Universitetsbygningens Forskjønnelse
931
saaledes, at dette ikke burde ske ved Udbetaling af en Kapital, men paa den
Maade, at der under den sædvanlige Forudsætning for Understøttelser, nemlig
at den Paagjældende har Ophold lier i Landet, burde søges tillagt hver af
Xylograf A. Flinchs Sønnedøttre, Ingeborg og Yvonne Flinch, en Understøttelse
af 200 Kr. aarlig til deres fyldte 18de Aar, fra 1ste April 1888 at regne.
Konsistorium tiltraadte i Skrivelse af 14de Marts 1889 Almanakkomiteens Ind-
stilling, hvorefter der ved Behandlingen af Forslaget om Tillægsbevilling for
1888—89 blev stillet Forslag herom. Da dette Forslag ikke kom til Forhand-
ling i Landstinget, blev der ved Ministeriets Skrivelse af 27de April 1889
meddelt Tilladelse til, at Understøttelserne udbetaltes paa forventet Tillægs-
bevilling for 1889—90, fra 1ste April 1888 at regne. Da det senere oplystes,
at Ingeborg Flinch var født i November 1870, udbetaltes Understøttelsen til
hende kun til November 1888 inkl.
B, Enkelte Foranstaltninger.
1- Universiteis'bygnirigens Forskjønnelse.
I Univ. Aarb. f. 1884 - 85 S. 253 - 55 er meddelt de Forhandlinger,
der i 1883 og 1884 førtes angaaende Fuldstændiggjørelsen af Dekorationen i
Universitetets Festsal og som førte til, at der, efterat Sagen havde været fore-
lagt Kigsdagen, paa Kirke- og Undervisningsministeriets Budget for 1887 — 88
blev optaget et Beløb af 11000 Kr., nemlig 9000 Kr. til Udførelsen af et
Maleri og 2000 Kr. til Konkurrencen om et Maleri.
Etatsraad C. Bloch havde, som 1. c. meddelt, paataget sig at udføre
Maleriet »Biskop Brochmand, der under et Besøg af Frederik III. i hans Hjem
anbefaler den unge Schumacher til denne.« Dette Maleri blev udført i Sommeren
1888 og afleveret i September s. A. Det til Udførelsen for Finansaaret 1887 — 88
bevilgede Beløb blev udbetalt paa forventet Tillægsbevilling for Finansaaret
1888—89.
Under 18de April 1887 meddelte Ministeriet Konsistorium, at der ikke
havdes Noget at erindre mod det af Konsistorium i 1884 fremsendte Forslag
til Indbydelse til en Konkurrence om Udførelsen af et Maleri i Festsalen, og
udbad sig Oplysning om, hvorledes Bedømmelseskomiteen tænktes sammensat.
Konsistorium tilskrev derefter under 23de Maj s A Ministeriet, at Konsistorium
efter Samraad med det i sin Tid nedsatte Udvalg havde tænkt sig Komiteen
sammensat af 5 Medlemmer, hvortil Konsistorium, under Forudsætning af at
Kirke- og Undervisningsministeren vilde indtræde som Formand i Komiteen,
foreslog Kunstnerne, Etatsraad C. Bloch og Professor Vermehren, samt Univer-
sitetslærerne, Professor, Dr. pliil. Ussing og Docent, Dr. phil. Jul. Lange.
Konsistorium tilføjede, at det Billede, som formentes først at maatte ønskes
udført og som altsaa skulde være Gjenstand for den første Konkurrence, var:
»Et Optrin af de kjøbenhavnske Studenters og Professorers Deltagelse i Hoved-
stadens Forsvar under Belejringen 1658 59.« Ministeriet bifaldt i Skrivelse
af 6te Juni 1887 denne Sammensætning af Bedømmelseskomiteen, hvorefter der
116*
Økonomiske Anliggender 1888—1889.
under Mie August s. A. af denne Komité udstedtes følgende Indbydelse til
Konkurrence:
»Ved Dekorationen af Universitetets Festsal bestemtes 7 store Felter til
at udfyldes med historiske Malerier. I tre af dem, paa den af Salens lange
Vægge, som vender mod Vinduerne, liave Malerne V. Marstrand og 0. Bloch
fremstillet Optrin af dansk Videnskabeligheds og Aandslivs Historie, nemlig
]) Universitetets Stiftelse af Kong Christian den Første, 2) Hans Tavsen, som
tager Biskop Joakim Rønnow i Beskyttelse, og 3) Tycho Brahe, som paa Hveen
modtager Besøg af Kong Jakob af Skotland.
Endnu staa lire Felter tomme, nemlig to paa enhver af Salens korte
Va'gge, hvert 7 Alen højt, 6Vs Alen bredt. I dem ønsker Universitetet udført
Malerier, som kunne fuldende Salens Udsmykning i lignende Aand, hvori den
er begyndt, og Konsistorium har dertil valgt følgende Æmner:
Paa den ene Væg:
1. Modtagelsen paa Eandingsbroen af de norske og svenske Naturforskere ved
det nordiske Naturforskermøde 1840 i Kjobenhavn.
12. Et Optrin af de kjøbenhavnske Studenters og Professorers Deltagelse i
Hovedstadens Forsvar under Belejringen 1658—59. Kunstneren vil f. Ex.
kunne fremstille dem paa Marche gjennem Gaderne eller paa Vagt paa
Volden eller ved IJ. Chr. (iyldenloves Udfald mod Fjenden. Det fremstillede
Optrin maa foregaa ved Dagens Lys.
Paa den anden Va>g:
3.	Biskop Brochmand, der under et Besøg af Frederik III. i hans Hjem an-
befaler den unge Peder Schumacher til denne.
4.	Holberg, som overværer Indstuderingen af den politiske Kandestøber.
Danske Kunstnere indbydes nu herved til en Konkurrence om
det andet af de fire Malerier:
„El Optrin af de kjøbenhavnske Studenters og Professorers Deltagelse o.s.v."
Angaaende Konkurrencen og Arbejdets Udførelse fastsættes følgende
nærmere Bestemmelser:
a.	Konkursarbejderne indsendes til Universitetet senest Aarsdagen efter denne
Indbydelses Datum, altsaa den 3die August 1888. Efter denne Dag mod-
tages intet Konkursarbejde.
b.	Der indsendes:
1.	En Farveskizze til hele Maleriet, 3 Fod høj.
2.	En af de vigtigste Forgrundsfigurers Hoved (med nærmeste Omgivelser),
malet i den Størrelse, det paa Billedet skal have, og behandlet
omtrent saaledes, som Maleren paatænker at udføre det paa selve
Billedet.
c.	Konkursarbejderne udstilles for Publikum mindst i et Tidsrum af 14 Dage,
førend de bedømmes.
d.	Bedømmelsen foretages af undertegnede Komité.
Universitetsbygningens Forskjønnelse.
933
e.	Der kan tilkjendes to Præmier, hver paa 1000 Kr., for anerkjendelses-
værdige Løsninger af Opgaven. Ved at modtage en Præmie forpligter
Kunstneren sig til, efter Universitetets Fordring, at paatage sig Udførelsen
af det store Maleri.
f.	Naar, som det maa forventes, Konkurrencen giver Udsigt til en Løsning
af Opgaven, der kan blive til Prydelse for Universitetet, opfordres den
Kunstner, hvis Konkursarbejder skjønnes at være de bedste, til at udfore
Maleriet paa den Plads, som Universitetet bestemmer. Det skal være
færdigt højst to Aar efter Konkursarbejdernes Bedømmelse.
g.	Maleriet udføres i Oliefarve paa Muren. Omkostningerne ved Præpara-
tionen af Grunden og ved Stillads afholdes af Universitetet.
h.	Efter Billedets Udførelse udbetales der Kunstneren 8000 Kr.«
I Henhold til denne Indbydelse indkom Konkursarbejder fra følgende
Kunstnere: H. Nic. Hansen, F. C. Lund, Vilh. Rosenstand, C. H. F. Schmidt,
Willumsen og Kr. Zahrtmann. Efterat Arbejderne havde været udstillede for
Publikum, meddelte Bedømmelseskomiteen i Skrivelse af 21de September 1888,
at den i et den 18de s. M. holdt Møde havde vedtaget, at tilkjende Malerne
Vilh. Rosenstand og Kr. Zahrtmann hver en Præmie paa 1000 Kr.; for Til-
kjendelsen af to Præmier, nemlig til Vilh. Rosenstand og Kr. Zahrtmann havde
fire af Udvalgets Medlemmer stemt; for Tilkjendelse af kun een Præmie, nemlig
til Vilh. Rosenstand, et Medlem. Komiteen havde derhos bemærket, at medens
den iøvrigt maatte anse det for at ligge udenfor dens Opgave at træffe Bestem-
melse om, til hvem Udførelsen af selve Billedet skulde betroes, havde dog tre
af dets Medlemmer fundet Anledning til at anbefale Vilh. Rosenstand til at
komme i Betragtning i saa Henseende; en lignende Indstilling- med Hensyn til
Kr. Zahrtmann havde et Medlem ønsket at gjøre.
Konsistorium indstillede under 12te Oktober 1888 til Ministeriet, at Genre-
maler Vilh. Rosenstand opfordredes til at udføre ovennævnte Maleri i Festsalen
samt at der udbetaltes de ved Konkurrencen fastsatte 2de Præmier a 1000 Kr.
til Malerne Vilh. Rosenstand og Zahrtmann. I Henhold til Ministeriets
Skrivelse af 20de s. M. udbetaltes sidstnævnte Beløb paa forventet Tillægs-
bevilling for Finansaaret 1888 — 89, hvorhos Ministeriet i samme Skri-
velse bifaldt, at Genremaler Rosenstand opfordredes til at udføre fornævnte
Maleri. Ved Ændringsforslag til Finanslovforslaget for 1889 — 90 blev der der-
efter stillet Forslag om en Bevilling af 8000 Kr. til Maleriets Udførelse,
hvilket Beløb blev optaget paa Ministeriets Budget for samme Finansaar.
