1 VII. Andre Bestemmelser og Begivenheder. Del M-erk.ttgst- som Aartt i videnssabelig Henseende hm medsott for Unwersiietet, ere de i plakaten af 30te Januar indeholdte ny Bestemmelser for det lægevidenskabe- lige Studium og den dertil horende Examen, hvilke vare forberedede ved den kongelige Resolution as 3die Juni 1837; samt den ved kongelig Resolution af 7de Sept. ind- rettede almindelige Forberedelsesexamen for Polyteknikere, ustuderede Jurister, Phar- macevter, Forststuderende og Veterinærer. Esterat det i sorstnoevnte kongelige Resolution — som er meddelt i Aarbogen for 1837 S. 133 — befalede allerunderdanigste Forflag af det medicinske Fakultets og det kirurgiske Akademi's Professorer var indgivet til det kongelige danske Kancelli, udkom under 30te Januar 1838 en allerhojeste Plakat, saalydende: vi Frederik den Sjette osv., gjore vitterligt, at Vi, for at tilvejebringe en hensigtsmæssig indbyrdes Forbindelse mellem de tvende Læreanstalter for de medi- cinsk-kirurgiske Videnskaber, som findes i Vor Kongelige Residentsstad Kjsbenhavn, og derved foroge begge Anstalters Virksomhed til Gavn for disse Videnskaber og sammes Anvendelse, have besluttet og herved allernaadigst befale, som folger: § ^stedetfor den scrrskilte medicinske og soerskilte kirurgiske Examen, som hid- til har fundet Sted dels ved Kjobenhavns Universitet dels ved det kirurgiske Aka- demi, skulle for Fremtiden de der ville erhverve Adgang til Loegeembeder eller til licentiam praetieancl!, proves i samtlige Lægevidenskaben vedkommende Fag udi en sorenet Examen under Navn af -^.cegeexamen, eller examen metlico-eliirurAi- cum, hvilken Examen holdes, dels ved Universitetet af Professorerne ved det medi- dicinske Fakultet, dels ved det kirurgiske Akademi af sammes Professorer, alt i de Fag som i denne Vor Anordnings Z 4 blive bestemte for enhver af disse Lære- anstalter. tz 2. Med den saaledes anordnede Examen for Lceger skeer Begyn- delse i sorestaaende Foraar; dog skulle ved Siden heraf endnu til samme Tid af- holdes Examina ved begge Læreanstalterne efter de hidtil gjeldende Regler, med samme Ret for den Examinerede som hidtil, ligesom det indtil Foraaret 1839 til- stedes de ved Akademiet eller Fakultetet Examinerede at tage fcerskilt Examen ved den Læreanstalt hvor den Paagjeldende ikke forhen er provet. Fra Efteraaret 1833 bliver deumod, med sidstncrvnte Undtagelse, ene afholdt den kombinerede Loege- examen. tz 3. Til foranforte lægevidenskabelige Examen flulle ikkun de have Adgang der ved Kjobenhavns Universitet have taget examen artium og examen ^liiloloAico-^IiilosopIiicum, eller som, efter at voere immatrikulerede ved et andet Universitet, have ved Kjobenhavns Universitet underkastet sig den ved allerhojeste Resolution af 22de November 1833 — der under 20de December s. A. af den kongelige Direktion for Universitetet og de loerde Skoler er bragt til almindelig Kundskab — foreskrevne Prcelimincrrexamen. Imidlertid gjores herfra Undtagelse for dem der allerede ere inskriberede som Studerende ved bemeldte Akademi, eller Plakat 30te Januar 1838. 133 som, inden noeste Foraars Kursus begynder, lade sig indskrive og begynde at hore kirurgiske Foreloesninger, hvilke beholde Adgang til at underkaste sig Examen og derefter befordres til Embeder samt udove medicinsk-kirurgisk Praxis, om de end ikke ere akademiske Borgere, dog at denne Adgang ophorer med Efteraars-Examen 1842, hvilket skal voere den sidste Gang at Andre end de der have aflagt de foranforte forelobige Prover ved Universitetet, kunne antages til kirurgisk-medicinsk Examen. tz 4. Den forenede lægevidenskabelige Examen, der afholdes 2 Gange aarlig, og samtidig ved begge Læreanstalter, skal bestaae: g. i skriftlige Prover, nemlig en i Aledieina torensis, en i Kirurgi og en i Therapi. Til Udarbejdelsen af hver af disse tilstaaes der Kandidaten 6 Timer. Hpeeimins skrives paa Dansk, med mindre en Kandidat der er fodt i Hertugdommene, og ikke har den fornodne Fcerdighed i det danske Sprog, hellere onsker at skrive dem i sit Modersmaal, lige- som det og maa voere tilladt at skrive Udarbejdelserne i Kirugi og Therapi paa La- tin; b. i anatomiske Dissektioner; e. i klinisk Prove: en i Kirurgi og en i The- rapi. Sygejournalen dikteres paa Latin, med mindre Kandidaten er i det Tilfoelde som omhandles i § 3 sidste Membrum, da den dikteres i hans Modersmaal; og i mundtlig Prove, der holdes paa Dansk, eller, naar Kandidaten er fodt i Her- tugdommene og han onsker det, paa Tysk. Proven foretages med 2 Kandidater i 2 Dage, saaledes at enhver af dem examineres begge Dagene, den ene Dag i 3, den anden i 4 Timer, nemlig i Anatomi, kirurgisk Pathologi og kirurgiske Opera- tioner af Akademiets Professorer; i Physiologi, Pharmakologi med Botanik og Kemi, Pathologi og Therapi, Akkouchement, Borne- og Fruentimmersygdomme af Lcererne ved Fakultetet. De skriftlige Prover bedommes af samtlige Professorer, og Sporgsmaalst i NecUeins lorensis gives vexelvis af Akademiet og Fakultetet, tz 5. Under Examinationen ved enhver af fornoevnte lægevidenskabelige Læreanstalter skal stedse i ethvert Fag, foruden den examinerende Professor, en af den anden Læreanstalts Professorer og endnu en anden anseet Lcege voere tilstede, for med Examinator at bestemme den Karakter som tilkommer Kandidaten. Antallet af de Moend der saaledes, foruden selve Læreanstalternes Professorer, skulle deltage i den lægevidenskabelige Examen, skal stedse voere ni, og bestaae af dem blandt Vort Sundheds-Kollegiums Medlemmer, der ej ere ansatte ved nogen af bemeldte Loers- anstalter, saml af Stadsphysikus i Vor Kongelige Residentsstad Kjobenhavn, og derhos af saa mange andre dertil af Sundheds-Kollegiet udnoevnte duelige Moend som behoves for at tilvejebringe det ovennoevnte Tal, hvilke tilforordnede Medlem- mer hver Gang udnoevnes paa 2 Aar. Derimod blive de nu brugelige Examens- protokoller ikke loengere at fore. tz 6. Hovedkarakteren, der efter de af Exami- natorerne vedtagne bestemte Regler uddrages af de specielle Karakterer for hver Prove, bliver en af folgende: 1ste med Udmærkelse (I^sudslulis et tjuidem eZrezie), 1ste 2den med Fortrin (IZaull illaullsdilis piimi Zrs- 6us), 2den (llsucl illgudc-ilttlls seeuncli og 3die eontemnea- <1us). 1ste Karakter kan ikke tildeles Nogen som for nogensomhelst Prove har er- holdt 3die Karakter. § 7. Om Examens Udfald meddeles der Kandidaten et paa stemplet Papir af 4de Klasse Nr. 5 udstedt Testimonium, underskrevet af begge Læreanstalters Professorer og forsynet med begges Segl, hvorimod han fri- tages for at lofe det ellers befalede l'estimoniuln puklieum as Universitetet. Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Givet osv. den 30te Januar 1833. 134 Medicinst-kirurgiste Studium. Ved at meddele Direktionen denne allerhojeste Plakat, fremsendte Kancelliet tillige de medicinske og kirurgiske Professorers allerunderdanigste Forflag, og-udbad sig over de Punkter i samme der ikke havde vcrret Gjenstand for allerhojeste Afgjorelse — hvilke angik Forelæsningernes Omfang og Fordeling, Lærerpersonalet, Kandidaternts Rettigheder, m. v., — Direktionens Betcenkning. Professorerne havde i deres allerunderdanigste Forflag med Hensyn paa Under- visningen forment, at Forelæsningerne over alle til Videnskaben henhorende. Disci- pliner saaledes bor fordeles, at de anatomiske og kirurgiske doceres ved Akademiet, de medicinske og o b ste tri c i ske ved Fakultetet; at altsaa ved dette lceses over Pharmakologi og Necepterkunst, Physiologi med komparativ Anatomi, generel og speciel Pathologi og Therapi, therapevtisk Klinik, Akkouchement, Borne- og Fruentimmersyg- domme, medicins farensis og politis meckes; og ved Akademiet over speciel, generel pathologisk og kirurgisk Anatomi, kirurgisk Pathologi, kirurgisse Operationer og kirurgisk Klinik, Ophthalmiatri, tt^iXna militsris, og holdes anatomiske Dissektionsovelser. Over enkelte Dele af de forffjellige Discipliner blive Forelæsninger at holde, dels der bvor disse noermest henhore, enten ved Akademiet eller Fakultetet, dels der hvor Lcerer- nes storre Antal tillader dette uden at Hovedfagene forsommes. Saaledes kunde der holdes soerskilte Forelæsninger over Laxationer og Frakturer, Bandagelceren, Sindssyg- domme, Hudsygdomme, veneriske Sygdomme, Medicinens Historie osv. Saavel over disse, som over andre Discipliner, maatte det voere alle Loererne tilladt, foruden de of- fentlige, ogsaa at holde private Foredrag, saaledes som det sinder Sted ved Universi- tetet. Hvad derimod Botanik og Kemi angaaer, formentes, at disse ikke bor foredrages ved Læreanstalterne, men alene af de ved Universitetet i disse Fag ansatte Professorer, og Forelæsningerne saaledes indrettes, at de blive passende for de Stu- derende som have bestemt sig til Lægevidenskabens Studium. Den samme Foranstalt- ning formentes ogsaa at burde trcesfes med de Forelæsninger som ved Universitetet holdes over Physik og Naturhistorie, der ikke ere mindre gavnlige for Lcrgen, og tillige den Bestemmelse tages, at Enhver, forinden han stoedes til Examen, skal medbringe Attest paa at have hort ovennoevnte Forelæsninger. Som Folge af dette Forflag an- gaaende de kemiske Forelæsninger indstilledes, at den ved Akademiet hidtil ansatte Lektor Scharling maatte afgaae derfra, med Behold af den Gage han hidtil havde haft ved Akademiet, indtil han andetsteds maatte vorde ansat, og med Tilladelse til at holde ke- miske Forelæsninger, samt at udstede Attester, af samme Gyldighed som hidtil, ved Ad- mission til Loegeexamen. Da til Lcegens Dannelse den kliniske Undervisning er aldeles uundvcerlig, vil ingen lægevidenskabelig Lcereanstalt kunne siges at opfylde sin Bestemmelse, naar den savner de nodvendige Hjelpemidler kertil. Derfor maatte disse (eller Hospitalerne) staae i noje Forbindelse med Fakultetet og Akademiet. Dette er allerede Tilfceldet med det kongelige Hrederik-Hospital og Akademiet, af hvis Professorer altid En er Overkirurg ved Hospitalet, og den samme Forbindelse henstilledes at maatte kunne findeSted med fakultetet, i hvilket den kliniske Lcerer altid maatte vcere Overmedikus paa Frederiks-Hospital. Da Foreningen mellem Fakultetet og fodselsstistelsen allerede lcengst bestaaer, forventedes det ikke at ville blive vanskeligt at faae Tilladelse til Indretningen af en Klinik for Akkouchement og Bornesyg- domme paa denne Stiftelse, ligesom det var hensigtsmcrsslgt, at en scerskilt Klinik over Djensygdomme holdtes paa Frederiks-Hospital, idet et Par Stuer dertil over- Medicinft-kirurgiftc Studium. 135 lodes Lcereren i Ophthalmiatrien. Endmere hensigtsmcessigt maatte det vel ansees, at der holdtes scerskilte kliniske Foredrag over de veneriske Sygdomme, da disse efter Reglen ikke tilstedes Adgang hvor de kliniske Foredrag ellers holdes, mcn kun i Almindeligt Hospital. En Forbindelse af Læreanstalterne med dette, i denne Hen- seende, maatte Professorerne ansee af stor Vigtighed, og formene at kunne ivcerkscettes ved at et Par Stuer, en for Mandfolk, og en for Fruentimmer, med saadanne Syge, overlodes den Lcerer ved enten Fakultetet eller Akademiet, som holdt Forelæsninger over disse Sygdomme. Da Musceerne ligeledes ere fortrinlige Hjelpemidler til Lcegens Uddannelse, ansaae de det ogsaa gavnligt, at disse fandtes faaledes fordelte, at det anatomiske og pathologiske havde Plads paa Akademiet, det physiologiske og til den komparative Ana- tomi henhorende paa Universitetet, paa hvilke Steder Forelæsninger over bemeldte Viden- flabsgrene holdes. Fordeling af de i de forskjellige Musceer for Tiden vcerende Præpa- rater indstilledes derfor at maatte overlades begge Anstalters Lcerere, som efter fcelles Overenskomst ville bestemme deres Plads. Da dct endvidere er til storste Nytte sor de Studerende, at have en samlet Oversigt over de Foreloesninger som holdes ved begge Læreanstalterne, formentes, at ved Semestrenes Begyndelse en fcelles Lektionskatalog bor udgives i Trykken, ligesom ved deres Slutning Listerne over de Studerende som have hort Foreloesninger indleveres til de respektive Autoriteter hvorunder Anstalterne henhore. Forelæsningerne, som holdes i det danske Sprog, burde endelig, ester Profes- sorernes Formening, indrettes efter en bestemt Plan, hvorom de allerede vare blevne enige, nemlig saaledes, at i Lobet af fire Aar kunde alle Discipliner som henhore til Videnffaben, foredrages i en passende Orden, og de Studerende i samme Tid erholde den nodvendige praktiske Dannelse. En saadan Studiiplan bor offentliggjord ved Trykken. k. Ved Lærerpersonalet vilde det, med Hensyn paa ovennævnte Fordeling af Disciplinerne, blive nodvendigt at foretage en passende Forandring, da det anatomiske Studium ganske henlcegges under det kirurgiske Akademi, hvorfor det foresloges, at Do- centen i Anatomien ved Fakultetet Batallionskirurg Professor Stein forfcettes til Akademiet som Adjunkt og Professor extraordinarius, med en Gage som den han for Tiden nyder ved Universitetetet, og med Lofte om Avancement til et Regimentskirurgikat, naar faadant her i Byen bliver ledigt; thi uden dette Lofte ansaae Professor Steins Medunderskrevne ham ikke at kunne vcere tjent med at forflyttes fra Universitetet til Akademiet, hvor Gageringen og Udsigterne til at stige i samme ere me- get ringere. Denne Gage formentes ikke at burde udredes af Universitetets Kasse, da det bliver aldeles nodvendigt, for at alle de Fag som ere henlagte under Fakultetet kunde blive saa fuldstoendigen foredragne som til de Studerendes Tarv udfordres, at en il to yngre Lcerere ansoettes ved samme, og dertil vilde den Gage som Professor Stein hidtil havde haft, og de aarlige Udgifter som sparedes ved at inddrage de til Uni- versitetets Anatomikammer hidtil bestemte Jndtoegter, let kunne medgaae. Det kunde vel synes overflodigt, at foroge Loerernes Moengde nu, da Anstalterne ved deres For- ening kunde ansees at have et tilstrækkeligt Antal af Lcerere, men det maatte erindres, at Videnskabens Omfang er saa overordentlig tiltaget siden dette Antal blev bestemt, og at mange Doktriner flet ikke, og andre kun ufuldstændigt, hidtil bleve docerede ved de scerffilte Anstalter, af Mangel paa Lærerpersonale, og at, dersom denne Mangel ikke af- hjelpes, vil den gavnlige Forbindelse af begge Læreanstalterne endnu ikke fore til Maa- let: den bedst mulige Uddannelse af Danmarks Loeger. Paa Valget af disse 136 Medicinst-kirurgifte Studium. Lcerere, og af enhver ny som ved Vakance herefter skal anscettes, formentes, at begg. L-r.anstalt.rn.S Professorer bo-have »'g. Indflydelse, ligesom de Prme.p.r^ hvorefter de veelges paa begge Steder bor var- de samme. ^ Hknsc.ndr Ul d-n under Nr. 4 i den allerhojeste Resolution (af Zdie Juni 1837) givne Bestemmelse, al de Kandidater der have gjort Kirurgien til deres Hovedfag fortrinsvis skulde tages i Betragtning ved Bes-rttels-n af de milit-ere x-rgeposter oa Distn'ktskirurgikaterne, formente oftn-evn-e Professorer, at det var en Selvfolge, at der ved den kombin.red. Examen ,kr. bor gkves Fortrin til n og e r H o v. dfag iblandt de praktiske Dele af Lagemdenskaben ; thi just den stor. Nytte der kan ventes af d-n nyere Eram.nsindrelnma h-staaer der,, at hos alle vordende Lager ffal forlanges .ns Kundflab.r, og .r d.r derlmod al Grund „I at b.frygt., at d.rsom man gav nogen enkelt af bemeldte praktisk. ^ele Forumet for «n anden, vild« det vigtige og vis. Dj-M.d l.t tabes. De form.nt. bersor ogsaa, at til al for.bygge. at ingen af de praktiske Dele stal tilsidesattes, bor det vare Exammatorernes Pligt, strengt at paasee, at Kandidaternes saavel theoretiske som piaktlske Kundskaber og Færdigheder fuldkommen godtgjores, og af de specielle Ka- rakt-rer „lsammentagne uddrages Hovedkarakteren paa d-n foreflaaede Maade, ved hvilken -r forget for. at de anatomisk-kirurgiske Dis-ipliner faae en ligesaa stor Indflydelse paa Hovedkarakteren, som de ovrige. Efter Forflaget kan ingen Kandidat erholde til Hovedkarakter den forste Karakter, der ikke t enhver Prove uden Undtagelse har erholdt enten 1ste Karakter eller idetmindste ^den, faa at altsaa 3die Karakter i hvilkensomhelst Prove udelukker fra 1ste Karakter til Hovedkarakter*). Hviv ikke en saadan Bestemmelse ved Examens Hovedkarakter tages, men man mest vilde see paa, om Kandidaten enten i de egentlige kirurgiske, eller de medicinske Di- scipliner havde fortrinlige specielle Karakterer, saa maatte det med Grund befrygtes, at begge ej lige flittigen dyrkedes, og at isoer de kirurgiske flittigst, naar det skulde kunne ansees som Beviv for at Kandidaten havde gjort Kirurgien fortrinsvis til sit Hovedfag, hvorved han kunde erbverve sig fortrinlig Adgang til de militoere Lcrgeposter og Distn'kts- kirurgikaterne, hvis Antal er noget storre end de lonnede Physikater, dec ikkun ere 13. Dette vilde kunne medfore faamegen storre Skade, som det dog er almindelig erkjendt^ at dejligheden til at udove de egentlige medicinsk-praktiske Dele af Lægevidenskaben er storre for enhver praktiserende L-rge og Loege-Embedsmand, han vcere enten militcrr eller civil, end som de egentlige kirurgiske, isoer de dertil horende storre og farlige Operationer, ') Det var tillige af Professorerne soreflaaet, at de specielle Karakterer for hver enkelt Prove skulde anscettes i Talv-rrdi, og efter de specielle, for hver Time af Examinatorerne og Cen- sorerne bestemte, Karakterer Hovedkarakteren uddrages. Herved var imidlertid af Kancelliet bemcrrket, at Forflaget ikke vifte, i hvilket Forhold disse Tal skulde staae til Hovedkarak- teren, ligesom det ikke heller fljonnedes, hvorledes dette kunde forenes med den propo- nerede og allernaadigst bifaldte Bestemmelse, at Ingen kan faae fsrste Karakter, som i no- gen Rubrik har faaet mindre end 2den Karakter, hvilket syntes at foruds-rtte Specialkarak- terer der ej ere udtrykte ved Tal. Hans Majestæt havde dersor, ved at bifalde disse Kan- celliets Bemcrrkninger, allernaadigst overladt Examinatorerne, selv at foretage de Foran- dringer derved som sindes nodvendige. Medicmfl-kirurgifte Studium. 137 til hvis Udforelse hore flere Egenskaber end som kunne ventes eller fordres af enhver ellers meget duelig Loege. At de egentlige kirurgiske Discipliner skulde ved ovenncevnte Bestemmelser mindre dyrkes herefter end tilforn, er aldeles ikke at befrygte, saaloenge vedkommende Loerere og Examinatorer fremdeles som forhen examinere strengt Kandidaterne i disse Discipliner. At der iovrigt af det kongelige Sundheds-Kollegium, ved Indstilling faavel til militcere som til civile Embeder, maatte tages fortrinsvis i Betragtning, under ellers lige Omstændigheder, hvorvidt den Ansogende efter Examen havde afgivet bevislige Pro- ver paa ualmindelig Duelighed i de kirurgiske eller de medicinsk-praktiske Discipliner, eller ved fortrinlige litercere Arbejder i Lægevidenskaben vist at han havde fortsat sine Studier, formentes at ville vcere en gavnlig Opmuntring for de yngre Lceger til at stroebe efter, ikke alene at vedligeholde, men stedse mere og mere at udvide, deres Kundskaber. For endydermere efterhaanden at faae hcevet den Mening, der iscer i Provindserne hersker blandt mange Folk, at Distriktskirurgernes Hovedfag er Kirurgi, ansaaes det sier- deles onffeligt, om deres Em beds titel herefter maatte blive „Distrikts-Loeger", ligesom ogsaa, om de militoere Loegers Embedstitel blev forandret til „Loeger", istedetfor som hidtil „Kirurger", hvilket ogsaa allerede lcenge har fundet Sted i andre Stater, navnligen de preussiske. Den af Kancelliet forlangte Betoenkning over forestaaende Punkter afgav Direk- tionen under 31te Juli, efterat Konsistorium, hvis Erkloering var bleven indhentet, havde under 7de noestforhen indsendt en Betoenkning fra en i denne Anledning nedsat Kommitte, bestaaende af Professorerne Etatsraad Orsted, Etatsraad Bang, Rein- hardt og Schouv, til hvilken Konsistorium i det Hele havde henholdt sig. Kommitteen havde med Forflaget voeret enig i, at det medicinske Fakultet og det kirurgiske Akademi ikke skal foranstalte Forelæsninger over Physik, Kemi og Na- turhistorie, navnligen heller ikke over Botanik, men at disse Forelcesninger bor holdes af Professorerne i vedkommende Fag. For at disse Forelcesninger kunde blive holdte netop med Hensyn paa de medicinske Studerendes Tarv, havde Kommitteen, da der ved Universitetet ikkun er en Professor i Physik, og ligeledes i Kemi, anseet det for meget onskeligt, at en egen Lcerer i disse Fag kunde anscettes, hvilket Djemed for Ojeblikket kunde opnaaes derved, at Lektor Scharling kunde mod en passende Godtgjorelse formaaes til at holde Forelcesninger over Physik og Kemi med soerdeles Hensyn paa Loegekunstens Dyrkere. Fremdeles havde Kommitteen, imod hvad af Fakultetet og Akademiet var foreflaaet, anseet det for rettest, at Examinationen i Kemi og Botanik ved den medicinsk-kirurgiske Eramen enten foretages af vedkommende Professorer i disse Fag, og ikke af Fakultetets eller Akademiets Professorer, eller henloegges til en egen forelobig Examen. Ligesom Konsistorium havde tiltraadt Kommitteens Formening om at Forelæs- ningerne over de anforte specielle Fag bor holdes af de i disse Fag ansatte Loerere uden- for Fakultetet eller det kirurgiske Akademi, og ligeledes, at der ikke ved den forenede Loegeexamen bor examineres i disse Fag af de medicinske eller kirurgiske Professorer, men af de deri ansatte Universitetslærere, saaledes at Udfaldet af denne Prove skulde indskri- ves i Kandidaternes Vidnesbyrd over deres Hovedexamen, saaledes maatte ogsaa Direk- tionen give begge Forflag Medhold, af hvilke navnligen det sidstnoevnte var understottet af soerdeles vigtige Grunde. Hvad derimod angik Ansoettelsen af en egen Universitets- lærer i Physik og Kemi med soerdeles Hensyn til de Lægestuderendes Tarv, da vilde der 138 Medicinfl-kirurgifte Studium. for Ojeblikket, med Universitetets nuvoerende kndskrcenkede Pengemidler, ikke herpaa kunne tcrnkes, ligefaa ltdet som Universitetet vilde kunne udrede den antydede Godtgjorelfe til Lektor Scharling, i hvor onskeligt det end maatte voere, at hans Hjelp paa den fore- flaaede Maade kunde benyttes for Universiteter. At de til Anatomi og Pathologi horende Gjenstande der findes i Universitetets Musoeer overlades det kirurgiske Akademi, mod at Universitetet igjen erholder de til Phy- siologi og komparativ Anatomi horende Præparater som Akademiet ejer, havde Konsi- storium ikke haft noget at erindre imod, og heri maatte Direktionen ogsaa vcere enig. Hvad angik den Del af Forflaget som gik ud paa, at den ved Professor Steins Afgang besparede Gage maatte anvendes til at ansatte tvende yngre Docenter ved Uni- versitetet i de til de medicinske Videnskaber horende Discipliner som nu flet ikke eller kun kun ufuldkomment foredrages, hvilket Forflag Kommitteen havde anbefalet, havde Kon- sistorium yttret, at Det ikke i Forestillingen fandt tilstrækkelig Oplysning for at be- domme, om en faadan Ansoettelse af 1 a 2 ny Docenter er nodvendig, og Konsistorium havde derfor alene henstillet denne Sag til Direktionens Afgjorelse med den Bemcerkning, at hvis en saadan Ansoettelse sindes nodvendig, vilde til de dertil fornodne Lonninger udentvivl kunne anvendes den Gage som ved Professor Steins eventuelle Afgang be- spares, og muligen ogsaa Prosektors Lon (300 Rbd.), hvorimod de i Forestillingen om- talte Anatomikammeret tillagte Jndroegter neppe vilde kunne inddrages. Direktionen yt> trede i denne Auledning blot forelobigen, at den Gage som saaledes, selv under Forud- sætning af at Prosektors Gage ogsaa kunde bespares, vilde haves disponibel, nemlig ialt 900 Nbd., forekom Den temmelig utilstrækkelig til at lonne tvende Docenter, og at der for Ojeblikket aldeles ikke vilde kunne gjores Udvej til nogen Forogelse af denne Sum. Saavel Kommitteen som Konsistorium havde paa det bestemteste fraraadet det i Forestillingen indeholdte Forslag, at begge Læreanstalters Professorer skulde have lige Indflydelse paa Valget af de ny ansoettende Loerere, hvilket for- mentes at ville voere afgjort skadeligt. Heri maatte ogsaa Direktionen erkloere sig aldeles enig, og Den antog med Konsistorium, at om endog herved de Regler som folges ved Anscettelse af Loerere ved det medicinske Fakultet skulde blive forskjellige fra dem der antages med Hensyn til det kirurgiske Akademi, vilde saadant voere uundgaaeligt saa- lcrnge indtil det medicinske Fakultet og det kirurgiske Akademi kunde blive fuldkommen forenede og henlagte under en Overbestyrelse. Endelig havde saavel Kommitteen som Konsistorium vceret enig i den Del af Horflaget som gik ud paa, at der ved Embedsbescettelser ikke burde tages Hensyn paa om Nogen angaves at have gjort Medicinen eller Kirurgien til sit Hovedfag, men alene paa den Duelighed Examenkaraktererne godtgjore, eller som ved videnskabelige Arbejder eller andre offentlige Dygtighedsprover er vist, ligesom og i den i Forflaget yttrede Me- ning, at det vilde voere rigtigst, at de Embedsmoend som hidtil kaldtes Distriktskirurger herefter maatte kaldes Distriktslåger, samt de militoere Kirurger herefter bencevnes som Loeger, og Direktionen kunde ikke andet end ligeledes erkloere sig for bemeldte Forflag. Ved at tilstille Direktionen den omhandlede Kommittebetcenkning, havde iovrigt Konsistorium tilsojet, at der i Anledning af at Plakaten af 30te Januar 1838 § 7 be- stemmer, at der om Examens Udfald stal meddeles Kandidaten et paa stemplet Papir af 4de Klasse Nr. 5 udstedt Testimonium, underskrevet af begge Læreanstalters Pro- fessorer og forsynet med begges Segl, hvorimod han fritages for at lose det etters be- falede lestimonium pul)licum af Universitetet, var fra det medicinske Fakultet ind- kommet Foresporgsel om, hvilke Gebyrer der blive at erlcegge til Universitetet for Paa- Testimonium ved Lcrgeexamen. 