I<>4 VI. Akademiske Beneficier og Legater. il Alumner af kommunitetet og Regensen har det theologiffe Fakultet i 1« udncevnt esterncevnte Studerende: Den 23de Maj, s. til Bolig paa Re gen sen: Baadftup, I. A. Krsyer, H. (som privilegeret Ncrblerod, C. S. Breinholm, A. A. Jslcender tillige udncevnt til Romer, O. H. Dybdahl, P. C. Alumnus afKommuniteter. Steenftrup, I. I. S. Gjolby, N. B. Langhoff, E. Sveistrup, H. i 3die Grad 16: Bergenhammer, C. B. K. Binzer, 'H Dahlerup, H. V. Djorup, F. C. From, N. H. Gad, O. C. L. Jacobsen, I. C. Kaarsberg, A. I. Listov, A. L. C. Monrad, C. H. Silfverberg, C. C. V. Stub, C. F. Sundby, C. S. Sotoft, C. Vesterbo, H. F. I. H. Vissing, C. A. i 2den Grad 20: Bendix, P. V. Brix, I. B. Buhl, P. Christensen, C. T. Ebbesen, H. C. V. t>. til Kommunitetet: Fogh, L. F. V. Hassing, M. M. Henrichsen, I. T. Jacobsen, F. V. S. Iensenius, F. L. Kamphovener, B. C. Melchior, E. I. Muller, C. C. Nielsen, I. Qvistgaard, C. Qvistgaard, I. L. Rohde, I. P. Steenstrup, C. E. Vinther, G. H. Vorm, R. T. i 1ste Grad 24: Theolo ger: Albrechtsen, N. V. B. Dehlholm, L. C. Fibiger, P. N. Hansen, T. Heramb, T. I. C. Jermiin, H. C. Iorgensen, E. F. Lakser, L. E. Liebenberg, A. E. Lunddahl, A. P. Monster, C. C. Risom, C. M. G. Roth, H. Scholer, V. Slamberg, H. C. Stochholm, O. G. Vad, M. Drsleff, C. S. B. Philolog: Viehe, V. F. Jurister: Eyermann, C. Hummel, B. O. F. Lægestuderende: Mathiesen, N. E. Nielsen, V. Orlamundt, C. V. Til de ledige 2l) Pladser i Kommunitetets anden Grad konkurrerede 27, til 24 i nederste Grad 116 Anssgere, nemlig: Theologer . 85, hvoraf udnoevntes 18, Jurister . . 6, — — 2, Akademiske Beneficier. 105 Lægestuderende 18, hvoraf udncevntes 3, Philologer .4, — — Polyteknikere 1, eanli'ulgti art. k pkilnIvZiN 2. Af de 92 som ikke kunde komme i Betragtning forundtes, efter Fakultetets Ind- stilling, 16 Gratialer paa 20 Rbd>, nemlig 12 Theologer, 1 Philolog, 1 Jurist og 2 Lægevidenskab Studerende. I Esteraaret udnoevnteS Albrechtsen, N. V. B. Dehlholm, L. C. Drejer, S. Hansen, T. Heramb, T. I. C. Hummel, B. O. F. Jermiin, H. C. Iorgensen, E. F. Lakjer, L. E. Lunddahl, A. P. Monster, C. C. i 3die Grad, 10: Borresen, G. G. Frolich, C. F. Gjorling, M. Hagerup, E. Hallager, L. N. Loessse, C. F. Morch, M. Thomsen, H. B. Tolderlund, I. F. Voltelen, C. I. i 2den Grad, 18: Baadstrup, I. A. Breinholm, A. A. Chievitz, I. C. Drejer, S. Duurloo, H. P. Dybdahl, P. C. A. Gjolbye, N. B. Hansen, Niels. Hansen, Nis. a. til R egensalumner: Nielsen, V. Risom, C. T. Roth, H. Scholer, V. Slamberg, H. C. Stockholm, O. G. Vad, M. Drsleff, C. S. B. Som Privilegerede. «, Frederiksborgensere: Borre, C» Isrgensen, C. T. ^ Jslcendere: Arnesen, H. Johnsen, T. Paulsen, O. Thomsen, G. De 6 sidstncevnte erholdt tillige Kommunitetet. !>. til Kommunitetsalumner: Langhoff, C. E. E. Nielsen, I. G. R. Licht, H. H. Noeblerod, C. S. Ochsncr, I I. Reinhardt, S. C. T. Steenstrup, I. Sveistrup, H. Vedege, P. H. Zimmermann, H. P. i 1ste Grad, 24: Theologer: Balslov, S. T. Blicher, D. N. Boisen, P. O. Boysen. I. E. I. Jermiin, H. Iurgensen, F. H. Kampmann, C. Kielsen, S. T. Lange, H. L. Laurberg, O. M. Prangen, F. Scbroder, P. A. Varming, D. L. C. A. Veiss, C. F. Drbech, H. P. Philolog: Lyngbye, C. A. Jurister: Alberti, C. C. Arnesen, P. Lægestuderende: Bohse, E. C. Bramsen, P. A. F. Madvig, P. A. Pedersen, R. F. Kand. Philos. Brodersen, V. O. Om de ledige 24 Pladser i Kommunitetets nederste Grad vare indkomne 124 Anfogninger, nemlig 100 Akademiske Beneficier. fra Theologer . 72, hvoraf udncevntes 16, — Jurister . 6, — — S, — Lægestuderende 21, — — 4, — Philologer .3, — — 1, — Polyteknikere 1, — — - — Kandd.Philos.21, — — 1. 124, 24. de ovrige 100 maatte forbigaaes, af hvilke dog de 20 tildeltes hver et Gratiale af ovenncrvnte Storrelse. Til faadanne Understottelser var altfaa i hele Aaret anvendt en Sum af 720 Rbd. Foruden de Anforte, have nogle islandske Studerende efter Ansogninger til Di- rektionen i Efteraaret erholdt det saakaldte dobbelte Kommunitet, eller Kommunitets- stipendiets overste Grad extraordincert. Denne Understottelse blev tidligere tilstaaet de fleste Jslcendere som ansogte derom, ifolge den ved den kongelige Resolution af 14de Decbr. 1832 (se akad. Tid. II, 177 fg.) dertil givne Bemyndigelse, men i de sidste Aar har man paa Grund af den store Konkurrence blandt de Studerende »'almindelighed betydeligen indskrænket samme. Af 11 der faaledes havde sogt dels om Forlængelse af dette tidligere tilstaaede Beneficium, dels om nu forst at erholde samme, blev Forlcen- gelse paa 1 Aar tilstaaet de Studerende E. O. Briem, H. Johnsen, I. Petersen og I. Haldorsen, og Beneficiet blev (for 1 Aar) tilstaaet den ene M. Hakonsen. De ovrige 6 blev det afflaaet. Ved denne Lejlighed kan iovrigt mcerkes Direktionens Skrivelse af 30 Decb. 1837, hvorved er antaget, at en Student som var fod paa Is- land, men i flere Aar forinden hans Dimission havde opholdt sig her i Staden, ikke kunde, hvorom han havde ansogt, som Privilegeret tilloegges Kommunitetsstipendiet umiddelbart efter Examen Artium. Endelig er af Kommunitetets Kasse, ved kongelig Resolution af 28de Oktober paa en af Direktionen nedlagt allerunderdanigst Forestilling, bevilget Mag. Art. P. V. Becker, der befinder sig paa en Udenlandsrejse, en Underststtelse af 200 Rbd. Sedler til Rejsens Fortsoettelse. Paa Valkendorffs Kollegium ere i dette Aar ingen ny Alumner udncrvnte, idet Konsistorium, efter et Forslag fra Eforus, bifaldt, at Pladserne paa dette Kolle- gium, der siden Aaret 1820 have oversteget det fundatsmcrssige Antal af 16, indskræn- kes til dette Antal, faaledes at, foruden en pensioneret Landmaaler, hvem en Plads er reserveret men som oppebcrrer Stipendiet uden at benytte Boligen, ikkun 15 paa Kollegiet nyde Stipendiet; den ledige Bolig overlodes derhos, indtil Efteraaret, til den sidstvcerende Inspektor ved Kollegiet, hvis Tid var udloben, mod at han til den Tid forte Opsigt med Bibliotheket, m. m. Iovrigt blev ved en Direktionsskrivelse af 14de November bestemt, at den Professorerne efter Kollegiets Fundats tilkommende aarlige Distributs, paa hvilken de i Aaret 1820 indtil videre have renonceret, fremdeles ikke skal udbetales saaloenge indtil Kollegiet kommer i en bedre okonomisk Forfatning. Til Alumner paa Borks Kollegium har Konsistorium udncrvnt: den 17de Maj Kand. Polytekn. V. Rothe, — 12te Juli Kand. Theol. Knudsen, — 27de Sept. Kand. Theol. O. C. L. Gad, Beneficier og Legater. 