858 Universitetet 1888 —1889. V. Priskonkurrencer. Til Besvarelse af de for Aaret 1K87—88 udsatte 13 Prisopgaver*) indkom i Aaret 1888—8'.) on og tyve Afhandlinger, nemlig sex theologiske, tre retsviden- skabelige, to statsvidenskabelige, en lægevidenskabelig, to filosofiske, tre histo- riske, on østerlandsk-filologisk, en engelsk-filologisk og to kemiske. Af disse Afhandlinger fandtes tre af de theologiske**), to af do retsvidenskabelige***), den ene af de statsvidenskabelige, den lægevidenskabelige, den ene af de filoso- fiske, en af de historiske, den østerlandsk-filologiske, den engelsk filologiske og den eno af de kemiske værdige til Prisen. To af de theologiske, den ene af de statsvidenskabelige, den ene af de filosofiske og en af de historiske Afhandlinger tilkjendtes der Akcessit. Forfatterne fandtes at være: Af do prisbelønnede Afhandlinger: Cand. theol. J. P. Rang af don 1ste i Cand. theol. John F. L. Klingemann, af den 2den i theologiske, Cand. theol. Nikolaj Andreas Larsen, af den 3dio J Cand. juris Erland Tybjerg, af den 1ste I Cand. juris Alexander Kraft, af den 2dcn | Uvidenskabelige. Direktor ved Nye danske Brandforsikringsselskab. Grosse-I af den statsviden- rer, Cand. phil. Ludvig E. Bramsen | skabelige, Uoservemedicus ved Frederiks Hospital, Cand. med. &| af den lægeviden- chir. Frederik J. H. Lutzhoft | skabelige, Cand. theol. Søren Hansen, af den filosofiske, Cand. mag. Christian Villas Christensen, af den historiske, Cand. mag. Dines Andersen, af don østerlandsk-filologiske, Cand. mag. Jon Stcfansson, af den engelsk-filologiske og 1 Stud. mag. S. P. L. Sørensen, af den kemiske. Af de Akcessit tilkjendte Afhandlinger: Stud. theol. C. A. Skovgaard Petersen, af den 4de | t heoloo'iske Cand. theol. Nicolai Christian Stage, af den 5te J Cand. mag. J. Birger Hansted, af den statsvidonskabeligo. Stud. juris V. J. Madsen (-Mygdal), af den filosofiske og Cand. philol. Svend Lem b c ko af den historiske. Vedkommende Censorers Bedømmelse af de indleverede Afhandlinger lyde saaledes: I. De theologiske Afhandlinger. Som Besvarelse af den theolo- giske Prisopgave for 1887—88: »At undersøge Forholdet mellem Kants Lære om det radikale Onde og den kirkelige Lære om Arvesynden« er der indkommet 5 Afhandlinger foruden et Manuskript, der saavel fra Formens som fra Indhol- dets Side udelukker sig selv fra at komme i nogensomhelst. Betragtning. Afhandlingen, der bærer Joh. 3, (i som Motto, er et flittigt, kundskabsrigt og dygtigt Arbejde. Forfatteren behandler Æmuet med inethodisk Sikkerhed og *) IJniv. Aarb. for 1887- 88 S. 442—43. **) Under 25de Marts 1885» tillod Ivirke- or Undervisningsministeriet, at der med- deltes alle tre Afhandlinger Prismedaillen, jfr. foran. 8. 718. ***) linder 2»>de Marts 188!> tillod Kirke- og Undervisningsministeriet, at der med- deltes begge Afhandlinger Prismedaillen, jfr. foran. S. TIS. Priskoncurrencer. 