ll2 VI. Akademiske Beneficier og Legater. D. 'e af det theologiske noevnte Studerende vare Boysen, I. E. I. Jermiin, H. Iurgensen, F. H. Kampmann, C. Kielsen, S. T. i 3die Grad 18 Brix, I. B. Buhl, P. Christensen, C. F. Ebbesen H. C. V. Fogh, L. F. V. Hassing, M. M. Henrichsen, I. T. Jacobsen, F. V. S. Ienscnius, F. L. Melchior, E. I. Nielsen, I. Nielsen, O. Prangen, C. F. Qvistgaard, C. Qvistgaard, I. L. Rohde, I. P. E. Vinther, G. H. Vorm, R. T. fakultet til Alumner af Kommunitetet og Regensen ud Folgende: I Foraaret: s. Til Bolig paa Regensen: Laurberg, O. M. Madvig, P. A. Matthiesen, N. E. A. Nielsen, I. G. R. Pedersen, R. E. b. Til Kommunitetet: i 2den Grad 20: Albrechtsen, N. V. B. Fibiger, P. N. Hagen, I T. Heramb, F. I. C. Hummel, B. O. F. Jermiin, H. C. Iurgenscn, E. F. Liebenberg, A. E. Lunddahl, A. P. Monster, C. C. Nielsen, V! Orlamundt, C. V. Risom, C. M. G. Roth, H. Schsler, V. Slamberg, H. C. Stochholm, O. G. Vad, M. Viehe, F. V. Orsleff, C. S. B. Schroder, P. A. Varming, D. L. C. A. Veiss, C. F. E. Viehe, F. V. Orbek, H. P. i 1ste Grad 19: Colding, P. A. Fischer, I. C. H. Fog, C. D. V. M. Gjelleboll, I. E. Hagemann, M. N. Harder, C. F. Hjort, L. A. Johansen, P. G. R. Klein. H. A. P. Roll, G. Rousing, C. Sinding, P. C. Stilling, I. M. H. F. Philol. Riis, N. E. -Zur. Jessen, I. » s Schleisner, P. Schou, C. F. C. Z! Trier, S. L. Pltkn. Steen, A. Om de 19 ledige Pladser af Kommunitetets nederste Grad vare indkomne 128 Ansogninger, nemlig fra Theologer . 94, hvoraf udnoevntes 13 — Philologer . 1, — Jurister . 5, — Loegestuderende 25, — Polyteknikere 2, — 1, 128, — — 19 Af de 108 som ikke havde kunnet komme i Betragtning ved Beneficiets Ud- deling, tilstodes 21 Theologer, 1 Jurist, 5 Loegestuderende og 1 Polytekniker, ialt 28 Studerende, hver et Gratiale af 20 Rbd. af Kommunitetets Kasse. Akademiske Beneficier. 113 Arnesen, P. Bohse, E. C. Buhl, P. Fog, C. D. V. M. Harder, C. Hjorth, L. A. i 3die Grad 16: Baadstrup, I. A. Breinholm. A. A. Chievitz, I. C. Drejer, S. Duurlov, H. P. Dybdahl, C. P. A. Hansen, Niels Hansen, Nis Langhoff, C. E. E. Licht, H. H. Noeblerod, C- S. Reinhardt, I. C. T. Steenstrup, I. I. S. Sveistrup, H. Vedege, P. H. Zimmermann, H. T. I Efteraaret udnoevntes^ g. Til Regensalumner: Klein, H. A. Riis, N. E. Roll, G. Desuden som Privilegerede: Helms, F. V. Schmidth, H. I. I. Frederiksborgensere. b. Til Kommunitetsalumner: Bjornsen, I. I. Johnsen, G. E. Sivertsen, I. Jsloendere. Faste Gratister: Johannsen, P. Rousing, C. i 2den Grad 19: Balslov, S. T. Blicher, D. N. Bohse, E. C. Boysen, I. E. Brodersen, V. O. Dehlholm, L. C. Eyermann, C. Iurgensen, F. H. Kampmann, C. Kielsen, S. T. Lakjer, L. E. Lange, H. L. Laurberg, O. M. Lyngby, C. A. Mathiesen, N. E. Nielsen, I. G. R. Prangen, F. Schroder, P. A. Varming, D. L. C. i 1ste Grad 17: ^Binzer, F. E. i Bloedel, N. G. Bregendahl, C. A. Friis, D. I. F. ^Haar, H. I. T. Jessen, C. I. ^Krog.-Meyer, C. C. F. Levinsen, C. Llstoe, S. H. / Meier, I. N. t Monrad, C. k Neckelmann, F. G. vSchistz, I. V. Iur. Gram, F. T. I. ^l Buntzen, C. R Lund, P. C. ^ ^ Tolderlund, C. E. Samt desuden de ovennævnte to Frederiksborgensere og tre Jsloendere som Privilegerede. Til de anssrte 17 Pladser i Kommunitetets nederste Grad konkurrerede, foruden de Privilegerede: Theologer . . 86, hvoraf udncevntes 13 jurister ... 5, — — 1 Lægestuderende .17, — — 3 Polyteknikere .2, — — - Agrt. 16, — — - 126, — — 17; af de ovrige 109 erholdt 25 (19 Theologer, 1 Jurist, 4 Loegestdd. og 1 Polytekniker) hver et Gratiale af 20 Rbd. Af deslige Gratialer vare altsaa i Aarets Lob uddelte 53, til et Belob af 1060 Rbd. Extraordincrr Understottelse af Kommunitetet er desuden tillagt 8 Jsloendere, hvoraf 3 tidligere havde nydt det dobbelte Kommunitet. Paa Valkendorffs Kollegium er i Aarets Lob 1 Vakance forefaldet, hvilken i Februar Maaned blev besat med Stds. Theol. P. Stilling. Ved dette Kollegium bemoerkes forelsbigen, at forhenvoerende Alumnus paa Kol- legiet, nuvoerende Etatsraad Estrup, Ridder af Dannebrog, allerede i 1836 har skjoenket Kollegiet en Sum af 1000 Rbd., med den Bestemmelse at den skal anvendes 8 114 Akademiske Beneficier. til Bygningens Udvidelse. Da en endelig Bestemmelse angaaende denne Gaves An- vendelse endnu ikke er taget, forbeholdes den ncermere Beretning herom til en senere Lejlighed. Paa Borks Kollegium ere efterhaanden 8 Pladser blevne ledige ved folgende Alumners Afgang: Kand. Philol. F. C. C. Birch (i 1837), Kand. Theol. H. C. Rast, Stdf. Philol. I. H. Bang, Kand. Theol. C. F. Allen, Kand. Theol.' L. A. C. Knudsen, Kand. Theol. I. C. Schurmann, Mag. Art. D. G. Monrad og Kand. Philol. I. P. C. Sick. I disse Pladser har Konsistorium udncevnt l6de Maj Kand. Theol. P. E. Lind; 4de Juli Stds. Philol. I. C. Espersen; 1?teSept. Kand. Theol. T. F. P. Smith og Stds. Philol. C. C. V. Silfverberg; 14de Nov. Kand. Theol. E. H. Monrad og Kand. Theol. L. T. F. Navn; 22de Dcb. Kand. Theol. I. C. Jacobsen og Stds. Theol. E. H. Hagerup. Paa Ehlers' Kollegium ere i 1838 8 Pladser blevne ledige, og desuden vare 8 nyindrettede Pladser at bescette. De udtraadte Alumner vare: Kand. Iur. F. C. E. Dahlstrom, Kand. Iur. V. B. Hjorth, Kand. Theol. T. Thygesen, Kand. Polyt. C. H. Bjering, Kand. Theol. C. I. Trojel, Stds. Med. N. H. From, Kand. Iur. L. A. Smith og Stds. Theol. P. G. R. Johansen. I disse Pladser udncevnte Konsistorium: 4de April Kand. Iur. L. A. Smith; 16de Maj Kand. Philos. Iapetus Steenstrup, Stds. Theol. A. Synnest- ved, Kand. Iur. A. P. H. Birch, Studiosi Theol. G. Han- sen, P. L. Moller og P. G. R. Johansen; 4de Juli Stds. Med. I. Moller; Ilte — Kand. Iur. P. V. N. Moller; 22de Aug. Kand. Theol. I. A. Caroe og polyteknisk Examinand A. Steen; IZte Sept. Kand. Theol. C. B. Fogh og Stds. Theol. P. C. Sinding; 14de Nov. Stds. Med. H. C. E. Schmiegelov; 22de Dec. Stds. Iur. C. C. Birch og Stds. Philos. H. I. T. Laub. Samtlige vare, som soedvanligt, udnævnte efter Præsentation af de to ncrrmeste Descendenter af Fundators Familie, Amtmand og Kammerherre Grev Knuth og Etatsraad ørsted, med Undtagelse af de 4 sidste af de under 16de Maj anforte, der vare udnoevnte af Konsistorium alene. Det var nemlig kommet under Sporgsmaal, om ikke Konsistorium skulde tilkomme den Ret alene at bortgive alle de 8 nyindrettede Pladser, men da De- nominatorerne af Familien herimod gjorde Indsigelse, kom man overens om, at for forste Gang, og indtil en definitiv Regel var fastsat, skulde de 4 af disse Pladser bort- gives af Konsistorium, de andre 4 af Denominatorerne paa samme Maade som de or- dincere Pladser. Beneficier og Legater. 115 Til at nyde det Hoppnerske Rejselegat har Konsistorium under 27de Juni udncevnt Kand. Theol. D. G. Monrad. I Henseende til Eforierne for de forffjellige Legater er ikke i 1833 foregaaet nogen Forandring. Derimod har Konsistorium under 22de August udncevnt Professor Clausen til Eforus for de under Konsistorii Raadighed stillede Summer (jfr. den kongelige Resol. 22de Decbr. 