V. Hojtideligheder. Prisopgaver. i Kongens Fedsel6dag. overdagen den 4de Februar holdtes Universitetets scedvanlige aarlige Fest i forestaaende Anledning, i den ny Universitetsbygnings Solennitetssal. Aarets Rektor, Konferents- raad 'verlaujs, holdt en latinsk Tale af svigende Indhold: Efter nogle Vink om Betydenhedm af akademiske Fester ialmindelighed, bemærke- des, at to regelmæssige Fester fra den celdste Tid af have fundet Sted ved vort Uni- versitet, nemlig den aarlige Reformationsfest, og Hojtideligheden i Anledning af Lands- faderens Fodselsdag. Sidstncrvnte Fest kan i flere Henseender tillcegges en sceregen Be- tydning, dels fordi vort Universitets Stiftelse og Vedligeholdelse ncrrmest kan siges at vcere udgaaet fra Tkronen, dels fordi flere af dets Indretninger og Forandringer skyldes enkelte Kongers Agtelse for Videnskaberne og umiddelbare Indvirkning. Noermest ledet ved en dunkel Fornemmelse af et saadant Instituts Vigtighed for Staten og Kirken, udvirkede Christian I. Pavens Tilladelse til at anlcrgge et fuldstæn- digt Universitet i Danmark, ligesom Sverrig 2 Aar tidligere havde erholdt Upsalas Hojffole. — Hvilke vilde de mulige Folger have blevet, dersom Stiftelsen var bleven lagr, ikke i Kjobenhavn, men i Lund? — Universitetets kraftfulde, fra den Tid uafbrudte, Virksomhed, begyndte dog forst med Reformationens Jndforelfe under Christian III. Ikke blot theologiffe og humanistiske, ogsaa naturvidenskabelige Studier optoges nu i de akademiske Discipliners Kreds. Kongens Raadgivere herved vare Johan Friis, Peder Svave og Bugenhagen. Selv viste han i det Hele megen Interesse for Universitetets Anliggender: han bivaanede dets akademiske Akter og indhentede Konsistoriums Betænk- ning ved Anscrttelse af ny Loerere. Det Tidsrum af to Aarhundreder, der henrandt fra Universitetets Gjenfodelse efter Reformationen indtil Christian VI., har forovrigt ikke vcrret uafbrudt gunstigt, enten for Staten i det Hele eller for Universitetet. Ddeloeggende Krige hjemsogte vort Foedreland, som desuden i en lang Periode led af Aristokratiets trykkende Overvcrgt. Under faadanne Forhold maatte nodvendigen ogsaa Universitetet lide. Men under denne Periode stiftede dog Kong Frederik II. Kommunitetet, hvortil den fsrste Spire var lagt af hans Fader. Denne Stiftelse udvidedes under de folgende Konger, isccr Christian IV. og Christian VI. Med Hensyn til dens Virksomhed og Anvendelsen af dens Midler har man rettet sig efter Tidens og Omstændighedernes For- dringer, men dens Vigtighed for Universitetet lige indtil vore Dage kan ikke beregnes. Ogsaa kan Kommuniteter igjen siges at have foranlediget Stiftelsen af Negensen under Christian IV. Denne Konges og hans Efterfslgers, Frederik III.'s, levende Interesse for Naturvidenskaberne skyldes Oprettelsen af den forste anatomiske Lcrrestol, Indretnin- gen af det astronomiske Observatorium og Anlcrget af den botaniske Have. Frederik III. havde Universitetet ogsaa at takke for sit forste Naturalmuseum og for et nyt Biblio- chekslokale. Under denne Konges ncrrmeste Efterfolgere gik derimod Stiftelsen mere til- Fest den 28de Januar. 