Det akademiske Lærersamfund.
3
II. Det akademiske Lærersamfund samt Censorerne ved Universitetets
Examina.
1. Omdannelse af det tilbageværende Lektorat under det læge-
videnskabelige Fakultet til et Professorat.
Paa Finanslovforslaget for 1888—89 blev der stillet Forslag om, at
begge de daværende Lektorater under det lægevidenskabelige Fakultet
maatte omdannes til normerede Professorater. Ved Finanslovforslagets Be-
handling i Folketliinget bevilgede dette imidlertid kun, at Lektor Chievitz
udnævntes til Professor, medens det negtede Bevillingen til Lektor, Dr. med.
Bohrs Udnævnelse, jfr. Univ. Aarb. for 1887—88 S. 271—73. Efter det
lægevidenskabelige Fakultets og Konsistoriums Indstilling blev der af Kirke-
og Undervisningsministeriet atter paa Finanslovforslaget for 1890—91 stillet
Forslag om Lektor Bohrs Udnævnelse til Professor, og efterat Forslaget var
bifaldet af Rigsdagen, blev Lektor i Fysiologi, Dr. med. Christian Harald
Lauritz Peter Emil Bohr under 29de April 1890 udnævnt til Professor i
Fysiologi fra 1ste s. M. at regne.
2. Oprettelsen af en ny midlertidig Docentplads under det filosofiske
Fakultet m. m.
I et til Kirke- og Undervisningsministeriet i Marts 1890 indgivet An-
dragende anholdt Dr. phil. A. G. L. Lehmann om, at den Understøttelse af
1000 Kr., som han havde nydt i Finansaaret 1889—90 af den paa Univer-
sitetets Udgiftskonto 7 a. bevilgede Sum, maatte blive tilstaaet ham om
muligt for en Række af 3 Aar, for at han derved kunde blive sat istand
til at holde Forelæsninger over experimental Psykologi og fortsætte Øvel-
serne og Undersøgelserne i det psykofysiske Laboratorium. Han bemærkede,
at Interessen for filosofiske, særlig psykologiske og pædagogiske Studier i
de senere Aar var tiltagen betydeligt blandt de Studerende, og da disses
Antal jo tillige som Helhed var voxet ikke lidt, var det et ikke ganske
ringe Antal, der aarlig valgte Filosofi som Fagstudium. For disse unge
Mennesker, der som oftest vare Studenter af den sproglig-historiske Retning,
var det af største Betydning at blive nogenlunde fortrolige med de experi-
mentale Undersøgelsesmethoder, ikke blot theoretisk, men ogsaa praktisk,
da Experimentets Betydning i Psykologien allerede nu var ikke ringe og
sikkert med Aarene vilde blive større og større. Universitetets filosofiske
Professorer havde derfor ogsaa stadig tilraadet de Studerende at gjøre Brug
af den Lejlighed, som Øvelserne og Undersøgelserne i det psykofysiske
Laboratorium gav dem, til at blive bekjendte med de forskjellige experi-
mental-psykologiske Methoder, og i Foraarshalvaaret 1890 havde der saaledes
været en Tilgang af ikke mindre end syv nye Deltagere, saa at Arbejdet i
Laboratoriet i høj Grad lagde Beslag paa hans Tid og Kraft. Det var dog
ingenlunde alene Fagstuderende, som deltoge i Arbejdet i Laboratoriet.
Lige siden dets Oprettelse havde der aarlig været nogle Studerende, som
gjennem de præpædeutisk-filosofiske Forelæsninger havde faaet saa megen
l*
4
Universitetet 1889—1890.
