99
V.
Hsjtideligheder. Prisopgaver.
c^Hfolge det ny Festreglement for Universitetet, have i 1838 kun tvende Fester fundet
Sted, idet den fcedvanligen i ^uni Maaned holdte Fest ved Rektoratets Omffiftning blev
afholdt i Forbindelse med Festen til Reformationens Erindring.
I. Rongens Fødselsdagsfest
afholdtes Torsdagen den 1ste Februar. Af den af Rektor Prof. (Llausen paa Dansk
holdte Tale, der handlede om Hojskolens Betydning for det borgerlige
Samfund*), var Gangen og det væsentligste Indhold folgende:
I Indledningen bemcerkede Taleren forst, at det vel er stjont naar der, medens
Borgerne paa Hojtids Vis ere samlede paa Fyrstens Fodselsdag, kan tilloegges Sjcrlens
Drist Andel i denne Festligholdelse, naac en Stemning af Tilfredshed og Erkendtlighed
sees afpræger i Ord og Miner, og Talen — uden at skulle befrygte Skin af Smiger
og uden at mistvivle om at sinde Gjenklang — kan dvcrle ved Festens noermere Gjen-
stand; men at det er noget mere Faststaaende end Hensyn til en enkelt Personlighed,
som har indviet Regentens Fodselsfest til en Nationalfest. Tanken gaaer over fra Den
i hvis Haand Scepteret er, til det store, alle Borgere og alle Betingelser for Borgeres
Velvcere omfattende, Samfund, for hvis Skyld Magtens Brug er anordnet; Sjoelens
Blik soger ud over Hverdagslivets snevre Synskreds, og de der staae fjernt fra hver-
andre, modes som Medlemmer af det samme store Samfund, ved de samme Gjen-
stande for foelles Interesse og Kjcerlighed. Men i dette storre gives der en Mcengde
mindre Samfund, som med omhyggelig Visdom ere samlede og satte i indbyrdes For-
bindelse; de udgjore hvert for sig et Helt, men ere tillige Dele af det store Hele, .ere
alle, som Dele, knyttede til det samme Middelpunkt, og ethvert af dem virker ikke for
sig, men for det Hele. Og det er den forste Borgen for en forstandig og gavnrig
Virksomhed, naar den Enkelte erkjender klart og rent det Forhold hvori Samfundet
hvortil han selv horer, staaer til Borgersamfundet og andre sideordnede Samfund, og
naar hans naturlige Lyst og Anloeg stemme med den Virksomhed der just er beregnet fra
denne Side at komme det hele Samfund til Gode.
Denne Betragtning har opfordret Taleren til at underfoge Hojskolens Be-
tydning for det borgerlige Samfund. Den forste Forestilling der da moder,
er den: Hojskolen er et Universitet; det er ikke noget Enkeltstaaende, hvor stort end
dette monne tcenkes, ingen Del, som kan soettes imod andre Dele, vi sinde antydet ved
dette Navn; en Alhed, en altomsluttende Enhed, ligger deri og betegnes som Gjenstand
for Hojskolens Virksomhed. Ikke bor de enkelte Videnskabsfag henloegges til sceregne
Skoler, men, forenede ved et indre Sloegtskab, bor de ogsaa ved ydre Foranstaltning
forbindes til et Hele. Ej bor den videnskabelige Virksomhed asmaales efter den knappe
') Aftrykt i Dansk Folkeblad 3die Aarg. Nr. 56-57.
7*
Fest den 28de Januar.
Maalestok af en umiddelbar Nytte, en Anvendelse paa bestemte Forholde i det borgerlige
Samfund, men Frugten bor soges i den Vinding der er uadskillelig fra den sande viden-
flabelige Stroeben: Frigjorelse fra det der blcrnder og omtaager Sjcelens Oje, hilder
dens Dom, hindrer og kuer dens Virksomhed, og dette bliver kun dem til Del der
dyrke Videnskaben med Kjoerlighed, for dens egen Skyld. I Videnskabens Rige kan
man ikke indskrænkes af bindende Bestemmelser, Regler og Grcendser; der gjelder kun
det der kan staae opret ved Sandheds bindende Kraft; Sandheden er den eneste Magt
Videnskabsmanden, som saadan, erkjender, og sin Grcendse finder Sandhedssorskningen
forst der hvor Maalet er sat af den Eviges Haand. Saaledes er Videnskaben i sin
Helhed, Renhed og Frihed henlagt til Universitetet. Uendeligt er Omfanget af det
der er givet Menneskene at grunde og gruble over; under utallige Skikkelser trceder
sandheden, i Legemets og Aandens Verden, den Dodelige tilsioret imode, og at loste
dette Slor er Opgaven for Jordens Slcrgter. Men til denne Sogen og Forsken be-
hoves Understøttelse af forenede Krcefter, af Forarbejder og Hjelpemidler, og fremfor alt
Frihed og uforstyrret indre og ydre Ro. Dertil tjene da Universiteterne: de ere de
store Fristeder som ere aabnede for den forskende, Sandhed fogende Aand; de ere
Vidnesbyrd, ikke alene om Omfanget af den aandelige Virksomhed, hvortil Evner og
Krcefter ere nedlagte i Menneskene, men ogsaa om Samsundets Erkjendelfe af denne
Virksomheds Vcerd og Nodvendighed, om den Omhu hvormed der arbejdes paa at for-
skaffe Videnskaberne en rolig Hjemstavn i det urolige Liv, samle de aandelige Krcefter
til forenet Virken, tilvejebringe Betingelserne for disse Krcefters fri og frodige Ud-
vikling.
Men Hojskolens Betydning for og Bestemmelse i Samfundet kan ikke blot vcere
at samle en Mcengde aandelige Krcrster, for at disse skulle fordybe sig i Sandhedens
Efterforsket!, blot til Videnskabens Berigelse. Dens Navn betegner, at den er en
Skole, Skolen paa dens Hojdepunkt, i det videste Omfang, den frieste Retning.
Men Skolens Vcesen er udad rettet Virksomhed, Indvirken paa Andre; den
aandelige Udsced, Meddelelse ved Ordet, er Skolens Kald; ikke alene for at overlevere
hvad tidligere Slcegter have indsamlet, erfaret, udgrundet, overlevere det i fattelig, be-
loerende Form, men ogsaa og fornemmelig for at befrugte Aanderne, for at fremlokke
og udfolde det aandelige Livs Spirer, at Kraften maa vorde dygtig til egen Fremad-
arbejden, til Erhverven af en felvstoendig Indsigt og Overbevisning, som hviler paa for-
svarlig Grund. Dette gjelder i fuldeste Maal om Hojskolen. Den skal ikke blot vcere
en Lcere anstalt; men som Videnskaben henter sit Indhold, drager sin Ncering og sin
Vcrxt fra Livets uudtommelige Rigdom; saaledes virker den tilbage paa Livet. Det er
Tankningen som udvikles og beriges ved Videnskaben, og det er just Forberedelsen og
Uddannelsen i den loenge baarne, den flersidigt droslede, den klarede og modnede Tanke,
der giver ethvert Menneskeværk dets blivende Vcrrd. I det borgerlige Samfund, i den
ensformige Forretningsgang, staaer Mennesket let Fare for at miste sin aandelige Frihed
og Selvstcendigked, og at tabe Virksomhedens Formaal af Syne. Men hvad der i det
borgerlige Liv viser sig delt og uden indre Sammenhoeng, samler sig, betragtet i Viden-
skabens Lys, til en hojere Enhed, idet Videnskaben lcerer at holde fast ved de sidste
scelles Formaal for al Virken, de hojere Modepunkter for alle Krcefter, de almindelige
Love. Det Enkelte underordnes det Almindelige, Alt fores ved Videnskaben tilbage til
hojere Grundsætninger og Formaal, og derved erholder al Virken i Livet Fornuftens
hojere Prceg og sit aandelige Voerd, medens den blotte Fcerdighed, erhvervet ved Ovelse,
eller den ubevidst ledende Takt, kun forer til en famlende Virksomhed og en usammen-
Fest den 28de Januar.
