Almindeligere Bemærkninger
og
Efterretninger.
Universitetets Aarlwg, !SZ9.
1




Nogle Bemcrrkninger foranledigede ved Professor vr.
Clausens seneste Skrift: „Fortsat Undersogelse
om Universitetets Tilstand og Virksomhed."
e Aarbogens forrige Aargang forudskikkede Bemærkninger, ved hvilke Udgiveren, i
Modscetning til den af Professor Or. Clausen offentlig forte Anke over den kongelige
Universitetsdirektions Fremgangsmaade ved at bevirke en vcrsentlig Forandring i Universi-
tetets okonomiske Bestyrelse, havde forsogt korteligen at begrunde sin Anskuelse, at den
foretagne Forandring, langt fra at voere til Skade for Universitetet, tvertimod havde
vceret i dets sande Interesse, og at Direktionen havde haft aldeles afgjorende Grunde
for sin Fremgangsmaade, have fremkaldt fra Professor Clausens Side en Replik i
Sagen, som indeholdes i det ovenncevnte Skrift, og efter hvilken de i hine Bemærk-
ninger anforte Grunde skulde voere aldeles intetsigende og absurde, hvilket faaer faa
meget mere at betyde, da Bemærkningerne antages at have indeholdt en officiel „Be-
retning" af Kollegiets Kontorchef om Motiverne for dettes Fremgangsmaade. Prof.
Clausen mener saaledes at have endnu klarere end forste Gang bevist, hvormeget Direk-
tionen har overskredet sin Myndighed, hvor hojligen Den har forgrebet sig paa Universi-
tetets Privilegier, hvor illiberale Principer Den har fulgt, og — hvor flet Dens Kon-
torchef har forsvaret Dens Sag. Det omtalte Skrift indeholder derhos tillige nogle al-
mindeligere Betragtninger over Universitetets Tilstand og Virksomhed, som fornemmelig
gaae ud paa, i Modscetning til den i Aarbogen fremsatte Uttring, at en mere blom-
strende Periode for Universitetet vilde datere sig fra Reformens Tidspunkt — hvilken
Yttring karakteriseres som „betydningslss" — , at paavise, hvilke de Hindringer ere der
efter Forfatterens Anskuelse hidtil have ligget, og fremdeles loegge sig ivejen for Universi-
tetets heldigere videnskabelige Flor. Denne Del af Skriftet har en ikke mindre kritisk
Karakter end den forste, det egentlige Gjenfvar, og ikke mindre end Forfatterens tidligere
Skrift, idet han her faaer Lejlighed til, foruden at udtale sin Dadel over flere af de be-
staaende Indretninger ved Universitetet, og over at de ikke forloengst ere reformerede,
ifoerdeleshed at gjore det i Slutningen af 1836 approberede Normalreglement for Uni-
versitetets Indtoegter og Udgifter til Gjenstand for en skarp Kritik, medens dog Normal-
reglementets storste om ikke eneste Fejl turde vcere den, at det er affattet uden at Prof.
Clausen eller Konsistorium have haft den foronskede Andel deri.
4
Om Forandringen i
Uagtet Udgivcrcn er langt fra at troe, at del er lykkedes Prof. Clausen at over-
bevise ret mange, idetmindste as de „provende Lcrsere" som han onsker sig, om det
Urimeligt i den i Aarbogen forte Argumentation, kan han dog ikke undlade at ledsage
hans Giensvar med de nedenstaaende Bemoerkninger, for derved om muligt at vise det
meget Ugrundede det indeholder, ved Siden af Adskilligt som vel kunde blcrnde den mindre
opmærksomme Laser. Thi det er ikke utroligt, al mangen saadan, ved den megen Tale
om tilsidesatte Herligheder, om illiberale Principer osv. — og det af en Mand som
Prof. Clausen og just i den ncrrvoerende Tid — virkelig kunde troe at Universitetet var
i Fare, medens dog alle de haarde Beskyldninger ved ncermere Betragtning oplose sig i
Intet. Vi skulle tillige solge Forfatteren ved den senere Afdeling af Skriftet, for at
^jore opmcrrksom paa det i hoj Grad Skjcrve og Ensidige som indeholdes ogsaa i de
almindeligere Betragtninger, navnligen i hvad der er bemcerket om Normalreglementet og
Universitetslærernes formentlige ringe Vilkaar, hvilket er faa paafaldende, at det neppe
latxr sig forklare anderledes, end ved at lage Hensyn til den bittre Stemning hvori
Forfatteren efter eget Vidnesbyrd — S. 4 — har skrevet sin Bog, og som aabenbar
har bast en ikke ringe Indflydelse paa den hele Tone i denne og paa de enkelte Udtryk,
om ikke endog paa Forfatterens Anskuelser overhovedet.
Forelobigen maa det bemcrrkeS, at selv om det skulde vcrre lykkedes Prof. Clausen
— hvad vi ikke troe eller, indromme — at svcrkke den i Aarbogen forte Argumen-
tation, er derved dog i Sagen selv intet bevist; thi vi maae bede vel erindret, at det
er aldeles Fejlagtigt og uden mindste Grund, naar han troer i hine tidligere Bemærk-
ninger at finde en officiel „Beretning" om Universitetsdirektionens Motiver, medens det
tvertimod er en aldeles privat Fremstilling af Udgiverens individuelle Mening om hine
Motiver som i Aarbogen er forsogt og fremdeles her ssal forsoges, og om altsaa endog
den brugte Fremstilling skulde have vcrret mindre heldig, saa solger deraf dog ingenlunde,
at ikke en egentlig officiel, fra selve den angrebne Autoritet udgaaet, Fremstilling af
Motiverne vilde vcere bleven ganske anderledes klar og overbevisende.
Prof. Clausen gjor til den fsrfte Gjenstand for sine Bemcrrkninger den Grund
som i Aarbogen er hentet fra Lovgivningens udtrykkelige Forskrifter. Denne Autoritet,
mener han, maatte for lcenge siden have gjort Ende paa videre Diskussion, og Univer-
sitetsdirektionen maatte i de 33 Aar siden Dens Oprettelse have forseet sig ved ikke at
bringe disse Forskrifter i Udforelse, hvis ikke den fremsatte Paastand: at Direktionen
ikke har gjort andet end bringe selve Universitetslovgivningens Forskrifter i Udforelse,
var aldeles blottet for historisk Sandhed. Men hvor staaer det i Aarbogen, at den nu
foretagne vcrsentlige Forandring i Universitetets Bestyrelse skulde vcere udtrykkelig fore-
skrevet i Universitetets Fundats og i Reskriptet af 1804? En saa urimelig Mening
har Aarbogen aldrig fremsat, men kun gjort opmcerksom paa, at det Princip: at den
hele Forvaltning skulde saaledes indrettes, at Professores saa lidet som muligt bebyrdes
med okonomiske Forretninger, Pengesager og Regnskaber, allerede er fremsat med ud-
trykkelige Ord i begge de anforte Lovgivninger, og at en saa stcerk og bestemt Opfor-
dring, i Forbindelse med senere Erfaringer og Begivenheder, kunde indeholde et vcegtigt
Motiv til at foretage en gjennemgribende Forandring. Prof. Clausen gjor sig megen
Umag for at vise, at de anforte Ord i Fundatsen ikkun have Hensyn til de enkelte
Professorers Eforier, men ikke kunne sinde Anvendelse paa Professorernes Korpus eller
det akademiske Senat, hvis Myndighed og Ret til at bestyre Universitetets Anliggender
Fundatsen tvertimod i Forbindelse med hin Forskrift udtrykkelig gjentager og stadfoester;
at Reskriptet af 1804 heller ikke kan forstaaes anderledes, da det ligesom Fundatsen
UniversiMvinidlerncs Bestyrelse.
5
henviser til enkelte Professorers Forretninger, og da dels Slutning — hvis Udeladelse
ved Reskriptets Omtale i Aarbogen i stoerke Udtryk dadles — erklærer at der skal tages
Hensyn til at Universitetet ikke mister nogen af de samme forundte Herligheder og Fordele,
og saaledes aldeles omstoder hvad man af de foregaaende Ord har villet udlede; endelig,
at den foreskrevne Forandring allerede forlomgst er foregaaet, derved at Professorernes
Tilsyn med de til de enkelte (^orpora horende Landsbykirker ved hines Inddragelse er
bortfaldet. At ligesaalidet Fundatsen som Reskriptet af 1804 har tcenkt paa en saadan
Forandring som nu er foregaaet, er vistnok temmelig klart, og behovede neppe faa ud-
forligen at bevises. Imidlertid er det dog at mcerke, al Fundatsen ikke taler alene om
enkelte Professorers OurX og Eforier, men tillige vil at den hele Forvaltning
saaledes skal indrettes, at Profesfores osv., og synes derhos ved det strax forudgaaende:
„efter ha an den" just at antyde, at den umiddelbar paafolgende Forskrift skulde voere
at ansee som et Princip der, eftersom Forholde og Omstændigheder tillode, mere og mere
burde gjores gjeldende. At Fundatsen i samme Ojeblik noermere ordner det da bestaaende
Forhold hvorefter det akademiske Senat havde den fulde Bestyrelse af de okonomiske An-
liggender, er ligesaa meget i sin Orden, som at den giver noermere Forskrifter for den
akademiske Jurisdiktion og Konsistoriets ^us voean^i til Prcestekald; thi faaloenge noget
af disse Forholde skulde bestaae, maatte Fundatsen jo indeholde de derom gjeldcnde Be-
stemmelser; mm dermed er dog ingenlunde bevist, at Fundatsen, naar den i samme
Ojeblik udtaler et almindeligt Princip, hvis fulde Gjennemfsrelse vilde lede til hint
Forholds Omstoden, vil have dette saaledes forstaaet, at Principet skulde for stedse voere
hint Forhold underordnet og dette for stedse vedblive uforandret; herom indeholder Fun-
datsen ikke det mindste Vink, men tvertimod, som ovenanfort, snarere det Modsatte, og
naar Reskriptet af 1804 udtrykkelig gjentager det samme Princip, i sin Almindelighed,
som Lovgiverens vedvarende Villie, saa synes dette at indeholde et endnu mere positivt
Vidnesbyrd om, at det har Medhold i Fundatsens Aand, at gjore Principet gjeldende i
saadan Udstroekning som forandrede Forholde vilde tillade. Vel er den Anvendelse af Prin-
cipet som Reskriptet bebuder, endnu temmelig indflroenket, men Forholdene vare og den-
gang endnu saa lidet forandrede, at der neppe kunde voere Tale om nogen storre Anven-
delse deraf. Det var vel ved den kongelige Resolution af 1796 bestemt at	i
Tiden ssulde inddrages, men denne Forholdsregel var kun for en liden Del bragt i Ud-
forelse, Universitetsdireklionen var dengang ikke oprettet, og endnu mindre havde Erfaring
loert, hvorlidet i alle Henseender Universitetet var tjent med Professorernes Bestyrelse af
den samlede Formue. Men efterat saaledes alle Forholdene vare saa vcesentlig foran-
drede, synes der virkelig i det saa udtrykkelig fremsatte og gjentagne Princip at indehol-
des et ikke uvoegtigt Motiv til at omstode hint gamle Forhold og foretage den omtvistede
gjennemgribende Forandring. Iovrkgt kan endnu bemcerkes, at Reskriptet af 1804 neppe
heller kan have sigtet til de Kirke-Eforier som ved Inddragelsen af vilde falde
bort, thi da denne Inddragelse allerede 8 Aar tidligere var bestemt at skulle skee og for
en Del allerede var ivoerksat, kunde det ikke i Reskriptet omtales som tvivlsomt, om og
hvorvidt Professorerne strax eller i Fremtiden kunde befries derfor; og hvad Reskriptets
Slutning angaaer, der paa ny bekroefter Universitetets Herligheder, da maa det naturligvis
komme an paa, hvorvidt den okonomiske Bestyrelses Forbliven hos Professorerne kan
med Sandhed siges at voere en Herlighed for Universitetet. Hvis dette befindes ikke at
voere Tilfoeldet, da kan den almindeligvis gjentagne Bekroeftelfe af Universitetets Herlig-
heder neppe komme i nogen videre Betragtning.
li
Om Forandringen ,
Prof. Clausen gaaer dernoest over lil det andet Argument, som i Aarbogen er
hentet fra hojltalende Erfaringer, og kommer her til det Resultal, at dette Argument er
paa engang baade historisk og logisk urigtigt. Naar det i Aarbogen er anfort, at Pro-
fessorerne havde udstykket hele Godset imellem sig og i omtrent to Aarhundreder egen-
mcrgtigen vedtaget en saadan Bestyrelse deraf som mindst svarede til Universitetets Tarv
osv., og at dette rober der Modsatte af stor Interesse for Universitetet, da kalder Prof.
Clausen dette at „trampe, paa Niegelsk Vis, paa fortjente Forfcrdres Grave", og at
tage utn'storiske og crrekrcrnkende Formodninger til Hjelp ved at forklare Oprindelsen til
crldre Tiders Forholde, og kan mener at hin Hypothese, om at Professorerne egenmcrg-
tigen skulde have vedlaget den omtalte Bestyrelsesmaade, af historiske og moralske Grunde
maa erkjendes lige forkastelig.
Hvad det Uhistoriske i nysncevnte Hypothese angaaer, da skal her blot bemcerkes,
at den, som i Aarbogen udtrykkelig nok er anfort, grunder sig paa en Vttring af vor
forste historiske Professor, eller, rettere sagt, af denne selv er fremsat. Men om
den endog skulde vcere saa uhistorist som Prof. Clausen mener, og Oprindelsen til den
paaankede Indretning kunne forklares alene paa den af ham antydede Maade, vil man
dog derfor neppe kunne frikjende Professorerne fra at have mere end tilborligen anseet
Universitetsgodset snarere som Universitetets end som Statens Ejendom, og bestyret del
mere i hints, d. e. i selve Professorernes, Interesse, end i Statens. Det maa
erindres, at Universitetet idetmindste lige siden 1732 havde en egen Kvcestor, der be-
styrede en Del af Godset og Universitetets ovrige Jndtcrgter; men naar en saadan Post
allerede var oprettet, hvad havde da vcrret naturligere for Professorerne, end at overdrage
denne Embedsmand Bestyrelsen af det hele Gods? hvoraf rimeligvis Folgen vilde vcere
blevet, at Universitetet langt tidligere vilde have vundet fornoden okonomisk Kraft til et
talrigere Personales Lonning. Ligeledes er allerede i Aarbogen bemcerket, at efterat det
i !796 var bestemt at ^oi^vrkl skulde inddrages, fandtes af alle Professorerne kun en
Eneste som frivilligen afstod sit	mod fast Pengelon, saa al selve Iværksæt-
telsen af den besluttede Foranstaltning medtog et Tidsrum af 35 Aar. Men at Uni-
versitetsgodscts Deling i	var ej alene en uhensigtsmæssig, men en for
Universitetets Tarv i hoj Grad skadelig Indretning, bliver lige vist, om end Professo-
rerne ikke egenmcrgtigen skulde have vedtaget den, og den blotte Mangel hos Professo-
rerne af Omsorg for at faae den hcrvet, paa en Tid da Omstændighederne dog netop
hertil vare gunstige, ligesom senere deres Ligegyldighed for at paaskynde dens Opbor,
synes aabenbar at robe det Modsatte af den store Interesse for Universitetets Vel som
Prof. Clausen i sit tidligere Skrift i saa stcrrke Udtryk har villet gjore gjeldende. Over-
hovedet maa vi bede vel erindret, at det kun er i Modscrtning til den stcrrke Vcrgt man
har villet lcrgge paa Professorernes Interesse for Universitetets Vel, som Argument for
det Urigtige i at have villet fratage dem Formuens Bestyrelse, at Aarbogen har gjort
opmcrrksom paa, at denne Interesse langt fra ikke, hverken for eller senere, har vist sig
i en saa udmcrrket Grad, at der vilde vcrre noget Tab for Universitetet at befrygte ved
at unddrage det denne Interesse som et Element i Bestyrelsen af dets Formue.
Bebrejdelsen for uhistoriske og crrekrcenkende Formodninger troe vi saaledes at have
tilstrcrkkeligen afvist, men kunne ikke undlade herved at henvise lil den Maade hvorpaa
Prof. Clausen (ligesom Konsistoriums Kommitle) har sogt at ophoje Professorernes tid-
ligere Bestyrelse af Godset paa Negjeringskollegiernes Bekostning. „Universitetets Jorde-
gods", hedder det, „er bleven bevaret i en Periode da betydelige Statsdomcener, som stode
under Regjeringskollegiernes Bestyrelse, for storste Delen bleve „bortslcrngte for
Universitetsmidlernes Bestyrelse.
7
Spotpris"; ved Universitets-Kapitalernes Administration have saa godt som ingen Tab
fundet Sted fra de i det vanskelige Decennium efter Krigen gjorte Udlaan, medens
Saadant var hyppigt ved Udlaan fra andre Autoriteter, selv hvor disse vare
kongl. Regjerings kollegier;" „Kassemangler og andre Defraudationer, som under
andre Administrationer have hort til Dagens Orden, have vceret uden Ex-
empel ved Universitetet, forsaavidt angaaer de egentlige Bestyrere af deltes Formue."
Det stal her vcere usagt, hvorvidt disse, i stor Almindelighed og med megen Tillid frem-
fort?, tildels fornærmelige, Beskyldninger mod Regjeringskollegierne virkelig skulde
kunne bevises saaledes, at de maatte gjelde i det Omfang og den Styrke hvori de
ere fremsatre, men vist er det, at saaloenge det ikke engang er forsogt at fore noget
saadant Bevis, kunne disse Beskyldninger, selv uden at voere modsagte, ikke have stort
at betyde.
Prof. Clausen finder det Ulogisk naar Aarbogen fra det Uheldige i den tidligere
Administration — hvilket lovrigt er af Professoren i det Voesentlige indrommet — har
villet hente et Argument for at det akademiske Senat burde beroves den hidtil hafte
Andel i Universitetets Bestyrelse, fordi, siger han, Beskyldningen mod den crldre Be-
styrelse, om dens Sandhed skulde kunne bevises og bruges til Bevis paa hvad Professo-
rernes saa hojt priste Interesse for Universitetets Vel har at betyde, vilde godtgjore en
saadan Mangel af Duelighed eller Interesse for Universitetets Vel hos hele den akade-
miske Bestyrelse, at det maatte erkjendes stridende mod al Fornuft, at fremdrage og be-
handle det ene af de tre styrende Organer som det ene skyldige. Det er nemlig »'for-
vejen fremhcevet, at Konsistorium, som stod under Direktionens Overopsyn, ikke ene bor
boere Ansvaret for de Fejl som ere begaaede, men at en Del af delte naturligvis bor
falde paa den overordnede Autoritet, som har deltaget i den samlede Bestyrelse.
