Kjobenhavns Universitets for 1838. Udgivet af Hannibal Peter Selmer, Chcf for Sekretariatet under den kongelige Direktion for Universitetet og de lccrde Skoler. Kjobcnhavn. Trykt paa den Gyldendalske Voghandlings Forlag hos F. D. O,vist, Bog- og Nodetrykker. Lund, hos C. V. R. Gleerup. Christiania, hos F. Dahl. ' ^8ed at overgive Publikum ncervcerende anden Aargang af „Universitetets Aar- bog", sinder Udg. sig i flere Henseender foranlediget til med et Par Ord at omtale et nylig udkommet Skrift, hvis Indhold drejer sig om samme Gjenstand som Aarbogen, nemlig den sidst fratraadte Rektors Prof. Clausens „Historiske Frem- stilling af Kjsbenhavns Universitets Virksomhed i Rektoratet fra Juni 1837 til November 1838." Naar Forfatteren i Forordene yttrer, at han herved har gjort det fsrste Skridt til Opfyldelsen af det allerede i lcengere Tid og ved forstjellige Lejligheder af Universitetets Professorer yttrede Dnste, at en aarlig Beretning maatte blive aflagt om den akademiske Virksomhed, da kan dette ikke andet end forekomme noget besynderligt for ncervcerende Udgiver, der, i hvor langt han end er fra at noere den Tanke, at hans aarlige Beretninger skulde have gjort en historist Frem- stilling af den akademiske Virksomhed overflsdig, og ihvor meget han af Hjertet glceder sig over det sjeldne Held der bliver Universitetet til Del af en dobbelt hinanden krydsende Beretning, dog altid har troet, at den Fortjeneste at have gjort det fsrste Skridt i denne Henseende tilkommer ham idetmindste mere end Professor Clausen. I flere Aar har han i „Akademiske Tidender" leveret aarlige Beretninger, der indeholde ikke faa Materialier til Universitetets Historie, som i Fuldstændighed neppe ville sindes at staae tilbage for de i Prof. Clausens Skrift meddelte, og han har nu i „Universitetets Aarbog" givet disse en mere sammen- trængt og afrundet Form, der i egentlig Forstand kan siges at vcere en aarlig Beretning, hvilken, ligesom den herved fremkommer anden Gang, er bestemt til at gjentages ved aarlige Fortsættelser. Undertegnede maa altsaa fremdeles vedblive sin Formening, at det er ham der i denne Henseende har gjort det fsrste Skridt, hvorledes end isvrigt en Sam- menligning mellem begge Beretninger vil falde ud. Herom tilkommer naturligvis ikke Udgiveren nogen Dom. Men han kan dog ikke tilbageholde den Bemcerkning, at idetmindste de ydre Betingelser synes at vcere heldigere for det af ham, end for det af Prof. Clausen udgivne Skrift. Thi at for det fsrste den fratrcedende Rektors Beretning skulde blive regelmcessigen fulgt af lignende i Fremtiden, er i sig selv ikke rimeligt, da saa mange forstjellige Mcend som Aar efter Aar beklcrde IV Rektoratet, ikke kunne antages stedse at vcere besjcelede af den samme Interesse for Sagen som Prof. Clausen. Aarets Rektor kan heller ikke have saa let Adgang til mange af de nsdvendige Kilder, som ncrrvcerende Udgiver af Aarbogen ifslge sin Embedsstilling har, og heraf bcerer det Clausenske Skrift paa flere Steder Spor. Endelig er det en mindre heldig Omstændighed for den fratrædende Rektors Be- retning, at denne kommer til at omfatte et uregelmæssigt Tidsrum istedetsor det borgerlige Aar, der naturligvis passer bedst for aårlige Beretninger. Men at saa kort et Tidsrum som et Aar sjelden eller aldrig vil egne sig for en egentlig historisk Fremstilling, derpaa afgiver Prof. Clausens Skrift udentvivl det bedfie Bevis, thi uagtet han i denne Henseende har haft en dobbelt Fordel frem- for hans Eftersolgere, idet dels hans Rektorat har varet i 5 Maaneder over et Aar, hvilket ellers ikke er skeet eller vil skee, dels scerdeles vigtige Begivenheder for Universitetet i dette Rektorat ere indtrufne, kan dog den af ham leverede hi- storiske Fremstilling ikke betragtes anderledes end som et