Maleriet blev udført af Genremaler Rosenstand i Sommeren 1889 og afleveret i
September s. A.
Under 14de Oktober 1889 anmodede Konsistorium Universitetets daværende
Rektor, Professor, Dr. med. With og Professorerne, Dr. phil. Ussing, Dr. phil.
Holm og Dr. phil. Jul Lange om at træde sammen i et Udvalg for at over-
veje, hvilket af de to tilbagestaaende Malerier der først skulde paabegyndes og
hvilken Kunstner Udforeisen skulde overdrages. I Henhold til den af Udvalgets
Flertal under 22de November s. A. gjorte Indstilling blev dette bemyndiget til
at rette en Forespørgsel til Etatsraad C. Bloch, om han maatte være villig til
atter at udføre et Maleri ved Siden af hans Billede »Biskop Brochmand, der
forestiller den unge Griffenleld for Frederik III«. Etatsraad Bloch erklærede
934	Okonomiske Anliggender 1888—1889.
imidlertid, at han ikke saa sig istand til at paatage sig dette Arbejde. Under
denne Forudsætning var hele Udvalget enigt i at anbefale en Konkurrence
ligesom i, at der først udførtes det Billede, der skulde staa ved Siden af
Blochs fornævnte Maleri. Med Hensyn til det tidligere af Konsistorium anbefa-
lede Æmne, »Holberg, der overværer Indstuderingen af den politiske Kandestøber«,
foreslog Udvalget, at der istedenfor valgtes det i den i 1884 afgivne Komitc-
betænkning anbefalede Æmne, »Holberg, der overværer Indstuderingen af Erasmus
Montanus.« Dette Æmne, som illustrerede Vrangsiden af Datidens akademiske
Studier, maatte foretrækkes fremfor det tidligere paatænkte Æmne, som ikke
havdo nogen egentlig Tilknytning i Universitetets Historie. Konsistorium
sluttede sig i sin Indstilling af 20de December 1889 til Udvalgets Forslag.
Ved Behandlingen af Finanslovforslaget for 1890-91 blev der stillet og bifaldet
et Forslag om et Beløb af 2000 Kr. til Afholdelsen af en Konkurrence. I
Henhold til Konsistoriums Indstillinger af 8de Maj og 6te Juni 1890
bifaldt Ministeriet under 19de Maj og 10de Juni s. A., at Bedømmelseskomiteen
sammensattes af Kirke- og Undervisningsministeren som Formand, Kunstnerne,
Professorerne Bache og Vermehren samt Universitetslærerne, Professorerne, Dr.
phil. Ussing og Dr. pli il. Jul. Lange samt at Skizzernes Indlevering sattes til
V« Aar.
Komiteen udstedte under 8de Juli s. A. følgende Indbydelse til Kon-
kurrence :
Danske Kunstnere indbydes horved til en Konkurrence om det
ene af de to Malerier, der endnu skulle udføres i Universitetets
Festsal.
»Holberg, som overværer I udstuder huj en af Erasmus Montanus
Angaaende Konkurrencen og Arbejdets Udførelse fastsættes følgende nær-
mere Bestemmelser:
a. Konkursarbejderne indsendes til Universitetet senest 1 i Aar efter denne
Indbydelses Datum, altsaa den 8de Januar 1891. Efter denne Dag mod-
tages intet Konkursarbejde.
De øvrige Bestemmelser varo de samme som i Indbydelsen af 3die August
1887 (jfr. foran S. 932), kun var der under g. istedenfor »i Oliefarve« sat »i
mat Oliefarve«.
Da der ved Fastsættelsen af Fristen for Indleveringen af Skizzerne
til 1 2 Aar blev Udsigt til, at Maleriet vilde kunne udføres i Finans-
aaret 1891—92, indstillede Konsistorium under 2den Juli 1890, at der paa
Finanslovforslaget for nævnte F'inansaar optoges et Beløb af 8000 Kr. til Ud-
for elsen af et nyt Maleri Dette er derefter sket
S. XXniveirsitetets Xjandsti-ylsirlier-.
I Skrivelse af 3dic Januar 1889 indberettede Eforus for Kontoen til
Landsbykirkernes Forskjønnelse til Konsistorium, at Orgelet i Ledøje Kirke var
j fuldstændig ubrugbar Stand, og foreslog, at der anskaffedes et nyt Orgel til
Universitetets Landsbykirker.
935
Kirken, efterat denne var underkastet en Hovedreparation. Et nyt Orgel af pas-
sende Størrelse var tilbudt leveret for 1200 Kr., mod at Resterne af det gamle
Orgel tillige overlodes i Bytte. Konsistorium meddelte under 7de Februar s. A.
Eforus, at det var villigt til at anskaffe et nyt Orgel til Kirken, naar Menig-
heden vilde yde et Bidrag af 200 Kr. til Anskaffelsen, saaledes at Resten af
Udgiften afholdtes af fornævnte Konto, samt imod at Menigheden paatog sig
alle Udgifter ved Orgelets fremtidige Vedligeholdelse, Musikalier og Betjening
m. m. Da Kirkens Hovedrestauration endnu ikke er helt fuldendt, er Orgelet
ikke blevet anskaffet.
—	Efter Indstilling fra Eforus for fornævnte Konto bifaldt Konsistorium
under 23de Maj 1889, at et Sæby Kirke tilhørende stort Træ-Crucifix blev
renset og restaureret og at Udgiften derved, c. 200 Kr , afholdtes af bemeldte
Konto, samt at følgende Udgifter afholdtes af samme Konto, nemlig: 97 Kr.
for Restauration af en Bibel til Ledøje Kirke, 46 Kr. 50 O. for Restauration af
en Bibel til Egeslevmagle Kirke, 200 Kr. for Opmaaling og Udfærdigelse af et
Kort over Gravstederne paa Taarnby Kirkegaard og 150 Kr. for Udarbejdelsen
af en Begravelsesprotokol med tilhørende Kort over Ledøje Kirkegaard.
—	Efter Indstilling fra Kvæstor har Konsistorium under 10de Oktober
1888	tilladt, at der meddeles Enken Neel Hansen Tilladelse til for et Tidsrum
af 25 Aar at holde det Gravsted paa Taarnby Kirkegaard, hvori hendes afdøde
Mand Gaardejer Jacob Michelsen er jordet, og som har et Areal af 38 □ Alen,
indhegnet, mod Indbetaling til Universitetets Kasse af 1 Kr. pr. □ Alen for
hver 20 Aar, altsaa 47 Kr. 50 O.
—	Under s. D. meddelte Konsistorium, efter Kvæstors Indstilling, Tilla-
delse til, at Landmand Han? Crilles Christiansen af Maglebylille for et Tidsrum
af 50 Aar maatte holde det Gravsted paa Taarnby Kirkegaard, hvori hans
Hustru ligger begravet, og som har et Areal af 20 □ Alen, indhegnet, mod
Indbetaling til Universitetets Kasse af 2V2 X 20 Kr., 50 Kr.
—	I Henhold til Indstilling fra Kvæstor har Konsistorium under 4de Maj
1889	tilladt, at der meddeles Sognepræst Levinsen Tilladelse til for et Tidsrum
af 40 Aar at holde det Gravsted paa Sæby Kirkegaard, hvori hans Hustru
ligger begravet og som har et Areal af 27 □ Alen, indhegnet, mod Indbetaling
til Universitetets Kasse af 2 X 27 Kr., 54 Kr.
Under 5te Juli s. A. har Konsistorium, efter Indstilling fra Kvæstor,
tilladt, at Proprietær Simonsen for et Tidsrum af 50 Aar holder et Gravsted
paa Sæby Kirkegaard, af Areal 40 □ Alen og beliggende i det nordøstlige
Hjørne af Kirkegaarden, indhegnet, mod Indbetaling til Universitetets Kasse af
2'/a X 40 Kr., 100 Kr.
3. TTni-^-ersitetets Skove.
I Henhold til Konsistoriums Indstilling af 2den Maj 1889 bifaldt Mini-
steriet under 8de s. M., at det hidtil af den tidligere Skovrider for Sorø
Akademis 2det Skovdistrikt, nuværende Overforster, Jagtjunker Leth førte forst-
lige Tilsyn med de Universitetet tilhørende 2 Fredskove, Alindelille og Svalm-
strup i Sorø Amt, fra 1ste Maj 1889 at regne overdroges den nye Skovrider
for fornævnte Skovdistrikt Wodschow, saaledes at han derfor skulde oppebære
et aarligt Honorar af 100 Kr. og paa Tjenesterejser 8 Kr. daglig i Diæter,
93G
Økonomiske Anliggender 188K—89.
samt saaledes at det vilde paahvile ham at foretage de fornødne Udvisninger
og Taxationer til Salg ved Auktion og have Tilsyn med de Skovenes Drift ved-
kommende Forretninger, navnlig at tage Bestemmelse om Udhugning, Beplant-
ning, skadeligt Vands Afledning m. v. og i alt Fald hvert Foraar efterse, hvor-
ledes de foreskrevne Kulturarbejder vare udførte, ligesom han ifølge Ministe-
riets Resolution af 4de Marts 1863 ved Udløbet af hvert Finansaar skulde
gjennem vedkommende Universitetsforvalter tilstille Universitetets Kvæstor en
Beretning om, hvad der med Hensyn til Skovenes Drift og Tilstand m. v maatte
være at bemærke.
