Lærerpersonale m. m. 327 rende Prøve, androg om uden yderligere Prøve at blive indskrevet som polyteknisk Examinand, hvilket Andragende paa Grund af lians mindre gode Karakterer i Mathematik og Fransk afsloges. Ligeledes afsloges en Begjæring fra en Examinand, som havde underkastet sig en partiel Examen i Fagene til 1ste Del af polyteknisk Examen for Mekanikere og Ingeniører, om at supplere den med Resten af Fagene til sidstnævnte Examen. Under 9de Juni 1890 gav Ministeriet efter Læreanstaltens Ind- stilling 7 Studerende, som havde bestaaet almindelig Forberedelsesexamen med de to Sprog, Engelsk ogTydsk, Tilladelse til at indstille sig til Lære- anstaltens Adgangsexamen paa Betingelse af, at de inden dennes mundtlige Del bestode en Tillægsprøve i Fransk. B. Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m. m. De i Undervisningsplanen bestemte Forelæsninger over Vand- og Kloak- ledninger blev det overdraget Stadsingeniør Ambt at holde i Foraarshalv- aaret (se Univ. Aarb. f. 1888—89 S. 914). Examinatorierne i uorganisk Kemi bleve for Mekanikernes og Ingeniø- rernes Vedkommende med Ministeriets Tilladelse af 28de December 1889 holdte i Foraarslialvaaret af Laboratoriets Assistent, Gand. mag. & pharm. H. E. Koefoed, som derfor af Kontoen for extraordinære Udgifter erholdt et Honorar af 150 Kr. Ved Hovedexamen i Januar 1890 fungerede Læreanstaltens) tidligere Lærer, Professor Julius Petersen, ligesom i det foregaaende Aar, velvilligen foruden som Censor ogsaa som Examinator i Mathematik, idet 19 Examinan- der, der havde fulgt hans Forelæsninger, havde andraget om at blive exami- nerede af ham, hvilket Ministeriet ifølge Læreanstaltens Indstilling tillod under 4de December 1889. Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Under- visning er bleven benyttet, anføres: I Efteraarshalvaaret 1889 benyttedes Undervisningen af 216 Examinander, 87 andre Deltagere. ialt af 303 Deltagere. I Foraarslialvaaret 1890 benyttedes Undervisningen af 194 Examinander, 82 andre Deltagere. ialt af 276 Deltagere. Af de af Kommunitetets Midler bevilgede Stipendier å 25 Kr. maanedlig, som ved Budgettet for 1890—91 vare blevne forøgede med 3 til 13 Stipendier, tilstodes de 12 Stipendier for 1890—91 til: A. Bjerre, H. I). Engelhardt, H. Jessen Hansen (2 Portioner), Arvid Holm, J. L. Holst, H. V. Jørgensen, Axel Nielsen, J. C. Philip Petersen, H. H. Schmidt, P. H. Tarp og G. R. Ollgaard. 328 Den polytekniske Læreanstalt 1889—1890. Efter endt Examen uddelte Direktøren Præmier å 200 Kr. af det Rønnen kampske Legat til 2 af de dygtigste Kandidater, nemlig C. E. Krarup og A. S. Ostenfeld. — Efterat den i Univ. Aarb. f. 1887—88 (S. 536) omtalte Række sammenlignende Prøver over Styrke og Drøjhed af forskjellige Sorter Byg- ningskalk, som under Ledelse af Docenterne Borch og Gnudtzmann udførtes af Cand. polyt. N. P. Nielsen, i Eoraaret 1889 var afsluttet, foreslog nævnte Docenter, at der skulde foretages en ny Række LTndersøgelser efter en ifølge den indvundne Erfaring noget forandret Fremgangsinaade. Ministeriet bifaldt under 23de Maj s. A. Forslaget, og efterat Kandidat Nielsen var vendt til- bage fra en Studierejse i Udlandet, paabegyndtes Prøverne samme Sommer. Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende: Til den fysiske Samling: et Kohlrausch-Spejlgalvanometer, et fotogra- fisk Apparat med Tilbehør, en Reguleringsmodstand og en Rotationsmaskine; til den teknologiske Samling: en Boremaskine; til Modelsamlingen: Modeller af forskjellig Slags Tagdækning, en Tegning af et Indfyringsapparat og nogle Borde, Montre m. m.; til Samlingen af Landmaalingsinstrumenter: et Stadie med Meterinddeling samt Tegneborde og Stole til det i Univ. Aarb. f. 1888—89 (S. 914) omtalte Lokale i Hjortekjærshuset, til hvis For- syning med Inventarium der extraordinært var bevilget 300 Kr. Af Gaver har Læreanstalten modtaget: til den teknologiske Sam- ling: fra Direktionen for Nationalbanken: endel Gjenstande, saasom ældre Trykplader, Stempler, Punsler m. m. og en Papirform med Vandmærke, Alt henhørende til Fabrikationen af Banksedler; fra Otto & Råben: nogle Silkekokons og Silkeprøver; fra Fabrikejer William Salomonsen: en Samling Prøver af Uld og Klæde paa forskjellige Fabrikationsstadier; fra J. Jørgen- sen & Co. (Cand. polyt. M. A. Hannover): en Samling Træsnit, Clicheer, Bogtrykkertyper m. m.; fra Sir Jacob Behrens & Son i Manchester ved Fabrikant 0. W. Muller: en stor og fuldstændig Samling Prøver af Bomuld paa forskjellige Fabrikationsstadier samt af færdigt Garn; fra Stud. polyt. Dupont: en Kjædestingssymaskine; fra Kjøbenhavns Hesteskofabrik: en Sam- ling Hestesko paa forskjellige Fabrikationsstadier; fra Jernstøberiet Tagens- vej : Prøver af hammerbart Støbejern og