272
Universitetet 1889—1890.
Atheniensium exercitum perdidisset; sicut Dion, cum ad destruendam Dio-
nysii tyrannidem venit, non est tali casu deterritus.
*) Geometria = a) Matliematik; b) (specielt) Geometri.
2) coinputatio == Beregning. — 3) linear i s = geometrisk.
h. Tillægsexamen ifølge Behj. 22 Maj 1874.
(Matliematisk-naturvidenskabelig Retning.)
Juni 1890.
1) Udarbejdelse i Modersmaalet, fri Opgave: Om Sports Betydning for
de Unges legemlige og aandelige Udvikling. — 2) Oversættelse fra Dansk til
Latin: Af Cæsars Skrift1) om Gallerkrigen se vi, livor tapper og krige-
risk en Nation Gallerne vare. Sammesteds have vi læst, at de fordum have
boet mellem Oceanet og Rhinen og Alperne. Da disse Lande ikke kunde
rumme2) deres uhyre Mængde, droge 300000 Mennesker ud for at søge
nye Boliger3). En stor Del af dem nedsatte sig i Italien, hvor de i
Aaret 390 f. Chr. erobrede og afbrændte Rom. Andre førte, efterat have
betvunget Pannonien, i mange Aar Krige med Naboerne. Hos disse var
Frygten for Gallernes Navn saa stor, at mange kjøbte Fred af dem for store
Pengesummer. Kong Ptolemæus af Macedonien var den Eneste, som ikke
blev forskrækket, da han hørte om Gallernes Ankomst. Han vovede endog
at gaa dem imøde med en lille Hær. Et Gesandtskab fra Dardanerne4),
som tilbøde ham Hjælpetropper, afviste5) han overmodigt, idet han sagde,
at han til Soldater havde Sønner af dem, som havde tjent under Kong
Alexander og gj e n n e m vandret6) hele A sien som Sejrherrer; det var
ude med7) Macedonien, dersom saadanne Mænd nu trængte til Dardaner-
nes Hjælp. Faa Dage efter leveres Slaget mellem Macedonerne og Gal-
lerne; hine overvindes og nedsables. Efter at Ptolemæus var bleven tagen
tillange haardt saaret, blev hans Hoved afhugget8) og baaret omkring
over hele Slaglinien, fæstet til9) en Lanse. Faa af Macedonerne frelste
sig ved Flugt.
x) Skrift = liber (her i Pluralis). 2) at kunne rumme = capere
3) Bolig = sedes. 4) enDardaner = Dardanus. 5) at afvise = sper-
nere. (i) at gjen nem vand re = peragrare. 7) det er ude med = ac-
tum est de. 8) at. afhugge = amputare. 9) at fæste til = afhgere.
V. Priskonkurrencer.
Til Besvarelse af de for Aaret 1888—89 af Universitetet udsatte 13
Prisopgaver*) indkom i Aaret 1889—90 elleve Afhandlinger, nemlig en
statsvidenskabelig, en lægevidenskabelig, to filosofiske, en historisk, to klas-
sisk-filologvske, to nordisk-lilologiske og to fysiske, hvorhos der i dette Aar
indkom en Afhandling som Besvarelse af den for Aaret 1887—88 udsatte
naturhistoriske Prisopgave **). Af disse Afhandlinger fandtes den lægeviden-
skabelige, den ene af de lilosoliske, den ene af de klassisk-filologiske, begge
de fysiske og den naturhistoriske værdige til Prisen. Den historiske og den
ene af de nordisk-lilologiske Afhandlinger tilkjendtes der Accessit. For-
fatterne fandtes at være:
*) IT niv. Aarb. for 1888—8!* S. 866.
**) Univ. Aarb. f. 1887—88 S. 443.
Priskonkurrencer.
273
Af de prisbelønnede Afhandlinger:
Prosektor, Cand. med. & cliir. V. E. O. Hamburger, af den lægevidenskabelige,
Cand. tlieol. Jolis Edv. Lehmann, af den filosoliske,
Cand. mag. Clir. S. Blinkenberg, af den klassisk-filologiske,
Assistent ved den polytekniske Læreanstalts fysiske Samling, Stud. mag.
N. Runulfsson, af den ene fysiske,
Cand. math. Jac. C. L. Appel og Exam. polyt. H. Jessen-Hansen, af den
anden fysiske*),
Stud. mag. Otto Herm. Borries, af den naturhistoriske.
