reg- ning til Forening med de os tilhorende Silkeborgske Skove, imod Betaling til Universitetets Kasse af 2400 Rbd. for den storre Skov og 1200 Nbd. for den mindste, hvorom Vi derefter ville modtage allerunderdanigst Forestilling fra Vort Rentekammer. Direktionen har senere fra Rentekammeret modtaget Kommunikation af en kongelig Resolution af Ilte Septb., hvorefter bemeldte Skove ikke ville blive overtagne for den kongelige Kasses Regning, og den har derefter bemyndiget Kvoestor til at lade dem op- byde ved Auktion, og denne, der er bleven afholdt i Januar 1840, har haft et saa heldigt Udfald, at begge Skovene ere tilslaaede tvende solide Kjobere for ialt 7010 Rbd., saa at det hele jydske Gods, der neppe indbragte et rent Overskud af 100 Rbd. aarlig, saaledes nu er forvandlet til en Kapital af over 14000 Rbd. I Henseende til Universitetets okonomiske Vcesen ere sslgende Bestemmelser at moerke, tildels foranledigede ved det Gjennemsyn af Universitetets Regnskaber for 1837 som, efterat det reviderede Regnskab i Henbold til Kvcestors Jnstrux tz 8 var bleven Konsistorium tilstillet for af dette at indsendes til Direktionens Decision, blev foretaget af tvende af Konsistorium dertil kommitterede Professorer, Hohlenberg og Scheel, hvilke iovrigt erkloerede, at de havde fundet en Orden og Nojagtighed i Regnskaberne som vistnok fortjente Paaskjonnelse, og som de antoge at Konsistorium havde Anledning til at udtale sin Erkjendelse af i sin Betænkning til Direktionen, hvilket ogsaa skete. Da Kvoestor, ved at tilstille Konsistorium de nysncevnte Regnskaber ikke tillige havde fremsendt Forvalternes Regnskaber, hvilke derimod vare blevne af ham umiddel- bart indsendte til Direktionen og af denne deciderede, yttrede Konsistorium den Formening, at denne Fremgangsmaade havde voeret stridende mod Kvcestors Jnstrux h 8 og den kongelige Resolution af ?2de Dekbr. 1837 h l sammenholdt med Resolutionen af 2den Decbr. 1836 tz 6, hvorimod Kvoestor antog at han hertil havde haft tilstrækkelig Hjemmel i den 4de tz af den for Revisor allernaadigst approberede Jnstrux, der synes at forud- satte, at disse Regnskaber skulle indsendes af Kvoestor umiddelbart til Direktionen, hvilken tzs Udtryk han faameget mindre havde kunnet misforstaae, som den omhandlede Forandring i de ovenfor citerede tidligere Bestemmelser just af ham selv var soreflaaet og tilraadet som velgrundet i Forholdets Natur. Han erindrede, at disse Regnskaber, hvis Udgifter alle hsce under de til Jordebogsudgifter og Udgifter ved Kirkerne nor- merede Summer, hvorpaa Kvoestor efter sin Stilling kan give Anvisninger, saaledes ere af en underordnet Betydning, og at det ikke ffjonnedes, at Konsistorium kunde have synderlig Interesse af at kjende samme, forsaavidt Forvalternes Embedsforelse angaaer; at alle Resultaterne af Forvalter-Regnskaberne optages i Universitetets Hovedregnskab, hvis Jordebogs- og Kirkeudgifters Konti navnligen udvise, hvorledes Kvoestor har disponeret Forvalt over de vedkommende Normalsummer, og idet disse Regnskaber fremlægges i Konsi- storium , erholder dette Kundskab om, hvorledes Kvoestor administrerer Universitetets Okonomi; endnu vigtigere var den Betragtning, at det vilde blive en ikke ubetydelig Hindring for den nu indfort« gode Regnskabsorden, naar Forvalterregnskaberne »j kunde blive reviderede og deciderede inden Universitetets Hovedregnskab skal afsluttes, hvilket i den allernaadigst approberede Jnstrux for Bogholderen, §7, just med Hensyn hertil var bleven udsat fra den 1ste Marts, som i Resolutionen af 2den Decbr. 