139 trykningen i Vox af Universitetets Segl, hvilket, ligesom de svrige Fakulteters, stedse befinder sig i Universitetets Rektors Bevaring. Eftersom Plakaten ligefrem fritager om- meldte Kanditater fra at lose det ellers befalede testimonium pudlieum, antog Kon- sistorium vel, at det fulde Gebyr som betales for Universitetets testimonium, ikke her kunde blive at erlcegge, men da der imidlertid ikke stjonnedes at vcere Grund til, at de Studenter der dyrke Lægevidenskaben, mere end de ovrige som indstille sig til Embeds- examen i de andre Fakulteter, skulde vcere fritagne for at erlcegge de Gebyrer der ere be- stemte for Universitetets egne Embedsmand og Betjente ved enhver Students Afgang fra Universitetet, ligesom ved Tilgangen dertil, havde Konsistorium indstillet, at det maatte blive bestemt, at de ved Kjobenhavns Universitet indskrevne Studenter som under- kaste sig den forenede medicinsk-kirurgiske Eramen, have for deres Testimonium at betale til Universitetets Rektor, til det medicinske Fakultets Dekanus, og til Universitetets Pe- deller, de samme Gebyrer som til disse Embedsmcend og Betjente blive at erlcegge for de almindelige testimonis pudlies. I Anledning af bemeldte Konsistorii Andragende yttrede Direktionen for Kan- celliet, at Den ikke kunde andet end aldeles tiltrcede, hvad af Konsistorium var bemcerket om at der ikke kan skjonnes at vcere nogen tilstrækkelig Grund til at fritage de medi- cinske Studerende, mere end de Studerende i de andre Fakulteter, for at erlcegge, ved deres Afgang fra Universitetet ligesaavel som ved Tilgangen til dette, visse Gebyrer, eller til at fratage Universitetets Embedsmcend og Betjente nogen af de Jndtcegter som af disse Gebyrer have tilfaldet dem. Vel bestemmes i Plakaten af 30te januar 1838 tz ?, at de der have taget den forenede Lcegeexamen skulle vcere fritagne for at lose det soedvanlige testimonium pulilicum ved Universitetet; men da det til samme Tid be- stemmes, at der skal meddeles dem et andet Testimonium, nemlig et af det medicinske Fakultet og det kirurgiske Akademi i Forening udstedt, maatte udentvivl denne Forskrift vcere saaledes at forstaae, at Universitetet ikke ved denne Forandring skulde fragaae noget- somhelst af de Gebyrer som hidtil, i Overensstemmelse med de celdre Bestemmelser, havde tilkommet det, og at det altsaa endnu stod tilbage at bestemme, hvilken Betaling der skal erlcegges for det ny Testimonium. Direktionen maatte ogsaa antage, at Kan- celliet, igjennem hvilket Plakaten af 30te Januar var emaneret, var gaaet ud fra denne Forudscetning, eftersom der ikke var givet Direktionen Lejlighed til paa Universitetets Vegne at yttre sig angaaende dette Punkt, hvilket vilde have vceret nodvendigt, hvis man havde paatcenkt at fratage Universitetet noget af dets hidtilværende Ret. Da Direktionen just stod i Begreb med, om foje Tid allerunderdanigst at foreloegge Hans Majestcet et Ud- kast til el nyt Sportclreglement for Universitetet, hvorved det tilsigtedes, at Reglerne for Stsrrelsen og Fordelingen af de Gebyrer som ved forskjellige Lejligheder erlcegges af de Studerende, i Fremtiden kunde blive fastsatte efter rigtigere og mere overensstemmende Principer, end hidtil havde fundet Sted, vilde der herved vcere Lejlighed til allerunder- danigst at andrage paa de Bestemmelser som Konsistorium, saaledes som oven anfsrt, havde foreslaaet. Men Direktionen troede endog at burde gaae et Skridt videre end af Konsistorium var foreslaaet, og ligefrem andrage paa, at den oftncevnte Bestemmelse i Plakaten af 30te Januar 1838 maatte bortfalde, da Direktionen ikke kunde skjsnne at der var tilstrcekkelig Grund til at bestemme, at de Studerende der fuldende deres Stu- dier ved at underkaste sig Examen i det medicinske Fakultet, eller nu den forenede medi- cinsk-kirurgiske Examen, mindre end de Studerende der tage de ovrige Embedsexamina, skulde underkastes de almindelige Regler med Hensyn til Formaliteterne ved Afgangen fra Universitetet og de Gebyrer som ved denne Lejlighed blive at erlcegge. Forinden 140 Testimonium ved Lcrgeexamen, .nndl-rtid noget > d-nn- Anledning foretoges, udbad Direktionen sig Kancelliet« V-trin-m m. -lt-, navnl,g-n sorsaavidt Kollegi-t mulig-n maatt- find-Anledning, til m.d H-nsyn til Forhold- m.ll.m d.t m.di-inss- Fakult-t og d-t kirurgifl- Akad.mi, at sor.flaae en ebyrerne tor testimonium puliliaun, for de medicinsk-Kandidater end for Kandidaterne °cd d- andr- Emb.ds.xamina, for hvilk.t Tilsceld. Dir-k-ion-n m-dd-lt- De allien af det Forflag som Den med H-nsyn -il Gebyret for testimonium pubiieum agtede at indstille Da h-rund-r var- indd-falt-d- 2 Rbd. som -fl-r den for-flaa.de Ford-lmg som h,dt,l. flulde tilfalde Trinitatis Kirkes Pmster og Kirkebetl-nt-, bem-vr- k-de Direktionen. at d-nn- Sportel, saasr.ml int.t testimonium publicum skulde lo- fes. vilde bortfalde. hv.Iket ikke st-mm-d- m-d Kan--l!!-,s °-d en anden L-lligh-d yttr.de Ansku-ls- 1. hvorimod naturligvis Direktionen fra sin Sid. Int-t knnd- hav« at erindr- ,mod at d-r ov-r denn- And-l af Gebyret h-r-fl-r blev disponeret til Fordel for d-t ki- rurglske Akademi. I Svarskrivelse af 20de November m-dd-lt- Kanc-lli-t. v-d at ft-ms-nb- en Ettrak.g^npart af en fra bet kirurgiffe Akademi indhentet Bewnkning angaa.nd. fidst- n--°nte Punkt. a. Samm.. i H,ns..nd. til hvad af Akad.mi.t var y-tret, og -il d-n udtrykkelig. B-st-mm-ls. i Plakaten af SOte Januar s.dstleden. d-r -r grundet paa d.n af d.! medicniffe Fakul-.-s og d-t kirurgiske Akad.mi's Professorer derom glort. Jnd- st>I»ng. ligesaa lidet antog, at der for d.t Testimonium d-r -ft.r Plakat-n stal mebd.les de medicinsk-kirurgist- Kandidater kan affordres d.m nog.n Afgift til Univ-rsitetet. som ^et fandt Anledning til at bevirk-, at nogen Forandring h-ri foregaaer. Dir.ktion.n har d.refter, i Begyndelsen af ISM, v-d ar for-wgg. Hans Ma- I-st-et -I Udkast til -I nyt Sport.lreglem.n! for Umv-rfit-t.t, allerunderdanigst andraget paa, at den ostn-evnte Bestemmelse i Plakaten af 30t--Zanuar ILZS § 7 maatt- bort- fald-, eller ialtfald et Gebyr for de medi-inst-kirurgist- Kandidaters Testimonium bestem. mes paa d.n af Konsistorium sor.flaa.de Maad-j men dette vandt ikke all-rhoj-st- Bifald. Angaaende de ovrige Punkter af ovenstaaende Forflag er ikke senere meddelt Di- rektionen nogen Bestemmelse. ^ Anledning af et Andragende fra det medicinske Fakultets og det kirurgiffe Akademis Professorer om at Professor Stein, som havde fremfort det Onffe, indtil videre at deltage som Examinator i Anatomien ved den forenede Lcege-Examen, tillige maatte fungere som Censor ved Examinationen der foretages af Akademiets Professorer, Anatomien undtagen, og efterat Direktionen desangaaende havde under 6te Marts afgivet Bet-rnkning, bifaldt Kancelliet, ved Skrivelse af 15de s. M., at forncevnte Professor efter sit Onske indtil videre deltager i Examinationen i Anatomi ved den forenede lcege- ') I de tidligere Forhandlinger angaaende Indssrelsen af et forbedret Sportelreglement var af Konsistorium soreflaaet, at de Andele i de akademiske Gebyrer som efter gammel Bed- toegt udbetales t-l Prcrster og Betjente ved Trinitatis Kirke, maatte aldeles bortfalde for disse, eftersom den gamle Forbindelse mellem Universitetets Studerende og bemeldte Embeds- mcrnd, hvorpaa disses Andel i Gebyrerne vare grundede, forlcengst var ophcrvet. Direktionen havde paa det Indstændigste anbefalet Forflaget til Kancelliet, med Anmodning til dette om at udvirke allerhsjeste Tilladelse til at bemeldte Andele maatte ophore efterhaanden som de nuvoerende Embedsmcrnd afgik fra Embederne, men Kancelliet havde ikke fundet til- strakkelig Anledning til herpaa at indlade sig. Medicinft-kirurgifte Studium. 141 videnskabelige Examen, samt fungerer som Censor ved Examinatlonen af de andre Di- scipliner der skulle examineres af Akademiets Professorer, Anatomien undtagen. Allerede forinden Plakaten af 30te Ian. emanerede, havde det kirurgiske Akademi, un- der 22de Ian., tilskrevet Direktionen, at Akademiets Docenter ved flere Lejligheder havde favnet Underretning om den Tid paa hvilken Forelæsningerne ved Universitetet blive af- holdte, for dertil at kunne tage Hensyn ved Bestemmelsen af Undervisningstimerne ved Akademiet, og derfor, da en faadan Kundskab paa Grund af den forestaaende ncermere Forbindelse mellem Akademiet og det medicinske Fakultet for Fremtiden turde sindes end- mere fornoden, udbedet sig at Direktionen vilde foranstalte, at Universitetets Prcelektions- katalog herefter tilstilledes Akademiet, der fta sin Side vilde drage Omsorg for at Uni- versitetet erholder Exemplarer af Fortegnelsen over de kirurgiske Forelæsninger. Akade- miet yttrede tillige Onske om, ved Direktionens Medvirkning at meddeles Exemplarer af de Programmer og Dissertationer som efterhaanden udkomme ved Universitetet. Konsi- storium blev derester af Direktionen under 6te Februar anmodet om at foranstalte, at Universitetets Forelæsningskatalog herefter tilstilles Akademiet, ligesom og at et passende Antal Exemplarer af de Programmer og Dissertationer der udkomme ved Universitetet ligeledes tilsendes Samme. Endelig bemoerkes, at esterat Direktionen paa allerhøjeste Befaling havde ned- lagt allerunderdanigst Betcenkning angaaende en af Underkirurg ved det militcere Hospital i Ehristianssted paa St Croix I arv i s Roebuck indgivet allerunderdanigst Ansogning om, uanseet Bestemmelserne i Plakaten af 30te Januar § 3, og uagtet han hverken var Student eller havde meldt sig til den i bemeldte tz foreskrevne Tid, at maatte blive indtegnet blandt dem der have Adgang til den kombinerede Lcrgeexamen, har det behaget Hans Majestcet, under 1ste Januar 1839, allernaadigst at bevilge Ansogeren den at- traaede Adgang. Det var i Direktionens allerunderdanigste Betcenkning, der var grun- det paa indhentede Erklceringer fra det medicinske Fakultet og det kirurgiske Akademi, fremhcevet, at det neppe havde voeret Anssgeren muligt, efter at vcere i Vestindien kom- met til Kundskab om Plakaten af 30te Januar, at lade sig indtegne ved Akademiet for- inden dettes Foraarskursus begyndte. Jovrigt har, som tidligere bemcerket, i 1833 ingen Ustuderet underkastet sig den forenede Lcegeexamen, derimod 20 Studerende. Ved en af det kongelige Rentekammer udvirket allerhojeste Resolution af 28de August 1832, der foreskrev en egen Examen for Forstmcend, blev tillige allernaadigst bestemt, at de der agte at indstille sig til bemeldte Examen, iforvejen skulde, forsaavidt de ikke havde bestaaet i Examen Artium, polyteknisk Examen, eller Ofsicersexamen, underkaste sig en Forberedelsesexamen i visse Gjenstande hos Professorer ved Kjobenhavns Universitet, hvilken Examens Indhold ved senere kongelige Resolutioner af 9de Novbr. 1833 og 26de April 1834 blev ncermere bestemt saaledes, at der ved samme skal examineres i Dansk, Tysk, Fransk, Historie og Geografi, samt Arithmetik og Geometri. Denne Examens Afholdelse blev af Direktionen, ester Overenskomst med ovenncevnte Kollegium, overdraget til de trende Professorer i det philosophiske Fakultet, Abrahams, Olufsen og Velschov, og den har siden den Tid vceret afholdt tvende Gange aarlig. I Efteraaret 1836 modtog Direktionen fra Kommissionen for den phar- macevtiske Examen et Forslag, som blandt andet gik ud paa at en lignende 142 Forbercdclsi'scxanim Forberedelsesexamen maatte foreskrives for dem der agte at indstil! e sig Nl sidstncevnte Examen. Kommissionen bemoerkede, at Samme, ved de Erfaringer hvortil den pharmacevtiske Examen havde givet Den Lejlighed, var kom- met tll fuld Overbevisning om, at mange Pharmacevter indstille sig til Examen, uden at have den saa vigtige forberedende Dannelse, og blandt andet ofte ikke kunne skrive Modersmaalet taaleligt. Naar Saadanne have den for den pharmacevtiske Pcaxis vcesentlig fornodne Kyndighed, havve Kommissionen ikke seet sig berettiget til ganffe at afvise dem, endskjont Den havde maattet beklage, at Pharmacien derved faaer mange Dyrkere som blive staaende paa et meget lavere Duelighedstrin, end det hvor- til de kunde have havet sig, dersom der i vore Indretninger havde vceret nogen kraftig Opfordring til en omhyggeligere Forberedelse. Den Forbedring som den pharma- cevtiske Examen for nogle Aar siden erholdt, havde allerede bragt saa gode Frugter, at Kommissionen troede at man kunde gaae endnu et Skridt videre, og node Pharmacev- terne til at erhverve sig Beviser for en antagelig Skoledannelse, forend de stedes til deres Embedsexamen. Dette vil neppe paa nogen anden Vej saa sikkert opnaaes, som ved en Forberedelsesexamen. Kommissionen fremsatte i Henhold hertil folgende Forflag: 1. at Pharmacevterne herefter skulde have at underkaste sig en Forberedelsesexamen, idetmindste et halvt Aar forend de indstillede sig til deres Hovedexamen. Denne Mellemtid motiveredes derved, at ellers Vedkommende vilde udscette deres Forbere- delse indtil de kom til Universitetet, og derved berove sig selv den vigtige Fordel, at medbringe en Dannelse som under Studiet forhojer og forcedler; at denne Examen skulde holdes paa samme Tid og, saavidt Fagene tillade det, af samme Examinatorer som Forberedelsesexamen for Forststuderende. En billig Ska- deslosholdelse for dette Arbejde vilde kunne forskaffes Examinatorerne, naar det paalagdes Examinanden at betale noget Vist i Jndskrivningspenge, og det derved Indkomne deltes imellem Examinatorerne; 3. at Examinationsgjenstandene skulde vcere: g. skriftlig Prove i Modersmaalet, be- staaende i at skrive over et Sporgsmaal til hvis Besvarelse ikke fordres andre For- kundskaber, end de som alle dannede unge Mennesker maa have; I). Prove i Arith- metik og Geometri, omtrent i samme Udstrcrkning som ved Examen Artium; e. Geografi; 6. saamegen Kundskab i Latinen som kan erhverves ved at gjennemgaae en god latinsk Krestomathi; v. saamegen Kundskab til det Tyske som udkrceves for at forstaae enhver tysk Bog hvis Stil eller Indhold ikke frembyde uscedvanlige Vanskeligheder; 4. at denne Forber.d-isesexamen ikke ffulde fordres af dem som indstillede sig i de n-est- lo Am, hvllken Frist synles nodvendig, naar man ikke vilde hindr- mange Parma- cevter fra at folge den af dem allerede begyndte Studereplan. Konsistorium, hvis Betcenkning over dette Forflag Direktionen troede at burde indhente, nedsatte i Anledning af samme en Kommitte af nogle Professorer (Orsted, Bang, Reinhardt), hvilken i den derover afgivne Erkloering, til hvilken Konsistorium henholdt sig, billigede Forflaget i alt det Vcesentlige. Kommitteen antog at Forberedel- sesexamen for Pharmacevter og de Forststuderende kunde vcere den samme i Udarbejdelsen i Modersmaalet, i Arithmetik og Geometri, og i Tysk, kun at i Henseende til det Sidste Overscettelsen fra Dansk paa Tysk kunde bortfalde, da denne Prove er temmelig vanske- lig naar den skal vcere hensigtssvarende; ligeledes var Kommitteen enig i, at Pharma- cevterne ikke skulde proves i Fransk, men derimod i Latin indensor de i Forflaget be- tegnede Grcendser; den formente derhos, at Pharmacevterne ikke efter Forflaget skulde for Pharmacevter og Polyteknikere. 143 proves alene i Geografi, men tillige i Historie; thi da ethvert Menneske af nogen Dannelse har i Skolen faaet en Oversigt over Historien, vil det som oftest kun vcere nodvendigt at kalde den tilbage i Hukommelsen, men den hvis Skoleundervisning var forsomt burde have Anledning til endnu at tilegne sig et saa vigtigt Dannelsesmiddel; heller ikke vilde Examen derfor blive synderligt vanskeligere end Forslaget tilsigtede; thi Befrielsen for tysk Stil for Danske eller dansk Stil for Tyste turde vel omtrent formindske Forberedel- sens Vanskelighed ligesaa meget som den historiske Prove vilde formere den. Kommitteen var endelig enig i at denne Examen burde henlcegges under den samme Kommitte der forestaaer Forberedelsesexamen for de Forststuderende, og troede ikke engang at det, idet- mindste for Ojeblikket, vilde vcere nodvendigt at en egen Examinator i det latinske Sprog tiltraadte samme; Den anbefalede ligeledes det Forflag, at Examinanderne bor er- lcegge en vis Betaling, dels til de ved Examen forefaldende Udgifter, dels til Deling blandt Examinatorerne, som Godtgjorelse for deres Ulejlighed. Kommitteen fremsendte og anbefalede tillige et af Bestyrelsen for den polytekniske Lcereanstalt i Anledning af disse Forhandlinger fremsat Forslag om, at henlcegge saameget af den polytekniske Forberedelsesexamen som falder sammen med de to andre Forberedelsesexamina, under samme Kommission. Ved det under 5te Juni 1829 allernaadigst approberede provisoriske Reglement for den polytekniske Lcereanstalt, 21—30, er bestemt, at Ingen som ikke har bestaaet enten i Examen Artium eller Officersexamen, kan optages som Examinand ved Anstal- ten, forinden han ved en Optagelsesexamen for Anstaltens Lcerere godtgjsr at vcere i Besiddelse af de fornsdne Forkundskaber i Modersmaalet, i Tysk og Fransk, i Historie og Geografi samt i Mathematik. Naar man undtager, at der forlanges langt flere mathematiske Kundskaber til den omtalte polytekniske Forberedelsesexamen, er denne altsaa iovrigt noesten lige med den for Forstexaminanderne. Den som havde bestaaet i denne kunde altsaa optages som Examinand i Læreanstalten, naar han tillige ved samme havde bestaaet en Prove i de Dele af Mathematiken som ikke fordres af dem der skulle vcere Forstmcend. Pharmacevternes Forberedelsesexamen vilde rigtignok blive noget sorskjellig fra Forstexaminandernes; men da den omtrent vil give Bevis paa samme Dannelsesgrad, og ikke staae tilbage for den anden i noget af det der horer til de egentlige Forberedel- sesgjenstande for de polytekniske Studier, saa formente Bestyrelsen, at ogsaa de der havde taget denne Forberedelsesexamen skulde kunne antages til polytekniske Examinander, mod paa den anforte Maade at underkaste sig en yderligere Prove i Mathematik. Ved sidst- noevnte Prove skulde da examineres i Arithmetik og elementcer Algebra, indbefattende Ligningerne af 1ste og 2den Grad, Theorien af Potenser, Logarithmer, arithmetiske og geometriske Roekker, i den elementoere Planimetri, Stereometri og Plantrigonometri, hvortil maatte fojes en eller flere skriftlige Opgaver af faadan Beskaffenhed, at man der- ved kunde prove om Examinanderne havde den tilstrækkelige Fcerdighed i at regne. Naar denne Indretning blev truffen, ansaae Bestyrelsen det derhos for onskeligt, at den her omhandlede Prove i Mathematik blev fordret af alle dem som ville optages til Exami- nander, uden Hensyn paa om de ere Studenter eller have bestaaet i Officersexamen, eftersom Erfaring havde v!st, at mange af dem der ere berettigede til at indtrcede uden Forberedelsesexamen, komme til Lcereanstalten med altfor ringe mathematiske Kundskaber. Bestyrelsen foreslog da, overensstemmende med det Foranforte, en saadan Forandring af den polytekniske Forberedelsesexamen, at den ikke lcengere skulde afholdes ved Anstalten, men at istedet derfor de som havde bestaaet i Forberedelsesexamen for Forststuderende 144 Forberedelsesexamen. eller i Forberedelsesexamen for Pharmacevter, hvis en saadan bliver indrettet, skulde have Adgang til at optages som Examinander ved Anstalten, naar de tillige underkaste sig en ^.illcegsexamen i Mathematik ved Læreanstalten, hvilken vilde blive at afholde af Lu- reren i Mathematik med 