Af de Accessit tilkjendte Afhandlinger:
Stud. mag. C. Chr. Clausen, af den historiske,
Stud. mag. J. Gustav Bang, af den nordisk filologiske.
Vedkommende Censorers Bedømmelser af de indleverede Afhandlinger
lyde saaledes:
I. l)en statsvidenskabelige Afhandling. Under Mærket »Est modus
in rebus« er der indsendt en Besvarelse af den statsvidenskabelige Pris-
opgave for Aaret 1888—89: »En Fremstilling af de moderne Former
for Exportpræmier samt af disses Betydning for Produktion og Omsætning.«
Forfatteren af denne Afhandling har begaaet den Fejl at dvæle saa
udførligt ved den ældre Tid, at han kun paa et enkelt Punkt, og her endda
i utilstrækkelig Grad, er naaet ned til at omtale Nutidens Exportpræmier,
der dog burde være Opgavens Hovedindhold. Desuden savner Fremstillingen
Klarhed, og Behandlingen er i det Hele ubehjælpsom og røber Mangel paa
tilstrækkelig Kundskab til de almindelige Love for Omsætningen og for den
internationale Handelsbalance.
Vi kunne derfor, trods den umiskjendelige Flid, der er anvendt paa
Arbejdet, ikke tilkjende dette nogen Prisbelønning.
Kjøbenhavn i Marts 1890.
Will. Scharling.	V. Falbe Hansen.	H. Westergaard.
IL Den lægevidenskabelige Afhandling. Som Besvarelse af Univer-
sitetets lægevidenskabelige Prisopgave for 1888—89: »En Undersøgelse af
Nyrens Udvikling hos Pattedyr fra det Trin, da de første Bowmanske
Kapsler skulle dannes, indtil det Tidspunkt, da den voxue Tilstand er naaet,«
er der indkommet en af 49 Tavler ledsaget Afhandling under Motto »tem-
pora mutantur et nos mutamur in illis.«
Forfatteren har som Forstudium for den egentlige Opgave selv under-
søgt den voxne Nyres Bygning hos de benyttede Arter og herved skaffet
sig en fast Basis for sit Arbejde. Han har dernæst givet en god Frem-
stilling af Nyrens Udvikling i dens hele Sammenhæng og overalt støttet
sig til egne Undersøgelser, der ere udførte med megen Flid og vidne om
god Evne til at iagttage og til at benytte det Fundne. Forsaavidt der be-
handles Spørgsmaal, som allerede foreligge i Literaturen, har Arbejdet der-
for Værdi som Kontrolundersøgelse, saameget mere, som Forfatteren i Re~
gelen kan udtale sig bestemt til den ene eller den anden Side, og paa sine
Steder giver Oplysninger, som maa hæve bestaaende Uoverensstemmelser.
Adskillige gode nye Iagttagelser, som tildels turde være af større Interesse,
meddeles ogsaa hist og her baade for den voxne og for den embryonale
Nyres Vedkommende.
*) Da Universitetets Prisopgaver ere Dygtighedsprøver for Enkeltmand, kunde Prisen
ikke tilkjcndes disse to Forfattere.
Universitets Aarbog.
35
274
Universitetet 1889—1890.
Paa nogle Punkter er Fremstillingen dog usikker, saaledes navnlig ved
Behandlingen af Kirtelrørenes Forgreningsdannelse i senere Perioder, hvor
der mangler en hestenit Afgjørelse af, hvorvidt de paagjældende buede
Kanalstykker findes hos den Yoxne eller ej; de Forklaringer, som Forfatteren
lier opstiller, forekomme os ikke tilfredsstillende, ligesom vi heller ikke i Et
og Alt kunne tiltræde hans theoretiske Betragtninger i Anledning af Nyre-
kanalernes dobbelte Oprindelse.
A7i finde imidlertid, at Afhandlingen er en fyldestgjørende Besvarelse
af den stillede Opgave, og at Forfatteren har gjort sig fortjent til at erholde
Universitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn den 7de Marts 1890.
Christian Bohr.	J. H. Chievitz.
III.	De filosofiske Afhandlinger. Som Besvarelse af Universitetets
filosofiske Prisopgave for 1888—89: »Der ønskes en Undersøgelse af den
religiøse Følelses psykologiske Natur og Udspring og en paa denne Under-
søgelses Resultat grundet Drøftelse af religiøse Antagelsers og religiøst
Sindelags ethiske Betydning«, — er der indkommet to Afhandlinger.