Professor Clausen er ved de hidhorende, i hoj Grad bittre, Bemærkninger gaaet
ud fra den Forudsætning, som dog er aldeles urigtig, som om dette slet ikke skulde
voere erkjendt i Aarbogen, medens det der hedder med udtrykkelige Ord (S. X): „denne
Konsistorium indrommede Deltagelse i Overbestyrelsen bidrog betydeligt til, at ingen af
begge Autoriteter gjorde hvad de burde og hvad de ellers vilde have gjort", og
strax efter: „heri ligger ogsaa den bedste Undskyldning saavel for Konsistorium som for
Direktionen;" ligesom det saaledes ved den i Aarbogen forsogte Fremstilling tydelig nok
er erkjendt, at en Del af Ansvaret falder paa Direktionen, saaledes ligger der vist ikke i
hvad der er skeet nogetsomhelst der kunde tyde paa at Direktionen selv ikke havde erkjendt
dette. Men naar Prof. Clausen vil, at Direktionen som et af de tre styrende Organer
skal boere sin Andel af det omtalte Ansvar, da — foruden at Direktionen da ogsaa maa
have en forholdsmæssig Andel i den ovenomtalte Berommelse — kan for det Forste kun
en Trediedel af dette Ansvar falde Direktionen tillast, medens de to Trediedele komme
paa Professorerne, der udgjorde de to andre Organer, Kvoesturen og Konsistorium; men
da de to sidstnoevnte Organer udovede den „forvaltende" og den „bestyrende" altfaa den
mere umiddelbare Virksomhed hvoraf Bestyrelsens Resultat fornemmelig maatte voere af-
hoengigt, saa er det vist ikke nogen Uretfærdighed at fore en langt storre Andel end to
Trediedele af Ansvaret over paa Professorerne. Naar f. Ex. Regnskaberne i en lang
Roekke af Aar ikke vare deciderede og Bogerne vare uefterrettelige, da er det vist
meget urigtigt at sige, at Bebrejdelsen herfor ligesaa fuldt maa trceffe den overordnede
Autoritet som Konsistorium. Thi da Kvcesturen havde det umiddelbare Tilsyn med
Regnskabsforingen, og Konsistorium selv havde Decisionen af Regnskaberne, saa maatte
det, naar disse Autoriteter ikke i denne Henseende opfyldte deres Pligt, voere yderst
8
Om Forandringen i
vanskeligt for den overordnede Autoritet at bevirke nogen Forandring heri, undtagen netop
ved at omdanne det hele Forhold, saaledes som nu i Virkeligheden er skeet. At denne
Forandring, for at den rette logiske Konsekvens kunde opnaaes, burde „have gennem-
grebet den hele Bestyrelse, sammes overste Led ligesaavel som de underordnede, oq
i samme Retning", er saaledes ikke rigligt, hvorimod det har sin fulde logiske Sammen-
hang, at Direktionen kunde antage, ved en voesentlig forandret Organisation, alene ved
Hjelp af en underordnet Autoritet udenfor Konsistorium, at opnaae den Orden, Sikker-
hed og Simpelhed i Regnskabsforingen, den Oversigt over Universitetets okonomiske
Forfatning til enhver Tid, og den Garanti sor Midlernes heldige Administration, som
Den ifolge sin Stilling og Ordene i Dens Instrux maatte ansee det for Pligt at op-
naae. Den antydede gennemgribende Forandring af selve den overordnede Autoritet
tunde ialtfald dog ikke vel have udgaaet fra denne, som saaledes maatte have oplost sig
selv, eller frasagt sig en voescntlig Del af hvad der horte til dens Funktioner.
Overhovedet er det en hojst besynderlig og med det Faktiske lidet stemmende An-
skuelse — der stedse kommer tilsyne i Prof. Clausens Bemærkninger — som om Di-
rektionen havde sat sig i et fjendtligt Forhold til Konsistorium, ved, ligesom til Straf
for hvad der var passeret, at „trcenge dette ud af sin Plads" og „bekloede sig selv med
storre Myndighed paa dets Bekostning", som om Den havde „losrevet sig fra det, stillet
sin Interesse imod detS", ved at fratage det og rive til sig en Universitetet fra de oeldste
Tider tilstaaet og senere bekræftet Rettighed, en Herlighed som Universitetet i hej Grad
maatte scette Pris paa. Ligesom Direktivnen, efter hvad nylig er bemcerket, har haft
den fuldeste Foje til at ansee den hidtilværende Administration som i hoj Grad uheld-
bringende for Universitetet, og ligesom Den meget vel, uden derved i mindste Maade at
ncrgte, at nogen Andel i Skylden falder paa selve Direktionen, desuagtet har kunnet ansee
den ene rigtige Omdannelse af Forholdet at vcere den nysnoevnte, at lade Professorernes
Deltagelse i Bestyrelsen aldeles ophore — hvorved Hensynet til Kostbarheden af Pro-
fessorernes Tid for Videnskaberne ligefaa meget maatte komme i Betragtning, som Hen-
synet til at opnaae den simpleste og heldigste Administrationsform — , saaledes har Di-
rektionen upaatvivlelig baade haft Net til at betragte og i Virkeligheden betragtet hin
Deltagelses Ophor som Befrielse fra en Bnrde, men ikke som Berovelse af en Ret, og
den saa hojt priste Herlighed for Universitetet som saa problematisk, at den snarere burde
ansees som en Hindring, blandt flere andre, for Universitetets Blomstren baade i oko-
nomisk og i videnskabelig Henseende; hvilket ogsaa af Minoriteten i Konsistorium er
ligefrem bleven erkjendt. Det er altsaa saa langt fra at Direktionen har stillet sig i et
fjendtligt Forhold til Konsistorium, at Den alene har haft Universitetets sande Interesse
for Oje, og om Den end heri ssulde have fejlet, da synes det dog ialtfald meget ube-
sojet, at kalde dette en „Forhandling der, betragtet fra et rent ssedeligt Synspunkt,
maa efterlade et hojst forstemmende Indtryk." Men anderledes end paa den omtalte
Maade er Forholdet heller ikke i Aarbogen fremstillet.
I Henseende til det tredie Hovedargument i Aarbogen, som er hentet fra en
sund og rigtig Betragtning af Forholdene, finder Prof. Clausen det forst ubegribeligt, at
Aarbogen, ved Wtringerne om Vigtigheden af at tage Hensyn til Professorernes viden-
skabelige Virksomhed, kan blive ved at tale om en Fornyelse af de oeldre Forholde, efterat
Konsistorium havde erklcrret, at det ikke holdt fast ved en gammel og foroeldet Bestyrel-
sesform, men fogte en ny; han mener derfor, at alle Aarbogens „Sententfer" om Kost-
barheden af Professorernes Tid blive aldeles betydningslose naar hensees til, at ester dette
Konsistoriets Forflag vilde de okonomiste Forretninger ikkun have kommet til at paahvilt
Universitetsmidlernes Bestyrelse.
9
tre af Professorerne, istedetfor som forhen 16. Ikke at tale om, at hint Konsistorii
Forflag, som allerede i Aarbogen er erindret, forst fremkom til Slutning, efterat der
var bleven Tale om en total Omvceltning af det celdre Forhold, og neppe vilde vcere
fremkommet, dersom Udkastet til Kvcestors Instrux enten havde fra forst af voeret mere
stemmende med Konsistoriets Onske, eller senere var bleven modificeret efter dette, faa
skulde man troe, at selv om den ved den okonomiske Bestyrelse foranledigede Tids-
opoffrelse for Professorerne virkelig vilde voere bleven formindsket i Forholdet som fra 16
til 3, faa vilde dog selv tre Professorers Tid, isoer naar disse, som maatte antages,
horte til de dygtigere blandt Universitetslærerne, kunne voere en Gjenstand der var voerd
at tage i Betragtning; men det bor ikke oversees, at medens alle 16 Medlemmer af
Konsistorium deltoge i de okonomiske Anliggender, have udentvivl til alle Tider flere af
dem, om ikke det storste Antal, beskjoeftiget sig meget lidet med disse Anliggender, og at
paa den anden Side de tre Professorer der skulde udgjore Okonomikommitteen, vilde
nodes til at beskjcestige sig meget betydeligt med dem, faa at Forskjellen mellem den
celdre og den projekterede ny Indretning i denne Henseende ikke vilde vcere blevet saa
meget betydelig.
Hvad Prof. Clausen iovrigt har fundet at erindre ved denne Del af Aarbogens Ar-
gumentation, reducerer sig, saavidt skjonnes, naar den sarkastiske Jndkloedning fraregnes,
og alt hvad der ellers maa skrives paa Regning af den ovenomtalte biltre Stemning, til
omtrent Folgende: naar det i Aarbogen er anfort, at en Professorerne overladt vcesentlig
Deltagelse i Godsets Administration var at indromme en Andel i Regjeringen til dem
der ikke horte til Regjeringens Organer, og dette er kaldet en Forvirring af Forholdene,
da opkaster Prof. Clausen det Sporgsmaal, paa hvilken Grund det stal kunne ncegtes
at det akademiske Senat, i hvis Hcender ved celdre og nyere kongelige Anordninger
var nedlagt en vis Myndighed til at fore Tilsyn, gjore Forflag, fatte og ivoerkscrtte
Beslutninger i et af de vigtigste Statsinstituters Anliggender, at en faadan Korporation
virkelig har hort til Regjeringens Organer, og han finder dette Sporgsmaal besvaret ved
den Maxime der stal vcere indeholdt i Aarbogen, at det kun er Regjeringskollegierne der
ere at ansee som Regjeringens Organer, at i disse al regjerende Myndighed bor vcere
samlet og alle underordnede Autoriteter sinde sig i at opsluges af dem; dette befindes nu
at staae i en skjoerende Modscrtning til den nyere Tids liberalere Ideer, som istedetfor hint
Centralisationssystem soetter det som Regjeringskunstens Opgave, at benytte Indsigter og
Dygtigheder der sindes udbredte over alle Statssamfundets Dele, til den Ende at los-
give de unaturligt sammensnorede Krcefter, og tilvejebringe en levende og virksom Orga-
nisme ved at fordele de forvaltende, de bestyrende og overbestyrende Funktioner i velord-
net Trinfolge mellem forskjellige Led. Navnligen henvises til den storre Frihed i Kom-
munalforfatningen som man i vore Dage mere og mere stroeber at opnaae, og da der
just fra celdre Tider i Universitetets Bestyrelsessorm var indfort noget der lignede hine
friere Forfatninger, saa burde de konservative og de liberale Tendenser her have forenet
sig om at fraraade en „voldsomt indgribende Centraliseren, en radikal Omvoeltning i den
stoerkest tilbageskridende Retning." Dette bliver naturligvis saa meget mere paafaldende,
som denne „tilbageskridende Omvoeltning" er udgaaet fra den videnskabelige Bestyrelses
Autoritet, og foretaget til Trods for det akademiske Senats Forsog paa at forebygge den
ved Forflag til en lempeligere Reform af det Bestaaende.
Men hvorledes vil Prof. Clausen for Alvor troe at kunne sammenligne Universitetet
med en Kommune, medens det er vcesentlig forskjellige Forholde der ved begge sinde
10
Om Forandringen i
Sted og maa komme i Betragtning ved Sporgsmaalet om hvorledes deres Bestyrelse bor ord-
nes? Kommunerne ere selvstomdige Samfund af Borgere, der bestaae ved Siden af der
storre Samfund Staten. De have deres selvstomdige Formaal, som alene bestaaer i at
fremme deres eget Vel, og som kun paa en middelbar Maade er et med Statens,
deres Anliggender ere kun indirekte denne vedkommende, deres Midler ere i egentlig For-
stand deres Ejendom, tjenende til at opnaae deres soerffilte Ojemed, og for det meste
hidrorende fra Medlemmernes Bidrag. Alt dette viser ligefrem hen til en selvstændig
Bestyrelse som den ene naturlige og relte. Kommunens Anliggender og Midler ere for en
Del Medlemmernes egne, og staae i den nojeste Berorelse med deres Vel, Medlemmerne
have derfor den naturligste Adkomst til at styre hine og forvalte disse, de ere mere end
Andre interesserede i og bedre skikkede til at styre og forvalte dem paa den heldigste
Maade, og det er derfor den bedste Politik fra Statens Side, at indskromke sig til er
saadant Overopsyn som netop er tilstrækkeligt til at varetage Statens Interesse, hvor
denne kunde komme i Strid med Kommunens.
Men af alt dette passer intet paa Universitetet. Dette er ikke, ifolge sin Natur,
idetmindste ikke i Forhold til Staten, noget selvstændigt Institut, hvis Formaal paa no-
gen Maade kunde siges at voere adskilt fra Statens, da det tvertimod er Indbegrebet af
de Embedsmomd som Staten selv lonner, de Apparater den har anskaffet, til Op-
naaelsen af et af sine egne Formaal. Der er saaledes i Forholdets Natur intet som
kunde give Universitetslærerne nogensomhelst Adkomst til en selvstomdig Bestyrelse af
deres Anliggender; disse ere ikke deres egne, men Statens Anliggender, og del maa
altsaa tilkomme denne at styre og ordne dem paa den Maade som den finder tjenligst;
hvorved naturligvis ikke er paastaaet, at jo meget her kan og bor overlades til Professo-
rernes Indsigt og Interesse for Tingene, dog kun hvad det Videnskabelige, neppe hvad
det Okonomisse angaaer; og neppe heller anderledes end derved at der indrommes dem
al onskelig Lejlighed til paa behorig Maade at gjore hin Indsigt og Interesse gjeldende
som Vejledning for den styrende Autoritet. Naar der tales om Universitetets Midler,
er dette kun i uegentlig Forstand, thi ligesom Universitetslærerne intet bidrage til disse
Midler, saaledes ere disse virkelig Statens, som kun har afsondret dem fra sine ovrige
Midler for at de udelukkende skulle tjene til de videnskabelige Formaals Fremme, og in-
tet kunde hindre den i at inddrage dem i sin Kasse, mod af denne at udrede alle Lon-
ninger og ovrige Udgifter. Men heri ligger udentvivl der allerbedste Bevis for det Fejl-
agtige i den Anskuelse, at Universitetets Loerere skulde have nogen scerdeles Adkomst til
ar overdrages Administrationen af dets Midler; thi hvis en saadan Inddragelse fandt
Sled, saa bortfaldt naturligvis det hele Sporgsmaal af sig selv; men en saadan Foran-
staltning vilde vist ikke voere til nogen Skade for Universitetet, naturligvis under Forud-
soelning af, at der ved Bestemmelsen af det Tilskud som Statskassen da vilde faae at
udrede toges det tilborlige Hensyn til Universitetets og Videnskabernes Fornodenheder;
den vilde endnu mindre voere til Skade for Staten, da den vilde voere ligefrem en
Simplifikation af dettes Finansvoefen, en Hylding af de rigtigere Grundsoetninger, hvis
Tilsidesoettelse netop hos os i den senere Tid med meget Eftertryk er bleven paapeget;
og ligesom der neppe er Tvivl paa, at dersom Universitetet nu forst skulde anloegges,
vilde den her omtalte Fremgangsmaade blive fulgt, saaledes er dette just ogsaa fleet ved
de fremmede Universiteter som i den nyere Tid ere oprettede, navnligen ved de preussiske,
hvilke Professor Clausen ellers synes saa tilbojelig til at tage til Mynster.
Naar derfor Hr. Professoren, ved at henvise til den storre Frihed som man i vore
Dage stroeber at faae indfort i Kommunalforfatningerne, vil have sine Lcesere til at
Universitetsmidlernes Bestyrelse.
11
troe, ak hvad der ved Universitetet er sseet skulde stride mod den nyere Tids liberalere
Tendenser, saa er dette udentvivl en ren Fejltagelse, grundet paa en Forvexling af
Forholde der intet have tilfcrlles. Thi efter hvad nylig er anfort, er det saa langt fra
at den foretagne Forandring af Universitetsmidlernes Administration kan kaldes en „Om-
vceltning i den stoerkest tilbageffridende Retning", at denne Forandring netop maa ansees
som et Fremskridt mod den storre Simplifikation og Fuldkommenhed i Statsorganismen
som den nyere Tid med ikke mindre Kraft fordrer, end Frihed i Kommunalforfatnin-
gerne. At ordne Regieringens Mekanisme saaledes, at rigtige Grundsætninger faae de-
res fulde Anerkjendelse; at udrette det samme, eller endog meget mere, med fcerre Kroef-
ter, fcerre Autoriteter; at anvise ethvert Slags af Indsigt og Dygtighed sin rette Virke-
kreds, saaledes at der fra alle Sider udrettes det meste muligt; dette maa nodvendigen
erkjendes som voesentlige Forbedringer, og derved forst kan en levende og virksom Orga-
nisme siges at voere tilvejebragt. Men det er just dette som ved Forandringen er ffeet.
Denne indeholder en lydelig Udtalelse af, at Universitetets Midler, ffjont udelukkende
bestemte til Universitetets Tjeneste, dog vedblive at voere en Gren af Statens Finanser,
der allerede nu maa ansees som bedre betryggede og heldigere bestyrede end forhen, ved
at voere overgivne alene til den Autoritet som det er betroet at styre Universitetets An-
liggender, og som nu saameget lettere ville i Tiden kunne inddrages under de alminde-
lige Finanser, hvorved saaledes en endnu storre Simplifikation er sorberedet. En
MeUemautoritet er ophcevet der maatte ansees som overflodig, og, ligesom den hidtil,
ifolge Erfaringen, langt fra ikke havde vist sig at vcere gavnlig for Universitetet, saaledes
efter Sagens Natur maatte betragtes som skadelig, ej alene ved at besvcerliggjore For-
retningernes Gang og upaatvivlelig ogsaa ved at bevirke et uheldigt Resultat af Admini-
strationen, men derhos tillige ved at unddrage Universitetet de Krcefter som udelukkende
burde anvendes i Videnskabernes Tjeneste. Thi det er dette som ikke ofte nok kan gjen-
tages, at ligesom Universitetslærerne, ifolge deres Stilling, intet have at bestille med
den egentlige Styrelse af Universitetets Anliggender, og mindst de okonomiffe, eftersom
deres Bestemmelse er at arbejde i Videnskabernes Tjeneste, men ikke at voere Gods-
bestyrere, saaledes har det Universitetets Loerere efter den nu ophcrvede Indretning paa-
liggende Hverv med Hensyn til Iordegodsbestyrelsen — saaledes som Konsistoriets Mi-
noritet har udtrykt sig — vceret til Byrde for dem og til Tab for Videnskaberne, uden
at yde Universitetet tilsvarende Gavn; men at unddrage Videnskaberne om end nok saa
ringe en Del af de Krcefter der ere bestemte til deres Tjeneste, for at anvende dem paa
en Maade hvorved der idetmindste er Sandsynlighed for at de ikke komme til Nytte, og
i en Kreds hvor de ialtfald ikke behoves fordi der ikke savnes andre gode Kroefter, kan
umuligen stemme med rigtige statsokonomiffe Grundsætninger, og en Forandring heri
maa altsaa ansees som en betydelig Forbedring, et Fremskridt mod den nyere Tids
Tendenser.