1836 var foreskrevet, til den 15de April; i Aarets Lob kan Bogholderen nemlig ikke i Hoved- bogen optage andet end de sorstorstedelen runde Summer som fra Kvcesturen forstrcrkkes Forvalterne til Bestridelse af de forskjellige Iordebogsudgifter, forst Forvalterregnskaberne udvise hvad der er medgaaet til de enkelte Arter af Udgifter, og forst ved disses Op« tagelse bliver Hovedbogen fuldstændig; end ikke den kontante Beholdning ved Regnstabs- aarets Slutning kan nojagtigen opgives uden ved Hjelp af dem, da den maa foroges med de Summer Forvalterne have i Behold og formindstes med hvad de staae i Forskud for; da nu Forvalterregnskaberne ikke kunne indkomme for i Begyndelsen af Februar Maaned, naar KapitelStaxten er sat, vilde det blive umuligt at faae dem reviderede, Antegnelserne besvarede og Decisionen udfoerdiget inden den 15de April, hvis de tillige i Konsistorium skulde undergives et Gjennemsyn; men en Udslettelse af Hovedbogens Afslutning i en eller to Maaneder vilde atter bevirke, at man ikke kunde vente det fore- gaaende Aars Hovedregnskab decideret inden det ncrste AarS Regnstab affluttes, hvilket dog er et stort Gode, der ved enhver Regnskabsautoritet bor foges opnaaet. Professor Bang havde faaledes indstcrndigen fraraadet, at give den 4de tz i Revisors Jnstrux den omhandlede Forandring; men da han ej kunde andet end onste at Konsistorium blev sal istand til at kjende og bedomme Kvoestors Administration indtil den mindste Detail, ansaae han del hensigtsmæssigt, i dette Ojemed at bestemme, at de deciderede Forvalter- regnskaber skulle medfolge Hovedregnskabet som Bilage, og saaledes at Kvittancerne ikke tilstilles Forvalterne forinden Hovedregnskabet er decideret, for at Konsistorium ialtfald, hvis det ved ForvalterregnstaberneS Gjennemsyn skulde befindes, at Revisor havde for- somt at gjore nogen Udscrttelse, da kunde paalcrgge ham at gjore en Kontinuations- udscrttelse. — Efterat saavel ovenncevnte tvende Professorer, som Universitetets davccrende Rektor i en soerstilt Erklcering. havde yttret dem i Sagen, og derved antaget, at Be- stemmelsen i de kongelige Resolutioner af 2den Decbr. 1836 og 22de Decbr. 1837 og i Kvoestors Jnstrur ingenlunde kunde ansees hoevede ved de ikke asgjorende Udtryk i den for en anden Embedsmand udfcerdigede Jnstrux, udbad Konsistorium sig Direktionens Oplysning om, hvorledes det omhandlede Sted i sidstnoevnte Jnstrux i denne Henseende var at forstaae. Hertil svarede Direktionen i Skrivelse af 6te Juli, at Bestemmelsen i den anforte h i Revisors Jnstrux maatte ansees for at voere i denne Henseende tilstrækkelig afgjorende, faa at de oftncrvnte Forvalterregnskaber, som ere ubetydelige og i Resultatet optages i Hovedregnskaberne, men hvis hurtigst mulige Afgjorelse paa den anden Side er af Vigtighed med Hensyn til den betimelige Afslutning af selve Hovedregnskabet, blive at decidere umiddelbart af Direktionen, dog uden at Kvittancerne strax meddeles Regnskabs- førerne, hvorimod de deciderede Forvalterregnskaber blive at tilstille Konsistorium som Bilage til det reviderede Hovedregnskab, for at de kunne vorde underkastede Konsistoriums Gjennemsyn. Konsistorium havde fremdeles yttret det Onste, at i Fremtiden ligeledes de aflagte Regnskaber for Frue 'Rirkes Vygningsfond samt Rente- og Afdragsfond maatte, Dkonomiste Forholde. IN naar de ere reviderede, vorde indsendte til Konsistorium for af dette al fremlcegges til Direktionens Decision. Kvcestor bemcerkede i denne Anledning, at det vel ej turde vcere saa utvivlsomt som Konsistorium havde forudsat, at disse Fonds, som have en ganske soeregen Karakter, og som ere og skulle vcrre aldeles afsondrede fra Frue Kirkes til Værger- nes Bestyrelse overdragne Midler, hore med ind under Konsistorii Patronat for Kirken, hvorved idetmindste Rente- og Afdragsfonden vilde faae tvende Patroner, eftersom Kvce- siuren ffal i Henseende til sammes Administration gjore speciel Rigtighed for den konge- lige Statsgjeldsdirektion. Ligesom imidlertid disse Regnskaber, medens Kvcesturens For- retninger' besorgedes af Iiispeetores ^uXsturse, bleve efter Kvcesturens Forflag deciderede af Konsistorium, saaledes havde Kvcestor for sit Vedkommende Intet imod at disse iovrigt scerdeles ubetydelige Regnskaber fremlcegges i Konsistorium for derfra at indsendes til Direktionens Decision. I Henhold til denne Erklcering tilskrev Direktionen i sin ovenncevnte Skrivelse Kvcestor om at foranledige, at dette saaledes i Fremtiden iagttages. I Henseende til Arvesixsteskjoder paa Frue Rirkes Gods har