123 VII. Andre Bestemmelser og Begivenheder. Efterat i 1836 den ny Universitetsbygnings Gjenopfsrelse og den fuldstændige ^.p- gjorelse af Universitetets Status efter flere Aars Arbejder vare blevne fuldendte, og der- efter ny Bestemmelser for den hele Okonomi, samt for Regnffabsvcrsenet og Gods- bestyrelsen, i Fremtiden blevne fastsatte - ved hvilke Begivenheder Aaret 1836 bliver et af de moerkvoerdigste i Universitetets senere Historie — , er Aaret 183/ saaledes allerede mcerkeligt som det forste i en ny Tingenes Orden i de anfsrte Henseender. Men det er ikke mindre mcerkeligt ved de Forandringer som det selv medforte, af hvilke her fremfor alt maa noevnes den kongelige Resolution af 22de Decbr., der, sluttende sig til de tvende oeldre af 25de Nov. og 2den Decb. 1836 - som indeholdt de omtalte forandrede Bestemmelser — , medforte en ny voesenlig Forandring i den hele Be- styrelse af Universitetets Gods og Midler. Ved Resolution af 25de Novbr. 1836 blev, efterat den ovenncevnte Opgjorelse var tilendebragt, allernaadigst appro beret et Normalreglement for Universitetets fremtidige Indtægter og Udgifter, samt bestemt, at Kommunitetet i en Tid af 10 Aar skulde tilskyde et aarligt Bidrag af 10000 Rbd. til Universitetets Fornodenheder. Ved den paafolgende Resolu- tion af 2den Decbr. blev fastsat, at Regnskaberne ikke lcrngere, som hidtil, skulde decideres af Konsistorium men af Direktionen, at en Bogholder, foruden den allerede tidligere ansatte, skulde beskikkes, og at den hele umiddelbare Be- styrelse af Stiftelsens Gods og Formue, skulde overdrages til en egen Embeds- mand udenfor Universitetet, en Kvcrstor, dog saaledes at Konsistorium skulde, som en Mellemautoritet mellem Kvoestor og Direktionen, beholde sin hidtilværende Myndig- hed*). Men da det ved sidstnævnte kongelige Resolution var bleven Direktionen paalagr at forelcegge Hans Majestcrt en Jnstrux for bemeldte ny Embedsmand, gav dette An- ledning til at det kom under Overvejelse, om det ikke maatte vcere tilraadeligt at lade den Konsistorium fra de oeldre Tider indrammede umiddelbare Bestyrelse af Universitetets Midler, hvilken efter Oprettelsen af Kvoestorembedet ikke loengere syntes fornoden, aldeles ophsre, dog med visse Modifikationer og ncermere Bestemmelser. Efterat Direktionen i denne Anledning havde nedlagt allerunderdanigst Forestilling, be- hagede det Hans Majestcet under 22de Decbr. 1837 allernaadigst at resolvere saaledes. Vi ville allernaadigst have fastsat: 1. Konsistorium ved Kjobenhavns Universitet skal herefter voere aldeles fritaget for de Samme hidtil paaliggende Forretninger med Hensyn til Bestyrelsen af Uni- ') Disse tvende saa yderst vigtige kongelige Resolutioner kunde, som horende til det fort., gaaende Aar, og efter ncervcrrende Skrifts Plan, her alene berores. Det Normere drr. om, saavelsom om Resolutionen af 22de Decbr. 1K37, stal i Sammenhang og med en fornodne Udforlighed vorde meddelt i et af de forste Hefter af »Akademiske Tiden er, som Udg. haaber endnu i 1838 at kunne levere. 124 Kongl. Resol. af 22de Decbr. 