101
hcengende Gjerning. Og for denne Videnskabens Aand er Hojskolen den naturlige,
den ncer meste Leder i Samfundet; den er Middelpunktet fra hvilken Viden-
flabens Lys skal forplantes i alle Retninger, dens Kraft udgyde sig i rige Stromme,
mere og mere meddele sig til at vorde virksom i alle Dele af samfundet.
Vi have saaledes betragtet Sandhedsforskningen fra tvende Synspunkter, der ikke
tor adskilles; det er tvende Sider af samme Liv, forskjellige Yttringer af samme Inte-
resse, for Sandhedens Erkj endelse og for dens Anvendelse paa Livets vigtigste
Forhold. Og i denne Stroeben efter at forherlige Sandheden ved Videnskabens
Berigelse og ved Menneskelivets Foroedling, sinde vi Hojskolens Betydning for det bor-
gerlige Samfund.
Taleren uddelte derefter Universitetets Prismedallie i Guld til tre Forfattere: af
en medicinsk Afhandling (Kand. Med. L. L. I. I. A. Reumert), en historisk (Stud.
Iur. C. V. Rimestad), og en naturhistorisk (Kand. Philos. I. I. S. Steenstrup),
og sluttede endeligen Festen med Bonner for Kongen, Kongehuset, Foedrelandet, Uni-
versltetet, dels Styrere, dets Loerere og dets Sonner.
Fer og efter Talen blcve nogle celdre Thaarupske Vers afsungne af et Antal
akademiske Vorgere.
Festprogrammet, forfattet paa Latin af Prof. 577advig*), indeholdt en antikva-
risk Undersøgelse om de saakaldte tribuni nrm-'ii hos Romerne (lis tnliunis serari'is
l1l8putat1o, 18 Sider 4to, foruden Censurerne over de indkomne Afhandlinger og de
ny Prisspsrgsmaal). Forfatteren gjor opmoerksom paa, at der under dette Navn i den
ciceronianske Tidsalder forekommer en Klasse Mcend, der ved en af Aurelius Cotta A.
70 for Kristus foreflaaet og af Folket antaget Lov kaldtes til Deltagelse i den bom-
mende Magts Udovelse, saaledes at de ved Siden af Senatorerne og de romerske Rid-
dere udfyldte den tredie Del af Antallet as Dommerne i enhver ved Lodkastning sammen-
sat Domstol. (De romerske Kriminaldomstole, hvorom her er Tale, dannedes, som be-
kjendt, saaledes, at den for hver soerskilt Gren af Kriminaljurisdiktionen i Spidsen
staaende Prcetor for hver enkelt Sag ved Lodkastning udvalgte det ved specielle Love be-
stemte, betydelige Antal Dommere af de i Listerne indfsrte til denne Funktion kvalifi-
cerede Borgere, i denne Tid af de tre ncevnte Standsklasfer. Der forekomme oftere
indtil 75 Dommere i en Sag.) Julius Ccesar afskaffede A. 46 denne Sammensætning
af Domstolene, og lod kun de to Klasser af Dommere, Senatorer og Riddere, vedblive.
Ester denne Forandring omtales ligesaalidet tr'itiuni Xi-grii som i Tiden ncer for A. 70,
ligesom de heller ikke i de 24 Aar fra 70 til 46 ncevnes ved nogenfomhelst anden Del
af de offentlige Anliggender end Domstolene. Derimod forekomme nogle faa og dunkle
Angivelser fra en langt celdre Tid (opbevarede hos Varro, Gellius og Festus, hos denne
Sidste med Beraabelse paa en Tale af den celdre Cato) der scette tridunos azrariog i
Forbindelse med Udbetalingen af Soldatersolden, og heraf (af Ws miliwre) udlede Nav-
net serm!!. Soedvanlig har man nu sammensmeltet disse og de soregaaende Data
til Forestillingen om visse ved Krigssoldens Udbetaling ansatte Betjente eller Embeds-
mcend, der ved Cottas Lov sik Andel i Domstolene. Forfatteren har eftervist, hvor al-
deles uantagelig denne Mening er. Da Cotta vilde fratage Senatsaristokratiet Dom-
stolenes udelukkende Besiddelse, og besoette disse med Borgere af alle Stcender, kunde
') Efter den endnu for denne Gang vedbeholdte celdre Indretning, der ssrst ganske kort ifor-
vejen var bleven forandret, se Aarb. f. 1LZ7 S. 136. Ovenstaaende Udtog er vclvilligen
meddelt af Forfatteren.
102
Fest den 28de Januar.
det ikke let falde ham ind, ved Siden af Senatorer og Riddere, som Repræsentanter for'
det nedenfor Ridderklassen staaende Folk at indsoette nogle Embedsmcrnd. Ligesaalidet
kan man tcenke sig en faa talrig Klasse af Embedsmcend, at deraf ved Siden af Se-
natets dengang i det ringeste 600 Medlemmer, og den meget talrige Ridderstand, kunde
mcd tilborligt Spillerum for en virkelig Lodkastning lages den tredie Del af Dommerne
l alle Domstole, hvortil fordredes i det ringeste et omtrent til Senatorerne svarende An-
tal. At der aldrig i denne Tid omtales nogle af disse t.Ztmni udsorte Funktioner ved
Soldbetalingen, eller overhovedet ved Krigskassevcescnet, er ovenfor bemcrrket, og der
kunde ikke lettelig tcenkes nogle mindre til Dommerfunktioner i Hovedstaden skikkede Per-
soner, end Armeernes Kassebetjente. Det er desforuden tilstrækkelig bekjendt, at hele
Pengevæsenet ved Skatkammeret i Rom og ved Armeerne bestyredes af Kvæstorerne med
deres Kontorpersonale (scritin). Da nu tillige Navnet trilmm -^.ii opstaaer (i den
senere Tid) og forsvinder med denne Klasses Dommersunkcioner, er det klart, at Navnet
selv i denne senere Periode kun betegner en Borgerklasse der ifolge en vis ved lex ^.u.
relis fastsat Kvalifikation havde Adgang til Domstolene, og som hin Lov, idet den
skabte Klassen selv, havde giver dette fra Oldtiden hentede og gjenoplivede Navn. Hin
Kvalifikation var nu efter alle romerske Analogier, saaledes som ved Ridderstanden, en
vis formue las den Art der var Gjenstand for (^ensns); og dette bekræftes klart
ved tvende Steder i Ciceros Taler (pro c. I^Iurio ^ yuir. 9, og pro	8),
kvor vi, i det sidste Sted endog i en Landstad, finde ti iltunos Nrarios ialmindelighed
ncrvnte som den i Anseelse ncrste Borgerklasse ester Ridderne. Det Samme fremgaaer
af et hos en Scholiast opbevaret Brudstykke af en tabt Tale af Cicero, og faaer
fuldkommen Bestyrkelse ved hvad der berettes om August. Medens nemlig Ccesar havde
ophoevet den tredie Dommerklasse, fandt August det nodvendigt at indfore den igjen.