Den ene af disse, som har til Motto: »t?/ yuo éknltii soo^q/riev«,
giver først, støttet til den nyeste Literatur, en Oversigt over de religiøse
Forestillingers Udvikling og forsøger dernæst en psykologisk Analyse af de
til disse Forestillinger knyttede Følelser. Dette Afsnit er givet i en til-
talende Form og maa i det Hele siges at være udført med Dygtighed og
med Blik for Spørgsmaalets mange forskjellige Sider. Dog har Forfatteren
noget for udelukkende bestemt Følelseslivets Afhængighed af Forestillings-
livet og lagt altfor ringe Vægt paa den store og i religiøs-psykologisk Hen-
seende særlig betydningsfulde Indliydelse, Følelseslivet har paa Forestillin-
gernes Udvikling og Ordning. Denne Mangel medfører ganske naturligt
forskjellige Svagheder i Afhandlingens sidste Afsnit. Forfatteren har her
aabenbart været i Forlegenhed med at finde bestemt og afgjørende Begrun-
delse for de Resultater, han ønskede at slaa fast, og dette Afsnit er derfor
blevet af betydelig ringere Værdi end det første. Imidlertid finde vi dog,
at der i det Hele er ydet noget saa Værdifuldt, at vi mene at burde til-
kjende Forfatteren den udsatte Pris.
Den anden Afhandling, hvis Motto er: »Quam quod voluissem infe-
rius!« udelukker sig allerede ved sin Korthed — 31 halvt beskrevne Kvart-
sider — fra at komme i Betragtning. Dens Indhold er en Række løse,
tildels hinanden modsigende Bemærkninger, altfor umodne og utilstrækkelige
til at kunne betragtes som Besvarelse af en Universitetsopgave.
Den 5te Marts 1890.
H. Høffding.	K. Kroman.
IV.	Den historiske Afhandling. I Anledning af den for Aaret 1888—
89 udsatte Prisopgave i Historie: »En kritisk Vurdering af Taines Værk
om den franske Revolution« er indkommet en Besvarelse med Motto: »Det
Sete afhænger af Øjnene, der se.«
Forfatteren af denne Afhandling søger, efter en orienterende Indled-
ning om de tidligere franske Revolutionshistorikere, at vise, hvorledes Taine
efter hele sin aandelige Udvikling paa Forhaand maatte staa Revolutionen
og dens Ideer fjernt, og han paaviser derefter ved en udførlig Fremstilling
af den franske Skribents Historieopfattelse og Metliode, hans Form og Stil,
hvorledes Alt maatte føre til, at hans Opfattelse af Revolutionen bliver
meget ensidig. Disse Afsnit optage omtrent Halvdelen af den næsten 500
Sider store Besvarelse, og de maa i det Hele kaldes vellykkede. I Enkelt-
hederne har Forfatteren vel hentet meget fra tidligere Kritikere af Taine;
men han har optaget det med Selvstændighed og gjennemført sin Grund-
betragtning med stor Energi og Sans for psykologisk Literaturkritik.
Langt mindre tilfredsstillende ere de følgende Afsnit, hvori Forfatteren
gjennemgaaer Taines Behandling af Revolutionens Betydning, dens Aarsager
Priskonkurrencer.
275
og Forlob. Ved Siden af træffende Bemærkninger og sund Kritik findes
her dog ogsaa mange Trivialiteter, og her savnes stærkt en nøjere Rede-
gjøreise for de Kilder, paa hvilke Forfatteren bygger sine Indvendinger imod
Taine. I denne Del af Afhandlingen træder det ogsaa skarpt frem, at For-
fatteren næsten udelukkende har rettet sit Studium mod det første Bind af
Taines Værk om Revolutionen sammen med den forudgaaende Skildring af
l'ancien regime; herfra henter han saagodtsom alle de Punkter, han gjør
til Gjenstand for Prøvelse, medens de allerfleste Partier af Værkets anden
og tredie Del end ikke berøres. Dette hænger sammen med, at Forfatteren
overhovedet i saa høj Grad har taget Sigte alene mod Grundtrækkene af
Taines Opfattelse af Revolutionen, at dennes Stilling til de mangfoldige
Enkeltproblemer, selv hvor disse have overordentlig stor Betydning, langtfra
tilstrækkelig bliver fremdraget og belyst. Man faaer saaledes Intet at vide
om Taines stærkt gjennemførte Paavisning af Rousseaus Indflydelse paa de
store sociale Reformer, som Nationalforsamlingen (la constituante) vedtog —
i Modsætning til den ældre Opfattelse, at denne Forsamlings Mænd stærkt
vare paavirkede af Montesquieu — Intet om Taines Fremstilling af Forfat-
ningen af 1791 eller af Nationalforsamlingens Beslutninger imod Emigranter
og ubeedigede Præster. Ligesaa lidt meddeler Forfatteren, med Undtagelse
af enkelte spredte Bemærkninger, Noget om, hvorledes Taine har behandlet
de store Faser i Udviklingen senere hen. Skjønt han gaaer ind paa Taines
Opfattelse af Girondinerne og Jakobinerne, berører han ikke Fremstillingen
af Kampen imellem disse to Partier, han dvæler altfor lidt ved Taines Paa-
visning af den socialistiske Side hos Jakobinerne, særlig som den traadte
frem hos St. Just, han affærdiger den i tredie Del af »la revolution« givne
udførlige Karakteristik af Danton, Robespierre og Marat med at kalde den
»ensidig og paa mange Punkter fejlagtig«, og 0111 Skildringen af Revolu-
tionsaarene efter 2. Juni 1793 har han saagodtsom ikke et eneste Ord.