Interesse for dette Studium, at de søgte en noget videregaaende Undervis-
ning i Laboratoriet i det første Studieaars ofte rigelige Fritid. Endelig-
syntes der ogsaa blandt ældre Studerende og Kandidater af forskjellige Ret-
ninger at være i det Mindste en vaagnende Interesse for de experimental-
psykologiske Undersøgelser; hans Forelæsninger for Viderekomne over »de
hypnotiske Fænomeners psykologiske Betydning« i Efteraarshalvaaret 1889
havde saaledes havt 15 regelmæssig mødende Deltagere. Da Undervis-
ningen i experimental Psykologi saaledes syntes at skulle blive et ikke be-
tydningsløst Led i den filosofiske Undervisning ved Universitetet, ansøgte
han om, at fornævnte Sum maatte blive tilstaaet ham for en Række af 3
Aar, saa at han kunde lægge og gjennemføre en bestemt Undervisningsplan,
hvilket havde været umuligt, saalænge hans Stilling kun var sikret for et
enkelt Aar, og dernæst, at denne Understøttelse eventuelt maatte blive ham
tilstaaet til experimental-psykologiske Forelæsninger og Øvelser, for at han
i det Mindste i et enkelt Halvaar kunde indstille Arbejdet i Laboratoriet
og indskrænke sig til at holde Forelæsninger. Dette vilde nemlig være
meget ønskeligt baade af Hensyn til Grjennemførelsen af en rationel Under-
visningsplan og til den Omstændighed, at Laboratoriets Driftsomkostninger
aarlig udgjorde omtrent 600 Kr., saa at det kun blev en meget ringe Del
af den ham tilstaaede Sum, som han kunde regne som Honorar for sit Ar-
bejde. Dette Forhold vilde bedres noget, naar Virksomheden i Laboratoriet
kunde indstilles i et enkelt Halvaar. Ulige heldigere vilde det naturligvis
være, hvis Ministeriet vilde forøge den ham tilstaaede Sum, hvilket vilde
være saa meget mere ønskeligt for ham, da han nu i 4 Aar havde nydt det
Smithske Stipendium for Kandidater og Viderekomne og derfor neppe turde
gjøre Regning paa at faae det fornyet. Da han imidlertid først i Juni Ter-
min 1890 vilde faae den sidste Portion af Stipendiet udbetalt, mente han
ikke allerede nu at turde anholde derom.
Efterat Ministeriet havde sendt Dr. Lehmanns Andragende til Konsi-
storiums Erklæring, udtalte det filosofiske Fakultet i en af Konsistorium
under 2den April 1890 indsendt Skrivelse af 1. s. M., at det paa det Bedste
kunde anbefale Dr. Lehmann til at opnaa fornævnte Understøttelse, da han
med stor Energi og Dygtighed havde tilvejebragt et godt Grundlag for
psykofysiske Studier, og hans hele Maade at arbejde paa, i ethvert Tilfælde
saalænge han bevægede sig paa sit eget Omraade, det experimentale, var
saa grundig og selvstændig, at hans Virksomhed fuldtud fortjente at støttes
og sikres ved offentlige Midler, ligesom den havde fundet Tilslutning fra
adskillige Studerendes Side.
Efter Ministeriets Indstilling blev det ved kgl. Resolution af 22. April
1890 bifaldet, at der af det paa Universitetets Udgiftspost 7 a. til viden-
skabelige Formaals Fremme disponible Beløb tilstodes Dr. phil. Alfr. G. L.
Lehmann 1000 Kr. aarlig for at holde experimental-psykologiske Forelæs-
ninger og Øvelser i 3 Aar fra 1ste April s. A. at regne.
— Ved Skrivelse af 18de Marts 1890 indsendte det filosofiske Fakultet
til Konsistorium et Andragende fra midlertidig Docent, Dr. phil. Finnur
Jonsson om Fortsættelse af hans Virksomhed ved Universitetet, da hans
treaarige Ansættelse som Docent i nordisk Filologi, fra 1ste September 1887,
Det akademiske Lærersamfund.