89 bage end fremad. Regjeringen interesserede sig kun lidet for Videnskaberne; Krige og flere offentlige Ulrkker afledede Opmærksomheden fra Hojskolen. Enkelte ved Lcrrdom og Talenter udmærkede L»rcre kunde ikke hindre, at det Hele mere og mere geraadede i Forfald. Hertil kom endelig Ildebranden 1728, der tilintetgjorde Universitetets Byg- ninger, Bibliotheket og det hele ovrige akademiske Apparat. Ehristian VI., som besad megen Sands for de boglige Kunster, fortjener i en vis Henseende Navn af Universitetets anden Gjenfoder: han iogte at afhjelpe baade detS materielle og videnskabelige Trang. Allerede to Aar efter hans RegjeringStiltroedelfe vare alle de akademiske Bygninger gjenopforte, og samme Aar i hvilket den nye Universitets- bygning indviedes (l?32) lagde en ny Universitetsfundats Grunden til en fuldkommen Reform af den hele akademiske Virksomhed. Denne, for sin Tid fortrinlige, Fundats, som hoevede mange gamle Misbrug, og paa en hensigtsmæssigere Maade bestemte For- holder mellem de forskjellige Loerefag, indeholder i det Væsentlige de Grundsætninger paa hvilke vort Universitets senere, tildels endnu bestaaende, Indretning kom til at hvile. Z middelbar Forbindelse med denne Reform stod det juridiske Studiums, iscrr den fcrdrelandske Lovkyndigheds, Opkomst. I fjernere B^rorelse med Hojskolen stode derimod denne Konges Bestræbelser for det medicinsk-kirurgiske Studiums og de natur- videnskabelige Discipliners Fremme; imidlertid fortjene de dog at mindes med Erkendt- lighed, da derved tildels foranledigedes Stiftelsen af det danske Videnskabernes Selskab. Men, naar vi have erindret vore fremsarne Kongers personlige Fortjenester af Universitetet, byder Sandhed og Taknemmelighed os iscrr at dvcele ved Frederik > I.. hvis lange Regjering betegnes ved saamange folgerige Begivenheder, ved saamange vel- gjorende, dybt indgribende Forandringer i alle StatsstvrelsenS Grene, som ingen Anden af hans Forgoengeres. Ogfaa de forskjellige videnskabelige Institutioner i vort Fædre- land omfattede hans Virksomhed: Universitetsfundatsen har derfor Tid efter anden mod- taget saadanne Modifikationer og Forandringer som Videnskabernes Tarv udkrcrvede. En til Underssgelse af Universitetets og de lcerde Skolers Anliggender nedsat Kommis- sion lagde Planen til Universitetets og Kommunitetets hensigtsmæssigere Bestyrelse og til Inddragelsen af de akademiske Onpnrg. Denne Kommission gav igjen Anledning ril Oprettelsen af den kongelige Direktion for Universitetet og de lcerde Skoler i Aaret 1805. Idet vi erkjende det i faa mange Henseender onskelige og heldbringende for begge Institutioner som Oprettelsen af hint Regjeringskollegium medforte, bor det os isoer med Taknemmelighed at mindes Universitetets sidste Patron, den forevigede Fyrste ved hvis Forestillinger det kan antages noermest at voere fremkaldt. Blandt saadanne ny og hensigtsmæssige Foranstaltninger som i Tidsrummet fra 1805 as have fundet Sted ved Universitetet, og som fortrinligen skyldes vor Konges umiddelbare Villiesyttring eller ncermere Deltagelse, kan ncevnes den ny Organisation af Examen Artium; Forandring ved den juridiske Embedsexamen; Bestemmelse af mere passende Regler for Indtrædel- sen i det akademiske Senat; Oprettelsen af den polytekniske Læreanstalt; det akademiske Borgerskabs militoere Organisation. Som en Fslge af Kongens personlige Interesse for Universitetets videnskabelige Virksomhed kan ogsaa ncrvnes det udvidede Omfang af de Discipliner i hvilke der aarligen, ved Kongens Fodfelsdag, udscrttes akademiske Pris- opgaver; idet, overensstemmende med den videnskabelige Udviklings Fordunger, blandt hine ogsaa ere optagne Naturhistorie, Experimentalphysik og orientalsk Philologi. Ved ncrrvcrrende Hojlidelighed vare kun fire Prisafhandlinger indkomne, over det medicinske, philologiske, historiske og naturhistoriske Sporgsmaal, som alle bleve kronede. W Fest den 28de Januar. Efter tredive Aars Forlob nyder Universitetet sorste Gang den Lykke at kunne fejre Kongens Fodselsdag i sin egen Bygning, skjont denne Gang ikke med ublandet Folelse af Gloede og Tilfredshed, formedelst den elskede Konges Sygdom, hvoraf man dog onsker, ligesom man