1837 § 2, i Aarb. f. 1837 S. 124). Angaaende de Forhandlinger som i Konsistorium have fundet Sted med Hensyn til Reglerne for disse Summers An- vendelse, kan isvrigt sees Prof. Clausens „Historisk Fremstilling" osv. S. 177—8l. Patronatet for de Skeelske Legater, som i forrige Aar var tiltraadt af Lands- overretsprokurator H. F. Skeel,, er efter dennes Dod i Efteraaret 1838 overtaget af Kapitajn i Armeen C. Skeel. De i Anledning af den foretagne Regulering af Universitetets hele Regnstabs- og Kasfevcesen anstillede Undersøgelser af samtlige akademiske Legaters fundatsmcessige Bestemmelser have foranlediget, at der for mange af disse Legater, hvis Fundatser enten ikke vare nojagtigen overholdte, eller ikke fandtes tilstrækkelige eller passende efter de nu- vcerende Forholde, eller hvor der i en eller anden Henseende var nogen Uvished, ere, dels ved Direktionsskrivelser, dels ved kongelige Resolutioner, fastsatte noermere Bestemmelser med Hensyn til deres Anvendelse, m. v. Af disse Bestemmelser, af hvilke nogle bleve givne i 1837, uden at de bleve medtagne i Aarbogen for dette Aar, fordi de tildels stode i Forbindelse med endnu ikke afgjorte Sager, skulle de vigtigste her meddeles. Saaledes havde Universitetets Kvoestor og Bogholder med Hensyn til 'valken- dorffs og Ehlers' Kollegier udbedet sig Bestemmelse for, hvorvidt der for Tiden skulde indbetales noget af deres Jndtcegte'r i Professorernes Distributs. Eforus for det forst- ncevnte Kollegium havde bemcerkct, at Professorerne i Aaret 1820 indtil videre havde renonceret paa deres Renteandel til Distributsen, der oprindelig ved Fundators Bestem- melse i 1595 var fastsat til 30 Rdlr., men som i 1820 beregnedes til 80—90 Rbd. aarlig. Del blev nu Spsrgsmaal, hvorvidt de davcerende Professorer ved en saadan Er- klcering ogsaa kunde forbinde deres Eftermcend, og ialtfald for hvilken Tid det oven- ncevnte „indtil videre" skulde forstaaes. Af Ehlers' Kollegii Kapital tilkom Professorer- nes Distributs Renten af 1038 Rbd. 41 Sk., men formedelst Kollegiets okonomiske Tilstand udrededes indtil videre kun det Halve dertil. Herom bestemte Direktionen, som allerede i Aarb. f. 1837 S. 106 og 7 er bemcerket, ved Skrivelse af 14de November 1837, at der fremdeles, og indtil begge Kollegier havde opnaaet en bedre okonomisk Forfatning, skulde forholdes som hidtil, saaledes at der intet uddeles af Valkendorffs Kollegium, og af Ehlers' Kollegium kun det Halve af den fundatsmcessige Distributs*). Ved samme Skrivelse blev givet en Bestemmelse angaaende de Ding>?e og Lilliendalske Legater. De ovennoevnte Embedsmoend havde i Henseende til begge disse Legater udbedet sig Oplysning angaaende Storrelsen af den aarlige Indtcegt n'l Pro- fessorernes Distributs, og derhos, hvad det Bingske Legat angaaer, onffet Bestemmelse ') Ifslge den allernaadkgst approberede Legatfortegnelse (hvorom se Aarb. f. 1837 S. 1^1), udgjorde Valkendorffs Kollegiums samlede Kapital den 1ste Januar 1837 20695 Nbd. /5 S?., og Ehlers' Kollegii 32285 Rbd. 52 Sk. 8* IX, Bingfte, Lillicnd.ilfte og Fulrenske Legater. m.d Hensyn-il ... Afdeling deraf som kaldes „Familie,egal.,. °g .r forbehold. Fa..- -Ige af Fnndalvrs Bwdreborns Descendenter ind-.l 4de Led inklnstve. men deres-e- Msalder Univers,-,-et °g stal anvendes ril gndelig! Brng. Ef°ru«. K°nfer..,.Sraad Bvrnemann, havde formen-, al delle Familielegat, naar det ophor-e som saadanl burd. henloegges ,i. ... anden Afdeling af del famlede Legal, del faakaldte „Syge- legal , -il fattige, syge Studenter, Efter at have °m disse Legater br.vverlel med nys- Ef-rus, som oplyste, at d.n aarlize D.striduts lil del sorstn-evnke er 73 Rbd. i Pwcenl.n til Universilelskon-ore- er lig Renten af 1^ / Rbd. /4 Sk., vg af del Lilliendalffe er lSS Rbd. k Sk. Solv. hvilkel pac. l.ze Maad. svarer lil en Kapilal af 33 l3 Rbd. 70 Sk., og som d.rhos focm.nl., at bemeldte Kapitaler burde suppleres lil deres oprindelig. Swrr.lsc. som for det Bingske »ar LV00 Rdlr. Kron.r, og for d.t Lilli.ndalff. 4000 Rdlr. Kurant, v.d Bidrag af d.t Overskud som efter Opgior.lsen for Legaterne indtil Udgangen af 1834 »ild. tilfald, b.aa« Legalerne, b.faldl D.reklionen, at disse Legater, forfaavidt de henhore lil Prof.sfor-rn-s ^..l-r.bntS, saal.d.s fuppler.d-s til r-fpeklive 2000 Rbd. og 4000 Rbd. Solv saasnarl saadanl kan ssee. Direktionen fljonnede derhos ikke at nogel knnd. va?r. lil Hind.r for al .fler Efor. Forstag „Familielegatet", naar ovenncrvnte Vilkaar er indtruffet, henligges ,il d.n Afd.ling af del samlede Bingfle Legat d.r som Sygel.gat er besteml for fallia., syge Studenter*). ^ Anglende de Luirenst'e Legater havde Kvcestor og Bogholderen oplyst, at deres oprindelige Storrelse havde voeret 3000 Rdlr., der hidrorte fra tre forskjellige Gaver, 1) af Th. Fuiren, der havde givet 2000 Rdlr. til en Studiosus Mcdicince eller Philo- logioe, at nyde Renten i 5 3 6 Aar udenlands eller hjemme, 2) af Henrik Fuiren, der havde givet til Anatomihuset eller Naritetskammeret 500 Rdlr., til Ved, Lys, Blcek, og Pap.r paa bemeldte Sted, og hvad dertil ej blev brugt, til ny Rariteter, og 3) af D. Fuiren, der gav til Kunstkammeret 500 Rdlr., iscrr til Stedets Vedligeholdelse, og hvad dertil ej blev brugt, til experimenw et odsefvstiones in p^s-cis mstlie- nwticis. Direktionen bifaldt derfor ved ovenncrvnte Skrivelse deres Forflag, at det sam- lede Legats nuvcerende Belob, 3379 Rbd. 14 Sk. Selv, deltes saaledes, at de to Trediedele, eller 2186 Rbd. 9 Sk. ansees som et scerskilt Legat under en Efors Be- styrelse, hvis Rente skulde anvendes til en Stds. Medic. eller Philol. i 5 s 6 Aar udenlands eller hjemme, og at den ovrige Trediedel, 1093 Rbd. 5 Sk. skulde vcere at bestyre af Kvcrsturen fom et soerskilt Legat, hvis Renter ffulde overfores paa Ana- tomikammerets Konto. Efterat imidlertid Konsistorium havde gjort opmærksom paa at dette ikke stemmede ganske med Fundatserne for de to mindre Afdelinger af Legatet, af bvilke kun det ene var givet til det senere asbrcendte Anatomihus, sorsaavidt det medi- cinske Fakultet der holdt sine Samlinger, men iovrigt til Kunst- eller Naritetskammeret, hvortil det andet ligeledes var ffjoenket saavelsom til Observationer, bestemte Direktionen ved en senere Skrivelse af 10de Juli !838, at bemeldte tvende mindre Afdelinger af de Fulrenske Legater ffulde anvendes, Halvdelen til Fordel for Universitetets Naturalie- kabinet, Halvdelen til Fordel for den physiske Jnstrumentsamling. Og da Konsistorium med Hensyn til det opkastede Sporgsmaal, hvorvidt det maatte ansees som hensigts- modsigt, at de ^cle as forskjellige Legater der tilfalde enkelte Indretninger under Uni- versitetet, saaledes afsondres fra Legaterne, at de udgaae fra Eforibesiyrelsen og bestyres ') Ester den approberede Legatfortegnelse var det samlede Bingffe Legat 38736 Rbd. 76 Sk., og det Lilliendalffe 26672 Rbd. 82 Sk. Bartholinste m. fl. Legater. l17 af Kvoesturen alene, havde erkloeret sig for det benægtende Svar, for hvilket overvejende Grunde syntes at tale, blev det derhos ved Direkcionsskrivelse af 20de Februar 1838 bestemt, at den ovennævnte for de Fuirenske Legater i denne Henseende givne Bestem- melse skulde bortfalde. I Henseende til A. Bartholins og A. Fincbes Legater (til botanisk Have, Regensianere og Fattige) — oprindelig ialt 3333 Ndl. 32 Sk., men nu et noget mindre Belob — havde de oftnoevnte tvende Embedsmoend bemcerket, at Legatets enkelte Af- delinger hidtil havde voeret beregnede faaledes: til ben botanisse Have 1105 Rbd. 2? Sk., oprindelig 1200 Rdlr. - Regensianere . . 274 — 50 —, — 300 — - Husarme . . 915 — 7 —, — 1000 — - andre Fattige » 305 — 2 —, — 332 — 32 Sk. . Eforus . . . 457 — 56 —, — 500 — - — ialt 3057 — 46 —, — 3333 - 32 — Da Legatet efter den skete almindelige Opgjorelse vilde blive foroget til 3212 Rbd. 54 Sk., eller ikkun omtrent 120 Rbd. under den oprindelige Storrelse, foresloges det, at de sire forstncevnte Afdelinger nu maatte beregnes til deres oprindelige fulde Storrelse, og derimod Efori Andel afkortes den hele Forskjel mellem det samlede Legats oprindelige og nuvcerende Belob, saaledes at denne -Del af Legatet ikkun skulde udgjore omtrent 380 Rbd., hvilken Formindskelse, under Forudsætning af at Legatet til den botaniske Have blev adskilt fra det ovrige Legat og henlagt under Kvcesturens Bestyrelse, ikke vilde medsore nogen Ubillighed for Eforus, eftersom dennes Andel da vilde staae endog i et storre Forhold til de under hans curs forblivende Afdelinger af Legatet, end hvad der oprindelig var Eforus tillagt, stod til det hele Legat. Ved Skrivelse af 9de Decbr. 