Direktionen, da der af Konsistorium var opkastet Sporgsmaal om hvorledes med deres Udstedelse skulde forholdes, i Skrivelse af 20de April 1839 antaget, at saadanne Sk,oder ikke, saaledes som paa Universitetsgodset (jfr. forr. Aarg. S. 168), bor udfcerdiges af Direk- tionen, men af Konsistorium. Det var ved det ovenncevnte Gjennemsyn bemoerket, at det hidtil havde vceret brugeligt, at der af de i Universitetets Overformynderi indkommende Penge som indbetales efter den 18de i de tvende Terminmaaneder, ikke godtgjordes de Umyndige Renter forend fra den ncrstkommende Rentetermin, og Sporgsmaal opkastet, hvorvidt dette kunde antages at vcere fuldkommen lovmedholdeligt og passende. Kvcestor havde i denne Henseende antaget, at det ikke kunde paalcegges Universitetet at svare Rente af de Penge som indkomme i Mellemrummet mellem Terminerne, forend fra den nceste Termin, hvilket vilde udscette den akademiske Fond for selv at lide Tab, og bemcerket, at der heller ikke fra Revisionens Side under det danske Kancelli, eller fra vedkommende Overovrighed ved Gjennemsynet af Skifteprotokollerne, var fremkommet nogen Erindring med Hensyn til den Termin hvorfra Renten af de omhandlede Arvemidler var beregnet. Forsaavidt en Forandring af den hidtil fulgte Regel desuagtet skulde ansees nodvendig, antog han, at denne ej burde modificeres videre, end at der af Umyndiges Midler som indbetales respektive inden 11te Marts, Ilte Juni, 11te Sept. og 11te Decb., be- regnedes Renter fra enhver af disse Terminer. At denne Regel blev vedtaget, bifaldt Direktionen, efter paany at have hort Konsistorium, ved Skrivelse af 28de Septb. I samme Skrivelse bar Direktionen, foranlediget ved en anden af de ovenanforte Professorer ved Gjennemsynet fremsat Bemcerkning, og efter desangaaende at have bort Kvcrstor, bestemt, at den hidtil i den akademiske Fonds Hovedbog optagne T^onto for professorernes Distributs*), da dens Indtcegter og Udgifter ere akademisk Fond uvedkommende, skal overfores fra bemeldte Hovedbog til Hovedbogen for Legaterne og de scerffilte Fonds. Endelig bleve i samme tvende Bestemmelser givne angaaende Regnskabsforingen for legaterne eller enkelte af disse. Kvcestor havde nemlig gjort opmcerksom paa, at det ikke kunde andet end fremkalde Forvirring, og i Tidens Lcengde bevirke, at Kvcesturen ') Herved forstaaes Samlingen af de for Professores konslstoriales som Efori for visse Le- gater bestemte Andele af disses Renter, der aarlig distribueres til de Vedkommende. Distri- butsens aarlige Indtcrgt udgjor omtrent 360 Rbd. Dkononuste Forholde. ikke kunde overholde Normalreglementets Bestemmelser om Anvendelsen af Legaternes Renler til enkelte videnskabelige Afdelinger, dersom det ej blev bestemt, at Legatets Eforus bor indbetale den en videnskabelig Afdeling under Universitetet tilfaldende Del af legatets Rente, ikke til Afdelingens Bestyrer, men til kvcesturen, for at opfores som en Jndtcegt paa Afdelingens Konto, og derefter med det ovrige for Af- delingen normerede Belob at udbetales til Afdelingens Bestyrelse, og han havde ind- stændige« andraget paa, at en saadan Bestemmelse maatte tages og meddeles samtlige Efori. Ligeledes havde Kvcestor bemcrrkel, at det turde vcere rigtigst, at der saavel for Anatomikannnerets, som for astronomis? ^aarns Vedkommende blev forholdt saaledes, at de vedkommende Bestyrere ikke, som hidtil havde vcrret brugeligt og iagt- taget af Kvcesturen, hcevede det hele normerede Belob og aflagde Regnskab for dette, hvorved de kom til at have Beholdninger fra det ene Aar til det andet, men at de derimod anviste de i Aarets Lob forekommende Udgifter paa hele Normalsummen under Kvcrsturen, saaledes som allerede hidtil var skeel fer Bibliothekets og botanisk Haves Vedkommende, og at da Overskudel ved Aarets Udgang tilfaldt den akademiske Fond, da kun paa denne Maade Normalreglementets Bestemmelse kunde opretholdes. Da begge Forflag forekom Direktionen hensigtsmæssige og ligeledes tiltraadtes af Konsistorium, af hvilket dog nogle Medlemmer havde yttret Betænkelighed mod det