914 Den polytekniske Læreanstalt 1888—1889. arbejde et al' de under Bedømmelse værende eller allerede fuldt ud bedømte Arbejder, maa han omtegne eller omarbejde samtlige indleverede Kursusarbejder med nye Opgaver. B. Tilstand og Virksomhed. I. Lærerpersonale m. 111. Under en Rejse i Udlandet, som Docent Prytz med Ministeriets Tilladelse af 10de Januar 1889 foretog fra Begyndelsen af Marts til Begyndelsen af Juni, bleve hans Forelæsninger besørgede af Professor Christiansen. Cand. mag. K Hordam fratraadte paa Grund af Ansættelse ved Under- søgelsen af Danmarks geognostiske Forhold sin Stilling som Hjælpeassistent i Laboratoriet den 1ste September 1888; i hans Sted blev indtil 31te Januar 1889 antaget Stud. mag. Th. Biilow, som dernæst afløstes af Cand. polyt. J. C. Petersen. De i Undervisningsplanen bestemte Forelæsninger over Opvarmning og Ventilation blev det med Ministeriets Tilladelse af 22de Juni 1888 overdraget Ingenior, Cand. polyt. Chr. Ramsing at holde i Efteraarshalvaaret. Efter Lære- anstaltens Indstilling blev det samtidig tilladt Direktøren at disponere over de 300 Kr. aarlig til Honorering af disse Forelæsninger og de over Vand- og Kloakledninger. — Examinatorierne i uorganisk Kemi bleve for Ingeniørernes og Mekani- kernes N edkommende med Ministeriets Tilladelse af 14de December 1888 holdte i Foraarshalvaaret af Laboratoriets Assistent, Cand. mag. & pharm. II. E. Koefoed, som derfor af Kontoen for extraordinære Udgifter erholdt et Honorar af 150 Kr. — Da de fleste Examinander, der havde meldt sig til Examen i Januar 1889, ønskede at blive examinerede af Professor Julios Petersen, der i Foraarshalv- aaret 1888 havde afsluttet sin Virksomhed som Lærer i Mathematik ved Lære- anstalten, blev det med hans Ind viigeise indstillet til Ministeriet, at han ved nævnte Examen fungerede som Censor og Examinator, hvilket bifaldtes under 18de December 1888. — Under Landinaalingsøvelserne havde Polyteknikerne hidtil ved Imødekommen fra den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole faaet Tilladelse til at benytte dennes Lokale i Dyrehaven sammen med dens Elever, men dels var Lokalet i og for sig for lille, dels er Antallet af Deltagere i Læreanstaltens Øvelser tiltaget, saa at Pladsen ikke længere var tilstrækkelig. Det paatænktes først at søge at faae opført et Hus i Dyrehaven til Brug ved Landmaalingsøvelserne, men Fi- nansministeriet har af forskjellige Hensyn overvejende Betænkelighed ved at give Tilladelse hertil, og efter nogen Forhandling blev Resultatet, at Lære- anstalten ved Imødekommen af Finansministeriet og 2den Overførster-Inspektion erholdt et Lokale i Hjortekjærshusene tilleje. Dette Lokale, hvis Erhvervelse, skjøut Beliggenheden ikke er den bekvemmeste, maa betragtes som en heldig For- bedring, blev taget i Brug i Sommereu 1889. Lærerpersonale m. m. 915 — Til Oplysning om, i hvilken Udstrækning Læreanstaltens Undervisning er bleven benyttet, anføres: I Efteraarshalvaaret 1888 benyttedes Undervisningen af.. 186 Examinander. 74 andre Deltagere. ialt af. . . 260 Deltagere. I Foraarslialvaaret 1889 benyttedes Undervisningen af... 166 Examinander. 87 andre Deltagere. ialt af... 253 Deltagere. — Af de af Kommunitetets Midler bevilgede 3000 Kr. til 10 Stipendier å 25 Kr. maanedlig blev der ved Begyndelsen af Finansaaret 1888—89 dis- poneret over de 2700 Kr.; Hesten 300 Kr. tilstodes for sidste Halvdel af Aaret: N. P. Jensen og II. V.Jørgensen. For 1889 90 bleve Stipendierne tilstaaede: J. Friis, A. Holm, J, L. Holst, H. V. Jørgensen, Axel Nielsen, J. C. Pli. Pe- tersen, C. A. Rammeskov, Chr. P. Rask, P. II. Tarp og G. R. Øllgaard. Af Anskaffelser til Forøgelse af Samlingerne skal der nævnes følgende: Til den fysiske Samling: en Vandtryksmaaler, et Voltmeter,* en Vægt- model, et Apparat til Bestemmelse af Damptæthed, et Apparat til Bestemmelse af latent Dampvarme, en Vandmotor, en Tliermosøjle med Gasophedning, to Sæt Vægtlodder og 5 Akkumulatorer; til den teknologiske Samling: endel Værktøj til Træbearbejdning; til Modelsamlingen: et Apparat til at vise Ilypo- cykloidebevægelse, en Indikator med Reduktør, en Model af en Væv, en Model