ogsaa tor haabe, at han snart vil blive fuldkommen helbredet. Taleren tilfojede Dnsker og Bonner for deres Majestceter Kongen og Dronningen, for deres kongelige Hojheder Prinds Christian Frederik med Gemalinde, samt for den ovrige kongelige Familie. Endelig sluttedes Talen med Attringer af Tak til den kongelige Uni- versitets-Direktion, og med Dnsker for Universitetets, dets Loereres og Studerendes Tarv. Taleren oplceste vedkommende Censorers Domme over de 4 Afhandlinger som havde vundet Prisen, og aabnede de forseglede Sedler som indeholdt Forfatternes Navne. Disse vare: til den medicinske Afhandling Adolf Hannover, Studiosus Medicin« A Kirurgi«, ril den historiske Frederik Eginhard Amadeus Schiern, Studiosus IuriS, til den philologiske Paul Hagerup Tregder. Studiosus Philologioe, og til den naturhistoriske Ludvig Holberg Olufsen, Kandidatus Philosophiae. Censurerne lode saaledes: I Medicinen : Vll solvenllsm ljusestionem ljusm Or6o ^lectieorum anno ^»roxime elspso ^»ro^osuit: "exponstur structurs Agn^Iiorum s^stemstis nervosi, s^unets epicrisi l!e vsriis lle usu eorum propositss sunt sententiis", unus tsntuin gutor nolns eommentstionem trsdiclit, lus verbis inseriptsm: "(^uomodo noclus solvitur?" 8'inZuIsrenl gutoris ljiliZentism, et rstionem l^us in expliesnc!« ljusestione usus est, non possumus l^uin glimotium Isullemus; euml^ne sutor tontes <^ui litens continentur ssno ^uclieio slibibuerit, et ipse res ljussclsnl in- vestiAsverit, eum s<1 liocts o^ers in posterum eontexenlla inZenii llexteritste prie6itum, eumljue pr.^emio proposito oninino lli^num existimsmus. historien: In hukestionem ex bistoris anno superioii propositsm: Lxpositis esusis ^uikus fsetnm est, ut populi i<^ue in reZione l^uie sb iis nomen trsxlt se- lles lixerint, 6eserit>stur kinins reZionis natura stl^ue illustrentur Iio rum eolonorum res pusles ersnt usl^ue sci snnum 23 s. ^Iir. n., <^uo terrs eorum in tornlsnl provincise romsnie rellsets est, non nit>i unn nol)is olilsts est eonlnlentstio, l^use, vernseulo sermone seripts, ksec .sotumnis bulteri verbs in sronte Zerit: "Interest ineretiulum esse, nec nisi eritiee, piene et os exeepelis, purs et I^stin?,. 8unt in ^uilius judieii inultipliei usu sut»seti severitstem d«- sidersrimus; sunt lsUX plenius perse^uends fuisse putemus, velut de militunl nieieensi iorun» spud (Frieeos ills s>tcite usu; vellenius etism, seriptol psullo distinetius reeentiores <^ui essdem res traetsrunt eommemoriisset; n»m usum se eoruiu Iil)ris esse et prol»svit nec dissimnlsvit. ^ erum luee nor» vsn» viiu !ml>ent, ut non sdoleseenti optiin.^ spei piienuum merito del'eri eensesmus. F,-lindet/. ^ ^V- (Censuren over den naturhistoriske Afhandling har ikke vcrret at tilvejebringe.) Festprogrammet, forfattet af Professor Dr. Madvig, indehdldt en Noekke af exegetiske og kritiske Bemoerkninger over vanffelige og misforstaaede eller forvanskede Tte- der i Iuvenals Satirer, og slutter sig som Fortsoettelse til Forfatterens Program i samme Anledning 1830; det hedder derfor: de loeis sl'ujuot ^uvenslis disputstio slters (34 pFF. 4to.). Indholdets Valg bestemtes nu, ligesom dengang, ved For- fatterens samtidige Foreloesninger. Til Behandlingen af de enkelte steder slutte sig al- mindeligere Sprogbemcvrkninger, saaledes S. 19—25 en udforlig Undersogelse om Ud- trykket: est tsnti, der soedvanlig forklares hojst utilstrækkeligt, og saaledes at Forkla- ringen kun passer til det halve Antal af Steder hvor Udtrykket forekommer, fordi man, som oftere Philologerne ved de gamle Sprog, har villet gjennemfore en enkelt Betyd- ning, istedetfor at eftervise Betydningens Bevcrgelse. Forfatteren