2 Censorer. Forsaavidt efter ovenanforte Forflag en Prcelimincerexamen for Pharmacevter maatte vorde allernaadigst anordnet og sat i Forbindelse med den lignende Examen der allerede nu afholdes for de tilkommende Forstmand, og endvidere den hidtil for Polytek- nikere afholdte Forberedelfesexamen ligeledes dermed maatte blive forbunden, fandt Di- rektionen det sårdeles hensigtsmæssigt, at ogsaa den Prcelimincerexamen som i Henhold til Forordningen af 26de Januar 1821 § 13 afholdes for dem der agte at indstille sig til den juridiske Examen for Ustuderede, kunde foretages til samme Tid, af de samme Examinatorer og i de samme Gjen- stande, som de tre andre lignende Examina. Da der desuden syntes at vcere vigtige Grunde til at skarpe den sidstomtalte Prcelimincerexamen, — ved hvilken Examinanderne hidtil, i Overensstemmelse med den anforte § i Forord- ningen af 1821, alene have vceret provede i Modersmaalet, Fædrelandets Historie, Geografi og Arithmetik - faaledes at den tillige kom til at omfatte Prove i den al- mindelige Historie, Geometri og Tysk, forlangte Direktionen i denne Anledning Konsi- storiums og det juridiske Fakultets Betcenkning. Pluraliteten af Konsistorium erklcerede sig i den af Samme afgivne Betænkning enig i, at ben omtalte Prcelimincerexamen paa den ovenantydede Maade blev udvidet, og ligeledes yttrede det juridiske Fakultet, at det med Hensyn saavel til Vigtigheden af de Embeder hvortil den juridiske Examen for Ustuderede endnu giver Adgang, som til den Maadelighed i Dannelse og Kundskaber der hidtil har vist sig hos Massen af dem der underkaste sig samme, vilde vcere meget gavnligt, om bemeldte Prcelimincerexamen blev ffcerpet paa den foreflaaede Maade; dog formente Fakultetet, at det vilde vcere billigt, at denne Forandring ikke traadte i Kraft forend efter en vis passende Frist, f. Ex. et Aar, saa at de der inden den Tid meldte sig, kunde erholde Adgang til de juridiske Forelcesninger ved at underkaste sig Prcelimi- ncerexamen paa den hidtilvcerende Maade. Med Hensyn til den foreflaaede Forbindelse af denne Prcelimincerexamen med de ovrige, dels anordnede, dels foreflaaede, Prcelimi- ncerexamina, da fandt Fakultetet heller ikke at Noget kunde vcere til Hinder herfor, hvor- imod Konsistorium troede, i Henhold til en af det philosophiffe Fakultet afgivet Erklcr- ring, at burde foreflaae, at denne Prcelimincerexamen, ligesom hidtil, skulde foretages af vedkommende Professorer i dette Fakultet, og forblive uden Forbindelse med de nyere Forberedelsesexamina. Det vigtigste af det philosophiffe Fakultet herfor anforte Motiv laae imidlertid netop deri, at der, efter Fakultetets Mening, hvilken Konsistoriets Plu- ralitet ikke havde givet Medhold, ikke skulde vcere tilstrcekkelig Anledning til at skcerpe Prcelimincerexamen for de ustuderede Jurister eller udvide den til flere af Gjenstandene for de nyere Prcelimincerexamina, og Direktionen maatte ikke alene med det juridiske Fa- kultet antage, at Intet var til Hinder for at henlcrgge den oftncevnte Prcelimincerexamen under de samme Examinatorer som afholde de ovrige lignende Examina, men Den maatte endog formene, at en saadan Kombination vilde vcere i alle Maader gavnlig og hensigtsmcessig, fordi der baade vilde undgaaes Tidsspildt, naar alle de omhandlede Prce- limincerexamina afholdtes af de samme Professorer, til samme Tider, og overhovede betragtedes som en kombineret Examen, og fordi man derved vilde erholde langt storre Garanti for at Proven bliver omtrent lige for alle disse Arter af Studerende, af hvilk den Ene vistnok ikke bor have mindre Grad af forberedende Dannelse end den Anden for Veterincrrer. 145 Ogsaa vilde, ved en Forening af samtlige Proelimincerexamina til en eneste, Gebyret af Examinanderne afgive en langt klækkeligere Godtgjorelse for de examinerende Professorer, end naar den juridiske Forberedelsesexamen skiltes fra de ovrige. Medens Direktionen stod i Begreb med at nedloegge allerunderdanigst Forestilling an- gaaende denne Sag, modtog Den fra Direktionen for Stutterivcesenet og Ve- terinærskolen en Skrivelse hvori sidstnoevnte Direktion androg, at, da der til den paa- tcrnkte, tildels allerede ivcerksatte, Reorganisation af Examen for Dyrloeger nodvendigvis horer, naar de videnskabelige kirurgisk-medicinske Foredrag tilborligen ffulle fattes, og i Tiden faae den tilsigtede praktiske Anvendelse, en storre Forberedelse end hidtil har voeret forudsat, har der forelobigen voeret anordnet en prceliminoer Prove, omtrent som den Forsteleverne maae underkaste sig naar de ikke enten ere Studenter eller have Officersexamen, og da det var fornoevnte Direktion bekjendt, at det paatoenktes at indrette en Proeliminoerexamen der kunde blive foelleds for Pharmacevter, Polyteknikere, Forststuderende og ustuderede Jurister, onskede Samme, at den omtalte forelobigen indrettede prcelimincere Prove for Veterincrrer kunde bortfalde, og disse henvises til den paatcenkte almindelige Proeliminoerexamen ved Universitetet. Efterat Direktionen i denne Anledning havde affordret Konsistorium Erkloering, i hvilken, efter Overloeg med det philosophiske Fakultet, yttredes, at Intet formentes at voere til Hinder for den attraaede Forbindelse af den prcelimincere Prove for Dyrloeger med den paatcenkte almindelige Forberedelsesexamen ved Universitetet, under Forudsoetning af at de Fordringer som ved samme ville blive gjorte, ere af den Beskaffenhed at faadan Forbindelse kan sinde Sted, og at der ikke i denne Anledning, uden Godtgjorelse, paa- loegges Universitetets Loerere, som saadanne, nogen ny Forretning for Studerendes Skyld der ikke betrcede den akademiske Bane, modtog Direktionen, paa given Anledning, fra Stutteridirektionen Underretning om, at Proeliminoerexamen for Veterincerelever i det Voesentlige kan blive den samme som for Forsteleverne, alene med Undtagelse af Kundskab i det franske Sprog, hvilken indtil videre kunde forbigaaes. Da der allerede ifolge allerhojeste Resolution var foreskrevet og til Universitets- professorer henlagt en Forberedelsesexamen for Forststuderende, og tvende andre Proelimi- ncerexamina for saadanne Studerende der ikke betroede den egentlig videnskabelige Bane, ligeledes forhen havde fundet Sted, dels ved Universitetet — for ustuderede Jurister — dels ved den polytekniske Loereanstalt, kunde Direktionen ikke andet end ansee det for i alle Henseender rigtigt og hensigtsmoessigt, at disse Proelimincerexamina forbandtes til en samlet Forberedelsesexamen, og overdroges til de samme Examinatorer, hvilket vilde medsore voesentlige Fordele med Hensyn til Undgaaelsen af Tidsspilde, kloekkeligcre Godt- gjorelse for de examinerende Professorer, og storre Vished for Ensheden af de forskel- lige Prover. Vel vilde derved foranlediges nogen Forandring i de tvende Examina, men denne vilde ingenlunde voere til Skade, men tvertimod til voesentligt Gavn; at nemlig den Proeliminoerexamen som er foreskrevet for de ustuderede Jurister gjordes strcengere end hidtil, maatte Direktionen med det juridiske Fakultet ansee for meget gavnligt, da det vistnok er onskeligt, at de ustuderede Jurister besidde storre Dannelse end hidtil, og erholde Anledning til at erhverve sig flere Kundskaber som ville voere til Nytte i det praktiske Liv, ligesom der heller ikke kunde toenkes nogen Grund, hvorfor der skulde for- dres en ringere Grad af forberedende Dannelse af denne Klasse af Studerende, end af Pharmacevter eller Forststuderende. At den polytekniske Forberedelsesexamen ifolge For- flaget vilde blive delt, uden iovrigt at undergaae nogen Forandring, var langt fra at kunne voere til Skade, men Delingen vilde medfore en betydelig Lettelse for Loererne ved 10 146 Almindelig Anstalten, der hidtil havde afholdt denne Prove, uden at derved Byrden synderlig for- ogedes for de examinerende Professorer i det philosophiske Fakultet, som alligevel fluide holde de ovrige Prcelimincerexaminna. Ogsaa v.lde herved den Fordel opnaaes, at man derved erholdt en passende Lejlighed til at paalcrgge dem som ellers vare fritagne for Prcrlimincerexamen - Studerende og Officerer -, at underkaste sig en forberedende Prove i Mathematiken, hvilket vilde sikkre dem storre Fremskridt end hidtil, naar de ind- trcrde som Examinander. Hvad angaaer den foreflaaede Forberedelsesexamen for Pharmacevter, da maatte Direktionen ikke alene ansee denne for i og for sig at voere meget gavnlig for det phar- macevliske Studium, i hvilken Anskuelse ogsaa det kongelige danske Kancelli, hvis Be- tcenkning herover Direktionen havde indhentet, havde erklcrret sig enigt, men Direktionen kunde heller ikke andet end sinde det aldeles passende og hensigtsmcesigt, at denne Ex- amen henlagdes til Universitetet, og forbandtes med de tre nysomtalte Forberedelses- examina, fordi de til den pharmacevtiske Examen, ligesaavel som de til den juridiske Ex- amen for Ustuderede, henhorende Studier ere Universitetsfag, hvorfor ogsaa den phar- macevtiske Examen er henlagt under en Kommission der mest bestaaer af Universitets- professorer; den didhorende Proelimincrrexamen kunde saaledes med Foje ansees som en Forberedelse til et videnskabeligt Studium. Dette sidste kunde vel ikke i den Udstrækning siges at gjelde om den foreflaaede Proelimincrrexamen for Veterincrrelever, der hidtil ikke havde staaet i nogen Forbindelse med Universitetet; imidlertid maatte Direktionen, efter hvad der var Den bekjendt om den ny Organisation af Veterincerexamen og det dertil horende Studium*), dog antage, at delte herefter vilde hoeve sig til et videnskabeligt ) Ester en i Maj 1838 trykt Oversigt, ere fslgende Grundtrcrkkene af de Fordringer der herefter skulle gjores til dem der underkaste sig Veterincerexamen: ^ Hjelpevidenskaber. I. physik. Den mekaniske PH. Examinanden maa kunne gjore Rede for alle Videnflabens Hovedsætninger og deres vigtigste Anvendelser; men derimod fordres ikke af ham vidtloftige mathematifle Beviser eller nsjagtig Kundskab om forviklede Undersøgelser. Hovedsagen vil vcrre, at hine Hovedsætninger ere blevne vel forstaaede. Den kemiske PH. Lcrren om Varmen, Elektrisiteten, Galvanismen, Ther- moelektrisiteten, Magnetismen. 2. Remi og Mineralogi. Den uorganiske K» Examinanden maa vcrre bekjendt med de i Naturen mest udbredte Grundstoffer og deres vig- tigste kemiske Forbindelser. Den organiske K. Foruden en almindelig Oversigt maa Examinanden fornemmelig gjsre sig bekjendt med de Stoffer som komme i Betragtning ved Physiologicn og Pharmakologien. 3. Votamk. Kundskab om Planternes ydre Dele og disses vigtigste Forskelligheder, fornemmeligen sorsaavidt de fremtråde hos de Planter der ncrrmest vedkomme Dyrlcrgen; d. Planteanatomiens og Plantephysiologiens Hovedsætninger; c. Kundskab om Planternes Inddeling, nemlig saavel om det Linneifle System som om de naturlige Plantefamilier, i,crr dem hvortil de for Dyrlcrgen vigtige Planter henhore; . i Geografi og Fcedrelandets Historie, e. i Arithmetik og Geometri, <1. i Tysk, e. Polyteknikere og Forststuderende tillige i Fransk, 5. Pharmacevter tillige i Latin. Med Hensyn til sidstnoevnte Gjenstand fordres alene saamegen Kundskab som kan erhverves ved at gjennemgaae en god latinsk Krestomathi, hvilken af Vor Direktion for Universitetet og de lcrrde Skoler bliver ncermere at bestemme, og hvori anstilles mundtlig Prove. I Modersmaalet gives en let skriftlig Opgave af saadant Indhold, at ethvert dannet Menneske ved egen Eftertanke vil kunne besvare den; ligeledes gives en skriftlig Opgave i Historien; iovrigt examineres blot mundtligt, dog snaledes, at de Forststuderende og Veterinoereleverne tillige gives en skriftlig Opgave i Mathematik, og de Forstncevnte en skriftlig Opgave til Oversæt- telse fra Dansk paa Tysk, eller, for dem hvis Modersmaal er Tysk, fra Tysk paa Dansk. 3) Ved Forberedelsesexamen gives for de specielle Examinationsgjenstande en af de sire Karakterer: Udmcerket godt, Meget godt, Godt og Maadeligt. Efter Almindelig Forberedelsesexamen. disse Specialkarakterer vil det, efter Regler som ncermere af Vor Direktion blive at approbere, vcrre at afgjsre, hvorvidt Examinanden kan antages eller ikke. 4) De som agte at indtrcrde som Examinander ved den polytekniske Læreanstalt — hvilke iovrigt ogsaa, istedetfor i Fransk, kunne lade sig examinere i Latin paa samme Maade som Pharmacevterne have, forinden de kunne optages som Examinander, endnu at underkaste sig en Tillcrgsexamen i Mathematik ved Læreanstalten selv, hvilken Prove ved Læreanstalten vil blive ncermere at regulere, og hvilken herefter ogsaa bliver at fordre saavel af Studenter som af Officerer, naar de onske at optages som polytekniske Examinander. Derimod bortfalder den Prcrliminoerexamen som hidtil har vcrret afholdt ved Læreanstalten; ligeledes bortfalder den scrrskilte Prcrlimincrrexamen som hidtil har vcrret afholdt for ustuderede Jurister af vedkommende Professorer i det philosophiske Fakultet. 6) For de ustuderede Jurister indtrcrder Forpligtelsen til at underkaste sig den her foreskrevne almindelige Forberedelsesexamen ved Begyndelsen af det akademiske Semester i Efteraaret 1839, for Pharmacevterne forst med det akademiske Semester i Efteraaret 1840, saaledes at de ustuderede Jurister endnu i Efteraaret 1839 kunne indstille sig til den hidtilværende scerskilte Prceliminoerexamen, og Pharmacevterne endnu i Efteraaret 1840 kunne uden Forberedelsesexamen ind- stille sig til pharmacevtisk Examen. 6) Forberedelsesexamen flal, hvad Pharma- cevterne angaaer, vcrre absolveret idetmindste et halvt Aar forinden Vedkommende indstiller sig til den pharmacevtiske Examen. Hvilket herved efter allerhojeste Be- faling bekjendtgjores til samtlige Vedkommendes Efterretning. Ved den kongelige Resolution blev tillige bestemt, at Alle de der indstille sig til den almindelige Forberedelsesexamen, have ved Indskrivningen at erlcrgge et Gebyr, der ncermere vil blive at bestemme ved Universitetets almindelige Sportelreglement*). I det ovenomtalte Forflag fra den pharmacevtiske Examinationskommission, som gav den forste Anledning til Jndforelfen af den almindelige Forberedelsesexamen, var tillige andraget, dels paa en anden Beregningsmaade af Hovedkarakteren ved den phar- macevtiske Examen, saaledes at denne nemlig, ligesom ved de pslytektniske Examina er Tilfaldet, blev uddraget af de specielle Karakterer beregnede til visse Talvcerdier**), dels paa at der herefter ved denne Examen maatte tilkaldes Censorer, hvad ikke forhen havde vceret Tilfcrldet. Efterat Direktionen havde overladt denne Del af Forflaget til det kongelige danske Kancelli's Afgjorelfe, nedlagde dette Kollegium allerunderdanigst Forestilling, og det be- hagede Hans Majestoet dcrpaa under 4de Juli at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have Kommissionen for den pharmacevtiske Examen be- myndiget til at indbyde til som Eensorer at overvcrre den mundtlige Del af denne et passende Antal sagkyndige Mcend, der 2 og 2 skulle overvcrre Examinationen i ethvert af de forskjellige Fag, samt derpaa deltage i Karakterernes Bestemmelse, hvorhos det maa overlades bemeldte Kommission, selv at vedtage de Regler hvorefter ') Dette er udkommet ved en Bekjendtgjsrelse fra Direktionen af 2Sde Januar IL39. Ge- byret er 6 Rbd. Sslv. Ligeledes er under 9de Febr. udkommet en Bekjendtgjsrelse ang. de ncermere Regler for den ovenncevnte Tillcegsexamen i Mathematik ved Læreanstalten selv. ") Angaaende denne Beregningsmaade se Akd. Tdd. II., 48Z—85. Efter denne Beregnings- maade vilde Bilkaarli'ghed langt lettere undgaaes end forhen, da f. Ex. S H. illau6. gave til Hovedkarakter II. illauck., hvad enten de vare forbundne med 4 eller med 4 Sl. coot. Kkonomiste Forholde. 151 Hovedkarakteren vil vcere at uddrage af de Karakterer som ere givne ved Examina- tionen i de specielle Fag. En ncermere Regulering af Universitetets administrative Forholde fandt i en dobbelt Henseende Sted i 1838, dels ved deRvcestor og de underordnede øko- nomiske Embedsmand meddelte ny Instruxer, dels ved den kongelige Resolu- tion af 11te Decbr. angaaende den fremtidige Udnævnelse af de sidstnævnte Embedsmand. Saasnart det vigtige Sporgsmaal angaaende den Konsistorium i Fremtiden til- kommende Andel i Bestyrelsen af Universitetets Formue ved den kongelige Resolution af 22de Decbr. 1337 (hv. se Aarb. for 1837 S. 123) var bleven afgjort, forelagde Di- rektionen strax Hans Majestcet det i kongelig Resolution af 2den Decbr. 1836 befalede Udkast til en Jnstrux for Kvcestor, hvilket under 5te Januar blev allernaadigst appro- beret. Senere bleve lignende Instruxer for Bogholder og Revisor under 12te Maj aller- naadigst approberede, og Direktionen udfcrrdigede derefter ligeledes Instruxer for Kasse- kontrolloren og Kassereren. Samtlige disse Instruxer folge her in extenso: 1. Jnstrux for Universitetets Rvcrstor (allernaadigst approberet den 5te Januar 1838). § 1. Universitetets Kvcestor har efter allerhojeste Resolution af 2den December 1836 at bestyre Bureauchefs-Forretningerne ved Universitetskontoret. Heraf er en Folge- at Kontorets Embedsmoend, nemlig Hovedbogholderen, Kontrabogholderen*), der tillige er Kvcesturens Sekretcer, og Kassereren, ere ham underordnede. Det er saaledes Kvcestors Pligt at paasee, at disse Embedsmoend nojagtigen efterkomme de Pligter som ere eller blive hver af dem paalagte. Kvcestor stal navnligen paasee, at Hovedbogholderen noje udforer de For- retninger og opfylder de Pligter som ved den ham meddelte Jnstrux ere ham paalagte. Kvcestor stal fremdeles paasee at Kontrabogholderen affatter Afgiftsbereg- ninger for Landgildens og Tiendernes Vedkommende til rette Tid, at Kontrakassebogen eller Dagjournalen dagligen nojagtigen fores, at Restancelisterne for Iordebogsintradernes Vedkommende i rette Tid affattes og udsendes til Inddrivelse ved Universitetsforvalterne, og at Kontrabogholderen, som Sekretcer, uopholdeligen besorger alle de ham i denne Egenstab vedkommende Expeditioner. Kvcestor stal endeligen fore Opsyn med at Universitetskassereren noje folger den for ham udfoerdigede Jnstrux. Det paaligger saaledes Kvcestor, under eget Ansvar, at meddele Kassereren Anvisning paa enhver Udgift, samt, med Hensyn til de almindelige Udgifter, faasom as Legatrenter til Efori og af Gager og Huslejeportioner til Universitetets Lcerere, at forsyne de af Hovedbogholderen affattede Repartitioner og Gage- fortegnelser, respektive til hver Termin eller Kvartal, med sin Paategning, hvorved Hoved- bogholderen dog ikke fritages for det ham paahvilende Ansvar for disse Repartitioners og Beregningers Rigtighed. Kvcestor bor til ubestemte Tider, og idetmindste engang hvert Kvartal, efterfee Kassererens Kassebeholdning. Kontrabogerne for de Summer som indfcettes paa Folium i Banken, hvor Le- gaterne og de separate Fonds, den akademiske Fond, og Vor Frue Kirkes Rente- og ') Kassekontrollsren, se Jnstruxen for denne Z l. 152 Jnstrux Afdrags- samt Bygningsfond bor have trende forskjellig- Folier, flulle vcrre i Kvæstors Bevaring, som har at paasee at Kassereren ej har mere kontant i Kasse end 1000 Rbd. for Legaterne og de separate Fonds, 2000 Rbd. for den akademiske Fond, og 1000 Rbd. for Vor Frue Kirke. Anvisningerne paa Banken ere ej gyldige, med mindre de ere underskrevne saavel af Kvcestor som af Kassereren, hvorom Nationalbanken bliver at underrette. Da samtlige Universitetets Aktiver, efter allerhojeste Resolution af 2den Decb. 1836, blive at meddele Prcehibitivpaategning af Universitetsdirektionen, saa er det tilstrækkeligt, at Kvcestor og Kasserer hver have sin Nogle til den lukte Kasse, i hvilken de forvares, men Aktiverne blive alene at optage eller nedlcegge i Kassen i Ncrrvcerelsen c>f Kvcestor, Kassereren og Kontrabogholderen, og en sceregen Bog at holde over Op- tagelsen og Nedlæggelsen, som ved enhver Kasseforsamling underskrives af dens trende Medlemmer. Ligesom enhver Kvittering af Kassereren, som hidtil, altid bor noteres af Kontra- bogholderen, saaledes skal ingen af ham for Landgilde- og Tiendeafgifter udstedt Kvittering v«re gyldig imod Universitetet uden saadan Notering, hvorom den fornodne Bekjendt- gjorelse bor skee for Universitetets Bonder og Tiendeydere gjennem Forvalterne og Bonde- fogderne, ligesom en hertil sigtende Klausul bor optages i alle fremtidige Tiende- foreninger. Kvcestor bemyndiges til at antage en Extraffciver paa Universitetskontoret, som har at udfore de Forretninger hvilke Kvcestor anviser ham. Som Godtgjorelse til en saadan Extrassriver, der altid bor antages med Ret for Kvcestor til at opsige ham med en Maaneds Varsel, skal Kvcestor vcere berettiget til at anvise paa akademiske Fond indtil 200 Rbd. aarlig. § 2. Kvcestor er Universitetsforvalternes ncermeste Fore- satte, til hvem de have at indsende alle de deres Forretninger vedkommende Sager, ligesom de uopholdeligen og uvcegerligen have at efterkomme de af ham givne Forskrifter om Forretningernes Udforelse; navnligen have de at foretage de af ham foreskrevne Undersogelser af alle Universitetsgodset vedkommende Gjenstande, afgive de af ham for- drede Oplysninger og Erkloeringer, og udfore enhver for Godsets Vedkommende dem overdragen Retssag ved Underretterne. Iscerdeleshed er det Kvcestors Pligt, til ubestemte Tider og uden noget fore- gaaende Varsel at lade sig forevise Forvalternes Embedsboger og Kassebeholdninger, samt at foretage Revision af deres Embedsforelse, og skal Kvcestor, naar han ved en foretaget Undersogelse maatte sinde, at en Forvalter har gjort sig skyldig i en saadan Mislighed, at han finder det fornodent forelobigen at suspendere ham fra hans Bestilling og kon- stituere en anden Forvalter, dertil vcere bemyndiget; dog at han i faadant Tilfcelde uop- holdeligen gjor den fornodne Indberetning herom til Direktionen, og til Sammes Be- stemmelse indstiller de videre fornodne Foranstaltninger. Kvcestor bor, med Hensyn til Forvalternes Embedsforelse, iscerdeleshed paasee, at de kongelige Skatter i rette Tid erlcegges af Universitetsgodset, og uopholdeligen ind- betales i vedkommende Amtstuer, og naar han finder nogen Forvalter, uagtet skeet Paa- mindelse, efterladen i denne vigtige Del af hans Embedsforelse, bor han andrage paa Hans Remolion. § 3. Det skal ogsaa vcere Kvcestors Pligt at vaage over, at samt- lige Universitetets Ejendomme, navnligen Universitetets Bygninger i Kjobenhavn og de Universitetet tilhorende 13 Landsbykirker, saavelsom Hvidovre Kirke paa Kjobenhavns Amt ), naar den maatte blive underlagt Kvoesturen, holdes i forsvarlig Stand, og han ') Tilhorende Frue Kirke. for Kvcestor. 