Raamaterialier dertil; fra Etatsraad Ferslew: 2 litografiske Sten (en Gravure og et Overtryk) med Aftryk af samme; fra Stud. polyt. Plenge: en lille Model af en Boremaskine; fra Docent Aug. Thomsen: et Par Trykforme til Shawlstrykning; fra Grosserer G. Halberstadt: et bøjeligt Rør; fra Grosserer, Cand. polyt. J. G. Rohde (Baadh & Winthers Eftf.): endel forskjellige Prøvesamlinger; fra Exam. polyt. F. V. Christensen: en Prøve paa Pyrotypi. Den fysiske Samling har fra Søminemester, Cand. mag. H. Jespersen modtaget en Række Bind (1—9) af Journal de Physique. Endvidere har det meteorologiske Institut tilstillet Læreanstalten Fort- sættelsen af flere af dets Publikationer og den tekniske Forening Fortsæt- telsen af nogle Tidsskrifter. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 329 II. Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Elever ere med Hensyn til Forelæsninger og Examina- torier i Kemi, Geognosi og Jordbundslære samt til Øvelserne i organisk Kemi og Mineralogi henviste til Universitetet, og det er kun Antallet af de polytekniske Studerende, der ere anførte som Deltagere i disse Fore- læsninger og Øvelser i nedenfor staaende Fortegnelse. Efteraars Halvaaret 1889. J. F. Johnstrup, Prof. ord., Mineralogi ............... 4 Timer 23 Delt Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord., Indledning til Kemien og Metalloider ....................... 4 52 — L. F. Holmberg, Professor, Jordarbejde (fra 1ste Oktbr.) 3 — 31 — Digebygning ( — ) 3 26 — Examinatorier i Ingeniørfag. 2 11 — Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord., Metallerne .. ........ 2 46 Examinatorier i organisk Kemi............... 2 — 8 — S. C. Borch, teknisk Mekanik (fra 1ste Oktbr.)........ 6 51 — Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord., Integration af Differen- tialligninger, analytisk Rumgeometri og Statik . .. 6 31 — C. Christiansen, Prof. ord., den mekaniske Fysik...... 4 114 — Varmetheori.............. 1 80 - - Dr. P. C. V. Hansen, analytisk Geometri, Differentia- tionsprinciper og Rækker..................... 6 — 89 C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold).... 3 — 20 — (yngre Hold).... 3 67 ,-r- Aug. Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (2den Del).... 3 21 — Examinatorier i uorganisk teknisk Kemi (1ste Del).................................... 1 14 J. E. Gnudtzmann, Examinatorier i Husbygning....... 3 19 J. E. Mørup, Examinatorier i Landmaaling og Nivellering 3 11 H. I. Hannover, den mekaniske Teknologi (3die Del) .. 4 16 — Ch. Ambt, Stadsingeniør, Vand- og Kloakledninger (fra 1ste Oktbr.).................................. 2 — 22 J. F. Johnstrup, Prof. ord., Mineralogi 4 Timer 23 Delt Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord., Indledning til Øvelserne paa Tegnestuen 146 Deltagere. i Læreanstaltens Laboratorium 7G Deltagere, som tilsammen ar- bejdede i 269 Dage å 3 Timer. i Universitetslaboratoriet 5 Deltagere. Mineralogiske Øvelser 23 Deltagere. Fysiske Øvelser 26 Deltagere. Foraars Halvaaret 1890. J. F. Johnstrup, Prof. ord., Jordbundslære......................3 Timer 62 Delt. Geognosi..................................4 — 24 — L. F. Holmberg, Professor, Fundering................................4 — 28 — Vej- og Jernbanebygning 3 — 32 — Universitets Aarbog. 42 330 Den polytekniske Læreanstalt 1889—1890. Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord., organisk Kemi..............3 Timer 8 Delt. Examinatorier i uorga- nisk Kemi........................................................................2 — 19 — - S. C. Borch, Maskinisere (2den Del)....................6 — 47 — Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord., Kinematik, Dynamik og Hydrostatik........................................................6 — 28 — C. Christiansen, Prof. ord., Optik......................................4 — 100 — Dr. P. C. V. Hansen, Ligningernes Theori, Integralreg- ning og Differential- og Integralregningens Anven- delse paa Geometrien................................................6 — 68 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold).... 2 — 15 — (yngre Hold).... 4 — 41 — Aug. Thomsen, organisk teknisk Kemi.................3 — 21 — Examinatorier i uorganisk teknisk Kemi (2den Del)..................................................................1 — 18 J. E. Mørup, Landmaaling og Nivellering........................3 — 24 — H. I. Hannover, den mekaniske Teknologi (1ste Del)... 