At ikke al regjerende Myndighed bor eller kan vcere koncentreret i Regjerings-
kollegierne, er ligesaa vist, som at dette heller ikke i Aarbogen er paastaaet. De maae
naturligvis have deres underordnede Embedsmoend og Autoriteter; men at de ikke bor
have for mange af disse d. e. ikke flere end nodvendigt, og at de helst bor have saa-
danne som maae antages paa den heldigste Maade at kunne opfylde deres Bestemmelse,
medens de kunne gjore dette uden Tab for anden Virksomhed, er udentvivl indlysende;
kun ved en saadan hensigtsmæssig Simplifikation kunne de forskjellige under- og over-
ordnede Funktioner siges at voere satte i en velordnet Trinsolge mellem hverandre. At
sierne en overflodig MeUemautoritet fra den Plads som den, til ingen Nytte for Uni-
12
Om Forandringen i
versitet i okonomisk, mcn til positiv Skade i videnskabelig Henseende, indtog, kan ikke
med Foje kaldes at opsluge alle underordnede Autoriteter; derimod er det vist med fuld
Foje, at det i Aarbogen er kaldt en Forvirring af Forholdene naar Professorerne som
Videnskabsmand have deltaget i de Funktioner som vedkomme Regjeringens Organer,
naar det akademiske Senat, ifolge den Plads hvorpaa det ved de celdre Tiders ufuld-
komne Indretninger var stillet, har delt med Regjeringskollegiet den overordnede Myn-
dighed som efter Sagens Natur burde tilkomme dette ene, og ikke hensigtsmcrssigen kunde
udoves af tvende Autoriteter paa engang; de uheldige Resultater som have vcrret Folge
af dette forvirrede Forhold, saavel i videnskabelig som i okonomisk Henseende, ere i Aar-
bogen paapegede, og ere ikke af Prof. Clausen afbeviste.
At Universitetets Selvstændighed i celdre Tider har vcrret en sand Herlighed, kan
gjerne indrommes, idetmindste forsaavidt derved forstaaes Selvstændigheden af dets
Midler, thi hvad Bestyrelsens Selvstændighed angaaer, turde det vcrre meget tvivlsomt;
uden hin Selvstændighed vilde Universitetet maaske vanskeligen have haft nogen sikker
Existens; men ligesom den alene var grundet i hine Tiders ufuldkomne Indretninger,
saaledes beroede ogsaa dens Nytte alene derpaa; med Statsindretningernes fremskridende
Udvikling forsvinder hin Nytte aldeles, og den saameget priste Herlighed er derfor nu
ikke andet end en sorcrldet Tradition, som ikke staaer i nogensomhelst vcesentlig Forbin-
delse med en mere eller mindre fuldstændig Opnaaelse af Universitetets Formaal. Man
seer derfor ogsaa andre Embedskorporationer, som ikke have eller nogensinde have haft en
saadan Selvstændighed, fuldkommen saa godt som Universitetet at opfylde deres Bestem-
melse. Tanken falder her ncrrmest paa Hojesteret, som i flere Henseender har Lighed
med Universitetet, idet den danner den hojeste Autoritet i Retfoerdighedens, ligesom
Universitetet i Videnskabernes Rige: denne Domstol nyder — hvad der neppe kan siges
om Universitetslcerernes Korporation i tilsvarende Forhold — en saa ubegrcrndset Agtelse,
at selv den blindeste Opposition ikke vover at ncrre den allermindste Tvivl om dens
Dommes Retfærdighed eller Dommernes Indsigt og Dygtighed.
Endelig stal endnu tilsojes, at det er meget rigtigt som Prof. Clausen bemcrrker,
at Konsekvensen vilde lede til, esterat Hovedforandringen er ffeet, at bevirke en lignende
med Hensyn til Kommunitetet, og maaske ogsaa det kirkelige Patronat. De samme
Grunde som talede for at befrie Professorerne for Byrden af Universitetsgodsets Admi-
stration, maatte naturligvis ogsaa tale for at befrie de tre theologiske Professorer for al
bestyre Kommunitetets Midler. Her er alene den Forffjel, at der ikke haves saadanne
positive Erfaringer for Uhensigtsmæssigheden af denne Administration som ved Universi-
tetet; men de ovrige Grunde ere her ligesaa fuldt tilstede, og det er indlysende, at disse
Midlers nuvcerende heldige Forfatning vel kan afgive et Datum for at den hidtilvoerende
Administration til en vis Grad har vcrret forsvarlig, men ikke udelukker den Mulighed,
at jo en forandret Bestyrelse kunde have vcrret langt mere frugtbringende og Midlerne
saaledes nu i en langt heldigere Forfatning.
Forsaavidt Prof. Clausen har berettet om det „Forsog" den kongelige Universitets-
direktion skal have gjort paa at faae den trehundredaarige Forbindelse mellem Universitetet
og Kirke oplost, skal denne Sag, der cndnu staaer under Forhandling, og som det der-
for ikke synes passende at bringe under videre Diskussion, her alene berores med Hen-
syn til de af Professoren brugte Udtryk. Man ved i Sandhed ikk«, om man mest flal
more sig eller crrgre sig over det Urigtige og Upassende i disse. Den kongelige Direktion
har gjort et Forsog!! Disse Udtryk forudsatte at Direktionen, ene fordi Den havde
Lyst til at bevirke denne Forandring, uden Hensyn til om den var gavnlig eller ikke,
Universitetsmidlernes Bestyrelse.
13
havde villet paaliste Konsistorium den, havde villet forfoge, hvad der kunde lykkes! me-
dens Direktionen ikke har gjort andet end ligefrem affordret Konsistorium dets Erkloering
over Sagen, for altfaa at erfare, paa den sikkreste Maade og af den kompetente Au-
toritet, hvad der kan siges for og imod, og for derefter at tage Bestemmelse. Her er
altsaa ligesaa lidet Tale om nogen Vilkaarlighed, eller engang om nogen „Plan" etter
Bestræbelse, som om nogen Overlistelse.
Prof. Clausen antager, at Grunden til at det danske Universitet ikke opfylder sin
Bestemmelse i den Grad som det var at onske, og i den Grad som de fortrinligere af
Tysklands Hojstoler, bor soges, ikke i Beskaffenheden af de Krcefter som ved det ere
samlede, men alene i de ydre Vilkaar.
Han bemcrrker, at uagtet Forholdene hos os ere langt ugunstigere for litercere Fore-
tagender, end i Tyskland, idet faadanne Arbejder baade ere mindre nodvendige som
Prover paa Lcerdom og Talent, der ret vel i den snevrere Kreds kan blive bekjendt
uden saadanne Prover, og derhos i langt mindre Grad bringe pekunicrr Fordel, vilde
desuagtet deslige Arbejder — hvortil cegte Videnskabsmand selv uden Hensyn til peku-
niære Fordele fole en stcerk Trang — voere mere almindelige, og Universitetets Loerere
vise storre Virksomhed som Literaturens Forfremmer?, dersom ikke andre Hindringer
lagde sig ivejen.
Disse soges da for det Forste i Mangelen af Tid, hvorved Forf. strax foger at
gaae tvende mulige Indvendinger imode, dels at dog Professorerne ved de tyske Uni-
versiteter ere langt mere beskæftigede som Docenter end hos os, dels at Professorerne
kunde holde sig udenfor forskjellig anden Virken, som nu optager megen Tid for dem,
hvilket navnligen kunde gjelde som Retfoerdiggjorelsesgrund for den Fritagelse for Be-
skæftigelsen med de okonomiske Anliggender som er bleven Professorerne til Del. I
forstnoevnte Henseende anfores, at et videnskabeligt Arbejde ikke fremhjelpes synderligt
derved at Semestret har nogle fcerre Fcrelcesningstimer, eller tilsteder nogle flere afbrudte
Mellemrum, hvorimod det kommer an paa at have en samlet Arbejdstid, et uforstyrret
Otium; dette er iagttager ved de tyste Universiteter, men det Modsatte sinder Sted hos
os, hvor Forelcesnings- og Ferietider ere ligeligt udstykkede over alle Dele af Aaret, og
intet storre Mellemrum adskiller det ene akademiske Aar fra det andet. I sidstnoevnte
Henseende er blot henvist til hvad tidligere (saaledes som alt oven bemcrrket) er anfort
om, at efter det af Konsistorium gjorte Forflag vilde den okonomiske Bestyrelse voere
gaaet over fra det hele Konsistorium til en Kommitte bestaaende af nogle enkelte (3)
Professorer, hvorved da den omtalte Indvending formenes at ville falde bort.
Men uden at ville noegte, at den Omstcendighed, at de akademiske Kursus ere for-
delte paa en ubekvem Maade, kan bidrage til at hoemme den litercere Virksomhed, og
en Forandring i denne Henseende medfore Nytte, faa fejle vi dog neppe i den For-
mening, at naar Professorerne ved det danske Universitet anvende f. Ex. kun den halve
Tid til Forelæsninger og Forberedelsen dertil mod Professorerne ved de tyske Universiteter,
saa have de i denne Henseende en betydelig Fordel, som ikke bor kunne tabes derved at
den vundne Tid ikke udgjor et sammenhængende Helt. Og hvad angaaer Beskæftigelsen
med de okonomiske Anliggender, da er det allerede ovenfor bemcerket, at Forskjellen i
denne Henseende mellem den oeldre og den as Konsistorium projekterede forandrede Ind-

14
Om Professorernes
retning, langt fra ikke vilde have vceret saa betydelig som oed forske Oiekast kunde sy-
nes, og at ialtfald selv alene tre Professorers Tid vilde voere en Gjenstand af Vigtkg?
lied. Men den Omstændighed, at Konsistoriets Forstag vilde have medfort en For-
mindskelse i det tidligere Tidstab, kan dog umulig bruges til Bevis for at dette Tidstab,
saaledes som det efter den nu ophcevede Indretning fandt Sted — da nemlig to Pro-
fessorer vare	lju.-vstur«;, og hele Konsistorium deltog i den overordnede
Bestyrelse, ligesom tre af de theologiske Professorer vare Bestyrere af Kommunitetet, og
tvende Professorer Kirkevcerger — ikke skulde have vceret til betydeligt Afbrcrk for Pro-
fessorernes litercere Virksomhed, og saaledes scerdeles meget for denne voere vundet ved
Forandringen. Selv det som ester Forandringen endnu er bleven tilbage af disse hete-
rogene Sysler — de theologiske Professorers Bestyrelse af Kommunitetet og de tvende
Kirkeeforier — turde voere et ikke aldeles ubetydeligt Tab i den omhandlede Henseende,
og del er i Sandhed lidet konsekvent, paa samme Tid som man beklager sig over Pro-
fessorernes Mangel af Otium til litercere Sysler, og over nogle af de Indretninger som
ved at beskjcere dette lcegge Hindring ivejen for Universitetets rette Virksomhed, til samme
Tid at holde saa fast ved lignende Indretninger der medfore samme Ulempe, og ikke at
ville erkjende de Fordele som ved disses Reform enten allerede ere vundne eller kunde
vindes i denne Henseende. Det skjonnes saaledes ikke rettere, end at begge de omtalte
Indvendinger maae vedblive at gjelde i deres fulde Styrke.
Forfatteren beklager sig i en dobbelt Henseende over at Professorernes Tid gaaer
tilspilde, dels ved den alt berorte ubekvemme Inddeling af de akademiske Semestre,
dels ved det meget Examensarbejde hvormed Professorerne hos oS ere overlcrssede.
Begge Dele ere Indretninger der fra de celdste Tider have fundet Sted hos os, og hvis
Forandring heri er onskelig, da burde Forflagene derom, saaledes som nu tildels er ffeet,
vistnok udgaae fra Professorerne, som jo mest maae fole det Besvcerlige og Urigtige deri,
og bedst voere istand til at angive de hensigtsmæssigste Forandringer. Hvad de akade-
miske Semestres Fordeling angaaer, da er et Forflag hertil, som er tiltraadt af de fleste
Professorer, — medens Enkelte dog have fundet store Betænkeligheder derved eller er-
klcrret sig ganske derimod — nu udgaaet fra Universitetet, og en hensigtsmæssig For-
andring i denne Henseende vil altsaa vel ikke lcrnge udeblive, hvilket Haab ogsaa Prof.
Clausen selv udtaler. Hvad Examina angaaer, da er det vel en stor Ulempe at dertil
maa anvendes saa megen Tid, og en betydelig Forandring burde udentvivl, og kan vel
eg ventes at ville indtrcede naar de Vanskeligheder som derved mode kunne bortryddes;
thi at Examen Artium og anden Examen, saaledes som af Forf. antydet, bor henlcegges
til Skolerne, og tildels modificeres tildels falde bort, er nok af de Fleste erkjendt; en
tilsvarende Forandring kunde da muligen i Tiden finde Sted med den nylig etablerede
almindelige Forberedelsesexamen, der vel paa samme Maade maatte kunne henlcegges til
Realskolerne som Examen Artium til de loerde Skoler. At derimod Embedsexamina
helst bor forblive hos Universitetets Professorer, turde vcere ligesaa afgjort, og er ogsaa
just for ganske nylig paa det bestemteste udtalt ved de Forhandlinger der have forudgaaet
den ny Forordning om Forandringer med Hensyn til den juridiske Embedsexamen. De
Forflag der for nogle Aar siden bleve fremsatte sigtende til Forbedring og For-
andring af det juridiske Studium og den juridiske Examen, gik blandt andet ud
paa, at Examinationen ved Examen skulde gaae over fra Professorerne til en egen
Kommitte bestaaende for den storste Del af Medlemmer udenfor Fakultetet. Disse For-
flag blev? droftede, forst af en egen allernaadigst nedsat Kommission, der bestod af
Medlemmer af Umversitetsdirektionen, Kancelliet, Fakultetet og Hojesteret, derpaa efter
literoere Otium.
15
hverandre af Kancelliet, Fakultetet og Direktionen, men alle disse Autoriteter vare enige
i aldeles at forkaste Forflaget om at fratage Fakultetet Examinationen ved Examen.
Det blev ved denne Lejlighed fremhoevet, at det samme Sporgsmaal havde voeret bragt
paa Bane ved de Forhandlinger der gik forud for Forordningen af 26 Ian. 1821, men
at man dengang havde fundet overvejende Betænkeligheder dttimod, og disse troede man
at sinde endnu. Navnligen blev det bemoerket, at de Ulemper som kunde befrygtes at
ville flyde af en faadan Indretning, rimeligvis netop sindes i de fremmede Lande hvor
denne Indretning er indfort, hvilket imidlertid den Mangel af Offentlighed i Examen
som der hersker gjor det umuligt at bedomme. Men om end saaledes den paaankede
Indskrænkning af Professorernes Tid som Examensvcrsenet medforer, for en voesentlig
Del ikke kan eller bor hceves, er der neppe Tvivl paa, at den jo ved hensigtsmæssige
Forbedringer af Examen kan i betydelig Grad formindskes, og dette Haab, som lige-
ledes Prof. Clausen selv udtaler, kan man vistnok med Tillid noere. Saadanne For-
bedringer, hvorved Examen vil borttage mindre Tid for Professorerne, paa samme Tid
som den er betydelig skcerpet og hensigtsmæssigere indrettet, ere netop allerede nu fore-
tagne ved den juridiske Examen, og de andre Fakulteter ville rimeligvis om kortere eller
lcengere Tid solge Exemplet, sorsaavidt det behoves.
I Henseende til Professorernes Tid bliver altsaa udentvivl Resultatet dette, at
Professorerne ved det Kjobenhavnske Universitet vel paa Grund af den mindre hensigts-
svarende Inddeling af de akademiske Semestre, og den nuvcerende Indretning af Examens-
voesenet tabe megen Tid for de literoere Sysler i Sammenligning med Professorerne i
Tyskland, medens det dog er at haabe, at heldige Reformer i begge disse Indretninger
ikke loenge ville udeblive; men at paa den anden Side vore Professorer have en stor
Fordel fremfor de tyste derved at de ere langt mindre beskjoeftigede med Forelæsninger;
ligesom den betydelige Tid der hidtil er gaaet tabt for de literoere Sysler ved den megen
Beskjoeftigelse med okonomiske Anliggender, ester den seneste Forandring for den florste
Del er vunden for hine. Og det turde saaledes vcrre stort Sporgsmaal, om de Kjo-
benhavnske Professorers Stilling i denne Henseende er synderligt ringere end de tyske
Professorers.
Forfatterens Kritik i denne Henseende gaaer saaledes alene ud paa de omtalte celdre
Indretninger, og ialtfald paa at disse ikke hurtigt nok blive reformerede. Men Prof.
Clausen vil dog sikkert indromme, at der ved enhver Reform mode Vanffeligheder, desto
storre, jo betydeligere Reformen er, og at Professorerne ikke ere uden Andel i Skylden,
hvis Reformer ikke hurtigt nok eller i tilstrækkeligt Omfang ere foretagne, eftersom For-
flag til hensigtsmæssige Forbedringer i videnskabelige Indretninger vel i Reglen bor ud-
gaae fra dem selv. At saadanne herefter ville vcrre mere Gjenstand for det akademiske
Senats Overvejelser, efterat dette ikke lomger behover at henvende Opmærksomheden paa
de okonomiske Anliggender, er udentvivl at haabe, og saaledes turde her vise sig en ny
Fordel af den skete Forandring.
Den anden Hovedhindring for Universitetsprofessorernes storre literoere Virksomhed
og derved for Universitetets Flor har Prof. Clausen fundet i deres okonomiske For-
holde, der efter hans Anskuelse ere saa ringe, at Staten aldeles ikke kan vente at
Professorerne, som de burde, anvende deres hele Tid og Kraft paa deres Embeder og
det hvori disse for en stor Del bestaae, paa Videnskabernes Fremme.