sidstnævnte, ligesom Konsistorium bemcrrkede, at dog udentvivl de nodvendige Penge til mindre betydelige Udgifter vilde kunne udbetales as Bestyreren selv, bestemte Direktionen ved ovennævnte Skrivelse: Z. at i Fremtiden samtlige Legaters Efori have at indbetale den en videnskabelig Afdeling under Universitetet tilfaldende Del af vedkommende Legats Renter, ikke til Afdelingens Bestyrelse, men til Kvcesturen, for at den kan opfores som en Jnd- tcrgt paa Afdelingens Konto, og derefter med det ovrige for Afdelingen normerede Belob udbetales til Afdelingens Bestyrelse; at Anatomikammerets og det astronomisse Taarns Bestyrere have, istedetsor al hcrve det hele for disse Afdelinger normerede Belob og aflcegge Regnskab for dette, at anvise de i Aarets Lob forefaldende Udgifter paa hele Normalsummen under Kvcesturen, saaledes at Overskudet ved AaretS Udgang overensstemmende med Normalreglementet tilfalder den akademiske Fond; dog at Direktionen Intet havde at erindre mod at en vis Sum stilledes til Bestyrerens Disposition til Bestridelse af mindre lobende Udgifter, saaledes at Storrelsen af dette Belob overlades til ncrrmere Overenskomst mellem ham og Kvcestor. Endelig tilfojes folgende Regler for Ronstitntioner i .Betjeningerne i Univerfitetskontoret, som Direktionen, ved under 9de Marts at udnoevne Assistent Carlsen til Bogholder, efter Konsistoriums Forflag har bifaldet, nemlig, at faafremt et pludseligt Forfald maatte indtrceffe for nogen af Kontorets Betjente, eller nogen af disse maatte attraae en kortvarig Permission, da skal Kvcestor i saadanne Tilfcelde vcere be- myndiget til at konstituere en duelig Person til midlertidige« at udfore Vedkommendes Embedsforretninger, dog i sidstnoevnte Tilfcelde paa den paagjeldende Betjents eget An- svar, om hvilken Konstitution Kvcestor da efter Omstændighederne har strax at indberette saavel til Konsistorium som til Direktionen, hvorimod Kvcestor i andre Tilfcelde har at gjore Indstilling om Konstitution til Konsistorium, der da enten har selv at tage Be- slutning denne Sag angaaende, og derom at indberette til Direktionen, eller efter Omstændighedernes sccrlige Beskaffenhed at indstille Sagen til Direktionens ncrrmere Resolution. Universitetets Regnstab. 113 Ved at meddele efterstaaende Oversigt over Universitetets Indtægter og Udgifter i 18Z8, som det sidste Aar for hvilket Regnskabet er afsluttet, ligesom i forrige Aar sammenholdte med de ved Normalreglementet for enhver Post bestemte Summer, tilfoje vi folgende Bemærkninger til noermere Oplysning og for at fremhcrve de mcerkeligste Resultater som fremgaae af Regnskabet. Hvad Iordebogsindtoegterne angaaer, hvilke ere oppebaarne efter Kapitelstaxten der er sat for 1837 Aars Afgrode, da have de givet et virkeligt Overskud over det ved Normalreglementet kalkulerede Belob af 17704 Rbd. 90 Sk., foruden 2207 Rbd. 15 Sk. som dels ere indvundne paa oeldre Restancer mere end hvad der udestaaer af Regnskabs- aarets Jndtcegt (1789 Rbd. 30 Sk), dels forudbetalt paa hvad Vedkommende forst vare pligtige at erlcegge i 1839 (417 Rbd. 81 Sk.). Dette Overskud hidrorer isoer fra tre Aarsager: forst den hojere Kapitelstaxt, der har bevirket en Forhojelse af det Kalkulerede af henved 8000 Rbd.; dernoest at de Arvesoestere som have de ny Arvefceste- skjsder, i dette Aar sorste Gang efter disses Indhold have kunnet sorudbetale en Tredie- del af Aarets Landgilde i det lobende Aar og forinden Kapitelstaxten soettes ved Slut- ningen af noeste Januar Maaned, hvorved er bevirket en extraordinoer Forogelse af ikke mindre end 6400 Rbd.; endelig er i Rekognitioner og Kjobesummer for Ejendomme i 1838 indkommet et storre Belob end scedvanligt, nemlig over 4000 Rbd., hvilken Jndtcegt iovrigt efterhaanden endog for den storste Del vil bortfalde ved alle Foeste- gaardenes Salg, og derfor ingenlunde ved Normalreglementet kunde kalkuleres til en faadan Sum. Samtlige Restancer as Iordebogsindtcegterne udgjorde ved Aarets Udgang 268 Rbd. 36 Sk., hvoraf 156 Rbd. 10 Sk. hidrorte fra de oeldre Aar. — Forogelsen af