153 bor i dette Ojemed selv personligen holde Syn over Kirkerne, idetmindste engang hvert Aar. Kvcestor skal da herved ufravigelige« have for Die, at der af de i Universitetets Normalreglement til Bygningsudgifter i Kjobenhavn og til Kirkernes Fornodenheder under Iordebogsudgisterne beregnede Summer ikke anvendes mere til Bygningernes Vedlige. holdelse og andre ordincere Udgifter i Anledning af samme, end 2400 Rbd. aarlig, og ikke til Kirkerne mere end 2200 Rbd. aarlig, alt i Henhold til Universitetets Normal- reglement og den kongelige Resolution af 22de December 1837. Ligesom derfor ingen af forncevnle Udgifter ved Bygningerne i Kjsbenhavn. der- under indbefattet Udgifterne til Brcendsel og Lys i Universitetsbygningerne, stal kunne beordres af andre end Kvcestor, saaledes stal Kvcestor paa den anden Side vcere bemyn- diget til paa sit An- og Tilsvar at foranstalte alt hvad der horer til den ordincere Ved- ligeholdelse, navnligen Afhjelpningen af de Mangler som ved de lovbefalede Provstesyn sindes ved Landsbykirkerne; dog skal han gjore Forestilling til Direktionen, naar soerdeles Uheld et enkelt Aar maatte lade befrygte, at de her omhandlede ordincere Udgifter kunde overstige de dertil normerede Summer, eller naar en extraordincer Udgift af nogen Be- tydenhed maatte sindes fornoden eller tjenlig til Universitetets Tarv, saasom ved Udvidelse af Kirkegaardene, nyt Tags Oplceggelse paa en Universitetskirke, og deslige. Hvad angaaer Anvendelsen af de 600 Rbd. som for Universitetsbygningens Vedkommende, og det lige Velsb som for Landsbykirkernes Vedkommende, ved aller- hojeste Resolution af 22de December 1837 ere stillede til Konsistorii egen Disposition, da har Kvcestor efter Konsistorii Forlangende at anvise de af berorte Summer beordrede Udtcellinger paa vedkommende Konto, faa og at meddele Konsistorium de Oplysninger Samme maatte fordre med Hensyn til nysnoevnte Gjenstande, ligesom han og, naar han anseer det for gavnligt for Universitetet at foreslaae en disse Gjenstande vedkommende Foranstaltning hvis Bekostning han antager ester sin Natur at henhore under hine til Konsistoriums Disposition stillede Summer, derom har at gjore Indstilling til Kon- sistorium. Naar Kvcestor, saaledes som herefter i tz 3 foreskrives, indsender Universitetets Hovedregnskaber til Konsistorium, stal han tillige fremsende en almindelig Beretning om de under ncervcerende Paragraf omhandlede Gjenstande. § 4. Ligesom Kvcestor har at vaage over, at alle Skatter og andre Universitetet selv paahvilende Prcestationer af lignende Art i rette Tid erlcegges, saaledes stal han og med scerdeles Flid vaage over at Universitetets Indtcegter til rette Tid indkomme. Han bor give Universitetskontorets Embcdsmcend og Universitetsforvalterne hertil sigtende hensigtsmcessige Forskrifter, saasom om Afgiftsberegningers og Restancelisters Affattelse, Paamindelser om Betaling, Ind- kaldelser til Forligelseskommissionen, og i fornodent Fald Sogsmaal for Retten, hvilke Forskrifter hine Betjente nojagtigen have at efterleve. Efterat de celdre Restancer ere berigtigede, bliver det Kvcestors Pligt efterhaanden at bringe det derhen, at de af Universitetets Arvescestere som have de ny Skjode- formularer, uden Henstand erlcegge den efter disse Formularer den 1ste September for- faldne Trediedel af Aarets Afgift, beregnet efter det foregaaende Aars Kapitelstaxt. Hvorimod Resten af denne Afgift bliver for disse Arvefcesteres Vedkommende at ind- krceve, saasnart Kapitelstaxten i det folgende Aar er sat. For de Arvefcesteres Vedkom- kommende der have de gamle Skjodeformularer, bor, saasnart Kapitelstaxten er sat, fornoden Underretning om Belobet af forrige Aars Afgift gjennem Forvalterne og Bonde- fogderne meddeles Dderne, med Opfordring til at erlcegge deres Skyld, der efter de nys- noevnte Skjodeformularer stedse flal vcere betalt til 1ste Maj i det ncestkommende Aar. 154 Jnstrux Husmandenes aarlige Afgift maa paa engang opkroeves, naar efter Kapitelstaxtens Be- stemmelse ben almindelige og endelige Afgiftsberegning affattes. Kvcrstor skal imidlertid, faalcenge de endnu tilbagestaaende celdre Restancer gjore det fornodent, og naar ellers enkelte Uheld vilde medfore at en streng og ojeblikkelig Inddrivelse af Landgilden kunde blive Yderne til soerdeles Skade, vcrre bemyndiget til at give en passende Henstand, dog saaledes at han halvaarligen lader Hovedbogholderen affatte en nojagtig Fortegnelse over samtlige Restancer af Universitetets Jndtcegter uden al Undtagelse, hvilken Fortegnelse han derefter har at tilstille Direktionen med Oplysning om, hvad der er foretaget med Hensyn til Inddrivelsen, ligesom han og ved Indsendelsen af denne Restanceliste bor meddele de Grunde hvorfor han har indrommet nogen Yder Henstand, naar samme er af nogen Betydenhed, Alt for at Direktionen kan bedomme, om der anvendes den tilborlige Opmærksomhed og Flid med Hensyn til Restancernes inddrivelse, og for at Den kan meddele Kvcestor de noermere Forskrifter som Den i saa Henseende maatte sinde fornodne. Anfogninger om Eftergivelser blive af Kvcrstor at indstille til Direktionen, for at Samme enten ved sin Resolution kan afgjore Sagen, eller allerunderdanigst forelcrgge Hans Majestoet Kongen den til allerhojeste Resolution. § 5. Alle Sager om Overdragelse af Jorder, Gaarde og Huse til simpelt Fcrste eller til Arvefcrste efter de gjeldende Be- stemmelser, samt om Bortforpagtninger af Tiender, blive af Kvcrstor at indstille til Direktionen. Det Korn som ydes til Universitetet in naturs, bemyndiges Kvcestor til at afhcrnde efter bedste Skionnende, som hidtil har vceret brugeligt, naar der af vederhcrftige Kjobere bydes saameget som der efter hver Egns Beskaffenhed kan erholdes og hidtil er erholdt for Scrden. Har Kvcrstor imidlertid nogen Tvivl om Prisens Antagelighed eller Kjobe- rens Vederheftighed, bor han om Kornets Afhoendelfe gjsre Forestilling til Direktionen. § 6. Kvcrstor bor drage Omsorg for at den akademiffe Fonds Overskud bliver gjort frugtbringende paa lovlig Maade, navnligen ved Udlaan paa Prioriteter. Forsaavidt visse Midler, saasom Frue Kirkes Bygningsfonds Overskud, skulle gjores frugtbringende ved Anbringelse i Statspapirer etter deslige Effekter, lader Kvcrstor disse indkjobe til Dagens Pris ved en Mcrgler, og bliver Kjobet at legitimere ved Regnskabet med Mceg- lercns Slutseddel. Forsaavidt Pengene skulle udlaanes paa Prioriteter i faste Ejendomme efter de lovbefalede Regler, indstiller Kvcrstor det Udlaan som han finder lovligt og gavnligt til Direktionens Approbation. Kvcrstor bor stedse have Omsorg for Sikkerheden af Universitetets Panter, og trcrffe de hensigtsmæssigste Foranstaltninger til, ved at be- virke lempelige Afdrag af de Debitorer hvis Pant maatte vcrre eller blive mindre be- tryggende, efterhaanden at forbedre Universitetets Sikkerheder. Hvad angaaer Udscrttelsen og Opsigelsen af de Midler som tilhore den fra den akademiske Fond adskilte Legatmasse, da har Kvcestor ogsaa i Henseende til disse de foran- nævnte Pligter at opfylde, dog saaledes at han, i Medhold af den allerhojeste Resolution af 22de December 1837, i Sager af ovennoevnte Slags forst erholder Konsistoriums Samtykke. H 7. Saavidt muligt bor Kvcrstor engang i Sommerens Lob foretage den hidtil brugelige Inspektion af Godset i Sjcrlland, der dog kan stee til forskjellige Tider i de forskjellige Forvalterdistrikter, saaledes som det er Kvcrstor belejligt. Ved denne Inspektion bor Kvcestor navnligen: s. lade alle Godsets Beboere som staae til Restance, tilsige til Mode paa passende Steder for at forevise deres Skatteboger, saa at Kvoestor kan forvisse sig om de udestaaende Restancers Rigtighed, og sirax meddele Forvalterne Ordre til at inddrive de Belob som ikke ere betalte, og hvormed han ej, efter de ovenstaaende Regler, finder at burde give Henstand; b. modtage de for Kvccstor. 155 Bonders eller andre Universitetsgodsets Beboeres Besværinger, som de maatte have at fremfore med Hensyn til deres, Universitetet vedkommende Forhold; e. foretage Revision af samtlige Forvalteres Embedsprotokoller og Kasfevoesen, isoerdeleshed forsaavidt ved- kommer Erlæggelsen af de almindelige Skatter og offentlige Afgifter, og sammes Ind- betaling i Amtstuerne; 6. tage alle saadanne Universitetets Ejendomme med Hensyn til hvilke noget maatte voere at foranstalte, i Ojesyn, navnlig Kirkerne. Saasnart Inspektionen er tilendebragt, bor Kvoestor om sammes Udfald, og hvad der i Anledning af den kan vcere at foretage, gjore Beretning til Direktionen. Omkostningerne i Anledning af Inspektionsrejserne anviser Kvoestor forelobigen af Universitetets Kasse, men de blive, ved Regnskabets Revision, scerligen af Revisor at indstille til Direktionens Approbation. § 8. Hvad angaaer de Universitets-Kvoe- fturen underlagte Regnskaber, da har Kvoestor at drage Omsorg for, at disse aflcegges i rette Tid, saaledes at de i Overensstemmelse med allerhøjeste Resolution af 2den December 1836 ere ham tilstillede inden 1ste Marts efter hvert Regnskabsaars Udlob. Det er derncest Kvcestors Pligt, efter at have afgivet Regnskaberne til Revisor, at paasee, at Revisionen fremmes med tilborlig Nojagtighed og Hurtighed, og han har derfor, hvis han sinder Grund til at antage, at Revisor ej fremmer Revisionen tilborligen, enten med Hensyn til den fornodne Hurtighed, eller med Hensyn til selve Indholdet af Revisionen, at indgive om denne Gjenstand Andragende til Direktionen, for at Den kan tage Sagen noermere under Overvejelse og foranstalte hvad der sindes hensigtsmoessigt og fornodent. Naar Regnskaberne, efter at voere reviderede, ere, tilligemed alle tilhorende Bilage, til- bageleverede Kvcestor, har denne, forsaavidt Revisor maatte have gjort nogen Bemærk- ning i Henseende til Kvcestors i Aarels Lob afgivne Resolutioner og Anvisninger, derom at meddele sin Erklæring; og blive derefter de saaledes reviderede Regnskaber, ledsagede med Kvcestors Bemoerkninger, i Overensstemmelse med allerhojeste Resolutioner af 2den Decbr. 1836 og 22de Decbr. 1837, af ham at tilstille Konsistorium, for at de derfra kunne indsendes til Direktionen til endelig Decision. § 9. I Henhold til den aller- hojeste Resolution af 2den Decbr. 1836 skal det voere Kvoestors Pligt at konferere med Ilispeetores quWsturR i Henseende til alle de Oplysninger om Universitetets okonomiske Anliggender som Konsistorium maatte attraae. tz 10. Da den ncermeste Bestyrelse af hele Universitetets Okonomi, efter de allerhojeste Resolutioner af 2den Decbr. 1836 og 22de Decbr. 1837, er overdraget Kvoestor paa hans An- og Tilsvar, saa er det heraf en Selvfolge, at, naar Universitetet nogensinde maatte lide Tab ved Mangel paa ttlbsrlig Omhu fra hans Side, bor han af egne Midler erstatte Universitetet saa- dant Tab. 2. Instrux for Universitetets Bogholder (allernaadigst approberet d. 12te Maj 1838). tz 1. Universitetets Bogholder har ialmindelighed at udfore alle under Univer- sitetskvoesturen horende Bogholderforretninger, med Undtagelse af dem som ere overdragne den i Kvoesturen ansatte Kassekontrollor, af hvis Instrux, saavelsom af Kassererens In- strux, en Gjenpart bliver at levere Bogholderen. tz 2. Han bor navnligen fore den befalede foeregne Hovedbog for samtlige Legater og de Universitetet ikke direkte tilhorende Fonds, i Overensstemmelse med den allerhojeste Resolution af 2den Decbr. 1836. Fremdeles bor han fore den almindelige Hovedbog for den akademiske Fond med lobende Indtoegt og Udgift, samt for de med Universitetet forbundne videnskabelige Indretningers lobende Jndtoegter og Udgifter. H 3. Hovedbogerne bor vcere indrettede saaledes, at 156 Jnstrux e til enhver Tid paa den bekvemmeste Maade give en nojagtig Oversigt over alle en- kelte Kontoers Status, og bor Bogholderen, naar noget Sporgsmaal i saa Henseende opstaaer, konferere herom med Universitetets Kvoestor og rette sig efter hans Anvisning, med mmdre han maatte sinde såregen Anledning til at fordre Sporgsmaalet forelaq! Un.vers.tetsdirektionen til Afgjorelse. Overforselerne fra Kassebogerne og de specielle Beregn.nger til de sorfljellige Konti i Hovedbogerne bor ssee snarest muligt og udenfor Termmstiderne, i det seneste inden 8 Dages Forlob. Ingen Rasur bor sinde Sted , Hovedbogen, men indlober nogen Fejl, bliver samme at rette ved en scrregen derom tilfojet Bemoerkning. tz 4. Det paaligger Bogholderen at meddele vedkom- mende Eforer for Legaterne, og Kvcestor for akademisk Fonds Vedkommende, de Oplys- ninger som de med Hensyn til enkelte Konti maatte forlange, ligesom han og bor be- nytte det Kjendskab om Regnskabssorelsens Detail, som han erholder ved Overforselerne . Hovedbogen, til at henlede Kvoestors Opmærksomhed paa de Gjenstande som han an- tager at kunne gjore en Foranstaltning fra dennes Side hensigtsmæssig eller fornoden; dog uden at herved medfores nogen Forandring i Henseende til Kassererens og Kasse- kontrollens Ansvar for deres Embedsforelse. § 5. .De almindelige Repartitioner og beregninger, som alene hensigtsmcessigen kunne affattes i Henhold til Hovedbogen, blive betimeligen at affatte af Bogholderen og tilstille Kvoestor, saasom de sædvanlige Beregninger over Legatkapitalernes Renter, saa og de fornodne Beregninger over den akademisk Fond tilkommende Kvartprocent af nysnoevnte Renter og andre Jndtcrgter, som tilflyde den akademiske Fond fra Legaternes Kasse; Kvartalsberegninger over Gagerne og Pensionerne, og halvaarlige Beregninger over Huslejeportionerne. For- saav.dt der paa nogle af disse Beregninger, navnligen de sidstnævnte, skal bygges en Udgiftsordre til Kassereren, bliver samme af Bogholderen at forelcrgge Kvcrstor til Approbation og Anvisning, hvilken dog kun ansees meddelt under Reservation af Revisionens Udsættelser, med Hensyn til Beregningernes Rigtighed. § 6. Hoved- bogholderen bm halvaarligen affatte en nojagtig Fortegnelse over samtlige den 1ste Ja- nuar og Iste Mi udestaaende Restancer af Universitetets Jndtoegter uden al Undtagelse, hvilken Fortegnelse afgives in tluply til Kvoestor, for at han paa samme kan bygge den befalede Indberetning til Univers,tetsdirektionen om Restancerne. Forsaavidt imidlertid angaaer den sidst forfaldne Landgilde og Tienderestance, som den 1ste Juli for en stor Del altid endnu maa voere under Inddrivelse, er det til- strækkeligt ar Bogholderen attesterer de Restancefortegnelsers Overensstemmelser med Hovedbogen som for disse lobende Restancers Vedkommende blive af Kassekontrollen til ham at afgive. tz 7. De tvende originale Hovedboger udgjore, med tilhorende Kasscboger, Afgiftsberegninger og ovrige Bilage, Hovedregnskaberne for Legaterne og den akademiske Fond, og blive som saadanne at undergive Revision og Decision paa den befalede Maade. Revisors Antegnelser bor Bogholderen besvare inden 3 Uger efter Modtagelsen. Hovedbogen for Legaterne bor i Overensstemmelse med den allerhojeste Resolutron af 2den Decbr. 1836 voere afsluttet og afgivet til Kvoestor, for at han kan foransat- den fornodne Revision, inden den 1ste Marts det paafolgende Aar, og bor derfor Le- gaternes Kassebog voere afsluttet inden Januar Maaneds Udgang. Da derimod for akademisk Fonds Vedkommende mange Regninger proesenteres til Udbetaling i Begyndelsen af det folgende Aar, saa at sammes Kassebog ej hensigts- moessigen vil af Kvoestor kunne beordres afsluttet for i Midten af Februar', og da det ogsaa er onskeligt, at Universitetsforvalternes Regnskaber for det soregaaende Aar, som sor Bogholderen. 157 bor voere afgivne i de forste Dage i Februar, kunne voere reviderede inden Hovedbogens Afslutning, saa at de fornodne Oplysninger med Hensyn til Iordebogsudgifternes Konto fra samme kunde om muligt optages i Hovedbogen selv eller ialtfald dog fremsendes tilligemed samme, saa er det tilstrækkeligt at akademisk Fonds Hovedbog afsluttes og af- gives til Kvoestor inden den 15de April i hvert Aar. tz 8. Bogholderen har frem- deles, naar han afslutter Hovedbogen, tillige at affatte en saa fuldstoendig Generalbalance over Legaternes Status, saa og over akademisk Fonds Status og dens Hovedkonti, som kan give Universitetets overordnede Bestyrelse tilstrækkelig Kundskab om det afvigte Regn- flabsaars Resultater. Om denne Balances noermere Indretning konfererer Bogholderen med Kvoestor, og bor den renskrevne Balance voere afgiven til Kvoestor 3 Dage efterat Hovedbogen er afsluttet og afleveret, for derefter uopholdeligen at kunde indsendes af Kvoestor tilligemed hans Indberetning om Universitetets okonomiske Forfatning for det afvigte Aars Vedkommende. §. 9. Bogholderen skal vcere tilstede paa den Tid af de almindelige Kontordage Kvoestor maatte bestemme, og ellers give Mode naar det forlanges, i hvilken Henseende Kvoestor dog, saaloenge Bogholder-Embedet ikke kan blive et selvstoendigt Embede, saavidt muligt vil tage Hensyn til at Bogholderens andre Embeds- forretninger kunne forenes dermed. 3. Inftrux for Universitetets Revisor (allernaadigst approberet d. 12te Maj 1838). tz 1. Universitetets Revisor bor anvises en sceregen Plads med tilhorende Skabe til Opbevarelse af de hans Embede vedkommende Dokumenter, og bor Universi- tetets Hovedboger, Kontrakasseboger og Iordeboger, der altid bor voere tilstede ved Kon- toret, ej af Revisor hjemtages paa hans Bopoel. Derimod er det tilladt, at saalcenge Universitetets Revisor-Embede er forenet med Bogholder- og Revisor-Embedet under Universitetsdirektionen, maa Revisionen af de Universitetet vedkommende Regnskaber, forfaavidt den kan skee uden at benytte forncevnte ved Universitetskontoret nodven- dige Boger og Documenter, ogsaa udfores i Universitetsdirektionens Revisions- og Bogholderkontor. § 2. Universitetets Revisor har for det Forste at revidere samtlige Eforiregnskaber sor de enkelte Legater som have soeregne Esori, saa og de Regnskaber der fremtidigen maatte blive indforts for de soeregne Fonds eller Jnstituter som staae under enkelte eller flere Professorers Bestyrelse, saasom for Uni- versitetsbibliotheket, botanisk Have, Anatomikammeret, den physiske og kemiske Jn- strumentsamling, det astronomiske Observatorium og deslige. Naar disse Regnskaber, der efter allerhojeste Resolution af 2den December 1836 skulle voere afgivne til Konsistorium inden 1ste Marts noeste Aar, af Dette ere tilstillede Revisor, har han uopholdeligen at tage samme under Revision. Under denne Revision bor han noje agte paa, ar de Legaterne eller de separate Jnstituter tillagte, navnligen de fra Kvoesturen udbetalte, Indtoegter rigtigen ere optagne i Regnskaberne, og til dette Ojemed, forfaavidt fornodent gjores, konferere Regnskaberne, tilligemed de samme ved- lagte verificerede Afskrifter af de i Universitetskontoret gjorte Beregninger, med Uni- versitetskvoesturens Hoved- og Kasseboger. Fremdeles bor Revisor agte paa at Jndtoeg- terne ere anvendte i Overensstemmelse med de vedkommende Fundationer og andre Forskrifter, og navnligen at der af de kontante Overskud gjores de foreskrevne Oploeg til Forrentning, ligesom han, naar det i Regnskabet anfores, at noget Belob er indbetalt til Forrentning, ved at gjennemgaae de vedkommende Regnskabsboger i Kvoesturen, 158 Jnsirux bor forvisse sig om, at den til Forrentning indbetalte Sum i samme er anfort som modtaget. § 3. Finder Revisor Intet at udsoette ved et Efori- eller andet lignende Regnskab, demarker han dette under sin Haand i selve Regnskabsbogen eller paa Regn- skabet og remitterer samme til Konsistorium. Finder han sig derimod befojet til nogen Udsoettelse, tilstiller han Regnskabsforeren Regnskabet med Antegnelserne til Besvarelse, og giver, efter igjen at have modtaget dem tilbage, sin Vedtegning, hvorpaa ban ind- sender det Hele til Konsistorium for at Samme, i Overensstemmelse med den allerhojeste Resolution af 2den December 1836, kan foranstalte Udsættelserne deciderede af Univer- sitetsdirektionen. Skulde han ej erholde Regnskabet med Udsættelserne tilbage inden et Forlob af 14 Dage, har han uopholdelige« at gjore skriftlig Anmeldelse derom til Kon- sistorium. ^nden hvert Aars 1ste ^uli har Revisor at tilstille Universitetsdirektionen Be- retning om Revisionsarbejdets Fremme for det afvigte Aar, forsaavidt de her omhandlede Legater og separate Konti angaaer. § 4. Revisor har endvidere uopholdeligen at revidere Universitetssorvalternes Regnskaber, naar de leveres ham af Universitetets Kvoestor. De af ham affattede Antegnelser med tilhsrende Bilage leverer han til Kvoestor, fra hvem han, esterat Regnskabsforerncs Besvarelser ere indhentede, igjen modtager samme til Vedtegning, hvorefter de tilbageleveres til Kvcrstor, for at ind- sendes til Universitetsdirektionens Decision. § 5. Ved Revisionen af Forvalternes Regnskaber har Revisor noje at paasee, at de Summer som fra Kvcesturen kontant foreskydes Forvalterne til forfljellige Iordebogsudgifter, rigtigen ere tagne til Indtcrgt, og til det Ojemed at konferere den Attest fra Universitetets Bogholder om disse Forskud, der som hidtil bor erhverves af enhver Forvalter og vedlcegges hans Regnskab, med Universitelskvoesturens Boger. Ligesaa bor han noje paasee, at de ansorte Udgifter ere tilborligen legitimerede. Naar Universitetets Kvoestor har meddelt nogen Udgiftsordre til en Forvalter, saa bor Udgiften ansees tilstroekkeligen legitimeret for Regnskabsforerens Vedkommende, men har Revisor Tvivl, om Kvoestor har voeret befojet til at beordre denne Udgift, saa har han, ved at tilstille denne det reviderede Regnskab med sin Vedtegning, at indstille saadanne Udgiftsposter til Universitetsdirektionens Bedommelse, hvorefter det opstaaede Sporgsmaal af Kvcrstor bliver at foreloegge Direktionen og af Denne at afgjore. Det samme bliver at iagttage, naar Kvoestor selv udtrykkeligen maatte have beordret nogen Udgift paa forventet Approbation af Universitetsdirektionen. tz 6. Universitetets Revisor har fremdeles at revidere de tvende Hovedboger for Legatmassen og for den akademiske Fond med tilhorende Kasseboger, Afgifts- og Tiendeberegninger, samt ovrige ved- kommende Bilage. Det er her hans sorste Pligt at paaagte, at alle de vedkommende Znstituter til- kommende ^ndtoegter rigtigen ere optagne og beregnede, og bor han i dette Ojemed noje rette sig efter den af Hans Majestoet Kongen approberede Fortegnelse over Legaternes Kapitalformue den 1ste januar 183? med senere tilkomne Tilloeg. Han bor fremdeles forvisse sig om, at de i det allernaadigst approberede Normalreglement (af hvilket Regle- ment med tilhorende Resolutioner en Afskrift bor meddeles Revisor fra Universitets- kvoesturen) opsorte Jndtcegter alle ere optagne med deres rette og fulde Belob, navnligen efter de ny affattede ^ordeboger, og bor han derhos til sin Efterretning holde en noj- agtig Fortegnelse over alle Resolutioner som efterhaanden afgives og kunne have Ind- flydelse paa Jndtoegternes Storrclse, hvilke af Kvcrstor bor kommuniceres Revisor til Efterretning. for Revisor. 