Der berettes da, at han til Senatorerne og Ridderne fojede en Klasse ex inierioie
eensu, som fik Navnet clucengru, da Kvalifikationen var Besiddelsen af dueents
sestertig (hvorimod Ridderen maatte eje <zugcZrmxentZ). Ved denne hele Forklaring
kasies nu paa engang Lys tilbage paa de i den celdre Tid dunkelt omtalte tribum xei-Ziii,
fra hvem Cotta havde laant Navnet, og selve Antydningerne om disse celdre tiilsuni be-
kræfte det hidtil Udfundne. Heller ikke de vare Embedsmcend ved Skatkammeret eller
Krigskasfen, for hvilke ved Siden af Kvæstorerne ingen Plads kan findes, iscer i den gam!e
simple Administration med dens hojst indskrænkede Embedspersonale. Man maa erindre
sig, at de romerske Riddere (i den celdre Tid Borgere der isolge deres Formues Stor-
relse gjorde Ryttertjeneste) ikke modtoge Godtgørelsen for Rytterhestens Anskaffelse og
Underholdning (pecunm ad e^uum enienclum og ns Iwide^iium) af Statskassen,
men fik en Anvisning paa visse til Udredelsen af denne Byrde forpligtede Perfoner (En-
ker og Umyndige, hvis Ejendomme maatte skatte, fordi Besidderne ikke personlig tjente
Staten). Paa samme Maade maa det nu have forholdt sig med Solden ogfaa til
Fodfolket i en Del af den celdste Tid. Soldaten fik Anvisning paa en Borger, der
skulde betale ham; men denne oppebar udentvivl atter af et vist Antal Borgere den dem
paalignede Skat (tiiZiutum), og maatte altfaa selv voere en vederhcrftig Borger med en
bestemt ved Census angiven Formue. En Saadan var da en tridunns -Ligrlus, og
nu er den tilfældigvis i et Brudstykke af Cato opbevarede og hos Juristen Gaius be-
kræftede Notits forklarlig, at Soldaten havde Udpantningsret for manglende Sold imod
tribunus Wrsi'Zus, hvilket naturligvis vilde vcere hojst underligt, hvis denne var en
Betjent, der udbetalte af Krigskassen under Kvcestor. Han var tvertimod Soldatens
personlige Skyldner for det paa ham anviste Soldbelob. I disse tribum sermii havde
Censur over Prisafhandlingerne.
da den celdre romerffe Stat en vis ved Formue og derpaa grundet Kald til en vis bor-
gerlig Forretning adskilt Borgerklasse nedenfor Ridderne. Til Mindet herom knyttede
Cotta, for at undgaae Skin af Nyhed, sin Indretning, og maaske optog ban med
Navnet selve den Formuesgroendse som forben havde vceret sat, saa at virkelig de gamle
og ny trilnini serarii, med Hensyn til Kvalifikationen og det der begrundede Adskillelsen
fra den ovrige ringere Borgerklasse, vare ganske de samme.
Afhandlingen bersrer og oplyser i Forbigaaende flere tvivlsomme Punkter, der
angaae de romerske Domstoles Besætning i Ccesars og Ciceros Dage.
Anmeldelser og Udtog af Afhandlingen ere givne i Zeitfchn'ft fur die Alterthums-
wissenschaft 1838 Nr. 61 og 62 (af I)r. Osenbruggen i Kiel) og i Richters Kritische
Iahrbucher fur deutsche Rechtswissenschaft 1838, Juli (med Hensyn til at Indholdet an-
gaaer et Punkt i den romerffe Retssorsatning).
Til Programmet vare fejede dels Censurerne over de indkomne tre Prisafhand-
linger, dels de for Aaret 1838 udsatte Opgaver. Forftnsevnte vare saaledes lydende:
1.	^d solvenclam lsulestionem l^u-L anno superiore
es/'«?/! proposita erst, c^uo^ue postnlaliatur, ut exponerentur
et	/»ve/t-
et	, non nisi una noliis niissa est comme«'
tatio, linZva vernaeula seripta, eui liaze inseripta est sententia: "!V1a^na pars
årtis est exploratio." I^tsi in lioe liliello non paneas reeentiorum de liae re
sententiøs non nisi leviter tetigisse videtur autor, inaFnam^ue »piivstionis par-
tein li. e. tlierapeutieam, leviore lpiasi manu traetasse, insunt tanien inulta e
Anilins perspieue appareat, autorem non solum optimos de lise rs seriptores
eonsuluisse, sed etiaiu plures ad leetos WZrotantium okservationes proprias
eollezisse, eosque quos utrak^ue kae via sit>i eomparaverit fruetus ^udieio <zuo-
dam animi et aeuniine ita inter se et eomparasse et exposuisse, ut taeere non
possimus, <^uin autorem liuius dissertationis prssmio di^num esse ^ndieemus.
I^at. in eonsessu Ise. n»ed. <1. I!",<>	18^8.
C. Otto.	^
2.	Ou-vstionem anno superiore ex lnstoria propositam:
^()uR a seriptorilius tam orientalinm, ljuam oeeidentalium popu-
lorum us^ue ad exituin seeuli undeeinii p. O. n. lle mari Laltieo
eiusc^ue aeeolis tradita sunt, ita examinentur' ete.
non nisi unus solvere tentavit, et t^uidem eommentatione t^uW verlia (^ieero-
niana: ^^Xos sei^uimur prol>al)ilia nee ultra id l^uod" etc. inseripta Iia1)et. ^u-
tor pleraljue l^use de mari Laltieo apud t^rXeos et Homanos, nee non apud
l^ermanos alios^ue inedii sevi seriptores oeeurrunt, diliZenter eolleZit, et in
rem suam sollerter eonvertit. /^ttamen parum oltservavit, proposits <ju!»stlone
postulatum esse, ut t'ontes ^uoi^ue orientsies Ldliilierentur, ad l^uos seiiieet
etiain koe respeetu per reeentiorum Igbores faeilior aditus apertus est. liue
geeedit, t^uod rnonurnents Islandorum neZIexit, ^uanc^uam I»!«c ipso oeeiden-
tslium sontium nomine eontinebantur, et ad plenain rei traetationem neeessar,o
pertineliant. lieeentiorum eommentariis non sine industria gutor usus est, iieet
ex kis nonnulli tlgud levis momenti eum suzisse vicleantur. Disserendi ratio-
nem et lucidus ordo et commoda rerum dispositiv commendat. t^uss ob eau-
Censur over Pris.ifhandlmgerne.
mimn^!7..^	^	pr-e.