Forelobigen omtales den Del af Professorernes Lonning der bestaaer i Honorar for
Forelæsninger og Andel i de akademiske Gebyrer, hvorved da alter anstilles en Sam-
menligning med de tyske Universiteter, hvor Forholdene ere meget anderledes ordnede end
Om Professorernes
hos os. Ved disse er ved Lovgivningen sorget for at Professorerne faae den dem til-
kommende Lon for Arbejdet, idet Honoraret aldrig eftergives de Studerende, men i det
Hojeste kan udfoettes i nogen Tid eller til de have opnaaet Embeder, og da ogsaa Ge-
byrerne baade ere betydeligere end hos os, og tilfalde dem der have Arbejde ved den Akt
der foranlediger dem, hvilken Regel derimod ikke, faaledes som af Konsistorium var fore«
slaaet, er iagttaget ved det nylig approberede akademiske Sportelreglement. Hvad der her ankes
over, er for det meste, ligesom alt hvad ovenfor er omtalt i Henseende til Professorernes
Tid, noget der ikke forst i den nyeste Tid er bleven indfort, og Anken er faaledes ogsaa
ker mere negativ end positiv. Hvorvidt der iovrigt efter vore Forholde kunde voere den samme
Anledning som ved de tyske Universiteter til at paaloegge de Studerende en strengere Forpligtelse
»nd hidtil t Henseende til Honorars Erloeggelie, stal her vcere usagt, kun synes det. at
en saadan de Studerende paalagt Gjeld i mangfoldige Tilfcelde maatte vcere dem soerdeles tryk-
kende, navnligen for dem der anfcettes i den store Mcengde af yderst ringe Prcestekald,
eller i de ringere ,uridiske Betjeninger, hvis ikke Opsættelsen skulde gives altfor lcenge,
faaledes at dette Slags Tilgodehavende muligen kunde tabe det meste af sit Vcrrd for
de paagjeldende Professorer. Iovrigt maae vi erindre, at der ingensinde af Konsistorium
er fremsat Forslag til en saadan Indretning hos os; derimod blev det vel i sin T'd.
da der blev moveret om Forandring af den indforte Uskik, at Honoraret betaltes paa
engang, lange efter Forelæsningernes Ophor og umiddelbar forend Vedkommende ind-
stillede sig til Examen, foreslaaet, at Vedommelsen af Vedkommendes Trang og Vær-
dighed til Fritagelse for Honorarets Erloeggelse skulde overlades til en egen Kommitte af
Professorer istedetfor til vedkommende Docent selv, hvilken Bestemmelse dog ikke blev
optaget i den kongelige Resolution af 22de Juli 1831. Men om faaledes end Lov-
givningen hos os ikke har paa samme Maade som i Tyskland sorget for Professorernes
Adgang til Honorar af de Studerende, saa er det dog vanskeligt at indsee, hvad der
skulde hindre Professorerne i selv at sorge for deres Ret i denne Henseende. Maa del
indrommes, at Honorar for Forelæsninger bor udgjore en vcesentlig Andel af Professo-
rernes Lonning, og at de altsaa bor voere ligesaa berettigede til al erholde, som de
Studerende, hvor ikke en hoj Grad af Trang er tilstede, forpligtede til al yde Hono-
raret, saa indsees det ikke, hvorfor ikke Docenterne selv skulde kunne, ligefaavel som en
nedsat Kommitte, anstille en Bedommelse af de Studerendes Kvalifikation til at fri-
lages for Honoraret, efterat visse Regler ved en foelles Overenskomst vare vedtagne; om
end dette var mindre behageligt for hver enkelt Professor, og om det end kunde lede til
noget mindre Strenghed i Vedommelsen, saa vilde en saadan „Underhandlings-Akt" dog
neppe kunde siges at indeholde enten noget Uanstcrndigt eller Usommeligt, eller nogen
Opfordring til Professorerne til faaledes at bortskjoenke deres Ret. at f. Er., som i det
opgivne Tilfoelde, af 66 Tilhorere de 61 bleve fritagne. En saa overdreven Delikatesse
— der ikke just synes at tyde paa at Professorernes okonomiske Vilkaar skulde voere
saa ringe som Prof. Clausen vil have sine Lccsere til at troe — staaer ialtfald i en
stcrrk Modscetning til hvad der fandt Sled ved den nylig omtalte endnu for ikke mange
Aar siden ganske almindelige Uskik. Men efter de nedenstaaende Oplysninger angaaende
Honoraret maa det ogsaa antages at saadanne Tilfoelde, der maaffe neppe i de senere
Aar ere indtrufne, hore til de meget sjeldne. Hvad Honorarets Scorrelse angaaer, maa
det bemcerkes, at det soedvanlige Honorar selv nu er. ikke som Professor Clausen an-
giver, Halvdelen imod ved de tysse Universiteter, men ikke ubetydeligt over, og for
visse Foreloes ninger langt over det Halve, ikke at tale om at der ofte for I>rivsti»n».>
betales 10 Rbd. i Honorar; men paa den Tid Honoraret blev beilemt, var det desuden,
okonomiskc Vilkaar.	t?
paa en Ubetydelighed ncrr, ligesaa stort som ved de tyste Universiteter (4 Rdlr. D. K.
^ 6 Rbd. 38 Sk., 5 preuss. Th. — 6 Nbd. 64 Sk.). Iovrigt er det nu uden-
tvivl at haabe, at Honoraret om kort Tid netop vil blive ved Lovgivning forhejet. Thi
ved de Forhandlinger der gik forud for den nylig emanerede Forordning om det juridiske
Studium og den juridiske Examen, var det foreflaaet, som et Middel til at befordre
Forelæsningernes Koncentration og Tilendebringelse i kortere Tidsrum, at det maatte
bestemmes at der for en Forelæsning paa 7 ugentlige Timer maatte tages dobbelt Ho-
norar, hvilket vilde have vceret det samme som en Forhojelse af Honoraret, idet de ju-
ridiske private Forelæsninger neppe ialmindelighed have vceret holdte i fcerre end 4, men
vel som oftest i 5 eller 6 ugentlige Timer; at en saadan Bestemmelse ikke blev optaget i
Forordningen, turde vcere foranlediget alene derved, at det fandtes rigtigere at gjore en
saadan Bestemmelse almindelig for alle Fakulteter. Naar iovrigt Honoraret hos os er
i det Hele mindre end i Tyskland, saa maa det ogsaa erindres, at dette jo for en stor
Del netop er den naturlige Folge af at der, som Prof. Clausen selv indrommer, her
holdes langt foerre Forelæsninger end der. Og dersom altsaa vort Universitet i denne
Henseende staaer tilbage for de tyske, saa bliver en vcesentlig Del af Skylden at foge
hos Professorerne selv. Men at disse ogsaa hos os, naar den tilbsrlige Flid og Duelig-
hed ikke mangler, kunne erholde ej alene anstcendige men soerdeles betydelige Honorarer
for deres Forelæsninger, beviser den Kjendsgjerning, at den nuvcerende Kvcestor, da han
i Sommeren 1834 blev fritaget for at holde private Forelcesninger, for at kunne ar-
bejde paa Opgjorelsen af Universitetets Status, blev tillagt en Godtgjorelse for Afsavn
af Honoraret af 55 l Rbd. 60 Sk.*), hvilket altsaa for et Aar vilde svare til over
1100 Nbd.; men hvis vi ikke fejle, er denne Professors Honorar for et enkelt Semester
endog steget til 800 Rbd., hvilket saaledes ret vel taaler Sammenligning med de tyske,
maaske selv med Berlinske Universitetslæreres Honorar, isoer naar tillige Forskjellen i
Honorarets lovbestemte Storrelse og Forelæsningernes ringere Antal tages i Betragt-
ning De nedcnstaaende Oplysninger vise og, at Honoraret ved det Københavnske Uni-
versitet ikke sjelden for et akademisk Aar er faldet imellem 400 og 800 Rbd., og
hvad der iscer maa loegges Moerke til, al Gjenn e m fn i ts-Honoraret i alt udgjsr6351
Nbd., og for enhver Professor 181^ Nbd. aarlig, medens Gjennemsnitshonoraret ved
to af de preussiske Universiteter, Gripsvalde og Ksnigsberg, er for enhver Professor re-
spektive 97 (efter en anden Beregning ikkun 76) og 156 Nbd. Men ligesom i disse
Summer er indbefattet det saakaldte ,,gestundete" eller henstaaende Honorar, saaledes vilde
Belobet hos os omtrent blive det dobbelte dersom det eftergivne Honorar regnedes med,
thi da vilde paa enhver af vore Professorer i Gjennemsnit falde aarlig 358 Nbd., en
Sum som heller ikke naaes ved et tredie af de preussiske Universiteter, Halle-Vittenberg,
hvor der paa enhver Docent ikkun falder 348 Rbd. i vore Penge, efter Middeltal.
Hvad angaaer Professorernes Indtcrgter af de akademiske Gebyr-r, da udgjore de,
beregnede efter det ny Sportelreglement (naar dette tankes anvendt paa de 5 Aar 1834
—38) aarlig i Gjennemsnit 2788 Rbd.'*), hvilket er noget over det Halve mod ved de
tyske Universiteter. Man seer imidlertid dog at de Studerende, dels ved Honoraret for
Forelæsninger, dels ved Gebyrerne, bidrage den ikke ubetydelige Sum af over 9000
Rbd. aarlig til Professorernes Lonning.
') Se hist. Fremst. S. 154.
") Se lcengere nede hvor det ny Sportelreglement omtales.
Universitetets Aarbog, 13ZS.	I

16
Om Professorernes
Prof. Clausen kommer derncest til Normalreglementet, som iscerdeleshed bliver
Gjenstand for den skarpeste Dadel. Det skal vcere bleven altfor overilet affattet, er
derfor bygget paa en betydelig forfejlet Kalkule, det aander kun lidet af den ved Uni-
versitetets oprindelige Udstyrelse viste Liberalitet, har opstillet fejlagtige Principer for Ga-
geringen, og, fremfor alt, det har, ved en Undervurdering af Videnskabernes Fordrin-
ger og Livels Fornodenheder, faaledes indskrænket baade Loerernes Antal og deres Gager,
at den hejer, Virksomhed som fra Universitetet skulde udgaae, derved maa befrygtes paa
en sorgelig Maade at ville blive beskaaret. Dette er ifandhed haarde Beskyldninger!
Imidlertid er det dog strax en Trost, at om endog alt dette var sandt, kunde en eneste
Betragtning indeholde den tilstrcekkeligste Netfcerdiggjorelse. Thi for Nodvendig-
hedenS Lov maae alle andre Hensyn vige: naar det befindes, at Universitetets Mid-
ler tun tilstede en mere indskrænket Opnaaelse af detsFormaal, og at Staten intet kan
tilskyde, faa maa Docenternes Antal indssrcrnkes og Gagerne afknappes; alle Klager
over de sorgtlige Folger maae falde tilbage paa de Forholde der have fordret Indskrænk-
ningen, og det er ubilligt og uretscrrdigt al fore dem over paa dem der, uden at kunne
beherske Forholdene, blot have medvirket til at ordne dem. At Nodvendigheden af den
skete Indskrænkning i storre eller mindre Grad har vceret tilstede, vil selv Prof. Clausen
ikke ncegte, og endel af det Paaankede maatte altsaa under alle Omstændigheder soettes
paa dens Regning.
Men gjennemgaaer man nojere Forfatterens Betragtninger, er det scerdeles mcerke-
ligt, hvor uheldig han netop her har vceret ved at sammenligne vort Universitet med
fremmede og ved Bedommelsen af Normalreglementet, idet han har forbigaaet eller over-
feet mere end en vcesentlig Omstcrndighed der ikke kan andet end have den storste Ind-
flydelse paa Normalreglementets Bedommelse, naar denne ikke ffal falde altfor skjcrv
og ensidig ud. Saaledes er for det Forste den vigtige Bestemmelse i Normalreglementet
forbigaaet hvorefter en Sum af 5600 Nbd. aarlig er holdt disponibel til „Universitetets
Nytte og videnskabelige Formaals Fremme", hvorved man iscerdeleshed har haft extra-
ordincrre Gager og Gagetillcrg for Oje*). Saaledes bor altsaa den til Gagering bestemte
Sum, istedetfor 40600 Nbd., snarere opfores med 46200 Nbd., og Sammenligningen
mellem det Kjobenhavnske og de preussiske Universiteter bliver derved strax langt mindre
ugunstig for hint. Allerede derved bortfalder ogfaa for en stor Del den som det syneS
saa haarde Beskyldning, at Normalreglementet skulde aldeles have indskrænket Docenter-
nes Antal ved Landets eneste Universitet til 3l, hvilket Antal neppe er saa stort som
ved Universitetet i Gripsvalde, det mindste af de preussiske. Ifolge den omtalte Be-
stemmelse kan Universitetet, ved at anscette exlraordincrre Docenter udenfor det egentlige
i ethvert Fakultet normerede Antal, udfylde de væsentligste Savn som vilde folge af
blot at holde sig til det strengt Normerede; og ligesom dette kan skee, saaledes er der
ingen rimelig Tvivl paa at det altid vil ffee: for Ojeblikket ere saaledes tre extraordi-
ncrre Docenter efter Normalreglementets Emanation blevne ansatte, En i hvert af de
tre Brod-Fakulteter, hvorved Docentantallet i disse er ligesaa stort som nogensinde
for, og naar engang Docenternes Antal i det philosophiske Fakultet er reduceret i Over-
ensstemmelse med Normalreglementet, og derved de omtalte 5600 Nbd. virkelig blive
*) Dcn omtalte Sum er f. Ex. for Djeblikket saa godt som aldeles anvendt til Gager i For-
bindelse med den egentlige Gageri'ngssum. Jovrigt var denne Sum i Direktionens aller-
underdanigste Forestilling foreflaaet til 7090 Nbd.
okonomiftc Vilkacir.
19
disponible, er der neppe Tvivl paa at ogsaa i dette Fakultet ville blive ansatte extra-
ordincere Docenter, hvis Antal vist ikke nogensinde vil blive mindre end ialt 4 u 5.
Fojes dette Antal til de ved Normalreglementet bestemte 31, saa bliver Antallet 35
eller 36, d. e. det selvsamme Antal som Universitetet har nu og nogensinde har hast,
da vi vistnok ingensinde have haft flere end 36 tjenstgjorende Professorer*). Det
sees saaledes, at Normalreglementet, hvad Docenternes Antal angaaer, aldeles ikke
har indskrcenket Universitetets Kroefter under hvad de hidtil have vcrret.
Men hvorledes er det muligt at P^of. Clausen, ved at sammenligne vort Universitet
med de preussiske og navnligen Gripsvalde, i sin Iver for at kritisere aldeles har kunnet
oversee en saa vcesentlig Omstændighed som den, at det Kjobenhavnske Universitet i en
Retning flet ikke er fuldstændigt, idet de medicinsk-kirurgiske Videnskaber kun for den
kalve Del ere repræsenterede? Naar en Sammenligning med de fremmede Universiteter
skal anstilles, maae altsaa nodvendigvis det kirurgiske Akademi's Docenter regnes med;
men her have vi et Antal af 4 Professorer, 1 Lektor (i forrige Aar 2 Lektorer) og 4
docerende Reservekirurger, ialt 9 Docenter — uden at regne Akademiets Konservator,
der, ligesom tidligere Universitetets Prosektor, ogsaa holder Forelæsninger — ; og saa-
ledes bor Antallet af del Kjobenhavnske Universitets Docenter ved en Sammenligning
med fremmede Universiteter opsores, ikke med 28 (3l), men med 44 45, som er
storre end ved Universiteterne Gripsvalde, Konigsberg og Breslau (naar nemlig her det
katholsk theologiske Fakultet regnes fra), og ncrsten naaer Middeltallet for samtlige preus-
siske Universiteter, som er 48, se Forf. S. 46.
Fremdeles har Prof. Clausen overseet en anden meget vigtig Omstcendighed, som
ikke bor lades ude as Betragtningen hvor det kommer an paa en Sammenligning af
vort Universitet med de fremmede, den nemlig, at Universitetet dog ikke saa ganske kan
kaldes Landets eneste, da vi have en anden akademisk Læreanstalt, den Soroske, der
omfatter et helt philosophisk Fakultet, idet saa godt som ikke nogen af de dertil horende
Videnskaber, eller ialtfald kun meget faa, aldeles savne Neproesentanter der. Om det
end maa indrommes, at hvad dette Institut udretter og kan udrette som akademisk
Lce re anstalt, ved Ordets Forkyndelse, er sorholdsmcessigen lidet, saa er det paa den
anden Side vist, at just hvor der sporges om de Omstændigheder der have Indflydelse paa
Universitetslærernes Virksomhed som Videnskabernes Befordrer? og Literaturens Forfrem-
mer?, overhovedet om de Krcefter som hos os ere satte i Bevcrgelse til den bojere Dannelses
og den hojere Videnskabeligheds Udbredelse og Befordring, der er det af den storste Be-
tydning, at vi have, foruden Universitetet, en anden akademisk Læreanstalt hvor en stor
Del af de Videnskaber som Universitetet omfatter findes endnu engang repræsenterede,
hvor en betydelig Samling af Videnskabsmand, i onskeligt Otium og under iovrigt hel-
dige ydre Omstændigheder, kunne beffjoeflige sig med Videnskabernes Dyrkelse og Lite-
raturens Fremme; hvor der da ogsaa navnligen, for at berore et af Prof. Clausen om-
talt Punkt, ikke savnes Lejlighed til at vinde for Universitetets Tjeneste de Krcefter som
dette maaske for Djeblikket ikke egentlig savner, men dog kunde onske at sikkre sig naar
de ellers kunde befragtes at ville gaae tabte, hvortil iovrigt ogsaa Universitetet selv me-
get vel vil voere istand, netop ved den nylig omtalte Bestemmelse i Normalreglemen-
') I Engelstofts „Efteretninger" S. 55 angives Docenternes Antal i 1K23 vel til 33, men
af disse vare to fraværende og for lcengere Tid dispenserede.
A>
Om Professorernes
tet*). Fojes nu hertil, al ogsa^ i Hovedstaden haves adskillige Docenter udenfor Univer-
sitetet, navnligen en sårskilt lonnet docent i Forstvidenstaberne, Docenterne ved deu
polyteknisse Lcrreanstalt, ved Veterincrrssolen, ved Kunstakademiet, saa turde en Sam-
mcnligning med de frenimede Universiteter falde langt anderledes ud til Fordel for vort
Land end Prof. Clausen antager, isoerdeleshed naar Landets Forhold til de andre Lande
j Henseende til Udstrcekning og Folkemcrngde tillige tages i Betragtning; thi naar Prof.
Clausen lcrgger megen Vcegt paa at Universitetet er Landets eneste, da maa det heller
ikke oversees, at medens den preussiske Stat ikkun har li Universiteter og Danmark 1,
er hin Stat over 7 Gange saa stor som Danmark i Fladeindhold, og over I I Gange
saa stor i Jndvaanernes Antal; og dersom der allsaa ikke hos os præsteres hvad der
burde til Videnskabernes Befordring og Liceraturens Fremme, da kan Aarsagen ikke vcrre
al soge i det ringe Antal af de Embedsmcend der hellige deres Liv og deres Krcrfcer
udelukkende til Videnskaberne.
Vi komme til del andet Punkt, Universitetslærernes Gagering. Det fejlagtige
Princip fer den i Normalreglementel fastsatte Gageringsmaade foges deri, at Gagerne
alene ere bestemte efter Ancjmnilet, uden at der er taget Hensyn til den forffjellige
Fordeling af Arbejdet, til Professorernes Fortjenester osv., kort sagt, at der ikke ved
Siden af Hovedhensynet, nemlig Docenternes Tjenestealder, og den derefter fastbestemte
Skala, tillige er aabnet Num for en vis Bevcrgelighed, saaledes at ogsaa de andre Hensyn
ved Gagernes Fordeling kunde lages i tilborlig Betragtning. Denne Anke maa uden-
tvivl forstorstedelen bortfalde naar man kun ikke, som Professor Clausen, overseer den
ovenomtalte Omstændighed; hvorledes kan det siges at der ikke ved Normalreglementels
Bestemmelse er forbundet en vis Bevcrgelighed med den faststaaende Regel, naar en saa
betydelig Sum som den anforte er sar til den overordnede Bestyrelses Raadighed, saa-
ledes at en stor Del deraf kan anvendes til extraordincrre Gagetillcrg? Om man end
antager, at af de 5600 Nbd. stedse 3600 Nbd. ville blive anvendte til extraordina?re
Docenters Gagering, blive dog 2000 Nbd. tilovers, hvormed dog kunde bestrides ad-
skillige Gagetillcrg til de Docenter som ved sårdeles Omstændigheder dertil kunde komme i
Betragtning.
Betragtes nu selve Gageringssummen, da er denne, som oven bemcrrket, ikke som
i Skriftet er angivet, 40600, men 46200, eller, om man endog vil af den extraordi-
ncrre Sum fraregne 600 til andre videnskabelige Formaal, idetmindste 45600 Nbd.; men
hertil bor naturligvis lcrgges den Sum som det kirurgiske Akademi's Docenter oppebcere i
Gage, hvilken dog, saavidt vides, ikkun er omtrent 4000 Nbd/*), og saaledes udkommer
') Hvorfor skulde man ikke kunne tcrnke sig cngang i Fremtiden de ydre Omstændigheder saa
heldigen forandrede, at Sors Akademi kunde aldeles sammensmelte med Universitetet?