1837 bifaldt Direktionen den foreslaaede Fordeling; da imidlertid, som nylig anfort, den paatoenkte Henloeggelse under Kvcrsturcn af den den botaniske Have vedkom- mende Afdeling ikke finder Sted, passer det hvorpaa Forflaget var baseret nu ikke aldeles. Jovrigt bemoerkes, at det samlede Legat paa den allernaadigst approberede Fortegnelse er opfort med et noget hojere Belob end det ovennoevnte i det tidligere indsendte Forflag angivne, nemlig med 3224 Rbo. 18 Sk. Da Konsistorium senere havde gjort opmcrrksom paa, at Afdelingen til andre Fattige egentlig indbefattede to Legater, idet Stifterinden (C. Bartholins Enke) A. Fincke havde givet 500 Rdlr. til Fordel for en Professorenke, og 300 Rdlr. til Husarme, hvilke Summer paa den Tid Sonnen R. Bartholin oprettede Testament ved en Debitors Uveder- heftighed vare nedsunkne til 500 Sletdaler eller 333 Ndir. 2 Mk., blev det ved De- cisionen over dette Eforiregnskab bifaldet, at af denne Afdeling Z skulde anvendes foc en Professorenke og A til Husarme. Da der af nogle Legater, nemlig de Thottj?e, Bro) tvende Muleske Legater, hvert ligeledes 500 Rdlr., det ene halvt til Subbibliothekarius, halvt til Bibliothekets Forogelse, det andet (som egentlig var Kjobesummen for en bortsolgt Gaard) til Sub- bibliothekarius, og e) tvende Fuirenske Legater, det ene, paa 300 Ndlr., til For- bedring af Bibliotekarens Lon, det andet, paa 500 Rdlr., dels til det af Stifteren skjcenkede Bibliotheks Vedligeholdelse, dels til matematiske og physiffe Observationer, ialt altsaa 2800 Rdlr., syntes det dels ikke fundatsmcessigt, at over Halvdelen af Ren- terne blev udbetalt til Bibliothekaren, og intet til Underbibliotekaren, der dog udtrykkelig var betcrnkt ved tvende af de enkelte Legater, dels manglede der, da det samlede Legat, som efter Opgjorelsen var 4925 Nbd. 32 Sk., oprindelig syntes at have udgjort 4800 Ndlr., Oplysning angaaende Oprindelsen af 2000 Rdlr. af dets Belob. Af Legatets Eforus Professor Hohlenberg blev imidlertid gjort opmcerksom paa, at bemeldte 2000 Rdlr., der ikke fandtes at hidrore fra nogen privat Donation, sandsynligvis udgjorde den oprindelige Grundkapital, og netop vare de 2000 Rdlr. af „Bibelens Penge", eller hvad der var indkommet for solgte Bibler, som i Aaret 1647, da Professor T. Bang sorste Gang blev udncevnt til Li!»!iotIiecgrius ^erzietuus, bleve bestemte til at Bi- bliothekaren deraf skulde nyde Renten som Embedslsn*), hvilken Sum i Tiden for- modentlig var sammensmeltet med de ovrige Legater, saaledes at det Hele har antaget disses Navn. Hvad angaaer Underbibliotekaren, da vare de ham tillagte Legater udtrykkelig skjoenkede for hans Ulejlighed med de af Fundatorerne givne Bibliotheker, der senere vare forgaaede, og det kunde saaledes let forklares at hans Anpart i Tidens Lob var kommet Bibliothekaren tilgode (der oprindelig af de ovennoevnte Bibelens Penge havde nydt 120 Rdlr., ester den davaerende Rentefod). Aovrigt anvendes af Legatet nu, foruden de omtrent 3000 Rbd. til Bibliothekaren, omtrent 500 Rbdlr. til Professorenker, omtrent 500 Rbd. til 3 Studenter, omtrent 300 Nbd. til Bibliotheket og omtrent 500 Rbd. til matematiske Observationer. 3) Af de Hoppnerfke Legater havde hidtil vceret Bibliothekaren tillagt 15 Nbd. og Underbibliotekaren^>5 Rbd., men da Forstnoevntes Andel, efter de anstillede Undersøgelser angaaendei disse Legater, hvorom se nedenfor, fandtes at burde komme Bibliotheket og ikke Bibliothekaren tilgode, men det syntes ubilligt at den nuvcrrende Bibliothekar skulde miste en Jndtcegt hvoraf han hidtil havde *) Se Nyrups Univ. Ann. S. 95 og 140. Bibliothekslegater. 119 voeret i Besiddelse, bestemte Diretkonen, under 10de April 1333, at bemeldte !5 Rbd. aarlig i den nuvcerende Bibliothekars Embedstid ffulde udredes af den til Universitetets extraordincere Udgifter normerede Sum. De til Underbibliotekaren udbetalte 5 Rbd. ere nu, ved Reguleringen af de omhandlede Legater, som nedenfor anfort, forogede til Renten af 200 Rbd. 4) Foruden de anforte Legater, nyder endvidere Bibliothekaren af det Schouske Legat 10 Procent af Renten af 2500 Rbd., altsaa aarlig 10 Rbd., dog med Fradrag af Kvoesturens ^ Procent, og Underbibliotekaren af det arncemag- nceanfke Legat, som Bibliothekar ved dettes Samling, aarlig 20 Rbd., og endelig anden Underbibliotekar Renten af Halvdelen af det Vedel-Simon sen ske Legat, hvis Kapital er 2200 Rbd., efter det oftere noevnte Fradrag, altsaa 41 Rbd. 24 Sk. Disse officielle Underretninger om de Bibliotheksembedsmcendene tilkommende Legatrenter bleve under 20de Febr. 1338 fra Direktionen Kvcesturen meddelte. En anden officiel Bestemmelse angaaende nogle Bibliotheket og de samme tillagte Legater vedkommende Punkter blev meddelt Konsistorium ved Direktionens Skrivelse as 14de Novbr. 1837. Konsistorium havde begjert Underretning 1. om Beregningen af de 830 Rbd. som af Legatrenter bidrages til den ved Normal- reglementet Bibliotheket tillagte aarlige Indtcegt af 3150 Rbd.; 2. om det i bemeldte Sum af 3150 Rbd. indbefattede Tilskud af 2320 Rbd. fra den akademiske Fond til Bibliotheket vedbliver uformindsket, om end i Tiden den lige- ledes derunder indbefattede Indtcegt af Legaterne maatte foroges over 830 Rbd. 3. om ikke i det Belob af 3150 Rbd. hvortil Udgifterne ved Bibliotheket ere be- regnede, er indbegrebet Tilloegget for anden Underbibliotekar, samt de ovrige Gager med Undtagelse af de fra Legatrenter hidrorende, faavelfom 100 Rbd. til Katalog- arbejdet; og 4. om den Bestemmelse i Normalreglementet, at der for ingen paa samme opfort Afdeling maa opsamles Beholdning fra det ene Aar til det andet, samt for ingen anvendes et storre Belob end det normerede, ej alene skulde gjelde for akademiske Fonds ovenncevnte Bidrag til Bibliotheket, men tillige for de Legater til samme der have en speciel Anvendelse, navnligen de Moltkeske og det Schouske. Herpaa svarede Direktionen: gl! . Den Beregning af de anforte 830 Rbd. der har ligget til Grund for Nor- malreglementets Bestemmelse, er folgende: Moltkes Legater i alle 3 Afdelinger . ^00 Rbd. af de Brochmand-Mule-Fuirenske Lega- ter, eller den faakaldede veteris Iiililio- tlieeR Beholdning ...... 9 — af de Hoppnerske Legater omtrent . . 18 — Schous Legats Renter k 3^ pCt. — 112 Rbd. 48 Sk. hvorfra gaaer Bibliothekarens Andel . 9 — 36 — --103 — 12 Sk. ^830 Rbd. 12 Sk. Jsl at da der ved Normalreglementet er allernaadigst bestemt en Sum af i det Hele 3150 Rbd. for Bibliotheket, vil dette Belob stedse vcere dertil at udrede, uden Hensyn til, hvor stor en Del deraf kan afholdes af Indtcegten af Legaterne, hvoraf folger, at i samme Forhold som denne Indtcegt formindskes eller foroges, Bibliothekels Jndtcrgter og Udgifter. vil ogsaa den akademiske Fonds Tilffud voere at forege eller formindffe, saalcenge indtil samme . Tiden ved Legaternes mulige Tilvoext kunde vorde aldeles ufor- nodent; ' »cl 3 w Udgifterne for Bibliotheket ere ved Normalreglementet beregnede faaledes- Bibliotekarens Lon........' Underbibliothekarens........ 2den Underbibliotekars........ til Bogers Anskaffelse og Indbinding . .......... ^ -il Omkostninger »ed Forsendelser, Budets Lsn, Bmnde, Inven- ventarier, Kontorfornodenheder...........222 til extraordinoere Udgifter, navnlig i de ncermeste 10 Aar til Real- katalogens Omskrivning.......... 3150 Rbd. at den ansorte Bestemmelse i Norma,reglementet vel ikk. kan ans-es for faa- l-d-s at gl.lde for Legaterne, at d-n ffulde dav. nogensomhelst Zndflod-ls- -il al forandr, disses fundatsmeessige Anvendelse; men at. forfaavidt ifolge nogen fun- dat»m--sf,g Bestemmelse en Del af er Legat bliver at opspar- til et f-lgend- Aar, vil deraf, , Henhold til hvad ovenfor nnder Nr, 2 er bestemt, blive en solge, at Tilskud-t fra den akademiske Fond i d- respektive Aar bliver forholds- mcrssigen at forhoje eller formindske. De Hoppnerst'e Legater. Med Hensyn til disse Legater havde Kvcestor og Bogholderen bemcrrket, at den nubrende Anvendelse af nogle Afdelinger af samme ikke Mes aldeles fundatsmcessig. Fundator, Lic. Iuris Hoppner, havde nemlig i Aaret Ib/5 skjoenket: 1. sit Bibliothek til Universitetet og en Kapital af . . 