5
jfr. Univ. Aarb. f. 1886—87 S. 19—20, vilde udløbe i 1890. Dr. Jonsson be-
mærkede, at lian i den forløbne Tid efter Aftale med Professoren i nordisk
Filologi havde holdt saavel Foredrag som Examinatorier over Oldnordisk, idet
han havde behandlet saavel Literaturens Hovedværker i Poesi og Prosa som
selve Literaturens Historie. Hans Virksomhed havde udelukkende været be-
regnet paa de Studerende, der forberedte sig til Skoleembedsexamen med Dansk
som Hovedfag eller til Magisterkonferens i nordisk Filologi. Det filosofiske
Fakultet udtalte i sin Skrivelse, at Dr. Jonsson i den Tid, hvori han havde
været ansat, med Dygtighed og Samvittighedsfuldhed havde varetaget det
ham overdragne Hverv, og at han særlig ved sine Forelæsninger for de
Mange, der forberedte sig til Skoleembedsexamen eller til Magisterkonferens
i nordisk Filologi, havde ydet Professoren i de nordiske Sprog en fortrinlig
Bistand, som ogsaa i Fremtiden vilde være uundværlig. Fakultetet skulde
derfor paa det Bedste anbefale hans Andragende og tilføje Ønsket om, at en
forventet Fornyelse af hans Ansættelse som midlertidig Docent ikke længere
blev knyttet blot til et bestemt Aaremaal, og at hans Stilling, saa snart
det var muligt, ogsaa maatte blive forbedret i pekuniær Henseende. Konsi-
storium sluttede sig i Skrivelse af 22de Marts 1890 til Fakultetets Udtalelser,
hvorefter det efter Kirke- og Undervisningsministeriets Indstilling ved kgl.
Resolution af 21. Juni s. A. blev bifaldet, at der af det paa Universitetets
Udgiftspost 7 a. til videnskabelige Formaals Fremme disponible Beløb til-
stodes Dr. phil. Finnur Jonsson indtil Videre aarlig fra 1ste September
s. A. at regne 2000 Kr. for at holde Forelæsninger over nordisk Filologi.
— I et af det filosofiske Fakultet under 28de Maj 1890 til Konsistorium
indsendt Andragende fra midlertidig Docent J. Paludan anholdt denne om
fast Ansættelse i Fakultetet med Optagelse som Medlem af Fakultetet samt
om forhøjet Lønning. Dr. Paludan bemærkede i denne Anledning, at det,
efterat han i 1879 havde holdt private literaturhistoriske Øvelser ved
Universitetet, i 1884 var blevet ham overdraget paa 2 Aar og i 1886 indtil
Videre at foredrage den danske Literaturs Historie, idet det ligeledes i 1886
var blevet paalagt ham efter Fakultetets Skjøn at medvirke ved de under
hans Fag faldende Prøver og Bedømmelser. Ifølge Aftale med Professoren i
nordisk Filologi havde han siden den Tid med ham deltaget i Examination
og Bedømmelse ved Skoleembedsexamen i Dansk og Magisterkonferens i
nordisk Filologi, forsaavidt Literaturhistorie og svensk Sprog angik, end-
videre i Udsættelse og Bedømmelse af literaturhistoriske Prisopgaver, og
endelig havde det været overdraget ham at deltage i Censuren og den
officielle Opposition ved Doktordisputatser i Faget. Efter saaledes i ca. 11
Aar at have virket ved Universitetet, deraf i 6 Aar som beskikket Lærer
og i de sidste Aar væsentligt med samme Virksomhedsomraade som en
ordentlig Universitetslærer, maatte han selvfølgelig meget ønske at se sin
Stilling noget fæstnet, blandt Andet derved, at han ikke mere stod udenfor
det filosofiske Fakultets almindelige Overvejelser og Beslutninger, der ogsaa
vare af Betydning for det liam betroede Fag. Ved en enkelt Lejlighed
havde han endog maattet søge Oplysning om Bestemmelser, hans Gjerning
vedkommende, der vare trufne i Fakultetsmødet, uden at man erindrede,
at de undtagelsesvis ogsaa berørte en udenfor Fakultetet staaende Lærer.