Man føler ved alt dette Faren ved den literær-psykologiske Methode,
som Forfatteren har lært af Taine og nu anvender paa denne selv. Er det
ved Hjælp af den lykkedes Forfatteren skarpt at belyse, hvormeget der i
Taines Revolutionsværk har faaet sit Præg af Skribentens Personlighed, saa
har Methoden, fastholdt saa ensidig som Forfatteren gjør det, til Gjengjæld
ikke tilladt ham at værdsætte det Fremskridt i Kjendskab til Revolutionen,
der er vundet ved Taines udstrakte Benyttelse af hidtil ukjendt Stof og
ved denne Skribents fra tidligere altfor stærkt fastslaaede Opfattelsesmaader
frigjorte Blik.
Helt igjennem er Af handlingen skreven i et energisk og livfuldt Sprog;
en altfor forhastet Udarbejdelse har dog sat sit Mærke i adskillige Skjøde-
løsheder. Ogsaa er det undertiden en mere tilsyneladende end virkelig
Originalitet, der træder frem hos Forfatteren, og man maa i det Hele be-
klage, at han i sine Domme og Ræsonnementer ingenlunde altid lader træde
tydelig frem, hvad han skylder Andre. Nogle Gange er det endog hændet
ham, at der i Afhandlingen lindes større Stykker, som i Virkeligheden ere
oversatte efter franske Afhandlinger, uden at han har tilføjet nogen Kilde-
angivelse. Man maa haabe, at dette kun skyldes en Forglemmelse.
Paa Grund af de forskjellige her anførte Mangler kunne vi ikke ind-
stille Forfatteren til Guldmedaillen; men det er os kjært at kunne tilføje,
at Afhandlingen i flere Henseender indeholder gode Løfter med Hensyn til
Fremtiden. Den viser, foruden den allerede omtalte Fremstillingsevne, baade
livlig Opfattelse og et ikke almindeligt Greb paa videnskabelig Reflexion.
Der kan derfor ikke være nogen Tvivl om, at den fuldtud fortjener et
Accessit.
Kjøbenhavn i Marts 1890.
E. Holm.	Joh. Steenstrup.	Kr. Erslev.
V. De hlassisk-filologiske Afhandlinger. Prisopgaven i klassisk Filologi:
»De Æsculapii cultu Athenis et Epidauri et monumentis cum co coniunctis.«
(Om Asklepios-Dyrkelsen i Athen og Epidauros og de dermed forbundne Mo-
numenter) har fremkaldt to Besvarelser.
35*
276
Universitetet 1889—1890,
Den ene, med Motto af Horats: Vos exemplaria Græca nocturna versate
manu, versate diurna, er kun 18 Sider stor, og kan betegnes som et Referat
af Pausanias med en temmelig sparsom Benyttelse af de gængse Haandbøger.
Forfatteren kjender Intet til de i den nyeste Tid paa Stederne selv foretagne
Udgravninger og de rige Fund, som skulde være Afhandlingens SHovedæmne.
Der kan altsaa ikke være Tale om at tilkjende denne nogen Belønning.