Dersom Kommunikationernes Fuldkommenhed ogsaa hos os ffulde naae det Punkt, at Afstan-
den mellem begge Steder kunde tilbagelægges i en Tid af 1 ellcr 2 Timer, vilde det maaske
neppe mode saa store Lanffeligheder, aldeles at forleegge hele det philosophiske Fakultet
eller visse Afdelinger deraf til Soro, eller idetmindste bringe en nsjere Sammensmeltning
mellem begge Institutcr tilveje. Men det vilde da blive end mere iojnefaldende, hvormeget
Akademiet bidrager til det samme Formaals Fremme som Universitetet.
") Denne i sig selv paasaldende ringe Gageringssum er derhos — om vi ere vel underrettede —
saa ulige sordelt, at medens Generaldirektoren for Kirurgien nyder i denne Egenffab 1600
Nbd., foruden 500 Rbd som Professor, oppebcere de to noeste Professorer ikkun 500 Rbd.
hver, og den 4de endog kun 50 Nbd. (samt fri Bolig)! Enbver af Reservekirurgerne har
alene <50 Nbd.
okonomiste Vilkaar.

strax en Sum af 49600 Rbd. Naar fremdeles herlil fojes de eiclraordincere Gage-
tillcrg som af Finanskasfen eller Fonden il«! usus ;nil)Iico8 ere tillagte enkelte Pro-
fessorer, hvilke udgjore (for 3 Professorer) 1600 Rbd.*), faa udkommer i alt et Belob
af 51200 Rbd., en Gageringsfum, som for et Antal af 45 Docenter er forholdsmæs-
sig den selvsamme der ved de preussiske Universiteter i Gjennemsnit anvendes til 43
Docenter, hvilken efter Prof. Clausens egen Angivelse (S. 46) svarer til 54352 Rbd.
i vore Penge"). Men herved bor det endvidere ikke ovcrsees, at de Emolumenter af
fri Bolig eller Huslejehjelp som de Kjobenhavnske Professorer nyde udenfor Gagerne,
ere langt betydeligere end ved de preussiske Universiteter. De udgjore nemlig 6 Husleje-
portioner paa 400 Rbd., og, naar man regner den botaniske og mineralogiske Professors
Boliger med, ligesaamange Embedsboliger, der maae anslaaes til idetmindste samme
Pengeværdi som Huslejerne, altsaa ialt 4800 Rbd.; men Middeltallet af disse Emolu-
menter udgjore for de 6 preussiske Universiteter ikke mere end 2297 Rbd. i danske
Penge, altsaa ikke engang det Halve*"). Tages alt dette i Betragtning, er det aaben-
bart, at de til Gageringen bestemte Summer hos os ere storre end ved de preussisse
Universiteter i det Hele. Thi fordeler man den ovenanforte Totalsum af de egentlige
Gager, med Tillceg af Universitetets Emolumenter, paa samtlige Docenter hos oS
(41 eller 45), kommer efter Middeltal paa Enhver 1273 eller 1244 Rbd., medens det
tilsvarende Gennemsnitstal for de preussiske Universitetslærere (Emolumenterne iberegnede)
bliver 1180 Rbd.; tager man derimod blot den for de egentlige Universitetslærere nor-
merede Sum 45600 Rbd., med Tilloeg af Emolumenterne, bliver Middeltallet hos os
(fordelt paa 35 Lcerere) 1440 Rbd. Men tages alene Hensyn til de ordinsere Pro-
fessorer, for hvilke Middeltallet af Gagen i Preussen er 1318 og i Berlin alene
1604 Rbd. (se Prof. Clausen S. 46), bliver den hos os 1650 Rbd. (ikke, som Prof.
Clausen har S. 55, 1635), og naar Emolumenterne regnes med, forsaavidt de falde
paa Ordin^rii1900 Rbd., medens Emolumenterne i Berlin, der, som ovenan-
anfort ikkun anslaaes til 1200 Rbd., selv under Forudsætning af, hvad ikke er oplyst,
*) At disse Tilskud fra Statskassen ville vedblive i Fremtiden, er der vel ingen Bestemmelse
for, men ligesaa lidet er der nogen bestemt Anledning til at antage det Modsatte. Den
ved Normalrcglementct foretagne Indskrænkning maatte snarere give Formodning om at
Statskassens Tilskud idetmindste ikke ville ophore, om de end ikke skulde blive forogede.
Det bemærkes, at under de anforte Tilskud endda ikke er medregnet de 2000 Rbd. til
Etatsraad Schumacher, da hans Post ifolge Normalreglementet ikke vil blive besat efter
hans Afgang.
") Bilde man for de omtalte 9 Docenter regne en Sum der svarede blot til de 9 ringeste
Gager ved Universitetet (nemlig 2 paa 600 og 7 paa 800), vilde den hele Gageringssum
blive ikke ringere end nysncrvnte Middelsum for de preussiske Universiteter.
**') Kun ved et af de preussisse Universiteter, det Halle-Wittenbergske, er Belobet af disse
Emolumenter stsrre end hos os, nemlig 5584 Rbd., ved de ovrige langt mindre, saaledes
i Konigsberg 2600, i Breslau 2434, i Berlin 1200, i Gripsvalde 1389 og i Bonn 573,
alt i Rigsbankpenge. Se Dietericis af Forf. citerede Skrift. Men ved den ovenanforte
Beregning er endda ikke regnet hverken den zoologiske Professors Embedsbolig, hvilken vel
ikke nu præsteres af Universitetet, men alene af den Grund at Embedsbolig er denne Pro-
fessor forskaffet andetsteds fra, da der for det modsatte Tilfoelde er forbeholdt ham en af
Universitetets Boliger, hvis nuvcrrende Besidder da istedetsor vil erholde Huslejeportion;
heller ikke de medicinske Professorers Boliger, eller den for Djeblikket udbetalte midler-
tidige Huslejeportion. Den ovenanforte Sum bor derfor egentlig anslaaes betydeligt hojere.
"") Altsaa de to Boliger fraregnede der ogsaa kunne falde paa Lxti avl-tlinai-Ii.
Oin Professorernes
al de alene falde paa de ordentlige Professorer, kun med et ubetydeligt Belob vilde
foroge den anforte Sum. Naar nu til de udfundne Gjennemsnitssummer fojes det
nedenfor anforte Middeltal af Honorar for Forelæsninger, der falder paa enhver Univer-
sitetslcrrer, nemlig 181^ Rbd., og endvidere Middeltallet af de indkommende Gebyrer,
hvilket, naar de nedenanforte Summer for Rektor og det philosophiske Fakultets Deka-
nuS (1/00 Rbd.) fordeles paa de 16 ordincrre Professorer, og Resten paa samtlige
Professorer, giver for hine i Gjennemsnit 137, for de extraordinaere omtrent 31 Rbd.
aarlig, saa bliver Gjennemsnitssummen for enhver af vore Universitetslæreres Indtcegter
at anslaae til 1650 Rbd., men for de ordinere alene til 2318 Rbd., af hvilke Sum-",
mer vel den sorstnavnte er mindre, men den sidstnævnte derimod igjen meget storre,
end de tilsvarende Summer ved de preussiske Universiteter, der udgjore 1842 og
2028 Rbd. Se Prof. Clausen S. 48.
Men der er endnu en Omstændighed som i hoj Grad fortjener at komme i Be-
tragtning, naar der sporgeS om vore Universiletslsereres okonomiske Vilkaar, den nemlig
at de udentvivl langt mere, end ved de fremmede Universiteter er Tilsceldet, have Lejlig-
hed til E'Nrafcrtjeneste ved at beklcede saadanne med deres Lcererposter forbundne Embe-
der, hvorved deres Vilkaar betydeligen kunne forbedres uden mindste Skaar for deres
videnssabelige Virksomhed, og uden at de i mindste Maade kunne siges paa en be-
klagelig Maade indirekte at unddrage Universitetet deres Tjeneste, idel tvertimod disse
Embeders Besiddelse maa voere til storste Fordel ogsaa for deres videnssabelige og lite-
rcere Virksomhed. Ja del er saa langt fra at disse Embeder — hvis Antal er betyde-
ligt — kunne siges at rcrre uden Beroring med Universitet, Videnskab og Literatur,
at deres Overdragelse til Universitetslærerne snarere er at ansee som en Udvidelse af Uni-
versitetets Virksomhed, en Fuldstoendiggjorels« og Forogelse af de Krcefter der igjennem
dette stilles til Videnskabernes Tjeneste. Thi naar tre af det medicinske F.ikulttts (og
en af del kirurgisse Akademi's) Loerere ere Direkcorer for Hospitaler eller lignende Stif-
telser — der ligefrem bor vcere knyttede til Universitetet — , saa er dette til umiddel-
bar Nytte for de Studerende, Professorerne og Videnssaben; naar 4 Universitetslærere
tillige docere ved den polytekniske Læreanstalt, er dette en ny Side af Universitetets
Virksomhed; naar trende Professorer ere Bibliothekarer — en ved Universitetets eget,
to ved det kongelige Bibliothek — , naar en Anden er Direktor for det kongelige
Mynt- og Medalliekabinet, og En for det kongelige naturhistoriske Musceum, blive der-
ved hine Instituter, hvis fulde Overdragelse til Universitetet udentvivl for dette maatte
vcere det onsseligste, nojere forbundne med det, vistnok ikke uden mcerkelig Nytte for de
Studerende og for selve Videnskaberne. At i en lang Rcrkke af Aar en Universitetslærer
har haft Scrde i Regjeringskollegiet, maa vel ogsaa ansees for at vcere i Universitetets
Interesse. Og hvad endelig Regensprovstens Embede angaaer, da kan dette vist ikke i
nogen kendelig Maade betragtes som hinderligt for vedkommende Professors litercrre
Sysler. Andre Biembeder end de anforte vides ikke nogen Uiiiversitetslcerer at beklcede,
men alene herved bliver 15 Professorers — d. e. omtrent Halvdelen af de egentlige Uni-
versitetslcercres og over en Trediedel af samtlige Docenters -— okonomiske Vilkaar saa-
ledes forbedrede, at de vistnok aldeles ikke have Grund til at klage.
Betragtes de enkelte Gager, saaledes som de ved Normalreglementet ere bestemte,
da ere de hojeste as disse: 4 paa 2000, 4 paa 1800, 2 paa 1600 og 2 paa 1500
Rbd., de laveste ere 4 paa 800, 5 paa 1000, 3 paa 1200 og 4 paa 1400 Rbd.,
altsaa ligesaa mange over som under sidstncevnte Sum. Herved maa dog for del forste
bemcrrkes, at de 4 normerede Gager ved det medicinske Fakultet ere satte betydeligt
ekonomifte Viltaar.
lavere end ved de andre Fakulteter (nemlig til 1400, 1200, 1000 og 800 Rbd.), just
med Hensyn til at disse Professorer dels ved de ovenomtalte Biembeder, dels ved deres
medicinske Praxis, have meget betydelige andre Indtcrgter, og Antallet af de lavere
Gager bliver saaledes mindre end af de storre. Det er derhos at mcerke, at med de 10
hojeste Gager altid vil vcrre forenet fri Bolig eller Huslejeportion, 400 Rbd., samt
at Dekanatsindtcrgten i det philosophiske Fakultet, der alene falder paa de 6 celdste Do-
center i dette og kan anslaaes til 180 Rbd. for enhver af dem*), ligeledes stedse vil
vcere kombineret med (i as de storre Gager, og paa denne Maade blive de hojeste Gager
at opfore med
2 paa 2580 Rbd.
2 - 2400 —
2 — 2380 —
2 — 2200 —
2 — ^2180 —
Ligger man derhos Moerke til at ved denne Beregning ikke er taget Hensyn til andre
Gebyrer end Dekanatsindtoegten i det philosophiske Fakultet, navnligen ikke til Rektorats-
indtoegten ligesaalidet som til de Extratillcrg som f. Ep. de celdre theologiske Professorer
nyde for Bestyrelsen af Kommunitetets Anliggender (der for hver er 200 Rbd. hvert
tredie Aar), eller de yngste Konsistoriales i det juridiske og philosophiske Fakultet som
Referendar og Sekretcer i Konsistorium, og endelig, at til bemeldte Gager endvidere
kommer Honoraret for Forelæsninger, der efter det nedenfor Anfsrte er for en theologisk
Professor 240, for en juridisk Professor 296 Rbd. aarlig efter Middeltal, men som
for mangen cr langt betydeligere, navnligen for dem som lcese til anden Examen, saa
seer man, at de 10 celdste Professorer, altsaa, naar Hensyn tages til det Bemoerkede
om de medicinske Professorer, over en Trediedel af samtlige Universitetsloerere, neppe
kunne antages at have i det Hele under 2400 til 2800 Rbd., men vel ofte langt mere
i aarlig Jndtoegt hver. Hvad den derpaa folgende Trediedel angaaer, hvis normalmoes-
sige Gager falde paa 1500, 1400 og 1200 Rbd., turde det udentvivl antages, at naar
til Gagerne loegges dels Fribolig eller Husleje, der ogsaa undertiden falder paa denne
Klasse, dels Honorar og Gebyrer, dels Underststtelser af Finanserne, og iscerdeleshed de
omtalte Biembeder, ville disse Universitetslæreres aarlige Jndtcegter neppe i det Hele
vcere at anslaae til ringere end 2000 Rbd. for hver. Men vil man atter anstille en
Sammenligning med Hojesteret, for hvis Tilforordnede Gagerne, saavidt vides, for ikke
lcenge siden ere saaledes bestemte, at de sire yngste have 1600 Rbd., de sire mellemste
2000 og de sire celdste 2400 Rbd., bliver saaledes Universitetslærernes Stilling i oko-
nomisk Henseende, maaske med Undtagelse af den yngste Trediedel, aabenbar langt bedre;
men hvad de yngre Professorer angaaer, blandt hvilke der dog vistnok ere Flere som
have meget gode Vilkaar, maa det ogsaa betcenkes, at de i Regelen anjoettes ved Uni-
versitetet i en langt yngre Alder end Medlemmerne af Hojesteret, af hvilke ogsaa de
celdre vistnok sccdvanligen ere i en langt mere fremrykket Alder end de celdre Universitets-
loerere. Men at der til de Tilforordnede i Hojesteret skulde kunne gjsres ringere Fordringer
') Efter det nedenfor anfsrte har Dekanatsindtcegten for et Tidsrum af 5 Aar (1834-38)
vceret at beregne til i Gjennemsnit 1078 Rbd. aarlig, hvoraf en Sjettedel er 1-9A Rbd.;
at ved Forhandlingerne angaaende en forandret Oppeborselsmaade af Dekanatsindtcrgterne,
saaledes som nedenfor bemcerkes, alene blev antaget 150 Nbd., var fordi man der ikke tog
samtlige Dekanatsindtcegter med i Beregningen.
!->4
Om Professorernes
rnd til Professorerne, eller hine i mindre Grad end disse behove ak offre deres hele Tid og
Kraft paa dereS Embede, kan vistnok ikke indrommes, og dette gjelder udentvivl ogsaa
om mangfoldige andre Embedsmcrnd, saa at Professorerne neppe af denne Grund kunne
gjore Paastand paa bedre Vilkaar end mange af hine.
Jovrigt maa det ikke lades ubemcrrket. at Universitetslærernes okonomisse Vilkaar
bidtil i det Hele have vcrret langt bedre, end om Normalreglementet allerede var bragt
i Udforelse, idel mange Professorer staae xaa hojere Gage end der efter Reglementet
vilde tilkomme dem, hvorom ogsaa den Omstændighed vidner, at til de egentlige Gager
i begge Aarene	og	har vcrret anvendt idetmindste 4izl)0v Rbd. aarlig, bvil-
ket Belob i	endog er foroget med 2600 Rbd., altsaa nu henimod 49O00 Rbd.,
som, naar hertil lcegges Tilskuden? fra Finanserne og Emolumenternes V^erdi, stiger til
5,5VVV Rbd., hvilket er en forboldsmcrssig langt betydeligere Sum for 35 Docenter, end
Gageringssummerne ved de preussiske Universiteter, der efter Gjennemsnit udgjore, med
Tillcrg af Emolumenter, 56i?5v 3»'bd., fordelte paa 48 Lcrrere.
Efter de fremsatte Bemærkninger frygte vi ikke for at vore „provende Lcrfer?" ville
give Prof. Elausen Net i, at Normalreglementet skulde saaledes have undervurderet
Videnskabernes Fordringer og Livets Fornodenhcder, at sorgelige Folger deraf kunde be-
frvgteS for Videnskab og Literatur i Fædrelandet. Vi have seet, at Universitetslcrrernes
Antal aldeles ikke er indskrænket under hvad det hidtil har vcrret, at der i Sammen-
ligning med de preussiske Universiteter ikke i nogen paafaldende Grad kan siges at vcrre
mindre end ved disse, selv uden at tage Hensyn til det betydelig? Antal af akademiske
Lcrrere der ere ansatte i Soro, eller til Landets ringere Udstrækning og Folkemængde,
tworimod, naar begge Dele tages i tilborlig Betragtning, Docenternes Antal hos os
bliver saarel absolut som relativ meget storre. Hvad Professorernes okonomiske
Vilkaar angaaer, da er den fra Statens Side dertil henlagte Sum fuldkommen saa
stor som ved de preussiske Universiteter i Gjennemsnit, men, forsaavidt angaaer de egent-
lige Universitetslærere, endog forholdsvis meget storre. Hvad Honorarerne angaaer, ere
de (som nedenfor ncrrmere vil erfares) ofte scrrdeles betydelige, storre end ved et Par
af de preussiske Universiteter, og ere de end mindre end ved de storre preussiffe eller ved
de tysse Universiteter overhovedet, da ere dels Professorerne selv ikke uden Skyld deri, dels
komme Forholde i Betragtning som ere ganske anderledes end hos oS. UniversitetS-
lcrrernes Stilling i det Hele i okonomisk Henseende er godtgjort at vcrre ikke ringere,
men snarere bedre, end ved de preussiffe Universiteter, ligesom det er vist, at deres
Vilkaar i Forhold til andre Embedsmands her i Landet kunne ansees for meget gode.
Vistnok havde det vcrret meget at onsse, at Normalreglementet kunde have bestemt
Antallet af Universitetslcrrerne storre end skeet er, og storre end det hidtil har vcrret, og de
vngre Lureres Vilkaar fordelagtigere. Thi om end Antallet maa ansees for i Sammen-
ligning med fremmede Lande at vcrre nogenlunde tilstrækkeligt, er der ingen Tvivl paa
at jo et endnu storre Antal vilde have vcrret til storste Nytte og Hcrder for Fædrelan-
det, og ligesaa lidet lader det sig ncrgte, at de yngre Universitetslæreres Vilkaar, naar de
ikke kunne supplere de normalmcrssige Gager ved dygtige Honorarer eller ved Indtcrgten
af noget Biembede, eller de i nogenlunde kort Tid kunne avancere til de hojere Gager,
ere meget ringe. Men Normalreglementet gik jo netop ud paa en Indssrcrnkning,
Nodvendigheden as denne var engang tilstede, og efter Omstændighederne synes det saa-
ledes at have vcrret et heldigt Resultat, at hverken Universitetets hidtilvcrrende Styrke
er indskrcrnkct, eller Docenternes okonomiske Vilkaar anderledes afknappede, end at disse
endnu dels i det Hele ere ligesaa gode som ved fremmede Universiteter — thi som
okonomifte Vilkaar.