4, Foxslsjellige Bygningsforansta 1 tninger.
a. Reserveudgange fra Galleriet i Universitetets Festsal.
Da der i Konsistorium var blevet rejst Spørgsmaal om det Forsvarlige i
Benyttelsen at Galleriet i Universitetets Festsal under den daværende Ordning
af Opgangen og Belysningen, anmodede Konsistorium i November 1887 saavel
Brandinspektoren som Bygningsinspektøren om at tage Galleriet og den dertil
forende Trappe i Øjesyn. 1 Henhold til de modtagne Oplysninger bleve de til
Galleriet førende Indgangsdøre derefter forandrede til udadgaaende Dore, ligesom
Konsistorium vedtog, at der til Salens Belysning og paa Opgangen til Galleriet
kun maatte benyttes Lys eller Olielamper. Under 20de Januar 1888 tilskrev
Konsistorium derpaa Ministeriet, at da der til Galleriet kun førte en enkelt
temmelig smal Trappe, havde Konsistorium, eftersom disse Udgangsforhold under
en Panik efter Brandinspektørens Erklæring maatte anses for højst utilfredsstil-
lende, anmodet Bygningsinspektøren om at tage under Overvejelse, om der kunde
indrettes en eller to Reserveudgange. T Henhold til det fra Bygningsinspektøren
modtagne Forslag, indstillede Konsistorium, at der niaatte anbringes to Opgange
til Loftet paa hver Side af Uhrkassen i de derværende Blændinger, saaledes at
Gjennemgangene aflukkedes med Jerndøre, l'aa Finanslovforslaget for 1889—90
blev der stillet Forslag herom, og Udgiften, 050 Kr.. opført paa Ministeriets
Budget for samme Finansaar. Udgangene anbragtes derefter i Sommeren 1889.
b. Anbringelse af et elektrisk Ringeapparat i Universitetsbygningen.
Efterat Konsistorium i Skrivelse af 31te August 1888 havde indstillet til
Ministeriet, at Universitetets Auditorier og Lærerværelser maatte blive forsynede
med et elektrisk Ringeapparat, saaledes at en af Universitetets Betjente i paa-
kommende Tilfælde kunde tilkaldes, blev der paa Finanslovforslaget for 1889—
90 paa Universitetets Udgiftspost 9. a. 2. »Hovedistandsættelser« hertil optaget
et Belob af 330 Kr. Bevillingen optoges paa Ministeriets Budget for samme
Finansaar og Ringeapparatet blev derefter anbragt i 1889.
c. Anbringelse af elektrisk Belysning i Undervisningslokalerne i det kirurgiske
Akademis forrige Bygning.
I et af det lægevidenskabelige Fakultet anbefalet Andragende anholdt Do-
centerne i Anatomi og Fysiologi om, at der maatte blive anbragt elektrisk Be-
lysning i deres Undervisningslokaler paa det. kirurgiske Akademi, idet de frem-
Bygningsforanstaltninger.	937
hævede, at det navnlig var Dissektionsstuen og det fysiologiske Auditorium samt
det Værelse, der anvendtes til de Studerendes mikroskopiske Øvelser, i hvilke
en hensigtsmæssig Belysning savnedes. I Dissektionsstuen, hvor Undervisningen
netop særlig maatte foregaa i Vintertiden, fandtes der overhovedet ingen kunstig
Belysning, saaledes at man i de morkeste Maaneder ofte kun kunde se at arbejde
en å to Timer om Dagen og undertiden ikke havde brugeligt Lys en hel Dag
igjennem. I det fysiologiske Auditorium var der vel indlagt Gas, men ikke
blot var det daværende Indlæg utilstrækkeligt til at skaffe fornøden Belysning
ved Forelæsningerne, men ved Brugen af Gas i dette Auditorium havde der
tillige vist sig den Ulempe, at Luften, som Følge af at Lokalerne ikke vare
ventilerede og overhovedet vare for smaa, var i generende Grad fordærvet, inden
Undervisningstimen var udløben, og paa lignende Maade forholdt det sig med
det Værelse, hvori der afholdtes mikroskopiske Øvelser for de Studerende. An-
dragerne ansaae i Henhold hertil Anbringelsen af elektrisk Belysning i de
nævnte Lokaler for i højeste Grad ønskelig og fremhævede, at et saadant Anlæg
tillige vilde kunne komme de øvrige Lokaliteter paa Akademiet tilgode, navnlig
det fysiologisk-kemiske Undervisningslaboratorium og det store Auditorium i
Hovedbygningen, hvor de faa, uhensigtsmæssig anbragte Gaslamper ikke for-
maaede at tilvejebringe en brugelig Belysning. Bygningsinspektøren bemærkede
i den af ham afgivne Erklæring, at han ansaa det for rigtigst, at der i Akade-
miets Have opførtes et særligt Maskinhus for Gasmaskinen, idet han mente, at
dennes Anbringelse i Hovedbygningens Kjælderetage dels vilde virke forstyrrende
under Forelæsningerne, dels vilde forhindre Passagen gjennem Kjælderen for de
Studerende, saaledes at en Bygningsforandring vilde blive nødvendig. Endelig
bemærkedes, at den anskaffede Gasmaskine vilde kunne anvendes ogsaa efter en
eventuel Flytning af de heromhandlede Undervisningsanstalter. I Henhold til
Foranførto blev der paa Finanslovforslaget for 1888—89 under en særlig Ud-
giftspost (II) paa Universitetets Budget foreslaaet bevilget følgende Beløb:
Til Leverance og Opstilling af Materiel til elektrisk Belysning..........9700	Kr.
Til Opførelse af et Maskinhus i Haven..............................................1600	—
Til uforudsete Udgifter, derunder Reparationer efter Indlæget i Byg-
ningen ............................................................600	—
Honorar til Bygningsinspektøren............................................................66	—
lait . . 11966 Kr.
Det tilføjedes, at den aarlige Udgift til Maskinens Gasforbrug og Materi-
ellets Fornyelse m. v. var anslaaet til c. 600 Kr., med hvilket Beløb Udgifts-
post 4: Særegne Udgifter til det lægevidenskabelige Fakultet, var foreslaaet
forhøjet.
Ved 2den Behandling af Finanslovforslaget for 1S88-89 blev der, da det
efter de indkomne Oplysninger maatte anses i høj Grad ønskeligt, at der gaves
Systemet en Tilføjelse af Akkumulatorer, stillet Forslag om, at den herved be-
virkede Udgift, 2730 Kr., maatte medtages. Dette Forslag tiltraadtes af Folke-
tingets Finansudvalg. Faa Ministeriets Budget for 1888—89 optoges derefter
ialt et Beløb af 14696 Kr. Anlæget fandt Sted i Løbet, af 1888.
Universitets Aavbog.
117
938
Okonomiske Anliggender 1888—89.
d. Forandringer ved Gasledningerne i dci fysiologiske Laboratorium og det
normal-a/naiomiskc Aruseum.
1 et af Konsistorium i Skrivelse af 13de September 1888 anbefalet An-
dragende anholdt Bestyrerne af Universitetets fysiologiske Laboratorium og dets
normal-anatomiske Museum om, at der maatte blive foretaget de nødvendige
Forandringer ved de nævnte Tnstituters Gasledninger, for at disse kunde drage Nytte
af den stedfundne Nedsættelse af Prisen paa Kogegas, hvorved en ikke ubetyde-
lig Besparelse vilde kunne opnaas. Bygningsinspektøren anbefalede denne For-
anstaltning med Bemærkning, at Forbruget af Kogegas ved de to Anstalter aarlig
udgjorde c. 350 Kr., og at der ved Prisnedsættelsen kunde opnaaes en Besparelse
af c. 25 pCt. Det blev imidlertid nødvendigt at indlægge endel nye Gasled-
ninger samt udføre liere dermed i Forbindelse staaende Arbejder, da Gasværket
fordrede, at Kogegassen skulde passere gjennem særskilte Ledninger og Maalere,
for at den lavere Pris kunde gjælde. Udgiften ansloges til 535 Kr. Ved 2den
Behandling af Forslaget til Finanslovforslaget for 1889—90 blev der stillet
Forslag om en Forhøjelse af Universitetets Udgiftskonto 9. a. 2. »Hovedistand-
sættelser« med 535 Kr. Begge Rigsdagens Ting bevilgede Beløbet, der blev op-
taget paa Ministeriets Budget for Finansaaret 1889 - 90.
(. Ny Dampljedel i Universitetets zoologiske Museum.
Efterat Bygningsinspektøren havde indberettet til Ministeriet, at det maatte
anses tilraadeligt at indlægge en ny Dampkjedel af større og kraftigere Kon-
struktion end den ældre i det zoologiske Museum, blev der ved 2den Behandling
af Finanslovforslaget for 1889—90 stillet Forslag om et Belob af 4800 Kr.
hertil paa Universitetets Udgiftspost 9. a. 2. »Hovedistandsættelser«. Beløbet
optoges pan Ministeriets Budget for samme Finansaar.
£3. Tilsynet med Garderoben i TXn.i-versitets'bygrLin.geri..
Efterat Konsistorium i 1887 havde anmodet Universitetets daværende
Rektor, Professor, Dr. juris W. Scharling og Professorerne, Dr. jur. Matzen og
Dr. juris Johs Steenstrup om at træde sammen i et Udvalg for at overveje og
fremkomme med Forslag om, hvorledes en mere tidssvarende og betryggende
Ordning af Universitetets Garderobevæsen kunde opnaaes. modtog Konsistorium
under 30te November s. A. en Erklæring, hvori Udvalget bemærkede, at der
næppe, endog bortset fra Bekostningen, for Tiden kunde opnaaes en virkelig
tidssvarende og betryggende Ordning af Garderobevæsenet, da der manglede Plads
hertil. Dersom det ved den paatænkte Omdannelse af den polytekniske Lære-
anstalt blev gjort muligt at undvære et af de Auditorier, der laa nærmest ved
Hovedindgangen, vilde der maaske i et saadant kunne indrettes en Garderobe.