6
Universitetet 1889—1890.
Endvidere skulde han henlede Opmærksomheden paa, hvor naturligt det
havde været, om han havde kunnet deltage i Fakultetets nylig afsluttede
Forhandlinger om den af Kirke- og Undervisningsministeriet foreslaaede nye
Skoleordning, hvilken han fra en anden Side seet, som Medlem af Inspek-
tionen for det lærde Skolevæsen, var saa nær som Nogen til at udtale sig
om. Ifølge Vedtægt kunde imidlertid kun fast ansatte Lærere optages som
Medlemmer af Fakultetet, og han ansøgte derfor om, at Ministeriet vilde
søge udvirket fast Ansættelse for ham i den Form, som maatte findes mest
passende og hensigtsmæssig. Da en ny Normering af Universitetets Lærer-
stat vel neppe kunde ventes i nogen nærmere Fremtid, vilde Professoren i
nordisk Filologi heller ikke kunne undvære extraordinæi Hjælp i sin Embeds-
virksomhed, og det syntes da ikke unaturligt at udstille enkelte Fagfor-
greninger, som det f. Ex. tidligere andetsteds var sket med Geografien.
Han skulde i saa Henseende minde om den stærkt voxende Tilstrømning
til Skoleembedsexamina, der Aar for Aar forøgede Antallet ikke blot af Til-
hørere ved Forelæsninger, men ogsaa Deltagere i mundtlige og skriftlige
Øvelser, ligesom Prøverne om ganske kort Tid vilde kræve et betydeligt
forøget Arbejde. Under disse Omstændigheder maatte han naturligvis ogsaa
ønske en Forhøjelse af det ham for 6 Aar siden under helt andre Forhold
og Forudsætninger tillagte Honorar, saaledes at det nogenlunde kom til at
svare til yngst Professorgage. Med det Vederlag, han nu nød, havde Tiden
f. Ex. ikke kunnet strække til ogsaa at behandle Literaturen og dens LTdvikling i
friere Foredrag, især ikke i de senere Aar, da der havde været fuldtop at gjøre
med at lægge Stoffet til Rette og skabe en Norm for dets Behandling ved
den nye Skoleembedsprøve i dens forskjellige Grader. Endelig turde baade
hans Alder, 47 Aar, og hans Bestræbelser for ogsaa udenfor Universitets-
virksomheden at dyrke den danske og den sammenlignende Literaturhistorie
i Skrifter, forhaabentlig tale til Fordel for hans Andragende.
Fakultetet udtalte i sin Skrivelse, at det, forsaavidt Dr. Paludans An-
dragende gik ud paa Ansættelse som Docent i dansk Literaturhistorie, med
al Anerkjendelse af den Samvittighedsfuldhed, hvormed han stedse havde
varetaget sin Universitetsgjerning, ikke kunde anbefale det. Fakultetet
maatte vedblivende holde fast paa de Anskuelser, som det havde udtalt i
sin Skrivelse af 19. April 1884, jfr. Univ. Aarb. for 1883—84 S. 6 ff.,
hvorefter dets Ønsker gik ud paa Ansættelsen paa den ene Side af en
Professor i Æsthetik og almindelig Literaturhistorie, saasnart der maatte
findes en dertil egnet Personlighed, paa den anden Side af en Professor i
nordisk Filologi ved Siden af den ene hidtil normerede Professor i dette
Fag. Derimod maatte det paany hævde, at Universitetet ikke kunde være
tjent med at faae sine Professorater udstykkede i specielle Docenturer, og
det i det foreliggende Tilfælde saa meget mindre, som der vilde være al
Grund til at frygte, at en fast Ansættelse af en Docent i dansk Literatur-
historie paa en saare uheldig Maade vilde kunne forgribe eller træde hindrende
ivejen for den ovennævnte af Fakultetet i saa høj Grad ønskede endelige
Ordning. Idet Fakultetet saaledes ikke kunde anbefale, at der gaves Docent
Paludan fast Ansættelse, maatte hermed tillige Spørgsmaalet om hans even-
tuelle Optagelse som Medlem i Fakultetet ansees bortfaldet. Hvad saadan
Det akademiske Lærersamfund.