1837. versitetets Jordegods og Kapitalformue, hvilken Bestyrelse derimod skal udfores af Universitetets Kvcrstor under Direktionens umiddelbare Overtilsyn, dog at Regnskaberne aarligen blive at sremloegge i Konsistorium; 2. Til Vedligeholdelse af de Universitetet tilhorende Kirker bestemmes et aarligt Belob af 2800 Rbd., som udtages af den til Iordebogsudgifter ved det af Os under 25de Novbr. f. A. aUernaadigft approberede Normalreglements 19de Post fast- satte Sum af 12000 Rbd. Af de anforte 2800 Rbd. skal Konsistorium vcere berettiget til i ovennævnte Ojemed selv, og uden derom at gjsre Indstilling til Direktionen, at disponere over en Sum af 600 Rbd., hvorimod de ovrige 2200 Rbd. forblive under Kvoestors Bestyrelse under Overtilsyn af Direktionen. Paa lige Maade skal Konsistorium vcere berettiger til at disponere over 600 Rbd. af den paa Normalreglementet under Nr. 20 til Universitetsbygningens Vedlige- holdelse anforte Sum af 3000 Rbd., og endvidere over den hele paa Normal- reglementet under Nr. 2! anforte Sum af 1150 Rbd. til Udgifter ved Konsi- storiet, for trykte Sager, m. v.; 3. ingen Kapital som henhorer til den ifolge Vor allerhojeste Resolution af 2den Decbr. 1836 fra den akademiske Fond adskilte Legatmasse maa uden Konsistoriets Samtykke opsiges eller udscettes. 4. Endelig give Vi herved Konsistorium ved Kjobenhavns Universitet Vort aller- hojeste Tilsagn, at der ingensinde uden at Sammes Betoenkning forst er bleven indhentet skal vorde foretaget nogen voesentlig Forandring med Hensyn til Sub- stansen af Universitetets Formue. Den ovenomtalte Jnstrux for Kvcrstor er derefter i Overensstemmelse med den kongelige Resolution bleven udarbejdet og forelagt Hans Majestoet, og under 5te Ian. 1838 allernaadigst approberet. Til Universitetets Kvcrstor var allerede under 24de Decbr. 1836 allernaadigst be- skikket forhenværende Professor i Lovkyndigheden, nu Bankdirektor, vr. Iuris Peter Georg Bang, Ridder af Dannebrog, og under 11te Marts noestefter blev Fuldmcrg- tig i Rentekammeret Sekcetcrr Laurits Svendsen bestikket til tillige at vcere Bog- holder. Begge ere de samme Mcrnd som det ifolge allerhojeste Resolution havde vcrret overdraget at undersoge Universitetets Regnskaber og opgjore dets Status. Foruden ar der, efter den ny Universitetsbygnings Opforelse, dels i 1837 ere foretagne, dels endnu ville blive foretagne, forstjellige tildels betydelige Arbejder henhorende til Bygningens fuld- stændige Tilendebringelse, — Gulvenes Gjennemtroekning med Olie, Gravning af en ny Brond, Indretning af en Del af Kjelderen til Magasin for den zoologiske Samling, Anbringelse as Iernbojler for at hindre Bygningens Besudling af Forbigaaende, Anbringelse af tvende Statuer af Apollo og Minerva i Vestibylen, Opforelse af et Murparti mellem Kommu- nitetsbygningen og den af Konferentsraad Bornemann beboede Professorgaard, m. m. — til hvilke Arbejder er medgaaet eller vil medgaae, saavidt indtil Dato kan vides, et samlet Belob af over 2500 Rbd., ere i 1837 foretagne tvende tildels meget be- tydelige Bygningsarbejder ved Universitetets andre Bygninger her i Staden, hvor- hos nogle det tilhorende Bygninger og Ejendomme ere blevne afbcrndede. Kommunitetsbygningens Omdannelse. 