1500 Rdlr. Kroner hvoraf forst nogle forelobige Udgifter skulde udredes, og det Overblevne fornemmelig komme Bibliotekaren ved det skjoenkede Bibliothek tilgode, saaledes at han skulde nyde aarlig 50 Rdlr.; de ovrige Renter be- stemtes dels til Stedets og Skabenes Vedligeholdelse, dels til at lonne en FamuluS ved Bibliotheket. Dette broendte i 1728, og Kapitalen udgjorde da, efter Badens Universitets-Journal (VI. 11 ss.), kun 1200 Rdlr. Konsistorium besluttede nu, at Renten af 600 Rdlr. ffulde anvendes til Jndkjob af Bsger til Universitetsbiblioteket, af 200 Rdlr. til Underbiblio- tekaren, af 400 Rdlr. til Mandatarius eller Eforus, faaledes at sidstnoevnte Sum ved Oplag skulde kom- pletteres til 1000 Rdlr., hvilket sidste virkelig skete i 1756, og besandtes det, at Eforus ferste Gang i 1757 havde beregnet sig Renten af de fulde 1000 Rdlr.; 2. sin Gaard, til Residens for 2 Profesforer, hvilken se- nere blev solgt for..........^ 7500 Rdlr. Hoppnerfte Legater. 121 Fra forr. Side ?500 Rdlr. 3. til Rejsestipendium for cn Studiosus l'keoloZiR k ?til- loloZiR ............. « 5000 — 4. til fattige, syge og sengeliggende Studerende . . . 1000 — 5. til Husarme ............ 2000 — _ tilsammen 15500 Ndlr. De formente, at den under Nr. 1 omhandlede Beslutning af Konsistorium i Henseende til de for Eforus og Underbibliotekaren bestemte Honorarer i og for sig neppe kunde ansees som bindende eller stemmende med Fundationerne,^ eftersom Legalor aldeles intet havde bestemt for Eforus, og det ej heller kunde forudscettes, at han havde villet, at nogen af Universitetsbibliotekets Embedsmand skulde nyde Godtgjorelse af Le- gatet efterat Opsynet med det af ham skjoenkede Bibliolhek var ved dets Opbrcendelse vphort. Derimod havde han, ved at skj-rnke sit Bibliothek, paa det utvetydigste lagt sin Velvillie mod Universitetsbibliotheket for Dagen, til hvilket det derfor syntes langt rimeligere at have henlagt den her omhandlede Kapital efter at det legerede Bibliothek var afbrcendt. Det var fremdeles bemoerket, at Universitetsbibliotheket ikke i mange Aar havde haft nogen Jndtcegt af Legatet, selv ikke af de til samme af Konsistorium hen- lagte 600 Rdlr., hvorimod Bibliotekaren, som oven anfort, havde nydt 15 Nbd. aar- lig, ligesom og, at det Belob af 190 Rbd. aarlig som Eforus havde indbetalt i Kvce- sturen under Navn af Residenspenge, var for lidet i Forhold til Legatets samlede Kapi- tal, der tidligere havde voeret beregnet til 14336 Rbd. 4 Sk., men efter Opgjorelsen den 1ste Januar 183? udgjorde 16286 Rbd. 40 Sk. Solv. Bemeldte Embedsmoend havde derfor foreslaaet, at nysnoevnte Legatet nu tilhorende Kapital skulde faaledes for- deles, at 1500 Rbd. fluide tillægges Universitetsbibliotheket, og de ovrige oven under 2, 3, 4 og 5 noevnte Afdelinger suppleres til deres fulde Belob, hvorefter endda til Eforus vilde blive tilovers 586 Rbd. 40 Sk. Ligesom denne Sum var betydeligt stsrre end den Eforus ved det ovenomtalte oeldre (!onelusuin af Konsistorium tillagte Sum af 400 Rdlr, faaledes var det bemcerket, at de Summer hvormed denne senere var suppleret til 1000 Rdlr., ifolge de oeldre Regnskabsbogers Udvisende, vare tagne af hvad der var blevet i Behold af de forskjellige Afdelinger af Legatet, og hvad der var indkommet af et Dodsbo's Tilsvar til det hele Legat. Ogsaa vilde en saadan Formind- skelse af Efori Andel voere faameget mindre ubillig faafremt den paatoenkte Henloeggelse af Afdelingerne til Bibliotheket og Residenspengene under Kvcesturen blev ivcerksat. Her- imod erindrede Legatets Eforus Professor Larsen, at for det Forste den oven under Nr. 1 ncevnte Sum af 1500 Rdlr., hvoraf det udtrykkelig var bestemt at nogle forelobige Udgifter skulde udredes, paa den Tid den omhandlede Beslutning af Konsistorium var taget, vitterligen ikkun havde udgjort 1200 Rdlr., som altsaa var det hojeste der kunde blive Sporgsmaal om for Universitetsbibliotheket, at derncest dette paa ingen Maade kunde gjsre nogen Fordring gjeldende paa Andel i den noevnte Kapital, eftersom det Hoppnerske Bibliothek aldeles ikke havde voeret indlemmet i hint, men endog vceret uden mindste Forbindelse dermed; at en hoj Grad af Billighed talede for at den en af Professorerne som Bibliothekar ved det Hoppnerske Bibliothek — hvilken Post stedse havde voeret forenet med Posten som Mandatarius eller Eforus — tillagte aarlige Indtoegt ikke ved bemeldte Bibliotheks Brand skulde gaae tabt; at der endog i Fundatsen var indrommet Manda- tarius Ret til, hvis Kapitalen skulde „forskydes, misbruges, eller til andet henvendes", den til anden og kristelig B^ug at forandre, som han agter for Gud at forsvare; og at Hoppnerske Legater. mtet syntes at kunne indvendes mod Retsgyldigheden af den af Konsistorium for over )undrede Aar siden tagne Beslutning, hvortil baade dette maatte antages at have vcrret aldeles kompelenl, vg som vgsaa p.ia den Tid ftnles af all« Autorileler al hav- virrel respeklerel. Professor Lars-n havd- d.rfor gjorl el and-l Forflag li> Ford-liug af L-- gaketS nuv-er-nde Kapitaler, hvilke, m-d Indbegreb af «n Sum af 4IV Rbd. 88 Sk der ved d.n forrige Eforus' Fratmdelse og Opglvrelf- af Regnflabel, i Begyndelsen af I8Z7, fandtes al v-rr- i B-hold og blev indbelall I Kv-rstur-n, nu udgjorde 1S73S Rbd. K8 Sk., hvorefter Eforus's Andel blev 1000 Rbd., og enhver af de ovrige Af- delinger forogel med omlrent s t» Prorenl og i afrundede Summer, over d-n fun- dalsmo-sfig. -ll,r lidliger- bestem!« Slvrr-lfe. Disf. Eforus' B-M«rkuing.r og Forflaa vare af Konsistorium aldeles tiltraadte. Ved Skrivelse af 20de Febr. 1833 tilmeldte Direktionen derester Konsistorium, at Den vel bifaldt den af Professor Larsen fremsatte og af Konsistorium tiltraadte Me- ning, at det nu bor have sit Forblivende ved den af Konsistorium for omtrent hundrede Aar siden foretagne Disposition over den Afdeling af Legatet — oprindelig 1500 Rdlr., men paa den Tid Dispositionen skete 1200 Rdlr. - som var bestemt for Bibliothe- karen og Famulus ved det af Legator skjcrnkede men senere afbrcrndte Bibliothek, efter hvilken Disposition Renten af 600 Rdlr. skulde tilfalde Universitetsbibliotheket, af 200 Rdlr. Underbibliotekaren ved dette, og Renten af de ovrige 400 Rdlr. komme Legatets Mandatarius ell.'r Eforus tilgode, saaledes at sidstncevnte Kapital skulde suppleres til 1000 Rdlr., — i hvilken sidste Henseende Direktionen dog bemcerkede, at da den nys- nævnte i Aaret 1756 effektuerede Supplering, efter hvad der var oplyst, for en stor Del var ffeet ved Hielp af Overskud som tilhorte de andre Afdelinger af Legatet, iscer- deleshed Rejselegatet, var det kun i Betragtning af den lange Tid der er forloben, og Mangelen af nojagtige Oplysninger i denne Henseende, at denne Del af Legatet endnu fremdeles kunde voere at beregne til 1000 Rbd. — men at Direktionen iovrigt maatte ansee det for rigtigst, at de Overskud som i den senere Tid ere indvundne for enkelte af Legatets Afdelinger, isoerdeleshed Rejselegatet, ikke anvendes til at supplere de ovrige Af- delinger af samme der nu maatte mangle noget i deres oprindelige Storrelse, men der- imod alene beregnes de Afdelinger tilgode som de efter den strenge Ret tilkomme. I Henhold hertil forlangte Direktionen noermere Forflag til den endelige Regulering af det Hoppnerske Legat, og efterat dette fra Eforus var indkommet, blev ved Direktionens Skrivelse af 29de Maj 1338 Belobet af de enkelte Afdelinger af Legatet fastsat saaledes: 1. Residenspengenes Kapital....... 2. Rejselegatet ............. 3. Syge Studerende, og in sulisidium Husarme . . 4. Husarme.............. 5. Universitetsbibliotheket....... 6. Underbibliotekaren ........ 7. Mandatarius eller Esorus . ...... 16736 Rbd. 68 Sk. Med Hensyn til det RosenkrantzjVe Legat havde Konsistorium bemcrrket, at dette Legat, oprindelig stort 2500 Rdlr. Spec., er bestemt for en Studiosus Theologice, som udenlands i 4 Aar kan nyde Renten af 2000 Rdlr. Spec., og efter sin Hjem- komst, hvis han da sindes trængende dertil, indtil i 4 Aar. kan erholde den under hans 5860 Rbd. 6216 — 68 Sk. 965 - - — 1930 - - — 600 - - — 200 - - — 965 — - — Rosenkrantzfte Legat. 