Mium non doneZandum esse eensuimus.
Daliamus HsfkN!« die 15m» 1838.
ol>>-,t.	°x »istori, nntnrsli (-MX« IWK)
->«.-, estcomn.ent-.tm p-.tr,o sermone script-., et Uorotii verbis not-.t->- "80.
nnte nmtermm vestris scriintis -e,,u,m viril,ns. ct vers->t- ^m. .,ni.I kerre
'ecnscnt qn.^ »ie->nt dnmeri," Lins scriptor. post.,n.m notionen, mizrotio.
»5 -.„„»-.in.m constitnit. nec t.men per »nm!-. -eq»e pcrspicne. einsqne c-.ns-.s
°mme,.>°r-.v,t, prm.nm v-,ri->s piscinm mizr-.tiones tr.cwt; .!« qn-, re cnn. -.^.
u. pe,p-,uc-. coiiecw In.ssent. non cxizn-.n. ,-...<!e.n -.ntoren. n.ernisse in6ic->.
mns. .p.oU ex k-.um« recentissimis nn.it-. e-. et scitn .iizn-., proximornn.
t-mpornn. ol,serv-.t.o -.ttnlit. .MiFentissime excerpsit. ,p,ocl .Ikpe.«-. m ordnen.
->,. NN. .eclez.t, qnock tobulis dene ci-,I>or-!«is essecit, nt r-.ciiins .,n-c in6e se-
jnontnr .„I. conspecton. c-..I-.nt^ ^.inm ^noqne mixrotiones. 6e qnibns pinr-.
„c-. ot.serv-.t-. et coil-ct-, er-nt. copiose persecutns est, ne,ne tsn.en per.
petn-..,. »konen. I.-.I.n,t eornm qn°° nnper disperse -. plnril.us r-pert-. snnt,
nec semper fel.c.ter observstionnn. mop!« opin->.,6o sniivenire con-.,ns est. In
c°n>p-.r-.t.one ^eni,ne migrntionnm ntrinsqne ->nln.->ii.,.n ckssis nonnnik minus
.i.st.ncte et persp.cne proposit-, snnt. Vernm koc ex eo -.cci^isse p»t-.n.ns,
<in°.l scr.ptor p-mllo sostinsntius comwentstioni snz- linem Imponere coactus
esse vnletor. ,p.ock etism ex orstione intelii-itur, <ju« in ,.->c mnxime psrte
MINUS 1>0na et emendata est.
^ ernn. nt IiWc ^e-zi^ernmus. itn et si.ixnl-.ris scriptoris ^iiixenti-. in nm.
term >.n-I.q.,e coliixen^. et ncnmen in en ^isponemiz. et inx non exizxn rei
>mpi>eo « I-o° opnscnlo oliots, insws eansss k.bere .i^entnr, enr nntori pr--,
nuum ueeeinenllum putenius^
vakamus Hafni-L die 19 ^anusrii anno 1838.
8c!ieduli8 lsuse suwrum nomina eontinebsnt in eonsessu senatus scacle-
m.ei apertis, viewres repeiti sunt: in medieina I.. I.. ^ F. Reumert,
ean6. mecl. et c!nr., in Iiistnrig c. V. kimestad, stud. ^'uris, in kiswris na-
wi-ali	8. 8teenstrup, eand. pknlos., alumnus euIIeZii reZii.
De cetens quissticmittus nullss eommentationes eensorikus odlatse erant.
De for 1838 udsatte Opgaver vare folgcnde:
I Theologlen. ^um librum sapientise ^esu ZiraeidR studin likrorum
ant^uorum ^entis klebrRR deber! constet, dis^uiratur, ^uis et qualis al) autore
i<.etu8 s,t korum lidrorum usus, <zu^que autoritas eis trilmta, at^ue ostendatur,
«iuid ad liistoriam i!Iorum likroium eorumque eollectionis inde efliei possit.
I Lovkyndigheden. ^Xum ex prineipiis iuris universalis decreta maZi-
kuatus in uid-eium voeare licet, et yu-xnam cum ex leAidus xatrise tum ex xo-
tissimis IeAil,us pereZrinis kge de re valent reAuIso?
I Medicinen. ZXum litkontripsia uliis^ue litkotliomiR substitui potest,
aut si non potest, ad tjuas speciales iudicationes restrinAendus est usus pri-
oris operationis?
Prisopgaver.
105
I Historien. Illustretur ortus et processus eommsreii inter civitatss
LelZieas et reZnum vanise usque a6 tempora (^kristiani tertii, et simul osten-
6atur, l^uatenus Iioe commereium in rationes politieas vim ksbuerit.
^ philologien. l?!utsre!ii seriptis cis .^lexanllro IVlaAno, vita et smba-
bus lle fortuna et virtute eius eommentationilius, aeeurstius examinstis, osten-
6stur, (^uilius potissimum fontibus oriZinem dedesnt koee plutsreki scripts, et
<zuatenus eis in re!)us Aestis msZni iniperstoris trsdenclis lides kalienda sit.
I den orientalske philologi. Ostenllatur et exemplis illustretur paral-
lelismi memdrorum in poLsi Helirsies usus eritieus et Iiermeneutieus.
I Philosophien. 0useritur, utrum Aristoteles plstonis cle ideis doe-
trinam reets intellexerit, an non?
I ?5sthetiken. Med Exempler af Folkeskildringer og Dkgtervcrrkers Virkning
paa Nationerne at oplyse, om vort Old er en mere eller mindre poetisk Tid end den
focegaaende i Evropa.
I Mathematiken. ?Iieoria anal^tiea seetionum anAularium exponatur,
ita ut compreliendatur disl^uisitio de formandis et redueendis se^uationibus illis
slZebraieis propter l^uas eireuli peripberia seyualiter seeatur.
I Experimentalphyfiken. R.ationes investi^are, t^uibus materise l^uN
orAanieX dieuntur, optime distriliui possint, ita ut HUN consoeientur similitu-
dine vers naturali sint g eeteris distinetse.
I Naturhistorien. Desideratur eomparatio petrilieatorum ealeis ?ax
oensis cum iis lsUN in creta all)a (tam Danise <zuam aliarum reZionum), in
ealce ex vicinia I'ra^eeti ad IVlosam (Naestriclit), et in ealce ?arisiensi tZsUN
"cslcsire pisolitki^ue" appellatur, reperiuntur, nee non investiFstio sut diikeren-
tlR sut similitudinis corsllorum l^uss in ealce ?axosnsi occurrunt, et eorum
tzuss in es formations inveniuntur <zuse Danice "I/imsten" voeatur.