107 den 20de Decbr. Studios. Philol. F. C. L. Trojel, Studios. Theol. L. T. Hansen (hidtil paa Valkendorffs Kollegium, Ripenser), Studios. Polytekn. R. I. Simesen. Ved en kongl. Resol. af 2den Maj, paa en af Direktionen nedlagt allerunder- danigst Forestilling, blev det allernaadigft tilladt de tvende Alumner Kand. Theol. og Underbibliotekar P. G. Thorsen og Kand. Theol. D. G. Monrad at beholde Plads paa Kollegiet i fulde 5 Aar fra Indtrædelsen at regne, uden Afkortning af den Tid de tid- ligere have ligget paa et andet Kollegium. Bemeldte tvende Alumner bleve udncrvnte ril Kollegiet respektive under 26de Juni 1833 og 8de April 1335. Paa Ehlers' Kollegium ere udnoevnte til Alumner: 16de Aug. Kand. Theol. I. Paludan-Muller, ved Kammerherre Grev Knuths, af Konsistorium stadsoestede, Valg. Fratraadte kort efter Kollegier, da han blev konstitueret som Loerer ved Soro Akademi's Skole. 23de Aug. Kand. Theol. I. P. Bottiger, j valgte af Konsistorium efter 20de Decbr. Studios. Philos. P. L. Trojel, / Etatsraad Orsteds Forflag. Jovrigt maa mcerkes Direktionens ovennoevnte Skrivelse, ved hvilken, hvad Ehlers' Kollegium angaaer, blev bestemt, at Professorernes Distributs, der hidtil kun har voerer udbetalt med Halvdelen af dens fundatsmcessige Styrelse, med Hensyn til hvad i den kongelige Resolution af 12te Juni 1837 er bestemt, faalcenge indtil Kollegiet kommer i en bedre okonomisk Forfatning skal vedblive at indskrcrnkes til samme Belob som hidtil. At Kollegiets Bygning i dette Aar har erholdt en betydelig Forbedring og Ud- videlse, hvorved det nu kan optage 8 andre Alumner, skal strax nedenfor udforligere blive omtalt. Under 7de Juni har Konsistorium udncevnt til at nyde hver en Portion af det Thottske Rejsestipendium polyteknisk Kandidat E. D. Ehlers og Kand. Medic. Kayser (der allerede i lcengere Tid har rejst paa andre Legater). Ligeledes under 20de Decbr. ovennoevnte Kandidat Ehlers til at nyde det Ehlerske Rejsestipendium. Med Hensyn til nysncevnte Thottske Stipendium bemoerkes, at Universitets- direktionen i Skrivelse til Konsistorium af 25de Februar har yttret, at Den, efter at have brevvexlet med det danske Kancelli i Anledning af Kandidat i Polyteknik og Phar- maci Hagens Anssgning om, skjont ikke Student, at maatte konkurrere om bemeldte Rejsestipendium, ikke skjsnner rettere, end at Udtrykkene i Stipendiets Fundats udelukke Enhver der ej har akademisk Borgerret fra at nyde Legatet. I Aaret 1837 er sorste Gang efter et loengere Tidsrums Hvile bleven uddelt et for islandske Studerende bestemt Legat bestaaende i Købesummen for en til faadan Be- stemmelse legeret Gaard (Aas) i Dfjords Syssel, hvilken Kapital indtil Dato indestaaer, tilligemed Bessestad Skoles Midler, i den kongelige islandske Iordebogskasse. Legatet — der efter Fundatsen skal tilfalde en Studerende fra Holum Skole som studerer uden- lands, hvorved maa antages at vcere ment udenfor Island — har ikke vceret uddelt siden Aaret 1822, og Renten var saaledes for Tidsrummet 1ste Aug. 1822 31te De- cember 1836 opvoxet til et Belob af 152 Rbd. 72 Sk. Solv, der nu efter det kongl. 108 Legater. EhlerS' Kollegium. Rentekammers Foranstaltning blev udbetalt til 4 af Konsistorium udncevnte islandske Studerende. Med Eforierne for de forskjellkge Legater ere i 1837 foregaaede folgende For- andringer. Efterat Etatsraad Hornemann havde frasagt sig de ham hidtil overdragne Eforier, har Konsistorium under 22de Februar udnoevnt: til Eforus for det Fos si ske Legat Professor Scheel, — — — Scheelske Legat Professor Larsen, — — — Gri fiske Legat Konferentsraad Engelstoft, — — — Bartholinske Legat Prof. Reinhardt. Fremdeles under 5te April, da ligeledes Etatsraad Orsted onskede sig fritaget for nogle af de ham overdragne Eforier: til Eforus for det Rosenkrantz ske Legat Prof. Scharling, — — de Fuirenske Legater Etatsraad Bang, — — — Hoppnerske Legater Prof. Larsen, — — det Frisiske Legat Prof. Reinhardt. Endelig blev Eforiet for det Elertske Legat (til Universitetsbibliotheket, endnu ikke, saavidt vides, traadt i Kraft), hvilket Konferentsraad Verlauff erkloerede at ville nedlcegge, af Konsistorium under 7de Juni overdraget til Prof. Reinhardt. Til som Patron at forestaae det ovenncrvnte Scheelske Legat har Landsoverrets- prokurator Skeel meldt sig som ncermest berettiget, og som saadan overtaget Patronatet. Et af de tre til Fribolig og Underholdning for Studerende bestemte Kollegier, det ovenomtalte Ehlers' Kollegium, har i 1837 modtaget en saadan Udvidelse af sin Bygning, i Forbindelse med andre Forbedringer, at det nu er istand til at optage, foruden de fundatsmcesftge 16, endvidere 8, ialt altfaa 24 Alumner. Kollegiets overste Etage var nemlig hidtil optaget af to store Sale, der forhen havde vcrret benyttede, den ene som Bibliothek, den anden som Lokale for Alumnernes Disputereovelser m. m., men i den senere Tid — efterat sidstnoevnte Ovelser vare op- horte og Bibliotheket solgt, se Engelstofts „Efterretninger" S. 270-73 — begge som Auditorier. Da disse Sale nu efter Universitetsbygningens Fuldendelse ikke lcengere hertil vare fornodne, blev det foreslaaet at anvende dem, tilligemed en Del af det meget vidtlsftige og overflodige Trapperum mellem samme, til 4 Lejligheder hver paa et Voe- relse med Sovekammer, for En, og 2 lignende Lejligheder hver til to Alumner, ialt 8 ny Alumner, samt derhos, til Forebyggelse af Trcek og Fugtighed i de andre Etager, at forsyne Portrummet med en Mellemport ud til Gaarden, samt med Plankegulv. Bekostningen ved disse Arbejder, som efter de af Etatsraad Koch affattede Overflag vilde oplobe til omtrent 2500 Nbd., blev foreflaaet at maatte saaledes udredes, at de 2000 Nbd. skulde forstrækkes af Kommunitetet som et rentefrit Laan, der skulde afbetales af Kollegiet med 200 Rbd. aarlig i l0 Aar, men de 500 Nbd. tilskydes af Universitetet, hvilket var i Overensstemmelse med den kongelige Resolution af 7de Januar 1823*), der havde paalagt Universitetet, som Godtgjorelse for den samme for 10 Aar indtil 1ste Oktbr. 1832 — efter hvilken Tid Universitetet alene havde betalt 100 Rbd. aarlig i ') Se anf. St. og akad. Tidd. II, 87. Udvidelse af Ehlers' Kollegium. 109 Leje — indrommede fri Benyttelse af Auditorierne, i sin Tid at bekoste deres Indret- ning til Bolig for fire Alumner*). Det fandtes imidlertid nu, med Hensyn til Uni- versitetets ringe okonomiske Forfatning, mere hensigtsmæssigt at paaloegge Kommunitetet, hvis Ojemed netop er Studerendes Understottelse, denne Hjelp, saameget mere som Udredelsen af samme fra Universitetet dog vilde have virket tilbage paa Kommunitetet, der ifolge den kongelige Resolution af 25de Novbr. 