Renteindtægten (231! Rbd. 69 Sk. over det ved Normalreglementet Kalkulerede) hidrorer for en Del fra den brugte Operation, at de disponible Penge ere udlaante strax som de indkom, medens de betydeligste Udgifter som sinde Sted i Slutningen af Aaret, tildels doekkedes ved et i Banken ved Slutningen af Aaret optaget Laan af 10,000 Rbd., som allerede blev tilbagebetalt i Februar 1839, paa hvilken Aarstid de storste Jndtcegter indkomme esterat Kapitelstaxten er sat. Herved er vundet en ikke ganske ubetydelig Renteforogelse. — Huslejeindtægterne have i 1838 givet et Over- skud over det i Normalreglementet Beregnede, men heri vil i de folgende Aar nogen Afgang sinde Sted, thi den Leje som i dette Aar er kommen til Indloegt og som hid- rorte fra Bortlejelsen af Grunden paa Hjornet af lille Fiolstroede og Kannikestræde og af nogle Lokaler i Gaarden Nr. 44 i store Kannikestræde, vil bortfalde med 1839, da disse Ejendomme nu ere solgte, dog vil Afgangen kun udgjore noget over 300 Rbd., hvilket Velob iovrigt er flerdobbelt gjenvundet ved Renten af de solgte Ejendommes Kjobesummer i Forbindelse med Fritagelsen for at svare Skatter af dem og bekoste de fornodne Reparationer. — Dekanatsindtoegterne og Examens-Asgifter af- hoenge af de Studerendes Antal og andre tilfceldige Omstcendigheder. Den nyere An- ordning af det akademiske Sportelvoesen, og den Bestemmelse, at den akademiske Fond i det Hele skal boere de Examensudgifter som hidtil afholdtes af Kommunitetet, vil udentvivl for Fremtiden medfore at Fonden her vil faae en foroget Byrde af idetmindste 200 Rbd. aarlig. — Den formindskede Jndtcegt af Embedsafgifter hidrorer fra den en Embedsmand bevilgede Eftergivelse. Disse Afgifter hore af flere Grunde til Universitetets misligste Jndtoegter. Ved Aarets Udgang resterede af denne Jndtcegt 1280 Rbd. — At Kommunitetets oeldre Bidrag, ligesom det foregaaende Aar, har oversteget det Normerede, hidrorer fra at Erstatningen for de tabte norske Tiender beregnes i Byg og faaledes er afhcengig af Kapitelstaxten. Universitetets Aardvg, 1339. 8 Universitetets Universitetets Indtcrgt i Virkelig Normal- Mere Mindre Jndtoegt. summen. end Normalsummen. I. Indtcrgter af Jordegods og Rbd. Sk. Rbd. Sk. Rbd. Sk. Rbd. Sk. Tiender...... 64092 9 44180 19912 9 Renter af Kapitaler . . . 4751 69 ^40 2311 69 3. Studiiffat og Kalh.dratikum 4653 82 4700 46 14 4. Almanakforp.iatningsafgiften 3700 - 3700 Renterne af Juliane Maries, Rostgaards, Hoppners og Bartholins Legater . . . 1389 20 1197 48 191 68 ti. Refusion for Universitetets C kisteret...... 201 24 200 1 24 7. Husleje-Indtcrgter .... - 935 95 - 8. ^ordskyld...... 272 87 270 2 87 9. Afgift af Oresundstolden 239 6 240 - 90 10. Dekanats-Indtcrgter og Exa- mens-Afgifter .... 448 - 360 - 88 - 11. Embedsafgifrer..... 890 - 990 - 100 - 12. Tilfcrlbige Indtcrgter innni-'l Lektionskata- loger, Arvefasteskioder, Kalds- breve m. m.) .... 194 61 240 - - : 45 35 13. ^ Procenten af Legaterne, og den polytekniske LcrreanstaltS Bidrag...... 1696 66 1700 - 3 30 14. ?(5ldre Bidrag fra Kommuni- tetet ....... 7991 30 7707 48 283 78 15. Eammes ny Bidrag . . . 10000 - 10000 - » - Summa Jndtoegt 101550 - 78860 - 22886 47 195 73 195 73 Indtcrgtens Overskud over Normalsummen . . 22690 70 Naar til dette Belob lcegges del paa modstaaende Side anforte som de ordincrre Udgifter have voeret under Normalsummerne . . . 93 74 bliver Overffudet as de ordincrre Jndtcegter over de ordincrre Udgifter 22784 48 Universitetets Indtcrgt i I Henseende lil Udgiftsposterne bemcrrkes, hvad for det forste angaaer (Hagerne, at, uagtet det som hidtil paa denne saavelsom andre Poster har vcrret udbetalt mere end del Reglementerede formedelst Kursens Afvigelse herefter vil ophore, til denne Post dog, formedelst de ovennoevnte Gagetillcrg, saalcrnge ingen Vakance ind- træder, i 1839 og de solgende Aar faae en Forsgelse. Den indtraadte Besparelse paa Pro sektors Gage hidrorer fra at en Del af denne ifolge den crldre Bestemmelse udbetales fra Kommunitetet, under hvis crldre Vidrag denne Udbetaling er indbefattet, hvilket ogs.ia er Tilfcrlde med de 200 Nbd. der indtil videre udredes som extraordincrr HuSlejegodtgjorelse istedetsor Prosessorgaarden Nr. 33 i Kannikestrcrde (hv. s. Akad. Tid. II., 108). — ?lt intet er udgivec for den p h y si sk-ke m isk e In stru m en t sa m l in g, vil, ifolge en senere Bestemmelse af Direktionen, ikke, som i Regnskabet er antaget, med- sore nogen Besparelse for den akademiske Fond. — At der af Iordebogsudgisterne Regnskab for 1838. 