af en Skjæreramme og nogle mathematiske Modeller; til Samlingen af Land- maalingsinstrumenter: et lille Viukelinstrument. — Af Gaver har Læreanstalten fra Komiteen for Tilvejebringelse af et Mindesmærke for afdøde Professor C. Holten med Ministeriets Tilladelse af Ude November 1888 modtaget en Marmorbuste af ham med Granitpiedestal, der i Juleferien blev opstillet foreløbig i den fysiske Samling. Endvidere er modtaget en stor Mængde Gjeustande, som for største Delen have været udstillede paa den nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i 1888, nemlig: En stor Samling Grenkapningspræparater fra Jagtjunker, Skovtaxator W. Gyldenfeldt; en Samling Forsøgsstykker over Rødgranveddets Styrke overfor Træk og Tryk fra Forstkandidat E. Hornemann; en Samling Forsøgsstykker over forskjellige Træsorter, paavirkede ved Tryk til Elasticitets- grænsen, og nogle Forsøgsringe af Bessemerstaal, paavirkede ved Tryk og Træk, fra Gasværksbestyrer Irminger; en stor Samling Prøver paa koldt forarbejdet Jern fra Bjørneborgs Bruk, en opbulet Kjedelplade fra Vulcans mekaniska Verkstad i Norrkoping, en Bessemerstaals Drejespaan fra Koping mekaniska Verkstads Aktie-Bolag, Alt ved Grosserer Carl Jacobsen i Stockholm; en stor Samling Dreje- og Høvlespaan fra Friedr. Krupp i Essen ved Grosserer Vald. Paulsen; en Jernknude og en vreden Jernstang fra Ankarsrums Bruk ved Gros- serer A. C. Leinvigh-Miiller; to Jernknuder fra Finspongs Styckebruk; Støbegods fra Marstrand & Rubow og Weilbach & Cohn, fra Sidstnævnte tillige nogle Haner; et Stykke Martinstøbegods fra Soderfors Bruk; en Kobberrosette fra Køraas Kobberværk; Mineralier og Alunkrystaller fra skånska Superfosfat och 114* Den polytekniske Læreanstalt 1888 1889. Svafvelsyre-Fabrik ved James Petersen & Co.; hele den af Lessebo Aktie-Bolag udstillede Samling, vedrorende Papirfabrikationen ved Grosserer T. P. Tliomsen; ligeledes bele Ernst Philipsens udstillede Samling af Kartebeslag; Prøver af elektriske Kabler fra det store nordiske Telegrafselskab; lignende Prøver fra Felten & Guillaume og Jernprøver fra Pultfabriks Aktie-Bolag ved Grosserer Jørgen Jensen; Prøver af Spaan og Hotter fra Fabrikant, Cand. polyt. Winther i Safsjo; Korn- og Melprøver fra Svanemøllen og Langebros Dampmølle; Træ- spaan til Tændstikæskefabrikationen fra H. E. Gosch & Co.'s Tændstikfabrikker og Jønkoping Tandstikfabriks Aktie-Bolag; et gjennemsyet 1 •>" Brædt fra Gros- serer Valdemar Friis; en Samling Prøver paa Jernets Styrke fra Underdirektør Rasmussen; en Provo paa Haandnitning og hydraulisk Nitning fra Burmeister \ Wains Maskin- og Skibsbyggeri ved Ingeniør Beligger; en Samling Staal- prøver fra Nienstædt »fc Co.; en Samling Brudprøver af Jern og Staal samt nogle Prøver Kunststøbegods fra Fabrikant Rubow; en stor Samling af pressede og optrykte Jernsager fra Fabrikejer Carl Lund; en Samling Prøver paa Traad- stifters Sejghed fra Christiania Traadstiftefabrik; nogle Prøver paa Fabrikationen af Ilesteskosom fra Uddeholms Aktie-Bolag; en større Samling Hesteskosom fra den norske Hesteskofabrik; en Samling Prøver i Ramme, visende Staalpenne- fabrikation'en fra Papirhandler Levison; Prøver af Jerngulve til Maltkoller fra Cand. polyt. Karl Meyer; et Centrerapparat fra Værkfører Wagner; et stort Stykke Kromjern og en Oxe fra Fabrikant Rom; en Samling Gipsforme fra In- spektør, Cand. polyt. Clement; nogle Prøver paa Træstuk paa forskjellige Fabri- kationsstadier fra Fabrikant, Lieutenant V. Lauritzen og nogle Prøver, visende de forskjellige Stadier i Stearinfabrikationen, fra Liljeholmens Stearinfabriks Aktie-Bolag i Stockholm. Fra Havnekapitajn Luders modtoges Modeller af et Bolværk, af en Kajmur og af en Selvlosserpram. Fra Underdirektør ved Orlogsværftet Rasmussen mod- toges foruden ovennævnte l'røver den af ham til Brug ved Undervisningen paa Flaadens Skole for Skibsbygning og Maskinvæsen udarbejdedo Skibsdampmaskin- lære. Det meteorologiske Institut tilstillede Læreanstalten Fortsættelserne af flera af dets Publikationer, og den tekniske Forening Fortsættelserne af nogle Tidsskrifter. Endelig modtoges fra Kjøbenhavns Magistrat en Model af Dronning Louise's Bro til Beuyttelse og Opbevaring. II. Forelæsninger, øvelser og Exkursioner. Læreanstaltens Elever ere mød Hensyn til Forelæsningerne og Examina- torier i Kemi, Geognosi og Jordbundslære, samt til Ovelserne i organisk Kemi og Mineralogi henviste til Universitetet, og det er kun Antallet af de polytek- niske Studerende, som ere anførte som Deltagere i disse Forelæsninger og Øvelser i nedenfor staaende Fortegnelse. Efteraars-IIalvaaret 1888. J. F. Johustrup. Prof. ord., Examinatorier i Geognosi..... 