2)
ovenfor vist ere de celdre Docenters Indtcegter i del Hele ligesaa meget bedre som de
yngres ere ringere, end vcd hine — dels endog bedre, forsaavidt der nemlig alene spor-
ges om de af Staten til Gageringen bestemte Summer, hvilke ere betydeligt hojere
end ved de Universiteter med hvilke det Kjobenhavnske er sammenlignet; thi at Profes-
sorernes Indtcegter af Honorar og Gebyrer ere ringere end ved Universiteterne i Tysk-
land, er ialtsald noget der er Normalreglementet uvedkommende, og forsaavidt man vilde
paastaae, at Normalreglementet ved sine Bestemmelser burde have taget Hensyn til denne
Omstændighed, da turde det netop vcere det rigtige Princip, saaledes som er skeet, at
bestemme de celdre Lcereres Gager mere klcekkelige, og henvise de yngre til at soge de
mindre tilstrækkelige Gager supplerede ved storre Virksomhed som Docenter og Litera-
torer.
Forsaavidt Prof. Clausen har angrebet Rigtigheden af de Kalkuler paa hvilke Nor-
malreglementet er baseret, for derpaa at stotte den Anke, at dette skulde vcere bleven altfor
vveril.t affattet og kun aande lidet af den Liberalitet hvormed Universitetet oprindeligen
er udstyret, kunne vi ikke paa nogen bedre Maade afvise denne Del af hans Kritik, end
ved at lade en af de Mcend tale som have haft vcesentlig Andel i de Forhandlinger som
derved ere dadlede — Universitetets Kvcestor Professor Bang. Denne har, ved under
3die August 1839 at meddele den kongelige Universitetsdirektion saavelsom Konsistorium
en detallieret Udsigt over Universitetets okonomiffe Status i 1833 — hvoraf det Væ-
sentligste vil blive meddelt nedenfor — tilfojet de efterstaaende Bemcerkninger i Anled-
ning af det omtalte Angreb. Ved nu her at meddele disse, skulle vi tillige, da Prof.
Clausen senere ligeledes har tilstillet saavel Direktionen som Konsistorium et Gjensvar,
hvori han har sogt at mode Prof. Bangs Bemcerkninger og retfcerdiggjore sit Angreb,
i Anmcerkninger tilfoje Hovedmomenterne af dette Gjensvars Indhold. Iovrigt kunne
vi ikke lade udemcerket, at den hele Strid om, hvorvidt de Kalkuler der bleve lagte til
Grund for Normalreglementet have vcrret mere eller mindre nojagtige, synes at vcere i
og for sig af mindre Betydenhed, og den paa en formentlig mindre nojagtig Kalkule
byggede Anke hojst ubillig. Thi da, som Prof. Bang bemcrrker, Nodvendigheden for-
drede, at bygge Normalreglementet paa Forudberegninger, der kun kunde mere eller
mindre ncerme sig det Rigtige, men umulig medfore fuldstcendig Vished, saa maatte jo
Forsigtighed tilraade, hvor nogen Uvished kunde finde Sted, at gjore Beregningen saa-
ledes, at der snarere kunde vcere Sandsynlighed for et Overskud ov.r det Beregnede,
end et Minus. Thi medens dette vilde have udsat Universitetet for den storste For-
legenhed, kunde et eventuelt Overskud aldrig vcere til Skade, da man derved vilde have
det i sin Magt, enten ved den faktiske Udforelse af Normalreglementet, eller ved efter
kortere Tids Forlob at modificere dette, at bode paa de Ufuldkommenheder ved samme
som maatte vcere en Folge af de lavere Kalkuler bvorpaa det var bygget. Det er just
det forstncevnte af disse Alternativer som i Virkeligheden er valgt, idet den Kapital-
forogelse som paa Grund af de heldige Konjunkturer efter Normalreglementets Approba-
tion har-sundet Sted, er benyttet til Gageforhojelser og ny Docenters Anscettelse, saa-
ledes at f. Er. alene i 1839, som oven bemcerket, den reglementerede Gageringssum er
foroget med et Belob af 2600 Rbd., hvoraf den storste Del er udenfor Normalregle-
mentets Bestemmelse.

Oin Knlkulcrnc ved
„Jeg vilde her" — cre Professor Bangs Ord — „have sluttet disse Bemærknin-
ger om UniversitetelS Okonomi i Aaret 1838, ialtfald med den Slutningserindring, at
det maatte glcede Enhver som interesserer sig for Universitetet, at Aaret 1838 har vceret
scrrdeles heldigt for Stiftelsen, ej blot ved de temmelig gode Kornpriser i 1837, som
give et Overskud af ^ordebogsindtcegterne for 1838 af omtrent 8000 Rbd., men og
derved at Universitetets Bonder i det Hele maae antages at v«re gaaede frem i Velstand,
idet de i 1838 forfte Gang uden nogen Exekutionstvang indbetalte den hid-
til ej engang krævede tredie Del af det lobende Aars Landgilde med 6400 Rbd , hvor-
ved nu ncrsten alle Restancer ville bortfalde og hvert Aars Host komme til at boere sin
'Afgift, et Gode som enhver forstandig Godsadministrator altid bor bestrcrbe sig for at
opnaae. Dertil kommer, at den forogede Velstand og gav Lejlighed til at erholde en
storre end sædvanlig Indtoegt af Nekognitioner og Kjobefummer for bortarvefcrstede
Ejendomme. De ganske sårdeles heldige Konjunkturer, som ved de hoje Kornpriser og
en foroget Velstand hos Bonderne i Sjcrlland i Aarene 1836 til 1838 ere indtraadte
for Universitetet, som for alle Stiftelser der have deres Hovedindtægter af Gods og
Tiender i denne Provinds, i Forbindelse med den Omstændighed at Aaret 1839, da
Indtægten oppebcrres efter Kapitelslaxten for 1838, vil give et ligesaa heldigt Resultat,
have imidlertid destovcrrre fremkaldt en Bedommelse af Universitetels Status som hviler
paa en usikker Grundvold, og som, efter min Overbevisning, ingenlunde bor folges ved
Bestemmelsen af del Udgiftsbelob som kunde asholdes af Universitetets egne Midler. Jeg
sigter herved til hvad Hr. Professor Dr. tkeal. Clausen bar yttret i sit seneste Skrift
om Universitetets Tilstand og Virksomhed. Det hedder nemlig her S. 56: „Erf.uing
har lcert, efterat Opgjorelfen af Universitetets Status er bleven fuldendt, at Normal-
reglementet er bygget paa en betydelige!, forfejlet Kalkule. Det kalkulerede Defictt i
Universitetets Kasse har vist sig ikke at vcrre til. Jstedetsor den kalkulerede rentebærende
Kapital af 61000 Rbd., ejede Universitetet allerede ved Udgangen af 1837 en rente-
bærende Kapital af 96000 Rbd. De ordincrre Indtægter have i Aaret 1837, foruden
det reglementerede Tilskud af 10,000 Rbd. af Kommunitetets Kasse, givet et Overskud
af 10000 Rbd., i Aaret >838 et ligesaa stort, og der er al Grund til at antage, at
ved en velordnet Bestyrelse den kalkulerede aarlige Underbalance af omtrent l'^WORbd.
vil aldeles kunne undgaaes." Senere beklages det, at Normalreglementet ej er bleven
bygget paa Kjendsgjerninger, men paa omtrentlige Kalkuler."
„Denne Fremstilling indeholder saadanne Afvigelser fra det Virkelige, og giver som
sit Resultat — at der er al Grund til at vente at det kalkulerede Deficit, der nu dik-
kes ved Kommunitetets aarlige Bidrag, for Fremtiden vil bortfalde — et faa urigtigt
Begreb om Universitetets virkelig? Forfatning, at jeg har anseet det for en, i Sandhed
lidet behagelig, Embedspligt, noget lcrngere at opholde mig ved denne offentlige« udtalte
Censur over Forhandlinger i hvilke jeg har taget vcrsentlig Del."
„Naar der siges, at Normalreglementet ej skulde stottes paa omtrentlige Kalkuler,
men paa Kjendsgjerninger, da er det overseet, at Universitetets Udgifter udredes m?d
Penge, dets Hovedindtægter bestaae derimod i Sced, som »almindelighed betales
rfter Kapitelslaxten, og at altsaa en Normering af de Udgifter som Universitetet af
egne Indtcegter kan afholde, endnu bestandige« beroer, og saalcrnge hint Grundforhold ej
forandres, altid maa beroe paa den hojst usikkre Kal kul af en Gennemsnits-
pris for de trende Soedearrer, Rug, Byg og Havre."
„Til en grundig Bedommelse af Normalreglementets Beregning af Jndtoegt og Ud-
gift horer da forst og fremmest en rigcig Vurdering af den antagne Gennemsnitspris
Normalreglementets Affattelse.
27
19 Mk. Solv pr. Tonde Rug, 14 Mk. Solv pr. Tonde Byg og 11 Mk. Solv pr.
Tonde Havre, og jeg skal derfor og nedenfor handle udforligen herom. Jeg vil imidler-
tid forst tillade mig at godtgjore, at Kjendsgjerningerne netop vise, al under
Forudsætning af nysncevnte Gennemsnitspris, som rr lagt til Grund for
Normalreglementet, er dets Ansceltelse af Forholdet mellem aarlig Indtogt og Udgift,
efter de ved dets Affattelse forhaanden voerende Forhold, fuldkommen
rigtig."
„Naar Prof. Clausen har talt om det beregnede aarlige Deficit af 12000 Nbd.,
maa det erindres, at denne celdre Kalkule medtog som Udgift den aarlige Gage af 2000
Rbd. til den daværende celdste Professor Astronomis, men da det blev bestemt forinden
der begyndtes paa Normalreglementets Udarbejdelse, at denne Gage ej
skulde udredes af Universitetet, saa kalkuleredes den aarlige Underbalance ved
Normalreglementets Affattelse kun til 10,000 Rbd., og herefter bestemtes
et Tilskud af Kommunitetets Kasse af lige Belob, som dog kun fastsattes som tempo-
roert, da man netop ej oversaae, at det var muligt, at soerdeles gode Aar for Universi-
tetet c>: gode Kornpriser, kunde tilstede en betydelig Forogelfe af Kapitalformuen."
„Idet der til det nysnævnte aarlige Deficit af 10,000 Rbd. for Aarene 1834,
1835 og 1836 blev lagt 30,000 Nbd., som antoges at ville medgaae og virkeligen og-
saa medgik til Universitetsbygningens Fuldforelse i disse Aar, udkom det for disse 3
Aar kalkulerede Deficit af 60,000 Rbd., der under de Normalreglementet forudgaaede
Forhandlinger blev forudsat, og naar det nu hos Prof. Clausen hedder, at det kalkulerede
Deficit af 60,000 Nbd. ej fandtes i Universitetets Kasse, saa vil jeg alene dertil be-
mcerke, at der af Kommunitetet kontant betaltes cirka 28000 Rbd., hvormed Universi-
tetets Udgifter havde oversteget dets Jndtcegter i Aarene 1834—36, at derhos til den
aarlige Jndtcegt regnedes cirka 20,000 Rbd., som i disse 3 Aar vare indvundne af
celdre Restancer, hvilke ikke i og for sig hore til de aarlige Jndtcegter — en Scetning
hvorom ingen Strid maa finde Sted mellem Sagkyndigt — men som dog regnedes
Kommunitetet tilgode ved Opgjorelsen af Underbalancen, fordi samme ved betydelige
Tilskud havde dcrkket Universitetets Underbalance i de celdre Aar fra hvilke Restancerne
hidrorte. Endeligen afgive Kapitelstaxterne for 1833 til 1835, efter hvilke Indtcegterne
indkom i Aarene 1834 til 1836 — thi den i det ene Aar virkelig indkommende Ind-
tcrgt er beregnet efter det foregaaende Aars K^.pitelstaxt — et Overskud af 10,030 Rbd.
Saaledes udkommer tilsammen 58030 Rbd., og at Kalkulen af en Underbalance af
60,000 Rbd. i 1834—36 herefter ej var betydeligen forfejlet, ligger altsaa for Dagen"*).
') „For at faae dette Deficit (af 60,000 Rbd.) doekket", siger Prof. Clausen i sit Gjensvar,
„agtedes det nodvendigt — forinden Opgjsrelsen var sseet — at paalcegge Kommunitetet
ct Tilffud af indtil 60,000 Rbd. Dette blev i Henhold til den gjorte Kalkule bestemt ved
kongelig Resolution af 29de Maj 1835. Til Virkeligheden staaer nu denne Kalkule i dette
Forhold, at bemeldte Deficit, efter fuldendt Opgjorelse ved Udgangen af 1836, befandtes
dcrkket alene ved et Tilffud fra Kommunitetets Side af 16000 Nbd. Bel blev endnu et
Deficit beregnet at flulle dcrkkeS af Kommunitetet, men dette fik man kun ud ved at tage
de tre Aar 1834—36 alene for sig under Betragtning; og selv ved denne Beregnings-
made lod Kommunitetets Tilffud sig ikke bringe hojere end til ialt henimod 29000 Rbd.
(se hist. Frcmst. S. 146). Med andre Ord: da dette Tilffud fra Kommunitetet er til-
svarende den Sum der i hine Aar blev udredet af den akademiffe Fond til Universitets-
bygningen, saa maa Universitetet — dels som Fslge af overskydende Indtcrgt, dels ved
Hjelp af indvundne Restancer — ansees selv at have holdt Balance mellem Indtcrgt og
Om Ktilkulcrne ved
„Naar del af Prof. Clausen endvidere bemcrrkeS, at den rentebærende Kapital ved
Norm.Uregleinentet var beregnet til 61000 Rbd , men allerede ved Udgangen af 1837
Udgift i hine tre Aar. Naar allerede her Kalkulen ncppe viser sig anderledes end som „be-
tydelig forfejlet", da maa der dog endnu" osv. se longere nede. — Hvad her er sagt er
netop det selvsamme som Prof. Bang ovenfor har bemorkct, at nemlig Kommunitetet
istedetfor de beregnede 60,000 Rbd. kun kom til at udrede omtrent 25000 Rbd. (28716
Rbd. 88 Sk.), fordi de indkomne 20,000 Rbd. af Universitetets crldre Restancer af den
anforte Grund regnedes hin Stiftelse tilgode, og fordi de hojere Kapitelstaxter indbragte
10,030 Rbd. mere end der forud var beregnet. Men da ingen af disse to Poster forud
kunde videS at ville indkomme, faa skjonnes det ikke rettere, end at Prof. Clausen endnu
er bleven Svar skyldig paa, hvori det „betydeligt Forfejlede" i Kalkulen ligger.
Prof. Clausen vedbliver: — „da maa der dog endnu gaaes et Skridt videre, til det
Sporgsmaal: om det ikke overhovedet er at tilskrive en Misregning, naar hint Deficit af
60,000 Rbd, cr bleven antaget, og en Rodvendighed as at tye til Kommunitetet for at faae
samme dcrkket. Universitetet ejede i udestaaende Landgilde-Restancer en Kapital af omtrent
22000 Rbd., hvilke senere ere indvundne nosten med det hele Belob; det ejede endvidere
nogle „unnttige" Ejendomme, Bygninger og Grunde, hvilke senere ere udbragte til over
19000 Rbd., og endelig gaves dcr Kapitaler til Belob af omtrent 24000 Rbd. som tilhorte
de forskjellige videnskabelige Instituter, og som, esterat disse Instituters aarlige Fornoden-
heder bestrides af den ved Normalreglementet kalkulerede aarlige Universitets-Indtogt, ere
inddragne i den akademiske Fond. Saaledes ere over 60,000 Rbd. bragte tilveje ved Be-
nyttelse af Universitetets egne Krofter. Det cr saaledes, saavidt jeg skjenner, ingen Af-
vigelse fra Virkeligheden, men netop det Virkelige: at det kalkulerede Deficit kun har vo-
ret tilsyneladende; thi det har kun vcrrrt til saalonge indtil de forhaandcn vcrrende Res-
sourcer ere blevne benyttede." Prof. Clausen kunde nok ligesaa godt have taget den i de
tre Aar 1837 — 39 paa Grund af de heldigere Konjunkturer indvundne Kapitalforogelse med
i Beregningen, for at bevise, at hint Deficit ikke har sundet Sted. 2hi hvorledes var det
muligt, i Begyndelsen af 1835, da den her omtalte Kalkule blev opgjort, at vide, at de 20000
Rbd. Restancer vilde indkomme inden Udgangen af >836? og hvorledes skulde man dengang have
kunnet regne paa Provenuet af de solgte Ejendomme, som vel at morke forst bleve bort-
solgte ifolge to kongelige Resolutioner af 16de Marts og 15de Juni IGZ? ? ! Den vigtigste
af disse Ejendomme, Professorgaarden i Kannikestræde, vedblev at bruges for Universitetet
indtil den ny Universitetsbygning i Slutningen af 1^36 blev suldfordig, der kunde altsaa
paa hin Tid end ikke tonkes paa denne Ejendoms Salg, og hvad om nu Konsistorium, eller
Direktionen eller Hans Majestcrt ikke havde bifaldt Salget? Dersom derfor Kvcrstor havde
taget dette Provenue med ved hin Kalkule, kunde han i Sandhed voret kaldt en slet Kal-
kulator. Men hvad de 24000 Rbd. angaaer som tilhorte de forskjellige videnskabelige Jn-
stituter, da maa det erindres, dels at det forst ved Normalreglementets Approbation,
altsaa den I9de November 18 36, blev bestemt, at disse Kapitaler skulde tilhore den
akademiske Fond, dels at dette ikke i Virkeligheden kunde ansees som en Forogelje af dens
Formue, da de kun bleve den tillagte under den Betingelse, at den overtog hine Instituters
aarlige Udgifter, som ikke kan have voret mindre end Renten af hine Kapitaler. Men
selv afseet fra den Omstændighed, at de omtalte Aktiva forst senere bleve bekjendte eller
disponible, og altsaa under ingen Omstændigheder kunde medtages ved den i Begyndelsen af
1835 opgjorte Kalkule, saa er det ogsaa klart, at naar disse Aktiver skulde anvendes til at
dokke hint beregnede Deficit af aarlig Indtogt i Aarene 1834—36 — som vel var
beregnet til 60,000 Rbd, men kun udgjorde 29000 Rbd., saa at Fejlens Gjenstand, hvis en
saadan skulde antages, ialtsald alene har udgjort sidstnævnte Belob — saa vilde dette have
voret at dokke den lobende Underbalance ved at fortore Universitetets Kapitaler og
hvad dermed maa sottes i Klasse. De 24000 Rbd. som tilhorte de videnskabelige Insti-
tuter, vare jo virkelig tilvorende Kapitaler, Provenuet for de solgre Ejendomme maatte
NormalreglemcntetS Affattelse.
udgjorde 96000 Nbd., saa er det forbigaaet, at i ?laret 1337 blev der, foruden at
Aarets Indtogt afgav et Overskud til Forogelse af den rentebærende Formue af cirk.i
dermed soettes i Klasse, og de indkomne Restancer vare ligeledes et Aktivum som ialtfald
ikke horte til de aarlige Indtægter. Naar derfor Prof. Clausen fremdeles paastaaer, at
de omtalte af Kommunitetet tilskudte 29000 Rbd., som formentes nsdvendige til at dcekke
den oftncrvnte Underbalance, i Gjerningen maa betragtes som anvendte til Forogelse as
Universitetets rentebærende Formue, og at kun paa denne Maade det ved forste Sjekast
paafaldende Phoenomen bliver forklarligt, at nemlig dets rentebærende Kapitalformue alle-
rede ved Udgangen af 1837 — uagtet en ertraordincrr Bygningsudgift af 14000 Nbd. —
har oversteget den kalkulerede Formue med 51000 Rbd., saa er dette ikke rigtigt, thi de
tilskudte 29000 Rbd. have kun tjent til at bevare for Universitetet, og scrtte dette istand
til at kapitalisere, de Aktiver som det vel ejede paa den Tid det modtog Kommunitetets
Tilskud, men som det, just fordi de vare Aktiver, ikke kunde forbruge som lobende Jnd-
tcrgt uden en virkelig Tilbagegang eller Underbalance, altsaa med andre Ord: Kommunite-
tets Tilskud har virkelig tjent til, som det skulde, at dcekke det haste Deficit af aarlig
Indtcrgt. Betragter man nemlig de 51000 Rbd. som ved Udgangen af 1837 vare indvundne
over den ved Normalreglementet kalkulerede Kapitalformue af 61000 Rbd., saa kunne fol-
gende Summer paavises hvoraf hint Overskud kunde opstaae: 1. de i 1834—37 indvundne
oeldre Restancer 22,200 Rbd, 2. Provenuet for de i 1837 solgte Ejendomme 19300 Rbd.,
3. Overskudet af 1837 Aars Jndtoegt over Udgiften, ovenanforte 6000 Rbd., hvorved ialt
udkommer 47500 Rbd., saa at de 51000 Nbd. ialtfald kun for en ringe Del vilde hidrore
fra Kommunitetets Tilskud.