159 Naar han ej for nogen Jndtcrgts rette Storrelse finder tilstrækkelig Hjemmel i aldre Resolutioner eller gyldige Decisioner, saa har han ved en Udsættelse herom at foranledige, at en saadan endelig Bestemmelse erhverves til Efterretning og Iagttagelse for Fremtiden. tz 7. Med Hensyn til Udgifterne bor Revisor paasee, at disse ere behorigen legitimerede og rigtigen beregnede. Forsaavidt der i Beregningen findes nogen Feil, bliver derom at gjore Udsættelse uden Hensyn til den af Universitetets Kvcestor givne Anvisning, da samme altid ansees givet under Reservation af Revisionens Udsættelser med Hensyn til Beregningens Rigtighed. Derimod kan, naar Kvoestors Anvisning haves for Udgiften, Intet udsoettes den vedkommende Regnskabsbetjent til Last, hvorimod Revisor, naar han tvivler om Kvcestor har vcrret befojet til at anvise Belobet til Udgift, derom har at gjore Indstilling til Univerfitetsdirektionen paa s«mme Maade som under tz 5 er anfort med Hensyn til Forvalterregnffaberne. De af Kvcestor i Aarets Lob paa forventet Approbation af Uni- versitetsdirektionen anviste Omkostninger i Anledning af hans egne Rejser i Godsets Anliggender blive altid af Revisor at uddrage af Bogerne og at foreloegge til Direktionens Approbation. § 3. Naar Revisor af Kvcestor har modtaget Universitetets Hoved- regnskaber til Revision, saa er der for hvert Regnskab indrommet ham en Frist af 3 Maaneder fra Modtagelsen, efter hvis Udlob Antegnelserne skulle vcere soerstilt udsoer- digede og afgivne til Kvcestor. Antegnelserne, der skulle vcere besvarede af Kassereren, Kassekontrolloren og Bogholderen hver for sit Vedkommende inden 3 Ugers Forlob, tilstilles derefter igjen Revisor til Vedtegning, til hvis Affattelse han har en Frist af 1 Maaned, og bor han da med det samme afgive de Indstillinger vedkommende Kvoestors Resolutioner eller Anvisninger hvortil han maatte have sundet sig befojet. Antegnel- serne, Besvarelserne med tilhorende Vedtegninger og Indstillinger leveres Kvcestor, for i Overensstemmelse med den Kongelige Resolution af 2den December 1836 at fremsendes gjennem Konsistorium til Universitetsdirektionens Decision. tz 9. Endeligen har Universitetets Revisor at revidere de soerskilte Regnskaber for Frue Kirkes extraordinoere Bygnings-, og Rente- og Afdragsfond, hvorved de foranforte Negler ogsaa blive at iagttage. tz 10. Ved Revisionen af de vedkommende Regnskaber har Revisor at agte paa om de Universitetets Bogholder, Kassekontroller og Kasserer under Dags Dato givne Jnstruxer, af hvilke en Gjenpart leveres Revisor, i det afvigte Aar tilborligen ere iagttagne, og i manglende Fald derom at gjore Udsoettelse. tz 11. Naar Decisionerne paa de reviderede Regnskaber ere afgivne og paa behorig Maade kommunicerede alle Ved- kommende, har Revisor ved de nceste Regnskabers Revision at paasee, at de ere blevne tilborligen opfyldte, og i manglende Fald derom at gjore ny Udsoettelse. tz 12. Revisor har at meddele Universitetets Kvcestor de Oplysninger som ere sornodne, for at denne kan -have det Tilsyn med Revisionen som efter den 8de Paragraf i Kvoestors Instrux, af hvilken Paragraf en Gjenpart er meddelt Revisor, er Kvcestor paalagt. § 13. Det er Universiteisdirektionen forbeholdet at give denne Instrux de Forandringer og Tilloeg som maatte findes hensigtsmcessige eller fornodne. 4. Instrux for Rassekontrollsren og Secretceren under Universitetets Rvcrstur (Udfoerdiget af Direktionen den 5te Juni 1838). § 1. Den i Universitetets Kvoestur ansatte Kassekontrollor og Sekretcrr — som tidligere er kaldet Kontrabogholder — har for de under Kvoesturen horende Stiftel- sers Vedkommende, nemlig Legaterne, den akademiske Fond og Frue Kirkes Rente- og Afdrags- samt Bygningsfond, at udfylde og notere samtlige Qvitteringer, som af Uni- 16l) Jnstrux versitetskassereren udstedes, alene undtagen de Tilfoelde hvor Kassereren ifolge hanS Jn- strux § 9 er bemyndiget til i de kongelige eller andre offentlige Kasser, hvoraf Udtcel- lingerne kun skee paa Stedet selv, ene at udstede Kvittering. §. 2. Kontrolleren bor fremdeles fore de hidtil brugelige Kontrakasseboger, som bsr vcere paginerede, gjennemdragne, forsynede med Universitetets Kvoestors Segl og af ham autoriserede; i hvilke Kontrakasseboger, som aldeles bor stemme med Kassererens Kasseboger, enhver Ind- og Udtoelling uopholdeligen bor ansores. Derhos bor Tilforselerne af Udgifts- og indtægtsposterne i Kassebogen paa den ene og i Kontrakassebogen paa den anden Side af Kassereren og Kassekontrollsren inden noeste Dag efter Kontordagen vcere konfererede, og bor begge til gjensidig Betryggelse i enhver af disse Boger under deres Haand og med Angivelse af Datum bemoerke, at de nysnoevnte Boger for den paagjoeldende Kon- tordags Vedkommende ere konfererede og befundne overensstemmende. De af Kassereren affattede Uge- og Maaneds-Extrakter bor Kontrolloren attestere, at de ere overensstemmende med Kontrakassebogen. Endeligen forer Kasfekontrolloren den Obligationsbog som benyttes ved Kassesamlingerne i Kvcesturen, og underskriver det Passerede i enhver saadan Samling tilligemed Kvoestor og Kassereren. I Bogerne tor Kontrolloren ikke tillade sig nogen Rasur, men indlober nogen Fejl, bor samme rettes ved en tilsojet Bemærkning, eller ialtsald ved at underprikke den urigtige Tilforsel og tilfoje det Rigtige mellem Linierne. tz 3. Forncevnte Em- bedsmand har fremdeles at affatte de aarlige Beregninger over samtlige Intrader af Uni- versitetets Jordegods i den Form og under Iagttagelse af de Regler i Henseende til Leveattesters Erhvervelse og deslige, som Universitetets Kvoestor foreskriver; og staaer han til Ansvar sor Beregningernes Rigtighed, som derfor blive at undergive Revision tillige- med Universitetets Hovedregnskab. Revisionens ham vedkommende Udscettelser har han at besvare inden 3 Uger efter Modtagelsen. Fremdeles affatter han efter Kvcestors ncer- mere Forskrifter de Restancelister som blive at benytte ved de halvaarige Beretninger, der skulle indgives til Universitetsdkrektionen, ved Kvcrstors Inspektionsrejser, saa og iscrr ved Inddrivelsen af udestaaende Restancer af disse Jndtcegter. I Universitetets ^ordeboger over Landgilden og Tienderne har Kassekontrollsren at gjore de fornodne Tilforseler om alle senere Resolutioner, med videre, vedkommende Udredelsen af disse Universitetets Hovedindtægter. § 4. Han har fremdeles at fore den Overformynderi- protokol som i Kvcesturen er indrettet for de Umyndiges Midler som for Universitets- godsets Vedkommende ere indfatte i Universitetets Kasse, ligesom han og bor forfatte de terminsvise Beregninger over Oplceg, Renter med videre, som Kvcrstor finder nodvendige til at vedligeholde god Orden i denne Del af Gods-Administrationen. Ogsaa Over- formynderiprotokollen faavelsom de nysncevnte Rente- og Oplagsberegninger blive at under- give Revision tilligemed Universitetets Hovedregnskab, og Revisors Udscrttelser at besvare inden den i foregaaende Paragraf foreskrevne Frist. § 5. Naar af Universitetets Bogholder er opgivet, hvilke Renter der i hver Termin blive at udbetale af de forskjellige Legaters Kapitaler, forfatter Kassekontrolloren den scedvanllge Repartition over sammes Uddeling til de forskjellige Eforer, ligesom han strap har at gjore Indberetning til Kvoestor, naar nogen Esorus indbetaler et Belob til Forrentning for noget Legat. Saa affatter han og Repartitioner over Professorernes Distributs og andre lignende Reparti- tioner som hidtil. § 6. De forskjellige Ordrer som Kvoestor meddeler Universitets- kontoret til Efterretning eller Iagttagelse ved Bogforingen, noterer han i en egen dertil indrettet Bog, og forsaavidt disse Ordrer ej skulle afgives til Kassereren eller Boghol- deren som Kassebilage for Kassereren eller soeregne Bilage ved Hovedbogen, opbevarer for Kassekontrollsren. 161 Kassekontrolloren dem, esterat han forst har forevist dem for nysnoevnte tvende Embeds- mand, som bor give samme Paategning om at de ere dem foreviste. I Mangel af faadan Paategning antages det, naar Bogholderen eller Kassereren paaberaaber sig at voere forblevne ubekjendte med Ordren, at Fejlen hidrorer fra Kassekontrollsren, som maa staae til Ansvar for det derved muligen foranledigede Tab. tz 7. Alle Anvis- ninger — med Undtagelse af de almindelige Kvartalsanvisninger af Gage, Pensioner og Huslejeportioner, som affattes af Bogholderen — affattes efter Kvoestors Ordre af Kasse- kontrolloren, som, efter at have forvisset sig om at Regningernes Belob er rigtigen be- regnet — hvilken Beregning, uanset Kvoestors Anvisning, senere bliver Gjenstand for Revision af Universitetets Revisor —, foreligger Kvoestor Anvisningerne til Underskrift. Han har iovrigt ved Affattelsen af alle Anvisninger noje at agte paa de for Universi- tetets Udgiftsvoesen givne Forskrifter, navnligen det allernaadigst approberede Normal- reglement. Da Kvoestor iovrigt kan have Anledning til at indhente noermere Underret- ning fra Bogholderen om de forskjellige Konti, kunne de til Anvisning indleverede Reg- ninger ej fordres udbetalte for efter 8 Dages Forlob, hvorom Kontrolloren har at underrette Vedkommende, som indlevere Regninger. ' tz 8. Som Kvcesturens Sekretoer forer denne Embedsmand fremdeles den for alle Kvoestursagerne indrettede Journal, op- bevarer de Sagerne vedkommende Dokumenter, konciperer alle de Expeditioner hvis Af- fattelse Kvoestor overdrager ham; og beroer det ganske paa denne, hvorvidt han vil lade en Del af disse Forretninger udfore ved den i Kontoret ansatte, af Kvoestor antagne, Assistent eller Extraskriver. tz 9. For Frue Kirkes extraordinoere Bygnings- samt Rente- og Afdragsfonds Vedkommende, som er Universitetets egen Bogholder uvedkom- mende, udforer Kvcesturens Kassekontrollor Bogholderforretningerne, og afloegger Hoved- regnffaberne som hidtil. tz 10. Som Kassekontroller bor denne Embedsmand voere tilstede paa Kontoret i de almindelige Kontordage, som for Tiden, og indtil Direktionen anderledes bestemmer, skal voere hver Mandag, Onsdag, Loverdag Formiddag fra Kl. 9 til 1, derhos i Terminstiden hver Fredag Formiddag i de samme Timer, for at expedere Alle som med ham maatte have nogen hans Embede vedkommende Forretning at udfore. Som Kvcesturens Sekretoer bor han ogfaa til andre Tider, forsaavidt fornodent gjores og af Kvoestor foreskrives, indfinde sig paa Kontoret, hvor alle Forretninger bor udfores og Universitetets Boger og Dokumenter altid bor voere tilstede. § 11. Denne Embedsmand har iovrigt at betragte Universitetets Kvoestor som sin noermeste Foresatte, i Overensstemmelse med de ham kommunicerede Bestemmelser af den for Kvoestor aller- naadigst approberede Jnstrux. 5. Jnstrux for Universitetets Kasserer (Udfoerdiget af Direktionen den 5te Juni 1838). §. 1. Universitetets Kasserer oppebcerer alle Universitetets og Legaternes, saa og Frue Kirkes Rente- og Afdrags- samt Bygningsfonds Jndtcrgter, som blive at indbetale her i Staden, ligesom han og har at udbetale alle de Summer som af forncrvnte Kasser her skulle udredes. §. 2. Kassereren bor voere tilstede i Kassererkontoret i de nu bestemte Kontortider, som for Tiden, og indtil Direktionen anderledes be- stemmer, skal voere hver Mandag, Onsdag, Loverdag Formiddag fra Kl. 9 til 1, derhos i Terminstiden hver Fredag Formiddag i de samme Timer, for at expedere Alle som med ham maatte have nogen hans Embede vedkommende Forretning at udfore. Saa bor han og indfinde sig paa Kontoret til hvilke andre Tider han af Universitetets 11 ^ Jnstrux Kvcestor derom specielt tilsiges i Anledning af nogen hans Embede vedkommende Embeds- forretning, saasom Eftersyn af hans Pengebeholdninger, og Optagelse og Nedlceggelse af Aktiver i Obligationskisten. tz 3. Kassereren bor, forsaavidt der ikke for Udgiften haves en fast Bestemmelse, saasom med Hensyn til Udbetalingen af Bondefogdernes Lon, Renterne af Umyndiges Midler og deslige, ikke udtcelle nogen Sum af sorncevnte Kasser uden at samme af Universitetets Kvcestor er anvist til Udbetaling, hvilken Anvis- ning dog, hvad Udbetalingerne af Legatrenter, Gager og Husleje angaaer, skeer ved en Paategmng paa de affattede generelle Fortegnelser. § 4. Enhver Udgift som Kasse- reren ifolge Anvisning udreder, skal indfores i den for enhver Stiftelse for det paagjel- dende Aar indrettede Kassebog, som bor voere pagineret, gjennemdraget, forsynet med Uni- versitetets Kvcestors Segl, og af ham autoriseret. tz 5. Det skal imidlertid indtil videre voere Kassereren tilladt at udbetale Universitetets Lcerere og Embedsmcend Forskud paa det lob en de Kvartals Gage, dog kun saameget som til Udbetalingstiden er forfaldet, og saaledes at Kassereren selv maa svare for, at naar der forinden Kvartalets Udlob maa ventes noget beordret indeholdt af Gagen, saasom de soedvanlige Afdrag til Enkekassen, han dertil kan skaffe Udvej. For disse Forskud skal Kassereren lade sig give Vedkom- mendes egenhcendige Kvitteringer, og ved ethvert Kasseeftersyn forevise samme som Hjem- mel sor disse Udtcellinger, der altid skulle anfores inden for Linien i de ugentlige Ejttrakter af Kassebogen. H 6. Kasfereren forer de fornodne Obligationsboger, i hvilke ind- fores samtlige Stiftelsernes Aktiver, og i hvilke enhver Forandring, ved ny Aktivers Tilkomst og gamles Afgang, nojagtigen anfores, saaledes at de kunne tjene til Efter- retning, naar der fra Universitetets overordnede Bestyrelses Side maatte blive foranstaltet et Eftersyn af Obligationskisten hvori disse Aktiver forvares. Han er derfor overleveret den ene Nogle til nysmeldte Obligationskiste, hvoraf de enkelte Aktiver, naar fornodent gjores, blive at optage eller nedloegqe i Overensstemmelse med de i den allernaadigst approberede jnstrux for Kvcestor § 1 om faadanne Kassesamlinger givne Forskrifter. Som Folge heraf er han med Kvoestor solidarisk ansvarlig for de Aktiver som skulle beroe i Obligationskisten, ligesom han ene er ansvarlig for de Aktiver som det er for- nodent, at Kvcrstor foranstalter udtagne af Obligationskisten og overgiver til ham, i Anledning af Renters Hcevelse, Sogsmaals Anlceg, eller anden Grund. Disse ham overleverede Aktiver bor han, saaloenge de ere i hans Vcerge, saavidt muligt, forvare i den Jern-Pengekiste som af Universitetet er anskaffet i Kassererkontoret, h 7. Ligesom Kassereren ved Oppeborselen af Aktivernes Renter har at rette sig efter de af ham holdte Obligationsboger, der herom til enhver Aid skulle give fornoden Oplysning, saa- ledes skal han den 24de Juni og den 24de December affatte en Restanceliste over de udestaaende Renter, som efter at vcere attesteret af Bogholderen afgives til Kvcestor, der beordrer det videre Fornodne til de resterende Renters Inddrivelse, og flal Kassereren uden soerligt Bederlag besorge de hertil, som ellers ved Inddrivelsen af andre Stiftel- sernes ^ndtcegter, horende Forretninger, naar disse skulle udfores i Kjobenhavn og af Kvcestor overdrages ham. Naar Jndkjob skal skee af Statspapirer, ivcerksoetter Kasse- reren saadant ved Mcegler, efter Kvcestors ncermere Ordre. tz 8. Ved hvert AarS Slutning har Kassereren in triplo at affatte en fuldstcendig Fortegnelse over.samtlige Aktiver efter de forskjellige Klasser hvortil de hore, saaledes indrettet som af Kvcestor foreskrives, hvilken Fortegnelse bliver at attestere af Bogholderen, og derefter et Exemplar af Kvcestor at tilstille Konsistorium, og et andet Universitetsdirektionen, med de Bemærk- ninger hvortil han maatte sinde Anledning, og det tredie at nedlcegge i Obligationskisten til Afbenyttelse ved muligt Eftersyn. Derhos skal Kassereren tilligemed Kvoestor meddele for Kassereren. 163 en udtrykkelig Tilstaaelse for, at de Aktiver som efter disse Fortegnelser skulle findes i Obligationskisten, i den ere tilstede. tz 9. Ved Oppeborselen af Renter, Landgilde- afgifter, Tiendeafgifter, Iordskyldspenge, og andre Jndtoellinger som skee paa Kontoret, skal Kassereren lade Kvitteringen udfylde og notere af Kassekontrolloren forinden han modtager Pengene. De Penge som tilstilles Kassereren med Posten bor saavidt muligt foranstaltes afleverede paa Kontoret i den soedvanlige Kontortid, og bor han lade Kontrolloren udfylde og notere Kvitteringen for de faaledes modtagne Penge inden han tilstiller Vedkommende samme. Naar Kassereren hcever Penge i de kongelige eller offentlige Kasser, som efter de gjeldende Anordninger udbetales paa Stederne selv, skal han, hvem det i sligt Fald af Kvoestor maa overdrages ene at hoeve og kvittere for Be- lsbet, uopholdeligen efter Modtagelsen nedlcegge dem i sin Pengekiste. § 10. Det ffal fremdeles i de forannoevnte, saavelsom i alle Tilfoelde hvor Kassereren modtager nogen Pengesum for Stiftelserne, voere hans ufravigelige Pligt, hvis Pengene modtages paa Kontoret, da paa Kontordagen, og hvis de undtagelsesvis modtages andetsteds, da paa den sorste Kontordag efter Modtagelsen, at anfore den modtagne Sum i sin Kasse- bog , og derefter opgive den for KassekontroUsren til Notering i Kontrakassebogen. Modtager Kassereren nogen Jndtoegt uden, som ovenanfort, at indfore den i sin Kasse- bog, og bliver det navnligen i Anledning af de generelle halvaarlige Restancelister befundet, at det som Restance henstaaende Belob allerede var indbetalt til Kassereren, men ej af ham taget til Jndtoegt, skal Sagen uopholdeligen af Kvoestor indberettes til Universitetsdirektionen, som, hvis det sindes at der er grundet Mistanke om at Forseelsen hidrorer fra nogenfomhelst Svig, strax removerer Kassereren fra sit Embede, men hvis Forseelsen maa antages at hidrore fra tilregnelig Uagtsomhed, kan ansee ham med en passende Mulkt. § 11. Tilforselerne af Udgifts- og Indtægtsposterne i Kassebogen paa den ene og i Kontrakassebogen paa den anden Side bor af Kassereren og Kasse- kontroUsren inden nceste Dag efter Kontordagen vcere konfererede, og bor begge til gjen- sidig Betryggelse i enhver af disse Boger under deres Haand og med Angivelse af Datum bemoerke, at nysncevnte Boger for den paagjeldende Kontordags Vedkommende ere konfererede og befundne overensstemmende. I de Boger Kassereren har at fore bor han ej tillade sig nogen Rasur, men skulde en Fejl indlobe, bliver samme at berigtige ved en tilfojet Bemoerkning, eller ialt fald den urigtige Tilforsel at underprikke, og det Rigtige at tilfoje mellem Linierne. tz. 12. Af akademisk Fonds Kassebog uddrager Kassereren ugentlig en nojagtig Extrakt over alle Jnd- og Udtoellinger, som han hver Mandag i den paafolgende Uge leverer Kassekontrol- loren til Attestation, hvorefter Tirsdag Morgen et Exemplar af samme bor tilstilles Direktionen , og et andet Universitetets Kvoestor. For Legaternes og de Frue Kirke tilhorende Fonds' Vedkommende afgives ligeledes in 6uplo Maaneds-Extrakter ved Udgangen af hver Maaned, og bor derhos et tredie Exemplar af Legatmasfcns Maaneds-Extrakt afgives til Konsistorium. tz 13. Kassereren bor ej ved Afslutningen af Dagens Beholdning have mere kontant i Kasse end 1VV0 Rbd. for Universitetets Legater, 2VO0 Rbd. for den akademiske Fond, og 1000 Rbd. for Vor Frue Kirkes Fond. Den storre Beholdning som paa Kontordagen er indkommet, indscettes om mu- ligt samme, eller i det seneste den folgende Dag, paa Folium i Nationalbanken, og af- gives den af Nationalbankens Kasserer for den indsalte Sum udstedte Kvittering senest den noeste Kontordag til Universitetets Kvcestor, som opbevarer disse Kvitteringer i en soeregen Portefeuille. De af Kassereren afgivne Anvisninger paa Stiftelsernes Folier i Banken ere alene gyldige naar de ere underskrevne af Universitetets Kvoestor, og har 11* 164 Jnstrux for Kassereren. Kassereren, naar han forelcrgger Kvcrstor nogen saadan Anvisning til Underffrift, at opgive, til hvilke Udgifter samme behoves, saa og at levere en Note over Anvisningen, som Kvcestor ligeledes bevarer i forncevnte Portefeuille. Kontrabogerne med Bankens Bogholdere, som ere i Kassererens Vcerge, bor jevnligen, idetmindste engang hver Maaned, afgives til Kvcestor for at konfereres med den Kassebeholdning som Kassereren efter de indgivne, af Kasfekontrolloren attesterede, Extrakter skal have i Behold. tz 14. De af Kassereren forte Kasseboger, bilagte med behorige Beviser, udgjore hans Kasseregn- staber. som blive at undergive Revision og Decision tilligemed Hovedregnskaberne. Re- visors Udsættelser har Kassereren at besvare inden 3 Uger efter deres Modtagelse. Skulde i Aarets Lob nogen Fejl i Kassebogen blive bemcerket, og Kassereren af Kvcestor blive beordret at berigtige samme, da bor han foretage saadan Berigtigelse, dog at han, hvis Ordren for ham medforer noget Ansvar som han troer ikke retteligen at vcrre ham paalagt, til Kvcestor kan indgive sin Remonstration herimod, som derefter af denne bliver at forelcegge Universitetsdirektionen til Afgjorelse. § 15. Kassereren har at betragte Universitetets Kvcestor som sin ncermeste Foresatte, i Overensstemmelse med de ham kommunicerede Bestemmelser af den for Kvcrstor allernaadigst approberede Jnstrux. Efterat Sekretcer L. Svendsen under Ilte Marts 1837 var paa Direktionens allerunderdanigste Forestilling bleven udncrvnt til Bogholder ved Universitetskontoret, blev Direktionen ved en Skrivelse fra Konsistorium meddelt, at det i Samme var kommet under Sporgsmaal, om der kunde antages at vcere ffeet nogen Forandring i Konsistoriums Ret til at udncrvne de underordnede Embedsmcend og Betjente i Universitetets Tjeneste, og iscrrdeleshed dem som anscrttes i Universitetskontoret, og at Konsistorium over bemeldte Sporgsmaal havde indhentet Betcrnkning fra den Kommitte af Professorer der allerede tidligere var nedsat i Anledning af Udkastet til en Jnstrux for Kvcestor. Bemeldte Kommitte havde i sin Betænkning bemcerket, at Konsistoriums Ret til at bortgive alle de underordnede Bestillinger ved Universitetet allerede var begrundet i Universitetets crldste Fundationer og Benaadningsbreve, og at den senere mangsoldige Gange var stadscrstet, senest ved den af Hans Majestcrt den nuregjerende Konge under 14de Juni 1811 udstedte Konfirmation paa samtlige Universitetet meddelte Fundatser, Privilegier, Friheder og Benaadninger. Kommitteen havde udhcrvet, at ligesom de kon- gelige Resolutioner af 25de November og 2den December 1836 ikke antyde, at Hans Majestcrt vilde have Konsistoriet betaget den Det allernaadigst tilsagte Retlighed til at udncevne Betjentene i Kvoesturkontoret, saaledes indeholde de endog en tydelig Tilkende- givelse af det Modsatte, hvilken efter Kommitteens Mening fremgik af Udtrykkene i fsrstncevnte Resolution tz 6 sammenholdt med Resolutionen af 2den December tz 1, thi medens det i den sidstncevnte som noget Nyt fremhceves, at Kvcestor skal udncevnes af Hans Majestoet selv, siges der i den fsrstncevnte blot: „at det bifaldes, at Lønnen for den Bogholder der i den davcrrendes Sted vilde blive at antage maa reglementeres" o. s v., hvorved formentes, ligefrem at vcere henvist til den Fremgangsmaade med Bogholderens Antagelse som foreskrives i Reskriptet af 2den Oktober 1801, hvor det hedder: „Rektor og Professorer maae voere autoriserede til at antage en duelig Person til Bogholder med 300 Rdl. aarlig Lsn." Kommitteen troede heller ikke, at der af den kongelige Resolution hvorved Sekretoer Svendsen blev udncevnt til Bogholder, kunde udledes, at Hans Majestcet -'almindelighed vilde have hine Tilsagn tilbagekaldte, hvortil der ogsaa efter Kommitteens Anskuelse var saameget mindre Anledning, som det ester Forholdenes Natur ikke kunde ansees som rigtigt, at den omhandlede Bogbolderpost blev Bogholderens Udnævnelse. 