859 i en klar Fremstilling, ligesom lian ogsaa i et betydeligt Omfang benytter den herhenhørende Literatur. Ganske vist udmærker Arbejdet sig ikke ved Selv- stændighed, og i flere Henseender savnes der et friere Blik baade paa Kant og paa Kirkelæren, hvortil kommer en vis Bredde i Behandlingen, som har til Følge, at der medoptages Adskilligt, som egentlig ligger udenfor den stillede Opgave. Men de fremhævede Fortrin ere saa overvejende, at Forfatteren utvivl- somt fortjener Prisen. Afhandlingen med Motto: »To Ting fylde mit Sind med stedse ny og til- tagende Beundring og Ærefrygt, jo oftere og mere vedholdende Tanken sysler dermed: Stjernehimlen over mig og Moralloven i mit Indre« vidner baade 0111 Soliditet og Dygtighed. Forfatteren viser godt Kjendskab til Kants Skrifter og den Kant'ske Filosofi, og hans Domme over denne ere baade skarpsindige og træffende. Men han har tillige af dette sit Kjendskab til Kant ladet sig forlede til at omforme Spørgsinaalet, saa at Fremstillingen af den første Del af Opga- ven, hvor der vidtløftig gjøres Kede for hele Kants System, er kommen til at indtage en altfor uforholdsmæssig Plads, medens den kirkelige Lære, særlig i dens indre organiske Sammenhæng, er kommen meget til kort. Da imidlertid det Væsentlige i Kirkelæren er medtaget i Sammenligningen, og da hele Arbejdet er udfort med Omhu og videnskabelig Methode, kunne vi ikke Andet end aner- kjende Afhandlingen som værdig til den udsatte Pris. Den med Motto fra Kom. 7, 14 betegnede Afhandling lider af meget store formelle Mangler. Forfatteren forer uden Indledning eller Forberedelse Læseren hovedkulds ind i Kirkelæren og giver en temmelig uklar Udvikling af denne, idet han ikke fremstiller den objektivt, men idelig blander sine egne, undertiden barokke Tanker ind deri. Ogsaa Overgangen til Kant foretages uden Forbere- delse; men fra omtrent Midten af Afhandlingen foregaaer der en mærkelig For- andring. Istedenfor den tidligere Usikkerhed indtræder der Orden, Klarhed og Sikkerhed, og trods enkelte formelle Mangler frembyder der sig her en dyb- sindig og skarp principiel Udvikling af Problemet. Forfatteren viser paa det filosofiske Omraade en større Begavelse og Selvstændiglied, et videre og friere Blik, end nogen af de andre Konkurrerende. Vi have derfor ment at burde til- kjeude ham Prisen. I Afhandlingen med Motto: »Peccatum hereditarium etc.c findes der umiskjendelige Vidnesbyrd om selvstændig og dygtig Tænkning, Skarpsindighed og Evne til at finde det træffende Udtryk; men da Forfatterens Tænkeevne alt- for meget har givet sig Udtryk i abstrakt Dialektik og formalistisk skruede Undersøgelser, og Afhandlingen særlig i Begyndelsen gjør Indtryk af noget Umodent og Ufærdigt, kunne vi ikke tilkjende den Universitetets Guldmedaille, men vi anse den derimod paa Grund af dens mange gode Egenskaber, som træde klarere og klarere frem i den sidste Del, for utvivlsomt værdig til Akcessit. Den med Motto: »Vitiis sine nemo nascitur« indgivne Afhandling er baade klar i sin Fremstilling, sund og rigtig i siii Tankegang, og enkelte Par- tier, som Behandlingen af Julius Muller, ere udførte med megen Dygtighed og virkelig Selvstændighed. Da der imidlertid hersker en vis Umodenhed i Be- handlingen saavel af Kants som af Kirkens Lære, da der mangler Overblik og ikke trænges dybt nok ned i selve Spørgsmaalet, ligesom Forfatteren kun i ringe Grad benytter den herhenhørende Literatur, mene vi ikke at turde gaa videre end til at tilkjende Forfatteren Akcessit Kjøbenhavn den 30te Januar 1889. H. Scharling. P. Madsen. Frederik Nielsen. Fr. Buhl. L. W. Schat Petersen. II. De retsvidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af den i Aaret 1887 udsatte Prisopgave i Retsvidenskaben: »Der ønskes en Fremstil- ling af Presseforbrydelserne og deres strafferetlige Behandling efter nordisk Ret og de vigtigste fremmede Lovgivninger«, er der tii Fakultetet indkommet 3 Afhandlinger. Den ene Afhandling har til Motto følgende Citat af Ørsted: »Forsog til en rigtig Fortolkning af Trykkefrihedsforordningen af 27de Septbr. 