Prof. Clausen mener fremdeles, at man ogsaa ved en anden Betragtning af vedkommende
Kalkuler vil fores til et lignende Resultat.
„De Kalkuler", siger han, „paa hvilke Normalreglementet blev bygget, vare indsendte
til Universitetsdirektionen i Lobet af den foregaaende Sommer s: 1836. Efter det Punkt
hvortil Opgjsrelsen af Universitetets Dkonomi paa den Tid var fremrykket, synes folgende
Momenter dengang med Vished at have frembudt sig ved Beregning af Universitetets Ka-
pitalformue :
Universitetets egen Kapital . . c. 35000 Rbd. <hist. Fr. S. 146)
Indvundne Restancer .... c. 20000 — (sst. S. 149)
De scrrskilte Instituters Kapitaler c. 24000 — (sst. S. 146)
Kommunitetets Tilskud ... c. 13000 — (sst. S. 147)
Salg af forskjellige Ejendomme,
ester Fradrag af de til Om-
bygning bestemte 6000 Rbd. c. 14000 — (sst. S. 83 og 153)
"ialt 106000 —
Universitetets Kapitalformue er
derimod ved Normalreglemen-
tet ikkun beregnet til . . . c. 61000 —
altsaa for lidet 45000 Rbd.
eller aarlig Nenteindtcrgt for lidet af henimod 1800 Rbd.
Erfaringen har, uagtet den meget betydeligere Bekostning paa Kommunitetsbygningen, vist
ct endnu fordelagtigere Resultat."
Prof. Clausen vil altsaa, at Kvoestor, da han i Begyndelsen af Sommeren 1836
skulde opgjore, hvor stor den Del af Universitetets Kapitaler var der tilhorte selve den
akademiffe Fond, for at en Normering as Universitetets Rente-Jndtcrgt ved kongelig Reso-
lution derefter kunde sinde Sted, skulde have taget Jnttoegter med i Beregning som vare
saa langt fra dengang at vcrre kapitaliserede, at man ikke engang vidste, at eller om de
vilde indkomme, og i saa Fald med hvilket Belob. Det er allerede ovenfor bemcerket, at
Om Kalkulerne ved
6000 Rbd., bortsolgt faste Ejendomme her i Byen for omtrent 20,000
Rbd., hvilken Afhændelse ej var paatcrnkt da N o rm alreg l e m en te t af-
fattedes. Denne Sum gik da over i den rentebærende Kapital. Dertil kom at en
Del af den ikke rentebærende Formue, navnligcn bvad der indkom af Landgiiderestance-
obligationer og Gageforskud, cirka 1000 Rbd., omsattes til rentebærende; og Normal-
reglementets Kalkule af den rentebærende Formue, som vistnok efter den forvirrede Til-
stand hvori Universitetets og Legaternes samlede Aktivmasse var, ej kunde vcrre meget
sikker, tor da ej heller her kaldes forfejlet. Naar det bemcrrkes, at Aaret 1837 har
givet et Overskud af 20,0(^0 Rbd., saa bor del ved Siden heraf erindres, at, som ved-
lagte Beregning udviser, oversteg Kapitclstaxten for 1836 Gennemsnitsprisen med cirka
12500 Rbd.; af crldre Restancer indkom i 1837 paa Iordebogsindtcegter og Embeds-
afgifler cirka 3000 Rbd., og Besparelsen i Udgifter var 1000 Rbd. Det burde ej
heller vcrret forbigaaet at 14000 Rbd. af dette Overskud ere blevne anvendte til Kom-
munitetsbngningens Ombygning, for at tilvejebringe Lokaler for den mineralogiske og
zoologiske Samling og for Kontorerne m. v., og at der senere ere anviste 2600 Rbd.
paa dette Overskud"*).
„Naar det endeligen hedder, at i Aaret 1838 haves igjen en Overbalance af cirka
20.000 Rbd., saa har jeg ovenfor nojagtigen oplyst, at heraf hidrorer 16 til 17000
Rbd fra Kapitelstartens Overskud over Gennemsnitsprisen, fra Indbetalingen af en
tredit Del af Arvefcrsteafgiften som forhen ej kunde opkrcrves, og naturligvis kun er en
cj alene Jndtcrgten af de solgte Ejendomme forst indkom i !L37 , men at endog selve
Salget forst i dette Aar blev bestemt, og hvad Tilskudet fra Kommunitetet angaaer, da
kunde dctte jo forst indkomme og dets Storrelse vides eftcrat en Opgjorelse ved Aarets
Slutning havde fundet Sted, ja Erfaring viste endog at det hele Tilskud blev gjort Uni-
versitetet stridigt. Det synes saaledes at vare en ren Absurditet at paastaae, at Kvcrstor
burde have regnet nogen af disse to Summer med blandt den akademiske Fonds K apita ler.
Men hvad de 20,000 Rbd. af Restancer angaaer, da har rimeligvis en betydelig Del af
disse i Begyndelsen af Sommeren 1K36 endnu vcrret udestaaende, og af de ovrige har for-
modentlig, indtil Kommunitetets Tilskud indlob, en tilsvarende Del ikke kunnet kapitali-
seres, saa at heller ikke heraf synderligt kunde vcrre indbefattet under Kapitalerne. Kvæ-
stors Beregning af den akademiske Fonds Kapitaler til 61000 Nbd. har saaledes uden al
Tvivl vceret fuldkommen vel begrundet.
') Prof. Clausen beklager sig i sit Gjcnsvar meget over, at Kvcrstor ved de her fremforte
Exempler synes at gaae ud fra den Forudscrtning, som om de omtalte væsentlige Momenter
af Prof. Elausen vare forbigaaede eller oversete, medens de dog udtrykkelig ere anforte i
hans tidligere Skrift, hvortil den „fortsatte Undersogelse" slutter sig og henviser. Hertil
synes det tilstrækkeligt at svare, at naar Prof, Clausen har kjendt og selv udforligen frem-
stillet de Data der komme i væsentlig Betragtning ved Bedommelsen af de Forholde som
cre Gjenstanden for hans Undcrsogclser, saa er det saamegct mere paafaldende, naar han
ikke tager disse Data i tilborlig Betragtning ved at uddrage sine Resultater.
Det er let at forudsee, at Prof. Clausen vil fremsore en lignende Anke, naar det i
de ovenstaaende Bemærkninger blandt andet er anfort, at han ved at kritisere Normal-
reglementet har forbigaaet den til extraordincrre Gager m. v. bestemte Sum af 5600 Rbd.
aarlig, thi angaaende denne Sum er virkelig i „Hist. Fremst." S. !5l gjort den fornodne
Forklaring; men naar Prof. Clausen desuagtet i sit senere Skrift anforer, at Normal-
reglementet alene har bestemt 40600 Rbd. til Universitetslærernes Gagering, og derpaa
stotter sin Fordommelses-Dom over det, saa er det dog neppe urigtigt at sige, at han har
forbigaaet den omtalte Omstcrndighed, forbigaaet den nemlig ved Uddragelsen af et vigtigt Resultat.
Rormalreglementets Affattelse.
31
extraordincrr Indtoegt for det Aar hvori denne soeregne ?1rt Restancer forste Gang ind-
kommer, og endeligen fra det storre Belob som var indkommet i Kjobesummer for
Arvescesteejmdomme."
„Naar man derncrst med Foje vilde regne paa et Oversklid af 18—20,000 Nbd.
ogfaa for 1839, faa hidrorer dette fra at Kapitelstaxten for 1838 for Universitetets
Kornindtcegter overstiger Gennemsnitsprisen med cirka 16300 Rbd."
„Men bygger man Universitetets Fremtid paa det Haab, at de samme Kornpriser
skulle vedblive som man nu bar haft i de sidste 4 Aar — og det gior man naar man
vil slutte fra Universitetets Overskud i Aarene 1837—39 —, saa bygger man som sagt
paa en meget usikker Grundvold."
„Da jeg i Aaret 1834 foreslog en Gennemsnitspris af 19 Mk. Solv for Rug,
14 Mk. for Byg og 11 Mk. for Havre, stottede jeg mig til en Gennemsnitsbereg-
ning fra Aaret 1819, da Pengevæsenet havde vundet Fastbed, og til 1833. Disse
Aar gave, ville vedlagte Beregnings), for Rug 20 Mk. 15 Sk., for Byg 14 Mk.
8 Sk., for Havre 10 Mk. 6 Sk. Men for Rugen turde jeg ej loegge denne Pris til
Grund, da 4 vaade Aar fra 1828 til 1831 og navnligen de tvende sidste, i hvilke
Rugen var omtrent tre Gange saa dyr som i 1824, vare indbefattede i den hele Pe-
riode af kun 15 Aar*). Man vil heraf ffjonne, at jeg gik ud fra en solid Beregning,
-Z-) Kapitelstaxter i Solv for Sjcrllands Stift fra 1819—38:
(Begge Beregninger under et.)
	Rug.		Byg.		Havre.	
	Nbd.	Sk.	Rbd.	Sk.	Rbd.	Sk.
1819	3	50	2	57	1	«5
—20	2	64	1	71	1	45
—21	2	19	I	89	1	33
—22	2	45	2	19	1	50
—23	2	9	1	59	1	20
—24	I	931	1	62z	1	25
—25	2	59z	2	6	1	46
—26	5	7	4	60	3	66
-27	3	2	1	86	I	46
-28	4	5	2	62	1	82
—29	4	34	2	28	1	69
—30	5	42	3	2	i	79
—31	5	75	3	54	2	.
—32	3	83	2	50	1	73
-33	3	21	1	85	1	44
15)	52	33	36	22z	25	91
Gennemsnitspris	3	47	2	40	1	70
1834	3	44	2	32	2	5
— 35	3	84	3	35	2	9
-36	3	76	3	17	2	21
—37	3	75	2	79	2	4
-38	4	36	3	31	2	29
20)	71	d0	51	24	36	63
Gennemsnitspris	3	555	2	545	1	79^K
-Z-) Kapitelstaxter i Solv for Sjcrllands Stift fra 1819—38:
(Begge Beregninger under et.)
') Hertil bemcrrker Prof. Clausen: „Allerede denne Undtagelse forekommer mig at maatte
gjelde som meget vilkaarlig, naar man ikke paa den anden Side har lige Frygt for at
trykke Gennemsnitsprisen utilborligt ned ved at beholde et Aar som 1824 med i Beregnin-
gen, hvor Kapitelstaxten ikke har naaet 2 Rbd. for Rug, 10 Mk. for Byg, 8 Mk. for
Havre. Men storre Betænkelighed maa vel den hele Probabilitetsberegning vakke mod sin
Paalidelighed, naar den er bageret paa en Aarrcrkke i hvilken 6 Aar frembyde paafaldende
lave Kornpriser, hvis Gennemsnitspris er saa lav som i ingen Aarrcrkke af lignende Om-
') Hertil bemcrrker Prof. Clausen: „Allerede denne Undtagelse forekommer mig at maatte
gjelde som meget vilkaarlig, naar man ikke paa den anden Side har lige Frygt for at
trykke Gennemsnitsprisen utilborligt ned ved at beholde et Aar som 1824 med i Beregnin-
gen, hvor Kapitelstaxten ikke har naaet 2 Rbd. for Rug, 10 Mk. for Byg, 8 Mk. for
Havre. Men storre Betænkelighed maa vel den hele Probabilitetsberegning vakke mod sin
Paalidelighed, naar den er bageret paa en Aarrcrkke i hvilken 6 Aar frembyde paafaldende
lave Kornpriser, hvis Gennemsnitspris er saa lav som i ingen Aarrcrkke af lignende Om-
Om Kalkulerne ved
navnlig?« med Hensyn til Hovedgjenstanden Byg, hvoraf Universitetet oppebcrrer over
11000 Tonder, medens det kun oppeboerer 6000 Tdr. Nug og Havre tilsammen. Det
var endog i 1834 en meget almindelig Mening, at man med Sikkerhed kun turde an-
satte en Tonde Byg til 2 Nbd. pr. Tde. Senere have Kon,unkturerne for Korn-
priserne forbedret sig, og den vedlagte Gjennemsnilsberegning-s-) for 20 Aar fra 1819 til
1838 giver 21 Mk. 8 Sk. for Nug, 15 Mk. 7 Sk. for Byg og II Mk. for Havre,
og herefter turde man maaste nu vel regne Rug for 20 Mk. og Byg for 15 Mk.,
hvorved den kalkulerede Hordebogsindtsgt vilde stige med omtrent 2500 Rbd. aarligen,
men saa ubefojer selv herefter den Pttring vil sindes at vcrre, al Kalkulen i 1834 var
betydeligen forfejlet, saa langt er det fra, at denne Forogelse i den kalkulerede ?orde-
bogsindtcrgt kan hjemle det Resultat, at ved en god Bestyrelse vil den kalkulerede, nu
af Kommunitetet dikkede, Underbalance fra 1838 af at regne, aldeles kunne undgaaes*)".
fang fra Aar 1751 — 1807'), og stiger betydeligt ved hvert Skridt man gjor ud ovcr begge
Endepunkter, vcd enten at optage Aaret 1818, eller Aarene >834—38(?)") med i Be-
regningen. Hvorvidt den bedre Beskaffenhed af de danske Scrdevarer fortjener at tages i
Betragtning ved Spsrgsmaalct om Fremtidens Kornpriser, ved jeg ikke at bedomme, men
derimod behsveS ingcn Sagkundskab til at indsee, at Gyldigheden af cn Probabilitetsberegning
ikke er godtgjort vcd dcn blotte Rigtighed as Addition og Division, dersom en hojere Kri-
tiks Fordringer ikke ere tilborligt iagttagne."
Det skal hertil alene bemcrrkeS, at man vistnok vcd at kalkulere for Fremtiden bor
vcrre yderst varsom med at benytte Beregninger der gaae for langt tilbage i Fortiden, thi
jo lccngere Tiden rykker frem, jo lettcre kunne de Forholde der i crldre Tider have fundet
Sted undergaae en vcrsentlig Forandring.
*) „Jovrigt", hedder det i Gjensvaret, „maa jeg gjsre Indsigelse mod cn Tilscrtning til mine
Ord som har indsneget sig i Kvcrstors Kommentar derover: som om det nemlig var sagt,
ar den kalkulerede Underbalance skulde „fra 1838 af at regne" aldeles kunde undgaaes.
Saaledes at preSse hine Ord, er vistnok ubesojet. Det er megct mere en Selvfslge, som
dog maa vcrre bleven overseet, at hine Ord kun kunne henfores paa en Tid da den Tinge-
nes Orden vil vcrre indtraadt hvorpaa den kalkulerede Balance meUcm Jndtcrgt og Udgift
cr beregnet, altsaa ogsaa den bestemte Reduktion vcrre udfort af Lcrrerposter som ester
Normalreglcmentet skulle ansees overflodige, og af Lcerergager som skulle ansees sor store.
Bed Forogelsen af sin rentcbcrrcnde Formue vil Universitetet allerede ncrste Aar have cn
forsgct aarlig Jndtcrgt af 3200 Nbd.; den aarlige Iordebogsindtagt vil Kvcrstor neppe
selv vcrre utilbsjelig til at antage at ville overstige dcn beregnede Sum med idetmindste
») „For IS Aar i det angivne Tidsrum har Gennemsnitsprisen, beregnet i Rigsbankpenge, varet
folgende:
1751—65 23 Mk. 6l M Sk. 16 Mk. 10 Sk. 10 Mk. S Sk.
—66—80 26 — SI >?1 — 17 — 10 — 10 — S —
—81—95 32 — SI — 23 — 14 — 15 — 13 —
—V6—1SV7 50 — 13 — 30 — 11 — 20 — 5 — "
s>2 Aar.) l„Efter el dokument som er uddraget af de i StiftetS gejstlige Arkiv forhaanden-
vcrreiide Materialier")
") „Allerede dersom Aarene ISZi og 35 ikke vare, vistnok uden g»ldig Grund, blevne udelukkede af den
Beregning hvorpaa Rormalreglcmenlets Gennemsnitspriser ere l'yggede. vilde Resultatet va?re
bleven betydelig anderledes, nemlig for 17 Aar. IS19 35, 2 Mk. pr. Tde. Rug, 12 iik. pr. Tde.
Byg. hojere end den kalkulerede Pris, eller en Forogelse i den aarlige Jndtcrgt af 2200 Rbd. —
for 10 Aar fra IS25—35 iselv naar man vilde udelukke det extraordincrrt gode Aar 1S26 og istedet-
for samme scrtle det maadelige Aar IS?5>. 4 Mk. 4 Sk. for Rug. 1 Mk. t Sk. for Bvg over den
kalkulerede Pris (for Havre derimod 6 Sk. under samme), eller en Forogelse i den aarlige Jndtcrgt
af «?00 Rbd."
N orm a li eglcmen tets A ffattelse.