1836 i en Roekke af Aar bar at udrede et vist aarligt Bidrag til Universitetet. Hvad angaaer de 2000 Rbd., da vilde det fra Kommunitetets Side voere en ubetydelig Opoffrelfe at undvoere Renren af denne Sum indtil det Hele var tilbagebetalt, og den foreflaaede Tilbagebetaling i 10 Aar af Kollegiets Jndtoegter kunde meget let ffee, alene ved i lige faa lang Tid at udfoette at foroge Alumnernes aarlige Distributs til det dem af Fundator oprindelig tiltcenkte Belob, hvilken Foregelse ellers nu kunde have fundet Sted; men det blev herved bemoerket, at den fulde fundatsmoessige Distributs ingensinde havde fundet Sted, da Fundator ikke efterlod sig saa stor en Kapital som han havde haft isinde, at, da siden Kapitalerne just vare faaledes opvoxede at fuld Distributs kunde begynde, indtraf Ildebranden 1728, efter hvilken Bygningens Gjenopsorelse slugte saa stor en Del af Kapitalen, at Alum- nerne aldrig senere erholdt den fulde Rente, undertiden endog flet intet, f. Er. efterat Omskrivningen i 1818 var foretaget indtil 1823, hvorefter forst igjen begyndte nogen Distributs, der senere er voxet til 30 Rbd. for hver Alumnus, eller tre Fjerdedele af det Fundatsmoessige; at desuden vel den fulde Distributs til Alumnerne nu havde kunnet begynde, men ikke tillige den for Eforus og Professorerne; at Alumnerne siden 1823, da Bibliotheket blev solgt, havde nydt Godt af de derfor udbragte 500 Rbd.; endelig at Forogelsen af Alumnernes Antal netop laae i Fundatsens Aand, der hertil havde bestemt en egen Kapital. Efterat Direktionen i Henhold til Foranforte var indgaaet med allerunderdanigst Forestilling, behagede det Hans Majestcet Kongen under 12te Juni 1837 allernaadigst at bifalde: at den overste Etage i Ehlers' Kollegiums Bygning, efter en Hans Majestcet allerunderdanigst forelagt Plan. maatte indrettes til Bolig for 8 Alumner, og Bygningen gives de ovrige ovenfor anforte Forbedringer, samt hertil anvendes et Belob af 2500 Rbd. Solv, hvoraf Kommunitetet tilskyder de 500, og for- strækker de ovrige 2000 Rbd. som et rentefrit Laan, der af Kollegiet bliver at tilbagebetale i 10 paa hinanden folgende Aar, forste Gang i Aaret 1838, med et Afdrag af 200 Rbd. aarlig. Efter Indberetning fra Konsistorium var Bygningsforandringen ved Aarets Ud- gang fuldfort for den bevilgede Sum. Et andet af Universitetets meget betydelige Legater, det Las son ske, har i 1837, efter at voere ved uheldige Omstændigheder formindsket til Halvdelen af dets tid- ligere Belob, erholdt en temporoer Jndskroenkning i sin Virksomhed, tilligemed nogle andre forandrede Bestemmelser. De noermere Omstændigheder herved vare folgende: Ved Fundats af 16de Juni 1713, allernaadigst konfirmeret under 19de Marts 1714, blev af afgangne Iustitsraad og Hojesteretsassessor Lic. Iuris Peder Lassons efterladte Midler oprettet et Legat af 12,333 Rdlr. 2 Mk. i Kroner til tvende eller flere studerende ') Se anf. St. 110 De Lassonske Legater. Personers Hjelp, deres Studeringer dermed paa fremmede Akademier at fortsoette, og ved Fundats af samme Dato, allernaadigst konfirmeret under 14de Marts 1714, lige- ledes et Legat af 430 Rdlr. Kroner til en skikkelig Persons Underholdning fra Randers Skole. Efter Iustitsraad Lassons Konceptfundation — som findes i Hoffmanns „Efter- retninger om de af P. Lasson stiftede Legater" Kbhvn. 1753 S. 53 — paa hvilken iovrigt Fundatserne ere grundede, skulde Kapitalerne have virret afgivne til Konsistorium ved Kjobenhavns Universitet, og Renten igjen af samme voeret udbetalt til den af Fun- dators Slcegtninge som havde den hojeste akademiske Grad eller den tidligst havde er- hvervet, hvilken under Navn af Overdirektør skulde have den overste Bestyrelse af Le- gaterne. Da Konsistorium ester de med samme i Aaret 1707 indledede Forhandlinger ikke vilde modtage Legaterne, blandt andet fordi det „ikke ved nogen Fundation kunde lade sig forbinde til Nogens Overdirektion", blev en anden Foranstaltning truffen, hvor- efter Overdirektoren skulde selv have den umiddelbare Administration af Kapitalerne, hvor- imod Biskoppen over Sjoellands Scift og den overste Borgemester i Kjobenhavn bleve formaaede til at overtage Inspektionen med ham, i hvilken Henseende det dog i begge Fundationer (H 10 af den forste og tz 6 af den anden) udtrykkelig blev fastsat, at „Overdirektor og hans Arvinger til Kapitalen blive ansvarlige i alle Maader, og Inspec- tores eller deres Arvinger for alt Ansvar til den aldeles ere fri og forskaanede." In- spektionen over Legaterne blev derefter ogfaa virkelig overtaget af davcerende Biskop Chri- sten Vorm og Borgemester Anders Jacobsen, men da senere Biskop Hersleb og Etats- raad Torm havde andraget, at de af flere Grunde ikke kunde fore Inspektionen over det Lassonske Rejsestipendium, isoerdeleshed fordi Inspeetores havde at examinere den Kandidat som til Legatet blev udnoevnt, og denne Examination, da Kandidaterne for det meste profiterede Jura eller Philosophi, syntes „bedre at passe sig til Konsistorium", bleve de ved allerhojeste Reskript af 4de Maj 1753 for Eftertiden allernaadigst befriede for Inspektionen, og denne overdragen til I^etor universitstis og den fsrste Professor i det Fakultet „som den Rejsende agtede at profitere." Senere bleve Rektor og Pro- fessorer og deres Efterkommere i Fremtiden, ved allerhojeste Reskript af 2lde September 1753, fritagne for alt Ansvar for Kapitalerne, dog at de „som dette Stipendii Inspee- tores, forfaavidt dem kan vedkomme, skulle paasee at saavel Fundationen »'almindelighed som dens 10de og 11te Artikel isoerdeleshed bliver efterlevet." Hvad Legatet for en Discipel fra Randers Skole angaaer, da har, efter hvad af Biskop Mynster og Borgemester Etatsraad Schoeffer i en Skrivelse til Direktionen angaaende denne Sag blev yttret, samme voeret anseet for at vcere for ubetydeligt til soerskilt at noevnes, og da udentvivl alt hvad der angik dette Legat har voeret indfort i den samme Protokol som var indrettet for Rejsestipendiet, er det saaledes tilligemed sidstmeldte Legctt afgivet til Konsistorium. Fornoevnte Embedsmoend tilfojede, ar der idetmindste ved deres Embeder aldeles ingen Efterretninger haves om det mindre Legat, eller findes Spor til at nogen af deres For- moend efter Embeds Medfor har haft noget med dette Legat at skaffe, hvorimod det af Professor Badens Universitets-Journal 2den Aargang S. 79 sees, at Konsistorium har forlangt og erholdt Gjenpart af Obligationerne, ikke alene for det Lassonske Rejse- stipendium, men ogsaa for Legatet til en Discipel fra Randers loerde Skole, samt aarligen modtaget Extrakt af Regnskabet, og Prof. Baden tilfojer udtrykkelig: „ved denne Adfoerd erkjender Konsistorium sin Jnspektionsret over disse Legater, hvis Udovelse dog er meget prekcrr og beroer paa Vedkommendes Godtbefindende." Hvad imidlertid denne Professor Badens Ansorelse angaaer, da har intet derom voeret at finde i Konsistoriets Arkiv, ligesom det sidstncevnte allerhojestt Reskript af 21de Septbr. 