7
Optagelse angik, havde det hidtil altid været overholdt, at den nødvendigvis
burde være betinget af fast Ansættelse, uden at dog paa den anden Side
Optagelse i Fakultetet af enhver fast ansat extraordinær Docent eo ipso
skulde kunne betragtes som en Selvfølge. Tvertimod havde der stedse i
hvert enkelt Tilfælde været forbeholdt Fakultetet, og dette alene, Ret og
Frihed til, hvis det efter Overvejelse af de foreliggende Omstændigheder
maatte finde det ønskeligt, at der gaves en Docent Lejlighed til som Med-
lem at deltage i dets Arbejder, da at gjøre særlig Indstilling derom. Idet
Fakultetet skulde minde herom og tillige indtrængende fremhæve Nød-
vendigheden af, at dette Princip vedblivende bestemt fastholdtes, skete det
i den sikre Overbevisning om, at man fra alle Sider vilde være enig med
det heri. Forsaavidt endelig Dr. Paludans Andragende om Forhøjelse af
det ham for 6 Aar siden tillagte Honorar angik, kunde Fakultetet, tilmed
naar liensaaes til det ikke ringe Arbejde, han havde at udføre, kun finde
et saadant Ønske i høj Grad billigt, og maatte, medens det ellers ikke
kunde tilraade en Forandring af hans Stilling, paa det Varmeste anbefale
Opfyldelsen heraf.
Ved Fremsendelsen af Dr. Paludans Andragende sluttede Konsistorium
sig i Skrivelse af 2den Juli 1890 til Fakultetets Indstilling om Forhøjelsen
af Dr. Paludans Honorar.
Efter Indstilling fra Kirke- og Undervisningsministeriet blev det der-
efter ved kgl. Resolution af 27. August s. A. bifaldet, at det aarlige Honorar,
der var tilstaaet Dr. phil. J. Paludan for at holde Forelæsninger ved Univer-
sitetet og for at medvirke ved Prøver og Bedømmelser efter nærmere Be-
stemmelse af Universitetets filosofiske Fakultet, forhøjedes til 3200 Ivr. fra
1. September s. A. at regne. Dette Honorar bliver, ligesom hidtil, udredet
af den for det ledige Professorat i Æsthetik normerede Lønning.
3. Oprettelsen af en ny midlertidig Docentplads under det
mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet.
Fra det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet modtog Konsistorium
i Maj 1889 et Andragende fra Professor mineralogiæ Johnstrup om, at der maatte
blive tilstaaet Assistent ved det mineralogisk-geognostiske Museum, Cand.
polyt. Ussing et Honorar af 600 Kr. for i et Halvaar at holde mikro-petro-
grafiske Forelæsninger og Øvelser. Professor Johnstrup bemærkede, at det
først var i den senere Tid, at den mikroskopiske Undersøgelse af Mineralier
og Bjergarter havde naaet en saadan Udvikling, at den havde faaet en mere
almindelig videnskabelig Betydning. Især gjaldt dette de petrografiske
Studier af mangfoldige eruptive Bjergarter, hvorved det var lykkedes ved
Mikroskopiens Hjælp ikke blot at bestemme alle Bestanddele selv i de
mest finkornede Arter, men tillige at give væsentlige Bidrag til saadanne
Stenarters Dannelsesmaade og Oplysning om de kemiske Forandringer, som
de havde været udsatte for senere. Efterat Kandidat Ussing havde havt
Universitetets Rejsestipendier i Aarene 1887—89 for at gjøre sig bekjendt.
med den mikroskopiske Undersøgelsesmethode under Vejledning af Pro-
fessorerne Brøgger i Stockholm, Groth i Munchen og Rosenbusch i Heidel-
Universitetet 1889—1890.