125 Bygningsforandringen ved Ehlers' Kollegium er allerede omtalt i det fore- gående Afsnit. Af endnu stsrre Betydenhed end denne var den voesentlige Omdan- nelse af den ud til Nsrregade beliggende faakaldte Kommunitetsbygning, hvilken Bencrvnelse dog, efter den nu med samme foregaaede Forandring, hvorved den definitiv er bestemt ncesten udelukkende lil Anvendelse for Universitetet, turde vcere endnu mindre passende end forhen. Denne Forandring blev, ligesom den med Ehlers' Kollegium, noermest foran- lediget ved Universitetsbygningens Fuldendelse, hvorved de i hin Bygning voerende interi- mistiske Auditorier ikke loengere behsvedes til delle Brug. Man var da strax betoenkt paa at give den derved vundne Plads en anden Anvendelse, nemlig til Lokale for Uni- versitetets (det Moltkeske Kabinets) mineralogiske og zoologiske Samlinger, hvortil disse vare i hojeste Grad trcengende, faavelfom til Udvidelse af det i Bygningen voerende Lo- kale for Universitetets og Kommunitetets Kontorer, hvilket ligeledes havde voeret altfor indflroenket. ' Bygningens overste Etage havde hidtil voeret indtaget af et Auditorium til Kry- stalgaden, en Professorbolig, som ogsaa indtog en Del af nederste Etage, Bolig for den mineralogiske Professor med dertil horende Lokale for den mineralogifke Samling, hvorhos et Par fmaa Vcerelfer i Midten af Bygningen havde voeret indrsmmede en Del af det zoologiske Musoeum; nederste Etage optoges af tre Auditorier, en Del af den omtalte Professorbolig, ovennoevnle Kontorer, Kommunitetsbibliotheket og en Pedel- bolig. Det blev nu af Konsistorium foreflaaet, at der i Bygningens sydlige Halvdels nederste Etage, medens sammes sverste Etage, der indeholdt den mineralogiske Profes- fors Bolig og det hidtilvoerende Lokale for den mineralogiske Samling, forblev uforan- dret, skulde indrettes dels en Sal, ud mod Frue Kirke, for det mineralogifke Musoeum, der allerede loenge ikke havde kunnet rummes i Lejligheden ovenpaa, dels udvidet Lokale for Kontorerne og Pedelboligen, tilligemed Arkiver for Konsistorium og Kommunitetet. I Forbindelse hermed skulde Bygningens Gavl mod Frue Kirke ombygges, for at kunne harmonere med Universitetsbygningen, hvilket sidste allerede var approberet i Forbindelse med Tegningen til Universitetsbygningen selv. I Bygningens nordre Halvdel, 17 Fag mod Norregade, hvortil horte en Tverbygning ind til Gaarden, skulde istedetfor den der vcerende Professorbolig og Auditorium indrettes Lokale for det Moltkeske Kabinets zoologiske Afdeling. Dette Mussum havde oprindelig ikke vcrret anvist anden Lejlighed end de ovennoevnte Smaavoerelser i Bygningens midterste Del, men disse havde lcenge voeret saa utilstrækkelige til den her plastrede oeldre Samling, at denne havde l,dt be- tydelig Bedoervelse, saa at nyt Lokale var nsdvendigt for dens Existens. Den nyere og bedre Del af Samlingen havde siden 1831 vceret opstillet i et Jnterimslokale i 3 Vce- relfer i Professorgaarden Nr. 34 i Store Kannikestroede, for hvilket Kabinettet betalte en aarlig Husleje af 100 Rbd.; ogsaa dette Lokale var dog utilstrækkeligt, og det var derfor foerdeles snskeligt, at den hele Samling fik et storre og bedre; man havde tid- tigere toenkt paa hertil at voelge enten Suterroenet under Solennitetsbygningen, eller Kvist- værelserne paa Lofterne, men begge Planer maatte frafaldes, hin formedelst Fugtigheden, denne formedelst Heden, hvorimod der paa den her foreslaaede Maade kunde indrettes et meget godt Lokale i Kommunitetsbygiiingens anden Etage. Det vilde da blive nodven- digt, at den derværende Professorbolig blev aldeles forlagt til nederste Etage, med ^nd- kjsrsel fra Krystalgaden, hvorved ogsaa denne Bolig vilde blive i alle Henseender be- kvemmere end hidtil, da den havde voeret paa en ubekvem Maade fordelt paa begge Etager. 