1753 heller ikke De LaSsonste Legater. 111 findes indfort i Konsistoriets Kopibog, hvorimod i eonsistonalia af 3die Oktbr. s. A. sindes anfsrt: „1. blev allerunderdanigst loest et allernaadigst kongelig Reskript, at Rektor og Professorer og deres Efterkommere i Fremtiden maae voere fri for alt Ansvar for de af afgangne Iustitsraad Peder Lasson til tvende Studenter at rejse udenlands paa legerede Kapitaler. Dog have de, saavidt dem vedkommer, derhen at see, at Fun- dationen bliver efterlevet." Da denne Extrakt i det Hele stemmer med det kongelige Reskript, alene med Undtagelse af at der intet anfores om Konsistorii specielle Tilsyn med Efterlevelsen af tztz 10 og 11, hvilke netop handle om Kapitalernes Bestyrelse, og da fornoevnte Reskript synes at indeholde en mindre tydelig Bestemmelse, idet det paa den ene Side fritager Konsistorium for alt Ansvar for Legatets Kapitaler, og paa den anden Side alligevel paaloegger samme at have Tilsyn med Bestyrelsen af Kapitalerne, er det antageligt, at Konsistoriet paa Grund heraf alene har anset sig forpligtet til at paafee, at de Studerende der af Overdirektor denomineeedes, i Overensstemmelse med Fundatsens tz 2, vare vel grundede i deres Studeringer, hvorom ogsaa bestandig Vid- nesbyrd har, efter Reskript af 4de Maj 1753, vceret meddelt Vedkommende af Univer- sitetets Rektor og den forste Professor i det Fakultet til hvilket den Denominerede henhorte. Blandt Konsistoriets nuvoerende Medlemmer kunde heller Ingen erindre at Konsistoriet havde haft med Legatet at bestille, eller at Meddelelse om Kapitalernes Ud- soettelse nogensinde var af Legaternes Overdirektor tilstillet samme, og det maa derfor antages, at Bestyrelsen af Legaterne faaledes efterhaanden er overgaaet til Overdirektor uden nogensomhelst Kontrol. Efterat Direktionen, foranlediget derved at Den var kommen til Kundskab om at Rejsestipendiet i nogen Tid ikke havde vceret uddelt, og at den suspenverede Amtsforvalter i Bredstedt i det Slesvigske, Iustitsraad vr. Iuris Hammeleff, var Legaternes nuvoerende Overdirektor, havde erhvervet de sorestaaende Oplysninger fra Konsistorium og fra Sjcel- lands Biskop og den forste Borgemester i Kjobenhavn, affordredede Den igjennem det kongelige flesvig-holsten-lauenborgske Kancelli fornoevnte Iustitsraad Hammeleff Oplysning angaaende Belobet af de tvende oftnoevnte Legaters Kapitaler, Beskaffenheden af de Ak- tiver hvori de indestode, og hvorvidt disse enten lode paa Legatet eller vare forsynede med Paategning om at tilhore samme. Uagtet Iustitsraad Hammeleff forst i en af- given Erkloering formente at han som Overdirektor for de LaSsonske Legater ikke stod under nogensomhelst Kontrol eller Inspektion, og derfor heller ikke ansaae sig forpligtet til at aflcegge Regnskab for Legaternes Midler, eller meddele den af Direktionen for- langte Oplysning, afgav han dog senere, da Direktionen ikke kunde erkjende Rigtigheden af denne Formening, efter Paaloeg af det flesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, den Er- kloering, at Legaternes Obligationer ikke beroede i hans Konkursmasse, men derimod hos forrige Hofkasserer Iustitsraad Duncan her i Staden, hvem de vare betroede til Renternes Modtagelse. Efterat det derpaa ved Brevvexling med Kongens Foged her i Staden var bragt i Erfaring, at i nysnoevnte Bo beroede en Masse af 8,500 Rbd. Solv i kongelige 4 p. Et. renteboerende Obligationer, som af Iustitsraad Hammeleff vare forsynede med en i Statsgjeldsdirektionens Boger noteret Paategning om at voere de Lassonske Legater tilhorende, foranledigede Direktionen, at disse Obligationer, ester meddelt Fuldmagt fra Iustitsraad Hammeleff, — der tillige erklcerede at han intet havde at erindre imod at Legaterne inddroges under Universitetets Bestyrelse, naar kun Denominationsretten ligesuldt forblev hos Overdirektor — bleve afgivne til og forelobi- gen tagne i Forvaring af Universiletskvoesturen. 112 De Lassonste Legater. Hvad Storrelsen as de oftmeldte Legaters Kapitaler angaaer, da udgjorde, som oven ansort, Rejsestipendiet efter Fundatsen 12,33? Rdlr. 2 Mk. Kroner, og Legatet til en Discipel fra Randers Skole efter Fundatsen 430 Rdlr. Kroner, men begge vare esterhaanden ved Oplag blevne anseligen forogede, hvilket navnligen om sidstncevnte Le- gat udtrykkelig er bemcerket i Hoffmanns ovennævnte Skrift S. 79 i Noten. Efter tvende af Universitetets Kvoestor til Direktionen indsendte, ved Obligationerne forefundne, Extrakter af Legaternes Regnskaber for Aarene 1809 og 1810, udgjorde Rejsestipendiets Kapital ved Udgangen af sidstnoevnte Aar 15,938 Rdlr. 24 Sk. i 4 pCt. rentebærende kongelige Obligationer, herunder indbefattet et Belob af 885 Rdlr. 40 Sk. hvis Ren- ter efter Fundatsen tilfalde Overdirekloren, ligesom Legatet for en Depositums fra Ran- ders Skole havde en Kapital af 1059 Rdlr. 78 Sk., foruden 31 Rdlr. 84 Sk. hvoraf Renten ligeledes tilfaldt Overdirekloren, saa at begge Legater i det Hele havde en Kapi- tal af 17,029 Rdlr. 90 Sk. Da nu, som ovenfor anfort, kun 8,500 Rbd. Solo i kongelige Obligationer vare forefundne, og det af vedkommende Kurator i Iustitsraad Hammeleffs Konkursbo var bevidnet, at ingen andre Effekter disse Legater vedkommende besandtes i bemeldte Bo, ligesom og at Kvitteringen fra Iustitsraad Duncan kun lod paa sidstnoevnte Belob, er det heraf klart, at idetmindste Forskjellen mellem de anforte Summer, eller 8,529 Rbd. 90 Sk., altsaa over Halvparten af Legaternes Kapitaler, maatte ansees tabte, og at dette Tab maatte blive pro csuots at fordele paa begge Le- gaterne, eftersom de tilbageblevne Obligationer vare paategnede at tilhore de Lassonste Legater ialmindelighed. For nu at sikkre den tilbageblevne Del af Kapitalerne og be- lrygge deres sundatsmoessige Anvendelse, og da derhos i ethvert Tilfcrlde den nuvcerende Overdicektors vitterlige Uvederheftighed gjorde ham uskikket til at vedblive Legatkapitaler- nes Bestyrelse, ffjonnede Direktionen ikke rettere, end at det, saaledes som tidligere af Konsistorium var foreflaaet, vilde vcere mest hensigtsmæssigt, og derhos stemmende med selve Fundatserne, isoerdeleshed med Legators oprindelige Koncepter til disse, at Bestyrel- sen af Legaternes Kapitaler og disses Frugtbargjorelse overtoges af Universttetskvcesturen, medens derimod Denominationsretten forblev hos den af den Lassonste Familie som der- til var fundatsmoessigen kvalificeret. Direktionen indhentede i