oplyser, at tsnti est oprindelig sagdes om det Gode der var af saa stor Poerdi, at man derfor burde gjore noget, men efterhaanden, idet man kun fastholdt den almindelige Betegnelse af at der var Grund til en Handling, ogsaa kom til at siges om det Onde der burde udholdes for at opnaae en Hensigt, og at begge Betydninger bestode ved Siden af hinanden, uden klart at skjelnes i de Talendes Bevidsthed; man sagde baade: tsnti est vincere, ut (propter id) dolores seras (terre deliess), og: tsnti est dolores ferre, ut viness. De mere specielle heraf fremgaaende Anvendelser udvikles af Forfatteren, og tvungne og urigtige Forklaringer af enkelte Steder afvises. (Programmet er recenseret i „Zeitschrift fur die Alterthumswifsenschaft" 1837, Nr. 104.) Til Programmet var fejet de for Aaret 1837 udsatte ny Prisopgaver, som vare- fslgende: I ^heologien. Oum reeentiore tempore sutoritss lilnorum ^ S!L- pius impuANsts sit, ut perieulum inde tidei et eeelesise immmere visum sit, in- stitustur disquisitio pliilosoplues, num et yustenus reliZio et eeele^is (vlrri- stisns sk sutkentis vel sxiopistis kistories librorum saeroruni pendesnt. Da det Ny Testamentes Bogers Autoritet i den senere Tid har vcrret Gjen- stand for gjentagne Angreb, saa at Troen og Kirken derved syntes at komme i Fare, 92 Prisopgaver 1837. forlanges cn philosophisk Undersogelse af det Sporgsmaal, om og hvorvidt den kristelige Religion er betinget ved det Ny Testamentes Bsgers Authenti eller historiske Paa- lidelighed. ^ lovkyndigheden. I)i6«juirgtur ex fontit)us ^uris eeeie^icistiei proto stantium, l^uLensnl sit 6itiei eutia inter ^juia saerorum et ^jura circa saeru, nsm sit inter eivitatem at^ue eeciesignr relativ, numtsue ex Iiis ipsis sontitius Norma reAinunis ecelesiastiei vr6inandi ennstitui l^uest. Hvori bestaaer ForskjeUen mellem ^jui« saeroruiu og ^ura eirea suera isolge den protestantiske Kirkerets Kilder? i hvilket Forhold staaer Stat og Kirke til hinanden, og kan der af hine Kilder udledes bestemte Regler for Kirkens Bestyrelse? I Medicinen. Lxponere jirozressu« tjuos teeere cliaAnosis, ziroAnosis et tkei'kljng morlxirunl iiectoraiium post mventsm stetlioscvpianl et pereus- swliem. ?lt udvikle de Fremskridt som Brystsygdommenes Diagnostik, Prognostik og Therapi have gjort siden Stethoskopets og PerkuSstonens Anvendelse. I historien. Hilse a seriptorikus tsni orientglluni 'o ejust^ue aecolis traliitg sunt, ita examinentur, ut, Quantum tieii potest, illustretm tum tieni^ue >ue incoluissent et etiamnuiu iueoiereut. At underssge de Efterretninger som findes optegnede indtil Udgangen af det ellevte Aarhundrede e. K. F., saavel hos orientalske som occidentalske Folkeflags Skri- benter, angaaende Ostersoen og dens Kysters Beboere, for faavidt muligt at oplyse, dels hvorledes de have tcenkt sig dette Havs Beliggenhed og Grcendser, dets Udstrcekning og Figur, dels hvilke af dets Der have va'ret dem bekjendte, dels endelig, hvilke Folke- slag indtil den Tid havde beboet og endnu beboede dets ostlige og sydlige Kyster. I philologien. Lx ^iorstii, VirAilii, Oviciii maxime seiiptis expormn- tur leZes et eautiones lilieiioris verborum eolloe^itiunis poetis istinis permi^s-e. Der onskeS en, fornemmelig af Horatses, Virgils og Ovids Skrifter udleder, Fremstilling af Lovene og Betingelserne for den storre Frihed i Ordenes Sammenstilling som kunde indrommes de latinske Digtere. I den orientalske philologi: Lruatur ^Inalianii liistoris e riiversis <^nrani loei«, »e 6ein cliiuparetur euni e^jusliein iiistvria kikiica. Abrahams Historie samles af de adspredte Steder i Koranen, og sammenlignes derpaa med Bibelens Historie om ham. I