168 Universitetet 1889 — 1890. haves i Behold — navnlig fra de senere Aar — af den Slags Skrifter. Da de danske Skrifter vilde blive sendte direkte til Universitetsbibliotheket i Wien (ikke gjennem Boghandelen) og portofrit for Modtageren, forventedes der, at Skrifterne fra Wien vilde blive sendte Universitetsbibliotheket paa samme Maade. IX. Det akademiske Legat- og Stipendievæsen. 1. Tilkommet Legat for kvindelige Studerende ved Universitetet. Tagea Rovsings Legat for kvindelige Studenter. Fundatsen, der under 14de April 1890 er forsynet med kongelig Stadfæstelse, lyder saaledes: Til Minde om og ifølge Ønske af min den 6te Jnni 1882 afdøde Hustru Tagea Brandt, født Rovsing, Datter af Professor K. Rqvsing og Hustru Marie Rovsing, født Schack, oprettes herved et Legat paa 20000 — er tyve Tusinde — Kroner under Navn af »Tagea Rovsings Legat for kvindelige Studenter.« Som nærmere Regler for Legatet bestemmes Følgende: § 1. Legatkapitalen indbetales til LTniversitetskvæsturen og forvaltes af denne efter de samme Regler som Universitetets øvrige Legatmidler. Tilsyn med Legatet føres af Konsistorium overensstemmende med Univer- sitetslovgivningens almindelige Regler. § 2. Renterne af Legatkapitalen udbetales aarlig med Halvdelen i Juni og Halvdelen i December Termin i lire lige store Portioner til trængende og værdige kvindelige Studenter, der, efterat have bestaaet den filosofiske Prøve — for de medicinske Studerendes Yedkommende tillige den læge- videnskabelige Forberedelsesexamen — agte at underkaste sig Embeds- examen her i Landet. Den, der opnaaer en Legatportion, beholder samme i 3 Aar, dog ikke udover den første Rentetermin, der indtræder, efterat Embedsexamen er opnaaet eller Legatnyderinden maatte have opgivet at underkaste sig Embedsexamen. § 3. Portioner, der ikke uddeles af Mangel paa kvalificerede Ansøger- inder eller af andre Grunde, tillægges Fremvæxtkapitalen i »Marie liov- sing, f. Schacks Legat til studerende Kvinders Uddannelse«, hvilket ogsaa forvaltes af Universitetskvæsturen. § 4. Legatportionerne opslaaes ledige enten medio Maj eller medio November paa Universitetet og kirurgisk Akademi, og Bestemmelsen om dem tages saa betids, at Meddelelsen herom kan være i Universitetskvæsturen senest henholdsvis den 10de Juni og den 10de December, saaledes at de eventuelt ledige Portioner strax kunne blive overførte til Fremvæxtkapitalen i ovennævnte Legat, for at forrentes sammen med den. § 5. Ansøgningerne om Legatportionerne indsendes inden den 1ste Juni eller 1ste December til praktiserende Læge Asmund Rovsing i Fredens- borg og efter hans Død til hans Hustru Julie Rovsing, f. Ditlimer. Disse udnævne dog Stipendiaterne med fuld Frihed, saavel med Hensyn til Valget af Personerne som Tiden, i hvilken de kunne nyde Stipendiet, ligesom de Legat- og Stipendievæsen. 169 ogsaa ere berettigede til at tildele en Person flere Portioner eller, istedetfor at uddele Stipendierne, at beslutte, at de skulle oplægges paa den i § 3 nævnte Maade. Ansøgningerne med Bilag sendes derefter til Konsistorium med Underretning om, hvem Legatportionerne ere tildelte og for hvormange Terminer. Efter Begges Død sker Udnævnelsen af Konsistorium, under Iagttagelse af de i §§ 2, 3 og 4 nævnte Regler, efter Indstilling af den af samme valgte Efor. Skulde der blandt Universitetets faste Lærerkræfter lindes Kvinder, skal Eforatet overdrages en af disse. § 6. Saafremt der under Universitetet maatte blive oprettet et Kol- legium for kvindelige Studenter, kan Udnævnelsen af Stipendiaterne over- gaa til dettes Bestyrelse, dog kun med prakt. Læge A. Rovsings eller Hustrus Samtykke, saalænge disse leve, og efter deres Død med Konsistoriums. § 7. Tillæg til og Forandringer i denne Fundats kunne, efter prakt. Læge A. Rovsings eller Hustrus, og, efter disses Død, efter Konsistoriums eller den eventuelle Best}a Velschow 1833 ansattes som Professor, blev der ikke i Udnævnelsen tillagt ham Betegnelsen Rostgardianus. Testators Familie fremsatte imidlertid Fordring lierpaa ligeoverfor Regjeringen og udtalte eventuelt at ville prøve en Proces, hvoi'for der ved kgl. Resolution af 28de Februar 1835 blev tillagt Professor Vel- schow Navn af Rostgardianus. jfr. Selniers Akademiske Tidender 111. B. S. 121 Chr. Bruun, Fr. Rostgaard, S. 496 f. 2) Universitetets Retsregler 1. B. § 46, II. B. S 331—32. 3) Universitetets Retsregler II. B. S. 330. Legat- og Stipendievæsen. 