165 hcevet til et egentligt kongeligt Embede, efterdi den, ifolge Forretningernes Beskaffenhed syntes at henhore til den Klasse af underordnede Betjeninger ved offentlige Stiftelser som omtales i den kongelige Resolution af 24de September 1822. Kommitteen til- fojede, at det maatte ansees for at voere af Vigtighed for Konsistorium, at Bogholderen saavelsom de ovrige underordnede Embedsmoend ikke komme i noget andet Afhængigheds- forhold til Kvoestor, end det som deres offentlige Stilling i sig selv medforer, og at dette lettere vilde kunne forebygges naar deres Valg beroede hos Konsistorium, end naar Kvoestor ved sin Indstilling til den overste Bestyrelse kunde skaffe dem deres Post, ved hvilket sidste de allerede vilde sole sig i et ganske andet Forhold til Universitetets Repræ- sentation og til Kvoestor, end det der i begge Henseender isolge deres Stilling burde sinde Sted. I Henhold til denne Betoenkning, som Konsistorium i alt Væsentligt tiltraadte, androg Samme paa, at Dets Ret til at udncevne de underordnede Embedsmcend og Betjente i Universitetets Tjeneste ikke maatte lide nogen Indskrænkning, og at Direk- tionen, saasremt det ansaaes Fornodent, vilde udvirke allerhojeste Resolution for at Konsistorium, uagtet Hans Majestoet selv havde beskikket Sekretoer Svendsen til Bog- holder, dog i Fremtiden maatte voere berettiget til at besoette denne Post. Efterat senere, under 7de Juli 1833, Sekretoer Svendsen var bleven allernaadigst entlediget fra Bogholdertjenesten, fandt Direktionen sig med Hensyn til det saaledes op- kastede Sporgsmaal foranlediget til forelobigen at konstituere en duelig Mand til at udfore Bogholderforretningerne, indtil det kunde vorde bestemt, hvorledes der med Besoet- telsen af denne Post i Fremtiden skulde voere at forholde. I denne Henseende tilkjendegav Direktionen Konsistorium, at Den maatte ansee det som en Folge af den foregaaende Forandring med Bestyrelsen af Universitetets oko- nomiske Forretninger, at Embederne ved Universitetskontoret for Fremtiden ikke loengere som hidtil kunde voere at besoette af Konsistorium, og Den gav med Hensyn hertil Dette Leilighed til noermere at yttre sig over dette Anliggende. I Skrivelse af 27de Oktober yttrede Konsistorium, noest at henholde sig til sine tidligere ovenfor fremsatte Bemærk- ninger, at Det heller ikke skjsnnede, at Fortabelsen af Dets hidtil hafte Ret til at udnoevne Embedsmoendene i Universitetskontoret var nogen nodvendig Folge af den allerhojeste Resolution af 22de December 1837, ved hvilken Konsistorium blev fritaget for de Samme hidtil paaliggende Forretninger med Hensyn til Bestyrelsen af Universitetets Jordegods og Kapitalformue, eftersom Det dog endnu langtfra ikke er fjernet fra alt Opsyn med og Bestyrelse af de Forretninger som skulle udfores af Universitetskontorets Embedsmoend. Det paaberaabtes i denne Henseende, at Konsistorium i det Hele ved de af Det udnoevnte Inspectores ^usesturse forer Tilsyn med disse Forretninger, at intet af Universitetets Regnskaber kan decideres uden at voere gjennemgaaet af Konsistorium, at ingen voesentlig Forandring i Henseende til Substansen af Universitetets Formue kan foregaae uden at Konsistoriets Betoenkning er bleven indhentet, at visse Belob af de normerede Udgiftsposter ere aldeles stillede til Konsistorii Disposition, og endelig at Konsistorium har en mere umiddelbar Bestyrelse af alle Universitetets Legater, der ud- gjore et flere Gange storre Belob end hele Universitetets egen Kapitalformue. Med Henfyn til at Direktionens Deltagelse i Bestyrelsen af Universitetets Formue efter de seneste Bestemmelser er bleven storre end forhen, da kunde dette, ester Konsistorii For- mening, alene medsore, at Direktionen burde have en storre Indflydelse end forhen paa Besoettelsen af oftnoevnte Embeder, men ikke indeholde tilstroekkelig Grund til den For- andring, at disse Embeder nu skulde besoettes efter allerunderdanigst Forflag til Kongen 166 De okonomiske Embedsmcrnds Forsaavidt det ikke kunde forblive ved den Maade hvorpaa disse Embeder hidtil vare besatte, indstillede Konsistorium derfor in subsillium, at det maatte vorde fastsat, at de bescettes af Direktionen efter Forflag af Konsistorium, som til hver ledig Post da skulde have at indstille 3 af de Kandidater der soge om Posten. Ved allerunderdanigst at foredrage Hans Majestoet de ovenanforte Grunde, paa hvilke Konsistorium byggede den Formening, at Det endnu tilkom den omhandlede Ret, bemcrrkede Direktionen, at det vistnok maa indrommes, at de seneste Lovbud angaaende Universitetets okonomiske Anliggender ej alene ikke indeholde nogen udtrykkelig Tilbage- kaldelse af denne Rettighed, men endog, derved at alene Kvcestors Udnævnelse omtales som Hans Majestoet selv forbeholdt, snarere kunde synes at antyde, at der med de ovrige Betjentes Udnoevnelse ingen Forandring skulde skee. Men et andet Sporgsmaal var, om ikke den allernaadigst approberede forandrede Bestyrelsesmode af Universitetets oko- nomiske Anliggender i sig er uforenelig med Konsistoriets hidtil hafte Ret til at beskikke de Betjente ved hvem de til disse Anliggender henhorende Forretninger skulle udfores, og om altsaa ikke denne Rettighed derved af sig selv maa vcere bortfaldet. Mod denne Anskuelse havde Konsistorium i det Væsentlige paaberaabt sig, at ved den indlraadte Forandring i Bestyrelsen af Universitetets Okonomi var dog ikke al Andel i Samme fra Konsistoriets Side ophort, og at derfor heller ikke Konsistoriets Ret til at beskikke Kontorets Betjente kunde voere ophort. Dette kunde Direktionen imidlertid ikke sinde fyldestgjorende. For at bedomme det opkastede Sporgsmaal maatte man tage i Be- tragtning, i hvilket Forhold Kontorets Betjente, med Hensyn til de dem anviste For- retninger, efter den oeldre Indretning stode, og efter den nugjeldende Indretning staae, til Konsistoriet og Direktionen. De Forretninger som ved Universitetskontoret udsores, bestaae sornemmelig i Erpeditionen af Alt hvad der angaaer Godsadministrationen, af Alt hvad der vedkommer Kasse- og Regnskabsvæsenet, saavel med Hensyn til Universitetets egne, som til Legatmassens Kapitaler og lobende Jndtoegter og Udgifter, og endelig i de aarlige Regnskabers Asioeggelse. Efter den oeldre Indretning sorterede alle disse Anlig- gender under Konsistoriet, der selv afgjorde, eller til Direktionen indstillede alle Sager angaaende Godsvcesenet, selv ved de af DetS Midte valgte Inspeetores ^uoestnrR forte det umiddelbare Tilsyn med Kasse- og Regnskabsvæsenet, og udsatte alle Kapitaler som skulde gjores frugtbringende, samt endelig selv modtog og deciderede alle Regnskaber. For noervoerende Tid er det derimod Kvoestor som sorestaaer Godsadministrationen, og besorger de dertil horende Forretninger udsorte ved de ham underordnede Kontorbetjente og Godsforvaltere, ligesom det og er Kvoestor der forer det umiddelbare Tilsyn med Kasse- og Regnskabsvæsenet, og drager Omsorg for at Universitetets egne Kapitaler gjores frugtbringende, Alt umiddelbart under Direktionens Overbestyrelse; og endelig blive nu samtlige Regnskaber der aflcegges dels af Universitetets Forvaltere, dels i Universitets- kontoret, deciderede af Direktionen. Konsistoriet er derimod vedblevet Bestyrelsen af Legatmassens Kapitaler og hvad dermed staaer i Forbindelse, ligesom Det og er forbeholdt Adgang til, ved de af Det selv valgte Inspeetores (zusssturse, og ved at modtage og til Direktionen at indsende Regnskaberne, at skaffe sig Kundskab om Alt hvad der med Hensyn til Universitetets Okonomi forefalder, samt at afgive de Betoenkninger som Direktionen i vigtige Anliggender ikke undlader at indhente. Ligesom, efter det Anforte, de celdre Forholde ganske naturligen medforte, at Konsistorium beskikkede Universitetskontorets Betjente, saalcenge disse alene udsorte For- retninger som Konsistoriet havde at afgjore og stod til Ansvar for, saaledes vilde det, saavidt skjonnedes, voere ligesaa unaturligt og stridende mod de nu indtraadte Forholde, Udnævnelse. 107 at Konsistorium skulde vedblive at beskikke disse Betjente, efterat saa stor en Del af deres Forretninger ikke loengere hore under Konsistoriets Asgjorelse, at altsaa Direktionen skulde fra en Den underordnet Autoritet modtage de Betjente ved hvilke Den skulde lade udfore de Forretninger Den ene har at asgjore, og hvorfor Den staaer til Ansvar. Men fljont det ifolge det her Anforte maatte ansees klart, at Konsistorium ikke kunde vedblive at udove Rettigheden til at besoette de omhandlede Poster, faa kunde denne Rettighed dog heller ikke antages, ved de forandrede Forholde ligefrem at vcere gaaet over til Direk- tionen, efterdi Denne ikke har erholdt den hele Bestyrelse af alt hvad der forhen hsrte under Konsistorium, hvorimod Dette fremdeles har at vaage over de betydelige Legatmassen tilhorende Kapitaler, hvis Bestyrelse ogsaa er underlagt Universitetskontoret. Dersom saaledes den Omstændighed, at de Universitetskontorets Betjente tildelte Forretninger henhore for en Del under Konsistoriet, for en Del under Direktionen, medforte, at hverken Hint eller Denne alene kunde beskikke disse Betjente, da kunde denne Vanskelighed ikkun hceves enten derved, at Hans Majestcet selv besoetter Posterne, eller derved at Udnævnelsen skeer ved fcelles Deltagelse af Konsistoriet og Direktionen. Det Forste vilde bevirke, at alle disse Poster maatte gaae over til at blive kongelige Embeder. En saadan Forandring maatte ansees hensigtssvarende, saafremt man ikke kunde vente, at dygtige M«nd vilde konkurrere til disse Betjeninger, med mindre de opnaaede de med et kongeligt Embede forbundne Fordele, navnligen Adgang til Pension for dem selv ved deres Emledigelse, og for deres eventuelle Enker. Men at dette skulde vcere at befrygte, var der ingen Anledning til at antage, og Direktionen kunde derfor hverken med Hensyn hertil, eller med Hensyn til disse Betjentes Stilling og de dem anviste Forretninger, ffjonne at der var nogen Nodvendighed for at forandre deres Poster fra det de hidtil stedse havde vceret, til kongelige Embeder. Skulde derimod Kontorbetjentene anscettes ved fcrlles Deltagelse af Konsistorium og Direktionen, da kunde dette neppe paa en mere hensigtsmæssig og efter de nuvcerende Forholde passende Maade ivcerkscrttes, end saaledes som Konsistorium havde bragt i Forflag, nemlig at Dette ved indtrædende Vakance i en Kontorbetjents Post af Anfogerne om samme foreflaaer tre, af hvilke Direktionen voelger den ene. Med Hensyn til den Konsistoriet underlagte Bestyrelse af Legatmassen, der udgjor en saa betydelig Gjenstand for Kontorforretningerne, kunde det ikke ansees for noget ubilligt Krav, at Konsistoriet havde nogen Andel i Ansættelsen af de Betjente til hvilke Det maa overlade de med hin Bestyrelse forbundne Forretninger, og ved den anforte Forslagsret vilde Konsistorium vinde en Indflydelse paa disse Betjentes Antagelse der hverken kunde vcere anstsdelig for Direktionen som overordnet Autoritet, eller indskrcenke Dennes Frihed i Henseende til Valget paa nogen Maade som lod befrygte, at vedborligt Hensyn paa Duelighed skulde blive tilsidesat; thi Direktionen maatte ansee det for umuligt, at Konsistorium ved alle de tre Det blandt de Ansogende giver Fortrinet, skulde i den Grad forfejle et heldigt Valg, at Direktionen ikke skulde sinde En af disse kvalificeret til at betroes Posten. At Universitetskontorets Betjente antages paa den her anforte Maade, derfor talede ogsaa den Omstoendighed, at derved ikke gjordes storre Indskrænkning end de forandrede Forholde nodvendigen medsore, i en Rettighed som Konsistorium fra de celdste Tider havde voeret i Besiddelse af, som var Det ved flere kongelige Tilsagn udtrykkelig tilsikkret, som Det satte hoj Pris paa, hvis fremtidige Besiddelse, saavidt som de forandrede Forholde tillade, upaatvivleligen vilde bidrage ikke lidet til at bevare Konsistoriets Interesse for den Andel i Universitetets okonomiske Bestyrelse som endnu er Det betroet, og tillige af Samme med Taknemmelighed blive paaskjonnet som et nyt Bevis paa at det var 168 Embedsmand. Arvefcestestjsder. Hans Majestoets Villie, at Universitetets Rettigheder og Privilegier skulde opretholdes, saavidt de kunde bestaae med Universitetets Tarv og passende lade sig forene med de nuvoerende Forholde. Efterat Direktionen med disse Bemærkninger havde henstillet de tvende Alter- nativer til allerhojeste Afgjorelfe, behagede det Hans Majestcet, under Ilte December allernaadigst at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have tilladt, at der, naar Vakance sinder Sted i Kasserer- Bogholder- eller Kassekontrollorposten i Universitetskontoret, maa af Konsistorium for Vor Direktion for Universitetet og de loerde Skoler bringes i Forflag Tre, som Konsistoriet anseer for de dueligste blandt dem der have ansogt den ledigvoerende Post, og at Direktionen af disse Tre maa vcelge og antage den Ene. ^ Anledning af at Kvcestor havde opkastet det Sporgsmaal, hvorledes herefter burde forholdes med Hensyn til Arvefoesteskjoders Udfærdigelse, om nemlig denne skulde flee af Direktionen, eller som hidtil af Konsistorium, hvilket sidste vel efter de forandrede Forholde ikke vilde voere den mest passende Form, men dog efter Kvcestors Mening kunde for de meget faa Tilfoelde af dette Slags som endnu vilde forefalde, forblive uforandret, blev i Konsistorium af nogle af Dettes Medlemmer yttret den Mening, at det allerhojeste Tilsagn i den kongelige Resolution af 22de Decb. 1837 tz 4, hvorefter ingensinde, uden at Konsistoriets Betcenkning forst er bleven indhentet, ssal vorde fore- taget nogen voesentlig Forandring med Hensyn til Substansen af Universitetets Formue, burde komme til Anvendelse ved Foestesteders Overdragelse i Arvefceste, hvilket da vilde medfore, at Sager angaaende deslige Overdragelser fremdeles vilde blive at foredrage Direktionen gjennem Konsistorium, og hvoraf tillige, efter Konsistoriets Formening, vilde blive en Folge, at der ikke vilde behoves nogen Forandring i de trykte Formularer til Arvefcesteskjoder. I denne Anledning tilkjendegav Direktionen under 8de Maj Konsistorium, at Den fandt, at Konsistoriet burde gives Lejlighed til at yttre sig over de Sager fom angaae Afhcendelsen af Universitetets Foestesteder til Arvesoeste, forinden flige Sager blive endeligen afgjorte. Derimod ansaae Direktionen det paa den anden Side for mindre stemmende med de forandrede Forholde ved Universitetets okonomiske Bestyrelse, at Arve- foeste-Skjoderne udfoerdiges og underskrives af Konsistorium, men ansaae det for passende, at de, ligesom ved en anden under Direktionens Ressort staaende Stiftelse er Tilfceldet, udfoerdiges og underskrives af Denne. I Overensstemmelse hermed ere ny Formularer for faadanne Skjoder trykte, efter at voere af Direktionen approberede. Ved Arvefoesteskjsders Udstedelse erlcegges et Gebyr af 6 Rbd. for en Gaard og det Halve for et Hus, hvilket Gebyr hidtil havde voeret fordelt saaledes at Rektor erholdt.........1 Rbd., for et Hus - Rbd. 3 Mk. Kvoesturen eller akademisk Fond .... 2 — _ i Pedellerne ..........2- — i — - _ Universitetskontorets, eller fordum Jordegods- kommissionens, Sekretoer .... 1 — _ - _ Z _ 6 Rbd., for et Hus 3 Rbd.*) Der opstod nu, ifolge nysncevnte Forandring, Sporgsmaal om hvorledes herefter skulde forholdes med de Andele af disse Gebyrer som havde tilfaldet Rektor og Pedellerne, i ') ?vfr. Universitets- og Skole-Annaler 1809, II, 254. Arvefcesteftjoder m. m. 169 hvilken Henseende Konsistorium formente, at Pedellerne burde beholde hvad de hidtil havde nydt, og at der ikke var tilstrækkelig Anledning til at gjore nogen Forandring med Hensyn til Gebyret for Rektor. I denne Anledning tilmeldte Direktionen under 22de December Konsistorium, at Den ikke skjsnnede, at der, efter de i den senere Tid foregaaede Forandringer med Hensyn til Godsets Administration og Arvefoesteskjodernes Udfærdigelse, var tilstrækkelig Grund til i Fremtiden at lade nogen Andel af de omhandlede Gebyrer komme enten Universitetets Rektor eller dets Pedeller tilgode, og at saaledes herefter det hele Gebyr vil blive at beregne den akademiske Fond tilgode, dog at de nuvcerende Pedeller vedblive for deres Embedstid at nyde de dem af oftncevnte Gebyrer tilfaldende Sportler. Efterat Kvoestor havde modtaget den for ham udfcerdigede Instrux, androg han i en Skrivelse ^il Direktionen, at efter hans Formening kunde den Bestemmelse i Jn- struxens 1ste tz hvorefter enhver af Universitetets Kasserer udstedt Kvittering bor noteres af Kassekontrolloren, saa at ingen saadan af ham for Landgilde og Tiendeafgifter udstedt Kvittering stal vcere gyldig mod Universitetet uden saadan Notering, ikke antages, hverken efter dens Ord eller Hensigt, at have forandret de tidligere bestandig fulgte og i For- holdets Natur grundede Regler om Kvoestors Myndighed til, paa den aarlige Godsrejse at modtage Afdrag paa Landgilde og Tiender som Aberne tilbyde, samt om Kvcesturens Befojelse til specielt at bemyndige Universitetsforvalterne til at modtage de Restancer hvis Inddrivelse hos Restanterne overdrages dem; og da disse tvende Forholdsregler saavel hidtil havde vist de heldigste Folger til betydeligen at formindske de udestaaende Afgiftsrestancer paa Universitetsgodset, og forekomme Paadragelfen af ny Restancer, som og herefter vilde vedblive at voere baade til Nytte og Bekvemmelighed for Pderne, og til Gavn for Universitetet selv, indstillede Kvoestor, at han maatte bemyndiges til, ved Bekjendtgjorelsen as Jnstruxens Bestemmelse om Universitetskassererens Kvitteringers Notering, tillige at tilkjendegive Godsets Beboere, at denne Forskrift ikke har nogen Indflydelse paa den hidtil fulgte Fremgangsmaade i ovennoevnte tvende Henseender. I Skrivelse af 17de Februar svarede Direktionen herpaa, at uagtet Den var enig med Kvoestor i at Vedblivelsen af den ovennoevnte hidtil fulgte Fremgangsmaade ikke kunde ansees som stridende mod Ordene i den ovenanforte Bestemmelse i Kvoestors Instrux, maatte Direktionen dog ansee det for aldeles nodvendigt og grundet i Jn- struxens Aand, at det bringes derhen, at alle Afgifter til Universitetet uden Undtagelse erloegges paa Universitetskontoret her i Staden. Da Direktionen imidlertid erkjendte det Vanskelige og maaske Skadelige som en pludselig Forandring i den soedvanlige Frem- gangsmaade vilde medfsre, vilde Den intet have at erindre imod at Kvoestor endnu paa den noermest forestaaende Inspektionsrejse modtog de Belob som Aberne maatte tilbyde paa deres Restancer, dog at det maatte tilkjendegives dem, at de herefter have at er- loegge Afgifterne alene til Universitetskassereren her i Staden, samt at Kvoestor fremdeles bemyndigede Forvalterne til, naar de have at indklage nogen af Aderne for udestaaende Afgifter for Forligelseskommissionen, da at modtage de kontante Afbetalinger som i An- ledning af Indkaldelsen eller ved Exekutionen maatte af Vedkommende tilbydes. Ved en senere Skrivelse af 24de April har Direktionen, paa Grund af oplyste soerdeles Omstændigheder, tilladt at tvende af Universitetsforvalterne maa vedblive som hidtil at oppeboere Tiendeafgifter af visse Sogne, mod at friholde Universitetet for Restancer. En betydelig Forandring med Hensyn til Afgifterne af Universitets- og Kommunitetsgodset er i 1333 bleven forberedet, derved at det er allernaadigst bestemt, 170 Afgiftsmoderationens at den Bonderne hidtil i en lang Roekke af Aar bevilgede Moderation af en Fjerdedel af de planmoessige Arvefoesteafgifter nu skal efterhaanden ophore. Ved kongelig Resolution af 26de Februar 1819 bevilgedes Arvefæsterne af Bondestanden paa Universitetets og Kommunitetets Godser en Moderation af en Fjerdedel af den aarlige Arvefcrsteafgift som efter den allernaadigst approberede Plan af 19de Juni 1795 skulde svares, for de 4 Aar 1818—21, og denne Moderation blev senere ved allerhojeste Resolutioner af 13de Febr. 1824, 7de April 1826, 15de Ian. 1830 og 4de Juli 1834 forlcenget, hver Gang paa fire Aar; dog blev det ved de tre sidstnævnte Resolutioner gjort til Betingelse for at nyde Godt af Moderationen, at ved- kommende Arvefoestere havde modtaget Skjoder udfoerdigede efter de ved kongelig Reso- lution af 4de Novbr. 1825 approberede Formularer for Arvefoesteskjoder paa Gaarde, og de i Overensstemmelse dermed affattede Skjodeformularer for Bolssteder og Huse paa bemeldte Godser, eller og ved en formelig Deklaration havde overtaget de Forpligtelser der indeholdes i disse Skjodeformularer. Det blev derhos ved sidstnævnte allerhojeste Resolution Universitetsdirektionen allernaadigst paalagt, efter foregaaende Brevvexling med det kongelige Rentekammer, at nedlcegge allerunderdanigst Forestilling angaaende om og hvorvidt der maalte vcere Anledning til at bevilge Arvefoesterne paa begge Godserne for bestandig en Nedsættelse i de ved Planen af 1795 bestemte Arve fæsteafgifter. I Anledning af sidstnoevnte allerhojeste Befaling indhentede Direktionen strax Betoenkninger over Sporgsmaalet, saavel fra Inspectores ^usesturse for Universitets- godsets, som fra det theologiske Fakultet for Kommunitetsgodfets Vedkommende, hvilke Betoenkninger derefter under 11te Oktbr. 