126 Kommunitetsbygningens Omdannelse. Omkostningerne ved disse Forandringer vare beregnede saaledes: 1. til Forandringerne ved den sydlige Halvdel, », til de egentlige Indretninger.........6143 Rbd. d, til Gavlens Ombygning .......... 647 — e, til Bygmesterens Honorar, Inventarier til Kontorerne . . 710 — 7500 Rbd. 2. til Forandringerne ved Bygningens nordlige Halvdel . . . 6000 — ialt 13500 Rbd. Da sidstnoevnte Del af Forandringen, hvad overste Etages Indretning til Mu- fcrum angik, alene vilde komme det Moltkeske Kabinet tilgode, og Professorboligens Henlæggelse til nederste Etage middelbar derved var foranlediget, ligesom det muligen i Tiden kunde blive nodvendigt at indromme den zoologiske Professor bemeldte Professor- bolig, blev det foreslaaet, at den hele Bekostning derved alene skulde udredes af det Moltkeske Kabinets Fond, som dertil meget vel vilde voere istand. Uagtet nemlig Kabi- nettets Status endnu ikke kunde definitiv opgjores, idet Legatets Mellemværende med den nuvoerende Besidder af Grevskabet Bregentved, H. Ex. Finansministeren, ikke var bleven berigtiget*), hvorom netop nu Forhandlinger vare indledede, ejede Legatet dog nu en opsparet Kapital af 33000 Rbd. (se ovenanfsrte Liste), og da den oprindelige ved Fundators Testament skjcenkede Kapital alene ifolge en senere kongelig Resolution skulde akkumuleres til 20000 Rbd., men der ingensinde var givet nogen Bestemmelse for en yderligere Akkumulation, vilde Intet voere til Hinder for nu af ovenncrvnte Kapitalmasse at anvende den fornodne Sum til en faa voesentlig, og, som ovenfor vist, faa aldeles ') Folgende ncrrmere Oplysninger om denne Sag turde for Mangen ikke vcrre uvelkomne. Den sidst afdode Besidder af Grevskabet Bregentved, Ordenskantsler Grev Moltke, be- stemte ved Fundats af 1810, dels at en ham tilhorende meget betydelig Naturaliesamling skulde tilhsre Universitetet, og dettes hidtilværende Samlinger, som han agtede at af- kjsbe det, indlemmes i hin, sor at den da stedse kunde fsre Navn af „det grevelig Moltkeske Universitetet tilhorende Naturaliekabinet", dels at Kjobesummen for disse crldre Samlinger, 11000 Rdlr. D. K., skulde udgjore et Legat til Bedste sor det naturhistoriske Studium; det er denne Kapital som senere blev bestemt at flulle opvoxe til 20000 Rbd., og som nu ester Udredelsen af de ovennoevnte Bekostninger udgjor 27000 Rbd,; dels ende- lig at et aarligt Belob af 700 Rbd. skulde udbetales fra Grevskabet Bregentved til na- turhistoriske Forelæsninger og andre Anvendelser sigtende til dette Studiums Fremme. Da Ordenskantsleren i 1818 afgik ved Doden, havde ban derhos i sit Testament legeret Universitetet en Kapital af 60000 Rbd. til det naturhistoriske Studiums Fremme (se Koll. T. 1819 Nr. 3). Fundats for det hele Legat er imidlertid hidtil ikke bleven oprettet, og Legatets Mellemværende med den nuvcrrende Besidder af Grevskabet Bregentved ikke berigtiget, da man stedse har vcrret i Tvivl om, hvorvidt sidstnævnte Legat ffal ansees for at indbefatte samtlige ovenncrvnte Gaver, hvilket hvad en Del af dem angaaer ikke kan vcrre Tvivl underkastet, samt derbos om, hvorvidt der bor tages Hensyn til den Om- stændighed, at nogle Summer, som skulle have vcrret bestemte til Legatets Komplettering, indestode hos et senere falleret Handelshus her i Staden, og derved for en Del gik tabte. For at komme til Endelighed med denne Sag bleve i 1837 indledede Forhandlinger med H. Ex. Finansminister Grev Moltke, og uagtet disse endnu ikke ere tilendebragte, vil Sagen dog rimeligvis ikke lange forblive uafgjort. Kommunitetsbygningens Omdannelse. 