Pl)ilosopl)ien. s)uXiitur, ^uatenus prieeepta I^vAiese vuIZaiis valvreni suum i»« Aletkapk^sies le^iueant. , Hvorvidt beholde den almindelige Logiks Regler deres Gyldighed i Meta- phystken? ^ Z^sthetiken. At skildre den ncervcrrende tyske skjonne Literaturs Forhold til den foregaaende, og med Epempler deraf at oplyse, om Smagen for det Skjonne har gjort Fremskridt eller Tilbageskridt i Tyskland. I Mathematiken. liistori« et k»n»Ivsis exponatur probiematis illustris- simi ekorics Keiotilia) der sees at strcekke sig ind i Moder- kagen, og rimeligvis afgive et tyndt skedeagtigt Overtrcek over hver enkelt af Trevlerne i Moderkagen der fore Fosterets Blod. Derimod antager Forfatteren ikke den nyere Anskuelse af Moderkagens Bygning som Weber har givet, for den rigtige. Kun den Hovedforffjel vilde isolge heraf vcrre tilstede mellem Moderkagerne, at deres Moder- og Fosterdele hos Mennesket, og maaske hos alle Pattedyr med Negle eller Klser (llnAuicuIsw), ere saa noje indfalsede i hinanden, at ved Fodselen Moderdelen rives med af, hvorimod den hos Pattedyrene med Hove og Finner (Dnzzulutu et I>i»- nats) bliver tilbage i Bsren. Forfatteren gaaer derncrst (tz 16) over til det Sporgsmaal, om Moderkagen skal ansees at tjene til Næringsstoffets Udsondring og Optagelse, eller til Aandedroettet, altsaa om dens Trevler med Fosterets Blod skulle antages al vcere lig Tarmens Trevler (Villi), eller lig Gjoeller. At Moderkagen tjener til Aandedroettet, troer han isoer godtgjores ved den ojeblikkelige Livsfare hvori Fosteret bringes naar Blodlobet hindres i Navlesnoren forend Hovedet er sodt, hvorimod det uskadt standser fra der Ojeblik af at Aandedroettet kan skee gjennem Lungerne. I denne Anledning meddeles endel herhenhorende Erfarin- ger fra den kongelige Fodselsstiftelse. (tz 17.) Tjener Moderkagen til Aandedroettet, saa anseer han det for usandsynligt, at den tillige skulde afgive Næringsstoffet til Fosteret, men troer, at andre Organer udenfor Moderkagen maa tjene hertil, og som saadanne anseer han de af Weber faakaldte i^lanllulse utrieulares. Disse Kjertler (h 18) vare allerede kjendte af de celdre Anatomer i flere Dyrs Bore. De iagttoges af Batzr hos Svinet, af Weber hos Koen. Hos denne ere deres Mun- dinger meget let kjendelige som en stor Moengde Huller over hele Borens Slimflade. Kjertlerne selv have hos dem Form af ikke meget forgrenede Ror med noget udvidede Ender, og fyldte med en tynd melkehvid Voedske. Hos Svinene ere deres Mundinger langt mindre, men desuagtet ikke vanskeligere at finde, fordi de altid sidde omtrent i Midten as egne glatte runde Pletter, der falde meget let i Ojnene paa den ellers stcrrkt foldede 102 Reformationsfest. Slimflade. Kjertlerne ere meget stoerkere forgrenede end hos Koen, og ere overordentlig vanskelige at proeparere ud af det vedhoengende Eellevoev, men soerdeles let kjendelige dels ved deres melkehvide Farve, dels ved deres flangeagtige Vejninger, og endelig (fra Blod- karrene) derved at Grenene ikke ere tyndere end Stammen. De blinde Ender af Gre- nene ere vanskelige at faae Oje paa, da de ikke ere udvidede som hos Koen; Baer fandt dem ikke, og antog derfor disse Kjertler for Vasa med aadne Mun- dinger paa Slimfladen. I Marsvinets Bor har Forf. forefundet dem i siorst Moengde, og her ligesom i Svineboren danne disse Kjertler tilsammen et tykt Lag mellem Slim- hinden og Borens Muskler. At disse Kjertler skulde voere simple Slimkjertler, noegter Forfatteren af folgende Grunde: 1) de ere meget for talrige og store i Forhold til den afsondrede Slim; 2) de findes ikke paa de Steder af Borens Slimflade der har mest Slim, nemlig hos Drov- tyggerne ikke