138
Universitetet 1889—1890.
naa fornøden Modenhed til at bestaa Examen, og da der iøvrigt ikke fandtes
nogen Grund, der kunde berettige til ved denne Lejlighed at gjøre en Und-
tagelse fra den almindelige Regel.
—	Et Andragende fra N. K, der ikke var mødt paa den D,ag, da lian
skulde op til den mundtlige Del af juridisk Examen for Ustuderede, om
at maatte møde en senere Examensdag, blev afslaaet af Fakultetet ved
Skrivelse af 16de Juni 1890, da Ansøgeren flere Gange tidligere har været
oppe til Examen og ved egen Forsømmelse var udebleven.
—	Ved Skrivelse af 25de Juni 1890 meddelte Fakultetet exam. juris N. N.,
der havde andraget om uden Betaling at erholde enten et Examensbevis eller
dog et Bevis for Udfaldet af den af ham aflagte Prøve under juridisk Examen
for Ustuderede, at Fakultetet ikke saae sig istand til at bevilge hans An-
dragende.
IV. Priskonkurrencer.
Prisopgave i Kunsthistorie.
I Skrivelse af 16de December 1889 anmodede Professor, Dr. phil. Jul.
Lange det filosofiske Fakultet om, at det vilde søge udvirket, at der mellem
de Prisopgaver, som Universitetet udsatte, foreløbig — dog ikke aarlig, men
f. Ex. med Mellemrum af 3 Aar — ogsaa optoges Opgaver i Kunsthistorie.
Han bemærkede, at hvis han som Docent ved Universitetet havde ind-
skrænket sig til at holde offentlige Forelæsninger uden at træde i nærmere
Lærerforhold til de Studerende, vilde han neppe have Ret til at gjøre et
saadant Forslag. Men allerede kort efterat han var ])leven ansat som Do-
cent, havde han indført at holde skriftlige og mundtlige Øvelser med Stu-
derende over det Stof, som vore forskjellige offentlige Kunstsamlinger frem-
bød, og var med kortere eller længere Mellemrum vedblevet dermed. I et
Semester havde han ogsaa holdt Øvelser over Middelalderens Bygningskunst
i Danmark. Professor Ussing havde ogsaa flere Gange holdt Forelæsninger
over vore Kunstsamlinger, i alt Fald over en enkelt af dem. Professor
Lange havde for sit Vedkommende i det Hele havt Tilfredsstillelse af sine
Øvelser, i hvilke flere Hold af Studerende — gjennemsnitlig vel omtrent 10
— havde deltaget med Liv og Flid, omend med meget forskjelligtHeld; og
navnlig i de senere Aar havde enkelte Studerende været stadige Deltagere
i flere Øvelseskursus. Han kunde derfor ikke andet end ønske, at Univer-
versitetet som Institution vilde anerkjende, hvad der paa denne Maade blev
udrettet, saa beskedent det end kunde være, ved med passende Mellemrum
at udsætte en af sine Prismedailler som Belønning for Løsningen af en
kunsthistorisk Øpgave. Der vilde være al Opfordring for Censorerne til at
hævde Fagets Stilling ved ikke at gjøre Bedømmelsen for facil. Det fulgte
jo desuden af de almindelige Regler for Universitetets Konkurrencer, at den,
som her foresloges, ikke beregnedes alene paa Deltagerne i bestemte Øvelser
ved Universitetet. Dog troede han, at vore Kunstsamlinger og Monumenter
i hvert Fald vilde frembyde det bedste Materiale til Behandling. Opgaverne
burde ikke være for abstrakte, men gjælde konkrete Gjenstande, især saa-
tlanne, der ikke forud havde været altfor stærkt behandlede af Videnskaben.
Akademiske Grader.
139
Fåililtetét udtalte i Skrivelse af 7de Januar i.890 sin enstemmige og
bfedsfcé Anbefaling af den åf Professor Lange foreslaaede Ordning med Be-
mærkning, at, otiiéM det ikke var blind for, at den Omstændighed, at
Kunsthistorier! ikké i og for sig var et normeret Fag, til en vis Grad kunde
smiles rit ville medføre en Afvigelse fra de Regler, dér ellers gjaldt med
Hétisjrn til de Fag, i hvilke dér blev udsat Prisopgaver, turde dog allerede
rié af ^i'Ofessor Larigé anføfté Gruride tilfulde opveje de Betænkeligheder,
dér kuhdé rejses fra deite Forhold, og i høj Gnid tale for det af ham stil-
lede Forsirig. Ved Siden heraf mindede Fakultetet om, at der blandt de
Frig, i hvilke der efter de tidligere Bestemmelser skulde udsættes Pris-
spéffgsriiåal, var et, med Hensyn til hvilket man fra alle Sider havde været
enig om, at en noririeret Plads deri ikke mere burde bibeholdes, nemlig
Æsthetik. Paa Griirid af det næré Slægtskab mellem de to Fag syntes det
kun at være billigt, at der efter den Maade, hvorpaa de personlige Forhold
for Øjeblikket stillede sig, indtil videre blev givet Kunsthistorien Adgang til
delvis at træde istedetfor Æsthetiken med Hensyn til Udsættelsen af Pris-
spørgsmaal, dog saaledes at Retten hertil indskrænkedes f. Ex., som af Pro-
fessor Lange foréslaaet, til hvert tredie Aar, ligesom det udtrykkelig maatte
frémhséves, at det ikke heller var Meningen her at foregribe den nærmere
Ordning af hele denne Sag, der senere maatté være at trøffe, naar Spørgs-
maalet om Normeringsforholderie ved Univérsitetet i en forhaabentlig ikke
altfor fjern Fremtid var naaet til den længe ønskede Afslutning.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af 24de Januar 1890 til Kirke- og
Undervisriirigsministeriet, at der indtil videre mellem de Prisopgaver, som
TJriiversitétet udsatte, riied et Mellemrum af 3 Aar maatte optages Opgaver
i Kunsthistorie, istedetfor Opgaven i Æsthetik.
Efter Miriisteriets Forestilling blev denne Indstilling bifaldet ved kgl.
Resolution af 19de Maj 1890, hvorom Ministeriet ved Skrivelse af s. D. med-
delte Konsistorium Underretning.
V. Akademiske (farter.
a. Dispensationer med Hensyn til Erhvervelsen af Grader ni. m.
Ved kgl. Resoltftion af 28de Maj 1890 blev det, efter Indstilling af
det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium, tilladt Reservelæge, cand.
med. & ehir. A. C. Beiersen at disputere for den medicinske Doktorgrad,
uariseet at han kun havde opnaaet Hovedkarakteren haud illaud. primi gra-
dtis til den lægevidenskabelige Embedsexamen.
—	Efter Indstilling af det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium
blév det ved kgl. Resolution af 9de Juni s. A. bifaldet, at det tillodes prak-
tiserende Læge, cand. med. & ehir. C. C. Bøcher at disputere for Erhver-
velsen af den medicinske Doktorgrad, uanseet at han til sin Embedsexamen
kun havde opnaaet Hovedkarakteren haud illaud. primi gradus.
—	I et af det filosofiske Fakultet til Kirke- og Undervisningsmini-
steriet indgivet Andragende af 24de Februar 1890 anholdt dette om, at Do-
cent, Dr. Nyrop, uagtet han ikke var Medlem af Fakultetet, maatte fungere
18*