2 Timer 11 Delt. — — — i Jordbundslære. 2 — 23 — Dr. Julius Thomsen, Dr. ined., Prof. ord., Indledning til Kemien og Metalloider.......................... 4 — 46 — ——^— Forelæsninger, Øvelser og Exkursioner. 917 L. F. Holmberg, Professor, Vandlobsregulering og Kanal- bygning (fra 1ste Oktbr.) .... 4 Timer 18 Delt. — — Brobygning (fra 1ste Oktbr.) . 4 — 25 — — Examinatorier i Ingeniørfag .. 2 — 6 — Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord., Metallerne............................2 — 47 — — analytisk Kemi................3 — 19 — — — Examinatorier i organisk Kemi ................................................................................2 — 20 — S. C. Borch, Examinatorier i teknisk Mekanik og Maskin- isere ....................................................................................2 — 12 — Dr. H. G. Zeuthen, Prof. ord , analytisk Geometri, Differentia- tionsprinciper og Rækker..........................6 — 66 — C. Christiansen, Prof. ord , Varmelære og Magnetisme..........4 — 102 — Dr. P. C. V. Hansen, Integration af Differentialligninger, analytisk Rumgeometri og Statik.......................6 — 50 — C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)..............3 — 31 — (yngre Hold) ....... 4 — 44 — August Thomsen, organisk Kemi for Mekanikere og Ingeni- ører ..............................................................2 — 30 — Examinatorier i organisk teknisk Kemi... 2 — 11 — J. E. Gundtzmann, Examinatorier i Ilnsbygning....................2 — 18 J. E. Morup, Examinatorier i Landmaaling og Nivelle- ring .......................... ..........................3 — 6 — Hjalmar Kiærskou, Botanik............................................2 — 26 Hektor F. E. Jungersen, Zoologi............................................2 — 30 — Chr. Ramsing, Opvarmning og Ventilation............................2 — 28 — Ovelser paa Tegnestuen 118 Deltagere. — i Læreanstaltens Laboratorium 58 Deltagere, som tilsammen arbejdede 206 Dage å 3 Timer. — i Universitetslaboratoriet 3 Deltagere. Mineralogiske Ovelser 15 Deltagere. Fysiske Ovelser 17 Deltagere. Foraars-Halvaaret 1889. Dr. Julius Thomsen, Dr. med., Prof. ord., organisk Kemi .. 3 Timer 13 Delt. L. F. Holmberg, Professor, Vanding og Udtørring af Land- distrikter ................... 2 — 27 — Havnebygning............... 3 — 32 — Dr. S. M. Jørgensen, Prof. ord., de kemiske Theoriers Ud- viklingshistorie ............................... 2 — 23 — S. C. Borch, Maskinlærens 1ste Del (Maskinbeskrivelse) ... 4 — 75 — Dr. II. G. Zeuthen, Prof. ord., Ligningernes Theori, Integral- regning samt Differential- og Integralregningens An- vendelse paa Geometrien............................6 — 48 — C. Christiansen, Prof. ord., Elektricitet.................. 3 — 79 — Dr. P. C. V. Hansen, Kiuematik, Dynamik og Hydro- statik ........................................ 6 — 42 —- 1)18 Dun pol}tekniske Læreanstalt 1888 1889. C. J. L. Seidelin, deskriptiv Geometri (ældre Hold)..............2 Timer 20 Delt. — (yngre Hold)..............4 — 25 — August Thomsen, uorganisk teknisk Kemi (1ste Del)............2 — 57 — J. E. Mørup, Laudmaaliog og Nivellering..............................3 — 25 _ Hjalmar Kiærskou, Botanik......................................................2 __21 _ Hektor F. E. Jungersen, Zoologi..............................................2 __27 _ H. J. Hannover, mekanisk Teknologi (2den Del)....................4 — 55 — II. E. Koefoed, Examinatorier i uorganisk Kemi for Meka- nikere og Ingeniører........................................................2 — 38 _ Ovelser paa Tegnestuen 113 Deltagere. i Læreanstaltens