Der havdes nu kun Plads i Aulaen og Gangene, hvor der ikke kunde tilveje-
bringes en af Opsynspersonalet betjent Garderobe for et Antal af 5 a GOO Be-
søgende, som for Størstedelen havde stor Hast. Opad den ene Side af Trappen
kunde der mulig anbringes en særlig Garderobe, fra hvilket Tøjet kun udlevere-
des mod Nummer, saaledes at de Studerende, der ikke ønskede at betjene sig
selv, kunde faae deres Tøj anbragt dér. Hertil udfordredes imidlertid Ansættel-
sen af en særlig Garderobebetjent. Men afset herfra var det i høj Grad ønske-
ligt, at, faae Opsynet paa Universitetet forstærket, da der som Regel i Løbel al
4(> Minutter af hver Time aldeles intet tjenende Personale var tilstede i LI ni ver-
Garderoben i Universitetsbygningen.
939
sitetsbygningen. Udvalget foreslog, at der søgtes opnaaet en Bevilling til en
Garderobe- og Opsynsbetjent, hvem det gjordes til Pligt at være tilstede i selve
Universitetsbygningen fra Kl. 9 Formiddag til Kl. 8 Aften med Afbrydelse af
1 a 2 Timers Fritid, at det paalagdes Portneren at være tilstede i ovennævnte
Betjents Fritid, at der paamaledes samtlige Knagerækker tydelige Numre ved
hver Knage og at der opad den ene Side af Trappen anbragtes en særlig Garde-
robe, fra hvilken Tøjet kun udleveredes mod Nummer, bestaaende af en Kække
i en ret Yinkel ud fra Væggen anbragte Arme, forsynede med Knager i et
Antal af omtrent 150, og afspærrede fra Aulaen ved en Skranke, Alt dog an-
bragt saaledes, at det ved festlige Lejligheder kunde fjernes.
I den af Kvæstor under 4de December 1888 afgivne Erklæring blev der
af ham yderligere paavist de Vanskeligheder, der vare tilstede for Indretningen
af en Garderobe, hvorfor han foreslog, at denne Sag indtil videre stilledes i
Bero, medens han derimod indstillede, at der til Opnaaelsen af et stadigt Tilsyn
i Universitetsbygningen, ogsaa i den Del af Forelæsningstiden, hvori Indgangene
vare bestemte til at holdes lukkede, paa Finansloven for 1889—90 søgtes til-
vejebragt en Forøgelse af Universitetets Udgiftspost 9. b. 2., Brændsel, Belys-
ning og Inventarium, med et Beløb af 300 Kr. til Assistance for Universitetets
Portner, saaledes at der tillige i samme Øjemed og paa samme Maade optoges
et Beløb af 75 Kr. i Forslaget til Lov om Tillægsbevilling for 1888—89, for
at den nye Ordning kunde indtræde allerede den 1ste Januar 1889.
Konsistorium indstillede i Skrivelse af Ilte December 1888 til Ministeriet,
at Kvæstors Forslag maatte træde i Kraft den 1ste Januar 1889, hvilket Mini-
steriet under 19de s. M. bifaldt. I Skrivelse af 13de Februar s. A. meddelte
Konsistorium Kvæstor, at det til Assistance for Universitetsportneren bevilgede
Beløb vilde være at udbetale dennes Datter, Louise Jensen, mod at hun ydede
den fornødne Hjælp ved Tilsynet, samt at Beløbet vilde være at udbetale med
V12 maanedlig bagud fra 1ste Januar 1889 at regne.
G. Bestemmelser om det ZPapir og IB 1 ae Is: 3 som. skral "bennyttes
i Statstj enesteii.
Med Kirke- og Undervisningsministeriets Cirkulære af 1ste Juni 1888
modtog Konsistorium Exemplarer af: 1. Reglement af 26de Maj s. A. for
Anvendelsen af de Papirsorter, som af Ministeriet for Kirke- og Undervisnings-
væsenet i Henhold til allerhøjeste Resolution af 19de Januar s. A. anskaffes
eller bestilles til Brug i Statstjenesten, samt om Blæk til samme Brug. 2.
Bekjendtgjørelse af samme Dato om Forhandlingen af de paagjældende Papir-
sorter. 3. De i Reglementets § 3 nævnte Rekvisitionsbøger for Embeds-
mændene. 4. Prisliste over Dokument-Konvoluter af Normalpapir fra P. Bjørn-
baks Fabrik, Kjøbenhavn. De modtagne Exemplarer bleve ved Skrivelse fra
Konsistorium tilstillede Universitetslærerne og Bestyrerne af Universitetets viden-
skabelige Samlinger,
Af Reglementet meddeles nedenfor et Uddrag, forsaavidt, det angaaer
Universitetet.
I. Afsnit. Skrivpapir.
§ 1. Om Klassificeringen af Skrivpapirsorterne. Kvaliteten af de Skriv-
papirsorter, som skulle anvendes i Statstjenesten, bestemmes paa dobbelt Maade,
117*
940
Økonomiske Anliggender 1888 1889.
saaledes at de dels skulle tilfredsstille visse Minimumsfordringer i Henseende
til Styrke, dels skulle have en vis Minimumsgodhed i Henseende til stof-
sammensætning, hvorhos de skulle være limstærke og ikke vise Spor af Klor
eller frie Syrer.
Til Bestemmelsen af Styrken hører et Minimum i Henseende til Bristnings-
længde, Strækningsevne og Evne til Modstand mod Sammenkrølning og Gnidning.
Ved Bristningslængde forstaaes den Længde (udtrykt i Meter) af en overalt lige
bred Papirstrimmel, ved hvilken denne vilde briste ved sin egen Vægt, naar den
blev ophængt ved den ene Ende. Bristningslængden bestemmes for Strimler
udskaarne baade parallelt med og vinkelret paa Maskinindretningen i Papiret, og
Gjennemsnittet af de fundne Værdier bliver bestemmende for Bestemmelsen af
Papirets Styrke. Bristningslængden paavirkes ikke af Papirets Sværhed; den
stiger forholdsvis med Papirets Kvalitet, i Almindelighed fra 2000 Meter til
7000 Meter og derover. Strækningsevnen maales under de Bristningsprøver,
ved hvilke Bristningslængden bestemmes, og den angives i Procent af den under-
søgte Papirstrimmels oprindelige Længde. Strækningsevnen tiltager ligeledes
med Papirets Godhed og vil som oftest variere mellem l1/* og 6 pCt. Evnen
til Modstand mod Sammenkrølniug og Gnidning bestemmes ved en Prøve paa
fri llaand, som Enhver let kan foretage, idet Papiret nogle Gange foldes sammen
til en Kugle og atter pilles op, hvorefter det gnides mellem Hænderne som Tøj,
naar dette vaskes. For at værdsætte Papiret efter denne Prøve er fastsat en
Talrække, hvis enkelte Tal betegne den følgende hosføjede Egenskab: o = over-
ordentlig ringe, 1 = meget ringe, 2 =» ringe, 3 = jævn, 4 = temmelig stor,
5 = stor, 6 = meget stor, 7 = overordentlig stor. Som overordentlig ringe
betegnes Modstandsevnen hos det Papir, som allerede faaer Rifter eller Huller
under Sammenkrølningen og Udfoldningen, hvilket især vil være Tilfældet med
Papir, som indeholder en større Del af slebet Træmasse eller mineralske Fylde-
stofler. Efter de anførte Styrkebestemmelser inddeles de forskjellige Papirer i
sex Styrkcklasser saaledes som følgende Tabel viser:
Tabel I. Styrkeklasse I—VI.
Klasse.	1. 2. 3. 4. 5. 6.
a.	Gjennemsnitlig Bristningslængde
i Meter, mindst........................6000 5000 4000 3000 2000 1000
b.	Gjennemsnitlig Strækningsevne,
angivet i pCt. af Papirstrimlens
oprindelige Længde, mindst ...	4l 2 4 3 2l/z 2 IV2
c.	Evne til Modstand mod Sam-
menkrølning og Gnidning, mindst	G 0 5 4 3 1
Naar et Papir ikke paa engang har alle de i samme Vertikalspalte for
a., b. c. opførte Talværdier, vil det være at henføre til en lavere Styrkeklasse.
Hvis f. Ex. et Papir for a. og c. vel har Værdierne for Styrkeklasse III., men
for b. kun har 2'5 pCt., kan det kun regnes til Styrkeklasse IV.
Efter Stofsammensætningen inddeles de forskjellige Papirsorter i 4 Stof-
klasser, nemlig;
Bestemmelser om Papir og Blæk.
941
Tabel II. Stofklasse 1 — IV.
I. Stofklasse: Papirer af Klude (Linned, Bomuld eller Hamp) med ikke
over 2 pCt. Askeholdiglied. II. Stofklasse: Papirer af Klude (Linned, Bomuld
eller Hamp) med Tilsætning, dog ikke mere end 25 pCt., af Træ-, Straa- eller
Fsparto-Cellulose; Askeholdiglieden maa ikke overstige 5 pCt. og slebet Træ-
masse maa ikke findes i Papiret. III. Stofklasse: Papirer af Stoller efter
Fabrikens eget Valg, dog uden Tilsætning af slebet Træmasse, og med en
Askeholdiglied af mindre end 15 pCt. IV. Stofklasse: Papirer af ligegyldig
Sammensætning og med ligegyldigt Askeindliold.