4 — 107 — H. E. Koefoed, Assistent i Laboratoriet, Examinatorier i uorganisk Kemi for Mekanikere og Ingeniører---- 2 — 39 Øvelser paa Tegnestuen 150 Deltagere. — i Læreanstaltens Laboratorium 118 Deltagere, som tilsammen arbej- dede 342 Dage å 3 Timer. i Universitetslaboratoriet 1 Deltager. Mineralogiske Øvelser 5 Deltagere. Fysiske Øvelser 20 Deltagere. Øvelser i Landmaaling og Nivellering 23 Deltagere. — Foruden Besøg i Fabriker og Værksteder i Kjøbenhavn og nær- meste Omegn foretoges 2 geognostixke Exkursiøner under Professor Jolm- strups Ledelse, en i September med 11 Examinander til Stevns Klint og en i Juni til Bornholm med 37 Examinander og endvidere følgende tekniske Toure: under Docenterne Borchs og Hannovers Ledelse til Malmø den 28de September med 12 Examinander; den 12te Oktober til Søndersø under Ledelse af Docenterne Borch, Thomsen og Hannover med 30 Examinander; til Brede Klædefabrik den 2den November under Docenterne Borchs og Hannovers Ledelse med 12 Examinander; den 16de s. M. til Hellerup Træskofabrik med 15 Examinander under Docent Hannovers Ledelse; til Usserød Klædefabrik den 12te April under Ledelse af Docenterne Borch, Thomsen og Hannover med c. 110 Examinander og endelig den 18de Maj til Kjøbenhavns Søforter med 40 Examinander under Ledelse af Docen- terne Borch øg Hannover samt Docent, Assistent Feilberg (for Professor Holmberg, der var forhindret fra at deltage.) Dagen før Exkursionen til Usserød holdt Oberstlieutenant, F. Wagner et oplysende Foredrag paa Læreanstalten for Deltagerne og var desuden ligesom Ingeniørkapitain P. Hansen saa velvillig at deltage i Touren, og disse Herrer bidroge ined deres specielle Kjendskab til Fabriken betydelig til det gode Udbytte af Besøget der. Afholdte Examina. 331 III. Examina. 1. Afholdte Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1889 have bestaaet Ad- gangsexamen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, der ere blevne indskrevne som polytekniske Examinander. I Januar 1890 indstillede sig til 1ste Del af Examen i Kemi 5, hvoraf 4 fuldendte Prøven, og 33 til 1ste Del af Examen i Mekanik og Ingeniørvæsen, af hvilke 20 fuldendte Prøven; til 2den Del af Examen indstillede sig 6 i Kemi, l i Mekanik og 8 i Ingeniørvæsen. Alle 15 bestode Examen. Desuden have 2 Examinander underkastet sig Examen i enkelte Fag. Resultatet af de afsluttende Prøver for disse 17 sidstnævnte meddeles nedenfor. a. Adgangsexamen i Mathematik. Sommeren 1889. Følgende 32 have bestaaet Examen (48 havde indstillet sig): Agerskov, Frederik Severin. Andersen, Jens Peter. Berggreen, Gottfred Herman. Bertelsen, Niels Peder John. Brøchner-Larsen, Aage Sophus. Engholm, Oscar. Feilberg, Nicolai Laurentius. Fledelius, Emanuel Nansen. Fries, Aage Christian Ludvig. Grønbech, Herman Christian. Hansen, Peter Valdemar. Hansen, Julius Theodor Philip. Jacobsen, Hans Olaus. Knudsen, Hans Peter. Krese-Andersen, Adolph. Larsen, Rasmus Peder Christian. Laursen, Laurs Eberhardt. Møller, Kristen. Nielsen, Carl Villiam. Nielsen, Jens Peter Laurits Valentin. Nielsen, Jørgen Kristian. Nielsen, Niels Marius. Nyrop, Michael Jens Flemming. Petersen, Axel Leonard Laurits. Porst, Christian Edvard Gustav. Rasmussen, Niels. Ring, Volmer Rise. Spangenberg, Jens Peter. Strøyberg, Viggo. Stub, Christian Engelstoft. Tuxen, Johan Frederik Holger. Ursin, Georg Frederik. I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 23 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, indskrevne som Examinander: Dibbern, Christian Fritz Theobald. Doberck, Vilhelmine Anna Augusta. Fenger, Peter Andreas. Fich, Albert Georg. Helms, Holger. Hertz, Alfred Abraham. Holm, Johannes Sofus. Holst, Helge. Jakobsen, Lauritz Jacob. Jørgensen, Adolf Frederik. Jørgensen, Einar. Kjeldsen, Ivar Bjerregaard. Krause, Johan Vilhelm. Madsen, Rudolf Christian Thorning. Mathiesen, Niels Theodor. Nielsen, Vilhelm Ferdinand. Pedersen, Peder Anders. Petersen, Jørgen Christopher Viggo Carl. Steenberg, Jørgen Christian Marius. Stolpe, Vilhelm Jacob Nicolai. Thomsen, Axel. Unmack, Holger. Valentiner, Christian Ulrich. 42* 332 Den polytekniske Læreanstalt 1889 —1890. b. Examm for Kemikere. Examinationsfag. Biicli, Niels Christian Købke, Student 1882, Filosofisk Prøve 1883, Examinand 1883, 1ste Del af Examen 1888. Hansen, Axel Ludvig, Land- brugskandidat og Examinand 1886, 1ste Del af Exa- men 1889. Holten, Knud, Student 1884, Filosofisk Prøve 1885, Examinand 1885, 1ste Del af Examen 1889 Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus......... ug. ug mg. Tegning.................... ........ ug. ug mg. Udkast til et Fabrikanlæg udiørt i Kursus mg. mg. mg. Tilvirkning af et uorganisk Stof........ mg. mg mg. Tilvirkning af et organisk Stot........ mg. godt. ug. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne.................. godt. mg. godt. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne................... tg- godt. mg. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne .................. ug. godt. godt. Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi...................... godt. mg. mg. Mekanisk Fysik og Optik .............. mg. mg. mg. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet .. mg. tg- godt ug. ug. godt. godt. godt. mg. godt. mg. ug. godt. godt ug- Orden med skriftlige Arbejder ved 1ste Del af Examen................. mg. ug. mg. Orden med skriftlige Arbejder ved 2den mg. ug. mg. Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi ..................... mg. tg. ug. Organisk Kemi....................... godt. godt. ug. Mekanisk Fysik og Optik............. mg. tg- godt Varmelære, Magnetisme og Elektricitet .. mg. godt. mg. Mathematik ....... ............... ug. ug. mg. Mineralogi og Geognosi.............. godt. tg- ug- Botanik. . ............................. godt. *) ug Zoologi............................. godt. godt. mg. Analytisk Kemi................ ....... mg godt. mg. Uorganisk teknisk Kemi................ godt. godt. ug. Organisk teknisk Kemi................ godt godt. mg. Teknologi ............................ mg. mg. ug. Maskinlære .......................... mg. mg. ug. Hovedkarakter... 2den 2den 1ste Karakter. Karakter. Karakter. *) Fritaget ved Ministeriets Resolution af 21de Marts 1887. *) Fritaget ved Ministeriets Resolution af 21de Marts 1887. Afholdte Examina. 333 Examinationsfag. Neuhaus, Viggo Jessen, Axel Hans, Christian, Cand. Examinand 1885, pharm. og Exami- lste Del af Exa- men 1889 nand 1886, 1ste Del af Examen 1889. Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus .... . Tegning........................... Udkast til et Fabrikanlæg udført i Kursus Tilvirkning af et uorganisk Stof........ Tilvirkning af et organisk Stof.......... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uor- ganisk Æmne.................... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et orga- nisk Æmne.................... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne.................. Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi..................... Mekanisk Fysik og Optik ............. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.. Mathematik......................... Uorganisk teknisk Kemi.............. Organisk teknisk Kemi............... Teknologi......................... Orden med skriftlige Arbejder ved 1ste Del af Examen....... ... ...... Orden med skriftlige Arbejder ved 2den Del af Examen..................... Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi.... .............. Organisk Kemi.................... Mekanisk Fysik og Optik......... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet Mathematik....................... Mineralogi og Geognosi.............. Botanik........................ Zoologi............. ............... Analytisk Kemi..................... Uorganisk teknisk Kemi.............. Organisk teknisk Kemi............... Teknologi........................... Maskinlære........................ Hovedkarakter ug. ug. mg. mg. ug. ug. tg- godt. godt godt. mdl godt. tg- godt. mg. ug. ug. godt. godt. mg. godt godt. ug. godt. godt. godt. godt. godt. ug. mg. 2den Karakter. ug. mg. godt. ug. ug. ug godt, ug. mg. tg- mdl. godt. mg. mg. godt mg. ug. ug. ug. mg. godt. mg. godt. *) mg. ug. mg. godt. mg. ug. 2den Karakter. *) Fritaget ved Ministeriets Resolution af 17de Februar 1887. 334 Den polytekniske Læreanstalt 1889—1890. c. Examen for Mekanikere. Eiaminationsfag. Friis, Ludvig Christian, Examinand 1884, 1ste Del af Examen 1888 Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus.................. ............ Croquis udført i Kursus... .................................. Udkast til et Maskinanlæg udført i Kursus................... Tegning til dette Arbejde og af en Maskine................... Udkast til et Maskinanlæg................................. mg. mg. mg. godt. mg. mg. Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning . . . Analytisk Geometri ............................... ........ Rationel Mekanik........ ................................ Deskriptiv Geometri......................................... Mekanisk Fysik og Optik ................................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet........................ Uorganisk Kemi.............................................. Maskinlære ............................................... Teknisk Mekanik . ........... ........................... Teknologi................................................. Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del ........... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del .......... mg. godt. tg- mg. godt, mg. godt. ug- mg. mg. mg. mg. Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning ...... Analytisk Geometri og rationel Mekanik....... .......... Mekanisk Fysik og Optik........................ ........... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet............... ... ..... Jordbundslære ......... ........................ ......... Læren om Kraft- og Arbejdsmaskiner......................... Læren om Maskindele....................................... Teknisk Mekanik.......................................... Teknologi............. .. .............................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi.................. tg- godt. mg. godt. godt. tg- godt. mg mg mg. mg. godt. Hovedkarakter. . 2den Karakter. Afholdte Examina. 335 d. Examen for Ingeniører. Examinationsfag. C'ortes, Carl Oscar, Student 1882, indskre- ven som Exa- minand 1884, 1ste Del af Examen 1887. Friis, Johannes, Examinandl884, 1ste Del af Examen 1888. Hildebrandt, Alfred Johannes Theodor, Exa- minand 1885, 1ste Del af Examen 1888. Hoff, Oluf Pliilil> Valentin, Examinand (Student) 1883, 1ste Del af Examen 1889. Praktisk Prøve. (Prøvetegninger .................. mg. mg. mg. Ug. Croquis. ........................ mg. mg. ug. Ug. rbejder Opmaaling ..................... mg. ug. mg. mg. Nivellement..................... ug. ug. mg. mg dførte Vej- ojj Jernbaneprojekt.......... mg. mg. godt. mg Broprojekt....................... godt. mg. godt. mg. i Vandbygningsprojekt...... ..... godt. mg. godt. godt. Udkast til et Maskinanlæg........ mg. mg. godt. godt. ursus. Projekt til en mindre borgerlig godt. Bygning ................ mg. ug. mg. Tegning til de ovennævnte Opgaver. mg. ug. »g- ug. ojekt til et Ingeniørarbejde................ godt. godt godt. godt. gning til denne Opgave................. ug. ug- ug. ug- Skriftlig Prøve. ikker, Ligningers Tlieori, Dilferential- og Integralregning......................... godt. ug. ug. godt. alytisk Geometri....................... mg. ug. godt tg- tionel Mekanik.......................... godt tg- tg- tg- skriptiv Geometri....... ... ........ tg- ug. ug. godt. kanisk Fysik og Optik.................. mg. godt. mg. mg. rmelære Magnetisme og Elektricitet....... mg. godt. mg. tg- rganisk Kemi........................ godt. tg mg. godt. ndering af Bygningsværker, Jordarbejde, vej-, Jernbane- og Brobygning ..... ...... godt. mg. godt. godt. ndløbsregulering og Kanalbygning, Vanding )g Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Tavnebygnin«?............................ godt. godt. godt. godt. .skinlære....................... ........ mg. mg. godt. mg. knisk Mekanik ........................ godt. mg ug. godt. ien med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del ug. mg. ug. mg. ien med skriftlige Arbejder ved Examens Jden Del........................... .... mg. godt. mg. mg Mundtlig Prøve. :kkrr, Ligningers Theori, Differential- og ntegralregning........... . ............. mg. mg. ug. tg- alytisk Geometri og rationel Mekanik ..... mg. ug. mg- tg- tg- skriptiv Geometri...................... godt. mg. godt. kanisk Fysik og Optik ............... ... mg. godt. mg. godt. rmelære Magnetisme og Elektricitet....... godt. godt. godt. tg- rganisk Kemi.......................... . tg- godt. godt. tg dbundslære............................. mg. mg. godt. godt. ndering af Bygningsværker, Jordarbejde, ► ej-, Jernbane- og Brobygning........... godt. godt. tg mg. ndløbsregulering og Kanalbygning, Vanding >g Udtørring af Landdistrikter, Dige- og iavnebygning. ... .. ........... godt. mg godt. mg. maaling og Nivellering................. ug. godt. godt. ug. skinlære............ tg- mg. ug. mg. knisk Mekanik .......................... mg. mg. mg. mg snologi. godt. ug. mg ug. rgani9k teknisk Kemi med organisk Kemi. tg- tg- godt. mg. Hovedkarakter . 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 2den Karakter. 336 Den polytekniske Læreanstalt 1889—1890. Examinationsfag. Krarup, Chri- stian Emil, Examinandl882, 1ste Del af Exanien 1886. Ostenfeld, Asgar Skov- gaard, Student 1884, Exami- nand 1885, 1ste Del af Examen 1888 Rnmmeskov, Christian Albert, Examinand 1884, 1ste Del af Examen Praktisk Prøve. Prøvetegninger................... Croquis...................... Arbejder Opmaaling.................. .... Nivellement.................... udførte Vej- og Jernbaneprojekt ......... Broprojekt.................. i Yandbygningsprojekt ......... Udkast til et Maskinanlæg...... Kursus. Projekt til en mindre borgerlig Bygning...................... Tegning til de ovennævnte Opgaver Projekt til et Ingeniørarbejde............... Tegning til denne Opgave.................. Skriftlig Prøve. Hækker, Ligningers Theori, Differeiitial- og Integralregning. ....................... Analytisk Geometri....................... Rationel Mekanik......................... Deskriptiv Geometri...................... Mekanisk Fysik og Optik .................. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet..... Uorganisk Kemi......................... Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej-, Jernbane- og Brobygning.......... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning......................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik....................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del.......................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del.............................. Mundtlig Prøve Rækker, Ligningers Theori, Differential- og Inte- gralregning ............. .............. Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri.................... Mekanisk Fysik og Optik ............... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi.......................... Jordbundslære ............................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- Jernbane- og Brobygning ........... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning................. ........ Opmaaling og Nivellering.................. Maskinlære............................... Teknisk Mekanik ........................ Teknologi.............................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi... Hovedkarakter... ug. mg. mg. "g- mg. godt godt. ug. ug. ug- mg. ug. ug godt. ug- ug. ug- ug. mg. godt. godt. ug. ug ug. mg. mg. mg. mg. ug. ug. mg. ug. mg. mg. ug. ug. ug. ug. ug. 1ste Karakter. mg ug ug ug mg ug mg ug ug ug mg ug ug Ug Ug ug ug Ug Ug ug. mg. ug- ug. ug- mg. ug. ug. ug. ug- ug. ug. mg. ug- ug. ug. ug. ug. ug. ug. 1ste Karakt, med Udmærkelse. mg. mg. mg. godt. godt. tg- godt. mg. godt. godt. tg- mg. mg. ug. mg. mg. mg. godt. mg. mg. mg. ug. ug- rog, mg. ug mg ug mg mg ug, tg- godt. mg. ug ug. ug. ug. mg. 1ste Karakter. Afholdte Examina. e. Partiel Examen. 337 Examinationsfag. (iuldhnindsou, Niels, Student 1885, Filosofisk Prøve 1886, Examinand 1888. Thomsen, William Gordon, Exan>i- nand 1886. Praktisk Prøve. Prøvetegninger udførte i Kursus. Croquis udførte i Kursus...... Skriftlig Prøve. Rækker, Ligningers Tlieori, Differential- og Integral- regning ...................... ................ Analytisk Geometri............................... Rationel Mekanik............................. Mekanisk Fysik og Optik............................ Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.............. Uorganisk Kemi.............................. Orden med skriftlige Arbejder..................... Mundtlig Prøve. Rækker, Ligningers Tlieori, Differential- og Integral- regning ...................................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik............ Mekanisk Fysik og Optik....................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet.............. Uorganisk Kemi.................................... ug. godt. godt. tg- mg. tg- mg. mg. ug. godt. godt. godt. mg. mg. tg- godt. godt. tg- mg. mg. tg- tg- godt, 2. Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver ved polytek- niske Examina. Ved 1ste Del af Examen for Kemikere. Tegning: Et Apparat bestaaende af 2 Sæt Møllevinger til at vise Luftmodstand. Et Apparat bestaaende af en fast Magnet og en bevægelig Strømleder. Et Vægtstangsapparat med Tridse og Lodder. Kemi: Aldehyder og Ketoner; deres almindelige kemiske Egenskaber. Mekanisk Eysik og Optik: Bestemmelse af Legemers Brydningsforhold. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: Smeltning. Mathematik: Man skal integrere Differentialligningen saaledes, at man finder baade det fuldstændige Integral og de partikulære Opløsninger (singulære Integraler). Hvilken Slags Kurver fremstiller det fuldstændige Integral, idet x og y ere retvinklede Koordinater, og hvorledes ere de beliggende i Forhold til Koordinatsystemet og til de ved de parti- kulære Opløsninger (singulære Integraler) fremstillede Kurver? Universitets Aarbog. 43 338 Don polytekniske Læreanstalt 1889-—1890. Ved 2den Del af Examen for Kemikere. Tilvirkning af et uorganisk Stof: 1. Baryumdithionat af 100 Gr. Brun- sten. 2. Kaliumpermanganat af 100 Gr. Brunsten. 3. Fosforoxyklorid af 150 Gr. Fosfortriklorid. 4. Rent Baryumkarbonat af 200 Gr. Witherit. 5. Mangankarbonat af 150 Gr. Brunsten. 6. Kromoxyklorid (CrChClz) af 200 Gr. Kaliumdikromat. Tilvirkning af et organisk Stof: 1. Diæthvlæther af 1 Liter Alkohol, 90 pCt. 2. Urinstof af 100 Gr. Cyankalium. 3. Myresyre af 300 Gr. Oxalsyre. 4. Oxalsyre-Diætliylætlier af 50 Gr. Oxalsyre. 5. Oxalsyre af 300 Gr. Sukker. 6. Nitrobenzol af 50 Gr. Benzol. Kvalitativ kemisk Undersøgelse a| et uorganisk Æmne: 1. Kryolith og fosforsur Kalk. 2. Kromjernsten og lidt Stilbit. 3. Jodbly, Klorbly, Jod- sur Baryt og fosforsur Magnesia-Ammoniak. 