II. Festen i Anledning af Rektorskiftet og til Reformationens Erindring.
Ved denne Fest, som fandt Sted Onsdagen den 7de November, holdtes Fest-
talen paa Latin af Professor og vr. Ilieol. <L. T. Engelstoft, som havde valgt
det A5mne: prsestantia spiritus kumani reformations eeclesiB eonspieua. Ta-
lens Hovedindhold var folgende (efter Forfatterens velvillige Meddelelse):
Den Forbindelse mellem Reformationen og Universitetet som denne Aarsfest be-
tegner, beroer ikke alene paa vort Universitets historiske Sammenhcrng med Reforma-
tionens Indforelse; men da Reformationen er et stort Vidnesbyrd om den Magt som
Aanden og Sandheden udover over Verden, er dens Ide det Samme som er og bor
vcere Sjcelen i Universiteterne. Den minder derhos ved sit Navn Sandhedens Dyrkere
om, at Sandheden ej alene stal soges, men ogsaa anvendes paa Livet, for at alle Li-
vets Former stedse maa omdannes til det Bedre; og det sextende Aarhundredes Refor-
mation afgiver fremfor enhver anden Tidsalder et faa oploftende Exempel paa Aandens
Kraft til at overvinde Hindringer, paa de cedleste Motivers Magt over Menneffeaanden,
og paa de reneste Midlers Styrke, at det vil vcere ligefaa gavnligt for enhver oedel
Stroeben, som stemmende med denne Dags Fest, at stille sig for Dje: hvorledes
Menneskeaanden har aabenbaret sig i sinPpperlighed iReformat ionen.
1. Aandens Styrke aabenbarede sig i de Moend som traadte frem til en Kamp
mod Vildfarelser og bestaaende Forhold, som holdt Fyrster, Nationer og Granskerne selv
100
Rektorskifte- og Reformakionsfest.
l Trceldom; det gialdt om at omdanne Livet i dets Rod og hele Udstikning, at om-
siytte forhold som tildels vare hjemlede ved Lov, tildels grundede i Aarhundreders V-d-
toegt og celdgammel Folketro. At tråde op derimod kunde synes ligesaa frugteslsst, som
ec var farefuldt; og dog rejste sig Sandhedens Venner og forkyndte en ny Tingenes
Orden, uforfærdede ligeover for Magthaveres Trudfler, uforsagte under Opoffrelse af
^ykke, ^cedreland og Liv. Det var ogsaa en Aandens Styrke der ^viste sig i den indre
amp som Enhver der sluttede sig til Reformationen maatte gjennemgaae; det Gamle
som man havde tilegnet sig ved Opdragelse, ved Vane og Fcedrenes Exempel, maatte
aflcrggev; Kirken, der havde staaet som en Moegler mellem Gud og Menneskene, faldt
sammen; Grundsætningerne for det religiose Liv bleve forvandlede. Er det vanskeligt
at aflcegge blot en Mening, hvilken Kamp, hvilken Sjæleangst maatte det da medfore,
naar Grundanskuelsen, hvorpaa Alt hviler, rokkes, falder, forvandles? Her pleje
.Menneskene at voere sene og tvivlraadige; men inden et Decennium var Loddet kastet,
thi stoerk var Aanden, som Reformatorerne vakte af dens Dvale. Og faa meget stær-
kere maa den kaldes, jo mindre den ny Tingenes Orden frembod et fast afsluttet Sy-
stem t Loere og Forfatning. Der horer en kraftfuld Sjoel til, for at slutte sig til dem
der, med Opgivelse af udvortes Autoritet og faste Regler, alene opstille den Grundscet-
"mg, at man skal strcebe fremad, for at det Fuldkomnere stedse moa udvikle sig af det
Ufuldkomnere. Protestanterne maatte synes at mangle de til Enighed nodvendige Baand,
og at ville blive omtumlede ligesom paa det vilde Hav uden Ror for enhver Lcerdoms
Vejr. Denne Protestantismens Subjektivitet og ubestemte Skikkelse afskrækkede de
Frygtsomme fra den som fra en farefuld Aandsretning; men Reformatorerne holdt fast
ved den Overbevisning, at Menneskeaanden, som aldrig forlades af Guds Aand, stedse
vil under Skriftens Vejledning stride fremad til det Bedre; thi den kraftfulde Aand har
Tillid til sig selv og til Gud.
2. Sporge vi, hvad der gav Menneskeaanden en saadan Styrke, da var det en
crdel Kjcerlighed til de ypperste Goder; den fromme Luther kunde ej voere drevet uden af
en ren Kjcerlighed til Sandhed og Guds Ord og Fædrelandets Vel. Og del er et Pant
paa Menneskeaandens Voerdighed, at den tilskyndes af Mrefrygt for og Kærlighed til
de evige Ideer; og meget sjelden giver en hel Menneskealder dette oploftende Skue.
Men hvor dyrkede Reformationens Samtid Sandheden med Wrefrygt og Kjcerlighed!
hvilken Torst efter Sandheden i Ungdommen og i alle Stcender! hvor kappedes Fyrster
og Borgere om at crre og fremme Videnskaberne! Men agtede de al Videnskab hojt,
vendte dog deres Kjcerlighed sig isoer med Styrke til den guddommelige Sandhed; det
Folk som forhen ligegyldig havde overladt Religionen til de Gejstlige, gjorde den nu til
Gjenstand for Eftertanke og Samtaler; Torve, Gader og Huse gjenlode af Disputer
om Troen; Salighedens Sag var ligesom Tidsalderens Losen, og at det ikke var et
Mundsvejr, viste selv den misforstaaede Iver for enkelte Lcerdomme, som fjernede Fyr-
ster, mod deres egen Interesse, fra hverandre. Frihed var ogsaa en af Reformations-
tidens cedleste Drivesjedre. Hvormeget end den borgerlige Frihed skylder Reformationen,
var dog dens Befordring ikke i Reformatorernes Hensigt; men Fædrelandet vilde de be-
frie fra den fordcervelige Troeldom hvori Pavens Usurpationer havde bragt det, og enhver
Kristen vilde de gjengive den Frihed i det Religiose og Kirkelige som Hierarkiet havde
berovet Menigheden. Og da Frihed er et crdelt Gode, viste Reformationstiden ogsaa i
denne Henseende, hvormeget de cedleste Drivefjedre formaae over den menneskelige Aand.
3. ^5 denne hoje Stroeben forlod Reformationens Anforere sig paa den cedleste
af alle Magter, Aandens og Sandhedens alene. Vel kan Aanden ej sejre uden ved sin
Rektorskifte- og Reformationsfest.