177 fra senere Option1). Denne sidste Bestemmelse gjentoges ved Professor Paludan-Muller's Udnævnelse, uden at der var stillet ham noget Valg2). Da disse tvende Mænd ansattes i en meget sen Alder (respektive 51 og 67 Aar gamle), var det utvivlsomt ogsaa for dem den fordelagtigste Ordning. Da Dr. Steenstrup i 1882 (3772 Aar gammel) udnævntes til Professor, stilledes ingen saadan Forespørgsel til ham, men i Ministeriets Skrivelse af 24de September, hvorved hans Udnævnelse meddeltes ham, tilføjedes, at Renten af det Rostgaardske Legat vilde blive ham anvist og, at han derved »var udelukket fra senere at optere nogen af Universitetets ordinære Huslejepor- tioner« 3). De Præmisser, i Kraft af hvilke Kvæstor og Konsistorium i sin Tid formente, at Professor Rostgardianus ikke kunde akkumulere den mindre Huslejeportion med en af de større eller endog aldeles var udelukket fra at optere en af disse, maatte imidlertid siges nu helt at være ændrede, efterat Portionernes Antal var steget til 12 og efterat de vare forhøjede til 1200 Kroner. Endelig havde hverken Kvæstors Skrivelse af 17de Maj eller Ministeriets Skrivelse af 15de Juli 1858 omtalt andet end Forholdet mellem de to Arter Huslejeportioner, ikke om Option af en Bolig, og paa et saa- dant Tilfælde vilde de af Kvæstor anførte Grunde for at bolde Professor Rostgardianus ude umuligt kunne passe. Efter hvad der var udviklet i det Foregaaende maatte Professor Steen- strup paa egne og Eftermænds Vegne hævde, at Universitetet burde give denne Professur en ligesaa gunstig Stilling som den, det var Te- stators, og senere Regjeringens, Hensigt at tildele den, nemlig jevnbyrdig med de andre Professorater. Dette Forhold var imidlertid blevet helt forrykket, efterat den Lønningsforbedring, som Universitetet havde ønsket at faae, var opnaaet ved et forøget Antal og en Forhøjelse af Husleje- portionerne. En delvis Forbedring af den Rostgaardske Professors Stilling paa en tilsvarende Maade, nemlig ved en Forhøjelse af hans Huslejeportion, vilde det have været Universitetet muligt at foretage tre Gange, ved nemlig at meddele Tilskud fra Tilvæxfckontoen i Overensstemmelse med Testa- mentets § 19, men herpaa havde man ikke været betænkt, og istedet der- for vare i Aarene 1864, 1873 og 1881 — sikkert uden at Professor Rost- gardianus var bleven hørt 500 Kroner (ialt 1500 Kroner), i aarlig Rente altsaa c. 60 Kroner, blevne lagte til Stipendiet for Regensalumner. Det var ikke Meningen her at ville hævde denne Huslejeportion paa 361 Kr. 24 Øre som et rent personligt Tillæg til Lønnen for Professor Rostgardianus, til Exempel i Lighed med Kratzensteins Legat for Professor physices, hvorefter denne alene i sin Egenskab af saadan oppebar 465 Kr. som Tillæg til Lønnen4). Men paa den anden Side maatte det ansees for lidet passende ligeoverfor Testators Gavmildhed, om man gjorde Professor Rostgardianus ringere stillet end de andre historiske Professorer, hvad der ') Lindes Meddelelser 1857—63, S. 169—71. 2) Univ. Aarb. f. 1871 - 76, S. 141. 3) Univ. Aarb. f. 1882—83, S. 130. 4) Lindes Meddelelser I. B. 1849-56, S. 309 f. Universitets Aarbog. 23 BS!! 178 Universitetet 1889—1890. vilde føre til, at det blev til en Overgangspost for de yngre Professorer, som ved given Lejlighed maatte stræbe efter at slippe fra denne Post over !V V; wl i m nfri' Rf >' i . $'" jH p i en af de bedre lønnede historiske Professurer. Ug sikkert var, at den Forudsætning, under hvilken Kvæstor affattede sin Erklæring af 17de Maj 1858 og Ministeriet dengang og senere bestemte Professor Rostgardianus' Stilling til Huslejeportionen, aldeles ikke længere var tilstede, og at man derved var kommen bort fra Principet i Reglementet af 13de November 1844, Art. 5 og 6, og Lov af 25de Marts 1871 § 3 om, at Professor Rost- gardianus i Lønning og Oprykningsret var ligestillet med de andre Profes- sores ordinarii. Med Hensyn til det tredie af de foran angivne Spørgsmaal var Sagen formentlig temmelig klar. Den, som valgtes til Regensprovst, eller som overtog et Tilsyn med Studenter, eller en Inspektion over Sam- linger, hvormed en Bopæl var forbundet, modtog derved i Virkeligheden kun et Vederlag for ydet Tjeneste, og det havde ganske sikkert været fjernt fra Testators Tanke, at Professor Rostgardianus skulde være udelukket fra at søge eller modtage en saadan Plads. Ligesaalidt Tvivl skulde det fjerde Punkt, Pensionsberegningen, synes at volde, og dog var netop her en formentlig ganske urigtig Betragt- ningsmaade kommen frem. Ifølge den af Konsistorium udgivne Sam- ling af Retsregler, I. B. § 50, blev ved Professorers Pensionsberegning at anse som visse Indtægter: Lærerlønningen, de 8 Huslejeportioner og den faste Rektorløn; som uvisse Indtægter: muligt D^yrtidstillæg, Fri- boliger (saavel Optionsboliger som egentlige Embedsboliger), det Rost- gaardske Legats Huslejehjælp o. s. v. Nu syntes imidlertid en Hus- lejehjælp, hvis Størrelse var givet ved selve Overtagelsen af Embedet og som var oppebaaret under hele Tjenestetiden direkte som et Tillæg til Gagen, at være saa vis en Indtægt som nogen anden, og den syntes da ogsaa at falde helt udenfor Ordene i Pensionslov af 5te Januar 1851 § 4, Stk. 3: »Sportler, Gebyrer, Procenter, Skriverpenge og lignende lovhjemlede uvisse Indtægter... saa og saadanne Naturalydelser (fri Bolig, Embedsjord, Brændsel og Lys derunder indbefattede), der udtrykkeligt ere tillagte Ved- kommende som Lønning eller Lønningsdel.