4. Asbolit og lidt Kobberilte (med svage Spor af Natron og Svovlsyre). 5. Fluorsilicium-Kalium, svovl- sur Baryt, svovlsurt Strontian og lidt Kalialun med Spor af Saltsyre og lidt Vand. 6. Mussivguld, Cinnober, Svovlantimon, Svovlarsen, Svovlbly, Vand og Spor af Jern. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne: 1. Eddikesurt, benzoesurt og vinsurt Blyilte. 2. Stearinsyre, Gallussyre og Vinsyre. 3. Al- bumin, Arabin og eddikesurt Morfin. 4. Brækvinsten, Syresalt og Stivelse. 5. Oxalsurt og vinsurt Jernforilte og svovlsur Kinin. 6. Rørsukker, vinsur og citronsur Kalk. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Bestem- melse af Bly i en Legering af Sølv, Bly, Zink og Nikkel. 2. Bestemmelse af Svovl (med Kaliumklorat og Salpetersyre) i en Blanding, der af Metaller indeholder Kobber, Jern og Zink som væsentlige Bestanddele. 3. Elemen- tæranalyse af et kvælstoffrit organisk Stof, som af uorganiske Bestanddele kun indeholder Kobber og Jern. 4. Bestemmelse af Lerjord i et inde- komponibelt Silikat, som desuden indeholder Kalk og Alkalier. 5. Der til- beredes og afleveres 2 Liter af en Oplosning af Kaliumpermanganat, som indeholder 4—5 Gr. Salt pr. Liter, og hvis Titer er funden ved Indstilling paa reduceret Jernklorid. Ved Hjælp af Permanganatopløsningen bestemmes Jernmængden i en medfølgende Blanding af Jernalun og Aluminiumsulfat. Manganopløsningens Titer angives. 6. Bestemmelse af Fosforsyreanhydrid (efter Molybdænmetlioden) i en Blanding, som blandt Andet indeholder Kalk, Magnesia og Kulsyre. Uorganisk teknisk Kemi: Fabrikation af Alun og svovlsur Lerjord. Organisk teknisk Kemi: Fabrikation af Hvedestivelse. Teknologi: Svejsning og Lodning. Ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. Mathematik: I. 1) Man skal linde de Værdier af x, y, z, som gjøre Funktionen x v z u = — + f f — abc til et Maximum eller et Minimum, idet -y2 -IT 2 7 2 —.4-3- + — = i- a2 b2 c2 2) Differentialligningen: (cos x—1) 4- (sin x -f sin 2x) ^ 4- (cos 2x — sin x — cos x) y «= 0. dx2 dx har det partikulære Integral y = ex. Find det fuldstændige Integral. Find det fuldstændige Integral til Differentialligningen (cos x—1)'[ ^ -f- (sin x -f- sin 2x)yy -f- (cos 2x — sin x — cos x) y = ex (cos x — 1). vlX~ U.A Afholdte Examina. 339 II. Fra de retvinklede Koordinaters Begyndelsespunkt fældes vinkel- rette Linier ned paa alle Tangentplaner til Fladen ?! +1 _ .....(1) a2 b2 c w Man skal finde det geometriske Sted for de Vinkelrettes Skjæringspunkter med Tangentplanerne (Fodpunktfladen). I det specielle Tilfælde, hvor a = b = 7, c = -5- 21, søges det Vo- lumen, som ligger mellem Fodpunktfladen, Planet 7 Z 6 og Cylindren x2 -f- y2 = 6. (Tilnærmet Beregning ved Logarithmer af den for Voluminet fundne iria- tionale Størrelse forlanges ikke). Naar c i (1) er en variabel Størrelse, hvorved (1) bestemmer et System af Flader, skal man finde et System af Kurver, som hver især skjære samt- lige Flader (1) under en ret Vinkel. III. Et materielt System bestaaer af n materielle Partikler med givne Masser i samme Plan, xy-Planen (retvinklede Koordinater). Partiklerne ere i fast Forbindelse med hverandre; Systemet kan frit bevæge sig i sin egen Plan. Systemets Partikler tiltrækkes til Begyndelsespunktet med Kræfter, som ere proportionale med Masserne og med Afstandene. (For Enhed af Masse og Enhed af Afstand er Kraften /lr). Ved Bevægelsens Begyndelse befinder Tyngdepunktet sig i Abscisseaxen i Afstanden a fra Begyndelses- punktet og faaer meddelt Hastigheden V0 vinkelrelret paa Abscisseaxen. Samtidig meddeler man hele Systemet Vinkelhastigheden k om Tyngde- punktet. Find Tyngdepunktets Bevægelse og Systemets Rotation om Tyngde- punktet. Deskriptiv Geometri: En Keglesnitsflade er given ved en paa Fladen liggende Ellipse E (hvis lodrette Billede er en ret Linie, og hvis vandrette Billede er en Cirkel) og Ellipseplanens Pol e (i en Frontplan gjennem E's Centrum) samt et Punkt p paa Fladen (ikke i den nævnte Frontplan). Man skal bestemme Fladens Toppunkter. Kemi: Metalloidernes (iltfrie) Brintforbindelser. Mekanisk Fysik og Optik. ) Som ved første Del af Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. \ Examen for Kemikere. Ved 2den Del af Examen for Mekanikere. Maskinanlæg: Til Indblæsning af Luft i en Ovn skal der benyttes en Centrifugalblæser, drevet ved Vandkraft. Der kan nemlig paa et Vand- løb disponeres over et Fald paa 10 Fods Højde. Den Luftmængde, som ønskes indblæst i Ledningen, er, maalt ved Atmosfærens Spænding, 80 Kubikfod pr. Sekund, og der skal meddeles den indblæste Luftmængde et Overtryk, svarende til en Vandsøjle paa 3" Højde. Den fornødne Vand- føring kan paaregnes at være tilstede. Der ønskes Konstruktionen af det fornødne