123 Fravcerelse oplagte Rente af de 500 Rdlr. Spec., hvilken derimod, saaftemt den ej er fornoden til Stipendiaten, skal tjene til at danne en Hovedstol, hvoraf endnu en Stu- diosus eller flere i lige Maade kunne underholdes. Efterat dette Legat i en lang Roekke af Aar var samlidigen bleven nydt af 3 Stipendiater, blev det, formedelst Kapitalens Reduktion, ved en Beslutning af Konsistorium af 3die April 1830 bestemt, at den 3die Portion indtil videre burde indeholdes, og Renten oploegges indtil Renterne af enhver af de 2 ovrige Portioner vare voxede til 120 Rdlr. Spec. aarlig. Dette var imidlertid ikke bleven iagttaget siden Aaret 1836. Konsistorium formente at det dog burde for- blive ved denne Bestemmelse, som derfor burde iagttages saasnart en Portion bliver le- dig. Overensstemmende med Fundatsen burde hvert Stipendium fastsoettes til 5000 Rbd. Solv, hvoraf Stipendiaten, medens han er udenlands, erholder Renten af 4000 Rbd., og kan, efter at voere kommen hjem, efter Omstændighederne erholde Renten af 1000 Rbd. Solv. Udenlands kan Stipendiet nydes i 4 Aar, dog skjonnede Konsisto- rium ikke andet, end at denne Tid er fastsat som Maximum, og at det derfor ikke stri- der mod Fundatsen, at Stipendiaten tidligere vender hjem. For dette Tilscelde, som nu er det soedvanlige, havde det voeret Brug at Stipendiarius, efter at have nydt Stipendiet paa Rejser i 3 Aar, havde oppebaaret det et Aar efter sin Hjemkomst, og ved den oven- nævnte Konsistorii Beslutning af 3die April 1830 var det antaget, at denne Brug burde vedblive. Imidlertid maatte det indrommes, at man herved gik udenfor Fundatsen, som syntes at tilholde, at Renten af 2000 Rbd. Spec. af hvert Stipendium stedse bor bru- ges til Ophold paa fremmede Steder, hvilket, hvad dette Legat angaaer, /aameget mere burde overholdes, som Fundatsen paa anden Maade har sorget for den hjemkomne Sti- pendiat. Han kan nemlig vente at erholde efter sin Hjemkomst Renten af 500 Rbd. Spec. i saa mange Aar som han har nydt Stipendiet paa Rejser, men heller ikke i flere; thi denne Rente bor, naar Rejsestipendiet paa ny er bortgivet, bevares for den ny Stipendiat, eller benyttes til Legatets Fremvoext. Hvad der af denne Rente ind- vindes , saavelsom Renten af det Belob som Legatets samlede Kapital til enhver Tid udgjor mere end de bestemte Stipendiev hvert paa 5000 Rbd. Solv, bor oploegges og frugtbargjores, indtil der kan dannes et nyt Stipendium, ligeledes paa 5000 Rbd. Solv. I Anledning af forestaaende Bemcerkninger, hvortil Konsistorium ved Indsendel- sen af det reviderede Eforiregnskab for Legatet havde fundet sig foranlediget, tilmeldte Direktionen under 14de August 1838 Konsistorium, at Den aldeles maatte billige, at det fremdeles har sit Forblivende ved ovennoevnte Oonclusum Oonsistorii af 3die April 1830, forsaavidt ved samme er bestemt, at den ene af de davoerende tre Stipendie- portioner ved indtræffende Vakance skulde inddrages saalcenge indtil de tvende andre ved den i Fundatsen bestemte Fremgangsmaade havde opnaaet den fundatsmoessige Storrelse af 5000 Rbd. Solv hver, hvoraf de 4000 Rbd. at anvende til Bedste for Stipen- diarius i Rejsetiden og de 1000 Rbd. efter hans Hjemkomst. Forsaavidt derimod for- noevnte Bestemmelse af Konsistorium havde stadfoestet den soedvanlig fulgte Fremgangs- maade, hvorefter Stipendiarius, efter at have nydt Stipendiet paa Rejser i 3 Aar, fremdeles et Aar efter sin Hjemkomst har oppebaaret Hovedstipendiet, istedetfor alene at nyde Godt af det ovennoevnte hertil bestemte mindre Stipendium af 1000 Rbd. i lige- saamange Aar som han har nydt Stipendiet paa Rejser, naar han hertil er troengende, fandt Direktionen det rigtigst, at denne Anvendelse af Legatet, som ikke stemmende med Fundatsen, snarest muligt ophorte, idet nemlig stedse de 4000 Rbd. af hvert Stipen- pium bor anvendes til Ophold paa fremmede Steder, medens de ovrige 1000 Rbd., Skeclste Lcgatcr. ^""" k-mm- d-n hjemkomne S.spen- kunn- danms!' "" S-ip-ndieportion-r .st-rhaand-n lv»8Z Rb"2s"Sk^°^"'^ °°r Kapital d-n lst- Januar 1837 De Sk-°Isse Legater^ Da disse - i »ar-. IS47 stisted. _ x,g„,„ h^„, havd. v--r-t anvend-- paa -u lid-t h-nflgtsm-sflg Maade, d-r h-ll-r ikk- syntes ar st-mm. ganss. med Fundatsens Forskrifter, fra hvilke d-rhos flere aab.nbar. Ufvig.lf.r havd. fundet Sted, mdkom Legatets Eforus Professor Larfeu med eu udforlig Forestilling an- gaaende den fremtidige Regulering af dette Legat. ^ H-ns»nder at den hidtil brugelig. Fr-mgangsmaade ved Uddelnigen af de for de Studerende bestemte Und-rststt-lf-r gjord- disse langt mindre hensigtsmæssige og gavnlige end de kunde og burde vcere. For det Forste var nemlig ved en Uskik den Regel bleven almindelig, at Patronen, som har Udncrvnelsesretten ej alene kunde men endog burde indskrive dem der skulde nyde Stipendiet, forend de bleve .mmatr,kulerede som Studenter, og det havde derfor .'almindelighed vcrret Drenge oa smaa Bom, endog fra Vuggen af istedetfor Faddergave, og forend det endnu var af. gjort om de skulde studere, der vare blevne indskrevne som Stipendiater, hvilke da ester- haanden som de ankom til Universitetet bleve delagtige i Legatet uden ncrrmere Under- sogelse om dejes Værdighed og Trang, naar de kun ikke positivt ved deres Forhold for- anledigede en Forbrydelse af deres Ret, hvorpaa neppe var forekommet Exempel. Der- NKsi havde man ikke fulgt den i Sagens Natur grundede, og netop i Universitetslov- givningen udtrykkelig udtalte Regel, at det er bedre at et mindre Antal faae en klække- lig Understottelse, end at Mange eller Flere nyde altfor Lidet, idet nemlig det som af Legatet havdes til Uddeling til de her omtalte Understottelser, omtrent 700 Rbd. aarlig, var bleven uddelt i Portioner paa ikkun 20 Rbd. aarlig til et betydeligt Antal Stu- derende; og selv den Nytte som ved denne Understottelse havde kunnet stiftes var ende- lig bleven end mere indskrænket ved den uhensigtsmæssige Indretning at den hidtil var bleven udbetalt i 4 aarlige Terminer med 5 Rbd. hver Gang. Da ingen af-disse Be- stemmelser var grundet i Fundatsen, men snarere syntes ar stride mod samme, var der saameget storre Opfordring til en Forandring deraf. Legatet, oprindelig 9000 Rdlr. Spec. stort, havde 2 Hovedafdelinger, idet Fun- datsen havde bestemt 7500 Rdlr. Spec. til Understottelse for Studerende til Di- sputationer, og til Eforus, og 1500 Rdlr. Spc. for Fattige og Husar me. Af'forst- ncrvnte Afdeling skulde 10 trcengende yngre Studerende nyde 20 Rdlr. Spec. aarlig hver i 4 Aar, 20 Rdlr. skulde af Patronen uddeles til Skoledisciple, 5 Rdlr. komme Dlsputantes tilgode, faavelsom Renten af 500 Rdlr.; andre 500 Rdlr. vare bestemte for Esorus, og 2000 Rdlr. til Kapitalens Fremvcrxt, alt i Speciesmynt*). Efter Fundatsen skulde, efterhaanden som Kapitalen voxede til, "Soliolastieorum numerus augeres", hvorimod der intet var bestemt om at Understottelsesportionerne for de Stu- derende skulde foroges; i Virkeligheden var derimod omvendt fulgt den Regel at det var Portionerne for de Studerende der skulde foroges, og Stipendiet for Skoledisciple var endog aldeles faldet bort. Eforus antog, at dette ikke var nogen vilkaarlig og ved Mis- forstaaelse eller Uopmærksomhed foranlediget Afvigelse fra Fundatsens Forskrift; thi den ') Det maa erindres, at Rentefoden paa Fundatsens Tid var 5 Procent. Skeelfte Legater. 