Lige med slebet Træmasse i Tabellen regnes ogsaa slet renset Cellulose,
der ligesom slebet Træ reagerer rødt ved Paahældning af saltsur Phloroglucin-
oplosning. Uld maa ikke findes i Papirerne af Stofklasse I—III. Askeindholdet
er i Tabellen angivet i Procent af Papirets Vægt; Papir, som er fremstillet af
rene Cellestolfer, vil have et Askeindhold fra 3A— 3 pCt., men naar mine-
ralske Fyldestoffer ere indblandede, kan Askeindholdet stige til 20 pCt. og
derover.
§ 2. Anvendelsen af de forskjellige Papirklasser. I Overensstemmelse
med de fremstillede Regler ville Minimumsfordringerne til de Skrivpapirsorters
Godhed, som fremtidig skulle anvendes til de forskjellige Formaal i Statstjene-
sten, være at foreskrive ved at angive den Stofklasse og den Styrkeklasse,
under hvilke Papirsorterne i det Mindste skulle kunne henfores.
Til de forskjellige Dokumenter, Protokoller, Skrivelser, Koncepter, Regn-
skabsbilag m. m., hvad enten disse bruges med paatrykte Skemaer eller med
Liniering, ville herefter følgende Papirkvaliteter som Regel være at benytte,
idet det dog overlades til Fmbedsmændenes Skjøn, om der ikke til enkelte
Protokoller eller Akter, som paa Grund af særlige ved Embedet herskende For-
hold kunne være udsatte for extraordinært Slid, bør anvendes noget bedre
Papir, end den opførte Minimumskvalitet angiver. Det er en Selvfølge, at den
følgende Anvisning ikke kan være udtømmende; i Tilfælde, hvor Forskrift
mangler, vil der være at vælge Papir i Lighed med det, som anvendes til
Protokoller og Akter af tilsvarende Vigtighed.
A. I. Papir af Stofklasse I. og Styrkeklasse I. anvendes til Protokoller,
Dokumenter og Aktstykker, som ere særlig vigtige, eller som ere udsatte for
extraordinært Slid, saasom:
For Embeder under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet:
1. Obligationer for Laan af offentlige Midler. 2. Dokumenter udstedte
af Private, hvorved der stiftes Forpligtelser ligeoverfor det Offentlige, som
vedkomme faste Ejendomme eller Tiender.
A. 2. Papir af Stofklasse I. og Styrkeklasse II. anvendes til vigtigere
Protokoller, Dokumenter og Akter, saasom til:
a.	Følgende almindelige Protokoller og Akter:
1. Registerprotokoller. 2. Bøger over indkomne Breve, saasom: Regi-
straturer, Journaler, Referatprotokoller, Resolutionsprotokoller m. m. 3. Be-
skikkelser for Bestillingsmænd og lignende.
Endvidere for:
b.	Embeder under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til;
942
Økonomiske Anliggender 1888 —1889.
I. Ministerial(Kirke-)boger, hvad enten Staten, Stiftelser eller Private ere
Kirkeejere, og Udskrifter af disse. 2. Præsternes »Embedsbøger (Liber
daticus). 3. Universitetets, Stiftelsernes og Kirkernes Jordebøger og Hoved-
boger. 4. Kirke- og Præstegaardssynsprotokoller, Bispernes og Provsternes
Visitatsprotokoller. 5. Landemodsprotokoller. G. Universitetsmatriklen, de
lærde Skolers og Seminariernes Indtegningsprotokoller, Klostres og Hospitalers
Indskrivningsprotokoller. 7. De lærde Skolers og Seminariernes Censurproto-
koller, Afgangsexameusprotokoller, Karakter- og Testimoniumsprotokoller for
Universitetsexaminerne. Protokollerne over de gejstlige praktiske Prøver.
8.	Afgangsoxamensbe viser, Beviser for at have bestaaet Skolelærer- og Lærer-
indeoxaminer, Universitetets Examenstestimonia, Examensbeviser for de gejstlige
praktiske Prøver. Kaldsbreve for Lærere, Kollatser for Præster og Lærere.
9.	Protokollerne for Beretninger om Præsteembederne. 10. Ordinationsproto-
koller. 11. Kaldsbøger over Beskikkelser til Præste- og Skoleembeder.
B. Papir af Stofklasse II. (eller I.) og Styrkeklasse III. anvendes til
almindelige Protokoller og Akter, Korrespondance- og Konceptpapir, for hvis
Varighed der ikke kan sættes nogen Grænse, saasom til:
a. Alt beskrevet Papir, som er bestemt til varig Opbevaring i Akterne,
saasom: 1. Almindeligt Skrivpapir til Korrespondance mellem Embedsmændene
og Autoriteterne indbyrdes, jfr. dog nedenfor C. a. 1. 2. Koncepter,
som blive opbevarede, og Konceptbøger. Forsaavidt Konceptpapir kun bruges
til ubeskrevne Omslag, er Papir af Stofklasse III., Styrkeklasse III. tilstrækkelig
godt 3. Visse Skemata, Attester, Lister, Blanketter m. in. 4. Regnskabsdele
og Regnskabsbilag, som ikke ere undergivne Kassation efter visse Aars Forløb,
saasom Amtstueregnskaberne, alle Regnskaber med Oversigter, Antegnelser
0.	lign. uden Hensyn til, at de maaske kuu have Betydning for Revisionen og
Administrationen i en mindre Aarrække. 5. Saadanue Henvendelser og Skri-
velser fra Statsmyndighederne til Private, som kunne antages at have mere end
øjeblikkelig Betydning for disse. b. Kopibøger over udgaaende Skrivelser,
hvor saadanne haandskrives. c. Hoved-, Kasse- og Aktivbøger, forsaavidt der
ikke for visse Embeder er foreskrevet en anden Papirsort.
Endvidere for:
Embeder under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet til:
1.	Skolekommissionsprotokoller og Skoleplaner. 2. Legatprotokoller. 3. Uni-
versitetets Obligationsbøger. 4. Borger- og Almueskolernes, de lærde Skolers
og Seminariernes Examensprotokoller. 5. Alle de for de offentlige Stiftsmidler,
Kirkerne, Hospitalerne og Legaterne aflagte Regnskaber med Bilag. 6. Proto-
kollerne over Ansættelse af l'ræsteenkepensioner. 7. Protokoller over Ordi-
nanders Levnedsløb.
0. Papir af Stofklasse III. og Styrkeklasse III anvendes til Protokoller
og Akter, som kun ville blive opbevarede en forholdsvis kortere Tid eller til
hvis Varighed det er unødvendigt at stille større Fordringer, saasom til:
a. Følgende almindelige Protokoller og Akter : 1. Skrivpapir til Hørings-
skrivelser (dog med Undtagelse af Finansministeriets 1ste Departement), Erindrings-
skrivelser eller lignende Skrivelser, saasom til Posthusenes indbyrdes Tjenestekorre-
spondance. 2. Koncepter til saadanue Skrivelser samt til Regnskaber, der skulle ren-
Bestemmelser nm Papir og Blæk.
943
skrives paa Papir af Stofklasse II. Styrkeklasse III. 3. Regnskabsdele, som ville
blive kasserede inden højst 20 Aars Forløb, forsaavidt de ikke nævnes nedenfor under
D. eller maa stilles lige med de dér opførte, b. Embeder under Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet: Protokoller over meddelte Kollatser til Præster
og Lærere.
D. Papir med frit Valg af Stofsammensætning og Styrke anvendes til
Protokoller og Akter af kun øjeblikkelig eller aldeles kortvarig Betydning,
saasom: Forskjellige Meddelelser eller Indkaldelser, der under ingen Om-
stændigheder ville vende tilbage for at indgaa mellem Akter, som skulle
opbevares.
§ 3. Papirsorternes Anskaffelse. De i det Foregaaende § 2 under Litr.
A., B. og C. omtalte Papirsorter blive anskaffede under Et for Statskassens
Regning ved Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet og forhandlede ved
en af dette antagen Hovedforhandler. Denne er forpligtet til at udlevere
Papiret til Videreforhandling til enhver Papirhandler, som vil betale kontant.
Papiret forhandles til en Pris for K'jøbenhavn og til en noget højere, der inde-
holder Godtgjørelse for Fragt, for det øvrige Rige. Papirets Kvalitet kontrol-
leres af Statens tekniske Undersøgelsesbureau, som lukker enhver Pakning ved
Paaklæbning af en af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet godkjendt
Etiket, der er forsynet med det danske Vaaben som indregistreret Varemærke.
Etiketten indeholder desuden en Angivelse om Papirets Kvalitet, dets Pris og
Anvendelse med Henvisning til dette Reglement. Brugen af det saaledes fal-
holdte Papir i Overensstemmelse med dette Reglement er forbindende for Statens
Embeds- og Bestillingsmænd, dog med de nedenfor nævnte Undtagelser, i alle
tjenstlige Anliggender. Papiret, der kun maa bruges i Statstjenesten. rekvireres
fra den antagne Hovedforhandler i Kjøbenhavn eller gjennem en hvilkensomhelst
Papirhandler. Hertil forsynes Embedsmændene med særlige Rekvisitionsbøger,
der ogsaa kunne forlanges udleverede gjennem Papirhandlerne og paa hvis
Omslag en Prisliste er meddelt. De i disse Bøger anbragte Rekvisitions-
blanketter skulle benyttes ved Bestilling af Papiret. Papiret sælges kun i hele
Pakninger : for Papir i Bikube eller større Format paa halve Ris (250 Ark)
og 100 Ark; for Papir i Propatriaformat paa hele Ris (500 Ark) og 100 Ark.
I enkelte Pakninger vil et enkelt Ark kunne fattes, som da er blevet udtaget af
Kontrollen. Mangelen af et saadant Ark berettiger ikke til at gjøre Indsigelse
mod den betalte Pris.