127 nodvendig Fornodenhed for Samlingernes Bevaring, som et nyt Lokale. H. Ex. Fi- nansministeren havde heller intet fundet at erindre imod at den noevnte Bekostning af Kabinettets Fond blev udredet, og derhos endog tilbudt, at der i Tiden, hvis saadant skulde blive fornodent, maatte derfra udredes Bidrag til en Huslejeportion for den Pro- fessor som ellers vilde voere berettiget ti! den ny Bolig, forsaavidt denne maatte blive reserveret den zoologiske Professor. Hvad angaaer de ovrige ?500 Rbd., da fandtes der med Hensyn til de betydelige Understottelser Kommunitetet allerede havde ydet Universi- tetet, og da dette herefter noesten udelukkende vilde nyde Godt af Kommunitetsbygningen, ikke passende, at Kommunitetet endvidere skulde bekoste disse Indretninger, og ligesom de ovenomtalte 6000 Rbd. kunde udredes as det Moltkeske Legat, faaledes fandtes ogfaa Udvej til den her ncevnte Sums Bestridelse ved Universitetets egne Kroefter, nemlig ved at afhcende nogle det tilhorende Ejendomme og Grunde, navnligen Grunden Nr. 197 Litr. C. i Lille Fiolstræde (et tilovers blevet Stykke af en forhenværende Professorgaards Grund, hvoraf det Ovrige for nogle Aar siden blev magelagt til Frue Kirke mod den denne tilhsrende forrige Provsteboligs Grund, fom nu tildels er benyttet til den ny Uni- versitetsbygning), og Huset Nr. 202 paa Hjornet af Lille Fiolstroede og Krystalgade (forhen kjobt for at indlemmes i Universitetsbygningen, medens det var paatcenkt at ud- fore denne efter en mere udvidet Plan). Begge disse Ejendomme formentes ved Auk- tion at kunne udbringes til omtrent den beregnede Udgift. Efterat Direktionen i Overensstemmelse med Foranforte havde nedlagt allerunder- danigst Forestilling, forst angaaende Ombygningen af Bygningens sydlige Halvdel, og senere — efterat det havde vist sig, at det Moltkeske Legats Mellemværende ikke saa hurtigt kunde vorde berigtiget, men Grev Moltke havde meddelt det ovenanforte fore- lobige Samtykke — ligeledes angaaende den nordlige Halvdel, behagede det Hans Ma- jestoet under l6de Marts og 4de Maj allernaadigst at approbere, at de ovenanforte For- andringer ved Kommunitetsbygningens sydlige Halvdel, samt Ombygningen af sammes Gavl, maatte udfores og dertil anvendes et Belob af indtil 7500 Rbd. Solv af den akademiske Fond; at de Universitetet tilhorende i Lille Fiolstroede beliggende faste Ejen- domme. nemlig Grunden Nr. 197 Litr. C. og Huset Nr. 202, maatte afhcendes; at de ligeledes ovenanforte Forandringer i Bygningens nordre Del, nemlig Indretningen af nederste Etage til en Professorbolig, 04 af overste Etage til et Musoeum for det greve- lig Moltkeske Universitetet tilhorende Naturaliekabinets zoologiske Afdeling, maatte ud- fores, og dertil af bemeldte Kabinets opsamlede Overskud anvendes et Belob af 6000 Rbd. Solv, samt at der af samme Kabinets Fond maa udredes Bidrag til en Husleje- portion for en Professor Konsistorialis, saafremt den ovennævnte Professorbolig i Tiden maatte blive reserveret for Professoren i Zoologien. I Forbindelse med de approberede Forandringer — hvortil iovrigt, saavidt vides, er medgaaet et langt storre Belob end dertil forud var beregnet — ere derhos udforte betydelige Reparationer som under Arbejdet fandtes nodvendige paa denne gamle og me- get forfaldne Bygnings