paa Kotyledonerne, hos Svinet ikke ved de tilsvarende Folder, men altid isolerede fra de til Aandedroettet tjenende Organer; endelig 3) isoer ifolge den Maade dvorpaa TEggets Overflade flutter sig an til disse Kjertelmundinger, hvilket allerede af Baer er bleven fyldestgjorende beskrevet hos Svinet. Til de Pletter nemlig af Borens Slimflade i hvilke Kjertelaabningerne sindes, svare lignende Pletter, eller rettere smaa runde, lidt haarde Legemer paa A5gget (der af Nogle ere blevne forvexlede med Kotyle- doner). Disse passe saa fuldkomment til dem, isoer med deres takkede Rand, og sidde sikkerligen under Livet saa fast paa dem, at man med en vis Ret kan kalde dem Suge- plader. Heraf synes det ojensynligt at fremgaae, at den i Kjertlerne afsondrede Voedske lkke er bestemt til, som en Slim, at udbredes over hele A5gget, men tvertimod at ind- skrænkes til bestemte afgroendfede Steder as dets Overflade. Undersoges nu disse Steder, Sugepladerne, paa ?Eg hvis Arterier og Vener ere indsprojtede med sorskjelligfarvet Masse, saa sees et hojst moerkvoerdigt Forhold, som ligeledes allerede Baer har be- skrevet. Disse Sugeplader faae nemlig kun meget ubetydelige Arteriegrene, derimod meget store Vener. Paa saadanne injicerede Præparater sindes altsaa alle Pletterne almindelig- vis med en egen Farve, f. Ex. som gule paa den rodfarvede Flade. Disse egne Vene- grene, der snart gaae over i det almindelige Venesystem af Navlestrengen, anseer For- fatteren i deres Betydning for analoge med Venss ompkglomesvlaicse hos Wgloeggerne, ellcr med Portaaregrenene hos Hvirveldyrene efter Fodselen. Da Forholdet er ganske lig- nende hos Koen og Marsvinet, saa anseer Forfatteren det nemlig for afgjort, at hos Pachvdermeme, Drovtyggerne, og de finnede Pattedyr disse Kjertler tjene til Fosterets Er- næring, og at de alene tjene til at afgive Næringsstoffet; thi han antager, at alle disse Kjertlers Masse tilsammenregnet staaer i samme Forhold til Fosterets Legems- masse, som Uvernes til den pattende Unges; og det lidet deres Masse maaske kan voere mindre i Forhold, gjor han opmoerksom paa, forklares let af den Omstoendighed, at Pakningen kun skeer i visse Mellemrum, Optagelsen gjennem disse Sugeplader derimod vistnok uafbrudt. (h 19.) Sporgsmaalet om de Organer der tjene til Pattedyrfosterets Aandedroet og Ernoering troer Forfatteren derfor, med Hensyn til Hovdyrene og de finnede Patte- dyr, at voere lige saa fyldestgjorende besvaret, som de ovrige Sporgsmaal om de levende Legemers Livsyttringer; derimod indrommer han, at med Hensyn til Pattedyrene med Negle eller Kloer, og til Mennesket, Sporgsmaalet maa siges at voere indhyllet i noesten lige saa tyk en Taage som forhen. Thi vel har Weber fundet bloereformede Kjertler i Resormationsfesi. 103 Kaninens Bor, og Forfatteren i Kattens, og maaffe tor man formode at saadanne ogsaa findes, ikke alene hos alle ovrige Pattedyr, men selv hos Mennesket; bemoerker Forfatteren endog at indeholde utallige sammenhængende Celler, der maaffe indeslutte disse bloeredannede Kjertler; men det er for det forste ikke afgjort at disse stil- kede Blcerer, som ret egentlig ere de Weberffe KIsn^uIss utrleulgres, svare til hine forgrenede Kjertler, iscrr da de synes at voere i alt for ringe Moengde tilstede til at op- fylde den hine tillagte Funktion, og for det andet har et lignende Forhold i Karsystemet, som paa Svinenes A5g, ikke vcrret at eftervise, ja paa det menneskelige A5g har man ikke engang kunnet eftervise Blodkar i dets saakald^ Aarehinde (etiorion) *). ') Indholdet af saavel de sidstncrvnte som de ovenanssrte Taler og Programmer ere vel- villige« meddelte af Forfatterne.