denne Anledning det kongelige danske Kancelli's Betænk- ning, i hvilken bemeldte Kollegium yttrede, at ikke alene den omtalte Foranstaltning efter Sammes Formening i det Voesentlige stemmede med Fundators oprindelige og i hans Koncept til Fundationen udtrykte Villie, men at Det end ikke ffjonnede, at der enten til denne, eller til den ny Regulering af Legaterne der ved Kapitalformindskelsen maatte foranlediges, behovedes Samtykke af de Lassonste til Overdirektoratet kvalificerede Slcegtninge, naar iovrigt Denominationsretten efter Fundationerne forblev dem ubeffaa- ren, hvorimod Kancelliet ansaae det tilstrækkeligt, at naar Stipendierne komme til Ud- deling, Familien, efter Iustitsraad Hammeleffs Afgang som Overdirektor, hver Gang indkaldes ved en scerffilt Bekjendtgjsrelse i de offentlige Tidender, for at Vedkommende derefter kunne gjsre deres Denominationsret gjcldende. Direktionen indhentede derefter ligeledes Betoenkning fra Konsistorium angaaende hvorvidt det, med Hensyn til den lidte Kapitalformindffelse, maatte vcere mest hensigts- wcessigt, enten at lade Legaternes nuvcerende Kapitaler henstaae saaloenge indtil samme ved oplagte Renter kunne vcere opvoxede til Legaternes oprindelige Stsrrelse, eller at lade Legaterne vedblive for en Del at voere i Virksomhed, saaledes at ikkun en Del af de aarlige Renter bleve oplagte til Kapitalens Forsgelse, samt, hvis dette sidste Alternativ maatte blive at foretrcekke, hvilke Bestemmelser der da med Hensyn til Stipendiepor- De Lassonjke Legater. 113 tienernes Storrelse m. v. mest passende kunde vcere at fastsoette. Konsistorium yttrede i den af Samme afgivne Betcenkning, at Det, efter at vcere kommen til Kundskab om at der af Kapitalerne endnu vare 8,500 Rbd. Solv i Behold, samt at der leve flere af Fundators Slcrgtninge som kunne gjore sig Haab om at. komme til at nyde Godt af Stipendierne, ikke skjsnnede at det var billigt, at den nuvcerende Slcegt i lang Tid aldeles udsluktes fra Stipendierne, for at disse i saameget kortere Tid kunde op- voxe til det oprindelige Belob, hvorimod Konsistoriet antog del for rigtigere, at Renten udbetaltes af en Del af Kapitalerne, og at den ovrige Del anvendtes til ved Oplag af Renter at gjenvinde det Tabte, indtil Kapitalerne havde naaet den Storrelse som de havde da Fundatserne bleve forfattede og konfirmerede; og da dengang Legatet for uden- lands rejsende Studerende, som ovenfor anfort, udgjorde 12,333 Rdlr. 2 Mk. i Kroner, og Legatet for en Depositums fra Randers Skole 430 Rdlr. i Kroner, formente Konsi- storiet, at Legaterne burde voxe til bemeldte Belob ansatte i Rigsbankpenge Solv med Tillceg af Agio for Kroner efter Forordn, af 23de Novbr. 1737 — 6^ pCt., uden at det hojere nominelle Belob som Kapitalerne til forffjellige Tider have haft, burde komme i Betragtning. Hvad Legaternes Nirken angaaer, indstillede Konsistorium, at Rejse- stipendiet maatte blive uddelt til en Student, istedetfor som tilforn til tvende, indtil det er voxet op ril sin ovennoevnte oprindelige Stsrrelse, og at den Kapital hvoraf den fulde Rente, uden Afkortning af den Kvcesturkontoret for Administrationen af den hele Kapital tilkommende ^ pCt., blev at udbetale til Stipendiarius, maatte bestemmes til 6000 Rbd. Solv, hvorved dette Stipendium, naar hensees til, at saavel den Godt- gjorelse som efter Fundatsen tilfaldt Overdirektor, som den Kapital der efter Fundatsen skulde henstaae ufrugtbringende „og altid haves i Behold for derved at undscette Stipen- diarius", ester Konsistorii nedenfor anforte Forflag skulde bortfalde, omtrent vilde faae den for hvert af de tvende Rejsestipendier oprindeligen paatcenkte Storrelse, med den Forringelse som den nedsatte Rentefod medforer, ligesom et mindre Stipendium ikke vilde yde nogen passende Hjelp til en Udenlandsrejse. Omtrent i samme Forhold blev af Konsistoriet foreflaaet, at der til en Student fra Randers Skole skulde udbetales aarlig, sorsaavidt Nogen derfra dimitteres, den fulde Rente af 200 Rbd. Solv, indtil ogsaa dette Legat har naaet den i Fundatsen bestemte Storrelse. Da den i Fundatsen for Rejsestipendiet § 9 fastsatte Godtgjorelse som tilfaldt Overdirektoren fornemmelig syntes at vcere ham tillagt for Bestyrelsen af Legatet, og derfor heller ikke ommeldes i Fundators e^et Koncept til Fundatsen, idet han havde henlagt Kapitalerne Bestyrelse under Konsistorium og ikke under den saakaldte Overdirektor, og da nu Overdirektoren efter den paatcenkte ny Foranstaltning fritoges for Legatets Bestyrelse, formente Konsi- storiet, at der var Anledning til at bestemme, at denne Godtgjorelse nu burde falde bort. Ogsaa androg Konsistoriet paa, at en Forandring bevirkedes i den Bestemmelse i Fundatsen, at en vis Sum — 375 Rdlr. 22 Sk. i Kroner — skal vcere ufrugt- bringende for at dermed Stipendarii „kunne undsoettes", da en saadan Bestemmelse ikke syntes nodvendig ester de nuvcerende Forholde, iscer naar Kapitalerne komme under Uni- versitetets Bestyrelse. Endelig gjorde Konsistoriet opmcerksom paa, at Fundator i sit eget Udkast til Fundatsen (se ovennoevnte Skrift S. 54 Note) havde bestemt, at „Pro- fessores skulle nyde libersm eleetionvm for hvert tredie eller tiende Stipendium, fra den Dag af at regne de Obligationerne antage, at forunde det hvo de ville, vcere sig deres Born, Sloegt eller hvo de derom selv dygtigst dertil synes, sine 8tu6ia udenlands i tre Aar at fuldfore." Denne Bestemmelse blev vel ikke optaget i den af Fundators Sloegt efter hans Dod forfattede og allernaadigst konfirmerede Fundats, men Grunden 8 114 De Lassonste Legater. dertil var at Konsistoriet vcrgrede sig ved, paa dette Vilkaar at overtage Legaternes Be- styrelse, men fordrede, at der ffulde tilloegges Professores en vis Kapital hvoraf de kunde nyde Renterne; hvorimod der nu syntes, naar Universitetet overtog denne Be- styrelse af Legaterne, at voere fuldkommen Anledning til at tillcegge Universitetet Nydel- sen af den samme af Fundator, som Godtgjorelse for Bestyrelsen, tiltoenkt Fordel. Direktionen skjonnede ikke rettere, end at de forestaaaende af Konsistoriet fore- slaacde Bestemmelser for disse Legaters Virksomhed, med Undtagelse af den sidstnoevnte, saa"vel vare scecdeles hensigtsmæssige, idet man derved, saavidt de nuvoerende Omstæn- digheder tillode, baade lod Legaterne komme den nuvcerende Slcegt tilgode, og derhos sorgede for at de i Fremtiden kunde komme til at virke i det fulde ved Fundatserne be stemte Omfang, som og aldeles stemmende med Aanden af Fundatserne og med Fun dators Koncept til disse, idet endog flere i samme indeholdte, men hidtil tilsidesatte, Be stemmelser nu vilde komme