Den anden, hvis Motto er den Epidauriske Tempelindskrift: 'dyvov
yv{>T: vctoio 'd-vwåeos évrog iovza e/n/Ltevai ayvsia ()'' tort (pQoveiv oaia, er
327 Sider stor og forsynet med Kort over Asklepieerne i Epidauros og Athen
efter Udgravningerne. Efter en væsentlig geografisk Indledning gaaer For-
fatteren over til at gjennemgaa de gamle Overleveringer fra Epidauros og
Athen. Dette gjøres omhyggeligt og skarpsindigt. Som Exempel skulle vi
fremhæve Paavisningen af, at Hygiea fra først af ikke stod i nogen særlig
Forbindelse med Asklepios, hvis Døtre havde andre Navne; men fra det
4de Aarhundrede af træder Hygiea i Forgrunden, og hun bliver Gudens eneste
Datter, først i Athen, siden ogsaa i Epidauros. Dernæst handles om Gudens
Dyrkelse baade paa Statens Vegne og af Private. Herunder behandles de
i Asklepieerne foretagne Incubationer og de i Indskrifterne omtalte Hel-
bredelser, hvori Forfatteren med Rette ikke seer Vidnesbyrd om Tilstede-
værelse af nogen Lægeskole, men kun om Overtro. Afhandlingen slutter
med et historisk Afsnit, hvori Alt meddeles, hvad der ikke fandt Plads i
de tidligere Kapitler. I hele Skriftet er det temmelig vidtløftige Stof om-
hyggelig samlet og overskuelig ordnet, og det er bearbejdet med Sagkund-
skab og sund Kritik, saa det fremkomne Billede viser sig særdeles klart og
fyldigt. Særlig fortjener at bemærkes, at ikke faa Steder i de Epidauriske
Indskrifter ere læste og udfyldte rigtigere end af den første Udgiver. Deri-
mod er den latinske Sprogform undertiden besynderlig og lider af ikke faa
Unøjagtigheder. Men det Hele er et saa værdifuldt Arbejde, at vi uden
mindste Tvivl indstille det til at erholde Guldmedaillen.
Kjøbenliavn den Ilte Marts 1890.
J. L. Ussing. M. Cl. Gertz. O. Siesbye.
YI. JDc nordisk-filolofjisJce Afhandlinger. Den ifjor udsatte Prisopgave
i nordisk Filologi: »Adelens Stilling til dansk Aandsliv og Literatur i Tiden
mellem Reformationen og Enevælden« har fremkaldt to Besvarelser.
Den ene, betegnet »H. S. A. N. Hvad, som ar hogt, blir lagt«, be-
handler kun Spørgsmaalet i dets allcrløseste, almindelige Omrids, støttet til
de lettest tilgængelige, tildels forældede Kilder (N. M. Petersen, Fr. Hamme-
rich, Helveg, Vedel-Simonsen, Jens Møller, Rohmann, Baden); men de nyere
Forskninger og monografiske Undersøgelser synes kun undtagelsesvis eller
slet ikke at være Forfatteren bekjendte. Hans lange historiske Indledning
i Elementarbogsstil saavelsom senere Excurser om Overtro og Intolerance
o. s. v. kunde uden Skade have været udeladte, og hvad selve Æmnet an-
gaaer, indskrænker han sig i det Væsentlige til en Opregning af Navne og
Skrifter uden Forsøg paa selvstændig Vurdering, højst med Citat af en eller
anden bekjendt Skribents Udtalelser.
Til det overfladiske og umodne Indhold kommer et tilsvarende skødes-
løst og fejlfuldt Sprog, saa at der ikke kan være Spørgsmaal om i dette
Arbejde at se en blot tilnærmelsesvis tilfredsstillende Løsning af Opgaven.
Den anden Afhandling med Motto: »Adel forpligter«, vidner derimod
om gode Kildestudier, ogsaa paa mere afsides liggende Omraader (Fundatser,
Kolderup-Rosenvinge, Zeitschr. d. Ges. f. schlesw.—liolst.—lauenb. Gesch.).
Fremstillingen er i det Hele udtømmende, klar og overskuelig, omend vel
skematisk; der kunde ønskes en nærmere Indgaaen paa adskillige, især min-
dre bekjendte Personer og Værker for at eftervise deres Indflydelse paa det
videnskabelige Liv. Derhos findes der i Indholdet enkelte positive Fejl og
Mangler, ligesom den sproglige Behandling hist og her frembyder Svagheder,
endog i rent orthografisk Henseende. Med al Anerkjendelse af den Flid og
\
Priskonkurrencer.	277
Omhu, der er anvendt paa Arbejdet, tro vi derfor ikke at kunne indstille
Forfatteren til at belønnes med Guldmedaillen, men vel til at erholde
Accessit.
Den 14de Marts 1890.
Ludv. F. A. Wimmer.	J. Paludan.