berg, var det ønskeligt, at der blev givet ham Lejlighed til i et Halvaar
at give Studerende og Viderekomne en Fremstilling af de nyere petrografiske
Undersøgelser baade i theoretisk og praktisk Retning. Honoraret, som Pro-
fessor Johnstrup havde tænkt sig sat til 600 Kr., ønskede han gjerne, om
muligt, tilvejebragt allerede i Finansaaret 1889—90, saa at Kandidat Ussing
kunde komme til at holde en Forelæsning over mikroskopisk Petrografi i
den kommende Vinter, jevnsides med Professor Johnstrups Forelæsninger over
Mineralogi og Geognosi. Skulde dette ikke kunde opnaaes, henstillede Pro-
fessor Johnstrup, at Beløbet søgtes optaget paa Finanslovforslaget for 1890—91,
hvorved han dog bemærkede, at der vilde være den Ulempe, at der saa
vilde hengaa næsten IV2 Aar, før Forelæsningerne vilde blive holdte.
Fakultetet bemærkede, at det betragtede Forslaget for et sandt Udtryk
for, hvad Videnskabens fremskredne Methodik krævede, og anbefalede, lige-
som Konsistorium i Skrivelse af 26de Maj 1889, varmt Forslaget.
Paa Finanslovforslaget for 1890—91 blev der derefter optaget Forslag
om ovennævnte Honorar til Kandidat Ussing, og Beløbet blev optaget paa
Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for samme Finansaar, hvorefter
der ved kgl. Resolution af 22de April 1890 blev tillagt Kandidat Ussing et
Honorar af 600 Kr. for i Finansaaret 1890—91 i et Halvaar at holde
mikro-petrografiske Forelæsninger og Øvelser.
I Skrivelse af 15de Maj 1890 bemærkede Professor Johnstrup, at
Museumsassistent Ussing, der havde erholdt tildelt en af de 5 Stipendie-
portioner af Kommunitetets Midler til unge Videnskabsmænd, i den forløbne
Vinter havde holdt Forelæsninger for Viderekomne over de nyere mikrosko-
piske Undersøgelser af Mineraliernes optiske og krystallografiske Egenskaber
med tilhørende praktiske Øvelser. Paa dette Grundlag vilde han i det
kommende Vinterhalvaar foredrage mikroskopisk Petrografi ligeledes med
praktiske Øvelser, hvortil der var bevilget han ovennævnte Honorar paa 600
Kr. I det i 1889 indgivne Andragende var der Intet nævnt om at knytte
Kandidat Ussing til Universitetet som midlertidig Docent, da Professor
Johnstrup dengang ansaae det for rigtigt først at andrage derom, naar han
havde havt Lejlighed til at danne sig en begrundet Mening om de af
Ussing nu afsluttede Forelæsninger. Efterat have frekventeret disse lige
fra Begyndelsen til Slutningen maatte han give ham det Vidnesbyrd, at
Foredraget udmærkede sig ved at være baade klart og exakt, hvorom han
iøvrigt heller ikke havde næret nogen Tvivl. Ved nu at søge udvirket, at
det overdroges Ussing at holde Forelæsninger i de paafølgende 3 Aar over
nærmere bestemte Afsnit af Mineralogi og Geologi, maatte Professor John-
strup tillige komme ind paa sin egen Virksomhed i den nærmeste Fremtid.
Der havde baade i Zoologi og Botanik allerede i adskillige Aar været ansat
flere Docenter i forskjellige Grene af disse Fag, medens han havde været
ene om at foredrage Mineralogi og Geologi, uagtet der deri var gjort saa
store Fremskridt i de sidste Decennier, at det nu hørte til Sjeldenhederne,
at begge de sidstnævnte Fag foredroges af én Docent. Ved tilfældige Om-
stændigheder var han bleven forhindret i at fremkomme med Andragende
om Ansættelse af en Docent i ovennævnte Fag, som kunde afløse ham enten
i Sygdomstilfælde, eller naar han maatte være nødt til at træde tilbage fra
Det akademiske Lærersamfund.