115 Universitetets Udgift i Virkelig Normal- Mere Mindre Udgift. summen. end Normalsummen. Rbd. Sk. Rbd. Rbd. Sk. Rbd. Sk. 1. Gager af den ordincrre Gage- 1411 30 ringsfum...... 42011 30 40600 2. Gager af Pensioner og Lxtrs- 425 34 orllinsrium..... 5174 62 5600 - 3. Gage til Kvcestor .... 603 72 600 3 72 4. Gage til Konsistoriums Refe- rendarius, Sekretcer og Fuld- mægtig ...... 603 72 600 3 72 5. Honorar for Progammers For- - 60 fattelse...... 100 60 100 98 72 6. Gage til Projektor . . . 201 24 300 - - 7. Dito til Revisor .... 402 48 400 2 48 8. Dito til Pedellerne . . . 80 50 80 - 50 9. liectliiis niAAttilici Lon, 8ti- perilliuin reetvris selwlse, og til tamulus lnkliotkiee« 108 - 110 - - 2 - 10. Husleje til Professorerne. . 2600 - 2400 200 - 11. Universitelsbibliotheket . . 2320 - 2320 12. Botanisk Have .... 2980 - 2980 13. Anatomikammeret .... 260 - 260 14. Astronomisk Taarn . . . 910 - 910 15. Den physisk-kemiske Jnstru- mentsamling..... - - 150 - - 150 - 16. Universicetskontoret . . . 3299 82 3300 - - 14 17. Iordebogsudgifter: a. ved Godset .... 8833 59 9200 - - 366 37 I>. ved Kirkerne . . . 2800 - 2800 18. Bygningsudgifter .... 2427 84 3000 « - 572 12 19. Adskillige Udgifter, saasom ved Konsistorium, for trykte Sa- ger, nogle reglementerede Pen- sioner for Professorenker osv. 1072 85 1150 - - 77 11 20. Extraordincere Udgifter . . 1975 62 2000 - - 24 34 Summa Udgift 78766 22 78860 1622 44 1716 22 1622 44 Udgiften har vceret mindre end Normalsummen 93 74 Universitetets Udgift i er besparet saa betydelig en Sum, er saameget heldigere, som der i Aarets Lob blev anvendt omtrent 600 Nbd. til Indkjob af Jord m. v. til Lido Kirkegaards Udvidelse. — Den betydelige Besparelse paa Bygningsudgifterne hidrorer ncrsten alene fra de Konsistoriums Raadighed underlagte 600 Rbd., hvoraf kun blev forbrugt 32 Nbd. 80 Sk., men denne Besparelse er udentvivl mere tilsyneladende end virkelig, da Konsi- storium tidligere har indgivet Forslag om at denne Normalsum maatte opsamles i flere Aar for paa engang at anvendes til kunstnerisse Dekorationer af Universitetsbygningen, i hvilken Henseende et mere detallieret Forslag imodesees fra Konsistorium. Af Oversigten sees, at der, foruden de paa Udgiftssiden besparede 93 Rbd. 74 Sk., har voeret et Overskud af den virkelige Jndtcrgt mod den kalkulerede af 22690 Rbd. 70 Sk.; men herfra bor drages forst 1242 Rbd. 41 Sk. som hidrore fra indvundne crldre Restancer (817 — 41) og et eftergivet Gageforskud 425 Rbd.), da hine ej ved- 8' Univcrsilctets komme AaretS Jndlcrgt og det sidste er en Formindskelse as den akademiske FondS For- mue; derncrst adskillige extraordincere Udgifter som have vcrret al udrede. — deriblandt 200 Rdd. for botaniske Forelæsninger, 800 Rbd. til det botaniske Vcexthuses Opforelse, Resten hidrorende fra den celdre Tid for Opgjorelsen, herunder indbefattet 1600 Rbd. som Honorar til Prof. Vang — til Belob ialt 3546 Rbd. 72 Sk. Ester Fradrag af disse Summer fremkommer et rent Overstud for Universitetet af omtrent 18000 Rbd., hvilke ere anvendte dels til Indfrielse af Bankheftelser til et Belob af over 4800 Rbd. hvorved for Fremtiden paa Iordebogsudgisterne spares over 300 Rbd., dels til Restitutionen af det Trellundske Legat til Bibliotbeket (hv. s. ovenfor), hvorved paa dettes Konto spares 240 Rbd. aarlig; dels endelig til Forogelse af de rentebærende Aktiver. I Anledning af kvad nylig er bemærket angaaende nogle Udgifter hidrorende fra det crldre Tidsrum for 1 ste januar 1837, maa tilfojes, at der i Aaret 1839, eller senest i 1840 paa den anden Side vil fremkomme