125 var ej alene stadfcestet ved en i Aaret 1705 foregaaet Forhandling mellem Konsistorium og Legatets davcerende Patron, hvorved blev fastsat at Portionerne til de Studerende, efterat Kapitalen var voxet til over det dobbelte, ffulde foroges fra 10 til 20, og der- hos det Overskydende af Renterne udbetales til Studenter som 8tipen6lgrli extrgordi. nsrii; men selve denne Forhandling viser hen til Forffjellen mellem ordincere og extra- ordinoere Stipendiater som langt oeldre; og da netop tvende af Fundatorerne havde i 41 Aar efter Legatets Stiftelse forestaaet samme som Patroner, var det altsaa sandsynligt, at dets Bestemmelse angaaende Understottelser for Skoledisciple allerede kort efter dets Stiftelse, og medens Fundatorerne etter En af dem endnu levede, var bleven faaledes for- andret, at ogsaa denne Del af Understottelsen skulde komme Studerende tilgode, hvilket saaledes antoges fremdeles at burde vedblive. Den ovenomtalte Bestemmelse om at de ordincere Stipendiaters Antal ffulde vcere 20, vedblev at folges omtrent i et Aarhun- drede, men i Aaret 180l blev deres Antal foroget til 30, hvilket Antal vel senere, paa Grund af Indtægternes Formindskelse i Anledning af Pengeforandringen, igjen blev nedsat til 20, men da Indtægterne atter stege, var Antallet efterhaanden bleven end mere foroget, faa at det ved den nuvcerende Efors Tiltrædelse udgjorde henved 50, til hvilket Antal Indtægterne ikke vare tilstrækkelige, uagtet Stipendieportionerne, paa Grund af de med Pengevæsenet efterhaanden indtraadte Forandringer, fejlagtigen ikkun beregnedes til 20 Rbd., istedetfor at de ifolge Fundatsen ffulde vcere 20 Ndlr. in speele, altsaa nu 40 Rbd. Solv. Legatets hele rentebcerende Kapital udgjorde i Juni Termin 1833 32800, og var ved Oplag i samme Termin steget til 33000 Nbd. Solv. Naar heraf til Legatets anden Hovedafdeling fradroges 8000 Rbd., blev for den her omtalte Hovedafdeling 25000 Rbd. tilbage, men hvoraf 4000 Rbd. burde afgives til Jnkrementkapital; af de ovrige 21000 Rbd. vilde Renten udgjore omtrent 790 Rbd., og med Fradrag af hvad der tilkom de to Underafdelinger til Disputanter og til Eforus, blev en Renteindtægt af omtrent 700 Rbd. tilovers som kunde anvendes til Stipendier. Eforus foreslog derfor, at Legatet for det Forste ffulde erholde 16 ordincere Alumner, hvis Stipendier efter Fundatsen ffulde anscettes til 40 Rbd. aarlig hver, hvortil vilde behoves 640 Rbd., og at det Overskydende ffulde udbetales til extraordincere Stipendiater, efter Patronens noermere Bestemmelse, paa den Maade som hidtil havde fundet Sted. Der vilde da siden i Tiden, naar Kapitalen var voxet, kunne tages ncermere Bestemmelse om en Forsgelse af de ordincere Alumners Antal. Hvad angaaer Udncevnelsesmaaden, da antog Eforus, at den hidtil brugelige ovenomtalte Fremgangsmaade ikke kunde ansees hjemlet ved Fundatsens 6te §, der vel omtaler en Indskrivning i dertil bestemte Protokoller, men netop ved den tilfojede Be- stemmelse, at de Indskrevne skulle nyde Stipendiet i den Orden hvori de ere indskrevne, synes at vise, at Indskrivningen forst ffulde finde Sted en kort Tid forend Stipendiet blev ledigt, da det etters var umuligt at hin Bestemmelse kunde efterkommes. Ialtfald var den omhandlede Fremgangsmaade aldeles stridende mod Fundatsen af 7de Maj 1788 Kap. VI § 2, og den burde saaledes nu efter alle Hensyn bortfalde, hvorimod der for- mentlig burde forholdes saaledes, at Eforus en passende Tid forud underretter Patronen om Antallet af de Stipendieportioner der til enhver Termin ville blive ledige, hvorefter Patronen har at udove sin Udncevnelsesret i Overensstemmelse med Lovgivningen, og at meddele Universitetet Underretning om de udnoevnte Alumner, for at disse kunne blive indsorte i den dertil ved Fundatsen bestemte Indskrivningsbog, som berettigede til at nyde Stipendiet i den ved Fundatsen bestemte Tid; ligesom Esorus paa lige Maade bor 126 Skeelfte Legater. underrette Patronen om hvad der er disponibelt til at uddeles som extraordincere Sti- pendieportioner. I Henseende til de allerede indskrevne Alumner der endnu ikke vare komm til Nydelse af Stipendiet, antog Eforus, at denne Indskrivning, som stridende mod fundatsen og den almindelige Lovgivning, maatle betragtes som en Nullitet der ikke kunde hjemle dem nogen retsgyldig Fordring paa at komme til Nydelse af Legatet, hvorimod Billighed vel kunde tale for al den nuvcerende Parron ved Udnævnelsen tog fortrinligt Hensyn til Saadanne, naar de iovrigt vare kvalificerede. Den hidtil brugelige Maade, at udbetale Stipendierne i 4 aarlige Terminer, var ikke grundet i Fundatsen, der bestemmer at Udbetalingen ffulde skee en Gang aarlig, hver Paaske, men grundede sig blot paa nogle gamle af Rektor Magnisikus, rimeligvis dog med den Skeelske Patrons Samtykke, oprettede saakaldte Artikler for Legatet. Der syntes saaledes intet at vcrre til Hinder for, hvad der vilde vcere det hensigtsmæssigste, at henlcegge Udbetalingen til de scedvanlige to Terminer, ^uni og December. Til Disputerende var ved Fundatsen, som oven anfort, af den her omhandlede Hovedafdeling af Legatet henlagt s. 5 Rdlr. Spec. og b. Renten af 500 Rdlr. i samme Mynt, hvilken Jndtoegt altfaa nu vilde udgjore — Kvcrsturens ^ Procent fra- regnet 4/ Rbd. 43 Sk. aarlig; men desuden bestemte Fundatsen, at hertil ogsaa skulde anvendes e. den Rente der gjennem 10 Aar kan lukreres af Renten'af de 2000 Rdlr. Spec. der skulle staae til Legatets Fremvoext. Dette er altsaa en aarlig Jndtcegt, som begynder med 5 k 6 Rbd., men i enhver Periode af 10 Aar vil kunne stige til omtrent 50 Rbd., da der atter skal begyndes forfra; det burde maaske endog antages, at disse Perioder nu skulde vcere noget lcengere, nemlig indtil der af Renten er bleven oplagt 1000 Rbd. Spec., hvortil nu vil udfordres 13 til 14 Aar. Om Anvendelsen af disse Penge bestemmer Fundatsen, at de ffulde „gives de Studenter som enten ere promoti MgA.stii eller Laecslgurei, at de derfor skulle disputere in pliilosopkieis, og for hver Disputats have strax af klgAnitieo to Rigsdaler" (Spec.), osv. I Slut- ningen af forrige og Begyndelsen af dette Aarhundrede havde disse Penge endnu under- tiden vcrret anvendte paa denne Maade, men i Aaret 1801 havde Konsistorium antaget, at de helst burde anvendes til Studiosorum Disputatsers Trykning, hvortil eolleFivrum ligeledes maatte forundes Adgang, og en saadan Anvendelse havde ogsaa fundet Sted i Aarene 1812, 14, 17 og 22. Eforus antog at denne Underafdelings Jndtoegter forst og fremmest burde anvendes til Fordel for de Studerende der foretage Disputereovelser (hvilket endnu finder Sted paa Borks Kollegium), og hvorved man ikke strengt burde holde sig til Fundatsens Forskrift at hver kun ffal have 4 Rbd.; forsaavidt Indtcegten ikke paa denne Maade forbruges, burde den i Overensstemmelse med nysanforte Vedtoegt anvendes til Trykning af Disputatser for akademiske Grader og andre lcerde Afhandlinger, og hvad derefter blev tilovers til extraordincere Stipendiepor- tioner, alt efter ncermere Bestemmelse af Konsistorium, efter Efori Forflag. Den Eforus tilkommende Andel af den heromtalte Hovedafdeling var ved Fun- datsen bestemt til 500 Rdlr. Spec., hvis Rente dengang var 25 Rdlr. Spec., men denne Sum var senere nedsat ej alene t!l 20 Rdlr. Spec., men til 20 Rdlr. Kurant, og var endog i 1813 bleven fastsat til 16 Rbd. 2 Mk. i Reprcesentativer, hvormed ^ndtcegten siden den Tid stedse havde voeret Eforus beregnet. Eforus' Andel burde nu, overensstemmende med Fundatsen, ansotttes til 1000 Rbd. Solv. I Henseende til Legatets anden Hovedafdeling „til sengeliggende og hjelpe- lose Husarme", til hvilke de dertil bestemte Renter uddeles alene af Patronen, var der kun Sporgsmaal om, hvor stort et Belob denne Afdeling skulde ansees for at udgjore. Skeelfte Legater. 