Laboratorium 122 Deltagere, som tilsammen arbejdede i 337 Dage å 3 Timer. i Universitetslaboratoriet 3 Deltagere. Mineralogiske Ovelser 7 Deltagere. Fysiske Ovelser 22 Deltagere. Ovelser i Landmaaling og Nivellering 22 Deltagere. — Foruden Besog i Fabriker og Værksteder i Kjobenhavn og Omegn, Besøg paa den nordiske Industri-, Landbrugs-og Kunstudstilling, under Docen- terne Borchs og Hannovers Ledelse, og en botanisk Exkursion foretoges 2 geog- nostiske Ture under Professor Johnstrups Ledelse, en i Efteraaret til Stevns og Faxe med 11 Examinander og en anden til Bornholm fra den 24de til den 30te Juni 1880 med 24 Examinander; endvidere er der gjort en teknisk Tur til Helsingør, under Lodelse af Docenterne Borch og Hannover, med 44 Examinander og en Tur til Esbjerg fra den 16de til den 18de Juni 1889 under Professor Holmbergs Ledelse med 14 Ingeniørelever. III. Examina. 1. Afholdte Examina. Nedenfor anføres Navnene paa dem, som i 1888 have bestaaet Adgangs- examen, og paa de Studenter i mathematisk-naturvidenskabelig Retning, som ere blevne indskrevne som polytekniske Examinander, samt 2 Studerende, der ere blevne indskrevne ifølge ministeriel Resolution. I Januar 1889 indstillede sig 11 til 1ste Del af Examen i Kemi, hvoraf 6 fuldendte Prøven, og 22 til 1ste Del af Examen i Mekanik og Ingeniørvæsen, hvoraf 18 fuldendte Prøven; til 2den Del af Examen indstillede sig 5 i Kemi, 3 i Mekanik og 4 i Ingeniør- væsen. Alle 12 bestode Exanien, Resultatet af de afsluttende Prøver for disse sidste meddeles nedenfor. a. Adgangscxamcn i Mathcmatik. Sommeren 1888. Følgende 31 have bestaaet Examen (48 havde indstillet sig): Andersen, Carl. Guldbrandsen, Niels. Budde, Carl Christian Leopold Gether. Hansen, Jens. Dehlholm, Haus Bentzen Napoleon. Hansen, Niels Martin. Afholdte Examina. 919 Haugan, Axel Oluf. Heerfordt, Frederik. Hermansen, Axel. Ingerslev, Johannes. Jacobsen, Jens Peter. Jensen, Carl. Jensen, Orla Sigurd. Kaas, Jokum Peter. Kerstens, Thorvald. Knudsen, Lars. Larsen, Jens Herman Lange Abildgaard. Madsen, Carl Johan. Madsen, Poul Christian Vilhelm. Olsen, Carl Ivan. Olsen, Svend Aage. Ottesen, Carl Johannes. Petersen, Christian Peter. Piper, Oscar Carl. Rasmussen, Abraham. Schmidt, Einar Magnus. Schmidt, Marius Christian. Steenstrup, Harald Bøggild. Styrup, Adam Jørgen Henning. Westrup, Knud Valdemar. Winge, Holger Christian. I Henhold til Lov af 1ste April 1871 § 7 bleve følgende 17 Studenter, som havde bestaaet den mathematisk-naturvidenskabelige Afgangsexamen, ind- skrevne som Examiuander. Aagaard, Carl Emanuel. Andersen, Axel Marius. Barner, Leopold Theodor Christian. Gandil, Johan Christian. Gravesen, Marius. Gylling, Carl William Haaber. Hiittemeier, Albert Johan Kirschner, Aage Georg. Møller-Holst, Kristen. Nyholm, Johannes Christopher. Schiøtz, Holger Ammitzbøll. Schmith, Johannes Axel. Schultz, Christian Birger. Stallknecht, Frits. Thomsen, Thomas Marius. Wesche, Albert Christian Evald. Lublin, Mozart Moses. samt Hunderup, Carl Christian, ifølge Ministeriets Resolution af 17de De- cember 1888, og Arboe, Olaf Henrik, ifolge Ministeriets Resolution af 8de Maj 1889. 920 Den polytekniske Læreanstalt 1888—1889. b. Kxumcn for Kemikere. Examinationsfag. Christensen, Christian, Ex- aminand 1885. 1 s te I)cl af Kxamen 1887. Hjorth, Her- man Andreas, Examinand 1885. 1ste Del af Examcn 1887. Pedersen, Bagge An- dreas Mørup, Examinand 1884. 1ste Del af Examen 1888. Petersen, Hagen Jacob, Examinand (Student) 1884, Filosofisk Prøve 1885. lste Del af Examen 1888. Praktisk l'røve. Prøvetegninger udførte i Kursus.. Tegning..................... Udkast til et Fabrikanlæg udført i Kursus.................... Tilvirkning af et uorganisk Stof .. Tilvirkning af et organisk Stof .. Kvalitativ kemisk Undersogelse af et uorganisk Æmne ...... Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne....... Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne .. . Skriftlig Prøve. Almindelig Kemi.............. Mekanisk Fysik og Optik... Varmelære, Magnetisme og Klek- tricitet.................. Mathematik . .............. Uorganisk teknisk Kemi..... Organisk teknisk Kemi........ Teknologi.................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del ....... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del........ Mundtlig Prøve. Uorganisk Kemi.............. Organisk Kemi................ Mekanisk Fysik og Optik..... Varmelære, Magnetisme og Elek tricitet................ Mathematik................ Mineralogi og Geognosi......... Botanik....................... Zoologi...................... Analytisk Kemi............ Uorganisk teknisk Kemi..... Organisk teknisk Kemi........ Teknologi.................... Maskinlære.................... Hovedkarakter.. . mg. ug- godt. ug- ug- mg. ug. ug. mg. ug ug- ellegning til denne Opgave................ Skriftlig Prøve. [æERækker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning siiAnalytisk Geometri................................... icRationel Mekanik...................................... g90eskriptiv Geometri.................................... leMekanisk Fysik og Optik............................... ir,Varmelære, Magnetisme og Elektricitet................... •loUorganisk Kemi....................................... jiiMaskinlære............................................ ileXeknisk Mekanik...................................... iliTeknologi............................................. fyiOrden med skriftlige Arbejder ved Examens 1ste Del..... b'iOrden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del____ Mundtlig Prøve. isejøekker, Ligningers Theori, Differential- og Integralregning [Bir.nalytisk Geometri og rationel Mekanik................. Ig9»eskriptiv Geometri.................................... jlolekanisk Fysik og Optik............................... nfi armelære, Magnetisme og Elektricitet................., po "organisk Kemi ....................................... b'ioordbnndslære......................................... naeiæren om Kraft- og Arbejdsmaskiner................... n-Biæren om Maskiiulele.................................. nl9'eknisk Mekanik...................................... ijtø'eknologi............................................. g'io organisk teknisk Kemi med organisk Kemi ............. Hovedkarakter.. . ug. mg. mg. 11 g. mg. mg. ug. mg. godt. ug. mg. godt. Ug. mg. godt. ug. mg. mg. mg. tg- ug. tg- tg- tg- tg- tg- tg- godt. ug. tg- tg- ug. mg. mg. ug. mg. mg. mg. godt. Mig- mg. ug. Ug. mg. mg. Ug. ug. mg. ug- ug. mg. Ug. ug. mg. mg. mg. godt. godt. mg. mg. ug. mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. godt. mg. mg. godt. tg- godt. mg. ug. ug. godt. ug. ug. godt. ug. ug. godt. ug. mg. mg. mg.| mg. godt. 1ste 1ste 2den Karakter. Karakter. Karakter. Hovedkarakter.. . 115 Universitets Aarbog 115 922 Den polytekniske Læreanstalt 1888 —1889. d. Examen for Ingeniører. Examinationsfag. Ilaiiuemaiin, Harald Fre- derik, Exami- nand 1883. lste Del af Pederseu. Lavrits, Ex- aminand 1884. lste Del af Examen 1886. Examen 1887. Petersen, Frederik Julius, Ex- aminand 1881. lste Del af Examen 1885. Praktisk Prøve. Prøvetegninger .................... Croquis.......................... Arbejder Opmaaling........................ Nivellement....................... udførte Vej- eller .Ternbaneprojekt......... Broprojekt........................ i Vandbygningsprojekt............... Udkast til et Maskinanlæg......... Kursus. Projekt til en mindre borgerlig Pvgning...................... Tegning til de ovennævnte Opgaver. Projekt til et Ingeniørarbejde............... Tegning til denne Opgave................... Kemisk Analyse............................ Skriftlig Trøve. Rækker, Ligningers Tbeori, Pifferential- og Integralregning......................... Analytisk Geometri......................... Rationel Mekanik........................... Deskriptiv Geometri......................... Mekanisk Fysik og Optik................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... Uorganisk Kemi............................ Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- Jernbane- og Brobygning........... Vandløbsregulering og Kanalbygning. Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning.......................... Maskinisere................................ Teknisk Mekanik........................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens lste Del............................... Orden med skriftlige Arbejder ved Examens 2den Del.............................. Mundtlig Prøve Rækker, Ligningers Tbeori, Differential- og Integralregning......................... Analytisk Geometri og rationel Mekanik...... Deskriptiv Geometri........................ Mekanisk Fysik og Optik................... Varmelære, Magnetisme og Elektricitet....... IJorpanisk Kemi............................ Jordbundslære.............................. Fundering af Bygningsværker, Jordarbejde, Vej- Jernbane- og Brobygning........... Vandløbsregulering og Kanalbygning, Vanding og Udtørring af Landdistrikter, Dige- og Havnebygning.......................... Opmaaling og Nivellering.................... Maskinlære................................ Teknisk Mekanik........................... Teknologi.................................. Uorganisk teknisk Kemi med organisk Kemi.. Hovedkarakter... ug. »g- »g- ug- "g- »g- ug- mg. mg. mg. ug- ug- ug- "g- ug. mg. mg. godt. Ug- godt. mg. godt. »g- mg. godt. godt. mg. godt, mg. godt ug- "g- mg. mg. ug- mg. "g- mg. Ug- mg. mg. tg- godt. godt. ng. ug- »g- »g- »g- »g- mg. godt. godt. godt. »g- »g- godt. tg- »g- mg. ug. mg. »g- mg. »g- godt. mg godt. »g- godt. ug. godt. godt. »g- mg. mg. godt. tg- mg. godt. godt. godt. godt. tg- godt. godt, godt. godt. godt. ug mg godt godt. »g- »g- "g- "g- mg. mg. mg. mg. godt. ug. mg. mg. tg. "g- mg. godt. mg. ug. "g- godt. mg. "g- godt. godt. mg. godt. godt, mg. mg. godt. godt. godt, mg. godt. godt. godt. mg. mg. godt. mg. godt, godt. godt. mg. godt. godt. "g- godt. ug. »g- godt. Ug. mg. mg mg. ug. mg. godt. mg. godt. mg godt. — »ig-_ lste 1 st 0 lste lste Karakter. Karakter. Karakter. Karakter . Afholdte Examina. P33 2. Opgaverne ved de skriftlige og praktiske Prøver ved polytekniske Examina. Ved 1ste Del af Examen for Kemikere. Tegning: Gyroskop, Vægtstangsapparat, Manometer, Apparat til at vise Metallers Udvidelse ved Varmen. Kemi: Der gives en Sammenligning imellem de fede og de aromatiske Stoffers almindelige kemiske Forhold. Mekanisk Fysik og Optik: Kikkerten. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet: Hvorledes maales et galvanisk Elements elektromotoriske Kraft og Modstand. Mathematik: Ligningen for en Knrvo i retvinklede Koordinater x og y tilfredsstiller Differentialligningen: (4 x2 y2 + x4 — y4) >]y = 4 x yl dx Man skal finde Kurvens Ligning baade i retvinklede og polære Koordinater, naar Kurven skal gaa gjennem Punktet x = 0, y = -f- 1. Endvidere søges Kurvens Figur og Arealet af dens lukkede Del. Ved 2den Del af Examen for Kemikere. Tilvirkning af et uorganisk Stof: 1. Platinklorid af 20 Gram Platin, 2. Jodssyre af 50 Gram Jodkalium (efter Forskrift). 3. Antimonklorid af 200 Gram pulveriseret Spydglandsmalm. 4. Sulfurydklorid af 300 Kram kone. Svovlsyre (til Svovlsyrlingen) efter Schultze. 5. Kloropurpureokromklorid af 50 Gram tvekromsurt Kali. Tilvirkning af et organisk Stof: 1. Rhodankalium af 100 Gram Terrocyankalium. 2. Vinsyre efter Blymethoden af 50 Gram Vinsten. 3. Ætliylnitrat af 200 Gram Alkohol. 4. Bromæthyl af 100 Gram Brom. 5. Kloroform af 1 Kilogram Klorkalk. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Borfluorkalium, Thenards Blaat med Spor af Jern og Kalk, Kalium- platinklorid. 2. Zinkholdig Kobberkis med mindre Mængder af Spydglands (arsenikfri) og Cinnober. Spor af Svovlsyre og Bly. 3. Pyromorsit (med lidt Kalk) Thenards Blaat med Spor af Jern — lidt Kryolith. 4. Borsurt Blyilte med lidt kulsurt Blyilte, Rinmann's Grønt (med Spor af Jern), Jodkalium, jodsurt Kali. 5. Granit (svagt Spor af Natron) og lidt Brunsten. Kvantitativ kemisk Undersøgelse af et uorganisk Æmne: 1. Bestemmelse af Kromsyre i en Blanding af Alun og tvekromsurt Kali ved Titrering med svovlundersyrligt Natron og Jod. Der afleveres V2 Liter V10 normal Jodopløsning og V2 Liter 2/io normal Opløsning af svovlundersyrligt Natron. 2. Bestemmelse af Lerjord i et jerntveilteholdigt Silikat. 