VII. De fysislx Afhandlinger. Som Forsøg paa Besvarelse af Uni-
versitetets for Aaret 1889 udsatte Prisopgave i Fysik og Kemi, der lød
saaledes: »Det er bekjendt, at en Blanding af en Yædske og et Pulver er
til en vis Grad gjennemsigtig, naar Brydningsforholdene ere næsten lige
store for begge; der ønskes nu en nærmere Undersøgelse heraf, navnlig med
Hensyn til, hvorvidt man kan naa i denne Henseende, dels ved at vælge
forskjellige Stoffer, dels ved at drive Pulveriseringen saavidt som muligt«,
er der indkommet to Afhandlinger, som have været os forelagte til Bedøm-
melse, i hvilken Anledning vi skulle meddele Følgende:
Den ene af de indkomne Afhandlinger, som har til Motto: »Trado
quæ potui«, giver den alsidigste Behandling af Spørgsmaalet. Forfatteren
giver først en Udsigt over Legemernes Indvirkning paa Lyset, forsaavidt den
staaer i Forbindelse med den foreliggende Opgave. Dernæst har han under-
søgt, hvorledes en Kække Pulvere forholde sig, naar de bringes i Yædsker,
der paa det Nærmeste have samme Brydningsforhold; Blandingen bliver da
delvis gjennemsigtig; ved at betragte det gjennemgaaende Lys i et Prisme,
viser der sig da i Regelen en temmelig smal Lysstribe. Forfatteren har
maalt dens Bredde og søgt at linde dens Afhængighed af Farven og
Pulverets Finhed, uden at det dog har været ham muligt at linde et sim-
pelt Udtryk for denne. Han har endvidere benyttet saadanne Blandinger
til Bestemmelse af liere Stoffers Brydningsforhold. Med Hensyn til Hoved-
hensigten med Opgaven, som var at linde Aarsagen til, at meget line Pul-
vere ikke ville blive gjennemsigtige i Yædsker med samme Brydningsforhold
som Pulverne, har Forfatteren meddelt en Række Iagttagelser, der forklare
Sagen paa en meget naturlig Maade. Han har nemlig viist, at der ikke lin-
der nogen Tilkagekastning Sted ved Grænsen mellem to Yædsker med samme
Brydningsforhold; rystes to saadanne Yædsker sammen, saaledes at den ene
af dem danner smaa Draaber, der svæve i den anden, vil denne »Blanding«
være fuldstændig gjennemsigtig for en bestemt Farve. Det afvigende For-
hold, som Pulvere vise, forklares da ved, at der paa dem dannes et Over-
fladelag af Luft, Fugtighed eller Lignende, der svækker det gjennemgaaende
Lys destomere, jo linere Pulveret er. Skjønt det experimentale Arbejde
ikke er særdeles omfattende, bærer Afhandlingen dog Vidnesbyrd om, at
Forfatteren har været istand til at belyse Spørgsmaalet fra forskjellige Sider,
og det Resultat, han har vundet, synes baado at være vel begrundet og at
give den rigtige Besvarelse af det. * Yi mene derfor, at der er tilstrækkelig
Anledning til at indstille ham til Belønning med Universitetets Guldmedaille.
Den anden Afhandling med Motto: »Kun en alsidig Undersøgelse af
Lysets Egenskaber kan fore til den rette Erkjendelse af dets Natur«, staaer
forsaavidt tilbage for den første Afhandling, som den ikke saa fuldstændigt
gjorRede for Aarsagerne til den manglende Gjennemsigtighed hos de nævnte
Blandinger. Derimod udmærker den sig ved sit rigere Indhold af Maalinger.
Forfatteren har derved paaviist, at Gjennemsigtigheden afhænger af Diffe-
rencen mellem Yædskens og Pulverets Brydningsforhold paa den Maade,
at en positiv Differens giver en større Gjennemsigtighed end en negativ, og
han har givet en Forklaring deraf, som i hvert Fald er meget sandsynlig.
Men navnlig har han maalt Brydningsforholdene for en stor Mængde Stoffer,
for hvilke man ikke har kunnet maale det ved Anvendelse af de ældre
Methoder. Disse Maalinger have selvstændigt Værd, og en videre Udvidelse
og Bearbejdelse af dem synes at være meget ønskelig ved de Bidrag, de
kunne give til Bestemmelse af Refraktionsækvivalcnterne. I Betragtning
heraf og for at tilskynde Forfatteren til at arbejde videre i denne Retning
278
Universitetet 1889—1890.
finde vi Anledning til ogsaa at indstille Forfatteren af denne Afhandling
til Belønning med Universitetets Guldmedaille.