127 Oprindelig var, som anfort, dertil henlagt 1500 Rdlr. Species, eller 3000 Rbd., hvoraf de 2000 skulde staae til Fremvcext. Ved den ovenomtalte Forhandling i Aaret 1705 blev antaget at til denne Afdeling kunde henlcegges 4000 Rdlr. foruden Oplags- kapitalen 1000 Rdlr., ialt 5000 Rdlr. Spec. eller 10000 Rbd., hvilket aabenbar var mere end der forholdsmcessigen havde kunnet tilkomme den. I en i Aaret 1826 fore- faldet Forhandling blev derimod bestemt, at denne Afdeling skulde udgjore 6000 Rbd., hvoraf 1000 Rbd. skulde staae til Fremvcext. Herved bemcerkedes imidlertid, at det udentvivl var bleven overseet, at den oprindelige Jnkrementkapital havde vceret 1000 Rdlr. Spec., og altsaa nu burde vceret ansat til 2000 Rbd., og at det hele Belob, selv i Forhold til den davcerende samlede Masse, omtrent 29000 Rbd., udentvivl var mindre end denne Afdeling efter streng Ret kunde tilkomme, og at den altsaa stod i et saameget storre Misforhold til den nuvcerende betydelig forogede Masse af det hele Legat. Det ansaaes nu for den retfcerdigste Maade hvorpaa begge Afdelingers Mellemvcerende kunde berigtiges, at tildele enhver Hovedafdeling, foruden den enhver oprindelig tillagte Kapital, en saadan Andel af Overffudet som forholdsmæssig svarer til enhver Afdelings Jnkrementkapital. Da nu den samlede Masse belob 33000 Rbd., og de oprindelig for begge Hovedafdelinger bestemte Summer udgjorde respektive 15000 og 3000 Rdlr., maatte altsaa 15000 Rbd. vcere at betragte som den senere opsamlede Tilvcext, og da Jnkrementkapitalen for 1ste Hovedafdeling var bestemt til 4000 og for 2den Hoved- afdeling til 2000 Rbd., vilde bemeldte Tilvcext vcere at dele efter Forholdet 2 : 1, saa at 1ste Hovedafdeling vilde tilkomme 10000 Rbd., ialt altsaa 25000 Rbd., og 2den Hovedafdeling af Tilvcexten 5000, eller ialt 8000 Rbd. Renten af denne anden Hoved- afdeling foreslog Eforus, ligeledes at henlcegges til de fcedvanlige tvende aarlige Terminer, hvilket ikke stred imod Fundatsen, der bestemte at Renten skulde uddeles „til Paaske eller i det seneste inden Aarets Udgang." Efterat disse Efori Forflag til en bedre Regulering af de Skeelske Legater, hvilke saavel af den nylig afdsde Patron Landsoverretsprokurator Skeel, som af den nuvcerende Patron Kapitajn C. Skeel vare tiltraadte i et og alt, var af Konsistorium indsendte og anbefalede til Direktionen, bleve de af Denne approberede ved Skrivelse til Konsistorium af 27de Novbr. 1338, ved hvilken, i Overensstemmelse med Konsistoriets Indstilling, bestemtes: 1. at der af Legatets nuvcerende Kapital tillcegges dets anden Hovedafdeling, for Hus- arme, et Belsb af 8000 Rbd. Solv, hvorimod Resten tilkommer dets forste Hovedafdeling, der fornemmelig er bestemt for Studerende; 2. at af forste Afdeling bestandig anvendes 4000 Rbd. Solv til Kapitalens Forogelse, saaledes at Renterne af dette Belsb opsamles indtil der af dem kan dannes en ny Stipendieportion paa 40 Rbd. Solv aarlig, hvorimod den midlertidige Rentes Rente vil vcere ar anvende til Disputanter; 3. at de ordincere Stipendiariers Antal efterhaanden som de nuvcerende afgaae bestem- mes indtil videre til 16, af hvilke enhver tillcegges 40 Rbd. Solv aarlig, og at det Overskydende af Legatets aarlige Jndtoegt, forfaavidt det ej skal anvendes til Kapitalens Forogelse eller andet Brug, uddeles paa den hidtil brugelige Maade til extraordincere Stipendiarier; 4. at Ingen kan indskrives til Legatet forend han er bleven Student og en stipendie- portion bliver ledig, samt at Legatets Eforus en passende Tid for hver Termin tilmelder Patronen Antallet af alle de Stipendieportioner der til den Termin ville blive ledige, hvorefter Patronen har at udove sin Udncevnelsesret i Overensstemmelse 128 Skeelste m. fl. Legater. med Lovgivningen, og meddele Universitetet Underretning om de udnævnte Alumner, for at de, saafremt de have de lovbestemte Egenskaber, kunne blive indtegnede i den ved Fundatsen anordnede Jndskrivningsbog som berettigede til at nyde Legatet i den ved Fundatsen bestemte Tid. Paa lige Maade bor Esorus esterhaanden underrette Patronen om, hvad der kan uddeles som extraordincere Stipendiepor- tioner. Naar en ny ordincrr Stipendieportion for Legatet kan oprettes, har Esorus derom at gjore Forflag for Konsistorium, som, saasnart Samme, i Overensstem- melse med de for Legatet gjeldende Regler, har befluttet, at en saadan ny ordincer Portion skal oprettes, har at drage Omsorg for at det Fornodne i saa Henseende meddeles Patronen. Hvad angaaer dem som af Legatets forrige Patroner ere blevne indskrevne uden at nogen Stipendieportion har vceret ledig, og uden at de endnu ere komne til at nyde Godt af Legatet, da, uagtet disse, da saadan Indskrivning maa ansees stridende saavel mod den almindelige Universitetslovgivning, som mod de sceregne for Legatet ved sammes Fundats givne Negler, og mod den nuvcerende Patrons Udnoevnelsesret, ikke have nogen Retssordring paa at komme i Besiddelse af Stipendiet, fandtes intet at erindre imod at Patronen, i Henhold til den Er- klæring der indeholdes i hans Paategning paa Efori Forflag, ved Udovelsen af sin Udnoevnelsesret tager et billigt og fortrinligt Hensyn til dem der saaledes sindes indskrevne, naar de iovrigt kvalificere sig til at nyde Stipendiet; 5. at den Del af Legatets Jndtcegter der er bestemt til Disputereovelser, uagtet samme ikke kan anvendes ganske overensstemmende med Fundatsens Forskrifter, dog endnu, saavidt muligt, anvendes til at fremme Disputereovelser mellem de Studerende, og at, saavidt ikke Alt dertil benyttes, det Overskydende bliver at anvende til Understottelser til Trykningen af Disputatser for akademiske Grader, og iovrigt til extroordinoere Understottelser for Studerende, Alt efter Efori Forflag og Konsistorii Beslutning; 6. at den Esorus tilkommende Andel af Legatet bestemmes, i Medfor af Fundatsens § 3, til Renten af 1000 Rbd. Solv; 7. at af den Kapital 8000 Rbd. Solv som nu tillcegges Legatets anden Hoved- afdeling, til Husarme, 2000 Rbd. Solv, overensstemmende med Fundatsens tz 8, bestandig skulle staae frugtbringende til denne Afdelings Forogelse, og Renten af de 6000 Rbd. udbetales til Patronen, for af ham at uddeles til Husarme i Portioner af 30 Rbd., 20 Rbd., og ingen ringere end 10 Rbd. Hvergang denne Afdelings Hovedstol ved Jnkrementkapitalens Renter og Rentes Rente er foroget med 1000 Rbd., foroges det som udbetales til Patronen, med Renten af disse 1000 Rbd.; samt endeligen 8. at Udbetalingen saavel af Stipendieportionerne for de Studerende, som af det der skal gives Patronen for af ham at uddeles til Husarme, esterhaanden henlcrgges til de soedvanlige Renteterminer, den 11te ^Auni og 11te Decbr. hvert Aar. For tvende Legater, det Ehlersj?e og Bulovske, ere ved kongelige Resolutioner fastsatte nogle Tillægsbestemmelser til sammes Fundatser. Eforus for det fisrftnawnte Legat, Professor Clausen, androg igjennem Kon- sistorium, at Fundatsen for det Ehlersske Rejsestipendium indeholder en Bestem- melse som, naar den bogstaveligen skulde efterleves, efter de nuvcerende Forholde vilde be- virke, at vanskeligen Nogen vilde kunne nyde Godt af dette Legat, og foreslog derfor, at der i denne Henseende maatte tages en Bestemmelse til fast Regel i Fremtiden. Ehlersste Rejselegat. 129 Med Hensyn til Rejsestipendiet var nemlig i Fundatsen bestemt saaledes: „Han (Sti- pendiarius) skal nyde dette Stipendium i 4 Aar; men hvis saa skete, at han ikke rejste paa fremmede Steder uden i 3 Aar (hvilken Tid han i det ringeste skal op- holde sig udenlands), da maa han endda nyde det for det 4de Aar her hjemme, saafremt han ikke inden dets Forlob efter sin Hjemkomst bliver til nogen Bestilling be- fordret." Af en bogstavelig Fortolkning af de ansorte Ord vilde udentvivl folge, ar et Ophold udenlands i tre Aar skulde vcere Betingelse for at oppebcere Stipendiet, og Sti- pendiarius voere forpligtet til at tilbagebetale det Oppebaarne dersom Tidsbetingelsen ikke blev opfyldt. Denne strenge Fortolkning maatte dog, efter Efori Formening, antages under de noervoerende Forholde, der i de fleste Tilfalde gisre det nodvendigt at ind- skrænke Udenlandsrejser til kortere Tidsrum, at ville komme i Strid med Fundators Hensigt. Heller ikke var der i den senere Tid tcenkt paa at gjore den gjeldende; om den celdre Tids Praxis havde ingen Oplysning voeret at hente, da Kvitteringerne ikke vare indssrte i nogen soeregen Legatprotokol, men vedlagte som Bilage det almindelige Regnskab for Ehlers' Kollegium, og kun opbevarede for de ncermest foregaaende Aar. Eforus mente imidlertid, at Ordene ogsaa tilstede den Fortolkning, at de ikke foreskrive Opholdet udenlands i tre Aar som en absolut