1799 S. 4: Æmnet ligger dog i den lavere Tænknings Sphære, der ikke udkræver udmærkede 107* 860 Universitetet 1888—1889. Sjælsevner, hvilke falde i saa Faas Lod, men staaer aaben for Enhver, der be- sidder sund Fornuft og med upartisk og redelig Iver har grandsket derover, efterat have bemægtiget sig de Grundsætninger, hvorfra denue Grandskniug bor gaa ud«. Forfatteren har delt sin Afhandling i to Dele, af hvilke den forste (S. 1 — 13S) giver en almindelig Udvikling af Presseforbrydelsernes Begreb og Arter, deres Forhold til almindelige Forbrydelser og deres strafferetlige Ejendommelig- heder, den anden (S. 139—531) gjennemgaaer de positive Presselovgivninger i Danmark, Norge, Sverige, Tydskland, Frankrig og England. Denne Ordning til- fredsstiller vel kun for det forste Afsnits Vedkommende fuldt den sammenlig- nende Retsvidenskabs systematiske Krav; men det maa ikke destomindre siges, at alle do Hovedsporgsmaal, som Opgaven frombyder, cre blevne fremdragne skarpt og gjorte til Gjenstand for Undersøgelse. Der kan i Henseende til Om- fanget af, hvad Forfatteren har medtaget, væsentlig kun paaankes, at den bel- giske Presselovgivning, hvis Ansvarlighedssystem har havt saa mange Efterlig- nere, og som derfor, videnskabelig set, maa henregnes til de »vigtigste« frem- mede Lovgivningor, ikke har faaet en selvstændig Behandling, og i Henseende til det Materiale, Forfatteren har benyttet, at nogle Værker, der ifølge deres Betydning og den Opsigt, de have vakt, burde medtages i Diskussionen, synes at være undgaaede hans Opmærksomhed. — Selve Undersøgelsen af de Sporgs- maal, som i hver af Afhandlingens to Afsnit foreligge til Besvarelse, er gjennera- ført paa meget anerkendelsesværdig Maade. Om end Undersøgelserne i det første Afsnit paa liere Punkter kunde have været dybere gaaende og derved have fort nærmere til endelig Losning af Spørgsinaal, soin trods den rige Lite- ratur ikke kunne erkjendes hidtil at være udtømmende behandlede, og om der end kan rejses Indvendinger mod flere af Forfatterens Resultater, maa det dog i det Hele om dette Afsnit af Afhandlingen siges, at det yder meget videnskabe- ligt Værdifuldt og Selvstændigt, der tilmed er fort frem i en livlig og tiltalende Form. Særlig fortjener Anerkjendelse Forfatterens Undersøgelse dels af Presse- forbrydelsernes Begreb, der turde nærme sig det Kigtige mere end nogen hidtil fremkommen Bestemmelse, dels af Æmnets egentlige Hovedpunkt, Ansvarligheds- systemet. Mod Hensyn til Behandlingen af de enkelte positive Lovgivninger skal det fremhæves, at Forfatteren ikke blot har lagt Evne for Dagen til for- staaende Tilegnelse af fremmede Love og fremmed Literatur, men ogsaa har formaaet at hæve sig til en selvstændig Prøvelse og Kritik, der ofte er af Værd, om end ikko altid den Varsomhed er iagttagen, som paa saadanne frem- mede Omraader naturlig er paabudt, og om end derfor en Revision af eudel Undersøgelser i dette Afsnit vilde være nødvendig, forend