3. Be- stemmelse af Kulstof og Brint 4. Bestemmelse af Fosforsyre ved Molyb- dænmethoden i en Blanding, der indeholder Magnesia og Jerntveilte. 5. Be- stemmelse af Kobber som Rhodanure i en Legering af Tin, Kobber, Nikkel og Zink med Spor af Bly. Kvalitativ kemisk Undersøgelse af et organisk Æmne. 1. Druesukker, Gummi og svovlsur Kinin. 2. Dextrin, myresur Kalk og salts Kinin 3. Garvesyre, Rørsukker, Stearinsyre og oxals. Ammoniak. 4. Oxalsurt, citronsurt, benzoesurt og myresurt Natron. 5. Albumin, eddike- sur Morfin og oxalsur Kalk. Uorganisk teknisk Kemi: Fabrikation af 60 Graders Svovlsyre af Kis 1 Skjærver med Anvendelse af Salpeter. Organisk teknisk Kemi: Kemi: Stenkulstjærens Egenskaber, Anvendelse og Destillation. 115* 924 Den polytekniske Læreanstalt 1888—1889. Teknologi: Vævning af toskaftet Toj (Baandvæviiiug undtagen). Specielt ønskes fremhævet Forskjellen i Vævens Indretning, eftersom den drives ved Maskinkraft eller ej. Vod I ste Del af Examen for Mekanikere og Ingeniører. Mathematik: I. Find x, y, z som Funktioner af t af Diiferentiallignin- gerne: £_y + I + 2t-l, ^_x + .+2t-l, «»_x + , + lt-I. II. En Konoide frembringes af en ret Linie, som i et retvinklet Koordi- natsystem bevæger sig parallelt med xy — Planen, skjærende Linien x — R, y = O, og rørende Kuglen x- -f- y- -j- ',l a R2* Man skal: 1) finde Konoidens Ligning, 2) vise, at Røringskurven mellem Konoiden og Kuglen projiceres paa xy-iManen som to sammenfaldende Cirkler, paa xz-Planen som to sammenfaldende Parabler, 3) finde Volumen af det indenfor Kuglen liggende Stykke af Roriugskurvens projicerende Cylinder paa xy-Planen. (Integrationen lettes ved Indførelse af polære Koordinater i xy-Planen). III. En tung Partikel kan uden Modstand bevæge sig indeni et uendelig snævert og uendelig langt retlinet Rør. Roret drejer sig med konstant Vinkel- hastighed k i en lodret Plan om et af sine Punkter. Ved Bevægelsens Be- gyndelse er Roret vandret, og Partiklen er i Hvile i Afstanden a fra Rurets faste Punkt. Rorets første Bevægelse er saadan, at Partiklen synker. Man skal linde Partiklens Sted til en hvilkensomhelst Tid. Deskriptiv Geometri: En Oindrejningskegle er given ved sit Toppunkt t samt de vandrette Spor v1. v og V for to retlinede Frembringere og tv's Tan- gentplan. Denne Kegle er Asymptotekegle for en Omdrcjningshyperboloide, hvoraf man endnu kjender et Punkt p (ingen af de angivne Størrelser har sær- egne Stillinger indbyrdes eller mod Billedplaneu). Vod Omdrejningskeglers mest elementære Egenskaber bestemmes. I) Sporene for den Plan gjennem v, der skjærer Keglen i en Cirkel. Derpaa konstrueres 2) Hyperboloidens retlinede Frembringere gjennem Punktet p og 3) Længden af Radius i Strube- cirklen. Kemi: Metalloidernes vigtigste Svovlforbindelser. Varmelære, Magnetisme og Elektricitet. \ Som ved 1ste Del af Examen Mekanisk Fysik og Optik. j for Kemikere. Ved 2den Del af Examen for Mekanikere. Maskinanlæg: Ved et Vandløb haves et disponibelt Fald paa 10' Hojde. Vandforingen kan paaregnes at være 20 Kubikfod pr. Sekund. Ved dette Fald skal anlægges en Motor, og dennes Arbejde skal overfores til en Fabriksbyg- ning, som ligger 500 Fod fra Faldet. Linien fra Faldet til denne Bygning an- tages at være vinkelret paa Vandløbets Retning. Jordsmonnet derimellem er vandret, og dets Iløjde 5' over Afløbsvandets Vandspejl. I) Den foreløbige Besvarelse, som afgives den 1ste Dag, skal indeholde motiveret Valg af Motor og Overforingsmidler for Kraften, Beregning af Arbejds- mængden, som kan ventes overfort, og en Skitse, som viser Anlæget i Hoved- trækkene. 