Maskineri. Den foreløbige Besvarelse, som afgives den første Dag, skal indeholde motiveret Valg af Motor, Beregning af den fornødne Vandmængde og en Skizze, som i Hovedtrækkene viser, hvorledes Opstillingen er tænkt. Den endelige Besvarelse skal indeholde fuldstændig Beregning af Motor og Blæser, deres Opstilling og Arbejdets Overføring fra Motor til Blæser. Besvarelsen maa være ledsaget af de fornødne Tegninger. Maskinisere: At vise, hvorledes Bevægelse kan overføres mellem 2 Axler ved Hjælp af Remskiver og Rem. Navnlig ønskes udviklet, hvorledes Remmens Dimensioner og Skivernes Form bestemmes, samt hvilke Fordrin- ger der maa stilles til Skivernes indbyrdes Beliggenhed, for at Remmen ikke skal falde af. 43* 340 Den polytekniske Læreanstalt 1889—1890. Teknisk Mekanik: Et Prisme paavirkes til Sammentrykning af en Kraft efter Længderetningen. Der ønskes en Fremstilling af, hvorledes dets Dimensioner bestemmes efter Styrkehensynet. Teknologi: Som ved 2den Del af Examen for Kemikere. Ved 2den Del af Examen for Ingeniører. T^'knisk^lekanik • } ^om ve(* 2c*øn ^ Examen for Mekanikere. Vejbygning etc.: Fundering af Sænkebrønde. Vandbygning: Den ved LTdtørringsarbejder forekommende Bortskaffelse af det fremmede Vand. Projekt til et Ingeniørarbejde: Ved Fiskerlejet Liseleje, der ligger paa Sjællands Nordkyst ca. 1 Mil øst for Spotsbjerg, antages der at skulle anlægges en Fiskerhavn. En saadan maa ikke blot kunne optage samtlige i Liseleje hjemmehørende Baade, men ogsaa Baade fra de andre Fiskerlejer vest for Gilbjerghoved, hvilke sandsynligvis ofte ville søge den nye Havn, naar de paa deres Udflugter i Kattegattet overraskes af stormfuldt Vejrlig. Ved denne Kyst liskes der nu fornemmelig Sild, og derved benyttes Baade, som for det Meste have en Længde af 18 til 20 Fod, en Bredde af ca. 10 Fod og et Dybgaaende med Ladning af 4 til 5 Fod. Af disse Baade maa Havnen derfor paa engang kunne optage et halvt Hundrede, og Halv- delen heraf maa kunne lægge til ved Steder, hvor deres Ladning bekvemt kan bringes i Land. Men en Havn ved Liseleje vil utvivlsomt give Stødet til, at man ogsaa begynder at drive Storfiskeri, og den maa derfor tillige kunne optage nogle af de derved benyttede større Fartøjer, som antages at faae et Dybgaaende af 8 til 9 Fod. Opgaven er at udarbejde Projekt til en Fiskerhavn ved Liseleje, der kan fyldestgjøre de nævnte Krav. Til Brug ved Udarbejdelsen medfølger et Opmaalingskort over det paagjældende Kystparti med Højde- og Dybdekurver samt Søkortet »Katte- gattet« i det fornødne Antal Exemplarer. Den Sandflugt, som i tidligere Tid har hærget en Del af den sjæl- landske Nordkyst, er som bekjendt nu fuldstændig dæmpet. Den har iøvrigt ingensinde været betydelig ved Liseleje. Opmaalingskortet viser, at Vand- dybden ved Liseleje tiltager temmelig jevnt, men langsomt udefter. Om Forholdene med Hensyn til Sandvandring ere gunstigere her, end de have viist sig at være øst for Gilbjerghoved, maa ansees for tvivlsomt. Man bør vist gaa ud fra, at der ogsaa vest for Gilbjerghoved findes Kyststrønnne, som under stærk paalands Vind kunne blive sandførende. Grunden er op- givet at bestaa af Sand, men dette danner næppe noget mægtigt Lag. Under Sandet antages der at være Sand og Grus med Ler. Besvarelsen deler sig i en foreløbig og en endelig. Den foreløbige Besvarelse skal give en motiveret Fremstilling af de Værker, den nye Havn antagelig vil behøve for at kunnne svare til sin Hensigt. De skulle alle være afsatte i deres Grundtræk med røde Linier paa Opmaalingskortet, der skal følge tilbage med og tjene som oplysende Bilag til denne Del af Besvarelsen. Den endelige Besvarelse skal give saa mange af Havneværkernes Detailler, som fordres til en fuldstændig Redegjørelse af de valgte Kon- struktioner, være ledsaget af de fornødne og oplysende Tegninger og af et kalkulatorisk Overslag over samtlige Udgifter ved hele Havneanlæget. Den foreløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den ende- lige Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes. Forsaavidt de medfølgende Kort ikke maatte give alle ønskede Op- lysninger, er det tilladt at gjøre rimelige Forudsætninger. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. 341 Ved de partielle Examina. De skriftlige Opgaver ved de partielle Examina vare de samme, som for livert Fags Vedkommende ere anførte ved 1ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. IV. Læreanstaltens Benyttelse til Afgivelse af Betænkninger. I 1889 liar Læreanstalten modtaget fra forskjellige Autoriteter 654 Sager til Betænkning, af hvilke de af Indenrigsministeriet begjærede Betænk- ninger over Ansøgninger om Eneret udgjorde 651. Af den sidstnævnte Slags Sager ere desuden 139 indkomne til fornyet Erklæring.