§ 4. Papirsorternes Format. For Fremtiden anvendes Papir i Propatria-
format (13 X 16 Tom.) som Regel til Dokumenter, Korrespondancepapir mellem
Statsmyndighederne indbyrdes, Koncepter, Blanketter, Regnskaber og alt andet
løst Aktpapir. Undtagelse kan gjøres med smaa Blanketter og Regnskabsbilag,
til hvilke hidtil er anvendt Kvartblade, dog at der, forsaavidt de skulle gjemmes
i Akterne, anvendes Kvartblade af Propatriaark. Endvidere med Skemata, til
hvilke det er ligefrem nødvendigt at benytte Papir i større Format.
Til Protokoller*) i Folio anvendes saavidt muligt Propatriaformatet eller
Bikubeformatet (14 X 17V2 Tom.). Dog vil Ministeriet sørge for, at der
*) Opmærksombeden henledes paa. at Protokoller bør heftes med Horgarn og ikke
uied Metaltraad, som vod at ruste vil angribe Papiret.
94-1
Okonomiske Anliggender 1888—1889.
ogsaa kan faaes Papir i to Kvaliteter i Kormaterne smaat Median (151 2 X 105/«
Tom.), stort Median (173 4 X 226/» TonO, Koyal (1«) X -4l'a Tom ), Super-
royal (19a 4 X 26 Tom) og Imperial (226A X 30 Tom). I disse Formater
kan der dog kun holdes et mindre Lager, og de Paagjældende gjøre derfor
bedst i til hvert Nytaar hos Ministeriets Hovedforhandler at bestille det Papir,
som de i det næste Finansaars Løb maatte onske leveret i større Format end
Bikube. Særlig gjælder dette, hvis der ønskes Papir af Stofklasse I. Styrke-
klasse I.
II. Afsnit. Konvoluter og Indpakningspapir.
§ 1. Konvoluter. Uden at give bestemte Forskrifter med Hensyn til Be-
skaffenheden af de Konvoluter, som anvendes i Statstjenesten, skal man henlede
Opmærksomheden paa det Uheldige i, at Brevforsendelser, særlig naar disse ere
noget tykkere, jævnlig ankomme med mere eller mindre beskadiget Indpakning.
Saadant vil undgaaes, naar der anvendes Konvoluter af bedre Beskaffenhed end
de hidtil almindelig gjængse, og Ministeriet vil derfor fra Tid til anden give
Konvoluter fra bestemte Fabrikanter sin Anbefaling — hvorom Bekjendtgjørelse
aarlig vil udgaa i Lov- og Ministerialtidenden — naar de fabrikeres i de
almindelig yndede Formater og Tykkelser i den ene eller anden af følgende to
Kvaliteter: Stofklasse II., Styrkeklasse III. og Stofklasse III, Styrkeklasse V.,
og Priserne derhos undergives Ministeriets Approbation. Det bemærkes derhos,
at de saaledes anbefalede Konvoluter ville blive forhandlede til Priser, som ere
billigere end de, til hvilke Konvoluter af tilsvarende Format og Tykkelse, men
af ringere Kvalitet, hidtil som oftest ere blevne falbudte.
§ 2. Indpakningspapir. Med Hensyn til Indpakningspapir skal Ministeriet
indskrænke sig til at henlede Opmærksomheden paa, at ogsaa Fordringer til
dets Beskaffenhed vil kunne præciseres ved de i I Afsnit § 1 omtalte Klassi-
liceringshensyn. Ligesom ved Konvoluter vil det, hvor det drejer sig om Papir,
til hvis Styrke der maa stilles noget Krav, være hensigtsmæssigt at sikre sig
en af disse to Kvaliteter: Stofklasse II, Styrkeklasse III eller Stofklasse III..
Styrkeklasse V , som det sikkert vil være muligt at faae i de tleste større Papir-
forretninger.
III. Afsnit Trykpapir.
§ 1. Beskaffenhed og Anvendelse. Til Alt, hvad der fremtidig trykkes til
Brug i den almindelige Statstjeneste, og som har nogen Betydning udover den
rent njeblikkelige, vil der fremtidig, forsaavidt der ikke i det enkelte Tilfælde
skal anvendes Skrivpapir, jfr. I. Afsnit § 2 i Begyndelsen, være at anvende
Trykpapir, som er fremstillet af Klude alene med højst 41/.» pCt. Aske, og som
har en Bristningslængde af mindst 2800 Meter og en Strækningsevne af mindst
21/_> pCt. Saadant Papir vil derfor bl. A. være at benytte til:
1.	Statsregnskabet og andre Kegnskabsberetninger af større Betydning.
2.	Universitets- og Skoleprogrammer.
3.	Aarbogen for Universitetet og den polytekniske Læreanstalt.
4.	Meddelelserne om de lærde Skoler og Kealskolerne.
5.	Universitetets Forelæsningsfortegnelser.
Bestemmelser om Papir og Blæk.
945
§ 2. Trykpapirets Anskaffelse. Ministeriet trælfer Aftale med en Fabrik
eller Repræsentant for en saadan om at holde Lag-er af Trykpapiret, hvis Be-
skaffenhed Ministeriet lader kontrollere, i de almindeligst brugte Formater og
Tykkelser og om at forhandle det til en bestemt moderat Pris, der fastsættes
pr. Pund af Vægten af et Ris eller en Balle. — Papiret udleveres til denne
Pris fra Fabrikens eller Forretningens Udsalg til Statens Institutioner og
Embedsmænd til Alt, hvad disse lade trykke i Embeds Medfør. Berettigede til
at forlange Papiret til samme Pris ere endvidere Professorerne og Lærerne ved
Universitetet, den polytekniske Læreanstalt, Landbohøjskolen, Officersskolen
m. m. til de Skrifter, som de udgive paa eget eller paa vedkommende Under-
visningsanstalts Forlag. Endvidere Institutioner, som faae Statsunderstøttede,
Forfatterne af Skrifter, som udgives med Understøttelse af Staten og offentlige
Stiftelser eller af Videnskabernes Selskab og Landhusholdningsselskabet. Ingen
er forpligtet til at anskaffe Mere af det nævnte Papir, end han har Brug
for til det paagjældende Skrift, dog er vedkommende Leverandør ikke forpligtet
til at regne med mindre Enheder end hele Bøger.
IV.	Afsnit. Silkekopibogspapir.
De Embeder og Embedsmænd, som efter Bestemmelserne i I. Afsnit § 2
skulle anvende Papir af mindst Stofklasse II., Styrkeklasse III. til deres Kopi-
bøger, hvis disse blive haandskrevne, ville fremtidig til Maskinkopieringen have
at benytte japanesisk Silkepapir, der vil kunne rekvireres ad samme Vej, som
Skrivpapirssorterne.
V.	Afsnit. Blæk og Farvestoffer.
I Statstjenesten vil der fremtidig kun være at anvende de Blæksorter, som
af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet udtrykkelig autoriseres til
saadan Anvendelse, og om hvis Sammensætning og Pris det træffer Aftale med
paagjældende Fabrikant Herom vil aarlig Bekjendtgjørelse udgaa i Lov- og
Ministerialtidenden. Hverken til Skrivelsers Forsyning med Embedsstempel eller
til Paatrykning paa Akter af Journalmærker saa lidt som til Fremstilling af
Blanketter maa for Fremtiden anvendes Anilinfarver. Hvis Stempler ønskes
benyttede, maa dertil anvendes almindelig Bogtrykkersværte eller anden Farve,
som Ministeriet maatte autorisere dertil.
Ministeriets Bekjendtgjørelse om Forhandlingen af Papir er saalydende:
I Overensstemmelse med Reglement af 26de Maj d. A. 1ste Afsnit § 3
har Ministeriet antaget J. Chr. Petersens Papirhandel, Store Kirkestræde Nr. 1.
Kjobenhavn, til Hovedforhandler af de af Ministeriet til Brug i Statstjenesten
anskaffede Skrivpapirsorter samt af Silkekopibogspapir efter de paa anførte Sted
nærmere givne Forskrifter. Fremdeles har Ministeriet truffet Aftale med Dalum
Papirfabrik ved Odense, Kontor og Lager i Kjøbenhavn Tordenskjoldsgade Nr.
32, om at holde Lager af det i nævnte Reglement 3die Afsnit § 1 omtalte
Trykpapir i forskjellige Formater og Tykkelser, som nærmere specificeres paa
det anlørte Sted 1ste Afsnit § 3 nævnte Prisliste. Fabrikken modtager Bestil-
linger paa andre Formater og Tykkelser i passende Kvantum og leverer det saa
ligesom Lagerformaterne til en Pris af 43 O. pr. Pund. Med Repræsentanten
for Papirfabriken Lessebo Bolag, Grosserer T. P. Thomsen, Fortunstræde 5
Universitets Aarbog.	, . o
946
Økonomiske Anliggender 1888—89.
Kjobenhavn, har Ministeriet derhos truffet Aftale om, at han til Tryksager i
Superroyalformat, som ønskes trykte paa Skrivpapir, holder Lager af Superroyal-
post, tilvirket af Linnedklude i Kvalitet Stofklasse I. og Styrkeklasse IV. og
Tykkelse 23 Pund pr. Kis og til en Pris af 12 Kr. 20 0. pr. Ris. Andre For-
mater og Tykkelser kunne bestilles til en Pris af 53 0. pr. Pund. I Henhold
til anførte Reglements 2det Afsnit § 1 skal Ministeriet sluttelig henlede Opmærk-
somheden paa Prisliste over Dokument-Konvoluter af Normalpapir fra P. Bjørn-
baks Fabrik, Kjobenhavn« og anbefale Konvoluterne til Anvendelse i Statstjene-
sten. Om Autorisation af Blæksorter til Anvendelse i Statstjenesten samt af
Farvestoffer til Stempler m. m. vil der senere blive bekjendtgjort det Fornødne.