Brudstykke, selv med Hensyn til den vigtigste af de Begivenheder han har omtalt, nemlig Forandrin- gerne i Universitetets administrative Forholde, hvilke for den halve Del vare fore- gaaede i et tidligere Rektorat, og desuden staae i saa noje Sammenhomg med den ligeledes tidligere foretagne gjennemgribende Undersogelse og Ordning af Universi- tetets okonomiske Anliggender, at en fuldstcendig historisk Fremstilling nodvendigen havde maattet omfatte baade et lomgere Tidsrum og langt flere Gjenstande. Hvad nu selve den historiske Fremstilling angaaer, da er denne for en stor Del at betragte som et Indlceg i Sagen fra den ene af de i denne interesserede Parter. Da nemlig Konsistoriet i det Tidsrum som Skriftet omfatter blev fri- taget for den Pligt, eller, som Fors. vel hellere vilde have det udtrykt, mistede den Ret, at have den vcrsentlige Andel i Administrationen af Universitetets Jorde- gods og Kapitalformue, som hidtil havde vceret Samme overdraget, optages omtrent en Fjerdedel af Skriftet af de denne Begivenhed forudgaaende og efter- folgende Forhandlinger, idet Forf., der fees at have taget en levende Andel i disse, udforligen meddeler de af Konsistorium og den af Dette nedsatte Kommitte frem- satte og udviklede Grunde for Konsistoriets -(og Forf.'s) Anskuelse, at den om- handlede Forandring ikke vilde vcere til Universitetets Gavn. De Grunde der ta- lede for den modsatte Anskuelse, og som bevcegede Universitetsdirektionen til at bevirke Forandringen imod Konsistorii Majoritets Dnske, kunde Forf. ikke meddele med den samme Udssrlighed. Men det er heraf en Selvfslge, at enhver skjonfom Lcrser vil opsatte sin Dom i Sagen indtil han er i Besiddelse af de fuldstændige Prcemisser. Det er ikke her Stedet at forsoge en udforlig Gjendrivelfe af Forf.'s Ar- gumenter, forfaavidt en saadan skulde behoves. Thi udentvivl ville enkelte Vink vcere tilstrækkelige til idetmindste at gjore Lceseren end mere tilbojelig til at suspen- dere sin Dom. Fra de oeldste Tider havde det akademiske Senat vceret den Autoritet som Hovedbestyrelsen af Universitetets okonomiske Anliggender tilkom, en „Grundscet- V ning som ved alle Lejligheder var bleven erkjmdt", en „Ret som ved alle Fundatser og ved disses seneste Bekræftelser var bleven Universitetet sikkret." Hvorledes havde nu Professorerne udovet denne Ret til at administrere Godset og Formuen til Universitetets Gavn? de havde udstykket det hele Gods imellem sig saaledes at Enhver tog sin Part af Gods og Tiender (Oorpus), hvilken han da gjorde sig saa nyttig som han bedst vidste og kunde. Om denne Indretning hedder det i Konferents- raad Engelstofts „Efterretninger om Universitetet" osv. S. 43: „Naar og hvor- ledes denne Forandring skete, er endnu ikke tilstrækkelig oplyst. Den sindes ikke at vcere bleven autoriseret ved nogen lovgivning, synes derfor at vcere en af professorerne selv i den forste Halvdel af det 17de Aarhundrede vedtaget Ind- retning. Da Universitetets Kvoestur- og Regnskabsvæsen fra Begyndelsen af havde mange Ufuldkommenheder, saa kan dette ogsaa have bidraget til at alle troede at sinde sig bedst tjente, naar Enhver fik sit Eget at bestyre og gje ufuldkommen, at man aldeles ikke vidste, hvorledes Universitetets Status var, hvilket ene kan gjore det forklarligt og undskyldeligt, at man ikke langt tidligere greb til kraftige Mid- ler for at raade Bod paa den flette okonomifke Forfatning. Regnskaberne vare siden 1825 ikke deciderede, end ikke Antegnelserne besvarede, og mange Konti i Hovedbogerne fandtes aldeles uafsluttede. Den isslge Forordningen 5te Ian. 1813 nodvendige Omskrivning af Kapitalerne blev endelig i Aarene 1823 og 24 fore- taget, men efter faa fejlagtige Principer, at det Hele! senere maatte gjores om, hvorved det da besandtes, at netop Legaterne, for