i Bogerne en Forogelse af Kapitalformuen hidrorende fra den celdre StatuS og som vil mere end dcekke de den nysncevnte Status vedkommende Ud- gifter som forst ere fremkomne i 1837 og 38 og maaske endnu ville fremkomme i 1839. Efteral nemlig Universitetet har indfriet Bankheftelsen i Gods og Tiender, vil det, saa- snart Bankheftelsesobligationen er bleven tinglccst ved de mangfoldigt jurisdiktioner hvor- under Tienderne ligge, kunne erkolde Aktier i Banken for 5 6000 Rbd., hvilke Ak- tiver, da hine Heftelser ved Opgjorelsen af Status til den 1ste Januar 1837 ej vare indfriede, ikke kunde bringes i Beregning ved Opgjorelsen. Den akademiske Fonds hele fra Legatmassen afsondrede rentebærende Formue med Fradrag af de Umyndiges Midler udgjorde den I ste Januar 1839, i rede Solv og Sedler 120469 Rbd.28.^ Sk., hvilket er 8343 Rbd. 87 Sk. mere end den I ste Januar 1838. Men hertil kom i ikkerenteb^rende Formue (hvoriblandt Landgilderestanceobligationer med 8704 Rbd. 32 Sk.)............ 15630 Rbd. 77 Sk. naar herfra drages kvad Fonden skyldte bort, derunder de oven- nævnte 10000 Rbd. til Banken.......... 11045 — 30 — bliver tilbage ikkerentebcerende Formue 4585 — — iovrigt blev, som all bemcerket, Laanet til Banken afbetalt af de lobende Indtcegter i Februar 1839. Universitetets Kapitalmasse bestod den 1ste Januar 1839 i folgende Effekter! Panleobligationer til Belob rede Solv og Sedler 48401 Rbd. 10 Sk. men heraf tilhorte Overformynderiet 38192 — 77^ — igjen - 10208 Rbd. 28^ Sk. kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter (hvoraf en Sum af 57421 Rbd. var indskrevet i Statsgjeldsdirektionens Protokoller).............. 110261 — ^__ som udgjor ovennævnte rentebærende Formue..... 120469 — 28.^ — Endvidere indestod i Kvoesturen til bemeldte Tid: de Overformynderiet tilhorende Aktiver: ovenncrvnte...... 38192 Rbd. 77Z Sk. t». kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter .... 6483 — 32 -- -- 44676 Rbd. 13; Sk. 165145 Rbd. 42 Sk. Regnstab for 1838. l17 Fra forr. S. 165145 Rbd. 42 Sk ovenanforte Landgilderestanceobligationer ........ 8704 — 32 — andre ikkerentebcrrende Obligationer......... 626 — 48 — (begge sidstncevnte Summer, ere indbefattede under den oven- anforte ikkerenteboerende Formue af 15630 Rbd. 77 Sk., hvis ovrige Bestanddele ere Restancer og andet Tilgode- havende, Gageforskud og Kassebeholdninger). Frue Kirkes Bygnings- samt Rente- og Afdragsfonds kongelige og offentlige Obligationer..........32000 — - — Deponerede kongelige Obligationer og andre offentlig? Effekter. 22424 — 6 — Endelig Legatmassens Formue: i,. Panteobligationer r. S. Solv og Sedler....... 459305 Rbd. 14z Sk. b. kongelige og andre offentlige Effekter........385273 — 54 — ----844578 — 68z — Den hele ved Aarets Udgang i Kvcesturrn indestaaende Masse udgjorde saaledes ............ 1073479 — 4^ — Legatmassens samlede Kapitalmasse udgjorde i r. S. 33l67Rbd. 47 Sk. Solv eller Sedler 810911 — 22^ — tilsammen 844078 Rbd. 68z Sk/) Da Legatmassen veo Udgangen as 1837 havde udgjort . . 834262 — 21 — var den altsaa i Aarets Lob foroget med 9816 — 47H- — hvilken Forogelse hidrorer isoerdeleshed fra det Trellundske Legat, der allerede er indbefattet i den anfsrte Masse, det Ovrige fra Oplcrg for sorskjellige andre Legater. Desuden havde Legaterne ved Aarets Udgang kontante Beholdninger til Belob 811 Rbd. 86 Sk. r. S. og 7438 Rbd. 35^ Sk. Solv eller Sedler. Kommunitetets Obligationsmasse, som ved Udgangen af 1837 havde udgjort' Solv 372000 Rbd. 33 Sk. Repr. 26074 Rbd. 83 Sk. belob ved Aarets Udgang 1838 eller den 1ste Januar 1839 — 374347 — 15 — — 25245 — 2 — var altsaa soroget med — 2346 — 78 — — formindsket med — 829 — 81 — eller, naar Solv og Sedler regnes lige, en Forogelse af 1516 Rbd. 81 Sk. Derimod har Stiftelsen, foruden at proestere de ovenanforte betydelige Tilskud til Universitetet af omtrent 18000 Rbd., indfriet det i 1837 optagne Laan i Banken, 5000 Rbd., og derhos afbetalt 2000 Rbd. paa det Laan af 10000 Rbd. som Universitetet ifolge kongelig Resolution af 29 Maj 1835 havde optaget paa Kommunitetets Aktiver, og som *) At denne Sum er 500 Rbd. mindre end den ovenanfsrte hidrsrer fra at en kongelig Obliga- tion af dette Belob, tilhorende den Estrupske Gave til Balkendorfs Kollegium, var med- indbefattet i Fortegnelsen over Aktiverne, uagtet den efter Gavens Bestemmelse maatte an- sees som kontant Beholdning og derfor ogsaa cr indbefattet under det anfsrte Belob af Legaternes kontante Beholdninger. 