2) Don endelige Besvarelse, som udarbejdes i de øvrige 4 Dage, skal indeholde Beregning og Konstruktion af Motor og Overforingsmidler og være ledsaget af de fornødne Tegninger. Maskinlære: Hvilke Midler haves til Maaling af den Arbejdsmængde, som en omdrejende Axel fører, og hvorledes anvendes de? Teknisk Mekanik: At angive, hvilke Betingelser der maa være opfyldte for, at en Murbue skal være stabil, og vise, hvorledes Undersøgelsen af en foreliggende Murbue kan foregaae. Teknologi: som ved 2den Del af Examen for Kemikere. Afholdte Examina 925 Ved 2den Del af Exanien for Ingeniører. Maskinlæie. j g ve(| 2den Del af Examen for Mekanikere. Teknisk Mekanik: ) Vejbygning etc.: Over et ca. 500 Fod bredt Sund skal der bygges en Bro for en enkeltsporet Jernbane. Vanddybden overstiger ikke 12 Fod, Grunden er god og vel skikket til deri at ramme Pæle, Konstruktionshøjden for Broen er 272 Fod. Man angive Grundtrækkene for en Brokonstruktion, der svarer til de anførte Betingelser. Vandbygning etc.: Ved Sjællands Østkyst et Par Mil syd for Helsingør tænkes at skulle anlægges en Baadehavn, der skal indesluttes af to fra Land udgaaende Moler, og have 8 til 10 Fod Vanddybde. Grunden bestaaer af Sand, Grus og Ler. Der spørges: a) Hvorledes vil Kandidaten bygge Dæmningerne? b) Hvorledes lægge Havnemundingen? Projekt til et Ingeniørarbejde: Gudenaa er som bekjendt sejlbar paa hele den ca. 11 Mil lange Strækning fra Kanders til Silkeborg. De største Fartøjer, som færdes der. have en Længde af 771/? Fod, en Bredde af 141/« Fod og et Dybgaaende med fuld Ladning af 2lU Fod. Paa den ca. 3V2 Mil lange Stræk- ning fra Silkeborg til Mos Sø, hvor Bredningerne Bra Sø, Borre Sø, Jul So, Birk og Knud Sø, Lillesø, Rye Møllesø og Gudensø findes, er der for største Delen Vanddybde nok for endog noget større Fartøjer end udenfor Silke- borg; men Aaen er spærret ved Silkeborg og Rye, hvor der findes Stemme- værker og Møller, som drives ved det stuvede Vand. Skal hele denne Aastræk- ning gjøres sejlbar, kan det derfor ikke undgaaes, at der maa anlægges O111- løbskanaler med Kammersluser ved Silkeborg og Rye. Og sker det, vil ogsaa Skanderborg Sø, der gjennem Fuldbro Aa har Afløb til Mos Sø, kunne ind- lemmes i Vandvejen, saafremt der anlægges endnu en Omløbskanal med Kammer- sluse ved Fuldbro Mulle. Vi forudsætte nu, at hele Vanddraget fra Silkeborg, Langsø til Skander- borg Sø skal gjøres sejlbart for Hjuldampbaade af 100 Fods Længde over Stævnene, 24 Fods Bredde over Hjulkasserne og 31/* Fods Dybgaaende med fuld Ladning, og stille da den Opgave at udarbejde Projekt til Omløbskanalen og Kammerslusen ved Rye. Over denne Sluses Kammer maa der anbringes 011 14 Fod bred Drejebro for Landevejen fra Rye til Dover. Til Afbenyttelse ved Udarbejdelsen følge hermed Generalstabens Maalebordsblad »Himmelbjerg« og et Kort i V'2000 sand Størrelse »Vanddraget ved Rye Møllesø.« Man kan gaa ud fra, at Grunden ved Rye indeholder i ca. 12 Fods Dybde under Rye Molle- soes Spejl fastlejret Sand, der holder sig uforandret til 22 Fods Dybde under samme Niveau, hvorimod de øvrige Lag ere af mindre god Beskaffenhed. Be- svarelsen deler sig i en foreløbig og en endelig. Den foreløbige Besvarelse skal give Kanallinien, Slusens Plads deri og Kanalens og Slusens Hoveddimensioner. Den skal angive, hvilke Materialier man vil anvende i selve Slusen, dens Porte og Bro, samt hvilke Principer man vil følge ved disse Værkers Konstruktion. Den skal indeholde de til For- staaelsen fornødne Figurer og være ledsaget af det medfølgende Kort, hvorpaa Kanal og Sluse maa være indtegnede med røde Linier. Den endelige Besvarelse skal give Detaillerne af selve Slusen og efter Kandidatens eget Valg — enten af Portene eller af Broen, alt under behørigt Hensyn til hvad den foreløbige Besvarelse har udtalt 0111 Værkerne. Den skal være ledsaget af de fornødne Tegningerne og af en Oversigt over de omtrent- lige Udgifter ved Kanalens og Slusens Bygning. — Den foreløbige Besvarelse gjøres færdig den første Dag. Til den endelige Besvarelse kunne de øvrige Dage benyttes. Hvor Kortet ikke maatte give fornøden Oplysning, er det til- ladt at gjere rimelige Forudsætninger. 926 Den polytekniske Læreanstalt 1888—1889. IV. Læreanstaltens Benyttelse I il Afgivelse af Betænkninger. 1 1SSS har Læreanstalten fra forskjellige Autoriteter modtaget 657 Sager til Betænkning, af hvilke de af Indenrigsministeriet begjærede Betænkninger over Ansøgninger om Eneret udgjorde 051. Af den sidstnævnte Slags Sager ero desuden 116 indkomne til fornyet Erklæring. V. Kniberis- lVrsonalfoilialri nrienfor Lærerpersonalet. Portner ved den polytekniske Læreanstalt P. C. Lundsted afgik i September 1888 ved Døden. 1 lians Sted blev Anders Petersen antaget fra 1ste No- vember s. A.