9
sin Embedsvirksomhed. To yngre lovende Naturforskere, om hvem han med
Rette havde næret de hedste Forhaabninger, vare nemlig blevne bortrevne,
den ene af Brystsyge, den anden aldeles uventet paa en Rejse til Grønland,
medens der nu var de bedste Udsigter til at kunne faae Savnet af en Docent
afhjulpet, et Savn, som ikke var blevet formindsket i de mellemliggende Aar.
Det var selvfølgeligt, at han i en fremrykket Alder havde vanskeligt
ved at varetage de ham paahvilende Pligter paa en for ham selv tilfreds-
stillende Maade; thi foruden at skulle holde de obligatoriske Forelæsninger
for Studiosi magisterii og Polyteknikere og bestyre det mineralogiske Mu-
seum, var det paalagt ham af Kirke- og Undervisningsministeriet at lede
den geologiske Undersøgelse af Danmark, som foretoges af 3 Geologer og
6 Assistenter, og dertil maatte endvidere føjes Ledelsen af Undersøgelserne
baade i Vest- og Øst-Grønland, som vare ham overdragne henholdsvis af
Indenrigs- og Marineministeriet. Han var ganske vist ikke absolut forplig-
tet til at udføre de sidstnævnte Hverv, men paa den anden Side kunde han
ikke godt forsvare at negte sin Bistand dertil, naar han indtrængende blev
anmodet derom. Endelig var der Forberedelserne til Museets Flytning, forud
for hvilket der maatte udføres meget Museumsarbejde.
Under disse Forhold maatte han anse det for uforsvarligt, foruden
anden materiel Assistance, som han senere skulde søge om, ikke at andrage
om at maatte faae en Medhjælp til Afholdelsen af Forelæsningerne, der
jo skulde gaa deres uforstyrrede Gang baade før og under Flytningen.
Han anholdt derfor om, at det maatte blive overdraget Museumsassi-
stent Ussing fra 1ste April 1891 at holde de Forelæsninger, som han ikke
maatte kunne overkomme under disse exceptionelle Forhold, i et Tidsrum af
3 Aar mod et aarligt Honorar af 1300 Kr.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 2den Juni 1890, at det oven-
nævnte Honorar maatte blive optaget paa Finanslovforslaget for 1891 - 92.
Efterat begge Rigsdagens Ting havde bifaldet Opførelsen af Honoraret paa
Universitetets Udgiftspost 7 a, og Bevillingen var blevet optaget paa Kirke-
og Undervisningsministeriets Budget, blev det ved kgl. Resolution af 16de
April 1891 bifaldet, at der tillagdes Cand. polyt. N. V. Ussing 1300 Kr.,
som 1ste Del af et treaarigt Honorar for at holde Forelæsninger over Mine-
ralogi og Geognosi. I Skrivelse af 25de April s. A. meddelte Ministeriet
derhos Konsistorium, at den nærmere Ordning af de Kandidat Ussing paa-
lagte Forelæsninger overlodes til Professor mineralogiæ.
III. Forelæsninger, Øvelser og Examina.
1. Forhandlinger om en Reform af Undervisningen i de lærde Skoler.
Ved Skrivelse af 27de Juni 1889 til Undervisningsinspektionen for de
lærde Skoler optog Kirke- og Undervisningsministeriet til Forhandling Spørgs-
maalet om en Reform af Undervisningen i de lærde Skoler med det Formaal
at søge de Mangler afhjulpne, som i Aarenes Løb havde vist sig at være
en Følge af den ved Lov af 1ste April 1871 indførte Ordning af den højere
Skoleundervisning. Ministeriet udtalte i Skrivelsen Følgende:
Universitets Aarbog.
2