« Da nu dernæst de 8 eller 12 Huslejeportioner bleve beregnede som visse Indtægter, uagtet Professorerne ikke nød dem fra Ansættelsen, men fra et senere uvist Tidspunkt, og da man endvidere netop havde anført, at den Rostgaardske Huslejehjælp skulde træde istedetfor og ækvivalere Huslejeportionerne, kunde der vel ikke være mindste Tvivl om, at den burde opfattes som en vis Indtægt og at Opstil- lingen i »Retsreglernes« § 50 var urigtig1). Hvad der havde foranlediget den i »Retsreglerne« givne Fremstilling var vistnok den Omstændighed, at Enkefru Allens Pension, der af Kvæsturen var beregnet saaledes, at Hus- mm Mil'*: tm ') Til Oplysning om, hvor stor en Indflydelse den forskjellige Beregningsmaade af de tvende Arter Hnslejeportioner havde, bemærkedes, at Professor Rostgardianus efter 10—20 Aars Tjeneste vilde for sin Huslejeportion erholde en Pension paa 120 Kroner, medens en anden Professor ordinaiius, ansat fra samme Tidspunkt, og som havde opnaaet en Huslejeportion paa 1200 Kroner, deraf vilde have i Pen- sion 600 Kroner. Legat- og Stipendievæsen. 179 lejeportionen var henført blandt de visse Indtægter, af Ministeriet var bleven nedsat med c. 15 Kroner, idet man gjorde gjældende, at Huslejeportionen burde henføres under Pensionslovens § 4 Nr. 3, saaledes at Vs fradroges. Mod denne urigtige Opfattelse syntes der hverken at være protesteret fra Universitetets eller Fru Allens Side. Til Slutning bemærkedes, at de her nævnte Spørgsmaal, der vare særligt foranledigede ved de nylig for Universitetet erhvervede Husleje- portioner, ikke vilde bortfalde, selv om det Udkast til en Lønningslov, der havde været forelagt Rigsdagen, skulde blive til Lov. Fra det af Konsistorium nedsatte Udvalg (Professorerne, Dr. juris Goos og Dr. juris Matzen samt Professor Rostgardianus, Dr. juris J. Steen- strup) til at tage fornævnte Spørgsmaal under Overvejelse modtog Konsi- storium under 6te December 1889 følgende Erklæring. I Anledning af det første Spørgsmaal, om Professor Rostgardianus sammen med den ham særlig tillagte Huslejeportion kunde nyde andre Husleje- portioner eller besidde en Professorbolig, bemærkede Udvalget, at det fast- holdt den med Indtægtens historiske Beskaffenhed og Formaal stemmende og derfor ogsaa fra først af i Praxis fulgte Opfattelse, at en saadan Sam- nydelse, som den omspurgte, ikke kunde finde Sted, men at Professor Rostgardianus, naar og saalænge han nød den ham som saadan tillagte Huslejeportion, ikke kunde deltage i Optionen af Huslejeportioner og Pro- fessorresidenser. Med Hensyn til det andet Spørgsmaal, om Professor Rostgardianus, under Forudsætning af det anførte Svar paa det første Spørgsmaal, kunde give Afkald paa sin Huslejeportion og istedetfor den optere en af Univer- sitetets Huslejeportioner eller en Professorbolig, bemærkede Udvalget, at Professor Rostgardianus Yelschow vel havde renunceret paa en Husleje- portion, men kun fordi han allerede iforvejen havde opteret en saadan. Tilfældet talte altsaa vel for Rigtigheden af Udvalgets Besvarelse af det første Spørgsmaal, men derimod troede Udvalget ikke, en saadan Adgang til at optere havdes, naar Professor Rostgardianus alt iforvejen var kommen i Besiddelse af sin egen Huslejeportion. Grunden hertil var at søge i, at der ved Erhvervelsen af den særlige Huslejeportion for Professor Rost- gardianus og dennes dermed følgende Udelukkelse fra Optionrefc var stiftet en Ret for alle Eftermændene til at optere uden Hensyn til ham, som Professor Rostgardianus ikke kunde betage dem ved sin Renunciation. En ubestridelig Følge af de anførte Sætninger var det nu imidlertid, at Professor Rostgardianus i Henseende til sin Huslejeportion var bleven stillet uforholdsmæssig uheldig overfor de andre Professorer. Som i Professor Steenstrups Skrivelse oplyst skulde Professor Rost- gardianus ifølge Fundatsen være begunstiget med en Huslejeportion paa 400 Kroner, hvilket var et rundeligt og rigeligt Beløb paa en Tid, hvor de almindelige Huslejeportioner udgjorde fra 50 til højst 300 Kroner. Da senere Huslejeportionernes Antal fastsattes til 8 og deres Størrelse til 800 Kroner hver, kunde Forholdet endda nogenlunde balancere i Betragtning af, at den Rostgaardske Huslejeportion vel var mindre, men erhvervedes strax, medens Chancen for at kunne optere laa fjernere paa Grund af det 23* 180 Universitetet 1889—1890. ringere Antal. Nu var imidlertid baade dette bleven forøget med 4, altsaa lige Halvdelen, og Størrelsen var ligeledes bleven forøget i samme Forhold fra 800 Kr. til 1200 Kr. Derved var Professor Rostgardianus bleven brøst- holden, idet Nydelsen af hans mindre Huslejeportion ikke kunde veje op mod Udelukkelsen fra den nuværende forholdsvis hurtigere Udsigt til at nyde en af de ulige større Huslejeportioner. Udvalget skjønnede derfor ikke rettere, end at Billighed talte i høj Grad for at raade Bod