hvilke Omsorgen saa ofte er lagt Professorerne paa Hjerte, vare forurettede for et Belob af i det Hele omtrent 20000 Nbd.; ja enkelte Legater, uagtet de virkelig endnu existerede, vare aldeles forsvundne af Bogerne*). At det Tidsrum for og efter Pengeforandringen var farefuldt og vanskeligt, kan vel voere rigtigt; men dersom der virkelig hos Pro- fessorerne „nodvendigvis maa sindes Evner og Kundskaber af hvilke den skonomiffe Bestyrelse kan drage betydelig Fordel", dersom virkelig Professorernes Delagtighed i 'Administrationen vilde „give Universitetet til enhver Tid og under alle Omstæn- digheder den storst mulige Garanti for en hensigtsmæssig Bestyrelse af dets skonomiffe Anliggender" (hist. Fremst. S. 130—31), saa maatte dette jo netop have vist sig i et saadant Tidsrum, og en saa total Forvirring som den der virkelig fandt Sted, et saa uheldigt Resultat, kunde aldrig have opstaaet. Naar det paa- ') Herpaa haves iscer et mcrrkeligt, men ikke det eneste, Exempel i det Trellundffe Legat til Nibliotheket, 6000 Rbd., stiftet 1736, som ikke er optaget paa den as Kongen i 1837 ap- proberede Fortegnelse over Legaterne, fordi det saa ganske var forsvundet af Bsgerne, at det ikke engang kunde sindes igjen efterat man (senere) .havde gjort opmcrrksom paa dets Existens og bragt det til Sandsynlighed at det ikke var gaaet tabt. Det er derfor i 1839 igjen bleven optaget. Der vil iovrigt i narvcrrende Skrift sindes flere Exempler paa at Professorernes Tilsyn mcd Legaterne langt fra ikke altid har voeret tilstrækkeligt til at sikkre disse en nojagtig Anvendelse efter Fundatsernes Forskrifter. vil deraabes som en Retfcerdiggjorelfesgrund, at der ikke vare holdte ordentlige Iorde- bsger over de efterhaanden inddragne Oorpoi-a, saa bestod jo netop en af de vce- sentlige Fejl der bleve begaaede deri, at saadanne Iordeboger ikke bleve tilveje- bragte. Det var forst i Aaret 1834, at Professor Bang, saasnart han var bleven Inspeetor ^uXsturkk. og var bleven opmcerkfom paa de store Mangler, og da han ved en forelobigen foretaget Kalkule over Universitetets Jndtoegter og Udgifter var kommet til det foruroligende Resultat, at der vilde i Gjennemsnit vcere en aarlig Underbalance af omtrent 12000 Rbd., foreslog at foranstalte en gjennem- gribende Underssgelse og Regulering af hele Regnskabsvæsenet og Administrations- måden, som en ufravigelig Betingelse for at bringe Universitetet paa en bedre okonomisk Fod. Dette Arbejde oversteg imidlertid en enkelt Mands Krcester, thi det var ikke, som i den historiske Fremstilling S. 104 berettes (og derfra i Son- dagen Nr. 10 og i Fcedrelandet Nr. 38), Professor Bang alene som Opgjsrelses- og Reguleringsarbejdet blev overdraget*), men Professor Bang i Forening med den senere Bogholder Sekretcer Svendsen, hvilken Sidste imidlertid blev aldeles fritaget for alle sine Forretninger i det kongelige Rentekammer, ligesom og Forst- ncevnte maatte fritages for en Del af sine Forelæsninger. Tvende saa duelige Mcends forenede Bestræbelser lykkedes det vel, efter omtrent et Aars anstrcengt Arbejde, — thi saalcenge varede det egentlige Opgjsrelsesarbejde, men samtlige didhsrende Arbejder krcevede naturligvis en meget lcengere Tid — at bringe nogenlunde Orden i den forvirrede Masse, dog ikke anderledes, end at i mang- foldige om ikke de fleste Tilscelde Knuden maatte hugges over istedetfor at loses, fordi det var aldeles umuligt at sinde Rede i de flet forte, tildels ikke engang fuldforte Boger. Det endelige Resultat af det hele Opgjorelfes- og Reguleringsarbejde og de derpaa begrundede Forflag vare de tvende af Forf. om- talte kongelige Resolutioner af 25de November og 2den December 1836, der dels fastsatte et Normalreglement for Universitetets Indtcegter og Udgifter samt anviste de fornodne manglende