1834 bleve tilstillede Rentekammeret med Be- gjcering om Dets Formening over Sagen. Begge de omtalte Betoenkninger gik ud paa aldeles at fraraade en Nedsoettelse i Afgifterne for bestandigt, og begge vare byggede paa Grunde der maatte synes meget voegtige. Ilispectores Husesturss oplyste, at Universi- tetets planmoessige Afgift er endog betydeligt mindre end de soedvanlige Afgifter af Foeste- gods, naar saavel Jndscestningssummerne som Hoveriet in naturs, eller de istedetsor dette troedende Hoveripenge, bringes med i Beregning, og gjorde opmoerksom paa, at det vilde voere ubilligt, om den Omstændighed at Universitetets Afgifter oppeboeres paa den Maade som bedst passer med en fri selvstcendig Bondestand, nemlig som en fast Afgift, uden at Besidderen trykkes ved vilkaarligen bestemte Indfoestninger eller ved Hoveri, skulde foranledige at Universitetet tabte den Udsigt som et forbedret Agerbrug, eller For- mindskelse af de kongelige Skatter, kundej give til at den fulde Afgift engang i Tiden kunde vorde betalt, uden at Arvefoesterne trykkedes formeget; at Agerdyrkningen i Tiden kunde bringes faavidt, at Soedens Voerdi meget vilde formindskes i Forhold til Solvets Voerdi eller Pengene, ansaaes for aldeles rimeligt, ligesom og at Skatterne engang vilde blive mindre byrdefulde, men i forstnoevnte Tilfoelde vilde Universitetet, hvis Afgiften for bestandig var nedsat, ikke kunne afholde sine Udgifter, men maatte, istedetfor at kunne opkroeve den almindelig bestemte fulde Afgift, som da vilde vcere meget billig, enten falde Statskassen til Byrde, eller af Mangel paa Fonds ikke kunne virke til- borligen for sit Formaal. Det blev fremdeles bemoerket, at en soeregen Ubillighed mod Universitetet, ved at betage dette en Fjerdepart af Afgifterne, vilde ligge deri, at Uni- versitetet, isoerdeleshed i den forbigangne Tid, i det Hele taget har bestemt Rekogni- tionerne, d» e» Kjobefummerne ved Overgang til Arvefceste, meget lavt, netop med Hensyn til de hsje Afgifter, men da Folgen heraf nu ikke lcengere kan hoeves, eftersom de allerfleste Gaarde allerede ere overdragne i Arvefceste, vilde en bestandig Nedscettelse i Afgifterne endog voere en Uretfcerdighed mod Universitetet; samt at, saaloenge Modera- Ophor. 171 tionen kun er temporoer, kan Universitetet ved Hjelp af samme haabe at bevirke en eller anden hensigtsmoessig Forandring i det bestandige Forhold til Bonderne, hvilken kan vcere til disses Gavn ialmindelighed, uden at man dog kan faae den Enkeltes Samtykke dertil; men dette Middel til at indvirke paa Bonderne vilde ophore, saafremt Ned- soettelsen blev bestemt for stedse. Det theologiske Fakultet yttrede i sin Betoenkning, at Aarsagen til det Misfor- hold der for Tiden vistnok kan antages at sinde Sted mellem Flerheden af Kommunu tetsbondernes Kaar og den dem paahvilende Afgift ingenlunde bor soges i bestandig ved- varende, men ikkun i forbigaaende Forholde, nemlig dels i den Progression hvori de kongelige Skatter paa Landejendommene ere forhojede i de senere Aar, dels i det lave Trin hvorpaa vore Bonders Agerbrug endnu stedse besinder sig. En successiv Forrin- gelse af de paahvilende Byrder og en successiv Fremskriden af Agerbruget tor imidlertid forventes, og i dette Tilfoelde vilde Forholdene upaatvivlelig faaledes forandre sig, at den nedsatte Afgift da vilde, til betydeligt Tab for Stiftelsen, blive ulige mere uproportio- neret til Landejendommenes Vcerdi, end den fulde Afgift nu kan ansees for at vcere. Fakultetet ssjonnede derfor ikke rettere, end at en temporcer Nedsoettelfe netop er den Fremgangsmaade der paa ligelig Maade varetager baade Stiftelsens og dens Arvefæsteres Tarv. Fakultetet hentydede derhos til de scerdeles betydelige Understoltelser som Kommu- nitetet tidligere har ydet, og fremdeles aarligen yder Universitetet, og hvor betcenkeligt det vilde vcere, medens Universitetets Udgifter i Fremtiden snarere kunne ventes at ville foroges end formindskes, at ivcerkscette en Foranstaltning der maalte befrygtes, betyde- ligen at ville fvcekke Kommunitetets Evne til i den kommende Tid at understotte Uni- versitetets Virksomhed. Det kongelige Rentekammer havde i den af Samme under 7de April 1838 af- givne Betoenkning ikke indladt sig paa at besvare Sporgsmaalet i dets fulde Omfang, hvilket vilde forudsoette et nojagtigere Kjendskab til Lokalforholdene end Kollegiet uden specielt anstillede Undersogelser, hvortil Det ikke havde anseet sig bemyndiget, kunde vcere i Besiddelse af. Men da det for Godsejeren altid er sikkrest, ikke for bestandig at re- noncere paa nogen Rettighed, og da Arvefcesterne for det Forste ere hjulpne med en fortsat temporoer Moderation, yttrede Kammeret, at det vel vilde voere rigtigst, nu at indskroenke sig til en Begunstigelse for et lignende Aaremaal som hidtil, i hvilket, om det skulde allernaadigst befales, en alsidig Undersogelse af de scerlige Forholde kunde med modent Overloeg sinde. Sted. Direktionen skjonnede ikke rettere, end at de af Universitetskvoesturen og det theologiske Fakultet anforte Grunde for ikke at lade Afgiftsmoderationen gjelde for be- standig, vare aldeles afgjorende, og da nu tillige Erfaringen syntes at vise, at det langt fra ikke vilde voere umuligt, selv i en ikke fjern Periode, at bringe Bonderne til at be- tale de fulde planmcessige Arvesoesteafgifter, idet det nemlig var lykkedes Kvoestor Pro? fessor Bang, saaledes at faae de tidligere udestaaende meget betydelige Afgiftsrestancer inddrevne, at der ved Slutningen af Aaret 1837 saa godt som ingen Restancer havdes paa hele Universitetets Godser, med Undtagelse af de 10 til 12 Aar gamle Restancer, for hvilke Universitetet har modtaget Obligationer, hvilke imidlertid Professor Bang haa- bede, snart ligeledes at faae inddrevne, saa troede Direktionen saa meget mere at burde paa det bestemteste fraraade, at den hidtilgjeldende temporoere Afgiftsmoderation skulde udstroekkes til at gjelde for bestandig. I Henseende til Moderationens Forloengelse paa et bestemt Antal af Aar, havde Direktionen, efterat det Tidsrum hvori samme ved allerhojeste Resolution af 4dt Juli 173 Afgiftsmoderationens 1834 var bevilget, med Aaret 1837 var udlobet, desangaaende modtaget Betcenkninger saavel fra Kvoestor som fra det theologiffe Fakultet. Begge Betcenkninger gik ud paa, ved i Henhold til de ovenanforte Grunde paa ny at fraraade Afgiftsmoderationens Til- staaelse for bestandig, tillige at anbefale Venderne til, paa et lignende Aaremaal som hidtil, endnu for denne Gang at forundes en temporoer Moderation, eftersom de samme Grunde der hidtil kavde gjort en faadan tilraadelig endnu vare tilstede. Det var navn- ligen af Professor Bang fremhcevet, at i den senere Tid flere betydelige Uheld ere ind- trufne, der have maattet soette Bonderne tilbage, f. Ex. den stcecke Storm som i Ho- stens Tid 1835 anrettede betydelig Skade paa Sceden, og den i Vinteren 1836—37 indtraadte Fodermangel, ligesom flere extraordinoere Paalceg have fundet Sted, saasom Udskrivning af Furage og Marschpenge, samt af Vidrag til Udgifterne ved Stænder- forsamlingen, hvortil kom, at Kornpriserne i de senere Aar have voeret temmelig betyde- ligt lavere end Kapitelstaxterne hvorefter Arvefoesteafgifterne erloegges. Professor Bang bemcerkede, at disse Grunde vel kunde synes at tabe deres Voegt derved, at Kvoesturen i de sidste 3 Aar havde kunnet inddrive omtrent 13000 Rbd. af de udestaaende Restan- cer, faaledes at der ved Slutningen af 1837 hos Bonderne ikkun udestode nogle faa Hundrede Rbd. af Landgilden for det sidste Aar 1836, hvorved bemcerkedes, at efter det hidtil Vedtagne opkroeves Landgilden for det foregaaende Aar forst i det folgende, esterat Kapitelstaxten er sat, og uagtet denne Inddrivelse af en saa betydelig Sum, for flere Bonder 2 til 3 Aars Afgift, var ingen Mand af Universitetet sat fra Gaarden; men det var paa den anden Side erindret, at den Alvor hvormed Inddrivelsen var fleet, idet i de to forste Aar noesten Halvdelen af Yderne maatte indkaldes for Forligelses- kommissionen og Flere sagsoges, havde bragt dem til at anstrcrnge sig til det Yderste, ligesom endel havde maattet gjore Laan for at betale de crldre Restancer; og da der endnu stod tilbage at bringe Universitetsbonderne dertil at de betale den tredie Part af Aarets Afgift i samme Aars Efteraar, hvilket de skulle ester de ny Skjodeformularer, faavelsom at inddrive en Del af den gamle Restancegjeld, endnu omtrent 10000 Rbd., for hvilken Gjeld man i sin Tid maatte modtage de saakaldte Landgilderestanceobligatio? ner med Pant i Ejendommene, havde Professor Bang yttret den Overbevisning, at der idetmindste vilde medgaae et Tidsrum af flere Aar, inden Universitetsgodset, selv under temmelig heldige Konjunkturer, vilde komme faaledes til Kroefter, at man uden Ubillig- hed mod Yderne og Skade for Stiftelsen kan indfordre den fulde planmæssige Afgift. Under disse Omstændigheder maatte Direktionen ansee det for ligesaa gavnligt for Stiftelserne som nodvendigt for Bonderne, at Afgiftsmoderationen forlængedes paa et lignende Aaremaal som det hvori samme flere Gange havde voeret tilstaaet, dog maatte, faavidt Direktionen skjonnede, den samme Betingelse med Hensyn til de ny Skjode- formularers Vedtagelse, som hidtil havde voeret foreskrevet, ogsaa fremdeles vedblive. I Henhold hertil indstillede Direktionen allerunderdanigst: om de Arvefcestere af Bonde- standen paa Universitetets og Kommunitetets Godser paa hvis Ejendomme den ved aller- hojeste Resolution as 4de November 1825 approberede Formular for Skjoder paa Gaarde, og de i Overensstemmelse dermed affattede Formularer for Skjoder paa Bols- steder og Huse, ere eller maatte blive anvendte, maatte endnu i 4 Aar, nemlig i Aarene 1838—41, allernaadigst forundes en Moderation i den dem paahvilende planmcessige Arvefcesteafgift af en Fjerdedel af dennes fulde Belob. Under 8de Maj blev derefter allernaadigst resolveret som folger: Vi ville allernaadigst have de Arvefoestere af Bondestanden paa Universitetets og Kommunitetets Godser paa hvis Ejendomme den ved allerhojeste Resolution Ophor. Bygninger. 173 af 4de Novbr. 1825 approberede Formular for Skjoder paa Gaarde, og de i Overensstemmelse dermed affattede Formularer for Skjoder paa Bolssteder.og Huse, ere eller maatte blive anvendte, bevilget endnu for de 4 Aar 1838, 1839, 1840 og 1841 en Moderation i den dem paahvilende planmæssige Arvefoesteafgift, paa den Maade, at for Aarene 1838 og 1839 eftergives en Fjerdedel af det fulde regulerede Afgiftsbelob, og for Aarene 1840 og 1841 en Ottendedel af bemeldte Afgiftsbelob; hvorimod for Aar 1842 og de fol- gende Aar bliver af Arvefoesterne at erloegge den fulde ved den allernaadigst approberede Plan af 19de Juni 1795 fastsatte Arvefcesteafgift. Endelig er al bemoerke, at ny og reviderede Iordeboger, saavel for Universitetets Gods, som for dets Tiender, ere af Kvcestor foranstaltede udarbejdede, og Afskrifter deraf indsendte til Direktionen, af den forstncevnte' i Januar 1838, af sidstnoevnte i Januar 1839. Ved den i Aarbogen for 1837 meddelte Beretning om den foretagne Omdan- nelse af Kommum'tetsbygningen og dens Indretning, navnligen til Lokale for Universi- tetets zoologiske og mineralogifle Musoeer, er (S. 127) forelobigen bemoerket, at der til dette Bygningsforetagende var medgaaet et langt storre Belob end dertil forud var be- regnet, ligesom at det under Arbejdet fandtes nodvendigt at foretage betydelige Repara- tioner saavel paa Bygningens Ydermure som paa Taget, hvilket sidste navnligen maatte aldeles omloegges. Herom kan nu tilfojes folgende noermere Underretning, at til Byg- ningens Omdannelse, som var forud beregnet og allernaadigst approberet til 13500 Nbd., i Virkeligheden medgik 18528 Rbd. 24 Sk., hvorhos til Ydermurenes Reparation an- vendtes en Bekostning af 993 Rbd. 6 Sk. og til Tagets Omlcegning 2272 Rbd. 16 Sk., ialt til Reparationerne 3265 Rbd. 22 Sk. Da Universitetet herefter vilde er- holde Bygningen overladt noesten udelukkende til sin Benyttelse, fandtes det ikke billigt eller passende, at Kommunitetet udredede mere end i det Hojeste Halvdelen af bemeldte Reparationsudgifter, og det blev derfor, efterat Direktionen havde nedlagt allerunder- danigst Forestilling, ved kongelig Resolution af 23de Marts, ved hvilken den oven- nævnte forogede Bygningsudgift saavelsom Reparationsomkostningerne bleve allernaadigst approberede, tillige bestemt, at ikkun Halvdelen af sidstnoevnte Omkostninger skulde boeres af Kommunitetet, den ovrige Halvdel, saavelsom det Belob hvormed Bygningsudgiften havde oversteget Overslagssummen, af den akademiske Fonds Overskud for 1837. I den botaniske Have er i 1838 udfort et betydeligt Bygningsarbejde ved Op- forelfen af et nyt Voexthus. Det ene af de to i Haven voerende Voexthuse, det saakaldte Kapffe Hus, var i de senere Aac bleven i den Grad af ?Elde forfaldet, at det, efter i loengere Tid at have voeret ubrugeligt, i 1837 havde maattet aldeles nedbrydes. Da et lavere Voexthus, fornemmelig skikket til deri at opelske Planter af ringe Hojde, aldeles ikke kunde und- vceres, indkom fra de botaniske Professorer Forflag til Opforelse af et nyt. Efter et foranstaltet Overflag vilde et faadant Voexthus, inddelt i tre Afdelinger, den midterste bestemt til at ophedes med varmt Vand efter den nyeste som fortrinlig erkjendte Me- thode, de to andre til at varmes ved de soedvanlige Rogkanaler, medfore en Bekostning af omtrent 3242 Rbd., hvilken Bekostning det antoges at kunne uden Vanskelighed til- vejebringes, idet af Havens normerede Indtoegter i 1837 var besparet et Belob af 800 Nbd., og der var Udsigt til at der af dens Indtoegter for 1838 kunde ved streng Okonomi 174 Bygningsforetagender. bespares idetmindste et lignende Belsb, hvorefter det formentes, at det Dvrige vilde kunne afholdes af den til Universitetets extraordincere Udgifter normerede Sum, eller ialt- fald af Havens Jndtcegter i Aarene 1839 og 1840. Efterat Konsistorium herover havde indhentet Kvoestors Betcenkning — der ansaae det for rigtigst, at den omtalte Bekostning tilvejebragtes dels ved Hjelp af de for Haven i 1837 besparede 800 Rbd., forsaavidt allerhojeste Tilladelse kunde erholdes til at disse kom den botaniske Have istedetfor akademisk Fond tilgode, dels ved et Forskud af sidst- nævnte Fond af 2400 Rbd., der da maatte tibagebetales ved at indeholde 800 Rbd. af Havens Normalsum i hvert af Aarene 1838, 39 og 40 — og ligeledes Betænkning fra Hosbygmester Etatsraad Koch, der antog at der i nysncevnte Overslagssum kunde bespares 400 til 600 Rbd., androg Dette paa at et nyt Vcexlhus maatte opfsres i den forestaaende Sommer, og at Bekostningen, der saaledes antoges ikke at ville overstige 2800 Rbd., maatte udredes paa den af Kvcestor foreslaaede Maade, dog saaledes at dertil anvendtes, foruden de 800 Rbd. af Havens Besparelse for 1837, og 800 Rbd. af dens Jndtcegter i 1838, endvidere 600 Rbd. af sammes Jndtcegter for hvert af Aarene 1839 og 40, og at, forsaavidt en stsrre Sum end 2800 Rbd. skulde medgaae, det Overskydende maatte udredes af hvad der er normeret til Universitetets extraordincere Udgifter. Med Hensyn til at det i det allernaadigst approberede Normalreglement er be- stemt, at intet af de enkelte Jnstituter ved Universitetet eller Afdelinger i Regnskabet maa opsamle Beholdning fra det ene Aar til det andet, men at alt hvad der i et Aar maatte spares af de normerede enkelte Udgiftsposter stal indflyde i den akademiske Fond, til Forsgelse af dennes Kapitalformue, blev Sagen af Direktionen foredraget Hans Ma- jestoet Kongen. Direktionen bemcrrkede, at de for den botaniske Have normerede 5500 Rbd. aarlig alene vare kalkulerede paa Havens scedvanlige Fornodenheder, og at i de Beregninger hvorpaa bemeldte Normalsum var baseret, i sin Tid udtrykkelig var er- indret, at deri ikke vare indbefattede Omkostningerne ved ny Bygningers eller Vcexthuses Opforelse. Der vilde derfor vcere megen Grund til for Haven at forvente, at det i dette Tilfcelde, saaledes som i Normalreglementet under extraordincere Omstændigheder er givet Udsigt til, maatte allernaadigst tillades, at Besparelsen i Havens Normalsum for det foregaaende Aar maatte komme Haven selv istedetfor den akademiske Fond tilgode, og det saameget mere som denne i det foregaaende Aar havde avanceret en meget be- tydelig Kapital og ligeledes i 1838 kunde forventes at faae et anseligt Overskud. Det behagede derefter Hans Majestoet under 8de Juni allernaadigst at bifalde Direktionens allerunderdanigste Indstilling: at der i den botaniske Have i forestaaende Sommer, istedetfor det nedrevne faakaldte Kapske Voexthus, opfores et nyt Vcexthus efter den allerunderdanigst fremlagte Tegning, og at dertil anvendes indtil de paa det optagne Overflag beregnede 3242 Rbd., samt at denne Sum udredes saaledes, at dertil afgives 800 Rbd. af den botaniske Haves besparede Jndtcegter for 1837, og at 2000 Rbd. foreflydes af den akademiske Fond, og senere erstattes denne derved at der indeholdes 800 Rbd. af bemeldte Haves Jndtcegter for 1838, og 600 Rbd. af sammes Jndtcegter for et- hvert af Aarene 1839 og 1840, hvorimod det som Bekostningen maatte overstige 2800 Rbd. tilskydes af hvad der er normeret til Universitetets extraordincere Ud- gifter. Da den til Bygningen virkelig medgaaede Sum var 3090 Rbd. 24 Sk., er et Belsb af 290 Rbd. 24 Sk. udredet af nysncevnte Normalsum for Universitetet, ligesom 800 Bygningsforetagender. Regnflab. 175 Rbd. af Havens Besparelse for 1837. Men da Haven ved Regnskabets Afslutning for 1838 fandtes ikke at have en storre Beholdning til Afdrag paa de «f den akademiske Fond foreskudte 2000 Rbd., end 321 Rbd. 54 Sk., er af bemeldte Forskud endnu til- bage urefunderet et Belob af 1678 Rbd. 42 Sk., hvilket altfaa saavidt muligt vil vcere at afdrage i Aarene 1839 og 1840. I Sommerens Lob fandt en betydelig Reparation Sted paa Opgangen til Tri- nitatis Kirkes Taarn, der befandtes hojst brostfceldig, ncermest foranlediget ved at den russiske Srorfyrste under hans Ophold her i Staden forventedes at ville tage Taarnet og det dervcerende Observatorium i Ojesyn, hvilket iovrigt ikke stete. Den dertil med- gaaede Udgift, 356 Rbd. 48 Sk., blev udredet af Normalsummen til extraordincere Ud- gifter, da den til Bygningernes Vedligeholdelse normerede Sum ikke dertil var tilstrækkelig. Da det maatte ansees onskeligt, at der havdes en erfaren og bekjendt Bygnings- kyndig til at fore stadigt Tilsyn med Universitetets Bygninger, har Direktionen under 15de Maj 1838 antaget Hofbygmester Etatsraad Aoch til at fore saadant Tilsyn, saavel med Universitetets Bygninger her i Staden, som med dets Kirker, herunder indbefattet den Frue Kirke tilhorende Hvidovre Kirke, saaledes at han derfor nyder, foruden Erstat- ning for Rejseomkostningerne, en Godtgjorelse af 25 Rbd. kvartaliter, der bliver at ud- rede af de tvende til Universitetsbygningernes og Kirkernes Vedligeholdelse allernaadigst reglementerede, Kvoestors Bestyrelse underlagte, Summer af respektive 2400 og 2200 Rbd., af hver med det Halve. Efter et senere Andragende fra det theologiske Fakultet, har Direktionen under 22de Januar 1839 bemyndiget Dette til paa lige Maade at antage Etatsraad Koch til at fore Tilsyn med Kommunitetsbygningen og Regensens Bygninger, mod et aarligt Honorar af 60 Rbd. af Kommunitetets Kasse. I Aarbogen for 1837 kunde Universitetets Regnskab for dette Aar ikke meddeles, da det dengang endnu ikke var afsluttet, ligesom dette ogsaa nu er Tilfceldet med Regnskabet for 1838, som derfor forst i den folgende Aargang af dette Skrift kan meddeles. Paa efterstaaende Oversigt over Universitetets Jndtoegter og Udgifter i 1837 ere tillige i egne Rubriker tilfojede de ved Normalreglementet for enhver Post be- stemte Summer, samt en Angivelse af hvormeget den virkelige Indtcegt og Udgift har vceret storre eller mindre end Normalsummen. 176 Regnskabet Universitetets Jndtcegt i 1837. Virkelig Normal- Mere Mindre Jndtoegt. summen. end Normalsummen. Rbd. Sk. Rbd. Sk. Rbd. Sk. Rbd. Sk. 1. Jndtcegter af Jordegods og Tiender^ ...... 61423 44 44180 17243 44 2. Renter af Kapitaler . . . 3840 3 2440 1400 3 3. Studiiskat og Kathedratikum 4651 22 4700 48 74 4. Almanakforpagtningen . . 3700 - 3700 5. Legatrenter (Juliane Maries til Professor art. obstetr., Rostgaards til Prof. kost- AsrlZianuS) Hoppners og Bartholins til Huslejer) . 949 67 1197 48 247 77 6. Refusion for Universitetets Skifteret...... 202 - 200 2 - 7. Leje-Indtcegter (Husleje af den polytekniske Lcereanstalt, af det Moltkeske Mufceum og nogle Private) .... 750 - 935 185 - 272 86 270 2 86 9. Af Oresunds Told . . . 241 44 240 1 44 10. Dekanats-Jndtcegter . . . 303 89 230 73 89 11. Embedsafgifter^ .... 1567 77 990 577 77 12. Tilfoeldige Jndtcegter (Testi- monia publ., Arvefoesteskjs- der, Kaldsbreve, Examens- afgifter)...... 459 61 370 89 61 13. ^ Procenten af Legaterne 1689 26 1700 10 70 14. 2Eldre Bidrag fra Kommu- nitetet ...... 8021 59 7707 48 314 11 15. Sammes ny Bidrag. . . 10000 - 10000 Summa Jndtoegt 98073 2 78860 19705 31 492 29 492 29 Indtcegtens Overskud over Normalsummen . . . 19213 2 Naar til dette Belob lcegges det paa den modstaaende Side anforte Belob som de ordincere Udgifter have vceret under Normalsummerne...... 1079 39 Bliver Overskuder af de ordincere Jndtcegter over de ordincere Udgifter . ......... 20292 41 ! Zlarsagen til det betydelige Overskud er fornemmelig den fordelagtige Kapitelstaxt, derncrst ogsaa Berigtigelse as Fordebogen og den ved enkelte Fcestesteders Overdragelse i Arvefceste indvundne hsjere Afgift. 2 Af Byskriver-Embedet paa St. Croix, Klokkerembederne ved Frue og Trinitatis Kirker, og Graverembedet ved Assistenskirkegaarden. for 1837. 177 Universitetets Udgift i 1837. Vil^el S, Normal- Mere Mindre ss summen. end Normalsummen. Rbd/ Sk. Rbd. Rbd. Sk. Rbd. Sk. 1. Gager af den ordinoere Ga- geringssum^..... 42451 64 40600 1851 64 2. Gager og Pensioner af Lx- traorciingrium^ ...» 5240 56 5600 359 40 3. Gage til Kvcestor .... 606 - 600 6 - 4. Dito til Konsistoriets Referen- darius, Sekretarius og Fuld- mægtigs ...... 606 - 600 6 - S. Honorar for Programmers For- fattelse...... 101 100 1 - 6. Gage ril Prosektor . . . 202 300 93 - 7. Dito til Revisor .... 404 400 4 - 8. Dito til Pedellerne . . . 80 80 80 - 80 9. liectoris AlsAnitlel Len, 8tl- penclium lieetoris 8ckolX, og kitmulus Libliotkecss 108 110 2 - 10. Husleje til Professorerne 2400 2400 11. Universitetsbibliotheket . . 2320 2320 12. Botanisk Have .... 2171 55 2980 808 41 13. Anatomikammeret .... 239 36 260 20 60 14. Astronomisk Taarn . . . 