herpaa, og foreslog derfor Konsistorium at indgaa til Ministeriet med Andragende nm, at Huslejeportionen for Professor Rostgardianus forhøjedes med det samme Beløb som de almindelige Huslejeportioner, nemlig 400 Kroner, hvorved den endda ikke vilde naa op til at udgjøre 2/3 af disses Beløb. Forsaavidt denne Forhøjelse ikke kunde udredes af Legatet selv, foresloges derhos, at Resten søgtes bevilget paa Finansloven som Tilskud fra Universitetets Kasse og efterbetaltes Professor Rostgardianus fra samme Tidspunkt, fra hvilket Forhøjelse var kommen de andre Nydere af Husleje- portioner tilgode. Det tredie Spørgsmaal, om Professor Rostgardianus kunde vælges til Regensprovst eller modtage anden Embedsbolig, f. Ex. som Inspektions- havende ved et lignende Studenterkollegium, som Inspektør ved et historisk Museum, besvarede Udvalget derhen, at Professor Rostgardianus i denne Henseende var stillet ligesom de Professorer, der have opteret en Husleje- portion. De kunde vælges til de omtalte Stillinger, men ophørte da at nyde Huslejeportionen. Den Del af den Rostgaardske Huslejeportion, som blev udredet af Legatet, blev da at oplægge saalænge for dette, medens det eventuelle Tilskud fra Universitetets Kasse i samme Tidsrum ikke kunde fordres udbetalt. Om det fjerde og sidste Spørgsmaal henviste Udvalget til den af det affattede særlig Indstilling, som var sat i Forbindelse med Enkefru Allens Andragende (se Side 182). Endelig tilføjede Udvalget, at den ene naturlige Ordning af Professor Rostgardianus1 Forhold formentlig vilde være den, at han ikke blot i Hen- seende til Lønning, men ogsaa i Henseende til alle andre Emolumenter blev ligestillet med de øvrige Universitetsprofessorer, medens dog Be- nævnelsen bevarede Mindet om den Mand, som i sin Tid ydede Midlerne til Legatets Oprettelse. Men da denne Ordning først vilde kunne træffes ved Embedsledighed, indstillede Udvalget til Konsistorium at indgaa til Ministeriet med Forslag om, at Professoratet ved Embedsledighed ikke blev besat paany, forinden dette Spørgsmaal var blevet gjort til Gjenstand for nærmere Overvejelse og eventuel Omordning. Ved Skrivelse af 20de December 1889 indsendte Konsistorium Sagen til Kirke- og Undervisningsministeriet, idet det sluttede sig til Udvalgets Indstilling. Under 3lte s. M. anmodede Kirke og Undervisningsministeriet Kvæstor om at meddele, hvorvidt det til den foreslaaede Forhøjelse af Professor Rostgardianus1 Huslejeportion fornødne Beløb vilde kunde udredes af det Rostgaardske Legat. Yed Skrivelse af 3die Februar 1890 indsendte Kvæstor til Ministeriet en af Kvæsturens Bogholder afgiven Erklæring, hvori bemærkedes Følgende. Legat- og Stipendievæsen. 18] Ved Testament af 18de Juni 1736 i Forbindelse med Ministeriets Skrivelse af 15de Juli 1858 (trykt i Universitetets Retsregler II. B.) var Legatets Kapital sondret i forskjellige Afdelinger, hver med sin særskilte Bestemmelse, saaledes at den Omstændighed, at der i et enkelt Aar ikke havde været Brug for den fulde Rente af den en enkelt Afdeling tillagte Kapital, bevirkede, at denne sidste dermed forøgedes. Disse Afdelinger vare følgende: Til Lønning for Professor Rostgardianus var bestemt Renten af................................................ 44000 Kr. » 0. Til Indkjøb af Bøger til Universitetsbibliotheket var henlagt Renten af....................................... 1800 — » — Til Universitetsbibliothekaren......................... 200 — » — 46000 Kr. » 0. Renten af denne Kapital, efter Fradrag af Administrations- gebyr til Universitetet, toges til Indtægt dels paa Uni- versitetets Indtægtspost 5 (Renten af 44000 Kr. -f 200 Kr.), dels paa Universitetets Udgiftspost 3 a (Renten af 1800 Kr.). Til Huslejehjælp for Professor Rostgardianus var bestemt Renten af 8000 Kr. Ved Vakance i dette Professorat og Overførelse fra Fremvæxtkontoen (jfr. nedenfor) ifølge Konsistoriums Skrivelse af 20de December 1889 var Kapi- talen voxet til................................... 9822 — 52 — Til Stipendier for Regensalumner var henlagt Renten af 1280 Kr., hvilken Kapital var opvoxet til..... ...... 2808 — 39 — Til Disputatser Renten af 1720 Kr., i Tiden voxet til .... 2020 — » - Til Professorernes Distributs Renten af 2210 Kr. -f- 2092 Kr. + 1000 Kr. = ................................. 5302 - » - Af Rentebeløbet vare dog 40 Kr. tillagte Eforus. Til Kapitalernes Fremvæxt Renten af 2000 Kr. nu....... 4300 — Tilsammen.. . 