Hjelpekilder (af Kommunitetets Kasse), dels bestemte en aldeles ny Administrationsform, hvis væsentligste Grundtrcek var Oprettelsen af Kvcestorembedet, hvilket iovrigt mere i Navnet end i Virkeligheden var en For- nyelse af den celdre Kvcestorpost, thi den celdre Kvcestor var en af Professorerne, hvis hele Stilling passede ind i de davcerende Forholde, der vare vcesentlig sor- skjellige fra de nu bestemte. At Universitetsdirektionen, efter alt hvad der faaledes var passeret, efter saadanne Beviser paa hvad Professorernes saa hojt priste Interesse for Universi- tetets Vel har at betyde, paa Resultaterne af deres Forvaltning af Godset, ikke kunde vcere meget tilbsjelig til at ansee en Fornyelse af de celdre Forholde for at vcere t l Gavn for Universitetet, vil vistnok sindes aldeles i sin Orden. Men maaskee burde hine Hensyn have vceret overvejede ved den blotte Respekt for Pro- ') S. 154 har Prof. Clausen derimod vcrret sårdeles nojagtig i at opregne hvad Opgjorelses- arbejdet har kostet Universitetet og hvad Andel Enhver har faaet deraf. Vlll fessorernes saa ofte fornyede og bekrceftede Privilegier, hvis Tilsidesættelse Direk- tionen under ingen Omstændigheder burde have tilladt sig allerunderdanigst at til- raade? Ikke at tale om at vi leve i en Tidsalder hvor man ikke altid er saa sm over forceldede Privilegier, naar de befindes ikke at kunne bestaae med det Heles Vel, — ikke at tale om det tidligere Exempel, da den i halvandet Aarhundrede be- staaende Indretning med (bipars blev ophoevet — saa er det foerdeles moerkeligt, at Universitetsdirektionen netop ikke har gjort andet end bringe selve Universitets- lovgivningens udtrykkelige Forstrifter i Udforelse. Man lcese den nugjeldende Fun- dats af 7de Maj 1788 Kap. VII tz 6: .... „Og i Henseende til de saakaldte Esorier, eller hvad andet under en eller anden Professors Forvaltning kan voere henlagt, befales, at slige ^ui-se, hvor de ikke udtrykkelig i Fundationerne ere bestemte eller i anden Henseende ganske nsdvendige, efterhaanden skal ophoe- ves, og hele Forvaltningen saaledes indrettes, atProfessores saa lidet som muligt bebyrdes med skonomiske Forretninger, Pengesager og Regnskaber, til hvilken Ende Prokantsleren, efter indhentet Oplysning fra Vedkommende, stal herom indgive sit Forslag, som af I^strono ^luiveisitZtis stal igjennemgaaes og derefter Kongen af det danste Kancelli til Resolution forestilles." Og Restr. af 28de Marts 1804: .... „ligesom Hans Majestcet i Fundatsen af 7de Maj 1788 har befalet, at Professorerne saa lidet som muligt stulle vcere bebyrdede med okonomiste Forretninger, Pengesager og Regnskaber, saa vil Aller- hsjstsamme og herved paa ny tilkjendegive denne sin Villie, og har Hans Majestcet derhos befalet, at Patronatet stal fordre bestemte Forflag, om og paa hvad Maade de enkelte Professorer enten strax eller i Fremtiden kunne befries for Kirke- eforierne, for Tilsynet med scerstilte akademiske Bygninger, og for at fore Regn- skab !over samtlige hertil horende Udgifter" ofv. Det var altfaa allerede for 5(1 Aar siden ved selve Universitetssundatsens, senere gjentagne, Bestemmelse fore- skrevet, at der efterhaanden skulde indtrcrde en vcesentlig Forandring i For- holdene, hvorved det er at mcerke, at den paatcenkte Forandring endog skulde strakke sig til altsaa i en vis Henseende videre end nu i Virke- ligheden er steet. En saa stcerk og bestemt Opfordring, i Forbindelse med de baade tidligere og senere gjorte Erfaringer og indtrufne Begivenheder, maatte vel have indeholdt afgjorende Motiver for den kongelige Universitetsdirektion til ikke at tage Hensyn til Professorernes Dnste, eller til Universitetets Privilegier, naar disse fandtes ikke at kunne bestaae med Universitetets Tarv. Men ligesom saaledes Erfaringen, gjennem