Kjøbenhavn i Marts 1890.
Julius Thomsen.	S. M. Jørgensen.	C. Christiansen.
VIII. Ben naturhistoriske Afhandling. Den under Mærket »xyz« ind-
sendte Besvarelse af den naturhistoriske Prisopgave for 1887—88 omfatter
ca. 130 tætskrevne Sider foruden 2 Oversigtstabeller og en Literaturforteg-
nelse og er ledsaget af en større Række Præparater.
Forfatteren indleder den med den Tilstaaelse, at den kun omfatter den
ene af de i Opgaven nævnte Grupper, nemlig Gravehvepsene. Det var vel
hans Hensigt ogsaa at besvare Prisopgaven for de enlige Biers Vedkom-
mende, og han havde foretaget en betydelig Række Undersøgelser og samlet
Materiale dertil, men Tiden har ikke tilladt ham at ordne og bearbejde
Stoffet. Han betegner derfor selv beskedent sit Arbejde som »et Brudstykke«
en Betegnelse, som vi dog ingenlunde ville gjøre til vor.
Forfatteren gjør dernæst Rede for, at han ikke har kunnet drage sig
til Nytte den i Opgavens Ordlyd antydede Indskrænkning af Arbejdet til de
lier i Landet »almindelige« Arter, eftersom det viste sig, at det netop oftere
var de »sjeldnere« Arter, hvis Livsforhold det lykkedes ham at efterspore,
medens de iøvrigt »almindeligere« Formers Redebygning o. s. v. tildels var
og vedblev at være ukjendt. Han har derfor valgt den Fremgangsmaade:
for alle som danske kjendte Arter af Gravehvepse at oplyse, hvad der, dels
af hans egne Iagttagelser, dels af Literaturen, er ham bekjendt om de bio-
logiske Forhold. Det drejer sig her særligt om Redernes, Gangenes og
Cellernes Anbringelse, Opførelsesmaade, Udstyrelse med Larvefoder af for-
skjellig Art, men dog altid bestaaende af andre Insekter eller af Arachnider,
o. s. v. Redegjørelsen for hver Slægt eller Gruppe indledes som oftest med
en mere eller mindre fyldig Oversigt over eller Drøftelse af de Bygnings-
forhold, som kunne antages at have biologisk Betydning, eller som man i
alt Fald har tillagt en saadan. Bemærkes maa det, at Forfatteren ogsaa
under sin Undersøgelse inddrager de saakaldte Heterogynæ (Mutillidæ,
Scoliadæ), som ellers ikke i Almindelighed regnes til Gravehvepsene. Af-
handlingen slutter med to Oversigter i Tabelform, af hvilke den ene viser,
hvilke Arter og Grupper af Insekter der gjøres til Bytte af de forskjellige
Slægtsgrupper af Gravehvepse, medens den anden viser, hvorledes den for-
skjellige Bygningsmaade og Benyttelse af de naturlige Materialier til Rede-
og Cellebygning — frie Celler af Ler, Celler i Hulrum, Gange i Jord, Sand,
raaddent Ved, tørre Stængler o. s. v. — optræder ikke alene hos de for-
skjellige Slægter og Arter af Gravehvepse, men ogsaa hos de nærstaaende
Grupper, Bier, ægte Hvepse o. s. v.
Forfatteren har aabenbart med stor Flid, Omlm og en Udholdenhed,
der vidner om stor Interesse for Opgaven, forfulgt Livsforholdene hos alle
de danske Gravehvepse, hvis Reder det var lykkedes ham at efterspore;
han røber ved den hele Behandling et godt Blik, en ikke ringe kritisk Sans
og stor Fortrolighed ikke alene med det her omhandlede Afsnit af Entomo-
logien, men ogsaa med adskillige andre, som ved denne Lejlighed vare
uundværlige. Han har oplyst Livsforholdene hos en Række Former, hvor
de hidtil vare ukjendte eller lidet kjendte, og berigtiger ikke faa af de i
Literaturen nedlagte Iagttagelser eller Tydninger. Af særlig Interesse er
det, at han kan tilbagevise et ikke ringe Antal af de Tilfælde, hvor man
havde ment at linde en »Parasitisme« ø: at en Gravehveps, istedetfor at
bygge et Larvebo og udstyre det med Proviant, lagde sit Æg i andre Grave-
hvepses Boer, saavelsom Tydninger af de Bygningsforhold, som man har
ment skulde være Kjendetegn paa en slig »parasitisk« Levemaade. Er Be-
handlingen af Afhandlingens forskjellige Afsnit end maaske noget uligelig,
og bærer Stilen end i nogle Tilfælde Præget af en vis Skyndsomhed, vil
der dog saameget mindre være Grund til at lægge Forfatteren dette videre
til Last, som hans morphologiske og systematiske Drøftelser vel kunne siges
Priskonkurrencer.