910 910 15. Den physiff-kemiske Instru- 16. mentsamling ..... 225 - 150 75 - Universitetskontoret . . . 3295 64 3300 4 32 17. Iordebogsudgister .... 10504 52 12000 1495 44 18. Bygningsudgifter .... 3000 3000 19. Adskillige Udgifter (ved Kon- sistorium, for trykte Sager, Pensioner til Professorenker, samt mindre Gratialer og 20. Understottelser) .... 933 10 1150 216 86 Extraordincrre Udgifter . . 1981 24 2000 18 72 Summa Udgift 77780 57 78860 1944 48 3023 87 Universitetets Udgift i 1837. 1944 43 Udgiften har voeret mindre end Normalsummen 107h 39 1944 43 Udgiften har voeret mindre end Normalsummen ........107h 39 - Paa Grund af flere aldre ikke normalmassige Gager kan Normalreglementets Bestemmelse endnu ikke ganske overholdes. * Denne Sum, som er bestemt „til Universitetets Nytte og videnskabelige Formaals Fremme", altsaa navnligen til Gager for extraordinare Professorer, er hidtil for stsrste Delen optaget af nysnavnte ikke normalmassige Gager, samt tvende Pensioner. ^ Disse tre Gager belobe altsaa ligesaa meget som Kvastors nuvarende Gage. 12 178 Universitetets og Kommunitetets Men hertil komme endnu folgende extraordinoere Jndtcegter: a. For en bortsolgt Grund og et bortsolgt Hus i Fiolstrcede . 7790 Rbd. - Sk. t>. For den solgte Gaard i Kannikestræde. (hm begge Poster se Aarb. f. 1837 S. 128 og 29)" 11425 Rbd. r. S. eller Reprcesentativer ........... 11539 — 24 — c. Kommunitetets Bidrag til at doekke Underbalancen for Aarene 1834, 35 og 36 (isolge kongl. Resol. 25 Nov. 1836) 12716 — 88 — Jalt extraordinoer Indtoegt 32046 — 16 — Og folgende extraordinoere Udgifter: g. Til Omdannelse og Hovedreparation af Kommunitetsbyg- ningen ........ 14160 Rbd. 94 Sk. I>. Nogle tilfceldige Udgifter vedkom- mende de tidligere Aar . . . 1248 — 82 — -— 15409 — 80 — Altsaa extraordincert Overskud 16636 — 32 — Naar bemeldte extraordinoere Overskud........ 16636 Rbd. 32 Sk. loegges til ovennoevnte ordincere Overskud ...... . 20292 — 41 — fremkommer det hele virkelige Overskud for 1837 .... 36928 — 73 — Den akademiske Fonds hele fra Legatmassen afsondrede Formue udgjorde, ifolge Regnskabets Balancekonto, d. 1ste Ian. 1838 i r. S. og Sedl. 117871 Rbd. men af denne Formue var ikkcrenteboerende...... 15321 — 44 Sk. den rentebcerende Kapital skulde altsaa udgjore ..... 102549 — 52 —*) men Universitetet havde den 1ste Januar 1838 i virkelige rentebcerende Aktiver Solv og Sedler 112125 Rbd. 37 Sk., medens det ved Aarets Udgang havde Kassedebetsposter til Belob 9575 Rbd. 81 Sk., efter hvis Fradrag nysncevnte Belob (102549 Rbd. 52 Sk.) udkommer. Denne fordelagtigere Status hidrorer fra den brugte Operation, at Universitetet har gjort Indtoegterne uopholdeligen frugtbringende, og dcekket Kasse- debetsposterne, som forst kom til Udbetaling efter Aarets Udlob, af de i det ny Aar indkommende Jndtcegter. Jovrigt overstiger den ovennoevnte virkelige Aktivmasse af om- trent 112000 Rbd. den ved Normalreglementet kalkulerede rentebcerende Kapital (61000 Rbd.) med 51000 Rbd.") Angaaende Legatmassens Status ved Udgangen af 1837 vides intet vcesent- ligt at tilfoje til hvad i Aarbogen for 1837 S. 129—30 er anfort. Kommunitetets Obligationsmasse, som ved Udgangen af 1836 havde ud- gjort (se Aarb. f. 1837 S. 130): *) Fvfr. Aarb. f. 1837 S. 130. ") Til noermere Oplysning herom bemcerkes, at Normalreglementet, som blev allernaadigst approberet d. 25de Novbr. 1836, var grundet paa Kalkuler som vare indsendte til Direk- tionen i Lsbet af den foregaaende Sommer. Efter Balancekontoen i Regnskabet for 1836 ejede Universitetet d. tste Januar 1837 omtrent 81000 Rbd., og naar hertil loegges den ovenanssrte Forsgelse i 1837 af henimod 37000 Rbd., udkommer den ovennoevnte Sum af henimod 118000 Rbd., hvoraf omtrent 15000 Rbd. vare ikkerenteboerende. Regnflaber for 1tz37. 179 Solv 356975 Rbd. 65 Sk., Repr. 32966 Rbd. 77 Sk. belob ved Aarets Udgang 1837, eller den 1ste Januar 1833 — 372000 — 33 — — 26074 — 83 — altsaa foroget med .... — 15024 — 64 — men formindsket med ..... Repr. 6891 — 90 — eller i det Hele en Forogelse af noget over 8000 Rbd. Kapitalmassen indestod i fol- gende Effekter: kongelige Obligationer og andre offentlige Papirer .... Solv 189933 Rbd. 32 Sk. Panteobligationer .... — 179825 — 40 — Repr. 24045 Rbd. 2 Sk. Laan efter Forstrivninger . . — 2241 — 57 — — 2029 — 81 — — 372000 — 33 — — 26074 — 83 — eller ialt i begge Myntsorter 398075 Rbd. 20 Sk. Det maa bemcerkes, at i Aaret 1837 ere, i Hmhold til den kongelige Resolution af 25de Novbr. 1836, af Bogerne udflettede, dels de oeldre rentefri Forstrækninger til Universitetet, til Belob 168069 Rbd. 5 Sk., dels tvende rentebcrrende Gjeldsposter til den botaniske Have og akademisk Fond af ialt 5058 Rbd. 35 Sk.; til Universitetet er indbetalt, foruden de bestemte aarlige dels oeldre dels nyere Bidrag, af ialt omtrent 18000 Rbd., endvidere den ovenanforte Sum til at dcekke Universitetets oeldre Underbalance, der blev opgjort til henimod 13000 Rbd. For at kunne proestere disse Udbetalinger maatte i Banken optages et Laan af 5000 Rbd., hvilket ved Aarets Udgang 1837 endnu ikke var tilbagebetalt. Under de anforte Kapitaler vare indbefattede Overformynderiets Midler, til Belob 1729 Rbd. 64z Sk. Solv og 8168 Rbd. 31 z Sk. Repr. Kommunitetets Jndtcegt i 1837 havde voeret ialt Solv 2139 Rbd. 7 Sk., Repr., 84000 Rbd. 13 Sk. hvortil Beholdningen fra det fore- gaaende Aar......— 589 — 81 — — 5647 — 8 — — 2728 — 88 — — 89647 — 21 — Udgiften ialt ......— 2197 — 9 — — 86626 — 21 — Beholdning d. 31te Decb. 1837 — 531 79 — — 1851 — 67 — Blandt Indtoegterne bemcerkes: Renter........Solv 908 Rbd. 12 Sk., Repr. 13448 Rbd. 39 Sk. Indfrielse af Obligationer .. — - — - — — 11717 — 48 — Iordebogsindtoegt..... — - — - — — 9444 — 65 — Tiendeindtoegt...... I I — 37878 — 57 — Ligpenge ........ — — - — — 4923 — 30 — Blandt Udgifterne: Udsatte Kapitaler . . . . . Repr. 22100 Rbd. - Sk. Ligpenge eller Regensstipendiet ....... — 2011 — 56 — For Ligbceringskasfen . . . . — 2149 — 39 — Kommunitetsstipendiet og Alumner- nes Kostpenge..... Solv 346 Rbd. - Sk. — 10101 — 29 — Lsnninger ....... — 240 — 64 — — 6443 — 44 — Gratisikationer og Understottelser — 20 - - — — 452 — - — Broendsels-Udgifter .... — - — - — — 1448 — 44 — Reparation af Bygninger . . 1443 — 80 — 12* Rektoratets Omstiftning. 180 For Syges Kur.....Solv Skatter af Jordegods og Tiender — — af Bygninger ... — Til Kommunitetsbibliothekct . . — saml de anforte Bidrag til Universitetet. - Rbd. - Sk., Repr., 75 Rbd. 90 Sk. 25 — 82 — — 7928 — 93 — - - - — — 584 — 90 — 63 — 92 — — 41 — 40 — Ved den i Efteraaret forestaaende Omskiftning af Rektoratet havde Pro- fessor Larsen i en Skrivelse til Konsistorium gjort opmcerksom paa, at det kunde synes tvivlsomt, hvem Rektoratet efter de derom givne Regler retteligen burde tilfalde. Reskriptet af 18de Juli 1817 tz 7 bestemmer nemlig, at alle Konsistoriales skulle have fakultetsvis Adgang til Rektoratet, efter deres Anciennitet i Konsistorio, og ifolge den kongelige Resolution af 26de Maj 1832*) skal denne Forskrift fremdeles iagttages, dog med den Indskrænkning, at dersom paa den Tid da Rektoratet i den foreskrevne Orden gaaer over fra det ene Fakultet til det andet, den Professor i det ved- kommende Fakultet som har Ancienniteten i Fakultetet, allerede forhen har vceret Rektor ved Universitetet, og der paa samme Tid er i dette Fakult.t en anden Professor som ikke allerede forhen har beklcedt Rektoratet, da skal sidstmeldte Professor for den Gang tiltroede Rektoratet fremfor hin i Ancjennitet celdre Professor. Af en bogstavelig Fortolkning af denne Bestemmelse vilde folge, at den celdre Professor der allerede havde voeret Rektor, ubetinget skulde vige for den yngre Professor i samme Fakultet som endnu ikke havde beklcedt denne Post, uden Hensyn til hvor lang Tid der var forlobet siden hin havde beklcedt Rektoratet; men Professoren skjonnede ikke rettere, end at derved nsdvendigen maatte vcere underforstaaet, at der ikke endnu er forlobet 15 Aar efterat den celdre Professor havde Rektoratet. Da nemlig de citerede Lovbud aabenbar betragte Rektoratet som et Emolument hvortil Konsistoriales have Adgang efter en ligelig fordelt Omgang, hvorefter det i Re- gelen vil tilfalde Enhver af dem hvert 15de Aar, synes enhver Professor rectorsdllis at have en retlig Adkomst til efter denne Tids Forlob igjen at blive Rektor. Efter den tidligere Indretning kunde endog indtrufne Vakancer i et Fakultet foranledige, at Turen til Rektoratet kom tilbage til en Professor efter 10 eller endog 5 Aars Forlob efter at han forrige Gang havde beklcedet det. Men Resolutionen af 1832 tilsigtede just at forebygge, at Ingen, til Prcejudice for de yngre Professorer, skulde saaledes nyde Godt af indtrufne Vakancer; men det syntes da endnu mere naturligt og billigt, at saadanne Vakancer heller ikke kom ham til Skade ved at udelukke ham fra Rektoratet i lcrngere Tid end 15 Aar; dette havde og bestemt vceret forudsat ved de Forhandlinger som gik forud for Resolutionen af 1832, og bestyrkedes endmere ved den for et analogt Tilfcelde givne kongelige Resolution af 11te Marts 1831**). Endelig vilde en bogstavelig For- tolkning af Resolutionen af 1832 lede til at de celdre Konsistoriales ncesten ganske bleve udelukkede fra Rektoratet, fordi de som yngre Mcend engang havde beklcedet det, thi at der i 15 Aar ikke skulde indtrcesse Vakance i et Fakultet og yngre Mcend indtrcede, vilde hore til de sjeldnere Tilfcelde. ') Om denne Resolution se Akd. Tdd. II. 273—76. ") Anforte Sted S. 268—70. Rektoratet. I'estim. pd!. 181 Konsistorium erkloerede sig, ved at indsende denne Skrivelse, aldeles enig med Professor Larsen, og udbad sig, forsaavidt Direktionen maatte vcere af anden Mening, eller det iovrigt maatte ansees nsdvendigt, at der angaaende Sporgsmaalet ialmindelighed maalte erhverves kongelig Resolution. Ved Skrivelse af 29de September svarede derefter Direktionen, at da den konge- lige Resolution af 26de Maj 1832 fornemmelig har haft til Hensigt/noermere at be- stemme den ved Reskriptet af 18de ^uli 1817 forefkevne Rektoratscvklus for ^rotesso- res reetorslnles, saaledes nemlig, at ligesom efter bemeldte Reskript Turen til at til- troede Rektoratet ikke for nogen dertil berettiget Professor kan rykkes lcengere ud end 15 Aar efterat han sidste Gang har bekloedet det, paa den anden Side heller ikke Turen stal tilfalde en Professor efter en kortere Tids Forlob, til Proejudice for en yngre Pro- fessor der endnu ikke har voeret Rektor, faa bor Resolutionen af 1832 forstaaes saa- ledes, at det ikkun er i sidstnævnte Tilfcelde, naar nemlig ikke 15 Aar ere forlobne siden den i Ancjennitet celdre Professors sidste Rektorat, at den yngre Professor som ikke forhen har vceret Rektor, bor foretrækkes ham. Som Fslge heraf vilde, ogsaa efter Direktionens Formening, Konferentsraad Bornemann, der sidste Gang var Universitetets Rektor i Aaret 1823, ved det forestaaende Rektorskifte have Adgang til atter at bekloede denne Post. Da imidlertid Konferentsraad Bornemann frabad sig Valget, faldt dette paa den noeste i Fakultetet, Professor Larsen, hvilket^Valg blev stadfoestet af Direktionen under 23de Oktober. De Forhandlinger som i 1837 og 1838 have voeret forte angaaende det 7^?/- ntvnk'ttTn som, ifolge Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. IV tz^6, enhver ved Universitetet examineret Kandidat skal lsse, forinden han kan fa ae Bestalling paa noget gejstligt eller verdsligt Embede, skulle her ikkun kortelig bersres, da Sagen har faaet sin definitive Afgjsrelfe ved den kongelige Resolution af 11te Januar 1839 om et nyt Sportelreglement, og saaledes egentlig ikkun for en Del vedkommer Aarbogen for 1838. Efter Opfordring fra Konsistorium havde Direktionen, ligesom engang tidligere, saaledes i Begyndelsen af 1837, anmodet samtlige Kollegier og Departementer om at drage Omsorg for at ingen Embedsbestallinger bleve udleverede forinden Vedkommende havde forevist sit testimonium pul)!. Herved modte imidlertid Vanskeligheder, dels fordi Vedkommende ofte ikke vilde erkjende deres Forpligtelse til at lose testimonium pukl., naar de nemlig vare ansatte i Embeder paa hvilke enten ikke var meddelt Be- stalling, eller hvortil ikke udfordredes den Embedsexamen som de havde underkastet sig, dels fordi det ikke altid var let at paafee at Forpligtelsen virkelig blev efterkommet, hvor- til naturligvis den i de nysncevnte tvende Henseender herskende Uvished ikke lidet havde bidraget. Direktionen fandt sig derfor foranlediget til, under 3die Juni 1837, at ind- hente Konsistoriets Betoenkning, faavel med Hensyn til Udstrækningen af den Forplig- telse at lose testimonium pukl., som til det Sporgsmaal, om det ikke, til at fore- bygge de omtalte Vanskeligheder, maatte vcere hensigtsmæssigst at indfors den Forandring, at Betalingen for testimonium pultl. blev affordret enhver Kandidat paa den Tid han underkastede sig Examen, i Forbindelse med Examensgebyret. I sin Svarskrivelse af 17de Marts 1838 henholdt Konsistorium sig, hvad Forpligtelsens Omfang angaaer, til den af Pluraliteten af det juridiske Fakultet, hvis Betoenkning var bleven indhentet, an- tagne Mening, at Forpligtelsen at lose testimonium pukl. paaligger Enhver der, efter 182 l'estim. xudlicum. Forandringer at have taget en Embedsexamen ved Universitetet, anscrttes i hvilketsomhelst kongeligt Embede, hvad enten han derpaa faaer Bestalling eller ikke, og hvad enten der til Em- bedet udfordres Embedsexamen eller ej; i Henseende til selve Erlæggelsen af Gebyret, var Konsistorium enigt i Direktionens Forflag. Esterat Direktionen derpaa endvidere havde indhentet det danske Kancelli's Mening i Henseende til Omfanget af den om- handlede Forpligtelse, og da dette Kollegium ligeledes havde tiltraadt den af det juridiske Fakultet yttrede, og af Konsistorium og Direktionen bifaldte Anskuelse, tilskrev Denne under 16de Oktober 1838 paa ny samtlige Kollegier om at drage Omsorg for at Ved- kommende ved enhver kongelig Ansoettelse tilholdes at forevise del indloste lestimonium pulilieum. Ved den kongelige Resolution af 11te Januar 1839 er ogsaa den af det ju- ridiske Fakultet, Konsistorium og tvende Kollegier antagne Fortolkning af Fundatsen af 7de Maj 1783 Kap. IV tz 6 bleven bekrcrstet ved en udtrykkelig Lovbestemmelse. I Embedsperfonalet have i 1838 adskillige Forandringer fundet Sted. Den 13de Marts afgik ved Doden Professor extraordinarius i Moralphilosophien Poul Martin Miller, 44 A.ir gammel, en almindelig agtet Videnskabsmand, hvis Tab blev i dobbelt Henseende beklaget, da han ogsaa som Digter havde erhvervet et hoedret Navn. Efter at have som Skibsprcrst gjort en Rejse til Kina, blev han i No- vember 1822 udncevnt til Adjunkt ved Metropolitanskolen, fra hvilken Post han i Efteraaret 1826 fsgte og erholdt Entledigelfe for at kunne modtage en Anscrttelse som Professor i Philosophien ved Frederiks-Universitetet i Kristiania, og fra denne Stilling blev han i 1830 kaldet til Danmark, idet han under 12te Oktober udncevnles til Pro- fessor extraordinan'us ved Universitetet. Den Asdodes Post henhorte vel til de ved Normalreglementet bestemte Pro- fessorater (2 i Philosophien), men er dog for det Forste ikke bleven besat, da der ikke fandtes nogen hverken crldre eller yngre Videnskabsdyrker der kunde ansees som dertil al- deles kvalificeret; hvorimod Vakancen har givet Anledning til Anscrttelse af en ny Do- cent i Theologien, til hvem tillige nogle af den Afdodes Forretninger midlertidigen ere blevne overdragne. Paa denne Maade havde tidligere den Del af Moralphilosophien der blev foredraget som Forberedelse til den philologisk-philosophiske Examen, i en lang Ncrkke af Aar vceret besorget af davcrrende Professor i Theologien, den senere som Biskop asdsde P. E. Muller, i hvilket Tidsrum kun var ansat en Professor i Philosophien. Det fandtes imidlertid ikke tilraadeligt at overdrage et saadant Vikariat til nogen af de nu- voerende theologiske Professorer, hvis indskrcenkede Antal af 4 endog gjorde det yderst vanskeligt for dem at overkomme de vigtigste Forelæsninger i Fakultetet, efter de theo- logiske Discipliners nuvcrrende Antal og Omfang. Fakultetet havde derfor i den senere Tid gjentagne Gange gjort opmcerksom paa det Onskelige ja ncrsten Nodvendige i at der ansattes en 5te Docent i Theologien, idet Fakultetet havde bemcrrket, at de nu- vcrrende Professorer, for endog blot at kunne tilendebringe den Kreds af Forelæsninger der nu foredrages for de Studerende — hvilken var temmelig indffroenket og meget kunde onskes udvidet — maatte saaledes anvende al deres Tid, at der ncrsten ikke lev- nedes dem nogen Lejlighed til saadanne litercere Arbejder hvoraf der kunde ventes Frugt for Videnffaberne, og at en faadan Tingenes Tilstand ikke kunde andet end virke meget fladeligt tilbage paa de Studerendes Uddannelse. Disse Forestillinger fandt Fakultetet sig i Embedspersonalet. 183 foranlediget til at gjentage ved i Esteraaret 1837 at indsende en Ansogning fra Lic. Theol. Martensen, om Ansættelse i det theologiske Fakultet, hvilken ogsaa af den Grund var anbefalet, for at Universitetet kunde vinde for sin Tjeneste en Videnskabsdyrker af faa fortrinlig Kvalifikation. Men der modte paa den Tid den uoverstigelige Vanskelig- hed, at der ikke havdes Ressurser til at lonne en saadan extraordincer Docent, da ikke alene den fulde ved det nylig approberede Normalreglement bestemte Sum til de egent- lige Gager, 40600 Rbd., men ogsaa den til Universitetets Nytte og videnskabelige For- maals Fremme normerede extraordincere Sum af 5600 Rbd. — hvilken Sum ellers netop er bestemt til isoerdeleshed at udrede Gagen for extraordincere Docenter som det under scerdeles Omstændigheder bliver nodvendigt at ansoette — var aldeles optaget til at udrede den davcerende Gageringssum, der saalcenge endel tidligere ikke med Normal- reglementet stemmende Gager vedbleve, betydeligt oversteg det ved Normalreglementet Bestemte. Denne Vanskelighed bortfaldt imidlertid ved Professor Mollers Dod, hvorved en Sum af 1200 Rbd. blev disponibel, og da det moralphilosophiske Loerefag, som oven anfort, hverken for Ojeblikket eller sandsynligvis i flere Aar, vilde kunde befoettes med nogen dertil soerdeles kvalificeret Videnskabsmand, og Lic. Martensen, Dont han ikke attraaede eller havde forberedet sig for en Lcererpost i Philosophien, intet havde imod midlertidig at overtage Bessrgeisen af de nodvendigste as de moralphilosophiske Forelæsninger, indgik Direktionen med allerunderdanigst Forestilling om at Lic. Theol. Hans bassen Martensen maatte bestikkes til extraordincer Docent i Theologien under Bencrvnelse af Lektor, og med den Forpligtelse, indtil videre tillige at bessrge de til den philologisk-philosophiske Examen henhorende Forelæsninger over Moralphilosophien — i hvilket Videnskabsfag saaledes for det Forste ikke skulde anscettes nogen Docent — samt heri ved Examen at examinere, saaledes at der tillagdes ham en Gage af 600 Rbd., og derhos, saalcenge han besorger ovenncevnte Forelæsninger, tillige en Godtgjo- relse af 200 Rbd.; hvilken Direktionens allerunderdanigste Indstilling under 21de April blev allernaadigst bifaldet. Universitetets Bogholder Sekretcer -L.. Svendsen er paa hans derom indgivne Ansogning, foranlediget ved at han blev konstitueret til Kontorchef i det kongelige Rente- kammer, under 7de Juli i Naade entlediget fra Embedet, og i hans Sted har Direk- tionen derefter, under 26de s. M., konstitueret Assistent i det kongelige Generaltold- kammer- og Kommercekollegium Orik (Larlsen til Bogholder. Til Notarius ved det juridiske Fakultet har dette, istedetsor Landsoverretsassessor T. Algreen-Ussing, som har fratraadt denne Post, under 20de Ian. 1833 antaget Kan- cellist i det danske Kancelli, senere Kancellisekretcer, Hans Adam Stokmann Faith. Ogsaa ved den polytekniske Lcereanstalt have nogle Anscettelser fundet Sted, faavelsom Forandring i Loerefagenes Fordeling. Jfslge det provisoriske Reglement for Anstalten af 9de Juni 1829 tz 4 skulde An- staltens faste Lcerere i de videnskabelige Hoved-Lcerefag voere 6, nemlig 1 i Physik, 1 i Mathematik, 2 i Kemi, og 1 i Maskinlcere, hvilke Lcerere derhos ifolge den paa- folgende 6te tz skulle udgjore Læreanstaltens Bestyrelse. Endvidere er ved Reglementet anordnet, at der aarlig flulle holdes teknologiske Forelæsninger, dog indtil videre ikke af nogen fast Lcerer, ligesom ved allerhojeste Resolution af 12te Oktober 1830 blev be- stemt, at der skulde antages en Lcerer i Tegningsgeometrien. Efterat Lcereren i Mathe- matik Prof. Schmidten i 1831 var afgaaet ved Doden, og Loereren i Maskinisere Prof. Ursin l 1832 var entlediget, hcwde imidlertid i disse to Loerefag ingen faste Loerere 184 Forandringer vcrret ansatte, men begge voeret besorgede ved midlertidige Loerere, Mathematiken nemlig af Prof. Ramus, og Maskinloeren forst' af Prof. Dyssel, som tillige overtog de Dele af Teknologien for hvilke vare reglementerede egne Forelæsninger, men fra Foraaret 1836 bleve begge de af Sidstnoevnte besorgede Loerefag forelobigen for et Kursus overdragne til de polytekniske Kandidater Vilkens og Hummel, fom delte baade Forretningerne, saaledes at Forstnoevnte overtog Teknologien, Sidstncevnte Maskinloeren, og det Prof. Dyssel tilstaaede Honorar af 800 Rbd., hvoraf Enhver af dem tillagdes Halvdelen. Som Folge af at de tvende Hovedfag Mathematik og Maskinisere bessrgedes af midlertidige Lcerere, havde Anstaltens Bestyrelse, saaloenge dette var Tilfoeldet, ikkun bestaaet af Lcereren i Physik og de tvende Loerere i Kemien, Etatsraad Drsted og Professorerne Zeise og Forchhammer. Da Tiden i hvilken Kandidaterne Vilkens og Hummel saavelsom Kapt. Kellner, der hidtil midlertidig havde foredraget Tegningsgeometrien, vare antagne, med det snart fuldendte Kursus noermede sig sin Ende, androg Læreanstaltens Bestyrelse hos Direk- tionen paa at samtlige ansorte midlertidige Loerere maatte udvirkes fast Ansættelse, saa- ledes at de tvende af dem, hvem dette ifolge Reglementet tilkom, tillige indtraadte i Anstaltens Bestyrelse, med Vedbehold som Gage af hvad de hidtil havde oppebaaret. Efterat Direktionen desangaaende havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling, bleve ved kongelig Resolution af 30te Januar 1838, Kapitajn L. S. Rellner udncrvnt til Loerer i Tegningsgeometrien med 200 Rbd. Gage, Professor Mag. Art. (L. Ramus i Mathematik med 600 Rbd. Gage, saaledes at han tillige indtrceder som 4de Medlem af Bestyrelsen, Polyteknisk Kandidat i anvendt Naturvidenskab I. F.