118 Kommunitetets sidstnævnte Stiftelse ifolge kongelig Resolution af 25 November 1836 har al indfri?. Kapitaimassen indestod i solgende Effekter: kongelige Obligationer og andre offentlige Effekter (hvoraf 152700 Rbd. indskrevne i Stats- gjeldsdircklionens Protokoller) Solv 185933 Rbd. 32 Sk. Panteobligationer.....— 187848 — 74 — Repr. 23445 Rbd. 2 Sk. Laan efter Forskrivninger... — 565 — 5 — — 1800 — - — er ovenansorte — 374347 — 15 — — 25245 — 2 — eller ialt i begge Myntsorter 399592 Rbd. 17 Sk., hvorunder dog var indbefattet Overformynderiets Midler til Belob 1709 Rbd. 64). Sk. Solv og 7569 Rbd. 23^ Sk. Repr. Ligeledes var under de ovenansorte Panteobligationer indbefattet Belobet af Landgilde- restanceobligationer, der i Lobet af 1838 vare gaaede ned fra 4224 Rbd. 76 Sk. Solv og 170 Rbd. Repr. til 3954 Rbd. 2 Sk. Solv og 170 Rbd. Repr. Stiftelsens Jndtcegter i 1838 udgjorde (Solv og Sedler regnede lige): Beholdning den 3l December 1837 ..................2383 Rbd. 4 Sk. Renter..................15319 — 3 — Indfrielse eller Afbetaling paa Obligationer..............9304 — 10 — dito paa Landgilderestanceobligationer..................270 — 75 — Iordebogsindtoegter')..............9178 — 85 — Tiendeindtcegter *)..............................36771 — 27 — Umyndiges Midler............................322 — 95 — Ligpenge ..................................4866 — 80 — Refusion for Konsumtionsfrihed og Brugerrettighed .... 433 — 32 - Extraordincere Jndtcrgter..........................64 — 94 — Af 8tip. llcnn. til Kommunitetsbibliotheket..........20 — 48 — Forssjellige Tilbagebetalinger, saasom rentefri Forstrækninger . . 464 — 95 — 79400 — 72 — Udgifterne have belobet: Udlaante Kapitaler............................10990 Rbd. - Sk. Legatrenter................................80 — 1 — Arvemidler................................1136 — 78 — Udgifter til og for Universitetet'*)..................22809 — 51 — Kommunitetsstipendiel og Alumnernes Kostpenge..........10155 — 75 — Ligpenge eller Regensstipendiet......................1986 — 50 — For Ligboeringskassen..........................1334 — 73 — Lonninger (derunder for Ligboeringspersonalet 2308 Rbd. 92 Sk.) 6218 — 73 — Extraordincrre Gratisikationer og Understottelser............155 — - — Broendsels-Udgifter (til Regensen og Kontoret (48 Rbd. 32 Sk.) 1773 — 16 — Reparationer og Inventariums Anskaffelse (Regensen 729, Kommunitetsbygningen 1924, Professorboliger 129, Inven- tarier 179 Rbd.......................2961 — 6 — 59601 — 39 — *) Tiende og Landgilderestaneerne udgjorde vcd AaretS Udgang 2603 Rbd. 40^ Sk. hvoraf 1167 Rbd. 74 Sk. for Aaret 1L37. ") Herunder hsrer, foruden de ovennævnte faste Udgifter af omtrent 18000 Rbd., til Dirkning af den aldre Underballance, til den ny Universitetsbygning, til Udgifter sor Prismedallier, for Eramina, m. m., ialt omtrent 4800 Rbd. Regnstab for l838. 119 Fra forr. S. 59601 Rbd. 39 Sk. Renovationsudgifter....................111 — 81 — For Syges Kur.....................242 — 33 — Forffjellige Udgifter ved Regensen (hvorunder for Opvartning, Rengjsring og Lampetran)......................219—95 — Kontor-Rekvisita m. m......................286 — 92 — Brevporto..................................73 — 63 — Skatter af Jordegods og Tiender samt Refusioner og Udgifter . 8082 — 13 — Skatter og Assuranceproemie af Kommunitetets Bygninger . . 545 — 12 — Extraordinoere Udgifter ....................402 — 26 — Til Banken, Laan og Afdrag samt Renter .... . . . 7240 — 83 — 76806 — 57 — naar hermed sammenholdes Indtcrgtssummen 79400 — 72 — udkommer Beholdningen ved Aarets Udgang 2594 — 15 —