saa langt et Tidsrum og under saa forskjellige Forholde, tilstrcekkeligen har vist, at Professorernes Administration afGodset hidtil har vceret, ikke til Gavn men i hojeste Maade uheldbringende for Universitetet, saaledes turde en rigtig Betragtning af Forholdene lede til den Overbevisning, at dette efter Sagens Natur ikke kunde ventes anderledes, at altsaa Professorernes Andel i Administrationen ligesaa lidt i Fremtiden kan blive til Gavn for Univer- sitetet, som bestaae med rigtige Grundsætninger. Naar Staten henlcegger visse Jordegodser og Kapitaler til et af de vigtigste Statsojemed, til at underholde IX Universitetet, saa maa den vcere ikke alene ligesaa meget, men endog i langt hojereGrad interesseret i at disse Midler blive heldigen bestyrede, end Universitets- lærerne, thi dersom Midlerne sorgaae, bliver det Statens Pligt at skaffe andre tilveje, saa vift som det just er Staten der vil og maa ville det Djemed hvortil de ere bestemte, hvorimod, netop af denne Grund, Universitetslærerne som faa- danne og Universitetet ikke derfor vilde ophsre at existere, og sjelden vilde vel det Tilfcelde kunne indtrceffe, at Midlernes Forodelse vilde have nogen umiddelbar uheldig Indflydelse paa de davcerende Universitetslæreres personlige Stilling*). Heraf folger da for det fsrste ligefrem, at det maa vcere Statens Sag, ikke Uni- versitetslærernes, at fsrge for Godsets Konservation og Bestyrelse; men ogsaa af en anden ligesaa vigtig Grund er dette ikke Universitetslærernes Sag, nemlig fordi de have en anden, aldeles heterogen, Hovedbeskæftigelse, deres videnskabelige Studier, der ialmindelighed ligesaa lidt kunne og bor kunne levne dem Tid, som gjore dem flikkede til at vcere heldige Godsadministratorer. Men heraf folger der- nceft ogsaa, ligeledes af en dobbelt Grund, at Universitetslærerne ikke kunne have den samme Interesse for de Universitetet tillagte Midler, som Staten eller de Mcend som denne har overdraget Tilsynet med Universitetets Tarv. Professorer- nes Stilling som Videnskabernes Dyrkere og Forsremmere maa udentvivl forud- sattes i de fleste Tilfalde at flove deres Interesse for saadanne Forretninger som Godsadministration og Regnskabsvæsen; deres Stilling som Medlemmer af Uni- versitetet, der i intet Tilfcelde bor staae og falde med Jordegodset og Kapitalerne, maa flove deres Interesse for Forretninger som de kunne fordre at Staten skal lade udfore af Andre, uden at gjore deres Stilling afhcrngig af om de udfores heldigt eller ikke. Men hertil kommer, at det endog meget let kan blive Tilfal- det, at Universitetslærernes Interesse netop kommer i Strid med Universitetets, at Hensyn til egne eller Kollegers personlige Fordele, at Kjerlighed til en Viden- stab osv. kunde saae en utilborlig Indflydelse paa de Beslutninger og Foranstalt- ninger der skulde udgaae fra Professorerne selv. Dette er saa naturligt og menne- skeligt, og indeholder saa lidet en Forncermelse for Professorerne, at netop Konsi- storium for ganske nylig selv har erkjendt dette, ved i et analogt Tilfcelde — nemlig i Anledning af de fremsatte Forflag til en Forbedring af de medicinsk-kirurgiske Studier — at udtale sig for Skadeligheden af at Embedskorporationer selv vcelge deres Medlemmer, se hist. Fremst. S. 36. Kort sagt, den Interesse der skal be- tinge en heldig Bestyrelse af Universitetets Midler bor ikke ssges hos Universitetets Loerere, hos hvilke den hverken kan ventes i tilstrcekkelig Grad, eller ublandet af andre kolliderende Interesser, og ligesaa vist synes det, at Staten ene bor paa- tage sig hvad der egentlig og ncermest vedkommer den, Omsorgen for en heldig *) Man indvende ikke, at dette dog for Djeblikket sinder Sted. Thi de Universitetslærere der nu fole de trykkende Virkninger af den uheldige Administration, ere is