Behandlingen kunde anses for fuldt videnskabelig tilfredsstillende. Ved forskjellige historiske og statistiske Meddelelser have vi savnet Kildeangivelser. Ifølge det videnskabelige Værd, vi efter det Anførte tillægge denue Af- handling, anse vi den for værdig til Prisen. Den anden Afhandling har til Motto: »La liberte engendre la responsa- bilité« (Agnel). Forfatteren indleder sin Fremstilling med to Kapitler af histo- risk Indhold, nemlig om Censurperioden i Europa og Censurperioden i Danmark (S. 1—95). I det derpaa følgende Kapitel (S. 96—121) behandles »Pressefor- brydelsernes objektive Grundlag« ; i Kapitlerne 4—9 gjennemgaaes efter hver- andre Lovgivningerne om Pressen i Danmark, Norge, Sverige, Tydskland, Fran- krig og England (S. 122 -401), og der sluttes med et Kapitel (S. 402—455\ i hvilket Spørgsmaalet om det Berettigede i Presseforbrydelsernes Særstilling drøftes. 1 langt mindre Grad end den foran omtalte Afhandling tilfredsstiller denne de systematiske Krav, Opgaven stiller Den historiske Indledning, der vel meget rober Paavirkning af ensidig farvede Fremstillinger, er bleven altfor bred i For- hold til dens Betydning for Opgaven, tilmed da Forfatteren ikke har formaaet at drage det Udbytte til Belysning af de moderne Presselovgivningers Grundsæt- ninger, som en historisk Udsigt over Censurperioden i og for sig var istand til at yde. Af de Hovedsporgsmaal, som Opgaven indeholder, ere kun nogle faa behandlede samlet (i det 3die og det 10de Kapitel). Den vigtigste Del af Undersøgelserne medtages under Behandlingen af de enkelte Staters Lovgivninger, Priskoncurrencer. 861 men derved gaaer man noget glip af det Udbytte, som Sammenligningen skulde og kunde give, saaledes f. Ex. med Hensyn til Hovedpunktet: Ansvarligheds- systemet. Naar ikke destomindre Afhandlingens videnskabelige Værd ikke kan anslaaes ringe, skyldes dette væsentlig den særdeles grundig og omhyggelig ud- forte Behandling af de enkelte Staters Lovgivning, i hvilken dog — ligesom i den foran omtalte Afhandling — en særlig Behandling af den belgiske Presse- lovgivning savnes. I de herhenhørende Kapitler, der hver for sig have en monografisk Karakter, ere alle Æmnets Spørgsmaal fremdragne, belyste paa Grundlag af et omfattende Kjendskab til Love og Literatur, og drøftede paa udtømmende og forstandig Maade, skjont det af og til synes, at Forfatteren ikke ganske er Herre over de juridiske Forudsætninger, der kun middelbart gribe ind i Æmnet. Hvad der i disse Afhandlingens Hovedpartier er ydet, er saa meget, at det giver den Krav paa Anerkjendelse som et fortjenstfuldt videnska- beligt Arbejde, ved hvilket man kun kan beklage, at Sprogets Behandling har saa mange Mangler, at Tilegnelsen bliver besværlig. Fakultetet har ingen Tvivl om, at ogsaa denne Afhandling er værdig til Prisen. Sammenlignes de to omtalte Afhandlinger, har den førstnævnte Afhandling Fortrin i større videnskabelig Originalitet, en bedre Forstaaelse af Opgavens systematiske Krav og en klarere og livligere Behandling af Sporgsmaalene, og den maatte foretrækkes, hvis et Valg var nødvendigt. Men da vi ogsaa anse den anden Afhandling værdig til Prisbelønning, og den paa sin Side udmærker sig ved et mere omfattende Arbejde og en mere udtømmende Behandling af ad- skillige Spørgsmaal, have vi fundet, at der var Grund