279
at gaa udover, hvad der ved Opgavens Ordlyd var fordret, om de end der-
med staa i naturlig Forbindelse.
I Betragtning af, at Besvarelsen af den Del af Opgaven, som Forfatteren
har taget for sig, maa siges at være særdeles tilfredsstillende, og at den,
selv om der er al Grund til at beklage, at Forfatteren ikke har overkommet
at medtage de enlige Bier, i andre Henseender maa siges at have taget
Opgaven med et videre Omfang, end der var fordret, mene vi at burde til-
dele Forfatteren Guldmedaillen og dertil at knytte det Ønske, at han vil
fortsætte sine Undersøgelser og sørge for deres Offentliggjøreise paa pas-
sende Maade.
Kjøbenhavn i Marts 1890.
Fr. Johnstrup.	Chr. Liitken.	Eug. Warming.
De for Aaret 1889—90 udsatte Prisopgaver vare:
1. Theologi. En Undersøgelse af de dogmatiske Bestemmelsers objek-
tive Gyldighed og en Prøvelse af de vigtigste Standpunkter, som have gjort
sig gjældende indenfor det nittende Aarhundredes Theologi med Hensyn til
dette Spørgsmaal. 2. Lovkyndighed. At udvikle, hvilke Kjendsgjerninger
der ved Overdragelse af Løsøre ere bestemmende for Ejendomsrettens Over-
gang til Erhververen efter nordisk og de vigtigste fremmede Lovgivninger.
3. Statsvidenskab. En historisk Fremstilling af den danske økonomiske Li-
teratur i dette Aarhundredes første Halvdel tilligemed en Paavisning af,
hvorledes don er paavirket af den samtidige udenlandske Literatur. 4. Læge-
videnskab. En Fremstilling af den purulente Pleuritis' Pathogenese, der maa
belyses ogsaa ved egne Undersøgelser. 5. Filosofi. Der ønskes en ordnet
Fremstilling og Begrundelse af de vigtigste almene Love for Opdragelsen,
som lade sig udlede af den nyere Psykologi og Ethik. 6. Historie. Statens
Forhold til Kirken i Danmark—Norge i Tiden fra 1536 til 1660. 7. Klas-
sisk Filologi. Der ønskes en dansk Oversættelse med latinsk Fortolkning af
en Bog af Statius' Silvæ eller et lige stort Udvalg af samme Digtsamling.
Statii Silvarum liber unus aut selecta carmina totidem versuum instar
Danice vertantur et iusto commentario enarrentur. 8. Østerlandsk Filologi.
En Fremstilling af Mythen om Vritra efter Mahabhårata. 9. Nordisk Filo-
logi. Literærhistorisk og sproglig Undersøgelse om »Kongespejlet« (konungs
skuggsjå). 10. Romansk Filologi. Helgenlegenderne i den oldfranske Digt-
ning. 11. Mathematik og Astronomi. Betydningen af totale Differential-
ligninger med 3 Variable af første Orden og af første eller anden Grad og
saadanne Ligningers Integration ved to eller en Ligning forklares. De
Ligninger af disse Arter, som i et retvinklet Koordinatsystem fremstille
enten et Komplex af rette Linier af første Orden eller Komplexet af de rette
Linier, som Fladerne
Ax2 -f By2 + Cz2 + K = 0
og Aix2 -f Piy2 4- Ciz2 -f- Ki = 0
skjære i harmonisk forbundne Punktpar, ønskes anvendte dels til Bestem-
melse af Kurver, hvis Tangenter høre til et af disse Komplexer, dels til
Udledelse af geometriske Egenskaber ved Komplexerne. 12. Kemi og Fysik.
Der gives en Oversigt over de Methoder, som i det sidste Decennium ere
blevne foreslaaede og bragte i Anvendelse til Bestemmelse af Molekulernes
relative Vægt. 13. Naturhistorie. Der ønskes en kritisk Vurdering af de til
forskjellige Tider fremsatte Theorier om Oprindelsen til de paa Gangene
forekommende Mineralier og Bjergarter.