107
egen Magt, men i Striden pleje de Koempende at stige ned til de Midler som Mod-
standerne bruge, og ej forsmaae den Hjelp som Kunstgreb og flektere Midler love; men
Reformationens rene Aand vilde kun sejre ved Sandheden og Ordet. „Mit Ord fra-
river Djcevelen Herredommet", sagde Luther, og forlangte kun af sin Landsherre Frihed
til at tale og skrive; hellere vilde han bryde med Fyrsten, Venner og alle Mennesker,
end lade sig afholde fra at skrive; med dette ene Svcerd vidste han, at han kunde over-
vinde enhver Modstand. Men den som forlader sig paa Ordet, forlader sig paa Mennefke-
aanden selv som er i Ordet og som annammer.og prover det. Udfaldet viste, at Re-
formatorerne ej stolede paa Ordet med Urette; hvormeget virkede ikke en ubekjendt
Munks og uberomte unge Mcends Rost! Fra Tysklands Hjerte udbredte den sig til
Evropas fjerneste Egne; den offentlige Mening gav den Bifald og sikkrede det Ny's
Forkyndere under Pavers og Biskoppers Forfslgelser, under Kejserens Trudsler. Lande
og Byer indforte Reformationen, som alene sejrede ved Sandhedens Magt i det kraf-
tige Ord. Og hvorsomhelst siden Evangeliet er blevet herskende, er Tankens fri Med-
delelse og Ordets Magt saavelsom Aandens Ret til at omdanne nedarvede Former er-
kjendt som Grundsætninger.
Talen sluttede med Bonner for Kongen, Kongehuset og Universitetet.
Efter Talen besteg den fratrcedende Rektor, Professor (Llausen, Kathedret, med-
delte Udfaldet af den nylig afholdte Examen Artium, hvorved de ovenncevnte tvende
Studerende tildeltes den af dem fortjente enenmium pudlieum, proklamerede de i
hans Rektorat promoverede tvende Licentiater i Theologien og tvende Magistre (se oven
S. 82), saavelsom de fra noeste Nytaar tiltrcedende Dekaner i de 4 Fakulteter, og ende-
lig sin Eftermand i Rektoratet Professor i Lovkyndigheden I. E. -barsen, som var
bleven valgt efterat Konferentsraad Vornemann, paa Grund af sin svagelige Helbreds-
forfatning, havde frabedet sig samme.
Sangen udfortes af Studenter, under Organist Berggreens Anforfel.
Festprogrammet, forfattet paa Latin af den tiltrcedende Rektor Professor barsen,
handlede om Rigsdagene og Rigsraadet i vort Fcrdreland forend Statsforandringen 1660
(<1e eomitus et seustu reZni DmiiiL ante inutstsm s. 166l) reipuIilieW torinam
eommentatio, 33 8. -4to.).
Afhandlingen er delt i tre Afdelinger, af hvilke den forste omtaler Rigsdagene
fra Midten af det 13de indtil Udgangen af det 14de Aarhundrede, den anden Rigs-
raadet fra nysncevnte Tidspunkt, da det forst begyndte at udvikle sig, indtil Periodens
Slutning 1660, den tredie Rigsdagene i samme nylig anforte Tidsrum.
I. Forfatteren bemcerker, at det vel er uvist, paa hvilken Tid de oeldre Folke-
forsamlinger, hvor Alle kom sammen uden Afsondring i Stcender, antoge den Form at
de sammenkaldtes stoendervis, men at det er afgjort, at dette fandt Sted en rum Tid
forend det Tidspunkt hvorfra Afhandlingen gaaer ud, og at denne Form paa hine Tider
ved Soedvane og ved Lovgivning erholdt mere og mere Fasthed. Stedet og Tiden for
disse Forsamlinger, der i Folkesproget kaldtes Danehof, paa Latin concilium sive
parlamentum Fenersle v^norum, var i Periodens Begyndelse ikke bestemt ved Lov,
men overladt til Kongernes Godtbefmdende. Scedvanligen valgtes dog et Sted der var
tilgængeligt for Skibe, og, som naturligt, en mildere Aarstid. Den forste Lov der
med Sikkerhed vides at have fastsat bestemte Tider for Danehoffet, er Erik Glippings
Forordning af 19de Marts 1282, der foreskriver, at Danehof skulde holdes hvert Aar
Rektorskifte- og Reformationsfest.
ved M-dfastetider. I flere paafolgende Love og kongelige Haandfcrstninger bestemmes
Danehof til at holdes aarlig i Nyborg, dels paa Sondagen I.Xtare (Midfaste), dels
paa Sondagen ^rmiwtis, dels paa St. Hansdag eller kort Tid iforvejen, hvilke Be-
stemmelser dog ikke altid bleve noje overholdte.
Angaaende hvilke Stcender der skulde deltage i Forsamlingerne, findes ingen noj-
agtige og fuldstoendige Bestemmelser, der kunne antages at have gjeldt som faste Regler.
Udentvivl ere dog, foruden de allerede paa hine Tider moegtige Stcender, Adel og Gejst-
lighed, ogsaa baade Borgere og Bonder, hvis Fattigdom og Undertrykkelse endnu ikke
havde naaet den Grad, at de M«gtigere ustraffet havde kunnet paal-rgge dem hvad de
vilde, fcedvanligen blevne kaldte til Forsamlingerne, iscerdeleshed hvor der var Sporgs-
maal om Paalceg af Skatter og Afgifter, hvortil deres Samtykke var nodvendigt. Her-
med stemme og de Efterretninger som herom haves.
Med Hensyn til de enkelte Stcender bemcerkes, at Adelens Plads k Forsam-
lingen var saaledes bestemt, at Kongens Sonner sadde ncest ved Kongen, efter dem
Hertugen af Slesvig, derpaa de fornemste Gejstlige, og efter dem endelig den ovrige
Adel. Dennes Stemmeret synes endnu ikke at have vcrret betinget af Besiddelsen af
kongelige Len eller egne Godser, men at have tilkommet enhver fuldmyndig Adelsmand
personlig. Undertiden forekomme Spor af at Adelen i de enkelte Provindser have af-
sendt Deputerede istedetfor alle at mode. Ret til at deltage i Danehoffet tilkom ogsaa
udenlandske Vasaller af Kronen. Af Gejstligheden er det vist, at Erkebiffoppen og
Biskopperne indtoge de fornemste Pladser i Forsamlingerne, deres Navne anfores stedse
scrrskilt; denne Ret tilkom ogsaa Biskopperne fra de Riget underlagte fremmede Pro-
vindser naar de vare her tilstede. Der er ingen Tvivl paa, at ogsaa Abbederne, Pri-
orerne for de fornemste Klostre, forsaavidt de ikke horte til Tiggerordenerne, og ligeledes
Kapitlerne, deltoge i Forsamlingerne; men om dette har vceret Tilfcrldet med den ringere
Gejstlighed, er vanskeligt at sige, dog synes det idetmindste undertiden at have fundet
Sted. Borgerstanden udsvede sin Stemmeret ved Deputerede, hvilke dog udentvivl
ikke dertil bleve scerlig valgte, men tagne af Magistraterne, idetmindste i sildigere Tider.
Ogsaa Bondestanden repræsenteredes ved Deputerede, men hvormange og hvorledes
valgte, vides ikke. Sandsynligvis sendte hvert Herred sine Deputerede, maaske, som i
sildigere Tider fandt Sted, Herredsfogderne med nogle andre Mcend. Fcrstebonderne
synes at have vcrret udelukkede fra denne Ret.