Betingelse for at nyde Stipendiet, men ikkun bestemme, at den som skal oppebcere det i den fulde Tid af 4 Aar, skal idetmindste tilbringe de 3 Aar af disse 4 paa Rejser. Saaledes vilde imidlertid en Regel blive at tilfsje med Hensyn til Stipendiarii som fuldende deres Rejse i kortere Tid end 3 Aar, og han mente da, at naar der paa den ene Side hensees til den Vcegt Fundator har lagt paa Opholdet i fremmede Lande, og paa den anden Side til hans Hensigt, at forlcenge Understottelsen den forste Tid efter Tilbagekomsten til Foedrelandet, vilde man komme Fundators Hensigt ncermest ved at opstille den Regel: at Stipendiarii som ikke lcengere end i tvende Aar havde opholdt sig udenlands, skulde voere berettigede til at oppebcere Stipendiet i den fsrste Termin efter deres Hjemkomst. Konsistorium havde over dette Forflag indhentet Betoenkning fra Kammerherre og Amtmand Grev Knuth og Etatsraad Professor Orsted paa Stifterens Families Vegne, hvilke havde tiltraadt Forflaget, idet de havde bemcerket, at det syntes billigt, at en liden Mangel i de fulde to eller tre Aar ikke skulde regnes Stipendiaten til Skade, iscer naar man havde Grund til at antage at han havde anvendt sin Tid vel, dog at denne Mangel aldrig maatte overstige en Ottendedel af hele Rejsetiden, og i Henhold hertil indstillede Konsistorium, at der maatte erhverves allerhojeste Approbation paa Efori For- slag, saaledes som det i Betænkningen var tiltraadt, hvilket Forflag efter Konsistorii Formening, om det end antoges at gaae udenfor Fundatsen, dog paa ingen Maade vilde stride mod Stipendiets Ojemed, men i hsj Grad anbefales ved de siden Fundat- sens Oprettelse indtraadte forandrede Forholde med Hensyn til Udenlandsrejser. Da Direktionen fandt Forflaget i alle Henseender passende og hensigtsmæssigt, androg Den ved allerunderdanigst Forestilling paa at den i Fundatsen for de Ehlersske Legater ved Kjobenhavns Universitet af 29de Novbr. 1691 i Vte Post fastsatte Bestemmelse for Rejselegatet, at Stipendiarius stal nyde Legatet i 4 Aar, og af disfe tilbringe idetmindste de 3 Aar paa fremmede Steder, hvorefter han i et Aar efter sin Hjemkomst kan beholde Legatet, maa vorde nojere bestemt saaledes, at det ikke er Stipendiarius forment at nyde Legatet til en Udenlandsrejse alene i 2 Aar, dog at han i dette Tilfoelde ikkun i en Ter- min eller et halvt Aar efter sin Hjemkomst kan vedblive at oppebcere Legatet, hvor- hos i begge Tilfoelde, hvad enten han rejser i 2 eller i 3 Aar, en liden Mangel 9 I3l) Bulovste Legat. i den fulde for Nejsen bestemte Tid ikke skal komme Stipendiarius til Skade, naar der iovrigt er Grund til at antage at han har anvendt sin Tid vel, dog at den manglende Tid aldrig maa overstige en Ottendedel af hele Rejsetiden. Ved kongelig Resolution af 14de April 1838 blev dette saaledes allernaadiast bifaldet. " For Anvendelsen af det Bulovske Legat — stiftet ved et af afgangne Gehejme- konferentsraad Bulov til Sanderumgaard den 31te Maj 1812 oprettet og under 6te Oktbr. s. A. allernådigst konfirmeret Gavebrev, hvorved han skjcenkede et Legat paa 4000 Ndlr. til det botaniske Studiums Fremme ved Kjobenhavns Universitet — er ved be- meldte Gavebrev bestemt, at der af Renten skal lonnes en Tegnelærer med 120 Ndlr. aaUig, eg for de ovrige 40 Ndlr. anskaffes Tegnematerialier for dem som nyde Under- visning. Legatets nuvoerende Eforus, Etatsraad Professor Hornemann, oplyste i en til Konsistorium indkommen Skrivelse, at Legatet har et lidet aarligt Overskud, som hid- roier fra den Del af Legatets Nenter som skulle anvendes til Tegnematerialier, og hvoraf hidtil tillige er udredet det Fornodne til Lokalets Opvarming. Saaloenge nemlig Legatets Stifter levede, betalte denne, efter privat Overens- komst, aarlig en Favn Broende til Opvarming af det til Tegneovelserne fornodne Lo- kale, hvilket Etatsraad Hornemann afgav, hvorimod efter hans Dod det fornodne Broende med Konsistorii Samtykke blev taget af Havens Forraad. I den senere Tid vare Ovelserne holdte i Havens Auditoriibygning, og Broendsel indkjobt for den her om- talte Afdeling af Legatets Nenter, hvilken Afdeling desuagtet havde et Overskud, hvoraf, foruden 200 Nbd. der allerede i loengere Tid havde indestaaet i Kvcesturen, i de senere Aar vare indbetalte dels 78 Nbd. 72 Sk., dels 93 Nbd. 15 Sk. Etatsraad Horne- mann foreslog derfor i bemeldte Skrivelse, at det med Hensyn til den oftncevnte Af- deling af Legatet maatte blive bestemt som Regel, at deraf skulde udredes forst den ube- tydelige Sum som medgaaer til Papir, Blyanter, osv., derncest det fornodne Brændsel til Lokalets Opvarming om Vinteren, og at det som derefter blev tilovers maatte an- vendes til den botaniske Haves Bibliothek. Konsistorium androg, ved at indsende til Direktionen dette Etatsraad Hornemanns Forflag, paa at der maatte blive udvirket kongelig Resolution for den saaledes foreflaaede Anvendelse af det Bulovske Legats fremtidige aarlige Overskud. Derimod antog Konsi- storium, at det Belob som allerede var opsparet indtil Udgangen af 1837, af hvilket ligeledes en Del var foreflaaet anvendt til Havens Bibliothek, rettest burde gjores frugt- bringende som en Forogelse af Legatets Kapital. Ester Direktionenv Formening maatte den af Eforus og Konsistorium foreflaaede Tillægsbestemmelse til det allernaadigst konfirmerede Gavebrev for det Bulovske Legat, ligesom den var scerdeles hensigtsmæssig, ogsaa ansees som aldeles stemmende med Fun- datsens Aand, idet Brcendeindkjobet var fuldkommen saa nodvendigt fom Tegnemateri- aliernes Anskaffelse — der uden Vanskelighed havde kunnet bekostes af de Deltagende — og netop ved den afdode Fundators frivillige Bidrag hertil faaes at voere overensstem- mende med hans Hensigt; det fra den fundatsmoessige Anvendelse vundne Overskud syn- tes heller ikke at kunne gives en for det botaniske Studiums Fremme mere passende Anvendelse end til Forogelse af Bibliotheket. Iovrigt maatte Direktionen med Konsi- storium finde det mest passende, at den foreflaaede Regel alene kom til at gjelde for Bulovste Legat. 131 Legatets fremtidige Overskud, men ikke for de alt tidligere opsparede Summer, og at disse derimod bleve oplagte til Forogelse af selve Legatkapitalen. I Henhold til alt Foranforte nedlagde Direktionen allerunderdanigst Forestilling, og det behagede derpaa Hans Majestott under 21de September allernaadigst at resolvere saaledes: Vi ville allernaadigst have det under 6te Oktober 1812 allernaadigst konfirmerede Gavebrev for det Bulovffe Legat til det botaniske Studiums Fremme ved Køben- havns Universitet, forsaavidt deri bestemmes, at en Fjerdedel af Legatets aarlige Renter stal anvendes til Anskaffelse af Tegnematerialier ved Undervisningen i bo- tanisk Blomstertegning, noermere modificeret derhen, at denne Afdeling af Legatet flal i Fremtiden anvendes forst til Tegnematerialiers Anskaffelse, derncest til Lokalets Opvarming, og hvad derefter bliver tilovers, tilflyde den botaniske Haves Biblio- thek; hvorimod Legatets i de foregaaende Aar opsparede Overskud bliver at oplcegge til Legatkapitalens Forogelse.*) Forelobigen bemoerkes her, at Universitetets Mellemvcerende med Besidderen af Grevskabet Bregentved i Henseende til de Moltkeske Legater (hv. se Aarb. f. 1837 S. 126) i 1839 kan ventes endeligen berigtiget, da der allerede nu (i Marts) er er- hvervet allerhojeste Samtykke til Afslutning af en Overenskomst med Grev Moltke; ligesom at et betydeligt celdre Legat for Universitetsbibliotheket, det Trellundske, paa hvis Tilvoerelse man er bleven opmcerksom uagtet det var forsvundet af Bogerne, i 1839 er bleven udlagt Bibliotheket fra den akademiske Fond med sit oprindelige nominelle Ve- lob, 6000 Rbd. Solv. *) Af det Bulovffe Legat var paa den allernaadigst approberede Fortegnelse alene optaget de ovennævnte i Kvcesturen indestaaende 200 Rbd., hvorimod Hovedlegatet, 4000 Rbd., der er radiceret i Hovedgaarden Sanderumgaard, af denne Grund blev udeladt af Fortegnelsen. 9>