70252 Kr. 91 0. Det saaes heraf, at der af Legatets Midler ikke kunde udredes mere til Huslejehjælp for Professor Rostgardianus end Renten af den ved Testament af 18de Juni 1736 i Forbindelse med Ministeriets Skrivelse af L5de Juli 1858 dertil henlagte Kapital, der nu udgjorde 9822 Kr. 52 0., hvilken Rente udgjorde 380 Kr. 62 0. aarlig. Med Hensyn til, at den Professor Rostgardianus af Legatet tillagte Huslejeportion af Konsistorium var angivet til 361 Kr. 24 0., men i Bog- holderens Erklæring til 380 Kr. 62 0., henviste Kvæstor til den af Konsi- storium under 20de December 1889 tagne Bestemmelse om Anvendelsen af Halvdelen af et opsparet Beløb af Legatets Fremvæxtkonto (se foran Side 172). Af Ministeriet blev der derpaa ved 2den Behandling af Finanslovfor- slaget for Finansaaret 1890—91 i Folketinget stillet Forslag om en For- højelse af Universitetets Udgiftspost 2 med 400 Kr. til Forhøjelse af den Professor Rostgardianus tillagte Huslejeportion ligesom der ved 2den Be- 182 Universitetet 1889—1890. handling af Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1889—90 blev stillet Forslag om et Beløb af 800 Kr. for Finansaarene 1888—89 og 1889—90. Begge Forslag bleve negtede af Folketinget. — 1 en fra Enkefru Allen i November 1889 modtagen Skrivelse, gjorde hun opmærksom paa, at hendes Pension var bleven beregnet for lavt, idet den hendes afdøde Ægtefælle Professor Rostgardianus tilkommende Husleje- portion paa 361 Kr. 24 Øre kun var bleven taget i Betragtning som uvis Indtægt, hvorfor hun ansøgte om, at hun maatte faae efterbetalt det Beløb, som hun i den Anledning havde oppebaaret for lidt i Aarene siden hendes Mands Død den 27de December 1871, og fremtidig oppebære et tilsvarende større Beløb i Pension. Konsistorium anbefalede, i Henhold til ovennævnte Udvalgs Indstilling, Andragendet, under Henvisning til, at Indtægten formentlig faldt ligefrem ind under Ordene i Lov 5te Januar 1851 § 4 Nr. 1: Erstatning for Embedet tillagte Naturalydelser, forsaavidt denne er fastsat til en bestemt Pengesum, og at Kvæsturens Bogholder derfor ogsaa i sin Tid havde beregnet Pensionen i Overensstemmelse med Huslejeportionens Egenskab som vis Indtægt. Naar Enkefru Allen ikke tidligere havde nedlagt Indsigelse mod den skete Pensionsansættelse, men denne først var fremkaldt ved en i anden Anled- ning stedfunden Overvejelse af Professor Rostgardianus' Retsstilling i det Hele, gik Konsistorium ud fra, at denne Forsømmelse i Kraft af Stats- magtens Opgave at værge Enker og Forældreløse ikke burde komme Fru Allen til Skade, da det i et Tilfælde som det foreliggende var Administra- tionens Pligt at kjende Loven, hvorfor den Private maatte være berettiget til at gaa ud fra, at denne Opgjørelse var rigtig, og naar der altsaa i saa Henseende var sket en Fejl, burde Følgen deraf fornuftigvis ikke ramme den forurettede Private, som tvertimod havde et fuldgyldigt Krav paa at blive holdt skadesløs for det hende derved paaførte Tab. For Sikkerheds Skyld tilføjedes, at naar det i Fremstillingen af Uni- versitetets Retsregler § 50 sagdes, at den heromhandlede Huslejehjælp var en uvis Indtægt, var dette kun et Udtryk for den i Retsbrugen fulgte Op- fattelse, men indeholdt ingenlunde en Godkjendelse af dennes Rigtighed. Ved 2den Behandling af Finanslovforslaget for Finansaaret 1890—91 blev der stillet Ændringsforslag om Forhøjelsen af Professorinde Allens Pension med 14 Kr. 60 0. aarlig og ved 2den Behandling af Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for Finansaaret 1889—90 om samme Pensions Forhøjelse for Tiden fra 1ste Januar 1872 til 31te Marts 1890 med ialt 266 Kr. 45 0. Begge Forslag bleve bevilgede af Folketinget. g. Det Skeelske Legat. Efterat Kammerherre, Greve Jørgen Scheel til 01. Estrup den 3die September 1889 var afgaaet ved Døden, anerkjendte Konsistorium under 9de Oktober s. A. Oberstlieutenant Holger Frederik Skeel som berettiget til at overtage Patronatet for det Skeelske Legat ved Kjøbenhavns Univer- sitet. — Ifølge en af den daværende Eforus for Legatet, Professor Holten under Leg-at- og Stipendievæsen. 183 1ste December 1885 affattet Fortegnelse var efter den Stamtavle, som er meddelt i Kammerherre Vilhelm Samuel Skeels som Manuskript trykte Bog »Optegnelser om Familien Skeel«, i 1885 den Orden, hvori de Skeeler liave Eet til at overtage Patronatet for Familiens Legater, følgende: 1. Kammerherre Vilhelm Samuel Skeel, født 6/s 1810, fratraadt som Patron i 1885. 2. Greve Jørgen Scheel til Gammel Estrup, født 20/s 1827, Patron fra 1885 —89, død 1889. 3. Kaptain Holger Frederik Skeel, født 9/4 1830, Patron fra 1889. 4. Greve Frederik Christian Rosenkrands Scheel til Rosenkrands, født i7/u 1833. 5. Sophus Frederik Erik Otto Skeel til Birkelse, født 29/i 1836. 6. Greve Preben Jørgen Scheel, født 24's 1838. 7. Greve Christian Bille Scheel, født 4/n 1840. 8. Jørgen Erik Frederik Skeel, født 7/io 1842. 9. Frederik Carl Christian Skeel, født 21/2 1845. 10. Greve Christian Bille Scheel, født 9/s 1846. 11. Christen Scheel, Søn af Nr. 2, født 23/a 1853. 12. Jørgen Scheel, Søn af Nr. 2, født 29/'s 1857. 13. Jørgen Erik Frederik Skeel, Søn af Nr. 5, født 4/io 1859. 14. Henrik Carl Axel Sigfred Scheel, Søn af Nr. 2, født 27/i 1862. 15. Christian Holger Frederik Skeel, Søn af Nr. 3, født 30/io 1862. 16. Otto Skeel, Søn af Nr. 5, født 1 12 1862. 17. Ludvig Ditlev Schaffalitzky de Muckadell Skeel, Søn af Nr. 5, født 8/x 1865. 