til at andrage om Be- myndigelse til at tildele begge Afhandlingers Forfattere den akademiske Pris- belønning. Den tredie Afhandling har til Motto: Tenax propositi«. Den indeholder et med umiskjendelig Flid og i paaskjonuelsesværdig Fuldstændighed samlet Materiale til Behandling af Presselovgivningen i Danmark, Sverige, Norge, Tydskland, Østerrig, Englaud, Frankrig, Belgien og Holland. Men Forfatteren er ikke naaet videre end til dette Forarbejde. Han har ikke gjort noget Forsøg paa egentlig Besvarelse af Opgaven ved videnskabelig Behandling af det indsam- lede Materiale. Der kan derfor ikke tilkjende Afhandlingen nogen Belønning. Kjøbenhavu den 25de Marts 1881). Goos. H. Matzen. Deuntzer. Jul. Lassen. Carl Torp. III. De statsvidenskabelige Afhandlinger. Til Besvarelse af den for Aaret 1887—88 stillede Opgave: »En Fremstilling og Vurdering af den forskjellige Maade, hvorpaa man i England og Tydskland ad Lovgivningens Vej har søgt at gribe ind i og ordne Arbejderforholdene« er der indkommet to Afhandlinger. Den ene af disse Afhandlinger med Motto: »Sålus populi, suprema lex« indeholder for Englands Vedkommende en ret udforlig Fremstilling af Lovgiv- ningen i dens Sammenhæng med den sociale og økonomiske Udvikling. Denne Fremstilling er vel ikke korrekt i alle Enkeltheder og savner den Ligelighed, som er betinget af et fuldstændigt Herredømme over Stoffet; men den har dog saa gode Egenskaber og skildrer navnlig den stedfundne Udvikling Skridt for Skridt saa vel, at vi ikke vilde have taget i Betænkning at tilkjende Forfatteren den akademiske Pris, hvis han havde behandlet den tydske Lovgivning ligesaa indgaaende som den engelske. Dertil har han imidlertid savnet Tid; Fremstil- lingen er for denne Del af Opgaven meget kortfattet, og han har navnlig ladet Spørgsmaalet om Arbejderforsikring saa godt som fuldstændig ligge. Vi kunne derfor kun tilkjende Arbejdet et Akcessit. Forfatteren af den anden Afhandling med Motto: »Per aliena ad nostra« har med stor Flid og Grundighed sat sig ind i det omfattende og paa mange Punkter indviklede Stof. Han har øjensynlig udarbejdet Afhandlingen med den Tanke, at den kunde benyttes som Haandbog i de to Landes sociale Lovgivning, hvortil den vistnok ogsaa vilde egne sig; men den Plan, Forfatteren i dette Øjemed har lagt for sin Undersøgelse, har afledet hans Opmærksomhed noget fra den Side af Opgaven: paa Grundlag af det foreliggende Stof at vurdere de 862 Universitetet 1888—1889. forskjellige Principer, som have gjort sig gjældende, og se dem i Belysning af den hele sociale og okonomiske Udvikling, hvad der ogsaa noget stiller den udenfor den Maalestok, som bør anlægges overfor en akademisk Prisafhandling. Idet lian tillige, af Frygt for ikke at synes original, har sogt at gjore sig uaf- hængig af andre foreliggende Fremstillinger af enkelte til Opgaven horende /Emner, er han paa sine Steder kommen ind paa en noget trættende Opregning af Enkeltheder, ligesom Stolfete Mængde har hindret ham i at skjænke Formen nogen synderlig Opmærksomhed. Uisse Mangler ved Afhandlingen kunne dog ikke veje op imod dens For- trin, hvorfor vi auso den for værdig til at modtage Prisen. Kjobenhavn den 23de Marts 188o 866 Universitetet 1888—1889. Bestræbelse for at domme de stridige Meninger retfærdig imellem, at vi tro at kunne forsvare at indstille Forfatteren til Guldmedaillen. Kjobenhavn den 9de Marts 1889. Julius Thomsen. S. M. Jørgensen. C. Christiansen. Do for Aaret 1888—89 udsatte Prisopgaver vare: 1. Theologi. Hvilke Fremskridt har den nytestamentlige Textkritik gjort i det 19de Aarhundrede? 