— Fra Kirke- og Undervisningsministeriet modtog Konsistorium i 1889 de
af dette Ministerium under 23de Februar 8. A. fastsatte Bestemmelser om de Blæk-
sorter og Stem pe 1 far ver, som fremtidig ville være at anvende i Statstjenesten :
I. Afsnit. Om Blæk.
§ 1. De Skriv- og Kopiblæksorter, som anvendes i Statstjenesten til alle
Slags Aktstykker og Udarbejdelser, der ikke alene skulle tjene som Manuskript
ved Trykning, skulle kunne henfores til en af følgende to Klasser: Klasse I:
.Tern-Gallus-Blæk, som pr. Pot (Litre) indeholder mindst 4 Gram Jern og 30
Gram af Galæbler tilvirket Garve- eller Gallussyre. Klasse IL: Blæk, hvis
Skrifttræk efter 8 Dages Tørring ikke kunne udvaskes med Alkohol eller Vand.
Hver Blæksort skal give kraftig farvede Skrifttræk, som efter Tørringen
maa fremtræde med sort Farve og ikke tabe kjendelig i Styrke, naar Skriften i
Lobet af tre Sommermaaneder udsættes for Indvirkning af direkte Dagslys.
Blækket skal flyde let og maa ikke være klæbrigt, selv ikke umiddelbart efter
Tørringen, ligesaalidt som det maa skimle, naar det i aabne Beholdere udsættes
for Luftens Indvirkning. Kopiblæk skal kuune give gode og klare Kopier mindst
et Døgn efter Tørringen. § 2. Til alle Udfærdigelser, Espeditioner, Udarbej-
delser og Protokoller, der ikke alene skulle tjene som Manuskript til Trykning,
vil, forsaavidt der til dem efter Reglement af 26de Maj 1888 skal benyttes
Papir af Stofklasse I. og II. eller de skulle kopieres i de i anførte Reglements
IV. Afsnit omhandlede Silkepapirskopibøger, være at anvende Blæk af Klasse
I., medens der i andre Tilfælde til dem kan anvendes Blæk af Klasse II.
Andre Blæksorter maa kun anvendes til Udarbejdelser, som alene skulle
tjene som Manuskript ved Trykning. § 3. Ministeriet vil aarlig udstede en
Bekjendtgjorelse om de Blæksorter, som det i Overensstemmelse med § 1 vil
autorisere til Brug i Statens Tjeneste. De Fabrikanter, som ønske at faae deres
Blæk autoriseret, maa hvert Aar inden 1ste April — første Gang den 1ste April
1889 — til Statens tekniske Bureau for Papir- og Blækundersøgelse indsende
Prøver, for hver Sort mindst en halv Pot (Vs Litre), i Flasker, som slutte luft-
tæt og ere omhyggelig etiketterede og betegnede med den Klasse, til hvilken
Blækket skal svare. Samme Blæksort maa ikke indsendes under forskjellige
Benævnelser (Etiketter). Samtidig med Anmeldelsen indbetales 10 Kr. for hver
Prøve, som indleveres til Undersøgelse, hvilket Beløb tilfalder Bureauet som
Erstatning for Arbejde. § 4. Det Blæk, som lindes værdigt til Autorisering,
skal, forsaavidt som det ønskes afsat til Brug i Statstjenesten, være forsynet
med en Etikette, som angiver Blækkets Klasse, og, hvis det. horer til Klasse I.,
Bestemmelser om Papir og Blæk.
947
oetegner det som Jern-Gallus-Blæk, dernæst Fabrikantens Navn, at Blækket er
autoriseret til Anvendelse i Statstjenesten, om det er autoriseret som Skrive-
eller Kopiblæk eller til begge Anvendelser, samt Autorisationsaaret, Alt i en af
Ministeriet godkjendt Affattelse. § 5. Autorisationen gives for et Tidsrum af tre Aar
ad Gangen, Saafremt det autoriserede med Etikette efter § 4 forsynede Blæk ved
en af fornævnte Bureau foretagen Undersøgelse af en i Detailhandelen indkjøbt
Prøve ikke maatte svare til Etikettens Paalydende, ligesom ogsaa, hvis det
maatte blive paatruffet med en ikke med § 4 stemmende Etikette, vil efter Om-
*
stændighederne Autorisationen blive tilbagekaldt eller Fornyelse blive nægtet.
Fabrikanterne af det Blæk, som opnaaer Autorisering til Anvendelse i Stats-
tjenesten, skulle til Ministeriet indsende en Erklæring om at ville lade Blækket
forhandle til Statens og Kommunernes Embeds- og Bestillingsmænd eller dem,
som ellers have Noget at udføre paa Statens Vegne eller efter dens Opfordring,
til en af Ministeriet approberet Detailpris pr. V2 Pot (V2 Litre), gjældende for
hele Riget.
II. Afsnit. Om Stempelfarver.
§ 6. Til Stempelfarve skulle følgende Farvestoffer benyttes: Lampesod
(Kønrøg og deslige), Ultramarin, Berlinerblaat (Pariserblaat og deslige), Smalte
(Kejserblaat), Cinnober og Kraplak. § 7. Prøver af Stempelfarver, som i
Overensstemmelse med Reglement af 26de Maj 1888 V, Afsnit ønskes autori-
serede til Brug i Statstjenesten i den i § 3 omhandlede aarlige Bekjendtgjørelse,
indsendes hvert Aar inden 1ste April — første Gang inden 1ste April 1889 —
til Statens tekniske Bureau for Papir- og Blækundersøgelse med Oplysning 0111,
hvilke Farvestoffer der indgaa i samme, og om Stempelfarven er bestemt for
Kautschuk- eller Metalstempler. Samtidig med Anmeldelsen indbetales 10 Ivr.
for hver Prøve, som indleveres til Undersøgelse, hvilket Beløb tilfalder Bureauet
som Erstatning for Arbejde. § 8. De Stempelfarver, som findes værdige til
Autorisering, skulle, forsaavidt som de ønskes afsatte til Brug i Statstjenesten,
være forsynede med en Etikette, som angiver Fabrikantens Navn, at Stempel-
farven er autoriseret til Anvendelse i Statstjenesten, samt Autorisationsaaret, Alt
i en af Ministeriet godkjendt Affattelse § 9. Autorisationen gives for et Tids-
rum af 3 Aar ad Gangen. Saafremt en autoriseret med Etikette efter § 8 for-
synet Stempelfarve ved en af det ommeldte Bureau foretagen Undersøgelse af
en i Detailhandelen indkjøbt Prøve ikke maatte svare til Etikettens Paalydende,
ligesom ogsaa, naar den maatte blive paatruffet med en ikke med § 8 stem-
mende Etikette, vil efter Omstændighederne Autorisationen blive tilbagekaldt
eller Fornyelse blive nægtet.
Samtidig modtog Konsistorium Ministeriets Bekjendtgjørelse af 24de August
1889 0111 de af Ministeriet for et Tidsrum af 3 Aar autoriserede Blæksorter og
Stempelfarver. I samme Bekjendtgjørelse indeholdtes tillige følgende Bestem-
melse: Den i Reglement af 26de Maj 1888 IV. Afsnit givne Bestemmelse an-
gaaende Anvendelse af Silkekopipapir til Brug i Statstjenesten forandres saaledes,
at der fremtidig til Brug i Statstjenesten overensstemmende med de i Afsnittet
givne Regler ved Maskinkopiering vil være at anvende det Kopipapir, som af
dette Ministerium anskaffes hertil, og som nu kan rekvireres hos Hovedforhand-
leren J. Chr. Petersen i Kjøbenhavn.
118*
Økonomiske Anliggender 1888—89.
Ved Cirkulært) af Ode Oktober 1889 blevc disse Bekjendtgjørelser til-
stillede Fakulteterne og Bestyrerne af Universitetets videnskabelige Samlinger
ined Anmodning om for Fremtiden kun at benytte de bestemte Papir- og Blæk-
sorter, selv om der endnu skulde haves ældre Beholdninger, naar disse dog
ikke opfyldte eller kunde omdannes til at opfylde Ministeriets Forskrifter.
"7. Udgifterne i .A.nledning af TJniversiietsfesterne -ved Uris.
ZVTtij. Kong CHristian I^XL^s 70Aars Fodselsdag, lOOAars-
dagen for Siavnsbaandets Losning og Hs. HVEaj. Kong
Christian IX's R,egjeringsju."bileeum m. m.
Paa Finanslovforslaget for 1888—89 var paa Universitetets Udgiftspost 10.
opfort et Beløb af 5000 Kr. til Bestridelse af de axtraordinære Udgifter ved
disse Fester. Ved Forslagets Behandling i Folketinget udgik dette Belob, men
indsattes paany af Landstinget og optoges paa Kirke- og Undervisningsministe-
riets Budget for 1888—89. Det anslaaede Belob viste sig imidlertid allerede
efter de l'orste Fosters Afholdelse utilstrækkeligt og med Ministeriets Samtykke
blev det tilladt overskredet. Udgifterne ved alle 3 Fester vare ialt 13565 Kr.
41 ()., hvoraf 2106 Kr. 21 O., som Udgifter vedkommende Universitetets 2 aar-
Iige 2 Fester, bleve afholdte af Konsistoriums Normalsnm. Af disse 2106 Kr.