18. Henrik Jørgen Scheel, Søn af Nr. 4, født 17/i 1866. 19. Frederik Vilhelm Scheel, Søn af Nr. 4, født 13/7 1867. 20. Otto Conrad Skeel, Søn af Nr. 3, født 29/i2 1868. 3. Bevillinger eller Undtagelser fra de lov- eller fundatsmæssige Bestemmelser for Legaterne. a. Det Carstens enslce og det Finckske Legat. Cand. med. & chir N. N. anholdt i et til Konsistorium indgivet An- dragende om, at han, uagtet han i November Maaned 1889 paa Grund af Sygdom i Hjemmet havde maattet afbryde sit Ophold i Udlandet og vende hjem, maatte erholde udbetalt de for December Termin s. A. forfaklende Portioner af det Carstensenske og det Finckske Legat. Under 14de De- cember s. A. meddelte Konsistorium ham, at han ved sin Tilbagevenden hertil havde ophørt at være berettiget til fremdeles at oppebære Stipen- dierne. b. Legater for Regensalumner. Efter Indstilling af Professor, Dr. theol. H. Scharling som Eforus for forskjellige mindre Legater til Regensalumner bemyndigede Konsistorium 184 Universitetet 1889 1890 ham ved Skrivelse af 6te Juni 1890, i Overensstemmelse med tidligere Tra- dition og Praxis, til uden Samraad med Stipendiebestyrelsen eller det theo- logiske Fakultet at uddele de af ham som Eforus bestyrede Legater til Regensylumner, hvis aarlige Renter ikke oversteg 20 Kroner. c. J. L. Smiths Legat. Efter Indstilling fra Eforus bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 27de Maj 1890, at stud. mag. N. N. maatte vedblive at oppebære den ham til- delte Portion af det Smithske Legats Studenterstipendium, uagtet han som Deltager i geologiske Undersøgelsesrejser i Danmark i Sommeren 1890 maatte være længere Tid end tre Maaneder borte fra Kjøbenhavn, nemlig fra 1ste Juni til 1ste Oktober. d. Dispensation for en Student fra Bestemmelsen i Reglement af Ilte Februar 1848 § 3 Nr. 1 om Indfødsret. I et af Stipendiebestyrelsen i Skrivelse af 17de August 1889 anbefalet Andragende anholdt Student N. N., der i Sommeren 1889 var bleven dimit- teret fra Frederiksborg lærde Skole med første Karakter, om at maatte komme i Betragtning ved Bortgivelsen af Kommunitetsstipendiet, skjønt han manglede Indfødsret her i Landet. Andrageren oplyste, at begge hans Forældre vare fødte og havde liavt Bopæl heri Landet, med Undtagelse af nogle Aar, hvori Faderen havde ejet en Gaard i Sverige; Andrageren var født i disse Aar, men i en Alder af 21/« Aar med Forældrene kommen til Danmark og fra den Tid opdraget dér. Andragende 0111 Indfødsret havde for et Aar siden været indgivet, men var kommet for sent i den sidste Rigsdagssamling og var nu atter indgivet. Stipendiebestyrelsen bemærkede, at Ansøgeren vilde komme i Betragtning som privilegeret Ansøger, forsaa- vidt den i manglende Indfødsret liggende Hindring blev hævet, og anbe- falede efter de foreliggende Omstændigheder paa det Bedste, at Ansøgningen blev bevilget, saaledes at den blev berettiget til at tildele Ansøgeren Ivom- munitetetsstipendiet og Regensbeneficiet, forsaavidt Opnaaelsen heraf efter de almindelige Regler vilde have fundet Sted. I Skrivelse af 20de September 1889 bevilgede Ministeriet den ansøgte Dispensation. 4. De med Universitetet forbundne Kollegier. a. Borchs Kollegium. Efter Efori Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 21de Marts 1890, at Alumnus paa Kollegiet, eand. mag. N. N., maatte være borte fra Kollegiet i Maanedeme Marts, April, Maj og Juni s. A., medens han aftjente sin Værnepligt. Legat- og Stipendievæsen. 185 b. Elers' Kollegium. Da Enkegrevinde F. S. E. Knuith, født Løvenørn, der havde udøvet den i Fundatsen for Elers' Kollegium hjemlede, Familien Elers tilkommende Nominationsrtet, den 10de April 1889 afgik ved Døden, blev der, efter fore- gaaet Indkaldelse af dem, der maatte anse sig for berettigede til at udøve nævnte Nominationsret, af Konsistorium under 14de September s. A. til- skrevet Eforus, at Konsistorium indtil Videre anerkjendte Assessor i den kongelige Landover- samt Hof- og Stadsret Fr. Brinck-Seidelin som beret- tiget til at indtræde i Udøvelsen af den fornævnte Nominationsret, dog med det Forbehold, at Spørgsmaalet, om Kammerherre, forhenværende Mi- nisterresident i Washington P. Løvenørn maatte være fortrinsberettiget, vilde blive optaget, hvis denne efter sin Hjemkomst fra Udlandet maatte gjøre Krav gjældende. Efterat Overretsiassesor Brinck-Seidelin havde gjort opmærksom paa, at det i Fundatsen for Elers' Kollegium var fastsat, at kun de, »som her udi Kongens Riger og Lande bosatte ere« vare beretti- gede til at udøve Nominat.ionsretten, og at han saaledes ved Udløbet af Indkaldelsesfristen havde været den Nærmestberettigede, anerkjendte Kon- sistorium ved Skrivelse af 15de November 1889 ham som berettiget til at udøve Nominationsretten uden fornævnte Forbehold. — Efter Efori Indstilling bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 18de Januar 1890, at Alumnus paa Elers' Kollegium, cand. tlieol. N. N., maatte beholde sin Plads paa Kollegiet, uagtet han var bleven udnævnt til Kate- ket ved Helligaandskirken her i Staden. c. Valkendorfs Kollegium. Efterat det i Anledning af Valkendorfs Kollegiums Jubilæumsfest var blevet bevilget, at der til Istandsættelsen af Plankeværket ud mod St. Pederstræde, maatte anvendes et Beløb af 590 Kr. af Kommunitetets Ud- giftspost 10, extraordinære Udgifter, for Finansaaret 1888—89, jfr. Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 762, fandt Kollegiets Eforus Anledning til at lade Byg- ningsinspektøren foretage et nærmere Eftersyn af Kollegiets Tilstand. Af de af denne foreslaaede Istandsættelsesarbejder udtalte Eforus, at han kun ansaae nogle for undgaaelig nødvendige, nemlig nogle Kloak- og Brolæg- ningsarbejder, Opsætningen af et Plankeværk mod en Naboejendom og Ind- retningen af et nyt Pissoir; de dermed forbundne Udgifter vilde udgjøre 918 Kr. 95 0., som ønskedes bevilgede som et Tilskud til Kollegiet. De øvrige af Bygningsinspektøren foreslaaede Arbejder mente Eforus maatte kunne udsættes, ligesom han haabede, at han med Hensyn til dem i det Væsentlige vilde kunne hjælpe sig med Kollegiets sædvanlige Indtægter. I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 18de November 1889 bifaldt Kirke- og Undervisningsministeriet ved Skrivelse af 5te Maj 1890, at der maatte anvendes 918 Kr. 95 0. til ovennævnte Arbejder, saaledes at Beløbet afholdtes af Kommunitetets Kasse under LTdgiftspost 10, extraordinære Ud- gifter, for Finansaaret 1890 91. Universitets Aarbog. 24 186 Universitetet 1889—1890. 5. Kommunitetsstipendiet og Regensbeneficiet. Bestyrelsen for Kommunitetets Stipendievæsen har meddelt forskjellige lægevidenskabelige Studerende, der oppebar Kommunitetsstipendiet, Tilla- ladelse til at oppebære dette i Tiden fra 19de Juli til 1ste Oktober 1889 og fra 19de Juli til 1ste Oktober 1890, i hvilken Tid de aftjente deres Værnepligt som Underlæger. — Af Stipendiebestyrelsen blev der meddelt stud. med. N. N. Tilladelse til at holde Sommerferie til Slutningen af September 1889 paa Grund af Hjemrejse til Island. — Stud. med. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til paa Grund af Sygdom at rejse til sit Hjem i Tiden fra 1ste December 1889 til 1ste Februar 1890 med Bibeholdelse af Kommunitetsstipendiet. — Stud. polyt. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til efter bestaaet Ingeniørexamen (1ste Del) i Januar 1890 at rejse fra Byen indtil 14 Dage ind i Februar s. A. — Stipendiebestyrelsen meddelte stud. theol. N. N. Fritagelse for at fremlægge Flidsattest med Hensyn til Forelæsninger i Efteraarshalvaaret 1889, da lian havde været syg. — Stud. mag. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til paa Grund af Sygdom at være borte fra Byen i Marts, April og Maj 1890 med Bibeholdelse af Kommunitetsstipendiet. Stud. theol. N. N. fik af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til i Som- meren 1890 at rejse til sit Hjem paa Island. — Tilladelse blev af Stipendiebestyrelsen meddelt stud. jur. N. N. til at rejse til sit Hjem paa Island for 1 Aar, saaledes at han ved sin Tilbage- venden hertil erholdt Kommunitetstipendiet og Regensbeneticiet for den tilbageværende Tid, 2 Aar. — Stud. theol. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til paa Grund af Sygdom at forlænge sin Sommerferie til Midten af September 1890. - Stud. polyt. N. N. erholdt af Stipendiebestyrelsen Tilladelse til at forlænge sin Udeblivelse fra Regensen i Sommerferien 1890 til 1ste Oktober, da han i August—September skulde foretage Examensopmaaling. — Et i Februar 1890 af nogle ældre theologiske Studerende indgivet Andragende om, at den dem som Kommunitetsalumner paahvilende For- pligtelse til at høre mindst 6 Timers ugentlige Forelæsninger, maatte blive begrænset til 3 Timer, saaledes at deres Deltagelse i de Skriveøvelser, der holdtes af theologiske Kandidater paa Borchs Kollegium, beregnedes dem tilgode som 3 Timer, blev af Stipendiebestyrelsen besvaret derhen, at Be- styrelsen ikke kunde tage andre Forelæsninger og Øvelser for gyldige end dem, som fandtes anførte paa Flidsattesterne og vare paategnede af Univer- sitetslærerne, samt at der i Halvaaret holdtes Forelæsninger ogsaa for ældre Studerende i tilstrækkeligt Antal til, at deraf uden Vanskelighed kunde gjøres et Udvalg paa 6 Timer. — Ved Ministeriets Skrivelse af 19de September 1889 blev der, efter Indstilling fra Regensprovsten og Stipendiebestyrelsen, meddelt Tilladelse Legat- og Stipendievæsen. 187 til, at grønlandsk Alumnus N. N., der paa Grund af Nervøsitet ønskede at flytte fra Regensen, istedetfor Bolig paa sidstnævnte Sted maatte erholde den samme Huslejegodtgjørelse, som i visse Tilfælde blev tilstaaet andre Regensalumner istedetfor Bolig. - Stipendiebestyrelsen vedtog i December 1889, at Udlaan fra Læse- stuens Bogsamling begrænsedes til de paa Regensen boende Alumner samt at Undtagelser herfra med Hensyn til de privilegerede, udenfor Regensen boende Alumner overlodes til Viceinspektørs Afgjørelse. 