Kaster jeg fremdeles Ojet paa Udgifterne og Indtægterne ester Oversigten for sidste Aar
og tager den allerede vundne Erfaring paa 8i'aad, saa turde der endog vel befrygtes
en saadan Formindskelse af Indtcegter, som kunde medtage en betydelig Del af hine
2500 Nbd., om man end turde regne paa dem."
„Det er ovenfor bemcrrket, at Rekognitionerne og Kjobesummerne ere indkomne med
et saldeles betydeligt Belob i 1838, og denne Indtægtspost vil betydelige«! formindskes
in,der hvad den var i 183A. Da de ny Tiendeforeninger i det Hele sjeldent give noget
heldigere Resultat end de crldre, er det endog tvivlsomt, om det mindre Velob for Re-
kognitioner og Kjobesummer, som var indkommet i de noermeste Aar forinden Normal-
reglementets Affattelse og hvortil man da tog Hensyn, naar det engang ved alle Fæste-
ejendommes Salg bortfalder, saaledes som man forudsatte, vil kunne kompenseres ved
den forsgede Indta'gt i Soed, som er erholdt og fremdeles vil erholdes vcd de tilbage-
varende gamle Fasteres Overgang til Arvesceste og ved ny Forpagtninger elsex Bort?
f^sti'.inger af Tiender og flere jordejendomme.^
„Frenideles vil, som ovenfor vist, Huslejeindtægterne formindskes med cirka 300
Nbd. aarlig; de forhenværende Dekanatsilldtaegter ville udentvivl medgaae til de ny
Eramensudgifter, og samtlige Embedsafgister, son: ere kalkulerede til henved 1000 Nbd ,
ere en hojst mislig Ressource, som Universitetet i Tidens Loengde neppe beholder. Hvad
Udgifterne angaaer, da maa det erindres, at Gagerne som ej afholdes af Extraordi-
narium, endnu ej ubetydeligen overstige den ordinoere Gageringskonto — i Aaret 1838
>ned !4ll Rbd. — Da imidlertid Bidraget til Vibliotheket sop !838 formindskes mcd
240 Nbd. ved Restitutionen af det TreUundske Legat, og jordebogsudgifteme »ned 300
Nbd. ved Betalingen af Vankboestelserne, saa troer jeg at Normalreglementets Udgifts-
suni i den forste Tid ej behover at overskrides, selv naar Konsistorium, hvilket maa
blive Tilfceldet, benytter de Universitetsbygningen vedkommende, til Konsistorii Disposition
stillede, 600 Nbd., som det ej har benyttet i 1838."
„Derimod er det en virkelig Forogelse af aarlig Indtcegt, der er vundek
ved de senere Aars Overskud og ved Afhændelse af unyttige Ejendorpme, sit Aenten
3000 Nbd; saasyart Gageringsreglementet vil kunne tråde fuldstomdigere i Kraft, vil en
interimistisk Udgift bespares af omtrent 1600 Rbd., som nu betynger den akademiske Fond"
sdette er ikke ganske korrekt: i 1837 blev vel af dcn ordincrre Gageringssum udgivet 1651
Rbd. mere end det Normerede, men derimod af Extraordinarium besparet 350 Rbd., i
1836 ere de tilsvarende Summer 1411 og 425 Rbd., altsaa bliver dcn omtalte Forsgelse
af Udgift i det forste Aar under 1500, i det sidste under 1000 Rbd.); „paa Jordebogs-
udgifterne vil, hvad Erfaring allerede udviser, ikke Ubetydeligt kunne bespares. Og saa-
ledes kan jeg ikke frafalde den Overbevisning som manglende Grund -7- selv uden alt Hen-
syn til dcn seneste Bestemmelse om Forhgzelsen af den aarlige Landgilde-Afgift med dcn hid-
til eftergivne Fjerdedel" sder nu ogsaa er udsat for Aarene 1640 og 4l) — „at den Tid
meget snart tsr >ees imode, da Universitetet vil i Regelen kunde afholde de nu normerede
lmen derfor vistnok ikke tilstrækkelige) Udgister med egne Krccfter, og kun under scrrdeles
uheldige Konjunkturer i enkelt Aav behsve fremmed Tilskud. Fra denne Erkjendclfe sy-
nes Kvcestor selv ikke at vare langt borte naar han yttrer-' at „Tilskudet af Kommuni-
tetets Kasse kun fastsattes som temporcrrt, da man netop ej ovcrsaae, at det var muligt^
at saerdeles gode Aar for Universitetet s: gode Kornpriser kunde" (hvad netop nu er skeet)
„tilstede en betydelig Forogelse af Kapitalformuen,""
Vi troe ikke at have forbigaaet noget vcesentligt Punkt af Gjensvaret, og maa. nu
overlade den skjonsomme Loeser at sammenholde det mcd Prof. Bangs Bemærkninger,
Universitets Aqrbog, 13ZS,
3
Om Normalrcglcmentet.
Universitetets Kapital er stegen med cirka 2300 Rbd. aarligen, og det lader sig med
Vished forudsee, at denne Forogelse af Renteindtcegten vil ved Hjelp af ncrrvcerende Aars
Overskud og det jydske GodscS Salg endvidere stige til omtrent 3200 Rbd. aar-
ligen, eller, hvad der er det samme, at Kapitalfonden til 1ste Januar 1840 vil
have forbedret sig siden 1836 med 75000 Rbd."
„Dette er en virkelig vunden og vistnok en betydelig Fremgang i saa faa Aar, og
denne Fremgang har jeg oftere berort for den overordnede Bestyrelse, men storre har
den virkelige Fremgang ejheller endnu vcrret. Turde man ansoette Gennemsnitsprisen
for Scrd til 20 Mk. Solv for Rug, 15 Mk. Solv for Byg og 11 Mk. Solv for
Havre, kunde man vel endnu, som nns er nsevnt, tilfoje omtrent 2500 Rbd., som en
kalkuleret Forbedring, men denne er efter min Mening altid usikker. En storre For-
ogelse af den aarlige Jndtcrgt vilde vistnok ogsaa fremkomme ved Ophævelsen af den
hidtil bevilgede Moderation i ?lrvescesteafgiften, men det er den kongelige Direktion be-
kjendt, at ncrsten alle Bonder have indgivet gjentagne Ansogninger om denne Modera-
tions Forlængelse, og at Hans Majestæt Kongen har forlangt sig allerunderdanigst Be-
tænkning herover forelagt, saa at man ej tor ansee denne Forogelse af Univeliitetets
Jndtcrgt som sikker. Endeligen have vi i en Rcrkke af Aar haft gode Kornpriser.
Efter den fcrdvanlige Tingenes Gang maa man i de ncrrmeste ?tar igjen vcrre beredt
paa lave Kornpriser, og det er, som Hosten i Aar tegner til at blive overalt i Europa,
meget sandsynligt, at Aaret 1840 vil vise et ganske andet Resultat af Universitetets
Regnskab end de 4 foregaaende Aar."
Til ncermere Oplysning om det af Professor Elausen fremhcrvede og ligeledes i det
Foregaaende berorte Punkt om Professorernes Honorar for private Forelæsninger, og
for tillige at kunne meddele et ikke uinteressant Bidrag til Universitetets Statistik, har
Udg. gjennemgaaet Protokollen for bemeldte Honorarer, saa langt den rcrkker tilbage,
hvilket dog ikke er lcrngere end til Sommersemestret 1836, ligesom den hele Indretning
med Honorarets Oppeborsel af en egen dertil af Professorerne antaget Embedsmand
(Kvcrstor ved Honoraret), som bekjendt, forst begyndte i 1831. Af Protokollen cr ud-
draget nedenstaaende Udsigt, der viser Belobet af faavel det indbetalte som det eftergivne
Honorar for ethvert Semester, soerskilt for de Forelæsninger der hore til anden Er-
amen, og for dem der ellers holdes i det philosophiske og etlivert af de andre Fakulteter.
De i ethvert af disse 7 Semestre indbetalte og eftergivne Honorarer have i det
Hele vceret folgende:
Semester.	Indbetalt Honorar.	Eftergivet Honorar.	I"tt.	Indbetalt Honorar.		Eftergivet Honorar.	Ialt.	Akademisk Aar.
1 »36	'^387	^14	4601					
1836-37 1837	3157 2466	3746 276^	6903 5234		5623	6514	12137	1836-37
1837-38 1838	3753 2617	3372 2245	7125 4862		6370	5617	11987	1837—38
1838—39 1839	4267 2794	3842 2606	8109 5400		7061	6448	13509	1838-39
	21441	^079.i	42234	19054		18579	37633	
Gjennemsnic	3063	2970	6033	6351		6193	12544	
Om Forelttsningshonoraret.
35
Fordeles Middeltallet for disse 7 Semestre, eller for de tre sidste akademiske Aar,
paa Universitetets 35 Docenter, kommer paa hver af disse for hvert Semester 874
Nbd. og for ethvert Aar 181^ Nbd., men tages det eftergivne Honorar med, kommer
paa hver Docent for et Semester noget over 172 og for et Aar noget over 355 Rbd.
Vil man fraregne de Docenter som flet ingen private Forelcesninger i dette Tidsrum
have holdt, hvis Antal er 7, kommer paa hver af de ovrige 28 Docenter for et Se-
mester omtrent 109 Rbd. og for ethvert af de tre Aar omtrent 227, men naar det
eftergivne Honorar regnes med, for et Semester 215.^, for et Aar 448 Rbd. Det
indbetalte Honorar har noget oversteget det eftergivne.
Ved Forelæsningerne til anden Examen har det indbetalte Honorar vceret i det
Hele 11206 Rbd., eller i Gjennemfnit for hvert Semester 1601, men for ethvert af de
tre sidste akademiske Aar 3234, det eftergivne omtrent 1797 for hvert Semester og for
hvert akademisk Aar 3660, tilsammen respektive 3398 og 6894 Nbd. Dette Honorar
fordeles paa 13 Docenter, dog med meget forffjellige Andele, med Hensyn dels til Ulig-
heden i Honorarets lovbestemte Storrelse, dels til et enkelt Fags Deling i to, dels
endelig til at flere Professorer alternere i at holde visse af Forelæsningerne (den natur-
historiske f. Ex. afvexler mellem tre forffjellige Docenter), medens derimod for Ojeblikket
en Professor faaer Honorar for to Forelæsninger i et akademisk Aar. De hojeste Ho-
norarer have saaledes for et enkelt Semester vceret 475, 465, 405, 400, de laveste
(nemlig i de delte Fag) 110, 128, 152, 164; de ovrige ligge mellem 200 og 400,
de fleste mellem 300 og 400. Fordeles den hele Gjennemsnitssum for disse Forelæs-
ningers Cyklus eller et akademisk Aar til ovenncrvnte 13 Docenter, kommer paa hver af
indbetalt Honorar omtrent 249 og af det hele Honorar 530 Rbd., men fordeles den
blot til 10 Docenter — idet der alene regnes 1 Docent for de Fag hvori der alterneres
— bliver Middeltallet respektive omtrent 323 og 689 Nbd. aarlig for hver. Det indbetalte
Honorar er her noget mindre end det eftergivne, omtrent i Forholdet som 11 til 12.
For de theologiske Forelcesninger har det indbetalte Honorar udgjort i det Hele
4452 Rbd., det eftergivne 6540 Rbd., i Gjennemsnit for hvert af de 7 Semestre
636 og 934 Rbd., eller tilsammen 1570. Men der er en saa betydelig Forffjel mellem
de sidste to Semestre, i hvilke ogsaa en 5te Docent er kommet til, og de foregaaende,
at hver bor tages for sig. I de 5 forste Semestre har Middeltallet vceret af indbetalt
Honorar 479, af eftergivet 858 Rbd., tilsammen 1337, hvorimod det i de sidste to
Semestre har vceret resp. 1028z og 1124, eller ialt 2152^ Rbd. for hvert Semester.
Fordeles de forstncevnte Summer paa 4 Docenter, falder paa Enhver for et Semester
ncesten 120 Rbd. og paa et Aar 240, men naar det eftergivne Honorar lcegges til,
respektive 334 og 668 Rbd; i de sidste to Semestre kommer paa enhver af de 5 Do-
center af indbetalt Honorar 205^ Rbd. for et Semester, og for et Aar 411, og af
det hele Honorar respektive 430 og 860 Rbd. De hojeste Honorarer have vcrret 465,
370, 360, de laveste 8, 16, 20, 24 osv. I det Hele have 6 Forelcesninger indbragt
over 200 Rbd., 9 mellem 100 og 200, og 27 mindre end 100 Rbd. Det indbetalte
Honorar har vceret meget mindre end det eftergivne, i det Hele omtrent i Forholdet som
2 mod 3, men ved de enkelte Forelcesninger er Forskjellen i denne Henseende saa stor,
at medens ikke sjelden flet intet er eftergivet, hvilket just er Tilfceldet med de Forelces-
ninger der have indbragt det allerstorste Honorar, har til andre Tider det eftergivne vce-
ret over det tidobbelte mod hvad der er indbetalt.
Honoraret for de juridiske Forelcesninger, Statistiken derunder indbefattet, har i
det hele Tidsrum indbragt 5185 Rbd., og 1293 Rbd> ere eftergivne. Middeltallet
3*
Om Honorars
bliver for hvert Semester respektive 741 og 185, ialt 926 Rbd. Dette fordelt paa 5
Docenter giver til hver i et Semester 148 Rbd. indbetalt, og naar det hele regnes,
185 Rbd., for et Aar allsaa respektive 2^6 og 370 Rbd. De hojeste Honorarer ere
310, 270, 248, de laveste 12, 20, 24; 200 Rbd. og derover have 6 Forelæsninger
indbragt, mellem 200 og 100 Rbd. 14, og 33 under 100 Rbd. Det indbetalte Ho-
norar har i det Hele vceret omtrent 4 Gange saa stort som det eftergivne, og kun i to
enkelte Tilfcrlde har det eftergivne Honorar oversteget det indbetalte.
I det medicinske Fakultet ere holdte meget faa private Forelæsninger, i 4 Se-
mestre endog flet ingen. Det i de tre ovrige Semestre, for de af tre af Fakultetets
Lcerere holdte Forelæsninger, indbetalte Honorar udgjor ialt 356 Rbd., det eftergivne
198 Rbd., tilsammen 554 Rbd., hvis Gjennemsnitssum for ethvert af de tre Se-
mestre hvori Forelæsninger ere holdte, er respcktive 119 og 185, eller for hver af de tre
Docenter omtrent 40 og 61 Rbd.; men fordeles Summerne paa alle 7 Semestre, blive
Middeltallene 51 og 79 Rbd. for hvert Semester, og for enhver af de tre Professorer
der have lcest, respektive 17 og 26 Rbd. Det indbetalte Honorar har vceret mellem to
og halvanden Gang saa stort som tet eftergivne.
De private Forelæsninger der i det philosophiske Fakultet ere holdte foruden de
ovenncevnte, have vel vcrret flere as Antal og fordelte paa flere, nemlig paa 5 Se-
mestre, medens ikkun i to slct ingen kave vcrret holdte, derimod har Honoraret vcrret
endnu ubetydeligere end i det medicinske Fakultet, ialt 242 Rbd. og 1/6 Rbd. efter-
givet, tilsammen 418 Rbd. Gjennemsnittet for ethvert af de 7 Semestre bliver resp.
34 '. og 59). Rbd., hvilket giver for enhver af de 5 Docenter som have holdt Fore-
læsningerne, i et Semester resp. 7 og 12 Rbd. og i et Aar 14 og 24 Rbd.
Kaster man et Blik paa Tabellerne, er det kjendeligt, at Honoraret i det Hele har
vceret i uafbrudt gradvis Stigen, naar man nemlig tager VilMrsemestrene og Sommer-
semestrene for sig og hvert akademisk Aar for stg. Delte har iscrr vceret ^ilfceldet med
Honoraret for de lheologiske Forelæsninger — hvis Antal ogsaa er steget mere og mere,
selv forend Docenternes Antal blev foroget —, men ogsaa med det for anden Examen,
hvorimod Honoraret for de juridiske Forelcesninger snarere har aftaget. Derimod synes
det eftergivne Honorar, faavel for de lheologiske som for Forelæsningerne til anden
Examen, at vcrre formindsket, idetmindste har dette vceret Tilfaldet med de to eller tre
sidste Semestre.
Tages Hensyn til de enkelte Docenter, da sindes 9 forskjellige at have i et aka?
de mi sk Aar erholdt indbetalt Honorarer paa 400 Rbd. eller derover, nemlig To tre
Gange, Fire to Gange, Tre en Gang. Disse hojeste Honorarer have udgjort.
2 over 800
1	mellem 700 og 800
4 — 600 og 700
2	— 500 og 600
6 _ 400 og 500
2 netop 400.
Det absolut hojeste i et Aar har vceret 816. Af di^se hojeste Honorarer falde 2
paa Sommersemestret 1836, 3 paa det akademiske Aar 1836—37, 4 paa Aalet
1837-38, men 8 paa Aaret 1838-39. Halvdelen af dem falde paa Forelæsnin-
gerne til anden Examen, Halvdelen paa de lheologiske og juridiske. De mindste Hono-
rarer sor et Aar have vceret paa 40 Rbd., og kun 8 Gange har Honoraret for en Do-
for private Forelæsninger.
37
cent i et Aac vcvret under 100 Rdd. Samtlige evrige Honorarer have for et helt aka-
demisk Aar udgjort:
16 Gange mellem 300 og 400
11 — __ 200 og 300
__ 100 og 200.
Det bemcrrkes, at Indkassationsgebyret er 3 Procent, der bliver at fradrage alle
de ansorte Summer.
Udsigt
over Honorarerne for Universitetslærernes private Forelæsninger i de 7 Semestre fra Sommeren 1ZL6 — Sommeren l'^,
begge iberegnede.
		Forelæsninger				Theologiske				Juridiske				Medicinske			Andre Forelæsninger			
Semestrene.	til anden Examen.				Forelæsninger.				lForelcesninger.				Forelcesninqer.				i det pbilos. Fakultet.			
	Antaller af		Honorarets		Antallet af		Honorarets		Antalletaf		Honorarets		Antalletaf		Honorarets		Antalletaf		Honorarets	
			Totalsum				Totalsum				Totalsum				Totalsum				Totalsum	
	Doc.	Forel.	indbet.	efterg.	Doc.	Forel.	indbet.	efterg.	Doc.	Forel.	indbet.	efterg.	Doc.	Forel	indbet.	efterg.	Doc.	Forel.	indbet	efterg.
			Rbd.	Rbd.			Rbd.	Rbd.			Rbd.	Nbd.			Rbd.	Rbd.			Rbd.	Rbd.
Sommeren 1836 . .	4	4	1505	1602	3	3	240	336	4	6	602	248	-	-	-		2	2	40	28
Vinteren 1836—38	7	7	1590	2348	4	4	536	1020	5	9	852		2	2	87		2	3	92	116
Sommeren 1837 . .	4	4	1099	1720	4	5	441	864	5	7	926	184	-	z	-		-	-	-	-
Vinteren 1837—38	7	7	2016	1920	5	7	753	1208	5	8	820	164	I	I	164	80	-	-	-	:
Sommeren 1838 . .	4	4	1393	1265	4	7	425	864	5	9	759	116	z	z	-	-	1	1	40	:
Vinteren 1838—39	7	7	2088	2124	5	8	1225	1364	5	9	814	220	2	2	105	118	1	1	35	16
Sommeren 1839 . .	4	4	1515	1602	5	8	832	884	4	5	412	104	-	-	-	-	1	1	35	16
			11206	12581			4452>6540				5185	1298			356	198			242	176