til Anvendelse. Kun maatte Direktionen formene, at de ikke var tilstrækkelig Grund til, efter Konsistorii Forflag at overdrage Dette Ret til at denominere Stipendiaterne hver 3die eller 10de Gang i Henhold til hvad Fundator herom i sit forste Koncept havde bestemt, eftersom der ikke, efter den nu foreflaaede ny Indretning med Kvoesturen, vilde^ paahvile Konsistorium nogen Ulejlighed ved Legatets Administration, og da der netop som Godtgjorelse for denne tilloegges Kvoesturen den for alle Legaterne allerhojst bestemte ^ pCt. Efterat Direktionen allerunderdanigst havde foredraget Hans Majestoet Kongen foranforte Sag, behagede det Allerhojstsamme under 8de Sept. 1837 allernaadigst at bifalde folgende Bestemmelser: 1) at de nu i Behold voerende Kapitaler, tilhorende de tvende af afgangne Hojesteretsassessor Iustitsraad og Lic. Iuris Peder Lasson i sin Tid stiftede Legater ved Kjobenhavns Universitet, det ene til Hielp for tvende udenlands rejsende Studerende, det andet til Understottelse for en fra Randers lcerde Skole dimitteret Studerende — hvilke nu udgjore et Belob af 8,500 Rbd. Solv i kongelige Obligationer — maae for Fremtiden inddrages under Universitetskvoesturen; 2) at den Overdirektoren ved Fundatserne tillagte Ret til at udnoevne de Stu- derende som skulle nyde Godt af begge Legaterne, forbliver ham ube- skaaren; 3) at det bliver at iagttage, at naar en Overdirektor ved Dodcn er afgaaet, Fundators Familie da hvergang indkaldes ved en scerskilt Bekjendtgjorelse i de offentlige Tidender, for at Vedkommende derefter kan gjore sin Deno- minationsret gjeldende. Skulde i saa Tilsoelde Ingen af Fundators fa- milie, som i Overensstemmelse med Fundatsen er kvalificeret til at voere Legaternes Overdirektor, melde sig inden den i Bekjendtgjorelsen bestemte Termin, da bliver, for dengang, Denominationen til Stipendiets Nydelse at udove af Konsistorium ved Kjobenhavns Universitet; 4) at begge Legaterne, mellem hvilke den nu i Behold vcerende Formue bliver at fordele i Forhold til ethverts oprindelige Storrelse ester Fundatserne, blive, indtil de naae deres oprindelige Storrelse, at anvende paa den Maade, at Renten af 6000 Rbd. Solv bliver, under de i Fundatsen foreskrevne Be- tingelser, at tildele en Studerende som Rejsestipendium, og Renten af 200 Rbd. ligeledes, i Overensstemmelse med Fundatsen, at tildele en Studerende fra Randers Skole, hvorimod begge Legaternes respektive over- skydende Belob bliver henstaaende, for ved Oplag af de aarlige Renter, De Lassonsie Legater. 115 efter Fradag af den Kvcesturen, ifolge allerhojeste Resolution af 28de Ok- tober 1825, for Administrationen tilkommende ^ pCt. af den samtlige Legatkapital, at opvoxe indtil Legaternes oprindelige Belob af resp. 12,333 Rdlr. 2 Mk. i Kroner og 430 Rdlr. i Kroner, med TiUceg af den ved Forordningen af 23de Novbr. 1737 bestemte Agio paa Kroner, 6z pCt.. altfaa et Belob af omtrent 13,104 Rbd. Solv for Rejsestipendiet, og om- trent 457 Rbd. Solv for det andet Legat, derved kan voere opnaaet, hvor- efter da de fulde aarlige Renter, efter Fradrag af ovennoevnte ^ pCt., ville blive at uddele, hvad Rejsestipendiet angaaer til tvende Studerende; samt 5) at den i htz 9 og 5 af Fundatserne indeholdte Bestemmelse, at af en vis Del af Kapitalerne de aarlige Renter skulle tilkomme Overdirektor som Godtgjorelse for hans Ulejlighed med Bestyrelsen, saavelsom den Bestem- melse, at en Kapital af 375 Rdlr. 22 Sk. i Kroner skulde henstaae, for at Renterne deraf kunde anvendes alene til at „undfcette Stipendiarii", maae, som ikke lcengere passende, aldeles bortfalde. I Skrivelse af 24de Febr. 1838 har Direktionen antaget, at den nuvoerende Stipendiarius af Rejselegatet, Lic. Theol. Muller, som i 1836 blev udnoevnt, bor for sin Besiddelsestid nyde de fulde ham tidligere tillagte 300 Rbd., og Nedsættelsen saa- ledes forst for de senere udncevnte Stipendiarier indtrcrde. I det oftncevnte Aar har Universitetet erholdt tvende ny Legater, det Muller- Nielsenske, stort 2000 Rbd. Solv, til Understottelse for Studerende dimitterede fra Borgerdydsskolen i Kjobenhavn, og det Vedel-Simonsenske, 2,200 Rbd. Solv, for Universitetsbibliotheket, af hvilke det forstncevnte dog ikke medforer nogen umiddelbar Forogelse af Legatmassen, idet Kapitalernes Bestyrelse er Universitetet uvedkommende, ligesom Legatets Anvendelse ikke i alle Tilfcelde vedkommer Universitetet. Begge Le- gaters Fundatser ere udfærdigede i 1837. I. Det Muller-Nielsenste Legat. Legatets Oprindelse, Storrelse osv. sees af efterstaaende Fundats, hvis Konfir- mation er udfærdiget igjennem det kongelige danske Kancelli. Det bemoerkes blot, at den forste Halvdel af Navnet saavidt vides hidrorer fra Professor Nielsens Formand i Borgerdydsskolens Bestyrelse, den i Aaret !825 som Rektor for Helsingor loerde Skole afdode Professor I. B. Muller: 'Vi Frederik den Sjette, osv. gjore vitterligt: at eftersom hos Os allerunderdanigst er bleven ansogt og begjert Vor allernaadigste Konfirmation paa den af Os elskelig Hr. Mikael Nielsen, Ridder af Dannebrog, Vor Professor, under 10de januar d. A. oprettede og herved in original! heftede Fundats for det Muller- Nielsenske Legat til Understottelse for unge Mennesker der ere udgaaede fra Borger- dydsskolen i Vor kongelige Residentsstad Kjobenhavn, da ville Vi denne Fundats, hvoraf er indleveret en ligelydende verificeret Gjenpart, saaledes som den her sindes, i alle dens Ord, Klausuler og Punkter allernaadigst have konfirmeret og stadfcestet, ligesom Vi og hermed konfirmere og stadfceste samme, dog at der under de i Fundatsens / og 10 8* 116 Det Muller-Nielsensie Legat. forekommende Udtryk: „Bestyrelsen af Kjobenhavns Universitet" og „Universitetets Fore- satte" forstaaes Kjobenhavns Universitets overordnede Bestyrelse. Forbydende Alle og Enhver mod det som foreskrevet staaer Hinder at gjore. Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjobenhavn den 14de Marts 1837. Under Vort Kongelige Segl. (I.. 8.) Ester Hans Kongelige Majestcets allernaadigste Befaling. Stenmnn. Grsted. Larsen. N7. Lange. Hansen. Bentzen. Vilse. konfirmation paa en Fundats oprettet af Hr. Professor Mikael Nielsen, Ridder af Danne- brog, for det Muller-Nielfenske Legat, til Understottelse for unge Mennesker der ere ud- gaaede fra Borgerdydsskolen i Kjobenhavn. Fundats for det Muller-Nielsensie Legat. Til Erindring om at Borgerdydsskolen i Kjobenhavn i mere end 50 Aar har virket for Ungdommens Dannelse, og at jeg i et Tidsrum af 25 Aar har bestyret denne Skole, have flere af Skolens forhenværende Elever, samt andre Venner og Velyndere, grundlagt et Legat til Understottelse for unge Mennesker som ere udgaaede fra Skolen. Da jeg er anmodet om at forfatte Grund- bestemmelserne for dette Legat, faa har jeg, i Haab om Kongelig allernaadigst Konfirmation, udstedt ncervoerende Fundats. h 1. Legatet, som ester Stifternes Dnske forer Navn af det „Muller-Nielsenske Legat", ejer for Tiden en Kapital af 2000 Rbd. i 4 pCt. rentebærende Kongelige Obligationer. Denne voxer med hvad senere til samme maatte blive skjoenket, hvilket gjores frugtbringende faasnart det kan ffee. h ?. Renterne af Kapitalen anvendes i Reglen til Understottelse af uformuende Studenter som ere dimitterede fra Borgerdydsskolen i Kjobenhavn, som ikke have erholdt ringere Hovedkarakterer til de akademiske Examina, end I^udabilis, eller i enkelt Tilfoelde et soerdeles godt »sul! illgud., og som fore en ulastelig Vandel; men da Trangen til saadan Understottelse er storst i den Tid da de akademiske Benesicia ikke pleje at blive den unge Stu- derende til Del og da Adgangen til privat Erhverv tillige er vanskeligere, saa skal Legatet ikke tildeles Nogen uden i de tvende forste Aar efter Examen Artium. I Tilfcelde af Forandring af Karaktererne ved de aka- demiske Examina, folges Analogien af hvad der maatte blive bestemt for Universitetets Stipendier, sammenholdt med Indholdet af denne tz. h 3. Legatet uddeles i Portioner, ikke'storre end 60 Rbd. Solv aarlig, og ikke mindre end 40 Rbd. Solv aarlig. Overstud af Renterne oplcrgges til kommende Aar, indtil derved dannes fulde Portioner. Det Muller-Nielscnsie 5/egat. 117 § 4. Den som erholder en Portion af Legatet, kan efter Omstændighederne nyde den i et eller to Aar. For at den der har nydt Legatet i det forste Aar efter kxsmen artium, kan beholde det i det andet Aar, er det en Betingelse, at han har absolveret Lxsmen pkilolttAico-pkilosoptucum i det forste akademiske Aar, med mindre utilregnelige Aarsager, s. Ex. Sygdom, have forhindret ham. Jovrigt bliver det at afgjore ved deres Skjon som fore- staae Legatets Uddeling, om den der har oppebaaret det i det forste Aar, med Hensyn faavel til sin egen Stilling, som til Konkurrencen, endvidere bor beholde det i det andet Aar. Dersom der i et enkelt Aar ikke blandt Skolens Dimittender findes Studerende som ved Uformuenhed, Examens- Karakterer og Vandel have Adgang til Legatet, saa kan dettes Uddeling for et saadant Aar undlades, og Renten oploegges til det paafolgende Aar, da et saameget stsrre Antal af Portioner kan uddeles. § 5. Endskjont jeg er anmodet om, saaloenge jeg vedbliver at bestyre Skolen, alene at forestaae Uddelingen af Legatet efter min bedste Overbevisning, er det dog min Beslutning at tiltage tvende Medbestyrere overensstemmende med hvad i noeste tz er bestemt. § 6. Naar jeg ophorer at bestyre Skolen, er Uddelingen anbetroet til den eller de esterfolgende Bestyrere i Forening med tvende fra Skolen dimitterede, her i Staden boende Mcend, som ved deres Karakter og Stilling nyde den offentlige Tillid, og vil det voere Bestyrerens Pligt at meddele disse Moend Oplysning om, hvorvidt overste Klasses Loerere ere enige eller uenige med Bestyreren selv i Henseende til dennes Dom om den eller dem af Skolens Dimisfi som Legatet bor tildeles. § 7. Skulde den Tid komme da Borgerdydsskolen i Kjobenhavn ophorer at voere til, eller at virke som loerd Skole, saa anmodes Bestyrelsen af det kongelige Universitet i Kjobenhavn om at overtage Legatet, dog ikkun til Anvendelse i samme Djemed og efter de samme Negler som ere bestemte i §§ 2-4. § 8. Endskjont Legatet ifolge det Foranforte noermest er bestemt for unge Stu- denter, saa stal det dog, saaloenge Legatet uddeles af Borgerdydsskolens Bestyrer, staae denne aabent, naar der i et Aar ikke sindes Studenter som ere kvalificerede til det, men der fra Skolens overste Realklasse maatte voere udgaaet et ungt Menneske som ved Duelighed, Vandel og Formues- tilstand dertil maatte voere soerdeles skikket, at tildele denne en Portion af Legatet, efter Omstændighederne for et eller to Aar. I dette Tilfcelde for- holdes med fornoden Forandring efter tzH 5 og 6. tz 9. Legatets Kapital anbringes i Stats-Obligationer, som indsendes til Direk- tionen for Statsgjelden og den synkende Fond til Indskrivning for Legatets Regning i de ved Plakat 4de April 1835 anordnede Indskrivnings-Proto- koller. Tilskudssummcr til Kapitalen gjores frugtbringende paa denne Maade, saasnart de kunne anbringes i kongelige Obligationer paa 1OO Rbd. eller derover. Forsaavidt der maatte voere mindre Tilskudssummcr til Kapitalen eller oplagte Renter kontant i Behold, mdscettes de i Spare- kassen for Legatets Regning. Recipisserne for de indsendte Obligationer, og Kontrabogen, beroe i Skolens Bestyrers Voerge, saaloenge Uddelingen til- kommer ham. l18 Ny Legater. h 10. Aarlig Beretning om Legatets Bestyrelse og Anvendelse, samt Bevis for den stedfundne Uddeling, indsendes til Universitetets Foresatte, som anmodes om at have Tilsyn med Legatets Skjebne i Fremtiden. Til Bekrceftelse under min Haand og Segl. Kjobenhavn den 10de januar 1837. M. Nielsen. (I.. 8.) Til Medbestyrere af Legatet har Professor Nielsen tiltaget Hojesteretsadvokat Iustitsraad Blechingberg og Professor Theologioe Scharling. li. Det Vedel-Simonsenske Legal. Legatet blev, saaledes som af Fundatsen sees, allerede i 1836 stiftet af Profes- sor lir. Medicin«, nu tillige Vr. Philosophicr, L. S. Vedel-Simonsen, Ejer af Elved- gaard i Fyen. Ved allernaadigst at approbere Udkastet til Fundatsen for Legatet, be- hagede det H. M. Kongen at bemyndige Direktionen til at tilkjendegive Stifteren Hans Majestcets allerhojeste Velbehag med den af ham mod Universitetet viste Velvillie. Fun- datsen — hvoraf de noermere Bestemmelser sees — tilligemed den kongelige Konfirma- tion lyder saaledes: Ni Frederik den Sjette, osv. gjsre vitterligt: at eftersom hos Os allerunderdanigst er bleven ansogt og begjert Vor allerhojeste Konfirmation paa den af Rektor og Professorer ved Vort Universitet i Kjobenhavn under 26de August d. A. ud- foerdigede og herved in oriFinsIi heftede Fundats for et af Os elskelig Hr. Dr. Medi- cin« og Philosophice Laurits Scheby Vedel-Simonsen, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, Vor Professor, stiftet Legat for bemeldte Universitets Bibliothek, hvoraf er indleveret en ligelydende verificeret Gjenpart, faa ville Vi denne Fundats i alle dens Ord, Punkter og Klausuler, saaledes som den her sindes, allernaadigst have konfirmeret og stadfoestet, ligesom Vi og herved konfirmere og stadfoeste samme. For- bydende Alle og Enhver mod hvad som foreskrevet staaer Hinder at gjore. Givet i Vor Kongelige Residensstad Kjobenhavn den 6te Sept. 1837. Under Vor Kongelige Haand og Segl. (l.. 8.) Rothe. Hansen. '^olderup-Rosenvinge. Selmcr. Konfirmation paa en Fundats for Professor Or. Medicin« og Philosophiae, samt Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, Laurits Scheby Vedel-Simonsens Legat til Kjobenhavns Universitets Bibliothek. Vedel-Smwnsensie Lcgat. 