21 O. medgik 1285 Kr. 93 0. til Trykning af Programmer, saaledes at kun Udgiften
ved de Ark, der oversteg det ordinære Arkantal (12), beregnedes som cxtraordinær,
300 Kr. til Studentersangforeningen, 367 Kr. is O. til Indbinding og Heftning
af Programmer og Hesten 153 Kr. 10 O. til Kjørsler, Opsyn, Klokkeringning,
Flaghejsning m.in. De extraordinære Udgifter 1 1459 Kr. 20 O., fordelte sig saaledes:
Honorarer til Forfattere, Komponister, Dirigent, Solosangere og Deklamator 3000 Kr.,
Studentersangforeningen (derunder Nodeafskrivning og Leje af Lokaler til Prover)
561 Kr. 6 O., Orkestermusik 1567 Kr. 50 O., Trykning af Programmer 1696
Kr. 38 O., Trykning af Kantater 190 Kr. 4 O., Trykning af Indbydelseskort m.
m. 122 Kr. 15 O., Indbinding og Heftning af Programmer og Kantater 337 Kr.
68 O., Opsyn og Rengjoring ved Prøver og Fester, Klokkeringning, Hejsning af
Flag, Omdeling af Programmer, Porto m. m. 376 Kr. 87 0., Planter til Deko-
ration af Forsalen 56 Kr. 50 O., Kjørsler 99 Kr. 30 O., Udflytning af Borde
fra Auditorier m. v. 120 Kr., Paalægning af Tæpper og Leje af forgyldte Stole
188 Kr. 11 O., Tribunens Opsætning og Nedtagning, Tapetsering, Omdannelse
ved Stavnbaandsfesten, Forandring i Anledning af Udførelsen af Etatsraad C.
Blochs Maleri 1(534 Kr. 84 O., Kongestolens Flytning og Anbringelse af Tribune
for Kongefamilien med Følge 360 Kr., Festsalens Dekoration samt Opstilling af
Referentborde 116 Kr., Opvarmningsror under Tribunen ud i Salen for at fore-
bygge Brandfare 146 Kr. 27 O., overdækket Opgang ved Hovedindgangen 202
Kr., Tegninger og teknisk Assistance 130 Ivr., Skjærf til Marschaller 54 Kr.
50 O., Assistance ved Bureauet 500 Kr. Efter Indstilling fra Konsistorium blev
der endvidere paa Forslaget til Tillægsbevillingsloven for 1888—89 optaget og be-
vilget et Belob af 2200 Kr. til Honorarer for Forfatterne af Indbydelsesskrifterne til
Stavnsbaandsfesten og til Regjeringsjubilæet, saaledes at der udbetaltes hver
Forfatter 600 Kr. og tillige 1000 Kr. til Professor Falbe Hansen til Udgivelse
af Fortsættelsen (2den Del) af hans Skrift ved Stavnsbaandsfesten
Forskjellige Sager.
949
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 2den Juni 1888 bifaldtes det, at der til
Udgifter til Befordring og Bespisning af 30 Bonder fra Universitetets og Kom-
munitetets forrige Godser, der vare indbudne til at overvære Universitetets Fest
i Anledning af lOOAarsdagen for Stavnsbaandets Losning maatte udbetales af
Universitetets og Kommunitetets extraordinære Udgifters Konti for 1888—K9
lait 300 Kr. Det medgaaede Beløb 277 Kr. 20 O. afholdtes halvt af hver Kasse.
—	Under 7de August 1889 bifaldt Ministeriet, at det til Udgifter ved Illu-
minationen i Anledning af Regjeringsjubilæet for Universitetets Vedkommende
anvendte Beløb 318 Kr. 6 0. og det i samme Anledning for Regensens Illumi-
nation anvendte Beløb 83 Kr. 83 ø. maatte afholdes som særlige Poster under
Universitetets og Kommunitetets Regnskaber for Finansaaret 1888—89.
—	Under s. I). bifaldt Ministeriet, at et i Anledning af Regjeringsjubilæet
medgaaet Beløb af 36 Kr. 15 0. til Kimning ved Universitetets Landsbykirker
afholdtes af samme Konto.
3. ForsJxjelligo Sager.
Det ved Reskript af 8de Oktober 1883 anordnede kirkelige Raads Moder
have, ligesom i de foregaaende Aar, været holdte i Konsistoriums Sal i Sep-
tember Maaned 1888.
—	Rigsdagens Aabningsmode fandt Sted i Oktober 1888 i Universitetets
Festsal.
—	Universitetets Festsal har, som sædvanlig, været overladt Studenter-
sangforeningen og Cæcilie-Foreningen til Afholdelse af Koncerter.
—	Ved Skrivelse af 13de April 1889 bifaldt Ministeriet, at Udgifterne
ved Trykningen af et Lykønskningsdiplom til Universitetet i Bologna, 26 Kr.,
afholdtes af Universitetets extraordinære Udgifters Konto for Finansaaret
1888 — 89.
—	Ligeledes bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af 7de August s. A , at Udgif-
terne ved et Foutteral og en Sølvkapsel til fornævnte Lykønskningsdiplom, 79 Kr.,
og Fragt for 2 Kasser med Skrifter fra Universitetet i Bologna, 27 Kr. 71 O.,
afholdtes af samme Konto.
—	Ved Skrivelse af s. D. bifaldt Ministeriet, at Rejseudgifterne ved Af-
sendelsen af en Repræsentant for Universitetet til Biskop Engelstofts Begravelse,
18 Kr., og Udgifter til Kjørsel i Anledning af Valkendorfs Kollegiums 300 Aars
Jubilæum, 16 Kr , afholdtes af samme Konto.
—	Udgifterne ved Trykningen af Forslag til Lov om Universitetets og
Kommunitetets Lønningsforhold, 429 Kr. 91 0 , bleve i Henhold til Ministeriets
Skrivelse af 13de April 1889 afholdte af fornævnte Konto.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 6te August s. A. blev det bevilget, at
226 Kr. 58 0. og 495 Kr. 89 0., henholdsvis af Universitetets og Kommunitetets ex-
traordinære Udgifters Konti for Finansaaret 1888—89, maatte udbetales til Ud-
gifter ved Udgivelsen af en Samling om alle de om Universitetets Legater gjæl-
dende Bestemmelser.
—	Efter Indstilling fra det lægevidenskabelige Fakultet og Konsistorium
blev der ved Ministeriets Skrivelse af 25de Januar 1889 meddelt Tilladelse til,
at der maatte anskaffes en Maskine, et Slags Kvindefantom til Anvendelse ved
den praktiske Undervisning i Fødselsvidenskab og Fødselshjælp, saaledes at der
I'5U	Økonomiske Anliggender 1888 89.
hertil anvendtes et Heløb af c. 400 Kr. af Universitetets extraordinære Udgifters
Konto for 1888—80. Der medgik 398 Kr. 04 0.
—	Ved Skrivelse af 7de August 1889 bifaldt Ministeriet, at følgende Ud-
gifter afholdtes af samme Konto: for Opsyn og Renholdelse i Universitetets
Festsal i Anledning af Udstilling af Skizzer til Konkurrencemaleriet i Universitetets
Festsal, 28 Kr., for Maling af Feltet til Etatsraad C. Blochs sidste Malori
sammesteds samt Opsætning af Stillads, 88 Kr. og for Snedkerarbejde i for-
nævnte tvende Anledninger, 55 Kr. 75 O.
Ministeriet bifaldt ved Skrivelse af s. I)., at et til Anskaffelsen af 4
Skrivebordsstole til Dekanernes Værelse samt andet Inventarium medgaaet Beløb
af 389 Kr. 35 0. afholdtes af fornævnte Konto.
—	Ligeledes bifaldt Ministeriet under s. D., at et Beløb af 90 Kr., der
\ar udbetalt i Erstatning til 2 Studenter for Frakker, bortkomne paa Universi-
tetet, afholdtes af samme Konto.
—	Ved Skrivelse af 10de April 1889 bifaldt Ministeriet, at der udbetaltes
en Student 25 Kr. af Kommunitetets extraordinære Udgifters Konto for Finans-
aarot 1888—K9 i Erstatning for en Sofa, der var bleven odelagt paa Kegensen
ved et Ulykkestilfælde.
—	Ved Skrivelse af 7de August 1889 bifaldt Ministeriet, at Universitetets
Udgiftspost 8, Kvæsturudgifter med Undtagelse af Lønninger, for Fiuansaaret
1888—89 paa Grund af et større Brændselsforbrug end paaregnet og Udgifter
ved Illumination af Kvæsturens Lokaler i Anledning af Kegjeringsjubilæet,
maatte overskrides med 154 Kr. 73 0.
—	Under s. D. bifaldt Ministeriet, at Universitetets Udgiftspost 9. b. 2.,
Brændsel, Belysning og Inventarium, for samme Finaosaar paa Grund af større
Udgifter til Gasforbrug end paaregnet og Udgifter ved Bortkjørsel af Sne fra
Universitetets Gaarde maatte overskrides med 345 Kr. 17 0.
—• Under s. D. bifaldt Ministeriet, at der af Universitetets extraordinære
Udgifters Konto for samme Finans.tar udbetaltes et Belob af 80 Kr. som Extra-
godtgjorelse for Gadefejning (derunder Bortfjernelsen af Sne) i 1888 ved den
botaniske Ilave.
—	Ligeledes bifaldt Ministeriet ved Skrivelse af s. D., at der til Extra-
udgifter i Anledning af Pedel ved det kirurgiske Akademi, Iversens Sygdom ud-
betaltes et Beløb af 60 Kr. af samme Konto.
—	Ved Ministeriets Skrivelse af 1ste November 1888 bifaldtes det, at
der til Enken efter Arbejdsmand N. Olsen, der i en Aarrække havde assisteret
ved forskjellige Arbejder ved Universitetet, udbetaltes et Belob af 50 Kr. af
samme Konto til Hjælp til Udgifterne ved hendes Mands Begravelse.