6. Istandsættelse af Oliemalerier i Regensens Læsestue. I Skrivelse af 15de August 1889 stillede Regensprovsten Forslag om, at tvende i Regensens Læsestue værende Oliemalerier, nemlig Christus som Barn i Templet med de Skriftlærde, af Koop, samt et gammelt Billede af Christian den Fjerde, der viser Kongen i en lidt yngre Alder end det be- kjendte Portræt af Carl v. Mandern, istandsattes, hvortil vilde medgaa fol- det første Billede 15 Kr. og for det andet 45 —60 Kr. Efterat Kvæstor ved Skrivelse af 26de November s. A., havde erklæret, at disse Udgifter vilde kunne udredes af Kommunitetets Udgiftspost 7 b. 2, Inventarium m. v., for Finansaaret 1889—90, bifaldt Konsistorium ved Skrivelse af 29de s. M. denne Ordning. 7. Forhøjelse af Understøttelser af Kommunitetets Midler til polytekniske Studerende. Paa Finanslovforslaget for Finansaaret 1890—91 blev, efter Andragende fra Direktøren for den polytekniske Læreanstalt, det paa Kommunitetets Udgiftspost 1 h. bevilgede Beløb 3000 Kr. »til Understøttelse for saadanne polytekniske Examinander, som med fortrinlig Flid og Dygtighed arbejde paa deres videnskabelige LTddannelse«, foreslaaet forhøjet fra 10 Portioner å 300 Kr. til 13 Portioner å 300 Kr. Det blev fremhævet, at det i de senere Aar, da Elevantallet ved Anstalten var steget stærkt, havde været nød- vendigt af Hensyn til Portionernes Antal at afslaa Andragender om Adgang til dem fra Ansøgere, der baade ved Flid og Trang havde været værdige til at komme i Betragtning ved Bortgivelsen af Understøttelsen. Af de anførte Grunde blev ligeledes paa Finanslovforslaget foreslaaet en Forhøjelse af Kommunitetets Udgiftspost 2 b. med 1000 Kr. »til fri Un- dervisning for uformuende Elever« paa Læreanstalten, til hvilket Formaal der hidtil af Kontoen havde været anvendt 3000 Kr. Begge Forslag bleve bevilgede af Rigsdagens Folketing og optagne paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for Finansaaret 1890—91. 8. Rentefrie Laan af Kommunitetets Midler til Studerende. I Finansaaret 1889—90 have Følgende erholdt Laan: Stud. mag. M. 200 Kr., Stud. mag. L. 200 Kr., Cand. tlieol. D. 200 Kr. og Stud. jur. 24* 188 Universitetet 1889—1890. M. 200 Kr. Udsættelse med Laans Tilbagebetaling har været tilstaaet: Stud. med. J.: Afdrag paa et Laan, Cand. theol. B.: 2 Gange å Vs Aar, med et Laan paa 200 Kr. og Stud. jun E.: V2 Aar med et Laan paa 200 Kr. B. Tilstand og Virksomhed. 1. Bestyrelse. Til Rektor for Rektoratsaaret valgte den akademiske Lærerforsamling den 24de Oktober 1889 Professor, Dr. theol. P. Madsen, der tiltraadte Rektoratet den 19de November s. A. — Dekanerne i dette Rektoratsaar have været: Professor, Dr. phil. F. P. W. Buhl i det theologiske Fakultet, Professor, Dr. jur. H. Mateen i det rets- og statsvidenskabelige, Professor, Dr. med. A. S. N. Stadfeldt i det læge- videnskabelige, Professor, Dr. phil. V. L P. Thomsen i det filosofiske og Professor, Dr. phil. C. F. Lutken i det mathematisk-naturvidenskabelige Fakultet. Efter Professor Dr. Buhls Afgang fungerede Prodekanus, Professor, Lic. theol. L. AV. Schat Petersen Resten af Rektoratsaaret. — Den 24de Oktober 1889 gjenvalgte den akademiske Lærerforsamling Professor, Dr. jur. H. Mateen til Medlem af Konsistorium for et Tidsrum af 5 Aar fra 13de November 1889 at regne. — Konsistorium gjenvalgte den 9de Oktober 1889 Professor, Dr. jur. A. H. F. C. Goos som juridisk Medlem af Bestyrelseskomiteen for Kommu- nitetets Stipendievæsen for et Tidsrum af 5 Aar fra 1ste November s. A. at regne. II. Det akademiske Lærer samfund, de faste Censorer og de videnskabelige Anstalters Personalforliold. 1. Konkurrence om Besættelsen a f et Professorat under det theologiske Fakultet. Fra Professor, Dr. phil. Buhl modtog Konsistorium under 4de Januar 1890 Meddelelse om, at han havde taget imod et Tilbud fra det sachsiske Kultusministerium om at overtage det Professorat i Leipzig, der hidtil havde været beklædt af Professor theol. Delitzsch, samt at han havde til- skrevet Kirke- og Undervisningsministeriet om at blive entlediget fra sit hidtidige Embede som Professor i Theologi ved Universitetet. Ministeriet meddelte ved Skrivelse af 18de s. M. Konsistorium, at Professor Buhl under 16de s. M. var blevet entlediget fra Udgangen af September s. A., og udbad sig Erklæring om det ledige Professorats Besættelse. I Skrivelse af 24de Februar udtalte det theologiske Fakultet, at det ikke saae sig istand til her i Landet eller i de skandinaviske Naboriger at paavise en Mand, der var i Besiddelse af en saa anerkjendt Dygtighed i det paagjældende Fag, at der kunde være Tale om uden nærmere Prøve at foreslaa Yedkommendes Ansættelse i det ledige Professorat, og derfor be- tragtede en Konkurrence som den rette Vej ved Embedets Besættelse,