^ Foruden at alt hvad der angik Staten — Kongevalg, Lovgivning, Skatters Paa-
lceg, Troetter mellem Kongen og Undersaatrerne, Beslutninger om Krig, m. m. — hen-
horte til Danehoffets Afgjorelse, tilkom ogsaa dette en Slags Jurisdiktion, som baade
Vasallerne r Lenssagerne, og de ovrige Undersaatter i private Sager, vare undergivne.
I Haandfcestningerne af 1320 og 1326 bestemmes udtrykkelig, at der endog fra Kon-
gens Domstol kunde appelleres til Danehoffet.
Naar Kongen havde bestemt, at Danehof skulde holdes, blev dette baade offent-
lig forkyndt over hele Riget, og Breve omsendte til alle dem der skulde mode. Saavel
medens Forsamlingen varede, som nogen Tid for og efter, paabodes Kongens Fred.
Kongerne synes selv at have fort Forfcedet og ledet Forhandlingerne, i et Mellemrkge
var dette den Lundske Erkebiskops Sag. Alt blev udentvivl forhandlet mundtligt, og
hverken Raadflagningerne eller Voteringen optegnede. Stemmegivningens Maade er ikke
bekjendt, soedvanligen hedder det i Akterne, at alle Tilstedeværende samtykkede, dog haves
ogsaa Exempel. paa det Modsatte. Sandsynligvis ere de ringere Stcender ikke delagtig-
gjorte i de forelobige Raadslagninger, der blot ere forte af Adelen og Prcrlaterne,
Rektorskifte- og Reformationsfest.
109
maa-sse alene af de Fornemste af disse, hvis Beflutninger da paa Forsamlingen bleve
meddelte dennes ovrige Deltagere, som enten billigede eller forkastede dem. At det un-
dertiden har gaaet temmelig stormende til, sluttes deraf at Ordet Parlament har vceret
brugt ordsprogsvis til at betegne Ordstrid og Trcetter.
Rigsdagens Beflutninger bleve nedskrevne og, naar det behovedes. bekendtgjorte
over hele Riget eller i de enkelte Provindser. Akterne bleve soedvanlig kun underskrevne
af Kongen og de ovrige Tilstedeværende af den kongelige Familie, af Biskopperne og
de fornemste Adelige, som Drosten og Marsken, dog undertiden ogsaa af samtlige til-
stedeværende Adelige.
Den ovenncevnte bommende Myndighed synes at have vceret udovet paa den
Maade, at et vist Antal gode Mcrnd blandt de Tilstedeværende, scedvanlig 12, ud-
valgtes til at undersoge og kjende i Sagerne.
II. OmRigsraadet, sensws sive cousilium reZni. Dette var et fast
Kollegium, der tilligemed Kongen havde en lovmcessig Del i Regjeringen, og hvis Med-
lemmer, udvalgte blandt Adelen, ikke vilkaarligen kunde afskediges af Kongen, ved hvil-
ket Sidste de adskilte sig fra Kongens Raad, consMarii reZis. Kongernes ringe
Magt og Enkeltes, f. Ex. Valdemar Atterdags, hyppige Fraværelse fra Riget, bevirkede,
at Kongens Raad gik over til at blive Rigets Raad, d. e. at betragtes som faste Em-
bedsmand. Ved Kalmarunionen og dens Fornyelse i Aaret 1436 udvidedes deres Magt,
som snart gik saa vidt, at de paa egen Haand afsatte Erik af Pommern, valgte Kri-
stoffer af Bajern og siden Kristian den Forste, og i dennes Haandfcestning udtrykkelige«
betingede Rigsraadet den vigtigste Del af Kongemagten. For Reformationen sad ej
alene Adelen men ogsaa de fornemste Gejstlige, Erkebiskoppen og samtlige Biskopper, i
Rigsraadet, og desuden udvalgtes andre Gejstlige til at deltage i samme. Men ved
Reformationen udelukkedes Gejstligheden aldeles. De hoje Statsembedsmcend som ifolge
deres Embeder sadde i Rigsraadet, vare Drosten, Marsken og Kantsleren. Foruden og
istedetfor disse kom siden andre, saa at Antallet blev syv, nemlig: Rigets Hofmester,
Kongens Kantsler, Rigets Marsk, Rigets Admiral, Rigets Kantsler, Norges Stat-
holder, Norges Kantsler. De ovrige Rigsraaders Antal varierede bestandig, og ved
Frederik den Tredies Haandfcestning fastsattes Antallet af Rigsraadets Medlemmer til
23. Hvorledes Rigsraaderne bleve valgte, er ikke ganske klart; men det forekommer
rigtigst med de fleste nyere Skribenter at antage, at Kongen kunde vcelge saavel til
Rigsraader som til de 7 hoje Statsembeder hvem han vilde, naar han blot iagttog ikke
at vcelge andre end Adelige af dansk Herkomst, og at dette forst blev forandret vcd
Kristian den Fjerdes Bevilling af 1645, som findes i Frederik den Tredies Haandfcest-
ning, Art. 45, der siger: Og stal Rigets Raad vcere udi Tal 23, og naar nogen af
dennem ved Doden afgaaer, da stal Rigets Raad og Adelen, efter den Anno 1645 givne
Bevilling, udi de« Provinds hvor den dod er, Magt have 6 eller 8 at navngive,
hvoraf samtlige Rigets Raad og ingen anden stal udvcelge og eligere en i den Afdodes
Sted; men naar nogen Rigets Hofmester, Kantsler, Rigets Marsk, Rigets Admiral,
Kantsler eller Statholder i Norge bortdoer, da maa Rigets Raad Os 3 foreflaae, som
samme Plads kunde betjene, hvoraf Vi en ville forordne og ingen anden, den Afdodes
Plads og Embede at betjene, og alt dette til forste Danehof eller Herredage at stille
udi Vcerk, efterat nogen Rigens Raad er ved Doden afgangen. (Den syvende af de
hoje Statsembedsmcend, Kongens Kantsler, valgtes, som det synes, stedse af Kongen
selv.) Dog er der, naar man tager Hensyn til de Tider, ogsaa meget der taler for
^	Rektorftifte- °g Reformationsfest.
dm as F.-». deriblandt Slange. fremsatte	Mening, at RigSraade. ogsaa for IS»5
havde Forflagsret til de ledige Poster.
Smb d	"kl-S- Ed .il Kongen, behold. d-
og Fvrttnkger '	anselige Gaver
L-g'ftm Rigsraadet b.rov.d. Kong.n na-st.n ->l Magi, saal.d.s ud.lukk.de d.t
gsaa -ft-ch.wnden de undre S.-nd-r fta al D.lagtigh.d i S.a.sstyr.lftnj der hold,.s
»derst s,.ld-nt Mg§d.ge. °g RigSraade. -ilran.de sig endog d.n dommende Magt, som
ene tilkom dlsse l Begyndelsen af Perioden.