119 Rektor og professorer ved kjøbenhavns Universitet -Gjore vitterligt: at Professor og v>. Medicin« og Philosophicr Laurits Scheby 'Vedel-Slmonsen, Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand, har ved Skrivelse til Konsistorium af 2den Juli 1336, „i taknemmelig Erindring" — som han i denne Skrivelse udtrykker sig — „af hvad han, med Hensyn til sin videnskabelige Dannelse, skylder det Kjobenhavnske Universitetsbibliotek fra de Aar han gjorde Tjeneste ved samme", skjoenket til dette Bibliothek en Kapital af 2200 Rbd. Solv i kongelige 4 pCt. rentebærende Obligationer. For Anvendelsen og Bestyrelsen af denne Kapital have vi, overensstemmende med Giverens Bestemmelser, forfattet solgende Fundats. 1. Den af Professor Vedel-Simonsen skjcenkede Kapital, 2200 Rbd. i konge- lige Obligationer, overgives som et soerskilt Universitetsbibliotbeket tilhorende Legat under Navnet „det Vedel-Simonsenske Legat", til Universitetetskvoe- sturen, hos hvilken det faaer en soeregen Konto, og faaledes altid bliver ad- skilt fra Bibliothekets ovrige Fonds og Jndtcegter. 2. Kommissionen for Universitetsbibliotheket har Bestyrelsen af Legatet, faa- ledes at Bibliothekaren paa dens Vegne ved de halvaarlige Terminer mod- tager Renterne og udbetaler dem efter nedenstaaende Bestemmelser. I en dertil indrettet Protokol, hvori de for Legatet kjobte Bogers Navne ind- sores, forer han Regnskab over Anvendelsen, hvilket, hvad Bogindkjob angaaer, bliver at beloegge med Kommissionens Bevidnelse om at Kjobet er skeet efter dens Beslutning. Delte Regnskab revideres aarlig paa samme Maade som de Legatregnskaber ved Universitetet der asloegges af Eforer. Legatets Renter deles, efter Fradrag af det der tilfalder Universitetskon- toret for Regnskabsforelfen, i to lige Dele. Den ene tilfalder den af Bibliothekets videnskabelige Embedsmoend der nyder den ringeste Gage ved Bibliotheket, og udbetales ham hver Termin med det Halve. 4. For den anden Halvdel indkjsbes aarlig et storre videnskabeligt Voerk, der ansees for vigtigt for Bibliotheket, og hvis Pris i det ringeste udgjor en Fjerdedel af Legatets aarlige Rente. Dog er det tilladt, for Legatets Regning at anskaffe ogsaa saadanne Voerker der ville udfordre, at to Aars Jndtoegt lcegges sammen, eller dog et Aars Jndtoegt overskrides, hvad enten et Voerk af denne Art udkommer og betales paa engang, eller efterhaanden i flere Aar. Kun maa intet Voerk antages til faaledes successive at anskaffes for Legatets Regning, naar det med Rimelighed kan forudsees at det vil koste mere end to Aars Jndtoegt. I det Tilfcelde, at der er disponeret paa leengere Tid over en Del af Legatet, bliver Resten at anvende over- ensstemmende med den almindelige Bestemmelse. 5. Valget af de Voerker der skulle anskaffes skeer faaledes, at Bibliothekaren gjsr Forflag derom til Bibliotekskommissionen, hvilket Forflag solges hvis det halve Antal af Kommissionens ovrige Medlemmer erklcrrer sig der- for. Forkastes Bibliothekarens Forflag, gjor faavel han, som de fra ham afvigende Medlemmer, hver for sig ny Forflag, af hvilke del folges der ved alle Medlemmers Votering faaer de fleste Stemmer. Ved lige stem- mer mellem to Voerker deciderer Kommissionens oeldste Medlem. Valget er 120 Vedel-Simonsens Legat. Legatmassen. ikke bundet til noget Fag, og det overlades Bibliotekskommissionen, uden cengstelig Beregning at fordele Gavens Anvendelse imellem de forskjellige Fag. Dog konkurrerer den Mollkeske naturhistoriske Biblioteksafdeling, som scerskilt Legatstiftelse, ikke. Til Bekræftelse under Universitetets Segl og Konsistoriums Underskrift. Kjobenhavn den 26de August 1837. Ved den i de seneste Aar foretagne Undersøgelse af Universitetets hele Regn- skabs- og Kassevoesen, og Opgjorelse af dets Status, har man fremfor alt ssgt at ud- finde, som Basis for Bestemmelsen af Universitetets eller den akademiske Fonds egen Formue, hvad der kunde tilkomme den Universitetet tilhorende, og hidtil i Forbindelse med dettes egne Aktiver bestyrede, Legatmasse. Det fandtes da, at der ved den tidligere foretagne Omskrivning, i Henhold til Forordningen af 5te Ian. 1813, af samtlige Legaters Kapitaler var bleven fulgt et Princip som ikke kunde gives Medhold, hvorved den akademiffe Fond var bleven favoriseret paa Legaternes Bekostning. Den disse nu herfor tilkommende Godtgørelse blev beregnet til et samlet Belob af 20183 Rbd. 72 Sk. Solv, hvilket blev at fordele pro ^uots paa ethvert af de enkelte Legater. Direk- tionen har derefter allerunderdanigst forelagt H. M. Kongen en Fortegnelse over samtlige Legaters saaledes rektificerede Formue, hvilken Fortegnelse det behagede Allerhojstsamme under 20de April 1837 allernaadigst at approbere som Grundvold for den Hovedbog der fra 1ste Ian. 1837 bliver soerskilt at fore for de Universitetet vedkommende Legater og Fonds. Af dette, nedenfor aftrykte, vigtige Aktstykke erfares, at den samtlige Legatmasse den 1ste Ian. 1837 udgjorde 835358 Rbd. 40 Sk., dels Sslv eller rede Solv, dels Sedler. I denne 'Sum ere imidlertid indbefattede ikke faa Legater som ikke direkte ved- komme Universitetet, f. Ex. Trinitatis Kirkes Fattiges og Skoles Kapitaler, og flere andre Legater tilhorende denne under Universitetets Patronat ligesaa vel som Frue Kirke staaende Kirke, de Liliendalske Legater, den polytekniske Læreanstalts Kapital, osv. Tvende ny Legater af dette Slags ere i 1837 tilkomne, nemlig det Guldagerske paa 500 Rbd. og det Vexelsenffe paa 300 Rbd.*) ') De Legater paa Fortegnelsen som saaledes tilhore enten Trinitatis Kirke, eller dens Skole ellex Fattige ere folgende: Bekkers, Bramsens, Dons', Finkenhagens, Hallings, Hauschilds, Klous, Lystrups, Mellers, A. M. P. Mollers, Rosenmeiers, Stouds, Thomsens, foruden de tvende Kapitaler der ere anforte som Kirkens Fattige eller Skole tilhorende, hvorhos bemcerkes, at den Kapital der er opfort under Navn as de brand- og skadelidte Bygnin- gers Kapital, er en fra et under Kvcrsturcn nu inddraget stsrre Belob af lignende Op- H. N. Clausen (I.. 8.) Scheel, keferencl. dvnsist. Reinhardt, Lecietar. (?onsi8t> Legatmassen. 121 Fortegnelse over Njsbenhavns Universitets Legaters og sa-rMte Fonds' Status den 1ste Januar 1837. Legaters og Fonds' Navne I^eF. ^l,on)mi . . . — ^i-nR AlsFN-xi . vr. Bangs Legat . .