2. Lovkyndighed. Der onskes en Paavis- ning af de Betingelser, under hvilke obligatoriske kontraktmæssige Retsforhold, der foreligge til Paakjendelse ved en dansk Domstol, kunne eller skulle bedom- mes efter fremmed Ret. 3. Statsvidenskab. At give en Fremstilling af de moderne Former for Exportpræmier og deres Betydning for Produktion og Omsætning. 4. Lægevidenskab. En Undersøgelse af Nyrens Udvikling hos Pattedyr fra det Trin, da de forste Bowmanske Kapsler skulle dannes, indtil det Tidspunkt, da den voxne Tilstand er naaet. 5. Filosofi. Der ønskes en Undersøgelse af den religiøse Følelses psykologiske Natur og Udspring, og en paa denne Undersøgelses Resultat støttet Drøftelse af religiøse Antagelsers og religiøst Sindelags ethiske Betydning. 6. Historie. En kritisk Vurdering af Taines Værk om den franske Revolution. 7. Klassisk Filologi. Om Asklepios' Dyrkelse i Epidauros og Athen og de dertil hørende Monumenter. Ex- ponatur de Aesculapii cultu Epidauri et Athenis et nionumentis cum eo coniunc- tis 8. Østerlandsk Filologi. At fremstille Læren for Betegnelsen af Verbets Tider og Maader i Arabisk og Hebraisk. 9. Nordisk Filologi. Adelens Stilling til dansk Aåndsliv og Literatur i Tiden mellem Reformationen og Enevælden. 10. Tydsk Filologi. De latinske Laaneord i Tydsk, ordnede efter de forskjellige Tidsperioder for deres Optagelse og forklarede med Hensyn til deres lydlige Forhold. 11. Astronomi og Mathematik. I de for den theoretiske Astronomi vigtige Sætninger, som udtrykke Betingelserne for, at lie- liocentriske Steder, svarende til tre Tider, kunne tilhøre samme Himmellegemes Bane efter Keplers Love, og som bestemme et saadant Steds Koordinater til enhver Tid ved Koordinaterne til et fast Tidspunkt og ved disse Koordinaters første Differentialkvotienter med Hensyn til Tiden, f. Ex. x = Xo os 4- ?//, dto indgaa to Funktioner og ip, som begge afhænge af to Tider og af samme tre Parametre, der kunne vælges og sammenstilles paa forskjellige Maader. Der fordres en omfattende Fremstilling i simpel Form af disse Funktioners Forhold til den theoriske Astronomis andre Bestemmelser og af de Egenskaber, som ud- mærke (f> og ijj og deres Differentialkvotienter med Hensyn baade til Tiderne og Parametrene. 12. Fysik og Kemi. Det er bekjendt, at en Blanding af en Vædske og et Pulver er til en vis Grad gjennemsigtig, naar Brydningsforholdene ore næsten lige store for begge; der ønskes nu en nærmere Undersøgelse heraf, navnlig med Hensyn til, hvorvidt man kan naa i denne Henseende, dels ved at vælge forskjellige Stoffer, dels ved at drive Pulveriseringen saavidt som muligt. 13. Naturhistorie. Ved et fyldigt Udvalg af Exempler, hentede fra de forskjelligste Familier, paavises der, hvilke Uligheder i Henseende til de vegeta- tive og 11 orale Skuds Udviklingstrin samt Oplagsnæringens Art og Plads der gjør sig gjældende hos vore indenlandske lleraarige Blomsterplanter under Vin- tertiden. Besvarelsen maa ledsages af de for Forstaaelsen og Bedømmelsen nødvendige Præparater og Tegninger.