Da de fleste Rigsraader levede paa deres Len. °g kun saa °m Kongens Person
sammenkaldles de ..l ubest.ml. Tider af Kongen til almindelige Forsamlinger, de saa-
! .	""	' Ki°b-uha°n. hvor da Kongen, ved
-rul best.kk.de Komm.ssan.r, underrettede dem °m hvad d-r stulde forhandles, .ster
forst at hav. takket dem fordi de havd. «re. villig- til at indflnde sig. Forhandlingerne
svretvges dels stris.lig. dels mundtlig, og d. asgjorende Befln-ninger. som stulde vff.nt-
^g.°r.s b.ki.ndtgj°rdes enten ved kongelige Breve °g Ordinanser. h!ori ansetes at
RigSraade. havd- g,ve. stt Samlykke. ell.r i Lov. af florr. Omfang, de saakald.e R.-
.-ss-r, som udst-dt-s i Kong.n« °g RigSraad-.S Navn og sorsyn.d.s m.d sam,liges S-gl.
^Pw°>ndsern- holdtes ogsaa nnd.r.id.n s«r.gne Forsamlinger, d. saakald.e Lands-
mg..dage som oftest . Kong-ns og nogl. af de hojeste Rigsembedsm-rnds N«r°«r.lf..
M.n d. daglW Forr.tnmg.r af mindr. Vig.igh.d b.forg.d.s al-n. af Kongen og d- .il-
st. -v^r-nd. R.gsraad.r, Und.r et Interregnum uåbnedes Forhandlingerne for Reform.-
tionen af en af biskopperne, efter samme af Rigets Hofmester.
III, Kun faare sj.ld.nl holdtes i denne Periode Rigsdage, og d.t st.te da kun
ftr et Syns Skyld, eller naar Rigsraadet. for at s-tte sin Villie igiennem. troede at
tro-nge t,l hele Folk-tS Bistand, Anledninger til at sammenkalde Rigsdag, vare: I, naar
^r . ^ efter store OmvMninger «g vig.ige Begivenheder, skulde forandres noget I h„.
a oforflumngen, f. Ex, ISZg. da Reformationen, og lkM, da Suv.r-rnii.ien ind-
sortes, naar der var Tale om at formindste Rigets Territorium, f. Ex. 1494 d,
Her.ug Frederik fordrede af Kong Hans .n Del af Riget, -g ZK4S for Freden til
B omsebro, Z, naar en Kong. stnlde v-rlge«, hvilket dog ej altid overhold.eS. men dog
ogsaa und.rt.d-n st.te endnu eft.rat R.e.ss.n af ISZ6 havd- giv.t RigSraad.t R.t ttt
at v«lge Kvng.r, Haandfv.stning.n d.rimod afgjord-« al.n. m.ll.m Kong.n og Ri-«-
.aad.t m.n H»ld.ngs.d.n til Kong.n aflagd.S v.d D.put.r.d. fra d. fo.stj.llig. S..ud n
». v.d ov.ror.ntt.g. Skatters og Asgift.rS Paal-g- S. uud.rtid.n naar andr- almind.-
lig- Lov- stnld- ziv-s, saasom Kjob.nhavnst. R-lk« af IS47. Under B.ar.b.t as Rias-
wg. or ikk- H.nfor-S de Forsamlinger hvor kun -nkelte D.,u.er.d ft7 n . a„5n
S.an kom sammm med Rigsraad.., .ll.r hvor all. S.-nd.r fta ... .nk.i. P.Inds
Mmdle'S?."	^	^ N's" kom sammen for a.
afhandle S. ..ns Anl.gg.nd.r, Diss. kald.es Rigsdag. Rige-S Mode. S.-nderneS
H-".d-g, Ogsaa i denne Periode. ,»..mindst-
.n D- as ..mm-, m kald.es alle fir. S.a-nder ti, Rigsdagen, og ben m.g.igste var
som for Ad.len, ,s-rr d.n D.l as samm. d.r tillige sad i Rigsraadet, og ligesom
dannede en fwr.gen K^sft af d- Adelige, Af den -»rig. Ad.l blev. ialmindel.'hed kun
nkett. mdbudne som Deput.r.de, Raar al ?ld.l.n samm.nkaldt.s. kan derved form.n.-
l.g°n kun forstaae« saadann. som havd. Len, Gejstlighed.n var v.l ud.lukk.. fta
^.gSdag.n . lSZS, m.n fld.n modte samtlig. Biskopper o, Provster, °g .nk.ll. Prxst.r
Rektorskifte- og Reformationsfest.	111
ester Indbydelse. Ogsaa Kapitlerne sendte Deputerede, og ligeledes Kjobenhavns Uni-
versitet. Kjobstcrderne sendte 3, 2, eller 1 Deputeret; stundum repræsenterede en
Mand flere mindre Byer. Af Venderne modte enkelte fra hvert Herred, men efterz.
haanden udelukkedes de ganske fra Deltagelse. I Begyndelsen af Perioden gik Råd-
slagningerne temmelig uregelmæssigt, og for det meste afhandlede Kongen og Rigsraadet
forst Sagerne, og forelagde derpaa den forsamlede Moengde hvad de vare blevne enige
om, hvorpaa Forflagene ved Raaben enten bifaldtes eller forkastedes; delte, som kaldtes
Bur sprog, fandt f. Ex. Sted ved Rigsdagen i 1536. Men i Slutningen af Perioden,
iscer efterat Bonderne vare udelukkede, gik det mere ordentligt til. Den Form som an-
vendtes ved Rigsdagen i 1660 synes saaledes ogsaa at have vcrret ved Skik og Vedtcrgt
indfort i den ncermeste Tid iforvejen.
Efterat de Deputeredes Fuldmagter vare afgivne til Kongens Kantsler og be-
fundne rigtige, sammenkaldtes de samtlige til det kongelige Pallads, hvor Rigets Hof-
mester holdt en Tale til dem, i hvilken han fremsatte Anledningen til Rigsdagen og
tllfsjede, at Kongen havde udncevnt 3 kongelige Kommissarier som vare befuldmægtigede
til at underhandle med Rigsdagen om de Forflag som fremsattes i Kongens Navn.
Den noeste Dag samledes de paa det islandske Handelskompagni, hvor Kongens Forflag
fremfsrtes. Derpaa afsondrede de 3 Stcender sig hver for sig og afgave deres Kjendel-
ser, saaledes at de dannede 3 Afdelinger, i hvilke da atter hver enkelt Mand gav sin
Stemme. Undertiden, hvor en fcelles Raadflagning behsvedes, samledes alle Stcender paa
et Sted, undertiden dannede de to ringere Stcender en Afdeling for sig, og der valgtes
i hver Stand visse Mcend til at meddele de andre Stcender hvad der var besluttet.
Forhandlingerne vare mundtlige; men Forflag, Betcenkninger og Resolutioner bleve op-
skrevne og underskrevne af hver enkelt Afdeiings Deputerede.
Til Programmet var fsjet Biografier af de 4 proklamerede Licentiater og Ma-
gistre, samt Navnene paa de tilkommende Dekaner.
De 4 Dekaner for 1839 ere:
i det theologiffe Fakultet Professor Scharling,
—	juridiske — Konferentsraad Bornemann,
—	medicinske — Etatsraad Bang,
—	philosophiffe — Etatsraad Grsied.