Pdermure, og isoer ved Taget, som det blev nodvendigt aldeles at omloegge. De ny hensigtsmæssige og tildels smukke Lokaler som ved den hele For- andring ere tilvejebragte ere s, en ny mineralogis? Sal, 20 Al. lang og 14 Al. dyb, i Stueetagen, hvorfra en ny smuk Vindeltrappe forer op til Kabinettets endnu storre celdre Sal i Bygningens ovre Etage, og fra denne til Loftet, hvor foeregne lyse Aflukker ere indrettede til Materialkammer for dette Kabinet; b, de ny Arkiv- og Kontorlokaler, bestaaende af 7 Voerelser med tilhorende Korridor og Gang; c, en ny Pedelbolig af 4 Værelser med Kjokken og Kjelder; jemcd kunde gjsre sig bekjendt med Forfatternes Navne. 138 Dimissionstilladelse paa Island. tingelserne for Dimissionstilladelse paa Island, og angaaende Tiden for de Studerendes Vaabenovelser. De i Lovgivningen indeholdte Bestemmelser om, at Ingen som ikke er Doktor Philosophiae eller Magister Artium kan dimittere til Universitetet uden dertil at soge speciel Tilladelse (Forordn. 7de Novbr. 1809 § 98), havde hidtil ikke voeret ansete som gjeldende for Island, hvor efter gammel Vedtoegt flere Embedsmoend havde dimitteret privat uden at have sogt eller erholdt Tilladelse dertil. Direktionen fandt imidlertid, at der ligesaa vel for dem der privat dimitteres af Privatloerere paa Island, som i det ov- rige Nige, bor soges den muligste Garanti for deres tilstrækkelige Forberedelse, ligesom det nu efter den kongelige Resolution af 22de Novbr. (Bekjendtgj. 20de Decbr.) 1833 er vigtigere end forhen, at vedkommende Dimissorer kontrolleres. Men da der muligen med Hensyn til de lokale Forholde paa Island burde gjores nogle Modifikationer i de for Danmark i denne Henseende gjeldende Bestemmelser, indhentede Direktionen desan- gaaende Stistsovrighedens, ligesom ogsaa Konsistoriets Betoenkning. Stiftsovrigheden gjorde opmoerkiom paa, at theologiske Kandidater paa Island, ifolge de oeldre Anord- ninger og en stedsevarende Praxis, hidtil havde haft Ret til uden speciel Tilladelse at dimittere, og Stiftsovrigheden snskede meget at denne Ret maatte forbeholdes dem, idetmindste forsaavidt de have bedste Karakter til Embedsexamen, fordi der burde ind- rommes theologiske Kandidater et Fortrin fremfor Kandidat! Philosophiae, og for at ikke Lejligheden til Privatdimission i Island altfor meget skulde indskroenkes. Jovrigt fore- slog Stiftsovrigheden, at Ret til at erholde Dimissionstilladelse efter Ansogning til Di- rektionen burde indskroenkes til dem der havde absolveret anden Examen med bedste Ka- rakter, men at det under visse Omstændigheder kunde overlades Stiftsovrigheden at meddele saadan Tilladelse paa Direktionens Approbation. Af Konsistorium blev derimod foreslaaet, at det maatte overlades Stiftsovrigheden, dog under de samme Indskrænk- ninger som her i Landet pleje at iagttages, at meddele alle dem Tilladelse til at dimit- tere som enten ved de to sorste Examina, eller ved theologisk Embedsexamen, havde op: naaet men at alle Andre skulde soge Tilladelsen hos Direktionen, og det stedse, ligesaa vel som naar den kunde soges hos Stiftsovrigheden, inden et Aar for den Tid da den agtedes afbenyttet. Direktionen fandt, at der kunde voere Anledning til, efter Stistsovrighedens Forflag, at indromme theologiske Kandidater med bedste Ka- rakter — idetmindste naar de tillige havde I^sutlgkilis ved en af de to forelobige Ex- amina, med ikke ringere end H»u